arken udgave 150

TIDSSKRIFT FOR STUDERENDE VED DET TEOLOGISKE FAKULTET KOslashBENHAVN NR 2 2012 34 AringRGANG GRATIS

150

150

Vaeligrdikamp

Dette nummers skribenter

Niels Henrik Gregersen

Anders Martin Lauritsen

Kristian Mejrup

ldquoArken goslashr opmaeligrksom paring at alle artikler debatindlaeligg mv er et udtryk for skribentens egen holdning Desuden er skribenten selv ansvarlig for eventuelle stavefejlrdquo

TrykStudenterraringdets Tryk 16 KUA

KontaktForlaget ArkenDet Teologiske FakultetKoslashbenhavns UniversitetKoslashbmagergade 44-461150 Koslashbenhavn Ktlf 35 32 36 29

Arken modtager meget gerne artikler kom-mentarer oa Send en e-mail med dit bidrag til redaktoslashr Connie Terndrup connieblackbookdk journalist Annette Kruhoslashffer akak-kommunikationdk eller til grafiker Troels Bering troelsberinggmailcom

Deadline for indsendelse af materiale til Arken 151 er d 15 August 2012

s 10Helt aeligrligt - Det bliver da ikke bedre

s 16Fra Koslashbenhavn til Thyholm

s 22Underviseren har Ordet

2 ARKEN FS2012

Redaktion Indhold

s 28Bonkammerat med Jesus bliver jeg ikke

s 20Altervin

JournalistAnnette Kruhoslashfferakak-kommunikationdk

JournalistMathias Hardingmathiashardinggmailcom

FotografThomas Sandagerthomassndagerdk

GrafikerTroels Beringtroelsberinggmailcom

s 3Lederen

s 4 Troens Ansigt

s 32 Nyt fra Fagraringdet

s 34 Dybdeinkarnationen Kristologien og de universelle sammenhaelignge

s 40 Arkens BS

RedaktriceConnie Terndrupconnieblackbookdk

3 ARKEN FS2012

Lederen

Dette nummer af Arken er et vaskeaeliggte jubilaeligumsnummer 150 gange er bladet udkommet og hvis det staringr til redak-tionen er dette nummer bare et skridt ndash om end et smukt skridt ndash undervejs paring en lang rejse Arken staringr nemlig aldrig stille og det er altid en fest ndash baringde at lave bladet og at laeligse det Vi har valgt at markere jubilaeliget ved at genoptrykke den allerfoslashrste forside og stilkyndige mennesker vil nemt kunne datere den tidstypiske tegning til 1979 Til gengaeligld har vi fyldt bladet med aktuelt stof der afspejler at vi gerne vil vaeligre til stede hvor tingene virkelig braelignder paring Det gaeliglder baringde naringr intellektet folder sig ud i lokalerne paring Koslashbmagergade under ledelse af kyndige undervisere og naringr der drives politik fra Christiansborg og fra ministerlokalerne i Frederiksholms Kanal

Vi proslashvede at goslashre jubilaeligumsnummeret tidloslashst men nogle af tidens store sposlashrgsmaringl sneg sig alligevel ind i artiklerne selvom vi proslashvede at undertrykke dem Det er lang tid siden kirken og troen har faringet lov at fylde saring meget i medierne og den offentlige debat som de goslashr nu Homovielser har erobret alle kanaler og fronterne traeligkkes skarpt op naringr det drejer sig om dette ene lille ord ndash aeliggteskab For nogle handler det om at bevare den kirkelige autoritet paring skriftens grund mens andre vil bevare ligevaeligrdigheden i vores indbyrdes relationer i tillid til at det er som det ene menneske til det andet at vi moslashder Kristus Uanset hvad der er ret og vrang saring fylder det ufatteligt meget i debatten Udenforstaringende maring undre sig og sposlashrge om det vaeligsentligste i det kristne budskab virkelig er hvad man skal kalde et oprigtigt og kaeligrligt samliv mellem to mennesker

Men ret skal vaeligre ret og der har ogsaring vaeligret andre temaer til debat AEliggteskabet mellem Stat og Kirke er blevet udfordret men det ser ud til at vi lander paring en model med aeliggtepagt hvor kirken faringr lov til at forvalte sig selv inden for aftalte ram-mer Nogle frygter at det kommer kirken til skade mens andre havde haringbet paring en skilsmisse og den totale frihed og selvfor-valtning Diskussionerne traeligkker furer mellem mennesker ndash og i panderne hos de kloge der skal manoslashvrere igennem de oproslashrte vande

Vaeligrre er sposlashrgsmaringlet om man kan lukke en kirke ndash og hvis svaret er ja kan man saring tillade sig at betragte bygningen som en nyttig ramme om et supermarked et spa-center el-ler en dansehal Har generationernes sorger og glaeligder for evigt helliggjort de roslashde mursten eller er kirken der hvor menigheden er Skal vi rive ned for at undgaring vanhelligelse eller skal vi vaeligre groslashnne og vaeligrne om vaeligrdierne

I vores helt egen verden har vi ogsaring vaeligret vidne til et ideolo-gisk slagsmaringl Her er det ikke rsquoaeliggteskabrsquo men videnskab der er til diskussion Er teologien en rigtig videnskab eller boslashr den skilles ud fra Alma Maters hellige haller Er forskning om Kristus mere eller mindre videnskabelig end forskningen om nisser Og kan man opstille entydige krav paring tvaeligrs af fag og discipliner til hvad videnskab skal rumme Svaret har vi ikke faringet endnu men vi har hoslashrt larmen

Hvor der er liv er der haringb siger man de slagsmaringl der udspiller sig paring de kirkelige slagmarker minder i forbloslashffende grad om de kampe som udspillede sig paring venstrefloslashjen i 70rsquoerne Ver-den skulle frelses og socialismen var vejen men paring trods af en ret stor enighed blandt mange mennesker om de helt basale sandheder kom kun et faringtal af datidens aktivister til at saeligtte en dagsorden DKP SAP og KAP VS MLE og et utal af andre fraktioner der kun kunne skelnes fra hinanden af dem der selv var aktive konkurrerede paring livet loslashs om at vinde tilslutning til den helt rigtige fortolkning af den rette laeligre Imens de sloges kom Mogens Glistrup og Erhardt Jakobsen med deres noget mere enkle budskaber som gik rent ind hos mange menne-sker og derved fik de to nydannede partier fred til at saeligtte en dagsorden i 70rsquoernes politik Maringske kunne vi laeligre noget af det

I Arkens allerfoslashrste nummer begrunder redaktionen i lederen hvorfor det nye tidsskrift fik sit navn Den spinkle ide er at det gerne skulle vaeligkke associationer i retning af at ldquovi er alle i samme baringdrdquo fastslaringr redaktoslashren i 1978 Og selvom meget har aeligndret sig siden den gang saring er der maringske ogsaring noget som stadig er det samme

Annette Kruhoslashffer

Vaeligrdikamp

4 ARKEN ES2012

TR

OE

NS

AN

SIG

TFO

TO A

dam G

arff Bibelselskabet

TEK

ST R

edaktionen

Maringske er du troende maringske er du ikke Paring teologistudiet er det ikke den vigtigste ting at bekymre sig om naringr dagligdagen koslashrer paring hoslashjt blus og der skal laeligses og forstarings ud fra et videnskabeligt synspunktMen udenfor er sposlashrgsmaringlet vigtigere Rundt om i verden er der mennesker hvis hele liv er forankret i deres tro Men naringr du sidder blandt tykke boslashger og stoslashvede skrifter ser du ikke de mennesker

Denne gang er billed-serien fra Swaziland og leveret af Adam Garff der var udsendt af Bibelselskabet for at foslashlge HIV-projektet The Good Samaritan

5 ARKEN FS2012

9 ARKEN FS2011

10 ARKEN FS2012

Helt aeligrligtndash det bliver da ikke bedre

11 ARKEN FS2012


Kirkeminister Manu Sareen vil gerne vaeligre mere end Folkekirkens pedel som soslashrger for at der bliver fejet i hjoslashrnerne Men han skal ikke blande sig i gudstjenesterne og det kirkelige liv siger han

Af Annette Kruhoslashffer

12 ARKEN FS2012

Helt aeligrligt - Det bliver da ikke bedre

Manu Sareen har haft masser af blaeligsevejr siden han tiltraringdte som minister for ligestilling og kirke Isaeligr sposlashrgsmaringlet om vielser af homoseksuelle bragte foslashlelser i kog men kirkeminis-teren er enig med Arkens udsendte om at der er talt og sagt saring meget om det emne at der naeligppe kan findes nye vinkler Til gengaeligld maring han meget gerne fortaeliglle hvordan han ser tro-ens rolle i samfundet og hvordan han opfatter sin egen rolle i forhold til kirke og samfund Han taelignker lidt foslashr han toslashvende begynder at svare

rdquoDet sposlashrgsmaringl illustrerer jo meget godt det vanskelige i at vaeligre kirkeminister for bare det at jeg svarer paring det vil jo for nogen i det kirkelige landskab vaeligre et udtryk for at jeg blander mig i kirkens indre anliggender - jeg skal bare vaeligre en pedel der garingr og fejer i et hjoslashrne For mig illustrerer det hvordan man som kirkeminister risikerer at blive kastet rundt mellem alle de holdninger der er og hvis jeg skulle vaeligre loyal imod det saring skulle jeg rent faktisk svare rsquoIngen kommentarerrsquo Men saringdan er jeg jo ikke ndash og det er altsaring en del af svaret Den anden del af svaret er at jeg jo ikke har en rolle i forhold til kirken ndash til gudstjenester og det kirkelige liv - og det oslashnsker jeg heller ikke at have Men jeg har lagt maeligrke til at jeg har en rolle paring en ny maringde i forhold til mine forgaeligngere for jeg har i hvert fald faringet sat troen og kirken paring dagsordenenrdquo konsta-terer han og tilfoslashjer

rdquoJeg synes at det er helt utroligt at alle medier skriver om troen Det er jo helt vildt Selv Information skriver om denrdquo

Han vil dog ikke paringtage sig hele ansvaret for at vi er beg-yndt at tale om eksistens og tro ndash ogsaring i medierne Noget af det skyldes tiden Op gennem 90rsquoerne og 00rsquoerne levede danskerne materielt over evne med firhjulstraeligkkere og fladskaeligrme men samtidig levede vi under evne med hensyn til tro etik og vaeligrdier Da krisen kom vendte vi os indad og be-gyndte at forholde os til stoslashrrelser som eksistens etik tro og kristendom Det er i hvert fald saringdan kirkeministeren forklarer boomet i interesse for de eksistentielle sposlashrgsmaringl Men han erkender at han ogsaring selv er en del af tiden og tendenserne

rdquoDu sposlashrger om min rolle er at jeg er med til at italesaeligtte nogle af de ting og er med til at forstaeligrke nogle af de ting Nej ndash det er ikke en opgave der ligger i rollen som kirkeminister men det er en opgave som lige pludselig er blevet skabt i og med at jeg godt kan lide at forholde mig til den samtid vi er i ndash herunder ogsaring kirken Men min rolle som kirkeminister er at soslashrge for at kirken har nogle gode rammer ndash at servicere kirken Det goslashr vi med IT med raringd og vejledning med at jeg sidder og udnaeligvner praeligster osv Det er de praktiske rammer som det er min rolle at varetagerdquo

Folkekirken ndash danskernes kirke

Folkekirken har paring trods af medlemstilbagegang et fast tag i danskerne 804 af alle danskere har et medlemskort

rdquoLangt de fleste er jo medlemmer og der findes nok ikke en forening her i landet der har flererdquo konstaterer han

13 ARKEN FS2012

Tanken om at droppe kirkeskat og goslashre kirken til at statsligt tilbud paring linie med hospitaler uddannelsestilbud og folke-biblioteker befinder sig dog slet ikke paring hans to-do-liste Men kirken kunne godt selv goslashre mere for at komme i kontakt med folk

rdquoDer er nogle danskere der ikke har lyst til at vaeligre med i Folkekirken saring det maring man ogsaring respektere Folkekirken hviler i sig selv paring en meget meget staeligrk maringde men jeg synes ogsaring samtidig at folkekirken har et kaeligmpepotentiale der venter paring at blive frigivetrdquo siger Manu Sareen

Han er ofte ude i det folkekirkelige landskab og han taler med mange praeligster der fortaeligller at de har masser af ideer som de ikke altid ved hvordan de skal realisere Ofte hoslashrer han ogsaring om en frygt for at ideerne skal blive skudt ned af andre inden for folkekirken Han opmuntrer gerne til at foslashre alle de gode tanker ud i livet men selvom han kun har vaeligret kirkemi-nister i godt et halvt aringr har han alligevel oplevet at praeligsterne alt for ofte fik kritik af nye tanker og maringder

rdquoOg hvem bliver ideerne skudt ned af Ikke af folk uden for kirken men af kirken selv Nu skal jeg give dig et godt eksem-pelrdquo ivrer han og fortsaeligtter

rdquoVi taler i oslashjeblikket om det dalende medlemskabndash hvad skal vi goslashre for at faring folk ind i kirken Og nu er der nogle fremsynede praeligster der gerne vil goslashre noget ved det De faringr nogle forfat-tere ind paring praeligdikestolen og jeg er saring begejstret at jeg ringer

til dem Det kan jeg godt finde paring naringr jeg bliver begejstret Og de siger at der kommer en masse nye mennesker ind og faktisk ogsaring nogen som ikke normalt kommer ind Og de har en fornemmelse af at disse mennesker ogsaring kan blive haelign-gende Men hvem skyder det ned ndash det goslashr kirken selv Der var en masse debat i medierne og det fyldte hele sendefladen i 3-4 dage Men lad dem dog goslashre alle de nye ting ndash de goslashr jo ikke noget galt Det er det jeg mener med at der er en masse uudnyttet potentialerdquo

Manu Sareen henviste til en raeligkke gudstjenester i Skt Jakobs Kirke paring Oslashsterbro hvor de stedlige praeligster har inviteret en hel stribe forfattere til (paring skift) at praeligdike ved hoslashjmessen Det er dog ikke det eneste projekt kirkeministeren henviser til

rdquoDer var ogsaring en babymesse hvor der var nogle praeligster ude og tale med folk i oslashjenhoslashjde og der var en fantastisk stemning derude Og groslashn kirke hellip Helt aeligrligt ndash det bliver da ikke bedre Det er det jeg mener med et uudnyttet potentialerdquo udbryder han begejstret

Frihed for Loke saringvel som for Thor

Manu Sareen har aldrig foslashr i sit liv haft saring travlt som han har nu efter at vaeligre blevet udnaeligvnt til kirkeminister

rdquoHar du selv boslashrnrdquo sposlashrger han da han skal forklare hvorfor han ikke bare arbejder igennem Han goslashr det nemlig ndash altsaring arbejder igennem ndash men han goslashr det fordi han er blevet helt

Om at tage et standpunktrdquoJeg har lagt maeligrke til at jeg ikke har noget imod at saeligtte en debat i gang og igen ndash jeg forholder mig til kirken og jeg forholder mig til etik Kirken er jo alle danskernes kirke saring jeg forholder mig til denrdquo

Manu Sareen ndash et ultrakort CV1967 Manu Sareen blev foslashdt i Indien1971 Manu flyttede med sin familie fra Indien til Amager Da han blev gammel nok kom han paring seminariet og blev uddannet som socialpaeligdagog 2003 Uddannet som konfliktmaeliggler2002-2011 Medlem af Borgerrepraeligsentationen i Koslashbenhavn2011 Blev medlem af Folketinget for Radikale Venstre

Manu Sareen har arbejdet som intgrationsmedarbejder som underviser og med socialt arbejde ligesom han har er forfatter af boslashrne- og koge-boslashger Han er gift og har tre boslashrn

14 ARKEN FS2012


15 ARKEN FS2012

fortryllet af folkekirken som institution Han har selv vaeligret med til at skabe den blaeligst der har uglet hans haringr men han er ikke bange for at melde ud om sit personlige staringsted og han vaeligrner om Folkekirken

rdquoParing den ene side handler det om den store rummelighed der er i folkekirken og den spaeligndvidde der er og det er jo helt vildt hvor mange forskellige mennesker og holdninger folkekirken gaber over og det skal den blive ved med Men samtidig skal man jo ogsaring bare acceptere at den rummelighed goslashr at man kan vaeligre der selv men den betyder ogsaring at andre skal kunne vaeligre der Dem jeg er uenig med skal ogsaring blive i Folkekirken Jeg har lige holdt moslashde med og talt med mange fra Indre Mission hvor jeg har sagt til dem rsquoKaeligre venner ndash vi er uenige men det ville vaeligre hykleri fra min side af at sige at der skal vaeligre plads til homoseksuelle fordi der skal vaeligre plads til alle men at der ikke skal vaeligre plads til jerrsquo Selvfoslashlgelig skal der vaeligre plads til dem og jeg vil straeligkke mig langt for at der skal vaeligre plads til dem Der skal vaeligre rummelighed for det er det der goslashr staeligrkrdquo

Naringr man sposlashrger Manu Sareen hvad han gerne vil huskes for naringr han engang har forladt sin post saring svarer han spontant

rdquoJeg vil for det foslashrste gerne vaeligre den kirkeminister der ikke bare har talt om homovielser men ogsaring fik det indfoslashrt Den mangfoldighed vil jeg gerne have Jeg vil ogsaring gerne huskes for den afbureaukratisering jeg har sat i gang overfor menighedsraringdene for at goslashre det nemmere og sjovere og

mere kreativt at sidde i menighedsraringdene Og saring forhandler vi i oslashjeblikket om en ny styrelseslov Jeg vil ogsaring gerne huskes for at have sat styrelsesarbejdet i gang med en bred opbak-ning baringde fra det kirkelige landskab og fra folketinget Det er stortrdquo siger han

Styrelsesarbejdet handler om at faring lavet den ordning for Folkekirken som Grundloven allerede i 1849 forjaeligttede men som er blevet sat paring stand-by lige siden Der er altsaring mindst tre meget store opgaver der venter paring at blive loslashst Og bare i loslashbet af det kvarter som Arken havde faringet tildelt bimlede og bamlede alle de elektroniske kalendere med alarmer der adviserede kirkeministeren om det naeligste moslashde

Ikke desto mindre tog Manu Sareen tid til at slutte interviewet paring en ordentlig maringde Hans afskedsbemaeligrkninger handlede om hvordan man kunne forenkle kravene i forbindelse med menighedsraringdsarbejde men undervejs naringede han at udtrykke sin begejstring for den opgave han har taget paring sig Vi talte om at ministre altid sidder i en tidsbegraelignset ansaeligttelse Og saring kom det spontant

rdquoJeg har lyst til at blive ndash jeg har virkelig lyst til at blive Jeg har tre boslashrn og det her arbejde har vaeligret det haringrdeste i mit liv Men jeg elsker det virkelig og jeg vil saring gerne bliverdquo

ForfattergudstjenesterSkt Jakobs Kirke paring Oslashsterbrogade 59 har sammen med Forfatterskolen og Forlaget Gyldendal faringet 16 forfattere til at praeligdike over en evangelietekst Det sker ved de almindelige hoslashjmesser paring soslashndage der er spredt ud over et halvt aringr fra februar til september

Forfatterne skal udlaeliggge evangeliet men de goslashr det paring personlig vis Forfattergudstjenesterne fortsaeligtter paring visse soslashndag til 9 september hvor Joslashrgen Leth slutter raeligkken af gaeligstepraeligdikanter af Se evt mere paring Skt Jakobs Kirkes egen hjemmeside

Fra Koslashbenhavn til Thyholm

16 ARKEN FS2012


Nina Dyrhoff Nyegaard blev faeligrdig med sit kandidatstudium for mindre end et aringr siden Nu sidder hun i Soslashndbjerg-Odby pastorat og er en glad sognepraeligst


Man skal langt ud paring landet hvis man vil finde Nina Dyrhoff Nyegaard 375 kilometer ndash eller hvad der svarer til 4 timer og 22 minutter uden tissepauser skal man investere for at komme fra Koslashbenhavn til Soslashndbjerg paring Thyholm Her i et sogn med 293 indbyggere huserer Nina der indtil sidste sommer havde sin gang paring det teologiske fakultet

rdquoDet gik meget staeligrkt Jeg afleverede mit speciale den 12 august og jeg star-tede paring pastoralseminariet den 15 august Og saring er der en regel om at man ikke maring soslashge stillinger tidligst tre maringneder foslashr man er faeligrdig Og jeg taelignkte at jeg ville tage den med ro Men da jeg saring det opslag her hvor de soslashgte en kombi-neret sogne- og ungdomspraeligst saring var jeg noslashdt til at soslashge det Jeg var faeligrdig med Pastoralseminariet den 15 december var til bispeeksamen den 17 januar og blev ordineret den 20 januar i Viborg Domkirke holdt kandidatfest i Koslashbenhavn den 21 januar og flyttede ind i Soslashndbjerg den 25 januar ndash det gik meget hurtigtrdquo fortaeligller hun

Egentlig forventes det at man paring forharingnd opsoslashger den kirke man soslashger en stilling ved Det gjorde Nina ikke for hun gik paring pastoralseminariet og kunne ikke bare tage en dag ud af kalenderen Men hun ringede til menighedsraringdsformanden og fik en god samtale om forventningerne ndash begge veje Det er ogsaring kutyme at man har en samtale med biskoppen i det stift hvor man i givet fald soslashger ordination Nina ringede til Karsten Nissen fra Viborg for at aftale en tid i Viborg men han tilboslashd selv at finde et tidspunkt hvor


17 ARKEN FS2012

18 ARKEN FS2012


han var i hovedstaden ndash det ville vaeligre nemmere for henderdquoDet er bare eacuten af grundene til at jeg er ret positiv overfor hamrdquo konstaterer Nina med et glimt i oslashjet

Fra studenterhybel til praeligstegaringrd

Nina Dyrhoff Nyegaard vil vaeligre kendt af mange paring det teolo-giske fakultet Hun fungerede som instruktor for bachelorstu-derende ved afloslashsningsopgaverne paring foslashrste aringr og var formand for Studentermenigheden men derud over havde hun en mere skjult aktivitet som satiriker Ninas mor var den stabile leverandoslashr af gamle ugeblade som Nina og en kompagnon saksede for at komponere spaeligndende historier om livet paring fakultetet Og det var Nina og kompagnonen der soslashrgede for at der opstod sociale trafikpropper naringr et nyt opslag prydede trappedoslashrene

rdquoJeg troede ikke at nogen vidste hvem det var men det blev alligevel afsloslashret ved dimissionen Studielederen konstaterede at det nok var slut nu med alle de historier og jeg var vist lidt for laelignge om at benaeliggte detrdquo Nina slaringr resigneret ud med armene

Hun har hele tiden vidst at hun gerne ville vaeligre sognepraeligst Fra 1 februar blev det saring virkelighed idet hun blev udnaeligvnt til sognepraeligst i Soslashndbjerg-Odby Pastorat samt ungdomspraeligst i Viborg Stift fortrinsvis tilknyttet Struer Provsti Det har vaeligret en forrygende start Efter at Nina var blevet valgt ud af 12 an-soslashgere til jobbet fik hun en rundvisning i praeligstegaringrden

rdquoJeg kommer fra 55 kvadratmeter saring det er lidt af en foran-dringrdquo siger Nina

Foruden det store koslashkken spisestuen de dobbelte stuer en suite og sovevaeligrelse badevaeligrelser og gaeligstevaeligrelser er der ogsaring baringde kontor og konfirmandstue En frodig have kranser den gule praeligstegaringrd og paringskeliljerne var hurtige til at poppe op af jorden og byde den nye praeligst velkommen Det var overvaeligldende at flytte ind i de mange kvadratmeter men Nina greb det meget pragmatisk an En maler der skulle saeligtte praeligsteboligen i stand til den nye praeligst fik brug for helt andre numre i kataloget end han tidligere har brugt

rdquoMalerens kommentar var Saringdan har praeligstegaringrden aldrig set ud foslashrrdquo fortaeligller Nina tilfreds mens hun med en armbe-vaeliggelse rummer hele matriklen Alle rummene har faringet hver sin intense farve Koslashkkenet er gammelrosa spisestuen roslashd med hoslashje hvide paneler Forskellige nuancer af blaring er taget i anvendelse i soverummene og paring foslashrstesalen er studerekam-rene skrapt gule Kun kontoret er neutralt i en knaeligkket hvid Men det er saring ogsaring det eneste rum der ikke er blevet nymalet Til gengaeligld residerer Karl Barth og Nikolai Frederik Severin Grundtvig paring skrivebordet og soslashrger for at der er lidt spraeligl og lidt modstand i dette pastorat hvor man ellers har ry for at vaeligre forsigtigt missionske

rdquoDet var selvfoslashlgelig noget jeg spurgte om foslashr jeg soslashgte stil-

lingen Menighedsraringdsformanden sagde at de gerne ville have en praeligst der kunne vise at kristendommen var andet end ti missionske maelignd paring foslashrste kirkeraeligkke Efter den samtale turde jeg godt soslashge stillingenrdquo fortaeligller Nina

Forventninger

Nina Dyrhoff Nyegaard har faringet bekraeligftet alle sine positive for-ventninger indtil nu Modtagelsen har vaeligret saeligrdeles positiv og hun har allerede faringet etableret venskaber Hun overvejede ikke et oslashjeblik om man kunne faring tiden til at garing i en praeligstegaringrd paring landet og virkeligheden har vist sig at svare til forventnin-gerne Der er masser at lave og der er mange sociale akti-viteter som hun allerede er begyndt at tage del i Faktisk har hun vaeligret noslashdt til at sige nej til ting fordi hun ogsaring har haft brug for tid til at forberede sig eller blot til at vaeligre alenerdquoJeg maringtte sige nej til et besoslashg paring Thisted Bryghus Hvis der bliver lavet en tilsvarende tur om nogle aringr saring vil jeg gerne med Denne her gang var jeg bare noslashdt til at melde fra fordi jeg havde for travltrdquo siger hun

I det hele taget har hun brugt lidt tid paring at overveje hvad der egentlig forventes af hende Paring den ene side vil hun gerne leve op til forventningerne Paring den anden side har hun ogsaring nogle oslashnsker og et teologisk staringsted som hun ogsaring er noslashdt til at kunne staring inde for naringr det drejer sig om hvordan teologien skal og kan forkyndes En oslashlglassamling var (meget apropos turen til bryggeriet) ikke svaeligr at placere Den kom frem i lyset paring en haeligdersplads i koslashkkenet Nina samler nemlig paring oslashlglas Det var langt svaeligrere at beslutte hvordan Langfredag skulle forloslashbe i kirken

rdquoMenigheden har vaeligret vant til at der kun var laeligsninger og saring er det jo sposlashrgsmaringlet om man rammer forbi ved at garing imod rsquoplejerrsquo og kombinere det med en praeligdiken Det kan nogle gange vaeligre lidt svaeligrt at vide hvordan man rammer det rigtigerdquo konstaterer hun

Langfredag fik kirkegaeligngerne en praeligdiken og det var der tilfredshed med i menigheden Men generelt er det som ny praeligst svaeligrt at afgoslashre hvad man skal bevare og hvad man skal nytaelignke Med et sammenlagt antal af sogneboslashrn der ligger omkring de 900 er Nina Dyrhoff Nyegaard alligevel glad for at kunne moslashnstre 20-30 mennesker i kirken hver eneste guds-tjeneste og det selvom der faktisk er to gudstjenester hver soslashndag En kl 9 og en kl 1030 Den foslashrste er der godt 20 til og den naeligste godt 30 - dog vaeligsentligt flere i paringskedagene Det er isaeligr dejligt at der er stor opbakning til hoslashjmessen eftersom den netop er et af de omraringder hvor hun ikke mener der skal nytaelignkes alt for meget Og da hun for foslashrste gang skulle vika-riere i et nabosogn 13 km vaeligk fra sit eget fik hun det foslashrste skulderklap for en god indsats

rdquoDer var nogle af kirkegaeligngerne fra mine egne sogne der fulgte med til gudstjenesten i nabosognet ndash det var rigtig dej-ligtrdquo siger hun med et stort smil

19 ARKEN FS2012

20 ARKEN FS2012

Altervin er den vin der skaelignkes op ved alteret som symbol paring Jesu Kristi blod delt ved den sidste nadver mellem discip-lene Vinen forvandles til Jesu Kristi blod broslashdet til Jesu Kristi legeme der gives til syndernes forladelse

Op i gennem kirkehistorien er dette kristne rituel holdt i haeligvd i nadverhandlingen som vi kender som altergang Men hvad faringr vi egentligt at drikke naringr vi ligger der paring vores knaelig

Det har Arkens vinoslashse medarbejder faringet til opgave at afdaeligkkeEgentlig havde jeg forestillet mig en stoslashrre smagning af 20-25 forskellige udvalgte vine som kirkerne anvender ved altergan-gen - en blindsmagning der kunne skille faringrene fra bukkene eller rettere det udrikkelige fra det herlige Men tidspres kombineret med adskillige kirketjeneres opfattelse af mit fore-havende som utidig og irrelevant interesse har medfoslashrt at jeg blot har gennemsmagt nogle faring rdquobestsellererdquo inden for genren kirkevin samtidig med at jeg har researchet paring hvor galt det kan garing med vores smukke ritual

Alene udtrykket rdquokirkevinrdquo faringr det til at loslashbe iskoldt ned af ryggen paring en vinelsker Det oser af noget der ikke toslashr staring ved hvad det reelt er Det er jo ikke ligefrem fordi der som med Koshervin er bedt en boslashn over markerne og druerne Tvaeligrti-mod har man blot i mange tilfaeliglde blot proslashvet at peppe lidt mere ndash ikke aringnd ndash men spiritus i produktet

Dommens dag

Har smagen eller kvaliteten af altervin har nogen betydning overhovedet Det vender jeg tilbage til Foslashrst vil jeg offentlig-goslashre min naringdesloslashse men retfaeligrdige dom over en af de mest populaeligre vine i genren Hos en nordjysk virksomhed som goslashr det i alt (- og jeg mener alt) fra juletraeligsfoslashdder aske-baeliggre knaeligbeskyttere toiletrens klokketove hundekroge ordensreglementer tyverisikring affugtere (var det noget for kaeliglderbaren) og glatfoslashresalt til altervin Som barn laeligrte jeg et gammelt udtryk som jeg siden har faringet bekraeligftet empirisk skomager bliv ved din laeligst Det gaeliglder ogsaring for omgang med vin hvad den omtalte virksomhed maringske burde reflektere over Deres eventuelle ekspertise eller interesse for kvalitet fremgaringr ikke klart for denne anmelder men virksomhedens bud paring kirkevin er ikke desto mindre den mest solgte altervin i kongeriget og en af foretagenets ti mest solgte produkter

Vinen baeligrer nu det prosaiske navn Altervin Tidligere hed produktet rdquoIsraelsk Kirkevinrdquo men da forbrugerraringdet efter klager fra bla en saeligrdeles mad- og vininteresseret praeligst paring Roskildeegnen konstaterede at druerne aldrig har set Golan hoslashjderne med mindre de har kunnet skaeligve tvaeligrs over Mid-delhavet fra en ydmygt beliggende mark i sydfrankrig maringtte

Hvad er altervin ndash og hvad skal det vaeligre Et sposlashrgsmaringl uden et klart svar (i denne artikel i hvert fald)

Altervin

firmaet aeligndre vinens navn til rdquoKirkevinrdquo Til gengaeligld blev det vist nok dokumenteret at produktet er lavet paring druer og derfor maring det fortsat baeligre navnet vinFire uvildige smagsdommere underkastede denne vin en vurdering en af de foslashrste dage i maj maringned For at yde den retfaeligrdighed blev den skaelignket op i velformede Rosenthal krystalglas og fremviste en nydelig roslashd farve Og nu burde jeg saring som et venligt menneske ikke skrive mere Jeg vil heller ikke i detaljer pine Arkens trofaste laeligsere med smagskommenta-rerne Lad mig blot konstatere at det er hoslashjst usaeligdvanligt i mit hjem at glasset ikke bliver toslashmt Det skete i dette tilfaeliglde

Forhold mellem pris og kvalitet Det er jo det enhver forbruger skal forholde sig til men som ikke altid er saring enkelt naringr man skal garing i dybden med sagerne Her melder problemerne sig imidlertid up front Fra min lange fortid har jeg 14 aringrs erfaring med dagligt at undersoslashge priser og indkoslashbe vine men denne virksomhed er den eneste hvor man ikke kan faring priserne oplyst med mindre man er indkoslashber til en kirke Jeg er dog blevet hvisket en salg-spris i oslashret - til den pris var vinen ikke blevet revet af hylderne i Netto

Menuen til debat

Hvorfor er det saring at kirkerne server-er vin som smager af raeligvehellip Er det dovenskab Er det fordi det hedder rdquoKirkevinrdquo Det er i hvert fald ikke fordi det er billigt for saring burde man have soslashgt til et af supermar-kederne Nu er det naturligvis langt fra alle kirker der serverer omtalte rdquoKirkevinrdquo fra DSN AS i Hirtshals og nogle serverer end ikke vin men saftevand Men kan man det Er det ikke at bryde ritualet I evan-gelierne var det jo roslashdvin og ikke hverken portvin sherry letmaeliglk eller juice som Jesus serverede for disciplene

Skal ritualet overholdes til punkt og prikke eller er kalkens indhold helt ligegyldigt saring laelignge det blot kan haeligldes ud af baeliggeret Boslashr det ikke som et minimum vaeligre vin uden tilsaeligtning af destilleret alkohol som man slet ikke kendte til for 2000 aringr siden Og med rette kan man stille den samme type sposlashrgsmaringl for

oblaternes vedkommende I det store oslashjeblik naringr man knaeligler ved alteret og tager del i faeligllesskabet griber man sig i at un-dre sig over hvad industrien dog kan lokke folk til at koslashbe Det usyrede broslashd serveres i form af en lille stoslashvet kiks omend visse kirker udskifter de paplignende genstande med laeligkkert broslashd fra Lagkagehuset ndash men kan man det

21 ARKEN FS2012


Af Peter Kjoslashller

Boslashr det ikke vaeligre usyret broslashd Vi banker jo heller ikke under et plasticbord og siger 7-9-13 for alle ved at det skal vaeligre et traeligbord - ellers duer ritualet jo ikke

Arkens skribent ud i vinoslashse emner er teologistuderende paring 2 semester og har derfor (stadig) mere forstand paring vin end paring

teologi Om dette emne overhovedet har relevans og om man med god samvittighed kan bestemme soslashnda-

gens altermenu paring egen haringnd det ved jeg endnu ikke men jeg vil forfoslashlge emnet

Watch out

22 ARKEN ES2011

Dostojevski i haelignderne paring Woody Allen Tarkovskij og Visconti

underviseren har rdet

Jeg har stillet candtheol Kristian Mejrup foslashlgende sposlashrgsmaringl til hans artikel rdquoDostojevskij i haelignderne paring Woody Allen Tarkovskij og Visconti rdquo

1) Hvad vil du behandle i denne artikel

Jeg skal i min artikel se naeligrmere paring filmenes Dostojevskij De film som paring en eller anden maringde goslashr brug af Dostojevskij goslashr det nemlig med bestemte forudsaeligtninger og et bestemt resultat til foslashlge Disse film kan derfor aflaeligses som fortolkninger af Dos-tojevskij men samtidig som genskrivninger og videretaelignkninger af Dostojevskij Dette dobbeltforhold finder jeg interessant

2) Hvornaringr opstod din interesse for Dostojevskijs forhold til teologien

Min teologiske interesse for Dostojevskij blev ansporet af samtaler med Christian Gottlieb (dr theol og dronningens haringndbibliotekar) hvis kursus ldquoDostojevskij som kontramod-erne taelignkerrdquo jeg fulgte Efter kurset fortsatte samtalerne med Gottlieb om Dostojevskij og russisk filosofi ndash et omraringde han er ekspert paring Kort tid efter begyndte jeg at skrive prisopgave om teologernes Dostojevskij med Nils Holger Petersen som vejleder

af studtheol Mathias HardingO

23 ARKEN FS2012



3) Hvad vil du fremover undersoslashge inden for Dostojevskijs forfatterskab

Der er to ting relateret til Dostojevskij som jeg stadig gerne vil skrive om Den ene er Rene Girards Dostojevskij i den danske oversaeligttelse af hans Dostojevskij-bog faringr man det indtryk at alt hvad Girard skriver er hans helt egen geniale fortolkning (og den er genial) I den franske udgave finder man imidlertid referencer til baringde russisk-ortodokse og katolske teologer Jeg kunne godt taelignke mig at undersoslashge i hvor hoslashj grad Girards Dostojevskij-laeligsning staringr i gaeligld til teologernes laeligsning Den anden ting er at give en fyldestgoslashrende introduktion til de russiske sophiolo-gers Dostojevskij fordi denne laeligsningstradition er fuldstaeligndig ukendt i Danmark givetvis paring grund af Tidehverv og Knud Han-sens populaeligre Dostojevskij-biografis massive indflydelse

Kristian Mejrup Uddannet candtheol 2010 med en speciale-afhandling og prisopgave om teologernes reception af Dostojevskijs vaeligrker

Ansat som undervisningsassistent i nytestamentlig eksegese paring Det Teologiske Fakultet

Redaktionsmedlem af tidsskriftet BIBLIANA

Medlem i Center for Studiet af Bibelens Brug

Prisopgaven hed rdquoDen dialektiske og den tvetydige Dostojevskij Receptionen af Dostojevskijs vaeligrker i vestlig teologi med henblik paring forstaringelsen af deres russisk-ortodokse dimension rdquoog blev tildelt soslashlvmedalje ved Koslashbenhavns Universitets aringrsfest 2009

Dostojevskij i haelignderne paring Woody Allen Tarkovskij og Visconti Af Kristian Mejrup cand theol og medlem i Center for Studiet af Bibelens Brug

Dostojevskijs aktualitet kraeligver ikke det store forsvar hans vaeligrker nyder klassikerstatus paring teologiske filosofiske lit-teraturkritiske og politiske fagomraringder Jeg skal i det foslashlgende praeligsentere Dostojevskij i filmenes verden naeligrmere bestemt i haelignderne paring Woody Allen Andrei Tarkovskij og Luigi Visconti Det kendetegnende for de film jeg vil henvise til er at de ikke er filmatiserede romaner men selvstaeligndige fortaeligllinger der tager afsaeligt i og taelign-ker videre i forlaeligngelse af Dostojevskij Paring denne maringde fungerer filmene som fortolkninger af Dosto-jevskij og Dostojevskij optraeligder tilsvarende som inspiration i udformningen af filmenes sprog plot og pointe

Match point (2005)

Hovedperson i Woody Allens film Match point gennemgaringr et dramatisk begivenhedsforloslashb fra at vaeligre en fattig tennisin-struktoslashr der laeligser Dostojevskij i sin fritid bliver han en del af jetsettet faringr sig en rig kone en elskerinde en laeligkker bil ndash og alting saeligtter han i sidste ende paring spil ved at begaring et dobbelt mord som i paringfaldende grad minder om det Rodion Raskol-nikov ndash hovedpersonen i Forbrydelse og Straf begaringr Filmen henviser paring flere maringder til Dostojevskij baringde ved ligheder mel-lem filmens hovedperson og bogens og gennem referencer til Forbrydelse og Straf som hovedpersonen laeligser Men ikke nok med det hovedpersonen laeligser ogsaring en bog der handler om hvordan man skal laeligse og forstaring Dostojevskij Paring denne maringde baringde laeligser og undrer filmen sig over Dostojevskij I den for-stand er filmen en genskrivning af Dostojevskij for tydeligvis er centrale dele af filmens plot inspireret af Dostojevskij men samtidig bryder filmen paring afgoslashrende punkter med romanen I slutningen af filmen staringr hovedperson saringledes tilbage med tilfaeligldet som ultimativ tilvaeligrelsesforklaring Det illustreres baringde indledningsvist og afslutningsvist med billedet af en ten-

nisbold som rammer nettet og ryger op i luften og ingen ved om den falder ned paring den ene eller den anden side Heldet og den rene vilkaringrlighed som pointe staringr i kontrast til afslutningen paring Forbrydelse og Straf hvor Raskolnikov i fangelejr i Sibirien staringr over for haringbet om genfoslashdsel og forsoning med den ver-den han som morder er adskilt fra

Match Point bruger Forbrydelse og Straf paring en maringde hvor en-hver forestilling om transcendens afskrives Denne brug svarer forbloslashffende godt til den feterede litteraturkritiker Harold Blooms laeligsning af romanen Bloom har kaldt Forbrydelse og Straf for den bedste kriminalroman der findes men roma-nens epilog bryder han sig ikke om den virker utrovaeligrdig og som en daringrlig paringklistret afslutning Det var her mener Bloom at den litteraeligre inspiration hos Dostojevskij slap op og den skingre kristne forkyndelse tog over Bloom skriver

Hvor opslugt man end bliver af Raskolnikov - Forbrydelse og Straf er det svaeligrt at tilgive Dostojevskij hans stoslashrste fejl nemlig at han er temmelig tendentioslashs Han er en oproslashrer og hans maringl er tydeligt i alt hvad han skriver Han vil at vi som Lazarus skal loslashftes ud af vores nihilisme og ateisme og blive ortodokse kristne Gode forfattere som Tjekhov og Nabokov kunne ikke klare ham i deres oslashjne var han daringrligt nok kunst-ner men snarere en skinger missionaeligr der ville vaeligre profet Hver gang jeg selv genlaeligser Raskolnikov - Forbrydelse og Straf er det en ildproslashve Jeg oplever den som utrolig staeligrk men ogsaring temmelig usund som var den en Macbeth skrevet af Macbeth selv1

Match Point genskriver Forbrydelse og Straf ved at frakoble epilogen og det kristne haringb om genfoslashdsel og opstandelse for til gengaeligld at understrege heldet og altings tilfaeligldighed Mon

24 ARKEN FS2012

ikke filmens hovedperson i sidste ende har mere tilfaeliglles med en Svidrigalov end en Raskolnikovhellip

Zerkalo (1975)

Andrei Tarkovskij var en stor beundrer af Dostojevskij hvilket fremgaringr af hans dagbog og hans droslashm om at lave en film om ham

For the moment I must read Everything Dostoevsky wrote Everything that has been written about him and Russian philosophy ndash Soloviev Leontiev Berdiajev etc lsquoDostoevskyrsquo could be-come the whole point of what I want to do in cinema (30 april 1970) 2

Tarkovskij lavede aldrig en film om Dostojevskij og refer-encerne til ham i hans film er langt mere skjulte end i Match Point Det skyldes flere ting dels at manuskripterne til mange af hans film var skrevet af andre forfattere dels at Dostojevskij i sovjettiden ikke var et helt uproblematisk emne Den mest selvbiografiske film Tarkovskij instruerede er Zerkalo ndash The Mirror I denne film finder man kryptiske henvisninger til Dos-tojevskij

Jeg skal naeligvne en specifik scene hvor filmens kvindelige hovedperson Maria som forestiller at vaeligre Tarkovskijs mor som ung sammenlignes med Maria Timofejevna fra Dostojevs-kijs roman De besatte Der gives ikke forklaringer paring sammen-ligningen men kender man til den russisk filosofiske teolo-giske og sophiologiske Dostojevskijlaeligsningstradition (som Tarkovskij selv hentyder til med navnene i citatet ovenfor) vil man vide at Maria Timofejevna regnes for Dostojevskijs mest dybsindige karakter

lsquoDostoevsky puts into the mouth of this favorite creation of his muse this beloved daughter of the mother-earth the most secret the most remarkable the most prophetic of his thoughts In the whole of world-literature there are not many passages full of the fire and inspiration that strike the same note as her words breathing of celestial harmonyrsquo3

I De besatte er Maria Timofejevna (eller Lebjadkina) en hal-tende og halvforrykt karakter som det meste af dagen opholder sig i en moslashgbeskidt lejlighed hun redder sit haringr gnaver paring en broslashdkrumme laeliggger tarokkort og med jaeligvne mellemrum hundser hun rundt med sin bror den halvforrykte og fordrukne kaptajn Lebjadkin som i stedet for at adlyde Maria taeligver hende Det kan naeligvnes en passant at selvsamme kaptajn Lebjadkin i romanen goslashr kur til en kvinde med nogle latterlige vers han har digtet disse vers skrev den beroslashmte russiske komponist Dmitrij Sjostakovitj senere musik til som en slags hyldest til haeligsligheden4 Den russiske kaeligrlighed til Maria Timofejevna haelignger sammen med at hun udtrykker ideen om at Gud og naturen er et og i den russiske sophiologiske tradition udlaeliggges dette saringledes at Gud ikke i panteistisk forstand er naturen eller verden men alt i alle i panenteistisk forstand5 Blandt teologiske Dostojevskij-laeligsere er der uenighed om hvorvidt Marias kristendoms-opfattelse er kristen6 hedensk7 eller begge dele8 Den russiske religionsfilosof Leon Zander fremhaeligver i sin Dostojevskij-bog den katolske teolog Romano Guardini hvis bog om Dostojevskij Zander regner for en af de bedste men Zander skriver at Guardini ikke har forstaringet dybden i Maria-figuren som tydeliggoslashres i bestemte liturgiske tekster (Zander 1948 54) Ud fra Zanders ord synes Maria-skikkelsen foslashrst at blive begribelig i en liturgisk sammenhaeligng Dette bliver man ikke klogere af staringende over for Tarkovskijs reference til Maria Timofejevna i Zerkalo og heller ikke paring sposlashrgsmaringlet om hvad sammenligningen af filmens Maria og Maria Timofejevna betyder Dog er det tydeligt at Tarkovskij med sin Dostojevskij-reference indfoslashrer en mystisk religions-filosofisk og slavofil dimension i sin film som forbinder sig med andre tilsvarende poetiske og ikonografiske elementer Dosto-jevskij genskrives ikke paring samme maringde som i Match Point men til gengaeligld er den Dostojevskij som Zerkalo refererer til en allerede genskrevet ideologiseret og teologiseret Dostojevs-kij Filmen bruger paring denne maringde Dostojevskij til at fremme og anslaring en bestemt slavofil og religioslashs atmosfaeligre


25 ARKEN FS2012

Rocco og hans broslashdre (1960)

Luchino Viscontis film Rocco og hans broslashdre er en slags remiks af Broslashdrene Karamasov og Idioten med fokus paring at helten i den ene roman videreudvikles i den naeligste Aljoacutesja fra Broslashdrene Karamasov fortolkes saringledes som en bedre sundere og mere vital udgave af fyrst Mysjkin fra Idioten for det som den blege sygelige epileptiske droslashmmende og impotente Mysjkin ikke formaringede formaringr Aljoacutesja Afslutningen paring Broslashdrene Karamasov lader sposlashrgsmaringlet staring aringbent om hvad der sker med Aljoacutesja i fremtiden kan han vedblivende vaeligre god og helgenagtig naringr han forlader klostret og traeligder ud i verden som voksen Dette sposlashrgsmaringl som Dostojevskij ikke giver noget svar paring besvares i Rocco og hans broslashdre For at forstaring hvordan det naeligrmere haelignger sammen maring vi et smut omkring den ungarske marx-istiske filosof og litteraturkritiker Georg Lukaacutecs Viscontis brug af Dostojevskij har paringfaldende lighedspunkter med Lukaacutecs for-tolkning og fokus paring den ideologiske udvikling som helteidea-let gennemgaringr i Dostojevskijs romaner Lukaacutecs skriver at styrken hos Dostojevskij ligger i hans sposlashrgsmaringl og ikke hans svar tilsvarende vurderer Lukaacutecs at de ateistiske karakterer er mere overbevisende end de kristne

He preaches faith but in reality ndash as a creator of men ndash he does not himself believe that the man of his age can have faith in this sense It is his atheists who have genuine depth of thought a genuine fervor for the quest9

Problemet med Mysjkin er ifoslashlge Lukaacutecs at han er indad-vendt og selv ikke i kaeligrligheden formaringr han at overvinde egoismen Det goslashr Aljoacutesja til gengaeligld som Lukaacutecs kalder ldquoa Dostoevskean saintrdquo (ibid) Problemet med Aljoacutesja er at vi ikke ved hvordan han senere i livet (i romanen skildres kun hans ungdom) haringndterer moslashdet med den moderne metropol storbyens elendighed og fremmedgoslashrelse Ville han faring hjemve droslashmme sig vaeligk og laelignges efter andre og bedre tider Vi ved det ikke men for Lukaacutecs er det klart at det er som ateist man bedst haringndterer ldquothe urban miseryrdquo (153ff) Viscontis film Rocco og hans broslashdre er en skarp illustration af denne pro-blemstilling Rocco er en blanding af Mysjkin og Aljoacutesja han er sundere staeligrkere og mere potent end Mysjkin men som voksen ndash og videreudviklet i forhold til romanen ndash viser det sig at han rammes af hjemve og laeligngslen efter det rurale Sydita-lien Loslashsningen paring den rigtige og sunde helt ndash den lsquodostojev-skijanske helgenrsquo ndash er ikke Rocco (Mysjkin eller Aljoacutesja) men Ciro den fjerde bror som i slutningen af filmen fremstaringr som den socialistiske arbejder glad paring vej til fabrikken fri for usund indadvendthed nostalgi ideologi og religion

Visconti er tydeligvis inspireret af Dostojevskij men ikke paring en maringde der hindrer instruktoslashren i at arbejde videre paring Dosto-jevskij Hvor Match Points genskrivning af Dostojevskij kunne laeligses i lyset af litteraturkritikkens Dostojevskij saring traeligkker Rocco og hans broslashdre staeligrke veksler paring den politiske og mar-xistiske Dostojevskij ndash Lukaacutecsrsquo Dostojev-skij

Det var en kort praeligsentation af Dostojevskij i filmene med paringstande om at den litteraturkritiske den teologiske og den politiske Dostojevskij alle findes repraeligsenteret Om denne paringstand er sand boslashr vaeligre en fornoslashjelse at efterproslashve

1 Harold Bloom Hvordan man skal laeligse og hvorfor oversat af Christian Bundegaard (Viborg Gyldendal 2003) 188 2 Andrei Tarkovsky Time Within Time The Diaries 1970-1986 oversat af Kitty Hunter-Blair (London Faber amp Faber 1994) 3 3 Leon Zander citerer Sergei Bulgakov Leon Zander Dostoevsky (Lon-don SCM Press 1948) 394 Four Verses of Captain Lebyadkin for bass and piano (1975)5 Sergei Bulgakov The Lamb of God (Grand Rapids Michigan Cam-bridge William B Eerdmans Publishing Company 2008 [1933] 121 Zander (1948) 40 Paul Evdokimov Dostoiumlevski et le problegravem du mal (Valence Impr Reunies 1942) 95 For naeligrmere introduktion til russisk sophiologi se min artikel ldquoEn introduktion til Sergei Bulgakovs teologi kontraeligr logik og metafysisk ontologirdquo Dansk Teologisk Tidsskrift December 2010 (195-212)6 Knud Hansen Mefistoteles (Gyldendal 1986) 827 Romano Guardini Religioumlse Gestalten in Dostojewskijs Werk (Muumlnchen Koumlsel 1964 [193339]) 298 Zander (1948) 539 Georg Lukaacutecs Dostoevsky [1943] A Collection of Critical Essays red Reneacute Wellek (New Jersey Englewood Cliffs Prentice-Hall Inc 1962) 157


26 ARKEN FS2012

rdquoBonkammerat med Jesus bliver jeg ikkerdquoEt karrierepor-traeligt der bare er blevet et portraeligt rdquoVi plejer ikke at bruge karriere i forbindelse med Ordets Tjenesterdquo siger biskop Peter Skov-JakobsenAf Annette Kruhoslashffer

27 ARKEN FS2012

rdquoBonkammerat med Jesus bliver jeg ikkerdquo

28 ARKEN FS2012

ldquoBonkammerat med Jesus bliver jeg ikkerdquo

Tror Koslashbenhavns biskop paring Gud

rdquoBevar mig vel ndash selvfoslashlgelig goslashr jeg det Ellers var det jo slet ikke til at have med det her arbejde at goslashre Og hvem skulle el-lers rede det hele ud deropperdquo sposlashrger Peter Skov-Jakobsen forskraeligkket men han kan ikke lade vaeligre med at grine Maringske fordi sposlashrgsmaringlet er for let for oplagt eller for dumt Men han bliver alligevel mere alvorlig naringr han skal proslashve at saeligtte ord paring hvorfra den tro kommer Det var ikke hjemmefra Ikke direkte i hvert fald

rdquoJeg kommer fra et hjem hvor vi hverken havde bibel eller salmebog Det eneste vi havde staringende paring hylden var en proslash-veoversaeligttelse af det nye testamente fra rsquo45 eller 46 som min mor havde faringet da hun gik til praeligstrdquo fortaeligller han

Peters far voksede op med kong Christian X og dronning Ale-xandrine paring vaeligggen ved siden af Stauning - tre soslashjler i et hjem der hvilede paring kaeligrlighed solidaritet og pligtfoslashlelse Den etik gik i arv i flere generationer og Peter selv voksede op med en stor social ansvarlighed

rdquoJeg fik ikke litteratur og fortaeligllinger men jeg blev benaringdet med en meget staeligrk etik som min far havde med Smaringfolk skulle man tage sig af og lidende skulle man se efter Det sad dybt i hamrdquo forklarer Peter Skov-Jakobsen

Men det betoslashd ogsaring meget for den gamle maskinmester at hans drenge skulle et trin op Academia havde vaeligret uop-naringeligt for ham selv og det stoslashrste ville vaeligre hvis en af hans soslashnner kunne blive laeligge men det lykkedes jo ikke konstaterer biskoppen med et lille smil

rdquoJeg oplevede siden da jeg kom til Storbritannien at der var en staeligrk klassebevidsthed Hvad der var godt nok til mig er ogsaring godt nok til mine boslashrn og hvis man broslashd ud var man klasseforraeligder Saringdan var det slet ikke i min familie Det var Har du nogen evner stiller du dem til raringdighed for faeliglleska-betrdquo

Peters mor var egentlig et menneske med meget glaeligde i sig men hun var ogsaring meget syg Som maniodepressiv havde hun perioder hvor fortvivlelsen tog over og smaring drenge vil ikke have at deres moslashdre sidder og graeligder naringr de kommer hjem fra skole Det lagde en skygge men paring trods af dette husker han alligevel sin barndom som lykkelig

rdquoDer var aldrig tvivl om at vi tre soslashnner var tre stjerner der var faldet ned paring jorden baringde for min far og mor Men under min mors sygdom da jeg var saringdan en 10-11 aringr sker det en gang imellem at jeg garingr i kirke saringdan helt alene Jeg har tit taelignkt paring bagefter hvorforrdquo reflekterer biskoppen

Kirkens grumme side

Kirken var imidlertid ikke kun et fredfyldt sted med en smuk gudstjeneste hvor en dreng kunne sidde og finde ro og skoslashnhed Bagsiden var fordoslashmmende og snaeligversynede men-nesker der i uforstand gjorde deres omgivelser ondt Peter oplevede selv hvordan kirken ogsaring var da han blev FDFrsquoer og moslashdte en af lederne en mand paring en 35-40 aringr

rdquoHan sagde at naringr min mor havde det saringdan var det nok fordi hun var kommet paring kant med Vorherre Saring var jeg ikke deacuter ugen efter for han var da nok den mest sleske haltefanden jeg har haft med at goslashre Hvis Gud var saringdan eacuten der tog den

Om alternative gudstjenester rdquoForfattere paring praeligdikestolen ndash det er spaeligndende Kirken skal ogsaring somme tider lytte Nej det er forkert - kirken skal altid lytte Og somme tider har kirken den funktion at der er brug for nogen man kan hvaeligse af eller kradse i ndash og saring maring man se om der er nogen der bliver forargede Hvad hvis vi nu siger ulaeligkre ord i kirken ndash er der saring nogen der loslashber deres vej Budskabet taringler hvad som helst For mig er det meget vigtigt at der er hoslashjt til loftetrdquo

Peter Skov-Jakobsen i (aringrs)tal1959 Foslashdt i Korup paring Fyn1979 Student fra Skt Knuds Gymnasium i Odense1979-80 Tyskstudier ved Koslashbenhavns Universitet1988-1993 Assistent ved soslashmandskirken i Hull1992 Master of Arts fra Universitetet i Hull1993 Cand Teol Fra Koslashbenhavns Universitet1993-1998 Soslashmandspraeligst ved Soslashmandskirken i Hull1998 Sogne- og orlogspraeligst ved Holmens Kirke2003 Teologisk raringdgiver for Koslashbenhavns biskop ved Folkekirkens Infocenter2009 Koslashbenhavns biskop

29 ARKEN FS2012

ud paring min mor saring var han ikke eacuten der var vaeligrd at beskaeligftige sig medrdquo udbryder Peter Skov-Jakobsen iltert

De to pavevalg i 1978 fik ham til at erkende at han i realiteten intet kendte til katolicismen ndash eller til kristendommen i det hele taget Det gav ham et memento men han gik i 3g og havde meget andet i tankerne Og han havde desuden lagt planer for sin fremtid

rdquoJeg har aldrig vaeligret i tvivl om at jeg skulle bruge mit liv paring tysk ndash aldrig Fra jeg havde garinget 14 dage i gymnasiet - der vid-ste jeg at det skulle jeg bruge mit liv paringrdquo

Som nybagt student flyttede Peter Skov-Jakobsen derfor til Koslashbenhavn for at laeligse tysk Den foslashrste soslashndag i det nye liv huskede han pludselig paring rsquodet her med kristendommenrsquo

rdquoOg saring garingr jeg i Vor Frue Kirke og saeligtter mig paring bagerste baelignk sidste soslashndag i august maringned 1979 Og jeg bliver simpelt hen betaget Jeg havde taelignkt at jeg ville laeligre kristendommen at kende og man kunne laeligse nogle boslashger men det nemmeste var vel simpelt hen at garing i kirke og laeligre det indefrardquo husker han

Salmerne orglet den nyistandsatte kirke og provsten Arne Bugges praeligdiken ndash det hele kaldte paring en gentagelse og naeligste soslashndag sad Peter igen i kirken

Studentermenigheden blev et aringndehul og Johannes Vaeligrge var baringde en udfordrende praeligdikant et fint menneske og en genuin taelignker Det blev et hjemsted for den unge tyskstude-rende

rdquoJeg var vel ikke klar over at jeg var ved at flytte mig Foslashrste gang jeg blev klar over at der var ved at ske noget var efter at jeg havde vaeligret paring mit foslashrste bogudsalg Det var en pragt-fuld fornemmelse at begynde en bogsamling Jeg kom hjem med boslashgerne til lejligheden hvor min onkel Erik og faster Elly var Og da jeg lagde boslashgerne op paring bordet for at prale med mine nye boslashger sagde min onkel Peter ndash jeg synes der er meget teologi i det derrdquo

Fra tysk til teologi

Skuffelsen over tyskstudierne var ikke forbundet med smerte for samtidig med at hans tilboslashjelighed for det tyske falmede var der noget andet der voksede Beslutningen om studieskift blev truffet i foraringret 1980 men det var ikke nemt for Peter Skov-Jakobsen at ringe hjem og fortaeliglle at han kvittede tysk-studierne til fordel for teologi Han var opdraget til at goslashre ting faeligrdige og oslashnsket om at goslashre sin far aeligre var staeligrkt Desuden kom den gamle maskinmester fra Skagen hvor missionsfol-kene praeliggede det kirkelige liv

rdquoMin far var jo en god socialdemokrat og medlem af folkekir-ken men han havde ingen agtelse for kirkens folk Han havde saringdan en afsky for dem for de laring der og kyssede pigerne ude i klitterne og ville ikke vaeligre ved det bagefter De som fortjente deres medfoslashlelse fik kun deres foragt og de talte om aeliggte og uaeliggte boslashrn og min far fandt det saring modbydeligt Han for-bandt altid kirken med det derrdquo udbryder biskoppen

Hans far blev da ogsaring forfaeligrdet da Peter ringede hjem men inden toget havde transporteret Peter til Odense havde faderen faringet sundet sig og udtrykte sin opbakning

Om medierne og om at have en meningldquoJeg er ikke de hurtige meningers mand Det er universitetet der har for-lenet mig med den der langsomhed Tidligere har jeg vaeligret meget hurtig paring aftraeligkkerne og mene baringde det ene og det andet men det proslashvede jeg at aflaeliggge i loslashbet af studietiden for det viste sig ofte at jeg tog fejl Derfor er jeg ogsaring lidt daringrlig til det der med medierne for de vil gerne vil have hurtige svar og helst paring en linje Jeg vil godt have tid til at overvejerdquo

Om en bred folkekirkerdquoDet viste sig faktisk at min gamle socialdemokratiske far sad og hoslashrte gudstjeneste hver soslashndag for han sad jo med transistoren og den koslashrte Saringdan er der mange der har det og det er derfor jeg er glad for Folkekirk-en Det er ikke bare er en lille bekendelseskirke det er en kirke der naringr langt ud Kirken lytter til folk og praeligsterne lever det samme liv og det kan folk maeligrke - at vi lever den samme tilvaeligrelse Vi er ikke spejderdrenge ndash vi er midt i livetrdquo

30 ARKEN FS2012

fordi han har noget paring hjertet Opvaeligksten fornaeliggter sig ikke da han med et haringnligt skuldertraeligk affaeligrdiger den autoritet der ligger i praeligstekjolen

rdquoMan skal ikke goslashre sig fortjent hos Vorherre men hvis man vil laringne menneskers tid og have dem til at lytte saring bliver man noslashdt til at vise dem agtelse og respekt Man skal kunne sige noget og man skal have noget paring hjertetrdquo fastslaringr han Derfor er det ogsaring vigtigt at goslashre sig klart hvad man gerne vil sige

rdquoBonkammerat med Jesus bliver jeg ikke for han er altid fremmed for mig ndash altsaring paring den gode maringde Jeg finder det nemt at identificere mig med disciplene men det er der ikke meget troslashst ved Jesus kommer til mig som en fremmed og han sposlashrger jo ogsaring Hvem kan drikke denne kalk med mig Det kan vi ikkerdquo siger Peter Skov-Jakobsen

Ambitioner eller laeligngsel

30 aringr efter at Peter fra Korup sneg sig ind paring en af de bagerste baelignkeraeligkker i Frue Kirke for at deltage i gudstjenesten paring en helt almindelig soslashndag i august gik den nu midaldrende mand forbi den samme baelignk paring vej til sin bispevielse Er det ambi-tioner der har drevet ham denne vej

rdquoDet med ambitioner hellip Jeg ville meget gerne vide besked med ting Paring den maringde er jeg et ambitioslashst menneskehellip Altsaring det hoslashrer til naringr man garingr ind i kirken at saring bliver man praeligst og det er det Ligesom alle andre maelignd baeligrer jeg selvfoslashlgelig paring min del af forfaeligngeligheden Det er en plage man maring leve med Men jeg har altid skullet loslashse opgaver som jeg dybest set ikke har forstand paring Jeg anede ikke hvordan man studerede Anede ikke hvad kirken var eller hvad der var op og ned paring et skib da jeg blev assistent i soslashmandskirken Anede ikke noget om medier da jeg kom til infocentret og af gode grunde anede jeg heller ikke hvordan man var biskop Mit liv har vaeligret fyldt med opgaver hvor jeg bare maringtte se at finde ud af at loslashse demrdquo smiler han

Paring en vis maringde har han altid vaeligret lidt fremmed ndash lige fra barndommen derhjemme hvor han i en familie af naturviden-skabeligt indstillede slaeliggtninge var den eneste humanist Han har imidlertid ikke foslashlt det invaliderende ndash engang imellem maringske endda ligefrem nyttigt

rdquoAt vaeligre fremmed er at laelignges efter noget hjemligt og det at laelignges er ikke en skaeligndsel for mennesker Det er bare et menneskeligt vilkaringr at man altid laelignges Vi mennesker har laeligngtes lige siden vi roslashg ud af Edens have Vi laelignges efter det fuldkomne og det er med til at traeligkke os i en bedre retningrdquo fastslaringr han

rdquoMen han kunne slet ikke se sin soslashn blandt de hyklere - han kendte kun kirken fra den side for der var aldrig nogen der viste ham noget andetrdquo husker hans soslashn

Teologistudierne var imidlertid det rigtige ndash det var der ingen tvivl om

rdquoMan bliver kastet op ad den ene bande efter den anden og man bliver noget forslaringet men man synes det er sjovt Og man laeligrer at blive befriet fordi man ikke skal rumme det hele selv for hvis man skulle ville man maringske ende med at vaeligre Gud og det ville vaeligre et stort ansvarrdquo siger Peter Skov-JakobsenFascinationen af personen Jesus var ogsaring en spore til at saeligtte sig ind i hele taelignkningen omkring ham i erkendelse af at det ville vaeligre en dumhed hvis man ikke ogsaring lyttede til de taelignkere - teologer filosoffer og andre ndash der er garinget forud for vores egen generation Biskoppen kan slet ikke garing ind paring den tanke at undervisning kan vaeligre med til at objektivisere troen ved at stille sposlashrgsmaringl til teksten eller plukke den fra hinandenrdquoJeg har aldrig forstaringet at folk vil vaeligre fundamentalister Der har aldrig vaeligret nogen undervisning i NT eller GT der har an-faeliggtet mig Hvis nogen siger noget ndash skulle det kunne genere Gudrdquo sposlashrger han retorisk

Liv under hvaeliglvingerne

rdquoDet er soslashmaeligndenes skyld at jeg er blevet som jeg errdquo provokerer biskoppen rdquoIkke at jeg vil give dem ansvar for alle tosseriernerdquo skynder han sig dog at tilfoslashje

Peter Skov-Jakobsen startede som soslashmandspraeligst i den en-gelske kirke efter sin kandidateksamen i 1993 I 1998 blev han sogne- og orlogspraeligst i Holmens Kirke og han har aldrig lagt en karriereplan

rdquoDet er jo ikke normalt noget man forbinder med Ordets tjenesterdquo siger han defensivt

Til gengaeligld har han lyttet og laeligrt af de mennesker han har moslashdt paring sin vej Livet paring skibene omfattede en mangfoldighed af mennesker der kom fra hver sit staringsted og den samme inklusion findes i kirken

rdquoMennesker med hoslashj status og lav status garingr ind under det samme tag og der er meget faring foreninger tilbage hvor men-nesker moslashdes hele vejen rundt Der er liv under hvaeliglvingerne og det skal der ogsaring vaeligrerdquo fastslaringr biskoppen

Han vil gerne ud og provokere det moderne menneske ved at sposlashrge om det virkelig er saring sjovt kun at moslashde mennesker med de samme meninger For Peter Skov-Jakobsen er der noget fascinerende ved at moslashde det i andre mennesker som man ikke selv er bekendt med Selv vil han ogsaring gerne hoslashres


31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012

Foslashrst og fremmest skal lyde et stort tillykke til Arken og Arkens redaktion Tillykke med udgivelse nummer 150 Det er utroligt at et studenterdrevent blad kan eksistere i saring lang tid Og det er isaeligr utroligt naringr man taelignker paring udfordringerne saringsom stor udskiftning svingende interesse osv

Arken er vigtig Den er vigtig for vores studie- og undervis-ningsmiljoslash Arken goslashr hverdagen en smule mere interessant og sjov Personligt glaeligder jeg mig altid til naeligste udgivelse af Arken

Arken og Arkens redaktion oslashnskes held og lykke med de naeligste mange numre af alle teologistuderendes studenterblad

100 aringr

Ogsaring Det Teologiske Fagraringd har naringet en milepaeligl

I 1912 organiserede Studenterraringdet sig paring Koslashbenhavns Uni-versitet Dengang oprettedes Det Teologiske Studenterraad og dermed fagraringdets forloslashber Og det er jo i aringr et hundrede aringr siden 100 aringr hvor teologistuderende har vaeligret en organiseret studenterpolitisk del paring Det Teologiske Fakultet

Fagraringdets nuvaeligrende bestyrelse mener at et 100-aringrs jubilaeligum er en ekstrem vigtig begivenhed og har derfor valgt at jubilaeliget skal markeres i efteraringret Derfor inviteres fakultetets studerende og ansatte til november til et jubilaeligumsarrange-ment med efterfoslashlgende reception og fest

Fagraringdet er i fuld gang med planlaeligggelsen af dette arrange-ment og haringber at se saring mange som muligt til dette festlige arrangement Dette vil I selvfoslashlgelig alle sammen hoslashre mere om efter sommerferien

Ny studieordning

For over et aringr siden startede arbejdet paring en ny kandidat-stu-dieordning Samtidig med dette arbejde har Studienaeligvnet ogsaring udformet en revideret bachelor-studieordning

Det Teologiske Fagraringd har vaeligret med hele vejen Vi har gennem hoslashringssvar samt vore 3 medlemmer af Studie-naeligvnet givet vores besyv med

Da arbejdet startede havde fagraringdet foslashlgende maeligrkesagerBacheloruddannelse med ligelig fordeling af ECTS-point Studie-naeligvnet har lavet en revideret BA-studieordning hvor alle semestre giver 30 ECTS Dette gaeliglder selvfoslashlgelig hvis man foslashlger studieordningens vejledende skemaer hvilket de fleste goslashr Baringde lektionskataloget og studieordningen er lavet ud fra disse vejledende skemaer Denne ligelige fordeling goslashr at faeligrre studerende vil faring problemer med SU-Styrelsens ECTS-krav

Mere skriftlighed paring bacheloruddannelsen Fagraringdet har laelignge oslashnsket mere skriftlighed paring bacheloruddannelsen Der er to grunde til dette For det foslashrste vil mere skriftlighed paring

BA-uddannelsen skabe stoslashrre synergi mellem BA- og KAN-uddannelserne Isaeligr da KAN-uddannelsen i stor grad udgoslashres af skriftligt arbejde Den anden grund hertil er at denne mere skriftlighed ogsaring kan skabe mere modulisering paring BA-uddan-nelsen Dvs at der fx er en skriftlig eksamen i GT1 hvor den mundtlige eksamen i GT2 bibeholdes Eller fx skriftlige eksame-ner i NT1 og 2 samt en mundtlig i NT3 Og NT har laelignge vaeligret en haeligmsko for mange Dette fag har givet problemer for naeligsten alle studerende der har oslashnsket at tage paring udlandsop-hold Dette er slut nu da raeligkkefoslashlgen af fagene ogsaring er op til den enkelte Derfor kan en studerende der er paring udlandsop-hold i semestret med NT2-undervisningen sagtens komme tilbage tage NT3 og semestret efter NT2 uden at alt dette goslashr den paringgaeligldende studerendes studieplan alt for lang

En bevaring af Teologiske Temaer Fra underviserside har der ikke vaeligret den store begejstring for Teologiske Temaer Grunden til dette er at temaugerne ikke rigtig har fundet deres plads Ved evalueringer af temaugerne udtrykkes baringde skepsis og stor glaeligde og derfor har temaugerne vaeligret ldquoen lunken sagrdquo Det Teologiske Fagraringd er yderst glade for Teologiske Temaer Grunden til dette er at den teologiske tvaeligrfaglighed er yderst vigtig Paring bacheloruddannelsen er der allerede tvaeligrfaglighed men denne moslashder vi studerende foslashrst meget sent Med Teologiske Temaer vil teologistuder-ende moslashde tvaeligrfagligheden allerede det foslashrste aringr Teologiske Temaer er vigtig for at forstaring teologien samt de mange sider af denne og derudover sammenhaeligngen mellem disse Teolo-giske Temaer bliver dog til Teologisk Tema da der kun vil blive

Af Anders Martin LauritsenMaj 2012

Nyt fra Fagraringdet

33 ARKEN FS2012

afholdt eacuten temauge Denne skal afholdes i 2 semester og skal indeholde repraeligsentanter fra alle fakultetets afdelinger

En fjernelse af fagbindingen paring kandidatuddannelsen Den stoslashrste udfordring ved KAN-studieordningen 2005 har hele tiden vaeligret fagbindingen Dvs at alle KAN-studerende havde fire obligatoriske kurser samt fem obligatoriske fag Det femte fag skulle saring absolveres gennem specialet Med denne ordning skulle hver studerende egentlig kende deres speciale-omraringde ved studiestart Dette har vaeligret et stort problem Fx naringr en studerende havde taget et obligatorisk fag som den paringgaeligldende pludselig fandt yderst interessant I dette tilfaeliglde kunne den studerende ikke skrive speciale i samme fag da det allerede var absolveret Denne binding er nu fjernet

Forhoslashjelse af den konfronterende undervisning paring KAN-ud-dannelsen Mange studerende er blevet overrasket naringr de er startet paring KAN-uddannelsen Maeligngden af konfronterende un-dervisning har vaeligret markant lavere i forhold til BA-uddannel-sen Det akademiske selvstudium er vigtigt for det teologiske studium men samtidig er den konfronterende undervisnings-tid yderst vigtig for studiemiljoslashet Med den nye KAN-studieord-ning oslashges maeligngden af den konfronterende undervisningstid

En fastholdelse af valgfriheden paring KAN-uddannelsen For fagraringdet er maeligngden af valgfrihed det vigtigste Valgfriheden paring KAN-uddannelsen er ikke blevet fastholdt i forhold til studieordning 2005 men derimod omlagt Da der derfor er lagt flere rammer i forbindelse med de obligatoriske fag saring er

KAN-uddannelsens valgfagsstudium og speciale blevet gjort yderligere valgfrie Fagraringdet havde selvfoslashlgelig oslashnsket at KAN-uddannelsen var yderligere valgfri men som al politisk arbejde saring indeholdte denne arbejdsproces ogsaring kompromiser

Det Teologiske Fagraringd har brugt utrolig meget tid paring arbejdet med studieordningen En stor tak skal isaeligr lyde til fagraringdets studienaeligvnsmedlemmer Jonas Hennild Bo Chen og Christine Damgaard Jensen (tidligere Kristine Krarup) Disse tre (fire) har ved hvert studienaeligvnsmoslashde fremlagt fagraringdets kommen-tarer De har stillet sposlashrgsmaringl kommenteret kritiseret rost og kommet med ideer til de forskellige studieordningselementer

Det er en kendsgerning at havde fagraringdet den fulde magt i studienaeligvnet saring havde studieordningen 2012 nok set lidt an-derledes ud Men da vi ikke har det saring er studienaeligvnsarbejdet ogsaring kunsten i kompromiser Det skal selvfoslashlgelig ogsaring siges at hvis underviserne havde den fulde magt saring havde studie-ordningen 2012 ogsaring set anderledes ud Det har derfor vaeligret et arbejde hvor alle parter har indgaringet kompromiserTrods alt er vi naringet frem til en studieordning vi alle kan vaeligre glade for Er man i tvivl kan man bare laeligse min gennemgang ovenover

Tillykke til alle med BA- og KAN-uddannelserne studieordning 2012

34 ARKEN FS2012

Jeg er af nogle studerende blevet spurgt om jeg kunne sige noget om begrebet dybdeinkarnation Det goslashr jeg meget gerne I i det foslashlgende bygger jeg paring dele af et bidrag til et festskrift for min tidligere dogmatik-kollega ved Aarhus Universitet Professor Peter Widmann Fest-skriftet hedder Gudstankens aktualitet og er redigeret af Else Marie Wiberg Pedersen Bo Kristian Holm og Anders-Christian Jacobsen (ANIS 2010)

Professor Niels Henrik Gregersen

35 ARKEN FS2012

tradition hvad enten man har forstaringet tiden som historiens enkeltstaringende begivenheder (kairoi som hos Paul Tillich) eller som universalhistorien (Universalgeschichte som hos Wolfhart Pannenberg) Imidlertid har prioriteringen af tid og historie medfoslashrt en bagatellisering af naturen og rumligheden som eksistensens opretholdende strukturer Moderne teologi er blevet kronocentrisk tidsfikseret Det gaeliglder selv deacuter hvor tiden potenseres som evighed og inkarnationen derfor ses som en historisk refleks eller rdquogentagelserdquo af den afgoslashrelse som Gud allerede har truffet med sig selv forud for alle tider Gud (som hos Karl Barth)4 Karakteristisk nok taler moderne teologi gerne om Guds Menschwerdung men kun sjaeligldent om Guds Fleischwerdung selvom in-karnation bogstaveligt bety-der at Gud rdquogaringr ind i koslashdetrdquo Men Johannes-evangeliet siger som bekendt at Ordet blev ldquokoslashdrdquo (sarx) og i Kolosserbrevet hoslashrte vi at Gud gennem Kristus forsoner ldquoalle ting (ta panta) paring jorden og i himlenrdquo Gud garingr saringledes ikke kun ind i bevidst-heden men ind irdquokoslashdetrdquo Og hvad betyder det

Argumentet i hovedlinjer

Dette er dette som jeg har forsoslashgt at besvare med begrebet om dybdeinkarnation For godt 10 aringr siden indfoslashrte jeg dette begreb i en diskussion mellem kristendom og evolutionsbio-logi og jeg har de seneste aringr forsoslashgt at lancere dette begreb i en mere principiel dogmatisk sammenhaeligng Min pointe var (i 2001) at Gud i forhold til evolutionen ikke kun staringr i skaberens position rdquoover forrdquo verden (som Faderen) men ogsaring igennem Guds Soslashns inkarnation begiver sig rdquoind underrdquo evolutionens vilkaringr og tager skabervaeligrkets omkostninger paring sig Endelig bevaeligger Gud sig ndash sammen med sine skabninger ndash rdquoud overrdquo de gaeligldende biologiske vilkaringr gennem opstandelsen ved Helligaringndens kraft5 Dybdeinkarnationen betyder at Gud i Kristus forener sig med rdquokoslashdets verdenrdquo (sarx) Gud traeligder ind i materiens biologiske koslashd for at dele skaeligbne med enhver skabning der tager del i det biologiske livs vilkaringr I inkarna-tionen bliver Gud Jesus men i ham bliver Gud tillige menneske spurv graeligs og stoslashv ja forener sig med rdquojordenrdquo

Tanken om dybdeinkarnationen betyder at Guds Logos ikke kun har antaget en menneskelig form men i inkarnationen ogsaring har forenet sig med materialitetens verden Ved at blive ldquokoslashdrdquo i Jesus traeligder Guds evige Logos midt ind i samtlige di-mensioner af Guds skabte verden ldquoHan kom til sit egetrdquo (Joh 111) eftersom ldquoalt blev til ved hamrdquo (Joh 13) i begyndelsen I klassisk graeligsk taelignkning konnoterer sarx til alt det der bestaringr af de grundlaeligggende elementer vind vand jord og ild i den dennesidige verden Oversat til moderne forestillinger betyder det at sarx omfatter hele den materielle verden fra kvarker til atomer og molekyler i deres mangfoldige kombinationer og transformationer gennem den kemiske og biologiske evolu-tion Men primaeligrt betegner sarx den individuelle ldquokroprdquo nemlig mennesket Jesus maringske med saeligrlig henblik paring den skroslashbelighed og saringrbarhed der altid haeligfter ved en specifik krop i et specifikt miljoslash konstant udsat for faren for nedbryd-

Indledning

Den kristne inkarnationstanke maring siges at vaeligre religionshi-storisk unik med sin paringstand om at Gud ikke bare har skabt skabervaeligrkets rammebetingelser men selv er garinget ind i det Som kriminalforfatteren Dorothy Sayers ndash der selv var en habil teolog ndash har udtrykt det har Gud en date i historien en aftale et sted i tid og rum 1

Den kristne tro bygger paring en forudsaeligtning om en virkelig forening af skaberen og skabningen i mennesket Jesus ndash ldquouden sammenblanding uden adskillelserdquo som det blev formuleret paring Chalcedon-synoden aringr 451 At Guds evige Logos (tanke ord eller moslashnster) blev koslashd og blod i men-nesket Jesus (Joh 114) er en staeligrkere paringstand end hvad en joslashde kunne sige om Esajas eller hvad en muslim kunne sige om Muhammed For Jesus er mere end en laeligrer der bringer oplysning om Gud og mere end en profet der taler paring Guds vegne og bringer oplysning fra Gud Nej midt i tidens gang er Guds evige Lys blevet legemliggjort i mennesket Jesus ldquoI ham besluttede hele guddomsfylden (plēroma) at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig paring jorden som i himlene ved at stifte fred ved hans blod paring korsetrdquo (Kol 119-20)

Som Peter Widmann formulerede det i Fragmenter af et spejl saring hoslashrer vi i kristendommen om rdquodet uhoslashrterdquo Gud vil vaeligre Gud rdquokun i og med at han lader sin frelse ske ved dette men-neskerdquo2 Inkarnationens konkrete forankring i Jesu person er uforglemmelig Men saring er sposlashrgsmaringlet naturligvis hvordan man midt i denne historiske partikularitet kan fastholde kris-tendommens universalitet For samtidig kaldes Gud for alles fader (Ef 46) dvs ikke kun Jesu Fader og heller ikke kun Gud for kristne mennesker der er foslashdt efter aringr 30 Samtidig var mennesket Jesus Guds evige Soslashn i person ikke kun en fattig afglans heraf heller ikke et engleagtigt mellemvaeligsen mellem skaber og skabning Og paring samme maringde er ogsaring Helligaringnden Gud selv og ikke blot en aringndelig kraft emaneret fra Gud Den kristne treenighedslaeligre kan saringledes laeligses som et konsistent forsoslashg paring at overvinde den middelplatonske forestilling om at Gud er uudsigelig at Gud forbliver ubevaeliggelig uden for denne verden og derfor behoslashver mediatorer i form af engle aringndevaeligsener eller rdquoskabte guderrdquo 3

Hinsides kronocentrismen

For at loslashse partikularitetens problem er det efter min opfat-telse afgoslashrende at vi ikke kun taelignker kristendommen i form af tid og historie men ogsaring i rummets og materialitetens kategorier Vel at maeligrke uden at give afkald paring den konkrete forankring i tid og sted der som naeligvnt er central for kristen-dommen Jesu Kristi Fader er netop alles fader rdquoEacuten Herre eacuten tro eacuten daringb eacuten Gud og alles fader som er over alle gennem alle og i allerdquo (Ef 46)

At Gud har en date med menneskene midt i skabelsens verden er som sagt evangeliets pointe Paring den baggrund er det ikke saring maeligrkeligt at tiden har haft en saeligrstatus i den kristne

36 ARKEN FS2012

ning og doslashd Samtidig er der ogsaring en sammenhaeligng mellem sarx og synd som et modbegreb til pneuma (aringnden) som vi finder det hos Paulus og et enkelt sted hos Johannes (36) I mere bibelske termer vil tanken om dybdeinkarnation haeligvde at Guds egen Logos forenede sig ikke alene med det singulaeligre menneske Jesus rdquoi koslashd og blodrdquo men med den saringrbare og syndige rdquomenneskehedrdquo og dermed ogsaring med den dyriske dimension med spurven der flyver og falder og med graeligsset der vokser i dag men visner og i morgen kastes i ovnen Guds Logos forenede sig med Jorden og alt hvad der er derparing da han blev koslashd og rdquotog bolig iblandt osrdquo (Joh 114)

Den stoiske baggrund for Logos-kristologien (Joh 11-13)

Logos-kristologien i Johannesprologen udgoslashr i sig selv et stykke skabelsesteologi Den tidlige patristiske eksegese af det foslashrste vers (rdquoI begyndelsen var Logosrdquo) viser at Johannes-evangeliet ikke fra begyndelsen blev tolket i platonske kat-egorier Snarere indgik kristen taelignkning i en stroslashm af joslashdisk visdomstraditioner og stoisk taelignkning (som var den ledende filosofiske retning i nytestamentlig tid) I modsaeligtning til platonismen var den stoiske fysik grundlaeligggende materialis-tisk idet den dog gav plads for rationelle eller ldquoinformations-maeligssigerdquo aspekter af den materielle verden Nyere forskning udarbejdet af koslashbenhavnske eksegeter som fx Troels Engberg-Pedersen og Gitte Buch-Hansen understreger den stoiske fysiks betydning for baringde Paulus og Johannes Tesen er her at Paulusrsquo og Johannesrsquo skrifter i sig selv kan ses som filosofisk bevidste tekster og at de forudsaeligtter den syntese af stoiske og joslashdiske ideer der var udbredt blandt mange af deres samtidige6 Her var Gud og verden ikke delt i to separate riger himmel og jord koslashd og aringnd

I de foslashrste vers anlaeliggger Johannesprologen som bekendt et kosmisk perspektiv paring den jordiske Jesus Den guddommelige Logos ses som det kreative og formative princip ldquoi begyndels-enrdquo (Joh 11-5) og som aringbenbaringslyset for ethvert menneske siden skabelsens begyndelse (Joh 19) Det er denne guddom-melige Logos allerede paring forharingnd aktiv rdquoi verdenrdquo (Joh 110) som baringde skaber og frelser der blev ldquokoslashdrdquo i Jesu livshistorie (114) Den guddommelige Logos var ldquoi begyndelsenrdquo (en archē) Lige-som dets latinske aeligkvivalent principium betegner det graeligske ord archē ikke kun tidens begyndelse men tilvaeligrelsens stadige ontologiske grund Archē betegner saringledes det vi kunne kalde den yderste realitet Logos er den (altid virkende) Begyndelse fra hvilken alle begyndelser i tid og rum har deres udspring Logos var altsaring ldquoi Gudrdquo (en theō) At vaeligre ldquoi Begyndelsenrdquo og at vaeligre ldquoi Gudrdquo er korrelativer eftersom Gud er den skabende oprindelse for alt hvad der har vaeligret er og vil komme til at vaeligre Derimod er Logos ikke simpelthen identisk med Gud (der senere i evangeliet kaldes ldquoFaderenrdquo) Logos er Gud i den praeligdikative betydning nemlig at vaeligre guddommelig (theos) men Logos er ikke Gud i den substantiviske betydning (hvilket ville have heddet ho theos med en bestemt artikel)7 Logos hoslashrer til hos Gud men er ikke identisk med Gud Fader Logos kan oversaeligttes paring forskellige maringder Det oversaeligttes

i dag mest med ldquoOrdetrdquo i traringd med den latinske bibeludgave Vulgata fra det fjerde aringrhundrede Men kirkefaderen Tertullian overvejede end ikke denne oversaeligttelse da han omkring aringr 200 formulerede sin Logos-kristologi I sin behandling af det graeligske begreb logos betragtede han ratio (rationalitet) og sermo (tale) som de mest adaeligkvate oversaeligttelser til latin Ter-tullian forstod dog ikke hvordan Gud kunne taelignkes at ldquotalerdquo i evigheden foslashr skabelsens begyndelse I Guds evighed maring Logos betegne den guddommelige rationalitet eller bevidst-hed (ratio) som ikke faringr sig talt ud (sermo) foslashrend der er skabninger at veksle Ord med8 Tertullian forudsaeligtter her en almindelig distinktion i antikken mellem den Logos som er rdquoindeholdt i Gudrdquo (logos endiathe-thos) og den ldquoudadgaringende Logosrdquo (logos prophorikos) Graeligske kirkefaeligdre som fx Theophil af Antiokia der skriver om-kring 190 anvender denne distinktion eksplicit9 hvad der maring tages som tegn paring at stoisk taelignkning blev anvendt af tidlige kristne teologer i det romerske imperium I stoisk taelignkning er der ikke nogen kloslashft mellem Gud og ver-den som i den platonske tradition Logos er altgennemtraelign-gende i sit virke som tilvaeligrelsens strukturerende princip End-videre udtrykker Logos sig selv baringde i universets harmoniske orden og i menneskets rationelle evner I overensstemmelse hermed siger Johannes ldquoI Logos var liv og livet var menne-skers lysrdquo (Joh 14) Laeligg maeligrke til at der hermed ikke menes saeligrlige religioslashse udvalgte men ethvert menneske der foslashdes ind i verden ldquoLyset det sande lys oplyser ethvert menneske som er ved at komme til verdenrdquo (Joh 19)10

Min opfattelse er nu ikke at det johannaeligiske begreb om Logos hidroslashrer fra den stoiske tradition alene logos-begrebet er semantisk aringbent og har konnotationer baringde til joslashdisk (philo-nisk) stoisk og (middel)platonsk taelignkning Men det er uhold-bart at laeligse logos-begrebet som udtryk for en verdensfjern gnosticisme (som hos Bultmann eller Kaumlsemann) I Johannes-evangeliet er der ingen adskillelse (Platon chōrismos) mellem Guds evige Logos og den Logos der virker inden for skabelsen paring tvaeligrs af forskelle mellem fysisk formbarhed biologisk livfuldhed og menneskelige oplysning ldquoHan var i verden og verden var blevet til ved ham og verden kendte ham ikke Han kom til sit eget og hans egne tog ikke imod hamrdquo (Joh 110-11) Logos faeligrdes tilsyneladende hjemmevant i universet Pro-blemet er ikke at Logos er principielt fjern for denne verden saringdan som det er tilfaeligldet i middelplatonismen11 Problemet er derimod at rent koslashdelige mennesker ikke er opmaeligrksomme paring Logosrsquo naeligrvaeligr ikke rdquoserrdquo Kristi herlighed (110) I modsaeligtning til de mest stoiciserende blandt mine nytes-tamentlige kollegaer mener jeg imidlertid at de foslashrnaeligvnte kirkefaeligdre ogsaring lagde afstand til stoikerne idet de insisterede paring at den guddommelige Logos ogsaring i sig selv har en foslashr-kropslig tilstand (jf Joh 11-2) Der var en praeligeksistent Logos (logos asarkos) foslashr Logos blev in-karneret (logos ensarkos) Paring dette punkt fastholdt den kristne tradition en joslashdisk forstaringelse af Guds transcendens uden at forfalde til en rumlig fiksering af Gud For Gud fylder baringde himlen og jorden ud (Jer 2323-24) Dette joslashdiske anliggende udarbejdes allerede af joslashden Philon

Dybdeinkarnationen Kristologien og de universelle sammenhaelignge

37 ARKEN FS2012

og overtoges af de kristne alexandrinere Clemens og Origenes under formidling af middelplatonismen Derimod garingr laeligren om at ldquoLogos blev koslashd [sarx] og tog bolig iblandt osrdquo (Joh 114) i en rdquostoicerenderdquo retning

Logosrsquo antagelse af materialitetens dybde og bredde

Ligesom begrebet Logos er ogsaring begrebet ldquokoslashdrdquo semantisk aringbent Sarx kan simpelthen (ligesom sōma) betyde legeme og dermed henvise til den historiske person Jesus i rdquokoslashd og blodrdquo Men sarx kan ogsaring (som hos Paulus) betyde det ldquosyndige koslashdrdquo hvilket antyder at allerede Logosrsquo inkarnation i Jesus Kristus peger frem imod Jesu doslashd for hele menneske-hedens skyld ldquoDet er fuldbragtrdquo som Jesus tilkendegiver med sine sidste ord ifoslashlge Johannesevangeliet (Joh 1930) Endelig betegner koslashd simpelthen materialiteten i dens mest almene karakter saeligrligt med henblik paring dens skroslashbelighed og forgaeligngelighed Denne forstaringelse forudsaeligttes ogsaring hos Jo-hannes hvis man laeligser Johannesevangeliet som en filosofisk-religioslashs tekst saringdan som det var almindeligt i det andet aringrhundrede hvor apologeterne betragtede kristendommen som ldquoden sande filosofirdquo (Justin Martyr)

Johannes 114 indeholder dermed en forestilling om Guds enbaringrne Soslashns inkarnation der garingr helt ind i materialitetens legemlighed og det biologiske koslashd I inkarnationen forbinder Guds evige Logos sig ikke i Jesus som en isoleret mandsperson (homo) I Jesus omfatter Logos ogsaring hans menneskelighed som saringdan (humanitas) Hvis vi holder fast i prologens stoisk-fysiske baggrund maring vi ogsaring sige at den guddommelige Logos i inkarnationsprocessen forbinder sig med det organiske liv og den mest basale fysiske materie Det rdquokoslashdrdquo der blev antaget i Jesus af Nazareth er ikke kun drengen fra Jerusalem men ogsaring menneskeligheden det dyrisk-levende det vegetative og det materielle

Det allerhoslashjeste (Guds evige tanke og magt) og det laveste (koslashdet i tilblivelse og forfald) forenes i inkarnationen der derfor ikke kun er en begivenhed der er knyttet til Jesu foslashdsel Men det er en proces der fortsaeligtter igennem hele Jesu liv og naringr sin dybde paring korset Inkarnation betyder at Guds evige Soslashn kropsliggoslashres naringr Gud og koslashdet sammenfoslashjes i Jesus Gud forbinder sig dermed med alle de saringrbare skabninger med spurven i dens flugt og fald (jf Matt 1029) og med graeligsset der groslashnnes og visner hen Paulinske paralleller til dybdeinkarnationen

I den paulinske tradition udfoldes ideen om dybdeinkarna-tion baringde i et vertikalt og et horisontalt perspektiv Under det horisontale perspektiv finder vi det vigtige billede med kirken som Kristi krop (1 Kor 12-13) der betegner en fortsaeligttelse af inkarnationsprocessen traditionelt kaldet Kristi beboelse (inhabitatio) af mennesket Jesus Kristus er hovedet mens de enkelte kristne er lemmerne paring Kristi krop Nadverens broslashd og vin er ogsaring Kristi legeme og blod (1 Kor 11) som skal indoptages i medlemmernes kroppe saring den troendes liv kan smelte sammen med Kristus og hans troende i menighedens sociale felt Endelig ser Paulus den individuelle krop som Kristi

legeme hvori Helligaringnden bor Han sposlashrger naeligsten utaringlmo-digt ldquoVed I ikke at jeres legemer er Kristi legemerrdquo og ldquoVed I ikke at jeres legeme er et tempel for Helligaringnden som er i jerrdquo (1 Kor 61519)

Men ogsaring den vertikale dimension er ioslashjnefaldende hos korsteologen Paulus For det er hans pointe at hverken noslashd angst eller forfoslashlgelse vil skille os fra Kristi kaeligrlighed (Rom 835) ldquoFor jeg er vis paring at hverken doslashd eller liv eller engle eller magter eller noget nuvaeligrende eller noget kommende eller kraeligfter eller noget i det hoslashje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kaeligrlighed i Kristus Jesus vor Herrerdquo (Rom 838-39) Fortolkningens crux ligger i to sposlashrgsmaringl (1) Hvem er det ldquoosrdquo som Paulus taler om (2) Og hvordan garingr det til at ingen anden skabning kan adskille os fra Kristi kaeligrlighed Lad mig i kortest mulige form og i al ubeskyttethed angive min for-tolkning For det foslashrste er det ldquoosrdquo der tales om alle ting og alle mennesker indenfor skabelsens verden som gennem aringnden ldquosukker og varingnder sigrdquo ja ldquosukker efter barnekaringr vort legemes forloslashsningrdquo i enhed med Kristi kaeligrlighed (Rom 822-25) Ogsaring her har frelsen en horisontal dimension knyttet til en fremtidig opfyldelse i den tidslige dimension Men frelsen har naturligvis ogsaring en vertikal dimension der er knyttet til sammenhaeligngen mellem Aringnden mennesket og naturen i den rumlige dimension For det andet maring vi sposlashrge hvordan frelsen overhovedet bliver til noget Mit svar vil vaeligre at dette ikke sker ved at Kristus flytter kroppene ud af verden dvs fritager dem fra kropslige betingelser men derimod ved at bringe deres kroppe i forbindelse med Guds kaeligrlighed i Kris-tus som er naeligrvaeligrende baringde i livet og doslashden baringde i skabel-sens hoslashjder og dybder Det liv der er opstandelse i begynder her for neden og opstandelsen kan derfor ikke forstarings som en transport af legemer bort fra denne verden men som en fortsat indforlivelse i Kristi legeme der forener det legemlige og det aringndelige

Her er jeg desvaeligrre ikke enig med min kollega Troels Engberg-Pedersen som mener at opstandelsestanken hos Paulus maring forstarings rent kosmologisk Men der er hos Paulus som jeg ser det ngen modsaeligtning mellem kaeligrligheden til Kristus og kaeligrligheden til denne verden selvom der er forskel i prioritet Kristus er kaeligrlighedsbaringndet mellem alle ting og i alle ting Udtrykt med Johannes er Kristus-Logos det altomfattende Moslashnster (Logos) som opretholder alle ting

Inkarnationen som en proces fra hule til grav

Som Paulus indsaring haelignger livet i en materiel verden uloslashseligt sammen med livet i en saringrbar verden hvori synden raringder Ogsaring hos Johannes har ldquokoslashdrdquo konnotationer af synd og fjernhed fra Gud (Joh 36) Men den gaeligngse denotation for sarx forbliver dog den materielle krop og dens skroslashbelighed i forhold til ydre haeligndelser Forstaringet paring denne maringde bliver inkarnationen i Jesus ikke kun er en begivenhed der finder sted i Jesu foslashdsel men en proces der straeligkker sig ud over hele Jesu livsforloslashb og tager sin afslutning med hans doslashd rdquoDet er fuldbragtrdquo som Jesus siger umiddelbart foslashr han rdquoboslashjede hovedet og opgav



38 ARKEN FS2012

aringndenrdquo (Joh 1930) Denne sammenhaeligng fastholdes i de mange ikoner fra oslashstkirken hvor Jesu foslashdsel finder sted i en hule skaringret ud af jorden i en forudgribelse af graven ved hans livs afslutning Jesus foslashdes ud af Jorden og vender med doslashden tilbage til jorden fra hvilken han igen skal opstaring Gud har altsaring ikke kun skabt en verden der i stand til at frem-bringe endnu mere komplekse livsformer Guds soslashn baeligrer ogsaring kompleksitetens omkostninger ved at vaeligre til stede i ldquodisse mine mindste broslashdrerdquo (Matt 254045) I inkarnationens dybder forbinder Gud sig ikke kun med oslashkosystemet Gaia i dets totalitet Gud forener sig ogsaring med individuelle og saringrbare skabninger I Kristus har Gud paringtaget sig at baeligre den forening af liv og doslashd som hoslashrer skabelsens liv til paring sine egne skuldre og det til fordel for alle de skabninger der maeligrker livets blom-string paring deres egen krop men som ogsaring paring deres egen krop oplever livets begyndende afslutning En saringdan tolkning af inkarnationen vil have betydelige kon-sekvenser for forstaringelsen af forholdet mellem Gud og den materielle verden i almindelighed og den biologiske ek-sistens i saeligrdeleshed Den guddommelige Logos er ikke kun naeligrvaeligrende i kirkens krop men i selve kernen af den ma-terielle eksistens I dybdeinkarnationens perspektiv opfylder Jesu doslashd den guddommelige Logosrsquo selvhengivende natur til fordel for alle sansende og lidende vaeligsner mennesker og dyr Derfor er Logos da heller ikke kun et aringbenbaringslys for men-nesker der traeligder ind i verden (Joh 19) men ogsaring ldquoverdens lysrdquo og ldquolivets lysrdquo (Joh 812) Ikke alene eksegetisk men ogsaring teologisk er der god grund til at tolke Johannes-evangeliet bogstaveligt og ligefremt og ikke blot allegorisk og aringndeligt En saringdan kosmisk-bogstavelig tolkning af Johannes-evangeliet er mulig allerede paring baggrund af den joslashdiske tanke om at Gud finder sit ldquohjemrdquo (shekinah) i verdens midte Men fortolknin-gen styrkes hvis man forstaringr prologen paring baggrund af stoisk indflydelse For her er Logos netop forstaringet som det levende baringnd mellem den inderste virkelighed som er Gud og den ydre virkelighed som er den sansbare verden Derfor er det formentlig ikke en tilfaeligldighed at to begreber med universel raeligkkevidde logos og sarx foslashres sammen i Johannes 114

Hermed er ikke sagt at Johannesevangeliet udformer en universel soteriologi ldquoFrelserdquo taelignkes hos Johannes i saring naeligr forbindelse med anerkendelsen af Kristus og med den hertil svarende nye praksis at man leder forgaeligves efter gennem-foslashrte refleksioner over naturens eskatologiske skaeligbne hos Jo-hannes her skal man garing til Paulus som vi saring ovenfor Alligevel rummer Johannesevangeliet gennem sin staeligrke betoning af forbindelsen mellem Guds Logos og den materielle verden en aringbenhed for at forstaring frelse som en transformation ogsaring af verdens biologiske og fysiske vaeligv For hvad der bliver beroslashrt af Kristus vil ikke forblive ubevaeligget og uforandret

ldquoHvad der ikke antages frelses ikkerdquo

Her kan vi vende opmaeligrksomheden mod det beroslashmte klas-siske princip som Gregor af Nazians formulerede i Epistola 101 ldquoFor det som ikke antages kan ikke reddes men det som

forenes med Gud vil blive frelstrdquo12 Gregor vendte sig her imod Apollinarius der havde tolket inkarnationen paring den maringde at den guddommelige Logos erstattede menneskets rationalitet (logos) Men i saring fald havde Gud ikke inkarneret sig i det hele menneske bestaringende af baringde krop sjaeligl og aringnd Herover-for gjorde Gregor gaeligldende at Guds Logos ikke udelukker menneskets aringnd men tvaeligrtimod bringer mennesket til fuld udfoldelse rdquoFasthold hele mennesket og forbind det med gud-dommen saring du bringer mig til fuld udfoldelserdquo13

Martin Luther var givetvis bekendt med Gregors princip I sin Disputatio de divinitate et humanitate Christi fra 27 februar 1540 henviser han til den faeliglleskatolske chalcedonense (fides catholica) og minder sin laeligser om laeligren om egenskabernes udveksling (communicatio idiomatum) mellem den guddom-melige og den menneskelige natur i den ene person Jesus Kristus I denne kontekst foreslaringr han en distinktion mellem ldquodet gamle sprogrdquo i hvilket Gud og skabning defineres i mod-saeligtning til hinanden og rdquoevangeliets nye sprogrdquo (nova lingua)

Tese 20 Ikke desto mindre er det givet at med Kristus (in Christo) faringr alle ord en ny betydning selvom den betegnede ting er den samme Tese 21 For skabningen i den gamle sprogbrug (veteris lin-guae usu) og andre sammenhaelignge betyder noget der er ad-skilt fra guddommeligheden i uendelig grad (infinitis modis) Tese 22 Men i den nye brug af sproget betegner det en ting som er uadskilleligt forbundet med guddommeligheden i den samme person paring en ubeskrivelig maringde (ineffabilibus modis)14

I sin forklaring til tese 20 tager Luther til genmaeligle mod det argument at ldquoden samme egenskab ikke kan tillaeliggges Gud og menneskerdquo Det er alene fra et filosofisk perspektiv at man kan behandle det guddommelige og det menneskelige som om de intet havde med hinanden at goslashre Og Luther fortsaeligt-ter

ldquoMen vi etablerer ikke bare en relation men en enhed (unio) af det endelige og det uendelige Hvis Aristoteles havde hoslashrt eller laeligst dette havde han ikke droslashmt om at blive kristen for han ville ikke have vaeligret tilfreds med at sige at den samme relation hoslashrer til det endelige og det uendeligerdquo

Som paringvist af Thedor Dieter forblev Luther alle sit livs dage aristoteliker i filosofiske sammenhaelignge15 Derimod tog han aringbenlyst afstand fra Aristoteles i en raeligkke teologiske sposlashrgsmaringl specielt i forbindelse med retfaeligrdiggoslashrelsen ved tro alene men ogsaring som her vedroslashrende egenskabernes ud-veksling i Kristi person

Imidlertid kunne vi her stille et kontra-faktisk sposlashrgsmaringl Hvad kunne Luther have sagt hvis han havde vaeligret en filosofisk stoiker i stedet for filosofisk aristoteliker Dette er ikke mindst afgoslashrende i forhold til sposlashrgsmaringlet om communicatio idioma-tum For Luther er det nemlig selvfoslashlgeligt at udvekslingen af egenskaber kun virker i forbindelse med Kristi person Der kan ifoslashlge Luther ikke ske nogen udveksling af egenskaber mellem den guddommelige natur som saringdan og den menneskelige


39 ARKEN FS2012

natur som saringdan Men hvis Luther havde forudsat det stoiske substansbegreb ville der kun eksistere eacuten substans i den strengeste betydning af ordet nemlig den oprindelige enhed af Gud-og-menneske Dermed ville man ikke vaeligre i stand til som Luther faktisk gjorde at skelne saring haringndfast mellem de menneskelige og de guddommelige praeligdikater naringr de tages in abstractis (dvs med henvisning til naturerne) selvom de hoslashrer sammen in concreto (dvs naringr de henviser til person-enheden Jesus Kristus)16

Men uanset hvordan man vil forholde sig til saringdanne kontra-faktiske overvejelser saring skal en kristen der kender Bibelens ldquonye sprogrdquo ifoslashlge Luther vaeligre forberedt paring at anerkende den uendelige Gud indenfor rammerne af den endelige skabelse For Gud er rummelig idet Han straeligkker sig fra det hoslashjeste til det laveste infinitum capax finiti Derfor gaeliglder det ogsaring den anden vej rundt at selve endeligheden (om Gud vil) er i stand til at rumme det uendelige finitum capax infiniti Johannes 114 er forstaringeligt nok en af Luthers yndlingstek-ster I en helt tidlig julepraeligdiken fra 25 januar 1514 havde han praeligdiket over denne tekst17 og i 1537 tog han igen fat paring be-tydningen af Johannes 114 i forbindelse med sine praeligdikener og tolkninger af Johannes-evangeliet (mens han var stedfor-traeligder for Bugenhagen som fortsat opholdt sig i hos Christian d III i Koslashbenhavn) Ligesom Gregor af Nazians vender ogsaring Luther sig imod Apollinarius som paringstod at Guds ord alene havde antaget Jesu legeme alt imens den guddommelige Logos erstattede menneskets sjaeligl og fornuft Naringr Luther naeligrmere forklarer betydningen af sarx henviser han ogsaring til koslashdets svaghed og doslashdelighed (schwacheit und sterblichkeit) Dette kommer taeligt paring dybdeinkarnationens anliggende Men i sin egen historiske kontekst har Luther ingen interesse i sammenhaeligngen mellem menneskelig og ikke-menneskelig natur naringr det drejer sig om skroslashbelighed og doslashdelighed Hans interesse ligger udelukkende i forholdet mellem den menneskelige og den guddommelige natur Her henviser han ene og alene til den menneskelige synd som kilden til svaghed og doslashdelighed ldquoFor Kristus antog den men-neskelige natur som var doslashdelig og som er underkastet Guds forfaeligrdelige vrede og dom paring grund af den menneskelige slaeliggts synd en vrede over det svage og doslashdelige koslashd som blev foslashlt og gennemlidt af Kristusrdquo18

Der er altsaring ikke hos Luther nogen teologisk interesse i de aspekter af ldquokoslashdetrdquo der er faeliglles for den menneskelig og ikke-menneskelige natur Menneskelivets grundfaeligstethed i naturen var simpelthen ikke ganske simpelthen ikke problemet paring reformationstiden Menneskets natur som Guds gode skab-ning kunne Luther i andre sammenhaelignge tale hoslashjt og laelignge om Men det var synden der var det afgoslashrende soteriologiske problem

Det forekommer mig at vi i dag staringr i en anden situation Teol-ogien er blevet saring centreret om mennesket som individ at den kropslige dimension som forbinder os med hinanden og med andre skabninger er ladt ude af syne Her kunne vi med fordel rette opmaeligrksomheden tilbage paring den dimension af evange-

liet som ligger i at Gud ikke blot forbandt sig med Jesus som et fortidigt individ men med hele materialitetens koslashd Ligesom Logos baringde har konnotationerne af et guddommelige Ord og det kreative informative skabelsesprincip har sarx tilsvarende betydningerne af legeme og blod skroslashbelig og syndig natur og den materielle verden

Kristus er ganske vist ikke aringbenbaret i himlens skyer og i bjergenes sten Kristus er ikke allesteds-manifest Men Kristus er ndash ogsaring ifoslashlge Luther ndash allesteds-naeligrvaeligrende baringde i det fysiske rum det biologiske koslashd og det sociale felt Men Guds Ord gik ogsaring ind i koslashdets dybder for at forene sig med den Derfor indeholder kristologien en universel dimension som fra kirkens foslashrste tid ogsaring har vaeligret filosofisk formuleret

1 Dorothy Sayers ldquoThe Shattering Dogmas of the Christian Traditionrdquo i Christian Letters to a Post-Christian World (Grand Rapids Wm B Eerd-mans 1969) 142 Peter Widmann ldquoGammel og ny kristologirdquo Fragmenter af et spejl red Niels Henrik Gregersen (Anis Frederiksberg 1992) 131-200 (156) 3 Se fx Robert W Jenson The Triune Identity (Philadelphia Fortress Press 1982) 57-102 Dansk overs Den treenige identitet (Frederiksberg ANIS 2008) kap 3 4 Jvf min kritik af kategorien Wiederholung hos baringde Karl Barth og Wolfhart Pannenberg i bdquoEinheit und Vielfalt der schoumlpferischen Werke Gottes Pannenbergs Beitrag zu einer trinitarischen Schoumlpfungslehreldquo Kerygma und Dogma 19992 102-129 5 Niels Henrik Gregersen rdquoThe Cross of Christ in an Evolutionary Worldrdquo i Dialog A Journal of Theology vol 403 2001 192-207 Se ogsaring ldquoFra skabelsesteologi til dybdeinkarnation Om klimaforandringens oslashkologi og teologirdquo Klimakrisen ndash hvad ved vi hvad tror vi og hvad goslashr vi red Mogens Mogensen (Ny Mission 16) (Frederiksberg Unitas 2009) 14-40 (tilgaeligngelig paring nettet) 6 Om Paulus se Troels Engberg-Pedersen Cosmology and Self in the Apostle of Paul The Material Spirit (Oxford Oxford University Press 2010) Om Johannes se Gitte Buch-Hansen ldquoIt is the Spirit that Gives Liferdquo A Stoic Understanding of Pneuma in Johnrsquos Gospel (Berlin Walter de Gruyter 2010) 7 CK Barrett The Gospel According to St John [1955] London SPCK 1972 130 ldquotheos without the article is predicative and describes the nature of the Wordrdquo8 Tertullian Adversus Praxeas 5 non sermonalis a principio sed rationa-lis Deus etiam ante principium (Patrologia Latina ed Migne vol 2 160)9 Theophilus of Antioch Ad Autolycum II10 (Patrologia Graeca ed Migne vol 6 1064)10 Meget ofte oversaeligttes dette vers 9 som om det var Logos der var ved at komme ind i verden Men participiet ldquokommenderdquo (paring graeligsk erchoacutemenon) laeliggger sig mest naturligt til det umiddelbart forudgaringende rdquomennesketrdquo (anthrōpon) mens Lyset (to phōs) staringr laeligngere tilbage som subjekt for saeligtningen Udover den lingvistiske pudsighed ved den gaeligngse oversaeligttelse afsloslashrer det ogsaring en utaringlmodig eksegese inkarna-tionen i Jesus sker ikke foslashr vers 14 11 Se fx Alchinous [ca 200] The Handbook of Platonism trans and ed John Dillon (Oxford Clarendon Press 1993) 17-19 og 25-2612 Epistula 10132 Τὸ γὰρ ἀπρόσληπτον ἀθεράπευτον ὃ δὲ ἥνωται τῷ Θεῷ τοῦτο καὶ σῷζεται Tekst i Greacutegoire de Nazianze Lettres Theacuteologiques ed Paul Gallay (Sources Chrietiennes 208) (Paris Eacuteditions du Cerf 1974) 5013 Gregory Nazianzen Epistola 10136 Tekst i Lettres Theacuteologiques (SC 208) 52 Τήρει οὖν τὸν ἄνθρωπον ὅλον καὶ μῖξον τὴν θεότητα ἵνα με τελέως εὐεργετῇς 14 Martin Luther Disputatio de divinitate et humanitate Christi WA 392 92-12115 Theodor Dieter Der junge Luther und Aristoteles Eine historisch-sys-tematische Untersuchung zum Verhaumlltnis von Theologie und Philosophie (Theologische Bibliothek Toumlpelmann 105) (Berlin de Gruyter 2001) 16 Martin Luther Disputatio 1540 theses 5-8 WA 392 9217 Martin Luther ldquoIn Natali Christi A 1515rdquo WA 1 20-2918 WA 46 632 21-26

lsquos BS

Hurra I anledning af nummer 150 har Arkens udsendte re-porter vaeligret saring heldig at faring iscenesat et interview med ingen ringere end den aringndelige sfaeligres stoslashrste spasmager englen Gabriel i haringb om at kunne laeligre at vaeligre mere sjov

Gabriels resumeacute som spasmager er kendt gennem historien hvor han har forfinet flere klassiske sposlashge og pruttepuden er stadig eacuten af hans yndlinge

ldquoJeg flaeligkker stadig af grin over den gang jeg fik placeret den paring Napoleons sadel foslashr slaget ved Waterloordquo siger Gabriel mens han forsoslashger at holde latteren inde ldquoDu sku ha hoslashrt det lsquoI er mine modige soldater Vi har kaeligmpet side om side mange gange og har vundet stort Nu kraeligver det franske folk af os at vi besejrer englaelignderne Er I med mig Til KAMP pruuuuuuuuuuutrsquordquo

Gabriel flaeligkker ganske rigtigt sammen af grin Igennem den hulkende latter kan man hoslashre saeligtninger som ldquoFuldstaeligndig pafrdquo og ldquoDu sku ha set hans soldaterrdquo Efter sit lille grineflip traeligkker Gabriel vejret tungt et par gange og vender tilbage til samtalen

ldquoDet handler alt sammen om timing En god spasmager soslashrger altid for at vaeligre paring det rigtige sted paring det rigtige tidspunkt Paring den maringde overlever ens joke i hundredevis af aringrrdquo udtaler Gabriel med en tydelig henvisning til den gang han udgav sig for at vaeligre Gud og tog ned og besoslashgte Jomfru Maria

ldquoHun slugte det der lsquosaeligrligt udvalgtersquo-pis raringtrdquo hyggegriner Gabriel ldquoMin bedste 1April joke nogen sinderdquo

Det er tydeligt at Gabriel nyder at fortaeliglle historierne om sine bedrifter Paring den maringde gennemlever han dem endnu en gang

ldquoFor eksempel havde jeg Moses til at rende rundt efter mig i fyrre aringr fordi jeg sagde jeg havde taget hans naeligserdquo storsmiler han

Gabriel sposlashrger ind til mine bedrifter Jeg fortaeligller ham om hvordan Arkens bagside har behandlet jokes som en Quintin-Tarantino-Jesus-haeligvnfilm en nadverautomat og et aringbenlyst fiktivt interview med kirkeministeren Intet af det imponerer Gabriel

ldquoKedeligtrdquo protestgaber han ldquoDet er jo ikke sjovt Du skulle hellere kaste en masse bananskraeligller Eller lagkager Eller faring det til at regne med froslasher Se Deacutet nummer lavede jeg forres-ten engang i Egypten Det var sjovt Folk gik amokrdquo

Gabriel smaringfniser endnu engang som var han igen kommet i tanke om en forgangen bedrift Det er tydeligt at han lever og aringnder for komikerrollen og Arkens udsendte reporter haringber virkelig at kunne laeligre noget af denne lsquospasmesterrsquo der har haft en finger med stort set alle stoslashrre jokes i historien Bla i John F Kennedys beroslashmte berlinertale hvor han fik indsneget et lsquoeinrsquo paring det mest afsloslashrende sted

Umiddelbart virker det nemmere for en engel at gennemfoslashre disse episke drillerier i og med at han bruger sin transcendens for at komme taeligt paring men han er dog alligevel fortroslashstnings-fuld paring Arkens BSrsquo vegne Og nu hvor Arkens udsendte re-porter har modtaget hans visdomsord er undertegnede mindst lige saring fortroslashstningsfuld

Og for at understrege hans spasmageri faringr han efter inter-viewet lige indsneget et lsquodu har noget paring skjortenrsquo mens han peger paring jeres reporters bryst hvilket resulterer i et naeligseslag og et ldquoHaelighaeligrdquo

Vaeligrdikamp

Dette nummers skribenter

Niels Henrik Gregersen

Anders Martin Lauritsen

Kristian Mejrup

ldquoArken goslashr opmaeligrksom paring at alle artikler debatindlaeligg mv er et udtryk for skribentens egen holdning Desuden er skribenten selv ansvarlig for eventuelle stavefejlrdquo

TrykStudenterraringdets Tryk 16 KUA

KontaktForlaget ArkenDet Teologiske FakultetKoslashbenhavns UniversitetKoslashbmagergade 44-461150 Koslashbenhavn Ktlf 35 32 36 29

Arken modtager meget gerne artikler kom-mentarer oa Send en e-mail med dit bidrag til redaktoslashr Connie Terndrup connieblackbookdk journalist Annette Kruhoslashffer akak-kommunikationdk eller til grafiker Troels Bering troelsberinggmailcom

Deadline for indsendelse af materiale til Arken 151 er d 15 August 2012

s 10Helt aeligrligt - Det bliver da ikke bedre

s 16Fra Koslashbenhavn til Thyholm

s 22Underviseren har Ordet

2 ARKEN FS2012

Redaktion Indhold

s 28Bonkammerat med Jesus bliver jeg ikke

s 20Altervin

JournalistAnnette Kruhoslashfferakak-kommunikationdk

JournalistMathias Hardingmathiashardinggmailcom

FotografThomas Sandagerthomassndagerdk

GrafikerTroels Beringtroelsberinggmailcom

s 3Lederen

s 4 Troens Ansigt

s 32 Nyt fra Fagraringdet

s 34 Dybdeinkarnationen Kristologien og de universelle sammenhaelignge

s 40 Arkens BS

RedaktriceConnie Terndrupconnieblackbookdk

3 ARKEN FS2012

Lederen









Vaeligrdikamp

4 ARKEN ES2012

TR

OE

NS

AN

SIG

TFO

TO A

dam G

arff Bibelselskabet

TEK

ST R

edaktionen



5 ARKEN FS2012

9 ARKEN FS2011

10 ARKEN FS2012


11 ARKEN FS2012




12 ARKEN FS2012










13 ARKEN FS2012















14 ARKEN FS2012


15 ARKEN FS2012












16 ARKEN FS2012








17 ARKEN FS2012

18 ARKEN FS2012












Forventninger






19 ARKEN FS2012

20 ARKEN FS2012





Dommens dag




Altervin



Menuen til debat




21 ARKEN FS2012







Watch out

22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














3 ARKEN FS2012

Lederen









Vaeligrdikamp

4 ARKEN ES2012

TR

OE

NS

AN

SIG

TFO

TO A

dam G

arff Bibelselskabet

TEK

ST R

edaktionen



5 ARKEN FS2012

9 ARKEN FS2011

10 ARKEN FS2012


11 ARKEN FS2012




12 ARKEN FS2012










13 ARKEN FS2012















14 ARKEN FS2012


15 ARKEN FS2012












16 ARKEN FS2012








17 ARKEN FS2012

18 ARKEN FS2012












Forventninger






19 ARKEN FS2012

20 ARKEN FS2012





Dommens dag




Altervin



Menuen til debat




21 ARKEN FS2012







Watch out

22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














4 ARKEN ES2012

TR

OE

NS

AN

SIG

TFO

TO A

dam G

arff Bibelselskabet

TEK

ST R

edaktionen



5 ARKEN FS2012

9 ARKEN FS2011

10 ARKEN FS2012


11 ARKEN FS2012




12 ARKEN FS2012










13 ARKEN FS2012















14 ARKEN FS2012


15 ARKEN FS2012












16 ARKEN FS2012








17 ARKEN FS2012

18 ARKEN FS2012












Forventninger






19 ARKEN FS2012

20 ARKEN FS2012





Dommens dag




Altervin



Menuen til debat




21 ARKEN FS2012







Watch out

22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














5 ARKEN FS2012

9 ARKEN FS2011

10 ARKEN FS2012


11 ARKEN FS2012




12 ARKEN FS2012










13 ARKEN FS2012















14 ARKEN FS2012


15 ARKEN FS2012












16 ARKEN FS2012








17 ARKEN FS2012

18 ARKEN FS2012












Forventninger






19 ARKEN FS2012

20 ARKEN FS2012





Dommens dag




Altervin



Menuen til debat




21 ARKEN FS2012







Watch out

22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














9 ARKEN FS2011

10 ARKEN FS2012


11 ARKEN FS2012




12 ARKEN FS2012










13 ARKEN FS2012















14 ARKEN FS2012


15 ARKEN FS2012












16 ARKEN FS2012








17 ARKEN FS2012

18 ARKEN FS2012












Forventninger






19 ARKEN FS2012

20 ARKEN FS2012





Dommens dag




Altervin



Menuen til debat




21 ARKEN FS2012







Watch out

22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














10 ARKEN FS2012


11 ARKEN FS2012




12 ARKEN FS2012










13 ARKEN FS2012















14 ARKEN FS2012


15 ARKEN FS2012












16 ARKEN FS2012








17 ARKEN FS2012

18 ARKEN FS2012












Forventninger






19 ARKEN FS2012

20 ARKEN FS2012





Dommens dag




Altervin



Menuen til debat




21 ARKEN FS2012







Watch out

22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














11 ARKEN FS2012




12 ARKEN FS2012










13 ARKEN FS2012















14 ARKEN FS2012


15 ARKEN FS2012












16 ARKEN FS2012








17 ARKEN FS2012

18 ARKEN FS2012












Forventninger






19 ARKEN FS2012

20 ARKEN FS2012





Dommens dag




Altervin



Menuen til debat




21 ARKEN FS2012







Watch out

22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














12 ARKEN FS2012










13 ARKEN FS2012















14 ARKEN FS2012


15 ARKEN FS2012












16 ARKEN FS2012








17 ARKEN FS2012

18 ARKEN FS2012












Forventninger






19 ARKEN FS2012

20 ARKEN FS2012





Dommens dag




Altervin



Menuen til debat




21 ARKEN FS2012







Watch out

22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














13 ARKEN FS2012















14 ARKEN FS2012


15 ARKEN FS2012












16 ARKEN FS2012








17 ARKEN FS2012

18 ARKEN FS2012












Forventninger






19 ARKEN FS2012

20 ARKEN FS2012





Dommens dag




Altervin



Menuen til debat




21 ARKEN FS2012







Watch out

22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














14 ARKEN FS2012


15 ARKEN FS2012












16 ARKEN FS2012








17 ARKEN FS2012

18 ARKEN FS2012












Forventninger






19 ARKEN FS2012

20 ARKEN FS2012





Dommens dag




Altervin



Menuen til debat




21 ARKEN FS2012







Watch out

22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














15 ARKEN FS2012












16 ARKEN FS2012








17 ARKEN FS2012

18 ARKEN FS2012












Forventninger






19 ARKEN FS2012

20 ARKEN FS2012





Dommens dag




Altervin



Menuen til debat




21 ARKEN FS2012







Watch out

22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS















16 ARKEN FS2012








17 ARKEN FS2012

18 ARKEN FS2012












Forventninger






19 ARKEN FS2012

20 ARKEN FS2012





Dommens dag




Altervin



Menuen til debat




21 ARKEN FS2012







Watch out

22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS















17 ARKEN FS2012

18 ARKEN FS2012












Forventninger






19 ARKEN FS2012

20 ARKEN FS2012





Dommens dag




Altervin



Menuen til debat




21 ARKEN FS2012







Watch out

22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














18 ARKEN FS2012












Forventninger






19 ARKEN FS2012

20 ARKEN FS2012





Dommens dag




Altervin



Menuen til debat




21 ARKEN FS2012







Watch out

22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














19 ARKEN FS2012

20 ARKEN FS2012





Dommens dag




Altervin



Menuen til debat




21 ARKEN FS2012







Watch out

22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














20 ARKEN FS2012





Dommens dag




Altervin



Menuen til debat




21 ARKEN FS2012







Watch out

22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS















21 ARKEN FS2012







Watch out

22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














22 ARKEN ES2011









23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














23 ARKEN FS2012












Match point (2005)






24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














24 ARKEN FS2012


Zerkalo (1975)








25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














25 ARKEN FS2012









26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














26 ARKEN FS2012


27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














27 ARKEN FS2012


28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














28 ARKEN FS2012











Kirkens grumme side





29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














29 ARKEN FS2012















30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














30 ARKEN FS2012




















31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














31 ARKEN FS2012

32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














32 ARKEN FS2012




100 aringr





Ny studieordning









33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














33 ARKEN FS2012









34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














34 ARKEN FS2012



35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














35 ARKEN FS2012





Indledning







36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














36 ARKEN FS2012








37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS














37 ARKEN FS2012














38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS















38 ARKEN FS2012













39 ARKEN FS2012








lsquos BS















39 ARKEN FS2012








lsquos BS














lsquos BS














arken udgave 150

Documents