bornholms grundfjelds geologi - · pdf filep:\tommyj\geologi a...

$: Bornholms grundfjelds geologi - · PDF fileP:\TOMMYJ\Geologi A 2001-02\tekster\Bfoerer2001a.doc 5 Generel introduktion til Bornholms grundfjeld Regionale aspekter Grundfjeldet på$
P:\TOMMYJ\Geologi A 2001-02\tekster\Bfoerer2001a.doc

1

Bornholms grundfjelds geologiEn ekskursionsfører


2

Jørgart, T. 2001: Bornholms Grundfjelds Geologi. Enekskursionsfører. Publikationer fra Institut for Geografi ogInternationale Udviklingsstudier. Kompendium nr. 111.Anden udgave, elektronisk form. RoskildeUniversitetscenter.


3

IndholdIndhold..................................................................................................................................................3

Forord ...................................................................................................................................................4

Generel introduktion til Bornholms grundfjeld....................................................................................5Regionale aspekter.....................................................................................................................................................5Resume af de geologiske undersøgelser gennem tiderne ...........................................................................................6Bjergarterne og deres udbredelse ..............................................................................................................................8Granittyper.................................................................................................................................................................8Graniternes oprindelse. Fra Callisen til Micheelsen ..................................................................................................9Anatexis...................................................................................................................................................................10Leukogranitiske legemer..........................................................................................................................................14Strukturelle og tektoniske forhold ...........................................................................................................................16Aldersbestemmelser og kronologi ...........................................................................................................................19Diabas......................................................................................................................................................................20

Lokaliteter ..........................................................................................................................................22Knarregård. Gnejs, typisk for området omkring Gudhjem. .....................................................................................22Rokkestenen, Rutsker Højlyng. Gnejs, typisk for Nordbornholm. ..........................................................................22Pedersker Plantage. Gnejs, typisk for de mafiske varieteter i syd............................................................................22Åvang. Forvitret monolit af Paradisbakke migmatit. ...............................................................................................23Bertelegård/Præstebo, Paradisbakkerne. Paradisbakke-migmatit. ...........................................................................24Klippeløkke. Rønne-granit.......................................................................................................................................25Maegård. Pyroxen-granit. ........................................................................................................................................26Ringebakker og Vang havn. Vang-granit.................................................................................................................26Sjelle Mose. Kontakt mellem Hammer-granit og Vang-granit. ...............................................................................27Stejlebjerg. Nedlagt stenbrud i Hammer-granit .......................................................................................................29Bjergebakke. Nedlagt brud i Almindingen-granit....................................................................................................29Katteslets Bakke. Kontakt mellem Hallegård-granit og gnejs. ................................................................................29Kysten vest for Listed. Kontakt mellem Svaneke-granit og gnejs. ..........................................................................30Gule Hald. Diabasgang, der skærer Svaneke-granit. ...............................................................................................32Helligdomsklipperne. Kystklipper med veludviklet regelmæssig forkløftning........................................................33Løvehovederne og Løvenæs. Kystklipper bestående af breccieret Hammer-granit. ................................................33

Referencer ..........................................................................................................................................36


4

ForordDenne fører har til formål at tilfredsstille

et behov for en professionel beskrivelse afBornholms grundfjeld og de dele af denbornholmske geologi, der kan belysevekselvirkningen mellem grundfjeldet og degeologiske processer, der har bidraget tilterrænets udvikling indtil i dag . Teksten beståraf to dele: Først en almen introduktion til detbornholmske grundfjeld, dernæst en beskrivelseaf et antal ekskursionslokaliteter. Det omfatter etflertal af de velkendte lokaliteter præsenteret ipopulær form af VARV (Hansen & Poulsen1977, Sjørring 1988, Berthelsen 1989). Det erhensigten gradvis at udvide beskrivelserne til atomfatte langt flere lokaliteter med fokus pålokaliteter af videnskabelig og instruktivkarakter. Endemålet er en bedre forståelse og enbedre dokumentation af det bornholmskegrundfjelds dannelse og historie. For tiden ermange forhold stadig i det væsentlige ukendte.Lokalitetsbeskrivelserne vil være ujævne, franøjagtige og veldokumenterede studier tillokaliteter, der aldrig er besøgt eller genfundet,siden de først blev omtalt.

Et andet formål er at forsyne geografi- oggeologistuderende med undervisningsmateriale,der kan udfrordre og stimulere adfærden i felten.Der er indlagt et mindre antal opgaver i teksten,især under den del, der omfatterlokalitetsbeskrivelserne. Det er på flerelokaliteter muligt at få instruktiv træning i brugaf geologiske principper og metoder og mere afden slags vil blive indført i kommende udgaver.Det bedes bemærket, at principper og metodermed fordel studeres på grundfjeldslokaliteter,der ikke forsvinder så let som kvartæresedimenter.

Denne fører har forgængere. Den er skåretover samme læst som en ekskursionsførerudarbejdedet i forbindelse med en storekskursion arrangeret af Gesellschaft fürGeowissenschaften e. V. Berlin, oktober 1993(Jørgart, 1993) og endnu én arrangeret af Dettyske geologiske Forbund i forbindelse med dets

147’nde årsmøde i Greifswald, oktober 1995(Jørgart, 1995b, 1996). Flere lokaliteter er føjettil siden da. Den eneste substantielle ændring ertilføjelsen af problemstillinger og andre tiltagberegnet på instruktion af geologistuderende.

Selvom Bornholm er et godt sted at tagepå geologisk ekskursion, er det ikke et sted, hvorret mange geologiske lokaliteter kan findes ogtolkes uden vejledning. Antallet af geologiskelokaliteter er få og spredte. Ydermere erlokaliteterne ofte i en sørgelig forfatning,tilgroet, vandfyldt eller forurenet. Godegrundfjeldslokaliteter var almindelige i denperiode, hvor Karen Callisen arbejde medBornholms grundfjeld. Fra den tid stammernogle af de bedste lokalitetsbeskrivelser. Menlokaliteterne selv er med enkelte undtagelserbrudt væk. Senere glemte man, at beskrivelokaliteterne eller publicerelokalitetsbeskrivelserne og lagdeuforholdsmæssig vægt på at diskutere modelleruden at referere til troværdige feltobservationeraf kritisk betydning for de involverede modeller.

Som grundlag for feltarbejdet anskaffes ettopografisk kort i skala 1:50000. Enspecialudgave bestående af et ark omfattendehele Bornholm og Christiansø kan købes hosboghandlere i Rønne. Det kan anbefales atanskaffe de omtalte Varv-førere. De koster 100kr og indeholder kort og fotos af stor kvalitet.Teksten er læseværdig, også selvom tekstenligger på et folkeligt niveau. Andre nyerevelillustrerede bøger, der handler om Bornholmsgeologi er af Butzbach (1996) og Gravesen(1996). Små publikationer udgivet af Skov- ogNaturstyrelsen i serien “Vandreture iStatsskovene” indeholder ofte gode kort overvisse naturskønne arealer. De kan anbefales, deer gratis, og de distribueres af turistkontorer overhele øen.

Forfatteren siger tak til Ingrid Jensen forgrafisk og teknisk bistand. Forbedringer tilløbende opdaterede udgaver stammer fradiskussioner med studenter og deltagere iforskellige ekskursioner.


5

Generel introduktion tilBornholms grundfjeld

Regionale aspekterGrundfjeldet på Bornholm stammer fra

Prækambrium. Dette har været kendt længe, idetgrundfjeldet overlejres af de ældste palæozoiskebjergarter startende med den Nedre KambriskeNeksø sandsten. Bjergarterne i grundfjeldetbestår af gnejs og granit skåret af diabasgange,der hovedsagelig stryger N to NE. Grundfjeldeter uden dække af undergrundsbjergarter på denordligste to tredjedele af Bornholm.Grundfjeldet er dog skjult af kvartære aflejringeraf varierende tykkelse. Tynde sandstens”gange”i det granitiske grundfjeld anses for fanerozoiske(Ussing 1899, Bruun-Petersen 1975).Diabasgange med orienteringen N til NE ansesfor prækambriske. Få diabasgange stryger NWog i det mindste én af disse NW-diabasgange måvære fanerozoisk (Jensen 1989).

Mange forkastninger skærer Bornholm. Dedomineres af de samme strygningsretninger somdiabasgangene, hvorfor de betragtes somprækambriske og have oprindelse fælles meddiabasgangene. Nogle forkastninger erfanerozoiske. NW-strygende forkastninger harsandsynligvis forbindelse til tilsvarendeforkastninger i Skåne. Dette forkastningssystemudgør en ca. 100 km bred zone af horste oggrave kaldet den Fennoskandiske Rand Zone.Dette system betragtes som dannet i SenKarbon-Tidlig Perm. (For referencer med særligthenblik på Skåne, se f. eks. Wikman 1986). DenFennoskandiske Rand Zone er en del af enmeget længere tektonisk zone, kaldet TörnquistZonen, som kan følges fra Skagerak til SorteHavet (Symposium on Tornquist zone geology1984). Bornholm selv er en horst, hvis formskyldes de tektoniske aktiviteter i denne zone.Episodisk aktivitet fortsatte i Mesozoikum med

den mest spektakulære begivenhed i TidligTertiær (Vejbæk 1984, 1985).

Grundfjeldet er almindeligvis dækket afKvartær. Søer, kær, moser, flyvesand, hævedestrandaflejringer dækker mindre dele afgrundfjeldet. Kun mindre partier langs kysten ogi de højeste dele af øen viser blotte grundfjeld.Et mindre antal stenbrud, hvoraf de fleste er udeaf drift, udviser blotninger af grundfjeld. Størrefriske partier af grundfjeld kan iagttages i noglefå store stenbrud, hvor aktiv brydning findersted.

I syd dykker grundfjeldet ned under en optil flere hundrede meter tyk palæozoisk lagfølge.Karakteren af de underlejrendegrundfjeldsbjergarter er ikke kendt. Münther(1973) fremsatte nogle betragtninger udframagnetiske undersøgelser. Med udgangspunkt idem fremsatte Berthelsen (1988) nogle højsthypotetiske spekulationer om en dobbeltfold, derskulle være en fortsættelse af den i forvejentvivlsomme østbornholmske fold (se senere).

De bornholmske graniter udviser etbetydeligt fællespræg. Ligheder medbjergarterne på den anden side af Østersøen,Skåne og Blekinge er knap så iøjnefaldende. Enregional geologisk forståelse er et oplagtønskemål. Sammenligninger har indtil viderekun ligget på et ydmygt plan. En forestilling omeksistensen af en Bornholm-Blekinge-provins erpå det foreliggende observationsmaterialealdeles ubegrundet. Det er svært at se, hvor etuinspireret gætværk vedrørende denmegaskopiske regionale struktur skal føre hen.Den ringe blotningsgrad i hele regionen medderaf følgende mangel på fornuftigenøglelokaliteter er en alvorlig belastning forvidere udvikling af den regionale forståelse.

Kontakten til de fanerozoiske bjergarter isyd er delvis forkastningsbestemt. Den sydligedel af Bornholm er sænket i trin langs medfremtrædende forkastninger med strygningenmellem NV og VNV. Gry angiver étforkastningsmønster (se figur 1), Münther (1957,1973) et andet. Den mesozoiske lagfølge erendvidere nedforkastet langs forkastninger, derfølger kystlinien i vest. Markante terrænskræntermarkerer stedvis beliggenheden afforkastningerne i den fanerozoiske del af det


6

bornholmske landskab. Gravimetriskeundersøgelser (Andersen et al. 1975) peger påvertikale bevægelser større end 1.2 km langsvestkyst-forkastningen.

I SV-kanten af Rønne-granitensudbredelsesområde er bjergarterne omdannet tilkaolin in situ. På visse lokaliteter har mantidligere kunne se bjergarternes oprindeligestruktur tydelig aftegnet i lermineralernes grå oghvide farvenuancer. Omdannede pegmatitgangeses stedvis klart og skarpt.

Resume af de geologiske undersøgelsergennem tiderne

Godt 200 års undersøgelser har fundetsted. Borreby & Küster (1793) var sandsynligvisde første, der beskrev mineraler fra Bornholm.Eftersøgning efter mineralforekomster blevudført af Ørsted og Esmarch (1819, 1820).Bjergarterne som sådan (granit og diabas) blevbehandlet for første gang af Cohen & Deecke(1891). Ussing (1899, 1902, 1904, 1910) gav enkortfattet oversigt over bjergarterne. Ussing gavgraniterne de lokale navne, der i et vist omfangstadig er i brug. Kalb (1914) undersøgtegraniterne petrografisk. De største fremskridt iudforskningen skyldes Karen Callisen i1930’erne. Hendes disputats var en omfattendeog fyldestgørende behandling af graniternespetrografi med mange fremragende beskrivelser,der stadig er læseværdige (Callisen 1932).Senere udvidede Callisen (1934)undersøgelserne til også at omfatte diabaserne.Samtidig foretog Bubnoff og medarbejdere fraGreifswald detaljerede undersøgelser af medsærlig henblik på strukturelle relationer(Bubnoff 1931, 1932, 1938, 1942, Bubnoff &Kaufmann 1933). En magmatiskreferenceramme var en selvfølgelighed på denne

tid. Callisen (1956, 1957) undersøgte senerenogle indesluttede bjergarter, som er rester fratiden forud for granitdannelsen.

Micheelsen (1960, 1961a, b) undersøgtegraniterne og forklarede deres oprindelse udfraen transformistisk (metasomatisk) synsvinkel.Dette indebar, at de forskellige bornholmskegraniter var opstået ved granitisering af ældrebjergarter af anden sammensætning. Dettesynspunkt blev overtaget af Noe-Nygaard (1963)i en oversigtsartikel om DanmarksPrækambrium. Jensen (1968) undersøgtemalmmineraler i graniterne og fandt, at devarierede på en måde, der kunne forklares medMicheelsens granitisering. Micheelsens hypoteseblev kritiseret af Jørgart (1968a, b, se også 1977og 1982), Hansen (1970) og Rønsbo (1970).Disse forfattere udførte detaljerede studier afHallegård-granit (Jørgart), Vang- og Hammer-granit (Hansen) og Hammer-granit og dens senedifferentiationsprodukter (Rønsbo). Disseundersøgelser pegede på, at anatexis ogefterfølgende processer i et delvis smeltet miljøvar den rigtige forklaring på dannelsen afgranitiske bjergarter på Bornholm. Platou (1970)undersøgte Svaneke-granit, men var uklar om deprocesser, der havde dannet denne granit. Seneregjorde samme forfatter sig til talsmand formedvirken af metasomatiske processer (Platou1971, 1972). Jørgart (1973) fastslog, atdiagnostisk evidens for bjergartsdannendemetasomatose ikke var blevet observeret i nogenbornholmsk granit.

Diabas undersøgtes petrologisk af Jensen(1966, 1989) og geomagnetisk af Münther(1945, 1957, 1973), Schønemann (1972),Abrahamsen (1977) og Agger et al. (1986).

Udvalgte studier af forskellige aspektermed relation til Bornholms grundfjeld er afJensen (1965), Platou (1968), Jørgart (1970) ogSharma (1974).


7

Figur 1. Udbredelsen af Prækambriske bjergarter på Bornholm. I hovedsagen efter Callisen (1932). Strygningefter Micheelsen (1961b) med undtagelse af et område omkring Paradisbakkerne. Hallegård-granit efter Jørgart1968b. Grænsen mellem Vang-granit og Hammer-granit efter Hansen (1970) og Rønsbo (1970). Listed-gangenforenklet gengivet efter Schønemann (1972). Forkastninger efter Gry (se Hansen & Poulsen 1977).


8

Desværre er nyere undersøgelser lidt af enmangelvare. Fornyet interesse for detbornholmske grundfjeld synes dog på vej isærblandt tyske geologer. For nylig har Schroeder(1994) redegjort for Bubnoffs ideer omudviklingen af det bornholmske grundfjeld ogBankwitz (1994) undersøgte jointing igrundfjeldet og sedimentbjergarter fraBornholm. Friis (1996) genundersøgte ensedimentindeslutning fra Rønne-granit, somCallisen tidligere havde behandlet

Bibliografisk note: Callisens (1932)disputats er uændret gengivet i monografienrefereret som Callisen (1934). Referencenangivet som Jørgart (1968a, b), som erupubliceret, er i sin helhed gengivet af Jørgart(1982), som stadig kan erhverves.

Bjergarterne og deres udbredelseEt forsimplet geologisk kort er vist figur 1.

Udbredelsen af bjergartstyper er baseret påCallisen (1932). Tilføjelser er ifølge Hansen(1970), Jørgart(1968b), Micheelsen (1961b),Rønsbo (1970), Schønemann (1972), og andre.Palæozoikum, Mesozoikum og forkastninger er ihenhold til Gry (Hansen & Poulsen 1977).

I det følgende gives en kort oversigt overbjergarterne og deres oprindelse.

GranittyperDe vigtigste bornholmske granit typer er

Rønne-granit, Vang-granit, Svaneke-granit,Hammer-granit, Alminding-granit,Paradisbakke-migmatit, og gnejs. Disse typersidentitet stammer fra Callisens (1932)omfattende undersøgelser. De to sidstnævntenavne på listen kaldte Callisen Paradisbakke-granit og stribet granit. Men de to nye navne erblevet populære efter Micheelsens (1961b)arbejde. Med undtagelse af gnejsen erbjergartstyperne veldefinerede og kan med etminimum af øvelse let kendes i håndstykke. De

første fem granitnavne på listen står opført framelanokratisk til leukokratisk (sammenlign medvariationsdiagrammet Figur 4). Andrebornholmske granittyper er blevet vigtige i deseneste årtier. Blandt dem er Maegård-graniten,som fører pyroxen (Micheelsen 1961b), ogHallegård-graniten, der ligner Svaneke-graniten(Bubnoff & Kaufmann 1933, Callisen 1934,Jørgart 1968a, b). Leukogranit (der omfatterbjergarter fra aplit til pegmatit; introduceret afMicheelsen 1961a) findes i underordnet mængdei alle hovedtyper. Indeslutninger (enklaver) afandre bjergartstyper særlig kvartsit ogglimmerrige bjergarter kan findes i alle graniter.

De bornholmske granittyper er opbygget afet begrænset sæt af primære mineraler, som deindeholder i varierende mængder: kvarts,plagioklas, mikroklin, biotit, hornblende,titanit(sphene), ilmenit, magnetit, apatit, zirkon,og allanit. Disse mineralers egenskaber ertemmelig ens i alle granittyper. Hornblenden ersærlig bemærkelsesværdig i denne henseende pågrund af dens almindeligvis kompliceredesammensætning. Bedømt udfra optiske studiertilnærmer hornblende i alle granittyper det, der igamle dage hed en ferro-hastingsitisksammensætning (Callisen 1932, Jørgart 1968b).I dag benyttes en ændret nomenklatur, ogbetegnelsen hastingsit vil være passende (Deer etal. 1992). Afvigelser fra mineralogiskensartethed af graniterne findes, men karakterenaf denne variation kendes ikke særlig godt.Primær epidot, som kun findes i graniterne påØstbornholm, er et eksempel. Bjergarternesstruktur udviser også anseelig ensartethed.Karakteristisk er de mørke mineralersforekomstmåde, idet biotit, hornblende, titanitog malmmineraler findes aggregeret i mere ellermindre koncentrerede mafiske hobe.

Variationen af graniterne er lille, menprominent. I den leukokratiske ende af skalaenfindes graniter næsten uden mørke mineraler. Iden melanokratiske ende har de mest ekstremegraniter sammensætninger tæt ved granodiorit(Streckeisen 1976). Granittyperne beskrivesmere detaljeret i forbindelse medlokalitetsbeskrivelserne. Typiske modalanalyserog kemiske analyser af hovedtyperne er samletaf Noe-Nygaard (1963). Flere analyser kan


9

findes i Excel-regnearket BORNHOLM.XLS(Jørgart 1999).

Hovedparten af de bornholmske graniter erstribede. Stribningen er et visuelt udtryk forfladtrykning og forlængning af de mafiske hobe,hvilket giver bjergarterne foliation og lineation.En omtrent øst-vest strygende foliation, derdykker mod nord er karakteristisk forhovedparten af grundfjeldsenhederne.Foliationen er til tider afløst af, til tider suppleretaf en lineation, der dykker mod nord. Bjergartermed iøjnefaldende stribning vil blive kaldt gnejs,hvilket betyder, at hovedparten af grundfjeldetmå betegnes gnejs. Indenfor gnejsområdet findespartier, der ligner gnejsen, men alligevel er udenstribning. Disse områder er for små eller dårligkendte til at muliggøre opstilling som separateenheder, hvorfor de på kortet angives som gnejs.De kendte gnejstyper kan i øvrigt karakteriserespå grundlag af deres karakter på en skala mellemmelanokratisk og leukokratisk. Begge typersåvel som intermediær gnejs findes. De mafisktyper er plagioklasporfyriske med en ekstremtfinkornet matrix, tydeligvis en “quenchstruktur”. De leukokratiske typer eralmindeligvis mellemkornede. Al gnejs ermigmatitisk, leukosom-andelen udgør gernemellem 5 og 20 %.

Graniternes oprindelse. Fra Callisen tilMicheelsen

Callisen (1932) og hendes forgængereforestillede sig et gigantisk magmakammer, deropfattede omtrent hele Bornholm. De marginaleenheder Rønne-granit, Vang-granit ogParadisbakke-granit blev anset for udskilt vedvæskeafblanding (liquid immiscibility). Callisenobserverede, at disse marginale enheder blevskåret af Hammer- og Svaneke-granit, somderfor måtte være yngre. Callisen (1932) og defleste før hende forestillede sig, at gnejsensstribning var en flydestruktur, der var dannet iforbindelse med magmaets bevægelse i etmagma kammer.

Micheelsen (1961b) anså det granitiskegrundfjeld for en pakke bjergarter, der oprindelig

var afsat i en geosynklinal. Geosynklinalensbund blev markeret af de to mafiskegranitenheder i syd nemlig Rønne-granit ogParadisbakke-granit. Retningen mod nordangiver opad i geosynklinalen. Her aflejredes detmateriale, der senere blev til gnejs og ovenoverVang- og Hammer-granit, som udgjorde toppen ilagpakken. Ifølge Micheelsen (1961b) blevpakken af bjergarter først foldet ogmetamorfoseret i granulitfacies (Rønne-stadiet)og senere granitiseret i amfibolitfacies(Hammer-stadiet).

Opfattelsen af det bornholmske grundfjeldsom et snit igennem en geosynklinal var etstimulerende lokalt bidrag, der gik parallelt medden internationale udviklingen i forståelsen afkontinenters og graniters dannelse, som varkarakteristisk for den tid. Men opfattelsen erikke nem at underbygge. Uheldigvis er ikke eneneste mærkehorisont, der kan tjene som etformodet lag i denne geosynklinale lagpakke,blevet påvist. Metamorfe facies, der kan tolkes iretning af højt tryk i bunden af den formodedelagpakke, eksisterer ikke. Tilstedeværelse afcoeksisterende plagioklas, hypersthen ogdiopsidisk augit i Rønne-granit, Maegård-graniteller andre bjergarter ville dokumenteregranulitfacies, men mineralselskabet er ikketilstrækkeligt til at fastslå højt tryk (Winkler1976). I tilgift er eksistensen af hypersthen ikkeoverbevisende demonstreret, hverken i Rønne-granit (Callisen 1957) eller Maegård-granit (seunder lokalitetsbeskrivelsen). Nærmereundersøgelser bør foretages, før yderligereslutninger om mulige metamorfe facies drages.

Pyroxenkorn, der findes som kerner ihornblendekrystaller i Maegård-granit og nogleenkelte prøver af Rønne-granit, blev afMicheelsen (1961b) brugt til at påstå, at demafiske hobe, der er så karakteristiske i allebornholmske graniter, alle var dannet medudgangspunkt i primær pyroxen. Det erimidlertid ganske uforståeligt, hvordan ensimpel diopsidisk pyroxen skulle kunneforvandles til den væsentlig mere kompliceredesammensætning af de mafiske hobe, der blandtandet indeholder to mineraler, der i sig selv haren kompliceret kemi.


10

I følge Micheelsen (1961b) dannedesgraniterne (bortset fra Svaneke-granit) ved, atgeosynklinalens udgangsmaterialer skiftedesammensætning ved tilførsel af leukogranitiskmateriale ved metasomatose. Micheelsen harikke forklaret, hvorfor det skulle værenødvendigt at bringe netop denne proces iforslag til dannelsen af de bornholmske graniter.Forståeligheden blev yderligere forringet af, atMicheelsen ikke gjorde forsøg på at opstille enmodel med fysisk realisérbare elementer. Jørgart(1973) forsøgte at bedømme i hvilkenudstrækning metasomatose havde medvirket tildannelsen af graniterne. To konsekvenser afmetasomatose er kendt: 1) der vil opstå en zonalfordeling af nydannede bjergarter i detbjergartslegeme, der har været udsat forprocessen, og 2) der vil ske en reduktion afantallet af faser i de enkelte zoner (Korzhinskii1968, 1970, Hofmann 1972). Intet af den slagser iagttaget på Bornholm.

AnatexisAnatexis blev første gang foreslået af Jørgart(1968a) som forklaring på dannelsen afHallegård-granit. I en særlig undersøgelse medfokus på feldspat i denne granit og denstilgrænsende gnejs, gjorde han gældende, atplagioklasens uregelmæssige zonaritet (patchyzoning) var betydningsfuld. Vance (1965)definerede og beskrev uregelmæssig zonaritet. Isin enkleste form består zonar plagioklas af tozoner med klart forskellige anorthitindhold ogen veldefineret oftest stærkt uregelmæssiggrænse imellem. Vance påviste, at kunresorption og rekrystallisation kunne forklarestrukturen. Vance selv udelukkede ganske visteksplicit anatexis som forklaring på zonariteten

på baggrund af det ejendommelige argument, atstigende temperaturer ikke var normale inaturen. Imidlertid havde Mehnert (1962)foreslået anatexis som forklaring på tilsvarendeplagioklasstrukturer. Den regionale fordeling afuregelmæssig zonaritet i et km-langt profil påtværs af gnejs/granit kontakten ved Hallegårdviser, at kalciske (anorthitrige) kerner iplagioklasen er store i gnejsen længst mod nord,medens de er små eller fraværende i granitenlængst mod syd. Langs med profilet ændrerstørrelsen af kernerne sig gradvist (figur 2). Ibetragtning af, at granit og gnejs har forholdvisens sammensætninger, er anatexis ennærliggende forklaring, idet forskellige grader afpartiel smeltning kan anses for ansvarlig forzonaritetens regionale variation. Mængden afmikroklin, der fandtes omvoksetplagioklaskornene helt eller delvist, udviste ogsåen regelmæssig variation, der måtte betyde, atogså denne variation moniterede graden afopsmeltning (figur 2). En model afsmeltefordelingen langs med et hypotetisk profilses Figur 3.

Næsten alle andre bornholmske graniterfører uregelmæssigt zonar plagioklas. Callisen(1932) beskrev strukturen i Rønne-granit og iParadisbakke-migmatitens melanosom. MedBecke (1892) som udgangspunkt forklarede hunzonariteten ved magmatisk resorption afplagioklaskrystallerne. Jørgart (1968b, 1977)gjorde gældende, at uregelmæssig zonarplagioklas er vidnesbyrd om anatexis overalt,hvor det måtte forekomme i det granitiskegrundfjeld på Bornholm. Taget bogstaveligtbetyder det, at udover Hallegård-granit harmange andre graniter en anatektisk oprindelse.Det gælder Rønne-granit, Vang-granit, Svaneke-granit, Paradisbakke-migmatit og det mestegnejs.


11

Figur 2. Strøkorn af plagioklas og sammensatfeldspat fra Hallegård området anbragt nogenlundei samme relative placering som deres findesteder.Fra top til bund er repræsenteret et ca. 1 km langtprofil. Den vandrette skala refererer tilstrøkornenes størrelser. Strøkornene udviser eniøjnefaldende zonaritet. Følgende zoner errepræsenteret: kalciske (anorthitrige)plagioklaskerner (delvis prikket), albitrigerandzoner i plagioklasen og mikroklinkapper(krydser). Mikroklin er tilvokset plagioklasen iparallel krystallografisk orientering. Indeslutningerer vist sorte. Myrmekit vises som en vifteformetudvækst i kanten af plagioklasen. Den regionalevariation er på én gang meget udpræget og doggradvis.

Gennemførligheden af at tilvejebringemigmatiter og graniter ved anatexis er blevetoverbevisende dokumenteret ved eksperimenteltarbejde i 1960’erne (Winkler 1967, 1976, Brown& Fyfe 1970, mange andre). Disseeksperimenter viste, at partiel smeltning afalmindelige bjergarter foregår allerede vedmoderate temperaturer. Som følge af denneerkendelse er interessen for andre petrogenetiskeforklaringer, der undgår opsmeltning, mærkbartreduceret. En sådan forklaring vil i dag kunpåkalde sig opmærksomhed, hvis der erspecifikke grunde til at antage, at smeltning ikkekan have fundet sted.

I begyndelsen af et opsmeltningsforløb,hvor andelen af smelte er beskeden, lad os sigeunder 20 til 30 %, har smelten en forholdsviskonstant leukogranitisk sammensætning, fordismelten stedse vil være i ligevægt med allehovedmineraler. Hvis noget af smelten kanfrigøre sig fra de smalle mellemrum mellemkornene og samle sig i større partier lokalt, kanen leukogranitisk åre eller lomme dannes og enbasisk restitbjergart ligge tilbage. Almindeligemigmatiter med leukosom, der tilnærmer enmulig smeltesammensætning, kan uden omsvøbforklares ved anatexis også selv om dennøjagtige dannelsesmekanisme kan debatteres(Atherton & Gribble 1983, Ashworth 1985,Maaløe 1992, se referencer i disse værker).Leukogranitisk materiale, som ofte mødes langsgraniters kontaktzoner, kan tænkes at have enbeslægtet oprindelse.


12

Figur 3. Hypotetisk profil fra Hallegård-området påtidspunktet for maksimal smeltning. Profiletstrækker sig fra gnejs (top, N) til granit (bund, S).Figuren er skematisk og sammenfatter forholdetmellem faserne i et 1 km langt profilsammenfaldende med figur 2. Kun tre “faser” errepræsenteret: "mafiske mineraler" (sort), "felsiskemineraler" (hvid) og smelte (dråber ogsammenhængende matrix mellem kornene).Modellen viser, hvorledes mængden af smeltegradvis stiger nedefter, hvilket er den direkte årsagtil forskellen i krystallinsk endeprodukt: gnejs inord, granit i syd. Overgangen mellem gnejs oggranit tænkes at ligge i nærheden af det niveau,hvor smelteandelen er blevet så stor, atsammenhængen mellem mineralkornene brydes veddet aktuelle stressniveau. Herved gør modellen redefor både kontinuerte og skarpe aspekter vedovergangen mellem gnejs og granit.

Betragt en model, hvor en enkeltudgangsbjergart af intermediær sammensætningsmelter partielt, hvorefter varierende mængdersmelte forlader moderbjergarten og medtagervarierende andele af suspenderede mineraler(fraktioneret opsmeltning). Dette vil frembringeen spredning af sammensætninger, der fordelersig i én dimension langs en ret linie. Foregår denfraktionerede opsmeltning og transporten afsmeltemasserne i stor skala, vil dette føre til en1-dimensional regional variation.

Sammensætningsvariationen af debornholmske graniter er faktisk med godtilnærmelse 1-dimensional (Figur 4). De mestekstreme bjergarter i den leukokratiske ende(aplit og pegmatit) har en sammensætning, derlet kan forstås som en minimumsmelte-sammensætning (Jørgart 1979). (Beklageligviskendes kun få analyser). I den basiske ende kannogle af de mørke graniter og gnejser opfattessom restitbjergarter.

P

13

:\TOMMYJ\Geologi A 2001-02\tekster\Bfoerer2001a.doc

Figur 4. Variationsdiagram for de bornholmske graniter baseret på hovedkomponentanalyse (principalcomponent analyse, PCA) af hovedelementer i 72 prøver. Tredje egenvektor er afsat mod første egenvektor.Første, anden og tredje egenvektor repræsenterer henholdsvis 90.2, 6.6, og 1.5 % af variationen. I betragtning af,at den anden egenvektor repræsenterer sekundær oxidation (Jørgart 1979), betyder det, at variationen langs medførste akse er totalt dominerende. Store symboler repræsenterer 4 eller flere næsten overlappende prøver.Gnejsprøverne udviser stor spredning, mens nogle af graniterne er bemærkelsesværdigt veldefinerede i kemiskhenseende. Svaneke-granit og Hallegård-granit synes at være forskellige, ikke meget men dog utvetydigt.Hammer-granit og Alminding-granit er næppe identiske. Ingen af dem når ud til den leukogranitiske grænsedefineret af aplit og pegmatit. Hvis disse to prøver anses for at repræsentere rene smeltesammensætninger, kanhele variationen langs første akse forklares ved en differentiationsproces, der omfordeler smelte igranitgrundfjeldet. Graniterne til højre i diagrammet bærer præg af at have tilegnet sig et overskud af smelteunder deres dannelse, mens prøverne til venstre har mistet smelte. Spredningen af Paradisbakke-migmatitfraktionerne langs første akse afspejler forskellig opsmeltningsgrad af migmatit-prøverne, men variationen er heltbevidst overdrevet ved prøvetagning, idet både bjergartsfraktioner beriget på leukokratiske årer (flammer,leukosom), henholdsvis melanokratisk matrix (mesosom og melanosom) er inkluderet. På denne måde kan detsandsynliggøres og tydeliggøres, at leukosomet i Paradisbakke-migmatiten har en sammensætning som aplit ogpegmatit. (Bemærk det store kors gemt delvis bag det store Hallegård-gnejs symbol).


14

Til anatexis’ fortjenester hører også enmulig forklaring på de granulitfaciesbetingelser,der afspejles gennem tilstedeværelse af pyroxeni nogle af bjergarterne. Pyroxenen er i følgedenne forklaring et restitmineral efterladt af denudpressede smelte, som inden den forlod sitkildeområde var i stand til at opsamle alt vand imiljøet. Denne forklaring blev fremsat af Jørgart(1968b) efter inspiration fra Ramberg (1951).Nyere arbejde (Powell 1983, Newton 1986, flereandre) anser det for sandsynligt, atgranulitfaciesbjergarter er et refraktivt residualefterladt af en afgivet granitisk smelte. Emnetdebatteres imidlertid livligt, se f. eks. artikler iAtherton & Gribble (1983).

Det skal afslutningsvis pointeres, atanatexismodellen kun hviler på et begrænsetantal nye oplysninger. De observationer ogberegninger, Micheelsen benyttede sig af somgrundlag for sin transformistiske/metasomatiskemodel, er også grundlag for anatexismodellen. IMicheelsens model tilføres mafiske bjergartervarierende mængder leukogranitisk materiale,hvorved de kendte bornholmske granittyperdannes som blandinger. Anatexismodellen er etspejlbillede heraf. I stedet for blanding benyttesdifferentiation med udgangspunkt i enintermediær sammensætning såsom gnejs, idetudpresning af varierende mængder smelte giveranledning til hele spektret af bornholmskegranitvarieteter. Anatexismodellen økonomiserernoget mere med de materialemængder, der skaltransporteres rundt i det bornholmskegrundfjeld, og i visse tilfælde (Hallegård-granit,Svaneke-granit) er ren anatexis udenmaterialetransport tilstrækkelig forklaring. Denleukogranitiske sammensætning kan siges atvære “operatorsammensætning” i beggemodeller. Erkendelsen af, at dennesammensætning er en muligminimumssmeltesammensætning, er i sig selv envigtig grund til at vælge anatexis fremformetasomatose.

Andre forhold vedrørende de bornholmskegraniter kan formodes at have relation tilanatexis. Malmmineralernes variation sombeskrevet af Jensen (1968) anså han selv forforbundet med granitisering i Micheelsens

forstand, men den kan lige så godt forklares medanatexis.

Leukogranitiske legemerBetegnelsen leukogranit blev indført af

Micheelsen (1960, 1961a, b). Betegnelsenomfatter aplit og pegmatit, men på Bornholm ermange leukograniter mellemkornede.Leukograniter forekommer altid i mindrelegemer af begrænset udstrækning: gange, årerog lommer. Forud for Micheelsen behandledeBubnoff og Callisen også leukogranitiskelegemer, fordi disse legemer er og var de størstestrukturer, der kunne observeres i blotningerne.Små leukogranitiske legemer er almindeligemange steder indenfor gnejsområdet. I tilfældeaf at gnejsen er migmatitisk, vil deleukogranitiske legemer udgøre leukosomet,medens matrix kan betegnes mesosom. Hvis en"basisk front" er til stede, kaldes denmelanosom. Migmatiters klassifikation erbehandlet af Mehnert (1968).

Micheelsen skelnede mellem trehovedtyper af leukogranitiske legemer. 1)legemer dannet ved dilatation, 2) legemer dannetved selektiv replacering, og 3) legemer dannetved total replacering (figur 5). Nærværendeforfatter foretrækker den følgendereinterpretation: 1) postkinematiske legemer, 2)synkinematiske legemer, og 3) prækinematiskelegemer. Kun den tredje reformulering medføreren ændring i den kronologiske forståelse afleukogranitiske legemers dannelse. I følgeMicheelsen, skærer og replacererleukograniterne en ældre stribning, der findesbevaret som en spøgelsesstribning. Nærværendeforfatter betragter stribningen som påtryktsenere, muligvis efter den afsluttende størkning.I følge Micheelsen er denne ældre stribningdannet ved deformation under Rønne-stadiet,hvorved nytolkningen får implikationer forforståelsen af grundfjeldets regionale kronologi.I almindelighed synes det som om den regionalestribning på tilsvarende vis skærer igennem allegranitiske grundfjeldsenheder (se senere). Udfradet samme ræsonnement betyder det, at


15

deformationen af det bornholmske grundfjeld iførste tilnærmelse må opfattes som senere endden endelige størkning af de granitiske smelter,se næste sektion.

I følge Micheelsen er de leukogranitiskelegemer vidnesbyrd om metasomatisk transportaf leukogranitisk materiale tilført undergranitisering i en bestemt tidsperiode (Hammer-stadiet). Micheelsens synspunkt er at alleleukogranitiske sammensætninger står iforbindelse med dannelsen af den leukokratiskeHammer-granit (som også omfatter Alminding-graniten). Jørgart (1968a, b) anså leukogranitersom forhenværende småpartier af partiel smeltedannet ved anatexis og presset ud frabjergarterne i omgivelserne. Han anså detendvidere for muligt, at én enkelt storstiletopsmeltningsproces var ansvarlig for dannelsenaf alle leukogranitiske legemer på Bornholm, ogvar på dette punkt i overensstemmelse medMicheelsen. Rønsbo (1970) gjorde dog

gældende, at flere generationer afleukogranitiske bjergarter fandtes i Hammer-granitens omgivelser, men ikke alle havderelation til Hammer-granitens afsluttendekrystallisationsforløb (se videre under lokalitetKlippeløkke).

Dilatationslegemerne (type 1) er hyppigst imafiske og intermediære graniter. I Vang-graniter disse legemer hyppigt aplitiske. I Rønne-granit er zonare pegmatitlegemer talrige. Deandre legemer (type 2 og 3) forekommer mestalmindeligt i gnejs.

Leukogranitiske zoner udvikles jævnligtlangs granitiske kontakter. Særlige stressforholdnær kontakter må forklare, hvorforleukogranitiske smelter samler sig her. Visseobservationer kan tolkes som migmatitiskkontaktbrecciering.

Figur 5. Typer af leukogranitiske legemer delvis efter Micheelsen (1960, 1961a). 1. Postkinematisk legemedannet ved dilatation. 2. Synkinematisk legeme. Leukosom, melanosom og mesosom ses. 3. Prækinematisklegeme. Melanosom ses næsten ikke. Hvis et melanosom har været dannet på et tidligere tidspunkt, harrekrystallisation under den efterfølgende deformationsfase udslettet det igen.


16

Strukturelle og tektoniske forholdKun få betragtninger skal fremføres.

Hovedpunktet er, at ingen sammenhængende ogtroværdig analyse eksisterer. Det mest ambitiøseforsøg skelner imellem tre tektoniske faser, menuden nogen information om de kriterier, der erbenyttet til at opstille dem (Platou 1970).

Det mest iøjnefaldende strukturelleelement i blotningerne er små folder.Differentierbare foldede enheder ses kunsjældent: Bubnoff (1942) beskrev og tegnede etantal foldede pegmatitgange. En tæt foldetbåndet sekvens af finkornede bjergarter(“leptiter”) umiddelbart vest for kontaktenmellem Svaneke-granit og gnejs i kystklippernevest for Listed (herefter kaldt Listed kontaktlokaliteten) er fundet og beskrevet af Micheelsen(1961b). Foldede lag med målte foldeakser fradette område og området umiddelbart vest herforer kortlagt af Platou (1970, fig. 3, gentegnet hersom figur 12). En foldet kvartsåre i Vang-granitblev beskrevet af Hansen (1970). Foldedeleukogranitgange findes i Knarregård brud.Regionalt foldede lag er ikke observeret.

Micheelsen (1961b) mente, at foldningenforegik i Rønne-stadiet, og at foldningen skabtegnejsens foliation og lineation. Til dels baseretpå de foldede leptiter fra Listed kontaktlokaliteten kunne Micheelsen vise, atorienteringen af foliation og lineationrepræsenterede henholdsvis aksialplan ogfoldeakse.

Spøgelsesfolder defineret af stribning ogleucosom-ansamlinger er jævnligt iagttaget(Micheelsen 1961a,b, Platou 1970, Berthelsen1989, p. 25). Regionale foldestrukturer stykketsammen udfra spredte observationer af strygningog hældning af striber eller leucosom er blevetbragt frem i debatten. Den mest stigmatiserendestruktur af denne karakter er denøstbornholmske fold. Den blev fundet afKaufmann (Bubnoff et al. 1933), underbygget ogtydeliggjort af Micheelsen (1961b), forkastet afPlatou (1970) og dobbeltfoldet af Berthelsen

(1989). Som vist herunder er evidensen fordenne fold utilfredsstillende eller snarerefuldstændig fraværende.

De bornholmske gnejser har som regelbåde foliation og lineation, der primært erdefineret af orienteringen af de mafiske hobe(aggregater). Hobene selv er i et vist omfangopbygget af orienterede biotitkorn, som kanforklare den svage tilbøjelig for kløvningparallelt med de mafiske hobes plan. Kun fåsystematiske målinger af strygning og hældning ifelten er udført. Foliation og lineation er kunundtagelsesvist blevet målt på de sammelokaliteter. Et kort over Østbornholm, derangiver sådanne målinger, blev fremstillet afKaufmann (Bubnoff & Kaufmann 1933). Dettekort er gengivet som figur 6.

Det er ikke nemt at kombinere de påKaufmanns kort viste målinger af strygning,hældning og dyk på en konsistent måde.Nærværende forfatter kan slet ikke se, hvorledeskortet kan underbygge en stor fold uden atforbryde sig mod topologiske grundregler.Forsøg på at tilpasse sammenhængende fladertangentielt til foliationen fører til modstrid. Denforeløbige udgang på dette kunne være, atsådanne flader skal man ikke forestille sig. Hvisf. eks. de orienterede hobe kun afspejler lokalestressforhold, er det formentlig ikke nødvendigtat forestille sig, at de skal ligge fordelt langsglatte flader. Men hvis sådanne flader ikke kandefineres og derfor ikke kan tegnes, er det sværtat se realiteterne i de påståede folder.

Micheelsens modifikation af Kaufmannsfold har ikke de samme problemer medkonsistensen, (Micheelsen 1961b, specielt fig.22). Micheelsen bestemte fortsættelsen af foldenved at måle strygning og hældning på foliationeni gnejsindeslutninger i Svaneke-granit. menantallet af målingerne er lavt, og kun ganske fåaf dem er afvigende fra den sædvanlige øst-vestlige strygning og nordlige hældning.Endvidere giver Micheelsen ikke mange detaljerom disse målinger, hvilket må beklages på grundaf betydningen af de udledte aldersforhold. Ifølge Micheelsen er den østbornholmske folddannet under Hammer-stadiet. Stadig, i følge


17

Figur 6. Kaufmanns kort over Østbornholm (Bubnoff & Kaufmann 1933). Den tyske tekst er bibeholdt. Intet stedpå kortet synes det bemærket, at de mørke hobe ikke nødvendigvis definerer den samme orientering somleukosomet (her kaldt aplitiske slirer).


18

Figur 7. Bubnoffs (1938) kort over Hammer-graniten og dele af Vang-graniten.

Micheelsen skærer Svaneke-graniten foldendiskordant, hvilket daterer Svaneke-stadiet somyngre. Men på hvilket grundlag er det bestemt,at Svaneke-graniten skærer folden, hvis foldenaltså er der?

Allerede Ussing (1904) gjorde gældende,at gnejsen stribning kunne følges ind i Svaneke-graniten, vel at mærke graniten selv,gnejsindeslutninger blev ikke nævnt. Hankonkluderede, at deformationen, der varansvarlig for stribningen var yngre end Svaneke-graniten. Dette blev kategorisk afvist af Callisen(1932), der tilsyneladende accepterede Ussingsræsonnement, men siden hun var uvillig til atacceptere konsekvensen, nemlig at stribningen

og måske gnejsen var yngre end Svaneke-graniten, i stedet forkastede observationen.Micheelsens forklaring, at stribningen er enrelikt struktur, som har overlevet partielreplacering, faldt ikke nogen af disse gamleforfattere ind.

Beslægtede observationer blev gjort i ogomkring Hammer-graniten af Bubnoff (1942), seFigur 7, og Hansen (1970). Sidstnævntekonkluderede, at den deformation, der skabtestribningen, foregik senere end Hammer-granitens størkning. Jørgart (1968b) bestemteoprindelig aldersforholdet mellem gnejs ogHallegård-granit udfra en forestilling om, atHallegård-graniten udviste en skærende relation


19

i forhold til gnejsen. Imidlertid har Hallegård-graniten flere steder indenfor situdbredelsesområde en utvetydig stribning, der erparallel med den regionale orientering fragnejsen nordfor. Dette betyder, at stribningenudfra argumentationen ovenfor kan tænkes atvære påtrykt ved en deformation yngre endbegge enheder. Uheldigvis berøver denneeventualitet os muligheden for at afgøre denrelative alder af gnejs og Hallegård-granit vedprincippet om skærende relationer.

Utvetydige observationer fra Ringebakkerog Vang havn viser, at der lokalt foregårdeformation, der danner gnejs udfra granit.

Konklusionen må være, at gnejsensstribning i næsten i hele det bornholmskegrundfjeld med overvejende sandsynlighedafspejler en deformation, der er yngre end dettidspunkt, hvor graniterne dannedes somselvstændige legemer, hvad enten dette sketeved intrusion eller anatexis. De skærendekontakter, der henvises til, eksisterer imidlertidkun i indbildningen. Uden at kende til utvetydigeskæringer, hvor gnejs og granit er i kontakt,anses det alligevel for overvejende sandsynligst,at granit-protolitherne (d.v.s. de ustribedevarianter af graniterne) er yngre end gnejs-protolithen og opstået fra denne ved anatexis.

For en ordens skyld nævnes, at den enesteskærende relation, der utvetydigt fastslår deregionale granitiske enheders relative alder erkontakten mellem Vang-granit og Hammer-granit på Sjelle Mose lokaliteten. Denne viser, atHammer-graniten er yngre end Vang-graniten.

Aldersbestemmelser og kronologiLarsen (1971) bestemte K/Ar alder på

pegmatit, Rønne-granit, Hammer-granit ogSvaneke-granit og fandt aldre varierende fra1255 ± 15 to 1340 ± 30 Ma. En Rb-Sr “wholerock”-isokron omfattende 20 prøver af Vang-granit, Hammer-granit og Svaneke-granitbestemte alderen af deres fælles moderbjergarttil 1400 ± 60 Ma og et initialt 87Sr/86Sr forholdpå 0.7033 ± 0.003 (Larsen 1980).

Aldersforskellen mellem de to sæt målingermenes at stamme fra en forlængetafkølingshistorie (Larsen 1980). Den nyestealdersbestemmelse er udført på mikroklin fraRønne-granit ved hjælp af 40Ar/39Ar (Holm1985). Aldrene for forskellige koncentriskezoner i mikroklinen varierede fra 946 Ma til 670Ma. Om dette kan afspejle en stærkt forlængetafkølingshistorie er nok tvivlsomt.

Rb-Sr alderen af de bornholmske graniterstemmer overens med “whole rock” alderen afflere granitiske plutoner i Blekinge (Johansson& Larsen 1989). Disse plutoner intrudererkystgnejsen, som har en “whole rock” alder tætpå 1700 Ma. Desværre kendes alderen på denbornholmske gnejs ikke til sammenligning, ogligheden mellem kystgnejs og bornholmsk gnejser ikke stor nok til at begrunde formodningenmed nogen større faglig styrke. Forestillinger omen mulig sammenhæng mellem Bornholm ogBlekinge (eller Skåne) må afvente yderligeredatering.

Aldersbestemmelse baseret på geologiskræsonnering er det eneste mulige alternativ.Callisen (1932) delte graniterne i to grupper, enældre gruppe omfattende de flestegranitvarieteter og en yngre gruppe bestående afHammer- og Svaneke-granit. Callisen var af denopfattelse, at aldersforskellen mellem de togrupper var lille. Det havde hun ret i, sidenbegge grupper lader sig repræsentere på 1400Ma isokronen omtalt ovenfor.

Micheelsen (1961b) opstillede følgenderelative kronologi for det granitiske grundfjeld:1) geosynklinal stadiet bevidnet afindeslutninger af flere forskellige slagssuprakrustalbjergarter, 2) Rønne-stadietomfattende foldning og metamorfose igranulitfacies, 3) Hammer-stadiet bestående afgranitisering, og 4) Svaneke-stadiet, endnu engranitisering. Aldersforskellen mellem Hammerog Svaneke-stadiet er primært baseret på enobservation, der tyder på, at Svaneke-granitenreplacerer en pegmatitgang. Ifølge Micheelsen erpegmatitgange af Hammer alder, idet alleukogranitisk substans i Micheelsens hypotesedannedes ved Hammer-granitiseringen. Oven ihatten skærer Svaneke-graniten denøstbornholmske fold, som tilskrives en Hammer


20

alder. Denne forfatter finder ikkeræsonnementerne herom overbevisende. Somtidligere oplyst finder han det heller ikkerimeligt at indføre et selvstændigt granulitfaciesstadium. Endnu en pind i ligkisten tilMicheelsens kronologi følger af, at Rønne-graniten, som skulle være ældst, indeslutterfragmenter af ældre pegmatitgange, som i følgeMicheelsen skulle være yngre nemlig afHammer alder (se lokalitet Klippeløkke).

Denne forfatters opfattelse er, at kun enmeget simpel tidsfølge af regionale geologiskebegivenheder lader sig etablere.Udgangsmaterialet er aflejret i en geosynklinal.Både metasedimenter og vulkanske aflejringerhar ladet sig identificere. Senere foregik enstorstilet opsmeltning og der foregik enomfattende forvandling af primære bjergarter tilgraniter. De primære bjergarter, der senere endtesom gnejs, slap med mindre forvandling. Mindstforvandling fandt sted i den mest basiske gnejs.Den mest komplette forvandling ramtegraniterne. Granitiske plutoner dannedes ogbevægede sig opad, nogle meget lidt, andrelængere distancer. Separation af smelte fra restitforegik i mange forskellige skalaer. Forløbet måhave foregået over en længere tidsperiode ogprocessen kan have bestået af mange trin. Defleste bjergarter deformeredes og blev stribedeunder eller efter den afsluttende størkning. Degraniter, der er mindst stribede, har måske pådeformationstidspunktet været for smeltede ogusammenhængende til at modtage og fastfryseen deformationsstruktur. På grund af overlap ide parallelle og i tid forlængede forløb vil engranit uden eller med meget lidt stribning kunneforklares som et produkt af postkinematisk ellersynkinematisk krystallisation. Gnejs og stribedegranitvarieteter er derimod præ- tilsynkinematiske.Opgave. På baggrund af den næstenallestedsnærværende øst-vest strygende stribningpå Bornholm antages, at en enkelt samtidigorogen deformationsfase er ansvarlig for alstribning. Sammenlign forskellige prøver af destribede granitvarieteter og anslå”deformationsgraden”. (Her må bruges nogetfantasi). Giv et overslag over graniternes alder iforhold til deformationen på baggrund afovenstående betragtninger.

DiabasCallisen (1934) observerede hundredvis af

diabasgange og beskrev dem med vanligakkuratesse. Diabasen skærer alle granitiskeenheder, men ingen diabas er set skæresedimenter. Dette peger på en prækambriskalder. Gangene er næsten perfekt planare. Destryger mellem N og NØ, og de står næstenlodret. Gangenes bredde varierer fra få cm til 60m. Der er tre store gange: Kjelse å 60 m, Kaas40 m, og Listed 30 m. Gangsværme findes vedHelligdommen og Tejn. Alle gange består afolivin-diabas af ensartet karakter. De førerplagioklas og augit som hovedmineraler. Mindremængder af biotit er til stede. Mange andremineraler findes. Strukturen er ophitisk.Afkølingskontakt er normal. Kjelse å gangenbreccierer i kontakten. Granitindeslutninger er tilstede i store mængder langs denne kontakt f.eks.ved Saltuna, men kan findes stedvis i andregange.

Gangene har relation til de markantesprækkedale, idet disse dale ligesom gangenestryger N til NØ. Relationen til diabas er ikkehelt gennemskuelig, idet der findes diabasgangeuden dale, dale uden diabas samt dale marginaltforskudt i forhold til diabasen, således at diabasdanner den ene af væggene i dalen (Callisen1934). Sprækkedalene er således ikkenødvendigvis opstået ved borterosion afdiabasgange. Kollektivt vil diabasgangene ogsprækkedale blive betegnet NNØ-systemet for atholde dem ude fra andre gang- ellersprækkesystemer.

NNØ systemet af dale og diabasgangeanses for et produkt af forkastningstektonik.Spredning på tværs af sprækkesystemet istørrelsesordnen nogle få hundrede meter ergivet. Hvorvidt der også er forskydning på langsaf dalene er imidlertid svært at sige. Et eksempeler Dynddalen, som i følge feltobservationer afMünther (1945). skiller to blokke forskudtrelativt ca. 4-500 m. De bjergarter, der skullekunne identificers i forskudte positioner på hverside af sprækkedalen er det dog ikke lykkedesnærværende forfatter at genfinde. Udframagnetiske målinger i terrænet samlede Münther(1957, 1973) yderligere et antal eksempler påindbyrdes forskydning af to forkastningsblokke.


21

Nogle forkastninger skærer Neksø sandstenen,hvilket betyder, at de er fanerozoiske. Treforkastningsgenerationer er bestemt af Münther.

Palæomagnetiske undersøgelser afdiabasen foretaget af Abrahamsen (1977)identificerede tre intrusionsfaser: 1200 Ma, 1000Ma, og nedre til mellem palæozoisk tid. Densidste er aldersbestemmelsen af Vigehavngangen, og den må anses for suspekt ibetragtning af, at intet andet tyder på eksistensenaf NNØ-strygende diabasinjektioner iPalæozoikum hverken på Bornholm eller iSkåne, begge steder med palæozoiske lagfølger,der aldrig er set blive skåret af NNØ-diabas.Abrahamsen har formentlig kun foretrukket denpalæozoiske mulighed frem for en andenmulighed nemlig 1400 Ma, fordi denneprækambriske alder ville gøre Vigehavngangenældre end K-Ar alderen af Svaneke-graniten,som skæres af gangen. (Rb-Sr “whole rock”alderen af Svaneke-graniten, som også er 1400Ma var ikke kendt af Abrahamsen i 1977).Interessant nok kom Schønemann (1972) fremtil, at Kjelse å gangens alder var 1400 Maligeledes ved palæomagnetiske metoder.Spredningen af aldre synes at pege på mangegenerationer af intrusiv aktivitet. Ikke destomindre må en prækambrisk alder for alle NNØ-gange være det mest sandsynlige, også selv omdette indebærer en snæver køreplan forgrundfjeldsdannelsen på Bornholm. Det måformodes, at isotopgeologisk datering ernødvendig for at afklare spørgsmålet.

En undersøgelse af to diabasgangespetrologi blev udført af Jensen (1966), men denærmere detaljer ligger udenfor dette arbejdesrammer.

I Skåne og Blekinge er grundfjeldet ogsåintruderet af NNØ strygende gange, dels hyperit-diabas, dels olivin-diabas, der indgår i etgangsystem, der kan følges helt til Dalarne iMellem-Sverige (se f. eks. Kornfält &Bergström 1991, der også angiver referencer).Disses indbyrdes relationer og deres relationer tilbornholmsk diabas er ikke forstået.

Nogle få NV-strygende diabasgange blevregistreret af Johnstrup (1891), Callisen (1934)og Münther (1945). Disse var indtil for nyligtikke holdt ud de NNØ-strygende prækambriske

diabaser. For nyligt viste Jensen (1989)imidlertid, at en NV strygende gang iBjergebakke bruddet, Bornholm, bestod afkullait, som er en basaltisk trachyandesitkarakteristisk for de NV-strygende diabasgange iSkåne, og hvis alder ligger omkring overgangenmellem Karbon og Perm. Formodentlig tilhørerandre af Bornholms NV-strygende gange detteunge system og de kendte NV-gange børundersøges med henblik på at fastslå sagens rettesammenhæng.


22

LokaliteterI det følgende beskrives et antal lokaliteter.

Rækkefølgen er i grove træk gnejs, migmatit,melanokratiske graniter, leukokratiske graniter,Hallegård og Svaneke-granit, diabas, tektonik oggeomorfologi.

Knarregård. Gnejs, typisk for områdetomkring Gudhjem.Opgivet og tilgroet brud med vanskeligeadgangsforhold. Spadsér fra landevejen.

Gnejsen er grå bortset fra de øverstedecimeter, der er rødlige, hvilket er normalt forgnejs i naturskabte blotninger. Foliationen erudtalt, stryger E, dykker N.

Bruddet blev studeret grundigt afMicheelsen (1960, 1961a, b) særlig med hensyntil leukograniter og deres forhold til stribningen iomgivelserne. Micheelsen fremstillede mangeskitser af de strukturelle relationer, derobserveredes i bruddets vægge. Næppe nogen afde afbildede strukturer overlevede til i dag, idetbrydning fortsatte nogen tid efter Micheelsensarbejde sluttede. I den sidste tid, mens bruddetvar i drift, var det indtrykket, at der var længeremellem gode erstatninger for de tabte.

Der blev observeret talrige leukogranitiskelegemer fra aplit til pegmatit. Relationen tilgnejsens stribning viste synkinematiskkrystallisation. Sammenhængen mellemdeformation og dannelse af leukogranit var ofteutvetydig, idet leukogranitlegemerne fandtes ifleksurzoner eller i zoner med konvergerendefoliation. Endvidere var de ofte afgrænset afkonformt deformerede basiske fronter(melanosom). Nogle leukogranitiske legemer varprækinematiske.

Ptygmatisk foldede leukogranitgange blevset. Linseformede indeslutninger af ustribede,finkornede bjergarter var almindelige.

Rokkestenen, Rutsker Højlyng. Gnejs,typisk for Nordbornholm.Et antal små forladte brud i skovområdet nordfor Rokkestenen med forholdsvis lettilgængelighed og mange præfabrikeredeblokke, der gør det let at slå prøver af..

Gnejsen er leukokratisk, rødlig ogmellemkornet. Foliationen er veludtalt, strygningE, hældning N. Finkornede indeslutninger ogmigmatitstruktur observeres jævnligt.

Undersøgelse af deformeret plagioklasudført på lokaliteten af Zbigniew Cyberman,Polen tyder på NS kompression, hvilketindebærer, at gnejsens foliation markerer planerlangs hvilke, overskydning har fundet sted(personlig meddedelse, 2000).

Pedersker Plantage. Gnejs, typisk for demafiske varieteter i syd.Lille forladt brud, der er let tilgængeligt, menpræcise kortstudier er nødvendige for at findedet. Lokalisér hvor Åkirkeby-Neksø landevejenkrydser Pedersker-Østermarie landevejen.Bruddet ligger 1.5 km nord for dette kryds ogkan, når man er der, ses fra landevejen. Et smalthjulspor fra landevejen syd om bruddet erpassabelt, men ellers kan biler stå pålandevejen.

Hovedparten af gnejsen i bruddet erkraftigt grusforvitret. Tilsyneladende har mangravet grus direkte fra profilerne. Uforvitredegnejsiske kerneblokke omkring 1 m store er dogtalrige både i profilerne og i bunden. Primærjorddannelse og dens relation tilspændingsgenererede forkløftninger kanstuderes i profilet længst mod nordvest.

Den friske gnejs er mafisk med langestriber af mafiske mineraler og grønligeplagioklasstrøkorn. Mikroskopstudier afslører. aten meget finkornet mellemmasse omgiverstrøkornene, tydeligvis en quench struktur.Denne gnejs kan derfor formodes at have envulkansk forhistorie.


23

Åvang. Forvitret monolit af Paradisbakkemigmatit.2.5 km NE for Pedersker i vejkanten af en bivejmod Bodilskirke.

Monolitten har størrelse, form ogopstilling som en stor gravsten (Figur 8). Den erifølge ejeren gravet frem fra moderat dyb pågrunden i nærheden. Dens identitet somParadisbakke-migmatit kan der ikke herske tvivlom. Når den findes sydvest for sitoprindelsesområde, skyldes det gletchertransportunder istidsforhold. Dens beskedne afrundingstemmer overens med dette. Blokkens overfladehar været udsat for en kraftig forvitring, der harladet leukosomet stå frem i et kraftigt relief, derhæver sig en cm op over det mere nedgnavedemesosom, der dog ved denne proces har opnåetat få sin fine stribning overordentlig smuktfremkaldt. Herved opnås, at vigtige strukturelleobservationer bliver langt sikrere og lettere attolke end tilsvarende observationer fra friskeprøver. Åvang-monolitten tjener således som ettræningseksemplar, der kan opruste dengeologiske iagttager før mødet med de friskeblokke fra Præstebo/Bertelegård bruddene.

Beskrivelse og tolkning af de vigtigstestrukturelle elementer er en vigtig øvelse forstuderende, der første gang møder Paradisbakke-migmatiten: Den umiddelbare forestilling, at defremtrædende leukogranitiske årer er de yngste,skal sættes på prøve. Følg stribningen imesosomet, det er ikke svært. Det ser ud somom den er lavet med en redekam. Det kankonstateres, at stribningens natur er mestfoliation markeret af flade hobe af mørkemineraler. Foliationen synes at fortsætte ind ileukosomet. Migmatiten er såledesprækinematisk. Monolittens ydre form afspejlerfoliationens orientering, idet den er flad parallelmed foliationen.Opgave. Fremstil nogle skitser af observationer,der viser relationen mellem stribning og denmigmatitiske struktur. Fremstil to skitser af dehypotetiske relationer, der gælder, 1) nårstribningen er klart ældre end den migmatitiskestruktur og 2) når stribningen er klart yngre endden migmatitiske struktur. Diskriminer mellemde to modeller. Gør dig klart, at observationerneikke kan gøres med fuldstændig sikkerhed, men

en vigtig blokade mod at vælge model 2, berorpå, at stribningen bæres af de mørke mineraler,der kun forekommer uhyre sparsomt ileukosomet.

Figur 8. Åvang monolithen. Foto fra 1991, hvorpositionen var anderledes end i dag. Håndensskygge viser skalaen.


24

Figur 9. Åvang-monolitten. Nærbillede af relationen mellem flammestrukturen og stribningen.

Bertelegård/Præstebo, Paradisbakkerne.Paradisbakke-migmatit.To brud beliggende i den nordlige kant afParadisbakkerne. Forespørgsel om tilladelse tilbesøg i bruddet kan rettes til Leif Thorsen, Deforenede Granitbrud, tlf. 56950459 (samme somKlippeløkke).

Migmatiten opbygges af jævnt fordelteflammelignende årer af leukosom i et mørktmesosom. Mængden af leukosom udgør 10 til 20%. Leukosom årerne er flade svagt bølgedelegemer, som i gennemsnit stryger N. Mere endén generation er til stede. Mesosom ogmelanosom har en svag stribning, der sommetider definerer en anden retning end leukosomet.

Forholdet mellem de strukturelle elementer kanlettest bedømmes i de nybrudte blokke, dertillader inspektion fra flere sider. Strukturensoprindelse er gådefuld. Den kan næppe afspejleprimær lagdeling. Formodentlig er strukturen etstressbetinget deformationsmønster, hvorunderer skabt et pseudoregulært mønster af revner, derkunne opsamle leukogranitisk smelte fraomgivelserne. Et gammel gummislange får denslags revner ved strækning.

Migmatitdannelse er et emne, der studeresflittigt, men højst forskellige modeller fremføresside om side (Ashworth 1985, Maaløe 1992).Nærværende forfatter har mistanke om, atParadisbakke-migmatiten med sin påfaldendestruktur kunne være en slags nøgle til forståelsenaf migmatitdannelsens gåder.


25

Klippeløkke. Rønne-granit.Granitbrud med aktiv brydning 3 km ENE forRønne. Forespørgsel om tilladelse til besøg ibruddet kan rettes til Leif Thorsen, De forenedeGranitbrud, tlf. 56950459 eller 21789360(samme sted kan forhøres omBertelegård/Præstebo).

Rønne-granit blev undersøgt indgående afCallisen (1932, p. 23-60). Klippeløkke bruddetvar mellem de undersøgte lokaliteter. Rønne-graniten ser mafisk ud og er også blandt de mestmafiske af de bornholmske graniter. Alligeveludgør mafiske mineraler mindre end 20 %. Delyse mineralers gennemskinnelighed er ansvarligfor Rønne-granitens melanokratiske udseende.Plagioklas dominerer over mikroklin, hvilketbevirker, at den kaldes granodiorit af noglegeologer. Men bjergarten er en granit sensustricto ifølge IUGS Subcommision on theSystematics of Igneous Rocks (Streckeisen1976). Callisen omtaler tilstedeværelse aforthoklas, sandsynligvis en submikroskopisktvillingdannet mikroklin. Kornstørrelsen ernoget heterogen, næsten porfyrisk.

Pegmatitgange er talrige. De er oftestdannet ved åbning og indtrængen i en sprække(dilatation kaldte Micheelsen det som denlogiske modpol til replacering). Gangenestykkelse er fra få cm op til over 1 m. Der errigtig mange tykke gange øverst i vestvæggen afbruddet. Udfra studier af de mindrepegmatitgange menes det, at gangene nærmesthar form som en lukket linse, dvs. udentilførselsgange. De må således være dannet udfralokalt materiale tilført langs korngrænser. De ertil tider zonare med massiv kvartskerne. Deudviser en simpel mineralogi. Foruden denormale felsiske granitmineraler og småmængder biotit, findes korn af fluorit, pyrit,chalcopyrit, molybdenit, galena og gadolinit.

Små kantede eller runde indeslutninger afmørke bjergarter findes hyppigt. De synes somregel at være finkornede, men en prøveindsamlet fra overfladen tæt ved kanten afbruddet indeholder cm-store plagioklasstrøkorn ien matrix bestående af en mærkeligsammenvoksning af mafiske mineraler.

Fragmenter af store mikroklinkorn(admiraler) fra nogle cm op til flere dm findes

fra tid til anden. De omgives af en reaktionsrandaf plagioklas. Det er svært at forestille sig nogenanden kilde til disse feldspatkorn end ældrepegmatitgange brudt op ved intrusiv virksomhed(“forceful flow”). Derudover er fundet nogle fåop til dm-store velformede plagioklas krystaller.Ifølge Callisen, varierer deres sammensætningfra 54 % an i kernen til 20 % an i randen.Kernen er altfor basisk til, at en oprindelse sompegmatitfeldspat kommer på tale.

Rønne-graniten opfattes vanemæssigt somden ældste af de bornholmske graniter, men densstilling i den bornholmske kronologi er irealiteten ukendt, dels på grund af stærktsvingende isotopgeologiske aldersbestemmelser,dels fordi kontaktrelationerne er utilstrækkeligkendt, dels fordi Micheelsens Rønne-stadium erberøvet sit væsentligste aktiv nemlig hypersthen.

Rønne-granitens sammensætning er megetlig sammensætningen af de omkringliggendeområders gnejs, som ligesom Rønne-granitenhører til de mest mafiske bornholmske graniter.Således er de ti mest mafiske graniterrepræsenteret på Figur 4 enten Rønne-graniteller gnejs tæt ved. Da Rønne-granit føreruregelmæssig zonar plagioklas, er anatexis enmulig forklaring på dens dannelse, hvad der ikkeskal forhindre Rønne-granit i at udvise visseintrusive karaktertræk (forceful injektionovenfor). Konsekvenserne af Rønne-granitensmulige oprindelse ved anatexis og intrusion ergennemgribende og ikke helt overskuelige. Klartnok vil Micheelsens kronologi og almeneræsonnement være ødelagt alene af den grund, atder forekommer to generationer af leukogranit,som jo ikke begge kan være opstået underHammer-stadiet. På den anden side vil denregionale differentiationsmodel, som forklarerRønne-granit og de mafiske gnejser som en slagsresidualer efterladt efter tab af leukogranitisksmelte, også kræve nogen revision. Det, der vilgøre mindst ondt, er hvis Rønne-graniten erdannet til sidst.

N og NØ-strygende diabasgangeforekommer.Opgave. Ved nedkørslen til bruddet findes enlodret væg, der viser en SV hældendepegmatitgang, der ca. 6-8 m over vejens niveauer forsat ca. 20 cm. I tilknytning til forsætningen


26

findes en rektangulær blok af Rønne-granitindesluttet i pegmatiten. En anden lidt tynderepegmatitgang synes at skære på et niveuaomkring hovedhøjde. Udred tektonikken ogaldersrelationerne.Opgave. Lav modalanalyse på en pegmatitgangmed et målebånd.

Maegård. Pyroxen-granit.Blotning på mark. Kirkedalsvej 1 km syd forRutskirke, få meter fra vejen. Ødelagt, mensamtidig gjort lettere tilgængelig ved forgævesforsøg på bortsprængning.

Denne granit er af Micheelsen og andrebetegnet Maegård granodiorit, hvilket eruberettiget i henhold til samme argumentationsom omtalt under Klippeløkke. Bjergarten harhaft en hovedrolle i de petrogenetiskediskussioner, idet Micheelsen (1961b) anså denfor at repræsentere en relikt bjergart, der delvishavde bevaret sit mineralselskab fragranulitfaciesmetamorfosen i Rønne-stadiet, ogtillige bevaret sin udgangssammensætninguantastet af granitiseringen i Hammer-stadiet.Endvidere mente Micheelsen, at denne bjergartssammensætning var repræsentativ for hele detbornholmske grundfjeld fra før granitiseringen.Denne betydningsfulde rolle fik bjergarten, fordiMicheelsen havde fundet hypersthen i den. Ilyset af senere diskussioner må man beklage, atMicheelsen ikke publicerede en kompletbeskrivelse af bjergarten.

Maegård-graniten er en sej porfyriskbjergart bestående af plagioklas og hobe afmafiske mineraler i en meget finkornetgrundmasse. Bjergarten er ikke specielt mafisksammenlignet med Rønne-graniten (Figur 4).Hornblende er langt det mest dominerendemafiske mineral. I de centrale dele afhornblenden findes ofte korn af diopsidiskpyroxen. Hypersten er ikke fundet i nogle af detyndsnit, denne forfatter har til sin rådighed.Uden hypersthen, ingen granulitfacies, irealiteten ingen metamorf facies overhovedet.Micheelsen opgiver en modalsammensætning

med 3 % hypersthen, hvilket under alleomstændigheder er uden bund i virkeligheden.

Ringebakker og Vang havn. Vang-granit.Aktive brud syd for Vang. Bivej til bruddene nåsad Ringedalsvejen. Forespørgsel om tilladelsetil besøg i bruddene kan rettes til driftslederKnud Sommer Nielsen, NCC, Snorrebakken 28,Rønne, tlf.. 56952811. En samling af storebrudte blokke 3-400 m syd for Vang havn kannås ad et hjulspor fra havnen. Kørsel til stedetkræver samme driftsleder tilladelse.

Vang-granit findes her i sin mest typiskeudformning, mellemkornet, rødlig og medkarakteristisk veludviklede hobe af mørkemineraler. Uregelmæssig zonaritet af plagioklaser udtalt under mikroskop, hvilket peger på enoprindelse ved anatexis.

Vang-graniten er rig på mindre legemer,hvoriblandt er ældre indeslutninger og yngregange eller årer. Blandt de ældre indeslutningerer kantede brudstykker af finkornede mafiskebjergarter almindelige, men også mange andrevarieteter findes. Blandt de yngre legemer erfinkornede deformationszoner, der centralt erpegmatitisk udviklet, iøjnefaldende. Detudgangsmateriale, der rammes af deformationen,er den normale Vang-granit. Større partier af ensådanne deformationszone er gerne mylonitisk,men ofte ses det, at deformationen frembringeren bjergart, der sagtens kunne gå for at være ennormal bornholmsk gnejs. Disse observationerviser altså utvetydigt, at gnejsificeringen eryngre end graniten. Nærmere undersøgelse afdisse bjergarter er ønskelig. Aplitgange er tilstede, men ikke så rigelige, som de er eller var idet gamle brud i kysten lige syd for Vang havn.

I bruddene er overgange til andrebornholmske graniter ikke fundet, men ikystklipperne mod syd observeres en gradvisovergang fra normal Vang-granit gennem mereog mere stribede varieteter til normalnordbornholmsk gnejs.

Store blokke fra Ringebakker bruddene erblevet samlet og opstillet eller dynget ovenpå


27

hinanden ca. 3-400 m syd for Vang havn. Nogleaf de fænomener, der kan observeres i deskiftende profiler i bruddene, kan lige så godteller bedre studeres i denne formodentlig merepermanente udstilling.

En særlig interessant blok med en pegmatitassocieret med en finkornet glidezone harkunnet observeres her gennem det sidste årti ogvil under alle omstændigheder blive bevaret, daden er blevet fredet af Knud Sommer NielsenNCC. Den har form som en lidt skæv terningmed en diameter på 1.5 m og står som den førstestørre blok klods op ad hjulsporet. Zonen erskåret på en måde, der tillader observationer afzonen og dens omgivelser fra fem sider. Blokkenselv består af typisk Vang-granit i to diametraltmodstående kanter. Et profil fra en af kanternemed Vang-granit mod pegmatiten passerer etlille stykke inde en noget stribet Vang-granit.Længere inde bliver strukturen mere og meregnejsisk og til sidst meget tæt stribet, hvorefterder er skarp overgang til pegmatitlegemet, somer mere end dm-tykt. Dele af pegmatiten har etunormalt udseende som om den har deltaget iglidebevægelsen. Studier af foliation oglineation i de stribede enheder gør det muligt atafklare de relative bevægelsesretninger af de tohalvdele af blokken. En model for gnejsdannelsekan umiddelbart opbygges over iagttagelser fradenne blok. I blokken er gnejs tydeligvis dannetudfra Vang-granit. Det må alvorligt overvejes,om modellen kan have anvendelse som generelforklaring på dannelsen af bornholmsk gnejs.Opgave. Udfør en nærmere undersøgelse af debeskrevne fænomener.

Sjelle Mose. Kontakt mellem Hammer-granit og Vang-granit.Et lille opgivet brud i østkanten af et bakkepartived navn Sjelle Bakke (bornholmsk for SjæleBakke) 2 km nord for Olsker. Små biler kan kørenæsten til indgangen af det restaurerede brud adet hjulspor vest for søen Sjelle Mose(Sjælemose). Hamring på fast klippe forbudt.

Brydning stoppede i begyndelsen af30’erne lige på det rigtige tidspunkt til at bevareet interessant profil, der først blev beskrevet afBubnoff (1932) senere undersøgt mere nøjagtigtaf Callisen (1932, p. 99-103). Vang-granit sesovenpå Hammer-granit i to af bruddets vægge,nemlig i nord og syd. I begge profiler fås detindtryk, at to kæmpemæssige kantede blokke afVang-granit er sænket ned i Hammer-granit.Forud for brydningen var det kendt, at disse toblokke ikke var forbundet.

ssnpoftsg

Figur 10. Sjelle Mose brud. Kontakt mellemHammer-granit og Vang-granit i et 4 m bredt udsnitaf nordvæggen, (forsimplet, omtegnet efter Callisen1932). Vang-granit (sorte kvadrater) skæres afHammer-granit, aplit og pegmatit. Symboler forHammer-granit og aplit (krydser, linier, prikker)antyder homogene, stribede og finkornedevarieteter. Figuren viser, at aplit synes at væreHammer-granitens kontaktfacies, men aplit er ikkeHammer-granit sensu stricto. En pegmatitgangskærer gennem kontaktstrukturerne.

Kontaktrelationerne i nordvæggen laderig stadig besigtige og en del af dem er vistkematisk Figur 10. Hammer-granit, somormalt er forholdsvis enskornet, bliverorfyrisk, hen mod kontakten. Tæt på kontaktenvergår Hammer-graniten i en veldefineretinkornet leukogranitisk kontaktzone, derraditionelt kaldes randapliten. Den er dogtedvis noget heterogen med partier af nogetrovere kornstørrelse. Fra kontaktzonen udgår

P

28

en apofyse, der vokser ind i Vang-graniten. Inærheden af Vang-graniten er både randaplitenog dens apofyse oftest noget stribede. Vang-granit bevarer på den anden side ofte sit normaleudseende ganske tæt til kontakten bortset fra ensmule stribning i de yderste cm. Lignendeiagttagelser kan gøres flere steder i bruddet menofte mindre tydeligt.

Hammer-granit intruderer tydeligvis Vang-graniten. Den første er således yngre end densidste. Visse spørgsmål melder sig imidlertid.Hvilken rolle spiller den finkornedekontaktzone? Er det en afkølingskontakt eller erden et leukogranitisk differentiationsprodukt fraHammer-graniten? Sidstnævnte mulighed måforetrækkes, da kontaktzonen ikke har samme

sammensætning som Hammer-graniten (se Figur10). (En beslægtet problemstilling knytter sig tilSvaneke-granit/gnejs kontakten vest for Listed).Rønsbo (1970), som gennemførte en detaljeretundersøgelse af Hammer-graniten omkringOlsker, fandt evidens for eksistensen af fleregenerationer af finkornede differentiations-produkter udviklet fra den smeltede Hammer-granit. Desværre var Sjelle Mose ikke blandthans lokaliteter.

Pegmatiter skærer alle andre granitiskeenheder i bruddet. En 0.6 m tyk diabasgangfindes langs bruddets vestvæg.Opgave. Beskriv og kortlæg hele nordvæggen.

:\TOMMYJ\Geologi A 2001-02\tekster\Bfoerer2001a.doc

Figur 11. En stor poleret prøve, som viser et profil på tværs af kontakten i Sjelle Mose. Hovedenhederne Vang-granit, rand-aplit og Hammer-granit ses klart. Det kan ikke herske tvivl om, at den leukogranitiske randfacies haren anden sammensætning end Hammer-granit. Der ses andre elementer nemlig leukogranitiske årer ogfuldstændig ophelede sprækker i både Hammer- og Vang-granit. De to parallelle linier viser en strimmel, frahvilken et antal prøver er udtaget til mikroskopi i transparent og refelekteret lys.


29

Stejlebjerg. Nedlagt stenbrud i Hammer-granitParkér ved fyret på toppen af Hammer Knuden.Busser kan parkere ved Sæne havn, hvorfra stienfører stejlt op til bruddet. Skov- ogNaturstyrelsens folder “Hammeren ogHammershus Slotslyng, Bornholm” indeholderet glimrende detailkort. Bruddet er efterladtuden oprydning for omkring et halvt århundredesiden. Et større antal små arbejdspladser medhver sin dynge af skærver ses endnu.

Hammer-granit er den mest leukokratiskeaf de bornholmske granitvarieteter. I håndstykkehar den utallige karakteristiske røde blankepletter. Pletterne stammer fra en substans, derovertrækker næsten alle korn og som formodesat indeholde trivalent jern. Graniten i bruddet ertypisk for den centrale del af Hammer-granitplutonen. Den er forholdsvis jævnkornet oghomogen bortset fra den sjældne forekomst afindesluttede finkornede varieteter.

På en vandret flade umiddelbart op ad envandfyldt grav midt i bruddet, ses et bølgetmønster. Det må være det Berthelsen (1989, p.24) kalder ”en antydning af en ’lagdeling’, derfremhæves af et større indhold af mørkemineraler i visse ’lag’, fremkommet ved rytmiskudfældning fra en smelte ” (Berthelsensapostroffer omkring lagdeling og lag).Fortolkningen bygger muligvis på, at hårdereopragende partier jævnligt markerer mereslidstærkt mineralindhold, f.eks. mere kvarts.Opgave. Beskriv, opmål og tegn denne flade.Bedøm om der er forskel på mineralindholdet itoppen og bunden af bølgerne. (Bemærk, at demørke mineraler på fladen kan tælles, idet deresposition angives af huller). Analysér logikken iBerthelsens fortolkning. Sammenlign med andreiøjnefaldende flader f.eks. den skrå glatte flade iSE-kanten af bruddet.

Bjergebakke. Nedlagt brud iAlmindingen-granit.Der kan undertiden køres direkte ind i bruddetmed bil.

Denne granit ligner Hammer-granitenmeget og er af Micheelsen kaldt Hammer-granituden reservation. Alminding-granitenssammensætning er dog lidt anderledes, somFigur 4 viser. Stribningen er almindeligvismeget udpræget næsten som anden bornholmskgnejs. Violet flusspat er iøjnefaldende i vissepartier. Indeslutninger af linseformede biotitrigebjergarter findes. Epidot optræder i sprækker.

I vestkanten af bruddet optræder en NV-strygende 2-3 m bred mafisk gang. Den blevfundet og beskrevet Jensen (1989).Mineralindholdet domineres af plagioklas,kalifeldspat, klorit, biotit og titanomagnetit.Dens sammensætning klassificerer den som enbasaltisk trachyandesit. Gangen er af Jensenidentificeret som kullait, en bjergartstype, dertilhører en gangsværm med talrige og ofte storeNW-strygende diabasgange kendt fra Skåne.Disse gange står i forbindelse med magmatiskeaktiviteter i Törnquist Zonen omkringovergangen karbon/perm. Bjergebakke-kullaitenhar en cm-bred kontaktzone hovedsageligbestående af albit. Apofyser trænger stedvis ud iomgivelserne.

Katteslets Bakke. Kontakt mellemHallegård-granit og gnejs.Parkeringsforholdene er vanskelige. Find enplads i vejsiden nær indkørslen tilKattesletsgård. Lokaliteten er kratbevokset, stieksisterer ikke. Adgang vil måske blive nægtetpå grund af dyr med unger eller jagt. SpørgVagner Mauridsen, Kattesletsgård om adgang.Den blottede kontakt findes flere steder, menbedst er en blotning på toppen af den 5 m højefjeldside eksakt vest for andedammen.Blotningen er en lille kuppel ca. 1 m i diameter.Den har en ujævn overflade som stammer fraprøvetagning med dynamit.


30

Hallegård-granit blev fundet af Bubnoff &Kaufmann 1933, som anså denne granit forbeslægtet med Svaneke-granit. Callisen (1934),mente imidlertid at graniten var en nærslægtning af Rønne-granit. Münther (personligmeddelelse 1965) observerede, at granitensmagnetiske egenskaber var meget anderledesend Rønne-granitens. Nærværende forfatterudførte feltstudier og petrografi for at løse dennekontrovers (Jørgart 1968a, b).

Katteslets Bakke er en af mangelokaliteter, der blev undersøgt. Lokaliteten liggeri siden af sprækkedalen Døvredal, hvilketbidrager til at gøre det blottede område omkringgrænsen forholdsvis stort. Observationer er dogikke lette at gøre på grund af bevoksning medlikener. Langs med dalsiden er kontakten fundetflere steder, idet granit, gnejs og leukogranitrepeteres flere gange, hvilket kunne stå iforbindelse med kontaktbrecciering. En stærktbølget kontakt er en anden mulighed. Densprængte blotning er i dag det eneste sted, hvorbjergarterne i selve grænsen kan besigtiges. Enflad kontakt kan følges rundt om denkuppelformede blotning. Gnejs ses øverst, granitnederst. Leukogranit er ikke til stede vedkontakten i denne blotning, hvilket er lidt af enundtagelse for lokaliteten. Gnejsen er finkornetog synes melanokratisk, graniten ermellemkornet og ser meget mere leukokratisk udend gnejsen. Overgangen fra gnejs til granit sergradvis og skarp ud på samme tid. Orienteringenaf de mafiske mineralhobe er næppe synlig igrænsen, men er mere udtalt længere mod nord.Den almene karakter af kontaktforholdene synesat harmonere bedst med forestillingen om, atgraniten er yngst, men utvetydige observationer ifelten eksisterer ikke.

I større afstand fra kontakten i sydligretning bliver Hallegård-graniten grovkornet,hvorved den kommer til at ligne Svaneke-graniten. Sammensætningen af de to graniter erogså meget ens, omend Hallegård-graniten er ensmule mere mafisk., som viser. Hallegård-graniten ville givetvis blive kaldt Svaneke-granit, hvis den var fundet indenfor Svaneke-granitens udbredelsesområde eller forbundetfysisk til denne granit. I betragtning af, at intet afden slags er kendt, bør det selvstændige navnHallegård-granit fastholdes.

Til trods for deres forskellige udseende,har Hallegård-granit og den tilstødende gnejs,kaldet Hallegård-gnejs, temmelig enssammensætning, som.

Kysten vest for Listed. Kontakt mellemSvaneke-granit og gnejs.Kysten nås fra en sti fra landevejen mærket medet skilt, hvorpå, der står “Off. sti”, menparkeringsforholdene består kun i en bred rabatog asfalt arealer ved private indkørsler.

Denne lokalitet er en af de klassiske. Dener først omtalt af Ussing (1904), beskrevet afCallisen (1932, 120-121), senere behandlet afMicheelsen (1961b) og Platou (1970).Kontakten fremtræder geomorfologisk iterrænet, idet Svaneke-granitens runde formerøst for kontakten afløses af de mere skarpegnejsformer. Ifølge Callisen foregår overgangenfra gnejs til granit indenfor en kontaktzone af ca.½ m´s bredde. Bjergarten i kontaktzonen er enfinkornet svagt porfyrisk leukogranit, der stedvisgår jævnt over i partier af mere mafiskebjergartstyper, hvoraf nogle er stribede.Apofyser og uregelmæssige årer kan spores ind ignejsen, hvor de giver ophav til migmatit (afCallisen kaldt "Mischgestein"!). Blandt gnejstyperne, bemærkede Callisen en normal grågnejstype, en kvarts- (og plagioklas-)rig varietetog leukogranitiske varieteter. Stribningen afgnejsen er konkordant med apofyserne ellerfortsætter ind i dem med samme orientering.Adskillige m fra kontakten bemærkede Callisenlommer med store mikroklin krystaller af sammestørrelse og form som i Svaneke-graniten.

Ussing (1904, p. 36-37) fandt atstribningen i gnejsen fortsatte med sammeorientering ind i den tilstødende Svaneke-granit,hvilket betød, at stribningen måtte være yngreend begge bjergarter og, at den deformation, derhavde frembragt stribningen var dannet efterstørkningen. Callisen (1932, p. 121, 136)protesterede skarpt mest på grund af følgendeimplikation: Kontakten kunne ikke være så jævnog velbevaret, hvis en deformation var blevetpåtrykt senere.


31

Figur 12. Området omkring granit/gnejs kontakten vest for Listed. Kortet er omtegnet efter Platou (1970) mednogle inkonsistente forhold skønsmæssigt revideret.


32

Micheelsen (1961b) behandledelokaliteten uden dog at give en fyldig beskrivelseaf den. I en ekskursionssynopsis (Gry &Micheelsen 1962), hævder Micheelsen, atovergangen mellem gnejs og granit sker over 5-10 m. Denne zone består af uregelmæssigefragmenter af gnejs adskilt af en leukogranitiskgrov granit, der ligner Svaneke-granit.Micheelsen lægger vægt på, at stribningen affragmenterne svarer eksakt til gnejsstribningensorientering længere mod vest. Herfra slutterhan, at breccien er dannet ved replacering (sic!).

Micheelsen var den første, der fik øje på etlille område vest for kontakten omfattende enlagfølge af finkornede båndede bjergarter, afham betegnet leptiter. Flatliggendetilbageløbende folder kunne observeres. IfølgeMicheelsen (1961b) er foldeakser ogaksialplaner af de foldede leptiter parallel medlineation og foliation i den omgivende normalegnejs.

De seneste undersøgelser skyldes Platou.Ifølge hans kort (Platou 1970, fig. 3) er gnejsenvest for Listed kontakten lokalt domineret af lagog små planare strukturelementer medorienteringen N 30 E (NNØ), nogle få stryger100 E. Kortet er gengivet her som figur 12. DaPlatou ikke holder orienteringen af lagflader udefra stribning, er figuren nærmest at betragte somudgangspunkt for de besøgendes egneiagttagelser. Nye studier er nemlig højstønskelige. F. eks. er Platous hvælvede antiformsog synformer meget forskellige fra Micheelsensflatliggende tilbageløbende folder. Videre er detsvært at se forbindelsen fra begge disseforfatteres beskrivelser til Callisensobservationer.

Til trods for usikkerheden om, hvad derobserveres på stedet, synes det ubetvivleligt, atSvaneke-graniten er yngre end gnejsen.Sammensætningen af Svaneke-graniten lignergnejsens, hvorfor en oprindelse ved anatexis eren oplagt mulighed. Selve kontakten kanopfattes som en breccieret og migmatitiskudviklet overgangszone.

Gule Hald. Diabasgang, der skærerSvaneke-granit.Gangen træder frem i kystklipperne 250 m østfor Listed havn. Parkering på græsarealernelige ved gangen.

Callisen (1934, 164-173) har givet dennegang og dens fortsættelse ved Tamperdal 5 kmmod syd en grundig behandling. Jensen (1966)undersøgte den mineralogiske variation på tværsaf gangen. Abrahamsen (1977) bestemtegangens alder til 1000 Ma (eller måske 800 Ma)med geomagnetiske metoder.

Gangen er 30 m bred, stryger NNØ or ernæsten lodret. Svaneke-graniten, som denskærer, findes her i sin typiske udformning.Pegmatitforekomsterne i omgivelserne er ogsåtypiske, idet de findes som lommer, ikke gange.Feldspatgruset, der findes i lavninger er etkarakteristisk forvitringsprodukt af Svaneke-granit. Graniten modstår forvitringen lidt bedreend gangen, hvilket må tilskrives, at gangensforvitring fremmes kemisk. Diabasen er nemliglangt sejere end graniten, når den bearbejdesmekanisk, f.eks. med hammer.

I midten af gangen er diabasenmellemkornet. Her ses op til 3 mm langeplagioklaskrystaller. Ophitisk struktur kanerkendes på forvitrede overflader. Mineralernemellem plagioklaslisterne er pyroxen og olivin.Langs kanten af gangen er udvikletafkølingskontakt. Pyroxenstrøkorn ses i en tætmatrix.

Langs en 3-4 m bred zone tæt på denøstlige kontakt indeslutter diabasen talrige rundeplagioklaskorn, som kan være op til 3 cm store. Iden samme zone findes i langt mindre mængderafrundede kvartskorn op til 1 cm i diameter. Destore runde plagioklaskorn har et anorthitindholdpå 26 %, hvilket må sammenholdes medanorthit-indholdet i de små plagioklaskrystaller,der ligger på 57 % i kernen og ned til 24 % ikanten. Disse anorthit-indhold understøtter ikkeforestillingen om, at de runde plagioklaskorn ernormale fenokryster udviklet ved krystallisationi et modermagma. En oprindelse somxenokryster plukket fra granitiske kontakter pådybet kan heller ikke godtages, da graniter medstore plagioklaskrystaller af det nævnte


33

anorthitindhold ikke er kendt. Callisen foreslog,at plagioklas"kuglerne" krystalliserede fra etgranit-kontamineret basaltisk magma. Uansetom dette skulle være den rigtige forklaring,bevidner den stærke afrunding afplagioklaskrystallerne, at det sidste trin iudviklingen bestod af en resorptionfase, deropløste betydelige dele af plagioklaskornenesmarginale dele.

Diabasgangen og graniten i omgivelserneskæres af smalle grønlige sandstensgange(Ussing 1899, se figur 13). Sandstensgangeneblev undersøgt af Bruun-Petersen (1975), somudfra mineralogi og bjergartsfragmenterkorrelerede dem med de “grønne skifre”, englauconitholdig siltsten fra Nedre Kambriumblandt andet blottet langs Læså, Sydbornholm.Lignende sanstensgange findes adskillige stederpå Bornholm, heriblandt Præstebo stenbrud ogVang- og Hammer-granit (Katzung & Obst1997).

Figur 13. Området omkring Listed (Ussing 1899).

Helligdomsklipperne. Kystklipper medveludviklet regelmæssig forkløftning.Parkering ved Hotel Helligdommen. Følg sporetmod kysten. En trappe fører gennem en smalkløft til “stranden”

Kystlandskabet domineres af stejleklippevægge parallel med og vinkelret på kysten.Forbjerge rager frem og snævre kløfter adskillerdem. Bjergarterne på stedet består af gnejs, somskæres af tynde diabasgange.

Landskabsformerne er det samlede resultataf kysterosion og jointing (opsprækning afklipperne, jointing er klarere sprog endopsprækning, da sprækker normalt er åbne). Treretninger dominerer, ét stejlt jointsystem strygerparallelt med kysten, et andet stejlt jointsystemer vinkelret på kysten og et tredje næstenvandret. Hele konstruktionen kan opfattes somen kæmpemæssig stak kasser. Erosionsprocessenforegår ved, at havets bølger fjerner ellerødelægger de nederste kasser, hvorved allekasser ovenpå styrter ned.

Bubnoff (1942, p. 306-12) beskrevlokaliteten og dens nærmeste omgivelser.

"Kasse-på-kasse struktur" findes fleresteder langs nordkysten af Bornholm. Jointingener sandsynligvis dannet i forbindelse medChristiansø Halvgraven, et mesozoisk bassinnord for Bornholm. Den er nærmere behandletaf Vejbæk (1985) udfra seismiske data. Vejbæksdata omfatter desværre ikke seismiske profiler,der dækker kanten af Nordbornholm.

Løvehovederne og Løvenæs. Kystklipperbestående af breccieret Hammer-granit.Parkér på parkeringspladsen, der benyttes afbesøgende til middelalderborgen Hammershus,og benyt lejligheden til at besigtigeborgruinerne. Adgang til lokaliteten ved kystenkan normalt finde sted via en port i dennordvestlige del af borgen. Fra Hundetårnet, ettårn, der ligger i vestmuren fås et overblik overdet breccierede område i fugleperspektiv. Travlebesøgende kan i stedet gå ad en sti nord omborgen. Området omfatter den seværdigeturistattraktion Løvehovederne og et områdeumiddelbart nord for, som jeg har givet navnetLøvenæs. Løvehovederne, som er enerosionsrest, der rejser sig stejl fra havet, erutilgængelig, men Løvenæs er farbar delvis ved


34

klatring. Indsamling af prøver bør begrænses tilnedfaldne blokke i Galgerenden, en snæver dybtnedskåret sprækkedal, der danner grænsenmellem det breccierede område og den normalegranit længere inde i landet.

Løvehovederne har haft rollen som vartegnfor Bornholm bl. a. afbildet i utalligeturistprospekter. Til trods herfor, har ingentilsyneladende bemærket endsige beskrevetbjergarternes særlige karakter i litteraturen. Denførste præsentation af lokalitetens særegnegeologi blev publiceret af Jørgart (1995a),hvortil, der henvises primært på grund af demange farvebilleder.

Overfladens former på lokaliteten er megetforskellig fra de normale bornholmskekystklipper I stedet for regelmæssig jointingmed de deraf følgende former (seHelligdomsklipperne) er formerne knudrede ogdomineret af rygge og gruber i forskellig skala.Formerne af erosionsresterne, som i ekstremetilfælde består af ubalancerede hoveder på tyndehalse som Løvehovederne i bugten, peger på enmeget variabel sejhed og sammenhængskraft iklippernes bjergarter. Dette dækker ogsåsituationen på Løvenæs, der viser de sammeformer lidt mere afdæmpet. Morfologien mindermeget om smeltende bunker af snavset sne.

Den breccierede karakter af bjergarternekan observeres overalt på Løvenæs. Toforskellige forekomstmåder er iøjnefaldende. Ivisse partier er bjergarten et aggregat af storemængder af brudstykker (klaster) af forskelligstørrelse, der ligger tæt sammen. Derforekommer kun meget lidt matrix imellemklasterne, hvilket gør sammenhængen mellemklasterne forholdsvis svag. Lithologisk kanklasterne identificeres som Hammer-granit. Iandre partier af de breccierede klipper findeskun få og små klaster omgivet af en rigeliggullig finkornet matrix. Denne matrix erforholdvis sej, hvilket gør de partier, hvor matrixdominerer, modstandsdygtige mod erosion.Overgangstyper mellem de to forekomstmådereksisterer, men de er ikke hyppige.

Den matrixdominerede forekomstmådefindes i terrænet i stejle eller svagt hældendedårligt definerede pladelignende legemer (årer)med en tykkelse på op til 1 m. Tilsammen

danner de et 3-dimensionalt netværk. Denklastdominerede forekomstmåde findes imaskerne i nettet. Det er den meget forskelligesejhed af de to varieteter, der afspejlesmorfologisk i de observerede rygge og gruber.Smalle matrixdominerede gange mindre end 2cm i bredden findes og udgør et godtudgangspunkt for studier af strukturens karakter.

Den matrixdominerede varietet er til tiderkrystalliseret (eller omkrystalliseret) efter dendestruktive fase af breccieringen. En integreretproces, der starter med opbrydning, fortsættermed intens knusning og afslutter medcementering eller sintring kunne forklareobservationerne. Desværre har mikroskopstudierindtil videre ikke kunnet identificere nydannedemineralkorn i de breccierede bjergarter.

Med henblik på at afklare kronologien, erskærende relationer eftersøgt i felten.Overskårne eller knuste diabasgange kunne visesig nyttige, men ingen blev fundet. Enkelteoverrevne og knuste pegmatitgange kan følgesover korte distancer. Tilsyneladendeforsætninger kan andrage op til få m, men denvirkelige forskydning kan som regel ikkebedømmes. Den bedste iagttagelse er en 1 mbred lodret pegmatitgang med strygning omtrentN. Gangen kan følges fra vandlinien op på envandret hylde sydligt på Løvenæs, hvilket giveren vis information om dens 3-dimensionale formog beliggenhed. Den skæres af en næstenvandret forkastning, langs hvilken den øverstedel er skubbet et antal m mod øst. Gangen børbåde ses fra tårnet og undersøges på hylden påLøvenæs.

Det breccierede område findes kun i ensmal zone langs kysten adskilt fra normaltgranitterræn af en sprækkedal (Galgerenden).Galgerendens stejle østvæg udviser et multipeltsæt af stejle forkastningsplaner. Strygningen erN, hældningen stejl W. Ingen brecciering sesher. Forkastningsplanerne synes at befinde sig ien smal forkastningszone. Vest for zonen erLøvenæs m.v. blevet sænket i forhold til restenaf Bornholm. Orienteringen af nogle af de stejltstående cementerede årer på Løvenæs harsamme orientering som forkastningszonen. Detkan således ikke udelukkes, at breccieringen kanvære genetisk relateret til forkastning langs disse


35

planer. På den anden side underbygger deteneste velbestemte forkastningsplan på Løvenæsikke denne formodning.

Forkastningsbevægelsen langs de Nstrygende planer i kanten af Galgerenden (ogGalgerenden selv?) kunne stå i forbindelse meddannelsen af Rønne Graven ved nedsænkninglangs forkastningsplaner langs vestkysten. IfølgeAndersen et al. (1975) skulle der imidlertid kunvære et lille trin sammenfaldende medBornholms vestkyst, medens det store trin skulleligge længere mod vest. Vejbæk (1985) synesslet ikke at anerkende tilstedeværelsen af detlille trin. I betragtning af den voldsommebrecciering og sejheden af de sammensintredebjergarter synes det tvivlsomt, om bevægelser iGalgerendens forkastningszone skulle kunnevære ansvarlig for breccieringen vest for zonen.I tilgift er det yderligere påkrævet at forklare,hvorfor denne ene forkastningszone skulle giveanledning til seje og modstandsdygtigebjergarter, når alle andre bornholmskeforkastninger fører til svækkelse og forstærketerosion. Det mest sandsynlige er derfor, atbevægelserne i Galgerendens forkastningszoneikke frembragte de breccierede bjergarter, menkun bragte dem i deres nuværende position iforhold til resten af Bornholm.

Dannelsen af de breccierede bjergarter erikke forstået fuldt ud. Høj energi synesinvolveret næsten som om en form for lokaleksplosiv begivenhed ramte Hammer-granitenog omdannede den. I betragtning af, at glas,slagkegler, lamellar kvarts eller kraterlignenderingstruktur ikke forekommer, vil et forslag, omen mulig dannelse ved impakt eller eksplosivvulkanisme selvsagt ikke være overbevisende.

Et breccieret område meget lig detbeskrevne findes ved Röstånga sydvestligst iSöderåsen (Carserud, 1992 ). De breccieredebjergarter er her væsentlig dårligere blottet endbjergarterne ved Løvenæs. Ved Röstånga erkonstateret en vis nydannelse af kvarts. Zonenkan følges over nogle km. Den skæres af NW-diabas (Wikman & Bergström 1987, p. 26). Iøvrigt er denne skånske breccie ligeså dårligtforstået som den bornholmske, omend denmenes at have relation til bevægelser iprotoginzonen.


36

ReferencerAbrahamsen, N. 1977: Paleomagnetism of 4 dolerite dikes

around Listed, Bornholm (Denmark). Bull. geol. Soc.Denmark 26, 195-215.

Agger, G., Christensen, S., Jørgensen, H., Pedersen, P.L.1986: Hvorfor er diabasgangen "Holbæk" omvendtmagnetisk polariseret. Upubliceret projektrapport, 1.og 2. modul fysik. Roskilde Universitetscenter.

Andersen, O.B., Larsen, B. & Platou, S.W. 1975: Gravityand geological structure of the Fennoscandian Border-Zone in the southern Baltic Sea. Bull. geol. Soc.Denmark 24, 45-53.

Ashworth, J.R. (ed.) 1985: Migmatites. Blackie. Glasgow.Atherton, M.P. & Gribble, C.D. (eds.) 1983: Migmatites,

melting and metamorphism. Shiva Publishing Limited.Cheshire.

Bankwitz, P. 1994: Event related jointing in rocks onBornholm island (Denmark). Z. geol. Wiss. 22, 97-114

Becke, F. 1892: Petrografisce Studien am Tonalit derRiesenferner. Min. Petr. Mitt. N. F. 12, 378-464.

Berthelsen, A. 1988: Bornholms fjeld. I S. Sjørring (red.):Bornholms geologi I. VARV 1988(2), 36-43.København.

Berthelsen, A. 1989: Bornholms geologi III: Grundfjeldet.VARV 1989(1). København.

Borreby, O.A. & Küster, P. 1793: MineralogischeBeschreibung von Bornholm, nebst einer Karte.Schriften d. Gesells. naturf. Freunde zu Berlin XI, 92ff.

Bruun-Petersen, J. 1975: Origin and correlation of thesandstone dykes at Listed, Bornholm (Denmark). Bull.geol. Soc. Denmark 24, 33-44.

Brown, G.C. & Fyfe, W.S. 1970: The production ofgranitic melts during ultrametamorphism. Contr. Min.Petr. 28, 310-318.

Bubnoff, S. von 1931: Zur Deutung des südbaltischenKluftnetzes. Geol. Rund. 22, 306-308.

Bubnoff, S. von 1932: Der Hammergranit von Bornholm.Fortschr. Geol. Pal. 11(33), 1-24.

Bubnoff, S. von 1938: Beiträge zur Tektonik desskandinavischen Südrandes I: Das Gefüge desHammergranites auf Bornholm. N. Jb. Min. Geol.,Beilage 79B, 274-384.

Bubnoff, S. von 1942: Beiträge zur Tektonik desskandinavischen Südrandes II: Die älteren GraniteBornholms in Rahmen der svekofennischenTektogenese. N. Jb. Min. Geol., Beilage 87B, 277-396.

Bubnoff, S. von & Kaufmann, R. 1933: Zur Tektonik desGrundgebirges von Bornholm. Geol. Rund. 24, 379-389.

Butzbach, J. 1996: Bornholm gennem 1700 millioner år.William Dams Boghandel A/S.

Callisen, K. 1932: Beiträge zur Kenntnis desGranitgrundgebirges von Bornholm. Dissertation.University of Copenhagen. C.A.Reitzel. Kjöbenhavn.

Callisen, K. 1934: Das Grundgebirge von Bornholm.Danm. Geol. Unders., II Række, Nr. 50. 266pp, 6plates, 1 map.

Callisen, K. 1956: Fragmenter og spor efter bjergarterældre end graniten på Bornholm. Medd. Dansk geol.Foren.13, 158-173.

Callisen, K. 1957: Hornblende with pyroxene core in theRønne-granit, Bornholm. Medd. Dansk geol. Foren.13, 236-237.

Carserud, L. 1992: Geologiska sevärdigheter i Skåne.Sveriges geologiska Undersökning. Lund.

Cohen, E. & Deecke, W. 1891: Uber das krystallineGrundgebirge der Insel Bornholm. IV. Jahresber. derGeographischen Gesellschaft zu Greifswald 1889-1890. Greifswald.

Deer, W.A., Howie, R.A. & Zussmann, J. 1992: Anintroduction to the rock-forming minerals. Secondedition. Longman. England.

Friis, H. 1996: A quatzite inclusion in Rønne-granit - thefirst danish sediment? Bull. geol. Soc. Denmark 43, 4-8.

Gravesen, P. 1996: Geologisk set: Bornholm. Enbeskrivelse af områder af national geologisk interesse.Redaktion Steen Andersen. Miljø- ogEnergiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.Geografforlaget.

Gry, H. & Micheelsen, H. 1962: 8.-10. august 1961.Ekskursion til Bornholm. Medd. Dansk geol. Foren.15, 147-149.

Hansen, M. & Poulsen, V. 1977: Geologie auf Bornholm.VARV exkursionsführer nr. 1. Kopenhagen.

Hansen, P. 1970: Om Hammer- og Vang-granit, aplitter ogpegmatiter og disse bjergarters magmatiske oprindelse.Unpublished thesis. University of Copenhagen.

Hofmann, A. 1972: Chromatographic theory of infiltrationmetasomatism and it application to feldspars. Am. J.Sci. 272, 69-90.

Holm, P.M. 1985: Bornholmske bjergarters temperaturergennem tiden. K & Ar i mineraler. VARV 1985(4),117-125.

Jensen, Aa. 1965: Hydrothermal alteration along thinveinlets in the Rønne granodiorite. Mat. Fys. Medd.Dan. Vid. Selsk. 34(12), 11pp.

Jensen, Aa. 1966: Mineralogical variation across twodolerite dykes from Bornholm. Medd. Dansk geol.Foren. 16, 369-455, 19 plates.

Jensen, Aa. 1968: Opaque minerals in the Precambrianplutonic rocks of Bornholm and their relation to thedevelopment of these rocks. Medd. Dansk geol. Foren.18, 79-96.

Jensen, Aa. 1989: The Bjergbakke dyke - a kullaite fromBornholm. Bull. geol. Soc. Denmark 37, 123-140.

Johansson, Å & Larsen, O. 1989: Radiometric agedeterminations and Precambrian geochronology ofBlekinge, southern Sweden. Geologiska Föreningens iStockholm Forhandlingar 111, 35-50.

Johnstrup, F. 1891: Abriss der Geologie von Bornholm alsFührer zu der Exkursion der Deutschen GeologischenGesellschaft nach der Insel Bornholm im Anschluss andie Allgemeine Versammlung in Greifswald 1889. IV.


37

Jahresber. der Geographischen Gesellschaft zuGreifswald 1889-1890. Greifswald.

Jørgart, T. 1968a: Feldspats forekomstmåde ogmineralogiske egenskaber i Hallegård-granit og andrebornholmske graniter. Unpublished thesis. Universityof Copenhagen.

Jørgart, T. 1968b: Hallegård-granitens petrologi.Unpublished thesis. University of Copenhagen.

Jørgart, T. 1970: On the late formation of plagioklas ingranitic rocks. Bull. geol. Soc. Denmark 20, 69-71.

Jørgart, T. 1973: Metasomatisk dannelse af debornholmske graniter - en test. Dansk geol. Foren.,Årsskrift for 1972, 77-84.

Jørgart, T. 1977: Präkambrium. In: M. Hansen & V.Poulsen (red.): Geologie auf Bornholm. VARVekskursionsführer nr. 1, 8-32. Kopenhagen.

Jørgart, T. 1979: Eksempler på databehandling afgeologiske problemer ved hjælp af vektor- ogmatrixregning. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1978,23-31.

Jørgart, T. 1982: Hallegård-graniten. Dens mineralogi,petrologi og sammenhæng med andre bornholmskegraniter og gnejser. Publikationer fra Institut forGeografi, Samfundsanalyse og Datalogi:Forskningsrapport nr. 27. Roskilde Universitetscenter.

Jørgart, T 1993: The basement geology of Bornhom. Anexcursion guide. In: Scholle, T. & Krauss, M.(Redaktion): Rügen-Bornholm. Kristallin, Structureund Sedimente am Südrand des Baltischen Schildesund dessen Beziehung zu Mitteleuropa. InternationaleExkursions- und Vortragstagung vom 05.-10.10.1993auf Rügen und Bornholm. Exkursionsführer.Gesellschaft für Geowissenschaften e. V. Berlin inZusammenarbeit mit Ernst-Moritz-Arndt UniversitätGreifswald u.s.w.

Jørgart, T. 1995a: Løvehovederne, en ny lokalitet påBornholm. VARV 1995 (2), 47-53.

Jørgart, T. 1995b: The basement geology of Bornholm.Part 1 of: 'Geology of the island of Bornholm(Denmark)' by T. Jørgart & A.T. Nielsen. ExcursionA6. In: Katzung, G., Hüneke, H. & Obst, K.(Redaktion): Geologie des südliches Ostseeraumes -Umwelt und Untergrund. 147. Hauptversamlung derDeutchen Geologischen Gesellschaft. Exkusionsführer.4. bis 6. Oktober 1995. Terra Nostra. Greifswald.

Jørgart, T. 1996: The basement geology of Bornholm.Publications from The Department og Geography andInternational Developmentstudies. Forskningsrapportnr. 105. 3. udgave. Roskilde University, Denmark.

Jørgart, T. 1999: EXCEL-regnesark til brug forundervisningen i GeologiA.

Kalb, G. 1914: Petrographishe untersuchung am Granitvon Bornholm. Mitt. naturw. Ver. NeuvorpommernRügen in Greifswald 45, 43-86. 8 Tafeln.

Katzung, G. & Obst, K. 1997: The sandstone dyke swarmof Vang, Bornholm. Bull. Geol. Soc. Denmark 44,161-171.

Kornfält, K.-A. & Bergström, J. 1991: Beskrivning tillprovisoriska, översiktliga berggrundskartan.

Karlskrona. Sveriges geologiska Undersökning. SerieBa 44. Uppsala.

Korzhinskii, D.S. 1968: The theory of metasomaticzoning. Mineralium deposita 3, 222-231.

Korzhinskii, D.S. 1970: Theory of Metasomatic Zoning.Clarendon Press. Oxford.

Larsen, O. 1971: K/Ar Age determinations fromPrecambrian of Denmark. Geol. Surv. Denmark. IISeries. No. 97.

Larsen, O. 1980: Geologisk aldersbestemmelse vedisotopmålinger. Dansk Natur-Dansk Skole. Årsskriftfor 1980, 89-106.

Maaløe, S. 1992: Melting and diffusion processes inclosed-system migmatization. J. metamorphic Geol.10, 503-516.

Mehnert, K.R. 1962: Composition and distribution offeldspars in magmatic and metamorphic rocks. NorskGeol. Tidsskr. 42, 455-66.

Mehnert, K.R. 1968: Migmatites and the origin of graniticrocks. Elsevier Publishing Company. Amsterdam,London, New York.

Micheelsen, H.I. 1960: Pegmatites in the Pre-Cambrian ofBornholm, Denmark. Int. Geol. Congr., 21. session,Norden 1960, Part 17, 128-36.

Micheelsen, H.I. 1961a: Leukogranites in the Pre-Cambrian of Bornholm, Denmark. Medd. Dansk geol.Foren. 14, 297-307.

Micheelsen, H.I. 1961b: Bornholms Grundfjæld. Medd.Dansk geol. Foren. 14, 308-349.

Münther, V. 1945: Sprækkedale og diabasintrusioner påBornholm. Medd. Dansk geol. Foren. 10, 641-645.

Münther, V. 1957: Grænsen mellem graniten ogNeksøsandstenen, belyst gennem magnetiske målinger.Medd. Dansk geol. Foren. 13, 254-255.

Münther, V. 1973: Dominerende forkastningszoner påBornholm. Geol. Surv. Denmark. II Series. No 85

Noe-Nygaard, A. 1963: The Precambrian of Denmark. In:Rankama K. (ed.): The Precambrian, vol. 1.Interscience Publishers.

Newton, R.C. 1986: Fluids of granulite faciesmetamorphism. In: J.V. Walther & B.J. Wood (eds.):Fluid-rock interactions during metamorphism. Chapter2. Springer-Verlag. New York, Berlin, Heidelberg,Tokyo.

Platou, S.W. 1968: On the petrophysical properties ofgranitic rocks. Geologiska Föreningen i StockholmFörhandlingar 90, 427-433.

Platou, S.W. 1970: The Svaneke-granit complex and thegnejses on East Bornholm. Bull. geol. Soc. Denmark20, 93-113.

Platou, S.W. 1971: Om grundfjeldet på Bornholm. Danskgeol. Foren., Årsskrift for 1970, 54-63.

Platou, S.W. 1972: Om anatexis og metasomatose påBornholm. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1971, 1-4.

Powell, R. 1983: Processes in granulite-faciesmetamorphism. In: M.P. Atherton & C.D. Gribble(eds.): Migmatites, melting and metamorphism. ShivaPublishing Limited. Cheshire.

Ramberg, H. 1951: Remarks on the average chemicalcomposition of granulite facies and amphibolite-to-


38

epidote amphibolite facies gnejses in west Greenland.Medd. Dansk geol. Foren. 12, 27-34.

Rønsbo, J.G. 1970: En petrologisk undersøgelse afHammer-graniten ved Olsker, Bornholm. Unpublishedthesis. University of Copenhagen.

Schroeder, E. 1994: Serge von Bubnoffs Beiträge zurTektonik des skandinavischen Südrandes. Z. geol.Wiss. 22, 193-203.

Schønemann, A. 1972: Magnetiske undersøgelser af noglediabas-gange på Bornholm. Unpublished thesis.University of Copenhagen.

Sharma, P.V. 1974: A note on seismic velocities of rockformations on Bornholm. Bull. geol. Soc. Denmark 23,191-196.

Sjørring, S. (red.) 1988: Bornholms geologi I. VARV1988(2).

Streckeisen, A. 1976: To each plutonic rock a propername. Earth science reviews 12, 1-33.

Symposium on Tornquist Zone geology: summaries oftalks. Geologiska Föreningens i StockholmsFörhandlingar 106, 379-397.

Ussing, N.V. 1899: Sandstensgange i Granit på Bornholm.Danm. geol. Unders. II Række, No. 10.

Ussing, N.V. 1902: Mineralproduktionen i Danmark Aaret1900. Danm. Geol. Unders. II Række, No. 12.

Ussing, N.V. 1904: Danmarks Geologi. Danm. Geol.Unders., III Række, No. 2. Second edition.

Ussing, N.V. 1910: Dänemark. Handbuch der regionalenGeologie, Bd. 1, Abt. 2.

Vance, J.A. 1965: Zoning in igneous plagioklas: Patchyzoning. J. Geol. 73, 636-651.

Vejbæk, O.V. 1984: Tectonic development of sedimentarybasins offshore Bornholm. Symposium on TornquistZone geology: summaries of talks. GeologiskaFöreningens i Stockholm Förhandlingar 106, 396-397.

Vejbæk, O.V. 1985: Seismic stratigraphy and tectonics ofsedimentary basins around Bornholm, southern Baltic.Danm. Geol. Unders. Serie A no. 8.

Wikman, H. 1986: Den prekambriska berggrunden och depermo-karboniska diabaserna. In: Sivhed, U. &Wikman, H.: Beskrivning till berggrundskartanHelsingborg SV. Sveriges geologiska undersökning.Serie Af 149. Uppsala.

Wikman, H. & Bergström, J. 1987: Beskrivning tillprovisoriska översiktliga berggrundskartan, Malmö.Sveriges geologiska Undersökning. Serie Ba 40.

Winkler, H.G.F. 1967: Die Genese der metamorphenGesteine. 2. Auflage. Springer-Verlag.

Winkler, H.G.F. 1976: Petrogenesis of MetamorphicRocks. Fourth edition. Springer-Verlag.

Ørsted, H.C. & Esmarch, L. 1819: Beretning om enundersøgelse over Bornholms Mineralrige udført 1818efter kongelig befaling gennem Rentekammeret. DetSchulziske Officin. Kjøbenhavn.

Ørsted, H.C. & Esmarch, L. 1820: Beretning om enundersøgelse over Bornholms Mineralrige udført 1819efter kongelig befaling gennem Rentekammeret. DetSchulziske Officin. Kjøbenhavn.

bornholms grundfjelds geologi - · pdf filep:\tommyj\geologi a...

Documents