Økonomi mål og konflikter
DESCRIPTION
Økonomi mål og konflikter. Side 170-773. Mål og konflikter i økonomien. Opgave: Redegør for punkterne på baggrund af bogen – beskriv punkterne med jeres egne ord – forklar hvordan der kan opstå ulighed mellem punkterne. Økonomisk mål. Lav arbejdsløshed Undgå ressourcespild - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
ØKONOMI MÅL OG KONFLIKTER
Side 170-773
Mål og konflikter i økonomien
Opgave: Redegør for punkterne på baggrund af bogen – beskriv punkterne med jeres egne ord – forklar hvordan der kan opstå ulighed mellem punkterne
Økonomisk mål Lav arbejdsløshed
Undgå ressourcespild Overførselsindkomster Større skatteindtægter
Ligevægt på betalingsbalancenStort underskud udlandsgæld Rentefælde Stort overskud Hensyn til handelsparternes økonomi
Lav og stabil inflation Høj inflation forårsaget af lønstigninger Forværre konkurrenceevne og betalingsbalancen
Økonomisk vækst For at opretholde levestandarden
Rimelig fordeling af samfundets goder Det er de bredeste skuldre der skal betale mest
Metoder i økonomisk politik
Konjunkturpolitik Primært på kort sigt
Finans- og pengepolitik
Strukturpolitik Primært på langsigt Forebyggende
Erhvervspolitik Arbejdsmarkedspolitik Uddannelsespolitik Strukturpolitik
eksempelvis forbedre mulighederne for opsparing
Mål for økonomisk politik
Målkonflikter
Politiske ideologiske interesser Hvad er en rimeligfordeling Det offentlige forbrug Uddannelser i Verdensklassen
Skattelettelser Øget forbrug – flere i arbejde
Stigende Inflation Underskud på betalingsbalance
FINANSKRISENTeksten: den Internationale finansielle krise 2007-2009
Opgave:
De første krisetegn
2006 Renten begyndte at stige Resultatet mange tvangsauktioner Tabet blev 6 trillioner dollar (40 % af USA's BNP)
August 2007 BNP Paribas Bank (fransk bank) indefrøs subprime-
fonde Internetbankerne led Den økonomiske stabilitet forsvandt
September 2008 Investeringsbanken Lehman Brothers krakker Den globale økonomiske krise er realitet
Aktieindeks for USA
Doe Jones indekset Det ældste aktieindeks i USA Forskellige virksomhedstyper 30 største aktieselskaber i USA
Det amerikanske boligmarked
Boligmarkedet er baseret på Prime lån:• Lån hvor renten stiger årligt
• Der tages nye lån i friværdien for at betale ydelserne
• Lånet forudsætter økonomisk vækst
Hvad udløste finanskrisen
Tre hovedårsager!
Den makroøkonomiske politik
Den finansielle sektor
Svigt i kontrolinstanserne
Makroøkonomisk politik
Lempelig pengepolitik Rentenedsættelse – ved problemer Markedet tilvænnes til at
centralbankerne klare problemerne Større risikovillighed hos
markedsdeltagerne
Betalingsbalanceproblemer
Store forskelle på betalingsbalancen USA har et stort underskud Kina har et stort overskud USA fik finansieret underskuddet ved at
udlandet købte amerikanske værdipapirer Lav inflation pga. billige varer fra Asien, for
at undgå deflation må renten holdes på et lavt niveau
Den finansielle sektor - generelt
Banker og realinstitutter Står for formidling af indlån og udlån
Mange år med høj konjunkturer
Glemt: højt afkast – stor risiko stor aktivitet er nødvendigt for økonomisk vækst
Ustabilitet opstår: Investorer der låner for at spekulere i værdipapirer Faldende kurser – resulterer i
flere sælger værdipapirerne Kurserne falder yderligere Er der ikke dækning for et lån – skal det indfries
Problematisk ændring i den finansielle sektor Traditionel form for bankvirksomhed
Udlån finansieres af indlån og egenkapital Bankens egenkapital skal være op til 8 % af udlånet
Ny form for bankvirksomhed Bankerne sælger udlånene til et selskab Selskabet finansierer udlånet ved at sælge obligationer med
sikkerhed i udlånene Obligationer er med kort løbetid For at få god kurs på obligationerne afgiver en bankerne en
garanti Bankgarantien er 0,8 % af bankens egenkapital Bankernes udlån kan hermed øges i forhold til traditionel
form for bankvirksomhed
Panik i den finansielle sektor Bankerne i USA erkender:
folk kan ikke betale ydelserne på lånene at de har behov likviditet i forhold til bankgarantierne de er nød til at lukke for udlån til andre banker
Bankerne har omgået 8 % kravet risikoen for lånene har de selv udlånet var distribueret i et globalt finansielt marked
lånemarkedet kollapser
Svigt i kontrolinstanserne
Rating-bureauerne Skulle sikre objektiv og uafhængig kreditvurdering af
obligationerne Problem:
Rating-bureauerne er betalt af de selskaber der udsteder obligationerne
Centralbankerne Nervøs for stram finanspolitikken
Politikerne Kapitalkrav til bankerne var for lille
Pengeinstitutternes bestyrelser For tæt kontakt mellem direktion og ledelse
De danske banker
Kendetegn for de danske banker, der er ophørt i perioden Stor vækst i udlån Stor indlåns underskud Store udlån til boligmarkedet Store udlån til enkelte selskaber
Løsning i Danmark
Kort sigt Massive hjælpepakker Bankpakke I og bankpakke II Statslig kapital der garanterer lån og indskud Formålet er at sikre stabilitet
Lang sigt Ændret økonomisk politik Strammere finansielle krav til den finansielle
sektor
INDBLIK I ØKONOMIENArtiklerne: Ud af luksusfælden. Weekendavisen 19. november 2010 og - Skåret ind til benet. Weekendavisen 19. november 2010
Hvordan opnås et indblik i konjunkturerne?
Analyse af makroøkonomiske nøgletal
Opgave
Makroøkonomiske nøgletal
Økonomisk vækst: Lav vækst: Problem i forhold til beskæftigelse Stor vækst: overophedning af økonomien Beregning ((BNP i faste priser 2009 – BNP i fastepriser 2008)/ BNP i faste priser i 2008)*100
Ledighed: Stor: spild af ressourcer, produktion og
understøttelse Lav: stigende inflation, flaskehalsproblemer (Antal ledige / arbejdsstyrken)*100
Økonomisk vækst
Ledighed
Makroøkonomiske nøgletal
Inflation: Vedvarende stigning i varer og tjenester Lav og stabil inflation
den bedste langsigtede strategi Inflationsrate:
((Forbrugerindeks 2009 – forbrugerindeks 2008) / Forbrugerindeks 2008) * 100
Forbrugerindeks: (Forbrugerindeks 2009 / Forbrugsudgift 2000)* 100 Kritik: kvaliteten af et produkt kan svinge, kun måle på forbrugsvarer,
substitution af varer
Inflation
Forbrugerindeks
Makroøkonomiske nøgletal
Betalingsbalancen: Er udgifterne større end indtægterne i et land Eksport og import Høj konjunkturer i et land i forhold til udlandet
vil øge importen og forværre betalingsbalancen
Saldoen på betalingsbalancens løbende poster i mia. kr.
Saldoen i procent af bruttonationalproduktet (Saldo på betalingsbalancens løbende poster / bruttonationalproduktet) *
100
Betalingsbalancen
Betalingsbalancen
Opgørelse over alle økonomiske transaktioner mellem et land og udlandet Løbende poster
Valutaindtægter Betalingsbalancens finansielle poster
Viser hvordan et overskud anvendes eller et underskud finansieres
Betalingsbalancen er opdelt i delbalancer Handelsbalancen
Vareimport og eksport Tjenestebalancen
Transport, rådgivning Overførelsesbalancen
Overførsler på tværs af grænserne så som lønninger
Principskitse betalingsbalancen
Løbende poster
Løbende poster og nettogæld
Betalingsbalancen
Finansielle betalinger Offentlige lån - stat eller kommuner Private investeringer
(investeringsforeninger og forsikringsselskaber) Kapitalbalance
Viser landets samlede gæld Afhænger valuta og aktiekurser Nettogæld – udlandet ejer en stor del danske
statsobligationer Tilgodehavender i udlandet
Vare og tjenestebalancen
Afhænger af Konjunkturudvikling
Stor vækst – stigende import – fald i valutakursen Konkurrenceevne
Bedre konkurrenceevne – større eksport - Styrke valutakursen
Strukturelle forhold Ændring i ressourcegrundlag Olieudvinding vil styrke valutakursen Genforeningen af Tyskland svækkede D-marken
Kortsigtede svingninger på valutamarkedet
Forventninger og spekulationer Forventning om svækkelse vil kunne føre til en
svækkelse i valutakursen
Renteændring Øges renten – større efterspørgsel i landets valuta –
øges valutakursen
Centralbankens køb og salg af valuta
Forbedring af betalingsbalancen
Er devaluering en mulighed Nedskriver valutaen
Importen mindskes – udenlandske varer bliver dyre Eksporten øges – det bliver billigere for udlandet at
købe
Kort sigt Forbedring af betalingsbalancen
Lang sigt Øgede inflation
Finansiering af offentlig underskud Pengefinansierring
Øge pengemængden Inflation ustabilitet
Lånefinansiering Udstede statsobligationer
Større renteudgifter Større offentlige udgifter
Mål i den økonomiske politik Ligevægt på betalingsbalancens løbende
poster Underskud skal finansieres gennem
Lån i valutareserven
Gældsfælde Låntagning for at betale renterne skal undgås
Handlefriheden mindskes med store lån Stor afhængighed
Hvorfor ikke en målsætning om et stort overskud på betalingsbalancen?Det internationale hensyn overstiger - Andre lande gældsætter sig
DET ØKONOMISKE KREDSLØB
Side 173-176 og
Det økonomiske kredsløb
Makroøkonomiens indbyrdes og afledte sammenhænge Sektorerne
Husholdningerne
Virksomhederne
Den offentlige sektor
udlandet
Opgave
Nationalregnskabet
Oplysninger om den samlede økonomi Udarbejdes af Danmarks Statistik
Formålet er at finde svar på: Hvor stor er den samlede produktion i
samfundet Hvor store indkomsterne er i produktionen Hvordan anvendes indkomsterne
Opgave
Eksempel fra Danmarks Statistik
Eksempel fra Danmarks Statistik
Eksempel fra Danmarks Statistik
Et ekstra kig på de offentlige finanser
Eksempel fra Danmarks Statistik
Nationalregnskabet
Produktionsværdien Den samlede pris på de solgte varer der er produceret i et land Moms og skatter er inkluderet i produktionsværdien Subsidier (statstilskud) er trukket fra produktionsværdien Offentlige virksomheder medregnes
BVT Bruttoværditilvæksten Produktionsværdien fratrukket indkøb fra andre virksomheder Den værdi som virksomhederne selv skaber
Nationalregnskabet
BNP Bruttonationalproduktet Nationens samlede produktion - udgifterne til rå- og
hjælpestoffer Værditilvækst + moms og afgifter – produktionstilskud
Nationalregnskabet
BFI Bruttofaktorindkomsten BNP – produktionsskatter + produktionssubsidier
BNI BNP + løn og renter fra udlandet – løn og renter til udlandet
Problemer ved BNP/ BNI
Eksempler:
Udviklingslande Usikkerhed om udviklingslandenes produktion Bytteøkonomi Strukturelle ændringer
Danmark Sortarbejde Høje skatter
USA Sundhed og velfærd Naturkatastrofer
Kina Fordelingen mellem rig og fattig (hvem tjener mest) Velfærdsfordelingen (økonomisk udjævning) Produktion på bekostning af miljøet En ikke bæredygtig produktion
Sortarbejde
BNP - 2009
Alternative undersøgelser
Erhvervsstrukturen Primære, sekundære og tertiære erhverv
Human Development index (HDI) FNs opgørelse viser et lands udviklingstrin Består af tre grundelementer
Middellevealder Viden
Andelen der kan læse og skrive Gennemsnitlig antal års skolegang
Levestandard BNP pr. indbygger med forbehold for leveomkostningerne
Ginikoefficienten
Udtrykker uligheden i indkomstfordelingen
0 – lige 0,22 Skandinavien 0,35 USA
Bæredygtigudvikling
EU's syn på bæredygtighed Økonomisk udvikling og beskæftigelse Fattigdom og socialudstødelse Det aldrende samfund Sundhed Klimaændringer og vedvarende energi Bæredygtig udvikling og forbrugsmønster Beskyttelse af naturressourcer Transport og arealanvendelse God offentlig ledelse Globalt fællesskab
3 samfundsøkonomiske markedsformer
ØKONOMISK POLITIKSide 177-179 og 188-189
Mere eller mindre stat? ”Politikere og centralbanker har ingen plads verden” 12.02.2010
og Valutakrigen truer. Weekendavisen 15. oktober 2010, Fri som Fuglen i sit bur. Weekendavisen 15. oktober 2010
Og 188-189
Mål i den økonomiske politik lav arbejdsløshed
Ligevægt på betalingsbalancens løbende poster
Lav og stabil inflation
Økonomisk vækst
En social rimelig fordeling af samfundets goder
Økonomisk politik
Den økonomiske politik Myndighedernes forsøg påvirke den
samfundsøkonomiske udvikling
Varetages af Folketinget og Nationalbanken Fokus:
Udjævne konjunkturbevægelser Strukturelle ændringer
Vurdering af den økonomiske situation i Danmark
Beskrivelser, vurderinger og prognoser Danmarks statistik Finansministeriet Det økonomiske råd (vismændene) Nationalbanken De store banker Industrirådet Arbejderbevægelsen Erhvervsråd EU OECD
Økonomisk indgreb
Overblik over Tidsfaktoren Virkningen af indgrebet
Penge- og finanspolitiske tiltag: Lav rente kan ikke altid sætte gang i forbruge Nødvendigt at supplere med finanspolitik Bindinger eksempelvis fast valutakurs eller
Finanspolitik
Finanspolitik: Forsøg på styring af samfundets samlede
efterspørgsel og aktivitets niveau Udgangspunkt:
ændringer i statens udgifter og skatteindtægter Udmøntes:
Den årlige finansloven De årlige aftaler med regionerne og
kommunerne Finanspolitiske indgreb
Finanspolitikkens virkninger
Kontraktiv finanspolitik Skære i de offentlige udgifter Forøge beskatningenFormål Forbedring af betalingsbalancen Forhindre en overophedning af økonomienUlempe Nedgang i beskæftigelse
Finanspolitikkens virkninger
Ekspansiv finanspolitik: Øge de offentlige budgetter Mindske skatten
Formål Øge beskæftigelse
Ulempe Forringelse af betalingsbalancen Inflationsrisikoen øges
Finanspolitik – EU samarbejdet Koordination af Finanspolitik
Stabilitet og vækstpagten Gælder lande der er med Euroen
Konvergenskriterierne Lande der ikke er med i Euroen
Formål (forebyggende): Der føres en ansvarlig finanspolitik i EU landene Redegørelse for finanspolitikken Forbud mod offentlige
budgetunderskud på mere end 3 % af landets BNP Gæld på over 60 % af landets BNP
Konvergenskriterier
Offentlig budgetsaldo og gæld
Multiplikatoreffekten
Øges eksporten Større indkomster Flere i arbejde
Flere skatter Større forbrug
Flere i arbejde Større indkomster
…. ..
Pengepolitik
Pengepolitik: Ændring i pengemænge, rente eller
kreditvilkår Formål
At sikre en lav stabil inflation At sikre stabil valutakurs i forhold til
omverdenen At påvirke valutakurs og valutareserve At påvirke efterspørgsel og det økonomiske
aktivitetsniveau
Pengepolitikkens virkninger
Kontraktiv pengepolitik Hæve renten
Formål: Øge opsparingen Mindske forbruget (byggeri og bilkøb) Formindske nationalindkomsten Beskæftigelsen mindskes
Pengepolitikkens virkninger
Ekspansiv pengepolitik mindske renten
Formål: Forøge nationalindkomsten Øge forbrug (byggeri og billån) Mindre motiverende at spare op Beskæftigelsen øges
Pengepolitik – EU samarbejdet Danmark Fastvaluta kurs Pengepolitikken
kan kun anvendes til at holde valutakursen fast Kan ikke anvendes til at ændre
nationalindkomsten eller renten Opstår kapitalflugt
hvor spekulanter sælger indenlandske værdipapirer Er centralbanken nød til at sælge af valutareserven Det kan blive nødvendigt for centralbanken at hæve
renten
Nationalbankens mål
Fastholdelse af kronekursen 746,038 kr. pr 100 Euro (+/- 2,25 %)
Valutakurssystemer
Fastkurs Fastlåst kurs med tilladte udsving overfor
en eller flere valutaer Flydende kurs Individuel
Flyder selvstædigt Styret flydning
Aktiv kursplejning
Valutakurssystemer
Rentedannelse
Renten Prisen for at låne penge Penge skal forbruges Der skal en kompensation til at udskyde sit
forbrug Renten skal kompensere den faldende købekraft
Høj rente Få investeringer Flere spare op
Lav rente Flere investeringer Færre spare op
Nominelle rente og realrente Nominelle rente
Prisen for at låne penge og den forventede prisstigning (inflation)
Realrenten Prisen for at låne penge
Den danske rente
Dansk rente= Rente i euro området + forventet årlig
nedskrivning af DKK overfor euro
Er forventningerne til nedskrivningen tæt på 0 så nedskrivningen 0
Den danske rente afhænger af de renterne på internationale markeder
Nationalbankens opgave: At opretholde fastkurs i forhold til euroen
Rentedannelse i Danmark
International rentedannelse
Rentedannelse
På kort sigt Kapitalstrømninger fra udlandet
Kapitalflugt fra DK Nationalbanken må sælge valuta fra valutareserven Opkøbe dansk valuta Alternativ: Hæve renten
(renten skal hæves så det svarer til faldet i kronekursen) Valutareserven stiger udover det forventede
Renten sænkes af Nationalbanken Pengepolitiske virkninger
Diskontorenten som sættes af centralbankerne Renterne justeres normalt efter denne
Pengemarkedet På lang sigt
Prisen for at låne penge og den forventede prisstigning (inflation)
Forskellige typer af renter
Nationalbanken fastsætter: Diskontorente (pengepolitiske rente)Andre rentetyper (afhænger af risiko)
(følger parallelt diskontorenten) Indlånsrente Obligationsrenter Kassekredit Rente på SU-lån Rente på boliglån Rente på forbrugslån
Ekspansiv pengepolitik
Fast valutakurs
Ekspansiv pengepolitik
Flydende valutakurs
Ekspansiv finanspolitik
Flydende kurser
Pengepolitik eller finanspolitik? Finanspolitik
Direkte indgreb Offentlige udgifter og investeringer Stærk redskab Flydende valutakurs
Ekspansiv valutaen nedskrives – stigning i eksport og import – Forringelse
af betalingsbalancen Kontraktiv
valutaen opskrives – forbedring af betalingsbalancen Pengepolitik
Indirekte indgreb Virksomhederne og husholdningernes forbrug Svagt redskab
Finanskrisen og konjunkturpolitik Kraftig fald i
BNP Produktion Beskæftigelse Investeringer Formuer Boligmarked Forbrug kapacitetsudnyttelse
Finanskrisen og konjunkturpolitik Prognose om lav inflation Løsning
Ekspansiv pengepolitik Rentenedsættelse
USA 2007 5 % til 2009 0,25 % EU 2008 4 % til 2009 1 %
Kraftig udvidelse af lånemuligheder for den finansielle sektor Opkøb af obligationer
Ekspansiv finanspolitik (ca. 2 % af BNP) (kun muligt hvis landet havde en sund økonomi i forvejen) Bankpakker Støtteordninger (støtte til renovering) Øge offentlige investeringer skattelettelser
Finanskrisen og konjunkturpolitik Resultat
Staterne Stigende udlandsgæld Offentlige underskud
Arbejdsmarkedet
Lønniveau Konkurrenceevne Betalingsbalancen skatteindtægter overførselsindkomster
Ledighed og lønniveau
DANSK ØKONOMIS FREMTIDGruppearbejde
Ud af luksusfælden. Weekendavisen 19. november 2010, Made in Dannevang. Weekendavisen 19. november 2010, Savner I hende? Weekendavisen 19. november 2010, Det tyske mirakel. Weekendavisen 19. november 2010, Jobflugten fra Amerika. Weekendavisen 12. november 2010, Irland beder om officielt EU om økonomisk hjælp Berlinske Tidende 22. november 2010
Og Grækenland: En Kold Græker. Weekendavisen 9. juli 2010
Arbejdsmarkedet i Danmark
Kendetegnet ved en høj erhvervsfrekvens 80 % Højt uddannelsesniveau - endnu Arbejder få timer Fleksibelt arbejdsmarked Nemt at afskedige medarbejdere
Når der er lavkonjunkturer Tilpasning velfærdsordninger
Konkurrenceevne
På kort sigt: Landets virksomheders evne til at konkurrere
med udenlandske virksomheder Bytteforhold = (Prisindeks for eksportpriser / Indeks
for import priser) * 100
På lang sigt: Danmarks evne til at klare sig Høje lønninger Fremgang i levestandard Uddannelsesniveau
Konkurrenceevne
Lønkonkurrenceevnen Udenlandsk lønstigning – dansk lønstigning
– stigning i effektiv kronekurs
Udvikling i lønkonkurrenceevne
Gennemsnitlig timeløn 2009
Lønninger og arbejdstid 2009
Produktivitet
Konkurrenceevne - problem
Problem i forhold til måling af konkurrenceevnen
Påstande om danske produkter Danskerne
udvikler et bedre design Varerne er af en bedre kvalitet yder en bedre service
Danske varer koster derfor mere
Konkurrenceevne
Alternativ opgørelsesmetode: Undersøge markedsandelene
OECD's kommentar
Strukturelle barrierer for dansk vækst
Problem for Danmark
Konkurrenceevnen for Danmark Høje lønninger Høj skat velfærdsstat
Globalisering
Samfundsøkonomisk definition: En geografisk spredning af produktionen af
varer og tjenesteydelser Virksomhederne indgår i et netværk på
tværs af landegrænser Internationale virksomhedsfællesskaber De nationale markeder er mere integrerede
på tværs af nationalgrænser
Globalisering
Globaliseringen første fase: Startede med industrialiseringen 1850erne Liberalisering af international handel og
kapitalbevægelser Fald i transport og
kommunikationsomkostningerne
Hvorfor er der fokus på globaliseringen i dag? Politiske forhold:
Endnu større liberalisering af kapitalbevægelserne Toldsatserne er kraftigt reduceret Kommunistiske landes deltagelse i
markedsøkonomien Adgang til markeder med store befolkninger og
lavtlønnede arbejdskraft
Teknologiske fremskridt Elektronisk kommunikation Internettet Lettere adgang til udflytte dele af produktionen
Inflation
Inflation: Generel stigning i prisniveauet Ændres langsom
Med undtagelse af inflationschok: Energiråstoffer Olieprisen Kraftige lønstigninger
Høj inflation Penge mister hurtigt deres værdi
Større rente Færre investeringer Faldende eksport Stigende import Forværring af betalingsbalancen
Lavere vækst Flere arbejdsløse ressourcespild
Deflation: Når priserne vedvarende falder
Hyperinflation En inflationsrate på 50 % pr. måned Pengepolitik: seddelpressen kører
Inflationskontrol
Igangsætning af inflation Inflationschok Samlet efterspørgsel Lønstigninger
Selvsvingsmekanismen Forventningen om en højere inflation
Dansk Økonomi - historisk
1980-1981 Socialdemokratisk ledet regering
Stigende energipriser (oliekriser 1973 og 1979) Høj ledighed, inflation og underskud på
betalingsbalancen (generelt problem i Europa) Løsning:
Øge det offentlige forbrug Øge eksporten og mindske importen – jævnlig
devaluering Resultat:
Forværring Socialdemokraterne overlader regeringen til de
borgerlige
Dansk Økonomi - historisk
1982-1993 Konservativ ledet regering Løsning
Bekæmper aktivt inflationen (gælder også USA og Storbritannien)
Ændre valutapolitikken til fastkurs Afskaffelse af automatisk regulering af lønningerne
Resultat Øget økonomisk aktivitet Lavere inflation Lavere rente Øgede aktivitet og beskæftigelse
forværring af betalingsbalancen Økonomisk indgreb – kartoffelkurven (dyrere at låne til forbrug) Skattereform – mindsker rentefradraget Forbedring af betalingsbalancen
Problem: mange tvangsauktioner - lavkonjunkturer
Dansk Økonomi - historisk
1994-2004 Socialdemokratisk ledet regering Løsning:
Skattereform Mindsker indkomstskatten Aktivitet og beskæftige øges Offentlige finanser i bedring Stramninger af arbejdsmarked politikken
Betalingsbalancen forværres Reducering af rentefradraget (Pinsepakken)
Kriserne i Asien og Rusland IT boblen Terrorangrebet 2001
(Renten sættes ned i USA for at sparke gang i økonomien)
Dansk Økonomi - historisk
2004- Venstre ledet regering Løsning på lav økonomisk aktivitet
Skattepolitiske lempelser (forårspakken) Rentefald (konjunktur fremgang i udlandet)
Problem: Overophedning
Indikator boligmarkedet finanskrise
Løsning ekspansiv finanspolitik
Europa og Danmarks problemer Ældrebyrden
Andelen af folk over 65 stiger Den gennemsnitlige middellevetid øges Flere skal forsørges Mindre arbejdsstyrke Færre skatteydere Globaliseringen øger den internationale
konkurrence
Ældrebyrden
Regeringens globaliseringsstrategi Mål
sikre konkurrenceevnen Et samfund uden store skel
Konkurrenceredegørelsen 2009 Problemer:
Lav arbejdstid Dårlig integration Lav andel af udenlandsk arbejdskraft Lille andel af dygtige elever i folkeskolen Lille andel med videregående uddannelser i
teknik, sundhed og natur For høj alder på færdiguddannede kandidater Højt prisniveau Stor miljøpåvirkning af kvælstof Lavt incitament for at arbejde i stedet for
dagpenge Høje lønindkomster pr. produceret enhed
EU
Fans medlemskab