billund lufthavn a/s

Billund Lufthavn A/SCVR. nr. 23 34 31 18

Årsrapport for 2002

(6. regnskabsår)

C

Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære

generalforsamling den / 2003

Dirigent

Indholdsfortegnelse

Side

PÅT E G N I N G E R

L E D E L S E S P ÅT E G N I N G 3

R E V I S I O N S P ÅT E G N I N G 4

L E D E L S E S B E R E T N I N G

S E L S K A B S O P LY S N I N G E R 5

H O V E D - O G N Ø G L E TA L 6

B E R E T N I N G 7

Å R S R E G N S K A B

R E G N S K A B S P R A K S I S 2 1

R E S U LTAT O P G Ø R E L S E 1 . J A N U A R – 3 1 . D E C E M B E R 2 6

B A L A N C E P R . 3 1 . D E C E M B E R 2 7

P E N G E S T R Ø M S O P G Ø R E L S E 1 . J A N U A R – 3 1 . D E C E M B E R 2 9

N O T E R T I L Å R S R A P P O R T E N 3 0

N O T E R T I L P E N G E S T R Ø M S O P G Ø R E L S E 3 6

2

Påtegninger

LedelsespåtegningBestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2002 for

Billund Lufthavn A/S.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven og danske regnskabs-vejledninger. Vi

anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af

selskabets aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Billund, den 7. marts 2003

Direktionen

Jørgen Krab Jørgensen Anders Nielsen

Adm. direktør Direktør

Bestyrelse

Otto Herskind Jørgensen Per Bødker Andersen Bent Bechmann

formand næstformand

Jens Andersen Henning Jensen Leif Mørck

Bjarne Albæk Jensen Lars Aarup Preben Jensen

Villy Dahl Johansen Ib Kristensen Per Mølgaard Thorsen

Flemming Christensen Finn Bjerg Svend Brodersen

Grete Schmidt Allan Hull Lars Thomsen

Finn Jakobsen Britt Sabroe Lund Michael Rasmussen

Karsten Callesen Bo Kristensen

3

Revisionspåtegning

Til aktionærerne i Billund Lufthavn A/S

Vi har revideret årsrapporten for Billund Lufthavn A/S for regn-

skabsåret 2002.

Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på

grundlag af vor revision at ud trykke en konklusion om årsrapporten.

Den udførte revision

Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisions-

standarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører

revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at års-

rapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen om-

fatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter

de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter

endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis

og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering

af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse,

at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor

konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af

selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december

2002 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme

for regnskabsåret 2002 i overensstemmelse med Årsregnskabsloven.

4

Ledelsesberetning

Selskabsoplysninger

Selskab

Billund Lufthavn A/S

Passagerterminalen 10

Postboks 10

7190 Billund

Hjemstedskommune: Billund

Bestyrelse

Amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen, formand Borgmester Ib Kristensen

Borgmester Per Bødker Andersen, næstformand Byrådsmedlem Svend Brodersen

Viceamtsborgmester Bent Bechmann Borgmester Preben Jensen

Viceamtsborgmester Leif Mørck Byrådsmedlem Per Thorsen

Amtsrådsmedlem Bjarne Albæk Jensen Borgmester Flemming Christensen

Amtsrådsmedlem Lars Aarup Byrådsmedlem Finn Bjerg

Amtsrådsmedlem Henning Jensen Borgmester Villy Dahl Johansen

Amtsrådsmedlem Jens Andersen Medarbejderrepræsentant Grete Schmidt

Medarbejderrepræsentant Allan Hull Medarbejderrepræsentant Lars Thomsen

Medarbejderrepræsentant Finn Jakobsen Medarbejderrepræsentant Britt Sabroe Lund

Medarbejderrepræsentant Michael Rasmussen Medarbejderrepræsentant Karsten Callesen

Medarbejderrepræsentant Bo Kristensen

Direktion

Administrerende direktør Jørgen Krab Jørgensen, Direktør Anders Nielsen

Advokat

Advokat Peter Tærø Nielsen

Tærø Nielsen & Hulgaard

Birkemose Allé 31, 1

6000 Kolding

Revision

PricewaterhouseCoopers

Enghavevej 20

7100 Vejle

Bank

BG Bank A/S

Kirkegade 21, 1. sal

7100 Vejle

5

Hoved- og nøgletal

Set over en 5-årig periode kan virksomhedens udvikling beskrives med følgende hoved- og nøgletal:

Hovedtal i DKK 1.000 2002 2001 2000 1999 1998

DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000

Nettoomsætning 297.970 303.300 314.172 317.473 309.828

Resultatet før finansielle poster -91.344 16.989 9.517 22.036 15.961

Årets resultat -107.835 16.925 9.664 23.135 17.366

Balancesum 1.170.998 1.047.485 795.614 550.369 523.781

Egenkapital 423.100 530.935 514.010 504.346 481.211

Forskydning i likvider 35.344 -11.302 -13.244 -20.488 -4.792

Nettoinvestering i anlægsaktiver 233.682 314.300 270.304 72.809 53.120

Af- og nedskrivninger på materielle

anlægsaktiver 144.929 35.928 44.560 33.717 31.842

Gns. antal fuldtidsbeskæftigede medarb. 602 610 640 642 656

Nøgletal i %

Overskudsgrad -30,7 5,6 3,0 6,9 5,2

Afkastningsgrad (p.a.) -7,8 1,6 1,2 4,0 3,0

Soliditetsgrad 36,1 50,7 64,6 91,6 91,9

Forrentning af egenkapitalen (p.a.) -22,6 3,2 1,9 4,7 3,7

6

Beretning

Resultatet

Årsrapporten for 2002 viser et underskud på DKK 107,8 mio. efter af-

og nedskrivninger på DKK 144,9 mio. og efter renteudgifter på DKK

16,5 mio.

De ekstraordinære nedskrivninger påvirker resultatet så stærkt og

er så specielle, at de får en særlig omtale nedenfor, mens der i denne

del af årsrapporten sættes fokus på omsætning, eksterne udgifter,

personaleomkostninger, cashflow og virksomhedens langfristede

gæld.

Nettoomsætningen i 2002 blev DKK 298 mio. mod DKK 303,3 mio. i

2001. En nedgang på DKK 5,3 mio.

De eksterne omkostninger var i 2002 DKK 83 mio. mod DKK 87 mio. i

2001. Et fald på DKK 4 mio.

Lufthavnens personaleomkostninger var i 2002 DKK 165 mio. mod

DKK 167 mio. i 2001. En nedgang på DKK 2 mio.

Disse tal viser umiddelbart, at lufthavnen har været i stand til at

reducere sine omkostninger i takt med faldet i omsætningen.

Det fremgår af pengestrømsopgørelsen (årets resultat tillagt regu-

leringer), at Billund Lufthavn både i 2001 og 2002 har været i stand

til at genere et cashflow på ca. DKK 52 mio. fra driften før finansielle

poster.

Da lufthavnens omsætningsaktiver på DKK 92 mio. stort set svarer

til virksomhedens kortfristede gæld på DKK 95,8 mio., kan virksom-

hedens økonomiske situation overordnet vurderes ved at sammen-

holde cashflow’et med udgifterne til amortisering af den langfristede

gæld.

Et cashflow på DKK 52 mio. er i underkanten for en sådan amortise-

ring, men det hører med til bedømmelsen, at cashflow’et på DKK 52

mio. er opnået i de to år (2001 og 2002), hvor luftfartsindustrien har

været præget af den største krise i flere år.

Resultatet vurderes på baggrund af de gennemførte ekstraordinære

nedskrivninger og omtalte krise at være acceptabelt, men resultatet

viser samtidigt, at fokus også i de kommende år skal fastholdes dels

på tilbageholdenhed, når det gælder omkostningsudviklingen, dels på

udvikling af eksisterende og opdyrkning af nye indtjeningsmuligheder.

Resultatet viser, at Billund Lufthavn A/S i 2002 har været i stand til

at tilpasse sig på trods af de store udfordringer i færdiggørelsen,

flytningen og ibrugtagningen af det nye lufthavnsanlæg.

Bestyrelse og direktion takker alle medarbejdere for en enestående

og engageret indsats i et udfordrende og vanskeligt år for Billund

Lufthavn.

7

Af- og nedskrivninger

Ekstraordinære nedskrivninger

Ledelsen har gennemgået samtlige aktiver for at få fastlagt, hvordan

afskrivningsprofilen skal være på de enkelte dele af det nye anlæg.

Samtidig har den ændrede anvendelse af den gamle terminal givet

anledning til en total gennemgang af alle eksisterende aktiver for at

få en vurdering af, om der vil være behov for eventuelt at foretage

ekstraordinære nedskrivninger på nogle af bygningerne og noget af

materiellet i forbindelse med deres overgang til anden anvendelse.

Denne gennemgang har som resultat, at der er gennemført ekstra-

ordinære nedskrivninger på i alt DKK 98,7 mio.

Hertil kommer, at de ordinære afskrivninger i 2002 for første gang

er påvirket af afskrivninger på det nye lufthavnsanlæg – for årets

sidste 7 måneder.

Disse dispositioner betyder, at årsresultatet er negativt, endda

med et stort underskud. Den ekstraordinære nedskrivning betyder

samtidig et fald i selskabets egenkapital.

Dispositionen er til gengæld uden likviditetsmæssig betydning,

hvilket kan ses af pengestrøms-analysen.

Renteudgifter

Virksomhedens renteudgifter i 2002 udgør DKK 16,9 mio. Renteudgif-

terne dækker lufthavnens nettofinansieringsudgifter i perioden fra

ibrugtagningen af den nye terminal ved udgangen af maj måned til 31.

december. Renteudgifter vedr. byggelån forud for denne periode er

aktiveret og indgår således i værdien af de materielle anlægsaktiver.

Egenkapital

Billund Lufthavn A/S har ved udgangen af 2002 en egenkapital på DKK

423,1 mio., svarende til en soliditetsgrad på ca. 36 %.

Balance

Aktiver

Billund Lufthavns materielle aktiver udgør pr. 31. december 2002 DKK

1.079 mio., hvilket er DKK 89,4 mio. mere end pr. 31. december 2001.

Årets investeringer omfatter i al væsentlighed færdiggørelsen af

det nye lufthavnsanlæg. Det bemærkes, at der i det anførte investe-

ringsbeløb er inkluderet DKK 27,5 mio., som er afsat til færdiggørelse

af de nødvendige bygningsmæssige justeringer m.v., udgifter der

allerede indgår i det samlede afskrivningsgrundlag.

8

Den ikke anviste rest på DKK 27,5 mio. er afsat til afregning af alle-

rede indgåede kontrakter og udestående afregninger,

mangelafhjælpning, fejlretning og forbedringer af anlægget.

Passiver

Virksomhedens langfristede gæld til kreditinstitutioner m.v. udgør

pr. 31. december 2002 DKK 652 mio. mod DKK 448 mio. pr. 31. december

2001. Stigningen vedrører den gennemførte finansiering af lufthavns-

udbygningen.

Den kortfristede gæld udgør pr. 31. december 2002 DKK 95,9 mio.

mod DKK 68,6 mio. pr. 31. december 2001.

Pengestrømmene

Det fremgår af pengestrømsanalysen, at driftsaktiviteten har genere-

ret et cashflow på DKK 55,3 mio.

Det fremgår endvidere, at der er investeret DKK 233,7 mio. i anlægs-

aktiver, og at den langfristede gæld er forøget med DKK 204,0 mio.

til DKK 652,0 mio. De likvide beholdninger ved årets udgang an-drager

DKK 41,4 mio.

Beskæftigelsen i Billund Lufthavn A/S

Det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftigede i 2002 har været 602

mod 610 i 2001.

Risici

Konjunktur- og markedsrisici

Billund Lufthavn er på grund af de store investeringer, der er foreta-

get, følsom over for følgende faktorer, der kan påvirke trafikudvik-

lingen i negativ retning:

Den generelle konjunkturudvikling i samfundet er afgørende for

udviklingen i flytrafikken. En eventuel krig i Mellemøsten kan ikke

undgå at påvirke antallet af flypassagerer i negativ retning. Charter-

trafikken er specielt følsom over for negative politiske og økonom-

iske udviklingstræk. Og chartertrafikken fylder relativt meget i Bil-

lund Lufthavn.

Øget konkurrence fra kommunale underskudsgivende lufthavne vil

påvirke Billund Lufthavns trafikudvikling i negativ retning. Yderligere

skatteyderfinansieret trafikvækst i Esbjerg Lufthavn vil således

svække Billund Lufthavns konkurrenceevne. En evt. parallel udvikling i

Odense Lufthavn vil på samme måde være særdeles negativ for Billund

Lufthavn.

9

Rente- og valutarisici

Pr. 31. december 2002 er ca. 55 % af Billund Lufthavns samlede lang-

fristede gæld fast forrentet, dvs. at renten er lagt fast for mere

end ét år. Det er virksomhedens forventning, at den resterende gæld

snarest vil blive omlagt, så gælden i højere grad matcher levetiden på

de anlægsaktiver, der har begrundet gældsoptagelsen.

En del af virksomhedens lån er optaget i euro. Det forventes, at den

begrænsede risiko herved delvis kan afdækkes ved, at en række af

lufthavnens operatører i fremtiden vil afregne i euro.

Kreditrisiko

Kreditrisikoen søges konstant minimeret ved overvågning og opfølg-

ning af debitorernes betalingsoverholdelse.

Miljø

Billund Lufthavns påvirkning af miljøet vurderes at være af så be-

grænset omfang, at de kommende års udvikling og vækst kan ske

uden konflikter med virksomhedens miljøgodkendelse og med det

omliggende samfunds forventninger.

I øvrigt modtog Billund Lufthavn i efteråret 2002 diplom for sin

miljøredegørelse, der som følge af medlemskabet af Miljønetværk

Ribe Amt indsendes hvert 2. år. Det er anden gang, lufthavnen får

anerkendt sin miljøredegørelse, der udover en beskrivelse af de nu-

værende miljøbelastninger også beskriver de indsatsområder, luft-

havnen vil arbejde med for at forbedre miljøet.

10

Trafikken i 2002

Årets første 4 måneder var fortsat præget af den stærke tilbagegang,

der kom i kølvandet på begivenhederne den 11. september 2001. I de

fire måneder måtte Billund Lufthavn notere en tilbagegang på i alt

102.000 passagerer svarende til næsten 20% af trafikken i samme

periode i 2001. Billund Lufthavn var specielt hårdt ramt, fordi

chartertrafikken udgør en relativ stor del af Billund Lufthavns sam-

lede trafik. Og det var netop feriechartertrafikken, der var aller-

hårdest ramt af tilbagegangen for flyvning.

Situationen ændrede sig positivt i årets sidste 8 måneder.

Færdiggørelsen af den nye terminal skete på det helt rigtige tids-

punkt. Siden ibrugtagningen har lufthavnen konstateret en solid

fremgang. For perioden 1. juni til 31. december har lufthavnen således

kunnet registrere en fremgang på 4,3 % i forhold til samme periode

året før.

Tallene for hele 2002 er som følger:

Rute indland: 164.930 passagerer svarende til en fremgang på 26 %.

Rute udland: 656.490 passagerer svarende til en tilbagegang på 0,8 %.

Charter: 798.989 passagerer svarende til en tilbagegang på 9,4 %.

For alle kategorier under et er der registreret en tilbagegang på

56.910 passagerer.

I 2002 etableredes følgende nye udenrigsruter fra Billund:

SUN-AIR: en sommerrute til Edinburgh med to ugentlige retur-

flyvninger

Maersk Air: en rute til München med to daglige afgange

Begge ruter vurderes at være en succes.

Bergen

Færøerne

Stavanger

Manchester

London/Gatwick

Amsterdam

Bruxelles

ParisFrankfurt

Nice

Malaga

Kaunas

PalangaKøbenhavn

Gøteborg

Stockholm

Oslo

Aalborg

München

11

Ved udgangen af 2002 havde Billund Lufthavn følgende udenrigs-

ruter:

Flyselskab Destination Ugentlige

afgange

Air Lithuania Kaunas/Palanga 5

British Airways/SUN-AIR Göteborg 5

British Airways/SUN-AIR Manchester 11

British Airways/SUN-AIR Oslo 20

Danish Air Transport Bergen 2

Danish Air Transport Stavanger 10

Krone Rejser/Icelandair Malaga 2 *

Krone Rejser/Icelandair Nice 1 *

Maersk Air Amsterdam 20

Maersk Air Bruxelles 11

Maersk Air Frankfurt 18

Maersk Air München 12

Maersk Air Vagar 2

Maersk Air/Air France Paris/CdG 17

Maersk Air/SAS London/Gatwick 19

Maersk Air/SAS Stockholm 11

Widerøe Oslo 13

*= charterrute

De aktuelle trafiktal viser, at Billund Lufthavn er tilbage på niveauet

fra før, den store krise i luftfarten satte ind.

I november og december 2002 noteredes en fremgang på henholds-

vis 19,2 % og 22,8 % i forhold til samme måneder i 2001.

Indenrigstrafikken mellem Billund og København har i 2002 vist

betydelig fremgang. Det er dog sket, uden at Billund Lufthavns

udenrigsruter har vist tilsvarende tilbagegang.

De relativt mange ekstra passagerer i SAS-flyene mellem Billund

og København er hentet i den gruppe af rejsende, der tidligere

har benyttet indenrigsruterne mellem Karup henholdsvis Århus og

København.

Karup og Århus Lufthavne har tilsammen haft betydelig større til-

bagegang på deres indenrigsruter, end Billunds modsvarende frem-

gang.

Årsagen til denne udvikling er relativt enkel:

En række mennesker fra Billunds naturlige optageområde

benyttede tidligere lufthavnene i Karup og Århus, når de skulle

rejse til udlandet via København, fordi SAS har nogle meget billige

tilslutningspriser. Nu hvor SAS tilbyder samme lave tilslutningspriser

fra Billund som fra øvrige lufthavne i Jylland, foretrækker disse

passagerer at benytte Billund Lufthavn. Billund Lufthavn har så at

sige fået sit naturlige optageområde for indenrigstrafik tilbage,

12

samtidig med at Billunds udenrigsruter har tiltrukket passagerer, der

tidligere har valgt at rejse fra Karup og Århus via København.

Da indenrigstrafikken i Billund i 2002 er steget, uden at det er gået

ud over lufthavnens udenrigsruter, kan det konstateres, at SAS’ etab-

lering i hvert fald for 2002 isoleret har været en fordel for Billund

Lufthavn. Men det skyldes alene passagerernes loyalitet over for

Billund Lufthavn og over for de flyselskaber, der med klart konkur-

rencedygtige produkter gennemfører udenrigsflyvninger fra Billund.

Januar måned 2003 er den første måned, hvor det er muligt at sam-

menligne aktuelle tal med tal for året før, hvor SAS har opereret på

indenrigsruten mellem Billund og København. Til gengæld var der i

januar 2002 to operatører på ruten, nemlig både Maersk Air og SAS.

Tallene for januar måned 2003 er som følger:

Indenrigstrafik: En tilbagegang på 2.243 passagerer svarende til 17,5 %

Udenrigsrute: En fremgang på 8.458 passagerer svarende til 19,4 %

Chartertrafik: En fremgang på 11.336 passagerer svarende til 29,9 %

Denne udvikling fortsætter i februar måned.

Tallene viser, at kunderne virkelig har taget Billund Lufthavn til sig

som international lufthavn.

Billund Lufthavns ledelse og medarbejdere vil gøre sig umage

for fortsat at gøre sig fortjent til den kundeloyalitet, som

lufthavnen har oplevet.

Udsigterne for 2003

Ovennævnte udvikling for de sidste måneder af 2002 er fortsat i

2003, hvor fremgangen i januar er på 18,7 % i forhold til januar 2002.

De positive forventninger understreges af følgende nye tiltag:

SUN-AIR åbner fra 2. april ny sommerrute til Dublin med to ugentlige

afgange.

Sterling åbner fra maj måned en ny rute Oslo-Billund-Nice med en

ugentlig rundflyvning, og ligeledes fra maj måned en ny rute til

Malaga med en ugentlig afgang.

FlyPlus åbner fra 12. april en charterrute mellem Billund og Perugia

i Italien. Der bliver tale om en ugentlig afgang i perioden frem til

oktober måned.

Antallet af tilmeldinger på charterområdet ser ud til at være på

nogenlunde samme niveau som antallet af tilmeldinger på samme tid

sidste år.

For 2003 forventes et resultat af den ordinære drift som er bedre

end det tilsvarende for 2002, men det er på nuværende tidspunkt med

overhængende fare for krig i Irak vanskeligt at fremkomme med en

præcis prognose.

Der er ikke efter regnskabsårets udløb indtruffet forhold, som på-

virker årsrapporten for 2002.

13

Billund Lufthavn er ligesom myndigheder og alle andre danske

lufthavne meget opmærksomme på, at sikkerheden for de rejsende

skal være optimal.

Lufthavnens ledelse ser derfor med forståelse på, at der i EU er

truffet beslutning om skærpelse af sikkerhedskravene i de euro-

pæiske lufthavne.

Ledelsen appellerer samtidig til grundig eftertanke, når de endelige

beslutninger om implementeringen træffes. Vi har f.eks. ingen forstå-

else for, at mindre lufthavne som Billund skal indføre screening af al

personale, der passerer airside/landside-grænserne.

Den allervæsentligste ressource til iagttagelse og overvågning af

sikkerheden er lufthavnens eget personale. Med det antal ansatte,

der er i Billund Lufthavn, vil det i bedste fald være et stort spild af

ressourcer at kræve screening af alle medarbejdere, hver gang de

nærmer sig et fly. I værste fald vil det betyde en ringere sikkerhed,

fordi fokus uvægerligt vil komme på de forkerte faktorer i forhold til

de reelle trusler i en lufthavn af Billund Lufthavns størrelse.

Det skal bemærkes, at Billund Lufthavn naturligvis har total adskil-

lelse mellem ankommende og afgående passagerer.

Øvrige emner

Kommunikation med passagererne

Lufthavnen lancerede i 2001 en nyhedsservice pr. e-mail. Nyhedsbre-

vet udsendes fortsat ca. 1 gang om måneden, og antallet af abonnen-

ter er i det seneste år blevet 3-doblet, så der nu er ca. 3.000 abon-

nenter. Der er for nylig gennemført en brugerundersøgelse. Der er

flere hundrede, der har svaret, og der er udtrykt stor tilfreds med

servicen. Der kommer ad denne vej forslag til måder at forbedre

14

nyhedsbrevet på, men også en række forslag til justering af de

services, der findes i lufthavnen generelt. Lufthavnens ledelse er

meget taknemmelig for den gode dialog, og gør alt for at forklare,

hvis der er forslag, vi ikke kan gennemføre.

Antallet af abonnenter på lufthavnsmagasinet check-in Billund

stiger fortsat, og der er nu næsten 14.000 abonnenter, der modtager

bladet fast med posten. Hertil kommer det store antal, der læses i

lufthavnen eller tages med af rejsende, når de rejser fra Billund. Det

samlede oplag er for nærværende 32.000 eksemplarer.

Lufthavnen har i forbindelse med ibrugtagningen af de nye facili-

teter påbegyndt udgivelsen af et nyt magasin, gateway-Billund.

Magasinet, som er på engelsk, udkommer to gange om året. Målgrup-

pen er udenlandske ferie- og forretningsrejsende, der orienteres om

mulighederne for at flyve til Billund, når de besøger Danmark.

Lufthavnen har formået at få forhenværende chefredaktør Vagn

Nygaard, Vejle Amts Folkeblad, til at skrive en bog om Billund Luft-

havns historie. Bogen, der har fået titlen Spirit of Billund, udkom i

forbindelse med lufthavnsindvielsen i slutningen af maj måned.

Udgifter til forsikring

Efter den 11. september 2001 har lufthavnen oplevet en dramatisk

stigning i forsikringspræmierne.

De samlede præmieudgifter vedr. ansvar er steget fra ca. DKK 0.6

mio. på årsbasis til ca. DKK 3,0 mio.

Billund Lufthavn har valgt at opretholde en høj forsikringsdækning

på trods af, at sandsynligheden for, at lufthavnen kan gøres ansvarlig

for en eventuel terrorhandling, er overordentlig lille.

Den nye terminal blev taget i brug

Billund Lufthavn tog som planlagt sin store udvidelse i brug den 29.

maj 2002 med officiel indvielse den 30. maj.

Festligheder i forbindelse med ibrugtagningen af

den nye terminal

Forud for ibrugtagningen blev der gennemført et par store arrange-

menter.

2. Pinsedag, den 20. maj, var alle de håndværkere, der havde været

med til at arbejde med lufthavnsudvidelsen, inviteret til fest sammen

med deres nærmeste familie. I alt tog 4-5.000 mennesker imod invi-

tationen til at se og opleve det færdige resultat. Alle var stolte over,

at de selv eller deres ægtefælle, kæreste, far eller mor har været

med til at gennemføre projektet. Dagen sluttede med et besøg i

LEGOLAND.

15

Søndag den 26. maj stod Rotary Billund for et stort Åbent Hus arran-

gement, hvor ca. 20.000 mødte op for at se terminalen og for at del-

tage i et stort underholdningsprogram.

Hendes Højhed Prinsesse Alexandra af Berleburg og Greve Jefferson

kastede glans over arrangementet ved deres deltagelse.

Det samlede overskud fra dette arrangement og Rullevejsfesten den

26. august 2001 blev på i alt DKK 750.000. Beløbet går ubeskåret til

SOS-Børnebyerne.

Det var lykkedes Rotary Billund at få en masse mennesker til at del-

tage i arrangementet med deres arbejdskraft. Uden denne gigantiske

opbakning fra befolkningen ville det aldrig være lykkedes at gennem-

føre de store arrangementer med så flot et resultat.

Ibrugtagningen af den nye terminal fandt sted onsdag den 29. maj,

hvor det første fly lettede mod Las Palmas kl. 06.30.

Torsdag den 30. maj fandt den officielle indvielse sted. Indvielsen

blev foretaget af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, der

også foretog første spadestik til udvidelsen den 15. oktober 1999.

Indvielsen blev overværet af 800 inviterede gæster.

Flytning og ibrugtagning

Indtil det sidste var der blevet arbejdet med betydelig energi for at

få alt færdigt til ibrugtagningen. Således også en række afprøvninger,

der skulle medvirke til, at det samlede anlæg blev kendt af brugerne.

Forud for ibrugtagningen var gået en stor flytteopgave, der blev

afsluttet i nattetimerne mellem sidste ankomst til den gamle terminal

ved midnatstid og førnævnte første afgang fra den nye terminal.

16

Flytningen af passagerer, personale og komponenter fra den gamle

til den nye terminal forløb smidigt og gav ikke anledning til væsent-

lige problemer.

Ikke alt var færdigt på dagen. De to store nye elementer med baga-

gesorteringsanlæg og passagerbroer har først for alvor kunnet

afprøves, når anlægget var i drift med stor belastning. Og bygnings-

anlægget afslørede en række mindre fejl og mangler, som heller ikke

var mulige at afdække forinden.

Der er foregået en prioriteret fejlretning og mangeludbedring,

således at sikkerhedsmæssige og kommercielle forhold samt forhold

vedr. passagerflow er blevet løst først. Der er gennem hele året fore-

taget fejl- og mangeludbedring, og der resterer fortsat nogle juste-

ringer, som foretages i en prioriteret rækkefølge. Det bemærkes, at

de nødvendige økonomiske ressourcer til at foretage disse juste-

ringer er afsat i anlægsregnskabet.

Passagererne har taget godt imod de nye rammer og har været med

til at stille forslag til forbedringer. Passagerbroer og bagagesorte-

ringsanlæg fungerer efter en indkøringsfase tilfredsstillende og

lever nu i det store og hele op til de krav, lufthavnen har stillet til

disse anlæg.

Terminalbygningens lejere udtrykker stor tilfredshed med anlægget

og deres lokaler, og det kan også registreres, at arealdisponeringerne

til de forskellige funktioner i huset giver et hensigtsmæssigt flow for

passagererne.

Krumtappen – bagagesorteringen - har givet anledning til mindre

forsinkelser og til tider frustrationer, idet anlæggets drift, specielt

oppetiden, ikke var tilfredsstillende umiddelbart efter ibrugtagnin-

gen. Efter en intensiv indsats fra både leverandør, brugere og tek-

nikere er de væsentligste fejl rettet, og brugerne er blevet kendt med

anlægget, der nu opfylder de specifikationer, det blev bestilt til at

opfylde.

Selvom det nye anlæg er dimensioneret til en mulig stor forøgelse

af trafikmængden, kan der alligevel opleves flaskehalse i kapaciteten.

Det skyldes for en stor dels vedkommende, at lufthavnens samlede

bemanding ikke er øget. Der vil derfor en gang imellem være belast-

ninger, der for passagererne vil opleves som paradokser i et nyt

anlæg.

Det nye, store parkeringsanlæg opført af LufthavnsParkering/Euro-

Park blev taget i brug samtidig med terminalbygning og øvrige anlæg,

og også på parkeringsanlægget sker der efterfølgende forbedringer

og fejlretning. Særligt har skiltning for vejvisning vist sig at give

usikkerhed, ligesom nogle af vejgeometrierne er blevet justeret, mens

andre står over for en meget snarlig ændring. Men det skal under-

streges, at der er tale om mindre justeringer, som LufthavnsParkering

og Billund Lufthavn er enige om.

17

Priser til Billund Airport

Den Danske Designpris 2002

Billund Airport og Kontrapunkt fik den 1. november tildelt Dansk

Design Centers pris for bedste designprogram 2002. Designprogram-

met blev indført i forbindelse med indvielsen af lufthavnens nye

terminalbygning i maj måned.

Juryens begrundelse for at tildele Billund Airport designprisen var

følgende:

”Billund Airport tildeles Den Danske Designpris 2002 for et helstøbt

og overbevisende designprogram, der ud over grafik, skiltning, uni-

former, køretøjer, inventar, website m.m. også omfatter et navneskift

fra Billund Lufthavn til Billund Airport. Designprogrammet er smukt

og informativt, især når man tager i betragtning, at det er et tæt

og meget krævende program, der skal kunne fungere på mange

forskellige typer af flader. Den specialtegnede typografi fremhæves

for sin evne til i sig selv at signalere den samlede identitet og tyde-

ligt at fremstå som lufthavnssprog.

Et særligt charmerende element i programmet er den lille bi, der

med udgangspunkt i den historiske reference til navnet ‘bi-lund’

fungerer som et imødekommende symbol for Billund Airport. Bien er

et identitetsbærende mærke, der med et glimt i øjet er tænkt til at

optræde i mange forskellige og ofte uventede sammenhænge.

Det er juryens opfattelse, at designprogrammet på forbilledlig måde

kombinerer lokal forankring og international atmosfære. Det er der-

ved et program, der på én og samme gang har sjæl, modernitet og et

stort vingefang.”

18

Trophée d’Or

Den 15. januar 2003 blev Billund Lufthavn og Kontrapunkt tildelt den

internationalt anerkendte designpris Trophée d’Or for skrifttypen

"Billund Airport". Pristildelingen var en del af den årlige internatio-

nale konference for grafisk design, Intergraphic 2003, som fandt sted

i Paris.

Skriften fungerer som Billund Airport’s corporate typeface og be-

nyttes således overalt, hvor lufthavnen giver sig til kende, lige fra

breve og brochurer til boarding pass og skilte. Skriften er et vigtigt

element i det designprogram, som i 2002 modtog Den Danske Design-

pris. Nu har skriften således fået en selvstændig anerkendelse.

Samarbejdet med myndighederne

Flytningen til den nye terminal har naturligvis også påvirket Politiets

og Toldvæsenets arbejde. Det hidtidige tillidsfulde samarbejde har

ikke lidt skade under den øgede belastning i flytteperioden. Der er

grund til at udtrykke lufthavnens anerkendelse af den måde, hvorpå

medarbejderne i de to etater løser deres ofte vanskelige myndig-

hedsopgave.

Det bemærkes i denne forbindelse, at Politiet er flyttet ind i en helt

ny politistation, som lufthavnen har opført og udlejet til Politiet.

19

Udlejning af den gamle passagerterminal er gået i

gang

Efter flytningen af passagerfaciliteterne til den nye terminal er der

påbegyndt en ombygning af den gamle terminal. Ved årets udgang er

der foretaget ombygning og udlejet lokaler til DFDS Transport og til

Danzas. Der er udlejet i alt ca. 1.600 m2 kontorlokaler og ca. 3.000 m2

lager/terminallokaler.

Der er tale om topmoderne kontor- og ekspeditionslokaler, der ud-

nytter den helt nære placering i tilknytning til Cargo Center Billunds

lokaler og samtidig giver meget attraktive kontorlokaler med udsigt

over lufthavnen.

Der er herudover foretaget yderligere, tidsbegrænset, udlejning af

lokaler til lagerformål.

Det gamle indenrigsområde er ombygget til nyt og mere velbelig-

gende havnekontor. De fleste GA-flyvninger foretages fra dette

område.

Markedsføring af de øvrige arealer vil blive intensiveret i første

halvår af 2003, men der vil ikke blive foretaget større ombygninger,

før der er lejere til arealerne.

Der er indgået aftale med LEGOLAND om udnyttelse af de tidligere

P-arealer ved den gamle terminal. Hovedparten af P-arealet vil i

fremtiden blive benyttet til parkering i LEGOLANDS højsæson.

20

Årsregnskab

Regnskabspraksis

Regnskabsgrundlag

Årsrapporten for Billund Lufthavn A/S for 2002 er udarbejdet i

overensstemmelse med den danske årsregnskabslovs bestemmelser

for store virksomheder i regnskabsklasse C.

Rapporten er aflagt i danske kroner.

Ændring i regnskabspraksis

Selskabet har som følge af den nye årsregnskabslov ændret regn-

skabspraksis vedrørende nedenstående poster. Ingen af ændringerne

har indvirkning på egenkapitalen pr. 1. januar 2002 eller på årets

resultat.

Gældsforpligtelser overfor realkreditinstitutter

Selskabets realkreditlån er på balancedagen opgjort til amortiseret

kostpris. Da selskabet alene har optaget kontantlån, har ændringen

ingen materiel betydning for selskabets egenkapital eller resultat.

Generelt om indregning og måling

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes,

herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og for-

pligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostnin-

ger, herunder afskrivninger og nedskrivninger.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige

økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles

pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at frem-

tidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi

kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris.

Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver

enkelt regnskabspost nedenfor.

Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kost-

pris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbe-

tiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med

fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumule-

rede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb.

21

Segmentoplysninger

Der gives oplysninger på forretningssegmenter. Oplysninger om

forretningssegmenter er baseret på selskabets afkast og risici samt

udfra den interne økonomistyring.

Det er ikke muligt at foretage en segmentopdeling af selskabets

anlægsaktiver og forpligtigelser.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transak-

tionsdagens kurs.

Tilgodehavender, gæld og andre poster i fremmed valuta, som ikke er

afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs.

Realiserede og urealiserede valutakursreguleringer er medtaget i

resultatopgørelsen under finansielle poster.

Selskabet benytter ikke finansielle instrumenter til sikring af mod-

værdien i danske kroner af balanceposter i fremmed valuta samt

fremtidige transaktioner i fremmed valuta.

Resultatopgørelsen

Nettoomsætning

Nettoomsætningen indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering

og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang. Net-

toomsætningen indregnes ekskl. moms og med fradrag af rabatter i

forbindelse med salget.

Andre driftsindtægter

Andre driftsindtægter indeholder indtægter af sekundær karakter i

forhold til virksomhedens hovedaktivitet.

Finansielle poster

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, realiserede

og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdi-

papirer samt amortisering af realkreditlån.

Balancen

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumu-

lerede af- og nedskrivninger.

Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte

tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at

22

blive taget i brug. For egen fremstillede aktiver omfatter kostprisen

direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, kompo-

nenter og underleverandører.

Renteomkostninger på lån optaget direkte til finansiering af frem-

stilling af materielle anlægsaktiver indregnes i kostprisen over frem-

stillingsperioden. Alle indirekte henførbare låneomkostninger ind-

regnes i resultatopgørelsen.

Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med

eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede

brugstid, der udgør:

Bygninger 40 år

Startbaner, platforme, rulleveje m.v. 20 år

Tekniske anlæg, handlingsmateriel, teknisk udstyr

og lysanlæg 5 - 15 år

Rullende materiel og inventar 4 - 15 år

Afskrivning på et anlægsaktiv påbegyndes, når det tages i brug.

Nyanskaffelser med en kostpris under DKK 25.000 omkostningsføres

fuldt ud i anskaffelsesåret.

Grunde måles til kostpris med fradrag af nedskrivninger. Der af-

skrives ikke på grunde.

Materielle anlægsaktiver, som er leasede og opfylder betingelserne

for finansiel leasing, behandles efter samme retningslinier som ejede

aktiver.

Nedskrivning af anlægsaktiver

Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås

årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover

det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet,

foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvin-

dingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af netto-

salgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte

genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivnings-

behovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at op-

gøre genindvindingsværdien.

Ejendomme og andre aktiver, hvor det ikke er muligt at opgøre no-

gen kapitalværdi, da aktivet i sig selv ikke genererer fremtidige

pengestrømme, vurderes nedskrivningsbehov sammen med den gruppe

af aktiver, hvortil de kan henføres.

Nedskrivning af immaterielle og materielle anlægsaktiver omkost-

ningsføres under samme regnskabspost som de tilhørende afskriv-

ninger.

23

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden eller netto-

realisationsværdi, hvis denne er lavere.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris, der sæd-

vanligvis svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning

til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag

af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for

tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret

på selskabets erfaringer.

Gæld til realkreditinstitutter

Gæld til realkreditinstitutter indregnes til kostprisen på optagelses-

tidspunktet. Efterfølgende opgøres gæld til realkreditinstitutter til

amortiseret kostpris. Kurstab og låneomkostninger fordeles herved

over lånets løbetid ved brug af den beregnede effektive rente på

optagelsestidspunktet.

Gældsforpligtelser i øvrigt

Øvrige gældsforpligtelser indregnes til kostpris på tidspunktet for

stiftelse af gældsforholdet. Efterfølgende opgøres de til amortiseret

kostpris, hvilket for korte og uforrentede gældsforpligtelser samt

for variabelt forrentede gældsforpligtelser normalt svarer til den

nominelle værdi.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme for året

opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, samt hvor-

ledes disse pengestrømme har påvirket årets likvider.

Pengestrømme fra driftsaktiviteten præsenteres indirekte og opgø-

res som selskabets resultat reguleret for ikke kontante driftsposter

som af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapi-

talen, renteindbetalinger og –udbetalinger, betalinger vedrørende

ekstraordinære poster og betalt selskabsskat.

Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme

fra køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsak-

tiver. Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter penge-

strømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristet gæld samt

udbyttebetaling til aktionærerne.

Likvide midler består af posterne ”Likvide beholdninger”.

24

Hoved- og nøgletalsoversigt

Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Fi-

nansanalytikerforenings vejledning. Nøgletallene er beregnet

således:

Overskudsgrad = Resultat før finansielle poster x 100

Nettoomsætning

Afkastningsgrad = Resultat før finansielle poster x 100

Samlede aktiver

Soliditetsgrad = Egenkapital ultimo x 100

Samlede aktiver

Forrentning af egenkapital = Ordinært resultat efter skat x 100

Gennemsnitlig egenkapital

25

Resultatopgørelse for Billund Lufthavn A/S

1. januar - 31 . december

Note 2002 2001

DKK 1.000 DKK 1.000

2 Trafikindtægter 94.024 97.976

Salg af varer og tjenesteydelser 183.783 191.730

Lejeindtægter 6.335 3.347

Andre driftsindtægter 13.828 10.283

Nettoomsætning 297.970 303.336

3 Andre eksterne udgifter 79.669 83.294

4 Personaleudgifter 164.716 167.125

5 Af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver 144.929 35.928

Resultat før finansielle poster (91.344) 16.989

6 Finansielle indtægter 443 243

7 Finansielle udgifter 16.934 307

Årets resultat (107.835) 16.925

Resultatdisponering

Overført resultat primo 97.688 80.763


(10.147) 97.688

Overført resultat ultimo (10.147) 97.688

26

Balance 31 . december for Billund Lufthavn A/S

Aktiver

Note 2002 2001

DKK 1.000 DKK 1.000

Grunde og bygninger 631.690 186.456

Startbaner, platforme og rulleveje m.v. 224.881 67.153

Tekniske anlæg, handlingsmateriel, teknisk

udstyr og lysanlæg 148.261 48.758

Rullende materiel og inventar 69.295 30.834

Materielle anlægsaktiver under udførelse 4.899 656.416

5 Materielle anlægsaktiver 1.079.026 989.617

Anlægsaktiver 1.079.026 989.617

8 Varebeholdninger 7.463 6.508

Tilgodehavender fra salg 26.457 20.335

Andre tilgodehavender 16.697 25.014

Tilgodehavender 43.154 45.349

9 Likvide beholdninger 41.355 6.011

Omsætningsaktiver 91.972 57.868

Aktiver 1.170.998 1.047.485

27

Balance 31 . december for Billund Lufthavn A/S

Passiver

Note 2002 2001

DKK 1.000 DKK 1.000

Selskabskapital 100.000 100.000

Overkursfond 333.247 333.247

Overført resultat (10.147) 97.688

10 Egenkapital 423.100 530.935

Pengeinstitutter 234.044 0

Realkreditinstitutter 418.000 448.000

11 Langfristede gældsforpligtigelser 652.044 448.000

Gæld til pengeinstitutter 14.204 4.543

Leverandører af vare- og tjenesteydelser 23.580 33.303

12 Anden gæld 52.999 29.063

Periodeafgrænsningsposter 5.071 1.641

Kortfristede gældsforpligtigelser 95.854 68.550

Gældsforpligtigelser 747.898 516.550

Passiver 1.170.998 1.047.485

Økonomiske forpligtelser

Ingen

Eventualposter og andre økonomiske forpligtelser

Ingen

28

Pengestrømsopgørelse for Billund Lufthavn A/S

1. januar - 31 . december

Note 2002 2001

DKK 1.000 DKK 1.000


1 Reguleringer 160.765 35.498

2 Ændring i driftskapital 18.882 3.551

Pengestrømme fra drift før finansielle

poster 71.812 55.974

Renteindbetalinger og lignende 443 243

Renteudbetalinger 16.934 307

Pengestrømme fra driftsaktivitet 55.321 55.910

Køb af materielle anlægsaktiver (235.080) (314.485)

Salg af materielle anlægsaktiver 1.398 217

Pengestrømme fra investeringsaktivitet (233.682) (314.268)

Optagelse af gæld hos realkreditinstitutter 0 268.000

Optagelse af gæld hos pengeinstitutter 243.705 0

Tilbagebetaling af gæld til kreditinstitutter (30.000) 0

Nedbringelse af bankgæld 0 (20.944)

Pengestrømme fra finansieringssaktivitet 213.705 247.056

Ændring i likvider 35.344 (11.302)

3 Likvider 1. januar 6.011 17.313

Likvider 31. december 41.355 6.011

29

Noter til årsrapporten for Billund Lufthavn A/S

1 Segmentoplysninger

Salg af vare-

Trafik- og tjeneste- Koncessions-

indtægter ydelser indtægter mv. I alt

Nettoomsætning 94.024 183.783 20.163 297.970

Resultat før finansielle poster (89.138) (22.369) 20.169 (91.344)

Som omtalt under anvendt regnskabspraksis er det ikke muligt at foretage

segmentopdeling af selskabets anlægsaktiver og selskabets forpligtigelser.

30


2002 2001

DKK 1.000 DKK 1.000

2 Trafikindtægter

Rutetrafik 50.558 50.082

Chartertrafik 40.222 44.484

Fragt 1.404 1.539

Øvrige 1.840 1.871

94.024 97.976

3 Andre eksterne udgifter

Vareforbrug og hjælpematerialer 39.921 46.975

Drift og vedligeholdelse 27.486 25.289

Øvrige omkostninger 12.262 11.030

79.669 83.294

I ovenstående tal er indeholdt:

Revisionshonorar til de generalforsamlingsvalgte revisorer

fra PricewaterhouseCoopers 337 338

Honorar for andre ydelser end revision til PricewaterhouseCoopers

og tilknyttede konsulentvirksomheder 53 37

390 376

4 Personaleudgifter

Gager og lønninger 151.462 159.104

Pensioner 9.094 10.534

Andre udgifter til social sikring 2.297 1.647

Øvrige personaleudgifter 2.451 1.686

165.304 172.971

Aktiveret som anlægsaktiver (588) (5.846)

164.716 167.125

31


2002 2001

4 Personaleudgifter (fortsat) DKK 1.000 DKK 1.000

heraf udgør vederlag til direktion og bestyrelse:

Direktion 1.705 1.705

Bestyrelse 312 312

2.017 2.017

Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere 602 610

5 Materielle anlægaktiver

Regnskabsårets investeringer i og afskrivninger på materielle anlægsaktiver specificeres

således:

Tekn. anlæg Materielle

Startbaner, handl. materiel Rullende anlægsak-

Grunde og platforme og tekn. udstyr materiel tiver under

bygninger rulleveje m.v. og lysanlæg og inventar udførelse

DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000

Anskaffelsespris

1. januar 208.949 81.550 85.786 95.006 656.416

Periodens tilgang 0 0 0 0 235.080

Periodens afgang 0 0 2.440 230 0

Overførsler ordinære inv. 144 124 5.895 3.455 (9.618)

Overførsler p-nord 527.130 180.651 118.962 50.236 (876.979)

Anskaffelsespris

31. december 736.223 262.325 208.203 148.467 4.899

Nedskrivninger 1. januar 0 0 0 0 0

Årets nedskrivninger 69.748 12.770 12.200 3.966 0

Nedskrivninger

31. december 69.748 12.770 12.200 3.966 0

Afskrivninger 1. januar 22.494 14.398 37.028 64.171 0

Periodens afskrivninger 12.291 10.276 11.527 11.265 0

Tilbageførte afskrivninger

på periodens afgang 0 0 813 230 0

Afskrivninger 31. dec. 34.785 24.674 47.742 75.206 0

Regnskabsmæssig værdi

31. december 631.690 224.881 148.261 69.295 4.899

32


5 Materielle anlægaktiver (fortsat)

I Materielle anlægsaktiver er indeholdt finansieringsomkostninger i fremstillingsperioden

med ialt t.DKK 43.822. Beløbet er fordelt med t.DKK 27.854 på Grunde og bygninger,

t.DKK 10.335 på Startbaner mv. og t.DKK 5.633 på Tekniske anlæg mv.

Afskrivninger på materielle anlægsaktiver med tillæg

af udgiftsførte nyanskaffelser med en værdi under

DKK 25.000 samt avance/tab ved salg udgør:

2002 2001

DKK 1.000 DKK 1.000

Afskrivninger 45.359 35.272

Nedskrivninger 98.684 0

Tab/(avance) ved salg 231 162

Avance ved salg af aktiver under DKK 25.000 (99) (4)

Nyanskaffelser under DKK 25.000 754 498

144.929 35.928

Det samlede lufthavnsanlæg er ikke genstand for offentlig vurdering.

6 Finansielle indtægter:

Finansielle indtægter specificeres således:

Bankrenter 251 14

Kursgevinster 102 137

Øvrige finansielle indtægter 90 92

443 243

7 Finansielle udgifter

Finansielle udgifter specificeres således:

Renter vedrørende realkredit 15.528 0

Øvrige finansielle udgifter 1.406 307

16.934 307

33


2002 2001

DKK 1.000 DKK 1.000

8 Varebeholdninger

Varebeholdninger specificeres således:

Beholdning af hjælpematerialer 853 689

Handelsvarer til videresalg 6.610 5.819

7.463 6.508

9 Likvide beholdninger

Likvide beholdninger specificeres således:

Kassebeholdning 7.521 5.360

Bankindeståender 33.834 651

41.355 6.011

10 Egenkapital

Selskabs- Overkurs Overført

kapital ved emission resultat I alt

DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000

Egenkapital, 1. januar 100.000 333.247 97.688 530.935

Årets resultat (107.835) (107.835)

Egenkapital 31. december 100.000 333.247 (10.147) 423.100

Aktiekapitalen fordeler sig således:

1.000.000 stk á DKK 100

11 Langfristede gældsforpligtigelser

Afdrag, der forfalder inden for 1 år, er opført under kortfristede gældsforplig-

tigelser.

Af den langfristede gæld forfalder til betaling senere end 5 år

efter balancedagen:

Pengeinstitutter 148.773

Realkreditinstitutter 418.000

566.773

34


11 Langfristede gældsforpligtelser (fortsat)

Gæld til Realkreditinstitutter er tinglyst i grunde og bygninger der indgår i

balancen med DKK 632 mio.

Gælden til pengeinstitutter er optaget i Euro.

Lufthavnens ledelse vil i løbet af 2003 få fastlagt den endelige sammen-

sætning af finansieringen.

12 Anden gæld

Anden gæld specificeres således:

Skyldige personskatter m.v. 150 4.647

Feriepengeforpligtelse 17.359 17.252

Diverse gæld 35.490 7.164

52.999 29.063

13 Nærtstående parter og ejerforhold

Bestemmende indflydelse Grundlag

Vejle Amt Hovedaktionær

Øvrige nærtstående parter

Ingen

Transaktioner

Der har ikke i årets løb udover normalt ledelsesvederlag været gennemført

transaktioner med bestyrelse, direktion, ledende medarbejder, væsentlige

aktionærer eller andre nærtstående parter.

Ejerforhold

Selskabets aktier ejes af:

Vejle Amt 50%

Kolding Kommune 15%

Vejle Kommune 15%

Billund Kommune 7,5%

Grindsted Kommune 7,5%

Give Kommune 5%

35

Noter til pengestrømsopgørelse for Billund Lufthavn A/S

2002 2001

DKK 1.000 DKK 1.000

1 Reguleringer

Årets afskrivninger på materielle anlægsaktiver

inklusive avance og tab ved salg af anlægsaktiver 45.590 35.434

Årets nedskrivninger på materielle anlægsaktiver 98.684 0

Finansielle indtægter 443 243

Finansielle udgifter 16.934 307

160.765 35.498

2 Ændring i driftskapital

Ændring i varebeholdninger (955) (605)

Ændring i tilgodehavender 2.194 16.266

Ændring i leverandører af vare- og tjenesteydelser

og anden gæld 17.643 (12.110)

18.882 3.551

3 Likvider 1. januar

Kassebeholdning 5.360 7.301

Bankindeståender 651 10.012

6.011 17.313

36

billund lufthavn a/s

Documents