Akvaponisk the- og fælleshavehus på Ydre Nørrebro

Biosfære #58 søger 42.500 kr. til opsætning af et akvaponisk fælleshavehus i AAB afd.58 på Ydre Nørrebro.

1

IndholdsfortegnelseINDHOLDSFORTEGNELSE.................................................................................2

1.0 INDLEDNING ....................................................................................... 3

1.1 AKVAPONISK THE- OG FÆLLESHAVEHUS PÅ YDRE NØRREBRO

...............................................................................................................31.2 LÆSEVEJLEDNING........................................................................................................4

2.0 FORMÅL ............................................................................................. 5

2.2 MÅLGRUPPE..........................................................................................5

3.0 HVAD SKAL PENGENE BRUGES TIL ....................................................... 6

3.1 THE- OG FÆLLESHAVEHUS.........................................................................63.2 BUDGET FOR IMPLEMENTERING AF VÆKSTHUSET I HOVEDTAL...............................73.3 INSPIRATION..........................................................................................7

4.0 TIDSLINJE ........................................................................................... 9

4.2 TIDSPLAN...........................................................................................114.3 SUCCESKRITERIER..................................................................................11

6.0 INTERESSENTER ................................................................................ 14

6.1 DEN LOKALE KONTEKST...........................................................................146.3 DEN LOKALE OPBAKNING.........................................................................16LOKALE SAMARBEJDSPARTNERE..........................................................................................17AKVAPONISK KONSULTERING..............................................................................................17

7.0 BILAG .............................................................................................. 19

7.1 DETAILBUDGET FOR AKVAPONISK VÆKSTHUS.................................................19

2

1.0 Indledning

1.1 Akvaponisk the- og fælleshavehus på Ydre

Nørrebro

Forestil dig yderkanterne af Københavns brokvarterer som selvforsynende grønne

oaser, baseret på nærhed, lokalhandel og fødevareproduktion.

Akvaponik er en kombination af fiskeopdræt og grønt-

sagsdyrkning uden jord. Fiskenes spildevand bliver til

livgivende næring for planterne, som til gengæld renser

fiskenes vand.

Et symbiotisk landbrug!

Akvaponik er en velegnet og bæredygtig måde at dyrke

kvalitetsfødevarer i byer, fordi det er plads-effektivt og

særdeles produktivt.

Akvaponik er de senere år blevet en af de foretrukne

måder at producere mad i storbyer verden over og fungerer også som fødevareforsyning

i flere udviklingslande. Det vil vi gerne bringe til Danmark.

Vores vision er, at være de første til at opsætte et akvaponisk fælleshavehus.

Fælleshavehuset vil være et forgangseksempel og eksperimentarium for, en fremtidig

forsyning af fødevarer til byen.

Med et ønske om at hjælpe til et grønnere København, er vores mål at integrere et

akvaponisk system i AAB afdeling 58 på Nørrebro. Gården er afgrænset af

Heimdalsgade, Tagensvej og Superkilen, et stenkast fra Mjølnerparken.

Vores initiativ vil både skabe et varigt sammenhold og stolthed, for vores lokalområde, da

det vil være Danmarks første brugerinddragende hel-årige fælleshave. Med sit brugbare

design og symbiotiske opbygning, forstærkes både ejerskabsfornemmelse og den urbane

økologi på det Ydre Nørrebro - vi vil samle folk om et unikt byudviklingsprojekt.

3

Biosfære #58

Fælleshavehuset vil være drevet af beboere og institutioner i lokalområdet, samt en

engageret arbejdsgruppe af universitetsstuderende og eksperter.

Ideen har allerede vundet bred opbakning og skabt engagement fra beboere og ildsjæle

fra forskellige faglige områder, samt anskaffet over halvdelen af de fornødne midler til at

realisere projektet.

Fælleshavehuset forventes at blive indviet i pinsen 2013. Indvielsen vil blive

fejret ved en åbningsfest, hvor der vil være en akvaponisk workshop, fælles

madlavning, optræden og fællesspisning.

1.2 Læsevejledning

Her gives en kort beskrivelse af indholdet i rapporten, samtidig med at vi redegør for den

rækkefølge vi har valgt at præsentere stoffet i.

Afsnit 1 finder I indledningen hvor vi beskriver hvad vores vision er med dette projekt og

hvordan denne vision er med til at drive projektet fremad.

Afsnit 2 beskriver formålet med projektet og hvad vi håber at opnå.

Afsnit 3 beskriver helt konkret hvad pengene skal gå til, og hvad er den ideelle løsning vil

være.

Afsnit 4 tegner tidsplanen op og hvilke rammer og forudsætninger vi har for at tage dette

projekt videre.

Afsnit 5 beskriver gruppens initiativtagere og drivværket bag projektet.

Afsnit 6 fremlægger de samarbejdspartnere der findes i forvejen og hvordan gruppen kan

drage nytte af disse. Vi vil præsentere den lokale kontekst projektet skal indgå i, og

beskrive beboernes behov for mere samhørighed og tryghed.

Afsnit 7 indeholder alle nødvendige bilag i form af detalje budget, underskriftsindsamling

og foreløbig dokumentation.

4

2.0 Formål• Give gården et ‘gennemsigtigt’/gennemskueligt samlingspunkt

• Gøre forældre og forbilleder tilgængelige

• Samle folk på tværs af alder og kulturel baggrund

• Fritidsaktiviteter

• Ansvar og ejerskab i lokalområdet

• Vedvarende forskningsplatform for miljøteknologier og selv-

forsyning i en brugerkontekst

• Vedvarende forlængelse af det boligsociale arbejde i området

• Undervisning og formidling

• Genbrug af organisk affald

2.2 Målgruppe

Projektet er henvedt til alle gårdens beboerne. Børnefamilier og unge studerende i

alderen 18-27 år.

Vores primære målgruppe er voksne og forældre til børn i gården, herunder

hovedsageligt mændene.

Sekundære målgruppe er børn og unge, som vi tror automatisk vil følge med forældrene.

Derudover vil fælleshaven stå åben overfor lokalområdet, herunder skoler og

daginstitutioner.

Til vores sidste arrangement deltog 30 engagerede beboere.

Vi forventer at der under workshoppen vil deltage lige så mange, og at systemet efter

dets etablering vil blive benyttet et bredt udsnit af de 600 beboere som bor i boligblokken.

5

3.0 Hvad skal pengene bruges til

3.1 The- og fælleshavehus

Fælleshavehuset i AABs afdeling 58 er designet og konstrueret med inspiration fra

eksisterende akvaponiske fælleshavehuse i Nordamerika og England, som fungerer

under samme klimatiske betingelser som de danske.

Drivhuset har en grundplan på 35 kvadratmeter. Ruderne er af slid-sikker polycarbonat,

stellet er af genbrugt aluminium. Drivhus er adskilt i to rum af en skillevæg med

skydedør. Det ene rum vil fungere som grønt væksthus, det andet som socialt væksthus

dvs., the- og arbejdsstue.

Det grønne væksthus indeholder:

• LED-paneler og ventilationssystem som muliggør en betydelig høst i

sommerhalvåret, og som muliggør dyrkning af grøntsager samt krydderurter i

vinterhalvåret.

• 2 akvaponiske anlæg:

o 6 kvadratmeter hydroponiske bede.

o 1400 liter vand med fiske- og krebseopdræt, svarende til 50 signalkrebs og

50 fuldvoksne karper.

• Yderligere vil der være plads til almindelig drivhusdyrkning i højbede og/eller

kapilærkasser samt jordbede.

The- og arbejdsrum indrettet med:

• Et bord-bænkesæt.

• En spire-reol, placeret på skillevæg så det har del i LED-belysning.

• Arbejdsbord.

• Elkoger, til brygning af frisk the med mynthe fra de hydroponiske bede.

• Sahmavah og brætspil doneret af lokalområdet.

6

3.2 Budget for implementering af væksthuset i hovedtal

Budget for Akvaponisk væksthus

Drivhus 77.500 kr.

Akvaponik 15.000 kr.

I alt 92.500 kr.

AAB afd 58 bidrag - 50.000 kr.

Restbeløb 42.500 kr.

7

3.3 Inspiration

Akvaponiske fælleshavehuse

Idéen er inspireret af en række af fælleshaver og urbane landbrug i Milwaukee, Chicago

og London. Disse minilandbrug producerer bæredygtige kvalitetsfødevarer og stærke

lokale fødevarefællesskaber midt i det byliv.

Fælleshaverne fungerer som små oaser året

rundt. Her opdrættes fisk, orme, bier, høns og

dyrkes grøntsager side om side i en

symbiose. Væksthusene fungerer som en

læringsplatform for gartneri, akvaponik og

kompostering, for byens børn og beboere.

”Akvaponik er en kombination af fisk og

plante- produktion i et lukket

næringskredsløb”

Akvaponik er en teknologi som er velegnet til

bylandbrug. Den akvaponiske cirkel* er

ligeledes et let tilgængeligt værktøj til at

illustrere naturens simpleste principper og

processer, processer, der bringer mad fra jord til bord.

I Nordamerika er urbant landbrug blevet et anerkendt værktøj til at skabe social

sammenhængskraft, grøn vækst og lokalhandel i nedlagte industrikvarterer med stor

arbejdsløshed og social usikkerhed.

Effekten af brugerinddragende fælleshave-design i

KøbenhavnTidligere initiativer haft en positiv effekt på lokalområdet.

I Telemarksgade på Amager har Københavns kommune brugt fælleshaver som

præventivt middel mod hærværk og utryghed.

8

Illustration Els Engel, Mediamatic

Kvarteret har været et område præget af sociale konflikter og kriminalitet, men har efter

at have bygget en inkluderende fælleshave opnået status som et velfungerende

byområde.

I processen er socialt udsatte blevet mobiliseret til at være en del af løsningen.

Fælleshavehuset vil lægge rum til et interessefællesskab for gårdens forskelligartede

beboersammensætning og skabe et trygt miljø at samles i.

Vi forventer og håber på vores initiativ vil have de samme positive effekter som

eksemplet fra Telemarksgade har fået.

Anlægget vil fungere som et lille landbrug i byen, der vil formidle naturens simpleste

principper på en let tilgængelig måde til beboerne i boligafdelingen. Kontakten til naturen

er for mange byboere reduceret til en gåtur i kultiverede parker. Initiativer som dette vil

give mulighed for at genskabe et forholdet til hvordan vi producerer mad fra jord til bord.

Det er vores intention at drivhuset vil blive det naturlige samlingspunkt for gårdens

beboere aktiviteter.

Drivhuset vil skabe rammer for et rekreativt åndehul i området, hvor de lokale vil have

mulighed for at deltage i det omfang de selv ønsker.

Aktiviteter i fælleshavehuset vil medvirke til at forebygge uhensigtsmæssig omgang i

gården, skabe større bevågenhed, samt skabe social stabilitet.

Projektet giver indblik i og kan bruges til formidling af biologi, dels for gårdens egne børn

og unge, da de i hverdagen kan følge udviklingen i væksthuset, dels i form af de

muligheder giver, for klasseudflugter for de lokale skoler som led i undervisningen.

4.0 TidslinjeDet vi har udrettet indtil videre er et vigtigt afsæt for det videre arbejde vi skal i gang med

nu. Konkret betyder det, at vi er klar til at bygge drivhuset inden for en nær fremtid.

Vores tidsplan indeholder en plan for hvor lang tid leveringen vil tage, hvornår drivhuset

skal opsættes, og hvornår vi kan afholde fernisering på projektet.

9

4.1 Hvad har vi udrettet Projektlederne på det boligsociale arbejde, Projekt Brobygning, har afholdt et

fokusgruppemøde med de kvindelige beboere i boligforeningen i december 2012. Her

gav kvinderne udtryk for, at de gerne vil have en større samhørighed, mere fællesskab

og tryghed i deres gård.

Dernæst blev der med opfordring fra en arbejdsgruppe fra humanistisk-teknologi,

Roskilde Universitet, besluttet at bevilge 50.000 kr. til at etablere et fælleshavehus.

For at komme tættere på beboerne og lære deres behov og ønsker at kende, afholdtes

en ’spiredag’ med boligforeningens beboere. Her er blevet sået bønnefrø af beboernes

børn der blev sat til spiring i lejlighedernes vinduer og snakket om mulighederne for en

fælleshave i fælleskab. Arrangementet blev afholdt i forbindelse med en vinterfest,

Projekt Brobygning havde sat op.

Vi lærte, at der var et stort behov for at lave et fælles samlingspunkt i gråden, og de ting

der var der nu - ikke levede op til dette behov.

Idégruppen fra Roskilde Universitet har deltaget til en workshop i Amsterdam hos

Mediamatic for at lære at bygge de enkelte komponenter og sætte dem sammen. De har

derfor den faglige ekspertise til at rådgive i opsætningen og driften.

Dernæst har vi afholdt informationsmøder med interesserede beboere i boligforeningen.

Møderne har været opfulgt af underskriftindsamlinger i opgangene for at sprede ideen og

afdække opbakningen til projektet, med gode resultater.

Status er nu at der er dækket 50.000 kr. af projektets udgifter fra AAB’s afdeling 58. Vi

har en stor opbakning fra projektlederne fra det boligsociale arbejde, og hvad vigtigst er,

så oplever vi, at beboerne udtrykker glædelige forventninger om projektet og ser frem til

at dyrke deres egne tomater i drivhuset.

10

4.2 Tidsplan

Opsætning :

d. 13/5 opsætning af drivhuset opstartes

d. 18/5 Væksthuset indvies:

Under forårsfest, hvor der vil være;

• Aquaponics workshop

• Opsætning af anlæg

• Musik

• Optræden

• Madlavning

• Fællesspisning

Leverance af materialer:

Akvaponik

De akvaponiske delkomponenter vil efter bestilling have en estimeret leveringstid på 14

dage.

Drivhus

Sørens Drivhus Service, har bekræftet at montering kan udføres umiddelbart efter

ordrebekræftelse.

11

Billeder fra spirerdagen i gården Biosfære #58

4.3 Succeskriterier

Succeskriterierne for projektet er, at beboerne selv ville kunne indgå i et samarbejde med

HumTek studerende, om at vedligeholde drivhuset.

Dette samarbejde vil kunne skabe tryghed i gården og skabe en større samhørighed.

Disse succeskriterierne er tæt forbundet med, om vi kan rejse midlerne til projektet.

Projektets succes måles på:

• Antal engagerede brugere

• Tryghed i gården

• At få finansieret det ansøgte beløb, så projektet bliver bæredygtigt/vedvarende

Projektet sigter på at have omkring 20 beboere til at være ansvarlige organisering af

væksthusets drift. Denne målsætning forventes nået i løbet af sommeren 2013.

Tryghed i gården vil måles på, hvorvidt gårdens forældre har lyst til at lade børn lege i

gården uden opsyn, gennem en evaluering med forældresammenslutningen “Vores Børn,

Vores Ansvar”. Trygheden forventes yderligere at kunne måles i en reduktion af gårdens

udgifter til hærværk og chikane.

Det ansøgte beløb forventes at kunne opfylde disse kriterier på et vedvarende plan.

Midlerne vil facilitere en vedvarende og bæredygtig installation som med tiden vil kunne

nå ud over projektets succeskriterier og skabe stolthed og viden i lokalområdet.

Hvis det ansøgte beløb ikke opnås, vil projektet stadig afvikles, dog i et mindre omfang. I

dette tilfælde vil de midler som AAB afd. 58 har doneret blive brugt på opsætning af et

par akvaponiske udendørsanlæg, højbede og eventuelt et hønsehus, i samarbejde med

beboere.

4.4 RisiciDa gården nu er præget af hærværk og social ustabilitet er der en mulighed for at

væksthuset kan blive offer for chikane. Dog er materialerne til drivhus valgt på baggrund

af denne overvejelse.

De enkelte dele af det akvaponiske anlæg er mere skrøbelige. Væksthuset vil dog være

12

belyst og der er allerede monteret overvågnings-kameraer som filmer området hvor

drivhuset vil stå.

Det stærkeste middel vi anvender mod eventuel hærværk er at involverer gårdens

beboere som muligt, med et særligt fokus for den gruppe som kunne skabe problemer og

føle sig fremmedgjorte fra projektet.

Væksthuset vil være aflåst i nattetimerne. Driftsansvarlige vil have mulighed for at aflåse

væksthuset, hvis det anses at være nødvendigt i en periode.

Der er en risiko for at anlægget mistrives. Det kan ske hvis beboere ikke har fået de

rigtige værktøjer/viden og engagement til at drive anlægget.

Denne risiko forventes forebygget ved afholdelse af workshops, og ved vedvarende

tilstedeværelse af folk som kan betjene anlægget.

Hvis beboere i begyndelsen ikke har kapaciteten til at drive de tekniske foranstaltninger,

er vi så heldige at en af styregruppens medlemmer er medlem af Akvaponisk Selskab og

bosat i gården som vil have en interesse i at holde systemet kørende og funktionelt.

4.5 EvalueringProjektets forløb dokumenteres og evalueres gennem en RUC-rapport, en audiovisuel

produktion, Projekt Brobygnings evalueringsrapport og af fælleshaveforeningen,

Biosfære #58’s facebook og hjemmeside.

RUC-Rapport:

Forløbet vil blive dokumenteret af arbejdsgruppen fra RUCs humanistisk-teknologiske

fakultet, som udarbejder en rapport ved projektets afslutning.

Teoretisk omfatter rapporten elementer af empowerment, participatory action research

(brugerinddragende aktionsforskning) og socialt entreprenørskab i praksis. Opgaven

udføres med et teoretisk afsæt i brugerinddraget design, som løsning på den komplekse

kontekst fælleshavehuset vil indgå i.

Rapporten vil være en gennemgående analyse af den indsamlede empiriske data og

erfaringer, fra udførsel af projektet.

Målene for forskningen er; hvordan man implementerer et akvaponisk fælleshaveanlæg i

13

en boligforening, hvordan man får en given brugergruppe til at adaptere og senere drive

akvaponi på frivillig basis.

Rapporten vil formidle erfaringer fra projektet, og kunne fungere som inspiration og

ramme til projekter i lignende kontekst.

Brobygning:

Initiativet og dets virkning vil til oktober dokumenteres i Projekt Brobygnings evaluering af

projekts forløb.

Biosfære #58:

Opsætning af anlægget vil yderligere dokumenteres ved en time-lapse optagelse der

inkluderer opbygning af drivhuset, opstilling af de indre anlæg samt rejsegildet.

Denne optagelse og endvidere en lille film samt billeder vil blive offentliggjort på Biosfære

#58s hjemme- og Facebookside, så de involverede kan mindes og dele oplevelsen.

Disse dokumenterer også opstartsforløbet, forberedelser og information for brugere.

5.0 StyregruppeBortset fra anlægsudgifterne vil projektet blive drevet af frivillig, ulønnet arbejdskraft.

Projektet er drevet af fælleshaveforeningen Biosfære 58, der er drevet af beboerne på

frivillig basis. HUMTEK-gruppen fra RUC yder faglig ekspertise i udførsel,

beboerinddragelse, samt opsætning og drift af de akvaponiske anlæg. Gruppen forpligter

sig samtidig til jævnligt at tilse anlæggene samt hjælpe med driften, hvor beboerne ikke

føler sig tilstrækkelige. Gennem formidling og workshops vil beboerne på sigt overtage

det fulde ansvar for væksthuset.

5.1 DriftFælleshaven er drevet på frivillig basis af Biosfære #58’s medlemmer og gårdens

beboere. Vedligeholdelse vil ligeledes varetages af foreningens medlemmer. Anlæggets

energiomkostninger dækkes af AAB, der vil dog fremadrettet udfases til vedvarende

energi.

14

6.0 Interessenter

6.1 Den lokale kontekst

Boligforeningen AAB afdeling 58 ligger i

København på det ydre Nørrebro afgrænset af

Tagensvej og Heimdalsgade, og få meter fra

Mjølnerparken. Afdelingen er stor, og rummer

hele 231 lejemål og ca. 660 beboere med en stor

diversitet i etnisk sammensætning.

Siden 2008 har der været afsat ressourcer fra

Landsbyggefonden til en boligsocial indsats i

afdelingen. Afdelingen har været præget af

hærværk og utryghed. I kraft af sin omfattende

størrelse og det høje antal unge er foreningen

særlig udsat. Problemerne i foreningen er

komplekse i kraft af den forskelligartede beboersammensætning.

Helhedsplanens mål:

At der skabes større trivsel og netværksdannelse i afdelingen.

· at der skabes aktiviteter, interesse og netværk på tværs mellem beboerne

· at beboernes interesse for kvarterets tilbud og udvikling øges

· at beboerne tager større ansvar og ejerskab over afdelingens ve og vel

I årene efter 2008 er der etableret et samarbejde i det boligsociale område, og med de

omkringliggende områder i Mjølnerparken og i Mimersgadekvarteret, for at sikre en

sammenhængende og varig indsats midt i gården i afdeling 58 er der blevet anlagt et

kontor for driftslederen, de to ejendomsfunktionærer, afdelingsbestyrelsen og

projektledelsen af det boligsociale arbejde, som har fået tilnavnet Projekt Brobygning.

Her er den daglige drift samlet.

Gården har derudover gennemgået en lang række renoveringer, hvor beboerne er blevet

15

inddraget i mange aspekter af foreningsarbejde og beslutningsprocesser. Her kan bl.a.

nævnes renoveringer i gården, der har været med til at øge trygheden, forbedret

belysning, samt et renoveret nøglesystem, der bevirker at uvedkommende gæster ikke

har en så let adgang som tidligere. Muligheder for aktiviteter i gården er ellers mest rettet

mod børn og unge (boldbane, træningsanlæg og et lille grillanlæg).

Projekt Brobygning har gennem sin indsats i gården startet en lang række aktiviteter op

som pige-radio, kvindegymnastik, fotoprojekt for drengene og sammenslutningen “Vores

børn Vores ansvar”, som involverer forældrene aktivt i at få gården til at være et rarere

sted at være.

Projektlederne vil om muligt overlade styring til beboerne selv, hvis der vel at mærke er

midler til dette.

Men efter at “Projekt brobygning“ forlader arbejdet i gården, vil der være brug for en

vedvarende helårsinstallation, der kan skabe sammenhængskraft og ejerskab for

gårdens beboere.

Væksthuset vil blive opsat i samarbejde med “Projekt brobygning” og AAB afdeling 58,

der finansierer størstedelen af væksthuset. Dog har AAB ikke alle midlerne til at

finansiere projektet i det omfang der kræves hvis anlægget skal være vedvarende.

Koordinationen er vigtig idet væksthuset vil opsættes i afslutningsfasen af brobygningens

arbejde i gården. Projektet griber det momentum, der er for fællesskabsprojekter i gården

og fører “Projekt Brobygnings” ambitioner videre i et varigt projekt.

6.3 Den lokale opbakning

Initiativet til at starte væksthuset op har vakt engagement fra en stor del beboerne, og

med sparring fra “projekt brobygning” er der sikret god indsigt i beboersammensætningen

og beboernes interesser. I kraft af andelsforeningens størrelse er der god basis for, at

væksthuset får god tilslutning. Der er stiftet en fælleshaveforening, Biosfære 58, der vil

stå for driften af fælleshaveprojektet.

Væksthusets aktiviteter ligger i god tråd med helhedsplanens punkter for forlængelsen af

den boligsociale indsats (se a. Den lokale baggrund). Derfor er det en ideel mulighed for

at følge op på de opstartede initiativer og den nuværende aktivitet i gården.

“Projekt brobygning” har afholdt fokusgruppemøder med beboerne, der har efterspurgt en

16

fælleshave og mere grønt i gården. Boligforeningens fælleshaveforening Biosfære 58 har

allerede i ideudviklingsfasen modtaget opbakning til væksthuset fra 55 af gårdens

lejemål. (se bilag)

Fordi flere af mændene fra “vores børn vores ansvar” har vist interesse for

fælleshave-projektet, har “Projekt Brobygning” finansieret en ekskursion for en håndfuld

af disse mænd til fælleshaven Urbanplanten på Amager.

6.1 SamarbejdspartnereDet akvaponiske the- og fælleshavehus er muliggjort vha. af en række

samarbejdspartnere, der tilsammen besidder den komplette fornødne ekspertise.

Lokale samarbejdspartnere

AAB afd. 58

Boligforeningens driftsleder har bevilget plads til drivhus i gården og

givet betydelig økonomisk opbakning til fælleshaveforeningens initiativ.

Projekt Brobygning

Projekt Brobygning står for det boligsociale arbejde og har tæt kendskab

til lokalmiljøet, politiet, samt beboerne i boligforeningen.

Se afsnit 6.2; Lokal kontekst.

Projektet finansierer derudover afholdelse af arrangementer og

aktiviteter for beboerne i foreningen.

Akvaponisk konsultering

AQUAPONICS.NU

Aquaponics.nu er danmarks eneste akvaponiske

kon-sulentvirksomhed.

Erik Wulf Svendsen fra virksomheden, vil under rejsegildet bidrage til en akvaponik

workshop. Til denne workshop vil der formidles viden om de akvaponiske grundprincipper

og den daglige gang der er nødvendig ved drift af et sådant

system. Workshoppen er både for fælleshaveforeningens

17

medlemmer, men er også åben for andre, som finder

interesse for dyrkninsmetoden i praksis. www.aquaponics.nu

AKVAPONISK SELSKAB

Har stået for konsultering på af den akvaponiske del

af det akvaponiske the- og fælleshavehus.

Akvaponisk Selskab har til formål at udbrede kendskabet til akvaponisk dyrkning, samt

udvikle knowhow ift. emnet. Derudover arbejdes der for at skabe

rammer og deltage i netværk og facilitere vidensdeling.

www.akvaponiskselskab.dk

DANSK AKVARIESERVICE V/ Mads Dahl

Sparringspartner på akvatiske forhold i projektet.

Dansk Akvarieservice udfører service på akvarier i Danmark.

www.danskakvarieservice.dk

MEDIAMATIC

Mediamatics Aquaponics Department er design-

udviklerne bag det akvaponiske design. “HUMTEK-gruppen” har været på flere

studiebesøg i Mediamatics “Fabriek” i Amsterdam, og har opnået et indgående kendskab

til det udvalgte design og dets enkeltdele.

Mediamatic følger projektet tæt og sparrer. Derudover øver de problemhåndtering i

forbindelse med det akvaponiske anlæg.

Da systemerne i afd. 58 bliver identiske med de hollandske forbilleder, vil der aktivt

udveksles data og erfaringer.

www.mediamatic.net

Urban gardening konsultering:

URBANPLANTENPernille Mahon Hansen er koordinator af

“urban gardening og sundhed” i Partnerskabet. Har stået for

etablering af Urbanplanens fælleshave; Urbanplanten.

Pernille konsulterer projektet i afdeling 58 løbende.

18

www.urbanplanen.net

Akademisk konsultering:

Rikke Lybæk, TekSam, RUC; står for akademisk konsultering og vejledning af

HUMTEK-initiativgruppens dokumentation af projektforløbet. SPECIALISATION : Energy

Planning, Natural Resource Management and Project Coordination

7.0 Bilag

19

7.1 Detailbudget for akvaponisk væksthus

Budget for Akvaponisk væksthus

Hovedtal

Drivhus 77500

Akvaponik 15000

I alt 92500

Specifikationer: Drivhus

Materialer + montering 56000

Mellemgavl og dør 4000

Kost og logi for montører 2000

62000

Moms 15500

I alt drivhus* 77500

Specifikationer: Akvaponik (inkl. Moms)

Grobede og akvarier:

8 x IBC pallettanke 1170

Hydroponik, gro-medie

21 x 50L Lecasten 1600

Kunstlys

1 x 600 watt LED plantelys 3000

20

Akvariekultur, iltning

2 x luftpumpe 220

*Note til budget: Budgettet for drivhuspakken, fra firmaet, Sørens Drivhusservice, er en

samlet pakke der indeholder følgende: Drivhuset, fragt, støbning af sokkel og fundament,

montage af drivhuset og kost og logi. Der er ikke yderlige udgifter til lønninger osv.

21