Side 1 af 42

Side 2 af 42

Kolofon:

Udgivet d. 27. april 2012

Skrivende: Vera Rosenbeck, Marie Sakina Chaudhri, Kresten Thorndahl, Trisse Dyrløv Høegh og Mathias

Green.

Redaktion: Danske Skoleelevers bestyrelse

Side 3 af 42

Indledning

Det papir du sidder med i hånden nu, er Danske Skoleelevers bestyrelses beretning, til Generalforsamlingen

og alle andre interesserede, om hvad der er sket i det sidste år i organisationen, hvilke mål vi er nået, og

hvor meget vi er vokset.

Det er en beretning om store og små sejre, om udvidelser og skolelukninger, om uddannelse og kendskab,

men ikke mindst er det en beretning om en organisation der kæmper sig frem blandt de voksne, råber højt,

slår hårdt og får mere og mere succes med det. Men allervigtigst er det en beretning om de danske

skoleelevers hverdag.

2011 har på ingen måde været et roligt år. Til gengæld har det været et år, der har sluttet trop med de

sidste år, hvor organisationen er vokset eksplosivt, indflydelse har nået historiske højder, og hvor vi kan se,

at Danmarks yngste generationer kan lige så meget som de ser ud til.

Vi kan berette om en politisk slagkraft, der har gjort det muligt at genindfører gruppeeksamener, fører

millionkampagner og tage ud og få nye perspektiver på uddannelse i resten af verden.

Vi kan berette om en medlemsforankring, der endnu en gang i år berettiger os til at sige at vi har fået flere

medlemmer, flere aktive og langt større kendskab ude på skolerne.

Og til sidst kan vi berette om en økonomisk vækst, der har gjort DSE til en organisation der tjener flere

penge end den får tildelt, uddanner mere end den uddannes, og iværksætter mere end den bliver iværksat.

Denne årsberetning er en fortælling om et umuligt projekt der blev muligt. Og et projekt der ville være

forblevet umuligt, hvis ikke at netop vi var heldige nok til at have den mest trofaste og kompetente

grobund af aktive, en konstant udviklende bestyrelse og en opbakning blandt landets elever, der kæmper

deres kampe hver dag ude i elevrådene. Den største rose tilfalder jer.

God fornøjelse, og tilgiv os – det kunne ikke gøres kortere.

På vegne af Danske Skoleelevers bestyrelse,

Vera Rosenbeck, Formand for DSE.

Danske Skoleelever

Alles fremtid – Vores ansvar

Side 4 af 42

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Kolofon ............................................................................................................................................................... 2

Indledning .......................................................................................................................................................... 3

Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................................... 4

Mission, vision, styringssæt og handling .......................................................................................................... 5

Vision .............................................................................................................................................................. 5

Mission............................................................................................................................................................ 5

Styrringssæt – strategiske målsætninger ....................................................................................................... 5

Organisering af Danske Skoleelever .................................................................................................................. 6

Om årsberetningen ............................................................................................................................................ 7

Politisk synlighed ............................................................................................................................................... 7

Presse .............................................................................................................................................................. 7

Politikere ....................................................................................................................................................... 10

Repræsentationer ......................................................................................................................................... 18

Online ........................................................................................................................................................... 18

Organisatorisk forankring ................................................................................................................................ 19

Udvikling af elevrådsmedlemsskab .............................................................................................................. 19

Medlemskommunikation ............................................................................................................................. 22

Udvikling af personligt medlemsskab ........................................................................................................... 22

Aktive og aktiviteter ..................................................................................................................................... 25

Stormøder ..................................................................................................................................................... 29

Skoleelever.dk .............................................................................................................................................. 32

Økonomisk vækst ............................................................................................................................................ 32

Salg af viden og konsulentydelser ................................................................................................................ 32

Tipstilskud ..................................................................................................................................................... 40

Fremtiden ......................................................................................................................................................... 42

Side 5 af 42

Vision, mission, styrringssæt og handling Danske Skoleelever ønsker at arbejde strategisk og målorienteret med vores forskellige indsatser og har

derfor udarbejder et vision og mission, som danner den overordnede ramme for Danske Skoleelevers

arbejde.

På baggrund af denne overordnede ramme, har ”Generalforsamlingen” vedtaget et styrringssæt, der

sætter tal på de forskellige ting Danske Skoleelever skal arbejde efter at nå. På baggrund af styrringssættet

planlægger og gennemføre bestyrelsen og sekretariatet konkrete handlings og aktiviteter.

Vision

Danske Skolelevers vision er, at alle skoleelever er organiseret i Danske Skoleelever. Organisation er garant

for, at elevernes interesser bliver varetaget optimalt. Dette skal tilvejebringe en grunduddannelse, der

tager størst mulig hensyn til elevernes indlæring, trivsel og engagement.

Danske Skoleelever vil via demokratisk inddragelse sikre elevernes indflydelse på skolerne. Danske Skoleelever understøtter derfor elevernes deltagelse i og forståelse af demokrati, der ruster dem til aktive medborgere.

Mission

Danske Skoleelever vil sikre det gode skoleliv for alle, via en række værdier og principper: demokrati og indflydelse, af og for elever samt tværpolitisk interessevaretagelse. Organisationens arbejde er kendetegnet ved 3 områder: Politisk synlighed, organisatorisk forankring og økonomisk vækst Synligheden sikrer, at såvel skolens, kommunens som samfundets dagsorden påvirkes af Danske Skoleelevers værdier om det gode skoleliv for alle. Den organisatoriske forankring engagerer elever i demokratiske fællesskaber og medvirker til at udvikle og forme elevrådsarbejdet og elevernes interessevaretagelse. Herigennem styrkes organisationens fundament og struktur. Økonomisk vækst skal sikre organisationens slagkraft og give mulighed for igangsættelse af en bred vifte af aktiviteter. Et godt økonomisk fundament skal sikre foreningens pondus i politiske sager og mulighed for at sprede kendskabet til organisationen og dens værdier.

Styrringssæt – strategiske målsætninger

Generalforsamlingen 2010 vedtog en række strategiske målsætninger, som ligger til grund for Danske

Skoleelevers arbejde til og med 2012.

Målsætningerne er fastlagt under overskrifterne økonomisk vækst, politisk synlighed og organisatorisk

forankring. Gennem de årlige arbejdsplaner, som vedtages på Generalforsamlingen i foråret, fastlægges de

initiativer som skal sikre opfyldelsen af målsætningerne for året.

Side 6 af 42

Organisering af Danske Skoleelever

Her ses hvordan Danske Skoleelever er organiseret

Generalforsamling

Landskonference

Bestyrelse

DSE Ledelse

DSE Kompetenc

e

DSE Medlem

DSE Kommuni

kation

DSE Administra

tion

Stormøder

Staben

Side 7 af 42

Om årsberetningen Nedenstående afrapportering vil indeholde alle hovedområderne fra styrringssættet. Fx vil der øverst stå

”Politisk synlighed”, som er et af de tre overordnede området. Herefter vil der være en kort intro tekst, så

en overskrift for delområdet fx ”presse” og så en verbalmålsætning for 2011. Så vil aktiviteterne vedtaget i

arbejdsplanen stå der og slutteligt vil der være en verbal afrapportering ”afrapportering for 2011”. Denne

afrapportering vil være inddelt i en taldel og tekstdel, der mere uddybende beskriver hvad der er sket

under dette område.

Politisk synlighed I sin fortsatte udvikling er det vigtigt, at DSE bliver langt mere politisk synlige. Politikken og mærkesagerne skal kommunikeres endnu bedre ud, båndet til samarbejdspartnerne skal styrkes og DSE skal aktivt repræsenteres i relevante organisationer, råd og udvalg.

Presse

Målsætning 2011

DSE skal i 2011 have minimum 400 infomediahits og der skal være minimum 1 om ugen. Derudover skal DSE være 25 gange i radioen samt 20 gange på nationalt tv og 7 gange på regionalt tv. DSE skal nævnes i minimum 5 forskellige fagblade og dette skal ske minimum 15 gange i alt.

Aktiviteter For at kunne nå pressemålsætningerne er det nødvendigt, at DSE’s kommunikation professionaliseres. I 2011 skal dette gøres på følgende måde: Strategisk: der skal løbende laves undersøgelser ift. elevernes opfattelse af DSE’s presseindsats, og deres ønsker til udviklingen af denne. Samtidig skal der arbejdes på at udvikle professionaliteten af DSE’s presseindsats, igennem sparring med målgrupper, og en ny pressesekretær. Taktisk: DSE skal nedsætte et team med både ansatte og aktive, der skal være ansvarlige for udarbejdelse af pressehistorier. Det skal blandt andet ske ved at udarbejde undersøgelser. Operationelt: Årets fokusområder er undervisningsmiljøloven og undervisningsmiljøvurderingen, skolens ressourcer (herunder vikarer og specialundervisning), elevinddragelse og DSE’s ønsker of forventninger til den nye regering (bl.a. genindført gruppeeksamen). Disse skal der specielt fokus på i pressearbejdet. Desuden skal der arbejdes med at gøre DSE’s hjemmeside mere henvendt til journalister.

Afrapportering for 2011

Presse Det er for Danske Skoleelever en af de højeste prioriteter, at være et genkendeligt navn i pressen. I løbet af 2010 oplevede vi det hidtil største boost på vores pressefront, og det kan vi kun konkludere er fortsat i 2011. Som talerør for alle landet skoleelever er det en af vores største prioriteter at sætte fokus på den almindelige elevs problemer og udforinger i på en skoledag, og i den sammenhæng er vores gennemslagskraft i pressen alfa og omega.

Side 8 af 42

I 2011 har DSE i alt været nævnt 981 gange i den skriftlige presse, samt national radio. Dette har vi opnået i et år, der ellers ikke satte hverken et specifikt fokus på folkeskolen, eller nogen forhandlinger herom. En anden positiv faktor i vores presseindsats, er at vi kan se et stigende antal jævnlige pressehits. Derfor kan det berettes, at DSE ved udgangen af 2011, og i de første måneder af 2012 er blevet nævnt ca. 100 gange i pressen månedligt. Igennem året, har DSE lavet en række indsatser på presseområdet. De mest prominente af dem, er nævnt herunder:

DSE har været godt 450 gange i landsdækkende medier som TV2 Nyhederne, Tv-avisen, Deadline, B.T., Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands Posten, P3 Nyhederne og TV2 News.

Lavet forsidehistorier i både Politiken, Berlingske Tidende og MetroXpress

Har medvirket i bogen ”Professionelle Ildsjæle” om unge og gamle ildsjæle

Har været i landsdækkende udsendelser med Undervisningsministeren 5 gange

For at eksemplificere DSE’s pressemæssige succes, har vi herunder indsat de største og vigtigste pressehistorier fra 2011:

Efter formandsskiftet i DSE i marts 2011, kom der et massivt pressefokus på organisationen og den nye formand. Dette viser klart at organisationen har opnået større offentlig anerkendelse end nogensinde før (se bilag 1).

Efter at have fået et løfte fra undervisningsministeren om en kortlægning af de samlede antal vikartimer i landet, skubbede DSE på i et år for at få kortlægningen foretaget. Da den endelig blev offentliggjort viste den at vikartimeantallet var højere end nogen havde forventet, og DSE udlagde en skarp kritik herom (se bilag 2).

Efter valget fik DSE stor opmærksomhed på at løfte en pegefinger overfor den nyvalgte Antorini, om at huske hendes løfter:

http://apps.infomedia.dk/Ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e2e6045e - det betalte sig; eleverne fik deres gruppeeksamen lovet tilbage (se bilag 4)

Sidst på året satte DSE fokus på at nogle skoler bremser eleverne i at udføre det demokrati de ellers får stoppet ørerne fulde af, igennem vores Speak-Up! kampagne (se bilag 3).

I april 2011 lavede Berlingske Tidende et protræt af Danske Skoleelevers formand Vera Rosenbeck: http://apps.infomedia.dk/Ms3/PdfViewer.aspx

Vi kan konkludere at vores pressestrategi endnu et år er lykkedes til over forventning – vores nøgletal er opnået, og vi bliver stadig mere og mere kendte i både den trykte og net baserede presse. Der er ingen tvivl om at vores fremskridt i pressefronten, er en af de klare grunde til den øgede politiske indflydelse, og større og større kendskab vi der er realiteter i år, igen. Der bliver løbende gennemført brainstorms med vores aktive, og deltagere på vores arrangementer, der giver alle elever mulighed ofr både at fortælle om udforingerne i deres dagligdag, og få sat fokus på de problemer de ser som det vigtigste for DSE at arbejde på.

Side 9 af 42

Fremadrettet et det visionen at vi skal blive ved med at vokse – vi skal have flere pressehits, mere indflydelse og bedre kontakt til elevernes daglige problemer. Allerede nu, ser vi vores øgede presseopmærksomhed afspejlet i vores politiske lobbyarbejde, og blandt vores samarbejdspartnere, hvilket kun bliver bekræftet af at vi igen i 2011 beretter om stigninger. Det er vores mål, at den næste årsberetning vil ligeså.

Politikere

Målsætning 2011

DSE skal i 2010 have dialog med hver uddannelsesordfører minimum 5 gange. Der skal være dialog med undervisningsministeren minimum 7 gange herunder 2 møder. Ligeledes skal DSE have minimum 1 møde med statsministeren. Alle beslutningsforslag fra oppositionen på grundskoleområdet skal sendes til gennemlæsning hos DSE inden de stilles. DSE skal opretholde og vedligeholde et dialogforum for grundskolens parter, og holde jævnlige møder med de vigtige interessenter inden for grundskolen (forældrene, lærerne, lederne, kommunerne og pædagogerne).

Aktiviteter For at styrke lobbyarbejdet skal DSE løbende udarbejde realiserbare forslag, der kan præsenteres for politikere og samarbejdspartere. Derudover skal DSE løbende samle og udarbejde undersøgelser og andre relevante fakta, som løbende udveksles med politikerne. I 2011 skal fokusområderne være de samme som i pressearbejdet, nemlig undervisningsmiljøloven og undervisningsmiljøvurderingen, skolens ressourcer (herunder vikarer og specialundervisning), elevinddragelse og DSE’s ønsker of forventninger til den nye regering (bl.a. genindført gruppeeksamen).

Afrapportering for 2011

Valgsamarbejde – Uddannelse til Alle! 2011 var også året hvor der var valg i Danmark. I den forbindelse gjorde DSE en aktiv indsats for at grundskolen på dagsorden. Bl.a. igangsatte vi sammen med resten af Elev- og Studenterbevægelsen et samarbejde der mundede ud i et uddannelsesstormøde på den 14. dag af valgkampen, hvor repræsentanter fra alle partierne var indbudt til at debattere uddannelse efter valget. Til dette stormøde var der i Elev- og Studenterbevægelsen udarbejdet en kontrakt, kaldet ungdomskontrakten. Heri var der formuleret en række målsætninger og krav til vores uddannelser, som vi ville kæmpe for blev opfyldt efter valget. Det var denne kontrakt der var omdrejningspunktet for debatten, og som de fremmødte politikere blev bedt om at skrive under på, såfremt de ville kæmpe for at de beskrevne målsætninger og krav blev opfyldt efter valget. Til uddannelsestopmødet mødte én repræsentant fra op fra følgende partier: Venstre – Ulrik Fink Socialdemokratiet – Christine Antorini Radikale Venstre – Karen Lumholt SF – Nanna Westerbye Enhedslisten – Rosa Lund Dansk Folkeparti – Carl Christian Ebbesen

Side 10 af 42

Til topmødet mødte der c. 300 elever og studerende op, fra alle de uddannelser der er repræsenteret i Elev og Studenterbevægelsen. Efter den planlagte paneldebat, hvor deltagerne kunne stille spørgsmål til de fremmødte politikere, sluttede mødet af med, at alle politikerne skrev under på de krav de ville støtte efter valget, hvor alle repræsentanter skrev under på at de ville genindføre gruppeeksamen. Ligeledes skrev alle repræsentanterne også under på et lovsikret undervisningsmiljø for alle uddannelser, herunder en revision af undervisningsmiljøloven for grundskolen. Gruppeeksamen Det bringer os videre til gruppeeksamen. Siden afskaffelsen af gruppeeksamener i 2006, har DSE været stærk fortaler for en genindførsel. I valgkampen 2011 var det et af vores hyppige debatpunkter med diverse politikere, og midt i valgkampen endte Venstre faktisk med at udmelde at de støttede en genindførsel af gruppeeksamenerne og konkluderede at det havde været en fejl at afskaffe dem. Således skete det, at efter valget da Christine Antorini (S) var blevet udnævnt til Børne og Undervisningsminister, var DSE’s formand Vera Rosenbeck i en debat med hende i Go’ Morgen Danmark, hvor hun på landsdækkende tv lovede at hun ville genindføre gruppeeksamen på folkeskoleområdet. Herefter har DSE været en af de indbudte parter til Børne og Undervisningsministeriets forhandlinger om gruppeeksamen, og har været en af de toneangivende parter indenfor hvordan og på hvilken måde det skal genindføres. Undervisningsmiljø I samme udsendelse sagde udtalte ministeren at hun ville se nærmere på Undervisningsmiljøloven, og en revision af denne. Det har i mange år været DSE’s oplevelse at undervisningsmiljøet på de danske skoler, ikke holder den standard de burde, for at sørge for at alle elever har et godt fysisk miljø at lære i. Derfor lavede DSE i samarbejde med Berlingske Tidende en undervisningsmiljøundersøgelse, der entydigt viste at over halvdelen af 2000 adspurgte elever menter at deres materielle undervisningsmiljø var dårligt eller meget dårligt, at indeklimaet var dårligt eller meget dårligt, at de havde oplevet ikke at kunne koncentrere sig i timerne pga. indeklimaet og at de ofte eller meget ofte oplevede ikke at kunne koncentrere sig i timerne pga. larm. Med den undersøgelse slog vi fast at undervisningsmiljøet var for dårligt på mange danske skoler, og at der fra politisk side burde handles for at forbedre dette. I forlængelse af det, så DSE det som en sejr at flere års heftig debat og agitation havde vundet, og at de danske elever nu var lovet en undervisningsmiljølov der satte konkrete mål for det fysiske læringsmiljø. Speak Up! - Bli’r du hørt? Elevdemokrati er Danske Skoleelevers største og vigtigste mærkesag. Det er mere end en

Side 11 af 42

mærkesag – det er et eksistensgrundlag. DSE er dannet på baggrund af overbevisningen om at elever bør, skal og er i stand til at blive inddraget. Vi tror på at elevdemokrati er mere end bare rundkredspædagogik – det er også faglighed. Og faglighed, det mangler vi at udvikle i Danmark. Alt for mange elever føler i dag, at deres hverdag i skolen ikke er optimal – undervisningen er kedelig, lærerne forstår ikke eleverne og forholdene er for ringe. Øget elevinddragelse vil kunne biddrage til at løse en række af disse problemer. Samtidigt vil bedre elevdemokrati også kunne aktivere eleverne som en værdifuld ressource i skolens daglige virke, hvor eleverne kan biddrage til konkrette aktiviteter og indsatser samt være en god sparring i forbindelse med f.eks. evaluering af skolen. Dette er dog langt fra hverdagen på alle landets folkeskoler. Nogle steder fungerer elevdemokratiet eksemplarisk – her har elevrådet indflydelse, lærerne lytter til eleverne og eleverne engagerer sig i deres skolegang. Men på en stor del af landets skoler drukner udviklingen og inddragelsen af eleverne, i hverdagens papirbunker, budgetlægninger og udfordringer. Men vi kan ikke acceptere status quo. Både fordi skolen har brug for eleverne – lige så vel som eleverne har brug for skolen - men også fordi, at vi, i en tid med globalisering, forandringer og nye strømninger i verdenssamfundet, skal være endnu bedre til at uddanne de danske skoleelever til aktive og demokratiske samfundsborgere. Og hvis de unges første møde med demokratiet, engagementet i samfundet, er en sur skoleleder, diskussioner om farven på toiletpapiret i skolegården og korslagte arme er oddsene ikke gode. Danmark har brug for mere elevdemokrati. I den forhenværende regerings udspil til en reform af folkeskolen, Faglighed og Frihed, der blev offentliggjort december 2010, fremsatte den følgende forslag: ”Elevtilfredshed og elevinddragelse: Danske skoleelever vil nu og i fremtiden møde en skole, der stiller krav til deres faglige evner og almene og personlige udvikling. Eleverne skal have mulighed for at påvirke deres skoledag mere. Ved at kende deres rettigheder og ved at blive inddraget mere aktivt i skolens kvalitetsudvikling, for eksempel via evalueringer. Elevevalueringen skal give de større elever mulighed for systematisk at evaluere deres lærere og undervisningen generelt”. Regeringen foreslår derfor:

Elevdemokrati. Regeringen vil i samarbejde med skolens interessenter gennemføre en kampagne om elevdemokrati.

I forlængelse af dette forslag udarbejde DSE et forslag til koncept for en kampagne for elevdemokrati, som blev indsendt til Undervisningsministeriet som et oplæg til samarbejde. Efter regeringsskiftet indsendte Danske Skoleelever forslaget til konceptet, til den nye Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini, med håbet om at kampagnen ville blive gennemført efter valget, da vi mente at elevdemokrati stadig er et fokusområde for alle involverede parter på grundskoleområdet. Det viste sig, at ministeren også mente at elevdemokrati var vigtigt. I slutoktober blev DSE’s koncept godkendt, sammen med en bevilling på 1,25 millioner kr. i støtte, fra Børne og Undervisningsministeren, og kampagnen er nu sat til at starte i februar 2012.

Side 12 af 42

Målsætninger for kampagnen Det overordnede og effektorienterede mål for kampagnen er klart og tydeligt: Når kampagnen er slut, skal eleverne ude på den enkelte skole være sikret mere indflydelse på deres egen hverdag og skolen som helhed. Denne målsætning dækker både det formelle demokrati i elevrådet, men også tankesættet hos landets lærere og skoleledere skal påvirkes, hvis målsætningen skal trænge ud i de enkelte klasselokaler og i elevernes hverdag. De konkrette resultatmål, der knytter sig til aktiviteter i kampagnen, vil vi foreslå ser således ud:

Område Målsætning

Karavanen Besøge 75 skoler i løbet af foråret

30 af de skoler der bliver besøgt, skal efterfølgende lave en aktivitet, hvilket bliver opfulgt med en ny karavane i efteråret

Besøge mindst 40 skoler i efteråret, og lave aktiviteter på mindst 30

Kampagnen Afholdelse af Speak Up!-konference med minimum 200 deltagere

Minimum 5 lokale Speak Up!-kommuner (partnerskaber) etableres

Evt. regionale Speak Up!-konferencer for elever, lærer og skoleledere i 10 kommuner (to i hver region). Her inviteres også lokale lærekredse, Skole Forældre-afdelinger og evt. andre interessenter

Afholdelse af national Demokratidag

Inspirationsmaterialer til elevråd, lærer og skoleledere

Kendskabsgrad 50 % af landets skoleledere skal igennem surveys efter kampagnen tilkendegive, at de har læst om kampagnen

Effekt 30 % af skolelederne skal efter kampagnen igennem surveys bekræfte, at kampagnen har været anledning til aktiviteter på vedkommendes skole, eksempelvis bedre samarbejde med elevrådet, tema-diskussion på pædagogisk-rådsmøde eller andet

Presse Kampagnen skal generere minimum 100 artikler ved søgning i Infomedia

Kampagnen skal minimum generere omtale i Folkeskolen, en større national avis og to andre fagblade på skoleområdet

Uddannelsesprogram

Uddannelsesprogrammet skal minimum afholde kurser i 10 kommuner

Facebook

Der skal være minimum 2000 fans af kampagnens side på Facebook

Side 13 af 42

Politik Undervisningsministeriet har udkast til en revidering af Elevrådsbekendtgørelsen klar

Internationalt engagement 2011 var også året hvor vi søsatte vores internationale koncept. Konceptet gik ud på, at for at blive ved med at udvikle det danske skolesystem, og for at få ny inspiration til forbedringer og forandringer, blev vi også nødt til at kigge ud af. Derfor planlagde DSE i 2011 en studietur til USA i april, en studietur til England i november, og til sidst en studietur til Asien i marts 2012. Turene skulle bruges til at tag ud og snakke med de forskellige nøglepersoner inden for uddannelsesverden. Derfor planlagde vi besøg hos skoler, der på den ene eller den anden måde var kendt for at håndtere undervisning på en bestemt måde, lærerforeninger, elevorganisationer, undervisningsministerier, gymnasier og andre steder med tilknytning til skoleverden. Herunder har vi lavet en kort opsummering af de t ture til hhv. USA og England: USA I USA besøgte vi hhv. Washington D.C. og Chicago, i løbet af de 10 dage vi var af sted. Som man kan se på det nedenstående program, havde vi aftaler, med en bred række af aktører inden for det amerikanske skolesystem. Nogle af de mest interessante besøg, var bl.a. en skole ved navn KIPP Harmony, Baltimore, som var en skole for elever med en social lav baggrund. KIPP står for Knowledge Is Power Program, og er et koncept, der igennem streng disciplin, faste rammer, og yderst dygtige lærere, har sat fokus på at lave et skolemiljø, som børn med en lav socioøkonomisk baggrund kan trives i, og lære af. Udover KIPP, besøgte vi også Illinois Mathematic and Science Academy, oms var en high school, med speciale i de naturvidenskabelige fag. Skolen fik så gode resultater i deres nationale prøver, at man fra statens side havde valgt at pille deres score ud af det samlede gennemsnit, da man ellers havde fået et uklart billede af de resterende skolers resultater. Program for turen

Mandag den 11. april

Tid Begivenhed

09.30 – 10.30

Den danske ambassade

13.00 – 14.00

National Association of Student Councils

15.00 Thomas B. Fordham

Institute

Søndag den 10. april

Tid Begivenhed

12.20 Flyet afgår fra Kastrup til Washington

15.00 (lokal tid)

Flyet lander i Washington

Onsdag den 13. april

Tid Begivenhed

08.00 – 11.00

Georgetown Day

12.00 – 13.30

Student First

Side 14 af 42

14.00 – 15.30

Thomas Jefferson High School of Technology and Science

Tirsdag den 12. april

Tid Begivenhed

10.00 – 11.00

Gunston Middle School

14.00 – 15.30

Core Knowledge

Torsdag den 14. april

Tid Begivenhed

10.00 – 11.30

Fielding Nair

Fredag den 15. april

Tid Begivenhed

08.30 – 10.30

KIPP Harmony Baltimore elementary school

14.00 – 15.00

Valerie Strauss på Washington Post

16.00 – 17.00

US Department of Education

Lørdag den 16. april

Tid Begivenhed

14.37 Flyet afgår fra Washington Reagan

15.40 Flyet lander i Chicago

Mandag den 18. april

Tid Begivenhed

09.00 Illinois Mathematics and Science Academy

12.30 – 15.30

Naperville High School

Tirsdag den 19. april

Tid Begivenhed

10.00 – 12.00

Office of Chief Education Officer

13.00 Byron High School hos Brexton Isaacs, der er formand for Illinois Association of Student Councils

Søndag den 17. april Intet på programmet

Onsdag den 20. april

Tid Begivenhed

22.05 Flyet afgår mod København

Danske Skoleelevers Næstformand, Trisse Dyrløv Høgh, siger om turen: ”Det gjorde stort indtryk på mig at se forskellene i vores skolesystemer. Det har senere hen været rigtig gavnligt at kunne perspektivere det danske uddannelsessystem til det amerikanske. Bl.a. ved jeg nu hvor vigtigt lærerkontakt og ekspliciteringen af vigtigheden af uddannelse er.”

- England I England var vores besøg centreret omkring London og Nottingham. Fra USA havde vi taget med os, at et ville være gavnligt på forhånd at have nogle fastlagte emner, som vi kunne koncentrere vores besøg omkring, da vi på den måde undgik at få den samme viden præsenteret igen og igen. Derfor havde DSE’s bestyrelse i september fastlagt følgende emner, til at være omdrejningspunkterne for vores besøg:

1. Integration 2. Nationale tests 3. Niveaudeling

I planlægningen af vores besøg, var det disse 3 emner der var blevet sendt ud til vores facilitatorer, og disse emner som vores møder drejede sig om. Herunder kan man se en kort opsummering af de erfaringer vi gjorde os om de forskellige emner:

Side 15 af 42

1. Integration - I og med at London er en by med mange forskellige etniciteter, havde de lavet en række tiltag for at imødekomme udfordringen med at passe skolesystemet ind til dem alle. I London by, var der blevet satset på en model, kaldet Clusters, altså klynger. Det gik ud på at en klynge skoler i det samme distrikt, lavet samarbejde om forskellige emneuger, kulturaftener og sociale arrangementer, som eleverne skulle arbejde sammen om på tværs af skolerne. De parrede så skoler med en høj procentdel af elever med anden etnisk herkomst, med skoler med en lav procentdel af elever med anden etnisk herkomst. På den måde prøvede de at nedbryde barriere mellem forskellige etniciteter, og bringe forskellige kulturer ind i børnenes hverdag.

2. Nationale test

- England er en heftig bruger af nationale test, og det kan mærkes ude på skolerne. De engelske elever bliver testet 4 gange: når de er 7, når de er 11,når de er 14 og til sidst når de er 16. Alle disse test bliver kørt nationalt, over hele landet, og resultater bliver offentliggjort ned til skoleniveau, i alle landets aviser. Vores oplevelse var at der ikke var mange, udover regeringen, der synes testene var specielt gavnlige, især fordi man kunne se en stigende tendens til at mange elever scorede rigtig højt i de emner testene testede dem i, men til gengæld faldt i karakteren på de andre aspekter af faget, fordi de ikke blev undervist i dem.

3. Niveaudeling - Ift. niveaudeling, fandt vi ud af, at det ikke er en ordning skolerne er forpligtet til at gøre brug af. Til gengæld besøgte vi en skole, som i cirka halvdelen af undervisningstiden delte eleverne op i forskellige hold efter interesse og fag. Det gav et meget positivt resultat, og gjorde eleverne langt mere motiverede for at gå i skole, og tage eget initiativ mod læring. Skolen selv sagde, at hver fredag, når de havde de valgfrie faghold, var der ikke over 2 fraværende elever. På mange måder lignede ordningen vores valgfag, der var bare flere timer, og en højere udbredelse.

Program for studieturen til England

Søndag d. 20. november

Tid Begivenhed

14.55 – 15.55

Med SAS SK 0505 mod Heathrow

Mandag d. 21. november

Tid Begivenhed

11.00 Elevorganisationen ESSA

15.00 – 17.00

National Union of Teachers

Tirsdag d. 22. november

Tid Begivenhed

10.00 Den danske ambassade i London

14.00 Institute of Education V/ Tina Isaacs

Onsdag d. 23. november

Tid Begivenhed

Refleksionsdag

Side 16 af 42

Torsdag d. 24. november

Tid Begivenhed

14.30 Tænketanken Reform

Fredag d. 26. november

Tid Begivenhed

09.00 hele dagen

Grange Primary School

Lørdag d. 27. november

Tid Begivenhed

14.05 – 16.55

Flyet SAS SK 0504 afgår mod Kastrup Lufthavn

Amalie Ravn Østergaard, regionsvalgt for region Sjælland, siger om det internationale engagements betydning i bestyrelsesarbejdet: ”Vi er blevet bedre til at se fremadrettet, og sætte vores eget system i en kontekst hvor det bliver nemmere at se både de positive og negative sider. Ud over det, er det rart at få evalueret sit eget skolesystem også.” Opfølgning Det det på begge ture har været DSE ledelse der har været af sted (formand, næstformand og sekretariatschef) samt en ekstern konsulent til at planlægge besøgene, har der ligget en stor indsats i både at opfølge efter studieturene, men også i at opdatere imens ledelsen var væk. Derfor har der til hver tur, været skrevet dagbogsindlæg af formand og næstformand for hver dag, som er langt på Danske Skoleelevers hjemmeside, sammen med billeder fra besøgene og program for studieturen. Som opfølgning på de internationale studieture, blev der først og fremmest erfaringsopsamlet for bestyrelsen. Efter turen til USA i april, blev der sammensat en præsentation, oms blev afgivet på et bestyrelsesmøde i slutapril. Herefter blev der diskuteret hvilke emner bestyrelsen mente der var interessante politisk at følge op på. Efter turen til England, blev der sammensat et politisk notat, hvori der blev beskrevet hvad der var blevet indsamlet af viden omkring de 3 politiske emner, og hvilke besøg der havde forstærket indtrykkene af det engelske skolesystem, samt politiske refleksioner om hvad vi i Danmark kunne arbejde videre på, og hvordan DSE kunne byde ind på det. Efter studieturene i 2011, ventede en sidste tur til Asien, som gik til Singapore i en uge, og Beijing i Kina i en uge. Herefter beskrev det internationale koncept, at der skulle udarbejdes et politisk oplæg, som skulle være en opsummering af de erfaringer DSE havde gjort i udlandet. Erfaringerne skulle være udmøntet som politiske forslag, inspireret af oplevelsen på de 3 ture. Dette politiske oplæg er dags dato udarbejdet, og vil blive offentliggjort på en konference afholdt af Danske Skoleelever d. 3. maj 2012, med deltagelse af bl.a. Børne og Undervisningsministeren Christine Antorini, Politisk Ordfører for Venstre, Ellen Trane, og repræsentanter fra næsten alle kommuner i landet. Lobbyarbejde Ud over de ovenfor omtalte aktiviteter, har DSE i løbet af året været i tæt kontakt med alle partiers uddannelsesordførere i folketinget, samt de største organisationer på skoleområdet og embedsmændene i undervisningsministeriet.

Side 17 af 42

Repræsentationer

Målsætning 2011

DSE skal i 2011 have en repræsentant i DUF’s styrelse og være repræsenteret i alle relevante udvalg og arbejdsgrupper under Undervisningsministeriet.

Aktiviteter DSE skal løbende holde overblik over råd og udvalg på grundskoleområdet. Derudover er det væsentligt at DSE arbejder aktivt, de steder organisationen er repræsenteret, så DSE ses som en seriøs partner, der er væsentlig at have med i arbejdet.

Afrapportering for 2011

DSE har i løbet af året været meget aktiv, både i udvælg og bestyrelser, samt i diverse lokale debatter rundt omkring i landet. Derudover har DSE indleveret hørringssvar på alle relevante hørringer i dette år. DSE har siddet med repræsentanter i følgende udvalg og grupper i det foregående år:

Skolerådet

Danmarks Evalueringsinstituts repræsentantskab

DUF’s styrelse og diverse arbejds- og følgegrupper i DUF

Diverse følgegrupper i undervisningsministeriet, herunder følgegruppen for skoleudvikling, arbejdsgruppen om ro og orden i grundskolen, følgegruppen for evaluering og kvalitetssikring m.v.

Bestyrelsen for Dansk Center for undervisningsmiljø

Følgegruppen for projekt ”Vi læser for livet”

Tosprogs – Taskforcen ved Undervisningsministeriet

Følgegruppen til oplysningskampagnen ”Vores ansvar” ved Socialministeriet

Følgegruppen for fraværskampagnen ”Godt du kom” ved Børne og Undervisningsministeriet

Det Nationale Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen ved DCUM.

Online

Målsætning 2011

Facebooksiden Danske Skoleelever skal i 2011 have 4000 fans.

Aktiviteter Facebook skal være en naturlig del af DSE’s daglige kommunikation til elever og samarbejdspartnere. Der skal løbende laves opdateringer, der omhandler arbejdet, og der skal produceres video og tages billeder til siden. Aktiviteterne på Facebook skal tænkes sammen med den samlede kommunikationsstrategi. Aktiviteterne skal kombineres med en reklameindsats på Facebook. Vores facebookside skal udvikles og målrettes elever. Det er noget vi vil lægge en ekstra indsats i, for til fulde at udnytte den store kontaktmulighed der ligger i facebook.

Afrapportering for 2011

Vores facebookside derimod har fået 4320 fans, hvilket betyder at vi har ovegået vores egen målsætning for 2011, hvilket er en kæmpe sejr. Det har været et indsatsområde i 2011 at få både facebooksiden og vores hjemmeside til at køre bedre, og blive konstant opdateret, og det har vist sig at tjene til formålet; DSE bliver mere og mere kendt igennem de digitale platforme. Der har løbende været opdateringer der interagerede med de aktive – og presseomtale af DSE har også bredt været spredt på facebook.

Side 18 af 42

Organisatorisk forankring Den organisatoriske forankring skal sikre en stadigt stærkere organisation. Flere medlemmer, flere aktive og flere aktiviteter skal sikre, at DSE kan gøre en forskel i elevernes hverdag og får politisk styrke i det uddannelsespolitiske arbejde.

Udvikling af elevrådsmedlemskab

Målsætning 2011 DSE skal i 2010 tegne 1000 elevråd som medlemmer. Herunder skal minimum 15 % af de små grundskoler og 15 % af de frie grundskoler være medlem. Der skal udvikles 3 yderligere medlemstilbud til frie grundskoler.

Aktiviteter Medlemsudviklingen og medlemstilbud er en meget væsentlig del af DSE’s udvikling. Derfor skal der tages en lang række initiativer, for at nå målsætningerne for 2011. Skolestarten skal udvikles, med oprettelsen af en phone-bank, der skal i kontakt med alle potentielle medlemmer. Det primære fokus lægges på skoler, der ikke allerede er medlem. Der skal være løbende skolebesøg gennem hele året, og prioriteringen er, at afholde kurser når vi er på besøg, i stedet for kun at holde oplæg. Der skal laves en velkomstpakke til elevrådene, som de modtager hvert år ved indmeldelsen i DSE. DSE’s kursussektor skal udvikles, så kurserne svarer til efterspørgslen og behovet. Herunder skal der blandt andet udvikles et followup kursus, til de elever der allerede har modtaget et introduktionskursus, og som gerne vil vide endnu mere om elevrådsarbejde. Det er vigtigt, at alle tilbuddene tilpasses, så de både henvender sig til folkeskolens ældste klasser, folkeskolens yngste klasser og de frie grundskoler.

Afrapportering for 2011

Medlemmer Medlemmer udgør det stadig større og større grundlag i DSE. Uden medlemmer, havde DSE som organisation hverken formål, virke eller legitimitet. Det er vores medlemmer der sikre os et eksistensgrundlag, et aktivitetsniveau vi kan være stolte af, og fyldte sale når vi afholder arrangementer. Men vigtigst af alt er vores medlemmer vores garanti for at den politik vi fører, og de mål vi kæmper for, holder trit med oplevelsen af skolen ude i klasselokalet. Derfor er det også et hovedfokus år efter år at vokse i medlemstal, og kendskabsgrad hos eleverne, så vi kan blive ved med at sige at vi er en organisation af og for elever. Med det sagt, er DSE stolte af at præsentere endnu en årsberetning med et

Side 19 af 42

stigende medlemstal, og stigende aktivitetsniveau i regionerne. Som man kan læse længere ned i afrapporteringen er vi ikke kun vokset i størrelse; vi er også vokset i professionalitet. Vi får flere og flere elever der deltager i både de lokale, regionale og nationale aktiviteter, og yder en kæmpe indsats for at gøre en deres skole til et godt sted at være og lære. Det vil sige at 2011 har budt på en medlemsstigning på 52 skoler, så DSE i udgangen i 2011 havde et samlet medlemstal på 827 skoler. En procentmæssig stigning på 6,7 %, i forhold til 2010. Dette tal skal også ses i lyset af, at der i 2011 blev lukket eller sammenlagt i alt 157 skoler i hele landet, og skolernes økonomi er spændt som aldrig før (se ’Skolelukninger’ side 20).

Medlemstal pr. 31-12 Stigning ift.

året før

Stigning i %

2009 685 28 4,1 %

2010 775 90 13,1 %

2011 827 52 6,7 %

I 2012 ses allerede en lille medlemsstigning. I starten af april 2012 er der således et medlemstal på 830 skoler, og der er god grund til at tro at der vil komme flere til i løbet af efteråret. DSE skød kampagnen ’Speak Up! – Bli’r du hørt? (se ’Speak Up!’ side 10), i gang i februar 2012, og afsluttede første del i april. Herefter kører anden del af kampagnen efter sommerferien 2012, hvor DSE vil komme i kontakt med omkring 100 skoler på, i form af kurser og oplæg for deres elevråd. Da august/september/oktober i forvejen typisk er de hyppige indmeldingsmåneder, forventer vi at se et boost i medlemstallet i disse måneder i 2012, samt en styrket kerne af aktive elever der er blevet præsenteret for DSE igennem kampagnen. Skolelukninger 2011 var året for mange ting, og også året for mange skolelukninger eller skolesammenlægninger. Ifølge ministeriets hjemmeside, skete der følgende:

82 skoler blev definitivt lukkede, og kærte ikke videre som fungerende folkeskoler.

136 skoler blev sammenlagt til 60, enten administrativt eller fysisk.

En ny folkeskole blev oprettet i Varde Kommune

I alt betød det, at det samlede skoleantal i Danmark skrumpede med 157 skoler.

Dertil hører at er i protest over skolelukninger er blevet ansøgt om oprettelse af 63 nye friskoler rundt om i landet i efteråret 2011. Hvor mange af de ansøgninger der vil blive godkendt og starte som fungerende skoler er endnu uvist. En anden tendens der har vist sig i løbet af 2011 er størrelsen af skolesammenlægningerne. Bl.a. lagde man i Odense Kommune op til flere skoler sammen, som rummede over 400 elever hver, ligesom man også har gjort i Albertslund. Det vil sige, at med et realistisk blik på udviklingen af kommunernes økonomi i 2012, vil der blive lagt stadig større og større skoler sammen, og derved vil skoleantallet skrumpe yderligere.

Side 20 af 42

Med de briller på, skal det ses som en kæmpe præstation, at DSE igen i år har formået at stige i medlemmer. Hvis vi ingen nye medlemmer havde haft i 2011, ville vores medlemstal derfor være faldet i stedet for steget, da vi kunne observere at skolelukninger og sammenlægninger også har påvirket vores medlemstal igennem året. I 2012 håber vi på et stadig stigene medlemstal, og som det ser ud nu kommer det også til at være scenariet. Til det kan kun tilføjes at det viser en større gennemslagskraft ude på skolerne og hos eleverne, end organisationen nogensinde har haft før. Medlemstilbud og kursussektor For at yde en bedre medlemsservice har DSE også i udviklet nye medlemstilbud til vores elevrådsmedlemmer. DSE har nu følgende medlemsservice til vores medlemmer:

Elevrådshåndbog

Inspirationskatalog om elevdemokrati

Undervisningsmiljøhåndbog

Undervisningsmiljøkursus

Eksamenskursus

Mobbestopperkursus

Blå bog til grundskolens 9. klassere

Demokra10 – et undervisningsmateriale i demokratiets historie

Kontaktlærerhåndbog (se side 38)

Kontaktlærerkursus (se side 39)

Skolelederkursus

Gratis hjemmeside for elevrådene

Rabat på deltagelse på DSE’s stormøder

Rådgivning og hjælp til elevrådsarbejdet, fundraising, aktivitetsarrangering m.v.

Nye weekendkurser, der kan uddanne elevrådsmedlemmerne på et endnu højere niveau

Netværksgrupper for medlemmerne, hvor de kan få indflydelse på DSE’s aktiviteter og politik mellem stormøderne

I det kommende år, vil vi udarbejde:

kurser i elevdemokrati og indflydelse, via vores Speak Up! kampagne, som vil kører fra februar-april, og september-oktober (se side 10).

Kurser i elevrådsarbejdere på et højere niveau end det nuværende ’Aktiv Elevrådskursus’ der er møntet på helt nye, eller ikke velfungerende elevråd.

Gratis udlevering af vores nye inspirationsmateriale om elevdemokrati Kursussektor DSE’s kursussektor hænger tæt sammen med resten af vores medlemstilbud. For at hjælpe elevrådene på den enkelte skole, til at kende og forsvare deres rettigheder, tale elevernes sag i skoleledelsen og kæmpe for bedre elevdemokrati, lægger vi en stor indsats i at promovere og holde så mange kurser herom som muligt, på så mange skoler som muligt i løbet af året.

Side 21 af 42

I 2011 er der blevet holdt omkring 60 kurser for elevrådene i løbet af året. Tæller man skoleleder-, kontaktlærer-, og mobbestopperkurser med, bliver tallet næsten fordoblet (se side 34). Det er en forøgelse på ca. 15 % ift. sidste års kursusaktivitet. Vi tilbyder følgende kurser til elevrådene:

Kommunikation og Talerteknik – et kursus for eleverne lærer at tale og argumentere

Aktiv Elevrådskursus

Weekendkurser – et mangfoldigt tilbud af forskellige kurser (se side 20)

Medlemskommunikation

Målsætning 2011 DSE skal i 2011 skaffe kontaktoplysninger på 80 % af elevrådsformændene på medlemsskolerne og 1000 kontaktlærere i alt for at sikre et højt kendskab til organisationen.

Aktiviteter For at nå målene skal DSE udvikle de arbejdsredskaber, som vi sidste år udarbejdede, bl.a. vores medlemsblad PUPIL, vores magasin til kontaktlærere, og vores nye database. Vores nuværende magasiner og materialer skal evalueres, så de er mere målrettet henholdsvis elever og kontaktlærere og indholdsmæssigt skal organisationens magasiner være kvalitetssikret.

Afrapportering for 2011

Pupil Forrige år gik DSE i gang med at udsende Pupil, som et nyt nyhedsbrev, som en erstatning for ’DSE Nyt’. Efter et år, og nye kræfter er kommet til Pupil, er der også begyndt at blive udviklet på magasinet, for at kvalitetssikre magasinet for fremtiden. Magasinet er blevet brugt som et talerør for organisation og dens meninger. Der har ved hver udgivelse, været et tema, som magasinet er blevet udgivet efter, for at sikre kvaliteten. Bladet har bl.a. indeholdt følgende temaer og artikelformer:

Integration

Nationale test

Klassekvotient

Undervisningsmiljø

IT

Speak UP – Bliver du hørt?!

Artikler og reportager om DSE’s arrangementer og lokalt arbejde

Artikler om elevrådsarbejde og inspiration til elevråd

Indlæg fra aktive

Bladet har hver måned cirka 1.200 læsere. Kontakt til elevrådsformænd og kontaktlærere DSE har udover at udvikle vores database for skoleelever og skolelærere, også fået kontakt til formænd og kontaktlærere via DSE’s kampagne Speak Up!, fået indbragt information fra begge parter.

Udvikling af personligt medlemskab

Side 22 af 42

Målsætning 2011 DSE skal i 2011 tegne minimum 250 personlige medlemmer og der skal udvikles minimum 1 medlemstilbud.

Aktiviteter Hvervningen af personlige medlemmer skal i 2011 primært foregå til DSE’s stormøder, så fokus bliver på at hverve de elever som allerede er aktive. Medlemstilbuddet til eleverne skal udvikles indenfor DSE’s kursussektor.

Afrapportering for 2011

Personlige medlemmer I 2011 havde DSE alt i alt 204 personlige medlemmer. Det er en stigning på ca. 50 medlemmer ift. sidste år. Det har i 2011 været en beslutning fra bestyrelsens side, at hovedfokus ikke skulle være på personlige, men på kollektive medlemmer, og derfor har den primære indsats for at hverve personlige medlemmer være igennem de weekendkurser, som der blev taget initiativ til i slutningen af 2010, og som er blevet afholdt for første gang i januar 2011. DSE Weekendkursus Weekendkurset d. 29/1 2011 Et nyt koncept som DSE implementere i januar 2011, var vores Weekendkurser. I januar 2011 blev det første weekendkursus i DSE afholdt, og det viste sig at være så stor en succes his de aktive elever, at vi blev nødt til at lukke tilmeldingen en uge før, da deltagerantallet var oppe på 120. På kurset blev eleverne uddannet på et af følgende højniveau kurser:

Verdens sejeste leder!

Vejen til magten

Kampagne-bossen

Du skal være personligt medlem for at deltage i Weekendkurserne. Hvervningen af personlige medlemmer er ikke højeste prioritet i DSE, da vi formelt repræsentere de enkelte elevråd ude på skolerne, og derfor har vurderet at det er der hvor vi har den største, og bedste legitime prioritering af medlemmer. Derfor er Weekendkurserne også et tiltag der taler til de elever der evt. ikke er en del af et elevråd, eller som gerne vil være aktive ud over deres elevråd engagement også. I og med at det første Weekendkursus viste sig at være så stor en succes, er der siden da er der blevet holdt yderligere 3 weekendkurser: Weekendkurset d. 13/5 2011 Til dette weekendkursus, som var DSE’s andet, blev der sat fokus på, at oplære organisationens frivillige efter de nye vedtægtsændringer fra GF’11. Det betød at deltagerne var delt op efter det arbejde de lavede i DSE, sådan at der blev dannet tre hold; ét for bestyrelsesmedlemmer, ét for de nye regionale bestyrelser og så kunne alle aktive vælge mellem 3 emner. Formålet med det var, at sørge for at give alle 110 deltagere en god oplevelse, så både bestyrelsesmedlemmer og helt nye aktive ville få noget ud af det.

Side 23 af 42

De tre kurser:

1. Integrationskursus 2. Lederkursus 3. Uddannelsespolitisk kursus

Vi har spurgt Michelle, som går i 9. klasse, og er regionsbestyrelsesmedlem i region Hovedstaden, om hvad kun synes om weekenden: ”Det var det fedeste kursus, jeg har været på i hele mig tid hos DSE! Vi havde nogle søde og dygtige kursusholdere, som virkelig forstod at hjælpe os, så vi alle følte os godt tilpas. Vi kom bredt og godt rundt om arbejdet som regionsbestyrelsesmedlem, og det har været en stor hjælp for mig lige siden, fordi jeg lærte en masse om at planlægge arrangementer og om hvordan man kan skabe sammenhold og benytte sig af hinanden i regionsarbejdet – ja, faktisk alt hvad man har brug for at kunne medlem af en regionsbestyrelse! Det var også fedt, at være sammen med nogen som havde samme udfordringer og interesser som en selv, for så kunne man bedre snakke sammen, og alle blev udfordret og rykkede sig i løbet af weekenden” Weekendkurset d. 30/9 – 2012 Med dette weekendkursus var formålet at sætte fokus på et af de mest udfordrende områder ved folkeskolen – nemlig integration. Det blev gjort ved at oprette tre kurser som alle skulle igennem, der hver især indeholdt forskellig viden og indspark til arbejdet med integration:

1. Hvad er integration? - På dette kursus blev der snakket med deltagerne om, hvad inklusion egentlig er for noget, om hvilke initiativer der før er blevet gennemført i folkeskolen, og om hvad man kan gøre ved de fordomme der er ved områder.

2. Integrationsdebatten. - Her deltagerne inddraget i den politiske debat om inklusion i folkeskolen, ved at lave en paneldebat hvor de både skulle argumentere for og imod inklusion i folkeskolen. Der blev også snakket om fordele og ulemperne ved inklusion, og om hvilke udfordringer der følger med, når man gerne vil skabe en inkluderende folkeskole.

3. Integration sådan! - På dette kursus stod den på fundraising og planlægning af inklusionsfremmende aktiviteter ude på skolerne. Deltagerne skulle selv planlægge en aktivitet med de mindste deltaljer i orden, så alle kunne tage derfra med mindst 5 konkrete idéer til aktiviteter, de kunne holde på deres skole.

Under vores evaluering med deltagerne, kom der en masse positive udmeldinger om weekenden, og alle 86 deltagere kom i hvert fald hjem med en masse viden om integration og metoder til at arbejde med det på elevniveau.

Side 24 af 42

Henrik, som går i 8. klasse og er aktiv i Region Syddanmark, svarer på hvad han synes om weekenden, og om han har lært noget, han har kunnet bruge fremover: ”Først og fremmest var weekenden som alle andre DSE-weekender kanon! Jeg vidste ikke så meget om integration før, men det lærte jeg i hvert fald i løbet af weekenden! Specielt til kurset om integrationsdebatten synes jeg det var spændende at finde ud af de forskellige partiers holdninger, men også da vi havde om at planlægge aktiviteter, planlagde min gruppe den fedeste aktivitet, som jeg gerne vil lave på min skole. Vi også lærte at søge penge fra forskellige fonde, så det burde være muligt. ” Weekendkurset d. 3/2 – 2012 Det 3. weekendkursus der er blevet holdt, var lidt anderledes i forhold til de andre. Her var formålet at uddanne et hold på hele 88 kerneaktive til at tage ud på skoler under vores kampagne ”Speak Up!”. Gennem weekenden blev deltagerne delt op i tre kurser hvor de blev klædt ordenligt på til skolebesøgene. Her er de tre kurser:

Hvad er Speak – Up!?: Her blev deltagerne introduceret til kampagnen. De blev sat ind i meningen med den og trænet i det slideshow, som bruges ude på skolerne.

Superkursusholder: Et højniveau kursus, der forberedte elever på at tale foran op til 500 elever, og i at skabe motivation ude hos elevrådene.

Speak – Up! Aktiviteter: Her skulle deltagerne brainstorme og planlægge aktiviteter efter de modeller der senere blev præsenteret ude på skolerne.

Vi har spurgt Agnete, som går i 8. klasse, og er aktiv i Region Hovedstaden, om hvad hun synes om weekenden, og om hun fik noget ud af det, som hun kunne bruge under kampagnen: ”Speak-UP! weekenden var superfed, ligesom DSE’s arrangementer altid er. Jeg fik lært en masse dejlige nye mennesker at kende og fik nye venner Jeg lærte også alt jeg skulle bruge på kampagnen; hvordan man taler foran folk, hvordan man skaber gejst og hvordan man engagerer og motiverer de elevråd man er ude hos. Det var en super fed weekend, og selvfølgelig var der også en super hyggelig fest som alle elskede som sædvanlig!”

Aktive og aktiviteter

Målsætning 2011 DSE skal i 2010 have 200 aktive og der skal laves minimum 1 aktivitet i hver region hvert kvartal. Der skal afholdes kurser på minimum 25 % af medlemsskoler og der må ikke være nogen aflyste kurser.

Aktiviteter

DSE skal fortsætte med at holde aktivweekender i regionerne, men i år skal der også arbejdes mere med aktiviteter, som kan afholdes om eftermiddagen i hverdagene, samt sættes fokus på hvad de aktive elever kan have gavn af at blive undervist i, i deres hverdag, så vi også tiltrækker andre elever end dem der sidder i

Side 25 af 42

elevrådet.

Afrapportering for 2011

Regionalt DSE har igen i år, valgt at intensivere arbejdet i regionerne. Dette blev indledt på GF hvor posten som formand blev oprettet i regionerne, for at erstatte talsmandsposten. Ydermere, blev der oprettet regionsbestyrelser i hver region. Dette skabte dermed en bredere skarre, som regionerne kunne trække på. Og dette har i den grad, betalt sig. Regionerne vokser sig fortsat større, og kernen af aktive bliver fortsat større. Interview med Victoria Justine Ulriksen Draborg, Menig regionsvalgt region Syddanmark Hvordan føler du at DIN region har udviklet sig i indeværende år? ”Jeg synes at min region har udviklet sig rigtig meget det sidste år, regionen er blevet betydeligt større, og vi laver flere og mere organiserede arrangementer, vi er helt klart ikke en region uden der har svært ved at hverve aktive, men en region som man kan være stolt af, og sådan er det min oplevelse at det ser ud i alle regionerne.” Kan du se en forandring hos dine aktive i løbet af året? ”Udover at vi har fået en langt større rækkevidde, og når ud til de aktive i nogle kroge af Danmark, kan jeg se at de aktive er blevet mere engageret og virkelig får kæmpet noget igennem på deres skoler rundt i Danmark.”

Aktivweekender Aktivweekenderne har igen i år, været et fokus punkt for regionerne. Og igen i år, ha der været afholdt nogle gode arrangementer, med mange både nye og kendte ansigter. Deltagerantallet har igen været generelt stigende i regionerne. Som det tidligere år er set, er antallet af aktive deltagende ved weekenderne været stigende, hvilket har resulteret, i et øget kendskab til organisationen generelt, og også opfyldelse af målet om, fortsat at vokse både regionalt og nationalt. Hvilket output, mener du at dine aktive har fået med sig fra din regions aktivweekend? ”Vi har lagt rigtig meget vægt på at give de aktive værktøjerne til at kunne formulere sig og udarbejde en god tale, og på at udvikle nogle nye idéer til hvad de kan lave ude på deres skoler, også er jeg ikke i tvivl om at de har fået nogle nye venner og et par oplevelser med i rygsækken.” Hvordan påvirkede det din Aktivweekend, at have regionalt presse? ”Det var rigtig stort for os at der kom presse til vores Aktivweekend, vi havde kæmpet længe for at de ville komme ud og lave et indlæg, og vi var alle meget stolte over at en region som Syddanmark, hvor der er langt imellem skolerne, kunne skaffe interesseret journalister, og en stor skare af deltagere.”

Side 26 af 42

Andre aktiviteter Der er i år, også blevet afholdt en del andre aktiviteter ude i regionerne. Dette har været med til at opfylde DSE’s nøgletal om at afholde fire aktiviteter på et år (en per kvartal.) En af disse aktiviteter, har været den brede afholdelse, af forberedelsesarrangementer til vores stormøder. Dette blev introduceret sidste år, og i år er disse blevet afholdt i samtlige DSE’s regioner. Hvordan har det påvirket de aktive i din region, at I har holdt forberedende aktiviteter, op til DSE’s stormøder? ”De aktive har været rigtig glade for at vi har holdt et informationsmøde et par uger før, de har været glade for at kunne få noget træning inden de skulle op på talerstole og diskutere, eller lige er blevet sat ind i hvordan et stormøde overordnet fungerer.” Har dette været et godt år for din region? ”Ja, jeg synes bestemt at min region har rykket sig, vi er vokset og har taget kampen op med de andre regioner. Jeg synes året har været en kamp, for at få skudt gang i regionen, men jeg mener selv det er lykkedes, nu jeg kigger tilbage på året.”

Intensiv Hvert år i sommerferien holder DSE en sommercamp for alle personlige medlemmer, hvor de i en hel uge bliver undervist efter et bestemt tema. I år 2011 valgte man at dele kursusforløbet op i to hold; ét hold for nyere aktive og ét hold for bestyrelsesmedlemmer og aktive der tidligere har deltaget på sommerlejren. Dette resulterede i at alle deltagere, erfarende som nye, blev udfordret og opnåede personlige resultater, som derefter er blevet bragt tilbage til elevrådene ude på skolerne. Igen i år, var deltagerantallet steget så vi i alt var oppe på 50 deltagere, hvilket har været til stor gavn for organisationen. Det har det været fordi, de aktive der har været med på Intensiv, tit bruges til at holde kurser ude på skolerne, og de bliver, på grund af den undervisning de har modtaget, ressourcepersoner i regionerne, som de regionsvalgte kan trække på, når der bliver brug for hjælp og inspiration. Mange af dem er også med i aktivitetsudvalget, som er med til at lave aktiviteter til de større arrangementer som fx stormøder og weekendkurser (se side 28 og 21). Vi har spurgt nogle af deltagerne om, hvad de syntes om ugen, og her er et par kommentarer. Niels, 16 år, sekretariatsfrivillig: ”Det gav en mulighed for at de nye kunne lære det man skal kunne for at holde kursus på skolerne, samtidig med at dem der allerede var blevet undervist i det basale, også blev udfordret og lærte nye og mere komplicerede teknikker og modeller til at arbejde med fremover.” Jannik, 9. klasse, aktiv i Region Syddanmark: ”Jeg synes at det var superfedt! Jeg lærte folk at kende på en hel anden måde, og fik mange nye venner. Så blev jeg også udfordret på mine svage punkter, da vi skulle holde taler foran de andre - jeg er nemlig meget nervøs, men jeg endte med

Side 27 af 42

at holde en god tale, fordi jeg havde lært nogle gode teknikker og fordi underviserne var rigtig gode til at skabe tryghed omkring det.” Marie, 8. klasse, bestyrelsesmedlem: ”Jeg tror jeg lærte mere på den ene uge, end jeg har gjort på et år i folkeskolen! Selvom det var hårdt til tider, så var stemningen bare god, og de ting jeg lærte, har jeg brugt lige siden. Jeg tror jeg finder mine noter frem fra intensiv mindst et par gange om måneden; når jeg skal skrive et oplæg finder jeg den model frem, som vi brugte på Intensiv, og når jeg skal tage en svær beslutning, laver jeg altid en SWOT analyse.” DSE har resten af året brugt rigtig mange af deltagerne til Intensiv, til at holde kurser rundt omkring på landets skoler. Det har været en livsnødvendig ressource for organisationen at vid, at det er dygtige, uddannede folk, som vi sender ud til kurser, og repræsentation. Arbejdet i bestyrelsen Bestyrelsen, har igen i år været en essentiel del af DSE’s arbejde. I år er der blevet sat yderligere fokus, på at inddrage bestyrelsen på bedst mulig måde, i den daglige drift og beslutningsproces. Dette er blevet gjort både ved oprettelsen af Koordinerings Gruppen, men også ved at lade debatterne flyde frit internt i bestyrelsen. Dette har affødt mangt og mange forskellige synspunkter, hvilket har tilført organisationen en masse nye vinkler, på dennes arbejde. Bestyrelsen har også været rigtig aktiv, i forhold til det regionale arbejde. I år, har vi endnu engang set en stor fremgang, på det regionale plan, både i forhold til antallet af deltagere ved de regionalle aktiviteter, men også i forhold til det stadig stigende deltager antal ved vores landsdækkende aktiviteter. På regionalplan har bestyrelsen, også arbejdet rigtig godt og effektivt med DSE’s kampagne Speak-Up! (se side 11). Her har de både været effektive i forhold til at køre med på selve karavanen, men også i forhold til at promovere kampagnen både regionalt, og kommunalt. På det landsdækkende plan, har bestyrelsen også været en stor og aktiv spiller. Specielt i forhold til den debat og ideudvikling, som der ligger i forbindelse med bestyrelsesmøderne. Hvis denne debat og diskussion ikke havde fundet sted, havde DSE ikke kunne komme frem til mange af de stærke udspil, som vi har foretaget i løbet af dette år. Fx har bestyrelsen været en stor og aktiv spiller, i debatten om DSE’s internationale arbejde, hvor mangt et koncept, er blevet diskuteret på bestyrelsen, hvilket har givet en ny indsigt, og en bredere vinkel på dette arbejde. Interview med Hanne Bjerringfelt, Formand Region Midtjylland, DSE’s bestyrelse Hvordan har du oplevet dette bestyrelsesår? ”Jeg har oplevet dette bestyrelseår, som værende godt, det har været anderledes end de tidligere år. Det har været en lærerig proces, og der er helt afgjort blevet udviklet meget, og der er blevet indsamlet en masse viden, specielt fra vores studieture, og også igennem Speak-Up!”

Side 28 af 42

Hvilke ting har for dig at se, været det mest udbyttelsesrige, som du har foretaget dig i dit bestyrelsesår? ”Speak- Up! Har helt klart været en kæmpe faktor i år, som helt afgjort har været et af de største trækplastre. Det er et kæmpe klap på skulderen at få som bestyrelse, at se at undervisningsministeren rent faktisk interessere sig for os, og for vores arbejde, er en rigtig fed fornemmelse, og virkelig motivations skabende faktor.” Koordinationsgruppen På Danske Skoleelevers Generalforsamling 2011, blev det vedtaget, at der skulle nedsættes et nyt organ kaldet ’Koordinationsgruppen’. Koordinationsgruppen skulle fungere som et bindende led imellem DSE’s formandskab, og DSE bestyrelse, og består af 3 sekretærer, der hver havde et af DSE’s interne temas som deres område (se ’Organisering af Danske Skoleelever’ side 6): En medlemssekretær En kompetencesekretær En kommunikationssekretær Argumenterne bag, var at flade strukturen mere ud i DSE’s opbygning, og sørge for at der i alle ledelsesmæssige beslutninger var input fra alle dele af organisationen, og at bestyrelses havde en tættere kontakt til de beslutninger der blev taget af ledelsen i det daglige arbejde. Koordinationsgruppen har vedtægtsbestemt ingen bestemmelseskompetencer i ledelsen, men er forpligtet til at fungere som hørringsorgan på ledelsens beslutninger, og som sparringsgruppe for ledelsen i disse. Derudover er det områdesekretærenes rolle i Koordinationsgruppen at lave en kvartalsrapport om deres område, hvori de følger op på nøgletallene jf. styrringssættet (se evt. DSE organisering side 6). Herunder ses der definerede formål med Koordinationsgruppen: Formålet med områdesekretærer

1. at formidle og uddelegere sekretariatets arbejde til bestyrelsen - hvad sker der i vores team - hvad laver vi? - Hvad kan I gøre – hvad har I lyst til, hvad har I ideer til?

2. at have et ansvarsområde der fastlægges inden for teamet og evalueres i KG - inden for medlem: regionerne - evaluere sit konkrete ansvarsområde i KG – hvad kan man bidrage med, hvad kan være ens mål?

3. at have noget konkret at give videre til sin efterfølger - konkret viden om posten og opgaver - overlevering af sidste års opgaver – hvad har man lavet i år? - hvad er linjen mellem KG og områdesekretærerne?

Stormøder

Målsætning 2011 DSE skal i 2011 sikre, at der kommer 400 deltagere til Generalforsamlingen og 450

Side 29 af 42

deltagere til Landskonferencen.

Aktiviteter Stormøderne skal være i konstant vækst deltagermæssigt, og det skal ske ved at uddanne DSE’s aktive i at præsentere aktiviteterne bedst muligt for elevrådene. Derudover skal der reklames endnu bedre for aktiviteterne ved at benytte sociale medier som Youtube og Facebook og DSE’s bestyrelse skal løbende kigge på betalingsformen omkring stormøderne. Derudover skal alle regioner afholde informationsmøder før stormøderne, for deres aktive, og interesserede elever i deres region, hvori de fortælle rom stormødernes struktur og indhold.

Afrapportering for 2011

LK og GF Hvert halve år holder DSE et stormøde, hvor alle de skoler der er medlem kan sende repræsentanter fra deres elevråd til at deltage. Stormøderne ligger i marts/april (Generalforsamlingen, og i oktober/november (Landskonferencen) Generalforsamlingen er det stormøde hvor vi vedtager vedtægts og resolutionsændringer, vælger ny bestyrelse, fremlægger årsberetning, godkender budget, arbejdsplan og styringssæt. På Landskonferencen vedtager vi udtalelser, og fremlægger halvårsberetning. Fordi GF’s mødedel er så meget længere end LK’s, er det også for det meste til LK at vi får flest deltagere, og får flest aktive der vender tilbage. På LK er det en fast del af programmet at vi har det der hedder Regionale aktiviteter, hvor regionerne får mulighed for at komme i kontakt med de elever der er fra deres region, og få dem til at komme til deres aktiv weekender, og andre arrangementer. GF’11 Til GF i 2011 var der 340 elever samlet på Søndermarkskolen i Horsens, hvilket gør det til den største generelforsamling nogensinde i DSE’s historie. Formålet med GF’11 var anderledes i forhold til de andre år, fordi eleverne her skulle bestemme DSE’s fokusområde for resten af 2011. Det blev afgjort ved at eleverne kom ud på 6 forskellige workshops med forskellige emner, som de kunne vælge imellem. Her er de workshops der blev afholdt:

- Integration - Den gode underviser - Indeklima og undervisningsmiljø - IT i folkeskolen - Evaluering i folkeskolen

På workshopsne blev der snakket om de forskellige problematikker, og om hvad DSE kunne udrette indenfor hvert emne. Dette endte så med en stor afstemning, hvor deltagerne skulle stemme om, hvilket emne de fandt mest relevant. Valget faldt på ”indeklima og Undervisningsmiljø”, som der efterfølgende blev arbejdet med, og som også blev temaet for det efterfølgende stormøde. Inden deltagerne skulle beslutte sig, blev der også holdt en paneldebat hvor repræsentanter fra både SUF, SFU, DSU, RU, VU, KU og LAU var til stede. Her skulle de give deres bud på, hvad der skulle ændres ved folkeskolen, og deltagerne fik lov til at stille spørgsmål. Der var gang i debatten, og for mange af deltagerne var det første gang, de var med til en paneldebat og hørte om ungdomspartiernes

Side 30 af 42

holdninger, hvilket der kom mange positive kommentarer på under evalueringen. Søndag var det tid til den mere formelle del af mødet, hvor der blev ændret og vedtaget både resolutioner og vedtægter. En af de større ændringer var, at forslaget om regionale bestyrelser vedtaget. Baggrunden for dette var, at regionerne var blevet så store, at der var flere deltagere og derfor også mere arbejde ved at holde aktiviteter, men også for at sikre ordentlig repræsentation af regionerne til hovedbestyrelsesmøderne. Der blev også oprettet 3 nye poster i bestyrelsen, der sammen med formandsskabet udgør Koordineringsgruppen, som er et bindeled mellem sekretariat og bestyrelse og sammen skal være med til at koordinere arbejdet i DSE. Til næsten alle diskussioner var både bestyrelsesmedlemmer og helt nye aktive oppe på talerstolen. En af de vigtige formål ved stormøderne er også, at deltagerne kan få lov til at snakke med andre elevrådsmedlemmer og derved udveksle erfaringer. Det var der var tid til på nogle af workshopsne og også under de regionale aktiviteter, som der altid bliver sat tid af til, for at skabe bedre kendskab til de lokale aktiviteter og andre aktive i ens region. Frederikke som går i 9. klasse, og er aktiv i Region Hovedstaden, har fortalt lidt om, hvordan synes det var, at være med: Hvordan synes du det var, at være med til GF’11? - ”Jeg synes det var overdrevet fedt! Det var min første generelforsamling, og jeg har aldrig haft en så skøn weekend. Jeg lærte en masse og samtidig fik jeg så mange nye venner.” Lærte du noget om de forskellige emner der var valgt til workshopsne? - ”Jeg lærte en masse! Det var nogle rigtig spændende emner, selvom jeg fandt ud af hvor dårlig det stod til på rigtig mange skoler, hvilket var ret skræmmende. Men det var virkelig nogle fede timer med gode undervisere og gode nye venner.” LK’11 Til LK’11 var der blevet lyttet til elevernes stemmer fra generalforsamlingen, og derfor brugte hele 403 elever på at lære mere om undervisningsmiljø. I DSE har undervisningsmiljø i lang tid været et fokusområde, men det har oftest været den fysiske del som indeklima, undervisningsmaterialer og undervisningsmiljøloven. Derfor valgte man denne gang at sætte fokus på det psykiske undervisningsmiljø som er et emne, der berører mange elever, og har stor betydning for ens trivsel men også faglige niveau i skolen. Hvor de andre stormøder har været meget debat- og evalueringsfokuserede i workshopsne, blev der til dette stormøde valgt at sætte fokus på personlig udvikling og konkrete værktøjer til at tage med tilbage til skolen. Under planlægningen af kurserne blev der arbejdet på, at workshopsne både var givende for dem der sad i et elevråd og dem der ikke gjorde, hvilket der også kom gode

Side 31 af 42

tilbagemeldinger på fra deltagerne. Her er de 6 workshops:

Det gode psykiske miljø – Her blev der snakket om hvad der skal til for at skabe et godt psykisk undervisningsmiljø, og hvilke faglige og personlige konsekvenser der kan være for dem, der ikke trives i skolen.

Den gode kammerat – Her blev deltagerne undervist i at stoppe mobning i og i at få et bedre fællesskab i klasserne og elevrådet. Det blev b.la gjort ved hjælp af forumteatre og ved at give deltagerne mulighed for at deres positive og negative oplevelser med mobning med de andre.

Hvem er jeg? – Her blev der sat fokus på deltagerne selv, hvor de b.la skulle tage en personlighedstest for at finde frem til deres arbejdsmæssige kaviteter og kvantiteter. På den måde lærte de, hvordan de bedst arbejder, og hvilke personlighedstyper de bedst arbejder sammen med.

Strukturering og planlægning - Her blev der arbejdet på at forbedre deltagerne struktureringsevner ved at lære dem nemme teknikker og metoder til at skabe overblik. Der blev også arbejdet med forskellige arbejdsvaner, og hvordan man kan ændre dem, for at skabe overskud.

Plads til alle – Her var udfordringen at blive bedre til at håndtere konflikter og skabe plads til forskellige holdninger både i klassen og i elevrådet. Deltagerne blev b.la undervist i at benytte girafsprog (ikke-voldlig kommunikation), og i at give plads til de forskellige typer i klasserne.

Handling gir forvandling – Her skulle deltagerne planlægge trivselsfremmende aktiviteter på de enkelte skoler. De færdige aktiviteter blev skrevet op på plancher, så man som elevrådsmedlem kunne kigge på plancherne og vælge en aktivitet at holde på din skole.

Sally som går i 9. klasse og deltog på LK’11, har skrevet lidt om, hvad hun synes om at være med: ”Landskonferencen var meget stor og overalt var folk glade, snakkede og debatterede og stemningen var helt unik. Der var elever overalt, så mange at der nærmest ikke var plads til os i sovesalene – eller det var der ikke, men det gjorde ikke så meget, for det var hyggeligt alligevel. Programmet var proppet med spændende workshops og aktiviteter, og selvom folk var trætte om morgenerne, var der var højt humør fra alle hele vejen igennem. Også lørdag aften hvor der var sociale aktiviteter, startede folk deres egne paneldebatter, og der kunne jeg virkelig mærke, at jeg var sammen med en masse andre unge med samme interesser som mig selv, og det har jeg ikke oplevet nogen andre steder. Efter den skønne og udmattende weekend, tog jeg alt hvad jeg havde lært med hjem til min skole, hvor vi i mit elevråd begyndte at arbejde på det, og stadig gør den dag i dag.”

Skoleelever.dk

Målsætning DSE skal i 2011 sikre, at der kommer minimum 5 nyheder på skoleelever.dk om

Side 32 af 42

2011 ugen. Der skal minimum være 200 besøgende om dagen i gennemsnit.

Aktiviteter De elever vi repræsentere er børn af den digitale generation. Derfor er DSE’s digitale platforme en essentiel del af vores medlemskommunikation. Hjemmesiden skal være en langt vigtigere del af DSE’s løbende kommunikation, og skal være det naturlige sted at søge informationer om organisationen. Derfor skal der generes historier til hjemmesiden på samme måde, som der generes historier til pressen. Ligeledes skal der være relevant indhold på de faste sider. Hjemmesiden skal udvikles mere grafisk og imødekommende, så den matcher organisationens formål, at henvende sig til elever.

Afrapportering for 2011

Hjemmesiden Hjemmesiden er i 2011 blevet udviklet og renoveret fuldstændig to gange. Dette har skabt en mere grafisk og imødekommende hjemmeside, som holder fast på de brugere der er på den og som giver de fornødne information, man skal bruge. Der har ligget en stor indsats fra DSE’s side i, at gøre hjemmesiden til såvel en informationsplatform ift. DSE som en informationsplatform for den uddannelsespolitiske debat. Det betyder, at vi i 2011 har haft fokus på at uploade nyheder, få politikere til at skrive indlæg om deres holdning til grundskolen, og lægge mere information om DSE’s arbejde i den politiske verden, op på siden. Grundet hjemmeside renoveringen har det været svært at optælle et antal besøgende. Dog har vi gennem tre dage optalt besøgende og det viser et klart billede af antal besøgende. Der har vist sig et billede som viser at vi har i gennemsnit ca. 170 besøgende pr. dag.

Næste år vil det stadig have lige så stor betydning for DSE at vores diditale platforme blive rudviklet og forbedret løbende, og derfor skal der ligge en indsats i, at bruge vores platforme, til at kommunikere vores her-og-nu-arbejde, som f.eks. politiske udtalelser, ud til medlemmer og aktive.

Økonomisk vækst For at sikre en mulighed for fortsat at lave endnu flere aktiviteter for medlemmerne og skabe en endnu mere aktiv og stærk organisation, er det nødvendigt med økonomisk vækst i organisationen. Den økonomiske vækst skal sikres via projekter samt salg af viden og konsulentydelser, der samtidig støtter op om DSE’s formål.

Salg af viden og konsulentydelser

Målsætning 2011 DSE skal i 2010 sælge en række materialer og konsulentydelser indenfor områder som kontaktlæreruddannelse, uddannelse i undervisningsmiljø og salg af håndbøger til lærere og elevrådsaktive. Derudover skal elevvenlig kommune videreudvikles og der skal være i alt 12 elevvenlige kommuner ved årets udgang.

Side 33 af 42

Aktiviteter Salget skal nås ved at lave en intensiv reklameindsats og opsøgende kontakt overfor kommuner, skoler og andre relevante interessenter. Ligeledes skal der løbende udvikles nye tilbud og de eksisterende tilbud skal evalueres. Det skal ske med henblik på, at få optimalt output ud af indsatsen.

Afrapportering for 2011

Elevvenlig Kommune Elevvenlig Kommune er for de kommuner, der gerne vil gøre en ekstra indsats for elevdemokratiet, og er kort fortalt et partnerskab mellem en kommune og DSE om at sikre og optimere elevdemokratiet i kommunen. En vigtig del af Elevvenlig Kommune er oprettelsen af et fælleselevråd; en sammenslutning af elevråd i kommunen. Dette fælleselevråd skal inddrages i kommunens arbejde, når det gælder spørgsmål, der har indflydelse på elevernes hverdag. Gennem partnerskabet hjælpes og serviceres fælleselevrådet. Med hver sine styrker kan DSE og kommunen løfte denne opgave. Hvor kommunen kan levere den nødvendige demokratiske inddragelse i skolepolitikken og de strukturelle rammer for elevrådsarbejdet, kan DSE med sin enorme erfaring med konkret elevrådsarbejde støtte, hjælpe og rådgive fælleselevrådet i dets arbejde. Status I 2011 skete der en markant fremgang i antallet af Elevvenlige Kommuner. Fra 6 partnerskabskommuner i 2010 gik vi frem til at have indgået aftaler med hele 11 kommuner, altså næsten en fordobling af antallet. Dermed nåede vi også næsten i mål i forhold til styringssættet, der havde 12 samarbejdskommuner som mål for 2011. Hertil kommer dog, at vi allerede i starten af 2012 indgik endnu et partnerskab og dermed nåede op på de 12 Elevvenlige Kommuner, vi har nu. Som uddybet nedenfor i de konkrete fakta for området, så ender Elevvenlig Kommune med et overskud i 2011 og med en dækningsgrad på 19 %. Også her er vi altså meget tæt på at have realiseret styringssættets målsætning om en dækningsgrad på minimum 20 %. Konkrete fakta ift. status Antal Elevvenlige Kommuner: Status i 2010: 6 (København, Skanderborg, Middelfart, Ballerup, Gribskov og Furesø) Status i 2011: 11 (København, Skanderborg, Middelfart, Ballerup, Gribskov, Furesø, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Aabenraa, Langeland og Greve) Nuværende status for 2012: 12 (København, Skanderborg, Middelfart, Ballerup, Gribskov, Furesø, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Aabenraa, Langeland, Greve og Nyborg) Omsætning: Status i 2010: 115.700,- Fratrukket diverse omkostninger: 94.293,02,- Status i 2011: 228.100,- Fratrukket diverse omkostninger: 192.896,21,- Nuværende status for 2012: 194.000,- Fratrukket diverse omkostninger: 192.742,00,-

Side 34 af 42

Lønomkostninger og andre indirekte omkostninger Samlet har DSE Kompetence haft lønomkostninger og andre indirekte omkostninger (administration, ledelse, lokaler mv.) for 450.000,- i 2011. Denne post kan opdeles ud over DSE Kompetences tre fokusområder Elevvenlig Kommune, kursussektoren og materialer. Dermed har Elevvenlig Kommune haft yderligere omkostninger for 150.000,- i 2011. Dækningsgraden for Elevvenlig Kommune: Fratrækkes indtægterne på området de samlede omkostninger, er der et overskud på 42.896,21,- Dette giver en dækningsgrad på 19 %. Arbejdet med Elevvenlig Kommune I DSE Kompetence er der i 2011 blevet arbejdet meget fokuseret på at indgå flere samarbejdsaftaler med kommuner landet over. Arbejdet tager hovedsagligt udgangspunkt i en intensiv reklameindsats for konceptet og i en høj grad af opsøgende kontakt, hvor konceptet præsenteres, og der indgås en dialog omkring et muligt samarbejde. Kompetence-teamet, der består af en fuldtidsansat medarbejder og to sekretariatsfrivillige, har haft en god fordeling i arbejdsindsatsen med at skaffe flere partnerskabskommuner. Mens den ansatte har stået for kontakten med kommunale personer, har de sekretariatsfrivillige stået for en opsøgende kontakt blandt elever i nye potentielle Elevvenlige Kommuner. Dermed påvirkes kommunen både fra beslutnings- og brugerplan. I løbet af 2011 er der blevet afholdt opstartskurser rundt om i de Elevvenlige Kommuner, ligesom der er blevet afholdt forskellige lokale kurser efter behov og ønske – fx et hjemmeside-kursus for en kommune, der havde særligt brug for hjælp på det område. På den måde er fælleselevrådene blevet hjulpet godt i gang med arbejdet og er blevet støttet løbende. Videre er der blevet afholdt en camp for alle fælleselevrådsrepræsentanter, hvor de ca. 50 fremmødte elever blev undervist indenfor enten aktivitetsplanlægning eller rollen som leder. Weekenden var en stor succes, og der blev kun meldt positivt tilbage fra deltagerne, der alle gik derfra med masser af nye inputs og ny gejst til at arbejde videre med det kommunale elevrådsarbejde. Som noget nyt har vi i 2011 også afholdt en netværksdag for de kommunale kontaktpersoner tilknyttet konceptet. Dagen var en stor succes, hvor kontaktpersonerne fik to relevante oplæg om elevinddragelse og arbejdet med frivillige samt fik lov til at udveksle tanker og ideer med hinanden, således at de fik konkrete og brugbare redskaber til det videre arbejde med sig hjem. Forventningen til 2012 I DSE Kompetence arbejdes der fortsat intensivt med Elevvenlig Kommune, og der er snak med flere kommuner omkring et samarbejde. Dermed virker målsætningen for 2012 på i alt 14 partnerskabskommuner indenfor rækkevidde. Det første halve år af 2012 har de to sekretariatsfrivillige i DSE Kompetence arbejdet på en håndbog til fælleselevråd. I dag får fælleselevrådsrepræsentanter udleveret en elevrådshåndbog, men da denne ikke omhandler elevrådsarbejde på

Side 35 af 42

kommunalt plan, har temaet vurderet, at en mere målrettet håndbog omkring et fælleselevråds arbejdsområder vil give eleverne i de Elevvenlige Kommuners fælleselevråd et mere konkret og brugbart værktøj. Denne nye håndbog forventer vi at have klar til skolestart september 2012, og vi håber, den vil blive taget rigtig godt imod. Kursussektoren DSE udbyder efterhånden en lang række forskellige kurser:

1) Lærer-kurser afholdt på regional plan Kontaktlærerkurser, Undervisningsmiljøkurser og Mobbestopperkurser. Disse kurser er kun for lærere. DSE står selv for at planlægge og afholde disse kurser.

2) Kommunale kurser for lærere Kontaktlærerkurser, Undervisningsmiljøkurser og Mobbestopperkurser. Disse kurser er ligeledes kun for lærere. Her indgås en aftale mellem DSE og en kommune om at afholde et kursus for de lærere i kommunen, det er relevant for. Kommunen står for alle de praktiske forhold i forbindelse med disse kurser, mens DSE her kun står for afholdelse af selve kurset.

3) Kommunale kurser for lærere og elever Kontaktlærerkurser, Undervisningsmiljøkurser og Mobbestopperkurser. Disse kurser er både for lærere og elever. Her indgås en aftale mellem DSE og en kommune om at afholde et kursus for de lærere og elever i kommunen, det er relevant for. Kommunen står for alle de praktiske forhold i forbindelse med disse kurser, mens DSE her kun står for afholdelse af selve kurset.

4) Kommunale kurser for elever Elev i skolebestyrelsen, Elev i sikkerhedsgruppen, Kursus til elevrådsrepræsentanter og Kursus til fælleselevråd. Disse kurser er kun for elever. Her indgås en aftale mellem DSE og en kommune om at afholde et kursus for elever i kommunen, det er relevant for. Kommunen står for alle de praktiske forhold i forbindelse med disse kurser, mens DSE her kun står for afholdelse af selve kurset.

Status I 2011 voksede kursussektoren markant. Det gælder set i forhold til udbuddet af forskellige slags kurser, antallet af gennemførte kurser og dermed også i omsætningen. Rent omsætningsmæssigt voksede sektoren fra godt 35.000,- til knap 200.000,- Dertil kommer et særaftale indgået med Københavns Kommune om afholdelse af diverse tema/kursusdage i 2011 på i alt 100.000,- Disse kan ses som en del af kursussektorens omsætning, som dermed samlet set i 2011 havde en omsætning på knap 300.000,- Dermed nåede vi også i mål i forhold til styringssættets tal, der havde en omsætning på i alt 275.000,- Som uddybet nedenfor i de konkrete fakta for området, så ender kursussektoren med et overskud i 2011 og med en dækningsgrad på 30 %. Dermed er styringssættets målsætning om en dækningsgrad på mellem 20-30 % opfyldt, næsten overgået. Konkrete fakta ift. status

Side 36 af 42

Omsætning: Status i 2010: 35.900,- Fratrukket diverse omkostninger: 34.666,54,- Status i 2011: 190.500,- Fratrukket diverse omkostninger: 168.473,75,- Inklusiv særaftale med Københavns kommune: 290.500,- Fratrukket diverse omkostninger: 237.895,37,- Nuværende status for 2012: 100.700,- Fratrukket diverse omkostninger: 86.730,50,- Lønomkostninger og diverse indirekte omkostninger Samlet har DSE Kompetence haft lønomkostninger og diverse indirekte omkostninger (administration, ledelse, lokaler mv.) for 450.000,- i 2011. Denne post kan opdeles ud over DSE Kompetences tre fokusområder Elevvenlig Kommune, kursussektoren og materiale-området. Dermed har kursussektoren haft yderligere omkostninger for 150.000,- i 2011. Dækningsgraden for kursussektoren: Fratrækkes indtægterne på området de samlede omkostninger, er der et overskud på 87.895,37,- Dette giver en dækningsgrad på 30 %. Arbejdet med kursussektoren I DSE Kompetence har kursussektoren haft stort fokus i 2011. Hovedsagligt tager arbejdet udgangspunkt i en intensiv reklameindsats og i en høj grad af opsøgende kontakt til relevante personer, hvad enten dette er kommunale personer, lærere eller elever. Der er blevet arbejdet ihærdigt på at indgå aftaler med kommuner om afholdelse af diverse kurser. Dette arbejde har klart givet udbytte med afholdelse af 2 kommunale kontaktlærerkurser (i Sønderborg og Furesø), 4 kombinerede kontaktlærer/elevrådskurser (i Mariagerfjord, Hedensted, Gribskov og Ballerup) og 7 kommunale kurser for elever (elevrådskurser, skolebestyrelseskurser, fælleselevrådskurser og temadage for elevrådsrepræsentanter) (i Syddjurs, København, Hvidovre, Ballerup, Lemvig, Sønderborg og Odense). Videre er DSE begyndt selv at arrangere og afholde diverse kurser for lærere. Der er blevet afholdt 7 af disse kurser med et samlet deltagerantal på lige knap 100 kursister. Endelig har DSE Kompetence afholdt enkelte særarrangementer. Det gælder for eksempel afholdelse af en kursusdag for overbygningen på en skole eller afholdelse af kursus for et Børne/Ungeråd. Derudover er arbejdet blevet mere formaliseret. Der er blevet lavet standardkontrakter, som kan benyttes ved indgåelse af de forskellige kommunale kurser, der er blevet oprettet et underviser-team, som kan stå for at afholde kurserne, og der er blevet mere generelle retningslinjer for arbejdet og en mere langtidsorienteret planlægning, hvilket klart har effektiviseret og forbedret arbejdsindsatsen. Generelt har DSE kun fået positive tilbagemeldinger på vores kurser. Det gælder både på kommunalt, på lærer og på elevplan. Alle deltagere har været meget

Side 37 af 42

begejstrede og rost vores kurser. Forventningen til 2012 Forventningen til de kommunale kurser, både for lærere, elever samt kombinerede lærer/elev-kurser er, at vi i 2012 vil afholde endnu flere af disse kurser. Denne forventning begrundes i, at de fleste kommuner, som allerede har benyttet os før, ønsker at benytte os igen. Videre begrundes det i, at der allerede er snak med mange interesserede kommuner omkring afholdelse af kurser. Hovedsagligt vil de fleste af disse kurser finde sted i efteråret 2012. Forventningen til de regionale kurser er også, at opbakningen til disse vil øges i takt med, at kendskabet til DSE og DSE’s kurser øges. Dette synes allerede at være ved at ske, da eksempelvis de nyeste kurser (undervisningsmiljøkursus, mobbestopper), nu møder interesse og opbakning blandt lærere fra hele landet. I 2012 har DSE Kompetence allerede udvidet sit kursusudbud yderligere med et tilbud til skoleledere. Dette afholdes første gang i maj 2012 og har allerede knap 20 tilmeldte kursister. En sådan tilmeldingsgrad er meget flot for et nyoprettet kursus, og vi håber selvfølgelig, at kurset bliver en succes. Som angivet under status er den nuværende omsætning for 2012 allerede på 100.700,- Denne omsætning kommer til dels fra regionale kurser, som vi allerede har afholdt 8 af for i alt knap 100 deltagere, til dels fra enkelte allerede gennemførte kommunale elevkurser (i København, Køge og Sorø) og endelig fra allerede planlagte, fakturerede men endnu ikke gennemførte kurser. Med forventningen om afholdelse af endnu flere kommunale og regionale kurser i efteråret 2012 synes styringssættets målsætning om en omsætning på 250.000,- mulig at nå. Materialer DSE udbyder endelig forskellige materialer til både elever og lærere.

1) Til elever: Elevrådshåndbogen, Undervisningsmiljøhåndbogen, Inspirationskatalog, Blå Bog

2) Til lærere: Kontaktlærerhåndbog, DEMOKRA10 Status Rent omsætningsmæssigt voksede området fra knap 20.000,- til godt 175.000,- Dertil kommer salg af Blå Bog, som genererede en omsætning på 36.235,56,- Dermed ender vi på en sætning i 2011 på 211.550,56,- Styringssættets målsætning med en omsætning i 2011 på 50.000,- er dermed indfriet, endda langt overgået. Som uddybet nedenfor i de konkrete fakta for området, så ender materiale-området dog med et samlet underskud i 2011. Styringssættets målsætning om en dækningsgrad på 20-30 % er dermed ikke opnået. Årsagerne til dette underskud uddybes nedenfor. Grundet årsagerne til underskuddet kan arbejdet i materiale-området alligevel samlet set opfattes som en succes. Konkrete fakta ift. status Omsætning:

Side 38 af 42

Status i 2010: 19.875,- Fratrukket diverse omkostninger: 7527,74,- Status i 2011: 175.315,- Fratrukket diverse omkostninger: 83.186,87,- Inklusivt salg af Blå Bog: 211.550,56,- Fratrukket diverse omkostninger: 93.186,87,- Nuværende status for 2012: 69.150,- Fratrukket diverse omkostninger: 74.467,- Lønomkostninger og diverse indirekte omkostninger Samlet har DSE Kompetence haft lønomkostninger og diverse indirekte omkostninger (administration, ledelse, lokaler mv.) for 450.000,- i 2011. Denne post kan opdeles ud over DSE Kompetences tre fokusområder Elevvenlig Kommune, kursussektoren og materialer. Dermed har materiale-området haft yderligere omkostninger for 150.000,- i 2011. Dækningsgraden for materiale-området: Fratrækkes indtægterne på området de samlede omkostninger, er der et underskud på 56.813,16,- Styringssættets målsætning om en dækningsgrad på 20-30 % er dermed ikke opnået. Underskuddet skyldes blandt andet det store arbejde med at udvikle Blå Bog, der har trukket mange arbejdstimer både for studentermedhjælperen, der arbejder på salg af konceptet, og for vores IT-ansatte, der har arbejdet på at få systemet bag det online-koncept til at fungere. Videre skyldes underskuddet et stort arbejde i at producere Kontaktlærerhåndbogen, hvor både vores fuldtidsansatte i DSE Kompetence, vores grafiker og vores IT-ansatte har brugt mange timer på at udvikle materialet. Endelig skyldes underskuddet en stor udgiftspost på tryk af kontaktlærerhåndbogen. Denne post er en engangsudgift, der – selvom den er posteret under 2011 – som et minimum også dækker salg af bøgerne i 2012. Arbejdet med materiale-området I DSE Kompetence har indsatsen på materiale-området haft hovedvægt på udarbejdelse af nyt materiale i form af Blå Bog og Kontaktlærerhåndbogen samt efterfølgende salg af disse produkter. Kontaktlærerhåndbogen er blevet taget rigtig godt imod, og salget af den er gået rigtig godt. Der blev i 2011 solgt lige knap 400 eksemplarer af bogen til forskellige skoler landet over, og der har været en anmeldelse af den i på Folkeskolen.dk, hvor den også blev rost. I 2012 er interessen for bogen forsat, og en indsats efter sommerferien, hvor de nye elevråd starter op, forventer vi genererer en god omsætning af bogen. Forventningen til 2012 I 2012 har DSE Kompetence store planer indenfor materiale-området. Der arbejdes pt. på en ny håndbog, der henvender sig til kontaktlærere for det ”lille” elevråd (elever i indskolingen og mellemtrinnet), ligesom der er blevet udarbejdet et omfattende Inspirationskatalog om elevinddragelse. Især den nye håndbog forventer vi giver et rigtig godt afkast, og vi håber materialet bliver taget godt i mod. Videre går vi med tanker om en oversættelse af Kontaktlærerhåndbogen til andre engelsk og tysk, således at dette materiale vil kunne blive udbudt i andre lande. Der er i 2012 allerede på nuværende tidspunkt en omsætning på materiale-

Side 39 af 42

området på 69.150,-Styringssættets målsætning om en omsætning på 75.000,- regner vi derfor med at indfri. Kontaktlærerhåndbog Som nævnt overfor, var 2011 året, hvor Danske Skoleelever for første gang kunne udgive den første version af ”Håndbogen til kontaktlærere for elevrådet”. Den længe savnede håndbog er blevet lavet til kontaktlærere over hele Danmark, som har brug for en basal viden om, hvordan man håndterer dette erhverv. Problemet med jobbet som kontaktlærer er, at man ikke kan tage en uddannelse eller en overbygning som kontaktlærer, så de fleste bliver nødt til at gætte sig til deres arbejdsopgaver, hvad der forventes af dem, og hvad de skal igennem. Derfor bliver kontaktlærerjobbet på mange skoler desværre nedprioriteret, og det munder ud i et nedprioriteret elevråd. I Danske Skoleelever har vi ønsket at give elevrådene de bedste forudsætninger for, at blive aktivt og handlekraftigt, og har derfor i år udgivet denne bog, som et værktøj, der kan hjælpe elevernes støtte til elevrådsarbejdet. Vi har sammen med kontaktlæreruddannelsen givet kontaktlærerne de kompetencer, som ingen andre udbyder, og én har til DSE skrevet: ”Det er fantastisk at se, hvordan det hele er blevet meget mere overskueligt. Jeg anede ikke, at jeg ville synes, at det kunne være så fedt at være kontaktlærer, men med jeres hjælp via håndbogen, synes jeg virkelig det spiller, og eleverne er blevet gladere for at komme til møderne.” Indtil nu har DSE solgt mere end 300 bøger, og håber på videre vækst. Kontantlæreruddannelse I 2011 fik Danske Skoleelever uddannet intet mindre end 100 kontaktlærere til at blive en bedre coach for deres elevråd, og til at få nogle projekter gennemført, som længe kun har været snak. Kurserne uddanner ca. 20 kontaktlærere ad gangen, som samtidig har mulighed for, at vidensdele med hinanden. Et kursus vare cirka 6 timer, og skal klæde kontaktlæreren på til det videre arbejde med elevrådet. Som kontaktlærer bliver du ikke uddannet til dette, og derfor nyder mange kontaktlærere – nye som gamle - godt af kurserne, fordi de på kurserne både bliver introduceret for deres opgaver, sådan som skolen forventer det, men også hvordan eleverne forventer deres arbejde. På hvert kursus er en elev med som underviser, og kan komme med mange konkrete ideer til aktiviteter og værktøjer, som kontaktlærerene kan tage med sig hjem, og implementere på skolen med det samme. Kurset fokuserer på praktiske erfaringer fra kontaktlærere og elever, og kan derfor også give ideer til mange håndgribelige tiltag, som man kan tage med sig hjem, men som også fokusere på, hvordan man kan få eleverne aktiverede, så det ikke

Side 40 af 42

kun er kontaktlæreren, som står for det hele. I evalueringerne af kontaktlæreruddannelserne har 8 ud af 10 givet kurset højeste eller næst højeste score, hvilket vi er meget stolte af. Vi håber fortsat, at kurserne vil have fremgang, da vi tydeligt kan se en sammenhæng mellem aktive elevråd og uddannede kontaktlærere. Integration I forlængelse af DSE’s indsats for bedre integration i grundskolen, søgte vi i 2011 fonde og legater for at lave et nyt projekt; Fra Elev til Borger. Projektet går ud på at inkludere flere elever med anden etnisk baggrund i elevrådene, da det er vores klare oplevelse at repræsentationen imellem etnisk danske elever og elever med anden etnisk baggrund ofte er skæv i elevrådene. Ydermere er vi blevet kontaktet af en række skoler i Århus Kommune, der alle har en høj procentdel af anden etniske elever, som kunne berette at foreningstanken ikke virker til at give mening for elever med anden etnisk baggrund, og deres elevråd derfor ikke fungerer hensigtsmæssigt. I 2010 kørte DSE projektet ’Projekt Rollemodeller’, og i 2011 har vi afholdt to Weekendkurser (se ’Weekendkurser’ side 21), med integration som hovedfokus. Integration er derfor et vigtigt område for os at beskæftige os med, og derfor udformede vi en ansøgning til et projekt hvis formål var at udligne skævvridningen i elvrådenes etniske repræsentation. Den ansøgning indsendte vi i november 2011 til LB-fonden, som er oprettet af Lærestandens Brandforsikring G/S, og i december fik vi bekræftet at vores ansøgning var blevet godkendt, og at projektet med DSE i spidsen var blevet bevilliget 100.000 kr. D.d. har vi etableret et samarbejde med 19 skoler i Århus Kommune med over 18 % elever med anden etnisk baggrund. Projektet går formelt i gang til skolestart 2012. Køb af sekretariat DSE har i 2011 haft en større tilslutning i både medarbejdere og frivillige. Da året startede havde vi 8 unge, der arbejde for organisationen på fuld tid, og efter sommerferien 2011 havde vi 10. Ligeledes er vi steget 2 fuldtidsstillinger, i form af en kampagnemedarbejder og en grafiker. Med disse stigninger i antallet af medarbejdere der kommer på arbejde hver dag, har vi oplevet en mangel på plads, på vores hovedsekretariat i Mejlgade, Århus. Mejlgade er ejet af Danske Skoleelever, og Danske Gymnasiers Sammenslutning, igennem foreningen Tværpolitisk Boligforening, og det delte ejerskab, betyder at der har været dele af ejendommen som DSE ikke kunne tage i brug til arbejdspladser og daglig gang. Samtidig har DSE’s voksende sekretariat været til gene for DGS, da vi er blevet nødt til at tage mere end halvdelen af pladsen i brug for at kunne være der. Derfor begyndte DSE og DGS i slutningen af 2011 forhandlinger om hvorvidt det kunne arrangeres at DSE overtog hele driften af sekretariatet, så vi kunne udnytte

Side 41 af 42

hele ejendommen, og at DGS i stedet kunne leje sig ind, når de har brug for det. Kontrakten blev underskrevet i februar 2012, i selvsamme måned som 10 nye fuldtidsfrivillige blev godkendt af DSE’s bestyrelse, til bestyrelsesåret 2012/2013.

Tipstilskud Målsætning 2011 DSE skal i 2011 modtage 1.000.000 kr. i tipstilskud fra DUF, på baggrund af

aktivitetsniveau og politisk synlighed. De ekstra midler skal gå til at forhøje aktivitetsniveauet, udbrede kendskabet til organisationen, styrke regionernes forankring, og sørge for en konstant udvikling af nye medlemstilbud.

Aktiviteter Organisationen skal i 2011 have nok aktiviteter, nok slag og nok politisk gennemslagskraft, at vi fortjener et øget tipstilskud. Dette er skal være en indikator af at organisationen klarer sig godt, og udvikler sig i sådan en fart, at det afspejles i vores tilskud.

Afrapportering for 2011

Øget tipstilskud Vores økonomiske forankring er ligeså vel som vores medlemmer, en altafgørende faktor for vores organisations eksistens. Det er vores økonomiske kapacitet, der gør det muligt at lave aktiviteter og arrangementer for vores medlemmer, og uden de aktiviteter (se ’Aktive og aktiviteter’ side 23), ville vi ikke have mulighed for en lige så stor gennemslagskraft i vores lokale afdelinger. Derfor var det ligeså glædeligt som velfortjent, at DSE i 2011 steg 100.000 kr. i tipstilskud. 75.000 blev bevilliget som følge af øget aktivitetsniveau, og 25.000 blev bevilliget som følge af en generel stigning i tipstilskuddet, som blev givet til alle organisationer indenfor Dansk Ungdoms Fællesråd. Denne ekstra bevilling se si DSE, som en anerkendelse af at et stigende aktivitetsniveau, der bunder i et stigende antal af aktive inden for organisationen. Bevillingen vil bidrage til endnu flere aktiviteter i løbet af det næste år, samt en indsats for at forankre de lokale afdelinger og de lokale aktive endnu bedre, som en del af landsorganisationen.

Side 42 af 42

Fremtidens DSE

2011 har uden tvivl været et år, hvor organisationen er vokset, mere end nogen kunne tro muligt. Bare ve

dat tage et kig på vores slags- og projektområde, ses det, at der ikke længere er tale om en lilleput NGO,

men organisation styret af elever, men på højde og professionelt niveau med de voksnes.

I 2012 vil det kun blive mere tydeligt.

Vi har i den sidste årrække gang på gang skrevet årsberetninger, der alle viser en signifikant fremgang, der

fortæller om stigende medlemstal, flere aktiviteter og større politisk indflydelse. I år vil vi gøre det samme,

og mere til.

Fokusset i 2012 vil først og fremmest lægge på vores politiske udspil, inspireret af vores udenlandske

studieture, der sætter spot på den enkelte elevs udvikling, og vigtigheden heraf. Der vil blive lavet

kampagneførsel i verdensklasse, når vi åbner dørene op til to omgange af vores kampagne ’Speak-Up!’, og

skolesystemet vil ryste i sin grundvold, når vi indtager vores plads til ministerens Partnerskab. Ingen

kommuner kan vide sig sikre for pludselig at stå med et velfungerende elevdemokrati, og en hilsen fra DSE,

når vi efter at have uddannet deres elevrøddder, stabler et fælleselevråd på benene. Ej heller

kontaktlærerne går uset forbi – i 201 skal der uddannes endnu flere, ligesom flere skoledere også skal en

tur i tumbleren, og vil komme ud på den anden side med elevinddragelse i den ene hånd, og en

kontaktlærerhåndbog i den anden.

2012 skal være året, hvor DSE mærker den politiske dagsorden til at lave skole for elevernes skyld. Det skal

være året hvor flere elever vågner op med følelsen af at have lyst til at gå i skole, fordi de ved at de også

der har noget at skulle have sagt, og det skal være året hvor alle elever ved, at ligegyldigt hvem du er, eller

hvordan du klarer dig fagligt, er der plads til dig i den fælles grundskole.

2012 er året, hvor DSE flytter sig fra tv-skærme og åbne aviser, til en uundgåelig del af hverdagen, hvis du

er tilknyttet den danske grundskole. 2012 er året, hvor eleverne vinder.

Det kan kun gå en vej – og det er fremad.

Danske Skoleelever – sammen står vi stærkest!