Nyt fra medlemmerne

Vore ældste folkedanse

Her er det Langdans, hvis linie framiddelalderen kan føres op til dedanse, vi kender og bruger i dag, jegvil beskæftige mig med.

Skal man have et overblik over deforskellige danse, kan man få det vedat dele dem op i 6 grupper. Her efterGriiner Nielsens optegnelser.

1. Den ældste helt primitive formfor ceremoniel dans i tilknytning tilforskellige årsfester og gilder. Hertilhører processioner som fastelavns-ridning, ride sommer i by, dans ommajsstangen, plovgang inden manbegyndte markarbejdet. Fiskernehavde deres dag, hvor man førte enbåd med i processionen, dans medjulebukken, dans om bryggerkaretfor at få stærkt øl, ved barsels- ogkvindegilder , for brud og brudgom ogom ligkisten o.m.m.

2. Levninger af middelalderligekædedans, en langdans som Langdanssom Tospring og kædeløb ved bryllup-per. Endvidere Mandøsk Trindans(tvivl om stavemåde og navn, måskeTrenddans eller Trinddans, trind el.trend for rund, eller trin for trinene).Der danses i sluttet kæde, som igenkan føre hen til Færødans.

Til denne gruppe må også regnesSanglegedans, der kan have megetforskellig begyndelsesopstilling. Mankan i den ældste form se opstilling irækker over for hinanden med dameri den ene række og herrer i den anden,som bevæger sig frem mod hinandenog tilbage skiftevis eller samtidigstyret af vekselsang. Det kan ogsåvære begge køn i samme række, somsluttes i kreds, der kan føre til kæde,hvor damer og herrer går til hver sinside et bestemt antal takter, eller til ettegn fra en fordanser, hvorefter manomdanser på stedet, stille og roligteller i en springdans. Vi er nu kommetså langt op mod vor tid, så der kandanses sammen kvinde og mand.

3. Behændighedsdanse, hvortilhører tørvedans, fangedans, ægge-dans, kæppedans, solodans af enkarl,der springer rundt med en kæpeller stok. Det kan også være 2 småstokke, der igger over kors på gulvet.Dertil hører også sværddans af for-skellig art og Syvspring.

4. Pantomimiske danse som barber-dans (forestiller barbering), pude-dans (herre og dame knæler på enpude og kysser hinanden) og frierdansaf forskellig art.

5. Afmange af de forskellige parvisrunddanse, er Polskdansen medomsansning på stedet, den ældsteform og måske allerede kommet tillandet i slutningen af det 16. århund-rede.

Polskdans i sin enkleste form erdans, hvor man parvis bevæger sigfrem i danseretningen et vist antaltakter og derefter omdanser. En dan-seform, der i flere århundreder harværet den mest yndede i Nord- ogMellemeuropa. Runddans i valsebaneer derimod i det hele taget langt yngre,og synes først at være trængt ind i lan-det her i første del af de 19. århund-rede. Enkelte af dem, som f.eks. Søn-derhoning, rækker dog måske tilbagetil det 18. århundrede.

6. En mere indviklet dansemådemed gruppedans, hvor 2 eller flere parer opstillet mod hinanden i rækkedanseller kvadriller. Disse danse er opdelt iforskellige afsnit og ture, hvori ogsåindgår parvis runddans. Til disse kanogså henregnes menuetter, der om-kring 1800-tallet var almindeligstbrugte almuedans.

FolkedansDet meste af, hvad man i almindelig-hed regner ind undet begrebet "Folke-dans", hører til i de sidste 2 afdelinger.

Med dette er jeg nået frem til det,som jeg ville ind på, nemlig Langdan-sen, som er den ældste form for almue-dans og som fra middelalderen kanføres helt op til vore dages dans i folke-danserforeningerne. Dette gælderspecielt Mandødans og Færødans.

Dans var i middelalderen lige såyndet som i vore dage, men som dan-sekunst betragtet, stod den ikke særlighøjt. Danseformen var meget enkel ogbestod i, at man dansede afsted i rækkeparvis efter hinanden, ledet af eeneller flere fordansere. En slags parvisrunddans kendtes også. Første gangman hører herom, er i det 15. århund-rede, men den slags morskab vat mestfor bønder og landsknægte og varegentlig forbudt af øvrigheden. Mora-listerne klager i høje toner over omk-lamringen, og hvad det kan foranledigetil, når herren løfter damen hØjt i vejretunder dansen.

KædedansDans i kæde var almindeligst. Det erden typiske middelalderdans, delta-

gerne holder hinanden i hånden eller ier lommetørklæde. Ledet af en for-danser, der oftest også er forsanger,danser de sidelæns afsted, mest adsta-digt, men også med hop og spring. Vedvoldsomme gebærder og fordrejningerudtrykker deltagende deres interessefor dansesangens indhold, og debestræber sig for at efterligne fordanse-rens bevægelser, men dansen giverogså lejlighed til at henvende sinopmærksomhed på sin meddanser.

MiddelalderdansMiddelalderlig Langdans finder manogså i udlandet. Fra Frankrig kenderman sangspil fra det 13. århundrede ogfra Tyskland kan nævnes "De LangeDantz".

Der var 2 slags Langdans: en Lang-dans udført med stærk gestus og enspringdans.

Kommer vi fra Tyskland op til Dan-mark, kender vi visen om indtagelse afRiberhus. Man dansede rundt i ga-derne i Ribe og nærmede sig Riberhusunder lystighed i dansen og får på denmåde åbnet ind til Borggården, hvordet viser sig, at dansen havde en merealvorlig hensigt, idet mænd varforklædt som kvinder og bar våbenunder tøjet. Der går dans på Riber-gade. Det samme var tilfældet medvisen om Riber Ulvs erobring af Ulvs-borg.

l folkeviserne er der gerne et hand-lingsforlØb af den ene eller den andenslags, som det foregår af ridderviserne,vi kender fra de gamle bøger.

Det samme har vi i Færødansene,hvor det måske ikke så meget er tri-nene, men stemningen, der opstår afhandlingen i sangens forløb.

TospringLangdans, som vi kender den bedst ivor folkedans, har vi i Tospring, som imange egne var en fast bestanddel iceremonien ved bryllupper, når mandansede bruden af laget og ligeledesbrudgommen. Det kunne også ske påforskellige måder; en var, at kvindernedansede rundt i stuer og rum medbruden, som regel med hende som nr.3 eller 4 i rækken. Under dansen gavde hende andet tøj på, så hun blevukendelig og placerede hende længerenede i rækken. Det var så brudgom-mens opgave at finde hende og dansehende ud af kæden. Det samme blevgjort med brudgommen.

Nyt fra medlemmerne

-langdans og polskdans

Ved gilder, der varede flere dage,og hvor hele landsbyen var deltagere,skete det også, når man var færdigemed et måltid og var i god stemning pågildestedet, at man med Tospringdansede rundt i byen og faldt ind eteller flere steder og blev beværtet medøl og brændevin og fortsattte dansen,hvor det bød sig.

Madmoder og hjælpere fik så ro tilat rydde bordene og forberede dennæste servering inden gæsterne vendtetilbage, og gildet fortsatte.

I en bryllupsfest, der gerne varede3-4 dage, var der også anden spas ogunderholdning, som også kan henreg-nes til Langdans.

Det er at løbe brud og brudgom udaf laget og ind i de giftes rækker, hvorman, i stedet for at danse Tospring,brugte løbe trin, som gav mulighed formere løssluppenhed.

Man løb med hinanden i håndeneller havde et tørklæde imellem sig.Man var mere fri og kunne udfolde sigmed forskellige færdigheder og spas-mageri med spring og hop eller andet.

Gik det lystigt til, fik man fat i en koeller stud og klædte en af deltagerneud som f.eks. præst eller løjtnant ogsatte vedkommende på dyret bagvendtog løb afsted med dyret, sålænge "ryt-teren" kunne holde sig fast og til sidstfaldt af under stor morskab.

Efter et bryllup eller anden festlig-hed, der varede flere dage, sagde manfarvel og tak med Kehraus, hvor man ikæde dansede gennem alle stuer ogrum, og derefter gennem alle gårde ilandsbyen.

Et sidespring.Af dette kan man se, at det ikke altidgik lige stilfuldt til, og at vi ikke skal semed alt for strenge øjne på de lystighe-der, som danserne nu til dags læggerfor dagen, blot det ikke kommer tiludtryk, når vi skal vise vore danse.

Ser vi på trinnene i Tospring, har vien sekstælling. Til venstre 3 trin, tilsiden, højre føres til eller svinges indforan venstre, højre sættes i gulvet ogvenstre svinges ind foran højre.

Nyt fra medlemmerne

Færødans, også til venstre 3 trin, idet fjerde sættes højre fod ind til ven-stre fod eller svinges ind foran, altefter temperament i sangen, højre fodsættes mod midten eller lidt til højre ogvenstre sættes til.

l Mandø Trindans er der 4 gangtrintil venstre i kreds, i det femte sættes afmed højre fod et spring ned på højrefod ind mod midten, og der støttes påvenstre tå tæt bag højre fod.

l Tospring, der også kan danses tilhøjre side, holder man hinanden ihånden, eller har et lommetørklæde atholde i og svinger let med armene.

l de 2 andre begynder nogle få par atdanse og efterhånden træder tIere indi dansen, det behøver ikke at væreparvis.

Sålænge der er plads i stuen ellersalen, holder man hinanden i hånden,men efterhånden, som der kommertIere med og pladsen bliver trang,lægger man i Færødans sin højre albuei sidemandens venstre albue. l MandøTrindans lægger man sin højre hånd påryggen og tager forandanserens medsin egen venstre, og armbevægelsernebliver mindre.

Naturdanslangt tilbageDet er altsammen dans i kæder medenkle trin. Damerne i række for sig ogherrerne for sig eller sammen. Derdansedes vekselvis eller alle sammen.Det er danseformen, der brugtes imiddelalderen og måske længeretilbage, som også bruges i dag med enændring, der følger af udviklingen itidens løb.

Jeg er tilbøjelig til at tro, at trinnenesførst tIere f.eks. 4 til den ene side ellerretning og derefter 2 i en anden ret-ning, som også går igen i de norske ogsvenske sangdanse, er grundlæggendei det meste naturdans.

Jeg husker fra jeg var yngre og be-gyndte at gå til bal ligesom andre ungepå landet uden kendskab til dans ellerdanseskoler, var bevægelsesmønstretdet samme. Nogle gangtrin eller chase'frem i danseretning og derefter eeteller to til siden, som regel damenbaglæns og herren forlæns.

Går vi videre til mere moderne dansog ser på konkurrencedans; dansernebevæger sig hen over gulvet på en elleranden måde alt efter dansens karakter,standser op og runddanser på stedet.

PolskdansSå er det mønstret på Polskdans;

bevæge sig fremad i danseretningen ogderefter runddanse på stedet eller ivalsebane.

Til vore ældste folkedanse hørerogså Polskdans.

Uden at komme ind på den her, skallige nævnes forbindelsen med den ogtiden tilbage, som kan føres op til dendans, vi glæder os med i dag.

Jeg har lige berørt, hvordan denmoderne dans kan føre tanken hen påPolskdans. Et mere konkret eksempelhar vi fra Mandø med dansen "Vip"eller "Vippen", som måske er en var-iant til Sønderhoning, her efter GriinerNielsen.

A-stykket: polka eller sønderhoningpå et bestemt sted i musikken råbermændene "læ" (skippersprog, klar tilvending eller lignende) for at markereændringen i dansen.

B-stykket: tohåndsfatning, herrenbaglæns og damen forlæns rundt meds-ols i salen. Man har gjort forskelligeting under denne march. l gamle dagebukkede alle parrene, når de var ud

for spillemanden, for denne. Nu buk-ker kun den ældste, fatningen bibehol-des.

l ældre tid gav den, der i vendingsø-jeblikket var udfor spillemanden,umiddelbart herefter et slag i loftet(han skal slå et brædt itu) med efterføl-gende tramp i gulvet under ned-springet. Nu gør den ældste dennekunst, ligemeget hvor i salen han er.

Man har også gjort det således, atden ældste eller en udvalgt gjordekunststykket første gang, hans efter-mand i rækken den næste o.s.v. Dan-sen har haft en løs form.

Jeg vil slutte med et citat fra bogen"Mandø Trindans - Bryllupsskikke ogSange": "Måtte de unge sætte en ære iat bevare denne dans og tænke på, atden har været danset lige fra middelal-deren til den samme tekst, og huskepå, at det er det sidste sted i Danmark,hvor Folkevisedansen findes." Citateter om Mandø Trindans. Vippen foraner et eksempel på Polskdans.

Børge Holm.