afdelingschef morten freil patientoplevelser.dk

Afdelingschef Morten Freil

www.patientoplevelser.dk

Patientoplevet kvalitet

- Erfaringer fra Danmark

OplæggetHvad siger patienters oplevelser om kvaliteten?

Sammenhæng med andre kvalitetsmål

Hvorfor spørge patienter om deres oplevelser?

Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)

Fra målinger til handlinger

Arbejdet med patientoplevet kvalitet på Færøerne

Enheden for BrugerundersøgelserNationale, regionale og lokale undersøgelser af

patientoplevelser i somatikken Landsdækkende undersøgelse (LUP) – Sygehusniveau Tværregionale undersøgelser – Afdelings- og

ambulatorieniveau Regionale undersøgelser – Afdelings-, ambulatorie- og

afsnitsniveau Lokale undersøgelser på sygehusafdelinger

Forsknings- og udviklingsprojekter Metodeudvikling Fokus på særlige temaer Fokus på særlige patientgrupper Implementeringsprojekter

Udviklingstendenser i sundhedsvæsenetØget krav om kvalitet

Skift i patienternes holdning til pleje- og behandlingspersonalets rolle:

Brugere er mindre autoritetstro

Stigende ønske om medinddragelse

Samarbejde mellem fagpersoner og patienten

Kvalitet defineres (også) af brugerne, ikke blot et professionelt anliggende

Større indflydelse og ansvar til brugerne

Patientoplevet og faglig kvalitet

Teknisk

Interpersonel

Organisatorisk

-Diagnostik

-Behandling

-Pleje

-Genoptræning

-Kommunikation

-Information

-Medinddragelse

-Omsorg

-Kontinuitet

-Koordination

-Ventetider

Kilde: Pagh T, Andressen AH, Willaing I, Jørgensen T, Freil M, Harling H. Sammenhæng mellem patienters tilfredshed og faglig kvalitet, 2002 (Poster)

Sygehusstørrelse

68%

93%

73%

80%

65%

94%

70%

78%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

1. Ventetid m ellemhenvisning og indlæggelse

23. Tillid til lægers fagligedygtighed

26. Ventetider underindlæggelse, der

forlængede ophold

31. Orientering af egen læge

Lille Stort

Kvalitet

Målet at have højst mulig kvalitet på alle områder!

Mål for patientoplevet kvalitet, faglig kvalitet og org. kvalitet bør ikke stå alene

Patienter, som oplever kvalitet, medvirker mere aktivt i behandlingen

Hvorfor spørge patienten? Patienten den eneste der gennemgår det samlede

forløb, og er derfor den eneste, der kan vurdere forløbet i sammenhæng

Personalet er ikke i stand til at vurdere kvaliteten på vegne af patienten

Kilde, f.eks. : Idvall et. Al., Journal of Quality and safety in health care 2002Jung et. Al., Journal of Quality and safety in health care 2002

Forskellige perspektiver - Patient og professionelle

48%

43%

44%

38%

15%

9%

8%

7%

0% 100%

Læge-patientkontinuitet

Etableresikkerhedskultur

Info til primærsektor

Info til amb./afsnit iegen afd.

Mindstforbedringsbehov

Størstforbedringsbehov

Ledere på sygehusafdelinger

Kilde: Undersøgelser i Københavns Amt om ledere, medarbejderes og patienters syn på aktuelle kvalitet: Enheden for Brugerundersøgelser 2003/2004

I høj grad/I nogen grad

Mere end 90% af patienterne oplevede, at sygehuset var godt orienteret om deres situation ved indlæggelsen.

Ca. 1/3 af patienterne oplevede at egen læge var dårligt orienteret om hvad der var sket på sygehuset.

Læge-patientkontinuitet

Forebyggende indsats

Etablere sikkerhedskultur

Henvisn. fra alm. praksis/Speciallæge

Information til primær sektor

Information til andre sygehuse

Information til amb./afsnit i egen afd.

Information til anden afdeling

Forløb for en rygpatient - som det burde være

Egen læge Sygehus

Forløb for en rygpatient - i virkeligheden

Egen læge sygehus

Speciallæge

Fysioterapeut

kiropraktor

rygskole

Ambulatorium

Hjemmepleje/Hjemmesygepleje

Alternativ beh.

Socialrådgiver

Dagcenter

Patienters vurderinger og prioriteringer

Kilde: Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S,Enheden for Brugerundersøgelser, 2004.

Patienters prioriteringer

Afgørende vigtigt

/Meget vigtigt

4000 kirurgiske patienters prioriteringer – spørgeskemaundersøgelse i 5 amter, Enheden for Brugerundersøgelser, 2006.

Patienters prioriteringer

Afgørende vigtigt

/Meget vigtigt

4000 kirurgiske patienters prioriteringer – spørgeskemaundersøgelse i 5 amter, Enheden for Brugerundersøgelser, 2006.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Danmark

Landsdækkende undersøgelse hvert andet år2000, 2002, 2004, 2006

Aftalen mellem regeringen og amterne om amternes økonomi

Tilrettelagt i samarbejde mellem landets 15 amter og Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Enheden for Brugerundersøgelser står for gennemførelsen

FormålAt sammenligne og identificere forskelle i patienters oplevelser på sygehusniveau i forhold til temaerne:

• Kliniske ydelser (Behandling, pleje)• Patientsikkerhed• Ventetider • Information og kommunikation• Medinddragelse (patient, pårørende)• Patient og personale kontinuitet• Overgange mellem sektorer• Udskrivelse• Fysiske rammer• Frit sygehusvalg

MetodeAnonym, postomdelt spørgeskemaundersøgelse

Papirbaseret spørgeskemaMulighed for at svare via internettet

Sygehusenes resultater standardiseret

Placering over (O), under (U) eller ikke forskelligt fra gennemsnit (G) beregnet ved logistisk regressionsanalyse, justeret for:

AlderKøn Indlæggelsesform (akut/planlagt)

SpørgsmåleneSpørgsmål udvælges med udgangspunkt i:

Litteratur

Kvalitative undersøgelser

Prioriteringsundersøgelser

Forbedringspotentialer

Ekspertvurderinger (face-validity)Klinikere

Patienter

LUP 2006 - De bedst vurderede områder

Information

Patient-personale kontinuitet

Ventetider

Patientsikkerhed

LUP 2006 - De dårligst vurderede områder

Personale med særligt ansvar

94% 95%

89% 89%

95%

84%

95%

79%82%

69% 70%

78%

65%

79%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

7. Lydhørhed fralæger (I høj grad/I

nogen grad)

8. Lydhørhed fraplejepersonale (Ihøj grad/I nogen

grad)

14. Overholdelse afplaner(I høj grad/I

nogen grad)

22.Overenss tem m elsem ellem inform ation

fra forskelligtpersonale (I høj

grad/I nogen grad)

25. Sam arbejde ompleje og behandling

m ellemplejepersonale og

læger (Virkeliggodt/Godt)

31. Orientering afegen læge (Virkelig

god/God)

33. Sam let indtryk afindlæggelsen

(Virkelig godt/Godt)

10+11. Oplevde 1-2 læger og/eller sygeplejersker m ed særligt ansvar 10+11. Oplevede ikke 1-2 læger og/eller sygeplejersker m ed særligt ansvar

Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppen er statistisk signifikant (p<0,05).

Afsluttende samtale

82%

92%

75%

67%

87%90%

43%

64%

37%

27%

72%76%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

28a. Information vedudskrivelse om

efterbehandling/genoptræning(Virkelig godt/Godt)

28b. Information vedudskrivelse om medicin

(Virkelig godt/Godt)

28c. Information vedudskrivelse om livsstilens

betydning for helbredet (Virkeliggodt/Godt)

28d. Information vedudskrivelse om sygdommenskonsekvenser for fremtiden

(Virkelig godt/Godt)

29. Samarbejde mellemsygehus og kommunal

hjemmepleje/hjemmesygeplejeved udskrivelse (Virkelig

godt/Godt)

30. Tryghed ved udskrivelse(Meget tryg/Tryg)

Havde afsluttende samtale Havde ikke afsluttende samtale

Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppen er statistisk signifikant (p<0,05).

Skriftlig information

Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppen er statistisk signifikant (p<0,05).

89%94%

85% 87%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

30. Tryghed ved udskrivelse (Megettryg/Tryg)

33. Samlet indtryk af indlæggelsen (Virkeliggodt/Godt)

Modtog skrif tlig information Modtog ikke skrif tlig information

Patientoplevede fejl97% 97% 95%

80%

87%

73%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

23. Tillid til lægers faglige dygtighed (I højgrad/I nogen grad)

24. Tillid til plejepersonales fagligedygtighed (I høj grad/I nogen grad)

33. Sam let indtryk af indlæggelsen(Virkelig godt/Godt)

Oplevede ikke fejl Oplevede fejl

Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppen er statistisk signifikant (p<0,05).

LUP- Ændringer fra 2000-2004

Formidling

Fra måling til handling

Eksempel på lokale initiativer- Dialogmøde

Patient-perspektiv

Sygehus-afdeling

Ledere

Medarbejdere

Primær sektor

PLSpeciallæger

Hjemmesygeplejen

Lokale initiativer- Kvartalsvise målinger (eksempel 1)

Brugerpanel og handlingsplan

Lokale initiativerKvartalsvise målinger (eksempel 2)

Projektstart

FærøerneSpørgeskema udsendes i maj

Samme spørgsmål som i den Danske version

I alt cirka 1.000 patienter

Dataindsamling involverer ikke personaleressourcer

Resultater Sammenligning af sygehusene

Landssygehuset

Klaksvík sygehus

Suðuroy sygehus

Danske sygehuse

Sammenligning med sig selv (bedst/dårligst)

Rapport offentliggøres inden udgangen af 2007

KonklusionDen Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Danmark har medvirket til:

at sætte fokus på patientperspektivet

at udpege overordnede indsatsområder nationalt og lokalt

De primære indsatsområder vedrører:Information

Personalekontinuitet

Patientoplevede fejl

Overgange/sammenhæng i patientforløb

Resultaterne er forbedret i perioden 2000-2006

Målinger skaber ikke forbedringer i sig selv