1

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2013 - 2016

TREKANTEN – HOLSTEBRO

2

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN FOR

TREKANTEN, HOLSTEBRO

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Forord 3

2. Resumé 3

3. Baggrund 5

3.1 Fysisk, funktionel og organisatorisk profil 5

3.2 Social profil 5

Udfordringer, byudvikling og boligsocial indsats i Trekanten 6

Børn, unge og familie 7

Beboernetværk, inddragelse og demokrati 8

Image og kommunikation 8

Samspil med andre indsatser 9

4. Vision, inkl. overordnede succeskriterier 9

5. Indsatserne 10

5.1 Børn, unge og familie 11

5.1.1 Trekantnetværk 13

5.1.2 Forældredialog 13

5.1.3 Ungdomsråd 14

5.1.4 Fritidsjob 15

5.1.5 Lokale rollemodeller/rapstudie 16

5.1.6 Bogormen 17

5.2 Beboernetværk, inddragelse og demokrati 18

5.2.1 Beboeraktiviteter ved inddragelse af frivillige 18

5.3 Image og kommunikation 19

5.3.1 Synlighed og imageforbedring 20

6. Organisation og evaluering 22

6.1 Organisation 22

6.2 Evaluering 23

7. Overordnet tidsplan/milepælsplan 23

3

1. FORORD

Boligområdet ”Trekanten” i Holstebro er et multikulturelt boligområde med knap 4.500 beboere.

Området har på nogle områder gennemgået en positiv udvikling over de seneste år, men på andre

områder er det gået i den anden retning.

Blandt de positive sider kan nævnes etableringen af beboerhuset Trivselshuset, som i dag er

omdrejningspunktet for mange aktiviteter for beboerne og tillige et samlings- og mødested for både

unge og gamle.

På negativsiden kan især nævnes, at der gennem en årrække har fundet en decideret

bandekriminalitet sted. Noget som konstant flyder nedad mod de yngre drenge, som straks danner

nye grupperinger. I de seneste par år har denne kriminalitet udviklet sig fra primært at dreje sig om

indbrud og salg af tyvekoster til nu i særlig grad at omhandle handel med stoffer, hvor man også

bruger små børn helt ned i 10 års-alderen som kurerer.

Et andet negativt punkt er områdets image i resten af Holstebro. Trods mange tiltag og positive

udsagn om området fra folk som ikke selv bor der, kan dette ikke ses på udlejningen af

lejlighederne, hvor der i området over en længere periode til stadighed har været 80-90 ledige

lejligheder. Noget der også arbejdes med i den sideløbende fysiske helhedsplan, men som også er

en væsentlig bevæggrund for at vi søger om penge til at forbedre områdets image.

Denne ansøgning fokuserer især på 3 indsatsområder: ”Børn, unge og familie”, ”Beboernetværk,

inddragelse og demokrati” og ”Image og kommunikation”. Vi finder det væsentligt at bibeholde og

styrke den indsats, der udføres af medarbejderne i Trivselshuset, som i den grad er blevet et

samlingssted for områdets beboere. Netværket og samarbejdet med kommunale medarbejdere er i

Holstebro Kommune også helt unikt og dette skal fastholdes og udbygges endnu mere.

Ligeledes skal kendskabet til alle de positive tiltag og aktiviteter i Trekanten udbredes til resten af

Holstebro, så det ikke bliver til en lukket enklave midt i byen.

Der er gennem flere år foretaget et flot og langt hen ad vejen vellykket stykke boligsocialt arbejde i

Trekanten. Både af boligselskaberne og kommunen. Det er vigtigt at fortsætte denne indsats, især

omkring helhedsplanens 3 udvalgte indsatsområder, da meget af dette ellers vil være tabt på gulvet.

Med en høj andel af børn og unge, krisetider med en stigende andel af beboerne udenfor

arbejdsmarkedet og et presset boligmarked, hvor mange lejligheder står tomme, er det ikke lige nu,

der er behov for at drosle ned på den boligsociale indsats i Trekanten.

Boligafdelingerne Asa-/Jættegården, Skjoldgården og Heimdalsparken er i særlig grad presset på

udlejningen og sammenholdt med de øvrige udfordringer for børn, unge og deres familier, så sigter

denne helhedsplan især mod beboerne i de 1251 lejligheder i disse 3 afdelinger.

2. RESUMÉ

Trekanten i Holstebro har store problemer indenfor især 2 indsatsområder: ”Børn, unge og familie”,

og ”Image og kommunikation”. De mange børn og unge, med en stor overvægt af 2-sprogede,

4

vokser op med en lang række udfordringer. Traumatiserede forældre, bander der lokker med

”spændende” ting som hash og hårdere stoffer og på et tidspunkt det svære valg om de skal være

”gymnasieelev eller gangster”..

Området som helhed har imageproblemer i forhold til resten af byen. Det er vort indtryk, at en del

gennem årene har fået et mere positivt syn på Trekanten, men ingen ønsker alligevel at bosætte sig i

området. De gode historier er svære at få frem i medierne og de øvrige holstebroere kommer

sjældent på besøg i området.

Der er gennem årene foregået et stort og vellykket boligsocialt arbejde i Trekanten. Både af

boligselskaberne og af kommunen. Det er blot utroligt vigtigt, at dette arbejde fortsættes og ikke

tabes på jorden. Vi er langt fra i mål endnu!

Vi har i relation til områdets udfordringer valgt at fokusere på de 2 ovenstående indsatsområder.

Tillige arbejder vi indenfor indsatsområdet ”Beboernetværk, inddragelse og demokrati”, hvor

udfordringen ligger i at give beboerne ejeskab for området og de aktiviteter, der finder sted.

Helhedsplanen satser både på at videreføre de projekter, der er succes med og på at iværksætte nye

tiltag, som vil kunne komplettere hinanden som en helhed.

Vi ønsker at videreføre de 3 stillinger i og med udgangspunkt fra Trivselshuset:

Projektmedarbejder, beboerrådgiver og ungdomsmedarbejder. Disse personer er centrale

nøglepersoner for de fleste af projekterne og er velkendte og højt respekterede af områdets beboere.

Vort blot 1 år gamle lokale musik/rap-studie har behov for flere unge rollemodeller. Disse vil vi på

den ene eller anden måde honorere, så de stadig bliver centrale i forhold til de mindre børn. Dette

projekt udspringer fra de unge selv.

Trivselshuset har i samarbejde med institutionerne Brumleby og Jættehøj etableret et

Trekantnetværk, som har været en kæmpe gevinst i forhold til samarbejdet og med hensyn til at

arbejde med området som en helhed. Dette ønsker vi også styrket.

I forhold til forældrene vil vi iværksætte projekt Forældredialog, som gerne skulle bibringe

forældrene en større viden om de udfordringer deres børn står overfor i Trekanten. Sammen skal vi

finde gode løsninger til gavn for de unge mennesker.

Vi vil også fortsætte projekt Bogormen, som handler om tidlig sprogstimulering.

Ungdomsmedarbejderen er i en opstartsfase omkring opbygningen af et ungdomsråd, så vi kan få

de unge med på vognen i forhold til en udvikling af området set fra deres perspektiv. Et andet af

ungdomsmedarbejderens vellykkede projekter, der klart bør videreføres er fritidsjobprojektet, der

især sigter mod de 13-15-årige, som ansættes i viceværtmedhjælperstillinger. Der er et nært

samarbejde med kommunens fritidsjobkoordinator, som tager over når de bliver 15.

Indenfor ”Image og kommunikation” vil vi arbejde med synlighed og imageforbedring.

Beboerbladet Dråben skal fortsat udkomme i et væsentligt forøget oplag til hele den nordvestlige

by. De gode historier skal ud.

I forsøget på at åbne grænserne til Trekanten og få andre holstebroere til at komme til vore

arrangementer, vil vi øge annonceringen i dagspressen.

Som et forsøg på også digitalt at ”samle Trekanten” oprettes en ny fælles hjemmeside med til

5

hørende nyudviklet SMS-service. Dette skal brande området og samtidigt informere beboerne om

tiltag og arrangementer.

Alt dette skal i høj grad ske i et samarbejde med beboerne. Derfor skal projektmedarbejder også i

særlig grad have fokus på inddragelse af frivillige gennem de talrige beboeraktiviteter.

3. BAGGRUND

3.1 FYSISK, FUNKTIONEL OG ORGANISATORISK PROFIL

Bydelen Trekanten er et større boligområde 1-2 km nordvest for centrum ved Thorsvej og Døesvej i

Holstebro. Boligerne er overvejende almene familieboliger, men der findes også boliger opført af

pensionskasse, andelsboliger, ungdomsboliger og et sportscollege. Bydelen er udviklet over en

periode fra ca. 1960 og frem til i dag, med størstedelen af boligerne opført i 3 etager i 60’erne og

70’erne. Den almene del af Trekanten er bebygget af 3 boligselskaber med i alt 11 afdelinger.

I eller i tilknytning til Trekanten findes endvidere 3 folkeskoler, 13 daginstitutioner, et mindre

butikscenter, en kirke og en købmand. Daginstitutioner og skoler modtager også elever fra andre

boligområder i den nordvestlige del af Holstebro.

Lige uden for området findes et gymnasium, teknisk skole, handelsskole og et fritidscenter med

sportsfaciliteter m.v. samt et plejehjem. De grønne områder Thorshøjparken og Frøjkparken ligger i

tilknytning til Trekanten. Umiddelbart uden for Trekanten ligger et parcelhusområde opført i

60’erne og 70’erne.

Trekanten fremtræder i dag som et tidstypisk monofunktionelt etageboligområde med store

udeområder, store parkeringsarealer og et gang- og cykelstisystem adskilt fra vejene. Trekanten er

omkranset af større trafikårer, der leder til/fra Trekanten.

3.2 SOCIAL PROFIL Trekanten har ca. 2.150 husstande med i alt ca. 4.500 personer. Holstebro Kommune har ca. 26.000

husstande med ca. 57.000 personer. Området har mange husstande med enlige voksne med børn set

i forhold til den øvrige del af Holstebro Kommune. Aldersmæssigt har området en overvægt af unge

under 18 år, og der er mange børn med kun en forsørger sammenlignet med kommunen som helhed.

Omvendt er der færre ældre i Trekanten.

Holstebro Kommune Trekanten

Børn under 18 23% 35%

Børn med en forsørger 15% 42%

Husstande (enlig med børn) 5% 18%

65 år og ældre 17% 7%

Tabellen viser fordelingen i 2011 for de tre største boligafdelinger (Asa-/Jættegården, Heimdalsparken og

Skjoldgården) i Trekanten og Holstebro Kommune. De tre boligafdelinger udgør godt halvdelen af husstandene i

Trekanten, og der bor ca. 60% af områdets beboere i disse afdelinger. De statistiske nøgletal for de tre afdelinger

anvendes i det følgende som reference i beskrivelsen af boligområdets sociale profil.

6

43% af områdets beboere har en anden etnisk baggrund end dansk, mens det tilsvarende tal for hele

kommunen er 6%. Medregnes alle de øvrige boligafdelinger i Trekanten er denne forskel dog større.

Nogle afdelinger har en langt større andel, mens nogle har en forholdsvis lavere andel. Asa-

/Jættegården har således 64% beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Børnegruppen under

18 år med anden etnisk baggrund end dansk udgør 40% i området (80% for Asa-/Jættegården),

mens dette tal for kommunen er 8%. Gruppen af indvandrere/efterkommere fra Afrika er vokset de

seneste 5 år og udgør 21% af personerne med anden etnisk baggrund end dansk i området.

De seneste år har der været flere personer, som er flyttet fra området, end der er flyttet til. Det har

medført ledige boliger og tab af husleje. I perioden fra 2008 til 2011 er antallet af husstande faldet

med 88. Tendensen er, at husstande bestående af kun personer med dansk oprindelse bliver færre,

mens antallet af husstande bestående af kun indvandrere/efterkommere vokser. Generelt set

spænder flytteprocenten i de tre afdelinger mellem 25 - 50%. Her er tendensen, at par uden børn

flytter fra området, mens enlige med og uden børn flytter til, og færre par med børn flytter til

området end tidligere.

Generelt set har befolkningen i Trekanten et lavere uddannelsesniveau end i kommunen som

helhed. Især er antallet af personer med grundskole som højeste uddannelse markant større i

Trekanten, men også antallet af personer med en erhvervs- eller videregående uddannelse er lavt i

forhold til kommunen. I aldersgruppen 16 -29 år er der forholdsvis mange i Trekanten, som har en

gymnasial uddannelse som højeste uddannelse – sammenlignet med resten af kommunen. Denne

aldersgruppe er samtidig forholdsvis større i Trekanten end i kommunen. Grundskole og en

gymnasial uddannelse er ikke i sig selv en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Set i forhold til den socioøkonomiske status er gruppen med lønmæssig høj/mellem niveau i

Trekanten markant lavere end i kommunen som helhed. Ligeledes er arbejdsstyrken lavere i

Trekanten, og gruppen af øvrige uden for erhverv er markant større her. Endvidere er antallet af

modtagere af førtidspension højere i Trekanten sammenlignet med kommunen som helhed. Ses der

på offentligt forsørgede fordelt efter forsørgelsesgraden er der flest i Trekanten, som placeres i den

højeste ledighedsgrad, mens det omvendte gælder for kommunen. Samlet set er der en skæv

indkomstfordeling, hvor mange i Trekanten har en lav bruttoindkomst (under 150.000 kr.) modsat

kommunen, hvor de fleste har en bruttoindkomst på over 200.000 kr. Tendensen er, at uligheden er

vokset de seneste år.

UDFORDRINGER, BYUDVIKLING OG BOLIGSOCIAL INDSATS I TREKANTEN

Siden 1999 har bydelen og Holstebro Kommune for alvor sat fokus på at vende udviklingen i

Trekanten. Bydelens beboere, boligselskaberne og kommunens medarbejdere i og uden for bydelen

har arbejdet for at bringe ressourcer og potentialer frem til fælles opgaveløsning.

Igangsætningen af et kvarterløftprojekt i 1999 afsatte en strategisk ramme for,

7

at løfte bydelen i funktionel, fysisk, kulturel, social og omdømmemæssig henseende for

derved at forbedre beboernes oplevelse af egen livskvalitet

at engagere beboerne og byen i bydelens forhold og gennem indflydelse styrke ansvar og

omsorg for bydelens mennesker og omgivelser, og dermed give bydelen en stærk identitet

at integrere bydelen med den øvrige by, funktionelt og menneskeligt

En lang række initiativer blev iværksat i kvarterløftet og i de efterfølgende helhedsplaner og

moderniseringer af boligafdelinger i Trekanten. Og det har på flere måder styrket bydelens

ressourcer og beredskab, så den i dag er godt rustet til at møde aktuelle og fremtidige udfordringer:

Fraflytningen af ressourcestærke beboere og vækst i beboere med ringe og dårlig

livskvalitet

Voksende antal nydanskere med forskellig etnisk baggrund og kultur

Stigende udskillelse eller opsplitning mellem grupper

Øget fraflytning og ledige boliger med betydelige tab af huslejeindtægter

Et negativt omdømme uden for bydelen

Den boligsociale helhedsplan skal sammen med andre helhedsplaner for området styrke og

videreføre den nuværende platform for udvikling af bydelens positive potentialer gennem tre

overordnede indsatsområder:

BØRN, UNGE OG FAMILIE

Dette område er en af de største udfordringer, hvor flere indsatser skal spille sammen. Børn og unge

og deres familier udgør en stor del af Trekantens befolkning og kommunen som helhed. Især

gruppen af indvandrere/efterkommere opleves som et område, hvor der er brug for en særlig social

og boligsocial indsats.

Indsatsområdet er beskrevet i afsnit 5.1 og omfatter i hovedtræk:

Trivselshuset (beboerhus) med beboerrådgiver, projektmedarbejder og

ungdomsmedarbejder

fokus på udsatte unge og forældredialog

inddragelse af de unge gennem ungdomsråd

De unges adgang til arbejdsmarkedet via fritidsjob

netværk mellem professionelle aktører og frivillige i bydelen

projekt om tidlig sprogstimulering

Trivselshuset og medarbejderne her er krumtappen for det boligsociale arbejde i bydelen. Det er her

mange af aktiviteterne for Trekantens beboere foregår og udspringer fra. Beboerrådgiveren,

projektmedarbejderen og ungdomsmedarbejderen indgår i et netværk med andre ansatte (i skoler,

8

institutioner, politi og sociale myndigheder) og frivillige i bydelen. Netværket gør det muligt at

reagere tidligt på særlige problemer og samarbejde om projekter og væresteder etc. for børn og unge

i bydelen.

BEBOERNETVÆRK, INDDRAGELSE OG DEMOKRATI

I et boligområde med forholdsvis mange ressourcesvage beboere er det en udfordring i sig selv at

kunne give dem ejerskab til området og til den aktivitet, der naturligt bør være i så stort et

boligområde.

Grundsynet i den boligsociale indsats er at involvere de mennesker, som bor og arbejder i bydelen i

den konkrete opgaveløsning. Bydelens borgere, brugere og personer, der er ansat i bydelen, har en

hovedrolle i at beslutte, hvilke initiativer, der skal iværksættes, og de skal bidrage til at realisere

initiativerne. Bydelen kender bedst selv de lokale behov, og et lokalt ejerskab til den boligsociale

indsats opnås bedst, når bydelen er part i beslutninger og udførelsen af nye initiativer. Trivselshuset,

netværket mellem professionelle og frivillige og et nyt ungdomsråd i bydelen udgør platformen for

denne dialog.

Indsatsområdet er generelt beskrevet i afsnit 5.2 og det omhandler især projektmedarbejderens store

aktivitetsprægede arbejde, hvor der sker en høj grad af inddragelse af frivillige. Der er dog også

elementer af dette under afsnit 5.1, Trekantnetværk og Ungdomsråd.

IMAGE OG KOMMUNIKATION

Trods boligområdets mange kvaliteter har området generelt et dårligt omdømme uden for bydelen.

Det betyder at mange, og især ressourcestærke personer og familier, vælger området fra frem for til,

når man bosætter sig i Holstebro by. Og de seneste år er fraflytningen fra området øget og medført

mange ledige lejligheder og store huslejetab for boligselskaberne. Dette påvirker bydelens og

beboernes identitet negativt og giver grobund for øget segregation og udvikling af et

parallelsamfund.

Indsatsområdet er beskrevet i afsnit 5.3 og omfatter i hovedtræk:

Beboerbladet Dråben uddeles i et større område

Annoncering af aktiviteter i lokale medier

Fælles hjemmeside og direkte kommunikation (sms) om aktiviteter i Trekanten

Imageforbedring af boligområdet og mere positiv synlighed af aktiviteter skal åbne bydelen for

byens øvrige borgere. Det skal samtidig styrke Trekanten og beboernes identitet, som i sidste ende

er bydelens virkelige ambassadører. Formålet er at opnå en vekselvirkning, hvor der sker

integration af Trekanten i den omkringliggende by og omvendt.

9

SAMSPIL MED ANDRE INDSATSER

Den boligsociale helhedsplan skal fremadrettet sammen andre planer medvirke til en positiv

byudvikling i Trekanten. Parallelt med den boligsociale indsats samarbejder boligselskaber og

Holstebro Kommune om fysiske helhedsplaner for de tre største boligafdelinger i Trekanten. Dette

omfatter reduktion i antal lejligheder, udligning af forskelle i husleje, forandringer i boligtyper og

ændre beboersammensætningen, herunder at tiltrække +50-årige samt forandringer af udearealerne.

Formålet med helhedsplanerne er at øge boligområdets konkurrenceevne på det lokale boligmarked.

Endeligt arbejder Holstebro Kommune med en masterplan for Trekanten og de omkringliggende

byområder for at fremme en bæredygtig byudvikling i Holstebro by. Masterplanen, som omfatter

byfunktioner og den sociale-, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige udvikling i bydelen, er i sin

indledende fase og vil involvere mange forskellige aktører, og herunder selvsagt også de fysiske og

boligsociale helhedsplaner for Trekanten.

4. VISION

Trekanten er et stort og centralt beliggende boligområde midt i Holstebro. Trods sine mange

velholdte og velindrettede lejligheder er det i manges bevidsthed et sted, de straks vælger fra, når de

kigger på ny bolig. I et samspil med den fysiske helhedsplan, som der pt. også arbejdes på

(indebærer bl.a. at nogle boligblokke ændres fra 3 til 1 etage, at nogle blokke laves ældre- og

handicapvenlige, at en enkelt blok rives helt ned, at udearealerne gøres mere attraktive), vil vi

ændre på denne situation.

Det er vores vision at:

Gøre området så attraktivt, at det bliver til et positivt valg i stedet for et nødvendigt valg, når

der kigges efter ny bolig

Gøre området mere attraktivt for etnisk danske børnefamilier

Øge Trekantens konkurrenceevne på boligmarkedet

Mindske fraflytningsprocenten

Sikre, at der ikke står ubeboede lejligheder, men derimod er en venteliste af en vis længde

Folk i resten af Holstebro skal få positive associationer når de hører om Trekanten

At fortsætte den udvikling (Trivselshuset og trekantnetværket bl.a.), hvor mange af

beslutningerne for Trekanten træffes ”indefra”, det vil bl.a. sige af beboere og ansatte i

området.

Trekanten bebos især af mange børnefamilier, hvoraf langt de fleste er af anden etnisk herkomst end

dansk. De mange særlige udfordringer for en familie af anden etnisk herkomst end dansk

sammenholdt med den ringe sociale og arbejdsmæssige baggrund for en stor del af de etnisk danske

familier gør, at vi på børn, unge- og familieområdet har nogle særlige udfordringer.

Det er vores vision at:

10

Kunne mobilisere forældreskaren, så de i højere grad bliver medspillere omkring deres

børns hverdag og udvikling

At give de unge flere muligheder fremadrettet i forhold til deres fremtid

Opnå en stadig tættere kontakt med alle beboere i Trekanten. Dette sker bl.a. gennem et højt

aktivitetsniveau i Trivselshuset

En større grad af Trekantens unge skal vælge at fortsætte i uddannelse efter folkeskolen.

Ligeledes skal fastholdelsen i uddannelse være bedre

At bandekriminaliteten forsvinder fra Trekantområdet

OVERORDNEDE SUCCESKRITERIER:

Områdets image skal ændre sig i en positiv retning. Flere skal have fået en positiv opfattelse

af Trekanten. Dette måles af et eksternt firma i en imageundersøgelse, som foretages i 2013

og igen i 2016.

Vi skal som et minimum fastholde det samme antal frivillige i Trivselshuset, nemlig 65.

Der skal ved helhedsplanens udløb være færre ledige lejligheder i relative tal sammenlignet

med nu. Dette måles i %, for at gøre det sammenligneligt, da det samlede antal lejligheder i

området vil falde i forbindelse med den fysiske helhedsplan.

Minimum 25 unge mellem 13-15 år skal hjælpes i fritidsjob som viceværtsmedhjælper.

Herudover formidles kontakt for de 15-18-årige til den kommunale fritidsjobkoordinator.

Antallet af beboere i 50+-gruppen skal stige. Der er i 2011 493 beboere ud af det samlede

antal på 2653, som er 50 år eller ældre. Dette svarer til 18,6 %.

Antallet af unge beboere ml. 15-25 år bosat i helhedsplanens afdelinger, som sigtes for

kriminalitet skal falde. Ifølge aftale med politiet laves denne undersøgelse af dem. Der

undersøges på givne specifikke sigtelser såsom hærværk, vold, tyveri, indbrud og handel

med euforiserende stoffer. I starten af 2013 trækkes tallene for 2012 ud, det samme gøres

primo 2017 for sigtelser i 2016.

Ved udgangen af 2016 skal der være et velfungerende ungdomsråd, der virker som et

naturligt led i de unges mulighed for at få medindflydelse på børn- og ungeindsatsen i

Trekanten.

Der skal ved udgangen af 2016 stadig være et velfungerende musik-/rap-studie, hvor: 1) der

er fast ugentligt undervisning af de mindre børn. 2) de unge teenagere bruger studiet til deres

musikindspilninger. 3) studiet er overvejende selvstyret af de unge.

Der skal samlet over de 4 år gennemføres minimum 100 aktiviteter/arrangementer. Disse

skal over perioden have et konstant stigende deltagerantal. Dette opgøres år for år.

5. INDSATSERNE

I relation til ovenstående vision har vi valgt at koncentrere indsatsen indenfor 3 indsatsområder:

Børn, unge og familie, Beboernetværk, inddragelse og demokrati samt Image og kommunikation.

11

I forhold til Børn, unge og familie satser vi i høj grad på at styrke relationerne mellem medarbejdere

og beboere og på at udbygge det i forvejen gode netværk og samarbejde mellem områdets

interessenter, det være sig Trivselshuset, institutioner, politi og kommune. Ligeledes vil vi arbejde

på en større forældrekontakt og forældreansvar, og på at inddrage de unge i beslutningsprocesserne

gennem oprettelse af et ungdomsråd. Et fritidsjobprojekt er også væsentligt.

Under indsatsområdet ”Beboernetværk, inddragelse og demokrati” vil vi fastholde og udbygge

vores meget høje aktivitetsniveau. Dette skal ske i et samarbejde med vore mange frivillige og med

fokus på hele tiden at udbygge denne kreds af beboere. Der skal lyttes til alles interesser og alle skal

tages seriøst.

I forhold til Image og kommunikation skal der fortsat arbejdes på at udbrede kendskabet til

boligområdet Trekanten i resten af Holstebro. Dette vil ske på flere fronter: Gennem et udvidet

oplag af beboerbladet Dråben, øget annoncering i dagspressen og dermed flere udefrakommende

deltager i arrangementerne og en fælles internetportal for Trekanten.

5.1 BØRN, UNGE OG FAMILIE

Trekantens allerstørste udfordring ligger indenfor dette indsatsområde! Især hos de 2-sprogede

familier er der store udfordringer. Derfor har vi også planlagt hele 6 særskilte indsatser på dette felt.

PROBLEMKOMPLEKS

Mange af vore 2-sprogede forældre er svært traumatiserede og har derfor selv store problemer at

slås med. Vi hører faktisk ofte, at der netop i Holstebro er færre ressourcestærke indvandrere

sammenlignet med tilsvarende andre danske provinsbyer (hovedparten kommer fra Libanon,

Somalia, Sri Lanka og Tyrkiet, men efterhånden udbredes denne gruppe en del, så der nu kommer

mange fra f.eks. Congo og Syrien). Derfor magter de ofte ikke i tilstrækkelig grad forældreopgaven

i forhold til opdragelse og dannelse. Det handler om så konkrete ting som faste sengetider, og at

videregive børnene et godt og nuanceret sprog, men det handler også om at være rollemodel for sine

børn. Om at kunne give børnene nogle gode oplevelser og om at have blot en vis grad af styr på,

hvad ens børn foretager sig og med hvem de færdes. Vi oplever at skulle indkalde børn helt ned i 8-

årsalderen til samtaler sammen med forældrene, fordi de f.eks. har spyttet på en ældre dame eller

har ”lånt” Trivselshusets motoriserede køretøj til Bogormen fra vort skur på en lørdag. Samtalerne

kommer som regel i høj grad til at handle om at give forældrene nogle værktøjer til

opdragelsesopgaven.

Meget af dette arbejde handler om gode relationer. Derfor er Trivselshusets 3 ansatte

(beboerrådgiver, projektmedarbejder og ungdomsmedarbejder) også helt centrale i dette arbejde.

Disse 3 er nok nogle af de professionelle i området, der kender beboerne allerbedst. Og som kender

flest. Det giver respekt og tillid, når man arrangerer noget for og med beboerne – og især for deres

børn. Det giver samtidig en høj grad af samhørighed mellem beboerne, når de sammen deltager i et

fælles arrangement ud fra interesse (og ikke ud fra, at vi nu alle skal mødes for et blive

integreret…). Derfor lægger Trivselshuset stor vægt på et højt aktivitetsniveau.

12

FORMÅL

Formålet med især at styrke indsatsen omkring børn, unge og familie er at give dem nogle

redskaber til bedre selv at kunne klare hverdagen og de udfordringer, der følger med der.

Trivselshusets 3 medarbejdere skal være i stand til gennem arrangementer at give dem oplevelser,

der udvider deres horisont og giver dem ny viden om det danske samfund. Det skal også give

børnene nogle gode oplevelser, som deres forældre ellers ikke ville kunne give dem.

Medarbejderne skal også være der til at hjælpe beboerne med hverdagens mange problemstillinger.

Rollemodellerne skal give børnene nogle fra deres egen etnicitet at se op til. Nogle som kan guide

dem i den rigtige retning, når de står ved skillevejen og skal vælge mellem at blive ”gangster eller

gymnasieelev”…

Trekantnetværket og Forældredialog-projekterne skal øge samarbejdet og være et sted, hvor vi deler

viden. Det skal give forældregruppen mulighed for selv at være aktive i forhold til deres børn og

unge. Forældrenes kompetencer skal styrkes.

Ungdomsrådet skal inddrage de unge i beslutningsprocesserne i Trekanten og bringe de unge tæt på,

hvor beslutningerne træffes. De skal føle en reel indflydelse, men også få en forståelse for, hvordan

demokratiet fungerer.

Fritidsjobprojektet skal give børnene og de unge en følelse af, at det faktisk er dejligt at gøre sig

fortjent til sine egne penge. Dem man selv har slidt for.

Bogormen udvikler børnenes sprog i en tidlig alder, og det giver forældrene en unik mulighed for at

læse og snakke med deres helt små børn. Faktisk udvikles forældrenes sprog også.

Overordnet sætter vi ind omkring familielivet fra mange forskellige vinkler. Vi giver børnene nogle

at se op til og vi giver forældrene viden om opdragerrollen og om det omkringliggende samfund. En

viden de også kan bruge i forhold til deres børn.

Samtidig giver vi dem også en lang række gode oplevelser gennem de talrige arrangementer i

Trivselshuset. Oplevelser som er med til at gøre en vanskelig og mørk hverdag lidt lysere for de

mange 2-sprogede beboere, som ofte er svært traumatiserede.

AKTIVITETER

Vi ønsker at styrke vort nyoprettede lokale rap-studie, som til dagligt drives af områdets unge. Der

skal midler til at fastholde de lokale rollemodeller og til at skaffe flere hertil.

Vort unikke samarbejde trekantnetværket ml. 2 af områdets institutioner, politiet og Trivselshuset er

et væsentligt fundament for udviklingen af området og dette ønsker vi styrket. Samarbejdet omkring

tidlig sprogstimulering ml. Trivselshuset og 5 børnehaver/vuggestuer gennem projekt bogormen har

vist gode resultater, som vi ønsker at fastholde.

En ny aktivitet er projekt forældredialog. Vi ønsker et øget samarbejde med forældregruppen

omkring ansporing til uddannelse og om at forhindre kriminalitet og brug af/handel med stoffer i

området.

Vi ønsker i et samarbejde med de 3 boligselskaber at fortsætte med at kunne tilbyde fritidsjob til

områdets mange børn og unge.

13

Endeligt skal de unge i højere grad inddrages i områdets liv for de unge gennem oprettelsen af et

ungdomsråd.

5.1.1 TREKANTNETVÆRK

Problemkompleks: Udfordringerne omkring Trekantens børn og unge skal løses tværfagligt og

gennem samarbejde. Der har gennem de seneste 2 år via Trekantnetværket været et tæt samarbejde

mellem Trivselshuset, Nærpolitiet, det åbne pædagogiske værested Brumleby (6-14 år) og Jættehøj,

som både har SFO, juniorklub og en åben ungdomsklub, Værestedet.

For at kunne løse områdets problemer er det væsentligt, at dette samarbejde fortsættes og udbygges.

Formål: Formålet med Trekantnetværket er at arbejde tværfagligt omkring børn- og ungearbejdet i

Trekanten. Vi ønsker at få alle aspekter med, når vi sammen skal finde frem til de bedste løsninger

for målgruppen. Vi arbejder meget konkret og praktisk, men vi tænker også ”store tanker” og

udvikler og udfordrer hinanden fagligt gennem kurser og inspirationsture.

Indhold og praksis: Trekantnetværket afholder ca. 6 møder årligt. På møderne deltager 2

medarbejdere fra Trivselshuset, 3 fra Brumleby, 4 fra Jættehøj, Nærpolitiet og en pædagogisk

konsulent fra kommunen. Møderne planlægges i styregruppen, som består af lederne fra Brumleby,

Jættehøj og Trivselshuset. På netværksmøderne arrangeres konkrete fælles arrangementer for

områdets børn og unge, der er etableret en gadeteam-ordning, gående ud på, at medarbejderne

jævnligt er at finde på gaden i stedet for i husene. Der afvikles også kursusrækker, f.eks. omkring

kulturforståelse og konflikthåndtering, og der arrangeres inspirationsture til lignende boligområder

rundt omkring i landet. I pressede situationer kan husene også ”låne” medarbejdere hos hinanden.

Alt i alt er netværket et glimrende eksempel på et fint samarbejde mellem private og offentlige

instanser.

Medarbejderressourcer: I alt 11-12 medarbejdere deltager i Trekantnetværket. De 3 ledere bruger

ekstra tid på planlægning.

Succeskriterier for 1. år: Der skal indenfor det første år afvikles 3 fælles arrangementer for de 3

huse. En inspirationstur og en større fælles kursusdag skal afholdes.

Samarbejdsrelationer: Trekantnetværket handler i første omgang primært om samarbejdet lokalt

mellem de 3 huse i Trekanten. Der er dog på rådhuset og blandt byrådets politikere også stor

bevågenhed omkring denne nye samarbejdsform.

Forankring: Det er på længere sigt et mål, at Trekantnetværket bliver en del af husenes faste årlige

drift. Dette skal ske efter helhedsplanens 4-årige periode.

5.1.2 FORÆLDREDIALOG

Problemkompleks: Med de førnævnte store udfordringer for børn og unge i Trekanten finder vi det

vigtigt, at vi i endnu højere grad får forældrene ”på banen”. Vi har nok ikke været gode nok til at

inddrage dem i en tidlig og forebyggende fase i forhold til de problemer deres børn står overfor.

14

Problemet er i høj grad, at mange forældre i Trekantområdet ikke ved særligt meget om det liv deres

børn lever til dagligt. De ved intet om hvad der sker på gaden og vi føler ofte, at mange bevidst

vender det blinde øje til.

Formål: Med projekt Forældredialog vil vi lytte til forældrene og informere dem om hverdagen, når

man er barn/ung i Trekanten. Målet er sammen at finde brugbare løsninger, så vi får flere forældre

til at tage ansvar for deres børn, og så vi får mindre kriminalitet i Trekanten.

Indhold og praksis: I Holstebro findes der en del etniske foreninger, som vi vil invitere til diverse

møder og arrangementer om problemstillinger vedrørende de unges hverdag. For at få dem til at

komme, vil vi gå direkte til lederne af foreningerne, som så skal få andre med. Vi vil naturligvis

også invitere etnisk danske forældre, da mange af disse i området også møder store udfordringer.

Foredrag vil også indgå i projektet.

Vi vil uden omsvøb og meget direkte fortælle om de unges hverdag og håber på gode og

konstruktive møder, hvor der i fællesskab kan findes gode løsninger. Møderne vil bl.a. handle om at

fastholde dem i skolesystemet, om at undgå at falde i kriminalitet, om almindelig god opdragelse,

om stoffer og alkohol osv.

Møderne og foredragene vil blive meget konkrete ud fra den dagligdag, deres børn står overfor. Vi

vil informere om hvad der pt. sker i området. Vi vil arbejde hårdt for især at inddrage fædrene, som

vi ofte føler, svigter i forhold til opdragerrollen og rollen som forbillede for deres børn.

Det vil primært blive folk de kender og har tillid til, som kommer til at stå for møderne. Det vil sige

Trivselshusets medarbejdere, nærbetjenten, gademedarbejdere og pædagoger.

Medarbejderressourcer: Det bliver Trivselshuset med beboerrådgiveren for bordenden, der tager

teten i dette projekt. Det vil dog ske i et tæt samarbejde med Trekantnetværket og i særdeleshed

med områdets nærbetjent og med kommunens ungerådgivning.

Succeskriterier for 1. år: Der skal indenfor det første år afvikles mindst 3 større

forældrearrangementer. De forskellige etniske foreninger skal i samme periode være gået aktivt ind

i et samarbejde omkring konstruktive løsninger.

Samarbejdsrelationer: Der samarbejdes især med Nærpolitiet, Trekantnetværket, sagsbehandlerne i

ungerådgivningen og med de etniske foreninger.

Forankring: Det er vort håb, at der efter helhedsplanens 4-årige periode er etableret et naturligt og

frugtbart samarbejde med områdets forældregrupper, så det er en fast bestanddel af arbejdet i

Trekantområdet. Hvis dette sker, vil beboerrådgiveren søge eventuelle midler ved andre eksterne

fonde til konkrete forældrearrangementer.

5.1.3 UNGDOMSRÅD

Problemkompleks: I perioder med problemer og ballade i Trekantområdet oplever vi ofte, at det

udspringer af situationer, hvor unge og voksne står som dem og os. De unge føler sig ikke hørt og

15

udnytter så enhver lejlighed til at skabe sig noget opmærksomhed. Vi arbejder naturligvis konstant

med denne proces, men en inddragelse af de unge i beslutningsprocesserne vil hjælpe meget på det.

Formål: De unge skal have lejlighed til at komme til orde med synspunkter og forslag til

arrangementer. De skal også opnå en forståelse for de demokratiske spilleregler og blive bedre til at

argumentere for deres holdninger.

Kommunen og boligselskaberne skal også være aktive medspillere i dette projekt. Ungdomsrådet

skal være de unges talerør overfor disse instanser, som modsat også skal bruge dem den anden vej.

Indhold og praksis: Ungdomsrådet etableres i en kombination af særligt udpegede unge, som

prikkes på skulderen og spørges, samt unge, som selv viser interesse for at deltage. Rådet skal

bemandes af unge ml. 13 – 25 år, og ungdomsmedarbejderen er med til møderne som tovholder og

den økonomisk ansvarlige. Selve forretningsgangen skabes først i samarbejde med deltagerne, når

rådet er etableret.

Ungdomsrådet skal komme med idéer til konkrete arrangementer, og skal også selv være aktive i

gennemførelsen af disse. De kan også være medspillere omkring ordensregler for Trivselshuset.

Rådet skal også være en konkret medspiller i forhold til udformningen af områdets udearealer i

udarbejdelsen af den fysiske helhedsplan.

Medarbejderressourcer: Ungdomsmedarbejderen er tovholder. Han samarbejder med

gademedarbejderen omkring oprettelsen af rådet. Sparringspartnere for disse to er

Trekantnetværket.

Succeskriterier for 1. år: Rådet skal oprettes og have afholdt min. 3 møder. Ungdomsrådet skal stå

for afviklingen af mindst 1 arrangement.

Samarbejdsrelationer: Rådet etableres i et samarbejde ml. Trekantnetværket, ungdomsmedarbejder,

gademedarbejder og de unge.

Forankring: Ungdomsrådet forankres på sigt i ungdomsmedarbejderens stilling. Det er helt

afgørende med en tovholder, da der helt naturligt vil være en vis grad af udskiftning i sådan et råd.

5.1.4 FRITIDSJOB

Problemkompleks: Bortset fra avisbud-stillinger er det svært for de 13-15-årige at finde fritidsjobs.

Samtidig ser vi flere 15-17-årige sige sit fritidsjob op. I en del af disse tilfælde har vi en klar idé om,

at det hænger sammen med, at man tjener mere ved at være involveret i handelen med hash og

andre stoffer. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi allerede i en tidlig alder giver dem mulighed for på

lovlig vis at tjene sine egne penge, så de ikke i stedet bliver kurerer for de store på hash-markedet.

Ud over dette viser alle undersøgelser og erfaringer også, at adgangen til arbejdsmarkedet senere i

livet, også i forhold til muligheden for en praktikplads, lettes betydeligt, hvis man tidligere har

været vant til at passe et fritidsjob.

Formål: Det skal være ”in” at tjene sine egne penge ved at have et fritidsjob. De unge skal lære

hvordan man passer et job, altså at møde til tiden og udføre opgaverne omsorgsfuldt og korrekt.

16

Indhold og praksis: De unge udfylder i Trivselshuset et skema, hvor de påfører de tider de kan

arbejde og hvad de kunne tænke sig at arbejde med. Ungdomsmedarbejder og nærbetjent kontakter

løbende de unge, når der bliver en stilling ledig som viceværtmedhjælper. De 3 boligselskaber har

lovet, at de vil være yderst behjælpelige med at skaffe jobs ad den vej. Jobs, som er med en helt

almindelig aflønning og på almindelige vilkår.

Ungdomsmedarbejder og nærbetjent følger op på, om de unge passer jobbet tilfredsstillende. Når de

unge er blevet 15 år ”overtager” kommunens fritidsjobkoordinator dem. Hun forsøger at hjælpe

dem videre i andre fritidsjobs – dog i almindelig ”konkurrence” med byens øvrige unge.

Fritidsjobkoordinatoren har ugentligt 3 timers træffetid i Trivselshuset.

Medarbejderressourcer: I forhold til ansøgningen/helhedsplanen er det ungdomsmedarbejderen, der

bruger en del tid på dette.

Succeskriterier for 1. år: Der skal være mindst 6 unge ansat i fritidsjobs. Mindst 2 skal have været

ansat gennem et helt år.

Samarbejdsrelationer: Ungdomsmedarbejder og nærbetjent for Trekanten er omdrejningspunkter.

De samarbejder tæt med kommunens fritidsjobkoordinator, de 3 boligselskaber og viceværterne.

Forankring: Projektet handler i nok så høj grad om god vilje, som det handler om penge. Derfor kan

det umiddelbart forankres i ungdomsmedarbejderstillingen uden videre.

5.1.5 LOKALE ROLLEMODELLER/RAPSTUDIE

Problemkompleks: Vort lokale rapstudie A.I. Studio (Art Institute Studio) startede i november 2011

på foranledning af de unge selv. På trods af, at vi egentligt ikke rigtigt havde midlerne til det, valgte

vi (Trivselshuset og Jættehøj Ungdomsklub) at støtte dem med penge til udstyr og finansiering af

husleje til lokaler i et nedlagt vaskeri.

Problemkomplekset består bl.a. i at køre et lidt undergrundsagtigt og ”street”-agtigt projekt uden

fast voksenopsyn og så samtidig sikre, at det ikke bliver til en ungdomsklub, hvor gadens parlament

tager over, og hvor der drikkes alkohol og ryges hash. Indtil videre er dette lykkedes på nær en

enkelt situation.

Det er også et problem at fastholde de lokale rap-rollemodeller, som de mindre børn ser op til. Disse

presses ofte af andre, som har en helt anden dagsorden. De skal altså støttes enormt meget.

To helt konkrete udfordringer er også vort problem med at finde penge til huslejen samt at fastholde

de unge rollemodeller.

Formål: Dette projekt er et af de eneste i området, som er på foranledning af de unge selv. De

ønsker at forandre den øvrige bys syn på Trekanten, og de ønsker at spore deres mindre brødre i den

rigtige retning. Her er virkeligt et projekt, hvor man kan tale om lokale unge rollemodeller (både

danske og ikke-etnisk danske), der gør noget for at forandre hverdagen – både for dem selv og for

andre børn/unge i området.

17

Indhold og praksis: Studiet bruges både til undervisning og indspilning. De unge underviser efter et

fast ugeskema børnene i tekstskrivning, beats, musikvideoer og lyrik om eftermiddagen. Om

aftenen indspiller de selv musik- og rapnumre, som flittigt lægges ud på YouTube. De dygtigste

indspillede i forbindelse med Danmarkshistoriens største spejderlejr i uge 30, 2012, også en CD

med en spejderrap i samarbejde med Holstebro Tambourkorps. Denne blev fremført på scenen foran

35.000 mennesker ved åbningsceremonien.

Medarbejderressourcer: Ungdomsmedarbejderen er de unges voksne kontaktperson og tovholder.

Der er dog brug for midler til at støtte nogle af de unge rollemodeller, som virkeligt trækker et stort

læs for at holde studiet kørende. Én person, som ellers var foregangsmand for hele studiet, har netop

droslet indsatsen ned, da han løb tør for kræfter. En ny er fundet, men det er vigtigt med lidt

økonomi, så der finder en mindre form for aflønning sted.

Succeskriterier for 1. år: De unge rollemodeller skal konstant have fat i mindst 25 børn, som

modtager undervisning i studiet. Der skal også være en gruppe på mindst 20, som jævnligt

indspiller musik i studiet.

Der skal efter et år være 5 faste rollemodeller.

Samarbejdsrelationer: Ungdomsmedarbejderen er i dagligdagen helhedsplanens tovholder på

projektet. Ole Bering, leder af Jættehøj institutionerne og beboerrådgiveren udgør sammen med

ungdomsmedarbejderen og studiets unge rollemodeller en styregruppe.

Forankring: Hvis projektet efter helhedsplanens udløb kan udvise positive resultater omkring

fastholdelse og i forhold til at spore børnene i den rigtige retning, vil vi forsøge at fortsætte

projektet med lokale midler. I første omgang vil der blive ansøgt hos kommunen.

5.1.6 BOGORMEN

Problemkompleks: Alt for mange 2-sprogede børn i Trekanten har et dårligt dansk-sprog. Deres

forældre er ofte ikke i stand til at stimulere dem til at snakke et ordentligt dansk, som regel pga.

egne manglende kundskaber.

Formål: Bogorms-projektet handler om tidlig sprogstimulering, især i forhold til de mange 2-

sprogede børn i de lokale børnehaver og vuggestuer. I håb om senere at kunne give børnene en mere

succesfuld skolegang er det vigtigt, at de allerede i en tidlig alder får et godt og varieret dansk-

sprog.

Projektet handler også om at bibringe de 2-sprogede forældre den værdifulde kultur og tradition det

er at læse, synge og spille for og med sine børn. Gennem Bogormen får de nogle gode vaner i

forhold til at bruge bøger i dagligdagen.

Indhold og praksis: Hver dag fragter frivillige bøger, spil og musik rundt mellem institutionerne,

hvor der på en fast ugedag kan lånes materialer. En pædagog med kendskab til børnene er

bibliotekar. Materialerne er inddelt i forskellige kategorier. Midler fra projektet udbetales til

institutionerne for de timer en pædagog bruger som bibliotekar, så de i stedet på stuerne kan ansætte

en anden i de to timer hver uge.

18

Medarbejderressourcer: Det kommunale bibliotek lægger en del timer i udvælgelse og indkøb af

materialer. Flere frivillige bruger timer på kørsel med bøgerne. Institutionerne bruger timer på udlån

og lederne bruger tid på planlægningsmøder.

Succeskriterier for 1. år: Det er en succes, hvis mindst 50 % af børnene låner minimum én gang om

måneden.

Samarbejdsrelationer: Beboerrådgiveren er tovholder på projektet. Han/hun står for

styregruppemøder med relevante personer fra institutionerne og fra det kommunale bibliotek.

Forankring: Vi vil efter de 4 år forsøge at gøre Bogormen til en fast del af institutionernes dagligdag

og faste økonomi.

5.2 BEBOERNETVÆRK, INDDRAGELSE OG DEMOKRATI

PROBLEMKOMPLEKS

Der har i mange år været noget nærmest sovebyagtigt over Trekanten. Mange kommunalt ansatte og

andre med ”gode intentioner” har sat mange projekter i gang. Alle velmenende og gode, men som

regel med den fællesnævner, at det er noget, der er kommet til udefra. Ikke et behov eller et ønske,

der er vokset frem indefra.

Med etableringen af Trivselshuset i efteråret 2007 er der tegn på en ændring i dette mønster. Nu

kommer beboerne også med ønsker og idéer, og f.eks. de etniske foreninger står nu ofte for

afviklingen af arrangementer de selv har taget initiativ til.

FORMÅL

Vi tror som en af grundstenene i denne helhedsplan meget på, at et højt aktivitetsniveau er den

bedste forudsætning for en vellykket integration og en god interaktion mellem beboerne i

Trekanten. Man skal ikke mødes for at ”ville integreres”, nej man skal mødes fordi man er

interesseret i at deltage i netop den specifikke aktivitet, man er mødt frem til. Derved møder man

andre mennesker – med mange forskellige hudfarver og etniciteter – som er kommet af den samme

årsag. Man kommer af interesse og møder andre naboer, der har den samme interesse. Derved

opstår der en ”bonding” mellem beboere fra forskellige beboergrupper, og man kender pludseligt

nye og flere beboere i Trekanten.

Formålet er gennem inddragelse af beboerne at fastholde og udbygge det høje aktivitetsniveau i

Trivselshuset og i Trekanten som helhed. Herigennem skabes hele tiden nye og positive møder

mellem beboerne.

AKTIVITETER

Vi har i Trivselshuset pt. ca. 65 frivillige. Derudover har vi rigtigt mange faste daglige ”gæster”,

som vi har en tæt kontakt med. Trivselshusets medarbejdere, og særdeleshed projektmedarbejderen

skal med inddragelse af både de faste frivillige og øvrige beboere stå for planlægning, afvikling og

gennemførelse af en lang række arrangementer.

5.2.1 BEBOERAKTIVITETER VED INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE

19

Problemkompleks: At få folk ud ad lejlighederne, at gøre folk aktive, at få dem til at møde andre

beboere er ofte svært. Når vi i Trivselshuset ønsker et højt aktivitetsniveau er det også vigtigt, at

aktiviteterne afspejler beboernes ønsker og at beboerne selv er aktive medspillere i afviklingen af

disse.

Formål: Vi ønsker et aktivt boligområde, hvor beboerne selv har ønsker og håb for deres hverdag.

Derfor skal vi i høj grad inddrage Trivselshusets frivillige og de øvrige beboere i planlægning og

afvikling af arrangementerne i huset og i området.

Indhold og praksis: Projektmedarbejderen skal i samarbejde med beboerrådgiver,

ungdomsmedarbejder og til en vis grad øvrige samarbejdspartnere planlægge og gennemføre en

lang række arrangementer, som afspejler beboernes ønsker og behov. Der skal i så høj grad som

muligt inddrages frivillige kræfter ved arrangementerne.

4 gange årligt udarbejdes aktivitetskalender og ved hvert arrangement annonceres der også særskilt

for dette.

Medarbejderressourcer: Trivselshusets medarbejdere vil samlet set komme til at bruge ca. halvdelen

af deres tid på dette. Boligkontoret vil bruge ca. 3 timer ugentligt på bogholderi og fakturering.

Desuden vil vore øvrige samarbejdspartnere fra institutionerne Brumleby og Jættehøj samt

nærpolitiet bruge mange medarbejdertimer på deltagelse i arrangementerne.

Succeskriterier for 1. år: Der skal gennemføres minimum 25 aktiviteter/arrangementer. Disse skal i

gennemsnit have mindst 30 deltagende beboere. Til mindst 5 af arrangementerne skal der være en

næsten ligelig fordeling af etnisk danske ikke-etnisk danske beboere. Disse arrangementer styrker i

særlig grad integrationen.

Den store årlige Kvarterfestival med ca. 800 – 1000 besøgende regnes ikke med her.

Samarbejdsrelationer: De nærmeste samarbejdspartnere for Trivselshusets medarbejdere er ansatte i

områdets institutioner, som vi gennem Trekantnetværket samarbejder med om en lang række

arrangementer. Husets ca. 65 frivillige samt øvrige beboere er også naturlige i denne sammenhæng.

Der vil desuden afhængigt af aktiviteternes karakter være en lang række eksterne

samarbejdspartnere.

Forankring: Alle 3 stillinger er allerede til en vis grad lokalt forankrede.

Projektmedarbejderstillingen med 130.000,- årligt fra de 3 boligselskaber.

Ungdomsmedarbejderstillingen med en kommunal årlig lønandel på 140.000,-. Der synes at være

gode muligheder for på sigt at kunne gøre beboerrådgiverstillingen til en rent lokalt forankret

stilling. Den er nu medfinansieret med ca. 150.000,- årligt.

5.3 IMAGE OG KOMMUNIKATION

PROBLEMKOMPLEKS

Hvis man spørger mange mennesker bosiddende i det øvrige Holstebro, så er Trekanten et farligt

sted at bo og færdes, et sted hvor man absolut ikke bevæger sig hen efter mørkets frembrud. Sådan

er virkeligheden heldigvis slet ikke, men dette budskab er meget svært at komme ud med. Ofte er

20

dagspressen mere interesserede i ”sensationshistorierne” eller i de få historier, hvor der har været

uro og ballade. Gode hverdagshistorier sælger ikke aviser..

Dette problemkompleks indebærer også, at det er sværere at udleje lejlighederne, og at de

indflyttere der så kommer, ofte er meget ressourcesvage.

FORMÅL

Vi ønsker med denne indsats at ”åbne op” for Trekanten i forhold til byens øvrige borgere. Vi vil

fortælle de gode historier og gå bag om facaden, så andre også får indsigt og lærer mere om det at

bo i et multikulturelt område.

Vi ønsker, at andre mennesker skal få lyst til at komme på besøg i Trekanten. Få lyst til at deltage i

vore arrangementer og få lyst til at snakke med mennesker med en anden kulør og kultur.

Trekantområdet skal afmystificeres og flere skal på sigt få lyst til at tage dette boligområde med i

deres valgmuligheder, når de står overfor at skulle flytte i anden bolig.

Beboerne i Trekanten skal også selv opnå en større stolthed over deres kvarter, da de i den sidste

ende er de bedste ambassadører for Trekanten.

AKTIVITETER

Beboerbladet Dråben skal i perioden køre med en fortsat udvidelse af oplaget fra de oprindelige

2900 stk. til 8800 stk. Bladet uddeles kvartalsvis i hele den nordvestlige bydel for at påvirke andre

borgeres syn på og viden om Trekanten. Folk som normalt bor bag ligusterhækken i deres

parcelhuse.

Øget annoncering i dagspressen skal tiltrække flere at byens øvrige borgere til især Trivselshusets

arrangementer.

En fælles hjemmeside og SMS-service skal brande området fra alle vinkler. Det skal samtidig være

med til at knytte områdets beboere mere sammen og få dem til at deltage i aktiviteterne. Desuden er

det en nem, moderne og direkte kommunikationsform i forhold til beboerne.

5.3.1 SYNLIGHED OG IMAGEFORBEDRING

Problemkompleks: Trods et på mange måder vellykket boligsocialt arbejde gennem mange år er

problemerne med udlejningen af boligerne i Trekanten blot vokset og vokset. Folks holdning til

området synes at være blevet mere positiv gennem årene, men alligevel er der konstant 80-90 ledige

lejemål. Noget der har stået på i 4-5 år nu.

En af årsagerne til dette er områdets image blandt byens øvrige beboere. De fleste siger nej, hvis de

bliver tilbudt en lejlighed i Trekanten. Mange siger endda på forhånd fra, de vil ikke tilbydes en

lejlighed i Trekantområdet.

Formål: Det er vort mål at ”åbne op” til Trekanten. Gøre det naturligt for Holstebros øvrige borgere

at bevæge sig ind i dette område. Områdets image skal simpelthen i folks bevidsthed ændres

markant i en mere positiv retning.

Internt i Trekantområdet vil vi med den nye hjemmeside og en ny-udviklet sms-service etablere en

tættere kontakt med beboerne og samtidig ”brande” området både internt og eksternt.

21

Indhold og praksis: Denne aktivitet indeholder 3 hovedområder: En fortsat udvidelse af

beboerbladet Dråbens oplag, en øget annoncering i Dagspressen omkring aktiviteter i Trivselshuset

samt en fælles hjemmeside med en udvidet sms-service for hele Trekantområdet.

Udvidet oplag af Dråben – Vi ønsker at fortsætte med de seneste 3 års udvidede oplag af Dråben,

således at det i stedet for 2.900 eksemplarer udkommer i hele den nordvestlige bydel i 8.800

eksemplarer 4 gange årligt. Dette har allerede givet megen positiv respons og vi har en enestående

mulighed for at komme ud med de gode historier uden at de bliver ”kogt ned” til en lille notits i den

daglige avis.

Øget annoncering – Ofte laves der i Trivselshuset også arrangementer, der henvender sig til borgere

i hele Holstebro. Arrangementer, som vi bruger som ”påskud” for at ”lokke” folk ud i Trekanten.

Dermed får de set, at der slet ikke er så farligt, som de måske ofte hører fra andre. Grænserne – også

de rent fysiske – blødes op.

Vi mangler dog midler til at kunne annoncere meget mere aggressivt og oftere i dagspressen, så vi

bliver langt mere synlige i byen.

Fælles hjemmeside og SMS-service – I samarbejde med institutionerne Brumleby og Jættehøj

ønskes etableret en fælles internetportal for hele Trekanten. En hjemmeside, hvor vi også udadtil

kan brande området og de aktiviteter, vi har gang i. Hjemmesiden skal være områdets elektroniske

supermarked. Et sted, hvor man kan finde al den information og inspiration, man har behov for.

Samtidig også en hjemmeside, hvor vi vil udvikle en udvidet SMS-service til beboerne, så de kan

tilmelde sig arrangementerne ad den vej. Også en service, hvor vi løbende kan orientere dem via

forud programmerede beskeder. SMS-servicen vil byde på unik nytænkning. Et system, som senere

skulle kunne bruges i andre tilsvarende boligområder.

Medarbejderressourcer: Dråben laves af beboerrådgiveren i samarbejde med 1-2 beboere.

Avisannoncerne forfattes og indrykkes også af beboerrådgiveren.

Hjemmesiden udvikles af et firma i tæt samarbejde med lederne fra Jættehøj og Trivselshuset samt

områdets gademedarbejder.

Succeskriterier for 1. år: Dråben skal det 1. år udkomme 4 gange i det udvidede oplag og der skal

være mindst 5 uopfordrede positive tilbagemeldinger fra personer, der ikke bor i Trekantområdet.

Der skal indrykkes avisannoncer for mindst 5 større arrangementer i Trivselshuset, og der skal til

alle kunne noteres flere besøgende fra den øvrige by.

Hjemmesiden skal opnå mindst 3000 unikke besøg i det første år. Der skal inden årets udgang være

tilmeldt mindst 100 beboere til SMS-servicen.

Samarbejdsrelationer: Både beboerblad og avisannoncer laves fortrinsvis af beboerrådgiveren.

Hjemmesiden udvikles i et tæt samarbejde med Jættehøj og øvrige samarbejdspartnere gennem

Trekantnetværket. Et eksternt firma udvikler siden og SMS-servicen.

Lokal evaluering: Det er svært at evaluere på noget så abstrakt som et områdes image. Det er ikke

særligt kvantitativt. Vi vil dog forsøge. Et eksternt firma skal undersøge om borgere fra det øvrige

Holstebro har ændret deres syn på Trekantområdet.

22

Forankring: Langt den største del af udgiften til beboerbladet finansieres i dag af områdets 3

boligselskaber. Det er vort håb, at der efter udløbet af denne helhedsplan ikke længere er behov for

at udgive beboerbladet til borgere udenfor Trekantområdet.

Den udvidede annoncering vil nok også blive droslet noget ned efter denne periode, men der vil dog

stadig med jævne mellemrum blive annonceret i dagspressen for arrangementer i Trekanten. Dette

vil så blive finansieret af de sædvanlige aktivitetspenge.

Når først hjemmeside og SMS-service er kommet i gang, vil udgiften være minimal og vil kunne

deles af Trivselshuset og institutionerne Brumleby og Jættehøj.

6. ORGANISATION OG EVALUERING

6.1 ORGANISATION

Beboerrådgiverfunktionen indebærer i højere grad end tidligere en fælles sekretariat-funktion for

helhedsplanen og det samlede boligsociale arbejde i Trekanten. Dette indebærer også arbejdet med

ansøgninger til andre fonde og puljer.

Beboerrådgiveren skal koordinere langt de fleste boligsociale indsatser. Han har

ledelseskompetence i forhold til projektmedarbejder og ungdomsmedarbejder.

Beboerrådgiver, projektmedarbejder og ungdomsmedarbejder ansættes formelt under boligselskabet

Lejerbo. Andel af medfinansiering til disse stillinger overføres fra Boligselskabet Sct. Jørgen og

Boligselskabet Holstebro.

Beboerrådgiveren udfører med udgangspunkt i Trivselshuset sekretariatsfunktionen for hele den

boligsociale helhedsplan.

Boligselskabet Holstebro udfører bogholderifunktionen og står for budget og regnskab.

Der nedsættes en overordnet styregruppe bestående af medarbejdere fra de 3 boligorganisationer og

kommunen.

STYREGRUPPE

Medlemmer:

Direktør Kurt Degnbol, Boligselskabet Sct. Jørgen

Forretningsfører Ebbe Johansson, Boligselskabet Holstebro og Lejerbo

Bent Østergaard, direktør Børn og Unge, Holstebro Kommune

Jørgen Henningsen, specialkonsulent, Borgmesterkonteret

Medlem fra Trivselshusets bestyrelse, som repræsenterer BSSJs beboere

Medlem fra Trivselshusets bestyrelse, som repræsenterer BSHs beboere

Medlem fra Trivselshusets bestyrelse, som repræsenterer Lejerbos beboere

Beboerrådgiver Ivan Frederiksen

STYREGRUPPENS OPGAVER

23

Udstikke retningen for det boligsociale arbejde i Trekanten

Sikre fælles fodslag ml. kommunen og de 3 boligselskaber

Være overordnet ansvarlig for økonomien

Være sparringspartner for de boligsociale medarbejdere

Styregruppen betjenes af beboerrådgiveren og en kommunal medarbejder med boligsociale opgaver

(en ny tværfaglig funktion, der påtænkes oprettet).

Styregruppen holder 2-3 årlige møder – eller efter behov. På disse møder behandles både

regnskab/økonomi samt visioner for området.

Medlemmerne fra Trivselshusets bestyrelse repræsenterer lejerne og skulle gerne komplementere de

”professionelle”, som arbejder i området.

6.2 EVALUERING

Udover de årlige indberetninger til LBF vil vi i særlig grad forsøge at evaluere på image-indsatsen

(se pkt. 5.3.1). Styregruppen vil ligeledes årligt følge op på de enkelte indsatser, så indsatsens

fremdrift sikres og eventuelle tilretninger af målsætninger indføjes.

De overordnede succeskriterier er for størstedelen ret målbare. Ved udgangen af 2014 laves en

midtvejsstatus, hvor der følges op på disse. Ved udgangen af 2016 måles på, om vi har nået de

overordnede succeskriterier.

7. OVERORDNET TIDSPLAN/MILEPÆLSPLAN

1/1-13 Fortsættelse af projektmedarbejderstilling påbegyndes

Lokale rollemodeller omkring rapstudiet ”ansættes”

Fortsættelse af Trekantnetværket påbegyndes

Fortsættelse af Bogormen påbegyndes

Øget annoncering af Trivselshusets aktiviteter påbegyndes

Fælles hjemmeside og SMS-service udvikles

1/2-13 Projekt ”Forældredialog” påbegyndes

Fortsættelse af udvidet oplag af beboerbladet påbegyndes

1/3-13 Fortsættelse af beboerrådgiverstilling påbegyndes

15/9-14 Fortsættelse af ungdomsmedarbejderstilling påbegyndes

31/12-16 Helhedsplanens udløb