en bæredygtig

kommune er en der tager ansvar

Brøndby KommuneTeknisk ForvaltningPark Allé 1602605 Brøndby

t: 43 28 28 28e: xxx@broendby.dkw: broendby.dk

17148 Sylvester H

vid & C

o Offentlig K

omm

unikation - ww

w.shc.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord 4 Indledning 5

Målgruppe 6

Hvad er bæredygtighed? 6

Hvad er bæredygtighed i Brøndby? 6

Tydeligere miljøprofil 7

Planen 7

Projekterne 7

Sektorplaner på tværs 9

Hjemmet (borgerne) 10

Virksomheden 12

Kommunale institutioner 12

EU-projekt under programmet Interreg. III 17

32

Dette er Brøndby Kommunes anden Agenda 21-Handlingsplan, som gælder i fire år - fra 2007 til og med 2010. Da udtrykket Agenda 21 er ganske diffust og stadig ikke særlig kendt af de fleste mennesker, har vi valgt at bruge udtrykket Bæredygtige Brøndby for denne plan og i fremtiden, når vi kommunikerer omkring kommunens bæredygtighedsarbejde.

Denne plan skal være med til at skabe større bevidsthed omkring bæredygtighed og være med til at generere flere projekter, der støtter en bæredygtig udvikling.

Jeg har til opgave at samle trådene omkring det bæredygtige samarbejde. Og for at det skal lykkes, er det vigtigt, at holdningen er positiv i både forvaltninger og institutioner. En anden vigtig forudsætning i dette arbejde er selvfølgelig også ledelsens opbakning.

På ”falderebet”!Siden vi begyndte at skrive denne plan, har verden oplevet en aldrig før set opmærksomhed omkring miljøet. FN’s klimapanel IPCC er kommet med en rapport, der er skrevet af mere end 1.200 forfattere, gransket af 2.500 uafhængige forskere fra mere end 100 lande og kommenteret af 30.000 personer fra hele verden! Panelets samlede vurdering af 6 års forskning konstaterer, at den globale opvarmning med 90 procents sikkerhed skyldes menneskeskabte drivhusgasser - og at opvarmningen foregår langt hurtigere nu, end man tidligere har observeret!

På baggrund af dette skræmmende dokument og resten af verdens alvorlige bekymringer for fremtiden, vil Brøndby Kommune tage tråden op og komme med sit bud på, hvordan vi mere præcist vil arbejde på at begrænse drivhusgasserne og dermed lindre på de skader, vi allerede har pådraget os selv og kloden. Dette vil vi formidle i en såkaldt Klimaplan. Her vil vi også give borgerne flere muligheder for at få hjælp til og vejledning i at begrænse udslippet af drivhus-gasser – dvs. spare energi.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har kommentarer, ideer eller ønsker i forbin-delser med miljø- og energiprojekt eller andet i forbindelse med bæredygtighed.

Lajla Stjernström, Miljømedarbejder

INDLEDNINGAF LAJLA STJERNSTRÖM, MILJØMEDARBEJDER

5

FORORDAF IB TERP, BORGMESTER

Vi bliver flere og flere mennesker på jorden. Med et stadig stigende forbrug pr. indbygger ligger der en forpligtelse for alle til at tage omhyggelig vare på vores fælles naturgrundlag – lokalt som globalt. Bæredygtig vækst og udvikling forudsætter, at vi alle samarbejder om det fælles mål at give vores børn og børnebørn samme muligheder for vækst, livskvalitet og velstand som vi har haft.

Det er ikke meningen, at vi skal gå tilbage til stenalderen, lave mad over bål og gå med tykt tøj forat holde varmen. Det gælder om at holde hus med ressourcerne og undlade at forurene ellernedbryde naturen – uden at det går ud over vores livskvalitet. Her er det, vi skal huske, at en væsentlig forudsætning, for at miljøhensyn kan integreres i alle sektorer, er et ordentligt socialt og økonomisk fundament. Vi har brug for at ændre vores livsstil og bevæge os i en mere bære-dygtig retning.

Målet er, at vi hen ad vejen og i stigende grad får forankret arbejdet med den bæredygtige udvik-ling i samarbejde med borgerne og virksomhederne.

Bæredygtighedsarbejdet skal ikke ses som en sur pligt, men som et tilbud om at træffe et valg der gør hverdagen lidt lettere, sundere og gladere for dig og for vores børn og efterkommere.

Alle kommuner skal hvert fjerde år udarbejde en plan for, hvordan de vil arbejde med bære-dygtighed.

Ib Terp, Borgmester

4

I forbindelse med udarbejdelsen af denne plan er der valgt at lægge fokus på indsatser inden for det konventionelle miljøområde, som direkte hører under punkterne 1, 2 og 3 (se forrige kapitel). Punkt 4 inddrages dog også blandt andet i forbindelse med udviklingen af en hjemmeside og ved at involvere borgerne omkring nye og gamle affaldsordninger. Punkt 5, som omhandler samspil-let mellem beslutninger i kommunen, inddrages ikke i handlingsplanen. Dette område behandles blandt andet i kommuneplanregi og i udarbejdelsen af andre planer, hvor der tages højde for og planlægges ud fra mange forskellige samfundsforhold.

TYDLIGERE MILJØPROFILUdseendet af denne plan er et eksempel på, hvordan kommunens bæredygtighedsarbejde vil blive genkendt i fremtiden. Brøndby har fået sit eget mærke omkring bæredygtighed. Det vil konsekvent bruges i nyhedsbreve, rapporter, mails, artikler, annoncer, plakater osv. - og på en bæredygtighedshjemmeside. Det skal skabe positiv genkendelighed koblet til kommunens miljø-arbejde.

PLANENFormål Formålet med planen er at: • skabe opmærksomhed og viden i kommunen omkring bæredygtighed• fortælle noget om det bæredygtighedsarbejde, vi allerede laver• inspirere til projekter, som kræver samarbejde på tværs• finde og udvikle projekter. der kræver samarbejde på tværs af områder, som normalt

ikke samarbejder

De største udfordringerDe største udfordringer de næste fire år er at forankre bæredygtighedsarbejdet i den kommunaleorganisation samt at lægge grunden for inddragelse og forankring af et fælles bæredygtigheds-ansvar hos borgerne.

ForudsætningerFor at ambitionen i denne plan skal lykkes, kræver det, at medarbejdere og ledere har viljen ogden nødvendige forståelse, redskaber og ressourcer til at realisere planens formål.

PROJEKTERNEHandlingsplanen er en opsamling af projekter og planer i kommunens institutioner, og handler i nogen grad om indsatser i forhold til borgerne og virksomheder. Det vil sige, at de fleste projek-ter vil have sin oprindelse i kommunens egne aktiviteter og for en stor dels vedkommende være afhængige af kommunens støtte.

7

MÅLGRUPPEMålgruppen for planen er kommunens politikere samt medarbejderne i forvaltninger og institu-tioner. Vi vurderer, at planen ikke vil opleves specielt relevant for borgerne, da den mere har form af et arbejdsredskab for kommunen selv. Den vil dog blive lagt ud på hjemmesiden, sådan at alle har mulighed for at læse den.

HVAD ER BÆREDYGTIGHED?Et bæredygtigt samfund er et samfund, der er bæredygtigt på alle områder. Det er fx ikke nok, at vi har ren luft, hvis vi ikke fungerer socialt, eller at vi har fine grønne områder, hvis menneskerne er for syge til at bruge dem.

Planloven stiller krav til Agenda 21-redegørelserne om, at der arbejdes på tværs af sektorerne, og at der tages et lokalt udgangspunkt, hvor befolkning og virksomheder inddrages i en helheds-orienteret, tværfaglig og langsigtet planlægning.

Planloven peger på fem områder, som redegørelsen skal omfatte. Det drejer sig om:

1) Mindskelse af miljøbelastningen2) Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse3) Fremme af biologisk mangfoldighed4) Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde5) Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæsige, trafikale, erhvervs-

mæssige, sociale, sundhedsmæssige,uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold

Hvordan og i hvilke forhold disse områder skal integreres i hinanden for at udgøre et godt Agenda21-projekt er op til den enkelte kommune. Ofte bruges bæredygtighed med fokus på miljø og energi i forbindelse med Agenda 21. En grund til det er, at opgaven tit bliver placeret i tekniske forvaltninger, som jo er eksperter i det tekniske miljø.

En lokal Agenda 21 skal altså opstille mål og udførelse af konkrete projekter, som nedsætter forureningsniveauet og mindsker ressourceforbruget.

HVAD ER BÆREDYGTIGHED I BRØNDBY?Brøndby Kommune skal vælge en fremgangsmåde i bæredygtighedsarbejdet. Målet er natur-ligvis, at alt, hvad kommunen laver, bygger på ønsket om bæredygtighed! Og der laves i virkelig-heden meget, som kan kaldes bæredygtigt arbejde.

6

Målet og ønsket er dog, at mere og mere vil kunne placeres hos borgerne selv, da det er grund-tanken i Agenda 21-arbejdet. Men som så mange andre steder er det nødvendigt, at kommunen tager initiativ til bæredygtige aktiviteter og projekter. Kommunen har en stor kontaktflade og et stort ansvarsområde.

Planen er bygget op omkring tre områder inden for kommunens indre og ydre virkeområder: Hjemmet (den private borger), Virksomheder og Kommunale Institutioner, da der ofte er tydelige grænser mellem de tre arbejdsområder.

SEKTORPLANER PÅ TVÆRSDer er flere områder, som har deres egne planer, som går på tværs af denne plans inddeling. Både inden for sektorplanerne for affald, trafik og vand findes projekter, som har betydning for bæredygtighedsarbejdet for både borgere, institutioner og virksomheder. Her vil nogle projekter eller initiativer, som berører hele kommunen, nævnes.

AffaldTeknisk Forvaltning har en vision om at gøre affaldshåndteringen mere nærværende over for borgere, virksomheder og institutioner og betragter forankring af ejerskab som meget vigtig. Alle skal føle ansvar for og have indflydelse på den del af affaldshåndtering, som berører netop dem.

Vores mål er at skabe en genbrugsplads, der med faste rutiner og mål lever op til en høj standard både med hensyn til kvalitet og miljø. Derfor vil Teknisk Forvaltning undersøge, om der vil være størst gevinst ved at genbrugspladsen miljøcertificeres, eller om der skal etableres en anden form for miljøstyring.

TrafikBrøndby ligger i et trafikalt knudepunkt og er omgærdet og gennemkrydset af mange motorveje og andre store veje. Strategien på trafikområdet har tre fokuspunkter; tryghed i trafikken, trafik-sikkerhed og det visuelle miljø. Samtidig overvejes også andre ting som materialer og drift.

Med hensyn til materialer til vejene prioriteres granitkantsten frem for beton, som har en relativt kort levetid.

Vejbelysningen bruger meget energi, så ved at skifte den eksisterende belysning ud med noget mere effektiv armatur kan der både spares energi og opnås mindre vedligehold og bedre lys-forhold for fodgængere og cyklister. I forbindelse med NESA’s kabellægning af el-forsyningen overvejer Brøndby Kommune derfor at udskifte den eksisterende belysning på træmaster med ny belysning på koniske master. Den nye belysning vil have et lavere energiforbrug. Da den nu-værende belysning mange steder hænger midt over vejen, vil der blive opsat flere master med

98

Det vil vi i Brøndby Kommune også tage meget alvorligt. Vi vil derfor lave en Klimaplan, som udspringer fra denne plan. Klimaplanen skal beskrive, hvordan vi vil arbejde mod klimatruslerne, og hvordan vi vil give borgerne mulighed for og vejledning i at spare energi i deres private hjem. Planen skal også fortælle om de indsatser, vi har lavet og laver for at nedsætte CO2-udslip. Men især vil vi informere om klimaet og sætte fokus på nødvendigheden af at tage truslerne alvorligt. Det er vigtigt, at vi laver en plan, som giver plads og mulighed for fleksibilitet, da det er et område i stor bevægelse.

HJEMMET (borgerne)Der er ca. 34.500 indbyggere i Brøndby Kommune og omkring 15.000 boliger. I et bæredygtigt samfund tager borgerne selv ansvar og initiativer til en holdbar udvikling. Men som tidligere nævnt kan vi som kommune ikke kun vente på, at det sker. Kommunen bliver nødt til at skabe nogle forudsætninger for borgerne. Vi vil her beskrive nogle af de ting, der vedrører borgerne, og som har sit udspring både hos borgerne og kommunen.

Lokal Agenda 21-gruppeEn Lokal Agenda 21-borgergruppe blev stiftet i Brøndby i 1997 og har siden arbejdet på at udbre-de kendskabet til Agenda 21. Foreningen har foreløbig afholdt eller deltaget i 15 arrangementer i Brøndby Kommune om energibesparelser og rent miljø, og der er planlagt to nye arrangementer i 2006.

AffaldGenbrugsstationen er et af kommunens tilbud til borgerne, hvor man kan komme af med affaldpå en forsvarlig måde. Den er lige blevet udvidet med 3.000 m2. I forlængelse af genbrugspladsen undersøges det, om der skal bygges et komposteringsanlæg - evt. med et tilhørende informa-tionscenter.

Nogle af indsatserne overfor borgerne er at nedsætte borgergrupper, når der skal laves nye af-faldsordninger og at udvikle affaldshjemmesiden sådan, at den bliver mere dynamisk og indbydertil deltagelse.

Affaldsminimering er en central målsætning i Affaldsplanen 2005-08. Fokus sættes på sammen-hæng mellem forbruget og væksten i affaldsmængder for at påvirke borgerne, særlig børn og unges forbrugsvaner.

BoligforeningerBoligforeningerne bliver ofte hørt og involveret i forbindelse med affaldsindsamling og –sortering.Her overvejer Teknisk Forvaltning også at involvere boligforeningerne i andre sager f.eks. omkringenergiforbrug i boliger og brug af sprøjtemidler på foreningernes grønne områder.

11

armaturer, for at belysningen ikke skal blive dårligere. Det betyder, at der bliver opsat 226 flere armaturer. Alligevel vil energiforbruget for de strækninger, hvor der bliver opsat ny belysning, falde med knap 400.000 kWh pr. år.

VandBeskyttelse af grundvandet er en meget vigtig opgave i forbindelse med vandforsyningen. Brøndby Kommune kan selv udvinde ca. 40 % af det, vi forbruger, resten køber kommunen af København.

Pesticidfri grønne områder er med til at sikre rent grundvand. Fra 2004 er der ikke brugt pestici-der - heller ikke til bekæmpelse af Bjørneklo på kommunale arealer. Så snart Materielgården får viden om områder, hvor Bjørnekloen vokser, tager de ud og skærer planterne ned. Bjørnekloen er svær at udrydde, da den er meget levedygtig og spredes let, ud over at den også vokser på bane-områder og i private haver, hvor kommunen ikke har adgang.

Sikring af eksisterende drikkevandsressourcer vil ske på baggrund af den kortlægning, som amtet har udarbejdet. Derfor skal der oprettes et koordinationsforum på tværs af kommunen og diverse interesseforeninger, der får til opgave at lave de indsatsplaner, der skal sikre vandindvin-dingsområderne i kommunen.

For at påvirke borgere, virksomheder og boligselskaber til ikke at bruge sprøjtemidler vil TekniskForvaltning fortsat udarbejde kampagner mod brugen af pesticidholdige sprøjtemidler.

Teknisk Forvaltning vil fortsat også udarbejde kampagner for lavere vandforbrug hos borgerne og i Virksomhederne samt sætte fokus på individuelle målere.

KLIMAHANDLINGSPLANDen enorme opmærksomhed, som klimaet i øjeblikket har i hele verden, kan ses og høres i alle medier. Mennesker, som tidligere har været kritiske over for miljøfolks argumenter og bekym-ringer, taler nu selv om den store trussel, vi står overfor. De 19 varmeste år nogensinde, der er opmålt, er forekommet siden 1980’erne. Antallet af alvorlige orkaner er fordoblet de seneste 35 år. Temperaturen i verdenshavene er steget en halv grad celsius siden 1970’erne osv. Herhjemme har man fundet vintergækker og hindbær i haven ved juletid. Januar 2007 var den varmeste og vådeste nogensinde, og juli 2006 var den solrigeste i vejrmålingens historie.

FN’s klimapanel har lavet en rapport om klimaet, som konstaterer, at menneskeskabte driv-husgasser med 90 procents sikkerhed er grunden til det ændrede klima - og at opvarmningen foregår langt hurtigere nu, end man tidligere har observeret! Rapporten er skrevet af mere end 1.200 forfattere, gransket af 2.500 uafhængige forskere fra mere end 100 lande og kommenteret af 30.000 personer fra hele verden!

10

MiljøVisMiljøVis er et EU projekt, der sigter på at støtte små og mellemstore virksomheder med miljøar-bejdet.Brøndby Kommune er med sammen med 12 andre sjællandske og fire skånske kommuner. Miljø-Vis tilbyder bistand til gennemførelse af miljøtiltag, f.eks. bedre affaldshåndtering eller energibe-sparelser.

Anden informationFra Teknisk Forvaltnings side arbejdes der på at forbedre informationen til virksomhederne omkring affaldsordninger, regulativer, takster osv. Derfor overvejes tiltag som gå-hjem-møder og debatforumpå hjemmesiden.

Lige nu arbejder Teknisk Forvaltning med miljøforbedringer i autoværksteder, jern- og metal-værksteder og gartnerier. I støbeskeen ligger blandt andet miljøtjek på virksomheder, informati-onsmateriale om affaldsminimering, opstart af grupper om miljøredegørelser og temadage om overfladebehandling.

KOMMUNALE INSTITUTIONERKommunens brug af energi belaster både miljøet og kommunens budgetter. Derfor vil BrøndbyKommune mobilisere flere kræfter til at nedsætte dette forbrug. For at bruge vores ressourcer til denne opgave bedst skal energiarbejdet baseres på en integrering mellem Miljøpuljen, Grønne regnskaber og brug af Energiansvarlige i de enkelte institutioner.

Aktiviteterne, der skal fremme det bæredygtige arbejde i kommunens egne bygninger og institu-tioner, er delt op i et antal temaer, som kan ses herunder.

MiljøpuljeFor at have midler til projekter i institutionerne som resulterer i lavere energiforbrug etableredes i 2001 Miljøpuljen på 2,5 mio. kr. fordelt over fire år. Besparelserne føres tilbage til puljen, indtil investeringen er betalt. Indtil nu er der brugt lidt mere end tre mio. kr. fra puljen til projekter i institutioner.

Nu tilføres puljen kun de penge, som besparelserne fra de tidligere investeringer giver. Disse penge bliver brugt på baggrund af, hvad de grønne regnskaber viser af uhensigtsmæssige for-brug. Efter etableringen af de energiansvarlige vil disse også blive involveret i overvejelserne om, hvordan og til hvad miljøpuljen skal bruges.

13

HjemmesideEn god hjemmeside vil være et meget vigtigt værktøj i at opnå reel borgerinddragelse. Ønsket er, at borgerne og medarbejder skal involveres og blive en del af kommunens bæredygtigheds-arbejde. Den skal derfor indeholde meget lokalt stof og være målrettet mod Brøndbys borgere, institutioner og virksomheder.

Siden skal være linket til Brøndby Kommunes officielle hjemmeside, men have sin egen genken-delighed. Erfaringer fra andre kommuner viser, at det er svært at få borgere til aktivt at bruge Agenda 21-sider og at engagere sig. Derfor er det vigtigt, at vi laver en side, som indbyder til besøg og skaber handling.

Teknisk Forvaltning overvejer to løsninger omkring udviklingen af en hjemmeside for Bæredygtige Brøndby:

• Hjemmesiden bliver et kommunalt produkt, hvor borgerne inddrages på forskellige måder. Her ligger mange ideer på tegnebrættet; gode råd omkring sundhed og energibesparelser, gode besøgssteder i kommunen, elektronisk brevkasse, debatforum og meget andet.

• Vi inviterer interesserede borgere til at udvikle siden - med støtte fra forvaltningen. Dette ville være en meget direkte inddragelse af borgerne. Det ville også være et projekt, som ikke er set andre steder.

MiljørepræsentantskabetKommunen har et Miljørepræsentantskab, som gennemgår politiske sager på det miljømæssige og det tekniske område. Det er delt op efter de tre bydele og består af maksimalt 50 medlemmer fra diverse organisationer med bopæl i Brøndby Kommune. De tre grupper mødes hver tredje måned. Teknisk Forvaltning overvejer, hvordan Miljørepræsentantskabet kan bruges i større udstrækning, da der jo i gruppen sidder mennesker fra både boligforeninger og andre organisa-tioner, som kan deltage i forskellige opgaver og projekter.

VIRKSOMHEDENBrøndby Kommune varetager flere opgaver i egenskab af myndighed såsom miljøtilsyn, brandsyn osv. Her er nogle eksempler på, hvad kommunen ellers laver på det bæredygtige område i forhold til virksomhederne.

MiljøavisenI Miljøavisen videregiver kommunen miljørelevante informationer til virksomhederne fire gange årligt. Den informerer om nye love og bekendtgørelser i forbindelse med miljøområdet. Den for-tæller også om andre relevante råd og tips, som virksomhederne kan have glæde af.

12

15

Grønne regnskaberFor at vide hvor meget de forskellige institutioner bruger af energi og vand, skal der udarbejdes grønne regnskaber hvert år. De giver et billede af, hvor stort forbruget er, og hvordan udviklingen går. Der skal laves grønne regnskaber for forskellige institutionsformer, sådan at de kan sam-menligne sig med hinanden.

Skolerne og daginstitutionerne er de første, der får udarbejdet grønne regnskaber. Derefter kom-mer turen til biblioteker og ældrehjem.

Separate målereEt stort problem ved udarbejdelse af grønne regnskaber er, at der ofte mangler separate målere i de enkelte bygninger. Derfor vil det i mange tilfælde være nødvendigt at montere bimålere, hvis det grønne regnskab skal give nogen mening.

EnergiansvarligeStatslige institutioner skal fra 2006 udnævne energiansvarlige i alle institutioner. Dette krav vil snart også blive stillet til kommunerne. De energiansvarlige i institutionerne spiller en vigtig rolle i at holde øje med forbruget og gøre opmærksom på det. Derfor vil Teknisk Forvaltning arbejde for, at der også bliver udpeget energiansvarlige i Brøndbys institutioner.

Valg af energiansvarligeSkolerne har allerede energiansvarlige, da servicepersonalet i forvejen har ansvar for skolens bygninger og deres drift. Det ville dog være godt, hvis der f.eks. var en lærer, der også fik en del af ansvaret og viden om skolens energiforbrug. På samme måde er det på bibliotekerne og på plejehjemmene op til lederen og medarbejderne at vælge en eller to, der får opgaven som energi-ansvarlig.

Uddannelse af de energiansvarligeDer skal udarbejdes og holdes et antal minikurser for de forskellige målgrupper, sådan at de for-står formålet med opgaven, og hvordan den løses. Herunder skal de også lære, hvilke redskaber de skal bruge.

Redskaber for energiansvarligeFor at kunne nedsætte en institutions energiforbrug er det vigtigt at kende forbruget. Det overord-nede forbrug kan som tidligere nævnt ses i det grønne regnskab. Men for at spild og overforbrug ikke opdages for sent, skal forbruget følges oftere - mindst en gang om måneden. Til hjælp for dette findes et netbaseret program, Agenda 2100, hvor el-, vand- og varmeforbruget kan tastes ind.

14

Nydanskere har i nogle tilfælde mangler med hensyn til viden om miljøproblematikker, og om hvordan man kan integrere miljørigtig adfærd i hverdagen i Danmark. Derfor deltager Brøndby sprogskole og Brøndby Kommune i et netværkssamarbejde med Spildevandscentret samt andre Agenda 21-centre i flere andre ejerkommuner. Der skal udarbejdes letforståeligt undervisnings-materiale til sprogskolerne, som de kan bruge i undervisningen.

BesøgsstederDet er vigtigt, at børnene får en oplevelse af, hvordan virkeligheden passer sammen med det, de lærer i skolen. Her er besøgsstederne et vigtigt element. Skoler og daginstitutioner har derfor mulighed for at besøge flere steder og anlæg. Det giver et godt supplement til den teoretiske undervisning samtidig med, at børnene kommer ud og bevæger sig og får set kommunen:

Genbrugsstationen inviterer alle skoler og daginstitutioner til undervisning i, hvorfor vi skal sortere vores affald, og hvad det bliver brugt til. Undervisningen består af rundvisning på pladsen, beskrivelse af fraktionerne og praktiske sorteringsopgaver.

Vandværket viser også værket frem og fortæller om vandforbrug, og hvorfor vi skal passe på voresgrundvand.

Spildevandscenter Avedøre I/S ejes af Brøndby og ni andre kommuner. Centret har en fast udstil-ling med spændende modeller omkring vandforbrug og spildevand, som er under stadig udvik-ling. Desuden har de undervisningslokaler, hvor skoleklasser og andre interesserede kan lære ved hjælp af forsøg og informationsvideoer. Spildvandscentret er også ved at udvikle en række nye forsøgs- og prøveformer i skolernes undervisningstilbud for at gøre børnene bedre rustede til de nye eksamensformer. I 2006 går eleverne til eksamen i biologi, fysik og kemi samlet, og fra 2007 tilføjes også geografi til den samlede prøve.

Naturskolen giver børn og unge mulighed for at prøve mange ting, der handler om naturen og dens ressourcer. Der er flere temaer at vælge mellem.

Middelalderlandsbyen lærer de unge om, hvordan man i gamle dage lavede ting, og hvilke hjælpe-midler man havde til rådighed.

Vestforbrænding ejes af 29 omegnskommuner og har sin egen undervisningstjeneste, som skolerne kan benytte sig af. Her bliver de unge både undervist i rigtig håndtering af affald og vist rundt på det store anlæg.

17

Nogle institutioner er koblet på elektronisk overvågning af el- og vandforbruget. Det er skolerne, Rådhuset, Materielgården og 13 daginstitutioner. De kan følge forbruget for hver time, hvilket er en effektiv måde at opdage, når noget er galt. Servicepersonalet på skolerne skal desuden rap-portere forbruget af varme i Agenda 2100 via computeren en gang pr. måned.

Affald Kommunen ønsker at fremme miljøsamarbejdet mellem institutioner og virksomheder. Projekter som ”Børnene tager skraldet”, hvor daginstitutioner bruger noget af virksomhedernes skrald på en kreativ måde, overvejes som godt bæredygtighedsprojekt på tværs.

ByggeriKommunen stræber efter selv at lave så meget som muligt i forbindelse med nybyggeri og reno-vering og ønsker at foregå med et godt eksempel ved at skabe sunde bygninger.

Derfor er Teknisk Forvaltning ved at udarbejde en byggefaktaliste. Det er en slags instruktion eller huskeliste omkring miljøkrav til byggeri og renovering af kommunens bygninger.

Hvidbogen laves i Bygafdelingen for at fortælle om kommunens egne byggerier omkring materia-ler, design og miljømæssige forhold. Den opdateres efter afslutningen af hvert byggeprojekt.

IndkøbVed indløb og udbud stilles der krav til miljøforhold sammen med kravet omkring kvalitet, pris og service. Kommunen er med i A-klubben. Det betyder, at kommunen er forpligtiget til at købe A-mærkede, dvs. lavest energiforbrugende hårde hvidevarer og andre elektriske apparater eller maskiner.

MiljøundervisningBevidsthed og viden omkring miljø og energiforbrug er vigtigt, hvis vi ønsker at vores samfund skal udvikle sig i en bæredygtig retning. Børn og unge er her en af de vigtigste målgrupper. Derfor sætter kommunen ind forskellige steder, hvor vi har mulighed for at give viden videre.

Hver skole har fået 25 såkaldte Grønne Timer til brug i forbindelse med den enkelte skoles miljø-arbejde. Et par skoler har arbejdet for og har fået Grønt Flag Grøn Skole, andre laver miljøunder-visningsmateriale. Det er op til hver skole, hvad de vil bruge timerne til.

Den elektroniske overvågning er også et værktøj, som skolerne har mulighed for at bruge i forskellige fag. Her kan brug af computer, statistiske beregninger, viden om energiforbrug og miljøbelastninger kombineres i f.eks. natur og teknik, matematik og fysik.

16

18 19

ÆldreplejenÆldreplejen - som omfatter ca. 700 personer - har selv givet udtryk for, at de ønsker at være med til at præge det bæredygtige arbejde i kommunen. I forvejen har de nogle miljømæssige regler, som tit er kædet sammen med et godt arbejdsmiljø, f.eks. en liste over godkendte rengørings-midler, og at brugerne ikke må ryge, mens hjemmehjælpen er der. Til hjemmehjælpen hører 15 biler, og der bruges generelt mange vask- og rengøringsmidler.

Der skal udarbejdes en plan for, hvordan ældresektorens mange grupper kan inddrages i miljø-arbejdet. Det er et meget godt bæredygtighedsprojekt, hvis medarbejdernes viden og ønsker på miljøområdet udnyttes, og at medarbejderne inddrages i, hvordan et godt arbejdsmiljø, et sundt socialt klima og en miljøvenlig ældrepleje kommer mere på dagsordenen.

EU-PROJEKT UNDER PROGRAMMET INTERREG. IIIBrøndby Kommune kom i 2004 med i et projekt støttet af EU, hvor syv danske og seks svenske kommuner deltager. Formålet med projektet er at fremme og stimulere en bæredygtig udvikling i Øresundsregionen gennem styrkelse af kommunernes Agenda 21-arbejde og gennem aktiv erfarings- og vidensdeling på tværs af kommunale og nationale grænser. De enkelte kommuner bidrager med 1640 arbejdstimer over tre år, og EU bidrager med tilsvarende ressourcer i form af konsulenthjælp og udgifter til rejser, møder, udvikling af hjemmeside og andre diverse værktøjer. Projektet indeholder forskellige temaer.

I temagruppen Bæredygtig udvikling i plan- og beslutningsprocesser fokuserer de danske kom-muner på strategisk miljøvurdering og de svenske på lokale miljøkvalitetsmål.

I temagruppen Bæredygtig drift arbejder kommunerne omkring systematisk miljøarbejde i formaf standardiserede miljøledningssystem eller husmandsmodeller.

I temagruppen Informere og engagere interessenter samles det klassiske Agenda 21-arbejde, som går ud på at involvere forskellige interessentgrupper, såsom borgere og medarbejdere, i arbejdet for en bæredygtig udvikling.

I det tværgående projekt Bæredygtighedsrevision vælges et antal bæredygtighedsindikatorer. Det er nøgletal, som skal muliggøre en sammenligning mellem kommunerne i forbindelse med bære-dygtig udvikling, men egentlig mest for at den enkelte kommune kan følge sin egen udvikling.

Foruden den kompetenceudvikling som indgår i den respektive temagruppe, så er et par områder blevet prioriteret højt af alle deltagere. Derfor gennemføres der også uddannelse inden for kom-munikation, retorik og procesledning i det tværgående projekt Fælles kompetenceudvikling.

18

Du kan læse mere her:Affaldsplan 2005-2008Miljøafdelingen 2004

Trafikhandlingsplan 2000-2006Byg- og anlægsafdelingen 2000

Kommuneplan 2005-2017Planafdelingen 2005

Vi kan kontaktes her:Teknisk ForvaltningRådhusetPark Allé 1602605 BrøndbyTlf. 4328 2828

MilljøafdelingenTeknisk Forvaltning

Byg- og anlægsafdelingen Teknisk Forvaltning

PlanafdelingenTeknisk Forvaltning