Børn med særlige Børn med særlige forudsætninger - forudsætninger - højdespringernehøjdespringerne

Hvordan tilgodeser vi de højt begavede og talentfulde børn i skolen

Bjedstrup – 4. marts 2010

Disposition Disposition Præsentation af indlægsholder – erfaring med arbejdet med

B.M.S.F.

Hvorfor overhovedet stille spørgsmålet? – noget kunne være anderledes – Danmarks forpligtelser, fordomme

Hvad er Regeringens målsætning? Fremgang, fornyelse og tryghed (april 2006) – strategi for verdens bedste folkeskole

Hvilke elever taler vi om? Hvem er børnene? - Hvor mange er de? Hvordan får vi øje på dem?

Kort gennemgang af teori – hvad er et talent?

Særlige vanskeligheder – bl.a. ADHD og Aspergers

Hvad har de brug for? – Hvordan skaber vi den bedste undervisning for disse elever?

Hvorfor stille spørgsmålet??Hvorfor stille spørgsmålet?? Fordi Danmark er forpligtet i.h.t. internationale

konventioner

”Der skal være plads til de dygtigste elever i vores uddannelsessystem”

FN’s Børnekonvention 1989, art. 29 § 1, stk. A

”Skolen skal rumme alle elever, uafhængigt af deres fysiske, intellektuelle, sociale, emotionelle og sproglige evner eller andre forhold. Dette gælder også handicappede og særligt talentfulde børn”

Salamanca-erklæringen 1994, UNESCO

Regeringens mål for Folkeskolen (april 2006)Regeringens mål for Folkeskolen (april 2006)

Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Folkeskolen skal give eleverne faglige kundskaber og færdigheder, fremme kreativitet og selvstændighed samt forberede til videre uddannelse.

Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for de fire grundlæggende fagområder: Læsning, matematik, naturfag og engelsk.

Alle elever skal have gode faglige færdigheder. De dygtigste skal være på niveau med de bedste i andre lande. Og niveauet hos de svageste elever skal hæves.

Folkeskolen skal sikre, at alle unge får kundskaber og færdigheder, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden.

Fremgang, fornyelse og tryghedStrategi for Danmark i den globale økonomi

April 2006

DilemmaerDilemmaerInd imellem kan der være en forskel

Mellem forældreambitioner og børns undervisningsmæssige behov og ønsker

Mellem barnets behov og skolens muligheder

Afgrænsning af barnets forudsætninger

Synet på, hvad er i barnets tarv (individuel kontra social perspektivet)

Der har ofte været et misforhold Der har ofte været et misforhold mellem målsætning og resultatmellem målsætning og resultat Vi har tidligere været underlagt

traditioner, fordomme,

og mangelfuld viden og indsigt når vi taler om elever med særlige forudsætninger

Skolen har ikke været gearet til at undervise og arbejde med børn, der tænker mere komplekst og på andre kognitive udviklingstrin end det store gennemsnit

Den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen har givet markant ændrede livsvilkår

Hvad er et talent?Hvad er et talent?I Talent Camp 05, arrangeret af

Undervisningsministeriet, defineres talent som

Børn og unge der har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder, og som går i almindelige skoler og institutioner.

Et talent er en person, som er god til noget og har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres.

Talent kan være inden for Talent kan være inden for mange områdermange områder

Lotte Friis

Anne Sophie Mutter

Niels Bohr

Caroline Wozniacki

Susan Boyle

Nicklas Bendtner Nelson Mandela

Matem

atiktalent

4 typer talenter4 typer talenter Det markante talent

◦ Udtrykker et nærmest iboende talent og har en opfattelse af altid at have haft nemt ved læring

Det stille talent◦ Er først og fremmest drevet af at være social og tillægger de

sociale betingelser stor betydning Det flersidige talent

◦ Er bevidst om betydningen af at være alsidigt orienteret samtidig med at uddanne sig på et højt niveau

Det stræbsomme talent◦ Oplever talent som noget, der ikke kommer af sig selv men er

noget, der skal arbejdes og kæmpes for og gør typen særligt konkurrenceorienteret

Annette Rasmussen, Et Spadestik dybere, Talentprojekt Hjørring 2007-2008

Joan Freemann (Joan Freemann (19981998))

De børn som enten demonstrerer exceptionel høj præstation, enten på en række felter eller på et begrænset område, eller dem, hvis potentiale endnu ikke er blevet anerkendt enten ved tests eller af professionelle.

Der er forskel mellem børns anerkendte evner og unge og voksnes. Børnenes ses ofte fordi de er forud for jævnaldrende (de er fremmelige og gammelkloge), og voksnes ses i det, de yder .

Renzulli’s ”trerings” konceptRenzulli’s ”trerings” koncept

Engagement i opgaven

Kreativitet

Evner over gennemsnittet

Prof. Mönk’s modelProf. Mönk’s model

Engagement i opgaven

Kreativitet

Evner over gennemsnittet

KammeraterSkole

Familie

Høj begavelse

Læreren Eleven

Curriculum

Et fags strukturEt fags metode og indholdEt fags appel

til fantasien

Kendskabtil faget

Instruktionsteknik

Lærerens engagement i faget

Evner Interesser

Læringsstil

Med udgangspunkt i Renzulli

Howard Gardner’s Multiple Howard Gardner’s Multiple IntelligenceIntelligence

Musisk

Visuel-rumlig

Inter-personel

Intra-personel

Sproglig

Kinæstetisk

Logisk-matematisk

Naturalistisk

Tannenbaum’s definitionTannenbaum’s definition

Særlige færdigheder

Viser sig på forskellige måde, f.eks. musik, kunst, filosofi, psykologi

Miljømæssige faktorer (omgivelserne)

Stimulation, muligheder, indflydelse fra forældre, lærere, kammerater

Chance (tilfældige) faktorer

Være på det rigtige sted, have det rigtige hjem, de rigtige værdier

Ikke-intellektuelle faktorer

Ego styrke, engagement, langfristede mål

Almindelige færdigheder

Varierer alt efter talentområde

Katalysatorer – støttende faktorer

Personlighedstræk (I)Fysisk: træk, handicap, helbred osv.Motivation: behov, interesser, værdier mvVilje: Viljestyrke, indsats, vedholdenhedSelv-management: koncentration, arbejdsvaner, initiativ, planlægningPersonlighed: temperament, træk, velvære, selvtillid, tilpasningsevne m.v.

Evner/begavelse (G)Intellekt: flydende tænkning, verbal, rumlig, hukommelse, observation, vurdering, metatænkningKreativitet: problem-løsning, forestillingsevne, originalitetSocio-affektiv: Opmærk-somhed, kommunikation (empati)Senso-motoriskS: visuel, auditiv, duftM: styrke, udholdenhed, reflekser, koordination

Udviklingsproces, uformel/formel læring & udøvelse (D)

Held – mulighed (C)

Omgivelserne (E)Miljø: fysisk, kulturelt, socialt, familie etc.Personer: forældre, lærere, kammerater, mentorer, ledere, kolleger etc.Kvalificering: programmer, aktiviteter, efteruddannelse mv.Begivenheder: arrangementer, præmier, uheld mv

Kompetencer/talent (T)Systematisk udviklede færdigheder/evner inden for et givent område/felt,f.eks. skolefag, tekniske færdigheder, kunst, musik, sociale færdigheder, sport

Pos./neg

Pos./neg

Francoys Gagné: Model for udvikling af evner og talent (oversat fra eng.)

Francoys Gagné – talentudviklingsmodel Francoys Gagné – talentudviklingsmodel (DMGT-model)(DMGT-model)

Begavelse (Gifts) – begavelse er den medfødte komponent i intelligens. Færdigheden eller evnen skal være usædvanlig, og Gagné placerer individet inden for de øverste 10% sammenlignet med gruppen af jævnaldrende◦ Der er fire begavelsesområder (Intellektuel, kreativ, socio-affektiv og fysisk)

Udviklingsprocessen (D) - udviklingen manifesteres i systematiske lære- og træningsprocesser. Jo højere personen stræber, des mere intensive vil processerne være◦ Udviklingen kan have tre forskellige former (modning – spontane

læreprocesser via daglig livsførelse – systematisk læring med bestemte intentioner)

Talent (T) – enestående eller usædvanlig beherskelse af systematisk udviklede kompetencer (viden og færdigheder) inden for mindst ét område◦ Talenter er resultatet af udvikling af de potentialer der rummes i de naturlige

evner. Området er utrolig mangfoldigt og principielt u-udtømmeligt

Francoys Gagné – talentudviklingsmodel Francoys Gagné – talentudviklingsmodel (DMGT-model)(DMGT-model)

Support-trioen (katalysatorerne – støttende fænomener) – katalysatorer kan både være positve og negative

Den intrapersonelle katalysator (personlighedstræk) (I)◦ Fysiske faktorer er delvis influeret af arv. Psykologiske faktorer som vilje og

motivation er vigtige. Selvledelse eller selvreguleret læring og evne til at styre sit eget liv og læreprocesser er en vigtig del af denne katalysator

Miljøkatalysatoren (E) – øver sin indflydelse på forskellige niveauer◦ Makroplanet – hvilken tid og sted personen fødes og lever◦ Mikroplanet – familiens størrelse, søskendes alder, familiens socio-

økonomiske status. Forældre, lærere, venner, kammerater Tilfældet (C) – f.eks. være født ind i en særlig familie, gå

i en særlig børnehave eller skole med mulighed for talentudvikling etc.

Mange bliver ikke identificeretMange bliver ikke identificeret Der er mange kvikke og talentfulde elever i skolen, som ikke trives

og som underpræsterer. De bliver ikke identificeret og spottet. Nogle talentfulde elever er ”specielle på to måder”, idet de

udover et stort indlæringspotentiale kæmper med et eller flere skjulte handicaps (dyslexi, Asperger, ADHD etc.)

Nogle har en tydelig asynkroni i deres personlige udvikling. Mange tilegner sig mangelfuldt udviklede arbejdsvaner med

uheldige følger for deres videre uddannelsesforløb og karriere. Mange savner udfordringer, der imødekommer deres behov og

interesser. De mangler pædagogiske anvisninger i, hvordan de kan håndtere og

arbejde med et emneområde. De savner opmuntring og inspiration fra lærerne. De savner at få lov til at fordybe sig og accelerere i et fagområde. De mangler accept af, at de kan være ”lidt nørdede” og ikke specielt

supergode i alle fag. De har mindst lige så stort behov som andre børn for at blive følelsesmæssigt bekræftet fra de voksne.

Nogle er fremragende og andre ikke specielt gode i sociale sammenhænge.

Der er 3 hovedgrupper af Der er 3 hovedgrupper af underydere i skolen - underydere i skolen -

Børn som viser stor forskel mellem høje scorer i evne tests og lav præstation i skolefag

Børn som har stor forskel på IQ score i sproglige prøver og handleprøver og som præsterer gennemsnitligt i klassen

Børn som viser ujævne præstationer i de forskellige skolefag

Børn hvis gode præstationer kun er uden for skolen

1.

En anden gruppe erEn anden gruppe er

Børn som har en specifik indlæringsvanskelighed som f.eks. ordblindhed og dermed gennemsnitlig præstation i skolen

Børn som har stave eller skrivevanskeligheder og dermed lave præstationer

Børn som har grovmotoriske vanskeligheder eller sanseproblemer og dermed lave præstationer i skolen

2.

En tredje gruppe – som ofte ikke En tredje gruppe – som ofte ikke identificeresidentificeres

Børn med sociale vanskeligheder og adfærdsvanskeligheder

Dagdrømmere, uinteresserede i skolen og ”dovne”

Børn med en baggrund, der gør dem sprogligt handicappede, men har et normalt potentiale og ofte udviser en stor del af kompensation

3.

TalentspotningTalentspotningAt spotte talenter er således ikke entydigt. Det

afhænger af talentets art og karakter, omgivelsernes holdning, levevilkår og kultur, såvel som vægtningen af personlige karakteristika.

Mål og metode afhænger af, hvad det er vi skal spotte.

Skal man f.eks. spotte et musiktalent, forudsætter det en fag-faglig viden, en pædagogisk-psykologisk forståelse for udvikling af talentet og indsigt i talentets kulturelle baggrund og levevilkår, ikke mindst omgivelsernes opbakning og støtte til udvikling af talentet.

Ole Kyed, 2005

Højtbegavede børnHøjtbegavede børn Silverman’s checklist (1984)Silverman’s checklist (1984) Er god til at ræsonnere (god til at tænke, diskuterer i detaljer

og virker omstændelig) Lærer hurtigt Har et omfattende ordforråd Har en usædvanlig god hukommelse Har en stor opmærksomheds spændvidde (når det drejer sig

om noget barnet finder interessant) Er følsom og følelsespræget Viser stort engagement Perfektionistisk Bliver helt opslugt Moralsk følsom Er ekstremt nysgerrig Er vedholdende i sine interesser Er meget energist Foretrækker ældre kammerater eller voksne

Silverman fortsatSilverman fortsat Har mange forskellige interesser Har en stærk humoristisk sans Har været tidlig læser, læser meget eller elster at få læst

højt Optaget af fairness og retfærdighed Fremsætter ofte vurderinger, der er særdeles modne i

forhold til barnets alder Er ivrigt observerende Har en levende forestillingsevne Er særdeles kreativ Har tilbøjelighed til at sætte spørgsmåltegn ved autoriteter Har stor færdighed i at arbejde med tal God til puslespil

Karakteristika kan være 2-Karakteristika kan være 2-sidedesidede

Indlæring sker hurtigt

Abstrakt tænkning, filosofisk syn Spørgende, engageret og

interesseret: kritiske tænkefærdigheder.

I stand til at arbejde uafhængig, formulerer unikke idéer

Har en virkelig humoristisk sans God hukommelse. God til at

analysere og lave synteser God til at forpligte sig til en

opgave. Målorienteret Har mange forskellige interesser Ivrig, vågen, højt energiniveau Følsom empatisk

Udvikler skødesløshed, doven, undlader detaljer, imod vejledning

Tenderer til at pseudo-intellektualisere, mister kontakt med virkeligheden

Utålmodig og kritisk mod andre. Det skaber vanskeligheder at være anderledes

Kan blive elitær, utilpasset

Kan blive en pestilens, somme tider sarkastisk og næsten ond

Kan ikke lide rutiner, uvillig til at løse opgaven. Keder sig let.

Stædig, nægter ofte at skifte retning

Somme tider interesseret i at følge en enkel, snæver og ufleksibel vej

Frustreret når tingene ikke går efter planen

Sårbart ego, ekstrem følsom over for kritik

Højtbegavede og talentfulde børn Højtbegavede og talentfulde børn kan også have kan også have indlæringsvanskelighederindlæringsvanskeligheder

Vanskeligheder ved sekventielle opgaver Vanskeligt ved at huske, beregninger, lyde, stavning Misforhold mellem akademiske præstationer og

potentielle evner Lav motivation for akademiske opgaver p.gr.a. frustration

over hvad præstationen kan medføre Super sensitiv over for specifikke ting Kreativitet og god fantasi kan aflede opmærksomheden Stærk indre styring Ineffektiv psyko-motorik på nogle områder Angst for at fejle (disse børn tror på deres kapacitet, men

hvis de ikke får succes, kan konflikten mellem forventninger og præstation forstørre deres frygt for at fejle)

Asynkroni – en definitionAsynkroni – en definitionGiftedness is asynchronous development

in which advanced cognitive abilities and heightened intensity combine to create inner experiences and awareness that are qualitatively different from the norm.This asynchrony increases with higher intellectual capacity.The uniqueness of the gifted renders them particularly vulnerable and requires modification in parenting, teaching and counseling in order for them to develop optimally

Silverman, 1997, p. 39

Men der kan også være andre Men der kan også være andre vanskelighedervanskelighederBørn med ADHD (Attention Deficit

Hyperactive Disorder)◦ Er ligesom drevet af en motor◦ Rastløse – har vanskeligt ved at sidde stille◦ Forlader deres stol uden tilladelse◦ Løber, klatrer og bevæger sig rundt konstant◦ Kommer med udbrud og taler uafbrudt, ude af

stand til at vente på, det bliver deres tur◦ Har vanskeligt ved at dele◦ Afbryder andres samtale og leg

Der kan være ligheder mellem Der kan være ligheder mellem børn med særlige forudsætninger børn med særlige forudsætninger og børn med ADHDog børn med ADHD

Børn med ADHD ◦ Har vanskeligt ved at holde opmærksomheden i

næsten alle situationer◦ Har ringe vedholdenhed over for opgaver, hvor de

ikke kan se et øjeblikkeligt resultat◦ Er impulsive – vanskeligt ved at vente på belønning◦ Har vanskeligt ved at følge ordrer som skal

regulere adfærd i sociale sammenhænge◦ Er mere aktive og rastløse end almindelige børn◦ Har vanskeligt ved at forholde sig til regler og

vejledninger

Men der kan også være andre Men der kan også være andre vanskelighedervanskeligheder

Børn med Asperger’s syndrom synes at:◦ Undgå direkte øjenkontakt med andre◦ Have vanskeligt ved at få gode venner og blive en del

af fællesskabet◦ Mangle empati for andre og mangle

situationsfornemmelse◦ Have en monoton tale og unuanceret kropssprog◦ Være ude af stand til at engagere sig i ”small talk”◦ Have svært ved at hvile i sig selv i sociale

sammenhænge◦ Udvise et mønsker med at gentage visse motoriske

handlinger, såsom tics, ryste med hånden etc. Kan lede til fejldiagnosen ”Tourettes syndrom”

◦ Have en usædvanlig, men passioneret interesse

Der kan være ligheder mellem Der kan være ligheder mellem børn med særlige forudsætninger børn med særlige forudsætninger og børn med Asperger’s syndromog børn med Asperger’s syndrom

Børn med Asperger’s syndrom◦ Har en udmærket hukommelse vedr. facts og

begivenheder◦ Har et fremmeligt og veludviklet sprog◦ Taler eller stiller spørgsmål uophørligt◦ Er hypersensitive over for ydre stimuli◦ Er meget retfærdighedssøgende◦ Har en asynkron udvikling ◦ Er dybt engageret i specielle interesser

Hvad er der brug for?Hvad er der brug for?Der er brug for planlægning baseret på

team-samarbejde og faglig inspirationaktiv elevinddragelsestyrket forældresamarbejde

Når læreren målretter og forbereder undervisningen på flere niveauer, så hæver det generelt klassens niveau.

At undervise på flere forståelsesniveauer indebærer en ganske anden forberedelse og planlægning end der har været tradition for.

Nogle undervisningsstrategier Nogle undervisningsstrategier for højt begavede og for højt begavede og talentfulde børntalentfulde børnMålrettede strategierOpgaverelaterede strategierStrategier relateret til

undervisningsmetoderStrategier i forbindelse med hastigheden

for indlæringenStrategier i forbindelse med anvendelse

af ekstra ressourcerStrategier i forbindelse med

holddannelserStrategier uden for selve klassens

arbejde

Den terapeutiske Den terapeutiske alliance alliance (gælder også i en (gælder også i en undervisningssituation)undervisningssituation)

Elevens forestilling om forandring

Midler og metoderMål, mening eller formål

Elevens syn på alliancen

Duncan, Miller, Sparks 2004

Bloom set på en anden mådeBloom set på en anden måde

Basal viden – udgangspunkt for al læring

Forståelse – en demonstration af, man har forstået den viden, man har fået

Anvendelse – evnen til at anvende det lærte til at løse problemer

Analyse – nedbryde det lærte i mindre dele og stadig se sammenhængen

Syntese – sam-mensætte det lærte på nye måder

Evaluering

Bloom’s taxonomi – viste Bloom’s taxonomi – viste færdigheder omfatter:færdigheder omfatter:

Viden – Observation og genkaldelse af information. Bredt kendskab til emnet.

Forståelse – Forstår informationen. Fatter meningen, fortolker facts, forudsiger konsekvenser.

Anvendelse – Bruger informationen, bruger metoder, koncepter, teorier i en ny situation. Løser problemer ved at bruge den nødvendige viden.

Analyse – Ser mønstre, organiserer enkeltdele, genkender skjulte meninger, identificerer komponenter.

Syntese – Bruger gamle idéer til at skabe nye. Generaliserer fra givne facts. Forbinder viden fra flere områder, drager konklusioner.

Evaluering – Sammenligner og skelner mellem idéer, vurderer teoriers værdi. Vælger baseret på reelle argumenter, verificerer værdier, giver en begrundet mening.

TASC TASC (tænke – aktivt – socialt – i (tænke – aktivt – socialt – i konteksten)konteksten)

TASC

•tænkning er ikke statisk • gør os menne- skelige • kan udvikles

AktivtElever skal• involveres• styrkes• motiveres

Socialt – i et klima med• handling• fællesskab• samarbejde

Konteksten skal være• relevant• have forbindelse til virkeligheden• kulturel meningsfuld

Wallace, Maker et al 2004 – Thinking Skills and Problem Solving

TASC wheelTASC wheelThinking Actively in a Social Thinking Actively in a Social

ContextContext

TASK TASK fortsat fortsat - mindmap- mindmap Tænkning – at vide at fremskridt er mulige.

◦ Alle børn har brug for at tro på, at deres anstrengelser bærer frugt

Aktivt – at være med til at tage beslutninger◦ Selv om læreren må guide den overordnede proces har børnene

brug for at blive involveret i, hvad de lærer og hvordan de lærer

Socialt – at have en stemme i klassen◦ At diskutere idéer, lytte til andre, udtrykke egne idéer – hjælper

med til at udvikle selvværd

Konteksten – at se meningen med det hele◦ Eleverne skal kunne se formålet med de forskellige ting, de skal

lære og hvordan det hele hænger sammen

Lærerens rolleLærerens rolle4 måder at angribe et problem

◦ Reducere antallet af muligheder

◦ Identificere brugbare matematiske facts eller teknikker, som kan hjælpe med at løse dele af problemet

◦ Gøre opgaven simplere og mere enkel

◦ Se efter mønstre som kan forklare de underliggende matematiske faktorer

Schönfeld 1985

Eleverne trives bedst i et anerkendendelæringsmiljø og organisationsformer,

hvor der lægges vægt påHøj relationskompetence

Faglige udfordringer, der tager udgangspunkt i zonen for nærmeste udvikling

Aktiv medinddragelse hvor elevens oplevelse vægtes

Elevens egen oplevelse af, at det han/hun beskæftiger sig med er betydningsfuldt

Iflg. Torrance (1981) fulgte de lærere, der Iflg. Torrance (1981) fulgte de lærere, der betød noget for højt begavede og betød noget for højt begavede og talentfulde børn nogle af nedenstående talentfulde børn nogle af nedenstående retningslinierretningslinier

Lad barnet vide, at dets idéer, følelser og adfærd er vigtigt

Værdsæt barnets unikke evner Brug kvalitetstid sammen med barnet Den tilbudte støtte skal være til processen, ikke bare

produktet Værdsæt hele barnet og ikke blot de særlige evner Tillad at barnet udforsker sine følelser Støt barnet i at følge sine særlige interesser Arbejd med barnet, tilpas samarbejdet

Talentprojekt Hjørring – hvad er Talentprojekt Hjørring – hvad er talentudviklende undervisning? – talentudviklende undervisning? – lærere og elever menerlærere og elever mener

En undervisning der foregår under særligt gunstige betingelser – f.eks. med to undervisere

Færre elever i den enkelte klasse

En undervisning hvor deltagelsen er forbundet med lyst, engagement, medindflydelse og elevinddragelse

Undervisning under relativt frie forhold

Tid og plads til fordybelse

En social kontekst, som fremmer gensidig læringAnnette Rasmussen, Et Spadestik dybere

Højtbegavede elever – udviklingsprojekt Højtbegavede elever – udviklingsprojekt Århus 2009 - hvad siger eleverneÅrhus 2009 - hvad siger eleverne (Kirsten Baltzer, Poul Nissen)(Kirsten Baltzer, Poul Nissen)

Spændende projekt og lært en masse. Rart at snakke med nogen, der har det ligesom jeg. Jeg ved ikke hvad man kan gøre for at skabe et lignende miljø i klassen, for det bedste for mig er at kunne lade diskussionen køre og se, hvad man når frem til. Det lærer jeg meget af.

Lært en masse. Et fint arbejdsmiljø er den bedste måde at arbejde på for mig med diskussioner som påvirker min dovenhed, så jeg bliver vågen igen.

Det har været rart at være sammen med andre, der ikke synes det er underligt at gå meget op i en opgave. Det er rart at læreren har tillid til, at man laver noget, når man er på arbejde uden for klassen. Det var ikke rart at blive taget ud af timer. Så kommer man til at fremstå som noget specielt som klassens nørd. På den anden side gad jeg heller ikke lave projekt efter skoletid.

Højtbegavede elever –udviklingsprojekt Århus 2009 - hvad siger eleverne (Kirsten Baltzer, Poul Nissen)

Der skulle være nogle flere dage – også hjemmearbejdsdage. Godt at kunne tage en diskussion der ikke helt hører med til ens emne.

Jeg ville nok ikke være med i et lignende projekt fordi man går glip af ting i klassen. Når man tages ud af klassen sætter man fokus på det specielle, og det er ikke altid en fordel, fordi mange ser ned på dem, der ikke er som de fleste.

Højtbegavede elever – udviklingsprojekt Århus 2009 - hvad siger eleverne (Kirsten Baltzer, Poul Nissen)

”Hvis en soldat ikke holder trit med sine kammerater, er det måske fordi han hører en anden trommeslager”

Henry David Thoreau

Fremtidens børn – fremtidens Fremtidens børn – fremtidens skoleskole

Det kan betale sig at investere i børn og i talenter – fremtidens borgere!

Det skal være ”cool” at være klog og dygtig!

Why let them walk when they can fly?