s.�

#4 | 2008

Sort hul. Danske medier gider ikke fortælle om Afrika

www.ms.dk #� | 2009

I dette nummer:

Landsindsamling 3. maj - det går pengene tils. �0

Afrikanske kvinder vil eje jords. �2

Demokratiets forpost:Afrikanskemedier uden bids. 20

s.2

actionmagazine

actionmagazine udgives af Mellemfolkeligt Samvirke fire gange om året. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger | Forsidebillede: Scanpix Denmark

Redaktør: Henriette Winther | Ansv: Vibeke Vinther | Layout: Kurt Lukowski | Tryk: Handy Print A/S på svanemærket papir

Adresse: Fælledvej 12 · 2200 København N | +45 77 31 00 00 | hwi@ms.dk | www.ms.dk

Oplag: 9.500 | ISSN: 1901-6115 | Redaktionelt koncept: Kontrabande

Frans Mikael JansenGeneralsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

Det går stærkt…Leder

For et halvt år siden stemte medlemmerne MS ind i ActionAid International (AAI), og vi er nu as-socieret medlem. Samtidigt startede et omfattende arbejde med at tilpasse MS de nye udfordringer på alle niveauer, og vi kan være rigtig godt tilfredse med de skridt, der er taget.

Først og fremmest er der aftalt nogle principper, der sikrer en fortsættelse af vores programmer, vo-res partnere og – til en vis grad – vores personale i de forskellige landeprogrammer. Vi får afgørende indflydelse på, hvordan de nationale ActionAid- organisationer bliver etableret. I nogle lande går det stærkt. I Uganda vil MS og ActionAid være fuldt integreret fra januar 2010, og der vil ikke længere eksistere et MS-landekontor. I andre lande bliver processen lidt længere.

Steen Folke fra MS’ bestyrelse deltager i besty-relsesarbejdet i AAI og har fået sæde i det vigtige organisationsudvalg. Vi samarbejder mere og mere på politik og kampagneområdet i AAI og har for ek-sempel et godt samarbejde om kampagner, politik og lobbyarbejde op til klimatopmødet COP15 i Kø-benhavn i december i år.

Der er tiltænkt MS nogle særlige roller og op-gaver i AAI. Der arbejdes på at MS kan spille en ledende rolle på demokrati-temaet (governance), og der er blevet taget godt imod vores planer om at udvikle vores personelprogram People for Change og brede det ud i hele ActionAid-systemet.

I øjeblikket forhandler vi om, at MS skal koordi-nere og støtte det internationale ’Activista netværk’, der skal organisere unge frivillige kampagnefolk i alle ActionAid-lande. Sikkert er det, at vi har nogle fantastiske muligheder for at støtte og præge udvik-lingen i ActionAid.

Det kræver meget af os at kunne løfte disse op-gaver. Vi har brug for at være en stærk dansk med-lemsorganisation, og vi har brug for mange frivillige kræfter i arbejdet. Flytningen til Fælledvej har givet os nogle helt unikke muligheder, og vi mærker al-lerede, hvor meget energi der samler sig om MS netop nu. Medlemsarbejdet går bedre og bedre, nye folk strømmer til organisationen, og Fælledvej 12 giver mulighed for at samle store dele af u-land-skabet i København. I januar samlede vi 80 repræ-sentanter fra den danske ressourcebase inden for ’governance’-temaet for at knytte dem tættere til MS og styrke vores faglighed på dette hovedind-satsområde.

Ja, der er mange bolde i luften, og der er ambi-tiøse planer at leve op til, inden vi til juni 2010 forven-ter at blive optaget som fuldt medlem af ActionAid. Det er en stor udfordring og fantastisk spændende at være en del af – ikke mindst fordi visionen er unik: Nemlig en global, folkelig bevægelse af ligeværdige ActionAid-medlemmer fra lande i Nord og Syd, der arbejder for afskaffelse af fattigdom og øget demo-krati og indflydelse til verdens fattigste både lokalt, regionalt og internationalt. •

s.3Indhold LinksWeb og nyhedsbrev: www.ms.dk Bliv medlem: www.ms.dk/blivmedlemLandsindsamling: www.ms.dk/landsindsamling Global Contact: www.globalcontact.dkUngdomsmagasinet Zapp: www.zapp.dk

Kære læser

Florence Lungu på side 6 er en af de kvinder, der får glæde af Mellemfolkeligt Samvirkes landsind-samling 2009. Hun bor i Zambia – og må som mil-lioner af andre mennesker over hele verden klare sig uden adgang til at dyrke lidt grønsager og afgrøder til videresalg. Hun ejer nemlig ingen jord, og udsig-terne til at der sker noget er lange. Derfor er Mel-lemfolkeligt Samvirkes jordrettighedsarbejde vigtigt og derfor går pengene fra årets landsindsamling til det arbejde.

I Tanzania, Nepal og Zambia arbejder MS for at gøre fordelingen af jord mere retfærdig, så også fattige og marginaliserede får mulighed for at eje et stykke jord som de kan dyrke, optage lån i og leve af. Læs om vores jordrettighedsarbejde længere inde i bladet, hvor du også kan møde Pernille Neder- gaard, der skal ud med raslebøsse og barnevogn den 3. maj fra klokken 11 til 14. •

Har du gode ideer til kommende artikler, kritik eller ros så send en mail til mig på hwi@ms.dk.

Henriette Winther, redaktør

Artikler For mine medmødres skyldPernille Nedergaard er blandt dem, der allerede har meldt sig som indsamler til MS’ landsindsamling 2009 ”Giv jord til mor.” s. 6

Kend MS på jordrettighedsarbejdetSådan arbejder MS med ret til jord i Nepal, Zambia og Tanzania.s. ��

Danske medier vælger Afrika fra Én dansk avis har en fastansat Afrika-korrespon-dent. MS kortlægger danske mediers prioritering – eller mangel på samme – af Afrika. s. �3

Pressefrihed i det sydlige Afrika er en mangelvareDemokratiet er truet, og redaktører er bekymrede over den udvikling, regeringers syn på medierne har.s. 20

Kvinder for Indflydelse en succesMellemfolkeligt Samvirkes samarbejde med dansk erhvervsliv har båret frugt. Ikke alene er der kom-met mange penge til stærke kvinder i Zimbabwe, Kvinder for Indflydelse fortsætter i 2009. Se det nye hold.s. 27

I hvert nummer

Kommentar fra Nord Anita Jürss. �2

5 skarpe til…Stine Bosses. �7

Global Contact – en rejsefortælling om fairtrades. �8

MS-Portræt Uganda får ny korruptions- bekæmpers. 24

Kalender s. 26

Husk 3. maj! MS’ landsindsamling ”Giv jord til mor”MS samler ind til fordel for kvinders ret til at eje og dyrke jord. Erfaringen viser, at når kvinder ejer jord i u-lande, så bliver der dyrket afgrøder, der kommer hele familien til gode. s. 6

Danske medier fravælger i høj grad historier fra Afrika I action magazines undersøgelse har ingen af de syv største medier herhjemme valgt at tage skridtet fuldt ud med en fast fuldtidslønnet korrespondent udstationeret i Afrika. To aviser har dog helt faste aftaler. s. �4

til morGiv jord

Foto

: Per

nille

Bæ

rend

tsen

/MS

Foto

: Hen

rik L

omho

lt R

asm

usse

n

#� | 2009

actionmagazine

Normalerweize støtter ”Giv jord til mor”Skuespillerparret bag DR2s sati-reprogram Normalerweize, Lærke Winther og Anna Neye Poulsen,har sagt ja til at være ambassadører for Mellemfolkeligt Samvirkes landsind-samling 2009 ”Giv jord til mor.” Til april rejser de to skuespillere til Tanzania for at møde nogle af de masai-samfund, hvor kvinder traditionelt har få rettigheder, og hvor Mellemfolkeligt Samvirke arbejder med jordrettigheder.

”Det er helt vildt strengt, at mænd og kvinder ikke har de samme rettigheder til jord. Hvis jeg kan være med til at sætte fokus på verdens uretfærdig-heder og få nogen til at melde sig som indsamlere via Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside, så giver det rigtig god mening,” siger Lærke Winther.

Besøg landsindsamlingens webunivers og se web-tv med de to ambassadører på ms.dk/lands-indsamling •

Foto

: Pet

er B

isch

off

Foto

: Pet

er B

isch

off

Sovesal med meningKurserne på Mellemfolkeligt Samvirkes nye Global Platform i København er nu oppe at køre, både soverum og undervisningslokaler er taget i brug.

Tre introkurser med de unge, der rejser ud med Global Contact, er afholdt, og der er flere på vej. Mellemfolkeligt Samvirkes uddannelsesteam har nye spændende kurser i støbeskeen med fag som ”global dannelse” på skemaet. I perioder er der mulighed for, at andre kan overnatte og undervise i lokalerne på Fælledvej i København. Interesserede kan kontakte ida@ms.dk. •

Et ark A4-papir

10 liter

En kop te

35 liter

Et par lædersko

8000 liter

Et kilo oksekød

16.000 liter

s.4 Meld dig som indsamler til 3. majwww.ms.dk/landsindsamlingsms ”indsamler” til 1919Ring til 7731 0001

Noter

Danskere tørlægger u-lande Hver dansker bruger 2.380 liter vand om dagen – i udlandet. Fødevarer, tekstiler og forskellige produkter kræver enorme mængder vand at producere. Udregnin-ger fra UNESCO og Udenrigsministeriet viser at Danmark importerer 6o procent af det samlede vandforbrug fra udlandet i form af importerede produkter. Ifølge Danish Water Forum er det en kendsgerning, at industrialiserede landes forbrug har store konsekvenser for vandressourcerne i de lande, hvor produkterne bliver lavet. Mængden af vandforbrug står i gabende kontrast til den mangel på (rent) vand, som præger både Afrika, Sydamerika og Asien.

Så meget vand bruges der til at producere:

En verden i spilFN’s 2015-mål om blandt andet reduktion af fat-tigdom er i centrum, når Eksperimentariet åbner for ”En verden i spil” den 1. april.Mellemfolkeligt Samvirke har sammen med fire an-dre hjælpeorganisationer været indpisker til denne nye interaktive måde at sætte verdens uretfærdig-heder på dagsordenen. Skoleklasser, grupper og private kan alle være med i dette spil. Undervejs kan man møde folk fra MS, som fortæller om arbejdet med lokal-demokrati.

s.5

#� | 2009

Jestina Mukoko frigivet, men stadig anklaget for terrorMenneskerettighedsforkæmper Jestina Mukoko er blevet frigivet efter tre barske måne-der i de zimbabwiske myndigheders varetægt. Jestina Mukoko er leder af Zimbabwe Peace Project (ZPP), som støttes af Mellemfolkeligt Samvirke. ZPP overvåger og indberetter poli-tisk motiveret vold i Zimbabwe. Ved redaktio-nens slutning stod Mukoko og andre løsladte politiske fanger stadig anklaget for terrorisme – med risiko for dødsstraf hængende over sig. Jestina Mukoko har fået konfiskeret sine papi-rer og hun har betalt en kaution på 20.000 US dollars. Myndighederne vil ikke risikere at hun flygter ud af landet. •

Kvikke grønne ungdom500 klimainteresserede unge fra hele verden giver de skarpeste bud på fremadret-tede klimaløsninger. Bright Green Youth er en ambitiøs innovationscamp, der foregår i Sønderborg i dagene 8. til 11. august. Dan-foss Universe, ProjectZero og Mellemfolkeligt Samvirke sidder i styregruppen for Big Green Youth, der bliver til i tæt samarbejde mellem organisationer, virksomheder, myndigheder og privatpersoner. •

Udviklingslån – en ny form for udviklings-fremme

Et nyt initiativ fra den bæredygtige bank Merkur giver dig nu mulighed for at købe aktier i Merkur Udviklingslån A/S, så du derigennem giver iværksættere i u-lande adgang til at op-tage relativt store lån. ”Der er et stort behov for bedre lånemulighe-der for mindre og mellemstore virksomheder og kooperativer i udviklingslande. Der mang-ler finansieringsmuligheder, som dækker feltet mellem mikrolån til små iværksættere og lån til de store veletablerede virksomheder,” siger Lars Pehrson, direktør i Merkur. Aktierne kan købes fra den 16. februar til 12. juni – og man skal købe for mindst 5000 kroner. Tjek www.merkurbank.dk/udviklingslaan •

Gadaffi ny leder af Den afrikanske unionLibyens leder siden �969 Muammar Ga-daffi er indsat som ny formand i Den afrikanske union det kommende år. Gadaffis udenrigspo-litik har gennem årene været kontroversiel. Han menes blandt andet at have støttet den terrorgruppe, der sprængte et fly over den skotske by Lockerbie i 1988. De senere år har Gadaffi dog søgt at bløde sine holdninger op, blandt andet ved at støtte en fredelig løsning af Israel-Palæstina-konflikten. Han er tilhæn-ger af Afrikas Forenede Stater og har talt for både et fælles afrikansk pas samt for større bevægelighed over de afrikanske grænser. Den afrikanske union har desuden vedtaget et tættere samarbejde med Kina om handel og byggeprojekter i Afrika. •

Nu får danskerne mulig-hed for at se virkeligheden i Zimbabwe anno 2008. Fra landet, hvor meget få billeder slipper ud, udstiller de to fotografer Resta Ny-amwanza (Zimbabwe) og Helle Momsen Fredslund (Danmark) deres billeder i tre danske byer. De to fotografers mission er

at bryde det stereotype, negative billede, der ofte tegner Zimbabwe. Udstillingen Strengths & Realities in Zimbabwe kan ses 3. til 26. april på Ny-torv i København, 27. april til 8. maj på Store Torv i Århus, 9. maj til 21. juni på Brandts Torv i Odense. Billederne udstilles med

støtte fra Danida og Mellemfolkeligt Samvirke.

Tjekwww.ziminphoto.com

Stærke billeder fra Zimbabwe udstilles i Danmark

Jord i ZambiaJord administreres i to pa-rallelle systemer i Zambia: den statslige jord og den traditionelle jord. Den statslige jord admi-nistreres af staten og kan lejes, hvis man dyrker eller bebygger jorden. Den traditionelle jord admi-nistreres af de traditionelle ledere, høvdingene. De tager ikke leje for jorden og stiller ikke betingelser for dens brug. Til gengæld har de ret til at tage jorden tilbage, når de har lyst. Det betyder, at mange zambiere ikke har papir på den jord, de dyrker, og derfor heller ikke kan optage lån i jorden.

Vidste du: MS’ bestyrelse har vedtaget at oprette et rådgivnings-team, som skal sikre og styrke MS’ faglighed inden for demokrati og governance-arbejdet. Teamet kommer til at bestå af fagfolk udefra og to medlemmer fra bestyrelsen: Steen Folke og Merete Lyngs.

Foto

: Str

engt

hs &

Rea

litie

s in

Zim

babw

e

s.6 HvadLandsindsamling ‘09

Tekst: Lone Klitgaard, informationsmedarbejder Mellemfolkeligt Samvirke

actionmagazine

til morGiv jord

Florence Lungu, enke, 49 år og mor til 9 børn.

Da Florence Lungu blev enke for 12 år siden, blev hun smidt ud af sit eget hus af mandens familie. Begrundelsen var, at hun jo var ung nok til at gifte sig igen. Det er ikke en ualmindelig skik at smide afdøde sønners enker på porten i Zambia, hvor mandsdominerede traditioner hersker især på landet. Svigerdøtre betegnes som en ejendel, der ikke har nogen rettigheder. Derfor kan de heller ikke overtage den jord, som den afdøde mand ejede.

I dag har Florence Lungu fået et lille stykke jord i en nærliggende landsby. Områdets kvindelige høvding har givet hende 12 x 12 meter. To af hendes børn har gået i skole, resten har hun ikke haft råd til at sende derhen.

Florence Lungu er en af de kvinder, der modtager støtte via Mellem-folkeligt Samvirkes jordrettighedsarbejde i Zambia.

Meld dig som indsamler:www.ms.dk/landsindsamlingSend SMS til �9�9 og skriv ”indsamler” – så ringer MS dig op.Bliv indsamler via indsamlingstelefonen: 773� 000�

Indsamlingen er 3. maj kl. ��-�4

s.7

Hvis jeg ejede en mark, ville jeg måske have råd til at sende alle mine børn i skole.

”

#� | 2009

Foto

: Len

a V

ind-

And

erse

n

s.8

actionmagazine

PERNILLE NEERGAARD er blevet opflasket som indsamler. Som barn gik hun hvert år rundt sammen med sin bror og far og samlede ind for flere forskellige organisationer. Det er anden gang Pernille Neergaard har meldt sig som indsamler for Mellemfolkeligt Samvirke.”Sidste gang gik jeg på Frederiksberg, men denne gang bliver det Nørrebro, og jeg er spændt på, hvad det bringer med sig, og om der er forskel på, hvor meget folk giver,” siger hun.

HJæLP EN ANDEN MORI år har Pernille Neergaard, der er tidligere næstfor-mand i Mellemfolkeligt Samvirkes bestyrelse, netop valgt at stille op som indsamler, fordi hun synes, at det er rart at kunne hjælpe andre mødre, som ikke har de samme privilegerede muligheder som dan-skerne. ”Det bør være alle os caffè latte-fædre og -mødre, der har overskuddet til at hjælpe blot en enkelt ef-termiddag – det er jo ganske lidt tid at bruge set i et større perspektiv,” siger Pernille Neergaard, der har tænkt sig at opfordre sin mødregruppe til at stille op som indsamlere. Og hvis der ikke er nok dér, så spørger hun også sine venner, om de vil stille op. For Pernille er frivillighed ikke noget, der kræver en ekstra indsats – det er noget, hun gør for selv at få mere overskud.”Solidariteten og identifikationen med andre kvinder i fattige lande, som gerne vil give deres børn mu-lighed for at få mad på bordet og en skolegang, er drivkraften for, at jeg stiller op som indsamler tre timer en søndag i foråret,” understreger Pernille

Neergaard, der er uddannet udviklingsgeograf. Det betyder, at hun kender den teoretiske baggrund for jordrettigheds-arbejdet og ved, hvor meget det be-tyder for fattige familier at kunne eje og dyrke jorden selv. ”Jordrettigheder er en af de mest basale måder, hvor man kan støtte folk til at få frihed til selv at træffe beslutninger om deres eget liv. Det er en måde at tage sårbarheden fra folk,” vurderer Per-nille Neergaard. •

Caffè latte-fædre og mødre bør have tid

Pernille Neergaard skal være indsamler den 3. maj sammen med sin lille søn Ludvig på 9 måneder. Hun overvejer at invitere både mødregruppen og vennerne med som indsamlere rundt på Nørrebro.

Tekst og foto: Lone Klitgaard, informationsmedarbejder Mellemfolkeligt Samvirke

HvadLandsindsamling ‘09

VIND TO BILLETTER TIL NEW YORK

Meld dig som indsamlingsleder. Hvis du skaffer mindst fem indsamlere, deltager du i konkurrencen om to fly-billetter til New York. Billetterne er sponseret af Vejle Rejser.

Giv jord til morPengene fra Mellemfol-keligt Samvirkes lands-indsamling den 3. maj klokken 11-14 går i år til Tanzania, Zambia og Ne-pal, hvor vi støtter kvinders ret til at eje og dyrke jord.

Kvinderne styrerI udviklingslande står kvin-der for 60 til 80 procent af landbrugsproduktionen, men de ejer kun fem procent af jorden. Hvor kvinder ejer jorden og selv kan beslutte, hvad de vil dyrke, er familiens føde-varesituation ofte markant bedre.

Som indsamler vil jeg gerne være med til fortsat at sprede kendskabet til Mellemfolkeligt Samvirke, fordi det er essen-tielt for at organisationen kan fortsætte sit langsigtede ud-viklingsarbejde.

”

s.9

#� | 2009

til morGiv jord

s.�0

actionmagazine

HvadDet går pengene fra landsinsamlingen 2009 til:

ZAMBIA:

Indbyggere: 11,7 millioner

Andel under fattigdomsgrænsen: 68 procent

Primær indtægtskilde: 85 procent af befolkningen lever af landbrug.

Antal jordløse: Ingen tal. De fleste har adgang til jord, men ikke papir på jorden, og dermed ikke mulighed for at optage lån eller blive kompenseret, hvis de jages væk. Mange har ikke penge eller viden til at dyrke jorden bedst muligt. Øget befolk-ning giver øget pres på jorden

NEPAL:

Indbyggertal: 29,5 millioner

Andel under fattigdomsgrænsen: 30,9 procent

Primær indtægtskilde: 76 procent af befolkningen er beskæftiget i landbrug

Antal jordløse: 24 %. 70% af dem, der dyrker jorden har under en halv hektar, dvs. langt fra nok til at leve af, men dog tag over hovedet.

TANZANIA

Indbyggere: 39 millioner

Andel under fattigdomsgrænsen: 20 procent

Primære indtægtskilde: 58 procent af befolkningen lever af landbrug og fiskeri

Antal jordløse: Verdensbanken (1999) anslår, at 88% af tanzanierne har adgang til jord. Tallet siger dog intet om faktuelt ejer-skab, jordens dyrkbarhed, herunder relati-on til infrastruktur og naturressourcer. Tallet fortæller heller ikke at adgang til jord ikke nødvendigvis giver varig sikkerhed pga. bu-reakrati, korruption samt manglende lokal indsigt i lovgivningen.

REGERINGENS HOLDNING TIL JORDRETTIGHEDER: En ny grundlov med ændringer i landets jordlove, er under udarbejdelse. MS’ part-ner, Zambia Land Alliance (ZLA), sidder med ved bordet og har indflydelse på de-res udformning.

REGERINGENS HOLDNING TIL JORDRETTIGHEDER:

Flere nye komitéer skal se på omfordeling af jorden i Nepal. I praksis er der allerede en del lovgivning, der giver jordløse rettig-heder, men den bliver ikke anvendt uden stort pres fra blandt andre MS partnere. Det ledende regeringsparti (Nepals tidligere maoistiske oprørere) havde allerede under den 10 år lange borgerkrig omfordeling af jorden som sit motto. For nylig sagde premierminister Pushpa Kamal Dahal til le-deren af MS strategiske partner CSRC, at organisationens arbejde er en stor støtte i kampen for at starte seriøs omfordeling af jorden i Nepal.

REGERINGENS HOLDNING TIL JORDRETTIGHEDER:

Tanzania har, modsat mange andre afri-kanske lande, en retfærdig jordlovgivning. Men uheldigvis efterleves loven ikke i prak-sis, blandt andet på grund af korruption og fordi mange tanzanianere har ringe viden om deres rettigheder. Desuden har rege-ringen for få ressourcer til at opmåle jorden og uddanne personale. MS’ partnerorga-nisationer har dog mange steder et godt lokalt samarbejde med Tanzanias regering, og de er vigtige forudsætninger for imple-mentering af jordloven.

MS ZAMBIAS JORDRETTIGHEDS-PARTNERE:

Zambia Land Alliance:Arbejder nationalt med at påvirke regerin-gens jordpolitik.

District Farmer’s Associations:Syv organisationer for småbønder. Arbej-der med at udbrede kendskabet til jordret-tigheder og love.

Caritas:Den katolske kirkes hjælpeorganisation. MS støtter to afdelinger.

Farmers Organisation Support Programme: FOSUP er en paraplyorganisation, der ar-bejder med småbønders rettigheder.

MS NEPALS JORDRETTIGHEDS-PARTNERE:

Community Self Reliance Centre: National paraplyorganisation, der arbejder for jordreformer.

Kamasu: Organiserer tidligere gældssla-ver, kaldet kamaiyaer. Kamasu har skaffet en del ex-kamaiyaer papir på deres jord og aktioneret for kvinders ret til jord.

Kapilvastu Institutional Develop-ment Committee: NGO-netværk, som har presset regeringen til opmåling af jord i landsbyer.

Radio Lumbini: Radiostationen, der lig-ger i det sydvestlige Nepal, har mange lyt-tere, hvoraf nogle er jordløse.

MS TANZANIAS JORDRETTIGHEDS-PARTNERE:

CORDS støtter masaisamfund. TAPHGO arbejder for, god regeringsfø-relse, forvaltning og fundraising.

MJUMITA fremmer netværk og kompe-tencer.

Morogoro Paralegal Centre arbejder for at reducere fattigdom blandt kvinder og børn.

Naramatisho Paraplyorganisation, der forbedrer indtje-ningsmulighederne for husdyrbrugere.

Vijana Vision Tanzania øger unges deltagelse i bæredygtig udvikling.

til morGiv jord Ret til jord er ikke

en selvfølge

s.��

#� | 2009

Tekst og foto: Anne Mette Nordfalk, Lena Vind Andersen, Pernille Bærendtsen, informationsmedarbejdere i hhv. MS Nepal, MS Zambia og MS Tanzania

MåLET FOR MS’ ARBEJDE MED JORDRETTIGHEDER:

Sikre at den nye grundlov afspejler fattiges og kvinders ret til jord, og at den jord, der administreres af høvdinge, kaldet tradi-tionel jord, bliver omfattet af den nye lov. Lokalt er målet at informere befolkningen om jordrettigheder og give dem juridisk bi-stand i jordstridigheder.

MåLET FOR MS’ ARBEJDE MED JORDRETTIGHEDER:

Overordnet er målet at få gennemført om-fattende jordreformer, så fattige bønder af begge køn får papir på den jord, de dyrker og bor på samt input til at dyrke den mere effektivt.

MåLET FOR MS’ ARBEJDE MED JORDRETTIGHEDER?

De tanzanianere, der bor længst ude på landet, er oftest taberne, når stordrifts-landbrug og investeringer i safariturisme og minedrift inddrager deres jord. MS støt-ter civilsamfundets arbejde med at sikre disse menneskers rettigheder til jord og skøder. Samtidig overvåger MS gennem partnere myndighedernes administration af jordlovgivningen. MS Tanzania har et særligt fokus på kvin-der, pastoralister (altså stammer, der van-drer efter dyrkbar jord), og folk der lever af mindre landbrug.

HVAD MS HAR OPNåET:

Gennem bred oplysningsindsats kender flere nu både til deres rettigheder og deres muligheder for hjælp til at afgøre jordstri-digheder. Nationalt har MS’ partner Zambia Land Al-liance (ZLA) været med til at få skrinlagt en uretfærdig jordreform i 2008 og nu har ZLA – og indirekte MS – indflydelse på ud-formningen af den nye grundlovs kapitler om jordfordeling.

HVAD HAR MS OPNåET?

MS Nepal støttede gældsslavernes fri-hedskamp for otte år siden og har støttet oprettelsen af deres egen organisation og oprettelse af ungdomsnetværk, der deltager i kampen for jord. MS har også støttet bedre skoler til de tidligere gælds-slavers børn.Det seneste år har MS’ partnere haft del i dannelsen af beslutningsmyndige komitéer for landsdækkende jordreformer Desuden er opmåling af jord i små landsbyjordlod-der sat i gang, og de første landsbyboere har modtaget deres jordcertifikater, hvor begge ægtefæller står som ejere af jor-den.

HVAD HAR MS OPNåET?

MS Tanzanias mangeårige samarbejde med partner-organisationer har direkte og indirekte spillet en rolle i tilblivelsen af Tan-zanias jordlovgivning. Vigtigt er dog også arbejdet i landdistrikterne med at gøre folk bevidste om deres rettigheder og de-mokratiske muligheder for at påvirke de-res egen situation. Helt konkret er denne viden blevet omsat til, at en større andel kvinder nu deltager i lokaldemokratiet, samt at landsbyjord bliver registreret og fordelt kollektivt.

KVINDER DISKRIMINERESHenry Machina, direktør for Zambia Land Alliance:”Problemer med kvinder og jordrettigheder

stammer fra det patriar-kale system, hvor mæn-dene tager beslutnin-gerne. Selvom landets love giver kvinder ret til at arve jord, så åbner loven også mulighed for, at der kan tages ”kultu-relle hensyn”. I praksis

betyder det, at kvinder diskrimineres. Hver gang det sker, skaber det mere fattigdom, for det er kvinderne, der dyrker de afgrøder man kan spise, mens mænd typisk dyrker de afgrøder, der giver penge.”

VI HAR RET TIL JORD

Budni Tharu: “Vær sød ikke bare at tage billeder, Gør noget for at vi snart kan få den jord vi har ret til”

JORDEN ER MIT LIVSGRUNDLAG

Papiya Ndaadu fra Orpopong’ni landsby i Kiteto-distriktet

Igennem CORDS fik jeg kendskab til, at kvinder også kan eje jord, og det er grunden til, at jeg gik til landsbyrådet.Jeg har ingen mand, men fire børn – og landsbyrådet gav mig adgang til at dyrke min egen jord. Det betyder, at jeg kan støtte

mine børns uddannelse, købe tøj, geder og mad – og endda har råd til at gå på hospitalet, hvis en af os bliver syge.

Foto

: Ras

mus

Hun

dsbæ

k P

eter

sen

I lande som Zambia, Nepal og Tanzania er konflikter om ret til jord ofte forbundet med gamle traditioner og modstridende politiske og økonomiske interesser. MS og vores partnere sikrer at flertallet – nemlig de fattige – får adgang til at eje og dyrke den eftertragtede og livgivende jord. Det arbejde handler i høj grad om at bygge på det enkelte menneskes lyst til forandring.

s.�2

actionmagazine

Thit Jensen trodsede i 1920’erne kræfter i det politiske og sociale liv i kamp for danske kvinders ret til selvbestemmelse – ret til at bestemme antallet af børnefødsler. Men mødte kun hån og nedgøren-de bemærkninger fra mænd og magthavere, som så hende som en trussel mod samfundets sam-menhængskraft og moral. Første sammenligning: Afrikanske kvinder udgør 80 procent af arbejdskraften i landbruget – de brød-føder familien. Men kvindens ret til jord er kun en brugsret. Kompetence til at anvise brugsretten hører under mændene, »the elders« i klanen, familien eller ægtefællen, og dør ægtefællen, kan hun ikke arve jorden. Opløses ægteskabet, har hun ingen krav på den jord, hun har dyrket, og tager manden kone nummer to, forrykkes hendes situation. Thit Jensen ville kunne genkende kvindens afhængighed.

Mænd, der har magt og adgang til ressourcer, afgiver ingen af delene frivilligt: »Women are weak in the head and may make wrong decisions in rela-tion to land«, »Women who own land do not marry«. Afrikanske kvinders ønske om registrering på skø-der på lige fod med ægtefællen betegnes som en kommercialisering af ægteskabet og destabilisering af familien og samfundsmoralen. Så langt holder sammenligningen altså også.

Danske kvinders ret til at eje ejendom, ret til at stemme, ret til at arve, ret til skilsmisse, ret til svangerskabsforebyggelse kom ikke fra et fremsy-net politisk establishment. Ændringer kom nedefra, fra de kvinder som følte sig trådt under fode, og som havde råstyrken til at gå forrest. Dog hjulpet af enkelte indflydelsesrige mænd. Mon ikke også sammenligningen holder her.

Ret til at eje jord er ikke blot et spørgsmål om lige ret mellem mænd og kvinder – det er også et spørgsmål om økonomisk og social udvikling. Det handler mest af alt om fattigdomsbekæmpelse. Men må vi i respekt for afrikansk kultur overlade emnet til politiske magthavere at regulere? Selvføl-gelig må landets politiske virkelighed respekteres, men vi har allerede i årtier blandet os ved økono-misk og teknisk at støtte regeringer, som fastholder gamle kulturmønstre specielt i forhold til administra-tion af jord.

Kvinder i Afrika kæmper for ret til at eje jord i og uden for ægteskab. For arveret til jord efter æg-tefælle og efter egen slægt. De er fuldt ud klar over, at kvinders krav om ejerskab til jord indebærer so-cial stigmatisering. Og de ved også, at de svageste kvinder risikerer helt at miste adgang til jord. Men de vurderer, at disse risici er mere acceptable end en fortsættelse af de gamle kulturmønstre. •

Afrikanske kvinder vil eje jord

Afrikanske kvinders kamp for ret til at eje jord kan sam-menlignes med Thit Jensens kamp for kvinders ret til svangerskabsforebyggelse. Modstanderne er nemlig de samme: det politiske establishment og mænd med frygt for tab af magt og position.

Tekst: Anita Jürs, lic.jur, Center for Afrikastudier, Københavns UniversitetTeksten er en redigeret version af en kronik trykt i Berlingske Tidende 18. januar 2009.Foto: Lone Klitgaard

HvadKommentar fra Nord

Mellemfolkeligt Samvirkes landsindsamling 2009 går til kvinders ret til at eje jord i Tanzania, Zamiba og Nepal. Meld dig som indsamler.

til morGiv jord

Thit Jensen var en ’driver of change’. Progressive afrikanske kvinder har også modet til at være ’drivers of change’. De ser ejerskab til jord som en ret og som overlevelse

”

Anita Jürs, lic.jur, Center for Afrikastudier, Køben-havns Universitet

s.�3

#� | 2009

Afrika er ikke hot nok til danske medier

Danmark er nært forbundet til Afrika gennem udviklings-bistand, og kontinentet spiller en stadig vigtigere rolle for global politik og økonomi. Alligevel tøver de fleste danske medier med at prioritere landene syd for Sahara i udlands-dækningen.

HVIS MAN SKULLE MåLE AFRIKAS STøR-RELSE UD FRA MEDIEOMTALEN, ville det ikke ligne det, kontinentet faktisk er: Den næst-største verdensdel. Hvert år spenderer Danmark 15 milliarder kroner på udviklingsbistand til verdens fattigste lande, og størstedelen af dem bliver brugt i Afrika, hvor der bor 900 millioner mennesker.Men der skal mere til for at få de danske medier til for alvor at investere mandskab og penge i Afrika. Det viser actionmagazines kortlægning af de landsdæk-kende mediers prioritering af dækningen af landene syd for Sahara. Kun to dagblade har faste aftaler

med korrespondenter i området. Danskerne interes-serer sig ikke for Afrika, lyder forklaringen ofte.”Jeg kan godt forstå, at medierne har prioriteret USA højere end Afrika indtil nu. Der har ikke været megen identifikation i at dække det lokale liv i det sydlige Sudan. Men der er behov for et nyt miks,” siger Lars Kabel, der er journalistikforsker ved Up-date, center for journalistisk kompetenceudvikling.Han har analyseret mediernes dækning af u-lande og peger på, at Afrikas position ændrer sig i disse år, så dækningen af kontinentet bliver mere relevant for danskerne. Ikke bare fordi den danske udviklings-

Tekst: Birgitte Raben, journalist hos KontrabandeFoto: Henrik Lomholt Rasmussen

HvadDanske medier

Ingen interesseKun to af Danmarks syv største medier har faste leveringsaftaler med kor-respondenter i Afrika syd for Sahara, det viser acti-onmagazines rundspørge.

s.�4

actionmagazine

politik bringer landene syd for Sahara mere i fokus, men også fordi landene nu samarbejder mere og spiller en større politisk og økonomisk rolle som en afrikansk pendant til EU. Samtidig er et vækstorien-teret erhvervsliv gået på jagt efter afrikanske råvarer og arbejdskraft, og det presser både de europæiske og amerikanske erhvervsinteresser på kontinentet.”Hvis vi betragter verden via New York eller Wa-shington, ser vi alt gennem en faldende supermagts briller. Så ser vi ikke, hvordan verden virkelig udvik-ler sig,” siger Lars Kabel.

UDSENDT MED FALDSKæRMI stedet for faste korrespondenter syd for Sahara rapporterer danske medier på sikker afstand af begivenhederne og klarer sig med løsere tilknyttet arbejdskraft eller sender medarbejdere afsted ved udvalgte anledninger. Spørgsmålet er, om det har betydning for journalistikken?”Der er væsensforskel,” mener Lars Kabel. ”Den ud-sendte medarbejder kommer dumpende som fald-skærmsjournalist og er observatør på et begrænset

grundlag. Hvor han primært er øjenvidne, vil de fa-ste korrespondenter kunne følge udviklingen.”Fordelen ved faldskærmsmetoden er øjenvidneop-levelsen og et mobilt fokus, der flytter alt efter be-givenhederne. Men ulempen er et tab i dybde og kulturel indlevelse og viden, forklarer Kabel.Hvis journalistikken fra Afrika skal nå et højere ni-veau, er faste korrespondenter eneste seriøse vej frem, mener Peter Tygesen, der selv har rapporteret fra kontinentet for Weekendavisen og Berlingske Tidende og været udenrigsredaktør for Information. Redaktionerne har svært ved at se de gode histo-rier, fordi de ikke selv er til stede i nærheden af dem eller får dem tilbudt for tilfældigt af freelancere.”Afrika skal bringes ind på lige fod med ordinær

udenrigsjournalistik, som er baseret på korrespon-denter. Det skal helt ind i maskinrummet af ny-hedsstrømmen, og korrespondenter er den eneste måde at sikre det på. For som fastansat konkurrerer du om spalte- og skærmplads på lige vilkår med de andre,” siger Peter Tygesen. På Berlingske har udlandsredaktør Kristian Mourit-zen i de senere år haft tanker om at udstationere en medarbejder i Afrika og har nu oprettet en stilling fra april. Men det er et forsøg, så det er ikke sikkert, at den afrikanske korrespondent bliver en permanent løsning, fortæller han.

GAMLE STEREOTYPERSkævvridningen af mediebilledet er ingen nyhed. I 2006 gennemførte Ugebrevet Mandag Morgen ek-sempelvis en kortlægning af dagbladenes dækning af udlandet, som viste, at Kina fik mere omtale end de fem mest omtalte afrikanske lande tilsammen. Den viste også, at proportioner og prioritering af Afrika på mediernes verdenskort ikke havde ændret sig i en årrække.Eksperter sagde allerede den gang for to år siden, at den nyhedsjournalistiske dækning af Afrika var for vanepræget og stereotyp, og at danskerne derfor forbandt kontinentet med natur- eller men-neskeskabte katastrofer. Og ikke så meget andet. Men de pegede også på, at det ofte er både dyrt, udfordrende og farligt at dække området på et højt fagligt niveau.Også Dansk Journalistforbund har set potentiale i at nuancere og støtte journalistikken fra Afrika. Der-for har forbundet i to omgange givet medlemmerne mulighed for at søge om at komme på gratis repor-tagerejser.”Fremstillingen af Afrika i de danske medier er i høj grad præget af konflikter – mellem nationer eller internt i nationer af økonomiske eller racemæssige årsager. Vi vil gerne tilbyde vores medlemmer mu-ligheden for at se Afrika i andre anledninger. Også uden for de centrale nyhedscentre og storbyer,” for-klarer Esben Ørberg, der er kommunikationschef i Dansk Journalistforbund.En del af pointen med reportageturene er, at de danske journalister samarbejder med en afrikansk kollega, så de kan overvinde de kulturelle og sprog-lige barrierer, som ellers kan være en hæmsko for at rapportere fra savanne- og ørkenlandene.

IDEALISTER TAKKER NEJ TIL STøTTEJournalistforbundets reportageture er sponsoreret af Danida, som i 2009 har et samlet budget på 20 millioner kroner til støtte til oplysning om u-lands-forhold. Her kan alle danske journalister søge om rejsestipendier, så de kan opsøge nyheder og gode

Man kan have lige så godt overblik over hele Afrika i Europa, som man kan have fra en vilkårlig afrikansk hovedstad.Udlandsredaktør Jette Elbæk Maressa om Jyllands-Postens dækning af Afrika via korrespondent Jørgen Ullerup i Paris og Eva Plesner i Cairo.

”

Set på tv: En verden langt herfra10 procent af tv-ny-hederne handler om u-lande og samfund med mellemindkomst, viste en analyse af nyhedsdæk-ningen på DR og TV 2 i 2003. På de to kanaler blev der først og fremmest rapporteret fra de samme, udvalgte brændpunkter, hvor såkaldte faldskærms-journalister var udsendt til lejligheden. Nyhedskriteriet konflikt dominerede, mens udviklingshistorier om eksempelvis olieudvin-ding, landbrug, fiskeri og turisme i verdens fattigste lande kun blev dækket sporadisk. Samtidig blev Asien og Mellemøsten prioriteret i nyhedsdæk-ningen på bekostning af blandt andet Afrika.Kilde: Verden langt herfra – en analyse af nyheder og faktaprogrammer i dansk tv. Center for Journalistik og Efteruddannelse, 2005

Vi er ikke i branchen for u-landsforhold.Chefredaktør Anne Knudsen om, at Weekendavisen ikke søgte støtte fra Danida i 2008.

”Fo

to: P

abal

lo P

absi

s.�5

#� | 2009

historier i verdens fattigste lande. Men langt fra alle medier benytter sig af muligheden. Flere fravælger støtten af idealistiske årsager.”Vi vil have en uafhængig journalistik og vil kunne gå i kødet på Danida, som jo er en stor spiller i Afrika. Så går det ikke, at vi får penge fra dem samtidig,” siger Kristian Mouritzen, der er udlandsredaktør på Berlingske Tidende.Den holdning deler Lars Kabel fra Update ikke:”Oplysningsmidlerne fra Danida er relativt uproble-matiske at søge, fordi de bliver forvaltet professionelt. Der følger ingen forventning om pr med eller om, at du ikke må skrive en negativ historie om den danske u-landsbistand,” siger journalistikforskeren.Da Danida og effekten af oplysningsmidlerne for nylig blev evalueret, stod det klart, at tv og dagblade er danskernes vigtigste kilder til viden om udviklingsbi-stand, men kun hver fjerde dansker ved, hvor meget Danmark giver i bistand. Evalueringen understreger også mediernes udfordring med at gøre Afrika ved-kommende for publikum: Fire ud af ti interesserer sig ikke for forholdene i udviklingslandene.På en konference i februar efterlyste udviklingsmini-ster Ulla Tørnæs nytænkning i den offentlige støtte til oplysningen fra fattige regioner. Nu har hun ned-sat en arbejdsgruppe, som skal give anbefalinger til fornyelsen.

PUBLIC SERVICE TIL DEBATTidligere udenrigsredaktør på Information Peter Tygesen foreslår, at dækningen af Afrika bliver en del af public service-forpligtelsen, som DR og TV 2 arbejder under, så stationerne blev tilført penge til faste korrespondenter. For offentlige public ser-vice-midler finansierer allerede hele eller dele af DR og TV 2’s aktiviteter, påpeger han. Af konkurrence-hensyn burde man udarbejde en metode, så den private presse fik tilsvarende mulighed for at have

faste korrespondenter på kontinentet.For Berlingske Tidende vil løntilskud fra Danida ikke betyde noget for deres bemanding af Afrika. Til gengæld ville en sådan ordning møde kritik:”Hvis DR eller TV 2 tog imod midler til at have faste korrespondenter specifikt i Afrika, er det statssty-ring af informationsstrømmene. Danida vil få proble-mer, hvis de begynder at diktere, hvad et medie skal bruge tid på,” siger Kristian Mouritzen.Redaktionschef på DR Nyheders udlandsredaktion Henrik Keith Hansen forholder sig også skeptisk til statsstøtte.”Forslaget er da interessant, men det er naturlig-

Vi vil ikke længere dække Afrika ud fra synsvinklen: Afrika som nødlidende. I stedet vil vi udvikle egne historier om innovation, kar-riere, mode og livsstil i Afrika – og se på kontinentet og afrikanerne som ligestillede med os.Udlandsredaktør Kristian Mouritzen om at Ber-lingske Tidende fremover lønner en korrespon-dent fast i Uganda.

”

Politiken ønskede ikke at udtale sig til actionmagazine” TV 2 dækker kun lokalvalg, hvis det

har international betydning.Redaktionschef for udland Jakob Vissing om, at TV 2 Nyhederne ikke dækkede det demokratiske valg i Ghana i januar.

”

Foto: Pernille Bærendtsen

Vi dækkede kun valget i Ghana på noteplan. Men det kunne fint have været anderledes, hvis en freelancer i Ghana havde tilbudt en reportage af den kvalitet, vi forventer.Vikarierende udlandsredaktør Anna von Sperling om Infor-mations dækning af det demokratiske valg i Ghana i januar.

”

s.�6

Medie Korrespon-denter syd for Sahara

Nej

Nej

1 i Uganda*3

1 i Zambia*3

Nej

Nej

Nej

Freelancere syd for Sa-hara

1 fast freelancer i Sydafrika

Nej

Nej

Nej

1 fast freelan-cer i Tanzania

1 freelancer i Sydafrika 1 freelancer i Kenya

1 fast freelan-cer i Zambia

Ansøgt Danida om støtte til rej-ser til Afrika i 2008

Ja

Ja

Nej

Nej

Ja

Ja

Ved ikke

Dækning af anholdelsen af oprørsle-der i Congo, Nkunda *�

1 artikel, 809 ord

1 note, 85 ord

1 artikel, 952 ord

Nej

2 artikler, 1532 ord

Ikke oplyst

1 indslag, ca. 30 sekunder

Dækning af demokratisk valg i Ghana*2

1 artikel, 582 ord

1 note, 59 ord

1 artikel, 203 ord

Nej

2 noter, 220 ord

Ikke oplyst

Nej

Omtale af Afrika gene-relt i 2008

800 artikler

779 artikler

561 artikler

191 artikler

375 artikler

Ikke oplyst

Ikke oplyst

Omtale af USA gene-relt i 2008

5949 artikler

7735 artikler

6462 artikler

1038 artikler

2813 artikler

Ikke oplyst

Ikke oplyst

Afrika på mediernes landkort

vis problematisk, hvis skiftende regeringer vil kræve specifikke områder opprioriteret i vores nyheds-dækning som en konkret del af public service-kontrakten. Det rokker helt afgørende ved vores uafhængighed af regeringen,” siger Henrik Keith Hansen.Udenrigsministeriet oplyser, at det endnu er for tid-ligt at sige noget om, hvilke anbefalinger arbejds-gruppen kommer med til oplysning støttet af Da-nida. Men Peter Tygesen tør godt sige, at det i hvert fald ser sort ud for dækningen af Afrika, hvis ikke der bliver fundet en acceptabel metode til opret-telse af faste korrespondentstillinger:”De to aviser, der har oprettet stillinger til korrespon-denter i det sydlige Afrika, får sandsynligvis svært ved at opretholde dem, fordi alle medier er under økonomisk pres.” •

Langt mellem afrikanske nyheder i DanmarkKina får mere omtale i danske dagblade end de fem mest omtalte afrikanske lande tilsammen. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen.

Vi er der, hvor nyhedsstrøm-men er størst i forhold til den danske offentligheds interesse. Latinamerika og Afrika er nedprioriteret.Redaktionschef for udland Henrik Keith Hansen om DR’s prioritering af Afrika i nyhederne.

”

�9 millioner kroner… … så mange penge ligger i Danidas oplysningsbevilling i 2009. Pengene kan bevilges til alle, der ønsker at lave oplysning om u-landene, UNDTAGEN de ngoér, der ud-fører projekt-arbejde i u-landene (med mindre de søger sammen med ikke projektbærende organisationer). Det har ført til stor debat og ngo’erne er stærkt utilfredse.

Kilder: Infomedia, Danida og rundspørge blandt medierne (februar 2009)

actionmagazine

*�Anholdelsen af Laurent Nkunda er principielt interessant, fordi han står i spidsen for en congolesisk milits, som siden 1994 har drevet hundrede af tusinder civile på flugt og derfor har en destabilise-rende faktor.

*2 Valget i Ghana er princi-pielt interessant, fordi her er en succeshistorie om en vellykket demokratisk folkeafstemning i Afrika. Altså en modpol til det ofte negative billede af Afrika.

*3 Begge korrespondenter har lov at supplere ind-komsten via andre medier.

s.�7

#� | 2009

Du har været med i Kvinder for Indflydelse 2008. Hvorfor giver det mening at støtte kvinders indfly-delse i et land som Zimbabwe, hvor almindelig for-nuft er sat ud af kraft?

”Da jeg sagde ja til at gå ind i Kvinder for Indflydelse, så tænkte jeg, hér er i hvert fald en chance for at gøre en forskel. Jeg har tænkt på, at hvis jeg sad i sådan en umulig situation som for eksempel Jestina Mukoko (tidli-gere fængslet menneskerettighedsforkæmper) – så ville det gøre mit utrolig glad og opmuntret, hvis an-dre gjorde en indsats og støttede mig. Det er det medmenneskelige sigte, der får mig til at engagere mig – vel vidende at forholdene i Zimbabwe ikke forbedres her og nu.”

Hvordan arbejder du med at fremme menneskers adgang til indflydelse i din hverdag?

”Jeg forsøger at gøre det hele tiden med åbenhed og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne. Det er til tider vildt svært, men det er ikke desto mindre noget af det, vi lægger vægt på i min virksomhed. For mig selv har det altid været vigtigt at have stor indflydelse på eget job, og det respekterer jeg også hos andre mennesker.”

Er det rigtigt at kæmpe for at udbrede den demo-kratiske tankegang i verden, når mange undertryk-kende regimer betragter det som vestlig imperia-lisme?

”Det synes jeg faktisk. Jeg kan godt forstå, at man filosofisk stiller sig op og siger: ”Med hvilken ret kommer I her og vil bestemme, hvordan vi skal ind-rette os” – og at det avler et modtryk. Jeg vil da hel-ler ikke sige, at vores model fungerer optimalt. Men

i et oplyst samfund er det vigtigt, at individet tager stilling og deltager i den politiske proces, så der ikke bliver skabt et ultimativt magtcentrum. Jeg ønsker ikke totalitære samfund – og jeg kan jeg dybest set ikke komme i tanker om andre modeller, hvor både individet og fællesskabets interesser bliver tjent bedre end i demokratiet.”

I globale krisetider, som for eksempel den økonomi-ske krise vi oplever lige nu, er der en tendens til, at enhver hytter sit eget skind og glemmer idealerne. Har demokratiet ikke spillet fallit hér?

”Jo, i hvert fald den del der tror på, at markedskræf-terne regulerer alt, hvilket jeg bestemt ikke gør.Tværtimod, der er jo nogle, der skal tage overord-nede beslutninger – og hvem er så det? Svaret er, at det ikke skal være selvbestaltede organer eller mennesker, men valgte personer der agerer ud fra fællesskabets interesser.”

Hvordan skal erhvervsliv og interesseorganisationer arbejde tættere sammen for at fremme en demo-kratisk udvikling af verden? ”Jeg ser mere og mere, at erhvervsliv tager det so-ciale ansvar på sig, men også at interesseorganisa-tioner tager erhvervslivet alvorligt. Det, mener jeg, er den rigtige vej. Det er helt åbenbart, at CSR (virk-somheders sociale ansvar) kræver et overskud og ekstra ressourcer, og dem skal sådan en virksom-hed, som jeg repræsenterer, selvfølgelig bruge. For mange virksomheder kan det være godt at have interesseorganisationer til at ”stå på mål” i nogle af de lande, man gerne vil agere i. Hvis erhvervsliv og interesseorganisationer kan finde samarbejdsrela-tioner, så har begge absolut fordele af det. •

Stine Bosse, afgående ambassadør i Kvinder for Indflydelse og administre-rende direktør i TrygVesta.

Hvad5 skarpe til...

Tekst: Henriette Winther, Mellemfolkeligt Samvirke

Individ og fællesskab tjenes bedst gennem demokrati

Demokratiske udfordringer står i kø, når verdens problemer skal gøres op på tegnebrættet. actionmagazine har bedt en af Danmarks mest indflydelsesrige erhvervsfolk om hendes svar på nogle af udfordringerne.

I EN LILLE LANDSBYSKOLE I HONDURAS SYNGER BøRNENE AF DERES LUNGERS KRAFT de talrige vers i nationalsangen – entu-siasmen og præcisionen er imponerende. For honduranske skoleelever handler det ikke kun om at falde ind med en rigtig strofe nu og da. I Hondu-ras er nationalsangen nemlig et eksamensfag, og den anses som en vigtig kvalifikation.

DE LOKALE KVINDELIGE FAIRTRADE-BøNDER har indset, at nationalsangen næppe kan ruste børnene til den globale og lokale virke-lighed, de vil møde i deres liv. Derfor har kvinderne taget sagen i egen hånd og underviser nu børnene i økologisk landbrug ved hjælp af den viden og de erfaringer, de selv har opnået. På den måde får børnene indsigt i økologi, sundhed og beskyttelse af miljøet. Under min fairtrade-studietur med Mellemfolke-ligt Samvirke til de to mellemamerikanske lande Honduras og Nicaragua blev det mere og mere klart for mig, at fairtrade ikke kun handler om øko-nomisk udvikling, men også om social udvikling. Muligheden for at forbedre egne livsbetingelser tager afsæt i mere viden, medinddragelse og so-cial bevidsthed, og netop dette mødte jeg hos de kvindelige fairtrade-bønder.

I HONDURAS’ LANDOMRåDER er det ikke ualmindeligt, at kvinders liv er præget af vold. Beret-ninger om kvinder, der bliver lemlæstet af macheter ført af fordrukne ægtemand, forekommer jævnligt. I Nicaragua er kvinden ofte forladt af sin mand og eneforsørger af en børneflok på måske otte til ti børn. De fleste kvinder på landet i Mellemamarika lever et hårdt liv, som både indeholder alle huslige pligter, pasning af børn og hårdt fysisk arbejde i marken.Vi besøgte et center for gravide, som man har

lavet i fairtrade-regi. Her kan gravide komme og overnatte i dagene op til fødslen. Trods cente-rets økonomiske begrænsninger, som betyder, at der må ligge to i hver seng (!), er der mange, der benytter sig af dette center. Hvis der opstår komplikationer, er det betryggende at være tæt på lægehjælp. Mens kvinderne, der ofte er analfabeter, er på centeret, bliver de oplyst om prævention og mulig-hed for sterilisation i forhåbningen om at mindske antallet af børn. Nogle får endda bistand til at politianmelde, hvis de har været udsat for vold. Herved får kvinderne ikke alene hjælp, men også indsigt i deres juridiske og sociale rettigheder samt mulighed for at tale med andre kvinder i samme situation.

UNDER ET BESøG På EN LILLE ALOE VERA-FABRIK drevet for fairtrade-midler møder jeg de 23 kvinder, der er ansat på fabrikken. En ingeniør har lært dem at fremstille sæbe og shampoo, og de er blevet undervist i matematik, læsning og administration. I begyndelsen var der mange uenigheder blandt kvinderne på aloe vera-fabrikken, men med tiden har de lært at samarbejde. En kvinde giver udtryk for, at projektet har lært hende ikke at være bange og usikker mere, mens en anden fortæller, at uden dette projekt ville hun stadig have gået derhjemme. En anden fortæller glædestrålende, hvordan hen-des mand er begyndt at påtage sig huslige pligter i hjemmet. Ifølge kvinderne har det været en lang og sej kamp at opnå disse forandringer, men mændene er nu begyndt at acceptere den nye hverdag i hjemmet. For mig var det fantastisk at opleve kvindernes solidaritet og vilje til at ændre deres livsforhold.

Fairtrade fremmer social udvikling

Det blev både til besøg på en aloe vera-fabrik, et fairtrade-center for gravide og privat indkvartering, da en gruppe fairtrade-interesserede rejste til Honduras og Nicragua med Global Contact. Læs her, hvad antroplologi-studerende Margrethe Blichmann fik med sig hjem i bagagen.

Tekst og foto: Margrethe Blichmann, deltager på fairtrade-studietur til Mellemamerika

Global ContactMellemamerika

actionmagazine

s.�8

DET ER MIN OPLEVELSE, at når udvikling ska-bes via medindflydelse og egne initiativer, er resul-tatet en øget ansvarsbevidsthed samt et personligt arrangement, der gør udviklingen bæredygtig på længere sigt. Når de danske forbrugere køber fair-trade-produkter, støtter de derfor ikke kun økono-misk rettede tiltag, men også skabelsen af en social udvikling for de lokale producenter og det enkelte land. Desværre er de sociale aspekter af fairtrades betydning ikke beskrevet ret meget, og det er min opfattelse, at de manglende fortællinger gør, at det bliver triste beretninger om dårlige arbejdsforhold, der er toneangivende i den danske forbrugers viden om fairtrade.

EN AF DE STøRSTE OVERRASKELSER FOR MIG På TUREN ER, at meget få af de bønder, vi mødte i Honduras og Nicaragua ved, hvad fairtrade er, og dem, der har hørt om det, forbinder det ude-lukkende med at producere økologisk. Omlægnin-gen fra konventionel kaffeproduktion til økologisk betyder en betragtelig udgift for den enkelte produ-cent. Med dette in mente – samt at kaffeprisen på verdensmarkedet for tiden er høj, og at en fairtrade-certificering koster i omegnen af 300 euro – er det forståeligt nok svært for de lokale kaffeproducenter at se fordelene i fairtrade.Derfor må fortællingerne om de sociale forbedrin-ger, som fairtrade sætter i gang, prioriteres højere. Det gælder sådan set både i udviklingslandene som på vores hjemlige breddegrader. •

KøkkenhaveI Honduras viste en gruppe kvindelige fairtade-bønder os deres fælles økologiske køkkenhave, som de har på en bar plet i aloe vera-marken.

Rejs ud med Global Contact Trænger du til en pause efter din studentereksamen eller fra dit studie, så læs videre her. I løbet af sommeren kan du rejse på fire måneders volontørophold med Global Contact til både Asien, Afrika, Latinamerika og Mellemøsten. Under dit ophold vil du komme tæt på den lokale befolkning, enten fordi du bliver privat indkvarteret eller gennem dit arbejde. Du kan for eksempel komme til at arbejde på et børnehjem, undervise på en lokal skole, arbejde med lokale politiske organisationer eller deltage i miljøprojekter. Tjek www.globalcontact.dk. Her kan du også læse om vores voksenophold, workcamps og Next Stop-studieture.

#� | 2009

s.�9

Under min fairtrade-studie-tur med Mellemfolkeligt Samvirke til Honduras og Nicaragua blev det mere og mere klart for mig, at fairtrade ikke kun handler om økonomisk udvikling, men også om social ud-vikling.

”

KvindecenterVi besøgte et kvindecenter, hvor gravide kan føde og få hjælp. Her står nogle af dem uden for centret, der er drevet i fairtrade-regi.

IndlogeringI Nicaragua boede jeg to nætter hos en lokal familie i et lille fairtrade-kooperativ. Her laver én af kvinderne friskpresset juice til os.

s.20

actionmagazine

Vagthund i stramme tøjlerEfter en årrække med et forholdsvist frit råderum stram-mer flere afrikanske regeringer grebet om pressen. Det skyldes blandt andet pres fra oppositionen og utilfredse befolkninger.

Tekst og foto: Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS Mozambique

HvadPressefrihedsyd for Sahara

s.2�

#� | 2009

DEN FRIE PRESSE ER GODT I GANG MED AT BLIVE LAGT I LæNKER I DET SYDLIGE AFRIKA. Det siger Francis Mdlongwa, direktør for det sydafrikanske Sol Plaatje Institut for Mediele-delse.”Mørke skyer trækker sig sammen over medieland-skabet i regionen. De seneste år har en række rege-ringer i afrikanske lande, der ellers havde forholdvis frie medier, indskrænket det journalistiske råderum. Det er helt uacceptabelt, fordi det er med til at lukke døren for demokratiet,” understreger Francis Md-longwa.Som det værste eksempel peger han på Zimbabwe, hvor pressen er totalt underlagt Mugabes diktatur. Men selv om han begræder situationen i det kuld-sejlede land, er Francis Mdlongwa mere bekymret over udviklingen i lande, hvis magthavere hidtil har haft en forholdsvis høj tolerance over for medierne. ”Regeringerne i Botswana og Kenya har indført love, der tvinger journalister til at lade sig registrere, samtidig med, at de skal betale et gebyr for regi-streringen. Journalister, der ikke har betalt, risikerer fængsling. På den måde kan magthaverne kontrol-lere pressen; ikke mindst hvis man kræver høje ge-byrer. Det er stærkt bekymrende,” fastslår Francis Mdlongwa.Han er især overrasket over udviklingen i Botswa-na.”Botswana har altid været perlen i det sydlige Afri-ka, hvad angår demokrati. Mens Sydafrikas og Zim-babwes apartheidstyrer censurerede ”sine” medier, havde pressen gode kår i Botswana. Derfor er det skuffende at se, at landets regering nu indsnævrer pressens råderum,” siger Francis Mdlongwa.Som en årsag til den hårdere kurs peger han på, at Botswanas regering føler sig truet af oppositionen før landets præsidentvalg i oktober 2009.

OVERFLøDIG INDBLANDINGOgså i Sydafrika strammes grebet om medierne, som ellers anses for at være blandt Afrikas mest ud-viklede og uafhængige. Op til præsidentvalget 22. april i år er regeringspartiet ANC - for første gang siden apartheids afskaffelse i 1994 - for alvor udfor-dret af et andet parti, nemlig Cope. Derfor under-søgte ANC-ledere sidste år muligheden for at ned-sætte en såkaldt medieappeldomstol, som skulle sætte standarder for journalistisk etik og behandle offentlighedens klager over især trykte medier. ”Denne domstol bliver formentlig ikke etableret,

men blot det at ideen blev luftet, chokerede sydafri-kanske journalister. Vi har både en ombudsmand og et medieråd, som tjekker, at medierne respekte-rer loven, overholder de etiske standarder og i det hele taget optræder ansvarligt. Derfor er der intet behov for regeringens indgriben,” påpeger Francis Mdlongwa.Men det får ikke ANC-regeringen til at forholde sig passivt. ”Efter at Johannesburg-avisen Sunday Times hav-de bragt en række regeringskritiske artikler, holdt regeringen op med at indrykke stillingsopslag og andre annoncer i avisen. Derved mistede Sunday Times en væsentlig indtægtskilde,” forklarer Fran-cis Mdlongwa og tilføjer, at regeringen i Sydafrikas naboland Nambia har bremset pressen på samme måde.

UINDFRIEDE LøFTERCharles Onyango-Obbo, chefredaktør for den ken-yanske avis Daily Nations Africa Media Division, op-fatter mange afrikanske styrers hårdere kurs mod pressen som et udtryk for, at magthaverne er under pres fra deres befolkninger.”For tiden oplever vi, at de mange løfter om frem-gang og fattigdommens udryddelse, som afrikan-ske ledere gav i forbindelsen med overgangen til demokrati og markedsøkonomi i 1990’erne, ikke bliver indfriet. Det skaber utilfredshed. Fordi rege-ringerne hverken har økonomiske ressourcer eller politisk tæft for at løse problemerne, forfalder de til undertrykkelse – også af medierne,” siger Charles Onyango-Obbo.

DISKRETE METODERMen hvor den undertrykkelse tidligere foregik med fængslinger samt mord og overgreb på journalister, anvender de afrikanske ledere i dag mere diskrete metoder. Det gælder blandt andet i Mozambique, hvis regering tilhører klubben af såkaldte donordar-lings, som på papiret opfylder donorernes krav om blandt andet ytringsfrihed.Men kigger man bag facaden, viser der sig et andet billede, siger Fernando Veloso, chefredaktør for den uafhængige ugeavis Zambeze og nyhedsportalen Canal de Mozambique.”Direktøren for det mozambikanske journalistfor-bund er tæt på regeringspartiet Frelimo, ligesom Ra-dio Mozambiques chef er udpeget af pressechefen for landets premierminister, Luisa Diogo. Nyheds-

Kommerciel uden kontanterUdviklingen af private, kommercielle radiosta-tioner i Mozambique hæmmes af, at statslige annonceringer og reklamer udelukkende bringes i den statsejede Radio de Moçambique ifølge MISA (Det sydlige Afrikas medie-institut).

Gratis sandhed? A Verdade (Sandheden) er det ubeskedne navn på den senest tilkomne avis i Mozambique. Med et oplag på 50.000, et friskt layout, farvefotos og et hav af annoncer har den gratis ugeavis sat kulør på den mozambicanske sort-hvide presse, og den har bånd til landets regime. Men Fernando Veloso, chefredaktør for ugeavisen Zambeze, forventer ikke de store afsløringer fra opkomlingen.”A Verdade har fået flere til at læse avis, og den har også mange gode historier. Men avisens chefredaktør, Erik Charas, er tidligere medlem af FDC, en organisation der er underlagt Frelimo, så man skal ikke forvente mange kritiske artikler fra A Verdade,” påpeger Fernando Veloso.

Ingen topscorereDe afrikanske lande ligger langt nede på listen på Freedom Houses verdensin-deks for pressefrihed. Bedst placeret er Mauritius på en 53. plads skarpt forfulgt af Ghana, Mali, Cape Verde og Sydafrika. I bunden finder man Zimbabwe og Ækvatorial-Guinea på en delt 186. plads. Sidstepladsen, nummer 195, indtages af Nordkorea. Finland og Island deler førstepladsen.

actionmagazine

bureauet AIM er underlagt informationsministeriet, som er styret af hendes ministerium. Dagbladet No-tícias påstås at være uafhængigt. Hvordan kan det være tilfældet, når Mozambiques nationalbank ejer 58 procent af aktierne i avisen? Vi har en sovjetag-tig struktur, som er konstrueret for at have styr på pressen, uden at det kan ses udefra. Det er et ondt system,” siger Fernando Veloso.Bekymringen over den manglende frihed og de manglende kritiske artikler i den mozambikanske presse deles af Bayano Valy, journalist og vicedirek-tør for SARDC’s (Forsknings- og udviklingscenteret for det sydlige Afrika) kontor i Mozambique.”Ingen aviser skriver om det statslige mobilselskab mCels evindelige problemer med at levere en or-dentlig service, eller om hvor meget Mozal (Afrikas næststørste aluminiumsproducent) forurener og skader miljøet. Man hører kun om, hvor mange penge firmaerne tjener, hvor mange job de sikrer og den slags. Hvorfor? Fordi avisredaktørerne ved, at de mister annonceindtægter fra storannoncører som mCel, hvis de skriver kritisk om dem,” siger Bayano Valy.

VENTIL FOR FRUSTRATIONERMange donorafhængige afrikanske regeringer ma-nøvrerer dygtigt den ”fri” presse, så der ikke kom-mer et fald i donorindtægter. Det spil fungerer som et instrument til at dæmpe afrikanske befolknin-gers utilfredshed over fortsat at skulle leve i fattig-dom trods massiv donorstøtte. Det mener Charles Onyango-Obbo fra Kenya-avisen Daily Nation. ”Mange af de donorafhængige afrikanske regerin-ger er klar over, at en vis pressefrihed kan fungere som ventil for en frustreret befolkning, som derfor er mindre tilbøjelig til at søge militante handlinger,” siger Charles Onyango-Obbo.Som eksempel nævner han radioprogrammer, hvor folk kan ringe og give luft for deres vrede.”Dagen lang ringer lytterne og beskylder regeringen for alt muligt og føler så, at de har fået sagt deres

mening. Den slags radio er et bedøvelsesmiddel, for regeringen ignorerer udfaldene, som derfor er uden effekt. Jeg kalder det ”øjeblikkeligt demokrati”, fordi programmerne tilbyder øjeblikkelig tilfredsstillelse og intet andet. De radioprogrammer er en vigtig år-sag til at have en vis grad af uafhængige medier,” understreger Charles Onyango-Obbo.Om begrebet ”uafhængige medier” overhovedet findes, tvivler han på. ”Se for eksempel på George Bush’ fjendtlighed over for en fri presse, og hvor meget han gjorde for at give pressen mundkurv på. Det er værre, end hvad regeringerne i Ghana, Sydafrika, Botswana, Mauritius, Kenya, Mali og mange andre afrikanske lande har gjort de seneste 10 år. Når politikere, uan-set om de er fra Afrika, Amerika, Australien, Europa eller Asien er på sikker grund, har de intet imod en fri presse. Sådan er det ikke, når de har ryggen mod muren,” siger Charles Onyango-Obbo. •

Mange afrikanske regeringer er klar over, at en vis presse-frihed kan fungere som ventil for en frustreret befolkning, som derfor er mindre tilbøjelig til at søge militante han-dlinger. Charles Onyango-Obbo, chefredaktør, Kenya

”

STATUS ANTAL LANDE PROCENT

FRI 7 �5%

DELVIST FRI �8 37%

UFRI 23 48%

TOTAL 48 �00%

PRESSEFRIHED I AFRIKA SYD FOR SAHARA

Kilde: Freedom House

Læs mere om pressens vilkårwww.freedomhouse.org, klik på ”Freedom of the Press”www.ifj.org , International Federation of Journalistswww.misa.org, Media Institute of Southern Africa

s.22

Begrænset frihed i AfrikaSyv af de 48 lande i Afrika syd for Sahara kan bryste sig af at have en fri presse ifølge Freedom House. Værre står det til i de 19 stater i Mellemøsten og det nordlige Afrika, hvor Israels presse er ene om prædikatet ”fri”; 15 landes presse betegnes som ”ikke frie”. I den anden ende af skalaen finder man Vesteuropa, hvor 24 af 25 nationer har en fri presse. Tyrkiets presse rubriceres som ”delvist fri”.

s.23

#� | 2009

På OVERFLADEN SER MOZAMBIqUES ME-DIELANDSKAB FINT UD. Det sydøstafrikanske land kan mønstre et dusin aviser, tre tv-kanaler, en landsdækkende radio, et hav af lokalradioer plus et par nyhedsportaler på internettet. En af Afrikas mest liberale presselove fuldender billedet af et land, der giver plads til ytringsfrihed og livlig debat. Men ifølge Fernando Veloso, chefredaktør for den uafhængige ugeavis Zambeze og nyhedsportalen Canal de Mo-zambique, er der kun tale om en facade.”Mozambiques regering spiller et udspekuleret spil, der tillader en høj grad af tolerance over for pres-sen, fordi den bruger os til at tjene penge. Ved at foregive at have en fri presse kan magthaverne vise donorerne, at alt fungerer efter bogen og derved sikre sig fortsat bistand. På den måde har regerin-gen brug for folk som os, der laver ballade,” siger Fernando Veloso.På trods af denne påstand nægter han, at hans avis blot har rollen som den frække gadedreng i den mozambikanske regerings marionetteater.”Vi er ikke imod regeringspartiet Frelimo, men vi kæmper for retten til at kunne præsentere ander-ledes synspunkter i Mozambique. Derfor trykker vi, hvad den officielle og regeringstro presse – i form af dagbladet Notícias – forbigår i tavshed,” påpeger Fernando Veloso.

BESTAK DOMSTOLENTil tider bliver den slags historier for meget for magt-haverne. Som eksempel nævner Fernando Veloso Zambezes afsløring af en statsanklager, der for of-fentlige penge havde købt et luksushus i en bydel i Maputo, Mozambiques hovedstad.”Selv om vi kunne dokumentere vores påstand, blev vi slæbt i retten med trusler om op til 16 års fængsel. Vi måtte betale 14.000 dollars under bor-det blot for at kunne få lov at forsvare os i retten. Så blev sagen stillet i bero. Siden er der intet sket. Men

retten fik selvfølgelig også en pæn sum penge for at lade os være i fred,” konstaterer Fernando Veloso med et ironisk smil.

BEGRæNSET INDFLYDELSEHan erkender, at hans avis og den øvrige regerings-kritiske mozambicanske presse kun har begrænset indflydelse.”Vi er hverken mange eller stærke nok. Zambeze kommer kun i et oplag på 10.000 eksemplarer om ugen, og med en pris på 20 meticais (ca. 5,50 kr.) har kun få mozambikanere råd til at købe avis$en. Vores annonceindtægter er også små, fordi de store firmaer, der ejes af staten eller af folk tæt på magthaverne, ikke reklamerer i Zambeze. Det er også en måde at bremse os på,” påpeger Fernan-do Veloso.Læserne og håbet om forandring er med til at holde gejsten oppe hos Zambeze-redaktøren i det mo-zambikanske ”Teater Pressefrihed.””Hvis vi ville tjene penge, søgte vi over i den rege-ringstro presse, hvor lønningerne er op mod det dobbelte af de 400 dollars, der er månedslønnen på Zambeze. Men vi vil lave journalistik, som ud-fordrer magthaverne. Gejsten får vi fra de læsere, som roser os for at have fat i den lange ende,” siger Fernando Veloso. •

Teater Pressefrihed

Tekst og foto: Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS Mozambique

Udfordrer magthaverneFernando Veloso er chefredaktør for en af de uafhængige medier i Mozambique, nemlig ugeavisen Zambeze.”Vi vil udfordre magtha-verne,” siger han.

Bag en facade af pressefri-hed holder Mozambiques regering landets medier i kort snor. Det siger redak-tøren af en af landets uaf-hængige aviser, som ofte er i konflikt med magthaverne.

s.24

actionmagazine

Den frække dreng i klassen

Bekæmpelse af korruption kræver lige dele mod og ana-lytisk skarphed. Ny udviklingsarbejder i Uganda er klar til begge dele.

SAMMEN MED SIN KONE OG TO BøRN er journalist Morten Østervang netop ankommet til Kampala i Uganda for at begynde som udviklings-arbejder. De næste to år skal han være PR- og kommunikationsrådgiver for Anti Corruption Coali-tion Uganda (ACCU). Det er en paraplyorganisation, som gennem 51 medlemsorganisationer mobilise-rer almindelige mennesker fra hele landet til at be-kæmpe korruptionen nedefra.

KLARE BUDSKABER ACCU er ikke en ny og uprøvet organisation. Mel-lemfolkeligt Samvirke har støttet organisationen si-den den startede i 1991, og i årenes løb har ACCU udviklet sig til en kritisk stemme, som man lytter til, ikke mindst på grund af en proaktiv – til tider ag-gressiv kommunikations- og oplysningsstrategi. Morten gør sig da heller ikke forestillinger om, at han skal opfinde den dybe tallerken for ACCU, og være den som trækker læsset.”Foreløbig skal jeg bare sondere terrænet og lære. Men med tiden regner jeg med at kunne indtage rollen som den frække dreng i klassen, der tør stille de dumme spørgsmål og sige det, der er indlysen-

de, fordi jeg ser det hele lidt udefra,” siger Morten Østervang. Felix Kafuuma, som er ACCU’s kommunikationsko-ordinator, nikker anerkendede. Morten er den tredje danske udviklingsmedarbejder, som han skal sam-arbejde med. ”I forhold til fortalervirksomhed er danskerne stærke både teoretisk og praktisk. De tænker strategisk og er gode til at skære igennem og skabe enkle, klare budskaber,” mener han.

MAN SKAL IKKE SPREDE SIG TYNDKorruptionen er et enormt problem i Uganda. Ifølge Transparency Internationals årlige målinger over op-fattelsen af korruption blandt embedsmænd og poli-tikere i 179 lande er Uganda gået tilbage fra nummer 105 i 2006 til nummer 126 i 2008. Korruptionen er ikke alene stigende, den gennemsyrer samfundet på alle planer fra regerings- til landsbyniveau.Der er med andre ord nok at tage fat på. Men for ikke at sprede sig tynd er ACCU’s strategi at mo-bilisere sine partnere til at bekæmpe korruptionen inden for ét specifikt område hvert år. I 2008 var det den offentlige sundhedssektor, som ACCU satte fokus på.

MæRKNING AF LIVSNøDVENDIG MEDICINI Uganda er al livsnødvendig medicin gratis. Ikke desto mindre viser undersøgelser, at der er store huller i det nationale distributionssystem af gratis medicin, fordi sundhedspersonalet og andre stjæler medicinen med henblik på videresalg. Op til 75 pro-cent af medicinen forsvinder i systemet på grund af svindel og snyd med det resultat, at de fattigste i befolkningen – fortrinsvis kvinder og børn – ikke får den medicin, som de i virkeligheden har ret til. Det var den problemstilling, som ACCU tog op i 2008. Og som en del af kampagnen krævede or-ganisationen, at al malariamedicin skulle mærkes så hverken læger, sygeplejersker eller patienter var i tvivl om, at det er ulovligt at sælge medicinen.

GeografiUganda

Tekst: Vibeke quaade, informationsmedarbejder MS-UgandaFoto: Vibeke quaade og Felix Kafuuma

SamarbejdeMorten Østervang kommer fra en stilling som journalist i Udenrigsministeriet og skal nu arbejde sammen med Felix Kafuuma om at bekæmpe korruption nedefra i Uganda.

s.25

#� | 2009

MS-UgandaI Uganda arbejder Mellemfolkeligt Samvirke med opbygning af lokaldemokrati og anti-korruption.

”Vi målrettede kampagnen til dem, som rammes hårdest af svindlen med medicinen og brugte kom-munikationskanaler som teaterstykker ved sund-hedsklinikker og folkemøder på landsbymarkeder. Vi samlede også navne ind på frivillige, som ville være med til at overvåge medicin-distributionen og lavede debatprogrammer og talkshows på lokalra-dioer over hele landet,” fortæller Felix Kafuuma med slet skjult stolthed i stemmen.Kampagnen var en stor succes. Frivillige meldte sig i hundredvis, og folk nærmest stormede telefonlin-jerne for at komme igennem på radio-talkshows og angive konkrete sager med medicinsvindel. Kampagnen gav også genklang på nationalt plan. Malariamedicinen bliver nu mærket med bogsta-verne UG for Uganda. Så er det klart for enhver, at medicinen er statens og dermed alles ejendom. Endnu er den mærkede medicin ikke ude på sund-hedsklinikkernes hylder, men processen er i gang. Over hele landet er flere læger og sygeplejersker også blevet arresteret og afskediget på grund af ulovlig indtjening på den gratis medicin.

På ALLES LæBERKampagnen mod medicinsvindel har fået ACCU på alles læber som en seriøs national spiller i kampen mod korruption. Men det har også sine omkostnin-ger. Det er ikke alle, som er lige interesserede i, at der bliver ryddet op, og ACCU har da også modta-get de første anonyme trusler.”Anti-korruptionsarbejde har en pris. Man bliver ikke populær alle steder. Men fordelen er, at man ikke står alene i ACCU. Vi er en bevægelse med medlemsor-ganisationer og folkelig opbakning fra hele landet, så jeg er aldrig bange, siger Felix Kafuuma alvorligt. Morten Østervang samtykker – heller ikke han er rystet. ”Det handler i høj grad om at finde ud af, hvor grænserne går, for hvad man kan sige, og hvordan man siger det. Jeg har tidligere arbejdet for forskel-lige politiske organisationer, og den erfaring vil for-håbentlig være med til at kvalificere mine indspark,” konstaterer han.•

Morten østervang32 år, dansk PR- og kommunikations-rådgiver ACCU

Uddannelse: Journalist fra Danmarks Journa-listhøjskole og diplomuddannelse i international journalistik.

Tidligere arbejdsplads: Avisen Udvikling som udgives af Udenrigsministeriet/Danida.

Hvis du vandt en million: Ville jeg give nogle af pengene til velgørenhed og bruge resten til at forsøde livet for mig selv og min familie.

Har du børn: Jeg har to drenge, Karl Emil 3½ år og Gustav 1 år.

Hvad skal du i næste weekend: Finde et hus i Kampala.

Hvad elsker du: Min familie.

Hvad er din største professionelle succes: At være med til at gøre ”Udvikling” endnu mere læseværdig.

Hvad er din største private succes: Mine børn

Hvornår grinede du sidst: I går aftes, da jeg med visse besvær-ligheder forsøgte at parkere vores firehjulstrækker.

Hvornår blev du sidst vred:Da vores hotelværelse ikke var blevet sprayet mod malaria-myg, og mine børn blev spist af myg.

Hvorfor ønskede du at blive ansat ved ACCU: Jobbet har netop den kombination af politik og strategisk kommunikation, som jeg drømte om, og som jeg tror kan bidrage til, at ACCU kan gøre en endnu større forskel i Uganda. Både min kone og jeg ville også gerne bo og arbejde i Uganda.

Felix Kafuuma28 år, ugandiskKommunikationskoordinator ACCU

Uddannelse: Bachelor i PR og massekommuni-kation fra Makerere Universitet og diplomuddannelse i IT.

Tidligere arbejdsplads: Riamiriam Civil Society Network i Karamoja i det nordøstlige Uganda.

Hvis du vandt en million:Så ville jeg donere en del til velgø-renhed for børn og bruge resten på min familie.

Har du børn: Ikke endnu, men vi har et på vej.

Hvad skal du i næste weekend: Køre tilbage til Kampala fra Apac i det nordlige Uganda, hvor ACCU lancerer en ny anti-korruptionskam-pagne, ”Name & Shame”.

Hvad elsker du: Gud og min familie

Hvad er din største professionelle succes: At få etableret Riamiriam Civil Society Network efter 2 ½ års hårdt arbejde i Karamoja

Hvad er din største private succes: At blive forlovet og gift

Hvornår grinede du sidst: For to minutter siden, jeg er en glad mand.

Hvornår blev du sidst vred: I torsdags da en taxa kørte ind i min bil.

Hvorfor ønskede du at blive ansat ved ACCU: Det gør mig rasende, at Ugandas offentlige serviceydelser i den grad undermineres af grådighed og kor-ruption, som går ud over de fattigste. Jeg føler virkelig, at det er vigtigt at være med til at bekæmpe den.

MS Portræt

Korruption I Uganda er en del medicin egentlig gratis. Men op mod 75 procent af den gratis medicin bliver stjålet og solgt ulovligt.

s.26

actionmagazine

AjourHvadKalener

Hele landet03.05.09 / Landsindsamling kl. �� til �4. Meld dig som indsamler og giv kvinder i Nepal, Zambia og Tanzania ret til jord.

20.03.09 / Tilmelding til Work Camps 2009 åbnes. Work Camps er for aktive i alle aldre, der gerne vil bruge en del af deres sommerferie til at gøre en for skel i et internationalt miljø.

København �6.04.09 / Debatmøde Global Governance – hvad nu? Kl. �7 - �9 De internationale institutioner er i krise – aldrig har der været større behov for Global Governance. Panel: Sus Ulbæk, Nanna Hvidt, Frans Mikael Jansen. Sted: MS, Fælledvej 12, indgad B, auditoriet. 28.04.09 / Normalerweise - peptalk Kl. �9-20

06.05.09 / Global Contact informationsmøde

28.05.09 / Debatmøde: Venstredrejningen i Latinamerika. Kl. �7-�9 Hvad betyder venstredrejningen af regeringerne i Latinamerika for regionens udvikling. Oplæg ved Jørgen Laurvig, journalist i DR og Latinamerika- ekspert. Øvrige panel opslås senere. Sted: MS, Fælledvej 12, indgad B, auditoriet.

26-27.09 / Generalforsamling i MS. Se det nye sekretariat. Sæt kryds!

Odense29.04.09 / Normalerweise - peptalk Kl. �9-20

århus05.05.09 / Foredrag kl. �6-�8: Valg og demokrati i Afrika. Jørgen Elkilt, professor Århus Universitet, har en stor erfaring med valg i Afrika. Sted: Auditorium A1, bygning 1331, Statskundskab, Århus Universitet.

20.05.09 / Kl 20 til … �00 % Fiesta – latinamerikansk støttefest i århus Studenterhus

27.05.09 / Global Contact informationsmøde

ålborg29.04.09 / Global Contact informationsmøde

Det’batter hos Mellemfolkeligt Samvirke.

I forbindelse med konflikten mellem Israel og Gaza afholdt Mellemfolkeligt Samvirke tre spændende og velbesøgte debatter. Arrangementerne trak mellem 50 og 85 tilhørere. Også i den kommende tid arran-gerer MS debatmøder – følg med på vores kalender på hjemmesiden. På sekretaria-tet vil vi meget gerne hjælpe andre lokale initiativer som for eksempel debatmøder og lignende. Kontakt medlemskonsulent Nils Brøgger Jakobsen: nbj@ms.dk

MS ambassadører holder peptalk i Odense og København

Mød MS’ to indsamlingsambassadører Anna Neye Poulsen og Lærke Winther – kendt som det crazy-komiske par i DR2s Normalerweize. De viser billeder og fortæller om deres tur til Tanzania, hvor de har besøgt nogle af de kvinder, der er målgruppen for landsindsamlingen.De kan opleves den 28 april i København i MS’s auditorium på Fælledvej 12 samt i Odense den 29 april på en endnu ikke bestemt café. Begge dage klokken 19 til 20.

Ledertræningsseminar i påsken

Igen i år afholdes det popullære leder-træningsseminar i påsken. Unge fra ud- og indland bliver uddannet i at motivere unge, kampagne-aktiviteter, kommuni-kation og projektstyring. Kurset foregår den 7 til 12 april hos MS på Fælledvej.

s.27

#� | 2009

Blærebox

GåSEHUDEN STRITTEDE under de nystrøgne skjorter, da to udsmuglede videoklip fra Zimbabwe med dyb intensitet viste, hvorfor kampen mod uret-færdighed er værd at støtte. Kvinder for Indflydel-ses velbesøgte nytårskur hos Nykredit har givet Mellemfolkeligt Samvirke et nyt fundament i dansk erhvervsliv.På en enorm storskærm fortalte to markante kvin-der fra Zimbabwe, at den nuværende situation i lan-det tvinger dem til at kæmpe videre for en bedre fremtid – og at solidariteten fra Danmark giver dem fornyede kræfter til at fortsætte den ulige kamp.”Vi beder ikke om almisser, men om solidaritet. At vi som lige kvinder – I i Danmark og vi i Zimbabwe – kan sidde på hvert kontinent og kæmpe for dan-ske pigers fremtid og zimbabwiske pigers fremtid sammen – det er et stærkt signal, sagde Roseland Jena, iværksætter og formand for MS Zimbabwes bestyrelse. Ved nytårskuren var dansk erhvervsliv stærkt re-præsenteret. Ikke alene var de fleste ambassadører fra Kvinder for Indflydelse-netværket til stede – også deres netværk var mødt talstærkt op. ”Kvinder for Indflydelse er et stærkt netværk, der ikke laver klassisk velgørenhed. Kvinderne i Zim-babwe vil ikke have godgørenhed, men solidaritet. Hvis vi kan gøre det her en smule anderledes på den danske scene, så skal vi udnytte det, siger Stine Bosse, der har været en del af Kvinder for Indflydelse 2008.

MS OG ERHVERVSLIV I TæT PARLøBDet er første gang, at Mellemfolkeligt Samvirke har indgået et så tæt parløb med dansk erhvervsliv for at rejse penge til udviklings-projekter – og det er vedtaget, at Kvinder for Indflydelse-konceptet fort-sætter i 2009. Se liste til højre.Kvinder for Indflydelse 2008 har indsamlet 750.000 kroner – og alle pengene går til tre udvalgte blandt Mellemfolkeligt Samvirkes partnere i Zimbabwe, der alle arbejder for at opbygge kvinders demokratiske deltagelse på alle niveauer. ”Det er vigtigt at arbejde for at styrke demokratiet, og er der et sted i verden som har behov for det lige nu – så er det Zimbabwe,” siger direktør i J. Lauritzen, Birgit Aagard Svendsen, der har valgt at

give sin plads i Kvinder for Indflydelse-netværket til en anden.”Når man hjælper kvinder, så viser al erfaring, at det giver stærke samfund, siger direktør i DI, Bo-lette Christensen, der fortsætter som ambassadør i Kvinder for Indflydelse og glæder sig til at rejse med Mellemfolkeligt Samvirke til Zimbabwe og møde nogle af de stærke kvinder dér. •

Tekst: Henriette Winther, Mellemfolkeligt SamvirkeFoto: Peter Bischoff

Solidaritet – ikke almisser

Kom medDu kan melde dig ind i Kvinder for Indfly-delses netværk via ms.dk/kvinderforindfly-delse – og få oplysninger om situationen i Zimbabwe, arrangementer og varer man kan købe for at støtte sagen.

Ambassadører i >> Kvinder for Indflydelse 2009:

Susanne Larsen, tidligere adm. direktør SASVibeke Windeløv, filmproducerBolette Christensen, direktør DIBente Overgaard, koncerndirektør NykreditHelle Thorning Schmidt, partileder SocialdemokraterneMerete Lyngs, bestyrelsesmedlem MSElisabeth Møller Jensen, direktør KVINFOSusanne Hoeck, journalist, leder af netværket Women on Their Way (WOW)Line Baun Danielsen, studievært og kommunikationsdirektør Bente Danneskiold-Samsøe, forskningschef Parker InstituttetMette Laursen, direktør LinKSLone Hass, koncerndirektør COWIMichelle Hviid, idémager, drømmer og fantastJanne Bech, udviklingsdirektør FolkeFerieCharlotte Sahl-Madsen, CEO Danfoss UniverseAnnette Kristensen, bestyrelsesformand Claus Sørensen A/STrine Panum Kjeldsen, studievært TV2Karin Retvig, formand HK Privat

til morGiv jord

Inspirationsmøder: I april kommer folk fra

indsamlings-kontoret rundt i flere byer for

at holde inspirationsmøder med vores

indsamlingsledere og præsentere-

videoer, materialer og ideer til at

hverve indsamlere.

Har du lyst til at få besøg?

Kontakt hjk@ms.dk.

Gymnasiedysten: Gymnasier

over hele landet dyster om at

hverve flest fremmødte ind-

samlere. Vinderne får en festlig

præmie til hele gymnasiet. Det

handler om at afsætte tre timer til

”Giv jord til mor”. Kokkedysten: I hele april konkur-

rerer dygtige kokke om at hverve flest

indsamlere. Det sker blandt andet ved

spændende spisearrangementer inspi-

reret af det østafrikanske og nepalesiske

køkken. Er du kok – eller kender du en –

så er der plads til flere.

�. maj: Mellemfolkeligt Samvirke er til

stede ved flere 1. maj-arrangementer med

udstilling og frivillige, der hverver indsam-

lere og samler ind. Du kan blandt andet

møde MS i Fælledparken i København

og i Randers, Århus og Odense.

Landsindsamling ‘09

”Giv jord til

mor”

3. maj kl. �

�-�4�0. maj: Mors dag!

MS indleder samar-

bejde med udvalgte

blomsterhandlere.

Køb blomster til din

mor dér – og støt

mødrene i Tanzania,

Zambia og Nepal.

Mere

enden

husstandsindsamling

Mellemfolkeligt Samvirke • Fælledvej 12 • 2200 København NMellemfolkeligt SamvirkeIndflydelse til verdens fattigste

Udgiveradresseret Maskinel Maskinpost ID-46341