august 2012 tusarfik dk
DESCRIPTION
August 2012 Tusarfik DKTRANSCRIPT
Tusarfik August 2012
Det er sommer, solen skinner (i hvert fald nogle dage) og Selvstyret ligger øde på grund af ferie og flytning. Det kan
mærkes på kontorene, hvor der mange steder er tyndt bemandet, og det kan mærkes på Tusarfik, som er væsentligt
tyndere, end den plejer at være. De sædvanlige skribenter holder ferie, og e'ersom der ikke sker så meget rundt om-
kring i departementer og afdelinger her i ferieperioden, så er der heller ikke så meget at bere)e om.
Dog har et par ihærdige og velvillige kolleger sørget for, at I ikke bliver helt snydt. Når heden bliver for meget, og tan-
kerne hellere vil flyve ud og sæ)e sig på en azurblå isskosse i -orden og spejde e'er blåst fra hvalerne, kan du for et
øjeblik lægge rapporter, borgerhenvendeler, §37-spørgsmål, eller hvad du nu sidder med, fra dig, og i stedet læse om
at det nu er muligt at få grønlandskundervisning gennem HRU. Du kan også læse om HRU’s Kick Off kampagne i for-
bindelse med årets trivselsundersøgelse, eller du kan læse om det gode arbejde, som Piareersarfiit udfører, om
Pisariillisaaneq-projektet eller om APNN’s flytning ;l det nye kontortårn.
Husk at vi på Tusarfik al;d gerne vil høre om, hvad I går og foretager jer. Hvis din arbejdsplads holder et spændende
arrangement, hører vi utroligt gerne fra jer, og send gerne billeder med. Det kan også være, at I har opnået resulta-
ter, som I er særligt stolte af og gerne vil dele med resten af organisa;onen, eller måske vil I bare gerne fortælle om,
hvordan hverdagen ser ud hos jer. Hvad end I har lyst ;l at dele, kan I sende en mail ;l [email protected], og så vil vi
tage historien op i det førstkommende nummer af Tusarfik.
Fortsat god sommer ;l jer alle sammen
Af Andreas Salmony, NSN
Formandens departement har bistået Statsministeriet med udarbejdelsen af en ny vejledning ;l danske
ministerier, omkring behandlingen af sager, som vedrører Grønland.
Vejledning kan muligvis også være ;l ny)e for centraladministra;onen i Naalakkersuisut, hvorfor den vil
blive offentliggjort på ne)et, når oversæ)else har fundet sted. Den danske version af vejledning kan på
nuværende ;dspunkt findes på h)ps://www.retsinforma;on.dk/Forms/R0710.aspx?id=142582.
Lovafdelingen står naturligvis ;l rådighed, såfremt vejledningen må)e give anledning ;l spørgsmål, og ved
lejlighed forventer Lovafdelingen at aJolde et informa;onsmøde om vejledningen.
Ny vejledning om danske ministeriers behandling af sager vedrørende Grønland
Grønlandskundervisning
Af Naja Carina Steenholdt, HRU
I HRU er vi opmærksomme på, at der har manglet et sprog;lbud i bl.a. grønlandsk. Derfor har vi på Na-
nuaraq udbudt tre kurser i grønlandsk for begyndere og fortsæ)ere med opstart e'er sommerferien.
Her er der mulighed for både at tage et ;lstedeværelseskursus i Nuuk, eller tage kurset som -ernkursus
via interne)et.
Hvis man arbejder udenfor Nuuk, men ønsker at deltage i ;lstedeværelseskurset i Nuuk, er der mulighed
for at få dækket rejse og ophold via AMA-midler. Med disse ;lbud mener vi, at vi ;lgodeser alle ansa)e,
der må)e have et behov for grønlandskundervisning. Målet er, at vi kan ;lbyde sprogkurser ;l tre grup-
per: Begyndere, fortsæ)ere og øvede. Med de øvede menes medarbejdere, der taler grønlandsk som
modersmål, men har behov for at få styrket gramma;kken, skri'sproget m.m.. Udbuddet af sprogun-
dervisning er noget, vi i HRU arbejder på kon;nuerligt, og vi vil sam;digt gerne opfordre alle ansa)e i
Centraladministra;onen ;l at kontakte os, hvis du har ønsker eller ideer ;l sprogkurser.
Af Naja Carina Steenholdt, HRU
Som noget nyt, har vi i HRU forberedt en kick
off kampagne for vores Trivselsundersøgelse
2012, som vi glæder os rig;g meget ;l at vise
jer. Som en lille forsmag kan du se et af de
postkort vi har lavet ;l dig og dine kollegaer.
Tanken er, at du kan skrive på postkortet og
fortælle en kollega hvorfor hun/han gør dig
arbejdsglad.
Vi glæder os meget, ;l at vise jer de flo)e
postkort.
Trivselskampagne – Event
Pisariillisaaneq betyder ”...at gøre det le!ere” og det er lige
præcis det, der er projektets formål: at gøre det le!ere at
være medarbejder, leder og poli'ker på tværs af den
offentlige sektor.
Af Anders Hoffgaard, projektleder ERP
Et af værktøjerne ;l at gøre det le)ere er et fællesoffentligt
økonomistyringssystem, som bygger på fælles standarder og
processer. Sådanne systemer kaldes o'e ERP-systemer
(Enterprise Ressource Planning). Det er ikke tanken, at vi skal
have ét stort fælles system på tværs af kommuner og Selv-
styret – men det er tanken, at vi skal have de samme syste-
mer, dele data, viden og kompetencer, hvor det giver me-
ning.
Pisarillisaaneq-projektet er en del af Grønlands IKT-strategi:
”A)avigissaarneq – Gode forbindelser” og projektorganisa;-
onen består af medarbejdere fra både Selvstyret, kommu-
nerne og KANUKOKA.
I 2011 foretog ERP-projektsekretariatet en række interviews
med Selvstyrets enheder og kommunerne for at undersøge,
hvilke fælles behov, der findes. Der viste sig et markant be-
hov for ledelsesinforma;on om økonomi, ressourcer og ak;-
vitets- og produk;onstal. Desuden er behovet for styring af
økonomi, ressourcer og produk;on udtalt hos alle.
Denne forundersøgelse danner grundlag for rapporten
”Beslutningsgrundlaget for igangsæ)else af fase 1 af Pisariil-
lisaaneq-projektet”. Rapporten har været i høring hos både
Selvstyret og kommunerne, og er blevet godt
modtaget.
Forundersøgelsen viste, at der er store områ-
der hvor kommunerne og Selvstyret har de
samme problems;llinger eller problems;llin-
ger, som ligner hinanden meget. Det er derfor
meningsfuldt at arbejde videre med at disse
problems;llinger løses i fællesskab.
E'er høringsrunden har beslutningsgrundlaget
været ;l godkendelse ved i Nalaakkersuisut og
KANUKOKAS bestyrelse. Desuden har Finans-
udvalget godkendt projektet.
Fase 1
Fase 1 løber frem ;l august 2013. I den periode vil kommu-
nerne og Selvstyret arbejde tæt sammen for at udarbejde
dybdegående analyser af behov, ønsker og krav, der skal
foretages og vil give grundlaget for et fælles udbudsmateria-
le.
Sideløbende med de)e er der en række grundlæggende pro-
blems;llinger, der skal
være på plads før vi kan afgøre, hvordan et udbud skal sam-
mensæ)es. Det drejer sig blandt andet om vores na;onale
registre, juridiske forhold, enterprise architecture og en fæl-
lesoffentlig kontoplan.
Projektet er delt op i afslu)ede faser. Det betyder, at e'er
hver faseafslutning skal Selvstyret og kommunerne beslu)e
om de vil gå videre ;l næste fase. På den baggrund danner
arbejdet i fase 1 beslutningsgrundlaget for Selvstyret og
kommunerne om projektet skal fortsæ)e ;l fase 2, som dre-
jer sig om udarbejdelse af udbudsmateriale.
Status lige nu
Projektet er godt i gang. Vi arbejder med rammerne omkring
projektet idet vi forholder os ;l indvirkningen af den kom-
mende persondatalov. Endvidere arbejder vi med en analyse
af vores centrale registre og mulighederne for etablering af
en fællesoffentlig kontoplan. Sidst men ikke mindst arbejder
vi med at etablere projektet i en arkitektur, så vi fremad-
re)et har fokus på at få forretning og IT ;l at hænge sam-
men. I september starter vi op på de arbejdsopgaver der
ligger vedrørende analyse af forretningsgange indenfor øko-
nomi- og budgetstyrring.
Du kan læse meget mere om projektet på projektets hjem-
meside h)p://pisariillisaaneq.org/ eller henvende dig ;l pro-
jektsekretariatet på [email protected] eller [email protected]
Du kan også ringe direkte ;l projektlederen, Anders Hoff-
gaard, på 345602 eller [email protected].
Pisariillisaaneq-projektet handler om meget mere end IT
En rar følelse at gøre en forskel ”Ja, lige et øjeblik”, siger Janus Chemnitz Kleist, iført det
obligatoriske Tina Turner-lignende headset, sam'dig med
at han skriver på et fælles brev 'l landets Piareersarfiit-
centre.
Af Mar n Chris ansen
Travlheden er iøjnefaldende, når man træder ind på Janus og
hans kollegas kontor, Jacob Krogsgaard Christensen, begge
;lkny)et Piareersarfiit-enheden. Hvis det ikke er telefonen,
der ringer, så lyder der et ”bling” fra computeren om, at der
er kommet en mail fra en af landets 18 centre, som skal be-
svares.
De to travle AC-fuldmæg;ge indtager en blækspru)efunk;-
on i forhold ;l Piareersarfiit. De er bindeleddet mellem Selv-
styret og centrene, hvor emner som økonomistyring og sta;-
s;k (over elevtal og eksamenskarakterer) udgør en stor del
af deres arbejds;d. Derudover besvarer de en lang række
prak;ske spørgsmål fra centerlederne – lige fra hvilke papir-
typer der skal anvendes ;l en eksamen, ;l spørgsmål om
indlevering af relevante tal ;l den fælles database.
Og sidst – men ikke mindst: Hvert år arrangerer de to
Jacob Krogsgaard
Christensen
centerledermøder, hvor alle centerlederne er samlet for at
diskutere, hvad der gik godt – og hvilke områder, der kan
forbedres. Det er deres opgave at organisere mødet og e'er-
følgende at samle op på det, man undervejs er blevet enige
om på det tre dage lange møde.
”Der er ikke to dage, der er ens. Arbejdsopgaverne er meget
varierende, hvilket gør det meget spændende at arbejde
med”, forklarer Janus Chemnitz Kleist og fortsæ)er:
”Og dernæst er det en rar følelse at kunne gøre en forskel.
Hvert år kan vi jo se, hvor mange af eleverne på landets Pia-
reersarfiit-centre, der får højnet deres kompetencer, så de
kan komme videre med deres professionelle liv”.
Piareersarfiit gør en forskel
Piareersarfiits målgruppe er fortrinsvis (bogligt svage) unge,
der typisk har dårlige erfaringer med folkeskolen (en del af
dem har forladt skolen uden et eksamensbevis), og som
hverken har fået fodfæste på arbejdsmarked eller er i gang
med en uddannelse. På Piareersarfiit har de mulighed for at
få tanket op på deres kompetencer (og selv;llid), så de e'er
endt forløb kan begynde på en uddannelse eller få et arbej-
de.
Det er fortrinsvis to forskellige forløb, eleverne vælger - hen-
holdsvis AEU(Anerkendt Erhvervsuddannelsesintroduceren-
de Uddannelse, red.) eller FA (Folkeskolens Afgangsprøve,
red.). På et AEU-forløb er de typiske fag som grønlandsk,
dansk, matema;k og engelsk, og hvert fag afslu)es med en
eksamen. De elever, der tager en FA-eksamen, går op ;l den
samme eksamen som folkeskoleeleverne.
Og hvis man skal tro rapporterne (og det skal man!), så gør
Piareersarfiit en stor forskel for deres elever. For eksempel
fremhæves Piareersarfiit i Ska)e- og Velfærdskommissio-
nens diger rapport, med ”…at være oms;llingsparate organi-
sa;oner med pionerånd, og som kan skabe resulta-
ter” (Vores velstand og velfærd - kræver handling nu,
s. 135).
Samtalen med Janus og Jakob er ved at rinde ud, og de skal
;lbage ;l computeren og besvarer alle de mails, der er kom-
met ind i deres indbakke, mens interviewet har varet.
Succes’en kan også måles i konkrete tal. Hvert år forlader
600 ;l 700 elever Piareersarfiit – og eksempelvis i 2011 var
der ;lmeldt 453 AEU-elever ;l eksamen, hvoraf 84 procent
af dem bestod deres eksamen. Med andre ord: Adskillige
hundrede elever har fået et bogligt og mentalt skub
i den rig;ge retning, så de kan blive omfa)et af det
fælles arbejdsmarked eller uddannelsessystem.
”Når man tager i betragtning, at det er en gruppe,
som har ha' sine udfordringer med folkeskolen, er
det en ganske flot beståelsesprocent, som de har
opnået” siger en ;lfreds Jacob Krogsgaard Christen-
sen.
Velux-fonden stø)er svage unge i bygderne
En gruppe, der er svært at nå, er de svage arbejdslø-
se i bygderne. Derfor blev der beslu)et at gøre en
særlig indsats for denne gruppe. I den forbindelse
søgte de om stø)e fra den danske Velux-fond – og
modtog en bekræ'ende ;lbagemelding. Konkret
stø)er fonden, der har tjent deres formue på de
berømte tagvinduer, projektet med 15,6 millioner
kroner over en fem års periode.
”Det særlige ved projektet er, at man tager ud-
gangspunkt i elevernes situa;on. For hvis man har
personlige problemer, er det vig;gt, at man tager
hånd om det parallelt med at de følger undervisnin-
gen”, forklarer Janus Chemnitz Kleist.
I løbet af fem år skal 180 personer fra 12 bygder
igennem et både bogligt og personlighedsudviklen-
de forløb. Målet er, at alle 180 personer, udover en
personlig ballast og nye redskaber ;l at klare nogle
af livets udfordringer, får et eksamensbevis, der er
adgangsgivende ;l en erhvervsfaglig grunduddan-
nelse. Forløbene aJoldes i bygderne med brug af undervise-
re på bygdens folkeskole. Derudover ydes der bi-
stand fra kommunen ;l at aJolde selvhjælpskurser,
forældrekurser og familiehøjsko-
ler. Ini;a;vet sker i samar-
bejde med IIN.
Piareersafiit er kommunale
vejlednings- og introduk'onscentre,
hvor især unge uden uddannelse eller
arbejde kan få vejledning og hjælp.
Janus Chemnitz
Kleist
Mærkedage 1. august
Kateket Otto
Svendsen, 70 år
2. august
Skatte- og af-
giftskonsulent
Birthe Mørch,
40 år
3. august
4. august
Margit Dalager,
45 år
5. august
Tittus Mathias-
sen, 50 år
6. august
Jurist Mia Hjorth
Pedersen, 30 år
7. august 8. august
Lærer Ide Jenny
Tullin, 30 år
Laila Lyberth, 35
år
9. august 10. august
Konsulent Karen
Damsbo Jensen,
50 år
11. august
Ph.d. stipendiat
Stephen Casper
Arn1ord, 35 år
12. august
Levnedsmiddel-
medhjælper Else
Enoksen, 45 år
Lektor René Bæk
Pedersen, 45 år
Dorthe Mølgård,
50 år
13. august
Afdelingschef
Kim Neumann
Nielsen, 40 år
Konsulent Klaus
Frederiksen, 50
år
14. august 15. august 16. august 17. august 18. august
Oluf Josefsen, 30
år
19. august
20. august
Bror Madsen, 30
år
21. august
IT-konsulent
Karl Andersen,
30 år
22. august
Pilu Villadsen, 30
år
23. august
Lærer Kistâra
Vahl, 40 år
Adjunkt Jeppe
Bredahl Peder-
sen, 40 år
Fiskerikontrol-
lør Karnes Kúit-
se, 40 år
Lærer Monica
Dorph, 35 år
24. august 25. august 26. august
Kateket Ingrid
Hendriksen, 35 år
27. august 28. august 29. august
Lærer Lis Møller,
50 år
30. august
Bachelor Aka-
dem. Fuld-
mægtig Nuka
Møller, 50 år
Fuldmægtig
Hans Lars Mar-
thiessen, 30 år
31. august
Tusarfik har besøgt Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug godt en uge e5er de er fly!et ind på 6. og 7. etage i det
nye kontortårn. På trods af udfordringer er de allerede ved at finde på plads, og kontorchef Amalie Jessen har fif og råd 'l I
andre, når det bliver jeres tur 'l at fly!e.
Af Janne Stenstrop, Tusagassiivik
Tidligere var Departementet for Fangst, Fiskeri og Landbrug fordelt på forskellige adresser rundt omkring i byen, og når der skul-
le holdes møder på tværs af afdelingerne, indebar det mindst 20 minu)ers transport hver vej for nogle af mødedeltagerne.
Blandt andet derfor har Amalie glædet sig ;l at departementet blev samlet, så den længste afstand mellem kollegerne er en
elevatortur fra én etage ;l den næste. Samarbejde om eksempelvis hørringssvar krævede ;dligere et større koordineringsarbej-
de og lange mailkorrespondancer, hvorimod man for frem;den vil kunne s;kke hovederne sammen hen over bordene i stor-
rummet.
Inden d. 16. juli, som var departementets fly)edag, herskede der en del usikkerhed, ikke mindst omkring forholdene med stor-
rum og hvad de kan medføre af støjgener. Der eksisterer stadig en rest af skepsis, men Amalie fortæller, at kræ'erne bruges
posi;vt på at pakke ud og komme på plads. Alle hjæl-
per hinanden med at finde ud af hvordan arbejds-
pladsen skal indre)es, og med at få det hele ;l at
fungere, og selvom flytningen selvfølgelig er en for-
styrrelse i dagligdagens opgaver, så er det også en
mulighed for at se kollegerne på en ny måde, og
samarbejde på en anden måde end sædvanligt.
Der har været lidt startvanskeligheder, ved at være
et af det første departementer der fly)ede. For ek-
sempel har elevatorerne drillet, og Amalie har må)et
kravle ud af et bu;ksvindue og ned ad en s;ge, en
a'en hun skulle hjem, og yderdøren var blevet låst.
Der har været udfordringer i forhold ;l at få compu-
tere, printere og telefoner slu)et ;l, men det er alt
sammen ved at være på plads.
Store
fly)e-
dag
Da Amalie og hendes medarbejdere skulle forberede flytningen, lå der endnu ikke instrukser og vejledninger i pakning og flyt-
ning på Nanuaraq, som der gør nu, og de må)e derfor improvisere et stykke ad vejen og gøre det e'er bedste evne. Det har
givet nogle erfaringer, som hun gerne vil dele med os andre:
- Det er vig;gt at de pakkede kasser s;lles, så fly)efolkene kan
komme omkring. Det er også vig;gt at fly)egodset placeres, så
fly)efolkene kan komme ;l de forskellige ;ng i den rig;ge række-
følge, alt e'er hvilken loka;on ;ngene skal fly)es ;l
- Fly)efolkene skal modtages af en person, som kan fortælle dem,
hvor det forskellige fly)egods skal fly)es hen. Også selvom det er
mærket som anvist i instrukserne på Nanuaraq
- Der skal ligeledes være en eller flere personer, som modtager
fly)efolkene og fortæller hvor de forskellige ;ng skal stå. Selv når
godset er mærket med nummer på den arbejdsplads, hvor det skal
placeres, kan det ende med at stå i store bunker, og det kan give
meget ekstraarbejde, når ;ngene skal fly)es på plads
- Sørg for at der er vasket gulv og tørret støv af, inden I fly)er ind.
Støv og skidt, der er gemt under møbler, giver et dårligt indeklima
Amalie synes, at de var godt forberedt på flytningen, og det er få ;ng der er kommet bag på hende. Én af de ;ng, der dog er
kommet bag på hende, er, hvor meget køkkenudstyr afdelingerne har ;lsammen, nu de er blevet samlet og har fået optalt deres
køleskabe og microovne. Og så har hun været overrasket over, hvor god plads der er i biblioteket, som ind;l videre bruges som
fælles frokoststue. Her sidder de og ser ud over Nordlandet, og Amalie fortæller at de slet ikke smager på deres frokost længere,
for den smukke udsigt smager langt bedre.
Der er udsigt ;l fodboldbanen, hvor departementets
medarbejdere har kunnet følge med i GM i kvindefod-
bold. Begge mål kan ses fra vinduerne.
Udsigten ;l Nordlandet smager
bedre end madpakkerne.
Kontakt kommunikationsgruppen hvis der er emner,
som du har lyst til at læse om i Tusarfik.
Tabithe Kristensen, IAAN
Karen A. Motzfeldt, AN
Niels Lyberth, APNN
Martin Christiansen, ISN
Ea Cecilie Aidt, PN
Peter Hardenberg Davidsen, IIN
Ulrik Josefsen, NNPAN
Ole Birch, Tolkekontoret
Bjarke Thomsen, Bygning og Service
Kattie Lundgaard Pedersen, HRU
Janne Stenstrop, NSN Ris og ros og andre input er altid
velkomne på [email protected].
Vi opfordrer alle i Selvstyret til at
fortælle om de arrangementer din
arbejdsplads gennemfører i løbet af
sommeren, eksempelvis lejrophold i
naturen, og sende historien samt
billeder til; [email protected].