BEBOERBLADET

Mariehønen

Oktober 2012

Statement No.: A:4 G.8

C:5 E:3

Udarbejdet:

Oktober 2012

Revideret:

Oktober 2012

Godkendt:

Oktober 2012

Erstatter:

Forrige

Indicator No.:

56

Langøret æsel svigter mig aldrig!

Så bare, bare, bare ta’ det roligt og gi’ dig god tid!

….Vi når det nok!

Det behøver ikke være nogen hemmelighed, at jeg normalt læner mig op ad Højskolesangbogen eller Salmebogen, når jeg vælger et vers til månedens ”skriv”.

Det kan jeg ikke denne gang, de er uden for rækkevidde. Jeg befinder mig i skrivende stund i en spansk by på den såkaldte peregrinos linje, som løber fra bl.a. Frankrig over Pamplona til Santiago de Compostella. Pilgrimsstien eller ”El Camino”, den hedder her. Og hvad gør man uden bøger at støttes sig til? - Mens man går og går og går? - Se ud over landska-bet. Får øje på et æsel og kommer i tanke om en gammel ”Four Jacks”-traver om at skynde sig lang-

somt. Jeg forestiller mig, at andre end jeg husker Bent Werther, John Mogensen og de øvrige, der sang om dette i vor barndom - at ta’ det roligt og at gi’ sig god tid….vi når det nok! Man kan i det mindste sige, at det får en sandhed i sig, når man går denne lange vej. El Camino. I disse dage er der igen spændinger mellem Baskere og Spaniere og den spanske statsmi-nister taler om at finde ”el camino” - Finde en vej gennem uenighederne.

Dette er blevet et begreb, dette at finde sig vej, finde sin camino. - Ligesom det er et mundheld, at ikke andre kan finde den for én. At gå denne over 800 km. Lange tur giver gode betingelser for at ”skynde sig langsomt”. - Kan vel

hænde, at moderne selvforståelse også har medført at vi somme tider glemmer at ta’ den med ro? - At vor tid stiller krav om det modsatte: At zappe videre, at skynde sig! - At være effektiv og hurtig. Det kan man simpelthen ikke her! El Camino findes med den hastighed, den nu gør. Selve stien—for sådan én er skabt! - indgår i den europæiske kulturarv på samme måde som Danne-virke og Christian IV’s Nyboder. At gå her og forsøge at leve sig ind i, at der har man altså gjort fra

tidlig Middelalder ud fra en vished om, at det vil bringe en nærmere til gud…. Det er bestemt vanskeligt for en lutheransk nordeuropæer, at begribe det! - At slid og slæb, sult og træthed, sygdom og kulde; ja, al landsens pinsler har været det, som gjorde én bedre i stand til at begribe sin religion. - Vi har vist også i vores fundet ejendommelige ”el-caminoer”…. Med 25 km i fødderne om dagen bliver formandsskifte i et dansk parti mindre nærliggende. - Man kan godt blive lidt fjern fra den slags. Men ikke fra den glæde det er at vid, at vi har ikke 25 % arbejds-løshed. Vi har ikke krakkede butikker i hobetal, der kan måle sig med det spanske. Vi har ikke invali-de, hvis ”job” det bliver at sidde foran kirken og tigge.

Vi har hinanden at skose i henholdsvis ”rød” og ”blå” stue. Og det gør vi! - Men hverken den ene eller den anden af de to blokke har haft vilje eller ønske om en samfundsudvikling, der kan lignes ved den sydeuropæiske. Det skal vi være rigtig glade for! Vores forholdsvis mange partier holder hinanden sådan nogenlunde på plads, at vi ikke har haft nogen Franco, at vi ikke har haft en kongemagt (som i Grækenland), der troede, de havde forstand på politik og at vi ikke har en politisk ligegyldighed som hernede (Italien), hvor man oplever ”den politiske klasse” som hørende til et andet sted en dér hvor befolkningen befinder sig. Hvem sagde: ”Gi’ folket brød!” - det gjorde den romerske digter Juvenal. I nogle lande herned er det blevet til: ”Gi’ folket sport!” - Så holder de sig i ro. Næh! Må vi så be’ om noget nordisk navlepilleri og smådrillerier! - Vi gider stemme, når der er valg - og sådan holder vi vore partier ”inde på banen”. …… Tænkte han så, mens han vandrede mod vest! På godt gensyn! God læselys og alle varme hilsener Flemming Høj Jermiin

Af Rita Kubel Bæk, 14F Født 1749, død 1808. Søn af FREDERIK den Femte og Louise

af England.

Christian blev gift 1766 med Caroline Mathilde.

Mathilde, datter af prins Frederik Ludwig af Wales og Augusta

af Sachsen–Gotha.

Ægteskabet opløst 1772.

Christians kiste står i Frederik den Femtes kapel i Roskilde

Domkirke.

Caroline Mathildes i krypten i slotskirken i Celle, Hannover.

Christian den Syvende blev født 1749 på Christiansborg. Hans

far var den elskelige, men svage kong Frederik den Femte,

hans mor var Louise af England, der døde, da Kronprinsen var 2 år, så hende har han ikke kendt, og sin kongelige far så han

næsten aldrig.

Ved Frederik den Femtes dødsleje stod den syttenårige dreng, som om han knap kendte den fremmede mand, der lå i sengen.

På den tid var en ung mand voksen, når han var sytten, men Christian den Syvende var me-get sent udviklet. Han var lille og spinkel, ja, han blev aldrig større end en tynd 10-års

dreng, og han var meget barnlig.

Der var sørget godt for hans uddannelse. Han havde en lærer, der hed Nielsen og så schwei-zeren Reverdil, de gjorde deres arbejde smukt nok, men herr Nielsen var kun dygtig ved en

UG- dreng, en kedelig pedant, der lirede lektier, enhver elev ville være faldet i søvn.

Herr Nielsen måtte mene, at elevens præstationer var ikke tilfredsstillende. Reverdil var ikke bare dygtig, han var klog, men han underviste, som man på den tid med rimelighed under-

viste en elev, der skulle lære en del. At eleven var meget umoden af sin alder forbavsede og

bekymrede Reverdil. Men han forstod det vistnok ikke.

Elever, der er sent udviklede, var og er altid uheldigt stillede i undervisningsapparatet, der

snurrer efter normaler. Reverdil skrev senere en bog om sine år i København.

På den tid vidste han, hvordan det var gået med Christian den Syvende senere. Man skal være forsigtig med hans iagttagelser af kronprinsen, for i virkeligheden lyder det såmænd

meget normalt. Når man har lidt viden om børn.

Christian den Syvende er blevet dybt uretfærdigt behandlet af historien. Han kom på tronen, da han var 17 år. Han gled ud af historien, da han var 26.

Han døde 59 år gammel. De sidste 33 år -hører vi - så at sige intet om, udover, at han jo var sindssyg, foragteligt gal. Det er rigtigt, at de 33 år af hans liv ikke er væsentlige for lan-

dets historie. Men de er det for hans..En del historikere peger stadig på, at nervelægen, pro-

fessor Viggo Christiansen har skrevet en bog om Christian den Syvendes sindssygdom, men

den kom unægtelig i 1906, for trekvart århundrede siden. Christian den Syvende var syg. Men hvordan og hvorfor?

Vi har en del oplysninger fra mennesker, der har kendt, set og hørt om kongen. Men, hvor pålidelige og præcise er de? Vi ser kun et menneske gå til grunde.

Måske var der intet at gøre, men det er en rystende skæbne. Da kongeloven blev skrevet

godt hundrede år tidligere, blev der noteret regler for mange ting, men lovens forfattere drømte ikke om den mulighed, at Guds salvede enevældsmonark kunne være så åndelig

svækket, at han ikke kunne regere. Fortsættes i næste nr.

Vi tænder lys for Inge Nørbak og Ellen Ragnhild Nielsen ærer de-

res minde.

En eftermiddag i september, var der en lille

overraskelse til beboerne. Gladsaxe Pigegar-de kom forbi og var et festlige indslag på en

almindelig hverdag.

Heldigvis var John Bøg på pletten, han fik ta-get et par billeder, som vi nu bringer her i

bladet.

Vi ønsker til lykke med fødselsdagene i

Oktober

2. oktober Anni Gudrun Engstrøm 89 år 16 E

2. oktober Edle Kristine Petersen 92 år 4 F

7. oktober Kirsten Hansen 80 år 11B

16. oktober Jørgen Standby Sørensen 68 år 8 C

22. oktober Anne Margrethe Winther 93 år 11 D

26. oktober Preben Jensen 92 år 9 D

27. oktober Henny Jytte Andersen 85 år 5C

John Bøg fra lejlighed 13 A, holdt sin fødselsdag

lørdag den 15. september.

Han havde en dejlig dag ikke mindst pga. af den dejlige mad og kage der blev serveret.

Derfor vil John gerne benytte lejlighe-den til at sige mange tak for den altid gode service fra køkkenet.

Turene er tilrettelagt, så der er plads til mellem 2 - 5 personer pr. tur.

Sig det til din kontaktperson, hvis du har lyst til at komme med.

Prioritér hvilken tur du helst vil med på og ønsk den som nr. 1

Vi prøver at efterkomme de ønsker der kunne være, så alle der har lyst til at komme af sted, vil få

tilbudt muligheden inden for en overskuelig periode.

Betaling for turene er:

25 kr. for småture

50 kr. for lidt længere ture.

Plus evt. forplejning samt diverse betaling for indgange/billetter

Dato

2. oktober Frokost hos Peter Liep i Dyrehaven

9. oktober Vi kører løvfaldstur

16. oktober Wii—dag på Dorthe Mariehjemmet—introduktion af Wii

23. oktober Ravelinen—dansk frokost Restaurant på Christianshavns

30. oktober Svømmehallen

Så hvis du er interesseret, så kom forbi og se, om jeg har

noget i din smag. Der kan betales med dankort.

Hilsen Charlotte fra Chajen.

Dyst mellem Ældrecentret Broparken, Engskrænten, Dorthe Mariehjemmet

og Ørbygård

Dorthe-Mariehjemmet skulle ved Olympiaden repræsente-

rer de tre lande : Tyskland, Sverige og Hawaii.

Der var 4 forskellige discipliner: dåsekast, fodbold, hånd-

bold og petanque.

Som man kan se på de mange billeder, var vi meget heldi-

ge med vejret, og det gør jo oftest at arrangementet bliver

en succes. Vi var meget ude i det gode vejr.

Desværre fik vi ingen medaljer med hjem, så vi må i skarp

træning til næste års arrangement.

Dagen blev sluttet at med kaffe og flotte OL kager i den

Afbestilling af mad: kan ske med 3 dages varsel. Ved afbestilling af mad refunderes det forudbetalte. Velbekomme - ret til overraskelser forbeholdes

Hovedret Biret

Mandag d. 01. Oksekødssuppe m. kød og melboller samt flute Fødselsdagsmenu 4F

Islagkage

Tirsdag d. 02. Mørbradbøffer m. stegte rodfrugter Fødselsdagsmenu 16E

Risalamande

Onsdag d. 03. Paneret flæsk m. kartofler og stuvet spidskål Frisk frugt

Torsdag d. 04. Stegt lever m. løg, sauce, kartofler og surt Æblegrød m. fløde

Fredag d. 05. Bøf m. løg, sauce, kartofler og surt Aspargessuppe m. flute

Lørdag d. 06. Forloren skildpadde m. flute og æg Abrikosgrød m. fløde

Søndag d. 07. Bøf Stroganoff m. mos og rødbeder Is m. frugter

Mandag d. 08. Flæskesteg m. sauce, kartofler og rødkål Fødselsdagsmenu 11B

Citronfromage

Tirsdag d. 09. Brunkål m. flæsk og medisterpølse Pandekager

Onsdag d. 10. Stegt laks m. citronsauce, kartofler og salat Hindbærgrød m. fløde

Torsdag d. 11. Stegt flæsk m. persillesauce, kartofler og rødbeder Frisk frugt

Fredag d. 12. Gullasch m. kartoffelmos og rødbeder Stikkelsbærgrød m. fløde

Lørdag d. 13. Kartoffelsuppe m. bacon og brød Smuldre kage m. cremefraiche

Søndag d. 14. Andesteg m. sauce, kartofler og rødkål Appelsinfromage

Mandag d. 15. Farsbrød m. champignonsauce, kartofler og tomatsalat Trifli

Tirsdag d. 16. Brændende kærlighed m. rødbeder Hyldebærsuppe m. tvebakker

Onsdag d. 17. Forlorenhare m. sauce, kartofler og grønt Henkogt frugt m. flødeskum

Torsdag d. 18. Fiskefrikadeller m. persillesauce, kartofler og grønt Tomatsuppe m. flute

Fredag d. 19. Pasta m. kødsauce Ymerkoldskål m. kammerjunker

Lørdag d. 20. Koteletter i fad m. kartoffelmos Is m. vafler

Søndag d. 21. Ribbensteg m. kartofler, sauce og surt Æblekage

Mandag d. 22. Gammeldags stegt kylling m. sauce, kartofler og agurkesalat Fødselsdagsmenu 11D

Budding m. saft sauce

Tirsdag d. 23. Krebinetter m. kartofler, sauce og grønt Jordbærfromage

Onsdag d. 24. Koldt fiskefad m. rejer og flute blomkålssuppe

Torsdag d. 25. Boller i karry m. ris/kartofler Hindbærgrød m. fløde

Fredag d. 26. Tarteletter m. høns i asparges Fødselsdagsmenu 9D

Hønsekødssuppe m. kød og melboller samt flute

Lørdag d. 27. Flæskesteg m. sauce, kartofler og rødkål Fødselsdagsmenu 5C

Is m. frugter

Søndag d. 28. Hamburgerryg m. flødekartofler og grønt Chokolademousse

Mandag d. 29. Medisterpølse m. kartofler og stuvet spinat Frugtsalat m. flødeskum

Tirsdag d. 30. Fiskefileter m. råstegte kartofler, remuladesauce og råkost

Bagt æblekage

Onsdag d. 31. Frikadeller m. sauce, kartofler og grønt Jordbærgrød m. fløde

Fodplejen:

Anne Wahl er her torsdag og fredag:

Anne kan træffes på tlf. 44 92 36 01 el ler mobil nr. 28 89 89 05.

Fodplejen har til huse på 1. sal

Tandlægen:

Man vælger selv, om man vil have besøg af kommunens tandlæge eller af en privat praktise-

rende tandlæge eller klinisk tandtekniker. Hvis man tilmelder sig omsorgstandplejen, kan man få ordnet tænderne i Omsorgstandplejens klinik på 2. sal.

Venlig hilsen Marie og Jette

Frisøren: Suzanna Zanetic Toft er husets frisør.

Frisørsalonen er åben onsdage. Frisørsalonen er på 3. sal.

Den lille café afholdes hver onsdag på 2. sal. 10.30 –11.30

I oktober er det gruppe A, der står for arrangementet.

Holger Rønnow underholder ved klaveret og John med harmonikaen.

Håber at alle har lagt mærke til, at vi har fået nye sanghæfter, Holger har lavet et kæmpe stykke arbejde, med at finde 44 nye sange. Vi siger mange tak.

Kirkelige handlinger:

Tirsdag den 9. oktober 2012 kl. 14:

Samvær ved Anne Fuglsang-Damgaard.

Samværet foregår i afdeling F på 3. sal.

Tirsdag 23. oktober kl. 11:

Gudstjeneste ved Lotte Uglebjerg Høck

Gudstjenesten foregår på Torvet på 3. sal

Vores blindhed

Engang for et par tusinde år siden sad der en blind tigger ved vejen ind til Jeriko. Tiggeren

hed Bartimæus. Den eneste grund til, at han måtte tigge, var, at han var blind. Ellers fejlede

han ikke noget. Tværtimod. Det manglende syn havde styrket alle andre sanser. Han havde

en formidabel hørelse; han kunne skelne de fleste ting på duften; han kunne mærke med sine hænder, hvordan ting så ud; og jeg er sikker på, at han har været meget sensitiv over-

for stemninger, som svirrer i luften.

Med disse fire veludviklede sanser har han orienteret sig i verden. Men han var ikke socialt

accepteret, for man regnede hans blindhed for at være resultatet af egen eller fædrene

skyld, som han bar straffen for.

Da Bartimæus hører, at Jesus fra Nazareth passerer forbi, råber han på ham, og han helmer

ikke, før han bliver ført hen til Jesus.

”Hvad vil du at jeg skal gøre for dig?”, spørger Jesus. ”Herre, at jeg må kunne se!”, svarer Bartimæus.

Og Jesus giver ham hans syn igen med ordene ”din tro har frelst dig!”

Så kunne Bartimæus pludselig se! Det må have været ganske overvælden­de. En verden af lys har pludselig trængt sig ind, hvor der før kun var mørke.

Men det er ikke kun den blinde, der har sådan et mørke. Martin Luther taler om menneskets indadvendthed som dets grundsynd. Vi går rundt og er blinde for vores medmenneskers li-

delse, fordi vi kun formår at stirre ind i vores eget mørke.

Måtte vi som Bartimæus have mod og vedholdenhed til at råbe til Vorher­re: ”Forbarm dig over mig!” Og måtte også vi blive helbredt for vores blindhed. Den blindhed, som i modsæt­

ning til Bartimæus’, ikke er synlig, og som vi derfor kan gå og skjule i det mørke, der kom­

mer fra os selv.

Niels Jørgen Østergaard