7 uger om fællesskab

7 uger om

7 uger om fællesskab

Udarbejdet af Jacobskirken

$IndholdIndholdIndholdIndholdIndholdIndhold

Ånd, Fælleskab og Omsorg

Fællesskab med Gud

Fællesskabets natur

Fællesskab med hinanden

Tjenester og hyrdesind

Det åbne fælleskab

Kærlighedens sprog

IndholdIndholdIndholdIndholdIndholdIndholdInd

Forord

”Jacobskirken udvikler og udruster tjenester, som virker til evangeliets udbredelse”

Visionen for Jacobskirken og for vores fællesskab var kulminationen af længere tids arbejde med at definere, hvem vi er, hvad vores grundværdier er og i hvilken retning, vi mener, at Jacobskirken skal bevæge sig. Efterfølgende blev visionen suppleret med 5 fokuspunkter, som er pejlemærker mod opfyldelsen af visionen. De 5 punkter er:

• Bygningerne som medarbejdere • Et børnearbejde i særklasse • Inspirerende forkyndelse • Discipelskab og udvikling • Ånd, fællesskab og omsorg

Nogle af punkterne er vi i fuld gang med. Kirken har fået en gennemgribende renovering og har fået et par ekstra rum. Børnearbejdet i Jabu har gennemgået en større strukturændring osv.

Dette hæfte er udarbejdet til brug under kampagnen: “Ånd, fællesskab og omsorg”, som retter sig mod fokuspunktet af samme navn. Det er et forløb, hvor vi vil rykke sammen og minde hinanden om, at vi ikke primært er sammen for at gøre, men for at være. Være en åndelig familie, et åndehul i en travl og fortumlet hverdag, en enhed med Jesus som kernen og med kærligheden som bindemiddel.

Indholdet af hæftet indholdsmæssigt såvel som udseendet er lavet af Jacobskirkens egne ressourcer og med inspiration fra en række forskellige kilder. Materialet er derfor også skræddersyet til vores menighed og vores specifikke situation.

Fil. 4, v.7

Vi tror på, at emnet er vigtigt. Vi tror på, at Gud ved sin ånd har inspireret de tanker, der har ført frem til beslutningen om at lave en kampagne over emnet, og at han ved samme ånd har ledt udarbejdelsen af materialet.

Med håb om at du vil finde de næste syv ugers kampagne inspirerende og udfordrende ønsker vi dig god læselyst!

”Må Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus”

Tak Stor tak til de ildsjæle som har lagt tanker, hjerte og timer i at udarbejde dette hæfte. Tak til Peter Stockholm og Tommy Rasmussen for sparring og indspark omkring indholdet af hæftet. Tak til Mosaik Aalborg for inspiration til udseende, indhold og layout af hæftet.

Forløb af aften i cellegruppen

De fleste i vores fællesskab har været vant til at deltage i en cellegruppe. Det betyder også, at vi har faste former for, hvordan vi plejer at afholde en gruppeaften. I de 7 uger dette forløb varer vil vi prøve at bryde med noget af det vi plejer, og erfare, hvad der kan komme ud af at gøre tingene på en anden måde.

Hver gruppeaften består af 3 dele, der underbygger indholdet i dette hæfte.

-‐ Være – Falde til ro og dele liv før vi går i gang -‐ Lære – Studie af Guds ord og udlægningen i dette hæfte -‐ Gøre – Udfordring afledt af dagens emne

Denne tredeling er inspireret af Jesu kald til- og sendelse af os, ”Kom til mig…”, ”Bliv i mig…”, ”Gå derfor ud…”

Start med at dele liv med hinanden. I skal tage jer tid til, at alle bliver hørt - én ad gangen. Fortæl lidt om, hvordan livet er for tiden. Brug eventuelt disse 5 spørgsmål som udgangspunkt.

Være

1. Hvordan har din uge været? 2. Hvordan har du det lige nu? 3. Hvordan har du oplevet at arbejde, give og bære frugt

den seneste uge? 4. Hvordan har du oplevet at hvile, restituere og modtage

den seneste uge? 5. Hvad må gruppen bede for i dit liv lige nu?

Læs først teksten til i dag højt. Brug derefter 5-10 min. på at læse teksten igennem hver for sig og grunde over ordene og betydningen. Læs oplægget til dagens emne højt. Stop gerne op, hvis nogen i gruppen har kommentarer eller spørgsmål. Diskuter indholdet af oplægget: Hvad er det, du lægger særligt mærke til i oplægget? Er du enig/uenig? Hvad i oplægget synes du, er vigtigt for dig og for os som fællesskab? Diskuter de spørgsmål, der er stillet i slutningen af oplægget og noter dine svar efter endt diskussion. Husk at svarene kun er til dig selv, så de er lige så personlige og fortrolige, som du selv ønsker.

Lære

Læs udfordringen igennem hver for sig og brug en kort stund på at overveje om Gud minder dig om at reagere. Del gerne med gruppen, hvis du ønsker at tage udfordringen, og/eller hvordan du vil gribe udfordringen an. Del med hinanden, hvordan sidste uges udfordring er gået: Lykkedes det? Hvad var resultatet? Er det noget du vil bruge eller gøre fremover?

Gø

re

1 Ånd, Fællesskab og Omsorg Kol 3, v.7-17

Fællesskab i Guds billede

Den tyske kristendomsforsker Christian Schwarz blev engang bedt om at beskrive treenigheden. Gud inspirerede ham til at vælge vores menneskelige opfattelse af lys som illustration. Klart hvidt lys, der går gennem et prisme, ses som 3 adskilte farver: grønt, rødt og blåt. Ligeledes giver disse tre farver lys tilsammen - klart hvidt lys.

Det svarer til én Gud i 3 forskellige personer: Faderen, Sønnen og Helligånden. Eller Gud oven over os, Gud iblandt os og Gud inden i os. Denne illustration viste sig at være anvendelig som baggrundsforståelse for mange aspekter af gudslivets sammenhæng, enhed og forskellighed. Der er altså en hel række parallelle egenskaber knyttet til hver af disse 3 farver / karakterer, og dermed kan illustrationen danne baggrund for mange tanker om kristenlivet. Dermed også om emnet ’Ånd, Fællesskab og Omsorg’.

Vi vil vende tilbage til denne model flere gange i de næste uger, da modellen kan hjælpe os til at forstå og favne den forskellighed i menigheden, der peger hen på Gud og skaber rigdom i vores fællesskab.

I sit studie af ”naturlig

kirkevækst” anvender Christian Schwartz samme model til at beskrive 7 fundamentale kvaliteter for menighedslivet.

Bemærk placeringen af

”kærlige relationer” samt en

vigtig nøgle til vækst, der er

kaldt: ”Udrustende lederskab”

Hvor i spektret ligger Jacobskirken?

Man skulle mene, at et fuldstændig balanceret

kristenliv og en helt balanceret menighed

afspejler lige dele af alle disse

repræsentationer af Guds væsen. Men

menigheder er forskellige. De har forskellige

’åndelige stile’, og det er OK, så længe det

ikke fører til afvisning af de åndelige

kvaliteter, man ikke selv repræsenterer.

Vi kan relatere dette til forskellige kirkeretninger

Den grønne farve repræsenterer kirker der har fokus på smukke ritualer, ornater, orgler, glasmosaik, poetisk- og intellektuel skønhed.

Den røde farve repræsenterer kirker med stærk forkyndelse af synd og omvendelse, og Guds ords autoritet. Men også et stærkt kald til at nå den verden der er uden Gud.

Den blå farve repræsenterer kirker der lægger vægt på Helligåndens inspiration, tungetale, oplevelser, nåde og mirakler.

Lad os se på de værdier som vi har formuleret for Jacobskirken.

Et kirkeliv hvor Jesus er centrum.

At tjene Gud med medfødte såvel som åndelige gaver.

Et favnende fællesskab for alle generationer.

At formidle evangeliet.

Oplæring og efterfølgelse af Jesus.

Synlighed og involvering i samfundet

Kreativitet

Til dig Hvad synes du vi er bedst til i denne menighed? Hvor synes du vi kommer til kort?

Prøv at placere vores værdier i det trefarvede spektrum.

Hvad kan grunden være til det og hvilke udfordringer kan det give i menigheden?

Spørgsmål til teksten

De næste lektioner vil blive mindre abstrakte og bla. dreje sig om kærlighedens sprog / herunder omsorg, samt ånd, åndsfællesskab og hvordan fællesskab og tjeneste bygger på gaver og ikke på titler.

Formentlig har jeres overvejelser omkring værdiernes placering i spektret vist en tendens for Jacobkirken i retning af det rød-blå område. Temaet for denne kampagne ”Ånd, fællesskab, omsorg” udspringer af vores værdi- og strategiarbejde, og har derfor naturligt fokus på det samme område af menighedsfællesskabet. Der er flere aspekter af det åndelige fællesskab end vi kommer igennem de næste 7 uger. Men vi tror at ved at fokusere på disse 3, ånd, fællesskab og omsorg, kan den del af Gud som vi som menighed afspejler, blive et endnu klarere lys for verden omkring os.

2 Fællesskab med Gud Lukas 10, v.38-42

Vi kender formentlig alle historien om Jesu besøg hos Martha og Maria. Martha lægger sig i selen for at servicere Jesus, mens Maria blot sætter sig ved hans fødder og lytter. Jesus udtrykker en vigtig pointe i denne historie: Meget er godt og vigtigt, men ét er grundlæggende - fællesskabet med Gud. Vi har i vores sammenhæng været vant til, at Guds kald handler om at gøre noget - blive missionærer f.eks. Men i lyset af denne historie må vi rekonstruere vores forståelse af kaldet. Da Jesus kaldte de første disciple, lød kaldet ikke: ”Gå ud og…” Det er ikke et kald, det er en sendelse. Nej, kaldet lød uden undtagelse ”Følg mig”.

At være en Jesu discipel betyder stadig at lære af ham: at følge ham.

Jesus inviterede os til en ny relation til Gud.

Christian Schwarz har bemærket, at menneskers oplevelse af Gud ofte kan opdeles i at se det smukke, eller det sande, eller det gode. Han bemærker yderligere, at mange har en tendens til kun at se deres egen tilgang til Gud som ‘rigtig’, og de andre som lidt på vildspor.

Måder at søge Gud på

Til dig Spørgsmål til te

ksten

Diskuter disse 9 typer af åndelighed

Følelsesmæssig

Asketisk

Entusiastisk

Favnende

Bibel-ordet

Doktrin-baseret

Rationel

Sakramental

Mystisk

Hvordan har du det med de andre typer? Er der nogen, du kan overveje at bruge?

Kan du genkende din egen måde at søge Gud på i de 9 typer af åndelighed?

Udfordring Sæt et mål for den næste

uge: Hvordan kan du søge

Gud på en ny måde?

Hjerte-

Fællesskab

Ånds-

Fællesskab

3 Fællesskab med hinanden 1. Kor. 14, v.26

Hvis vi igen ser på den 3-farvede model, kan vi dele vores åndelige fælleskab ind i 3 kategorier; en åndelig, en omsorgsmæssig og en fornuftsmæssig dimension.

Fornufts- Fællesskab

Som kristne er vi i åndelig betydning ét legeme med mange lemmer. Vi er et åndeligt fællesskab: skabt til fælleskab med Gud og født som arvinger ind i Hans rige.

Fornuftsfælleskab Hjertefælleskab

Åndsfællesskab

Denne dimension omhandler alle de ting, som vi gør og mener vedrørende vores fællesskab. Her bruger vi vores sunde fornuft. Dvs. at der er ting, der ikke specifikt er beskrevet i Bibelen, men som vi har valgt at gøre på en bestemt måde, fordi vi synes, det harmonerer med vores (kulturelle) forståelse af Bibelens principper (eksempel – menighedens ledelse).

Vi er et hjerte-fællesskab: Jesus gav os en ny befaling: Elsk hinanden, så verden kan se, at I er mine disciple. Det indebærer bl.a. omsorg, både for hinanden og for dem uden for fællesskabet.

Denne dimension kan siges at være det, der adskiller menigheden fra eksempelvis håndboldklubben. Med åndsfællesskabet menes den fælles tro, som vi alle bekender os til og handler på, samt oplevelsen af og ønsket om Guds inspiration og indgreb.

Vores omgang med hinanden inden for menighedsfællesskabet må bære præg af alle disse 3 dimensioner. Vi har nogle praktiske rammer, en fælles tro og åndelighed og en engageret medleven i hinandens liv. Det omfatter både hoved, hjerte og hænder.

Vi kunne spørge: Hvad tænker du? – Hvad tror/føler du? – Hvad gør du?

Det er vigtig at forstå, at netop de forskellige dimensioner i fællesskabet er det, der giver fællesskabet sin karakter og styrke. Vi skal ikke tilstræbe at bidrage ligeligt til alle tre dimensioner, men derimod bidrage som de individer vi er til den/de dimensioner, som er naturlige for os. Dermed bliver vores fællesskab til en smuk mosaik til Guds ære.

Til dig

Noter én eller flere situationer i løbet af den kommende uge, hvor du bidrager til din ”primære dimension” i menighedsfællesskabet

Udfordring

Hvordan oplever du, at du bidrager til disse tre dimensioners funktion i Jacobskirken?

Hvordan oplever du, at disse tre dimensioner kommer til udtryk i Jacobskirken?


4 Fællesskabets natur 1. Kor. 12, v.12-26

”At en gruppe mennesker er sammen om noget, og derved føler en vis samhørighed”

Dette er ordbogens forklaring på ordet ”Fællesskab”. Men er dette alt? At vi er sammen om troen på Gud og derved føler, at vi har en vis samhørighed?

Nej. Da vi blev født på ny som Guds børn, blev vi en del af en åndelig familie. Vi fik brødre og søstre, som vi har ansvar overfor, og som har ansvar for os. Den nære åndelige familie er det, vi til dagligt kalder menigheden, de åndelige søskende, som vi omgås i hverdagen, og som vi danner fællesskab med.

Dermed skiller det nære åndelige fællesskab sig ud fra den normale menneskelige definition af fællesskab. Ordet familie stammer fra det latinske ”Famula”, og er blevet defineret således:

”Kollektiv enhed af mennesker der danner en husholdning under ét overhoved og én hjemlig

ledelse, inkluderende forældre, børn og tjenere samt undertiden logerende eller pensionærer”

Der er heller ikke tale om, at vi er en gruppe, der er ”sammen om noget”. Formålet med at danne familie er… at være familie. Der er ingen succeskriterier for, hvad en familie skal udrette af store ting sammen. Succeskriteriet for en familie er, at medlemmerne trives, vokser og udvikler sig positivt. Hovedfokus må derfor ikke være, hvad vi skal opnå, men derimod hvordan vi kan løfte og støtte hinanden.

Der er altså ikke tale om, at vi ”føler en hvis samhørighed”. Ne,j vi er født ind i en åndelig familie. Vi er tilknyttet en åndelig husholdning med Jesus som overhoved og med Helligånden som vejleder.

I beskrivelsen af Kristi legeme finder vi en beskrivelse af nogle af de kendetegn vores fællesskab må have.

Diskuter disse 7 udsagn. Hver enkelt lem på legemet har en bestemt funktion

Forskelligheden er en nødvendighed og en rigdom

Vi er afhængige af hinanden

Vi må anerkende og ære hinanden

Der kan(bør) ikke være konkurrence eller misundelse

Alle lemmer støtter og hjælper hinanden

De svageste bliver dem, der får mest opmærksomhed


ksten

Formulér en bøn om, at Gud ved Helligåndens kraft må skabe en indstilling, som er i overensstemmelse med et eller flere af de kendetegn, som er beskrevet i dagens tekst. Brug bønnen som en fast del af din daglige bøn den næste uge.

Udfordring

Kan du genkende din egen indstilling i disse udsagn? Er der nogle, du bør genoverveje?

Hvilket af disse udsagn er det vigtigste for fællesskabets trivsel? Hvorfor?

5 Tjenester og hyrdesind Ef. 4, v.11-13

Apostolsk – at være sendt til verden for at etablere Guds Rige

Profetisk - at være Guds åbenbaring i handling og ord

Evangelistisk - at hjælpe mennesker til at modtage frelsen

Pastoral (hyrde) - at udvise medleven omsorg og beskyttelse

Oplærende - at vejlede hinanden og andre i troen

Når vi læser om de 5 tjenester, som er givet til menighedens opbyggelse, kan vi have tendens til at fokusere på de enkeltpersoner i kirken, der tydeligt har gaverne: apostel, profet, evangelist, hyrde, lærer. Disse kan blive set som dem, der skal tage sig af tjenesterne. Dette vil føre til overarbejde for enkeltpersoner og mulig passivitet blandt dem, som ikke har en meget tydelig tjenesteprofil. Men vi tror ikke, at vi kun skal have enkeltpersoner i kirken med disse tjenester. Vi tror, at hele menigheden skal blive:

Vort fællesskab og ’de 5 tjenester’

Ef. 4,12-16 peger direkte på, at det er fællesskabet, der skal rumme Kristi fylde - ikke kun dem, der har en tydelig tjeneste. Det kan illustreres med denne menighedsmodel:

Er det sådan, du ser menigheden ? De 5 hjørner afspejler åndelige gaver svarende til de 5 tjenester. Men deres funktion er også at udruste andre med tilsvarende gaver, så menigheden kommer til at rumme hele Kristi fylde.


ksten

Lad os i sammenhæng med vores kampagne ”Ånd, fællesskab og omsorg” fokusere på den pastorale tjeneste (Hyrdetjenesten), da det især er her omsorgs-relationen kommer ind i billedet. I forhold til menighedsmodellen betyder det, at formålet med hyrdetjenesten ud over omsorg, også er at fremelske hyrdesind i de andre i fællesskabet.

Træf en beslutning om at vise en eller flere fra menigheden omsorg i den kommende uge. Beslut allerede nu, hvordan du vil gøre det i praksis.

Udf

ord

ring

Prøv at placere dig selv i den femkantede menighedsmodel. Hvor ligger du i forhold til Hyrdetjenesten?

Hvordan er din rolle i forhold til at vise andre i fællesskabet omsorg?

Hvem lærer dig hyrdesind, og hvem lærer du hyrdesind?

6 Kærlighedens sprog 1. Peter. 4, v.7 1. Joh. 3, v.17-18

Mange steder i evangelierne og brevene læser vi, hvordan kærligheden bliver fremhævet som det væsentligste, ”størst af alt er kærligheden”, ”i det (kærlighedsbuddet) bliver loven og profeterne opfyldt”, ”elsk hinanden, derpå kan alle se, at I er mine disciple”. Men den kærlighed vi læser om i Biblen er anderledes praktisk. Det er håndgribelige ting som gæstfrihed, tjenester og opmuntrende ord, der fremhæves som værende kærlighed. Dette har den kristne parterapeut Gary Chapman fra USA på et tidspunkt observeret og anvendt i sit daglige arbejde. Dette bragte så stor velsignelse til par, som var i krise, at han endte med at skrive bogen

Begrebet kærlighed er i vores kultur blevet kraftigt

udvandet, meget seksualiseret og meget uhåndgribeligt.

Kærlighed forstås som en dyb følelse af moderlig

omsorg, som forelskelse eller som den seksuelle

tiltrækning.

”De 5 kærlighedssprog”.

Helt kort går det ud på, at mennesker tilsyneladende FØLER sig elsket som en konsekvens af HANDLINGER rettet mod dem. Han kalder det en kærlighedsbeholder, der bliver fyldt op, når deres primære kærlighedssprog bliver mødt af (i dette tilfælde) deres partner.

De 5 Signalværdien i at få en gave er betydningsfuld for nogen. Det, at du har ulejliget dig med at vælge noget, som du synes, passer lige præcis til et andet menneske.

Fil. 4, v.16-17 Anerkendende/opmuntrende gaver

Et kram, et varmt håndtryk eller en hånd på skulderen. Berøring fortæller, at du bryder dig om et menneske, at du anerkender ham/hende som et ligeværdigt menneske, som du ønsker relation med.

Rom 16, v.16 og Apg 20, v.36-37 Berøring og kropssprog

Hjælpe med havearbejde, lave et måltid mad til et menneske, der mangler overskud eller stille dig til rådighed som chauffør for en, som mangler transport. At gøre en tjeneste for et andet menneske kan medføre stor glæde og frigøre ressourcer for den, der modtager tjenesten.

Jakob 2, v.14-17 Kærlighedstjenester

kærlighedssprog

”Jeg synes, du er en god mor" eller "Du ser godt ud i den skjorte" eller "Jeg synes, du klarede det rigtig godt" eller "Du er rigtig rar at være sammen med". Et opmuntrende ord, uanset hvor småt det måtte synes for dig, kan være til enorm glæde og gavn for et andet menneske.

1. Thes. 5, v.11 Opmuntrende ord

At investere sin tid i samvær med, nærvær for og opmærksomhed til et andet menneske. Det kan være at invitere til en kop kaffe, være opmærksom på at være 100% til stede, når du taler med en, eller blot det at se folk i øjnene, når du hilser eller taler med dem.

Rom. 12, v.10-16

Tid til hinanden


ksten

Hvilket kærlighedssprog bruger du primært, når du skal udtrykke kærlighed?

Hvilket kærlighedssprog reagerer du stærkest på?

Prøv at finde ud af hvilket kærlighedssprog en person i din hverdag reagerer stærkest på. Tal så dette sprog til ham/hende den kommende uge og se, hvilken forskel det gør for ham/hende og jeres forhold til hinanden.

Udfordring

7 Det åbne fællesskab Lukas. 10, v.2-11 og Kol. 4, v.5-6

Fredens person

Jesus sendte os som sine disciple ud i hele verden for at forkynde de gode nyheder og udvide fællesskabet ved at gøre mennesker til sine disciple. Vi er altså befalet til at være et åbent fællesskab, der hele tiden søger at få flere med.

Kun et sted i Biblen beskriver Jesus en egentlig fremgangsmåde for, hvordan dette kan gøres. Ved udsendelsen af de 70 disciple giver han specifikke instrukser for, hvad de skal gøre, når de kommer til en ny by.

Jesus instruerede dem i at lægge mærke til , hvem der bød dem velkommen, hvem der hjalp dem, og hvem der lyttede til dem. Disse mennesker kaldte Jesus for fredens personer. Disciplene skulle leve sammen med dem, mens de underviste om og praktiserede livet i Jesus.

På samme måde taler Jesus om, at hvis ikke der er en fredens person, da skal disciplene bevæge sig videre. Disciplene instrueres i ikke at bruge tid på nogen, der ikke vil lytte.

Det missio

nale fællesskab

Når vi taler om sendelsen til at forkynde de gode nyheder i kirkesammenhæng, kalder vi det ofte evangelisation. Der kan være mange forskellige tilgange eller fremgangsmåder, men målet er altid menneskers frelse. Vi kan opdele disse tilgange i 3 kategorier.

Relationsevangelisation Vi investerer i vores netværk af venner og bekendte, deler liv, tro og værdier. Når lejligheden byder sig inviterer vi dem med til aktiviteter i kirken, som vi har en idé om vil være interessant for dem.

Direkte evangelisation Vi går aktivt ud og opsøger mennesker, der ikke kender Jesus for at præsentere dem for evangeliet og de værdier, det står for.

Passiv evangelistation Vi forsøger at tiltrække folk til fællesskabet ved at gøre kirken attraktiv. Vi opbygger eksempelvis et godt børnearbejde og involverer kirken i socialt arbejde.

Til dig

Hvordan praktiserer vi relationsevangelisation i relation til det, vi læser i dagens to bibelvers?

Hvem er fredens person i din omgangskreds?


Ugens udfordring: Læg mærke til hvem i din sociale omgangskreds, der er en fredens person. Prøv at praktisere anvisningerne i Kol. 4, v.5-6 over for denne person i jeres relation den kommende uge. U

dfo

rdri

ng

Meget

uenig Lidt

uenig Neutral Lidt

enig Helt enig

Ved ikke

Det har været et godt forløb

Det er et vigtigt emne

Materialet var forståeligt og inspirerende

Gruppeaftener og gudstjenester supplerede hinanden

Jeg trivedes i gruppearbejdet

Gruppefordelingen var god

Jacobskirken bør lave flere forløb som dette

Husk at klippe denne side ud og

aflever den i svarboksen bagerst i

kirken, eller send den til kirken med

posten mærket ”Evaluering”.

Kommentarer

_________________________________________________

_________________________________________________

_________________________________________________

_________________________________________________

Evaluering

”Jacobskirken udvikler og udruster tjenester som virker til evangeliets udbredelse”

7 uger om fællesskab

Documents