Økonomi mål og konflikter

ØKONOMI MÅL OG KONFLIKTER

Side 170-773

Mål og konflikter i økonomien

Opgave: Redegør for punkterne på baggrund af bogen – beskriv punkterne med jeres egne ord – forklar hvordan der kan opstå ulighed mellem punkterne

Økonomisk mål Lav arbejdsløshed

Undgå ressourcespild Overførselsindkomster Større skatteindtægter

Ligevægt på betalingsbalancenStort underskud udlandsgæld Rentefælde Stort overskud Hensyn til handelsparternes økonomi

Lav og stabil inflation Høj inflation forårsaget af lønstigninger Forværre konkurrenceevne og betalingsbalancen

Økonomisk vækst For at opretholde levestandarden

Rimelig fordeling af samfundets goder Det er de bredeste skuldre der skal betale mest

Metoder i økonomisk politik

Konjunkturpolitik Primært på kort sigt

Finans- og pengepolitik

Strukturpolitik Primært på langsigt Forebyggende

Erhvervspolitik Arbejdsmarkedspolitik Uddannelsespolitik Strukturpolitik

eksempelvis forbedre mulighederne for opsparing

Mål for økonomisk politik

Målkonflikter

Politiske ideologiske interesser Hvad er en rimeligfordeling Det offentlige forbrug Uddannelser i Verdensklassen

Skattelettelser Øget forbrug – flere i arbejde

Stigende Inflation Underskud på betalingsbalance

FINANSKRISENTeksten: den Internationale finansielle krise 2007-2009

Opgave:

De første krisetegn

2006 Renten begyndte at stige Resultatet mange tvangsauktioner Tabet blev 6 trillioner dollar (40 % af USA's BNP)

August 2007 BNP Paribas Bank (fransk bank) indefrøs subprime-

fonde Internetbankerne led Den økonomiske stabilitet forsvandt

September 2008 Investeringsbanken Lehman Brothers krakker Den globale økonomiske krise er realitet

Aktieindeks for USA

Doe Jones indekset Det ældste aktieindeks i USA Forskellige virksomhedstyper 30 største aktieselskaber i USA

Det amerikanske boligmarked

Boligmarkedet er baseret på Prime lån:• Lån hvor renten stiger årligt

• Der tages nye lån i friværdien for at betale ydelserne

• Lånet forudsætter økonomisk vækst

Hvad udløste finanskrisen

Tre hovedårsager!

Den makroøkonomiske politik

Den finansielle sektor

Svigt i kontrolinstanserne

Makroøkonomisk politik

Lempelig pengepolitik Rentenedsættelse – ved problemer Markedet tilvænnes til at

centralbankerne klare problemerne Større risikovillighed hos

markedsdeltagerne

Betalingsbalanceproblemer

Store forskelle på betalingsbalancen USA har et stort underskud Kina har et stort overskud USA fik finansieret underskuddet ved at

udlandet købte amerikanske værdipapirer Lav inflation pga. billige varer fra Asien, for

at undgå deflation må renten holdes på et lavt niveau

Den finansielle sektor - generelt

Banker og realinstitutter Står for formidling af indlån og udlån

Mange år med høj konjunkturer

Glemt: højt afkast – stor risiko stor aktivitet er nødvendigt for økonomisk vækst

Ustabilitet opstår: Investorer der låner for at spekulere i værdipapirer Faldende kurser – resulterer i

flere sælger værdipapirerne Kurserne falder yderligere Er der ikke dækning for et lån – skal det indfries

Problematisk ændring i den finansielle sektor Traditionel form for bankvirksomhed

Udlån finansieres af indlån og egenkapital Bankens egenkapital skal være op til 8 % af udlånet

Ny form for bankvirksomhed Bankerne sælger udlånene til et selskab Selskabet finansierer udlånet ved at sælge obligationer med

sikkerhed i udlånene Obligationer er med kort løbetid For at få god kurs på obligationerne afgiver en bankerne en

garanti Bankgarantien er 0,8 % af bankens egenkapital Bankernes udlån kan hermed øges i forhold til traditionel

form for bankvirksomhed

Panik i den finansielle sektor Bankerne i USA erkender:

folk kan ikke betale ydelserne på lånene at de har behov likviditet i forhold til bankgarantierne de er nød til at lukke for udlån til andre banker

Bankerne har omgået 8 % kravet risikoen for lånene har de selv udlånet var distribueret i et globalt finansielt marked

lånemarkedet kollapser

Svigt i kontrolinstanserne

Rating-bureauerne Skulle sikre objektiv og uafhængig kreditvurdering af

obligationerne Problem:

Rating-bureauerne er betalt af de selskaber der udsteder obligationerne

Centralbankerne Nervøs for stram finanspolitikken

Politikerne Kapitalkrav til bankerne var for lille

Pengeinstitutternes bestyrelser For tæt kontakt mellem direktion og ledelse

De danske banker

Kendetegn for de danske banker, der er ophørt i perioden Stor vækst i udlån Stor indlåns underskud Store udlån til boligmarkedet Store udlån til enkelte selskaber

Løsning i Danmark

Kort sigt Massive hjælpepakker Bankpakke I og bankpakke II Statslig kapital der garanterer lån og indskud Formålet er at sikre stabilitet

Lang sigt Ændret økonomisk politik Strammere finansielle krav til den finansielle

sektor

INDBLIK I ØKONOMIENArtiklerne: Ud af luksusfælden. Weekendavisen 19. november 2010 og - Skåret ind til benet. Weekendavisen 19. november 2010

Hvordan opnås et indblik i konjunkturerne?

Analyse af makroøkonomiske nøgletal

Opgave

Makroøkonomiske nøgletal

Økonomisk vækst: Lav vækst: Problem i forhold til beskæftigelse Stor vækst: overophedning af økonomien Beregning ((BNP i faste priser 2009 – BNP i fastepriser 2008)/ BNP i faste priser i 2008)*100

Ledighed: Stor: spild af ressourcer, produktion og

understøttelse Lav: stigende inflation, flaskehalsproblemer (Antal ledige / arbejdsstyrken)*100

Økonomisk vækst

Ledighed

Makroøkonomiske nøgletal

Inflation: Vedvarende stigning i varer og tjenester Lav og stabil inflation

den bedste langsigtede strategi Inflationsrate:

((Forbrugerindeks 2009 – forbrugerindeks 2008) / Forbrugerindeks 2008) * 100

Forbrugerindeks: (Forbrugerindeks 2009 / Forbrugsudgift 2000)* 100 Kritik: kvaliteten af et produkt kan svinge, kun måle på forbrugsvarer,

substitution af varer

Inflation

Forbrugerindeks

Makroøkonomiske nøgletal

Betalingsbalancen: Er udgifterne større end indtægterne i et land Eksport og import Høj konjunkturer i et land i forhold til udlandet

vil øge importen og forværre betalingsbalancen

Saldoen på betalingsbalancens løbende poster i mia. kr.

Saldoen i procent af bruttonationalproduktet (Saldo på betalingsbalancens løbende poster / bruttonationalproduktet) *

100

Betalingsbalancen

Betalingsbalancen

Opgørelse over alle økonomiske transaktioner mellem et land og udlandet Løbende poster

Valutaindtægter Betalingsbalancens finansielle poster

Viser hvordan et overskud anvendes eller et underskud finansieres

Betalingsbalancen er opdelt i delbalancer Handelsbalancen

Vareimport og eksport Tjenestebalancen

Transport, rådgivning Overførelsesbalancen

Overførsler på tværs af grænserne så som lønninger

Principskitse betalingsbalancen

Løbende poster

Løbende poster og nettogæld

Betalingsbalancen

Finansielle betalinger Offentlige lån - stat eller kommuner Private investeringer

(investeringsforeninger og forsikringsselskaber) Kapitalbalance

Viser landets samlede gæld Afhænger valuta og aktiekurser Nettogæld – udlandet ejer en stor del danske

statsobligationer Tilgodehavender i udlandet

Vare og tjenestebalancen

Afhænger af Konjunkturudvikling

Stor vækst – stigende import – fald i valutakursen Konkurrenceevne

Bedre konkurrenceevne – større eksport - Styrke valutakursen

Strukturelle forhold Ændring i ressourcegrundlag Olieudvinding vil styrke valutakursen Genforeningen af Tyskland svækkede D-marken

Kortsigtede svingninger på valutamarkedet

Forventninger og spekulationer Forventning om svækkelse vil kunne føre til en

svækkelse i valutakursen

Renteændring Øges renten – større efterspørgsel i landets valuta –

øges valutakursen

Centralbankens køb og salg af valuta

Forbedring af betalingsbalancen

Er devaluering en mulighed Nedskriver valutaen

Importen mindskes – udenlandske varer bliver dyre Eksporten øges – det bliver billigere for udlandet at

købe

Kort sigt Forbedring af betalingsbalancen

Lang sigt Øgede inflation

Finansiering af offentlig underskud Pengefinansierring

Øge pengemængden Inflation ustabilitet

Lånefinansiering Udstede statsobligationer

Større renteudgifter Større offentlige udgifter

Mål i den økonomiske politik Ligevægt på betalingsbalancens løbende

poster Underskud skal finansieres gennem

Lån i valutareserven

Gældsfælde Låntagning for at betale renterne skal undgås

Handlefriheden mindskes med store lån Stor afhængighed

Hvorfor ikke en målsætning om et stort overskud på betalingsbalancen?Det internationale hensyn overstiger - Andre lande gældsætter sig

DET ØKONOMISKE KREDSLØB

Side 173-176 og

Det økonomiske kredsløb

Makroøkonomiens indbyrdes og afledte sammenhænge Sektorerne

Husholdningerne

Virksomhederne

Den offentlige sektor

udlandet

Opgave

Nationalregnskabet

Oplysninger om den samlede økonomi Udarbejdes af Danmarks Statistik

Formålet er at finde svar på: Hvor stor er den samlede produktion i

samfundet Hvor store indkomsterne er i produktionen Hvordan anvendes indkomsterne

Opgave

Eksempel fra Danmarks Statistik

Eksempel fra Danmarks Statistik

Eksempel fra Danmarks Statistik

Et ekstra kig på de offentlige finanser

Eksempel fra Danmarks Statistik

Nationalregnskabet

Produktionsværdien Den samlede pris på de solgte varer der er produceret i et land Moms og skatter er inkluderet i produktionsværdien Subsidier (statstilskud) er trukket fra produktionsværdien Offentlige virksomheder medregnes

BVT Bruttoværditilvæksten Produktionsværdien fratrukket indkøb fra andre virksomheder Den værdi som virksomhederne selv skaber

Nationalregnskabet

BNP Bruttonationalproduktet Nationens samlede produktion - udgifterne til rå- og

hjælpestoffer Værditilvækst + moms og afgifter – produktionstilskud

Nationalregnskabet

BFI Bruttofaktorindkomsten BNP – produktionsskatter + produktionssubsidier

BNI BNP + løn og renter fra udlandet – løn og renter til udlandet

Problemer ved BNP/ BNI

Eksempler:

Udviklingslande Usikkerhed om udviklingslandenes produktion Bytteøkonomi Strukturelle ændringer

Danmark Sortarbejde Høje skatter

USA Sundhed og velfærd Naturkatastrofer

Kina Fordelingen mellem rig og fattig (hvem tjener mest) Velfærdsfordelingen (økonomisk udjævning) Produktion på bekostning af miljøet En ikke bæredygtig produktion

Sortarbejde

BNP - 2009

Alternative undersøgelser

Erhvervsstrukturen Primære, sekundære og tertiære erhverv

Human Development index (HDI) FNs opgørelse viser et lands udviklingstrin Består af tre grundelementer

Middellevealder Viden

Andelen der kan læse og skrive Gennemsnitlig antal års skolegang

Levestandard BNP pr. indbygger med forbehold for leveomkostningerne

Ginikoefficienten

Udtrykker uligheden i indkomstfordelingen

0 – lige 0,22 Skandinavien 0,35 USA

Bæredygtigudvikling

EU's syn på bæredygtighed Økonomisk udvikling og beskæftigelse Fattigdom og socialudstødelse Det aldrende samfund Sundhed Klimaændringer og vedvarende energi Bæredygtig udvikling og forbrugsmønster Beskyttelse af naturressourcer Transport og arealanvendelse God offentlig ledelse Globalt fællesskab

3 samfundsøkonomiske markedsformer

ØKONOMISK POLITIKSide 177-179 og 188-189

Mere eller mindre stat? ”Politikere og centralbanker har ingen plads verden” 12.02.2010

og Valutakrigen truer. Weekendavisen 15. oktober 2010, Fri som Fuglen i sit bur. Weekendavisen 15. oktober 2010

Og 188-189

Mål i den økonomiske politik lav arbejdsløshed

Ligevægt på betalingsbalancens løbende poster

Lav og stabil inflation

Økonomisk vækst

En social rimelig fordeling af samfundets goder

Økonomisk politik

Den økonomiske politik Myndighedernes forsøg påvirke den

samfundsøkonomiske udvikling

Varetages af Folketinget og Nationalbanken Fokus:

Udjævne konjunkturbevægelser Strukturelle ændringer

Vurdering af den økonomiske situation i Danmark

Beskrivelser, vurderinger og prognoser Danmarks statistik Finansministeriet Det økonomiske råd (vismændene) Nationalbanken De store banker Industrirådet Arbejderbevægelsen Erhvervsråd EU OECD

Økonomisk indgreb

Overblik over Tidsfaktoren Virkningen af indgrebet

Penge- og finanspolitiske tiltag: Lav rente kan ikke altid sætte gang i forbruge Nødvendigt at supplere med finanspolitik Bindinger eksempelvis fast valutakurs eller

Finanspolitik

Finanspolitik: Forsøg på styring af samfundets samlede

efterspørgsel og aktivitets niveau Udgangspunkt:

ændringer i statens udgifter og skatteindtægter Udmøntes:

Den årlige finansloven De årlige aftaler med regionerne og

kommunerne Finanspolitiske indgreb

Finanspolitikkens virkninger

Kontraktiv finanspolitik Skære i de offentlige udgifter Forøge beskatningenFormål Forbedring af betalingsbalancen Forhindre en overophedning af økonomienUlempe Nedgang i beskæftigelse

Finanspolitikkens virkninger

Ekspansiv finanspolitik: Øge de offentlige budgetter Mindske skatten

Formål Øge beskæftigelse

Ulempe Forringelse af betalingsbalancen Inflationsrisikoen øges

Finanspolitik – EU samarbejdet Koordination af Finanspolitik

Stabilitet og vækstpagten Gælder lande der er med Euroen

Konvergenskriterierne Lande der ikke er med i Euroen

Formål (forebyggende): Der føres en ansvarlig finanspolitik i EU landene Redegørelse for finanspolitikken Forbud mod offentlige

budgetunderskud på mere end 3 % af landets BNP Gæld på over 60 % af landets BNP

Konvergenskriterier

Offentlig budgetsaldo og gæld

Multiplikatoreffekten

Øges eksporten Større indkomster Flere i arbejde

Flere skatter Større forbrug

Flere i arbejde Større indkomster

…. ..

Pengepolitik

Pengepolitik: Ændring i pengemænge, rente eller

kreditvilkår Formål

At sikre en lav stabil inflation At sikre stabil valutakurs i forhold til

omverdenen At påvirke valutakurs og valutareserve At påvirke efterspørgsel og det økonomiske

aktivitetsniveau

Pengepolitikkens virkninger

Kontraktiv pengepolitik Hæve renten

Formål: Øge opsparingen Mindske forbruget (byggeri og bilkøb) Formindske nationalindkomsten Beskæftigelsen mindskes

Pengepolitikkens virkninger

Ekspansiv pengepolitik mindske renten

Formål: Forøge nationalindkomsten Øge forbrug (byggeri og billån) Mindre motiverende at spare op Beskæftigelsen øges

Pengepolitik – EU samarbejdet Danmark Fastvaluta kurs Pengepolitikken

kan kun anvendes til at holde valutakursen fast Kan ikke anvendes til at ændre

nationalindkomsten eller renten Opstår kapitalflugt

hvor spekulanter sælger indenlandske værdipapirer Er centralbanken nød til at sælge af valutareserven Det kan blive nødvendigt for centralbanken at hæve

renten

Nationalbankens mål

Fastholdelse af kronekursen 746,038 kr. pr 100 Euro (+/- 2,25 %)

Valutakurssystemer

Fastkurs Fastlåst kurs med tilladte udsving overfor

en eller flere valutaer Flydende kurs Individuel

Flyder selvstædigt Styret flydning

Aktiv kursplejning

Valutakurssystemer

Rentedannelse

Renten Prisen for at låne penge Penge skal forbruges Der skal en kompensation til at udskyde sit

forbrug Renten skal kompensere den faldende købekraft

Høj rente Få investeringer Flere spare op

Lav rente Flere investeringer Færre spare op

Nominelle rente og realrente Nominelle rente

Prisen for at låne penge og den forventede prisstigning (inflation)

Realrenten Prisen for at låne penge

Den danske rente

Dansk rente= Rente i euro området + forventet årlig

nedskrivning af DKK overfor euro

Er forventningerne til nedskrivningen tæt på 0 så nedskrivningen 0

Den danske rente afhænger af de renterne på internationale markeder

Nationalbankens opgave: At opretholde fastkurs i forhold til euroen

Rentedannelse i Danmark

International rentedannelse

Rentedannelse

På kort sigt Kapitalstrømninger fra udlandet

Kapitalflugt fra DK Nationalbanken må sælge valuta fra valutareserven Opkøbe dansk valuta Alternativ: Hæve renten

(renten skal hæves så det svarer til faldet i kronekursen) Valutareserven stiger udover det forventede

Renten sænkes af Nationalbanken Pengepolitiske virkninger

Diskontorenten som sættes af centralbankerne Renterne justeres normalt efter denne

Pengemarkedet På lang sigt

Prisen for at låne penge og den forventede prisstigning (inflation)

Forskellige typer af renter

Nationalbanken fastsætter: Diskontorente (pengepolitiske rente)Andre rentetyper (afhænger af risiko)

(følger parallelt diskontorenten) Indlånsrente Obligationsrenter Kassekredit Rente på SU-lån Rente på boliglån Rente på forbrugslån

Ekspansiv pengepolitik

Fast valutakurs

Ekspansiv pengepolitik

Flydende valutakurs

Ekspansiv finanspolitik

Flydende kurser

Pengepolitik eller finanspolitik? Finanspolitik

Direkte indgreb Offentlige udgifter og investeringer Stærk redskab Flydende valutakurs

Ekspansiv valutaen nedskrives – stigning i eksport og import – Forringelse

af betalingsbalancen Kontraktiv

valutaen opskrives – forbedring af betalingsbalancen Pengepolitik

Indirekte indgreb Virksomhederne og husholdningernes forbrug Svagt redskab

Finanskrisen og konjunkturpolitik Kraftig fald i

BNP Produktion Beskæftigelse Investeringer Formuer Boligmarked Forbrug kapacitetsudnyttelse

Finanskrisen og konjunkturpolitik Prognose om lav inflation Løsning

Ekspansiv pengepolitik Rentenedsættelse

USA 2007 5 % til 2009 0,25 % EU 2008 4 % til 2009 1 %

Kraftig udvidelse af lånemuligheder for den finansielle sektor Opkøb af obligationer

Ekspansiv finanspolitik (ca. 2 % af BNP) (kun muligt hvis landet havde en sund økonomi i forvejen) Bankpakker Støtteordninger (støtte til renovering) Øge offentlige investeringer skattelettelser

Finanskrisen og konjunkturpolitik Resultat

Staterne Stigende udlandsgæld Offentlige underskud

Arbejdsmarkedet

Lønniveau Konkurrenceevne Betalingsbalancen skatteindtægter overførselsindkomster

Ledighed og lønniveau

DANSK ØKONOMIS FREMTIDGruppearbejde

Ud af luksusfælden. Weekendavisen 19. november 2010, Made in Dannevang. Weekendavisen 19. november 2010, Savner I hende? Weekendavisen 19. november 2010, Det tyske mirakel. Weekendavisen 19. november 2010, Jobflugten fra Amerika. Weekendavisen 12. november 2010, Irland beder om officielt EU om økonomisk hjælp Berlinske Tidende 22. november 2010

Og Grækenland: En Kold Græker. Weekendavisen 9. juli 2010

Arbejdsmarkedet i Danmark

Kendetegnet ved en høj erhvervsfrekvens 80 % Højt uddannelsesniveau - endnu Arbejder få timer Fleksibelt arbejdsmarked Nemt at afskedige medarbejdere

Når der er lavkonjunkturer Tilpasning velfærdsordninger

Konkurrenceevne

På kort sigt: Landets virksomheders evne til at konkurrere

med udenlandske virksomheder Bytteforhold = (Prisindeks for eksportpriser / Indeks

for import priser) * 100

På lang sigt: Danmarks evne til at klare sig Høje lønninger Fremgang i levestandard Uddannelsesniveau

Konkurrenceevne

Lønkonkurrenceevnen Udenlandsk lønstigning – dansk lønstigning

– stigning i effektiv kronekurs

Udvikling i lønkonkurrenceevne

Gennemsnitlig timeløn 2009

Lønninger og arbejdstid 2009

Produktivitet

Konkurrenceevne - problem

Problem i forhold til måling af konkurrenceevnen

Påstande om danske produkter Danskerne

udvikler et bedre design Varerne er af en bedre kvalitet yder en bedre service

Danske varer koster derfor mere

Konkurrenceevne

Alternativ opgørelsesmetode: Undersøge markedsandelene

OECD's kommentar

Strukturelle barrierer for dansk vækst

Problem for Danmark

Konkurrenceevnen for Danmark Høje lønninger Høj skat velfærdsstat

Globalisering

Samfundsøkonomisk definition: En geografisk spredning af produktionen af

varer og tjenesteydelser Virksomhederne indgår i et netværk på

tværs af landegrænser Internationale virksomhedsfællesskaber De nationale markeder er mere integrerede

på tværs af nationalgrænser

Globalisering

Globaliseringen første fase: Startede med industrialiseringen 1850erne Liberalisering af international handel og

kapitalbevægelser Fald i transport og

kommunikationsomkostningerne

Hvorfor er der fokus på globaliseringen i dag? Politiske forhold:

Endnu større liberalisering af kapitalbevægelserne Toldsatserne er kraftigt reduceret Kommunistiske landes deltagelse i

markedsøkonomien Adgang til markeder med store befolkninger og

lavtlønnede arbejdskraft

Teknologiske fremskridt Elektronisk kommunikation Internettet Lettere adgang til udflytte dele af produktionen

Inflation

Inflation: Generel stigning i prisniveauet Ændres langsom

Med undtagelse af inflationschok: Energiråstoffer Olieprisen Kraftige lønstigninger

Høj inflation Penge mister hurtigt deres værdi

Større rente Færre investeringer Faldende eksport Stigende import Forværring af betalingsbalancen

Lavere vækst Flere arbejdsløse ressourcespild

Deflation: Når priserne vedvarende falder

Hyperinflation En inflationsrate på 50 % pr. måned Pengepolitik: seddelpressen kører

Inflationskontrol

Igangsætning af inflation Inflationschok Samlet efterspørgsel Lønstigninger

Selvsvingsmekanismen Forventningen om en højere inflation

Dansk Økonomi - historisk

1980-1981 Socialdemokratisk ledet regering

Stigende energipriser (oliekriser 1973 og 1979) Høj ledighed, inflation og underskud på

betalingsbalancen (generelt problem i Europa) Løsning:

Øge det offentlige forbrug Øge eksporten og mindske importen – jævnlig

devaluering Resultat:

Forværring Socialdemokraterne overlader regeringen til de

borgerlige

Dansk Økonomi - historisk

1982-1993 Konservativ ledet regering Løsning

Bekæmper aktivt inflationen (gælder også USA og Storbritannien)

Ændre valutapolitikken til fastkurs Afskaffelse af automatisk regulering af lønningerne

Resultat Øget økonomisk aktivitet Lavere inflation Lavere rente Øgede aktivitet og beskæftigelse

forværring af betalingsbalancen Økonomisk indgreb – kartoffelkurven (dyrere at låne til forbrug) Skattereform – mindsker rentefradraget Forbedring af betalingsbalancen

Problem: mange tvangsauktioner - lavkonjunkturer

Dansk Økonomi - historisk

1994-2004 Socialdemokratisk ledet regering Løsning:

Skattereform Mindsker indkomstskatten Aktivitet og beskæftige øges Offentlige finanser i bedring Stramninger af arbejdsmarked politikken

Betalingsbalancen forværres Reducering af rentefradraget (Pinsepakken)

Kriserne i Asien og Rusland IT boblen Terrorangrebet 2001

(Renten sættes ned i USA for at sparke gang i økonomien)

Dansk Økonomi - historisk

2004- Venstre ledet regering Løsning på lav økonomisk aktivitet

Skattepolitiske lempelser (forårspakken) Rentefald (konjunktur fremgang i udlandet)

Problem: Overophedning

Indikator boligmarkedet finanskrise

Løsning ekspansiv finanspolitik

Europa og Danmarks problemer Ældrebyrden

Andelen af folk over 65 stiger Den gennemsnitlige middellevetid øges Flere skal forsørges Mindre arbejdsstyrke Færre skatteydere Globaliseringen øger den internationale

konkurrence

Ældrebyrden

Regeringens globaliseringsstrategi Mål

sikre konkurrenceevnen Et samfund uden store skel

Konkurrenceredegørelsen 2009 Problemer:

Lav arbejdstid Dårlig integration Lav andel af udenlandsk arbejdskraft Lille andel af dygtige elever i folkeskolen Lille andel med videregående uddannelser i

teknik, sundhed og natur For høj alder på færdiguddannede kandidater Højt prisniveau Stor miljøpåvirkning af kvælstof Lavt incitament for at arbejde i stedet for

dagpenge Høje lønindkomster pr. produceret enhed

EU

Fans medlemskab