Kvalitetsstandard

Børn og unge med handicap 0 – 18 år

� Merudgifter, SEL § 41 � Tabt arbejdsfortjeneste, SEL § 42 � Aflastning, SEL § 84 � Ledsagerordning, SEL § 45

Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141150-12

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012

2

INDHOLD

INDLEDNING 3

DÆKNING AF MERUDGIFTER 4

KOMPENSATION FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE 17

AFLASTNING § 84 22

LEDSAGERORDNING 24

3

Indledning Denne kvalitetsstandard omhandler de bestemmelser i serviceloven, der er direkte henvendt til børn og unge i alderen 0-18 år med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Formålet med serviceloven i forhold til denne målgruppe er at tilgodese de behov, der følger af en nedsat funktionsevne eller en indgribende lidelse. Formålet er endvidere at yde støtte til og sikre, at målgruppen kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Retningsgivende for udarbejdelse af kvalitetsstandard for ovenstående er:

• serviceloven • retssikkerhedsloven • barnets reform.

I 2009 blev der vedtaget en særlig familievejlederordning, jf. servicelovens § 11 stk. 5, der er et tilbud til alle familier med børn og unge under 18 år med et nydiagnosticeret handicap. Tilbuddet skal sikre en introducerende og helhedsorienteret information og vejledning om disse familiers rettigheder og muligheder for hjælp i forbindelse med at have fået et handicappet barn. Tilbuddet skal gives indenfor tre måneder efter, at Handicapgruppen er blevet bekendt med, at et barn eller en ung har fået konstateret et handicap. Information om dette kan komme både fra familien selv og fra samarbejds partnere. Forvaltningen af ovenstående bestemmelser varetages af myndighedsafdelingens handi-capgruppe, der tilbyder familievejledning til alle nye familier med børn eller unge, der tilhører målgruppen. Handicapgruppen varetager også opgaven med råd og vejledning til familier med børn og unge med en nedsat funktionsevne eller en indgribende lidelse, så det sikres, at disse får den rette hjælp og støtte efter servicelovens øvrige bestemmel-ser.

4

Dækning af merudgifter

Forældre der forsørger et barn eller en ung under 18 år med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan efter en konkret og individuel vurdering få dækket de nødvendige merud-gifter, der er forbundet hermed. Ydelsen er betinget af, at den er nødvendig i forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet, og at forældrene ikke ville have haft udgiften, såfremt barnet eller den unge havde været rask eller havde haft en normal funktionsevne. Den enkelte familie skal selv betale den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, som familien normalt ville have betalt, hvis barnet eller den unge ikke havde haft et handicap.

Standard for dækning af merudgifter

Hvem udfører opgaven Sagsbehandlingen vedrørende dækning af merudgifter efter

servicelovens § 41 varetages af myndighedsafdelingens handicapgruppe.

Formål Formålet med dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen er at mervirke til at:

• børn og unge med funktionsnedsættelse kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institution eller lignende, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger det.

• familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse.

• hindre at barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger.

Målgruppe Der kan bevilges dækning af nødvendige merudgifter ved

forsørgelsen af børn og unge under 18 år, når følgende kriterier er opfyldt:

• barnet eller den unge bliver forsørget i hjemmet • barnet eller den unge har en betydelig og varig nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne

• barnet har en indgribende kronisk eller langvarig lidelse

Forsørgelse i hjemmet betyder, at barnet eller den unge bor hos indehaveren af forældremyndigheden eller andre pårørende, at barnet er indlagt på hospital, er på kostskole eller efterskole (uden der er tale om anbringelse) eller er i aflastning efter servicelovens § 52, stk. 3.5. Er barnet anbragt udenfor hjemmet og er omfattet af målgrup-pen for dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 41, er det anbringelsesstedet, der afholder de nødvendige merudgifter over anbringelsesstedets drift.

5

Er barnet anbragt udenfor hjemmet i en plejefamilie og er omfattet af målgruppen for dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 41, bevilges de nødvendige merudgifter efter servicelovens § 52, stk. 3.7 som en del af anbringelsesud-giften. Betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan som eksempel være manglende eller nedsat hørelse, manglende eller svagt syn, manglende eller nedsat bevægelsesfunktion, sindslidelser, hjerneskade eller udviklingshæmning. Eksemplerne er ikke udtømmende.

• Betydelig funktionsnedsættelse betyder, at funktions-nedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation, herunder funktions-nedsættelsens betydning i relation til den pågældendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelses forhold, helbreds- forhold, personlige forhold etc.

• Varig funktionsnedsættelse betyder, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktions nedsættelsen være en belastning resten af livet.

Indgribende kronisk eller langvarig lidelse kan som eksempel være epilepsi, diabetes, allergi, autisme og kræft. Eksemplerne er ikke udtømmende.

• Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

• Kronisk lidelse omfatter sygdomstilstande og lignende, som fra det tidspunkt, hvor den opstår, normalt vil vare i flere år og som regel barnealderen ud.

• Langvarig lidelse betyder, at lidelsen vil vare ca. et år eller mere. Der kan dog også ydes hjælp i tilfælde, hvor lidelsen forventes at vare mindre end et år, men hvor lidelsen medfører en så betydelig nedsat funktionsevne, at forældrene er særligt tungt belastet, f.eks. ved for tidligt fødte børn med svære komplikationer.

Udmåling af ydelsen Familiens nødvendige merudgifter grundet barnets eller den

unges nedsatte funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelse udmåles efter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte ydelsesmodtager. Sandsynliggjort betyder, at der ikke kan kræves dokumentation for afholdelsen af udgifterne. Der laves et overslag over omfanget af de nødvendige merudgifter barnet eller den unge efter al sandsynlighed vil få det kommende år. Det giver familien mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan

6

dækkes. De samlede nødvendige merudgifter udmåles som en eller flere gange en 1/8 af et fastsat standardbeløb, der reguleres hvert år af Socialministeriet. I 2012 er standardbeløbet 2.912 kr. svarende til en 1/8 på 364 kr. De samlede nødvendige merudgifter skal mindst udgøre en 1/8 af standardbeløbet (364 kr. pr. måned i 2012), svarende til et mini-mumsbeløb på 4.368 kr. (i 2012) inden for 12 på hinanden sam-menhængende måneder, før familiens nødvendige merudgifter kan komme til udbetaling. Såfremt en familie har flere børn, der tilhører målgruppen efter servicelovens § 41, er det de samlede merudgifter for disse børn, der lægges til grund for beregningen. Mindst en gang årligt sker der en opfølgning på, om de udmålte merudgifter dækker de konkrete behov, eller om der skal ske en regulering. Er det vanskeligt for en familie med f.eks et ny diag-nosticeret barn at sandsynliggøre sine nødvendige merudgifter et år frem, vil der ske hyppigere opfølgning i starten. Familien bør ved opfølgning kunne sandsynliggøre eller dokumen-tere deres væsentligste merudgifter, da det vil gøre udmålingen af den næste periodes dækning af merudgifter nemmere.

Merudgifter

Der henvises til nærmere beskrivelse og uddybelse af nedenstå-ende gennemgang af merudgifter i Norddjurs Kommunes vej-ledning til forældre med børn og unge med handicap.1 Kost og diætpræparater Der kan ydes tilskud til merudgifter til diætkost under forudsætning af, at behovet er tilstrækkeligt dokumenteret, f.eks ved lægeerklæring. Ved dækning af merudgifter til kost og diætpræparater skal der ske modregning af normaludgift til kost. Normaludgiften beregnes med udgangspunkt i Astma- og Allergi-forbundets vejledende takster, som Norddjurs kommune årligt korrigerer i forhold til løn- og prisudviklingen. Der kan f.eks være tale om:

• Modermælkserstatning • Profylac • Særligt fremstillede præparater • Sondeernæring • Cøliaki - merudgiften til diætkost ved cøliaki dækkes efter

Dansk Cøliakiforenings vejledende takster. • Diabetes

Astma og allergi Allergi, astma og astmatisk bronkitis anses for at være en lidelse

1 Serviceniveauer for børn og unge med handicap, § 41 og § 42 i Lov om Social Service, Handicapteamet Norddjurs Kommune, marts 2012. Findes på kommunens hjemmeside.

7

der tilhører målgruppen efter § 41, hvis den er af en sådan svær- hedsgrad, at den er indgribende og har alvorlige følger i barnets hverdag, og kræver kontinuerlig forebyggende behandling med f.eks. inhalationssteroid. Der kan ikke bevilges merudgifter til rengøringshjælp og ekstra vask, da det ifølge Astma og Allergiforbundets anbefalinger er nok med en almindelig ugentlig rengøring og almindelig tøjvask. Vaskbare dyner og allergivenligt vaskepulver/sæbe kan heller ikke bevilges som nødvendige merudgifter, da dette må betragtes som almindeligt forbrug i de fleste familier. Hudlidelser Hudlidelser som svær eksem, atopisk dermatitis og psoriasis er lidelser, der lige som ved astma og allergi jvf. ovenfor, kan tilhøre målgruppen efter § 41, såfremt lidelsen er af en sådan sværhedsgrad, at den er indgribende og har alvorlige følger i barnets hverdag. Medicin Der ydes dækning af merudgifter til medicin, der er nødvendig grundet barnets eller den unges funktionsnedsættelse eller lidelse, såfremt behovet for medicin er veldokumenteret. Ved bevilling af dækning af merudgiften til medicin udsteder Norddjurs Kommune en medicinbevilling til udlevering til apoteket. På medicinbevillingen står der anført præcist hvilke konkrete præparater, der må udleveres. Sygehusophold Hvis et barn eller en ung indlægges grundet den nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse, kan der mod dokumentation ydes dækning af merudgiften til den ene eller begge forældres ophold, såfremt sygehuset ikke dækker dette. Ved ophold forstås patienthotel, kost, befordring og p-billet. Det er en forudsætning for dækning af merudgiften, at det er læge-ligt påkrævet, at den ene eller begge forældre er til stede. Søges der dækning af merudgiften til besøg ved sygehusophold af den forældre, der ikke er indlagt sammen med barnet, vil hyppigheden og varigheden af besøget afhænge af, om barnet eller den unge er indlagt på et sygehus i eller uden for Jylland/ Fyn. Sygehusophold udenfor Jylland/Fyn: 1-2 uger = ingen besøg dækkes 3-4 uger = en weekend á to overnatninger dækkes 5-6 uger = to weekender á to overnatninger dækkes. Mere end 6 uger = besøg dækkes efter aftale med rådgiver. Ved hyppige kortvarige akutte eller planlagte indlæggelser uden for Jylland/Fyn dækkes der ikke besøg af den anden forældre med mindre, det er lægeligt påkrævet, at begge forældre skal være til stede under indlæggelsen.

8

Sygehusophold i Jylland og på Fyn: Under 2 uger = ingen besøg dækkes. Mere end 2 uger = dækkes to besøg om ugen.

Ved hyppige kortvarige akutte eller planlagte indlæggelser i Jylland og på Fyn dækkes et besøg uden overnatning pr. indlæggelse. Er det lægeligt påkrævet, at begge forældre er til stede ved disse indlæggelser dækkes hele familiens merud-gifter under indlæggelsen. Der vil dog altid blive foretaget et individuelt og konkret skøn i den enkelte sag i forhold til rimeligheden af hyppighed og omfang af besøg.

Befordring Der vil kunne ydes tilskud til dækning af nødvendige mer-udgifter til befordring af barnet eller den unge til dagtilbud, uddannelse, behandling og fritid. Der skal altid foreligge skriftlig vurdering af, hvorfor befordringsudgiften betragtes som en nødvendig merudgift. Befordringsudgiften skal altid reduceres med eventuel ”normaludgift” til befordring. Handicaprettede kurser Der kan ydes hjælp til forældre og søskende, samt nære pårørendes til merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i handicaprettede kurser. Det er en forudsætning, at deltagelse i sådanne kurser er nødvendig for at sætte forældre/pårørende i stand til at have barnet eller den unge med væsentlig funktionsnedsættelse eller lidelse hjemme, herunder at passe og pleje, opdrage og kommu-nikere med barnet/den unge. I vurderingen af familiens ansøgning om kursus vil der udover ovenstående kriterier blive lagt stor vægt på, om den viden og information, der formidles på kurset, også kan opnås andre steder, f.eks. gennem de fagfolk der allerede er tilknyttet barnet, handicaporganisationer eller kommunens egne tilbud. Ved kurser med forplejning, fratrækkes et beløb pr. person pr. døgn svarende til den normale udgift, forældrene alligevel ville have haft til kost i hjemmet, således at det kun er merudgiften, der dækkes. Beløbet er beregnet til 40 kr. pr. dag pr. person. Konsulent bistand Der kan bevilges konsulentbistand som en merudgift, når ydelsen kan sammenlignes med kursus/information om det at have et handicappet barn eller en handicappet søskende. Konsulentbistand henvender sig kun til den nærmeste familie. Der henvises endvidere til afsnittet ovenfor om handicaprettede kurser. Briller Der kan som udgangspunkt ikke ydes hjælp til briller som en merudgift, da alle forældre til børn med behov for synskorrektion skal afholde denne udgift. Det er kun i de særlige tilfælde, hvor der som følge af barnets eller den unges

9

funktionsnedsættelse eller kroniske eller langvarige lidelse er særlige merudgifter til briller. Det er dog en forudsætning for at bevilge merudgiften til briller, at udgiften ikke kan ydes efter sundhedslovgivningen eller servicelovens § 112 (hjælpemidler). Inkontinens og encoprese Der kan ydes dækning af merudgifter ved inkontinens, såfremt barnet er fyldt 6 år og det kan dokumenteres, at alle behand-lingsmuligheder er udtømt og at inkontinensen er en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ved encoprese kan der dog ydes dækning af merudgifter, når barnet er fyldt 4 år, selv om alle behandlingsmuligheder ikke er udtømt endnu. Merudgiften til bleer skal søges dækket som et hjælpemiddel efter servicelovens § 112. Forældre skal selv afholde udgiften til skift af madras, topmadras, dyner mv. i takt med at barnet vokser. Som udgangspunkt vil den rette ble forhindre, at der opstår ekstra behov for udskiftning af madras, topmadras, dyner mv. samt indkøb af vådliggerlagner. I de særlige tilfælde hvor det vurderes, at der grundet barnets lidelse alligevel er behov for ekstra udskiftning og indkøb, tages der udgangspunkt i nedenstående skema, der er beregnet efter priserne i Jysk. Der vil dog altid blive fortaget et individuelt skøn i den konkrete sag. Produkt Normalprisen pr.

stk. Bevillings sekvens

Vaskbar dyne 200 kr. 1 x årligt Topmadras 300 kr. 1 x årligt Madras 950 kr. 1 x i alderen 4 -

17 år Vådliggerlagen 150 kr. 2 x årligt Sengetøj + lagen 150 kr 1 x årligt

Beklædning og fodtøj Der kan ydes hjælp til tøj, som skal udformes på en særlig måde, eller til ekstra beklædning/sko, som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid. Særlige beklædningsgenstande og ortopædisk fodtøj skal søges dækket gennem kommunens hjælpemiddelafdeling efter ser-vicelovens § 112. Der tages udgangspunkt i, at et barns normale garderobe og pris ser ud som nedenstående. Priserne er taget ud fra et gennemsnit af priserne i Bilka og H&M, rundet op til hele kroner.

10

Normalgarderoben skal forældrene selv vedligeholde og forny. Emne Normalt antal Normal pris pr.

stk. Tøj

10 par strømper 10 sæt undertøj 4 sæt nattøj 7 lange bukser 4 korte bukser 10 trøjer med lange ærmer 8 trøjer med korte ærmer 2 stk. cardigan/varm trøje/hættetrøjer etc. 2 sæt sportstøj 1 sæt fritidstøj 1 stk. badetøj

10,00 Kr. 50,00 Kr.

100,00 Kr. 130,00 Kr. 80,00 Kr. 70,00 Kr. 50,00 Kr.

120,00 Kr. 200,00 Kr. 130,00 Kr. 100,00 Kr.

Overtøj

1 sæt regntøj 1 sommerjakke 1 vinterjakke 1 flyverdragt/skitøj 1 overgangsjakke/softshell

300,00 Kr. 200,00 Kr. 250,00 Kr. 300,00 Kr. 200,00 Kr.

Fodtøj

1 par gummistøvler 1 par vinterstøvler 1 par hjemmesko 1 par sandaler 2 par kondisko 1 par indendørssko til gymnastik/idræt 2 par hverdagssko, f.eks træsko eller badesandaler

100,00 Kr. 200,00 Kr. 50,00 Kr.

100,00 Kr. 200,00 Kr. 200,00 Kr. 100,00 Kr.

Andet

Der er ikke medtaget tøj og sko til fritidsaktiviteter som f.eks fodboldtøj, ridetøj og lignende. Der er tale om et vejledende gennemsnitstal. Barnets alder må tages i betragtning, da det f.eks. er almindeligt, at børne-havebørn har ekstra tøj, overtøj og sko til brug i børnehaven. Der er taget udgangspunkt i, at der vaskes mindst hver anden dag i familien.

11

Vask og tørring Hvis barnets nedsatte funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse medfører merudgifter til vask, kan der ydes hjælp såvel til selve vaskeudgiften som til anskaffelse af vaskemaskine forudsat, at en sådan må anses for at være nødvendig for at imødekomme et ekstraordinært stort behov. Udgiften til vask og tørring sker efter en individuel konkret vurdering med udgangspunkt i nedenstående skema: Familiemedlemmer Antal vask (5 kg)

pr. måned / pris pr. vask

Antal tørring (5 kg) pr. måned / pris pr. tørring

2 personer 11 vask á 8 kr. 6 tørring á 8 kr. 4 personer 22 vask á 8 kr. 12 tørring á 8 kr.

Drift af bil Ansøger skal som udgangspunkt selv afholde udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparationer, vask m.v., idet handicappede generelt ikke kan siges at have merudgifter til drift af bil alene på grund af en nedsat funktionsevne i forhold til ikke-handicappede bilejere. Familierne kan have anskaffet hjælpemiddelbilen ud fra 4 forskellige situationer, og rådgiver skal informere forældrene om merudgifter afhængig af hvilken situation, familien befinder sig i. 1: Familien har en ekstra bil, udover handicapbilen, og ville under andre omstændigheder ikke have haft to biler Alle merudgifter dækkes 100 % 2: Familien ville ikke have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov i forhold til barnet Alle merudgifter dækkes 100 % 3: Familiens ekstra bil er en handicapbil og familien ville under alle omstændigheder have haft to biler Merudgiften ved drift og vedligeholdelse af handicapbilen i forhold til en alm. bil dækkes. Merudgift til befordring der alene skyldes barnets nedsatte funktionsnedsættelse eller lidelse dækkes. Reparationer er familiens ansvar. 4: Familien har en ekstraordinær stor og driftsmæssig kostbar handicapbil Ny bil: Gammel bil: Difference: Forsikring Forsikring Kr. Reparationer Reparationer (tilbud) Kr. Service eftersyn Service eftersyn Kr. Merudgift brændstof Merudgift brændstof Kr.

12

Merudgifter på brændstof udregnes pr. kørt km., ud fra kørselsforbrug fra kørebog. www.hvorlangtpaaliteren.dk kan anvendes, hvis ikke det faktiske antal kørte km kan opgøres. Vedligeholde af for eksempel lift og andet ekstra handicap-relaterede udstyr til handicapbilen dækkes som en merudgift efter servicelovens § 41. Falck-abonnement kan som udgangspunkt ikke dækkes. Der kan normalt ikke bevilges ekstraudstyr til bil efter service-lovens § 41, da disse, hvis de findes nødvendige, bevilges sammen med bilen. Cykler Er det nødvendigt i forhold til barnets eller den unges handicap at få en specialcykel eller specialudstyr til en normal cykel, kan merudgiften dækkes. Det er en forudsætning, at specialcyklen eller specialudstyret sætter barnet eller den unge i stand til at deltage i leg og fritid på lige fod med resten af familien og sine jævnaldrende. Er cyklen til brug for almindelige nødvendige hverdagsaktiviteter, som f.eks. transportmiddel til og fra skole, indkøb mv. dækkes udgiften efter servicelovens § 112 (hjælpemiddel). Er der tidligere bevilget en specialcykel eller specialudstyr, skal salgsprisen for dette sammen med normalprisen fratrækkes i bevillingen af en ny specialcykel eller nyt specialudstyr. Normalprisen for en cykel vurderes med udgangspunkt i prisen for en cykel i Bilka og Kvickly: Alder Pris 2-4 år 500 kr. 5-8 år 1000 kr. 9-12 år 1500 kr. 12-18 år 2000 kr.

Som udgangspunkt forventes det, at en cykel til et barn under 8 år har en holdbarhed på 2 år, og at en cykel til et barn/en ung over 8 år har en holdbarhed på 3 år. Ferie Der kan ydes hjælp til merudgifter til ferier, som familier normalt holder i ind- og udland, såfremt merudgiften er forbundet med barnets handicap. De enkelte merudgifter ved barnets deltagelse i ferien skal sandsynliggøres ud fra en konkret vurdering. Der kan dækkes merudgifter til 14 dages ferie pr. år. Fordelingen af ferien afgøres af forældrene. Hvis der i forbindelse med ferie, sommerlejr eller lignende bevilges hjælper, skal der foretages en konkret individuel vurdering af behovet herfor. Bemærk at der ikke kan træffes afgørelse om, at der kun kan bevilges 7,4 timer pr. døgn, men den enkelte medarbejder kan kun være ansat 37 timer pr. uge.

13

Hvis familien i forvejen har hjælpere tilknyttet, er det diffe-rencen, der kan bevilges. Barnepige Under 12 år I familier med børn under 12 år betragtes det som normalt at påregne udgifter til en barnepige. Typisk vil der være tale om en ung barnepige med en gennemsnitlig løn på 60 kr. i timen. Har familier med børn under 12 år brug for en voksen barnepige begrundet i barnets nedsatte funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelse, kan merudgiften til en voksen barnepige dækkes. Over 12 år I familier med børn over 12 år, er der typisk ikke udgifter til en barnepige, da børn i den alder normalt kan være alene hjemme. Har barnet eller den unge over 12 år behov for en barnepige grundet den nedsatte funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelse, dækkes den fulde udgift uanset barnepigens alder. Der skal dog altid foretages individuel vurdering i den konkrete familie, f.eks i forhold til om der er søskende hjemme mv. Barnets alder Barnepigens alder

og timeløn Merudgiften der dækkes

Under 12 år Under 18 år / 60 kr. i timen Over 18 år / 120 kr. i timen

Ingen merudgift 60 kr. i timen

Over 12 år Under 18 år / 60 kr. i timen Over 18 år / 120 kr. i timen

60 kr. i timen 120 kr. i timen

Anvendelsen af barnepigetimer vil typisk være situationer, hvor forældrene skal til normale hverdagsaktiviteter i eftermiddags- og aftenstimerne, hvor barnet ikke kan deltage, og ikke kan være alene hjemme. Anvendelsen af barnepige timer kan også bevil-ges som en aflastning af familien, som gør det muligt at foretage almindelige aktiviteter med eventuelle søskende, som kan være vanskelige eller umulige at foretage, hvis det handicappede barn skal med. Omfanget af bevilgede barnepigetimer vil bero på en konkret og individuel vurdering ud fra den enkelte families situation. Ofte bevilges der et bestemt antal timer om måneden, som familien selv kan råde over efter behov. Der kan dog som udgangspunkt max bevilges 5 timer om ugen. Familien skal selv finde en egnet barnepige til opgaven, og

14

udbetale lønnen. Barnepigen har selv ansvaret for at indberette sin løn til skat. For tidligt fødte børn Forældre der får et for tidligt født barn kan ikke alene på grund af den for tidlige fødsel og de eventuelle ”normale” kompli-kationer, der kan være forbundet herved, få dækket deres merudgifter. Det for tidligt fødte barn tilhører kun målgruppen efter servicelovens § 41, såfremt det kan dokumenteres, at barnet har en varig og nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Slidtage og ødelæggelse Der kan ikke medtages et anslået fast beløb til ødelæggelser og slidtage i de årlige merudgifter. Hvis der rent undtagelsesvist ydes hjælp til dette, skal det ske efter en individuel konkret vurdering. Rådgiveren er opmærksom på at rådgive forældrene til at tegne særskilt ansvarsforsikring på barnet. Forskellen mellem den almindelige og udvidede ansvarsforsikring kan medtages i en merudgiftsberegning. Computere og mobiltelefoner Computere og mobiltelefoner hører ind under almindeligt indbo, og kan dermed som hovedregel ikke betragtes som en merudgift. Hvis der i særlige tilfælde bevilges computer og mobiltelefoner, skal familien altid indhente 2 forskellige tilbud. Tilbuddene skal vurderes ud fra pris og behov. Det er en forudsætning, at behovet er begrundet i den nedsatte funktionsnedsættelse eller lidelse og at barnet eller den unge er i en alder, hvor udstyret ikke vurderes som normalt eje, jvf. skemaet nedenfor. Skemaet er lavet ud fra en forudsætning om, at langt de fleste børn har adgang til en computer og/eller en mobiltelefon i hjemmet, og at der udelukkende er tale om et behov for en personlig computer eller mobiltelefon. Alder Mobiltelefon Computer Børn til og med 1. kl.

Ikke almindeligt eje Ikke almindeligt eje

Børn/unge over 1. kl.

Almindeligt eje Almindeligt eje

En computer, computermus eller andet udstyr, der er relateret til uddannelse, skal skoleområdet bevilge og afholde udgiften til. Specielle programmer og ekstra store skærme kan tildeles som hjælpemiddel. Abonnement til Datateket er som udgangspunkt ikke en nødven-dig merudgift. Familien kan låne computerspil og lignende på biblioteket eller købe spil på tilsvarende vis som familier med børn uden handicap. Kontingent Medlemskontingenter til handicaporganisationer og lignende

15

betragtes som udgangspunkt ikke som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet. Forsikring Børneulykkesforsikring betragtes ikke som en merudgift, da der er gratis lægehjælp og sygehusbehandling i Danmark. Ansvars-/familieforsikringens årlige præmie kan blive hævet af forsikringsselskabet grundet barnets handicap, og denne forøgelse betragtes som en merudgift. Sygeforsikringen Danmark eller andre private sygeforsikringers tilskud skal ikke modregnes merudgiftsydelsen, da merudgifts-ydelser er uafhængige af modtagerens økonomiske situation. Fritidsinteresser Der kan ydes dækning af nødvendige merudgifter til barnets eller den unges deltagelse i en fritidsinteresse såfremt merudgiften relaterer sig direkte til barnets eller den unges funktionsnedsættelse eller lidelse. Der tages udgangspunkt i, at børn normalt har 1-2 fritidsinte-resser, og at forældre normalt kan have kørsel forbundet hermed. Derudover betragtes det også som normalt, at fritidsinteresser vælges ud fra, hvornår de passer ind i familiens dagligdag, og der kan derfor som udgangspunkt ikke bevilges bus eller taxakørsel til en handicaprelateret fritidsaktivitet, der ligger inden for forældrenes arbejdstid, således at forældrene ikke selv kan hente og bringe til fritidsaktiviteten. Merudgiften til en fritidsaktivitet beregnes ud fra forskellen mellem den normale fritidsaktivitet og den handicaprelaterede fritidsaktivitet, herunder pris, kørsel og udstyr. Er der ikke umiddelbart grundlag for en sammenligning i forhold til prisen, tages der udgangspunkt i, at en almindelig fritidsaktivitet gennemsnitligt koster 500 kr. pr. år + udstyr. Der skal altid vælges den fritidsaktivitet, der ligger tættest på familiens bopæl. SFO/klub Forældres egenbetaling til SFO/klub kan bevilges som en nødvendig merudgift, når barnet eller den unge er over den almindelige SFO/klub alder, jvf. nedenfor, men stadig har et pasningsbehov i dagtimerne grundet den nedsatte funktionsevne eller lidelse. Der er dermed tale om en udgift, som forældre normalt ikke vil have haft i forhold til barnets alder. Det er en forudsætning, at forældrene har søgt om økonomisk friplads ved kommunens pladsanvisning, inden der kan behandles ansøgning om dækning af egenbetalingen til SFO/klub. Alder SFO/klub under 4. klasse normal udgift fra og med 4. klasse 100 % merudgift

16

Rengøring Udgangspunktet er, at alle familier selv skal foretage den almindelige daglige oprydning og rengøring i deres eget hjem. Der kan dog i særlige situationer bevilges rengøringshjælp med op til 3 timer hver 14. dag til den ekstra rengøring, der er begrundet i barnets eller den unges handicap, og såfremt det skønnes nødvendigt i forhold til barnets forsørgelse i hjemmet. Der vil som hovedregel kunne ydes timebetaling svarende til taksten i et autoriseret rengøringsfirma. Bolig og boligskift Der kan ydes støtte til nødvendige merudgifter i forbindelse med boligændringer i form af til- og ombygning af familiens bolig eller ved flytning til en større bolig som følge af et barns handicap. Betingelsen for at få støtte til dækning af udgifter i forbindelse med flytning til en anden bolig er, at kommunen har vurderet, at den nuværende bolig ikke er egnet som opholdssted på grund af funktionsnedsættelsen, og at boligen ikke kan gøres egnet via ombygning eller særlige indretninger. Ved behov for boligændringer og boligskift skal der ske hen-vendelse til kommunens hjælpemiddelafdeling.

Ansøgning og klage Bevilling af dækning af merudgifter sker på baggrund af en ansøgning og en vurdering af, om barnet/den unge tilhører målgruppen. Tilhører barnet eller den unge målgruppen, bliver det ansøgte behandlet efter en konkret og individuel vurdering ud fra barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske eller indgribende lidelse og i forhold til, hvor indgri-bende følgerne heraf er i hverdagen. En afgørelse efter servicelovens § 41 indeholder altid en skriftlig begrundelse med retsgrundlag og klagevejledning. Der kan klages over en afgørelse inden 4 uger fra ansøgeren har modtaget afgørelsen. Klagen sendes til myndighedsafdelingen med henblik på genbehandling. Fastholdes afgørelsen, videresender myndighedsafdelingen klagen til Ankestyrelsen.

Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandling sker altid hurtigst muligt indenfor en tidsfrist på 6 uger, fra ansøgningen er modtaget i myndighedsafdlingen og til ansøgeren skal modtage en afgørelse på det ansøgte. Der kan dog være særlige situationer, hvor den angivne sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes. Hvis en sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes, vil ansøgeren få besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse.

17

Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Forældre der i hjemmet forsøger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan efter en konkret og individuel vurdering ydes kompensation for den tabte arbejds-fortjeneste, der kan være forbundet hermed. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Standard for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Hvem udfører opgaven Sagsbehandlingen vedr. kompensation for tabt arbejdsfortjeneste

efter servicelovens § 42 varetages af myndighedsafdelingens handicapgruppe.

Formål Formålet med kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er at mervirke til at:

• børn og unge med funktionsnedsættelse kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institution eller lignende, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger det.

• familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse.

• hindre at barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger.

Målgruppe Der kan bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved

forsørgelsen af børn og unge under 18 år, når følgende kriterier er opfyldt:

• barnet eller den unge bliver forsørget i hjemmet • barnet eller den unge har en betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne

• barnet har en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Der henvises til nærmere uddybning af disse kriterier under afsnittet om dækning af merudgifter ovenfor. Målgruppen, der kan modtage ydelsen, er dog en mindre del af den målgruppe, der kan modtage dækning af merudgifter efter servicelovens § 41, idet det også er en forudsætning at:

• det er en nødvendig konsekvens af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse, at det bliver passet i hjemmet.

• det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge i hjemmet.

• moderen eller faderen helt eller delvist har måttet ophøre med sin beskæftigelse eller ikke kan påtage sig

18

beskæftigelse grundet barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse.

Udmåling af ydelsen Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste beregnes og

fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 27.500,00 kr. om måneden (fra 1.7.2012). Den beregnede timesats fastlåses og gør sig gældende ved al fremtidig udbetaling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, uanset om man senere stiger eller falder i løn. Dog bliver den fastlåste timesats reguleret en gang årligt pr. 1. januar med en procentsats med baggrund i Socialministeriets satser. Timesatsen beregnes således: Ordinære lønmodtagere Beregningsgrundlag Gennemsnittet af ansøgers lønindkomst på ansøgningstidspunktet ud fra de seneste 3 måneders lønsedler. Evt. fast provision eller løntillæg medtages i beregningsgrundlaget, såfremt det er dokumenteret, at ansøgers løn består af både en fast løn og en fast provision eller tillæg. Dokumentation Seneste 3 måneders lønsedler. Offentlig forsørgelsesydelse Herunder arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, SU og revalideringsydelse. Beregningsgrundlag Offentlige forsørgelsesydelser kan ikke anvendes som beregningsgrundlag for en timesats. I stedet skal ansøgers sidste lønindkomst fra ordinær eller offentlig støttet beskæftigelse anvendes, og gennemsnittet af de seneste 3 måneders lønsedler herfra danner grundlag for beregning af timesatsen. Såfremt ansøgerens tidligere lønindkomst ikke umiddelbart kan fastsættes, kan beregningen tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn. I særlige tilfælde kan den lønindkomst, ansøgeren ville have haft, anvendes, såfremt vedkommende ikke skulle passe sit barn i hjemmet og dermed kunne påtage sig beskæftigelse. Dokumentation Seneste 3 måneders lønsedler fra ansøgerens sidste ordinære eller offentlig støttede beskæftigelse. Ved meget varierede lønindkomster indhentes der lønsedler for 6-12 måneder.

19

Selvstændig erhvervsdrivende Beregningsgrundlag Sandsynliggjort indtægtstab på baggrund af regnskab/skriftlig udtalelse fra ansøgerens revisor. Såfremt der ikke kan frem- skaffes et realistisk beregningsgrundlag, tages der udgangspunkt i udgiften til en vikar eller i ansøgerens hidtidige årlige disponible indkomst. Dokumentation Regnskab eller skriftlig udtalelse fra ansøgerens revisor. Såfremt der tages udgangspunkt i udgiften til en vikar, skal grundlaget for fastlæggelse af udgiften fremgå i sagen. Sparede udgifter Når satsen for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste er beregnet, skal der fratrækkes de evt. besparelser, ansøgeren har ved ikke at gå på arbejde. Det kan f.eks være transportudgifter til og fra arbejde og dagtilbud samt udgifter til institutionsplads mv. Ferie, pension og ATP Ydelsesmodtageren til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, har ret til et særligt beløb til at holde ferie for. Tillægget minder om feriepenge, men er ikke omfattet af ferielovens regler. Ferietillægget udgør 12,5 % af det bruttobeløb, man har fået som dækning for tabt arbejdsfortjeneste. Herudover får man ved hvert årsskifte et ekstra tillæg på 1% af bruttoydelsen i det foregående kalenderår. Der kan ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til pensionsopsparing, når pensionsordningen er et led i det ansættelsesforhold, som kompensationen for den tabte arbejdsfortjeneste træder i stedet for og arbejdsgiveren har indbetalt egentlige arbejdsgiverbidrag til pensionsordningen. Når kommunen udbetaler kompensation for tabt arbejdsfor-tjeneste ved pasning af handicappet barn, er det obligatorisk, at der skal indbetales til ATP. Der henvises til nærmere beskrivelse af gældende regler for ferie, pension og ATP ved udbetaling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i servicelovens § 42, samt Norddjurs Kommunes vejledning til forældre med børn og unge med handicap, der kan findes på kommunens hjemmeside. Afgrænsning til anden lovgivning Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste grænser sig tæt op af anden lovning vedr. barsel, arbejdsløshed og modtagelsen af dagpenge, samt pasning af nærtstående. Der er her særlige betingelser og regler, ansøger skal være opmærksom på. Der henvises til disse regler i Norddjurs Kommunes vejledning til forældre med børn og unge med handicap, der kan findes på kommunens hjemmeside.

20

Ophør af ydelsen Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste udbetales i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage ydelsen er bortfaldet. Det gælder dog ikke, hvis der på forhånd er lavet en klar aftale med ydelsesmodtageren om, at ydelsen kun skal gives for en bestemt afgrænset periode eller fordi ydelsesmodtageren ønsker, at afviklingsperioden skal være kortere. En lille gruppe af ydelsesmodtagere vil som en konsekvens af modtagelsen af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste have mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet og måske også deres kvalifikationer i forhold til deres uddannelse. Denne lille gruppe vil derfor ved ophør af ydelsen have svært ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og modtageren skal derfor tilbydes råd og vejledning i forhold til muligheden for revalidering eller anden hjælp i et samarbejde med jobcenteret.

Omfang Det er muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om ugen eller om måneden til dækning af fuld tid. Det afgørende er, hvor længe det er hensigtsmæssigt, at barnet eller den unge bliver passet i hjemmet. Der kan bevilges en løbende og en fast kompensation for tabt arbejdsfortjeneste:

• En løbende bevilling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste gives i de tilfælde, hvor den ene eller begge forældre løbende skal ledsage barnet eller den unge til undersøgelse, indlæggelse, behandling og kontrol. Det er dog en forudsætning for en sådan bevilling, at bevil-lingsmodtageren har et betydeligt fravær fra sit arbejde inden for 12 sammenhængende måneder grundet barnets funktionsnedsættelse eller lidelse. Et betydeligt fravær skal være i et sådan omfang, at det ligger ud over, hvad man som forældre normalt må forvente at skulle have af fravær grundet sit barn. Typisk vil der være tale om et betydeligt fravær, når bevillingsmodtageren skal ledsage barnet eller den unge mere end 4 gange på 12 sammenhængende måneder.

• En fast bevilling på kompensation for tabt arbejdsfortjeneste gives i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, at den ene eller begge forældre grundet barnets eller den unges funktionsnedsættelse eller lidelse, passer barnet eller den unge i hjemmet et fast antal timer om ugen eller måneden.

Den ene eller begge forældre kan på samme tid have både en løbende og fast bevilling på kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Forældrene kan dog højst blive kompenseret for 37 timer om ugen til sammen. Der kan kun ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre på samme tidspunkt, såfremt det er lægeligt

21

påkrævet eller anbefalet, at begge forældre er til stede. Begge forældre kan være berettiget til ydelsen, også selv om de ikke lever sammen. Andre nærtstående, som barnet bor sammen med, kan også komme i betragtning. Ved vurdering af behovet for kompensation for tabt arbejdsfor-tjeneste indtænkes alle familiers almindelige logistik omkring at få en hverdag til at gå op med job, flere børn, lektier og praktiske opgaver i hverdagen. Således kan der ikke kompenseres for de opgaver, som forældre sædvanligt har i en hverdag. Såfremt barnet eller den unge med den nedsatte funktionsevne eller lidelse er i et heldagstilbud, herunder f.eks almindelig skole med tilhørende SFO, specialskole, særlig institution, særligt dagtilbud eller lignende, der imødekommer barnets eller den unges særlige behov, kan der i udgangspunktet ikke ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til pasning i hjemmet.

Ansøgning og klage Bevilling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste sker på baggrund af ansøgning og en målgruppevurdering af barnet eller den unge. Tilhører barnet eller den unge målgruppen, bliver det ansøgte behandlet efter en konkret og individuel vurdering ud fra barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske eller indgribende lidelse, og behovet for at barnet passes i hjemmet. En afgørelse efter servicelovens § 42 indeholder altid en skriftlig begrundelse med retsgrundlag og klagevejledning. Der kan klages over en afgørelse inden 4 uger fra ansøgeren har modtaget afgørelsen. Klagen sendes til myndighedsafdelingen med henblik på genbehandling. Fastholdes afgørelsen, videresender myndighedsafdelingen klagen til Ankestyrelsen.

Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandling sker altid hurtigst muligt indenfor en tidsfrist på 6 uger, fra ansøgningen er modtaget i myndighedsafdelingen og til ansøgeren skal modtage en afgørelse på det ansøgte. Der kan dog være særlige situationer, hvor den angivne sags-behandlingsfrist ikke kan overholdes. Hvis en sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes, vil ansøgeren få besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse.

22

Aflastning efter servicelovens § 84

I forbindelse med barnets reform i 2011, kom der en præcisering af, at forældre til børn og unge med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse har ret til aflastning, jf. servicelovens § 84. Aflastning efter § 84 kan kun anvendes i de tilfælde, hvor det alene er begrundet i barnets eller den unges handicap, at der er behov for aflastning af hensyn til forældrene og evt. søskende. Aflastning efter § 84 kan altså ikke gives i de tilfælde, hvor der er behov for særlig støtte i forhold til barnet eller den unge.

Standard for aflastning efter servicelovens § 84 Hvem udfører opgaven Sagsbehandlingen vedrørende aflastning efter servicelovens § 84

varetages af myndighedsafdelingens handicapgruppe.

Formål Formålet med indsatsen er, at børn og unge med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse fortsat kan forsørges i hjemmet.

Målgruppe Forældre til børn eller unge med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse kan i varierende omfang have behov for aflastning. Aflastningen skal medvirke til at bevare barnet eller den unge i hjemmet, samt medvirke til at give forældre og evt. søskende en mulighed for at kunne foretage sig almindelige aktiviteter, der ikke er mulige, når barnet eller den unge er hjemme. Aflastning for denne målgruppe er således alene den aflastning, der retter sig mod en aflastning for forældre og søskende, og ikke aflastning for barnet eller den unge.

Omfang Der skal ske en samlet konkret vurdering af, hvilket omfang aflastningen skal have. Der skal ved vurderingen af aflastning efter servicelovens § 84 foretages en helhedsvurdering af sagen, hvor den samlede hjælp til familien indgår i vurderingen. I vurderingen tages der hensyn til, om det er en enlig forælder, eller om der er to til at varetage omsorgen for barnet. Er der to forældre, bør de også kunne aflastes samtidig. Der skal også tages hensyn til det handicappede barns søskende.

Der kan som udgangspunkt højst bevilges aflastning hver 2. weekend (2 døgn pr. weekend) samt 1 uges ferie (8 døgn).

Der vil dog altid blive foretaget en konkret og individuel vurdering af behovet i den enkelte sag.

Barnet eller den unge kan komme i aflastning i plejefamilie eller på institution.

Ansøgning og klage Bevilling af aflastning efter servicelovens § 84, sker på baggrund

af ansøgning og en målgruppevurdering af barnet eller den unge. Tilhører barnet eller den unge målgruppen, bliver det ansøgte behandlet efter en konkret og individuel vurdering af familiens samlede situation og ud fra barnets eller den unges nedsatte

23

funktionsevne eller kroniske eller indgribende lidelse. Der skal ikke udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Der skal udarbejdes en handleplan efter servicelovens § 140 med mål for aflastningen. Det er visitationsudvalget der træffer beslutning om aflastning. En afgørelse efter servicelovens § 84 indeholder altid en skriftlig begrundelse med retsgrundlag og klagevejledning. Der kan klages over en afgørelse inden 4 uger fra ansøgeren har modtaget afgørelsen. Klagen sendes til myndighedsafdelingen med henblik på genbehandling. Fastholdes afgørelsen, videresender myndighedsafdelingen klagen til Ankestyrelsen.

Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandling sker altid hurtigst muligt indenfor en tidsfrist på 6 uger, fra ansøgningen er modtaget i myndighedsafdelingen og til ansøgeren skal modtage en afgørelse på det ansøgte. Der kan dog være særlige situationer, hvor den angivne sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes. Hvis en sagsbehand-lingsfrist ikke kan overholdes, vil ansøgeren få besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse. Der kan dog gå yderligere tid fra afgørelsen er modtaget og til effektueringen af ordningen træder i kraft. Denne tid afhænger af ventetiden til en institution eller plejefamilie på det pågældende tidspunkt.

24

Ledsagerordning

Unge med en nedsat funktionsevne eller en indgribende lidelse kan få tildelt 15 timers ledsagelses om måneden til valgfrie formål. Tidligere var aldersgrænsen for tildeling af en ledsagerordning 16 år, men fra 15. marts 2012 blev aldersgruppen udvidet til at være gældende fra 12 år.

Standard for ledsagerordning

Hvem udfører opgaven Sagsbehandlingen vedrørende en ledsagerordning efter

servicelovens § 45 varetages af myndighedsafdelingens handicapgruppe.

Formål Ledsagerordningen har til formål at øge mennesker med handicaps selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse. Ordningen skal give børn og unge, der har en funktionsnedsættelse eller en indgribende lidelse, mulighed for at deltage i aktiviteter uden for hjemmet efter eget valg. Ledsagelse har ikke alene til formål at undgå isolation, men skal også medvirke til, at børn og unge med nedsat funktionsevne eller en indgribende lidelse integreres i samfundet.

Målgruppe Målgruppen er børn og unge med en nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse i alderen 12 til 18 år.

Omfang Ledsagerordningen betyder, at barnet eller den unge kan få 15 timers ledsagelse om måneden til selvvalgte formål. Det er muligt at "gemme" de 15 månedlige timer i højst seks måneder. Det vil sige, at der inden for en periode på seks måneder maksimalt kan spares 90 timer sammen. Ledsagertimerne kan dog ikke bruges på forskud. Familien har ret til selv at udpege en person til at fungere som ledsager. Kommunen skal dog godkende og ansætte personen. Kommunen kan være behjælpelig med at finde en ledsager i tilfælde, hvor familien ikke selv kan udpege en egnet person til opgaven. Ledsageren skal udelukkende ledsage barnet eller den unge, og må ikke udføre opgaver i forbindelse med personlig hygiejne og/eller socialpædagogiske opgaver.

Indhold Ordningen er et ekstra tilbud til barnet eller den unge og kan derfor ikke erstatte anden hjælp i hjemmet. Skal ledsageren med i biografen, til koncert eller lignende, skal familien selv dække omkostningerne. Det gælder også udgifter til ledsagers transport. Kommunen kan dog yde et årligt tilskud på 797 kr.(niveau i 2012), som skal dække ledsagerens udgifter.

25

Beløbet bliver udbetalt én gang årligt på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter efter servicelovens § 41. Kommunen kan desuden i forbindelse med den enkelte ledsageopgave betale udgifter til en ledsagers lokaltransport. Hvis det er nødvendigt, at ledsageren er til stede hele tiden, kan kommunen vælge at betale ledsagerens udgifter til biografbilletter, til spisning mv. inden for rimelige grænser. Der er desuden mulighed for at søge om ledsagerkort til DSB, samt til en række kulturinstitutioner.

Ansøgning og klage Bevilling af en ledsagerordning efter servicelovens § 84 sker på baggrund af ansøgning og en målgruppevurdering af barnet eller den unge. Tilhører barnet eller den unge målgruppen til en ledsagerordning, bliver det ansøgte behandlet efter en konkret og individuel vurdering ud fra barnets eller den unges behov. Det er visitationsudvalget der træffer beslutning om en foranstaltning. En afgørelse efter servicelovens § 45 indeholder altid en skriftlig begrundelse med retsgrundlag og klagevejledning. Der kan klages over en afgørelse inden 4 uger fra ansøgeren har modtaget afgørelsen. Klagen sendes til myndighedsafdelingen med henblik på genbehandling. Fastholdes afgørelsen, videresender myndighedsafdelingen klagen til Ankestyrelsen.

Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandling sker altid hurtigst muligt inden for en tidsfrist på 6 uger, fra ansøgningen er modtaget i myndighedsafdelingen og til ansøgeren skal modtage en afgørelse på det ansøgte. Der kan dog være særlige situationer, hvor den angivne sags-behandlingsfrist ikke kan overholdes. Hvis en sagsbehandlings-frist ikke kan overholdes, vil ansøgeren få besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse. Der kan dog gå yderligere tid fra afgørelsen er modtaget og til effektueringen af ordningen træder i kraft. Denne tid afhænger af, hvornår der kan findes en egnet ledsager til opgaven.