mariehønen 109

Skoleblad for Mariendal Friskole / Maj 2009

mariehønen /109

DARWIN på mARIeNDAl

—Emneuge om darwin

2

mariehønen / 109 — Maj 09

Mariendal Friskole

Stenosgade 4c

1616 København V

Tel.: 33 22 72 20

Fax: 33 24 80 28

e-mail: [email protected]

Mariehønen: [email protected]

www.Mariendalfriskole.dk

AL MATERIALE SKAL AFLEVERES SOM REN TEKST I WORD !!

leder

3


Fra redaktionens side af beklager vi den

manglende sidste udgave. Der kom et Ollerup

kursus i vejen og en påskeferie ind over - og

en del andre undskyldninger. Men her er vi!

Friske og veloplagte tilbage Ollerup – ja, jeg

har været en af de heldige lærere i år, der kom

på kursus på Det Frie Lærerseminarium. Det

ligger, som I jo nok har gættet, i Ollerup på Fyn,

lige i udkanten af byen op til mark og skov. Vi

har nu i mange år benyttet os af skolens tilbud,

og vi samarbejder da også på den måde, at vi

i samme periode modtager 1. års praktikanter

fra deres læreruddannelse. Mens jeg var

væk på kursus overtog en praktikant min

undervisning. Så tilbragte jeg en uge i Ollerup

sammen med Søren, Grete fra kontoret og

Claus. En hel kursusdag bestod af to moduler,

et om formiddagen og et om eftermiddagen.

Derudover var der hver aften foredrag m.

sang og kaffe, en enkelt aften var der teater.

I mine dagtimer havde jeg om formiddagen

et kursus der hed "livsfortællingen", hvor

vi skulle gøre erfaringer med at fortælle ud

fra vort eget liv. Det må sige at være ganske

relevant for skolen, da vi som lærere jo er

forpligtede til at fortælle 4-5 gange om året.

Det var nu også ganske hyggeligt at sidde og

fortælle, men det jeg oplevede som det bedste

på kurset var mit eftermiddagshold, hvor jeg

havde undervisning i akrylmaling på lærred.

Det var fantastisk at sidde fordybet over et

lærred i dybeste fred og ro i 4 timer i træk.

Som lærer har jeg en hektisk hverdag med et

højt støjniveau, så det var både fagligt givende

og – ganske terapeutisk..

At tage i den grønne skov i disse dage, er nu

også en smule terapeutisk. Os i Røde Springere

kommer jo en del i skoven, da det er sådan

en dejlig sanselig og motorisk udfordring.

I uge 17 havde vi en skøn tur i det gode vejr

til Hareskoven. Her var skoven nyfigen og

knap udsprunget (altså bøgeskoven), grønt

mos tittede frem mellem det visne løv og

skovbunden var tilsneet med anemoner. Vi

havde madpakker og kaffe med og humøret

var højt. "Vores" bålplads var desværre

optaget, da vi jo ikke er den eneste institution

der bruger Hareskoven, men vi fandt en blød

plet med træstubbe, hvor vi foldede os ud.

Med os hjem fik vi spændende kogler, som

var spist af mus og egern, og vi fik bøgegrene.

Anemonerne måtte vi jo lade stå, da de ikke

kan trives i vaser – til Rebeccas store ærgrelse!

Det forstår jeg godt, da de jo også er smukke.

Jeg glæder mig til næste uge (18). I den uge

skal vi i krummer og frøer beskæftige os med

opfindelser. Det skal vi fordi det er emnet for

deres projekt uge. Det er jo et spændende

emne, som vi just i dag har taget hul på.

Hvad er en opfindelse? Noget vi diskuterede

i dag var, om Newton opfandt eller opdagede

tyngdekraften. Dér var delte meninger om dét!

Der var også historien om bjergbestigeren,

der undrede sig over de Burrer (runde

plantehoveder) der sad fast i hans trøje,

når han kom ned fra bjergene. Ved at sætte

dem under mikroskop, fandt han ud af at de

bestod af en masse små kroge, der satte sig

fast i bomuldsløkkerne i hans tøj. En idé var

født. I dag sidder der velcro på tusinder af

andre produkter, og det bruges bla. Til at løfte

containere og andre tunge sager. Er det ikke

spændende?

—René

4


liv i gårdenApril farver skolegårdens asfalt livfuld og

glad. De seneste ugers gode vejr har for alvor

skudt udendørslegene i gang. I frikvartererne

er borde og bænke fulde af elever og lærere,

der nyder det gode vejr, boldbanen bruges til

fodbold af piger og drenge, der finder sig til

rette på den begrænsede plads og dribler sig

til tættere sammenhold, mens firkantspillet

sætter sindene i kog. Man aner sommerferien

i nærmeste fremtid.

Men det er et fata morgana. Sommerferien

er ikke lige om hjørnet. Og heldigvis for det.

Vi har masser at lære endnu, vi har meget, vi

skal nå.

gaMle siger farvel,nye koMMer til, og andre gaMle vender tilbageFørst og fremmest skal vi byde velkommen

til Karoline og Pernille. Karoline er netop

begyndt i 7. klasse. Karolines familie kender

vi, da hendes storebror Tobias fra ”gamle

Røde” kun lige er holdt op på Mariendal

sidste sommer. Det er dejligt at have fået

familien tilbage, og når jeg ser på Karoline og

hendes klassekammerater, er der ingen tvivl

flyvesider april 2009

5


om, at hun har fået en god start på sin nye

skolegang.

Pernilles barselsorlov er endt, og hun er

vendt tilbage fuld af god energi og smittende

humør. Det er en fornøjelse igen at have

Pernille i huset. Også selv om det er sket på

bekostning af Andreas, som vi alle vil savne.

Andreas var jo ansat i et kortere vikariat –

fra Marlenes barsel begyndte i oktober til

Pernilles tilbagekomst ultimo marts. I den

korte periode nåede Andreas at præsentere

sig selv som en yderst seriøs, dygtig og vellidt

lærer. Nu underviser han på en privatskole et

sted i Thailand. Vi afventer stadig hans første

rejsehilsen. Men det sidste, Andreas sagde til

mig, var, at han håber meget på en fremtid på

Mariendal. Det håb deler jeg med ham.

På mit arbejdsbord er sommerferien nok

tættere på end alle andre steder. Næppe har

jeg fået afsendt alle støtteindstillinger, før jeg

er begyndt at tænke på næste års fagfordeling.

Derfor har jeg opstillet en skematisk

oversigt over lærergruppens samlede faglige

kompetencer. Det afslører sig som ventet,

at vi først og fremmest har behov for en

matematiklærer, men også billedkunst og

tysk har høj prioritet. Først havde jeg jo kun

Arnes stilling i tankerne. Da vi i oktober søgte

lærere til Arnes stilling, fandt vi ingen egnet

matematiklærerkandidat, hvorfor vi valgte at

afvente foråret til at genopslå stillingen.

Nu er foråret kommet, og som bekendt har jeg

modtaget opsigelser fra både Rune og Linda.

Dette er jeg personligt ked af. Ikke så meget

på det professionelle plan som på det private

plan. På denne lille skole opstår der meget

nære kollegiale bånd tenderende venskaber

på lærerværelset. Vi færdes sammen i mange

timer hver eneste dag, og vores arbejde bringer

os jævnligt i åbenhjertige og jævnbyrdige

meningsudvekslinger og fortrolige og

tillidsfulde samtaler med hinanden. Jeg kan

ikke forestille mig nogen rarere arbejdsplads,

hvad angår det kollegiale samvær. Og netop

derfor rammer det hårdt, hver gang en af de

”gamle” lærere tager den store beslutning, det

er at forlade ”familien”. Så ja, Rune og Linda

vil efterlade et tomrum og et savn, der hvor de

før regerede.

På den anden side er jeg umiddelbart ikke

bekymret for, om vi finder gode erstatninger

for deres lærerkræfter – selvom tidens

katastrofemeldinger godt nok lyder på, at

Danmark fattes uddannede lærere. Men der er

endnu mange dygtige lærere uden for murene,

og vi har gode erfaringer med at tiltrække de

dygtigste af dem. Desuden kan jeg se, at vi

har en stærk lærerkultur, der hurtigt smitter

af på nyansatte, som efter kort tid på skolen

med stolthed begynder at tænke: ”Det er min

skole” og straks handler derefter. Samtidigt

vil vi givetvis opleve, at de ”nye gamle”

automatisk træder til og bærer et endnu større

ansvar, nu hvor tyngdepunktet ændrer sig på

lærerværelset. Bare vent og se! Derfor ser jeg

også frem til ansættelsesrunden med positiv

forventning, til at få næste års fagfordeling på

plads og til at se nye ansigter blive til rigtige

mariendalere og se andre ansigter træde i

karakter i nye roller.

En af disse gamle lærere i en ny rolle er

Nanna. Jeg har bedt Nanna være min souschef,

da hun i mine øjne er et meget autonomt

menneske, som udstråler autoritet og som

har taget Mariendallærerkulturen til sig på en

måde, så jeg vil glæde mig til et fremtidigt tæt

samarbejde. Til min store glæde har Nanna

6


sagt ja, hvilket har bragt ro i min planlægning

for fremtiden.

det forsøMte forårNu vi er i gang med at tale om foråret, så kan

jeg lige orientere om de meget hemmelige

udtræksfag til afgangsprøverne. I år blev

mundtlig tysk udtrukket i den humanistiske

blok, mens eleverne skal have fornøjelsen

af biologi som digital multible choice prøve

i naturfagsblokken. Ud over disse fag er

de obligatoriske prøvefag fortsat mundtlig

engelsk, fysik og dansk samt skriftlig dansk

og matematik (færdighed og problem),

retstavning og læsning.

ny skolepsykologVi har fået ny skolepsykolog. Hun hedder

Helle Tidselbak. Det var ikke med den store

entusiasme, at jeg modtog beskeden om, at

vi igen skulle skifte skolepsykolog. Vi er dybt

afhængige af at have tætte relationer til vores

psykolog, og det er vigtigt i vores samarbejde,

at hun kender skolen indgående, både hvad

angår struktur, kultur og elever. Når det

er sagt, så skal det siges, at de første møder

med Helle har været meget positive. Hun

virker seriøs, ambitiøs og viser tydelig vilje

til at kaste kræfter ind i hurtigt at komme i

nærkontakt med skolen.

tiden der gikI den forløbne tid siden sidste Mariehønen

har vi haft emneuge, storforældremøde,

praktikanter fra Ollerup og tre lærere samt

Grete på det årligt tilbagevendende kursus på

Den Frie Lærerskole i Ollerup.

Emneugen om Darwin og udviklingslæren

fungerede godt. Når jeg gik på besøg fra

værksted til værksted, kunne jeg virkelig

se lærerværelsets og elevernes mange

kompetencer i spil. Der blev af lærerne skabt

nogle gode rammer, hvor der både blev stillet

differentierede krav om kreativitet og faglighed

og selvstændighed, og eleverne forstod at

fylde disse rammer ud. Syn for sagen kunne

forældrene få om lørdagen, da Mariendals

Naturhistoriske Museum blev indviet og

åbnede for et stort antal besøgende. Siden har

jeg hørt mange positive ord fra forældre, som

ikke lagde skjul på deres overraskelse over,

hvor meget vi rent faktisk kan nå med 120

børn på blot fem skoledage. Jeg kan ikke rose

lærerne nok for deres dygtighed i sådanne

forløb.

Storforældremødet, hvor vi lærere brugte

et par timer på at give indblik i dele af vores

undervisningsfilosofi, blev også i mine øjne

et vellykket arrangement. Det var opløftende

og tankevækkende at se forskellige lærere

stille op, fortælle og gløde på hver sin måde

med hver sin stil og hvert sit sprog. Her

blev givet eksempler på undervisning i

bogstavforståelse hos springerne, dansk

grammatik på mellemtrinnet, billedanalyse

og samtidstænkning i B2, kunsten at koge 1

dl vand i 6. klasses natur/teknik, eksempler

på den konstruktivistiske arbejdsmodel i

fysiktimerne og en vifte af eksempler på

matematikfagets mange forskelligartede

arbejdsformer hen imod de mange

matematik-kompetencer. De få fremmødte

forældre skabte en god stemning af positiv

nysgerrighed, og siden har jeg modtaget

flere anerkendende bemærkninger fra

forældre, der værdsætter, at deres børn går

på en skole med så visionære og ambitiøse

undervisere. Tanken var, at vi efterfølgende

7


skulle diskutere ved café-bordene. Der blev

dog ikke megen kritisk diskussion, hvilket

vi på det seneste bestyrelsesmøde et stykke

tid forsøgte at problematisere - for hvad

skulle vi nu arbejde videre med? – indtil et

bestyrelsesmedlem sagde: ”I stedet for at

beklage manglen på kritik, kan vi måske glæde

os over tilfredsheden og som bestyrelse arbejde

videre med spørgsmålet: Hvordan skaber vi

optimale rammer for lærerne, så de fortsat

kan praktisere den gode undervisning?”

freMtidigt pædagogisk saMarbejde Med bordings friskoleMandag d. 27. april indledes et nyetableret

skolesamarbejde med den noget større

Bordings Friskole med et møde om de

udfordringer, de forskellige lærerteams

støder ind i på de forskellige trin, indskoling,

mellemtrin og udskoling. I det daglige møde

med eleverne og deres familier bøvler vi med

helt bestemte udfordringer på hvert trin. Vi

har som skole nogle forventninger til eleverne

og deres forældre, som ikke altid opfyldes.

Spørgsmålet er, om det er realistiske krav og

forventninger, vi har, og om der er tale om

vigtige, måske helt essentielle krav, som fører

til kampe, vi for alt i verden skal vinde. Helt

fundamentalt må vi vel stille os spørgsmålet:

Er det skolen, der skal tilpasse sig tidens

kant, eller er det os, der med konsekvens og

opdragelse skal tilpasse tidens familier til

skolen?

Dette er første møde i et fremtidigt pædagogisk

og fagligt samarbejde mellem lærerne på

de to skoler. En skole har en tendens til at

fungere som en lille selvtilstrækkelig verden,

hvor vi i dagligdagen vedligeholder gode,

gamle mønstre og strukturer. Vi evaluerer

os selv, kritiserer måske selv rammerne,

analyserer og fortolker på tidens konflikter og

svære udfordringer og søger derved løsninger

og udvikling. Men vi gør det som nævnt

oftest selv – med vor egen historie og vores

etablerede skolesyn som grundlag. Ideen med

dette nye samarbejde er at åbne mulighed for

at hente inspiration fra andre, som står midt i

de samme udfordringer, men måske har gjort

sig andre tanker og forsøgt sig med andre

løsninger og dermed opnået andre erfaringer.

Samtidig får vi mulighed for en

inspirerende faglig sparring, en slags

udvidelse af vores fagudvalg, hvor vi kan

erfaringsudveksle, og hvor vi helt sikkert

vil nyde godt af at samarbejde målrettet

om undervisningsmæssige udfordringer på

forskellige trin. Det vil utvivlsomt puste liv i

dialogen at skulle forklare sig og lytte til andre

end den sædvanlige flok, hvis holdninger man

med tiden kender til hudløshed.

Til slut skal det nævnes, at et samarbejde

også kan åbne op for, at vi i fællesskab kan

indkalde spændende foredragsholdere og

således deles om udgifterne i vores stræben

efter at ajourføre os med den pædagogiske

nytænkning.

Dette samarbejde ser jeg frem til med stor

forventning.

—Mange forårshilsner fra Anders

8


i kruMMerne har vi oM astronoMi

Teologen K.E Løgstrup forklarede engang,

at vi mennesker ville blive ramt af en slags

”universel angst”, hvis ikke rummet over

os var uendeligt, som det jo nok er. Lige så

lidt som vi kan forestille os gadebelysning

i paradis, kan vi jo nok heller ikke forestille

os himlen som en kuppelvæg. Nogle vil nok

sige, at det var et sådant verdensbillede

vi havde i oldtiden, det som også kaldes

det Ptolomæiske, men man skal huske på,

at der bag den forestilling lå ideen om, at

stjernerne var det lys der strømmede gennem

hullerne i himmelkuplen, et lys fra en større

guddommelig virkelighed. Det er nogle af de

ting vi undrer os over i krummerne i denne

tid. Undren og viden går virkelig hånd i hånd

med emnet astronomi. Det er et emne der ikke

sætter grænser for fantasien, for hvad der er

”derude”, det ved ingen jo med sikkerhed, selv

om astronomien i dag har rigtig mange svar

på hånden. Fantasien og forestillingsevnen

kommer også gevaldigt på prøve i forhold til

størrelsesforhold og tid. Her et eksempel jeg

prøvede at forklare eleverne (jeg véd godt det

er svært, men det er nogen gange sjovt for

dem at få indblik i komplicerede forhold):

En billion er i Danmark lig med én million

millioner, altså et 1 tal efterfulgt af 12 nuller.

Hvis vi prøvede at dividere solsystemet med

en billion, ville solen skrumpe ind, så solen

ikke bliver større end en ært. Jorden ville da

ligge ca. 15 cm fra solen og være på størrelse

med et støvfnug. Længere væk ville Mars

ligge i 25 cm afstand, og Jupiter ville ligge 75

cm fra solen. Så kommer Saturn, Uranus og

endelig Neptun, som ville ligge 4,5 meter fra

solen. Den sidste planet, Pluto ville ligge 5,5

meter fra solen. Men hvad med den nærmeste

stjerne? Hvor langt væk fra vores dividerede

sol ligger den? Den nærmeste hedder Alfa

Centauri, og dens virkelige afstand fra

vores sol er 4 lysår, men i vores dividerede

billede ligger den i en afstand der svarer

til 40 kilometer!! Altså fra København til

Helsingør. Her til skal der lige siges, at vores

mælkevej består af 200 milliarder sole og at

der regnes med at der findes flere milliarder

andre galakser, altså stjerneansamlinger. Det

tager lyset ca. 100.000 år om at rejse fra den

ene ende af mælkevejen til den anden – og

det vel og mærke med 300.000 km/s!! Som

lærer kommer man virkelig på et pædagogisk

arbejde, hvis eleverne skal få en nogenlunde

fornemmelse af de størrelsesforhold. Jeg selv

har selvfølgelig store problemer med det. Det

forvandler sig bare til tal og atter tal..

Mange spørgsmål melder sig fra eleverne:

Findes der liv andre steder i universet? Er vi

alene? Hvor er gud i hele dette spørgsmål?

Hvad kan jeg bruge denne viden til? Det sidste

kan jeg heldigvis svare lidt på, da vi gennem

vores egen kalender og tidsregning bruger en

del af den viden, og vi kan da også undersøge

vores forhold til solen og dens påvirkning af

os.

Krummerne og jeg har desuden haft en

fantastisk dag sammen på planetariet, hvor

en astronom brugte 1,5 time til at forklare os

de kosmiske sammenhænge. Det gjorde han

utroligt godt! Eleverne var som tryllebundet!

Men lige nu holder vi en uges pause i emnet,

nu gælder det nemlig projektopgaven og

opfindelser!!

—René

9


et fantastiskTILBUD til alleskabslærernei forældregruppen!

Torsdag d. 4. juni 2009 skal skolen overtages af forældrene, mens lærerne er på pædagogisk

”weekend”. B2 er gået på læseferie, men alle andre klasser skal undervises. Af jer forældre.

Hvem har ikke et eller andet vidensområde, en færdighed, et håndværk, en hobby eller lignende,

som I kan berige eleverne med? Du kan vælge at undervise en hel klasse alene eller sammen

med andre. En hel dag eller et par timer. Du kan tage en gruppe med på tur, eller du kan lege

lærer i klasseværelset. Indholdet kan være alt – fra politiske foredrag til kursus i at danse

samba, fra arkitekttegning til computerprogrammering til gospelkor til springgymnastik til en

tur i din private køkkenhave. Fra lysbilledshow fra din ungdomsrejse i Nepal til rundvisning i

Ørestaden til skakturnering til snedkerlærling eller bilmekaniker i dit værksted.

som inspiration kan jeg nævne, at de seneste to års skabslærerdage har resulteret i følgende indhold:

retorik og livshistorie / udflugt til naturcenter vestamager / besøg på dansk arkitektcenter / førstehjælp og brandbekæmpelse / slotsbesøg / orienteringsløb i rude skov / tivoli bag kulisserne / Madlavning og sundhed / en undervisningsdag om blod / kapitalisme for begyndere / Zoneterapi og begyndere / besøg på experimentarium.

Tilmeld dig hos Anders på kontoret eller på [email protected] hurtigst muligt.

Skriv, hvad du vil lave, hvor mange elever, i hvilken alder, og hvor i verden det foregår. Så vil jeg

sammenstykke alle de mange tilbud til en sammenhængende, spændende og spraglet skoledag.

Hold jer endelig ikke tilbage – hvis I får behov, vil I modtage min støtte i planlægningen.

—Hilsener fra Anders

10


Billeder fra—eMneugen

11


12


13


2009 KALENDER

Maj

Juni

Juli

fre

dag

1p

roje

kt

kr/

frø

man

dag

12

. p

inse

dag

on

sdag

1f

eri

e

lørd

ag

2f

rid

ag

tirs

dag

2s

ko

led

ag

tors

dag

2f

eri

e

søn

dag

3f

rid

ag

on

sdag

3p

æd

. w

ee

ke

nd

— e

fte

r sk

ole

fre

dag

3f

eri

e

man

dag

4f

sa M

at

tors

dag

4p

æd

. w

ee

ke

nd

— s

kab

slæ

rerd

ag

lørd

ag

4f

eri

e

tirs

dag

5f

sa M

at

+ l

æse

test

, k

on

sult

ati

on

fo

r kru

mm

er

fre

dag

5p

æd

. w

ee

ke

nd

— f

rid

ag

søn

dag

5f

eri

e

on

sdag

6f

as

skr.

dan

sklø

rdag

6p

æd

. w

ee

ke

nd

man

dag

6f

eri

e

tors

dag

7f

s10

en

ge

lsk

søn

dag

7f

rid

ag

tirs

dag

7f

eri

e

fre

dag

8s

t. b

ed

ed

ag

- f

rid

ag

man

dag

8l

æse

ug

e k

rum

me

r /

frø

er

on

sdag

8f

eri

e

lørd

ag

9f

rid

ag

tirs

dag

9l

æse

ug

e k

rum

me

r /

frø

er

tors

dag

9f

eri

e

søn

dag

10f

rid

ag

on

sdag

10l

æse

ug

e k

rum

me

r /

frø

er,

b1

ud

esk

ole

fre

dag

10f

eri

e

man

dag

11f

s10

tysk

tors

dag

11l

æse

ug

e k

rum

me

r /

frø

er,

b1

ud

esk

ole

lørd

ag

11f

eri

e

tirs

dag

12b

1 —

ud

esk

ole

fre

dag

12l

æse

ug

e k

rum

me

r /

frø

er,

b1

ud

esk

ole

søn

dag

12f

eri

e

on

sdag

13f

sa b

io u

dtr

æk

lørd

ag

13f

rid

ag

man

dag

13f

eri

e

tors

dag

14f

sa g

eo

ud

træ

ksø

nd

ag

14f

rid

ag

tirs

dag

14f

eri

e

fre

dag

15s

ko

led

ag

man

dag

15C

yke

lug

e k

rum

me

r /

frø

er

on

sdag

15f

eri

e

lørd

ag

16f

oræ

ldre

ren

gø

rin

gti

rsd

ag

16id

ræts

dag

8.1

5 —

13

.15

tors

dag

16f

eri

e

søn

dag

17f

rid

ag

on

sdag

17C

yke

lug

e k

rum

me

r /

frø

er

fre

dag

17f

eri

e

man

dag

18s

ko

led

ag

tors

dag

18C

yke

lug

e k

rum

me

r /

frø

er,

sp

rin

ge

re s

ko

vtu

rlø

rdag

18f

eri

e

tirs

dag

19s

ko

led

ag

fre

dag

19C

yke

lug

e k

rum

me

r /

frø

er

søn

dag

19f

eri

e

on

sdag

20

fo

ræld

rem

ød

e k

rum

me

rlø

rdag

20

fo

ræld

rere

ng

øri

ng

man

dag

20

fe

rie

tors

dag

21

kr.

him

me

lfart

- f

rid

ag

søn

dag

21

fri

dag

tirs

dag

21

fe

rie

fre

dag

22

fri

dag

man

dag

22

sko

led

ag

on

sdag

22

fe

rie

lørd

ag

23

sko

led

ag

tirs

dag

23

sko

led

ag

tors

dag

23

fe

rie

søn

dag

24

all

e f

ri k

l. 1

2.0

0 p

ga p

æd

. a

fte

no

nsd

ag

24

so

mm

erf

est

18

— 2

2fr

ed

ag

24

fe

rie

man

dag

25

sko

led

ag

tors

dag

25

op

ryd

nin

g 1

0 —

12

. o

bli

gato

risk

sko

led

ag

lørd

ag

25

fe

rie

tirs

dag

26

sko

led

ag

fre

dag

26

sid

ste

sko

led

ag

9 —

12

søn

dag

26

fe

rie

on

sdag

27

sko

led

ag

lørd

ag

27

fe

rie

man

dag

27

fe

rie

tors

dag

28

sp

r. s

ko

vtu

rsø

nd

ag

28

fe

rie

tirs

dag

28

fe

rie

fre

dag

29

b2

sid

ste

sko

led

ag

man

dag

29

fe

rie

on

sdag

29

fe

rie

lørd

ag

30

fri

dag

tirs

dag

30

fe

rie

tors

dag

30

fe

rie

søn

dag

31

pin

sed

ag

fre

dag

31

fe

rie

TJE

K D

IN D

AG

FO

R F

OR

ÆLD

RE

RE

NG

ØR

ING

PÅ

WW

W.M

AR

IEN

DA

LFR

ISK

OLE

.DK

mariehønen 109

Documents