fællesavisen udgave 016
DESCRIPTION
En avis produceret af borgere i beskyttet beskæftigelse i Haderslev kommune.TRANSCRIPT
Fællesavisen
Nr. 16 - DECEMBER 2015
for og af mennesker med interesse i
Handicap og psykiatri
I Haderslev kommune
Vores søde
”kontormus”,
Pia, fra fællead-
ministrationen,
blev gift.
Avisen siger tillykke!
Fisk er godt
Lækre opskrifter side 4
I ønskes alle en
glædelig jul og
et fantastisk og
lykkebringende
nytår! Hilsen
Fællesavisens
Redaktion
Æblehøst på Damgården
Side 11
Julen er hjerternes fest
Eller er den nu også det?
På side 14 og 15 giver både avisens
læsere og skribenter et bud på,
hvordan de holder jul.
- For jul holdes bestemt ikke på
samme måde i alle de danske hjem.
Julen er forandret på Hjortebro
Se mere på side 13
Johnnies hjørne
”Hvorfor gør vi, som vi gør”?
Johnnie har haft Henrik Vest i
den varme stol - og det kom der
meget spændende ud af.
Side 3
2
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
Indhold:
s. 3: Johnnies Hjørne
s. 4: Fisk er godt
s. 5: Nyt fra Lone
s. 6: Et kig tilbage til varmere tider
s. 7: Frejas hus var i Spanien for en dag
s. 8: Nyt fra Kuglen
s. 9: Nyt fra Kuglen
s. 10: Nyt fra Damgård/Damhus
s. 11: Nyt fra Damgård/Damhus
s. 12: Nyt fra Hjortebro
s. 13: Nyt fra Hjortebro
s. 14: Juletraditioner
s. 15: Juletraditioner
s. 16: Ensomhed
s. 17: Ensomhed
s. 18: På tur
s. 19: Tegneserie
s. 20: Find 5 fejl
Redaktionen: Telefon:
Gennemvalg: 73 53 00 30 + 5
Mobil: 21 27 34 61
E-mail:
Ansvarshavende redaktør:
Henrik Vest
Adresse:
Værkstedet Hjortebro
Mediegruppen
Solsikkevej 3
6100 Haderslev
Deadlines 2016
1. februar
2. maj
5. august
1. november
(udkommer ca. 3 –4 uger
efter deadline)
Hvad er Fællesavisen?
Fællesavisen er et produkt, produceret af en redaktion bestå-
ende af borgere i beskyttet beskæftigelse i Haderslev Kommu-
ne. Artikler, holdninger og fortællinger i Fællesavisen tegner
derfor et billede af, hvad der i øjeblikket interesserer borger-
ne, samt skribenternes opfattelse af virkeligheden.
Udtalelser i Fællesavisen må ikke forveksles med Haderslev
kommunes officielle holdning, med mindre det udtrykkeligt er
anført ved artiklen.
Mandag i uge 43 startede fire skønne damer, med at arbejde på Fællesavisen. Tre skri-
benter og et personale. Resten af redaktionen havde ventet i spænding på, at dagen
skulle oprinde, for det var aldrig før prøvet ”med så mange fruentimmere på redaktio-
nen”, som en af de ”gamle” udtrykte det.
Men det er gået over al forventning, og I vil allerede nu, kære læsere, kunne se enkel-
te skriv i avisen fra de nye skribenter.
Husk: Deadline på næste avis er 1. februar 2016 - Vi glæder os til, at høre hvad der rør
sig rundt omkring i kommunen.
Flere folk på redaktionen
Besøg af en lille kat i nød
Mandag d. 9.11 var det lidt specielt at møde på arbejde. Straks vi åbnede bagdøren
var der en frygtelig ballade og mjaven, og så
kom denne lille fyr løbende. Ganske våd og sel-
skabssøgende. Vi kunne ikke finde hverken sø-
skende eller mor til den lille kat, så vi lagde et
billede af den på vores facebook og bestemte
os til, at hvis den ikke havde fundet hjem inden
fyraften, ville et personale tage den med hjem, og så måtte vi se hvad der skete.
3
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
Jeg har gennem længere tid undret mig over hvorfor vi egentlig
gør som vi gør. Derfor besluttede jeg mig til at interviewe Henrik
Vest, som jeg mente vidste noget om det.
Jeg undrede mig for eksempel over, hvorfor jeg, når jeg er på
besøg hos min mor, helt af mig selv, tager madskålen og fodrer
hunden. Eller hvorfor personalet og jeg ind imellem bliver for-
virrede og frustrerede over hinandens handlinger.
Det Henrik fortalte mig var, at der er rigtig mange kloge menne-
sker, som har udtænkt rigtig mange teorier omkring, hvorfor vi
gør som vi gør. Teorierne er udviklet over meget lang tid, helt
tilbage til det gamle Grækenland og så op til vores nutid. Der er
mange forskellige mennesker som har en holdning til, hvorfor vi
gør som vi gør. Derfor kan man ikke sige, at der er nogen ende-
gyldig sandhed omkring det.
Gennem tiden har teorierne nemlig været meget forskellige, alt
efter hvilket menneske og samfundssyn der var det domineren-
de. Lige nu er den mest fremherskende teori, at vi handler og
forstår ud fra hvilke mennesker og handlinger vi har mødt (og
møder) gennem vores liv. Det vil sige, at grunden til at vi gør
som vi gør, er afhængig af, hvad vi har oplevet, lært, og mødt
tidligere i vores liv. Mennesker og handlinger vi har mødt gen-
nem livet, skaber vores virkelighedsopfattelse.
Og som svar på, hvorfor vi ikke handler og gør helt ens, så er det
fordi vi ikke møder de samme mennesker og ikke møder de
samme handlinger. Vores liv er forskellige, og derfor gør vi for-
skellige ting. Det vil også sige, at sandhed – er personbestemt.
Hver person har sin egen version af hvad der er virkeligt og
sandt.
For at vende tilbage til min undren over, hvorfor jeg helt af mig
selv tog madskålen og fodrede hunden, så er det en vanehand-
ling, det er min underbevidsthed der fortæller mig, at det skal
jeg gøre. Jeg har gjort det tusind gange før. Det er blevet en del
af min verden og virkelighed, at sådan gør jeg i situationen, hvor
jeg er på besøg hos min mor. Og min undren over, hvorfor per-
sonalet og jeg kan blive forvirrede over hinanden handlinger, så
er det jo bare fordi vi ikke har oplevet det samme i vores liv, og
derfor ser virkeligheden – og dermed sandheden om virkelighe-
den – på helt forskellige måder. Derfor er vi nødt til at tale sam-
men, for at finde ud af hvordan vi hver i sær ser virkeligheden,
og hvordan vores fælles forståelse af, hvordan virkeligheden ser
ud, når vi er sammen.
Hvorfor gør vi som vi gør? Af Johnnie Radfelder (fortalt til Lotte Lynggaard)
På billedet herover, har jeg forsøgt at vise, hvordan vi alle har
noget forskelligt inde i hovedet. Det betyder altså ikke, at vi ikke
har en hjerne, men at det der er derinde er forskellige ting vi har
lagret og lært gennem livet. Det er først, når vi mødes i ”den
grønne linje” at vi kan opnå en fælles forståelse og en fælles
sandhed.
Hvad er ”Johnnies hjørne”?
Nogle gange spørger vi alle os selv ”Hvad er meningen?” John-
nie filosoferer over livets store og små spørgsmål, og tænker
mange tanker om vores samfund og hvordan vi kan ”leve det
gode liv”.
På denne side præsenterer Johnnie os for nogle af sine tanker.
Blandt andet sin livsfilosofi om ”den gode energi” som han har
opdaget gennem filmen ”The Secret”
Johnnie mener også, det er vigtigt, at vi kender hinanden. Der-
for inviterer han forskellige gæster til kaffe, for at snakke lidt
om forskellige emner. Det kan være arbejde, familie, samfund
osv.
I fremtiden vil I her på siden kunne læse interviews med andre
vigtige personligheder i Johnnies verden. Ydermere har Johnnie
planer om, at inviterer borgere fra andre værksteder, for at fin-
de ud af, hvordan de synes det er at arbejde der.
4
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
Laksetærte
Dej:
½ tsk. havsalt
3 dl hvedemel
1½ spsk. Vand
100 gram smør
Fyld:
3 æg
400 gram spinat, frisk nippet for stilke
20 gram smør
1 tsk. havsalt
2 dl. fløde 13 %
200 gram laks koldrøget i skiver
1 fed hvidløg
100 gram revet ost, mozzarella 45+
Sådan gør du:
Bland mel og salt i en skål. Skær den kolde smør i stykker og
smuldr den i melblandingen. Bland vandet i og saml dejen. Læg
den i køleskabet i en time. Smør en tærteform og rul dejen ud.
Læg dejen i formen og bag den ved 200 grader i 12 min.
Smelt smørret i en gryde og læg de skyllede spinatblade i. Varm
dem igennem til de er faldet sammen. Pres hvidløget og rør det i
spinaten. Fordel det på den forbagte tærtebund. Skær laksen i
mindre stykker og læg den oven på spinaten. Fløde, æg, mozza-
rella og salt piskes sammen og hældes over fyldet.
Bag tærten ved 200 grader i en halv time.
Tips:
Forberedelsestid: 30 min. Tilberedningstid i alt: 135 min
Kilde: http://www.dk-kogebogen.dk
Tunsalat a la Ole
2 dåser tun 1 bakke cremefraiche
100 g ærter 100 g majs
2 sps karry salt og peber
2 sps citron
Rør cremefraiche sammen med tun. Tilsæt derefter ærter og
majs og rør igen. Smag derefter til med karry, salt og peber efter
behag. Til sidst tilsættes citronsaft.
Spis sundt - Fisk er godt!
Fisk indeholder blandt andet fiskeolier, selen, jod og D-vitamin,
som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra an-
dre fødevarer.
Når du spiser fisk flere gange om ugen, så har du mindre risiko
for at få hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med personer, der
sjældent spiser fisk.
Wrap med hellefisk.
1 Tortilla wrap
1 Buko ost med urter
100 g. spinat blade
4 skiver hellefisk
2 forårs løg
Salt og peber
Smør wrappen med Bu-
ko ost, dæk halvdelen
af wrappen med spinat blade og skiver af hellefisk. Drys forårs-
løg, skåret i skiver , ovenpå hellefisken. Drys med salt og peber.
Rul wrap til roulade.
Velbekom.
5
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December2015
Kære læser af fællesavisen
Det er sørme snart jul – i hvert fald kan man se en stigende akti-
vitet på værkstederne. Der produceres juleting og flotte julega-
ver, og lur mig om ikke også der lidt senere bliver tid til aktivite-
ter præget af hygge og forventning om en dejlig juleferie.
Efterår betyder også vedtagelse af næste års budget. I år skal vi
ikke gennemføre besparelser, men vi vil holde et stramt fokus
på økonomien, for andre dele af Haderslev kommunes økonomi
er presset. Ligeledes må forvente, at vi skal løse opgaver om-
kring borgere, som før fik tilbud udenfor Haderslev kommune.
Flere borgere og borgere med udfordrende problemstillinger
kræver, at vi hele tiden har fokus på, at arbejde med vores ker-
neopgave. Vi skal være opmærksomme på ikke at brede os ud
over områder, der ikke har relation til kerneopgaven. Ligeledes
skal vi passe på ikke at udføre rutiner, der ikke længere er behov
for. For at holde dette fokus, har vi netop afholdt en pædagogisk
dag, hvor alle ansatte i Beskyttet Beskæftigelse sammen drøfte-
de, hvordan vi holder dette fokus. Senere vil vi skrifteligt formu-
lere vores kerneopgave, så vi sammen hjælper hinanden med at
holde fokus.
Første oktober åbnede ”Den grønne cafe” i Sundhedscenteret i
Vojens. Cafeen er blevet til i et samarbejde mellem Kantineriet,
Sundhedscenteret og Beskyttet Beskæftigelse. Cafeen under-
støttes af Beskyttet Beskæftigelse i et halvt års tid, og så er det
håbet, at en borger derefter kan arbejde i cafeen, og drive den
under ledelse af Kantineriet. Cafeen har åbent på hverdage mel-
lem kl. 10 og kl. 15 og alle er velkomne til at komme forbi. Der
er et pænt udvalg i cafeen, så både den store og lille sult kan
stilles.
Nyheder er der ellers ikke så mange af på nuværende tidspunkt.
Vi er i beskyttet beskæftigelse optaget af, at udvikle tilbuddene
bedst muligt. Vi har øje for at vi betjener en bred målgruppe
helt fra borgere med stort behov for tryghed og omsorg, til bor-
gere der kun ønsker, at arbejde i Beskyttet Beskæftigelse en
overgang, og gennem forløbet ruste sig til, at arbejde på det or-
dinære arbejdsmarked. Vi skal have øje for alle borgeres behov.
I forbindelse med de borgere, der har et ønske om at komme ud
på det ordinære arbejdsmarked, er vi ved, at evaluere Jobtran-
sitten, så Jobtransitten udvikles i takt med behovene hos bor-
gerne. Ligeledes har vi et samarbejde med KLAP (kreativ langsig-
tet arbejdsplanlægning) et projekt under LEV. Her er formålet,
at der skabes skånejob til mennesker, der har fået tilkendt før-
tidspension.
I sidste udgave af avisen nævnte jeg, at vi fra Fællesadministrati-
onen fremover sender elektronisk post. Hvis en husstand mod-
tager to ens breve, og dette ikke er ønskeligt beder vi Jer give os
besked, så vi kan nøjes med at sende til den ene person på
adressen.
Rigtig god jul og nytår til alle.
Lone Johansen
Afdelingsleder
Vinterhilsen fra Lone
6
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
Fællesavisens skribenter kan andet end at skrive! Et lille kig tilbage til varmere tider.
7
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
Vi holdt surprise-party for Jonna, hvor alt foregik på spansk.
Hele rummet var blevet pyntet i spansk stil, med spanske flag og bannere Vi spiste lækker tapaz
Velkomstdrinks a´la Sangria Christoffer nyder en velkomstdrink
Frejas Hus hold afskedsfest for Jonna
8
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
Lidt om hvad der sker på Kuglen
Christopher ved symaskine Den færdige kappe
Michael interviewede Christopher, og ville gerne vide, hvorfor de lavede så
små kapper i kostumeværkstedet. Christopher fortalte at de små kapper er til
børnehaver, som bruger dem til teater og f.eks. Julefest. Christopher fortalte
også, at de allerede havde været på besøg i børnehaver i både Gram og Vo-
jens, og at børnene synes kapperne var rigtig flotte.
Under interviewet kom det også frem, at den maskine Christopher sidder ved
på billedet, bruges til at overlocke knapper, og at han ved at udføre opgaven,
var med til at tjene penge til Kuglen.
Afslutningsvis ville Michael gerne vide, om Christopher havde lært noget nyt,
ved at udføre opgaven med kapperne. Christopher fortalte, at han havde lært
at tegne mønster. At sy og klippe kunne han i forvejen.
Laus har fået sit eget lille cykel værksted på Kuglen.
Her reparerer og finpudser han brugte cykler til vi-
dere salg.
Laus er meget glad for stativet, der betyder at han
bedre kan passe på sin ryg når han arbejder.
Tag med til hockey!
Bent er trukket i Sønderjy-
skes farver og er klar til det
helt store brag af en hock-
eykamp. Bent vil gerne slå
et slag for Ishockey i Vojens.
Sæsonen er startet - kom
glad og vær med til ishock-
ey kampe. Det er en fest!
Prøv det!
Mit helt eget værksted
9
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
På Kuglen arbejdes der
i mange forskellige ma-
terialer, og det kommer
der mange flotte ting
ud af. De fleste ting bli-
ver sat til salg i Kuglens
butik, hvor du kan
komme forbi og se
dem. Du kan også gå
ind på www.kuglen.dk
og se alle varerne. På
billederne ser du de
flotte fisk, en træ-
troubadour og flotte
kirker i glas.
10
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
Morgengymnastik hver dag på Damgård:
Som noget nyt laver alle der har lyst 5 mi-
nutters fælles morgen gymnastik før vo-
res morgenmøde – der er benspjæt og
skulderrul, støn og grin - og højt musik
Thomas er ivrig deltager. I skulle tage og
prøve det !
Juleafslutning Vi slutter året med julegudstjeneste i Moltrup kirke
tirsdag d. 22. dec. Kl. 13
Herefter går vi tilbage til Damgård hvor der er julehygge i hallen
Husk at pårørende, kontaktpersoner osv. er meget velkomne
Idrætsdag i Tønder
Det var en fornøjelse at deltage i
denne dag – hvor de modige både
kunne springe i elastik og køre på
segway – vi siger tak til alle de folk
der har arbejdet for, at idrætsda-
gen blev sådan en god oplevelse.
Carsten ligner næsten supermand
Bocart tur - August 2015
Den årlige Bocarttur til Østerga-
mmelby er i fuld gang – der er
fuld fart på hele dagen, vi har
madpakker, sodavand og kage
med - vi havde igen fantastisk
vejr og alle er dejlig beskidte
efter så meget ræs.
Freddy er taget med
på udflugt til Kalvø –
vi går tit en tur
rundt på den lille
smukke ø.
Jesper og Poul Erik er med på fredagstur til
Årøsund – vi smider sten i vandet , så det pla-
sker højt – det er lige noget for Jesper. Dejligt
med en tur ud i det blå.
Damhuset har fået nyt tag.
I den forbindelse kom en kranbil og hejste
byggematerialer op på stilladset. Det var god
underholdning for os.
11
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
Septembers himmel var så blå og æblerne sad tæt på træerne i vore hegn
på Damgården. Nogle plukkede æblerne, hvorefter andre rev dem i food-
processoren.
Bagefter kom de op i en saftpresser og SÅ skulle der bruges kræfter til at
presse det hele sammen, så saften kunne blive presset ud af æblerne. Det
blev til mange liter dejligt friskpresset æblejuice, som også smagte rigtig
dejligt.
Ikke mindst var det en dejlig oplevelse både at være med til og kigge på.
Fra træ til flaske - den store æblehøst
12
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
I starten af oktober måned pakkede vi bussen
med en masse af vores kreative projekter og kør-
te til Schaumanns Cafe og Galleri for at sætte ud-
stilling op. Udover en masse flotte malerier, hav-
de vi hjemmestrikkede babytrøjer, bamser, huer
og hjemmesko med. Vi havde også lavet nogle ga-
veæsker med smykker – øreringe, fingerringe og
halskæder, som man kunne købe. En værtindega-
ve, var der også mulighed for at finde, i form af en
dekoration, blomsterkrukke eller en dejlig varm
poncho.
Nogle gange er det godt med noget nyt af Annika og Jeanett
Det har været dejligt at skifte gruppe, det er
godt at være på fællesavisen. De er søde herin-
de. Det har været spændende at få helt nye ar-
bejdsopgaver. Vi har også fået nogle jævnaldren-
de kollegaer, og det betyder meget for os.
Det er godt at få nye venner. Det har overhove-
det ikke været svært. Vi har fået ro og vi har fået
en computer hver, som vi kan arbejde ved. Vi har
slet ikke tid til at sætte os i sofaen mere ude på
gangen. Før gemte vi i os i gruppen og deltog ik-
ke i morgenmøder så nu deltager vi og er med at
beslutte hvad der skal ske i løbet af ugen.
Vi er blevet mere glade, og vi har det godt når vi går hjem sammen til lukketid.
”Billede og Tekstil”s udstilling på Schaumanns Cafe & Galleri
13
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
Ingen julestue på Hjortebro i år
Vi har i år valgt, at vi på Hjortebro i december måned julehygger.
Dette betyder, at der ikke som de forgående år vil blive Julestue.
Vi har valgt, at vi har en uge, hvor vi tilbyder forskellige julerier til husets daglige brugere om formiddagen.
Om eftermiddagen vil der være julefilm og julekor undervisning. Dette starter den 30. november. Så er julen skudt i gang.
Huset pyntes op, julemanden vil indfinde sig, julelys vil blive tændt og forhåbentlig vil sneen dale langsomt ned,
så julestemningen indfinder sig. I løbet af december vil der være dage med julegrød og andre lækkerier. Så
også maven fornemmer det er jul. Koret vil også give koncert. Så vi får julesangene øvet. Vores traditionelle
julefrokost for husets brugere bliver den 15. december.
Jul i kirken d. 17. december bliver også muligt
for dem som ønsker det .
Hjortebro ønsker alle en glædelig jul.
Juleuge på Hjortebro
Julen på Hjortebro
bliver i år lidt ander-
ledes end de mange
foregående år.
For det første, så bli-
ver der ingen jule-
stue med hjemmela-
vet julepynt og jule-
dekorationer. For det
andet, så er det i år
muligt at blive i sin
egen basis-gruppe i juleugen (uge 49), hvis man ikke er så vild
med at blive kastet ud i helt nye bekendtskaber og opgaver. I
juleugen vil der så, udover de julerier der bliver lavet i basis-
grupperne, blive forskellige små aktiviteter gennem dagen. Der
bliver to formiddage, hvor man kan være med til at bage småka-
ger i køkkenet sammen med Linda. Om eftermiddagen er der
historielæsning, fælles-jule-sang og julefilm. Ydermere vil der
blive pyntet op i gangene, sat lys op udenfor og hentet juletræ-
er, så alt er klar til rigtig at julehygge resten af december.
Lakridspebbernødder
250 g blødt smør
250 g sukker
1 dl fløde
1 tsk kanel
1 tsk ingefær
½ tsk bagepulver
1 tsk natron
1 anelse peber
20 g lakridspulver eller efter ønske
500 g hvedemel
Alle ingredienser røres sammen
og dejen stilles i køleskabet i en
halv time.
Rulles til stænger der skæres
ud til ønskede str, de hæver en
del, så ikke for store stykker.
Bages ved 200g i alm ovn i ca.
10-12 min
14
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
Vi spiser i flere timer
Sådan her husker jeg vi holder jul hjemme hos mig. Det første
der sker om morgenen, efter vi er stået op og har fået morgen-
mad, er at vi tager forklæder på, og går i gang med kalkunen.
Vi tager alt indmaden ud, og fylder svesker og æbler ind i kal-
kunen. Kalkunen får hældt vand og rødvin ved så skindet kan
blive godt sprødt og vi kan få en dejlig sovs, og vi snupper også
selv et lille glas. Det er en meget stor kalkun, som kun lige kan
være inde i ovnen. Når kalkunen er i ovnen er det tid til at
dække det fine bord til julemiddagen om aftenen. Det gælder
om at holde sig i gang hele dagen, så ventetiden ikke bliver for
lang. Som regel kommer min tante midt på dagen, for at være
med til resten af julehyggen. Så putter vi alle gaverne ind under
juletræet. Der plejer at være godt fyldt. Jeg kan huske, at vi og-
så bruger lidt tid på at pynte det sidste op.
I løbet af eftermiddagen, kommer der jo også Disneys jule-
show. Det kan jeg godt lide at se. Især Jesper Fårekylling synes
jeg godt om. Så skal der spises. Til kalkunen er der både hvide
kartofler og brune kartofler med sukker, og så er der dejlig
sovs, rødkål og alt hvad der hører sig til. Olsen – vores grav-
hund – får et lækkert ben. Vi spiser i flere timer, og så endelig
er det tid til at pakke gaver op.
Vi sidder inde i stuen, ved juletræet. Det er min opgave at dele
gaverne ud. Mens vi får gaverne, spiser vi masser af slik og får
en kop kaffe. Så sidder vi og hygger os indtil min tante skal
hjem igen. Derefter rydder vi op og så er jeg træt og går i seng.
Jeg holder jul på mit bosted. Jeg
hjælper med, at få lavet maden til
om aftenen og ligger gaverne under
juletræet. Og så kommer min bror
og min stedmor efter de har spist
hjemmefra. Og så pakker vi gaverne
op og hygger med julekager og cho-
kolade.
Til jul får vi god mad
Flæskesteg med brune kartofler og hvide kartofler og franske kartofler. Der er
også rødkål og brun sovs. Bagefter får vi risalamande med kirsebærsovs og
mandel i. Den der finder mandlen får en gave. Når vi er færdige med at spise,
går vi hen til juletræet, som er flot pyntet med levende lys og stjerne på top-
pen. Nogle gange går vi også rundt om træet og synger nogle sange. Der bliver
delt gaver ud mens vi hygger os med forskellige slags julekager og marcipan. I
min familie er det en tradition, at der bliver delt en gave ud ad gangen, og så
venter alle mens gaven bliver pakket ud, inden den næste gave bliver givet.
Det kan godt tage rigtig lang tid, og blive sent, men vi hygger os sammen.
2 gange pakker
Til jul ser vi julekalender spiser mad drikker juleøl. Spiser risala-
mande og ser hvem der får mandlen så synger vi lidt og så spil-
ler vi pakkeleg og så får vi vores julegaver bagefter.
Jul før og nu
Når julen nu står for døren så køber jeg julegaver i november og
december. Jeg køber de ting familien ønsker. Da min mor leve-
de, købte jeg gaver til hele familen, i dag er det kun til grand ni-
ece og grand nevø . Jeg holder jul lidt på skift hos familien. Vi
har en tradition, hvor vi alle lægger penge i en bunke og der bli-
ver købt mad ind og vi går meget op i og pynte op til jul og hæn-
ger julepynt op og tit er det ved min søster der bliver holdt jul.
Vi danser om juletræet og synger sange. Nogle gange kan det
godt blive meget sent inden de voksne får lov at pakke gaver
op, fordi vi hygger os sådan og der er mange gaver til børnene.
Før i tiden holdt jeg jul hos min mor.
Jeg hyggede mig altid ved min mor når jeg holdte jul sammen
med hende og familien fordi hun altid lavede god mad og så
gjaldt det om og have god appetit i familien fordi hendes mad
var virkelig god og jeg fik en kærlig hånd når hun lavede det. Vi
plejede at synge julesange efter maden og vi plyndrede slikskå-
len bagefter og så gik vi til gaverne og pakkede gaverne op og
sagde tak til hinanden for gaverne.
15
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
Før og nu
Vi pynter træet lillejuleaften, og på juleaftensdag ligger vi alle
gaverne under træet. Vi har både hund og kat, så vi bruger pla-
stik kugler på træet og holder øje med om der kravler nogen op
i træet. Vi har altid fået and og flæskesteg, og ris a la mande til
dessert. Når den varme mad er spist synger vi jule salmer, vi har
ikke danset om træet de sidste mange år, da den store af knæg-
tene sidder i kørestol. Vi sidder alle og ser på træet med lys i og
synger. Så pakker vi gaver ud, en af gangen, så vi kan nå at se
hvad vi alle får. Så får vi kaffe og dessert og julegodter mens vi
glæder os over gaverne.
Da jeg var barn holdt vi nogen gange jul på sygehuset, der ar-
bejdede min mor! Det var så hyggeligt!
De sidste par år har vi spist hjemme, og så taget gaverne med
ud til den store, der er flyttet hjemmefra, og så pakker vi op
sammen med ham. Det er en dejlig afslappet aften.
Julemand hos KFUM
Jeg skal for andet år i træk holde jul på folkekøkkenet i Kolding,
en del af KFUM's sociale netværk, hvor dem der ikke har mulig-
hed for at være sammen med andre, kan komme og få en hyg-
gelig juleaften. En aften med alt hvad der dertil hører: And, Flæ-
skesteg, brune og hvide kartofler og rødkål. Jeg skal igen være
julemand, så de alle for en mindelig jul og en flot julegave med
hjem.
Min jul med familien
Jeg har fået en ny Kæreste. Han har tre børn, som alle er dren-
ge. Vi skal holde juleaften først gang sammen min kæreste og
jeg i vores nye lejlighed. Vi får et stort juletræ, som vi pynter
sammen. Jeg vil købe gode julegaver, og i julen er vi sammen og
hygger med familien. Min nye svigermor og svigerfar, skal vi nok
også besøge i juledagene. Jeg glæder mig rigtig meget.
Rådyrsteg
Jeg holder jul med familien. Vi skiftes til at holde jul ved hinan-
den. Til jul spiser vi rådyr med kartofler og brun sovs til. Som
dessert får vi risalamande med kirsebær sovs. Vi har også en
mandelgave, og vi spiller pakkeleg. Alle gaverne kommer under
træet, og vi åbner en gave ad gangen, så vi kan se hvad hinan-
den får. Bagefter får vi chokolade og hjemmelavet konfekt. Det
smager godt.
Når vi er hos min mor til jul, får vi and, når vi er hos min moster
får vi kalkun. Vi får også risalamande.
Vi spiller banko-pakkeleg, danser om juletræ, får julegaver og
hygger os.
Jule traditionen er i år lagt på hylden
For første gang i mit liv skal jeg ikke holde jul med hele min
store familie. Jeg har egentlig altid ønsket mig at vi kunne væ-
re bare mine børn og min mand hjemme i vores eget hus.
Men børnene har altid sagt, at jeg da bare kunne holde jul i
huset. De tog op til moster og holdt jul sammen med alle de
andre. Tja… så tog jeg jo med. I år har min eksmand og jeg talt
om, at vi kunne forsøge bare at være os juleaften. Min eks-
mand ringede til børnene og foreslog at vi holdt jul i huset.
Hvor kun vores 3 børn og os var der. Vi havde egentlig ikke
regnet med, at de ville være med på ideen. Det var jo et brud
på deres juletradition. Men de ville rigtig gerne bare være far,
mor og børn lige netop denne aften. Min ældste søn vil tage
sig af maden undtagen ris a la mande, som far altid har været
bedst til at lave. Så vi skal i år have en 7 retters menu og vi får
ikke at vide hvad menuen er før på dagen. Det vil min ældste
søn stå for. Han er snart udlært kok, så vi skal nok ikke regne
med and og steg med alt det vi plejer at få juleaften. Men
mon ikke jeg får regningen for indkøb! Min datter tager sig af
pynt og borddækning. Min yngste søn vil pynte træet og sørge
for at der aften igennem vil være julemusik. Min opgave bliver
at gøre rent før og efter denne aften.
Gaver bliver nemt for alle må kun få to gaver. Derimod vil vi
spille og spise masser af hjemmelavet
konfekt og fars julesmåkager.
Jeg glæder mig til, at skulle hygge om de
mennesker der betyder allermest for
mig. Ved at jeg vil savne mine forældre,
mine søskende og deres familier. Dem
ser jeg så dagen efter til julefrokost.
16
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
Man kan føle sig ensom, hvis man er selv hjemme
og ikke har nogen at snakke med.
Hvis du sidder der hjemme og tænker, Jeg keder mig, så har vi
her en række forslag til, hvordan du kan møde andre både når
du har lyst til at tale med nogen eller bare at være sammen
med nogen.
Vi har lavet en rundspørge blandt de mennesker der har deres
daglige gang her på Hjortebro. Her under beskrives en lille del
af muligheder.
Vennestedet holder til på Bispen og har åben hver anden tors-
dag fra 18.30 til 21. Klubben henvender sig til unge med særlige
behov. Her er mange aktiviteter, man kan deltage i.
Voksenstedet holder også til på Bispen og har ligeledes åben
hver anden torsdag fra 18.30 til 21. Her tilbydes forskellige krea-
tive aktiviteter, samt ture ud i landet.
Diskotek for mennesker med handicap er den første onsdag i
hver måned. Vi mødes på Ground Zero kl. 19.
Parasollen er en cafe og mødested for alle, her er der mulighed
for at spise sammen med andre i deres cafe. Også varm mad.
Desuden er her masser af tilbud om aktiviteter. Eller hvis du ba-
re vil læse en avis over en kop kaffe. De har åben hver dag. Ste-
det ligger I Lavgade.
Er du til idræt, tilbyder Haderslev handicap idræt mange for-
skellige sportsgrene. Inden på deres hjemmeside kan man finde
deres aktiviteter. Her nævnes bare Boccia, svømning, bowling,
bordtennis, dart, Kampsport. Skulle din interesse ikke være
nævnt, så kan du jo tilmelde dig på hold i Haderslev idrætsfor-
ening.
Haderslev har en skydeklub, hvis din interesse er våben.
Dans tilbydes hos Step by Step. Alt lige fra standart, hip hop og
Zumba. Fitness center giver god motion. Her kan du være sam-
men med andre uden, at du behøver at tale med dem.
Man kan være ensom/
føle sig ensom, hvis
man er single og alle de
andre i ens omgangs-
kreds har kæreste på, så
er ensomheden den at
man gerne vil have en
at dele hverdagen med.
Man er ensom, når man
har lyst til at snakke
med nogen og ikke ved,
hvem det skulle være.
Man er ensom, hvis man
ikke føler sig set eller hørt.
Man er ensom, hvis man
ikke føler sig accepteret og
anerkendt af andre.
Man kan også føle sig
ensom, selvom man er
sammen med en masse
mennesker, hvis der ik-
ke er nogen af dem der
snakker til en.
Svømning i Vojens eller Kolding Slotsøbadet. Her kan du være
på hold eller du kan bare komme og se andre.
Ridning for handicappede er muligt flere steder, herfra har vi
kendskab til Rødekro rideklub og Revsø og omegns rideklub.
Aftenskolerne tilbyder alt lige fra rollespil, cirkus, sang til male
kursus og andre kreative fag.
Den lokale avis har en aktivitets kalender med tilbud som musik
og ture ud i naturen. Her kan du bare gå med og være en del af
en oplevelse. Film er godt at se i biografen. Som Haderslev her
lige midt i byen. Cafe livet i Haderslev er stort. Tag en ven med
til hygge og varm kakao.
Gammel Haderslev kirke har også mange aktiviteter. Både af
dem hvor du bare skal lytte og dem, hvor du kan være med i
samvær med andre.
Vi vil opfordre til, at du finder noget, DU har lyst til. Der helt sik-
kert andre, der deler din interesse, meget tæt på der hvor du
bor.
Hvor finder man selskab i Haderslev kommune?
Hvor går jeg hen?
17
Ensom?
Hvis der er nogle der sidder og kigger i deres sommerferie hjem-
me ved dem selv på en stol og de ikke ved hvad de skal gøre,
fordi de sidder og stirrer og stirrer i ensomhed, det er slemt.
Hvad kan man gøre, når der ikke er nogen man kan snakke med
fordi man ingen kontakt har. Forhåbentlig kommer der et tids-
punkt en eller anden og puffer til en fordi nogen bliver nødt til
det, hvis man ikke selv kan, ellers kan man virkelig blive meget
deprimeret. Måske er det godt, at snakke med nogle forskellige i
en flok af mennesker og finde frem til hvem man kan snakke
med og dem man ikke kan snakke med burde man måske prøve
og snakke med alligevel, fordi så lærer man hvordan de er og
finder frem til hvad de vil snakke om. Man skal nogle gange
samle mod til at snakke med andre fordi man kan være nervøs .
Hvis man snakker med nogle som måske har samme hobby som
en selv er det også en hjælp til det at komme i snak med den
person man vil snakke med fordi når man har samme hobby og
begge parter kommer i snak og det bliver til venskab så er alt jo
godt.
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
Ensomhed er en følelse.
Man kan godt føle sig ensom, selvom man er
sammen med en anden,
hvis det ikke er den rigtige man er sammen
Få besøg?
Ensomhed kan være når man synes man er alene i verden og in-
gen rigtig besøger en. Familien kigger forbi ca. hvert halve år.
Det synes jeg ikke er tit. Jeg besøger folk i opgangen, hvor jeg
bor og når det sker, bliver de glade. Jeg tror de ikke tænker over
det med at de ikke besøger mig. Nogle gange går Peder og jeg
ned i Haderslev centrum og kigger på vinduer og går i butikker.
Jeg går tit selv ned i byen og går rundt en times tid kigger på vin-
duer. I byen føler jeg mig ikke ensom, fordi jeg går mellem men-
nesker og hvis jeg møder nogle jeg kender snakker jeg med
dem. Jeg har venner jeg kan ringe til, hvis ensomheden bliver
alvorlig og jeg bliver ensom. Når jeg dyrker mine hobbys er jeg
ikke ensom og føler at nogle tanker taler positiv til mig når jeg
går i gang med en hobby.
Jeg kunne også få mig en hund eller kat, men man må ikke have
dyr hvor jeg bor selvom om det kunne gøre noget ved ensomhe-
den og jeg tror ikke jeg kunne passe en kat eller hund.
Ensomhed nej tak!
To veninder:
Vi tager ud og spise sammen, fordi vi er veninder. Vi hygger os
sammen og har det sjovt sammen. Vi kan godt lide at tage i bio-
grafen, og vi kan godt lide at besøge hinanden. Vi skriver sam-
men på SMS og fortæller hinanden hemmeligheder.
Vi giver hinanden knus, når vi møder på arbejdet. Vi sidder ved
siden af hinanden og vi arbejder godt sammen.
Vi er aldrig ensomme når vi er sammen.
Jeg har prøvet at være ensom
Jeg har selv prøvet at være ensom.
Da jeg for mange år siden boede i bofællesskab på Rådmandsvej
der havde jeg ingen venner og jeg var meget ensom
Men i dag er jeg ikke ensom mere i dag har jeg rigtig gode ven-
ner.
18
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
Sanne kigger på skildpadder På tur til Avifauna
Helene, Kasper, Poul Erik og Lena fra Damgår-
den, Sanne og Rikke fra Damhuset har været på
tur til Avifauna ved Kollund. Vi skulle se alle de
dyr som de havde. Vi så blandt andet aber, pape-
gøjer, fugle, hamster, skildpadder, edderkopper,
slanger, fisk og meget mere. Det var en rigtig dej-
lig tur som vi sluttede ved ”Annies kiosk” i Søn-
derhav, hvor vi alle fik en is. Vi spiste isen med
udsigt ud over Flensborg fjord.
Sanne, Helene og Lena kigger på udstyr til dyr
Sanne og Kasper ser på dyr sammen
Hans Peter, Britta Nybo og Peder Gehlert og jeg samt 2 pæda-
goger tog bussen til Randers regnskov. Vi kørte kl. 9.00 og var i
Randers regnskov kl. 12.00. Vi betalte billetprisen på 180 kr. Vi
gik rundt i junglen og der var varmt, mindst 35 grader og tempe-
reret. Der masser af smådyr som slanger, skildpadder, aber og
fisk og alverdens andre dyr, som var flotte. Der var souvenirs bu-
tikker, hvor der var små og store ting man kunne købe. Jeg syn-
tes dyrene i regnskoven var søde. Der var mange spændende
eksotiske dyr og blandt andet også aber, som man havde lyst til
at tage med hjem fordi de var små og så søde ud. Der var en af
dyrepasserne, der viste nogle dyr frem. Det var store biller, en
skorpion og slanger. Jeg prøvede at røre slangen, det var en kon-
ge pyton, der jo er en kvælerslange som spiser og kvæler mus,
rotter og fugleunger og derefter sluger sit bytte. Den jungle der
var i det store væksthus, var virkelig imponerende. Dyrene skal
have det varmt. Hvis der kun havde været 15 grader, havde dy-
rene ikke overlevet. Der stod en jeep op af nogle træer. Der var
et flot vandfald, men det var lille og godt lavet. Vandfald er der
også i en jungle og i vandet var der store fisk. Det er nogle man
ikke ser alle steder og de var flotte. Jeg tog nærmest junglen
med hjem. Jeg tog en masse billeder med mit digital kamera.
Os fra Naffet på tur til Randers regnskov af Ole Bork (assisteret af Linda)
19
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
Druide Thomsens jul
Julemanden taber en pakke fra slæden i himlen.
Pakken lander i hovedet på en af Druide Thomsens familierobotter.
De pakker den op, og det er heldigvis en dejlig blød bamse.
Så blev det juleaften, og Druide Thomsen sidder og venter på at resten af familien skal blive færdige med at hente julegaverne.
Tegning: Ole Bork
Tekst/Ide: Ole Bork og Johnnie Radfelder
20
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - December 2015
Løsning fra udgave 15
Vinderen af sidste udgaves ”Find 5 fejl”
blev:
Tina Gregersen Støttekontaktteamet Christiansfeldvej 4A
6100 Haderslev
Tillykke med gavekortet til Johnnies butik,
det er på vej til dig med posten - vi håber
du finder noget, du kan bruge.
For at deltage i konkurrencen skal du sen-
de løsningen af denne udgaves ”Find 5
fejl” til os inden d. 1. februar 2015.
HUSK!! At skrive dit fulde navn og din
adresse på løsningen, så vi kan finde
frem til dig. Se vores adresse på side 2.
På det nederste billede er der ændret 5 ting.
Www.altomhobby.dk har nogle meget
søde skabeloner til flettede julehjerter. Vi
håber, I vil gå ind på siden og bruge nogle
af dem til at julehygge lidt.