arbejdsmiljø og økonomi

Arbejdsmiljø og økonomi

Kjeld Møller PedersenSyddansk Universitet

Arbejdsmiljøkonferencen 2006Hotel Nyborg Strand

Tre økonomiske hovedproblemstillinger

1. Den samfundsøkonomiske ’byrde’ af arbejdsmiljø-skabte problemer

• Cost-of-illness analyser

2. Fordeling af ressourcer til forbedring af arbejdsmiljøet

• cost-effectiveness analyse• cost-benefit analyse

3. Økonomiske incitamenter til påvirkning af miljøet

Lidt forhistorie --- 25 år tilbage

1983-1984: Projekt v. Odense Universitet

To publikationer- Af Klavs Lindeneg:

1. Samfundsøkonomiskekonsekvensberegningerpå arbejdsmiljøområdet

2. Kroner og ører i Arbejdsmiljøet

Udgivet af Arbejdsmiljøfondet

1985

19941987

2000

Incitamentspakken for arbejdsmiljø – 2001

(fra regeringens resultater oktober 2000-maj 2001)

For at styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser er der

vedtaget en samlet incitamentspakke på arbejdsmiljøområdet samt gennemført en række ændringer i arbejdsmiljøloven.

Incitamentspakken vil give virksomhederne en væsentlig tilskyndelse til ad frivillighedens vej at forbedre arbejdsmiljøet samt give mulighed for en intensiveret tilsynsindsats i de brancher, der er særligt belastede af et dårligt arbejdsmiljø. Incitamentspakken består af en arbejdsmiljøafgift til staten, en certifikats- og tilskudsordning og et gebyrbelagt tilsyn.

Alle arbejdsgivere opkræves 65 kr. pr fuldtidsansat pr. år og der opkræves 280 mio. kr. pr. år hos forsikringselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsikring og selvforsikrede. Virksomheder med et særlig godt arbejdsmiljø kan opnå et arbejdsmiljøcertifikat og derigennem få et tilskud til dækning af den arbejdsmiljøafgift de har betalt. Virksomheder i særligt belastede brancher skal igennem et særligt tilsyn fra Arbejdstilsynet, som virksomhederne skal betale gebyr for. Virksomheder, der forinden har fået et arbejdsmiljøcertfikat, kan dog slippe for det gebyrbelagte tilsyn.

Desuden er der indført et ansvar for udbydere i forbindelse med udbud af tjenesteydelser. Udbydere skal således påse, at der i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmaterialet er taget hensyn til arbejdsmiljøet. Som led i indsatsen for at få forbedret arbejdsmiljøet på byggepladser er bygherrernes ansvar blevet strammet. Bygherren kan som følge heraf ikke fremover overdrage sit ansvar til andre. Hermed samles ansvaret hos den, der effektivt kan løfte pligterne. Der er også etableret hjemmel til, at Arbejdstilsynet under særlige omstændigheder kan udstede administrative bøder. Pligten til at etablere bedriftssundhedstjeneste vil omfatte hele arbejdsmarkedet fra januar år 2005. Udbygningen starter med hospitalsområdet i oktober 2001.

OG: Arbejdsmiljøplanen 2006-2010

Den samfundsøkonomiske ”byrde” på grund af dårligt

arbejdsmiljø• cost-of-illness analyser

De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 1

• populær analyseform• analyser af skadevoldere som

• arbejdsmiljø• tobaksrygning• alkohol• trafikskade

• analyser af mange hovedgrupper af sygdomme, fx• ryg-og bevægeapparatsygdomme• cancer• kardiovaskulære lidelser• fedme• diabetes …. osv.

De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 2

• ‘store tal’• Danmark

• Ryg-og bevægeapparatlidelser, 1996: 19,7 mia kr.• Tobaksrygning, 1995: 7,4 mia. kr.• Arbejdsmiljø, 1992: 22,9 mia. kr.

• Arbejdsmiljø, internationalt• Finland, 1994: 3,1 mia ecu., 3,9% af BNP• UK: 8,4 - 16,8 mia. ecu, 1-2% af BNP• Holland, 7,5 mia. ecu - 2,6% af BNP• Sverige - 7,2 mia. ecu - 3,4% af BNP• USA, 1997, 171 mia. $, 2,1% af BNP

Kilde: bl.a. European Agency for Safety and Health at Work, rappor: Arbetarskyddets ekonomiska effekter Eus medlemsst. .

De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 3

• og misvisende sammenstillinger af tal

• kan ikke meningsfyldt angives som pct. af BNP

• kan ikke meningsfyldt angives som pct.-andel af fx. udgifterne til sundhedsvæsenet eller udgifterne til førtids-og folkepension.

De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 4

TEORI OG HOVEDKOMPONENTER:1. Baseret på teorien om human kapital

• mennesket anskues på lige for med fysisk kapital og værdisættes som produktionsfaktor• har som underforstået mål ‘maksimering af bruttonational- produktet’.

2. Enkel analyse - men datakrævende:• de direkte omkostninger (i et givet år)

• typisk behandling, rehabilitering, materielle skader m.m.• de indirekte omkostninger (i den erhvervsmæssige restlevetid)

• præmatur død• invaliditet• sygelighed/sygefravær

kan anskues- samfunds- økonomisk- kasseøko- nomisk (offentlige kasser, ar- bejdstager/ giver …)

De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 5

Grundforløb i en konkret analyse1. Hvor mange berøres

• normalt prævalens - men undertiden en sammenblanding af incidens og prævalens• på en række områder, fx. rygning og arbejdsmiljø må der arbejdes med ætiologiske fraktioner

2. Ressourceforbrug i forbindelse med behandling & rehabilitering• sengedage, konsultationer, medicin m.m. (‘MÆNGDE’)• værdisætning af ressourceforbruget, dvs. enhedsomkostninger per sengedag, konsultation m.m. (‘PRIS’; ENHEDSOMKOST.’)

3. Mistet produktion på grund af præmatur død og invaliditet• hvor mange og alder• antal år mistet erhvervsmæssig restlevetid• værdisætning af bidrag til produktion i denne periode.

De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: 6

ANVENDELSE: vanskelig til tvivlsom!

• ‘opmærksomhedsskaber’ (via store tal- især kr.-øre opgørelse)• (måske) overordnet prioritering af forebyggelse og sundheds- fremme• (måske) forskningsprioritering

• (tvivlsom): som potentiel gevinst (= sparede omkostninger) i en cost-benefit-analyse (såkaldte avoided cost analysis)

• teoretisk problematisk• beregningerne er normalt for grove i forhold til relativt konkrete interventioner/regler.

Resultat, dansk undersøgelse: Regningen for Arbejdsskaderne, 1994, mia. kr.

1. Bevægeapparatsygdomme 7,13 31 % 3,34 29 %

2. Psykiske lidelser 2,62 11 % 1,55 14 %3. Hjerte/kar sygdomme 3,09 14 % 1,15 10 %4. Arbejdsulykker 2,95 13% 1,34 12%

5. Sygdom i nerve-og sanseorg. 1,66 7 % 0,94 8%6. Luftvejssygdomme 1,58 7 % 0,76

7. Hudsygdomme 0,72 3 % 0,408. Svulster 0,61 3% 0,20

9. Mave/tarmkanalsygdomme 0,47 2% 0,2510. Infektioner 0,20 1% 0,1211. Andere sygdomme 0,29 1 % 0,1612. Efterløn (rest) 1.54 7 % 0,12 + revali: 0,150I ALT 22,9 11,38

Samfundsøkonomisk Kasseøkonomisk

Underopdeling, dansk undersøgelse: Regningen for Arbejdsskaderne, 1994, mia. kr

Sygehusbehandling 2,3 10% 2,3 20 %

Medicin og øvrig 1,8 8% 1,2 11 %behandling

Sygefravær 4,5 20 % 0,85 7 %

Udstødning 12,3 54 % 6,9 61 %

Dødsfald 2,0 9 % revalider 0,15 1 %

I ALT 22,9 11,38

samfundsøkonomisk kasseøkonomisk

Statens Institut forFolkesundhed, juni 2006

• arbejdsulykker• arbejdsbetingede lidelser• psykisk arbejdsbelastning

Ser typisk på

Arbejdsulykker

En ’mærkværdighed’

En anden, a-teoretiskmåde at beregneproduktionstab på

Mange omkostninger ikke medtaget(data begrænser nøjagtighed)

Arbejdsbetingede lidelser

Psy

kisk

Arb

ejds

bela

stni

ng

2002

Kunne have fået data …

In conclusion

The number of hospitalizations in Denmark would be reduced by 10-15% if all occupational groups had the hospitalization rates of ”teaching & research”

The highest proportions were seen for ischaemic heart diseases (24-31%) and musculoskeletal diseases (19-20%).

The estimates (controlled for social class) were very similar to etiologic fraction estimates from the literature calculated with different methods.

The method seems to be promising when knowledge about causal risk factors is lacking.

L:\PSA01\8. PERSONLIGE ARKIVER\LNA\Forskere\Tage

Omkostnings-effekt-analyser

’at vælge den interventionhvor den sundhedsmæssige

gevinst er størst, næststørst osv.’

Cost-effectiveness og cost-utility analyser

Costs Effects

EFFEKTER • Kvalitetsjusterede leveår, QALY• Fx ændring i ’naturlige’ enheder)

• arbejdsulykker, førtidspen., sygefravær osv.

• Baseret på kontrollerede inter- ventions-studier eller meta-analyser/Cochrane

OMKOSTNINGER • Behandlings/pleje/rehab .. omkostninger (direkte ressourceforbrug)

• uanset, hvor de afholdes • Sparede ressourcer

• uanset, hvor det finder sted• (normalt) ikke ændringer i indirekte omkostninger

Cost-effectiveness brøken, fx kr. 25.000 per ’sparet’ arbejdsulykke, jo lavere jo bedre

To typer af analyser:• baseret på ’original-data’• model-baseret, fx matematiske modeller, med brug af sammenstykkede data

Eksempler på nødvendige data om effekter m.m.

1. Pelletier KR. A review and analysis of the clinical and cost-effectiveness studies of comprehensive health promotion and disease

management programs at the worksite: update VI 2000-2004. J Occup Environ Med. 2005 Oct;47(10):1051-8

2: Micthcell, CS: Outcome Studies in industry: cost-effectiveness of comulative trauma disorder preventions American Journal of industrial medicine, 29: 689-696

3. Smedslund G, Fisher KJ, Boles SM, Lichtenstein E.Related Articles, The effectiveness of workplace smoking cessation programmes: a meta-analysis of recent studies. Tob Control. 2004 Jun;13(2):197-204. Review.

4. Schonstein E, Kenny D, Keating J, Koes B, Herbert RD.Related Articles, Physical conditioning programs for workers with back and neck pain: a cochrane systematic review. Spine. 2003 Oct 1;28(19):E391-5. Review

Sammenligning af densundhedsmæssige effekter af A og B

Sammenlig-ning af omkost-ninger ved A og B

A større end B

A = B A mindre end B

A mindre end B

A lig B

A større end B

Sammenligning af fx. to metoder til ulykkesforebyggelse(A og B). Hvad skal man vælge i lyset af information om effekt og omkostninger?

MEN: hvordan opgøres omkostninger og effekt?

Vælg A Vælg A

Vælg A

Vælg BVælg B

Vælg B

?

?

?

Her bruge cost-effectiveness-brøken

Her bruge cost-effectiveness-brøken

Cost-effectiveness analyse af traktorføreværn

Problemstilling: dispensation eller ej fra krav om traktørføreværn (for ældre traktorer, eksempel fra medio ‘80)

Vigtigste effekt-mål: antal (undgåede) dødsfald i forbindelse med traktoruheld. På analysetidspunkter ca. 24 dødsfald/år som følge af væltning af traktorer m.m. Effekten af en dispensation forventes at være (statistisk) 16,2 flere dødsfald sammenlignet med et forbud.

Omkostningssiden: Samfundsmæssige netto-omkostninger hvis ikkedispensation: 34,6 mio. kr.

Cost-effectiveness ratioen: 34,6 mio kr./16,2 (dødsfald) = 2, 133 mio. kr.’gevinst’ per undgået dødsfaldKilde: Klavs Lindeneg: Samfundsøkonomiske konsekvensberegninger på arbejdsmiljøområdet. 1984

Anvendelse af beregningerne i Regningen for Arbejdsskaderne

Cost-benefit analyse af ‘bekendtgørelse om støjgrænser på arbejdspladsen’

1. effektside• antal eksponerede + kumulative effekt• beregner skadesreduktionen i antal personer på grund af den lavere støjgrænse: i år 10 1.000-3.000; år 11-20 1.900-6.400

• antagelser om hvor mange der heraf ville være blevet udstødt• i år 10: 250 - 750

2. Beregner kun besparelserne på grund af udstødning (fordi man ikke har opgørelser i analysen på niveauet for høreskader …)

3. Arbejdsgivernes investeringer på grund af de nye støjgrænser, ca. 0,5 mia plus årlig vedligehold m.m. (ser ikke på spørgsmålet om flytning/ophør af produktion …).

Cost-benefit analyse af ‘bekendtgørelse om støjgrænser på arbejdspladsen’

Resultat, 20-årig perspektiv, 4% diskontering, 1993 priser, mia. kro

minimum maksimumomkostninger 1,30 1,30

gevinster 2,21 7,03

nettoresultat 0,92 5,73

NB: ikke en ‘rigtig’ cost-benefit-analyse, dvs. ikke baseret på den rigtige teori og relevante omkostninger og gevinster.

2002

Eksempel på tænkning 1

1. Problemet:

2. Mulige interventioner = forvententet effekt

Øresundsforbindelsens sikkerhedskampagne bruges som eksempel

Eksempel på tænkning 2

3. Hvad koster interventionen?Ikke berørt i publikationen!

4. Gevinst (især lig besparelser)

Incitamenter og regulering

Reguleringformer

1. Love/bekendtgørelser/retningslinjer (’politisk-adminstrative’)• Administrativt apparat (’tilsyn’ m.m.)

2. Samfundsøkonomiske analyser af foranstaltninger• Nye regler underkastes ’cost-benefit-analyse’ før igangsættelse

3. Økonomiske incitamenter• Fx (yderligere) risiko-afhængige forsikringspræmier• Afgifter• Bøder/tilskud• Osv.

4. Markedet• Virksomhedernes og de ansattes ansvar

BerlingskeTidende19. nov., 2001

Arbejdsmarkedets Erhvervsskadeforsik.

Work and deathHow many deaths are due to working conditions ?

Nurminen & Karjalainen. Scand J Work Environ Health 2001;27:161-213.

Men Women Total

Death, all causes 10 % 2 % 7 %

Heart disease 19 % 9 % 17 %

Stroke 12 % 8 % 11 %

Cancer 14 % 2 % 8 %

Respiratory diseases 7 % 1 % 4 %

Accidents, violence 4 % 0.4 % 3 %

All proportions apply to Finland

HjertekarsygdommeÆtiologiske fraktioner for

arbejdsmiljøfaktorer i Danmark

RR Eksponerede Ætiologiske fraktioner

Mænd Kvinder Mænd KvinderFysisk inaktivitet 1,8 90 % 90 % 42 % 42 %Skifteholdsarbejde 1,4 20 % 20 % 7 % 7 %Tempoarbejde 2,0 6 % 16 % 6 % 14 %Passiv rygning 1,4 12 % 13 % 3 % 3 %Støj 1,2 7 % 4 % 1 % 1 %Kemiske stoffer >1,0 1 % <1% 1 % <1 %I alt 51-59 % 56-67 %I alt, uden fysisk inaktivitet

16-17 % 23-25 %

Olsen & Kristensen, 1988.

Årsager til kræft i Danmark

Olsen et al. Ugeskr Læger 1999;161:3469-72.

Tilfælde, der kunne forebygges

Tobaksrygning 5.300Solbadning 935Infektioner 600Arbejdsmiljø 500Alkohol 440Naturlig stråling 430Medicinsk stråling (røntgen) 430Svær overvægt 120Radon 40Passiv rygning 30Forurening pga. trafik ca. 500

Der mangler estimater for arbejdsmiljøets samlede betydning for:

Bevægeapparatsygdomme Psykiske lidelser Fraværet Indeklimasymptomer Allergier Luftvejslidelser Førtidspension Stress, burnout, dårligt selvvurderet helbred Tobaksrygning, alkoholforbrug mv.