12-2010, 8. december 2010, side 1

12-2010 8. december 2010

1. årgang

Akut-patienten 2011 ------------ 2 STaR—transport af behandlings-krævende patienter ------------- 4 DSKT: - Telemedicin står over for sit store gennembrud --------- 13

12-2010, 8. december 2010, side 2

For et halvt år siden dukkede netmagasinet Akut-patienten op

på internetsiden www.akutpatienten.dk – et nyt netmedie - et

voveligt eksperiment i internettets flygtige verden – med gratis

adgang og et håb om, at annon-

cefinansiering kunne skabe et

levedygtigt grundlag.

Jeg vil her benytte lejligheden

til at beskrive baggrunden for

og tankerne bag Akut-patienten

lidt nøjere.

Akut-patienten udgives af free-

lancejournalist og konsulent

Mikael Hansen på helt privat og

kommerciel basis. Det er mit

personlige engagement i fagområdet, som er den egentlige

motivation til at udgive netmagasinet. Det forretningsmæssige

mål er at skabe et levedygtigt medie, som kan bære en rimelig

aflønning af den redaktionelle og webtekniske drift samt udvik-

ling af mediet. Det er knap nok tilfældet endnu.

Jeg vil gerne takke annoncørerne for deres opbakning til Akut-

patienten i introduktionsperioden. Kun ved at være et attrak-

tivt annoncemedie kan Akut-patienten overleve. Attraktionen

kan kun komme af, at der er mange læsere. Det er opmun-

trende, at besøgstallet på www.akutpatienten.dk er støt stigen-

de.

Akut-patienten er som mange vil vide ikke opstået ”ud af den

blå luft”. Det udspringer af det lukkede beredskabsmagasin

”Brand & Ambulance”. Helt bevidst tog Akut-patienten et stort

skridt i retning af sundhedsvæsenet. Hermed sagde magasinet

delvis farvel til redningsberedskabet som fagområde, men dog

uden af slippe beredskabsfilosofien, som er helt afgørende på

det præhospitale området, og også uden at slippe integratio-

nen i beredskabet – det tætte og nødvendige samarbejde mel-

lem politi, redningsberedskab og det præhospitale beredskab.

Akut-patienten i 2011

12-2010, 8. december 2010, side 3

Men det er den nye udvikling og integration indenfor sundheds-

væsenet, der er Akut-patientens hovedemne, nemlig den nye

sygehusstruktur med færre og større akutsygehuse, en stor

reform, som har betydning for hele beredskabs- og behand-

lingskæden for den akutte patient. Samtidig er der mange tek-

nologiske fornyelser på vej i sundhedsvæsenet bl.a. telemedi-

cin. Det positive potentiale i disse ændringer kan kun realiseres

i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, am-

bulancereddere, teknikere, administratorer og politikere. Reali-

seringen af det tværfaglige samarbejde er måske den største

udfordring af alle.

Den fulde titel: ”Akut-patienten - uafhængigt netmagasin om

præhospitalt beredskab og telemedicin” ændres pr. 1. januar

2011 til ”Akut-patienten, netmagasinet - behandling, forebyg-

gelse og teknologi”. Begrundelsen for dette er først og frem-

mest at gøre undertitlen mere mundret og forståelig, men også

for at præcisere det faglige felt Akut-patienten dækker – efter

temperament kan man se det som bredt eller smalt.

Akut-patientens daglige netnyheder giver et overblik over da-

gens og ugens vigtigste nyheder på området. Netmagasinet

graver ”et spadestik dybere” i aktuelle faglige, organisatoriske

eller politiske emner.

Begrebet ”magasin” betyder i min fortolkning et medie, som

har et åbent fokus. Der hvor fagbladet dækker et fagområde

på en forpligtende måde, står magasinet mere frit. Artiklerne

har ikke og skal ikke have karakter af videnskabelige bidrag,

men tilstræbes at være så grundige, at man som læser bliver

ført ganske langt omkring i emnet.

Jeg vil gerne takke de mange læsere, som er fulgt med fra

”Brand & Ambulance” til ”Akut-patienten”. Uden jeres interesse

og opbakning var det ikke gået.

Med disse ord vil jeg ønske alle læsere og annoncører en glæ-

delig jul og et godt nytår

Mikael Hansen

Chefredaktør og udgiver af netmagasinet Akut-patienten

Politiets alarmcentral anmeldes til politiet Der gik nemlig over en time, før en gruppe

pensionister fra Helsingør fik overtalt alarmcen-

tralen til at sende en ambulance til en 62-årige

ilde tilredt kvinde. Gruppen melder nu politiets

112-alarmcentral til politiet! Det skriver DR P4

København.

- Kan I ikke bare hjælpe hende, lød meldingen

fra alarmcentralen til de ældre i pensionistcen-

ter Nordvest på Olaf Rudes Vej i Helsingør.

Kvinden var faldet og havde flækket lårbenet.

Og der skulle gå over en time, før alarmcentra-

len gav efter og sendte en ambulance. Derfor

er pensionisterne dybt rystede og forargede

over, at der kan sidde en person på en alarm-

central og blive ved med at spørge på den må-

de, imens en 62-årig kvindes tilstand forværres

synligt.

Formanden for pensionistcenteret, Anita Peder-

sen siger til Helsingør Dagblad, at de jo ikke er

sådan nogen, der misbruger systemet og ringer

efter en ambulance for et godt ord.

- Det er forkasteligt, at der sidder en person i

den anden ende, som bare siger "hvorfor kan

hun ikke bare rejse sig, siger Anita Pedersen til

P4 København.

Episoden har rystet mange af pensionisterne,

og det er der god grund til, mener Anita Peder-

sen.

- Hvis det var en af de andre, vi havde derude

den dag, så kunne det være endt med et døds-

fald, vurderer Anita Pedersen.

Det er første gang i 12 år, at pensionistcenteret

i Helsingør har ringet efter en akut ambulance.

(01.12.2010)

NYHED

12-2010, 8. december 2010, side 4

NYHED

Flere hjertepatienter får behand-ling til tiden Ny statusopgørelse fra Danske Regioner viser,

at pakkeforløb på hjerteområdet giver hurtigere

udredning og behandling af hjertepatienter,

samtidig med at kvaliteten af behandlingen er

øget

Regionerne indførte den 1. januar 2010 pakke-

forløb for fire alvorlige hjertesygdomme. Pakke-

forløbene betyder, at der er faste retningslinjer

for, hvor lang tid patientforløbene bør tage, og

hvordan patienterne skal informeres undervejs i

forløbet. Det skriver Danske Regioner.

Ti måneder senere er billedet positivt. Patient-

forløbene er både blevet kortere og mere sam-

menhængende, og regionerne oplever, at kvali-

teten af behandlingerne er forbedret.

Den øgede aktivitet betyder dog også, at kapa-

citeten er presset på hjerteafdelingerne. Især i

den indledende fase, hvor patienten henvises til

pakkeforløbet, er der en udfordring i at få en-

derne til at mødes. De enkelte sygehuse og

hospitaler arbejder målrettet på at effektivisere

arbejdsgange og øge kapaciteten til for eksem-

pel ekkokardiografi.

Statusopgørelsen fra Danske Regioner viser, at

der fortsat er brug for fokus på hjerterehabilite-

ring, så patienterne får et individuelt tilrettelagt

tilbud om rehabilitering efter endt behandling.

Regionerne har i flere år arbejdet med hjertere-

habilitering, så der er gode erfaringer at trække

på.

Hjerterehabiliteringstilbuddene på sygehusene

er ikke helt ens rundt om i landet. En af årsa-

gerne er, at rehabilitering både er et regionalt

og kommunalt ansvar, og derfor kan man have

organiseret sig lidt forskelligt fra sted til sted.

Et andet fremadrettet fokusområde er at sikre,

at de rigtige patienter henvises til pakkeforlø-

bene. Det sker blandt andet i en dialog mellem

regionerne og almen praksis.

(29.11.2010)

STaR – transport af behandlings-krævende patienter

STaR er et undervisningskoncept hentet fra Storbritannien, og handler om at skabe struk-tur og et fagligt grundlag i forberedelse, gen-nemførelse og afslutning af transport af be-handlingskrævende patienter. Kurset er tvær-fagligt: Læger, sygeplejersker og ambulance-behandlere går gennem det samme kursusfor-løb. STaR er en god blanding af teoretisk viden, gode råd og praktiske øvelser. Netmagasinet Akut-patienten var med et par timer på det tredje STaR-kursus i Danmark, hvor det bl.a. handlede om at binde råbånds-knob og om at få organiseret holdarbejdet, når en meget syg patient skulle flyttes fra en seng til en transportbåre.

Og hvorfor er det egentlig nødvendigt at holde et todages kur-

sus om transport af patienter?

Baggrundshistorien lyder sådan i en generaliseret og skærpet

formulering:

”Når en patient skal flyttes fra ét sygehus til et andet, bestiller

sygeplejersken ambulancen, som kommer hurtigt. Hov, der

skal jo også lige en læge med. Vagthavende sygeplejerske ser

sig om i lokalet og blikket falder på yngste reservelæge, som

sættes på opgaven. Ja, ambulancen er allerede kommet og

ambulancepersonalet er på vej ned med patienten, så du må

hellere skynde dig. Lægen skynder sig af sted og hilser kort på

redderne i ambulancen. Patienten er allerede inde i vognen, og

lægen sætter sig ind, men fortryder og henter den nærmeste

lægetaske. Lægen er stadig i kittel og bare fødder i træskoene.

Og så af sted. Nu er lægen chef på ambulancen, men skal først

nu til at læse journalen. Og han håber, der ikke sker noget

med patienten. Han er ikke vant til at arbejde med drop og

medicin i ambulancen. Lægen håber på, at ambulancen retur-

nerer til det sygehus, han kom fra.”

12-2010, 8. december 2010, side 5

Claus Skriver får Hillerød Hospi-tals Sygeplejerskepris Claus Skriver modtager prisen for sin indsats

for at forbedre behandlingsforløbet for hospita-

lets akutte patienter. Han har været primus

motor i udvikling og implementering af triage.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Hillerød

Hospital.

Mange hospitaler triagerer deres patienter ved

modtagelsen, men takket være Claus Skrivers

store arbejde er Hillerød Hospital, som det

første hospital i Danmark, gået skridtet videre

og vurderer nu patienterne efter det, der kaldes

procestriage. Her går sygeplejepersonalet med

det samme i gang med at vurdere hvilket pati-

entforløb, patienten skal behandles efter, når

den primære triagering er udført.

Det betyder, at behandlingen af patienterne

begynder det øjeblik, de kommer til Akutafde-

lingen, unødig ventetid minimeres og i sidste

ende øges patientsikkerheden og giver bedre

forløb for patienterne.

Det har ikke tidligere været en formel kutyme,

at sygeplejerskerne selv vurderer og allerede

går i gang med behandlingen, inden en læge

ankommer. Metoden har derfor medvirket til et

kompetenceløft og større ansvar i specielt sy-

geplejerskernes behandling af patienterne.

Claus Skriver har også gjort et stort stykke

arbejde med at ensrette landets kommende

triage-model, således vil en landsdækkende

model tage afsæt i modellen i Akutafdelingen

på Hillerød Hospital. På nuværende tidspunkt

har landets øvrige regioner vist stor interesse

for at implementere en lignende model, og

modellen anvendes i dag på sygehusene i Sla-

gelse, Svendborg, Kolding og Horsens.

Claus Skriver er formand for Dansk Selskab for

Akut Sygepleje, DAENA.

(27.11.2010)

NYHED

Derfor er det en god idé at øve sig lidt i forvejen og tænke alle

processer igennem på forhånd.

Læge Søren Stagelund er initiativtager til anvendelse af STaR-

kurset i Danmark. Han siger om baggrunden:

- Transport af patienter foregår hele tiden, både indenfor hos-

pitalets rammer og mellem hospitaler . Det er vigtigt, at alle

aspekter af transporten har samme høje kvalitet, som behand-

lingen på hospitalet eller afdelingen. Pointen i STaR- kurset er,

at nogle har sat sig for at gennemtænke alle led fra forberedel-

se og gennemførelse af transporten til overdragelse af patien-

ten hos modtagende afdeling. Det tværfaglige er meget vigtigt

og kurset skal være med til at styrke teamworket og det fælles

faglige grundlag hos faggrupper involveret i transport af pati-

enter.

- De typiske problemer med transport er mangelfuld forbere-

delse og kommunikation. Lægen skal vide noget om patienten,

så han kan forberede patient og udstyr til transporten optimalt.

Ambulanceredderne skal vide, præcis hvilke opgaver de for-

ventes at hjælpe med og hvor de skal køre hen. Det er såre

banalt, men det er typisk på de områder, hvor der kan opstå

fejl eller misforståelser.

Hvad er STaR? STaR betyder ”Safe Transfer & Retrieval” og er et britisk kur-

sus, udviklet af Advanced Life Support Group (ALSG)

i Manchester i England. Kurset omhandler organisering og

Læge Søren Stagelund, er kursusleder for STaR-kurset og er

ildsjælen bag introduktionen af kurset i Danmark

12-2010, 8. december 2010, side 6

OUH´s akutafdeling har ansat forskningsleder Annmarie Touborg Lassen, speciallæge i infekti-

onsmedicin, dr.med. og ph.d er ansat som

forskningsleder i akutmodtageafdelingen på

Odense Universitetshospital. Det skriver Da-

gens Medicin

Forskningsenhed, der startes i AMA er en ny

funktion, og den skal senere danne rammen om

forskningsindsatsen i den ny Fælles Akut Mod-

tagelse, FAM, der åbner i nyt byggeri på Oden-

se Universitetshospital i begyndelsen af januar

2012.

Annmarie Touborg Lassen er kandidat fra Aar-

hus Universitet og har gennemgået det meste

af sin kliniske uddannelse på Odense Universi-

tetshospital, skriver Dagens Medicin. Ud over

sin forskningsindsats er hun kendt som en

fremragende underviser og en faglig kompetent

speciallæge med en stor personlig udstråling.

Annmarie Touborg Lassens primære tilgang til

forskningsopgaven i AMA og FAM er klinisk

epidemiologi. Området har præget hendes

arbejde gennem en del år med fokus på klini-

ske problemstillinger, deres håndtering samt

konsekvenser for den akutte patient.

Oprettelsen af forskningsenheden i akutafdelin-

gen på OUH er en vigtig del af forberedelsen til

den kommende fælles akutmodtagelse i Oden-

se.

(06.12.2010)

NYHED

gennemførelse af transport af patienter på og mellem hospita-

ler og gennemgår systematisk alle faser af transporter af be-

handlingskrævende patienter fra planlægning til gennemførelse

og overdragelse.

STaR er et gennemprøvet og standardiseret koncept, som byg-

ger på den undervisningsmanual, som ALSG har udviklet. Kun

akkrediterede undervisere kan være instruktører på et STaR-

kursus. Kurset gennemføres i samarbejde med Dansk Selskab

for Akutmedicin (DASEM) og Dansk Selskab for Anæstesiologi

og Intensiv Medicin (DASAIM). Senest er kurset blevet organi-

satorisk tilknyttet Dansk Råd for Genoplivning (DRG). Den alle-

stedsnærværende TrygFonden støtter afholdelsen af STaR-

kurserne.

Søren Stagelund, som er kursusleder for STaR i Danmark, var

ved starten på det tredje kursus den eneste akkrediterede dan-

ske instruktør, men på netop dette kursus blev endnu to in-

struktører akkrediteret, nemlig læge Kristian Janus Andersen

og paramediciner Carsten Von Holstein. Yderligere tre danske

læger var under oplæring som instruktører på det tredje kur-

sus. Kurset foregik derfor på engelsk med hjælp fra britiske

undervisere, og med den engelske lærebog som grundlag. Fle-

re andre læger, paramedicinere og sygeplejersker forventes at

blive instruktører inden for de nærmeste år .

Indholdet STaR-kurset indeholder en systematisk gennemgang af de be-

handlingsmæssige og praktiske forhold omkring en patient-

transport bygget op omkring akronymet ACCEPT.

12-2010, 8. december 2010, side 7

Akut krise i Nordvestjylland Borgmester H.C.Østerby, Holstebro, og regions-

formand Bent Hansen, Region Midtjylland,

skændes for åbent tæppe om det kommende

sundhedshus i Holstebro. Baggrunden er uenig-

hed om ansøgningen til Sundhedsministeriets

akutpulje. Det skriver Dagbladet Holstebro.

Et åbent brev fra Holstebro borgmester H.C.

Østerby med krav om en undskyldning fra regi-

onsformand Bent Hansen, Region Midtjylland,

er den foreløbige kulmination på striden om en

fælles ansøgning til sundhedsministeriets akut-

pulje – en fælles ansøgning som ikke blev til

noget. I stedet har Holstebro Kommune og

Region Midtjylland sendt hver sin ansøgning om

et sundhedshus i Holstebro, kommunens lyder

på 500 mio. kr., regionens på 400 mio. kr.

Forud for det åbne brev er gået en omfattende

korrespondance på embedsmandsniveau, afly-

ste kontaktmøder og skarpe bemærkninger fra

Bent Hansen i et regionsrådsreferat.

Uenigheden handler om ambitionsniveauet og

om finansiering af driften, når de statslige pen-

ge er investeret. Holstebro er direkte udpeget i

teksten til akutforliget mellem Dansk Folkeparti

og regeringspartierne til et højt profileret

sundhedshus, som øjensynlig skal være model

for tilsvarende sundhedshuse andre steder. Det

er oplagt i kommunens interesse at trække så

mange penge og så meget aktivitet som muligt

til det nye sundhedshus. Regionen skal på den

anden side sikre, at det ny supersygehus i

Gødstrup får de nødvendige opgaver, og heraf

kommer formentlig den uenighed, som har

skabt den aktuelle konflikt mellem de to social-

demokratiske politikere.

Det hører med til baggrunden, at Bent Hansen

er en ekstremt upopulær politiker i Nordvestjyl-

land. I valgkampen for et år siden frabad soci-

aldemokraterne i Lemvig Struer sig valgplaka-

ter med Bent Hansens konfrafej!

De to ansøgninger bliver i øjeblikket behandlet i

Sundhedsministeriet. Forligspartierne ventes at

give det blå stempel til den første uddeling til

akutprojekter inden jul. Hvilket af Holstebro-

projekterne, der opnår støtte, vil blive afklaret

ved den lejlighed.

(28.11.2010)

NYHED Forberedelse er helt afgørende. Patientens tilstand og behov

skal vurderes og transporten skal planlægges ud fra det. Ha-

ster det? Er der særlige hensyn at tage? Den ledsagende læge

skal udpeges, der skal ”bestilles plads” i den modtagende afde-

ling. Ambulancen skal bestilles.

Kommunikation. Alle involverede skal have relevant besked.

Det lyder nemt, men er det ikke. Journal skal medbringes, hvis

elektronisk overførsel ikke kan ske.

Praktiske forhold før transporten. Patientens eventuelle drop,

dræn eller andet skal sikres, der skal kunne gives ilt, der skal

kunne tilsluttes måleapparater. Alt dette kræver praktiske fær-

digheder.

Flytning af patienten. Når patienten skal flyttes fra ét leje til et

andet, kræver det teamwork, og hvis patienten er dårlig eller

skrøbelig kræver det ekstra påpasselighed.

Under transporten skal patienten monitoreres og nødvendig

supplerende behandling skal iværksættes. Også dette er team-

work, hvor læge og ambulancereddere skal arbejde tæt sam-

men.

Overdragelsen til den modtagende afdeling kræver god kom-

munikation på alle niveauer.

Det hele afsluttes med en teoretisk/praktisk prøve.

Råbåndsknop, gaffatape og bændler for viderekomne Akut-patienten var med, da der skulle trænes sikring af drop

og dræn samt flytning af patienten fra seng til transportbåre.

Det var den erfarne instruktør Ian Macartney, der underviste i

sikring af dræn, drop og slanger. Ian Macartney er den oprin-

delige idémand bag STaR-kurset. Han var med til at skrive før-

Disse erfarne hænder tilhører veteranen Ian Macartney.

12-2010, 8. december 2010, side 8

ste udgave af undervisningsmaterialet for 10 år siden. Han var

nu taget til Dansk Institut for Medicinsk Simulation på 25. eta-

ge på Herlev Sygehus for at lære danske læger, ambulancebe-

handlere og sygeplejersker at binde råbåndsknob, og det gjor-

de han meget overbevisende!

Sikring af drop, dræn og slanger er en udpræget praktisk disci-

plin, hvor det helt klart er en fordel af have været spejder, så

man uden tøven er i stand til at producere en stribe råbånds-

knob og undgå denne knudes upålidelige kusine, kællingeknu-

den. Andre vigtige hjælpemidler er gaffatape og bomulds-

bændler, og det er ikke helt ligegyldigt, hvordan disse hjælpe-

midler bruges. Ian Macartney havde håndlaget, men også den

praktiske erfaring, at sikring tager tid, og at den, der gennem-

fører sikringen må se hen over eventuelle negative kommenta-

rer fra andre, som synes, at nu skal vi af sted.

Patienter på Samsø skal afprøve videokonsultation Torsdag den 2. december var der generalprøve

på brugen af videokonsultation mellem en pati-

ent på Samsø og en speciallæge på Geronto-

psykiatrisk Afdeling på Århus Universitetshospi-

tal, Risskov. Det sker som led i et nyt pilotpro-

jekt, der skal afprøve værdien af videokonfe-

rencer. Det skriver Region Midtjylland.

Patienten har tid til konsultation hos en special-

læge på Gerontopsykiatrisk Afdeling i Risskov.

Men denne gang slipper patienten for at tage

den lange vej til Århus. Der vil blot blive tændt

for videokonferenceudstyret i ambulatoriet på

Samsø Syge- og Sundhedshus, så dukker spe-

ciallægen op, og konsultationen kan begynde.

Det er Psykiatri og Social i Region Midtjylland,

der har sat en række pilotprojekter i gang for

at afprøve videokonference som arbejdsredskab

i det administrative og det kliniske arbejde for

eksempel i forbindelse med visitation, patient-

konsultationer og supervision.

I forhold til Samsø er det Gerontopsykiatrisk

Afdeling og Afdeling S, Århus Universitetshospi-

tal i Risskov, der vil afprøve videokonference

som værktøj.

- Projektet er sat i gang for dels at øge kvalite-

ten i behandlingen og spare patienter og pårø-

rende for unødig besvær og samtidig benytte

vores speciallæger mere effektivt. Vi får mulig-

hed for at lave videosamtaler i et nyetableret

ambulatorium på Samsø Syge- og Sundheds-

hus og i patientens eget hjem og vil kunne

inddrage relevante fagpersoner som speciallæ-

ger eller psykologer, forklarer ledende sygeple-

jerske i Gerontopsykiatrisk Ambulatorium Bir-

the Ørndrup.

- Succesmålet er, at patienter, pårørende og

personale skal opleve det som en forbedring.

Når det hele fungerer driftsikkert, håber vi at

gennemføre 10 pct. flere konsultationer fra

Samsø, og at 100 pct. af alle lægekonsultatio-

ner på Samsø kommer til at foregå som video-

konsultation, oplyser Birthe Ørndrup.

Projektet retter sig imod alle personalegrupper,

patienter og pårørende, der indgår i geronto-

psykiatriske og almenpsykiatriske konsultatio-

ner.

(05.12.2010)

NYHED

Råbåndsknob

for viderekomne

Gaffatape !

12-2010, 8. december 2010, side 9

- Hvis slangen eller drænet falder af på grund af utilstrækkelig

sikring, kan konsekvenserne for patienten være alvorlige, sag-

de Ian Macartney.

Så var det kursisternes tur til at binde knuder, klippe gaffatape

af og binde bændler. Det gik ganske fint – der var et par styk-

ker, som helt klart havde været spejdere! Og næste gang i en

praktisk situation vil kursisterne helt sikkert tænke på Ian Ma-

cartneys hurtige fingre.

Fra seng til båre De indledende teoretiske bemærkninger blev klaret på to mi-

nutter – resten var praktisk.

Vær så god at gå i gang. De fem kursister så hinanden an i et

øjebliks usikkerhed.

- Der skal være én der leder slagets gang, lød så den første

bemærkning. Som sagt så gjort. Lederen udpegede nu én an-

Psykisk syge fastholder behand-ling gennem kriminalitet De akutte tilbud til psykisk syge og stofmisbru-

gere er skåret så hårdt, at en del tyr til at begå

kriminalitet for sikre sig retspsykiatrisk behand-

ling. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Avisen giver dette eksempel:

En psykisk syg mand bliver afvist på et psykia-

trisk hospital – der er ikke plads. Så går han

ind i en lokal kiosk, truer sig til nogle varer og

går igen. Da politiet ankommer, forklarer han,

at han bare gerne vil i behandling, og det har

han bedst mulighed for, hvis han er dømt for

noget.

Hospitalerne har pligt til at modtage retspsy-

kiatriske patienter, hvorimod patienter, der

kommer fra gaden kan afvises. Udviklingen i

retning af, at flere patienter får retspsykiatrisk

behandling, skaber pladsmangel for de akutte

psykiatriske patienter, og flere eksperter fryg-

ter ifølge Kristeligt Dagblads artikel, at denne

udvikling kan accelerere.

Nogle dømte psykisk syge har kæmpet for at

afsone deres dom tiden ud, i stedet for at lade

sig prøveløslade. Motivet har været at fastholde

behandlingen.

Også på misbrugsområdet er en lignende ud-

vikling i gang, og mange misbrugere er også

psykiatriske patienter. En række kommunale

tilbud indenfor stofafvænning beskæres i disse

år. Det er dyre tilbud, men konsekvenserne af

at lade stofmisbrugere passe sig selv er endnu

dyrere for samfundet, mener Mads Uffe Ras-

mussen fra Center for Rusmiddelforskning.

- Når pårørende spørger, om det virkelig kan

være rigtigt, at den psykisk syge skal bryde

loven for at få hjælp, har vi tidligere i spøg sagt

ja, fortæller formanden for Landsforeningen

SIND, Knud Kristensen til kristeligt Dagblad.

- Men nu, hvor det bliver mere og mere tyde-

ligt, at det faktisk er virkeligheden, og selv

læger og psykiatere erkender, at der er et pro-

blem, er vi holdt op. Nu håber vi bare, at politi-

kerne snart vågner op.

(04.12.2010)

NYHED

Bændler!

12-2010, 8. december 2010, side 10

den kursist til at overvåge patientens tilstand. Korrekt place-

ring blev indtaget ved hovedenden af sengen.

Så blev der gjort klar til flytningen fra seng til båre, som i da-

gens anledning allerede var omtrent lige høje. To stykker pap

gjorde det ud for glidestykke og lagt halvt ind under patienten,

som forsigtigt blev vippet lidt til siden af de tre bærere/flyttere.

- Er vi klar til at flytte? spørger lederen.

- Ikke helt, siger instruktøren. – Hvordan

kan I passe på jer selv og jeres rygge?

Så fulgte en diskussion om, hvordan høje

og knap så høje flyttere skulle placeres,

om arbejdsstillinger.

- Er vi klart til at flytte. Vi flytter på FEM.

Én, to, tre, fire, FEM.

Så lykkedes det. Herefter blev båren pak-

ket med taske, defibrillator m.v.

Og så af sted.

- Hvem går hvor? spørger instruktøren. Ny

diskussion om at bane vejen, om at styre

båren og at overvåge patienten. Herefter

fulgte lidt elevatorteknik – yderst relevant

på et sted som Herlev Hospital.

Og så tilbage i sengen på samme måde

som før – bare lidt hurtigere denne gang.

Den afsluttende seance omhandlede pro-

blematikken om at være folk nok til opga-

ven. Patientens størrelse var ét aspekt,

patientens tilstand et andet. Og hvem kan

tilkalde flere folk, hvis det er nødvendigt?

Disse 35 minutter var en virkelig god illu-

stration af ”hands-on” princippet i STaR-

kurset, meget effektiv undervisning med

praktisk udførelse som udgangspunkt. De

små afbrydelser og den hurtige feedback

afbrød ikke forløbet, og de enkelte lidt læn-

gere afbrydelser af den akutte situation

gav gode diskussioner og supplerende be-

mærkninger.

Effektivt teamwork: Patienten flyttes

sikkert fra seng til båre.

12-2010, 8. december 2010, side 11

Dansk StaR-udgave på vej Søren Stagelund fortæller, at målet er,

at STaR kurset i fremtiden skal foregå på

dansk med danske oversættelser af de

engelske præsentationer til kurset tilpas-

set danske forhold efter behov. STaR-

lærebogen vil være den engelske med

tilføjelse af et dansk kompendium af re-

levante afsnit om f.eks. dansk lovgiv-

ning, den danske organisering af syge-

husvæsenet m.v.

- Men først skal vi have uddannet nogle

flere danske instruktører, siger han. –

Jeg håber meget det lykkes at gøre STaR

-kurset til en standard i det danske

sundhedsvæsen. Det vil betyde en langt

højere kvalitet for patienttransporter. Og

der vil blive flere transporter i fremtiden

som en helt åbenlys konsekvens af den

nye sygehusstruktur, som er på vej.

- Det er også meget vigtigt med den

tværfaglige tilgang, for ét af problemer-

ne er manglende kendskab til andre fag-

gruppers faglighed og arbejdsform, fort-

sætter Søren Stagelund. – Et godt sam-

arbejde og en god kommunikation betyder i sig selv rigtig me-

get for kvaliteten. Ambulanceredderne kan jo noget med at

arbejde under de specielle forhold der gør sig gældende i en

Af sted med båren—tilsyneladende

enkelt, men også her er der mange

ting at tænke på.

12-2010, 8. december 2010, side 12

ambulance, det skal læger og sygeplejersker lære, og hvem er

bedre til at forklare det end netop redderne? Og så er det lige

så vigtigt, at redderne forstår, hvorfor vi ikke kan køre om fem

minutter. Der er lige et par ting, lægen skal klare først. Og he-

le samarbejdet skulle jo gerne foregå i en positiv atmosfære.

Det mener jeg STaR-kurset kan medvirke til.

STaR kan afløse regionale initiativer Den indledende beskrivelse af en patienttransport med proble-

mer er selvfølgelig ikke ganske virkelighedstro, for alle regio-

ner har allerede taget initiativer til at forbedre de forskellige

personalegruppers viden og færdigheder i forbindelse med pa-

tienttransporter.

- Det er gode initiativer, der er taget rundt omkring, siger Sø-

ren Stagelund. – Og det har da også hjulpet på kvaliteten af

transporterne. Men jeg mener, at STaR-kurset har den helt

rigtige faglige tyngde til at være en national afløser for de regi-

onale initiativer. De to kursusdage kan synes som lang tid,

men vi spilder altså ikke tiden. De to dage er fyldt med fagligt

indhold. Så jeg håber, at vore kursister vil være overbevisende

ambassadører, når de kommer hjem til sygehusafdelingerne og

ambulancestationerne.

Søren Stagelund deltog nærmest ved et tilfælde på STaR-

kurset i Manchester på vegne af DASEM, og han blev så begej-

stret, at han lige siden har arbejdet på at introducere STaR-

kurset i Danmark. Han er i øjeblikket i gang med uddannelsen

som speciallæge i anæstesiologi på sygehusene i Region Ho-

vedstaden.

Læs mere om STaR-kurset på

www.star-kursus.dk

Advanced Life Support Group, Manchester

www.alsg.org/en/

12-2010, 8. december 2010, side 13

DSKT: - Telemedicin står overfor sit store gennembrud

Det siger overlæge Klaus Phanareth, Telemedi-cinsk Forskningsenhed på Frederiksberg Hospi-tal. Han er også den dynamiske formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin (DSKT), som siden starten i 2003 har fordoblet sit med-lemstal hvert år. Selskabet fokuserer på den kliniske effekt af de nye teknologiske mulighe-der for fjernbehandling af en lang række syg-domme. Selskabet er tværfagligt i sit sigte. Flertallet af medlemmer er læger, dertil kommer sygeple-jersker. Mange kommer fra sundhedssektoren, såvel fra sygehusene som kommuner og regio-ner.

Selskabets formand Klaus Phanareth ser 2010 som det år, hvor

telemedicin har fået sit store gennembrud. Af særlig betydning

er den positive interesse fra sundhedsminister Bertel Haarder

(V), som har vist sig meget lydhør overfor selskabets argu-

menter om det enorme potentiale i telemedicin i fremtidens

sundhedsvæsen. Klaus Phanareth har blandt andet argumente-

ret for, at potentialet i telemedicin skal tages i betragtning, før

de nye sygehusbyggerier besluttes endeligt.

12-2010, 8. december 2010, side 14

Trombolysebehandling kan også bruges til ældre patienter En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet

British Medical Journal viser, at blodpropoplø-

sende behandling med trombolyse til patienter

med blodprop i hjernen også gavner de ældste

patienter, og øger deres muligheder for at klare

sig selv efterfølgende. Det skriver Dagens Medi-

cin.

Trombolyse har ikke hidtil været anbefalet til

ældre patienter over 80 år, fordi stort set alle

videnskabelige undersøgelser har fokuseret på

aldersgruppen under 80 år.

Men et nyt internationalt registerstudie har nu

sammenlignet 2234 patienter over 80 år, der

havde fået trombolyse, med 1237 jævnaldren-

de patienter i en kontrolgruppe, der ikke havde

fået trombolyse.

Tre måneder efter blodproppen kunne de pati-

enter, der havde fået trombolyse, i højere grad

føre et liv uden støtte fra andre personer, i

forhold til de patienter, der ikke havde haft

trombolyse – henholdsvis 32,9 pct. og 20,7 pct.

Trombolyse er den eneste medicinske behand-

ling, som kan mildne effekten af en blodprop i

hjernen. Gruppen af over 80-årige udgør ca. en

fjerdedel af alle patienter med blodprop i hjer-

nen.

(02.12.2010)

NYHED - En meget stor del af de kroniske patienter vil med fordel kun-

ne bruge telemedicinske løsninger i fremtiden, og det betyder

altså færre indlæggelser og et endda markant lavere arealbe-

hov på hospitalerne, siger han. – Vi tænker alt for meget i sen-

ge og logistik og for lidt i teknologi og patientforløb. Patienter-

ne er altså ikke vilde med at være indlagt på hospitalet.

Fire problemfelter

- Jeg og selskabet er selvfølgelig utrolig glade for ministerens

positive interesse, siger Klaus Phanareth. – Det ser ud til at

telemedicin står overfor sit store gennembrud i det danske

sundhedsvæsen, og det er jo hvad vi har kæmpet for siden

2003.

Selskabet for Klinisk Telemedicin har fremlagt fire problemom-

råder for Bertel Haarder, fire områder, som efter selskabets

mening hæmmer udviklingen og implementeringen af teleme-

dicinske løsninger i større skala.

- De fire barrierer er organiseringen, kulturen, de juridiske

rammer og afregningsformen, siger Klaus Phanareth. – Organi-

seringen handler om, at sygehusvæsenet er organiseret i afde-

linger efter specialer, men der er brug for at tænke tværfagligt

for at kunne udnytte potentialet i telemedicin. Ressourcerne

kanaliseres desuden gennem den nuværende organisations-

form, og det er derfor relativt tungt at komme igennem med

noget, der udfordrer strukturen.

- Kulturen i sundhedsvæsenet handler meget om, at lægernes

og sygeplejerskernes faglige kompetencer er knyttet til hospi-

talerne, og det bør vi simpelt-

hen vende på hovedet og sæt-

te patienten og patientens be-

hov i centrum. Det er ikke no-

gen nem øvelse at ændre kul-

turen i sundhedsvæsenet, men

det er nødvendigt.

- De juridiske rammer omkring

behandleransvaret er bygget

op omkring en traditionel kon-

sultation eller stuegang, og

der er derfor behov for en af-

klaring af regelsættet bl.a. om

Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin www.dskt.dk

Formand: Overlæge Klaus Phanareth, Frederiksberg Hospital

Formålsparagraffen:

Selskabets formål er, på et videnskabeligt grundlag, at befordre en

øget teoretisk viden og praktiske fremskridt i forbindelse

med anvendelse af telemedicinske værktøjer i klinikken samt ved moni-

torering, diagnosticering og behandling i eget hjem dvs. også udenfor

Hospital /Speciallæge og Praktiserende læge regi. Herudover, at afhol-

de videnskabelige møder og kurser for medlemmerne, samt forestå

efteruddannelse baseret på anvendelse af telemedicinske værktøjer.

12-2010, 8. december 2010, side 15

patientsikkerhed for at gøre telemedicin til en integreret del af regelsættet og ikke som i dag en undtagelse. Og der er nok

brug for at revidere sundhedsloven på en række punkter der-

udover, fortsætter Klaus Phanareth. – Denne type justeringer

har Bertel Haarder lovet at tage initiativ til.

Endelig er der afregningsformen. Den måde sygehusene i dag

får betaling for sundhedsydelser passer ikke til telemedicin, og

dermed bliver det en dårlig forretning for sygehusene at bruge

telemedicinske løsninger. Det er jo helt uholdbart og ude af trit

med de reelle gevinster, som telemedicinen giver, siger Klaus

Phanareth. – Også dette punkt vil ministeren se nærmere på

med henblik på justeringer af modellen.

Det kliniske aspekt

Interessen for telemedicin begyndte i høj grad med det IT-

tekniske – en teoretisk formodning om, at nye

teknologiske muligheder kunne bruges i den

medicinske behandling. Det handlede bl.a. om

forskellige trådløse kommunikationssystemer,

bredbånd m.v.

Men DSKT har lige fra 2003 fokuseret på de

kliniske effekter af de telemedicinske løsnin-

ger.

- Det er effekten for patienterne, der er det

virkelig interessante, siger Klaus Phanareth. –

Og der mangler endnu videnskabelige under-

søgelser af effekterne af brugen af telemedicin

sammenlignet med traditionel hospitalsbe-

handling. Potentialet ser vi som særlig stort i

behandlingen af kroniske patienter, og de tele-

medicinske læsninger formoder vi kan hjælpe

rigtig mange patienter til at leve bedre med

deres sygdom.

- Telemedicinske koncepter kan bruges direkte i patientbe-

handlingen, men også til at forbedre interne procedurer på sy-

gehusene, fortsætter Klaus Phanarath. – Begge dele er selvføl-

gelig vigtige, og teknologisk er de tæt forbundne, men i selska-

bet fokuserer vi helt overvejende på de løsninger, som involve-

rer patienterne direkte.

12-2010, 8. december 2010, side 16

Selskabet følger nøje med i, hvad der publiceres af videnska-belige undersøgelser af telemedicinske projekter overalt i ver-

den. Og vilkårene for telemedicin er ikke meget anderledes i

andre vestlige lande.

Vidensformidling

Selv om DSKT nu har eksisteret i syv år, er der stadig meget

pionerånd i selskabet. Effektiv formidling af budskaberne om

telemedicinens muligheder er langt den vigtigste aktivitet. Sel-

skabets hjemmeside www.dskt.dk refererer stort set alle dan-

ske nyheder om telemedicin, og der er findes på hjemmesiden

en projektside, hvor en stribe igangværende forsøgsprojekter

beskrives.

Foreningen

75 pct. af medemmerne i Dansk Selskab for Klinisk Telemedi-

cin er læger, de øvrige er leverandører, administratorer og an-

dre med professional interesse i området. Lægerne har ifølge

selskabets vedtægter flertallet i bestyrelsen, og hermed sikres

selskabets sundhedsvidenskabelige forankring.

- Telemedicin er tværfaglig i sit udgangspunkt, og derfor er

DSKT også tværfagligt, fortæller Klaus Phanareth. - Vi har for-

doblet medlemstallet hvert år siden stiftelsen i 2003. – Og alt

tyder på, at vi kan fortsætte medlemstilgangen i takt med, at

telemedicin får en stærkere placering i sundhedssystemet.

Ny og bedre venflonholder på vej Da den pensionerede metalingeniør Jørgen

Østergaard for to år siden blev opereret for

tarmkræft, fik han flere gange lagt drop, og det

fik ham til at tænke kreativt. Han har i forvejen

adskillige patenter bag sig indenfor landbrugs-

maskiner og landsbrugsteknik. Han udtænkte

en smartere og mere hygiejnisk venflonholder.

Det skriver Dagens Medicin.

- Jeg kunne simpelthen ikke forstå, at der skul-

le vikles så meget gazebind og hæfteplaster

om, med alle de baciller, som kunne leve i det.

Og hvad sker der, når man går på toilettet eller

i bad? Skylleventilen, som sidder ovenpå, kan

også tage fat i dyner, puder og hvad der ellers

er, siger Jørgen Østergaard til Dagens Medicin.

Resultatet af Jørgen Østergaards udviklingsar-

bejde blev en venflonholder i bøjelig plast, der

sættes fast med hudvenlig lim på patientens

håndrod. Kroge sørger for at holde slangen på

plads, og en plastclips bevarer slangen i en fin

kurve, der ikke kan knække. Et låg, der kan

klikkes fast, beskytter skylleventilen, så den

ikke hægter sig på kittel eller sengetøj.

Jørgen Østergaard har brugt omkring 180.000

kr. af egen lomme på at designe og patentere

holderen samt producere en model, der kan

vises frem.

Han samarbejder med WelfareTech i Odense, et

bureau, der arbejder for samarbejde mellem

offentlige og private virksomheder inden for

velfærdsteknologi. De leder nu efter en køber

til ideen, mens Region Syddanmark gør klar til

at teste prototypen af kateterholderen på syd-

danske hospitaler.

(26.11.2010)

NYHED

12-2010, 8. december 2010, side 17

NYHED

Intelligent dragt kan overvåge ældres hel-bred Claus Andersen, ingeniørstuderende fra Århus, har udviklet en

speciel dragt med intelligente sensorer. Dragten har store an-

vendelsesmuligheder i pleje af svage ældre. Det skriver Aarhus

School of Engineering.

-Fremtidens tøj er intelligent. Det kan tænke selv og hjælpe

med at gøre livet trygt for mange ældre, der ellers ville have

brug for massiv personlig overvågning eller døgnpleje, siger

Claus Andersen fra Aarhus School of Engineering.

Snart kan han kalde sig civilingeniør med speciale i intelligente

sensorer til kroppen.

Han har i løbet af det seneste års tid udviklet en dragt med

indbygget elektronik og sensorer, der kan måle for eksempel

væskebalance og hjertesignal hos den ældre.

- Tanken er, at dragten for eksempel registrer uregelmæssighe-

der i hjertet og samtidig sender en alarm til lægen. Eller den

registrerer, at væskebalancen er dårlig, og minder fru Jensen

om, at hun skal huske at drikke, forklarer han.

Teknologien bag dragten giver helt nye muligheder for at moni-

torere den ældres helbred og yde den rette hjælp i tide. De

indbyggede sensorer kan kommunikere trådløst med behandlere

og plejepersonale.

- I princippet giver det uanede muligheder for at følge den æl-

dres tilstand meget omhyggeligt døgnet rundt. Lægen kan for

eksempel via sin computer se virkningen af medicin, og hjem-

mesygeplejersken kan få en alarm på sin mobiltelefon, hvis

dragten registrerer et fald, siger Claus Andersen.

Der er stadig et stykke vej igen, før de studerendes intelligente

dragt kan blive til rigtigt tøj og bruges af ældre i dagligdagen.

Deres løsning skal blandt andet videreudvikles, så sensorerne

bliver mindre og energiforsyningen til dragten stabil.

- Vi er i gang med at undersøge forskellige metoder til at holde

på batteriet. Hvordan skal sensorerne snakke med hinanden, så

de forbruger mindst muligt strøm? Det er det, der er den største

teknologiske udfordring for alle, der arbejder med teknologi til

intelligent tøj, forklarer Claus Andersen.

I øjeblikket tester de studerende blandt andet opladning af sen-

sorer via kroppens bevægelser og sollys.

Claus Andersen laver sit specialeprojekt i samarbejde med Es-

ben Sune Rasmussen. Det indgår som en del af Videncenter for

Sundhedsteknologier i Hjemmet, hvor forskere fra Ingeniørhøj-

skolen bl.a. arbejder med udvikling af et intelligent sensornet-

værk til kroppen (Body Area Network).

(24.11.2010)

NYHED

Universiteter opslår tre professorater i akut-medicin TrygFonden finansierer tre femårige professorater i akutmedicin

på universiteterne i København, Århus og Odense. Stillingerne

skal besættes først i 2011.

TrygFonden skyder nu penge i en historisk opgradering af en

samlet forskningsindsats i akutmedicin i Danmark. Det sker med

finansieringen af tre professorater, som tilknyttes landets tre

største universiteter. TrygFonden begrunder donationen sådan:

”I dag er akutenhederne i færd med at blive samlet på færre og

større afdelinger, og det åbner store muligheder for systematisk

at indsamle data på et stort antal patienter og afvikle kontrolle-

rede forsøg, som væsentligt kan forbedre behandlingen af akut

syge og tilskadekomne. ”

Der er tale om kliniske professorater, hvor de kommende pro-

fessorer skal have sideløbende overlægestillinger på akuthospi-

taler. De tre stillingsopslag ligner hinanden, men er alligevel

formuleret lidt forskelligt. Her citerer vi opgavebeskrivelsen fra

opslaget til Syddansk Universitet.

”Professoren skal:

• Opbygge et netværk af forskningsledere og forskningsinteres-

serede ved samtlige FAM’er i Region Syddanmark og Region

Sjælland.

• Initiere forskningsprojekter indenfor det kliniske akutområde

omfattende enkelte eller flere FAM’er. Målet er at øge frembrin-

gelse, spredning og brugen af forskningsgenereret evidens på

området.

• Igangsætte samarbejder om projekter med et organisatorisk

og sundhedsøkonomisk perspektiv på akutområdet og de ny-

etablerede FAM’er. Målet er ligeledes her at bidrage til øget

frembringelse, spredning og brugen af forskningsgenereret evi-

dens på området.

• Opbygge samarbejdsrelationer med OPEN (Odense Patientdata

Exploratory Network) med henblik på en optimal synliggørelse af

projekter på akutområdet samt for at sikre at resultaterne bliver

tilgængelige regionalt, nationalt og internationalt.

• Samarbejde med og involvere sig i parternes relevante organi-

sationer for sundhedsforskning med henblik på koordinering af

forskningsindsatsen på akutområdet.”

Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) kommenterer TrygFon-

dens donation sådan:

”I Danmark er der nogle oplagte muligheder for at forske inden-

for akutmedicin på hospitalerne. Det potentiale er ikke hidtil

udnyttet til fulde. Dansk Selskab for Akutmedicin ser de nye

professorater som et kæmpe fremskridt indenfor området. Dan-

mark har i forvejen en ret stærk tradition indenfor det præ-

hospitale forskningsområde, og vi håber derfor at de nye profes-

sorater vil have fokus på det inhospitale også. Der er virkelig

store muligheder, både for forskningen i sig selv og for den

udvikling, forskningen kan føre med sig på landets akutafdelin-

ger.” (03.12.2010)

12-2010, 8. december 2010, side 18

NYHED

Begrænsede beviser for effekten af akutlæ-gebiler Sundhedsstyrelsen bakker op om den sjællandske akutplan,

hvor akutlægebiler erstattes med paramedicinerbemandede

akutbiler. Evidensen for effekten af akutlægebilerne er ikke

tilstrækkelig til at anbefale denne løsning. Det fremgår af et svar

fra Sundhedsstyrelsen til ambulancelægerne i Region Sjælland.

Beviserne - evidensen – for, at den ene præhospitale udryk-

ningsordning skulle være bedre eller dårligere end andre, er

meget begrænset, konstaterer Sundhedsstyrelsen i sit svar til

ambulancelægerne i Region Sjælland. Derfor kan Sundhedssty-

relsen ikke anbefale den ene bemanding frem for den anden.

Sundhedsstyrelsen vælger derfor at bakke op om Region Sjæl-

lands akutplan, som kaldes ”ambitiøs”, og Sundhedsstyrelsen

stiller sig til rådighed som deltager i en løbende evaluering i de

kommende år.

Hermed er stormløbet mod Region Sjællands akutplan endt

uden resultat. Ambulancelægerne i de nuværende akutlægebi-

ler, Lægeforeningen og Dansk Sygepleje Råd har alle været

stærkt kritiske i forhold til planen, men kritikken understøttes

ifølge Sundhedsstyrelsen ikke af konkrete beviser på, at den

planlagte ændring skulle medføre et fald i kvaliteten.

Sundhedsstyrelsen skriver bl.a.:

”Der er ikke meta-analyser eller Medline indekserede oversigts-

artikler vedrørende medicinsk nyttevirkning af lægelig præhospi-

tal indsats. DSI har lavet en oversigt, der konkluderer, at der

ikke findes klasse I evidens for effekt af lægelig præhospital

indsats, idet der ikke er dobbeltblindede, randomiserede, klinisk

kontrollerede undersøgelser (lodtrækningsundersøgelser). Der

findes enkelte prospektive og tilnærmet kontrollerede studier,

herunder før-og-efter studier, kohorte studier og case-kontrol

studier (klasse II evidens) samt ekspertpanel studier (klasse III

evidens).

Undersøgelser, der har omfattet større, uselekterede patient-

grupper, har ikke vist forskel i overlevelse med eller uden læge-

lig præhospital indsats. Derimod er der fundet højere overlevel-

se hos et mindretal, 5-11 % af brede patientpopulationer, nem-

lig hos patienter med tidskritiske lidelser (traumer, akut blod-

prop i hjertet, meningitis mm). Lægelig præhospital indsats har

overvejende positiv effekt.

Den manglende evidens skyldes først og fremmest, at det er

problematisk – bl.a. af etiske grunde – at gennemføre randomi-

serede studier.”

”Sundhedsstyrelsen har på det foreliggende således ikke et

solidt fagligt grundlag for hverken at fraråde eller anbefale hen-

holdsvis akutlægebiler eller akutbiler bemandet med paramedi-

cinere.

Akutlægebiler vil antagelig være at foretrække, såfremt det

samtidig kan sikres, at de lægelige præhospitale ressourcer

udelukkende disponeres til patienter med tidskritiske lidelser.

NYHED

Sundhedsstyrelsen lægger vægt på, at alt sundhedspersonale

der involveres i den præhospitale indsats, erhverver både ska-

destedserfaring og erfaring i præhospitalt arbejde, samt løbende

har mulighed for at opretholde de nødvendige rutiner heri.”

(07.12.2010)

Rigshospitalet bruger magneter mod uregel-mæssige hjerterytmer Kardiologisk Laboratorium på Rigshospitalet runder en milepæl.

Som en af de eneste i verden har man fjernet over 1000 men-

neskers uregelmæssige hjerterytme ved hjælp af to tonstunge

magneter og en computermus. Det skriver Rigshospitalet.

Overlæge Xu Chen stabiliserer patientens hjerterytme - uden at

være i det samme rum som patienten. I stedet har han siddet

inde ved siden af foran en computerskærm og opereret patien-

ten med mus og tastatur. På Kardiologisk Laboratorium har man

nemlig i løbet af de sidste fire år opereret over 1000 mennesker

med en avanceret teknologi, der har fjernet en stor del af læ-

gens håndarbejde. Ud over et italiensk hospital er det kun Rigs-

hospitalet der har opereret så mange mennesker med teknik-

ken.

Operationen minder om noget, du ser i en science fiction film.

Patienten ligger imellem to store magneter, der tilsammen vejer

det samme som fire folkevogne. Et lillebitte kateter, som minder

om en tynd gummislange, er ført ind gennem lysken og videre

op i hjertet. Herfra styrer man kateteret ved hjælp af magneter-

ne.

De danner magnetfelter, og kateterets magnetiske spids reage-

rer på deres bevægelser. På den måde kan man med musen

navigere kateteret rundt i hjertet uden at røre det med hænder-

ne.

For enden af kateteret sidder der en brænder, der udsender

radiofrekvensbølger. Med dem opvarmer lægen små dele hjerte-

væv, så det dør. Det slukker forbindelsen, så de elektriske im-

pulser, der løber gennem vævet og udløser hjerterytmeforstyr-

relsen, ikke kan komme længere.

Indtil videre har teknikken været en stor succes. Siden Kardiolo-

gisk Laboratorium som de første i Skandinavien begyndte at

bruge den, har kun én ud af de over 1000 operationer medført

komplikationer:

- Førhen førte lægen kateteret rundt i hjertet med hånden. Det

var et mere usikkert indgreb, der førte til komplikationer i fem

til seks procent af tilfældene, når man skulle ind og opvarme

væv i hjertet. Nu har vi øget sikkerheden. Vi kan være præcise

ned til en milimeters nøjagtighed, og fordi kateteret ikke længe-

re er håndholdt, kan det være meget blødere, ja næsten slat-

tent. Derfor bøjer det af uden at gøre skade, hvis det støder ind

i hjertet, fortæller overlæge Xu Chen, der står for den overve-

jende del af operationerne.

(08.12.2010)

12-2010, 8. december 2010, side 19

Netmagasinet Akut-patienten 12-2010 8. december 2010 Netmagasinet Akut-patienten er uafhængigt af politiske, faglige og kommercielle interesser. Netmagasinet Akut-patienten kan frit læses eller downloa-des fra websitet www.akutpatienten.dk Vores gratis nyhedsmail sender netmagasinet Akut-patienten direkte til din mailboks. Redaktion: Mikael Hansen Ansvarshavende chefredaktør redaktion@akutpatienten.dk Tlf. 70 27 96 96 Alle tekster i netmagasinet Akut-patienten har Mikael Han-sen som forfatter, medmindre andet er angivet. Alle fotografier og andre illustrationer har IMAGITA Kom-munikation som kilde, medmindre andet er angivet. Forsidebilledet til dette nummer viser en episode fra un-dervisningen i sikring af patienten på STaR-kurset 17. no-vember på Herlev Hospital. Annoncer: Kontakt Mikael Hansen Tlf. 70 27 96 96 annoncer@akutpatienten.dk Udgiver: IMAGITA Kommunikation Lavsenvænget 18 5200 Odense V Tlf. 70 27 96 96 Fax 76 40 01 94 www.imagita.dk Mikael Hansen Konsulent og freelancejournalist (DJ) Alle rettigheder forbeholdes Eftertryk forbudt. © IMAGITA Kommunikation 2010