Økonomi, arbejde og produktion

26. oktober 2007 Sam-basis grundkursus side 1

Økonomi, ARBEJDEog produktion

Klaus T. Nielsen, Tek-Sam Sociologi-delen

af Sam-basis Grundkurset

ww

w.a

kira.ru

c.dk/~

ktn


En argumentation– ’jeres’

• Arbejdet betyder mindre for den enkelte i dag, fritiden (eller vedkommendes projekter) betyder mere.

• De gamle stive, hierarkiske relationer på arbejdspladsen er på vej yt.

• Arbejdet bliver mere givende – man kan bedre realisere sig gennem arbejdet nu.

• Det klassiske forhold mellem arbejde og kapital på arbejdsmarkedet er i radikalt opbrud i disse år.

• (Fast arbejde er slavearbejde – friheden er det boheme-agtige liv som free agent)

Den klassiske forståelse

af arbejdet

fra den franske encyklopædi(her: http://en.wikipedia.org)


Marx

• Satte Hegel på benene• Arbejdet er

en af alle samfundsformer uafhængig eksistensbetingelse for mennesket, en evig naturnødvendighed for at formidle stofskiftet mellem mennesket og naturen, altså det menneskelige liv (Kapitalen)

• Arbejde er den bevidste og målrettede, samfundsmæssigt organiserede produktion af materielle og immaterielle goder

• Den eneste kilde til værdi


Durkheim

• Arbejdsdelingens betydning for samfundet

Traditionelle samfund

Social homogenitet

Mekanisk solidaritet

Moderne samfund

Social differentiering

Organisk solidaritet


Weber

’For idet askesen … blev ført ud i erhverslivet …, var den medvirkende til at opbygge det vældige moderne økonomiske system … - det system, der i dag med overvældende tvang bestemmer livsstilen hos hver enkelt, … - indtil det sidste ton fossilt brændsel er gennemglødet. Efter … opfattelse skulle bekymringen for de ydre besiddelse hvile på ”den hellige som en let kappe, …”. Men skæbnen omskabte kappen til et jernbur’ (DPE&KÅ)


Weber

• Rationaliseringen

• (Affortryllelsen)

• Bureaukratiet

• De klassiske sociologer er arbejdssamfundets sociologer


Habermas

• I forlængelse af Weber værdi-rationel handling og mål-rationel handling

• Kommunikativ handling og kommunikativ rationalitet• menneske-natur og menneske-menneske

• De samfundsmæssige forandringer går arm i arm med ’the linguistic turn’


Bauman(1998)

• Forbruger-samfundet:• ’Purely and simply, the prospect of

constructing a lifelong identity on the foundation of work is, for the great majority of people ..., dead and buried.’ (W,C&tNP)

• Valget i forbruget bliver som valget af identitet – fra arbejdsetik til forbrugsæstetik

• Eliten vælger at være Workaholics


Bauman

• Clegg (90): Forbrugets differentiering er arbejdets integration

• Fra solid modernitet til liquid modernitet


Spørgsmål

• Har vi et• Arbejdssamfund• Forbrugersamfund

eller• Videnssamfund• Risikosamfund• …-samfund?


Hvor meget arbejder vi?

Beskæftigelsesgrad (15-64 år)(kilde: Eurostat www)

1994DK EU(15)

2005DK EU(25)

Mænd77,5 70,4 79,8 71,3

72,9(15)

Kvinder66,9 49,3 71,9 56,3

57,4(15)

M+K 72,3 59,8 75,9 63,865,2(15)


Average hours worked per week by all aged 15-64, year 2005

34,727,7

27,227,126,926,926,926,926,526,5

26,025,925,825,625,325,0

24,223,923,923,823,623,423,022,922,922,722,522,322,2

21,721,2

0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0

IcelandCyprus

Czech RepublicSwitzerland

DenmarkAustria

SloveniaSweden

United KingdomPortugal

LatviaGreeceFinlandEstoniaNorway

SpainEU (25 countries)

LithuaniaFrance

LuxembourgSlovakia

GermanyRomaniaBulgariaHungaryBelgium

NetherlandsItaly

CroatiaPoland

Malta

Kild

e: ta

l fra E

uro

stat p

å n

ette

t


0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

6,00

7,00

8,00

1960 1970 1980 1990 2000 2010

timer

/dag

bruttoarbejdstid

husholdningsarbejde

fritid

Kilde: Jens Bonke, 2002, www.sfi.dk


Mellemregning

• Teoretikerne siger:• fra arbejdssamfund til post-arbejdssamfund

• Tallene siger• vi knokler som aldrig før


Harry Braverman(† 1976)

• Degraderingen af arbejdet i det 20. århundrede• Tayloriseringen (1911)

• Den systematiske adskillelse af håndens og åndens arbejde

• Ford (1913)• Det maskinstyrede arbejde


Poire & Sabel(1984)

• fra masseproduktion• til fleksibel specialisering

• computeriseret produktion• netværksvirksomheder• opkvalificeret arbejdskraft

• det greb fagbevægelsen• det udviklende arbejde


Organisationssamfundet

Bureaukrati Post-bureaukrati

•Hierarki•Struktur•Autoritet og regler•Kontrol

•Bureaukratisk etos

•Netværk•Kultur•Tillid og dialog•Empowerment og følsomhed (manupulativ kontrol)

•’Bølge af begejstring’


Organisationssamfundet

Bureaukrati Post-bureaukrati

•Realitet •Vision

Mellemregning

•Blandet fornøjelse•Ændring; ikke Skift


Hvor går arbejdet hen?

andel af beskæftigede i DK fordelt på erhverv

0%

20%

40%

60%

80%

100%

120%

1947 1957 1967 1977 1987 1997

Beskæftigede,primære erhverv

Beskæftigede,sekundære erhverv

Beskæftigede,private tjenester

Beskæftigede,offentlige tjenester


beskæftigede i DK i 1000 fordelt på erhverv

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1947 1967 1987

Beskæftigede,primære erhvervBeskæftigede,sekundære erhvervBeskæftigede, privatetjenesterBeskæftigede,offentlige tjenesterLandbrug

Industri & Byg

Handel, H&R, transp &finansOffentlige tjenester


Sennett

• Det fleksible menneske• Corrosion of Character (1998)

• det flygtige arbejde• ødelægger vores evne til at danne en moralsk

identitet

• Arbejdet er så vigtigt at fleksibiliteten skaber anomi

• og lige en sidebemærkning:• Timebind (Arlie Hochschild, 1997)

Vestlige virksomheder fraråder ordentlige

arbejdsforhold i KinaEuropæiske og amerikanske virksomheder går imod et kinesisk lovforslag, der skal dæmme op for sweatshops og forbedre arbejdsforholdene for kineserne. De truer med at trække investeringer ud af Kina, hvis forslaget vedtages

Et lovforslag, der skal skabe større social sikkerhed og bedre arbejdsforhold for millioner af kinesere, der arbejder under miserable forhold, har bragt sindene i kog hos amerikanske og europæiske virksomheder.

De amerikanske og europæiske handelskamre i Kina, som blandt andet repræsenterer Danisco, Danfoss og Vestas, forsøger nu gennem målrettet lobbyvirksomhed at få den kinesiske regering til at tage forslaget af bordet med henvisning til, at det vil skade Kinas konkurrenceevne og få virksomheder til at flytte deres produktion til andre lande.

"Når vi ser, at store virksomheder vender sig mod så moderat et forslag som dette, så burde fagforeningsrepræsentanter verden over bekymre sig," siger Tim Costello fra tænketanken Global Labor Strategies, der i forrige uge udgav en omfattende rapport om selskabernes lobby mod det kinesiske lovforslag om arbejdstagerrettigheder.

Lovforslaget er blevet modtaget med glæde blandt internationale faglige organisationer, der i mange år har kritiseret arbejds- og ansættelsesforholdene i de multinationale virksomheder i Kina, og blandt de mange kinesiske arbejdere, der har kommenteret loven, siden den blev sendt i offentlig høring i april.

9. nov. 06

Truer med konsekvenserI det amerikanske og europæiske handelskammer, der tilsammen repræsenterer over 2.000 virksomheder - heriblandt sværvægtere som

Microsoft, Google, Wal-Mart, Nike, Volvo og danske virksomheder som Danisco, Danfoss og Vestas - har reaktionen været anderledes kritisk. Det er først og fremmest de dele af forslaget, der gør det sværere for virksomheder at fyre medarbejdere uden varsel, påbyder arbejdsgiverne at underskrive ansættelseskontrakter og forpligter dem til at forhandle spørgsmål om ansættelses- og arbejdsforhold med fagforeningen, der har fået handelskamrene op af stolene.

I et brev til den kinesiske regering advarede det europæiske handelskammer i april måned mod at indføre europæiske arbejdsmarkedsforhold: "På grund af overbeskyttelse af medarbejderne og arbejdsgivernes strenge forpligtelser har mange virksomheder reduceret deres medarbejderstab, hvilket har øget belastningen på staten og de sociale systemer. Arbejdsmarkedslovene i en række europæiske lande har hævet virksomhedernes udgifter til arbejdskraft, hvilket har fået virksomheder til at flytte til lande uden for Europa eller lande med en mere liberal lovgivning i Europa. Hvis Kina vælger at implementere lovforslaget, vil landet uden tvivl opleve det samme. Lovforslagets strenge bestemmelser vil begrænse arbejdskraftens fleksibilitet og øge produktionsomkostningerne i Kina. Det vil tvinge udenlandske virksomheder til at genoverveje, om de skal foretage nye investeringer og fortsætte deres nuværende aktiviteter i Kina."

USA's handelskammer samstemmer i sit brev til den kinesiske regering:

"Hvis lovforslaget vedtages i dets nuværende form, vil det ikke alene være svært at håndhæve, det vil også få negativ indflydelse på den nationale økonomi. Loven kan reducere ansættelsesmulighederne for kinesiske arbejdere og forringe Kinas konkurrenceevne samt udenlandske investorers incitament til at investere i landet."


Socialt ansvarIfølge Global Labor Strategies står disse advarsler i skarp kontrast til det amerikanske handelskammers vision om at "være katalysator for positive sociale forandringer og velfærd gennem sikring af værdige forhold for de kinesiske arbejdere i forhold til løn, behandling, sundhed og sikkerhed," som det fremgår af kammerets hjemmeside.

Det danske bestyrelsesmedlem i det europæiske handelskammer, Jens Olsen, ser dog ingen modsætning mellem modstanden mod lovforslaget og virksomhedernes vilje til at tage socialt ansvar. I sin henvendelse til den kinesiske regering modsætter det europæiske handelskammer sig først og fremmest en lovfæstelse af mere faste ansættelsesforhold:

"For at skabe en forretning må man bibeholde den fleksibilitet, som mange firmaer er afhængige af, der betyder, at man i nogle perioder har behov for en stor arbejdskraftreserve og i andre perioder har behov for færre medarbejdere. Ved at bibeholde de løsere ansættelser tager vi et større socialt ansvar end ved at lovfæste mere faste kontrakter," siger Jens Olsen til Information. Han henviser til, at færre kinesere ville blive ansat, hvis det var et lovkrav, at virksomhederne skulle indgå længerevarende kontrakter med de ansatte.

DobbeltmoralJens Olsen mener, at man bør implementere den nuværende lov i stedet for at vedtage en ny:

"Vi har den holdning, at den eksisterende lov er beskyttende nok for arbejdstagerne i Kina. Derfor er der ikke behov for en ny lov, for som vi siger, man skal færdiggøre det ene hus, før man bygger det næste," siger han.

I Danmark har handelskamrenes modstand mod loven fået politikerne til at reagere. Det europæiske handelskammer blev startet på EU's initiativ og tæller også en lang række danske virksomheder. Derfor har Enhedslistens Frank Aaen stillet en række spørgsmål til udenrigsministeren, der blandt andet skal klarlægge, om Danmark gennem det europæiske handelskammers rådgivende råd har haft indflydelse på holdningen til det kinesiske lovforslag.

"Vi må tage modstanden mod lovforslaget meget alvorligt. I Kina er der intet socialt sikkerhedsnet, og det er en katastrofe at blive fyret uden varsel. Derfor må virksomhederne tage et socialt ansvar," siger han.

Socialdemokraternes udenrigsordfører, Thomas Adelskov, bakker ham op:

"Det er ikke bare dårlig moral, men dobbeltmoral, når man på den ene side kræver, at 3. verdens lande åbner deres markeder for handel og investeringer, men samtidig ikke vil tage et medansvar for landenes sociale forhold," siger han.

Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Venstres erhvervsordfører Jens Hald Madsen.

[email protected]


Globalisering


Konklusion

• Arbejdet betyder mindre for den enkelte i dag, fritiden betyder mere• Burde reformuleres til

• Arbejdet er mindre identitetsdannende i dag; vi lever ikke i et arbejdssamfund


Konklusion

• Det kan godt være vi ikke lever i et arbejdssamfund, men

• så er det måske fordi det aldrig kun har været et arbejdssamfund

• og arbejdet er stadigt utroligt vigtigt• det fylder mere og mere af vores tid


Konklusion

• De gamle stive, hierarkiske relationer på arbejdspladsen er på vej yt:

• Arbejdet bliver mere givende – man kan bedre realisere sig gennem arbejdet nu

• I nogen grad• Fleksibiliseringen, afbureaukratisering, ..., har

måske en mere tvivlsom værdi end vi/jeg kunne ønske


Konklusion

• Det klassiske forhold mellem arbejde og kapital på arbejdsmarkedet er i radikalt opbrud i disse år

• se næste overhead

• I opbrud, ja, men ikke radikalt


Medlemmer af LO

0

200.000

400.000

600.000

800.000

1.000.000

1.200.000

1.400.000

1.600.000

1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 2020


• Fast arbejde er slavearbejde – friheden er det boheme-agtige liv som free agent

• Bliver arbejdet frit – på den der boheme-måde

• eller

• er arbejdet en ’tvang’ – på den der bedsteborgerlige måde


Afsluttende bemærkning

• Og forskydningerne – og de er der jo – går utroligt langsomt og er komplekse• så mange af dagens problemer er

’arbejdssamfundets’ problemer

• Og studier i arbejdet er stadigt • Givende i sig selv• Og siger ”bare enormt meget om samfundet”

• www.nyt-om-arbejdsliv.dk


Litteratur

• Braverman, H. (1973): Work and Monopoly Capital, New York, Monthly Review Press.

• Friebe, H. & S. Lobo (2006): Wir nennen es Arbeit, München, Wilhelm Heyne.

• Hochschild, A. (1997): The Time Bind, New York, Metropolitan Books.• Marx, K. (1970): Kapitalen, København, Rhodos.• Poire & Sabel (1984): The Second Industrial Divide, New York, Basic

Books.

• Rasborg, K. (1995): Det sociologiske paradigme, København, Sociologi.

• Sennett, R. (1998): Corrosion of Character, New York, Norton.• Weber, M. ([1904]1995): Den protestantiske etik og kapitalismens ånd

(DPE&KÅ), København, Nansensgade Antikvariat.

ww

w.a

kira.ru

c.dk/~

ktn

Økonomi, arbejde og produktion

Documents