ansøgning om udlæg af 20 nye sommerhusgrunde

Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft

Ansøgning til By- og Landskabsstyrelsen

20 nye sommerhusgrunde på matr. nr. 1 a Egsmark By, Dråby

Denne ansøgning ligger også, sammen med alle sagen bilag og offentlige dokumenter på

www.syddjurs.dk/nyesommerhusgrunde

Ansøgning om nyt sommerhusområde

Yderligere information kan fås hos:

SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:Hovedgaden 77 8410 Rønde Tlf. 87 53 50 00 www.syddjurs.dk [email protected]

Planafdelingen er lokaliseret i admini-strationsbygningen i Ebeltoft på Lundbergsvej 2

Kontaktpersoner i Syddjurs Kommune:

Planlægningschef Mika Leth Pedersen

Planlægger Thomas D. Secher

Denne ansøgning kan ses og hentes på:

w w w. s y d d j u r s . d k /nyesommerhusgrunde

Ansøgningen er udarbejdet af: TDS, Planafdelingen, Syddjurs Kommune

Visualiseringen på side 17 er udarbejdet af Designchef Thomas Enevold, Arkikon, Havneplads 2, 8500 Grenaa. Tlf. 86 32 78 44 www.arkikon.dk

Kortgrundlag: © Matrikelkort og topografiskekort: KMS © TK-kort: Kortcenter.dk © Ortofotos: COWI

Det ansøgte område

INDHOLD

Indledning .......................................................................................................... 5

1. Beliggenhed .................................................................................................. 5

2. Klitfrednings- og strandbeskyttelseslinie ....................................................... 6

3. Natura 2000 områder .................................................................................... 6

4. naturbeskyttelsesinteresser og landskabsinteresser ................................... 10Beskyttede naturtyper ................................................................................... 10Skovbyggelinie og fredsskov ......................................................................... 10Landskabelige interesser .............................................................................. 11Landskabskabskarakterbeskrivelse .............................................................. 12Kulturarv ........................................................................................................ 12Eksisterende planlægning i området ............................................................. 13

Regionplanlægning ................................................................................... 13Kommuneplanlægning .............................................................................. 13Nationalpark Mols Bjerge .......................................................................... 13

Tilpasning af ny udstykning og bebyggelse ................................................... 14Nuværende forhold, pr. november 2009 ........................................................ 16Visualisering af mulige fremtidige forhold ...................................................... 17Natur- og landskabsmæssige forbedringer ................................................... 18Offentlighedens adgang til området .............................................................. 18

5. Lokaløkonomisk effekt ................................................................................. 18Forventet salg af nye grunde ......................................................................... 18Lokal serviceforsyning ................................................................................... 18Forventet placering af forbrug ....................................................................... 19Lokale og regionale turistpotentialer ............................................................. 19Evt. krav til investeringer i infrastruktur ......................................................... 19Opgørelse af lokaløkonomisk effekt .............................................................. 21

6. Kort og datagrundlag ................................................................................... 21De eksisterende 63 sommerhusområder .................................................. 21Bebyggede og ubebyggede sommerhusgrunde ....................................... 21Mulige nye sommerhusgrunde inden for eksisterende områder ............... 23Generelt om den eksisterende kapacitet for nye sommerhuse..................23

Denne ansøgnings tilvejebringelse ..............................................................................23 Bilag 1, Landskabskarakterplan for Ebeltoft ranmoræne............................................25

Bilag 2, Afgrænsning af det ansøgte område...................................................35

N

© Miljøministeriet, © Syddjurs Kommune

GISFOT-kort medkommuneplanrammer

Målforhold 1:100000Dato 8/10-2009

Signaturforklaring

N


EBELTOFT VIG

5

Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft November 2009

INDLEDNINGForslaget til et nyt sommerhusområde skal opfylde planlovens § 5b, stk. 2:

1. Området skal i sin helhed ligge bag eksisterende sommerhusområder i retning væk fra kysten. Det nye område vil således være en udvidelse af eksisterende sommerhusområder.

2. Området må hverken helt eller delvis ligge inden for naturbeskyttelses-lovens klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjer.

3. Området må hverken helt eller delvis ligge inden for udpegede Natura 2000 områder, dvs. fuglebeskyttelses- eller habitatområder.

4. Området må ikke tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelsesinteresser og landskabsinteresser.

5. Det skal godtgøres, at udlæg af området kan forventes at få en lokal økonomisk effekt.

I det følgende gøre der rede for hvordan Syddjurs Kommunes ansøgning om et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft forholder sig til de fem ovennævnte punkter.

1. BELIGGENHEDDet ansøgte område af matr. nr. 1 a Egsmark By, Dråby ligger bag det eksisterende sommerhusområde ved Egsmark, nord for Ebeltoft, i en retning væk fra kysten.

© Miljøministeriet, © Syddjurs Kommune

OversigtskortFOT-kort med kommuneplanrammer

Målforhold: 1:20.000

N

Nuværende sommerhusområder


Nuværende sommerhusområder

Nuværende byzoneområder

Nuværende byzoneområder

EBELTOFT VIG

6

Ansøgning til By- og landskabsstyrelsen November 2009

2. KLITFREDNINGS- OG STRANDBESKyTTELSESLINIEDer er ingen gældende klitfredning eller strandbeskyttelseslinier på området.

Det ansøgte område ligger mere end 800 m fra kysten og mere end 500 m nord for de gældende klitfredninsg- og strandbeskyttelseslinjer langs Ebeltoft Vig.

3. NATURA 2000 OMRåDERDer er ingen Natura 2000 områder på det ansøgte område.

Det ansøgte område ligger ca. 1,5 km fra habitatområdet ”Stubbe Sø”, ca. 3 km habitatområdet Mols Bjerge med kystvande og ca. 6 km fra habitatområdet ”Kob-berhage kystarealer.

© KMS, © Syddjurs Kommune

GIS


Signaturforklaring


GIS


Signaturforklaring

N

Habitatområde ”Kobberhage kystarealer”

Habitatområde ”Stubbe Sø”

Habitatområde ”Mols Bjerge med kystvande”

Strandbeskyttelseslinie med med violet kryds- skravering

EBELTOFT VIG

Tinghøjvej


7


Habitatområde ”Kobberhage kystarealer”

Fotos af området set fra Tinghøjvej.

8


Luftfoto af området ved Egsmark, nord for Ebeltoft, den 28. maj 2009.

9


Ansøgt areal

10


4. NATURBESKyTTELSESINTERESSER OG LANDSKABSINTERESSER

BESKyTTEDE NATURTyPERDer er ikke registreret beskyttede naturtuper, efter naturbeskyttelseslovens § 3, på det areal, som søges udlagt som nyt sommerhusområde.

SKOVByGGELINIE OG FREDSSKOVHele det ansøgte område er omfattet af naturbeskyttelsesloven § 17, om 300 m skovbyggelinie, i forhold til et større skovområde nord for Tinghøjvej.

Den del af det ansøgte område, som søges bebygget med sommerhuse, ligger mellem 130 m og 250 m fra skovbrynet. Der vil således fortsat være en ca. 130 m bred og ubebygget bufferzone mellem det ansøgte sommerhusområder og skoven.

Det vurderes på denne baggrund, at en bebyggelse med ca. 20 sommerhuse, der er godt indpasset i landskabet, som ansøgt, ikke vil få indflydelse på oplevelsen af skovbrynet langs Tinghøjvej.

Der er ikke længere nogen egentlig skov på selve det ansøgte område. Området har tidligere været delvist bevokset med spredte træer, hvilket også ses af kort og gamle luftfotos over området. Bevoksningen er i 2008 tyndet ud, sådan at området i dag (oktober 2009) fremtræder med få enkeltstående træer. Der er ikke noteret fredsskov på det ansøgte område.

I.P C

Rø

ND

EVEJ

6260

HALD

KJæ

RVEJ

2805

RUNDINGEN 6190

FISKERVEJ 1980

FISK

ERVE

J19

80

RAVNSVEJ59

80

S.J

ON

ASS

ENS

VEJ

6580

TINGHøJVEJ 9005

REJ

EVE

J60

10

MAKRELVEJ 4829

HUMMERVEJ 3250

RAV

NS

VEJ

5980

GR

øN

Hø

J26

70

FISKERVEJ

1980H

øJB

OVE

J33

90

TUN

VEJ

9 21 0

KREBSEVEJ 4220

HU

MM

ERVE

J3 2

5 0

LAKSEVEJ 4370

KREBSEVEJ4220

TINGHøJVEJ 9005

åLE

VEJ

9850

SKR

UBB

EVEJ

7370

STøRVEJ 8570

SARDINVEJ 6410

KULM

ULE

VEJ

4300

STE

NBI

DER

VEJ

8 090

øR

RE

DVEJ

9795

øRREDVEJ 9795T 5715

EJ0840

Rø

ND

EVEJ6260

7

6

8

7

9

517

19

18

9

11

13

15

28

11

13

2

6

2830117

43 357

9 4 6

8

1

46

8141620

2224262

4

2426 2 51

13579

1113

1517

19

2527

8

12

16

18

5

7

15

1921

468

79

246

1012

13

5

7

911

13

15

17

9111315

17

19

23

8

10

12

14

18

52

16

7

11

1517

20

263032

34 36 38

4042

44

46

911

15

17

21

2325

27 2931 33

35 37 39

41435710

12

14

1622

24

37

39 41

45

53 55 57 59

54 56

60

62 64

6668 70

74

14

14 6

1416

22 24

5 7

6

1012

1820

137 1519

25

27 2935

151B

33

43

32

34

36

38

40

4244

17

57B59

21

31

10

1214

16

13

15

22

13

57

911

1315

1719

2123

2729

31

3335

373941

43

4547

49

4

612

45

33

4

6

810

12

14

163579 4

6

8

10

11

13

15

2

1

3

24

6

5961

6365

6971

2

66

26

3032

57

20

2224

3

5

30

32

34

36

38

51

5355

9

11

13

81014

1618

20

2224

26

2830

3234

363840

42

4446

48

50

5254

1113

1517

19

2832343638

4049

39

414347

28 30

32

34

4 6 8 10

12

1416

18

20

1 35 7

9

11

3

5

7

9

11

13

15

1618

20 22

242628 30

3234

36

4547

47A47B

4951

53

67A

2

4244

61 63

69 16

18

24

202

1

51 53 59 61 63 65 671

3579 8

12

141618

20222426

5 768

2647

3

23

19

12A

67

55

57A

67B

65D

65C 65B

38

40

53

49

51

13

5

79

5

2

20

36

31

5

3

42

38

1917

1315

10

1

7

2

3

16

15

12 10

2

1 2

4

44

46

21

19

10

,Tlf. Fax.

Målforhold: 1:5000J.Nr.

Dato: 29.10.2009 Init.:

Kortet herunder viser det ansøgte område i målforhold 1:5.000 med den gældende skov-byggelinje, vist med lodret grøn skravering. Jf. naturbeskyttelseslo-vens § 17.

N

11


LANDSKABELIGE INTERESSERDet ansøgte område er i den gældende Regionplan 2005 markeret som en del af et større område med landskabelige interesser nord for Egsmark. Regionplanens tema om landskabelige interesser har været gældende i en ubrudt perioden siden den første regionplan i starten af 1980´erne.

Syddjurs Kommune har overført regionplanens tema om landskabelige interes-ser uændret til kommunens Forslag til Kommuneplan 2009, som ventes vedtaget endeligt af Byrådet i december 2009.

Det fremgår af regionplanen og kommuneplanforslaget, at områder med landska-belige interesser så vidt muligt friholdes for ikke-landbrugsmæssig byggeri. Såfremt der alligevel bygges i disse områder, skal ny bebyggelse og anlæg placeres og udformes under særlige hensyntagen til landskabet.

Det konkrete område, som her søges udlagt som et nyt sommerhusområde, udgør en del af en bakke, der skråner jævnt mod øst, fra 47 m til 23 m over havet. Den højeste del af området udgør et bakkeplateau, der ikke er synlig fra Tinghøjvej mod nord, og som ligger skjult bag eksisterende sommerhusbebyggelse mod syd og vest. Fra øst er der et begrænset udsyn til området fra hovedvejen, Røndevej. Udsynet fra hovedvejen begrænses til dels af eksisterende bebyggelser og be-plantning langs Røndevej.

Det ansøgte område ligger bag den eksisterende bebyggelse og beplantning på bakkerne ved Egsmark Strand. Selv om det ansøgte område kun ligger ca. 800 m fra kysten, er området ikke synligt fra kysten, og er således ikke direkte en del af selve kystlandskabet.

I.P C

Rø

ND

EVEJ

6260

HALD

KJæ

RVEJ

2805

RUNDINGEN 6190

FISKERVEJ 1980

FISK

ERVE

J19

80

RAVNSVEJ59

80

S.J

ON

ASS

ENS

VEJ

6580

TINGHøJVEJ 9005

REJ

EVE

J60

10

MAKRELVEJ 4829

HUMMERVEJ 3250

RAV

NS

VEJ

5980

GR

øN

Hø

J26

70

FISKERVEJ

1980H

øJB

OVE

J33

90

TUN

VEJ

9 21 0

KREBSEVEJ 4220

HU

MM

ERVE

J3 2

5 0

LAKSEVEJ 4370

KREBSEVEJ4220

TINGHøJVEJ 9005

åLE

VEJ

9850

SKR

UBB

EVEJ

7370

STøRVEJ 8570

SARDINVEJ 6410

KULM

ULE

VEJ

4300

STE

NBI

DER

VEJ

8 090

øR

RE

DVEJ

9795

øRREDVEJ 9795T 5715

EJ0840

Rø

ND

EVEJ6260

28282828

28282828282929292

9292

9292929313131313131313131

33333333

3333

333333 3232323

2323

2323232

343434 34

34 34

343434

323232323232323232

333333333333333333

191919191919191919

191919191919191919181818181818181818

171717171717171717

18181818

1818181818

171717171717171717

36363636

3636363636

474747474747474747

474747474747474747484848484848484848

515151515151515151

393939393939393939 383838383838383838 373737373737373737 36363636

3636363636

444444444444444444

424242424242424242434343434343434343

434343434343434343

464646464646464646

474747474747474747

484848484848484848

424242424242424242

444444444444444444

313131313131313131

313131313131313131

212121212121212121

222222222222222222

232323232323232323

232323232323232323

232323232323232323

242424242424242424

262626262626262626

272727272727272727

292929292929292929

313131313131313131

282828282828282828

242424242424242424232323232323232323

444444 44

44 44

444444

464646464646464646

515151515151515151

494949494949494949484848484848484848 474747474747474747

434343434343434343

464646464646464646

484848484848484848292929292929292929

545454545454545454525252525252525252

35353535

3535353535

454545454545454545

252525252525252525

252525252525252525

252525252525252525

454545454545454545

454545454545454545

303030303030303030

202020 20

20 20202020

202020202020202020

505050505050505050

404040404040404040

303030303030303030

303030303030303030

202020202020202020

202020202020202020

303030303030303030

505050505050505050

505050505050505050

303030303030303030

202020202020202020

505050505050505050

505050505050505050

414141414141414141

161616161616161616

141414141414141414

12121212

1212121212

131313131313131313

11111111

1111111111

333333333

999999999888888888

444444444

535353535353535353

151515151515151515

555555555 101010101010101010

7

6

8

7

9

17

19

18

9

11

13

15

28

11

13

2

6

2830117

43 357

9 4 6

8

1

46

814161820

222426

1352

2426 2 51

13579

1113

1517

19

2527

8

12

16

18

5

7

15

1921

468

79

246

1012

13

5

7

911

13

15

17

91113

15

17

19

23

8

10

12

14

18

52

16

7

11

1517

20

2630

34 36 38

4042

44

46

911

15

17

21

2325

27 2931 33

35 37 39

41435710

12

14

16

22

24

37

39 41

45

53 55 57 59

54 56

60

62 64

6668 70

74

14

13 4 6

1416

22 24

5 7

6 8

1012

1820

137 13915

19

25

2735

151B

33

43

32

34

38

40

42

17

57B59

21

31

10

1214

16

13

15

22

13

57

911

1315

1719

2123

2729

31

3335

3741

43

4547

49

4

612

45

33

4

6

810

12

14

163579 4

6

8

10

11

13

15

2

1

3

24

6

5961

6365

6971

62

66

26

3032

57

20

2224

3

5

30

32

34

36

38

51

53

9

11

8

141618

20

22243638

40

42

4446

48

50

5254

1113

1517

19

2832343638

4049

39

414347

28 30

32

34

4 6 8 10

12

1416

18

20

1 35 7

9

11

3

5

7

9

11

13

15

1618

20 22

242628 30

3234

36

4547

47A47B

4951

53

67A2

4244

61 63

69 16

18

24

202

1

51 53 59 61 63 65 67

1

3579 8

12

141618

202226

5 768

2647

3

23

19

12A

67

55

57A

67B

65D

65C 65B

65A

40

53

49

51

13

5

79

5

2

20

7

36

31

5

3

42

38

1917

1315

10

1

7

2

3

16

15

12 10

2

1 2

4

44

46

21

19

10

,Tlf. Fax.


Dato: 29.10.2009 Init.:

Kortet herunder viser det ansøgte område i

målforhold 1:5.000 med halv-meter højdekurver i højdesystem DVR90,

opmålt i vinteren 2006/2007.

N

12


LANDSKABSKABSKARAKTERBESKRIVELSEI århus Amts Landskabskarakterplan fra december 2006 ligger det ansøgte område inden for ”Område 88B, Ebeltoft Randmoræne”. Det ansøgte område beskrives i landskabskarakterplanen som værende en del af det karaktersvage sommerhusom-råde langs kysten ved Egsmark Strand, Handrup Strand og Lyngsbæk Strand.

Det ansøgte område ligger uden for det område, som ifølge landskabskarakterpla-nen skal bevares og beskyttes. Se videre herom i bilag 1, Landskabskarakterplan for Ebeltoft Ranmoræne.

KULTURARVDer er ikke registreret bevaringsværdige kulturmiljøer i nærheden af det ansøgte område.

Ca. 500 m nordøst for det ansøgte område ligger gravhøjen ”Benneshøj”, som er omfattet af 100 m beskyttelseslinie, efter naturbeskyttelseslovens § 18. Kulturarvs-styrelsen har beskrevet højen er på www.dkconline.dk som en oldtidshøj.

Ca. 400 m syd for det ansøgte område, inde i det eksisterende sommerhusom-råde, ligger en gravhøj, som ifølge dkconline stammer fra yngre stenalder eller bronzealder.

Ud over de to nævnte gravhøje, er der ikke registreret anden kulturmiljø i nærheden af det ansøgte område.

Fotoet herunder er taget den 5. november 2009 fra stranden ved Vibæk Strandvej, og viser bakkerne med den eksisterende som-merhusbebyggelse og beplantning ved Egsmark Strand. Det er bag denne bebyggelse og beplantning at det an-søgte område ligger. Det ansøgte område ligger ca. 800 m bag kysten ved Egsmark Strand og er ikke synligt fra noget punkt på kysten langs Ebeltoft Vig.


GIS


Signaturforklaring


Fotoretning


E g s m a rk S t r a nd

N

13


SåRBARE ELEMENTER I OMRåDETDe åbne og ubebyggede bakker nord for det eksisterende sommerhusområde ved Egsmark Strand er generelt sårbare overfor bebyggelse. Hvis området udpeges som kommende sommerhusområde, og den skadelige virkning af bebyggelse i om-rådet skal minimeres, bør der i en kommende planlægning for området udarbejdes en række detaljerede bestemmelser for området, som kan sikre, at bebyggelsen ikke bliver unødvendig iøjnefaldende.

EKSISTERENDE PLANLæGNING I OMRåDET

EKSISTERENDE REGIONPLANLæGNINGPlanområdet ligger som tidligere beskrevet i et landskabeligt interesseområde.

EKSISTERENDE KOMMUNEPLANLæGNINGPlanområdet ligger uden for rammerne i den eksisterende kommuneplanlægning, men inden i et landskabeligt interesseområde.

NATIONALPARK MOLS BJERGEMiljøministeren har gennem vedtagelsen af bekendtgørelse nr. 789 af 21. august 2009, om Nationalpark Mols Bjerge, inddraget den landfaste del af lokalplanområ-det under nationalparkens område. Nationalpark Mols Bjerge blev indviet den 29. august 2009 af Dronningen, Vicestatsministeren, Miljøministeren og Borgmesteren. Se også Lov nr. 533 af 6. juni 2007 om nationalparker.

Oversigtskort fra Kulturarvsstyrelsens

side på www.dkconline.dk, der viser hvilke

fortidsminder der er registreret i området.

Kortet er ikke målfast.

N

14


Området ved Egsmark ligger inden for nationalparkens planlægningszone 3, der omfatter områder med kulturlandskaber, der knytter sig til istidslandskabet, bebyg-gede områder og områder, som sikrer sammenhængen i nationalparken.

Følgende overordnede målsætninger skal bl.a. lægges til grund for udviklingen af Nationalpark Mols Bjerge:

De væsentligste naturtyper som lavvandede havområder, strandenge, strande skal bevares, og deres udbredelse, kvalitet og mangfoldighed styrkes. Der skal skabes større sammenhæng mellem nationalparkens naturområder, herunder især overgange mellem kyst-, overdrevs- og skovarealer. (Der er ikke tale om retligt bindende mål).

EKSISTERENDE LOKALPLANLæGNINGDer er ingen eksisterende lokalplanlægning i nærheden af dette område.

TILPASNING AF Ny UDSTyKNING OG BEByGGELSESåfremt By- og Landskabsstyrelsen i et kommende landsplandirektiv godkender det ansøgte område som et nyt sommerhusområde i kystnærhedszone, vil kom-munen i den efterfølgende kommune- og lokalplanlægning lægge stor vægt på, at det bliver fastlagt i bestemmelser for området, at placering og udformning af en kommende sommerhusbebyggelse på stedet, skal tilpasses de store landskabelige værdier i området.

I udformningen af planbestemmelser vil kommunen lægge vægt på, at der bliver tale om kvalitetsbyggeri inden for følgende konkrete bestemmelser:

Maks. byggehøjde på 5,0 m.

Maks. samlet bebyggelsesareal på i alt 180 m².

Min. 25% fælles grønt friareal.

Begrænsning af bygningsmaterialer til træ og røde teglsten.

Begrænsning af farvevalg til et lille udvalg af NCS-farvekoder, inden for be-stemte mørke jordfarver.

Forbud imod store glasfacader og reflekterende tagmaterialer.

Begrænsede muligheder for terrænreguleringer.

Fastlagte byggefelter, der sikre en optimal fordeling af udsigt og den bedste tilpasning til det eksisterende landskab.

Forbud imod asfalterede veje og gadebelysning.

Krav om egnstypisk beplantning og forbud mod høje træer.

Krav om afskærmende og slørende beplantning mod offentlig vej.

Forbud mod skæmmende antenner og paraboler.

Forbud mod oplagring af større både, campingvogne, containere, togvogne og uindregistrerede køretøjer.

Krav om etablering af et gennemgående stinet.

En bebyggelsesplan, som overholder ovennævnte punkter kan komme til at se ud som vist på principskitsen på side 13.

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

15


28282828

2828282828

29292929

2929292929

313131313131313131

33333333

3333

333333

32323232

3232323232

343434 34

34 34

343434

18181818

1818181818

171717171717171717

474747474747474747

484848484848484848

111115151511

393939393939393939

383838383838383838

37373737373737373736363636

3636363636

434343434343434343

424242424242424242

212121212121212121

222222222222222222

232323232323232323

242442442424424

262626262626262626

272727272727272727

292929292929292929

313131313131313131

282828282828282828

434343434343434343

474747474747474747

444444444444444444424242424242424242

434343434343434343464646464646464646

474747474747474747484848484848484848

444444444444444444

242424242424242424232323232323232323

444444 44

44 44

444444

464646464646464646

515151515151515151494949494949494949484848484848484848

474747474747474747

35353535

3535353535

252525252525252525

454545454545454545

252525252525252525 252525252525252525

454545454545454545

454545454545454545

303030303030303030

404040404040404040

202020202020202020

202020202020202020

303030303030303030

505050505050505050

505050505050505050

2

46

6365

91113

2022

2426

234

36

38402

50 5254

56

11

13

15

17

28

32

34

36380

3

5

7

9

20

22

24

26

7

,Tlf. Fax.


Dato: 01.11.2009 Init.:

N

0 10 20 30 40 50

1:500Meter

0 10 20 30 40 50

1:750Meter

0 20 40 60 80 100

1:1.000Meter

0 20 40 60 80 100

1:1.500Meter

0 50 100 150 200

1:2.000Meter

0 40 80 120 160 200

1:3.000Meter

0 50 100 150 200 250 300

1:4.000Meter

0 100 200 300 400 500

1:5.000Meter

0 200 400 600 800 1000

1:10.000Meter

0 100 200 300 400 500 600 700 800

1:8.000Meter

Målforhold:

1:2.000

Ting

højv

ej

Laksevej

Principskitse for bebyggelse af området med 20 sommerhu-se, på hver 180 m². Planområdet er 6,8 ha stor, og rummer 2,3 ha grønne fællesarealer. Placering af bebyggelse, veje og stier er så vidt muligt tilpasset terrænet.

16


Fotoet til højre er taget den 5. november 2009, og viser det ansøgte område, set fra hjørnet af Halkjærvej og Tinghøj-vej. Fotoet er taget i vestlig retning, op af bakken, hvor der søges om at udlægge det nye sommerhusområde.

NU

Væ

RE

ND

E F

OR

HO

LD, P

R. N

OV

EM

BE

R 2

009

17


Visualisering af det ansøgte sommerhus-

byggeri, set på baggrund af det foto på side 16,

som er taget af området den 5. november 2009.

Visualiseringen viser sommerhuse i 5 meters

højde, placeret som vist på principskitsen til

bebyggelsesplan fra side 15. Byggeriet er vist i de mørke neutrale jordfar-

ver, som vil blive krævet i evt. efterfølgende

kommune- og lokalplan-lægning af området.

VIS

UA

LIS

ER

ING

AF

MU

LIG

E F

RE

MTI

DIG

E F

OR

HO

LD

18


NATUR- OG LANDSKABSMæSSIGE FORBEDRINGERDet planlægges, at mindst 25 % af planområdet udlægges til fælles grønne om-råder, som skal beplantes med egnstypiske arter af løvfældende buske og træer. Der bliver tale om arter af træer, der ikke bliver mere end 3-5 m høje, sådan at udsynet til ny bebyggelse sløres, uden at der bliver tale om regulær skov.

OFFENTLIGHEDENS ADGANG TIL OMRåDETDe stier der udlægges inden for planområdet vil blive offentligt tilgængelige. Der vil blive anlagt stier gennem planområdets fælles grønne områder, som giver forbedre de rekreative muligheder i området.

5. LOKALøKONOMISK EFFEKTDet følgende afsnit om Lokaløkonomisk effekt belyser de forhold, som er opstillet i By- og Landskabsstyrelsens (BLST) kravsspecifikation af 10. september 2009, til ansøgning om nye sommerhusområder.

FORVENTET SALG AF NyE GRUNDEBLST ønsker, at kommunen skal vurdere, hvor stor en del af de nyudlagte som-merhusgrunde, der kan forventes solgt og bebygget.

I den tidligere Ebeltoft Kommune blev der i maj 2006 udbudt 18 nye sommerhus-grunde til salg, fra ét af kommunens arealer, der var beliggende i et ubebygget sommerhusområde ved Ahl, umiddelbart syd for Ebeltoft by. De 18 grunde blev solgt i løbet af 4 måneder. Kommunen havde i forbindelse med salget en venteliste, hvor nogle hundrede interesserede købere var skrevet op. I de endelige bud-runder, modtog kommunen i alt 32 bud på de 18 sommerhusgrunde.

På baggrund af den nuværende økonomiske krise må det påregnes, at et salg af sommerhusgrunde ved Egsmark, vil tage noget længere tid. Der er imidlertid tale om en placering af det ansøgte sommerhusområde, i nær tilknytning til skov og strand, samt spændende kystkulturmiljøer, store turistattraktioner og gode indkøbsmuligheder i Ebeltoft by, som gør det ansøgte sommerhusområdet meget attraktivt.

På mange punkter vil det ansøgte sommerhusområde ved Egsmark blive mere attraktivt, end det sommerhusområde ved Ahl, som den tidl. Ebeltoft Kommune solgte 18 grunde fra i 2006. På denne baggrund vurderer kommunen at de 20 ansøgte sommerhusgrunde ved Egsmark, måske vil kunne sælges inden for fire år, fra og med at området er omfattet af en godkendt lokalplan.

LOKAL SERVICEFORSyNINGBLST ønsker, at kommunen skal vurdere, i hvilket omfang lokale håndværks-virksomheder vil forestå opførelsen af de nye sommerhuse, og i hvilket omfang, håndværksvirksomheder i nærliggende byer eller andre steder i landet vil stå for byggeriet af sommerhusene.

I denne konkrete situation, hvor der er tale om 20 sommerhusgrunde. Disse grunde vil formentlig blive udbudt til salg enkeltvis, til private. I denne forbindelse vil der reelt ikke være noget konkret grundlag for Syddjurs Kommune, for at komme med et konkret estimat af, hvor mange af de evt. 20 sommerhuse, der vil blive bygget af lokale håndværksvirksomheder, og hvor mange der vil blive bygget af håndværks-virksomheder fra nabobyer, andre byer, eller andre lande, som fx. Polen.

Det skal dog bemær-kes, at der i denne pe-riode, fra omkring 2004 til 2006, var usædvanlig stor efterspørgsel på sommerhuse og som-merhusgrunde, som i nogle tilfælde blev købt og solgt primært som investeringsob-jekter. Siden 2007, og den efterfølgende økonomiske krise, er salget af sommerhuse og sommerhusgrunde imidlertid faldet til et meget lavere niveau.

19


De enkelte private aktørers konkrete valg af håndværkere, vil formentlig delvis afhænge af hvor i landet, eller i udlandet, de kommende sommerhusejere tilfæl-digvis har fast bopæl, delvis afhænge af hvilke håndværkere der tilfældigvis vil kunne opføre det konkrete sommerhus, som den enkelte sommerhusejer ønsker, inden for lokalplanens rammer.

Til sammenligning kan det nævnes, at det ved de førnævnte 18 sommerhusgrunde ved Ahl, syd for Ebeltoft by, er en blanding af håndværksvirksomheder fra Ebeltoft og Rønde, samt byggefirmaer fra hhv. Viborg og Horsens m.fl., der er involveret i at bygge sommerhuse på dette område.

Scanlux i Viborg har bygget eller vil formentlig bygge på seks grunde i alt. Lokale håndværksvirksomheder fra Ebeltoft og Mols har bygget på tre grunde. En tøm-mermester fra Horsens har bygget på én enkelt grund. På tre andre grunde, der ejes af tre forskellige privat-personer, er der endnu ikke søgt om byggeri endnu. En enkelt grund er under salg, uden noget byggeprojekt på. Arkitektfirmaer fra Vejle, århus og Harridslev søger på én enkelt grund hver. Den sidste grund ejes af et ejendomsselskab fra århus, der ikke har søgt om noget byggeri endnu.

Syddjurs Kommune har ikke noget grundlag for at sige, at ovennævnte mønster (som virker højst tilfældigt) vil gentage sig på det ansøgte sommerhusområde ved Egsmark.

FORVENTET PLACERING AF FORBRUGBLST ønsker, at kommunen skal vurdere, hvor sommerhusbrugernes forbrug vil finde sted, dvs. i hvilket omfang, det kan forventes dækket i det helt lokale nær-områder, og i hvilket omfang det kan forventes dækket i kommunens hovedby, i nabokommunerne eller i landets hovedbyer.

Det ansøgte område ligger ca. 5 kilometers kørsel fra Ebeltoft midtby, der har et forholdsvist stort udbud af dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Ebeltoft er den eneste centerby i hele den sydøstlige del af Syddjurs Kommune.

Nærmeste anden centerby er Rønde, der ligger ca. 16. kilometers kørsel væk. Det må generelt forventes, at evt. sommerhusbrugere fra det ansøgte område ved Egs-mark, vil lægge hovedparten af deres indkøb i nærområdet, som er Ebeltoft by.

LOKALE OG REGIONALE TURISTPOTENTIALERBLST ønsker, at kommunen skal vurdere, hvordan lokale og regionale potentialer, fx. turistattraktioner, infrastrukture og kulturelle og rekreative tilbud kan forventes udnyttet til fremme af den lokale økonomi, særligt turisterhvervet.

Der er i Syddjurs Kommune en række meget store turistattraktioner, som bl.a. Nationalpark Mols Bjerge, Fregatten Jylland, Ebeltoft Glasmuseum, Djurs Som-merland, Lübker Golf Resort og Skandinavisk Dyrepark.

Et nyt sommerhusområde til 20 sommerhuse ved Egsmark vil selvfølgelig bidrage til at fremme økonomien for turisterhvervet, om end, det nok vil være i en relativ lille skala, i forhold til det bidrag, der allerede kommer fra de godt 8.000 sommerhuse, som i forvejen ligger i Syddjurs Kommune.

EVT. KRAV TIL INVESTERINGER I INFRASTRUKTURBLST ønsker, at kommunen skal vurdere, om udvidelse af sommerhusområdet vil medføre regionale eller kommunale udgifter til nye infrastrukturanlæg.

Det ansøgte sommerhusområde ved Egsmark vil få udkørsel til kommunevejen Tinghøjvej, der er tilsluttet Hovedlandevej 413, Tåstrup - Ebeltoft Færgehavn (Røndevej) ved km. ca. 43,1 højre side.

20


©C

OW

I

Syddjurs Kommune har i 2008 - 09 behandlet en sag om etablering af et motel med 24 værelser på Godthåbsvej 4, der også har udkørsel til Røndevej, ved ca. km, 43,1, venstre side, lige over for overkørslen mellem Røndevej og Tinghøjvej.

I forbindelse med Godthåbsvej 4 har vejmyndigheden i sagen, Vejdirektoratet, den 2. februar 2009 udtalt, at etablering af det pågældende motel på stedet ikke ville medføre krav fra direktoratet, om at hovedlandevejen skulle ombygges med svingbaner i venstre side. (Sags nr. 08/19753, Dok id. 23271/09).

Syddjurs Kommune må på denne baggrund antage, at etablering af 20 nye som-merhusgrunde ved Egsmark, som gennem Tinghøjvej vil få udkørsel til Røndevej i højre side, heller ikke vil medføre krav fra Vejdirektoratet om etablering af sving-baner i højre side af Røndevej.

DRåByKIRKE

ENG

DALSVE

J1750

DR

åByKIR

KEVEJ1355

GODTHåBSVEJ2522

TOFTEV

EJ9050

Rø

I.P.CHRISTENSENSVEJ

3461Kæ

RV

EJ

434

S

TOFTEVEJ

9050

LAN

GD

ALSVEJ

4410

RODSøVEJ 6080

LAN

GD

ALSVEJ

44

RøNDEVEJ6260

HALDKJæRVEJ 2805

RUNDINGEN

6190

FISKERVEJ

1980

FISKERVEJ 1980

RAVNSVEJ5980

S. JONASSENS VEJ 6580

TINGHøJVEJ9005

REJEVEJ 6010

KySTVEJEN4330

829

HU

MM

ERVEJ

3250

RAVNSVEJ 5980

GRøNHøJ 2670

DHøJEN 8395

FISKERVEJ1980

HøJBOVEJ 3390

LAKSE

VE J4370

KREBSEVEJ4220

RøNDEVEJ6260

282828282828282828292929292929292929

313131 3131 31313131

333333333333333333323232323232323232

343434343434343434

323232 3232 32323232

333333333333333333

191919 1919 19191919

191919 1919 19191919181818 1818 18181818

171717 1717 171717 17

181818181818181818

171717 1717 17171717

666663636366

313131 3131 31313131

313131 3131 31313131

212121 2121 21212121 222222 2222 22222222 232323 2323 23232323

232323232323232323

232323232323232323

242424242424242424

262626262626262626

272727272727272727

292929 2929 292929 29

313131 3131 31313131

282828 2828 28282828

242424242424242424232323232323232323

252525252525252525

252525 2525 25252525 252525 2525 25252525

303030303030303030

202020202020202020

202020202020202020

303030 3030 30303030

303030 3030 30303030

202020202020202020

202020202020202020

303030 3030 303030 30

161616 1616 16161616

121212 1212 12121212

131313 1313 13131313

111111111111111111

333333333

141414141414141414

444444444

111111111

999999999888888888

222 22 222 2

494949 4949 49494949

393939 3939 39393939

383838383838383838

777 464646 4646 464646 46

555 55 555 5

151515 1515 15151515

101010101010101010

000 00 0000

505050 5050 50505050

404040404040404040

12 51

19 11 13 15

17 19 23

8 10 14 18

52

13

57

24

13 5 9 13

46

810

35

24

68

13

57

17

2123

24

6

167 9

1517

20

2630

3436

38 4042

44 46

911

15

17 21 2325

2729

3133

3537

39 4143

5710 12

1622

24

37

3941

45

5355

5759

5456

60

626466

6870 72 74 14

1 34

6 1416

2224

1

57

68

1012

1820

137139

143145

149

153

3 58 15

19 25 2735

151B

33

43

32 34

36 38

40

42

17

57B59

21 31

1418

224

6

810 12 14 16

57

911 13 15

911

1012

141620

22 2428

911 13 15

171921

2325

810 1 3 5

791113

15

13 5

4 6

45

33

2

8 1113 28

49

39

4143

47

2830

32

34

46

810 12 1416 18 20

13

57 9 11

3 5 7 9 11

13

15

1618 20

22 2426 28

30 3234

36

45 47

47A47B

495153

67A2

42 4461

63

69

14

16 18

24

2022

28

17

1

5153

5961

6365

671 3

57

98

12

1416

18

2022

26

2647

2319

19

12A

67

55

57A

67B

65D 65C65B

65A40

8

4 3

1B

5349

51

13

5

79

5

2

2

36

31

42

6

38

1917

1315

1

1

2

74

2

14161820

24 2628

44 46

9 12

,Tlf. Fax.

Målforhold: 1:5000

J.Nr.

Dato: 29.10.2009

Init.:

Kortet herunder viser området langs Hoved-landevej 413, Tåstrup - Ebeltoft Færgehavn (Røndevej) i målforhold 1:5.000. I midten af kor-tet ses de to overkørs-ler til Hovedlandevejen fra hhv. Tinghøjvej og Godthåbsvej, ved km. ca. 43,1.

N

Ting

højv

ej

RØNDEVEJ

Godthåbsvej

Luftfotoet fra 2008 til højre viser området ved Hovedlandevej 413, Tåstrup - Ebeltoft Færgehavn (Røndevej) i målforhold 1:2.000. I midten af kortet ses de to overkørsler til Hovedlandevejen fra hhv. Tinghøjvej og Godthåbsvej, ved km. ca. 43,1.

Ting

højv

ej

RØNDEVEJ

Godthåbsvej

N

21


OPGøRELSE AF LOKALøKONOMISK EFFEKTBLST ønsker, at kommunen skal foretage en opgørelse af den lokaløkonomiske effekt, fx. målt på beskæftigelse.

Hvis der tages udgangspunkt i analysen fra Oxford Research, udført for Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen, i 2004, og såfremt der anvendes de samme nøgletal som analysen anvender for Nordøstdjursland, så vil de her 20 ansøgte sommerhusgrunde resultere i følgende resultater:

Midlertidige effekter

Antal jobs ca. 8 arbejderpladser

Indtjening for erhvervsliv og grundejere ca. 1,6 mio. kr.

Kommunale indtægter ca. 1,0 mio. kr.

Lokalområdernes andel af de samlede, midlertidige investeringer ca. 19 % ( 0,5 mio. kr.)

Varige effekter

Antal jobs ca. 2 arbejdspladser

Indtjening for erhvervsliv og grundejere ca. 0,2 mio. kr. / år

Kommunale indtægter ca. 0,4 mio. kr. / år

Lokalområdernes andel af de samlede varige investeringer ca. 30 % (< 0,1 mio. kr./ år)

Syddjurs Kommune har ikke nogen bedre model, til at beskrive evt. lokaløkono-miske effekter, end den analyse for Nordøstdjursland, som Oxford Research har udarbejdet for fem år siden.

6. KORT OG DATAGRUNDLAGBy- og Landskabsstyrelsen (BLST) ønsker en række kort- og dataoplysninger over eksisterende og ansøgte sommerhusgrunde i Syddjurs Kommune.

DE EKSISTERENDE 63 SOMMERHUSOMRåDERSom anmodet af BLST, er der til denne ansøgning vedhæftet et oversigtskort i A0-format, i målforhold 1:40.000, der viser alle 63 sommerhusområder i Syddjurs Kommune. Ud over de sommerhusområder, som fremgår af kommuneplanens rammedel, og som er vist på det vedlagte A0-kort i målforhold 1:40.000, findes der i Syddjurs Kommune flere mindre områder med samlede bebyggelser af som-merhuse i landzone. Analyser på kommunens geografiske informationssystem (GIS) viser, at der er 316 ejendomme i landzone, der er registreret i BBR som fritidsejendomme. Heraf er 191 registreret som værende bebygget med et som-merhus. De resterende 125 ubebyggede fritidsgrunde i landzone, kan dog med meget stor sandsynlighed ikke bebygges med sommerhuse, da dette vil være i strid med planlovens landzonebestemmelser. Jf. planlovens § 35.

BEByGGEDE OG UBEByGGEDE SOMMERHUSGRUNDEBLST ønsker også oplyst hvor mange bebyggede og ubebyggede sommerhus-grunde, der findes i de enkelte sommerhusområder i Syddjurs Kommune. De ube-byggede grunde ønskes indtegnet på et kort, med matrikelkortet som reference.

Nøgletalene i opgø-relsen af den lokal-økonomiske effekt er taget fra en model fra Nordøstdjursland. Denne model bygger på et projekt med 600 sommerhusgrunde. Når man anvender denne model på et sommer-husprojekt med kun 20 sommerhuse, vil det højst sandsynligvis give meget usikre resultater. Opgørelsen til venstre, af mulige lokaløkonomi-ske effekter skal derfor tages med et temmelig stort forbehold.

22


I Syddjurs Kommune er der stort set ingen sommerhusområder, som er fuldstændigt lokalplanlagte. Kun to eller tre områder færdig planlagt gennem lokalplanlægning. Enkelte områder er delvist omfattet af lokalplanlægning. Næsten alle sommerhus-områder er derfor kun omfattet af enkelte overordnede bestemmelser i kommune-planenes rammer og af bestemmelserne i det gældende bygningsreglement.

Samtlige 63 sommerhusområder er udlagt før 1970, og på langt de fleste som-merhusejendomme er der tinglyst en lang række privatretlige servitutter i løbet af 1950érne og 1960érne. En del af disse servitutter indeholder mere eller mindre klare bestemmelser, som i et vist omfang forhindrer udstykning af mere eller min-dre veldefinerede arealer. Det ville tage kommunen adskillige måneder, hvis alle servitutter skulle gennemgås, for at afklare evt. udstykningsforhold. Selv herefter ville der stadig være et betydeligt element af usikkerhed om omfanget af mulige udstykninger, da den konkrete rækkevidde af de enkelte privatretlige servitutter kun kan afklares endeligt, gennem en lang række af civile søgsmål ved domstolene.

Som eksempel på ovennævnte problemstilling kan Syddjurs Kommune henvise til en konkret sag, som kommunen for tiden arbejder med i sommerhusområdet ved Gåsehage. Her er grundejere og naboer uenige om hvorvidt en række privatretlige servitutter fra starten af 1960érne forhindrer, at der kan udstykkes 11 nye som-merhusgrunde fra en ubebygget strandeng i sommerhusområde. Sagen har kørt ved kommunen i snart 4½ år, siden sommeren 2005, uden at nogen af parterne har ændret synspunkter. Jf. www.syddjurs.dk/gaasehage.

På baggrund af ovenstående forhold, er det ikke teknisk muligt for kommunen at sige noget præcist om hvor mange ubebyggede sommerhusgrunde, der er tilbage inden for de eksisterende udlagte sommerhusområder.

Kommunens Kort- og GIS-afdelingen har i stedet for kørt en analyse på edb, hvor kommunens ejendomsvurderinger fra BBR-registeret er sammekørt med kommunens digitale matrikelkort og digitale kommuneplanrammer. Analysen gi-ver et overordnet billed af hvor mange grunde, der er skønsmæssigt er vurderet som ubebyggede, inden for de udlagte sommerhusområder. Analyseresultatet er vist på vedlagte A0-kort i målforhold 1:40.000. (Der er tale om sammenkørsel af eksisterende registre. Der er ikke foretaget nogen manuel tolkning, hvilket ville tage flere uger).

GIS-analysen viser, at der er registreret 9.767 ejendomme i kommunens sommer-husområder. Heraf er 228 ejendomme vurderet til 0 kroner (veje, fællesarealer, m.m.), og kan som følge heraf formentlig ikke bebygges).

Af de resterende 9.539 sommerhusejendomme er 8.176 bebygget med et som-merhus. Det kunne derfor umiddelbart se ud som om, at der findes 1.363 ubebyg-gede sommerhusgrunde i Syddjurs Kommune.

Dette tal er som sagt behæftet med en betydelig usikkerhed, idet en stor del af de ejendomme, der ligger i sommerhusområde er omfattet af en lang række privatretlige servitutter, som i nogle tilfælde begrænser udstykning. En del af de ubebyggede ejendomme, som kommer frem i GIS-analysen er desuden helt eller delvist beliggende inden for strandbeskyttelseslinien, eller inden for gældende fredninger, og kan af denne grund heller ikke bebygges. Endelig er der problemer med de anvendte data fra BBR-registeret, der ikke er fuldt opdateret.

Umiddelbart kan det derfor kun skønnes, at der i Syddjurs Kommune muligvis findes ca. 200 - 1.000 ubebyggede sommerhusgrunde, som allerede er udstykket inden for de udlagte sommerhusområder. En del af disse ubebyggede sommerhusgrunde ligger uden for kystnærhedszonen.

23


MULIGE NyE SOMMERHUSGRUNDE INDEN FOR EKSISTERENDE UDLAGTE OMRåDERBLST ønsker desuden en vurdering af alle ikke-udstykkede arealer, der ligger inden for de eksisterende sommerhusområder, og som kan udstykkes. BLST ønsker en opgørelse af hvor mange sommerhusgrunde der evt. kan udstykkes inden for disse områder.

Syddjurs Kommune kan ikke umiddelbart give et konkret og realistisk bud på hvor mange flere sommerhusgrunde der evt. kan udstykkes fra arealer, der ligger inden for de udlagte sommerhusområder. Det skyldes bl.a. de ovennævnte uklarheder med manglende plangrundlag og mange privatretlige servitutter. Det skyldes også, at der fra den tidligere Ebeltoft Kommune findes en lang række aftale-områder (de såkaldte ”R-områder” fra Ebeltoft Kommuneplan 1997), som efter gamle aftaler fra slutningen af 1970´erne, med det tidligere århus Amt, kunne lokalplanlægges og overføres fra landzone til sommerhusområde. Omfanget af R-områderne er for tiden ved at blive klarlagt af Syddjurs Kommune, i forbindelse med at Miljøcenter århus i 2008 har nedlagt veto imod to lokalplaner, hvor Syddjurs Kommune har foreslået, at to R-områder bliver overført fra landzone til sommerhusområde.

Umiddelbart kan det derfor kun skønnes, at der i Syddjurs Kommune muligvis kan udstykkes yderligere ca. 50 - 500 nye sommerhusgrunde, inden for de udlagte sommerhusområder og inden for kommuneplanens R-områder. En del af disse måske mulige sommerhusgrunde ligger uden for kystnærhedszonen.

GENERELT OM DEN EKSISTERENDE KAPACITET FOR NyE SOMMERHUSE I SyDDJURS KOMMUNEPå baggrund af ovennævnte vurderinger, om muligheden for at udnytte den eksi-sterende kapacitet, inden for de 63 sommerhusområder, som er udlagt inden 1970, kan det generelt siges, at der måske i alt findes mellem 250 og 1.500 ubenyttede sommerhusgrunde i hele Syddjurs Kommune. En del af de 250-1.500 ubenyttede grunde ligger uden for kystnærhedszonen.

Kommunen har ikke på nuværende tidspunkt et tilstrækkeligt datagrundlag, til at komme med et mere præcist estimat af den eksisterende kapacitet.

DENNE ANSøGNINGS TILVEJEBRINGELSEDen 14. september 2009 har By- og Landskabsstyrelsen (BLST), meddelt, at en række kommuner, herunder Syddjurs Kommune, havde mulighed for at søge andel i ca. 200 nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen, senest den 16. no-vember 2009, dagen inden valget til byrådet, tirsdag den 17. november 2009. I

følge BLST kunne det forventes, at hver af de 10 pågældende kommuner kunne få andel i ca. 20 nye sommerhusgrunde hver.

Der er tale om de sidste nye sommerhusgrunde i kystnærhedzone, af de oprindeligt 8.000 nye sommerhusgrunde fra 2004, som er nævnt i planlovens § 5b, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 455 af 9. juni 2004.

Kommunernes konkrete forslag danner udgangspunktet for Miljøministeriets udarbejdelse af et forslag til landsplandirektiv for udlæg af de nye sommerhus-områder.

Miljøministeriet vil inden fremlæggelsen af forslaget til landsplandirektiv gennemgå kommunernes forslag og indgå i dialog med kommunerne om behovet for even-tuelle mulige tilretninger.

24


Miljøministeren fremlægger derefter forslaget til landsplandirektiv til offentlig debat i 8 uger. Efter vurdering af eventuelle bemærkninger og kommentarer i offentlig-hedsperioden og eventuel justering af det fremlagte forslag til landsplandirektiv udsteder miljøministeren landsplandirektivet.

Kommunerne kan efter den endelige vedtagelse af landsplandirektivet gennemføre den nødvendige kommune- og lokalplanlægning for de sommerhusområder, som er omfattet af landsplandirektivet.

Den 23. september 2009 besluttede et flertal i Syddjurs Kommunes Udvalg for Plan, udvikling og kultur, at kommunen skulle søge om andel i de nye sommer-husgrunde. Et mindretal i udvalget mente, at der allerede er mange ubebyggede sommerhusgrunde i Syddjurs Kommune, og at disse områder skulle udnyttes først. Det blev besluttet, at der skulle udarbejdes en ansøgning, hvor der skulle tages udgangspunkt i de 43 ansøgninger om udlæg af nye sommerhusgrunde, som i 2004 blev behandlet af den tidligere Ebeltoft Kommune, i forbindelse med den første ansøgningsrunde om de 8.000 nye sommerhusgrunde. Det blev samtidig besluttet, at Planafdelingen skulle koncentrere en ansøgning om ”område nr. 37”, matr. nr. 5 m Torup By, Tved, beliggende ved Begtrup Vig.

Fra den 24. september til den 5. oktober 2009 drøftede Planafdelingen med ejeren af matr. nr. 5 m Torup By, Tved, hvordan et muligt udlæg af et nyt sommerhusom-råde kunne finde sted. Den 5. oktober 2009 blev det imidlertid klart, at ejeren ikke var interesseret i at være med i en ansøgning, såfremt der i en senere lokalplan for området ville blive stillet krav om, at en del af det udlagte sommerhusområde skulle indeholde ubebyggede grønne områder.

Den 6. oktober 2009 besluttede udvalgsformanden, at Planafdelingen i stedet for skulle arbejde videre med ”område 18”, matr. nr. 1 a Egsmark By, Dråby, fra de 43 ansøgninger fra 2004. Samme dag kontaktede Planafdelingen ejeren af område 18, og fik bekræftet, at han gerne ville deltage i en ansøgning, og at han ikke havde noget imod at en kommende lokalplan ville indeholde krav til bl.a. grønne områder.

Den 11. november 2009 har Udvalget for Plan, udvikling og kultur behandlet et udkast til ansøgning af 29. oktober 2009. Udvalget fik samtidig udleveret et opda-teret udkast af 10. november 2009, til gennemsyn. På denne baggrund besluttede et flertal af medlemmerne af udvalget, at godkende principperne i Planafdelingens udkast til ansøgning, og at bemyndige udvalgsformanden og direktøren til at underskrive den endelige udgave af ansøgningen. Et mindretal i udvalget var be-tænkelig ved at stille for restriktive krav til ny bebyggelse og ønskede ikke, at der skulle lægges vægt på, at udlægge grønne områder, eller at give offentligheden adgang til disse områder.

Det endelige udkast af 13. november 2009 blev den 16. november 2009 sendt til By- og landskabsstyrelsen. På grund af influenza i uge 47, kunne Planafdelingen ikke nå at vedhæfte den endelig udgave af ansøgningen med alle bilag, før den 25. november 2009 i den efterfølgende uge.

25


Bilag 1, Landskabskarakterplan for Ebeltoft Ranmoræne

36

Landskabskarakterområde: Ebeltoft Randmoræne (88B)

22.08.05 JT og MSL. Regionalt niveau. Feltreg. skema 88B-1ved Lyngsbæk. Nøglekarakter Store nåletræsplantager blandet med heder samt små ekstensivt dyrkede marker og få mindre gårde i kuperet terræn.

Beliggenhed og afgrænsning Området ligger ved kysten i bunden af Ebeltoft Vig. Mod syd afgrænses området af Ebeltoft vig og Elsegårde morænelandskab syd for Ebeltoft. Mod øst afgrænses området af Stubbe Sø og et åbent landskab domineret af marint forland med morænepartier. Mod nord afgrænses området af den plantagebeplantede del af Tirstrup Hedeslette. Mod vest afgrænses området af det åbne karakterområde Vrinners Morænelandskab og det bakkede Mols Bjerge karakterområde, der er domineret af plantager og hedearealer.

Naturgrundlag – Cgdb Karakterområdet er afgrænset mod nord af Tirstrup Hedeslette og Stubbe Sø, mod syd af Ebeltoft Vig, mod vest af Vrinners Morænelandskab og mod øst af Elsegårde Morænelandskab. Dette sammenhængende og meget markante randmorænekompleks er ét af de tydeligste spor efter det ungbaltiske isfremstød fra sydøst. Den største geomorfologiske kontrast i området udgøres af den lange og smalle bræmme af hævet marint forland, der findes ned mod Ebeltoft Vig. Bræmmen af marint forland, består af marint sand og ler, samt enkelte strandvolddannelser, hvoraf den største ligger ved Lyngsbæk Strand. Langs det meste af kyststrækningen stiger terrænet stejlt, og i hele området findes mange hældninger på 6 - 12º eller mere. Der ses en markant parallel orientering af bakkedragene, som ligger vinkelret på isens trykretning. Grundformerne i landskabet kan beskrives som storbakkede, med ofte forekommende småbakkede pålejringer.

I den vestlige del er jordbunden en mosaik af homogent smeltevandssand og -grus, med mange partier af ferskvandssand og smeltevandsler. Terrænet ligger her omkring kote 60, hvor det højeste punkt er Råbjerg, med sine 93m. Terrænet er storbakket men dog visse steder pålejret småbakkede former. I den østlige del af området ved Skærsø Plantage, består jordbunden primært af ekstramarginale aflejringer. Terrænet ligger med sine omkring 35m

Møllerne i Femmøller og Lyngsbækgård med hovedgårdsjorde er velbevarede kulturmiljøer, der udgør visuelle oplevelsesmuligheder. Det bakkede terræn og den varierende arealanvendelse giver generelt landskabet visuelle oplevelsesmuligheder, idet det virker særligt afvekslende at færdes i. Der er desuden flere udsigtsmuligheder over Ebeltoft Vig fra de sydvendte morænehæld.

Landskabskarakteren og de visuelle oplevelsesmuligheder, der er knyttet til plantagen og de små lukkede landskabsrum, er i dårlig stand. Det skyldes, at der en tendens til øget juletræsdyrkning, som lukker landskabsrummene samt en tendens til oprettelse af nye sommerhuse og udsigtsvillaer. Disse tendenser vil kunne fjerne de små landskabsrum og sløre udsigterne til havet.

Landskabskarakter Karakteren er betinget af bl.a. terrænet, der er storbakket og enkelte steder overlejret af småbakkede former. Sammen med terrænet giver arealanvendelsen, som er domineret af store nåletræsplantager med små ekstensivt opdyrkede og lysåbne arealer, et varieret landskab med få mindre gårde og landsbyer.

Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse knytter sig til den sidste del af anlæggelsen af de store nåletræsplantager for omkring 50 år siden. Før den tid var karakterområdet domineret af marker og lysåbne naturtyper som fx hede.

Sammenhængen mellem naturgrundlag og arealanvendelse er god på trods af omskabelsen af området som følge af tilplantning af tidligere hedearealer med nåletræsplantager. Der ses dog stadig en god sammenhæng mellem de ekstensive plantagearealer og det meget kuperede og sandede naturgrundlag.

Landskabsrummene i karakterområdet udgøres af små, ekstensive og lysåbne arealer inde i plantagen. Plantagen omkranser landskabsrummene, og de opfattes derfor som lukkede udadtil, ligesom resten af landskabet er lukket. Karakterområdet er meget sammensat med hensyn til terræn og arealanvendelse. Som en helhed er området visuelt middel roligt, og støjen er afdæmpet.

26

Ansøgning til By- og landskabsstyrelsen November 2009Bilag 1, Landskabskarakterplan for Ebeltoft Ranmoræne

37

noget lavere en i den vestlige del af området. De småbakkede former erkendes let ved Skærsø Plantage.Ved Ebeltoft skifter jordbunden ud mod kysten, fra morænesand over smeltevandssand til saltvandssand. Dette sker i takt med at terrænet falder jævnt fra omkring kote 40 og ned mod kysten. Landskabsformerne er småbakkede omkring Ebeltoft.

Hele området er præget af meget stor kompleksitet i kraft af variationen i terræn og jordbund.

Der er en del vandelementer i området, i form af mindre søer, vandhuller og moser. Disse er koncentreret i den nordlige og vestlige del, mens de er stort set fraværende i den sydøstlige del.

Ekstensiv arealanvendelse på lysåbne arealer i det småbakkede landskab.

ArealanvendelseBevoksningsmønster Arealanvendelsen er domineret at talrige nåletræsplantager (bl.a. Skærsø Plantage, Granskov Plantage og Lyngsbækgård Plantage), der omfatter det meste af karakterområdet. Plantagerne udgør i den østlige, centralt nordlige og vestlige del store sammenhængende arealer. Der er flere mindre nåletræsbeplantninger i den nordvestlige del, samt i tilknytning til sommerhusbebyggelse i den centralt sydlige del. Karakterområdet indeholder meget få levende hegn og få diger. Diger ses dog i tilknytning til Dyrehave, et vejforløb ved Lyngsbækgård hovedgård samt enkelte steder i Skærsø og Granskov plantager, bl.a. langs hovedgårdsejerlavsgrænsen til Skærsø hovedgård, der ligger det tilstødende karakterområde.

Dyrkningsform Området består overvejende af naturarealer i form af bl.a. plantager, og imellem naturarealerne drives hovedsageligt ekstensivt landbrug. Der er en klar sammenhæng imellem arealanvendelse og naturgrundlag, idet landbruget drives i fladbundede

huller og lavninger i det ellers bakkede terræn, mens plantagerne findes på skråningerne. Karakterområdet indeholder desuden mange mindre og spredte § 3 områder. I den nordvestlige og østlige del ses f.eks. flere mindre vandhuller og moser, mens der i den centralt nordlige del er flere partier med heder.

Bebyggelsesmønster Karakterområdet indeholder fire landsbyer og en gårdsamling. Landsbyerne er Femmøller, Lyngsbæk, Handrup og Egsmark og de ligger i tilknytning til tidligere engarealer i morænelandskabet. Gårdsamlingen Ulstrup ligger i tilknytning til Ulstrup Å i den nordlige del af karakterområdet. Ebeltoft udgør et større byområde med småindustri i den sydlige del af byen samt på havnearealerne, og der ligger en gammel kirke samt nogle gamle velholdte huse i byen.

De få gårde der findes i karakterområdet, er overvejende små og ligger i tilknytning til de åbne arealer mellem plantagerne. Lyngsbækgård hovedgård ligger tæt på tidligere engarealer vest for Lyngsbæk. Gården fik status som hovedgård i 1500 tallet, og hovedbygningen blev opført i år 1784. Der ses endvidere enkelte husmandssteder fra midten af 1800-tallet omkring Krakær.

Der er flere store sommerhusområder i karakterområdet, hvoraf det største, et langstrakt område langs Ebeltoft Vig, hænger sammen med Ebeltoft. Ved Femmøller, Krakær, nord for Lyngsbæk og Handrup ses mindre sommerhusområder.

Kulturhistoriske mønstre og anlæg Landsbyen Femmøller har fået sit navn efter de fem møllesteder, der har ligget ned til Mølleåen. Fire af de fem møllesteder er bevaret og fremstår som unikke gårdmiljøer med højtliggende mølledamme og indløbskanaler. Desuden ligger der et gammelt badehotel i Femmøller, som vidner om en tidlig turisme i området. I Handrup ligger flere gamle restaurerede gårdstuehuse. Ebeltoft blev købstad i 1301 og var i 15- og 1600 tallet en betydelig søfartsby, og siden 1880’erne har turismen haft stigende betydning for byen, hvilket i dag kommer til udtryk i kraft af de omkringliggende sommerhusområder. Lyngsbækgård hovedgårdsejerlav fremtræder med større markfelter nord for gårdanlægget samt vest for Dyrehave. Ejerlavet indeholder nyere beplantning, anlagt efter 1930, fx i form af Lyngsbækgård Plantage, ligesom det også indeholder ældre løvtræsbeplantning i form af Dyrehave. Selve gårdanlægget og Dyrehave er omkranset af diger. Udover den velholdte hovedbygning består

27



38

gårdanlægget af parkanlæg, allétræer og en ladegård med avls- og ladebygninger, der er opført i 1776.

Molskroen, der blev opført i 1923 ved Lyngsbæk Strand, vidner om turismens indtog i kommunens kystområder. Ørnbjerg Mølle, der ligger vest for Stubbe Sø ved Ulstrup Å, er et meget velbevaret eksempel på de mindre danske vandmøller.

I den sydøstlige del af karakterområdet lå Ebeltoft-Trustrup jernbanen i perioden 1901-68. I dag er jernbanen nedlagt, og der er anlagt en natursti på strækningen.

Typisk udsigt, op mod sommerhusområderne, fra hovedvejen langs kysten.

Tekniske anlæg m.m. Langs kysten løber hovedvejen, der fører til færgelejet syd for Ebeltoft, mens der i den østlige del er en nordgående vej fra Egsmark, som forgrener sig i to i Granskov Plantage. Der ligger en campingplads centralt i karakterområdet ved Krakær, og i tilknytning til Ebeltoft ses både campingpladser, golfbaner og hoteller. I Ebeltoft ses et større havneanlæg, der fungerer som fiskeri- og lystbådehavn.

Oprindelse Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse knytter sig til anlæggelsen af de store nåletræsplantager indtil midten af 1900-tallet. I de små åbne landskabsrum mellem plantagerne anes dog en lidt større tidsdybde pga. den ekstensive arealanvendelse på de sandede jorder.

Inden den omfattende nåletræsplantning var arealanvendelsen præget af hede- og mosearealer og har formentlig primært fungeret som græsningsarealer iblandet en smule landbrug omkring landsbyerne og de større gårde.

Fra omkring midten af 1900-tallet og frem til i dag er der foregået store arealanvendelsesmæssige ændringer. Det bevoksede areal er blevet større og store dele af de resterende åbne områder er blevet bebygget med sommerhuse.

Karakterområdets oprindelse erkendes i dag tydeligt i landskabet, idet både de småbakkede terrænformer, med nåletræsplantagerne og de små, lysåbne arealer fremtræder tydeligt.

Rumlige og visuelle forhold De karaktergivende landskabselementer udgøres af de store nåletræsplantager med mindre heder samt små, ekstensivt dyrkede marker og få mindre gårde i et storbakket terræn overlejret med småbakkede landskabsformer.

Landskabsrummene i karakterområdet er små og lukkede med ekstensivt dyrkede marker omkranset af nåletræsplantager, der danner indre rumlige afgrænsninger. Karakterområdet er meget sammensat med store plantager, små lukkede landskabsrum med hede og ekstensive marker, mindre gårde og landsbyer, mange sommerhusområder samt Ebeltoft By.

De overordnede veje er stærkt trafikerede især om sommeren på grund af trafikken til og fra de mange sommerhuse. Derudover er området roligt og landskabskarakteren upåvirket af større tekniske anlæg. De mange sommerhusområder, der dækker en stor del af karakterområdet, påvirker endvidere landskabet væsentligt. Ebeltoft er synlig fra hele bugten, byrandene forekommer utydelige mod nord og vest, hvor tidligere sommerhusområder er blevet indlemmet i byområdet.

For næsten hele karakterområdet er det gældende, at det kuperede landskab med de mange små lukkede rum med ekstensive marker og hedearealer, giver visuelle oplevelsesmuligheder i form af en stor variation i de rumlige forhold. Der er også visuelle oplevelsesmuligheder fra flere af de lysåbne arealer på det sydvendte morænehæld, i form af udsigtsmuligheder over Ebeltoft Vig. Møllerne i Femmøller og Lyngsbækgård med hovedgårdsjorde udgør visuelle oplevelsesmuligheder i form af velbevarede kulturmiljøer.

28


39

Lyngsbækgård hovedgård, hvis nuværende bygninger blev opført omkring år 1780.

Landskabets tilstand, nøglefunktioner og udviklingstendenserIntakthed Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse knytter sig til plantningen af plantagerne fra omkring midten af 1900-tallet, og de derafkommende resterende åbne landskabsrum med ekstensiv arealanvendelse. Intaktheden af den kulturhistoriske oprindelse og den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivne elementer er dårlig, fordi de åbne arealer mellem plantagerne trues af udsigtsvillaer, sommerhuse og nåletræsbeplantninger.

Juletræsplantage, sommerhuse/udsigtsvillaer og udsigt over havet fra det sydvendte morænehæld.

Vedligeholdelsesmæssig tilstand Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de visuelle oplevelsesmuligheder er middel, fordi Lyngsgaard og møllerne i Femmøller er velbevarede mens udsigterne fra de lysåbne arealer på det sydvendte hæld er stærkt påvirket af tilplantning samt opførsel af sommerhuse.

Uforstyrrethed Landskabskarakteren er både visuelt og støjmæssigt forstyrret af den megen trafik langs kysten..

Nøglefunktioner For i nogen grad at fastholde den oprindelige landskabskarakter er det nødvendigt at begrænse yderligere tilplantning, og bebyggelse på de lysåbne arealer. Dette vil styrke de afvekslende landskabelige rum, der findes i området til trods for den store tilplantningsgrad.

Planlægningsmæssige og retlige forhold Byvækst: Der er flere små arealer nær Ebeltoft by, der er udlagt som fremtidig byvækst områder. Lavbundsområder: Hele den nordlige del af kysten ned til omkring Bogens Sø, er 300 – 700 m ind i landet udpeget som lavbundsområde. Landskabelige interesseområder: Hele den nordlige del af området er udpeget som landskabeligt interesseområde, med undtagelse af en del sommerhusbebyggelse. Kulturmiljø: To områder er udpeget som kulturhistoriske interesseområder; området ved Lyngsbækgård Plantage, Dyrhave og Flinthøj samt området omkring Ørnbjerg Mølle. Områder, hvor skovtilplantning er uønsket: Over halvdelen af arealet i karakterområdet er udpeget som område hvor skovtilplantning er uønsket. Geologiske interesseområde: Området nord for Krakær er udpeget som geologisk interesseområde. Naturområder: Der er mange og delvist sammenhængende naturområder. Mulige naturområder: Der er mange arealer der er udpeget som mulige naturområder SFL områder (særlige følsomme landbrugsområder): En del områder i den nordlige del er udpeget til SFL-områder.

29



40

30


41

Vurdering af Ebeltoft Randmoræne (88B)

Vurdering af karakterstyrke

Særlig karakteristisk Størstedelen af karakterområdet Den nordligste del af karakterområdet med de meget kuperede og varierede plantagearealer, som regelmæssigt afbrydes af græssede rydninger, afspejler landskabets karakter meget tydeligt. Området afspejler også oprindelsen, som er sat til midten af 1900-tallet, idet nåletræsplantagerne er helt dominerende. Samtidig afspejler de åbne græssede arealer i plantagerne, de små landsbyer med velbevarede landsbyhuse og vejstruktur samt hovedgården Lyngsbækgård resterne af en ældre arealanvendelse, der hører til tiden inden plantagetilplantningen. Plantagerne er dog så dominerende, at området vurderes at være helt omskabt i forhold til den tidligere arealanvendelse. I delområdet ses enkelte enklaver med sommerhuse. Sommerhusområderne er karakterfremmede elementer, men de påvirker ikke karakteren væsentligt, da de ligger skjult inde i plantagerne. Der ses en god sammenhæng mellem naturgrundlag og arealanvendelse, idet de sandede og kuperede jorder ikke er under opdyrkning. Størstedelen af karakterområdet vurderes derfor som særlig karakteristisk.

Karaktersvag Nordlig kyststrækning Et bælte langs den nordligste kyststrækning er helt domineret af tæt sommerhusbebyggelse, der er synlig fra kysten. Bebyggelsen er af en karakter og tæthed, så den fremtræder som parcelhusbebyggelse, hvilket understreges af sommerhusenes placering i en udbrudt forlængelse af Ebeltoft by. På trods af at sommerhusbebyggelsen er omgivet af beplantning er den alligevel meget synlig fra kysten, hvilket bl.a. skyldes at den ligger op ad skråningerne mod randmorænen. På trods af beplantningen, der minder om beplantningen i plantagerne, bevirker sommerhusene som karakterfremmede elementer, at delområdet vurderes som karaktersvagt.

Vurdering af visuelle oplevelsesmuligheder

Visuelle oplevelsesmuligheder Størstedelen af karakterområdet Det kuperede terræn og den afvekslende arealanvendelse giver visuelle oplevelsesmuligheder i det meste af karakterområdet. Terrænet og afvekslingen mellem lukkede plantager og åbne græssede arealer giver en meget afvekslende rumoplevelse, samtidig med at elementerne rummer mange og forskelligartede muligheder for naturoplevelser i form af skov med forskellig alder, heder og overdrevsarealer. Langs kysten som skråner ned mod Ebeltoft Vig findes udsigter over vandet og de omkransende kyststrækninger, der tilsammen giver fornemmelsen af et skarpt afgrænset tilstødende havdomineret rum.

Særlige visuelle oplevelsesmuligheder Lyngsbækgård Hovedgården Lyngsbækgård med den meget velholdte hovedbygning og omgivende hovedgårdselementer udgør, sammen med det vekslende terræn og naturarealerne i form af plantager og græssede lysninger, et mindre område med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Kun den del af hovedgårdsejerlavet tættest på hovedbygningen er medtaget som særlig visuel oplevelse, idet de fjernere beliggende hovedgårdsarealer falder i et med resten af plantageområdet.

31



42

Vurdering af tilstandIntaktheden af landskabskarakteren Størstedelen af karakterområdet Størstedelen af karakterområdet er præget af den varierede plantage med græssede lysninger i kuperet terræn. Disse elementer, herunder særligt plantagerne, afspejler tydeligt oprindelsen fra starten af 1900-tallet, mens lysningerne indikerer en ældre arealanvendelse, der er rester fra en tidligere kulturhistorisk periode. Derfor vurderes intaktheden her at være god.

Inde i de store plantageområder findes dog et større sommerhusområde nord for Lyngsbæk, hvor sommerhusene ligger skjult i plantagen. Tilstedeværelsen af sommerhusene gør at intaktheden lokalt bliver middel, idet sommerhusene her fortrænger plantagen.

I det massive sommerhusområde langs kysten vurderes intaktheden at være dårlig. Det skyldes tilstedeværelsen af sommerhusene, som bevirker at plantagen, som understreger oprindelsen, nærmest helt er fortrængt fra delområdet. Kyststrækningen vurderes derfor som karaktersvag.

Vedligeholdelsesmæssig tilstand Størstedelen af karakterområdet De karaktergivende elementer i form af plantagen og de græssede arealer synes at være godt vedligeholdte. Plantagerne er under kontinuert foryngelse, idet der både ses skovede arealer og nyplantninger. De græssede arealer synes ligeledes at være under kontinuert græsning, og flere steder har de en typisk overdrevs- eller hedekarakter med en tætgræsset overflade samt spredte træer og buske. Samtidig er de små landsbymiljøer velholdte, idet landsbyhusene og de tilbageværende møller i Femmøller er velholdte. Hovedgården Lyngsbækgård er et eksempel på et yderst velholdt hovedgårdsmiljø med hovedbygning, driftsbygninger, parkanlæg, dyrehave, græssede overdrev og stendiger. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes derfor som god i hele karakterområdet.

Uforstyrrethed Nordlig kyststrækning Karakterområdet er meget forstyrret i et kystnært bælte, der strækker sig fra Ebeltoft mod syd til Lyngsbæk Strand mod vest. De forstyrrende elementer udgøres af den meget trafikerede hovedvej, der forbinder Ebeltoft med Rønde, samt af det meget store sommerhusområde, der nærmest har karakter af bymæssig bebyggelse. Størstedelen af karakterområdet virker dog uforstyrret, idet de store plantagearealer skærmer for og absorberer en stor del af den forstyrrelse, der kommer fra de kystnære arealer.

Samlet tilstand Den samlede tilstand er god i størstedelen af karakterområdet, men dårlig i det sommerhus- og trafikpåvirkede delområde langs kysten pga. den dårlige intakthed og den store grad af forstyrrelse.

Landskabskarakterens kapacitetDer ses en tendens til plantning af juletræsplantager på de åbne arealer mellem plantagerne. Karakterområdet har en moderat kapacitet overfor en høj grad af tilplantning, idet det vil true variationen mellem åbne og lukkede arealer, samt true variationen i naturtyper i plantagerne. Området kan således tåle nogen tilplantning. Dog bliver tilplantningen en trussel, hvis tendensen bliver, at den udfylder landskabsrummene i plantagerne helt. Karakterområdets kapacitet i forhold til yderligere sommerhusbebyggelse i plantagerne er ligeledes lille, idet flere sommerhuse vil mindske områdets uforstyrrede og ekstensive karakter.

32


43

33



44

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Ebeltoft Randmoræne (88B)

Bevare/beskytte Delomårde 1: Plantagerne

• Særlig karakteristisk • God tilstand • Visuelle oplevelsesmuligheder (dog særlige visuelle oplevelsesmuligheder omkring Lyngsbækgård)

Forvaltningsstrategi: De store plantagearealer med lysåbne hedearealer og græssede overdrev i randmorænen nord for Ebeltoft skal bevares og beskyttes.

• Fuldstændig tilplantning af lysåbne arealer i plantagen skal undgås, da dette vil forringe den interne variation i plantagen. Dog kan tilplantning foregå, i et omfang der ikke lukker plantagen helt.

• De eksisterende lysåbne arealer skal plejes ved græsning og høslæt, så tilgroning undgås. • Ekspansion af sommerhusområder i plantagen og langs kysten bør undgås, idet flere

sommerhuse vil forringe områdets karakter som naturområde. • Hovedgården Lyngsbækgård med hovedbygning, parkanlæg, stendiger, ældre løvskov og

græssede overdrev i umiddelbar nærhed af bebyggelsen skal bevares, så det fremover i sin helhed fremstår som hovedgårdslandskab.

• De eksisterende møllesteder samt det gamle badehotel i Femmøller skal bevares og fortsat vedligeholdes.

• De velbevarede gamle gårde og landsbyhuse i de små landsbyer Femmøller, Handrup og Lyngsbæk skal bevares og en fuldstændig sammenvoksning med de omkringliggende sommerhusområder bør undgås.

34


45

35


Bilag 2, Afgrænsning af det ansøgte område

-481

-216

-217-533

-207-178

-208

-209

-218

-274

-261

-262

263

-260

4cr6dp

4da6db

2iq

2ip3a

3bv3bu

3ab

3af

3ae

3ad

3bt

3bo3bn

3bm3bk

6di

3bs3br

3bp

1 f

3an

3ai

3am

3al

3ak

3ag

3bl

3ac

3aa

3ø3æ

3at

3bx

23s

1a

23v

23p

3l

3k3i

3o

3r3q3p

3z

23q

3g

3f 3h

3v3u3t

3y3x

3dp

6dc3co

3cn3cr

3d

3db

3cb3cd

3ca3dc

3cl3ck

3a z

3bz

3cp

3cm

3bæ

3by

3ci3ch

3cg3cf

3cx3cv

23r

23y23x

3as3bf

3bc

23t

3dt3d

3ds

3dr

dn

3bø3ce

3cc

3cs

3cø3cæ

3cz3cy

3cu

3s3ah

3bq

3m

3do

23æ

3ct

23ab

23aa

23ø

23z

23u

l

343434343434343434

383838383838383838

373737373737373737363636363636363636

393939393939393939

484848484848484848474747474747474747

474747 4747 47474747

444444444444444444464646 4646 46464646

474747474747474747484848484848484848 434343 4343 43434343

424242 4242 42424242

424242424242424242434343434343434343

333333333333333333

292929292929292929

313131313131313131

323232323232323232

282828282828282828

434343 4343 434343 43

181818181818181818

515151 5151 51515151

232323232323232323

171717 1717 171717 17

313131 3131 313131 31

444444444444444444

464646 4646 46464646

363636363636363636

474747 4747 47474747

292929 2929 292929 29282828 2828 28282828

222222 2222 22222222 232323 2323 232323 23242424242424242424

262626262626262626

272727272727272727

242424242424242424232323232323232323

232323232323232323

212121 2121 21212121

444444444444444444

191919 1919 19191919

181818 1818 18181818

313131 3131 313131 31

171717 1717 17171717

313131 3131 31313131

515151 5151 515151 51494949 4949 494949 49484848 4848 48484848

353535353535353535

454545 4545 45454545

252525 2525 252525 25

454545 4545 45454545

252525252525252525

252525 2525 25252525

454545 4545 454545 45

404040 4040 404040 40

303030303030303030

303030 3030 303030 30

505050 5050 50505050

505050 5050 505050 50

202020202020202020

202020202020202020

303030303030303030

303030 3030 30303030

505050 5050 505050 50

505050505050505050

Målforhold: 1:2000

N

0 10 20 30 40 50

1:500Meter

0 10 20 30 40 50

1:750Meter

0 20 40 60 80 100

1:1.000Meter

0 20 40 60 80 100

1:1.500Meter

0 50 100 150 200

1:2.000Meter

0 40 80 120 160 200

1:3.000Meter

0 50 100 150 200 250 300

1:4.000Meter

0 100 200 300 400 500

1:5.000Meter

0 200 400 600 800 1000

1:10.000Meter

0 100 200 300 400 500 600 700 800

1:8.000Meter

Målforhold:

1:2.000

Matrikelkort med afgrænsningen af det ansøgte område med plads til ialt 20 sommerhusgrunde. Det ansøgte område er 6 ha og 6860 m² stort. Det samlede areal til grunde er 4 ha og 6240 m² stort.

ansøgning om udlæg af 20 nye sommerhusgrunde

Documents