buildr 360 nepal - miljøstyrelsen · 2018. 9. 10. · tur til nepal. vi har lokaliseret flere...

19
Buildr 360 Nepal MUDP-rapport September 2018

Upload: others

Post on 31-Jan-2021

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

  • Buildr 360 Nepal

    MUDP-rapport September 2018

  • Miljøstyrelsen / MUDP / AUTOMATIC BUILDR 360 NEPAL 1

    Udgiver: Miljøstyrelsen

    Redaktion: EEN TIL EEN ApS

    Fotos: EEN TIL EEN ApS

    ISBN: 978-87-93710-80-1

    Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,

    som er finansieret af Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det

    pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen

    finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

    Må citeres med kildeangivelse

  • 2 Miljøstyrelsen / MUDP / AUTOMATIC BUILDREPAL

    Indhold

    Forord...…………………………………………………………………………………………………3

    1. Indledning.……………….………..………………………………………………………..4

    1.1 Vision og målsætning ………….…………………………………………………………..4

    2. Projektforløb ...…………………………………………………………………………….5

    2.1 1. kvartal 2016……………………………………………………………………………….5

    2.2 2. kvartal 2016……………………………………………………………………………….7

    2.3 3. kvartal 2016 – 2. kvartal 2017…………….……………………………………………12

    2.4 4. kvartal 2017 - 1. kvartal 2018…………………………………………………….........14

    Konklusion………….....………………………………………………………………………………16

  • Miljøstyrelsen / MUDP / AUTOMATIC BUILDR 360 NEPAL 3

    Forord

    Projektet BUILDR 360 NEPAL er udført i perioden 01.01.2016 – 31.03.2018 i et samarbejde

    mellem EEN TIL EEN ApS og en lokal Nepalesisk partnergruppe.

    EEN TIL EEN kombinerer i dag tegnestue og produktion i ét og har udviklet et nyt modulært og

    økologisk byggesystem baseret på biologisk plademateriale og digitale produktionsmetoder,

    som har forsimplet, effektiviseret og delvist automatiseret hele byggeprocessen. Under sloga-

    net ”Vi printer dit hus” har EEN TIL EEN produceret og opført digitalt fremstillede huse i Dan-

    mark siden 2010 og har en vision om at bidrage til eksport af teknologien til andre lande. Et

    stigende fokus og øget efterspørgsel på bæredygtige boliger peger nu i retning af et stort po-

    tentiale og en unik mulighed for at udbrede konceptet internationalt, herunder også i lavtløns-

    lande.

    Projektets mål er at tilpasse og implementere en lokal produktionsfacilitet i Nepal, som kan

    producere bæredygtige træhuse til det Nepalesiske husmarked. Projektet tager udgangspunkt

    i et digitalt og modulært bygnings koncept ved navn BUILDR, som gennem projektet vil blive

    tilpasset og implementeret på lokale vilkår i Nepal. EEN TIL EEN anvender i dag lokalt træ fra

    bæredygtigt skovbrug i Norden, og projektet vil demonstrere muligheden for at bruge lokalt

    skovet træ fra den Nepalesiske træindustri, samt undersøge muligheden for at udnytte bl.a.

    overskudshalm fra den Nepalesiske ris-produktion – en teknologi eksemplificeret i Det Biologi-

    ske Hus. BUILDR 360 NEPAL vil udvikle, teste og demonstrere en fuldt funktionel produktions-

    linje til lokal fremstilling af biologiske byggemoduler i træ. Hermed introduceres en højteknolo-

    gisk produktionsteknologi til et lavtlønsland, som i dag er primært anvender meget ressource-

    tunge byggematerialer i form af beton og mursten, og som yderligere er afhængig af import af

    byggematerialer fra Kina og Indien.

    Resultatet af projektforløbet er, at projektgruppen nu står med en gennemtestet, installeret og

    fuldt funktionel produktionsenhed i Kathmandu, Nepal. Det første demo-hus er produceret og

    opført i lokal Nepalesisk krydsfiner, som dermed opfylder projektets målsætning om at etable-

    re en lokal husproduktion i Nepal.

    Gennem projektforløbet er der desuden udviklet nye byggeelementer til lokalt brug samt test af

    alternative og lokalt tilgængelige isoleringsmaterialer. Under projektet er der optaget 3D film-

    materiale, som gør at man kan genopleve processen i Nepal i et Virtual Reality set-up.

    På grund af konkurrencemæssige hensyn indeholder denne rapport ikke en fuld beskrivelse af

    projektets forløb, opdagelser og resultater. Miljøstyrelsen er i besiddelse af det fulde projekt-

    forløb og opnåede resultater, som er omfattet af fuld fortrolighed.

  • 4 Miljøstyrelsen / MUDP / AUTOMATIC BUILDREPAL

    1. Indledning

    Denne slutrapport redegør kronologisk for projektforløbets

    aktiviteter og opnåede resultater.

    1.1 Målsætning

    Projektet har til formål at etablere en lokal digital husproduktion i Nepal baseret på lokalt skovet

    nepalesisk træ. Gennem projektet vil produktions- og byggekonceptet ”Buildr” blive tilpasset og

    implementeret på lokale vilkår og på sigt bl.a. bidrage til genopbygning af boligmassen efter det

    store jordskælv i april 2015, hvor ca. 500.000 huse blev ødelagt i Nepal.

    Projektet laves i tæt samarbejde med en Nepalesisk partnergruppe, som allerede er aktiv i

    byggebranchen med ambitionen om at bringe ny bygge-teknologi til landet, som kan gøre dem

    uafhængige af import af byggevarer fra Kina og Indien.

    Projektet vil blive implementeret gennem 3 planlagte rejser til Kathmandu.

    Rejse 01: Forundersøgelse

    Rejse 02: Etablering af produktion

    Rejse 03: Opførelse af demohus

    Målsætning:

    Projektets mål Succeskriterier

    • Tilpasning til nepalesiske forhold

    Verificering af byggesystem

    med lokalt plademateriale egnet

    til brug i Nepal.

    • Fabrikation af mobil produktion En fuldt funktionsdygtig og

    mobil produktionsprototype klar

    til eksport.

    • Etablering af lokal produktion

    En implementeret og gennem-

    testet produktion i Nepal med

    digital opkobling til byggesoft-

    ware.

    • Demonstrationshus

    Et demonstrationshus (råhus af

    moduler) opført i Nepal til frem-

    visning af og uddannelse i byg-

    gesystemet.

  • Miljøstyrelsen / MUDP / AUTOMATIC BUILDR 360 NEPAL 5

    2. Projektforløb

    2.1 1. Kvartal 2016 Materiale og byggetekniske undersøgelser

    Vi har i den første projektperiode afsøgt mulige lokale Nepalesiske byggematerialer som op-fylder byggesystemets krav til bygbarhed, stabilitet, fugt / åndbarhed, tolerancer og vejrbe-standighed.

    Vi har i denne periode lokaliseret og skabt et samarbejde med en lokal nepalesisk producent af krydsfiner i Nepal. Deres krydsfi-ner stammer fra lokal skovdrift og besidder de styrkemæssige egenskaber som lever op til byg-gesystemets kravspecifikationer. Der er planlagt en workshop med denne virksomhed på den første tur til Nepal.

    Vi har lokaliseret flere typer af diffusionsåben undertags- og facade membraner, som beskytter huset mod slagregn og ophobning af fugt. Disse produkter bliver fremstillet i Kina og Indien, og det er ikke lykkedes os at finde det lokalt endnu. Derfor skal der lokaliseres og laves aftaler med fremtidige leverandører, så vi er sikre på at kunne skaffe dette absolut nødvendige ele-ment til kommende byggerier. Derudover har vi brugt ressourcer på at finde forskellige typer af tag og facadebeklædning, som kan anvendes i kombination med byggesystemet. I forhold til evt. klimatiske forhold der kan have konsekvenser for byggemetoden, har vi via The Nepalese Ministry of Science, Technology and Environment indsamlet data på regn-mængder, temperatur og luftfugtigheder, som er en af de store udfordringer i forhold til byggeri med naturlige og biologiske materialer. Katmandu har som Danmark de varmeste måneder fordelt på juni, juli og august dog med store nedbørsmængder, der i de 3 måneder svarer til hvad Danmark får på et helt år. Dette har umiddelbart ikke de store konsekvenser for selve byggesystemet, men stiller store krav til tag- og facadematerialer, samt overgange mellem byggesystemet og åbninger i konstruktio-nen. Det mest kritiske forhold er den relative luftfugtighed, som byggesystemet bliver direkte

  • 6 Miljøstyrelsen / MUDP / AUTOMATIC BUILDREPAL

    påvirket af pga. den diffusionsåbne konstruktion. Nepal har en gennemsnitlig relativ luftfugtig-hed på 75-85% med tre måneder i foråret hvor den kan være nede omkring 50-60%, et niveau der faktisk ligger lavere end det danske klima. Men Nepal har en højere gennemsnitstempera-tur hvilket betyder et potentielt højere niveau for det absolutte vanddampindhold i luften. Dette kræver stor opmærksomhed omkring ventilation af konstruktioner og overgange mellem tag / væg. Der findes tradition i Nepal for træhusbyggeri, særligt på pæle, som er blevet undersøgt sammen med lokale bygningseksperter for at få belyst de klimatiske forhold og hvilke tiltag der kan anvendes.

    Undersøgelse af traditionelle nepalesiske træhuse Der er ikke de store traditioner for at isolere huse i Nepal endnu, men der er stigende interesse og fokus på isolering og energiforbrug i nybyggeri. Vi har i perioden undersøgt markedet for isoleringsmaterialer og har fundet en potentiel interessant virksomhed, der tilbyder et bio-baseret isoleringsmateriale baseret på planteolie fra bønner. Denne isoleringstype er sprøjte-baseret og mulighederne for tilpasning til byggesystemet er blevet undersøgt samt muligheden

    for besøg af denne virksomhed på vores kommende tur til Nepal. En anden potentiel isoleringsløsning er ris-skaller. Nepal producerer hvert år 5 mio. tons ris og skallerne ender ofte som affald eller til forbrænding og udgør en potenti-el stor uudnyttet ressource. Vi har i perioden undersøgt adskillige cases og test-huse isoleret med ris-skaller, som har vist gode varmeisolerende evner, høj mod-

    standsevne over for råd og svamp samt gode brandhæmmende egenskaber. I USA opfylder ris-skaller bl.a. kravene til et klasse A materiale rent brandteknisk og er et godkendt bygnings-produkt. Der mangler dog stadig dokumentation, da produktet i dag primært anvendes af selv-byggere, og der findes ikke kommercielle leverandører, som forhandler produktet til byggebran-chen. Grundet den store tilgængelighed af det lokale overskudsmateriale samt de gode egen-skaber er ris-skaller stadig en mulig kandidat til isolering af det første demonstrationshus i Ne-pal. Desuden ris-skaller findes der lokale produkter som ekspanderet perlite, som er en vul-kansk stenaske der ved opvarmning ekspandere op til 20 gange og opnår derved en unik isole-

    ringsevne. Det er blevet anvendt i årevis i dansk bære-dygtigt byggeri, særligt som alternativ til mineraluld. Juridiske undersøgelser / byggelovgivning.

    I forhold til lokal byggelovgivning og juridiske forhold har vi valgt at tage udgangspunkt i en konkret case, som er blevet forelagt af den nepalesiske partner-gruppe. Det er et byhus i Katmandu i 3-etager, som vi vil bruge som case til at teste byggesystemet både i forhold til kon-struktion og brandregulativer i etagebyggeri. Huset er

    oprindeligt tegnet at en Nepalesisk arkitekt og vi har i perioden arbejdet med at tilpasse syste-met til designet og gennemgået de strukturelle problematikker i forhold til tilgængelige materia-ler, herunder bærende søjler og bjælker i konstruktionstræ. Vi har været i dialog med lokal krydsfinersproducent og har afstemt kravene til de forskellige laster og dimensioner. Næste skridt er at simulere og beregne konstruktionen i forhold til jordskælv og i den forbindelse vurde-re om der er tiltag i byggesystemet, der kan optimere modstanden over for evt. rystelser og distribution af laster i forbindelse med jordskælv. Tilpasning og test af byggesystemet.

  • Miljøstyrelsen / MUDP / AUTOMATIC BUILDR 360 NEPAL 7

    I forhold til det Nepalesiske bygningsreglement har vi indtil videre ikke stødt på hindringer i forhold til implementeringen af byggesystemet, og har i denne periode været i dialog med den Nepalesiske partnergruppe omkring de gældende regler for byggeri. En af de store problemer i Nepal er at det statslige organ, der skal sørge for at byggeriets regler bliver implementeret, ikke har det fornødne kontralapperat og største delen af byggeri bliver således opført udeluk-kende på baggrund af godkendelse af landets ingeniører. Derfor er det et stort aktiv for projek-tet, og byggesystemets implementering, at partnergruppen tæller en anerkendt lokal ingeniør med mange års erfaring inden for byggeri.

    Mobil produktionsenhed

    Vi har i perioden undersøgt produktionsudstyr og forskellige maskiner der egner sig til trans-port og som samtidige er brugervenlige i forhold til daglig håndtering og servicering. Vi har i perioden haft stor fokus på support-løsninger af det produktionsudstyr, som skal implemente-res i Nepal samt muligheden for IOT. Da de produktionsgange der skal foretages på maski-nen, primært er knyttet til byggesystemet, kan der fortages en del optimeringer og sikring af maskinens anvendelse, som gør brugerbetjeningen mere enkel og simpel og dermed optimere hele produktionsprocessen. Tekniske forhold og logistik.

    Vi har i denne periode undersøgt forholdene omkring tilgængeligheden af en stabil strømfor-syning i de rigtige mængder, der skal til for at drive produktionslinjen. Det har vist sig at være en udfordring at garantere en stabil leverance af den mængde strøm og fremadrettet skal der implementeres backup løsninger i form af generatorer som kan tage over i tilfælde af udsving i strømforsyningen eller direkte strømsvigt. Vi har i denne periode udpeget en generator, som kan forsyne hele produktionslinjen alene i tilfælde af nødvendighed inkl. forskellige andre ma-skiner, som de måtte have brug for som for eksempel indblæsningsmaskine til isolering.

    2.2 2. Kvartal 2016

    Rejse 1. Kathmandu, Nepal

    Ankomst til Kathmandu City.

    Kathmandu Hotel roof top view

    Undersøgelse af lokale byggetradition

  • 8 Miljøstyrelsen / MUDP / AUTOMATIC BUILDREPAL

    Som introduktion til og undersøgelse af den nepalesisk byggekultur besøgte vi på turen forskel-

    lige bebyggelser. Bl.a. ”Civil Homes” i Saddobato – et high-end developer projekt under udvik-

    ling i Nalipu distriktet. 3 etagers moderne punkthuse i nutidens konventionelle konstruktionsme-

    tode i armeret beton og mursten også kaldet ”Pillar-system”. ”Pillar systemet” blev indført i

    90´erne fra Kina og Indien og er i sagens natur fremmed for deres kultur, men i deres øjne et

    moderne og robust byggesystem.

    Moderne byhuse bygget efter ”Pillar system” med cement og mursten.

    Vi besøgte også et traditionelt byhus fra 1950’erne, som var opført i det de såkaldte ”wall sy-

    stem”. ”Wall system” er en lokalt udviklet byggeskik som blev anvendt fra omkring 1900 tallet og

    frem. Systemet består af lokale materialer som træ, ler-sten, ler-puds, kalkmørtel (Suki mortar)

    og har en langt højere detaljeringsgrad, finish og lokal forankring i traditionel nepalesisk kultur.

    Byhus bygget efter ”wall system” princippet med lokale materialer.

    På turen fik vi også lejlighed til at besøge et gammelt traditionelt nepalesisk byhus – et 250 år

    gammelt familiehus der er gået i arv gennem generationer.

  • Miljøstyrelsen / MUDP / AUTOMATIC BUILDR 360 NEPAL 9

    Traditionelle træudskæringer Traditionelt byhus med brug af træ og ler

    Materialeproducenter og leverandører

    På turen havde vi yderligere en række møde med materiale producenter og leverandører,

    herunder bl.a. flere lokale krydsfinersproducenter, som producerer krydsfinerplader af lokalt

    ”Uttish” træ fra bæredygtigt skovbrug i Nepal. Træsorten er stærk, hurtigt voksende, mod-

    standsdygtig over for råd og svamp og virker som et godt lokalt alternativ til den plade vi an-

    vender i Danmark. De producerer i dag primært plader til møbel- industrien og grundet mulig-

    hederne for større salgsvolumen ved husproduktion er der generel interesse i at udvikle en

    skræddersyet plade til vores huskoncept. Denne plade vil have en anden styrke og finish, som

    er tilpasset til de krav byggesystemet stiller. Der blev på turen lokaliseret i alt 22 krydsfiners-

    producenter i Nepal, som vi vil undersøge for at finde den bedste fremtidige partner, særligt i

    forhold til kvalitet og leveringsdygtighed.

    Lokal Nepalesisk krydsfiner Møde med krydsfinersproducent

    Fabrikslokation

    På turen besøgte vi desuden det officielle industriområde i Kathmandu for at holde møde om-

    kring muligheder for placering af produktionen. Her præsenterede den Nepalesiske partner-

    gruppe vores projektplaner og diskuterede muligheden for at erhverve produktionslokaler i

    området, som kan garantere stabil leverance af strøm 16 timer om dagen.

    Bygge Workshop

    På turen gennemførte vi en række bygge-workshops med bl.a. ingeniørerne fra den nepalesi-

    ske partnergruppe. Her havde den nepalesiske partnergruppe samlet forskellige lokale byg-

    gematerialer til gennemgang og vurdering i forhold til byggesystemet. Her blev bl.a. ris-skaller

    diskuteret som et reelt alternativt isoleringsmateriale og de havde ydermere sørget for at skaf-

    fe ris-skaller fra en lokal ris-bonde. Der var bred enighed i gruppen om at forfølge dette spor,

    særligt pga. af det lokale og økonomisk bæredygtige aspekt.

  • 10 Miljøstyrelsen / MUDP / AUTOMATIC BUILDREPAL

    Bygge Workshop Ingeniør skitserer konstruktionsdetaljer

    Ris-skaller fra lokal ris-produktion

    Kundemøder

    Møder med potentiel kunde om 4 mindre hoteller i Paknajol, Kathmandu blev afholdt. Kunden

    har undersøgt markedet og har ikke fundet et tilfredsstillende system til deres hotel-koncept.

    Derudover har byggemarkedet været låst i den seneste tid grundet en handels-blokade fra

    Indien, så der er generel frustration i den Nepalesiske byggebranche over manglende adgang

    til lokale byggematerialer / systemer.

    Projektmøde med potentiel kunde Hotelbyggeri

    Årets Byggemesse – Nepal Wood / BuildCon

    Turen blev timet med årets største byggemesse NEPAL BUILDCON / WOOD, hvor hele den

    Nepalesiske byggebranche var repræsenteret. I år var der særligt fokus på brugen af træ og

    træforarbejdnings-maskiner, som understreger at branchen har fået øjnene op for brugen af

  • Miljøstyrelsen / MUDP / AUTOMATIC BUILDR 360 NEPAL 11

    andre materialer end cement og beton. Projektgruppen gennemgik samtlige messestande og

    indsamlede materialeprøver, brochurer, prislister. Til messen stødte vi på nye tagløsninger,

    tætningsmembraner, facadeklinker og udendørsplade til brug af ved pudsning med kalk og ler.

    Importerede prefab-systemer til genopbygning efter jordskælvet.

    Ny potentiel krydsfinersproducent

    Genhusning efter jordskælvet 2015

    På turen blev vi inviteret til møde med repræsentanter for regeringen for at diskutere deres

    program for genopbygning af huse efter jordskælvet. Her blev mulighederne ved for introdukti-

    on af systemet og teknologien til Nepal i forhold til genopbygningsarbejdet præsenteret. Der

    blev fra projektgruppens side præsenteret design og løsningsmodeller samt en åben invitation

    til regeringen om at gå i dialog omkring udviklingen af en mulig model for en bedre og mere

    langsigtet håndtering af genopbygningsprocessen.

    Designforslag til genhusningsmodul til 4 personer.

    2.3 3. kvartal 2016 – 2. kvartal 2017

  • 12 Miljøstyrelsen / MUDP / AUTOMATIC BUILDREPAL

    Projektudvikling i DK

    I denne periode har vi primært fokuseret på dokumentation til godkendelse af systemet, forbe-redelser til kommende implementering af produktionsudstyr samt udvikling af demonstrations-huset, som efter planen opføres i slutningen af året.

    3D af demohus / konstruktion Demonstrationshuset blev designet som en minimalbolig på 40m², der kan implementeres som bl.a. genhusningsmodel med forskellige variationsmuligheder alt efter behov og lokation. Der var et ønske fra den nepalesiske partnergruppe om et unikt design, der kunne adskille løsnin-ger fra andre modeller på markedet. I forbindelse med udvikling af demohuset blev bl.a. geotekniske undersøgelser gennemgået i forhold funderingsløsninger i Nepal. Det var fra partnergruppens side stor interesse i brugen af stål-pælefundamenter, som kan erstatte brugen af cement, der er dyrt og skal importeres fra Indien eller Kina.

    Prøveboringer af forskellige områder i og omkring Kathmandu.

  • Miljøstyrelsen / MUDP / AUTOMATIC BUILDR 360 NEPAL 13

    Vi har i perioden desuden udført yderligere styrketest af byggesystemet med særligt fokus på

    egenproducerede tagspær. På DTU blev diverse test blevet udført med henblik på at optimere

    og verificere de beregnede værdier. Testresultaterne belyste dels forhold ved jordskælv og

    supplerede de beregnede ingeniørværdier i forbindelse med dokumentation for lokal godken-

    delse af byggesystemet

    Etablering af produktion

    Partnergruppen havde i perioden påbegyndt opførslen af en ny produktionshal i Katmandu til kommende produktionstest og efterfølgende opstart og implementering af byggesystemet i Nepal. Demonstrations-huset opføres inde i hallen ved udgangen af året.

    Traditionelt helligt indvielsesritual af jorden under produktionshallen

    Produktionshal under opførelse Færdig produktionshal Besøg fra Nepal

    Den nepalesiske partnergruppe valgte at besøge Danmark for at få inspiration og lære mere om træbyggeri. På deres tur gennemgik vi desuden vores produktion, adskillige opførte bygge-rier samt kommende arbejdsopgaver i Nepal.

    Den Nepalesiske partnergruppe i Det Biologiske Hus, Middelfart

  • 14 Miljøstyrelsen / MUDP / AUTOMATIC BUILDREPAL

    2.4 4. Kvartal 2017 – 1. kvartal 2018.

    Rejse 2 - Etablering af produktion.

    Rejse 2 er blevet gennemført og i denne periode er produktionsudstyret blevet leveret og instal-

    leret i den nyopførte produktionshal i Kathmandu. Vi har gennemført test- og verificeringspro-

    cedurer, der bekræfter at produktionen lever op til vores projektets krav og målsætninger. Der

    er yderligere blevet produceret og installeret supplerende produktionsudstyr, som letter håndte-

    ring og samling af byggeelementer samt strømliner produktions-flowet optimalt til en forventet

    produktionskapacitet på ca. 50 huse om året.

    Den første leverance af krydsfiner til hus-produktion er blevet leveret og produktion af de første

    byggeelementer er igangsat. Der er i opstarten af produktion opstået indledende udfordringer

    omkring krydsfinerpladens kvalitet – særligt i forhold til tolerancer. Dette har betydet ekstra

    håndtering og justering i forhold til produktionen og vi har i perioden undersøgt forskellige mu-

    ligheder for at sikre en stabil kvalitet og leverance af krydsfiner. Produktionen af resten af byg-

    geelementerne til demo-huset er i perioden blevet igangsat med henblik på at opføre demo-

    huset på næste rejse.

    Rejse 3 – Opførsel af demohus

    Inden gennemførsel af 3.og sidste rejse forberedte vi projektgruppen på den endelige opførsel

    af demo-huset samt et uddannelsesforløb i montage og håndtering af byggesystemet. Demo-

    huset bliver monteret med henblik på let at kunne demonteres, for således at kunne anvendes

    til at træne flere hold håndværkere. På sigt er det tanken at demo-huset flyttes fra hallen og

    monteres et sted på pæle med tag, facade og vinduer samt og fuldt udstyret med teknik, strøm

    m.m. og kan dermed anvendes som showroom for fremtidige kunder.

    Der har på den 3. rejse yderligere været stor fokus og opfølgning på forholdende omkring

    krydsfineren, særligt med henblik på at opnå de ønskede tolerancer fra leverandøren. Vi har

    gennemgået adskillige leverancer samt afholdt opfølgende møder med producenter, og det

    lader til vi nu har fundet en løsning, som kan anvendes i produktionen. På sigt skal denne løs-

    ning erstattes og optimeres af en mere stabil kvalitet og leverance og vi arbejder løbende på at

    finde den bedste model for fremtiden.

    Uddannelses i byggesystem og montageteknik blev gennemført med bl.a. gennemgang af de

    byggeelementer de har produceret på egen hånd, herunder verificering af tolerancer og at alle

    samlinger er blevet udført korrekt. Ved den første leverance af krydsfiner har vi haft udfordrin-

    ger med tolerancerne og alle pladerne har derfor været igennem et kvalitetscheck inden pro-

    duktion. Forholdet omkring kvalitetssikringen blev gennemgået og stikprøver blev udtaget og

    afmålt på de producerede elementer. Dernæst blev montageteknik og -sekvens gennemgået og

    byggeriet af demo-huset igangsat med det Nepalesiske byggeteam. Under opførslen af demo-

    huset blev bl.a. de nyudviklede spær elementer implementeret for første gang. De svingende

    tolerancer påvirkede byggehastigheden med div. tilpasninger, men uden at gå ud over den

    overordnende strukturelle integritet.

    Efter montagen af alle byggeelementerne beklædte vi demo-huset i en klima-membran. Dette

    lag beskytter træet mod fugt og evt. indtrængende vand samt tætner det mod vind-tryk. Det har

    været en udfordring af finde en tilsvarende membran, som vi anvender i DK med de samme

    egenskaber, som sikrer både åndbarhed/diffusion samt vandtæthed. Vi har derfor i perioden

    brugt en del ressourcer på at lokalisere leverandører og producenter i både Indien og Kina.

  • Miljøstyrelsen / MUDP / AUTOMATIC BUILDR 360 NEPAL 15

    Det Nepalesiske håndværkerteam blev i perioden uddannet i korrekt montering af klima-

    membranen samt oplæring i forståelse af hvordan montagen sikres mod indtrængen af vand

    samt potentielle faldgruber og klassiske fejl-monteringer. Diverse gennemføringer, som kræ-

    ves ved føring af tekniske installationer, blev også gennemgået og testet ligesom samlinger og

    overgange ved vinduer og døre.

    Uddannelse i montering af klima-membran.

    I forlængelse af dette blev der yderligere udført test af lokalt fremstillede skruepæle, som i

    første omgang blev installeret med manuel arbejdskraft på en workshop med fokus på oplæ-

    ring i og forståelse af pæle-fundering. Til workshoppen blev forskellige mekaniske montage

    principper gennemgået samt vigtigheden af præcision og overholdelse af tolerancer. I forlæn-

    gelse af workshoppen afholdte vi møde med producent af et specielt skrue-hoved, som kan

    monteres på en mini-graver til isætning af pæle. Der er planlagt at efter projektafslutningen

    flyttes demo-huset fra fabrikshallen og opføres på pæle ude foran salgskontoret som show-

    room.

    Indvielse af demohus / Projektafslutning

    Som afslutning på projektet og det opførte demohus, blev byggeriet indviet på traditionel Ne-

    palesisk vis med blomsterdekorationer, røgelse og religiøse velsignelser. Direktøren for den

    Nepalesiske partnergruppe klippede snoren til demo-huset sammen med hans søn, og marke-

    rede herved projektets afslutning og succes.

    Den røde snor klippes og demo-huset indvies

  • 16 Miljøstyrelsen / MUDP / AUTOMATIC BUILDREPAL

    Konklusion

    Projektets målsætning om at udvikle, teste og implementere en lokal produktionsfacilitet i Nepal

    er indfriet. Vi har således gennem projektforløbet implementeret de første bæredygtige og digi-

    tale produktionskoncept i Nepal, der kan fremstille lokalt designede huse i træ fra lokalt skov-

    brug. Resultatet er en teknologisk milepæl i Nepal og et produktionskoncept der nu kan tilbyde

    bæredygtigt byggeri til lokalbefolkningen på markedsvilkår. Opdagelser gjort undervejs i projek-

    tet peger i retning af flere muligheder for at udvide og optimere konceptet, særligt omkring fun-

    daments løsninger, og dermed øge konkurrenceevnen yderligere overfor importerede byggeva-

    rer.

    Projektet har mødt store udfordringer undervejs og her har de administrative forhold i Nepal

    omkring import-restriktioner samt godkendelse af byggesystemet været svært overkommelige.

    Import at teknologien har været oppe at vende på højeste regeringsniveau til godkendelse og

    takket været en anerkendt statsudpeget ingeniør fra den Nepalesiske partnergruppe, er det

    lykkedes gennem omfattende dokumentation at få godkendt systemet til brug i Nepal. Uden en

    stærk lokal partnergruppe var dette formegentligt aldrig opnået. Desuden har det været yderst

    administrativ tung og ressourcekrævende proces at importere maskinelt udstyr til Nepal. Vi har i

    den og vi har i processen været igennem adskillige lokale advokatfirmaer før vi fandt en endelig

    løsning. Desuden har vi i projekter stødt på udfordringer omkring kvalitet og leverancekapacitet

    af den lokalt fremstillede krydsfiner. Til projektets fordel eksisterer der flere lokale producenter

    af krydsfiner i Nepal, hvilket har gjort det muligt at sikre den første leverance til demo-huset. Vi

    er pt. i dialog med flere producenter, som fremadrettet har vist interesse i at imødekomme vo-

    res særlige behov for stabil kvalitet og leverance.

    Det er med stolthed at vi nu kan fejre projektets succes og at nu har implementeret et nyt og

    højteknologisk produktionskoncept i Nepal, der giver partnergruppen nye muligheder i et byg-

    gemarked, der er kontrolleret og afhængig af import af byggevarer fra særligt Kina og Indien.

    Partnergruppen kan nu tilbyde et husprodukt på markedet som er lokalt fremstillet af lokale

    råvarer med fokus på bæredygtighed og miljø. Vi håber at der gennem disse nye muligheder

    udvikles en ny lokal Nepalesisk byggestil og -skik, baseret på deres gamle og til dels forglemte

    tradition for træbyggeri.

    Vi har i projektet været i dialog med myndighederne omkring genopbygning efter det store jord-

    skælv i april 2015. Det har ligget projektgruppen meget på sinde at udvikle en løsning, der kun-

    ne bidrage til genopbygningen af de flere hundrede tusinder boliger der blev ramt af jordskæl-

    vet. Projektgruppen er i løbende dialog med repræsentanter for regeringens hjælpeprogrammer

    og arbejder på en model, der kan imødekomme de meget stramme økonomiske forudsætnin-

    ger.

    Slutteligt kan det konkluderes at det har været meget givende for projektets udvikling og resul-

    tater at vi sideløbende har udviklet og opført MUDP projektet ’Det Biologiske Hus’. Konkrete

    erfaringer fra både produktion og opførsel af Det Biologiske Hus har haft positiv indflydelse på

    udviklingsforløbet og har bidraget til bl.a. det høje dokumentationskrav i projektet.

  • Miljøstyrelsen / MUDP / AUTOMATIC BUILDR 360 NEPAL 17

    En særlig tak på vegne af hele projektgruppen til Signe Kromann-Rasmussen, MUDP og Mil-

    jøstyrelsen.

  • Miljøstyrelsen

    Haraldsgade 53

    2100 København Ø

    www.mst.dk

    BUILDR 360 NEPAL

    Projektet har til formål at etablere en lokal digital husproduktion i Nepal baseret på

    lokalt skovet nepalesisk træ. Gennem projektet vil produktions- og byggekonceptet

    ”Buildr” blive tilpasset og implementeret på lokale vilkår og på sigt bl.a. bidrage til

    genopbygning af boligmassen efter det store jordskælv i april 2015, hvor ca. 500.000

    huse blev ødelagt i Nepal. Projektet laves i tæt samarbejde med en Nepalesisk part-

    nergruppe, som allerede er aktiv i byggebranchen, og som har en ambition om at

    bringe ny bygge-teknologi til landet, som kan gøre dem uafhængige af import af

    byggevare fra Kina og Indien.

    Rapport978-87-93710-80-1