guide til openstreetmap
Post on 11-Mar-2016
243 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
Lær IT præsenterer
Open Street Map
OPENSTREETMAP Sæt dit aftryk på verden.
Guide til OpenStreetMap
2
En guide til OpenStreetMap
”En guide til OpenStreetMap”
af Peter Leth, webtjenesten Lær IT
Creative Commons licens By-Nc-Sa.
Guide til OpenStreetMap
3
Velkommen til Open Street Map Kort giver os en række nyttige informationer om det sted vi befinder
os. Kort hjælper os.
Kort er lavet af mennesker til mennesker.
OpenStreetMap er det eneste kort på nettet som almindelige menne-
sker – du og jeg – kan være med til at lave selv. Det er brugergenere-
ret og demokratisk. Det er faktisk en kæmpe oplevelse at se, hvordan
kortet ændres og forbedres med ens begrænsede bidrag, og hvordan
områder skifter fra gråt og tomt til farverigt og levende med tiden.
Det vidner om at kortet er et aftryk af vi menneskers liv og færden.
Kort, der opleves på denne måde, er dermed også mere og andet end
bare et billede – det er kultur, vores liv, vores dagligdag, infrastruktu-
ren vi benytter og det er de steder vores fødder slider græsset til stier.
Vi skaber kortet med vores eget liv, og kortet dokumenterer vores liv,
ligesom kortet dokumenterer en del af det liv, der har været før os.
OpenStreetMap er et gigantisk maleri, der efterhånden har form som
et verdenskort. Det er lavet af frivillige almindelige mennesker, nogle
har en faglig ballast at bidrage med, men langt de fleste er glade ama-
tører. Det tager lang tid at lave et godt verdenskort, men det går lidt
hurtigere, når man er mange om det – og der er rigtig mange menne-
sker, der arbejder med OpenStreetMap.
Ordet ”Open” i OpenStreetMap refererer til tilgængeligheden af dette
fælles kort. Det er tilgængeligt for alle under en Creative Commons
licens, nemlig By-Sa, som tillader at alle kan gøre med det hvad de
Guide til OpenStreetMap
4
vil, blot de fortsætter med at dele deres bearbejdninger under samme
licens. Dermed har vi også sikret at vores elever har et reelt materiale
som de kan være kreative med.
Denne guide hænger sammen med Lær ITs videokursus ”Open Street
Map”, og du kan derfor flere steder se henvisninger til de videoklip
der kan hjælpe dig videre. Se www.laerit.dk/openstreetmap
Open Street Map i undervisningen OpenStreetMap (OSM) er oplagt at tænke ind i undervisningen. Det
er nemt at gå til, og samtidig er der basis for en lang række lærerige
aktiviteter som både små og store kan deltage i, selvfølgelig på hver
deres måde.
I denne guide vil det første kapitel være konkret rettet mod det at
bidrage til OSM.
Det andet afsnit kommer med en række konkrete aktivitetsforslag
som du qua videovejledningerne og teksten fra kapitel 1, nu vil være
i stand til at gennemføre.
Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejds-
former og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagtta-
gelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af
geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes
interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeo-
grafi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at læ-
re mere.
Formål for faget geografi, stk.2
Guide til OpenStreetMap
5
Endelig så er det tredje kapitel en samling ekstra informationer. Her
finder du fx anmeldelse af relevante apps til indsamling af gps-
opmålinger på din smartphone. Der er henvisninger til velegnede
hjemmesider til kortvisning på interaktive tavler. Omtale af hvordan
OSM har været med til at redde liv og ændre verden, samt mange
andre skæve tilgange til det at arbejde med kort i bred forstand.
Vi har her primært fokuseret på fagene geografi og natur og teknik,
hvilket også ses i de citater, der er hentet fra Fælles Mål, men når I
først begynder at kortlægge jeres omverden aktivt vil elevernes kom-
petencer også nemt kunne overføres til andre fag.
Glæd jer; der venter jer en række store oplevelser og aktiviteter for-
ude.
Rigtig god fornøjelse.
Lær IT
februar 2012
Guide til OpenStreetMap
6
Indhold Velkommen til Open Street Map ........................................................ 3
Open Street Map i undervisningen ..................................................... 4
Kapitel 1. Hvad er Open Street Map ................................................. 7
Du kan være med ................................................................................ 7
Videokurset Open Street Map ............................................................ 8
Kom godt i gang ................................................................................. 9
Sådan tilføjer og retter du i Open Street Map ..................................... 9
Kapitel 2. OSM i undervisningen ..................................................... 11
7-9. klasse geografi ....................................................................... 11
Mellemtrinnet ............................................................................... 13
De mindste elever ......................................................................... 14
Kapitel 3. Mere om OSM ................................................................. 16
Giv Open Street Map GPS-data.................................................... 16
Sådan importerer du data fra din GPS .......................................... 16
Brug din smartphone .................................................................... 17
iPhone-apps .............................................................................. 17
Oversigt over de rigtige tags ......................................................... 20
Open Street Map redder liv .......................................................... 21
Spændende artikler og filmklip .................................................... 23
Andre OSM-tjenester .................................................................... 24
GPSies.com .............................................................................. 24
OSM værktøjer fra GeoFabrik.de ............................................. 26
Guide til OpenStreetMap
7
Kapitel 1. Hvad er Open Street Map OpenStreetMap (herefter OSM) er et verdenskort skabt ved fælles
hjælp. Det er frit tilgængeligt og er udgivet under åbne licenser. Du
kan altså selv være med til at gøre bedre, og du må bruge kortet til
hvad du vil.
Du kan være med OpenStreetMap er et ægte bruger-genereret projekt, hvor alle kan
være med. Ligesom du kender det fra fx Wikipedia.
Der er ingen aldersgrænse, ingen krav om uddannelse, intet krav om
man skal lave så og så meget for at være med. Alle kan være med, og
alle kan bidrage med det de kender og kan indsamle oplysninger om.
Det kræver blot at man opretter sig som bruger på OpenStreetMap og
så er man i gang. En god start vil være at se vores videokursus Open
Street Map der ganske hurtigt viser dig i gang.
Guide til OpenStreetMap
8
Videokurset Open Street Map Videokurset om OpenStreetMap på Lær IT be-
står af en række korte tekniske vejledninger.
Kurset kan ses på www.laerit.dk/openstreetmap
De første to film kan du i øvrigt også se på Sko-
letube eller du kan scanne de tilhørende mærker
for at se filmen på dit device. (Se næste side)
1. Introduktionsfilm
2. Kom godt i gang
opret bruger – log ind
3. Sådan tilføjer og retter du i OSM
opret bygning, indkørsel og mark i OSM
4. Rediger tegninger
flere tips til korttegningen
5. Find hjælp på wiki
wiki-side der fortæller om alle de data vi kan knytte til OSM
Kapitel 2: Brug GPS i OSM
6. Forbind GPS med EasyGPS
7. Importer data til OSM
8. Rediger OSM ud fra dine GPS-spor
Guide til OpenStreetMap
9
Kom godt i gang Det er nemt at begynde som korttegner. Du skal
blot oprette dig som bruger på OpenStreet-
Map.org og derefter lige sætte dig ind i en ræk-
ke basale ting om at tegne og om at knytte data
til de streger og arealer som du har tegnet.
Se hvordan du opretter dig som bruger eller
logger dig ind her:
www.skoletube.dk/video/72452/Open-Street-
Map-1
Sådan tilføjer og retter du i Open Street Map Når du er logget ind skal du starte med at zoome ind på det område
som du vil arbejde med. Først når du har valgt et tilpas lille udsnit af
kortet, skal du vælge redigér øverst til venstre i
skærmen.
Herefter er du klar til at arbejde. Se nu denne
videovejledning om at tegne en bygning, en ind-
kørsel og en mark.
http://www.skoletube.dk/video/72454/Open-
Street-Map-2
De to første film i videokurset har vi lagt frit til-
gængeligt på Skoletube, sådan at du også nemt kan vise, embedde
eller lave qr-tags til disse basale instruktionsfilm.
Guide til OpenStreetMap
10
OpenStreetMap i undervisningen
1 cc:by State Records NSW link
Guide til OpenStreetMap
11
Kapitel 2. OSM i undervisningen I dette kapitel skal vi se på hvordan vi kan inddrage OSM i undervis-
ningen. Læs det sammen med kapitel 3, som kigger på en række eks-
tra værktøjer, artikler og apps til smartphones, som også er velegnede
at bruge sammen med eleverne.
Først et overblik over de aktiviteter som eleverne vil kunne forventes
at deltage i.
7-9. klasse geografi
Det er oplagt at anvende i geografi for de største elever. De vil hurtigt
lære at tegne og navngive i OSM. De er fortrolige med de engelske
menuer der vil dukke op.
Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med na-
tur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragt-
ningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi – og
geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag
bidrager til vores forståelse af verden.
(Formål for faget geografi)
De store elever vil kunne benytte både tegnedelen på nettet, dataind-
samling med forskelligt udstyr og de vil kunne bevæge sig på cykel
og knallert over et større areal. De vil kunne deltage med mapping i
deres lokalområde, og de vil kunne forstå vigtigheden i præcise data.
… foretage undersøgelser, målinger og registreringer på
grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og
kulturlandskabet
Guide til OpenStreetMap
12
… anvende informationsteknologi i forbindelse med in-
formationssøgning, undersøgelser, registrering, bear-
bejdning og fremlæggelse
Arbejdsmåder for faget geografi.
De vil endda kunne udfordres til at knytte en række ekstra informati-
oner til deres punkter, fx linke til Wikipedia-artikler, til butikkers
hjemmesider, til billeder de selv har taget i lokalområdet, hvis disse
billeder forinden er lagt på nettet, fx på wikimedia.
Eleverne kan derfor fint udfordres til at lave både korttegning, data-
indsamling og navngive ned i detaljerne. Men derudover kan fx viden
om lokalområdets historie også knyttes ind. Eleverne kan arbejde
med Wikipedia-artikler, sådan at de kan se en kobling mellem livet i
øjenhøjde før og nu og så de luftfoto og gps-data de har tegnet efter.
Til inspiration vil indlægget om Landsbygeneratoren være oplagt.
http://www.microformats.dk/kort/vejenkursus/landsbymapping.html
En anden oplagt inspiration er at se det tyske nyhedsindslag om tyske
skoleelevers kortlægning i deres lokale område. Filmen gennemgår
Guide til OpenStreetMap
13
både OSM og viser samtidig hvad eleverne foretager sig ude i mar-
ken (om end de måske kunne lade nogle af computerne blive hjem-
me.) http://www.youtube.com/watch?v=kCFWipCsOPA
Mellemtrinnet
Elever i mellemtrinnet vil kunne tegne kort, som de større elever, og
indsamle data med deres udstyr. De vil ikke kunne knytte ekstra res-
sourcer på kortet såsom Wikipedia, url, billeder.
Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på ele-
vernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersø-
gelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler
praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde.
Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes
glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetin-
gelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål
og lave undersøgelser både inde og ude.
Formål for faget natur / teknik.
Eleverne har som slutmål for natur og teknik at de skal kende til ”den
nære omverden” og kunne …
kende og beskrive lokalområdet, bl.a. ved brug af kort og
kunne anvende viden herom i andre sammenhænge.
Det er oplagt at inddrage OSM som et tydeligt produkt af elevernes
arbejde med ”den nære omverden”. Det er den de kender, og har
umiddelbar adgang til. De vil også fint kunne optage spor med GPS,
Guide til OpenStreetMap
14
der kortlægger skolebusser, cykelstier, smutveje for fodgængere etc.
Kortlægningen vil også give dem et godt indblik i signaturer og sym-
boler, da de jo er fremkommet ud fra elevernes egne data. Det er så at
sige dem selv, der har tegnet signaturerne.
Mellemtrinselever, der jo nærmest ikke kan køres trætte, vil også
være oplagte at lave gps-skattejagt med. Se på side 24 i afsnittet om
GPSies.com, hvordan det kan tænkes ind.
De mindste elever
De mindste elever vil kunne deltage i dataindsamlingen med gps-
udstyr. De kan låne en gps med hjem og gå rundt der, hvor de bor
eller de kan i grupper eller sammen på klassen gå en tur rundt i om-
rådet.
De mindste elever vil også kunne tegne kort på papir over området,
lave små skattekort, eller læreren kan lave skattejagter med dem.
… beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet:
hvor vi bor, hvor vi handler, hvordan vi kommer rundt,
hvor vi arbejder, og hvor der er natur
kende enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne.
Slutmål for 2.klasse, natur og teknik
De små vil med det lokale kort printet ud, kunne markere hvor de
bor. De vil kunne indtegne ruter fx med snor, som viser vejen til hal-
len eller lignende.
Disse kort som eleverne kan arbejde med fysisk i hånden kan kombi-
Guide til OpenStreetMap
15
neres med at læreren viser nogle af de spor på tavlen som eleverne
har optaget med deres GPS, og en generel snak om hvordan man kan
finde vej, bruge kort, se på solen etc. kan komme i spil.
Ud fra kortet kan man også snakke om hvor det er sikkert at færdes,
hvor det kan være flot at gå en tur, hvor man dyrker korn, hvor van-
det løber hen etc.
Til dette formål er det oplagt
at bruge tjenesten Walking
Papers, walking-papers.org/,
hvor du kan printe netop det
kort ud (selvfølgelig fra
OpenStreetMap) som du skal
bruge til turen1.
1 Walking Papers er super nem at bruge. Du skriver det nærmeste bynavn for at få
kortet sporet ind til jeres område, og tilpasser det herefter. Når udsnittet passer til
jeres udflugt vælger du om kortet skal printes ud på 1, 4 eller 16 sider, og herefter
går der lige et minut inden du kan downloade kortet som pdf. Herefter er det bare at
sende til printeren og tage hue og vanter på (alt efter årstiden). Bemærk at der er
”øjne” på kortet, hvis du har flere sider. Det er de steder du skal sætte nålene i, sådan
at siderne passer sammen til ét stort kort. Fikst ikke?
PS. Hvis eleverne har en gps med og benytter UTM som koordinatsystem, kan det
også være en fordel at tænde for UTM som gitter over kortet, så kan kort og gps
sammenlignes på turen.
Guide til OpenStreetMap
16
Kapitel 3. Mere om OSM I dette kapitel er en række ekstra informationer og værktøjer som du
vil kunne inddrage sammen med Open Street Map privat eller i din
undervisning.
Giv Open Street Map GPS-data
Hvis du har gået en tur med din gps (tændt), vil der blive lagt en rute
ind på gps-en. Denne rute kan du faktisk importere til OpenStreet-
Map, sådan at du har disse oplysninger at tegne kortet efter. (Se fil-
mene 6-8 i videokurset)
Det betyder, at du med din GPS, altså kan lave rigtig gode optegnel-
ser på stier, smutveje, cykelruter, langrendsløjper, orienteringsbaner,
forhindringsbaner, teltpladser, bænke, offentlige toiletter, ukendte
mindesmærker, brønde, bække, specielle træer og meget andet. Op-
lysninger som kan være med til at gøre kortet endnu bedre for dem,
der skal finde vej eller som på anden måde vil anvende kortets data.
Læs mere om upload til OSM
http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Upload
Sådan importerer du data fra din GPS
Der er sikkert flere måder at gøre det på, men her er en løsning. Hent
EasyGPS på nettet (www.easygps.com). Det er gratis og understøtter
kommunikation med et utal af GPS-ere.
Herefter forbindes din GPS til computeren med tilhørende kabler og i
EasyGPS vælges nu receive. Herefter forbindes computer og GPS, og
du kan se videovejledningen her, (film nr. 6 i videokurset) om hvor-
Guide til OpenStreetMap
17
dan vores filer herefter kan markeres og gemmes som på vores com-
puter.
Brug din smartphone
Hvis eleverne har en smartphone med indbygget GPS, vil de også
kunne bruge deres egen telefon som dataindsamler til kortet. Det kan
betyde at flere får noget i hånden. At den enkelte elev bliver mere
bevidst om hvad ens smartphone rummer af muligheder, og de vil
måske også føle et større ejerskab til resultaterne (og udstyret).
Her er et par mulige apps som de kan benytte.
Se link til apps til Android og IOS her.
http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Upload#Applications_supporting
_direct_upload_of_GPS_track_logs
IPHONE-A PPS
Jeg har selv haft glæde af Scout Lite (gratis) og OSMTrack (6,-). De
kan begge navigere rundt i naturen med OpenStreetMap som bag-
grundskort, og dermed vil eleverne selv kunne gøre deres app endnu
bedre.
Scout Lite (billigst)
Scout Lite tændes og du går en tur. Længere er
den ikke.
Når du kommer hjem er turen gemt, og du kan
nu se den på et kort eller sende den til gpsi-
es.com (hvor du så forinden skal sørge for at
Guide til OpenStreetMap
18
oprette dig som bruger).
Fra GPSies.com kan du igen downloade den som .gpx-fil på din
computer og derefter overføre den til OSM. Læs mere om GPSies på
side 24.
Appen er gratis og det er et plus. Den er ikke
så stabil som app (er gået kold et par gange
mens jeg navigerede) og den kræver en lille
omvej over GPSies.com som dog ikke er no-
gen teknisk forhindring.
Link til Scout Lite
http://itunes.apple.com/gb/app/scout-gps-
tracker/id414660809?mt=8
OSMTrack (bedst)
OSMTrack tændes og du går en tur. Længere er
den ikke.
Når du kommer hjem er turen gemt. Inden du
kan uploade din tur til OSM skal du lige ind
under settings, og skrive dit brugernavn og ad-
gangskode til OSM.
Når du kommer hjem kan du give turen et navn
(den har allerede skrevet et navn ”dato og tid” som du redigere). Du
kan tilføje søgeord etc.
Guide til OpenStreetMap
19
Herefter er det bare at vælge ”send”, så kontaktes OSM og gpx-filen
overføres og gøres klar til brug. Super enkelt og uden problemer.
Appen er stabil og virker godt, men den koster lige 6,- som man altså
skal have op af lommen inden timen kan begynde.
En lækker detalje er, at du inden afgang kan udvælge dig et kortud-
snit fra OSM som gemmes på telefonen, sådan at du har et godt kort
med dig (ellers kan du jo rette det til, og have et bedre med næste
gang).
Uden kort har man en grå skærm at kigge
på, men opmålingen fungerer lige godt af
den grund.
Link til OSMTrack
http://itunes.apple.com/app/osmtrack/id29
5625255?mt=8
Mere info om IOS fra Apple
Som Apple-bruger vil denne side måske være interessant. Her har du
en oversigt over alle de OSM-kort og apps der findes til IOS.
wiki.openstreetmap.org/wiki/Apple_iOS
Guide til OpenStreetMap
20
Oversigt over de rigtige tags
Der er mere end 800 tags der kan knyttes til arealer, elementer og
streger. Det kan være lidt af en natural=wood at finde rundt i.
Er du i tvivl om hvilket tag du skal anvende, så benyt altid wikien for
at få hjælp og forklaring. På denne side vil du kunne læse om alle de
data, nøgler, tags etc. som kan knyttes til de punkter, streger og area-
ler som vi tegner i OSM. wi-
ki.openstreetmap.org/wiki/Da:Map_Features
Siden er delvist oversat til dansk, så det er en
smal sag at orientere sig i. Desuden er der til
mange af beskrivelserne knyttet flotte bille-
der til, sådan at man også visuelt kan vurdere
hvilken værdi der vil være mest velegnet.
2 qr-tag til wikiartikel
Guide til OpenStreetMap
21
3 cc:by Todd Huffman link
Open Street Map redder liv
Kort er ikke bare pixels. Data er ikke bare dødt. Verden er ikke altid,
hvad den har været. Derfor er der også en række spændende eksem-
pler på, hvordan fællesskabet har løftet OSM til at være et dynamisk,
smidigt og livsvigtigt redskab.
OSM hjalp under katastrofen i Haiti.
Kort efter katastrofen var alt kaos, men den basale mangel på kort
over Haiti blev et imponerende eksempel på hvad en stor gruppe kan
bidrage med.
Guide til OpenStreetMap
22
http://vimeo.com/9182869 Visualisering med heatmap2 om hvordan
Haiti med fælles hjælp fra hele verden får tegnet en række vigtige
veje ind på kort tid. (12 timer)
OSM og katastrofen i Japan.
Læs blogindlæg om tsunami og Google Street View.
http://www.microformats.dk/2011/12/13/google-street-view-efter-
jordsk%C3%A6lvet-og-tsunami/
(Ikke OSM) se Japanske data for jordskælvsaktiviteter i 2011. En
utrolig film der viser data på helt nye måder.
http://www.youtube.com/watch?v=eKp5cA2sM28http://www.youtub
e.com/watch?v=zdUuZDtYEHs
Se baggrundsfilm om tsunami her http://vimeo.com/27089466 (11
min)
H.O.T. (humanitarian OSM team)
http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Hot som er et community af folk,
der vil hjælpe med kortlægning, koordinering, indsamling af GPS-
udstyr til den tredje verden etc. Se flere film om humanitær mapping
på Youtube
http://www.youtube.com/results?search_query=Humanitarian+Mappi
ng
2 Et heatmap viser fx aktivitetsniveauer. I dette tilfælde viser filmen hvor der bliver
lagt nye data ind på kortet. Se også filmen fra London (link på næste side).
Guide til OpenStreetMap
23
Spændende artikler og filmklip OSM giver nye muligheder for at visualisere data. Se film fra London under
strejken, hvordan cykeludlejningen gik amok. vimeo.com/19486470
Et andet forrygende heatmap over den globale OSM-aktivitet i 2011 vi-
meo.com/34404102 viser hvor stort et arbejde der lægges i OSM.
www.microformats.dk
Omfattende og spændende dansk blog om OSM. Her finder du nærmest alt,
hvad der er af OSM-nyheder. Start her og du vil finde alt.
www.microformats.dk/kort/vejenkursus/dcfkursus.html
Komplet oversigt over alle nyttige ressourcer. (se qr-tag)
OSM laver bykort over ruter med gadebelysning i Kolding
wiki.openstreetmap.org/wiki/Kolding#Kort_over_Kolding
Videoforedrag om OSM
www.youtube.com/watch?v=tWCGkAZtnME (28min)
Den måske bedste film om Open Street Map. Læs omtale af filmklippet her
www.microformats.dk/2011/02/10/bedste-introvideo-til-openstreetmap/
Find CC:BY-billeder fra Flickr om OSM
www.flickr.com/search/?q=openstreetmap&l=4&ct=6
www.openstreetmap.org
Her finder du både en netversion af kortet og det er også her at du kan logge
dig ind for at redigere i kortet.
wiki.openstreetmap.org/wiki/Da:Map_Features
Komplet, præcis, omfattende og tydelig gennemgang af alle de attributter
man kan bruge.
4 link til ressourcer
Guide til OpenStreetMap
24
Andre OSM-tjenester
Der er mange tjenester på nettet, der har set ideen i at bruge verdens
bedste kort i deres tjenester. Dermed har deres egen tjeneste det bedst
opdaterede kort, og de har et kort som brugere faktisk gerne må bru-
ge.
GPSI ES .C OM
GPSies er en rigtig fin tjeneste, som benytter OSM og hvor du derfor
gerne må bruge deres kort og de afledte værker. Her kan du gå om-
bord i brugergenerede oplevelser, spor, rundvisninger og alt muligt
andet. Tjenesten er oversat til dansk og er rigtig nem at gå til (dog er
brugerbetingelserne stadig på originalsproget tysk, så de er lidt tunge-
re at komme igennem).
Tjenesten kan bruges på to måder. Du kan bidrage med informatio-
ner, fx dine egne optagelser fra din GPS, eller du kan tegne spor og
ruter på kortet (det samme kort som du selv har tegnet ) som så
kan overføres til GPSen fra hjemmesiden.
Den anden tilgang til siden er selvfølgelig at gøre brug af andres data.
Så hvis en kammerat har cyklet en fin tur, kan du hente hans rute her.
Du zoomer ind på det sted du vil have informationer om. Herefter
5 cc-by-sa GPSies.com
Guide til OpenStreetMap
25
dukker gangruter, cykelspor og meget andet godt frem. Når du har
fundet et godt spor, kan du gemme det som gpx-fil på din computer
eller direkte overføre det til din GPS!
I forhold til OSM kan du dermed benytte GPSies, sådan at du kan
hente gpx-filer, som du efterfølgende så kan importere til OSM. Her-
efter er det ligesom i filmene ”Importer til OSM” og ”Rediger til
OSM”, enkelt at kontrollere om gps-opmålingerne svarer til de ind-
tegninger, der er på kortet.
Dermed har du mulighed for at hente egne og andres spor over i
OpenStreetMap og dermed gøre kortet, som også GPSies bruger,
endnu bedre.
Endelig så kobler GPSies sig sammen med GeoCaching.com som er
verdens største samling af skattejagter… men det er en helt anden
historie. (Men prøv alligevel for sjov lige at se hvor mange skatte der
faktisk ligger i jeres lokalområde – du vil bliver overrasket.)
Guide til OpenStreetMap
26
OSM VÆ R K T ØJ ER F R A GE OFA BR I K .D E
Der udvikles konstant nye værktøjer til
OSM, hvilket åbenheden jo er med til at
give mulighed for. Se fx GeoFabrik.de og
deres værktøjer tools.geofabrik.de/ Her vil
vi omtale to af de tre.
Map
tools.geofabrik.de/map/ Her har du et stort
verdenskort uden forstyrrende menuer i
siderne. Velegnet til skærmbilleder til
opgaver eller til læreren, der står ved den interaktive tavle.
Map Compare
Her er særligt ”map compare” interes-
sant, for med dette værktøj opdeles
skærmbilledet sådan, at du kan sam-
menligne to kort mod hinanden fx
Google Maps over for OSM i den
visning, der kaldes Mapnik. Hermed
kan vi sammenligne to kort direkte
mod hinanden. De inspirerer som regel
til at gøre OSM endnu bedre.
7 cc-by-sa GeoFabrik.de link
6 cc-by-sa GeoFabrik.de link
Guide til OpenStreetMap
27
Guide til OpenStreetMap
Udgivet af
webtjenesten Lær IT
februar 2012
CC:By-Nc-Sa
top related