MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDEROG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV

9.-11. december 2015

#15

KURSER OM UDBUDPÅ ALLE KLASSETRIN

INTERNATIONALISERING GIVER PRODUKTIVITET

LEASING VOKSER20 % I ÅR

> 06 > 10-11 > 12 > 16

SPØRG ANSØGERNESVENNER

side 08-09

Realkreditinstitutternes bidragsindtægter fra udlån til erhvervskunder er steget voldsomt de senere år. Med de nuværende lovkrav burde realkreditinstitutterne kunne klare sig med lavere bidragssatser, mener Dansk Erhverv.

Bidragene på realkreditlån bør sænkes

Af Jens Hjarsbech,Louise Jaaks Sletting, Jens Thomsen og Kristian Kongensgaard

Siden 2009 er den gennemsnitlige bidragssats på realkreditlån til er-hvervskunder mere end fordoblet. Det er samlet set løbet op i ekstra knap 9 milliarder kr., viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. Ved at hæve bidragssatserne har realkre- ditinstitutterne opbygget så meget ka-pitalpolstring, at de allerede nu opfyl-der kravene, der gælder fra 2019.”Hele realkreditsektoren er polstret tilstrækkeligt og har nået niveauet for kapitalkravene. Derfor er det

fair at sige, at presset for, at bidrags-satserne vil stige yderligere, er afta-gende,” siger Jesper Rangvid, pro-fessor på CBS.Han påpeger, at der er forskel på, hvor polstrede realkreditinstitut-terne er.Johannes Raaballe, lektor og asso-cieret professor på Aarhus Univer-sitet, mener, at bidragssatserne er højere, end de burde være:”Argumentet vedrørende øgede ka-pitalkrav tjener blot som en dårlig undskyldning for manglende ef-fektivitet og konkurrence. Hvis der var fri konkurrence kreditforenin-gerne imellem om låntagerne, ville bidragssatserne efter min opfattelse

højst være på 0,50 procent,” påpeger han.I øjeblikket er bidragssatserne på re-alkreditlån til erhvervskunder i gen-nemsnit på 0,76 procent.Lars Krull, seniorrådgiver ved Aal-borg Universitet, vil ikke forholde sig til bidragssatsernes niveau. Men han mener, der er problemer med konkurrencen på markedet for real-kreditlån.”Der er ikke nok konkurrence,” kon-staterer han.

Stigninger rammervirksomhederneI Dansk Erhverv mener underdirek-tør Geert Laier Christensen, at tiden er inde til, at bidragssatserne bør kunne gå ned:”Vores analyse viser, at virksomhe-derne har måttet lægge ryg til nogle kraftige bidragsstigninger, der har betydet højere finansieringsomkost-ninger end ellers. Forklaringen på stigningen har ofte været de øgede fremtidige kapitalkrav. Men de er

nu dækket ind af realkreditinstitut-ternes øgede kapital. Derfor må det være fair at forvente, at det giver luft hos realkreditinstitutterne til at skære noget af bidragsstigningen,” siger han.

Bidragssatser kangå op og nedHverken direktør Ane Arnth Jensen, Realkreditrådet, eller direktør Kar-sten Beltoft, Realkreditforeningen, vil gætte på, om realkreditinstitut-terne kan ventes at sænke deres bi-dragssatser i lyset af det aktuelle høje niveau:”Vi ved, at bidragssatserne kan gå op og ned. Men vi må bare sige, at det er ganske massivt, det vi er ude for,” siger Ane Arnth Jensen med hen-visning til strømmen af regulerings-initiativer.

Farvel til realkredittenCABINN-hotelkæden har taget kon-sekvensen af blandt andet de senere års stigende omkostninger på real-kreditlån. Virksomheden har med virkning fra i år helt droppet disse låntyper:”Vi ville ikke blive ved med at leve med usikkerhed om både bidragssat-ser, kursskæring, låneomlægninger og et efterhånden stort tungt bureau-krati fra realkreditinstituttets side,” fortæller vicedirektør Jesper Sander Pedersen.

Læs mere på side 3, 4 & 5.

bidragssatser

PENGE HÆNGER PÅ TRÆER

Som andre virksomheder har CABINN- hotellerne også behov for fleksibel finansie-ring. Men de krav, hotelkæden blev mødt med fra realkreditinstituttets side var både dyre og hæmmende for vækststrategien. Der-for droppede CABINN sine realkreditlån.

BØRSEN1217 KØBENHAVN K WWW.DANSKERHVERV.DK

T. 33 74 60 00 F. 33 74 60 80 -INFO@DANSKERHVERV.DK

Annoncesalg: T. 70 22 40 88

Redaktionmorten bjørn hansen(ansvarshavende redaktør), johannes bøggild,Kristian Kongensgaard, jesper Brønnum, tine larsen, anne birkelund, pernille plougheld,Louise Jaaks Sletting, Jens Thomsen.

design: 1508 og essensenlayout og tryk: rosendahls a/sOplag: 12.000

Udgives 15 gange i 2015ISNN: 1903-9093Titel: Dansk Erhvervsavis

UDGIVES AF

DANSK ERHVERV leder 9.-11. december 2015 S 2

Serviceeksport mia. kr. 102,5 -1,5%3. kvartal 2015

Lønmodtagerbeskæftigelse, 2.615.504 +3.199 omregnet til fuld tidSeptember 2015

Fuldtidsledighed, 120.391 -1.061antal personer Oktober 2015

Forbrugertillidsindikator 5,6 +2,6 point Målt i november 2015

Konkurser 255 +13Oktober 2015

Detailomsætningsindeks, 97,6 +0,52010=100Oktober 2015

Vareeksport mia. kr. 51 -2,6%September 2015

KonjunkturbarometreMålt i november 2015

• Serviceerhverv 9 -3 point

• Industri -7 -2 point

• Detailhandel inkl. biler 11 -2 point

*Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving.

Kilde: Danmarks Statistik

Ændring ift. Status forudgående måned

Aktuelle økonomiske nøgletal*

Ændring ift. Status forudgående kvartal

Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen

Af Jens KlarskovAdministrerende direktørDansk Erhverv

Dansk Erhvervsavis ønskerlæserne en glædelig jul & et godt

nytår

Bladet udkommer igen onsdag den 13. januar 2016

Danmark har i den grad brug for vækst, hvis ambitionen om fortsat at høre til blandt verdens rigeste lande skal indfries.Derfor er der grund til at tage godt imod regeringens udspil til en ny vækstpakke, der indeholder en lang række af initiativer, der let-ter virksomhedernes byrder, digitaliserer landet og skaber arbejds-pladser i hele Danmark.Regeringens forslag om at lempe den såkaldte strandbeskyttelses-linje i naturbeskyttelsesloven og opgøret med kystnærhedszonen i planloven har skabt stor debat. For hvorfor spille hasard med vores smukke kyststrækning?Det kommer heller ikke til at ske. Den danske kyststrækning er et stort aktiv, og vores smukke strande og klitter er afgørende for, at vi kan tiltrække turister.Regeringen lægger op til at udvikle kystbyerne, og det er ganske enkelt sund fornuft. De kan blive mere attraktive, dynamiske mil-jøer med friluftsaktiviteter og oplevelser til gavn for både de lokale beboere og turisterne. Det vil skabe vækst og flere lokale arbejds-pladser. I den sidste ende betyder det, at endnu flere vil få glæde af den danske kyststrækning. Samtidigt vil beskæftigelsesmulig-hederne i turismeerhvervet være store - særligt for faglærte og ufaglærte grupper i landdistrikterne.Regeringens forslag vil give en mere rimelig balance mellem naturbeskyttelse og naturbenyttelse. Det er der brug for, for selv om dansk turisme er i fremgang, kan vi se, at væksten i turismen er højere i vores nabolande. Dansk Erhverv har udarbejdet en analyse, der viser, at alene dansk kystturisme har et vækstpotentiale på 9.500 arbejdspladser set over de næste 15 år.Forslaget om at lempe på strandbeskyttelseslinjerne er udtryk for, at regeringen er villig til at udfordre vanetænkning og automat-reaktioner. Vi har brug for, at hver en sten vendes i jagten på den forsvundne økonomiske vækst, og vi har brug for, at den massive overregulering af erhvervslivet begrænses. Dansk Erhverv er parat til at spille konstruktive forslag ind, der kan skabe vækst og arbejds-pladser til gavn for hele samfundet.

En pakke der fremmer væksten

(Illu

stra

tion

: Col

ourb

ox).

DANSK ERHVERV bidragssatser 9.-11. december 2015 S 3

Realkreditinstitutternes bidragsindtægter fra udlån til erhvervskunder er steget med knap 9 milliarder kr. siden 2009, viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. Samti-dig har realkreditsektoren allerede nu kapital nok til at overholde de nye lovgivningsmæssige kapitalkrav, som gælder fra 2019. Med den nuværende regulering burde realkreditinstitutterne kunne klare sig med lavere bi-dragssatser, mener Dansk Erhverv.

Af Jens Hjarsbech og Louise Jaaks Sletting

Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidrags-satser markant over for både deres private kunder og erhvervskun-derne. Bidragssatserne er kort sagt den pris, som realkreditinstitutterne

over perioden. Det viser en ny ana-lyse fra Dansk Erhvervs Perspektiv.I 2014 blev der indført ny lovregule-ring af banker og realkreditinstitut-ter, der medfører øgede kapitalkrav. Disse krav vil være fuldt indfasede i 2019. Men realkreditinstitutterne har allerede nu kapital nok til at overholde de krav, der indføres frem mod 2019, samt en vis overdækning.”Det betyder, at fortsat stigende bi-dragssatser ikke kan begrundes med disse regulatoriske krav om yderli-gere kapital. Tværtimod er det ud-tryk for, at institutterne bør kunne klare sig med lavere bidragssatser, da de kun har behov for at fastholde det nuværende kapitalniveau,” siger underdirektør Geert Laier Christen-sen, Dansk Erhverv.

Et fremtidigt faldvil være kærkommentIfølge Geert Laier Christensen er det svært at vurdere, hvad det rette niveau for bidragssatserne er. Det kommer blandt andet an på, hvilke typer af lån virksomhederne benyt-ter sig af.”Hvis konkurrencen er velfunge-rende, og der ikke kommer ny regu-lering, må man forvente, at bidrags-satserne presses ned mod et niveau, der ligger tættere på niveauet fra før finanskrisen,” siger han og tilføjer:”Der er ingen tvivl om, at et fremtidigt fald i bidragssatserne vil være kær-komment for virksomhedernes inve-steringer og drift, og dermed under-støttende for væksten i samfundet.”Et stabilt og velfungerende realkre-ditsystem har stor betydning for

danske virksomheder. Men for Geert Laier Christensen er det svært at se nødvendigheden af endnu mere regulering fra Basel og EU, der på ingen måde tager højde for den hi-storiske stabilitet i det danske real-kreditsystem:”Man bør fra politisk side overveje, om ikke reguleringen har taget overhånd, og i det mindste være op-mærksom på, at øget regulering kan medføre betydelige omkostninger for realkreditinstitutternes kunder,” påpeger han.

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Hvad er realkreditinstitutternes bidragssatser?

• Realkreditinstitutternes bidrags-satser er det gebyr eller den pris, som de tager for at formidle og administrere lån.

• Bidragene er således den ind-tægt, som realkreditinstitutterne får.

• Derimod fungerer renten på lå-nene som indtægt til de investo-rer, der køber de bagvedliggende realkreditobligationer.

• Bidragene dækker realkreditin-stituttets omkostninger og gene-rerer instituttets overskud.

• Overskuddet går blandt andet til at forrente egenkapitalen og op-bygge reserver, der skal bruges i tilfælde af tab på udlånene.

Underdirektør Geert Laier Christensen, Dansk Erhverv.

tager for at formidle og administrere lån. Siden 2009 er den gennemsnit-lige bidragssats på realkreditlån til erhvervskunder mere end fordoblet. Det har betydet ekstra bidragsbeta-linger fra erhvervskunder, der sam-let set er løbet op i knap 9 milliarder kr. fra 2009 til juni 2015, når der korrigeres for stigningen i udlånet

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2017

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

Mia. kr.

Udlånsvækst på 4 pct. og bidragssats som i 2003

Udlånsvækst på 1 pct. og halvering af stigningen i bidragssatsen

Gennemsnitlig bidragssats på realkreditlån til erhvervsvirksomheder

0

2

4

6

8

10

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Mia. kr. Pct.

Akkumulerede ekstra bidrag siden 2008 korrigeret for udlånsvækst (h. akse) Bidragssats (pct.)

Siden indgangen til 2009 er den gennemsnitlige bidragssats på realkreditlån til erhvervskun-der mere end fordoblet fra 0,37 procent til 0,76 procent. (Kilde: Danmarks Nationalbank og Dansk Erhverv).

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Nykredit (inkl. Totalkredit)

Realkredit Danmark

Nordea Kredit BRF kredit A/S DLR Kredit

Kapitalprocent 2014

Min. krav (8%) 2019

Søjle II 2019

SIFI-buffer 2019

Kapitalbevaringsbuffer 2019

Realkreditinstitutterne havde ultimo 2014 kapital til at dække de kapitalkrav, der er indført og bliver indfaset frem mod 2019. (Kilde: Institutternes koncernregnskaber samt erhvervs- og vækstministerens svar til Folke-tingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg den 4. september 2015).

Realkreditinstitutternes kapitalpolstring ultimo 2014 og kommende kapitalkrav frem mod 2019

Regneeksemplerne viser virksomhedernes potentielle besparelser ved to forskellige scenarier for udviklingen i udlånsvæksten og bidragssatsen fra 2016 og frem. I det første scenarie er den akkumulerede besparelse ved at sænke bidragssatserne på knap 9 milliarder kr., mens bespa-relsen i det andet scenarie er på knap 4 milliarder kr. (Kilde: Danmarks Nationalbank og Dansk Erhverv).

Virksomheders besparelser ved to scenarier

bidragssatser

DANSK ERHVERV bidragssatser 9.-11. december 2015 S 4

Ved at hæve bidragssatserne på virksomheders real-kreditlån har realkreditinstitutterne opbygget så meget kapitalpolstring, at de allerede nu opfylder kravene, der gælder fra 2019. Hele realkreditsektoren er polstret til-strækkeligt, mener professor Jesper Rangvid.

Af Louise Jaaks Sletting

Nye myndighedskrav tvang realkre-ditinstitutterne til at hæve bidrags-satserne på deres realkreditlån i kølvandet på finanskrisen. Men selv om vi kun er i 2015, så er realkre-ditsektoren nu polstret helt frem til 2019, viser en ny analyse fra Dansk Erhvervs Perspektiv.

”Man lod så at sige real-kreditlåntagerne betale for bankeventyrene.”

Johannes Raaballe, lektor og associeret professor, Aarhus Universitet

”Hele realkreditsektoren er polstret tilstrækkeligt og har nået niveauet for kapitalkravene. Derfor er det fair at sige, at presset for, at bidrags-satserne vil stige yderligere, er afta-gende,” siger Jesper Rangvid, pro-fessor i finansiering på CBS.Ifølge Johannes Raaballe, lektor og associeret professor i finansiering på Aarhus Universitet, er bidrags-satserne fordoblet, selv om kreditfor-eningerne ikke har haft væsentlige tab på deres realkreditudlån under den danske bankkrise og ikke forventes at få det i den nærmeste fremtid.”Bidragssatserne er højere, end de burde være. Argumentet ved-rørende øgede kapitalkrav tjener blot som en dårlig undskyldning for manglende effektivitet og konkur-rence. Hvis der var fri konkurrence

kreditforeningerne imellem om lån-tagerne, ville bidragssatserne efter min opfattelse højst være på 0,50 procent,” siger Johannes Raaballe og tilføjer:”Jeg kan godt forstå ønsket om mere polstring, men det kan også sagtens tilgodeses med lavere bidragssatser. Polstring kan skaffes på andre og mere hensigtsmæssige måder.”I øjeblikket er bidragssatserne på re-alkreditlån til erhvervskunder i gen-nemsnit på 0,76 procent.

”Der er ikke nok konkur-rence på realkreditmarke-det.”

Lars Krull, seniorrådgiver, Aalborg Universitet

”Der er ikke nok konkurrence”Lars Krull, seniorrådgiver ved Aal-borg Universitet, vil ikke forholde sig til bidragssatsernes niveau. Men han mener, der er problemer med konkur-rencen på markedet for realkreditlån.”Der er ikke nok konkurrence på realkreditmarkedet. Det er op til bankerne og realkreditinstitutterne selv at skabe konkurrencen, og den mangler på det nuværende marked,” siger Lars Krull.

To institutter har pladstil at sænke bidragssatsenJesper Rangvid peger på, at der er stor forskel på, hvor polstrede med kapital institutterne er.”Nordea Kredit og Realkredit Dan-

mark er velpolstrede og har en stor kapitaloverdækning. De andre ligger lige på grænsen. Nykredit opfylder for eksempel kravene nu og er så-ledes polstret med den nuværende udlånsmængde. Men hvis de vil låne mere ud, så skal de have ekstra kapi-tal,” siger han.Det giver ifølge Jesper Rangvid en konkurrencefordel for Realkredit Danmark og Nordea Kredit:”Der er plads til at sænke bidrags-satsen hos Realkredit Danmark og Nordea Kredit, set isoleret ud fra en betragtning om kapitalisering og kapitalkrav, idet de har en klar kapi-taloverdækning. Men det afhænger af deres forretningsmodel, om de vil tjene penge på at bevare den nu-værende bidragssats, eller om de vil sænke bidragssatsen og dermed få en konkurrencefordel,” siger han.

Realkreditkunder betalerfor bankeventyrStigningen i bidragssatserne skyldes ifølge Johannes Raaballe flere fakto-rer. De kan blandt andet tilskrives, at Nykredit, der er markedsleder, fik et underskud ved at gå ind i bankvirk-somhed. Som følge deraf lod Nykre-dit bidragssatserne vokse:”Man lod så at sige realkreditlånta-gerne betale for bankeventyrene.”Da Nykredit hævede bidragssatserne fulgte Realkredit Danmark/Danske Bank trop og lod deres bidragssatser følge Nykredits i stedet for at konkur-rere, forklarer Johannes Raaballe.

”Hele realkreditsektoren er polstret tilstrækkeligt.”

Jesper Rangvid, professor, CBS

Jungletrommer varslernye kapitalkravIfølge Jesper Rangvid lyder det på

Realkreditinstitutterne er polstret frem til 2019

Jesper Rangvid, professor, CBS.

Johannes Raaballe, lektor og associeret professor, Aarhus Universitet.

Lars Krull, senior-rådgiver, Aalborg Universitet.(Foto: Lars Horn).

bidragssatser

jungletrommer fra Baselkomitéen - der koordinerer det globale sam-arbejde inden for banktilsyn - at der kan komme nye kapitalkrav. Truslen om ny regulering er i sig selv med til at holde bidragssatserne oppe, me-ner han.”Usikkerheden gør, at man nok ikke vil sænke bidragssatserne meget fremadrettet. Men det er svært at sige, og det afhænger af realkredit-institutternes forretningsmodeller,” siger Jesper Rangvid.Han tilføjer, at hvis realkreditin-stitutterne vil øge udlånsmængden fremadrettet, kan de få behov for at kapitalisere sig yderligere. Men det kommer helt an på, hvordan et even-tuelt fremtidigt øget udlån er sam-mensat.

Realkreditrådet og Realkreditforeningen peger på, at alle realkreditinstitutter har brug for en vis polstring for at være på den sikre side i forhold til krav fra både myndig-heder og ratingbureauer.

Regulering presser bidrag i vejret

Af Jens Thomsen

hæve bidragssatserne. Dels forventer de, at der er ny lovgivning på vej fra Bruxelles og Basel i den kommende tid. Realkreditrådets direktør, Ane Arnth Jensen, og hendes kollega Karsten Beltoft i Realkreditforenin-gen peger dog begge på, at dansk re-alkredit stadig er billig trods højere bidragssatser.

Hos realkredittens brancheorgani-sationer, Realkreditrådet og Real-kreditforeningen, ser man bidrags-satsernes vækst som en uundgåelig følge af reguleringen af sektoren i kølvandet på finanskrisen.Dels har en mængde regulering med krav om finansiel polstring allerede presset realkreditinstitutterne til at

>

>

realkreditlånene:”Selv om realkreditlånene havde 1. pri-oritet, og CABINN har en stor friværdi, stillede realkreditinstituttet større og større krav til regnskaber og budget-ter. Til eksempel benyttede vi afdrags-frie lån til gavn for likviditet og inve-steringer. Men realkreditinstituttet så helst, at vi begyndte at afdrage i stedet for at konvertere til nye afdragsfrie lån, når den afdragsfrie periode udløb. Den usikkerhed om både bidragssat-ser, kursskæring, låneomlægninger og et efterhånden stort tungt bureaukrati fra realkreditinstituttets side ville vi ikke blive ved med at leve med. Hvad bliver det næste?”, spørger Jesper Sander Pedersen.

”Det var ikke småpenge, det drejede sig om.”

Jesper Sander Pedersen, vicedirektør, CABINN-hotellerne

Han har ikke noget imod, at realkre-ditinstitutterne vil have sikkerhed for investorernes penge:

”Prisen på realkreditlån er steget. Men det er værd at bemærke, at dansk erhvervsliv qua realkreditten fortsat har den formentlig billigste finansiering i Europa. Det har vi ikke mindst, fordi vi har en høj rating på vores realkreditobligationer,” siger Karsten Beltoft.

Det er ganske massivtdet vi er ude forDirektørerne vil ikke gætte på, om realkreditinstitutterne kan ventes at

sænke deres bidragssatser i lyset af det aktuelle høje niveau.”Vi ved, at bidragssatserne kan gå op og ned. Men vi må bare sige, at det er ganske massivt, det vi er ude for,” siger Ane Arnth Jensen med hen-visning til strømmen af regulerings-initiativer.”Realkreditinstitutternes egenkapi-tal er fire-femdoblet, og det er den del, der er dyr,” siger hun.Ane Arnth Jensen og Karsten Beltoft henviser desuden til, at det ikke kun

Direktør Ane Arnth Jensen, Realkreditrådet.

Direktør Karsten Beltoft, Realkredit-foreningen.

Foto

: Jep

pe C

arls

en.

Foto

: Len

nart

Søg

ård-

Høy

er.

CABINN-hotellerne har helt droppet realkreditlån. Bi-dragssatsen steg over 26 procent i løbet af 5 år, og med en drastisk forhøjelse af kursskæringen ved refinansie-ring blev det for dyrt for hotelkæden, der også blev mødt med nye krav og bureaukratiske arbejdsgange: ”Samlet set blev usikkerheden for meget,” fortæller vicedirektør Jesper Sander Pedersen.

Hotelkæde tabte tålmodigheden med realkreditlån

Af Kristian Kongensgaard

I CABINN, der driver 8 hoteller i de 5 største byer i Danmark, har ledel-sen taget konsekvensen af de senere års stigende omkostninger på real-kreditlån. Virksomheden har med virkning fra i år helt droppet disse lånetyper og har samlet al ejendoms-gæld i banklån i Handelsbanken, fortæller vicedirektør Jesper Sander Pedersen:”Vores beslutning om at kvitte re-alkreditlån skyldes både stigende låneomkostninger og andre forhold.

er myndighederne, som stiller krav til realkreditten.”Ratingbureauerne stiller ofte stren-gere krav end myndighederne. Der-for er det ikke altid nok at kigge på de lovgivningsmæssige krav,” påpeger Karsten Beltoft.Ane Arnth Jensen understreger, at realkreditinstitutternes situation varierer. Men de har alle brug for en vis polstring for at være på den sikre side i forhold til krav fra myndighe-der og ratingbureauer.

”Alle skal holde behørig afstand til de formelle grænser, ellers er det risky business,” siger Ane Arnth Jensen.

CABINN driver 8 hoteller i Danmark, og har med virkning fra i år helt droppet realkreditlån og samlet al ejendomsgæld i banklån.

Fra 2010-2015 steg vores bidragssats med over 26 procent. Den såkaldte kursskæring - som de færreste ved, hvad dækker over - når et lån skal rentetilpasses, blev for vores ved-kommende fordoblet fra 0,1 til 0,2 procent. Med de stigende bidrags-satser og kursskæring hvert år på CABINNs realkreditlån, var det ikke småpenge, det drejede sig om.”

Krav var hæmmendefor vækststrategienSom nævnt var der også andre fak-torer, der medvirkede til at droppe

”Men i deres krav må der være forskel på, om man ligger lige på vippen, el-ler der er rigelig sikkerhed. Selv om realkreditlån er en uopsigelig kredit, så har vi som virksomhed behov for fleksibel finansiering. De krav, vi blev mødt med, var direkte hæmmende for CABINNs vækststrategi.”

Jesper Sander Pedersen, CABINN: ”Usikkerheden ville vi ikke blive ved med at leve med.”

>

>

bidragssatser

DANSK ERHVERV offentlige udbud 9.-11. december 2015 S 6

I begyndelsen af 2016 inviterer Dansk Erhverv på 3 forskellige kurser i den nye udbudslov.

Af Kristian Kongensgaard

Virksomheder med interesse for at byde på offentlige udbud har fået en ny lov på næsten 200 paragraffer at forholde sig til. Derfor inviterer Dansk Erhverv i det nye år på kursus i den nye udbudslov.”For at opnå det bedste udbytte giver vi deltagerne mulighed for at vælge mellem tre forskellige kurser. Dem, der allerede har erfaring i at give tilbud, har først og fremmest behov for at blive ajourført med lovens æn-dringer i kurset for øvede. På kurset for nybegyndere vil der blive givet en generel introduktion til udbudsreg-

Få styr på offentlige udbud hvad entendu er begynder, øvet - eller med light

Fælles for de 3 kurserPå alle kurserne vil markedschef Jakob Scharff, som var Dansk Erhvervs repræsentant i udbudslovsudvalget, fortælle om arbejdet med loven.Medarbejdere fra advokatvirksomheden LETT vil gennemgå reglerne og ruste deltagerne til den nye udbudsverden:• Mikala Berg Dueholm, advokat • Lars Korterman, advokat.På kurserne vil der blandt andet blive inddraget cases, og deltagerne vil få en materialesamling med hjem.Alle kurserne finder sted hos Dansk Erhverv:• Børsen, Slotsholmsgade, København K.• Tilmeldingsfrist: Mandag den 11. januar 2016.

Chefkonsulent og advokat Louise Høgh, Dansk Erhverv, redegør på 1 minut og 48 sekunder for den nye udbudslov på Dansk Erhverv TV.

lerne, mens det tredje kursus hand-ler om nyskabelsen, det såkaldte ”light-regime”, med lempeligere udbudsregler. Det drejer sig blandt andet om udbud af velfærdsydelser, det vil sige ydelser, som indholds- og størrelsesmæssigt ikke umiddelbart egner sig til at være grænseoverskri-dende. Kontrakternes tærskelværdi inden for light-regimet er fastsat til cirka 5,6 million kr., mens tærskel-værdierne for øvrige kommune- og regionskontrakter er 1,5 million kr. og for statslige udbud 0,9 million kr.,” fortæller chefkonsulent og ad-vokat Louise Høgh, Dansk Erhverv.

Den helt nye udbudslov - kursus for øvede

• Tirsdag den 2. februar 2016, kl. 9.00-15.30.

Hvad er det særligt nye, som jeg virkelig bare skal vide om udbud?Kurset vil især lægge vægt på opdatering inden for nedenstående emner:• Prækvalifikation• Evaluering og tildeling• Kontraktændringer• De nye fleksible udbudsformer• Håndhævelse og sanktioner

Pris• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.No show-gebyr på kr. 500,- + moms.

Tilmeldingwww.danskerhverv.dk/kurser-og-events, søg efter: ”Den helt nye udbudslov - kursus for øvede”.

Den helt nye udbudslov - kursus for nybegyndere

• Onsdag den 3. februar 2016, kl. 9.00-15.30.

Der er mange nye spilleregler, som du som tilbudsgiver skal kende til. Kurset hjælper dig med at få overblikket og vil især fokusere på følgende elementer:Introduktion til udbud• Klassisk sektor, introduktion til udbudsreglerne, grundprincipper, formål, de

forskellige regelsæt og håndhævelsessystemet.Introduktion til udbudsformerne• Oversigt over udbudsformerne i udbudsloven: Offentligt udbud, begrænset

udbud, konkurrencepræget dialog, udbud med forhandling mv., frister, hoved-principper og praktisk afvikling.

Udbudsbekendtgørelse og udbudsbetingelser• Fokus på udbuddets centrale dokumenter - hvordan optimerer man generelt

sine tilbud i lyset af udbudsloven?Udbudspligtige kontrakter• Udbudspligtige kontrakttyper: Hvilke kontrakter skal udbydes? Tærskelvær-

dier og beregning af kontraktværdier, herunder kontrakter med indbyrdes sammenhæng. Udbud af sammensatte kontrakter - varer og/eller tjenesteydel-ser og/eller bygge- og anlægsarbejder.

Aktindsigt• Aktindsigt i offentlige udbud er en særlig disciplin. Du får derfor en gennem-

gang af offentlighedslovens regler om aktindsigt samt Klagenævnet for Udbuds praksis i klagesager.

Pris• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.No show-gebyr på kr. 500,- + moms.

Tilmeldingwww.danskerhverv.dk/kurser-og-events, søg efter: ”Den helt nye udbudslov - kursus for nybegyndere”.

Den helt nye udbudslov - kursus for light-regimet

• Torsdag den 4. februar 2016, kl. 12.30-15.30.

Light-regimet er noget helt nyt i den nye udbudslov. Ydelser, der før ikke var udbudspligtige, vil nu blive det. Hvis du sælger en ydelse, der bliver omfattet af light-regimet, vil dette kursus være meget relevant for dig. Kurset vil blandt an-det fokusere på:Intro til regler og principper• Hvad gælder for udbud og konkurrenceudsættelse af kontrakter omfattet af

”Light-regimet”? Samt kontrakter under tærskelværdierne med henholdsvis uden grænseoverskridende interesse.

Hvilke ydelser er omfattet af light-regimet?• Hvordan kategoriseres de ydelser, man sælger til det offentlige, og hvad gør

man med sammensatte kontrakter?Hvordan bliver den praktiske brug?• Hvad skal jeg forberede mig på, og hvordan foregår processen før, under og

efter udbuddet? Hvad er vigtigst at være opmærksom på? Her vil de nye regler om et udbudsstandarddokument - Det Fælles Europæiske Udbudsdokument ESPD - blandt andet blive gennemgået.

Pris• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.No show-gebyr på kr. 500,- + moms.

Tilmeldingwww.danskerhverv.dk/kurser-og-events, søg efter: ”Den helt nye udbudslov - kursus for light-regimet”.

offentlige udbud

gratis

for medlemmer af

dansk erhverv

gratis

for medlemmer af

dansk erhverv

gratis

for medlemmer af

dansk erhverv

DANSK ERHVERV medier 9.-11. december 2015 S 7

Efter at have prøvet kræfter med et nyt tv-studie i halv-andet år i domicilet på Børsen i København, åbner Dansk Erhverv nu for, at medlemsvirksomhederne kan anvende studiet og hyre medieselskabet Zibra til videoklip og op-tagelser.

Et bokslokale nederst i Christian den IV’s gamle Børsbygning blev for halvandet år siden renoveret.

Benyt Dansk Erhvervs tv-studie i Christian IV’s Børs

Sammen med virksomheden Glo-balConnect A/S, der er leverandør af IT-infrastruktur, omdannede Dansk Erhverv lokalet til et topmoderne tv-studie.I 2015 er der i samarbejde med Glo-balConnect optaget talrige videoin-terviews. Dansk Erhvervs eksperter har været live igennem til landsdæk-kende tv, andre har været på min-dre nichekanaler, og endelig er der optaget en masse videoklip, som

både er kommet ud i nyhedsbreve og på Dansk Erhvervs YouTube.com- kanal.”Videoklip er blevet en stadig vig-tigere del af mediebilledet. Små og store videoklip dukker op på de sociale medier, på internettet og i nyhedsbreve. Evnen til at begå sig i tv-mediet er afgørende for at sikre den rette gennemslagskraft. Derfor benytter vi også studiet til medietræ-ning,” siger pressechef Johannes P. Bøggild, Dansk Erhverv.

Mangler man et studie til at optage et videoklip, en julehilsen eller noget tredje, som egner sig til video, kan man kontakte Zibra på:• trine@zibra.dk

Se Dansk Erhvervs YouTube.com-kanal:• www.youtube.com/danskerhverv

Live streaming til DR eller TV2 nyhederne, reportager, interview

i studiet, live streaming fra arrangementer, folkemødet, events i

Børssalen, reklamespots til events, kurser, kampagner.

medier

Johannes P. Bøggild, pressechef, Dansk Erhverv.

Dansk Erhvervs domicil, Børsen, rummer også et tv-studie, som medlemmerne har adgang til.

DANSK ERHVERV finansiering 9.-11. december 2015 S 8

Penge hænger på træerSkaffer man ny kapital, skaffer man også nye samarbejds-partnere med nye kompetencer, og det har især SMV’er brug for, lød det på konferencen om vækst- og virksom-hedsfinansiering, arrangeret af Dansk Erhverv og FSR - danske revisorer i samarbejde med Vækstfonden, Finans-rådet, Jyske Bank og Dansk Crowdfunding Forening.

Af Kristian KongensgaardFoto: Kaj Bonne

Det passer ikke helt, at ”penge ikke hænger på træer”, for det gjorde de på konferencen ”Finansiér din virk-somhed og vækst” under Global En-trepreneurship Week. Et stort flot blomstrende pengetræ på podiet appellerede til optimisme hos de fremmødte repræsentanter for små og mellemstore virksomheder, der ønskede tips til at skaffe kapital.Chefkonsulent Sigurd Schou Mad-sen, Dansk Erhverv, åbnede konfe-rencen med både positive og mindre positive takter:”Der sker en rivende udvikling på det danske iværksætterområde. Det se-neste Global Entrepreneurship Index viste, at Danmark er det bedste iværk-

sætterland i Europa og nummer fire i verden. De seneste tal for nyetablerin-ger sætter ligeledes rekord i antallet af nystartede virksomheder. Men der ligger stadig nogle store udfordringer og barrierer, når det kommer til at få solid vækst ind i flere af alle de nystar-tede virksomheder. Adgang til risiko-villig kapital er en af de allerstørste - hvis ikke den største - barriere for danske iværksættere.”

Kapital giver nyesamarbejdspartnereDagens ordstyrer, Tom Vile Jensen, FSR - danske revisorers erhvervs-politiske direktør, understregede, at selvom konferencen handlede om at skaffe finansiering, så var der i høj grad også fokus på videndeling og ”best practice”:

”Skaffer man kapital, skaffer man nemlig også samarbejdspartnere,” sagde han.Ikke overraskende anbefalede stats-autoriseret revisor Jesper Peter Falk, PwC, at iværksættere allierer sig med professionelle rådgivere. Men han havde også en pointe:

”Det går meget nemmere med at skaffe penge, hvis tal og andre data kan puttes direkte ind i bankens og Vækstfondens systemer. Det kan være dyrt at have en billig revisor.”

Erhvervskundedirektør Anders Christian Andersen, Vækstfon-den, skulle gøre iværksætterne klogere på, hvilke finansie-ringsløsninger han kunne til-byde danske SMV’er, der står foran vækst.

”Siden 2013 har vi kunnet tage større risici i forhold til iværksættere. Vi skal hjælpe virksomheder, der er tæt på at opnå overskud og dermed kan klare sig selv. Men der skal være en positiv egenkapital i virksomheden.”Erhvervskundedirektøren påpegede, at Vækstfonden ikke pr. definition udelukker virksomheder i bestemte brancher:”Der er vindere i alle brancher,” kon-kluderede han.Ledelse er en af de væsentligste kom-petencer, som Vækstfonden ser på, når der skal bevilges kapital:”Vi går meget op i ledelse og kræver ledelseserfaring, eller at der er no-gen, iværksætterne kan sparre med og spille bold op ad.”

Forretningsplaner for markeder og kunder samt budgetter, arbejdsplad-ser og CSR er også væsentlige para-metre for Vækstfonden:”Budgetterne går vi meget dybt ned i, for jo højere omsætningen er, desto større er behovet for finansiering.”

Udelukker ingen brancher

Afdelingsdirektør Merete Friis, Jyske Bank, kom med gode råd til, hvordan iværksættere forbereder sig til mødet med banken for at låne penge.

”Der er ingen facitliste for finansie-ring. Det er helt op til jer, hvor I vil søge den. Men spørger I i banken, kig-ger vi på virksomhedens potentiale. Derfor skal I udarbejde forretnings-plan og budgetter - ikke for bankens skyld, men for jeres egen skyld.””Noget af det, vi som bankfolk ikke har været gode nok til at fortælle, er, at banken først må finansiere en virksomhed, når den er i drift.”Hun havde dette råd med til de iværksættere, der ender med at få et afslag:”De skal huske altid at få en begrun-delse.”I øvrigt syntes Merete Friis ikke, at man altid skal begræde dem, der ikke

får drømmen om egen virksomhed opfyldt:”Det er ikke alle, der skal overleve. De kan i stedet blive kanongode medar-bejdere i andre virksomheder.”

Kræv altid en forklaring på afslag

Ifølge erhvervskundedirektør Anders Chri-stian Andersen udelukker Vækstfonden ikke virksomheder i bestemte brancher.

Afdelingsdirektør Merete Friis, Jyske Bank: ”I skal udarbejde forretningsplan og budget-ter - ikke for bankens skyld, men for jeres egen skyld.”

finansiering

Ordstyrer, Tom Vile Jensen, FSR - danske revisorers erhvervspolitiske direktør, lagde fra starten vægt på, at konferencen ikke kun handlede om penge men også om videndeling og ”best practice”.

DANSK ERHVERV finansiering 9.-11. december 2015 S 9

Statsautoriseret revisor Jesper Peter Falk, PwC, anbefalede iværksættere at alliere sig med professionelle rådgivere.

Iværksætter Claus Bendixen, virksomheden Schormand, der designer og producerer herre-tøj, har fået et iværksætterlån fra Vækstfonden.

”Vækstfonden har håndjern på mig. Men når bare den tror på virksomhe-den, så er det helt fint med mig. Jeg foretrækker Vækstfonden som inves-tor, fordi en privat investor vil have en for stor del af kagen samt bestem-mende indflydelse. Hvis de store pri-vate investorer ikke får deres penge igen inden for 3-5 år, er de ude igen.”Claus Bendixen er Schormands CEO, men han er også lagermand, boghol-der og sælger, og tager sig af markeds-føring og pakning af varer. Virksom-heden blev etableret i 2013, og Claus Bendixen har mødt masser af udfor-dringer ved at være iværksætter.

Han møder ofte skepsis og krav om lige at gøre sine mærker kendte først. En kinesisk samarbejdspartner har udnyttet hans uvidenhed om vare-mærkeregistrering for næsen af ham. Hele Claus Bendixens private hjem har været fyldt med 500 habitter.Siden 2014 har Schormand været officiel leverandør til det danske fodboldlandshold. Til de forskellige salgskanaler hører også at køre rundt til virksomheder og sælge tøjet til medarbejderne i en ”pop-up-butik”:”Det er et skred i opfattelsen af, hvor-dan man sælger sine varer. Jeg får ikke kun kunder ved at køre rundt på den måde - men også sparringspart-nere, der kan hjælpe mig med deres kompetencer - desuden betaler alle kunderne med det samme.”

Mine kunder er også mine sparringspartnere

Founder og CEO Jonas Lind-Bendixen, iværksættervirk-somheden Sitpack, har gen-nem crowdfunding hentet 1 million kr. på 40 dage til at skabe verdens mest kompakte foldbare stol.

”Der har manglet behagelige trans-portable siddepladser til for eksem-pel festivaller og andre koncertar-rangementer. Men det skulle ikke være et nyt ikke-handy produkt, og vores fylder ikke mere end en 50 cl øldåse at bære på. Vi har i forvejen nogle skøre produkter, så hvorfor skulle der ikke være plads til én til. Det er et simpelt men sindssygt kom-pliceret produkt.”Jonas Lind-Bendixen har i crowd-funding-processen personlig taget kontakt til medier. Han har bevidst været meget åben over for sine ”in-vestorer”:”Ved at informere hele tiden vinder man deres tillid - også selv om man er 6 måneder forsinket.”Foreløbig har han fået reaktioner fra 66 lande, og i 15 af dem står der po-tentielle distributører parat.Men hvad med prisen for den skøre stol?”I prissætningen har det været afgø-rende for mig, at stolen ikke skulle

1 million kr.på 40 dage

Iværksætter Jonas Lind-Bendixen samlede via crowdfunding 1 million kr. på 40 dage til at udvikle verdens mest kompakte foldbare stol.

Frederik Plough Søgaard, for-mand for Dansk Crowdfunding Forening, bød på de nye netba-serede finansieringsmulighe-der, og hvordan man får succes hermed.

Ifølge ham er der to forhold, der ken-detegner crowdfunding forløb:På den ene side udskydes projekter i én lang uendelighed. På den anden side er det også yderst sjældent, at der slet intet kommer ud af de en-kelte projekter.For Frederik Plough Søgaard er crowdfunding ikke kun et spørgsmål om finansiering:”Det er også en mere demokratisk udvælgelse af projekter, der opnår finansiering, fremfor at enkeltperso-ner træffer den beslutning.”Han slog også en pæl igennem den opfattelse, at crowdfunding er filan-tropi:

”Man er nødt til at give folk et afkast på en eller anden måde. Hvis det er i form af produktet, når det engang bliver lanceret, vil det også være et håndgribeligt bevis på, at produktet har et marked, og som kan gøre an-dre investorer interesseret.”Formanden for Dansk Crowdfun-ding Forening understregede, at crowdfunding på ingen måde svæver frit i luften:”Det er internetsalg, og det skal være i overensstemmelse med både sel-skabsloven, indsamlingsloven, mar-kedsføringsloven samt reglerne for skat og moms.”Til dem, der overvejer at crowd-funde, havde han følgende gode råd:”The lonely wolf knækker nakken. Man skal alliere sig med folk med kompetencer i crowdfunding, og man skal ikke starte med 0 kroner.”

Den ensomme ulv knækker nakken

Frederik Plough Søgaard, formand for Dansk Crowdfunding Forening, til venstre, mødtes med en anden crowdfunding specialist, chefkonsulent Sigurd Schou Madsen, Dansk Erhverv.

Claus Bendixen, iværksættervirksomheden Schormand, sælger herretøj ved blandt andet at køre rundt til virksomheder og sælge tøjet til medarbejderne i en ”pop-up-butik”.

være så billig, at folk bare smed den væk, når de ikke skulle sidde længere.”

DANSK ERHVERV eksport 9.-11. december 2015 S 10

Professor Philipp Schrøder, Aarhus Universitet, tror på, at Danmarks styrkeposi-tion om 20 år vil være vi-dens-intensiv eksport. Men om den viden er pakket ind i økologiske fødevarer, byg-geprocesstyring, lægemid-ler eller noget helt fjerde, tør han ikke spå om. Han forventer dog, at andelen af serviceydelser i Danmarks opkobling til den globale markedsplads vil blive ved med at stige.

Af Michael Bremerskov Jensen

Danmark er ifølge professor Philipp Schrøder et lærebogseksempel på en lille og åben økonomi:”Værdiskabelsen i Danmark er be-stemt af evnen til at være en del af den globale markedsplads. Denne opkobling til omverdenen er et cen-tralt element i den danske økonomi og vigtigt for vores velstand. Dan-mark eksporterer varer og tjeneste-ydelser svarende til cirka 50 procent af bruttonationalproduktet, og vi importerer varer og tjenesteydelser for omkring samme beløb. Hvis man

end brancher, der kun orienterer sig mod hjemmemarkedet. Så åbenhed er vigtigt for en lille økonomi,” siger han.

Hvad vil omverdengerne købe af os?”Inden for hvilke sektorer har vi i Danmark det største uforløste eks-portpotentiale, og i hvilke sektorer har vi det mindste?”En økonomis specialiseringsmøn-ster afhænger ikke bare af de interne ressourcer og kompetencer, men også af, hvad omverden gerne vil købe af os. Danmark har en håndfuld sektorer, der tegner sig for størstede-len af eksporten, for eksempel medi-cinalindustrien, miljø og energi, men også fødevarer. Transport er samti-dig den helt afgørende serviceeks-port for Danmark.Vi må skelne mellem to former for potentiale. For det første ligger der et potentiale i at begynde at sælge eksisterende produkter eller service-ydelser på et nyt landemarked. Her

findes i princippet beregningsme-toder, men det er ikke noget, man systematisk opgør i Danmark. For det andet ligger der et uforløst po-tentiale i at sælge nye produkter eller serviceydelser til eksisterende mar-keder - og det er svært at beregne. Bare tænk på et produkt som for ek-sempel energy broking. Det er jo ikke en service, som økonomer ville have kunnet pege på for 10 år siden. Men i dag er det et vigtigt område med be-tydelig internationaliseringsaktivitet i Danmark.”

”Det mest fornuftige er at bevare fleksibiliteten i det danske eksportfremmesy-stem og fortsat sikre sam-arbejde mellem de offent-lige og private kræfter.”

Philipp Schrøder, professor, Aarhus Universitet

Bevar fleksibiliteten ieksportfremmesystemet”Hvis du skulle tilrettelægge en statslig eksportfremmepolitik, hvor-dan ville den så adskille sig i forhold

Jo mere virksomheden er internationaliseretdesto højere er produktiviteten

sammenligner vores handelsåben-hed over for udlandet med andre na-tioner, så ligger det lidt under lande som Holland, Tyskland og Irland. En af fordelene ved Danmarks internati-onalisering er øget produktivitet, og de erhverv i Danmark, som handler med omverdenen, har typisk en hø-jere produktivitet. De har for eksem-pel også større forskningsaktivitet

Professor Philipp Schrøder: ”De erhverv i Danmark, som handler med omverdenen, har typisk en højere produktivitet.”

Adgang til et stort marked er alfa og omega for mindre økonomier som den danske. (Illustration: Colourbox).

eksport

DANSK ERHVERV eksport 9.-11. december 2015 S 11

til den måde, Danmarks Eksportråd arbejder med eksportfremme på i dag?””Eksportfremme giver god mening i den udstrækning, at det tackler, hvad økonomer kalder for markedssvigt. Alt, som man kan kalde ”uudnyttet” potentiale, skyldes eksportbarrierer, og det vil i mange tilfælde dreje sig om eksterne barrierer for virksom-hederne, såsom høje toldsatser. Men i andre tilfælde er det de interne for-hold i virksomhederne, og det hand-ler for eksempel om manglende mar-kedsforståelse hos medarbejderne.”Ifølge Philipp Schrøder er eksport-fremmeindsatsen i Danmark netop indrettet på at tackle et bredt spek-trum af eksportbarrierer. For eksem-pel ved at indgå handelsaftaler eller ved at give virksomheder adgang til rådgivning og ekspertise:”En optimal eksportfremmepolitik vil være i stand til at forstå alle de relevante eksterne og interne eks-portbarrierer og sætte ind dér, hvor effekten er størst - og især større end omkostningerne. Men hvis man for alvor ventede på at gennemføre en sådan analyse og prioritering, så ville globaliseringen og markedsvilkårene formentlig have ændret sig i mellem-tiden. Derfor er det mest fornuftige at bevare fleksibiliteten i det danske eksportfremmesystem og fortsat sikre samarbejde mellem de offent-lige og private kræfter. På den måde kan man løbende spotte nye sektorer eller understøtte nye markeder, som pludselig bliver særligt attraktive el-ler udfordrende for danske virksom-heder.”

Produktivitet erdet mest centrale”Hvilke faktorer er de mest afgø-rende for en virksomhed, hvis den ønsker at opnå succes på et eksport-marked?”

”De virksomheder, som klarer sig godt på de internationale marke-der, er typisk kendetegnet af be-tydeligt højere produktivitet og en mere videns-intensiv medarbejder-sammensætning både med hensyn til uddannelse og erfaring. Mange succesfulde eksportvirksomheder sørger for eksempel for at ansætte medarbejdere med erfaring fra andre eksportvirksomheder, eller også har de en anden form for international baggrund. Produktivitet er nok det mest centrale. Men forskningen er i tvivl om, hvorvidt det kun er dygtige virksomheder med høj produktivitet, der kan klare sig i den internationale konkurrence, eller om virksomhe-derne bliver skarpere og dygtigere af at komme i gang med eksport. Det er imidlertid givet, at det er højere produktivitet, som gør det muligt for virksomhederne at tjene gode penge på trods af de eksportbarrierer, de støder på.”

Handelspolitikkener det vigtigste”Markedsadgang og internationale handelsregler udgør vigtige ram-mevilkår for dansk eksport, men det gør hjemlige rammevilkår som skatter og afgifter også. Hvad på-virker dansk eksport mest?””Det er helt klart handelspolitikken. En af de historisk største industripo-litiske tiltag nogen sinde var vores indtræden i EU og dermed adgan-gen til det indre marked. Der er ikke mange af de danske eksportstjerner, som ville have råd til at udvikle nye produkter og produktionsproces-ser, hvis de var afskåret fra at sælge deres varer og tjenesteydelser i hele Europa og især i de store økonomier. Det at have adgang til et stort mar-ked er alfa og omega for mindre øko-nomier som den danske.”

Nyt marked kræverlokal tilstedeværelse”Hvilken type virksomhed har statis-tisk set de bedste muligheder for at få succes på eksportmarkederne?””I data finder man ofte en slags hierarki af eksportmarkeder. Man starter med nærmarkederne, såsom Norge, Tyskland eller Sverige, og så arbejder man sig op til fjernere markeder på et senere tidspunkt,

for eksempel USA eller Kina. Selv om man i data finder eksportaktive virksomheder i alle størrelser, så er det typisk de store virksomheder, der kan rejse længere med deres varer og serviceydelser. Grundlæggende kræ-ver det ofte kortere eller længere lo-kal tilstedeværelse at komme i gang med et nyt marked. Det kan være alt fra tilpasning af produkter til selve salgsaktiviteten. Hvis du er en ot-temandsvirksomhed, kan det være svært at undvære en mand og få ham udstationeret i Brasilien. Omvendt kan det sikkert nok lade sig gøre at lade en af de eksisterende sælgere køre en tur til Sverige.”

”Forskningen er i tvivl om, hvorvidt det kun er dygtige virksomheder med høj produktivitet, der kan klare sig i den internatio-nale konkurrence, eller om virksomhederne bliver skarpere og dygtigere af at komme i gang med eks-port.”

Philipp Schrøder, professor, Aarhus Universitet

Forventer videns-intensiveksport om 20 år”Hvilke produkter eller tjenesteydel-ser vil være Danmarks styrkepositi-oner om 20 år?””Tyveårsprognoser er taknemlige, fordi ingen kan huske, hvad man har sagt, når tiden kommer. Tilbage i slut 1980’erne var der ikke mange, som ville have gættet på, at Finland med Nokia ville have oplevet et eksport-boom - og en efterfølgende nedgang

Eksportmarkederne har et hierarki: Danske virksomheder starter med nærmarkeder som Norge, Tyskland eller Sverige, og så arbejder

de sig op til fjernere markeder på et senere tidspunkt, for eksempel USA eller Kina.

(Illustration: Colourbox).

Philipp Schrøder

• 46 år.• Professor ved Institut for

Økonomi, Aarhus Universitet.• Hans forskningsområder ligger

inden for international økonomi, globalt aktive virksomheder, industriøkonomi, regulering og europæisk økonomisk integra-tion.

• Direktør for Tuborgs Forsk-ningscenter for Globalisering og Virksomheder.

• Medlem af Produktivitetskom-missionen 2012-2014.

• Konsulent for McKinsey & Co. 1998.

- for mobiltelefoner. Så den slags for-udsigelser burde man egentlig holde sig fra. Vigtigst af alt er at huske på, at specialiseringsmønstre kommer fra de bagvedliggende faktorer. Har en nation mange råstoffer, så er det typisk dem, som den vil eksportere. Har en nation mange kloge hoveder, så vil den typisk eksportere produk-ter, der er mere videns-intensive. Med det afsæt vil jeg forvente, at vi om 20 år ser videns-intensiv eksport fra Danmark. Men om den viden er pakket ind i økologiske fødevarer, byggeprocesstyring eller lægemidler, tør jeg ikke spå om. Jeg vil dog for-vente, at serviceandelen i vores op-kobling til den globale markedsplads vil blive ved med at stige.”

Jo rigere desto fleretjenesteydelser”Kommer vi til at se produktionsar-bejdspladser vende tilbage til Dan-mark i stor stil fra asiatiske og an-dre lavtlønslande inden for de næste 5-10 år og i givet fald hvorfor?””Decentralisering af produktions-processer takket være nye teknolo-gier såsom 3D print eller anvendelse af robotteknologi er bestemt et af mange mulige scenarier. Sådanne teknologiskift kan formentlig flytte rundt på fordelingen af produktions-arbejdspladser på globalt plan. Men når en nation bliver rigere, vil den typisk også forbruge relativt flere tje-nesteydelser. Så en vis grad af relativ de-industrialisering, det vil sige, at serviceandelen i den økonomiske ak-tivitet stiger, er ikke unormalt. I ud-gangspunktet er det heller ikke noget problem.”

noget andet end et traditionelt bank-lån. Ikke mindst vil virksomhederne typisk opleve, at der er stor forskel på proceduren hos et leasingselskab og en bank.Jens Andersen fortæller eksempel-vis, at hos SG Finans foretager man naturligvis lige som alle andre finans-virksomheder en kreditvurdering af kunden. Men kunderne oplever ofte, at det går meget hurtigere, end hvis de spørger deres bank, idet sagsbehand-lingen i overvejende grad er web- baseret. På baggrund af virksomhe-dens CVR-nummer trækker systemet i SG Finans de nødvendige oplysnin-ger. Det drejer sig blandt andet om regnskaber og RKI-oplysninger.

”Vi finansierer ikke luft.”

Jens Andersen, salgsdirektør, SG Finans

I hovedparten af tilfældene er SG Fi-nans’ web-baserede system i stand til at træffe den endelige afgørelse. Alternativt vurderes sagen af medar-bejderne. Ifølge Jens Andersen er re-korden 6 minutter, fra kunden kom med sin forespørgsel, og til leasingaf-talen lå klar til at blive skrevet under.

Fokus på afgrænsedeproduktgrupperSG Finans finansierer ikke alt. Sel-skabet, der sidder på cirka 10 pro-cent af leasingmarkedet i Danmark, fokuserer på tre skarpt afgrænsede produktgrupper - henholdsvis inden for hightech, transport og industri.”Vi beskæftiger os kun med det, vi har forstand på. Det er vigtigt, at vi har stor viden om udstyret og dets værdi - både før og efter leasingperi-oden. Kunden vælger naturligvis selv sin leverandør og sit udstyr - men vi giver gerne gode råd om produktvalg og knytter gerne kontakt til de for-handlere, vi samarbejder med. Cirka 80 procent af vores volumen genere-res i samarbejde med vores leveran-dører,” oplyser Jens Andersen.Et meget omdiskuteret leasingpro-dukt har tidligere været ”sale-and-lease-back”. I dag dækker det kun et par procent af hele omsætningen i SG Finans:

DANSK ERHVERV finansiering 9.-11. december 2015 S 12

Leasing får stadig større betydning i danske virksom-heder. Alene i år forventes leasingmarkedet at vokse med 20 procent. Selvom leasing allerede har slået an, er der fortsat et uopdyrket potentiale, som betyder, at væksten i brugen af leasing må forventes at fortsætte i årene frem-over.

Af Kristian Kongensgaard

Leasing er en naturlig finansierings-kilde i dagens Danmark. Hos en af leasingbranchens førende selskaber, SG Finans, kan salgsdirektør Jens Andersen ikke huske, hvornår han sidst har mødt en kunde, der aldrig før havde prøvet at lease noget af sin virksomheds udstyr.For mange virksomheder var det leasing af kopimaskiner, printere og pc’ere, som i første omgang betød et egentligt gennembrud for leasing som en bredt benyttet finansierings-kilde i dansk erhvervsliv.At leasingmarkedet er i vækst, vidner de seneste tal fra Finans & Leasing. Brancheforeningen for-venter en stigning i brugen af lea-singydelser på cirka 20 procent i år i forhold til sidste år. Hos SG Finans er Jens Andersen enig i denne be-tragtning:”Som det gjorde sig gældende for alle andre finansielle ydelser, så tog markedet for leasingydelser et dyk umiddelbart efter, at finanskrisen indtrådte. Men i de seneste år har vi oplevet en solid vækst. Hos os ople-ver vi, at leasing har større vækst end investeringerne generelt. Det skyldes blandt andet, at bankerne fortsat er tilbageholdende med at låne penge ud. I en situation, hvor det går rigtig

”Sale-and-lease-back kan være en fornuftig løsning at benytte, hvis det indgår i omstillingen til en ny investeringsstruktur i virksomhe-den. Men hvis en virksomhed øn-sker denne løsning, så kigger vi altid ekstra grundigt i regnskaberne. Lige efter, at finanskrisen var indtrådt, oplevede vi mange kunder, der af bankerne blev presset til at forsøge denne mulighed for at få engage-mentet i banken ned. Vi sagde dog nej til at påtage os rollen som skral-despand for bankernes dårlige lån,” pointerer Jens Andersen.

Mange virksomhedersnyder sig selvTrods den brede forankring, som lea-sing har i danske virksomheder, så er der fortsat potentialer:”Selv om leasing ligger pænt højt i Danmark i forhold til mange andre lande, så er der plads til meget mere. Af potentialet på de samlede leasing-egnede investeringer i Danmark er det kun 13-14 procent, der er udnyt-tet. Dermed snyder mange virksom-heder sig selv for nemme og fleksible finansieringsløsninger. Hvis du kan lease billigere end dit afkastkrav på en investering, så er det også en smart måde at få frigjort kapital på,” påpeger Jens Andersen, der beskri-ver konkurrencen på leasingmarke-det således:”Den er benhård, for finansierings-selskaberne har en stor appetit. Der er masser af likviditet i markedet, og leasing er et af produkterne til at sende likviditet ud. Men det er også et marked med flere parametre end pris. Hvis ikke du har en historie og en profil, så har du kun prisen tilbage som konkurrenceparameter - og så bliver det svært.”

Brugen af leasing vokser 20 % i år

godt for mange virksomheder, kan netop dette virke paradoksalt.”Jens Andersen forklarer, at for at noget skal kunne leases, så skal en række forudsætninger være opfyldt:”Det er vigtigt, at vi taler om noget, som er individualisérbart, hvilket vil sige, at der for eksempel skal være et ”stelnummer”. Vi finansierer ikke luft. Man kan heller ikke bare finan-siere et varelager, for det ændrer sig jo hele tiden. Men fysiske produkter står jo ikke til diskussion.”

Leasing er ikke et banklånOvervejer en virksomhed at indgå en leasingaftale, er det ifølge Jens An-dersen vigtigt at forstå, at leasing er

Af potentialet på de samlede leasingegnede investeringer i Danmark er det kun 13-14 procent, der er udnyttet. (Illustration: Colourbox).

Jens Andersen, SG Finans: ”Vi sagde nej til at påtage os rollen som skraldespand for bankernes dårlige lån.”

SG Finans

• Dansk datterselskab af Societe Generale i Frankrig, der er en af Europas største finansvirksom-heder.

• Har omkring 10 procent af lea-singmarkedet i Danmark.

• Finansierer udelukkende lea-singaftaler inden for hightech, transport og industri.

• Beskæftiger 35 medarbejdere.• Læs mere på: www.sgfinans.dk

finansiering

DIN PENSION ER BLEVET FUNKTIO’NÆR

Få stort overblik på en enkel måde

Med PFA Kundeprogram kan du komme en hel del nærmere på din pensionsordning og -opsparing. Du tilmelder dig ved at udfylde din profil på mitpfa.dk og sige ja til, at vi må kontakte dig. Så får du en mail otte gange om året med dine personlige tal, gode råd og anbefalinger.

Tilmeld dig på mitpfa.dk

alternativ_Koncernsamtykke_230x325mm.indd 1 09/07/15 08.59

DIN PENSION ER BLEVET FUNKTIO’NÆR

Få stort overblik på en enkel måde

Med PFA Kundeprogram kan du komme en hel del nærmere på din pensionsordning og -opsparing. Du tilmelder dig ved at udfylde din profil på mitpfa.dk og sige ja til, at vi må kontakte dig. Så får du en mail otte gange om året med dine personlige tal, gode råd og anbefalinger.

Tilmeld dig på mitpfa.dk

alternativ_Koncernsamtykke_230x325mm.indd 1 09/07/15 08.59

DANSK ERHVERV kurser 9.-11. december 2015 S 14

TILMELDINGwww.danskerhverv.dk/kurser-og-events

Uddybende oplysninger om

samtlige af Dansk Erhvervs

kurser og øvrige arrangementer

findes på www.danskerhverv.dk

hvor du kan tilmelde dig on-line.

DANSK ERHVERVKURSER arrangementer

og

Partnerskaber i et internationalt perspektiv

Frederiksberg• Onsdag den 16. december 2015, kl. 8.30-10.00.• Sted: CBS, Kilevej 14 A, 4.th floor, Frederiksberg.• Tilmeldingsfrist: Fredag den 11. december 2015.

Hvordan kan offentlige-private samarbejder etableres i en international kontekst, og hvilke udfordringer, fordele og strategier følger med denne praksis?På seminaret vil repræsentanter for Falck og Danske Diakonhjem dele deres internationale erfaringer. Virksomhederne kommer med refleksioner over, hvor-dan man sikrer succes i offentlig-private samarbejder på tværs af landegrænser.Forsker og medlem af medarrangøren CBS Public-Private Platform, Lene Tol-strup Christensen, vil endvidere bidrage med indsigt i den nyeste forskning og med den in mente moderere dialogen.

TilmeldingDet er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, søg efter: ”Partnerskaber i et internationalt perspektiv”.

Vikarjura

Kolding• Fredag den 22. januar 2016, kl. 10.00-16.30.• Sted: Comwell, Skovbrynet 1.• Tilmeldingsfrist: Fredag den 8. januar 2016.

Deltagerne får en grundlæggende forståelse for vikarens særlige ansættelses-situation, herunder fordelingen af rettigheder og pligter mellem vikarbureau og kunde.

MålgruppeKurset er for vikarbureauer.

UnderviserLotte Dickow Schmidth, advokat, Dansk Erhverv.

Pris• Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.No show-gebyr på kr. 500,- + moms.

Tilmeldingwww.danskerhverv.dk/kurser-og-events, søg efter: ”Vikarjura”.

Ansættelsesklausuler

København• Mandag den 14. december 2015, kl. 14-16.• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 10. december 2015.Kolding• Tirsdag den 15. december 2015, kl. 9.30-11.30.• Sted: Comwell, Skovbrynet 1.• Tilmeldingsfrist: Fredag den 11. december 2015.

Regeringen har genfremsat den tidligere regerings lovforslag til den nye klau-sullov med enkelte ændringer. Loven, der forventes at træde i kraft den 1. januar 2016, vil medføre store ændringer i adgangen til at aftale konkurrence-, kunde- og jobklausuler.

IndholdUdover de nye regler gennemgår vi naturligvis overgangsreglerne. Det vil sige, hvordan man skal forholde sig til klausuler, som allerede er indgået. Hvad sker der, hvis medarbejderen får en ny kontrakt? Gælder de nye regler så?Vi berører også kort den beskyttelse, som findes i markedsføringslovens regler om erhvervshemmeligheder og god markedsføringsskik, ligesom vi berører den loyalitetspligt, som medarbejderne har under ansættelsen.

Undervisere• Charlotte Vester, ansættelsesretschef. (København).• Jannie Merete Pedersen, chefkonsulent. (Kolding).Begge fra Dansk Erhverv.

Pris• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.No show-gebyr på kr. 500,- + moms.

Tilmeldingwww.danskerhverv.dk/kurser-og-events, søg efter: ”Ansættelsesklausuler”.

Dit Personlige Lederskab - Walk to Explore your Leadership

København• Onsdag den 27. januar 2016, kl. 15-18.• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.• Tilmeldingsfrist: Mandag den 18. januar 2016.

Ledere oplever en ny robusthed og handlekraft, når de kombinerer vandreture med samtaler om værdier og det væsentlige i livet og lederskabet. Naturen og et 2.400 år gammelt coaching koncept kan styrke lederens og organisationens ro-busthed og performance. Metoden hedder Walk to Explore your Leadership.”Man tænker bedre, når man går” er et gammelt ordsprog. Nu har forskning fra Stanford University vist, at gåture øger vores evne til at tænke kreativt med op til 65 procent. Anden forskning viser, at vi henter energi og kraft fra naturen, og at den kan reducere og forebygge stress.På gå-hjem-mødet får du inspiration til, hvordan du som leder kan arbejde med robusthed, afklaring, kreativitet og energi til at håndtere modstand. Ligeledes vil der være fokus på, hvordan du med en dybere forankring af kerneværdierne styrker modet til at træffe bæredygtige beslutninger og som et værn mod stress og udbrændthed.

Oplægsholdere• Jakob Aagaard, konsulentvirksomheden protrepo.com.• Birgitte Nortvig, ledelsesrådgiver.• Jens Larsen, ledelsescoach og medforfatter til bogen ”Protreptik - filosofisk

coaching i ledelse”.

Pris• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.No show-gebyr på kr. 500,- + moms.

Tilmeldingwww.danskerhverv.dk/kurser-og-events, søg efter: ”Dit Personlige Lederskab - Walk to Explore your Leadership”.

gratis for alle

gratis

for medlemmer af

dansk erhverv

gratis

for medlemmer af

dansk erhverv

DANSK ERHVERV kurser 9.-11. december 2015 S 15

Cyberangreb - er din virksomhed beredt?

København• Onsdag den 20. januar 2016, kl. 8-10.• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.• Tilmeldingsfrist: Fredag den 15. januar 2016.

Cyberrisici er en stigende trussel, og der berettes dagligt om alvorlige cyberhæn-delser, herunder hacking, virus, Ddos-angreb eller lignende mod både store og små virksomheder.Et cyberangreb har generelt vidtrækkende konsekvenser for de berørte virksom-heder i forhold til både data/IT-håndtering, drift, omkostninger og renommé.På dette morgenmøde vil du få mere information om cyberrisici fra flere forskel-lige vinkler:• Praktisk håndtering af IT-sikkerhed, og hvordan IT-sikkerhed kan tilgås i dag-

ligdagen.• Hvordan efterforskes en cybersag, og hvordan sikrer man beviser, mens angre-

bet står på?• Juridisk og kommercielt indblik i dit ansvar, dit tab og din mulighed for at

tegne forsikring for dette.

MålgruppeAnsvarlige for IT- og datasikkerhed og/eller forsikring i virksomheder samt inter-esserede i at høre mere om cyberangreb i praksis og få inspiration til, hvordan IT-sikkerhed og cyberangreb kan håndteres i en travl hverdag.

Uddrag af dagens program• IT-sikkerhed.v/Peter Schjøtt, sikkerhedsspecialist, Symantec.• Efterforskning og bevissikring.v/Jan Jarlbæk, administrerende direktør, Parsifal Services.• Konsekvenser af et cyberangreb.v/Tine Olsen, Legal Consultant, Willis.

TilmeldingDet er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, søg efter: ”Cyberangreb - er din virksomhed beredt?”Bemærk: No show-gebyr på kr. 500,- + moms.

gratis for alle

Håndtering af samarbejdsvanskeligheder og advarsler

Kolding• Onsdag den 20. januar 2016, kl. 9.30-15.30.• Sted: Comwell, Skovbrynet 1.• Tilmeldingsfrist: Mandag den 11. januar 2016.

Du får inspiration og viden om, hvordan du understøtter god konfliktadfærd, og hvilke juridiske overvejelser du bør gøre dig i forbindelse med advarsler:Før en advarsel:• Hvad er det gode samarbejde?• Redskaber til at opbygge tillid og styrke kommunikationen.• Hvad er en konflikt?• Redskaber til konflikthåndtering.• Juridiske overvejelser før advarsel.Advarsel:• Hvad er en ”god advarsel”?• Regler og juridiske overvejelser i forbindelse med advarsler.Efter en advarsel:• Hvordan udvikles den gode relation efter en advarsel?• Hvordan følges der op på en advarsel?• Hvilke juridiske regler og overvejelser er der i forbindelse med opsamling på

en advarsel?

Undervisere• Eva Charlotte Olsson, HR & ledelseskonsulent.• Maria Barfoed, advokatfuldmægtig.Begge fra Dansk Erhverv.

Pris• Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.No show-gebyr på kr. 500,- + moms.

Tilmeldingwww.danskerhverv.dk/kurser-og-events, søg efter: ”Håndtering af samarbejdsvanskeligheder og advarsler”.

KL, Danske Regioner, VisitDenmark og Dansk Erhverv inviterer til Turismepolitisk Årsmøde. Kom og få et internationalt perspektiv på danskturismepolitik

Hvad kan vi lære af vores konkurrenter?Turisme er et af vores vigtigste væksterhverv, som skaber omsætning og arbejdspladser i hele Danmark. Selv om det går fremad i dansk turisme, er der et langt større vækstpoten-tiale. Derfor skal dansk turisme op i gear.

Det kræver et tæt samarbejde mellem politikere, offentlige aktører, organisationer og virksomheder. Og det kræver, at vi får sat den rigtige kurs i Den Nationale Turismestrategi. Her kan vi lade os inspirere af, hvad vores konkurrenter har gjort.

Mød blandt andre:

Troels Lund Poulsen (V), erhvervs- og vækstminister. Hør regeringens visioner og initiativer for dansk turisme.

Sylvia Bretschneider, delstats- politiker, formand for Tourismusver- bandes Mecklenburg-Vorpommern. Mecklenburg-Vorpommern har siden 2008 haft 20 pct. vækst i internationale overnat- ninger.

Conny Brännberg, regionspolitiker, formand for Västsvenska Turistrådet. Sverige har siden 2008 haft 15 pct. vækst i internationale overnatninger.

Onsdag den 16. december 2015 kl. 9.00-13.00 hosDansk Erhverv på Børsen, 1217 København K

TURISMEPOLITISK ÅRSMØDE 2015Hvad kan vi lære af vores konkurrenter?

DA

NS

K E

RH

VE

RV

. BØ

RS

EN

. 12

17

KØ

BE

NH

AV

N K

. W

WW

.DA

NS

KE

RH

VE

RV

.DK

Mag

asin

post

MM

PID

-nr.

4251

7

Iværksættervirksomheden Praice har udviklet en digital platform, hvor jobansøgeres venner og øvrige netværk bliver inddraget i rekrutteringsprocessen. Dansk Erhverv inviterer i januar 2016 medlemsvirksomhederne til et formiddagsmøde om den nye mulighed for at effektivisere rekrutteringen samtidig med at øge chancerne for at finde den helt rigtige nye medarbejder.

Af Kristian Kongensgaard

HR-chefen sukker dybt. Hun havde håbet, at der ville komme 10-20 kva-lificerede ansøgninger. Nu ligger der over 200 i bunken. Det ville være nemt at grovsortere dem på objek-tive kriterier som stavefejl eller ka-rakterer fra studentereksamen. Men risikoen for at forbigå den optimale kandidat vil være for stor.Ovenstående situation kan mange i HR-funktioner nikke genkendende til. Men en ny danskudviklet plat-form giver et bud på, hvordan re-krutteringsprocessen kan være data-drevet samtidig med at fokusere på personlighed frem for kompetencer.“Selvom kompetencer er vigtige, er det i langt de fleste tilfælde person-lighed, der er den afgørende faktor for en persons succes i en given stil-ling,” siger Andreas D. Christiansen, founder og CEO i virksomheden Praice, der står bag platformen.Problemet er, at ansøgninger typisk er skønmalerier af ansøgerne. Det gør det svært for virksomheder at se kandidaten bag. Digital identitet er i dag baseret på, hvem personerne selv synes, de er, i stedet for hvordan andre opfatter dem.

Processen kører via FacebookPraice’s platform er baseret på ano-nym feedback fra ansøgerens net-værk, og det vil sige venner, familie og kolleger. Ansøgeren bliver bedt om at udpege 10-20 personer, som ud fra forskellige scenarier skal vælge en række nærmere bestemte enkeltord, der bidrager til en samlet karakteri-stik af den pågældendes personlighed. For eksempel vedholdenhed, stræb-som, empatisk, konkurrencepræget, målrettet, forsigtig. Processen kører via netværkspersonernes profiler på Facebook, hvilket gør det muligt at verificere profilerne og undgå snyd.

forskellige niveauer. Der er forskel på at skulle give flere tusinde kr. for en personlighedstest og så noget, der ligner en 10’er pr. ansøger for Praice-modellen.”Erhvervspolitisk konsulent Sigurd Schou Madsen, Dansk Erhverv, siger om det nye rekrutteringsværktøj:”Praice tager med det unikke værktøj rekrutteringsprocessen ind i dataens tidsalder. Processen bliver både bil-ligere og nemmere samtidig med, at den øger kundernes sandsynlighed for succesfulde ansættelser. Jeg glæ-der mig meget til at følge Praice og se virksomheden indfri dens enorme globale potentiale.”

Problemfyldte rekrutteringer og hvad du kan gøre ved det

København• Tirsdag den 19. januar 2016, kl. 9-11.• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.• Tilmeldingsfrist: Fredag den 15. januar 2016.

Program• Psykolog, ph.d. og rekrutteringsrådgiver Lars Lundmann har sammen med

virksomheden Praice udviklet en ny innovativ løsning til at screene kandi-dater. Han fortæller om de banebrydende resultater fra sin ph.d., hvor han har undersøgt de grundlæggende fejlkilder og problemer, der findes, når job interviewere skal vurdere kandidater. Han kommer efterfølgende ind på de alternativer, der findes hertil.

• Andreas D. Christiansen, direktør i Praice, demonstrerer, hvordan virksomhe-den, baseret på 360° feedback, gør det muligt at screene kandidater på deres personlighed og udføre mere data-drevet rekruttering.

TilmeldingDet er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, søg efter: ”Problemfyldte rekrutteringer og hvad du kan gøre ved det”.

Christian Høeg, co-founder, Praice.

Eksempel på en Praice-profil.

Spørg jobansøgernes venner

Ved at sammenholde 10-20 forskel-lige personers vurderinger, får man et mere nuanceret billede af ansø-gerne, uden at der lægges for meget vægt på de faktorer, som ansøgere har incitament og tendens til at over-drive i deres ansøgninger.“Det handler dermed ikke om, hvem der er bedst til at skrive CV’er. Men hvem der rent faktisk passer ind på den givne arbejdsplads og job,” på-peger Andreas D. Christiansen.

Alternativ til personlighedstestIfølge co-founder Christian Høeg, Praice, er det nye rekrutteringsværk-tøj langt hen ad vejen et alternativ til egentlige personlighedstest:”Vi har arbejdet med vores værktøj siden foråret 2014, og det vil natur-ligvis fortsat blive udviklet. Det er digitaliseringen, der har gjort det muligt, og platformen er for virk-somhederne en blød overgang til nye og billigere måder at rekruttere på. Derfor ser vi også, at vores kunder benytter systemet i forskellige faser af deres rekrutteringsproces og på

Andreas D. Christiansen, founder og CEO, Praice.

rekruttering

gratis for alle