Analyser og resultater af

Trintest 2009 i den grønlandske folkeskole

Institut for Læring – Inerisaavik

Naliliisarfik

November 2011

2

Analyser og resultater af trintest 2009 i den grønlandske folkeskole © Institut for Læring – Inerisaavik 2011 Forfattere: Peter Allerup, Ellen Karlsen, Esekias Therkelsen, Ivalu Mathiassen og Carsten Petersen Layout og grafik: Institut for Læring – Inerisaavik Foto: Institut for Læring – Inerisaavik Tryk: Institut for Læring – Inerisaavik Oplag: 500 1. udgave, 1. oplag ISBN: 987-87-585-1147-4

Bestillingsnummer: 62.04.03

3

Indholdsfortegnelse

_Toc309646107 1. Forord ..................................................................................................................................... 4 2. Resume ................................................................................................................................... 5 3. Indledning............................................................................................................................... 6 4. Metode.................................................................................................................................... 8

4.1 Nordisk tradition ............................................................................................................... 8

4.2 Internationale krav ............................................................................................................ 8

5. Fortolkning af resultater ....................................................................................................... 10 5.1 Procent rigtige................................................................................................................. 10

5.2 Er præstationerne tilfredsstillende?................................................................................. 13

6. Formidling af resultaterne .................................................................................................... 16 7. Resultater.............................................................................................................................. 18

7.1 Landsresultater................................................................................................................ 18

7. 2 Antallet af elever............................................................................................................ 20

7. 3 Elever til trintest............................................................................................................. 21

7. 4 Kommuner ..................................................................................................................... 24

7. 5 Skoler ............................................................................................................................. 25

7. 6 Byer og bygder............................................................................................................... 26

7.7 Piger og drenge ............................................................................................................... 27

7. 8 Sprog .............................................................................................................................. 27

7.9 Fagligt stærke og svage elever........................................................................................ 28

7. 10 Variationskomponenter................................................................................................ 30

7. 11 Landsnormer for resultaterne i trintest......................................................................... 31

8. Afslutning............................................................................................................................. 31 9. Referencer ............................................................................................................................ 32 Bilag: ........................................................................................................................................ 33

4

1. Forord Der afholdes trintest hvert år om foråret ved afslutningen af yngstetrinnet og mellemtrinnet, dvs. i 3. og 7. klasse. Alle test er skriftlige og afholdes i fagene grønlandsk, dansk, matematik, og for mellemtrinnets vedkommende også i engelsk. Formålet med trintest er at elever, lærere, skoler og forældre kan få et nationalt og lokalt ind-blik i elevernes faglige udbytte af undervisningen i forhold til de læringsmål, som gælder for de nævnte fag ved afslutningen af 3. og 7. klasse. Det er også hensigten at resultaterne fra testene skal kunne benyttes til planlægning af den enkelte elevs videre skoleforløb. Endvidere bør trintestresultaterne ses i sammenhæng med resultaterne fra den løbende interne evalue-ring, som skolerne selv gennemfører. Undervejs i opbygningen af stadig større mængder af data fra trintestene fra år til år er det et klart formål, at resultaterne kan benyttes i forbindelse med pædagogisk forskning, og dermed optræde som statistisk dokumentation for evalueringer og udviklingsbestræbelser inden for folkeskolen. Dette medfører, at der sammen med elevresultaterne indsamles forskellige typer af baggrundsoplysninger om eleverne, f. eks. om eleverne bor i by eller bygd, elevernes køn og talte sprog i hjemmet. Skoler og lærere giver også løbende bidrag i forbindelse med op-bygning og tilpasning af trintestdata. Man bør være opmærksom på, at resultaterne i trintest ikke er justeret for socioøkonomiske forhold, som man jævnligt gør i tilsvarende udenlandske undersøgelser. Institut for Læring – Inerisaavik arbejder på at indføre sådanne metoder til justering af de grønlandske trintestresul-tater i samarbejde med Grønlands Statistik. Ligeledes skal det bemærkes, at trintestene afholdes i henhold til gældende læringsmål og resultaterne kan derfor ikke direkte sammenlignes med udenlandske resultater. Der er iværk-sat initiativer, der undersøger omfanget af de problemer, der opstår gennem denne ulighed. Det er hensigten at offentliggøre denne type publikation hvert år, når elevbesvarelserne fra trintestene er registreret og analyseret af Institut for Læring – Inerisaavik. Fra trintest 2010 vil vi bestræbe os på dybere analyser af resultaterne samt i højere grad at målrette og forbedre formidlingen til forskellige aftagere, bl. a. ved at gøre årets resultater fra trintest tilgængelig i en enkel form via Inerisaaviks hjemmeside: www.inerisaavik.gl. Resultater fra den løbende evaluering og test inden for læsning på de enkelte skoler opsamles ikke i centrale datasystemer på samme måde som resultater fra trintest. Trintestrapporten for 2008 udgives efterfølgende og senere end Trintestrapport for 2009 bl. a. på grund af problemer med indtastning af data og sene indrapporteringer fra skoler dette år. Jens Jakobsen, afdelingsleder for Inerisaavik – Institut for Læring.

5

2. Resume I 2009 var det tredje gang trintest blev gennemført siden de blev taget i brug i fuld skala i 2007 efter en treårig udviklingsperiode fra 2003 t.o.m. 2006. 2006 betragtes som overgangsår, hvor Inerisaavik gennemførte The Main Study samtidig med at trintest blev afviklet for første gang over hele landet.

I opgørelsen af trintestresultaterne følges nordisk praksis med at se på mål for løsningssikker-hed og løsningshastighed. Løbende tilpasninger har fundet sted, specielt omkring måleinstru-menter for løsningssikkerhed, mens antallet af opgaver i de enkelte fag har været for få til at man kan benytte løsningshastighed som aktivt evalueringsinstrument. I de kommende år øges antallet af opgaver fortløbende med omtrent 10% pr. år, så løsningshastigheden også bliver et aktivt instrument i evalueringen på linje med løsningssikkerheden.

Institut for Læring - Inerisaavik følger internationale standarder i forbindelse med trintest bå-de med hensyn til dataindsamling, analyse og rapportering, dog er socioøkonomiske faktorer endnu ikke indarbejdet.

Fra 2008 til 2009 har der været en mærkbar positiv udvikling i fagene grønlandsk og dansk, specielt i 3. klasse. Især den positive udvikling i faget grønlandsk for 3. klasse fra 2008 til 2009 var ventet efter den opmærksomhed, som vigende resultater de foregående år lagde op til. I den lidt mere langsigtede udvikling fra 2006 til 2009 kan der peges på positive tendenser for præstationerne i grønlandsk og dansk i 7. klasse, mens eleverne viser stort set de samme resultater i fagene matematik i hhv. 3. og 7. klasse samt engelsk i 7. klasse siden trintest blev indført, dog kan der spores en svag nedadgående tendens i matematik i 3. klasse.

I 2009 løste 3. klasseeleverne hhv. 45%, 50% og 61% af opgaverne rigtig i fagene grøn-landsk, dansk og matematik. Tilsvarende tal i 7. klasse i 2009 var 62%, 60%, 49% og 51% i fagene grønlandsk, dansk, engelsk og matematik. I forbindelse med disse procentvise opgø-relser er der endnu ikke taget stilling til, om elevernes præstationer er fagligt tilfredsstillende eller ikke, selv om behovet for dette er til stede. I de kommende år vil Institut for Læring – Inerisaavik opstille mulige fortolkninger af disse præstationer ved trintest.

I analyserne over elevpræstationer i 2009 og som har givet anledning til de viste figurer og tabeller i rapporten, har en række baggrundsvariable været anvendt, fx år, kommune, skole, køn, by-bygd og sprog. Sådanne variable kaldes varianskomponenter. Når man betragter disse variationskomponenter viser tallene, at det er variationerne mellem kommunerne, mellem skolerne og mellem sprog, der betyder mest. De andre komponenter er relativt set af mindre betydning. Således har variationen mellem byer og bygder stort set in-gen betydning. Variationen mellem drenge og piger er også mindre i forhold til komponenter-ne kommune, skole og sprog.

I trintestrapport 2010 vil Institut for Læring – Inerisaavik se nærmere på disse resultater, bl. a. ved at se på, hvordan elever i 3. klasse i 2007 klarer sig i trintest som 7. klasseelever i 2010.

6

3. Indledning Folkeskoleforordningen fra 2002 lægger op til interne og eksterne evalueringsmetoder og do-kumentationsformer. Mens lærerne samarbejder med eleverne i den interne, løbende evalue-ring omkring pædagogiske emner som led i den daglige undervisning, er de eksterne evalue-ringsmetoder, dvs. trintest, standardiserede og er udviklet ud fra centralt fastsatte, fælles krite-rier efter hvert trin i skoleforløbet og afholdes samtidigt hvert forår på samtlige skoler. De interne og eksterne evalueringsmetoder er for det første udviklet med henblik på at sikre, at eleverne får tilbudt en undervisning i overensstemmelse med folkeskolens formål, trinfor-mål, fagformål og læringsmål. For det andet er metoderne udviklet for at sikre en helhedsvur-dering af den daglige undervisning, som tager udgangspunkt i elevernes faglige udvikling med henblik på at danne basis for planlægning af den enkelte elevs videre skolegang samt danne grundlag for pædagogisk forskning. Udvikling af trintest på Grønland blev igangsat i efteråret 2003, hvorefter der blev gennemført i alt tre afprøvninger, hvoraf den tredje og sidste afprøvning – The Main Study – fandt sted i 2006. Afprøvning af opgaverne i de enkelte fag tog længere tid en planlagt. Derfor blev Main Study lagt sammen med den første afholdelse af trintest i 2006. Trintestene blev taget i brug i fuld skala i 2007. En løbende bearbejdning, forbedringer og udvikling af metoderne og måle-redskaberne har fundet sted i denne periode. Denne udvikling vil fortsætte med løbende til-pasninger og skabelse af muligheder for at sammenholde årets trintestresultater med de lands-normer, der fag for fag dannes som referencer. De hidtidige dataindsamlinger over årene 2003 til og med 2009 har bidraget meget til analy-serne af opgavernes kvalitet og til studier af variationer i besvarelsen af opgaverne. Elevdelta-gelsen fra de enkelte skoler varierede noget i forbindelse med trintest 2006. Fra og med data-indsamlingen i 2007 har deltagelsen været så høj, at der er grundlag for beregning af egentlige grønlandske landsnormer. Disse landsnormer er referencefordelinger, der udtrykker grønland-ske elevers præstationer med hensyn til løsningssikkerhed og løsningshastighed inden for fagene grønlandsk, dansk og matematik på 3. og 7. klassetrin og engelsk på 7. klassetrin. Trintestenes psykometriske kvalitet1 er under stadig udvikling, og resultaterne fra 2006/2007 – 2009 skal derfor ses som et løbende bidrag til opbygningen af sådanne normer. De grønlandske trintest er konstrueret på grønlandske vilkår, dvs. med udgangspunkt i de læ-ringsmål, som ifølge gældende lovgivning er grundlaget for undervisningen i Grønland. I for-bindelse med den interne løbende evaluering er der især inden for læsning udviklet en række andre test for yngstetrinnet og mellemtrinnet2. Disse er også tilpasset grønlandske vilkår og er tænkt som selvstændige tests, der tages, når læreren skønner det nødvendigt i forhold til un-dervisningens tilrettelæggelse og den interne evaluering.

Institut for Læring – Inerisaavik planlægger at gennemføre afprøvning af nogle internationalt anvendte opgaver i matematik i foråret 2011 samt i skoleåret 2011 – 2012 for at se de grøn-

1 Psykometrisk kvalitet uddybes nærmere på side 8 - 9. 2 F. eks OAM 1 og 2, Onam 64 og Atuarit 5.

7

landske trintestresultater i matematik i en international reference. Disse opgaver er fritstillede fra tidligere internationale undersøgelser og konstrueret ud fra internationale krav, og hentes fra igangværende og ofte citerede internationale komparative undersøgelser som f. eks. TIMSS fra IEA3 samt PISA fra OECD4.

Fælles for disse undersøgelser og de grønlandske trintest er, at de enkelte opgaver rent psy-kometrisk er udviklet i forhold til nogle krav, der gør det muligt at sammenligne resultater fra det ene system til de andre.

I forlængelse af dette arbejde gennemfører Institut for Læring – Inerisaavik en afprøvning af grønlandske trintest i matematik i 3. og 7. klasse samt engelsk i 7. klasse på nogle skoler i Danmark i løbet af 2011.

3 IEA – International Association for the Evaluation of Educational Achievement – gennemfører evalueringer i folkeskolen (i DK i 4. og 8. klasse) i over 60 lande, bl. a. i matematik og naturfag (TIMSS) og i læsning (PIRLS). 4 OECD gennemfører ”Programme for International Student Assessment /PISA”-undersøgelser i fagene matema-tik, naturfag og læsning. Eleverne, som indgår i denne undersøgelse, er 15 år gamle.

8

4. Metode

4.1 Nordisk tradition

Opgørelse af resultaterne fra trintest ligger i forlængelse af en sædvanlig nordisk tradition, hvor man ser på mål for både løsningssikkerhed og løsningshastighed. Det anses for vigtigt at begge aspekter kan evalueres og at der kan skelnes mellem eleverne ved hjælp af disse to mål. Størstedelen af de evalueringsinstrumenter, der anvendes i den dag-lige pædagogiske praksis, må være i stand til at skelne mellem eleverne, der evalueres. Det bliver på denne måde et kvalitetsaspekt ved trintestene, at de må være indrettet sådan, at kun relativt få elever når at besvare alle opgaverne og at der tilsvarende er relativt få elever, der har besvaret samtlige opgaver korrekt5. Der er syv fag eller kombinationer af fag, der tilsammen udgør trintest i 3. og 7. klasse: grøn-landsk, dansk, engelsk og matematik. I alle tilfælde er testene tilrettelagt således, at det er muligt at evaluere og karakterisere eleverne ud fra de to førnævnte grundlæggende kriterier: løsningssikkerhed og løsningshastighed. Løsningssikkerheden er et mål for elevens faglige færdighed og beregnes som forholdet mellem antal rigtigt løste opgaver i forhold til antallet af opgaver, som eleven har forsøgt at løse – de såkaldte antal passerede opgaver. Opgaver, der ligger senere end den sidste opgave, som eleven har set på, kaldes for ikke nåede. Dette antal benyttes ikke ved beregningen af løsningssikkerheden, men indgår i en vurdering af elevens løsningshastighed. Løsningshastigheden er et mål for arbejdshastigheden og beregnes normalt ud fra, hvor mange opgaver eleven har nået i løbet af den tid, der er sat af til prøven. Løs-ningshastigheden beregnes som procent passerede opgaver i forhold til det totale antal opga-ver i testen. I hvert fag varer testen 45 minutter. Hver test kan således afholdes inden for en normal lektion.

4.2 Internationale krav

Opgaver i de grønlandske trintest må leve op til moderne, såkaldte psykometriske krav om homogenitet, som stilles ved f. eks. PISA og andre tilsvarende internationale undersøgelser så som TIMSS og PIRLS samt de amerikanske nationale NAEP6-tests. Opgaver udviklet under disse internationale vilkår skal gennem flere empiriske afprøvninger, som kaldes Field Trial Tests. Under disse empiriske afprøvninger undersøges opgaverne for den psykometriske egenskab, som kaldes homogenitet, inden for rammerne af den statistiske Rasch Model7. Først når opgaverne på tilfredsstillende vis har passeret disse statistiske krav, og dermed er homo-gene, kan de benyttes i den praktiske testsituation.

5 Hvis en elev ’mærker’ at han/hun kun løser ca. 20% af opgaverne rigtigt, bliver vedkommende elev frustreret og har store chancer for at give op. Hvis en dygtig elev omvendt møder udfordringerne som alt for nemme og løser 80% af opgaverne, tager denne elev udfordringerne ikke alvorligt og begynder at begå fejl, der alene har rod i, at opgaverne er for nemme. 6 NAEP står for The National Assessment of Educational Progress. 7 Se f. eks. Allerup, P. (1986): Rasch modeller – nogle principper og anvendelser. København: Danmarks Pæda-gogiske Institut.

9

Kravet om homogenitet af opgaverne er et relativt nyt krav i den europæiske testkultur, selv om G. Rasch i Danmark udarbejdede grundprincipperne allerede i 1960. I USA har man i de nationale tests, NAEP, konstant anvendt homogenitetsprincipperne siden 1983. Dansk Psyko-logisk Forlag har også udviklet tests og prøver, der stort set alle lever op til de samme krav og har gjort det siden 1970. At opgaverne er undersøgt for deres psykometriske egenskaber og er homogene betyder mere præcist, at man via opgaverne kan måle elevernes færdigheder i faget ved alene at se på antal-let af rigtige besvarelser, den såkaldte elevscore. I tillæg drejer homogenitet sig også om en opgaves mulighed for at være et element i og give mening til dannelsen af disse elevscores. Mange tager det for givet, at man uproblematisk kan tage enhver tilfældig opgave til bereg-ning af elevscore som mål for elevens dygtighed. Dette er imidlertid ikke tilfældet. I en psy-kometrisk undersøgelse må det i tillæg kræves noget mere af opgavernes kvalitet i form af homogenitet for at opgaverne kan indgå i dannelsen af elevscores. Det er derfor ikke ualmindeligt i praksis, hvor man afprøver opgaver med hensyn til homoge-nitet, at det kun lykkes at etablere homogenitet blandt ca. halvdelen af de opgaver, man oprin-deligt startede med. Mange opgaver kan således være udmærkede opgaver set fra et didaktisk synspunkt, men de må tages ud i løbet af de statistiske analyser, fordi de ikke har de psyko-metriske egenskaber, som består i at være homogene. Beregningen af procent rigtige løste opgaver, dvs. løsningssikkerheden, kan i princippet gen-nemføres på to måder. Man kan se på, hvor langt eleven er nået ved at se på antal opgaver eleven har passeret og derefter beregne antallet af korrekt besvarede opgaver i procent af an-tallet af passerede opgaver. Man kan alternativt vælge at beregne procent rigtige i forhold til det totale antal opgaver i testen. Den første metode har været anvendt og anvendes stadigvæk i praktisk taget alle tests udviklet af Dansk Psykologisk Forlag. Det er også denne første me-tode, som anvendes ved opgørelse af løsningssikkerhed i forbindelse med trintest i Grønland. Ud over denne beregning af løsningssikkerheden noteres antallet af passerede opgaver i pro-cent af det totale antal opgaver i testen som et mål for løsningshastigheden. Der findes andre metoder til at sammenligne elevernes præstationer end antallet af korrekt løste opgaver. I en rent diagnostisk undersøgelse kan man vurdere en elevs resultat ud fra f. eks. fem opgaver med følgende løsningssekvens: ’1-0-1-1-0’8, som er forskellig fra et andet resultat med følgende løsningssekvens: ’0-1-0-1-1’. Begge sekvenser har i alt 3 rigtigt besva-rede delopgaver hver. Den diagnostiske forskel ligger i at fortolke, hvilke konkrete opgaver, der er besvaret korrekt og ikke korrekt. Denne opgørelsesmetode benyttes ved pædagogisk-diagnostiske undersøgelser og ikke ved psykometriske undersøgelser som trintestene jo er. En anden metode til beregning af procent rigtige løste opgaver ligger uden for det nordiske område, men benyttes i engelsk-sproglig lande9. Her betragtes ikke-nåede opgaver som fejl-

8 1-tal for rigtig besvaret opgave og 0 for forkert besvaret opgave. 9 se f. eks. IEA’s læseundersøgelse skrevet af W. B. Elley i 1992.

10

besvarede opgaver. Derved beregnes procent rigtige for alle elever i relation til det totale antal opgaver – uanset om der findes opgaver til sidst som eleven faktisk ikke har set på. For at denne tradition kan bæres igennem fortolkningsmæssige problemer, indebærer det, at man nøje tilpasser prøvens samlede længde på en sådan måde, at der ikke er mange elever, der stopper før tid og dermed ikke når at besvare alle opgaverne. Det betragtes i denne tradition som en sidegevinst, at løsningshastigheden falder væk som mål, fordi eleverne stort set når at besvare alle opgaver i prøven.

5. Fortolkning af resultater

5.1 Procent rigtige

I forbindelse med præsentationen af landsresultaterne i tabel 1 og 2 på side 18 - 19 melder der sig en række spørgsmål, som vil blive forsøgt forklaret allerede her. Det er hensigten med dette afsnit at medvirke til at læsningen og forståelsen af tabeller og tal i denne rapport gøres mere tilgængelige. I tabel 1 på side 18 står der f. eks., at løsningssikkerheden er 45% i faget grønlandsk i 3. klasse i 2009. Man kan derfor spørge:

”Hvad betyder tallet 45% i løsningssikkerhed?” Tallet 45% betyder, at den midterste elev10 i testen har løst 45% af opgaverne rigtigt. Den ene halvdel af eleverne klarer sig dårligere i forhold til denne midterste elev og den anden halvdel klarer sig bedre. I mange tilfælde kan den midterste elev også fortolkes som den gennemsnit-lige elev. Tallet 45% siger imidlertid ikke noget om, hvor stor spredningen er mellem elever-ne. Ved trintestene er der dog ofte forskel mellem den midterste elev og den gennemsnitlige elev, da elevernes præstationer ved trintestene er fordelt på en sådan måde at der er relativt få elever med høje præstationer sammenlignet med antallet af elever med svage præstationer. Dette er grunden til, at medianværdier, udtrykt ved hjælp af den midterste elev – og ikke gen-nemsnitsværdier – benyttes i denne rapport for at sikre et mere realistisk billede af fordelingen af elevernes præstationer ved trintestene.11 Spredningen af resultaterne mellem eleverne kan man belyse enten ved hjælp af et histogram eller ved hjælp af et boxplot. Figur 1 på side 11 gengiver den samlede fordeling af resultater-ne i grønlandsk i 3. klasse i et histogram. Fordelingerne baserer sig på elevernes trintestresul-tater fra 2006 og 2009.

10 ”den midterste elev” kaldes også medianværdien, dvs. den værdi, der adskiller elever i to lige store halvdele. 11 Dette gør man også ofte inden for økonomi, hvor man efterhånden er gået bort fra at præsentere gennemsnitli-ge indkomster, da et enkelt meget rigt individ vil trække gennemsnittet kunstigt op i forhold til de mange indivi-der på et andet, lavere niveau. På den anden side vil lave indkomster trække gennemsnittet kunstigt lavt i forhold til det reelle billede.

Figur 1: Samlet fordeling af resultaterne i faget grønlandsk i 3. klasse (2006 øverst og 2009 nederst).

Note: Værdien 45% fra 2006 og 2009 er markeret med sort linje. Det fremgår af figur 1, at der i årene 2006 og 2009 har været stor spredning mellem elevresul-taterne. F. eks. i 2009 har to næsten lige store elevgrupper på ca. 15 - 16% løsningssikkerhe-der på henholdsvis 40% og 50%12, mens ca. 3% af eleverne har klaret at besvare samtlige opgaver korrekt13. Spredningen har også været stor i 2007 og i 2008. Den beregnede gennemsnitlige løsningssikkerhed for 2006 og 2009 er hhv. 53,0% og 55,5%. I 2007 var den beregnede gennemsnitlige løsningssikkerhed på 54,4% og i 2008 på 53,9%. Når disse gennemsnitlige værdier sammenlignes med figur 1 afviger de ikke meget fra me-diantallene. Det skyldes, at fordelingerne ikke er alt for skæve, men ligger nogenlunde sym-metrisk omkring et midtpunkt. Histogrammet gengiver mange detaljer vedrørende spredningen af tallene – måske mere end det er nødvendigt. Man kan derfor undertiden med fordel reducere graden af detaljer for at skaffe sig en simpel oversigt. Boxplottet i figur 2 på side 12 gengiver en sådan type reduceret information vedrørende fordelingen af resultaterne i grønlandsk i 3. klasse, altså samme fag som i figur 1, men for alle årene 2006 til 2009.

12 Elevgrupper opgjort i procent er opstillet på y-aksen, mens den procentvise løsningssikkerhed er på x-aksen. De to midterste søjler afspejler hhv. 40% (0.4) og 50% (0.5). 13 Den sidste søjle til højre, hvor løsningssikkerhed (pct_ri) angives som 1, hvilket betyder 100%. 11

Figur 2: Samlet Boxplot fordeling af resultaterne i faget grønlandsk i 3. klasse fra 2006 til og med 2009.

Note: Medianværdier er markeret med vandrette røde streger midt i kasserne, mens gennemsnittet er markeret med sort brik (+). Boxplottet registrerer medianværdien med den vandrette røde linje inde i den grå kasse. Øver-ste vandrette side af den grå kasse markerer grænsen til de 25% fagligt bedste elever, mens den nederste vandrette side af kassen tilsvarende markerer grænsen til de 25% fagligt svageste elever. I perioden 2006 – 2009 har de 25% fagligt bedste elever løst ca. 68 – 70% eller mere af opgaverne rigtigt, mens de 25% fagligt svage elever har løst 37 – 40% eller mindre af op-gaverne rigtigt. De yderste tynde streger over og under kasserne fører frem til endepunkter for de 10% fagligt bedste og de 10% fagligt svageste elever. Som det ses i figur 2 er det enten 100% eller 0% for alle årene. Dette passer ikke helt med de detaljerede informationer i histo-grammerne i figur 1, fordi beregningerne af 10% grænserne ikke kan gøres helt præcist. Den grå kasse i boxplottet repræsenterer 50% af elevernes præstationer og man kan således direkte ved at sammenligne kassernes højder fra år til år se, hvordan spredningen af eleverne på mid-ten skifter fra år til år. Når den røde median stemmer overens med den sorte prik (+) inde i kassen er der tale om en fordeling, som ikke er skæv og hvor det derfor er ligegyldigt om man gør resultaterne op med medianer eller gennemsnit. At medianværdier og gennemsnitsværdier ikke altid er det samme fremgår af en fordeling i figur 3 på side 13 af løsningshastigheden i faget dansk i 3. kl. fra 2009. Her fremgår det, at medianen er 100%14, mens den beregnede gennemsnitsværdi er 91%, – altså en stor forskel, som skyldes, at fordelingen er venstreskæv.

14 Den sidste søjle til højre angiver løsningshastigheden som 1 og betyder 100%. Elevgrupper opgjort i procent er opstillet på y-aksen, mens løsningshastigheden er på x-aksen. 12

Figur 3: Fordeling af løsningshastighed i faget dansk i 3. klasse i 2009.

Note: Beregnet som antallet af passerede opgaver i procent i forhold til totale antal opgaver i testen.

5.2 Er præstationerne tilfredsstillende?

Ud over at spørge om, hvad tallene dækker over, kan man også spørge, om præstationerne er tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende. Man kan f. eks. spørge, om løsningssikkerhed på 45% i grønlandsk i 3. klasse i 2009 er tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende:

”Er 45% i løsningssikkerhed ikke en ret svag præstation?”

Umiddelbart kunne man synes, at en præstation, hvor eleven kun kan løse 45% af opgaverne korrekt, må være en svag præstation. For at komme til en mere saglig begrundet beskrivelse af, om 45% er udtryk for en svag eller god præstation, skal man igennem nogle overvejelser. Opgaverne er som tidligere nævnt konstrueret ud fra læringsmålene for fagene og indholdet og sværhedsgraden i disse opgaver er derfor fastlagt ud fra disse læringsmål. For at illustrere dette, kan man se på en af læringsmålene i matematik i 3. klasse, der bl.a. beskriver, at ele-verne på dette klassetrin skal kunne ”tælleremser og talrækkefølger”. Dette kan f. eks. udmøn-tes i en testopgave som enten lyder:

”Fortsæt talrækken: 2, 4, 6, 8, ?” eller ”Fortsæt talrækken: 3, 5, 7, 11, ?”. Begge opgaver trækker på de samme grundlæggende matematikkompetencer hos eleverne mht. at løse opgaverne. Det eneste, der adskiller opgaverne er, at den første er en let opgave, mens den sidste opgave er en relativ svær opgave. Før en konkret opgave tages ind i en serie af andre opgaver i en test er det vigtigt at opgaven først godkendes ved hjælp af Rasch-analyser15 ud over at være godkendt af en opgavekon-struktør i faget. Disse Rasch-analyser sikrer, at alle opgaverne ligger på én og samme ’kompe-tencedimension’ eller latente dimension, som det også kaldes. I denne egenskab er opgaverne homogene. Homogene opgaver udgør tilsammen en dimension, som i dette tilfælde kunne 15 Jfr. omtale af Rasch-analyser på side 8 - 10. 13

14

navngives som ’mønstergenkendelse’. Hvis man ved siden af de to nævnte opgaver, som kræ-ver kompetencer inden for algebra, tilføjer en ny opgave af typen: ’Find x, hvis sin(x)=2’ er der næppe tvivl om, at der er tale om en matematikopgave – men tilpas ’tæt på’ vil det afslø-res, at de kompetencer, der kræves for at løse ’mønstergenkendelsen’ ikke er det samme som kræves for at løse denne sidste opgave. I det sidste tilfælde er der tale om at besidde kompe-tencer inden for området geometri. Alle opgaver på samme dimension kan erstatte hinanden. Man kan skifte den ene opgave ud med en hvilken som helst anden opgave fra samme dimension. Indholdet af dimensionen er beskrevet via ét eller flere læringsmål, som derfor er fælles for samtlige opgaver i dimensio-nen. Måske består ’mønstergenkendelse’ af 6 delopgaver, der kun adskiller sig fra hinanden ved deres sværhedsgrad. Det er elevens grad af dygtighed som styrer, om de nødvendige kompetencer er til rådighed i et tilstrækkeligt omfang for at opnå korrekte besvarelser af op-gaverne. Det er derfor helt op til testkonstruktører at bestemme, hvor ’svær’ en samlet test skal være ud fra samlingen af enkeltopgaver, eller items som de også kaldes. Hvis items er gennemgående svære, bliver niveauet af procent korrekte svar lav. Det er en erfaring, at trænede opgavekon-struktører kan styre sværhedsgraden, således, at de fleste elever besvarer et sted mellem ca. 20 % og 80 % af opgaverne korrekt. Tallene 20% og 80% er ikke tilfældigt valgte tal, fordi de repræsenterer testpsykologiske grænser for, hvor langt ud til siderne man i praksis bør gå. Det er international erfaring fra PISA eller TIMSS og PIRLS undersøgelserne, at man bør tilstræ-be en gennemsnitlig eller median løsningssikkerhed på ca. 60% for en test. På denne baggrund er tallet 45% i grønlandsk i 3. klasse derfor ikke umiddelbart udtryk for, at eleverne ikke kan læse grønlandsk. Procenten er faktisk fra starten valgt til at ligge relativt lavt, fordi testkonstruktørerne mente, at der skulle være plads til forbedringer, dvs. mulighed for at eleverne kunne løfte deres procent-rigtige svar markant. Dette ville være vanskeligt at registrere, hvis de fleste elever allerede fra starten lå på ca. 80% rigtige svar. Dette kaldes også for lofteffekten. Man kan således sige, at der installeres en vis styring på forhånd i niveauet af procent korrek-te svar i en trintest. Dertil kommer, at trintestene – lige som PISA og andre internationale tests som TIMSS og PIRLS – ikke formulerer en ’oversættelse’ af procent-rigtige svar til en egent-lig bedømmelse i form af en karakter. Systemet med sådanne oversættelser er kendt fra folke-skolens afgangsprøver som de omsætningstabeller, der omsætter et antal rigtige svar eller procent rigtige svar til en karakter på den nye GGS-karakterskala16. Karakterskalaen udtryk-ker en præcis besked til eleven og andre om, at værdien f. eks. 45% rigtige i grønlandsk er tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende. Det ses ved, at karakterskalaen benytter sig af ord som ’god præstation’, ’mindre tilfredsstillende præstation’ osv. . De er evalueringsværdier knyttet til tallet 45% og som er et produkt af omsætningstabellerne. Det er også velkendt, at disse omsætningstabeller kan styres således, at en række elever, der har været testet, bliver

16 Greenland Grading System, GGS-karakterskalaen med bogstaverne A, B, C, D, E, FX og F, blev indført i den grønlandske folkeskole i 2009.

15

vurderet ’højt’ eller ’lavt’, afhængig af, hvor man lægger sine grænser for at opnå karakteren A, karakteren B, osv. Det er jo ikke naturgivent, at man f. eks. skal have mellem 75% og 90% korrekte svar for at få karakteren B. Det er i øvrigt karakteristisk, at konstruktionen af omsætningstabellen normalt foregår helt uafhængig af de omtalte statistiske Rasch-procedurer, der sikrer homogenitet. I de tidlige in-ternationale IEA undersøgelser blev det overladt til eksperter at udtale sig om forventninger til, hvor meget en ’standardelev’ burde kunne klare at besvare korrekt af den samlede prøve på baggrund af de konkrete opgaver og læringsmål i faget, altså et bud på om 45% er en god eller mindre god præstation. Strategien blev forladt, bl.a. fordi eksperterne ikke var enige, og man gik i stedet over til at vurdere værdien af f. eks. ’45% korrekt besvaret’ ved simpelt hen at sammenligne præstationer fra elever fra andre lande. Derved erstattes et behov for at fortol-ke ’45%’ med en information, der har rod i simpel rangordning. Rangordning er PISA’s ho-vedstrategi for præsentationen af testresultaterne fra de involverede lande og den type af vi-den, der fremkommer ved sammenligning med de lande, man gerne vil sammenligne sig med, går kort ud på, om egne elever præsterer bedre eller dårligere end ’de andre’. Altså en ren rangordensbetragtning uden pædagogisk faglig baggrund. Det løser derfor ikke det faglige evalueringsproblem med at ’forstå’ om 45% er god eller mindre god præstation, da det alene er en ”politisk” bestemt værdiansættelse af præstationen ’45% korrekt besvarelse’. PISA forsøgte i forbindelse med 2003-runden at ’sætte værdi’ på nogle af niveauerne for ele-vernes præstationer, idet elever, der havde PISA scores i læsning under en bestemt grænse, nemlig 417, blev betegnet som ’funktionelle analfabeter’. Hermed værdisættes i høj grad præ-stationer, der ligger under den nævnte grænse. Internationalt ligger PISA scorerne omkring 500 med en spredning på 100 point – altså et fastlåst system uden umiddelbare muligheder for fortolkninger. Denne værdisættelse havde en vis politisk gennemslagskraft i Danmark, hvor man fandt, ’…at 15 procent af vores elever forlader folkeskolen uden de læsefærdigheder, der skal til, for at man kan tage en ungdomsuddannelse …’,17 som det blev formuleret. Denne fortolkning er direkte misvisende og i manglende overensstemmelse med den matematiske konstruktion af PISA scorerne. At en gennemregning tillige viser, at elever på grænsen 417 PISA-point har lidt mere en 40% korrekte besvarelser og at den gennemsnitlige elev har ca. 60% korrekte besvarelser – altså en forskel på kun 20% - viser at man er langt fra de tidligere nævnte grænser 20% og 80% som yderpunkter for ’ringe’ og ’gode’ besvarelser. I nærværende analyser af trintestene for 2006/2007 – 2009 er elever, som har besvaret mere end 80% af samtlige opgaver korrekt blevet særskilt markeret som ’fagligt stærke elever’ og elever, der har lavere niveauer end 20% af korrekt besvarede opgaver som ’fagligt svage ele-ver’. Konklusionen for dette spørgsmål er foreløbigt derfor, at det ikke på det nuværende grundlag er muligt at sige noget præcist, om en 45% korrekt besvarelse er en god eller mindre god præ-station.

17 Se f. eks. Statsminister Lars Løkke Rasmussen i Politiken, 10. december 2010.

16

6. Formidling af resultaterne Denne rapport indeholder analyser og beskrivelser af elevernes færdigheder ved trintest i 2009 og følger op på tidligere rapporter vedrørende trintest i 2006 og 200718. Desuden foreta-ges der sammenligninger fra 2006 til og med 2009, idet der anlægges nogle analysevinkler på landet som helhed, de enkelte kommuner og skoler. Data er til rådighed på skoleplan, men det kan være vanskeligt at udtale sig om den enkelte skole ud fra gennemsnitsværdier eller medi-aner, fordi antallet af elever på skoleniveau undertiden ofte er meget lille, mange gange min-dre end 8 elever. For skoler med færre end 8 elever skal beregninger vedrørende skolerne der-for læses med forsigtighed, hvis hensigten er at karakterisere hele skolen ud fra et gennem-snitstal eller et mediantal. Institut for Læring – Inerisaavik lægger dog vægt på størst mulig åbenhed i forbindelse med offentliggørelse af disse resultater, når det ikke går ud over de en-kelte elever og deres retsbeskyttelse. Landsresultaterne i løsningssikkerhed, løsningshastighed samt antal elever, som deltog i trin-testene fremgår af tabel 1, tabel 2 og tabel 3 under afsnittet om resultater på side 18 - 20. Alle elever i Grønland bør i princippet deltage i årets trintest. Som det fremgår af tabel 5 på side 22, har ca. 86% af eleverne i 3. klasse og ca. 90% af eleverne i 7. klasse deltaget i trintest i 2009. Det er en fremgang fra årene 2007 – 2008 og skyldes bl.a. at Institut for Læring –Inerisaavik følger op på tilmeldinger og materialer i forbindelse med afholdelsen af trintest. Også i denne rapport fra trintest 2009 er der lagt vægt på at formidle resultater på kommunalt niveau. Det foregår ud fra den kommunale opdeling i fire nye kommuner i stedet for de 18 kommuner, der blev benyttet før. Som administrative enheder har de nye kommuner ikke fun-geret særlig længe på nuværende tidspunkt og kommunale forskelle kan derfor på dette tids-punkt næppe tilskrives en kommunal forskellighed i den pædagogiske praksis. De forskelle som er fremlagt tjener derfor i højere grad som et spejl af nogle forskelle, som hører historien til, rent geografisk. Rapporten kommer ind på kommunal udvikling og forskelle flere steder, bl. a. i tabel 7 på side 25. Desuden findes en oversigt over opgørelse af resultater og ændrin-ger i løsningssikkerhed hhv. i de nye og gamle kommuner i bilag 1a og 1b. I forbindelse med trintest i 3. og 7. klasse er de enkelte skoler et af de vigtigste analyseområ-der. Siden trintest blev introduceret i 2006/2007 har Inerisaavik set på variationen af lokale resultater i form af opgørelser per skole. Også for 2009 har Institut for Læring – Inerisaavik redegjort for skoleresultaterne efter de nye kommuner på side 25 i kapitlet om resultater. Oversigt over resultater på de enkelte skoler i perioden 2006 – 2009 findes i bilag 2. Det har været og er stadigvæk af stor interesse at belyse forskellen mellem byer og bygder. Skolestruktur, ressourcer, lærerkræfter mm. varierer meget fra by til bygd og selv om der så-ledes er mange baggrundsfaktorer i spil på én gang, som hver for sig eller i fællesskab kan forklare observerede forskelle, kan tabeller, der illustrerer sådanne forskelle i elevpræstatio-nerne være et godt grundlag for en problematisering af den grønlandske skole i by versus

18 Der foreligger en rapport fra Main Study i 2006 og en Trintestrapport fra 2007.

17

bygd. Resultater fra byelever er sammenlignet med resultater fra bygdeelever over årene 2006 til 2009 og bliver behandlet i et afsnit om byer og bygder på side 26 - 27 i kapitlet om resulta-ter. For de elever, der har deltaget i flere trintests, er der mulighed for at se på, hvordan de har klaret sig i flere fag. Man kunne forvente et velkendt mønster, hvori fagligt dygtige elever er dygtige til alle fag, mens fagligt svage elever er svage i alle fag. Billedet nuanceres imidlertid noget med skiftende niveauer af sammenhæng mellem præstationerne mellem fagene, specielt når elevernes sproglige baggrund tages med. Sammenligning mellem elevernes præstationer i de forskellige fag viser, at der i de fleste fag ikke er en entydig sammenhæng mellem elever-nes præstationer i de fag eleverne har deltaget i trintesten. Dette emne belyses i figur 4 og 5 på side 23 og i tabel 6 på side 24. Sammenhæng mellem elevernes præstationer i fagene i 3. klasse findes i bilag 3a, mens sammenhænge mellem elevernes præstationer i fagene i 7. klas-se findes i 3b. I bilag 3a og 3b er elevernes sproglige baggrund brugt til at opstille sammen-hænge mellem elevernes præstationer. Data indsamlet i forbindelse med trintesten 2009 er af sådan et omfang og kvalitet, at det gi-ver tilstrækkelig grundlag for analyser af forskelle mellem køn, sprog og fagligt stærke og svage elever. Disse analyser præsenteres fortløbende på side 27 – 30 i kapitlet om resultater. Forskelle som fremkommer ved analyser af elevpræstationer i 2009 byder på variationer, når man holder resultaterne op mod forskellige baggrundsvariable, fx skole, køn, by-bygd. Varia-tionen viser sig at være størst mellem de nye kommuner og mellem de enkelte skoler. Variati-onen er også tydelig mellem elevgrupper med forskellige sproglige baggrund. Derimod er variationen mellem bygder og byer og mellem køn af mindre omfang. Rapporten kommer ind på disse variationskomponenter i de sidste afsnit på side 30 i kapitlet om resultater.

7. Resultater

7.1 Landsresultater

Det overordnede billede tegnes af landsresultatet, hvori samtlige elever indgår med deres re-sultater. Tabel 1 og 2 viser disse resultater i form af løsningssikkerhed og løsningshastighed. Ser man specielt på løsningssikkerheden i tabel 1 er det bemærkelsesværdigt, at:

- dansk i 3. klasse i 2009 har flyttet niveauet markant opad i forhold til tidligere år, - grønlandsk i 3. klasse efter et dyk frem til 2008 har forbedret niveauet meget i 2009.

Tabel 1: Løsningssikkerhed (procent rigtige). Hele landet. 2006 – 2009.

Grøn-landsk 3. kl.

Grøn-landsk 7. kl.

Dansk 3. kl.

Dansk 7. kl.

Engelsk 7. kl.

Matematik 3. kl.

Matematik 7. kl.

2006 42 56 43 57 48 63 50

2007 38 64 44 60 46 62 51

2008 39 64 44 60 49 62 51

2009 45 62 50 60 49 61 Note: Tallene for 2006 og 2007 afviger en smule fra de tal, der tidligere er blevet offentliggjort i forbindelse med trintestrapporten for 2007. Afvigelserne skyldes primært, at skolerne nu er indplaceret korrekt inden for såvel de nye storkommuner som indenfor det gamle kommune-niveau. I forbindelse hermed kan tallene på landsplan have ændret sig en smule, primært som følge af op- og nedrunding. Desuden har stadige kvalitetsforbedringer af de historiske data medført ændringer.

51

Det fremgår bl. a. af tabel 1, at eleverne i 3. klasse løste 50% af opgaverne rigtigt i faget dansk i 2009 og at samme elever løste 45% af opgaverne rigtigt i faget grønlandsk samme år19. Især den positive udvikling i faget grønlandsk for 3. klasse fra 2008 til 2009 er ventet efter den opmærksomhed, som vigende resultater de foregående år lagde op til. I den lidt mere langsigtede udvikling fra 2006 til 2009 kan der også peges på positive tenden-ser for præstationerne i grønlandsk og dansk i 7. klasse. Eleverne viser stort set de samme resultater i fagene matematik i hhv. 3. og 7. klasse samt engelsk i 7. klasse siden trintest blev indført i 2006/2007, dog kan det observeres en jævn nedadgående tendens i matematik i 3. klasse. Ser man på løsningshastigheden i tabel 2 kan det bemærkes, at den midterste elev i 2009 i fagene grønlandsk og matematik i 3. klasse nåede at se på hhv. 92% og 96% af opgaverne før tiden udløb. Inden for de øvrige fag når den midterste elev at se på samtlige opgaver20. Som omtalt betyder det ikke, at alle elever når at besvare alle opgaver.

18

19 Det er nævnt under kapitlet om metode, at tallene i tabellen repræsenterer den præstation, som gives af ”mid-tereleven”, dvs. medianen. 20 100 % i tabellen.

Tabel 2: Løsningshastighed (procent). Hele landet. 2006 – 2009.

Grøn-landsk 3. kl.

Grøn-landsk 7. kl.

Dansk 3. kl.

Dansk 7. kl.

Engelsk 7. kl.

Matematik 3. kl.

Matematik 7. kl.

2006 94 100 100 100 100 85 100

2007 89 100 100 100 100 90 100

2008 89 100 100 100 100 94

19

100

2009 92 100 100 100 100 96 100

En del af forklaringen på den høje løsningshastighed er, at der er for få opgaver eleverne skal løse i løbet af de 45 minutter de har til rådighed. Løsningshastigheden har derfor ikke indgået som en lige så vigtig parameter som løsningssikkerhed ved præsentationen af resultater siden trintest blev indført i 2006/2007. Da det er et ønske at benytte løsningshastigheden som et pædagogisk instrument til at skelne mellem eleverne, vil trintestene fortløbende blive forlæn-get med 10% per år fra og med trintest 2010 ligesom ca.10% af de eksisterende opgaver bli-ver udskiftet. Principielt set kan man i stedet vælge at afkorte den afsatte tid til det enkelte fag i trintestene, f. eks. til 30 minutter. Denne løsning er dårligere end den første, fordi man ved at afkorte ti-den sætter præcision tilsvarende ned ved målingerne af elevernes færdigheder. Det har været af interesse at se, hvor mange elever der springer én eller flere opgaver over undervejs i løsningsprocessen. Det er et gennemgående træk, at eleverne i de første år med trintest fra 2006 og frem til 2007 ikke sprang opgaver over eller sprang meget få opgaver over. Det har ændret sig til at eleverne nu betragter det at springe en opgave over som noget naturligt. I 2009 er det få elever, der ikke springer en eneste opgave over. At springe mange opgaver over varierer meget med hvilket fag der er tale om. I matematik i 3. klasse og i 7. klasse ser det ud til at være en ofte valgt udvej til at komme videre med opga-verne i testen.

7. 2 Antallet af elever

Antallet af elever har betydning for analysen af opgørelserne i trintestene. Opgørelse af ele-ver, der er indskrevet på folkeskolernes 3. og 7. klassetrin, sker på baggrund af den årlige 1. oktober indberetning fra de enkelte skoler til Inerisaavik.

Tabel 3: Antal elever til trintest. Hele landet. 2006 – 2009.

Grønlandsk

3. kl. Grønlandsk

7. kl. Dansk 3. kl.

Dansk 7. kl.

Engelsk 7. kl.

Matematik 3. kl.

Matematik 7. kl.

2006 535 511 537 496 498 541 513

2007 705 792 726 794 820 732 799

2008 642 643 673 684 727

20

Note: Tallene for 2006 og 2007 afviger en smule fra de tal, der tidligere er blevet offentliggjort i forbindelse med trintestrapporten for 2007. Afvigelserne skyldes primært, at skolerne nu er indplaceret korrekt inden for såvel de nye storkommuner som indenfor det gamle kommune-niveau. I forbindelse hermed kan tallene på landsplan have ændret sig en smule, primært som følge af op- og nedrunding. Desuden har stadige kvalitetsforbedringer af de historiske data medført ændringer.

656 657

2009 687 794 680 798 801 674 800

Tabel 3 viser antallet af elever, der er blevet testet i perioden 2006 – 2009. Tallene ligger i underkanten af, hvad der faktisk er til stede af elever i den skolepligtige alder ifølge 1. okto-berindberetningen. Fraværet i procent varierer fra sted til sted og fra år til år og ligger imellem 10% til 16% i perioden 2006 – 2009. Fraværsprocenten ligger markant højere end hvad der kendes fra undersøgelser i andre lande, f. eks. i PISA, TIMSS og PIRLS, hvor fraværsprocen-ten ligger på 5%. Denne problematik vil bliver taget op i trintestrapport for 2011. Tabel 4 viser antallet af deltagende elever pr. kommune. Det er slående, at variationen er stør-re i nogle fag end andre. Variationen er af større eller mindre omfang afhængig af, hvilken kommune der er tale om. De største udsving i deltagelsen findes i Kommuneqarfik Sermer-sooq i fagene grønlandsk, dansk, engelsk og matematik i 7. klasse. De mindste udsving findes i fagene grønlandsk og dansk i 3. klasse i Qeqqata Kommunia samt i fagene dansk og mate-matik i 3. klasse og dansk i 7. klasse i Kommune Kujalleq. Mange steder i tabel 4 er udsvin-gene fra år til år af en størrelse, som alene ikke kan skyldes sygdom.

Oversigt over antallet af elever pr. skole, som var med i trintest 2009, findes i bilag 4.

21

Tabel 4: Antallet af elever pr. kommune under trintest 2006 – 2009.

Grøn-landsk 3. kl.

Grøn-landsk 7. kl.

Dansk 3. kl.

Dansk 7. kl.

Engelsk7. kl.

Matema-tik

3. kl.

Matema-tik

7. kl. 2006 81 84 90 86 62 94 84 2007 111 112 113 108 108 113 115 2008 107 82 106 104 100 107 92

Kujalleq

2009 90 101 91 103 100 88 102 2006 182 121 184 106 131 184 128 2007 279 275 277 305 308 286 290 2008 222 194 228 221 238 228 200

Sermer-sooq

2009 254 274 245 285 288 239 283 2006 81 63 83 62 84 83 76 2007 96 125 110 112 120 110 122 2008 118 87 113 90 100 107 83

Qeqqa

2009 125 141 127 136 135 128 137 2006 191 243 180 242 221 180 225 2007 219 280 226 269 284 223 272 2008 195 280 226 259 289 214 282

Qaasuit-soq

2009 218 278 217 274 278 219 278 Note: Tallene for 2006 og 2007 afviger en smule fra de tal, der tidligere er blevet offentliggjort i forbindelse med trintestrapporten for 2007. Afvigelserne skyldes primært, at skolerne nu er indplaceret korrekt inden for såvel de nye storkommuner som indenfor det gamle kommune-niveau. I forbindelse hermed kan tallene på lands- og kommuneplan have ændret sig en smule, primært som følge af op- og nedrunding. Desuden har stadige kvalitetsforbedringer af de historiske data medført ændringer.

7. 3 Elever til trintest

I princippet bør alle elever tage flere trintest inden for det samme år, i alt 3 trintest i 3. klasse og 4 trintest i 7. klasse. Når elever ikke deltager kan der være flere grunde, f. eks. sygdom, uvillighed til at deltage i test, skøn fra læreren vedrørende elevens muligheder for at kunne besvare eller forstå opgaverne osv. Tabel 5 på side 22 opregner, hvor mange elever i procent, der har deltaget i de forskellige fagkombinationer, som der er mulighed for. Nederste række under 3. klasse viser, at 615 ele-ver har deltaget i samtlige fag i trintest og nederste række under 7. klasse angiver, at 741 ele-ver har deltaget i alle fag i trintest. I 3. klasse udgør de 615 elever 86% af hele årgangen, mens 7. klasses deltagelse med 741 elever svarer til 90% i forhold til hele årgangen21. Procen-ten er udregnet i forhold til de elever, der har deltaget totalt set i testen og efter antal elever indskrevet på 3. og 7. klassetrin ifølge 1. oktoberindberetningen. Med andre ord er 90% af eleverne faktisk mødt frem i 7. klasse til alle fire tests, mens 86% af eleverne i 3. klasse er mødt frem til alle tre tests. I 3. klasse ser det ud til, at fraværet ikke er knyttet til særlige fag. I 7. klasse er billedet stort set det samme, bortset fra en lille antydning til lidt større fravær i faget engelsk.

21 Ifølge Grønlands Statistik er der 879 levende fødte børn i 2000 (3. klasser i 2009) og 1051 levende fødte børn i 1996 (7. klasser i 2009).

Tabel 5: Antal elever, det deltog i flere trintest i 2009 (1= deltagelse, 0= ej deltagelse)

3. klasse 7. klasse Grøn- landsk

Dansk Mate- matik

Antal elever

% Grøn- landsk

Dansk Engelsk Mate- matik

Antal elever

%

0 0 0 1 0 0 0 0 1 3 0 0 0 1 8 1 0 0 1 1 2 0 1 0 0 2 1 1 0 0 0 1 0 1 0 1 31 4 1 0 0 1 3 0 0 1 0 7 1 1 0 1 1 13 1 0 1 1 19 3 0 1 0 0 1 1 1 1 0 28 4 0 1 1 0 1 1 1 1 1 615 86 0 1 1 1 23 3 1 1 0 0 1 0

Total 711 100 1 1 1 0 17 2 1 1 0 1 13 2 1 1 1 1 741 90 Total 819

100

For de elever, der har deltaget i flere test, er det muligt at analysere, hvorledes de har klaret sig i flere fag samtidigt. Er det f. eks. sådan, at når en elev er god til ét fag, så er eleven også god til andre fag? I figur 4 på side 23 er præstationerne for elever i de to fag, dansk og engelsk, sammenholdt grafisk. Hver prik repræsenterer én elev22. Grafen udtrykker en relation med stor sammen-hæng mellem præstationerne i de to fag, hvor punkterne ligger tæt op ad den rette linje. Jo tættere punkterne ligger ved linjen, jo større grad er der af overensstemmelse eller sammen-hæng. Man kan også benytte sammenhængen som en metode til at forudsige engelsk-præstationen på y-aksen ud fra kendskab til elevens præstation i dansk på x-aksen. Det sker via den indlagte linje og en elev med f. eks. 60% (0.6) rigtigt på dansk bliver hermed via den indlagte linje forudsagt til at have ca. 50% (0.5) rigtigt i engelsk.

22

22 Der kan være flere elever oven i samme prik.

Figur 4: Relation mellem løsningssikkerhed i fagene dansk og engelsk i 2009.

Note: Dansk på x-aksen og engelsk på y-aksen. Den høje grad af sammenhæng, som findes i relationen mellem præstationer i dansk og en-gelsk kan delvist forklares ved tilstedeværelsen af en tredje, skjult variabel. I figur 5 er figur 4 gentaget med information om elevernes sproglige baggrund påført i farver. Figur 5: Relation mellem løsningssikkerhed i fagene dansk og engelsk udtrykt vha. ele-vernes sproglige baggrund.

Note: Dansk på x-aksen og engelsk på y-aksen. Grøn = grønlandsk sproglige elever; rød = dansk sproglige elever og blå = elever med begge sprog. Det er tydeligt, at de tre farver ligger lidt adskilt – de grønne til venstre for neden, de røde oppe til højre, mens de blå blander sig noget fra den ene ende til den anden. Det betyder, at den sammenhæng, man umiddelbart vil aflæse som værende høj i figur 4 måske er drevet af en tredje variabel, nemlig den sproglige baggrund. Hvis man alene ser på de røde prikker eller alene ser på de grønne prikker er billedet af en lineær sammenhæng ikke så tydeligt – dvs. sammenhængen er ikke så kraftig. Den sproglige baggrund er altså medvirkende til at se eller skabe sammenhænge. Man kalder denne tredje variabel, i dette tilfælde den sproglige bag-grund, for en statistisk confounder.

23

Der er 3 mulige relationer mellem fagene i 3. klasse og 6 relationer i 7. klasse. Disse relatio-ner findes i Bilag 3a og 3b. Et numerisk mål for graden af sammenhæng kan imidlertid illustrere, i hvor høj grad der er sammenhæng eller overensstemmelse mellem præstationerne i de andre fag. Tabel 6 gengiver dette mål, den såkaldte rangkorrelation for sammenhæng23. Tallet 0.75 gældende for relatio-nen dansk og engelsk i 7. klasse er specielt markeret. Tabel 6: Numerisk mål for sammenhæng mellem løsningssikkerhed (procent rigtige) mellem fagene i hhv. 3. og 7. klasse i 2009 (antal elever i parentes).

3. klasse 7. klasse

Sammenhæng mellem

løsningssikker-hed

Matematik

24

Det er som nævnt ikke i alle kombinationer, at denne høje grad af sammenhæng mellem dansk og engelsk ses. F. eks. viser relationen mellem engelsk og matematik i 7. klasse et be-tydeligt mere sløret billede, hvor tallet er på 0.45. Det fremgår i øvrigt af tabellen, at værdier-ne i både 3. og 7. klasse er relativt lave. Kun den omtalte relation mellem dansk og engelsk på 7. klassetrin skiller sig ud. Det er udtryk for generelt lave overensstemmelser mellem præsta-tionerne, hvad angår løsningssikkerheden mellem de forskellige fag.

7. 4 Kommuner

Tabel 7 på side 25 viser udviklingen i løsningssikkerhed i hver af de fire ny kommuner. Vær-dierne er sammenholdt over årene 2006 – 2009 for hvert fag i hver kommune og et mål for trend’en er regnet ud24. Man kan ikke henføre ændringer i løsningssikkerhed over perioden 2006 – 2009 inden for en kommune til historiske forhold, fordi kommunerne er relativt nye administrative enheder. Det ændrer dog ikke på, at der bag ved de nye kommuner eksisterer gamle kommuner, som måske kan give nærmere forklaringer på, at der nogle steder i tabellen

23 Der er anvendt Spearman’s korrelation, som er et tal der ligger mellem -1.00 og +1,00. Når tallet er 0.00 er der ingen sammenhæng, jo tættere på -1.00 eller +1.00 jo større grad af sammenhæng. 24 Værdierne i tabellen er fremkommet ved at estimere hældningen på en simpel lineær regression for værdierne fra 2006 til 2009.

Dansk Grønlandsk Engelsk

Matematik 1.00 (798)

0.50 (777)

0.48 (770)

0.45 (779)

Dansk 0.50 (777)

1.00 (797)

0.44 (772)

0.75 (782)

Grønlandsk 0.48 (770)

0.44

(772) 1.00 (789)

0.39 (771)

Engelsk 0.45 (779)

0.75 (782)

0.39 (771)

100 (797)

Sammenhæng mellem løsnings-

sikkerhed Matematik Dansk Grønlandsk

Matematik 1.00 (673)

0.50 (634)

0.45 (646)

Dansk 0.50 (634)

1.00 (669)

0.45 (643)

Grønlandsk 0.44 (646)

0.45 (643)

1.00 (676)

er sket ret systematiske udviklinger. Det gælder f. eks. i Kommuneqarfik Sermersooq, hvor udviklingen i faget engelsk i 7. klasse har været kraftigt nedadgående, mens udviklingen i faget dansk i 3. klasse i Kommune Kujalleq omvendt tegner en meget positiv udvikling. Det er også bemærkelsesværdigt, at faget matematik i 3. klasse viser en systematisk negativ ud-vikling i samtlige kommuner fra 2006 til og med 2009.

Tabel 7: Kommunal udvikling i løsningssikkerhed fra 2006 til 2009. Grøn-landsk 3. kl.

Grøn-landsk 7. kl.

Dansk 3. kl.

Dansk 7. kl.

Engelsk 7. kl.

Matematik 3. kl.

Matematik 7. kl.

Tendens Tendens Tendens Tendens Tendens Tendens Tendens

Kujalleq 0.00 2.00 5.00 -0.45 2.10 -0.65 0.25

Sermer-sooq

0.70 1.50 1.40 -0.30 -2.40 -0.55 -0.35

Qeqqa 0.15 2.10 1.20 1.20

25

1.85 -1.20 2.15

Qaasuit-soq

3.10 2.40 1.20 0.20 0.30 -0.15 -0.70

Der henvises i øvrigt til bilag 1a og bilag 1b, som viser opgørelser over løsningssikkerhed i de nye og gamle kommuner samt bilag 2, som viser løsningssikkerhed pr. skole i perioden 2006 – 2009.

7. 5 Skoler

Det er muligt at studere elevernes præstationer på skoleniveau. Det er i princippet muligt at beregne nogle tal, som kan karakterisere den enkelte skole. Ud fra de to grundlæggende krite-rier løsningssikkerhed og løsningshastighed er det et spørgsmål, hvor godt og præcist man kan karakterisere en skole ud fra måske 4 elever, ud fra 25 elever eller ud fra 200 elever. I tilfælde af fire elever, dvs. fire tal, er det ikke rimeligt at beregne et gennemsnit eller en me-dianværdi som mål for hele skolen. Det går lidt bedre med 25 elever og ret godt, hvis man har mere end 200 elever at foretage beregningen ud fra. Tabel 8 på side 26 er et udsnit af en over-sigt over løsningssikkerhed per skole. Tallet, der karakteriserer en skole, er et mediantal, der udtrykker præstationen til den elev, der ligger i midten, hvis man rangordner alle eleverne efter præstationer. I tilfælde af løsningssikkerhed og med et rimeligt antal af elever i bereg-ningen, passer dette mediantal ret godt med gennemsnitstallet. Hele oversigten med løsnings-sikkerhed på hver skole findes i bilag 2.

Tabel 8: Eksempel på løsningssikkerhed på en skole.

Grøn-landsk 3. kl.

Grøn-landsk 7. kl.

Dansk 3. kl.

Dansk 7. kl.

Engelsk 7. kl.

Mate-matik 3. kl.

Mate-matik 7. kl.

Kom-mune

Skole-nr.

År

2006 47 63 42 60 48 60 47 2007 34 70 40 66 43 66 46 2008 45 . 43 . 49 63 60

707

2009 47 69 50 64 63 60 62 2006 63 75 49 60 52 70 51 2007 56 83 55 45 40 64 62 708 2008 . 75 . 66 66 . 51 2006 28 . 24 . . 61 . 2007 32 . 38 . . 58 . 2008 46 55 62 41 31 84 33

Qeqqa

709

2009 32 54 62

26

53 51 29 32 Note: Dette er et udsnit af bilag 2 med løsningssikkerhed per skole. Det fremgår af tabel 8, at f. eks. skole nr. 707 har en medianværdi på 50% i trintest 2009 i faget dansk i 3. klasse. Det fremgår endvidere i tabellen, at skole nr. 708 ikke deltog i trintest 200925. De enkelte prikker i tabellen angiver, at skolen ikke deltog i trintest i faget. Det tilrå-des at læse og fortolke forskelle i løsningssikkerhed pr. skole med forsigtighed, hvis tallene er dannet ved hjælp af ganske få elever. Sammen med den fulde tabel i bilag 2 over medianværdierne pr. skole er det nødvendigt at se på, hvor mange elever, der ligger bag ved hvert tal. Antallet af elever, der var til trintest i 2009 findes i bilag 4.

7. 6 Byer og bygder

I tabel 9 gengives resultaterne mht. elevernes løsningssikkerhed, opdelt på byer og bygder for årene 2007 og 200926. Tabel 9: Forskelle i løsningssikkerhed (procent rigtige) mellem byer og bygder.

Grønlandsk 3. kl.

Grønlandsk 7. kl.

Dansk 3. kl.

Dansk 7. kl.

Engelsk 7. kl.

Matematik 3. kl.

Matematik 7. kl.

2007 37 64 48 66 49 64 51 Byer

2009 44 61 52 64 50 61 51 2007 43 66 40

48 43 61 53 Bygder

2009 50 63

25 Denne skole blev nedlagt i 2008. 26 På grund af tekniske vanskeligheder med indtastningsprogrammet og sene indrapporteringer fra de enkelte skoler er 2008 ikke med i denne oversigt.

42 48 43 62 49

Eleverne i byerne klarer sig generelt bedre end eleverne i bygderne i fagene dansk og engelsk. Især i faget dansk er forskellen tydelig. I faget matematik i både 3. klasse og i 7. klasse ligger løsningssikkerheden omtrent på samme niveau i byer sammenlignet med bygder. I faget grøn-landsk i både 3. klasse og i 7. klasse klarer eleverne i bygderne sig bedre end eleverne i byer-ne. Selv om niveauet i faget grønlandsk er hævet fra 2007 til 2009 i 3. klasse, både i byer og byg-der, opretholdes en tydelig forskel mellem elever i byer og bygder i perioden.

7.7 Piger og drenge

Tabel 10 opsummerer forskelle i løsningssikkerhed mellem piger og drenge. Der tegnes et klart billede af, at pigerne er bedre end drengene i fagene grønlandsk, dansk og engelsk. I ma-tematik er der ikke større forskelle mellem piger og drenge i 3. klasse, mens forskellen bliver mere tydelig, når eleverne kommer i 7. klasse.

Tabel 10: Forskelle i løsningssikkerhed mellem piger og drenge. 2006 – 2009.

27

7. 8 Sprog

På opgavernes forside har eleverne krydset af, om deres sproglige baggrund er grønlandsk, dansk eller blandet. En del elever undlod at svare på spørgsmålet, måske fordi afkrydsningen ikke var tydelig og måske fordi formuleringen i spørgsmålet om sprog ikke var dækkende. Tabel 11: Forskelle i løsningssikkerhed mellem elever med forskellig sproglig baggrund.

Grønlandsk 3. kl.

Grønlandsk 7. kl.

Dansk 3. kl.

Dansk 7. kl.

Engelsk 7. kl.

Matematik 3. kl.

Matematik 7. kl.

2006 47 59 44 60 45 62 51 2007 39 64 50 64 49 63 53 2008 45 68 44 64 49 62 53

Piger

2009 49 67 58 64 49 61 55 2006 41 53 43 55 48 64 49 2007 36 62 40 57 46 62 50 2008 35 57 44 55 46 60 47

Drenge

2009 42 56 44 57 46 62 47

Grøn-landsk 3. kl.

Grøn-landsk 7. kl.

Dansk 3. kl.

Dansk 7. kl.

Engelsk 7. kl.

Matema-tik

3. kl.

Matema-tik

7. kl. Dansk og

grøn-landsk

2009 46 65 73 81 66 66 55

2007 35 62 67 84 71 70 62 Dansk

2009 29 51 90 93 86 71 66 2007 38 64 40 55 43 60 49 Grøn-

landsk 2009 44 60 44 55 46 60 49

28

Det er bemærkelsesværdigt, at der er markant niveauforskel mellem elever med grønlandsk og dansk sproglig baggrund. Dette er et gennemgående billede i samtlige fag og trin og som fastholdes igennem hele forløbet, når det ses bort fra faget grønlandsk, hvor grønlandsk sproglige elever ikke overraskende klarer sig bedre i forhold til rent dansksproglige elever. Elever med grønlandsk sproglig baggrund udgør 71% af samtlige elever i 3. og 7. klasse, mens elever med dansk sproglig baggrund udgør 6% og med grønlandsk-dansk baggrund 16%. Resterende 7% er uoplyst eller opgiver at have anden sproglig baggrund. Elever med dansk sproglig baggrund har høj løsningssikkerhed i faget dansk i 2009 på hhv. 90% og 93%. Det betyder, at halvdelen af eleverne løser 90% eller mere af de stillede opgaver korrekt. Elever med dansk-grønlandsk sproglig baggrund viser også høje præstationer på hhv. 73% og 81% i faget dansk, mens elever med grønlandsk sproglig baggrund præsterer langt lavere løsningssikkerhed på 44 – 55% i dette fag i 2009. Et andet bemærkelsesværdigt træk ved tallene for faget dansk er, at der over årene 2007 – 2009 er sket en kraftigt positiv udvikling for netop elever med dansk sproglig baggrund – no-get man ikke observerer for elever med grønlandsk sproglig baggrund. Det fremgår i øvrigt af tallene, at grænsen for en fornuftig anvendelse af opgaverne i faget dansk både i 3. klasse og i 7. klasse er kommet til et punkt, hvor testen ikke kan benyttes hensigtsmæssigt til at skelne elever med dansk sproglig baggrund og det må derfor overvejes om testen skal revideres i forhold til sproglig baggrund. I faget grønlandsk ses en fremgang i 3. klasse fra 2007 til 2009 for elever med grønlandsk sproglig baggrund og en tilbagegang i 7. klasse. Siden indførelsen af trintest i 2006/2007 har netop faget grønlandsk i 3. klasse været det fag, hvor elevresultaterne har været markant lave-re i forhold til de andre fag over hele perioden. Her har elever med dansk-grønlandsk sproglig baggrund bedre præstationer på 46% og 65% end elever med rent grønlandsk sproglig bag-grund, som opnår løsningssikkerheder på hhv. 44% og 60%. Faget engelsk tegner et billede parallelt med dansk, både mht. til præstationsniveauer og mht. til udviklingen fra 2007 til 2009. I faget matematik i 3. klasse og 7. klasse præsterer elever med grønlandsk sproglige baggrund gennemgående lavt i forhold til elever med dansk og dansk-grønlandsk sproglig baggrund i den nævnte periode.

7.9 Fagligt stærke og svage elever

Man kan ikke ud fra objektive kriterier fastlægge, hvornår man ser en god eller mindre god præstation eller om en elev er faglig stærk eller svag27. Det skyldes, at der ikke er taget stil-ling til, hvad der set fra didaktisk side skal til for at opnå en god eller dårlig præstation.

27 Jfr. afsnit om ”Procent rigtige” på side 10 - 12.

I tabel 12 er der imidlertid registreret, hvor mange elever i procent, der klarer at besvare trin-testen med en løsningssikkerhed på mere end 80%. Under alle omstændigheder vil en sådan præstation være bemærkelsesværdigt, hvis ikke opgaverne er meget lette. Elever, der klarer at besvare opgaverne med mere end 80% rigtige kaldes fagligt stærke elever. Tabellen registre-rer, hvor hyppigt forekommende denne kategori af elever er, opdelt på de nye kommuner. Tabel 12: Hyppighed pr. kommune af fagligt stærke elever. 2006 – 2009.

29

Note: Disse elever løser mere end 80% af opgaverne rigtigt. Tallene for faget matematik i 7. klasse er små og ret konstante over årene, som betyder at der ikke er mange fagligt stærke elever. I 3. klasse derimod befinder 10% – 20% af eleverne sig i kategorien fagligt stærke elever, hvilket passer med, at opgaverne i matematik i 3. klasse ge-nerelt er relativt lette, som det også fremgår af tabel 1. Forekomsten af stærke elever i dansk i hhv. 3. og i 7. klasse ligger lavest i Qaasuitsup Kom-munea, dog svinger tallene noget fra kommune til kommune og varierer også fra år til år in-den for de enkelte kommuner. Kommuneqarfik Sermersooq har markant flere fagligt stærke elever i engelsk på 7. klassetrin end de andre kommuner. Tabel 13 på side 30 gengiver tilsvarende hyppigheden af fagligt svage elever. Det er elever, som opnår løsningssikkerhed, der er lavere end 20%. Eleven har dermed løst mindre end en femtedel af de opgaver, der er forsøgt besvaret. Uanset en generel diskussion om gode eller mindre gode præstationer, er dette kriterium en karakteristik af en præstation, som er svag. Hyppigheden af denne kategori af elever er generelt set ret lav, bortset fra faget grønlandsk og dansk i 3. klasse, hvor hyppigheden i alle kommunerne varierer mellem 5% – 25% i hele pe-rioden, dog med en svag tendens til at blive færre over de senere år.

Grøn-landsk 3. kl.

Grøn-landsk 7. kl.

Dansk 3. kl.

Dansk 7. kl.

Engelsk 7. kl.

Matema-tik

3. kl.

Matema-tik

7. kl. 2006 5 0 7 12 2 19 4 2007 2 8 14 16 10 10 4 2008 2 2 5 7 7 9 2

Kujalleq

2009 15 5 25 14 12 16 1 2006 6 2 15 26 17 11 2 2007 2 5 13 30 17 12 5 2008 1 3 20 27 17 14 7

Sermersooq

2009 4 5 23 26 17 12 5 2006 1 7 4 13 8 12 0 2007 13 14 8 15 7 15 1 2008 4 11 12 25 18 10 4

Qeqqa

2009 2 8 6 15 12 11 3 2006 4 4 4 8 6 10 3 2007 4 10 3 9 4 14 3 2008 10 9 5 7 6 14 2

Qaasuitsoq

2009 8 9 8 8 6 17 3

Tabel 13: Hyppighed pr. kommune af fagligt svage elever. 2006 – 2009.

30

7. 10 Variationskomponenter

Hvad er årsagen til varierende elevpræstationer? I analyserne over elevpræstationer i 2009 og som har givet anledning til de viste figurer og tabeller har en række baggrundsvariable for de enkelte fag været anvendt, fx år, kommune, skole, køn, by-bygd og sprog. Når man betragter variationen af ’procent rigtige’ – altså løsningssikkerheden – kan man spørge, hvilken baggrundsvariabel der betyder mest, dvs. hvilken eller hvilke baggrundsvari-able, som hvis de benyttes som inddelinger bag ved løsningssikkerheden, fører til den største variation i tallene. Sådanne variable kaldes varianskomponenter. Sætter man den totale variation af ’procent rigtige’, dvs. løsningssikkerheden, til 100 inden for hvert fag viser tallene, hvor stor en del af de 100, som tilskrives de enkelte komponenter: ”År”, ”Kommune”, ”Skole”, ”By – bygd”, ”Sprog” og ”Køn”. Tallene viser, at det er variationerne mellem kommunerne, mellem skolerne og mellem sprog, der betyder mest. De andre komponenter er relativt set af mindre betydning. Variationen mel-lem byer og bygder har stort set ingen betydning. Variationen mellem drenge og piger er også mindre i forhold til komponenterne kommune, skole og sprog.

Grøn-landsk 3. kl.

Grøn-landsk 7. kl.

Dansk 3. kl.

Dansk 7. kl.

Engelsk 7. kl.

Matema-tik

3. kl.

Matema-tik

7. kl. 2006 12 1 7 3 2 1 3 2007 15 0 5 1 3 4 4 2008 12 4 5 5 7 5 8

Kujalleq

2009 12 1 12 1 6 6 3 2006 17 2 8 1 2 3 2 2007 25 1 14 1 2 1 1 2008 19 2 11 1 3 4 6

Sermer-sooq

2009 14 1 7 1 2 5 5 2006 8 1 9 2 4 0 3 2007 10 0 9 1 2 1 5 2008 10 3 6 2 3 2 2

Qeqqa

2009 8 1 8 0 1 4 3 2006 12 1 12 3 5 2 1 2007 9 1 8 2 1 1 1 2008 11 1 8 1 3 3 1

Qaasuitsoq

2009 8 1 8 3 5 4 4

31

7. 11 Landsnormer for resultaterne i trintest

Som det fremgår i rapporten bliver der ikke introduceret omsætningstabeller fra rå-scores til karakterskalaer, hvoraf man kan læse, om bestemte værdier for f. eks. løsningssikkerheden repræsenterer tilfredsstillende respons på test af læringsmålene eller ej. Det bliver i første om-gang den statistiske fordeling over løsningssikkerheden og løsningshastigheden, der udgør de variable, som skal benyttes til dannelse af landsnormer.

8. AfslutningOpdeling af emner og indhold i trintestrapport 2009 svarer i hovedtræk til rapporten fra 2007, som udkom i januar 2008. Fra 2010 vil Institut for Læring – Inerisaavik lægge mere vægt på dybere analyser af tallene og præsentere resultaterne således, at de nemmere kan anvendes af skoler, lærere og elever i forbindelse med det pædagogiske arbejde. Udarbejdelsen af trintestrapport 2009 tog længere tid end forventet på grund af personale-mæssige og tekniske udfordringer og udkommer først i slutningen af 2011. Det er hensigten, at rapporterne udkommer fortløbende i takt med at trintest afholdes, så analyser og resultater er aktuelle og kan benyttes i det pædagogiske og administrative arbejde.

32

9. Referencer Allerup, P. (1986): Rasch modeller – nogle principper og anvendelser. København: Dan-marks Pædagogiske Institut.

Allerup, P. (1994): Theory of Rasch Measurement. The International Encyclopedia of Educa-tion, Vol. 8, Pergamon.

Allerup, P. (2004): Den Grønlandske Læseundersøgelse1994 - 2004. Nuuk: Inerisaavik.

Allerup, P. (2005): PISA præstationer – målinger med skæve målestokke? Dansk Pædagogisk Tidsskrift, Vol. 1.

Allerup, P. (2005): Den Grønlandske Læseundersøgelse - en forlængelse af Den Grønlandske Læseundersøgelse 1994 - 2004. Nuuk: Inerisaavik.

Allerup, P., Olsen, K., Therkelsen, E., Jensen, E. (2006): The Main Study 2006. Nuuk: Inerisaavik.

Allerup, P, Karlsen, E., Olsen, K. Therkelsen, E. (2008): Analyse og resultater af Trintests i 2007 i den grønlandske folkeskole. Nuuk: Inerisaavik – Institut for Uddannelsesvidenskab.

Allerup, P., Jensen, E., Lynge, S. (2008): De grønlandske læseprøver OAM1 OAM2 ATUARIT5. Nuuk: Inerisaavik (i tryk).

Grønlands Statistik (2011): (Revideret) Antal levendefødte efter tid, bosted, moders fødested, moders alder, køn og fødselsmåned. Nuuk:Statistikbanken.

Egelund, Niels (red.) (2007): PISA 2006 – Danske unge i international sammenligning. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

Elley, W. B. (1992): How in the world do students read? Hamburg.

Elley, W. B. (1994): The IEA Study of Reading Literacy: Achievements and Instructions in Thirty-two School Systems. Oxford.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik / Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (2008): Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfii / Folkeskolen i Grønland 2007 – 2008. Nuuk: Inerisaavik.

Mejding, Jan (red.) (2004): PISA 2003 – Danske unge i international sammenligning. Køben-havn: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

NAEP / IES - National Center for Education Statistics. Washington DC.

Rasch, G. (1960/1980). Probabilistic models for some intelligence and attainment tests. Danmarks Pædagogiske Institut /The University of Chicago Press.

Rasmussen, Lars Løkke (2010): Regeringen vil lave folkeskolen om. Politiken: http://politiken.dk/politik/ECE1135804/loekke-regeringen-vil-lave-folkeskolen-om/

33

Bilag:

Bilag 1a: Løsningssikkerhed (procent rigtige) fordelt på nye kommuner. 2006 – 2009.

Bilag 1b: Løsningssikkerhed (procent rigtige) fordelt på gamle kommuner. 2006 – 2009.

Bilag 2: Løsningssikkerhed (procent rigtige) pr. skole i perioden 2006 – 2009. Nye kommu-

ner.

Bilag 3a: Sammenhæng mellem elevernes præstationer i de forskellige fag i 3. klasse i 2009.

Bilag 3b: Sammenhæng mellem elevernes præstationer i de forskellige fag i 7. klasse i 2009.

Bilag 4: Antal elever pr. skole under trintest 2009.

Bilag 5: Oversigt over skolenumre og skolenavne i trintest 2009.

Bilag 1a: Løsningssikkerhed (procent rigtige) fordelt på nye kommuner. 2006 – 2009.

Note: Tallene for 2006 og 2007 afviger en smule fra de tal der tidligere er blevet offentliggjort i forbindelse med trintestrapporten for 2007.

Afvigelserne skyldes primært at skolerne nu er indplaceret korrekt inden for såvel de nye storkommuner som indenfor det gamle kommune-

niveau. I forbindelse hermed kan tallene på landsplan have ændret sig en smule, primært som følge af op- og nedrunding. Desuden har

stadige kvalitetsforbedringer af de historiske data medført ændringer.

Grønlandsk

3. klasse

Grønlandsk

7. klasse

Dansk

3. klasse

Dansk

7. klasse

Engelsk

7. klasse

Matematik

3. klasse

Matematik

7. klasse Kommune/år

50 53 48 57 42 68 51 2006

36 62 50 62 46 59 50 2007

2008 39 59 40 55 43 62 47 Kujalleq

51 61 67 60 50 63 52 2009

39 50 50 69 58 61 51 2006

32 60 50 69 50 63 51 2007

2008 30 57 46 71 54 62 53 Sermersooq

40 57 56 69 49 60 50 2009

47 63 41 55 48 63 47 2006

38 70 39 64 46 60 51 2007

2008 44 68 48 67 51 62 57 Qeqqa

47 67 44 62 53 59 53 2009

38 56 39 52 45 62 50 2006

43 66 40 55 46 66 51 2007

2008 50 66 39 52 46 60 49 Qaasuitsoq

46 64 44 53 46 63 2009 49

34

35

Bilag 1b: Løsningssikkerhed (procent rigtige) fordelt på gamle kommuner. 2006 – 2009.

Kommune/år Grønlandsk

3. klasse

Grønlandsk

7. klasse

Dansk

3. klasse

Dansk

7. klasse

Engelsk

7. klasse

Matematik

3. klasse

Matematik

7. klasse

2006 38 58 41 57 44 53 49

2007 51 70 52 57 45 70 58

2008 35 70 35 60 46 37 50 Aasiaat

2009 52 58 47 55 46 67 47

2006 41 49 35 57 52 55 44

2007 35 56 47 50 43 70 58

2008 27 49 34 50 43 61 43 Ammassalik

2009 30 50 43 45 40 60 43

2006 31 34 25 48 42 45 40

2007 48 47 29 39 37 71 53

2008 63 47 45 43 49 63 45 Avanersuaq

2009 33 50 33 43 40 47 38

2006 33 53 65 52 45 61 48

2007 51 70 50 59 49 71 53

2008 49 62 45 62 49 60 47 Ilulissat

2009 50 66 48 66 51 63 53

2006 30 42 29 86 63 49 63

2007 17 30 17 47 39 33 45

2008 24 50 27 60 39 29 56 Ittoqqortoormiit

2009 19 48 52 59 37 50 51

2007 . . 60 95 91 81 87

2008 . . 73 . . 77 . Ivittuut

2009 . . 100 99 93 84 89

2006 41 59 36 47 47 69 54

2007 38 60 29 34 46 46 42

2008 44 69 33 45 46 53 48 Kangaatsiaq

2009 41 67 33 47 42 47 60

36

Kommune/år Grønlandsk

3. klasse

Grønlandsk

7. klasse

Dansk

3. klasse

Dansk

7. klasse

Engelsk

7. klasse

Matematik

3. klasse

Matematik

7. klasse

2006 48 63 43 57 48 62 48

2007 38 78 42 55 43 62 51

2008 45 75 46 71 51 63 51 Maniitsoq

2009 47 70 50 63 60 62 58

2006 28 50 44 37 43 55 58

2007 45 64 63 54 46 59 47

2008 35 57 37 44 39 53 45 Nanortalik

2009 47 62 57 52 48 59 57

2006 44 63 50 55 42 67 48

2007 30 64 33 72 46 47 57

2008 52 55 46 55 46 62 47 Narsaq

2009 42 69 47 64 51 53 49

2006 39 50 65 83 65 66 56

2007 33 61 59 79 60 63 53

2008 33 63 58 78 60 63 58 Nuuk

2009 46 60 63 76 57 61 54

2006 50 . 54 . . 77 .

2007 29 60 27 50 42 50 40

2008 31 50 18 45 37 62 36 Paamiut

2009 45 56 44 48 39 60 41

2006 56 50 48 62 44 75 51

2007 33 59 50 62 44 64 47

2008 39 64 40 59 48 63 49 Qaqortoq

2009 68 59 79 69 52 75 50

2006 32 56 25 54 45 50 43

2007 34 69 33 56 43 62 42

2008 50 69 35 57 40 65 44 Qasigiannguit

2009 50 71 52 62 46 64 47

37

Kommune/år Grønlandsk

3. klasse

Grønlandsk

7. klasse

Dansk

3. klasse

Dansk

7. klasse

Engelsk

7. klasse

Matematik

3. klasse

Matematik

7. klasse

2006 70 59 58 45 48 82 50

2007 . 56 . 55 46 38 45

2008 65 78 63 64 46 87 48 Qeqertarsuaq

2009 50 71 52 47 50 85 54

2006 47 56 39 60 47 66 47

2007 46 70 42 67 46 61 53

2008 44 68 50 67 51 62 58 Sisimiut

2009 47 65 40 60 49 58 51

2006 47 63 38 50 42 68 49

2007 45 72 50 57 49 59 58

2008 47 70 37 47 49 59 53 Upernavik

2009 43 63 42 48 40 62 43

2006 41 59 43 56 44 60 55

2007 38 66 31 60 43 55 51

2008 65 66 52 52 40 68 57 Uummannaq

2009 49 76 50 57 49 73 56

Note: Tallene for 2006 og 2007 afviger en smule fra de tal der tidligere er blevet offentliggjort i forbindelse med trintestrapporten for 2007. Afvigelserne skyldes primært at skolerne nu er indplaceret korrekt inden for såvel de nye storkommuner som indenfor det gamle kommune-niveau. I forbindelse hermed kan tallene på landsplan have ændret sig en smule, primært som følge af op- og nedrunding. Desuden har stadige kvalitetsforbedringer af de historiske data medført ændringer.

38

Bilag 2: Løsningssikkerhed (procent rigtige) pr. skole i perioden 2006 – 2009.

Nye kommuner.

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2007 49 62 69 62 47 59 48

2008 35 59 35 45 43 51 44 101

2009 38 64 58 52 46 57 57

2007 . . . . . . .

2008 27 . 30 . . 55 . 102

2009 51 47 43 55 46 69 35

2007 46 68 35 38 37 51 36

2008 51 49 37 40 37 70 46 103

2009 . 46 . 30 40 . 31

2006 22 59 . 36 43 69 62

2007 32 37 38 53 . 39 53

2008 72 . 56 . . 78 . 104

2009 51 87 31 57 49 57 73

2007 41 . 58 . . 66 .

2008 35 . 65 . . 96 . 105

(107) 2009 31 49 35 42 43 43 48

2006 49 38 44 51 39 42 37

2007 31 81 74 43 34 58 51 108

2009 50 63 75 74 61 79 55

2006 57 50 48 62 45 75 51

2007 34 55 55 61 44 65 45

2008 39 64 40 59 46 63 49 201

2009 68 59 81 71 54 75 47

202 2007 61 . 67 . . 60 .

2006 32 72 33 61 29 66 49

2007 18 66 29 68 54 47 60

2008 21 68 29 59 57 19 . 203

2009 14 60 10 34 17 45 57

2007 32 . 56 . . 97 . 204

2009 . 54 . 38 34 . 55

2006 44 63 50 55 42 66 47

2007 29 67 33 74 46 46 55

2008 52 55 46 55 46 62 49

Kujalleq

301

2009 35 65 45 63 48 53 53

39

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2007 32 51 31 52 37 60 25

2008 . 58 . 62 52 . 30 302

2009 13 78 00 65 63 24 42

2006 75 84 70 86 90 94 89

2007 . 96 . 93 80 . 87 303

2009 89 69 90 65 63 99 85

2007 29 55 40 83 60 38 79 304

2009 65 62 95 64 53 83 37

2007 . . 60 95 91 81 87

2008 . . 73 . . 77 . 401

2009 . . 100 99 93 84 89

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2007 25 60 28 50 43 50 38

2008 . 51 . 46 37 . 38 501

2009 48 56 48 48 39 63 41

2006 50 . 54 . . 77 .

2007 30 51 21 41 34 25 47

2008 31 47 18 31 53 62 30 502

2009 25 52 25 43 36 24 41

2007 33 62 33 68 49 61 46

2008 35 68 59 74 56 57 59 601

2009 57 60 67 64 49 70 47

2006 59 61 67 67 55 61 42

2007 35 60 42 81 54 43 55

2008 32 79 42 72 69 60 32 602

2009 65 57 50 80 63 55 51

2007 30 54 71 84 69 70 53

2008 45 56 50 74 48 66 60 603

2009 36 56 60 60 46 52 46

2007 38 43 46 40 39 55 42

2008 32 51 40 33 26 50 53 604

2009 49 . 14 57 39 38 63

2006 26 44 56 87 81 65 61

Sermersooq

605

2007 31 72 60 79 71 57 49

40

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2008 33 68 52 84 63 60 60

2009 39 58 60 83 70 60 59

2006 39 50 69 . 63 70 58

2007 36 70 79 89 71 73 62

2008 33 65 85 88 81 75 51 606

2009 36 63 87 90 83 68 58

2006 41 52 37 64 54 60 42

2007 33 60 68 66 46 72 49

2008 27 48 30 48 43 58 41 1801

2009 32 51 52 53 40 65 44

2006 . 59 . 33 . . 68

2007 91 . 69 . . 85 .

2008 48 58 68 42 34 94 56 1802

2009 50 38 27 31 32 75 34

2006 36 47 37 42 34 31 48

2007 54 49 58 44 43 57 75 1803

2008 45 42 33 45 25 67 34

2007 27 63 25 46 42 61 75

2008 93 58 67 64 57 88 66 1804

2009 26 69 30 53 43 53 62

2006 47 37 30 33 . 56 58

2007 29 . 34 38 31 70 .

2008 22 . 38 . . 62 . 1805

2009 . 37 . 47 59 . 39

2006 38 34 28 45 55 54 60

2007 45 50 25 45 34 41 47

2008 29 43 37 52 39 40 47 1807

2009 20 46 31 38 31 43 40

2006 30 42 29 86 63 49 63

2007 17 30 17 47 39 33 45

2008 24 50 27 60 39 29 56 1901

2009 19 48 52 59 37 50 51

41

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2006 47 63 42 60 48 60 47

2007 34 70 40 66 43 66 46

2008 45 . 43 . 49 63 60 707

2009 47 69 50 64 63 60 62

2006 63 75 49 60 52 70 51

2007 56 83 55 45 40 64 62 708

2008 . 75 . 66 66 . 51

2006 28 . 24 . . 61 .

2007 32 . 38 . . 58 .

2008 46 55 62 41 31 84 33 709

2009 32 54 62 53 51 29 32

2006 48 56 52 43 32 62 33

2007 29 47 27 33 25 49 57 710

2008 22 . . . . 97 .

2006 43 56 42 45 48 65 55

2007 32 85 32 52 47 62 62

2008 43 . 44 86 86 52 49 711

2009 53 83 44 60 43 79 49

2006 49 . 42 . . 66 .

2007 65 72 44 64 46 66 53

2008 38 66 47 65 49 62 64 801

2009 57 69 48 64 57 59 62

2007 32 62 34 72 46 63 47

2008 43 70 44 71 51 57 49 802

2009 33 58 35 52 40 58 44

2006 47 58 42 55 50 61 54

2007 49 76 75 75 55 63 64

2008 68 81 83 76 66 62 68 803

2009 42 68 46 61 45 58 58

2006 47 56 30 55 39 79 47

2007 65 77 55 44 43 64 50

2008 45 92 38 60 54 74 52 804

2009 59 81 26 67 47 46 41

2007 33 71 38 67 48 59 .

Qeqqa

806 2008 92 68 95 67 50 86 41

42

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2006 43 52 35 33 38 . 42

2008 44 65 26 38 46 59 40 901

2009 32 58 28 38 31 47 60

2007 46 58 29 33 50 43 45 902

2009 18 58 31 36 37 52 52

2006 47 66 32 55 54 87 57

2007 43 45 29 30 30 31 36

2008 13 77 29 44 37 44 70 903

2009 37 . 28 . . 40 .

2006 . 100 . 94 100 . 86

2007 52 89 43 83 78 61 78

2008 29 64 46 75 79 26 55 904

2009 61 85 68 78 86 76 70

2006 29 63 36 57 48 66 53

2007 37 59 42 36 42 54 38

2008 68 67 48 51 41 60 50 905

2009 60 78 43 50 43 45 50

2006 34 58 41 57 44 53 49

2007 51 70 51 58 43 69 57

2008 35 70 35 60 46 37 50 1001

2009 48 58 56 55 46 68 47

1002 2006 38 . . . . . .

2007 58 85 63 53 51 85 68 1003

2009 83 88 32 55 49 63 64

2006 32 56 25 54 45 50 43

2007 35 69 31 56 43 59 42

2008 57 69 50 57 40 62 44 1101

2009 50 71 52 62 46 64 47

2007 33 . 33 . . 64 .

2008 33 . 23 . . 70 . 1102

2009 . 52 . 48 46 . 58

2006 32 53 65 52 35 60 44

2007 69 71 54 57 49 76 51

2008 25 55 32 72 53 51 51 1201

2009 40 63 48 67 48 50 53

2007 44 70 39 59 51 67 55

Qaasuitsoq

1202

2008 76 64 52 49 43 67 55

43

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2009 57 76 46 67 62 69 57

2007 80 89 79 95 97 88 45 1203

2008 . 83 . 79 80 . 62

1204 2009 68 . 92 . . 91 .

2006 72 84 83 73 60 82 58

2007 62 57 48 64 40 77 53

2008 76 64 71 54 76 87 77 1206

2009 77 71 38 32 41 72 43

2006 70 59 58 45 48 82 50

2007 . 56 . 55 46 . 45

2008 65 78 63 64 46 87 48 1401

2009 57 68 52 47 50 87 52

2007 . . . . . 38 . 1402

2009 31 76 . 59 56 43 55

2006 41 53 42 55 42 61 51

2007 31 68 28 68 48 41 52

2008 69 53 71 51 40 71 42 1501

2009 43 77 49 58 53 81 58

2006 88 56 64 62 42 68 53

2007 38 66 40 45 29 62 46 1502

2008 68 . 44 . . 90 .

2006 . 59 . 71 87 . 58

2007 48 74 53 97 91 71 66

2008 31 83 27 . 49 15 71 1503

2009 27 57 73 62 58 73 58

2006 34 59 37 55 48 58 64

2007 48 64 50 62 37 72 68

2008 36 68 63 53 26 59 85 1504

2009 71 81 61 66 40 74 62

2007 85 66 59 48 43 78 45 1505

2009 65 68 44 44 40 72 37

2006 47 65 100 35 34 58 53

2007 43 71 38 55 46 62 43

2008 50 74 33 52 43 67 62 1506

2009 81 73 76 45 60 74 52

2007 14 49 31 48 37 53 24 1507

2008 . 58 . 39 35 . 52

44

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2009 . 62 . 25 26 . 44

2007 59 57 62 49 50 55 43 1508

2008 68 64 52 64 29 78 28

2006 31 66 31 . 42 49 44

2007 36 74 34 66 57 67 69

2008 . 77 . 69 51 . 47 1601

2009 35 63 50 50 29 62 40

2006 85 56 72 43 42 79 49

2007 51 56 43 43 34 57 70

2008 66 66 70 48 37 67 66 1602

2009 . 54 21 51 43 36 61

2007 46 87 34 64 49 61 83

2008 59 80 33 42 40 54 79 1603

2009 68 69 75 47 37 90 55

2008 43 45 31 36 31 59 25 1604

2009 41 32 31 33 29 38 26

2006 . . . 55 45 . .

2007 84 70 62 46 34 78 62

2008 64 63 40 55 56 58 58 1605

2009 41 48 27 54 49 66 60

1606 . . . . . . . .

1607 2006 43 63 35 34 42 68 55

2007 59 78 56 66 51 82 66

2008 52 71 48 45 37 48 64

2009 63 73 53 59 51 75 50

1608 . . . . . . . .

2007 33 61 62 43 36 45 56

2008 30 55 73 36 37 54 34 1609

2009 27 56 30 45 39 55 48

2006 49 66 37 60 39 73 57

2007 37 75 40 52 40 49 41

2008 . 68 37 48 60 67 56 1610

2009 89 67 42 48 43 61 57

2006 31 34 25 47 42 52 46

2007 48 47 29 40 37 71 53

2008 71 46 31 43 43 47 42 1701

2009 33 46 31 39 36 42 36

45

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2008 52 66 61 46 86 90 60 1702

2009 78 50 71 93 46 82 40

1704 . . . . . . . .

2006 39 34 . 48 35 13 36

2007 . 40 . 34 37 . 26

2008 26 50 56 8 25 68 40 1705

2009 . 50 . 43 51 . 40

Note: Tallene for 2006 og 2007 afviger en smule fra de tal der tidligere er blevet offentliggjort i forbindelse med trintestrapporten for 2007. Afvigelserne skyldes primært at skolerne nu er indplaceret korrekt inden for såvel de nye storkommuner som indenfor det gamle kommune-niveau. I forbindelse hermed kan tallene på landsplan have ændret sig en smule, primært som følge af op- og nedrunding. Desuden har stadige kvalitetsforbedringer af de historiske data medført ændringer.

Bilag 3a: Sammenhæng mellem elevernes præstationer i de forskellige fag i 3. klasse i

2009.

sprogf DG DK GL MM

mat3_pct_ri

0.0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

0.8

0.9

1.0

dan3_pct_ri

0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0

sprogf DG DK GL MM

mat3_pct_ri

0.0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

0.8

0.9

1.0

grl3_pct_ri

0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0

sprogf DG DK GL MM

dan3_pct_ri

0.0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

0.8

0.9

1.0

grl3_pct_ri

0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0

46

Bilag 3b: Sammenhæng mellem elevernes præstationer i de forskellige fag i 7. klasse i

2009.

sprogf DG DK GL MM

mat7_pct_ri

0.0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

0.8

0.9

1.0

dan7_pct_ri

0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0

sprogf DG DK GL MM

mat7_pct_ri

0.0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

0.8

0.9

1.0

grl7_pct_ri

0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0

sprogf DG DK GL MM

dan7_pct_ri

0.0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

0.8

0.9

1.0

grl7_pct_ri

0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0

47

sprogf DG DK GL MM

mat7_pct_ri

0.0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

0.8

0.9

1.0

eng7_pct_ri

0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0

sprogf DG DK GL MM

eng7_pct_ri

0.0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

0.8

0.9

1.0

grl7_pct_ri

0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0

sprogf DG DK GL MM

eng7_pct_ri

0.0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

0.8

0.9

1.0

dan7_pct_ri

0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0

48

49

Tabel 4: Antal elever pr skole under trintest 2009.

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2007 23 19 25 19 19 25 19

2008 31 28 31 25 25 31 28 101

2009 18 22 18 23 23 17 23

2007 . . 1 . . . .

2008 4 . 4 . . 4 . 102

2009 2 2 2 2 2 2 2

2007 4 5 4 5 5 4 5

2008 3 5 3 5 5 3 5 103

2009 . 1 . 1 1 . 1

2006 3 5 . 5 4 4 5

2007 1 2 1 2 . 1 2

2008 2 . 2 . . 2 . 104

2009 1 2 1 2 2 1 2

2007 1 . . . . . .

2008 1 . 1 . . 1 . 105

(107) 2009 2 2 2 2 1 2 2

2006 4 4 5 4 4 6 4

2007 8 5 8 5 5 8 5 108

2009 3 3 3 3 3 3 3

2006 46 44 54 47 24 51 44

2007 38 51 38 52 52 39 53

2008 43 18 44 44 41 43 29 201

2009 38 34 39 36 34 39 35

202 2007 1 . 1 . . 1 .

2006 2 3 3 2 2 3 3

2007 5 5 5 5 5 5 5

2008 1 1 1 1 1 1 1 203

2009 1 1 1 1 1 1 1

2007 1 . 1 . . 1 . 204

2009 . 1 . 1 1 . 1

2006 25 27 27 27 27 29 27

2007 24 20 24 15 17 24 21

2008 22 28 20 27 26 22 28 301

2009 21 27 21 26 26 19 26

2007 3 3 3 3 3 3 3

Kujalleq

302

2008 . 2 . 2 2 . 2

50

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2009 1 2 1 2 2 1 2

2006 1 1 1 1 1 1 1

2007 . 1 . 1 1 . 1 303

2009 1 2 1 2 2 1 2

2007 2 1 2 1 1 2 1 304

2009 2 2 2 2 2 2 2

2007 . . 1 3 3 1 3

2008 . . 2 . . 2 . 401

2009 . . 1 2 2 1 2

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2007 18 23 20 23 25 21 21

2008 . 21 . 20 24 . 19 501

2009 18 23 17 24 24 18 24

2006 3 . 3 . . 3 .

2007 3 5 3 5 5 3 5

2008 2 3 2 3 3 2 3 502

2009 2 2 2 2 2 2 2

2007 35 35 38 34 34 37 33

2008 17 32 20 39 38 19 34 601

2009 37 31 37 31 31 37 30

2006 40 24 37 27 25 38 28

2007 33 42 33 45 42 31 43

2008 34 1 34 1 1 34 1 602

2009 19 44 20 44 44 20 45

2007 42 40 42 43 43 42 42

2008 28 37 28 37 38 29 30 603

2009 43 36 43 37 37 44 34

2007 7 7 7 7 8 7 7

2008 2 3 2 3 3 2 3 604

2009 6 . 6 4 4 6 4

2006 36 36 34 34 33 38 34

2007 35 20 38 34 36 37 35

2008 32 35 33 41 41 31 43

Sermersooq

605

2009 28 35 28 39 40 28 40

51

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2006 37 17 41 . 32 34 19

2007 46 43 46 41 45 45 35

2008 40 12 41 28 46 40 20 606

2009 44 43 33 41 42 44 42

2006 32 26 36 26 28 36 29

2007 32 27 18 27 25 34 29

2008 37 35 36 34 29 38 32 1801

2009 35 34 36 31 33 18 30

2006 . 1 . 1 . . 1

2007 2 . 2 . . 1 .

2008 2 2 2 2 2 2 2 1802

2009 2 4 2 4 4 2 4

2006 2 2 2 2 2 2 2

2007 1 4 1 4 4 1 4 1803

2008 3 2 3 2 2 3 2

2007 7 9 7 10 10 7 10

2008 3 3 3 3 3 3 3 1804

2009 4 5 4 5 5 3 5

2006 7 6 7 6 . 7 5

2007 4 . 4 6 7 4 .

2008 5 . 5 . . 5 . 1805

2009 . 2 . 4 4 . 4

2006 11 5 10 5 5 11 5

2007 6 14 8 15 15 6 15

2008 6 4 5 4 4 6 4 1807

2009 8 7 8 7 7 8 7

2006 14 4 14 5 6 15 5

2007 8 6 9 8 6 9 8

2008 11 4 12 4 4 12 4 1901

2009 8 8 8 10 9 8 10

52

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2006 33 48 32 47 69 31 64

2007 16 22 16 12 5 16 21

2008 30 . 28 . 11 29 11 707

2009 46 47 46 47 47 46 47

2006 17 11 16 10 11 17 11

2007 32 11 32 11 11 32 11 708

2008 . 19 . 10 15 . 19

2006 3 . 3 . . 3 .

2007 3 . 3 . . 3 .

2008 1 1 1 1 1 1 1 709

2009 1 1 1 1 1 1 1

2006 2 5 2 5 5 2 2

2007 8 5 7 5 5 8 5 710

2008 1 . . . . 1 .

2006 4 5 4 5 5 4 5

2007 6 9 6 8 8 6 8

2008 4 . 4 2 3 1 1 711

2009 6 8 8 8 8 8 6

2006 34 . 37 . . 38 .

2007 35 39 34 34 36 35 42

2008 36 41 36 40 40 36 39 801

2009 35 43 35 42 43 35 43

2007 18 30 33 33 46 31 36

2008 35 33 33 34 32 28 18 802

2009 31 36 31 32 30 32 34

2006 2 2 2 2 2 2 2

2007 2 4 2 4 4 2 4

2008 3 3 3 3 3 3 3 803

2009 3 4 3 4 4 3 4

2006 3 3 3 3 3 3 3

2007 2 6 2 6 6 2 6

2008 2 2 2 2 2 2 2 804

2009 3 2 3 2 2 3 2

2007 6 10 7 10 10 7 .

Qeqqa

806 2008 6 7 6 8 8 6 8

53

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2006 10 13 12 13 15 . 14

2008 16 10 18 10 10 18 10 901

2009 13 11 12 11 10 13 11

2007 2 6 2 7 7 2 7 902

2009 3 3 2 3 3 2 3

2006 2 2 2 2 2 2 2

2007 3 2 3 2 2 3 2

2008 5 2 5 2 2 5 2 903

2009 2 . 2 . . 2 .

2006 . 4 . 4 4 . 4

2007 2 2 2 2 2 2 2

2008 1 2 1 2 2 1 2 904

2009 2 3 2 3 3 2 3

2006 9 9 8 9 9 9 9

2007 5 10 4 10 10 5 10

2008 11 4 11 4 4 10 4 905

2009 4 8 4 8 8 4 8

2006 38 40 38 41 42 42 46

2007 38 41 36 42 43 38 43

2008 12 42 32 41 37 16 40 1001

2009 28 49 25 49 49 27 49

1002 2006 15 . . . . . .

2007 4 1 3 1 1 4 1 1003

2009 2 1 2 1 1 2 1

2006 14 17 13 18 19 13 18

2007 16 18 17 18 18 17 18

2008 12 22 12 22 22 12 22 1101

2009 18 16 18 15 16 18 16

2007 3 . 3 . . 3 .

2008 4 . 4 . . 4 . 1102

2009 . 3 . 3 3 . 3

2006 14 40 28 37 17 26 15

2007 17 40 18 22 41 16 40

2008 30 35 30 37 35 33 37 1201

2009 29 36 28 36 36 27 36

2007 35 33 38 34 32 36 32

Qaasuitsoq

1202

2008 31 37 28 16 32 29 35

54

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2009 31 17 30 17 18 33 18

2007 1 1 1 1 1 1 1 1203

2008 . 2 . 2 2 . 2

1204 2009 1 . 1 . . 1 .

1205 . . . . . . . .

2006 1 3 1 2 2 1 3

2007 4 5 4 5 5 4 5

2008 1 4 1 4 4 1 4 1206

2009 2 3 2 3 3 2 2

2006 19 24 15 23 20 20 23

2007 . 17 . 18 17 . 18

2008 13 14 13 14 14 13 14 1401

2009 9 12 9 11 12 9 12

2007 . . . . . 1 . 1402

2009 1 2 1 2 2 1 2

2006 19 22 18 23 21 21 21

2007 20 22 22 23 22 20 22

2008 14 19 14 19 19 14 19 1501

2009 15 24 15 24 24 15 24

2006 1 1 2 1 1 1 1

2007 2 1 2 1 1 2 1 1502

2008 1 . 1 . . 1 .

2006 . 5 . 5 5 . 5

2007 4 3 4 3 3 4 3

2008 3 5 2 . 6 3 6 1503

2009 1 4 1 4 4 1 4

2006 5 7 5 7 7 5 7

2007 4 7 5 7 7 4 7

2008 2 3 2 3 3 2 3 1504

2009 2 7 2 7 7 2 7

2007 4 7 4 7 7 4 7 1505

2009 1 6 3 6 5 1 6

2006 2 2 2 2 2 2 2

2007 1 4 1 4 4 1 4

2008 4 5 4 5 5 4 5 1506

2009 2 4 2 4 4 2 4

1507 2007 3 1 3 1 1 3 1

55

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2008 . 2 . 2 2 . 2

2009 . 3 . 3 3 . 3

2007 3 2 3 2 2 3 2 1508

2008 3 1 3 1 1 3 1

2006 9 21 9 . 13 8 22

2007 8 17 11 17 17 9 6

2008 . 14 . 14 28 . 14 1601

2009 17 20 17 21 21 18 19

2006 4 5 4 5 5 4 5

2007 5 4 5 4 4 5 4

2008 2 7 2 7 7 2 7 1602

2009 . 4 3 4 4 4 4

2007 4 4 4 4 4 4 4

2008 5 4 5 4 4 5 4 1603

2009 3 5 3 5 5 3 5

2008 5 5 5 4 5 5 5 1604

2009 1 4 1 4 4 1 4

2006 . . . 22 9 . .

2007 3 1 3 1 1 3 1

2008 1 2 1 2 2 1 2 1605

2009 1 3 1 2 3 1 3

1606 . . . . . . . .

2006 6 6 6 6 6 6 6

2007 6 2 6 2 2 6 2

2008 4 4 4 4 4 4 4 1607

2009 2 3 2 3 3 2 3

1608 . . . . . . . .

2007 4 4 4 4 4 4 4

2008 5 5 5 5 5 5 5 1609

2009 5 4 5 4 4 5 4

2006 8 7 7 9 9 8 7

2007 9 8 8 9 9 9 8

2008 . 13 13 13 13 13 13 1610

2009 10 12 10 11 13 8 13

2006 13 14 10 12 12 10 14

2007 9 14 10 15 15 10 14

1701

2008 7 12 7 16 15 7 15

56

Kommune/Skolenummer/År

Grøn-

landsk

3. kl.

Grøn-

landsk

7. kl.

Dansk

3. kl.

Dansk

7. kl.

Engelsk

7. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

7.kl.

2009 12 7 13 7 6 12 7

2008 2 4 2 5 5 2 4 1702

2009 1 1 1 1 1 1 1

1704 . . . . . . . .

2006 2 1 . 1 1 2 1

2007 . 3 . 3 2 . 3

2008 1 1 1 1 1 1 1 1705

2009 . 3 . 2 3 . 3

Note: Tallene for 2006 og 2007 afviger en smule fra de tal der tidligere er blevet offentliggjort i forbindelse med trintestrapporten for 2007.

Afvigelserne skyldes primært at skolerne nu er indplaceret korrekt inden for såvel de nye storkommuner som indenfor det gamle kommune-

niveau. I forbindelse hermed kan tallene på landsplan have ændret sig en smule, primært som følge af op- og nedrunding. Desuden har

stadige kvalitetsforbedringer af de historiske data medført ændringer.

57

Bilag 5: Oversigt over skolenumre og skolenavne i trintest 2009 Kommune Skolenr.: Skolens navn: Bygd: By:

101 Nanortallip Atuarfia Nanortalik 102 Atuarfik Erinaq Narsamijit Nanortalik 103 Jaajap Atuarfia Aappilattoq Nanortalik 104 Malakip Atuarfia Tasiusaq Nanortalik 105 Isak Lundip Atuarfia Ammassivik Qaqortoq 108 Atuarfik "Anders Nielsen" Alluitsup Paa Alluitsup Paa

201 Tasersuup Atuarfia Qaqortoq 202 Atuarfik Saarloq Saarloq Qaqortoq 203 Daanialiup Atuarfia Eqalugaarsuit Qaqortoq 204 Atuarfik Qassimiut Qassimiut Qaqortoq

301 Narsap Atuarfia Narsaq 302 Qassiarsuup Atuarfia Qassiarsuk Narsaq 303 Igalikup Atuarfia Igaliku Narsaq 304 Atuarfik Napaartoq Narsarsuaq Narsarsuaq

401 Grønnedal skole Kangilinnguit

Kujalleq

501 Atuarfik Tuiisaq Paamiut 502 Arsuup Atuarfia Arsuk Arsuk

601 Atuarfik Samuel Kleinschmidt Nuuk 602 Ukaliusaq Nuuk 603 Qorsussuaq Nuuk 604 Qeqertarsuatsiaat Atuarfiat Qeqertarsuatsiaat Nuuk 605 Nuussuup Atuarfia Nuussuaq 606 Kangillinnguit Atuarfiat Nuussuaq

1801 Tasiilami Alivarpik Tasiilaq 1802 Isortup Alivarpia Isortoq Tasiilaq 1803 Tiniteqilaap Alivarpia Tiniteqilaaq Tasiilaq 1804 Kulusumi Alivarpik Kulusuk Kulusuk 1805 Sermiligaami Alivarpik Sermiligaaq Tasiilaq 1807 Kuummiini Alivarpik Kuummiut Tasiilaq

1901 Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Ittoqqortoormiit

Sermersooq

707 Atuarfik Kilaaseeraq Maniitsoq 709 Napasup Atuarfia Napasoq Maniitsoq 710 Atammiup Atuarfia Atammik Maniitsoq 711 Kangaamiut Atuarfiat Kangaamiut Maniitsoq

801 Minngortuunnguup Atuarfia Sisimiut 802 Nalunnguarfiup Atuarfia Sisimiut 803 Itillip Atuarfia Itilleq Sisimiut 804 Sarfannguup Atuarfia Sarfannguaq Sisimiut 806 Qinnguata Atuarfia Kangerlussuaq Kangerlussuaq

Qeqqa

58

901 Nikolaj Rosingip Atuarfia Kangaatsiaq 902 Attup Atuarfia Attu Aasiaat 903 Iginniarfiup Atuarfia Iginniarfik Aasiaat 904 Qaqqannguup Atuarfia Ikerasaarsuk Aasiaat 905 Atuarfik Kristian Lundblad Niaqornaarsuk Aasiaat

1001 Gammeqarfik Aasiaat 1002 Aadap Atuarfia Akunnaaq Aasiaat 1003 Ole Reimerip Atuarfia Kitsissuarsuit Aasiaat

1101 Juunarsip Atuarfia Qasigiannguit 1102 Ivilikasiup Atuarfia Ikamiut Aasiaat

1201 Atuarfik Mathias Storch Ilulissat 1202 Atuarfik Jørgen Brønlund Ilulissat 1203 Lars Hansenip Atuarfia Ilimanaq Ilulissat 1204 Atuarfik Oqaatsut Oqaatsut Ilulissat 1205 Iisaap Atuarfia Qeqertaq Ilulissat 1206 Naatap Atuarfia Saqqaq Ilulissat

1401 Qeqertarsuup Atuarfia Qeqertarsuaq 1402 Aalunnguup Atuarfia Kangerluk Qeqertarsuaq

1501 Edvard Kruse-p Atuarfia Uummannaq 1502 Neriunnerup Atuarfia Niaqornat Uummannaq 1503 Kaalip Atuarfia Qaarsut Uummannaq 1504 Ole Løvstrøm-ip Atuarfia Ikerasak Uummannaq 1505 Muusap Atuarfia Saattut Uummannaq 1506 Atuarfik Pilerfik Ukkusissat Uummannaq 1507 Aaraliup Atuarfia Illorsuit Uummannaq 1508 Saamup Atuarfia Nuugaatsiaq Uummannaq

1601 Prinsesse Margrethe Skolen Upernavik

1602 Mathiarsip Atuarfia Upernavik Ku-jalleq Upernavik

1603 Juaap Atuarfia Kangersuatsiaq Upernavik 1604 Paaviap Atuarfia Aappilattoq Upernavik 1605 Fiilimuup Atuarfia Innaarsuit Upernavik 1606 Niisip Atuarfia Naajaat Upernavik 1607 Tasiusap Atuarfia Tasiusaq Upernavik 1608 Nutaarmiut Atuarfiat Nutaarmiut Upernavik 1609 Nuussuup Atuarfia Nuussuaq Upernavik 1610 Matiarseeqqap Atuarfia Kullorsuaq Upernavik

1701 Avanersuup Atuarfia Qaanaaq 1702 Piitaaqqap Atuarfia Savissivik Pituffik 1703 Moriusap Atuarfia Moriusaq Pituffik 1705 Siorapaluup Atuarfia Siorapaluk Qaanaaq

Qaasuitsoq

1704 Qeqertat Atuarfiat Qeqertat Qaanaaq