BETÆNKNING

VEDRØRENDE

SKATTEFRI AFSKRIVNINGER OG

SKATTEFRI HENLÆGGELSER

TIL INVESTERINGSFONDS

Afgivet den 18. februar 1957 af det af finans-ministeren nedsatte udvalg til undersøgelse afspørgsmål om skattefri afskrivninger, skattefrihenlæggelser til investeringsfonds og opgørelse

af varelagre.

BETÆNKNING NR. 171

1957

Indholdsfortegnelse.

Indledende bemærkninger 7

Skattefri afskrivninger 9

Begrebet afskrivninger 9

Afgrænsning af udvalgets undersøgelser vedrørende skattefri afskriv-ninger 9

Bestemmelserne om afskrivning i aktieselskabsloven og bogføringsloven. . 10

Historisk udvikling og gældende ret 11Ordinære skattefri afskrivninger 11Ekstraordinære, skattefri afskrivninger 18

Skattelovskommissionens betænkning og de i 1953 og 1954 fremsatteskattelovsf orslag 24

Udenlandsk ret 27Sverige 27Norge 33Finland 38Holland 39England 40U. S. A 44

Almindelige bemærkninger om de skattemæssige virkninger af ekstraordi-nære afskrivninger 47

Undersøgelse af de ekstraordinære afskrivningers benyttelse i de senere år 51

Udvalgets overvejelser og konklusioner 74A. Afgrænsning af udvalgets undersøgelser 74B. Bør reglerne om ekstraordinære, skattefri afskrivninger opret-

holdes? 74C. Bør en afskrivningsordning baseres på den faktiske anskaffelses-

pris, genanskaffelsesprisen eller andet grundlag? 76D. Almindelige bemærkninger vedrørende en eventuel ny afskriv-

ningsordning 80E. Hovedtræk i udvalgets forslag til eventuel ny afskrivningsordning 83F. Nærmere redegørelse for udvalgets forslag til eventuel ny afskriv-

ningsordning 87

3

4

I. Skibe og maskiner m. m 87II. Bygninger og tilbehør til bygninger 105

III. Særligt forslag om afskrivning på kontraherede skibe 112

Skattefri afskrivninger i relation til den skattepligtige formue 116

Resumé af udvalgets forslag til ny afskrivningsordning 121

Investeringsfonds 129

Begrebet investeringsfonds m. m 129

Beslægtede ordninger 129

Det af regeringen i marts 1955 fremsatte forslag til lov om investerings-fonds 130

Udenlandsk ret 132Sverige 132Norge 133Finland 134Holland 136England 136U. S. A 136

Udvalgets overvejelser og konklusioner 137Principielle overvejelser vedrørende skattefri henlæggelser til inve-

steringsfonds, særlig med hensyn til formål og virkninger 137Udvalgets overvejelser vedrørende den nærmere udformning af reg-

ler om skattefri henlæggelser til investeringsfonds 142

Skattefri henlæggelser til investeringsfonds i relation til den skattepligtigeformue 163

Resumé af udvalgets forslag til regler om skattefri henlæggelser til in-vesteringsfonds 164

Bilag 167

1. Skrivelse af 15. december 1949 fra Fællesudvalget om skattespørgs-mål til daværende finansminister H. G. Hansen 167

2. Skrivelse af 5. december 1951 fra Erhvervenes fællesudvalg om skat-tespørgsmål til daværende finansminister Thorkil Kristensen 169

3. Skrivelse af 28. december 1950 fra Arbejdsmarkedskommissionen tilarbejds- og socialministeren 171

4. Fortegnelse over anvendte normale afskrivningsprocenter 175

5. Skrivelse af 8. november 1940 fra Dansk Dampskibsrederiforening tilfinansministeriet 179

6. Skrivelse af 5. december 1940 fra finansministeren til Folketingetsfinansudvalg 181

5

7. Skattedepartementets cirkulære af 6. april 1955 om ekstraordinære,skattefri afskrivninger på skibe samt visse bygninger og maski-ner m. v 183

8. Forslag til lov om investeringsfonds (fremsat i Folketinget den 12.marts 1955) 191

9. Skrivelse af 6. december 1956 fra statsaut. revisor A. Engell-Nielsenog statsaut. revisor, cand. merc. H. Hjernø Jeppesen til udvalget . . 195

10. Afskrivning på skibe 211

6

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Udvalget er nedsat af daværende finansminister Thorkil Kristensen den27. oktober 1952.

Kommissoriets ordlyd er følgende:»Det skal være udvalgets opgave at undersøge spørgsmålet om den fort-

satte opretholdelse af de nugældende ekstraordinære skattemæssige regler omafskrivning og lageransættelse samt betimeligheden af, at disse regler afløsesaf mere permanente ordninger, eventuelt gennem ændringer i de ordinæreregler for afskrivning og lageransættelser. Endvidere skal udvalget overvejespørgsmålet om forlods afskrivning på fremtidige anskaffelser gennem skatte-fri henlæggelser til investeringsfonds.«

Ved udvalgsarbejdets afslutning har udvalget følgende sammensætning:Afdelingschef i finansministeriet Poul Plate, formand for udvalget fra 9. ok-

tober 1954.Direktør, landsretssagfører V. Wenzell for Dansk Dampskibsrederiforening.Direktør J. G. Thygesen for Industrirådet og Håndværkerrådet.Grosserer Andreas Jacobsen for Grosserersocietetet og Provinshandelskammeret.Revisor Henry Poulsen for De danske handelsforeningers fællesorganisation

og de samvirkende købmandsforeninger.Gårdejer Hans Pinstrup for De samvirkende danske landboforeninger.Amtsrådsmedlem Emanuel Vestbo for De samvirkende danske husmands-

foreninger.Direktør A. M. Vendsyssel for Fiskeriorganisationerne.Direktør, landsretssagfører Fr. Dalgaard for Arbejderbevægelsens erhvervs-

råd, fra 17. maj 1955.Landsretssagfører Jacob 1a Gour.Retsformand Sv. Hiort-Lorenzen, Landsskatteretten.Viceretsformand J. Høyrup Nielsen, Landsskatteretten, fra 1. marts 1956.Ligningsdirektør Niels Hansen, Statens ligningsdirektorat.Ligningschef A. Begtrup, Statens ligningsdirektorat.Sekretariatschef Erik 1b Schmidt, Det økonomiske sekretariat.Kontorchef Poul Herler, finansministeriet, fra 17. maj 1955.Kontorchef G. Djørup, finansministeriet.

Fhv. afdelingschef i finansministeriet Victor Nielsen var indtil 9. oktober1954 medlem af og formand for udvalget.

Endvidere har følgende været medlemmer af udvalget:Finansminister Viggo Kampmann for Arbejderbevægelsens erhvervsråd, til

20. oktober 1953.

7

8

Forstander, cand. polit. Ivar Nørgaard for Arbejderbevægelsens erhvervsråd,fra 20. oktober 1953 til 17. maj 1955.

Sekretær for udvalget har indtil 1. marts 1956 været viceretsformandJ. Høyrup Nielsen, medens fuldmægtig i finansministeriet T. Steenbeck indtildette tidspunkt har været medhjælper for udvalgssekretæren.

Fra 1. marts 1956 har fuldmægtig T. Steenbeck været udvalgets sekretær.

Der har været nedsat et særligt arbejdsudvalg med følgende medlemmer:

Afdelingschef Poul Plate, formand.Landsretssagfører Jacob 1a Cour.Ligningschef A. Begtrup.Viceretsformand J. Høyrup Nielsen.

Der har ialt været afholdt 57 møder i udvalget, heraf 8 plenarmøder og 49arbejdsudvalgsmøder.

De spørgsmål, det ved kommissoriet er pålagt udvalget at behandle, om-fatter skattefri afskrivninger, skattefri henlæggelser til investeringsfonds ogopgørelse af varelagre. Under hensyn til den interesse, der knytter sig tilspørgsmålene om skattefri afskrivninger og skattefri henlæggelser til investe-ringsfonds, har udvalget besluttet at afgive første del af sin betænkning om-fattende disse spørgsmål.

Hvor der i betænkningen benyttes udtrykket erhvervenes repræsentanter iudvalget, omfatter dette følgende udvalgsmedlemmer: Direktør, landsretssag-fører V. Wenzell, direktør J. C. Thygesen, grosserer Andreas Jacobsen, re-visor Henry Poulsen, gårdejer Hans Pinstrup, amtsrådsmedlem EmanuelVestbo, direktør A. M. Vendsyssel og landsretssagfører Jacob 1a Cour. Ud-trykket administrationens repræsentanter i udvalget omfatter følgende ud-valgsmedlemmer: Afdelingschef Poul Plate, retsformand Sv. Hiort-Lorenzen,viceretsformand J. Høyrup Nielsen, ligningsdirektør Niels Hansen, lignings-chef A. Begtrup, sekretariatschef Erik 1b Schmidt, kontorchef Poul Herler ogkontorchef G. Djørup.

Samtlige udvalgets medlemmer har kunnet tilslutte sig de i betænkningenbeskrevne forslag, hvoraf et resumé er givet side 121 ff og side 164 ff. Admini-strationens repræsentanter i udvalget og repræsentanten for Arbejderbevægel-sens erhvervsråd tager ikke stilling til, om der bør indføres adgang til at fore-tage skattefri henlæggelser til investeringsfonds og til fastsættelsen af visseafskrivnings- og henlæggelsesprocenter (side 96, 108—109 og 151). Et medlem(Vestbo) har til forslaget om investeringsfonds fremsat et særønske på et en-kelt punkt (side 144).

København, den 18. februar 1957.

A. Begtrup Jacob 1a Cour Fr. Dalgaard G. Djørup Niels HansenHerler Hiort-Lorenzen Andreas Jacobsen J. Høyrup Nielsen

Hans Pinstrup Poul Plate H. PoulsenUdvalgets formand

Erik 1b Schmidt J. C. Thygesen A. M. Vendsyssel Wenzell Em. Vestbo

/ T. Steenbeck

SKATTEFRI AFSKRIVNINGER

Begrebet afskrivninger.

Ved afskrivning forstår man nedsættelseaf værdien af et aktiv i forhold til denværdi, hvormed dette aktiv hidtil har ståetopført i virksomhedens regnskab. Taget ivideste forstand omfatter udtrykket en-hver sådan værdinedsættelse uden hensyntil aktivets art og årsagen til den sted-fundne værdinedgang.

I almindelig sprogbrug benyttes beteg-nelsen afskrivninger fortrinsvis som ud-tryk for den proces, hvorved anskaffelses-summen for faste driftsmidler som byg-ninger, skibe, maskiner og inventar m. m.over en årrække føres til udgift i drifts-regnskabet. Tilsvarende afskrivninger kanimidlertid forekomme med hensyn til er-hvervelsessummer for good-will, eneret-tigheder, koncessioner, patentrettighederog andre tidsbegrænsede rettigheder. Mantaler også om afskrivninger på varelagreog på debitorer; her er der dog ikke taleom fordeling af en udgift over en år-række.

For så vidt angår faste driftsmidler harman begrebsmæssigt sondret mellem ordi-nære afskrivninger og ekstraordinære af-skrivninger. Ved ordinære afskrivningertænkes i første række på afskrivninger pågrund af slid og ælde. Som ekstraordinæreafskrivninger betegnes derimod afskriv-ninger, der tjener til udligning af værdi-nedgange, der skyldes konjunkturforholdeller andre omstændigheder, som ikke di-rekte er forbundet med aktivernes anven-delse i driften. Denne sondring har væ-ret bestemmende for dansk skattelovgiv-nings og skattepraksis' behandling af af-skrivningsproblemerne. Ekstraordinære af-skrivninger i den her omhandlede betyd-ning falder ikke sammen med de underden sidste verdenskrig og i tiden dereftertilladte ekstraordinære, skattefri afskriv-ninger på visse nærmere bestemte drifts-midler.

Afgrænsning af udvalgets undersøgelser vedrørendeskattefri afskrivninger.

Med støtte i kommissoriet har udvalgetbegrænset sine undersøgelser til de pro-blemer, der knytter sig til skattefri af-skrivninger på bygninger, skibe, maskiner,inventar og lignende driftsmidler, idet detalene er aktiver af denne art, der har væ-ret omfattet af de under og efter sidsteverdenskrig gældende regler om ekstra-ordinære, skattefri afskrivninger. Spørgs-målet om skattefri afskrivninger på good-will, enerettigheder, koncessioner, patent-

rettigheder og andre tidsbegrænsede ret-tigheder er ikke taget op til behandling iudvalget.

På grund af samspillet mellem de ordi-nære og de ekstraordinære, skattefri af-skrivninger lader den i kommissoriet om-handlede vurdering af de gældende reg-ler for disse sidste og betimeligheden afderes afløsning af andre, permanente reg-ler sig vanskeligt gennemføre uden at dra-ge de ordinære afskrivninger ind i billedet.

9

10

Dette er også forudsat i kommissoriet, deromtaler muligheden af at gennemføre nye,permanente regler ved ændringer i reg-lerne om ordinære afskrivninger. Udval-get har derfor indenfor det foran angivneområde taget afskrivningsreglerne, såvelde ordinære som de ekstraordinære, op tilbehandling på bredere basis, og man harved behandlingen lagt afgørende vægt påat kunne nå frem til et enkelt system afafskrivningsregler til forskel fra den nu-værende opdeling i to sæt regler, idet enløsning i overensstemmelse hermed for-mentlig vil betyde en væsentlig forenklingmed deraf følgende praktiske fordele.

Da afskrivningsproblemerne har inter-esse ikke blot for indkomstskattereglerne,

men også for formuebeskatningen, har ud-valget også beskæftiget sig med denne sid-ste. Afskrivningsreglernes største betyd-ning ligger imidlertid på indkomstområ-det, og man har fundet det mest hensigts-mæssigt at lade den almindelige fremstil-ling af de skattefri afskrivninger omfattedette, og som afslutning i et særligt afsnitgøre nogle bemærkninger om skattefri af-skrivninger i relation til opgørelsen af denskattepligtige formue.

Under hensyn til sammenhængen mel-lem afskrivningsreglerne og spørgsmåletom den skattemæssige behandling af for-tjeneste og tab ved afhændelse m. m. afdriftsmidler, har udvalget inddraget dettesidste spørgsmål i udvalgets overvejelser.

Bestemmelserne om afskrivning i aktieselskabslovenog bogføringsloven.

Foruden i skattelovene, der senere vilblive nærmere omtalt, findes der i dendanske lovgivning bestemmelser om af-skrivninger i aktieselskabsloven og bogfø-ringsloven.

Ifølge § 42 i aktieselskabsloven af 15.april 1930 skal et aktieselskabs årsregn-skab opgøres under omhyggelig hensynta-gen til tilstedeværende værdier og forplig-telser samt under foretagelse af nødven-dige afskrivninger, således som ordentligog forsigtig forretningsbrug tilsiger. Foraktiver, der er bestemt til vedvarende brugfor selskabet, kan henlæggelse til en sær-lig afskrivningsfond træde i stedet for af-skrivning. Herudover indeholder bestem-melsen særlige regler om afskrivning påstiftelsesomkostninger og vederlag forgood-will.

Bogføringsloven af 10. maj 1912 inde-holder bestemmelser om, at erhvervsdri-vende, der har bogføringspligt, skal føreen hovedbog og en statusbog, i hvilken der

en gang årlig for det sidst forløbne regn-skabsår vil være at indføre forretningensstatus (med angivelse af aktiver og passi-ver), således som samme stiller sig efteromhyggelig hensyntagen til de tilstedevæ-rende værdier og forpligtelser; der skalføres et passende bogholderi, og det skalaf bogføringen fremgå, hvilke afskrivnin-ger der er foretaget på de forskellige vær-dier.

Aktieselskabslovens og bogføringslovensbestemmelser om afskrivninger omfatterdette begreb i videste forstand. Reglernehar ikke direkte betydning for de skattefriafskrivninger og kan ej heller siges athave haft synderlig indflydelse på ud-formningen af praksis med hensyn til dis-se. Dette skyldes formentlig — forudenreglernes i vid almindelighed holdte for-mulering — navnlig det forhold, at de bagreglerne liggende hensyn i væsentlig grader forskellige fra de skattemæssigt rele-vante.

11

Historisk udvikling og gældende ret.

En fremstilling af den historiske udvik-ling og de gældende regler med hensyn tilskattefri afskrivninger falder naturligt i toafsnit, nemlig dels reglerne om de ordi-

nære skattefri afskrivninger og dels de si-den 1940 gældende regler om ekstraordi-nære, skattefri afskrivninger.

1. Ordinære skattefri afskrivninger.

Allerede den første stasskattelov af 15.maj 1903 havde en bestemmelse om, at or-dinære afskrivninger kunne fradrages vedopgørelsen af den skattepligtige indtægt.Bestemmelsen fandtes i § 6, der har føl-gende ordlyd:

»Ved Beregningen af den skattepligtigeIndkomst bliver at fradrage:a. Driftsomkostninger, d. v. s. de Udgif-

ter, som i Aarets Løb ere anvendte tilat erhverve, sikre og vedligeholde Ind-komsten, derunder ordinære Afskriv-ninger;«

Bestemmelsen er gentaget uforandret istatsskatteloven af 8. juni 1912 og i dennugældende statsskattelov af 10. april1922 (§ 6 i begge love).

En nærmere uddybning af begrebetskattefri afskrivninger fandtes i artikel 6i skattedepartementets vejledning af 31.december 1912 til statsskatteloven af 8.juni 1912. Det hedder her om de fradrags-berettigede ordinære afskrivninger:

»Ved ordinære Afskrivninger, der lige-ledes kunne fradrages i den skattepligtigeIndtægt, forstaas Afskrivninger af saa-danne i Aarets Løb skete Værdiforringel-ser paa den skattepligtiges indtægtsgiven-de Ejendele, f. Eks. Beboelses-, Avls-,Værksteds- og Fabriksbygninger, Skibe,Maskiner, Driftsredskaber o. desl., som

hidrører fra ordinært Slid eller fra denmed den skattepligtiges Erhvervsvirksom-hed eller Genstandenes egen Beskaffenhednormalt forbundne Risiko, og ikke frausædvanlige Begivenheder eller Aarsager,saasom Naturbegivenheder, særlige Kon-junkturer, nye Opfindelser o. desl., idet deved slige Begivenheder bevirkede Tab ereFormuetab og ikke Indtægtstab.

Det er en Selvfølge, at der ikke kanfinde nogen Afskrivning Sted med Hensyntil Værdiforringelse af Genstande, hvisAnskaffelse eller Fornyelse af den skatte-pligtige opføres som Driftsomkostninger,samt at der i Tilfælde, hvor der ved Be-regningen af den skattepligtige Indkomster fradraget Afskrivninger til et Beløb, dersvarer til Værdiforringelsen af de Gen-stande, Afskrivningen vedrører, ikke til-lige kan fradrages Beløb, som henlæggestil et Fond tjenende til Fornyelse af depaagældende Genstande.«

På grundlag af disse almindelige be-stemmelser er de nærmere regler for detordinære afskrivningsinstitut udformetgennem skattemyndighedernes praksis, derer bygget op på grundlag af afgørelser fralandsskatteretten og vejledende anvisnin-ger fra ligningsdirektoratet og tidligere påafgørelser og anvisninger fra landsover-skatterådet. Domstolene har i enkelte til-

12

fælde taget spørgsmål om skattefri af-skrivninger under påkendelse; domstolenesynes dog alene at have taget stilling til demere almindelige principper for afskriv-ningerne, medens de med hensyn til denærmere regler for afskrivningernes stør-relse m. m. har lagt skattemyndighedernesafgørelser til grund.

De til grund for de ordinære afskriv-ninger liggende hensyn.

Ordinære skattefri afskrivninger skalprincipielt tjene til udligning af værdifor-ringelse af driftsmidler hidrørende fraslid, ælde eller fra anden risiko, der nor-malt er forbundet med den pågældendevirksomhed.

I hvilket omfang, der kan tages hensyntil, at de pågældende driftsmidler er udsatfor en særlig hurtig forældelse, er tvivl-somt; den omstændighed, at der på et om-råde fremkommer nye og mere modernemaskiner, kan næppe normalt begrundestørre afskrivninger på ældre maskiner. Ipraksis ses i alt fald ikke at foreligge af-gørelser, der tillægger forældelse en selv-stændig betydning som afskrivningsgrund.En ældre kendelse (afsagt af landsover -skatterådet i 1915 — L.O.S.R. medd. Xnr. 46) tillod dog afskrivning med størreprocentsatser end normalt på et aktiesel-skabs bygninger under hensyn til selska-bets anbringende om, at det brugte konti-nuerlig heldøgnsdrift, hvilken driftsmådeangaves at slide dobbelt så meget på byg-ningerne som almindelig fabriksdrift, samtat den omstændighed, at selskabets maski-ner forældedes særlig hurtigt på grund afnye opfindelser og forbedringer, som sel-skabet måtte optage for at holde sig kon-kurrencedygtigt, medførte hyppige om-bygninger og nybygninger og derfor for-ringede bygningernes levetid.

I en senere kendelse (L.O.S.R. medd.1931 nr. 74) er det antaget, at et aktiesel-skabs tab ved, at dets maskiner og andredriftsmidler måtte udrangeres, inden devar opslidt, fordi anvendelsen ikke læn-gere var økonomisk forsvarlig, idet maski-

nerne hurtigt blev forældede og umo-derne, vel måtte anses for et fradragsbe-rettiget driftstab, men at det, da det varvanskeligt eller endog ugørligt på forhåndat bestemme, hvilken indflydelse et sådantforhold kunne få på et vist driftsmiddelslevetid, måtte anses for rettest foreløbigalene at regne med en sådan procentsats,som normalt afslid berettigede til, og dasenere, når et driftsmiddel blev uanvende-ligt før udløbet af den forudsatte levetid,at afskrive tabet derpå i det år, det kon-stateredes.

Værdinedgange hidrørende fra foran-drede afsætningsforhold eller fra ændrin-ger i en virksomheds driftsform kan ikkeafskrives med virkning for indkomsten.En nyere kendelse afsagt af landsskatte-retten (L.S.R. medd. 1953 II nr. 185) harsåledes statueret, at en i anledning af om-lægning af produktionen af rentabilitets-hensyn i et givet regnskabsår foretagetekstra afskrivning på nogle maskiner, dervar solgt efter regnskabsårets udløb, ikkekunne godkendes, da udrangeringen afmaskinerne ikke skyldtes, at disse ved ud-gangen af det pågældende regnskabsår varblevet mindre anvendelige end hidtil i denproduktion, i hvilken de hidtil havde væ-ret benyttet.

Værdinedgange som følge af konjunk-tur svingninger tages der i almindelighedikke hensyn til ved de ordinære afskriv-ninger. Der foreligger flere afgørelser for,at den omstændighed, at aktiverne er an-skaffet under en højkonjunktur til særlighøje priser, ikke berettiger til en større or-dinær afskrivning.

En særlig, hurtigere afskrivning harværet anerkendt i specielle tilfælde. Dettegælder således under og efter den andenverdenskrig for tørveanlæg og tørvemaski-ner samt for generatorer til automobiler.Begrundelsen for denne særlige afskriv-nignsordning har været, at anvendelsen afde pågældende aktiver måtte antages atblive midlertidig, og man søgte gennemden hurtigere afskrivning at gøre det mu-ligt, at anlæggene kunne være nedskrevet

13

til realisationsværdien på den tid, hvorændrede forhold ville medføre, at der ikkelængere var brug for dem.

Forudsætninger for foretagelsen afordinære afskrivninger m. m.

For at der kan foretages skattefri af-skrivninger, skal visse regnskabsmæssigebetingelser være opfyldt.

Oprindelig stillede man som en absolutbetingelse, at den pågældende skatteyderførte et fuldstændigt regnskab. I de senereår er dette krav imidlertid modificeret no-get. Man har således anerkendt, at skatte-ydere, der ikke fører fuldstændigt regn-skab, kan foretage skattefri afskrivningerpå enkelte større maskiner og inventar-genstande på betingelse af, at de pågæl-dende maskiner og inventargenstande i for-mueopgørelsen holdes uden for den øvrigebeholdning af maskiner og inventar, og atder for de pågældende maskiner og inven-targenstande føres et særligt regnskab, dervedlægges selvangivelsen, og hvoraf detfremgår, hvor store disse genstandes an-skaffelsessummer har været, og hvor storeafskrivninger der hidtil er foretaget pådisse. For at maskiner og inventargenstan-de skal kunne gøres til genstand for sær-skilt afskrivning efter disse regler, krævesdet efter de for tiden gældende regler, atden enkelte genstands anskaffelsessumskal udgøre mindst 1.000 kr. I forbindelsemed den fra og med skatteåret 1952/53indførte, nedenfor nærmere omtalte ad-gang for skatteydere, der ikke fører fuld-stændigt regnskab, til at foretage ekstra-ordinære, skattefri afskrivninger på drifts-bygninger, har man også tilladt ordinæreskattefri afskrivninger på driftsbygningerfor sådanne skatteydere; ordinære afskriv-ninger kan dog kun foretages på nybyg-ninger og ombygninger, der efter de her-om gældende regler kan gøres til genstandfor ekstraordinære afskrivninger, og deter, ligesom for maskiners og inventargen-standes vedkommende, en betingelse forafskrivningernes foretagelse, at der føreset særskilt regnskab for de pågældende

aktiver, hvorhos der hvert år med selvan-givelsen skal indsendes en specifikation afde i årets løb afholdte vedligeholdelsesud-gifter for de pågældende bygninger.

I tilfælde, hvor de anførte betingelserikke er opfyldt, og hvor der derfor ikkekan foretages skattefri afskrivninger, erskatteyderne henvist til, når en driftsbyg-ning, en maskine eller en inventargen-stand udskiftes, ved opgørelsen af indkom-sten for udskiftningsåret at fradrage for-skellen mellem det gamle aktivs anskaffel-sessum og det beløb, dette indbringer vedsalg. Derimod kan udgiften til genanskaf-felse ikke fradrages; en undtagelse gælderdog med hensyn til landbrugsinventar, nårgenanskaffelsessummen ikke overstiger500 kr., idet man her af praktiske grundetillader fradrag for genanskaffelsessum-men i stedet for anskaffelsessummen fordet udskiftede aktiv. Ved nyanskaffelser(første gangs anskaffelser) haves ingen rettil fradrag; dette bliver først aktuelt, nårudskiftning senere finder sted.

Som hovedregel vil de aktiver, på hvil-ke der foretages afskrivninger, blive an-vendt i ejerens egen erhvervsvirksomhed.I modsætning til, hvad der gælder vedekstraordinære, skattefri afskrivninger, erder dog adgang til at foretage ordinæreafskrivninger også i tilfælde, hvor de på-gældende aktiver udlejes til andre.

Afskrivningsobjekterne.Der erindres indledningsvis om, at ud-

valget ikke har optaget spørgsmålet omskattefri afskrivninger på good-will, ene-rettigheder, koncessioner, patentrettighe-der og andre tidsbegrænsede rettighedertil behandling. I de følgende bemærknin-ger om afskrivningsobjekterne ses der der-for bort fra sådanne rettigheder.

Genstand for ordinære afskrivninger erethvert fast driftsmiddel, der benyttes er-hvervsmæssigt, og hvis værdi ikke kan an-tages at blive opretholdt gennem normalvedligeholdelse. De driftsmidler, der kangøres til genstand for ordinære afskrivnin-ger, omfatter først og fremmest bygninger,

14

skibe, automobiler og andre transportmid-ler samt maskiner og inventar.

Driftsmidler, der kun har en kort va-righed som værktøj, mindre redskaber ogfor hotellers og restaurationers vedkom-mende service, lagner, dækketøj og lig-nende kan efter praksis ikke gøres til gen-stand for afskrivninger. Der foreligger enrække kendelser herfor fra landsoverskat-terådet vedrørende løst inventar til hotel-og restaurationsvirksomheder såsom glas,service, duge og lignende, således L.O.S.R.medd. 1929 nr. 127, 1931 nr. 163, 1933nr. 26, 1933 nr. 71 og 1937 nr. 33. I gen-anskaffelsestilfælde kan udgifterne til deher omhandlede driftsmidler derimod fra-drages fuldt ud som driftsudgift i anskaf-felsesåret.

Med hensyn til de enkelte afskrivnings-objekter bemærkes følgende:

Bygninger: Indledningsvis bemærkes, atder ikke kan foretages skattefri afskriv-ninger på grundejendom. Når der tilladesvisse fradrag i anledning af forbrug afmosejord, brunkul, ler, kalk, grus og sten,er der ikke tale om nogen egentlig afskriv-ning på driftsmidler, der benyttes ved pro-dukternes frembringelse, men snarere omet substansforbrug.

For bygningers vedkommende er adgan-gen til skattefri afskrivninger afhængig afdisses anvendelse. På fabrikker, værkste-der, pakhuse, garager, lagerbygninger,landbrugeres driftsbygninger og lignendebygninger, der er genstand for forringen-de slid som følge af erhvervets udøvelse,kan der afskrives skattefrit. Endvidere kander efter praksis afskrives skattefrit påbygninger, der anvendes til hoteller, re-staurationer, pensionater, skoler, teatre,biografer og forsamlingslokaler.

Derimod kan der ifølge praksis ikke ialmindelighed foretages skattefri afskriv-ninger på beboelsesbygninger og bygnin-ger, der anvendes til kontorer eller butik-ker, herunder bankbygninger og apoteks-bygninger, og dette gælder for beboelses-bygninger, selv om der er tale om bygnin-

ger opført af en erhvervsvirksomhed tilbrug for dens funktionærer eller arbej-dere, og for kontorbygninger, selv om deer beliggende på en udpræget fabriks-grund. Uanset, at der som hovedregel ikkekan foretages skattefri afskrivninger påbutiksbygninger,har man dog godkendt så-danne afskrivninger på udsalgsmagasiner.som besøges af en stor mængde menneskerog derfor er genstand for særligt slid. Und-tagelse er endvidere for beboelsesbygnin-gers vedkommende gjort, hvor der påejendommen hviler hjemfaldspligt ellerlignende bånd, f. eks. pligt til nedrivningefter en vis tid eller på forlangende, ellerbygningen er opført på lejet grund. Af-skrivningen er imidlertid her ikke begrun-det i de hensyn, der ligger bag de ordi-nære afskrivninger i egentlig forstand. Forså vidt angår bygninger, der benyttes tilbeboelse m. v., på hvilke der efter det an-førte ikke kan foretages skattefri afskriv-ninger, tillader man dog sådanne afskriv-ninger på særlige installationer i bygnin-gerne som centralvarmeanlæg og elevato-rer; dette gælder dog ikke villaer og andremindre ejendomme, der er indrettet til bo-lig for en eller to familier, herunder eje-ren selv.

Praksis, hvorefter der ikke i almindelig-hed tillades skattefri afskrivninger på be-boelsesbygninger og lignende bygninger,bygger på en kendelse afsagt af lands-overskatterådet den 15. januar 1915(L.O.S.R. medd. VIII nr. 49), hvori detblev fastslået, at der ikke kunne foretagesskattefri afskrivninger på en beboelses-ejendom. Kendelsen begrundedes med, atde af driften afholdte udgifter til repara-tioner og vedligeholdelse af ejendommenmåtte antages at udligne dens forringelsepå grund af slid og ælde. Dette stand-punkt har siden været fulgt, og der harforuden den i kendelsen anførte begrun-delse været givet forskellige andre begrun-delser herfor, bl. a. er fremført den be-tragtning, at afskrivning på en beboelses-ejendom skulle være unødvendig, da densværdiforringelse ved slid, ælde og foræl-

15

delse måtte antages altid at blive modsva-ret af en stigning i grundens værdi for-årsaget af befolkningstilvæksten og heleden almindelige bymæssige udvikling. Ien højesteretsdom af 27. november 1951(U.f.R. 1952.63) er det udtalt, at »skatte-lovens § 6, stk. 1, litra a, findes at hjemleret til også for beboelsesbygningers ved-kommende at foretage afskrivninger, forså vidt disse kan betegnes som ordinæreefter de i så henseende iøvrigt i medføraf loven fulgte principper, i hvilken for-bindelse bemærkes, at skattemyndigheder-ne efter det oplyste tillader, at der somdriftsomkostninger fradrages vedligehol-delsesudgifter ved beboelsesejendomme iet sådant omfang, at en eventuel forrin-gelse af en sådan bygning i almindelighedkan opvejes derved.«

Skibe, automobiler, andre transportmidlersamt andet rullende materiel kan gøres tilgenstand for ordinære skattefri afskriv-ninger, for så vidt de benyttes erhvervs-mæssigt.

Maskiner og inventar m. m., der benytteserhvervsmæssigt, kan ligeledes gøres tilgenstand for ordinære skattefri afskriv-ninger. Dette gælder maskiner af enhverart og for inventars vedkommende såvelfabriks- og værkstedsinventar som kontor-inventar og butiksinventar.

Ordinære skattefri afskrivninger pådriftsmidler kan foretages, uanset omdriftsmidlerne ved erhvervelsen er nye el-ler tidligere har været brugt.

I tilfælde, hvor et aktiv kun delvis be-nyttes erhvervsmæssigt, kan der foretagesdelvis skattefri afskrivning, svarende tilden erhvervsmæssige benyttelse. Hvor enbygning både indeholder lokaler, der be-nyttes af virksomheder, der normalt kanforetage skattefri afskrivninger på bygnin-ger, og lokaler, der benyttes til beboelse ogdermed ligestillede lokaler, anerkendesskattefri afskrivninger på den del af byg-ningsværdien, der forholdsvis falder på

den til afskrivning kvalificerede benyt-telse.

Afskrivningernes gennemførelse.Da den faktiske værdiforringelse af et

driftsmiddel under dettes brug ikke ladersig bestemme nøjagtigt år for år, er detugørligt at basere beregningen af den år-lige afskrivning herpå, og de ordinære af-skrivninger beregnes derfor efter faste sy-stemer.

Der forefindes en række forskellige af-skrivningsmetoder. Her i landet har dogkun to af disse spillet en rolle, den line-ære afskrivning og saldometoden.

Efter den lineære metode foretages derår for år en konstant afskrivning, bereg-net med en fast procent af aktivets anskaf-felsessum. Efter saldometoden beregnesden årlige afskrivning med en fast pro-cent af den restværdi, som aktivet vedregnskabsårets begyndelse er opført til(anskaffelsessummen -- tidligere foretag-ne afskrivninger). Da afskrivningen eftersaldometoden beregnes på grundlag af sta-dig synkende værdier, medens afskrivnin-gen efter den lineære metode hele tidenberegnes efter den fulde anskaffelsessum,forudsætter saldometoden anvendelse afen højere procentsats end den lineære me-tode. Reelt giver forskellen mellem de tometoder sig navnlig udslag i, at den årligeafskrivning efter saldometoden er størst ibegyndelsen af afskrivningsperioden, me-dens den årlige afskrivning efter den line-ære metode er konstant hele perioden igen-nem. Saldometoden er gennem en årrækkeblevet stadig sjældnere i praksis og er nu idet væsentlige gået af brug, således at af-skrivningen så godt som udelukkende fore-tages efter den lineære metode med ligestore årlige afskrivninger som en fast pro-cent af anskaffelsessummen. I et følgendeafsnit vil der i forbindelse med udvalgetsovervejelser med hensyn til en fremtidigafskrivningsordning være anledning til atkomme nærmere ind på de to metoder.

For regnskabspligtige skatteyderes ved-

16

kommende må det antages at være en for-udsætning for foretagelse af skattefri af-skrivninger, at disse faktisk posteres iregnskabet. Dette er i hvert fald fastslåetfor aktieselskabers vedkommende, hvorman ganske vist har en særlig støtte fordette krav i aktieselskabslovens § 42, hvor-efter et aktieselskabs årsregnskab skal op-gøres bl. a. efter foretagelse af nødvendigeafskrivninger. Hvis et aktieselskab i tidli-gere år regnskabsmæssigt har foretagetstørre afskrivninger end, hvad der som or-dinære afskrivninger har kunnet fradra-ges ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst, vil der dog ifølge anvisning frastatens ligningsdirektorat kunne godken-des skattefri afskrivninger af det pågæl-dende aktivs anskaffelsesværdi på sæd-vanlig måde, indtil scrapværdien er nået,uanset at disse afskrivninger som foretageti tidligere år ikke fremgår af årets drifts-regnskab; i så fald skal selvangivelsenvære ledsaget af en opgørelse, der udviser,hvor langt det pågældende aktiv skatte-mæssigt er nedskrevet.

Det er en betingelse for at foretage or-dinære afskrivninger på driftsmidler, at depågældende driftsmidler faktisk er indsati virksomheden. Skattefri afskrivningerblev således ikke godkendt på automobiler,der var anskaffet under den sidste ver-denskrig, og som på det pågældende tids-punkt endnu ikke var taget i brug i er-hvervet. På samme måde har man nægtetskattefri afskrivninger på et fabriksanlæg,der ikke havde været udsat for slid i detpågældende regnskabsår, og som ejerendefinitivt havde opgivet at benytte tildriftsformål. Derimod har man anset etdampskibsselskab, hvis skibe havde væretlagt op i hele regnskabsåret, for berettigettil at foretage skattefri afskrivninger efterde sædvanlige regler.

Grundlaget for afskrivningerne er somtidligere nævnt aktivets anskaffelsessum,herunder også udgifter til fragt, monteringo. 1. samt udgifter til forbedring af aktivet.Hvis et aktiv er erhvervet som arv, skerafskrivningerne på grundlag af udlægs-

værdien. Hvis et aktiv er erhvervet somgave, kan der afskrives på grundlag af denværdi, hvortil gaven sættes ved svarelseaf gaveafgift eller indkomstskat.

I tilfælde af genanskaffelse af aktiverefter brandskade eller anden skade anta-ges den fulde genanskaffelsessum at kun-ne danne grundlag for skattefri afskriv-ninger, uanset om der måtte være udbetalterstatning i anledning af skaden.

Som berørt tidligere sker afskrivningennormalt i det enkelte år med en brøkdeleller procentdel af anskaffelsessummen,således at anskaffelsessummen fordelesmed lige store årlige beløb over den foraktivet anslåede levealder. Ved bedøm-melsen af et aktivs levealder kan der ikkealene tages hensyn til aktivets fysiske leve-alder, men der må også henses til aktivetsøkonomiske levealder, jfr. de foran i af-snittet om de til grund for de ordinære af-skrivninger liggende hensyn omtalte ken-delser fra landsoverskatterådet. Afskriv-ning kan dog, sålænge det pågældende ak-tiv er i brug, kun ske ned til den sandsyn-lige realisationsværdi, »scrapværdien«.Denne ansættes — hvor holdepunkter foren anden værdi mangler — i almindelig-hed til et beløb svarende til eet års af-skrivning; for skibes vedkommende fast-holder man dog en scrapværdi på 10 pct.af anskaffelsesummen (jfr. om skibe U.f.R.1946. 1018).

Da det ved fastlæggelsen af afskriv-ningsplanen for de enkelte aktiver vil værevanskeligt at udøve et konkret skøn overdisses levealder, har der i praksis for allealmindelige aktiver udviklet sig bestemtenormalsatser, efter hvilke afskrivningsker, medmindre særlige forhold påvises atvære til stede. Disse satser har navnlig gyl-dighed for aktiver anskaffet som nye.Hvor det drejer sig om aktiver, der er-hverves som brugte, vil der kunne blivetale om at godkende højere satser. En for-tegnelse over gældende ordinære afskriv-ningsprocenter er optrykt som bilag til be-tænkningen (bilag 4). Fortegnelsen kandog ikke betragtes som udtømmende.

Den een gang fastlagte afskrivningssatsvil normalt ikke senere kunne fraviges. Enfravigelse vil dog kunne ske, såfremt derfor et længere tidsrum sker en ændring iintensiteteten i aktivets benyttelse (over-gang fra dagdrift til døgndrift eller om-vendt). Endvidere vil en ændring næppevære udelukket, hvis de under aktivets be-nyttelse gj orte erfaringer tydeligt viser, atden på forhånd forudsatte økonomiske le-vealder har været væsentlig for høj ellerlav.

Fra det almindelige hovedprincip, hvor-efter de ordinære afskrivninger fordelesmed lige store årlige beløb over aktivetslevealder, er der enkelte undtagelser. Afinteresse er her navnlig den under og eftersidste verdenskrig godkendte, særlige af-skrivningsordning bl. a. for så vidt angårtørveanlæg og tørvemaskiner, hvorefterman tillod en relativ stor afskrivning i det(de) første år efter anskaffelsen under hen-syn til den pågældende produktions mid-lertidige karakter.

Med hensyn til begyndelsestidspunktetfor den ordinære afskrivning gælder, atdenne afskrivning kan foretages fra tids-punktet for aktivets anskaffelse, eller nær-mere bestemt fra det tidspunkt, da det ertaget i brug; i anskaffelsesåret kan derikke foretages fuldt fradrag for et års af-skrivning, men kun for et beløb, forholds-mæssigt svarende til tiden fra datoen foribrugtagelsen til regnskabsårets udgang. Itilfælde, hvor der ikke kan skaffes oplys-ning om tidspunktet for ibrugtagelsen, til-lades i praksis som regel afskrivning medhalv sats i anskaffelsesåret. I en lands-skatteretskendelse (L.R.S. medd. 1941 nr.158) er det statueret, at et aktieselskab,der var startet den 31. januar og havdekalenderåret som regnskabsår, i sit førsteregnskabsår, uanset at det af selskabet vargjort gældende, at en virksomhed som sel-skabets også i et normalt driftsår var udeaf drift i hvert fald i januar og decembermåned, kun kunne fradrage afskrivningerfor 11 måneder.

Når et aktiv sælges, eller det af andre

grunde udgår af driften, gælder med hen-syn til sluttidspunktet for den ordinære af-skrivning, at der i det pågældende regn-skabsår kan beregnes afskrivning for dendel af regnskabsåret, i hvilken aktivet harværet anvendt i driften, d. v. s. fra regn-skabsårets begyndelse til datoen for af-hændelsen m. m. Denne adgang til at fore-tage forholdsmæssig afskrivning i året forafhændelse m. m. gælder uden hensyn til,om aktiverne sælges med avance i forholdtil den skattefrit nedskrevne værdi, oguden hensyn til, om denne avance er ind-komstskattepligtig eller ej.

Udrangeres et driftsmiddel som værdi-løst, kan den da ikke afskrevne del af an-skaffelsessummen i regelen føres til udgifti det år, i hvilket driftsmidlet udrangeres;derimod tillades der ikke større afskriv-ning end den normale før dette tidspunkt.

En skatteyder kan ikke, efter at haveundladt at foretage afskrivninger pådriftsmidler et enkelt år eller enkelte år,foretage større afskrivninger i de følgendeår eller forlænge afskrivningerne udoverden ordinære afskrivningsperiode. Dettegælder såvel i tilfælde, hvor den pågæl-dende skatteyder overhovedet ikke har fo-retaget afskrivninger på aktivet lige fradettes anskaffelse, som i tilfælde, hvor hani et eller flere senere år har undladt atforetage afskrivninger. Har den skatte-pligtige haft underskud i et regnskabsår,således at de i dette år foretagne afskriv-ninger ikke har haft aktuel betydning forham, antages det på tilsvarende måde, athan ikke af den grund har adgang til atforøge sine afskrivninger i de følgende åreller forlange afskrivninger udover af-skrivningsperioden. Afskrivninger behand-les i så henseende ikke anderledes end de iet sådant underskudsår afholdte kontantedriftsudgifter. Derimod har den skatte-pligtige ifølge en landsskatteretskendelse(L.S.R. medd. 1950 nr. 151) ret til at fådet fradrag, der således ikke har kunnetudnyttes, taget i betragtning ved bereg-ning af eventuel skattepligtig fortjenesteved aktivets senere salg.

18

Den skattemæssige behandlingaf fortjeneste eller tab vedafhændelse m. m.

Spørgsmålet om den skattemæssige be-handling af. fortjeneste eller tab på drifts-midler rejser sig såvel, hvor fortjenesteneller tabet fremkommer ved salg, som hvordet drejer sig om udbetaling af en erstat-ning eller en forsikringssum, der oversti-ger, henholdsvis er mindre end aktivetsnedskrevne værdi.

For så vidt angår skibe og bygningerfindes der ikke specielle lovregler om denskattemæssige behandling af sådanneavancer eller tab. I mangel af sådannesærlige bestemmelser har man kun mentat kunne anse avance ved salg for ind-komstskattepligtig, for så vidt det følgeraf den almindelige regel i statsskattelovens§ 5 a, hvorefter avance ved salg af denskattepligtiges ejendele ikke er indkomst-skattepligtig — og tab ikke fradragsberet-tiget — medmindre der foreligger speku-lation, eller salget henhører til den pågæl-dendes næringsvej. Hvad tab ved salg un-der den nedskrevne værdi angår, kan detnæppe udelukkes, at der består en videre-gående adgang til fradrag af tab, endhvad der vil følge af statsskattelovens§ 5 a, nemlig for så vidt det ved salgetkonstaterede tab kan henføres til, at deforetagne ordinære afskrivninger — derjo bygger på generelle forudsætningermed hensyn til levealder m. v. — ikke harsvaret til den ved aktivets brug faktiskstedfundne værdiforringelse. Der synesikke at foreligge afgørelser, der berørerspørgsmålet, og dette må derfor betragtessom værende tvivlsomt. Det vil formo-dentlig også som oftest være vanskeligt atgodtgøre, at tabet ikke er et almindeligtkonjunkturtab. Avance og tab ved udbeta-ling af erstatning eller forsikringssum be-

handles skattemæssigt på samme mådesom avance og tab ved salg. For tabs ved-kommende er der dog den mulighed, atden skade, der har betinget erstatningenseller forsikringssummens udbetaling, erlidt under sådanne omstændigheder, atder må siges at foreligge et driftstab, ogtabet vil da være fradragsberettiget i kraftheraf.

Med hensyn til maskiner, inventar oglignende driftsmidler var retstilstandenforud for gennemførelsen af bestemmel-serne i de årlige ligningslove i alt væsent-ligt den samme som foran anført angåendeskibe og bygninger.

Ved ligningslovenes bestemmelser erdet nu — fra og med skatteåret 1940/41— fastsat, at avance ved afhændelse afmaskiner, inventar og lignende driftsmid-ler er indkomstskattepligtig, medens tabved afhændelse på den anden side kanfradrages i indkomsten. Medens fradrags-retten for tab gælder for hele tabet, kankun den del af en opnået avance, der over-stiger 500 kr. — ved samlet afhændelse iforbindelse med virksomhedens realisationeller afståelse 5.000 kr. — beskattes, ogavancen skal i intet tilfælde medregnes iindkomsten med et større beløb end det,hvormed den overstiger 30 pct. af anskaf-felsessummen. Hvor skattepligten er be-grundet allerede i statsskattelovens § 5 a(næringssalg og spekulation), er fortjene-sten dog fuldt indkomstskattepligtig. Lig-ningslovenes bestemmelser gælder kun itilfælde af salg og kan ikke anvendes i til-fælde, hvor fortjenesten eller tabet erfremkommet ved udbetaling af erstatningeller forsikringssum; avance og tab be-handles i disse tilfælde for så vidt angårmaskiner, inventar og lignende driftsmid-ler på samme måde som avance og tab påskibe og bygninger.

2. Ekstraordinære, skattefri afskrivninger.

Siden 1940 har der været adgang til atforetage ekstraordinære, skattefri afskriv-ninger på en del af anskaffelsessummen

for visse aktiver. Adgangen til at foretageekstraordinære afskrivninger omfattedeoprindelig kun skibe og bygninger, men

19

blev senere udvidet til også at omfattemaskiner og lignende driftsmidler.

Hovedbegrundelsen for indførelsen afde ekstraordinære, skattefri afskrivningermå søges i, at investeringer under det afkrigsforholdene betingede ekstraordinærthøje prisniveau indebar en særlig risikomed hensyn til den fremtidige konkurren-cedygtighed, idet man regnede med et væ-sentligt prisfald efter krigen. For uansetdenne risiko at fremme den ønskelige op-bygning af landets produktionsapparat,åbnede man gennem de ekstraordinæreafskrivninger mulighed for en særlig hur-tig afskrivning af en på grundlag af denformodede prisfaldsrisiko fastsat del af in-vesteringsudgifterne. Man har endviderenavnlig i begyndelsen som begrundelsefor de ekstraordinære afskrivninger lagtvægt på beskæftigelseshensynet.

Spørgsmålet om adgang til at foretageekstraordinære, skattefri afskrivninger pådriftsmidler blev oprindelig rejst af rede-rierne. I en skrivelse af 8. november 1940fra Dansk Dampskibsrederiforening til fi-nansministeriet er der gjort nærmere redefor skibsfartens synspunkter og ønsker.Skrivelsen er optrykt som bilag til betænk-ningen (bilag 5). Finansministerens moti-vering for indførelsen af ekstraordinære,skattefri afskrivninger fremgår af dennesskrivelse af 5. december 1940 til folketin-gets finansudvalg, i hvilken der førstegang søgtes bemyndigelse for finansmini-steren til at tillade sådanne afskrivninger.Også denne skrivelse er optrykt som bilagtil betænkningen (bilag 6).

Hjemmelen til at foretage ekstraordi-nære, skattefri afskrivninger findes i tekst-anmærkninger på de årlige finanslove.

Ekstraordinære, skattefri afskrivningerkunne første gang foretages i finansåret1940/41 med hjemmel i følgende tekstan-mærkning til § 5 i tillægsbevillingslovenfor dette finansår:

»Finansministeren bemyndiges til, forsaa vidt angaar skibe, der i Finansaaret1940/41 sættes under Bygning paa dan-ske Skibsværfter, at tillade ekstraordinære,

skattefri Afskrivninger af vedkommendeSkibes Byggeomkostninger.

Hvor særlige Omstændigheder talerderfor, skal lignende ekstraordinær Af-skrivning endvidere kunne indrømmesmed Hensyn til Anskaffelsesomkostningervedrørende Nybygninger m. v., som paa-begyndes i nævnte Finansaar til Brug vedOprettelse af en ny Produktionsvirksom-hed eller Omlægning eller Udvidelse af enbestaaende Virksomhed.«

Ligelydende tekstanmærkninger er op-taget i finanslovene for finansårene1941/42 og 1942/43. Finansministerens be-myndigelse til at tillade ekstraordinæreafskrivninger ændredes dog fra 1. januar1942 at regne i udvidende retning ved føl-gende tekstanmærkning til § 5 i tillægsbe-villingsloven for finansåret 1942/43:

»Finansministeren bemyndiges til, forsaa vidt angaar Skibe, der i Tidsrummetfra 1. Januar 1942 til Udgangen af Fi-nansaaret 1942/43 sættes under Bygningeller Ombygning paa danske Skibsværfter,at tillade ekstraordinære, skattefri Af-skrivninger af Byggeomkostningerne. Saa-dan Tilladelse skal ogsaa kunne gives,naar Kontrakt om Bygningen eller Om-bygningen sluttes i nævnte Tidsrum, samtnaar Levering sker i dette Tidsrum i Hen-hold til tidligere afsluttet Kontrakt omBygningen eller Ombygningen. Fremdelesskal saadan Afskrivning kunne gives, naarSkibe i nævnte Tidsrum indkøbes fra Ud-landet.

Ekstraordinær Afskrivning skal endvi-dere kunne indrømmes med Hensyn tilAnskaffelsesomkostninger vedrørende Ny-bygninger eller Ombygninger, der paabe-gyndes, samt vedrørende nye — altsaaikke brugte — Maskiner og lignendeDriftsmidler, der anskaffes i nævnte Tids-rum til Brug ved Oprettelsen af en nyProduktionsvirksomhed eller Udvidelse,Omlægning, Modernisering o. 1. af en be-staaende Virksomhed.

Endelig skal ekstraordinær Afskrivningkunne indrømmes med Hensyn til An-skaffelsesomkostningerne vedrørende nye

20

— altsaa ikke brugte — Maskiner og lig-nende Driftsmidler, der i nævnte Tidsrumanskaffes i Anledning af en Udskiftningaf væsentligt Omfang inden for et bestaa-ende Anlæg.«

Tilsvarende tekstanmærkninger harherefter været optaget i de følgende fi-nanslove til og med finansloven for fi-nansåret 1956/57. Fra finansåret 1945/46og fremefter (første gang ved tekstan-mærkning til § 5 i tillægsbevillingslovenfor finansåret 1945/46) har man dog opgi-vet den i tekstanmærkningens 1. stk. in-deholdte begrænsning, hvorefter bemyn-digelsen til at tillade ekstraordinære af-skrivninger alene omfatter skibe, der sæt-tes under bygning eller ombygning pådanske skibsværfter, således at sådanneafskrivninger fra det anførte tidspunktogså skal kunne indrømmes med hensyntil skibe, som kontraheres med eller sættesunder bygning eller ombygning på uden-landske værfter.

Efter at der siden 12. marts 1955 ikkehar været indrømmet ekstraordinære af-skrivninger på færdigbyggede skibe ind-købt fra udlandet, er endvidere bestem-melsen herom i tekstanmærkningens 1.stk. sidste punktum udgået i finanslovenfor finansåret 1956/57.

Det vil af de foran gengivne tekstan-mærkninger fremgå, at de aktiver, der om-fattes af de ekstraordinære, skattefri af-skrivninger er følgende:

1. Skibe.2. Bygninger til brug for produktions-

virksomheder, når de er anskaffet i an-ledning af oprettelse af en ny virksom-hed eller udvidelse, omlægning, mo-dernisering eller lignende af en bestå-ende virksomhed. Det er alene deegentlige driftsbygninger, der kan gø-res til genstand for ekstraordinære af-skrivninger.

3. Maskiner og lignende driftsmidler tilbrug for produktionsvirksomheder, nårde er anskaffet i anledning af opret-telse af en ny virksomhed eller udvi-

delse, omlægning, modernisering ellerlignende af en bestående virksomhed.Kun nye maskiner og lignende drifts-midler kan gøres til genstand for eks-traordinær afskrivning. Under maski-ner og lignende driftsmidler henregnesforuden alle egentlige maskiner ogsålastautomobiler og andet rullende ma-teriel samt egentligt værksteds- og fa-briksinventar, men derimod ikke kon-tormaskiner og kontorinventar.

4. Maskiner og lignende driftsmidler an-skaffet i anledning af en udskiftningaf væsentligt omfang indenfor et be-stående anlæg. Der stilles her ingenkrav til virksomhedens art. Som un-der 3 kan kun nye maskiner og lig-nende driftsmidler gøres til genstandfor ekstraordinære afskrivninger, ogunder maskiner og lignende driftsmid-ler henregnes også her foruden alleegentlige maskiner også lastautomobi-ler og andet rullende materiel samtegentligt værksteds- og fabriksinven-tar, men derimod ikke kontormaskinerog kontorinventar.

Til og med skatteåret 1951/52 kunnesom hovedregel kun skatteydere, der førtefuldstændigt regnskab, foretage ekstraor-dinære, skattefri afskrivninger; fra skatte-året 1952/53 er der givet generelle reglerom, at også ikke-regnskabsførende skatte-ydere kan foretage ekstraordinære afskriv-ninger.

De nærmere regler for det ekstraordi-nære afskrivningsinstitut er fastsat af skat-tedepartementet, dels gennem generelleregler for afskrivningernes foretagelsedels i de af departementet meddelte tilla-delser til i de enkelte tilfælde at foretageekstraordinære afskrivninger.

Princippet i reglerne for de ekstraordi-nære afskrivninger går nærmere ud på, aten vis del af de pågældende aktivers an-skaffelsessum kan udsondres til genstandfor ekstraordinær afskrivning og afskriveshurtigere end den resterende del af an-skaffelsessummen. Den resterende del af

21

anskaffelsessummen afskrives på normalmåde. De ekstraordinære afskrivningerkan foretages indenfor et nærmere fastsatåremål med en bestemt procentsats sommaksimum for den årlige afskrivning, så-ledes at den skattepligtige indenfor dennemaksimumsgrænse kan placere afskrivnin-gerne efter ønske. Efter den normale af-skrivnings påbegyndelse skal der dog fin-de afskrivning sted på den til ekstraordi-nær afskrivning udsondrede del af an-skaffelsessummen med et mindstebeløbsvarende til den anvendte ordinære af-skrivningsprocent.

Såfremt den til ekstraordinær afskriv-ning udsondrede del af anskaffelsessum-men ikke er afskrevet fuldt ud i løbet afden periode, indenfor hvilken de ekstraor-dinære afskrivninger skal tilendebringes,afskrives de ved periodens udløb endnuuafskrevne beløb med lige store rater gen-nem den da resterende del af den ordi-nære afskrivningsperiode.

Der er fastsat særlige bestemmelser omindkomstbeskatning af avance ved salgm. m. af aktiver, på hvilke der er foreta-get ekstraordinære afskrivninger. Dissebeskatningsregler omfatter den del af enopnået avance, der svarer til foretagneekstraordinære afskrivninger. En eventuelyderligere avance beskattes for maskinersog inventars vedkommende efter de al-mindelige regler i de årlige ligningsloveom indkomstbeskatning af avance vedsalg af sådanne driftsmidler.

Reglerne for de ekstraordinære afskriv-ninger er undergået en del forandringer ide forløbne år. Dette gælder såvel medhensyn til de dele af anskaffelsessummer-ne, der kan udsondres til genstand for eks-traordinær afskrivning, som med hensyntil afskrivningsprocenten og indkomstbe-skatningen ved salg med avance m. m.

Retten til at foretage ekstraordinære af-skrivninger er af koncessionsmæssig ka-rakter, og de nærmere betingelser for ogregler for gennemførelsen af de ekstra-ordinære afskrivninger, der er fastsat i deenkelte tilladelser, eller som efter de ge-

nerelle regler var gældende på det for på-begyndelsen af de ekstraordinære afskriv-ninger relevante tidspunkt, har fortsatgyldighed for det pågældende aktiv, uan-set senere ændringer af de generelleregler.

Oprindelig blev tilladelse til at foretageekstraordinære afskrivninger kun givetved bevilling i de enkelte tilfælde. Det be-løb, der tillodes afskrevet ekstraordinært,udgjorde en vis del af forskellen mellemaktivets anskaffelsessum og den tilsvaren-de pris pr. 31. august 1939, den såkaldte»merpris«.

Almindelige regler om ekstraordinære,skattefri afskrivninger blev første gang of-fentliggjort i en meddelelse fra skattede-partementet af 21. november 1942. Med-delelsen indeholdt nærmere regler om om-fanget af de ekstraordinære afskrivninger.Der krævedes dog fortsat tilladelse i hvertenkelt tilfælde for at der kunne foretagesekstraordinære afskrivninger på skibe,bygninger og maskiner og lignende drifts-midler til brug ved oprettelse m. m. afproduktionsvirksomhed, medens maskineranskaffet i anledning af udskiftning kunneafskrives ekstraordinært uden særlig til-ladelse.

Ved skattedepartementets meddelelse af24. maj 1947 blev der givet mere gene-relle regler om adgangen til at foretageekstraordinære afskrivninger. Herved blevadgangen til at foretage sådanne afskriv-ninger uden særlig tilladelse udstrakt tilforuden at gælde maskiner anskaffet i an-ledning af udskiftning også at omfatte ski-be og for så vidt angår industrivirksom-heder og håndværksvirksomheder, der harkarakter af produktionsvirksomhed, byg-ninger og maskiner til brug ved oprettelseaf ny produktionsvirksomhed m. m. Ad-gangen til at foretage ekstraordinære af-skrivninger uden tilladelse omfattede dogikke fiskekuttere, for hvilke der til stadig-hed har været krævet særlig tilladelse, ogfor hvilke de ekstraordinære afskrivnin-ger foretages efter særlige regler.

Ved meddelelsen af 24. maj 1947 forlod

22

man endvidere den fremgangsmåde atlægge en vis del af den faktiske »merpris«(forskellen mellem anskaffelsessummen ogden tilsvarende pris pr. 31. august 1939)til grund for de ekstraordinære afskriv-ninger og fikserede i stedet afskrivnings-grundlaget til visse nærmere bestemte an-dele af aktivernes anskaffelsessum.

Fra 1. april 1949 har landbrugsvirksom-heder under visse betingeler kunnet fore-tage ekstraordinære, skattefri afskrivnin-ger uden særlig tilladelse i de enkelte til-fælde, jfr. skattedepartementets meddelel-se af 24. maj 1949, og fra skatteåret1952/53 er der, som allerede tidligere om-talt, åbnet adgang for ikke-regnskabsfø-rende skatteydere til at foretage ekstra-ordinære afskrivninger.

De nugældende regler på dette områdefindes i skattedepartementets cirkulære af6. april 1955 om ekstraordinære, skattefriafskrivninger på skibe samt visse bygnin-ger og maskiner m. v. Dette cirkulære, derer optrykt som bilag til betænkningen (bi-lag 7), er ved skattedepartementets cirku-lære af 11. april 1956 forlænget til at gæl-de indtil den 31. marts 1957.

De nærmere regler er følgende:

Skibe: Reglerne gælder skibe, om hvisbygning eller ombygning, der er indgåetkontrakt i tidsrummet 12. marts 1955—31.marts 1957, forudsat at bygningen ellerombygningen af skibet påbegyndes inden2 år efter datoen for kontraktens afslut-ning. Halvdelen af anskaffelsessummenkan afskrives ekstraordinært indenfor en10-årig periode med højst 33V3 pct. årlig.Afskrivningerne kan foretages fra begyn-delsen af det regnskabsår, i hvilket skibetsættes under bygning, eller ombygning erpåbegyndt. Der kan ikke foretages ekstra-ordinære afskrivninger på brugte skibeindkøbt fra udlandet.

Bygninger: Reglerne gælder nybygningerog ombygninger fuldført i tidsrummet 12.marts 1955—31. marts 1957. Industrivirk-somheder og håndværksvirksomheder, der

har karakter af produktionsvirksomhed,samt landbrugsvirksomheder, gartnerier,frugtplantager og planteskoler kan udenforud indhentet tilladelse foretage ekstra-ordinære afskrivninger, andre produk-tionsvirksomheder kun efter særlig tilla-delse fra skattedepartementet. 2/Ö af an-skaffelsessummen kan afskrives ekstraor-dinært indenfor en 10-årig periode medhøjst 25 pct. årlig. Afskrivningerne kanforetages fra begyndelsen af det regn-skabsår, i hvilket bygningen eller ombyg-ningen er fuldført.

Maskiner og lignende driftsmidler til brugved oprettelse af en ny produktionsvirk-somhed eller udvidelse, omlægning, mo-dernisering o. 1. af en bestående virksom-hed: Reglerne gælder maskiner og lignen-de driftsmidler leveret i tidsrummet 12.marts 1955—31. marts 1957. Industrivirk-somheder og håndværksvirksomheder, derhar karakter af produktionsvirksomhed,samt landbrugsvirksomheder, gartnerier,frugtplantager og planteskoler kan udenforud indhentet tilladelse foretage ekstra-ordinære afskrivninger, andre produk-tionsvirksomheder kun efter særlig tilla-delse fra skattedepartementet. Der skal idet enkelte regnskabsår være anskaffetmaskiner m. m. for mindst 1.000 kr.; forikke-regnskabsførende skatteydere er detdog en betingelse, at hver enkelt maskine,på hvilken der ønskes foretaget ekstra-ordinær afskrivning, skal have kostet 1.000kr. eller derover. Halvdelen af anskaffel-sessummen kan afskrives ekstraordinærtindenfor en 5-årig periode med højst 33V.3pct. årlig. Afskrivningerne kan foretagesfra begyndelsen af det regnskabsår, i hvil-ket maskinerne m. v. er leveret.

Maskiner og lignende driftsmidler anskaf-fet i anledning af udskiftning: Reglernegælder maskiner og lignende driftsmidlerleveret i tidsrummet 12. marts 1955—31.marts 1957. Reglerne gælder, som tidli-gere anført, alle virksomheder, uanset omde kan karakteriseres som produktions-

23

virksomheder eller ej. Det er en betingelsefor afskrivningerne, at anskaffelsesprisenfor de i regnskabsåret erhvervede maski-ner m. v. har udgjort mindst 10 pct. afden ved regnskabsårets begyndelse bog-førte værdi (restværdi) af det beståendeanlæg, idet ekstraordinær afskrivning dogaltid kan foretages, når anskaffelsespri-sen har været 20.000 kr. eller derover; forikke-regnskabsførende skatteydere er detyderligere en betingelse, at hver enkeltmaskine, der ønskes gjort til genstand forekstraordinær afskrivning, har kostet 1.000kr. eller derover. Halvdelen af anskaffel-sessummen kan afskrives ekstraordinærtindenfor en 5-årig periode med højst 33V3pct. årlig. Afskrivningerne kan foretagesfra begyndelsen af det regnskabsår, i hvil-ket maskinerne m. v. er leveret.

For alle arter af aktiver (skibe, bygnin-ger, maskiner til brug ved oprettelse af nyproduktionsvirksomhed m. m. og maskiner

anskaffet i anledning af udskiftning) skalved salg, ved tvangsafståelse og ved ud-betaling af forsikringssum eller ekspro-priationserstatning, hvis salgssummen,forsikringssummen eller ekspropriations-erstatningen overstiger aktivets skattefritnedskrevne værdi, en så stor del af avan-cen, som modsvares af forskellen mellemde på aktivet foretagne samlede ordinæreog ekstraordinære afskrivninger og de or-dinære afskrivninger, der ialt kunne haveværet foretaget på aktivet, såfremt derikke havde været foretaget ekstraordinæreafskrivninger på dette, undergives ind-komstbeskatning. For at forenkle det her-med forbundne arbejde gennemføres ind-komstbeskatningen således: Hvis det skat-tepligtige beløb er under 5.000 kr., skerbeskatningen i det år, hvori afhændelsem. v. har fundet sted. Ved større beløbforetages fordeling af det overskydendebeløb over de år, hvori ekstraordinære af-skrivninger er foretaget.

24

Skattelovskommisssionens betænkning og de i 1953 og 1954fremsatte skattelovsforslag.

Skattelovskommissionen har ikke gjortspørgsmålet om skattefri afskrivninger tilgenstand for mere indgående overvejelser.Kommissionen har stort set henholdt sig tilde nugældende regler om ordinære skatte-fri afskrivninger. Med hensyn til denskattemæssige behandling af fortjenesteeller tab ved afhændelse m. m. af drifts-midler har man søgt spørgsmålet løst gen-nem de af kommissionen foreslåede reglerom en særlig ny skat, skat på kapitalvin-ding.

Det i skattelovskommissionens betænk-ning af 1948 indeholdte forslag til lov omskat til staten af indkomst, formue og ka-pitalvinding indeholder i § 6, nr. 6 en be-stemmelse om, at der i indkomst ved ud-øvelse af selvstændigt erhverv kan fra-drages en i forhold til den antageligelevealder beregnet årlig afskrivning afanskaffelsesomkostningerne, modsvarendeværdiforringelsen på grund af slid og for-ældelse af i virksomheden anvendte byg-ninger, skibe, maskiner, inventar og andredriftsmidler, og om at afgørelsen medhensyn til afskrivningsperiodens længdetræffes endeligt af ligningsrådet. Undta-get fra afskrivningsadgangen er dog ud-gifter til erstatningsanskaffelse af drifts-midler med særlig kort gennemsnitsleve-alder, såsom værktøj, service, dækketøj,emballage o. 1., der i henhold til forslagets§ 6, nr. 8 kan fradrages fuldt ud i anskaf-felsesåret.

Det i marts 1953 fremsatte forslag tillov om skat til staten af indkomst og for-mue m. v. indeholder i § 11 bestemmelserom fradrag for udgifter, som i årets løb er

anvendt til at erhverve, sikre og vedlige-holde indkomsten, herunder (under nr. 4)om fradrag for en i forhold til den anta-gelige levealder beregnet årlig afskrivningaf anskaffelsesomkostningerne, modsva-rende værdiforringelse på grund af slid ogforældelse af bygninger, skibe, maskinerog andre driftsmidler af mere varig ka-rakter, der anvendes i den skattepligtigeserhverv.

I bemærkningerne til lovforslaget anfø-res det, at man har anset det for rettest atopretholde den bestående adgang for deskattepligtige til at indbringe spørgsmålom berettigelsen af en foretaget afskriv-ning for landsskatteretten, og at man der-for har udeladt skattelovskommissionensbestemmelse om, at afgørelsen med hen-syn til afskrivningsprocenternes størrelseskulle kunne træffes endeligt af lignings-rådet. I bemærkningerne til forslaget an-føres det, at det med udtrykket »i forholdtil den antagelige levealder« ikke er til-sigtet at udelukke, at der ved fastsættel-sen af afskrivningsprocenten kan tageshensyn til særlig intensiv benyttelse afdriftsmidlet eller til, at driftsmidlet er an-skaffet med ekstraordinære forhold for øjeeller kan antages at miste sin betydningsom følge af nye opfindelser eller af lig-nende grunde kan antages at ville blivebenyttet et kortere åremål end dets tekni-ske levealder. løvrigt bemærkedes det, atspørgsmålet vedrørende afskrivninger fortiden er genstand for overvejelse i nær-værende udvalg.

Med hensyn til den skattemæssige be-handling af fortjeneste eller tab ved af-hændelse m. m. opretholdes de gældende

25

regler, jfr. herom foran, og lovforslagetindeholder derfor en bestemmelse svaren-de til de årlige ligningsloves om, at for-tjeneste ved afhændelse eller afståelse afmaskiner, inventar og lignende driftsmid-ler skal medregnes til den skattepligtigeindkomst, dog med den begrænsning, atved særskilt afhændelse kun den del affortjenesten skal medregnes, som oversti-ger 500 kr., og at ved afhændelse i forbin-delse med en realisation eller afståelse afvedkommende virksomhed eller bedriftkun den del af fortjenesten, som oversti-ger 5.000 kr., skal medregnes; i intet til-fælde skal fortjenesten dog medregnesmed et større beløb end det, hvormed denoverstiger 30 pct. af anskaffelsessummen.Tab ved afhændelse af de omhandlededriftsmidler tillades uden begrænsningfradraget i indkomsten.

Det i maj 1954 fremsatte forslag til lovom skat til staten af indkomst, formue ogkapitalvinding indeholder i § 12 en til deti forslaget af marts 1953 svarende bestem-melse om fradrag for udgifter, som i åretsløb er anvendt til at erhverve, sikre ogvedligeholde indkomsten, herunder omfradrag for en i forhold til den antageligelevealder beregnet årlig afskrivning afanskaffelsesomkostningerne, modsvarendeværdiforringelse på grund af slid og for-ældelse af bygninger, skibe, maskiner, in-ventar og andre driftsmidler af mere va-rig karakter, der anvendes i den skatte-pligtiges erhverv. Bemærkningerne til be-stemmelsen er ligelydende med bemærk-ningerne til den tilsvarende bestemmelse iforslaget af marts 1953.

Forslagets regler om den skattemæssigebehandling af fortjeneste eller tab ved af-hændelse m. m. af aktiver, på hvilke derhar været foretaget skattefri afskrivningerafviger derimod stærkt fra reglerne i for-slaget af marts 1953. Forslaget af maj1954 indeholder på dette punkt regler forsåvel maskiner, inventar og andet er-hvervsmæssigt løsøre som for bygningerog skibe.

Fortjeneste ved afhændelse, hvormedsidestilles overdragelse ved gave, samt vedafståelse af faste ejendomme og skibe, derbenyttes erhvervsmæssigt foreslås beskat-tet med en kapitalvindingsskat på 35 pct.af det beløb, hvormed nettokapitalvindin-gen overstiger 1.000 kr. Tilsvarende be-skatning foreslås for maskiner, inventarog andet erhvervsmæssigt løsøre, for såvidt afhændelsen eller afståelsen sker iforbindelse med en afhændelse, afståelseeller ophævelse af vedkommende virksom-hed eller bedrift. Sker salget af de hernævnte aktiver som led i den skatteplig-tiges erhvervsvirksomhed, kommer regler-ne om kapitalvindingsskat ikke til anven-delse; men fortjenesten betragtes somskattepligtig indkomst; det samme gælderved tvungen afståelse, når fortjenestenved salg ville have været skattepligtig ind-komst. I relation til kapitalvindingsskatsidestilles fortjeneste ved udbetaling afforsikringssum eller erstatningssum medfortjeneste ved afhændelse. Den skatte-pligtige fortjeneste beregnes principieltsom forskellen mellem det opnåede veder-lag og anskaffelsessummen for vedkom-mende aktiv efter fradrag af foretagneskattefri afskrivninger, men med tillæg afde af den skattepligtige i hans besiddelses-tid til forbedringer afholdte udgifter, somikke er bragt til fradrag i hans skatteplig-tige indkomst. Tab ved afhændelse ellerafståelse i de her omhandlede tilfældekan bringes til fradrag i en samme år ind-vundet kapitalvinding. Hvis det i et årkonstaterede kapitaltab overstiger den isamme år konstaterede kapitalvindingmed mere end 1.000 kr., kan det oversky-dende beløb for halvdelens vedkommendefradrages i den skattepligtige indkomstfor dette år; hvis den skattepligtige ind-komst herved bliver negativ, medfører det-te ikke ret til at overføre underskuddet tilfradrag i følgende års skattepligtige ind-komst efter de i lovforslaget indeholdteregler om ret til fradrag af underskud i denærmest følgende tre skatteår.

Ved afhændelse, hvormed sidestilles

26

overdragelse ved gave, samt ved afståelseaf maskiner, inventar og andet erhvervs-mæssigt løsøre, hvor afhændelsen eller af-ståelsen ikke sker i forbindelse med en af-hændelse, afståelse eller ophævelse afvedkommende virksomhed eller bedrift,henregnes den herved indvundne fortje-neste i sin helhed til den skattepligtigeindkomst, medens på den anden side etlidt tab kan fradrages fuldt ud i den skat-tepligtige indkomst. Fortjeneste ved udbe-taling af forsikringssum eller erstatnings-sum henregnes på samme måde som for-tjeneste ved afhændelse eller afståelse tilden skattepligtige indkomst. Fortjenesteneller tabet beregnes også her som forskel-len mellem det opnåede vederlag og akti-vets anskaffelsessum efter fradrag af fore-tagne skattefri afskrivninger, men med til-læg af de af den skattepligtige i hans be-siddelsestid til forbedringer afholdte ud-gifter, der ikke er bragt til fradrag i hansskattepligtige indkomst.

I tilfælde, hvor en fortjeneste opnået

ved udbetaling af en forsikringssum ellererstatningssum efter det anførte principi-elt er indkomstskattepligtig eller skatte-pligtig som kapitalvinding, men hvor for-sikrings- eller erstatningssummen anven-des til anskaffelse af aktiver, på hvilkeder kan foretages skattefri afskrivninger,er den skattepligtige berettiget til at und-lade at medregne den indvundne fortje-neste i indkomsten eller ved opgørelsen afden skattepligtige kapitalvinding på be-tingelse af, at fortjenesten anvendes tilforlods afskrivning på det til anskaffelsenaf de nævnte aktiver medgåede beløb;skattefri afskrivninger på det anskaffedeaktiv beregnes da på grundlag af det så-ledes nedskrevne beløb. For at denne sær-lige regel skal kunne anvendes, skal an-skaffelse af det nye aktiv være sket inden1 år efter udløbet af det år, hvori fortjene-sten er konstateret; har anskaffelse ikkefundet sted inden fristen skal der findeefterregulering sted; finansministeren skaldog kunne dispensere fra etårsfristen.

27

Udenlandsk ret.

Udvalget har indhentet oplysninger omgældende regler vedrørende skattefri af-skrivninger i Sverige, Norge, Finland,Holland, England og U. S. A. samt om de

regler, der i disse lande gælder med hen-syn til den skattemæssige behandling affortjeneste eller tab ved afhændelse m. v.af driftsaktiver.

Sverige.

Bestemmelser om skattefri afskrivnin-ger blev første gang indført i den svenskeskattelovgivning i 1910. Bestemmelsernegik ud på, at der ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst kunne fradragesen efter de pågældende aktivers værdifor-ringelse afpasset årlig afskrivning. Regler-ne var ens for fysiske og juridiske per-soner.

Hovedbestemmelserne om skattefri af-skrivninger findes nu i kommuneskatte-loven af 28. september 1928 § 29 med an-visninger. Bestemmelserne har været æn-dret flere gange. De vigtigste ændringerer gennemført i 1938 og 1955.

I 1938 indførtes frie afskrivninger påmaskiner og lignende driftsmidler for ak-tieselskaber og økonomiske foreninger.

I 1955 ophævedes denne adgang til frieafskrivninger og erstattedes med nye merebegrænsede afskrivningsregler. De øvrigeafskrivningsregler har været de samme førog efter lovændringen i 1955.

/. Tiden fra 1938 til 1955.

1. De almindelige bestemmelser.

Reglerne var forskellige for på den eneside maskiner og lignende driftsmidler,herunder skibe, og på den anden side byg-ninger.

a. Maskiner og lignende driftsmidler,herunder skibe.

Ifølge kommuneskattelovens § 29 kun-ne som driftsomkostninger bl. a. fradragesværdiformindskelsen gennem slid, udran-gering m. m. af maskiner og lignendedriftsmidler, eller hvis disse aktiver varunderkastet hurtig forringelse, anskaffel-sesomkostningerne for disse.

Denne regel i kommuneskattelovens§ 29 gjaldt dog kun for erhvervsvirksom-heder bortset fra landbrug og skovbrug(rörelse). For landbrugsvirksomhed ogskovbrugsvirksomhed gjaldt kommune-skattelovens § 22 med anvisninger. Ho-vedreglen var her, at indtægten skulle op-gøres efter »kontantprincippet«, og at derikke kunne afskrives på inventar og ma-skiner, hvorimod udgifterne ved genan-skaffelse af sådanne aktiver kunne fradra-ges i den skattepligtige indkomst i genan-skaffelsesåret. I 1951 blev der dog gen-nemført lovbestemmelser, hvorefter land-brugsvirksomheder og skovbrugsvirksom-heder, der førte regnskab i overensstem-melse med nærmere angivne forskrifter,kunne forlange at blive lignet efter »bog-føringsmæssige regler«. Virkningen herafvar den, at reglerne om erhvervsvirksom-hed bortset fra landbrug og skovbrug (rö-relse) i hovedsagen skulle anvendes.

28

I de tilfælde, hvor skattefri afskrivnin-ger kunne finde sted, kunne der normaltkun afskrives på leverede maskiner og lig-nende driftsmidler. På bestilte maskinerm. v. kunne afskrivning kun ske, når detblev godtgjort, at prisfald var indtruffetpå statusdagen, eller sandsynliggjort, atprisfald ville indtræffe inden leveringen(kommuneskattelovens § 41 med anvis-ninger).

De nærmere regler om skattefri afskriv-ninger i anvisningerne til kommuneskatte-lovens § 29 var følgende:

For aktiver, der måtte beregnes at bliveopbrugt i løbet af højst 3 år gjaldt densærlige regel, at anskaffelsesomkostninger-ne kunne fradrages i deres helhed i an-skaffelsesåret. Afgørende for, om et aktivkunne henføres under denne bestemmelsevar aktivets fysiske levetid, ikke dets øko-nomiske levetid. Størrelsen af anskaffel-sesomkostningerne var uden betydning forregelens anvendelse. Efter denne regelkunne bl. a. udgifter til værktøj og visseredkaber samt til hotellers og restaura-tioners service, lagener og dækketøj m. m.føres til udgift i anskaffelsesåret. Adgan-gen til at føre hele anskaffelsessummen tiludgift under eet efter den omhandlede be-stemmelse gjaldt kun i selve anskaffelses-året, og en udgift af denne art, der ikkevar bragt til fradrag i anskaffelsesåret,kunne ikke fradrages under eet i et efter-følgende år. Ønskede den skattepligtigeikke at benytte adgangen til at fradragehele udgiften i anskaffelsesåret, kunne ud-giften derimod gøres til genstand for al-mindelige skattefri afskrivninger i over-ensstemmelse med de herom gældenderegler.

Skattefri afskrivninger kunne foretagesenten i form af bunden afskrivning eller iform af fri afskrivning.

1) Bunden afskrivning.

Den bundne afskrivning var den almin-delige afskrivningsform, som kunne benyt-tes af alle skattepligtige. Efter denne skul-le anskaffelsesomkostningerne for maski-

ner og andre til stadigt brug anskaffededriftsmidler afskrives gennem årlige af-skrivninger, der blev fastsat til bestemtebrøkdele af anskaffelsesomkostningerneunder hensyn til aktivernes levealder.

Ved bestemmelsen af et aktivs levealderskulle der tages hensyn til samtlige om-stændigheder, som kunne bevirke, at ak-tivets nytte for virksomheden kunne blivebegrænset til kortere tid, end hvad dersvarede til dets forringelse gennem slido. 1. Som eksempel på en sådan korterelevealder kan anføres, at aktivet var an-skaffet for at udnytte en særlig konjunk-tur, der forventedes at være midlertidig,eller at en maskine kunne forventes hur-tigt at blive udskiftet med en anden, idetdet måtte anses for uøkonomisk fortsat atanvende den, selv om den i og for sig ikkekunne siges at være forringet. Såfremt detefter påbegyndelsen af afskrivningen pået bestemt aktiv viste sig, at man havdebedømt aktivets levealder forkert, var derintet til hinder for senere at overgå til enanden procentsats for den årlige afskriv-ning.

Som hovedregel beregnedes de årligeafskrivninger på grundlag af anskaffelses-omkostningerne for vedkommende aktiv. Ipraksis anvendte man dog også under-tiden den såkaldte nettometode, hvorefterde årlige afskrivninger beregnedes pågrundlag af forskellen mellem anskaffel-sesomkostningerne for nyanskaffede akti-ver og salgssummen for samtidig udran-gerede aktiver. Ved opgørelsen af indtæg-ten i salgsåret sås der da bort fra gevinsteller tab ved salget (der ellers skulle tagesi betragtning i det nedenfor anførte om-fang). Nettometoden medfører, at man op-når en udjævning af indkomsterne, idetrealisationsavancer eller realisationstabgennem denne metode fordeles over enårrække.

For driftsmidler, der var erhvervet vedarv eller gave i forbindelse med erhver-velsen af den virksomhed, i hvilken de be-nyttedes, udgjorde afskrivningsgrundlagetdet beløb som i skattemæssig henseende

29

henstod uafskrevet fra overdrageren, forså vidt ikke værdien i relation til afgifts-berigtigelse var sat lavere, i hvilket til-fælde det lavere beløb dannede afskriv-ningsgrundlaget.

Den skattepligtiges årlige afskrivningerskulle foretages i overensstemmelse meden på grundlag af de enkelte aktiverslevealder fastlagt afskrivningsplan. Denskattepligtige var dog ikke helt bundet afden afskrivningsplan, som en gang varfastlagt. Således ville en skattepligtig, hvisvirksomhed i et bestemt år gav et dår-ligere resultat end sædvanlig, kunne fore-tage en mindre afskrivning i dette år endefter afskrivningsplanen under forudsæt-ning af, at den skattefri afskrivning i detår, hvor fravigelse fra afskrivningsplanenfandt sted, var i overensstemmelse medden i regnskaberne foretagne afskrivning.Den resterende del af afskrivningen kunneda benyttes for senere år udover den fordisse år normale afskrivning i det omfang,der var foretaget tilsvarende afskrivningi regnskaberne.

Hvis den skattepligtiges virksomhedhavde udvist tab eller så lille et overskud,at den skattepligtige ved beregningen afvirksomhedens nettoindtægt ikke havdekunnet udnytte den for året i overensstem-melse med afskrivningsplanen gældendeafskrivning, kunne han forskyde den re-sterende del af afskrivningen til senere årved i fornødent omfang at udstrække af-skrivningsplanen udover de pågældendeaktivers ansatte levetid. Efter særlig tilla-delse kunne den skattepligtige allerede in-den dette tidspunkt udnytte den resteren-de afskrivning som en ekstraafskrivningudover afskrivningsplanen.

Hvis værdien af et aktiv var faldet væ-sentligt mere end svarende til de i tidli-gere år og i det løbende år foretagne af-skrivninger, kunne den skattepligtige fore-tage en så meget større afskrivning endefter afskrivningsplanen, dog at værdieni skattemæssig henseende ikke måtte ned-bringes til et mindre beløb end den bog-førte værdi.

Hvis anskaffelsesprisen for et aktivhavde været særlig høj, og dette skyldtes,at aktivet skulle anvendes til et særligt ar-bejde eller for at udnytte en særlig kon-junktur, som ventedes blot at være midler-tidig, eller lignende, kunne den særligemerpris eller meromkostning afskrivesekstraordinært i det omfang, tilsvarendeafskrivning var foretaget i regnskabet fordet pågældende regnskabsår, selv om vær-dien af aktivet ved regnskabsårets slutningikke var faldet til det nedskrevne beløb.

2) Fri afskrivning.

Retten til fri afskrivning tilkom aleneaktieselskaber og økonomiske foreningerm. v., men derimod ikke skattepligtigepersoner. Forskelsbehandlingen beroedehovedsagelig på, at aktieselskabsskatternei Sverige er proportionale, medens perso-ner er underkastet progressiv beskatning.Selskaber m. v., der havde ret til fri af-skrivning, var helt frit stillet med hensyntil, hvilke afskrivninger de ville foretage ide enkelte år, når blot de skattemæssigtafskrevne beløb var i overensstemmelsemed de i regnskaberne foretagne afskriv-ninger.

Forudsætningen for at en virksomhedkunne benytte sig af den frie afskriv-ningsret var, at den havde erholdt særligtilladelse hertil, og at der forelå en til-fredsstillende redegørelse for, hvad derhenstod uafskrevet af anskaffelsesomkost-ningerne for de i betragtning kommendeaktiver, samt at disse ligesom afskrivnin-gerne på disse fremgik med en sådan ty-delighed af den skattepligtiges regnskaberog den omhandlede redegørelse, at derforelå betryggende garantier for, at de vedsalg af aktiverne eventuelt fremkommendefortjenester ikke undgik beskatning.

Den skattemæssige behandlingaf fortjeneste eller tab vedafhændelse m. v.

Når maskiner og lignende driftsmidler,herunder skibe blev udrangeret som ubru-

30

gelige, kunne den i skattemæssig henseen-de uafskrevne restværdi for disse afskri-ves. Det samme gjaldt med hensyn til tabved salg af sådanne aktiver.

Fortjeneste ved salg af maskiner m. m.var indkomstskattepligtig. For skibes ved-kommende gjaldt dette dog kun ubetingetfor aktieselskaber og økonomiske forenin-ger m. v.; for andre skatteydere var for-tjenesten kun ubetinget indkomstskatte-pligtig i det omfang, den svarede til fore-tagne skattefri afskrivninger, medenseventuel yderligere fortjeneste beskatte-des efter særlige regler om realisations-avance, løvrigt var der for skibes vedkom-mende indført bestemmelser, hvorefter derfor de til grund for taxeringsårene 1954—1956 liggende regnskabsår var adgangtil at reservere fortjeneste ved realisationtil forlods afskrivning ved senere genan-skaffelse af skibe. Det hensatte beløb be-skattedes da ikke; men på den anden sidekunne der kun afskrives skattefrit på denøvrige del af genanskaffelsessummen.

Ifølge en særlig forordning af 30. no-vember 1951 om beregning af indkomst-skat til staten af akkumuleret indtægt skul-le indtægt ved salg af maskiner m. m. iforbindelse med overdragelse af den på-gældende virksomhed i relation til ind-komstskatten til staten fordeles over de år,i hvilke indtægten var opstået, dog højstover 10 år. Bestemmelsen gjaldt alene fy-siske personer og visse hermed ligestilledeskattepligtige.

Fortjeneste ved udbetaling af forsik-ringssum indkomstbeskattedes i sammeomfang, som fortjeneste ved salg villehave været skattepligtig indkomst.

b. Bygninger.

Der kunne i henhold til kommuneskatte-lovens § 29 med anvisninger foretagesskattefri afskrivninger på bygninger, dervar bestemt til anvendelse i erhvervsvirk-somhed bortset fra landbrug og skovbrug(rörelse). Afskrivningerne fastsattes til enbestemt årlig procent af bygningens vær-di, afpasset efter bygningens levealder,

dog at der skulle tages hensyn til, om byg-ningens værdi for virksomheden på grundaf særlige forhold var begrænset til kor-tere tid. Nogen adgang til som for maski-ner m. v. under særlige omstændighederat fravige eller udskyde den normeredeafskrivning var der ikke. Man har for er-hvervsvirksomheder bortset fra landbrugog skovbrug i praksis tilladt ekstraordinærafskrivning af overpris eller meranskaf-felsesomkostninger for bygninger anskaf-fet for at udnytte en speciel konjunk-tur o. 1.

For bygningers vedkommende var derikke adgang til fri afskrivning.

Hvis en bygning blev nedrevet eller ud-rangeret, og den skattepligtige kunnefremskaffe opgørelse over anskaffelsesom-kostningerne og de foretagne skattefri af-skrivninger, kunne det resterende uaf-skrevne beløb afskrives i det omfang, detoversteg, hvad der måtte være indvundetved salg af byggematerialer og lignendei forbindelse med udrangeringen ellernedrivningen.

Ved salg af bygninger betragtedesavance eller tab i forhold til den ned-skrevne værdi som indkomsten uvedkom-mende, medmindre de særlige regler ombeskatning af realisationsavance, hen-holdsvis fradrag for realisationstab komtil anvendelse.

De foranstående regler om bygningerkom også til anvendelse på landbrugsvirk-somheder og skovbrugsvirksomheder, nårindkomsten blev opgjort efter bogførings-mæssige regler. Men også i andre tilfældekunne der afskrives på disse virksomhe-ders bygninger, jfr. kommuneskattelovens§ 22 med anvisninger; der blev imidlertidda ikke givet fradrag for tab ved nedriv-ning m. m., og der var efter det forelig-gende næppe heller ret til ekstraordinærafskrivning på overpris. Afskrivning sketemed en fast årlig procent.

Med hensyn til andre faste ejendomme,f. eks. udlejningsejendomme, gjaldt ifølgekommuneskattelovens § 25 tilsvarenderegler om afskrivning som efter § 22.

31

2. Midlertidige foranstaltninger (inve-steringsskat, investeringsafgift, be-grænsning af den fri afskrivning).

Under de senere års højkonjunktur erder blevet indført forskellige foranstalt-ninger, der har haft til formål at virke be-grænsende på investeringerne. I 1951 gen-nemførtes således bestemmelser om, atskatteydere, der i det til grund for taxe-ringsåret 1952 liggende regnskabsår havdeforetaget afskrivninger på nyanskaffededriftsmidler med større beløb end svaren-de til slid eller værdiforringelse, skulle be-tale en særlig investeringsskat. Disse be-stemmelser afløstes af bestemmelser omen såkaldt investeringsafgift, der skullebetales af visse investeringer i maskinerog bygninger foretaget i de til grund fortaxeringsårene 1953 og 1954 liggenderegnskabsår. Endvidere vedtoges i 1952en forordning om midlertidig begrænsningaf den frie afskrivningsret; forordningengjaldt for de til grund for taxeringsårene1953 og 1954 liggende regnskabsår; be-stemmelserne forlængedes senere til ogsåat gælde det følgende år.

II. Reglerne efter 1955.Reglerne om skattefri afskrivninger

blev ved lov af 27. maj 1955 ændret påvisse punkter.

1. De almindelige bestemmelser.Reglerne om skattefri afskrivninger er

ligesom tidligere forskellige for på denene side maskiner og lignende driftsmid-ler, herunder skibe, og på den anden sidebygninger.

a. Maskiner og lignende driftsmidler,herunder skibe.

Adgangen til at foretage egentlige skat-tefri afskrivninger efter kommuneskatte-lovens § 29 med anvisninger gælder somhidtil alene for erhvervsvirksomhed bort-set fra landbrug og skovbrug (rörelse) ogfor landbrugsvirksomheder og skovbrugs-virksomheder, der lignes efter »bogfø-ringsmæssige regler«, medens andre land-

brugsvirksomheder og skovbrugsvirksom-heder i tilfælde af udskiftning af drifts-midler kan fradrage udgiften til det nyedriftsmiddel i den skattepligtige indtægt.

Skattefri afskrivninger kan ligesom tid-ligere som hovedregel kun foretages påleverede maskiner og lignende drifts-midler.

Udgifterne til maskiner og lignendedriftsmidler med kort levealder kan eftersamme regler som tidligere føres til udgifti anskaffelsesåret.

Skattefri afskrivninger på maskiner oglignende driftsmidler, herunder skibe, kanforetages enten i form af bunden afskriv-ning, efter lovændringen i 1955 benævnet»planenlig avskrivning«, eller efter et sær-ligt degressivt afskrivningssystem med enbegrænset årlig maksimumsafskrivning,»räkenskapsenlig avskrivning«.

1) »Planenlig avskrivning«.Reglerne herfor er de samme som de

tidligere regler om bunden afskrivning,der er gengivet foran under I, 1, a, 1).

2) »Räkenskapsenlig avskrivning«.Medens de tidligere regler om fri af-

skrivning kun kunne benyttes af aktiesel-skaber og økonomiske foreninger m. v.,kan de nye regler om »räkenskapsenligavskrivning« benyttes af alle erhvervsdri-vende, herunder landbrugsvirksomhederog skovbrugsvirksomheder, der lignes efter»bogføringsmæssige regler«. Det er dogen forudsætning for, at reglerne kan be-nyttes, at der føres et egentligt regnskabfor den pågældende virksomhed, og at derindhentes tilladelse fra myndighederne tilat benytte reglerne. En sådan tilladelse erbetinget af lignende krav til bogføringen,som tidligere blev stillet for at opnå ret tilfri afskrivning.

Som det fremgår af betegnelsen »räken-skapsenlig avskrivning« er det en forud-sætning for at opnå fradrag for skattefriafskrivninger ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst efter disse regler, atder foretages tilsvarende afskrivninger i

32

de skattepliktiges almindelige regnskaber.Om fremgangsmåden, hvis der foretagesstørre afskrivninger i de almindelige regn-skaber, se nedenfor.

Efter princippet i de nye afskrivnings-regler baseres afskrivningerne på drifts-midlernes bogførte værdier. En virksom-heds samlede bestand af skibe, maskinerog lignende driftsmidler behandles i af-skrivningsmæssig henseende som en en-hed, og afskrivningerne foretages pågrundlag af summen af driftsmidlernesbogførte værdi ved regnskabsårets begyn-delse med tillæg af anskaffelsessummernefor de i regnskabsårets løb anskaffededriftsmidler, som ved regnskabsårets ud-gang endnu tilhører virksomheden. I detenkelte regnskabsår kan der afskrives ind-til 30 pct. af den efter de anførte reglerbogførte værdi af driftsmidler. Indenfordette maksimum kan den skattepligtigevælge, hvor stor en afskrivning han øn-sker at foretage i det enkelte regnskabsår,og han kan, hvis han måtte ønske det, heltundlade at foretage afskrivning på drifts-midlerne. Hvis afskrivningsretten ikke ud-nyttes fuldt ud i et år, medfører det entilsvarende større bogført værdi for drifts-midlerne og deraf følgende større afskriv-ningsmuligheder for senere år. Systemetmedfører, at der på nyanskaffede drifts-midler kan foretages et helt års afskriv-ning i anskaffelsesåret uden hensyn til,hvornår i regnskabsåret anskaffelsen harfundet sted.

Afskrivningsreglerne er kombineretmed den ovenfor omtalte nettometode,hvorefter indkomstskattepligtige avancerpå driftsmidler og fradragsberettigede tabfordeles over en årrække. Efter de heromgældende regler skal, hvis driftsmidler,som er anskaffet før regnskabsårets begyn-delse, sælges eller går til grunde, salgs-summen eller den udbetalte forsikrings-sum fradrages i den bogførte værdi forsamtlige driftsmidler før foretagelsen afårets skattefri afskrivninger.

Hvis anskaffelsesprisen for et driftsmid-del har været særlig høj, og dette skyldes,

at driftsmidlet skal anvendes til et særligtarbejde eller for at udnytte en særlig kon-junktur, som ventes blot at blive midler-tidig, eller lignende, kan den særlige mer-pris eller meromkostning fradrages vedopgørelsen af den skattepligtige indkomsti anskaffelsesåret. Hvor sådant fradrag erindrømmet, medregnes det pågældendedriftsmiddel i relation til den degressiveafskrivning kun med et beløb svarende tilanskaffelsessummen med fradrag af over-prisen.

Hvis den skattepligtige efter de heromgældende regler har kunnet foretage skat-tefri afskrivninger på bestilte driftsmidler,eller hvis han har benyttet skattefri hen-læggelser til investeringsfonds til forlodsafskrivning på driftsmidler, skal de på-gældende driftsmidler ved leveringenhenføres under den samlede degressive af-skrivning med et beløb svarende til denvirkelige anskaffelsessum med fradrag afden foretagne forlods afskrivning.

Afskrivning på grundlag af den bogfør-te værdi medfører, at afskrivningsbeløbe-ne for det enkelte driftsmiddel stadig bli-ver mindre, men at driftsmidlet aldrig vilblive afskrevet helt. Under hensyn hertilog til, at der ikke er foreskrevet særligeregler om udrangeringsfradrag, er der tilden almindelige hovedregel om degressivafskrivning knyttet en kompletterende re-gel gående ud på, at der uden hensyn tilstørrelsen af de af hovedregelen følgendeafskrivninger altid skal tillades afskriv-ninger af en sådan størrelse, som måttevære nødvendig, for at den bogførte værdiaf samtlige driftsmidler, som ved regn-skabsårets udgang tilhører virksomheden,ikke skal overstige anskaffelsessummen fordisse med fradrag af en beregnet årlig af-skrivning på 20 pct. Hvis den skatteplig-tige godtgør, at driftsmidlernes værdi ermindre end den således beregnede værdi,skal yderligere afskrivning kunne fore-tages.

For driftsmidler, der sælges, går tilgrunde eller udrangeres i det regnskabsår,hvori de er anskaffet, kan anskaffelses-

33

summen føres til udgift i det pågældenderegnskabsår, medens på den anden sideden indvundne salgssum skal tages til ind-tægt i samme regnskabsår. Disse drifts-midler holdes helt udenfor den alminde-lige degressive afskrivning.

Hvis en skattepligtig i sine almindeligeregnskaber har foretaget større afskriv-ninger end de tilladte skattefri afskrivnin-ger, skal den fremtidige degressive af-skrivning foretages på grundlag af den ide almindelige regnskaber anførte lavereværdi for driftsmidlerne. Forskellen mel-lem de i de almindelige regnskaber fore-tagne afskrivninger og de godkendte skat-tefri afskrivninger skal afskrives i over-ensstemmelse med en af skattemyndighe-derne godkendt afskrivningsplan over enperiode af mindst 5 år.

Den skattemæssige behandlingaf fortjeneste og tab vedafhændelse m. v.

Reglerne svarer til de før 1955 gælden-de regler, dog med den ændring, at hvis

andre skatteydere end aktieselskaber ogøkonomiske foreninger benytter de nyeregler om »räkenskapsenlig avskrivning«på maskiner og lignende driftsmidler, bli-ver også de ubetinget indkomstskatteplig-tige af fortjeneste ved realisation m. m. afde pågældende aktiver, idet salgssummenm. m. i overenstemmelse med nettometo-den fradrages i de samlede aktivers bog-førte restværdi, der kan gøres til genstandfor skattefri afskrivninger.

b. Bygninger.

Reglerne om skattefri afskrivninger påbygninger er de samme som før lovæn-dringen af 27. maj 1955. Reglerne er gen-givet foran under I, 1, b.

2. Midlertidige foranstaltninger.

I 1955 gennemførtes bestemmelser ominvesteringsafgift af investeringer foreta-get i det til grund for taxeringsåret 1956liggende regnskabsår.

Norge.

1. De almindelige bestemmelser,a. Afskrivningsreglerne.

De almindelige regler om skattefri af-skrivninger findes i henholdsvis § 44 og§ 38 i skattelov for landet og skattelov forbyerne. Der skelnes i disse lovbestemmel-ser mellem ordinære afskrivninger og af-skrivning af overpris; reglerne om afskriv-ning af overpris er dog ved midlertidigelove for tiden sat ud af kraft.

Som et led i udbygningen af nærings-livet i Nordnorge er der i de senere årfor dette områdes vedkommende indførtsærlig lempelige regler med hensyn tilafskrivninger m. m. Disse regler er ikkemedtaget her.

1) Ordinære afskrivninger.

I indkomsten kan fradrages ordinæreafskrivninger for slid og forældelse af ski-be, »anlæg«, maskiner, driftsbygninger i

landbruget samt lignende betydeligedriftsmidler, der er bestemt til varig brug.Ved »anlæg« forstås formentlig i førsterække fabriksbygninger; afskrivning til-lades endvidere på hoteller og forretnings-ejendomme, derimod ikke på beboelses-ejendomme.

For driftsmidler, der ikke kan karakte-riseres som betydelige og varige, kan an-skaffelsesprisen føres til udgift under eetved anskaffelsen. Der findes ingen nær-mere bestemmelser om, i hvilke tilfældeanskaffelsesprisen kan udgiftsføres i sinhelhed ved anskaffelsen eller skal aktivi-seres og gøres til genstand for afskrivning;spørgsmålet bliver i praksis afgjort efteromstændighederne i det enkelte tilfældeunder hensyn til driftsmidlernes art og be-driftens størrelse. Det anførte bør dog ikkevære til hinder for, at førstegangsanskaf-feiser af større beholdninger af værktøj,

34

redskaber og lignende afskrives over enårrække svarende til genstandenes gen-nemsnitlige sandsynlige levetid. For hotel-lers og restaurationers service, dækketøjog lagener m. m. anvendes afskrivningerkun ved førstegangsanskaffelser af størrebeholdninger, medens nyanskaffelser afdisse genstande kan føres til udgift undereet ved anskaffelsen. For land- og skov-brugsvirksomheder skal maskiner og red-skaber til stykpriser på 500 kr. eller mereaktiveres og afskrives, medens tilsvaren-de driftsmidler til lavere stykpriser kanføres til udgift under eet. Regnskabsplig-tige (og »noteringspligtige«) skal dog, hvisde måtte ønske det, i stedet for at føre dis-se billigere driftsmidler til udgift undereet, kunne aktivere dem og gøre dem tilgenstand for skattefri afskrivninger.

Afskrivning sker på grundlag af anskaf-felsessummen for det pågældende aktiv.Afskrivningsadgangen begynder som ho-vedregel, når driftsmidlet er taget i brug,og afskrivning kan efter almindelig prak-sis foretages helt ned til 0 uden hensyntil eventuel scrapværdi.

Afskrivningen er bunden, idet den skermed lige store årlige procenter over denpågældende afskrivningsperiode. Riksskat-testyret fastsætter vejledende regler forprocenternes størrelse for de forskelligearter af aktiver. Såfremt forholdene med-fører særlig stærkt slid på driftsmidlerne,tillades anvendelsen af højere procenter(indtil IV2 gang de normale), ligesom derunder krigen indførtes adgang til anven-delse af sådanne højere satser, såfremtforsvarlig vedligeholdelse af driftsmidlerpå grund af forholdene var udelukket.

Viser det sig, at et driftsmiddels leve-alder er længere eller kortere end oprin-delig forudsat, kan afskrivningssatsen æn-dres.

løvrigt kan afskrivningssatserne ikkefraviges, og der er heller ikke nogen ad-gang til at udskyde afskrivning udoverafskrivningsperioden eller til et følgendeår indenfor denne. Dette gælder også,hvor afskrivningen helt eller delvis ikke

kan udnyttes på grund af ringe indtægteller underskud i det pågældende regn-skabsår.

Det er en betingelse for at en regn-skabspligtig skatteyder kan få fradrag forafskrivninger i den skattepligtige indtægt,at afskrivningerne er gennemført i regn-skaberne. Det antages, at ligningsmyndig-hederne kan fastholde denne betingelseogså overfor skatteydere, der ikke erregnskabspligtige. Det er dog tilstrække-ligt, at afskrivningerne er gennemført iregnskabet for et tidligere regnskabsår,hvis der dengang ikke blev indrømmetindtægtsfradrag for afskrivningerne.

2) Afskrivning af overpris.

Reglerne om afskrivning af overpris gi-ver mulighed for at foretage en særlighurtig afskrivning af en del af et drifts-middels anskaffelsessum, overprisen, me-dens resten af anskaffelsessummen afskri-ves som ordinær afskrivning.

Adgang til afskrivning af overpris ind-førtes for skibes vedkommende under denførste verdenskrig, men udvidedes efterdennes slutning til også at omfatte andreaktiver.

Reglerne om overprisafskrivning findessom foran nævnt i de almindelige skatte-love. Såfremt driftsmidler, hvorpå ordi-nær afskrivning kan finde sted, herunderskibe og ejendomme (dog ikke kontor- ogforretningsejendomme, hoteller o. L), un-der ekstraordinære konjunkturforhold ererhvervet til overpris, skal denne ved ind-komstansættelsen »fradrages med passen-de beløb efter ligningsmyndighedensskøn«.

Riksskattestyret udfærdiger regler omoverprisafskrivning. Disse regler er bin-dende.

Ifølge de af Riksskattestyret fastsatteregler bør særskilt overprisafskrivningikke tillades, når driftsmidlet som følge afstørrelsen af den ordinære afskrivning vilblive afskrevet så hurtigt, at der ikke ernødvendighed for overprisafskrivning.Efter det foreliggende anses der ikke at

35

være nogen nødvendighed for sådan af-skrivning, når den ordinære afskrivnings-sats er 14—20 pct.

Afskrivninger på overpris kan fradragessåvel i indtægt hidrørende fra det pågæl-dende aktiv som i anden indtægt, denskattepligtige måtte oppebære. Dette gæl-der dog ikke skibe, der er indkøbt fra ud-landet eller kontraheret med udenlandskværft, idet overprisafskrivning i disse til-fælde alene kan fradrages i indtægt, somvedkommende skib selv har indtjent;Riksskattestyret kan dog meddele dispen-sation fra denne regel.

Som overpris regnes det beløb, hvor-med anskaffelsessummen overstiger denaf ligningsmyndigheden for aktivet an-satte normalværdi. Som normalværdi gæl-der ifølge Riksskattestyrets afgørelse af 6.marts 1950 driftsmidlets anskaffelsessumved udgangen af 1939 med tillæg af 50pct.; for skibes vedkommende udgør nor-malværdien dog den sandsynlige kontra-heringspris ved udgangen af 1938 med til-læg af 80 pct.

Overprisafskrivning kan foretages, nårdriftsmidlet er anskaffet (færdigbygget el-ler taget i brug). For skibes vedkommendekan overprisafskrivning ske allerede frakontraheringen. Dette gælder dog kun ski-be, der er købt eller bygget i Norge. Hvisskibet er købt i udlandet eller kontraheretmed et udenlandsk værft, kan overprisaf-skrivning kun finde sted i indtægt, somvedkommende skib har indtjent, jfr. her-om foran.

Den fastsatte overpris kan afskrives iløbet af højst 5 år. For det enkelte års af-skrivning gælder den begrænsning, at af-skrivningen ikke kan overstige 50 pct. afden skattepligtige netto-indtægt. Indenfordenne grænse er afskrivningen fri. Eroverprisen ikke fuldt afskrevet efter de 5års forløb, overføres det ikke afskrevnebeløb til ordinær afskrivning over den re-sterende del af den ordinære afskrivnings-periode for aktivet.

Regelen om, at afskrivninger kun kanfradrages i den skattepligtige indkomst,

når de er gennemført i den skattepligtigesregnskaber, gælder også for overprisaf-skrivninger.

b. Den skattemæssige behandlingaf fortjeneste eller tab vedafhændelse m. v.

Ved salg af driftsmidler skal avance iforhold til anskaffelsessummen, respektiveden nedskrevne værdi medregnes i ind-komsten, ligesom tab kan fradrages i den-ne. Dette gælder principielt driftsmidleraf enhver art, også skibe og driftsbygninger. Det afgørende er, at aktivitet er er-hvervet »i anledning af næring eller for-retningsforetagende eller er benyttet her-til«. Drift af almindelig landejendom ellerskovejendom anses ikke i denne henseen-de som næring eller forretningsforetagen-de. Tvangsafståelse sidestilles i relationtil de her nævnte regler med frivilligt salg.

Forsikringssummer vedrørende skibe,»anlæg«, eller andre aktiver, hvorpå skat-tefri afskrivning har fundet sted, skal be-skattes som indkomst i det omfang, hvoride overstiger den nedskrevne værdi; fore-ligger der tab, kan dette fradrages.

Forskellige særlove giver adgang til enbetinget skattefrihed for avance ved ud-betaling af forsikringssum eller erstat-ningssum m. v. Skattefriheden er betingetaf, at forsikringssummen eller erstatnin-gen benyttes til genanskaffelse af tilsva-rende driftsmidler indenfor visse frister,og af, at der stilles sikkerhed for skattenaf avancen. Ved senere genanskaffelseskal avancen afskrives forlods på anskaf-felsessummen for de nye driftsmidler, så-ledes at kun den resterende del af anskaf-felsessummen kan afskrives skattefrit. Forskibes vedkommende er der hjemmel til entilsvarende fremgangsmåde også med hen-syn til avance ved frivillig afhændelse.

2. Midlertidige bestemmelser.

I de senere år er der af konjunkturpoli-tiske årsager gennemført forskellige for-anstaltninger, der griber ind i de foranfremstillede afskrivningsregler. Reglerne

36

herom findes i forskellige love om midler-tidige tillæg til skattelovene for landet ogbyerne af 18. august 1911.

Overprisafskrivning kan således ikkeuden særlig dispensation finde sted medhensyn til driftsmidler, der er erhvervet itiden fra 20. oktober 1950 til 31. decem-ber 1957, medmindre skriftlig aftale omlevering er indgået, eller opførelse af etanlæg er påbegyndt inden førstnævntedato.

Endvidere kunne der ikke kræves fra-drag for afskrivninger på ombygninger oganden forbedring af bygninger udført iårene 1951, 1952 og 1953, og for regn-skabsårene 1950, 1951 og 1952 kunne fra-drag for afskrivning, for så vidt fradragetoversteg 10.000 kr., kun ske på betingelseaf, at et beløb svarende til 10 pct. af deforetagne afskrivninger blev indsat påspærret konto i en bank.

Endelig skal nævnes en særlig regel omforskudsafskrivning på bindende kontraktom levering af skib, når kontrakten er ind-gået i tiden 20. oktober 1950 til 31. de-cember 1955, og på skibe, som er erhver-vet i henhold til bindende aftale afsluttetindenfor samme tidsrum. Regelen giverkun adgang til fradrag for regnskabsåre-ne 1953, 1954, 1955 og 1956. Fradragetkan ialt ikke udgøre mere end 10 pct. afskibets kostpris og må ikke overstige 50pct. af indtægten. Fradrag for forskuds-afskrivning kan ikke indrømmes, når derfor den pågældende kontrakt eller det på-gældende skib kan kræves fradrag foroverprisafskrivning. Fradrag for overpris-afskrivning på andre kontrakter eller an-dre skibe afskærer ikke fra forskudsaf-skrivning; men overprisafskrivningen pådisse skal udnyttes, før der kan gives fra-drag for forskudsafskrivning, og overpris-afskrivning og forskudsafskrivning måikke tilsammen overstige ovennævntegrænse på 50 pct. af indkomsten. Adgan-gen til forskudsafskrivning har ingen be-tydning for størrelsen af de årlige ordi-nære afskrivninger. Disse skal fortsat fo-retages på grundlag af den fulde anskaf-

felsessum. Forskudsafskrivningen vil altsåføre til, at skibet bliver fuldt afskrevet1—2 år før end efter de ordinære afskriv-ningsregler.

3. Betænkningen af 30. april 1955.

Skattelovsudvalget af 1947 har i en den30. april 1955 afgivet betænkning fremsatforslag om forskellige ændringer i de for-an nævnte regler.

Udvalget har delt sig i et flertal på 7medlemmer, hvoraf dog 1 medlem kunsubsidiært har tilsluttet sig flertallets for-slag, og et mindretal på 6 medlemmer.

a. Afskrivningsreglerne.1) Flertallets forslag.

Ordinære afskrivninger. Flertallet gårind for i princippet at opretholde de gæl-dende regler om ordinære afskrivninger.Afskrivningerne skal være bundne, og derskal ikke være adgang til at udskyde af-skrivningerne udover afskrivningsperiodeneller til et følgende år indenfor denne.Flertallet foreslår dog, at driftsmidlernesamles i få og større grupper med en vej-ledende afskrivningsprocent for hvergruppe. Med hensyn til de ordinære af-skrivningers begyndelsestidspunkt foreslåsdet, at afskrivningerne i anskaffelsesåretforetages således, at der er adgang til atforetage et helt års afskrivning, hvisdriftsmidlet er anskaffet i første kvartal,3/4 afskrivning, hvis driftsmidlet er an-skaffet i 2. kvartal, V2 afskrivning, hvisdriftsmidlet er anskaffet i 3. kvartal, og1U afskrivning, hvis driftsmidlet er an-skaffet i 4. kvartal. Det foreslås endvidere,at Riksskattestyret får adgang til at fast-sætte bindende regler om beløbsgrænsenfor, hvilke driftsmidler der kan udgifts-føres i anskaffelsesåret.

Ekstraordinære afskrivninger. Flertalletforeslår indført regler om en vis åbnings-afskrivning, hvorefter en vis del af anskaf-felsessummen for driftsmidler (dog ikkeperson-, vare- og lastbiler) skal kunne af-skrives ekstraordinært. Denne del fore-

37

slås fastsat til 30 pct. for skibe og flyve-maskiner og for andre driftsmidler til fra25 pct. til 10 pct. efter levetiden. Åbnings-afskrivningen foreslås ikke begrænset iforhold til den skattepligtiges indtægt.Der skal i det enkelte år ikke kunne af-skrives mere end 1U af det beløb, hvorpååbningsaf skrivning kan foretages; menellers er afskrivningen fri. Efter udløbetaf de første 6 år efter anskaffelsen fore-slås satserne sat ned til det halve. Åb-ningsafskrivning skal kunne foretages, nårder foreligger bindende kontrakt om an-skaffelsen; for skibe og flyvemaskiner skalder kunne foretages afskrivning på helekontraktsummen, uden at nogen del afdenne er betalt, for bygninger skal af-skrivning kunne foretages efterhåndensom opførelsen finder sted, og for andredriftsmidler skal afskrivningen indrøm-mes i forhold til det til enhver tid betaltebeløb efter et vist fradrag, idet dog mindst20 pct. af kontraktsbeløbet skal være ind-betalt. Der skal kunne foretages et helt årsafskrivning i begyndelsesåret. Det fore-slås, at der i tider med stort investerings-pres skal være adgang til at kræve bin-ding af et beløb svarende til halvdelen afden foretagne åbningsafskrivning, og atsatserne for åbningsafskrivning under sær-lige forhold skal kunne forhøjes entengenerelt eller for enkelte grupper af er-hvervsdrivende.

2) Mindretallets forslag.

Ordinære afskrivninger. Mindretalletforeslår indført et degressivt afskrivnings-system, hvorefter afskrivning foretages pågrundlag af driftsmidlernes til enhver tidnedskrevne værdi med årlige maksimums-satser, som varierer fra 30 pct. til 5 pct.efter driftsmidlernes art og levetid. Af-skrivningen skal kunne påbegyndes, nårder foreligger bindende kontrakt omdriftsmidlernes anskaffelse efter sammeregler, som udvalgsflertallet har foreslåetmed hensyn til åbningsafskrivning. Min-dretallet mener ikke, at der bør fastsættes

beløbsgrænser for, hvilke driftsmidler derkan udgiftsføres i anskaffelsesåret, men atafgørelsen her som hidtil skal bero på denrelative betydning af anskaffelsen.

Ekstraordinære afskrivninger. Mindre-tallet foreslår, at der ved siden af den de-gressive afskrivning indføres adgang tilekstraordinær afskrivning, når et drifts-middel er anskaffet til en særlig høj pristil særlig brug eller til anvendelse i enforbigående konjunktur.

b. Den skattemæssige behandlingaf fortjeneste ved afhændelse m. v.

Reglerne om indkomstbeskatning afavance foreslås bevaret, idet der dog fore-slås indført en almindelig regel om betin-get skattefritagelse for avance ved frivil-lig afhændelse af driftsmidler, når avan-cen indenfor visse frister benyttes til an-skaffelse af et nyt driftsmiddel. Det børikke som efter de gældende regler om be-tinget skattefrihed for avance være en be-tingelse, at det nyanskaffede driftsmiddelskal være af samme art som det ældre.Ved anskaffelse af nyt driftsmiddel skalavancen afskrives forlods på anskaffelses-summen for dette, således at kun den re-sterende del af anskaffelsessummen kanafskrives skattefrit. Åbningsafskrivningtillades i disse tilfælde kun i det omfangmaksimal åbningsafskrivning er større endden avance, som er hensat skattefrit påbetingelse af, at nyanskaffelse finder sted.

Udvalgets mindretal, der går ind forindførelsen af et degressivt afskrivnings-system, foreslår, at salgssummen (erstat-ningen) for solgte eller tabte driftsmidleri sin helhed fradrages i den bogførte værdiaf driftsmidler, og at sikkerhedsstillelsekun bør kræves, når der fremkommer ne-gativ saldo på aktivernes konto, men til-føjer dog, at der efter mindretallets skønikke kan være noget til hinder for, at derberegnes sædvanlig gevinst eller tab i til-fælde, hvor den pågældende virksomhedhar ført et afskrivningsregnskab, hvorafdette fremgår.

38

Finland.

1. Afskrivningsreglerne.

I henhold til § 26, nr. 4 i lov om ind-komst- og formueskat af 19. november1943 kan der som omkostning ved ind-komstens erhvervelse fradrages passendeårlig afskrivning som følge af værdifor-ringelse af bygninger, maskiner, inventarog andre lignende genstande, der anven-des i den skattepligtiges virksomhed. Be-stemmelsen omfatter ikke landbrugsvirk-somheder og skovbrug; for disses vedkom-mende ansættes indkomsten til en anslåetnettoafkastning af ejendommen, beregnetpå grundlag af et skøn over afkastningenfor ensartede ejendomme indenfor ved-kommende kommune, og der bliver derforikke spørgsmål om særlig opgørelse afdriftsudgifterne. Ved skønnet over afkast-ningen skal der tages hensyn til sædvan-lige driftsudgifter, herunder også passendeafskrivninger.

I forordning om indkomst- og formue-skat af 11. januar 1944 er der givet nær-mere regler om størrelsen af de årlige af-skrivninger. Forordningen bygger på prin-cippet om afskrivning på grundlag af ak-tivernes økonomiske levealder (det tids-rum, i hvilket »aktivet sandsynligvis kanudnyttes økonomisk«), og afskrivningerneforetages med bestemte pct.-satser. Af-skrivning sker på anskaffelsessummen ogkan tilsyneladende foretages helt ned til Ouden hensyn til eventuel scrapværdi. Ogsåbygninger, der anvendes til beboelse, kangøres til genstand for afskrivning. Forbygninger, maskiner, inventar og lignendedriftsmidler er der i forordningen fastsatforskellige pct.-satser, som afskrivningernesom hovedregel ikke må overstige.

Værktøj o. 1., som må antages at bliveopslidt i løbet af 3 år, kan afskrives fuldtud i anskaffelsesåret.

Hvis bygninger og maskiner m. m. ergenstand for større slid eller forringelseend almindeligt, eller hvis de benyttes ien midlertidig virksomhed, eller de pågrund af forandrede konjunkturer o. 1. må

antages kun at kunne benyttes en begræn-set tid, kan de afskrives over den tid, ihvilken de kan udnyttes økonomisk. Hvisdet godtgøres, at driftsmidler på grund afden tekniske udvikling ikke længere kanudnyttes økonomisk, eller at de er opslidt,før deres værdi er afskrevet, kan deresværdi ved en ekstra afskrivning nedbrin-ges til den salgsværdi, de repræsenterer.

2. Den skattemæssige behandlingaf fortjeneste eller tab vedafhændelse m. v.

Fortjeneste ved salg af fast ejendom el-ler løsøre, der er erhvervet ved køb ellerbytte eller på anden lignende måde modvederlag, indkomstbeskattes, for fast ejen-doms vedkommende for så vidt denne harværet sælgerens ejendom i kortere tid end10 år, og for løsøres vedkommende for såvidt dette har været sælgerens ejendom ikortere tid end 5 år (§ 22 i loven om ind-komst- og formueskat). Udover denne al-mindelige regel for beskatning af realisa-tionsgevinster gælder for maskiner, inven-tar og lignende driftsmidler, herunder ski-be, på hvilke der har været foretaget skat-tefri afskrivninger, den regel, at der altid— uanset besiddelsestidens længde — skalske indkomstbeskatning af en så stor del afde foretagne afskrivninger, som modsvaresaf den ved salget opnåede avance i for-hold til den skattefrit nedskrevne værdi(§21, nr. 3 i loven om indkomst- og for-mueskat).

Udbetalte erstatningsbeløb er ifølge§ 24, nr. 8 i loven om indkomst- og for-mueskat i princippet ikke indkomstskatte-pligtige. Det bestemmes dog i lovens § 22,stk. 3, at erstatningsbeløb, såfremt et ska-delidt aktiv sælges, og fortjeneste vedsalget er skattepligtig, ved fortjenestensberegning skal tillægges salgssummen, forså vidt erstatningen ikke er brugt til for-nyelse eller istandsættelse af det beskadi-gede aktiv. Hvorvidt erstatningsbeløb erindkomstskattepligtige i tilfælde, hvor de

39

pågældende aktiver er gået helt til grun-de, er efter de foreliggende oplysningeruafklaret.

Tab, der opstår ved, at erhvervsdriven-de sælger deres aktiver til en lavere prisend den skattefrit nedskrevne værdi, kankun fradrages ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst, når det godtgøres, atde årlige afskrivninger har været for små.I andre tilfælde anses tabet udelukkendesom formuetab; og dette gælder i alminde-lighed altid, hvor udbetalt erstatning ikkedækker aktivernes skattefrit nedskrevneværdi.

3. Midlertidige regler om forøgedeafskrivninger på skibe.

Ifølge midlertidig lov af 31. december1953, der har gyldighed til udgangen afåret 1958, kan der under visse betingelserforetages ekstraordinære afskrivninger påskibe på mindst 19 registertons, som be-

stilles indenfor lovens gyldighedstid, ellersom indenfor denne indkøbes fra udlan-det, idet de skattepligtige i deres indtægtfra skibsfart kan fradrage de afskrivnin-ger på sådanne skibe, som de har foretagetved deres bogføring. For skibe anskaffet iudlandet kan dog kun 40 pct. af anskaffel-sessummen afskrives på denne måde (forskibe, der er forstærket mod is, 60 pct.).De friere afskrivninger kan foretages frakontraktens indgåelse. Skibe, der indkøbesi udlandet, må ikke være ældre end 20 årfor at kunne komme ind under den friereafskrivningsadgang.

Det bestemmes særligt, at hvis et skib,hvorpå der er foretaget videregående af-skrivninger i henhold til de ovennævntebestemmelser, går til grunde, og der i den-ne anledning udbetales en erstatning, deroverstiger skibets ikke afskrevne værdi,skal det overskydende beløb indkomst-beskattes.

Holland.

1. Afskrivningsreglerne.

Efter lovændringer foretaget i 1953 kanskattefri afskrivninger finde sted dels iform af ordinære afskrivninger, dels iform af fremskyndet afskrivning.

a. Ordinære afskrivninger.

De ordinære afskrivningers størrelsefastsættes under hensyn til det pågælden-de aktivs antagelige levealder, og afskriv-ningerne foretages med lige store beløb årfor år. Genstand for afskrivningerne eraktivets anskaffelsessum. Der fastholdesen restværdi, der ikke kan afskrives(scrapværdien). Hvis den skattepligtigebenytter sig af adgangen til at foretagefremskyndet afskrivning på aktivet, skalde ordinære afskrivninger foretages påanskaffelsessummen med fradrag af detbeløb, som gøres til genstand for frem-skyndet afskrivning. Ordinær afskrivningkan foretages fra det tidspunkt, på hvil-det der er truffet aftale om anskaffelse afaktivet.

For genstande af ringe værdi, hvis an-skaffelse eller fremstilling sædvanligvisregnes til de løbende drifts- eller erhvervs-omkostninger, kan hele anskaffelsessum-men afskrives på een gang i anskaffelses-eller fremstillingsåret.

b. Fremskyndet afskrivning.

Af hensyn til fremme af industrialise-ringen har man indført en særlig ekstra-ordinær afskrivning omfattende produk-tionsmidler, der er erhvervet, forbedret el-ler bestilt efter 31. december 1949, men før1. januar 1958. For disse kan V3 af den ef-ter 31. december 1949 betalte anskaffel-ses- eller fremstillingspris udsondres tilgenstand for særlig afskrivning (frem-skyndet afskrivning) og afskrives vil-kårligt.

Såfremt man ikke straks i det (de) før-ste år, hvor fremskyndet afskrivning ermulig, benytter sig af denne mulighed,kan ordinær afskrivning i dette (disse) årske på hele anskaffelsessummen. Den tre-

40

diedel af denne, hvorpå der — i senere år— kan afskrives fremskyndet, vil da for-mindskes tilsvarende.

Finansministeren kan for produktions-midler, der er erhvervet, forbedret ellerbestilt efter 31. december 1952, men før 1.januar 1958, bestemme, at den fremskyn-dede afskrivning »temporiseres«, d. v. s.at den fremskyndede afskrivning på 1/s afværdien ikke årligt må andrage mere end10 pct. af anskaffelses- eller fremstillings-værdien. Det er efter de foreliggende op-lysninger hensigten at anvende denne»temporisering« bl. a. på faste ejendom-me med undtagelse af fabriksbygninger,der forøger produktionskapaciteten, og påkontorinventar.

2. Den skattemæssige behandlingaf fortjeneste eller tab vedafhændelse m. v.

Ved afhændelse af driftsmidler ansesforskellen mellem salgsprisen og den fak-tiske anskaffelsespris minus foretagne af-skrivninger (den skattemæssigt nedskrevneværdi) for skattepligtig indkomst. Konsta-teres der ved afhændelsen et tab, kan det-te efter det foreliggende fradrages i ind-komsten.

Hvor der ikke er tale om afhændelseaf et enkelt produktionsmiddel, men omoverdragelse eller likvidation af hele virk-somheden eller en del af denne, kan ensærlig indkomstskattesats bringes til an-vendelse. Herefter svares skatten med denskatteprocent, som gælder for de sidste fl.600 af den øvrige indkomst, dog minimalt20 pct. og maksimalt 40 pct. Endvidere erde første fl. 5.000 af fortjenesten fri forindkomstskat (ved delvis overdragelse enforholdsmæssig del af fl. 5.000).

Ved udbetaling af forsikringssum, deroverstiger den skattemæssigt nedskrevneværdi for det pågældende produktions-

middel, er fortjenesten principielt ind-komstskattepligtig. Fortjenesten vil imid-lertid kunne »reserveres skattefrit«, så-fremt og sålænge det er hensigten at fore-tage genanskaffelse. Ved genanskaffelsebogføres fortjenesten da som forlods af-skrivning på det erstattede produktions-middels indkøbspris.

3. Investeringsfradrag.

I forbindelse med de skattefri afskriv-ninger vil det være naturligt at nævne, atder i 1953 i Holland er gennemført sær-lige regler om fradrag i den skattepligtigeindkomst i anledning af investeringer, derforetages efter 1. april 1953, de såkaldteinvesterings fradrag.

Reglerne om investeringsfradrag gårkort gengivet ud på, at der i investerings-året og i hvert af de derpå følgende 4 åri den skattepligtige indkomst kan foreta-ges et fradrag på 4 pct. af de samlede an-skaffelsesomkostninger (summen af fra-dragene vil således blive 20 pct. af an-skaf felsesomkostningerne). Det er dog enbetingelse for at kunne opnå investerings-fradrag, at de samlede i betragtning kom-mende investeringsudgifter i det enkelteår har en vis størrelse. Det er endvidereen forudsætning for at opnå investerings-fradrag, at den skattepligtige fører etegentligt regnskab. Sker der salg af pro-duktionsmidler, der er erhvervet efter 1.april 1953, skal den skattepligtige ind-komst i salgsåret og hvert af de følgende4 år forhøjes med 4 pct. af salgssummen,såfremt den skattepligtige tidligere harfået investeringsfradrag. Forhøjelsen, detsåkaldte desinvesteringstillæg, kan dogikke overstige de ydede investeringsfra-drag. Efter foreliggende oplysninger skaltillæg ikke finde sted, hvis salget findersted mere end 10 år efter anskaffelsen.

England.

Fremstillingen omfatter alene de sene- ste eller tab ved afhændelse m. v. Det be-ste regler om skattefri afskrivninger og

den skattemæssige behandling af fortjene-mærkes, at afvigende regler stadig kanfinde anvendelse i et vist omfang.

41

Ved siden af reglerne om egentlige af-skrivninger har der efter engelsk skatte-lovgivning i en periode indenfor de sene-ste år været regler om et særligt fradrag iden skattepligtige indkomst ved investe-ring (investment allowances). Efter engelskskatteret er der endvidere i visse tilfældeaf udskiftning af driftsmidler adgang tilstraks ved udskiftningen at fradrage denhermed forbundne udgift i den skatteplig-tige indkomst.

De egentlige afskrivningsregler omfat-ter regler om almindelige årlige afskriv-ninger (wear and tear allowances) og omen særlig begyndelsesafskrivning (initialallowances). Hertil kommer regler om af-skrivning af tab ved salg m. m. (balancingallowances). Endvidere skal det nævnes,at der siden 1946 har været adgang til ensærlig hurtig afskrivning af udgifter, somerhvervsdrivende har afholdt til investe-ringer med henblik på videnskabeligtforskningsarbejde i tilknytning til de på-gældende erhvervsdrivendes virksomhed(scientific research allowances).

Reglerne om initial allowances, der ind-førtes i 1945, går ud på, at der i forbin-delse med anskaffelsen af driftsmidler vedsiden af den almindelige årlige afskriv-ning kan afskrives et nærmere bestemt be-løb i det år, hvor betalingen skal kunnefinde sted. Initial allowances kan ikke fo-retages i tilfælde, hvor reglerne om invest-ment allowances finder anvendelse. Initialallowances virker på samme måde som deårlige afskrivninger; det samlede beløbfor de årlige afskrivninger reduceres medfradraget for initial allowances, og dissetages i betragtning ved opgørelsen af ge-vinst eller tab ved afhændelse m. m., jfr.nedenfor. Reglerne om initial allowancesbenyttes som et led i den økonomiske poli-tik, og de har været ændret flere gange;afskrivningsbeløbet har været forskelligt iforskellige år, og i en periode var syste-met helt sat ud af kraft.

Reglerne om et særligt fradrag i denskattepligtige indkomst ved investering(investment allowances) indførtes i 1954

med det formål at stimulere virksomhe-dernes modernisering og nyanskaffelser.Adgangen til at opnå investment allowan-ces er dog ophævet igen i 1956. Reglernegik ud på, at der i forbindelse med an-skaffelsen af visse driftsmidler i det år,hvor betaling skulle kunne finde sted,kunne fradrages et nærmere bestemt beløbi den skattepligtige indkomst. Det beløb,der kunne fradrages, udgjorde efter de se-neste regler for maskiner og lignendedriftsmidler 20 pct. af anskaffelsessum-men og for fabriksbygninger og lignendebygninger samt landbrugsbygninger m. m.10 pct. af byggeudgifterne. Fradraget varuden forbindelse med de årlige afskriv-ninger; det samlede beløb for de årlige af-skrivninger reduceredes ikke med fradra-get, og investment allowances blev ikketaget i betragtning ved opgørelse af ge-vinst eller tab ved afhændelse m. m. Der-imod var der givet særlige regler om til-bageførelse af investment allowances ivisse tilfælde, navnlig ved salg indenforvisse frister. Reglerne om investment al-lowances gjaldt kun ved anskaffelse afnye driftsmidler, og man havde specieltundtaget andre personautomobiler end hy-rebiler fra at falde ind under reglerne.

Efter at reglerne om investment allow-ances er ophævet i 1956, kan der foreta-ges initial allowances på de driftsmidler,der som følge af adgangen til investmentallowances tidligere var afskåret herfra.

For såvel de egentlige afskrivninger (år-lige afskrivninger, initial allowances, ba-lancing allowances og scientific researchallowances) som for investment allowan-ces gælder det, at hvis indtægten ikke ertilstrækkelig stor til at dække afskrivnin-gerne, kan udækkede afskrivningsbeløboverføres til det påfølgende regnskabsår,og fradrages i dette års indtægt udoverdette års afskrivninger. Hvis heller ikkedette års indtægt er tilstrækkelig, kanudækkede afskrivningsbeløb overføres tilfølgende år uden tidsgrænse.

Med hensyn til de egentlige afskrivnin-ger bemærkes følgende:

42

1. Afskrivningsreglerne.a. Maskiner og lignende driftsmidler,herunder skibe.

For så vidt angår maskiner og lignendedriftsmidler, herunder skibe (machineryand plant), der anvendes erhvervsmæssigt,er der adgang til at vælge mellem egent-lige afskrivninger på grundlag af drifts-midlernes anskaffelsespris og et system,hvorefter udgiften ved udskiftning af dis-se driftsmidler kan fradrages ved opgø-relsen af den skattepligtige indkomst.

Efter det sidstnævnte system (the renew-als basis) kan i tilfælde af udskiftning afdriftsmidler anskaffelsessummen for detnye driftsmiddel med fradrag af, hvad detgamle driftsmiddel har indbragt, bringestil fradrag ved opgørelsen af den skatte-pligtige indkomst. Reglerne om invest-ment allowances kom også til anvendelse idisse tilfælde, og investment allowancesindrømmedes på grundlag af den fuldeanskaffelsespris for det nye driftsmiddel.

1) Årlige afskrivninger.

Årlige afskrivninger (wear and tearallowances) kan foretages enten efter sal-dometoden (reducing balance method),hvorefter afskrivning finder sted med enfast procent af den til enhver tid ned-skrevne værdi af driftsaktivet, eller somkonstant afskrivning (straight line me-thod), hvorefter afskrivning finder stedmed en fast procent af driftsaktivets an-skaffelsessum. Som følge af de to meto-ders forskellige struktur er afskrivnings-procenten større ved afskrivning eftersaldometoden end ved konstant afskriv-ning.

Der fastsættes en normalafskrivnings-procent (the basic rate) for driftsmidlerne.Ved beregningen af denne normalafskriv-ningsprocent går man ud fra, at værdienaf vedkommende driftsmiddel ved udløbetaf den anslåede levetid er 10 pct. af denoprindelige anskaffelsessum, og normal-afskrivningsprocenten fastsættes således,at anskaffelsessummen for driftsmidlet

ved levetidens udløb er nedskrevet til 1/io(afskrivningen standser dog ikke, når 9/ioaf anskaffelsessummen er afskrevet). Nor-malafskrivningsprocenten fastsættes efteren almindelig udnyttelse af det pågælden-de driftsmiddel; men der er adgang til re-gulering, hvis driftsmidlet er genstand forstørre eller mindre slid end normalt. Denfastsatte normalafskrivningsprocent kanforøges med en fjerdedel, således at de år-lige afskrivninger tillades foretaget ikkemed normalafskrivningsprocenten, menmed 5/4 af denne.

Afskrivningerne kan foretages på akti-ver, der er i brug ved regnskabsårets ud-gang, og for nyanskaffede aktivers ved-kommende kan der foretages et helt årsafskrivning i anskaffelsesåret. Afskrivnin-gerne kan fortsættes indtil anskaffelses-summen er nedskrevet til 0. Hvis virksom-heden kun har været drevet en del af etår, reduceres årets afskrivninger forholds-mæssigt.

2) Initial allowances.

Efter de nugældende regler kan der sominitial allowances for maskiner og lignen-de driftsmidler afskrives 20 pct. af an-skaffelsessummen i det år, hvor betalingskal kunne finde sted.

Initial allowances kan foretages på så-vel nye som brugte maskiner og lignendedriftsmidler, men kan som tidligere anførtikke foretages i tilfælde, hvor reglerne ominvestment allowances finder anvendelse,samt i enkelte specielle tilfælde af over-dragelse af brugte driftsmidler, på hvilkeder tidligere har været foretaget invest-ment allowances.

b. Bygninger.

Efter de gældende regler kan der kunforetages skattefri afskrivninger på fa-briksbygninger og lignende bygninger (in-dustrial buildings) samt på driftsbygnin-ger m. m. til brug for landbrugs- ellerskovbrugsvirksomheder (agricultural orforestry buildings and works). For så vidt

43

angår stuehuse i tilknytning til landbrugs-virksomheder (farmhouses) kan dog 1U afanskaffelsesudgifterne gøres til genstandfor skattefri afskrivninger. En i 1951 ned-sat Royal Commission on the Taxation ofProfits and Income foreslår i sin betænk-ning, afgivet i juni 1955, at der fremtidiggives adgang til at foretage skattefri af-skrivninger på alle forretningsbygninger.

Afskrivningsreglerne er forskellige forpå den ene side fabriksbygninger og lig-nende bygninger og på den anden sidelandbrugsbygninger m. m.

1) Fabriksbygninger og lignendebygninger.

Som hovedregel kan det siges, at af-skrivningerne bygger på udgifterne vedbygningens opførelse uden hensyn til se-nere indtrådte ændringer i ejerforholdet.

a) Årlige afskrivninger.

Ved opførelsen af en nybygning kan den,der har ladet bygningen opføre, afskrivebyggeomkostningerne med 2 pct. årlig. Af-skrivningerne kan påbegyndes, når byg-ningen er taget i brug, og der kan fore-tages et helt års afskrivning det første år.Afskrivningerne kan fortsættes indtil byg-gesummen er nedskrevet til 0. Hvis byg-ningen i et eller flere år anvendes til for-mål, der ikke kvalificerer til skattefri af-skrivninger, fragår de til disse år svarendeafskrivninger i det samlede afskrivnings-beløb.

Hvis en færdig bygning sælges, udgørdet beløb, køberen kan gøre til genstandfor skattefri afskrivninger, det for køberenuafskrevne beløb, bygningens oprindeligeopførelsessum med fradrag af de før sal-get på bygningen foretagne årlige afskriv-ninger, initial allowances, scientific re-search allowances, et beløb svarende tilårlige afskrivninger for år, hvor bygnin-gens anvendelse ikke har kvalificeret tilsådanne, og et beløb svarende til tab vedafhændelsen af bygningen, der har kunnetfradrages af sælgeren (balancing allowan-

ces) samt med tillæg af gevinst ved salgaf bygningen, som har været indkomstbe-skattet (balancing charges). Det ved en så-dan beregning fremkomne beløb kan kø-beren afskrive med lige store årlige be-løb over antallet af år fra købet og indtildet tidspunkt, der ligger 50 år efter, atbygningen første gang blev taget i brug.

b) Initial allowances.

Initial allowances kan foretages af skat-teydere, der lader en bygning opføre ellerkøber en ny bygning, der ikke tidligerehar været benyttet. Som initial allowanceskan efter de nugældende regler afskrives10 pct. af anskaffelsessummen i det år,hvor betaling skal kunne finde sted.

2) Landbrugsbygninger m. m.

Omkostningerne ved opførelsen af en nybygning kan afskrives over ti på hinandenfølgende år eller med 10 pct. årlig. Af-skrivningerne kan første gang foretagesfor det skatteår, der følger efter det år,hvor betaling skal kunne finde sted.

I et vist omfang kan fornyelse af drifts-bygninger finde sted over driften, og hvisdette er tilfældet, er der ikke adgang tilat foretage årlige afskrivninger på bygge-udgifterne.

Hvis en bygning sælges før udløbet afden 10-årige periode, afskrivningerne skalforetages over, fordeles afskrivningerne isalgsåret mellem sælger og køber og af-skrivningerne for de resterende år af af-skrivningsperioden kan foretages af kø-beren.

2. Den skattemæssige behandlingaf fortjeneste eller tab vedafhændelse m. v.

Fortjeneste fremkommet ved afhændel-se af driftsaktiver eller ved udbetaling afforsikringssummer eller ertatningssummermed hensyn til sådanne aktiver indkomst-beskattes som balancing charges.

Efter reglerne om balancing charges

44

indkomstbeskattes for maskiners og lig-nende driftsmidlers vedkommende for-skellen mellem salgssummen, forsikrings-summen eller erstatningen og aktivetsskattefrit nedskrevne værdi eller, hvis deaf sælgeren foretagne skattefri afskrivnin-ger er mindre, et til disse svarende beløb;ved beregningen af den skattefrit ned-skrevne værdi medregnes ikke eventuelleforetagne investment allowances.

For fabriksbygninger og lignende byg-ninger gælder tilsvarende regler; menindkomstbeskatning af eventuel fortjene-ste finder ikke sted her, hvor salget m. m.finder sted senere end 50 år efter den på-gældende bygnings ibrugtagelse.

Ved salg m. m. af driftsbygninger tilbrug for landbrugsvirksomheder skal derefter de gældende regler ikke finde ind-komstbeskatning af avance sted.

I den betænkning, der i juni 1955 er af-givet af den i 1951 nedsatte Royal Com-mission on the Taxation of Profits andIncome, anføres det, at fortjeneste i for-hold til den nedskrevne værdi principieltbør indkomstbeskattes, men der gøres dogto modificationer. Dels går kommissionenind for, at den gældende særordning forlandbrugsbygninger opretholdes, og delsforeslås det af hensyn til genopbygningenog moderniseringen af den britiske han-delsflåde efter krigens tab, at en tilsva-rende fritagelse for avancebeskatning ind-

rømmes ved salg til købere, der ikke erskattepligtige i England (non-residents) afskibe bygget før 1946.

For maskiner og lignende driftsmidlergælder ved udskiftning af disse aktiverden særlige regel, at ejeren i stedet for atbetale indkomstskat af en avance på dengamle maskine kan vælge at benytte avan-cen til forskudsvis afskrivning på den nyemaskines anskaffelsessum; herved for-mindskes de årlige afskrivninger og ini-tial allowances på den nye maskine til-svarende, medens fradrag for investmentallowances ikke reduceres.

Hvis maskiner og lignende driftsmidlersamt fabriksbygninger m. m. sælges, ud-rangeres eller går til grunde, og der der-ved fremkommer et tab i forhold til denskattefrit nedskrevne værdi, kan tabetbringes til fradrag i den skattepligtigeindkomst som balancing allowances. Fra-drag i form af balancing allowances fårsærlig betydning, hvor driftsmidler ud-rangeres, fordi de er utidssvarende pågrund af forældelse (obsolescence). Lige-som der for fabriksbygningers og lignendebygningers vedkommende ikke skal findeindkomstbeskatning sted, hvis salget m. m.sker senere end 50 år efter den pågælden-de bygnings ibrugtagelse, kan tab på så-danne bygninger heller ikke fradrages ihenhold til reglerne om balancing allow-ances efter denne frist.

U. S. A.

Oplysningerne omfatter alene de føde-rale skatteregler.

1. Afskrivningsreglerne.

Hovedregelen om skattefri afskrivningerfindes i Internal Revenue Code of 1954,sec. 167 a, ifølge hvilken der fra brutto-indtægten kan fradrages et rimeligt beløbfor slid på og forældelse af driftsaktiver.

Skattefri afskrivninger kan foretages påalle erhvervsmæssigt benyttede driftsakti-ver. Afskrivningsadgangen omfatter også

udlejningsejendomme; derimod kan derikke foretages skattefri afskrivninger påbygninger, der udelukkende benyttes tilejerens egen beboelse. Det beløb, der kanafskrives, udgør som hovedregel aktivetsanskaffelsessum med fradrag af eventuelrealisationsværdi (scrapværdi). Afskriv-ningerne skal foretages over aktivets øko-nomiske levealder (»useful life«). Medhenblik på fastsættelsen af driftsaktiver-nes levealder har skattemyndighederne tilvejledning for skatteyderne udsendt endetailleret fortegnelse over levealderen

45

for en lang række driftsaktiver, »Bulletin»F« Tables for useful lives of depreciableproperty«.

Medens den tidligere skattelov af 1939som hovedregel kun tillod konstant af-skrivning, d. v. s. afskrivning med ligestore årlige beløb fastsat ved en lige op-deling af driftsaktivets anskaffelsesværdi(efter fradrag af eventuel scrapværdi) overaktivets levealder, giver 1954-loven i sec.167 b skatteyderen valgfrihed mellem enrække afskrivningsmetoder, således at hanfår mulighed for at afskrive relativt stør-re beløb i aktivets første leveår. De af-skrivningsmetoder, der kan vælges imel-lem, er følgende:1. Konstant afskrivning, d. v. s. afskriv-

ning med lige store årlige beløb.2. Saldometoden, d. v. s. afskrivning med

en fast procent af den til enhver tidnedskrevne værdi af driftsaktivet. Af-skrivningsprocenten må dog her ikkeoverstige det dobbelte af afskrivnings-procenten i henhold til reglerne forkonstant afskrivning.

3. »Sum-of-the-years-digits-method« el-ler hvad man kunne kalde de faldendebrøkers metode. Hvis driftsaktivets le-vetid ved erhvervelsen er 5 år, afskri-ves der første år 5 / i 5 af driftsaktivetsanskaffelsesværdi efter fradrag afeventuel scrapværdi (nævneren 15fremkommer som summen af 1-2-3-4-5), andet år afskrives 4/i5, tredie år3/i 5 o. s. v. Er levetiden 6 år, afskrivesførste år 6 /2 i , andet år 5/2i o. s. v.

4. En hvilkensomhelst anden konsekventafskrivningsmetode, som ikke medførerstørre afskrivning i de første to tredie-dele af driftsaktivets levetid, end hvisafskrivningen havde været beregnetmed en fast procent af den til enhvertid nedskrevne værdi af aktivet (me-tode 2).

De under 2, 3 og 4 anførte metoder måkun anvendes i tilfælde, hvor driftsakti-vets levetid udgør mindst 3 år (sec. 167 c).

Loven åbner mulighed for afsluttelse afen aftale mellem skatteyderen og skatte-

myndighederne om driftsaktivets leve-alder og afskrivningstempo. Er en sådanaftale indgået, kan ingen af parterne kræ-ve det vedtagne afskrivningstempo æn-dret uden forelæggelse af kendsgerningerog forhold af væsentlig betydning, somikke blev taget i betragtning ved aftalensindgåelse. En eventuel ændring af afskriv-ningstempoet kan kun komme til at gældefor fremtidige afskrivninger (sec. 167 d).

Hvis der ikke foreligger en sådan af-tale mellem skatteyderen og skattemyn-dighederne, kan skatteyderen på et hvil-ketsomhelst tidspunkt vælge at gå overfra den under 2 anførte afskrivningsmeto-de (saldometoden) til konstant afskrivning(sec. 167 e). Dette hænger sammen med, atafskrivning efter saldometoden aldrig vilkunne blive fuldstændig.

Hvis en skatteyder i et eller flere skat-teår har undladt at foretage skattefri af-skrivninger eller har foretaget for småskattefri afskrivninger, kan han ikke fore-tage de manglende afskrivninger i senereskatteår.

2. Den skattemæssige behandlingaf fortjeneste eller tab vedafhændelse m. u.

Fortjeneste fremkommet ved afhændel-se eller afståelse af driftsaktiver eller vedudbetaling af forsikringssummer eller er-statningssummer med hensyn til sådanneaktiver medregnes til den skattepligtigeindkomst; under visse betingelser sker be-skatningen dog efter de lempeligere reg-ler, der gælder for kapitalvinding (longterm capital gains). Den skattepligtigefortjeneste beregnes som forskellen mel-lem på den ene side salgssummen, afstå-elsessummen, den udbetalte forsikrings-sum eller erstatningen og på den andenside den værdi, hvortil driftsmidlet efterde herom gældende regler kunne værenedskrevet skattefrit.

Ved ufrivillig afståelse er der mulighedfor at undgå beskatning af fortjeneste,hvis der finder genanskaffelse sted indenvisse frister; i så fald skal det ikke beskat-

46

tede beløb afskrives forlods på det nye mer med hensyn til sådanne aktiver erdriftsaktiv. fradragsberettiget. Tab beregnes på sam-

Tab fremkommet ved afhændelse eller me måde som fortjeneste, jfr. heromafståelse af driftsaktiver eller ved udbe- foran,taling af forsikrings- eller erstatningssum-

47

Almindelige bemærkninger om de skattemæssige virkningeraf ekstraordinære afskrivninger.

Når en virksomhed har anskaffet et ak-tiv, f. eks. en maskine, beregnes de årligeordinære afskrivninger med en for hele af-skrivningsperioden fastsat procent af detpågældende aktivs anskaffelsespris, ogsummen af de årlige ordinære afskrivnin-ger kan aldrig overstige anskaffelsessum-men for det pågældende aktiv. Hvis der fo-retages ekstraordinære afskrivninger, ud-skilles en del af anskaffelsessummen tilsærlig hurtig afskrivning, medens der påresten af anskaffelsessummen foretages or-dinære afskrivninger. Herved bliver desamlede afskrivningsbeløb i de år, hvorder afskrives ekstraordinært, forholdsvisstore, medens der til gengæld bliver taleom forholdsvis lave afskrivninger, når deekstraordinære afskrivninger er tilende-bragt, og der kun kan foretages ordinæreafskrivninger på den del af anskaffelses-summen, der ikke afskrives ekstraordinært.Det beløb, der ialt kan afskrives i det på-gældende aktivs levetid kan imidlertidheller ikke ved ekstraordinær afskrivningoverstige aktivets anskaffelsesværdi.

Det beløb, som en virksomhed ialt kanafskrive i et enkelt regnskabsår, bestem-mes derfor ikke alene af afskrivningsreg-lernes udformning, men tillige af afskriv-ningsgrundlagets størrelse og sammensæt-ning, det vil sige af de anskaffelser, derer foretaget i en række tidligere år.

De ændringer i de årlige afskrivnings-beløb, der skyldes overgang til ekstraordi-nær afskrivning, vil således være forskel-lige, alt efter som virksomhedens anskaf-felsesudgifter i de foregående år har væ-ret stigende, konstante eller faldende.

Hvis en virksomhed kun benytter enslags maskiner, og dens anskaffelser erstigende fra år til år, vil den merafskriv-ning, som de ekstraordinære afskrivningermedfører på aktiver, der er anskaffet i deseneste år, overstige den nedsættelse af deordinære afskrivninger, som fremkommerpå tidligere foretagne mindre anskaffelser,der ikke længere er genstand for ekstra-ordinær afskrivning. Resultatet bliver så-ledes, at de ekstraordinære afskrivnin-ger fører til større årlige afskrivningerend fuld ordinær afskrivning, og dennemerafskrivning bliver større, jo stærkereden pågældende virksomheds anskaffelserer steget. Dette fremgår af de statistiskeoplysninger, der er omtalt i det følgendeafsnit.

Hvis den pågældende virksomhed der-imod foretager anskaffelser med ensartedebeløb hvert år i en længere årrække, vil deårlige afskrivningsbeløb efterhånden ogsåblive uforandrede fra år til år. I dette til-fælde vil merafskrivningen på de aktiverfra de seneste år, som endnu er genstandfor ekstraordinær afskrivning, netop svaretil den nedgang i de ordinære afskrivnin-ger, som fremkommer på de tidligere an-skaffede aktiver, der ikke længere er gen-stand for ekstraordinær afskrivning. Deårlige afskrivningsbeløb bliver således ens,hvad enten der foretages ekstraordinærafskrivning eller fuld ordinær afskriv-ning. Afskrivningsbeløbet bliver underdisse forudsætninger netop lig med denårlige anskaffelsesudgift.

Tænker man sig endelig, at virksomhe-dens anskaffelser bliver lavere fra år til

48

år, vil merafskrivningen på de aktiver, påhvilke der endnu afskrives ekstraordinært,blive mindre end den nedgang i de ordi-nære afskrivninger, som fremkommer påde tidligere foretagne, større anskaffelser,der ikke længere er genstand for ekstra-ordinær afskrivning. Ved faldende an-skaffelser medfører den fremskyndelse afafskrivningen, som finder sted ved ekstra-ordinær afskrivning, således efterhånden,at de årlige afskrivningsbeløb bliver la-vere, end hvis der foretages fuld ordinærafskrivning, og denne nedsættelse i de år-lige afskrivningsbeløb bliver større, jostærkere anskaffelserne går ned fra år til år.

Når afskrivningen af en del af anskaf-felsessummen fremskyndes ved overgangtil ekstraordinær afskrivning, bliver ind-komstbeskatningen af de pågældende be-løb samtidig udsat, og dette vil altid giveden pågældende skatteyder en rentege-vinst. Om udsættelsen iøvrigt medførerhøjere eller lavere indkomstskat i den år-række, hvor der afskrives på det pågæl-dende aktiv, vil afhænge af, hvorledes denskattepligtige indkomst og skattesatserneiøvrigt udvikler sig i denne periode.

For at belyse, hvorledes ekstraordinæreafskrivninger kan påvirke de pålignede

skattebeløb over en årrække, har man op-stillet et eksempel på, hvorledes et aktie-selskab, der foretager en større eengangs-anskaffelse, beskattes i afskrivningsperi-oden henholdsvis ved fuld ordinær og vedekstraordinær afskrivning. Der er regnetmed en maskinanskaffelse på 1 mill, kr.,der i løbet af 9 år er nedskrevet med900.000 kr. til en scrapværdi på 100.000kr. Aktiekapitalen er ansat til 1 mill, kr.,og de faste reserver samt overførslenved periodens begyndelse til henholdsvis750.000 kr. og 250.000 kr. Det er endvide-re forudsat, at selskabets indtægtsforholdi perioden har været af en sådan art, atden skattepligtige indkomst ved hurtigstmulig ekstraordinær afskrivning blev170.000 kr. i alle 9 år. De tilsvarendeskattepligtige indkomster ved fuld ordi-nær afskrivning er derefter opgjort vedfor hvert af årene at korrigere de nævnte170.000 kr. for de ændringer i skattefra-drag og afskrivningsbeløb, som ville frem-komme, hvis selskabet benyttede fuld or-dinær afskrivning. Ved beregningen afskattebeløbene er det iøvrigt forudsat, atde for skatteåret 1956/57 gældende ud-skrivningsregler blev anvendt i hele pe-rioden, at skattefradraget i det første år

Eksempel på aktieselskabsbeskatning med og uden ekstraordinær afskrivning.

Skatteår

123456789

alt

Merafskrivningved

ekstraordinærafskrivning

1.000 kr.

117116117

~- 50-r 50-r 50-f- 50-H 50-4- 100

0

Samlet indkomst

Vedordinær

afskrivning

1.000 kr.

31531231214514514514514595

1.759

Vedekstraordinærafskrivning

1.000 kr.198196195195195195195195195

1.759

Pålignet skat

Vedordinær

afskrivning

1.000 kr.10410096213330303114

459

Vedekstraordinærafskrivning

1.000 kr.535252515050494948

454

49

androg 28.000 kr., at udbyttet i alle åreneudgjorde 8 pet. af aktiekapitalen, og atadgangen til reservefondslempelse i denordinære statsskat såvidt muligt blev ud-nyttet. De således beregnede indkomst-skattebeløb er anført i følgende oversigtsammen med de tilsvarende samlede ind-komster (før fradrag for betalt skat) ogmerafskrivningerne som følge af ekstra-ordinær afskrivning.

Ved at foretage ekstraordinær afskriv-ning opnår selskabet at forøge de samledeafskrivninger med ialt 350.000 kr. i deførste 3 år, medens afskrivningsbeløbene ide følgende 6 år til gengæld nedsættesmed et tilsvarende beløb, således at desamlede indkomstbeløb for hele 9-års pe-rioden bliver ens, hvad enten der afskrivesekstraordinært eller ej. De store afskriv-ninger i de 3 første år medfører en skatte-nedsættelse på ca. 50.000 kr. årlig. Tilgengæld bevirker de nedsatte ordinære af-skrivninger i de følgende 6 år en skatte-stigning, der i de fleste af årene andragerca. 20.000 kr., og som for alle 6 år næstenopvejer skattenedsættelsen i de første år.For hele perioden medfører de ekstraordi-nære afskrivninger en skattenedsættelsepå 5.000 kr. eller godt 1 pct. af det sam-lede skattebeløb. Ved denne opgørelse erder dog ikke taget hensyn til den rente-gevinst, selskabet opnår ved at få udsæt-telse med ca. halvdelen af indkomstskat-ten for de 3 første år. Tilbagediskonteressamtlige skattebeløb til betalingsterminer-ne for periodens første skatteår med enrente på 5 pct. p. a., bliver det samledeskattebeløb ved fuld ordinær afskrivning390.000 kr. og rente- og skattebesparelsenved ekstraordinær afskrivning 30.000 kr.

Medens der i tilfælde af denne art somomtalt altid vil være en rentebesparelseved at benytte ekstraordinær afskrivning,skyldes den nævnte meget beskedne skat-tenedsættelse alene de forudsætninger medhensyn til indtægtens fordeling på de en-kelte år, der er anvendt i dette eksempel.Ændres indtægtsforløbet f. eks. således, atden skattepligtige indkomst bliver kon-

stant ved fuld ordinær afskrivning, vilovergangen til ekstraordinær afskrivningmedføre en mindre forøgelse af den sam-lede indkomstskat for perioden, men den-ne vil i dette eksempel blive mere end op-vejet af den rentegevinst, som selskabetopnår ved udsættelsen af indkomstbeskat-ningen. Størrelsen af denne rentegevinstkan iøvrigt ikke altid opgøres ved anven-delsen af de almindelige indlåns- eller ud-lånsrenter. I praksis kan den enkelte virk-somheds likviditetsforhold være af en så-dan karakter, at den i eksemplet nævnteanskaffelse simpelthen ikke kan foretages,medmindre den delvis financieres gennemden udsættelse af indkomstbeskatningen,som adgangen til at foretage ekstraordi-nær afskrivning åbner mulighed for.

I praksis er det næppe almindeligt, atvirksomheder, som forudsat i dette eks-empel, foretager store investeringer i etenkelt år og derefter igennem en længereårrække undlader at anskaffe aktiver, derer genstand for afskrivning. Selv om deenkelte virksomheder i regelen foretagerf. eks. større bygningsinvesteringer for-holdsvis sjældent, vil anskaffelser af ma-skiner ofte være jævnere fordelt på de en-kelte regnskabsår, navnlig i virksomheder,der udvider deres produktionsapparat. Iså fald vil der hyppigt være mulighed forat foretage ekstraordinære afskrivningerpå nyanskaffede aktiver, efterhånden somde ekstraordinære afskrivninger på ældreaktiver ophører og kun gør sig gældende iform af reducerede ordinære afskrivnin-ger, således at udsættelsen af indkomst-beskatningen fortsættes. For virksomhe-der, der over meget lange perioder fore-tager stadig stigende anskaffelser, der erpassende fordelt over de enkelte regn-skabsår, kan den udsættelse af beskatnin-gen, som de ekstraordinære afskrivningermedfører, blive så langvarig, at der næ-sten er tale om en permanent skattened-sættelse.

Det må dog i denne forbindelse erin-dres, at investeringerne som regel forøgerde pågældende virksomheders indtjening.

50

Den fremskyndelse af afskrivningerne,som finder sted ved ekstraordinær af-skrivning, bevirker derfor ofte, at afskriv-ningsbeløbene delvis flyttes fra afskriv-ningsperiodens senere år, hvor indtægtener steget, til periodens første år, hvor denforøgede indtjening endnu ikke har gjortsig gældende. Som følge af indkomstskat-ternes progression bevirker denne frem-skyndelse af afskrivningerne, at de skatte-nedsættelser, som afskrivningsbeløbene ide her nævnte tilfælde medfører, blivermindre ved ekstraordinær afskrivning,end hvis der udelukkende afskrives ordi-nært. Dette gælder både for personer ogfor de aktieselskaber, der ikke udvider de-res aktiekapital i takt med indtægtsstig-ningen. For virksomheder, hvis anskaffel-ser ikke er stærkt stigende, kan forøgetindtjening således ofte helt eller delvisopveje de fordele, der iøvrigt er forbun-det med at udsætte indkomstbeskatningengennem ekstraordinær afskrivning.

De her anførte synspunkter kunne tydepå, at de beregninger over merafskrivnin-gerne i perioden 1944—1953, som er omtalti det følgende afsnit, giver et vel stærktindtryk af de fordele, virksomhederne pålidt længere sigt opnår ved at afskriveekstraordinært. Imidlertid synes de an-førte oplysninger at vise, at adgangen tilat foretage ekstraordinære afskrivningerfaktisk benyttes i meget vid udstrækning.Årsagen hertil må formentlig hyppigt sø-ges i den omstændighed, at virksomheder-nes ledelse ikke har nogen sikker viden omde fremtidige indtjeningsforhold, når dertræffes beslutning om investering og om

ekstraordinær afskrivning. I mange tilfæl-de har man på investeringstidspunktet be-grundet forventning om, at det pågælden-de aktiv vil forøge virksomhedens indtægti de nærmest følgende år, medens det for-retningsmæssige skøn over indtjeningsfor-holdene i en lidt fjernere fremtid er mereusikkert. Man foretrækker derfor i regelenat afskrive ekstraordinært, fordi man der-igennem får adgang til at afskrive denstørst mulige del af anskaffelsessummen ide år, hvor der er størst sandsynlighed for,at afskrivningsbeløbene medfører en be-tydelig nedsættelse af indkomstskatten.Til gengæld bliver de årlige afskrivnings-beløb i de følgende år forholdsvis mindre,og dette indebærer, at der, hvis indtæg-terne stiger, bliver tale om hårdere beskat-ning af de pågældende beløb end ved fuldordinær afskrivning. Går indtægterne idenne periode ned, vil det derimod væreen fordel for virksomheden, at de ekstra-ordinære afskrivninger er afholdt i år,hvor indtægterne var forholdsvis høje ogafskrivningsbeløbene derfor medførte for-holdsvis store skattebesparelser.

På denne måde sikrer virksomhedernesig forholdsvis gunstige beskatningsfor-hold i de første år efter anskaffelsen, hvorder forventes relativt gode indtægter, me-dens en del af skattekravet udsættes til deefterfølgende år, hvis indtægtsforhold ervanskeligere at bedømme. Stat og kom-mune kommer således i et vist omfang tilat deltage i chancen for gevinst og risi-koen for tab på de anskaffelser, der af-skrives ekstraordinært.

51

Undersøgelse af de ekstraordinære afskrivningersbenyttelse i de senere år.

For at få indtryk af de ekstraordinæreafskrivningers betydning for erhvervs-virksomhedernes økonomi og særlig forderes beskatningsforhold er der i dette af-snit redegjort for forskellige statistiske op-lysninger om afskrivningsforholdene i desenere år. Det drejer sig dels om opgørel-ser over aktieselskabernes samlede afskriv-ninger, dels om de ekstraordinære afskriv-ningers omfang og betydning for ind-komstopgørelsen i et begrænset antal virk-somheder.

Sammenhængen mellem virksomheder-nes afskrivninger og deres øvrige økono-miske dispositioner er imidlertid, som alle-rede omtalt i det foregående afsnit, retkompliceret, og da det kun har været mu-ligt at fremskaffe sparsomme statistiskeoplysninger om disse forhold, er det ikkemuligt alene på grundlag af de statistiskeoversigter, der er anført i det følgende, atforetage nogen samlet vurdering af deekstraordinære afskrivningers betydning.

1. Aktieselskabernes afskrivninger 1948—1954.

Aktieselskabernes afskrivninger er siden1948 opgjort af det statistiske departe-ment, medens tilsvarende opgørelser forfysiske personer ikke foreligger. De årligeafskrivningsbeløb er indsamlet fra deregnskaber, som de enkelte selskaber ind-sender til aktieselskabsregistret, og de op-lysninger, som disse regnskaber indehol-der om ordinære og ekstraordinære af-skrivninger er ikke i alle tilfælde egnedesom grundlag for en sådan opgørelse. Så-ledes meddeler ca. 25 pct. af aktiesel-skaberne, der har ialt ca. 17 pct. af densamlede aktiekapital, overhovedet ingenoplysninger om afskrivninger. En betyde-lig del af disse selskaber har måske ikkeforetaget afskrivninger, men i hvilket om-fang dette er tilfældet, vides ikke. Det erendvidere muligt, at der i visse af regn-skaberne er opført afskrivningsbeløb, deroverstiger, hvad der kan afskrives ved op-gørelsen af den skattepligtige indkomst.Sådanne forskelle mellem de regnskabs-

mæssige og skattemæssige afskrivningerforekommer dog antagelig så sjældent, atde næppe kan give sig større udslag i desamlede afskrivningsbeløb.

Ved bearbejdelsen af selskabernes regn-skaber er afskrivningsbeløbene fordelt påordinære og på ekstraordinære afskrivnin-ger. Denne fordeling kan imidlertid kunforetages i de tilfælde, hvor en sådan op-deling findes i de enkelte regnskaber. I detilfælde, hvor disse ikke indeholder oplys-ninger om ekstraordinære afskrivninger,er hele afskrivningsbeløbet henregnet tilde ordinære afskrivninger. Det må imid-lertid antages, at en del virksomheder, derhar foretaget ekstraordinære afskrivnin-ger, på deres regnskab har opført ekstra-ordinære og ordinære afskrivninger undereet. Hvor dette har været tilfældet, er deekstraordinære afskrivninger opgjort medfor lave beløb, medens beløbene for de or-dinære afskrivninger er ansat for højt, ogdet lader sig næppe afgøre, hvor meget

52

denne fejlkilde betyder. Det kan dog idenne forbindelse nævnes, at det er megetalmindeligt, navnlig blandt de større ak-tieselskaber, at der i regnskabet gøres redefor de ekstraordinære afskrivninger.

Da der i regnskaberne forekommer eks-traordinære afskrivninger, som ikke er fo-retaget på bygninger, maskiner og skibe,er der i nedenstående oversigt foretageten særlig opgørelse over de ekstraordi-

nære afskrivninger, hvor disse »andre«ekstraordinære afskrivninger er udeladt,ud fra den betragtning, at der næppe kanvære tale om ekstraordinære afskrivnin-ger i skattelovgivningens forstand.

De således opgjorte ordinære og ekstra-ordinære afskrivninger i aktiselskaberneudgjorde for årene 1948-1954 følgendebeløb:

Aktieselskabernes ordinære og ekstraordinære afskrivninger.

Såvel de samlede afskrivninger som deordinære afskrivninger har gennemgåendeværet stigende i perioden 1948—1954. Fra1951 til 1952 har de nævnte beløb dogværet stagnerende. De ekstraordinære af-skrivninger har ligeledes været stigende,men kun indtil 1952. I de to sidste år erde derimod gået lidt ned. Nedgangen fal-der navnlig på transportaktieselskaber (re-derier, luftfarts-og telefonselskaber m. m.),medens industriaktieselskabernes ekstra-ordinære afskrivninger har været nogen-lunde uforandrede i perioden 1951 —1954.I de enkelte år har de ekstraordinære af-skrivninger udgjort mellem Vs og x/z afaktieselskabernes samlede afskrivninger,som også omfatter afskrivninger på akti-ver, der ikke er genstand for ekstraordi-nære afskrivninger.

Det statistiske departement har endvi-

dere opdelt aktieselskabernes afskrivnin-ger i afskrivninger på bygninger og anlægsamt afskrivninger på maskiner og inven-tar (herunder skibe). Imidlertid er en så-dan opdeling særlig vanskelig at foretage,fordi der for ca. 1/s af det samlede af-skrivningsbeløb mangler oplysninger om,hvilken slags aktiver der er afskrevet på.I nedenstående oversigt er den opdelingaf afskrivningsbeløbene, som er offentlig-gjort i statistiske efterretninger, derforomregnet således, at afskrivningsbeløb,der ifølge regnskabsoplysningerne vedrø-rer andre aktiver end bygninger og anlægsamt maskiner og inventar helt er udeladt.De afskrivningsbeløb, for hvilke der ikkeforeligger oplysninger om afskrivnings-genstandens art, er behandlet, som om defuldt ud vedrører bygninger m. v. ellermaskiner m. v., og det er endvidere forud-

53

sat, at beløbenes fordeling på de to grup-per er den samme som for de afskrivnings-beløb, for hvilke afskrivningsgenstandensart er oplyst. Som følge af denne nogetvilkårlige omregning og de foran omtalte

øvrige mangler ved materialet, kan de af-skrivningsbeløb, der er anført i følgendeoversigt, kun betragtes som et unøjagtigtudtryk for de faktiske størrelsesforhold.

Aktieselskabernes afskrivninger på bygninger og anlægsamt maskiner og inventar.

Som helhed har såvel bygnings- sommaskinafskrivningerne været stigende fra1948 til 1954. Dette gælder fuldt ud deordinære afskrivninger, medens de ekstra-ordinære afskrivninger i periodens sidsteår udviser en vis nedgang. Således er deekstraordinære bygningsafskrivninger i1953 og 1954 faldet så stærkt, at også desamlede bygningsafskrivninger i disse årviser nedgang. De ekstraordinære maskin-afskrivninger er svagt faldende i 1952 og1953, men disse nedgange er mindre endden stigning, der samtidig har fundet stedi de ordinære maskinafskrivninger, og i1954 når den ekstraordinære maskinaf-skrivning op over det hidtidige toppunkti 1951.

Bygningsafskrivningerne er gennemgå-ende noget lavere end maskinafskrivnin-gerne. For de ordinære afskrivningersvedkommende svarer bygningsafskrivnin-gerne således i næsten alle årene til om-kring halvdelen af maskinafskrivningerne,medens de ekstraordinære afskrivningersfordeling på bygninger m. v. og maskiner

m. v. er mere varierende fra år til år. Deekstraordinære bygningsafskrivninger ersåledes i 1948 ca. halvt så store som de til-svarende maskinafskrivninger, medens dei 1952 er lidt højere end maskinafskriv-ningerne. For hele perioden under eet ud-gør de ekstraordinære bygningsafskriv-ninger ca. 80 pct. af de tilsvarende ma-skinafskrivninger. Det må i denne forbin-delse erindres, at de ekstraordinære af-skrivninger på maskiner m. v. i denne op-gørelse også omfatter ekstraordinære af-skrivninger på skibe, der har været retstore. I industriselskaberne har de ekstra-ordinære bygningsafskrivninger derforbetydet relativt mere end i samtlige aktie-selskaber. De har gennemgående væretlidt større end de ekstraordinære afskriv-ninger på maskiner.

Afskrivningsbeløbene er meget ujævntfordelt på de forskellige erhvervsgrupper.I de senere år har mellem en trediedel oghalvdelen af såvel de ordinære som af deekstraordinære afskrivninger været fore-taget af industriaktieselskaber. Transport-

54

aktieselskaberne, der bl. a. omfatter rede-rier, luftfarts- og telefonselskaber, hargennemgående haft omkring en trediedelaf de samlede afskrivninger. I denne grup-pe har de ekstraordinære afskrivningerværet relativt betydelige, idet de i flere afårene har været større end de ordinæreafskrivninger og større end industriselska-bernes ekstraordinære afskrivninger. Afde resterende afskrivningsbeløb lå hoved-parten i den gruppe aktieselskaber, derbl. a. omfatter handelsselskaber. I dennegruppe udgjorde de ekstraordinære af-skrivninger i de fleste af årene kun om-kring en halv snes procent af de ordinæreafskrivninger.

Den her omtalte opgørelse over aktie-selskabernes afskrivninger i årene 1948—1954 tyder således på, at afskrivningerne iperiodens løb som helhed har været sti-gende, og at de ekstraordinære afskrivnin-ger på bygninger, maskiner og skibe i deenkelte år har udgjort 20—33 pct. afaktieselskabernes samlede afskrivninger.Medens de ordinære afskrivninger på byg-ninger som helhed har været halvt så storesom de ordinære afskrivninger på maski-ner og skibe, synes de ekstraordinære af-skrivninger på bygninger at have udgjortomkring 80 pct. af de ekstraordinære af-skrivninger på maskiner og skibe.

Efter den omtalte opgørelse har aktie-selskabernes samlede afskrivninger i hvertaf de syv år udgjort op imod halvdelen af

aktieselskabernes indkomster uden fradragfor betalt indkomstskat, medens de ekstra-ordinære afskrivninger på bygninger, ma-skiner og skibe i de enkelte år har andra-get 10—15 pct. af de nævnte indkomst-beløb.

Man kan dog ikke heraf slutte, at sel-skabernes indkomster før fradrag for be-talt skat i de pågældende år ville have væ-ret 10—15 pct. højere, dersom der ikkehavde været adgang til at foretage ekstra-ordinære afskrivninger. En eventuel af-skaffelse af de ekstraordinære afskrivnin-ger ville nemlig have medført en vis for-højelse af de enkelte års ordinære afskriv-ninger, ligesom der muligvis også villehave været anskaffet færre aktiver, der ergenstand for ekstraordinær afskrivning.

Det er næppe muligt på dette grundlagat foretage en nærmere analyse af, hvadde gældende afskrivningsregler, og spe-cielt reglerne om ekstraordinære afskriv-ninger, har betydet for aktieselskabernesøkonomi. Da der ikke foreligger opgørelseover selskabernes anskaffelser af de akti-ver, på hvilke der afskrives, er det hellerikke muligt at skønne over, i hvilket om-fang selskaberne har udnyttet de forelig-gende afskrivningsmuligheder, og den fo-religgende statistik giver ikke ret megenoplysning om, hvorledes afskrivningsreg-lerne har påvirket selskabernes indkom-ster og likviditet.

2. En svensk undersøgelse af afskrivningsreglernes virkninger.

En nærmere belysning af afskrivnings-reglernes virkninger kan således næppeforetages på grundlag af den foran om-talte statistik, og udvalget har derfor drøf-tet mulighederne for at tilvejebringe ettalmateriale, der indeholdt mere detail-lerede oplysninger om anskaffelser, af-skrivninger og indkomster. Da de vanske-ligheder og omkostninger, der ville væreforbundet med at tilvejebringe og bear-bejde et sådant talmateriale, åbenbart er

betydelige, nåede man hurtigt til den er-kendelse, at en undersøgelse af denne artmåtte omfatte et meget begrænset antalskatteydere, og at det til gengæld villevære formålstjenligt at søge fremskaffetret udførlige oplysninger navnlig om deenkelte skatteyderes anskaffelser og af-skrivninger over en længere årrække.

I denne forbindelse kan henvises til ensvensk undersøgelse af disse spørgsmål,Nils Västhagen: De fria avskrivningarna

55

1938—1951, 1. delen, Industrin, der erudarbejdet på Företagsekonomiska forsk-ningsinstitutet ved Handelshögskolan iStockholm.

Professor Västhagen har — hovedsage-lig på grundlag af selvangivelser og dedertil hørende regnskabsmæssige oplysnin-ger — undersøgt navnlig investerings- ogafskrivningsforholdene for maskiner oginventar i 128 svenske industriaktieselska-ber for perioden 1938—1951.

Undersøgelsens tilrettelæggelse og defremkomne resultater er præget af, at desvenske selskaber i disse år har haft ad-gang til frit at fordele afskrivninger påanskaffelsesværdierne for maskiner og in-ventar, og at man i særlig grad har øn-sket at belyse virkningerne af disse frie af-skrivninger. Af denne grund vil det næppevære forsvarligt at overføre resultaterneaf den svenske undersøgelse på danskeforhold, og der skal derfor i det følgendekun nævnes nogle få resultater af densvenske undersøgelse.

For at belyse virkningerne af de frie af-skrivninger er de enkelte selskabers fak-tiske afskrivninger i hvert af regnskabs-årene sammenlignet med beregnede af-skrivningsbeløb, der er opgjort under for-udsætning af, at de årlige afskrivnin-ger udgør en fast procent — i regelen 10pct. — enten af anskaffelsesværdierne el-ler af genanskaffelsesværdierne på af-skrivningstidspunktet. Disse sammenlig-ninger viser ret store forskelle i de en-kelte selskabers afskrivningspolitik. Nogleselskaber har — i hvert fald i visse perio-der — foretaget mindre afskrivninger,end de skulle have gjort, hvis de havdefulgt de beregnede afskrivninger. I de fle-ste selskaber har de faktiske afskrivnings-beløb dog været højere end de beregnedeafskrivninger, og et mindre antal selska-

ber har i kortere eller længere perioderhaft deres beholdning af maskiner og in-ventar fuldt afskrevet. For hele periodenunder eet har de faktiske afskrivnings-beløb for de forskellige grupper af selska-ber været ca. 50 pct. højere end de på an-skaffelsesværdierne beregnede afskrivnin-ger, og 15—25 pct. højere end de på gen-anskaffelsesværdierne beregnede afskriv-ninger. I krigsårene, hvor selskabernes in-vesteringer, maskiner og inventar var re-lativt beskedne, var de faktiske afskriv-ninger som regel ret lave i forhold til deberegnede afskrivningsbeløb, medens destigende investeringer i efterkrigsårenemedførte, at de faktiske afskrivninger somhelhed steg i forhold til de beregnede af-skrivninger.

Det skal iøvrigt nævnes, at man har op-gjort, i hvilket omfang de svenske selska-ber har opnået udsættelse med deres ind-komstskat ved at foretage afskrivninger,der oversteg de beregnede afskrivnings-beløb. Denne skattekredit, der svarer tilindkomstskatten af de beregnede meraf-skrivninger, er sat i forhold til nettoan-skaffelsen af maskiner og inventar i depågældende regnskabsår. På denne mådefår man et udtryk for, i hvilket omfangskattekreditten har kunnet financiere sel-skabernes investeringer. I perioden 1949—1951, hvor skattekreditten og investerin-gen var forholdsvis høj, har de forskelligegrupper af selskaber således kunnet finan-ciere 13—24 pct. af deres maskininveste-ringer med den omtalte skattekredit, der-som de beregnede afskrivninger på an-skaffelsesværdierne benyttes som sammen-ligningsgrundlag. Lægger man i stedet deberegnede afskrivninger på genanskaffel-sesværdierne til grund, bliver de tilsva-rende procenter 7—12.

3. Den danske undersøgelse.

Da resultaterne af den svenske under-søgelse som nævnt ikke lader sig overførepå danske forhold, bl. a. fordi de danske

regler om afskrivninger på maskiner harværet strengere end de regler, der i denher omhandlede periode var gældende i

56

Sverige, men som iøvrigt nu er afskaffet,har udvalget overvejet, om det var muligtat foretage en lignende undersøgelse afafskrivningsforholdene her i landet.

Tilvejebringelsen af et så stort talmate-riale og en så intensiv bearbejdelse villeblive overordentlig kostbar, ikke mindstfordi de regnskabsmæssige oplysninger,som de danske skattemyndigheder har tilrådighed, ikke er så omfattende, som detmateriale de tilsvarende svenske myndig-heder disponerer over. Man ville derforher i landet være nødt til at indhente enlang række supplerende oplysninger hosde enkelte skatteydere, og alene tilveje-bringelsen af disse ekstra oplysninger villeikke blot fordyre undersøgelsen væsentligt,men tillige volde de pågældende skatte-ydere og deres revisorer megen ulejlighed.Udvalget har derfor fundet det rigtigst atforetage en undersøgelse af danske af-skrivningsforhold, der sammenlignet medden svenske undersøgelse omfatter færreskatteydere, strækker sig over en kortereperiode og i mange henseender er mindreindgående. Disse begrænsninger må nød-vendigvis bevirke, at det danske materialeindeholder færre og mere usikre oplysnin-ger end det tilsvarende svenske.

a. Materialets tilvejebringelse ogsammensætning.

Den danske undersøgelse er tilrettelagti samråd med Foreningen af statsautori-serede revisorer, som velvilligt har påtagetsig gennem sine medlemmer at fremskaffeog bearbejde de fornødne oplysningersamt at udarbejde den redegørelse forundersøgelsen, der er optrykt i bilag 9.Visse hovedresultater af disse undersøgel-ser skal omtales i det følgende, idet deriøvrigt henvises til selve redegøreisensmere indgående oplysninger om det sta-tistiske materiale og de metoder, der eranvendt ved tilvejebringelse og bearbej-delse.

Ved tilvejebringelsen af materialet harman benyttet den fremgangsmåde, at med-lemmer af Foreningen af statsautoriserederevisorer har fundet frem til en rækkeskatteydere, som har erklæret sig villige tilat stille deres regnskabsmateriale til rå-dighed, og at de enkelte skatteyderes egnerevisorer har udfyldt de skemaer medregnskabsoplysninger, som danner grund-lag for undersøgelsen. På denne måde harman utvivlsomt opnået at få den bedstmulige sagkyndige bistand ved tilveje-bringelsen og bearbejdelsen af de regn-skabsmæssige oplysninger. Derimod er detsom anført af revisorerne i deres redegø-relse tvivlsomt, om det udvalg af skatte-ydere, som er tilvejebragt på denne måde,er repræsentativt for samtlige skatteydereinden for de grupper, hvis forhold under-søgelsen tager sigte på at belyse.

Materialet omfatter ialt 39 industrivirk-somheder og 4 rederier. I det følgende erder først gjort rede for industrivirksomhe-dernes afskrivninger på bygninger og ma-skiner, medens rederiernes afskrivningerpå skibe er omtalt i et særligt underafsnit.

For industriens vedkommende omfat-ter materialet som nævnt 39 virksomheder,hvoraf nogle er aktieselskaber, andre per-sonlige firmaer. For at sikre de pågælden-de skatteyderes anonymitet indeholderskemaerne kun oplysning om, hvilke bran-cher de enkelte virksomheder tilhører, ogdet fremgår heraf, at virksomhederne ernogenlunde jævnt fordelt over en langrække brancher. Ved udvælgelsen har manendvidere tilstræbt, at såvel større sommindre virksomheder blev repræsentereti et passende forhold. Dette er imidlertidnæppe lykkedes fuldt ud, idet de størrevirksomheder nok er særlig kraftigt re-præsenteret.

Hvis den gennemsnitlige bogførte værdiaf samtlige aktiver for hele perioden an-vendes som udtryk for virksomhedernesstørrelse, får man således følgende størrel-sesfordeling:

57

Det kan iøvrigt nævnes, at lidt overhalvdelen af virksomhedernes anskaffelserog afskrivninger samt indkomster findes ide tre største virksomheder.

For at få belyst, i hvilket omfang un-dersøgelsens resultater måtte være særligpræget af specielle forhold i de tre storevirksomheder, har udvalget ladet foretageen række særlige opgørelser over de nævn-te 3 virksomheder. Der er i det følgenderedegjort for, hvad disse opgørelser viser,men det kan straks nævnes, at de slutnin-ger, der kan drages af den i bilag 9 op-trykte redegørelse næppe ændres væsent-ligt, dersom man udelader de tre størstevirksomheder ved opgørelsen af de angiv-ne beløb for anskaffelser, afskrivningerog overskud.

Undersøgelsen omfatter såvidt muligten 10-års periode for hver virksomhed,nemlig de regnskabsår, der danner grund-lag for indkomstopgørelserne for skatte-årene 1945/46—1954/55. I de tilfælde,hvor regnskabsåret falder sammen medkalenderåret, drejer det sig om regnskabs-årene 1944—1953. Ved valget af denneperiode har man lagt vægt på, at det forat belyse afskrivningsreglernes virkningerer nødvendigt at tage en længere årrækkei betragtning. Ud fra dette synspunkt villeen periode på mere end 10 år i og for sigvære ønskelig, men hvis perioden forlæn-gedes, ville materialet blive præget af desærlige forhold i krigsårene og de førsteefterkrigsår, hvor virksomhedernes inve-steringer gennemgående var unormalt

lave, og i så fald ville de indsamlede op-lysninger næppe have haft større værdifor bedømmelsen af, hvorledes de frem-tidige afskrivningsregler bør udformes.

I denne forbindelse må nævnes, at derdesværre kun foreligger komplette oplys-ninger for alle 10 regnskabsår fra 21 afde 39 virksomheder. For de fleste af deresterende 18 virksomheder mangler deroplysninger fra nogle af periodens førsteår, hvor anskaffelserne og afskrivningernegennemgående var meget små, og i en-kelte tilfælde mangler der blot en enkeltoplysning for et par år. Man har derforsom hovedregel valgt at medtage samtlige39 virksomheder ved materialets bear-bejdelse.

De indhentede oplysninger om anskaf-felser og afskrivninger vedrører alene ak-tiver, på hvilke der kan afskrives ekstra-ordinært, og som er anskaffet i undersø-gelsesperioden, samt afskrivninger på disseaktiver. Der er overalt i det følgende sethelt bort fra de afskrivninger, som i depågældende regnskabsår er eller kunnehave været foretaget på aktiver, der er an-skaffet forud for det første regnskabsår,som indgår i undersøgelsen, altså som of-test før den 1. januar 1944. De afskriv-ningsbeløb, der indgår i undersøgelsen vilderfor ikke omfatte de pågældende virk-somheders fulde afskrivningsbeløb. Navn-lig i periodens første år, hvor der endnukan forekomme ekstraordinære afskriv-ninger på aktiver, der er anskaffet forudfor undersøgelsesperioden, kan forskellene

58

mellem virksomhedernes fulde afskriv-ningsbeløb og de afskrivningsbeløb, der ermedtaget ved undersøgelsen derfor værebetydelige. For samtlige selskaber må dis-se forskelle dog formodes at være for-holdsvis begrænsede, fordi anskaffelsernei årene forud for undersøgelsesperiodengennemgående var meget små på grund af

de vanskelige forsyningsforhold under ogumiddelbart efter krigen.

b. Anskaffelserne.De medregnede anskaffelser af bygnin-

ger samt maskiner og inventar for hele10-årsperioden udgør for samtlige virk-somheder følgende beløb:

Anskaffelser i samtlige virksomheder.

I denne og de følgende oversigter samti bilag 9 angiver de anførte årstal detpågældende skatteår. De i oversigterneanførte beløb vedrører det regnskabsår,der er lagt til grund ved indkomstopgørel-sen for det pågældende skatteår.

De årlige udgifter til anskaffelser ersteget stærkt i løbet af 10-års perioden.Stigningen falder navnlig på periodensførste halvdel, medens der i sidste halvdeler tale om svagere stigninger samt vissenedgange. Den reelle stigning er dog no-get mindre, end det fremgår af foranstå-ende oversigt, dels fordi antallet af virk-somheder, som indgår i opgørelsen, navn-lig i de første 3—4 år er noget lavere endi de øvrige år, dels fordi priserne i peri-odens løb er steget stærkt.

Som følge af de stærke prisstigninger,der har fundet sted i efterkrigsårene, bur-de foranstående oversigt ligesom de øv-rige oversigter i dette afsnit og i bilag 9,der indeholder beløb vedrørende længere

perioder, egentlig omregnes til faste pri-ser. Det ville imidlertid være meget van-skeligt at finde prisindeks, der var anven-delige ved en sådan omregning, og da sel-ve omregningen desuden ville blive me-get omstændelig og kostbar, har udvalgetfundet det forsvarligt at angive alle beløbi årets priser, selv om dette gør det van-skeligt at sammenligne beløb, der vedrø-rer forskellige regnskabsår, og bevirker, atde absolutte totalbeløb for hele 10-års pe-rioden bliver noget problematiske. Detteforhold bevirker tillige, at de anførte gen-nemsnitstal for hele 10-års perioden bli-ver for stærkt præget af forholdene i desenere år, hvor priserne har været for-holdsvis høje.

Den foran anførte oversigt over anskaf-felserne viser, foruden den omtalte stig-ning i løbet af perioden, at bygningsan-skaffeiserne i de enkelte år gennemgåendehar udgjort 25—50 pct. af maskinanskaf-felserne. I enkelte af årene har bygnings-

59

anskaffelserne dog været lavere ellerhøjere i forhold til maskinanskaffelserne;men disse udsving kan i alle tilfælde hen-føres til, at anskaffelserne i de tre størsteselskaber, der som allerede nævnt for heleperioden udgør godt halvdelen af de sam-lede anskaffelser såvel for bygninger somfor maskiner, netop i disse år har væretenten særligt høje eller særligt lave.

Værdierne af de bygninger og maski-ner, der i periodens løb er ført til afgang,er ret lave i forhold til anskaffelserne i depågældende år, således at forskellene mel-lem de enkelte års brutto- og nettoanskaf-felser er ret beskedne.

c. De faktiske afskrivninger.

Som nævnt i det foregående omfatterde indhentede oplysninger kun afskrivnin-

ger på aktiver, der er anskaffet i løbet af10-års perioden. Disse afskrivningsbeløber i to følgende oversigter angivet i pro-cent af afskrivningsgrundlaget, der afpraktiske grunde er opgjort som summenaf de nettoanskaffelser, der er foretagetindtil udgangen af det pågældende regn-skabsår. Ved denne opgørelsesmåde tagesder ikke hensyn til, at der kan være af-skrevet på aktiver, der er ført til afgang iløbet af regnskabsåret, således at anskaf-felsessummerne på de pågældende aktiverikke indgår i det anvendte afskrivnings-grundlag. Da afgangen som nævnt harværet forholdsvis beskeden, øver detteforhold, der iøvrigt også gør sig gældendei følgende oversigt, hvor afskrivningerneer opgjort i procent af restværdierne, dognæppe større indflydelse på de anførte af-skrivningsprocenter.

Faktiske afskrivninger på bygninger i pct. af anskaffelsesværdi.(Samtlige virksomheder.)

De ordinære bygningsafskrivninger ud-gør i de enkelte år gennemgående 1—2pct. af anskaffelsesværdierne, medens deekstraordinære afskrivninger gennemgå-ende beløber sig til 5—9 pct., og de sam-lede afskrivninger andrager 6—10 pct.De ekstraordinære og de samlede afskriv-ninger er højst i periodens midterste år. Ide første år har en del af virksomhederne

ikke benyttet sig af adgangen til at fore-tage ekstraordinære afskrivninger. I defølgende år bevirker den foran omtaltestærke stigning i anskaffelserne, at de eks-traordinære og de samlede afskrivningerbliver særligt høje i forhold til afskriv-ningsgrundlaget, som i denne periode om-fatter forholdsvis mange aktiver, der ergenstand for ekstraordinær afskrivning.

60

Efterhånden som stigningen i de årligeanskaffelser aftager, og der ikke længerekan afskrives ekstraordinært på anskaffel-serne for de tidligste år med større anskaf-felser, stiger afskrivningsgrundlaget stær-kere end afskrivningsbeløbene, og de an-

førte afskrivningsprocenter bliver derforfaldende i periodens sidste år. Afskriv-ningsgrundlaget omfatter jo samtlige an-skaffelser, uanset om de ekstraordinæreafskrivninger er tilendebragt eller ej.

Faktiske afskrivninger på maskiner i pct. af anskaffelsesværdi.(Samtlige virksomheder.)

De ordinære maskinafskrivninger udgøri de enkelte år gennemgående 4—5 pct. afafskrivningsgrundlaget, medens de ekstra-ordinære afskrivninger som regel andra-ger 6—14 pct. og de samlede afskrivnin-ger 10—19 pct. De ekstraordinære og desamlede afskrivninger er ligesom for byg-ningsafskrivningernes vedkommende for-holdsvis høje midt i perioden, og årsager-ne hertil er som foran omtalt, at de eks-traordinære afskrivninger ikke er fuldtudnyttet i de første år, medens den stær-kere stigning i anskaffelserne i de følgen-de år fører til relativt høje afskrivnings-procenter, der atter falder i de sidste år,hvor stigningen i anskaffelserne er sva-gere.

En sammenligning mellem de to over-sigter viser, at medens de ekstraordinæreafskrivninger på bygninger gennemgåen-de er 5 gange så høje som de ordinære af-skrivninger, er de ekstraordinære maskin-afskrivninger som helhed kun dobbelt såhøje som de tilsvarende ordinære afskriv-ninger. Denne forskel skyldes hovedsage-lig selve afskrivningssatserne.

Det er endvidere beregnet, hvad de fak-tiske — ordinære og ekstraordinære — af-skrivninger har udgjort i procent af de bog-førte værdier ved regnskabsårets udgang— de såkaldte restværdier. Disse procen-ter, der ligeledes er opgjort dels for byg-ninger, dels for maskiner, er anført i føl-gende oversigt.

61

Faktisk afskrivning på bygninger og maskiner i pct. af restværdi.(Samtlige virksomheder.)

Bygningsafskrivningerne varierer i deenkelte år mellem 7 og 14 pct. af restvær-dierne, medens maskinafskrivningerneligger på 12—32 pct. I periodens første år,hvor restværdierne er næsten lige så storesom anskaffelsesværdierne, er de anførteprocenter kun lidt højere end de foran an-førte afskrivningsprocenter, beregnet påanskaffelsesværdierne. I de følgende år,hvor restværdierne på grund af de stigen-de afskrivninger bliver stadig lavere i for-hold til anskaffelsesværdierne, stiger deher anførte procenter stærkt, og i perio-dens sidste år, hvor de ekstraordinære af-skrivninger er fuldt udnyttet for en størredel af de anskaffede aktiver, falder de an-førte procenter igen, men ligger dog bety-delig over de tilsvarende procenter bereg-net på anskaffelsesværdierne.

Hvis de tre største virksomheder udela-des ved opgørelsen af de faktiske afskriv-ninger samt anskaffelses- og restværdier-ne, vil der i nogle af årene ske visse æn-dringer i de foran anførte procenter, mende gennemsnitsprocenter for hele 10-årsperioden, der er anført i foranståendeoversigter, vil blive næsten uforandrede.

d. Benyttelsen af de ekstraordinæreafskrivninger.

For at belyse, i hvilket omfang de un-dersøgte virksomheder har benyttet sig afadgangen til at foretage ekstraordinæreafskrivninger, er det opgjort, hvad hverenkelt virksomhed maksimalt har kunnetafskrive efter de regler, der har væretgældende for de enkelte år, og de såledesberegnede maksimale afskrivninger erderefter sammenlignet med virksomheder-nes faktiske afskrivninger i de pågæl-dende år.

Efter de gældende regler kan den del afanskaffelsessummen, der udskilles til eks-traordinær afskrivning, afskrives over enperiode, der for bygningers vedkommendeandrager 4 år og for maskiner og skibe3 år, men skatteyderne kan frit fordele de-res ekstraordinære afskrivninger over ennoget længere periode, der for bygningerog skibe andrager 10 år og for maskiner5 år. Ved beregningen af de maksimaleafskrivninger er det forudsat, at de eks-traordinære afskrivninger foretages såhurtigt som muligt. En skatteyder kan der-

Ö2

for fordele de ekstraordinære afskrivnin-ger over en længere årrække end forud-sat ved beregningen af de maksimale af-skrivninger, således at hans afskrivningeri enkelte regnskabsår bliver lavere end deberegnede maksimale afskrivninger, og al-ligevel afskrive den størst mulige del afkøbesummen ekstraordinært. Sådanne for-skelle mellem de maksimale og de faktiskeafskrivninger kan skyldes, at nogle skatte-ydere har foretrukket at udsætte de eks-traordinære afskrivninger, f. eks. for atundgå større svingninger i den skatteplig-tige indkomst, der medfører særlig kraf-tig beskatning, eller for at hindre, at de

skattemæssige fordele ved afskrivningenfortabes, fordi de maksimale afskrivningervil medføre underskud i det pågældendeår. Det kan også forekomme, at de fak-tiske afskrivninger i visse år overstiger demaksimale afskrivninger, fordi ekstraordi-nære afskrivningsbeløb, der ved beregnin-gen af de maksimale afskrivninger er hen-ført til tidligere år, er udskudt til det på-gældende år.

Forskellene mellem de beregnede maksi-male afskrivninger og de faktiske afskriv-ninger for bygninger og maskiner tilsam-men er for hvert af de 10 år anført i føl-gende oversigt.

Maksimale og faktiske afskrivninger på bygninger(Samtlige virksomheder.)

og maskiner.

Som helhed synes de undersøgte virk-somheder at have udnyttet adgangen til atforetage ekstraordinære afskrivninger næ-sten fuldt ud. I periodens første fire år,hvor de samlede afskrivningsbeløb varforholdsvis lave, udgjorde de faktiske af-skrivninger dog kun ca. 2I% af de maksi-male afskrivninger. Disse relativt storeforskelle skyldes i hvert fald delvis, atnogle af virksomhederne overhovedet ikkehar benyttet sig af adgangen til at afskri-

ve ekstraordinært. I de senere år er de til-svarende forskelle så små, at man, i be-tragtning af den adgang virksomhedernehar til at fordele de ekstraordinære af-skrivninger over længere perioder end for-udsat ved beregningen af de maksimaleafskrivninger, må anslå »udnyttelsesgra-den« for de ekstraordinære afskrivningertil næsten 100 pct.

I de tre største virksomheder er forskel-lene mellem de maksimale og de faktiske

63

afskrivninger gennemgående lidt mindreend for de øvrige virksomheder. For hele10-års perioden udgør de tre store virk-somheders faktiske afskrivninger således98 pct. af de maksimale afskrivninger mod92 pct. for de øvrige virksomheder og 95pct. for samtlige virksomheder.

e. De ekstraordinære afskrivningersbetydning for de samledeafskrivninger.

Den stigning i de samlede årlige af-skrivningsbeløb, som anvendelsen af eks-traordinære afskrivninger medfører, sva-rer som allerede omtalt ikke til selve deekstraordinære afskrivningsbeløb, idetovergangen til ekstraordinær afskrivningbl. a. bevirker, at de ordinære afskriv-

ningsbeløb samtidig nedsættes. Ved op-gørelsen af den merafskrivning, som skyl-des overgangen til ekstraordinær afskriv-ning, må man derfor reducere virksomhe-dernes samlede afskrivningsbeløb med defulde ordinære afskrivninger, som kunnehave været foretaget, dersom der slet ikkevar afskrevet ekstraordinært.

Der er derfor foretaget en særlig opgø-relse af virksomhedernes fulde ordinæreafskrivningsbeløb, hvorefter merafskriv-ningerne for hvert af årene er beregnetsom forskellen mellem de faktiske samledeafskrivninger og de fulde ordinære af-skrivninger. Disse merafskrivninger forbygninger og maskiner er anført i følgen-de oversigt sammen med de tilsvarendeårlige ekstraordinære afskrivninger.

Merafskrivning og faktisk ekstraordinær afskrivning for bygningerog maskiner.

(Samtlige virksomheder.)

Forskellen mellem de faktiske ekstraor-dinære afskrivninger og de tilsvarende be-regnede merafskrivninger er langt mindrefor bygninger end for maskiner. Detteskyldes, at afskrivningssatserne som alle-rede nævnt er udformet således, at derindrømmes langt højere ekstraordinære

afskrivningsbeløb pr. år i forhold til detilsvarende ordinære afskrivninger forbygninger end for maskiner. Den nedsæt-telse af de ordinære afskrivninger, somfinder sted ved overgang til ekstraordinærafskrivning, bliver derfor mindre i forholdtil de ekstraordinære afskrivninger ved

64

afskrivning på bygninger, end hvor detdrejer sig om afskrivning på maskiner.

løvrigt er forskellen mellem de ekstra-ordinære afskrivninger og de hertil sva-rende merafskrivninger både for bygnin-ger og maskiner mindst i periodens førsteår, hvor overgangen til ekstraordinær af-skrivning alene medfører nedsættelse afde ordinære afskrivninger på aktiver, derer anskaffet i det pågældende og eventuelti de nærmest forudgående år, og som der-for alle er genstand for ekstraordinær af-skrivning. I periodens senere år førerovergangen til ekstraordinær afskrivningtil nedgang i de ordinære afskrivningerikke alene på de anskaffelsessummer, somer genstand for ekstraordinær afskrivningi det pågældende regnskabsår, men tilligepå anskaffelsessummer, som hidrører fraregnskabsår, der ligger så langt tilbage itiden, at de pågældende aktiver ikke læn-gere er genstand for ekstraordinær af-skrivning. I periodens sidste år er denneudvikling ikke blevet opvejet af stigningeri de ekstraordinære afskrivninger, og re-sultatet er derfor blevet, at en stigende delaf de ekstraordinære afskrivninger ermedgået til dækning af nedgangen i deordinære afskrivninger.

Udviklingen i de ekstraordinære af-skrivninger og de beregnede merafskriv-ninger ændres ikke væsentligt, dersom detre største virksomheder udelades ved ud-arbejdelsen af foranstående opgørelse.

/. Merafskrivningernes betydning forindkomstopgørelsen.

Da hovedformålet med at foretage af-skrivninger er at nå frem til en forsvarligindkomstopgørelse, er der som led i un-dersøgelsen indhentet oplysninger om virk-somhedernes indkomstforhold i de enkelteår. Som nævnt omfatter regnskabsmate-rialet såvel aktieselskaber som personligefirmaer, og da reglerne om opgørelse afden skattepligtige indkomst for de to arteraf skatteydere er forskellige med hensyntil omfanget af de skattebeløb, der kan

fradrages, har de skattepligtige indkom-ster ikke kunnet benyttes som udtryk forvirksomhedernes indkomster. Man harderfor valgt at opgøre de skattepligtigeindkomster med tillæg af fratrukne skatte-beløb, idet disse indkomstbeløb, der i detfølgende er betegnet som samlede indkom-ster, er opgjort efter næsten samme'reglerfor aktieselskaber som for personlige fir-maer.

Der foreligger imidlertid ikke indkomst-oplysninger for alle de virksomheder, somer medtaget ved opgørelsen af anskaffel-ses- og afskrivningsbeløbene, og de sam-lede indkomster (overskud før fradrag afskatter), som er anført i den i bilag 9 op-trykte redegørelse, har derfor ikke kunnetsammenlignes med de beregnede meraf-skrivninger.

Da en sådan sammenligning må for-modes at have særlig interesse ved bedøm-melse af, hvorledes de ekstraordinære af-skrivninger har virket, har udvalget ladetforetage en særlig bearbejdelse af en delaf regnskabsmaterialet for at få belyst,hvor meget merafskrivningerne har bety-det i forhold til virksomhedernes indkom-ster.

I denne opgørelse har man kun medta-get de 21 virksomheder, for hvilke derforeligger fuldstændige oplysninger foralle 10 år. Der er ikke foretaget opgørel-ser for hvert af de 10 år; men periodener opdelt i tre dele omfattende de 3 førsteår, hvor anskaffelserne var forholdsvislave, de 4 følgende år, hvor anskaffelser-ne var væsentlig højere og gennemgåendestigende, og de sidste 3 år, hvor de årligeanskaffelser som helhed har været nogetstørre end i den nærmest forudgående pe-riode. For hver af disse tre perioder erder foretaget særlige opgørelser af de en-kelte virksomheders anskaffelser af byg-ninger og maskiner, deres beregnede mer-afskrivninger samt deres samlede ind-komster. For at få et indtryk af, i hvilketomfang de fremkomne resultater varierermed virksomhedernes størrelse, er de 21virksomheder opdelt i 4 størrelsesgrupper

65

på grundlag af størrelsen af den bogførteværdi af samtlige aktiver ved udgangen afperiodens sidste regnskabsår. Det må imid-lertid fremhæves, at antallet af virksom-heder er så lille, at resultaterne såvel for

de enkelte størrelsesgrupper som for samt-lige selskaber må blive ret tilfældige.

De 21 virksomheders anskaffelser afbygninger og af maskiner for hele 10-årsperioden fremgår af følgende oversigt.

Anskaffelser af bygninger og maskiner i 10-års perioden.(21 virksomheder.)

Antallet af virksomheder i de enkeltestørrelsesgrupper er meget lille, varieren-de mellem 3 og 8. 11 af de 21 virksom-heder havde ved periodens udgang enbogført værdi af samtlige aktiver på over1 mill. kr.

De mindre virksomheder er således me-get svagt repræsenteret i materialet. Afde samlede anskaffelser falder næsten 70pct. på de tre største virksomheder og godt25 pct. på virksomheder, der ved perio-

dens udgang havde bogført aktiver til enværdi af mellem 1 og 5 mill. kr. Kun godt5 pct. af anskaffelserne er foretaget i virk-somheder, hvor aktivernes bogførte værdivar under 1 mill. kr.

Anskaffelsernes fordeling på de tregrupper af regnskabsår, hvori 10-års peri-oden er opdelt, er anført i følgende over-sigt, hvor anskaffelsesværdierne for byg-ninger og maskiner er slået sammen.

Anskaffelser af bygninger og maskiner i 10-års periodenfordelt på kortere perioder.

(21 virksomheder.)

66

De samlede anskaffelser er forholdsvislave i den første 3-års periode, hvorefterde i den følgende 4-års periode er stegetstærkt, og dette gælder også de enkelteundergrupper. I den sidste 3-års periodeer der ialt anskaffet for omtrent sammebeløb som i den forudgående 4-års peri-ode, således at anskaffelserne pr. år gen-nemsnitlig er forøget med ca. en trediedel.Dette gælder dog ikke de enkelte under-grupper, hvoraf to — nemlig de største og

de næstmindste virksomheder — har for-øget deres anskaffelser med mere end entrediedel, medens de to andre undergrup-per — de mindste og de næststørste virk-somheder — har haft lavere anskaffelserpr. år i de sidste tre år end i de forudgå-ende 4 år.

De 21 virksomheders merafskrivningerog samlede indkomster er angivet i føl-gende oversigt, hvor beløbene i de forskel-lige perioder er opgjort pr. år.

Meraf skrivning og samlet indkomst pr. år.(21 virksomheder.)

67

I den første 3-års periode har meraf-skrivningerne været meget lave i forholdtil indkomsterne, fordi anskaffelserne ialle størrelsesgrupper som nævnt har væ-ret meget små. I den følgende 4-års perio-de har merafskrivningerne for alle 21 virk-somheder udgjort 15 pct. af de samledeindkomster, varierende fra 14 til 24 pct.i de forskellige størrelsesgrupper. I denneperiode har virksomhederne som nævntudvidet deres afskrivningsgrundlag stærktved relativt store anskaffelser af bygnin-ger og maskiner, og dette har medført retstore merafskrivninger. Samtidig er virk-somhedernes indtægter forøget, men ind-tægtsstigningerne har ikke været så kraf-tige som forøgelsen af merafskrivningerne.

I den sidste 3-års periode har de årligeanskaffelser som foran nævnt gennemgå-ende været større end i den nærmest for-udgående 4-års periode, men merafskriv-ningerne pr. år er ikke steget. De udgørfor samtlige virksomheder ca. 3 mill. kr.årlig i begge perioder. Det må antages, atden stigning i de årlige ekstraordinære af-skrivningsbeløb, der utvivlsomt har fundetsted som følge af de større anskaffelser,er blevet opvejet af, at de ekstraordinæreafskrivninger i denne periode har medførtsærlig stor nedgang i de ordinære afskriv-ninger. I disse år er en betydelig del afafskrivningsgrundlaget nemlig så gam-melt, at de pågældende aktiver ikke læn-gere er genstand for ekstraordinær af-skrivning, men stadig afskrives ordinærtmed forholdsvis lave beløb, fordi en delaf anskaffelsessummerne i de foregåendeår er afskrevet ekstraordinært. Da årsind-tægten er mere end dobbelt så høj som iden forudgående 4-års periode, er resul-tatet blevet, at merafskrivningerne i pro-cent af indkomsterne for de 21 virksomhe-der er faldet til 7, varierende fra 7 til 12 ide enkelte størrelsesgrupper.

De forholdsvis høje procenter for demindre virksomheder kunne give det ind-tryk, at det navnlig var disse virksomhe-der, der havde haft fordel af de ekstra-ordinære afskrivninger. Dette kan dog

næppe udledes af det foreliggende mate-riale. I 4-års perioden har de mindstevirksomheder ganske vist merafskrivnin-ger på 24 pct. af de samlede indkomstermod 14—18 pct. for de større virksomhe-der; men den forholdsvis høje procent kanhenføres til et par år med meget storemaskinanskaffelser i en enkelt handels-mølle. Udelades denne virksomhed, falderprocenten for de 5 øvrige virksomheder idenne gruppe således til 15. I den sidste3-års periode ligger merafskrivningernefor virksomheder med aktiver til under 1mill. kr. bogført værdi også forholdsvishøjt, nemlig på 10 og 12 pct. mod 7 pct.for de to grupper med større virksomhe-der. Ved bedømmelsen af disse procentermå det dog tages i betragtning, at udvik-lingen i merafskrivningsbeløbene fra 4-års perioden til den sidste 3-års periodeer nogenlunde ens for større og mindrevirksomheder, medens de større virksom-heders indtægter er steget betydeligt stær-kere end indtægterne i de mindre virk-somheder, der indgår i undersøgelsen.

Undersøgelsen af de omtalte 21 virk-somheder viser således, at de ekstraordi-nære afskrivninger for disse virksomhe-ders vedkommende har medført en ned-sættelse i de samlede indkomster, der iden her undersøgte periode gennemgåendehar andraget en halv snes procent, mensom iøvrigt har svinget en del fra år til år.Hvor meget de årlige udsving andragerfremgår ikke af undersøgelsen, der kunviser, at de ekstraordinære afskrivningerhar været forholdsvis små navnlig i perio-dens 3 første år.

Det har heller ikke været muligt pågrundlag af de indsamlede oplysningerat beregne, med hvilke beløb virksomhe-dernes indkomstskat for de pågældendeskatteår er nedsat som følge af de ekstra-ordinære afskrivninger.

Det må imidlertid stærkt understreges,at det antal virksomheder, der indgår i dettilvejebragte regnskabsmateriale, er så be-grænset, at man ikke kan gå ud fra, at detalmæssige oplysninger, der er anført i det

68

foregående, også har gyldighed for størregrupper af industrivirksomheder. Det erallerede omtalt, at de større virksomhederer forholdsvis kraftigt repræsenteret iregnskabsmaterialet. Det kan her tilføjes,at en gennemgang af skemaerne for deenkelte virksomheder tyder på, at de ek-straordinære afskrivningers indflydelse påindkomstopgørelsen i mange af virksom-hederne er relativt beskeden. Til gengældindeholder materialet et forholdsvis be-grænset antal virksomheder, der i færreeller flere regnskabsår har foretaget be-tydelige anskaffelser af bygninger og ma-skiner, og i disse virksomheder har de ek-straordinære afskrivninger ført til meraf-skrivninger, der i en række regnskabsårhar været meget store i forhold til ind-komsten. Forholdene i disse kraftigt in-vesterende virksomheder påvirker som al-lerede antydet de samlede resultater for-holdsvis stærkt. Tilsyneladende er de heromtalte virksomheder nogenlunde jævntfordelt på de foran omtalte størrelses-grupper, men man har ingensomhelst mu-lighed for at bedømme, om de kraftigt in-vesterende virksomheder er stærkere ellersvagere repræsenteret i det her behandle-de udvalg af virksomheder end blandtlandets øvrige industrivirksomheder.

g. Afskrivninger på skibe.

Materialet omfatter som nævnt firestørre rederier, og det indeholder ingenoplysninger om de enkelte rederiers stør-relsesforhold.

De foreliggende oplysninger om anskaf-felserne i de enkelte år kan desværre ikkedirekte sammenlignes med statistisk de-partements opgørelser over de samledebruttoinvesteringer i handelsskibe, idet defire rederiers anskaffelser er henført tilbestillingsåret i de tilfælde, hvor de ek-straordinære afskrivninger er påbegyndti dette år, medens det statistiske departe-ments opgørelse omfatter nettotilgangenaf skibe beregnet fra leveringstidspunktet.

En skønsmæssig sammenligning for enrække år kunne tyde på, at de fire rede-riers anskaffelser har udgjort mellem 50og 75 pct. af de samlede bruttoinveste-ringer i handelsskibe. Det må derfor an-tages, at materialet trods det ringe antalvirksomheder er tilstrækkeligt omfattendetil at give et typisk billede af forholdenefor de største rederiers vedkommende.

Anskaffelserne i de enkelte år er anførti følgende oversigt, hvor der er set bortfra den relativt beskedne afgang, der harfundet sted i de 9 regnskabsår, undersø-gelsen omfatter.

Anskaffelser af skibe.

Skatteår Anskaffelser

1946/47.1947/48.1948/49.1949/50.1950/51.1951/52.1952/53.1953/54.1954/55.

lait

Mill. kr.

48,7115,694,849,381,3

109,6217,4

66,651,2

834,2

69

Anskaffelserne har i disse år været me-get betydelige og ret varierende fra år tilår. Medens de foran omtalte industrivirk-somheder i løbet af 10-årsperioden haranskaffet bygninger og maskiner til etsamlet beløb, der svarer til henimod halv-delen af virksomhedernes samlede ind-komst før fradrag for skat og afskrivning,har de fire rederiers anskaffelser i 9-års-

perioden været næsten lige så store somderes samlede indkomster, ligeledes op-gjort uden fradrag for skat og afskriv-ning.

De faktiske afskrivninger i de enkelteår er vist i følgende oversigt, hvor afskriv -nigsbeløbene er udtrykt i procent af an-skaffelsessummerne.

Faktiske afskrivninger på skibe i pct. af anskaffelsesværdi.

De samlede afskrivninger har gennem-gående andraget 7—17 pct. af anskaf-felsesværdierne undtagen i det første år,hvor rederierne kun i ringe udstrækninghar benyttet sig af adgangen til at afskriveekstraordinært.

De ordinære afskrivninger udgjordekun 1—2 pct. af anskaffelserne, men det-te hænger utvivlsomt sammen med, atde oplyste anskaffelsesværdier er højereend det faktiske afskrivningsgrundlag forde ordinære afskrivninger. Som alleredenævnt er skibe, på hvilke der afskrivesekstraordinært allerede fra bestillingsåret,betragtet som anskaffet i dette år, uansetat der først kan afskrives ordinært på så-danne skibe, når de er afleveret til rede-riet. Da der kan hengå flere år fra bestil-lingstidspunktet til leveringstidspunktet,

omfatter det således opgjorte afskrivnings-grundlag for de enkelte år betydelige an-skaffelser, på hvilke der først senere kanafskrives ordinært. Det har ikke på grund-lag af de foreliggende oplysninger væretmuligt at beregne, hvor meget dette for-hold betyder for de anførte ordinære af-skrivningsprocenter. Derimod kan det næv-nes, at der i periodens senere år normalthar været adgang til at afskrive halvdelenaf anskaffelsessummerne for skibe ekstra-ordinært, og at de ordinære afskrivnings-procenter gennemgående ligger på mel-lem 5 og 8 pct. Man skulle herefter for-vente, at de ordinære afskrivninger ud-gjorde ca. 2,5—4,0 pct. af de anskaffel-sessummer, der var genstand for ordinærafskrivning.

70

De ekstraordinære afskrivninger har —bortset fra det første år — udgjort mel-lem 6 og 16 pct. af afskrivningsgrundlagetfor disse afskrivninger. De højeste pro-center forekommer i det 2. og 3. år, hvorder endnu kunne afskrives ekstraordinærtpå alle de anskaffelser, der indgår i af-skrivningsgrundlaget. For de efterfølgen-

de år bliver procenterne noget lavere,navnlig fordi afskrivningsgrundlaget om-fatter en del anskaffelser, der ikke læn-gere er genstand for ekstraordinær af-skrivning.

De faktiske afskrivninger er desudenopgjort i procent af restværdierne.

Opgjort på denne måde bliver afskriv-ningsprocenterne noget højere, end når deberegnes på basis af anskaffelsesværdier-ne, navnlig i periodens senere år, hvor enstørre del af anskaffelsesværdierne er af-skrevet. Bortset fra det første år udgjordede samlede afskrivninger gennemgående13—21 pct. af restværdierne. De ordi-nære afskrivningsprocenter lå mellem 1og 4 pct., men disse procenter er somnævnt præget af, at en del af anskaffel-serne i de enkelte år ikke er genstand for

ordinær afskrivning. De ekstraordinæreafskrivninger udgør gennemgående mel-lem 10 og 20 pct. af restværdierne.

Benyttelsen af de ekstraordinære af-skrivninger er belyst i følgende oversigt,hvor de faktiske afskrivninger er sammen-lignet med beregnede maksimale afskriv-ninger, der er opgjort under forudsætningaf, at rederierne har foretaget de størstmulige ekstraordinære afskrivninger såhurtigt som overhovedet muligt.

71

Maksimale og faktiske afskrivninger på skibe.

I det første år er adgangen til at af-skrive ekstraordinært kun benyttet i ringeudstrækning. I de følgende 8 år har rede-rierne derimod gennemgående afskrevetekstraordinært i fuld udstrækning, og forhele perioden udgør de faktiske afskriv-ninger ca. 95 pct. af de maksimale af-skrivninger. Derimod har rederierne ikkei alle årene foretaget deres ekstraordinæreafskrivninger så hurtigt som muligt. Ivisse af årene har man åbenbart valgt atbenytte sig af den bestående adgang til atudsætte de ekstraordinære afskrivninger,og dette har til gengæld bevirket, at der i

enkelte år har kunnet afskrives beløb, deroversteg de maksimale afskrivninger be-regnet under forudsætning af hurtigst mu-lig afskrivning.

Den mer afskrivning, som de ekstraordi-nære afskrivninger har medført er belysti følgende oversigt, hvor merafskrivnin-gen er opgjort som forskellen mellem defaktiske afskrivninger — såvel ordinæresom ekstraordinære — og fuld ordinær af-skrivning. Til sammenligning er tilligeanført de faktiske ekstraordinære afskriv-ninger.

Mer af skrivning og faktisk ekstraordinær afskrivning på skibe.

72

I de første af årene svarer merafskriv-ningen næsten til de faktiske ekstraordi-nære afskrivninger, idet der i disse år harkunnet afskrives ekstraordinært på samt-lige anskaffelser, medens den deraf føl-gende nedgang i de ordinære afskrivnin-ger har været forholdsvis lille, fordi endel af anskaffelserne endnu ikke var le-veret og derfor som nævnt ikke har kun-net afskrives ordinært. I de senere år harde ekstraordinære afskrivninger medførtstørre nedgang i de ordinære afskrivnin-ger, således at forskellen mellem de eks-traordinære afskrivninger og de deraf føl-

gende merafskrivninger er forøget. I desidste regnskabsår udgør merafskrivnin-gen således kun ca. 15 pct. af den eks-traordinære afskrivning.

De meget store anskaffelser har med-ført, at merafskrivningerne i de fleste afårene har været meget betydelige i for-hold til rederiernes indkomster. Dettefremgår af følgende oversigt, hvor meraf-skrivningerne er sammenlignet med rede-riernes samlede indkomster, opgjort udenfradrag for skat, men efter at afskriv-ningerne er fratrukket.

Mer af skrivning på skibe i pct. af samlet indkomst.

For hele 9-årsperioden har merafskriv-ningerne som følge af de ekstraordinæreafskrivninger udgjort 76 pct. af de sam-lede indtægter, og i de to sidste år harmerafskrivningerne endog været lidt høje-re end de samlede indkomster.

Det har — heller ikke for rederiernesvedkommende — været muligt at beregne,hvor stor en skattekredit de omtalte mer-afskrivninger har medført. De nævnte op-lysninger tyder imidlertid på, at en ikkehelt ringe del af de store skibsanskaffel-ser, der er foretaget i de fire rederier, erfinancieret ved hjælp af den udsættelse afindkomstbeskatningen, som finder sted,når der afskrives ekstraordinært.

Der er i det foregående overalt regnetmed, at en eventuel afskaffelse af de ek-straordinære afskrivninger ikke ville med-føre ændringer i virksomhedernes anskaf-felser i de enkelte regnskabsår. Det erimidlertid sandsynligt, at afskaffelsen afden skattekredit, som de ekstraordinæreafskrivninger i visse regnskabsår medfø-rer, ville tvinge i hvert fald nogle af virk-somhederne til at begrænse deres anskaf-felser i disse år, og at dette ville påvirkesåvel de beregnede merafskrivninger somindkomsterne i den undersøgte periode.Det er dog umuligt at skønne over, hvormeget dette i givet fald ville ændre deforan anførte opgørelser.

73

De statistiske oplysninger om virknin-gerne af de ekstraordinære afskrivninger,som er omtalt i det foregående, hidrøreralle fra en periode, hvor virksomhedernesinvesteringer gennemgående har væretstigende. Dette gælder såvel de opgørel-ser vedrørende aktieselskaberne, der erforetaget af det statistiske departement,som det materiale, udvalget har fremskaf-fet gennem Foreningen af statsautorisere-de revisorer. Imidlertid er de samlede af-skrivningsbeløb i det enkelte regnskabsår— som omtalt i det foregående afsnit —

stærkt præget af, hvorledes virksomheder-nes anskaffelser har udviklet sig i de fore-gående år. En undersøgelse, der omfatteren periode med konstante eller faldendeanskaffelser, ville derfor give et helt an-det billede af de ekstraordinære afskriv-ningers virkninger end de oversigter, derer anført i det foregående, og selv for enperiode med stigende anskaffelser ville re-sultaterne være blevet noget anderledes,dersom stigningstakten i anskaffelsernehavde været en anden end i den under-søgte årrække.

74

Udvalgets overvejelser og konklusioner.

A.Afgrænsning af udvalgets undersøgelser.

Med hensyn til skattefri afskrivningerer det efter udvalgets kommissorium ud-valgets opgave at undersøge spørgsmåletom den fortsatte opretholdelse af de nu-gældende ekstraordinære skattemæssigeregler om afskrivning samt betimelighe-den af, at disse regler afløses af mere per-manente ordninger, eventuelt gennem æn-dringer i de ordinære regler for afskriv-ning.

I et tidligere afsnit (side 9—10) harudvalget redegjort for omfanget af detsundersøgelser vedrørende afskrivningspro-blememe.

Det skal her yderligere bemærkes, atudvalget under overvejelserne vedrørendeudformningen af en eventuel afskrivnings-ordning ikke har fundet tilstrækkelig an-ledning til at gå nærmere ind på spørgs-

målet om, på hvilke konkrete arter af ak-tiver indenfor grupperne skibe og maski-ner m. v. samt bygninger skattefri afskriv-ninger overhovedet bør tillades. Efter gæl-dende ret er det overladt til praksis at af-gøre, om et aktiv efter sin karakter børkunne gøres til genstand for afskrivningover indkomsten, og udvalget er af denopfattelse, at dette også bør gælde frem-tidig. Udvalget finder derfor kun anled-ning til at fremhæve, at det afgørendekriterium for, om afskrivning kan ske, ef-ter gældende praksis må antages at være,om det givne aktivs værdi kan antages atblive opretholdt gennem normal vedlige-holdelse eller ej, og at det formentlig vilvære naturligt, at tilsvarende synspunkterogså fremover lægges til grund.

B.Bør reglerne om ekstraordinære, skattefri afskrivninger

opretholdes?

I afsnittet om den historiske udviklingog gældende ret er der udførligt redegjortfor indførelsen af reglerne om adgang tilat foretage ekstraordinære, skattefri af-skrivninger og for disse reglers indhold iden tid, der er hengået siden indførelsenaf de ekstraordinære afskrivninger.

Som anført findes hjemmelen til atforetage ekstraordinære, skattefri afskriv-ninger i tekstanmærkninger på de årligefinanslove, hvorved finansministeren in-denfor rammerne af denne hjemmel be-myndiges til at fastsætte de nærmere reg-ler for disse afskrivninger.

Ekstraordinære, skattefri afskrivningerkunne første gang foretages for finansåret1940/41.

I henhold til den anførte hjemmel, deraltså kun har haft gyldighed for et år adgangen, er de nærmere regler vedrørendeekstraordinære afskrivninger udformet iårlige cirkulærer fra skattedepartementet.Der er i det foran nævnte afsnit gjortnærmere rede for indholdet af de såledesfastsatte ordninger, og det vil af det an-førte fremgå, at reglerne gentagne gangeer undergået ændringer i forskellig hen-seende.

13

Da der således nu er hengået 16—17 årsiden den nævnte lovgivning om ekstra-ordinære, skattefri afskrivninger blev ind-ledet, må det forekomme naturligt, at mannu tager stilling til, om denne lovgivningbør fortsættes.

Efter udvalgets overvejelser mener man,at dette spørgsmål må besvares benæg-tende.

Man skal herved først anføre, at det ef-ter udvalgets opfattelse må anses for uhen-sigtsmæssigt at opretholde en lovgivningpå dette for erhvervslivet overordentligbetydningsfulde område under den hidtilanvendte form, hvorefter såvel hjemmelensom det nærmere indhold af reglerne be-ror på vedtagelse og nærmere udformningår for år. Det er af erhvervenes repræsen-tanter i udvalget fremhævet, at der fra er-hvervenes side må lægges vægt på, at af-skrivningsreglerne i så vid udstrækningsom mulig er præget af stabilitet, idet enusikkerhed på dette område og den sta-dige mulighed for ændring af reglerne eruheldig for erhvervslivets dispositioner pålængere sigt.

Foruden at pege på det uheldige i for-men for lovgivningen på dette områdeskal udvalget fremhæve, at de gældenderegler om ekstraordinære, skattefri af-skrivninger, der var tænkt som midler-tidige regler, i hele deres udformning erpræget heraf, og de vil efter udvalgets op-fattelse ikke være velegnede som perma-nente regler.

Man skal herved navnlig anføre, at degældende regler om ekstraordinære af-skrivninger i nedennævnte henseender måanses for uhensigtsmæssige.

Som reglerne om de ekstraordinære af-skrivninger er udformet, er forholdet det,at sådanne afskrivninger på bygningerkun kan foretages af produktionsvirksom-heder. Det samme gælder for så vidt an-går maskiner og lignende driftsmidler,medmindre der er tale om anskaffelser ianledning af en udskiftning indenfor etbestående anlæg; i sidstnævnte tilfældekan alle erhvervsdrivende foretage ekstra-

ordinære afskrivninger på de af ordnin-gen omfattede maskiner m. m.

Vanskeligheden ved at afgrænse devirksomheder, der må anses for produk-tionsvirksomheder, har medført, at manved reglernes udformning har udskilt vissearter af virksomheder, som uden forudindhentet tilladelse kan foretage ekstra-ordinære afskrivninger (industrivirksom-heder og håndværksvirksomheder, der harkarakter af produktionsvirksomhed, samtlandbrugsvirksomheder, gartnerier, frugt-plantager og planteskoler). løvrigt frem-byder afgrænsningen så mange tvivls-spørgsmål, at man for »andre produktions-virksomheder« har måttet gøre anvendel-sen af de ekstraordinære afskrivningerbetinget af en tilladelse fra skattedeparte-mentet.

Udvalget er af den opfattelse, at derunder en permanent afskrivningsordningikke synes at være grundlag for en for-skellig behandling i afskrivningsmæssighenseende af erstatningsanskaffelser ogandre anskaffelser, og man må i det heleformene, at alle arter af erhvervsvirksom-heder under en permanent afskrivnings-ordning bør have samme muligheder forat foretage skattefri afskrivninger. Erfa-ringerne fra praktiseringen af den ovenforomtalte sondring mellem produktionsvirk-somheder og andre virksomheder har vist,at den i talrige tilfælde giver anledningtil store administrative vanskeligheder, ogdisse bør efter udvalgets mening søgesundgået.

Efter de gældende regler om ekstra-ordinære, skattefri afskrivninger kan derkun foretages sådanne afskrivninger pånye driftsmidler, medens brugte drifts-midler alene kan gøres til genstand forordinære afskrivninger.

Under en permanent afskrivningsord-ning må efter udvalgets mening samtligeafskrivningsberettigede driftsmidler be-handles ens uden hensyn til, om de an-skaffes som nye eller brugte. Det vil un-der en sådan »ordinær« afskrivningsord-ning ikke være hensigtsmæssigt at opret-

holde særregler for nye driftsmidler, ogudvalget mener heller ikke, at der iøvrigtkan anføres afgørende grunde imod atfastsætte samme afskrivningsregler for nyeog brugte driftsmidler.

Som det vil fremgå af redegørelsen ne-denfor side 81, mener udvalget ikke, atman, såfremt de gældende regler om eks-

traordinære, skattefri afskrivninger opgi-ves, vil kunne vende tilbage til de før ind-førelsen af de ekstraordinære afskrivnin-ger gældende afskrivningsregler. Udval-get har derfor overvejet mulighederne forat opstille helt nye regler for foretagelsenaf skattefri afskrivninger på driftsmidler.

C.Bør en afskrivningsordning baseres på den faktiske anskaffelsespris,

genanskaffelsesprisen eller andet grundlag?

Karakteristisk for såvel de ordinære somde ekstraordinære afskrivninger efter degældende regler er det, at de skattefriafskrivninger foretages på grundlag afdriftsmidlernes faktiske anskaffelsespris(undertiden også betegnet som den »histo-riske« anskaffelsespris). Det samlede be-løb, der gennem foretagelsen af skattefriafskrivninger over en årrække kan fra-trækkes som driftsudgift, udgør såledesmaksimalt driftsmidlernes anskaffelses-sum.

I perioder med stigende priser og fal-dende pengeværdi vil foretagelsen af skat-tefri afskrivninger på grundlag af drifts-midlernes faktiske anskaffelsespris bevir-ke, at summen af de på et driftsmiddelforetagne skattefri afskrivninger ikkemodsvarer udgiften ved genanskaffelse afet tilsvarende driftsmiddel, når det gamledriftsmiddel er udslidt eller af andregrunde må udskiftes. Fornyelsen af drifts-midler kræver under disse forhold størrekapital end summen af de foretagne skat-tefri afskrivninger, og denne yderligerekapital må skaffes til veje på anden måde,eventuelt gennem opsparing af beskattetindkomst.

Under den almindelige prisstigning,som er indtrådt under og efter den sidsteverdenskrig, og det høje niveau, beskat-ningen nu har nået, har der været rejstspørgsmål om, hvorvidt den gældende af-skrivningsordning burde søges afløst af etsystem, hvorefter de årlige afskrivningerberegnes på grundlag af driftsaktivernes

genanskaffelsespris i stedet for som hidtilpå grundlag af den faktiske anskaffelses-pris.

Under overvejelserne med hensyn tiludformningen af et eventuelt nyt afskriv-ningssystem har udvalget fundet det na-turligt først at behandle og tage stilling tildette spørgsmål, der er af fundamentalkarakter.

Skattefri afskrivninger på grundlagaf genanskaffelsesprisen m. m.

Tanken om at foretage afskrivninger pågrundlag af genanskaffelsesprisen er ikkeny. Den fremkom i Tyskland i tiden umid-delbart efter den første verdenskrig.

Princippet i et sådant afskrivningssy-stem er, at afskrivningerne for de år, ihvilke et driftsmiddel benyttes, skal fore-tages på grundlag af driftsmidlets gen-anskaffelsespris ved udgangen af hvert en-kelt regnskabsår.

Bestemmelsen af driftsmidlets genan-skaffelsespris må ske enten efter et skøn idet enkelte tilfælde eller på grundlag afet beregnet indeks.

Efter de almindelige afskrivningssyste-mer vil et driftsmiddel til en anskaffelses-sum af f. eks. 1.000 kr. med en levealderpå 10 år blive afskrevet med 10 pct. afanskaffelsessummen eller 100 kr. ved ud-gangen af hvert regnskabsår uden hen-syn til eventuelle prisstigninger, og sum-men af de samlede afskrivninger bliver1.000 kr.

77

Til belysning af de tilsvarende afskriv-ninger på grundlag af genanskaffelsespri-sen anføres følgende eksempel:

Driftsmidlet indkøbes ved begyndelsenaf et regnskabsår for 1.000 kr., prisindekser her 100. Driftsmidlets levealder er 10år, og indeks for driftsmidler af den på-gældende art er ved udgangen af 1.—10.år efter anskaffelsen henholdsvis 110, 120,130, 140, 150, 160, 170, 180, 190 og 200.Afskrivningsforløbet vil herefter blive så-ledes, at der for første regnskabsår afskri-ves 110 kr., for andet regnskabsår 120 kr.og for hvert af de følgende regnskabsårhenholdsvis 130, 140, 150, 160, 170, 180,190 og 200 kr. Summen af de samlede af-skrivninger bliver 1.550 kr.

Da genanskaffelsesprisen for driftsmid-let i det anførte eksempel ved udgangenaf det 10. regnskabsår andrager 2.000 kr.,fører afskrivninger efter det anførte sy-stem ikke til en samlet afskrivning af ensådan størrelse, at summen af afskrivnin-gerne svarer til anskaffelsessummen fordet nye driftsmiddel i tilfælde af udskift-ning.

Det anførte forhold har givet anledningtil en vis kritik af systemet. Kritikken hargjort gældende, at det under et stigendeprisniveau ikke er tilstrækkeligt at belastedriftsregnskabet med afskrivninger pågrundlag af genanskaffelsesprisen vedregnskabsårets udgang, men at det herud-over er nødvendigt at belaste driftsregn-skabet med de i tidligere regnskabsår forlidt afskrevne beløb. I en periode med fal-dende priser vil resultatet af denne frem-gangsmåde omvendt blive, at afskrivnin-gerne skal formindskes med de i tidligereregnskabsår for meget afskrevne beløb;der vil herved endog kunne blive tale omnegative afskrivningsbeløb, nemlig hvisde tidligere foretagne afskrivninger over-stiger, hvad der efter genanskaffelsesvær-dien ved regnskabsafslutningen skullehave været afskrevet på det pågældendedriftsmiddel.

Overfor den således fremførte kritik erdet blevet anført, at de gennem afskriv-

ningerne opsamlede beløb kun vil væreutilstrækkelige til at financiere genanskaf-felsen af et driftsmiddel, hvis de gennemafskrivningerne indvundne beløb anlæggesi kontanter eller placeres i aktiver, derikke påvirkes af nogen prisstigning. Dettevil imidlertid — hævdes det — kun megetsjældent være tilfældet. I de allerflestetilfælde vil de gennem afskrivningerneindvundne beløb blive anvendt til indkøbaf andre driftsmidler eller til indkøb afvarer og lignende. Hvis disse aktiver føl-ger samme prisudvikling som det drifts-middel, afskrivningerne vedrører, skullede ved udgangen af afskrivningsperiodenudgøre et beløb svarende til netop det be-løb, der kræves til dækning af anskaffel-sessummen for erstatningsanskaffelsen.Hvis de for afskrivningsbeløbene anskaf-fede aktiver ikke følger samme prisudvik-ling som det driftsmiddel, afskrivningernevedrører, vil dette selvfølgelig ikke væretilfældet; men det gøres gældende, at detunder alle omstændigheder vil være mestrealistisk at regne med en større værdi-bestandighed for de i varer eller andredriftsmidler anbragte midler end for mid-ler, der foreligger i form af kontante pen-gebeløb eller indskud i banker og lignen-de. Ved således at anbringe afskrivnings-beløbene i f. eks. varer og andre driftsmid-ler skulle man opnå nogenlunde sikker-hed for, at de under et lavere prisniveauberegnede afskrivningsbeløb på grundlagaf genanskaffelsesprisen ved hvert års ud-gang automatisk vokser i pengeværdi, så-ledes at de under det højere prisniveau,som gælder ved afskrivningsperiodens ud-løb, repræsenterer det større pengebeløb,som er nødvendigt for at dække genan-skaffelsesprisen for det pågældende drifts-middel på sidstnævnte tidspunkt.

Foruden tanken om at foretage skatte-fri afskrivninger på grundlag af genan-skaffelsesprisen har der været rejst spørgs-mål om gennem en opskrivning af af-skrivningsgrundlaget at skabe forøgedeafskrivningsmuligheder.

78

Herefter skulle driftsmidler i prisstig-ningsperioder under visse betingelser kun-ne opskrives til dagsværdien, og de frem-tidige skattefri afskrivninger skulle her-efter kunne foretages på grundlag af denopskrevne værdi. I tilfælde af en sådanopskrivning af driftsmidlernes værdi, op-står der spørgsmål om, hvorvidt opskriv-ningen skal underkastes indkomstbeskat-ning eller eventuelt anden form for be-skatning.

Spørgsmålets behandling i svensk ogengelsk kommissionsbetænkning.

Spørgsmålet om foretagelsen af skatte-fri afskrivninger på grundlag af genan-skaffelsesprisen har i de senere år væretindgående behandlet af kommissioner,dels i Sverige, dels i England; i Sverige afFöretagsbeskattningskommittén, der i au-gust 1954 har afgivet betænkning om for-slag til ændret erhvervsbeskatning, i Eng-land af den i 1951 nedsatte Royal Com-mission on the Taxation of Profits andIncome, der i juni 1955 har afgivet be-tænkning om forskellige skatteretlige pro-blemer.

Både den svenske og den engelske kom-mission har taget afstand fra princippetom foretagelse af skattefri afskrivningerpå grundlag af genanskaffelsesprisen.

Såvel i den svenske som i den engelskebetænkning har man lagt vægt på, at derikke hersker nogen enig opfattelse af detteoretisk rigtige i princippet om afskriv-ninger på grundlag af genanskaffelsespri-sen. I den engelske betænkning fremhævesdet særligt, at afskrivninger på grundlagaf den faktiske anskaffelsespris giver enstørre sikkerhed end afskrivninger pågrundlag af genanskaffelsesprisen, og derhenvises til en udtalelse fra Institute ofChartered Accountants in England andWales, hvori det hedder, at en vigtigegenskab ved afskrivninger på grundlagaf den faktiske anskaffelsespris er, at detomfang, i hvilket et regnskab kan påvir-kes af den personlige opfattelse hos dem,

der er ansvarlige for det, gennem dettesystem reduceres til et minimum. Her-til kommer, hvad der også fremhæves bådei den svenske og i den engelske betænk-ning, at man ikke kan nå til et rimeligtresultat ved at betragte en enkelt post i envirksomheds regnskab for sig og ensidigtgennemføre en konjunkturforsikring fordenne. Et tab på aktivsiden i forbindelsemed en nedgang i pengeværdien kan nem-lig opvejes gennem en gevinst i passiv-siden, idet virksomheden i sin egenskab afdebitor kan have haft fordel af den ind-trådte nedgang i pengeværdien. Tænkerman sig f. eks., at anskaffelsen af et drifts-middel helt er financieret ved optagelse aflån, og at de til afskrivningerne svarendebeløb skal anvendes til afbetaling af lånet,vil adgangen til at foretage skattefri af-skrivninger på grundlag af genanskaffel-sesprisen bevirke, at man tilfører virksom-heden en gevinst af samme størrelses-orden som det tab, långiveren lider. Deter endvidere blevet anført, både i Sverigeog i England, at afskrivninger på grund-lag af genanskaffelsesprisen vil medføreen forskelsbehandling af skatteyderne,idet de skatteydere, der er ejere af fastedriftsmidler, vil komme til at indtage enprivilegeret stilling i forhold til de skatte-ydere, der ikke ejer sådanne aktiver. Yder-ligere er det fremhævet, at på sammemåde som et afskrivningssystem på grund-lag af genanskaffelsesprisen i periodermed faldende pengeværdi fører til størreafskrivninger end et afskrivningssystempå grundlag af den faktiske anskaffelses-sum, vil systemet i perioder med stigendepengeværdi føre til mindre afskrivninger.Systemet med afskrivning på grundlag afgenanskaffelsesprisen kan under periodermed stigende pengeværdi medføre, at denfaktiske anskaffelsessum ikke vil blive af-skrevet i sin helhed. Det anførte vil kun-ne bevirke, at afskrivninger på grundlagaf genanskaffelsesprisen kommer i stridmed eksisterende lovbestemmelser ompligt til at foretage afskrivninger pådriftsmidler.

79

Foruden de nævnte indvendinger afmere principiel art anføres det i den sven-ske og i den engelske betænkning, atindførelsen af skattefri afskrivninger pågrundlag af genanskaffelsesprisen vil med-føre store praktiske vanskeligheder. Hermelder sig først spørgsmålet om beregnin-gen af genanskaffelsesprisen. Skal dennefastsættes for hvert driftsmiddel for sigefter et konkret skøn, eller skal den be-regnes på grundlag af et indeks, og skalder i så fald benyttes et særligt indeks forstørre eller mindre grupper af ensartededriftsmidler, eller skal der benyttes etmere omfattende indeks som f. eks. det al-mindelige engrospristal eller detailpristal?De mange forskellige arter af driftsmidler,der kommer i betragtning, og den stadigeudvikling og de hyppige ændringer pådriftsmidlernes område, vil ved benyttel-sen af individuelle skøn eller indeks be-grænset til specielle grupper af driftsmid-ler medføre vanskelige grænsedragninger.At systemet vil medføre en betydelig for-øgelse af ligningsmyndighedernes arbejdeer indlysende.

I Sverige har konjunkturpolitiske hen-syn spillet en stor rolle ved overvejelserneaf afskrivningsreglernes udformning, ogman har derfor også overvejet, hvilkevirkninger afskrivninger på grundlag afgenanskaffelsesprisen vil have i dennehenseende. Man er kommet til det resul-tat, at afskrivninger på grundlag af gen-anskaffelsesprisen bør frarådes også afkonjunkturpolitiske grunde. Prisstigningerunder en højkonjunktur vil bevirke, at af-skrivninger på grundlag af genanskaffel-sesprisen fører til forøgede afskrivningermed tilsvarende forøgelse af virksomhe-dernes likviditet under forhold, hvor detteikke er ønskeligt. Det har endvidere i for-bindelse med gennemførelsen af de nyeafskrivningsregler i Sverige været over-vejet, om der fra den omstændighed, atdet muligvis i visse tilfælde vil være rig-tigt i driftsøkonomisk henseende og i re-lation til prisberegninger at regne med af-skrivninger på driftsmidler på grundlag af

genanskaffelsesprisen, kan drages denslutning, at systemet også bør finde an-vendelse på de skattemæssigt fradragsbe-rettigede afskrivninger. Man har afvist,at en sådan slutning kan drages; at der afdriftsmæssige og kalkulationsmæssige hen-syn må regnes med afskrivninger, der ta-ger hensyn til større genanskaffelsespriser,kan ikke være afgørende for, i hvilket om-fang det indvundne overskud bør ind-komstbeskattes.

I England har man i forbindelse medovervejelserne af afskrivningsgrundlagethaft opmærksomheden henvendt på, omde hidtil gældende regler om afskrivningpå grundlag af den faktiske anskaffelses-sum under de senere års prisstigninger oghøje beskatningsniveau skulle have ført tilen indskrækning i virksomhedernes for-syning med driftsmidler. Man har dogikke fundet, at dette har været tilfældet.

Udvalgets indstilling.

Erhvervenes repræsentanter i udvalgethar oplyst, at hele spørgsmålet om skatte-fri afskrivninger på grundlag af genan-skaffelsesprisen har været taget op til be-handling indenfor Erhvervenes fællesud-valg om skattespørgsmål. Man har ikkement at kunne anbefale et afskrivnings-system baseret på genanskaffelsesprisen,men har ment at måtte foretrække, at mansøgte at råde bod på de af det stigendeprisniveau følgende problemer gennemindførelse af skattefri henlæggelser til in-vesteringsfonds.

Udvalget mener efter sine overvejelseraf de her behandlede spørgsmål ikke atkunne anbefale en afskrivningsordning ba-seret på andet grundlag end den faktiskeanskaffelsespris. Udvalget henviser her-ved til de foran gengivne betragtningerved spørgsmålets behandling i Sverige ogi England. Genanskaffelsesprincippet villepå afgørende punkter bryde med traditio-nelle danske regnskabsmetoder, og en gen-nemførelse af princippet i perioder medfaldende priser vil komme i konflikt med

80

de i aktieselskabsloven indeholdte bestem-melser om foretagelse af afskrivninger pådriftsmidler, der forudsætter afskrivningerpå den faktiske anskaffelsespris.

Med hensyn til spørgsmålet om skatte-fri henlæggelser til investeringsfonds hen-vises til betænkningens afsnit herom.

D.Almindelige bemærkninger vedrørende en eventuel ny afskrivnings-

ordning.

Den nugældende ordinære afskriv-ningsordning.Erhvervenes kritik heraf.

I afsnittet om den historiske udvikling oggældende ret (side 11 ff.) er der udførligtgjort rede for den ordinære afskrivnings-ordning, som på grundlag af bestemmel-sen i statsskattelovens § 6 a er udvikletgennem praksis.

Som det fremgår af redegørelsen er detfor de ordinære skattefri afskrivninger —der i praksis så at sige udelukkende fore-tages efter den lineære metode (se s. 15)— karakteristisk, at de i udpræget grad er»bundne«.

Afskrivningerne foretages normalt i detenkelte år med en brøkdel eller procentdelaf anskaffelsessummen, fordelt med ligestore årlige beløb over den anslåede leve-alder for det pågældende aktiv. Den eengang fastlagte afskrivningssats vil i almin-delighed ikke senere kunne fraviges.

Dersom en skattepligtig undlader atforetage afskrivninger på driftsmidler —i et enkelt år eller i flere år — vil hanikke af den grund kunne foretage størreafskrivninger i de følgende år, og han vilheller ikke kunne forlænge afskrivningenudover den ordinære afskrivningsperiode.Det samme gælder, hvor han har haft un-derskud i et regnskabsår, således at de af-skrivninger, han har foretaget i dette år,har været uden skattemæssig betydningfor ham.

Med hensyn til fastlæggelsen af afskriv-ningsplanen for afskrivningsberettigedeaktiver er forholdet det, at der i praksisfor alle almindelige aktiver har udvikletsig visse normalsatser, efter hvilke afskriv-

ning sker, medmindre særlige forhold på-vises at være tilstede.

Som det vil ses af den som bilag 4 op-trykte fortegnelse (der ikke er udtømmen-de) over gældende ordinære afskrivnings-procenter, drejer det sig om et utal af ak-tiver og afskrivningssatser. Afskrivnings-systemet er således overordentlig kompli-ceret, og skønnet over de rette afskriv-ningsprocenter ofte meget vanskeligt.

Fra erhvervenes side er der gennem enårrække fremført kritik mod de »restrik-tive« og »bundne« regler, der præger dengældende ordinære afskrivningsordning.

Også under udvalgets overvejelser erdenne kritik kommet stærkt til udtryk fraerhvervsrepræsentanterne i udvalget. Deter gjort gældende, at den »aflåsning« afafskrivningerne, som de nuværende ordi-nære afskrivningsregler indebærer, erurigtig ud fra regnskabsmæssige syns-punkter, og at reglerne i forskellige hen-seender udøver skadelige virkninger påproduktionen. Der henvises herved bl. a.til, at et system med lige store årlige af-skrivninger ikke gør det muligt for de er-hvervsdrivende at afværge eller begrænserisikoen for, at de foretagne afskrivningersenere viser sig at have været for små, oget sådant system kan derigennem virkehæmmende på de erhvervsdrivendes viljetil at påtage sig den med anskaffelse afnye driftsmidler forbundne risiko (se iøv-rigt nærmere nedenfor).

Retningslinier for en eventuel nyafskrivningsordning.

Idet erhvervenes repræsentanter i ud-valget har henvist til de gunstige virknin-

81

ger, de ekstraordinære skattefri afskriv-ninger har haft — især for industrien ogskibsfarten — gennem de muligheder, dehar givet for i betydeligt omfang at va-riere afskrivningerne efter behov, hardisse medlemmer taget tærkt til orde for,at en eventuel ny afskrivningsordning,der skal afløse de gældende ordinære ogekstraordinære afskrivninger, bør udfor-mes så smidigt, at den giver de erhvervs-drivende mulighed for nødvendige varia-tioner i afskrivningernes størrelse. Det harværet fremhævet, at det ikke mindst i deførste år efter et driftsmiddels anskaffelseer af stor betydning at kunne foretage re-lativt store afskrivninger (større »initial-afskrivninger«). Hvis en afskrivningsord-ning åbner adgang hertil — anføres det— sættes den erhvervsdrivende i stand tilat benytte den ved anskaffelsen herskendekonjunktur, der ofte spiller en vigtig rollefor anskaffelsens foretagelse, til hurtigt atbelaste driftsregnskabet med en væsentligdel af anskaffelsesudgifterne. Heraf føl-ger, at den risiko, der knytter sig til æn-dringer i afsætningsforholdene, tekniskforældelse o.s.v., bliver væsentlig mindre,idet de store begyndelsesafskrivningernedsætter eller overflødiggør de fremti-dige afskrivninger, således at kommenderegnskabsårs driftsregnskaber ikke skalbelastes med udgiften til afskrivning afaktiver, der allerede er blevet urentable.Som et meget betydningsfuldt moment erdet endelig anført, at den hurtigere af-skrivning i de første år efter en anskaffel-se forøger den erhvervsdrivendes likvidi-tet som følge af det formindskede skatte-tilsvar i denne periode. Herved bliver mu-ligheden for en hurtig afvikling af an-skaffelsesudgifterne større, og den med engældsstiftelse forbundne risiko tilsvarendemindre.

Der er i udvalget enighed om, at man,såfremt de gældende regler om ekstraor-dinære, skattefri afskrivninger opgives,må fraråde en tilbagevenden til det førindførelsen af de ekstraordinære afskriv-ninger gældende ordinære afskrivningssy-

stem. Udvalget må anse dettes hele stive,bundne karakter for at være uhensigts-mæssig og utilfredsstillende, og det er medsit utal af afskrivningssatser kompliceretog besværligt at administrere.

Da udvalget under hensyn til de oven-for under B. anførte betragtninger er gåetind for, at den gældende lovgivning omekstraordinære afskrivninger ikke fortsæt-tes, har udvalget måttet overveje udform-ningen af et nyt afskrivningssystem.

Som det fremgår af de lige anførte ind-vendinger mod den gældende ordinære af-skrivningsordning, må det efter udvalgetsopfattelse opstilles som retningslinier foret eventuelt nyt afskrivningssystem, atdette i fornødent omfang bør være smi-digt, og at en forenkling af afskrivnings-reglerne så vidt muligt bør tilstræbes. Ihenseende til den smidigere udformningaf afskrivningsreglerne må udvalget for-mene, at der bør være mulighed for størreafskrivninger i de første år efter anskaf-felsen af driftsaktiver. Man skal hervedpege på, at en større smidighed og mulig-heden for videregående afskrivninger i deførste år er udprægede træk i de gældenderegler om ekstraordinære afskrivninger,og da de økonomiske forhold, som harpræget de år, hvori de ekstraordinære af-skrivninger har været gældende, efter ud-valgets formening stadig er til stede, børde nævnte træk formentlig også præge etafskrivningssystem, som man nu ville søgeat udforme til afløsning af de gældendeafskrivningsregler.

Skattemæssige overvejelser i forbin-delse med udformningen af eneventuel ny afskrivningsordning.

Der er i et tidligere afsnit (s. 47) gjortrede for, hvorledes en afskrivningsord-ning, der — som de gældende ekstra-ordinære afskrivninger — åbner mulighedfor en forøget afskrivning på driftsaktiveri de første år efter anskaffelsen, kan in-fluere på det skattemæssige indkomstfor-

82

løb og derigennem også på provenuet afindkomstskatterne. Forsåvidt angår denneside af de skattemæssige problemer, derknytter sig til en friere afskrivningsord-ning, henviser man til udviklingen i detpågældende afsnit.

Et vigtigt spørgsmål i forbindelse medudformningen af en ny afskrivningsord-ning er den skattemæssige behandling affortjeneste og tab i forhold til aktivernesskattefrit nedskrevne værdi. Sådanne for-tjenester og tab kan fremkomme ved salgaf driftsmidler, ved udbetaling af erstat-nings- eller forsikringssummer for drifts-midler samt ved udrangering af sådanne.Endvidere opstår tilsvarende spørgsmål iforbindelse med driftsmidlers overgangved arv.

Under drøftelserne i udvalget har detfra administrationens repræsentanter ogfra repræsentanten for Arbejderbevægel-sens erhvervsråd været fremhævet, at detmå være en forudsætning for indførelsenaf friere afskrivningsregler, at der over-vejes indførelse af lovregler til imødegå-else af indkomstskattefri avancer i forbin-delse med foretagelsen af skattefri afskriv-ninger. Erhvervenes repræsentanter i ud-valget har erkendt, at reglerne om friereafskrivninger bør udformes på en sådanmåde, at der ikke er mulighed for skatte-mæssige misbrug.

De lovgivningsforanstaltninger, der i såhenseende må overvejes, angår dels de al-mindelige regler om subjektiv skattepligt,der må udformes på en sådan måde, atindkomstbeskatning af avancer finder stedi alle tilfælde, hvor de kan forekomme,dels regler om selve beskatningen af ind-vundne avancer og om fradrag for tab.

Efter de nugældende regler om subjek-tiv skattepligt forekommer der en rækketilfælde, hvor driftsmidler vil kunne af-hændes, eller hvor erstatning og forsik-ringssum kan oppebæres, uden at en ind-komstskattepligtig avance bliver gjort tilgenstand for beskatning. Det gælder førstog fremmest i forbindelse med dødsfald.

Avancer indvundet i tiden efter afslutnin-gen af afdødes sidste beskattede regn-skabsår vil ikke blive beskattet. Et dødsbokan, sålænge det ikke er undergivet skatte-pligt, sælge driftsmidler eller oppebæreerstatninger og forsikringssummer, udenat beskatning af avancer finder sted. Lige-ledes vil et dødsbo uden modsvarendeindkomstbeskatning ved opgørelsen af sinindgangsstatus kunne optage driftsmidlertil en højere værdi end den, hvortil de eroptaget i afdødes slutstatus, således atavancen herved ikke beskattes, ligesom ar-vinger på samme måde kan overtagedriftsmidler til en opskrevet værdi og på-begynde skattefri afskrivninger på grund-lag af denne. Udenfor dødsfaldstil)ældenevil beskatning af indvundne avancer ikkefinde sted, hvis ejeren efter afhændelsenm. m. flytter til udlandet, således at hanikke bliver skattepligtig her i landet fordet pågældende skatteår, eller hvis skatte-ydere med begrænset skattepligt ophørermed at drive virksomhed her i landet.

Ved at påpege disse forhold vil udval-get fremhæve, at det i tilfælde af eventuelindførelse af en ny, friere afskrivnings-ordning snarest bør optages til overvejelse,hvorledes de nævnte forhold kan imøde-gås. Udvalget har anset det for liggendeudenfor dets opgave at fremkomme medforslag om, hvorledes reglerne om skatte-pligt i disse tilfælde bør udformes. Ikkemindst dødsbobeskatningen rummer van-skelige problemer, som de i de senere årfremsatte skattereformforslag har fore-slået løst på forskellig måde.

For tilfælde af likvidation af aktiesel-skaber indeholder allerede den gældendelovgivning regler, der vil kunne sikre be-skatning af indvundne avancer.

Spørgsmålet om den nærmere udform-ning af reglerne om beskatning af ind-vundne avancer i forhold til driftsmid-lers skattefrit nedskrevne værdi og omfradrag for tab har været indgående drøf-tet i udvalget.

Disse problemer, der står i nøje sam-menhæng med indholdet af det afskriv-

83

ningssystem, udvalget har overvejet ogstiller forslag om, vil blive omtalt i detfølgende afsnit E. om hovedtrækkene i

dette system og udførligere behandlet i af-snit F., hvori der nærmere redegøres forudvalgets forslag.

E.Hovedtræk i udvalgets forslag til eventuel ny afskrivningsordning.

Afskrivningsmetoderne.I forbindelse med udvalgets overvejel-

ser vedrørende et eventuelt nyt afskriv-ningssystem har man foretaget en under-søgelse af afskrivningsreglerne i en rækkefremmede lovgivninger. For disse under-søgelser, der har omfattet Sverige, Norge,Finland, Holland, England og U.S.A., erder redegjort i afsnittet om udenlandskret (s. 27—46), hvor afskrivningsordnm-gerne er beskrevet i hovedtræk.

Det er naturligt, at man i særlig gradhar haft opmærksomheden henvendt påafskrivningsproblemernes behandling iSverige og Norge, hvor forholdet tilmeder det, at disse problemer i den nyeste tidhar været genstand for behandling i kom-missioner.

/ Sverige afgav Företagsbeskattnings-kommittén betænkning om emnet i 1954,og nye lovregler, som i det væsentligstebygger på kommissionens forslag, blevgennemført ved en lov af 27. maj 1955.

/ Norge er en kommissionsbetænkningafgivet i april 1955. Kommissionen vardelt i et flertal på 7 medlemmer, hvorafdog et medlem kun subsidiært har tilslut-tet sig flertallets forslag, og et mindretalpå 6 medlemmer. Nye lovregler er endnuikke gennemført.

Udvalget har med særlig interesse un-dersøgt de afskrivningsmetoder, hvorpåde nye svenske regler om afskrivninger påskibe, maskiner og lignende driftsmidler(men ikke bygninger) er baseret for såvidt angår erhvervsdrivende, der lignesefter »bogføringsmæssige regler«. Idetman nærmere henviser til beskrivelsenheraf (s. 31—33), skal her kort fremhævesordningens hovedprincipper.

Efter de svenske regler behandles de

nævnte driftsmidler i henseende til af-skrivninger som en enhed, og afskrivnin-gerne foretages på grundlag af summenaf aktivernes bogførte værdi ved regn-skabsårets begyndelse med tillæg af an-skaffelsessummerne for de i regnskabs-årets løb anskaffede driftsmidler, som vedårets udgang stadig tilhører virksomhe-den. Der afskrives altså på grundlag afden samlede saldo for disse driftsmidler(saldometoden). Et særligt forhold kom-mer frem ved behandlingen af driftsmid-ler, der er anskaffet før regnskabsårets be-gyndelse, men som sælges eller går tilgrunde i løbet af regnskabsåret. For dis-ses vedkommende fradrages salgssummeneller erstatnings- eller forsikringssummeni den bogførte værdi for samtlige drifts-midler før foretagelsen af årets skattefriafskrivninger, således at afskrivnings-grundlaget formindskes med de indvund-ne beløb for de udgåede aktiver.

For afskrivningerne på den således op-gjorte saldo gælder efter de svenske reg-ler en maksimal af skrivningssats på 30pct.af saldoen. Indenfor dette maksimum kanden skattepligtige vælge, hvilken afskriv-ningsprocent han ønsker at anvende i etgivet regnskabsår, og han kan eventuelthelt undlade afskrivning.

Det således beskrevne system har vun-det tilslutning hos det nævnte store min-dretal i den norske kommission.

Udvalget er ved sine overvejelser ved-rørende det svenske system kommet til detresultat, at det indebærer betydelige for-dele og på en hensigtsmæssig måde til-godeser de krav til en ny afskrivningsord-ning, som udvalget har redegjort for i dealmindelige bemærkninger i afsnit D.

84

Metoden: afskrivning med samme pro-cent (indenfor et vist maksimum) på densamlede saldo af driftsmidler betyder enoverordentlig forenkling af afskrivnings-systemet. Den nugældende opdeling i etutal af arter af aktiver og fastsættelsen afnormalsatser for afskrivningerne for dissefalder helt bort. Det samme gælder alletvivlsspørgsmål vedrørende de hensyn, derbør være afgørende ved det nødvendigeforhåndsskøn over et driftsmiddels leve-alder (slid, teknisk forældelse o. s. v.).

Metoden medfører endvidere en betyde-lig smidighed i afskrivningsreglerne. Dengiver mulighed for at variere afskrivnin-gerne indenfor den grænse, maksimums-procenten drager, og indenfor de grænser,som metoden i sig selv drager derigen-nem, at den i sit princip (saldometoden)indebærer, at afskrivningsgrundlaget for-mindskes med foretagne afskrivninger (sy-stemet er degressivt). Vil man udnyttemaksimumsprocenten fuldt ud, giver me-toden de største afskrivninger i de førsteår (efter de svenske regler i 1. år 30 pct. af100, i 2. år 30 pct. af resten: 70 = 21 o.s.fr.)og tilgodeser således de fremførte ønskerom, at en ny afskrivningsordning bl. a.bør give mulighed for en stor afskrivningi de første år efter anskaffelsen (størreinitialafskrivninger). Men metoden inde-bærer yderligere variationsmuligheder,idet den skattepligtige ikke behøver at af-skrive med den maksimale procent i be-gyndelsen — dette vil f. eks. i mange til-fælde ikke være i overensstemmelse medet nystartet foretagendes interesser — menkan vælge den afskrivningsprocent, somhan — alle forhold taget i betragtning —finder det rettest at anvende i det givneregnskabsår på saldoen for samtlige ak-tiver.

Udvalget finder, at metoden på en ri-melig måde løser de skattemæssige proble-mer, der står i forbindelse med udform-ningen af regler om beskatning af avancer,og som der er peget på i afsnit D, samt omfradrag for tab. Medens der om den nær-mere udformning af udvalgets forslag her-

om må henvises til det følgende afsnit (F.),skal her kun peges på hovedprincippet.

Dersom et aktiv sælges, udgår det efterden beskrevne metode af den samlede sal-do for aktiverne med sin salgssum. Erdenne større end det beløb, hvortil aktiveter nedskrevet, bliver avancen derved fra-draget i saldoen for de resterende aktiverpå kontoen. Afskrivningerne vil derefterfremover formindskes, da afskrivnings-grundlaget er formindsket, og da de for-mindskede årlige afskrivninger vil betydetilsvarende forøgede skattepligtige ind-komter, vil den indvundne avance således»successivt« komme under beskatning. Ersalgssummen omvendt mindre end det be-løb, hvortil aktivet er nedskrevet, vil tabetpå tilsvarende måde fremover påvirke deskattepligtige indkomster gennem forøge-de afskrivninger, således at tabet »succes-sivt« bliver skattemæssigt bragt til fra-drag.

Det ligger i sagens natur, at dette be-skatningssystem forudsætter virksomhe-dens fortsatte beståen, og at særlige reglermå udformes for tilfælde af ophør og af-hændelse m. v. Herom henvises til afsnit F.

Forsåvidt angår skibe, maskiner og an-dre lignende driftsmidler mener udvalgetud fra de anførte betragtninger at kunnegå ind for et af skrivnings sy stem baseretpå de beskrevne hovedprincipper.

Under hensyn til de fordele, systemetefter udvalgets formening frembyder, harman indgående drøftet mulighederne fordets anvendelse også ved afskrivning påbygninger.

Udvalget er imidlertid kommet til detresultat, at systemet ikke egner sig forbygningsafskrivning. Som foran nævntomfatter de nye svenske regler heller ikkebygninger.

Bygningers levealder er normalt megetlang, betydelig længere end levealderenfor skibe og maskiner m. m. De ordinæreafskrivningsprocenter for bygninger erderfor gennemgående meget små.

85

Dersom man for bygningers vedkom-mende ville udforme en afskrivningsord-ning efter saldometoden på en sådan må-de, at der åbnedes mulighed for store ini-tialafskrivninger, måtte man for at opnådette fastsætte en meget høj maksimal-procent. Der ville derved opstå et udtaltmisforhold mellem maksimalprocenten ogden procent, der under hensyn til bygnin-gernes lange levealder ville være en pas-sende sats under en saldoafskrivning. Enså høj maksimalprocent ville medføre mu-lighed for, at bygninger kunne blive sågodt som helt afskrevet indenfor et tids-rum, der ville være urimelig kort i for-hold til bygningernes normale levealder.Såfremt man under hensyn hertil villefastsætte maksimalprocenten lavere, villeman på den anden side — selv om manansatte en i forhold til levealderen ret højprocent — ikke give mulighed for størreinitialafskrivninger i det omfang, det måanses for ønskeligt.

Af de anførte grunde har udvalget an-set det for skibe og maskiner m. m. fore-slåede afskrivningssystem for uanvende-ligt for bygninger.

Udvalget har for bygningers vedkom-mende udformet et forslag til skattefri af-skrivninger, der er baseret på det gælden-de ordinære afskrivningssystem, som dogforeslås udbygget således, at der åbnesmulighed for større afskrivninger inden-for en årrække efter bygningernes erhver-velse; endvidere foreslår man visse modi-fikationer i de gældende ordinære afskriv-ningsregler.

Når den for skibe og maskiner m. m.foreslåede afskrivningsordning ikke an-vendes på bygninger, lader spørgsmåletom den skattemæssige behandling afavancer og tab for bygningers vedkom-mende sig ikke løse på den ovenfor be-skrevne måde, hvorefter avancer og tabpå skibe m. v. successivt influerer på op-gørelsen af den skattemæssige indkomst.Udvalget har derfor måttet overveje ensærlig løsning af disse beskatningsproble-mer for så vidt angår bygninger; herom

henvises til den nærmere redegørelse iafsnit F.

Under hensyn til de bestående reglerom adgang til ekstraordinære, skattefriafskrivninger på kontraherede skibe i kon-traktsperioden har udvalget overvejet, omder måtte være anledning til at træffe ensærlig afskrivningsordning for sådannetilfælde. Et særligt forslag herom er ud-arbejdet; herom henvises til afsnit F. III.

Andre mere almindelige principiellespørgsmål.

Inden udvalget går over til den nær-mere redegørelse for forslaget til en even-tuel ny afskrivningsordning skal neden-nævnte, mere almindelige principiellespørgsmål berøres:

1. Bør afskrivningsordningen være ensfor de forskellige arter af erhvervsvirk-somheder?

2. Bør ordningen være ens for nye ogbrugte afskrivningsberettigede aktiver?

3. Bør ordningen omfatte såvel regn-skabsførende som ikke-regnskabsførendeskatteydere?

4. Bør ordningen være obligatorisk?5. Forholdet mellem regnskabsmæssige

og skattemæssige afskrivninger.6. Afskrivning udover »scrapværdien«

af afskrivningsberettigede aktiver.

De under 1. og 2. nævnte spørgsmål erbehandlet ovenfor i afsnit B, hvor udval-get er gået ind for, at der under en per-manent afskrivningsordning ikke gøresforskel mellem f. eks. produktionsvirksom-heder og andre virksomheder, og at en så-dan ordning behandler nye og brugte ak-tiver ens.

Udvalget er endvidere af den opfattel-se, at afskrivningsreglerne så vidt muligtbør være ens for regnskabsfor ende ogikke-regnskabsførende skatteydere. Manhar ikke anset det for udvalgets opgave attage stilling til, i hvilket omfang der børstilles krav om førelse af et egentligt regn-skab for de forskellige erhvervsvirksom-

86

heder. Man har alene behandlet afskriv-ningsspørgsmålene på grundlag af forhol-dene, således som de faktisk er. En stordel af det danske erhvervsliv har ikke no-gen pligt til af skattemæssige grunde atføre et egentlig regnskab, og man menerikke, at det vil være rimeligt at udelukkede ikke-regnskabsførende skatteydere fraadgangen til at foretage skattefri afskriv-ninger. Der har i en årrække været ad-gang for skatteydere, der ikke fører fuld-stændigt regnskab, til under visse betin-gelser at foretage såvel ordinære som ek-straordinære, skattefri afskrivninger pådriftsbygninger og på enkelte større ma-skiner og lignende driftsmidler. De pro-blemer, der kan opstå i forbindelse medikke-regnskabsførende skatteyderes af-skrivninger, synes alene at være af tek-nisk art.

Med hensyn til spørgsmålet, om den fo-reslåede ordning bør være obligatorisk, erudvalget af den opfattelse, at den for skibeog maskiner m. m. foreslåede ordning børvære obligatorisk. Dette vil sige, at dennuværende adgang til — i stedet for atforetage skattefri afskrivninger — i til-fælde af udskiftning af driftsmidler i ud-skiftningsåret at fradrage forskellen mel-lem det udskiftede aktivs anskaffelsessumog det beløb, det indbringer ved salgm. m., ikke fremtidig skal kunne finde an-vendelse på disse aktiver. Udvalget finder,at det for skibe og maskiner m. m. fore-slåede afskrivningssystem med afskriv-ning på en samlet konto betyder en sådanforenkling, at det kan anvendes af alle er-hvervsdrivende. Da det derhos dels gen-nem sin smidige karakter giver de er-hvervsdrivende vigtige fordele, dels løserbeskatningsmæssige problemer med hen-syn til avancer og tab på en måde, derbør være ens for alle, har udvalget forud-sat, at systemet skulle være obligatorisk.

For så vidt angår bygninger har udval-get derimod ikke ment at burde foreslå,at det for disse foreslåede afskrivningssy-stem skal være obligatorisk. Når man forbygninger har indtaget dette standpunkt,

skyldes det, at bygningers levealder er såmeget længere end levealderen for skibeog maskiner m. m. Når henses til det me-get store antal gamle erhvervsbygninger,på hvilke der aldrig har været foretagetskattefri afskrivninger, ville det efter ud-valgets opfattelse medføre meget storepraktiske vanskeligheder, hvis der pludse-lig fra et vilkårligt tidspunkt blev fore-skrevet pligt til at foretage skattefri af-skrivninger på disse gamle bygninger —vanskeligheder, der for skibe og maskinerm. m. er betydelig mindre som følge afderes kortere levealder. Udvalget har der-for måttet udarbejde forslag til særligeskattemæssige regler for bygninger, derikke gøres til genstand for skattefri af-skrivninger; herom henvises til afsnit F.

Angående spørgsmålet om overensstem-stemmelse mellem en virksomheds, f. eks.et aktieselskabs, officielle regnskab og detsskattemæssige regnskab i henseende til af-skrivninger skal udvalget udtale, at detefter dets formening bør fastholdes, at derved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst ikke bør kunne fradrages større af-skrivninger, end der er foretaget i det of-ficielle regnskab. Har der omvendt i detteværet foretaget afskrivninger, der ikke erfradraget i skatteregnskabet, bør der efterudvalgets mening ved senere skatteansæt-telser godkendes hertil svarende skattefriafskrivninger i overensstemmelse med deiøvrigt foreslåede regler, uanset at de ikkefremgår af det officielle regnskab for detilsvarende regnskabsår. Det må dog her-ved være en forudsætning, at vedkom-mende virksomhed er i stand til på fyl-destgørende måde at redegøre for grund-laget for beregningen af sådanne afskriv-ninger.

Hvad endelig angår spørgsmålet om af-skrivning udover serapværdien bemærkes,at det efter de gældende regler fastholdes,at afskrivning kun må foretages indtilscrapværdien er nået. Som scrapværdiregnes som hovedregel et års ordinær af-skrivning.

Af de foreliggende oplysninger om uden-

87

landske afskrivningsregler fremgår det, atder fastholdes en scrapværdi i U.S.A.,medens der i Sverige, Norge, Finland,Holland og England kan foretages af-skrivninger helt ned til 0, selv om det på-gældende aktiv stadig er i brug.

Efter det af udvalget for skibe og ma-skiner m. m. foreslåede afskrivningssy-stem, hvorefter der afskrives på en samlet

saldo for driftsaktiver, lader regelen omat standse afskrivningen for det enkelteaktiv ved scrapværdien sig ikke oprethol-de. Udvalget finder efter det foran an-førte heller ikke tilstrækkelig grund til atforeslå, at der for bygningers vedkom-mende opretholdes en grænse for afskriv-ningen ved scrapværdien.

F.Nærmere redegørelse for udvalgets forslag til eventuel ny

af skrivningsordning.

I.Skibe og maskiner m. m.

I nærværende afsnit behandles udval-gets forslag til en eventuel ny afskriv-ningsordning for skibe, andre transport-midler, rullende materiel, maskiner, in-ventar og lignende driftsmidler. Dissedriftsaktiver er omfattet af den i redegø-relsen anvendte kortere betegnelse: skibeog maskiner m. m.

Et særligt forslag er fremsat med hen-syn til afskrivning på kontraherede skibe ikontraktsperioden. For dette gøres derrede nedenfor under III.

1. Af skrivning s principperne.

Afskrivningsgrundlaget bør efter udval-gets formening fortsat være driftsmidler-nes faktiske anskaffelsessum, jfr. ovenforunder afsnit C.

For driftsmidler erhvervet ved køb bli-ver afskrivningsgrundlaget købesummenmed tillæg af udgift til told, fragt, mon-tering o. 1. For driftsmidler, der er erhver-vet ved arv, danner udlægsværdien grund-laget for afskrivningerne, medens drifts-midler erhvervet som gave kan afskrivespå grundlag af den værdi, hvortil gavensættes ved svarelse af gaveafgift eller ind-komstskat. Såfremt der måtte blive ind-ført regler om adgang til at foretage skat-tefri henlæggelser til investeringsfonds, vilgrundlaget for de almindelige skattefri af-

skrivninger på driftsmidler, i forbindelsemed hvis anskaffelse der har været benyt-tet investeringsfondshenlæggelser, bliveformindsket med de benyttede investe-ringsfondshenlæggelser.

Afskrivningsreglerne skal efter udval-gets forslag — jfr. det i afsnit E anførte— omfatte samtlige arter af erhvervsvirk-somheder, regnskabsførende og ikke-regn-skabsførende skattepligtige, og de skal ef-ter forslaget være obligatoriske. Afskriv-ningsreglerne skal være ens for nye ogbrugte afskrivningsberettigede aktiver.

Efter det i afsnit E om afskrivnings-metoderne anførte foreslås afskrivnings-systemet opbygget som en saldoafskriv-ning på virksomhedens samlede bestandaf afskrivningsberettigede driftsaktiver afden her omhandlede art.

Afskrivningsgrundlaget for det enkelteårs afskrivning skal være den bogførteværdi af virksomhedens beholdning afdriftsaktiver ved regnskabsårets begyn-delse efter regulering under hensyn til til-gange og afgange i regnskabsårets løb.

Er der anskaffet driftsmidler i regn-skabsårets løb, lægges anskaffelsessum-merne for disse til saldoen på driftsmid-lernes konto ved regnskabsårets begyn-delse.

Er der udgået driftsmidler i regnskabs-årets løb, f. eks. ved salg eller ved tilintet-gørelse, formindskes saldoen på driftsmid-lernes konto med de beløb, der er indvun-det for de udgåede aktiver som salgssum-mer eller erstatnings- eller forsikrings-summer.

Et særligt spørgsmål foreligger medhensyn til behandlingen af driftsmidler,der er erhvervet og afhændet m. m. inden-for samme regnskabsår. Udvalget hardrøftet, om det ovenfor beskrevne prin-cip bør finde anvendelse på sådanne akti-ver, eller om der kan være grund til atudforme særlige regler for disse. Efter de iSverige gældende regler holdes sådannedriftsmidler helt udenfor driftsmidlernesfælles saldo. De svenske regler går ud på,at hele anskaffelsessummen for sådannedriftsmidler kan føres til udgift i anskaf-felsesåret, medens alt, hvad der indkom-mer ved salg m. m. af disse driftsmidler,skal tages til indtægt i samme år. Hvis derhar været brugt investeringsfondshenlæg-gelser i forbindelse med anskaffelsen, ud-gør det beløb, der kan føres til udgift, dogkun anskaffelsessummen med fradrag afde anvendte investeringsfondshenlæggel-ser.

Det er udvalgets opfattelse, at der ikkeer tilstrækkelig grund til at indføre en sær-regel for de driftsmidler, der erhverves ogafhændes m. m. i samme regnskabsår. Deforeslåede almindelige regler synes natur-ligt at kunne bringes i anvendelse også pådisse driftsmidler. Anskaffelsessummernefor driftsmidlerne må da tillægges saldoenpå driftsmidlernes fælles konto, og de vedsalg m. m. indvundne beløb må fradragesi denne saldo, alt i overensstemmelse medden ovenfor beskrevne almindelige hoved-regel for afskrivningernes foretagelse.Hvis driftsmidlerne afhændes med tab, el-ler der ved udbetaling af erstatning ogforsikringssum m. m. indkommer et min-dre beløb end anskaffelsessummen, vil dennedenfor omtalte kompletterende regelkunne finde anvendelse.

På det i overensstemmelse med det an-

førte opgjorte afskrivningsgrundlag fordet enkelte regnskabsår, omfattende samt-lige virksomhedens driftsmidler af den heromhandlede art, skal afskrivning foretagesunder eet med en vis procent (årets af-skrivnings procent), der ikke må overstigeen i lovgivningen fastsat maksimalpro-cent. Spørgsmålet om denne maksimal-procents størrelse vil blive behandlet ne-denfor under 4.

Indenfor det foreskrevne maksimum forde årlige afskrivninger skal den skatte-pligtige kunne vælge, hvor stor en afskriv-ning han ønsker at foretage i det enkelteregnskabsår, og han kan, hvis han i et årmåtte ønske det, helt undlade at foretageafskrivning på de her omhandlede drifts-midler. I det omfang afskrivningsrettenikke udnyttes i et givet år, medfører detteen tilsvarende større bogført værdi fordriftsmidlerne og deraf følgende større af-skrivningsmuligheder for senere år.

Når den skattepligtige for et givet regn-skabsår har taget stilling til den afskriv-ningsprocent indenfor det fastsatte maksi-mum, som han vil anvende, fradragesårets afskrivning ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst, ligesom afskriv-ningsbeløbet fradrages i saldoen på drifts-midlernes konto ved regnskabsårets ud-gang.

Det foran beskrevne afskrivningssystemforeslås suppleret med en »kompletteren-de« regel, der skal kunne bringes i anven-delse, når et driftsmiddel udrangeres, ellernår et driftsmiddel ved salg, udbetaling aferstatning eller forsikringssum m. m. ind-bringer et mindre beløb end den ved sal-get m. m. skattemæssigt nedskrevne værdi.

Den kompletterende regel går efter for-slaget ud på, at den skattepligtige i så-danne tilfælde skal kunne begære, at net-totabet fradrages i den skattepligtige ind-komst. Nettotabet beregnes som forskellenmellem den skattemæssigt nedskrevneværdi og den modtagne salgssum, erstat-ningssum eller forsikringssum m. m. Denskattepligtige skal dokumentere det på-

89

gældende driftsmiddels erhvervelsessum,tidspunktet for driftsmidlets erhvervelseog optagelse på driftsmidlernes fælleskonto, samt størrelsen af de på driftsmid-let foretagne samlede skattefri afskrivnin-ger. De samlede afskrivninger, der harværet foretages på driftsmidlet, udfindesved en beregning, særskilt for dette drifts-middel, under anvendelse af de afskriv-ningsprocenter, der gennem de år, hvoridriftsmidlet har været optaget på kontoen,er benyttet ved saldoafskrivningen på densamlede bestand af driftsmidler. Regelensanvendelse er nedenfor belyst ved et eks-empel.

Hvor den kompletterende regel benyt-tes, skal saldoen på driftsmidlernes sam-lede konto formindskes med et beløb sva-rende til det udgåede driftsmiddels skatte-mæssigt nedskrevne værdi i stedet for somefter hovedregelen med salgssummen m.m.Fradraget i saldoen skal foretages før åretsalmindelige afskrivning i henhold til ho-vedregelen.

Som begrundelse for den foreslåedekompletterende regel skal anføres føl-gende:

I tilfælde af udrangering og af salgm. v. med tab bliver der efter det fore-slåede afskrivningssystem en uafskrevetrest af aktivets anskaffelsessum henståen-de på de samlede aktivers konto. Hvor envirksomhed har et større antal aktiver, påhvilke der afskrives under eet, kan detvære uden betydning, at der henstår et så-dant uafskrevet restbeløb, som først brin-ges til fradrag gennem den fortsatte af-skrivning. I så fald vil forholdet nemlighyppigt være det, at en del af aktiverne erså langt nedskrevne, at den i saldoen an-givne værdi for samtlige aktiver ikke bli-ver misvisende, uanset at saldoen forudende tilbageblevne aktiver omfatter et rest-beløb for et udgået aktiv. Man kan imid-lertid ikke se bort fra, at der kan forekom-me tilfælde — dette gælder navnlig virk-somheder med et enkelt eller få aktiver —hvor opretholdelsen af en restværdi for etudgået aktiv kan medføre, at den samlede

saldo vil overstige værdien af de i virk-somheden tilbageblevne aktiver. Hvis deskattefri afskrivninger derfor var begræn-set til, hvad der følger af hovedregelen,ville der kunne opstå en konflikt mellemde skattemæssige afskrivningsregler og dei aktieselskabsloven og bogføringsloven in-deholdte forskrifter om foretagelse af af-skrivninger på driftsmidler. Man har afdenne grund og fordi de degressive af-skrivninger efter hovedregelen aldrig fø-rer til en fuldstændig afskrivning af drifts-midlernes anskaffelsessum, fundet det på-krævet, at der gennem indførelsen af enkompletterende regel som den foreslåedeåbnes mulighed for ved udrangering ogsalg m. m. at foretage en udrensning afaktivernes konto.

Til belysning af regelens anvendelse an-føres følgende eksempel.

År 1 anskaffes et driftsmiddel til en an-skaffelsessum af 10.000 kr., der indgår isaldoen for samtlige driftsmidler. Forårene 1—3 afskrives på den samlede saldomed følgende procenter: 15, 15 og 20. Idet 4. år sælges driftsmidlet for 4.000 kr.Afskrivningerne på driftsmidlet har altsåværet følgende:

Anskaffelsessummen er 10.000 kr.I 1. år er afskrevet 15 pct. af

10.000 kr 1.500 »

Rest ... 8.500 kr.I 2. år er afskrevet 15 pct. af

8.500 kr 1.275 »

Rest... 7.225 kr.I 3. år er afskrevet 20 pct. af

7.225 kr 1.445 »

Skattemæssigt nedskreven vær-di ved salget 5.780 kr.

Da driftsmidlet ved salget kun har ind-bragt 4.000 kr., kan nettotabet 1.780 kr.(differencen mellem den skattemæssigtnedskrevne værdi ved salget 5.780 kr. ogsalgssummen 4.000 kr.) fradrages i denskattepligtige indkomst for salgsåret, me-dens saldoen på driftsmidlernes fælleskonto i så fald samtidig skal formindskes

90

med driftsmidlets skattemæssigt nedskrev-ne værdi 5.780 kr.

Det kan efter det foreslåede afskriv-ningssystem forekomme, at der opstår ennegativ saldo på aktivernes konto som føl-ge af, at driftsaktiver, der afhændes ellergår til grunde, udgår af saldoen på kon-toen for de samlede driftsaktiver med denopnåede salgssum, henholdsvis erstatnings-eller forsikringssum. Der opstår forskel-lige problemer med hensyn til behandlin-gen af en sådan negativ saldo.

En negativ saldo på aktivernes kontorepræsenterer en ikke indkomstbeskattetavance på driftsmidler.

Når nye driftsmidler anskaffes, udlig-nes den negative saldo helt eller delvismed anskaffelsessummen for disse. Udval-get har drøftet spørgsmålet, om en nega-tiv saldo, der ikke straks udlignes på den-ne måde, bør indkomstbeskattes i det regn-skabsår, hvori den opstår, eller om derbør indrømmes en vis frist, inden beskat-ningen sætter ind.

Udvalget må anse det for lidet rimeligt,om der blev krævet indkomstbeskatning idet regnskabsår, hvori den negative saldoopstår. En sådan saldos opståen vil somoftest skyldes afhændelse eller tilintetgø-relse af betydelige aktiver, som det er me-ningen at søge remplaceret ved nye an-skaffelser. Da der hyppigt vil hengå etkortere eller længere tidsrum, inden så-danne anskaffelser kan finde sted — oghvorved den negative saldo vil blive ud-lignet — bør der efter udvalgets meninggives en passende frist med henblik på ny-anskaffelser. Udvalget vil anse det forrimeligt, at det som almindelig regel bli-ver tilladt uden indkomstbeskatning atopretholde den negative saldo i det regn-skabsår, hvori den er fremkommet, og idet næste regnskabsår; inden udløbet afdet derefter følgende regnskabsår må dennegative saldo være udlignet, såfremt ind-komstbeskatning skal undgås.

Den skattepligtige bør efter udvalgetsformening være berettiget til inden udlø-

bet af den ovennævnte frist helt eller del-vis at tage den negative saldo til indtægti det regnskabsår, han måtte vælge.

Er dette ikke sket, skal den negativesaldo, der henstår ved udløbet af det regn-skabsår, hvori indtægtsførelse skal findested, i sin helhed undergives indkomstbe-skatning for dette år.

Medens udvalget som hovedregel vilfinde en frist som anført passende, er manopmærksom på, at der kan forekomme til-fælde, hvor det vil kunne forekommehårdt at forlange indkomstbeskatning afen negativ konto indenfor den foreslåedefrist. Der tænkes her særligt på tilfælde,hvor samtlige en virksomheds driftsmidlereller en betydelig del af disse udgår afdriften, og hvor det ikke er muligt at an-skaffe nye driftsmidler indenfor den an-førte frist. Dette vil navnlig kunne fore-komme i virksomheder, der kun har et en-kelt eller enkelte større driftsmidler, somf. eks. et rederi med et eller to skibe. Ivirksomheder med mange forskelligedriftsmidler vil forholdet sjældnere fore-komme, men det vil dog kunne ske vedsamlet undergang af driftsmidlerne, f. eks.ved brandskade.

Man har med henblik på sådanne til-fælde overvejet, om der kunne være grundtil at åbne mulighed for en særlig over-førelse af en negativ saldo til en investe-ringsfond.

Efter det forslag til investeringsfonds,som udvalget har udarbejdet, skal dergælde en vis frist, inden hvilken de til in-vesteringsfonds foretagne henlæggelsermå tages i brug. Da der i de tilfælde, hvorder foreligger en negativ saldo, imidlertidnetop er behov for, at investering skalkunne ske, så snart der er mulighed her-for, har udvalget ikke anset den her nævn-te løsning for hensigtsmæssig.

Udvalget må anse det for den bedsteløsning, at der med henblik på tilfældesom de ovennævnte gives finansministerenbemyndigelse til efter ansøgning at dis-pensere fra den almindelige frist, når sær-lige grunde taler derfor, eventuelt mod

91

sikkerhedsstillelse. Hvor dispensation erindrømmet, og den negative saldo ikke erudlignet inden fristens udløb, skal den ne-gative saldo i sin helhed indkomstbeskat-tes i det år. hvori fristen udløber.

Udvalget finder anledning til også iforbindelse med spørgsmålet om negativsaldo at bemærke, at der bør træffes for-anstaltninger til at sikre beskatning i til-fælde af dødsfald, idet en udskydelse afbeskatningen af den negative saldo ellersvil kunne bevirke, at saldoen ikke kommerunder beskatning, såfremt den skatteplig-tige dør, medens fristen er løbende.

2. Begyndelsestidspunkt og sluttids-punkt for afskrivningerne.

Ifølge det under 1. foreslåede af skriv-ningssystem indgår anskaffelsessummenfor driftsmidler, der erhverves i løbet afet regnskabsår, i det afskrivningsgrundlag,hvoraf afskrivningerne for det pågælden-de regnskabsår beregnes. Det følger såle-des af selve systemet, at der i erhvervel-sesåret foretages afskrivning på et sådantaktiv med et beløb, der svarer til et heltårs afskrivninger, uden hensyn til, hvornåri regnskabsåret driftsmidlet er erhvervet.

Afgørende for påbegyndelsen af af-skrivninger på et anskaffet driftsaktiv vildet herefter være, hvornår driftsaktivetindgår på kontoen for de samlede drifts-aktiver. Efter udvalgets formening børdet være tidspunktet for aktivets levering,der skal være afgørende for, hvornår detkan optages på de samlede driftsaktiverskonto. Dette gælder også for skibe. Om ensærlig afskrivningsordning for kontrahe-rede skibe i kontraktsperioden henvises tilafsnit III. nedenfor.

Den foreslåede saldoafskrivning med-fører, at der afskrives på et aktiv medårets afskrivningsprocent, sålænge aktiveter inkluderet i saldoen på driftsaktiverneskonto. Hvis et aktiv sælges eller går tilgrunde, skal efter systemets hovedregelsalgssummen, respektive erstatningen ellerforsikringssummen, fradrages i saldoen på

aktivernes konto. Fradraget skal ske førforetagelsen af årets afskrivninger; detteindebærer, at der ikke afskrives på den iregnskabsåret udgåede salgssum m. m.,uanset hvornår i regnskabsåret aktivet erudgået — en regel, der altså korrespon-derer med, at der gives fuld afskrivning ianskaffelsesåret. Hvor den kompletteren-de regel anvendes, skal fradrag efter den-ne regel også ske før foretagelsen af åretsafskrivninger.

Udvalget finder, at de anførte konse-kvenser af systemet med hensyn til denperiode, i hvilken der kan afskrives på etaktiv, forekommer rimelige, og man harikke fundet anledning til at foreslå sær-lige regler, der afviger herfra.

3. Den skattemæssige behandling afavancer og tab.

a. Under virksomhedens beståen.

Ved salg af driftsmidler samt ved ud-betaling af erstatning eller forsikringssumskal efter det foreslåede afskrivningssy-stem salgssummen, henholdsvis erstatnin-gen eller forsikringssummen, fradrages isaldoen på aktivernes konto.

Denne regel indebærer bl. a., at avancerog tab i forbindelse med salget m. m. kom-mer til at influere på indkomstopgørelsen.Hvis et aktiv sælges for et beløb, der erstørre end aktivets nedskrevne værdi, be-tyder afgangsførelsen af salgssummen, atsaldoen på aktivernes konto formindskesdels med aktivets nedskrevne værdi, delsmed resten af salgssummen (avancen).Når saldoen på aktivernes konto formind-skes med avancen, medfører det formind-skede årlige afskrivninger fremover på detilbageværende aktiver. Da de formind-skede årlige afskrivninger betyder tilsva-rende forøgede skattepligtige indkomster,vil den indvundne avance således succes-sivt komme under beskatning. På tilsva-rende måde vil et tab påvirke de skatte-pligtige indkomster fremover gennem for-øgede afskrivninger, idet den del af dennedskrevne værdi, som overstiger salgs-

92

summen, bliver stående på kontoen oggennem de fremtidige afskrivninger pådenne successivt bringes til fradrag.

Den her beskrevne skattemæssige be-handling af tab har efter udvalgets for-slag et supplement i den ovenfor under 1.foreslåede kompletterende regel, hvorefteren skattepligtig kan begære sit nettotabopgjort og bragt til fradrag i sin helhed iden skattepligtige indkomst for det år,hvori det indtræder ved udrangering ellersalg m. m.

b. I andre tilfælde.

Den under a. anførte løsning af spørgs-målet om den skattemæssige behandlingaf avance og tab kan ikke gennemføres,hvor virksomheden opløses, eller hvor denafhændes under eet. Det vil derfor værenødvendigt, at der overvejes særlige reg-ler for behandlingen af avance eller tab idisse tilfælde.

Avance eller tab må her beregnes forsamtlige de af saldoafskrivningen omfat-tede aktiver under eet i forhold til saldoenpå aktivernes konto.

Med hensyn til den skattemæssige be-handling af avance er udvalget af den op-fattelse, at det ikke ville være rimeligt un-der den gældende progressive indkomst-beskatning at gennemføre en fuldstændigindkomstbeskatning af hele avancen efterde almindelige regler. Udvalget har over-vejet to muligheder med hensyn til spørgs-målets løsning. Den ene mulighed går udpå, at hele avancen beskattes med en fastprocentsats. Den anden mulighed går udpå, at kun en vis del af avancen beskattes,men da efter de almindelige progressiveindkomstskatteregler. Man vil være mesttilbøjelig til at foreslå den sidste løsning:beskatning af en vis del af avancen efterde almindelige indkomstskatteregler. Denførste løsning ville være en særregel underdet nuværende skattesystem, hvorimod denforeslåede regel har fortilfælde i den gæl-dende regel om indkomstbeskatning afgood-will. Efter denne regel beskattes

halvdelen af avancen på good-will, og ud-valget til finde det rimeligt, at avancen pådriftsmidler i de heromhandlede tilfældepå tilsvarende måde bliver beskattet forhalvdelens vedkommende efter de almin-delige indkomstskatteregier. Den af ud-valget foreslåede regel forudsætter en pro-gressiv beskatning, og hvis der på et ellerandet tidspunkt bliver indført en propor-tional skat, f. eks. for aktieselskaber, kander være anledning til fornyet overvejelseaf spørgsmålet om avancebeskatningsreg-1ernes udformning. Såfremt der måtte bli-ve indført en almindelig kapitalvindings-skat, vil det efter udvalgets mening værenaturligt, at avancen i forhold til saldoenpå aktivernes konto bliver behandlet ioverensstemmelse med kapitalvindings-reglerne.

I forbindelse med en modificeret avan-cebeskatning ved virksomhedens ophør el-ler salg under eet som den foreslåede børdet efter udvalgets mening bestemmes, athvis der ved salget af driftsmidlerne op-nås en fortjeneste i forhold til saldoen påaktivernes konto, kan der ikke foretagesnogen afskrivning på aktiverne i salgs-året. Man har overvejet, om der for atforebygge eventuelle misbrug af regelenom den modificerede avancebeskatning,f. eks. salg af driftsmidler i et år til le-vering i det følgende år, kunne væregrund til at foreskrive en regulering afskatteansættelserne for et eller to regn-skabsår forud for virksomhedens nedlæg-gelse eller salg, således at de i disse regn-skabsår foretagne afskrivninger blev op-hævet. Man har dog ment, at faren formisbrug må antages at være så ringe, atman ikke har anset det for nødvendigt atstille forslag om en sådan regel.

Med hensyn til den skattemæssige be-handling af tab i forbindelse med virk-somhedens ophør eller salg under eet harudvalget overvejet to muligheder, entenat foreslå adgangen til fradrag i den skat-tepligtige indkomst for tab begrænset, så-ledes at tab kun kan fradrages i sammeomfang som avancer indkomstbeskattes,

93

eller at foreslå, at tabet tillades fradragetfuldt ud. Når udvalget går ind for en be-grænset indkomstbeskatning af avancer,skyldes dette, at en fuldstændig indkomst-beskatning vil kunne komme til at virkemeget hård under et progressivt skattesy-stem. Da tilsvarende hensyn ikke gør siggældende med hensyn til den skattemæs-sige behandling af tab, mener udvalget atkunne anbefale, at tab tillades fradragetfuldt ud, hvilket også stemmer med de nu-gældende bestemmelser i de årlige lig-ningslove om fradrag for tab ved afhæn-delse af maskiner og lignende driftsmidler.

Det anførte om omfanget af beskatningaf avancer og fradrag for tab i tilfælde afen virksomheds ophør eller afhændelseunder eet bør efter udvalgets opfattelsekunne finde tilsvarende anvendelse i til-fælde af dødsfald.

Tabel 1. Enkelt anskaffelse 1000 kr.Ordinær afskrivning 5 pct.

4. Fastsættelsen af den maksimaleaf skrivningsprocent.

Til belysning af spørgsmålet om fast-sættelsen af den maksimale afskrivnings-procent i et afskrivningssystem som det afudvalget foran foreslåede, er vedføjet for-skellige oversigter (tabel 1—4) udvisendeafskrivningerne dels ved ordinære af-skrivninger, dels ved ordinære afskriv-ninger + ekstraordinære afskrivninger,dels ved saldoafskrivninger med maksi-malsatser på henholdsvis 20, 25 og 30 pct.Det er forudsat, at afskrivningerne benyt-tes i det størst mulige omfang. Oversig-terne belyser dels afskrivningen på en en-kelt anskaffelse på 1.000 kr., dels afskriv-ninger ved kontinuerlige anskaffelser på1.000 kr. årlig, og disse afskrivninger erbelyst dels i tilfælde, hvor den ordinæreaf skrivningsprocent er 10 (aktivets leve-alder 10 år), dels i tilfælde, hvor den or-dinære afskrivningsprocent er 5 (aktivetslevealder 20 år).

*) Scrapværdi, hvorunder afskrivning ikke tillades.

94

*) Scrapværdi, hvorunder afskrivning ikke tilades.

Tabel 3. Kontinuerlig anskaffelse 1000 kr. årlig. Ordinær afskrivning 5 pct.

95

Sammenholdes de samlede ordinære ogekstraordinære afskrivninger med de af-skrivninger, der fremkommer ved saldo-afskrivninger med maksimalt henholdsvis20, 25 og 30 pct, vil det ses, at en saldo-afskrivning med maksimalt 25 pct. kom-mer nærmest den samlede ordinære ogekstraordinære afskrivning i tilfælde, hvorden ordinære af skrivningsprocent er 10,hvilket er den almindeligste afskrivnings-sats for maskiner. Er den ordinære af-skrivningsprocent lavere end 10, medføreren maksimal afskrivningsprocent på 25efter saldoafskrivningen gunstigere virk-ninger. Dette vil således f. eks. blive til-fældet for skibes vedkommende, hvor deordinære afskrivningsprocenter er fra 4 til8 pct. På den anden side vil en maksimal-sats på 25 pct. efter saldoafskrivningenvære mindre gunstig, hvor den ordinæreafskrivningsprocent er højere end 10, somf. eks. for rullende materiel. Man henviseri denne forbindelse til fortegnelsen over

ordinære afskrivningsprocenter i bilag 4.Der foreligger ingen statistiske oplys-

ninger til belysnng af, hvorledes erhvervs-livets driftsmidler er fordelt efter ordi-nære afskrivningsprocenter.

Med hensyn til den maksimale afskriv-ningsprocent for den foreslåede saldoaf-skrivning udtaler erhvervenes repræsen-tanter i udvalget, at en væsentlig og for-mentlig overvejende part af driftsmidler-ne for tiden er genstand for ordinær af-skrivning med 10 pct. Disse medlemmermener derfor, at en degressiv afskrivnings-procent på 25, der — jfr. ovenstående ta-bel — giver samme afskrivningsmulighe-der som i øjeblikket består for driftsmid-ler, for hvilke den ordinære afskrivningudgør 10 pct., for erhvervslivet som hel-hed vil føre til afskrivningsmuligheder,der ikke ligger langt fra de eksisterende.Såfremt det måtte være formålet at opret-holde de bestående afskrivningsmulighe-der uændret, mener erhvervenes repræ-

96

sentanter derfor, at den degressive afskriv-ningsprocent måtte ansættes til 25.

Erhvervenes repræsentanter tager imid-lertid til orde for en saldoafskrivning på30 pct. Man henviser til, at der fra allesider lægges stærk vægt på at fremme in-vesteringerne i erhvervslivet, og at en for-bedring af de eksisterende afskrivnings-muligheder er et egnet middel hertil. End-videre henviser erhvervenes repræsentan-ter til, at afskrivningsordningen omfatteralle maskiner m. v. med levetid på heltned til 3 år, og at ordningen for at giveen rimelig afskrivning på aktiver medlevetid fra 3 op til 10 år forudsætter, atprocenten ikke sættes lavere end 30. En-delig henviser man til, at den svenske af-skrivningsordning, som er benyttet somforbillede for den af udvalget udformede,anvender en afskrivningssats på 30 pct.

Administrationens repræsentanter i ud-valget samt repræsentanten for Arbejder-bevægelsens erhvervsråd er enige i, at enmaksimalprocent på 25 vil komme de nu-gældende afskrivninger nærmest, såfremten ordinær af skrivningsprocent på 10 måanses for at svare til de gennemsnitligeordinære afskrivninger. Om de ordinæreafskrivningsprocenter, der er højere oglavere end 10, påvirker gennemsnittet så-ledes, at en maksimal afskrivningssats —der forudsættes fastsat som en fælles af-skrivningssats for alle arter af de her om-handlede aktiver — kommer til at afvigefra den ovennævnte sats på 25 pct., harman som foran anført ikke sikre holde-punkter for at bedømme. Ved fastsættelseaf maksimalprocenten bør efter disse med-lemmers opfattelse tages i betragtning,dels om en ordning med skattefri henlæg-gelser til investeringsfonds agtes indført,dels de provenumæssige hensyn. Dissemedlemmer fremsætter ikke forslag medhensyn til størrelsen af den maksimale af-skrivningsprocent.

Udvalget er opmærksomt på, at der ef-ter de gældende afskrivningsregler for•visse driftsmidler, f. eks. lastautomobiler,

anerkendes ordinære af skrivningssatser påhelt op til 20 d 25 pct., og at en saldoaf-skrivning af den i det foregående omtaltestørrelse ikke fuldt ud vil modsvare dehidtidige afskrivninger på disse aktiver.Udvalget har derfor overvejet, om detteforhold giver anledning til at foreslå sær-lige afskrivningsregler for sådanne ak-tiver.

Når man for sådanne aktiver vil sam-menligne afskrivningsmulighederne efterde foreslåede nye regler med de nugæl-dende afskrivningsmuligheder, må føl-gende tages i betragtning:

Efter de foreslåede nye afskrivnings-regler er forholdet det, at der i det år, ak-tivet er erhvervet, kan foretages afskriv-ning med et beløb, svarende til et helt årsafskrivning, medens der efter de gælden-de regler om ordinære afskrivninger i detførste år kun kan foretages en forholds-mæssig afskrivning, svarende til tiden fraerhvervelsen til regnskabsårets udgang.Også på et andet punkt vil indførelse afsaldoafskrivningen betyde en direkte for-del i forhold til idag. Efter de gældenderegler fastholdes en scrapværdi, normaltsvarende til et års afskrivning, hvorunderafskrivning ikke kan foretages, sålængeaktivet er i brug; denne begrænsning i af-skrivningen får jo særlig betydning, nården årlige afskrivningsprocent som for deher omhandlede aktiver er relativ høj.Med indførelsen af saldoafskrivningen vilforholdet for alle af dette system omfat-tede aktiver være det, at afskrivningen vilkunne fortsættes uden begrænsning i tid,og at den nedskrevne værdi for et aktivefterhånden vil tendere imod at blive 0.Hertil kommer, at den til det foreslåedeafskrivningssystem knyttede komplette-rende regel bevirker, at ved udskiftningeller udrangering af aktiver vil nettotabeti forhold til den skattefrit nedskrevneværdi altid kunne fradrages i det år, ak-tiverne udskiftes eller udrangeres.

Også set fra et andet synspunkt vil enmindre begrænsning af de skattefri af-skrivninger på disse aktiver normalt ikke

97

være af særlig betydning. For virksomhe-der, der foruden de her omhandlede aktiverogså anvender aktiver med længere leve-alder, vil de af det foreslåede afskriv-ningssystem følgende større afskrivningerpå aktiver med længere levealder opvejede mindre afskrivninger på de her om-handlede aktiver, således at de samledeafskrivningsmuligheder for virksomheder-ne ikke formindskes. Forholdet får derfornæppe betydning for andre virksomhederend sådanne, der udelukkende eller næ-sten udelukkende benytter aktiver som deher omhandlede.

Under hensyn til de anførte forhold ogtil, at indførelse af særregler på dette om-råde ville bevirke, at den enkelhed, derpræger de foreslåede nye afskrivnings-regler, ville gå tabt, mener udvalget, atder alt taget i betragtning ikke er tilstræk-kelig anledning til at foreslå særlige reg-ler for den afskrivningsmæssige behand-ling af de omhandlede driftsmidler.

5. Afskrivning i interessentskaber.

Udvalget har gjort spørgsmålet om fo-retagelsen af skattefri afskrivninger i in-teressentskaber til genstand for særligeovervejelser.

Efter gældende ret har interessentska-ber ikke nogen selvstændig skattemæssigeksistens. Det er de enkelte interessenter,der er skattepligtige, og de skattemæssigeretsvirkninger med hensyn til skattefri af-skrivninger er knyttet til interessenterneog ikke til interessentskabet som sådant.Den enkelte interessent kan foretage skat-tefri afskrivninger på interessentskabetsdriftsmidler ud fra sine egne forudsæt-ninger, og afskrivningerne på sammedriftsmiddel kan variere fra interessent tilinteressent. Det antages således, at hvisden hidtidige eneindehaver af en virksom-hed optager en kompagnon på vilkår, atdenne betaler sin anpart i virksomhedensmaskiner og inventar med en overpris iforhold til driftsmidlernes bogførte værdi,vil kompagnonen, forudsat at den erlagte

købesum svarer til den virkelige værdi ogf. eks. ikke repræsenterer en maskeretgood-will, ved opgørelsen af sit udbytteaf virksomheden kunne beregne sig ensærskilt afskrivning på basis af den afham erlagte overpris.

Særlig komplicerede er forholdene efterde gældende regler om ekstraordinære,skattefri afskrivninger. De enkelte inter-essenter behøver ikke at afskrive ekstra-ordinært med samme beløb i samme år.Ekstraordinære afskrivninger kan aleneforetages på nye driftsmidler; de kan kunforetages af ejeren af disse og kun i detomfang, han selv benytter dem erhvervs-mæssigt. Adgangen til at foretage ekstra-ordinære, skattefri afskrivninger er der-for for deltagerne i et interessentskab be-grænset såvel til det forhold, hvori dissedeler vinding og tab under driften, som iforhold til deres ejendomsret til de pågæl-dende driftsmidler, og ændringer medhensyn til delingen af vinding og tab ellermed hensyn til ejendomsretten til drifts-midlerne medfører tilsvarende ændringeri adgangen til at foretage ekstraordinæreafskrivninger. Det bemærkes herved sær-ligt, at interessenter, hvis andel i vindingog tab eller i ejendomsretten til drifts-midlerne forøges, ikke opnår ret til udvi-dede ekstraordinære afskrivninger på ek-sisterende driftsmidler, da der er tale omovertagelse af brugte driftsmidler; nye in-teressenter kan af samme grund ikke fore-tage ekstraordinære afskrivninger på deved deres optagelse i interessentskabeteksisterende driftsmidler.

Udvalget har overvejet, om det fore-slåede af skrivningssystem for skibe og ma-skiner m. m. gør særlige regler om fore-tagelsen af skattefri afskrivninger i inter-essentskaber påkrævet.

Da de årlige afskrivninger herefter skerpå grundlag af den bogførte saldo for virk-somhedernes samlede bestand af drifts-midler af den pågældende art, kan manrejse det spørgsmål, om der kunne væregrund til at indføre den regel, at delta-gerne i et interessentskab skal foretage

98

skattefri afskrivninger på de benyttededriftsmidler under eet, således at det bli-ver interessentskabet som sådant, og ikkede enkelte interessenter, der foretager af-skrivningerne. Udvalget må være af denopfattelse, at det vedblivende må være deenkelte interessenter, der foretager deskattefri afskrivninger, og at afskrivnings-grundlaget må kunne være forskelligt fordisse. Man har ikke ment at kunne af-skære de enkelte interessenter fra at fore-tage skattefri afskrivninger på grundlagaf deres individuelle udgifter til drifts-midlerne i interessentskabet, og udvalgetmener, at det vil være muligt at beregnesærskilte afskrivninger for de enkelte in-teressenter også under en saldoafskriv-ning.

6. Driftsmidler, der anvendes bådetil erhvervsmæssige og tilprivate formål.

Under udvalgets overvejelser af detforeslåede afskrivningssystem for skibe ogmaskiner m. m. har man behandlet spørgs-målet om, hvorvidt systemet kan anses foranvendeligt på driftsmidler af den nævnteart, der benyttes både til erhvervsmæssigeformål og til private formål.

De i praksis hyppigst forekommendedriftsmidler med en sådan blandet benyt-telse er personautomobiler, der benyttessåvel til erhvervsmæssig kørsel som tilprivat kørsel.

På sådanne driftsmidler kan der efterde gældende regler foretages afskrivnin-ger med virkning for den skattepligtigeindkomst i forhold til den erhvervsmæs-sige benyttelse af driftsmidlerne.

Den omstændighed, at et driftsmiddeldelvis benyttes til private formål, kan ef-ter udvalgets mening ikke i sig selv taleimod at overgå fra det lineære afskriv-ningssystem til det af udvalget foreslåedeafskrivningssystem med den heraf følgen-de større initialafskrivning. Spørgsmåletom dette afskrivningssystems anvendelsepå driftsmidler, der benyttes både til er-

hvervsmæssige og til private formål, bli-ver derfor i første række et spørgsmål omsystemets praktiske tillempning i disse til-fælde.

Ved overvejelserne heraf må man hol-de sig for øje, at et driftsmiddel, der be-nyttes både erhvervsmæssigt og privat,ikke kan indgå under en saldoafskrivningomfattende en flerhed af driftsmidler, så-ledes som det ellers er hovedregelen efterdet af udvalget foreslåede afskrivnings-system.

Dette er en følge af, at man under denforeslåede saldoafskrivning ikke følger deårlige afskrivninger på de enkelte drifts-midler, der omfattes af driftsmidlernesfælles saldo. For driftsmidler med blandetbenyttelse er det imidlertid nødvendigt atvære klar over den årlige afskrivning fordet enkelte driftsmiddel, da denne kundelvis kan fradrages skattefrit ved ind-komstopgørelsen.

Anvendelsen af det af udvalget fore-slåede afskrivningssystem på driftsmidlermed blandet erhvervsmæssig og privat be-nyttelse må efter det anførte medføre, atder gennemføres en særskilt afskrivning ioverensstemmelse med systemet for hvertenkelt af disse driftsmidler, og at dissedriftsmidler holdes adskilt fra den almin-delige fælles afskrivningskonto omfatten-de driftsmidler, der udelukkende benytteserhvervsmæssigt.

Den omstændighed, at der således måføres en særlig afskrivningskonto for hvertenkelt driftsmiddel, der benyttes til bådeerhvervsmæssige og private formål, bevir-ker, at en eventuel avancebeskatning ikkekan ske ved en formindskelse af afskriv-ningsgrundlaget for andre driftsmidler,således som det ellers er tilfældet efterdet af udvalget foreslåede system, og mu-ligheden for fremkomsten af en negativsaldo vil derfor være særlig stor for deher omhandlede driftsmidler. Dersom etsådant driftsmiddel afhændes med tab, vilder henstå en uafskrevet rest på kontoenfor det pågældende driftsmiddel, en rest,som den skattepligtige ved anvendelsen

99

af den til afskrivningssystemet knyttedekompletterende regel vil kunne bringe udaf verden med den virkning, at tabet straksbringes til fradrag i indkomsten.

Udvalget har drøftet, om en negativsaldo for et sådant driftsmiddel bør kunnehenstå over flere regnskabsår, således somdet iøvrigt er foreslået for skibe og maski-ner m. m., jfr. ovenfor under 1. Udvalgethar ligeledes drøftet, om en uafskrevetrest, der er fremkommet ved salg med tab,skal kunne henstå til fortsat afskrivning,hvis den skattepligtige ønsker dette i ste-det for at bruge kompletteringsregelen.

Udvalget er af den opfattelse, at det forde her omhandlede driftsmidlers vedkom-mende vil være rettest, at kontoen for ved-kommende driftsmiddel udlignes fuldstæn-dig i det år, hvori driftsmidlet afhændeseller eventuelt går til grunde. Forholdetmellem den erhvervsmæssige og den pri-vate benyttelse af sådanne driftsmidler vilofte være vekslende, og et nyt driftsmid-del, der anskaffes i stedet for et udskiftet,vil derfor kunne blive genstand for en be-nyttelse, hvorved forholdet mellem den er-hvervsmæssige og den private benyttelsebliver helt anderledes, end tilfældet varmed det udskiftede driftsmiddel. Såfremtman kunne overføre en negativ saldo elleren uafskrevet rest til kontoen for det nyedriftsmiddel, ville den rette skattemæssigebehandling af avancen eller tabet på detudskiftede driftsmiddel ikke kunne gen-nemføres. Den skattepligtige del af avan-cen og den fradragsberettigede del af ta-bet må nemlig rettelig opgøres under hen-syntagen til det udskiftede driftsmiddelsbenyttelse — privat og erhvervsmæssigt —i den periode, hvori den skattepligtige harbesiddet dette driftsmiddel og afskrevetpå det. Men dette er kun muligt, såfremtman straks ved udskiftningen opgør avan-cen eller tabet som anført.

Der vil iøvrigt efter udvalgets forme-ning ikke være særligt behov for at kunneoverføre en negativ saldo vedrørendedriftsmidler som de her omhandlede.Eventuel genanskaffelse vil normalt hur-

tigt kunne ske, og den skattepligtige vilfølgelig kunne foretage afskrivning på etnyanskaffet driftsmiddel i samme regn-skabsår, i hvilket han eventuelt får enskattepligtig avance vedrørende det ud-skiftede driftsmiddel.

Udvalget foreslår efter det anførte, atder føres en særskilt afskrivningskonto forhvert enkelt driftsmiddel, der benyttesbåde til erhvervsmæssige formål og til pri-vate formål, og at der ved et sådant drifts-middels salg m. m. foretages en udligningaf kontoen for driftsmidlet i det regn-skabsår, det udgår, således at en eventuelnegativ saldo skal føres fuldt til indtægt,medens et eventuelt tab skal fradrages vedanvendelse af kompletteringsregelen.

7. Bemærkninger om driftsmidler medsærlig kort levealder og om drifts-midler af mindre værdi.

Det naturlige område for afskrivning erformentlig driftsmidler af mere varig ka-rakter og driftsmidler af en vis værdi.

I mange virksomheder forefindes der et,ofte betydeligt, antal effekter, hvis anven-delighed kun er kortvarig, eller hvis an-skaffelsessum er ret ubetydelig, og somderfor naturligst fornyes på de årligedriftsregnskaber. Dette gælder såledesf. eks. det almindelige håndværktøj i enfabrik eller i en håndværksvirksomhed, ogfor hotellers og restaurationers vedkom-mende det almindelige service, dækketøj,lagener, gardiner og lignende.

Det ovennævnte synspunkt med hensyntil det naturlige område for afskrivning erkommet frem i skattelovskommissionensforslag af 1948 til lov om skat til statenaf indkomst, formue og kapitalvinding.Ifølge dette forslags § 6, nr. 6, kan i ind-komst ved udøvelse af selvstændigt er-hverv fradrages »en i forhold til den an-tagelige levealder beregnet årlig afskriv-ning af anskaffelsesomkostningerne mod-svarende værdiforringelsen på grund afslid og forældelse af i virksomheden an-vendte bygninger, skibe, maskiner, inven-

100

tar og andre driftsmidler, der ikke kanhenføres til den under nr. 8 anførte kate-gori«. Ifølge § 6, nr. 8, kan fradrages »ud-gifter til erstatningsanskaffelse af drifts-midler med særlig kort gennemsnitsleve-alder såsom værktøj, service, dækketøj,emballage o. lign.«.

I henhold til det i 1953 fremsatte for-slag til ny statsskattelov kan efter § 11,nr. 4, fradrages »en i forhold til den anta-gelige levealder beregnet årlig afskriv-ning af anskaffelsesomkostningerne, mod-svarende værdiforringelse på grund af slidog forældelse af bygninger, skibe, maski-ner, inventar og andre driftsmidler afmere varig karakter, der anvendes i denskattepligtiges erhverv«. Enslydende her-med er det i 1954 fremsatte statsskattelov-forslag § 12, nr. 4.

De to regeringsforslag af 1953 og 1954indeholder iøvrigt ikke nærmere bemærk-ninger til forslaget for så vidt angår dether omhandlede spørgsmål.

Efter gældende ret går de skattemæssigeregler for driftsmidler af den ovenfornævnte art — værktøj, mindre redskaber,service, dækketøj og lignende — i hoved-træk ud på følgende:

Udgifterne til førstegangsanskaffelse afsådanne driftsmidler kan ikke fradrages iden skattepligtige indkomst, og det sammegælder udgifterne til udvidelse af behold-ningen af disse driftsmidler. Derimod kani tilfælde af udskiftning af sådanne drifts-midler udgifterne til genanskaffelse fra-drages fuldt ud som driftsudgift ved op-gørelsen af den skattepligtige indkomst foranskaffelsesåret. Ved formueopgørelsenskal driftsmidlerne medregnes med an-skaffelsessummen for førstegangsanskaf-felsen med tillæg af anskaffelsessummenfor eventuelle udvidelser af beholdningen;såvel førstegangsanskaffelserne som udvi-delserne optages som en uforandret aktiv-[;ost på status.

De anførte regler må i visse henseenderanses for mindre hensigtsmæssige og van-skelige at arbejde med i praksis.

Dette er ikke mindst tilfældet som følge

af forskelsbehandlingen mellem på denene side førstegangsanskaffelser og udvi-delser og på den anden side genanskaffel-ser. Navnlig vil det meget ofte være van-skeligt at afgøre, i hvilket omfang der vedanskaffelse af f. eks. redskaber og lignen-de er sket en udvidelse af beholdningerne.En kontrol i så henseende fra skattemyn-dighedernes side vil det derfor være van-skeligt at gennemføre.

I formuemæssig henseende virker rege-len om uforandret værdiansættelse af før-stegangsanskaffelserne og udvidelserneogså ret vilkårlig, idet sådanne beholdnin-ger hos ældre virksomheder kan være an-skaffet under et meget lavt prisniveau,medens de for nyere virksomheder må op-føres med langt højere anskaffelsessum-

mer.Udvalget har ved sin behandling af

disse spørgsmål overvejet, dels om drifts-midler som de heromhandlede bør gørestil genstand for skattefri afskrivning, dels— såfremt dette spørgsmål besvares be-nægtende — hvilke regler der da vil kun-ne foreslås.

Da det af udvalget foreslåede afskriv-ningssystem for så vidt angår visse hoved-principper følger det i Sverige i 1955 ind-førte system, har udvalget særlig under-søgt de i Sverige gældende regler vedrø-rende driftsmidler som de her omhand-lede.

I Sverige gælder for erhvervsvirksom-heder — herunder landbrugs- og skov-brugsvirksomheder, men dog kun forsåvidtde fører regnskab — den regel, at anskaf-felsesomkostningerne for maskiner og lig-nende driftsmidler, der må påregnes atblive opbrugt i løbet af højst 3 år, kan fra-drages i deres helhed i anskaffelsesåretuden hensyn til, om der er tale om første-gangsanskaffelser eller genanskaffelser.For ikke-regnskabsførende landbrugs- ogskovbrugsvirksomheder er der alene ad-gang til i tilfælde af udskiftning af drifts-midler at fradrage udgifterne ved genan-skaffelsen i den skattepligtige indkomst

101

for det år, hvori genanskaffelsen har fun-det sted.

Afgørende for anvendelsen af bestem-melsen om fuldt fradrag i anskaffelsesåretfor udgifterne til maskiner og lignendedriftsmidler med en levetid af højst 3 årer driftsmidlets fysiske levetid, ikke detsøkonomiske levetid. Størrelsen af anskaf -felsesomkostningerne er uden betydningfor regelens anvendelse. Efter regelen kanbl. a. udgiften til værktøj og visse redska-ber samt til hotellers og restaurationersservice, lagener og dækketøj m. m. førestil udgift i anskaffelsesåret. Adgangen tilat føre hele anskaffelsessummen til ud-gift under eet gælder kun i selve anskaf-felsesåret, og en udgift af denne art, derikke er bragt til fradrag i anskaffelsesåret,kan ikke fradrages under eet i et efterføl-gende år. Ønsker den skattepligtige ikkeat fradrage hele udgiften i anskaffelses-året, kan udgiften derimod gøres til gen-stand for almindelige skattefri afskrivnin-ger i overensstemmelse med de herom gæl-dende regler.

Udvalgets overvejelser.

Ud fra det ovenfor anførte synspunkt,at det naturlige område for afskrivningermå være mere varige og mere betydeligedriftsmidler, har udvalget overvejet, hvor-ledes man herefter bør afgrænse kredsenaf de aktiver, på hvilke der bør afskrives.

I henseende til varigheden bemærkes,at det naturligvis altid vil bero på et skøn,hvilken levealder der her bør være afgø-rende. Den i den svenske ordning dragnegrænse ved en levealder på 3 år må fore-komme udvalget rimelig. Herved bemær-kes også, at for aktiver med en levealderpå 3 år og derunder vil den ordinære af-skrivningsprocent være så høj, at detforeslåede saldoafskrivningssystem passermindre godt for sådanne aktiver.

For så vidt angår afgrænsningen af demindre betydelige driftsaktiver har udval-get skønnet det naturligt, at driftsmidler,hvis anskaffelsespris er 500 kr. og der-

over, gøres til genstand for afskrivninger.Når man foreslår driftsaktiver til en la-vere anskaffelsespris holdt uden for af-skrivningen, skyldes dette praktiske hen-syn. Det vil formentlig ikke sjældent kun-ne forekomme, at det kan være vanskeligtat afgøre, om f. eks. visse redskaber ellerandre inventargenstande har en levealderpå over eller under 3 år; men disse tvivls-spørgsmål vil meget ofte være uden be-tydning, idet sådanne effekters anskaffel-sessum er under 500 kr.

For så vidt angår driftsaktiver, hvislevealder ikke overstiger 3 år, og for såvidt angår driftsaktiver, hvis anskaffelses-pris er under 500 kr., er udvalget af denopfattelse, at anskaffelsessummen for så-danne driftsaktiver bør fradrages ved op-gørelsen af den skattepligtige indkomstfor det år, i hvilket anskaffelsen findersted. Ud fra de foran nævnte praktiskehensyn finder udvalget, at dette bør gældesåvel ved første gangs anskaf jeiser og ud-videlser som ved genanskaffelser.

Udvalget ville i og for sig anse det forønskeligt, at det blev foreskrevet, at denanførte fremgangsmåde ubetinget skulleanvendes, således at skattefri afskrivningpå driftsaktiver som de nævnte blev ude-lukket. Udvalget har imidlertid anset detfor betænkeligt at foreslå en ubetinget re-gel som den anførte. Man kan ikke sebort fra, at et nystartet foretagende kanhave betydelige førstegangsanskaffelser afdriftsmidler som de her omhandlede, ellerat en virksomhed senere i et enkelt regn-skabsår foretager betydelige anskaffelserheraf. Forholdet vil i sådanne tilfældekunne være det, at udgiften ikke vil kun-ne rummes indenfor indkomsten i det på-gældende regnskabsår. For at undgå så-danne konsekvenser har udvalget ment, atder bør gives skattepligtige, der måtte øn-ske det, adgang til at overføre udgiften tilden samlede konto for driftsmidler til sal-doafskrivning i stedet for at udgiftsførehele udgiften i anskaffelsesåret. Man harikke ment at kunne udforme nærmere reg-ler, der begrænser den nævnte mulighed

102

for afskrivning; men udvalget går ud fra,at udgiftsføreisen under eet vil blive dennormale fremgangsmåde.

I tilfælde, hvor der ved anskaffelsen afde her omhandlede driftsmidler er sketudgiftsførelse under eet, skal der i tilfældeaf salg af enkelte driftsmidler ske ind-tægtsførelse i salgsåret af hele det ind-vundne beløb. Det samme gælder ved ud-betaling af erstatning eller forsikringssumvedrørende sådanne enkelte driftsmidler.Har driftsmidlet været gjort til genstandfor afskrivning, gælder ved salg m. m. deherom foreslåede almindelige regler.

Dersom udgiftsførte driftsmidler af denher omhandlede art afhændes under eet iforbindelse med ophævelse eller ophør afhele virksomheden, foreslår udvalget, aten eventuel avance behandles skattemæs-sigt på samme måde som avancer pådriftsmidler, der er omfattet af saldoaf-skrivningen.

Udvalget har overvejet, hvorledes derved overgangen til de foran foreslåederegler bør forholdes med beholdninger afsådanne aktiver, som efter de gældenderegler ikke har kunnet føres til udgift, ogsom henstår som en fast post på virksom-hedernes status. Udvalget foreslår, at så-danne poster tillades gjort til genstand forsaldoafskrivning i overensstemmelse medde for skibe og maskiner m. m. foreslåederegler. Man er opmærksom på, at vissevirksomheder, som f. eks. hoteller og lin-nedudlejningsforretninger herved i over-gangsperioden kan få ret betydelige af-skrivninger; men man må af praktiskehensyn finde det hensigtsmæssigt, at dertræffes en ordning, der medfører afviklingaf de her omhandlede poster.

8. Overgangsregler.

Der må fastsættes visse overgangsregleri forbindelse med overgangen fra det hid-tidige afskrivningssystem til det foran fo-reslåede afskrivningssystem. Udvalget harherved haft opmærksomheden rettet bådemod de almindelige spørgsmål, der opstår

ved overgangen til en saldoafskrivning, ogmod det særlige spørgsmål, som de gæl-dende regler om ekstraordinære, skattefriafskrivninger frembyder i denne forbin-delse.

Som tidligere anført er udvalget af denmening, at foretagelsen af skattefri af-skrivninger efter det foreslåede nye sy-stem bør være obligatorisk. Ved overgan-gen til det nye afskrivningssystem må af-skrivningen i tilfælde, hvor der tidligerehar været foretaget skattefri afskrivningerpå de pågældende aktiver, efter udvalgetsformening påbegyndes på grundlag af ak-tivernes skattefrit nedskrevne værdi. Hvisder ikke tidligere har været foretaget skat-tefri afskrivninger på de pågældende akti-ver, må afskrivningen påbegyndes pågrundlag af aktivernes anskaffelsessum.Efter de nugældende regler er der adgangtil, hvor egentlige skattefri afskrivningerikke foretages, straks ved aktivernes er-hvervelse formuemæssigt at nedskrive dis-se til halvdelen af deres anskaffelsessum-mer. I tilfælde, hvor en sådan formue-mæssig nedskrivning har fundet sted, skalder ved overgangen til det obligatoriskedegressive afskrivningssystem finde enformuemæssig opskrivning af aktivernested til deres anskaffelsessummer.

Med hensyn til forholdet mellem detnye afskrivningssystem og de gældenderegler om ekstraordinære, skattefri af-skrivninger har der været enighed i ud-valget om, at de ved skattedepartementetstidligere udsendte meddelelser og cirku-lærer om ekstraordinære afskrivningerindrømmede særlige afskrivningsmulig-heder ikke bør fratages skatteyderne vedovergangen til nye afskrivningsregler. Idet omfang, hvori der efter reglerne omekstraordinære afskrivninger kan foreta-ges større skattefri afskrivninger på etdriftsaktiv, end det nye afskrivningssy-stem giver mulighed for, må der efter ud-valgets opfattelse også efter indførelsenaf dette afskrivningssystem tillades skatte-fri afskrivninger med de større beløb.

Den af det foreslåede afskrivningssy-

103

stem følgende skattemæssige behandlingaf avance på driftsmidler afviger væsent-ligt fra de efter bestemmelserne om eks-traordinære afskrivninger gældende avan-cebeskatningsregler.

Efter de nye regler vil enhver avance iforhold til den skattefrit nedskrevne værdiblive indkomstbeskattet enten gennem ensuccessiv beskatning over en årrække el-ler efter de særlige regler for indkomst-beskatning af avancer i tilfælde af envirksomheds ophør eller afståelse undereet.

Efter reglerne om ekstraordinære af-skrivninger er avancebeskatningsreglerneforskellige for aktiver bestilt før den 12.marts 1955 og for aktiver bestilt på ellerefter denne dato.

For skibe, om hvis bygning eller om-bygning der er indgået kontrakt før den12. marts 1955, skal der, når skibene sæl-ges indenfor en periode af 15 år, ved regu-lering af de af de foretagne ekstraordi-nære afskrivninger påvirkede skattean-sættelser finde indkomstbeskatning sted afen så stor del af den indvundne avance,som modsvares af forskellen mellem de påskibene foretagne samlede ordinære ogekstraordinære afskrivninger og de ordi-nære afskrivninger, der i alt kunne haveværet foretaget, såfremt der ikke havdeværet foretaget ekstraordinære afskrivnin-ger på skibene.

For maskiner og lignende driftsmidler,der er bestilt før den 12. marts 1955, skalder finde en tilsvarende indkomstbeskat-ning af avance sted, når maskinerne in-denfor en periode af 5 år sælges i forbin-delse med overdragelse af hele virksom-heden eller den pågældende gren af den-ne. Maskiner, der er bestilt før den 12.marts 1955 i anledning af udskiftning afældre maskiner, omfattes ikke af reglerneom avancebeskatning.

For skibe, om hvis bygning eller om-bygning kontrakt er indgået den 12. marts1955 eller senere, samt for maskiner, derer bestilt den 12. marts 1955 eller senere,herunder også maskiner, der er anskaffet

i anledning af udskiftning af ældre ma-skiner, skal ved salg, ved tvangsafståelseog ved udbetaling af forsikringssum ellerekspropriationserstatning, hvis salgssum-men, forsikringssummen eller ekspropria-tionserstatningen overstiger aktivets skat-tefrit nedskrevne værdi, en så stor del afavancen, som modsvares af forskellenmellem de på aktivet foretagne samledeordinære og ekstraordinære afskrivningerog de ordinære afskrivninger, der ialtkunne have været foretaget på aktivet, så-fremt der ikke havde været foretaget eks-traordinære afskrivninger på dette, under-gives indkomstbeskatning på nærmere an-given måde. For aktiver bestilt den 12.marts 1955 eller senere gælder der ingentidsgrænse for avancebeskatningen.

Ved siden af de anførte regler om ind-komstbeskatning af avance gælder for ma-skiner, inventar og lignende driftsmidlerreglerne i de årlige ligningslove om ind-komstbeskatning af avance ved salg af så-danne aktiver. For maskiner m. v., forhvilke der har fundet indkomstbeskatningsted af en vis del af den indvundne avanceefter reglerne om ekstraordinære afskriv-ninger, kommer disse regler kun til anven-delse på den herefter resterende avance.Efter bestemmelserne i de årlige lignings-love indkomstbeskattes af en avance i for-hold til en maskines skattefrit nedskrevneværdi det beløb, hvormed avancen over-stiger 500 kr. (ved samlet afhændelse iforbindelse med virksomhedens realisationeller afståelse 5.000 kr.), dog at avancen iintet tilfælde skal medregnes i den skatte-pligtige indkomst med et større beløb enddet, hvormed den overstiger 30 pct. af ma-skinens anskaffelsessum.

Den omstændighed, at der til reglerneom ekstraordinære, skattefri afskrivningerer knyttet særlige bestemmelser om ind-komstbeskatning af avancer, kan efter ud-valgets formening ikke være til hinder forindførelsen af nye avancebeskatningsreg-ler for driftsaktiver, der omfattes af reg-lerne om ekstraordinære afskrivninger, ogdette må gælde, selv om de nye avance-

104

beskatningsregler måtte være skærpende.De nye regler bør dog efter udvalgets me-ning ikke kunne komme til anvendelse påavancer ved salg m. m., der ligger før eneventuel ny afskrivningsordnings ikraft-træden.

I relation til reglerne om ekstraordi-nære, skattefri afskrivninger synes spørgs-målet om overgangsregler for skibe ogmaskiner m. m. at kunne løses på to måder:

1) Efter den ene løsning skal skatte-yderne for aktiver, der omfattes af reg-lerne om ekstraordinære afskrivninger,kunne vælge mellem, om de vil overgå tilde ny regler, eller om de i en overgangs-periode vil forbeholde sig de af reglerneom ekstraordinære afskrivninger følgendeafskrivningsmuligheder. Medens overgangtil anvendelse af de nye regler bør kunnefinde sted nårsomhelst, bør der derimodikke, når en skatteyder en gang er gåetover til at benytte disse regler, være ad-gang til at vende tilbage til at afskrivemed de af reglerne om ekstraordinære af-skrivninger følgende afskrivningsprocen-ter. Vælger en skatteyder at forbeholdesig de af reglerne om ekstraordinære af-skrivninger følgende afskrivningsmulighe-der, skal de pågældende aktiver, sålængeder efter reglerne om ekstraordinære af-skrivninger kan foretages sådanne afskriv-ninger — det vil for skibe sige i 10 år ogfor maskiner og lignende driftsmidler i 5år fra begyndelsen af det regnskabsår,hvori de ekstraordinære afskrivninger kanpåbegyndes — holdes adskilt fra den al-mindelige afskrivningskonto og i disse årafskrives med de hidtil gældende afskriv-ningsprocenter, d. v. s. for den til gen-stand for ekstraordinære afskrivningerudsondrede del af anskaffelsessummenmed de for disse afskrivninger fastsatteprocentsatser, og for den øvrige del af an-skaffelsessummen med de hidtidige ordi-nære afskrivningsprocenter. Når perioden,i hvilken der kan foretages ekstraordinæreafskrivninger, er udløbet, skal aktivernes

nedskrevne værdi overføres til den almin-delige konto for saldoafskrivning og frem-tidig behandles i overensstemmelse med denye regler. Er adgangen til ekstraordinærafskrivning udnyttet fuldtud inden udlø-bet af 10-års, resp. 5-års perioden, børoverførelse til den almindelige afskriv-ningskonto ske allerede på dette tidligeretidspunkt. I relation til avancebeskat-ningsreglerne skal aktiverne behandles ef-ter de nye regler, og dette skal også skeved afhændelse og ved udbetaling af er-statning eller forsikringssum m. m. før ud-løbet af den periode, i hvilken de ekstra-ordinære afskrivninger kan foretages,hvorfor overførelse til den almindelige af-skrivningskontos saldo i disse tilfælde måske i forbindelse med afhændelsen m. m.

2) Efter den anden løsning skal de nyeafskrivningsregler principielt komme tilanvendelse på alle aktiver straks, også påde aktiver, der omfattes af reglerne omekstraordinære, skattefri afskrivninger;men der skal for aktiver, der omfattes afreglerne om ekstraordinære, skattefri af-skrivninger, være adgang til, hvor det på-vises, at benyttelsen af de hidtidige eks-traordinære og ordinære afskrivningerville have ført til et større afskrivningsbe-løb, at afskrive det større beløb i stedet fordet af det nye afskrivningssystem følgendeafskrivningsbeløb. Det skal være en for-udsætning for at anvende denne undtagel-sesbestemmelse, at afskrivningsmulighe-derne efter det nye system er udnyttetfuldt ud i det pågældende år.

Den sidstnævnte løsning, der forudsæt-ter en opgørelse af afskrivningerne efterbegge systemer som grundlag for påvis-ningen af berettigelsen af en større af-skrivning efter det hidtidige system, vilefter udvalgets opfattelse være besværligat arbejde med såvel for de skattepligtigesom for skattemyndighederne, der skalkontrollere de foretagne opgørelser. Ud-valget til derfor anse den første løsningfor at være at foretrække.

105

II.Bygninger og tilbehør til bygninger.

1. Afskrivningsprincipperne.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvilkebygninger der skal kunne gøres til gen-stand for skattefri afskrivninger, kan ud-valget henholde sig til de i afsnit A an-førte almindelige bemærkninger, hvorefterdet som hidtil bør overlades til praksis attage stilling til spørgsmålet om, hvorvidtafskrivning skal kunne indrømmes på etgivet aktiv eller ej. Efter hidtidig praksiser afskrivning tilladt på særlige installa-tioner — centralvarmeanlæg og elevatorer— i bygninger, der iøvrigt ikke kan gørestil genstand for skattefri afskrivning. Ud-valget finder anledning til at fremhæve,at der næppe kan være grund til at gøreforandring på dette punkt.

Afskrivningsgrundlaget bør efter udval-gets mening som hidtil være bygningernesfaktiske anskaffelsessum, jfr. ovenfor un-der afsnit C.

Med hensyn til, hvilke udgifter der børtages i betragtning ved fastsættelsen afden afskrivningsberettigede anskaffelses-sum, henholder udvalget sig til den hid-tidige praksis vedrørende ordinære skatte-fri afskrivninger.

Hvor erhvervelsesgrundlaget er arv, skerafskrivningerne på grundlag af udlægs-værdien. Er bygningerne erhvervet vedgave, kan der afskrives på grundlag af denværdi, hvortil gaven sættes ved svarelseaf gaveafgift eller indkomstskat.

Såfremt der måtte blive indført reglerom skattefri henlæggelser til investerings-fonds, vil grundlaget for de skattefri af-skrivninger på bygninger, på hvilke derforlods er afskrevet ved benyttelse af in-vesteringsfondshenlæggelser, blive for-mindsket med de benyttede investerings-fondshenlæggelser.

Afskrivningsreglerne skal efter udval-gets forslag — jfr. det i afsnit E anførte

— omfatte samtlige arter af virksomhederog såvel regnskabsførende som ikke-regn-skabsførende skattepligtige. Reglerne skalvære ens for nye og brugte afskrivnings-berettigede aktiver.

Derimod skal de foreslåede afskriv-ningsregler for bygninger efter udvalgetsforslag ikke være obligatoriske. Forslagetafviger her fra udvalgets forslag til af-skrivninger på skibe og maskiner m. m.Når man for bygningers vedkommendeikke mener at kunne foreslå en obligato-risk afskrivningsordning, skyldes dette —som nærmere anført i afsnit E — at det ibetragtning af bygningernes lange levetidville medføre meget store praktiske van-skeligheder, dersom der fra et vilkårligttidspunkt blev foreskrevet pligt til at fore-tage skattefri afskrivninger på gamle byg-ninger.

Da foretagelsen af skattefri afskrivnin-ger på bygninger ikke foreslås som en ob-ligatorisk ordning, har udvalget forudende egentlige afskrivningsregler for byg-ninger overvejet spørgsmålet om, hvilkeskattemæssige regler der skal gælde medhensyn til fradrag for udgifter til anskaf-felse af bygninger, der ikke gøres til gen-stand for skattefri afskrivninger, se her-om nedenfor under 4.

Den omstændighed, at det efter udval-gets opfattelse bør være frivilligt, om derforetages skattefri afskrivninger på byg-ninger, bør efter udvalgets mening ikkeindebære, at der skal være mulighed forat overgå fra at anvende reglerne om skat-tefri afskrivninger til at anvende de sær-lige regler for bygninger, der ikke gørestil genstand for skattefri afskrivninger.Derimod bør en skattepligtig, der ikke be-nytter afskrivninger, nårsomhelst kunneovergå til at afskrive, og i så fald må hanfortsætte hermed.

Det af udvalget udformede forslag ved-rørende afskrivning på bygninger er base-ret på det gældende ordinære afskriv-

106

ningssystem, som imidlertid foreslås ud-bygget, således at der bliver adgang til atforetage større afskrivninger indenfor envis årrække efter en bygnings erhvervelse.

a. Almindelig afskrivning.

Udvalgets forslag vedrørende alminde-lige afskrivninger på bygninger går nær-mere ud på, at en bygnings erhvervelses-sum skal kunne afskrives skattefrit overbygningens levealder med lige store beløbi de enkelte år, altså med en fast årlig af-skrivningsprocent i lighed med de nugæl-dende ordinære afskrivninger.

Ved overtagelse af en ældre bygningbør afskrivningssatsen beregnes i forholdtil bygningens restlevetid, det vil sige detantal år, der er tilbage af den levetid, somlægges til grund ved fastsættelsen af af-skrivningsprocenten for nye bygninger afden pågældende art. Hvis erhvervelsen afen ældre bygning først har fundet stedindenfor et tidsrum af 10 år før udløbetaf bygningens forudsatte levetid eller ef-ter den forudsatte levetids udløb, bør skat-tefri afskrivninger efter udvalgets forme-ning dog højst godkendes med 10 pct. årlig.

Efter udvalgets forslag skal de alminde-lige afskrivninger på samme måde som denugældende ordinære afskrivninger værebundne i den forstand, at afskrivningerneikke kan udskydes til senere regnskabsår.Afskrivningerne skal foretages år for år,og hvis der i et eller flere regnskabsår ikkeforetages almindelige afskrivninger, skalde manglende afskrivninger efter forslagetikke kunne akkumuleres med senere årsafskrivninger, og afskrivningsperiodenskal ikke kunne forlænges. Udvalget fin-der dog anledning til i denne forbindelseat pege på, at der ved ligningsloven (lov-bekendtgørelse nr. 340 af 19. december1956) i § 9 er åbnet adgang for fuldt skat-tepligtige personer til at overføre under-skud til fradrag i den skattepligtige ind-komst for de nærmest efterfølgende toskatteår. Dette medfører, at skattepligtigepersoner, der foretager afskrivninger på

bygninger i et regnskabsår, hvori indkom-sten udviser underskud, efter de nye reg-ler har mulighed for i de efterfølgenderegnskabsår at få underskuddet udlignetog derigennem også få den foretagne af-skrivning bragt skattemæssigt til fradrag.

b. Ekstraafskrivning.

Ud fra det synspunkt, at reglerne omskattefri afskrivning efter udvalgets op-fattelse bør give mulighed for større ini-tialafskrivninger, foreslår udvalget, at derfor bygninger, der erhverves efter eventuelindførelse af de foreslåede nye regler, skalkunne foretages en ekstraaf skrivning af envis del af erhvervelsessummen. Denne eks-traafskrivning skal efter forslaget kunneske sideløbende med de almindelige skat-tefri afskrivninger. Det er herved forud-sat, at ekstraafskrivning kun kan findested i de tilfælde, hvor der foretages al-mindelige skattefri afskrivninger på byg-ningen. Udvalget har ikke fundet, at derer grund til at indrømme ekstraafskriv-ning, hvor der ikke foretages almindeligeafskrivninger.

Udvalget foreslår, at ekstraafskrivnin-gen skal kunne foretages indenfor en visnærmere bestemt årrække efter erhvervel-sen, og afskrivningerne skal kunne forde-les indenfor dette åremål efter ønske, dogsåledes, at ekstraafskrivningen i det en-kelte regnskabsår højst må andrage 10 pct.af erhvervelsessummen.

Ekstraafskrivningen bør efter forslagetkunne komme til anvendelse såvel på ny-opførte som på ældre bygninger, og eks-traafskrivning skal kunne ske, hvad entenbygningen er erhvervet gennem køb, vedarv, gave eller anden erhvervelsesmåde,der kan ligestilles hermed.

Den omstændighed, at der foretagesekstraafskrivning på en bygning, skal ef-ter udvalgets forslag ikke influere på denalmindelige afskrivningsprocent på grund-lag af bygningens levealder. At der fore-tages ekstraafskrivning medfører blot, atden almindelige afskrivning tilendebrin-

107

ges før udløbet af bygningens forudsattelevetid.

Et eksempel vil illustrere dette:Såfremt bygningens almindelige levetid

skønnes at være 50 år, foretages den al-mindelige afskrivning med 2 pct. årlig.Man tænker sig, at den skattepligtige i toregnskabsår benytter sig af adgangen tilekstraafskrivning med den maksimale af-skrivningssats 10 pct. Ekstraafskrivningenberører ikke den almindelige afskrivningi de pågældende regnskabsår, i hvilke deraltså afskrives 2 pct. + 10 pct. = 12 pct.af erhvervelsessummen. Foretagelsen afekstraafskrivningerne på tilsammen 20pct. bevirker, at bygningen herefter vilvære fuldt afskrevet i løbet af 40 år, altså10 år hurtigere, end hvis ekstraafskrivningikke var benyttet.

Udvalget har drøftet dels længden afden periode efter anskaffelsen, indenforhvilken ekstraafskrivning skal kunne fore-tages, dels den procentdel af erhvervelses-

summen, der kan afskrives som ekstraaf-skrivning.

Efter reglerne om ekstraordinære, skat-tefri afskrivninger har sådanne afskriv-ninger på bygninger stadig kunnet fore-tages indenfor et tidsrum af 10 år. Ud-valget har ikke fundet, at der med hen-syn til den nu foreslåede ekstraafskrivninger grund til at foreslå en ændring af dengældende 10-års frist.

Til belysning af spørgsmålet om fast-sættelsen af den procentdel af erhvervel-sessummen, der kan afskrives som ekstra-afskrivning, er vedføj et en oversigt udvi-sende afskrivningerne dels ved ordinæreafskrivninger + ekstraordinære afskrivnin-ger efter de gældende regler, dels ved af-skrivninger efter de nu foreslåede regler alteftersom den ovennævnte procentdel fast-sættes til 30, 35 eller 40 pct. Det er forud-sat, at afskrivningerne benyttes i det størstmulige omfang, og der er regnet med enalmindelig afskrivningssats på 2 pct.

108

Tabel 5. Enkelt anskaffelse 1000 kr. Ordinær afskrivning 2 pct.

*) De foreslåede almindelige afskrivninger svarer til de gældende ordinære afskrivninger, dog at der ikke ved de alminde-lige afskrivninger opretholdes nogen scrapværdi, men tillades afskrivning til 0.

**) Scrapværdi, hvorunder afskrivning ikke tillades.

Sammenholdes de samlede ordinære ogekstraordinære afskrivninger med de af-skrivninger, der fremkommer ved afskriv-ninger efter de foreslåede nye regler, nården ovennævnte procentdel sættes til 30,35 eller 40 pct., vil det ses, at en afskriv-ning, der nærmest svarer til den samledeafskrivning efter de gældende regler, for-udsætter, at procentdelen sættes til mel-lem 35 og 40 pct.

Med hensyn til fastsættelsen af procent-

delen skal administrationens repræsentan-ter i udvalget og repræsentanten for Ar-bejderbevægelsens erhvervsråd udtale, atprocentdelens fastsættelse formentlig måbero på, om de afskrivninger, som den nu-gældende afskrivningsordning med ordi-nære og ekstraordinære afskrivninger gi-ver adgang til, skønnes at være af en pas-sende størrelse. Herved bør formentlig ta-ges i betragtning dels om en ordning medskattefri henlæggelser til investeringsfonds

109

agtes indført, dels provenumæssige hen-syn. Disse medlemmer af udvalget, der til-lige peger på, at den foreslåede ekstraaf-skrivning i modsætning til de ekstraordi-nære, skattefri afskrivninger omfatter an-dre bygninger end nybygninger, fremsæt-ter ikke forslag med hensyn til størrelsenaf den procentdel af erhvervelsessummen,der kan afskrives som ekstraafskrivning.

Erhvervenes repræsentanter i udvalgettager til orde for, at ekstraafskrivningernebør omfatte mindst 40 pct. af bygninger-nes anskaffelsespris. En procent på 35 el-ler endnu lavere vil være ensbetydendemed en forringelse af afskrivningsmulig-hederne på bygninger, som efter de nu-gældende regler kan afskrives ekstraordi-nært, medens en 40 pct.-sats vil føre til envis, men dog meget moderat forbedring afde hidtidige afskrivningsmuligheder. Forældre bygninger, som overtages, vil dersom regel være et stærkt behov for en hur-tig nedskrivning af en del af erhvervelses-summen. Dette gælder navnlig indenforlandbruget, hvor de høje ejendomspriserhæmmer generationsskiftet og vanskelig-gør det for de unge landmænd at bliveselvstændige landbrugere. I de nærmesteår efter overtagelsen må de almindeligvisudrede betydelige prioritetsafdrag og her-til medgår ofte væsentlige dele af denskattepligtige indkomst. For industriensvedkommende viser erfaringen, at en byg-nings værdi er nøje afhængig af, om denproduktion, den benyttes til, er rentabel,og at en industriel bygning, som på grundaf svigtende rentabilitet ikke længere kanbruges til sit oprindelige formål, falderstærkt i værdi.

Som anført i afsnit E mener udvalget,at der ikke er tilstrækkelig grund til frem-tidig at opretholde en scrapværdi, underhvilken afskrivning ikke må foretages, sålænge et driftsaktiv stadig er i brug. Deskattefri afskrivninger på bygninger skalderfor efter udvalgets forslag kunne fort-sættes, indtil erhvervelsessummen er ned-skrevet til 0.

2. Begyndelsestidspunkt og sluttids-punkt for afskrivningerne.

Skattefri afskrivninger på en bygningbør efter udvalgets mening første gangkunne foretages i det regnskabsår, i hvil-ket bygningen er erhvervet, for en nyop-ført bygning i fuldførelsesåret. Dette gæl-der såvel de almindelige afskrivningersom ekstraafskrivningerne. Medens derefter de hidtil gældende regler om ordi-nære afskrivninger kun har kunnet fore-tages en forholdsmæssig afskrivning i detførste år, mener udvalget, at det vil værerimeligt, at der fremtidig i det første regn-skabsår tillades foretaget afskrivning medfuld årlig procentsats uden hensyn til, påhvilket tidspunkt indenfor regnskabsåreterhvervelsen har fundet sted. Dette svarertil de foreslåede regler for skibe og maski-ner m. m., hvor det følger af princippet idet foreslåede afskrivningssystem, at derfinder et helt års afskrivning sted i erhver-velsesåret.

Når en bygning sælges eller af andregrunde udgår af ejerens formue, skal derefter udvalgets forslag ikke kunne foreta-ges skattefri afskrivning på bygningen idet regnskabsår, hvor dette sker. Detteskal gælde såvel de almindelige afskriv-ninger som ekstraafskrivningerne, og detskal gælde uden hensyn til, om bygningensælges med avance eller tab i forhold tilden skattefrit nedskrevne værdi. Når dertillades skattefri afskrivning med fuld års-sats i erhvervelsesåret, har udvalget fun-det det rimeligt, at der som modstykkehertil ikke kan finde delvis afskrivningsted for det år, i hvilket bygningen udgåraf driften. Den således foreslåede regelsvarer til, hvad der efter forslaget skalgælde for afskrivning på skibe og maski-ner m. m. i henseende til sluttidspunktetfor afskrivningerne.

3. Den skattemæssige behandling afavancer og tab.

For så vidt angår bygninger, på hvilkeder alene har været foretaget almindelige

110

afskrivninger, stiller udvalget ikke forslagom, at avance i forhold til en bygningsskattefrit nedskrevne værdi skal være un-dergivet indkomstskattepligt. Også tab børefter udvalgets opfattelse være den skatte-pligtige indkomst uvedkommende.

I tilfælde, hvor der har været foretagetekstraaf skrivning på en bygning, foreslårudvalget beskatning på den nedenfor nær-mere anførte måde ved salg, ved udbeta-ling af forsikringssum eller erstatning oglignende og ved dødsfald, hvis salgssum-men m. m. eller udlægsværdien overstigerden skattefrit nedskrevne værdi. Udvalgetmå finde en avancebeskatning rimelig itilfælde, hvor den videregående afskriv-ningsadgang, som ekstraafskrivningen be-tyder, har været udnyttet af den skatte-pligtige. Beskatningen foreslås foretagetfor det indkomstår, hvori avancen ind-vindes.

Udgangspunktet for avancens beregningbør efter udvalgets formening være denskattefrit nedskrevne værdi af bygningen,således som denne værdi fremkommer ef-ter de ialt foretagne skattefri afskrivnin-ger, såvel ekstraafskrivninger som almin-delige afskrivninger. Avancen foreslås be-regnet som forskellen mellem på den eneside bygningens salgssum m. m. eller an-skaffelsessum, alt efter hvilken af disse,der er lavest, og på den anden side denskattefrit nedskrevne værdi.

Den foreslåede dobbelte overgrænse foravancens beregning indebærer, at der itilfælde, hvor salgssummen m. m. er størreend anskaffelsessummen, ikke til avancenmedregnes det udover anskaffelsessum-men opnåede beløb, idet udvalget for byg-ningers vedkommende har ment at kunneforeslå avancen opgjort således, at denhøjst modsvarer foretagne skattefri af-skrivninger.

Den således opgjorte avance foreslåsindkomstbeskattet for halvdelens vedkom-mende. Afhændelse af bygninger vil for-mentlig i almindelighed finde sted i for-bindelse med en samlet afhændelse af envirksomhed, og udfra de i afsnittet om

skibe og maskiner m. m. anførte betragt-ninger (jfr. I. 3. b.) finder man, at der un-der hensyn til det progressive skattesystemkun bør ske indkomstbeskatning af en visdel af avancen. Udvalget finder en beskat-ning som foreslået passende også i tilfældeaf en bygnings salg uden samtidig afhæn-delse af hele virksomheden.

Hvor der trods ekstraafskrivning på enbygning måtte fremkomme et tab i forbin-delse med salg m. m., må et sådant tab ef-ter udvalgets formening være indkomstop-gørelsen uvedkommende.

Et særligt spørgsmål om fradrag for tabfremkommer ved hel eller delvis nedriv-ning af en bygning, der har været gjorttil genstand for skattefri afskrivninger.

Spørgsmålet kommer frem i tilfælde,hvor der ved nedrivningen henstår en uaf-skrevet restværdi for bygningen.

Udvalget har drøftet, om en sådan uaf-skrevet restværdi bør tillades fradragetved indkomstopgørelsen. Under hensyntil, at tab vedrørende bygninger — såle-des som det fremgår af det foran anførte— efter udvalgets opfattelse bør være ind-komstopgørelsen uvedkommende, er ud-valget kommet til det resultat, at dette og-så bør gælde i de her omhandlede nedriv-ningstilfælde, idet der ikke ses at kunneanføres grunde for en særlig behandlingaf tab i disse tilfælde.

På en særlig måde ligger det her be-handlede forhold dog i visse tilfælde,nemlig hvor der ikke har været foretagetafskrivninger på en bygning i hele denskattepligtiges ejertid, men kun i en delaf denne. Dersom den skattepligtige hav-de foretaget afskrivninger i hele perioden,ville den uafskrevne rest have været såmeget mindre. Udvalget har for disse til-fælde fundet det rimeligt at foreslå, atden skattepligtige her får adgang til atforetage et fradrag, svarende til de al-mindelige skattefri afskrivninger, som hankunne have foretaget på bygningen i denperiode, hvori han ikke afskrev på denne.Ved dette forslag stiller man ejeren påsamme måde, som han ville have været

I l l

stillet, såfremt han i hele sin ejertid havdeforetaget almindelige afskrivninger påden pågældende bygning.

4. Om forholdet, hvor der ikke fore-tages skattefri afskrivningerpå bygninger.

Ved salg af bygninger, på hvilke derikke foretages skattefri afskrivninger, måden ved salget opnåede avance eller detkonstaterede tab — beregnet i forhold tilerhvervelsessummen — efter udvalgetsmening være den skattepligtige indkomstuvedkommende. Det samme gælder i til-fælde af udbetaling af erstatning eller for-sikringssum.

I tilfælde af nedrivning af bygninger,der efter deres art ville kunne gøres tilgenstand for skattefri afskrivninger, menpå hvilke der ikke har været foretaget så-danne afskrivninger, er der efter de gæl-dende regler i udskiftningstilfælde adgangtil ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst for det regnskabsår, i hvilketudskiftningen har fundet sted, at fradrageforskellen mellem den gamle bygnings er-hvervelsessum og det beløb, der indkom-mer ved salg af materialer m. m. i forbin-delse med nedrivningen. For at opnåoverensstemmelse mellem de ovenfor un-der 3. foreslåede regler og de gældenderegler om fradrag ved nedrivning af byg-ninger, på hvilke der ikke har været fore-taget skattefri afskrivninger, stiller udval-get forslag om tilsvarende ændring af dis^se sidste regler. Efter udvalgets opfattelsebør reglerne gå ud på, at der i tilfælde,hvor der ikke foretages skattefri afskriv-ninger på bygninger, der efter deres artkan gøres til genstand for sådanne afskriv-ninger, ved såvel hel som delvis nedriv-ning af en bygning ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst for det regnskabs-år, i hvilket nedrivningen har fundet sted,kan fradrages et beløb svarende til de al-mindelige skattefri afskrivninger, somejeren kunne have foretaget på bygningeni sin ejertid.

5. Om tilbehør til beboelsesbygningerog lignende bygninger.

Efter gældende ret kan der beregnesspecielle skattefri afskrivninger på tilbe-hør, såsom elevatorer, centralvarmeanlægog varmtvandsanlæg, til bygninger, derbenyttes til beboelse, kontorer og butikker,og som derfor ellers ikke kan gøres til gen-stand for skattefri afskrivninger. Dettegælder dog ikke villaer og andre mindreejendomme, der er indrettet til bolig foren eller to familier. For disse sidste er deralene adgang til i tilfælde af udskiftningaf det omhandlede tilbehør ved opgørelsenaf den skattepligtige indkomst for detregnskabsår, i hvilket udskiftningen findersted, at fradrage forskellen mellem detgamle aktivs anskaffelsessum og det beløb,det indbringer ved salg. For de størreejendommes vedkommende kan man, hvisman ønsker det, vælge at benytte systemetmed udskiftning over driften i stedet forskattefri afskrivninger.

Udvalget foreslår, at der også fremtidigskal kunne foretages særskilte skattefri af-skrivninger på tilbehør af den ovennævnteart i beboelsesbygninger o. 1. i de sammetilfælde, hvori man nu anerkender sær-skilte afskrivninger på sådant tilbehør.

Efter udvalgets opfattelse bør der på så-dant tilbehør kun kunne foretages almin-delige afskrivninger. Der skønnes ikke atvære tilstrækkeligt behov for her at ind-rømme adgang til ekstraafskrivning, hvor-ved bemærkes, at der efter de gældenderegler heller ikke kan foretages ekstraordi-nære, skattefri afskrivninger i disse til-fælde.

Med hensyn til den skattemæssige be-handling i tilfælde, hvor der foretages ud-skiftning af tilbehør af den her nævnteart, bør der efter udvalgets opfattelse gæl-de tilsvarende regler som foreslået forbygninger i nedrivningstilfælde, jfr. oven-for under 3 og 4. Hvis den skattepligtigehar foretaget afskrivninger på tilbehøreti hele sin ejertid, kan en uafskrevet restherefter ikke fradrages ved indkomstop-

112

gøreisen for udskiftningsåret. Har denskattepligtige foretaget afskrivninger i endel af sin ejertid, kan han efter forslagetfradrage de »manglende« afskrivninger iudskiftningsåret. Hvor der ikke er fore-taget afskrivninger på tilbehøret, foreslåsder indrømmet fradrag i den skatteplig-tige indkomst for udskiftningsåret med etbeløb, svarende til beregnede almindeligeafskrivninger på det gamle aktivs anskaf-felsessum for den tid, aktivet har været iden skattepligtiges besiddelse.

6. Overgangsregler.

For bygningers vedkommende giverspørgsmålet om overgangsregler i forbin-delse med overgangen fra de nugældendeafskrivningsregler til de af udvalget fore-slåede regler ikke anledning til større pro-blemer.

Hvis der tidligere har været foretagetskattefri afskrivninger på en bygning, vilafskrivningerne kunne fortsættes med dehidtil anvendte ordinære afskrivningspro-center.

Som det fremgår af det tidligere an-førte, skal en skatteyder kunne gå over tilat foretage skattefri afskrivninger på enbygning, som han ikke tidligere har af-

skrevet på. Efter udvalgets formening børde skattefri afskrivninger på bygningen idette tilfælde foretages med den afskriv-ningsprocent, der ville have været gæl-dende, hvis den pågældende havde påbe-gyndt afskrivningerne straks ved bygnin-gens erhvervelse, og ikke med en procent-sats, svarende til bygningens restlevetidved påbegyndelsen af afskrivningerne.

Også for bygningernes vedkommende erdet udvalgets opfattelse, at de ved skatte-departementets tidligere udsendte medde-lelser og cirkulærer om ekstraordinære,skattefri afskrivninger indrømmede særligeafskrivningsmuligheder ikke bør fratagesskatteyderne ved overgang til nye af-skrivningsregler. For bygninger vil de eks-traordinære afskrivninger kunne fortsæt-tes uden særlige overgangsregler. Medhensyn til indkomstbeskatning af avanceved salg m. m. af bygninger, på hvilkeder har været foretaget ekstraordinære,skattefri afskrivninger, bør de i skattede-partementets meddelelser og cirkulærerom ekstraordinære afskrivninger fastsattebestemmelser fortsat komme til anvendelse.De foreslåede nye regler om ekstraafskriv-ning med den hertil knyttede avancebe-skatning kommer kun til anvendelse påbygninger erhvervet efter de nye reglersikrafttræden.

III.Særligt forslag om afskrivning på kontraherede skibe.

For skibes vedkommende har der efterde gældende regler om ekstraordinære,skattefri afskrivninger været adgang tilat foretage ekstraordinære afskrivningerforinden skibenes levering.

Reglerne herom blev noget strammetved skattedepartementets cirkulære af 6.april 1955 for så vidt angår skibe, omhvis bygning kontrakt er indgået den 12.marts 1955 eller senere.

For så vidt angår skibe, om hvis byg-ning kontrakt er indgået før den 12. marts1955, kunne der afskrives ekstraordinærtfra begyndelsen af det regnskabsår, hvori

kontrakten var indgået. For så vidt angårskibe, om hvis bygning kontrakt er ind-gået i tidsrummet 12. marts 1955—31.marts 1957, kan der, forudsat at bygnin-gen af skibene påbegyndes inden 2 år ef-ter datoen for kontraktsafslutningen, af-skrives ekstraordinært fra begyndelsen afdet regnskabsår, i hvilket skibene sættesunder bygning. Fra det anførte begyndel-sestidspunkt kan halvdelen af skibenesanskaffelsessum afskrives ekstraordinærtmed højst 33V3 pct. årlig.

Også for maskiners vedkommende harder i et vist omfang været adgang til

113

at foretage ekstraordinære, skattefri af- med hensyn til begyndelsestidspunktet forskrivninger forinden leveringen. Denne afskrivningen på skibe, vil rederierne her-adgang er dog helt ophævet ved det oven- efter miste muligheden for at foretage af-nævnte cirkulære af 6. april 1955. skrivninger på kontraherede skibe. Dette

Fra rederiernes side har der stedse væ- vil betyde en meget følelig forringelse afret lagt overordentlig stor vægt på ad- den hidtil gældende afskrivningsordning.gangen til at foretage ekstraordinære, Det er endvidere blevet fremført, atskattefri afskrivninger i kontraktsperio- indførelse af skattefri henlæggelser til in-den. Det har af rederierne været frem- vesteringsfonds af indtil 20 pct. af over-hævet, at adgangen til sådanne forlods skuddet kun i begrænset omfang vil bødeafskrivninger er af en ganske særlig be- på den nævnte forringelse. En henlæggel-tydning for skibsfarten, dels på grund af sesordning af den ovennævnte størrelses-de meget store og kostbare enheder, hvor- orden vil ikke give rederierne mulighedom der kontraheres, dels på grund af den for fradrag ved indkomstopgørelsen i til-meget lange leveringstid, der gælder for nærmelsesvis det omfang, hvori fradragskibe, for tiden ofte 4 å 5 år fra kontra- kan ske efter reglerne om afskrivning iheringen, i hvilken periode der skal ud- kontraktsperioden.redes byggerater af betydelig størrelse. Til belysning af det anførte har skibs-

Under udvalgets drøftelse af spørgs- fartens repræsentant i udvalget henvistmålene vedrørende skattefri afskrivninger til nedenstående opgørelse, der omfatterog skattefri henlæggelser til investerings- fem store rederier, og som viser forholdetfonds har skibsfartens repræsentant i ud- mellem foretagne afskrivninger på konvalget peget på, at den foreslåede saldo- traherede skibe og mulige investerings-afskrivning for skibe efter forslaget først fondshenlæggelser i årene 1951—1955. Op-kan påbegyndes fra begyndelsen af det gøreisen viser, at de mulige investerings-regnskabsår, hvori skibet er leveret og fondshenlæggelser udgør mindre endhalv-derved indgår på kontoen for skibene. Så- delen af de foretagne afskrivninger påfremt der ikke træffes en særlig ordning kontraherede skibe.

Afskrivning og mulige investeringsfondshenlæggelser for 5 rederieri årene 1951—1955.

1.000 kr. 1951 1952 1953 1954 1955 laitI. Faktisk afskrivning 74.321 96.156 42.112 27.677 43.923 284.189

II. 50 pct. afskrivning 47.389 73.324 66.482 46.413 89.858 323.466III. 20 pct. af overskud 32.801 31.943 18.396 17.565 22.266 122.971III i pct. af I 44,1 33,2 43,7 63,5 50,7 43,3III i pct. af II 69,2 43,6 27,7 37,8 24,8 38,2

ad I: Det anførte beløb er summen af de afskrivninger, rederierne faktisk har foreta-get på kontraherede, men ikke leverede skibe i de pågældende år.ad 11: Tallene viser den samlede afskrivning, rederierne kunne have foretaget i disseår, hvis man på samtlige kontraherede skibe havde afskrevet 50 pct. af anskaffelses-summen fordelt over 3 år straks fra kontraheringens tidspunkt. Afskrivninger er dogkun medregnet i det omfang, de har kunnet foretages før erhvervelsesåret.ad 111: Tallene viser det samlede beløb, rederierne kunne have henlagt til investe-ringsfonds i de pågældende år under forudsætning af, at henlæggelse blev foretagetmed 20 pct. af indtægten opgjort på følgende måde: Selskabernes skattepligtige ind-komst -\- fratrukne skatter —• renteindtægter -f- de ekstraordinære afskrivninger påkontrakter, der faktisk er foretaget i de pågældende skatteregnskaber.

8

114

Idet skibsfartens repræsentant i udval-get har fremhævet, at rederier, der harindgået kontrakt om et skibs levering, erbundet af kontrakten, medens skatteplig-tige, der foretager henlæggelser til inve-steringsfonds, er frit stillede i deres dispo-sitioner indenfor en årrække, har dettemedlem fremsat et forslag til en særligordning vedrørende kontraherede skibe,der går ud på følgende:

1. En vis del af byggesummen — for-slagsvis 30 pct. af denne — skal kunne af-skrives indenfor tidsrummet fra begyndel-sen af det regnskabsår, hvori kontraktener indgået, og indtil det tidspunkt, da sal-doafskrivningen begynder.

2. Indenfor nævnte periode kan af-skrivningen fordeles, dog at der højst kanafskrives 15 pct. af byggesummen i et en-kelt regnskabsår.

3. Når skibet leveres, indgår det undersaldoafskrivningen med byggesummen -f-foretagne afskrivninger i kontraktsperio-den.

4. Den afskrivning på kontraheredeskibe, der foretages et givet regnskabsår,formindsker tilsvarende den henlæggelsetil investeringsfonds, som rederiet villekunne foretage for det pågældende regn-skabsår. Foretages der ingen afskrivning,kan der foretages almindelig henlæggelsetil investeringsfonds.

5. Såfremt saldoen for skibene måtteudvise en negativ saldo (jfr. herom side90), begrænses den kontraktafskrivning,der efter foranstående kunne foretages,i tilsvarende omfang. Er den kontraheredebyggesum f. eks. 10.000.000 kr., kan deri et givet regnskabsår afskrives maksimalt15 pct. eller 1.500.000 kr. Dersom kon-toen for skibene ved udgangen af sammeregnskabsår udviser en negativ saldo på1.000.000 kr., kan der højst afskrives1.500.000 kr. -f- 1.000.000 kr. = 500.000kr.

6. Dersom den kontraherede nybygning

sælges under kontraktsperioden, skal depå nybygningen foretagne afskrivningerindkomstbeskattes under eet i salgsåret.Der er yderligere henvist til, at en op-nået avance i sådanne tilfælde formentligofte vil kunne indkomstbeskattes i henholdtil statsskattelovens § 5, a, om spekula-tion.

Udvalget erkender, at der med hensyntil afskrivningernes begyndelsestidspunktforeligger et særligt problem for skibsfar-ten som følge af de meget store og kost-bare nybygninger, der her er tale om, ogden lange kontraktsperiode, hvorunder derpræsteres byggerater af en betydelig stør-relse. Under forudsætning af, at der bli-ver indført en investeringsfondsordning— der åbner mulighed for skattefri hen-læggelser, uden at der foreligger nogenbindende kontrakt — finder udvalget atkunne tilslutte sig det fremsatte forslag.Udvalget skal herved anføre, at der i til-fælde af, at de angivne forhold skulleændre sig væsentligt, vil kunne være an-ledning for lovgivningsmagten til at over-veje spørgsmålet om den fortsatte opret-holdelse af den foreslåede afskrivnings-ordning for kontraherede skibe.

Udvalget har drøftet, om den foreslå-ede særlige ordning skal kunne finde an-vendelse på alle skibe. Man skal hervedpege på, at der med hensyn til fiskekut-tere stadig har været fastsat særlige reg-ler vedrørende anvendelsen af ekstraor-dinære, skattefri afskrivninger. Sådanneafskrivninger forudsætter tilladelse fraskattedepartementet i hvert enkelt tilfælde,og der har aldrig været indrømmet ekstra-ordinære afskrivninger fra et tidligeretidspunkt end fartøjets levering (indsæt-telse i drift). Under hensyn hertil, og dader efter de for udvalget foreliggende op-lysninger for disse fartøjers vedkommendekun er en forholdsvis kort leveringstid, harudvalget ikke fundet grundlag for at fore-slå disse fartøjer medtaget under den sær-lige kontraktsafskrivning. Det samme bør

115

efter udvalgets opfattelse gælde for an- Udvalget vil iøvrigt finde det rimeligt,dre mindre fartøjer, såfremt forholdet om adgangen til at foretage kontraksaf-måtte være det, at der også for disses ved- skrivninger bliver gjort betinget af, at dekommende gælder en tilsvarende for- pågældende skattepligtige fører et fyldest-holdsvis kort leveringstid. gørende regnskab.

]()

Skattefri afskrivninger i relation til den skattepligtige formue.

Reglerne om den formueskattemæssigeværdiansættelse af driftsmidler har stortset været de samme i statsskatteloven af15. maj 1903, i statsskatteloven af 8. juni1912 og i statsskatteloven af 10. april1922.

De gældende regler i statsskattelovenaf 10. april 1922 § 14 er sålydende:

»Ved Værdsætningen af Formuen bli-ver følgende Regler at iagttage:

1. Faste Ejendomme sættes til denVærdi, hvortil de er vurderet til Ejen-domsskyld med Fradrag af Arvefæsteaf-gifter og andre Byrder, hvortil intet Hen-syn er taget ved Vurderingen til Ejen-domsskyld, og med Tillæg af Værdien afBesætning, Inventar og andet Driftsmate-riel.

For saa vidt en Ejendom ikke maattevære vurderet til Ejendomsskyld paa detTidspunkt, da Ansættelse efter nærvæ-rende Lov finder Sted, bliver Værdian-sættelsen at foretage efter de i Loven omEjendomsskyld foreskrevne Regler.

4. Skibe og andre Løsøregenstande an-sættes efter deres Salgsværdi. Som Vej-ledning tjener særlig den Sum, for hvilkende maatte være forsikret.«

Skattedepartementets vejledning af 31.december 1912 til statsskatteloven af 8.juni 1912 indeholder en række nærmerebestemmelser om værdsætningen af drifts-midler. Bestemmelserne, der findes i vej-ledningens artikel 12, vedrører bygninger(faste ejendomme), skibe samt maskinerog inventar m. m. Bestemmelserne vedrø-rende faste ejendomme er af mere specielkarakter, og de vil ikke blive gengivet her.

Bestemmelserne vedrørende skibe samtmaskiner og inventar m. m. er sålydende:»2. Skibe ansættes til deres Salgsværdi(Lovens § 14, nr. 4). I Forbindelse medSkibet vurderes Løsøre, som efter den al-mindelige Opfattelse maa betragtes somTilbehør til dette, saasom Ankere, Sejl,Dampspil, Redningsbaade o. s. v.

Som Vejledning ved Værdiansættelsenvil der kunne ses hen til den Sum, hvor-for det paagældende Skib med Tilbehører forsikret, eller efter Omstændighedernetil den Sum, hvormed det er opført i denskattepligtiges Regnskab for det sidst for-løbne Regnskabsaar, for saa vidt densidstnævnte Sum ikke paa Grund af eks-traordinære Afskrivninger eller af andreGrunde maa antages i væsentlig Grad atafvige fra Skibets virkelige Værdi.3

Som Vejledning ved Værdiansættelsenaf Løsøregenstande vil der kunne ses hentil den Sum, hvorfor de ere forsikrede. ErLøsøre, som er Skattepligt underkastet,forsikret under Et med Løsøre, som ikkemedregnes til den skattepligtige Formue,fastsættes ved et Skøn, hvor stor en Del afForsikringssummen, der kan antages atsvare til de skattepligtige Løsøregenstan-des Værdi.

løvrigt vil der paa samme Maade, somforan anført med Hensyn til Værdiansæt-telsen af Skibe efter Omstændighedernekunne ses hen til den Værdi, hvormed depaagældende Genstande eller Beholdnin-ger ere anførte i den skattepligtiges Regn-skab for det sidste Regnskabsaar, for saavidt den opførte Værdi ikke paa Grundaf ekstraordinære Afskrivninger eller afandre Grunde maa antages i væsentlig

117

Grad at afvige fra de paagældende Tingsvirkelige Værdi.«

/ praksis fastholdes det for faste ejen-domme ubetinget, at disse med hensyn tilformuebeskatningen skal ansættes til ejen-domsskyldværdien. Den omstændighed, atdet for fabriksbygninger og visse andrebygninger er tilladt at foretage skattefriafskrivninger i relation til indkomstopgø-relsen, har ingen indflydelse på ansættel-sen til formueskat. Det antages endvidere,at en person, der foretager nybygningereller ombygninger på sin ejendom, ikkeer pligtig til at medregne den i byggerietnedlagte kapital i sin formue, men kanregne med den gældende ejendomsskyld-vurdering indtil omvurdering har fundetsted. Fra regelen om, at faste ejendommeved formueansættelsen skal ansættes tilejendomsskyldværdien, gøres der dog enundtagelse for så vidt angår ejendomme,på hvilke der hviler hjemfaldspligt. Skibeskal ved opgørelsen af den skattepligtigeformue principielt ansættes til deres salgs-værdi. Ifølge anvisninger fra statens lig-ningsdirektorat kan fiskekuttere ved for-mueopgørelsen ansættes til 15 pct. afderes forsikringssum, og andre skibe kan ialmindelighed ansættes til 15 pct. afmaksimalforsikringsværdien. Maskiner oginventar m. m. skal på samme måde somskibe ved opgørelsen af den skattepligtigeformue principielt ansættes til deres salgs-værdi. For maskiner og inventar m. m.,der gøres til genstand for skattefri af-skrivninger over indkomsten, er det ipraksis antaget, at værdien kan ansættestil anskaffelsesværdien efter fradrag afforetagne skattefri afskrivninger. Hvorder ikke kan foretages skattefri afskriv-ninger over indkomsten på maskiner m.m., men hvor i udskiftningstilfælde an-skaffelsessummen for det udskiftede ak-tiv med fradrag af, hvad dette har ind-bragt ved salg, kan fradrages ved ind-komstopgørelsen for udskiftningsåret, skalaktivet i hele den periode, i hvilken detbenyttes, optages i formuen med et fastbeløb svarende til halvdelen af anskaffel-

sessummen. Driftsmidler som værktøj,redskaber, service, dækketøj og lignende,der efter deres art ikke kan gøres til gen-stand for skattefri afskrivninger, mensom kan fornyes over driften, skal vedformueopgørelsen medregnes med anskaf-felsessummen for førstegangsanskaffelsenmed tillæg af anskaffelsessummen foreventuelle udvidelser af beholdningen.

Skattelovs kommissionens forslag af 1948til lov om skat til staten af indkomst, for-mue og kapitalvinding indeholder i § 55nærmere regler for den formueskattemæs-sige værdiansættelse af driftsmidler. Fastejendom skal ansættes til den værdi, hvor-til den er vurderet til ejendomsskyld,med fradrag af det beløb, hvoraf dersvares grundstigningsskyld, samt andrevedvarende byrder, hvortil intet hensyner taget ved vurderingen til ejendoms-skyld. Den gældende regel om, at enejendom, der ikke er vurderet til ejen-domsskyld på det tidspunkt, da formue-ansættelsen skal finde sted, skal værdian-sættes efter de i loven om ejendomsskyldforeskrevne regler, er i forslaget erstattetaf en regel om, at en sådan ejendom skalansættes til sin værdi i handel og vandel.Forslaget indeholder endvidere forskel-lige andre bestemmelser om værdiansæt-telsen af fast ejendom; af interesse ernavnlig en bestemmelse om, at beløb, derefter en ejendoms seneste vurdering tilejendomsskyld er anvendt til nybygning,ombygning eller tilbygning samt til tilkøbaf ikke særskilt vurderet areal, skal med-regnes i formuen, indtil ny vurdering afejendommen har fundet sted. Skibe skalansættes til deres salgsværdi. Forslagetindeholder en bestemmelse om, at lig-ningsrådet for visse grupper af skibe fraår til år skal kunne fastsætte tonnagevær-dier under hensyn til alder, størrelse ogskibstype, hvilke værdier skal lægges tilgrund ved formueansættelsen, medmindreligningsrådet på grund af særlige forholdskønner, at en anden værdiansættelse erpåkrævet. Maskiner, inventar og andetdriftsmateriel, som kan gøres til genstand

118

for skattefri afskrivning, skal ved formue-opgørelsen ansættes til anskaffelsesvær-dien efter fradrag af de skattefri afskriv-ninger, dog mindst til 25 pct. af an-skaffelsesværdien. Der tænkes ved deskattefri afskrivninger alene på ordi-nære skattefri afskrivninger; bestemmel-sen henviser til lovforslagets § 6, nr. 6,hvorefter der ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst kan fradrages en iforhold til aktivernes antagelige levealderberegnet årlig afskrivning. Driftsmateriel,som fornyes over driften, skal formue-mæssigt ansættes til 50 pct. af anskaffel-sesprisen.

Det i marts 1953 fremsatte forslag tillov om skat til staten af indkomst og for-mue m. v. indeholder nærmere regler omværdiansættelsen af formuen i § 72. Fastejendom ansættes til den værdi, hvortilden er vurderet til ejendomsskyld, medfradrag af den afgiftspligtige grundstig-ning samt andre vedvarende byrder,hvortil intet hensyn er taget ved vurde-ringen til ejendomsskyld. For så vidt enejendom ikke er vurderet til ejendoms-skyld, ansættes den til sin værdi i handelog vandel. Forslaget har ikke medtagetskattelovskommissionens forslag om, atbeløb, der efter en ejendoms seneste vur-dering til ejendomsskyld er anvendt tilnybygning, ombygning eller tilbygningsamt til tilkøb af ikke særskilt vurderetareal, skal medregnes i formuen, indtil nyvurdering af ejendommen har fundet sted.Skibe, der benyttes erhvervsmæssigt, skali formueskattemæssig henseende ansættestil anskaffelsessummen efter fradrag forstedfunden værdiforringelse; når skibegøres til genstand for skattefri afskriv-ning, skal de kunne ansættes til anskaffel-sessummen efter fradrag af foretagne(ordinære) afskrivninger. Såfremt salgs-værdien afviger væsentligt fra den nævn-te værdi, skal skibene ansættes efter salgs-værdien. Maskiner, inventar og andetdriftsmateriel, der gøres til genstand forskattefri afskrivning, skal ved opgørelsenaf den skattepligtige formue ansættes til

anskaffelsessummen efter fradrag af af-skrivninger. Der tænkes også her kun påordinære afskrivninger; der henvises ibestemmelsen til forslagets § 11, nr. 4,hvorefter der i indkomsten kan fradragesen i forhold til den antagelige levealderberegnet årlig afskrivning. Driftsmateriel,der ikke gøres til genstand for skattefriafskrivning, skal ansættes til anskaffelses-summen efter fradrag for stedfunden vær-diforringelse; den skattepligtige skal dogvære berettiget til at ansætte værdien til50 pct. af anskaffelsessummen under for-udsætning af, at denne værdiansættelsefastholdes i hele besiddelsestiden. Densidstnævnte regel for driftsmateriel, derikke gøres til genstand for skattefri af-skrivning, omfatter både driftsmidler,som efter deres karakter i og for sig kunnegøres til genstand for skattefri afskriv-ning, men som ikke kan afskrives somfølge af, at den skattepligtige ikke førerregnskab, og driftsmidler, der fornyesover driften, såsom værktøj, redskaber,service og dækketøj m. m.

Det i maj 1954 fremsatte forslag til lovom skat til staten af indkomst, formue ogkapitalvinding indeholder regler om vær-diansættelsen af formuen i § 97. Fastejendom ansættes til den værdi, hvortilden er vurderet til ejendomsskyld, medfradrag af den afgiftspligtige grundstig-ning samt andre vedvarende byrder, hvor-til der intet hensyn er taget ved vurde-ringen til ejendomsskyld. For så vidt enejendom ikke er vurderet til ejendoms-skyld, ansættes den til sin værdi i handelog vandel. Lovforslaget medtager skatte-lovskommissionens forslag om, at beløb,der efter en ejendoms seneste vurderingtil ejendomsskyld er anvendt til nybyg-ning, ombygning eller tilbygning samt tiltilkøb af ikke særskilt vurderet areal, skalmedregnes i formuen, indtil ny vurderingaf ejendommen har fundet sted. Skibe,der benyttes erhvervsmæssigt, skal vedformueansættelsen ansættes til anskaffel-sessummen efter fradrag for stedfundenværdiforringelse; når skibet gøres til gen-

119

stand for skattefri afskrivning i overens-stemmelse med forslagets regel herom(årlig afskrivning i forhold til den antage-lige levealder), skal skibet kunne ansættestil anskaffelsessummen efter fradrag afde foretagne (ordinære) skattefri afskriv-ninger. Er der til anskaffelsen af et skibbenyttet en forsikringssum eller en erstat -ningssum for et andet skib under sådanneomstændigheder, at forsikringssummeneller erstatningssummen er fritaget forden i forslaget omhandlede kapitalvin-dingsskat, og de skattefri afskrivninger pådet nyanskaffede skib kun kan beregnespå grundlag af et nedskrevet beløb, skaldet nye skib formuemæssigt ansættes tilden fulde anskaffelsessum efter fradragaf beregnede ordinære afskrivninger iforhold til den fulde anskaffelsessum.Såfremt de anførte regler for værdiansæt-telse af skibe fører til en værdi, der afvi-ger væsentligt fra de pågældende skibessalgsværdi, skal skibene dog ansættes tilsalgsværdien. Maskiner, inventar og an~det driftsmateriel, der gøres til genstandfor skattefri afskrivning i overensstem-melse med forslagets regel herom (årligafskrivning i forhold til den antageligelevealder), skal i formueskattemæssig hen-seende ansættes til anskaffelsessummenefter fradrag af de foretagne (ordinære)afskrivninger, dog skal de altid ansættestil mindst 15 pct. af anskaffelsessummen.Er der til anskaffelsen af maskiner m. m.benyttet en forsikringssum eller en erstat-ningssum for andre maskiner under så-danne omstændigheder, at forsikrings-summen eller erstatningssummen er fri-taget for indkomstskat eller den i forslagetomhandlede kapitalvindingsskat, og deskattefri afskrivninger på de nyanskaf-fede maskiner kun kan beregnes pågrundlag af et nedskrevet beløb, skal denye maskiner formueskattemæssigt ansæt-tes til den fulde anskaffelsessum efter fra-drag af beregnede ordinære afskrivningeri forhold til den fulde anskaffelsessum;maskinerne skal dog også i disse tilfældeansættes til mindst 15 pct. af den fulde

anskaffelsessum. Driftsmateriel, der ikkegøres til genstand for skattefri afskriv-ning, skal ansættes til anskaffelsessum-men efter fradrag for stedfunden værdi-forringelse, idet den skattepligtige i stedetfor en værdiansættelse efter dette principdog skal være berettiget til at ansætteværdien til 50 pct. af anskaffelsessum-men under forudsætning af, at denne vær-diansættelse fastholdes i hele besiddelses-tiden.

Udvalgets overvejelser.

Udvalget har overvejet spørgsmålet omde foreslåede afskrivningsreglers virk-ning for den formueskattemæssige værdi-ansættelse af driftsmidler.

Den nugældende ordning kan efter detforan anførte sammenfattes således:

Fast ejendom skal medregnes i denskattepligtige formue med ejendomsvær-dien, hvilket udtrykt i henhold til § 5,stk. 4 i lov nr. 179 af 23. juni 1956 omvurdering af landets faste ejendommetræder i stedet for udtrykket vurderings-summen til ejendomsskyld eller ejendoms-skyldværdien.

Skibe og maskiner m. v. skal formue-skattemæssigt ansættes til deres salgs-værdi.

For skibe accepteres det i praksis, at deformueskattemæssigt ansættes til 75 pct.af maksimalforsikringsværdien.

Maskiner m. v. kan af skatteydere, derforetager afskrivninger, optages i for-muen til anskaffelsessummen efter fra-drag af foretagne skattefri afskrivninger;også fradrag af ekstraordinære, skattefriafskrivninger accepteres ved formueopgø-relsen. Skatteydere, der ikke foretagerafskrivninger, kan straks fra anskaffel-sestidspunktet medregne aktiverne i for-mueopgørelsen med halvdelen af anskaf-felsessummen under forudsætning af, atdenne værdiansættelse fastholdes gennemhele den pågældende genstands levetid.

Ved overvejelserne vedrørende opgø-relsen af den skattepligtige formue efterde af udvalget foreslåede afskrivnings-

120

regler finder udvalget anledning til atpege på følgende forhold:

Som bemærket accepteres ved formue-ansættelsen af maskiner m. m. fradrag afsåvel ordinære som ekstraordinære, skat-tefri afskrivninger. Såfremt det af udval-get foreslåede afskrivningssystem for ma-skiner m. m. skulle blive gennemført meden maksimalafskrivningssats, der medfø-rer mulighed for større skattefri afskriv-ninger end de nugældende ordinære ogekstraordinære afskrivninger, vil dettemedføre en yderligere nedsættelse af debogførte værdier for disse driftsmidler.

Som det fremgår af redegørelsen fordet af udvalget foreslåede afskrivnings-system for maskiner m. m. omfatter detteen særlig regel, der kan føre til en yder-ligere nedsættelse af den bogførte værdifor driftsmidlerne. Ved salg af driftsmid-ler samt ved udbetaling af erstatningeller forsikringssum skal salgssummen,respektive erstatningen eller forsikrings-summen, fradrages i saldoen på drifts-midlernes konto. Denne regel bevirker, atder i tilfælde, hvor der ved salg eller lig-nende er indvundet en avance på drifts-midler, finder en nedsættelse sted af denbogførte værdi af de resterende drifts-midler. Hvis der ved salg eller lignendeaf driftsmidler er konstateret et tab, med-fører regelen, at de tilbageblevne drifts-midler kommer til at stå bogført til enhøjere værdi end ellers, men ved at an-vende den til systemet knyttede komplet-terende regel vil man kunne undgå dennevirkning, idet man efter den komplette-rende regel i stedet for at fradrage salgs-summen m. m. i saldoen på driftsmidler-nes konto kan fradrage et beløb svarendetil det udgåede driftsmiddels skattefritnedskrevne værdi.

Udvalget finder anledning til at be-mærke, at det foreslåede saldo-afskriv-ningssystem indebærer, at man ikke følgerafskrivningen på de enkelte driftsmidler,

som er omfattet af saldoen. Der vil følge-lig efter dette system ikke kunne fastsæt-tes regler om en formueskattemæssigmindsteværdi fikseret som en vis procentaf det enkelte driftsmiddels anskaffelses-

sum.Udvalget fremsætter ikke forslag til

ændring af reglerne i statsskattelovens §14 om den formueskattemæssige værdian-sættelse af driftsmidler.

Når man i hidtidig praksis har anvendtden bogførte værdi ved formueansættel-sen af maskiner m. m. også i tilfælde,hvor der er foretaget ekstraordinære,skattefri afskrivninger, er dette forment-lig begrundet i praktiske synspunkter.Tilsvarende forhold må også forventes atgøre sig gældende under den nu foreslå-ede ordning; men der kan ikke bortses fra,at der vil kunne forekomme så væsentligeafvigelser, at den bogførte værdi ikkekan lægges til grund.

Indføres der adgang til at foretageskattefri henlæggelser til investerings-fonds til forlods afskrivning på nyan-skaffede driftsmidler, vil dette kunne føretil lavere bogførte værdier for driftsmid-lerne end de virkelige værdier. Ved be-nyttelsen af investeringsfondshenlæggel-ser vil det endog være muligt straks vedanskaffelsen af et nyt driftsmiddel atnedskrive dette til 0.

Udvalget foreslår ikke særlige reglerangående formueansættelsen for drifts-midler, på hvilke der er foretaget forlodsafskrivning ved benyttelse af investe-ringsfondshenlæggelser. Forholdet er udenbetydning for bygninger, der formueskat-temæssigt skal ansættes til ejendomsvær-dien. Skulle den forlods afskrivning forandre driftsmidler medføre, at der frem-kommer væsentlige forskelle mellemdriftsmidlernes bogførte værdi og deressalgsværdi, kan der blive spørgsmål omregulering.

121

Resumé af udvalgets forslag til ny afskrivningsordning.

I.Skibe og maskiner m. m.

1. Reglerne skal omfatte skibe, andretransportmidler, rullende materiel, ma-skiner, inventar og lignende driftsmidler.(Side 87).

2. Reglerne skal omfatte alle erhvervs-virksomheder uden hensyn til disses art.Der sondres ikke mellem produktionsvirk-somheder og andre virksomheder. (Side87).

3. Reglerne skal være de samme forregnskabsførende og ikke-regnskabsfø-rende skattepligtige. (Side 87).

4. Reglerne skal være ens for nye ogbrugte afskrivningsberettigede driftsmid-ler. (Side 87).

5. For driftsmidler med en levealderover 3 år og for driftsmidler, hvis anskaf-felsespris er 500 kr. eller derover, skalforetagelsen af skattefri afskrivninger ioverensstemmelse med de foreslåede reg-ler være obligatorisk. (Side 87 sammen-holdt med side 101).

For driftsmidler, hvis levealder ikkeoverstiger 3 år, og for driftsmidler, hvisanskaffelsespris er under 500 kr., skalanskaffelsessummen kunne fradragesfuldt ud ved opgørelsen af den skatte-pligtige indkomst for det år, i hvilketanskaffelsen finder sted. Dette skal gældesåvel ved førstegangsanskaffelser og ud-videlser som ved genanskaffelser. Hvisadgangen til at fradrage hele anskaffel-sessummen under eet i anskaffelsesåretikke benyttes, kan anskaffelsessummengøres til genstand for skattefri afskrivnin-ger i overensstemmelse med de alminde-lige regler herom. (Side 101 f.).

6. Afskrivningsgrundlaget skal være

driftsmidlernes faktiske anskaffelsessum.(Side 87).

Hvis der i forbindelse med anskaffelsenaf driftsmidler benyttes skattefri henlæg-gelser til investeringsfonds til forlodsafskrivning på driftsmidlerne, skal an-skaffelsessummen formindskes med debenyttede investeringsfondshenlæggelser.

Hvis der foretages særlig afskrivningpå kontraherede skibe, jfr. III, skal an-skaffelsessummen formindskes med deforetagne kontraktsafskrivninger, når sal-doafskrivningen, jfr. 7, begynder.

7. For skibe og maskiner m. m., derudelukkende benyttes erhvervsmæssigt,skal de skattefri afskrivninger foretagessom en saldoafskrivning på virksomhe-dens samlede bestand af afskrivningsbe-rettigede driftsmidler af denne art. Af-skrivningsgrundlaget for det enkelte årskal være den bogførte værdi af drifts-midler ved årets begyndelse med tillægaf anskaffelsessummerne for de i åretsløb anskaffede driftsmidler og med fra-drag af salgssummer og erstatnings- ellerforsikringssummer for de i årets løb ud-gåede driftsmidler. (Side 87 f).

For skibe og maskiner m. m., der benyt-tes både til erhvervsmæssige formål og tilprivate formål, skal saldoafskrivningenforetages på en særskilt afskrivningskontofor hvert enkelt driftsmiddel. (Side98 f.).

8. I det enkelte regnskabsår skal derkunne afskrives indtil en vis procent afdet under 7. anførte afskrivningsgrund-lag. I forbindelse med fradraget af af-skrivningerne i den skattepligtige ind-

122

komst skal saldoen på driftsmidlerneskonto ved regnskabsårets udgang for-mindskes med afskrivningerne. (Side88).

Erhvervenes repræsentanter i udvalgetforeslår maksimalprocenten for de årligeafskrivninger fastsat til 30. (Side 95 f.).

Administrationens repræsentanter i ud-valget og repræsentanten for Arbejder-bevægelsens erhvervsråd fremsætter ikkeforslag med hensyn til størrelsen afden maksimale afskrivningsprocent. (Side96).

9. Efter en »kompletterende« regel kan,når driftsmidler udrangeres, eller når deved salg, udbetaling af erstatning ellerforsikringssum m. m. indbringer et min-dre beløb end den ved salget m. m. skat-temæssigt nedskrevne værdi, nettotabet iforhold til den skattemæssigt nedskrevneværdi fradrages i den skattepligtige ind-komst for det pågældende år. Når denkompletterende regel benyttes, skal sal-doen på driftsmidlernes fælles konto for-mindskes med et beløb svarende til detudgåede driftsmiddels nedskrevne værdii stedet for med salgssummen m. m.

For driftsmidler, der udelukkende be-nyttes erhvervsmæssigt, skal fradrag efterden kompletterende regel kun finde sted,når den skattepligtige fremsætter begæ-ring herom. (Side 88 ff.).

For driftsmidler, der benyttes både tilerhvervsmæssige formål og til private for-mål, skal det fradragsberettigede tab,d. v. s. den del af tabet, der svarer til denerhvervsmæssige benyttelse i den periode,hvori den skattepligtige har besiddet detpågældende driftsmiddel og afskrevet pådet, bringes til fradrag i den skatteplig-tige indkomst for dét år, i hvilket det eropstået. (Side 98 f.).

10. Som følge af, at driftsmidler, derafhændes eller går til grunde, som hoved-regel skal udgå af driftsmidlernes kontomed den opnåede salgssum, henholdsviserstatnings- eller forsikringssum, jfr. for-an under 7, vil der kunne fremkomme ennegativ saldo på driftsmidlernes konto.

For driftsmidler, der udelukkende be-nyttes erhvervsmæssigt, skal en negativsaldo på driftsmidlernes konto som ho-vedregel kunne henstå i det regnskabsår,hvori den er fremkommet, og i det næsteregnskabsår; såfremt den negative saldoikke er udlignet inden udløbet af detderefter følgende regnskabsår, skal den isin helhed undergives indkomstbeskatningi dette regnskabsår. Finansministeren skalkunne dispensere fra den almindeligefrist, eventuelt mod sikkerhedsstillelse;hvis den negative saldo ikke er udlignetinden den af finansministeren fastsattefrist, skal den i sin helhed indkomstbeskat-tes i det år, hvori den af finansministerenfastsatte frist udløber. (Side 90 f.).

For driftsmidler, der benyttes både tilerhvervsmæssige formål og til private for-mål, skal der, hvis der fremkommer ennegativ saldo, finde fuld indkomstbeskat-ning sted i det pågældende år af den delaf den negative saldo, der svarer til denerhvervsmæssige benyttelse i den periode,hvori den skattepligtige har besiddet detpågældende driftsmiddel og afskrevet pådet. (Side 98 f.).

11. Skattefri afskrivninger på et drifts-middel skal første gang kunne foretagesfor det regnskabsår, i hvilket levering harfundet sted, cfr. dog under III om kon-traktsafskrivning på skibe. (Side 91).

12. Det følger af af skrivningssystemet,at der foretages et helt års afskrivning idet regnskabsår, hvori levering af drifts-midlerne har fundet sted, og at der ikkeafskrives på salgssummer m. m. for de iregnskabsåret udgåede driftsmidler. (Side91).

13. Den skattemæssige behandling afavancer på driftsmidler.

a. For driftsmidler, som skal gøres tilgenstand for skattefri afskrivninger, jfr.foran under 5, og som udelukkende be-nyttes erhvervsmæssigt, bliver under virk-somhedens beståen indvundne avancerindkomsbeskattet successivt gennem for-mindskede fremtidige afskrivninger, idetindvundne salgssummer, erstatningssum-

123

mer og forsikringssummer fradrages i sal-doen på driftsmidlernes fælles konto. Hvorvirksomheden opløses, eller hvor den af-hændes under eet, samt i tilfælde af døds-fald, skal avancer på de her omhandlededriftsmidler indkomstbeskattes for halv-delens vedkommende efter de almindeligeindkomstskatteregler i det år, hvori avan-cerne opstår. (Side 91 ff.).

b. For driftsmidler, som skal gøres tilgenstand for skattefri afskrivninger, jfr.foran under 5, og som anvendes både tilerhvervsmæssige formål og til private for-mål, skal der, som anført under 10. stk. 3,i det år, hvori en avance opstår, findefuld indkomstbeskatning sted af den delaf avancen, der svarer til den erhvervs-mæssige benyttelse i den periode, hvoriden skattepligtige har besiddet det pågæl-dende driftsmiddel og afskrevet på det.(Side 98 f.).

c. For driftsmidler, hvis levealder ikkeoverstiger 3 år, og for driftsmidler, hvisanskaffelsespris er under 500 kr., skal,når anskaffelsessummen er fradraget fuldtud i den skattepligtige indkomst for an-skaffelsesåret, ved salg af enkelte drifts-midler eller ved udebetaling af erstatningeller forsikringssum vedrørende enkeltedriftsmidler hele det indvundne beløbindtægtsføres i det pågældende år. Nårudgiftsførte driftsmidler af den her om-handlede art afhændes under eet i forbin-delse med ophævelse eller ophør af helevirksomheden, skal avancer behandles påsamme måde som avancer på driftsmidler,der er omfattet af den fælles saldoafskriv-ning, d. v. s. halvdelen af avancen ind-komstbeskattes efter de almindelige ind-komstskatteregler i det år, hvori den op-står. (Side 101 f.).

14. Den skattemæssige behandling aftab på driftsmidler.

a. For driftsmidler, der udelukkende be-nyttes erhvervsmæssigt, bliver under virk-somhedens beståen tab i forhold til denskattemæssigt nedskrevne værdi succes-sivt fradraget i den skattepligtige ind-komst, idet regelen om fradrag af salgs-

summer, erstatningssummer og forsikrings-summer i saldoen på driftsmidlernes fæl-les konto bevirker, at den del af drifts-midlernes nedskrevne værdi, som over-stiger salgssummen m. m., bliver ståendepå kontoen til fremtidig afskrivning. Iføl-ge den ovenfor under 9. omtalte komplet-terende regel kan nettotabet dog ogsåbringes til fradrag straks. Hvor virksom-heden opløses eller afhændes under eet,samt i tilfælde af dødsfald er tab på drifts-midler fradragsberettiget fuldt ud i det år,hvori det opstår. (Side 91 ff.).

b. For driftsmidler, der benyttes bådetil erhvervsmæssige formål og til privateformål, skal tab fradrages i det år, hvoridet er lidt, jfr. under 9.

15. Overgangsregler.a. Almindelige regler.Hvor der tidligere har været foretaget

skattefri afskrivninger, skal saldoafskriv-ningen påbegyndes på grundlag af drifts-midlernes skattefrit nedskrevne værdi.(Side 102).

Hvor der ikke tidligere har været fore-taget skattefri afskrivninger, skal saldoaf-skrivningen påbegyndes på grundlag afdriftsmidlernes anskaffelsessum. (Side102).

Beholdninger af værktøj, service, dæk-ketøj og lignende driftsmidler med kortvarighed, der efter gældende regler ikkehar kunnet føres til udgift, og som hen-står som en fast post på virksomhedernesstatus, kan gøres til genstand for saldo-afskrivning i overensstemmelse med defor skibe og maskiner m. m. foreslåederegler. (Side 102).

b. Forholdet til ekstraordinære, skatte-fri afskrivninger.

For driftsmidler, der omfattes af reg-lerne om ekstraordinære, skattefri afskriv-ninger, skal skatteyderne kunne forbe-holde sig for en tid at foretage skattefriafskrivninger i overensstemmelse med degældende regler. Indvundne avancer pådisse driftsmidler skal behandles i over-ensstemmelse med de nye afskrivnings-regler. (Side 102 ff.).

124

II.Bygninger og tilbehør til bygninger.

1. Man henholder sig til praksis medhensyn til, hvilke bygninger der skal kun-ne gøres til genstand for skattefri afskriv-ninger. (Side 105).

2. Reglerne skal omfatte samtlige ar-ter af virksomheder. Der sondres ikkemellem produktionsvirksomheder og an-dre virksomheder. (Side 105).

3. Reglerne skal være de samme forregnskabsførende og ikke-regnskabsføren-de skattepligtige. (Side 105).

4. Reglerne skal være ens for nye ogbrugte afskrivningsberettigede aktiver.(Side 105).

5. De foreslåede afskrivningsregler forbygninger skal ikke være obligatoriske.De skattepligtige skal dog ikke kunneovergå fra at foretage skattefri afskriv-ninger til at anvende de særlige regler forbygninger, der ikke gøres til genstand forskattefri afskrivninger. Derimod skalskattepligtige, der ikke benytter afskriv-ninger, når som helst kunne overgå hertil.

6. Afskrivningsgrundlaget skal væreden faktiske anskaffelsessum. (Side 105).

Hvis der i forbindelse med anskaffelsenbenyttes skattefri henlæggelser til investe-ringsfonds til forlods afskrivning på byg-ninger, skal anskaffelsessummen formind-skes med de benyttede investeringsfonds-henlæggelser.

7. De skattefri afskrivninger på byg-ninger skal kunne fortsættes, indtil er-hvervelsessummen er nedskrevet til 0 (in-gen scrapværdi). (Side 109).

8. Almindelig afskrivning.En bygnings erhvervelsessum skal kun-

ne afskrives skattefrit over bygningenslevetid med lige store beløb i de en-kelte år.

Ved overtagelse af ældre bygningerskal afskrivningssatsen beregnes i for-hold til det antal år, der er tilbage af denlevetid, som lægges til grund ved fastsæt-telsen af afskrivningssatsen for nye byg-ninger af den pågældende art. Hvis en

ældre bygning er erhvervet indenfor ettidsrum af 10 år før udløbet af bygnin-gens forudsatte levetid eller efter den for-udsatte levetids udløb, skal skattefri af-skrivninger dog højst godkendes med10 pct. årlig.

Afskrivningerne skal foretages år forår, og afskrivninger, der ikke er udnyttet,kan ikke akkumuleres med senere årsafskrivninger, ligesom afskrivningsperi-oden ikke skal kunne forlænges. (Side106).

9. Ekstraafskrivning.På nyerhvervede bygninger skal der

sideløbende med de almindelige skattefriafskrivninger indenfor en periode af 10år fra begyndelsen af det regnskabsår,i hvilket erhvervelsen har fundet sted,som ekstraafskrivning kunne afskrives envis nærmere bestemt del af erhvervelses-summen. Ekstraafskrivningen skal kunnefordeles efter ønske indenfor de 10 år, dogat ekstraafskrivningen i det enkelte regn-skabsår højst må andrage 10 pct. af er-hvervelsessummen.

Ekstraafskrivning skal kun kunne findested i de tilfælde, hvor der foretages al-mindelige skattefri afskrivninger på byg-ningerne.

Foretagelsen af ekstraafskrivning in-fluerer ikke på den almindelige afskriv-ningsprocent. Ekstraafskrivningen bevir-ker blot, at den almindelige afskrivningtilendebringes før udløbet af bygningensforudsatte levetid.

Ekstraafskrivning skal kunne foretagessåvel på nyopførte bygninger som på byg-ninger, der har været benyttet før er-hvervelsen, og ekstraafskrivning skal kun-ne ske, hvad enten bygningen er erhvervetved køb, arv, gave eller anden erhvervel-selmåde, der kan ligestilles hermed.

Erhvervenes repræsentanter i udvalgethar foreslået den del af erhvervelsessum-men, der kan afskrives som ekstraafskriv-ning, fastsat til 40 pct.

125

Administrationens repræsentanter i ud-valget og repræsentanten for Arbejder-bevægelsens erhvervsråd fremsætter ikkeforslag med hensyn til størrelsen af dendel af erhvervelsessummen, der kan af-skrives som ekstraafskrivning. (Side 106 ff).

10. Skattefri afskrivninger på en byg-ning skal første gang kunne foretages idet regnskabsår, i hvilket bygningen ererhvervet, for en nyopført bygning i fuld-førelsesåret. Dette gælder såvel alminde-lige afskrivninger som ekstraafskrivnin-ger.

Der skal i det første regnskabsår kunneforetages afskrivning med fuld årlig pro-centsats uden hensyn til, på hvilket tids-punkt indenfor regnskabsåret erhvervel-sen har fundet sted.

Når en bygning sælges eller af andregrunde udgår af ejerens formue, skal derikke kunne foretages skattefri afskrivnin-ger på bygningen i det regnskabsår, hvoridette sker. (Side 109).

11. Den skattemæssige behandling afavancer på bygninger.

a. For bygninger, på hvilke der alenehar været foretaget almindelige skattefriafskrivninger, skal indvundne avancer iforhold til bygningernes skattefrit ned-skrevne værdi ikke undergives indkomst-beskatning. (Side 109 f).

b. Opstår der ved salg, udbetaling aferstatning eller forsikringssum m. m. enavance på bygninger, på hvilke der harværet foretaget ekstraafskrivning, skal derfinde avancebeskatning sted efter følgen-de regler: Den skattepligtige avance be-regnes som forskellen mellem på den eneside bygningens salgssum m. m. eller an-skaffelsessum, alt efter hvilken af disseder er lavest, og på den anden side byg-ningens skattefrit nedskrevne værdi, så-ledes som denne fremkommer efter de ialtforetagne skattefri afskrivninger, såvelekstraafskrivninger som almindelige af-skrivninger. Af den således beregnedeavance indkomstbeskattes halvdelen i detår, hvori avancen er indvundet. (Side110).

12. Den skattemæssige behandling aftab på bygninger.

Opstår der ved salg, udbetaling af er-statning eller forsikringssum m. m. et tabi forhold til en bygnings skattefrit ned-skrevne værdi, skal tabet være den skatte-pligtige indkomst uvedkommende. Detteskal gælde såvel, hvor der alene er fore-taget almindelige afskrivninger, som hvorder tillige er foretaget ekstraafskrivnin-ger. (Side 109 f).

Fremkommer der et tab ved hel ellerdelvis nedrivning af en bygning, der harværet gjort til genstand for skattefri af-skrivninger, skal tabet ikke kunne bringestil fradrag i den skattepligtige indkomst.Hvis en skattepligtig kun har foretagetafskrivninger på den nedrevne bygning ien del af sin ejertid, skal han dog i detår, nedrivningen finder sted, kunne fore-tage et fradrag i sin skattepligtige ind-komst svarende til de almindelige skatte-fri afskrivninger, som han kunne have fo-retaget på bygningen i den periode, i hvil-ken han ikke afskrev på denne. (Side110).

13. For bygninger, på hvilke der ikkeforetages skattefri afskrivninger, skal vedsalg og ved udbetaling af erstatning ellerforsikringssum den opnåede avance ellerdet konstaterede tab være den skatteplig-tige indkomst uvedkommende.

Ved hel eller delvis nedrivning af enbygning, der efter sin art ville kunne gø-res til genstand for skattefri afskrivnin-ger, men på hvilken der ikke har væretforetaget sådanne afskrivninger, skal derved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst for det regnskabsår, i hvilket ned-rivningen har fundet sted, kunne fradra-ges et beløb svarende til de almindeligeskattefri afskrivninger, som ejeren kunnehave foretaget på bygningen i sin ejertid.(Side 111).

14. På tilbehør, såsom elevatorer, cen-tralvarmeanlæg og varmtvandsanlæg, tilbygninger, der benyttes til beboelse, kon-torer og butikker, og som derfor ellersikke kan gøres til genstand for skattefri

126

afskrivninger, skal der kunne foretagesalmindelige afskrivninger i de samme til-fælde, hvor der nu anerkendes skattefriafskrivninger på sådant tilbehør. Der skalderimod ikke kunne foretages ekstra-afskrivning i disse tilfælde. (Side 111).

I tilfælde af udskiftning af tilbehør somdet her omhandlede skal der, hvis ejeren ihele sin ejertid har foretaget afskrivnin-ger på dette, ikke i udskiftningsåret kunneindrømmes fradrag for den uafskrevnerestværdi. Hvis ejeren kun har foretagetafskrivning i en del af sin ejertid, skalder i udskiftningsåret indrømmes fradragfor et beløb svarende til de almindeligeafskrivninger, der kunne have været fore-taget på tilbehøret i den periode, i hvilkender ikke blev foretaget afskrivninger pådette. (Side 111f.).

I tilfælde af udskiftning af tilbehør somdet her omhandlede, hvor der ikke har væ-ret foretaget afskrivninger på dette, skalder indrømmes fradrag i den skatteplig-tige indkomst for udskiftningsåret med etbeløb svarende til beregnede almindeligeafskrivninger på det gamle aktivs anskaf-felsessum for den tid, aktivet har været iden skattepligtiges besiddelse. (Side 111 f).

15. Tilbehør af den under 14 nævnteart til villaer og mindre ejendomme, derer indrettet til bolig for en eller to fami-

lier, skal som hidtil ikke kunne gøres tilgenstand for skattefri afskrivning. (Side111).

I tilfælde af udskiftning af sådant til-behør skal der indrømmes fradrag i denskattepligtige indkomst for udskiftnings-året med et beløb svarende til beregnedealmindelige afskrivninger på det gamleaktivs anskaffelsessum for den tid, aktivethar været i den skattepligtiges besiddelse.(Side 111 f).

16. Overgangsregler.a. Almindelige regler.Hvor der tidligere har været foretaget

skattefri afskrivninger på bygninger, vilafskrivningerne kunne fortsættes med dehidtil anvendte ordinære afskrivningspro-center.

Hvor der ikke tidligere har været fore-taget skattefri afskrivninger på bygnin-ger, skal de almindelige afskrivningerforetages med de afskrivningsprocenter,der ville have været gældende, hvis af-skrivningerne var påbegyndt straks vedbygningernes erhvervelse.

b. Forholdet til ekstraordinære, skatte-fri afskrivninger.

De hjemlede ekstraordinære, skattefriafskrivninger på bygninger vil kunne fort-sættes i overensstemmelse med de hidti-dige regler herom. (Side 112).

III.Afskrivning på kontraherede skibe.

1. For kontraherede skibe skal 30 pct.af byggesummen kunne afskrives inden-for tidsrummet fra begyndelsen af detregnskabsår, i hvilket kontrakten om ski-bets bygning er indgået, og indtil det tids-punkt, da skattefri afskrivninger på skibeti henhold til reglerne under I kan påbe-gyndes. (Side 114).

2. Indenfor den under 1. nævnte pe-riode skal afskrivningen kunne fordelesefter ønske, dog at der højst kan afskri-ves 15 pct. af byggesummen i et enkeltregnskabsår.

3. Når skibet leveres, skal det imunder afskrivning i henhold til reglerneunder I med byggesummen -s- foretagneafskrivninger i kontraktsperioden.

4. Den afskrivning på kontraheredeskibe, der foretages i et givet regnskabs-år, formindsker tilsvarende den skattefrihenlæggelse til investeringsfonds, som re-deriet ville kunne foretage for det på-gældende regnskabsår.

5. Såfremt saldoen på skibenes fælleskonto efter afskrivningsreglerne under Imåtte være negativ, begrænses adgangen

127

til kontraktsafskrivning i tilsvarende om- 7. Reglerne om kontraktsafskrivning påfang. skibe skal ikke komme til anvendelse på

6. Sælges en kontraheret nybygning i fiskekuttere og formentlig heller ikke påkontraktsperioden, skal de på nybygningen andre mindre skibe. (Side 114 f.).foretagne afskrivninger indkomstbeskat-tes under eet i salgsåret.

Skattefri afskrivninger i relation tilden skattepligtige formue.

Udvalget fremsætter ikke forslag tilændring af de gældende regler i stats-skattelovens § 14 om den formueskatte-mæssige værdiansættelse af driftsmidler.(Side 119 f.).

Udvalget fremsætter ikke forslag om,hvorledes reglerne om skattepligt i døds-boer med hensyn til indvundne avancerpå driftsmidler bør udformes, idet manhar anset dette spørgsmål for liggendeudenfor udvalgets opgave. Man henviserom avancebeskatningsproblemerne, navn-lig i dødsboer, til det side 82 anførte.

128

129

INVESTERINGSFONDS

Begrebet Investeringsfonds m. m.Princippet i investeringsfondsordnin-

gerne går ud på, at de skattepligtige vedat henlægge beløb til en investeringsfondtil forlods afskrivning på senere anskaf-felse af driftsmidler opnår ret til i hen-læggelsesåret at fradrage de henlagte be-løb i den skattepligtige indkomst, mod atde henlagte beløb ved den senere anskaf-felse af driftsmidler afskrives forlods pådisse, således at kun restkøbesummen fordisse driftsmidler derefter kan gøres tilgenstand for almindelige skattefri afskriv-ninger.

Der har ikke hidtil her i landet væretadgang til at foretage skattefri henlæg-gelser til investeringsfonds.

Ligesom ved de skattefri afskrivningerhar udvalget fundet det mest praktisk ogsåfor investeringsfonds vedkommende i denalmindelige fremstilling hovedsagelig atbeskæftige sig med de indkomstskattemæs-sige relationer, og som afslutning i et sær-ligt afsnit gøre nogle bemærkninger ominvesteringsfonds i relation til opgørelsenaf den skattepligtige formue.

Beslægtede ordninger.Som et med investeringsfondsordninger-

ne beslægtet institut kan nævnes den un-der den sidste verdenskrig og i de nær-mest følgende år bestående ordning medadgang til at foretage ekstraordinære,skattefri henlæggelser til imødegåelse afpå grund af krigsforholdene udskudte ud-gifter til vedligeholdelser, reparationer ogerstatningsanskaff eiser.

I tekstanmærkninger på de årlige fi-nanslove var der givet finansministerenbemyndigelse til at tillade skatteydere, dersom følge af en af krigsforholdene forår-saget materialemangel eller af lignendeårsager var nødsaget til at udskyde afhol-delsen af visse driftsudgifter, som normaltville være kommet til fradrag i den skat-tepligtige indkomst, nemlig vedligeholdel-sesudgifter og udgifter til erstatningsan-skaffelser, der afholdes over driften, i de-

res skattepligtige indkomst at foretage fra-drag for en passende henlæggelse til se-nere afholdelse af de udskudte driftsud-gifter. Fradraget var betinget af, at hen-læggelsen blev båndlagt, indtil de anskaf-felser eller vedligeholdelser, hvortil hen-læggelsen var bestemt, var foretaget, samtaf at henlæggelsen blev medregnet til denskattepligtige indkomst i det regnskabsår,hvori de båndlagte beløb blev frigjort tilanvendelse. Til at modtage og forvalte deskattefri henlæggelser blev der for visseerhvervsgruppers vedkommende oprettetsærlige fonds, medens båndlæggelsen i an-dre tilfælde kunne ske ved indskud påspærret konto i en bank eller sparekasse.

Adgangen til at foretage henlæggelseri henhold til disse midlertidige bestem-melser har kun været benyttet i ret beske-dent om lang.

130

Det af regeringen i marts 1955 fremsatte forslag til lov ominvesteringsfonds.

I forbindelse med den økonomiske lov-givning i marts 1955 har regeringen frem-sat forslag til en lov om investeringsfonds.Lovforslaget, der dog ikke blev færdig-behandlet i Folketinget, er optrykt som bi-lag til nærværende betænkning (bilag 8).

Efter forslaget gives der kun adgang tilat foretage henlæggelser til investerings-fonds i et enkelt regnskabsår. Berettigettil at foretage henlæggelser til investe-ringsfonds er personer, selskaber, forenin-ger og institutioner m. v., der driver selv-stændig erhvervsvirksomhed; derimod skalbrugsforeninger og produktions- og salgs-foreninger samt dødsboer ikke kunne fore-tage sådanne henlæggelser.

De til investeringsfonds henlagte beløbkan anvendes til betaling af udgifter tilopførelse eller ombygning af bygninger,til køb, bygning eller ombygning af skibeller til anskaffelse af maskiner og inven-tar, alt under forudsætning af, at de på-gældende aktiver udelukkende benytteserhvervsmæssigt, at de kan gøres til gen-stand for ordinære skattefri afskrivninger,og at der ikke er tale om brugte aktiver.

Henlæggelsens maksimumsbeløb fore-slås fastsat til 10 pct. af det skattepligtigeoverskud af selvstændig erhvervsvirksom-hed i henlæggelsesåret med tillæg af ren-teudgifter og fradrag af rente- og udbytte-indtægter, som indgår i opgørelsen af detskattepligtige overskud. Henlæggelse kanikke ske med mindre beløb end 2.000 kr.

Det er en betingelse for henlæggelsen,at det henlagte beløb inden 1 måned efterhenlæggelsesårets udløb indsættes påspærret konto i en dansk bank. De ind-satte beløb forrentes med 2 pct. simpel

rente. Renterne, der godtgøres af statskas-sen, kan først hæves ved frigivelsen af dehenlagte beløb; renterne er ikke indkomst-skattepligtige, og før frigivelsen hellerikke underkastet formueskattepligt. De ibankerne indsatte beløb skal straks efterindsættelsen af bankerne indbetales tilDanmarks Nationalbank til indsættelse påen særlig konto for finansministeriet. Sombetingelse for at kunne foretage henlæg-gelser til investeringsfonds skal forudenbestemmelserne om båndlæggelse af hen-læggelsesbeløbene særlige bestemmelsermed hensyn til regnskabsføringen væreopfyldt; disse bestemmelser tjener til sik-ring af kontrollen med henlæggelserne ogmed midlernes behørige anvendelse.

De til investeringsfonds henlagte beløbkan tidligst tages i anvendelse, når der ergået 2 år efter henlæggelsesårets udløb;men på den anden side skal de i dereshelhed være anvendt inden 10 år efterhenlæggelsesårets udløb. Den sidste fristkan dog forlænges af finansministeren.

Når skatteyderne ønsker helt eller del-vis at tage de henlagte beløb i brug, skalder ske anmeldelse herom til myndighe-derne. Aktiver, der helt eller delvis er an-skaffet for investeringsfondsmidler, skalforlods nedskrives med det af investerings-fonden udbetalte beløb, og skattefri af-skrivninger over indkomsten kan for disseaktivers vedkommende kun foretages påden del af anskaffelsessummen, derikke er afholdt af investeringsfondsmidler.Den forlods nedskrivning, der er udenvirkning for den skattepligtige indkomst,skal for maskiners, inventars og færdig-byggede skibes vedkommende ske i leve-

131

ringsåret, ved opførelse eller ombygningaf bygninger og ved bygning eller ombyg-ning af skibe i fuldførelsesåret. Hvis deanvendte investeringsfondsmidler oversti-ger det beløb, der ialt skattefrit kunnehave været afskrevet på det pågældendeaktiv, hvis dette var anskaffet uden brugaf investeringsfondsmidler, skal den over-skydende del medregnes til den skatte-pligtige indkomst i anskaffelsesåret, idetanvendelsen af investeringsfondsmidlerikke bør kunne medføre en fravigelse fradet i dansk skatteret almindelige principom, at man kun kan nedskrive aktivernetil scrapværdi. Forslaget indeholder end-videre en særlig bestemmelse om, at ak-tiver, til hvis anskaffelse der er anvendtinvesteringsfondsmidler, ved opgørelsenaf den skattepligtige formue altid skalmedregnes med det beløb, hvortil de villehave været at medregne, såfremt anskaf-felsen var sket uden brug af investerings-fondsmidler. Afhændes et aktiv, der er an-skaffet for investeringsfondsmidler, for etbeløb, der overstiger den værdi, hvortilaktivet er nedskrevet, skal den del af for-tjenesten, der kan rummes indenfor denved anskaffelsen skete forlods nedskriv-ning, reduceret med, hvad der kunne væreafskrevet ordinært på dette beløb, tillæg-ges den skattepligtige indkomst i salgs-året; overstiger fortjenesten det såledesberegnede skattepligtige beløb, skal denoverskydende del af fortjenesten behand-les efter de iøvrigt i skattelovgivningengældende regler; der sigtes herved særligtil reglerne i de årlige ligningslove omindkomstbeskatning af avance ved salg afmaskiner m. m. Foruden ved afhændelseskal de anførte regler om indkomstbeskat-ning af indvundet fortjeneste også findeanvendelse i tilfælde af tvungen afståelseeller ved udbetaling af erstatnings- ellerforsikringssum.

Hvis de henlagte investeringsfondsmid-ler ikke fuldtud er taget i brug inden 10år efter udløbet af henlæggelsesåret, skaldet ikke anvendte beløb tillægges den

skattepligtige indkomst for det regnskabs-år, hvori fristen udløber, tilligemed et til-læg af 5 pct. for hvert år fra henlæggel-sesårets udløb og indtil fristens udløb. Denskattepligtige indkomst for det pågælden-de skatteår må ikke ansættes til et laverebeløb end det ikke anvendte henlæggel-sesbeløb med det anførte tillæg, og det påspærret konto i bank indestående beløb,der skal tjene til sikring af skattekravet,kan ikke forlanges udbetalt, før dette kraver fyldestgjort. Såfremt skatteyderen —eller, hvis erhvervsvirksomheden drives afen med skatteyderen sambeskattet person,erhvervsvirksomhedens indehaver — døreller går konkurs, skal de endnu ikke an-vendte investeringsfondsmidler frigives,og der skal foretages en efterbeskatningaf disse beløb gennem en forhøjelse afden skattepligtige indkomst for henlæg-gelsesåret; også her skal det på spærretkonto i en bank indestående beløb tjenetil sikkerhed for skattekravet. Tilsvarenderegler gælder, hvis erhvervsvirksomhedenophører eller afhændes eller et selskab el-ler en forening likvideres uden konkurs-behandling; i disse tilfælde skal skatte-efterbetalingen forrentes med 5 pct. sim-pel årlig rente for tiden fra udgangen afdet skatteår, efterbetalingen vedrører. Itilfælde af afhændelse eller ophør af er-hvervsvirksomheden, skal finansministe-ren dog kunne tillade henlæggelsen opret-holdt på de oprindelige vilkår, såfremtindehaveren inden 1 år efter afhændelseneller ophøret overtager en anden virksom-hed. Hvis der iøvrigt disponeres over in-vesteringsfondsmidler til andet formålend det, hvortil de er henlagt, skal derforetages en efterbeskatning af det på-gældende beløb gennem forhøjelse af denskattepligtige indkomst for henlæggelses-året, og det derved fremkomne skatte-efterkrav skal tiisvares med et tillæg af100 pct.; eventuelle yderligere midler, derhenstår på den spærrede bankkonto skaltjene til sikring af dette krav.

132

Udenlandsk ret.Udvalget har indhentet oplysninger om

investeringsfonds i Sverige, Norge, Fin-land, Holland, England og U.S.A.

Sverige.

Almindelige regler om investeringsfondsblev indført ved en forordning af 2. maj1947. Denne forordning er nu ophævetog afløst af en ny forordning af 27. maj1955.

1. Forordningen af 2. maj 19M.

Efter denne forordning kunne det skat-tepligtige overskud i et regnskabsår for-mindskes med beløb, der gennem henlæg-gelse til investeringsfonds reserveredes tilforlods afskrivning ved senere investering.Når henlagte beløb blev taget i anvendel-se, skulle de erhvervede aktiver forlodsnedskrives med de forbrugte henlæggel-sesbeløb, således at skattefri afskrivningkun kunne ske med hensyn til den øvrigedel af anskaffelsessummerne.

Henlæggelse kunne ske til investerings-fonds for bygninger, investeringsfonds forinventar (skibe, maskiner m. v.), investe-ringsfonds for varelagre og investerings-fonds for grubearbejder. Henlæggelses-ordningen gjaldt kun erhvervsvirksomhedbortset fra landbrug og skovbrug (rörelse),og retten til henlæggelse var begrænsettil aktieselskaber og økonomiske forenin-ger og tilkom dem som hovedregel kun,når de havde ret til fri afskrivning påmaskiner m. v. Den skattefri henlæggelsekunne, hvad enten der blev henlagt til eeteller flere fonds, som hovedregel ikkeoverstige 20 pct. af årets overskud. Hen-læggelsen skete alene gennem en bog-føringsmæssig postering.

Virksomhederne kunne ikke på egenhånd bestemme, hvornår de henlagte be-løb skulle tages i anvendelse til investe-ring. Anvendelsen var betinget af tilla-delse fra myndighederne (arbejdsmarkeds-kommissionen), der endvidere ifølge lovenkunne påbyde, at investering skulle ske,— generelt eller for den enkelte virsom-hed.

Var de henlagte beløb ikke anvendt,inden der var gået 10 år fra henlæggel-sen, var et påbud fra arbejdsmarkedskom-missionen om anvendelse forinden over-siddet, eller var henlæggelsesbeløbet tageti anvendelse uden tilladelse fra arbejds-markedskommissionen, skulle de hen-lagte beløb med tillæg af en nærmere an-given rente undergives beskatning. Beskat-ningen skete for det år, hvori de 10 årvar udløbet, påbuddet oversiddet ellermidlerne taget i anvendelse, altså ikke vedtilbageførelse til henlæggelsesåret.

2. Midlertidige bestemmelser.

Ved midlertidige bestemmelser har derværet gjort indgreb i retten til at foretagehenlæggelser til investeringsfonds. For-ordningen af 30. marts 1951 om investe-ringsskat indeholdt således bestemmelserom, at der skulle svares sådan skat af fore-tagne henlæggelser til investeringsfonds idet til grund for taxeringsåret 1952 lig-gende regnskabsår, og fradrag for hen-læggelser til investeringsfonds har været

133

nægtet fuldstændigt for regnskabsårene1952, 1953 og 1954.

3. Forordningen af 27. maj 1955.

Den nye forordning om »investerings-fonds med konjunkturudjævnende for-mål« omfatter foruden investeringsfondsfor erhvervsvirksomhed bortset fra land-brug og skovbrug (»rörelse«) også et sær-ligt investeringsfond for skovbrug. Forerhvervsvirksomhed bortset fra landbrugog skovbrug har man opgivet opdelingeni fire adskilte fonds til fordel for et enkeltfond, der kan anvendes til samme formålsom de tidligere fire fonds. Såvel for er-hvervsvirksomhed bortset fra landbrug ogskovbrug (»rörelse)« som for skovbruggælder det, at adgangen til henlæggelsekun haves for aktieselskaber og økonomi-ske foreninger.

Maksimum for den årlige henlæggelsetil investeringsfonds for erhvervsvirksom-hed bortset fra landbrug og skovbrug erfastsat til 40 pct. af årets overskud; forinvesteringsfonds for skovbrug er maksi-mum for den årlige henlæggelse fastsattil 10 pct. af bruttoindtægten ved skov-brug.

Det er en betingelse for fradrag forhenlæggelser til investeringsfonds, at der

på en særlig konto i Riksbanken indbeta-les et beløb svarende til 40 pct. af de fore-tagne henlæggelser. Indbetaling til Riks-banken skal have fundet sted senest dendag selvangivelsen for det pågældende årskal indgives.

løvrigt svarer de nye regler ret nøje tilde tidligere regler. Det beror som hoved-regel stadig på myndighedernes afgørelse,hvornår investeringsfondsmidler kan ellerskal tages i anvendelse. For at stimulereerhvervslivet til i videre omfang at fore-tage henlæggelser til investeringsfonds erdet dog bestemt, at 30 pct. af investerings-fondshenlæggelser kan tages i anvendelseuden tilladelse, når der er gået 5 år. End-videre er det bestemt, at der tilkommervirksomheder, der har taget henlæggelses-beløb i anvendelse efter myndighedernesbestemmelse, ret til et ekstra fradrag (in-vesteringsfradrag) i indtægten for det på-gældende år svarende til 10 pct. af den fri-givne og benyttede del af henlæggelsen.

Ifølge en kommissionsbetænkning af1954 afgivet af den såkaldte företagsbe-skattningskommitté udgjorde de i Sverigeved udgangen af 1952 ikke benyttede hen-læggelser til investeringsfonds ca. 246 mill,kr. Heraf vedrørte 80 pct. investerings-fonds for bygninger.

Norge.

Regler om investeringsfonds indførtesførste gang i 1950 med det formål at be-grænse virksomhedernes investeringer, ogindførelsen skete i forbindelse med den iafsnittet om skattefri afskrivninger om-talte suspension af reglerne om overpris-afskrivning. Reglerne er i de forløbne årblevet ændret på en række punkter. Denvigtigste ændring gik ud på, at der vedbenyttelse af investeringsfondsmidler hen-lagt af indtægt i 1954 eller senere år aleneskal ske nedskrivning af de pågældendedriftsmidlers anskaffelsessum med 85 pct.af det anvendte henlæggelsesbeløb modtidligere med hele det anvendte henlæg-

gelsesbeløb. Denne ændring blev indførtfor at gøre erhvervslivet mere interessereti at benytte investeringsfondsordningen.De nugældende regler om investerings-fonds findes i lov af 31. maj 1956 ommidlertidig tillæg til skatteloven for lan-det og byerne af 18. august 1911.

Efter loven af 31. maj 1956, der omfat-ter indtægtsårene 1955, 1956 og 1957,kan skattepligtige, som under udøvelsenaf deres næring anvender betydeligedriftsmidler, bestemt for varig brug, d.v.s.driftsmidler, hvorpå der kan afskrives(skibe, bygninger og maskiner), til senerekøb af driftsmidler skattefrit henlægge et

134

beløb, der maksimalt må andrage 20 pct.af årsindtægten. Ved årsindtægten forståsårsindtægten af vedkommende næring(ikke den samlede skattepligtige ind-komst); driver den pågældende flere næ-ringer, beregnes den skattefri henlæggelsefor hver virksomhed for sig. Henlæggel-sen er yderligere begrænset til det 4-dob-belte af de godkendte ordinære afskriv-ninger på driftsmidler i det pågældenderegnskabsår, idet der dog, hvis dette be-løb er større, i stedet kan lægges et beløbtil grund, svarende til 4 pct. af værdienaf bygninger i virksomheden og 20 pct. afde øvrige driftsmidler.

Såfremt den pågældende i vedkommen-de år har adgang til overprisafskriv-ning eller forskudsafskrivning på skibe,jfr. herom foran under skattefri afskriv-ninger, kan henlæggelse til investerings-fond kun ske i den udstrækning, hvori denefter foranstående regler tilladte henlæg-gelse overstiger det fradrag, som kan kræ-ves for overprisafskrivning og forskuds-afskrivning; og dette gælder uanset omafskrivningsretten udnyttes.

Henlæggelse kan ikke ske for beløb un-der 500 kr.

Den skattefri henlæggelse er betingetaf, at henlæggelsesbeløbet indsættes påspærret konto i en bank inden udløbet afden frist, som gælder for indgivelsen afden skattepligtiges selvangivelse. Det kanadministrativt bestemmes, at båndlæg-gelse af de henlagte beløb kan finde stedpå anden måde end ved indsættelse på sær-lig konto i bank, og at bankerne skal over-føre de indsatte beløb til Norges Bank.Den sidste bestemmelse er indsat for her-igennem at kunne modvirke eventuelletendenser til øget kreditgivning ved gen-udlån af de indsatte beløb.

Beløb, som er henlagt af indtægt i 1955

kan benyttes fra 1. januar 1959. Fristernefor anvendelse af beløb henlagt af ind-tægt i 1956 og 1957 er henholdsvis 1.januar 1960 og 1. januar 1961. Der kandog administrativt træffes bestemmelseom frigivelse på et tidligere tidspunkt. Detkan endvidere administrativt bestemmes,at de henlagte beløb skal benyttes indenen vis frist efter bindingsperiodens udløbeller inden en vis frist efter, at der er truf-fet bestemmelse om frigivelse.

Når henlæggelsesbeløb benyttes til an-skaffelse af et nyt driftsmiddel, skal dettenedskrives med 85 pct. af det anvendtehenlæggelsesbeløb, og der kan kun ind-rømmes skattefri afskrivning på resten afanskaffelsessummen. Den skattepligtigekan dog i stedet for at benytte henlæggel-sen til indkøb af nye driftsmidler vælgeat blive indkomstbeskattet af 85 pct. afhenlæggelsen eller at afskrive et tilsva-rende beløb på ældre driftsmidler anskaf-fet før 1. januar 1955 uden fradrag i denskattepligtige indkomst for denne afskriv-ning.

Skatteyderen kan, selv om bindings-perioden ikke er udløbet efter ansøgning(som efter motiverne forudsættes som ho-vedregel at ville blive bevilget) få det hen-lagte beløb udbetalt, men der skal dafinde efterligning sted for det år, hvorihenlæggelsen er sket. Efterligning skalendvidere finde sted, hvis frigivne beløbikke anvendes inden en herfor fastsat frist,og iøvrigt, såfremt ordningen ikke over-holdes af skatteyderen.

Ifølge foreliggende oplysninger udgjor-de de i Norge foretagne henlæggelser tilinvesteringsfonds for årene 1950 og 1951ca. 31,5 mill, kr., for 1952 ca. 16,5 mill,kr., for 1953 ca. 20 mill. kr. og for 1954ca. 50 mill. kr.

Finland.

I Finland er der i 1953 genemført ensærlig investeringsfondsordning for skibs-farten. I 1954 er der i en lov om visse

konjunkturreserveringer åbnet mulighedfor aktieselskaber og andelsselskaber, derdriver træforædlingsindustri til eksport,

135

til skattefrit at reservere indtægt i uden-landsk valuta til senere investeringer. En-delig er der i 1955 gennemført en lov omalmindelig investeringsfonds for aktiesel-skaber og andelsselskaber. De nærmereregler er følgende:

Midlertidig lov af 31. december 1953om en investeringsfondsordning for skibs-farten har gyldighed indtil udgangen afåret 1958.

Efter denne lov kan skattepligtige, derdriver rederinæring, inden udgangen afskatteåret (dette falder i Finland sammenmed indkomståret) indsætte et beløb påsærlig konto i Finlands Bank til fremtidiganskaffelse af skib med den virkning, atde indtil videre kun betaler skat på grund-lag af den øvrige del af deres skatteplig-tige indkomst, dog mindst halvdelen afdenne. Den overskydende del af skattenstilles i bero.

De indsatte beløb kan kun hæves efterfinansministeriets tilladelse. Anvendesde hævede beløb inden for lovens gyldig-hedstid til anskaffelse af skibe, på hvilkeder kan foretages ekstraordinære afskriv-ninger, bortfalder den til de hensatte be-løb svarende skat, og skibets anskaffelses-sum nedskrives straks med de hensattebeløb, således at skattefri afskrivningeralene kan foretages på restværdien. Godt-gøres det ikke, at beløbene skal anvendessom anført, skal det tillades den skatte-pligtige at hæve dem, når han har betaltden til de hensatte beløb svarende skatmed rente 5 pct. p. a. De hensatte beløbforrentes med 3 pct. p. a., så længe de hen-står i Finlands Bank.

Efter lov af 30. december 1954 om vissekonjunkturreserveringer og skattelettelseri anledning heraf kan aktieselskaber ogandelsselskaber, som driver træforæd-lingsindustri til eksport, når de inden ud-gangen af skatteåret (der som tidligereanført i Finland falder sammen med ind-komståret) i Finlands Bank deponerer be-

løb indtjent i udenlandsk valuta, opnå,at skatterne af en så stor del af indkom-sten, som svarer til det deponerede beløbindtil videre ikke opkræves. Deponeredebeløb kan kun hæves med finansministe-riets samtykke. Såfremt det godtgøres, atde deponerede beløb skal benyttes til an-skaffelse af råmaterialer eller driftsakti-ver i overensstemmelse med visse nærmerebestemmelser udbetales de deponeredebeløb med 3 måneders opsigelse, og depo-nenten skal i så fald kun betale 62,5 pct.af de ikke opkrævede skatter, medens re-sten af disse føres til afgang. Selv om detikke godtgøres, at de deponerede beløbskal anvendes som anført, kan deponen-ten dog forlange dem frigivet; frigivelsesker da med 6 måneders opsigelse, og de-ponenten skal i så fald betale hele denikke opkrævede skat med tillæg af rente5 pct. årlig.

I tilfælde, hvor deponerede beløb er fri-givet til anskaffelse af driftsmidler i over-ensstemmelse med de herom gældenderegler, tillades en særlig ekstraordinær,skattefri afskrivning på driftsmidlerne.Den samlede ekstraordinære afskrivningudgør forskellen mellem det deponeredebeløb og den skat, der skal betales ved be-løbets frigivelse, og denne ekstraordinæreafskrivning skal fordeles med lige storebeløb over for maskiner mindst 4 år og forbygninger mindst 10 år.

Lov af 4. juni 1955 om investeringsfondsgiver almindelige regler om henlæggelsertil sådanne fonds. Loven omfatter aleneaktieselskaber og andelsselskaber.

Investeringsfondshenlæggelserne skalbenyttes til anskaffelse af nye driftsmidler(bygninger, maskiner og skibe bygget iFinland) eller til andre af finansministe-riet godkendte formål, der direkte frem-mer beskæftigelsens opretholdelse, herun-der også anskaffelse af varer m. m.

De af loven omfattede selskaber kan,første gang for skatteåret 1954, henlæggeindtil 50 pct. af årsoverskuddet til investe-ringsfonds. Henlæggelsen er betinget af, at

136

der hos staten deponeres et beløb, dermindst skal svare til den del af det pågæl-dende selskabs indkomstskat, som dette be-fries for ved, at det henlagte beløb fra-går i den ellers skattepligtige indtægt. Dedeponerede beløb forrentes efter nærmereregler; renterne betragtes ikke som skatte-pligtig indtægt.

Anvendelsen af investeringsfondsmidlerberor i første række på myndighedernesbestemmelse, idet myndighederne bådekan give tilladelse til at anvende henlagtebeløb og bestemme, at disse skal benyttes.Efter en vis tid kan de pågældende sel-skaber dog disponere over henlæggelserneuden særlig tilladelse; efter 5 års forløbkan selskaberne disponere over en tredie-del af henlæggelsen, efter 7 års forløbover endnu en trediedel og efter 9 årsforløb over resten.

Når investeringsfondsmidler anvendesefter deres bestemmelse, nedskrives an-skaffelsessummen for de erhvervededriftsmidler med de benyttede beløb udenvirkning for indkomstopgørelsen, og al-

mindelige skattefri afskrivninger kan kunforetages på grundlag af den herefter re-sterende del af anskaffelsessummen.

Hvis et driftsmiddel, til hvis anskaf-felse der har været benyttet investerings-fondsmidler, afstås mod vederlag inden10 år efter anskaffelsen, skal den ned-skrivning af anskaffelsessummen, som harfundet sted i anledning af benyttelsen afinvesteringsfondsmidler, og som genind-vindes ved afståelsen, betragtes som skat-tepligtig indtægt.

Hvis et selskab ikke efterkommer et på-bud om at tage investeringsfondshenlæg-gelser i anvendelse, eller hvis det efter athave opnået tilladelse til at benytte så-danne henlæggelser ikke foretager inve-steringerne, skal de pågældende investe-ringsfondsbeløb, eventuelt med tillæg afen vis rente, betragtes som skattepligtigindtægt i det år, i hvilket forsømmelsener konstateret, og selskabets skattepligtigeindtægt for dette år må ikke ansættes tilet mindre beløb end det efter disse reglerskattepligtige beløb.

Holland.

Der er ikke i Holland adgang til atforetage henlæggelser til investerings-fonds.

England.

Den engelske skattelovgivning tilladerikke skattefri henlæggelser til investe-ringsfonds.

U. S. A.

Der er ikke efter den føderale skattelov-givning i U.S.A. adgang til at foretageskattefri henlæggelser til investerings-fonds.

137

Udvalgets overvejelser og konklusioner.

Principielle overvejelser vedrørende skattefri henlæggelser tilinvesteringsfonds, særlig med hensyn til formål og virkninger.

Synspunkter anført som begrundelsefor indførelse af investeringsfonds.

I skrivelser af 15. december 1949 og 5.december 1951 fra Erhvervenes fællesud-valg om skattespørgsmål til de daværendefinansministre angående indførelse afskattefri henlæggelser til investeringsfondser fremført det synspunkt, at sådanne hen-læggelser kan ses som et alternativ til enaf skrivnings ordning, hvorefter skattefriafskrivninger foretages på grundlag afgenanskaffelsesprisen. De anførte skrivel-ser er optrykt som bilag 1 og 2 til betænk-ningen.

Dette synspunkt har erhvervenes repræ-sentanter i udvalget gjort sig til talsmændfor. Det er fra disses side anført, at af-skrivninger på grundlag af afskrivnings-objekternes kostpris under de herskendeforhold ikke sætter virksomhederne istand til på deres afskrivningskonti at op-samle tilstrækkelige midler til dækning afudgifterne ved fornyelse af virksomhe-dernes driftsmidler. Årsagen hertil liggeri den ved pengeværdiens fald fremkaldteprisstigning, som har gjort sig særligstærkt gældende i årene efter den 2. ver-denskrigs udbrud, og som har medført, atfornyelsen af aktiver, som er anskaffet førkrigen, nu må finde sted til priser, derligger væsentligt højere end de udskiftedeaktivers kostpris. Da de gældende afskriv-ningsregler kun tillader skattefri afskriv-ninger foretaget på grundlag af kostprisenfor de benyttede aktiver, har virksomhe-

derne i de forløbne år været afskåret fraat belaste driftsregnskaberne med beløb,som modsvarer, hvad benyttelsen af ogslidet på driftsmidlerne koster efter de nu-gældende priser. Under tidligere tidersmere moderate indkomstbeskatning rum-mede dette forhold ikke så farlige konse-kvenser, som det nu er tilfældet, idet be-skatningen dengang trods alt lod så storen del af indtægten tilbage hos skatte-yderne, at disse havde væsentlige mulig-heder for gennem opsparing at financierefornyelsen af deres virksomheders fasteaktiver. Tilsvarende muligheder for op-sparing foreligger imidlertid ikke underdet høje niveau, beskatningen nu har nået.Det er derfor magtpåliggende, at der påanden måde skabes muligheder for denfortsatte opretholdelse af den i erhvervs-livets faste aktiver investerede realkapital.

Allerede i tidligere inflationsperioderhar forhold som de anførte givet anled-ning til, at der i andre lande er fremsatkrav om adgang til at benytte genanskaf-felsesprisen for tilsvarende aktiver somgrundlag for beregningen af de årlige af-skrivninger, og også her i landet har derfra tid til anden været rejst krav om be-nyttelse af genanskaffelsesprisen som af-skrivningsgrundlag i relation til beskat-ningen. Hele spørgsmålet om skattefri af-skrivninger på grundlag af genanskaffel-sesprisen har været taget op til behand-ling indenfor Erhvervenes fællesudvalgom skattespørgsmål, der imidlertid af for-

138

skellige grunde ikke mente at kunne anbe-fale et afskrivningssystem på grundlag afgenanskaffelsesprisen, men fandt at måtteforetrække, at man søgte at råde bod påde anførte forhold gennem indførelsen afskattefri henlæggelser til investerings-fonds. Henlæggelser til investeringsfondsbegrundet som et alternativ til en afskriv-ningsordning baseret på genanskaffelses-prisen fører ikke videre end til henlæg-gelser til genanskaffelse af driftsmidler.

Spørgsmålet om skattefri henlæggelsertil investeringsfonds har været behandletaf Arbejdsmarkedskommissionen som etled i dennes undersøgelse af, på hvilkeområder ændringer af den gældende lov-givning kan antages at virke fremmendefor den produktive beskæftigelse indenforerhvervslivet. Man henviser herved tilkommissionens skrivelse af 28. december1950 til arbejds- og socialministeren. Skri-velsen er optrykt som bilag 3 til nærvæ-rende betænkning.

Arbejdsmarkedskommissionen tager ikkei sin nævnte skrivelse stilling til, hvorvidtinvesteringsfonds bør indføres. Kommis-sionen refererer de synspunkter, som harværet fremført under kommissionens drøf-telser, og kommissionen er enig om athenstille til regeringen at optage til sag-kyndig undersøgelse, om der indenfor vis-se rammer kan opnås adgang for erhvervs-virksomheder til at foretage skattefri hen-læggelser til senere investering.

Det fremgår af kommissionens skrivelse,at det i kommissionen har været over-vejet, hvorvidt indførelse af adgang tilskattefri henlæggelser til senere investe-ring vil kunne medvirke til fremme afproduktive investeringer og til rationali-sering af produktionsapparatet.

Det fremføres ligeledes i skrivelsen, atman i kommissionen har været inde påtanken om at udforme eventuelle reglerom skattefri henlæggelser på en sådanmåde, at der skabes mulighed for en visregulering og udjævning af de såvel forde private erhvervsvirksomheder som for

samfundet som helhed skadelige konjunk-tursvingninger.

Vil man benytte en investeringsfonds-ordning til direkte konjunkturregulerendeformål, må reglerne herom udformes påen sådan måde, at de giver det offentligemulighed for under hensyn til konjunktu-rerne at regulere den økonomiske aktivi-tet, således at investeringerne søges frem-met i særlig grad under nedgangskonjunk-turer og depressionsperioder, medens derholdes igen på investeringerne i perioder,hvor et stort investeringsomfang vil kunnefå inflatoriske virkninger.

Det konjunkturregulerende formål kantænkes varetaget gennem det offentligesregulering, dels af adgangen til at fore-tage henlæggelser til investeringsfonds,dels af anvendelsen af de til investerings-fonds foretagne henlæggelser.

Foretagelsen af skattefri henlæggelsertil investeringsfonds kan under en ordningmed konjunkturregulerende formål gøresbetinget af en særlig tilladelse fra det of-fentlige. Man kan herigennem fra det of-fentliges side år for år regulere omfangetaf henlæggelserne, således at der åbnesvidere adgang til henlæggelser i konjunk-turmæssigt gode år, medens man i år, hvoraktivitet og beskæftigelse ligger på et la-vere niveau, kun i begrænset omfang til-lader skattefri henlæggelser. Endviderekan der tillægges det offentlige beføjelsetil at regulere anvendelsen af foretagnehenlæggelser, dels gennem tilladelser tilbenyttelse af henlæggelserne, dels gennempåbud om anvendelse af disse. Det offent-lige kan derved tilrettelægge frigivelserneaf foretagne henlæggelser på en sådanmåde, at frigivelser i særlig grad sættesind på tidspunkter, hvor en begyndendekonjunkturnedgang viser sig, eller andregrunde gør en udvidelse af investeringer-nes omfang ønskelig.

Skattefri henlæggelser til investerings-fonds vil formentlig i almindelighed kun-ne tjene til at lette de erhvervsdrivendesmuligheder for investeringer.

139

Adgangen til at foretage skattefri hen-læggelser med henblik på senere investe-ringer medfører udsættelse med betalingaf skat i det omfang, hvori skattebereg-ningen påvirkes af den skattefri henlæg-gelse. Erhvervene får derved øgede mid-ler til disposition for senere investeringer.

Adgangen til at foretage skattefri hen-læggelser til investeringfonds vil kunnevære af særlig betydning for virksomhe-der, der står overfor at tage beslutningom investeringer, som er særlig risikobe-tonede.

Indførelse af investeringsfonds må og-så antages at kunne tjene til at modvirke,at erhvervsdrivende i givne situationer ud-fra ønsket om at få afskrivningsobjekterforetager investeringer, der kan være min-dre påkrævede, og en henlæggelsesord-ning skulle derved kunne bidrage til merehensigtsmæssige investeringer.

Udvalgets overvejelser.

Det vil af det foran anførte fremgå, atindførelsen af regler om skattefri henlæg-gelser til investeringsfonds kan have flereforskellige formål. En investeringsfonds-ordning vil kunne virke som et alternativtil en afskrivningsordning baseret på gen-anskaffelsesprisen, den vil kunne benyttessom et direkte konjunkturregulerende in-strument, og den vil i almindelighed kun-ne tjene til at fremme investeringerne in-denfor erhvervslivet.

Udvalget har under sine overvejelservedrørende udformningen af en eventuelinvesteringsfondsordning drøftet spørgs-målet, om der ved udformningen af en så-dan ordning bør optages bestemmelser omoffentlig regulering af anvendelsen af deforetagne henlæggelser.

Angående den indflydelse, som syns-punktet konjunkturregulering har haft påudformningen af de svenske og norskeordninger, skal anføres følgende:

Den i 1947 i Sverige indførte alminde-lige investeringsfondsordning havde i før-ste linie konjunkturregulerende formål for

øje. Reglerne af 1947 indeholdt såledesbestemmelser om, at foretagne henlæggel-ser kun kunne anvendes efter tilladelse fraet særligt statsorgan, Arbejdsmarkedskom-missionen, der også af egen drift kunnepåbyde, at foretagne henlæggelser skulletages i anvendelse. Hensigten med disseregler var, at henlæggelserne skulle fri-gives i perioder, i hvilke der var behov foren stimulering af konjunkturudviklingengennem øgede investeringer. Egentligepåbud om anvendelse af investerings-fondshenlæggelser har dog, såvidt vides,ikke været udstedt.

Ved de i 1955 gennemførte nye svenskeregler om henlæggelser til investerings-fonds er der åbnet mulighed for fri an-vendelse af en del af de til investerings-fonds foretagne henlæggelser efter en vistids forløb. Formålet med henlæggelses-adgangen er imidlertid stadig at benytteden som en konjunkturregulerende faktor— reglerne findes i en forordning, der be-tegnes som »förordning om investerings-fonder för konjunkturutjämning« — ogstatsdirigeringen af anvendelsen af dehenlagte midler er fremdeles et fremtræ-dende træk i ordningen.

Efter den i Norge gældende ordningkan foretagne henlæggelser til investe-ringsfonds først tages i brug en vis tid ef-ter henlæggelsen. Der kan dog administra-tivt træffes bestemmelse om frigivelse pået tidligere tidspunkt. Endvidere kan detadministrativt bestemmes, at de henlagtebeløb skal benyttes inden en vis frist efterbindingsperiodens udløb eller inden en visfrist efter, at der er truffet bestemmelseom frigivelse.

Under udvalgets drøftelser har erhver-venes repræsentanter i udvalget taget be-stemt afstand fra en investeringsfondsord-ning, som indeholder bestemmelser om of-fentlig regulering af anvendelsen af fore-tagne henlæggelser.

Af den ovenfor omtalte skrivelse af 28.december 1950 fra Arbejdsmarkedskom-missionen til arbejds- og socialministerenfremgår det, at der fra forskellig side i

140

Arbejdsmarkedskommissionen har væretytret betænkelighed ved en konjunktur-politisk udformning af regler for skattefrihenlæggelser til investeringsfonds, idet depågældende medlemmer har gjort gæl-dende, at konjunkturpolitiske hensyn i til-strækkelig grad og bedre kan varetages adanden vej. Kommissionen har i skrivelseni denne forbindelse anført følgende:

»Kommissionen har på dette punkt væ-ret enig om, at en for stram udformningaf de her omtalte regler — både for såvidt angår eventuelt offentligt indseendemed tidspunktet for skattefri henlæggelserog investeringer samt vedrørende former-ne for en eventuel båndlægning af hen-lagte midler — ville kunne føre til en så-dan tilbageholdenhed fra erhvervsvirk-somhedernes side ved udnyttelsen af reg-lerne, at de tilstræbte formål ikke villeopnås.«

Med hensyn til det af regeringen i 1955fremsatte forslag til lov om investerings-fonds kan det anføres, at dette lovforslagikke indeholder bestemmelser om offentligregulering af anvendelsen af investerings-fondsmidlerne.

Ifølge udvalgets kommissorium skal ud-valget overveje spørgsmålet om forlodsafskrivning på fremtidige anskaffelsergennem skattefri henlæggelser til investe-ringsfonds. Efter udvalgets opfattelse på-hviler det efter kommissoriet ikke udval-get at afgive betænkning om eller udfor-me forslag til regler om offentlig regule-ring i forbindelse med en eventuel inve-steringsfondsordning, og de af udvalget idet følgende udformede regler om skatte-fri henlæggelser til investeringsfonds inde-holder derfor ikke bestemmelser herom.

Man finder i denne forbindelse anled-ning til at bemærke, at selv om en investe-ringsfondsordning ikke indeholder be-stemmelser om en egentlig offentlig regu-lering, vil det offentlige dog — i overens-stemmelse med sit syn på det ønskelige ii en given situation at fremme eller hæm-me investeringerne — i vidt omfang gen-nem lovgivningsforanstaltninger kunne

påvirke omfanget og benyttelsen af inve-steringsfondshenlæggelser. Lovgivnings-magten vil således kunne forøge eller for-mindske maksimum for de tilladte henlæg-gelser, ligesom adgangen til at foretagehenlæggelser, dersom det skønnes påkræ-vet, helt kan suspenderes. Der kan lige-ledes ad lovgivningens vej gennemføresændringer med hensyn til omfanget afden som betingelse for henlæggelsernekrævede båndlæggelse af kapital, ligesomde frister, der gælder for benyttelsen afinvesteringsfondshenlæggelser, kan for-længes eller forkortes. Dette gælder såvelden frist, der skal være forløbet, før hen-læggelserne kan tages i anvendelse, somden frist, indenfor hvilken henlæggelser-ne skal være benyttet.

En ændring af investeringsfondsregler-ne bør dog efter udvalgets opfattelse kunkunne foretages med virkning for frem-tidige henlæggelser. For allerede foretag-ne henlæggelser bør de på henlæggelsenstidspunkt gældende regler, som har væretafgørende for dispositionen, fortsat havegyldighed.

Fra erhvervenes side har det i denneforbindelse været fremhævet, at man målægge vægt på, at reglerne om investe-ringsfondshenlæggelser bevarer en så højgrad af stabilitet som mulig, og at derikke bliver tale om årlige reguleringer afhenlæggelsesprocent m. m., idet en sådanhyppig ændring af reglerne kan medføreskadelige virkninger for erhvervslivetsdispositioner på længere sigt.

Udvalget har i overensstemmelse medkommissoriet søgt at udforme regler for eneventuel ordning om skattefri henlæggel-ser til investeringsfonds; for denne ord-ning gøres der nærmere rede i de efter-følgende afsnit.

I udvalget har det, bl. a. fra admini-strationens repræsentanter og fra repræ-sentanten for Arbejderbevægelsens er-hvervsråd, været fremhævet, at det måvære en forudsætning for indførelsen afen investeringsfondsordning, at der træf-fes foranstaltninger, der sikrer erlæggel-

141

sen af skattebeløb, hvis betaling som følgeaf ordningen er udskudt, og at avancervedrørende driftsmidler, på hvilke der harværet foretaget forlods afskrivning vedbenyttelse af investeringsfondshenlæggel-ser, inddrages under beskatning. Erhver-venes repræsentanter i udvalget erkender,at reglerne om skattefri henlæggelser tilinvesteringsfonds — ligesom friere afskriv-ningsregler — bør udformes på en sådanmåde, at de ikke giver adgang til misbrug,jfr. det foran om skattefri afskrivningeranførte.

Som ovenfor anført fører det synspunkt,hvorefter en investeringsfondsordning vir-ker som et alternativ til en på genanskaf-felsesprisen baseret afskrivningsordning,ikke videre end til, at henlagte investe-ringsfondsmidler kan benyttes til genan-skaffelse af driftsmidler til afløsning afældre driftsmidler.

Udvalget har overvejet, om man børblive stående herved, eller om henlæggel-ser til investeringsfonds også bør kunneanvendes til forlods afskrivning på nyedriftsmidler, anskaffet i forbindelse meden virksomheds udvidelse eller moderni-sering.

Dersom man ikke — eller ikke alene —vil begrunde en investeringsfondsordningudfra det anførte synspunkt, men ogsålægger vægt på en investeringsfondsord-nings almindelige investeringsfremmendevirkning, bør man ikke begrænse anven-delsen af de henlagte midler til genan-skaffelsestilfældene.

Det kan derhos anføres, at praktiskehensyn taler for ikke at begrænse anven-delsen af investeringsfondsmidler til gen-anskaffelsestilfælde. En sådan ordningville være vanskelig at arbejde med ipraksis. Grænsen mellem genanskaffelserog nyanskaffelser er flydende. Den frem-adskridende tekniske udvikling med densstadig forbedrede og moderniserede ma-skintyper bevirker f. eks., at en ny ma-skine, der anskaffes til erstatning for enældre maskine, ofte ikke vil være nøjag-

tig som den ældre, men af en anden kon-struktion, således at der ved anskaffelsener tale om en forbedring eller rationali-sering.

Om de fiskale virkninger af indførelsenaf skattefri henlæggelser til investerings-fonds vil det være praktisk talt umuligt atdanne sig et forhåndsskøn, idet man intetsikkert indtryk kan have af, i hvilket om-fang en henlæggelsesordning vil blive be-nyttet af erhvervslivet. Der må dog reg-nes med, at der i begyndelsen vil frem-komme et betydeligt provenutab, idet deskattefri henlæggelser »tager toppen« afde skattepligtige indkomster. Det vil af-hænge af indkomstniveauet og skattepro-gressionen for de skatteydere — personerog selskaber — der anvender investerings-fondsordningen, hvor stort provenutabetfor henlæggelsesåret vil blive i forhold tilde samlede henlæggelser. At skønne her-over er naturligvis meget vanskeligt; menman tør formentlig regne med, at prove-nutabet i hvert fald vil andrage op imodhalvdelen af henlæggelserne. På den an-den side må det erindres, at provenuetfremover vil blive påvirket dels af denproduktionsstigning, som de forøgede in-vesteringer må forventes at resultere i,dels af de formindskede skattefradrag, ogdels derved, at de fremtidige afskrivnin-ger på driftsmidler, på hvilke der er fore-taget forlods afskrivning ved hjælp af in-vesteringsfondshenlæggelser, vil blive for-mindskede, og de skattepligtige indkom-ster som følge heraf tilsvarende forøget.

Angående de i Sverige og Norge fore-tagne henlæggelser til investeringsfondskan det oplyses, at disse har været af for-holdsvis beskedent omfang.

Efter foreliggende oplysninger udgjordesom tidligere anført de i Sverige ved ud-gangen af året 1952 ubenyttede investe-ringsfondshenlæggelser 246 mill. kr. Be-løbet var fordelt på 660 virksomheder, og80 pct. af beløbet vedrørte henlæggelses-fond for bygninger. Det må herved erin-dres, at adgangen til at foretage skattefri

142

henlæggelser til investeringsfonds i Sve-rige er begrænset til aktieselskaber og øko-nomiske foreninger, samt at der for så vidtangår maskiner m. v. har været adgang tilfrie afskrivninger, således at der for dissedriftsmidler ikke har været samme anled-

ning til at foretage skattefri henlæggelsertil investeringsfonds som for bygninger.

I Norge udgjorde ifølge de tidligere an-førte oplysninger de samlede henlæggelsertil investeringsfonds for årene 1950—1954118 mill. kr.

Udvalgets overvejelser vedrørende den nærmere udformning af regler omskattefri henlæggelser til investeringsfonds.

I det foregående afsnit er behandlet tovigtige principielle spørgsmål i forbindelsemed den nærmere udformning af en inve-steringsfondsordning, nemlig spørgsmåletom offentlig regulering af anvendelsen afde til investeringsfonds foretagne henlæg-gelser og spørgsmålet om, hvorvidt anven-delsen af investeringsfondshenlæggelsernebør begrænses til genanskaffelse af drifts-midler i forbindelse med udskiftning aftilsvarende ældre driftsmidler. Som anførtvil der ikke i udvalgets udkast til en even-tuel investeringsfondsordning indgå be-stemmelser om offentlig regulering af an-vendelsen af investeringsfondshenlæggel-serne, og efter udvalgets opfattelse børhenlæggelserne kunne anvendes såvel tilanskaffelse af nye driftsmidler i forbin-delse med virksomhedernes udvidelse ogmodernisering som til genanskaffelse afdriftsmidler.

I nærværende afsnit vil der blive gjortrede for udvalgets overvejelser iøvrigtmed hensyn til den nærmere udformningaf regler om skattefri henlæggelser til in-vesteringsfonds.

Redegørelsen omfatter følgende spørgs-mål:

1. Hvilke skattepligtige skal kunne fore-tage henlæggelser til investerings-fonds?

2. Hvilke driftsmidler skal indgå underen eventuel investeringsfondsord-ning?

3. Fælles investeringsfond eller fleresærskilte investeringsfonds?

4. Maksimum og minimum for de årligehenlæggelser til investeringsfonds.

5. Spørgsmålet om båndlæggelse af skat-

tefri henlæggelser til investerings-fonds.

6. Frister for benyttelsen af investe-ringsfondshenlæggelser.

7. Den forlods afskrivning på driftsmid-ler ved benyttelse af investerings-fondshenlæggelser.

8. Beskatning af avancer.9. Beskatning i tilfælde, hvor investe -

ringsfondshenlæggelser ikke benyttesi overensstemmelse med de heromgældende regler.

10. Særlige kontrolforanstaltninger m. v.11. Midlertidige eller varige lovregler.

1. Hvilke skattepligtige skal kunneforetage henlæggelser tilinvesteringsfonds.a. Selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det må være en betingelse for, at enskatteyder kan foretage skattefri henlæg-gelser til investeringsfonds, at den pågæl-dende skatteyder driver selvstændig er-hvervsvirksomhed.

Behovet for at kunne foretage henlæg-gelser til investeringsfonds er imidlertidikke det samme indenfor de forskellige er-hverv, men varierer efter erhvervenes an-vendelse af faste driftsmidler. Det er så-ledes klart, at rene handelsvirksomheder,for ikke at tale om de forskellige liberaleerhverv, har langt mindre behov for atkunne foretage henlæggelser til investe-ringsfonds end f. eks. industrivirksomhe-der med betydelige fabriksbygninger ogmaskinanlæg. Men også indenfor en en-kelt erhvervsgren som industrien kan dergøre sig store forskelligheder gældende

143

med hensyn til de faste anlægs omfang ogdermed til behovet for en investerings-fondsordning.

Udvalget har overvejet, om man bør be-grænse adgangen til at foretage henlæg-gelser til investeringsfonds til alene atomfatte enkelte specielt angivne erhverv,eller om man skal udelukke bestemte er-hverv fra ordningen, ligesom det har væ-ret drøftet, om der kan være anledning tilat variere omfanget af henlæggelserne forde forskellige erhverv. Man har dog ikkement, at det vil være muligt eller nødven-digt at sondre mellem de enkelte erhvervi relation til adgangen til at foretage skat-tefri henlæggelser til investeringsfonds.En opdeling efter erhvervenes art vil stø-de på den vanskelighed, at der altid vilvære et utal af mellemformer mellem deforskellige arter af erhvervsvirksomheder,således at der i praksis vil fremkommevanskelige grænsetilfælde. Sondringenmellem produktionsvirksomheder og ikke-produktionsvirksomheder, som er gennem-ført i relation til ekstraordinære, skatte-fri afskrivninger, har givet anledning tilså store vanskeligheder, at man ikke me-ner at kunne anbefale en sådan sondring.

Udvalget har endvidere overvejet, omadgangen til at foretage investeringsfonds-henlæggelser bør sættes i relation til virk-somhedernes beholdning af faste drifts-midler, f. eks. i forhold til driftsmidlernesbogførte værdi. En sådan fremgangsmådefinder man dog ikke anbefalelsesværdig;man henviser herved til de betragtninger,der er anført senere om maksimum for deårlige henlæggelser til investeringsfonds(side 149).

b. Bør adgangen til at foretage skatte-fri henlæggelser til investeringsfondsvære betinget af, at der føres etegentligt regnskab?

Udvalget har overvejet, hvorvidt detbør være en betingelse for, at der kan fo-retages investeringsfondshenlæggelser, at

der føres et egentligt regnskab for den på-gældende virksomhed.

Det af regeringen i 1955 fremsatte for-slag til lov om investeringsfonds omfatterbåde regnskabsførende og ikke-regnskabs-førende skatteydere. Efter forslaget erskatteyderne også stillet ens i henseendetil det krav om båndlæggelse af de hen-lagte midler, som forslaget stiller, idet så-vel regnskabsførende som ikke-regnskabs-førende skatteydere skal båndlægge dehenlagte midler for 100 pct.

Efter regeringsforslaget skal henlæggel-sen for det enkelte regnskabsår mindst an-drage 2.000 kr.; maksimum for henlæg-gelsen efter regeringsforslaget er 10 pct.af virksomhedens overskud opgjort pånærmere fastsat måde. Disse regler villeformentlig bevirke, at ikke-regnskabsfø-rende skatteydere kun i sjældne tilfældeville kunne benytte sig af den foreslåedehenlæggelsesadgang. Som det fremgår afde efterfølgende afsnit, åbnes der efterudvalgets forslag til en investeringsfonds-ordning en langt videregående adgang tilat foretage henlæggelser, og spørgsmåletom, hvorvidt der vil kunne gives de ikkeregnskabsførende skatteydere adgang til atforetage skattefri henlæggelser til investe-ringsfonds, får derved en ganske anderle-des rækkevidde end efter regeringsfor-slaget.

Spørgsmålet om regnskabsførelse harbetydning for den kontrol, der fra det of-fentliges side må udøves med hensyn tilhenlæggelserne og disses benyttelse.

Disse kontrolforanstaltninger falder i toled:

1) Efter udvalgets forslag bør henlæg-gelsernes omfang på samme måde som ef-ter regeringsforslaget være maksimeret tilen vis procent af virksomhedens overskudopgjort på nærmere fastsat måde. For atkontrollere, at en ønsket henlæggelse ikkeoverstiger dette maksimum, er det derforaf betydning, at der foreligger en ind-komstopgørelse, der giver et klart grund-lag for at udskille de bestanddele af ind-komsten, der ikke kan danne grundlag for

144

investeringsfondshenlæggelser. Dette gæl-der således f. eks. lønindtægter og formue-indtægter.

2) Efter at en henlæggelse til investe-ringsfond er etableret, skal der føres kon-trol med henlæggelsen og med anvendel-sen af denne.

Dette sidste led af kontrolforanstaltnin-gerne må ses i sammenhæng med spørgs-målet om, i hvilket omfang foretagne hen-læggelser bør kræves båndlagt.

Som det vil blive udviklet nærmere ne-denfor (side 153), har udvalget ikke mentat burde stille forslag om båndlæggelse afden fulde henlæggelse til investerings-fonds, men har stillet forslag om, at bånd-læggelsen skal udgøre 50 pct. af henlæg-gelsesbeløbet.

Der er i udvalget enighed om, at en fyl-destgørende kontrol ikke vil kunne udøvesoverfor ikke-regnskabsførende erhvervs-drivende, dersom man også for deres ved-kommende kun krævede båndlæggelse afen del af investeringsfondshenlæggelserne.

Kontrollen med allerede etablerede in-vesteringsfondshenlæggelser og disses an-vendelse vil efter udvalgets formeningkunne gennemføres også for ikke-regn-skabsførende erhvervsdrivende, såfremthenlæggelserne båndlægges for 100 pct.

Med hensyn til den indkomstopgørelse,som skal danne grundlag for kontrollenmed henlæggelsernes størrelse, vil detvære at foretrække, at der foreligger etegentligt regnskab.

De medlemmer af udvalget, der repræ-senterer landbruget — for hvilket det herbehandlede spørgsmål i særlig grad er ak-tuelt — har indtrængende henstillet, atder ved udformningen af et forslag til eninvesteringsfondsordning ikke stilles kravom førelse af et egentligt regnskab sombetingelse for at kunne foretage investe-ringsfondshenlæggelser. Der er hervedhenvist til, at det ikke vil være muligt atfremskaffe regnskabskyndig assistance forlandbrugserhvervets udøvere i det omfang,dette ville være nødvendigt, såfremt land-brugere i stort tal skulle ønske at benytte

investeringsfondene, og derfor måtte over-gå til at føre et egentligt regnskab. Der erendvidere henvist til, at det vil tage tid,inden en regnskabsførelse kan påbegyndesog komme til at danne grundlag for opgø-relsen af den skattepligtige indkomst, ogat dette forhold vil kunne bevirke en væ-sentlig udskydelse af det tidspunkt, frahvilket disse skattepligtige kan begynde atforetage henlæggelser til investerings-fonds.

Skønt udvalget som ovenfor anført måformene, at det for kontrollen med ind-komstopgørelsen vil være at foretrække, atder foreligger et egentligt regnskab, me-ner man dog under hensyn til de af land-brugsrepræsentanterne fremførte grundeog til betydningen af, at også landbrugetfår mulighed for at benytte adgangen tilinvesteringsfondshenlæggelser, at kunneforeslå, at henlæggelsesordningen søgesgennemført også for ikke-regnskabsføren-de erhvervsdrivende. Det må imidlertidefter udvalgets mening være en forudsæt-ning herfor, dels at de henlagte midler ideres helhed bliver båndlagt, dels at deri skemaform i forbindelse med selvangi-velsen gives oplysninger om indkomstensbestanddele i det omfang, dette er nød-vendigt for, at der kan føres kontrol med,at den ønskede henlæggelse ikke oversti-ger den tilladte størrelse. Repræsentantenfor De samvirkende danske husmandsfor-eninger foretrækker, at båndlæggelsespro-centen bliver ens for alle, uanset om derføres regnskab eller ej.

Efter udvalgets forslag vil det såledeshave betydning for omfanget af den tilinvesteringsfondshenlæggelserne knyttedebåndlæggelse af kapital, om der føres etegentlig regnskab for den pågældendevirksomhed eller ej. Hvis der føres etegentligt regnskab, skal der kun båndlæg-ges 50 pct. af foretagne investeringsfonds-henlæggelser, medens der, hvis der ikkeføres et egentligt regnskab, skal båndlæg-ges 100 pct. af henlæggelserne. Der op-står derfor et særligt problem, hvor en

145

skattepligtig har indsendt et regnskabsammen med sin selvangivelse og inden-for den foreskrevne frist har båndlagt 50pct. af den begærede henlæggelse til in-vesteringsfond, men hvor de skattelignen-de myndigheder forkaster regnskabet somikke fyldestgørende. Efter udvalgets me-ning bør det afgørende kriterium for, omen sådan skattepligtig i relation til adgan-gen til at foretage skattefri henlæggelsertil investeringsfonds skal betragtes somikke-regnskabsførende, være, om kvalite-ten af regnskabet er så dårlig, at skatte-ansættelsen ikke kan foretages på grund-lag af regnskabet. Kan skatteansættelsenikke foretages på grundlag af regnska-bet, må den skattepligtige betragtessom ikke-regnskabsførende og være plig-tig at foretage båndlæggelse 100 pct.af den foretagne investeringsfondshen-læggelse. Der bør efter udvalgets op-fattelse i så fald gives den skattepligtigemulighed for at supplere den alleredeforetagne båndlæggelse indenfor en visfrist efter den af skatterådet trufne afgø-relse. Finder den supplerende båndlæg-gelse sted indenfor den fastsatte frist, børde foreskrevne frister for henlæggelsensbenyttelse efter udvalgets mening regnesfra tidspunktet fra den oprindelige bånd-læggelse. En påklage af skatterådets af-gørelse til landsskatteretten bør ikke fri-tage for supplerende båndlæggelse inden-for den fastsatte frist, da udskydelsen afbåndlæggelsen af de fulde 100 pct. af hen-læggelsen ellers ville kunne blive for lang-varig i forhold til det tidsrum, der efterde almindelige regler skal hengå fra bånd-læggelsen og indtil henlæggelsen kan ta-ges i brug.

c. Visse undtagelser fra adgangen tilat foretage skattefri henlæggelsertil investeringsfonds.

Brugsforeninger og produktions- ogsalgsforeninger samt dødsboer bør efterudvalgets mening være udelukkede fra atforetage skattefri henlæggelser til investe-

ringsfonds. Man er på dette punkt i over-ensstemmelse med det af regeringen i 1955fremsatte forslag til lov om investerings-fonds. Når man ikk^ mener at burde med-tage dødsboer som berettigede til at fore-tage investeringsfondshenlæggelser skyl-des det, at der ikke vil være noget prak-tisk behov for dødsboerne for at foretagesådanne henlæggelser. Udelukkelsen afbrugsforeninger og produktions- og salgs-foreninger skyldes alene den for disse for-eninger gældende beskatningsform, idetder for disse virksomheder ikke finder no-gen egentlig opgørelse af indkomsten stedi overensstemmelse med almindelige reg-ler for indkomstopgørelse; den skatteplig-tige indkomst for disse virksomheder op-gøres som en funktion af formuen opgjortefter de almindelige regler for opgørelseaf formue til formueskattesvarelse.

De skattepligtige, der efter udvalgetsopfattelse skal være berettigede til at fore-tage skattefri henlæggelser til investe-ringsfonds, udgør herefter skattepligtigepersoner, selskaber, foreninger og institu-tioner, der driver selvstændig erhvervs-virksomhed, dog med undtagelse af brugs-foreninger og produktions- og salgsfor-eninger samt dødsboer.

Adgangen til at foretage skattefri hen-læggelser til investeringsfonds skal for deanførte skattepligtige gælde, hvad entende pågældende er underkastet ubegrænseteller begrænset skattepligt her i landet.

2. Hvilke driftsmidler skal indgåunder en eventuel investerings-fondsordning ?

a. Forholdet til skattefriafskrivninger.

I overensstemmelse med princippet iinvesteringsfondsordningen kan investe-ringsfondshenlæggelser alene anvendes tilforlods afskrivning på anskaffelsessum-men for driftsmidler, og henlæggelsernekan derfor kun anvendes i forbindelse med

10

146

anskaffelse af driftsmidler, der efter dealmindelige regler kan gøres til genstandfor skattefri afskrivning.

Investering-sfondshenlæggelser skal ef-ter udvalgets forslag kunne anvendes tilforlods afskrivning på driftsbygninger ogombygning af sådanne samt til forlods af-skrivning på skibe, andre transportmidler,rullende materiel, maskiner, inventar oglignende driftsmidler, alt for så vidt dissekan gøres til genstand for skattefri af-skrivning, dog med de nedenfor anførtebegrænsninger.

Hvad særlig angår driftsbygninger be-mærkes, at disses medtagelse under en in-vesteringsfondsordning foruden for indu-strien også vil være af betydning forlandbruget. De senere års moderniserin-ger indenfor landbrugserhvervet harnavnlig koncentreret sig om maskinanskaf-felser; der findes idag mange gamle land-brugsbygninger, som er modne til udskift-ning, og det er af vigtighed, at der kanforetages investeringsfondshenlæggelsermed henblik på disses fornyelse.

Efter udvalgets opfattelse bør skattefrihenlæggelser til investeringsfonds ikkekunne benyttes til forlods afskrivning påmaskiner, inventar og lignende driftsmid-ler, når disse har en levealder, der ikkeoverstiger 3 år, eller når deres anskaffel-sespris er under 500 kr., idet udgifterne tilsådanne anskaffelser må antages normaltat blive fradraget i indkomsten som drifts-udgifter i overensstemmelse med de afudvalget herom foreslåede regler.

Særlige installationer som elevatorer,centralvarmeanlæg, varmtvandsanlæg oglignende tilbehør til bygninger, der benyt-tes til beboelse, kontorer og butikker m.m.,bør, selv om der kan foretages skattefri af-skrivninger på disse installationer, efterudvalgets opfattelse udelukkes fra inve-steringsfondsordningen.

Udvalget har drøftet spørgsmålet om,hvorvidt henlæggelse bør kunne ske tilanskaffelse af driftmidler, der anvendesbåde til erhvervsmæssige og til privateformål.

Det af regeringen i 1955 fremsatte for-slag til lov om investeringsfonds begræn-sede anvendelsen af investeringsfonds-midler til driftsmidler, der udelukkendebenyttes erhvervsmæssigt.

Udvalget skal herom anføre, at detville medføre overordentlig indviklederegler og meget store vanskeligheder ipraksis, hvis investeringsfondsmidler skul-le kunne benyttes til anskaffelse af akti-ver som f. eks. personautomobiler, der an-vendes både til erhvervsmæssige og tilprivate formål, og hvor forholdet mellemde to anvendelsesmuligheder endog kanændres. Hertil kommer, at en lettelse afanskaffelsen af sådanne aktiver efter ud-valgets opfattelse falder udenfor, hvadman har haft for øje ved ønsket om ind-førelsen af skattefri henlæggelser til in-vesteringsfonds. Udvalget går derfor forså vidt angår aktiver som skibe, andretransportmidler, rullende materiel, maski-ner og inventar m. m. ind for, at afskriv-ning på sådanne aktiver ved hjælp af in-vesteringsfondshenlæggelser kun skal kun-ne finde sted, når aktiverne udelukkendeanvendes erhvervsmæssigt. For så vidt an-går bygninger, der benyttes såvel til er-hvervsmæssige som til private formål,mener udvalget derimod, at der næppekan være afgørende betænkeligheder imodat tillade anvendelse af investeringsfonds-henlæggelser til afskrivning på udgifterved opførelse af eller ombygning af dendel af sådanne blandede bygninger, somudelukkende benyttes erhvervsmæssigt,forudsat at der kan foretages skattefri af-skrivninger herpå. Der forekommer til-fælde, hvor bygninger, der i det væsent-lige har karakter af fabriksbygninger, og-så rummer ejerens privatbolig, og inden-for landbrugserhvervet vil en og sammebygning ofte indeholde såvel stuehus somlade, stald og andre driftslokaler. Det vili disse tilfælde være muligt at udskilleden del af de samlede byggeomkostninger,der vedrører de egentlige driftslokaler, ogforholdet mellem driftslokaler og privatbenyttede lokaler vil sjældent ændres.

147

b. Skal såvel nye som brugte drifts-midler indgå under investerings-fondsordningen ?

Det har i udvalget været drøftet, ominvesteringsfondshenlæggelser alene skalkunne benyttes til nye d. v. s. ubrugtedriftsmidler, eller om de foruden at kunnebenyttes til nye driftsmidler også skalkunne benyttes til brugte driftsmidler.

Ser man på de gældende regler omskattefri afskrivninger er stillingen den,at der for så vidt angår brugte driftsmid-ler, dette gælder både skibe, bygninger ogmaskiner m. v., kun er adgang til at fore-tage ordinære afskrivninger, idet adgan-gen til at foretage ekstraordinære, skatte-fri afskrivninger er forbeholdt driftsmid-ler, der er anskaffet som ubrugte. Efterdet af udvalget foreslåede nye afskriv-ningssystem skal afskrivningsreglerne der-imod være de samme for alle driftsmidler,uanset om disse ved anskaffelsen er nye(ubrugte) eller brugte. Dette medfører ensådan forbedring af den skattemæssigebehandling af de som brugte anskaffededriftsmidler, at man kan spørge, om derer tilstrækkelig grund til samtidig at til-lade henlæggelser til investeringsfonds tilforlods afskrivning på brugte driftsmidler.

Regeringens forslag til lov om investe-ringsfonds fra 1955, der havde nøje til-knytning til reglerne om ekstraordinære,skattefri afskrivninger, udelukkede ud-trykkelig anvendelse af investeringsfonds-midler til indkøb af brugte aktiver.

Ser man på de i andre lande gældendeinvesteringsfondsordninger, er forholdetdet, at de i Sverige og Finland gældenderegler kun tillader henlæggelsesbeløbenebenyttet til anskaffelse af nye — ikkebrugte — driftsmidler, medens der iNorge er adgang til at anvende beløb hen-lagt til investeringsfonds til anskaffelseaf såvel ubrugte som brugte driftsmidler.Når man i Sverige ikke tillader henlæg-gelser til investeringsfonds til anskaffelseaf brugte driftsmidler, hænger dette sam-men med den svenske investeringsfonds-

ordnings konjunkturudjævnende formål;en henlæggelse til anskaffelse af brugtedriftsmidler anses ikke for at have nogenstørre betydning fra et konjunkturudjæv-ningssynspunkt.

Af de hensyn, man her i landet har hen-vist til som begrundelse for indførelsen afinvesteringsfonds, taler den af erhverveneanførte begrundelse for investeringsfondsfor at medtage de brugte driftsmidler un-der investeringsfondsordningen. Hensynettil en udvidelse af produktionen og enmodernisering af produktionsapparatetkunne derimod synes at tale for at ude-lukke de brugte driftsmidler. Det skalimidlertid i denne forbindelse fremhæves,at det i praksis ofte vil stille sig usikkert,om et driftsmiddel må anses for at værebrugt eller ubrugt. Mange maskiner sæl-ges efter at have været benyttet til demon-stration; det forekommer ofte ved salg afnye maskiner, at leverandøren tager enældre maskine i bytte, som han efter athave underkastet en hovedreparation sæl-ger påny; enkelte dele af en gammel ma-skine kan benyttes i forbindelse med nyedele til fremstilling af en fuldt ud anven-delig maskine. I alle disse tilfælde vil detvære vanskeligt at afgøre, om der er taleom en brugt eller ubrugt maskine. Det harendvidere i udvalget været påpeget, at an-skaffelsen af mange nye og moderne ma-skiner er afhængig af, at de pågældendevirksomheder har mulighed for at afhæn-de deres ældre, men måske langt fra ud-slidte maskiner til andre virksomheder,hvor maskinerne udmærket kan gøre fyl-dest. De krav der stilles til maskiners præ-cision og ydedygtighed, varierer meget fravirksomhed til virksomhed, og der foregårderfor indenfor visse brancher en stadigvandring af maskiner fra virksomheder,der stiller store krav i så henseende, tilvirksomheder, der ikke stiller tilsvarendekrav. En gunstig skattemæssig behandlingaf ældre brugte maskiner kan derfor ogsåvære af betydning for moderniseringen ogrationaliseringen af landets produktions-apparat som helhed.

10*

148

Fra erhvervenes side er der lagt vægtpå, at også de brugte driftsmidler medta-ges under en eventuel investeringsfonds-ordning. Udvalget anser det ikke for sand-synligt, at medtagelsen af brugte drifts-midler kan føre til misbrug af investe-ringsfondsordningen, og udvalget menerikke, der er tilstrækkelig grund til at hol-de brugte driftsmidler udenfor ordningen.

3. Fælles investeringsfond eller fleresærskilte investeringsfonds?

Udvalget har behandlet spørgsmålet,om der bør oprettes særskilte investerings-fonds for henholdsvis bygninger, skibe ogmaskiner m. v., således at der alleredeved henlæggelsens foretagelse skal tagesstilling til, til hvilke af de nævnte aktiverde foretagne henlæggelser skal benyttes.

Efter de ældre svenske regler om hen-læggelser til investeringsfonds var derflere adskilte fonds; af særlig interesse idenne forbindelse er det, at der sondredesmellem en speciel investeringsfond forbygninger og en speciel investeringsfondfor inventar (hvortil såvel skibe som ma-skiner henregnedes). Grunden til denneopdeling i forskellige fonds må søges i detmed de svenske investeringsfonds tilsig-tede konjunkturpolitiske formål, idet mangik ud fra, at de forskellige former for in-vesteringer i almindelighed påvirker deforskellige grene af erhvervslivet på for-skellig måde. Ved gennemførelsen af denye svenske regler om investeringsfonds i1955 opgav man dog denne sondring mel-lem investeringsfond for bygninger og in-vesteringsfond for inventar til fordel foren fælles investeringsfond, idet man nuanså dette for en bedre og smidigere for-anstaltning.

Det danske regeringsforslag fra 1955sondrer ikke mellem forskellige investe-ringsfonds; man var af den opfattelse, atdette ville være upraktisk og forøge denmed en investeringsfondsordning forbund-ne administration.

Udvalget tilslutter sig en ordning uden

opdeling i forkellige investeringsfonds.En sådan opdeling ville formentlig kunvære påkrævet, hvis der skulle gælde for-skellige regler for de forskellige slagsdriftsmidler som bygninger, skibe og ma-skiner m. v., f. eks. med hensyn til bånd-læggelse eller med hensyn til tidspunktetfor anvendelsen af de foretagne henlæg-gelser, og dette skulle efter udvalgetsmening ikke være nødvendigt.

4. Maksimum og minimum for deårlige henlæggelser til investerings-fonds.

Adgangen til at foretage skattefri hen-læggelser til investeringsfonds med denderaf følgende nedsættelse af den skatte-pligtige indkomst for henlæggelsesåret børkun gælde indenfor visse grænser. Dermå fastsættes et maksimum for den til-ladte henlæggelse i det enkelte regnskabs-år. Praktiske hensyn taler for, at der ogsåfastsættes et minimum for henlæggelsen.

a. Maksimum.

Udvalget har undersøgt forskellige kri-terier for, hvordan maksimum for de år-lige henlæggelser kan fastsættes. Maksi-mum kan fastsættes som en vis del af virk-somhedens overskud i det pågældenderegnskabsår. Maksimum kan også fastsæt-tes i forhold til virksomhedens bestand afdriftsmidler enten på grundlag af drifts-midlernes bogførte værdier eller på grund-lag af de i regnskabsåret foretagne skatte-fri afskrivninger på driftsmidler. Endvi-dere kan man ved fastsættelsen af maksi-mum tage hensyn både til virksomhedensoverskud og til virksomhedens bestandaf driftsmidler. En sådan kombinationfinder man i de gældende norske reglerom skattefri henlæggelser til investerings-fonds. Efter disse regler kan der til inve-steringsfonds henlægges 20 pct. af indtæg-ten, dog ikke et større beløb end svarendetil det 4-dobbelte af de for året godkendteordinære, skattefri afskrivninger; der kandog altid henlægges en vis nærmere fast-

149

sat procent af driftsmidlernes bogførteværdi.

Behovet for at foretage skattefri hen-læggelser til investeringsfonds står i for-hold til virksomhedernes benyttelse af fa-ste driftsmidler og er derfor meget varie-rende for de forskellige virksomheder.Rene handelsvirksomheder benytter såle-des i almindelighed faste driftsmidler ibetydelig mindre omfang end industri-virksomheder, men også indenfor indu-strivirksomhederne er der store forskellemed hensyn til benyttelsen af faste drifts-midler. Dette taler for så vidt for på eneller anden måde at knytte maksimum forde årlige henlæggelser til virksomheder-nes bestand af driftsmidler. Udvalget harnøje overvejet, om det vil være hensigts-mæssigt at gennemføre en sådan ordning,men er kommet til det resultat, at detteikke er tilfældet. De virksomheder, dersærlig har brug for at kunne foretage hen-læggelser til investeringsfonds, er virk-somheder med mange gamle og udslidtedriftsmidler, på hvilke der kun kan fore-tages små eller muligvis slet ingen skatte-fri afskrivninger. Hvis man derfor sattede skattefri henlæggelser i forhold til deforetagne skattefri afskrivninger, ville detbevirke, at virksomheder som de anførteblev alt for dårligt stillet. Heller ikkedriftsmidlernes bogførte værdi vil værenoget godt grundlag for beregningen afde skattefri henlæggelser. Der gør sig forvirksomheder med gamle og udslidtedriftsmidler de samme forhold gældendesom med hensyn til skattefri afskrivnin-ger; de gamle driftsmidler vil være stærktnedskrevne, og de bogførte værdier vilkun give grundlag for små henlæggelser.Hertil kommer, at det af udvalget fore-slåede nye af skrivningssystem for skibe ogmaskiner m. v. i endnu højere grad gørden bogførte værdi for driftsmidlerneuegnet som grundlag for fastsættelsen afde skattefri henlæggelser. Udvalget me-ner derfor ikke at kunne anbefale, at be-standen af driftsmidler benyttes som kri-terium for fastsættelsen af de årlige skat-

tefri henlæggelser til investeringsfonds,hverken alene eller som en begrænsning iforhold til en vis del af overskuddet, ogdette gælder, selv om man ville benytteen meget høj procent af driftsmidlernesbogførte værdi.

Udvalget er herefter blevet ståendeved, at maksimum for de årlige henlæg-gelser alene bør sættes i forhold til over-skuddet. Det afgørende må være over-skuddet af erhvervsvirksomheden somsådan, ikke skatteyderens samlede ind-komst. Virksomhedens overskud bør dogefter udvalgets formening ved beregnin-gen af de skattefri henlæggelser reguleressåledes, at det efter almindelige regleropgjorte overskud forøges med fratruknerenteudgifter og formindskes med rente-og udbytteindtægter, som indgår i dette.Gennem denne regulering tilsigter manså vidt muligt at finde frem til det virke-lige driftsmæssige resultat af virksomhe-den. Hvis ikke der foretages en sådan re-gulering af overskuddet, vil virksomheder,der arbejder med lånt kapital, have enlavere overgrænse for skattefri henlæggel-ser til investeringsfonds end virksomhe-der, der udelukkende arbejder med egenkapital, eller som f. eks. besidder aktiereller anden kapital. Man finder det lidetrimeligt, at virksomhedernes financie-ringsforhold skal have betydning for om-fanget af henlæggelserne til investerings-fonds, og den foreslåede regulering til-sigter at borteliminere denne forskel. Dade fleste virksomheder arbejder med låntkapital, vil reguleringen af overskuddetsom hovedregel føre til en forøgelse afhenlæggelserne.

Det har været drøftet om overskud oghenlæggelsesbeløb skal beregnes særskiltfor hver virksomhed, hvis en skattepligtigdriver flere virksomheder. En sådan op-deling har man dog ikke anset for nød-vendig. Den skattepligtige må i dette til-fælde kunne beregne henlæggelsen undereet, og han må ved anvendelsen af deforetagne henlæggelser kunne fordele

150

disse på de forskellige virksomheder ef-ter ønske.

Det har endvidere været drøftet, omder bør gælde særlige regler for interes-sentskaber med hensyn til skattefri hen-læggelser til investeringsfonds. For atundgå, at adgangen til at foretage inve-steringsfondshenlæggelser skal føre til forkomplicerede forhold, hvor flere personerdriver erhvervsvirksomhed i interessent-skabsform, har udvalget overvejet mulig-heden af at fastsætte bestemmelser om, athenlæggelserne knyttes direkte til inter-essentskabet, således at foretagelsen afhenlæggelserne og benyttelsen af disseskal være fælles for samtlige interessen-ter. Udvalget har dog ikke ment at kunneforeslå sådanne bestemmelser. På sammemåde som foretagelsen af skattefri af-skrivninger er knyttet til de enkelte inter-essenter, må disse kunne foretage skatte-fri henlæggelser til investeringsfondsuafhængigt af hinanden, og de må sær-skilt kunne benytte de foretagne henlæg-gelser indenfor interessentskabet eller,hvis de også driver andre erhvervsvirk-somheder, udenfor dette.

Det har været overvejet, om man vedberegningen af henlæggelsesbeløbet børregne med overskuddet efter fradrag affradragsberettigede skatter, eller medoverskuddet inden sådant fradrag. Ud-valget er af den opfattelse, at det vil væremest praktisk at regne med virksomhedensoverskud uden fradrag af skatter.

Efter udvalgets mening bør maksimumfor de årlige henlæggelser til investerings-fonds fastsættes til samme procent af virk-somhedernes regulerede overskud for allearter af virksomheder. Man har overvejet,om der var tilstrækkelig anledning til udfra virksomhedernes behov for anskaf-felse af faste driftsmidler at fastsætte for-skellige procentdele af overskuddet for deforskellige arter af virksomheder, såledesnavnlig om der burde fastsættes en min-dre procentdel for handelsvirksomhederog lignende virksomheder med ringe be-stand af driftsmidler. Man mener dog at

kunne gå ind for, at der tillades henlagtsamme procentdel af overskuddet for allearter af virksomheder, da virksomhedermed ringe behov for investeringer må for-modes ikke at være interesseret i at be-nytte investeringsfondshenlæggelser i stør-re omfang, end de har behov for.

I det af regeringen i 1955 fremsatteforslag til lov om investeringsfonds ermaksimum for de årlige henlæggelserfastsat til 10 pct. af overskuddet i henlæg-gelsesåret forøget med fratrukne renterog formindsket med rente- og udbytteind-tægter. Forslaget indeholder ingen be-stemmelser om adgang til dispensation fradette maksimum.

Under udvalgets forhandlinger har manfra erhvervenes side som almindelig regelønsket maksimum for de årlige henlæggel-ser til investeringsfonds fastsat til 20 pct.af den pågældende virksomheds overskudforøget med fratrukne renter og formind-sket med rente- og udbytteindtægter. Un-der hensyn til det forskellige behov foranskaffelse af faste driftsmidler for deforskellige arter af virksomheder og ogsåindenfor virksomheder af samme art harerhvervene derhos fremført, at det villevære ønskeligt, om der blev åbnet mulig-hed for ved særlig dispensation at fore-tage henlæggelser udover det anførtemaksimum. Adgang til dispensation skullenavnlig gælde tilfælde, hvor en virksom-hed må påregne at skulle forny fuldt af-skrevne anlæg inden for de nærmeste 5år, og hvor de på sådanne anlæg hidtilforetagne afskrivninger udgør mindre end50 pct. af fornyelsesudgifterne, samt til-fælde, hvor ejere af landbrugsejendommemå påregne indenfor de nærmeste 5 år atskulle forny landbrugsbygninger, der erældre end f. eks. 40 år. Det er foreslået,at der i sådanne tilfælde skulle kunne til-lades henlagt indtil 50 pct. af overskuddet.

Overfor erhvervenes ønsker om adgangtil efter dispensation at foretage henlæg-gelser udover det som hovedregel fastsattemaksimum er det af administrationensrepræsentanter i udvalget og af repræsen-

151

tanten for Arbejderbevægelsens erhvervs-råd udtalt, at man under hensyn til, at derher er tale om et nyt institut, der falderhelt udenfor de almindelige principperfor den skattemæssige indkomstopgørelse,og hvis virkninger man ikke på forhåndkan overse, efter deres opfattelse bør blivestående ved en fast procent af overskud-det uden nogen adgang til dispensation.Det vil efter disse medlemmers formeningvære overordentlig vanskeligt nu at ud-forme dispensationsbestemmelser, og manbør formentlig ikke på forhånd belaste eneventuel investeringsfondsordning medden yderligere forøgelse af administratio-nen, som behandlingen af dispensations-andragender vil betyde.

Med hensyn til den maksimale henlæg-gelsesprocent skal administrationens re-præsentanter i udvalget og repræsentan-ten for Arbejderbevægelsens erhvervsrådudtale, at dennes fastsættelse — såfremtlovgivningsmagten måtte bestemme sig forat indføre en investeringsfondsordning —formentlig må bero på en afvejelse af påden ene side, hvor stort et behov der skøn-nes at være for at foretage skattefri hen-læggelser til investeringsfonds, og på denanden side hensynet til de provenumæs-sige virkninger af sådanne skattefri hen-læggelser, hvorom man henviser til be-mærkningerne om de fiskale virkningeraf indførelsen af en investeringsfondsord-ning (side 141). De pågældende medlem-mer, der ikke tager stilling til, om investe-ringsfonds bør indføres, fremsætter ejheller forslag med hensyn til størrelsen afden maksimale henlæggelsesprocent.

Erhvervenes repræsentanter i udvalgethar givet afkald på ønsket om at få ind-føjet en dispensationsbestemmelse straksved ordningens gennemførelse under hen-syn til de betragtninger, der er anført omvanskelighederne herved. Man finder detdog ønskeligt, at det tages op til overvej-else at indføre den fra erhvervenes sideønskede dispensationsadgang, såsnart er-faringer om ordningens virkninger i prak-sis er indhøstede.

Som allerede anført er det endvidereerhvervenes opfattelse, at den procent afdet regulerede nettooverskud, hvormedhenlæggelser til investeringsfonds maksi-malt kan foretages, ikke bør sættes lavereend til 20. Såfremt procenten sættes la-vere, vil de forventninger, der stilles tilhele ordningen, næppe kunne opfyldes.

b. Minimum.

Som tidligere anført taler praktiskehensyn for, at der fastsættes et minimumfor de årlige henlæggelser til investerings-fonds. En adgang til at foretage skattefrihenlæggelse uden nogensomhelst mindste-grænse forekommer på forhånd uantage-lig. Foretagelsen af skattefri henlæggel-ser til investeringsfonds må nødvendigvismedføre et nyt kompliceret administrati-onsapparat, og en henlæggelse bør udgøreet vist minimalt beløb, for at dette appa-rat skal sættes i funktion. Minimum for deårlige henlæggelser til investeringsfondsbør fastsættes som en beløbsgrænse, ogman er i udvalget enedes om at foreslågrænsen fastsat til 500 kr.

Udvalget har drøftet, om foretagnehenlæggelser til investeringsfonds bør re-guleres i tilfælde, hvor den indkomstan-sættelse, der foretages, afviger fra denselvangivne indkomst. Efter udvalgetsformening bør en på grundlag af den selv-angivne indkomst beregnet henlæggelseikke kunne forhøjes, såfremt ansættelsenaf indkomsten bliver højere end den selv-angivne indkomst. En nedsættelse af ind-komsten må derimod efter udvalgets for-mening medføre tilsvarende reduktion afhenlæggelsen.

Man har i udvalget overvejet, om detbør gøres til en betingelse for at foretageskattefri henlæggelser til investerings-fonds, at de pågældende skatteydere i deregnskabsår, henlæggelserne vedrører,skal have foretaget en opsparing af sam-me størrelse som henlæggelserne. Derville på denne måde kunne skabes et vær-difuldt incitament til fremme af opspa-

152

ringen. Gennemførelsen af et sådant kravom opsparing ville dog yderligere belastede myndigheder, der skal føre kontrolmed investeringsfondsordningen, idet de,hvis kravet blev gennemført, foruden atundersøge de andre betingelser for enønsket henlæggelse, også skulle foretageen prøvelse af, om der af årets indkomstvar foretaget den fornødne opsparing. Daen sådan betingelse ikke er opstillet i an-dre lande, hvor investeringsfondsordnin-ger er gennemført, og da heller ikke rege-ringens forslag til lov om investerings-fonds fra 1955 har stillet krav om opspa-ring som en forudsætning for at benyttesig af skattefri henlæggelser til investe-ringsfonds, har udvalget ikke fundet til-strækkelig anledning til at foreslå bestem-melser herom, selv om der i og for sig iudvalget har været sympati for tanken.

5. Spørgsmålet om båndlæggelse afskattefri henlæggelser tilinvesteringsfonds.

Udvalget har nøje drøftet spørgsmåletom hel eller delvis båndlæggelse af fore-tagne henlæggelser til investeringsfonds,således at der, sålænge henlæggelsernehenstår urørte, ikke kan finde overdra-gelse, pantsætning eller andre retshand-ler sted vedrørende de båndlagte beløb,ligesom de ej heller kan gøres til genstandfor kreditorforfølgning, bortset fra kon-kurstilfælde.

a. Omfanget af båndlæggelsen.

Det af regeringen i 1955 forelagte for-slag til lov om investeringsfonds foreslogfuld båndlæggelse af de henlagte midler.Bemærkningerne til lovforslaget indehol-der ikke nærmere begrundelse for dennebestemmelse.

Der har i udvalget været fremført for-skellige synspunkter som motivering forkrav om båndlæggelse.

Fra erhvervenes side var man oprinde-lig af den opfattelse, at en båndlæggelsei forbindelse med foretagelsen af skattefri

henlæggelser til investeringsfonds burdeundgås, idet den binding af erhvervslivetslikvide midler, som i så fald skulle findested, ville forringe ordningens betydningog praktiske anvendelighed for erhvervs-livet i væsentlig grad. Heroverfor er detfra anden side i udvalget gjort gældende,at der bør træffes foranstaltninger til atsikre betalingen af den indkomstskat, derefter forslaget skal erlægges, såfremtforetagne investeringsfondshenlæggelserikke benyttes til deres formål indenfor defrister, der foreslås herfor. Der må der-for efter disse medlemmers opfattelseforeskrives båndlæggelse af henlæggel-serne i fornødent omfang, idet man ellersville risikere, at skatteyderne, når skatte-betalingskrav senere blev rejst, ikke villevære i stand til at honorere disse. Underudvalgets forhandlinger er dette syns-punkt tiltrådt fra erhvervenes side.

Fra forskellig side i udvalget har derendvidere været peget på, at det må ansesfor rimeligt at kræve, at det i hvert fald iet vist omfang gennem båndlæggelse sik-res, at der er midler til stede, når der pået senere tidspunkt skal foretages investe-ringer.

Som anført ovenfor ved behandlingenaf spørgsmålet om, hvorvidt ikke-regn-skabsførende skatteydere skal kunne hen-lægge til investeringsfonds, har man fore-slået, at der af hensyn til kontrollen medde foretagne henlæggelser og deres an-vendelse for disse skatteyderes vedkom-mende må kræves fuld båndlæggelse afde henlagte beløb.

Med hensyn til sikringen af eventuellesenere skattekrav bemærkes, at der efterudvalgets forslag som hovedregel krævesindkomstbeskatning af foretagne investe-ringsfondshenlæggelser, der ikke er be-nyttet indenfor den foreslåede frist, i detår, hvori fristen udløber. I og for sig erdet altså den yderligere skat for dettefremtidige skatteår, som det båndlagtebeløb skal tjene som sikkerhed for. Dastørrelsen af denne skat vil bero på ved-kommende skatteyders indkomst til den

153

tid og på det fremtidige skatteniveau, måman ved skønnet over omfanget af bånd-læggelsen til sikring af skattekravet tagesom udgangspunkt den skat, der for hen-læggelsesåret spares som følge af denforetagne henlæggelse. Det har væretdrøftet, om det vil være muligt at fore-skrive båndlæggelse af et beløb svarendetil den af den enkelte skatteyder i anled-ning af investeringsfondshenlæggelsensparede konkrete skat. En sådan ordningvil dog være meget omstændelig i prak-sis. Der har derfor indenfor udvalget væ-ret enighed om, at båndlæggelsen må om-fatte en vis fast procentdel af de foretagnehenlæggelser, ens for alle skatteydere. Vedfastsættelsen af en sådan procentdel afhenlæggelserne under hensyn til skattebe-sparelsen må det tages i betragtning, atadgangen til at foretage skattefri henlæg-gelser til investeringsfonds gælder flereforskellige kategorier af skatteydere, førstog fremmest aktieselskaber og personer,for hvilke der gælder forskellige beskat-ningsregler; særlig for personer bevirkerendvidere den progressive indkomstbe-skatning, at de som følge af investerings-fondshenlæggelser sparede skattebeløbkan variere betydeligt. For henlæggelses-året er skattebesparelsen betydelig, idetden skattefri henlæggelse »tager toppen«af den skattepligtige indkomst. Ved skøn-net over, hvor stor båndlæggelsen skalvære for at sikre skattekravet, bør manimidlertid efter udvalgets formening tageskattefradragsreglens virkninger i betragt-ning.

Udenfor de tilfælde, hvor kontrolhen-syn som foran anført må føre til fuldbåndlæggelse af investeringsfondshenlæg-gelserne, må fastsættelsen af båndlæggel-sens omfang bero på en afvej else af påden ene side hensynet til at sikre eventu-elle senere skattekrav og fremtidige inve-steringer og på den anden side hensynettil, at for stramme krav til båndlæggelsensomfang vil kunne føre til en sådan tilba-geholdenhed fra erhvervsvirksomhedernesside overfor investeringsfondsordningen,

at dennes formål ikke vil opnås. Udvalgethar herefter ment at kunne foreslå, at der— bortset fra de ikke-regnskabsførendeskatteydere — kræves båndlæggelse afhalvdelen af foretagne investeringsfonds-henlæggelser.

En regel om 50 pct. båndlæggelse afinvesteringsfondshenlæggelser er praktiskat arbejde med, og ordningen bør udfor-mes således, at der også, når investerings-fondshenlæggelserne tages i brug, stadigbestår samme forhold mellem de reste-rende henlæggelser og den båndlagte delaf disse.

b. Formen for båndlæggelse.

Ved overvejelserne af formen for bånd-læggelse har udvalget behandlet følgendemuligheder: kontante indskud i pengein-stitutter, deponering af værdipapirer ogbankgaranti.

Da sikkerhedsstillelse i form af bank-garanti forudsætter, at man alene tilsigterat sikre betalingen af eventuelle fremti-dige skattekrav, har tanken herom ikkevundet tilslutning i udvalget.

Med hensyn til sikkerhedsstillelse gen-nem deponering af værdipapirer bemær-kes, at i de forskellige henlæggelsesfonds,der blev etableret i henhold til den undersidste verdenskrig og i de første år efterdenne gældende lovgivning om ekstraor-dinære, skattefri henlæggelser til imøde-gåelse af på grund af krigsforholdeneudskudte udgifter til vedligeholdelse, re-parationer og erstatningsanskaffelser, harordningen normalt været den, at der for-uden foretagelse af kontante indskudkunne deponeres statsobligationer. Detaldeles overvejende antal af indskydere idisse fonds anvendte kontante indskud ipengeinstitutterne. En særlig ordninggjaldt for krigstidens henlæggelser tilfornyelse af varelagre, der kun kunne skei statsobligationer. Erfaringerne fra deomtalte henlæggelsesordninger har vist,at deponering af obligationer skaber vissekomplikationer. På grund af kursbevægel-

154

ser vil henlæggelsens værdi svinge. Vedkursstigninger vil der kunne fremkommekrav om frigivelse af en del af depotet;ved kursfald vil depotet kunne blive util-strækkeligt. Der vil kunne ske udtrækningaf deponerede obligationer med deraf føl-gende ombytning af disse, og også udenforudtrækningstilfældene vil der kunne blivefremsat ønske om ombytning. Alle disseforhold bevirker, at en ordning med de-ponering af obligationer vil blive ret be-sværlig i praksis.

Båndlæggelsen bør derfor efter udval-gets mening finde sted i form af kontantindskud på spærret konto i et pengeinsti-tut. Kontoen skal bære påtegning om, atdet på denne indestående beløb, sålængebåndlæggelsen varer, ikke må gøres tilgenstand for overdragelse, pantsætningeller andre retshandler, og at det ikke kangøres til genstand for kreditorforfølgning,bortset fra konkurs; det bør dog i kon-kurstilfælde sikres, at det indestående be-løb forlods tjener til dækning af eventu-elle skattekrav i anledning af den fore-tagne henlæggelse til investeringsfond.

De på spærret konto i pengeinstitut-terne indsatte beløb kan enten blive stå-ende i pengeinstitutterne til fri rådighedfor disse og mod forrentning i overens-stemmelse med pengeinstitutternes almin-delige regler for forrentning af indskuds-midler, eller det kan bestemmes, at be-løbene umiddelbart efter indsættelsen ipengeinstitutterne skal overføres til Dan-marks Nationalbank til indsættelse på ensærlig konto for finansministeriet; i sidstefald må eventuelle renter udredes af stats-kassen.

Det af regeringen i 1955 fremsatte for-slag til lov om investeringsfonds indeholdten bestemmelse om, at indskud skulle skepå spærret konto i en dansk bank, derumiddelbart efter indsættelsen skulle ind-betale beløbet til Danmarks Nationalbanktil indsættelse på en særlig konto for fi-nansministeriet. De indsatte beløb skulleforrentes med 2 pct. simpel årlig rente,der først kunne hæves ved frigivelsen af

de pågældende beløb. Renterne skulleikke være indkomstskattepligtige, og deskulle ikke være formueskattepligtige, så-længe de ikke var hævet.

Der har i udvalget været stillet forslagom, at renter af indskud på spærret kontoi forbindelse med skattefri henlæggelsertil investeringsfonds bliver fritaget forindkomstbeskatning mod, at renterne bli-ver tillagt de foretagne henlæggelser ogkun kan anvendes på samme måde somdisse. Den foreslåede fremgangsmåde vildog medføre praktiske vanskeligheder.Såfremt der, således som foreslået forregnskabsførende skatteydere, kun stilleskrav om båndlæggelse af halvdelen af detil investeringsfonds foretagne henlæggel-ser, vil forholdet mellem henlæggelserneog den båndlagte del af disse blive for-skudt, hvis henlæggelserne forøges med detilskrevne renter; for de oprindelige hen-læggelsers vedkommende vil 50 pct. værebåndlagt, medens de i form af tilskrevnerenter foretagne henlæggelser vil værebåndlagt fuldt ud.

Om det vil være at foretrække, at de påspærret konto i pengeinstitutterne indsattebeløb forbliver i pengeinstitutterne til frirådighed for disse, eller at beløbeneumiddelbart efter indsættelsen overførestil Danmarks Nationalbank til indsættelsepå en særlig konto for finansministeriet,beror hovedsagelig på almindelige penge-politiske overvejelser.

Vælges den første løsning, hvorefter depå spærret konto i pengeinstitutterne ind-satte beløb forbliver i pengeinstitutternetil fri rådighed for disse, vil der ikke værenoget til hinder for, at renter af de påspærret konto indsatte beløb kan hævesnårsomhelst, og renterne må være ind-komstskattepligtige og formueskatteplig-tige.

Vælges den sidste løsning, hvorefter depå spærret konto i pengeinstitutterne ind-satte beløb umiddelbart efter indsættelsenoverføres til Danmarks Nationalbank, vilspørgsmålet om forrentning af de fore-tagne indskud og den skattemæssige be-

155

handling af renterne efter udvalgets me-ning bedst kunne løses i overensstemmelsemed reglerne herom i regeringsforslagettil lov om investeringsfonds fra 1955.

Erhvervenes repræsentanter i udvalgethar ønsket at fremhæve, at det efter er-hvervenes formening vil være at fore-trække, at foretagne indskud på spærretkonto i pengeinstitutterne forbliver i pen-geinstitutterne til fri rådighed for disse.

c. Hvornår skal båndlæggelse væreetableret.

Udvalget har overvejet spørgsmåletom, hvornår båndlæggelsen skal væreetableret.

Efter investeringsfondslovforslaget fra1955 skulle det til henlæggelsen svarendeindskud på spærret konto i en bank fore-tages inden en måned efter udløbet af detregnskabsår, henlæggelsen vedrører.

Efter udvalgets formening vil dennefrist i mange tilfælde være for kort. Ikkemindst for selskabers vedkommende vilder ikke på et så tidligt tidspunkt kunnevære truffet beslutning om henlæggelsetil investeringsfonds. Det vil efter udval-gets opfattelse heller ikke være nødven-digt at kræve, at indskud på spærretkonto foretages på et så tidligt tidspunkt.Det synes at måtte være tilstrækkeligt, atindskud foretages senest inden udløbet affristen for indgivelse af selvangivelse fordet regnskabsår, henlæggelsen vedrører.En længere udskydelse af fristen menerman på den anden side ikke at kunneforeslå. Det er af betydning for lignings-myndighedernes behandling af spørgsmå-let om fradrag for henlæggelse til investe-ringsfonds, at der ved selvangivelsensindgivelse foreligger klarhed med hensyntil de forhold, der er afgørende for, omhenlæggelsen kan godkendes, herunderbevis for, at indskud på spærret konto erforetaget. Dersom en skattepligtig opnårudsættelse med indgivelse af selvangi-velse, må det være tilstrækkeligt, at ind-skud på spærret konto er foretaget indenudløbet af den forlængede frist for selv-

angivelsens indlevering. Som følge af detforslag, som udvalget stiller med hensyntil længden af den periode, der skal væreforløbet, før investeringsfondshenlæggelserkan tages i brug (se nedenfor under 6, a,),skal indskud på spærret konto for et givetskatteår dog ikke kunne foretages førefter udløbet af det regnskabsår, der lig-ger til grund for det pågældende skatteår.

6. Frister for benyttelsen af investe-ringsfondshenlæggelser.

Udvalget har overvejet, om der børfastsættes tidsfrister for, hvornår fore-tagne henlæggelser til investeringsfondskan tages i brug, og for, hvornår de skalvære taget i brug.

a. Hvornår kan henlæggelsernetages i brug?

Selvom investeringsfondsordningen ef-ter forslaget ikke giver det offentlige no-gen bestemmelsesret med hensyn til, hvor-når de til investeringsfonds foretagnehenlæggelser skal benyttes, må det kræ-ves, at der hengår en vis tid mellem hen-læggelsen og anvendelsen. Det forekom-mer ikke rimeligt, at den skattepligtigeskal kunne anvende en foretagen henlæg-gelse i umiddelbar tilknytning til henlæg-gelsens foretagelse, og det synes enddanaturligt at kræve, at en vis tid yderligereer forløbet, før henlæggelsen kan benyt-tes. Hvis der ikke stilles krav om, at envis »karenstid« skal være forløbet, førhenlæggelserne benyttes, vil det betyde,at en begæring om henlæggelse kan væreledsaget af en samtidig begæring om fri-givelse af henlæggelsen, hvilket vil kunnebevirke, at investeringsfondsordningenkan benyttes som et middel til at opnå heltfrie afskrivninger.

Efter regeringsforslaget af 1955 kanforetagne investeringsfondshenlæggelserførst anvendes, når der er forløbet to årefter udløbet af henlæggelsesåret. Forsla-get har således knyttet såvel fristen forbåndlæggelsens foretagelse (jfr. foran

156

under 5 c) som begyndelsestidspunktet forden periode, hvori henlæggelsen ikke måbenyttes, til den skattepligtiges regn-skabsår. Derved opnås, at båndlæggelsensvarighed bliver lige lang for alle skatte-ydere uden hensyn til, hvilket regnskabsårde benytter.

Som anført ovenfor under 5 c har ud-valget foreslået, at båndlæggelsen skalvære etableret inden indgivelse af selv-angivelse. Hvis man herefter ville knyttebegyndelsestidspunktet for den periode,hvori henlæggelsen ikke må benyttes, tilregnskabsåret, ville forholdet blive det, atbåndlæggelsens varighed ville blive afforskellig længde alt efter, hvilket regn-skabsår der benyttes. Da dette ville væreuheldigt, må det nævnte begyndelsestids-punkt knyttes til båndlæggelsens foreta-gelse. Spørgsmålet er herefter, hvor langtid der skal være forløbet efter båndlæg-gelsen, før investeringsfondshenlæggel-serne kan tages i brug. Ud fra det syns-punkt, at formålet med indførelsen afadgang til at foretage skattefri henlæg-gelser til investeringsfonds er at fremmeinvesteringerne, har det fra visse sider iudvalget været anført, at en for lang fristfor anvendelsen af de foretagne henlæg-gelser kan hæmme investeringerne. Ud-valget har under en afvej else af detsåledes anførte og de ovennævnte skatte-tekniske hensyn ment at kunne foreslå,at investeringsfondshenlæggelser ikke måbenyttes i en periode af et år, regnet frabåndlæggelsens foretagelse. Man foreslården anførte regel kombineret med en be-stemmelse om, at indskud på spærretkonto for et givet skatteår ikke kan fore-tages før efter udløbet af det regnskabsår,der ligger til grund for det pågældendeskatteår.

b. Hvornår skal henlæggelserne væretaget i brug?

Foruden den lige omtalte frist for an-vendelsen af skattefri henlæggelser tilinvesteringsfonds må der gælde en frist,

inden hvilken de foretagne henlæggelserskal være benyttet. Ifølge erhvervsorgani-sationernes oprindelige henvendelser omadgang til at foretage skattefri henlæggel-ser til investeringsfonds skulle investe-ringsfondshenlæggelserne benyttes inden6 år. Erhvervene har senere ønsket fristenforlænget til 10 år, og regeringsforslagetaf 1955 indeholder en bestemmelse om,at henlæggelserne skal være anvendt i de-res helhed inden 10 år efter udløbet afhenlæggelsesåret. Udvalget har på dettepunkt ment at kunne foreslå regler, dersvarer til regeringsforslagets bestemmel-ser om en frist på 10 år regnet fra udløbetaf det regnskabsår, som henlæggelsen ved-rører. Man finder det rimeligt — ligesomregeringsforslaget — at der gives finans-ministeren bemyndigelse til at dispenserefra fristen i tilfælde, hvor det skyldesskatteyderen utilregnelige årsager, at an-vendelse af henlæggelsen ikke har fundetsted inden fristens udløb.

7. Den forlods afskrivning på drifts-midler ved benyttelse afinvesteringsfondshenlæggelser.

De til investeringsfonds foretagne skat-tefri henlæggelser skal anvendes til for-lods afskrivning på anskaffelsessummenfor nyanskaffede driftsmidler. Denne af-skrivning, der efter udvalgets forslag skalkunne finde sted uden hensyn til, omdriftsmidlerne anskaffes som nye ellerbrugte, skal ikke være fradragsberettigetved indkomstopgørelsen for anskaffelses-året, og afskrivningen skal have den virk-ning, at skattefri afskrivninger kun kanforetages på den resterende del af an-skaffelsessummen. Såfremt det af udval-get foreslåede afskrivningssystem forskibe, maskiner og inventar m. m. blivergennemført, vil det sige, at nyanskaffedeaktiver af denne art skal indgå i saldoenfor disse med et beløb svarende til aktiver-nes anskaffelsessum med fradrag af benyt-tede investeringsfondshenlæggelser. Efterudvalgets forslag til skattefri afskrivnin-

157

ger på bygninger skal såvel almindeligeafskrivninger som ekstraafskrivninger,hvor investeringsfondshenlæggelser harværet benyttet, foretages på grundlag afet beløb svarende til anskaffelsessummenmed fradrag af benyttede investerings-fondshenlæggelser.

Investeringsfondshenlæggelserne skalalene kunne anvendes til forlods afskriv-ning på nyanskaffede driftsmidler, og demå ikke anvendes til afskrivning på drifts-midler, på hvilke skattefri afskrivningallerede er påbegyndt eller kunne værepåbegyndt. Hvis man ønsker at benytteinvesteringsfondshenlæggelser i forbin-delse med anskaffelsen af et driftsmiddel,vil det altså sige, at afskrivning med in-vesteringsfondshenlæggelserne skal findested i det regnskabsår, i hvilket det på-gældende driftsmiddel første gang kaneller skal gøres til genstand for skattefriafskrivninger. Investeringsfondshenlæg-gelser skal ikke kunne benyttes til forlodsafskrivning på kontraherede skibe i kon-traktsperioden.

Investeringsfondshenlæggelser vedrø-rende et tidligere skatteår bør efter ud-valgets mening benyttes i deres helhed,før investeringsfondshenlæggelser vedrø-rende et senere skatteår kan tages i an-vendelse.

Efter de nugældende afskrivningsregleropretholdes der en scrapværdi som en be-grænsning af de skattefri afskrivninger.Der vil derfor opstå et særligt problem,hvis anskaffelsessummen for et nyerhver-vet driftsmiddel i sin helhed dækkes medforetagne investeringsfondshenlæggelser.I regeringens forslag til lov om investe-ringsfonds fra 1955 er problemet løst veden bestemmelse om, at såfremt de til an-skaffelsen af et driftsmiddel anvendteinvesteringsfondsmidler overstiger det be-løb, som ialt kunne afskrives skattefritpå dette, hvis det var anskaffet uden brugaf investeringsfondsmidler, vil den over-skydende del være at medregne til denskattepligtige indkomst i anskaffelsesåret.Gennemføres de af udvalget foreslåede

nye afskrivningsregler, der har opgivetopretholdelsen af en scrapværdi, falderproblemet imidlertid bort.

8. Beskatning af avancer.

Under udvalgets overvejelser har manhaft opmærksomheden henvendt påspørgsmålet om, der bør gælde særligebestemmelser om beskatning af indvundneavancer på driftsmidler, på hvilke derhar været foretaget forlods afskrivningved benyttelse af investeringsfondshen-læggelser.

a. Forslaget til lov om investerings-fonds af 1955.

Under hensyn til de gældende reglerom indkomstbeskatning af avance i for-hold til den skattefrit nedskrevne værdiaf driftsmidler indeholder regeringens i1955 fremsatte forslag til lov om investe-ringsfonds en særlig bestemmelse om ind-komstbeskatning af indvundne avancerpå driftsmidler, til hvis anskaffelse derhar været benyttet investeringsfondshen-læggelser. Bestemmelsen tilsigter at stilleskatteydere, der har afskrevet forlods pådriftsmidler ved hjælp af investerings-fondshenlæggelser, som om der alene hav-de været foretaget ordinære afskrivningerpå driftsmidlerne, og bestemmelsen gårud på, at der skal finde indkomstbeskat-ning sted af den del af avancen, der kanrummes indenfor den ved anskaffelsenskete forlods afskrivning, reduceret medhvad der kunne være afskrevet ordinærtpå dette beløb. Bestemmelsen svarer tilden efter reglerne om ekstraordinære,skattefri afskrivninger gældende bestem-melse om indkomstbeskatning af avanceved salg af driftsmidler, på hvilke derhar været foretaget ekstraordinære af-skrivninger.

b. Udvalgets forslag.

Da adgangen til at foretage skattefrihenlæggelser til investeringsfonds rum-

158

mer mulighed for en ubegrænset forlodsafskrivning på driftsmidler og derfor kanføre til indvindelse af betydelige avancerved salg af disse, må der også efter ud-valgets mening foreskrives en passendeindkomstbeskatning af sådanne avancer.

Udvalgets forslag til nye regler omskattefri afskrivninger, vil hvis de blivergennemført, medføre nye regler omavancebeskatning.

1) Skibe og maskiner m. v.

For så vidt angår skibe, maskiner oginventar m. v. skal efter det af udvalgetforeslåede afskrivningssystem ved salg afdriftsmidlerne samt ved udbetaling aferstatning eller forsikringssum salgssum-men respektive erstatningen eller forsik-ringssummen fradrages i saldoen på ak-tivernes fælles konto, således at afskriv-ningsgrundlaget på denne måde formind-skes, og den opnåede avance bliver ind-komstbeskattet over en årrække som følgeaf de formindskede årlige afskrivninger.Det er udvalgets opfattelse, at denneform for indkomstbeskatning af indvund-ne avancer også må kunne finde anven-delse i tilfælde, hvor der er foretaget for-lods afskrivning på driftsmidler ved be-nyttelse af investeringsfondshenlæggelser.Der skulle således ikke her blive brug foren særlig bestemmelse om avancebeskat-ning svarende til den omtalte bestem-melse i regeringsforslaget.

2) Bygninger.

For bygningers vedkommende, hvor detovennævnte afskrivningssystem efter for-slaget ikke skal gælde, opstår et særligtproblem. Efter udvalgets forslag tilskattefri afskrivninger på bygninger skalavancebeskatning ikke finde sted, hvisder alene har været foretaget almindeligeskattefri afskrivninger på bygningernemed en til bygningernes levetid svarendefast årlig procentsats. Hvis adgangen til

at foretage ekstraafskrivninger på byg-ninger derimod har været benyttet, skalavancebeskatning finde sted efter vissenærmere regler. Benyttelsen af skattefrihenlæggelser til forlods afskrivning påbygninger må derfor efter udvalgets op-fattelse medføre indkomstbeskatning afavance i alt fald i samme omfang sombenyttelsen af ekstraafskrivninger.

De af udvalget foreslåede avancebeskat-ningsregler for bygninger går ud på, atkun en vis del af den efter visse nærmereregler beregnede avance skal indkomst-beskattes i det regnskabår, i hvilket avan-cen er indvundet. Dette vil medføre, atder ved salg og ved udbetaling af forsik-ringssum m. v. kun bliver tale om delvisindkomstbeskatning af de i forbindelsemed anskaffelsen benyttede investerings-fondshenlæggelser, for hvilke der vedhenlæggelsen er givet fuldt fradrag vedindkomstopgørelsen. Dette forhold, sommå forekomme mindre rimeligt i tilfælde,hvor salg m. v. sker forholdsvis kort tidefter, at fuldt fradrag er opnået, har for-anlediget, at udvalget har overvejet dels,om forholdet gør det påkrævet, at dertræffes særlige forholdsregler til imøde-gåelse heraf, dels, hvilke foranstaltningerder eventuelt kan være tale om.

Det har som en mulighed været over-vejet — udover de af udvalget foreslåedealmindelige avancebeskatningsregler —at foreslå indkomstbeskatning af den delaf en indvunden avance på bygninger,der svarer til benyttede investeringsfonds-henlæggelser. Man har endvidere over-vejet mulighederne af at begrænse detsamlede omfang af den forlods afskriv-ning ved benyttelse af investeringsfonds-henlæggelser og af ekstraafskrivninger.Dette kan ske ved en bestemmelse om, atder ikke kan foretages forlods afskriv-ning ved benyttelse af investeringsfonds-henlæggelser udover det beløb, for hvil-ket der kan foretages ekstraafskrivninger,kombineret med en bestemmelse om, atmuligheden for senere at foretage ekstra-afskrivninger begrænses eller udelukkes i

159

det omfang, hvori der er foretaget for-lods afskrivning ved benyttelse af investe-ringsfondshenlæggelser.

Udvalget har imidlertid ikke ment, atder for øjeblikket er tilstrækkelig grundtil at stille forslag om særlige foranstalt-ninger på dette punkt, idet der efter ud-valgets mening næppe foreligger nogenvirkelig risiko for misbrug på dette om-råde. Udvalget mener herefter at kunneforeslå, at indkomstbeskatning af ind-vundne avancer på bygninger, til hvisanskaffelse der har været benyttet inve-steringsfondshenlæggelser, skal finde stedefter samme regler som gælder for byg-ninger, på hvilke der været foretaget eks-traaf skrivninger.

9. Beskatning i tilfælde, hvor investe-ringsfondshenlæggelser ikke benyttesi overensstemmelse med de heromgældende regler.

Efter udvalgets forslag skal de til inve-steringsfonds foretagne henlæggelser væ-re benyttet inden 10 år efter udløbet afdet regnskabsår, henlæggelserne vedrører.Der opstår derfor et særligt spørgsmålom, hvilke virkninger der skal indtræde,hvis henlæggelserne ikke er benyttet in-den denne frist. Endvidere opstår derspørgsmål om, hvilke virkninger der skalindtræde, hvis henlæggelserne benyttespå anden måde end til forlods afskrivningpå nyanskaffede driftsmidler i overens-stemmelse med de herom gældende regler.

a. Henlæggelserne benyttes ikkeindenfor 10-års-f risten.

Hvis de til investeringsfonds foretagneskattefri henlæggelser ikke benyttes in-denfor fristen, må der efter udvalgets for-mening finde en indkomstbeskatning afhenlæggelserne sted. Denne beskatningvil kunne ske enten ved en efterbeskat-ning for de skatteår, i hvilke der er ind-rømmet skattefrihed for de företagne hen-

læggelser, eller ved beskatning i det regn-skabsår, hvori 10 årsfristen er udløbet.Når henlæggelserne ikke rettidigt er be-nyttet, er forudsætningerne for den ind-rømmede skattefrihed bristet, og megetkunne derfor tale for en efterbeskatningfor de tidligere skatteår, således at skatte-yderne kom til at betale netop de skatte-beløb, de i sin tid gennem de foretagnehenlæggelser blev fri for at svare; detville endvidere i så fald være rimeligt,at der blev svaret renter af den opnåedeskattekredit. Efterbeskatning ved regule-ring af skatteansættelserne for de tidligereskatteår er imidlertid en omstændelig af-fære, og udvalget mener derfor, at det børforetrækkes, at beskatningen af investe -ringsfondshenlæggelser, der ikke er be-nyttet indenfor den herfor fastsatte frist,som hovedregel finder sted i det regn-skabsår, i hvilket fristen er udløbet. Detvil også under denne beskatningsformvære rimeligt, at skatteyderne kommer tilat forrente den opnåede skattekredit, ogen sådan forrentning kan gennemføresved, at de henlæggelsesbeløb, der skalmedregnes til indkomsten i det regnskabs-år, fristen udløber, forhøjes med et rente-beløb for de siden henlæggelsen forløbneår. Udvalget mener derfor at kunne til-slutte sig bestemmelserne i regeringsfor-slaget til lov om investeringsfonds af1955, hvis hovedregel går ud på, at deikke benyttede henlæggelser med et tillægaf 5 pct. for hvert år fra henlæggelses-årets udløb og indtil fristens udløb med-regnes i den skattepligtige indkomst fordet regnskabår, hvori fristen udløber. Dettil den foretagne henlæggelse svarendebåndlagte beløb bør tjene til sikring forskattekravet, og bør ikke kunne forlangesudbetalt, før dette krav er fyldestgjort.

Regeringsforslaget indeholdt en bestem-melse om, at den skattepligtige indkomstfor det år, i hvilket beskatningen skalfinde sted, ikke må ansættes til et laverebeløb end det ikke anvendte henlæggelses-beløb med procenttillæg. Bestemmelsenmå ses i sammenhæng med dét videre-

160

rækkende spørgsmål om adgang til atoverføre underskud fra et regnskabår tilet andet regnskabsår. Under hensyn tilden ved ligningsloven for skatteåret 1957/58 gennemførte bestemmelse om ret tiloverførsel af underskud finder udvalgetdet ikke påkrævet at foreslå en særligbestemmelse på dette punkt.

Den ovennævnte hovedregel i rege-ringsforslaget gælder ikke i tilfælde afskatteyderens død eller konkurs, samt hviserhversvirksomheden ophører eller af-hændes, eller et selskab eller en foreningm. v. likvideres uden konkursbehandling.I sådanne tilfælde skulle efter forslagetindkomstbeskatningen af investerings-fondshenlæggelser, der ikke er benyttetinden fristens udløb, finde sted gennemforhøjelse af den skattepligtige indkomstfor henlæggelsesåret. Denne regel måforekomme velbegrundet. Der vil herkunne blive tale om samtidig beskatningaf flere års henlæggelser, og en samletbeskatning af flere års henlæggelser i etenkelt regnskabsår synes ikke rimelig.Hertil kommer, at såfremt erhvervsvirk-somheden ophører eller afhændes, elleret selskab eller en forening m. v. likvi-deres uden konkursbehandling, skal skatte-efterbetalingen efter regeringsforslagetforrentes med 5 pct. simpel årlig rentefor tiden fra udgangen af det skatteår,efterbetalingen vedrører. I dødsfald- ogkonkurstilfældene skal der efter regerings-forslaget ikke beregnes noget rentetillæg,da den bristende forudsætning for henlæg-gelsen her er skatteyderen utilregnelig.Også i de her omhandlede tilfælde skaldet til de foretagne henlæggelser svaren-de båndlagte beløb tjene til sikkerhed forskattekravet og ikke kunne forlanges ud-betalt, før dette krav er fyldestgjort. Deher anførte bestemmelser i regeringsfor-slaget kan udvalget tiltræde.

Udvalget finder det rimeligt, at der itilfælde, hvor en skatteyders erhvervsvirk-somhed afhændes eller ophører, åbnesmulighed for i et vist omfang at overføreforetagne skattefri henlæggelser til inve-

steringsfonds til en af skatteyderen påbe-gyndt ny erhvervsvirksomhed, og man kanderfor fra udvalgets side også tiltrædeden i regeringsforslaget fra 1955 inde-holdte dispensationsbestemmelse, hvoref-ter finansministeren, hvor erhvervsvirk-somheden afhændes eller ophører, skalkunne tillade, at en foretagen henlæggelsetil investeringsfond opretholdes på de op-rindelige vilkår, såfremt indehaveren in-den 1 år efter afhændelsen eller ophøretovertager en anden virksomhed.

Udvalget har overvejet spørgsmåletom eventuel overførelse af investerings-fondshenlæggelser til ægtefælle og arvin-ger i tilfælde af dødsfald. Udvalget finderdet rimeligt, at der åbnes adgang til over-førelse af de af afdøde foretagne investe -ringsfondshenlæggelser i tilfælde, hvordette ønskes af en ægtefælle, der overta-ger boet til hensidden i uskiftet bo. Forandre tilfælde mener man ikke at burdeforeslå adgang til en sådan overførelse,idet der dels næppe vil være større behovherfor, dels eventuelt vil kunne opstå van-skeligheder ved boopgørelsen som følgeaf de skattemæssige forpligtelser, der erknyttet til investeringsfondshenlæggel-serne.

b. Henlæggelserne benyttes på andenmåde end foreskrevet.

Særlige sanktioner bør foreskrives forat forebygge, at skattefri henlæggelser tilinvesteringsfonds benyttes på anden mådeend til forlods afskrivning på nyanskaf-fede driftsmidler, på hvilke der kan fore-tages skattefri afskrivninger.

I regeringsforslaget af 1955 er det fore-slået, at såfremt der disponeres over in-vesteringsfondshenlæggelser til andet for-mål end til betaling af og forlods afskriv-ning på nyanskaffede driftsmidler, derkan gøres til genstand for skattefri af-skrivninger, skal der foretages en efter-beskatning af de pågældende henlæggel-ser gennem forhøjelse af den skatteplig-tige indkomst for henlæggelsesåret, og at

161

det herved fremkomne skattekrav vil væreat forhøje med et tillæg på 100 pct. Even-tuelle yderligere båndlagte midler skaltjene til sikkerhed for dette krav.

Udvalget kan tiltræde regeringsforsla-gets regel om, at der i tilfælde af inve-steringsfondshenlæggelsers benyttelse påanden måde end til forlods afskrivningsom ovenfor anført skal ske en efterbe-skatning gennem forhøjelse af den skatte-pligtige indkomst for henlæggelsesåret, ogom betaling af skattekravet med tillæg af100 pct. Udvalget finder det ligeledes na-turligt, at båndlagte beløb skal tjene tilsikkerhed for kravet. Da tillægget må be-tragtes som værende af pønal karakter,vil det ikke kunne fradrages som betaltskat ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst.

10. Særlige kontrolforanstaltnin-ger m. v.

Af hensyn til kontrollen med de til in-vesteringsfonds foretagne henlæggelsersamt med henlæggelsernes senere benyt-telse må de skatteydere, der ønsker at be-nytte sig af adgangen til at foretage skat-tefri henlæggelser til investeringsfonds, ideres regnskaber optage specificerede op-lysninger om de for de enkelte regnskabs-år foretagne henlæggelser. Sådanne op-lysninger er også nødvendige af hensyntil praktiseringen af de foreskrevne føl-ger af, at henlæggelserne ikke bliver be-nyttet. Oplysningerne må enten fremgådirekte af virksomhedens regnskab ellermeddeles i et særligt skema, der vedlæg-ges selvangivelsen og indeholder de nød-vendige specifikationer for de enkeltehenlæggelsesår af en samlet statuspostvedrørende investeringsfonds. De nær-mere regler herom mener udvalget detikke nødvendigt at tage stilling til.

Der kan ikke ses bort fra, at indførelsenaf en investeringsfondsordning vil kræveen ikke ubetydelig administration, hvistilrettelæggelse i enkeltheder må over-vejes. Det drejer sig bl. a. om kontrol

med, at betingelserne for henlæggelserneer til stede, om kontrol med henlæggel-sernes beregning, om forretningsgangenmed hensyn til båndlæggelse, om konsta-tering af, om betingelserne for anvendelseaf henlæggelserne er til stede, om forret-ningsgangen ved frigivelse af båndlagtebeløb, og om kontrol med, at anskaffel-sessummen for de nyanskaffede drifts-midler nedskrives med de anvendte hen-læggelser til reduktion af de skattefri af-skrivninger. Disse spørgsmål af admini-strativ karakter har udvalget ikke ansetdet for nødvendigt at komme nærmere indpå, ligesom udvalget heller ikke har tagetstilling til, hvilke myndigheder der skaludøve den nødvendige kontrol. Bestem-melserne herom, som formentlig må for-udsætte forudgående forhandlinger til for-skellig side, vil i et vist omfang kunnefastsættes administrativt af finansministe-ren.

11. Midlertidige eller varigelovregler.

Udvalget har drøftet, om eventuelleregler om skattefri henlæggelser til inve-steringsfonds bør være tidsbegrænsede.

Det af regeringen i 1955 fremsatte for-slag til lov om investeringsfonds omfat-tede kun et enkelt skatteår, og de norskebestemmelser om investeringsfonds gæl-der alene for et begrænset åremål. Detmå dog herved erindres, at i hvert falddet danske forslag har haft et mere be-grænset sigte end den af udvalget fore-slåede investeringsfondsordning.

For at foreslå en tidsbegrænsning afeventuelle regler om investeringsfondskan tale, at det her drejer sig om et heltnyt institut, hvis virkninger ikke på for-hånd fuldt ud kan overskues, og at der,hvis ordningen gennemføres, i praksis kanopstå tekniske vanskeligheder, som manikke har kunnet forudse, og som det vilvære rimeligt at rette.

Udvalget har dog ikke af disse grundeanset det for nødvendigt, at en eventuel

i i

162

investeringsfondsordning gøres tidsbe-grænset, eller at det bestemmes, at reg-lerne efter et vist antal år skal optages tilrevision. En revision af reglerne kan altidfinde sted, ligesom ændringer, hvortil dermåtte vise sig at være trang, kan gennem-føres ved ændringer til loven om investe-ringsfonds. Udvalget ønsker i denne for-

bindelse at påpege, at der formentlig vilhengå en vis tid, før det vil være muligtat bedømme instituttets virkninger, og aten for hurtig ophævelse af adgangen til atforetage henlæggelser til investeringsfondsvil kunne bevirke, at allerede foretagnehenlæggelser let bliver formålsløse.

163

Skattefri henlæggelser til investeringsfonds i relation tilden skattepligtige formue.

Der har i udvalget været enighed om, båndlagte beløb henvises til det ovenforat foretagne skattefri henlæggelser til in- side 154 under 5, b anførte,vesteringsfonds, sålænge de ikke er benyt- Om formueansættelse af aktiver, der ertet i overensstemmelse med deres formål, forlods nedskrevet gennem anvendelse afskal medregnes med deres fulde beløb ved investeringsfondshenlæggelser, henvisesopgørelsen af den skattepligtige formue. til de afsluttende bemærkninger i afsnit-

Med hensyn til formueskat af påløbne tet: Skattefri afskrivninger i relation tilrenter af de til henlæggelserne svarende opgørelsen af den skattepligtige formue.

i r

164

Resumé af udvalgets forslag til regler om skattefri hen-læggelser til investeringsfonds.

1. Henlæggelser skal kunne foretagesaf skattepligtige personer, selskaber, for-eninger og institutioner, der driver selv-stændig erhvervsvirksomhed, dog medundtagelse af brugsforeninger og produk-tions- og salgsforeninger samt dødsboer.

Adgangen til at foretage henlæggelserskal for de anførte skattepligtige gælde,hvad enten de er underkastet ubegrænseteller begrænset skattepligt her i landet.

Såvel regnskabsførende som ikke-regn-skabsførende skattepligtige skal kunneforetage henlæggelser. (Side 142—145).

2. Henlæggelser skal kunne bringes tilfradrag i den skattepligtige indkomst forhenlæggelsesåret.

3. Henlæggelser benyttes til forlods af-skrivning i forbindelse med anskaffelsenaf driftsmidler, der efter de almindeligeregler kan gøres til genstand for skattefriafskrivninger, dog med de nedenfor an-førte begrænsninger.

For så vidt angår skibe, maskiner, in-ventar og lignende driftsmidler skal hen-læggelser kun kunne benyttes i forbindelsemed anskaffelsen af driftsmidler, sorn ude-lukkende anvendes erhvervsmæssigt.

For bygninger, der benyttes såvel til er-hvervsmæssige som til private formål, skalhenlæggelser kunne anvendes til afskriv-ning på udgifter ved opførelse eller om-bygning af den del af bygningerne, derudelukkende benyttes erhvervsmæssigt.

Henlæggelser skal ikke kunne benyttesi forbindelse med anskaffelsen af maski-ner, inventar og lignende driftsmidler,hvis levealder ikke overstiger 3 år, ellerhvis anskaffelsespris er under 500 kr.

Henlæggelser skal ikke kunne benyttesi forbindelse med anskaffelsen af særligeinstallationer som elevatorer, centralvar-

meanlæg, varmtvandsanlæg og lignendetilbehør til bygninger, der benyttes til be-boelse, kontorer og butikker m. m.

Henlæggelser skal kunne anvendes så-vel til anskaffelse af nye som brugtedriftsmidler, og de skal kunne anvendesbåde til anskaffelser i forbindelse medvirksomhedernes udvidelse og modernise-ring og til genanskaffelser. (Side 145—148 og side 142).

4. Der foreslås ikke særskilte investe-ringsfonds for bygninger, skibe og maski-ner m. m. (Side 148).

5. Maksimum for de årlige henlæggel-ser skal være en vis nærmere bestemt delaf overskuddet af erhvervsvirksomheden,forøget med fratrukne renteudgifter ogformindsket med rente- og udbytteindtæg-ter. Der regnes herved med overskuddetuden fradrag af skatter.

Hvis en skattepligtig driver flere virk-somheder, skal henlæggelsen kunne bereg-nes for disse under eet, og ved benyttelsenaf henlæggelsen skal denne kunne fordelesmellem virksomhederne efter ønske.

Erhvervenes repræsentanter i udvalgetforeslår den maksimale henlæggelsespro-cent fastsat til 20.

Administrationens repræsentanter i ud-valget og repræsentanten for Arbejderbe-vægelsens erhvervsråd tager ikke stillingtil, om investeringsfonds bør indføres, ogfremsætter heller ikke forslag med hensyntil størrelsen af den maksimale henlæggel-sesprocent. (Side 148—151).

6. Som minimum for de årlige henlæg-gelser foreslås 500 kr. (Side 151).

7. Hvor den foretagne indkomstansæt-telse er højere end den selvangivne ind-komst, skal den på grundlag af den selv-angivne indkomst beregnede henlæggelse

165

ikke kunne forhøjes. En nedsættelse afindkomsten skal derimod medføre tilsva-rende reduktion af henlæggelsen. (Side151).

8. Det skal være en betingelse for atforetage henlæggelser, at der på spærretkonto i et pengeinstitut indsættes et beløb,der for ikke-regnskabsførende skatteydereskal modsvare hele henlæggelsen og forregnskabsførende skatteydere 50 pct. afdenne. Et medlem af udvalget vil dog fo-retrække, at båndlæggelsesprocenten bli-ver ens for alle, uanset om der føres regn-skab eller ej.

De på spærret konto indsatte beløb kanførst hæves, når de tilsvarende henlæggel-sesbeløb tages i brug. De må, sålængebåndlæggelsen varer, ikke gøres til gen-stand for overdragelse, pantsætning ellerandre retshandler, og de skal ikke kunnegøres til genstand for kreditorforfølgningbortset fra konkurs, i hvilket tilfælde deog også skal tjene til forlods dækning afeventuelle skattekrav i anledning af denforetagne henlæggelse.

Når henlæggelserne tages i brug, skalder stadig bestå samme forhold mellem deresterende henlæggelser og de på spærretkonto indsatte beløb som ved henlæggel-sernes foretagelse. (Side 152—155).

9. Med hensyn til de på spærret kontoi pengeinstitutterne indsatte beløb er detet spørgsmål, om de bør forblive indestå-ende i pengeinstitutterne til fri rådighedfor disse, eller om de umiddelbart efterindsættelsen bør overføres til DanmarksNationalbank til indsættelse på en særligkonto for finansministeriet.

Hvilken af disse løsninger der vil væreat foretrække beror hovedsagelig på al-mindelige pengepolitiske overvejelser. Er-hvervenes repræsentanter i udvalget vilforetrække, at de foretagne indskud for-bliver i pengeinstitutterne.

Forbliver indskuddene i pengeinstitut-terne, må disse forrente indskuddene, ogrenterne må være indkomstskattepligtigeog formueskattepligtige efter almindeligeregler.

Overføres indskuddene til DanmarksNationalbank, må eventuelle renter afindskuddene udredes af statskassen, og detvil i så fald formentlig være mest praktisk,at der fastsættes en mindre rente, der ikkeskal være indkomstskattepligtig, og ikkeformueskattepligtig, så længe den ikke erhævet. (Side 153—155).

10. Indskud på spærret konto i et penge-institut skal være foretaget senest indenudløbet af fristen for selvangivelse for detpågældende regnskabsår, og det skal tid-ligst kunne foretages efter regnskabsåretsudløb. (Side 155).

11. Henlæggelser skal tidligst kunne ta-ges i brug, når der er forløbet 1 år fratidspunktet for foretagelsen af indskudpå spærret konto i et pengeinstitut. (Side155—156).

12. Henlæggelser skal være taget i bruginden 10 år efter udløbet af det regnskabs-år, henlæggelserne vedrører. Finansmini-steren skal dog kunne dispensere fra den-ne frist, når det skyldes skatteyderen util-regnelige årsager, at henlæggelserne ikkeer anvendt inden fristens udløb. (Side 156).

13. Henlæggelser kan alene anvendestil forlods afskrivning på anskaffelses-summen for nyanskaffede driftsmidler idet regnskabsår, i hvilket driftsmidlerneførste gang kan eller skal gøres til gen-stand for almindelige skattefri afskrivnin-ger. Henlæggelserne må ikke benyttes tilafskrivning på driftsmidler, på hvilkeskattefri afskrivning allerede er påbe-gyndt eller kunne være påbegyndt, lige-som de ikke må benyttes til afskrivning påkontraherede skibe.

Henlæggelser vedrørende et tidligereskatteår skal benyttes før henlæggelservedrørende et senere skatteår.

Den forlods afskrivning ved hjælp afinvesteringsfondshenlæggelser, der ikke erfradragsberettiget ved indkomstopgørelsenfor anskaffelsesåret, skal have den virk-ning, at skattefri afskrivninger kun kanforetages på grundlag af den resterendedel af driftsmidlernes anskaffelsessum.(Side 156—157).

166

14. Med hensyn til den skattemæssigebehandling af avancer på driftsmidler, påhvilke der har været foretaget forlods af-skrivning ved benyttelse af investerings-henlæggelser, bemærkes følgende:

Såfremt udvalgets forslag til en ny af-skrivningsordning gennemføres, skulle derikke blive brug for særlige bestemmel-ser om beskatning af sådanne avancer påskibe og maskiner m. m., idet de foreslåedealmindelige bestemmelser om avancebe-skatning vil komme til anvendelse, ogsåhvor der er foretaget forlods afskrivningpå driftsmidlerne ved benyttelse af inve-steringsfondshenlæggelser. For bygningersvedkommende skal de foreslåede reglerom avancebeskatning i tilfælde, hvor derhar været foretaget ekstraafskrivning påbygninger, komme til anvendelse, ogsåhvor der har været benyttet investerings-fondshenlæggelser. (Side 157—159).

15. Skattefri henlæggelser, der ikke ertaget i brug indenfor den ovenfor under12. omtalte 10-års frist, skal som hovedre-gel med et tillæg af 5 pct. for hvert år fraudløbet af det regnskabsår, henlæggelser-ne vedrører, og indtil fristens udløb med-regnes i den skattepligtige indkomst fordet regnskabsår, hvori fristen udløber. Dettil henlæggelserne svarende båndlagte be-løb skal tjene til sikring for skattekravet.

I tilfælde af skatteyderens død ellerkonkurs, samt hvis erhvervsvirksomhedenophører eller afhændes eller et selskabeller en forening m. m. likvideres udenkonkursbehandling, skal de ikke benytte-de henlæggelser indkomstbeskattes gen-nem en forhøjelse af de skattepligtige ind-komster for henlæggelsesårene. Hvor er-hvervsvirksomheden ophører eller afhæn-des, eller et selskab eller en forening m. v.likvideres uden konkursbehandling, skalskatteefterbetalingen forrentes med 5 pct.Også i de her omtalte tilfælde skal de

båndlagte beløb tjene til sikkerhed forskattekravene.

Hvor en skatteyders erhvervsvirksom-hed afhændes eller ophører, skal finans-ministeren kunne tillade, at en foretagenhenlæggelse opretholdes på de oprindeligevilkår, såfremt skatteyderen inden 1 årefter afhændelsen eller ophøret overtageren anden virksomhed.

I tilfælde af dødsfald skal finansmini-steren kunne tillade overførelse af de afafdøde foretagne henlæggelser til afdødesægtefælle, der overtager boet til hensiddeni uskiftet bo. (Side 159—160).

16. I tilfælde, hvor henlæggelser benyt-tes på anden måde end til forlods afskriv-ning på nyanskaffede driftsmidler i over-ensstemmelse med de herom gældenderegler, skal der foretages en efterbeskat-ning af de pågældende henlæggelser gen-nem forhøjelse af de skattepligtige ind-komster for henlæggelsesårene, og de her-ved fremkomne skatteefterkrav forhøjesmed et tillæg på 100 pct. Eventuelle yder-ligere båndlagte beløb skal tjene til sik-kerhed for kravet. (Side 160—161).

17. Der stilles ikke forslag om, at eneventuel investeringsfondsordning skalgøres tidsbegrænset. (Side 161 —162).

18. Henlæggelser i relation til den skat-tepligtige formue:

Henlæggelser skal, sålænge de ikke erbenyttet i overensstemmelse med deresformål, medregnes med deres fulde beløbved opgørelsen af den skattepligtige for-mue.

Formueansættelsen af aktiver, hvorpåder forlods er afskrevet ved anvendelseaf investeringsfondshenlæggelser: udval-get stiller ikke forslag til ændring af degældende regler i statsskattelovens § 14om den formueskattemæssige værdiansæt-telse af driftsmidler. (Side 163).

167

FÆLLESUDVALGET OM Bilag 1.SKATTESPØRGSMAAL

Købennavn V., den 15. december 1949.nedsat afDansk DampskibsrederiforeningGrosserer-Societetets KomitéHaandværkets FællesrepræsentationIndustriraadetProvinshandelskammeret.

Hr. finansminister H. C. Hansen,Finansministeriet.

Gennem de senere år har man indenfor erhvervsorganisationerne været op-mærksom på de uheldige følger, som med det nuværende prisniveau knyttersig til de gældende skattemæssige afskrivningsreglers utilstrækkelighed. Dasåvel ordinære som ekstraordinære afskrivninger efter de herom gældendebestemmelser beregnes på grundlag af anlæggenes faktiske kostpris og ikke pågrundlag af den oftest langt højere genanskaffelsespris, er de erhvervsdri-vende ude af stand til gennem ordinære og ekstraordinære afskrivninger atopsamle de midler, som under hensyn til den i krigs- og efterkrigsårene ind-trådte prisstigning er nødvendige for at financiere genanskaffelsen af produk-tive anlæg.

Denne uheldige udvikling, der er blevet understreget ved den nylig gennem-førte devaluering, betyder, at virksomhedernes realkapital successivt formind-skes, og at deres ressourcer er blevet mindre eller dog mindre købekraftige vedanskaffelser til de gældende høje priser. Dette indebærer efter fællesudvalgetsformening en alvorlig fare for landets produktive erhvervsforetagender, der,efterhånden som anlæggene bliver tjenlige til udskiftning, ser deres mulig-heder for fornyelser og end mere for udvidelser af anlæggene forringet i væ-sentlig grad. De gældende bestemmelser om ekstraordinære afskrivningerbøder vel en del herpå, men samtidig med at disse bestemmelser derfor børbibeholdes, finder man det nødvendigt, at der snarest muligt tages skridt tilafhjælpning af manglerne ved de gældende skattebestemmelser.

Udfra disse betragtninger tillader fællesudvalget sig at stille forslag om, atder åbnes adgang for de erhvervsdrivende til at foretage skattefri henlæggel-ser til særlige investeringsfonds. Forslaget går ud på, at enhver erhvervsdri-vende — såvel private som aktieselskaber — skal være berettiget til udover denu tilladte ordinære og ekstraordinære afskrivninger at foretage skattefri hen-læggelser, hvis størrelse nærmere fastsættes af den erhvervsdrivende, mensom ikke skal kunne overstige 20 pct. af den pågældendes skattepligtige ind-komst. De henlagte beløb opsamles i en investeringsfond, der figurerer somen særlig passivkonto i den pågældende erhvervsdrivendes status, og det påkontoen henstående beløb anvendes til forlods afskrivning på nyanskaffedeproduktionsanlæg. Det bør endvidere bestemmes, at sådan anvendelse af be-løbene skal finde sted indenfor f. eks. 6 år efter beløbenes hensættelse, og atder, hvis anvendelse alligevel ikke har fundet sted, skal foretages beskatning

168

af uanvendte beløb, enten ved forhøjelse af skatteansættelsen for henlæggel-sesåret eller ved forhøjelse af skatteansættelsen for det regnskabsår, der følgerefter 6-års periodens udløb.

Fællesudvalget er opmærksom på forholdet mellem en sådan ordning og deeksisterende regler om ekstraordinær, skattefri afskrivning. Disse sidstnævnteregler vil uanset gennemførelsen af den her omtalte henlæggelsesordning fort-sat have deres meget store betydning for erhvervslivet. Medens en henlæggel-sesordning tager sigte på fremtidige anskaffelser, hvorom der endnu ikke ersluttet kontrakt, angår de ekstraordinære afskrivningsregler kun anskaffelser,som enten allerede har fundet sted, eller om hvis levering kontrakt er afsluttet.Den eneste nødvendige tilpasning af de to sæt regler består efter fællesudval-gets opfattelse i en bestemmelse om, at ordinær og ekstraordinær afskrivningpå aktiver, hvis købesum delvis afskrives ved hjælp af de til investerings-fonden henlagte midler, kun kan finde sted på grundlag af den resterendekøbesum.

Fællesudvalget tillægger det afgørende betydning for opnåelsen af for-målet med de her foreslåede regler, at deres gennemførelse ikke udsættes, menfinder sted hurtigst muligt, således at reglerne kan tages i brug af de erhvervs-drivende allerede ved opgørelsen af den skattepligtige indtægt, som ligger tilgrund for skatteansættelsen for skatteåret 1950-51. Da de foreslåede reglersom anført har de nuværende økonomiske forhold til forudsætning, ønsker manikke fra fællesudvalgets side at foreslå permanente bestemmelser, men vilfinde det naturligt, at ordningen bliver af midlertidig karakter.

Det er fællesudvalgets anskuelse, at gennemførelsen af den ovenfor fore-slåede ordning vil tjene ikke alene den samfundsøkonomiske interesse i atfremme et erhvervsliv med konstruktive formål, men tillige — på længere sigt— vil tilgodese de fiskale interesser som samfundsmæssigt naturligvis ikke børoverses.

Man tillader sig derfor at henstille til hr. ministeren at søge gennemført entekstanmærkning til finansloven for finansåret 1950-51, hvorved bemyndigelsegives finansministeriet til udfærdigelse af de for den foreslåede henlæggelses-ordning nødvendige bestemmelser, om hvis nærmere udformning fællesud-valget ville sætte pris på at få lejlighed til en forhandling.

P. F.V.(sign.) Aage L. Rytter.

169

ERHVERVENES FÆLLESUDVALG Bilag 2.OM SKATTESPØRGSMAAL

København V., den 5. december 1951.

nedsat afDansk DampskibsrederiforeningGrosserer-Societetets KomitéHaandværkets FællesrepræsentationIndustriraadetProvinshandelskammeret.

Hr. finansminister Thorkil Kristensen,Finansministeriet.

I en henvendelse af 15. december 1949 til daværende finansminister H. C.Hansen pegede Erhvervenes fællesudvalg om skattespørgsmål på de uheldigevirkninger, som prisstigningen har haft på de skattefri afskrivningers område.Efter de gældende regler for såvel ordinære som ekstraordinære skattefri af-skrivninger beregnes disse på grundlag af aktivernes faktiske kostpris, og ikkepå grundlag af den oftest langt højere genanskaffelsespris, og de erhvervs-drivende er som følge heraf ude af stand til gennem afskrivningerne at op-samle de midler, som er nødvendige for under de nuværende prisforhold atfinanciere genanskaffelsen af produktive anlæg. De nugældende afskrivnings-regler fører under disse forhold til misvisende regnskabsresultater og bevirker,at virksomhedernes skattepligtige indtægter ansættes til højere beløb end defaktisk indtjente. Den merbeskatning, som følger heraf, forringer virksom-hedernes muligheder for at forny og udvide de produktive anlæg i det omfang,som er nødvendigt, for at konkurrenceevnen kan bevares.

Ud fra disse betragtninger stillede fællesudvalget i den førnævnte skrivelseforslag om, at der åbnes adgang for de erhvervsdrivende til at foretage skatte-fri henlæggelser til særlige investeringsfonds. Forslaget gik ud på, at enhvererhvervsdrivende — såvel private som aktieselskaber — skal være berettigettil udover de tilladte ordinære og ekstraordinære afskrivninger at foretageskattefri henlæggelser, hvis størrelse nærmere fastsættes af den erhvervsdri-vende, men som ikke skal kunne overstige 20 pct. af den pågældendes skatte-pligtige indkomst. De henlagte beløb foresloges opsamlet i et investeringsfond,der skal figurere som en særlig passivkonto i virksomhedens status, og de tilfondet henlagte beløb skulle efter forslaget anvendes til forlods afskrivningpå nyanskaffede produktionsanlæg. Det foresloges videre, at anvendelsen afbeløbene til nævnte formål skal finde sted indenfor f. eks. 6 år efter beløbeneshensættelse, og at der, hvis anvendelse ikke har fundet sted, skal foretages be-skatning af uanvendte beløb, enten ved forhøjelse af skatteansættelsen forhenlæggelsesåret eller ved forhøjelse af skatteansættelsen for det skatteår, derfølger efter 6-års periodens udløb.

Fællesudvalgets forslag har efter dets fremsættelse været genstand for drøf-telse i arbejdsmarkedskommissionen, som efter at have modtaget en udførligredegørelse for fællesudvalgets synspunkter afgav indstilling af 28. december1950 til arbejds- og socialministeren, i hvilken indstilling kommissionen —

170

uanset visse betænkeligheder — henstillede til regeringen snarest at optage tilsagkyndig undersøgelse, om der kan gives erhvervsvirksomheder ret til »atforetage skattefri henlæggelser til senere investering, således at der skal findesenere beskatning sted, hvis de henlagte midler ikke som forudsat indenfor etvist åremål anvendes til investeringsformål«.

Spørgsmålet har desuden været genstand for drøftelse i det folketingsud-valg, som i november 1950 behandlede forslaget til lov om bunden opsparing,og det udtales i udvalgsbetænkningen, at »det for selskaberne bundne beløb,der indbetales til staten og forrentes med 4 pct. p. a., kan overføres til inve-steringsfonds for de pågældende selskaber, hvis sådanne fonds oprettes vedlov. Ministeren har tiltrådt dette«.

Da behovet for et supplement til de gældende afskrivningsregler er blevetendnu stærkere, siden fællesudvalget for to år siden rejste sagen overfor dendaværende finansminister, tillader man sig at henstille til hr. ministeren attage spørgsmålet op til overvejelse og at søge dette løst ved som et led i dennye ligningslov at søge gennemført regler, der giver de erhvervsdrivende ad-gang til at foretage skattefri henlæggelser til investeringsfonds. Efter fælles-udvalgets opfattelse bør sådanne regler omfatte alle erhvervsdrivende (ikkeblot aktieselskaber), og størrelsen af de tilladte henlæggelser bør ikke begræn-ses til den bundne opsparing, idet dennes beløb gennemgående vil være util-strækkeligt for formålet. Derimod finder man det rimeligt, at der gives virk-somhederne den i det førnævnte folketingsudvalgs betænkning omtalte adgangtil at overføre bundne opsparingsbeløb til investeringsfonds. Såfremt dettebliver tilfældet, forekommer det at være en naturlig konsekvens, at der givesde erhversdrivende mulighed for at få opsparingsbeløbene frigivet, når de in-vesteringer, hvortil investeringsfondets midler skal anvendes, finder sted. Ensådan frigivelse vil være i overensstemmelse med princippet i §§ 9 og 20 i lo-ven om bunden opsparing, hvorefter der er tillagt finansministeren beføjelsetil at frigive opsparingsbeløb, som er nødvendige til brug ved start, omlæg-ning, modernisering eller udvidelse af den opsparingspligtiges erhvervsvirk-somhed.

P. F.V.(sign.) Andreas Jacobsen.

I (sign.) Jacob 1a Cour.

171

ARBEJDSMARKEDSKOMMISSIONEN Bilag 3.

Den 28. december 1950.J.nr. 3.063.

Tilarbejds- og socialministeren.

Under sine overvejelser over beskæftigelsesproblemerne har kommissioneni overensstemmelse med sit kommissorium stilet mod at bidrage til en »positivbeskæftigelsespolitik baseret på en udbygning af det almindelige produktiveerhvervsliv«. Man har følgeligt på et tidligt stadium inddraget spørgsmåletom skattelovgivningens regler for afskrivninger og henlæggelser i kommis-sionens drøftelser og overvejet, om det kunne anses for ønskeligt at søge disseregler ændret.

I en række møder, hvor repræsentanter for skattedepartementet har værettil stede, har kommissionen drøftet disse spørgsmål, blandt andet på grundlagaf vedlagte af sekretariatet udarbejdede notat.

Kommissionen må efter de stedfundne drøftelser være af den opfattelse,at man ved at åbne udvidet adgang for selskaber og erhvervsdrivende til atforetage skattefri afskrivninger på nyanskaffede maskiner etc. vil kunne sti-mulere til forøgede produktive investeringer og derigennem rationalisering afproduktionsapparatet. Dette kan bidrage til at gøre det danske erhvervslivmere konkurrencedygtigt og dermed på længere sigt medvirke til løsning aflandets valutaproblem, hvilket er en forudsætning for en stadig udvidelse afbeskæftigelsen og forbedring af levestandarden på længere sigt.

Man har under de stedfundne drøftelser været opmærksom på, at der udfra forskellige synspunkter kan næres betænkeligheder ved sådanne friereafskrivningsregler.

Det er således påpeget, at der kan være vanskeligheder forbundet med gen-nemførelsen af den fornødne administrative kontrol, hvilket især gælder forerhvervsvirksomheder, der ikke fører autoriserede bøger. Kommissionen harikke ment at burde gå nærmere ind på disse administrative problemer, menforudsætter, at skattemyndighederne finder veje til gennemførelse af en så-dan kontrol, at forslaget kan få de tilstræbte virkninger.

Det er endvidere anført, at de nævnte regler under den givne progressivebeskatning vil kunne medføre uønskede fiskale virkninger. Dette gælder isærfor personbeskatningen. For selskabernes vedkommende vil denne betænkelig-hed få mindre vægt, hvis de af skattekommissionen foreslåede ændringer afselskabsbeskatningen gennemføres samtidig.

De nævnte administrative og fiskale hensyn vil formentlig tilsige, at reg-

172

lerne begrænses til visse grupper af skatteydere, eller at der ikke fastsættesensartede regler for selskaber og personer og for de forskellige erhverv.

Det har i kommissionen været anført, at gennemførelsen af frie afskrivnin-ger i en situation, der er præget af store valutavanskeligheder, og hvor mansamtidig på væsentlige områder har praktisk talt fuld beskæftigelse, kan værebetænkelig, fordi disse regler i en sådan situation kan befrygtes på kort sigt atville forøge valutavanskelighederne og give anledning til inflatoriske prisstig-ninger. Samtidig med at pege på dette problem ønsker kommissionen dog atfremhæve, at man i nogen grad kan tage hensyn hertil ved at tage konjunktur-situationen i betragtning ved valget af tidspunkt for indførelse af frie afskriv-ningsregler, ligesom man i givet fald med andre midler vil kunne forebyggesådanne uønskede virkninger.

Endelig er det af nogle medlemmer påpeget, at skattefri afskrivningsreglerfortrinsvis vil være til fordel for kapitalstærke virksomheder, og at dette rej-ser særlige problemer med hensyn til mindre kapitalstærke og nyoprettedevirksomheders adgang til kapital, jfr. herved den af kommissionen i skrivelseaf 26. oktober d. a. til arbejds- og boligministeren afgivne rapport om de sted-fundne overvejelser vedrørende kreditforsikring.

Som indledningsvis berørt har spørgsmålet om ændringer i skattelovgiv-ningens regler for henlæggelser ligeledes været inddraget i kommissionensdrøftelser. Man har overvejet, hvorvidt man ved indførelsen af adgang tilskattefri henlæggelser til senere investering ville kunne medvirke til fremmeaf produktive investeringer og rationalisering af produktionsapparatet, somovenfor nævnt. Man har i denne forbindelse været inde på tanken om en så-dan udformning af de her omhandlede regler, at der skabes mulighed for envis regulering og udjævning af de såvel for de private erhvervsvirksomhedersom for samfundet som helhed skadelige kon junktur svingninger.

Fra forskellig side i kommissionen har der dog været ytret betænkelighedved en konjunkturpolitisk udformning af regler for skattefri henlæggelser, idetde pågældende medlemmer har gjort gældende, at konjunkturpolitiske hensyni tilstrækkelig grad og bedre kan varetages ad anden vej. Kommissionen harpå dette punkt været enig om, at en for stram udformning af de her omtalteregler — både forsåvidt angår eventuelt offentligt indseende med tidspunktetfor skattefri henlæggelser og investeringer samt vedrørende formerne for eneventuel båndlægning af henlagte midler — ville kunne føre til en sådan til-bageholdenhed fra erhvervsvirksomhedernes side ved udnyttelsen af reglerne,at de tilstræbte formål ikke ville opnås.

Nogle af kommissionens medlemmer har imidlertid ment, at de ovenfornævnte fordele ved regler om skattefri henlæggelser er vanskelige at be-dømme, medens de foran — i forbindelse med skattefri afskrivninger — an-førte betænkeligheder vedrørende de fiskale virkninger og den administrativekontrol i særlig grad gør sig gældende ved skattefri henlæggelser. De pågæl-dende medlemmer har følgelig ikke på nuværende tidspunkt ment at kunnetilslutte sig tanken om at oprette skattefri henlæggelsesfonds.

Det fremgår af det ovenanførte, at der af nogle kommissionsmedlem-mer næres principielle betænkeligheder ved tanken om oprettelse af skat-tefri henlæggelsesfonds, og endvidere, at der i kommissionen har været

173

fremført, visse betænkeligheder ved tanken om frie afskrivninger, ikkemindst vedrørende kredsen af de erhvervsvirksomheder, reglerne skulleomfatte.

Uanset disse betænkeligheder er kommissionen dog enig i at henstilletil regeringen, at det snarest tages op til sagkyndig undersøgelse, om derindenfor visse rammer kan åbnes adgang for erhvervsvirksomheder til:1. Frit at bestemme størrelsen af de årlige skattefri afskrivninger på ny-

anskaffede maskiner etc. indenfor disses anskaffelsessum, samt2. At foretage skattefri henlæggelser til senere investering, således at der

skal finde senere beskatning sted, hvis de henlagte midler ikke som for-udsat indenfor et vist åremål anvendes til investeringsformål.Kommissionen vil sætte pris på til sin tid at få lejlighed til, ud fra be-

skæftigelsesmæssige synspunkter at udtale sig om eventuelle lovforslagtil ændring af beskatningsreglerne om afskrivninger og henlæggelser, lige-som man — om ønskes — er villig til at bistå ved den foreslåede sagkyn-dige undersøgelse.

Ved at fremsende den foran gengivne indstilling til regeringens overvejelsevil man gerne understrege, at man ikke har set det som sin opgave at søge ud-arbejdet mere detaillerede forslag, da det formentlig i givet fald må overladestil finansministeriets særlige sagkundskab på det omhandlede område at løsede teknisk-administrative problemer, som kommissionens forslag indebærer.

P. k. v.(sign.) Axel Skalts.

174

75

Bilag 4.

Fortegnelse over anvendte normale afskrivningsprocenter.(Meddelt efter C. Helkett: Opgørelse af den skattepligtige indkomst til staten,

6. udgave, 1957, side 239—246).

Akkumulatorer i elektricitetsværk 10 %Autogensvejseris bygninger 3 %Automobiler til droskebrug 20 %

» til alm. personkørsel 15 %rutebiler 20%tankvogne 25 °/otil turistbrug 20 %til varetransport 20 °/otil udlejning uden fører . . . . 15 °/o

Automobilradio for rejseinspektør 0

Badeværelser i hotel 2 %Badmintonhal 2 %Bageovne 5 %Bageribygning med ovn 2 %Bankbygninger 0Bankers boksindretninger 5 %

» boksrum 0Betonblandemaskiner 10 %Betonskorsten 10 %Bihuse 0Biograf teaters bygning 1 å 2%

» tonefilmsanlæg 10 å 16 %Blæseinstrumenter 10 °/oBogholderimaskiner 10 %Bogtrykkeris bygninger 1 %

» inventar 5 %» maskiner, almindelige 10%» hurtiggående automatmask. 15 %» skrift 15%

Brolægning af fragtmands central 2 %Bulldozer 20 %Butiksinventar, almindeligt 5 %Bæverbure 20 %

Centralvarmeanlæg, se varme-anlæg.

Ghiropraktors røntgenanlæg 5 %

Chrommølles bygning 2V2 %Cigarautomater 5 å 10 %Cigaretmaskiner 10 %Cigarfabriks bygninger IV2 %

Dampmølles bygning 2 %» kraftmaskiner 7 %» specialmaskiner 10 %

Destruktionsanlæg i slagteri . . . . 12V2%Digeanlæg 0Diktafon 10%Drivhuse, se under handelsgartnere.Droskebiler 20 %Dræningsanlæg 10 %Duplikator 10 %Dybfrysningsanlæg 10 %

Ekkoloddeapparat 12 %Elektrisk installation 10 %

» ovn 20 %Elevator, indvendig 4 %

» udvendig, til varetransport 5 %Ensilagesiloer af cement 5 %

» af træ , 8 %

Fabriksbygninger i almindelighed 2 %Farverimaskiner 10 %Fedebur til kyllinger m. v 10 %Filmsanlæg, transportabelt 15 %Fiskekuttere, motoren 10 %

» radioanlæg 10 %» skroget 3 %» der benyttes som kystbåde

med ophaling på stranden,skroget 6 %

Fj erkræslagteris bygninger 1V2 %Fjernvarmeanlæg 4 %Flygel, musikers 5 %

176

Forlystelsesetablissements bygning 1 %Forsamlingsbygning 3A °/oFourageklippere 15 °/oFragtmandscentrals bygninger . . 2V2 %Frugtsalgsautomat 10 %Fryseboksanlæg, til udlejning

(bortset fra bygning og maskiner) 10 %Funktionærboliger 0Færgelejer 5 %Færger (motorfærger) 5 %

Garager 2 å 3 %Garveribygninger 2 °/oGarverimaskiner I112 å 10 %Grammofonautomater 20 °/oGravemaskine (gravko) 15 °/oGrundforbedring 10 °/oHårtørringsanlæg 15 °/oHalmpresser 12 %Handelsgartners drivhuse, stordrift 7 %

» drivhuse, mindre forhold højst 5 %» fyrhus 2 %» kedelanlæg 4 å 7 %» traktor 15 %

Harmonika 10%Havefræser 7V2 %Hawaiguitar 10 °/oHejsespil, elektrisk 10 %Hotelinventar, fast, nyt, alm 5 °/o

fast, ældre 7V2 å 10 0//o» løst 0

Hoteller 3A å 1 %Hulkortanlæg 10 %Højttalervogn 20 %Hønsehus 5 %

Inventar, almindeligt 5 %» iøvrigt, se under vedk. speci-

algruppe.

Janitshar 10 %Jazzinstrumenter 10 %Jeep, i landbruget 15 %

Kaffekværn 10 %Kaffemaskine i hotel 10 °/oKaffevogn 10 %Kageknuser 8 %Karetmagers værkstedsmaskiner . . 5 %Kasseapparater 10 %Klaver til undervisning 5 %

Klinikbygning 1 °/oKlinikinventar 10 %Klublokaler, bygning med V2 %Knallert 20 %Kontorbygninger 0Konvolutmaskine 10 %Kornsilo af sten og grundmur . . . . 2 %

» af træ 3 %Krølleapparat, permanentkrøller . . 15 °/oKulsyrerum til opbevaring af frugt 10 %Kyllingebure og -huse 10 °/oKøleanlæg, almindeligt 10 °/o

» i slagteri 12 °/oKøleskab i udlejningsejendomme 4 %

Laboratoriebygning 1 %Lagerbygning for butiksvarer . . . . 0

» for grovvarer 2 °/o» for jernvarer 2 %» af træ 3 °/o» til blandet brug IV2 %

Lagerlokale i bygning 0Landbrugets driftsbygninger 1 å IV2 °/o

» materiel, større gårde 7 %Landbrugsmaskiner, almindelige imaskinhal 12%

Ledningsnet i elektricitetsværk . . . 4 %Lokomotiv 10 %Læges automobil 15 %

» inventar 10 %

Margarinefabriks bygninger 2 %Maskin vaskeri i ejendom 10 %Mejeris bygninger, grundmur IV2 å 2 %

» bygninger, træ 5 %» inventar og maskiner 10 %

Mejetærskere 20 %Merglingsudgifter 10%Metalstøberianlæg 5 %Mineralvandsfabriks bygninger ... 2 %Minigolfbane 10 %Motorfabriks bygninger 2 %

» maskiner 7V2 %Motorfærge 5 %Musikers flygel og klaver 5 %

» violin 0Møllebygning, almindelig drift . . . 2 %

» intensiv drift 4 %Mølleriinventar 5 %

177

Møllerimaskinanlæg 7 °/oMøllerimaskiner 10 °/o

Neonanlæg 10 °/o

Pålægsmaskiner hos viktu-aliehandler P/t å 10 %

Pakhuse, almindelige 1 å 2 °/o» ældre 3 %

Palmehave i hotel 1 %Pauker 10%Pelsfarm, inventar 10 %

» redepladser 5 %» træhaller 3 %

Pensionatsbygninger V2 %Permanentkrølleapparater 15 %Personbil, der benyttes til udlej-

ning uden fører 15 %Pick-up presser 15 %Pindemaskine i skotøjsfabrik . . . . 10 °/oPorcelænsfabriks maskiner 5 %Pudsemaskiner i skotøjsfabrik . . . . 10%Pumpeanlæg i frugtplantage . . . . 7V2 %

Radio i bil 0Radiomåleinstrumenter 20 %Rensemaskiner (kemisk rensningog presning) 10 %

Restaurants faste inventar 5 %» løse inventar 0

Restaurationsbygning 1 %Rutebiler 20%Rævebure 10 %Røntgenapparater 5 %

Sejlskibe over ca. 40 år 10 %Skibe iøvrigt:

Dampskibe, nye 4 %» ældre — over levetidenhøjst 10a 15%Dieselmotorskibe 5 %Motorskibe 5 %Tankskibe 8 %Turbineskibe 6 %

Skoles bygninger IV2 %» inventar 5 %

Skorsten af beton 10 %Skærvefabriks lokomotiv 10 %Smedje 3%Sprinkleranlæg 4 %

Stald af bindingsværk 10 %Stokeranlæg 10 %Sygehjem 1 %

Tank og kedel i selvbetjeningsva-skeri 10 %

Tankanlæg til benzinsalg 20 %Tankautomobil 25 %Teaterbygning 1 °/oTegnemaskiner 10 %Tekstilmaskiner 7 å 10 %Telefonanlæg i beboelsesejendom 10%Tenorbanjo 10 %Tonefilmsanlæg 10 å 16 %Trakotrer i alm. landbrug 15 %

» i landbrugsmaskincentral . . . 20 %» i maskinstation 20 %

Transformatorer 5 %Travheste 15 %Trikotagefabriks bygninger 2 %

» specialmaskiner 10 %Trommer 10 %Træskure til lagerbrug o. 1 3 å 5 °'/oTøj rensningsanlæg 10 %Tørreanlæg for korn og frø framejetærsker 10 %

Udsalgsbygning for stormagasin 1 %Udstillingsbygning for biler . . . . 2 %

» stormagasins 4 %

Vandkanon 10 %Varehusinventar 5 %Varmeanlæg, beboelsesbygning . . 4 %

» handelsgartneri 4 %» stokeranlæg 10 %» villa 0

Varmemålere 4 %Vaskemaskiner, transportable, der

anvendes til udlejning 15 %Vaskemaskine og centrifuge i selv-betjeningsvaskeri 15 %

Vaskeribygning 1 %Vindmotor 5 %Violin til koncertbrug 0Vogn vaskeri 2 %Vægte, store 5 %Værkstedsbygning ] V2 %

Æltemaskine i bageri 10 %

12

178

179

DANSK DAMPSKIBSREDERIFORENING Bilag 5.

Kjøbenhavn K., d. 8. November 1940. Journ. B. No. 11534.

Under Henvisning til Samtale den 1. ds. mellem Hr. Generaldirektør Korstog Repræsentanter for Dansk Dampskibsrederiforening skal man herved tilladesig at fremføre følgende til det høje Ministeriums velvillige overvejelse.

Ved de den 9. April d. A. indtrufne Begivenheder er dansk Skibsfart kom-met i en alvorlig Nødssituation, idet kun ca. 20 pCt. af hele den danske Han-delsflaade herefter er i Stand til at blive holdt beskæftiget. Den resterendeDel af Flaaden er enten oplagt efter Handelsministeriets Instruktioner i frem-mede Havne, eller oplagt paa Grund af Mangel paa Brændselsolie eller be-slaglagt af krigsførende Magter.

De beslaglagte Skibe bliver utvivlsomt beskæftiget i meget risikable Farterog udnyttet uden Hensyntagen til Vedligeholdelse. Det er derfor højst pro-blematisk, hvor mange af disse Skibe, man kan forvente at faa tilbage, og ibedste Fald vil de blive tilbageleveret i daarlig Forfatning. Selv om de Mag-ter, som har beslaglagt Skibene vil og kan yde nogen Erstatning for Beslag-læggelsen eller Betaling for Brugen af Skibene, og selv om de holder Skibeneforsikret, kan man næppe vente, at Betaling, Erstatning eller Forsikringssum-merne paa nogen Maade vil svare til Skibenes reelle Værdi eller til Prisen forNyanskaffelser, og i hvert Fald kan de Beløb, som muligvis engang gaar ind,ikke paaregnes udbetalt før efter Krigens Ophør.

De i fremmede Havne liggende Skibe har det hidtil ikke kunnet lykkes atfaa Beskæftigelse til, og Udsigterne herfor er meget usikre. Disse Skibe, derhenligger med fuld Besætning, koster for hver Dag, der gaar, Rederierne over-ordentlig store Beløb i Udlæg til Forsikring, Mandskabshyre, Proviant, Havne-penge etc., og det er et stort Spørgsmaal, hvorlænge Rederierne vil være iStand til at afholde disse Udgifter. Den Dag dette ikke længere er muligt, kandet befrygtes, at Skibene bliver beslaglagt paa Grund af Gæld og overgaar tilfremmed Flag, og dette vil betyde Ulykke og Tab for Rederierne og for denBesætning, der er ombord i Skibene. Samtidig forældes Skibene, og deresKlasseperiode er stadig løbende. Man maa da regne med, at Størstedelen afSkibene vil staa overfor Klasseeftersyn, og disse vil sikkert efter Krigen væreoverordentlig kostbare. De danske Myndigheder vil forhaabentlig give ekstra-ordinære Dispensationer, men det er ikke derfor givet, at Skibene kan sejleuden Fornyelse af Klassen, og det er i Dag en Gaade, hvorledes de store Va-lutabeløb dertil skal kunne præsteres, og hvor Skibsfarten skal tage Pen-gene fra.

Selv om enkelte Rederier maaske takket være en god Fortjeneste i Aaretsførste 3 Maaneder, og fordi de har været saa heldige at have en forholdsvisstor del af deres Tonnage til Disposition, vil være i Stand til at fremkommemed et regnskabsmæssigt Overskud for Aaret 1940, tegner Udsigterne fordansk Skibsfart som Helhed sig meget mørkt, og det er derfor af Betydning

12*

180

i Tide at træffe Foranstaltninger til at konsolidere de Rederivirksomheder,som, naar Krigen er forbi, endnu maatte være tilbage.

Blandt saadanne foranstaltninger vil Lempelser i den bestaaende Skattelov-givning kunne være af den allerstørste Betydning, og man skal her særlig paa-pege 3 Punkter, hvor der kan ydes Skibsfarten og dermed ogsaa Samfundet enstor Hjælp.1. Der aabnes Rederierne Adgang til at overføre og skattefrit at afskrive de-

res Underskud paa de første 3 Driftsaar efter Krigens Afslutning.Herved opnaas, at de Indtægter, som muligvis vil opstaa i en kortere

Periode, naar Krigen er holdt op, vil kunne anvendes til Fornyelse og For-øgelse af Erhvervets Driftsmidler i Stedet for at blive beslaglagt af detoffentlige.

2. Afskaffelse af Merindkomstskat eller overordentlig Skat af de Indtægter,som Skibsfarten har af Virksomhed i Udlandet.

Herved opnaas det samme som anført under 1.3. Adgang for Rederierne i gunstige Driftsaar til en hurtig skattefri Ned-

skrivning af den Overpris paa Skibe, som Rederierne anskaffer til en Pris,der ligger over tilsvarende Skibes Værdi f. Eks. pr. Vi 1937.

Herved opnaas, at Rederierne, som under de ekstraordinære Forhold,hvor Skibsværdierne og Skibsbygningspriserne midlertidigt er steget saastærkt, ikke uden videre tør løbe den betydelige Risiko, som er forbundetmed Anskaffelse af ny Tonnage, vil faa et Incitament til at forny deresTonnage, som i mange Tilfælde allerede er stærkt forældet, samt til atgenanskaffe ny Tonnage i Stedet for de mange Skibe, der gaar tabt underKrigen, og som paa nærværende Tidspunkt udgør ikke mindre end 57 Skibe102 000 B. R. T.

Beskæftigelsesmæssigt set og af Hensyn til Indtjening af fremmed Valutavil dette være af stor Værdi for Samfundet.

Det maa betænkes, at dansk Skibsfart er langt daarligere stillet end de andrenordiske Landes. Medens det som anført er usikkert, om danske Rederier faarnogen Betaling eller Erstatning for de Skibe, der er beslaglagt, og højst kanvente ringe Hensyntagen, er tilsvarende norske Skibes økonomiske Forholdsikrede. Derudover sejler en stor Del af Norges Handelsflaade helt frit, væ-sentlig i Dollars, og indtjener store Beløb. Størstedelen af Sveriges og FinlandsHandelsflaade arbejder frit under gunstige Vilkaar, og ogsaa de vil gaa øko-nomisk styrket ud af Krigen.

Idet Dansk Dampskibsrederiforening saa indtrængende som muligt anbe-faler en hurtig Gennemførelse af ovennævnte Foranstaltninger, skal man ud-tale, at man gerne staar til Raadighed med Hensyn til den nærmere Udform-ning heraf.

Genpart af nærværende Skrivelse er tilstillet Ministeriet for Handel, Indu-stri og Søfart.

ÆrbødigstDansk Dampskibsrederiforening.

(sign.) /. A. Kørbing.Formand.

Til /(sign-) £• Maegaard.Finansministeriet,

her .

181

FINANSMINISTERIET Bilag 6.

København, den 5. December 1940. Journal Nr. Skd. II 9935.

Finansministeriet har fra Dansk Dampskibsrederiforening samt fra enkelteDampskibsselskaber modtaget Henvendelser, hvori man bl. a. under Frem-hævelse af Beskæftigelseshensyn henstiller, at der aabnes Adgang til en særlighurtig skattefri Afskrivning af Byggeomkostninger for Skibe, som maatte blivesat under Bygning under de nuværende Forhold.

Idet det maa erkendes, at det nuværende, af Krigsforholdene betingede eks-traordinært høje Prisniveau indebærer en særlig Risiko, hvad angaar denfremtidige Konkurrencedygtighed, ikke blot med Hensyn til Skibe, der nu sæt-tes under Bygning, men ogsaa med Hensyn til andre Driftsindretninger, derfor Tiden maatte blive etableret, og da navnlig med Hensyn til saadanne, dertager Sigte paa helt nye Produktionsomraader, maa det anses for ønskeligt, atovennævnte Forhold, der maa antages at virke hæmmende paa Igangsættelsenaf saadanne nye Foretagender og derfor vil kunne influere til Skade for Be-skæftigelsen, søges imødegaaet derved, at der aabnes Adgang til en særligOrdning med Hensyn til Afskrivning af Anskaffelsesomkostninger vedrørendeSkibe samt Driftsanlæg af særlig Karakter, der i den nærmeste Fremtid, nær-mere bestemt Finansaarene 1940/41 og 1941/42 sættes under Bygning, Opfø-relse eller Indretning her i Landet, og jeg skal derfor udbede mig det æredeUdvalgt Tilslutning til Gennemførelsen af en saadan Ordning.

Under Forudsætning af denne Tilslutning skal jeg anmode det ærede Ud-valg om paa dette Ministeriums Vegne ved 2den Behandling af Forslag tilFinanslov for Finansaaret 1941/42 at stille følgende Ændringsforslag:

Til § 5 II. A. og B. Indkomst- og Formueskat til Staten:»Finansministeren bemyndiges til, for saa vidt angaar Skibe, der i Finans-

aaret 1941/42 sættes under Bygning paa danske Skibsværfter, at tillade eks-traordinære skattefri Afskrivninger af vedkommende Skibes Byggeomkost-ninger.

Hvor særlige Omstændigheder taler derfor, skal lignende ekstraordinær Af-skrivning endvidere kunne indrømmes med Hensyn til Anskaffelsesomkost-ninger vedrørende Nybygninger m. v., som paabegyndes i nævnte Finansaartil Brug ved Oprettelse af en ny Produktionsvirksomhed eller Omlægning ellerUdvidelse af en bestaaende Virksomhed.«

Under samme Forudsætning agter jeg paa Forslaget til Tillægsbevillingslovfor Finansaaret 1940/41 at stille tilsvarende Forslag.

(sign.) V. Buhl.

/(sign.) Hiort-Lorenzen.Ti]

Folketingets Finansudvalg.

182

183

Bilag 7.

Skattedepartementets cirkulære af 6. april 1955

Cirkulære om ekstraordinære, skattefri afskrivninger påskibe samt visse bygninger og maskiner m. v.

(Til de skattelignende myndigheder.)

På finanslovene for finansårene 1954—55 og 1955—56 er optaget følgendetekstanmærkning til § 5:

»Stk. 1. Finansministeren kan forsåvidtangår skibe, der i finansåret 1954—55(1955—56) sættes under bygning eller om-bygning, tillade ekstraordinære, skattefriafskrivninger af byggeomkostningerne.Sådan tilladelse skal også kunne gives,når kontrakt om bygningen eller ombyg-ningen sluttes i nævnte tidsrum, samt nårlevering sker i dette tidsrum i henhold tiltidligere sluttet kontrakt om bygningeneller ombygningen. Fremdeles skal sådanafskrivning kunne gives, når skibe i nævn-te tidsrum indkøbes fra udlandet.

Stk. 2. Ekstraordinær afskrivning skalendvidere kunne indrømmes med hensyntil anskaffelsesomkostninger vedrørendenybygninger eller ombygninger, der på-begyndes, samt vedrørende nye — altsåikke brugte — maskiner og lignende drifts-midler, der anskaffes i nævnte tidsrum tilbrug ved oprettelse af en ny produktions-virksomhed eller udvidelse, omlægning,modernisering og lignende af en bestå-ende virksomhed.

Stk. 3. Endelig skal ekstraordinær af-skrivning kunne indrømmes med hensyntil anskaffelsesomkostninger vedrørendenye — altså ikke brugte — maskiner oglignende driftsmidler, der i nævnte tids-rum anskaffes i anledning af en udskift-ning af væsentligt omfang indenfor et be-stående anlæg«.

Det af skattedepartementet med hjem-mel i tektsanmærkningen for finansåret1954—55 udstedte cirkulære af 14. april1954 om ekstraordinære, skattefri afskriv-ninger begrænses herved til alene at gældetidsrummet 1. april 1954—11. marts 1955.

Som gældende fra 12. marts 1955 fast-sættes med hjemmel i de ovennævntetekstanmærkninger nedenstående reglerfor foretagelsen af ekstraordinære, skatte-fri afskrivninger.

Afsnit I omhandler de tilfælde, hvorden pågældende virksomhed fører et fuld-stændigt regnskab. Afsnit II omhandlerde tilfælde, hvor sådant regnskab ikke fø-res. Afsnit III indeholder forskellige fæl-les regler.

Afsnit I.Regler for skatteydere, der fører fuldstændigt regnskab.

A. Skibe.

1) Såfremt kontrakt om skibets bygningeller ombygning er indgået i tidsrummet12. marts 1955—31. marts 1956, kan der

under forudsætning af, at bygningen ellerombygningen af skibet påbegyndes inden2 år efter datoen for afslutningen af kon-trakten om bygningen eller ombygningen,uden forud indhentet tilladelse foretages

184

ekstraordinære afskrivninger i overens-stemmelse med de nedenfor under 2)—6)angivne regler. Der kan ikke foretagesekstraordinære afskrivninger på færdig-byggede skibe, hvadenten de indkøbes heri landet eller fra udlandet.

2) Ekstraordinære afskrivninger kan fo-retages fra begyndelsen af det regnskabs-år, i hvilket skibet sættes under bygning,eller ombygningen er påbegyndt, og deekstraordinære afskrivninger må tilende-bringes inden udløbet af en 10-årig peri-ode regnet fra nævnte regnskabsårs be-gyndelse, jfr. afsnit III, 5).

3) Halvdelen af anskaffelsessummen,henholdsvis af udgiften til ombygningen,kan indenfor den under 2) nævnte 10-årigeperiode afskrives ekstraordinært med højst33V3 pct. årlig. Med sidstnævnte begræns-ning kan skatteyderen indenfor den 10-årige periode placere afskrivningerne ef-ter ønske, jfr. dog herved afsnit III, 4).

4) I de tilfælde, hvor ekstraordinæreafskrivninger i overensstemmelse med detovenfor under 2) anførte er påbegyndt pågrundlag af en foreløbig fastsat anskaffel-sessum, og det senere viser sig, at den en-delige anskaffelsessum bliver højere endden foreløbige sum, må der ved de heref-ter følgende regnskabsafslutninger regnesmed den endeligt konstaterede sum. Bliverden endelige anskaffelsessum lavere, endder er regnet med ved den ekstraordinæreafskrivnings påbegyndelse, må der ved defølgende regnskabsafslutninger regnesmed den endeligt konstaterede sum.

5) Hvor ekstraordinære afskrivningermåtte være påbegyndt inden skibets leve-ring, vil der, såfremt skibet som følge afsenere indtrådte begivenheder ikke måtteblive leveret til den oprindelige køber,blive foretaget regulering af de af de ek-straordinære afskrivninger påvirkede an-sættelser.

6) løvrigt finder de i afsnit III inde-holdte regler anvendelse.

7) Foranstående regler kommer ikke tilanvendelse forsåvidt angår fiskekuttere,på hvilke der som hidtil kun kan foretages

ekstraordinære afskrivninger efter dertil ihvert enkelt tilfælde indhentet tilladelsefra skattedepartementet.

B. Bygninger.For nybygninger og ombygninger til

brug ved oprettelse af en ny produktions-virksomhed eller udvidelse, omlægning,modernisering og lignende af en beståendevirksomhed gælder følgende:

1) a. På nybygninger eller ombygnin-ger, der er fuldført i tidsrummet 12. marts1955—31. marts 1956 til brug for industri-virksomheder og håndværksvirksomheder,der har karakter af produktionsvirksom-hed, samt til brug for en landbrugsvirk-somheds, et gartneris, en frugtplantagesog en planteskoles drift (avlsbygningerog lignende bygninger), kan der uden for-ud indhentet tilladelse foretages ekstra-ordinære afskrivninger i overensstem-melse med de nedenfor under 2)—7) an-givne regler.

b. På nybygninger eller ombygningertil brug for andre produktionsvirksomhe-der kan der kun foretages ekstraordinæreafskrivninger efter forud indhentet tilla-delse fra skattedepartementet.

2) Som bygninger, der tjener produk-tionsvirksomhed, betragtes bygninger, derbenyttes til fremstilling, forarbejdning el-ler reparation af varer, med tilhørende lo-kaler til lager, kontorer, spiserum for per-sonale og bolig til portner og varmemestersamt andre lokaler, der på tilsvarende må-de indirekte tjener produktionsvirksomhe-den. Rene udstillingslokaler og egentligebutikslokaler betragtes ikke som tjenendeproduktionsvirksomheden. Selvstændigekontorbygninger, der ikke er opført i til-knytning til produktionsbygningerne, menf. eks. er beliggende i en anden bydel el-ler gade, kan ikke gøres til genstand forekstraordinære afskrivninger.

3) Ekstraordinære afskrivninger efterreglerne for bygninger kan foretages pånybyggede eller ombyggede ejendommemed tilbehør. Til tilbehør henregnes in-

185

stallationer til brug for ejendommen somsådan, således at indlæggelsen af sådanneinstallationer samt ændringer ved disse,der går udover vedligeholdelse, som erfradragsberettiget i den skattepligtige ind-komst, betragtes som ombygning af ejen-dommen. Til de byggeomkostninger, hvor-på der kan indrømmes ekstraordinære af-skrivninger, henregnes udgifter til ar-bejdsløn, materialer, arkitekthonorar, pri-oriteringsomkostninger og lignende, menikke udgift til køb af grund, ligesom derheller ikke kan afskrives ekstraodinært påudgifter ved erhvervelse (men altså nok påombygning) af ældre ejendom.

4) Ekstraordinære afskrivninger kankun foretages af ejeren (uden forudgåendetilladelse fra skattedepartementet), såfremtejendommen i sin helhed skal benyttes tilejerens egen produktionsvirksomhed. Kunbygherren selv kan foretage ekstraordi-nære afskrivninger, ikke den, der eftersket bygning (ombygning) har købt ejen-dommen af bygherren.

5) Ekstraordinære afskrivninger kan fo-retages fra begyndelsen af det regnskabs-år, i hvilket bygningen eller ombygningener fuldført, og de ekstraordinære afskriv-ninger må tilendebringes inden udløbet afen 10-årig periode regnet fra nævnteregnskabsårs begyndelse, jfr. afsnit III, 5).

6) 2/Ö af anskaffelsessummen for byg-ningen eller udgiften til ombygningen kanindenfor den under 5) nævnte 10-årigeperiode afskrives ekstraordinært medhøjst 25 pct. årlig. Med sidstnævnte be-grænsning kan skatteyderen indenfor den10-årige periode placere afskrivningerneefter ønske, jfr. dog herved afsnit III, 4).

7) løvrigt finder de i afsnit III inde-holdte regler anvendelse.

C. Maskiner og lignende driftsmidleranskaffet til brug ved oprettelse af enny produktionsvirksomhed eller udvi-delse, omlægning, modernisering og lig-

nende af en bestående virksomhed.

1) a. På maskiner og lignende drifts-midler, der er leveret i tidsrummet 12.

marts 1955—31. marts 1956 til brug forindustrivirksomheder og håndværksvirk-somheder, der har karakter af produk-tionsvirksomhed, samt til brug for enlandbrugsvirksomheds, et gartneris, enfrugtplantages og en planteskoles drift,kan der uden forud indhentet tilladelseforetages ekstraordinære afskrivninger ioverensstemmelse med de nedenfor under2)—6) angivne regler.

b. På maskiner og lignende driftsmidlertil brug for andre produktionsvirksomhe-der kan der kun foretages ekstraordinæreafskrivninger efter forud indhentet tilla-delse fra skattedepartementet.

2) Ekstraordinære afskrivninger efterreglerne for maskiner kan foretages påmaskiner og lignende driftsmidler, der an-vendes i den pågældende virksomhedsproduktion, og herunder henregnes for-uden alle egentlige maskiner også last-automobiler og andet rullende materielsamt egentligt værksteds- og fabriksinven-tar (men derimod ikke kontormaskiner ogkontorinventar), alt under forudsætningaf, at anskaffelsen sker i forbindelse medvirksomhedens oprettelse, udvidelse, om-lægning eller modernisering.

3) Ekstraordinære afskrivninger kankun foretages på nye — altså ikke brugte— maskiner m. v. og kun, såfremt densamlede anskaffelsessum på de i regn-skabsåret anskaffede maskiner m. v. er1.000 kr. eller derover.

4) De ekstraordinære afskrivninger kanforetages fra begyndelsen af det regn-skabsår, i hvilket maskinerne m. v. er le-veret, og de ekstraordinære afskrivningermå tilendebringes inden udløbet af en 5-årig periode regnet fra nævnte regnskabs-års begyndelse, jfr. afsnit III, 5).

5) Halvdelen af anskaffelsessummenkan indenfor den under 4) nævnte 5-årigeperiode afskrives ekstraordinært medhøjst 33V3 pct. årlig. Med sidstnævnte be-grænsning kan skatteyderen indenfor den5-årige periode placere afskrivningerneefter ønske, jfr. dog herved afsnit III, 4).

186

6) løvrigt finder de i afsnit III inde-holdte regler anvendelse.

D. Maskiner og lignende driftsmidleranskaffet i anledning af en udskiftningaf væsentligt omfang indenfor et bestå-

ende anlæg.1) På maskiner og lignende driftsmid-

ler, der i nævnte øjemed er leveret i tids-rummet 12. marts 1955—31. marts 1956,kan der uden forud indhentet tilladelseforetages ekstraordinære afskrivninger ioverensstemmelse med de nedenfor under2)—4) angivne regler.

2) Under maskiner og lignende drifts-midler henregnes foruden alle egentligemaskiner også lastautomobiler og andet

rullende materiel samt egentligt værk-steds- og fabriksinventar (men derimodikke kontormaskiner og kontorinventar).

3) Ekstraordinære afskrivninger kankun foretages på nye — altså ikke brugte— maskiner m. v. Den samlede anskaffel-sessum for de i regnskabsåret erhvervedemaskiner m. v. (bortset fra dem, der kanfornyes over driften) skal udgøre mindst10 pct. af den ved regnskabsårets begyn-delse bogførte værdi (restværdi) af det be-stående anlæg af maskiner m. v. eller20.000 kr. eller derover.

4) løvrigt finder de i nærværende af-snit I under C, 4) og 5) ommeldte regler,samt de i afsnit III indeholdte regler an-vendelse.

Afsnit II.

Regler for skatteydere, der ikke fører fuldstændigt regnskab.

Selv om der ikke føres et fuldstændigtregnskab for en virksomhed, kan der fore-tages ekstraordinære, skattefri afskrivnin-ger i overensstemmelse med det nedenforanførte.

A. Skibe.

Ekstraordinære afskrivninger kan kunforetages efter dertil i hvert enkelt tilfæl-de indhentet tilladelse fra skattedeparte-mentet.

B. Bygninger.

For nybygninger og ombygninger tilbrug ved oprettelse af en ny produktions-virksomhed eller udvidelse, omlægning,modernisering og lignende af en bestå-ende virksomhed gælder følgende:

a. På nybygninger eller ombygninger,der er fuldført i tidsrummet 12. marts1955—31. marts 1956 til brug for indu-strivirksomheder og håndværksvirksomhe-der, der har karakter af produktionsvirk-somhed, samt til brug for en landbrugs-virksomheds, et gartneris, en frugtplan-tages og en planteskoles drift (avlsbyg-ninger og lignende bygninger), kan deruden forud indhentet tilladelse foretages

ekstraordinære afskrivninger i overens-stemmelse med de i afsnit I, B under 2)—6) samt i afsnit III angivne regler på be-tingelse af, at der for de pågældende byg-ninger føres et særskilt regnskab.

b. På nybygninger eller ombygningertil brug for andre produktionsvirksomhe-der kan der kun foretages ekstraordinæreafskrivninger efter forud indhentet tilla-delse fra skattedepartementet.

C. Maskiner og lignende driftsmidleranskaffet til brug ved oprettelse af enny produktionsvirksomhed eller udvi-delse, omlægning, modernisering og lig-

nende af en bestående virksomhed.

1) a. På maskiner og lignende drifts-midler, der er leveret i tidsrummet 12.marts 1955—31. marts 1956 til brug forindustrivirksomheder og håndværksvirk-somheder, der har karakter af produk-tionsvirksomhed, samt til brug for en land-brugsvirksomheds, et gartneris, en frugt-plantages og en planteskoles drift, kander uden forud indhentet tilladelse fore-tages ekstraordinære afskrivninger i over-ensstemmelse med de nedenfor under 2)—6) angivne regler.

187

b. På maskiner og lignende driftsmid-ler til brug for andre produktionsvirksom-heder kan der kun foretages ekstraordi-nære afskrivninger efter forud indhentettilladelse fra skattedepartementet.

2) Ekstraordinære afskrivninger efterreglerne for maskiner kan foretages påmaskiner og lignende driftsmidler, der an-vendes i den pågældende virksomhedsproduktion, og herunder henregnes for-uden alle egentlige maskiner også last-automobiler og andet rullende materielsamt egentligt værksteds- og fabriksinven-tar (men derimod ikke kontormaskiner ogkontorinventar), alt under forudsætningaf, at anskaffelsen sker i forbindelse medvirksomhedens oprettelse, udvidelse, om-lægning eller modernisering.

3) Ekstraordinære afskrivninger kankun foretages på nye — altså ikke brugte— maskiner m. v. og kun på maskinerm.v., der hver for sig har kostet 1.000 kr.eller derover. Det er endvidere en betin-gelse for foretagelsen af de ekstraordinæ-re afskrivninger, at der for de pågældendemaskiner m. v. føres et særskilt regnskab.

4) De ekstraordinære afskrivninger kanforetages fra begyndelsen af det regn-skabsår, i hvilket levering har fundet sted,og de må tilendebringes inden udløbet afen 5-årig periode regnet fra nævnte regn-skabsårs begyndelse, jfr. afsnit III, 5).

5) Halvdelen af anskaffelsessummen kanindenfor den under 4) nævnte 5-årige pe-riode afskrives ekstraordinært med højst33V3 pct. årlig. Med sidstnævnte begræns-ning kan skatteyderen indenfor den 5-årige periode placere afskrivningerne efterønske, jfr. dog herved afsnit III, 4).

6) løvrigt finder de i afsnit III inde-holdte regler anvendelse.

D. Maskiner og lignende driftsmidleranskaffet i anledning af en udskiftningaf væsentligt omfang indenfor et bestå-

ende anlæg.1) På maskiner og lignende driftsmid-

ler, der i nævnte øjemed er leveret i tids-rummet 12. marts 1955—31. marts 1956,kan der uden forud indhentet tilladelseforetages ekstraordinære afskrivninger ioverensstemmelse med de nedenfor under2)—4) angivne regler.

2) Under maskiner og lignende drifts-midler henregnes foruden alle egentligemaskiner også lastautomobiler og andetrullende materiel samt egentligt værk-steds- og fabriksinventar (men derimodikke kontormaskiner og kontorinventar).

3) Ekstraordinære afskrivninger kankun foretages på nye — altså ikke brugte— maskiner m. v. og kun på maskinerm. v., der hver for sig har kostet 1.000 kr.eller derover. Det er yderligere en betin-gelse for foretagelse af de ekstraordinæreafskrivninger, at den samlede anskaffel-sessum for de i regnskabsåret erhvervedemaskiner m. v. (bortset fra dem, der kanfornyes over driften) udgør mindst 10 pct.af den i sidste formueopgørelse før ud-skiftningen optagne værdi af det beståen-de anlæg af maskiner m. v. eller 20.000kr. eller derover, samt at der for de på-gældende maskiner m. v. føres et særskiltregnskab.

4) løvrigt finder de i nærværende afsnitII under G, 4) og 5) ommeldte regler,samt de i afsnit III indeholdte regler an-vendelse.

Afsnit III.Almindelige regler.

1) Skatteydere, der ønsker at foretageekstraordinære afskrivninger i tilfælde,hvor særlig indhentet tilladelse efter for-anstående ikke udkræves, skal samtidigmed indsendelsen af selvangivelsen ved-

rørende det regnskabsår, i hvilket de eks-traordinære afskrivninger påbegyndes,indgive anmeldelse om afskrivningernespåbegyndelse i et særligt dertil udfærdi-get anmeldelsesskema tilligemed den deri

188

forlangte dokumentation for anskaffelses-sum m. v. Skemaet kan fås udleveret vedhenvendelse til statens ligningsdirektorateller vedkommende skatterådsformand.

Der er udfærdiget følgende formulareraf anmeldelsesskemaet:

For skatteydere, der fører fuldstændigtregnskab:Anmeldelsesskema I. A.: Skibe.Anmeldelsesskema I. B.: Bygninger.Anmeldelsesskema I. C: Maskiner an-

skaffet i anledning af oprettelse af enny produktionsvirksomhed eller udvi-delse m. v. af en bestående produktions-virksomhed.

Anmeldelsesskema I. D.: Maskiner an-skaffet i anledning af udskiftning.For skatteydere, der ikke fører fuld-

stændigt regnskab:Anmeldelsesskema II. B.: Bygninger.Anmeldelsesskema II. C: Maskiner an-

skaffet i anledning af oprettelse af enny produktionsvirksomhed eller udvi-delse m. v. af en bestående produktions-virksomhed.

Anmeldelsesskema II. D.: Maskiner an-skaffet i anledning af udskiftning.2) Skatteydere, der fører fuldstændigt

regnskab (afsnit I), må føre en særlig kon-to for det pågældende aktiv udvisende,hvilke ekstraordinære afskrivninger der tilenhver tid er foretaget på dette, og ud-skrift af denne konto må medfølge vedselvangivelsens indgivelse.

Skatteydere, der ikke fører fuldstændigtregnskab (afsnit II), må som nævnt føreet særligt regnskab for det pågældende ak-tiv udvisende, hvilke ekstraordinære af-skrivninger der til enhver tid er foretagetpå dette, og oplysning herom tilligemedandre oplysninger til brug for lignings-myndighederne må gives hvert år samtidigmed indsendelsen af selvangivelsen på etdertil udfærdiget regnskabsskema, somkan fås udleveret ved henvendelse til sta-tens ligningsdirektorat eller vedkommen-de skatterådsformand. Der er udfærdigetfølgende to formularer af regnskabsske-maet:

Regnskabsskema II. B.: Bygninger.Regnskabsskema II. C. og D.: Maskiner

(der skal benyttes et skema for hver ma-skine).3) Den del af anskaffelsessummen, der

ikke kan udsondres til genstand for eks-traordinære afskrivninger, afskrives pånormal måde med hensyn til afskrivnings-procenten og med hensyn til tidspunktetfor afskrivningens påbegyndelse; medhensyn til afskrivningsperiodens længdemå det iagttages, at de samlede afskriv-ninger, ordinære og ekstraordinære, ikkemå gå ud over aktivets normale scrap-værdi.

4) Efter den normale afskrivnings på-begyndelse skal afskrivning på den til eks-traordinær afskrivning udsondrede del afanskaffelsessummen mindst ske med denanvendte normale afskrivningsprocent.

5) Såfremt den til ekstraordinær af-skrivning udsondrede del af anskaffelses-summen ikke måtte være afskrevet fuldt-ud i løbet af den periode, indenfor hvil-ken ekstraordinær afskrivning efter de un-der afsnit I og afsnit II fastsatte reglermå tilendebringes, skal de ved periodensudløb endnu uafskrevne beløb afskrivesmed lige store rater gennem den da reste-rende del af den ordinære afskrivnings-periode.

6) Sælges et aktiv, på hvilket der er fo-retaget ekstraordinære afskrivninger ihenhold til nærværende cirkulære, detvære sig ved frivilligt salg eller vedtvangssalg, og overstiger salgssummen ak-tivets skattefrit nedskrevne værdi, vil enså stor del af avancen, som modsvares afforskellen mellem de på aktivet foretagnesamlede ordinære og ekstraordinære af-skrivninger og de ordinære afskrivninger,der i alt kunne have været foretaget påaktivet, såfremt der ikke havde været fo-retaget ekstraordinære afskrivninger pådette, være at indkomstbeskatte på føl-gende måde:

Hvis det beløb, der skal indkomstbe-skattes, ikke overstiger 5.000 kr., vil be-løbet være at tillægge den skattepligtige

189

indkomst for det regnskabsår, i hvilketsalget har fundet sted.

Overstiger det beløb, der skal indkomst-beskattes, 5.000 kr., vil 5.000 kr. være attillægge den skattepligtige indkomst fordet regnskabsår, i hvilket salget har fun-det sted, medens resten ved regulering afskatteansættelserne for tidligere skatteårvil være at indkomstbeskatte i de år, ihvilke de ekstraordinære afskrivninger harværet foretaget. Fordelingen på de tidli-gere år foretages i forhold til de i de en-kelte år foretagne ekstraordinære afskriv-ninger med fradrag af et beløb svarendetil de ordinære afskrivninger, der i det på-gældende år kunne have været foretaget

på den til ekstraordinær afskrivning ud-sondrede del af anskaffelsessummen.

Såfremt avancen overstiger, hvad dervil være at indkomstbeskatte i henhold tilforanstående, behandles den overskyden-de del af avancen efter de iøvrigt i skatte-lovgivningen gældende regler.

7) Tilsvarende indkomstbeskatning somangivet under 6) i nærværende afsnit vilvære at foretage i tilfælde af udbetalingaf forsikringssum og i tilfælde af ekspro-priation, når forsikringssummen eller eks-propriationserstatningen for aktiver, påhvilke der er foretaget ekstraordinære af-skrivninger, overstiger aktivernes skatte-frit nedskrevne værdi.

Skattedepartementet, den 6. april 1955.

Hans P. Gøtrik. /G. Djørup.

190

191

Bilag 8.

Forslag til lov om investeringsfonds.(Fremsat i Folketinget den 12. marts 1955.)

Stk. 1. Henlæggelse til investeringsfondi overensstemmelse med de i denne lovgivne regler, som foretages i det regn-skabsår, der slutter den 31. december 1955eller er løbende pr. denne dato, kan fra-drages i den for regnskabsåret (»henlæg-gelsesåret«) opgjorte skattepligtige ind-komst.

Stk. 2. Berettiget til at foretage henlæg-gelse til investeringsfond er alle skatte-pligtige personer, selskaber, foreninger,institutioner m. v., der driver selvstændigerhvervsvirksomhed, dog bortset frabrugsforeninger og produktions- og salgs-foreninger samt dødsboer.

§2 .Henlæggelsen kan højst andrage 10 pct.

af det skattepligtige overskud af selvstæn-dig erhvervsvirksomhed i henlæggelses-året med tillæg af renteudgifter og fra-drag af rente- og udbytteindtægter, somindgår i opgørelsen af det skattepligtigeoverskud. Henlæggelsen skal mindst an-drage 2000 kr.

§3 .Det henlagte beløb skal inden 1 måned

efter henlæggelsesårets udløb indsættes påspærret konto i en dansk bank. Kontoenbetegnes konto for investeringsfond ogskal bære påtegning om skatteyderensnavn og adresse og virksomhedens regn-skabsår. Tilhører virksomheden en medskatteyderen sambeskattet person, kankontoen oprettes på dennes navn, men

skal tillige indeholde oplysning om skatte-yderens navn og adresse.

§4.Stk. 1. Det på konto for investerings-

fond indsatte beløb kan anvendes til be-taling af udgifter til opførelse eller om-bygning af bygninger, til køb, bygning el-ler ombygning af skibe eller til anskaf-felse af maskiner og inventar. Beløbet kankun anvendes til aktiver, som udelukkendeskal benyttes erhvervsmæssigt, og som kangøres til genstand for skattefri afskriv-ning. Beløbet kan ikke anvendes til ind-køb af brugte aktiver.

Stk. 2. Indskudsbeløbet kan tidligst an-vendes, når der er gået to år efter udløbetaf henlæggelsesåret.

Stk. 3. Beløbet skal være anvendt i sinhelhed inden 10 år efter udløbet af hen-læggelsesåret. Denne frist kan efter der-om indgivet andragende i det enkelte til-fælde forlænges af finansministeren, nården pågældende dokumenterer, at detskyldes ham utilregnelige årsager, at an-vendelse ikke har fundet sted inden fri-stens udløb.

Stk. 4. Aktiver, der anskaffes ved hjælpaf investeringsfondsmidler, skal i leve-ringsåret (ved opførelse eller ombygningaf bygninger og ved bygning eller ombyg-ning af skibe fuldførelsesåret) uden virk-ning for den skattepligtige indkomst ned-skrives forlods med det af investerings-fonden udbetalte beløb; skattefri afskriv-ning over indkomsten kan kun foretages

192

på den del af anskaffelsessummen, derikke er afholdt af investeringsfondsmidler.

Stk. 5. Såfremt de til anskaffelsen an-vendte investeringsfondsmidler overstigerdet beløb, som ialt skattefrit kunne afskri-ves på det pågældende aktiv, hvis dettevar anskaffet uden brug af investerings-fondsmidler, vil den overskydende delvære at medregne til den skattepligtigeindkomst i anskaffelsesåret.

Stk. 6. Uanset foranstående bestemmel-ser vil aktiver, til hvis anskaffelse der helteller delvis er anvendt investeringsfonds-midler, være at medregne i formueansæt-telsen med samme beløb, som hvis anskaf-felsen var sket uden brug af investerings-fondsmidler.

§5.De på konto for investeringsfond ind-

satte beløb kan ikke anvendes til andreformål end de i § 4 anførte. Overdragelse,pantsætning eller andre retshandler medhensyn til kontoens indestående kan ikkefinde sted, ligesom indeståendet ej hellerkan gøres til genstand for kreditorforfølg-ning, jfr. dog § 8.

§6 .Når skatteyderen ønsker helt eller del-

vis at tage de på konto for investerings-fond indsatte beløb i brug, må han indgiveanmeldelse herom. De nærmere forskrif-ter for denne anmeldelse, herunder hvilkebevisligheder der skal medfølge, og afhvilken myndighed den skal behandles,fastsættes af finansministeren. Når detved anmeldelsens behandling er konstate-ret, at de i § 4, stk. 1, nævnte betingelserfor anvendelsen er tilstede, vil det beløb,der ønskes hævet, være at frigive.

§ 7 . _Stk. 1. Er henlagte investeringsfonds-

midler ikke eller ikke fuldtud taget i bruginden udløbet af den i § 4, stk. 3, nævntefrist, medregnes det ikke anvendte beløbmed tillæg af 5 pct. for hvert år fra hen-læggelsesårets udløb og indtil fristens ud-løb i den skattepligtige indkomst for det

regnskabsår, hvori fristen udløber. Denskattepligtige indkomst for dette år måikke ansættes lavere end det ikke anvend-te beløb med det anførte procenttillæg.

Stk. 2. Det på konto for investerings-fond indsatte beløb tjener til sikring af detaf bestemmelsen i stk. 1 følgende skatte-krav og kan ikke forlanges udbetalt, førdette krav er fyldestgjort.

§8.Stk. 1. I tilfælde af skatteyderens — el-

ler hvor erhvervsvirksomheden drives afen med skatteyderen sambeskattet person— dennes død eller konkurs frigives end-nu ikke anvendte investeringsfondsmidlerog der foretages en efterbeskatning gen-nem en forhøjelse af den skattepligtigeindkomst for henlæggelsesåret med detpågældende beløb. Bestemmelsen i § 7,stk. 2, finder tilsvarende anvendelse her.

Stk. 2. På tilsvarende måde forholdes,såfremt erhvervsvirksomheden ophører el-ler afhændes eller et selskab eller en for-ening m. v. likvideres uden konkursbe-handling, dog at skatteefterbetalingen idisse tilfælde vil være at forrente med 5pct. simpel årlig rente for tiden fra ud-gangen af det skatteår, efterbetalingenvedrører.

Stk. 3. Hvor erhvervsvirksomheden af-hændes eller ophører, kan finansministe-ren dog tillade, at henlæggelsen oprethol-des på de oprindelige vilkår, såfremt in-dehaveren inden 1 år efter afhændelseneller ophøret overtager en anden virk-somhed.

§9.Såfremt der — bortset fra de i § 8, stk.

1 og 2 nævnte tilfælde — disponeres overinvesteringsfondsmidler til andet formålend nævnt i § 4, skal der foretages enefterbeskatning gennem forhøjelse af denskattepligtige indkomst for henlæggelses-året med det pågældende beløb, og detherved fremkomne skatteefterkrav vilvære at tilsvare med et tillæg på 100 pct.Eventuelle yderligere midler, der indestarpå kontoen, tjener til sikring af dette krav.

193

§ 10.Stk. 1. Afhændes et aktiv, der er anskaf-

fet for investeringsfondsmidler, for et be-løb, der overstiger den værdi, hvortil ak-tivet er nedskrevet, vil den del af fortje-nesten, der kan rummes indenfor den vedanskaffelsen skete forlods nedskrivning,reduceret med, hvad der kunne være af-skrevet ordinært på dette beløb, være attillægge den skattepligtige indkomst isalgsåret. Foranstående bestemmelse fin-der tilsvarende anvendelse i tilfælde aftvungen afståelse eller ved udbetaling aferstatnings- eller forsikringssummer.

Stk. 2. Overstiger fortjenesten, hvad dervil være at indkomstbeskatte efter stk. 1,behandles den overskydende del af fortje-nesten efter de iøvrigt i skattelovgivnin-gen gældende regler.

§11.Bogførings- eller regnskabspligtiges

regnskaber skal for henlæggelsesåret ogfølgende år opstilles således, at de inde-holder de posteringer, der er fornødne afhensyn til kontrollen med foretagen hen-læggelse til investeringsfond og med mid-lernes behørige anvendelse. For andreskatteyderes vedkommende skal tilsvaren-de oplysninger meddeles i et af finans-ministeren anordnet skema, der vedlæggesselvangivelsen.

§ 12.Stk. 1. De på konti for investeringsfond

indsatte beløb forrentes af vedkommendebank med 2 pct. simpel årlig rente. Vedfrigivelse af indskudte beløb kan rentervedrørende det frigivne beløb hæves tilfri rådighed. Renterne er ikke indkomst-skattepligtige, ligesom de ejheller før fri-givelsen er undergivet formueskattepligt.

Stk. 2. De af skatteyderne på konti forinvesteringsfond indsatte beløb skal straksefter indsættelsen af bankerne indbetalestil Danmarks Nationalbank til indsættelsepå en særlig konto for finansministeriet.

Stk. 3. Bankernes renteudgift i medføraf stk. 1 godtgøres dem af statskassen.

Stk. 4. Finansministeren fastsætter denærmere regler for bankernes medvirkenved ordningen og for tilsynet med de om-handlede konti og bemyndiges til at ydebankerne vederlag for deres medvirken.

§13.Finansministeren fastsætter iøvrigt de

nærmere regler for gennemførelsen afdenne lov og bemyndiges til at afholde dehermed forbundne udgifter.

§ 14.Denne lov gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget.

Nærværende lovforslag må ses på bag-grund af den stramning i reglerne om eks-traordinære afskrivninger, som regeringenpåtænker at foretage for det kommendefinansår. Forslaget, der går ud på at ind-føre adgang til skattefri henlæggelse tilfremtidig anskaffelse af bygninger, skibeog maskiner m. v. til anvendelse i skatte-yderens erhvervsvirksomhed, er begræn-set til henlæggelser, der finder sted i regn-skabsåret 1955 (for skatteydere med af-vigende regnskabsperiode det regnskabs-år, der er løbende pr. 31. december 1955).

Til § 1.Når kooperative virksomheder ikke om-

fattes af forslaget, beror dette på, at de-res indkomst, bortset fra produktions- ogsalgsforeningers indtægt ved detailsalg,opgøres som procentdele af den skatteplig-tige formue. Som følge af sammenhængenmellem den foreslåede ordning og regler-ne for skattefri afskrivning over indkom-sten vil forslagets regler derfor ikke væreanvendelige på disse virksomheder. Un-der hensyn til dødsbobehandlingens naturog den relativt korte tid, den omfatter, er

13

194

det derhos ikke anset for begrundet at givedødsboer adgang til de omhandlede skatte-fri henlæggelser.

Til § 2.Heri indeholdes regler om minimum og

maksimum for den henlæggelse, der kanforetages. Maksimum er sat i forhold tildet skattepligtige overskud af erhvervs-virksomheden, reguleret på nærmere an-given måde.

Til § 3.Henlæggelsen foreslås effektueret gen-

nem kontant indsættelse på spærret kontoi en bank. De i bankerne indsatte beløbvil være at overføre til en i DanmarksNationalbank til dette formål oprettet sær-lig konto, jfr. bestemmelserne i § 12, derendvidere indeholder regler om forrent-ning af de pågældende konti.

Til § 4.De henlagte beløb kan — bortset fra de

i § 8 nævnte tilfælde — kun anvendes tilanskaffelse af de i stk. 1 i nærværendeparagraf nævnte aktiver. Når det som enaf betingelserne for anvendelsen er fore-skrevet, at det aktiv, der ønskes anskaffet,kan gøres til genstand for skattefri af-skrivning, beror dette på sammenhængenmed afskrivningsreglerne, jfr. stk. 4.

Det er efter stk. 2 en betingelse for hen-læggelsens anvendelse, at der skal væregået 2 år fra henlæggelsesårets udløb, ogbeløbet skal være anvendt inden udgan-gen af den i stk. 3 fastsatte frist. Det erikke nødvendigt, at hele henlæggelsesbe-løbet anvendes til een enkelt anskaffelse,når blot hele beløbet tages i brug i det vedbestemmelserne afgrænsede tidsrum.

Det er i stk. 4 foreskrevet, at det an-skaffede aktiv forlods skal nedskrives med

den del af anskaffelsessummen, der erdækket ved henlagte investeringsfonds-midler, og at denne nedskrivning ikke harvirkning for den skattepligtige indkomst.Dette skyldes, at den i sin tid med virk-ning for indkomsten foretagne henlæggel-se til fonden reelt virker som en forlodsskattefri afskrivning. Reglen i stk. 5, dermå ses på samme baggrund, forhindrer, atder ved benyttelse af henlæggelsesordnin-gen vil kunne opnås fradrag for større be-løb end, hvad der efter de almindeligeregler kunne være afskrevet på aktivetover dettes levetid.

For formueansættelsens vedkommendegælder ifølge stk. 6, at aktiver, der helteller delvis er anskaffet for investerings-fondsmidler, skal medregnes i den skatte-pligtige formue efter de almindelige forformueopgørelse gældende regler.

Til § 10.Heri indeholdes bestemmelser om den

skattemæssige behandling af fortjeneste,som opnås ved, at aktiver, der er anskaf-fet for investeringsfondsmidler, sælges foret beløb, der overstiger den nedskrevneværdi. Da den i henlæggelsesåret opnåedeskattefrihed for de henlagte beløb somforan anført er at betragte som en forlodsskattefri afskrivning på aktivet, er detfundet naturligt at foreslå, at der — in-denfor rammerne af den opnåede fortje-neste — foretages indkomstbeskatning afet beløb, svarende til det merfradrag, somhenlæggelsesordningen har medført i for-hold til, hvad der kunne være fradragetsom ordinære afskrivninger på aktivetindtil dettes salg. Fortjeneste, der opnåsved tvungen afståelse eller ved udbetalingaf erstatnings- eller forsikringssummer,behandles ifølge forslaget på samme mådesom fortjeneste ved salg.

195

A. Engell-Nielsen — H. Hjernø Jeppesen Bilag 9.statsaut. revisor statsamt, revisor

cand. mere.

København K., den 6. december 1956.

Udvalget vedrørende ekstraordinære afskrivninger m. m.v/herr afdelingschef Poul Plate, R. I,Skattedepartementet,Christiansborg Slotsplads 1,K.

Udvalget har den 17. november 1955 anmodet Foreningen af Statsautori-serede Revisorer om bistand til at foretage en gennemgang af afskrivningsfor-holdene i de til grund for skatteårene 1945/46—1954/55 liggende regnskaberfor 10 rederier og 50 industrivirksomheder eller lignende virksomheder, derbenytter aktiver, på hvilke der har kunnet foretages ekstraordinære, skattefriafskrivninger.

Mellem Deres arbejdsudvalg og repræsentanter for Foreningen af Stats-autoriserede Revisorer blev der ført forskellige forhandlinger, i fortsættelse afhvilke statsaut. revisor K. G. Jensen udformede en instruks af 23. november1955 vedrørende de punkter, der ønskedes oplyst.

Der er herefter udarbejdet et spørgeskema, som efter godkendelse af ar-bejdsudvalget udsendtes til forskellige revisorer med anmodning om at besvarede stillede spørgsmål på grundlag af klienternes regnskaber. Efter at skema-erne er kommet tilbage, har vi drøftet bearbejdningen af materialet medstatsaut. revisor Karl Sørensen, der derefter har foretaget dette arbejde. Omresultaterne redegøres der nedenfor.

Der er ialt indkommet 40 udfyldte skemaer. Heraf vedrører det ene en rede-rivirksomhed, som er overført til en anden gruppe af undersøgelserne. Vi harderfor beskæftiget os med skemaerne nr. 1—40 undtagen nr. 26, eller ialt 39skemaer vedrørende industrivirksomheder og lignende virksomheder.

Kun 23 af skemaerne giver oplysninger for alle 10 år af perioden 1945/46—1954/55. En enkelt virksomhed er overgået til aktieselskab i 1950/51, og oplys-ningerne slutter således med dette år. For de resterende 15 mangler oplysnin-ger for et eller flere af de første år. Fra 1949/50 og fremefter foreligger dogoplysninger fra alle virksomheder med en enkelt undtagelse. Grunden til demanglende besvarelser er formentlig, at virksomhederne er startet et stykkeinde i perioden, eller at det ikke har været muligt at fremskaffe oplysningerfor de tidligere år. De på skemaerne angivne afskrivninger omfatter afskriv-ning på de aktiver, der er anskaffet i perioden men derimod ikke afskrivningerpå aktiver, der er anskaffet forud for perioden. Hvis der derfor er anskaffetaktiver i de år, hvorfor der mangler oplysninger, ville dette medføre en for-øgelse af afskrivningerne også i de senere år. Det er således også ud fra dettesynspunkt uheldigt, at der mangler oplysninger fra ca. 1/s af virksomhederne.Ved gennemgangen er dog medtaget samtlige skemaer.

I almindelighed har vi ikke beskæftiget os med rigtigheden af de givne op-lysninger, men der er dog rettet nogle fejl, der nu viser sig ved afstemnin-gerne af de forskellige angivelser. Dette gælder især punkt 9a, 9b og 9c. Disse

13*

196

poster angiver aktivernes værdi i de forskellige år, efter at der er taget hensyntil anskaffelsen, afgang og afskrivninger, også i de foregående år, hvorom derforeligger oplysninger. På nogle af skemaerne angav posterne ændringerne ide pågældende år, men disse skemaer er rettet ind efter det øvrige materiale.

Skemaerne omfatter oplysninger for 1945/46—1954/55, ialt 10 år inddelt inedenstående punkter, samt angivelse af branche, men uden angivelse af navn.

1. Anskaffelser, på hvilke det har været muligt at foretage ekstraordinæreafskrivningerb. Bygningerc. Maskiner og inventar

Ialt2. Afgang af de under punkt 1 anførte anskaffelser

b. Bygningerc. Maskiner og inventar

Ialt3. Afskrivning på de under punkt 1 anførte anskaffelser ved maksimum-

udnyttelse af afskrivningsreglerneb. Bygninger

OrdinæreEkstraordinæreIalt

c. Maskiner og inventarOrdinæreEkstraordinæreIaltTotal

4. De faktisk foretagne afskrivninger på anskaffelserneb. Bygninger

OrdinæreEkstraordinæreIalt

c. Maskiner og inventarOrdinæreEkstraordinæreIaltTotal

5. Fuld ordinær afskrivning på anskaffelserneb. Bygningerc. Maskiner og inventar

Total6. Forskellen mellem summen af punkt 3 og summen af punkt 4

197

d. Den bogførte værdi af samtlige faste aktiver (ejendomme og maskiner)i virksomheden

10. Den skattepligtige indkomst11. Betalte, fradragsberettigede skatter12. Summen af punkt 10 og punkt 11

— Egenkapitalen ved udgangen af 1954/55.

Enkelte af skemaerne angiver under afgang de forskellige »bogførte« vær-dier ved maksimal, faktisk og fuld ordinær afskrivning. De fleste angiver dogkun en enkelt værdi, og for at få materialet ensartet er der i alle tilfælde brugtden faktisk bogførte værdi.

Som nævnt ovenfor, er en enkelt virksomhed udgået i 1950/51, og i voreoversigter er aktivernes værdi i denne virksomhed opført under afgang, hvor-ved der er taget hensyn til afskrivningernes forskellige størrelse. Nettoanskaf-felserne, som er anført i de forskellige oversigter, er som følge heraf forskelligved maksimal afskrivning og faktisk samt fuld ordinær afskrivning.

I arbejdsudvalgets skrivelse af 17. november 1955 er nævnt, at oplysnin-gerne vedrørende afgang skal omfatte salgs- og anskaffelsesværdi. Skemaerneindeholder ikke disse oplysninger, som derfor heller ikke fremgår af voreoversigter.

De afskrivninger, der er opført under punkt 3, 4 og 5 vedrører som førnævnt aktiver, der er anskaffet i den periode, som skemaet angiver.

Til belysning af de undersøgte virksomheders størrelse og art anføres neden-for nogle oversigter:

Egenkapital ved udgangen af 1954/55 kr. 267.724.653Antal virksomheder 38Gennemsnitlig egenkapital » 7.045.385

1 virksomhed er udgået ultimo 1950/51 og er derfor ikke medtaget i oven-stående opgørelse.

1 virksomhed har angivet egenpakitalen til nul.

Bogført værdi af samtlige faste aktiver:

UltimoBogført

værdiAntal

virksomheder Gennemsnit

1945/46.1946/47.1947/48.1948/49.1949/50.1950/51.1951/52.1952/53.1953/54.1954/55.

38.686.20840.753.80344.842.66660.620.03873.165.62782.461.69687.760.21890.877.51297.610.353

112.970.996

729.749.117

24262633363737383838

1.611.9251.567.4541.724.7181.836.9712.032.3792.228.6952.371.8982.391.5132.568.6942.972.921

198

Virksomhedernes fordeling efter de gennemsnitlige bogførte værdieraf samtlige aktiver:

I statsaut. revisor K. G. Jensens instruks er det nævnt, at undersøgelsen helstbør omfatte større, mellemstore og mindre virksomheder med ca. 1/s i hvergruppe. Det er ikke angivet, hvad der skal forstås ved store, mellemstore ogmindre foretagender. I denne forbindelse bemærkes, at 3 virksomheder domi-nerer de øvrige ved deres størrelser. Vi anfører nedenfor en oversigt, der viser,hvor stor en procentvis del de 3 store virksomheder udgør af samtlige virksom-heder. Det vil heraf ses, at de 3 virksomheder har større vægt i oversigten endde øvrige 36:

199

I det følgende anføres sammendrag af skemaerne ordnet efter punkterne påskemaet samt nogle sammenligninger m. m., hvortil vi skal knytte enkeltebemærkninger.

200

2. Afgang (ved maksimale afskrivninger) :

3. Maksimale afskrivninger:

På denne oversigt har vi foruden de maksimale afskrivninger anført netto-anskaffelserne og restværdierne ved udgangen af årene, og afskrivningerne erberegnet i procent af restværdien.

Efter reglerne for ekstraordinære afskrivninger forudsættes disse tilende-bragt inden for en bestemt periode. Hvis dette ikke sker, skal restbeløbet af-skrives efter de ordinære satser. Inden for den nævnte periode kan virksom-hederne selv bestemme, hvornår afskrivningerne skal foretages.

Så vidt det kan ses ved enkelte stikprøver, er de ekstraordinære afskrivnin-ger beregnet efter den hurtigst mulige afskrivningstid. Som det senere vil bliveomtalt, har virksomhederne ikke altid afskrevet i samme takt.

201

202

4. Faktiske afskrivninger:

203

5. Fuld ordinær afskrivning:

Netto-anskaffelser

Restværdi

Afskrivninger

lait pct. afrestværdi

Bygninger:1945/46.1946/47.1947/48.1948/49.1949/50.1950/51.1951/52.1952/53.1953/54.1954/55.

Maskiner:1945/46.1946/47.1947/48.1948/49.1949/50.1950/51.1951/52.1952/53.1953/54.1954/55.

lait:

1945/46.1946/47.1947/48.1948/49.1949/50.1950/51.1951/52.1952/53.1953/54.1954/55.

406.529

498.872

1.319.993

2.757.622

9.490.604

21.284.403

26.495.056

30.553.665

34.414.531

41.947.215

398.933

476.836

1.258.226

2.633.050

9.176.067

20.613.472

25.199.661

28.483.757

31.410.114

37.918.573

7.596

14.440

39.731

62.805

189.965

356.394

624.464

774.513

934.509

1.024.225

1,9

3,0

3,2

2,4

2,1

1,7

2,5

2,7

3,0

2,7

4.028.642 2,6

1.489.253

2.686.454

5.763.162

16.263.850

29.736.985

40.263.383

55.631.553

64.804.522

79.688.598

101.245.243

1.408.874

2.418.997

5.130.658

14.725.477

26.282.628

33.737.931

44.973.001

48.919.561

57.649.086

71.825.479

80.379

187.078

365.047

905.869

1.915.984

3.071.095

4.133.100

5.226.409

6.154.551

7.380.252

5,77,7

7,16,27,3

9,19,210,7

10,710,3

29.419.764 9,6

1.895.782

3.185.326

7.083.15519.021.472

39.227.589

61.547.78682.126.60995.358.187114.103.129

143.192.458

1.807.807

2.895.833

6.388.88417.358.527

35.458.695

54.351.40370.172.66277.403.31889.059.200

109.744.052

87.975

201.518

404.778

968.674

2.105.949

3.427.4894.757.5646.000.9227.089.060

8.404.477

33.448.406

4,97,06,35,65,96,36,87,88,07,7

7,2

204

6. Forskel mellem maksimale og faktiske afskrivninger:I nedenstående oversigt over de maksimale og de faktiske afskrivninger er

de faktiske afskrivninger i nogle af årene større end de maksimale, hvilket erbetegnet ved negative tal. Dette forhold kunne lede tanken hen på, at der måvære noget forkert i tallene, hvilket dog ikke behøver at være tilfældet. Hertilskal bemærkes:

Som før nævnt er det ved beregningen af de maksimale afskrivninger forud-sat, at afskrivningerne foretages i de nærmest følgende år efter anskaffelsen.Hvis virksomhederne har afskrevet i et senere år, vil de faktiske afskrivningeroverstige de beregnede maksimale som vist i følgende eksempel:

Maksimale afskrivningerFaktiske afskrivninger

Forskel

1. år

1000

+ 100

2. år

100100

0

3. år

100100

0

4. år

0100

^-100

Når den forholdsvise forskel mellem maksimale og faktiske afskrivningerderfor ændres år for år og i nogle år er negativ, skyldes dette, at det tidsmæs-sige forløb af afskrivningerne faktisk har været anderledes end forudsat vedberegningen af de maksimale afskrivninger.

For hele perioden under eet viser de maksimale og faktiske afskrivningerformentlig det rigtige forhold til hinanden. Der er derfor kun angivet det pro-centvise forhold for hele perioden men ikke for de enkelte år.

205

206

207

208

9. Aktivernes værdi:

Restværdierne ved maksimale, faktiske og fulde ordinære afskrivninger eranført under omtalen af punkterne 3, 4 og 5. Den bogførte værdi af samtligefaste aktiver (ejendomme og maskiner) er anført foran under omtalen af stør-relsesforholdet mellem virksomhederne.

10. Den skattepligtige indkomst:

11. Betalte fradragsberettigede skatter:

12. Overskud før fradrag af skatter:

Denskattepligtige

indkomst

Fradrags-berettigede

skatter

Overskudfør fradragaf skatter

Antalvirksomheder

Gennemsnitaf

overskud

1945/46.1946/47.1947/48,1948/49,1949/50,1950/51.1951/52.1952/53,1953/54.1954/55,

3.099.5718.463.39411.285.19316.100.91820.509.12523.471.74034.110.33036.790.58349.186.98352.272.787

1.331.638744.599

1.805.0442.987.9932.986.1804.090.7275.210.7607.437.6167.023.65010.680.318

4.431.209

9.207.993

13.090.237

19.088.911

23.495.305

27.562.467

39.321.090

44.228.199

56.210.633

62.953.105

21

23

24

29

33

34

34

34

34

34

211.010400.348

545.427658.238

711.979

810.661

1.156.503

1.300.829

1.653.2541.851.562

255.290.624 44.298.525 299.589.149

13. Egenkapitalen ved udgangen af 195^/55:

Denne kapital er anført under omtalen af størrelsesforholdet mellem virk-somhederne.

I skrivelse af 17. november 1955 fra arbejdsudvalget til revisorforeningener det nævnt, at der for aktieselskabernes vedkommende ønskes oplysningerom aktiekapitalens og reservernes størrelse. Disse oplysninger er ikke forlangti de efter aftale med udvalget udarbejdede spørgeskemaer, hvor der ikke erskelnet mellem private virksomheder og aktieselskaber.

lk. Branche:

Fordelingen af virksomhederne af brancherne er anført i indledningen.

209

Vi er ikke i stand til at udtale os om, hvorvidt materialet kan betragtes somrepræsentativt, men det bemærkes, at der ikke ved bearbejdningen er foretagetnogen udvælgelse eller udskydelse af tilfælde.

Ved en sammenligning af overskudsbeløbenes og de ekstraordinære afskriv-ningers størrelse må det erindres, at man ikke uden videre kan forudsætte, atde opgjorte overskudsbeløb for perioden ville have været netop så meget størreeller mindre, som ville følge af indsættelsen af andre afskrivningsbeløb ved-rørende de faste anlæg. Ved opgørelsen af årsresultaterne anlægges der ofte enhelhedsbedømmelse ud fra en vurdering af fremtidsudsigterne, og man villeformentlig i adskillige tilfælde have foretaget en noget anden vurdering aflagerværdier og risici på iordreværende varer, såfremt afskrivningsadgangenmed hensyn til de faste anlæg havde været anderledes. En undersøgelse af af-skrivningsadgangen vedrørende omsætningsformuen og dens faktiske udnyt-telse er ikke foretaget, og en bedømmelse af nærværende undersøgelses resul-tater må foretages under hensyntagen til dette.

De ved undersøgelsen anvendte skemaer følger vedlagt.

Deres ærbødige

A. Engell-Nielsen H. Hjernø Jeppesenstatsaut. revisor statsaut. revisor

cand. mere.

Karl Sørensenstatsaut. revisor

u

210

211

Bilag 10.

Afskrivninger på skibe.

Foruden de i foranstående redegørelse (bilag 9) omtalte oplysninger om af-skrivninger på bygninger og maskiner i 39 industrivirksomheder, har udvalget— ligeledes gennem Foreningen af statsautoriserede revisorer — modtaget til-svarende oplysninger om afskrivningerne på skibe i 4 større rederier.

Disse oplysninger, der er gengivet i følgende 8 tabeller, er indsamlet ogbearbejdet efter de i foreningens redegørelse omtalte principper. Med hensyntil fremgangsmåden ved opstillingen af de enkelte tabeller kan der derfor hen-vises til bemærkningerne om de tilsvarende tabeller i foranstående redegørelse.

14*

212

Maksimal afskrivning.Tabel 2.

Tabel 3.Faktisk afskrivning.

213

Fuld ordinær afskrivning.Tabel 4.

Skatteår

1946/471947/481948/491949/501950/511951/521952/531953/541954/55

lait

Nettoanskaffelserved

årets udgang

1.000 kr.48.671

115.63394.52249.25781.316

109.622217.38666.63751.249

—

Restværdi

1.000 kr.

47.451161.049250.861290.235362.842453.692651.074698.211719.649

—

Afskrivninger

lait

1.000 kr.

1.2192.0354.7107.2818.709

12.12516.48819.50029.812

101.879

I pct. af restværdi

pct.2,61,31,9

2,52,42,72,52,84,1

2,8

Forskel mellem maksimal og faktisk afskrivning.Tabel 5.

Skatteår

(1)

1946/471947/481948/491949/501950/511951/521952/531953/541954/55

lait

Maksimalafskrivning

(2)

1.000 kr.7.424

29.11451.80244.59039.95255.85381.36974.68161.806

446.591

Faktiskafskrivning

(3)

1.000 kr.

2.27227.97443.11237.23644.21136.67773.15184.20476.389

425.226

Forskel(2-3)

(4)

1.000 kr.

5.1521.140

8.690

7.354rr 4.259

19.1768.218

4- 9.523-r 14.583

21.365

Faktiskafskrivning i pct.

af maksimalafskrivning

(5)

pct.30,696,183,283,5

110,765,789,9

112,7123,6

95,2

214

Forskel mellem faktisk og fuld ordinær afskrivning.

Tabel 6.

Skatteår

(1)

1946/471947/481948/491949/501950/511951/521952/531953/541954/55

lait

Faktiskafskrivning

(2)

1.000 kr.2.272

27.97443.11237.23644.21136.67773.15184.20476.389

425.226

Fuld ordinærafskrivning

(3)

1.000 kr.1.2192.0354.7107.2818.709

12.12516.48819.50029.812

101.879

Forskel( 2 - 3 )

(4)

1.000 kr.1.053

25.93938.402 .29.95535.50224.55256.66364.70446.577

323.347

Fuld ordinærafskrivning i pct.

af faktiskafskrivning

(5)

pct.53,77,3

10,919,619,733,122,523,239,0

24,0

Tabel 7.

Forskel mellem maksimal og fuld ordinær afskrivning.

Skatteår

(1)

1946/471947/481948/491949/501950/511951/521952/531953/541954/55

lait

Maksimalafskrivning

(2)

1.000 kr.7.424

29.11451.80244.59039.95255.85381.36974.68161.806

446.591

Fuld ordinærafskrivning

(3)

1.000 kr.1.2192.0354.7107.2818.709

12.12516.48819.50029.812

101.879

Forskel(2-3)

(4)

1.000 kr.

6.20527.07947.09237.30931.24343.72864.88155.18131.994

344.712

Fuld ordinærafskrivning i pct.

af maksimalafskrivning

(5)

pct.

16,47,09,1

16,321,821,720,326,548,2

22,8

215

Indkomst.Tabel 8.

Skatteår

(1)

Skattepligtigindkomst

(2)

Fradrags-berettigede

skatter

(3)

Overskud førfradrag af skatter

(2 + 3)

(4)

1946/47.

1947/48.

1948/49.

1949/50.

1950/51.

1951/52.

1952/53.

1953/54.

1954/55.

lait

1.000 kr.

18.898

55.145

44.839

37.503

36.641

34.527

68.405

48.468

38.879

1.000 kr.

107

845

6.086

3.773

3.743

3.536

6.010

10.553

7.011

1.000 kr.

19.005

55.990

50.925

41.276

40.384

38.063

74.415

59.021

45.890

383.305 41.664 424.969

Fi. 00-13-bet ws DET HOFFENSBESGSKEEtABUSSEMENT-røCENHAVN