arbejdsark 1 diamanten - kognitivkognitiv adfærdsterapi med børn, unge og familier. københavn:...

© Lisbeth Jørgensen og Christina Schlander (red.): Kognitiv adfærdsterapi med børn, unge og familier. København: Hans Reitzels Forlag 2018.

Arbejdsark 1 Diamanten

Trigger (indre/ydre):

Tanker

Adfærd

Følelser

Krop


Arbejdsark 2a Termometer – følelsesskala


Arbejdsark 2b Termometer – følelsesskala

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 3

Føl

eord

Glæ

deKæ

rlig

hed

Tryg

hed

Nys

gerr

ighe

dTr

isth

edAn

gst

Afsk

yVr

ede

Enso

mhe

d

Gla

dK

ærli

gTr

ygN

ysge

rrig

Trist

Ang

stA

fsky

Vred

Enso

m

Lykk

elig

Hen

give

nTi

lfred

sO

verr

aske

tKe

d af

det

Bang

eU

beha

gIr

riter

etKe

der m

ig

Bege

jstre

tFo

relsk

etRo

ligIn

tere

sser

etD

eprim

eret

Fryg

tM

odvi

llig

Sur

Ude

n fo

r

Opm

untr

etO

mso

rgsf

uld

Afs

lapp

etFo

rblø

ffet

Bedr

øvet

Utr

ygVæ

mm

else

Agg

ress

ivFo

rladt

Opt

imist

iskFo

rnøj

etLe

ttet

Fors

kræ

kket

Uly

kkel

igBe

kym

ret

Fora

rget

Util

fred

sU

synl

ig

Hen

rykt

Vild

med

Håb

eful

dSk

eptis

k U

rolig

Ner

vøs

Util

pas

Rase

nde

Svig

tet

Mun

ter

Lide

nska

belig

Sikk

erU

forb

ered

tSk

uffet

Stre

sset

Gen

ert

Frus

trer

etO

vers

et

Ekst

atisk

Elsk

etU

beky

mre

tTv

ivle

nde

Ned

tryk

t U

sikke

rM

odst

ræbe

nde

Ærg

erlig

Isol

eret

Mit

eget

ord

Mit

eget

ord

Mit

eget

ord

Mit

eget

ord

Mit

eget

ord

Mit

eget

ord

Mit

eget

ord

Mit

eget

ord

Mit

eget

ord

Kild

e: m

olis.

dk

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 4

Kro

psud

tryk

Hov

ed o

g an

sigt

Arm

e og

hæ

nder

Hal

s og

bry

stM

ave

og ry

gBe

n og

fødd

erÅn

dedr

æt

Sans

erH

ele

krop

pen

Hov

edpi

neA

rme r

yste

rH

jert

eban

ken

Ond

t i m

aven

Hop

per

Hyp

erve

ntile

rer

Fors

tærk

ede

sans

erA

nspæ

ndt

Afsl

appe

t

Svim

mel

Arm

e rys

ter

Kval

me

Som

mer

fugl

e i

mav

enU

ro i

bene

neH

urtig

ve

jrtræ

knin

gN

edsa

tte sa

nser

Slap

Stæ

rk

Skæ

rer t

ænd

erTr

omm

er m

ed

fingr

ene

Røm

mer

sig

Bobl

er i

mav

enSp

arke

rRo

lig

vejrt

rækn

ing

Lysfø

lsom

Sitre

r Ro

lig

Tåre

rK

nækk

er fi

ngre

Kra

dser

i ha

lsen

Kild

ren

i m

aven

Vipp

er m

ed

fødd

erne

Flow

i ve

jrtræ

knin

gen

Lydf

ølso

mRy

ster

Flow

Tør m

und

Bide

r neg

leRo

ligt h

jert

eK

lum

p i m

aven

Tram

per

Ove

rflad

isk

vejrt

rækn

ing

Smag

sfølso

mK

ram

per

Bala

ncer

et

Ond

t i ø

jnen

eK

rads

er

Spæ

nder

i br

yste

tO

ndt i

rygg

enO

ndt i

knæ

ene

Træ

kker

vej

ret

dybt

i m

aven

Smer

tefø

lsom

Sved

erFa

sthe

d

Ser s

tjern

erFl

agre

r med

ar

men

eKv

æln

ings

fo

rnem

mels

eRi

sler n

ed ad

ry

ggen

Kold

e fød

der

Hol

der v

ejre

t Sm

erte

løs

Varm

Let

Rødm

erSv

edig

e hæ

nder

Hov

edet

sy

nker

Øm

hed

Sved

ige f

ødde

rKa

n ik

ke få

ve

jret

Berø

rings

følso

mKo

ldJo

rdfo

rbin

delse

Varm

e øre

rKo

lde h

ænd

erH

alse

n sn

ører

sig

sam

men

Opp

uste

tK

ram

per i

be

nene

Gle

mm

er at

tr

ækk

e vej

ret

Lugt

følso

m

Tom

Fuld

Kild

e: m

olis.

dk


Arbejdsark 5 Fornemmelser i min krop

PROBLEMER MÅL


Arbejdsark 6 Hvilke mål vil jeg gerne arbejde med?


Arbejdsark 7 Vurdering af målindfrielse

Mål. nr. Formulering af mål (skriv målet i boksen herunder) Indfrielse af mål

1

Ikke opnået Lidt Næsten helt Helt opnået

2


3


4


Skemaet er gengivet efter tilladelse fra NordLOTSmanualgruppen. Skemaet findes beskrevet i Thomsen, P.H: & Weidle, B. (red.) (2015). Behandling af børn og unge med OCD – en praksismanual. København: Hans Reitzels Forlag.

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 8

Min

e sy

mpt

omer

Tids

punk

tM

anda

gTi

rsda

gO

nsda

gTo

rsda

gFr

edag

Lørd

agSø

ndag

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 9

Hva

d je

g la

ver i

løbe

t af u

gen

Tids

punk

tM

anda

gTi

rsda

gO

nsda

gTo

rsda

gFr

edag

Lørd

agSø

ndag


Arbejdsark 10 Makrocaseformulering

Prædisponerende faktorer

Barn

Prædisponerende faktorer

Familie

Vedligeholdende faktorer(barn, familie og system)

Fremskyndende faktorer Beskyttende faktorer(barn, familie og system)

Problem


Arbejdsark 11 Mikrocaseformulering for familie

Hendes familiedynamik Hans familiedynamik

Centraleoplevelser

Centrale oplevelser

Skemata Skemata

Leveregler Leveregler

Automatiske tanker

Automatisketanker

Sårbarheder Sårbarheder

Leveregler i familien

Skemata i familien

Situ

atio

nFø

lels

er (k

rop)

Neg

ativ

e ta

nker

Hjæ

lpet

anke

rRe

sulta

t

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 1

2 Pr

oble

m o

g si

tuat

ions

anal

yse

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 1

3 D

etek

tivtæ

nkni

ng

Det

ektiv

tænk

ning

Besk

riv s

ituat

ione

n ko

rt

Hvi

lken

neg

ativ

tank

e ha

vde/

får d

u?Fø

lels

e (1

-10)

: ___

____

____

Vær d

in e

gen

dete

ktiv

– un

ders

øg d

in ta

nke

Hva

d er

mer

e hj

ælp

som

t elle

r re

alis

tisk

at tæ

nke?

Føle

lse

(1-1

0): _

____

____

__

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 1

4 M

it ek

sper

imen

t

Mit

eksp

erim

ent

Hva

d vi

l jeg

ger

ne te

ste?

Hvo

rdan

kan

jeg

test

e de

t?

Hva

d fo

rven

ter j

eg v

il sk

e?

Afpr

øv e

kspe

rimen

t

Hva

d sk

ete

der?

Hva

d læ

rte

jeg?

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 1

5 Ko

ntin

uum

stek

nik

0 %

100

%

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 1

6 TA

K-an

alys

en

KON

SEKV

ENS

OPN

ÅR:

UN

DG

ÅR:

YDRE

:

IND

RE:

DET

JEG

GØ

R:

Trig

ger

Adfæ

rd

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 1

7 Kæ

dean

alys

e

3.

2. T

rigge

r

4.

Ting

, der

gjo

rde

mig

så

rbar

den

dag

:

1. P

robl

emad

færd

Tank

eTa

nke

Adfæ

rd

Føle

lse

Krop

5. K

onse

kven

ser

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 1

8 M

otiv

atio

n fo

r for

andr

ing

0

100

% V

igti

ghed

100

% E

vne

100

% P

arat

hed

100

% V

illig

hed

Vigt

ighe

d: H

vor v

igti

gt e

r det

(0-1

00 %

)?Ev

ne: T

ror j

eg p

å, a

t jeg

kan

elle

r vill

e ku

nne

gøre

det

(0-1

00 %

)?Pa

rath

ed: H

vor p

arat

er j

eg ti

l at g

øre

det n

u (0

-100

%)?

Villi

ghed

: Hvo

r vill

ig e

r jeg

til a

t udh

olde

et e

vt. u

beha

g (0

-100

%)?

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 1

9 Pr

oble

mkn

user

en

Prob

lem

knus

eren

Hva

d er

pro

blem

et?

Hva

d vi

l jeg

ger

ne o

pnå?

Idee

r til

løsn

inge

r

Ove

rvej

hve

r ide

Vælg

en

løsn

ing


Arbejdsark 20 Fordele og ulemper

Fordele Ulemper

Det plejer jeg at gøre:

Det nye, jeg overvejer at gøre:

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 2

1 M

ine

belø

nnin

ger

Dag

Belø

nnin

gJe

g fik

den

, for

di ..

.


Arbejdsark 22 Ting, der motiverer (som jeg oplever, er belønnende)

Du udfylder skemaet ved at give hver ting point fra 0 til 10: 0 = Ingen motivation (det er lige meget for mig) 5 = Medium motivation (det kan jeg godt lide)10 = Rigtig meget motivation (det kan jeg supergodt lide)

Belønning Point 0-10 Kommentarer

Ting

Penge

LEGO

Computerspil

Playstationspil

Tuscher/farveblyanter

Perler/ting til at lave egne smykker

Kinderæg

Ting til mit kæledyr

Film

Tøj (bluser, bukser, kjoler, tshirts)

Fanmerchandise (fx FCK, Harry Potter, Violetta, Frost, Minions)

Tegneseriehæfte

Bog

Gavekort (fx Gamestop, App Store, Normal, biografen, Søstrene Grene)


Arbejdsark 22 – side 2


Privilegier

Komme ___ min. senere i seng

Ekstra iPad i skolen: ____min.

Ekstra iPad om aftenen: ____min.

Slippe for at gå med hund

Slippe for at smøre madpakke

Se en valgfri film/serie til aftensmaden i stuen

Slippe for at tømme opvaskemaskine

Tid/nærvær

Spille brætspil sammen

Spille computer/iPadspil sammen

Bygge LEGO sammen

Blive nusset på ryggen af mor/far

Få massage af mor/far

Få fodmassage af mor/far

Tegne/male sammen

Rydde op på mit værelse sammen

Læse en bog sammen/få læst højt

Se en film/serie sammen

Lege sammen

Lave smykker sammen

Spille fodbold/tennis/anden sport sammen




Bygge huler sammen

Hoppe på trampolin sammen

Udflugter

Biograftur

Tur i svømmehallen

Tur på legeplads

Tur til Gamestop/Elgiganten

Tur på stranden

Tur i skoven

Tur til Panduro

Ridetur

Tur i indkøbscenter

Tur til galopbanen

Tur på biblioteket

Mad

McDonald’s

Fiskefilet og pomfritter

Lasagne

Pizza




Burger

Spaghetti med kødsovs

Slik

Pandekager

Kage

Popcorn

Chokolade

Jordbær

Hindbær

Blåbær

Is

Æbleskiver

Sodavand

Juice (friskpresset, æble, appelsin)

Varm kakao

Andet? Skriv hvad:

Kæledyr (hund, kat, hest, marsvin, rotter osv.)

Badekar

Kilde: molis.dk

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 2

3 Be

lønn

ings

skem

a

Nav

n:__

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

__

Uge

:___

____

____

____

___

Mål

:___

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

_

Poin

t:M

ine

opga

ver:

Man

dag

Tirs

dag

Ons

dag

Tors

dag

Fred

agLø

rdag

Sønd

ag

Belø

nnin

ger,

jeg

kan

vælg

e im

elle

m, n

år je

g få

r 7, 8

, 9

elle

r 10

poin

t:

1.__

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

__

2.__

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

__

3.__

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

__


Arbejdsark 24 Værdiafklaring

Hvad er betydningsfuldt for dig i forhold til:

Min skole:

Mine venner og familie:

Mig selv:

Mine fritidsinteresser:

I hvor høj grad (010) efterlever du de centrale værdier? Sæt kryds inden for de fire kategorier i cirklen, der er udformet som en dartskive – jo tættere krydset er på midten, the bull’s eye, desto mere handler du i overensstemmelse med egne værdier.

Prøv nu at sætte kryds med ny farve på det sted i cirklen, som var kendetegnende for, hvordan du levede i henhold til dine værdier, før du fik det dårligt.

Min skole

Mig selv

Mine venner og familie

Mine fritids-interesser


Arbejdsark 25 Tærteteknik til at arbejde med skyld og skam

Trin 1: Tænk på noget i dit liv, som du har skyldfølelse over eller skammer dig over.

___________________________________________________________________________________________

Trin 2: Skriv nu en liste over alle de mennesker – eller ting, der er sket – som har haft betydning for, at det er gået, som det er gået. Skriv til sidst dit eget navn.

___________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

Trin 3: Giv nu hver person – eller sket ting – et stykke af tærten, som du synes, svarer til deres andel i ansvaret for situationen.

Trin 4: Gør det nogen forskel at kigge på det på denne måde? Hvis du oplever, at det mest er dit ansvar, er der så noget, som du kan gøre for at ændre det?


Arbejdsark 26 Tærteteknik til selvværd

Trin 1: Lav en liste over de faktorer, som styrker dit selvværd (hvad får dig til at føle dig godt tilpas?)

___________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

Trin 2: Brainstorm over, hvilke faktorer der i øvrigt kan have indflydelse på dit selvværd

___________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

Trin 3: Tildel hver faktor fra trin 1 og 2 en procentdel, hvor udgangspunktet er, at alle faktorerne tilsammen skal udgøre 100 %. Hver faktor kan nu tegnes ind i tærten, således at du kan se, hvilken betydning du tillægger den pågældende faktor.

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 2

7 Ko

nsek

vens

anal

yse

Nav

n___

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

___

Dat

o og

kl

okke

slæ

tSi

tuat

ion

Adfæ

rdKo

nsek

vens

erTa

nker

Føle

lser


Arbejdsark 28 Evaluering af sessionen

Hvordan har dagens samtale været?

Navn: ____________________________________________ Alder: ______ år Dato: _____________________

Vurder dagens samtale ved at sætte ring rundt om tallet nærmest på den beskrivelse, der passer til din oplevelse i dag.

Jeg følte mig ikke hørt og forstået

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Jeg følte mig hørt og forstået

Vi talte ikke om det, jeg gerne ville tale

om

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Vi talte om det, jeg gerne ville tale om

Behandlerens måde at arbejde på passer

ikke til mig

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Behandlerens måde at arbejde på passer til mig

Samtalen i dag var ikke nyttig for mig

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Samtalen i dag var nyttig for mig

Jeg vil ikke følge op på det, vi har aftalt

i dag

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Jeg vil følge op på det, vi har aftalt i dag

Der manglede noget i samtalen i dag

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Alt i alt var dagens samtale god for mig

Noget, der var særlig godt: ______________________________________________________________________

Noget, der kunne have været bedre: _______________________________________________________________

Noget, der har været særlig vigtigt, nyt, anderledes: ___________________________________________________

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 2

9 M

in fø

rste

hjæ

lpsp

lan

Min

førs

tehj

ælp

spla

n

Hvi

lke

situ

atio

ner s

kal j

eg v

ære

op

mæ

rkso

m p

å?

Hvi

lke

tegn

kan

jeg

hold

e øj

e m

ed?

Hva

d ka

n je

g el

ler a

ndre

gør

e?


Arbejdsark 30 Terapeutens selvevaluering

8 · vurderingsskemaer

49 Terapeutens selvevaluering

Oversat og bearbejdet af Nicole K. Rosenberg, efter Young, J. & Beck, A.T. (1980). Cognitive Therapy Scale. Upubliceret materiale.© Mikkel Arendt & Nicole K. Rosenberg (red.): Kognitiv terapi – nyeste udvikling. Hans Reitzels Forlag 2012.

(fortsættes ➔)

Denne skala udgøres af en række spørgsmål om kognitiv terapi. Den eromarbejdet fra »Kognitiv terapi-skala« (Young & Beck, 1980), der udfyldesaf supervisor, til en selvevalueringsskala for terapeuter.

Terapeuten udvælger en terapisession og evaluerer efter sessionen sig selv.Han/hun vil dermed bl.a. kunne være mere målrettet i forhold til sin super-visor.

Patient:

Terapeut:

Dato:

Instruktion:For hvert punkt bedømmer du dig selv på en skala 0-6, og tallet skrives tilvenstre for det pågældende punkt. Beskrivelserne dækker de lige tal på ska-laen. Hvis du mener, at du ligger mellem to beskrivelser, skal du vælge detmellemliggende ulige tal. Husk at evaluere alle områder; lad være med atlade nogle punkter stå uvurderede. Hvis særlige forhold gør, at et punktikke kan evalueres, kan du skrive »ikke evaluerbart« og redegøre for dettesidst i skalaen.

Generelle interviewprocedurer

1. Dagsorden

0 Jeg satte ikke nogen dagsorden.2 Jeg satte en dagsorden, der var vag (f.eks. »Føle mig mindre trist«), ufuldstændig eller

uden samarbejde mellem patienten og mig.4 Jeg samarbejdede med patienten om en fælles accepteret dagsorden, der inkluderede

specifikke problemer (f.eks. »Angst på arbejdet«).6 Jeg samarbejdede med patienten om at sætte en passende dagsorden med adskilte,

veldefinerede problemer, velegnede til den tid, der var til rådighed. Prioritering blev udarbejdet og i det væsentlige fulgt.

Oversat og bearbejdet af Nicole K. Rosenberg, efter Young, J. & Beck, A.T. (1980) Cognitive Therapy Scale.Upubliceret materiale.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

(fortsættes–>)

11 : vurderingsskemaer

skema 62 Terapeutens selvevaluering

Denne skala udgøres af en række spørgsmål om kognitiv terapi. Den er omarbejdet fra „Kognitiv terapiskala“ (Young & Beck, 1980), der udfyldes af supervisor, til en selvevalueringsskala for terapeuter.

Terapeuten udvælger en terapisession og evaluerer efter sessionen sig selv. Han/hun vil dermed bl.a. kunne være mere målrettet i forhold til sin supervisor.

Instruktion:For hvert punkt bedømmer du dig selv på en skala fra 0 til 6, og tallet skrives til venstre for det pågældende punkt. Beskrivelserne dækker de lige tal på skalaen. Hvis du mener, at du ligger mellem to beskrivelser, skal du vælge det mellemliggende ulige tal. Husk at evaluere alle områder; lad være med at lade nogle punkter stå uvurderede. Hvis særlige forhold gør, at et punkt ikke kan evalueres, kan du skrive „ikke evaluerbart“ og redegøre for dette sidst i skalaen.

Oversat og bearbejdet af Nicole K. Rosenberg, efter Young, J. & Beck, A.T. (1980). Cognitive Therapy Scale. Upubliceret materiale. © Mikkel Arendt & Nicole K. Rosenberg (red.): Kognitiv terapi – nyeste udvikling. Hans Reitzels Forlag 2012.


Arbejdsark 30 Terapeutens selvevaluering – side 249 (fortsat) Terapeutens selvevaluering

2. Fremkalde feedback fra patienten

0 Jeg bad på intet tidspunkt om feedback for at undersøge patientens forståelse af eller reaktion på sessionen.

2 Jeg søgte indimellem at få feedback fra patienten, men stillede ikke spørgsmål nok til at være sikker på, at patienten forstod min tankegang, eller til at fastslå patientens reaktion på sessionen.

4 Jeg søgte hyppigt at få feedback fra patienten for at få indblik i dennes reaktioner både i og uden for sessionen.

6 Jeg tjekkede løbende patientens forståelse af de strategier og teknikker, der blev brugt i sessionen. Samarbejdede med patienten om at opsummere de vigtigste punkter ved sessionens slutning.

3. Samarbejde

0 Jeg forsøgte ikke at etablere et samarbejde med patienten.2 Jeg forsøgte at etablere et samarbejde med patienten, men havde vanskeligheder.

På intet tidspunkt lykkedes det at definere fælles acceptable problemstillinger eller etablere rapport.

4 Jeg var i stand til at etablere et samarbejde med patienten, fokusere på et problem, som både patienten og jeg anså for vigtigt, og etablere rapport.

6 Samarbejdet fungerede godt. Jeg opmuntrede patienten til at være aktiv gennem helesessionen. Klart teamarbejde.

4. Effektiv udnyttelse og afpasning af tid

0 Jeg gjorde intet forsøg på at strukturere tiden. Sessionen virkede planløs.2 Sessionen havde nogen retning, men jeg havde svært ved at afpasse tiden (for lang-

som, for hurtig), eller jeg var ufleksibel eller manglede tilpasning til arbejdet i sessionen.

4 Jeg var i stand til at udnytte tiden effektivt. Jeg opretholdt passende kontrol over samtaleforløbet.

6 Jeg afpassede sessionen på en måde, så der var en klar begyndelse, midte og slutning.Perifere og uproduktive digressioner blev håndteret på passende vis.

Interpersonel effektivitet

5. Empatiske evner

0 Jeg udviste ringe empatiske evner ved løbende at overhøre eller ikke forstå, hvad patienten eksplicit sagde.

2 Jeg var for det meste i stand til at reflektere eller reformulere, hvad patienten eksplicit sagde, men havde svært ved implicit eller subtil kommunikation. Jeg var god til at lytte, og min indføling var også god.

4 Jeg mener generelt, at jeg forstod patientens »indre realitet« både gennem det, patienten eksplicit sagde, og det patienten kommunikerede mere subtilt. Jeg var god til at lytte og til indlevelse.

6 Jeg viste en forståelse af patientens »indre realitet« og var i stand til at reformulere og reflektere den subtile kommunikation på en måde, der var brugbar for patienten. Glimrende lytten og indlevelse.

skema 62 (fortsat) Terapeutens selvevaluering


(fortsættes–>)

(fortsættes ➔)






(fortsættes–>)

6. Interpersonel effektivitet

0 Jeg viste ringe interpersonelle evner. Virkede kølig, reserveret, fjendtlig, nedgørende, sarkastisk i ord eller handling.

2 Jeg havde alvorlige interpersonelle problemer, men var ikke ligefrem destruktiv mod patienten. Til tider var jeg utålmodig, distant, uoprigtig eller havde svært ved at bibringe en fornemmelse af kompetence og skabe tillid.

4 Jeg udviste varme, interesse, tillidsfuldhed og ægthed og havde ingen alvorlige inter-personelle vanskeligheder. Patienten og jeg syntes at harmonere godt, selv om jeg nu og da havde vanskeligheder i kontakten.

6 Jeg udviste høj grad af varme, interesse, tillidsfuldhed og ægthed. Jeg befandt mig godt gennem hele sessionen.

Specifikke adfærds-/kognitive teknikker

7. Brug af »vejledt opdagelse« (guided discovery)

0 Jeg indlod mig primært på debat, overtalelse eller foredrag. Jeg krydsforhørte patienten. Jeg forsøgte at påtvinge patienten mit synspunkt, og patienten var i forsvarsposition.

2 Jeg benyttede mig i høj grad af overtalelse og debat snarere end af »vejledt opdagelse«. Min stil var dog støttende, så patienten syntes ikke at føle sig angrebet eller i defensiven.

4 Jeg arbejdede hovedsagelig på at hjælpe patienten til at se nye perspektiver gennem »vejledt opdagelse« snarere end gennem debat. Formen var primært udspørgende.

6 Jeg var god til at bruge »vejledt opdagelse«. Formen var udspørgende, og jeg hjalp patienten til selv at drage konklusionerne.

8. Caseformulering

0 Jeg havde ikke udviklet nogen ide om casen. Derfor virkede sessionen dårligt fokuseret med en »skud fra hoften«-tilgang.

2 Jeg var begyndt at udvikle en caseformulering, der ganske vist var spæd og ufærdig. Interventionerne havde et vist fokus og en vis retning.

4 Sessionen havde et sammenhængende fokus, der viste, at der var caseformulering.6 Der var en klar behandlingsmæssig caseformulering, der gav sig udslag i en række

organiserede behandlingsinterventioner.

9. Fokus på centrale kognitioner

0 Jeg forsøgte ikke at fremkalde specifikke tanker, antagelser, billeder, meninger eller overbevisninger. Der blev ikke gjort brug af skalering, kolonneteknik eller metoder til at identificere tanker.

2 Jeg fremkaldte tanker, antagelser, billeder, meninger og overbevisninger, men fokus for det kognitive arbejde var vagt eller irrelevant. Jeg brugte skemaer eller lignende tilat identificere tanker.

4 Jeg fokuserede på centrale kognitioner, der var relevante for de problemer, der var sat på dagsordenen. God anvendelse af rating eller skemaer. Jeg var i stand til at lærepatienten at bruge metoden.

6 Jeg fokuserede på centrale kognitioner og var i stand til at hjælpe patienten til klart at skitsere indholdet og arten af de dysfunktionelle tanker. Anvendte rating eller ske-maer såvel konkret som i samtalen.


(fortsættes ➔)





(fortsættes ➔)


(fortsættes–>)

10. Brug af kognitive teknikker

0 Jeg gjorde dårlig brug af kognitive teknikker.2 Jeg havde et begrænset teknisk repertoire, eller mine forsøg på at bruge forskellige

kognitive teknikker var mangelfulde.4 Jeg havde en vifte af kognitive teknikker på mit repertoire og brugte disse godt. Der

var imidlertid manglende fleksibilitet eller vanskeligheder med at veksle mellem teknikker.

6 Jeg havde et bredt repertoire af kognitive teknikker og var i stand til at veksle let og hurtigt mellem relevante teknikker.

11. Brug af adfærdsteknikker

0 Jeg var dårlig til at gøre brug af adfærdsteknikker.2 Jeg havde et begrænset teknisk repertoire, eller mine forsøg på at bruge forskellige

adfærdsteknikker var mangelfulde.4 Jeg havde en vifte af adfærdsteknikker på mit repertoire og brugte disse godt. Der

var imidlertid manglende fleksibilitet eller vanskeligheder med at veksle mellem teknikker.

6 Jeg anvendte et bredt repertoire af adfærdsteknikker og var i stand til at veksle let oghurtigt mellem relevante teknikker.

12. Brug af hjemmearbejde

0 Jeg brugte ikke hjemmearbejde i sessionen.2 Jeg brugte hjemmearbejde, men enten blev tidligere aftalt hjemmearbejde ikke

gennemgået, eller jeg foreslog unyttigt hjemmearbejde, eller jeg undlod at forklare rationalet for hjemmearbejde tilstrækkelig detaljeret til, at patienten kunne udføre det med succes, eller jeg foreskrev hjemmearbejde ved sessionens slutning uden atsamarbejde med patienten.

4 Jeg gennemgik tidligere hjemmearbejde. Fremtidigt hjemmearbejde blev pålagt pati-enten snarere end udtænkt i fællesskab. Hjemmearbejdet blev planlagt i detaljer, men relevansen i forhold til det igangværende terapiarbejde var ikke helt klar.

6 Hjemmearbejdet blev omhyggeligt udtænkt og accepteret i samarbejde. Det udsprang direkte fra materialet i sessionen og tillod patienten at teste ideer, prøve nye oplevelser eller eksperimenter med nye måder at forholde sig på.






Andre faktorer i terapien

13. Var der omstændigheder, der får dig til at tro, at denne session ikke er

repræsentativ for dit generelle arbejde?

Ja Nej

Hvis ja, vær venlig at uddybe:

14. Havde patienten modstand mod dig eller mod terapiformen generelt?

Ja Nej


15. Var der usædvanlige omstændigheder, som du mener forklarer nogle af dine

problemer på et eller flere af de punkter, der måles i denne skala?

Ja Nej







Arbejdsark 31 Registrering af stemmer

1) Har du hørt stemmer i dag? Ja (fortsæt) Nej (bare stop her)

2) Har du hørt mere end én stemme? Kun én stemme Flere stemmer

Hvis du har hørt flere stemmer, kan du lave et skema for hver stemme. Eller du kan nøjes med at lave et skema for den stemme, der har betydet mest.

3) Er stemmen en mand eller en dame? Mand Dame

4) Lyder stemmen som én, du kender? Ja Nej

5) Hvordan hører du stemmen? Inde i hovedet Udefra Fra kroppen

6) Hvordan taler stemmen? Til dig Om dig

Hvis der er flere stemmer, taler de så med hinanden? Ja Nej

Sæt X over det tal, der passer bedst.

7) Hvor lang tid har du hørt stemmen? Kun ganske kort 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Hele dagen

8) Hvor højt talte stemmen? Mest stille, hviskende 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Meget råbende

9) Sagde stemmen gode eller dårlige ting? Stemmen var mest rar 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Stemmen sagde kun dårlige ting

10) Hvordan har du haft det med stemmen? O.k., ikke et problem 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Meget dårligt

7) Hvad har du lavet i dag? Skriv lidt om dine aktiviteter og om, hvorvidt du har været sammen med nogle venner eller familie.

_____________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 3

2 An

alys

e af

ste

mm

er

Hva

d sk

ete

der,

lige

inde

n du

hør

te s

tem

mer

ne?

Hva

d sa

gde

de?

Hva

d ko

m d

u ti

l at

tænk

e på

? H

vord

an fø

lte d

u?H

vad

gjor

de d

u?


Arbejdsark 33 Beviser for og imod stemmerne

Hvad siger stemmerne: Hvor meget tror du på det fra 0 til 100 %:

Hvor bange er du fra 0 til 100 %:

Beviser for, at stemmerne har ret: Beviser for, at stemmerne tager fejl:

Hvor meget tror du på det nu?

Hvor bange er du?

Var det, stemmerne sagde, helt sikkert rigtigt?

Hvad er mon den bedste og mest sandsynlige forklaring?

Kilde: Morrison, A.P., Turkington, D., Pyle, M., Spencer, H., Brabban, A., Dunn, G., Christodoulides, T., Dudley, R. et al. (2014). Cognitive therapy for people with schizophrenia spectrum disorders not taking antipsychotic drugs: a singleblind randomised controlled trial. Lancet, 383(9926): 13951403. (Oversat og tilpasset).

Dette skema kan også bruges til at evaluere negative automatiske tanker og vrangforestillinger. I så fald ændres teksten blot til „Tanke“ og „Beviser for, at tankerne er rigtige“ mv.

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 3

4 An

alys

e af

vra

ngfo

rest

illin

g

Vran

gfor

esti

lling

A (A

ctiv

atin

g ev

ent)

Situ

atio

nB

(Bel

iefs

)Så

dan

fors

tår j

eg s

ituat

ione

nC

(Con

sequ

ence

s)H

vad

får d

et m

ig ti

l at g

øre?


Arbejdsark 35 Passer min tanke?

Min tanke er: ______________________________________________________________________

Spørgsmål Før Efter to

samtalerEfter tre måneder

1. Jeg synes, den virker meget fornuftig

2. Jeg tænker på den hele tiden

3. Jeg kan overhovedet ikke lide at tænke på den

4. Jeg synes, at den virker indlysende rigtig

5. Den betyder enormt meget for, hvad jeg gør

6. Jeg tror fuldt og fast på den

7. Det bekymrer mig meget at tænke på den

8. Jeg kan ikke få den ud af hovedet

9. Jeg forsøger hele tiden at finde beviser for den

10. Det gør mig meget ulykkelig at tænke på den

Overbevisning (1+4+6)/3

Påtrængenhed (2+5+8)/3

Bekræftelsessøgen (9)

Belastning (3+7+10)/3

Samlet (1+2+3+4+5+6+7+8+9+10)/10 Kilde: Sørensen, L.V., Jørgensen, P. & Rosenberg, N.K. (1998). Kognitiv terapi af vrangforestillinger. I: Jørgensen, P. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv behandling af skizofreni. København: Hans Reitzels Forlag.

Angiv, hvor godt ovenstående sætninger beskriver din tanke. Hvis det passer fuldstændig, så skriv 10. Hvis det slet ikke passer, så skriv 0. Hvis det er et eller andet midtimellem, så skriv det tal fra 1 til 9, der passer bedst.


Arbejdsark 36 Virker det, jeg gør?

Hvis jeg skal klare en situation, så gør jeg typisk sådan:

Virker det godt?Er der noget ved det,

der ikke virker?Hvad kunne jeg ellers

gøre?



Arbejdsark 37 Viden til at undgå tilbagefald


Otte uger, før jeg fik det dårligt:

Hvilken støtte er der brug for på dette tidspunkt – hvad virker godt?

Seks uger, før jeg fik det dårligt:

Støtte – hvad virker?

Hvad ændrede sig i mit liv? Hvordan ændrede jeg mig? Hvilke

tegn så min familie og venner?

Ændringer og tegn?

Fire uger, før jeg fik det dårligt:


Ændringer og tegn?

To uger, før jeg fik det dårligt:


Ændringer og tegn?

Ændringer og tegn?

Udfyld din egen tidslinje med den viden, du har fået

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 3

8 M

in s

ucce

sdag

bog

Man

dag

Tirs

dag

Ons

dag

Tors

dag

Fred

agLø

rdag

Sønd

ag

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 3

9 Ti

ting

jeg

kan

li’ a

t lav

e

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10


Arbejdsark 40 Måltrappe

Mit mål er:

Trin 1:

Trin 2:

Trin 3:

Trin 4:

Trin 5:

Trin 6:

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 4

1 M

ine

OCD

-sym

ptom

er

Trig

ger/

situ

atio

nTv

angs

tank

eTv

angs

hand

ling

Gra

d af

ub

ehag

1-10

Und

gåel

sesa

dfæ

rdFo

ræld

rein

volv

erin

g

Skem

aet e

r gen

give

t efte

r till

adels

e fra

Nor

dLO

TSm

anua

lgru

ppen

. Ske

mae

t find

es b

eskr

evet

i Th

omse

n, P.

H. &

Wei

dle,

B. (r

ed.)

(201

5).

Beha

ndlin

g af b

ørn

og u

nge m

ed O

CD –

en p

raks

isman

ual.

Købe

nhav

n: H

ans R

eitz

els F

orla

g.


Arbejdsark 42 Symptomhierarki

Rangering (ubehag) Tvangstanker Tvangshandlinger

Skemaet er gengivet efter tilladelse fra NordLOTSmanualgruppen. Skemaet findes beskrevet i Thomsen, P.H. & Weidle, B. (red.) (2015). Behandling af børn og unge med OCD – en praksismanual. København: Hans Reitzels Forlag.

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 4

3 O

pdat

erin

g af

sym

ptom

er

Tvan

gsta

nken

Tvan

gsha

ndlin

gen

Sess

ion

nr.

Gra

d af

ubeh

ag

Sess

ion

nr.

Gra

d af

ubeh

ag

Sess

ion

nr.

Gra

d af

ubeh

ag

Sess

ion

nr.

Gra

d af

ubeh

ag

Skem

aet e

r gen

give

t efte

r till

adels

e fra

Nor

dLO

TSm

anua

lgru

ppen

. Ske

mae

t find

es b

eskr

evet

i Th

omse

n, P.

H. &

Wei

dle,

B. (r

ed.)

(201

5).

Beha

ndlin

g af b

ørn

og u

nge m

ed O

CD –

en p

raks

isman

ual.

Købe

nhav

n: H

ans R

eitz

els F

orla

g.

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 4

4 M

ine

fors

øg p

å at

udh

olde

tics

etra

ng o

g un

dgå

at la

ve ti

cs

DAT

OTi

cset

rang

: 0-

10Ti

cset

rang

: 0-

10

Efte

r 1

min

ut

Tics

etra

ng:

0-10

Efte

r 5

min

utte

r

Tics

etra

ng:

0-10

Efte

r 10

min

utte

r

Tics

etra

ng:

0-10

Efte

r 20

min

utte

r

Tics

etra

ng:

0-10

Efte

r 30

min

utte

r

Hvo

r man

ge

gang

e ku

nne

jeg

nøje

s m

ed

at ti

cse?

Efter

insp

iratio

n fr

a Ver

delle

n, C

.W.J.

, van

de G

riend

t, J.,

Krie

ns, S

., va

n O

ostr

um, I

. & C

hang

, I. (

2011

). Ti

cs –

Ther

apist

man

ual a

nd w

orkb

ook

for c

hild

ren.

Am

sterd

am: B

oom

cure

and

care

, sa

mt N

issen

et al

. (un

der u

dgiv

else)

. Man

ual t

il be

hand

ling a

f tics

. Køb

enha

vn: A

kade

misk

For

lag.

10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 4

5 O

verb

lik o

ver m

ine

tics

Hvi

lke

tics

lave

r jeg

?Ti

cset

rang

: 0-1

0Ti

cset

rang

: 0-1

0Ti

cset

rang

: 0-1

0Ti

cset

rang

: 0-1

0

Efter

insp

iratio

n fr

a Ve

rdel

len,

C.W

.J, v

an d

e G

riend

t, J.,

Krie

ns, S

., va

n O

ostr

um, I

. & C

hang

, I. (

2011

). Ti

cs –

Ther

apist

man

ual a

nd w

orkb

ook

for c

hild

ren.

Am

ster

dam

: Boo

m,

Woo

ds, D

.W.,

Piac

entin

i, J.,

Cha

ng, S

., D

ecke

rsba

ch, T

., G

insb

urg,

G.,

Pete

rson

, A.,

Scah

ill, L

.D.,

Wal

kup,

J.T.

& W

ilhel

m, S

. (20

03).

Man

agin

g Tou

rette

s syn

drom

e: A

beh

avio

ral

inte

rven

tion

for c

hild

ren

and

adul

ts. O

xfor

d: O

xfor

d U

nive

rsity

Pre

ss sa

mt N

issen

et a

l. (u

nder

udg

ivel

se).

Man

ual t

il be

hand

ling a

f tics

. Køb

enha

vn: A

kade

misk

For

lag.

10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 4

6 H

vor l

ang

tid k

an je

g la

de v

ære

at l

ave

min

e tic

s?

DAT

O

Not

er, h

vor l

ang

tid je

g ka

n ud

skyd

e tic

s

Tics

etra

ng:

0-10

1. g

ang

2. g

ang

3. g

ang

4. g

ang

5. g

ang

6. g

ang

Efter

insp

iratio

n fr

a Ve

rdel

len,

C.W

.J, v

an d

e G

riend

t, J.,

Krie

ns, S

., va

n O

ostr

um, I

. & C

hang

, I. (

2011

). Ti

cs –

Ther

apist

man

ual a

nd w

orkb

ook

for c

hild

ren.

Am

ster

dam

: Bo

om sa

mt N

issen

et a

l. (u

nder

udg

ivel

se).

Man

ual t

il be

hand

ling a

f tics

. Køb

enha

vn: A

kade

misk

For

lag.

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 4

7 H

vad

gør j

eg i

sted

et fo

r at l

ave

min

e tic

s?

Nav

n på

mit

tic

Besk

riv

tic:

Hvo

rdan

ser

det

ud?

Hva

d gø

r jeg

?Ti

cset

rang

: 0-1

0

Hva

d fo

rsøg

te je

g at

gør

e i s

tede

t?

Efter

insp

iratio

n fr

a W

oods

et a

l. (2

003)

sam

t Niss

en e

t al.

(und

er u

dgiv

else

). M

anua

l til

beha

ndlin

g af t

ics. K

øben

havn

: Aka

dem

isk F

orla

g.

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 4

8 M

it sp

isem

ønst

er

Tids

punk

t

Mad

elle

r d

rikk

e?H

vor

var

du?

XH

vis

du h

ar o

vers

pist

Opk

ast,

aff

ørin

g m

.m.

Tank

er o

g fø

lels

er


Arbejdsark 49 Tjekliste over evaluering af kroppen

Hvilke typer af handlinger og metoder anvender du til at vurdere, hvordan din krop ser ud?

Figurtjek Ja Nej

Tjekker deller ved at klemme om dellen, evt. ved at bukke sig forover for at gøre dellen større

Måler kroppen med målebånd eller prøver tøj for at afgøre, om det er blevet stramt

Studerer lår, mave og arme, evt. ved at spejle mig

Sammenligning Ja Nej

Sammenligner mig med andre tynde piger

Sammenligner mig med andre tykke piger

Sammenligner mig med piger i modeblade, på instagram eller sociale medier

Sammenligner måltidets størrelse med andre

Undgåelse af egen krop Ja Nej

Tildækker mig med stort tøj, tæpper mv.

Undgår at spejle mig

Undgår at blive set af andre ved fx at være stille, sidde skjult i hjørnet mv.

Liste med centrale evalueringsfoci:

•

•

•

•

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 5

0 Id

eer t

il at

und

gå a

t ove

rspi

se

Pas

på m

ed

særl

ige

idee

r –

fx o

m a

t vis

se

mad

vare

r er

forb

udt

Ny

vane

: Sp

is e

t elle

r to

sted

er–

hels

t ved

et

spis

ebor

d

Gør n

oget

, der

afled

er d

ig, h

vis

du s

kal b

erol

ige

dig

selv

Følg

kos

tpla

nen

– så

du

spis

er

det,

du

har b

rug

for

Spis

ca.

hve

r

3.-4

. tim

e

Spar

ikke

på

mad

en

for a

t bel

ønne

dig

selv

med

mad

sid

st

på d

agen

Vær n

æns

om o

ver

for d

ig s

elv:

Fort

sæt m

ed a

t

spis

e, s

elv

om d

et e

r

svæ

rt

Koncentre

r

dig om

mad

en:

–Smag på m

aden

–Spis i n

ormalt

tem

po

–Tag norm

ale

mundfu

lde

Und

gå a

t

smås

pise

mel

lem

mål

tide

rne

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 5

1 Re

gist

rerin

g af

sel

vska

dend

e ad

færd

Dag

Tris

thed

0-10

Skam

0-10

Angs

t0-

10Vr

ede

0-10

Lyst

til a

t sk

ade

mig

sel

v?Ja

/nej

Selv

ska-

dend

e ad

færd

?Ja

/nej

Gjo

rde

jeg

ande

t, d

er

ikke

er g

odt

for m

ig?

Ja/n

ej

Selv

mor

ds-

tank

er?

Ja/n

ej

Hvi

lke

og h

vor

læng

e?

Rusm

idle

r?Ja

/nej

H

vilk

e?

Jeg

fors

øg-

te i

sted

et

at g

øre:

Hva

d og

eff

ekt

0-10

Kom

men

-ta

rer

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 5

2 Ve

dlig

ehol

dels

e af

sel

vska

dend

e ad

færd

Selv

skad

e:

Trig

ger:

Tank

e

Tank

e

Adfæ

rd

Adfæ

rd

Føle

lse

Føle

lse

Føle

lsen

for s

tærk

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 5

3 At

fors

tå e

gne

føle

lser

Tris

thed

Trig

ger:

Tank

er:

Kro

p:Im

puls:

Adf

ærd

:Be

hov:

Æng

stel

seTr

igge

r:Ta

nker

:K

rop:

Impu

ls:A

dfæ

rd:

Beho

v:

Vred

eTr

igge

r:Ta

nker

:K

rop:

Impu

ls:A

dfæ

rd:

Beho

v:

Skam

Trig

ger:

Tank

er:

Kro

p:Im

puls:

Adf

ærd

:Be

hov:

Væm

mel

seTr

igge

r:Ta

nker

:K

rop:

Impu

ls:A

dfæ

rd:

Beho

v:

Glæ

deTr

igge

r:Ta

nker

:K

rop:

Impu

ls:A

dfæ

rd:

Beho

v:

Tilfr

eds

Trig

ger:

Tank

er:

Kro

p:Im

puls:

Adf

ærd

:Be

hov:

Skyl

dTr

igge

r:Ta

nker

:K

rop:

Impu

ls:A

dfæ

rd:

Beho

v:

Sorg

Trig

ger:

Tank

er:

Kro

p:Im

puls:

Adf

ærd

:Be

hov:

Skuff

else

Trig

ger:

Tank

er:

Kro

p:Im

puls:

Adf

ærd

:Be

hov:

Jalo

usi

Trig

ger:

Tank

er:

Kro

p:Im

puls:

Adf

ærd

:Be

hov:

Ande

tTr

igge

r:Ta

nker

:K

rop:

Impu

ls:A

dfæ

rd:

Beho

v:


Arbejdsark 54 Hvordan har jeg det, og hvad virker?

Hvordan har jeg det? Følelser, tanker, Kropsligt, impulser:

Spændingstilstandog intensitet

Hvad hjælper mig her?

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1


Arbejdsark 55 Tidslinje

Årstal

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

7 år

8 år

9 år

10 år

11 år

12 år

13 år

14 år

15 år

16 år

17 år

18 år

Symptomer/undersøgelser/diagnoser/behandling

Sociale begivenheder/belastninger


Arbejdsark 56 Bodyscan

Hvis det går, så læg dig på ryggen. Armene er strakte ned langs siden af kroppen, benene er strakte, fødderne falder ud til siden. Hvis det ikke går at ligge i denne stilling, så vælg en anden. Det er mere den energi, du lægger i øvelsen, end selve stillingen, der er vigtig.

Sørg for ikke at have stramt tøj på, specielt ikke noget, der strammer om maven. Lad åndedrættet være frit.

Se det her som en tid, du sætter af til at give dig selv positiv energi og opmærksomhed. Det er en gave, du kan give dig selv, hvor du accepterer dig selv fuldstændig, som du er. Forsøg ikke at ændre på noget, men mærk din krop så præcist som muligt. Vær nysgerrig omkring din oplevelse og observer tanker, følelser og fornemmelser i din krop præcis, som de er. Giv dig selv lov til at være den, du er, og mærke det, du nu mærker. Også, hvis du ikke mærker noget.

Start med åndedrættet, mærk åndedrættet ved maven. Placer eventuelt en hånd på maven og mærk, hvordan maven udvides, når du ånder ind, og falder sammen, når du ånder ud. Læg armene ned langs siden af kroppen igen og før din opmærksomhed ned til tæerne på venstre fod. Mærk storetåen, lilletåen og tæerne midt imellem. Hvis det hjælper dig, så forestil dig, at du trækker vejret ned til tæerne på venstre fod. Tag en dyb indånding hertil og giv slip på udåndingen. Flyt så opmærksomheden til venstre fodsål. Igen, hvis det hjælper dig, så forestil dig, at du trækker vejret helt ned til venstre fodsål.

På samme måde scannes hele kroppen igennem. Oversiden af venstre fod, anklen, underben, knæ, lår, højre fod, ben, bækken, den nederste del af ryggen, den midterste del, den øverste del, maven, brystkassen, begge arme tages samtidig, fingrene, håndfladerne, håndryggene, håndleddene, underarme, albuer, overarme, skulder, hals, nakke, ansigt, toppen af hovedet, siderne af hovedet, bagsiden af hovedet. Til sidst mærkes hele kroppen på én gang.

Øvelsen kan laves i hhv. en kort eller lang udgave (fx 10 minutter og 25 minutter).


Arbejdsark 57 Registreringsark til bodyscan

Bodyscan øvelsen kan hjælpe dig med at udvikle flere færdigheder:

• Evnen til at lade kropslige fornemmelser og følelser være uden at prøve at kontrollere dem• Evnen til at fokusere og engagere dig i det, du laver• Evnen til at lade tanker komme og gå, og uden du bliver fanget ind af dem• Evnen til at bringe opmærksomheden tilbage til nu og her, når du opdager, du er blevet afledt

Selv få minutters træning hver dag kan gøre en forskel over tid. Ca. 20 minutter én gang om dagen er endnu bedre.

Øvelsesark

Dag/dato/tidspunkthvor lang tid jeg trænede(i minutter)

Tanker, kropslige fornemmelser og følelser, som dukkede op

Andre oplevelser i forbindelsemed øvelsen


Arbejdsark 58a De fire elementer i „STOP“

De fire elementer i „STOP“

• Stop op• Træk vejret dybt• Observer og tillad• Prioriter dine værdier og bevæg dig mod det, som

er vigtigt for dig

Stopøvelsen tager udgangspunkt i færdighederne fra triflexen:

• Vær åben: villighed til at observere og tillade tanker, følelser og kropslige fornemmelser.• Vær til stede: Stop op og træk vejret.• Gør det, der er vigtigt: Prioriter dine værdier og bevæg dig mod det, der er vigtigt for dig.

Stopelementerne er ment som et konkret og nemt værktøj, som de unge kan bruge i små hverdagssituationer, når de bliver bevidste om oplevelsen af indre barrierer.


Arbejdsark 58b STOP-øvelsen

• Stop op• Træk vejret dybt• Observer og tillad• Prioriter dine værdier og bevæg dig mod det,

som er vigtigt for dig


Arbejdsark 59 Værdibaseret måltrappe

Udfyld selv nedenstående:

1. Skriv et vigtigt mål, som du gerne vil bevæge dig henimod på øverste trin.

2. På trinene skriver du de enkelte delmål, du har sat dig selv til næste gang på vej til målet. Husk, det skal være Specifikt, Meningsfyldt, Adaptivt (hensigtsmæssigt), Realistisk, Tidsbegrænset og noget, du tænker, helt klart vil forbedre kvaliteten af dit liv.

Her står du nu

Værdier

Værdibaseret mål:


Arbejdsark 60 Værdibaseret delmål

SMART-mål:• Specifikt• Meningsfyldt• Adaptivt• Realistisk• Tidsbegrænset

Mit mål er (vær specifik):___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

Mine værdier, som guider dette mål:______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

Min handling for denne uge, som rykker mig tættere på mit mål:___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

Forhindringer (tanker, følelser, kropslige fornemmelser mv.), som kan dukke op, når jeg arbejder mod mit mål:___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________


Arbejdsark 61 Normalfordelingskurven

LIDT … / MEGET …

% af befolkningen

68%

Lidt Meget


Arbejdsark 62 Isbjerget

MIT ISBJERG


Arbejdsark 63a Stress-sårbarhedsmodel

UDFYLD SELV

Kaostegn

Advarselstegn

Stre

ssni

veau

Øjebliksbillede

Fri fortolkning efter Jørgensen, B.H. & Uhrskov, T. (2007). An adaption of the stress-vulnerability model in autism. Powerpoint. Herning: Meeting of Minds2.


Arbejdsark 63b Stress-sårbarhedsmodel

Grundlæggende stressorer• Søvnproblemer• Økonomi• Seksuelle frustrationer• Skole/uddannelse/job• Har ikke styr på min dag• Problemer med kommunen• Kæreste/partner• Familie/forældre/aflastning• Søskende• Sygdomme• Udseende• Rod/snavs• Folk forstår mig ikke• Ensomhed• Uoverskuelige arbejdsopgaver• Lektier/eksamen• Spisning• Eksistentielle overvejelser• ...

Situationsbestemte stressorer• Folk siger noget, som jeg ikke forstår• Hovedpine, tandpine• Larm, smaskelyde, lys, berøring, lugte• Akutte problemer• Afvisninger af klassekammerater• Pludselige forandringer• Skænderier med partner eller forældre• Problemer med venner• Arbejdsopgaver• Vejret• Manglende kontrol• Mad • Uretfærdighed og skuffelser• Højtider, ferier og fester• Transportproblemer• ...

Advarsel

• Trækker sig• Aggressiv• Bekymning• Utryghed• Træthed• Støjfølsomhed• Lysfølsomhed• Forstyrret søvn• Hurtigere irritabel• Pessimistisk• Ugidelig/doven• Forværrede tics• Rastløshed• Ked af det• Modløshed• Manglende overskud til:

• Skole/job• Venner• Familie

• ...

stegn

Tab af færdigheder• Hygiejne• Sprog• Nærvær• Koncentration• Hukommelse• Social omgang• Skolefærdigheder• Lyst til at spise• Miste appetit• ...

Kaostegn

• Depression/lavt selvværd• Apati – handlingslammelse• Angst• Fobier• Psykoser• Selvmordstanker/forsøg• Selvskadende adfærd• Tvangstanker/handlinger• Ritualer• Mannerismer• Spiseforstyrrelse• Søvnproblemer (for meget)• Søvnproblemer (for lidt)• ...

Fri fortolkning efter Jørgensen, B.H. & Uhrskov, T. (2007). An adaption of the stress-vulnerability model in autism. Powerpoint. Herning: Meeting of Minds2.

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 6

4 Sk

abel

on ti

l han

dlep

lan

Hva

d?Ba

rom

eter

for

stre

ss

Hvo

rdan

kan

je

g m

ærk

e de

t?H

vord

an k

an

andr

e se

det

?H

vad

kan

jeg

selv

gør

e?H

vad

kan

andr

e gø

re?

10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0


Arbejdsark 65 Vurdering af målsætninger

MålHvor meget kontrol har jeg

over målet lige nu?(i procent 0-100 %)

Kort- eller langsigtet mål?

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 6

6 Fo

rdel

e og

ule

mpe

r (AD

HD

)

Ny

stra

tegi

:

Ford

ele

Ule

mpe

r

På k

ort s

igt

På la

ng s

igt

Vurd

erin

g (1

-10)

1 =

gle

m d

et10

= g

od lø

snin

g

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 6

7 Pl

anlæ

gnin

g af

opg

aver

Opg

ave:

Dea

dlin

e:

Del

opga

veD

eadl

ine

Prio

rite

tPl

anla

gt ti

lD

ato

og ti

dU

dfør

tD

ato

og ti

dBe

lønn

ing


Arbejdsark 68 Do it – prioriteret opgaveliste

Brug en ‘do itliste’ til at organisere opgaver og planlægge din tid. Du skal udfylde listen hver dag (eller aften) med opgaver, du skal udføre den næste dag. Den vigtigste opgave skal stå først på listen og være den, du først laver. Sæt et flueben, når opgaven er udført.

Do it-liste

Dato og dag:

Prioritet Opgave Sæt et når opgaven er udført

1.

2.

3.

4.

5.


Arbejdsark 69 Problemløsning

Hvad er problemet?

Positive sider

Plan A:

Plan B:

Plan C:

Negative sider

Plan A:

Plan B:

Plan C:

Kig godt på plan A, B og C. Hvilke positive og negative sider er der ved hver plan?

Jeg vælger plan:

Sådan udfører jeg planen:

Plan A Plan B Plan C


Arbejdsark 70 Adfærdsregistrering for forældre

Daglige observationer, forældre:

Dag: Hvad gjorde barnet? Hvad gjorde du?Virkede det?(sæt ring om)

Ja Nej Ved ikke

Ja Nej Ved ikke

Ja Nej Ved ikke

Ja Nej Ved ikke

Ja Nej Ved ikke

Ja Nej Ved ikke

Ja Nej Ved ikke

Ja Nej Ved ikke

Ja Nej Ved ikke

Ja Nej Ved ikke

Ja Nej Ved ikke

Ja Nej Ved ikke

Ja Nej Ved ikke

Ja Nej Ved ikke


Arbejdsark 71 Konsekvensskema, positive konsekvenser

Jeg skal huske at overholde følgende regler:

Når jeg overholder reglerne, kan jeg få en __________________________________ af mor/far.

Når jeg har samlet (antal) _________________________________ udløser det en belønning.

Jeg kan få:


Arbejdsark 72 Konsekvensskema, positive og negative konsekvenser (kun for teenagere)

_____-dag

Positiv adfærd Negativ adfærd(beskrives som (beskrives somen regel) Krydser: brud på regel) Krydser:

_____________________ ______________ ______________________ ______________

_____________________ ______________ ______________________ ______________

_____________________ ______________ ______________________ ______________

Positiv adfærd i alt (tæl krydser sammen): Negativ adfærd i alt (tæl krydser sammen):

___________________ ___________________

Når jeg har flere positive end negative krydser på en dag, får jeg belønning.

Jeg kan få:

___________________________________________________

___________________________________________________

___________________________________________________

Timeout-eksempel:

Hvis barnet fortsat taler grimt:

Hvis barnet vælger fortsat at tale grimt:

Hvis barnet vælger at lade være at gå til timeout:

Hvis barnet fortsat vælger ikke at samarbejde og stadig ikke går til timeout:


Arbejdsark 73 Procedure for timeout


Arbejdsark 74 Aftaleark (for familiemøder)

Vi er enige om at aftale følgende:

(Beskriv, hvad der skal ske, hvem der deltager, i hvilket tidsrum, hvem der sørger for eventuelle forberedelser osv.)

Dato:___________________________

Underskrifter:


Arbejdsark 75 Registrering af konfliktniveau

Tidspunkt for situation

Hvem laver hvad (sammen)? Konfliktniveau (rød, gul, grøn)


Arbejdsark 76 Dobbelt kolonneanalyse (for to personer)

Tanker Følelser Adfærd

Begivenhed

Begivenhed


Arbejdsark 77 Fælles situationsanalyse

Situation

FAR

BARN

MORTrigger (indre/ydre):

Tanker

Adfærd

Følelser

Krop


Tanker

Adfærd

Følelser

Krop


Tanker

Adfærd

Følelser

Krop

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 7

8 Kæ

dean

alys

e af

fam

ilies

ituat

ion

1.6,

11.

16.

2.7.

12.

17.

3.8.

13.

18.

4.9.

14.

19.

5.10

.15

.20

.


Arbejdsark 79 Vurdering af evne til compassion

Sæt ring om det, der svært.

Selv til selv Over for andre Fra andre

At være optaget af at have det godt (fremme trivsel)

Jeg gør aktivt noget for at have det godt

Andres velbefindende er vigtig for mig

Andre er optaget af, at jeg har det godt

At lægge mærke til, hvordan andre har det (sensitivitet)

Jeg bemærker, når jeg har det dårligt

Jeg opdager, når andre har det dårligt

Andre opdager, når jeg har det dårligt

At have positive og varme følelser (sympati)

Jeg har et ønske om at hjælpe mig selv

Jeg bliver berørt og ønsker at hjælpe

Jeg oplever, at andre bliver berørt af min mistrivsel, og at de ønsker at gøre noget

At forstå og kende følelser (empati)

Jeg forstår mine følelser og synes, de giver mening

Den andens følelser giver mening for mig

Jeg oplever, at den anden forstår mine følelser

At kunne udholde ubehagelige følelser (tolerance for ubehag)

Jeg er i stand til at tol-erere og udholde mine følelser

Jeg er i stand til at tolerere og udholde at være sammen med en, som har det dårligt

Den anden person var i stand til at udholde mit følelsesmæssige ubehag

At kunne acceptere noget, som det er

Jeg accepterer, frem for dømmer, mig selv, når jeg mistrives

Jeg accepterer den anden, når denne mis-trives

Den anden person accepterer, frem for dømmer, mig, når jeg mistrives


Arbejdsark 80 Trecirkelmodellen

Hvad laver jeg, og hvem er jeg sammen med?

Trussel Drive Tryghed

Drive

Trussel

Tryghed og beroligelse

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 8

1 TA

K-an

alys

e (c

ompa

ssio

n)

I den

ne a

naly

se sk

al v

i und

ersø

ge, h

vilk

en a

dfæ

rd d

u ha

r ove

r for

dig

selv,

alts

å hv

ad d

u sig

er, o

g hv

orda

n du

sige

r det

, og

hvad

du

men

er o

m d

ig se

lv,

når d

u ha

r gjo

rt n

oget

, som

gør

dig

util

fred

s med

dig

selv.

KON

SEKV

ENS

OPN

ÅR:

UN

DG

ÅR:

YDRE

:

IND

RE:

DET

JEG

GØ

R O

G S

IGER

TI

L M

IG S

ELV:

Trig

ger

Adfæ

rd


Arbejdsark 82 Hvad lyser min lommelygte på?

Når vi er vågne, er vi hele tiden opmærksomme på noget. Det kan sammenlignes med, at vi har en lom-melygte, som hele tiden lyser på noget. Det, som lygten lyser på, er det, vi ser og er opmærksomme på.

Kan du komme med nogle eksempler på, hvor din lommelygte ofte lyser hen?

Prøv de næste 30 sekunder at lade din opmærksomhed dvæle ved de lyde, der er lige nu.

Lad os prøve at undersøge, hvad der skete. Kom lommelygten til at lyse på andet end lydene?

Lad os prøve igen. Denne gang prøver vi at gå alle sanserne igennem, en for en. Det vil sige ørerne, øjnene, huden, smag og lugtesansen.

Det, du skal prøve på, er at opdage, når lommelygten lyser på andet end den sans, vi er ved.

Når du opdager det, så prøv først at rose dig selv (godt, jeg opdagede det ).

Prøv så at rette lommelygtens lys mod den sans, vi er ved, igen.


Arbejdsark 83 At styre lommelygten


Arbejdsark 84 Beroligende åndedræt

Vi skal prøve at aktivere tryghedssystemet ved at trække vejret roligt. Det kan virke beroligende, fordi vi sender en besked til vores hjerne om, at der ikke er nogen trusler.

Prøv at trække vejret gennem næsen.

Prøv at lægge mærke til, at luften er let kølig, når du trækker vejret ind,og den er lunet af dine lunger og er varmere, når du puster ud.

Prøv at trække vejret dybt, ned i maven (læg fx hånden på din mave eller læg en bamse på maven, som du skal vugge). Du kan også forestille dig, at det er havet, der langsomt ruller ind på stranden og ruller ud igen.

Prøv at se, om du kan tælle til tre eller fire, hver gang du trækker vejret ind, og tæl på samme måde, når du puster ud. Så bliver din vejrtrækning lige lang, når du trækker luft ind, og når du puster den ud.


Arbejdsark 85 Trygt sted

Det kan være, du kan huske et eller flere steder, som har været steder, hvor du har været tryg, og hvor du har haft det sjovt eller godt. Prøv at fortælle om dem:

Vi skal prøve at lave sådan et sted, som du kan have som en fantasi/forestilling. Vores hjerne har nemlig svært ved at kende forskel på, om vi er der i virkeligheden, eller om det er noget, vi forestiller os. Når vi har brug for at aktivere vores tryghedssystem, kan det være en stor hjælp at huske på det trygge sted og forestille sig, at man er der. Hvordan skal dit sted se ud?

Prøv at lukke øjnene og forestil dig, at du er der. Prøv at kigge dig rundt. Lyt til lydene og indsnus lugtene.

Prøv, om du kan forestille dig, at du rører ved noget.

Prøv nu at lægge mærke til, hvordan du har det i din krop.


Arbejdsark 86 Opbygning af compassionfigur (en rigtig god ven)

Det kan være nyttigt at have en rigtig god ven, som man ved er der, og som man kan stole på. En, som er klog og ærlig. Det er vigtigt, at man ved, at det er en, der vil en det bedste, og som også gerne vil, at alle andre har det godt. En, der er rolig og kærlig.

Tænk nu, hvis vi alle sammen altid kunne have sådan en ven med.

Det kan vi faktisk godt, men det kræver lidt træning. Det er den samme slags træning, som når vi øver det trygge sted. Nemlig ved at bruge fantasien og det, at vi kan have forestillinger inde i hovedet.

Hvordan skal din ven se ud?


Arbejdsark 87 Visualisering af compassionfigur

✦✦ Først skal vi prøve at finde det rolige, beroligende åndedræt.

✦✦ Prøv så at genkald dig dit trygge sted.

✦✦ Forestil dig nu, at din compassionfigur (din gode ven) kommer hen til dig.

✦✦ Prøv at tænk over, at din ven er optaget af, at du skal have det godt, og din ven er i stand til at forstå dig uden at dømme dig. Din ven ved, at det kan være svært nogle gange – det er det for alle mennesker, fordi vi har en lumsk hjerne (en drillehjerne).

✦✦ Prøv nu at lægge mærke til, hvordan det er for dig, når du er sammen med din ven. Hvad skete der?

Husk! Uanset hvad der skete, er det helt o.k.


Arbejdsark 88 Compassiontræning for yngre børn

Hænderne placeres over hjertet.

Under dine hænder er der en lille sol, der er fuld af varme. Nu vil vi fylde os selv helt op med denne lille sol inde i os selv. Nu trækker vi vejret ind og mærker, hvordan solen vokser sig større (vejrtrækning) og større (vejrtrækning) og større (vejrtrækning).

Kan du mærke, hvordan du er fyldt op med solskin og varme?

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 8

9 CF

T-fo

rmul

erin

g

Livs

hist

oris

ke b

egiv

enhe

der,

de

r sæ

rlig

t har

væ

ret s

kam

-ak

tiver

ende

: Sk

emat

a, d

er p

å ba

ggru

nd a

f di

sse

ople

vels

er e

r eta

bler

et

om:

Selv

:

Andr

e:

Verd

en:

Ekst

erne

trus

ler:

Se

lvbe

skyt

tels

e:

Selv

besk

ytte

lse:

Inte

rne

trus

ler:

Uti

lsig

tede

kon

sekv

ense

r:

I rel

atio

n ti

l and

re:

I rel

atio

n ti

l sel

v:

Vedl

igeh

olde

lse

af

skem

ata:

Selv

: An

dre:

Ve

rden

:


Arbejdsark 90 Multimind

Denne øvelse skal hjælpe os til at kunne skelne mellem de forskellige følelser og at kunne forstå dem bedre. De følelser, der ofte kommer samtidig, er dem, du kan se i skemaet: Beskriv situationen, der er svær at udholde:

TRISTHED

Tanker:

Kropslige reaktioner:

Impulser:

Adfærd:

Kerneerinderinger:

VREDE

Tanker:


Impulser:

Adfærd:

Kerneerinderinger:

ÆNGSTELSE

Tanker:


Impulser:

Adfærd:

Kerneerinderinger:

Compassionfigur/god ven

1. Aktivering af beroligende åndedræt, trygt sted og compassionfigur eller egen compassionidentitet.

2. Formålet er at være sensitiv over for hver enkelt følelse og bruge evnen til omtanke, empati og sympati uden at dømme og imødekomme det, der er behov for af validering og regulering.


Arbejdsark 91 Transformation

Vi skal til at træne, at du er den gode ven og kan gøre de samme ting som den gode ven – både over for dig selv og over for andre. Så vi skal prøve at undersøge, hvordan det passer til dig, så du stadig er dig.

✦✦ Lad os først trække vejret, så det bliver det rolige og beroligende åndedræt.

✦✦ Prøv så at genkalde dig dit trygge sted.

✦✦ Genkald dig din gode ven. Lad din gode ven blive hos dig.

✦✦ Prøv nu at forestille dig, at du er som din gode ven og kan gøre det samme.

✦✦ Prøv at tænke over, at du er optaget af, at du skal have det godt.

✦✦ Prøv at se, om du er i stand til at forstå dig selv uden at dømme dig selv, og om du er i stand til at forstå andre.

✦✦ Du ved, at det kan være svært nogle gange – det er det for alle mennesker, fordi vi har en lumsk hjerne (en drillehjerne).

✦✦ Prøv nu at lægge mærke til, hvordan det er for dig, når du er optaget af at være sådan.

✦✦ Hvad skete der?

✦✦ Er der noget, der er svært?

✦✦

✦✦

© L

isbe

th Jø

rgen

sen

og C

hris

tina

Sch

land

er (r

ed.):

Kog

nitiv

adf

ærd

ster

api m

ed b

ørn,

ung

e og

fam

ilier

. Køb

enha

vn: H

ans

Reit

zels

For

lag

2018

.

Arbe

jdsa

rk 9

2 CF

T-ad

færd

seks

perim

ent

Når

vi l

aver

eksp

erim

ente

r, be

tyde

r det

, at v

i prø

ver a

t sæ

tte n

oget

sa

mm

en p

å en

ny m

åde o

g så

ser,

hvad

der

kom

mer

ud

af d

et.

Prob

lem

situ

atio

nFo

ruds

igel

seAd

færd

seks

peri

men

tH

vad

sket

e de

r?Ev

alue

ring

Kon

kret

bes

kriv

else

af

situa

tione

n. H

vad

jeg

plej

er at

gør

e:

Hva

d tr

or je

g, d

er sk

er,

hvis

jeg

gør n

oget

and

et,

end

jeg

plej

er?

Hvo

rdan

kan

jeg

prøv

e at

test

e det

? Hvo

rnår

og

hvor

dan

vil j

eg si

ge o

g gø

re

noge

t and

et?

Hva

d sk

ete d

er?

Hva

d ha

r jeg

lært

?

Hva

d vi

l mit

com

pass

ion-

se

lv/m

in g

ode v

en si

ge

til m

ig?

Hvo

rdan

kan

mit

com

pass

ion s

elv

hjæ

lpe

mig

i sit

uatio

nen?

Hva

d si

ger m

it co

mpa

ssio

nsel

v?H

vad

sige

r mit

com

pass

ions

elv?

arbejdsark 1 diamanten - kognitivkognitiv adfærdsterapi med børn, unge og familier. københavn:...

Documents