bilag 1: interview med projektledere - forside - det...

Bilag 1: Interview med projektledereInterviewguide:

Dette er et semistruktureret interview. Jeg har listet de hovefokus-emner vi skal

omkring i interviewet samt spørgsmål der kan afdække emnerne. Det er ikke

sikkert jeg stiller alle spørgsmålene hvis jeg føler at vi har været omkring mine

hovedfokusemner.

I Kvales bog ”interview” bliver der lagt op til at man kan stille forskellige typer af

interviewspørgsmål der følger op på hvad der bliver svaret af informanten,

hvilket jeg vil benytte mig af under interviewet. Nedenfor har jeg listet disse

typer af spørgsmål op som jeg selv kan støtte mig op af under interviewet.

Udformningen af mine spørgsmål er sket på baggrund af Kvales bog ”interview”

samt Spradleys bog ”The ethnographic interview”.

Da jeg selv arbejder på projektet og dermed har en forståelse af sproget der

bliver brugt internt i arbejdsgruppen bag ”humanitære folkevandringer” er nogle

af mine spørgsmål præget af begreber som anvendes i et fagligt miljø. Derfor har

jeg ikke lavet forskningsspørgsmål til dette interview, men har nøjedes med at

lave interviewspørgsmål.

Ligeledes er nogle af mine spørgsmål prægede af den viden jeg allerede har af

projektet Humanitære folkevandringer. Jeg har skrevet nogle af mine spørgsmål

ud fra min viden for at være sikker på at komme rundt om alle emner.

Jeg har udformet de to interviewguides til de to projektledere ud fra samme

skabelon, men har lavet spørgsmålene og temarne forskelligt, da deres

arbejdsopgaver som projektledere på dette projekt er forskellige.

Uzma er ansat som projektleder i Røde Kors og Carsten Ohm er ansat til dette

projekt specifikt fordi han har udformet konceptet vandringer.

Semistruktureret interview Uzma Ahmed:

Temaer InterviewspørgsmålBriefing og præsentation. Jeg præsenterer mig selv, mit speciale og hvilke hovedemner jeg vil

komme ind på i løbet af interviewet.

1

Jeg fortæller hvad optagelsen af samtalen skal bruges til.

Jeg fortæller om tidsramme og muligheden for anonymitet.

Jeg spørger om informanten har nogle spørgsmål inden vi starter

interviewet.

Generelt om ”Humanitære folkevandringer” 1. Vil du forsøge at give mig en så detaljeret beskrivelse som muligt af

projektet ”Humanitære folkevandringer?”

a) Hvordan foregår folkevandringen i praksis?

b) Hvordan foregår udførelsen på opsamlingsstedet i

praksis?

2. Vil du forsøge at give mig en så detaljeret beskrivelse som muligt af

hvordan forberedelsen til at udføre projektet ”humanitære

folkevandringer” foregår?

a) Hvor foregår planlægningen?

b) Hvor mange møder afholdes der inden udførelsen?

c) Hvad sker der til møderne?

d) Hvornår starter planlægningen?

e) Hvad er mest udfordrende i planlægningsfasen?

f) Giv gerne et specifikt eksempel på en forberedelse i en

bestemt by.

3. Hvordan udvælges byerne hvor projektet skal udføres?

4. Hvad er hensigten med projektet ”Humanitære folkevandringer”?

a) Hvad er succeskriterierne?

b) Hvad forventer du er den kortsigtede effekt af projektets

udførelse?

c) Hvad forventer du er den Langsigtet effekt af projektets

udførelse?

5. Hvad er projektets vigtighed i forhold til integration?

Humanitære folkevandringer i Røde Kors som organisation

og sammenhæng med ”Venner viser vej”

6. Hvad er baggrunden for at Røde Kors som organisation har valgt at

investere i projektet ”Humanitære folkevandringer”?

7. Kan du beskrive for mig hvad ”Venner viser vej” er?

a) Hvordan hænger projektet ”humanitære folkevandringer”

sammen med ”Venner viser vej”?

Mobilisering af frivillige 8. Hvad anvendes frivillige til i projektet ”Humanitære

2

folkevandringer”?

9. Hvem består rejseholdet af?

a) Hvordan er rollefordelingen fordelt mellem de frivillige

på rejseholdet?

b) Hvordan koordinerer I jeres arbejde?

10. Hvem består de frivillige i lokalområdet af?

a) Hvordan mobiliseres de frivillige i lokalsamfundet?

b) Hvordan koordinerer I jeres arbejde?

c) Kan du give mig et eksempel på hvordan frivillige er

blevet inddraget/mobiliseret?

Mobilisering af deltagerne 11. Hvem er projektets målgruppe for deltagere i Humanitære

folkevandringer?

- Herunder ønsker jeg en detaljeret beskrivelse af de forskellige

målgrupper.

o Flygtninge

o Indvandrere

o lokale

12. Hvordan skaber i kontakt til målgruppen som i gerne vil have til at

deltage i dette arrangement?

a) Hvordan skaber i kontakt til flygtninge/indvandrere som i

gerne vil have til at deltage i den Humanitære

folkevandring?

b) Hvordan skaber i kontakt til lokalsamfundet som i gerne

vil have til at deltage i den Humanitære folkevandring?

13. Man kunne forestille sig at der kan være en sprogbarriere da nogle

af flygtningene/indvandrende kunne have svært ved sproget. F.eks.

Hvis de skal gå 8 km. Sammen og der er en flygtning i gruppen som

hverken kan snakke dansk eller engelsk. Hvad gør i hvis sådan en

situation opstår?

Debriefing Jeg fortæller hovedpunkter af indsigter ved interviewet.

Evt. Kommentarer fra informanten.

Jeg siger: ”Jeg har ikke flere spørgsmål. Har du mere du gerne vil

sige eller spørge om før vi afslutter interviewet?”

3

Jeg siger tak for interviewet.

Efter endt interview Evt. Egne Noter af umiddelbare indtryk samt beskrivelse af social

kontekst og emotionel tone.

Semistruktureret interview Carsten Ohm






interviewet.

Generelt om ”Humanitære folkevandringer” 1. Vil du forsøge at give mig en så detaljeret beskrivelse som

muligt af projektet ”Humanitære folkevandringer?”

2. Vil du forsøge at give mig så detaljeret en beskrivelse som

muligt af selve folkevandringen i projektet?

a. Hvordan foregår folkevandringen i praksis?

b. Hvordan deles folk op i grupper før selve

vandringen?

c. Hvordan har du udviklet spørgsmålene der skal

anvendes til udførelsen af folkevandringen, og

hvorfor?

d. Hvordan planlægges ruten til vandringen?

e. Kan du forklare i detaljer hvordan folkevandringen

er delt op i poster og hvad der foregår ved hver post?

3. Vil du forsøge at give mig en så detaljeret beskrivelse som

muligt af hvordan forberedelsen til at udføre projektet

4

”humanitære folkevandringer” foregår?

a. Hvor foregår planlægningen?

b. Hvor mange møder afholdes der inden udførelsen?

c. Hvad sker der til møderne?

d. Hvornår starter planlægningen?

e. Hvad er mest udfordrende i planlægningsfasen?

f. Giv gerne et specifikt eksempel på en forberedelse i

en bestemt by.

4. Hvad er hensigten med projektet ”Humanitære

Folkevandringer”?

a. Hvad er succeskriterierne?

b. Hvad forventer du er den kortsigtede effekt af

projektets udførelse?

c. Hvad forventer du er den Langsigtet effekt af

projektets udførelse?

5. Hvad er projektets vigtighed i forhold til integration?

Mobilisering af frivillige 6. Hvad anvendes frivillige til i projektet ”Humanitære

folkevandringer”?

7. Hvordan mobiliseres de frivillige der deltager i projektet?

Herunder:

a. Rejseholdet

b. Lokale frivillige

c. Civilsamfundet

d. Hvordan koordineres deres arbejde?

e. Kan du give mig et eksempel på hvordan frivillige er

blevet inddraget/mobiliseret?

Mobilisering af deltagerne 8. Hvem er projektets målgruppe som deltagere i Humanitære

folkevandringer?

9. Hvordan skaber i kontakt til målgruppen som i gerne vil have

til at deltage i den Humanitære folkevandring?

a. Hvordan skaber i kontakt til flygtninge/indvandrere

som i gerne vil have til at deltage i den Humanitære

folkevandring?

b. Hvordan skaber i kontakt til lokalsamfundet som i

gerne vil have til at deltage i den Humanitære

folkevandring?

10. Man kunne forestille sig at der kan være en sprogbarriere da

nogle af flygtningene/indvandrende kunne have svært ved

5

sproget. F.eks. Hvis de skal gå 8 km. Sammen og der er en

flygtning i gruppen som hverken kan snakke dansk eller

engelsk. Hvad gør i hvis sådan en situation opstår?








Ekstra spørgsmål til Carsten Ohm

Tanker bag spørgsmålene Hvad er tankerne bag spørgsmål 1, Hvor stammer du fra?

Hvad er tankerne bag spørgsmål 2, Hvad værdsætter du?

Hvad er tankerne bag spørgsmål 3, Hvordan tager du ansvar?

Hvad er tankerne bag spørgsmål 4, Hvad er dit næste skridt og

hvorfor?

Tanker bag deltagere i grupper Hvad er tanken bag at man først går 4 personer sammen, så 2 og 2,

derefter1 og 1 og igen derefter 2 og 2?

U-teori og U-process Kan du forklare mig hvad U-teori går ud på?

Kan du forklare mig hvad en U-process er?

Opfølgende spørgsmål

a) Spørgsmålet

b) Opfølgende spørgsmål

- spørg direkte til det sagte

- Et nik eller et hm

- Gentalgelse af betydningsfulde ord

- røde lys

6

c) Sondrende spørgsmål

- Kan du sige noget mere om det?

- Kan du give en mere detaljeret beskrivelse af..?

- Har du et eksempel?

d) Specificerende spørgsmål

- Hvad gjorde du egentlig da..?

- Hvordan reagerede du da..?

e) Direkte spørgsmål

- Når du taler om… Mener du så..? Tænker du så på..?

f) Indirekte spørgsmål

- Stil spørgsmål der ikke er direkte rettet mod personen selv, men

f.eks. hvordan personen tror at andre opfatter en given situation.

g) Strukturerede spørgsmål

- Markere når et emne er udtømt

h) Tavshed

- Når der tillades tavshed i interviewet har informanten mulighed for

at reflektere.

i) Fortolkende spørgsmål

- Om formulering af svar.

- … Du mener altså..?

- .. Vil det sige du føler at..?

- .. Er … dækkende for det du lige har sagt?

7

Bilag 2: ObservationsguideAt stille spørgsmål:

Beskrivende spørgsmål lægger op til beskrivende svar. Der kan stilles

beskrivende spørgsmål i begyndelsen af ethvert observationsfelt. Her skal man

ifølge Spradley som forsker behandle sig selv som informanten.

Her kan beskrvies sted, handlinger, hvor man var, hvad man overhørte og hvem

man så. (Spradley 1980: 76) Beskrivelser er altid fra set fra et synspunkt.

Spradley deler beskrivende observationer op i to, Grand-tour observations og

Mini-tour observations. Man starter med en Grand-tour observation i næsten alle

deltagende observationer, hvorefter man kan udvælge steder i Grand-tour

beskrivelsen og dykke ned i detaljerne og giver en minitour. (Spradley: 77-79)

En nærmere beskrivelse på de to observationsformer kommer her:

Grand-tour observations:

Her beskriver man de generelle omstændigheder og skaber et overblik uden at

gå for meget i detaljer. Man kan ifølge Spradley have 7 dimensioner i spil.

(Spradlet 1980: 77-78)

1: Space: The physical place or places

2: Actor: the people involved

3: Activity: A set of related acts people do

4: Objects: The physical things that are present

5: Act: Single actions that people do

6: Event: A set of related activities that people carry out

7: Time: The sequencing that takes place over time

8: Goal: The things people are trying to accomplish

9: Feeling: The emotions felt and expressed

(Ibid: 78)

Mini-tour observations:

Her udvælger man en episode og beskriver detaljerne omkring denne oplevelse.

Man stiller sig selv spørgsmål som tager udgangspunkt i følgende udsagn:

1: What are all the… (Places, acts, events, feelings, and the like)

2: Can you describe in detail the… (Objects, times, goals, and the like)

8

3: Can you tell me about the… (peopl, activities, and the like)

(Spradley 1980: 79)

Man formulerer sine spørgsmål efter de 9 dimensioner i Grand-tour observations.

F.eks. ”hvem er deltagere i dette event?” og herefter kan man stille spørgsmål

som sigter efter detaljer som f.eks. ”Kan du beskrive i detaljer hvad der skete på

den post?”. (Ibid)

Jeg har valgt at bruge en observationsguide som jeg vil anvende mens jeg

undersøger feltet.

Jeg vil dog ikke lave en totalt struktureret observation da mit råderum som

forsker derved bliver reduceret. Og da en total ustruktureret observation kan

gøre observationen bred og diffus vælger jeg at placere mig imellem.(Kristensen

og Krogstrup 2015: 46-47)

Spradley har udarbejdet en Matrix, indeholdende de 9 dimensioner fra Grand-

tour observation som jeg vil følge i mine observationer. Når jeg skriver mine

observationer ned vil jeg se hvor det giver mening at dykke ned i mindre detaljer

og lave en mini.tour observation.

Jeg har skrevet mine feltnoter ned på computer akkurat efter jeg har lavet

deltagende observation, da dette er anbefalelsesværdigt for at kunne få

nedskrevet så detaljerede beskrivelser som muligt. (k og k 2015: 147)

Som sprog har jeg identificeret 3 forskellige typer:

1: Internt i Rejseholdet

2: Samarbejde med frivillignetværk

3: Civilsamfundet

Bilag 3: 1. Interview med deltagereInterviewguide:

Dette er et semistruktureret interview. Jeg har listet de hovefokus-emner vi skal

9

omkring i interviewet samt spørgsmål der kan afdække emnerne. Det er ikke

sikkert jeg stiller alle spørgsmålene hvis jeg føler at vi har været omkring mine

hovedfokusemner.

I Kvales bog ”interview” bliver der lagt op til at man kan stille forskellige typer af

interviewspørgsmål der følger op på hvad der bliver svaret af informanten.

Disse har jeg listet op under mine spørgsmål så jeg kan være inspireret af dem

under interviewet.

Udformningen af mine spørgsmål er sket på baggrund af Kvales bog ”interview”

samt Spradleys bog ”The ethnographic interview”.






interviewet.

Informationer om informanten 1. Hvor kommer du fra?2. Hvor gammel er du?3. vor lang tid har du været i Danmark?4. Hvor bor du henne nu?5. Uddannelsesmæssig baggrund.6. Hvad er din nuværende status i forhold til

asyl/arbejdstilladelse?7. Hvad får du tiden til at gå med til daglig?8. Kan du beskrive din nuværende relation til andre lokale

danskere?

Baggrund for deltagelse 9. Hvor har du hørt om eventet ”Humanitære folkevandringer”?

10. Hvorfor har du valgt at deltage i en ”Humanitær folkevandring”?

11. Deltager du alene eller sammen med venner/familie?

10

Din oplevelse af at deltage i ”Humanitære folkevandringer” 12. Kan du Beskrive hvad der skete da du kom til startstedet?Kan du beskrive hvordan I blev sat sammen i grupper?

13. Vil du forsøge at give mig en så detaljeret beskrivelse som muligt af din oplevelse af den Humanitære folkevandring du har deltaget i?

a. Hvem gik du med?b. Kan du fortælle mig mere om hvad du lærte om

person X?c. Kan du beskrive hvad I snakkede om når det ikke

handlede om de planlagte spørgsmål?d. Hvordan var din oplevelse af at møde lokale

danskere fra Svendborg/flygtninge?e. Kan du give et eksempel på noget der overraskede

dig ved den person du gik med?

14. Nu vil jeg bede dig om at tænke tilbage på da ruten begyndte. Kan du beskrive hvordan turen forløb og hvad der skete undervejs?Nu nævnte du at I gik to kilometer af gangen med et… Kan du beskrive hvad der skete de første to kilometer?

15. Kan du sige noget om de 4 spørgsmål i fik på ruten?

a. Eksempel sp: Kan du give et eksempel på en samtale/svar du har haft med en af de andre på det hold du gik med?

b. Kontrast sp: Hvad var dit yndlingsspørgsmål? Hvad havde du sværest ved at svare på? Hvorfor?

c. Hvordan var det for dig at svare på spørgsmålene i selvskab med de andre deltagere du gik med?

16. Nu vil jeg bede dig tænke tilbage på da du kom tilbage til (opsamlingsstedet) efter i havde gået ruten og i fik mulighed fro at komme indenfor og spise suppe og høre musik. Kan du beskrive hvordan dette foregik og hvad der skete?

a. Eksempel sp: Kan du give et eksempel på…?b. Kontrast sp: Hvad var det bedste ved denne

oplevelse/det værste? Hvorfor?c. Mini tour: Nu nævnte du at der blev spillet musik/du

snakkede med en dansker en halv time/andet – kan du fortælle mere om det?

17. Kan du beskrive den natur som i gik igennem?

18. Var der forskel på hvordan du havde det inden i startede på gåturen og hvordan du havde det efter hele eventet var slut?

19. Har du efter folkevandringen fået kontakt til nye venner/netværk? Med hvem?Hvordan skete det?Kan du beskrive hvordan?



11






a) Spørgsmålet

b) Opfølgende spørgsmål- spørg direkte til det sagte- Et nik eller et hm- Gentalgelse af betydningsfulde ord- røde lys

c) Sondrende spørgsmål- Kan du sige noget mere om det?- Kan du give en mere detaljeret beskrivelse af..?- Har du et eksempel?

d) Specificerende spørgsmål- Hvad gjorde du egentlig da..?- Hvordan reagerede du da..?

e) Direkte spørgsmål- Når du taler om… Mener du så..? Tænker du så på..?

f) Indirekte spørgsmål- Stil spørgsmål der ikke er direkte rettet mod personen selv, men f.eks. hvordan personen tror at andre opfatter en given situation.

g) Strukturerede spørgsmål- Markere når et emne er udtømt

h) Tavshed- Når der tillades tavshed i interviewet har informanten mulighed for at reflektere.

i) Fortolkende spørgsmål- Om formulering af svar. - … Du mener altså..?- .. Vil det sige du føler at..?- .. Er … dækkende for det du lige har sagt?

12

Bilag 4: 1. Interview med frivillige lokale






interviewet.

Informationer om informanten 20. Hvor kommer du fra?21. Hvilken by bor du i?22. Hvor gammel er du?23. Hvilken organisation er du tilknyttet?24. Hvad er din rolle i den organisation?25. Uddannelsesmæssig baggrund.26. Kan du fortælle mig hvem planlægnings/arbejdsgruppen har

bestået af udover dig?Baggrund for deltagelse 27. Hvor har du hørt om eventet ”Humanitære folkevandringer”?

28. Hvordan blev du inddraget i eventet?

29. Kan du Beskrive hvad der skete da du blev engageret i ”humanitære folkevandringer”?

30. Hvorfor har du valgt at medvirke i udførelsen af eventet?- Har det en personlig værdi for dig at deltage?- Har det en arbejdsmæssig værdi for dig at deltage?

Sammenhæng og opstartsmøder. 31. Har du været på nogle af planlægningsmøderne?- Kan du beskrive for mig hvordan dette/disse møder foregik?- Hvordan var stemningen/atmosfæren ved disse møder?

32. Kan du forklare mig hvordan samarbejdet med rejseholdet og projektlederne fra København har foregået? - Hvordan har stemningen været i samarbejdet?

33. Kan du forklare mig hvad dine arbejdsopgaver har været ift. planlægning af dette event?Eksempel sp: Kan du give et eksempel på hvad du har gjort i planlægningsprocessen?Kontrast sp: Hvad synes du har været det letteste/sværeste i planlægningen?

34. Kan du forklare mig hvad dine arbejdsopgaver har været i udførelsen af eventet?Eksempel sp: Kan du give et eksempel på hvordan du

13

arbejdede under selve eventet?

Samarbejde med andre organisationer 35. Kan du fortælle lidt om de andre samarbejdspartner der har deltaget i planlægning og udførelse af dette event?- Hvilke organisationer har deltaget?- Eksempel sp: kan du give et eksempel på hvordan i har

samarbejdet?- Kontrast sp: Hvad har været det letteste/sværeste ved at

samarbejde med andre organisationer?- Hvordan har stemningen været mellem jer som

samarbejdspartnere?








Bilag 5: 2. Interview med frivillige lokale

Opfølgende interview Lis vandrer.

Temaer InterviewspørgsmålBriefing og præsentation. Jeg fortæller hvad optagelsen af samtalen skal bruges til.

Jeg fortæller om tidsrammen.


interviewet.

Opfølgning på 1. interview Deltog du i evaluering af den Humanitære folkevandring d.7/3?- kan du fortælle mig hvordan det gik?

Kan du fortælle mig om der derudover er sket noget nyt ift. dit daglige arbejde som er inspireret af din deltagelse i organiseringen af den Humanitære folkevandring?



14




Efter endt interview

Evt. Egne Noter af umiddelbare indtryk samt beskrivelse af social tekst og emotionel tone.

Opfølgende interview Michael frivillig.




interviewet.

Opfølgning på 1. interview Deltog du i evaluering af den Humanitære folkevandring d.7/3?-kan du fortælle mig hvordan det gik?

Du fortalte ved sidste interview at projektet ”humanitære folkevandringer” havde sat en masse nye tanker i gang hos dig omkring arbejde i fremtiden. (herunder ”Grønenergi.dk” og et strandevent for flygtninge til sommer)

- Er det noget du har fulgt op på? - kan du forklare hvordan?

Kan du fortælle mig om der derudover er sket noget nyt i dit hverdagsliv som er inspireret af din deltagelse i organiseringen af den Humanitære folkevandring?








15

Opfølgende interview Gyvel frivillig.




interviewet.

Opfølgning på 1. interview Du fortalte mig ved det sidste interview at der skulle laves en evaluering d.7/3, kan du fortælle mig hvordan det gik?- Du fortalte at du gerne ville gøre noget for et bedre samarbejde sådan at organisationerne kan koordinere deres arbejde så flere grupper ikke laver det samme og sådan at de forskellige frivillige og ansatte ved hvem de skal henvise til.er det noget du har fulgt op på?

Kan du fortælle mig om der derudover er sket noget nyt i dit hverdagsliv som er inspireret af din deltagelse i organiseringen af den Humanitære folkevandring?








Opfølgende interview Viwie Røde Kors formand.



16


interviewet.

Opfølgning på 1. interview Du fortalte mig ved det sidste interview at der skulle laves en evaluering d.7/3, kan du fortælle mig hvordan det gik?- herunder fortalte du at du på dagsordenen havde at der skulle snakkes om, om der er nogle opgaver der skal løses, om det hele bliver løst og om der er behov for en koordinering. Fik i snakket om det? og i så fald- hvad var udfaldet? - Herunder om i skulle mødes ind i mellem og diskutere jeres arbejde, fik i snakket om det? og i så fald- hvad var udfaldet?

Du fortalte ved sidste interview at du forestillede dig at de frivillige og ansatte ved de forskellige organisationer ville møde hinanden mere uforpligtende i fremtiden, efter i har samarbejdet omkring ”Humanitære folkevandringer”. - Er det noget du har oplevet? - kan du forklare hvordan?

Kan du fortælle mig om der derudover er sket noget nyt ift. samarbejdet organisationerne imellem siden vores sidste møde?








Opfølgende interview Susanne Frivillighuset/kontakt mellem mennesker.




interviewet.

Detaljer som jeg mangler svar på. I planlægningsgruppen har jeg skrevet :

Susanne (daglig leder i frivillighuset)

Grete (dansk flygtningehjælp)

17

Lis (kontakt mellem mennesker og gå dig glad)

Viwie (formand for RK)

Zineb (medlem af integrationsrådet)

Gyvel (frivillig)

Michael (frivillig)

- Har jeg glemt nogle? og i så fald hvem, hvilken organisation

arbejder de i og hvad har deres opgave været i udførelsen af

”humanitære folkevandringer”?

- Jeg har hørt at Venligboerne også har været med. Hvem har

deltaget derfra?

Hvem varetog de praktiske opgaver ved selve eventens udførelse?

Herunder at dele suppe ud, lave diplomer mm.?

Opfølgning på 1. interview Du fortalte mig ved det sidste interview at der skulle laves en evaluering d.7/3, kan du fortælle mig hvordan det gik?- Du fortalte at du gerne ville bakke op om at der blev lavet fællesmøder med de forskellige organisationer om hvordan i kan hjælpe hinanden i fremtiden, er det noget du har fulgt op på?

Du fortalte ved sidste interview at du forestillede dig at de frivillige og ansatte ved de forskellige organisationer ville møde hinanden mere uforpligtende i fremtiden, efter i har samarbejdet omkring ”Humanitære folkevandringer”. - Er det noget du har oplevet? - kan du forklare hvordan?

Kan du fortælle mig om der derudover er sket noget nyt ift. samarbejdet organisationerne imellem siden vores sidste møde?








Opfølgende interview Zineb.

Ingen grund til opfølgende interview pga. at ”HF” ikke havde affødt nogle nye tanker hos hende.

18

Bilag 6: ObservationerRønne 28/1-16:

Observation til Folkevandring.

Sprog: Samarbejde med frivillignetværk.

Ved denne folkevandring stod jeg for at planlægge alt hvad der skulle ske ved

opsamlingsstedet i Muzikhuzet i Rønne. Forud for selve eventet havde jeg derfor

snakket med en masse forskellige frivillige der skulle mobiliseres ift. projektet.

Dette var musikerne Ohara og Mizgin, Mette som er arrangør i musikhuzet i

Rønne, en frivillig kok og røde kors ungdom som skulle varetage nogle opgaver i

Musikhuzet.

Jeg stod i Musikhuzet og ventede på at gæsterne kom tilbage fra den lange gåtur.

I indgangen til musikhuzet var der e n lang bar til venstre, til højre havde vi sat

borde op og her stod kokken og en flok frivillige fra Ungdommens Røde Kors og

øsede suppe op. Der var endnu et bord som stod op af suppebordet. Her var der

en håndfuld frivillige fra URK der lavede diplomer til folk når de kom ind fra

vandringen. Så kunne man gå igennem en dobbeltdør og lige da man kom ind

stod der små cafeborde og stole ude i hver side. Man kunne også gå lige ud og

ned af trappen til et stort gulv hvor der var placeret en scene i bunden.

Jeg var placeret i indgangen sammen med Maria fra rejseholdet. Vi skulle lave

video af gæsterne når de kom ind- hvor de fortalte om hvordan det havde været

og hvad de ville råde andre der stod i samme situation til. Jeg havde også andre

opgaver i huset som skulle passes. Jeg fik flere smser fra Musikerne Jeanett og

Mizgin som var i bygningen ved siden af og skifte tøj og tage makeup på. Jeanett

skrev om jeg kunne sende hende nogle billeer af hende og Mizgin som havde øvet

på scenen tidligere. Min telefon løb tør for strøm, og derfor fik jeg lov til at oplade

den bag baren. Jeg koordinerede opgaverne mellem de frivillige, musikerne,

kommen og Mette som var eventplanlægger i musikhuzet.

Festen..: Da folk kom tilbage fra deres gårute stod jeg inde i Musikhuzet sammen

med Maria fra rejseholdet. Vi fik hevet folk over for at fortælle om deres gåtur og

vi fik nogle meget farverige og rørende historier.

Da vi havde lavet 7-10 interviews begyndte Ohara og Mizgin at spille på scenen.

19

Først var det Ohara der sang en af hendes sange. Det var en meget rolig og

hjertevarm dansk sang. Maria og jeg stoppede med at spille da vi ikke kunne

optage mere for så ville musikken gå ind i højtaleren. Vi gik ind i den store sal

hvor en masse mennesker stod med den varme suppe i hånden oppe af væggen

lige når man kom ind. Nogle sad ned mens andre stod med deres overtøj på. Helt

fremme ved scenen, på det store gulv, var der ikke så mange mennesker. Der var

nogle få der stod ved nogle høje cafeborde og nogle få der sad på gulvet. Maria og

jeg fandt Emilie fra rejseholdet og vi satte os over til hende. Vi satte os altså ned

alle tre og kiggede på Ohara og Mizgin som spillede. Folk begyndte at komme en

lille smule tættere på scenen men der var stadig flest som stod i baggrunden. Så

begyndte Mizgin at spille. Hun havde en guitar fra mellemøsten med og spillede

kurdisk musik. Hun selv var flygtet fra Syrien for 17 år siden. Dette havde Uzma

fortalt alle gæsterne lige inden de gik på.

Da hun begyndte at synge på kurdisk var det lige som om der skete et lettende

suk i alle flygtningene. Jeg kiggede rundt i lokalet og så bare så mange mennesker

løsne helt op i deres ansigter- de var som lukkede blomster der pludselig åbnede

sig. (dette var Mizgins ord) Jeg kunne mærke en klup i halsen og fik tårer i

øjnene. Det var simpelthen så fint!

Et par sekunder senere var der 3-4 mænd der trådte frem af mængden og op

foran scenen. De tog hinanden i hænderne og begyndte på nogle dansetrin, det

lignede en dans fra mellemøsten som jeg har set før i fjernsynet og hørt om fra

muslimske veninder- der plejer at danse denne dans til bryllupper.

Der var hurtigt mange andre der fangede idéen og gik op og tog mændene i

hænderne- både lokale og danskere. Jeg selv blev hurtigt grebet af stemningen.

Jeg følte en glæde over at mærke denne energi hos flygtningene, en glæde som vi

havde været med til at skabe og jeg tænkte at dette måtte være et stort ”luftrum”

for dem i deres tunge hverdag hvor de har en usikker fremtid og oceaner af timer

til at tænke over det.

Der var så mange, både unge og gamle, endda børn som var i rundkredsen meget

hurtigt- og hurtigt blev det til to rundkredse. Der var varmt i rummet. Men det

var en varme der både rummede temperaturen og rummet- man kunne mærke

så meget energi. Da Mizgin var færdig med at spille to kurdiske sange sagde

Ohara i mikrofonen at det var meningen at Mizgin kun skulle have spillet en sang,

20

men at hun kunne mærke denne gode stemning og derfor ville hun gerne lade

Mizgin spille et par numre mere. Folk i publikum hujede og Mizgin begyndte at

spille den næste sang. Endnu flere mennesker sluttede sig til dansen. Jeg selv

deltog og prøvede at lære de svære trin som åbenbart skulle være på en særlig

måde. Jeg holdt min hånd i en kvindes ved siden af mig- jeg kiggede over på

hendes fødder og hun begyndte med bevægelser at vise mig hvordan man skulle

gøre. Jeg kiggede rundt på de andre danskere der havde sluttet sig til cirklen og

så at også de kiggede på flygtningesnes/indvandrernes fødder og fik guide i

hvordan de skulle danse. Det var så fint og lige på det tidspunkt varmede det

virkelig at se hvordan alle tog del i aktiviteten på lige fod.

Imens vi dansede så jeg en ældre kurdisk mand tage sit halstørklæde og strække

det ud imellem sine to hænder. Han rakte det op i luften og viftede armene frem

og tilbage imens han skrålene sang en masse lyde i takt til musikken. De der ikke

dansede klappede i deres hænder.

Da Mizgin og Ohara var færdige med at spille sagde de ”tak for i aften, det har

været så fantastisk en stemning herinde”.

Flere af deltagerne gik op på scenen og ville have taget billeder med Mizgin og

Ohara.

Der var en varm og en lettet stemning i lokalet. Folk havde gået langt, fået en god

og fyldig suppe og danset og man kunne mærke i lokalet at deltagerne og ja,

faktisk os alle sammen var lettet, fyldt op og mætte af indtryk.

Møde med Jesper 16/2 2016:

Observation til interne møder.

Sprog: internt i Røde Kors

I dag holdt vi møde i rejseholdet, som vi altid gør om mandagen. Til stede var

Carsten og Uzma som er projektledere, Charlie, Maria, Emilie og jeg fra

rejseholdet og en ny pige ved navn Kamilla som skulle være med til at lave

21

presse på projektet. Vi sad i et af mødelokalerne med et stork træbord og nogle

store brune stole. Der var et vindue ud til fælledparken så der kom masser af lys

ind i lokalet og Uzma havde stået ved et widebord som stod ovre i hjørnet af

lokalet og skrevet på det og fortalt at vores folkevandringer var blevet skåret ned

til 2, måske 3. Vi havde en snak om at det både var positivt, fordi så havde

ordentlig tid til at lave nogle folkevandringer med kvalitet der hvor vi tog hen. VI

snakkede også om at det var svært pludselig at skulle indstille sig på at dette

skulle være et meget mindre projekt end først antaget. Der var meget delte

holdninger. Personligt følte jeg en lettelse da jeg bedre kunne overskue at vi

havde færre folkevandringer men at vi rent faktisk havde tid til at gøre et rigtig

godt stykke arbejde. Charlie fra rejseholdet sagde at det også kunne være positivt

fordi det ville rykke vores fokus lidt til at vi skabte en masse

medieopmærksomhed på emnet og at selve optakten til vandringerne blev en del

af målet i stedet for at kun vandringerne som før var målet var i fokus.

Der var generelt en del af os der kunne spire nogle nye tanker omkring projektet

ud af det der blev sagt, og andre som var meget ærgerlige over at vi havde fået

skåret så meget ned i folkevandringerne og derfor snakkede meget om det.

Så kom Jesper ind i lokalet- ham som er chef på integrationsområdet på

landskontoret. Først fortalte han hvad årsagen var til at der skulle skæres ned på

folkevandringerne. Han fortalte at dengang Venner viser vej først blev etableret

blev Uzma ansat og projektet ”Humanitære folkevandringer” tog sin form og

skulle være startskuddet til at de forskellige organisationer der arbejdede med

integration skulle samles og samarbejde om at enhver flygtning der blev placeret

ude i landets kommuner skulle tilbydes en ven, under den fælles betegnelse

”Venner Viser Vej”. Senere fik projektet 12,5 mio. fra satspuljemidlerne, men

politikerne bag denne pulje mente at indsatsen skulle foregå ved dialogmøder

frem for folkevandringer. Derfor blev projektet ”Humanitære folkevandringer”

skubbet lidt ud på sidelinjen og for at disse ikke skulle tage for meget energi fra

lokalafdelingerne rundt om i landet, så der var motivation for dialogmøderne har

Røde Kors altså valgt at skære ned på antallet af folkevandringer.

Han var meget ked af at det måtte aflyses på denne måde, men fortalte at det som

vi så i Køge ikke måtte ske igen og at han havde oplevet at ikke hele bestyrelsen

på Bornholm havde været lige positive over at vi holdt et event derovre.

22

Maria og Emilie fra rejseholdet blev meget vrede og sagde at de var utroligt

trætte af at situationen var sådan at man slet ikke mærkede nogen opbakning fra

Røde Kors. At vi i hvert fald gerne ville have at de så støttede op om de sidste to

arrangementer. Jesper nikkede anerkendende.

Så sagde han- i vores alles medhør ”Uzma, vi to skal også lige snakke om

tidspunkterne og om at vi skal have de sidste to folkevandringer komprimeret i

tid”.

Jeg sagde til Jesper at pointen med at vi skulle skære så meget ned jo netop var at

vi skulle have tid til at lave en ordentlig folkevandring med kvalitet så det ikke

ville ende på samme måde som det gjorde i Køge. Han nikkede anerkendende til

mig men sagde ikke mere.

Vi på rejseholdet ytrede vores ønske om at få lov at holde en sidste folkevandring

i København, Uzma spurgte om ikke vi lige ville sætte ord på hvorfor vi gerne

ville lave den i København. Charlie sagde ”Fordi det ville være en god måde at få

det hele lukket af på og vi vil gerne invitere dem vi kender i vores by”.

Igen nikkede Jesper men sagde ingenting. Herefter sagde han at han skulle gå.

Men at vi kunne holde et møde næste mandag hvor vi kunne få svar på vores

spørgsmål. Lige inden han gik sagde han ”Uzma, vi aftaler lige et møde i morgen.”

Da han gik fra lokalet var der en meget forvirret stemning. Først sagde folk ikke

så meget. Så sagde Carsten ”På det han lige sagde nu så tror jeg ikke han vil have

der kommer flere vandringer.” Så sagde Uzma ”Nej det er lige som om han prøver

at få os til at smide håndklædet i ringen. Nu skal jeg igen til at forhandle med

ham. Det vil jeg altså ikke. Jeg beder ham om at sende mig en mail og så går jeg på

ferie da jeg har ferie i denne uge.”

Dagen efter skrev Uzma og Carsten dette til os på vores interne ”Rejseholdet”

Facebook-gruppe:

Uzma: Tak for et heftigt møde igår. Jeg går officielt på ferie idag, men tager til

møde med Lisanne Kotkiewicz Henriksen i Svendborg på torsdag kl. 16. Hvis der

er andre af jer, der har brug for at deltage i forhold til arbejdsopgaver, så sig

frem.

23

Igår aftes talte jeg med Wivie, som er forkvinde i Røde Kors Svendborg, formand

i kommunekredsen og medlem af styrelsen i Røde Kors. Hun er opdateret på, at

vi sætter annonce i avisen i løbet af ugen. Hvornår er det? Maria Christensen? og

at plaktater og postkort er sendt til tryk. Desuden har hun senere igår aftes sendt

en mail til Hanna Line, præsident for Røde Kors, med cc. Anders Ladekarl, Jesper

og mig. Hvor hun fortæller om det gode Rejseholdet har sat igang og inviterer

Hanna Line, og ellers en anden "ping" som hun siger

wink-humørikon

. Hun bad mig desuden sige, at hun bakker projektet 100% op og den indsats

Reseholdets frivillige løfter.

Carsten Ohm har sendt en afklarende mail afsted til Jesper. Rejseholdets

standpunkt er ikke inddraget.

Jeg opdaterer, når jeg ved mere.

Personligt vil jeg tillade mig at sige, at det uanset bump på vejen og mavepustere

er en inspiration og fornøjelse at arbejde sammen med jer. I er et sejt hold af

ildsjæle. Vi lærer meget sammen.

Nyd solen og træk vejret dybt!

Carsten:

Her er den formulering jeg brugte til Jesper mht. Rejseholdet i min email til ham

mandag: "Såvidt jeg forstår på de frivillige er dette ["dette", refererer til at vi har

en aftale frem til og med afholdelsen i Helsingør den 19/4] også en afklaring og

aftale, som gør at de frivillige dermed får deres praktikpladser og den ro og

cadeau at de kan og vil bakke op om planlægning og afvikling fremadrettet i

Svendborg og videre frem, sådan som I aftalte på mødet i dag. Jeg har ser frem til

det forsatte arbejde og beder dig for en god ordens skyld bekræfte ovenstående

pr. email til mig tirsdag den 16. februar."

18/2

Møde I Svendborg

Observation til eksterne møder/mobilisering af frivillige og civilsamfund.

Sprog: Samarbejde med frivillignetværk.

24

Uzma og jeg tog til et møde sammen i Svendborg. Dette var et møde hvor de

lokale frivillige samledes for at planlægge hvordan de skulle sprede ordet om

folkevandringen.

Jeg havde taget toget til Odense og Uzma hentede mig på Odense Banegård.

Da vi kom ind til mødet foregik det i et mindre lokale hvor der stod ”Krearum” på

døren. Der var ret mørkt i rummet og der sad 6 personer rundt om bordet og var

allerede i fuld gang med at snakke- det så ud til at Uzma og jeg var kommet lidt

for sent.

Vi satte os ved bordet og e af de andre sagde ”hvem er du? er du også fra

København?” Jeg sagde ”Ja, det er jeg, jeg er en del af rejseholdet. Må jeg ikke lige

høre hvem i er?”

Så tog de en runde hvor de forklarede mig hvem de var. Der sad 3 ældre kvinder,

en mørk mand i midt 40erne, en mørk kvinde i midt 40erne og en ung mørk

mand i midten af 20erne.

De virkede meget imødekommende og rolige og jeg følte mig godt tilpas i

rummet.

Uzma havde taget plakater og postkort med som skulle deles ud rundt i byen.

Hun tog dem frem og lagde nogle stykker på bordet som de frivillige fra

Svendborg hurtigt greb fat i.

Så sagde Grete fra Dansk Flygtningehjælp at deres logo ikke var kommet på

postkortet.

Uzma sagde ”Jeg har uddelt denne opgave og stolede på at det jeg fik tilbage var i

orden”

Grete fortalte hvorfor det var problematisk at hun ikke var på.

Uzma fortalte igen at hun beklagede meget. Grete kom frem til at hun dagen efter

ville sørge for at få sat klistermærker på alle postkortene med deres logo på.

Desuden sagde Uzma at vi kunne lave en video med hende som vi kunne smide

op på vores Facebookside senere samme dag. Hun vendte sig mod mig og sagde

”Lisanne er det ikke det i gør?”

Jeg greb bolden og sagde til Grete at vi kunne gå udenfor og filme da der var et

godt dagslys.”

25

Vi gik udenfor og filmede en video, Grete kiggede på den og sagde at den var fin.

Så gik vi ind til de andre igen.

De 6 deltagere tog en runde hvor de snakkede om hvor de hver især ville dele

postkort ud. Uzma spurgte om der var nogen der kunne få fat på lokalavisen og

høre om de ville trykke en annonce.

Den unge frivillige i midt20erne greb bolden og sagde at det kunne han gøre.

Uzma sagde ”Hvis ikke de har tid så kan du tilbyde dem at skrive teksten”

Han så lidt usikker ud og så sagde Uzma ”Jamen det er sådan man gør det.” Der

var en positiv indstilling og en opbakning fra alle de andre frivillige.

Den ældre dame der sad ved siden af mig sagde at hun havde et gammelt lagen

derhjemme. Hun ville gerne lave en banner som hun kunne sætte op et sted

sammen med andre frivillige.

Uzma sagde at det jo selvfølgelig var alle foreningernes navne der stod bag så vi

skulle lige passe på at det ikke blev alt for aktivistisk.

Uzma spurgte om hvem der ville sørge for at få sat de 100 plakater op som hun

havde taget med.

Den ene af de ældre damer sagde ”Det er jo lige at putte en spand tapetklister i

bagagerummet og køre afsted og få sat dem op”

Uzma sagde ”kan du klare den?”

Den ældre dame sagde. Ja den klarer jeg.

Der var sideløbende med denne ”Hvem gør hvad” samtale en snak om at der

skulle tages nogle billeder som kunne lægges på facebook.

I forlængelse af plakatsnakken sagde Uzma ”kan i ikke tage nogle billeder af de

ting i gør, kan du ikke tage billeder af det mens du sætter plakater op? Det er

sådan noget vi har brug for. Det er det som får folk til at komme til

arrangementerne, det er jo jer de kender.”

Snakken gik videre hvor de alle bød ind med hvad de kunne gøre og hvad de ville

gøre, samt at de ville sætte frivilliggrupper i gang med forskellige ting.

26

Snakken gik på at de også ville have noget sendt i lokalradioen. Igen greb to af

dem bolden og sagde at det ville de sørge for at få gjort.

Så gik snakken på musik og her bød to af dem ind med musikere de kendte fra

lokalområdet.

Uzma og jeg sagde ”Ja endelig, bare spørg dem”

Den ældre dame som havde budt ind med et par bands fortalte at dem hun ville

spørge spillede på trommer og spillede noget afrikansk musik og at hun ikke helt

vidste om det var godt nok.

Jeg fortalte hende om stemningen der kom på Bornholm da Mizgin begyndte at

spille Kurdisk musik og hele salen begyndte at danse.

Hun sagde ”Nårja men de kan måske også bedre relatere til Kurdisk musik.”

Jeg sagde ”Det er lige meget. Det er fedt at få noget musik ind fra forskellige

kulturer. Det ville være en kæmpe gave at få det med”

Hun smilede og så ud til at acceptere mit udsagn og sagde ”Ja, så vil jeg spørge

dem”.

Der var lidt snak om praktiske ting på selve dagen. Her rejste Uzma sig op og tog

ordet. Hun fortalte hvordan vi gjorde på Bornholm og spurgte ind til hvordan de

ville gøre i samme situation.

Snakken gik ved bordet og Uzma lagde gentagende gange ansvaret over på dem.

Der var generelt en meget positiv stemning. Jeg sad og observerede og sagde ikke

så meget andet end at fortælle kort hvad vi havde gjort på Bornholm og hvordan

vi arbejder i Rejseholdet, hvis de viste usikkerhed på nogle punkter.

Der var hele tiden nogen som tog ansvaret og de kom med mange nye ideér

imens de sad der og snakkede.

Da der var et par stykker der udviste bekymring for hvordan kommunikationen

ville gå da nogle af deres flygtninge ikke snakkede dansk og nogle fortalte at de

havde venskabsfamilier som de vidste ville gå sammen og ikke ville føle sig

trygge hvis ikke de gjorde.

Uzma sagde ”Vi inspirerer og skaber rammerne og så kan vi jo ikke styre

hvordan det går derfra.”

27

Det gav en lettelse i gruppen og flere af dem gav hende ret i dette udsagn.

Da en af de ældre damer skulle gå, blev mødet ophævet.

Vi sagde på gensyn til folkevandringen og Uzma og jeg satte os ud i bilen for at

køre tilbage.

Da vi kom ud i bilen fortalte Uzma mig at vi jo ikke sagde så meget til mødet, men

at vores blotte tilstedeværelse også var med til at Empower dem.

Hun fortalte mig at de ting hun sagde derinde hovedsageligt var for at kaste

bolden over til dem så de følte at det var deres projekt.

At dette var for at give dem empowerment til at styre projektet og at det er der

hvor det vokser.

Hun fortalte også at vi om en uge vil tage tilbage til Svendborg og lave et

”Wakeupcall” Dette fortalte hun havde fået en anden betydning end det først

havde.

Før var betydningen af Wakeupcalet at vi skulle ud og finde deltagerne til vores

arrangement. Nu da vi kan se at de er så gode til selv at finde deltagere er det for

at vise dem at vi støtter op om deres arrangement så de kan mærke at vi er der-

igen for at empower dem til at tage ejerskab over projektet.

Bilag 7. Min deltagerobservation under vandringen

29/2 2016 Humanitær folkevandring Svendborg- vandringen.

Observation til folkevandring.

Vi stod i gården bag Harders hvor omkring 3-400 deltagere var mødt op. Carsten

stod på scenen sammen med en af de lokale frivillige og bød folk velkommen. Jeg

og 2 andre frivillige fra Svendborg delte brugsanvisninger ud til deltagerne som

forklarede hvordan konceptet fungerede.

28

Da folk skulle deles op alt efter hvilket sprog de kunne snakke fik de

klistermærker på i forskellige farver som indikerede deres sprogkompetencer.

Så hvis man f.eks. både snakkede dansk og engelsk fik man to forskellige farver

klistermærker på. På denne måde kunne folk finde hinanden i startfeltet og sørge

for at der i hvertfald var en der kunne snakke engelsk og oversætte for de andre.

Der stod flere ansatte og hjalp med at sætte folk sammen inden de skulle ud og

gå.

Folk stod i kliker af flygtninge og danskere i gården ved Harders. Det så ud til at

mange af dem kendte hinanden i forvejen og de stod sammen med dem og

snakkede indtil vi skulle deles op i grupper. Man gik hen til nogle Røde Kors

medarbejdere og de sørgede for at dele os op i grupper sådan at der både var

flygtninge og lokale i hver gruppe.

Jeg blev sat sammen med to unge mænd fra Syrien og en dansk pige fra

Svendborg ved navn Sofie.

Vi begyndte at gå og fandt hurtigt ud af at de ikke snakkede særlig godt engelsk.

den ene gjorde dog lidt bedre end den anden.

Vi prøvede at bruge træstokkene med spørgsmål på. Den ene af syrerne, ham der

snakkede godt engelsk, holdt samtalekittet og tog spørgsmålene op. Det første

spørgsmål ”hvor stammer du fra” fik de to mænd til at fortælle at de kom fra

Syrien. De fortalte begge at deres forældre og søskende stadig boede i Damaskus.

Derefter fortalte Sofie og jeg om vores baggrund. De to mænd lyttede ikke rigtigt

da vi snakkede men gik og snakkede lidt på deres eget sprog, hvilket kom lidt bag

på mig da jeg gik ud fra at vi skulle lytte til hinanden. Det var en rigtig kold dag

og de to mænd havde ikke særligt meget tøj på så de gik og klaprede tænder. Jeg

sagde at vi godt kunne gå tilbage hvis de frøs for meget. De sagde nej. den ene af

mændene tog hurtigt det næste spørgsmål op hvor der stod ”hvad værdsætter

du?” ham der gik med stokkene skyndte sig at sige ”danish girlfriend” og de

grinede begge lidt. Så tog han den næste stav op hvor der stod ”hvordan tager du

ansvar?” vi prøvede at forklare dem hvad der mentes med det spørgsmål da de

ikke rigtig forstod det. De forstod det stadig ikke. kommunikationen var lidt svær

da vi hurtigt havde fået talt ud om de emner som vi sprogmæssigt kunne forstå

29

hinanden på. Vi begyndte at gå sammen to og to- det skete helt automatisk. Jeg

gik sammen med ham som var rimelig god til engelsk. Vi gik i stilhed. Han tog sin

telefon frem og tog et selfie billede af os og jeg gjorde det samme- han sagde

”send me that” og jeg sagde okay.. Vi gik længere i stilhed, men stemningen var

behagelig. Så hev den anden syrer som gik sammen med Sofie noget dessert,

pakket ind i plastik frem, han vendte sig om og spurgte ”taste” det var noget kage

fra deres hjemland forklarede Sofie. jeg tog en og min gå-partner tog en. Jeg

smagte den og vi snakkede lidt om at den smagte godt og at det var noget kage

fra deres hjemland. Så kom vi til 2 km posten, hvor vi valgte at vende om. Jeg

havde en skade i knæet og de andre frøs så meget at vi meget hurtigt var enige

om at vende om. Vi gik ned til vandet som vi skulle- og så den meget smukke

solnedgang der var der. vi tog en masse billeder af den. og vi tog et billede alle 4

sammen. Ham den ene syrer som snakkede godt engelsk surgte igen om jeg ville

sende det til ham og jeg sagde ja. Vi gik alle 4 sammen da vi kom ned til vandet og

der hev vi den 4. træstok frem med spørgsmålet ”hvad er dit næste skridt- og

hvorfor?” Den ene syrer, ham som snakkede godt engelsk, sagde igen ”danish

girlfriend”. Sofie og jeg spurgte ham hvorfor? de fortalte begge at de godt kunne

lide måden vi lever på i Danmark og derfor ville de gerne have en dansk kæreste

og leve ligesom man gør i Danmark.

De frøs stadig meget og derfor snakkede vi lidt om hvor koldt der er i Danmark.

Sofie begyndte at fortælle mig en masse om hendes fortid i modelbranchen og

hvordan hun havde levet i Kina og var gået ned med stress og depression og

hvordan hun var kommet hjem til hendes hjemby og havde det meget bedre nu.

Hun snakkede på dansk og da mit ønske var at gå sammen med syrerne også, og

det at hun gik og snakkede dansk til mig ekskluderede dem, prøvede jeg at svare

hende kortfattet og stille spørgsmål til de to fyre i stedet. Vi kom lidt ind på en

snak med dem om hvad de havde lavet i deres hjemland. De fortalte at de begge

havde arbejdet i tøjbutikker. Det sidste stykke af vejen snakkede vi ikke så

meget. da vi kom tilbage til startfeltet stod der nogle fra Defunk og Ungdommens

røde kors og delte suppe og kaffe ud og skrev diplomer til alle de deltagere der

var kommet ind.

Jeg gik ind i et lokale hvor jeg skulle filme folk og interviewe dem ift. mit arbejde

på projektet. De to syriske mænd gik med mig ind og satte sig i sofaen ved siden

30

af mig. Her sad de resten af aftenen. Den ene af syrerne, ham som jeg havde

snakket mest med, skrev sit nummer ned på min blok og sagde at så kunne jeg

sende ham billederne.

Folk så ud til at dele sig op i kliker af flygtninge og danskere igen da de kom ind

fra vandringen. Det så ud til at fok fandt dem de kendte og brugte tiden da de var

tilbage på Harders sammen med dem. Mange af flygtningene stod ude i gården og

dansede til musikken og der gik ikke lang tid før der næsten kun var flygtninge

tilbage i lokalet og mange af danskerne havde forladt stedet.

Nogle dage efter eventen sendte jeg ham Syreren jeg havde gået sammen med

billederne og skrev ”hey thank u for yesterday! Like I promised you, here are

some pictures

Han skrev tilbage: ”I was very happy to walk beside you and i have had a lovely

day and i wish i had more time we spend actually you are good people and nice

thank you all and wish to see you again”. Derefter skrev han ”Please send me

photos i miss you”. Ca. 2 uger efter sendte han en ny sms hvor der stod ”hi how

are you send me photo please in svendborg”.

Jeg svarede ham ikke på smserne da jeg for det første følte det var

grænseoverskridende at han sendte dem til mig. Det havde ikke været min

hensigt at flirte med ham men blot at være flink og jeg tænkte at han havde

misforstået mine signaler- eller at dette netop var sket fordi at vi kom fra

forskellige kulturelle baggrunde hvor man opfatter situationer forskelligt. Jeg

kom også i tanke om hvordan han havde fortalt at han ønskede at finde en dansk

kæreste-og at han måske havde misforstået min interesse.

31

bilag 1: interview med projektledere - forside - det...

Documents