bestyrelse(veks'bestyrelsesmødenr.189) 07-06-201914:00 ·...

Bestyrelse (VEKS' bestyrelsesmøde nr. 189)

07-06-2019 14:00

Roskildevej 175, 2620 Albertslund

Information:Dagsorden til VEKS' bestyrelsesmøde nr. 189, der afholdes hos VEKS fredag den 7. juni2019, kl. 14.00.Eventuelt afbud til mødet bedes venligst sendt til [email protected] senest torsdag den 6.juni 2019.

mailto:[email protected]

MødeindholdPunkt 1: Bestyrelsesmøde nr. 189 1

Beslutning for Punkt 1: Bestyrelsesmøde nr. 189 1

Punkt 2: Referater 2

Beslutning for Punkt 2: Referater 2

Punkt 3: Budget 2020 (Indstilling) 3

Beslutning for Punkt 3: Budget 2020 (Indstilling) 4

Punkt 4: Strategisk Forsyningsplan – Varmeplan Hovedstaden 4 5

Beslutning for Punkt 4: Strategisk Forsyningsplan – Varmepla 6

Punkt 5: Spids- og reservelaststrategien (Indstilling) 7

Beslutning for Punkt 5: Spids- og reservelaststrategien (Ind 8

Punkt 6: Økonomirapportering (Orientering) 9

Beslutning for Punkt 6: Økonomirapportering (Orientering) 10

Punkt 7: Oversigt over investeringsprojekter (Orientering) 11

Beslutning for Punkt 7: Oversigt over investeringsprojekter 12

Punkt 8: VEKS Strategi 2020 - Status og evaluering (Orienter 13

Beslutning for Punkt 8: VEKS Strategi 2020 - Status og evalu 14

Punkt 9: Varmeleveringsaftaler - Status (Orientering) 15

Beslutning for Punkt 9: Varmeleveringsaftaler - Status (Orie 16

Punkt 10: Status for VEKS’ målsætning om 100 % CO2-neutral f 17

Beslutning for Punkt 10: Status for VEKS’ målsætning om 100 18

Punkt 11: Fjernvarmeforeningen Avedøre Holme (FAH) - Afregni 19

Beslutning for Punkt 11: Fjernvarmeforeningen Avedøre Holme 20

Punkt 12: Ny regulering af fjernvarmesektoren (Orientering) 21

Beslutning for Punkt 12: Ny regulering af fjernvarmesektoren 22

Punkt 13: Forsyningstilsynet - Status (Orientering) 23

Beslutning for Punkt 13: Forsyningstilsynet - Status (Orient 24

Punkt 14: VEKS' studietur til Krakow - Status (Orientering) 25

Beslutning for Punkt 14: VEKS' studietur til Krakow - Status 26

Punkt 15: Dansk Fjernvarme - Seneste nyt (Orientering) 27

Beslutning for Punkt 15: Dansk Fjernvarme - Seneste nyt (Ori 28

Punkt 16: Næste møder (Orientering) 29

Beslutning for Punkt 16: Næste møder (Orientering) 30

Punkt 17: Eventuelt 30

Beslutning for Punkt 17: Eventuelt 30

Punkt 1: Bestyrelsesmøde nr. 189

Møde nr. 189

Beslutning for Punkt 1: Bestyrelsesmøde nr. 189

I mødet deltog 16 stemmeberettigede medlemmer og 1 observatør. Lars Gullev oplyste,at bestyrelsesmødet således ikke var beslutningsdygtigt i forhold til flere punkter på dagsordenen, hvorfor punkterne, der blev besluttet på mødet, efterfølgende ville blive udsendttil skriftlig stillingtagen hos de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Deltageroversigt bilagt.

Den 12. juni 2019 er modtaget godkendelse af indstillingerne fra yderligere 1 bestyrelsesmedlem, hvilket betyder, at indstillingerne er godkendt af mindst 17 ud af bestyrelsens 22medlemmer.

Fra administrationen deltog: Lars Gullev, Morten Stobbe, Rasmus Byskov, Maria K. Jensen og Flemming Andersen (referent)

Der henvises i øvrigt til beslutninger under de aktuelle dagsordenspunkter.

1 / 30

Bestyrelsesmøde

Møde nr. 1897. juni 2019

Punkt 1, Bilag 1: Bestyrelsesmøde nr. 189.pptx

2. ReferaterReferat Bestyrelsesmøde nr. 188Referat fra bestyrelsesmøde nr. 188, der blev afholdt den 26. april 2019, blev frigivet den 7. maj 2019.

Referat Embedsmandsudvalgsmøde nr. 173Referat fra EMU-møde nr. 173, der blev afholdt den 28. maj 2019, blev frigivet den 29. maj 2019.


3. Budget 2020 (Indstilling)Sagen kort (bilag vedlagt):• Jf. VEKS’ vedtægter § 15. stk. 3, skal VEKS tilsende det vedtagne budget og budgetoverslag

for kommende år til interessentkommunerne til orientering senest den 15. juni forud for det år, budgettet dækker.

• Det endelige budget 2020 (det reviderede budget 2020), bliver udarbejdet i efteråret 2019 til endelig godkendelse af bestyrelsen på bestyrelsesmødet i december 2019.

Indstilling:VEKS’ administration indstiller, at VEKS’ bestyrelse godkender Budget 2020.


3. Budget 2020 (Indstilling)• Budget 2020 er identisk med det overslag, der blev givet i forbindelse med det Reviderede budget 2019.• Det reviderede budget 2020 udarbejdes efter sommerferien, og den forventede puljepris og faste betaling meldes ud til

kunderne den 16. september 2019 (godkendes endeligt på VEKS bestyrelsesmøde december 2019)• Stigningen i fast betaling de kommende år skyldes investeringer på Avedøreværket. Stigningen kan allerede komme i 2020

afhængig af hvor langt Ørsted er nået. Herudover er der i 2019 opkrævet 22 mio. kr. mindre end budget i forbindelse med indskudskapitalsagen. Såfremt VEKS får medhold i ankesagen, vil dette beløb blive opkrævet igen - formentlig i 2021.


4. Strategisk Forsyningsplan - Varmeplan Hovedstaden 4 (Indstilling)Sagen kort (bilag vedlagt)• CTR, HOFOR og VEKS har i perioden 2008-2014 gennemført Varmeplan Hovedstaden 1, 2 og 3 (VPH1,

VPH2 og VPH3) om den fremtidige varmeforsyning i hovedstadsområdet. Formålet var at etablere et afstemt grundlag for beslutninger, som de tre selskaber står over for vedrørende udbygning af systemerne.

• CTR, HOFOR og VEKS satte i 2010 som mål, at varmeleverancerne skal være CO2-neutrale i 2025 (på nær CO2-indholdet fra plastik i affald).

• I VPH2 blev det CO2-neutrale scenarie opstillet, der anviste en vej til at gøre hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning CO2-neutral inden 2025.

• I VPH3 var der fokus på 2035 og perspektiver frem til 2050. Konklusionerne var bl.a.: • At kraftvarme stadig får en betydende rolle på langt sigt med fokus på bæredygtig biomasse, men at det skal være muligt over

tid at reducere biomassemængderne.• At der er behov for fleksibilitet i systemet, herunder at der er bør komme væsentligt flere varmelagre.• At der introduceres store varmepumper, når biomassen begrænses. • At geotermi med den daværende teknologi ikke er økonomisk konkurrencedygtigt i hovedstadsområdet, men alligevel kan

komme i spil, da potentialet for store varmepumper baseret på øvrige varmekilder er begrænset.


4. Strategisk Forsyningsplan - Varmeplan Hovedstaden 4 (Indstilling)Sagen kort (bilag vedlagt)Varmeselskaberne i hovedstadsområdet står i de kommende år overfor nogle vigtige valg i forhold til den fremtidige varmeforsyning, herunder hvor varmen skal komme fra – biomasse? Eller alternativer?De primære mål med VPH4, som den tegner sig her i den indledende fase, er:• At analysere de større investeringer, der skal foretages i net og produktion de næste 10-15 år,

herunder en vurdering af behovet for eventuelle levetidsforlængelser. • At revurdere, hvad det vil koste fjernvarmesystemet at blive 100% CO2-neutralt i 2025 samt vurdere,

hvor stor andel af spids- og reservelastkapaciteten, der skal omlægges til VE for at sikre rimelig sikkerhed for CO2-neutralitet.

• At udarbejde perspektivscenarier for fjernvarmeforsyningen frem mod 2050, herunder vurdere, hvordan en flerstrenget fjernvarmeforsyning på længere sigt kan se ud.

• At analysere udviklingen af varmemarkedet frem mod 2035 med perspektiver frem mod 2050. • At estimere affaldsforbrændingsanlæggenes varmeproduktion i fjernvarmeforsyningen i fremtiden.• At informere og involvere ejerkommuner, kunder og andre interessenter om udviklingen af

hovedstadsområdets fjernvarmesystem, herunder koordinering med projekt vedr regional strategisk energiplanlægning ”Energi på Tværs”


4. Strategisk Forsyningsplan - Varmeplan Hovedstaden 4 (Indstilling)Sagen kort (bilag vedlagt)

Organisering og økonomi• Projektet organiseres med en styregruppe og en projektgruppe.

Budget og Tidsplan• Budget og tidsplan er ikke endeligt udarbejdet, og afventer bl.a. tilbud fra ekstern projektleder. Den

indikative plan er, at projektet gennemføres fra september 2019 til november 2020, og at den samlede budgetramme er cirka 3 mio. kr. med fordelingsnøglen 1/3 til hvert varmeselskab.

Indstilling• Det indstilles, at VEKS’ bestyrelse godkender, at VEKS’ administration deltager i udarbejdelsen af

Varmeplan Hovedstaden 4 i samarbejde med CTR og HOFOR. Projektet forventes gennemført fra september 2019 til november 2020, og den samlede budgetramme er ca. 3 mio. kr. med en fordelingsnøgle på 1/3 til hvert varmeselskab.


5. Spids- og Reservelast strategien (Indstilling)Sagen kortBaggrund• VEKS’ direktion igangsatte i 2017 udarbejdelsen af en revurderet spids- og reservelaststrategi som led i

VEKS Strategi 2020.

• Spids- og reservelastproduktionen i 2017 - 2018 udgjorde cirka 2 - 3% af den samlede varmeleverance til VEKS med en CO2-udledning svarende til ca. 10% (ca. 10.000 tons). Tallene kan variere en del fra år til år.

• VEKS fastholder, at varmebehovet hos kunderne skal kunne opfyldes ved en udetemperatur på -12oC.

• Analyser fra strategiarbejdet viser, at effektbehovet vil kunne reduceres med cirka 7%.

• Strategien for forsyningssikkerhed lægger ikke op til en 100% forsyningssikkerhed i alle situationer, men til en afvejet forpligtelse fra VEKS i forhold til sandsynlighed for havari i forhold til konsekvens.


5. Spids- og Reservelast strategien (Indstilling)Sagen kort - fortsat

• Der er flere muligheder for at kunne gøre spids- og reservelasten CO2-neutral ved anvendelse af: Varmepumper, biomasse, biogas, bioolie, el-kedler, varmelagring og ”køb af aflad”.

• En nærmere vurdering viser, at ikke alle teknologier er lige velegnede, dels ud fra en praktisk synsvinkel (kapacitet, brændselstilgængelighed, m.v.), dels ud fra en økonomisk synsvinkel.

• En reel CO2-neutralitet her og nu fordrer skift til biobrændsel. Der er dog en forventning til, at el-systemet går mod en større CO2-neutralitet i fremtiden, hvilket gør el-kedler interessante på længere sigt.


5. Spids- og Reservelast strategien (Indstilling)Indstilling Det indstilles til bestyrelsens godkendelse at:• VEKS’ forsyningsforpligtelse fortsat skal kunne opretholdes ned til en udetemperatur på minus 12oC

med den angivne strategi for vurdering af varmebehovet ved denne temperatur.• VEKS som en del af spids- og reservelaststrategien udarbejder en langsigtet handlingsplan til

godkendelse i bestyrelsen for at tilpasse den nødvendige effekt til behovet i forhold til den foreslåede strategi for forsyningssikkerhed og med fokus på CO2-neutralitet (strategianalysen peger på at effektbehovet kan reduceres med ca. 7%).

• Den foreslåede strategi for forsyningssikkerhed kan danne grundlag for de nye varmeleveringsaftaler under forudsætning af distributionsselskabernes godkendelse.

• Der omstilles til CO2-neutral spidslast i det omfang det står i et afbalanceret forhold til effekten på varmeprisen. Det vil typisk være, når eksisterende kedelcentraler står over for større renoveringer.

• Mulighederne for at kompensere CO2-udledningen ved køb af grønne certifikater eller bortskaffelse af CO2-kvoter undersøges nærmere.

• VEKS’ administration arbejder aktivt på at afsøge muligheden for at overtage ejerskabet af de strategisk vigtigste centraler.


6. Økonomirapportering april 2019 (Orientering)VEKS Gasmotor, Solrød

• Nedsættelse af tilskud fra Energistyrelsen forventes at påvirke elsalget negativt med 5 mio. kr. for hele 2019 i forhold til budget.

• Den manglende omsætning bliver udlignet med en lavere pris for køb af brændsel fra Solrød biogas.


Tranegilde Fjernvarme• De 4 første måneder af

2019 har været lidt varmere end i 2018.

• På trods af nye kunder og højere salgspriser, er omsætningen lidt lavere end i 2018. Bruttofortjenesten er dog højere, da salgspriserne er steget mere end varmekøbsomkostningerne pr. MWh.

• Omkostningerne ligger som forventet.

Økonomirapportering april 2019 (Orientering)Punkt 1, Bilag 1: Bestyrelsesmøde nr. 189.pptx

Køge Fjernvarme• De 4 første måneder af

2019 har været lidt varmere end i 2018.

• På trods af flere nye kunder og højere salgspriser, er omsætningen ikke højere end i 2018. Bruttofortjenesten er dog højere, da salgspriserne er steget mere end varmekøbsomkostningerne pr. MWh.

• Omkostningerne ligger som forventet.


Køge Kraftvarmeværk• Produktionen af el har

været udfordret i starten af året, og salget har været ca. 1.500 MWh under budget.

• Til gengæld har elprisen været 13% over budget, hvilket gør at omsætningen samlet set er højere i 2019.

• Øvrige produktionsomkostninger ligger 0,5 mio. kr. over budget.


VEKS Transmission• I 2019 er der ændret på, hvor

meget der opkræves som fast bidrag og variabel tarif.

• Samtidig er der indført månedsvariabel tarif. Derfor er 2018 og 2019 ikke sammenlignelige mht. omsætningen de første 4 måneder.

• Der har været meget begrænset brug af spidslast, men til gengæld er der brugt kul på Avedøreværket, grundet mangel på biomasse (øget udledning af CO2). Samlet set er økonomien dog positiv påvirket.

• Omkostningsniveauet ligger som forventet.


7. Oversigt over investeringsprojekter (Orientering)Sagen kort (bilag vedlagt):

Generelt: Der er ingen kritiske afvigelser i projektporteføljen.

SpecifiktProduktion

• Tidsplanen for varmelagret er nu igen sat grøn, og projektet overgår fra analyse til gennemførsel. En detaljeret tidsplan for selve projektets implementering er ved at blive udarbejdet, og projektet forventes færdigt i 2021.

• I SVAF-projektet er det varslet, at der er en pumpedimensionering ifm. HOFORs fjernvarmedistribution som evt. skal justeres. Ved seneste styregruppemøde blev det afklaret, at ændring af pumpe kan holdes indenfor det nuværende budget og således ikke har budgetmæssige konsekvenser.

• Ombygningen af KKVs kontrolrum er afsluttet til budget og til kvalitet. Tidsplanen er justeret lidt i forhold til oprindelig forventet. Der udestår en endelig evaluering af projektet.


7. Oversigt over investeringsprojekter (Orientering)Sagen kort (bilag vedlagt):

Transmission

• Risøhuse-projektet er stadig ”rød” på effektmål, da tilslutning - og dermed funktion - endnu ikke er afklaret med FORS. Der pågår en dialog med FORS om projektet.

• Ledningsomlægning CITY2 kører efter meget stram tidsplan og er komplekst - specielt pga. koordinering med andre ledningsejere (kloak, el, mv.)

• Datawarehouse-projektet er afsluttet til budget, mens tidsplanen undervejs er justeret en del i forhold til oprindelig. Dette er dog ikke kritisk. Der udestår en endelig evaluering af projektet.

Distribution Administrationen har tidligere varslet, at nye bevillinger for Køge Fase 6+7 skulle behandles på bestyrelsens juni møde. Det er udsat til september-mødet, idet økonomien i de nuværende bevillinger rækker til at arbejde hen over sommeren.


Produktion

Læsevejledning til farvekoder for Budget, Effektmål, Risici og Tidsplan Målopfyldelse i forhold til plan:1= Afvigelse – behov for ny vurdering (rød)2= Mindre afvigelse Behov/mulighed for korrigerende handlinger (gul)3= Ingen afvigelse - alt er godt (grøn)

7. Oversigt over investeringsprojekter (Orientering)Punkt 1, Bilag 1: Bestyrelsesmøde nr. 189.pptx

TransmissionLæsevejledning til farvekoder for Budget, Effektmål, Risici og Tidsplan Målopfyldelse i forhold til plan:1= Afvigelse – behov for ny vurdering (rød)2= Mindre afvigelse Behov/mulighed for korrigerende handlinger (gul)3= Ingen afvigelse - alt er godt (grøn)

7. Oversigt over investeringsprojekter (Orientering)Punkt 1, Bilag 1: Bestyrelsesmøde nr. 189.pptx

Distribution7. Oversigt over investeringsprojekter (Orientering)


8. VEKS strategi 2020 - Status og evaluering (Orientering)Sagen kort:• VEKS har igennem årene undergået flere forandringer, ikke mindst ved i 2011-2012 at udvide

transmissionsforretningen til også at omfatte produktion og distribution.

• VEKS møder i disse år en række krav og forventninger fra vores omgivelser. Fra EU og Christiansborg, fra vore ejere, bestyrelse og kunder: Der er ny energiaftale, ny regulering, miljøkrav, grøn omstilling, samarbejde og effektivisering, lav varmepris, nye energiløsninger, mv.

• VEKS stod i forsommeren 2016 med et behov for at afklare en række roller og valg omkring hvordan selskabet skulle forandre sig og finde retning. Administrationen satte derfor efter samråd med formandskabet et strategiudviklingsforløb i gang med konsulenthjælp, hvor formanden og en række bestyrelsesmedlemmer blev interviewet, og hvor VEKS’ ledergruppe og medarbejdere ligeledes blev inddraget med workshops og samtaler.

• På denne baggrund blev bestyrelsen inddraget i tre workshops, først med en rammesætning, senere med et mere konkret oplæg omkring vision, mission, mål og retning - og til sidst med en vedtagelse af implementeringsplanen for VEKS strategi 2020 9. september 2016.


Fokusprojekter 2019 Økonomi Ny regulering/lovkrav

Miljø/Effektivitet/Samarbejde

Politisk

Projektmodel Omsætter 2-300 mio. kr./år i projekter

Styrke VEKS i dialogen med regulator.

Øge effektivitet og fremme ny kultur i VEKS

Efterspurgt i bestyrelsen

Varmeleveringsaftaler Sikrer VEKS Transmissions salg på ca. 1 mia. kr./år

Grundlag for tillidsfuldt samarbejde med kunder


IT løsninger og sikkerhed

Sikrer at VEKS har styr på forretningens værdifulde data

GDPR er lovkrav Øge effektivitet og fremme ny kultur i VEKS

Interesse i bestyrelsen

Distribution i Køge Potentielt finansieringsbehov på2-300 mio. kr.

Muligvis problematisk ift. ny regulering

Løsning skal findes for at sikre samarbejde med kunder

Stor fokus i bestyrelsen

Asset Management Vedligeholdelse 40 mio. kr/år. Sikre VEKS’ værdier på 2,5 mia. kr.

Styrke VEKS i dialogen med regulator



Strategisk forsyningsplan

Sikre lav varmepris på lang sigt Skal indpasses i ny regulering

Samarbejde med ejere, kunder og forsyningsselskaber


8. VEKS Strategi 2020 - Status (Orientering)


Professionel projektledelseI foråret 2017 startede ”Professionel projektledelse” for at styrke projekters forberedelse, gennemførsel og porte-føljestyring. VEKS har en ganske betragtelig projektportefølje: +30 anlægsprojekter til en værdi af +500 mio. kr. Der er stort økonomisk potentiale i at udvikle og professionalisere projektledelse. Aktiviteterne omfatter:• VEKS’ Projektmodel• Projektdokument• Ledelsesrapporteringsværktøj• Kompetenceudvikling af projektledereProjektet er formelt afsluttet og i drift. Undervisning, nye processer og opfølgning inden sommeren 2019.

Mål: Fuldt imple-menteret 2020

Indsatser Tidsplan/deadline

Grænseflader til afdelinger/ teams/udvalg/aktiviteter

Ansvarlig Hvordan måles indsatsen?

StatusRød/Gul/Grøn

Ledelsesrapporteringsværktøj – portefølje oversigt opdateret og møderække indkaldt 31.11.18 Økonomi KJU Møder indkaldt

Opfølgning og justering/forbedring af projektmodel herunder opdatering af miniguide og projektdokument 31.01.19 Plan & projekt

Kvalitet og Service MTHMiniguide og

projektdokument opdateret

Kompetenceudvikling - brush-up kursus for alle relevante medarbejdere og ledere 30.04.19 - MTH Deltagere medvirker

Effektmåling - basis 30.10.19 - MST Måling gennemført Afventer


Fastholde kundernes tillid - VarmeleveringsaftalerVEKS har i 1990’erne indgået en række varmeleveringsaftaler med VEKS’ distributionskunder. Det blev dengang aftalt, at der skulle ske genforhandling i 2009 (i forbindelse med, at VEKS’ transmissionsnet er afskrevet). Forhandlingen blev udskudt, og optaget igen i 2015.

Der har været et kontinuerligt forhandlingsforløb igennem 2016, 2017 og 2018 – blandt andet med inspiration fra andre transmissionssamarbejder.

Distributionsselskaberne er repræsenteret ved en forhandlingsgruppe bestående af fem fjernvarmeselskaber: FORS (Roskilde), Albertslund Fjernvarme, Solrød Fjernvarme, Hvidovre Fjernvarme og Høje Taastrup FjernvarmeStatus er, at der er aftalt en proces og en tidsplan for 2019, som skal munde ud i en samlet administrativ enighed om aftaleteksten ved årets udgang. Derefter skal der ske behandling i de respektive bestyrelser.


Grænseflader til afdelinger/

teams/udvalg/aktiviteter



Færdiggørelse og forhandling af aftaletekst på administrationsniveau 31.06.2019

VEKS bestyrelseDirektion

Plan og ProjektMST/THAR

Aftaletekst kan godkendes

administrativt

Behandling af aftaler på bestyrelsesniveau 31.09.2019 VEKS bestyrelse/Direktion MST/LG Aftaletekst kan godkendes i bestyrelse

Behandling af aftaler på bestyrelsesniveau 31.12.2019 Distributionsselskabers bestyrelser - Aftaletekst kan

godkendes i bestyrelser

Mål: Varmeleveringsaftaler administrativt forhandlet 2019. Endeligt vedtaget 2020


IT-løsning og -sikkerhedVEKS ønsker at anvende ISO27001 standarden som ramme for efterlevelse af vores informationssikkerhedspolitik.VEKS er en særdeles datadrevet virksomhed med en høj kompleksitet i IT-og dataanvendelsen. Korrekte og tilgængelige data samt velfungerende systemer er en forudsætning for forsyningssikkerhed, korrekt afregning til fjernvarmeselskaberne (som distribuerer varmen til kunderne) afregning af de slutkunder, som VEKS selv har ansvar for, miljøstyring - samt effektiv drift og vedligeholdelse og løbende udvikling af VEKS transmissionsnet og produktionsfaciliteter. VEKS gennemfører de nødvendige aktiviteter for at sikre:• Fortrolighed: At etablere mulighed for fortrolig behandling, transmission og opbevaring af data, hvor kun autoriserede brugere har adgang.• Integritet: At opnå en pålidelig og korrekt funktion af informationssystemerne med minimeret risiko for ukorrekt datagrundlag• Tilgængelighed: At opnå en høj tilgængelighed af data, med høje oppetider og minimeret risiko for nedbrud.• Persondataforordningen efterleves, aftaler og procedure vedligeholdes.





Implementering af efterlevelse af persondataforordning 01.05.2018 Alle i VEKS PHSGodkendelse af IT

revisionAntal datasager

Udpegning af Data Protection Officer 01.08.2018 IT + alle NL NL udpegetEtablering og drift af IT-informationssikkerhedsforum 01.08.2018 Chefkreds + Direktion + IT MST Referater fra møder

Arbejde med rammer og indhold i ISO 27001 31.12.2019 Alle afdelinger PHSProcesbeskrivelser for alle væsentlige data

processerKlar til ISO 27001 31.12.2019 PHS

Mål: Klar til ISO 27001 i 2019


Distribution i KøgeI Fjernvarmeprojekterne i Køge og Tranegilde blev i 2010 initieret af klima- og energiministerens ønske om at konvertere fra naturgas til fjernvarme. Projekterne blev vedtaget i VEKS’ bestyrelse i 2011 - igangsat i 2012.Projekterne omfatter store kunder. Varmeprisen blev fastsat ud fra naturgasprisen (prisgaranti). Da naturgasprisen (pga. ændrede afgifter) faldt markant i 2014/15, gav det en stor økonomisk udfordring. I maj 2017 traf Energitilsynet afgørelse om, at prisgarantierne for eksisterende aftaler kan fortsætte som 20-årige garantier. Prisgarantierne for nye aftaler kan gives som 10-årige garantier. Det betyder at VEKS - på den korte bane - har lov til at reducere prisen til KFV/TFV på bekostning af de andre distributionsselskaber, så længe det - på den lange bane - betaler sig hjem igen. Køge Kommune udarbejdede i 2016 en strategisk energiplan for Køge, hvor alle bygninger samt boliger/villaer bør overgå til fjernvarme for at sikre et bæredygtigt og CO2-neutralt grundlag for opvarmning. Indtil videre er det ikke økonomisk rentabelt.





Anlægsprojektet i Køge: Gennemført udbygningsfase 1-3, samt igangsat fase 6+7 06.2018 Distribution

Plan og Projekt MTH Byggeregnskab godkendt

Anlægsprojektet i Køge: Igangsat udbygningsfase 4 06.2018 DistributionPlan og Projekt MTH Anlægsbudget godkendt

i bestyrelsen

VEKS søger en finasieringsløsning/tarifstruktur, som betyder, at KFV/TFV ”betaler for sig selv”, dvs. uden at belaste de andre distributionsselskaber

06.2019 Plan og ProjektDirektion MST Størrelse af behov for

”mellemfinansiering”

Anlægsprojekt i Køge: Udvidelse af bevilling til fase 6+7 06.2019 Plan og Projekt MTH Godkendelse i bestyrelsen Afventer

Mål: Bæredygtig økonomi for Køge og Tranegilde Fjernvarme


Asset Management - langsigtet investering og effektiviseringVEKS forventer i de kommende år et øget pres for effektivitet og transparens omkring servicemål, investeringer og vedligeholdelses-beslutninger fra ejere, kunder og regulator. VEKS har i efteråret 2016 fået udarbejdet en asset management analyse, som vurderer potentialet i at arbejde struktureret med en AM-tilgang. Asset management er en metode til at beslutte vedligehold og investeringer ud fra en prioriteret, struktureret arbejdsmetode. VEKS gør det allerede - vedligeholder, bruger sund fornuft og metoder, men asset management kan hjælpe med at tydeliggøre, hvor VEKS bruger sine penge bedst.VEKS gennemførte i 2017 et pilotprojekt med det formål at optimere planlægning af renovering og/eller overvågning af transmissionsstrækninger (>Ø350) i forhold til omkostning, kritikalitet og konsekvens. Deri også en analyse af, hvad konsekvensen er ved øget hhv. mindsket renoveringsbudget for muffer.VEKS har i 2017/18 optimeret anlægsvedligehold på Køge Kraftvarmeværk.





Udarbejde beslutningsgrundlag for evt. videre arbejde med Asset Management i Transmission 05.2019 DRO, Vedligehold, Kvalitet og

Service, Plan og Projekt JE Kommissorie for næste etape godkendt

Ansætte erhvervs phD til at arbejde med AM 08.2019 DRO, Vedligehold, Kvalitet og Service, Plan og Projekt + CTR JE Aftale med kandidat

Løbende optimering af vedligeholdelsessystemet på Køge Kraftvarmeværk - KKV Teams KAN

Mål: Udvikle og forbedre vedligeholdelsesarbejdet


Strategisk forsyningsplanVEKS har en ambition om at levere CO2-neutral fjernvarme med lav pris og høj forsyningssikkerhed. Biomasse og affaldskraftvarme er i dag den billigste og mest bæredygtige måde at producere VE-fjernvarme på. Fremtidens vilkår kan ændres: Prisen på biomasse kan stige ved ændrede afgifter og efterspørgslen efter biomasse øges - eksempelvis fra transportsektoren. På sigt er der derfor behov for alternative og supplerende fjernvarmeteknologier (teknologier er beskrevet under det strategiske projekt: ”Nye Bæredygtige Energiløsninger”). I hovedstadsområdets fjernvarmesystem forudsættes fra år 2030 at have behov for omkring 300 MJ/s ny varmeproduktionskapacitet til at erstatte udtjente kraftværksblokke - jf. Varmeplan Hovedstaden 3. Endvidere skal status for spids- og reservelast vurderes og eventuelt justeres, da mange af de nuværende centraler er udtjente og baseret på fossile brændsler. VEKS har derfor en ambition om - i samarbejde med ejere og kunder - at formulere en strategisk forsyningsplan, som analyserer fremtidens varmeforsyning.





Formulere en spids- og reservelaststrategi - igangsat 06.2019 Kvalitet og service, Plan og Projekt FLA Strategi godkendt i

Bestyrelsen

Igangsætte strategisk forsyningsplan 06.2019 Plan og projekt , chefkredrs og Direktion THAR Projektdokument

godkendt

Igangsætte Varmeplan Hovedstaden 4 06.2019Plan og projekt , chefkreds og Direktion + HOFOR og

CTRTHAR

Projektdokument godkendt

Mål: Spids- og reservelaststrategi i 2018. Strategisk forsyningsplan i 2020


Udvikling af KKVDer er i 2016-17 udarbejdet en ny strategi for KKV. Strategien er vedtaget i VEKS’ bestyrelse i dec. 2017. Konklusionerne peger på, at der er et markant økonomisk potentiale for VEKS i at arbejde videre med at udfase den ældste blok og udvikle den blivende, særligt ift. højere virkningsgrader og længere levetid. Konkret bør følgende undersøges nærmere: • Etablering af røggaskondensering på KKV8• Udfasning af KKV7 inden 2023• Dernæst bør VEKS undersøge etablering af en større havvandsvarmepumpe på KKV

Mål: Beslutningsgrundlag for KKV7 og KKV8 i 2019





Projekt om røggaskondensering på KKV8 - Detaljeret business-case/beslutningsgrundlag 09.2019 Plan & Projekt DSK FID vedtaget i

Bestyrelsen

Projekt om udfasning af KKV7- Hvornår skal blokken lukkes og hvad koster skrotning? 09.2019 Økonomi, Plan&Projekt NHO Beslutning i

bestyrelsen

Undersøgelse forudsætninger for etablering af større havvandsvarmepumpe 12.2019 Plan & Projekt DSK Analyse iværksat Ikke igangsat


Effektiv planlægning og koordineringStyring, planlægning og koordinering af opgaver er en grundlæggende forudsætning for at arbejde effektivt. VEKS indførte gradvist fra efteråret 2016 planlægnings- og styringstavler. Samtidig indgik allerede høstede erfaringer i videreudviklingen af planlægningsredskabet. I løbet af 2017 er der kommet flere tavler til, og i forbindelse med at VEKS etablerede en ny organisation i august 2017 har alle teams nu en planlægningstavle. Ambitionen er, at der i 2020 i hele VEKS arbejdes med en daglig styringsmodel som indeholder tre elementer: • Planlægning (dag/uge basis)• Nøgletal (KPI) for mål• Løbende forbedringerStyringsmodellen danner rammen for løbende ledelsesrapportering og skaber overblik over roller og ansvarsfordeling ift. opgaver.





Alle teams arbejder med planlægning (dag/uge basis) + har defineret relevante nøgletal (KPI) for mål + er i gang med at registrere og følge op på løbende forbedringer

12.2019 Alle teams MKJ

Regelmæssige tavle-møder i alle teamsAlle tavler rummer plan, kpi og løbende

forbedringer

Etablering af løbende ledelsesrapportering 06.2019 Alle Teams MKJDrifts rapport fra alle

teams til alle ledermøder

Mål: Ledelsesrapporteringfuldt implementeret i 2020


Plan for kontrolrumEn af VEKS’ kerneopgaver er kontrol og overvågning - dels transmissionsnettet, dels Køge Kraftvarmeværk. Hertil kommer større og mindre kontrol- og overvågningsopgaver af nogle af vore kunders anlæg.VEKS har et mangeårigt løbende tæt samarbejde med en række andre kontrolrum - blandt andre CTR, Ørsted og ARGO. Flere gange i VEKS’ levetid har det været foreslået og analyseret, om det er teknisk, organisatorisk eller økonomisk rationelt at øge samarbejdet mellem kontrolrummene eller helt sammenlægge en eller flere funktioner. Desuden er der løbende forespørgsler på, om VEKS kan overvåge forskellige systemer. Siden VEKS’ køb af Køge Kraftvarmeværk i 2012 har der ikke systematisk været analyseret på eventuelle optimeringsmuligheder mellem kontrol- og overvågnings-funktionerne. Dette projekt vil derfor have til formål at analysere VEKS’ kontrol og overvågningsaktivitet i strategisk perspektiv og dermed angive en retning for, hvordan denne kerneopgave evt. udvikles og bedst muligt løses i fremtiden.





Udarbejde en analyse af VEKS’ kontrol- og overvågningsopgave med anbefaling til, hvordan denne kerneopgave udvikles og bedst muligt løses i fremtiden

10.2019 IT, Økonomi, Vedligehold KNIAnalyse forelagt VEKS’ chefmøde og VEKS’

bestyrelse

Mål: Analyse af kontrol og overvågning klar i 2019


Samarbejde og fusionVEKS ønsker at signalere åbenhed ift. konstruktiv dialog om samarbejde for at fremme miljørigtig, sikker og effektiv drift. I forbindelse med bestyrelsens deltagelse i at formulere VEKS Strategi 2020 blev der udtrykt en klar forventning om, at samarbejde og konsolidering kan være med til styrke fællesskabet inden for energiforsyning og bevare forsynings-sikkerheden. Dette ligger helt i tråd med regeringens udspil til ny regulering, der også tilskynder til samarbejde og konsolidering. Desuden er samarbejde en forudsætning for effektivt at kunne præge lovgivningsprocessen mht. den kommende regulering af sektoren - samt påvirke både politisk og udviklingsmæssigt for nye energiteknologier. Det forudsætter tætte samarbejder og langsigtede planer, fordi nye teknologier kræver massive investeringer. VEKS har allerede indgået forpligtigende samarbejder med CTR og HOFOR ifm. energiprojekter om geotermi og store eldrevne varmepumper.





VEKS arbejder på at etablere et samarbejde vedr. store eldrevne varmepumper og varmelagerprojekt 12.2018

Alle varmeproducenter i hovedstadsområdet, HOFOR, CTR, HTF

MSTVarmepumpe i drift

Varmelagerprojekt sat i gang

Løbende samarbejder med CTR, TVIS, HOFOR, Ørsted m.fl. om høringssvar til energilovgivning og regulering 06.2020 Energiselskaber med

sammenfaldende interesser LG Indflydelse på lovgivning

Igangsætte Varmeplan Hovedstaden 4 06.2019Plan og projekt, chefkreds og direktion + HOFOR og

CTRTHAR Projektdokument

godkendt

Mål: Sikre, at VEKS til stadighed kan drive sin grundforretning


Optimere miljøindsats og arbejdsmiljøFormålet med at optimere på miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemerne er primært at sikre et godt miljø og arbejdsmiljø for VEKS’ medarbejdere og vore omgivelser. Derudover skal VEKS have det fornødne overblik over og dokumentation for, at lovgivning og regler på miljøområdet overholdes. Disse tiltag forventes at lette samarbejdet med tilsynsmyndigheden.Helt konkret har VEKS i forbindelse med strategien i 2016/17 ansat to QHSE-ansvarlige for hhv. miljø samt arbejdsmiljø og beredskab. VEKS har i dele af virksomheden været miljøcertificeret efter EMAS-systemet. VEKS ønsker at få et ensartet system for hele koncernen og har derfor valgt at skifte system og opbygge miljøledelsessystemet i hele koncernen efter ISO14001.VEKS’ arbejdsmiljøindsats har til formål at undgå arbejdsulykker. I løbet af 2017 og 2018 opbygges et system, således at VEKS kan være klar til en certificering efter ISO45001, hvis man ønsker det.





Certificering 2018 efter 14001 af VEKS Produktion, Transmission inkl. stab, plan og projekt samt økonomi, kunder og IT

31.12.18 Produktion, Transmission,

Stab, Økonomi, kunde, IT og Plan og Projekt

LLI Certificering godkendt

Klar Certificering efter 14001 af VEKS Distribution 31.12.19 Distribution LLI Præaudit godkendt

Klargøring af VEKS til certificering efter 45001 i 2019 31.12.19 Hele VEKS TOL Præaudit godkendt

Samlet Certificering efter 14001 og 45001 2020/21 Hele VEKS LLI/TOL Certificering godkendt

Mål. Miljø: ISO 14001 certificeret i 2019 Klar til Arbejdsmiljø: ISO 45001 i 2020


Nye bæredygtigeenergiløsningerVEKS har en ambition om at levere CO2-neutral fjernvarme i 2025 - med lav pris og høj forsyningssikkerhed. Biomasse- og affaldskraftvarme er i dag den billigste og mest bæredygtige måde at producere VE-fjernvarme på. Fremtidens vilkår kan ændres, bl.a. fordi prisen på biomasse kan stige ved ændrede afgifter, og fordi der i fremtiden kan være øget efterspørgsel efter biomasse - eksempelvis fra transportsektoren. Derfor er der på sigt behov for alternative, fleksible og supplerende fjernvarmeteknologier. Dette påpeger ligeledes Varmeplan Hovedstaden og Energi på Tværs. Fra år 2030 forventes hovedstadsområdets fjernvarmesystem at have behov for ca. 300 MJ/s ny varmeproduktions-kapacitet som erstatning for udtjente kraftværksblokke.





Biomasse på KKV og AVV er bæredygtig - lever op til brancheaftale 2017 Produktion/Plan og Projekt UJ/NHO Årlig verifikation af

NEPCon

Demo af geotermi-anlæg på Amager (med CTR og HOFOR) – Afgivelse af koncession og ny plan for demo anlæg

05.2019 (koncession) Plan og Projekt LG -

Teste 5MW elvarmepumpe (projekt sammen med CTR og HOFOR) 01.2019 Plan og Projekt MST Anlæg i drift

Industriel overskudsvarme – 5 MW varmepumpe på CP Kelco i drift dec. 2017. I 2018/19 opsamles driftserfaring og optimeres 12.2017 Plan og Projekt MTH Anlæg i drift

Varmelager i Høje Taastrup 2021 Drift, Plan og Projekt, Kvalitet og Service FIB/THAR Anlæg i drift

Optimere fremløbstemperatur i transmissionsnettet for at reducere varmetab, samt forbedre rammebetingelser for varmepumper (bedre COP)

2020 Drift, Plan og Projekt, Kvalitet og Service FIB/THAR -

Mål: Beslutningsgrundlag for at anvende geotermi, varmepumper, industriel overskudsvarme og varmelager - samt reducere fremløbstemperatur


Professionalisere aftalerog kontrakterVEKS skal sikre: • En indkøbspolitik og tilhørende retningslinjer• Et koncept for kontrakter/aftaler, som reflekterer VEKS’ politik for udbud, miljø og CSR-principper.

VEKS efterlever: Standard for juridisk kvalitetssikring og inddragelse af rådgivere, betalings- og leveringsbetingelser, samt betingelser for miljø, arbejdsmiljø og IT-sikkerhed/persondataforordningen.

• Alle aftaler og kontrakter m. bilag er systematisk arkiveret. Dette afstedkommer dels enkel søgning, dels et samlet overblik. Derudover skal alle aftaler og kontrakter være aktuelle og ajourførte på korrekt vis.





Arkivering: Alle aftaler lægges i arkiv (2018) i DocuNote modul designet til at styre kontrakter og aftaler

12.2018 Økonomi, mfl. RBYS Alle kontrakter i arkiv

Formulering af indkøbspolitik 09.2019 Bestyrelse, Direktion RBYS Politik godkendt i bestyrelsen

Kontrakt-koncept klar 09.2019 Direktion, ledelse RBYS Koncept godkendt i chefgruppe

Mål: Alle væsentlige kontrakter og aftaler er registrerede og opdaterede (2018) , samt at VEKS’ koncept for kontrakter og aftaler er opdateret i (2019)


Udvikling af ledereVEKS' omgangs- og ledelsesform er værdibaseret. Ved at skabe fælles kultur for hele organisationen - baseret på en fælles værdiplatform - sikres, at alle ved, hvad de kan forlange og forvente af hinanden. VEKS' struktur er i dag kendetegnet ved et "team-princip" baseret på en resultatorienteret indsats for at fremme den enkelte medarbejders personlige og faglige udviklingsmuligheder med respekt for individet, tryghed i ansættelsen og tværgående samarbejde.I 2017 ændredes VEKS’ organisation for at styrke ledelsesindsatsen. En eksekveringsdygtig organisation sikrer handling, at være på forkant samt at indfri strategi 2020. Desuden er der lagt vægt på at fastholde og udvikle kulturen, herunder bevare væsentlig grad af indflydelse på eget arbejde, samt sikre flad organisation med korte beslutnings- og kommandoveje. Samtidig fastholdes kultur/adfærd om at yde en ekstra indsats og stå sammen, når omgivelserne kræver det.





Fælles lederuddannelsesprogram fra 2017 - afsluttet i 2018. Herefter opfølgning på individuel basis.

12.2018 Alle ledere MST Alle fuldført

uddannelsen

Fokus på opdatering af medarbejderhåndbog (Personaleforhold)- revision af politikker, regler, mv. 06.2019 HR, Direktion, SU, Alle

medarbejdere MJK Ny

”personalehåndbog” præsenteret

Ny ramme for ledermøder (governance model) 06.2019 Ledere MST Ny governnance model

implementeret

Mål: Gennemføre lederårshjul (møder, MUS, seminar, lønsamtaler), gennemføre trivselsmålingog sikre opfølgning i 2019


Udvikling af medarbejdereVEKS' omgangs- og ledelsesform er værdibaseret. Ved at skabe fælles kultur for hele organisationen - baseret på en fælles værdiplatform - sikres, at alle ved, hvad de kan forlange og forvente af hinanden. VEKS' struktur er i dag kendetegnet ved et "team-princip" baseret på en resultatorienteret indsats for at fremme den enkelte medarbejders personlige og faglige udviklingsmuligheder med respekt for individet, tryghed i ansættelsen og tværgående samarbejde.I 2017 ændredes VEKS’ organisation for at styrke ledelsesindsatsen. En eksekveringsdygtig organisation sikrer handling, at være på forkant samt at indfri strategi 2020. Desuden er der lagt vægt på at fastholde og udvikle kulturen, herunder bevare væsentlig grad af indflydelse på eget arbejde, samt sikre flad organisation med korte beslutnings- og kommandoveje. Samtidig fastholdes kultur/adfærd om at yde en ekstra indsats og stå sammen, når omgivelserne kræver det.





Struktur på MUS inkl. funktions- og kompetenceoversigt 10.2018 Ledere, medarbejdere MKJ MUS gennemført efter ny standard

Ny HR-medarbejder 10.2018 Direktion MST/LG Ansættelse


medarbejdere MJK Ny


Ny struktur og indhold for SU 12.2018 Direktion, chefer, HR, SU LG Workshop med SUNy organisering

Trivselsundersøgelse + APV 06.2019 Alle i VEKS MJK Opfølgningsplaner på undersøgelse og APV

Mål: sikre en god arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel og tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere


Bedre kommunikation med ejere og kunderEjere/bestyrelse og storkunder skal informeres redeligt, kvalificeret og til tiden• Arbejder med indhold og sprog til EMU/Bestyrelse * Tilbud via mail til bestyrelse om faglige indlæg• Kundeforum - struktur og indhold * Ejerstrategi

Distributionskunder• Interaktiv salgsbrochure m. link til infoportal• Køge Fjernvarme har holdt møde med storkunderne, web er opdateret med direkte adgang til BetalingsService og

eForsyning• SMS-service på vej





Behandling af ejerstrategi på bestyrelsesniveau 2018 LG Ejerstrategi vedtaget

Fastholde og udvikle kundeforum som omdrejnings-punkt for god og redelig dialog med VEKS’ kunder - VEKS’ kunder MST Konstruktive møder

Implementere indhold af VEKS’ ejerstrategi: Formulere CSR-strategi samt indkalde til borgmestermøde. Implementere rammer for Kundeforum i overens-stemmelse med aftale med distributionsselskaber

2020 Ejere, Bestyrelse, Direktion LG/MST -

Mål: Færdiggørelse og vedtagelse af Ejerstrategi, samt fastholde og udvikle Kundeforum som strategisk kundedialog


EnergirådgivningVEKS vil gerne tilbyde energirådgivning til slutkunder i VEKS’ egne distributionsområder samt til de selskaber, som ikke selv kan eller vil levere denne type rådgivning.• Handleplan 2018-19• Afklare behov for energirådgivningskoncept





Pt. ingen

Mål: Afklare behov for energirådgivningskoncept i 2019


Internationale samarbejderVEKS har igennem de seneste 20 år spillet en aktiv rolle i forhold til at præsentere dansk fjernvarme for udenlandske delegationer. VEKS deltager i internationalt samarbejde via DBDH - samt i forbindelse med forespørgsler fra Energistyrelsen, ministerier, mv.





VEKS understøtter og underviser i internationalt fjernvarmekursus 2019 Direktion LG Deltaget/understøttet

et kursus

VEKS deltager som mentor for skotsk fjernvarme selskaber i Edinburgh og Glasgow 2019 Direktion LG/MST -

VEKS deltager på seminarer, eksportfremstød og konferencer som promoverer danske fjernvarmeløsninger

2020 Relevante medarbejdere LG -

Mål: VEKS understøtter systemeksport i mindst 3 fjernvarmeprojekter


Samarbejde med fjernvarmeselskaberDette strategiprojekt er en naturlig følge af de samarbejder, som VEKS allerede har etableret, bl.a. som forretningsfører for Mosede Fjernvarme. Projektet følger regeringens udspil til ny regulering, der tilskynder til samarbejde og konsolidering. Det er VEKS’ opfattelse, at samarbejde og konsolidering kan være med til styrke fællesskabet inden for energiforsyning og bevare forsyningssikkerheden.VEKS forventer, at der i kølvandet på ny regulering vil være mindre selskaber, der ikke har tilstrækkelig kritisk masse til at kunne påtage sig de komplekse administrative opgaver, som den ny regulering medfører.





Udarbejde koncept for samarbejde - overveje rolle afhængig af om der er tale om forretningsfører, forpligtigende samarbejde, eller sammenlægningBesøgsrunden (hvor vi kommer ud til storkunderne)Vagtaftaler (har vi med nogle af vores kunder i større eller mindre omfang)

2019 MST/LG Koncept godkendt

Definere projekt vedr. koncept for samarbejde med fokus på rolle afhængig af om der er tale om forretningsfører, forpligtigende samarbejde, eller sammenlægning, gennemføre Besøgsrunden

2020 MST/LG Projektdokument godkendt

Mål: Konkret samarbejde med mindst 3 relevante selskaber


8. VEKS Strategi 2020 -Status og evaluering (Orientering)EvalueringVEKS Strategi 2020 afsluttes i år 2020 og har virket som rettesnor for udviklingen af VEKS siden 2016. Der er iværksat en systematisk evaluering af den nuværende VEKS Strategi 2020, hvor der gennemføres en række interviews med medarbejdere, ledere, chefer og direktion. Det skal sikre, at vi får et vurdering af den ”oplevede” virkelighed for strategien. Det er særdeles relevant i denne forbindelse at spørge Bestyrelsen om følgende:

Strategiens relevans: Var vi skarpe nok i fastlæggelse af, hvilke initiativer, der var relevante for at sikre den videre udvikling af VEKS i forhold til de vilkår og rammer, organisationen er underlagt?

• Er det de rigtige initiativer, som strategien adresserer?

Forandringskapacitet: Hvordan har organisationen reageret på strategiindsatserne og de forandringer, det har medført?

• Hvilke typer af ”forstyrrelser” har strategien medført for organisationen?• Hvordan har strategiarbejdet påvirket dig som bestyrelsesmedlem?


8. VEKS Strategi 2020 - Status og evaluering (Orientering)Evaluering - fortsatLedelseskraft: Hvor godt forberedt har ledelsen har været til at eksekvere strategien?

• Hvordan vurderer du ledelsens strategiske eksekvering?

Kendskab til strategien: Hvordan oplever du, at strategien løbende er blevet formidlet?

Involvering: Oplever du at være involveret i strategiarbejdet? Har rollen været tilfredsstillende?

Frem mod VEKS´ næste strategi: Gode råd til den kommende strategiprocesHvilke erfaringer - gode og dårlige samt læringspunkter - skal vi tage med os på den næste strategirejse?

• Hvad har fungeret godt og skal holdes fast i?• Hvad skal der gøres mere af?• Hvad skal vi gøre anderledes?


8. VEKS Strategi 2020Proces og tidsplan for VEKS Strategi 2025 (Orientering)ProcesOverordnet proces- og tidsplan for tilrettelæggelse af formulering af VEKS’ næste strategi:• Maj/juni 2019:

• Status og evaluering på VEKS Strategi 2020

• Juni 2019:• Administrationen indhenter tilbud fra proceskonsulent og vil i samarbejde med denne udarbejde detailplan,

som forelægges bestyrelsen

• September 2019:• Bestyrelsen sætter rammer og ambitioner for VEKS Strategi 2025

• December 2019:• Hovedretning ved bestyrelse og ejere

• April 2020:• Vedtagelse af endelig strategi for næste periode


Analyse Udvikling Eksekvering

Ejer

Bestyrelse

Direktion

Ledergruppe

Medarbejdere

Kunder og andre interessenter

Ejerstrategi

Rammesætning

Lederseminar

Dialog Kundeforum mv.

Seminardag

OplægOpsamling

Afklaring af hovedretning

Konkretisering

Konkretisering

Konkretisering

Udkast

Godkendelse/Orientering?

Godkendelse

Lancering

Lancering

Lancering


9. Varmeleveringsaftaler (Orientering)Sagen kort: Den videre proces med at komme i mål med forhandlingerne er planlagt således:2019:• Maj-juni: Tekstnær gennemgang af kontraktudkast i forhandlingsgruppen• Juni-september: Juridisk gennemskrivning. En jurist fra hver side vil blive indkaldt til et samlet

møde og introduceret til kontraktudkastet. Herefter vil VEKS’ jurist gennemskrive udkast og distributionsselskabernes jurist vil herefter kommentere. Forventningen er, at der kan være et udkast fra juristernes hånd ultimo september.

• September: Orientering til VEKS’ bestyrelse om status og evt. problemstillinger Orientering til distributionsselskabernes bestyrelser, samt planlægning af formelle beslutningsprocesser

• December: Indstilling til VEKS’ bestyrelseBeslutningsprocesser iværksat i distributionsselskaberne

2020: • Marts: Endelig underskrift på aftaler


10. Status for VEKS’ målsætning om 100% CO2-neutral fjernvarme (Orientering)Sagen kort:• I 2008 besluttede VEKS’ bestyrelse - samt bestyrelserne i CTR og HOFOR - at fjernvarmen i det

storkøbenhavnske fjernvarmesystem i 2025 skulle være 100% CO2-neutral.

• Her 10 år senere - seks år før vi skal være i mål - kan det være relevant at gøre status i forhold til hidtidige resultater og mål.

Bidrag ift. at kunne levere et CO2-neutralt produkt i 2025 til VEKS’ kunder2012 • VEKS køber Køge Kraftvarmeværk af det daværende DONG Energy. Værket er fyret med biomasse fra

Junckers samt træflis fra eksterne leverandører. I dag lever den biomasse, der anvendes på værket, op til de krav om bæredygtighed, som er fastlagt i Brancheaftalen mellem Dansk Energi og Dansk Fjernvarme. Varmeproduktionen fra Køge Kraftvarmeværk dækker ca. 12% af VEKS’ samlede varmebehov. Yderligere produceres der omkring 100.000 MWh grøn el, som sælges til el-nettet.


10. Status for VEKS’ målsætning om 100% CO2-neutral fjernvarme (Orientering)Sagen kort (fortsat):2014• VEKS etablerer en ny transmissionsledning fra Køge Kraftvarmeværk til Greve, der muliggør, at hele

varmeproduktionen fra Køge kraftvarmeværk kan komme alle VEKS’ kunder til gode. • DONG, CTR og VEKS laver aftale om at ombygge AVV2 - biomasse op på 100%. 2015• DONG og VEKS aftaler at levetidsforlænge AVV1 samt at ombygge blokken fra kul til biomasse • VEKS idriftsætter VEKS Solrød Gasmotor, der via biogas fra Solrød Biogas A/S omdanner biogassen til

dels grøn fjernvarme og dels grøn el. Varmeproduktionen er 1% af VEKS’ samlede varmebehov. Den producerede el - omkring 25.000 MWh/år - sælges til el-nettet.

2018• Udnyttelse af overskudsvarme fra CP Kelco svarende til 1,5 % af VEKS’ samlede varmebehov.


10. Status for VEKS’ målsætning om 100% CO2-neutral fjernvarme (Orientering)Sagen kort (fortsat):2019• Sammen med CTR og HOFOR idriftsætter VEKS et varmepumpeudviklingsprojekt på 5 MW el-baseret

varmepumpe, som udnytter energi fra hav- og spildevand.

Status er samlet set: Den alt overvejende del af VEKS’ grundlastvarmeproduktion, der tidligere var baseret på olie, naturgas eller kul, er nu baseret på biomasse. • Tilbage står fjernvarmeleverancer fra affaldsforbrændingsanlæg (leverer ca. 33% af VEKS’

varmebehov). Derudover har VEKS en varmeproduktion fra spids- og reservelastcentralerne, der dækker ca. 2-3% af den samlede varmeproduktion - heraf spidslast på træ 1%.

• VEKS’ fjernvarme er ca. 80% CO2 neutral


10. Status for VEKS’ målsætning om 100% CO2-neutral fjernvarme (Orientering)Sagen kort (fortsat):• Mulighed for at ”fjerne” CO2-udledningen fra afbrænding af affald:

1. ophøre med at købe varme baseret på afbrænding af affald - urealistisk og ikke nødvendigvis særlig intelligent i forhold til at reducere CO2-udslippet.

2. anlægge det synspunkt, at uanset om VEKS var etableret eller ej, skulle der bortskaffes affald på den ene eller anden måde. Det er derfor ikke urimeligt at det må være affaldskunderne, der skal bære byrden ved CO2-udledningen fra bortskaffelse af affald og ikke varmekunderne, der blot udnytter overskudsvarmen ved forbrændingen af affald.

• Mulighed i forhold til varmeproduktion på spids- og reservelastanlæg: • Strategi, der vil sætte fokus på mulighederne for at udfase olie og naturgas som brændsel. Her ses på mulighederne for at

anvende flydende biobrændsel, grøn gas samt el til elkedler. Udfasningen af fossilt brændsel på spids- og reservelast anlæg skal dog til enhver tid holdes op mod omkostningerne ved at fjerne det sidst udledte ton CO2.

• VEKS har mulighed for at kompensere for udledning af CO2 ved at handle på det internationale CO2-kvote marked. Endvidere har VEKS i dag en større mængde CO2-kvotebeviser i ”banken”, der kan anvendes til kompensation for udledning af CO2. Til mødet i september 2019 vil VEKS’ administration nærmere redegøre for mulighederne på kvotemarkedet.


11. Fjernvarmeforeningen Avedøre Holme (FAH) - Afregning (Orientering)Sagen kort• I forbindelse med forhandlingerne af ny hedtvandsaftale mellem Fjernvarmeforeningen Avedøre Holme

(FAH) og VEKS, er VEKS blevet opmærksom på, at administrationsbidraget, som FAH skulle have betalt i henhold til den hidtidige aftale, ikke har været beregnet i overensstemmelse med denne aftale.

• Hverken VEKS eller FAH har været opmærksom på denne fejl.

• For perioden 2009 til 2016 er FAH blevet faktureret et for lavt administrationsbidrag - ca. 1.684.000 kr.

• For perioden 2017 til 2018 er FAH blevet faktureret et for højt administrationsbidrag - ca. 319.000 kr.

• VEKS har erkendt fejlen og foreslået, at FAH eftergives det for lidt betalte administrationsbidrag for perioden før 2017 mod, at VEKS ikke efterregulerer det betalte administrationsbidrag for 2017 og 2018.

• FAH har accepteret det fremsendte forslag for afslutning af sagen således, at administrationsbidraget i henhold til den nye hedtvandsaftale først bliver anvendt fra den 1. januar 2019.


Sagen kort:• Den seneste opdatering af tidsplanen for at indføre ny indtægtsrammeregulering i

fjernvarmeforsyningsbranchen peger på, at den kan træde i kraft i 2021.

• Senest har der været høring omkring det nye POLKA (pris og levetids katalog) og omkring de driftsmæssige cost-drivere.

• Begge dele skal som udgangspunkt kun bruges til benchmarking (beregning af de individuelle effektiviseringskrav) og ikke til beregning af selve indtægtsrammen.

• Hvordan selve rammen vil blive udregnet, er stadig uvist. De kommende opgaver for VEKS i relation til den nye regulering, er således at indmelde POLKA og cost-drivere.

• Energistyrelsen er ved at undersøge de mulige rammer for køb af varme fra produktionsvirksomheder under den kommende økonomiske regulering på fjernvarmeområdet.

12. Ny regulering af fjernvarmesektoren Status (Orientering)


Sagen kort (fortsat):POLKA• POLKA er en opgørelse af alle selskabets aktiver fordelt på forskellige kategorier såsom ledninger,

pumper, vekslere, målere, kraftværksblokke etc. VEKS skal i 2019 havde udfyldt POLKA, hvilket vil kræve en stor administrativ indsats.

• Formålet med POLKA er at lave en standardisering af fjernvarmeselskabernes økonomiske afskrivninger

af de eksisterende anlægsaktiver (ikke de regnskabsmæssige). Afskrivningerne skal bruges til at give et ensartet udtryk for virksomhedernes anlægsomkostninger, hvor der tages hensyn til prisudviklingen og forskelle i anlæggenes alder og tekniske restlevetider.

• Med andre ord skal afskrivningerne fra POLKA indgå i selskabets benchmarking med andre

fjernvarmeselskaber. Derudfra beregnes de individuelle effektiviseringskrav.



Sagen kort:Cost-drivere• Cost-drivere er, kort fortalt, grupperinger af virksomhedernes driftsomkostninger.

• Det vil sige, at virksomhedernes driftsomkostninger skal fordeles på de væsentligste aktiviteter, som driver virksomhedens omkostninger.

• VEKS skal senest medio april 2020 indmelde driftsomkostningerne for 2019, fordelt på de cost-drivere, som er defineret som de væsentligste

• Denne øvelse forventes at være en engangsøvelse, som skal bruges til at bygge den benchmarkmodel, der skal beregne de individuelle effektiviseringskrav.

• Øvelsen er mindre omfattende end indmeldingen til POLKA



Sagen kort:

Indtægtsramme eller aftalebaseret pris?• Energistyrelsen er ved at undersøge de mulige rammer for køb af varme fra produktionsvirksomheder

under den kommende økonomiske regulering på fjernvarmeområdet. • Der er to muligheder i spil. Rammerne kan udgøres af:

1. egentlig indtægtsrammeregulering med effektiviseringskrav for begge parter, eller 2. at producenten undtages fra indtægtsrammereguleringen, således at varmekøbsprisen alene reguleres af parternes aftale.

• VEKS har i samarbejde med CTR fået udarbejdet et advokatnotat, som skitsere hvilke fordele og ulemper de 2 muligheder rummer.



13. Forsyningstilsynet• Intet nyt


14. VEKS-Studietur (Orientering)Sagen kort• Efter ønske fra VEKS’ bestyrelse planlægges en studietur til Krakow, Polen, den 4.-6. september 2019.

Polen og Katowice var i 2018 vært for klimatopmødet COP24. Her var udfasning af kul et af de store emner, som gav anledning til megen diskussion.

• Krakow er valgt som mål for studieturen:• Byen har et stort fjernvarmesystem baseret på kraftvarme (kul). I området omkring Krakow er kul det naturlige, lokale

brændsel, der ikke fordrer import af brændsel fra øst. Produktionen af kul giver mange lokale arbejdspladser til en befolkningsgruppe, der alternativt kan risikere at stå uden arbejde – men samtidig store klimamæssige udfordringer.

• Krakow har meget store miljømæssige udfordringer med hensyn til partikelforurening - ligger på tredjepladsen i EU.

• Der er kort afstand til Zakopane, hvor udnyttelse af geotermi er en del af implementeringen af vedvarende energi i Polen.


14. VEKS-Studietur (Orientering)Sagen kort (fortsat):• VEKS har gennem de seneste 10 år haft et tæt samarbejde med den polske fjernvarmeforening og -

sektor. Senest har VEKS leveret væsentligt input til rapporten ”Good heating practices from Denmark and Germany” (bilag).

• Det foreløbige rå program - med fokus på energi, klima, historie og politik - ser ud som følger:• Onsdag den 4. september 2019 Afrejse fra Kastrup, kl. 20.30 med ankomst til Krakow, kl. 22.00 (direkte, Norwegian)

• Fredag den 6. september 2019 Afrejse fra Krakow, kl. 22.40 med ankomst til Kastrup den 7. september, kl. 00.10. (direkte, Norwegian)

• Program den 5. september 2019 Møde på Krakow rådhus (intro. til national og lokal klima- og energipolitik: Hvad kan/vil/gør man? Besøg til Krakow Fjernvarme (præsentation af selskab, miljømæssige udfordringer, er der alternativer til kul?

• Program den 6. september Besøg til Zakopane geotermianlæg og evt. til Auswitzch på vejen til lufthavnen.

Deltagere• 17 bestyrelsesmedlemmer samt tre personer fra VEKS’ administration.


15. Dansk Fjernvarme - seneste nyt (Orientering)


16. Næste møder (Orientering)• Bestyrelsesmøder 2019

• Fredag den 27. september, kl. 14.00-16.00• Fredag den 13. december, kl. 14.00-16.00

• Embedsmandsudvalgsmøder 2019• Tirsdag den 17. september, kl. 13.00-15.00• Tirsdag den 3. december, kl. 13.00-15.00


17. Eventuelt


Punkt 1, Bilag 2: Bestyrelsesmøde nr. 189 den 07.06.2019 - Deltagere m.m..pdf

Punkt 2: Referater

Referat Bestyrelsesmøde nr. 188

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 188, der blev afholdt den 26. april 2019, blev frigivet den7. maj 2019.

Referat Embedsmandsudvalgsmøde nr. 173

Referat fra EMU-møde nr. 173, der blev afholdt den 28. maj 2019, blev frigivet den 29. maj 2019.

Beslutning for Punkt 2: Referater

Referat af bestyrelsesmøde nr. 188 den 26. april 2019: Godkendt.

Referat af EMU møde nr. 173 den 28. maj. 2019: Taget til efterretning.

2 / 30

Budget 2020 (Indstilling)

Sagen kort (bilag vedlagt)

Jf. VEKS’ vedtægter § 15. stk. 3, skal VEKS tilsende det vedtagne budget og budgetoverslag for kommende år til inter-essentkommunerne til orientering senest den 15. juni forud for det år, budgettet dækker. Det endelige budget 2020 (det reviderede budget 2020), bliver udarbejdet i efteråret 2019 til endelig godkendelse af bestyrelsen på bestyrel-sesmødet i december 2019.

IndstillingVEKS’ administration indstiller, at bestyrelsen godkender:

Budget 2020

Punkt 3: Budget 2020 (Indstilling)

Beslutning for Punkt 3: Budget 2020 (Indstilling)

Rasmus Byskov gennemgik budgettet, som er baseret på prognosen for 2020 udarbejdeti efteråret 2018, og hvor der ikke er fundet behov for ændringer. Der er en risiko for, at fastafgiften i 2020 bliver forøget med ca. 10 mio. kr., hvis det bliver muligt at fremrykke aktiveringen af byggeregnskabet for levetidsforlængelsen af AVV1. Derudover er der en usikkerhed om ca. 22 mio. kr. vedrørende forrentning af VEKS’ egenkapital, som i fald VEKSfår medhold i sagen i Energiklagenævnet, skal opkræves hos forbrugerne.

Godkendt.

4 / 30

BUDGET2020

SAMT OVERSLAG FOR ÅRENE2021, 2022 og 2023

Vedtaget den 2018

Punkt 3, Bilag 1: Budget 2020 - Bilag Budget 2020 samt overslag 2021-2023.docx

Indholdsfortegnelse

Generelle kommentarer ......................................................................................................................3Budgetbemærkninger .........................................................................................................................4Resultatoverblik samlet for VEKS.....................................................................................................5Resultatoverblik forretningsområder .................................................................................................6

VEKS Transmission.......................................................................................................................6Køge Kraftvarmeværk....................................................................................................................7Køge Fjernvarme............................................................................................................................8Tranegilde Fjernvarme ...................................................................................................................9VEKS Gasmotor Solrød...............................................................................................................10

VEKS Transmission, fast afgift Budget 2020 - Bilag 1...................................................................11VEKS Transmission, puljepris budget 2020 - Bilag 2 .....................................................................12


Side 3

Generelle kommentarer

Indledning

Jf. VEKS’ vedtægter § 15. stk. 3, skal VEKS tilsende det vedtagne budget og budgetoverslag for kom-mende år til interessentkommunerne til orientering, senest den 15. juni forud for det år, budgettet dæk-ker.

Da dette tidspunkt ligger meget tidligt i forhold til selve budgetåret, er budgettet baseret på det budge-toverslag, der er godkendt af bestyrelsen på december mødet året før. Det vil sige at budgettet for 2020 er baseret på det budgetoverslag 2020, som bestyrelsen godkendte, i forbindelse med godkendelsen af det reviderede budget 2019 på bestyrelsesmødet i december 2018. Budgetoverslaget er kun tilrettet hvis der er meget væsentlige forhold som har ændret sig, da der laves en grundig revidering af budget 2020 senere på året.

VEKS endelige budget for 2020 (revideret budget 2020) med overslagsår, bliver endelig godkendt af bestyrelsen, på bestyrelsesmødet den 13. december 2019. Den forventede puljepris og faste betaling for 2020 for VEKS Transmissions kunder, bliver meldt ud til kunderne den 16. september 2019, men er først endelig godkendt på bestyrelsesmødet i december. Budgettet omfatter Budget for 2020 samt overslagsår 2021-2023, det reviderede budget 2019 og realise-rede tal for 2017 og 2018.

Budgetstruktur

VEKS

VEKS Transmis-sion

Køge Kraftvar-meværk Køge Fjernvarme Tranegilde Fjern-

varmeVEKS Gasmotor

Solrød

Budgettet for VEKS omfatter områderne VEKS Transmission Køge Kraftvarmeværk (KKV) Køge Fjernvarme (KFV) Tranegilde Fjernvarme (TFV) VEKS Gasmotor i Solrød (VGM)

Budgetlægningen for VEKS sker separat for de 5 forretningsområder.Ved ”VEKS” forstås i budgettet de konsoliderede tal for de 5 enheder.


Side 4

Budgetbemærkninger

VEKS Transmissions omsætning beregnes på baggrund af hvor mange omkostninger der er i året regu-leret for over/underdækning tidligere år. Der budgetteres altid med at VEKS Transmissions resultat i forhold til varmeforsyningsloven bliver 0,-., med mindre der skal tilbagebetales/opkræves over/under-dækning.

Køge Kraftvarmeværk (KKV) producerer, udover fjernvarme til VEKS Transmission, også proces-damp til Junckers samt el til elnettet. KKV skal ”hvile-i-sig-selv”, og der budgetteres derfor med et re-sultat på 0 kr. Eventuelle afvigelser bliver reguleret i den faste betaling fra VEKS Transmission såle-des at årets resultatet i KKV hvert år som udgangspunkt bliver 0 kr. Der sker ikke direkte afregning fra KKV til Køge Fjernvarme.

VEKS Gasmotor Solrød (VGM) sælger varme til VEKS Transmission til en pris svarende til Affalds-forbrændingsprisloftet. Indtægterne fra varmesalg og salg af el modregnes i øvrige omkostninger, og det resterende beløb betales til Solrød Biogas som betaling for biogassen. Dermed er resultatet for VGM hvert år som udgangspunkt 0,-.

Afsætningen fra VEKS Transmission til henholdsvis Køge Fjernvarme og Tranegilde Fjernvarme fak-tureres til variabel puljepris og med fast afgift som til øvrige kunder.

Varmeprisen for afsætningen i Køge Fjernvarme og Tranegilde Fjernvarme fastsættes på grundlag af, hvad tilsvarende kunder kunne få varmen til ved brug af naturgas, fratrukket 10%. Samtlige nye leve-ringsaftaler indgået efter 1. maj 2019 er varmeprisen den ”omkostningsbestemte pris”, svarende til de normale principperne i et fjernvarmeselskab.

Der er ikke indregnet omkostninger til garantiprovision hverken i budgetårene eller i overslagsårene. Dette må dog forventes at blive aktuelt enten ved den forventede selskabsudskillelse (omdannelse til A/S) eller i forbindelse med ny regulering.

Der er ikke indregnet konsekvenser af den kommende regulering/benchmarking inden for varmeforsy-ningssektoren, da disse endnu ikke er kendte. Det forventes, at selskaberne vil få de første indtægts-rammer i år 2021.

VEKS Transmission indfører fra og med 2019 månedsvariabel puljepris. Samtidig opdeles varmekøbet hos affaldsforbrændingerne i en fast og variabel del. Ændringen laves for at give mere kostægte priser, idet varmkøbsomkostningerne er langt højere om vinteren end om sommeren. Med en månedsvariabel puljepris bliver den forskel tydelig i de salgspriser, som VEKS Transmission får.

VEKS Transmission blev af Energitilsynet dømt til at tilbagebetale forrentet indskudskapital for 22 mio. kr. VEKS har anket dommen til Energiklagenævnet, hvor der først forventes at kommen en afgø-relse ultimo 2019. VEKS har anmodet om opsættende virkning indtil sagen er endelig afsluttet, og pri-mo december 2018 fået tildelt opsættende virkning og derfor tilbagebetales de 22 mio. kr. ikke som tidligere udmeldt. For ikke at ændre på de tidligere indikerede priser til VEKS Transmissions kunder, er der til gengæld afskrevet mindre på de varmeforsyningsmæssige værdier, så priserne ikke ændres. Hvis VEKS ikke får medhold i anken til energiklagenævnet, skal de 22 mio. kr. til gengæld tilbagebe-tales i 2020 – denne eventuelle tilbagebetaling er ikke indregnet i budgettet.


Side 5

Resultatoverblik samlet for VEKS

Regnskab Regnskab Rev. Budget Budget Overslag Overslag Overslag

Resultatopgørelse 2 0 1 7 2 0 1 8 2 0 1 9 2 0 2 0 2 0 2 1 2 0 2 2 2 0 2 31.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Nettoomsætning 1.353.165 1.254.632 1.211.114 1.279.138 1.320.509 1.336.174 1.347.746Produktions- og varmekøbsomkostninger -1.211.468 -1.146.919 -1.104.877 -1.143.700 -1.177.416 -1.193.202 -1.206.009Brut tofort jeneste 1 4 1 .6 9 7 1 0 7 .7 1 3 1 0 6 .2 3 7 1 3 5 .4 3 8 1 4 3 .0 9 3 1 4 2 .9 7 3 1 4 1 .7 3 7Transmissionsomkostninger -70.413 -68.180 -63.784 -64.776 -69.592 -69.960 -70.410Distributionsomkostninger -26.686 -26.162 -32.142 -33.817 -35.952 -36.193 -36.756Administrationsomkostninger -26.758 -26.979 -26.060 -27.604 -27.869 -28.077 -27.294Resultat af primær drif t 1 7 .8 4 0 -1 3 .6 0 8 -1 5 .7 4 8 9 .2 4 1 9 .6 8 0 8 .7 4 2 7 .2 7 6Andre driftsindtægter 31.606 30.846 34.908 34.908 34.908 34.908 34.908Andre driftsudgifter -23.060 -23.401 -28.338 -28.338 -28.338 -28.338 -28.338Resultat før f inansielle poster 2 6 .3 8 6 -6 .1 6 3 -9 .1 7 8 1 5 .8 1 1 1 6 .2 5 0 1 5 .3 1 2 1 3 .8 4 6Finansielle indtægter 420 746 401 401 401 401 401Finansielle omkostninger -22.315 -28.918 -23.281 -25.318 -29.429 -35.470 -39.948Årets resultat 4 .4 9 1 -3 4 .3 3 5 -3 2 .0 5 8 -9 .1 0 6 -1 2 .7 7 8 -1 9 .7 5 6 -2 5 .7 0 1

Opgørelse af over- eller underskudssaldo i henhold til VarmeforsyningslovenRegnskab Regnskab Rev. Budget Budget Overslag Overslag Overslag

Resultatopgørelse 2 0 1 7 2 0 1 8 2 0 1 9 2 0 2 0 2 0 2 1 2 0 2 2 2 0 2 31.000 k r . 1.000 k r . 1.000 k r . 1.000 k r . 1.000 k r . 1.000 k r . 1.000 k r .

Årets resultat Køge Kraftvarmeværk 0 0 0 0 0 0 0Køge Fjernvarme -11.659 -7.060 -5.050 -7.178 -10.641 -16.582 -21.057Tranegilde Fjernvarme -6.294 -4.351 -1.624 -1.928 -2.138 -3.174 -4.644VEKS Gasmotor Solrød 0 -250 0 0 0 0 0VEKS Transmission 22.444 -22.674 -25.385 0 0 0 0

4 .4 9 1 -3 4 .3 3 5 -3 2 .0 5 8 -9 .1 0 6 -1 2 .7 7 8 -1 9 .7 5 6 -2 5 .7 0 1ReguleringerTilbageførsel af småanskaffelser 1.658 754 1.320 1.320 1.320 1.300 1.300Tilbageførsel af afskrivninger §60 71.308 71.257 93.839 100.588 126.113 126.120 125.523Tilbageførsel af fortjeneste ved salg af aktiver -120 0 0 0 0 0 0Tilbageførsel af hensatte lønforpligtigelser 3.261 859 0 0 0 0 0Afskrivninger i henhold til Varmeforsyningsloven -74.341 -86.140 -63.101 -93.247 -114.654 -107.664 -101.123Årets resultat i henhold t i l VFL 6 .2 5 6 -4 7 .6 0 5 0 -4 4 6 0 0 0Under-/ overdækning overført tidligere år 41.796 48.052 0 446 0 0 0Over/ underskudssaldo ult imo 4 8 .0 5 2 4 4 6 0 0 0 0 0

Se budgetbemærkninger under de enkelte forretningsområder nedenfor.


Side 6

Resultatoverblik forretningsområder VEKS Transmission


Resultatopgørelse 2 0 1 7 2 0 1 8 2 0 1 9 2 0 2 0 2 0 2 1 2 0 2 2 2 0 2 31.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Transmission, fast bidrag 263.492 225.087 382.782 414.001 441.106 441.867 442.079Transmission, variabel tarif 957.469 907.458 703.325 737.990 749.165 760.115 768.509Omsætning i alt 1 .2 2 0 .9 6 1 1 .1 3 2 .5 4 5 1 .0 8 6 .1 0 7 1 .1 5 1 .9 9 2 1 .1 9 0 .2 7 1 1 .2 0 1 .9 8 2 1 .2 1 0 .5 8 7Produktionsomkostninger ekskl. afskrivninger -54.599 -67.492 -64.388 -66.729 -69.093 -71.481 -73.894Produktionsomkostninger, afskrivninger -17.301 -14.147 -29.587 -32.612 -51.458 -51.458 -51.458Varmekøbsomkostninger -1.031.580 -969.979 -926.409 -958.796 -968.108 -976.677 -983.114Produkt ions- og varmekøbsomkostninger i alt -1 .1 0 3 .4 8 0 -1 .0 5 1 .6 1 8 -1 .0 2 0 .3 8 3 -1 .0 5 8 .1 3 6 -1 .0 8 8 .6 5 9 -1 .0 9 9 .6 1 6 -1 .1 0 8 .4 6 5Brut tofort jeneste 1 1 7 .4 8 1 8 0 .9 2 7 6 5 .7 2 4 9 3 .8 5 5 1 0 1 .6 1 3 1 0 2 .3 6 6 1 0 2 .1 2 2Transmissionsomkostninger ekskl. afskrivninger -51.542 -47.366 -39.495 -39.971 -40.437 -40.913 -41.398Transmission, afskrivninger -19.002 -20.955 -24.289 -24.805 -29.154 -29.047 -29.012Administrationsomkostninger -24.333 -23.703 -23.109 -24.572 -24.806 -24.986 -24.180Resultat af primær drif t 2 2 .6 0 4 -1 1 .0 9 7 -2 1 .1 7 0 4 .5 0 8 7 .2 1 4 7 .4 2 0 7 .5 3 2Andre driftsindtægter 31.307 30.191 34.386 34.386 34.386 34.386 34.386Andre driftsudgifter -22.825 -23.112 -28.091 -28.091 -28.091 -28.091 -28.091Resultat før f inansielle poster 3 1 .0 8 6 -4 .0 1 8 -1 4 .8 7 5 1 0 .8 0 2 1 3 .5 0 9 1 3 .7 1 4 1 3 .8 2 6Finansielle indtægter 935 850 634 634 634 634 634Finansielle omkostninger -9.577 -19.506 -11.143 -11.436 -14.142 -14.348 -14.460

Årets resultat 2 2 .4 4 4 -2 2 .6 7 4 -2 5 .3 8 5 0 0 0 0


2 0 1 7 2 0 1 8 2 0 1 9 2 0 2 0 2 0 2 1 2 0 2 2 2 0 2 31.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Årets resultat 2 2 .4 4 4 -2 2 .6 7 4 -2 5 .3 8 5 0 0 0 0ReguleringerTilbageførsel småanskaffelser udgiftsført 1.050 493 950 950 950 950 950Tilbageførsel af driftsmæssige afskrivninger 36.369 36.212 53.943 58.707 81.902 81.735 80.650Tilbageførsel af fortjeneste ved salg af aktiver -120 0 0 0 0 0 0Tilbageførsel af hensatte lønforpligtigelser 2.342 354 0 0 0 0 0Afskrivninger i henhold til Varmeforsyningsloven -56.854 -52.099 -29.508 -60.948 -82.852 -82.685 -81.600Årets resultat i henhold t i l VFL 5 .2 3 1 -3 7 .7 1 4 0 -1 .2 9 1 0 0 0Intern korrektion vedr. Køge - & Tranegilde Fjernvarme 0 -7.540 0 0 0 0 0Under-/ overdækning overført tidligere år 41.314 46.545 0 1.291 0 0 0

Over/ underskudssaldo ult imo 4 6 .5 4 5 1 .2 9 1 0 0 0 0 0

BudgetbemærknigerI 2019 er der ændret på fordelingen af, hvorledes affaldsvarmeomkostninger opkræves hos Transmis-sionskunderne. Hidtil er alle omkostninger opkrævet via den variable tarif, men fremover vil omkost-ningerne blive opdelt som alle øvrige varmekøbsomkostninger med en variabel del og en fast del. Det betyder, at der i 2019 flyttes ca. 150 mio. kr. fra variabel tarif til fast bidrag. Samtidig indføres en må-nedsvariabel pris på den variable tarif (puljeprisen), som afspejler hvor dyr varmen er i de enkelte må-neder – med en billig tarif om sommeren hvor der er lille efterspørgsel på varmen og en højere tarif om vinteren, hvor der er stor efterspørgsel på varmen, og hvor de dyrere produktionsformer må anvendes.

Variable omkostninger:Den gennemsnitlige puljeprise stiger med ca. 1,25 kr./GJ til 69,44 kr./GJ, hvilket skyldes stigende bio-massepriser. Prognosen vil blive opdateret i forbindelse med det reviderede budget 2020. De kommen-de år forventes det, at puljeprisen vil være jævnt stigende som vist i bilag 2.

Faste omkostninger:I 2019 opkræves der 22 mio. kr. mindre end der er omkostninger for. Det skyldes at VEKS Transmis-sion er blevet dømt til at tilbagebetale tidligere opkrævet forrentet indskudskapital, som tidligere om-talt ovenfor. VEKS har fået opsættende virkning indtil sagen er afgjort i 2019, men idet den opsætten-de virkning først blev tildelt primo december 2018, har VEKS valgt at bibeholde de tidligere indikere-de takster. Derfor afskrives der mindre på de varmeforsyningsmæssige værdier svarende til det der evt. skal tilbagebetales i forrentet indskudskapital. De kommende år afsluttes flere projekter på Avedøre, som vil betyde yderligere stigning i afskrivningerne og dermed det faste bidrag, som vist i bilag 1. Hvis en del af projektet kan i driftssættes allerede i 2020, vil VEKS påbegynde afskrivningerne og der-med vil den faste betaling blive højere i 2020, men tilsvarende lavere de kommende år.


Side 7

Køge Kraftvarmeværk


Resultatopgørelse 2017 2018 2019 2020 2021 2022 20231.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Elsalg 41.898 53.462 39.268 39.794 41.493 44.082 46.185Varmesalg, fast afgift 28.341 36.620 50.567 51.102 51.570 51.773 51.964Varmesalg, variabel afgift 108.127 78.706 73.177 74.394 72.575 70.374 67.905Omsætning i alt 178.366 168.788 163.011 165.290 165.638 166.229 166.054Brændsel -117.700 -115.653 -104.202 -105.946 -105.826 -106.214 -105.848Afskrivninger -10.834 -10.811 -11.016 -11.339 -11.597 -11.597 -11.597Øvrige produktionsomkostninger -46.137 -38.587 -44.164 -44.471 -44.772 -45.079 -45.392Produktions- og varmekøbsomkostninger i alt -174.671 -165.051 -159.382 -161.756 -162.195 -162.889 -162.837Bruttofortjeneste 3.695 3.737 3.629 3.534 3.443 3.339 3.217Administrationsomkostninger -1.079 -1.364 -1.433 -1.454 -1.474 -1.495 -1.516Resultat af primær drift 2.616 2.373 2.196 2.080 1.969 1.844 1.701Andre driftsindtægter 371 554 513 513 513 513 513Andre driftsudgifter -222 -286 -233 -233 -233 -233 -233Resultat før finansielle poster 2.765 2.641 2.476 2.361 2.249 2.125 1.982Finansielle omkostninger -2.765 -2.641 -2.476 -2.361 -2.249 -2.125 -1.982Årets resultat 0 0 0 0 0 0 0


2017 2018 2019 2020 2021 2022 20231.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Årets resultat 0 0 0 0 0 0 0ReguleringerTilbageførsel småanskaffelser udgiftsført 574 228 350 350 350 350 350Tilbageførsel af driftsmæssige afskrivninger 10.834 10.811 11.016 11.339 11.597 11.597 11.597

Tilbageførsel af hensatte lønforpligtigelser 853 468 0 0 0 0 0Afskrivninger i henhold til Varmeforsyningsloven -11.188 -12.669 -11.366 -12.036 -11.947 -11.947 -11.947Årets resultat i henhold til VFL 1.073 -1.162 0 -347 0 0 0Under-/ overdækning overført tidligere år 436 1.509 0 347 0 0 0Over/ underskudssaldo ultimo 1.509 347 0 0 0 0 0

Bemærkninger til budget 2020Produktionen forventes at være lidt lavere i 2019 og fremover i forhold til tidligere, på grund af nye producenter i form af Amagerværkets Bio 4, ARC og CP Kelco. Derfor er omsætning og produk-tionsomkostninger lavere..


Side 8

Køge Fjernvarme



Nettoomsætning 37.957 46.046 54.868 58.633 61.868 67.509 73.793Produktions- og varmekøbsomkostninger -25.250 -31.078 -30.138 -32.855 -35.870 -41.900 -47.916Bruttofortjeneste 12.707 14.968 24.730 25.778 25.998 25.609 25.877Distributionsomkostninger -2.974 -2.508 -3.211 -3.249 -3.287 -3.325 -3.364Administrationsomkostninger -700 -1.026 -610 -657 -654 -649 -636Afskrivninger -15.290 -15.298 -19.925 -21.129 -23.211 -23.397 -23.475Resultat af primær drift -6.257 -3.864 983 743 -1.154 -1.762 -1.598Andre driftsindtægter 16 178 137 137 137 137 137Resultat før finansielle poster -6.241 -3.686 1.121 880 -1.016 -1.624 -1.461Finansielle indtægter 0 6 0 0 0 0 0Finansielle omkostninger -5.418 -3.380 -6.170 -8.058 -9.625 -14.958 -19.596Årets resultat -11.659 -7.060 -5.050 -7.178 -10.641 -16.582 -21.057


2017 2018 2019 2020 2021 2022 20231.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Årets resultat -11.659 -7.060 -5.050 -7.178 -10.641 -16.582 -21.057ReguleringerTilbageførsel småanskaffelser udgiftsført 34 32 20 20 20 0 0Tilbageførsel af driftsmæssige afskrivninger 15.290 15.298 19.925 21.169 23.242 23.416 23.475Tilbageførsel af hensatte lønforpligtigelser 66 37 0 0 0 0 0Afskrivninger i henhold til Varmeforsyningsloven -3.777 -14.022 -14.895 -13.932 -12.621 -6.834 -2.418Årets resultat i henhold til VFL -46 -5.715 0 79 0 0 0Intern korrektion vedr. VEKS Transmission 0 5.636 0 0 0 0 0Under-/ overdækning overført tidligere år 46 0 0 -79 0 0 0Over/ underskudssaldo ultimo 0 -79 0 0 0 0 0

Bemærkninger til budget 2020På trods af prisstigningerne på gas siden 2017, er der stadig stor usikkerhed omkring den fremtidige økonomi i Køge Fjernvarme, og prognoserne forudser store underskud de kommende år. VEKS’ ad-ministration arbejder på at finde løsninger, som vil skabe mere sikkerhed for projektet.


Side 9

Tranegilde Fjernvarme



Nettoomsætning 19.774 20.782 24.120 24.305 24.262 24.869 25.551Produktions- og varmekøbsomkostninger -12.529 -13.215 -12.993 -13.043 -13.216 -14.184 -15.989Bruttofortjeneste 7.245 7.567 11.127 11.262 11.046 10.685 9.562Distributionsomkostninger -1.068 -1.002 -1.632 -1.648 -1.664 -1.681 -1.697Administrationsomkostninger -536 -579 -474 -479 -484 -489 -495Afskrivninger -7.354 -7.354 -7.374 -7.790 -7.790 -7.790 -8.219Resultat af primær drift -1.712 -1.368 1.648 1.344 1.107 725 -849Andre driftsindtægter 0 3 0 0 0 0 0Andre driftsudgifter -63 -52 -62 -62 -62 -62 -62Resultat før finansielle poster -1.775 -1.417 1.586 1.282 1.045 663 -911Finansielle indtægter 17 230 17 17 17 17 17Finansielle omkostninger -4.536 -3.164 -3.227 -3.227 -3.200 -3.854 -3.749Årets resultat -6.294 -4.351 -1.624 -1.928 -2.138 -3.174 -4.644

Opgørelse af over- eller underskudssaldo i henhold til Varmeforsyningsloven


2017 2018 2019 2020 2021 2022 20231.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Årets resultat -6.294 -4.351 -1.624 -1.928 -2.138 -3.174 -4.644ReguleringerTilbageførsel af driftsmæssige afskrivninger 7.354 7.354 7.374 7.790 7.790 7.790 8.219Afskrivninger i henhold til Varmeforsyningsloven -1.060 -5.768 -5.750 -5.002 -5.653 -4.616 -3.576Årets resultat i henhold til VFL 0 -2.765 0 861 0 0 0Intern korrektion vedr. VEKS Transmission 0 1.904 0 0 0 0 0Under-/ overdækning overført tidligere år 0 0 0 -861 0 0 0Over/ underskudssaldo ultimo 0 -861 0 0 0 0 0

Bemærkninger til budget 2020På trods af prisstigningerne på gas siden 2017, er der stadig stor usikkerhed omkring den fremtidige økonomi i Tranegilde Fjernvarme og prognoserne forudser store underskud de kommende år. VEKS’ administration arbejder på at finde løsninger, som vil skabe mere sikkerhed for projektet.


Side 10

VEKS Gasmotor Solrød



Elsalg 32.414 31.560 32.085 32.515 33.903 36.018 37.737Varmesalg, variabel afgift 8.539 9.179 8.900 9.005 9.094 9.185 9.278Omsætning i alt 40.953 40.739 40.985 41.519 42.997 45.203 47.015Brændsel -37.466 -36.508 -34.418 -37.072 -38.564 -40.790 -42.618Afskrivninger -1.462 -1.582 -1.582 -1.582 -1.582 -1.582 -1.582Øvrige produktionsomkostninger -1.325 -1.994 -3.957 -1.857 -1.857 -1.857 -1.857Produktions- og varmekøbsomkostninger -40.253 -40.084 -39.957 -40.511 -42.004 -44.230 -46.057Bruttofortjeneste 700 655 1.027 1.008 993 974 958Administrationsomkostninger -111 -307 -433 -442 -450 -459 -467Resultat af primær drift 589 348 594 566 543 515 491Andre driftsudgifter -38 -31 -80 -80 -80 -80 -80Resultat før finansielle poster 551 317 514 486 463 435 411Finansielle omkostninger -551 -567 -514 -486 -463 -435 -411Årets resultat 0 -250 0 0 0 0 0

Opgørelse af over- eller underskudssaldo i henhold til Varmeforsyningsloven


2017 2018 2019 2020 2021 2022 20231.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Årets resultat 0 -250 0 0 0 0 0ReguleringerTilbageførsel af driftsmæssige afskrivninger 1.462 1.582 1.582 1.582 1.582 1.582 1.582Afskrivninger i henhold til Varmeforsyningsloven -1.462 -1.582 -1.582 -1.332 -1.582 -1.582 -1.582Årets resultat i henhold til VFL 0 -250 0 250 0 0 0Under-/ overdækning overført tidligere år 0 0 0 -250 0 0 0Over/ underskudssaldo ultimo 0 -250 0 0 0 0 0

Bemærkninger til budget 2020Der er usikkerhed omkring det fremtidige tilskud på elsalg. Såfremt denne vil være lavere end for-ventet, vil det betyde en tilsvarende lavere pris på brændsel og således ikke påvirke årets resultat.


Side 11

VEKS Transmission, fast betaling Budget 2020 - Bilag 1

Fordeling af fast betaling (1.000 kr.) B2020 O2021 O2022 O2023Albertslund 54.072 57.612 57.711 57.739COOP 2.240 2.386 2.391 2.392Brøndby 52.559 56.000 56.096 56.123Glostrup 15.711 16.740 16.769 16.777Greve Fjernvarme 21.185 22.572 22.611 22.622Hvidovre 44.605 47.525 47.607 47.630Høje Taastrup Fjernvarme 59.163 63.037 63.146 63.176Køge Fjernvarme 1.680 2.925 7.237 11.694Tranegilde Fjernvarme 1.053 1.189 2.218 4.432Mosede Bypark 393 419 420 420Mosede Fjernvarmeværk 1.409 1.502 1.504 1.505FORS Varme Roskilde 87.909 93.665 93.826 93.871Rødovre 28.582 30.453 30.506 30.520Solrød 11.314 12.054 12.075 12.081Svogerslev 6.971 7.427 7.440 7.443Vallensbæk Fjernv. Nord 4.616 4.918 4.927 4.929Vallensbæk Fjernv. Syd 5.075 5.407 5.417 5.419Vejlegården 858 914 915 916Ishøj 17.339 18.474 18.506 18.515SUM 414.001 441.106 441.867 442.079

Fordelingen afhænger af de enkelte års fordelingsnøgle og kan derfor variere årligt.


Side 12

VEKS Transmission, puljepris budget 2020 - Bilag 2

Puljepris Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov DecVægtet

gennemsnit2020 Månedsfordelt 83,44 83,47 75,36 66,83 48,03 45,00 42,47 43,27 50,98 57,80 72,07 76,68 69,442021 Månedsfordelt 84,61 84,84 76,32 67,60 47,86 45,62 43,17 43,65 50,13 58,18 72,64 77,06 70,122022 Månedsfordelt 86,26 86,84 76,56 68,59 48,44 46,65 42,91 44,12 50,82 59,03 73,57 77,83 71,062023 Månedsfordelt 87,02 87,59 77,24 69,26 48,95 47,09 43,29 44,53 51,29 59,61 74,26 78,52 71,71


Strategisk Forsyningsplan – Varmeplan Hovedstaden 4 (Indstilling)

Indstilling

Det indstilles, at VEKS’ bestyrelse godkender, at VEKS’ administration deltager i udarbejdelsen af Varmeplan Hovedstaden 4 i samarbejde med CTR og HOFOR. Projektet forventes gennemført fra september 2019 til november 2020, og den samlede budgetramme er ca. 3 mio. kr. med en fordelingsnøgle på 1/3 til hvert varmeselskab.

Baggrund

CTR, HOFOR og VEKS har i perioden 2008-2014 gennemført scenarieplanlægningsprojekterne Varmeplan Hovedstaden 1, 2 og 3 (VPH1, VPH2 og VPH3) om den fremtidige varmeforsyning i hovedstadsområdet. Et hovedformål med projekterne var at etablere et afstemt grundlag for beslutninger, som de tre selskaber står over for de næste år omkring udbygningen af systemerne - og særligt på produktionssiden.

En vigtig konklusion helt tilbage fra VPH1 var, at det var teknisk muligt og økonomisk fordelagtigt at indpasse betydelige mængder VE og reducere CO2-emissionen markant frem mod 2025, hvilket skyldtes den relative store nettofordel ved anvendelse af biomasse i forhold til kul. Ombygning af Amagerværket og Avedøreværket fra kul- til biomassefyring var de vigtigste tiltag.

CTR, HOFOR og VEKS satte i 2010 alle som mål, at varmeleverancerne skal være CO2-neutrale i 2025 (på nær fra CO2-indholdet fra plastik i affald).

I VPH2 blev det CO2-neutrale scenarie opstillet, der anviste en vej til at gøre hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning CO2-neutral inden 2025. Dermed fik varmeselskaberne konkretiseret en mulig vej til en næsten CO2-neutral fjernvarmeforsyning i 2025. Det er også her, at den første indikation på, hvad det koster at blive helt CO2-neutrale, foreligger. Her opgøres omkostningen til ekstra tiltag til 50 mio. kr. om året for det samlede system for at blive helt CO2-neutrale i 2025. Det blev også sat på dagsordenen, at der vil være en del CO2 tilbage i fjernvarmesystemet fra affaldsvarme, og at det er noget affaldsselskaberne må håndtere.

I VPH3 var der fokus på 2035 og perspektiver frem til 2050. Konklusionerne var bl.a.:

At kraftvarme stadig får en betydende rolle på lang sigt, og at der skal være fokus på bæredygtig biomasse, men at det skal være muligt over tid at reducere biomassemængderne.

At der er behov for fleksibilitet i systemet, herunder at der er bør komme væsentligt flere varmelagre,

At der introduceres store varmepumper når biomassen begrænses. At geotermi med den daværende teknologi ikke er økonomisk konkurrencedygtigt i

hovedstadsområdet, men alligevel kan komme i spil, da potentialet for store varmepumper baseret på øvrige varmekilder er begrænset.

Konkrete tiltag efter VPH 3

Efter VPH3 var gennemført, er følgende tiltag idriftsat:

Punkt 4: Strategisk Forsyningsplan – Varmeplan Hovedstaden 4 (Indstilling)

- En elkedel er etableret hos CTR i Gentofte- Dampkonverteringen hos HOFOR er næsten tilendebragt- AVV1 er omlagt fra kul til biomasse- Det nye affaldsanlæg Amager Bakke er idriftsat - AMV4 på biomasse er ved at være etableret og AMV3 på kul skal udfases- HOFORs fjernvarmetunnel fra kraftværkshalvøen til indre by er blevet væsentlig større- Udbygningen af fjernvarme i Køge er fortsat og CPKelco overskudsvarme er idriftsat- SVAF varmepumpe på havvand og spildevand er idriftsat- VEKS har i samarbejde med Høje Taastrup Fjernvarme besluttet at etablere et varmelager

Selskaberne arbejder endvidere med spids- og reservelast og hvor stor en del af kapaciteten, der skal omlægges til VE eller el.

Det kan desuden fastslås, at konverteringen fra individuelle naturgasfyr til fjernvarme mange steder er gået i stå, da de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser, hovedsageligt baseret på biomasse, ikke kan konkurrere med naturgas.

Der er begyndt at komme lokale små varmepumper ude i distributionssystemerne, særligt i VEKS-området. Virksomheder og supermarkeder er begyndt at byde sig til i forhold til overskudsvarme i København mv.

På det regionale niveau udgav Region Hovedstaden Energi på Tværs 2 i 2018, som bl.a. udkom med en roadmap 2025 om, hvad der skal i gang frem til 2025, og peger i høj grad på samarbejde, som det helt centrale for at nå målene.

Der har, med støtte fra EUDP, være forsket i at billiggøre geotermi og potentialet for varmepumper er delvist kortlagt i SVAF-projektet. Derudover er potentialet for decentral og lokal produktion opdateret i delprojekt 2 i projektet ”Opdatering af lastfordelingsaftalen” i efteråret 2017.

Endelig er der fortsat betydelig usikkerhed om hvor store affaldsmængder, der skal brændes og dermed mængden af affaldsbaseret varmeproduktion til fjernvarmesystemet. Ligesom de økonomiske og regulatoriske rammer for affaldsforbrænding fremadrettet ikke er fastlagt.

Ændrede rammer siden VPH 3

Vi står i dag med betydelige ændrede rammer siden VPH3. Elvarmeafgifterne til varmepumper er blevet reduceret. Eltilskuddet til biomasse er blevet tidsbegrænset og i nogle tilfælde også reduceret/bortfaldet. Der er ændrede afgifter til overskudsvarme, tilslutnings- og forblivesespligt kan ikke længere indføres, og der er ny regulering af fjernvarmesektoren på vej, men det er fortsat uklart, hvordan reguleringen indføres og hvilken konsekvens ny regulering kan få. Regeringen har igangsat en analyse af elnettariffer, der skal understøtte en effektiv brug af elsystemet og styrke den grønne omstilling, hvilket bl.a. vil få betydning for de eldrevne varmeteknologier.

Der er fra Energinet flere tiltag undervejs, som er betydende for udbredelsen af elkedler til spidslast pga. en begrænset netadgang eller/og indførsel af en betydelig betaling for netadgang. Endvidere er der igangsat et samarbejde mellem de tre varmeselskaber og Energinet om el- og varmekobling med hensyn til de eldrevne varmeteknologier til grund- og spidslast, hvor det undersøges, hvordan der bedst laves en optimal

udbygning af eldrevne varmeteknologier i forhold til el- og varmenettet og afbrydelighed mv. Dette arbejde er så småt opstartet, men tyngden i analyserne forventes at ligge i efteråret 2019, og resultaterne planlægges løbende inddraget i VPH4.

Flere aktører melder sig som potentielle producenter særligt i forbindelse med geotermi. Således har nye aktører dannet grundlag for, at der på landsbasis er konkurrence om udvindings- og eneretstilladelser vedr. geotermisk varme.

Formålet med VPH4

Det overordnede mål med VPH4 er at videreudbygge et afstemt grundlag for de beslutninger, som de tre selskaber står over for de kommende år, samt at danne grundlag for selskabernes kommunikation med interessenterne.

Projektet har følgende særskilte formål:

• At analysere de større investeringer, der skal foretages i net og produktion de næste 10-15 år, herunder en vurdering af behovet for eventuelle levetidsforlængelser.

• At revurdere, hvad det vil koste for fjernvarmesystemet at blive 100 % CO2-neutral i 2025, og vurdere, hvor stor andel af spids- og reservelast kapaciteten der skal omlægges til VE for at sikre rimelig sikkerhed for CO2-neutralitet.

• At aftegne perspektivscenarier for fjernvarmeforsyningen frem mod 2050, herunder vurdere, hvordan en flerstrenget fjernvarmeforsyning på længere sigt kan se ud.

• At analysere udviklingen af varmemarkedet frem mod 2035 med perspektiver frem mod 2050. For 2050 skal der tænkes disruption ind.

• At estimere affaldsforbrændingsanlæggenes varmeproduktion i fjernvarmeforsyningen i fremtiden

• At informere og involvere ejerkommuner, kunder og andre interessenter om udviklingen af Hovedstadsområdets fjernvarmesystem, herunder tæt koordinering med det regionale projekt ”Energi på Tværs”.

• At skabe grundlag for at vurdere værdien af en eventuelt øget sammenbygning med varmenet hos bl.a. Vestforbrænding og i Nordsjælland

• At analysere og kvantificere fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdets muligheder for at bidrage til indpasning af fluktuerende elproduktion i fremtidens energisystem.

VPH4 Projektets indhold:

De væsentligste del-elementer i projektet er:

1. Opdatering af rammer og data2. Analyse af fokusområder3. Dialog med interessenter4. Scenarier og modelanalyser

5. Anbefalinger om nødvendige investeringer i produktion og net på kort, mellemlangt og langt sigt

Organisering og økonomi

Projektet organiseres med en styregruppe og en projektgruppe.

Budget og Tidsplan

Budget og Tidsplan er ikke endeligt udarbejdet, og afventer bla. tilbud fra ekstern projektleder. Den indikative plan er, at projektet gennemføres fra september 2019 til november 2020, og at den samlede budgetramme er ca. 3 mio. kr. med fordelingsnøglen 1/3 til hvert varmeselskab.

Beslutning for Punkt 4: Strategisk Forsyningsplan –Varmeplan Hovedstaden 4 (Indstilling)

På spørgsmål fra Jeppe Trolle om beregningsmåde for biomasses CO2-neutralitet, kunne Morten Stobbe bekræfte, at det givet vil være et spørgsmål, der bliver håndteret i VPH4, men at vi indtil videre anvender definitionen i brancheaftalen indgået mellem Dansk Fjernvarme og Dansk Energi og støttet af den daværende minister for Energi, Forsyning og Klima.

Anders Liltorp bemærkede, at det er et problem, at de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger ikke understøtter den politiske målsætning om udfasning af fossile brændsler. Lars Gullev bekræftede, at det er en udfordring, som bl.a. adresseres i Energi på Tværs. Steen Christiansen supplerede med, at det også er et spørgsmål, som Dansk Fjernvarme er meget optaget af, og hvor der arbejdes på en politisk bevidstgørelse af. Dette skal også ses i sammenhæng med, at der er en skærpet fokus på genbrug og dermed fremadrettet mindre forbrændingsegnet affald.

Tomas Breddam gav udtryk for, at der havde været en rigtig god debat på det fælles bestyrelsesseminar med CTR og TVIS, og tilfredshed med et fælles ønske om at gå den miljømæssige retning. Morten Stobbe kunne i øvrigt bekræfte, at VEKS har været i dialog med FORS om udnyttelse af spildevandsvarme, og har kunne bekræfte de i forhold til VEKS anvendte forudsætninger.

Godkendt.

6 / 30

Spids- og reservelaststrategi (Indstilling)

Sagen kortVEKS’ bestyrelse har besluttet, at VEKS skal arbejde mod at blive CO2-neutral inden udgangen af 2025. Dette, sam-menholdt med at en del forudsætninger har ændret sig siden den nuværende strategi for forsyningssikkerhed blev udarbejdet tilbage i 00-erne, har betydet, at VEKS’ direktion i 2017 igangsatte udarbejdelsen af en revurderet spids- og reservelaststrategi som led i VEKS-strategi 2020. Spids- og reservelaststrategien er således en del af det overord-nede strategiprojekt ”Nye bæredygtige energiløsninger”. Spids- og reservelaststrategien forholder sig ikke til grund-lastens CO2-neutralitet.

Vedhæftede notat beskriver forslag til strategien for den forsyningssikkerhed, VEKS skal stille til rådighed for trans-missionskunderne, samt hvordan spids- og reservelastcentralerne kan bidrage til at gøre VEKS CO2-neutral i 2015. Spids- og reservelastproduktionen i 2017 – 2018 udgjorde ca.2 – 3 % af den samlede varmeleverance til VEKS med en CO2-udledning svarende til ca. 10 % (ca. 10.000 t). Tallene kan variere en del fra år til år.

Baseret på analyser af de sidste års driftsdata og driftserfaringer i øvrigt, er der ikke belæg for at ændre, at varmebe-hovet hos kunderne grundlæggende skal kunne opfyldes ved en udetemperatur på -12 oC.

Varmebehovet ved -12 oC har generelt været bestemt ud fra det enkelte selskabs årlige varmebehov, hvor erfarin-gerne, samt analyser fra strategiarbejdet viser, at effektbehovet vil kunne reduceres med ca. 7 %. Dette sammen-hold med, at pålideligheden af flere grundlastanlæg er større end tidligere antaget, betyder, at behovet for spids- og reservelastkapacitet kan reduceres yderligere. Den endelige reduktion kræver dog en nærmere analyse, da lokale forhold og andre faktorer spiller ind.

Strategien for forsyningssikkerhed lægger ikke op til en 100 % forsyningssikkerhed i alle situationer, men til en afve-jet forpligtelse fra VEKS i forhold til sandsynlighed for havari i forhold til konsekvens.

Der er diskuteret flere muligheder for at kunne gøre spids- og reservelasten CO2-neutral ved anvendelse af: Varme-pumper, biomasse, biogas, bioolie, el-kedler, varmelagring og køb af aflad. En nærmere vurdering viser, at ikke alle teknologier er lige velegnede, dels ud fra en praktisk synsvinkel (kapacitet, brændselstilgængelighed, m.v.), men nok så meget ud fra en økonomisk synsvinkel. En reel CO2-neutralitet her og nu fordrer skift til biobrændsel, men med en forventning til, at el-systemet går mod en større CO2-neutralitet i fremtiden, er el-kedler interessante i det længere perspektiv

IndstillingDet indstilles til bestyrelsen godkendelse at:

VEKS’ forsyningsforpligtelse skal fortsat skal kunne opretholdes ned til en udetemperatur ned til minus 12 oC med den angivne strategi for vurdering af varmebehovet ved denne temperatur.

VEKS som en del af spids- og reservelaststrategien udarbejder en langsigtet handlingsplan til godkendelse i bestyrelsen for at tilpasse den nødvendige effekt til behovet i forhold til den foreslåede strategi for forsy-ningssikkerhed og med fokus på CO2-neutralitet (strategianalysen peger på at effektbehovet kan reduceres med ca. 7%).

Den forslåede strategi for forsyningssikkerhed kan danne grundlag for de nye varmeleveringsaftaler under forudsætning af distributionsselskabernes godkendelse.

Der omstilles til CO2-neutral spidslast i det omfang det står i et afbalanceret forhold til effekten på varmepri-sen. Det vil typisk være, når eksisterende kedelcentraler står over for større renoveringer.

Mulighederne for at kompensere CO2-udledningen ved køb af grønne certifikater eller bortskaffelse af CO2-kvoter undersøges nærmere.

VEKS’ administration arbejder aktivt på at afsøge muligheden for at overtage ejerskabet af de strategisk vig-tigste centraler.

Punkt 5: Spids- og reservelaststrategien (Indstilling)

2

Bilag: Notat vedr. Spids- og reservelaststrategi (med underbilag)

Beslutning for Punkt 5: Spids- og reservelaststrategien(Indstilling)

Morten Stobbe indledte med, at spids- og reservelaststrategien er en del af den samledeforsyningsstrategi, som skal følges op af en langsigtet handlingsplan for de næste 10 – 15 år.

Anders Liltorp gav udtryk for, at strategien afspejler en realistisk tilgang til at blive CO2-neutral, og at vi også bør understøtte kontakten til forskere for nye teknologier.

Steen Christiansen sammenfattede, at det er vigtigt, at vi har fokus på den grønne omstilling, og ser frem til den mere konkrete handlingsplan.

Godkendt.

8 / 30

1

Dato: 15. maj 2019Ref.: FLA/

Notat: Spids- og reservelaststrategi

Vedr.: Spids- og reservelaststrategi for VEKS.

Formålet med notatet er at beskrive og at få bestyrelsens godkendelse af en revurderet strategi for VEKS’ forsyningssikkerhed med fokus på tilgængelig spids- og reservelastkapacitet samt en strategi for, hvordan spids- og reservelastcentralerne kan bidrage til VEKS’ mål om at være CO2-neutral i 2015. Spids- og reservelaststrategien forholder sig ikke til grundlastkapacitetens CO2-neutralitet.

IndstillingDet indstilles til bestyrelsen godkendelse at:

VEKS’ forsyningsforpligtelse skal fortsat skal kunne opretholdes ned til en udetemperatur ned til minus 12 oC med den angivne strategi for vurdering af varmebehovet ved denne temperatur.

VEKS som en del af spids- og reservelaststrategien udarbejder en langsigtet handlingsplan til godkendelse i bestyrelsen for at tilpasse den nødvendige effekt til behovet i forhold til den foreslåede strategi for forsyningssikkerhed og med fokus på CO2-neutralitet (strategianalysen peger på at effektbehovet kan reduceres med ca. 7%).

Den forslåede strategi for forsyningssikkerhed kan danne grundlag for de nye varmeleveringsaftaler under forudsætning af distributionsselskabernes godkendelse.

Der omstilles til CO2-neutral spidslast i det omfang det står i et afbalanceret forhold til effekten på varmeprisen. Det vil typisk være, når eksisterende kedelcentraler står over for større renoveringer.

Mulighederne for at kompensere CO2-udledningen ved køb af grønne certifikater eller bortskaffelse af CO2-kvoter undersøges nærmere.

VEKS’ administration arbejder aktivt på at afsøge muligheden for at overtage ejerskabet af de strategisk vigtigste centraler.

SammenfatningNotatet beskriver forslag til strategien for den forsyningssikkerhed, VEKS skal stille til rådighed for transmissionskunderne, samt hvordan spids- og reservelastcentralerne kan bidrage til at gøre VEKS CO2-neutral i 2015. Spids- og reservelastproduktionen i 2017 – 2018 udgjorde ca.2 – 3 % af den samlede varmeleverance til VEKS med en CO2-udledning svarende til ca. 10 % (ca. 10.000 t). Tallene kan variere meget fra år til år!

Punkt 5, Bilag 1: Spids og reservelaststrategi - Bilag - Bestyrelsesnotat.docx

2

Baseret på analyser af de sidste års driftsdata og driftserfaringer i øvrigt, er der ikke belæg for at ændre, at varmebehovet hos kunderne grundlæggende skal kunne opfyldes ved en udetemperatur på -12 oC. Varmebehovet ved -12 oC har generelt været bestemt ud fra det enkelte selskabs årlige varmebehov, hvor erfaringerne viser, at forholdet vil kunne reduceres med ca. 7 %. Dette sammenhold med, at pålideligheden af flere grundlastanlæg er større end tidligere antaget, betyder, at behovet for spids- og reservelastkapacitet kan reduceres yderligere. Den endelige reduktion kræver dog en nærmere analyse, da lokale forhold og andre faktorer spiller ind.

Strategien for forsyningssikkerhed lægger ikke op til en 100 % forsyningssikkerhed i alle situationer, men til en afvejet forpligtelse fra VEKS i forhold til sandsynlighed for havari i forhold til konsekvens.

Der er diskuteret flere muligheder for at kunne gøre spids- og reservelasten CO2-neutral ved anvendelse af: Varmepumper, biomasse, biogas, bioolie, el-kedler, varmelagring og køb af aflad. En nærmere vurdering viser, at ikke alle teknologier er lige velegnede, dels ud fra en praktisk synsvinkel (kapacitet, brændselstilgængelighed, m.v.), men nok så meget ud fra en økonomisk synsvinkel. En reel CO2-neutralitet her og nu fordrer skift til biobrændsel, men med en forventning til, at el-systemet går mod en større CO2-neutralitet i fremtiden, er el-kedler interessante i det længere perspektiv.

BaggrundVEKS’ bestyrelse har besluttet, at VEKS skal arbejde mod at blive CO2-neutral (med undtagelse af varmeleverancerne fra affaldsforbrændingsanlæggene) inden udgangen af 2025. Dette, sammenholdt med at en del forudsætninger har ændret sig siden den nuværende strategi for forsyningssikkerhed blev udarbejdet tilbage i 00-erne, har betydet, at VEKS’ direktion i 2017 igangsatte udarbejdelsen af en revurderet spids- og reservelaststrategi som led i VEKS-strategi 2020. Spids- og reservelaststrategien er således en del af det overordnede strategiprojekt ”Nye bæredygtige energiløsninger”. Spids- og reservelaststrategien forholder sig ikke til grundlastens CO2-neutralitet.

Behovet for at se på spids- og reservelaststrategien nu er, dels at vi har fået en del erfaringer at bygge på, dels at der en del forhold med betydning for strategien, der har ændret sig i de senere år. Som eksempler kan nævnes:

De nuværende aftaler om leje af spids- og reservelastkapacitet kan opsiges med 5 års varsel.

Mange spids- og reservelastcentraler er af ældre dato med gammel teknologi. Der er kommet nye miljøkrav til fyringsanlæg. Fjernvarmeforsyningen udbygges med forøget krav til spids- og reservelastkapacitet. Distributionsselskaberne får via de nye varmeleveringsaftaler mulighed for selv at dække

en mindre del af deres varmebehov med lokal-grundlast i form af overskudsvarme, vedvarende energi mm.

Virkningen af energibesparelser begynder at slå igennem. Der er opnået erfaringer med den nuværende forsyningssikkerhed.


3

Den nuværende spids- og reservelastkapacitet er fordelt på et større antal anlæg af delvist historiske grunde fra før VEKS blev etableret.

Spids- og reservelastanlæggene er alle, på nær ét som er træpillefyret, baseret på fossile brændsler, hvoraf hovedparten er på olie, men hvor ca. halvdelen også kan anvende naturgas.

De fleste spids- og reservelastanlæg ejes og vedligeholdes af distributionsselskaberne men for VEKS’ omkostninger (idet forsyningssikkerheden er VEKS’ ansvar), hvilket fordrer en klar vedligeholdelsesstrategi.

Det bliver sværere og sværere at rekruttere og motivere egnede medarbejdere til vedligeholdelse af anlæggene, da driftstiderne for de enkelte anlæg er meget kort, og hvor man formentlig ved fælles (VEKS) ejerskab eller driftssamarbejder kunne få fordel af stordrift.

Ejerskabet af centralerne kan komme under pres i forhold til, om udlejningen fx bliver betragtet som sideordnet aktivitet, som kan gøre selskaberne skattepligtige.

Der er centraler, der ejes af andet end fjernvarmeselskaber, og hvor varmeproduktion har meget lille fokus (fx hospitaler).

Ovenstående er uddybet i Bilag 1, Strategi for spids- og reservelastcentraler – baggrundsnotat.

VarmebehovVarmegrundlag / dimensionerende effektbehovProfilen for det enkelte distributionsselskabs effektbehov fra VEKS (varmebehovet i den enkelte time) har ændret sig i forhold til det årlige varmebehov. Dette skyldes dels, at indførelse af energibesparelser i bygningsmassen ændrer forholdet mellem varmebehovet til rumvarme og til varmtvandsforbruget, dels klimaændringer, samt at der er mulighed for, at distributionsselskaberne kan supplere varmeleverancen fra VEKS med varme fra bl.a. lokal overskudsvarme og vedvarende energikilder.

Det er vurderet, om klimaændringerne repræsenteret ved årets graddage ikke giver anledning til ændring i den udetemperatur ved hvilken VEKS skal kunne dække distributionsselskabets effektbehov. Selv om klimaet ændrer sig, er der ikke noget, der tyder på, at vi ikke også fremadrettet vil kunne komme ned på lave udetemperaturer om vinteren.

Konklusionen er, at der holdes fast i, at VEKS skal kunne dække varmebehovet ned til en udetemperatur på -12 oC, da sandsynlighed for at komme ned på den temperaturer ikke er påvirket af et faldende graddagetal. Derudover er dimensionering af varmeanlæg i bygninger baseret på samme udetemperatur, hvorfor det vil være logisk, at fjernvarmen må kunne matche det krav.

Derudover har der været foretaget analyser af de enkelte distributionsselskabers varmebehov over en periode, med henblik på at fastlægge kravet til det maksimale effektbehov, VEKS skal kunne dække ved -12 oC, og som er det grundlæggende dimensioneringskriterie for hele VEKS’ anlæg.


4

Distributionsselskabets maksimale effektbehov kan udtrykkes i forhold til distributionsseleskabets årlige samlede varmebehov (inkl. lokal produktion). Dette forhold er det samme for stort set alle selskaber, på nær for et par enkelte (hospitaler og selskaber med stor udbygningstakt). Analysen viser, at med selskabernes nuværende forbrugsprofil vil dette forhold kunne reduceres som illustreret på nedenstående figur. Figuren viser sammenhængen mellem udetemperaturen og effektbehovet (MW) i den enkelte time ved et årligt varmebehov på 10 TJ. Det maksimale effektbehov ved en udetemperatur på -12 oC har hidtil været fastlagt til 1,00 MW/10 TJ (den røde cirkel), men analysen viser, at det reelt nærmere er 0,93 MW/10 TJ (den grønne cirkel), hvilket derfor foreslås anvendt som det overordnede kriterie for design og fastlæggelse af forsyningssikkerhed. Det vil dog i enkelte tilfælde være behov for at afvige fra dette.

En nærmere redegørelse er angivet i Bilag 2.

ForsyningssikkerhedStrategien for forsyningssikkerheden og dermed reservelasten baseres på, hvilket varmebehov VEKS skal kunne dække under normale driftsforhold, unormale driftsforhold og i en situation, hvor der kan erklæres force majeure.

Erfaringerne gennem årerne har vist, at VEKS og CTR ikke bør basere deres reservelastkapacitet på leverancer fra hinanden, da fx manglende rådighed af kraftvarmeværkeblokke kan falde sammen. Strategien tager derfor udgangspunkt i, at VEKS skal kunne klare sig selv. I praksis vil der dog være mange situationen, hvor CTR og VEKS vil kunne stille ledig reservelastkapacitet til rådighed for hinanden.


5

Kravene til forsyningssikkerheden er principielt ens for alle og skal betragtes som minimumskrav. På grund af den geografiske placering af anlæg og andre lokale omstændigheder, vil det dog betyde, at nogle selskaber reelt vil have en højere forsyningssikkerhed.

Normale driftsforhold: Forsyningen skal kunne opretholdes ned til en udetemperatur på ca. -12 oC. Lokale grundlastanlæg bidrager med deres effektværdi. VEKS skal kunne levere den resterende effekt op til det maksimale effektbehov (100 %) og udfald af én kraftvarmeblok betragtes som en ”normal” hændelse.

Unormale driftsforhold: Forsyningen skal kunne opretholdes ned til en udetemperatur på ca. -4 oC. Lokale grundlastanlæg bidrager med deres effektværdi. VEKS skal således kunne levere den resterende effekt, så der samlet kan leveres hvad der svarer til op til ca. 77 % af det maksimale effektbehov.

Unormale driftsforhold forekommer ved forskellige former for enkeltstående hændelser som fx ledningsbrud, kraftværksudfald, og øvrige tekniske havarier.

Ved lavere udetemperaturer end ca. -4 oC vil VEKS kunne reducere varmeleverancen til 77 % af maksimalt effektbehov, hvis det er nødvendigt af hensyn til fordeling af de samlede varmeleverancer til VEKS’ kunder.

Force majeure: Sker flere samtidige hændelser samtidigt, herunder el-svigt, er der tale om en force majeure situation, hvor VEKS’ beredskab vil genoprette forsyningen så hurtigt, som praktisk muligt, men ikke kan garantere varmeleverancen.

Strategien for forsyningssikkerhed er i sin helhed beskrevet i Bilag 3.

Spids- og reservelastbehovSpids- og reservelastbehovet vil som udgangspunkt kunne reduceres på grund af måden, fastlæggelsen af det maksimale varmebehov sker på, hvor kravet er reduceret i forhold til tidligere. Derudover betyder nyfortolkningen af grundlastanlæggenes (herunder effektværdien af lokale grundlastanlæg) bidrag til forsyningssikkerheden, at spids- og reservelastkapaciteten kan reduceres. Det kræver imidlertid en detaljeret analyse af hele systemet, da dækning af reservelastbehovet også stiller krav til, hvor en given kapacitet skal placeres. Dette skal sammenholdes med, at den systemmæssige placering af den enkelte kedelcentral har betydning for, hvor stor en kapacitet der kan udnyttes. Derudover giver reduktion af kapaciteten primært mening, hvis det betyder, at man kan undvære en hel central. Der kan dog også være fordele ved at reducere effekten på en enkelt central, da det fx kan betyde lempeligere miljøkrav o.l.

Da der er flere måder, spids- og reservelastkapacitetsbehovet kan blive opfyldt på, er opgaven at finde den økonomisk mest optimale plan.


6

CO2-neutral spids- og reservelastSpids- og reservelastforsyningen i VEKS udgør historisk ca. 2 – 3 % eller 2 – 300 TJ. Der er imidlertid variationer år for år afhængig af det aktuelle vejrlig og især kraftvarmeblokkenes havarier. Spids- og reservelasten baseres på træpiller (Ishøj Varmeværk), biogas (Solrød biogaskedel) naturgas og let fyringsolie. Cirka halvdelen af produktionen er baseret på naturgas og let fyringsolie, hvoraf igen naturgas udgør halvdelen. Halvdelen af VEKS’ spids- og reservelastproduktion er således allerede CO2-neutral.

Nedenstående figurer viser, hvor meget varmeproduktion VEKS afregningsmæssigt har modtaget fra affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeanlæg og spids- og reservelastanlæg. ”Anden spidslast” angiver spidslastvarme, der afregningsmæssigt aftages fra CTR. VEKS leverer spidslastvarme til CTR i samme størrelsesorden og som ikke fremgår af figurerne. Figurerne viser desuden, at CO2-udledningen fra spids- og reservelastcentralerne i runde tal (2017-2018) udgør ca. 10.000 t, mod en samlet udledning på ca. 100.000 t, hvor udledningen fra affaldsvarmen er medregnet.

2017 2018


7

Nedenstående figur viser som eksempel VEKS’ samlede spids- og reservelastbehov fra naturgas og oliefyrede centraler i perioden juni 2017 til juli 2018. Timeværdierne er sorteret efter størrelse og arealet under kurven repræsenterer den energimængde, centralerne har produceret (127 TJ). Figuren viser, at der har været behov for spids- og reservelast i ca. 900 timer og at det maksimale behov for effekt i perioden har været små 300 MW. Dvs. at hvis al varmeproduktionen skulle gøres CO2-neutral er der behov for konvertering af 300 MW, men konverterede man fx kun fx 120 MW svarer det til en varmeproduktion på 99 TJ. Konverterer man også de sidste 180 MW, vi det blot betyde en ekstra varmeproduktion på 28 TJ. Det kan derfor blive relativt meget dyrere i forhold til CO2-reduktionen at konvertere de sidste MW i forhold til de første MW.

Mulighederne for at gøre spids- og reservelast centralerne CO2-neutral skal med den nuværende kommercielle teknologi søges inden for konvertering til:

Varmepumper (baseret på vintertilgængelige varmekilder) Biomasse (træpiller eller træflis) Biogas Bioolie El-kedler Varmelagring

Derudover er der teoretisk mulighed for at købe ”aflad” for den udledte CO2, ved opkøb af tilsvarende CO2-kvoter til fjernelse fra markedet.

Varmepumper og biomasse kan hurtigt fravælges, da spids- og reservelast har en meget lav benyttelsestid, hvilket betyder, at de relativt høje etableringsomkostninger for denne typer anlæg, vil påvirke varmeprisen alt for meget i forhold til andre alternativer. At der i dag er


8

træpiller på Ishøj Varmeværk skyldes, at det var et eksisterende værk, der kom til at indgå i VEKS’ portefølje af spids- og reservelastcentraler.

BiogasEn direkte forsyning med biogas kræver, at der er et anlæg i nærheden, der kan levere. Med de relativt få driftstimer er det ikke et realistisk alternativ, og levering af biogas i tanke er der ikke den nødvendige infrastruktur til.VEKS modtager i dag biogas direkte fra Solrød Biogas til gasmotoren i Solrød. Dette er dog en grundlastenhed, da biogassen producers nogenlunde konstant over året og uden væsentlig lagringsmulighed. I særlige situationer kan biogassen anvendes i en ren biogaskedel, der betyder, at man kan få mere varme ud af biogassen på bekostning af mistet elektricitetsproduktion.

Den eneste realistiske mulighed synes således at få biogassen leveret via det eksisterende naturgasnet. I praksis betyder det, at biogassen bliver blandet med naturgassen og det, man så gør, er at købe grønne certifikater. Da der i alle tilfælde bliver blandet biogas i naturgassen har det kun en effekt på CO2-udledningen at købe grønne certifikater, hvis der ikke er flere certifikater på markedet, end der rent faktisk svarer til mængden af biogas. Som Varmeforsyningsloven ser ud i dag, vil der næppe være hjemmel til at kunne føre meromkostningerne til køb af grønne certifikater videre til forbrugerne via tarifferne.

BioolieBioolie har været kendt en del år og erfaringerne har været meget forskellige. Det skyldes bl.a. at bioolie ikke er et entydigt produkt idet den kan være baseret på forskellige vegetabilske eller animalske resurser. Derudover er markedet nok heller ikke helt modent. I forhold til fossil olie er bioolien bl.a. mere aggressiv, hvilket stiller krav til de materialer, den er i berøring med, brændværdien er ca. halvdelen (stiller krav til lagerkapacitet og kedler/brændere) og så er den mindre lagerstabil, hvilket betyder behov for en meget stram lagerstyring.

Der er også en debat om, hvor CO2-neutral biolien i virkeligheden er, hvis hele fremstillingsprocessen medregnes.

Hvis kedelcentraler i forvejen skal renoveres, vil det som udgangspunkt ikke være væsentligt dyrere at forberede dem på at kunne anvende bioolie.

Anvendelse af den rette bioolie fra leverandører, der har den nødvendige kapacitet og fleksibilitet til at kunne levere større mængder på kort tid og med kort varsel, anses som en mulighed, der skal undersøges nærmere. Er der usikkerhed om forsyningssikkerheden på brændslet, kan konsekvensen ved brændselssvigt reduceres ved at bibeholde muligheden for anvende de fossile brændsler, den pågældende kedelcentral anvender i dag.

El-kedlerAnvendelsen af el-kedler kan være interessant ud fra den forudsætning, at elproduktionen på sigt bliver CO2-neutral. Som det er i dag, vil en el-kedel give anledning til cirka den samme CO2-udledning, som en naturgaskedel. Anvendelse af el-kedler skal på kort sigt derfor ses i lyset af, at


9

det giver mulighed for at købe grønne certifikater med de forbehold, der er til certifikater, som er nævnt under biogas.

El-kedler er en forholdsvis enkel teknologi og kræver ikke uforholdsmæssigt meget plads – den tekniske udfordring ligger i, at der skal være mulighed for tilslutning til el-nettet. Afhængigt af størrelsen af kedlen, kan det være spørgsmålet om hvilket spændingsniveau tilslutningen skal ske på, og som har indflydelse på tarifferne. Uafhængigt af spændingsniveau, er det også et spørgsmål om elforsyningssikkerheden i det overordnede el-net. VEKS har, sammen med CTR og HOFOR indledt en møderække med Energinet med det formål at få afdækket el-forsyningssikkerheden i forhold til mulige placeringer af el-kedler. I VEKS-systemet ses mulige placeringer af el-kedler kun som realistisk i forbindelse med eksisterende spids- og reservelastcentraler og måske i forbindelse med afgreningsbygværker, idet etableringen af nye afgreningsbygværker er en bekostelig affære. Afstanden til mulighed for tilslutning på passende spændingsniveau, samt den ledige kapacitet i tilslutningspunktet har derfor stor indflydelse på økonomien.

I forhold til eksisterende centraler har el-kedler den fordel, at de ikke bidrager til miljøpåvirkningen i lokalsamfundet.

I forhold til forsyningssikkerheden har afhængigheden af el den ulempe, at det bl.a. er ved havari på de store kraftvarmeværker med reduceret elproduktion, at der kan være behov for elkedlen til reservelast. Anvendelsen af el-kedler skal derfor vurderes nøje i forhold til hvilke øvrige brændsler, VEKS’ spids- og reservelastproduktion er baseret på.

Ses el-kedler isoleret som erstatning for fossile brændstoffer på spids- og reservelastcentralerne vurderes det ikke umiddelbart økonomisk attraktivt. El-kedler giver imidlertid mulighed for, at man kan sælge systemydelser til el-nettet, hvilket kan forbedre økonomien, og som skal undersøges nærmere – men allerførst er det væsentligst at få afklaret med Energinet, hvilke kapaciteter og tilslutningsmuligheder til el-nettet, der i det hele taget er.

VarmelagringStørre varmelagre som fx damvarmelagre kunne potentielt også bidrage til spids- og reservelastkapaciteten. Med det relativt lille behov for spids- og reservelast, der er i VEKS-systemet, er det ikke økonomisk realistisk at etablere et varmelager alene til spids- og reservelast. Men er lageret derimod etableret aht. at kunne optimere den samlede varmeproduktion i systemet (som lageret i Høje Taastrup), vil det kunne bidrage til at fortrænge noget spids- og reservelast. Det vil imidlertid ikke være muligt at anvende lageret til at sikre reservelast kapaciteten, da det betyder, at lagerstrategien i givet fald skulle sikre, at der altid er en vis minimumsmængde i lageret. Dette vil forhindre en økonomisk optimal anvendelse af lageret. Der er derfor ikke specifikt fokus på lageret, som en isoleret spids- og reservelastkomponent.

Køb af afladDet er muligt at købe CO2-kvoter svarende til den mængde CO2, man udleder, og derefter slette kvoterne. Erhvervsstyrelsen kan herefter udstede et certifikat, der bekræfter, at kvoterne er blevet taget ud af markedet. Om det reelt har en værdi, er, som det gælder for grønne


10

certifikater, et spørgsmål om mængden af kvoter på markedet i forhold til behovet. Omkostningen til opkøb af kvoter for efterfølgende at slette dem er formentlig ikke muligt at føre videre til forbrugerne via tariffen, da det næppe vil kunne betragtes som en nødvendig omkostning iht. varmeforsyningsloven.

En anden mulighed kunne være, at de grønne certifikater som den CO2-neutrale (træflis baserede) elproduktion på Køge Kraftvarmeværk giver anledning til, ikke bliver sat til salg, men beholdt hos VEKS og slettet. Her skal man dog også være opmærksom på det juridiske aspekt i forhold til, om det kan betragtes som en nødvendig omkostning..

VEKS-ejerskab af Spids- og reservelastcentralerneLangt hovedparten af den spids- og reservelastkapacitet, VEKS disponerer over, er ejet af de lokale distributionsselskaber og enkelte af 3. part (boligselskaber, hospitaler, m.v.). VEKS har i forbindelse med genforhandling af spids- og reservelastaftalerne før 2010 tilbudt at gå i dialog om overtagelse af centralerne, hvilket kun et enkelt selskab tog imod. I mellemtiden har Bl.a. Hvidovre Hospital i forbindelse med en nødvendig større ombygning udtrykt ønske om at komme i dialog med VEKS om overtagelse af centralen. Der er en lang række fordele ved, at VEKS overtager ejerskabet, men også ulemper – dette er forsøgt opstillet i det følgende.

Fordele ved VEKS ejerskab Ulemper ved VEKS ejerskabVEKS får bedre styr og indflydelse på vedligeholdelsen af centralen. Som afledt fordel kan det være med til at øge motivationen for de VEKS-medarbejdere, der i dag arbejder med emnet.

Flere distributionsselskaber betragter centralerne som en del af deres ”arv” og dermed identitet, som de nødig vil give slip på.

Bedre faglighed - et større volumen vil kunne tiltrække den nødvendige ekspertise. Det kan i dag være svært for den enkelte centralejer at finde kvalificerede og motiverede medarbejdere, da vedligeholdelsen af spids- og reservelastcentralerne kun udgør en mindre sekundær opgave

Distributionsselskaberne kan se en fordel i at beholde centralerne, hvis de på et senere tidspunkt ønsker at blive løsrevet for VEKS.

Distributionsselskaberne kan ved at afgive ejerskabet og opgaven fokusere kræfterne på kerneopgaven - daglig drift og forsyning.

VEKS kan risikere at stå med en central, der ikke har brugsværdi, hvis den kun kan levere varme til et distributionsselskab, der ønsker at løsrive sig fra VEKS.

Ansvarsfordelingen og beslutningsprocesser vil blive meget tydeligere, end de er i dag.

På basis af ovenstående bør strategien være, at VEKS generelt arbejder mod et ejerskab til alle relevante centraler og koncentrere kræfterne der, hvor centralen er af væsentlig strategisk betydning for VEKS, hvor ejeren er interesseret i at VEKS overtager, og hvor det er muligt at skabe den nødvendige sikkerhed og sammenhæng i forholdet til varmeleveringen til skabet (i de tilfælde, hvor centralen kun kan levere til distributionsselskabet).


11

Plan for det videre arbejdePå basis af den overordnede strategi udarbejdes en langsigtet handlingsplan til godkendelse i bestyrelsen for at tilpasse den nødvendige effekt til behovet i forhold til den foreslåede strategi for forsyningssikkerhed og med fokus på CO2-neutralitet. Omstillingen til CO2-neutral spidslast skal stå i et afbalanceret forhold til effekten på varmeprisen. Det vil typisk være, når eksisterende kedelcentraler alligevel står over for større renoveringer. De økonomiske aspekter er en væsentlig del af handlingsplanen.

Mulighederne for at kompensere CO2-udledningen ved køb af grønne certifikater eller bortskaffelse af CO2-kvoter undersøges nærmere, både i forhold til hvilken effekt på CO2-udledningen, den generelt vil have, dels i forhold til, hvilke muligheder lovgivningen giver.

For de strategisk vigtigste centraler tager VEKS kontakt til ejerne for at afsøge muligheden for, om VEKS eventuelt kan overtage ejerskabet af centralen. Forudsætningen er, at det ikke må få en negativ på VEKS’ varmepris.

Bilag Bilag 1: Baggrundsinformation Bilag 2: Fastlæggelse af varmebehov Bilag 3: Forsyningssikkerhed


1

Bilag 1


Spids- og reservelaststrategi - Baggundsnotat

Formålet med notatet er at beskrive baggrunden for, at VEKS strategi for spids- og reservelastcentralerne (S & R) burde revurderes samt forhold, der bør tages i betragtning, i forbindelse med udarbejdelse af strategien.

SammenfatningStrategien for spids- og reservelastcentralerne består af flere delelementer og som en integreret del af og væsentlig forudsætning for at kunne udarbejde den overordnet strategi for spids- og reservelastcentralerne i VEKS området, er, at der skal der foreligge en strategi for:

Hvilken forsyningssikkerhed, VEKS skal stille til rådighed for kunderne i fremtiden, taget i betragtning, at der må forventes at komme mere decentral grundlastproduktion ind i systemet.

Spids- og reservelastcentralerne rolle i at nå VEKS’ CO2 mål.Strategien skal i sidste ende danne baggrund for planlægning af fremtidig spids- og reservelastkapacitet, aftaleforhold og S&R-afdelings dialog med centralejerne om vedligeholdelsesplanerne for den enkelte central.

BaggrundGenereltVEKS er i kraft af de nuværende varmeleveringsaftaler med distributionsselskaberne forpligtet (og har ret) til at levere selskabernes samlede varmebehov.

VEKS’ transmissionsnet er som udgangspunkt i 1980-erne udlagt til at overføre grundlast, hvilket vil sige varme fra affaldsforbrændingsanlæggene og de centrale kraftvarmeværker. For at kunne dække det samlede varmebehov i kolde perioder, disponerer VEKS derfor over en række lokale kedelcentraler til levering af spidslasten. Disse centraler er for alles vedkommende på nær én (Risø spidslastcentral) placeret til levering af varme direkte ud i distributionsnettene.

VEKS’ forsyningssikkerhed bygger på at kunne udnytte disse centraler i situationer, hvor der sker forstyrrelser i varmeforsyningen af den ene eller anden grund. Det kan være udfald af grundlastkapacitet eller havarier på røranlæg eller dertilhørende tekniske installationer. Spidslastcentralerne anvendes derfor også til at kunne levere reservelast, hvor deres placering geografisk i systemet får stor betydning. Da der ikke er lokale spidslastcentraler i alle distributionsnet, er der skabt mulighed for, at strategisk placerede centraler kan levere varme fra andre distributionsnet ud på transmissionsnettet (eksport centraler).

Punkt 5, Bilag 2: Spids- og reservelsatstrategi - Bilag 1.docx

2

VEKS lejer disse centraler af deres respektive ejere mod at betale de faktiske omkostninger, og har dermed den fulde råderet over centralerne.

Gammel teknologiLangt hovedparten af centralerne er etableret i forbindelse med etableringen af de lokale distributionsnet, der eksisterede før VEKS blev etableret og kom til at indgå i det samlede VEKS system, for på passende måde at kunne tilgodese distributionsselskabernes og VEKS’ interesser. Centralernes størrelse og placering er derfor ud fra en ren teknisk synsvinkel ikke nødvendigvis optimal.

Dette betyder også, at mange af kedelanlæggene er af ældre dato, og selv om centralerne generelt har haft en meget kort driftstid og dermed må formodes at have en længere levetid end normalt anvendte kedelanlæg, opleves der nu problemer med at anlægsdele er teknologisk udfaset, og at det kan være svært at anskaffe reservedele (især inden for anlæg til styring, regulering og overvågning samt elektriske installationer).

MiljøkravNye miljøkrav, herunder særkrav til større kedelanlæg, bliver også mere og mere udfordrende at leve op til, og spørgsmålet rejser sig, om det fortsat vil være optimalt at tilpasse eksisterende kedelanlæg, hvor mange er fra en tid langt før VEKS blev etableret for 30 år siden. Flere centraler kører i dag på dispensationer til 2021, hvorefter der skal gøres noget mere omfattende, hvis centraler skal have lov at køre videre.

Udbygning af fjernvarmeforsyningenKonvertering af naturgas til fjernvarme og tilslutning af nybyggeri øger efterspørgslen efter fjernvarme og dermed effekt. Samtidig må det imidlertid forventes, at energisparekrav reducerer efterspørgslen. Der er derfor en relativ stor usikkerhed på, hvordan det fremtidige fjernvarmebehov vil udvikle sig. Som hovedregel vil der være behov for ny spids- og reservelastkapacitet svarende til forøgelsen i varmebehovet, mens en øget energispareindsats vil reducere behovet.

Udfordringen er derfor på den ene side at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til rådighed, når der er behov for den, men på den anden side heller ikke få etableret mere, end der er nødvendigt. I strategien for spids- og reservelast bør derfor sikres fleksibilitet og fokus på indikatorer for udviklingen i varmebehovet, der kan planlægges efter. Det vil typisk tage en 3 – 4 år at beslutte, planlægge og bygge en ny spids- og reservelastcentral.

Revurderet forsyningssikkerhedMens grundlastkapaciteten hidtil har været baseret på få, større centrale enheder, må det i fremtiden forventes, at der kommer flere mindre decentrale enheder baseret på forskellige former for vedvarende energi og overskudsvarme, hvor det ikke længere alene er varmebehovet, der styrer produktionen. Disse enheder vil formentlig delvis komme til at levere direkte ind på distributionsnettene med aftaleforhold alene mellem distributionsselskabet og overskudsvarmeleverandøren (som også kan være distributionsselskabet). Distributionsselskaberne kan derfor have et ønske om en anden tilgang til forsyningssikkerhed,


3

end den VEKS stiller til rådighed i dag. VEKS kan derfor komme til at stå i en situation, hvor der skal tilbydes forskellige forsyningssikkerhedsprodukter til distributionsselskaberne. Det vil give en lang række praktiske udfordringer med at opfylde sådanne forskellige aftaler.

Som grundlag for at revurdere strategien for spids- og reservelastcentralerne skal der derfor foreligge en strategi for, hvordan VEKS i fremtiden skal håndtere forsyningssikkerheden.

Daglig driftI forhold til kapaciteten råder VEKS over et forholdsvis stort antal spids- og reservelastcentraler. Ud fra en ren forsyningssikkerhedsvinkel, kan dette være en fordel, men ren driftsmæssigt er dette mindre hensigtsmæssigt. Hastigheden, med hvilken centraler kan kobles ind, har også betydning for den daglige drift. De fleste centraler kan kobles ind fra VEKS’ driftscentral, men der er stadig et par, hvor det ikke er muligt.

Fossilfri varmeproduktionVEKS har et overordnet mål om at være CO2 neutral i 2025 og fossilfri på sigt. På nær kedelanlægget i Ishøj, som anvender træpiller, anvender de øvrige centraler p.t. let fyringsolie eller naturgas. Der er på enkelte centraler mulighed for at anvende bioolie, men de indtil videre indhøstede erfaringer betyder, at der er for store ulemper sammenliget med konventionel olie eller gas.

Af hensyn til at begrænse CO2 udledningen fra S & R centralerne (og fordi naturgas er billigere end let fuelolie), prioriteres naturgasfyrede centraler i den daglige drift. Det betyder, at naturgassen i de senere år har udgjort ca. 2/3 af den samlede fossilbaserede spids- og reservelastproduktion.

VEKS har, i det omfang det har været økonomisk forsvarligt, prioriteret ombygning af oliekedler til naturgas, men da centraler ofte ligger langt fra naturgasnettet, kan det være svært at få økonomi i ombygningen.

Overvejelser om spids- og reservelastcentralernes rolle i at gøre VEKS CO2 neutral til 2015, skal indgå som grundlag for udarbejdelse af strategien for centralerne.

S & R aftalerDe nuværende aftaler for leje af spids- og reservelastkapacitet kan med 5 års varsel opsiges til udgangen af 2021. Det betyder i princippet, at VEKS kan risikere, at der er lejeaftaler, der bliver opsagt inden udgangen af 2016.

I VEKS’ dialog med flere distributionsselskaber, der udlejer kedelkapacitet til VEKS, er det kommet frem, at der en begrundet frygt for, at den måde, de nuværende lejeaftaler er skruet sammen på, kan skabe usikkerhed om distributionsselskaber, på grund af disse bliver skattepligtige, eller om de kan begrænse selskabernes mulighed for lånefinansiering med lånegaranti.


4

Det er derfor vigtigt, at strategien også kan tage hånd om at aftaleforholdene kan skulle ændres, bl.a. hvis der bliver behov for en ændring af aftaleforholdene, som erfaringsmæssigt, kan være en temmelig tidskrævende proces.

Centralejerne bør inddrages på et tidligt tidspunkt i drøftelserne, så der kan tages højde for lokale planer og ønsker.

VedligeholdelsesstrategiI de nuværende lejeaftaler dækker VEKS de faktiske omkostninger, der er for udlejeren til at drive og vedligeholde kedelcentralerne. VEKS har via aftalegrundlaget medindflydelse på niveauet og omfanget af den overordnede vedligeholdelse og renovering af centralerne. Med usikkerhed om, hvor længe den enkelte central er (eller skal være) til rådighed for VEKS, kan det være udfordrende at skabe grundlaget for de rette beslutninger. En klar overordnet strategi for den fremtidige spids- og reservelast vil kunne bidrage til, at der bliver udarbejdet en vedligeholdelsesstrategi for den enkelte central.

Dette skal også ses i lyset af, at der kommer ønsker fra flere og flere ejere af centralerne, om at der bør ske en mere gennemgribende fornyelse af installationerne. Behovet for afgøre, hvad der er ”need to have” og ”nice to have”, bliver derfor mere og mere aktuelt. HTF er et eksempel på, hvor vi har været gennem disse øvelser og som har inspirerer andre til at fremkomme med lignende ønsker.

Andre steder, hvor der er usikkerhed om centralens fremtid er der en tendens til, at der bliver sparet så meget på vedligeholdelsen, at centraler reelt ikke er til fuld rådighed for VEKS.

EjerskabVEKS ejer i dag kun få af de centraler, vi disponerer over. At VEKS ikke ejer de øvrige centraler giver øgede udfordringer, når den praktiske vedligeholdelsesstrategi skal aftales med ejerne, da der kan være forskellige interesser. Mange af centralerne udgør imidlertid en integreret del af distributionssystemet, hvilket kan gøre det vanskeligt at udskille, hvis der var et ønske om, at VEKS skulle overtage dem. I forbindelse med at der blev indgået ny lejeaftaler fra 2010, blev centralerne tilbudt, at VEKS kunne overtage dem, men der var kun en enkelt, der tog imod, at VEKS overtog selve kedelanlægget. Spørgsmål om distributionsselskabernes sideordnede aktivitet og skattebetaling kan imidlertid betyde, at interessen igen kan være tilstede, selv om det modsatte også kunne være tilfældet.

Flemming Andersen


1

Bilag 2


Spids- og reservelaststrategi – Fastlæggelse af varmebehov

Formålet med notatet er at beskrive og sammenfatte de analyser og overvejelser, der er foretaget på grundlag af driftsdata for distributionsselskabernes varmebehov samt at præsentere et oplæg til fastlæggelse af det maksimale varmebehov (effekt) VEKS’ transmissionssystem skal kunne dække.

Baggrund

Erfaringen fra efterhånden mange års drift kombineret med, at der i forbindelse med nye varmeleveringsaftaler åbnes for muligheden af, at distributionsselskaberne selv kan få lov at dække en mindre del af deres varmebehov med lokal grundlast (industriel overskudsvarme, overskudsvarme fra køleprocesser eller vedvarende energi – undtagen biomasse) uden om afregningen med VEKS, betyder, at det har været et passende tidspunkt at vurdere, om der bør ske tilpasning af strategien for forsyningssikkerhed. Derudover er der tilføjet nye forsyningsområder, nye varmeproducenter, nye anlæg hos varmeproducenterne, ligesom transmissionsnettet er blevet udbygget. Et vigtigt grundelement i dette er at fastlægge det grundlæggende dimensioneringskriterie for VEKS’ transmissionssystem.

SammenfatningFor perioden 1. juni 2017 til 31. maj 2018 er den leverede effekt analyseret for samtlige forsyningsområder i VEKS for derigennem at vurdere den effekt, der skal kunne leveres dels på den koldeste dag (udetemperatur -12 oC) og dels i forbindelse med forskellige havarisituationer.

Analyse af distributionsselskabernes varmebehovEn væsentlig forudsætning for at kunne tale om forsyningssikkerhed er at få fastlagt det forventede varmebehov hos de enkelte distributionsselskaber hen over året. Ud fra timeværdier fra VEKS’ SRO-anlæg er varmebehovene (repræsenteret ved varmeleverancerne på timeniveau) i perioden 1. juni 2017 til 31. maj 2018 analyseret. Perioden udmærker sig ved, at den dels indeholder relativt kolde dage, dels relativt varme dage. De kalenderårsbaserede skyggegraddøgn for perioden er af DTI registreret til 2728 (mod et normalår på 3112).

Analysen har taget udgangspunkt i, at der er en sammenhæng mellem udetemperaturen og varmebehovet. Der er derfor for hvert forsyningsområde (afsætningssted) – eller sum af forsyningsområder, hvor disse er forbundne på distributionssiden – optegnet en kurve over varmebehovet pr. time (angivet som den leverede middeleffekt i timen) i forhold til udetemperaturen. Kurven angiver forsyningsområdets energisignatur. Varmebehovet kan være

Punkt 5, Bilag 3: Spids- og reservelaststrategi - Bilag 2.docx

2

dækket dels fra transmissionssystemet via veksler, eller fra et spids- og reservelastanlæg med direkte leverance til distributionsnettet. Det har ikke været muligt at få oplyst nødvendige detaljerede data fra lokale grundlastanlæg.

Som udetemperatur er anvendt den målte udetemperatur ved Hedehusene pumpe/vekslerstation (HEDPV), som normalt anvendes i VEKS’ SRO anlæg, og som er en rimelig repræsentativ temperatur for VEKS’ forsyningsområde, selvom der selvfølgelig kan være lokale afvigelser. Som eksempel viser nedenstående figur afvigelsen ift. udetemperaturen som danner grundlag for Teknologisk Instituts graddøgnsregistreringer i januar 2017. Der ses at være rimelig overensstemmelse.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10111213141516171819202122232425262728293031

-2.0

0.0

2.0

4.0

6.0

HEDPV HIMPV HYRPV KPV DAP

Målt udetemperatur ift. skyggegraddøgnJan 2017

Dato

Ude

tem

pera

tur o

C

Eksempel på energisignatur er vist nedenstående.


3

Som det ses af figuren, er sammenhængen på timeniveau mellem varmebehovet og udetemperaturen ikke helt entydig og ligger i en sky, hvilket bl.a. skyldes bidrag fra sol og vind, og at bygninger har en varmeakkumulerende evne. Det betyder, at varmebehovet i en konkret time således også hænger sammen med udetemperaturen nogle timer tidligere. Derudover har det også en betydning, om det er forår eller efterår, grundet brugeradfærd.

De registrerede varmebehov indeholder ikke den del, der bliver dækket af lokal produktion uden om afregningen med VEKS, da det p.t. ikke har været muligt at fremskaffe timeværdier for disse. Disse produktioner burde have været med i varmebehovet, men det vurderes imidlertid, at dette ikke ville ændre konklusionen. Der er dialog med distributionsselskaberne om at de fremadrettet stiller de nødvendige værdier til rådighed.

Fjernvarme anvendes hovedsagelig til opvarmning af bygninger og til opvarmning af varmt brugsvand. Varmebehovet kan således opdeles i et behov, der afhænger af udetemperaturen – (det graddage afhængige varmebehov) - og et forbrug til varmt brugsvand og varmetab, der er uafhængigt af udetemperaturen – (det graddageuafhængige varmebehov).

Det forudsættes, at ved ønske om en stuetemperatur på ca. 20 0C, vil der først være behov for at tilføre rumvarme ved en udetemperatur under 17 0C. Ved temperaturer herunder er der en lineær sammenhæng mellem varmebehovet og udetemperaturen, hvilke er illustreret i nedenstående figur, hvor der er set bort fra udetemperaturer over 17 0C. Værdierne kan med god tilnærmelse repræsenteres af en ret linje (regressionslinjen), ud fra hvilken, der vil være en vis variation i varmebehovet ved en give udetemperatur.


4

Figuren kan anvendes til at vurdere, hvad varmebehovet er ved en given udetemperatur og dermed kunne danne grundlag for fastlæggelse af den dimensionerende effekt (maksimalt effektbehov) for et givent forsyningsområde.

Fastlæggelse af maksimalt effektbehovEnergisignaturen siger som sagt noget om sammenhængen mellem effektbehovet og udetemperaturen for et givent forsyningsområde.

Bygningers varmeanlæg dimensioneres til at kunne opvarme bygningen ved en udetemperatur på -12 0C i en sammenhængende periode. Fjernvarmeforsyningen må således også kunne leve op til dette krav, hvilket vil sige at kunne forsyne forbrugerne med varme ved en udetemperatur på -12 0C. Varmebelastningen ved -12 0C er den maksimale varmebelastning (maksimalt effektbehov ~100 % belastning) som fjernvarmesystemet skal dimensioneres efter.

For at vurdere, hvor forskellige energisignaturerne er for de enkelte forsyningsområder, er energisignaturen blevet normaliseret, hvilket vil sige, at effektbehovet ved en given udetemperatur er sat i forhold til det pågældende forsyningsområdes årsvarmebehov på 10 TJ. For at kunne sammenligne energisignaturer mellem forskellige år, skal den normaliseres i forhold til et år med et givent antal graddage.

VEKS anvender Dansk Fjernvarmes graddagssystem, som igen er baseret på Teknologisk Instituts skyggegraddags kalenderårsregistreringer. Normalåret på 3112 graddage, som er gennemsnittet for perioden 1941 – 1980, er anvendt til normaliseringen. Det er i princippet stort set ligegyldigt, hvilke graddage der anvendes, da det blot vil ændre faktoren, som i sidste ende giver det næsten samme resultat. Det væsentligste er, at det er et fast graddagsantal, der anvendes som reference.


5

Der regnes med et graddagsuafhængigt forbrug på 25 % af det korrigerede normalårsvarmebehov.

Til prognoseformål anvender VEKS dog gennemsnittet af de sidste 10 års skyggegraddages kalenderårsregistrering.

Nedenstående figur viser effektbehovet i MW ved et normalårsvarmebehov på 10 TJ.

For at illustrere, hvor ensartet energisignaturerne er for forskellige forsyningsområder, er effektbehovet ved -12 oC (repræsenteret ved regressionslinjens værdi ved -12 oC)) angivet i nedenstående figur. Forsyningsområdernes størrelse falder fra venstre mod højre.

Som det ses af figuren, er værdierne for de med blåt angivne forsyningsområder rimelig ens, mens de med rødt angivne områder afviger noget. De med gråt angivne værdier afviger også og er for delområder, der er koblet sammen, hvilket ikke giver mening ift. til at se på en energisignatur. De er derfor indeholdt i de med blåt angivne områder.

Områderne med større afvigelser (de røde områder) repræsenterer sygehusene i Hvidovre og Glostrup samt Risø og COOP, som ikke overraskende må formodes at have et andet forbrugsmønster. Risø vides at udnytte overskudsvarme, som VEKS ikke har information om, og derfor ikke kan optegne energisignaturen for. Derudover udviser Tranegilde Nord og Syd afvigelser, som indtil videre tilskrives, at områderne er i en udbygningsfase med kundetilslutninger i løbet af året, hvorfor årsvarmebehov og den varmeeffekt, de trækker, ikke hænger sammen. Når flere driftsdata foreligger for sidstnævnte områder, bør det eftervises, at afvigelsen ikke skyldes et forbrugsmønster, der adskiller sig væsentligt fra de øvrige afsætningssteder.


6

Af figuren fremgår også, at forsyningsområdets størrelse ikke har væsentlig indflydelse på det normaliserede effektbehov.

Vurdering af den nødvendige effekt til dækning af varmebehovet ved -12 oC bør derfor grundlæggende for alle forsyningsområder baseres på samme værdi i forhold til forsyningsområdets normalårsvarmebehov. Undtagelse er de to hospitaler, Risø og Coop.

Historisk dimensioneringsgrundlagDet maksimale effektbehov har ved VEKS’ systemets etablering blevet bestemt ud fra en benyttelsestid på 2780 timer, hvilket betyder, at et årsvarmebehov på 10 TJ svarer til et maksimalt effektbehov på 1 MW. Årsvarmebehovet har til disse beregninger de senere år været baseret på et graddagekorrigeret beregningsår ud fra gennemsnittet af de seneste 10 år graddage. Det har selvsagt betydet mindre ændringer i beregningsgrundlaget fra år til år, som er uhensigtsmæssigt.

Energisignaturen for ovenstående forsyningsområde er derfor normaliseret ift. til varmebehovet baseret på gennemsnittet af de sidste 10 års graddage (2801 graddage) og er angivet i figuren nedenstående. På figuren er indtegnet det dimensioneringsmæssige maksimale effektbehov, samt effektbehovet, der svarer til 77 % last, og som er anvendt i den hidtidige forsyningssikkerhedsstrategi.


7

Reduceret dimensioneringsgrundlag.Vurderet ud fra energisignaturen er det maksimale effektbehov for at kunne dække varmebehovet ved – 12 oC omkring ca. 0,92 MW pr. 10 TJ varmebehov ved 2801 graddage. Graddagene på 2801 er her valgt for at kunne sammenligne med det historiske dimensioneringsgrundlag. På nedenstående figur er effektbehovet ved 77 % last desuden angivet.


8

Lægges ovenstående til grund for dimensioneringen, ses i nedenstående figur, hvordan det tager sig ud dels i forhold til det hidtidige dimensioneringskriterie, dels i forhold til dimensioneringskriterierne hos CTR. For at gøre sammenligningen mulig ift. VEKS’ nuværende situation, er der anvendt et normaliseret varmebehov svarende til gennemsnittet af de sidste 10 års graddage (2801 graddage).

CTR’ skala svarer 100 % til varmebehovet ved en benyttelsestid på 2500 timer (100 % varmelast).

Produktionskapaciteten er designet til at kunne dække varmebehovet ved 83 % varmelast (ved største enhed ude af drift), hvilket meget godt svarer til den af VEKS foreslåede skala på 100 %.

I CTR dimensioneres vekslere til minimum at kunne overføre effekten ved 62 % varmelast. I VEKS er denne grænse 70 - 80 %, hvilket giver den nødvendige fleksibilitet i den daglige drift.

I CTR skal forsyningen kunne opretholdes ved 50 % varmelast ved lokalhavari på én kedel eller én veksler. I VEKS er det tilsvarende kriterie 77 %, som også er koblet op på udfald af hovedledningsstrækninger, boostepumpestationer, m.v. Forskellen i niveauer afspejler bl.a. forskelle i CTR’ og VEKS’ systemopbygning, idet distributionsnettede hos CTR i højere grad er koblet sammen på distributionssiden.

Ovenstående skal normaliseres i forhold til normalåret på 3112 graddage, hvilket betyder, at den dimensionerende effekt (100 %) for VEKS svarer til 0,85 MW pr. 10 TJ normalårsvarmebehov, jf. nedenstående figur.


9

Flemming Andersen


1

Bilag 3


Spids- og reservelaststrategi – Oplæg til forsyningssikkerhed

Formålet med notatet er på baggrund af de analyser og overvejelser, der er foretaget på grundlag af driftsdata for distributionsselskabernes varmebehov at præsentere et første oplæg til formulering af VEKS’ strategi for forsyningssikkerhed.

BaggrundVEKS nuværende strategi for forsyningssikkerhed bygger grundlæggende på de tanker, der blev gjort i forbindelse med etableringen af VEKS tilbage i 1980-erne. Strategien er jævnligt blevet genbesøgt siden, hvilket har resulteret i mindre justeringer.

Strategien bygger bl.a. på, at der er indgået lejeaftaler med en række ejere af kedelcentraler om at stille centralerne til rådighed for VEKS i situationer, hvor den primære forsyning fra grundlastanlæg ikke er tilstrækkelig, eller hvor anlæggene eller transmissionsnettet fejler eller af anden grund er ude af drift. VEKS ejer selv et mindre antal centraler.

De oprindelige lejeaftaler med centralejerne kunne opsiges til udgangen af 2009, hvilket VEKS benyttede som en mulighed for at få tilpasset den lejede kapacitet til det reelle behov. Bl.a. grundet den usikkerhed, der var om den fremtidige forsyning fra VEKS i 1980-erne, gjorde, at man på daværende tidspunkt ville være sikker på at råde over tilstrækkelig spids- og reservelastkapacitet, som så siden har vist sig at være overflødig. Der blev således opsagt et antal lejeaftaler samt indgået nye lejeaftaler med de øvrige centraler gældende fra 2010.

Erfaringen fra efterhånden mange års drift kombineret med, at der i forbindelse med nye varmeleveringsaftaler åbnes for muligheden af, at distributionsselskaberne selv kan få lov at dække en mindre del af deres varmebehov med lokal grundlast (industriel overskudsvarme, overskudsvarme fra køleprocesser eller vedvarende energi – undtagen biomasse) uden om afregningen med VEKS, betyder, at det har været et passende tidspunkt at vurdere, om der bør ske tilpasning af strategien for forsyningssikkerhed. Derudover er der tilføjet nye forsyningsområder, nye varmeproducenter, nye anlæg hos varmeproducenterne, ligesom transmissionsnettet er blevet udbygget.

VarmeproducenterTil dækning af varmebehovet køber VEKS varme fra en række varmeproduktionsenheder i form af grundlastvarme fra: affaldsforbrændingsanlæg, centrale og decentrale kraftvarmeværker samt i form af decentral grundlast med industriel overskudsvarme eller vedvarende energi. Derudover råder VEKS over et større antal spids- og reservelastanlæg.


2

De af distributionsselskaberne disponerede lokale grundlastanlæg indgår desuden i opfyldelsen af forsyningssikkerheden.

Anlæggene indgår i vurderingerne ikke nødvendigvis med deres maksimale effekt, idet denne ikke for alle typer anlæg vil være til rådighed, når der er behov for spids- og reservelast. Solvarmeanlæg er i denne forbindelse et godt eksempel på et anlæg med en høj maksimal effekt, men som ikke har en effektværdi, da det i hvert fald ikke kan stille nogen effekt til rådighed om fx natten.

VEKS’ maksimale effektbehov ligger inden for de nærmeste år i størrelsesordenen 900 MW og råder over en grundlasteffekt på ca. 685 MW samt en spids- og reservelasteffekt på ca. 780 MW. Derudover er der mulighed for at trække ekstra effekt ved by-pass på kraftvarmeanlæggene, samt trække på ledig effekt hos CTR..

Effektværdien af lokal produktion (industriel overskudsvarme, vedvarende energi, mm) er karakteriseret ved, at produktionen ikke styres af varmebehovet men af ydre forhold. Derfor medregnes i forsyningssikkerhedsmæssig sammenhæng kun den kapacitet, anlægget i mindst 90 % af tiden i vintermånederne vil kunne stille til rådighed.

HavarierAffaldsforbrændingsanlæggenes kapacitet har tidligere været vurderet at have begrænset værdi i havarisituationer, men de senere års driftserfaringer viser, at driftspålideligheden er på linje med de øvrige kraftvarmeværker.

Erfaringer viser desuden, at det ikke er ualmindeligt, at der falder en kraftværksblok ud og havariprocenter på 10 % eller mere er oplevet. Dvs., at det også er oplevet, at der er faldet flere blokke samtidig ud, når man ser på det sammenhængende storkøbenhavnske fjernvarmesystem. Som konsekvens af dette, forudsættes VEKS og CTR ikke at kunne stille reservekapacitet til rådighed for hinanden i de dimensionsgivende situationer. I andre situationen vil det imidlertid være fornuftigt at stille kapacitet til rådighed for hinanden.

Nedenstående figur angiver eksempel på varmeforbruget og rådigheden af grundlastanlæggene i det sammenhængende fjernvarmesystem i Hovedstadsområdet. Angivelsen af havarier for kraftvarmeværkerne har ikke nødvendigvis i alle tilfælde indflydelse på forsyningssikkerheden. De angivne havarier er en blanding af egentlige havarier, hvor der overhovedet ikke kan leveres varme, og havarier, hvor man ikke kan levere varme på det billigste primære brændsel.

Som det ses af figuren, er der ikke meget ekstra grundlastkapacitet til rådighed om vinteren – figuren siger dog ikke noget om den til rådighed værende spids- og reservelastkapacitet.


3

Der er ingen erfaringer med udetider af lokale grundlastanlæg.

Også erfaringerne med spids- og reservelastcentraler viser, at der er risiko for, at kedlerne ikke kan starte, når der er behov for dem. VEKS råder imidlertid over mange kedler, hvorfor risikoen er spredt over et stort område, og dermed relativ begrænset konsekvens for helheden, selv om det kan have en lokal konsekvens.

Set i det overordnede perspektiv er der usikkerhed om sandsynligheden for, om man overhovedet kommer op på det maksimale effektbehov sammenholdt med sandsynligheden for, at ikke al reservelastkapacitet reelt er til rådighed, når behovet viser sig. Det er således vanskeligt at komme med et konkret tal for den samlede sandsynlighed for, at den nødvendige kapacitet ikke er til rådighed, når der er behov for den, med en kvalitativ driftsmæssig vurdering indikerer, at niveauet for forsyningssikkerhed ikke har ligget for lavt, men på den anden side heller ikke har ligget markant for højt.

Forsyningsstrategi/-sikkerhed

Forsyningsstrategien forudsætter, at VEKS stiller den nødvendige kapacitet (effekt) til rådighed for at kunne dække det enkelte distributionsselskabs samlede varmebehov med fradrag for effektværdien af lokal grundlast, som distributionsselskabet selv er ansvarlig for.

Varmen leveres som udgangspunkt fra transmissionsnettet på distributionssiden af vekslerne, men kan suppleres med varme produceret på decentrale grundlastanlæg og spids- og reservelastcentraler med direkte leverance til distributionsnettet. Det er distributionsselskabets ansvar selv at sikre, at den leverede varme kan fordeles i forsyningsområdet.


4

I tilfælde, hvor et distributionsnet har en særlig sårbar strækning kombineret med, at VEKS har behov for spids- og reservelastanlæg til opfyldes af sine leveringsforpligtelser, koordineres indsatsen under betingelse af, at det ikke giver ekstraomkostninger for VEKS.

Maksimalt effektbehovDistributionsselskabets varmebehov skal under normale forhold kunne dækkes ved en udetemperatur ned til -12 oC (døgnmiddel), som bygningers varmeanlæg er dimensioneret for. Situationen giver den maksimale belastning af systemet og dermed behov for maksimalt effekt (100 % effektbehov).

Den maksimale belastning i MW bestemmes generelt som det kalenderårs-skyggegraddøgns korrigerede normalårsforbrug ved 3112 graddøgn i TJ multipliceret med en faktor på 0,085. Faktoren anvendes også i forhold til det enkelte forsyningsområde, idet særlige forhold i enkelte forsyningsområder dog kan betyde, at faktoren må vurderes individuelt.

VekslerdimensioneringVekslerinstallationerne til overførsel af varme fra VEKS’ transmissionsnet til distributionsnettet er generelt dimensioneret til minimum at kunne levere mellem 70 % og 80 % af maksimalt effektbehov. Dette giver mulighed for fleksibilitet i den daglige drift for primært at kunne overføre grundlast. Vekslerkapaciteten og bestykningen er i øvrigt afhængig af den eventuelle lokale spids- og reservelastkapacitet placeret i distributionsnettet. Dimensionering af vekslerne tager højde for det enkelte distributionsselskabs temperaturkrav.

ForsyningssikkerhedForsyningsstrategien skelner mellem VEKS’ forpligtelser for levering af varme i tre niveauer af hændelser:

Normale driftsforhold: Forsyningen skal kunne opretholdes ned til en udetemperatur på ca. -12 oC. Lokale grundlastanlæg bidrager med deres effektværdi. VEKS skal kunne levere den resterende effekt op til det maksimale effektbehov (100 %).

Følgende betragtes som normale driftsforhold: Overvindelse af designmæssige (hydrauliske) begrænsninger i transmissionsnettet samt

designmæssige begrænsninger i afgreninger og vekslerstationer. Største produktionsenhed ude af drift – det gælder globalt i VEKS’ system såvel som

lokalt. Den største enhed globalt er p.t. Avedøreværkets Blok 1 (AVV1) med ca. 330 MJ/s, idet VEKS kun har kontrakt på 165 MJ/s på Avedøreværkets Blok 2 (AVV2). Forsyningen til Køge Fjernvarme skal ligeledes kunne sikres ved udfald af største enhed på Køge Kraftvarmeværk (KKV).

Unormale driftsforhold: Forsyningen skal kunne opretholdes ned til en udetemperatur på ca. -4 oC. Lokale grundlastanlæg bidrager med deres effektværdi. VEKS skal kunne levere den resterende effekt op til 77 % af det maksimale effektbehov.


5

Unormale driftsforhold omfatter forskellige former for driftsforstyrrelser, og følgende enkeltstående hændelser betragtes som unormale driftsforhold:

Brud på hovedtransmissionsledningen Nedbrud af én boosterpumpestation Manglende varmeleverance fra ét kraftvarmeværk eller ét affaldsforbrændingsanlæg Nedbrud af største spids- og reservelastcentral i lokalområdet Nedbrud af største vekslerenhed/vekslerkolonne, hvor denne ikke umiddelbart kan

udskiftes

Ved lokale hændelser i transmissionsnettets afgreningsledninger, som kun berører ét afsætningssted, har VEKS et beredskab, der forventes at kunne genoprette varmeforsyningen til minimum 77 % af maksimalt effektbehov inden for 24 timer. Ved defekt på mindre loddede vekslere, hvor der ikke er installeret reservekapacitet, forventes VEKS’ beredskab at kunne genoprette varmeforsyningen inden for 12 timer. I dette tidsrum vil effekten således kunne reduceres til under 77 % af maksimalt effektbehov.

Ved lavere udetemperaturer end -4 oC vil VEKS kunne reducere varmeleverancen til 77 % af maksimalt effektbehov, hvis det er nødvendigt af hensyn til fordeling af de samlede varmeleverancer.

Force majeure: Sker flere af ovennævnte hændelser samtidigt, er der tale om en force majeure situation, hvor VEKS’ beredskab vil genoprette forsyningen så hurtigt, som praktisk muligt.

Flemming Andersen


Økonomirapportering april 2019

Økonomirapporteringen giver et overblik over økonomien efter april måned 2019 set i forhold til de samme 4 måneder i 2018. Samtidig giver det en indikation om, hvorledes økonomien ser ud i forhold til det reviderede budget for hele 2019.

Da det stadigt er tidligt på året, er det på mange områder for tidligt at vurdere om budgetterne for året vil holde, men generelt ser det fornuftigt ud, og de afvigelser, der er opstået indtil videre, er ikke noget som i nævneværdig grad påvirker regnskabet.

Punkt 6: Økonomirapportering (Orientering)

VEKS Gasmotor Solrød - Perioderegnskab ultimo april 2019Afvigelse Afvigelse

Resultatopgørelse

regnskab ult imo april

2 0 1 8 - regnskab

ult imo april

regnskab 2 0 1 8 - rev. budget

2 0 1 91.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Elsalg 10.554 8.547 31.560 32.085 -2.007 525Varmesalg, variabel tarif 3.061 2.896 9.179 8.900 -165 -279Omsætning i alt 1 3 .6 1 4 1 1 .4 4 3 4 0 .7 3 9 4 0 .9 8 5 -2 .1 7 2 2 4 6Brændsel -12.089 -9.281 -36.508 -34.418 2.808 2.090Afskrivninger -527 -527 -1.582 -1.582 0 0Øvrige produktionsomkostninger -489 -385 -1.994 -3.957 104 -1.963Produkt ions- og varmekøbsomkostninger -1 3 .1 0 5 -1 0 .1 9 3 -4 0 .0 8 4 -3 9 .9 5 7 2 .9 1 2 1 2 7Brut tofort jeneste 5 0 9 1 .2 4 9 6 5 5 1 .0 2 7 7 4 0 3 7 2Administrationsomkostninger -44 -36 -307 -433 8 -126Resultat af primær drif t 4 6 6 1 .2 1 3 3 4 8 5 9 4 7 4 7 2 4 6Andre driftsudgifter -10 -9 -31 -80 1 -49Resultat før f inansielle poster 4 5 6 1 .2 0 4 3 1 7 5 1 4 7 4 8 1 9 7Finansielle omkostninger -297 -238 -567 -514 59 53

Årets resultat 1 5 9 9 6 7 -2 5 0 0 8 0 8 2 5 0

Anlægsinvesteringer 0 0 0 0 0 0

BemærkningerElindtægterne i februar er negativt påvirket med 2 mio. kr. grundet nedsættelse af tilskud fra Energistyrelsen. Nedsættelsen vil betyde en mindreindtægt for hele året på 5 mio. kr., hvilket vil blive modsvaret af lavere afregningspris til Solrød Biogas for køb af brændsel.

regnskab ult imo

april 2 0 1 8

regnskab ult imo

april 2 0 1 9regnskab

2 0 1 8

rev. budget 2 0 1 9

Tranegilde Fjernvarme - Perioderegnskab ultimo april 2019Afvigelse Afvigelse

Resultatopgørelse


2 0 1 8 - regnskab

ult imo april 2 0 1 9

regnskab 2 0 1 8 - rev.

budget 2 0 1 91.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Nettoomsætning 12.459 11.988 20.782 24.120 -472 3.338Produktions- og varmekøbsomkostninger -7.119 -6.274 -13.215 -12.993 846 222Brut tofort jeneste 5 .3 4 0 5 .7 1 4 7 .5 6 7 1 1 .1 2 7 3 7 4 3 .5 6 0Distributionsomkostninger -16 -25 -1.002 -1.632 -9 -630Administrationsomkostninger -76 -115 -579 -474 -39 105Afskrivninger -2.451 -2.451 -7.354 -7.374 0 -20Resultat af primær drif t 2 .7 9 7 3 .1 2 4 -1 .3 6 8 1 .6 4 8 3 2 6 3 .0 1 6Andre driftsudgifter -15 -19 -49 -62 -4 -13Resultat før f inansielle poster 2 .7 8 2 3 .1 0 5 -1 .4 1 7 1 .5 8 6 3 2 2 3 .0 0 3Finansielle indtægter 4 146 230 17 142 -213Finansielle omkostninger -1.736 -1.355 -3.164 -3.227 381 -63Årets resultat 1 .0 5 0 1 .8 9 5 -4 .3 5 1 -1 .6 2 4 8 4 5 2 .7 2 7

Anlægsinvesteringer 8 4 0 1 .9 9 5 1 0 .5 8 7 2 3 .7 0 0 -1 .1 5 5 -1 3 .1 1 3

Bemærkninger2019 har været varmere end tilsvarende periode i 2018. På trods af nye kunder og højere salgspriser, er omsætningen lidt lavere end i 2018. Bruttofortjenesten er dog højere, da salgspriserne er steget mere end varmekøbsomkostningerne pr. MWh. Driftsomkostningerne er som forventet.

regnskab ult imo

april 2 0 1 8

regnskab ult imo

april 2 0 1 9regnskab

2 0 1 8

rev. budget 2 0 1 9

Køge Fjernvarme - Perioderegnskab ultimo april 2019Afvigelse Afvigelse

Resultatopgørelse


2 0 1 8 - regnskab




Nettoomsætning 25.813 25.891 46.046 54.868 78 8.822Produktions- og varmekøbsomkostninger -15.314 -13.541 -31.078 -30.138 1.773 940Brut tofort jeneste 1 0 .5 0 0 1 2 .3 4 9 1 4 .9 6 8 2 4 .7 3 0 1 .8 5 1 9 .7 6 2Distributionsomkostninger -1.138 -991 -2.508 -3.211 147 -703Administrationsomkostninger -276 -373 -1.026 -610 -98 416Afskrivninger -5.102 -6.778 -15.298 -19.925 -1.676 -4.627Resultat af primær drif t 3 .9 8 4 4 .2 0 7 -3 .8 6 4 9 8 3 2 2 4 4 .8 4 7Andre driftsindtægter 37 37 178 137 0 -41Resultat før f inansielle poster 4 .0 2 1 4 .2 4 4 -3 .6 8 6 1 .1 2 1 2 2 4 4 .8 0 7Finansielle indtægter 0 5 0 0 5 0Finansielle omkostninger -1.119 -2.084 -3.374 -6.170 -965 -2.796Årets resultat 2 .9 0 2 2 .1 6 5 -7 .0 6 0 -5 .0 5 0 -7 3 6 2 .0 1 0

Anlægsinvesteringer 1 2 .4 8 9 1 4 .7 3 8 3 5 .9 4 7 4 6 .6 0 0 -2 .2 4 9 -1 0 .6 5 3

Bemærkninger2019 har været varmere end tilsvarende periode i 2018. På trods af flere nye kunder og højere salgspriser, er omsætningen ikke højere end i 2018. Bruttofortjenesten er dog højere, da salgspriserne er steget mere end varmekøbsomkostningerne pr. MWh. Driftsomkostningerne er som forventet.

regnskab 2 0 1 8

rev. budget 2 0 1 9

regnskab ult imo april 2 0 1 8

regnskab ult imo april 2 0 1 9

Køge Kraftvarmeværk - Perioderegnskab ultimo april 2019Afvigelse Afvigelse

Resultatopgørelse

regnskab ultimo

april 2018

regnskab ultimo

april 2019

regnskab ultimo april

2018 - regnskab

ultimo april 2019

regnskab 2018 - rev.

budget 20191.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Elsalg 18.531 19.377 53.462 39.268 846 -14.194Varmesalg, fast bidrag 17.291 16.856 36.620 50.567 -436 13.947Varmesalg, variabel tarif 33.649 35.793 78.706 73.177 2.144 -5.529Omsætning i alt 69.471 72.025 168.788 163.011 2.554 -5.777Brændsel -40.806 -50.127 -115.653 -104.202 -9.321 11.451Afskrivninger -3.604 -3.637 -10.811 -11.016 -34 -205Øvrige produktionsomkostninger -11.834 -12.398 -38.587 -44.164 -564 -5.577Produktions- og varmekøbsomkostninger -56.244 -66.163 -165.051 -159.382 -9.919 5.669Bruttofortjeneste 13.227 5.863 3.737 3.629 -7.364 -108Administrationsomkostninger -153 -356 -1.364 -1.433 -203 -69Resultat af primær drift 13.074 5.507 2.373 2.196 -7.567 -177Andre driftsindtægter 150 182 554 513 32 -41Andre driftsudgifter 0 0 -286 -233 0 53Resultat før finansielle poster 13.224 5.688 2.641 2.476 -7.535 -165Finansielle omkostninger -1.111 -1.008 -2.641 -2.476 103 165Årets resultat 12.113 4.680 0 0 -7.433 0

Anlægsinvesteringer 576 1.712 10.609 15.200 -1.136 -4.591

Bemærkninger Elsalget i 2019 ligger ca. 1.500 MWh lavere end tilsvarende periode i 2018, grundet udfordringer med produktionen i januar og februar 2019. Til gengæld har spotpriserne på elsalg været ca. 13 % højere i 2019 end i 2018 og derfor er omsætningen på elsalg højere i 2019. I forhold til budget har produktionen været ca. 4.300 MWh (2 mio. kr. ) lavere end budgetteret. Det variable varmesalg ligger 0,7 mio. kr. over budget og modsvare derved de færre indtægter på salg af el.Brændselsomkostningerne i 2019 afspejler en højere produktion samt en stigning i biomassepriserne i forhold til 2018.Øvrige produktionsomkostninger ligger ved udgangen af april 0,5 mio. over budget.

regnskab 2018

rev. budget 2019

VEKS Transmission - Perioderegnskab ultimo april 2019Afvigelse Afvigelse

Resultatopgørelse


2 0 1 8


2 0 1 9


2 0 1 8 - regnskab




Transmission, fast bidrag 108.469 127.079 225.087 382.782 18.610 157.695Transmission, variabel tarif 454.975 397.901 907.458 703.325 -57.074 -204.133Omsætning i alt 5 6 3 .4 4 4 5 2 4 .9 8 0 1 .1 3 2 .5 4 5 1 .0 8 6 .1 0 7 -3 8 .4 6 3 -4 6 .4 3 8Produktionsomkostninger ekskl. afskrivninger -29.506 -14.277 -67.492 -64.388 15.229 3.104Produktionsomkostninger, afskrivninger -4.716 -10.048 -14.147 -29.587 -5.332 -15.440Varmekøbsomkostninger -464.503 -455.137 -969.979 -926.409 9.365 43.570Produkt ions- og varmekøbsomkostninger -4 9 8 .7 2 4 -4 7 9 .4 6 2 -1 .0 5 1 .6 1 8 -1 .0 2 0 .3 8 3 1 9 .2 6 3 3 1 .2 3 5Brut tofort jeneste 6 4 .7 1 9 4 5 .5 1 9 8 0 .9 2 7 6 5 .7 2 4 -1 9 .2 0 1 -1 5 .2 0 3Transmissionsomkostninger ekskl. afskrivninger -17.124 -11.861 -47.366 -39.495 5.262 7.871Transmission, afskrivninger -6.970 -7.472 -20.955 -24.289 -502 -3.334Administrationsomkostninger -8.169 -9.385 -23.703 -23.109 -1.216 594Resultat af primær drif t 3 2 .4 5 7 1 6 .8 0 0 -1 1 .0 9 7 -2 1 .1 7 0 -1 5 .6 5 7 -1 0 .0 7 3Andre driftsindtægter 14.989 15.376 30.191 34.386 387 4.195Andre driftsudgifter -10.446 -10.602 -23.112 -28.091 -156 -4.979Resultat før f inansielle poster 3 7 .0 0 0 2 1 .5 7 5 -4 .0 1 8 -1 4 .8 7 5 -1 5 .4 2 6 -1 0 .8 5 7Finansielle indtægter 175 46 850 634 -129 -216Finansielle omkostninger -4.509 -4.327 -19.506 -11.143 183 8.363Årets resultat 3 2 .6 6 6 1 7 .2 9 4 -2 2 .6 7 4 -2 5 .3 8 5 -1 5 .3 7 2 -2 .7 1 1

Anlægsinvesteringer 1 8 .3 8 9 1 4 .2 6 5 6 8 .8 8 2 8 0 .5 0 0 4 .1 2 4 -1 1 .6 1 8

BemærkningerI 2019 er taksterne ændre således at affaldsvarmeomkostningerne også bliver opkrævet som både en fast andel og en variabel andel. Derudover er der inført en månedsvariabel takst, som gør at VEKS takster følger de tilsvarende varmekøbsomkostninger, hvor varmen koster mere om vinteren end om sommeren. Derfor er omsætningen i de 4 første måneder af 2019 ikke helt sammenlignlige med de samme måneder i 2018. 2019 har været varmere end i 2018 og der har kun været begrænset behov for at bruge spidslast, hvilket gør at produktionsomkostningerne 15 mio. kr. lavere i 2019 end i 2018. Til gengæld har der været behov for at benytte kul på Avedøreværket på grund af mangel på biomasse, hvilket gør varmekøbsomkostningerne højere (ca. 1,5 mio. kr.). Omkostningerne har generelt været som forventet og på nuværende tidlige tidspunkt af året, er der ikke noget som indikere at der kommer store afvigelser fra budgettet.

regnskab 2 0 1 8

rev. budget 2 0 1 9

Beslutning for Punkt 6: Økonomirapportering(Orientering)

Foranlediget af bemærkningen til økonomirapporteringen for VEKS Transmission spurgteJeppe Trolle, hvornår kul udfases på Avedøreværkets Blok 1. Lars Gullev orienterede om, at VEKS er i forhandlinger med Ørsted om udfasning af kul i 2023, men at der er en problematik omkring forsyningssikkerhed ved fyring med træpiller (som er erstatningen for kul), der skal løses i den forbindelse.

Taget til efterretning.

10 / 30

Oversigt over investeringsprojekter (Orientering)

Generelt:

• Der er ingen kritiske afvigelser i projektporteføljen.

Specifikt:

• På Produktion er tidsplanen for varmelagret nu igen sat grøn, og projektet overgår fra analyse til gennemførsel. En detaljeret tidsplan for selve projektets implementering er ved at blive udarbejdet, og projektet forventes færdigt i 2021.

• I SVAF-projektet er varslet, at der er en pumpedimensionering ifm. HOFORs fjernvarmedistribution som evt. skal justeres. . Ved seneste styregruppemøde blev det afklaret, at ændring af pumpe kan holdes indenfor det nuværende budget og således ikke har budgetmæssige konsekvenser.

• KKV kontrolrum er afsluttet til budget og til kvalitet, mens tidsplanen er justeret lidt i forhold til oprindelig forventet. Der udestår endelig evaluering af projektet.

• På Transmission er Risøhuseprojektet stadig ”rød” på effektmål, da tilslutning - og dermed funktion - endnu ikke er afklaret med FORS. Der pågår en dialog med FORS om projektet.

• Ledningsomlægning CITY2 kører efter meget stram tidsplan og er komplekst specielt pga. koordinering med andre ledningsejere (kloak, el, mv.)

• Datawarehouse projekt er afsluttet til budget, mens tidsplanen undervejs er justeret en del i forhold til oprindelig, hvilket dog ikke er kritisk. Der udestår en endelig evaluering af projektet

• På Distribution har administrationen tidligere varslet, at nye bevillinger for Køge Fase 6+7 skulle behandles på bestyrelsens juni møde. Det er udsat til september mødet, idet der stadig er tilstrækkelig økonomi i de nuværende bevillinger til at arbejde hen over sommeren.

Punkt 7: Oversigt over investeringsprojekter (Orientering)

Produktion

Læsevejledning til farvekoder for Budget, Effektmål, Risici og Tidsplan.

Målopfyldelse i forhold til plan:1= Afvigelse – behov for ny vurdering (rød)2= Mindre afvigelse Behov/mulighed for korrigerende handlinger (gul)3= Ingen afvigelse - alt er godt (grøn)

Projektbeskrivelse Bevillings-beløbRealiseret

beløbRest ift. bevilling Budget Effektmål Risici Tidsplan

SVAF I og II 23.250.000 21.715.542 1.534.458 2 3 3 3 Projektet blev sat i testdrift medio januar 2019, og det er officielt indviet i april 2019. Testprogrammet er sat i værk Der undersøges pt. om pumpedimensioneringen på fjernvarmesiden skal justeres.

AVV1 - levetids forlængelse 248.500.000 90.282.181 158.217.819 3 3 3 3 Det har været muligt at udskyde visse investeringer. Den samlede økonomien følger planen.

Madumvej PVA 2.900.000 2.624.586 275.414 Mangler aflevering forretning

Varmelager i Høje Taastrup 37.600.000 1.028.889 36.571.111 3 3 2 3 FID er truffet i VEKS bestyrelse og projektet er nu igangsatog overgår fra Analyse- og Planlægningsfasen til Gennemførselsfasen

Varmelager i Høje Taastrup - EUDP 33.770 33.770 0 3 3 2 3 Der er afholdt opstartsmøde med EUDP kredsen, og videre aktivitet afventer endelig igangsætning af anlægsprojektet. EUDPs sagsbehandler er i proces med at blive udskiftet.

KKV, nyt kontrol rum 4.010.000 3.344.696 665.304 3 3 3 2 Byggearbejdet er afsluttet til aftalt tid og budget. Der udestår nu kun godkendelse af dokumentation samt afslutning af VEKS projektmodel. Disse arbejder er udskudt pga. ressourcemangel.

Røggaskondensering KKV8 3.800.000 2.040.182 1.759.818 3 3 2 3 Der pågår omfattende dialog med Køge Kommune omkring byggetilladelse, miljøtilladelse samt projektforslag for kollektiv varmeforsyning. Der pågår endvidere teknisk afklaring med henblik på gennemførelse af EU udbud. Udbudsprocessen er forsinket pga. mangelfuld afklaring af myndighedsvilkår, og der er en generel udfordring med interne ressourcer i projektet - derfor er risikoscoren ændret til gul. Overordnet set arbejdes der frem mod endelig investeringsbeslutning i september 2019 - denne termin er uændret trods udfordringerne.

Udski ftning af havkølesystem ti l varmepumpe 7.290.000 2.246.759 5.043.241 2 3 3 3 Endelig detrailprojektering hos leverandøren er fuldendt. Dette har medført en række ekstraomkostninger i projektet, der dækkes af posten til uforudsete udgifter. Der arbejdes pt med den nærmere planlægning af projektets udførelse, der sker hen over sommeren 2019

Transmission

Læsevejledning til farvekoder for Budget, Effektmål, Risici og Tidsplan.

Målopfyldelse i forhold til plan:1= Afvigelse – behov for ny vurdering (rød)2= Mindre afvigelse Behov/mulighed for korrigerende handlinger (gul)3= Ingen afvigelse - alt er godt (grøn)



Risø spids lastcentra l 35.000.000 34.992.484 7.516 3 3 3 3 Møde 8.3.2019 om endelig afslutning af projektet, herunder dokumentation.

Risøhuse 1.800.000 888.578 911.422 3 1 2 3 Fremsendt mail til FORS med forslag om FORS betaling af VEKS omkostninger, såfremt FORS ikke får en aftale med kunder om leverancer fra Risø Huse Veksler.

Letbanen 20.000.000 1.433.703 18.566.297 3 3 3 3 Isoplus har afgivet mest fordelagtige tilbud på rørleverancer. Kontraktmøde den 13.3.19. Øvrige del af projektet forløber planmæssigt.

Ledningsomlægning Ci ty 2 25.000.000 8.488.028 16.511.972 2 3 2 3 Der er endnu ikke afklaret betalings spørgsmål omkring omlægning af ledningen (projektsum er på ca. 50 mio), hvoraf HTK hæfter for 25 mio indtil sagen er afklaret. Vi har på det seneste mødt udfordringer med fremmedledninger som oprindeligt var lovet omlagt inden vi omlagde fjernvarmen, Ja faktisk er vi af det indtryk, at vi er de første der omlægger ledninger, hvilket er uhensigtsmæssigt og besværligt, samt ikke er i overensstemmelse med de konditioner vi fik oplyst arbejdet kunne udføreres på. Disse øvrige ledningsomlægninger fortages nu sideløbende med at vi omlægger fjernvarmen, hvilket giver gnidninger/udfordringer i forhold til andre ledningsejere, entreprenører, koordinatorer, fremdrift og økonomi, forholdende søges løst via styregruppen. Det påpeges, at der en risiko for både økonomi og tidsplan, såfremt denne ledningskoordinering ikke forløber problemfrit for VEKS.

Datawarehouse 900.000 852.133 47.867 3 3 2 2 Der udarbejdes en løsning som gør at der kan afregnes efter gammel metode med data fra det nye SRO anlæg. I løbet af Q1 forventes Datawarehous implementeret, således at Datawarehouse kan inddrages i faktureringen. Status 1.maj. Produktions DB etableret og overfører data automatisk til månedsafregning 1. maj. Herefter overgår DW til en ny fase uden for dette projekt. Projektet afsluttet

Forlængelse af rør DN 600 ved Ci ty 2 Syd 4.900.000 4.900.000 3 3 3 3 Igangsat efter godkendelse på VEKS bestyrelsesmøde april 2019

Distribution

Læsevejledning til farvekoder for Budget, Effektmål, Risici og Tidsplan, se ovenfor



CP Kelco 11.000.000 10.101.549 898.451 2 3 3 2 CPK har orienteret om, at de har 15 mindre energibesparende tiltag, der bevirker en effektforøgelse på ca. 0,8 MW. Nettoinvesteringen efter tilskud vil være ca. 1,45 mio. kr.LG har fået materialet til gennemsyn. CE mærkning er næsten ok. Der udestår et arbejde med at oprette As built. Dette vil forøge omkostningerne med ca. 300.000 kr.Overdragelse til drift er under planlægning.

Køge Fjernvarme, fase 3 60.000.000 59.073.041 926.959 3 3 3 2 Aflevering ult. April 2018. Dokumentation er afleveret. Økonomiske hensættelser skal opgøres endeligt. Alarmsag vedr. rør udestår. Ledelseserklæring er til underskrining vedr. økonomi. Er nu underskrevet.

Køge Fjernvarme, fase 4 27.200.000 6.894.799 20.305.201 3 3 3 3 Accepter (mindre aftaler i rammeaftalen) er igangsat

Køge Fjernvarme, dis tribution - fase 5 0 Udsat til 2020.

Køge Fjernvarme, dis tribution - fase 6 73.000.000 58.943.603 14.056.397 2 3 3 3 Endelig afslutning af slutafregning ultimo marts og dokumentation forventes afsluttet maj 2019. Analyse, der danner grundlag for ny bevilling indstillingen er gennemført, og behandles i bestyrelsen sept 2019. Fase 6 fortsætter under den nye rammeaftale og indgår defineret med konverteringer i aftalesedler under den nye rammeaftale.

Køge Fjernvarme, dis tribution - fase 7 90.000.000 39.747.522 50.252.478 2 3 2 2 Møde med Køge kommune har vist, at det ikke går så hurtigt som forventet i energidistrikt 12. Forventet varmebehov er i 2020Undersøgelser er planlagt for at afklare energidistrikt 11 og 12 med lavtemperaturfjernvarmeNye budgetter er udarbejdet. Varsling til SG om ansøgning til forhøjelse af bevilling til juni 2019. Analyse, der danner grundlag for indstillingen er gennemført.Fase 7 fortsætter under den nye rammeaftale og indgår defineret med nybyggerier i aftalesedler under den nye rammeaftale.

Tranegi lde Fjernvarme, fase 4 7.000.000 3.073.505 3.926.495 3 3 3 3 Flere nye kunder pågår. Projektet er udvidet og godkendt af bestyrelsen den 14. december 2018

Tranegi lde Fjernvarme Ki ldebrønde 11.300.000 3.836.603 7.463.397 3 2 3 3 Projektet er godkendt af bestyrelsen den 26. april 2018Projektet forløber planmæssigt fjernvarmemæssigt.

Vejleå Ringstedbanen 3.000.000 43.352 2.956.648 3 3 3 3 Nyt projekt i Tranegilde "Den røde banan" 12 erhvervsgrunde mellem ringstedbanan og Vejleågårdsvej. Projektet er godkendt af bestyrelsen den 14. december 2018Der skal tages beslutning om, hvordan vi forholder os til fremtiden når nettet bliver mere belastet i Kildebrønde. Der kan blive tale om booster station eller opgradere pumperne på central Tranegilde.

Tværhøjgård 8.000.000 -1.322.886 9.322.886 3 2 3 3 Nyt projekt i Tranegilde Tværhøjgård med 230 mindre rækkehusboliger. Indledende møde afholdt. Byggeriet skal udføres medio 2019. Projektet er godkendt af bestyrelsen den 14. december 2018.To entreprenører er blevet bedt om at give tilbud på projektet.

Winthersminde 12.875.000 3.842.671 9.032.329 3 2 3 3 Projektet er delafleveret. Nye kunder er mulige og afventer. Ny kunde er netop igangsat. Budget bliver sandsynligvis nedjusteret. Boosterstation forventes ikke nødvendig de første år frem.

Beslutning for Punkt 7: Oversigt overinvesteringsprojekter (Orientering)


12 / 30

VEKS Strategi 2020 – Status og evaluering (Orientering)

Baggrund

VEKS har igennem årene undergået flere forandringer, ikke mindst ved i 2011-2012 at udvide transmissionsforretningen til også at omfatte produktion og distribution. Således er Produktion, Transmission og Distribution i dag vores grundforretning.

VEKS møder samtidig en række krav og forventninger fra vores omgivelser. Fra EU og Christiansborg, fra vore ejere, bestyrelse og kunder – Der er ny energiaftale, ny regulering, miljøkrav, grøn omstilling, samarbejde og effektivisering, lav varmepris, nye energiløsninger, mv.

Dertil kommer en virkelighed, hvor kloden år for år sætter rekord i overophedning som VEKS’ bestyrelsesformand har udtrykt det.

Proces

VEKS stod i forsommeren 2016 med et behov for at afklare en række roller og valg omkring hvordan selskabet skulle forandre sig og finde retning. Administrationen satte derfor efter samråd med formandskabet et strategiudviklingsforløb i gang med konsulenthjælp, hvor formanden og en række bestyrelsesmedlemmer blev interviewet, og hvor VEKS’ ledergruppe og medarbejdere ligeledes blev inddraget med workshops og samtaler.

På denne baggrund blev bestyrelsen inddraget i tre workshops, først med en rammesætning, senere med et mere konkret oplæg omkring vision, mission, mål og retning - og til sidst med en vedtagelse af implementeringsplanen 9. september 2016.

Punkt 8: VEKS Strategi 2020 - Status og evaluering (Orientering)

VEKS Strategi 2020 kan illustreres som en række udviklingsaktiviteter – projekter – der efterhånden, som de realiseres, går fra at være et projekt til drift og som styrker og udvikler vores grundforretning, som jo er kernen i VEKS’ strategi.

Af de 19 strategiprojekter, som blev defineret i 2016, er 6 projekter gennemført og på vej i drift, 8-9 projekter er aktive, mens 4-5 projekter endnu ikke er opstartet.

Fokus 2019

Her i 2019 har ledelsen vurderet, at der er 6 strategiprojekter, som vi vil sætte ekstra fokus på – det er alle projekter, som allerede er igangsat, men som pga. deres økonomiske, kulturelle og politiske vigtighed i forhold til VEKS’ situation og omgivelser kræver vores ekstra opmærksomhed og prioritering.

Projektmodellen: Vi omsætter for rigtig mange penge i projekter om året – 2-300 mio. kr. Det er derfor vigtigt, at vi har styr på, hvordan vi definerer og gennemfører projekter. Det er vigtigt for vores troværdighed i dialogen med VEKS’ bestyrelse og kommende regulator – dvs Forsyningstilsynet, som bliver den enhed, der administrerer den nye fjernvarmeregulering med benchmark, indtægtsrammer osv. Vores projektmodel er netop blevet opdateret og justeret, og i løbet af 2019 skal en række ledere og medarbejdere på en genopfrisknings-workshop.

Varmeleveringsaftaler: Det er vores aftalegrundlag med VEKS’ transmissionskunder (distributionsselskaberne), dvs. at det er de aftaler, som styrer vores salg af varme for ca. 1 mia. kr. om året. Aftalerne har været under genforhandling i en del år, og det er selvfølgeligt vigtigt for VEKS at få disse konkrete aftaler på plads snarest og helst i 2019.

IT-løsninger og sikkerhed: Dette projekt er med til at sikre, at VEKS har styr på de data, som er værdifulde for vores forretning. Der er meget, vi skal have styr på - fra måler til regning, personfølsomme data (GDPR), styring- regulering og overvågningsdata, vedligeholdelsesdata, journalisering i Docunote, osv. Projektet er med til at sikre, at vi får gået vores vigtige data igennem - og har en plan for at sikre, at det er korrekte data, hvordan vi vil anvende dem, gemme dem sikkert - og sikre at de kan gendannes, hvis de slettes.

Distribution i Køge: Vi er jo godt i gang med at rulle fjernvarmeprojektet ud i Køge – faktisk lidt mere end halvvejs. Projektet har været i gang siden 2012, og igennem de første år haft udfordringer med to elementer: den forventede omkostning til at etablere fjernvarmenettet var undervurderet af VEKS’ rådgiver, og den forventede indtjening – varmeprisen - er hægtet sammen med udviklingen i naturgasprisen. Den faldt dramatisk i 2015 og har skabt et potentielt problem med den fremtidige finansiering af projektet. Derfor rummer dette projekt særdeles vigtige problemstillinger for VEKS, som vi skal have løst i 2019

Asset Management: Vi har et vedligeholdelsesbudget på ca. 40 mio. kr. om året – det skal sikre funktionen og driften at vores anlæg som er 2,5 mia. kr. værd. Vi har i 2017 og 2018 gennemført et pilotprojekt om asset management og fået gode erfaringer, som vi gerne vil bygge videre på. Asset management er en metode til at beslutte vedligehold og investeringer på en struktureret måde ud fra, hvad der er vigtigst. VEKS gør det allerede - vedligeholder, bruger sund fornuft og metoder, men asset management kan hjælpe med at gøre det tydeligere, hvor VEKS bruger sine penge bedst ift. den risiko og det serviceniveau, VEKS vil have. Det vil vi gerne sætte fokus på igen i 2019, således at vi kan være godt forberedt, når den nye regulering bliver en del af vores hverdag engang i 2020-2021.

Strategisk forsyningsplan: Hvor skal varmen komme fra i fremtiden? Skal vi fortsætte med biomasse baseret kraftvarme? Eller skal det være varmepumper? På spildevand, havvand, drikkevand, geotermi? Skal vi have flere lagre? Hvordan skal spids- og reservelasten etableres? Biogas? Naturgas? El-kedler? Der er mange gode spørgsmål, og dem skal vi snart kunne svare på. Faktisk skal vi allerede i 2020-2021 have en holdning til, om vi vil være med til at levetidsforlænge Avedøreværkets Blok 2, eller om vi har en plan for, hvor varmen alternativt skal komme fra? Derfor skal vi i gang i 2019…

Status på projekterne

Status på indsatser og fremdrift for de enkelte projekter fremgår af Bilag.

Evaluering

VEKS strategi 2020 afsluttes næste år og har virket som rettesnor for udviklingen af VEKS siden 2016. Strategien har til formål af styrke kvaliteten af kerneydelserne i VEKS, og Strategi 2020 har løbende skabt resultater, organisatoriske, kulturelle og ledelsesmæssige.

For at skabe det bedst mulige afsæt for den kommende strategiperiode er det derfor besluttet at gennemføre en målrettet og systematisk evaluering af den nuværende VEKS strategi 2020.

VEKS gennemfører således en række interviews i samtaleform med medarbejdere, ledere, chefer og direktion for at sikre, at vi får et indtryk af den ”oplevede” virkelighed for strategien.

Denne evaluering mener vi også er relevant i forbindelse med Bestyrelsen og administrationen vil derfor gerne have feedback på følgende:

Strategiens relevans - Var vi skarpe nok i fastlæggelse af, hvilke initiativer, der var relevante for at sikre den videre udvikling af VEKS i forhold til de vilkår og rammer, organisationen er underlagt

o Er det de rigtige initiativer, som strategien adresserer?

Forandringskapacitet - hvordan har organisationen reageret på strategiindsatserne og de forandringer, det har medført.

o Hvilke typer af ”forstyrrelser” har strategien medført for organisationen?o Hvordan har strategiarbejdet påvirket dig som bestyrelsesmedlem?

Ledelseskraft - hvor godt forberedt har ledelsen har været til at eksekvere strategien. o Hvordan vurderer du ledelsens strategiske eksekvering?

Kendskab til strategien - Hvordan oplever du at strategien løbende er blevet formidlet?

Involvering – oplever du dig involveret i strategiarbejdet? Har rollen været tilfredsstillende?

Frem mod VEKS´ næste strategi – gode råd til den kommende strategiprocesHvilke erfaringer – gode og dårlige samt læringspunkter – skal vi tage med os på den næste strategirejse?

o Hvad har fungeret godt og skal holdes fast i?o Hvad skal der gøres mere af?o Hvad skal vi gøre anderledes?

Proces frem mod VEKS’ næste strategi

Overordnet proces- og tidsplan for tilrettelæggelse af formulering af VEKS’ næste strategi:

• Maj/Juni 2019 - Status og evaluering på VEKS Strategi 2020

• Juni 2019- Administrationen indhenter tilbud fra proceskonsulent og vil i samarbejde med denne udarbejde detailplan som forelægges bestyrelsen

• September 2019 - Rammesætning og ambitioner /bestyrelse

• December 2019 - Hovedretning /bestyrelse og ejer

• April 2020 - Vedtagelse af endelig strategi for næste periode

I nedenstående er processen optegnet i lidt flere detaljer. Der udestår en afklaring med VEKS bestyrelse af proces vedrørende hvorledes ejerinvolveringen skal foregå i forbindelse med godkendelse af strategien.

Beslutning for Punkt 8: VEKS Strategi 2020 - Status ogevaluering (Orientering)

Efter en kort introduktion gav Morten Stobbe mulighed for bestyrelsens kommentarer til forløbet med udarbejdelsen af den nuværende strategi, samt ønsker til processen for fastlæggelse af strategi 2025.

Anders Liltorp gav udtryk for, at det havde været en god oplevelse, hvor der havde været fokus på hovedforretningen med principielle beslutninger uden at gå i for mange detaljer. Der skal være samspil mellem VPH4 og den nye strategi og Anders ser frem til bestyrelsens involvering.

Tomas Breddam havde også oplevet en god dialog, men at man fremadrettet bør overveje, om debatten skal deles op med udarbejdelse af oplæg i mindre fora i form af underudvalg/forretningsudvalg for at hindre, at man i det store forum kan have en følelse af at spilde for manges tid med detail spørgsmål. Det store forum skal således fokusere på visse principielle drøftelser.

Morten Stobbe præsenterede et oplæg til beslutningsprocessen, men har behov for bestyrelsens tilkendegivelse af, hvordan processen skal se ud i forhold til VEKS’ ejere, da deter første gang, at vi skal agere i forhold til den nye ejerstrategi.

Henrik Rasmussen udtrykte vigtigheden af, at bestyrelsen får ejerskab til strategien, hvilket gav anledning til en drøftelse af, at det nok er en proces, hvor ejerne konsulteres gennem forløbet afhængigt af, hvad strategien går ud på.


14 / 30

VEKS Strategi 2020Status på strategiprojekter

Status opdateret: 15. maj 2019Udarbejdet af: MST

Punkt 8, Bilag 1: VEKS Strategi 2020 - Status og evaluering - Bilag Status strategiprojekter.pptx

Strategiske fokusprojekterProjekt Økonomi Ny regulering/lovkrav Miljø/Effektivitet/

SamarbejdePolitisk

Professionel projektledelse

Omsætter 2-300 mio. kr./år i projekter

Styrke VEKS idialog med regulator.



Varmeleveringsaftaler Sikrer VEKS Transmissions salg på ca. 1 mia. kr./år

Grundlag for tillidsfuldt samarbejde med kunder


IT løsninger og sikkerhed

Sikrer at VEKS har styr på forretningens værdifulde data

GDPR er lovkrav Øge effektivitet og fremme ny kultur i VEKS


Distribution i Køge Midlertidig finansielt ”hul” på 2-300 mio. kr.

Problematisk ift. ny regulering

Løsning skal findes for at sikre samarbejde med kunder

Stor bevågenhed i bestyrelsen

Langsigtet investering og effektivisering - Asset Management

Vedligeholdelse 40 mio. kr./år. Sikre VEKS’ værdier på 2,5 mia.

Styrke VEKS i dialog med regulator



Strategisk forsyningsplan

Sikre lav varmepris på lang sigt

Skal indpasses i ny regulering

Samarbejde med ejere, kunder og forsyningsselskaber



Professionel projektledelseI foråret 2017 startede ”Professionel projektledelse” for at styrke projekters forberedelse, gennemførsel og porte-føljestyring. VEKS har en ganske betragtelig projektportefølje: +30 anlægsprojekter til en værdi af +500 mio. kr. Der er stort økonomisk potentiale i at udvikle og professionalisere projektledelse. Aktiviteterne omfatter:• VEKS’ Projektmodel• Projektdokument• Ledelsesrapporteringsværktøj• Kompetenceudvikling af projektledereProjektet er formelt afsluttet og i drift. Undervisning, nye processer og opfølgning inden sommeren 2019.

Mål: Fuldt imple-menteret 2020





Ledelsesrapporteringsværktøj – portefølje oversigt opdateret og møderække indkaldt 31.11.18 Økonomi KJU Møder indkaldt

Opfølgning og justering/forbedring af projektmodel herunder opdatering af miniguide og projektdokument 31.01.19 Plan & projekt

Kvalitet og Service MTHMiniguide og

projektdokument opdateret

Kompetenceudvikling - brush-up kursus for alle relevante medarbejdere og ledere 30.04.19 - MTH Deltagere medvirker

Effektmåling - basis 30.10.19 - MST Måling gennemført Afventer


Fastholde kundernes tillid - VarmeleveringsaftalerVEKS har i 1990’erne indgået en række varmeleveringsaftaler med VEKS’ distributionskunder. Det blev dengang aftalt, at der skulle ske genforhandling i 2009 (i forbindelse med, at VEKS’ transmissionsnet er afskrevet). Forhandlingen blev udskudt, og optaget igen i 2015.

Der har været et kontinuerligt forhandlingsforløb igennem 2016, 2017 og 2018 – blandt andet med inspiration fra andre transmissionssamarbejder.

Distributionsselskaberne er repræsenteret ved en forhandlingsgruppe bestående af fem fjernvarmeselskaber: FORS (Roskilde), Albertslund Fjernvarme, Solrød Fjernvarme, Hvidovre Fjernvarme og Høje Taastrup FjernvarmeStatus er, at der er aftalt en proces og en tidsplan for 2019, som skal munde ud i en samlet administrativ enighed om aftaleteksten ved årets udgang. Derefter skal der ske behandling i de respektive bestyrelser.


Grænseflader til afdelinger/

teams/udvalg/aktiviteter



Færdiggørelse og forhandling af aftaletekst på administrationsniveau 31.06.2019

VEKS bestyrelseDirektion

Plan og ProjektMST/THAR

Aftaletekst kan godkendes administrativt

Behandling af aftaler på bestyrelsesniveau 31.09.2019 VEKS bestyrelse/Direktion MST/LG Aftaletekst kan godkendes i bestyrelse

Behandling af aftaler på bestyrelsesniveau 31.12.2019 Distributionsselskabers bestyrelser - Aftaletekst kan

godkendes i bestyrelser

Mål: Varmeleveringsaftaler administrativt forhandlet 2019. Endeligt vedtaget 2020


IT-løsning og sikkerhedVEKS ønsker at anvende ISO27001 standarden som ramme for efterlevelse af vores informationssikkerhedspolitik.VEKS er en særdeles datadrevet virksomhed med en høj kompleksitet i IT-og dataanvendelsen. Korrekte og tilgængelige data samt velfungerende systemer er en forudsætning for forsyningssikkerhed, korrekt afregning til fjernvarmeselskaberne (som distribuerer varmen til kunderne) afregning af de slutkunder, som VEKS selv har ansvar for, miljøstyring - samt effektiv drift og vedligeholdelse og løbende udvikling af VEKS transmissionsnet og produktionsfaciliteter. VEKS gennemfører de nødvendige aktiviteter for at sikre:

• Fortrolighed: At etablere mulighed for fortrolig behandling, transmission og opbevaring af data, hvor kun autoriserede brugere har adgang.• Integritet: At opnå en pålidelig og korrekt funktion af informationssystemerne med minimeret risiko for ukorrekt datagrundlag• Tilgængelighed: At opnå en høj tilgængelighed af data, med høje oppetider og minimeret risiko for nedbrud.• Persondataforordningen efterleves, aftaler og procedure vedligeholdes.





Implementering af efterlevelse af persondataforordning 01.05.2018 Alle i VEKS PHSGodkendelse af IT

revisionAntal datasager

Udpegning af Data Protection Officer 01.08.2018 IT + alle NL NL udpegetEtablering og drift af IT-informationssikkerhedsforum 01.08.2018 Chefkreds + Direktion + IT MST Referater fra møder

Arbejde med rammer og indhold i ISO 27001 31.12.2019 Alle afdelinger PHSProcesbeskrivelser for alle væsentlige data

processerKlar til ISO 27001 31.12.2019 PHS

Mål: Klar til ISO 27001 i 2019


Distribution i KøgeI Fjernvarmeprojekterne i Køge og Tranegilde blev i 2010 initieret af klima- og energiministerens ønske om at konvertere fra naturgas til fjernvarme. Projekterne blev vedtaget i VEKS’ bestyrelse i 2011 - igangsat i 2012.Projekterne omfatter store kunder. Varmeprisen blev fastsat ud fra naturgasprisen (prisgaranti). Da naturgasprisen (pga. ændrede afgifter) faldt markant i 2014/15, gav det en stor økonomisk udfordring. I maj 2017 traf Energitilsynet afgørelse om, at prisgarantierne for eksisterende aftaler kan fortsætte som 20-årige garantier. Prisgarantierne for nye aftaler kan gives som 10-årige garantier. Det betyder at VEKS - på den korte bane - har lov til at reducere prisen til KFV/TFV på bekostning af de andre distributionsselskaber, så længe det - på den lange bane - betaler sig hjem igen. Køge Kommune udarbejdede i 2016 en strategisk energiplan for Køge, hvor alle bygninger samt boliger/villaer bør overgå til fjernvarme for at sikre et bæredygtigt og CO2-neutralt grundlag for opvarmning. Indtil videre er det ikke økonomisk rentabelt.





Anlægsprojektet i Køge: Gennemført udbygningsfase 1-3, samt igangsat fase 6+7 06.2018 Distribution

Plan og Projekt MTH Byggeregnskab godkendt

Anlægsprojektet i Køge: Igangsat udbygningsfase 4 06.2018 DistributionPlan og Projekt MTH Anlægsbudget godkendt

i bestyrelsen

VEKS søger en finasieringsløsning/tarifstruktur, som betyder, at KFV/TFV ”betaler for sig selv”, dvs. uden at belaste de andre distributionsselskaber

06.2019 Plan og ProjektDirektion MST Størrelse af behov for

”mellemfinansiering”

Anlægsprojekt i Køge: Udvidelse af bevilling til fase 6+7 06.2019 Plan og Projekt MTH Godkendelse i bestyrelsen Afventer

Mål: Bæredygtig økonomi for Køge og Tranegilde Fjernvarme


Langsigtet investering og effektiviseringVEKS forventer i de kommende år et øget pres for effektivitet og transparens omkring servicemål, investeringer og vedligeholdelses-beslutninger fra ejere, kunder og regulator. VEKS har i efteråret 2016 fået udarbejdet en asset management analyse, som vurderer potentialet i at arbejde struktureret med en AM-tilgang. Asset management er en metode til at beslutte vedligehold og investeringer ud fra en prioriteret, struktureret arbejdsmetode. VEKS gør det allerede - vedligeholder, bruger sund fornuft og metoder, men asset management kan hjælpe med at tydeliggøre, hvor VEKS bruger sine penge bedst.VEKS gennemførte i 2017 et pilotprojekt med det formål at optimere planlægning af renovering og/eller overvågning af transmissionsstrækninger (>Ø350) i forhold til omkostning, kritikalitet og konsekvens. Deri også en analyse af, hvad konsekvensen er ved øget hhv. mindsket renoveringsbudget for muffer.VEKS har i 2017/18 optimeret anlægsvedligehold på Køge Kraftvarmeværk.





Udarbejde beslutningsgrundlag for evt. videre arbejde med Asset Management i Transmission 05.2019 DRO, Vedligehold, Kvalitet og

Service, Plan og Projekt JE Kommissorie for næste etape godkendt

Ansætte erhvervs phD til at arbejde med AM 08.2019 DRO, Vedligehold, Kvalitet og Service, Plan og Projekt + CTR JE Aftale med kandidat

Løbende optimering af vedligeholdelsessystemet på Køge Kraftvarmeværk - KKV Teams KAN

Mål: Udvikle og forbedre vedligeholdelsesarbejdet


Strategisk forsyningsplanVEKS har en ambition om at levere CO2-neutral fjernvarme med lav pris og høj forsyningssikkerhed. Biomasse og affaldskraftvarme er i dag den billigste og mest bæredygtige måde at producere VE-fjernvarme på. Fremtidens vilkår kan ændres: Prisen på biomasse kan stige ved ændrede afgifter og efterspørgslen efter biomasse øges - eksempelvis fra transportsektoren. På sigt er der derfor behov for alternative og supplerende fjernvarmeteknologier (disse teknologier er nærmere beskrevet under det strategiske projekt: ”Nye Bæredygtige Energiløsninger”). I hovedstadsområdets fjernvarmesystem forudsættes fra år 2030 at have behov for omkring 300 MJ/s ny varmeproduktionskapacitet til at erstatte udtjente kraftværksblokke - jf. Varmeplan Hovedstaden 3. Endvidere skal status for spids- og reservelast vurderes og eventuelt justeres, da mange af de nuværende centraler er udtjente og baseret på fossile brændsler. VEKS har derfor en ambition om - i samarbejde med ejere og kunder - at formulere en strategisk forsyningsplan, som analyserer fremtidens varmeforsyning.





Formulere en spids- og reservelaststrategi - igangsat 06.2019 Kvalitet og service, Plan og Projekt FLA Strategi godkendt i

Bestyrelsen

Igangsætte strategisk forsyningsplan 06.2019 Plan og projekt , chefkredrs og Direktion THAR Projektdokument

godkendt


CTRTHAR

Projektdokument godkendt

Mål: Spids- og reservelaststrategi i 2018. Strategisk forsyningsplan i 2020


Strategiske projekter


Udvikling af KKVDer er i 2016-17 udarbejdet en ny strategi for KKV. Strategien er vedtaget i VEKS’ bestyrelse i dec. 2017. Konklusionerne peger på, at der er et markant økonomisk potentiale for VEKS i at arbejde videre med at udfase den ældste blok og udvikle den blivende, særligt ift. højere virkningsgrader og længere levetid. Konkret bør følgende undersøges nærmere: • Etablering af røggaskondensering på KKV8• Udfasning af KKV7 inden 2023• Dernæst bør VEKS undersøge etablering af en større havvandsvarmepumpe på KKV

Mål: Beslutningsgrundlag for KKV7 og KKV8 i 2019





Projekt om røggaskondensering på KKV8 - Detaljeret business-case/beslutningsgrundlag 09.2019 Plan & Projekt DSK FID vedtaget i

Bestyrelsen

Projekt om udfasning af KKV7- Hvornår skal blokken lukkes og hvad koster skrotning? 09.2019 Økonomi, Plan&Projekt NHO Beslutning i

bestyrelsen

Undersøgelse forudsætninger for etablering af større havvandsvarmepumpe 12.2019 Plan & Projekt DSK Analyse i værksat Ikke iværksat


Effektiv planlægning og koordineringStyring, planlægning og koordinering af opgaver er en grundlæggende forudsætning for at arbejde effektivt. VEKS indførte gradvist fra efteråret 2016 planlægnings- og styringstavler. Samtidig indgik allerede høstede erfaringer i videreudviklingen af planlægningsredskabet. I løbet af 2017 er der kommet flere tavler til, og i forbindelse med at VEKS etablerede en ny organisation i august 2017 har alle teams nu en planlægningstavle. Ambitionen er, at der i 2020 i hele VEKS arbejdes med en daglig styringsmodel som indeholder tre elementer: • Planlægning (dag/uge basis)• Nøgletal (KPI) for mål• Løbende forbedringerStyringsmodellen danner rammen for løbende ledelsesrapportering og skaber overblik over roller og ansvarsfordeling ift. opgaver.





Alle teams arbejder med planlægning (dag/uge basis) + har defineret relevante nøgletal (KPI) for mål + er i gang med at registrere og følge op på løbende forbedringer

12.2019 Alle teams MKJ

Regelmæssige tavlemøder i alle

teamsAlle tavler rummer plan, kpi og løbende

forbedringer

Etablering af løbende ledelsesrapportering 06.2019 Alle Teams MKJDrifts rapport fra alle

teams til alle ledermøder

Mål: Ledelsesrapporteringfuldt implementeret i 2020


Plan for kontrolrumEn af VEKS’ kerneopgaver er kontrol og overvågning - dels transmissionsnettet, dels Køge Kraftvarmeværk. Hertil kommer større og mindre kontrol- og overvågningsopgaver af nogle af vore kunders anlæg.VEKS har et mangeårigt løbende tæt samarbejde med en række andre kontrolrum - blandt andre CTR, Ørsted og ARGO. Der har således et par gange i VEKS’ levetid været foreslået og analyseret på om der er tekniske, organisatoriske eller økonomisk rationaler for at øge samarbejdet mellem kontrolrummene eller helt sammenlægge en eller flere funktioner. Desuden er der løbende forespørgsler på om VEKS kan overvåge forskellige systemer. Siden VEKS i 2012 købte Køge Kraftvarmeværk har der ikke systematisk været analyseret på eventuelle optimeringsmuligheder mellem kontrol- og overvågnings-funktionerne. Dette projekt vil derfor have til formål at analysere VEKS’ kontrol og overvågningsaktivitet i et strategisk perspektiv og dermed angive en retning for hvordan denne kerneopgave evt. udvikles og bedst muligt løses i fremtiden.





Udarbejde en analyse af VEKS’ kontrol- og overvågningsopgave med anbefaling til, hvordan denne kerneopgave udvikles og bedst muligt løses i fremtiden

10.2019 IT, Økonomi, Vedligehold KNIAnalyse forelagt VEKS’ chefmøde og VEKS

bestyrelse

Mål: Analyse af kontrol og overvågning klar i 2019


Samarbejde og fusionVEKS ønsker at signalere åbenhed ift. konstruktiv dialog om samarbejde for at fremme miljørigtig, sikker og effektiv drift. I forbindelse med bestyrelsens deltagelse i at formulere VEKS strategi 2020 blev der udtrykt en klar forventning om, at samarbejde og konsolidering kan være med til styrke fællesskabet inden for energiforsyning og bevare forsynings-sikkerheden. Dette ligger helt i tråd med regeringens udspil til ny regulering, der også tilskynder til samarbejde og konsolidering. Desuden er samarbejde en forudsætning for effektivt at kunne præge lovgivningsprocessen mht. den kommende regulering af sektoren - samt påvirke både politisk og udviklingsmæssigt for nye energiteknologier. Det forudsætter tætte samarbejder og langsigtede planer, fordi nye teknologier kræver massive investeringer. VEKS har allerede indgået forpligtigende samarbejder med CTR og HOFOR ifm. energiprojekter om geotermi og store eldrevne varmepumper.





VEKS arbejder på at etablere et samarbejde vedr. store eldrevne varmepumper og varmelagerprojekt 12.2018

Alle varmeproducenter i hovedstadsområdet, HOFOR, CTR, HTF

MSTVarmepumpe i driftVarmelagerprojekt sat

i gang

Løbende samarbejder med CTR, TVIS, HOFOR, Ørsted m.fl. om høringssvar til energilovgivning og regulering 06.2020 Energiselskaber med

sammenfaldende interesser LG Indflydelse på lovgivning


CTRTHAR Projektdokument

godkendt

Mål: Sikre, at VEKS til stadighed kan drive sin grundforretning


Optimere miljøindsats og arbejdsmiljøFormålet med at optimere på miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemerne er primært at sikre et godt miljø og arbejdsmiljø for VEKS’ medarbejdere og vore omgivelser. Derudover skal VEKS have det fornødne overblik over og dokumentation for, at lovgivning og regler på miljøområdet overholdes. Disse tiltag forventes at lette samarbejdet med tilsynsmyndigheden.Helt konkret har VEKS i forbindelse med strategien i 2016/17 ansat to QHSE-ansvarlige for hhv. miljø samt arbejdsmiljø og beredskab. VEKS har i dele af virksomheden været miljøcertificeret efter EMAS-systemet. VEKS ønsker at få et ensartet system for hele koncernen og har derfor valgt at skifte system og opbygge miljøledelsessystemet i hele koncernen efter ISO14001.VEKS’ arbejdsmiljøindsats har til formål at undgå arbejdsulykker. I løbet af 2017 og 2018 opbygges et system, således at VEKS kan være klar til en certificering efter ISO45001, hvis man ønsker det.





Certificering 2018 efter 14001 af VEKS Produktion, Transmission inkl. stab, plan og projekt samt økonomi, kunder og IT

31.12.18 Produktion, Transmission, Stab, Økonomi, kunde, IT og

Plan og Projekt LLI Certificering godkendt

Klar Certificering efter 14001 af VEKS Distribution 31.12.19 Distribution LLI Præaudit godkendt

Klargøring af VEKS til certificering efter 45001 i 2019 31.12.19 Hele VEKS TOL Præaudit godkendt

Samlet Certificering efter 14001 og 45001 2020/21 Hele VEKS LLI/TOL Certificering godkendt

Mål. Miljø: ISO 14001 certificeret i 2019 Klar til Arbejdsmiljø: ISO 45001 i 2020


Nye bæredygtigeenergiløsningerVEKS har en ambition om at levere CO2-neutral fjernvarme i 2025 - med lav pris og høj forsyningssikkerhed. Biomasse- og affaldskraftvarme er i dag den billigste og mest bæredygtige måde at producere VE-fjernvarme på. Fremtidens vilkår kan ændres, bl.a. fordi prisen på biomasse kan stige ved ændrede afgifter, og fordi der i fremtiden kan være øget efterspørgsel efter biomasse - eksempelvis fra transportsektoren. Derfor er der på sigt behov for alternative, fleksible og supplerende fjernvarmeteknologier. Dette påpeger ligeledes Varmeplan Hovedstaden og Energi på Tværs. Fra år 2030 forventes hovedstadsområdets fjernvarmesystem at have behov for ca. 300 MJ/s ny varmeproduktionskapacitet som erstatning for udtjente kraftværksblokke.





Biomasse på KKV og AVV er bæredygtig - lever op til brancheaftale 2017 Produktion/Plan og Projekt UJ/NHO Årlig verifikation af

NEPCon

Demo af geotermi-anlæg på Amager (med CTR og HOFOR) – Afgivelse af koncession og ny plan for demo anlæg

05.2019 (koncession

)Plan og Projekt LG -

Teste 5MW elvarmepumpe (projekt sammen med CTR og HOFOR) 01.2019 Plan og Projekt MST Anlæg i drift

Industriel overskudsvarme – 5 MW varmepumpe på CP Kelco i drift dec. 2017. I 2018/19 opsamles driftserfaring og optimeres 12.2017 Plan og Projekt MTH Anlæg i drift

Varmelager i Høje Taastrup 2021 Drift, Plan og Projekt, Kvalitet og Service FIB/THAR Anlæg i drift

Optimere fremløbstemperatur i transmissionsnettet for at reducere varmetab, samt forbedre rammebetingelser for varmepumper (bedre COP)

2020 Drift, Plan og Projekt, Kvalitet og Service FIB/THAR -

Mål: Beslutningsgrundlag for at anvende geotermi, varmepumper, industriel overskudsvarme og varmelager - samt reducere fremløbstemperatur


Professionalisere aftalerog kontrakterVEKS skal sikre: • En indkøbspolitik og tilhørende retningslinjer• Et koncept for kontrakter/aftaler, som reflekterer VEKS’ politik for udbud, miljø og CSR-principper. VEKS

efterlever: Standard for juridisk kvalitetssikring og inddragelse af rådgivere, betalings- og leveringsbetingelser, samt betingelser for miljø, arbejdsmiljø og IT-sikkerhed/persondataforordningen.

• Alle aftaler og kontrakter m. bilag er systematisk arkiveret. Dette afstedkommer dels enkel søgning, dels et samlet overblik. Derudover skal alle aftaler og kontrakter være aktuelle og ajourførte på korrekt vis.





Arkivering: Alle aftaler lægges i arkiv (2018) i DocuNote modul designet til at styre kontrakter og aftaler

Dec.2018 Økonomi, mfl. RBYS Alle kontrakter i arkiv

Formulering af indkøbspolitik sept 2019 Bestyrelse, Direktion RBYS Politik godkendt i

bestyrelsen

Kontrakt-koncept klar Sep.2019 Direktion, ledelse RBYS Koncept godkendt i

chefgruppe

Mål: Alle væsentlige kontrakter og aftaler er registrerede og opdaterede (2018) , samt at VEKS’ koncept for kontrakter og aftaler er opdateret i (2019)


Udvikling af ledereVEKS' omgangs- og ledelsesform er værdibaseret. Ved at skabe fælles kultur for hele organisationen - baseret på en fælles værdiplatform - sikres, at alle ved, hvad de kan forlange og forvente af hinanden. VEKS' struktur er i dag kendetegnet ved et "team-princip" baseret på en resultatorienteret indsats for at fremme den enkelte medarbejders personlige og faglige udviklingsmuligheder med respekt for individet, tryghed i ansættelsen og tværgående samarbejde.I 2017 ændredes VEKS’ organisation for at styrke ledelsesindsatsen. En eksekveringsdygtig organisation sikrer handling, at være på forkant samt at indfri strategi 2020. Desuden er der lagt vægt på at fastholde og udvikle kulturen, herunder bevare væsentlig grad af indflydelse på eget arbejde, samt sikre flad organisation med korte beslutnings- og kommandoveje. Samtidig fastholdes kultur/adfærd om at yde en ekstra indsats og stå sammen, når omgivelserne kræver det.





Fælles lederuddannelsesprogram fra 2017 - afsluttet i 2018. Herefter opfølgning på individuel basis.

12.2018 Alle ledere MST Alle fuldført

uddannelsen


medarbejdere MJK Ny


Ny ramme for ledermøder (governance model) 06.2019 Ledere MST Ny governnance model

implementeret

Mål: Gennemføre lederårshjul (møder, MUS, seminar, lønsamtaler), gennemføre trivselsmålingog sikre opfølgning i 2019


Udvikling af medarbejdereVEKS' omgangs- og ledelsesform er værdibaseret. Ved at skabe fælles kultur for hele organisationen - baseret på en fælles værdiplatform - sikres, at alle ved, hvad de kan forlange og forvente af hinanden. VEKS' struktur er i dag kendetegnet ved et "team-princip" baseret på en resultatorienteret indsats for at fremme den enkelte medarbejders personlige og faglige udviklingsmuligheder med respekt for individet, tryghed i ansættelsen og tværgående samarbejde.I 2017 ændredes VEKS’ organisation for at styrke ledelsesindsatsen. En eksekveringsdygtig organisation sikrer handling, at være på forkant samt at indfri strategi 2020. Desuden er der lagt vægt på at fastholde og udvikle kulturen, herunder bevare væsentlig grad af indflydelse på eget arbejde, samt sikre flad organisation med korte beslutnings- og kommandoveje. Samtidig fastholdes kultur/adfærd om at yde en ekstra indsats og stå sammen, når omgivelserne kræver det.





Struktur på MUS inkl. funktions- og kompetenceoversigt 10.2018 Ledere, medarbejdere MKJ MUS gennemført efter ny standard

Ny HR-medarbejder 10.2018 Direktion MST/LG Ansættelse


medarbejdere MJK Ny


Ny struktur og indhold for SU 12.2018 Direktion, chefer, HR, SU LG Workshop med SUNy organisering

Trivselsundersøgelse + APV 06.2019 Alle i VEKS MJK Opfølgningsplaner på undersøgelse og APV

Mål: sikre en god arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel og tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere


Bedre kommunikation med ejere og kunderEjere/bestyrelse og storkunder skal informeres redeligt, kvalificeret og til tiden• Arbejder med indhold og sprog til EMU/Bestyrelse * Tilbud via mail til bestyrelse om faglige indlæg• Kundeforum - struktur og indhold * EjerstrategiDistributionskunder• Interaktiv salgsbrochure m. link til infoportal• Køge Fjernvarme har holdt møde med storkunderne, web er opdateret med direkte adgang til BetalingsService og

eForsyning• SMS-service på vej





Behandling af ejerstrategi på bestyrelsesniveau 2018 LG Ejerstrategi vedtaget

Fastholde og udvikle kundeforum som omdrejnings-punkt for god og redelig dialog med VEKS’ kunder - VEKS’ kunder MST Konstruktive møder

Implementere indhold af VEKS’ ejerstrategi: Formulere CSR-strategi samt indkalde til borgmestermøde. Implementere rammer for Kundeforum i overens-stemmelse med aftale med distributionsselskaber

2020 Ejere, Bestyrelse, Direktion LG/MST -

Mål: Færdiggørelse og vedtagelse af Ejerstrategi, samt fastholde og udvikle Kundeforum som strategisk kundedialog


EnergirådgivningVEKS vil gerne tilbyde energirådgivning til slutkunder i VEKS’ egne distributionsområder samt til de selskaber, som ikke selv kan eller vil levere denne type rådgivning.• Handleplan 2018-19• Afklare behov for energirådgivningskoncept





Pt. ingen

Mål: Afklare behov for energirådgivningskoncept i 2019


Internationale samarbejderVEKS har igennem de seneste 20 år spillet en aktiv rolle i forhold til at præsentere dansk fjernvarme for udenlandske delegationer. VEKS deltager i internationalt samarbejde via DBDH - samt i forbindelse med forespørgsler fra Energistyrelsen, ministerier, mv.





VEKS understøtter og underviser i internationalt fjernvarmekursus 2019 Direktion LG Deltaget/understøttet

et kursus

VEKS deltager som mentor for skotsk fjernvarme selskaber i Edinburgh og Glasgow 2019 Direktion LG/MST -

VEKS deltager på seminarer, eksportfremstød og konferencer som promoverer danske fjernvarmeløsninger

2020 Relevante medarbejdere LG -

Mål: VEKS understøtter systemeksport i mindst 3 fjernvarmeprojekter


Samarbejde med fjernvarmeselskaberDette strategiprojekt er en naturlig følge af de samarbejder, som VEKS allerede har etableret, bl.a. som forretningsfører for Mosede Fjernvarme. Projektet følger regeringens udspil til ny regulering, der tilskynder til samarbejde og konsolidering. Det er VEKS’ opfattelse, at samarbejde og konsolidering kan være med til styrke fællesskabet inden for energiforsyning og bevare forsyningssikkerheden.VEKS forventer, at der i kølvandet på ny regulering vil være mindre selskaber, der ikke har tilstrækkelig kritisk masse til at kunne påtage sig de komplekse administrative opgaver, som den ny regulering medfører.





Udarbejde koncept for samarbejde - overveje rolle afhængig af om der er tale om forretningsfører, forpligtigende samarbejde, eller sammenlægningBesøgsrunden (hvor vi kommer ud til storkunderne)Vagtaftaler (har vi med nogle af vores kunder i større eller mindre omfang)

2019 MST/LG Koncept godkendt

Definere projekt vedr. koncept for samarbejde med fokus på rolle afhængig af om der er tale om forretningsfører, forpligtigende samarbejde, eller sammenlægning, gennemføre Besøgsrunden

2020 MST/LG Projektdokument godkendt

Mål: Konkret samarbejde med mindst 3 relevante selskaber


Varmeleveringsaftaler - Status (Orientering)

Sagen kort

Den videre proces med at komme i mål med forhandlingerne er planlagt at forløbe således:

2019:

Maj-juni: Tekstnær gennemgang af kontraktudkast i forhandlingsgruppen

Juni-september: Juridisk gennemskrivning. En jurist fra hver side vil blive indkaldt til et samlet møde og introduceret til kontraktudkastet. Herefter vil VEKS jurist gennem-skrive udkast og Distributionsselskabernes jurist vil herefter kommentere. Forventningen er, at der kan være et udkast fra juristernes hånd ultimo sep-tember.

September: Orientering til VEKS’ bestyrelse om status og evt. problemstillingerOrientering til distributionsselskabernes bestyrelser, samt planlægning af for-melle beslutningsprocesser

December: Indstilling til VEKS’ bestyrelseBeslutningsprocesser iværksat i distributionsselskaberne

2020:

Marts: Endelig underskrift på aftaler

Punkt 9: Varmeleveringsaftaler - Status (Orientering)

Beslutning for Punkt 9: Varmeleveringsaftaler - Status(Orientering)


16 / 30

Status for VEKS’ målsætning om 100 % CO2-neutral fjernvarme i 2025 (Orientering)

Sagen kort

I 2008 besluttede VEKS’ bestyrelse – samt bestyrelserne i CTR og HOFOR – at fjernvarmen i det storkøben-havnske fjernvarmesystem i 2025 skulle være 100 % CO2-neutral.

En meget ambitiøs beslutning for VEKS’ bestyrelse, idet kun Avedøreværkets Blok 2 på daværende tidspunkt anvendte biomasse (træpiller) – og kun op til 75 % af kapaciteten på blokken.

Her 10 år senere – seks år før vi skal være i mål – kan det være relevant at gøre status i forhold til hidtidige resultater og mål.

Nedenfor er angivet tiltag – år for år - der alle har været med til at ”drive” fjernvarmeleverancerne til VEKS’ kunder mod et CO2-neutralt produkt i 2025:

2012 VEKS køber Køge Kraftvarmeværk af det daværende DONG Energy. Værket er fyret med biomasse fra Junck-ers Industrier i form af flis, savsmuld og støv samt træflis fra eksterne leverandører.

I dag lever den biomasse, der anvendes på værket, op til de krav om bæredygtighed, som er fastlagt i Bran-cheaftalen mellem Dansk Energi og Dansk Fjernvarme. Denne Brancheaftale er det bedste, der foreligger i dag mht. fastlæggelse af krav til bæredygtighed, idet der endnu ikke findes nationale eller internationale (EU) kravspecifikationer.

I dag dækker varmeproduktionen fra Køge kraftvarmeværk ca. 12 % af VEKS’ samlede varmebehov. Yderlige-re produceres der omkring 100.000 MWh grøn el, som sælges til el-nettet.

2014VEKS etablerer en ny transmissionsledning fra Køge Kraftvarmeværk til Greve, der muliggør, at hele varme-produktionen fra Køge kraftvarmeværk kan komme alle VEKS’ kunder til gode.

Samme år underskriver DONG Energy, CTR og VEKS en aftale om at ombygge Avedøreværket Blok 2, såle-des at anvendelsen af biomasse (træpiller) kan øges fra 75 % af kapaciteten på blokken til 100 %.

2015DONG Energy og VEKS underskriver en aftale om dels at levetidsforlænge Avedøreværket Blok 1 frem til 2033, men også samtidig at ombygge blokken fra kul til 100 % anvendelse af biomasse (træpiller).

Samme år umiddelbart før jul idriftsætter VEKS Solrød Gasmotor, der via biogas fra Solrød Biogas A/S om-danner biogassen til dels grøn fjernvarme og dels grøn el. Fjernvarmen afsættes primært i det lokale distribu-tionsnet i Solrød, men når varmebehovet her er mindre end varmeproduktionen fra gasmotoren, eksporteres varmen ind på VEKS’ transmissionsnet. Varmeproduktionen er omkring 100 TJ/år svarende til ca. 1 % af VEKS’ samlede varmebehov. Den producerede el – omkring 25.000 MWh/år - sælges til el-nettet.

2018VEKS og virksomheden CP Kelco i Lille Skendsved har i fællesskab realiseret et projekt, der muliggør udnyt-telse af overskudsvarme fra CP Kelco – overskudsvarme, der hidtil via køletårne er sendt ”direkte op til fugle-ne”. Den udnyttede mængde overskudsvarme, der udgør omkring 150 TJ/år svarende til 1,5 % af VEKS’ sam-

Punkt 10: Status for VEKS’ målsætning om 100 % CO2-neutral fjernvarme i 2025 (Orientering)

2

lede varmebehov, leveres af VEKS direkte ind i Køge Fjernvarmes ledningsnet. Det betyder, at gevinsten ved projektets realisering kommer alle VEKS’ kunder til gode.

2019Sammen med CTR og HOFOR idriftsætter VEKS et varmepumpeudviklingsprojekt i form af udnyttelse af energi fra hav- og spildevand. Den eldrevne varmepump, der er på 5 MW, er opført i Sydhavnen, hvor der er forholdsvis nem adgang til såvel hav- som spildevand. Projektet skal bruges til at indhente erfaringer med drift af store eldrevne varmepumper, der kan være en vej frem mod udfasning af biomasse på en 15-20 års horisont.

Sammenfatning i forhold til grundlastproduktion tidligere baseret på fossilt brændselAlle ovenstående tiltag har sikret, at den alt overvejende del af VEKS’ grundlastvarmeproduktion, der tidlige-re var baseret på olie, naturgas eller kul, nu er baseret på biomasse. Olie, naturgas og kul er stort set udfaset og for 2018 udgjorde denne varmeproduktion ca. 2 % af VEKS’ samlede varmeproduktion.

Et stort, væsentligt skridt i retning af at kunne levere 100 % CO2-neutral fjernvarme i 2025.

Varmeleverancer fra affaldsforbrændingsanlæg samt spids- og reservelast centralerTilbage står fjernvarmeleverancer fra affaldsforbrændingsanlæg (leverer ca. 33 % af VEKS’ varmebehov) samt varmeproduktion fra spids- og reservelastcentralerne i VEKS’ forsyningsområde, der dækker ca. 2-3 % (heraf spidslast på træ 1 %) af den samlede varmeproduktion.

VEKS har kun to muligheder for at ”fjerne” CO2-udledningen fra afbrænding af affald i sin miljødeklaration for fjernvarme:

Enten kan VEKS ophøre med at købe varme baseret på afbrænding af affald, hvilket er urealistisk og ikke nødvendigvis særlig intelligent i forhold til at reducere CO2-udslippet.

Eller VEKS kan anlægge det synspunkt, at uanset om VEKS var etableret eller ej, skulle der bortskaf-fes affald på den ene eller anden måde. Det er derfor ikke urimeligt at anlægge det synspunkt, at det må være affaldskunderne, der skal bære byrden ved CO2-udledningen fra bortskaffelse af affald og ikke varmekunderne, der blot udnytter overskudsvarmen ved forbrændingen af affald. Dette syns-punkt understøttes af, at det eksempelvis er CP Kelco, der pålægges CO2-udledningen fra produktio-nen af pektin og ikke VEKS, som udnytter overskudsvarmen fra produktionen af pektin.

I forhold til varmeproduktion på spids- og reservelastanlæg, der dog kun udgør 2-3 % af den samlede varme-produktion, arbejder VEKS i øjeblikket på en strategi, der vil sætte fokus på mulighederne for at udfase olie og naturgas som brændsel. Her ses på mulighederne for at anvende flydende bio-brændsel, grøn gas samt el til elkedler.

Udfasningen af fossilt brændsel på spids- og reservelast anlæg skal dog til enhver tid holdes op mod omkost-ningerne ved at fjerne det sidst udledte ton CO2.

VEKS har mulighed for at kompensere for udledning af CO2 ved at handle på det internationale CO2-kvote marked. Endvidere har VEKS i dag en større mængde CO2-kvotebeviser i ”banken”, der kan anvendes til kom-pensation for udledning af CO2. Til mødet i september 2019 vil VEKS’ administrationet nærmere redegøre for mulighederne på kvotemarkedet.

13. maj 2019Lars Gullev

Beslutning for Punkt 10: Status for VEKS’ målsætning om100 % CO2-neutral fjernvarme i 2025 (Orientering)

Lars Gullev supplerede det skriftlige materiale med, at punktet var taget på dagsordenenfor at give baggrundsviden og for bl.a. at få åbnet for en efterfølgende dialog om håndtering af CO2-bidraget for affaldsforbrænding, som VEKS i dag har medtaget i miljødeklarationen for varme, men som retteligt burde ligge hos affaldsselskaberne (deres leverandører af affald), som er forureneren.


18 / 30

Fjernvarmeforeningen Avedøre Holme (FAH) - Afregning (Orientering)

Sagen kortI forbindelse med forhandlingerne af ny hedtvandsaftale mellem Fjernvarmeforeningen Avedøre Holme og VEKS, er VEKS blevet opmærksom på, at administrationsbidraget, som FAH skulle have betalt i henhold til den hidtidige aftale, ikke har været beregnet i overensstemmelse med denne aftale.

Uoverensstemmelsen skyldes to forhold: VEKS’ omkostningselementer til beregning af administrationsbidraget var ikke helt i overensstem-

melse med de omkostningselementer, som fremgår af aftalen. Dette forhold har gjort sig gældende fra før 2008, men vi har ikke umiddelbart haft mulighed for præcist at stedfæste, hvornår det rent faktisk er sket.

Siden 2008 er det af VEKS beregnede administrationsbidrag for 2008 anvendt uændret, hvor der ret-teligt skulle have været udarbejdet en ny beregning hvert år baseret på aktuelle budgetværdier.

Hverken VEKS eller FAH har været opmærksom på denne fejl.

Konklusionen på ovenstående er, at FAH er blevet faktureret et for lavt administrationsbidrag. For perioden 2009 til 2016 er det manglende bidrag udregnet til ca. 1.684.000 kr. ekskl. moms.

Den nye hedtvandsaftale blev indgået i december 2018 med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2017. I den mellemliggende periode er FAH blevet opkrævet et a conto administrationsbidrag efter den tidligere aftale (på det forkerte grundlag), som er højere end det bidrag, FAH skal betale efter den nye aftale. FAH har for perioden 2017 til 2018 således betalt ca. 319.000 kr. ekskl. moms for meget.

Som det fremgår af bilaget, har VEKS erkendt fejlen og foreslået, at FAH eftergives det for lidt betalte admi-nistrationsbidrag for perioden før 2017 mod at VEKS ikke efterregulerer det betalte administrationsbidrag for 2017 og 2018.

FAH har accepteret det fremsendte forslag for afslutning af sagen således, at administrationsbidraget i hen-hold til den nye hedtvandsaftale først bliver anvendt fra den 1. januar 2019.


Punkt 11: Fjernvarmeforeningen Avedøre Holme (FAH) - Afregning (Orientering)

Beslutning for Punkt 11: Fjernvarmeforeningen AvedøreHolme (FAH) - Afregning (Orientering)


20 / 30

Fjernvarmecentralen Avedøre HolmeNordholmen 12650 Hvidovre

Att. Drifts- og administrationschef Jørgen MorsingE-mail: [email protected]

Dato: 26. april 2019Sag/Dok.nr.: Ref.: LG/FLA

Vedr.: Korrektion af administrationsbidrag

Som vi tidligere har nævnt i forbindelse med forhandlingerne af den nye hedtvandsaftale, blev VEKS i den sammenhæng opmærksom på, at administrationsbidraget, som FAH skulle have betalt i henhold til den hidtidige aftale, ikke var i overensstemmelse med den indgåede aftale.

Uoverensstemmelsen skyldes to forhold: VEKS’ omkostningselementer til beregning af administrationsbidraget var ikke helt i overensstemmelse

med de omkostningselementer, som fremgår af aftalen. Dette forhold har gjort sig gældende fra før 2008, men vi har ikke umiddelbart haft mulighed for præcist stedfæste, hvornår det rent faktisk er sket.

Siden 2008 er det af VEKS beregnede administrationsbidrag for 2008 anvendt uændret, hvor der retteligt skulle have været udarbejdet en ny beregning hvert år baseret på aktuelle budgetværdier.

Konklusionen på ovenstående er, at FAH er blevet faktureret et for lavt administrationsbidrag. For perioden 2009 til 2016 er det manglende bidrag udregnet til ca. 1.684.000 kr. ekskl. moms. Vi har ikke udregnet værdien af det manglende bidrag fra den tidligere periode.

Den nye hedtvandaftale blev indgået i december 2018 med tilbagevirkende kraft fra 1/1 2017. I den mellemliggende periode er FAH blevet opkrævet et a conto administrationsbidrag efter den tidligere aftale (på det forkerte grundlag), som er højere end det bidrag, FAH skal betale efter den nye aftale. FAH har for perioden 2017 til 2018 således betalt ca. 319.000 kr. ekskl. moms for meget.

Det er VEKS’ forslag, at VEKS eftergiver FAH det for lidt betalte administrationsbidrag for perioden før 2017 mod at VEKS ikke efterregulerer det betalte administrationsbidrag for 2017 og 2018. Administrationsbidraget i henhold til den nye hedtvandsaftale vil således først blive anvendt fra 1/1 2019.

I samme gennemgang har vi revideret beregningen af administrationsbidraget for 2019, som i forhold til det afregnede for januar/februar vil blive hævet med 0,19 kr./GJ til 2,15 kr./GJ.

Jeg vil bede FAH bekræfte, at I er enige i ovenstående forslag, og er der behov for yderligere uddybning, er du altid velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen

Lars GullevDirektør

Punkt 11, Bilag 1: Fjernvarmeforeningen Avedøre Holme (FAH) - Afregning - Bilag.docx

Ny regulering af fjernvarmesektoren (Orientering)

Den seneste opdatering af tidsplanen for at indføre ny indtægtsrammeregulering i fjernvarmeforsynings-branchen peger på, at den kan træde i kraft i 2021. Senest har der været høring omkring det nye POLKA (pris- og levetidskatalog) og omkring de driftsmæssige costdrivere. Begge dele skal som udgangspunkt kun bruges til benchmarking (beregning af de individuelle effektiviseringskrav) og ikke til beregning af selve indtægtsrammen. Hvordan selve rammen vil blive udreg-net, er stadig uvist. De kommende opgaver for VEKS i relation til den nye regulering er således at indmelde POLKA og costdrivere.Energistyrelsen er ved at undersøge de mulige rammer for køb af varme fra produktionsvirksomheder un-der den kommende økonomiske regulering på fjernvarmeområdet. VEKS har i samarbejde med CTR fået ud-arbejdet et advokatnotat, som skitsere hvilke fordele og ulemper de 2 muligheder rummer.

POLKAPOLKA er en opgørelse af alle selskabets aktiver fordelt på forskellige kategorier såsom ledninger, pumper, vekslere, målere, kraftsværkblokke etc. VEKS skal i 2019 havde udfyldt POLKA og dette vil kræve en stor ad-ministrativ indsats. Formålet med POLKA er at lave en standardisering af fjernvarmeselskabernes økonomiske afskrivninger af de eksisterende anlægsaktiver (og ikke de regnskabsmæssige). Afskrivningerne skal bruges til at give et ens-artet udtryk for virksomhedernes anlægsomkostninger, hvor der tages hensyn til prisudviklingen og forskel-le i anlæggenes alder og tekniske restlevetider.Med andre ord skal afskrivningerne fra POLKA indgå i selskabets benchmarking med andre fjernvarmesel-skaber og derudfra beregnes de individuelle effektiviseringskrav. Nedenfor kan ses uddrag fra POLKA for henholdsvis produktion, transmission og distribution.

Punkt 12: Ny regulering af fjernvarmesektoren (Orientering)

CostdrivereCostdriverever er kort fortalt grupperinger af virksomhedernes driftsomkostninger. Det vil sige, at virksom-hedernes driftsomkostninger skal fordeles på de væsentligste aktiviteter, som driver virksomhedens om-kostninger. VEKS skal senest medio april 2020 indmelde driftsomkostningerne for 2019, fordelt på de cost-drivere som er defineret som de væsentligste (fremgår af oversigten nedenfor). Denne øvelse forventes at være en engangsøvelse, som skal bruges til at bygge den benchmarkmodel, som skal beregne de individuel-le effektiviseringskrav. Øvelsen er på ingen måde så omfattende som indmelding til POLKA, og det forven-tes at tage en person 3-4 dage at indmelde.

Indtægtsramme eller aftalebaseret pris?Energistyrelsen er ved at undersøge de mulige rammer for køb af varme fra produktionsvirksomheder un-der den kommende økonomiske regulering på fjernvarmeområdet. Der er to muligheder i spil. Rammerne kan udgøres af egentlig indtægtsrammeregulering med effektivise-ringskrav for begge parter, eller producenten kan undtages fra indtægtsrammereguleringen, således at var-mekøbsprisen alene reguleres af parternes aftale.VEKS og CTR har fået udarbejdet et notat, som beskriver fordele og ulemper ved de 2 muligheder. (bilag)

Beslutning for Punkt 12: Ny regulering affjernvarmesektoren (Orientering)


22 / 30

Fordele og ulemper ved indtægtsrammereguleret og aftalebaseret pris

1. Indledning

Dette notat undersøger de mulige rammer for køb af varme fra produktionsvirk-

somheder under den kommende økonomiske regulering på fjernvarmeområdet.

Rammerne kan udgøres af en indtægtsrammeregulering med effektiviseringskrav

for begge parter, men det vil under den nye regulering forventeligt også være

muligt at få producenten undtaget fra indtægtsrammereguleringen således, at var-

mekøbsprisen alene reguleres af parternes aftale. Begge modeller kan have for-

dele og ulemper, og dette notat klarlægger, hvor udfordringerne, men også mu-

lighederne, ligger.

Der vil være forskel i betingelserne for aftalebaseret varmekøb fra produktions-

selskaber, der er ejermæssigt adskilt fra det netselskab, som de leverer til, og dem,

hvor der er (delvist) ejermæssigt sammenfald.

Udgangspunkterne for den kommende indtægtsrammeregulering er fastsat i stem-

meaftalerne af 7. april 2016 og 2. juni 201. Betingelserne for eventuel undtagelse

fra reguleringen er pt. under udvikling og der er for dette notat taget udgangs-

punkt i de modeller, der er udarbejdet i opdrag af Energistyrelsen.

Med hensyn til belysning af fordelene og ulemperne er der alene set på en model

med indtægtsrammereguleret pris og en model med en aftalebaseret pris. De øv-

rige undtagelsesmodeller med en udbudsbaseret pris og fri prisdannelse vurderes

ikke relevante på nuværende tidspunkt.

Notatet belyser fordelene og ulemperne set fra begge sider, dvs. såvel fra produ-

centernes som fra netselskabernes side.

DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 CVR 35 20 93 52 [email protected] www.dlapiper.com

7. maj 2019

J.nr. 334231-AEJ

Kurt Helles Bardeleben

Advokat

NOTAT

DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab (CVR-nummer 35 20 93 52) er en del af det globale advokatfirma DLA Piper, der opererer via flere særskilte juridiske enheder. Vores kontorer i Danmark ligger på Rådhuspladsen 4, 1550 København V, og DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3, 8000 Aarhus C. På www.dlapiper.com findes en liste over kontorer og firmaoplysninger Hovedtelefonnummer i Danmark: +45 33 34 00 00

Punkt 12, Bilag 1: Ny regulering af fjernvarmesektoren - Bilag - Notat aftalebaseret pris vs. indtægtsrammebaseret pris.pdf

Side 2

2. Konklusion

Den forventede nye regulering stiller produktions- og netselskaberne i nogle di-

lemmaer. Producenter, der er organiseret som aktieselskab, skal sikre investo-

rerne et størst muligt afkast. Netselskaberne skal sikre bestyrelsen og varmeafta-

gerne/slutbrugeren den bedst mulige pris. Det vil på forhånd aldrig helt kunne

forudses om det bedste resultat på længere sigt fås ved en indtægtsrammeregule-

ret pris eller en aftalebaseret pris.

Hvis undtagelsesmodellerne bliver implementeret i den nye regulering, får sel-

skaberne reelt valget mellem prisfastsættelse efter varmeforsyningsloven eller af-

tale. Dette valg må nødvendigvis træffes på et oplyst grundlag. Som led heri må

der skabes klarhed om, hvilke fordele, produktionsselskabet kan få ud af en afta-

lebaseret pris sammenlignet med den indtægtsrammebaserede pris. Disse fordele

vil netselskabet kunne få gavn af i form af en gunstigere pris.

Umiddelbart vurderes disse fordele, og dermed forhandlingsrummet mellem par-

terne, at bestå af:

a) Forskellen i det overskud, der kan udbetales til ejerne.

Er producenten undtaget fra indtægtsrammeregulering, kan overskud fra varme-

salg udbetales frit til ejerne. Under indtægtsrammereguleringen vil udbetaling af

yderligere effektiviseringsgevinster forventeligt blive underlagt visse betingelser.

b) Sparede omkostninger til myndighedssager, mere sikre rammer.

Producenten kan levere til den aftalte pris uden risiko for myndighedsindgreb.

c) Formindsket risiko for tab på elsiden som følge af omkostningsfordeling.

Producenten er ikke underlagt en standardiseret fordeling af fællesomkostnin-

gerne og der kan ved aftalen tages hensyn til specifikke forhold.

d) Fri transfer pricing af fælles administrative omkostninger.

Et effektiviseringskrav vil begrænse producentens mulighed for at prisfastsætte

og/eller fordele omkostningerne til koncernens fælles administrative og service

ydelser mellem de forskellige aktiviteter (fx kraftvarme og vind).

Fordi der vil være flere usikre faktorer, der kan gøre det svært at prissætte de

ovennævnte fordele, vil valget mellem en indtægtsrammereguleret varmekøbs-

pris og en aftalebaseret varmekøbspris aldrig blive helt risikofrit.


Side 3

Hvis aftalen imidlertid indeholder mulighed for genforhandling eller tilbagefald

til indtægtsrammeregulering hvert femte år, som forventeligt vil være en betin-

gelse for fastsættelse af en ren aftalebaseret pris, vil der være en forholdsvis be-

grænset risiko for, at den aftalte pris løber helt løbsk i forhold til indtægtsrammen

eller markedsudviklinger.

Det kan dog samtidig betyde, at produktionsselskabets fordel i form af mere sikre

økonomiske rammer heller ikke vil være så stor, og muligheden for at forbedre

prisen ved aftale vil i så fald være tilsvarende mindre.

For forbrugerne og bestyrelsen vil en periode på fem år i øvrigt muligvis ikke

blive opfattet som begrænset, når prisen kunne have været lavere. Selv om der

ved en indtægtsrammereguleret pris ligeledes vil være en risiko for, at man ikke

har fået den bedste pris, fordi prisen ved aftale kunne have været lavere, vil sel-

skabet formentlig ikke blive mødt med den samme kritik, fordi merprisen ikke

vil være selvforskudt og der heller ikke vil være et sammenligningsgrundlag.

3. Indtægtsrammeregulering

3.1. Tidshorisont og anvendelsesområde

Indtægtsrammereguleringen forventes at få virkning fra 2021. Den gælder for

virksomheder med et årligt varmesalg på 50 TJ eller mere. Virksomheder med et

varmesalg under denne grænse er fortsat reguleret af hvile i sig selv-reguleringen.

Det samme gælder biogasanlæg og overskudsvarmeleverandører. Formålet med

reguleringen vil være at opnå en effektivisering i fjernvarmesektoren på 2,3 mia.

kr. i 2025.

3.2. Standardisering og deregulering

Indtægtsrammereguleringen vil forudsætte en standardisering af opgørelse af om-

kostningerne. Der vil være mindre vide rammer for virksomhederne til selv at

fastsætte prisen.

Råderummet vil især blive begrænset, hvis der fastsættes standardiserede afskriv-

ningsregler med lineær afskrivning over en bestemt periode og en standardiseret

omkostningsfordeling for virksomheder med forenet produktion. De metoder for

omkostningsfordeling, der pt. overvejes, tager udgangspunkt i, hvad det ville ko-

ste at producere varmen alene, eventuelt fratrukket fordelen ved samproduktion.


Side 4

Denne stand alone pris bliver så loftet for de omkostninger, der kan henføres til

varme.

Det kan forventes, at indtægtsrammereguleringen også vil skabe mulighed for

deregulering. Hvile i sig selv-princippet bliver delvist ophævet for indtægtsram-

meregulerede virksomheder, der i reguleringsperioden må beholde yderligere ef-

fektiviseringsgevinster. Det antages umiddelbart, at prisloftreguleringen for af-

faldsvarmevirksomheder vil blive ophævet, og at substitutionsprisprincippet mu-

ligvis modificeres eller ophæves.

Indtægtsrammeregulering giver også mulighed for at fjerne detailregulering af

virksomhederne. Når der er sat et loft over indtægterne, kan virksomheden heref-

ter indenfor dette loft få større frihed til selv at bestemme, hvordan virksomheden

skal tilrettelægges. Det vides dog pt. ikke, hvorvidt myndighederne vil gøre brug

heraf. De faktiske omkostninger, dvs. hvordan virksomheden har valgt at bruge

pengene, vil dog være med til at fastsætte den nye initiale indtægtsramme, når

reguleringsperioden er udløbet. Ifølge stemmeaftalerne vil reguleringsperioden i

begyndelsen være et år, mens der senere kan være tale om en flerårig periode.

Reguleringen giver desuden mulighed for overskud. Indtægtsrammen vil inde-

holde forrentning til dækning af omkostningerne til brug af fremmedkapital og

egenkapital. Desuden er der mulighed for yderligere effektiviseringsgevinster,

hvis de faktiske omkostninger er lavere end indtægtsrammen.

Det må dog forventes, at muligheden for at få yderligere effektiviseringsgevinster

udbetalt til ejerne, vil blive begrænset. Aftalerne kan på dette punkt fortolkes så-

ledes, at udbetaling alene bliver tilladt, såfremt der var mulighed for overskud

under den hidtil gældende regulering, fx ved deling af afgiftsfordelen og levering

af varme fra vedvarende energikilder eller eldrevne varmepumper. Det vil sige,

at yderligere effektiviseringsgevinster som udgangspunkt skal forblive i virksom-

heden, og alene under visse betingelser vil kunne udbetales til ejerne.

3.3. Opbygning af indtægtsrammen

Konkret vil den nye økonomiske regulering medføre, at der vil blive sat et loft

over de indtægter, der kan opkræves fra varmeaftagerne for levering af fjern-

varme. Loftet vil udgøres af en indtægtsramme, der består af forskellige ”bygge-

klodser” eller elementer. Indtægtsrammen vil blive opbygget med:

1) En omkostningsramme

2) Et effektiviseringskrav og andre justeringer


Side 5

3) En forrentningsramme

Efter at indtægtsrammen er sammensat vil den dog forventeligt fungere som et

enkelt loft, dvs. at virksomheden indenfor loftet frit kan anvende midler til drift,

afskrivninger, forrentning etc.

3.3.1. Omkostningsrammen

Omkostningsrammen (totex) består af en driftsdel (opex) og en del til investerin-

ger/afskrivninger (capex).

Opex vil sandsynligvis blive beregnet ud fra de historiske driftsomkostninger ju-

steret for eksempelvis skatter og afgifter, brændselspriser og pristalsregulering.

Capex vil formentlig opbygges ud fra en historisk aktivbase og en ny aktivbase.

Der er pt. overvejelser om at tage udgangspunkt i det varmeprismæssige afskriv-

ningsgrundlag, jf. den seneste priseftervisning, for fastsættelse af den historiske

aktivbase. Dermed vil det undgås, at virksomhederne får en ”dåbsgave” og at

forbrugerne skal betale dobbelt.

Den præcise model for den nye aktivbase er pt. uklar. Det kan være, at den yder-

ligere standardisering vil medføre mere faste afskrivningsregler end i dag, fx li-

neær over en vis periode. Det kan også vurderes hensigtsmæssigt at beholde fri-

hed i afskrivningsprofilen således, virksomhederne har mulighed for at kompen-

sere midlertidige prisudsving.

3.3.2. Effektiviseringskrav og andre justeringer

Effektiviseringskravet vil bestå af et individuelt effektiviseringskrav baseret på

en benchmarking og et generelt effektiviseringskrav baseret på produktivitetsud-

viklingen i sammenlignelige sektorer.

Formentlig vil opex i benchmarking være den samme som i indtægtsrammen.

Den historiske aktivbase vil dog sandsynligvis opgøres efter et pris- og levetids-

katalog (POLKA). Dermed vil den omkostningsramme, som en virksomhed bli-

ver benchmarket på, afvige fra omkostningsrammen i indtægtsrammen, så længe

der er en historisk aktivbase.

Modellen for den nye aktivbase i benchmarking er ukendt. Her er der overordnet

de samme muligheder som for opgørelse af den nye aktivbase i indtægtsrammen.


Side 6

Andre justeringer end effektiviseringskravet kan være et ændret aktivitetsniveau,

som fx udvidelse af forsyningsområdet, og ændrede opgaver, fx miljø- og kli-

mamål, som de kendes fra vandområdet.

3.3.3. Forrentningsrammen

Med indtægtsrammeregulering vil reglerne for forrentning blive ændret igen. For-

rentning skal ikke længere opgøres med udgangspunkt i den indskudte kapital,

men i den investerede kapital. Den regulering, der er gældende i dag, hvor der

kan fås forrentning af den anvendte indskudskapital, er efter stemmeaftalen af

2017 kun en midlertidig løsning.

Forrentningsrammen vil efter de nye regler blive beregnet som et rimeligt, syste-

matisk risikojusteret afkast (WACC) af den faktisk investerede kapital. Den fak-

tisk investerede kapital vil efter umiddelbar vurdering kunne opgøres enten som

den aktivbase, der indgår i indtægtsrammen, eller som den, der indgår i bench-

marking. Desuden vil eventuel historisk godkend, men ikke indregnet forrentning

formentlig kunne tillægges forrentningsrammen.

4. Undtagelsesmodeller

Energiministeriet arbejder pt. på tre undtagelsesmodeller:

1) Aftalebaseret varmekøbspris

2) Udbudsbaseret varmekøbspris

3) Fri prisdannelse

Det overordnede formål med undtagelsesmodellerne er, jf. oplægget fra Damvad

Analytics og Kromann Reumert, at sikre yderligere effektivisering og innovation

i forhold til indtægtsrammeregulering. Fælles for modellerne er, at indtægtsram-

mereguleringen er hovedreglen eller fall back, hvis ikke der kan opnås en undta-

gelse fra reguleringen. Produktionsvirksomheden og varmeaftageren skal derfor

være enige om, at prisen kan fastsættes udenfor den offentligretlige prisregule-

ring.

Undtagelse kræver en ansøgning hos Forsyningstilsynet og dermed tilsynets god-

kendelse. Forsyningstilsynets godkendelse forudsætter, at visse, for det meste for-

melle, kriterier er opfyldt. Forsyningstilsynet skal herved, jf. oplægget, alene fo-

retage vurderingen på ansøgningstidspunktet. Det vil sige baseret på eksisterende

rammevilkår, markedsforhold og aftaler m.v. for at afgøre, om kriterierne er op-

fyldt. Det betyder, at godkendelsen ikke bortfalder, når et kriterium senere ikke


Side 7

længere er opfyldt, fx kriteriet om, at prisen efter aftale skal være mindst lige så

god for slutbrugeren.

4.1. Aftalebaseret varmepris

Forsyningstilsynet kan efter det pt. foreliggende oplæg godkende en ansøgning

om, at varmeprisen kan aftales mellem parterne uden for varmeforsyningslovens

prisregulering, når følgende kriterier er opfyldt:

1) Produktions- og netselskabet er ejermæssigt adskilt.

2) Aftalen må forventes at være mindst lige så god for slutbrugeren som

indtægtsrammereguleringen:

a. Aftalens bestemmelser giver i løbet af aftaleperioden alene mu-

lighed for prisjusteringer, der kan henføres til verificerbare, nød-

vendige omkostningselementer.

b. Ved en løbetid over 5 år, indeholder aftalen en genforhandlings-

klausul.

Undtagelsesmodellen med en aftalebaseret varmepris indebærer, at produktions-

selskabet bliver undtaget fra indtægtsrammereguleringen, mens netselskabet fort-

sat er underlagt indtægtsrammereguleringen.

Kriteriet om ejermæssig adskillelse skal sikre, at netselskabet har økonomisk in-

citament til at forhandle en lavere pris.

Er produktions- og netselskabet ejermæssigt adskilt, antages dette incitament at

være til stede, og omkostninger til varmekøb vil derfor herefter kunne indregnes

1:1 i netselskabets indtægtsramme uden at blive underlagt effektiviseringskrav.

Er kriteriet om ejermæssig adskillelse ikke opfyldt, vil det på anden vis kunne

sikres, at der er økonomisk incitament til at forhandle en lavere pris.

Ifølge oplægget vil incitamentet også være til stede, hvis der i netselskabets ind-

tægtsramme indbygges en mekanisme, der sikrer, at der ikke er plads til stignin-

ger i varmekøbsprisen, der ligger ud over, hvad der ville være muligt, hvis pro-

ducenten var indtægtsrammereguleret. Det kan fx betyde, at netselskabet får øre-

mærket en del af indtægtsrammen til køb af varme, som svarer til det beløb, som

producenten ville have fået udmeldt som indtægtsramme, hvis den ikke havde

været undtaget fra reguleringen. I så fald vil Forsyningstilsynet ifølge oplægget

alligevel kunne imødekomme en ansøgning om undtagelse.


Side 8

Det er pt. ikke afklaret, hvornår kriteriet om ejermæssig adskillelse er opfyldt.

Om det vil kræve 100 pct. ejermæssig adskillelse eller om et mindre sammenfald

også vil kunne accepteres. Herved kunne der fx tænkes på tilfælde, hvor den ejer-

kreds, som selskaberne har tilfælles, ikke har bestemmende indflydelse.

Det er forudsat, at producenten fortsat skal indberette data til Forsyningstilsynet.

For det første skal data bruges til skyggebenchmarking som led i vurdering af,

om aftalen er bedre end indtægtsrammeregulering. For det andet vil tilsynet for-

midle data mellem selskaberne for at udjævne informationsasymmetri.

Ved en skyggebenchmarking vil tilsynet beregne en indtægtsramme for produk-

tionsselskabet for at vurdere, om den aftalte pris er bedre. Selskabet vil dog ikke

få udmeldt indtægtsrammen som et loft, hvis kriterierne er opfyldt og prisen kan

fastsættes udelukkende efter aftale.

Hvis Forsyningstilsynet årligt udfører en skyggebenchmarking af de selskaber,

der er undtaget, vil det ikke kunne ændre på Forsyningstilsynets godkendelse af

undtagelsen. Som anført ovenfor vil vurderingen alene foretages på ansøgnings-

tidspunktet. Netselskabet vil dog kunne bruge oplysninger til at vurdere, om det

vil gøre brug af aftalens genforhandlingsklausul.

4.2. Udbudsbaseret varmekøbspris

Forsyningstilsynet kan, jf. det pt. foreliggende oplæg, godkende en ansøgning

om, at varmeprisen kan fastsættes efter udbud uden for varmeforsyningslovens

prisregulering, når følgende kriterier er opfyldt:

1) Der er tale om nybyg.

2) Der er mindst tre mulige tilbudsgivere.

3) Der er tilstrækkelig ledig produktionsplads i netområdet.

4) Nærmere udbudsbetingelser er overholdt.

Ved det sidste tænkes der på et sæt betingelser, der sikrer, at ligebehandlings- og

gennemsigtighedsprincippet er overholdt. Udbuddet skal fx være teknologineu-

tral og tilbud skal blive evalueret på baggrund af en på forhånd fastlagt model.

Modellen indebærer ligesom ved aftalebaseret prisfastsættelse, at produktionssel-

skabet bliver undtaget, mens netselskabet fortsat er underlagt indtægtsrammere-

guleringen. Er kriterierne opfyldt, vil omkostninger til varmekøb kunne indregnes

1:1.


Side 9

Modellen vurderes pt. ikke relevant på grund af de tekniske bindinger (kraftvar-

mekravet og mangel på plads i netområdet).

4.3. Fri prisdannelse

Forsyningstilsynet kan, jf. det pt. foreliggende oplæg, godkende en ansøgning

om, at varmeprisen indenfor hele værdikæden kan fastsættes frit, når følgende

kriterier er opfyldt:

1) Der er velfungerende konkurrence (cost-benefit vurdering)

a. Tilpas antal slutbrugere skal kunne skifte, uden regulatoriske,

tekniske eller praktiske begrænsninger.

b. Andre varmeformer skal være privatøkonomisk attraktive.

2) Ikke mulighed for prisdifferentiering mellem slutbrugerne.

Fri prisdannelse bør, jf. oplægget, ikke gælde for en producent, der ejet af en

tredjepart.

Modellen vurderes pt. ikke relevant på grund af høje skifteomkostninger og de

nuværende ejer- og selskabsstrukturer.

5. Produktionsselskaber med flere varmeaftagere

Hvis et produktionsselskab har flere varmeaftagere, vil det kunne ske, at der med

den ene aftager vil kunne opnås enighed om en aftale, mens den anden aftager vil

få varmen leveret efter indtægtsrammeregulering.

Det må forventes, at reguleringen vil kunne indrettes således, at der er mulighed

herfor. Det vil fx være muligt at fastsætte indtægtsrammen som en kr. pr. GJ-pris,

ligesom det i dag sker ved prisloftet for affaldsvarme.

Indtægtsrammen kan ved udmelding forud for det år, som den skal gælde for,

beregnes baseret på selskabets totale omkostninger og herefter deles med den for-

ventede solgte varmemængde. Efter året er slut vil loftet kunne rettes efter den

faktiske solgte varmemængde. Det må forventes, at der vil være flere korrektio-

ner, der vil blive gennemført på priseftervisningstidspunktet, når de endelige vær-

dier kendes, fx også for graddage.

Levering til varmeaftageren med den indtægtsrammeregulerede pris vil med ud-

gangspunkt i ovennævnte model således maksimalt kunne fastsættes til en be-

stemt kr. pr. GJ-pris. Levering til den varmeaftager, som der er indgået en aftale


Side 10

med, der er godkendt af Forsyningstilsynet, vil udelukkende ske på basis af denne

aftale.

6. Fordele og ulemper ved indtægtsrammereguleret pris

Der er visse fordele ved at aftale prisen indenfor indtægtsrammereguleringen. Det

gælder både for produktionsvirksomheden og varmeaftageren. Indtægtsrammen

kan give en god pris for begge parter.

6.1. Begrænsning af omkostninger, der kan henføres til varme

For netselskabet sikrer prisen fastsat indenfor indtægtsrammen effektivisering

hos produktionsselskabet og, hvis producenten leverer varme i samproduktion

med andre ydelser og/eller har andre aktiviteter, som fx produktion af vindmøl-

lestrøm, vil en indtægtsrammereguleret pris begrænse, hvor mange omkostnin-

ger, der kan overvæltes på varme.

Indtægtsrammen indeholder et effektiviseringskrav, som for de centrale kraftvar-

meværker vil blive fastsat ud fra produktivitetsudviklingen i sammenlignelige

sektorer. Det må forventes, at benchmarking og effektiviseringskravet vil be-

grænse muligheden for fri transfer pricing af fælles administrative omkostninger.

De nye omkostningsfordelingsregler med udgangspunkt i en stand alone varme-

pris kan desuden forventes at give en mere stabil fordelingsnøgle, der ikke er

afhængig af udviklingerne på elmarkedet i samme grad som fx en energioutput

nøgle.

Når produktionsselskabet har andre aktiviteter end kraftvarmeproduktion, fx hvis

selskabet også producerer vindmøllestrøm, skal fælles administrative ydelser for-

deles mellem kraftvarmeproduktion og de andre aktiviteter. Herefter skal omkost-

ningerne til kraftvarme fordeles mellem el og varme efter omkostningsfordelings-

reglerne for samproduktion.

Administrative ydelser, som edb-systemet, drift- og vedligeholdelse etc., udøves

ofte af et særskilt selskab. Det kan være svært at gennemskue, hvordan omkost-

ninger til disse ydelser fordeles mellem de forskellige aktiviteter. Dvs. hvor stor

en del betales af kraftvarmeværket og på hvilket grundlag.

Som udgangspunkt kan disse koncerninterne ydelser fastsættes på markedsbe-

stemte vilkår. Det er derfor muligt at fastsætte en markedspris for disse ydelser,


Side 11

hvori der indgår profit. Som udgangspunkt skal der anvendes priser og vilkår for

de koncerninterne handler som kunne være opnået mellem uafhængige parter

(armslængde princippet), men det kan være svært at fastsætte, hvad prisen i så

fald ville have været.

For kommunale multikoncerner er reglerne for prisfastsættelse af serviceydelser

lidt mere diffuse. Efter varmeforsyningslovens § 2f, stk. 5, skal ydelserne leveres

til den omkostningsbestemte pris, mens de – hvis produktionsselskabet indgår i

samme koncern som netselskabet – efter reglerne i medfør af § 23 n skal leveres

på markedsbestemte vilkår (§ 8 i bekendtgørelsen om kommuners indberetninger

og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens

§§ 23 l og 23 m).

Også hvis prisen blot skal fastsættes til de nødvendige omkostninger, kan det

være svært at gennemskue, hvad den korrekte prisfastsættelse er, fordi det kræver

indsigt i, hvordan omkostningerne fordeler sig mellem kraftvarmeproduktionen

og selskabets øvrige aktiviteter, som fx produktion af vindmøllestrøm.

Fordeling af omkostningerne ved samproduktion er i dag i høj grad aftalebestemt,

og virksomhederne har et forholdsvis stort råderum, når de aftaler fordelingsprin-

cipperne, der skal være rimelige. Mange centrale kraftvarmeværker fordeler de

variable udgifter via en form for energioutput nøgle. I nogle tilfælde gælder det

også de faste afgifter, men efter praksis skal der for de faste afgifter fastsættes en

fast fordelingsnøgle, som dog vil kunne ændres årligt.

For de variable omkostninger betyder det, at de ikke fordeles på forhånd, men at

de årligt fordeles efter, hvor meget el og varme der er produceret. Med de fal-

dende elpriser har det de seneste år været mere og mere fordelagtigt at producere

varme. En energioutputnøgle betyder således også, at flere omkostninger kan

væltes over på varmesiden, når der ikke sælges meget el. Det kan forventes, at de

faste regler for omkostningsfordeling i højere grad vil sikre, at omkostningerne

til varmesiden fastsættes uafhængige af udviklingerne på elmarkedet.

På denne baggrund kan det være en fordel for netselskabet, at effektiviserings-

kravet vil begrænse omkostningerne til fordeling af samproduktion og fælles ad-

ministration. For produktionsselskabet vil det være en ulempe.


Side 12

6.2. Større usikkerhed omkring grøn omstilling/innovation

Ulemperne ved den forventede indtægtsrammeregulering vil for netselskaberne

være, at der er en risiko for, at reguleringen ikke giver den bedst mulige pris. Fx

vil en mere nuanceret fordeling af risici og gevinster ved elproduktion i mindre

grad være mulig, når producenten bliver benchmarket på en standardiseret om-

kostningsfordeling. Det er desuden pt. uklart, hvordan nye investeringer skal fi-

nansieres. Fastsættelse af aktivbasen ud fra historiske investeringer kan begrænse

teknisk innovation og den grønne omstilling. Mange kommunalt ejede netselsk-

aber har fastsat klimamål, hvis opfyldelse bl.a. afhænger af muligheden for at få

endnu grønnere fjernvarme.

De samme ulemper gælder for producenten. En producent med samproduktion af

fx el og varme vil via omkostningsfordelingsreglerne skulle konkurrere med en

stand alone pris for ren varmeproduktion. Der er i mindre grad mulighed for at

dele risici og gevinster ved elproduktion. Der er risiko for stranded costs, hvis en

del af de eksisterende investeringer ikke kan afskrives, fordi de nye omkostnings-

fordelingsregler ikke tager højde herfor. Indtægtsrammen vil desuden kunne be-

grænse muligheden for teknisk innovation, hvis aktivbasen fastsættes ud fra de

historiske investeringer.

De fleste centrale kraftvarmeværker har dog fornyelig gennemført investerin-

gerne i omlægning til biomasse, og på disse værker vil behovet for yderligere

investeringer formentlig ikke være så stor de kommende 20-30 år. Der er dog

enkelte, mest kommunalt ejede værker, der fortsat anvender fossile brændsler.

6.3. Begrænsning af produktionsselskabets overskud

For producenten giver en indtægtsrammereguleret pris mulighed for forrentning

og yderligere effektiviseringsgevinster. Det forventes umiddelbart, at forrentnin-

gen vil skulle dække omkostninger ved både fremmed- og egenkapital. Forrent-

ningen vil således, efter eventuel fradrag af renteudgifterne til fremmedkapital,

kunne udbetales som afkast til ejerne. Ud fra stemmeaftalen af 2017 vurderes det

derimod umiddelbart, at yderligere effektiviseringsgevinster alene under visse

betingelser vil kunne udloddes til ejerne.

Efter stemmeaftalen opretholdes eksisterende muligheder for overskud som de-

ling af afgiftsfordelen og VE-overskud, som de biomassebaserede kraftvarme-

værker kan anvende. Det betyder, at de yderligere effektiviseringsgevinster alene

vil kunne udbetales til ejerne op til det beløb, som selskabet ville kunne have fået


Side 13

i overskud under de gældende regler. Efter de nuværende regler er overskuddet

fx begrænset af substitutionsprisprincippet. Indtægtsrammereguleringen indebæ-

rer således i forhold til en aftalebaseret pris en ulempe for produktionsselskabet,

fordi ikke nødvendigvis hele effektiviseringsgevinsten kan udbetales til ejerne

som profit.

Herudover vil lavere omkostninger med tiden, nemlig ved fastsættelse af en ny

initial indtægtsramme efter reguleringsperiodens udløb, medføre, at indtægtsram-

men bliver nedsat. Det skyldes, at indtægtsrammens opex fastsættes på baggrund

af historiske omkostninger.

En indtægtsrammereguleret varmekøbspris indebærer derfor risiko for, at pro-

duktionsvirksomheden ikke har interesse i at effektivisere udover effektivise-

ringskravet.

En aftalebaseret varmekøbspris vil for produktionsselskabet medføre den fordel,

at hele overskuddet vil kunne udbetales til ejerne og at dette overskud – alt andet

lige – vil kunne generes i hele aftaleperioden. Det er en klar fordel i forhold til en

indtægtsrammereguleret pris, hvor det i en vis grad må forventes, at myndigheden

har bedre mulighed for årligt at tilpasse indtægtsrammen i forhold til markedsud-

viklingerne end parterne aftalemæssigt vil kunne. For netselskabet giver en ind-

tægtsrammereguleret varmepris således den fordel, at produktionsselskabets ef-

fektiviseringer hurtigere vil komme netselskabet til gode i form af en lavere pris,

når reguleringsperioden er under 5 år.

6.4. Risiko for underskud hos netselskabet

I tilfælde, hvor der er (delvist) ejermæssigt sammenfald mellem produktions- og

netselskabet, vil risikoen for underskud hos netskabet være mindre, når der afreg-

nes til en indtægtsrammereguleret pris, fordi omkostningerne i så fald vil kunne

indregnes 1:1. Derfor er indtægtsrammereguleringen en mere sikker regulering

for netselskabet.

6.5. Risiko for underskud hos produktionsselskabet

Det vil dog være til ulempe for begge parter, hvis effektiviseringerne medfører

besparelser på vedligehold med en dårlige lastfordeling som følge. I sidste ende

vil produktionsselskabet kunne gå konkurs, hvilket vil være til ulempe for begge

parter.


Side 14

For netselskabet kan varmen blive billigere, hvis produktionsselskabet kan sæl-

ges, eventuelt hvis netselskabet overtager værket. Der er dog også risiko for, at

man køber et nedslidt værk, hvor det havde været bedre at etablere noget nyt.

Risikoen for uhensigtsmæssige besparelser og konkurs er dog også til stede ved

en aftalebaserede varmekøbspris, jf. afsnit 7.5.

7. Fordele og ulemper ved aftalebaseret pris

7.1. Mulighed for lavere pris

Begge parter kan have fordel ved, at en aftalebaseret varmekøbspris muliggør at

dele risici og gevinst ved elproduktionen uafhængig af varmeforsyningsloven.

Der vil kunne aftales en bedre pris, der tages hensyn til begge parters interesser i

forhold til de forskellige omkostningselementer, og som samlet set er lavere end

den indtægtsrammeregulerede pris.

Aftalen kan desuden give mere sikre økonomiske rammer, der ikke kan blive ud-

fordret af eventuelle klagesager hos tilsynet/klagenævnet. Prisen vil efter Forsy-

ningstilsynets godkendelse være fredet for indgreb, hvilket giver ro omkring øko-

nomien igennem hele aftalens løbetid. Konflikter om fortolkning og anvendelse

af prisreguleringen kan undgås, hvilket sparer tid og penge, fx i advokatbistand.

Vurderingen er desuden, at netselskabet vil have en forholdsvis god forhandlings-

position. Netselskabet er på mange måder bedre i stand til at gennemskue pro-

duktionsselskabets fordel, også om 5 år, end myndigheden vil kunne gøre. Derfor

vil netselskabet via forhandling som udgangspunkt være bedre til at fastsætte en

god pris end tilsynet vil kunne via indtægtsrammen.

7.2. Risiko for underskud

I tilfælde, hvor der er (delvist) ejermæssigt sammenfald mellem produktions- og

netselskabet, vil netselskabets omkostninger til varmekøb ikke være 1:1. Omkost-

ningerne til varmekøb vil i så fald ikke kunne overstige de omkostninger, som

produktionsselskabet ville have kunnet få dækning for under indtægtsrammen. I

så fald kan en aftalebaseret pris betragtes som en ulempe for netselskabet, der får

påført risiko for underskud, hvis den aftalte pris overstiger den indtægtsramme-

regulerede pris. Statsstøttereglerne kan begrænse ejernes muligheder for at dække

de overstigende omkostninger.


Side 15

Er der ikke fuld ejermæssig adskillelse, vil den mekanisme i netselskabets ind-

tægtsramme, der sikrer slutbrugerne den indkøbspris, som de ville have fået ved

indtægtsrammeregulering, medføre, at en produktionsselskabets profit nedbrin-

ger netselskabets pengepose til varmekøb i næste reguleringsperiode, jf. afsnit

6.3. Det giver risiko for tab, hvis den aftalte pris ikke følger med.

Det er dog ikke udelukket at bruge produktionsselskabet profit til at dække om-

kostninger i netselskabet, der ikke kan dækkes af indtægterne fra varmekunderne.

Det vil dog alene kunne lade sig gøre, hvis der er 100 pct. ejermæssig sammenfald

mellem selskaberne og ejerne ikke har andre interesser.

Hvis produktions- og netselskabet dog har fællesinteresser, kan det således alli-

gevel være en fordel at få produktionsselskabet undtaget, fordi der samlet set kan

fås den samme omkostningsdækning som ved indtægtsrammeregulering, men der

samtidig hermed er større frihed til anvendelse af profit og mulighed for at spare

omkostninger og skabe mere sikre økonomiske rammer.

7.3. Mulighed for profit og anvendelse heraf i fælles interesse

Hvis det vurderes, at produktionsselskabet er i stand til at opnå større effektivise-

ringsgevinster, vil en aftalebaseret varmekøbspris give større frihed i anvendelse

af den profit, der opnås. Den kan give ejerne et yderligere afkast, fordi udbetaling

ikke bliver begrænset af de rammer, der i dag gælder for overskud. Profit fra

produktionsselskabet vil desuden kunne anvendes til teknisk innovation eller som

økonomisk buffer.

7.4. Mere fleksibel fordeling af omkostninger

En aftalebaseret pris vil også betyde, at det kan undgås, at produktionsselskabet

skal fordele sine omkostninger efter faste fordelingsnøgler, men at der fortsat er

mulighed for i fællesskab at bestemme, hvordan risici og gevinsten ved elproduk-

tionen skal fordeles. En risiko kan dog også være, at omkostningerne i højere grad

bliver overvæltet på varmesiden, hvis kraftvarmeværket ikke kan konkurrere med

vind og sol.

For produktionsselskaber vil en aftalebaseret pris desuden give bedre muligheder

for fri transfer pricing af de fælles administrative omkostninger. Især produkti-

onsselskaber, der har andre aktiviteter end kraftvarmeproduktion, som fx produk-

tion af vindmøllestrøm, vil kunne have fordel heraf. For netselskaberne vil det

være en ulempe, at de omkostninger, de skal betale til fælles administrationen,


Side 16

ikke bliver begrænset af et effektiviseringskrav. Fordi omkostningerne er svært

at gennemskue, er det sværere at sikre, at man opnår en god pris ved aftale.

7.5. Risiko for konkurs

Det kan imidlertid også risikeres, at den aftalte pris er for god og presser produk-

tionsselskabet for meget. I så fald er der risiko for, at produktionsselskabet sparer

på vedligeholdelse med en dårligere lastfordeling som følge. I sidste ende vil pro-

duktionsselskabet kunne gå konkurs, hvilket vil være til ulempe for begge parter.

For netselskabet kan varmen blive billigere, hvis produktionsselskabet kan sæl-

ges og netselskabet muligvis kan overtage værket. Der er dog også risiko for, at

man køber et nedslidt værk, hvor det havde været bedre at etablere noget nyt.

Der bør være et bedre grundlag for at træffe en god beslutning, hvis der er (del-

vist) ejermæssigt sammenfald mellem produktions- og netselskabet, men der vil

også være forskellige interesser, der kan være svært at forene.

8. Opsummering af produktionsselskabets fordele ved aftalebaseret

varmekøbspris

På baggrund af de forrige to afsnit vil producentens fordel ved en aftalebaseret

varmekøbspris i forhold til en indtægtsrammebaseret pris udgøres af:

a) Forskellen i det overskud, der kan udbetales til ejerne. Ved en aftaleba-

seret pris kan hele forskellen mellem de aftalebaserede indtægter for var-

meleveringen og de faktiske omkostninger udbetales til ejerne som pro-

fit. Ved en indtægtsrammebaseret pris kan forrentning udbetales til

ejerne. Udbetaling af yderligere effektiviseringsgevinster vil dog være

begrænset og kan alene ske op til det beløb, som selskabet ville kunne

have fået i overskud under den gældende regulering.

b) Sparede omkostninger til myndighedssager. Det må forventes, at konflik-

ter om fortolkning og anvendelse af den offentlige regulering kan undgås,

når varmeprisen ikke fastsættes efter reguleringen. At der ikke kan ske

indgreb, sikrer desuden de økonomiske rammer for investeringer.

c) Formindsket risiko for tab på elsiden som følge af omkostningsfordeling.

Der kan ved aftale fastsættes nøgler for fordeling af omkostningerne ved

samproduktion, der tager hensyn til fremtidige udviklinger i både el- og

varmemarkedet, som fx en energioutputnøgle gør. For producenten for-

mindskes risikoen for tab på elsiden, hvis omkostningsfordelingen kan

fastsættes mere fleksibelt.


Side 17

d) Fri transfer pricing af fælles administrative omkostninger. Et effektivise-

ringskrav vil begrænse producentens mulighed for at prisfastsætte og/el-

ler fordele omkostningerne til koncernens fælles administrative og ser-

vice ydelser mellem de forskellige aktiviteter (fx kraftvarme og vind).

salg af disse ydelser.

9. Overvejelser om en aftalebaseret pris vs. indtægtsrammebaseret pris

For produktionsselskabet vil en aftalebaseret pris generelt indeholde klare fordele

i forhold til en indtægtsrammereguleret pris, især fordi det giver bedre muligheder

for udbetaling af overskud til ejerne og transfer pricing (fordeling af fælles admi-

nistrationsomkostninger.

For netselskabet vil en aftalebaseret varmekøbspris alene være interessant, hvis

den samlet set giver en bedre pris end indtægtsrammereguleringen. Prisen kan

blive bedre, hvis netselskabet kan få en del af det overskud, som en aftalebaseret

pris kan medføre for produktionsselskabet i forhold til den indtægtsrammeregu-

lerede pris.

Er der ejermæssigt sammenfald mellem produktions- og netselskabet, kan der ses

mere large på fordeling af fordelene, hvis der blandt ejerne kan opnås enighed

om, at produktionsselskabets overskud vil kunne anvendes til at dække eventuelle

som følge af aftalen udækkede omkostninger hos netselskabet. Det forudsætter

dog 100 pct. ejermæssig sammenfald og at ejerne ikke har andre interesser.

Ad a. Forskellen af det overskud, der kan udbetales til ejerne, afgøres af de ind-

tægtsrammer, som produktionsselskabet ville have få udmeldt i aftalens løbetid,

og de lofter for overskud, der gælder efter den nuværende regulering. Det kræver

således, at Forsyningstilsynet kan give et realistisk billede af de kommende ind-

tægtsrammer. Desuden skal der være klarhed om reglerne for udbetaling af over-

skud fra forrentning og yderligere effektiviseringsgevinster. Hvis substitutions-

prisen på en måde fortsat vil være relevant, som loft for det overskud, der kan

udbetales, skal der også være god indsigt heri.

Der skal kunne opnås forholdsvis stor sikkerhed om indtægtsrammerne og de be-

grænsninger, der vil gælde for udbetaling af forrentning og/eller yderligere effek-

tiviseringsgevinster i en periode på 5 år, hvorefter aftalen kan genforhandles og

der er mulighed for at gå over på en indtægtsrammereguleret pris.


Side 18

Forsyningstilsynet vil foretage en vurdering af aftalen på ansøgningstidspunktet,

der ikke nødvendigvis de facto sikrer, at den aftalte pris er bedre i hele aftalepe-

rioden. Hvorvidt aftalen er bedre end indtægtsrammen, vil være sværere at for-

udse forud for, at reguleringen får virkning, fordi mulige principsager om anven-

delse af den nye regulering ikke vil være afgjort endnu, jf. nedenfor.

Ad b. Prisen på de sparede omkostninger i myndighedsbehandling vil delvist

kunne fastsættes ud fra historiske omkostninger, men der skal herudover tages

højde for, at en ny regulering, som indtægtsrammereguleringen, sandsynligvis vil

øge omkostningerne hertil. Baggrunden herfor er, at der typisk de første år skal

afgøres forskellige principsager hos myndighederne. Disse omkostningerne kan

der spares på, hvis prisen ikke fastsættes efter reguleringen.

Det er sværere at prissætte gevinsten ved de mere sikre økonomiske rammer. Det

er usikkert, om det vil gøre det nemmere at tiltrække egenkapital og fremmedka-

pital til en bedre pris. Hvis aftalen alene kan godkendes af tilsynet, når der er

mulighed for genforhandling/tilbagefald på indtægtsrammeregulering efter blot 5

år, må denne fordel vel antages at være begrænset.

Ad c. Produktionsselskabet vil kunne sikre bedre stabile rammer, hvis omkost-

ningsfordelingen kan fastsættes mere fleksibelt med mulighed for at overføre

større omkostninger på varme, når der fås mindre indtægter fra elsiden. Gevinsten

herved er afhængig af de nye regler for omkostningsfordeling, den aftalte forde-

ling og elmarkedets udvikling i aftaleperioden. Det sidste vil udgøre en mere

usikker faktor i forhandlingerne.

Ad d. Det skal vurderes, hvor meget produktionsselskabet vil vinde ved at kunne

fastsætte den del af fælles administration, der skal betales af kraftvarmeproduk-

tionsselskabet, uden begrænsning fra effektiviseringskravet. Det afhænger af de

samlede fælles administrationsomkostninger og indtægtsrammen/effektivise-

ringskravet.

Der vil under indtægtsrammereguleringen ikke blive fastsat særlige regler for for-

deling af fælles administration. Det vil sige, at varme vil kunne betale sin del

heraf helt op til indtægtsrammen. Hvis de samlede omkostninger er kendte, kan

det gennemskues, hvor stor en del, varmen ville kunne betale, hvis indtægterne

fra varme var indtægtsrammereguleret. Dermed kan der bedre forhandles om den

del, som varmen er villig til at betale under aftalen. Det vil kræve en forholdsvis

god indsigt i udvikling af indtægtsrammerne og de fælles administrative omkost-

ninger i aftaleperioden.


Side 19

København, den 7. maj 2019

Kurt Helles Bardeleben


Forsyningstilsynet – status (Orientering)

Sagen kort

Intet nyt siden seneste møde.


Punkt 13: Forsyningstilsynet - Status (Orientering)

Beslutning for Punkt 13: Forsyningstilsynet - Status(Orientering)


24 / 30

VEKS’ studietur til Krakow – status (Orientering)

Sagen kort

Der vil på mødet blive givet en status i forhold til planlægningen af studieturen.


Punkt 14: VEKS' studietur til Krakow - Status (Orientering)

Beslutning for Punkt 14: VEKS' studietur til Krakow -Status (Orientering)

Lars Gullev orienterede om, at mødet med Krakows borgmester er faldet på plads, og atvi derfor nu kan få færdiggjort programmet. Listen med navne på de 17 tilmeldte deltagere fra bestyrelsen sendes ud i næste uge til kontrol af, at navnene på listen svarer til navnene i de enkeltes pas. Skulle der være nogen, der ikke har tilmeldt sig, men alligevel gerne vil med, skal VEKS have besked senest den 21. juni. Der deltager 3 fra VEKS’ administration.


26 / 30

Dansk Fjernvarme – seneste nyt (Orientering)

Sagen kort

Der vil på mødet blive givet en status i forhold til seneste nyt i foreningen.


Punkt 15: Dansk Fjernvarme - Seneste nyt (Orientering)

Beslutning for Punkt 15: Dansk Fjernvarme - Seneste nyt(Orientering)

Steen Christiansen orienterede om, at der er bestyrelsesmøde i Dansk Fjernvarme den 11. juni. Der er udfordringer med foreningens vidtspændende medlemskreds fra meget små fjernvarmeværker med 1 – 2 ansatte til meget store selskaber. Der er derfor forskelligeønsker til forenings fokus og til værkernes repræsentation i bl.a. bestyrelsens formandskab.


28 / 30

Næste møder

Bestyrelsesmøder 2019

Fredag den 27. september, kl. 14.00-16.00

Fredag den 13. december, kl. 14.00-16.00

Embedsmandsudvalgsmøder 2019

Tirsdag den 17. september, kl. 13.00-15.00

Tirsdag den 3. december, kl. 13.00-15.00

Punkt 16: Næste møder (Orientering)

Beslutning for Punkt 16: Næste møder (Orientering)


Punkt 17: Eventuelt

Eventuelt.

Beslutning for Punkt 17: Eventuelt

Jeppe Trolle spurgte, om det var muligt også at udsende indkaldelserne til bestyrelsesmøderne via kalendersystemet. Rasmus Byskov kunne bekræfte, at det var muligt, hvis allebestyrelsesmedlemmer kunne godkende, at deres e-mailadresser hermed vil blive synlige for alle deltagere. Der var fuld opbakning til forslaget, som VEKS’ administration derforvil effektuere.

Steen Christiansen sluttede af med at ønske God Pinse og gjorde opmærksom på, at derer et geotermitelt på Folkemødet på Bornholm, som måske kunne have interesse.


30 / 30

bestyrelse(veks'bestyrelsesmødenr.189) 07-06-201914:00 ·...

Documents