BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 9 · November 2013

Flydende højhus tæt på at kæntreFoto: Mads Hansen

Side 18-21

NR. 9 · November 2013 · 11. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)

UDGIVERForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dk

EKSPEDITIONLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: fkb@fkbnet.dk

ANNONCEREkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk

OPLAG, PRIS OG UDGIVELSEForventet trykt oplag: 2.500Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længe lager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli

OFFENTLIGGØRELSESamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

BLADUDVALGBeredskabschef Niels Mørup (formand)Beredskabschef Sven Urban HansenVicebredskabschef Ole NedahlBeredskabschef Jørgen PedersenBeredskabschef Claus LundViceberedskabschef Palle K. TourellViceberedskabschef Dennis Ottosen

LAYOUTMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk

TRYKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.

UDGIVELSEBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN december 2013 er 18. november 2013.

BRANDVÆSEN IndholdLeder: Det mener FKB Strukturforhandlinger bliver vinterens vigtigste indsats. . . . . . . . . . . . . . . side 3

Navne: Folmer Kjeldsen, Rebild: Stort og småt - fordele og ulemper . . . . . . . . . side 4 Bjarne Laustsen. Farvel til Beredskabsforbundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Dødsfald: Jørgen Aas, Holmegaard. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5

Husk at melde ny adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5

Struktur: Ny struktur skal have fokus på robusthed og økonomi . . . . . . . . . . . . . side 6 Bindeled til sekretariatet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Hvem er hvem i strukturarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7

Synergi: Derfor er placeringen central. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Lokalkendskab afgørende for indsatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Forebyggelse skal have en lokal forankring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Fortæl mig, hvem dine venner er … . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 Intern service giver større robusthed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10

Storm: Over 2.000 storm-indsatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 Stormen var en god øvelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Asbest spredt over 42.000 m2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Klimaberedskabet blev virkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13

Lolland-Falster Brandvæsen: Geografien bestemmer økonomien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Ny organisation – samme økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15

Husbåd: Kompliceret slukningsindsats. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Husbåde kræver kommunal byggetilladelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Husbåd tippede i Malmö . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19

Fælles øvelsesdage giver uanede muligheder Af Peter Søe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20

International øvelse: Katastrofeøvelse med dansk twist. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Triplex . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23 FO i REFIL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23 Forbindelsesofficer bliver en ny funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Hjælpeenheder på egen radio . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24

REFIL: uændrede funktionstitler på skadesteder . . . . . . . . . . . . . . . . side 25

SINE: Fremtidens overblik kommer på en skærm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Fra skitser på papir til digitale kort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27 Kaos-fasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27 Der må ikke være for mange symboler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 Supplerende – ikke styrende værktøj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 SINE er yt til hjemmeplejen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29

Forebyggelsesstafet: Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejl Af John Mogensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Silkeborg har investeret millioner i sikkerhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

3

LEDERNovember 2013 · BRANDVÆSEN

Det mener FKB:

Strukturforhandlinger bliver vinterens vigtigste indsatsVi skal synliggøre den intense, kommunale forankring af redningsberedskabet

R edningsberedskabets Struktur-

udvalg har begyndt sit arbejde.

Det bliver en intens arbejdspro-

ces, for med en tidsramme, der siger, at

arbejdet skal afsluttes i foråret 2014,

skal der arbejdes rigtigt hurtigt.

FKB og KL arbejder tæt sammen

i denne proces. Vi vil sikre, at de

kommunale synspunkter bliver hørt

i strukturudvalget, og at de fakta, som

strukturudvalget forholder sig til, er

opdaterede og giver et retvisende

billede af de kommunale redningsbered-

skabers opgaver, bredden i opgaveløs-

ningen og vigtigheden af forankringen

i den kommunale organisation.

UDVALGET PÅ TURNÉI strukturudvalget er både KL og FKB

repræsenteret, og de udpegede repræ-

sentanter dækker den variation, vi ken-

der mellem store og mindre kommuner.

Strukturudvalget har da også besluttet

at besøge en række kommuner og blive

fortrolige med de udfordringer, som vi

har i vores hverdag.

Beslutningen om besøgsrækken er

overordentlig positiv, da ikke alt kan

forklares med statistikker og gennem-

snitsberegninger.

Se blot på responstiderne, hvor ud-

fordringen i de store byer er væsentlig

forskellig fra eksempelvis de nord- og

midtjyske landdistrikter. Et blot anstæn-

digt serviceniveau på 15-20 minutter

til yderområderne er velkendt, men det

koster, og ingen kan vel forestille sig, at

responstiderne skal øges.

VI FÅR BEHOV FOR HURTIGE SVARBestyrelsen vil bruge alle de gode kræf-

ter i kommunerne som bidragydere til

processen. Hvis vi mangler konkret viden

på et område, så vil vi inddrage de kom-

munale specialister. Det kommer sikkert

til at gå stærkt, så høringsfristerne vil

sandsynligvis være på få dage, men

kommunernes bidrag er vigtige, og vi er

afhængige af alle bidrag for at komme

godt i mål.

INTET NYT OM NATIONAL FOREBYGGELSEKommissoriet for Strukturudvalget har

vi set frem til længe, men vi skal ikke

glemme et andet og ikke mindre vigtigt

kommissorium. Det gælder kommissoriet

for Den Nationale Forebyggelsesstrategi.

FKB har ved flere lejligheder nævnt, at

vi gerne bidrager til input til det kom-

mende arbejde, men vi har endnu intet

hørt, selv om der er gået et år siden

beredskabsaftalen 2013-2014 blev

indgået. Vi ser derfor frem til at få et

udkast til høring.

Ellers er aftale om redningsbered-

skabet i 2013-2014 under hastig

implementering, og de første resulta-

ter er inden for rækkevidde. En ny

uddannelse til Holdleder Indsats er

klar, og de første kursister kan møde

til den nye uddannelse allerede i januar

2014. Også de administrative bestem-

melser for elevtimerefusionsordningen

og støtten til ungdomsbrandkorpsene

har fået en overhaling, så vi sikrer

en optimal anvendelse af bevillingen

til refusion.

DUT-MODREGNINGMange medlemmer har undret sig over,

at kommunerne er blevet modregnet

i DUT som følge af gevinsten på fælles-

indkøb.

Der foreligger allerede indkøbsaftaler,

som kommunerne kan benytte sig af,

men den største og mest betydende

aftale, nemlig indkøb af chassiser og

opbygning af automobilsprøjter og tank-

vogne er endnu ikke er tilgængelig. Det

arbejdes der hårdt på, og forventningen

er, at aftalerne bliver tilgængelige i star-

ten af det nye år.

Omkostningerne til udbudsproces-

sen og udarbejdelsen af kravspecifika-

tionerne kan vi måske med lidt god vilje,

sige, at vi har høstet i 2013, og gevin-

sten ved fællesindkøb af chassiser og

opbygninger realiseres i 2014 og årene

fremover.

DIGITAL SUCCESDer har, mens processen med struk-

turarbejdet har forløbet, også været

arbejdet intenst på at få et nyt digitalt

brandsynsprogram på gaden. Tilslut-

ningen har været en succes. FRIDA er

operationelt og anvendes nu af 74

Kommuner.

Der foreligger allerede indkøbsaftaler, som kommunerne kan benyt-te sig af, men den stør-ste og mest betydende aftale, nemlig indkøb af chassiser og opbygning af automobilsprøjter og tankvogne er endnu ikke er tilgængelig. Det arbejdes der hårdt på

E fter 30 år som brandinspektør

i Nørager og Skørping og senere

beredskabschef i Rebild har Folmer

Norup Kjeldsen et indgående kendskab

til såvel lokalområdet som dets politi-

kere. Han er generalist og har med en

enkelt medarbejder skullet klare alt selv:

- Det betyder meget, at vi kender

hinanden. Folk er trygge ved en, de ken-

der, og den nærhed vil forsvinde ved for

store enheder. Der er grænser for, hvor

store områder, man kan passe og pleje.

- Ulempen ved små enheder er så, at

vi aldrig bliver specialister.

- Der er fordele og ulemper ved både

småt og stort, og min grænse for stør-

relse her i Himmerland vil være et fælles

brandvæsen for Rebild, Vesthimmerland

og Mariagerfjord med tilsammen 110.000

indbyggere. Større må det ikke blive.

PLANLAGT SKIFTEEn eventuel sammenlægning i Himmerland

ligger i dag uden for Folmer Kjeldsens

ansvar. Han valgte at gå på pension med

udgangen af september – efter at han for-

inden havde sikret sig en forsvarlig vare-

tagelse af redningsberedskabet i Rebild.

En yngre kollega, der hidtil har været

deltidsansat, er netop blevet færdig som

inspektør og er nu fuldtidsansat, og for

også at have styr på den ledelsesmæs-

sige erfaring, er beredskabschef Jørgen

Pedersen, Aalborg, indtil videre konstitu-

eret som beredskabschef i Rebild.

Indtil videre betyder her, indtil der

formentlig om et års tid er kommet styr

på den strukturændring, som Folketinget

har lagt op til.

Rent praktisk vil den nye beredskabs-

inspektør, Jes Caspar Mortensen, have

det daglige ansvar for indsatsledelse og

brandteknisk byggesagsbehandling, og

kommer der specielle sager, vil han altid

kunne trække på viden hos kolleger

i Beredskabscenter Aalborg.

BYGGESAGER FYLDER MEGETSelv om beredskabet også i en lille kom-

mune er en ”blandet forretning”, har

Folmer Kjeldsen for en stor del kunnet

fokusere på brandsyn og byggesags-

behandling:

- Et spændende arbejde, der har rakt lige

fra områdets mange træbearbejdnings-

virksomheder til senest en stor ombyg-

ning af Lindenborg Slot til overnatning m.v.

- Det indsatsmæssige har i mange år

været passet af Falck. Det har vi været

godt tilfredse med. Samarbejdet har været

fint, og når vi har regnet på en kommunal

løsning, har der prismæssigt været næsten

dødt løb, siger Folmer Kjeldsen.

NAVNE BRANDVÆSEN · November 2013

4

Stort og småt har begge fordele og ulemperFarvel til Rebilds beredskabschef. Midlertidig konstituering, indtil ny struktur er besluttetAf Erik Weinreich

Min grænse for stør-relse her i Himmer-land vil være et fælles brandvæsen for Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord

Folmer Kjeldsen, snart 65 år, havde styr på både beredskabs-plan og fordeling af det bered-skabsmæssige ansvar, inden har takkede af som bered-skabschef i Rebild.

B jarne Laustsen (S), der har

været Beredskabsforbundets

præsident siden 2006, er pr.

1. november udpeget til ny kommitteret

for Hjemmeværnet, hvor han afløser

Jens Hald (V).

Den nye post betyder, at Bjarne

Laustsen stopper i Beredskabsforbundet

ved landsmødet i juni 2014.

Den kommitterede for Hjemmeværnet

udgør sammen med chefen for Hjemme-

værnet Hjemmeværnsledelsen. Hjemme-

værnsledelsen er ansvarlig for Hjem-

meværnets samlede virke. I sit nye virke

skal Bjarne Laustsen bl.a. lede arbejdet

med at rekruttere frivillige samt have

ansvaret for Hjemmeværnets informa-

tionsvirksomhed.

Beredskabsforbundet forventer, at

skiftet vil kunne styrke samarbejde med

Hjemmeværnet.

Bjarne Laustsen er bl.a. medlem af

Forsvarsudvalget.

NAVNENovember 2013 · BRANDVÆSEN

I sine år i Beredskabsforbundet har Bjarne Laustsen, 59 år, bl.a. arbejdet for bedre vilkår for de frivillige.

Beredskabs-forbundet skal have ny præsidentBjarne Laustsen er ny kommitteret for HjV og stopper næste sommer i BFAf Erik Weinreich

DødsfaldAf Erik Weinreich

Beredskabsforbundet forventer, at skiftet vil kunne styrke samarbejde med Hjemmeværnet

5

Tidligere beredskabschef i Holmegaard Kommune Jørgen Aas er død den 16. oktober efter længere tids svær sygdom. Han blev 73 år.

I over 30 år var Jørgen Aas bered-skabschef og kommuneingeniør i Holme- gaard Kommune, indtil han ved kommu- nalreformen valgte at gå på pension. Han fungerede i alle årene som indsats- leder, og havde et tæt samarbejde med brandvæsnet i Næstved, der var entreprise brandvæsen i Holmegaard.

I Næstved huskes Jørgen Aas som en retskaffen og ordentlig mand, der havde øje for brandmandskabets vilkår under indsats, og han brugte gerne utraditionelle midler til at løse en opgave, hvis det kunne hjælpe og skåne mandskabet.

Nyt job og/eller ny adresse kan give leve- ringsproblemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres.

Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv de korrekte oplys-ninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: www.fkbnet.dk

”Adresseændring” under fanebla-det ”kontakt”.

Husk at melde ny adresseAf Erik Weinreich

D en grundlæggende struktur

i det samlede redningsbered-

skab skal ændres.

Sådan lyder den overordnede opgave

til Redningsberedskabets Strukturudvalg,

der langt om længe er blevet nedsat.

Udvalget skal præsentere sit forslag

til ny struktur allerede til foråret, og

ændringerne skal kunne påbegyndes

implementeret allerede i 2015, hvis Fol-

ketinget godkender udvalgets forslag.

Arbejdet med den nye struktur vil for

en stor del bygge på Deloittes bud-

getanalyse fra sidste år, dog med den

væsentlige ændring, at robusthed priori-

teres højere end økonomi.

ØKONOMIDeloitte havde beregnet en mulig be-

sparelse på 350-445 mio. kr. Nu lyder

forventninger til, at en ny struktur vil

kunne give en samlet besparelse på

mindst et trecifret millionbeløb, inklusiv

de millioner, der allerede er sparet i det

nuværende beredskabsforlig.

Det er en forudsætning, at besparel-

serne ikke får konsekvenser for red-

ningsberedskabets robusthed. Hele

reformen skal først og fremmest styrke

effektiviteten, står der i udvalgets kom-

missorium.

MÅSKE 5. MODELUdgangspunktet for arbejdet kan være

en af de fire modeller fra Deloitte, men

det kan lige så godt være en helt femte

model. Det endelige forslag til en fagligt

og økonomisk forsvarlig model skal

beskrives nøje, så der ikke bliver tvivl om

fordeling af ansvar og opgaver mellem

forskellige myndigheder.

Forslaget til ny struktur skal være

en beskrivelse af alle konsekvenser for

bl.a. redningsberedskabets praktiske

løsning af opgaver, robusthed, arbejds-

tilrettelæggelse, leverandørmodeller og

økonomi.

Ligeledes skal strukturforslaget følges

op af konkrete planer for implemente-

ring, herunder overflytning af medarbej-

dere og materiel, samt hvad overflytnin-

gen vil koste.

BRS STADIG OVERORDNETNæsten alle brikker i redningsberedska-

bet er med i spillet om fremtiden. Kun

nogle enkelte røres ikke.

Det forudsættes således, at Bered-

skabsstyrelsen fortsat skal være den

overordnede regulerende myndighed, og

at styrelsen også fremover skal varetage

ekspertberedskabet og det interna-

tionale beredskab.

Ligeledes er det et krav, at den

fornødne nærhed i det danske rednings-

beredskab bevares.

ROBUSTHEDStrukturudvalget skal vurdere sit forslag

til fremtidens struktur ud fra forskellige

kriterier, der er grundlæggende for et

effektivt og robust beredskab:

• En evt. strukturændring må ikke føre til

en samlet forringelse af responstiden.

• De beredskabsopgaver, som løses i

dag, også skal kunne løses i fremtiden.

• Beredskabet skal fortsat kunne hånd-

tere det kendte hændelsesmønster og

samtidigt være i stand til at håndtere

store, langvarige, flere samtidige eller

ekstreme hændelser.

• Der skal være et entydigt myndigheds-

ansvar for forebyggende og planlæg-

ningsmæssige opgaver, samt entydige

kommandostrukturer.

• Der skal være mulighed for på tværs af

landet at indsætte nødvendige opera-

tive kapaciteter, herunder mandskab

og materiel.

• Det operative samarbejde med andre

beredskabsmyndigheder – politi,

forsvar, sundhed, etc. – i forbindelse

med operative indsatser må ikke

forringes.

• De nødvendige kompetencer for, at

redningsberedskabet på manuelt og

lederniveau kan løse sine opgaver, skal

fastholdes og udvikles. Det gælder

drifts- og udviklingsopgaver lokalt,

nationalt og internationalt.

• Der skal tages hensyn til, at beredska-

bet fortsat skal kunne rekruttere frivil-

lige, deltids- og fuldtidsbrandmænd

samt beredskabsofficerer, evt. ved

brug af værnepligt.

• Redningsberedskabets brandforebyg-

gende aktiviteter er vigtige og skal

have et fortsat stærkt fokus.

• Beredskabet skal i samme udstrækning

som nu kunne indsættes i interna-

tionale operationer. En reform skal

medvirke til at styrke den operative

internationale indsættelse.

Bindeled til sekretariatetCamilla Nordal Frederiksen er efter

efterårsferien delvist udlånt fra

FKBs sekretariat til sekretariatet for

redningsberedskabets Strukturudvalg.

”udlånet” skal løbe frem til udvalgets

afrapportering i foråret 2014.

Camilla Nordal Frederiksen sidder

på KLs mandat i sekretariatet, og

hendes opgaver vil bl.a. bestå i ud-

arbejdelse af materiale til møder,

afholdelse af møder og rapportskriv-

ning. Desuden bistår hun med viden

om den kommunale verden som en

slags ”oversætter”.

Ved siden af arbejdet i sekretaria-

tet bistår hun fortsat formanden for

FKB, bestyrelsen og de kommunale

repræsentanter i udvalget med den

kommunale proces.

STRUKTUR BRANDVÆSEN · November 2013

6

Ny struktur skal have fokus på robusthed og økonomiUdgangspunktet er Deloittes modeller, men frit slag for en 5. model. BRS bevares som regulerende myndighed og til internationale opgaverAf Erik Weinreich

STRUKTURNovember 2013 · BRANDVÆSEN

R edningsberedskabets Strukturudvalg er nedsat og har

holdt flere møder. Arbejdet bliver intenst og vil inde-

holde flere besøg hos det statslige og de kommunale

redningsberedskaber. Selve udvalget har 16 medlemmer fra

såvel redningsberedskabet og KL som adskillige ministerier.

UDVALGETS MEDLEMMERIb Valsborg, udvalgets formand og tidligere departementschef

i Indenrigs og Sundhedsministeriet

Afdelingschef Kim Jesper Jørgensen, Forsvarsministeriet

Kontorchef Pernille Langeberg, Forsvarsministeriet

Direktør Henning Thiesen, Beredskabsstyrelsen

Underdirektør Flemming Klokager, Beredskabsstyrelsen

Underdirektør Henrik Højgaard, Beredskabsstyrelsen

Kontorchef Eske Groes, KL

Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen, KL

Beredskabschef Jacob Christensen, KL

Beredskabschef Niels Mørup, FKB

Kontorchef Jacob Gunnar Nielsen, Finansministeriet

Kontorchef Søren Thomsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kontorchef Lene Brøndum Jensen, Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse

Fuldmægtig Kristina Ravn, Justitsministeriet

Kolonnechef Niels Bonde Jensen, HOD

Professor Ole P. Kristensen, ekspert med erfaring fra be-

redskabsområdet og forskningsverdenen

FAGLIGE EKSPERTERStrukturudvalget har mulighed for løbende at indkalde faglige

eksperter for at få belyst forskellige detaljer. Her har KL ud-

peget beredskabschef Sven Urban Hansen, Sorø, som fagper-

son for det kommunale redningsberedskab. De faglige eksper-

ter fordeler sig således:

• En chef for et statsligt beredskabscenter

• Ekspert fra det kommunale redningsberedskab med erfaring

fra operativ ledelse

• En ekspert fra politiet med erfaring fra operativ ledelse

• Beredskabsforbundet

• Sønderjysk Frivillige Brandværn

• Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk

• Fødevarestyrelsen

• Sundhedsstyrelsen

• Falck

• Danske Regioner

REFERENCEGRUPPEEn særlig referencegruppe skal sikre, at strukturudvalget får

inddraget alle vigtige interessenter fra redningsberedskabet

i arbejdet. Referencegruppen skal holde tre møder, inden

strukturudvalget færdiggør sit arbejde i foråret 2014.

FKB har udpeget beredskabschef Lars Hviid, Aarhus som

deltager i referencegruppen, der forventes at få deltagere fra

følgende organisationer:

• Beredskabsforbundet

• Rigspolitiet

• Sundhedsstyrelsen

• Fødevarestyrelsen

• Danske Regioner

• Falck

• Chefer for statslige beredskabscentre

• Centralforeningen af Stampersonel (CS)

• FKB

• Det Offentlige Beredskabs Landsforbund (DOBL)

• FOA – Fag og Arbejde

• 3F – Fælles Fagligt Forbund

• Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD)

• Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk

• Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

• Djøf

• Dansk Katastrofemedicinsk Selskab

ARBEJDSGRUPPEAlle forslag, der vedrører effektivisering, både forslag fra

Deloittes arbejde og forslag, der måtte komme til senere, vil

blive vurderet af en særlig arbejdsgruppe, der skal arbejde pa-

rallelt med strukturudvalget. Arbejdsgruppen skal både se på

økonomi og beredskabsfaglige følger af de enkelte forslag.

Arbejdsgruppen vil bl.a. få deltagelse fra Forsvarsministe-

riet, Finansministeriet, Beredskabsstyrelsen og KL.

SEKRETARIAT Alle trådene i strukturarbejdet samles i et sekretariat, der rent

fysisk holder til i Forsvarsministeriet. Sekretariatet består af

følgende:

Sekretariatschef Jens Lund, Forsvarsministeriet

Morten Bo Rasmussen, Finansministeriet

Pernille Skovgaard Pedersen, Forsvarsministeriets departement

Peter Kragh, Beredskabsstyrelsen

Camilla Nordal Frederiksen, KL

POLITISK FØLGEGRUPPEDet samlede arbejde i Strukturudvalget og tilhørende arbejds-

grupper bliver fulgt af en politisk følgegruppe, således at parti-

erne bag beredskabsaftalen løbende er orienteret og ikke skal

vente til den endelige rapport. Følgegruppen vil desuden have

mulighed for af komme med input undervejs.

HVEM ER HVEM I STRUKTURARBEJDET?Intenst arbejde og forgreninger til mange interesserAf Erik Weinreich

7

SYNERGI BRANDVÆSEN · November 2013

8

På en skala fra 1 til 10, hvor meget

betyder det for en indsats, at indsatsle-

der har lokalkendskab fx i forhold til en

virksomhed? (1 er uden betydning, 10 er

stor betydning):

Svar gennemsnit 8,91.

Samme spørgsmål for holdleder og

brandmænd:

Svar gennemsnit 8,76

Indsatsledere bør kunne agere på ethvert

skadested uanset forhåndskendskab, men

lokalkendskab er alligevel ofte altafgørende

for en vellykket indsats, lyder det enstem-

migt fra alle kommuner. Det gælder uanset

kommunens størrelse og geografiske place-

ring i landet – og det gælder for både indsats-

lederens og brandfolkenes lokalkendskab.

Lokalkendskab er her meget mere

end geografi. Det er også spildevands-

forhold, vandløbsforhold og ikke mindst

viden om de enkelte virksomheder,

institutioner og bygningsdetaljer. Den

viden, som indsatsledere ofte erhverver

sig, når de går brandsyn.

LOKALKENDSKAB MINDSKER RISIKOENSåledes understreges det fra Aabenraa,

at de lokale brandværn ofte kender alle

kringelkroge på virksomhederne, og at

de lokale brandværn ved, hvilke entre-

prenører, der hurtigst kan tilkaldes, hvis

der skulle være behov for det.

Tilsvarende understreger Beredskabs-

center Aalborg vigtigheden af, at indsats-

ledere har været med i bl.a. byggeproces-

sen og har uddannet hjælperøgdykkere

på en virksomhed. Det giver nogle tyde-

lige fordele i forhold til kommunikation

med de øvrige parter på et skadested.

I Faaborg-Midtfyn Kommune mærker

beredskabschef Gerner Nielsen person-

ligt forskellen:

- Det er helt afgørende, at indsatslederen

har et lokalkendskab for hurtigt at kunne

vurdere risiko for udbredelse af en brand,

identificering af mulige fareobjekter, ad-

gangsveje for køretøjerne osv. Det havde

jeg under min tidligere ansættelse i Mariager-

fjord Kommune, og som forholdsvis ny i

Faaborg-Midtfyn Kommune kan jeg mærke,

hvor meget jeg ofte mangler lokalkendskabet.

ØVELSER PÅ RISIKOVIRKSOMHEDERI Aarhus Kommune er et antal indsatsledere

bevidst ansat ved forebyggende afdeling,

så deres viden på det operative område

kan indarbejdes i sagsbehandlingen, og

omvendt når bygningen er opført kan give

den fornødne uddannelse i operativ anven-

delse af de brandtekniske installationer.

Beredskabschef Lars Hviid forklarer:

- Vi har et stort antal meget kom-

plekse bygninger og industrivirksom-

heder, herunder risikovirksomheder. En

ikke-lokal kendt (og trænet) indsatsleder

vil ikke have mulighed for at gennemføre

en forsvarlig indsats ved en komplice-

ret hændelse i en sådan virksomhed

eller bygning. Det er afgørende for en

forsvarlig indsats at indsatsleder, hold-

ledere og mandskab er trænet på disse

virksomheder af sagsbehandlerne på det

forebyggende område.

Han bakkes helt op af beredskabschef

Torben Ravn i Billund, der bruger mange kræf-

ter på øvelser ude på virksomheder, ofte

allerede mens bygningerne er under opførelse:

- Lokalkendskab betyder, at alle fra

brandmand til indsatsleder kender byg-

ningen, og samtidig får virksomheden

kendskab til brandvæsnets indsatstaktik

på stedet. Det giver virksomheden mu-

lighed for at tilpasse sine beredskabs-

planer, og brandvæsnet får afdækket

eventuelle punkter, der kræver særlig

opmærksomhed ved indsats.

- Samtidig styrkes netværket med

virksomheden.

Lokalkendskab afgørende for indsatserAf Erik Weinreich

Derfor er placeringen centralRedningsberedskabet kan noget, ikke alle kan

Af Erik Weinreich

Redningsberedskabet er omdrejningspunkt for store dele af kommunens og lokalfundets sikkerhed, fordi det …

BRANDVÆSEN har spurgt til redningsberedskabets netværk i den kommunale organisation, og selv om der er store variationer kommunerne imellem, er der ingen tvivl om redningsberedskabets centrale placering.

Følgende artikler er baseret på svar fra redningsberedskabet i 35 kommuner.

• er døgnbemandet alle ugens dage året rundt• er vant til krisestyring i stabstankegang• har stor erfaring i udarbejdelse af beredskabsplaner

• er vant til at tænke i forebyggelse• har en bred forankring i kommune og lokalsamfund

Industribygninger og komplekse bygninger bliver store udfordringer uden lokalkendskab

9

November 2013 · BRANDVÆSEN

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: info@polygon.dk

På en skala fra 1 til 10, hvor meget betyder det, at det fore-

byggende arbejde er forankret hos redningsberedskabet? (1 er

uden betydning, 10 er stor betydning):

Svar gennemsnit 9,47

Det er altafgørende, at redningsberedskabets forebyggende

arbejde har en lokal forankring. Netop inden for brandfore-

byggelse er der en tydelig synergieffekt i et tæt dialog med

bl.a. ældreområdet og børne/unge området i kommunerne.

Eller som beredskabschef Torben Ravn i Billund udtrykker det:

- Det er lokalkendskabet, der giver den situationstilpas-

sede forebyggelse. Man skal kende modtageren for at kom-

munikere effektivt med dem.

Beredskabschef Susanne Fast i Varde supplerer:

- En forankring af det forebyggende arbejde hos rednings-

beredskabet i kommunen giver ikke alene et lokalkendskab;

det gør det også lettere at yde den nødvendige hjælp til den

øvrige del af den kommunale organisation i forbindelse med

beredskabsplanlægningen, når afstanden – både fysisk og

organisatorisk – er kort.

LETTERE SAGSBEHANDLINGFra flere kommuner, bl.a. Lyngby-Taarbæk, peges der på,

at en lokal forankring af brandsyn og myndighedsbehandling

er en forudsætning for hurtig, effektiv og kvalificeret sags-

behandling.

En smidig arbejdsgang er ikke mindst vigtig i udkantskom-

muner, der gerne vil tiltrække erhverv, og den fysiske nærhed

gør, at mange ting kan løses ved et hurtigt møde frem for en

mail, som ryger i sagsstakken, som beredskabschef Jarl Vagn

Hansen i Aabenraa udtrykker det.

I praksis har de kommunale redningsberedskaber et tæt

netværk ud i den kommunale organisation. Et netværk,

der også sikrer sammenhæng mellem lokalplaner, bygge-

tilladelser (brandteknisk byggesagsbehandling), den risiko-

baserede dimensionering, indsatstaktiske retningslinjer og

meget andet.

Forebyggelse skal have en lokalforankringAf Erik Weinreich

Kort afstand til den øvrige kommu-nale organisation er en forudsætning for en kvalificeret sagsbehandling

SYNERGI BRANDVÆSEN · November 2013

10

Hvilke områder i din kommune samarbej-

der redningsberedskabet med?

Hvilke områder har glæde af redningsbe-

redskabets lokale tilknytning og lokal-

kendskab?

De kommunale redningsberedskaber har

rigtig mange venner i den kommunale

organisation. Gode venner med næsten

daglig kontakt. Nærmeste samarbejds-

partnere er byggesagsafdelingen, Vej &

Park og miljøafdelingen, men netværket

stopper ikke her. Tværtimod begynder

det her.

Som beredskabschef Birgitte Buskov

i Struer udtrykker det:

- Alle kommunens afdelinger ved,

hvem beredskabet er, og hvad vi kan

hjælpe med. Og alle har glæde af, at

vi ved, hvad der rører sig, og at vi kan

reagere, før en opgave bliver et problem.

SELV KOMMUNALVALGMed visse variationer, der er afhængige

af kommunens struktur og geografi, har

redningsberedskabet i hvert fald ugent-

lig kontakt til afdelingerne for miljø, drift

og byg.

Det faste netværk kan også omfatte

hjemmepleje, hjælpemidler, SSP, Børn

& Unge, skoler, havne, kommunale

forsikringer, borgerservice, risikostyring,

IT-sikkerhed, sundhed og GIS-kort. Ja

selv kommunalvalg og borgermøder kan

indgå i det formelle samarbejde.

LOKAL KORPSÅNDSamarbejdet er i høj grad til gensidig

glæde, og fra flere kommuner under-

streges det, at redningsberedskabets

lokalkendskab vægtes meget højt af

samarbejdspartnere og også er vigtigt

for det forebyggende arbejde.

- Lokalkendskabet fremmer detaljerne

i samarbejdet, hvor parterne supplerer

hinanden, og den lokale tilknytning giver

korpsånd, siger beredskabschef Gerner

Nielsen fra Faaborg-Midtfyn.

Hvilke områder i din kommune ”køber”

ydelser hos redningsberedskabet og

hvilke? (herunder også ydelser, der ikke

indtægtsføres hos redningsberedskabet)

I hver tredje kommune udarbejder

redningsberedskabet beredskabs-

planer (plan for fortsat drift i kritiske

situationer) for andre forvaltninger og

kommunale institutioner – eller hjælper

med planerne i form af rådgivning eller

interne kurser. Netop beredskabs-

planer hører under beredskabets sær-

lige kompetencer.

Det samme gælder kurser i første-

hjælp, og i mindst fire ud af fem

kommuner står redningsberedskabet

for førstehjælpskurser inden for kom-

munens organisation. Hertil kommer

kurser i elementær brandbekæmpelse,

i brug af hjertestartere, krisehåndte-

ringskurser og lignende. Alt sammen

noget, der styrker dialogen om og

forståelsen for forebyggelse.

I enkelte kommuner, hvor bered-

skabet stort set ikke har indtægts-

dækket virksomhed, klares den interne

sparring som en gratis ydelse, mens

andre kommuner har en større,

intern serviceindtægt, der er med

til at styrke redningsberedskabets

organisation, så beredskabet bliver

mindre sårbart i forhold til medarbej-

derstaben.

MASSER AF YDELSERMens ”købere” af ydelser først og

fremmest er børnehaver, skoler,

plejehjem og medarbejdere på råd-

huset, er der langt større variation

i ydelser. Nedenstående liste viser

bredden uden af den grund at være

fuldt dækkende:

• Hjælpemiddeldepotet

• Service af kommunens biler

• Eftersyn af brandmateriel

• Tyveri- og overfaldsalarmer

• Udlevering af førstehjælpsudstyr

• Vægterkørsel

• Styring og service af kommunes

bilpark

• Kontrol af ABA-anlæg

• Værdiredning og følgeskade-

bekæmpelse på kommunale ejen-

domme

• Levering og service af robotstøv-

sugere til hjemmeplejen

• Førstehjælpstasker med forbinds-

stoffer til skoler og institutioner.

Fortæl mig, hvem dine venner er …Af Erik Weinreich

Intern service giver større robusthedAf Erik Weinreich

Lokal tilknytning er til gensidig glæde

Redningsberedskabet styrker det kommunale netværk ved at udarbejde beredskabsplaner og undervise i førstehjælp

11

STORMNovember 2013 · BRANDVÆSEN

R edningsberedskabets kom på

overarbejde og måtte indkalde

ekstra mandskab, da den første

efterårsstorm fejede hen over landet

den 28. oktober og efterlod et bælte

af ødelæggelse fra Sønderjylland til

Nordsjælland.

Mens alarmcentralerne var ved at

drukne i opkald, havde de kommunale

redningsberedskaber travlt med alt fra

evakuering af folk fra stormhærgede

huse og sikring af kommunale ejen-

domme til afspærring og rydning af veje

for væltede træer. En stor del af arbej-

det foregik i tæt samarbejde med

andre kommunale afdelinger som fx Vej

& Park.

En rundspørge hos landets kommuner

viser, at redningsberedskaberne deltog

i langt over 2.000 storm-indsatser ud

over de daglige opgaver, der ikke direkte

kunne relateres til stormen.

Adskillige personer blev ramt af

nedfaldne tagsten og flyvende bygnings-

dele, og tre døde af deres kvæstelser.

Enkelte kommuner var særlig hårdt ramt,

og i fx Gribskov Kommune kørte op til

16 mand fra opgave til opgave i ti timer.

Bl.a. skulle ca. 150 træer fjernes fra 75

lokaliteter af hensyn til sikkerhed og frem-

kommelighed, mens nedfaldne tagsten

og en væltet gavl krævede afspærring.

Sammenlagt omkring 80 indsatser,

hvilket svarer til, hvad redningsbered-

skabet i Aabenraa oplevede med tre

væltede lastvogne på motorvejen, vælte-

de stilladser og evakuering af et IC3-tog

ved Kliplev, hvor passagererne havde

ventet i syv timer.

Som flere andre kommuner i stormens

øje oprettede Aabenraa en KST, hvor-

fra der blev rekvireret tungt rednings-

materiel, bl.a. en redningskran fra

Beredskabsstyrelsen i Tinglev.

Lidt usædvanligt var stormen over-

stået i løbet af få timer. Det begrænsede

ikke skaderne, men det lettede opryd-

ningen.

Over 2.000 storm-indsatserTravlhed hos kommunale redningsberedskaber. Især Sønderjylland og Nordsjælland ramtAf Erik Weinreich

Beredskabsloven§ 1. Redningsberedskabets opgave er at fore-

bygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer …

designer din personlige branddragt i højeste kvalitet til en fair pris

Find os på

Vil du føle dig sikkeri flammerne?

www.condorint.com

12

STORM BRANDVÆSEN · November 2013

OPTI-SAFE Førstehjælp ApS

Redningsudstyr tilprofessionelle

Hvorfor nøjes?

F yvende tagplader hørte til dagens uorden under stor-

men med tilhørende risiko for at blive ramt. I Brøndby

fik stormskaderne en ekstra dimension, da indsats-

leder Jens Jäpelt opdagede afblæste asbestplader ved fire

boligblokke på Brøndby Nord Vej.

Det så ret voldsom ud med knuste asbestplader spredt ud

over et areal på 42.000 m2, så han kontaktede via politiets

kommandocentral konstitueret beredskabschef Brian Eriksson,

Brøndby, der igen kontaktede kommunens tekniske direktør

og miljøchefen.

Formelt blev skadestedet/forureningsstedet overdraget til

miljøchefen som en oprydningssag, men rent praktisk gik det

kommunale netværk i aktion. Brian Eriksson kunne i samar-

bejde med politiets indsatsleder på stedet supportere med

sit bagland og sin indsatsmæssige erfaring og bl.a. rekvirere

Beredskabsstyrelsens ledelsesmodul fra Næstved.

Også Arbejdstilsynet, embedslægen, et skadeservicefirma,

beboerforeningen og senere boligselskabets forsikrings-

selskab blev med Brian Eriksson og politiet på sidelinjen ind-

draget. Fokus under hele indsatsen var at få oprydningsarbej-

det hurtigt ekspederet og derved genoprette en normal

dagligdag for de mange berørte beboere. Bl.a. blev det koor-

dineret hvilken information, der skulle gives til beboerne, lige-

som der blev foretaget en prioritering af oprydningsarbejdet.

Miljøchef i Brøndby Kommune, Kathleen Kjærulff, er godt

tilfreds med makkerskabet:

- Der skal lyde en stor tak til beredskabet for hjælpen under den-

ne meget store indsats. Vi havde et glimrende samarbejde, hvil-

ket har medvirket til den relativt hurtige afvikling af hændelsen.

Adskillige steder i landet blev forplejnings- og indkvarte-

ringsplaner aktiveret, da tusindvis af togpassagerer stran-

dede på grund af aflyste tog. Eksempelvis 500 personer på

Københavns Hovedbanegård:

Københavns Brandvæsen forberedte indkvartering

i Grøndal Multicenter, hvor Beredskabsstyrelsen i Hede-

husene blev bedt om at klargøre 500 senge. De kom dog

aldrig i brug, for orkanen aftog, folk kom videre, og mindre

end to timer efter, at støttecentret var meldt klar, blev

det lukket ned. På det tidspunkt havde det kun serviceret

to personer.

Så gik det anderledes på Risingskolen i Odense, hvor

150 personer måtte overnatte efter at være strandet på

banegårdene i Odense og Nyborg.

Også andre steder, bl.a. i Fredericia sørgede det lokale

redningsberedskab for indkvartering, men lige så ofte blev

anmodningerne aflyst som fx i Esbjerg, hvor Brand & Red-

ning fik en time til at være klar til at modtage 200 evaku-

enter fra DSB, der aldrig kom.

- Men det var god øvelse, der viste, at vores beredskab

virkede, siger beredskabschef Jens Mølgaard.

Asbest spredt over 42.000 m2

Beredskabet fik støttefunktion til Brøndbys miljøchefAf Erik Weinreich

STORMEN VAR EN GOD ØVELSEIndkvartering afblæst flere steder i landetAf Erik Weinreich

Et nyt ståltag holdt ikke til stormen og blev nærmest flået af nogle boligblokke i Brøndby. Taget var lagt oven på det gamle asbesttag, og mange af de gamle tagplader blev revet med og spredt ud over et kæmpe areal, der efterfølgende måtte afspær-res. Foto: Kathleen Kjærulff.

13

STORMNovember 2013 · BRANDVÆSEN

K oldings nye klimaberedskabs-

plan, der blev lavet sidste år

levede næsten op til forvent-

ningerne, da den under stormen pludse-

lig skulle afprøves i praksis. Et par ting

skal nu justeres, fortæller beredskabs-

inspektør Ronni Grodt Petersen.

Klimaberedskabet skulle aktiveres på

trin 4 ved vindstyrke over 28,5 meter

pr. sekund, men kl. 13 lød DMIs forvars-

ling for Kolding kun på op til 25 meter

pr. sekund. Først kl. 15.30 blev varslet

opgraderet, da vagthavende indsats-

leder vurderet behovet for det, og på

det tidspunkt var stormen allerede inde

over byen.

Stormen kom fra vest, og Ronni

Petersen havde forinden prøvet at

ringe til sin kollega i Tønder for at få et

muligt forvarsel om stormstyrken, men

uden succes.

Proceduren for stormvarsel skal der-

for have et eftersyn.

GENERALPRØVEKlimaberedskabsplanen var ellers blevet

afprøvet ved en dilemma-krisestyrings-

øvelse tre uger inden stormen for alle

vagthavende indsatsledere og i kommu-

nens drifts- og spildevandsafdelinger og

igen ved en uvarslet fuldskalaøvelse en

uge forinden.

Den sidste var bygget op på varsler

fra DMI, som blev kørt op i styrke,

hvorefter den operative stab kunne

reagere.

VIRKELIGHEDENI den virkelige storm fungerede planen

rigtig godt. Stormen ramte Kolding

kl. 15.30, og de mange meldinger blev

vurderet og håndteret løbende af den

lille operative stab, der deltes om

opgaverne, og faktisk kunne de lukke

ned allerede kl. 21.45, hvor stormen

havde passeret.

- En hændelseslog viser, hvordan vi

reagerede på alle henvendelser ved at

sende fx en holdleder og nogle bered-

skabsfolk ud for at vurdere skaderne og

vigtigheden af at fjerne et væltet træ

eller hvad det måtte være her og nu eller

overføre opgaven til dagen efter, siger

Ronni Petersen.

Han nævner som eksempel nogle

væltede træer, der spærrede vejen ved

Kolding Sygehus. Her blev adgangs-

forholdene sikret ved et samarbejde

mellem en indsatsleder, et hold frivillige

fra beredskabet og en rendegraver fra

kommunens driftsafdeling, der var

i nærheden.

Den operative stab løste 66 hændel-

ser, og i 36 tilfælde var Kolding Brand-

væsen indsats.

INGEN OVERVÅGNINGUnder stormen forsvandt elektrici-

teten fra Kolding i en halv time. Hele

telefonnettet, inklusiv mobilnettet,

var tilsvarende nede, og der var heller

ingen kontakt til spildevandsafdelingens

overvågningssystemer.

Det bliver derfor en af de ting, der

også skal ses nærmere på i klimabe-

redskabsplanen, der i øvrigt kan iværk-

sættes med blot en halv times varsel

og af blot en af de tre vagthavende

i redningsberedskab, spildevand og

drift.

KLIMABEREDSKABET BLEV VIRKELIGHEDVarsling skal justeres, og strømafbrydelse gav udfordringer. Ellers fungerede planen præcis som ved storøvelse blot en uge forindenAf Erik Weinreich

Link til Koldings klimaberedskabsplan: www.kolding.dk – søg på: klimaberedskabsplan

Lolland

FejøFemø

Askø

Guldborgsund

SAMMENLÆGNING BRANDVÆSEN · November 2013

14

L olland og Guldborgsund kommuner

lægger fra årsskiftet deres bered-

skaber sammen til Danmarks – dæk-

ningsmæssigt – største brandvæsen, Lolland-

Falster Brandvæsen. De to kommuner

har et samlet areal på næsten 1.800 km2.

Areal og geografi er lige præcis væ-

sentlige udfordringer for et fornuftigt

serviceniveau og dermed for økonomien.

Sammenlægningen vil således ikke æn-

dre på strukturen med 15 brandstatio-

ner, og budgettet for det fælleskommu-

nale brandvæsen bliver summen af de to

brandvæsners nettobudgetter

- Indbyggertallet har ingen indflydelse

på brandvæsnets struktur og økonomi.

Uanset om indbyggertallet bliver halveret

eller fordoblet, vil vi stadig skulle have

15 brandstationer, understreger bered-

skabschef Peter Søe, Guldborgsund.

Han sammenligner med Frederiksberg

Kommune, der har stort set samme antal

indbyggere, men som kun dækker 9 km2.

Her dækker én brandstation behovet.

STORT NOKUd fra erfaringer fra tidligere kommune-

sammenlægning mener brandchef Finn

Antonisen, Lolland, at det nye brandvæsen

geografisk dækker et passende område.

Indbyggertallet må gerne vokse, men med

100 km kørevej mellem yderpunkterne

behøver slukningsområdet ikke blive større.

Han ser frem til, at sammenlægningen

vil styrke brandvæsnets faglighed, lige

som der bliver bedre mulighed for at

have de folk til rådighed, som der er be-

hov for. Også selv om inspektører fort-

sat vil køre ud fra to fysiske positioner.

EGET NIVEAU-2 BEREDSKABNedlæggelsen af det statslige niveau-2

beredskab i Nykøbing F skabte et vakuum

i beredskabet, som fremover dækkes af

et internt niveau-2 beredskab i Nykøbing

og Maribo og bemandet med frivillige.

Både Guldborgsund og Lolland bered-

skaber har i dag frivillige, og de lægges

sammen til en organisation med lidt

flere opgaver end tidligere.

Modellen kan umiddelbart minde om

de sønderjyske frivillige brandværn,

men i Lolland-Falster Brandvæsen vil de

frivillige normalt ikke deltage i førsteud-

rykningen, med mindre der er tale om

specialtjenester så som svære rednings-

opgaver eller bådberedskab.

I det daglige vil de frivillige skulle sikre,

at der på kort tid kan fremskaffes sup-

plerende styrker til den akutte indsats,

når dette vurderes nødvendigt, og efter

nedlæggelsen af de kommunale støtte-

punkter er denne type hjælp flyttet op

mod en time længere væk. Derfor har de

frivillige på begge frivillig-stationer også

eget materiel med sprøjte, tankvogn,

redningsmateriel, bådberedskab samt en

række forskellige specialberedskaber.

Dertil kommer de sædvanlige frivillig-

opgaver som indkvartering, forplejning,

kommunikation og deltagelse i mand-

skabskrævende eller langvarige indsat-

ser som eftersøgning og naturbrande.

NY RBDI forhandlingerne om sammenlægning

har det været centralt for politikerne, at

det frivillige engagement skulle styrkes

til brug ved ekstraordinære situationer.

Som noget af det første efter sammen-

lægningen forventer Finn Antonisen da også,

at de frivillige får mere vægt i en ny, fælles

risikobaseret dimensionering for hele brand-

væsnet. Her skal de skrives ind som er-

statning for det nedlagte støttepunkt.

Geografien bestemmer økonomienLANDETS STØRSTE BRANDVÆSEN: Ingen besparelser ved sammenlægning på Lolland-FalsterAf Erik Weinreich

L-F opgaverDe faste opgaver i det kommende Lolland-Falster Brandvæsen fordeler sig med:• ca. 1.400 brandsynspligtige objekter• ca. 900 udkald om året• 250-300 øvrige tilsyn• ca. 100 tilsyn i december med 45

fyrværkeriudsalg • 50-100 brandtekniske byggesags-

behandlinger om året

SAMMENLÆGNINGNovember 2013 · BRANDVÆSEN

15

skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k

DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

D e fleste detaljer er ved at være

på plads i det nye Lolland-

Falster Brandvæsen med tryk

på brand, idet alle får en brandtitel. Det

skal signalere en fælles, enstrenget

organisation. Eneste undtagelse bliver

Peter Søe (Guldborgsund), der bliver

beredskabschef og får ansvar for admi-

nistration og forebyggelse.

Finn Antonisen (Lolland) bliver

brandchef med ansvar for den operative

afdeling, og de to nuværende vicechefer,

Hans Egon Berndorff og Bjarne Larsen,

bliver vicebrandchefer ligeledes med

hver deres ansvarsområder.

Både sammenlægning og organisa-

tionsplan er endelig godkendt

i september i begge kommuners by-

råd – uden forventninger om, at sam-

menlægningen vil medføre besparel-

ser. Sammenlægningen sker først og

fremmest for at hæve det faglige

niveau og give en bedre udnyttelse af

ressourcerne.

Arbejdsopgaverne er fordelt, og et

organisationsdiagram er sendt ud til alle

medarbejdere. Fordelingen er dog ikke

fastere, end at man forventer, at alle

efter behov løser opgaver på tværs af

de fire afdelinger, siger Peter Søe.

HVEM SKAL EJE BYGNINGER?Lige nu ser arbejdsgrupper med del-

tagelse fra begge kommuner på sam-

køring af alt fra kontoplaner og indsats-

planer – herunder indsatsledelse – til

IT-platforme og forebyggelse. Bl.a. skal

der findes en praktisk måde at koble

den brandtekniske byggesagsbehand-

ling op på begge kommuners tekniske

forvaltninger.

Endnu mangler en afklaring af, hvor-

vidt det fælles brandvæsen juridisk skal

overtage ejerskabet til bygninger, eller

om de skal leje sig ind hos de respektive

kommuner.

Administrationen for brandvæsnet

skal ligge hos Lolland Kommune.

NY ORGANISATION – SAMME ØKONOMISammenlægning på Lolland-Falster skal styrke faglighedenAf Erik Weinreich

Logo for det nye brandvæsen. Også fæl-les uniformering er ved at være på plads.

Lolland-Falster BrandvæsenDækningsområde: 1.786 km2

Kyststrækning: 672 km, 9 % af hele Danmarks kystIndbyggertal: 105.000Antal brandstationer:• 9 Falck-stationer• 1 kommunal brandstation

i Stokkemarke• 3 kommunale ø-beredska-

ber på Femø, Fejø og Askø• 2 frivillige brandstationerAntal medarbejdere:• ca. 20 fuldtidsansatte• 165 deltidsansatte Falck-

brandmænd• 50 deltidsansatte kommu-

nale brandmænd, medreg-net ø-beredskaberne

• 150 frivilligeNettobudget: ca. 34 mio. kr.

SÆRLIG INDSATS BRANDVÆSEN · November 2013

16

E n husbåd, der mest af alt var

et 3-etages, flydende hus, gav

nogle helt specielle sluknings-

udfordringer, da den brød i brand den

7. oktober. Husbåden lå i Svendborg

Havn, hvor en større ombygning var ved

at være overstået, og da der som noget

af det sidste skulle lægges tagpap på

den øverste terrasse, gik der ild i træ-

konstruktionen.

Den efterfølgende slukning blev særlig

kompliceret af to ting. For det første

kunne Svendborg Brand og Redning kun

sætte ind fra landsiden, og dernæst be-

gyndte vægten fra slukningsvandet

at give husbåden slagside, så der var

alvorlig fare for, at den skulle kæntre.

Derfor måtte indsatsen flere gange

indstilles.

STABILITETEN ØDELAGT AF VANDHusbåden var bygget på en fladbundet

pram, og både det slukningsvand, der

endte ”i kælderen”, og det, der blev

KOMPLICERET SLUKNINGSINDSATS I HUSBÅDRedningskraner tilkaldt for at hindre kæntring af 3-etagers flydende højhus i SvendborgAf Erik Weinreich

Det flydende kontorhus i Svendborg Havn var næsten færdigombygget. Nu forestår der en endnu større renovering. Foto: Knud-Otto Westergaard.

17

SÆRLIG INDSATSNovember 2013 · BRANDVÆSEN

liggende inde i bygningen, var med til

at ændre ved stabiliteten, så hele hus-

båden svajede fra side til side.

Det blev derfor nødvendigt at pumpe

vand ud af husbåden, og som en yder-

ligere sikkerhed blev der rekvireret to

redningskraner fra Beredskabsstyrelsen

til at holde fast på og stabilisere hus-

båden, der alene var fortøjet til kajen

med almindelige trosser.

RISIKO FOR BRANDFOLKImens bredte ilden sig inde i husets

trækonstruktion, hvilket ikke gjorde ef-

terslukningen lettere, fortæller indsats-

leder Kenneth Hørdum. Han frygtede

en overgang for, at hele konstruktionen

skulle kæntre og synke og dermed skabe

problemer for trafikken i havnen. Lige-

ledes på grund af risikoen for kæntring

turde han ikke sende brandfolk om bord,

før husbåden var stabiliseret.

• MSA samarbejdede med over 200 brandfolk fra 25 lande

• Unikt, fuldt integreret lygtemodul i LED, med lav vægt og perfekt balance

• Multijusterbar sikkerhedsbrille som passer alle ansigtsformer og størrelser

• Håndhjul til ergonomisk og hurtig justering af hovedbåndet

• Mulighed for integreret kommunikation med høreværn

• Kan fås med en eller to højttalere og med eller uden høreværn

• Godkendt efter EN 443:2008

Kontakt Morten Linnebjerg for yderligere information på tlf.: 2024 7720 eller e-mail: mli@icm-arsima.com

www.icm-arsima.com

udviklet til brandmænd af brandmændGallet F1 XF...

Foto: Carlo Z

aglia©

På grund af risiko for kæntring foregik førsteindsatsen udelukkende fra land og fra redningsstigen. Det forhalede sluk-ningen, så ilden nåede at anrette ret så store skader. Foto: Knud-Otto Westergaard.

SÆRLIG INDSATS BRANDVÆSEN · November 2013

18

S krog og stabilitet af en husbåd

hører under Søfartsstyrelsens

regler, mens resten hører under

byggeloven, forklarer Claus Jørgensen,

der er specialkonsulent i Søfartsstyrel-

sen. Netop stabiliteten er en særlig

udfordring. Den kræver omhyggelige be-

regninger, der foretages af autoriserede

personer og firmaer, som efterfølgende

udsteder en godkendelse. Derefter er

det ejerens ansvar, at stabiliteten ikke

forringes af eventuelle ændringer.

I praksis er Søfartsstyrelsen ikke

direkte involveret i godkendelse af de

enkelte husbåde.

MILDE KRAV TIL SØDYGTIGHEDKravene til sødygtighed er ikke særlig

store. Husbåde er i princippet bereg-

net til at ligge fortøjet bag en skær-

mende mole, og hvis de endelig skal

flyttes fra en havn til en anden, skal

det foregå i stille vejr som bugsering

og uden, at der må være mennesker

ombord.

De husbåde, der ikke er ombyggede

færger eller lignende, bygges derfor

ofte på en fladbundet pram, der kan

være ganske stabile, så længe de ligger

i smult vande. Derfor kan de også bære

forholdsvis høje bygninger i lette

konstruktioner, så tyngdepunktet forbli-

ver tæt ved vandet.

ALTID RISIKO VED SLUKNINGSVANDHvis der opstår brand, vil sluknings-

vandet ret hurtigt kunne ødelægge

stabiliteten, og det gælder for husbåde

såvel som for alle andre skibe. Man

kan ikke pøse uanede mængder vand

på, uden at skibet begynder at kæn-

tre til en ny ligevægt, forklarer Claus

Jørgensen.

Især fladbundede fartøjer som visse

husbåde med en høj konstruktion tåler

Nu lykkedes det at slukke ilden, om

end husbåden på et tidspunkt havde en

kraftig slagside.

ENESTE HUSBÅD I SVENDBORGDen brandhærgede husbåd var den ene-

ste husbåd i Svendborg havn – ud over

det flydende havnekontor, der er sikret

på fire ”fødder” på bunden af havnen,

så rammen blot følger tidevandet op og

ned men ikke kan kæntre.

FLYDENDE KONTORERDen brændte husbåd var oprindelig

bygget som en flydende prøvelejlighed

til fremvisning i København. Nu var den

ombygget i Svendborg til kontorer, og

det var meningen, at den igen skulle

fragtes til København.

Ombygningen har ikke været bygge-

sagsbehandlet i Svendborg Kommune.

Husbåde kræver kommunal byggetilladelseStabiliteten af ethvert skib kan ændres af slukningsvandAf Erik Weinreich

Link: www-soefartsstyrelsen.dk – søg på: Husbåd

Skum erstattede en stor del af slukningsvandet for ikke at give den brændende husbåd yderligere slagside. Foto: Knud-Otto Westergaard.

19

SÆRLIG INDSATSNovember 2013 · BRANDVÆSEN

CAFS MOBILE – Eff ektiv. Selvstændig. Enkel.

Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer.

▪ Indsatsklar indenfor få sekunder på grund af den enkle konstruktion og lave vægt ▪ Drives alene af de integrerede trykluftfl asker ▪ Overskuelig og simpel at vedligeholde ▪ Let at eftermontere i eksisterende køretøjer

▪ Uafhængig anvendelse med vand, skum eller CAFS-skum ▪ Forbedrer kastelængde/- højde med 30 %

www.rosenbauer.com, www.brandogteknik.dk

139246_Inserat_CAFS Mobile_185x130_dk.indd 1 11.06.13 16:28

ikke ret meget slukningsvand, før der er

risiko for kæntring.

NY BYGGESAG FOR HVER HAVNNår ellers Søfartsstyrelsens regler er

overholdt, skal huset – dvs. hele over-

bygningen på husbåden – overholde det

samme bygningsreglement som huse på

landjorden, og byggeriet skal bygge-

sagsbehandles, før det må tages i brug.

Byggesagsbehandlingen foretages af

kommunen i forhold til, hvor husbåden

skal ligge, og hvis den flyttes til en an-

den havn, skal der foretages ny bygge-

sagsbehandling.

E n ulykke i august med en svensk husbåd er et godt eksempel på, hvad

der kan ske, hvis tyngdepunktet forrykkes. Husbåden var bygget som

et 2-etagers hus på en række pontoner, og under en fest en lørdag aften

med mange mennesker på soldækket begyndte hele konstruktionen pludselig

at gynge.

Huset vejede op mod 60 tons og var fastgjort på en underliggende ramme

med 40 vinkelbeslag. Skruerne kunne ikke holde til belastningen, og på få minut-

ter rev de sig løs, så huset tippede over – væk fra kajen, hvor ponton-rammen

var fortøjet.

De fleste af de i alt 42 ombordværende røg i vandet, hvilket medførte en større

eftersøgning med dykkere i Malmö Havn, hvor ulykken skete. Efterfølgende

måtte otte til behandling på sygehuset.

Det bør nævnes, at husbådens konstruktion ikke opfyldte den svenske byggelov.

HUSBÅD TIPPEDE I MALMÖFest på øverste soldæk forrykkede tyngdepunktetAf Erik Weinreich

Især fladbundede fartøjer som visse husbåde med en høj konstruktion tåler ikke ret meget sluknings-vand, før der er risiko for kæntring

ISL

ISLISL

FÆLLES ØVELSESDAGE BRANDVÆSEN · November 2013

20

T ræning af ledere, stabe og

chefer er kostbart. Øvelse

i håndtering af større og kom-

plicerede indsatser med mange kompo-

nenter kræver intens planlægning, og

mandskabet skal varsles halve og hele år

i forvejen. Det hele kræver rigtig mange

ressourcer.

Men det behøver ikke være så be-

sværligt.

Alle beredskaber i Danmark gennem-

fører hvert år en lang række øvelser,

både lovpligtige og frivillige. Hvis blot

to af disse øvelser lægges på faste

øvedage for hele landet, vil de kunne

bruges til ledelsestræning på kryds og

tværs af kommunegrænser – ganske

gratis. Det koster jo ikke ekstra for det

enkelte beredskab, at to øvelser foregår

samtidig med øvelser hos alle andre

beredskaber.

LEDELSE UNDER PRESSom øvelsesplanlægger kan jeg se

uanede muligheder for træning af

Fælles øvelsesdage giver uanede mulighederDette er en opfordring til at koordinere de lovpligtige og frivillige øvelser to gange om året. Det vil give et gratis boost til ledelsestræningAf Peter Søe, beredskabschef i Guldborgsund Kommune

Hvis blot to af disse øvelser lægges på faste øvedage for hele landet, vil de kunne bruges til ledelsestræ-ning på kryds og tværs af kommunegrænser – ganske gratis

ISL

ISLISL

21

FÆLLES ØVELSESDAGENovember 2013 · BRANDVÆSEN

vores ledere, stabe og chefer i ligeledes

uanede kombinationsmuligheder, vel

at mærke næsten uden brug af ekstra

ressourcer ud over dem, der samlet set

allerede anvendes i Danmark.

Der skal ikke ændres på de enkelte

øvelser, for det faglige indhold vil langt

hen ad vejen være uden betydning for

at træne ledelsesfunktion. Nu får vi blot

mulighed for at kombinere flere øvelser

under samme ledelse.

Hvis holdledere i tre øvelser i fri-

gørelse, miljøuheld og brand alle

melder ind til samme indsatsleder, vil

han have rigeligt at gøre med at tænke

på erstatningsstyrker, forplejning, lys

om aftenen og meget andet. Det er alle

de ekstra funktioner, der presser en

indsatsleder - eller tilsvarende for

en lokal beredskabsstab, hvis mange

indsatsledere samtidig melder ind med

forskellige behov.

EKSEMPLERLad mig blot give en række eksempler på

de mange muligheder:

• Alle aktiverede holdledere og instruk-

tører kan fungere som indsatsenheder,

der via SINE melder om deres aktivite-

ter til en indsatsleder, en vagtcentral

eller en stab.

• Flere små indsatser/øvelser kan virke

som et samlet større skadested med

mange hændelser.

• Større mulighed for at samle nabosta-

tioner til fællesøvelser.

• Større mulighed for at samle bered-

skaber til fællesindsatser på tværs af

kommune- eller regionsgrænser.

• En stab eller en chef kan blive trænet

i at modtage meldinger fra flere ind-

satsledere og skal sikre logistikken til

flere indsatser.

• Enhver holdleder, indsatsleder, stab

eller chef kan trænes et hvilket som

helst sted i landet og dermed få afprø-

vet sine kompetencer i uvante miljøer.

ALLE KAN VÆRE MEDOvenstående er blot eksempler, der

alene tager udgangspunkt i redningsbe-

redskabets kommunale ressourcer. Hvis

vi udvider områderne til også at omfatte

alle redningsberedskabets samarbejds-

partnere, er mulighederne endnu flere.

Med alle mener jeg udover de kommu-

nale redningsberedskaber og bered-

skabsstyrelsen både regionerne, politiet,

Hjemmeværnet, forsvaret mv., for

alle bruger ressourcer på øvelser og

uddannelse.

To gange om året vil alle aktører råde

over endnu større øvelsesstyrker og

mulighed for at træne samarbejder på

tværs af faggrænser. Derved bliver

øvedagene pludselig til nationale fuld-

skala-øvelser, uden at der skal indkaldes

flere hundrede ekstra medarbejdere,

eller der skal betales for de mandskabs-

timer, der ellers skulle have været afset

til øvelserne af denne størrelse, for

øvelserne foregår jo alligevel.

Det er klart, at der ikke kan være tale

om pligt til at deltage i fælles øvelses-

dage, men det burde ligge naturligt for

og i alles interesse at være med.

TO KENDTE DATOERMen hvad kræver denne løsning så?

1. Der fastlægges to nationale øvelses-

dage. En i februar, hvor der stadig er

mulighed for kulde og sne, og en i

september, hvor der stadig er mulig-

hed for ”sommerproblematikker”. Da-

gene fastlægges ikke som datoer men

fx som den sidste tirsdag i september.

2. Øvelsesdagene fastlægges i et sam-

arbejdsforum mellem de deltagene in-

stanser. Kan dette ikke lade sig gøre,

fastlægger de kommunale rednings-

beredskaber (FKB) selv deres dage.

3. Der skal sikres en samlet oversigt

(database) over de øvelsesmomenter,

der planlægges for i de enkelte bered-

skaber, således at der skabes overblik

over mulighederne for træning af alle

niveauer.

STRESSTEST AF SINESINE er et rigtig godt værktøj, og natur-

ligvis skal al kommunikation på de fælles

øvedage foregå på SINE-nettet.

Hvis alle beredskaber den første

tirsdag i februar kl. 18-20 afprøver

SINE, får vi virkelig belastet nettet, og

derved vil vi få langt større mulighed

for at afdække eventuelle mangler ved

net, dækning og terminaler i forhold til

katastrofeindsatser i Danmark. På den

måde får vi stresstestet SINE to gange

om året.

Det er trods alt sjældent, vi har mulig-

hed for sådan at masseudnytte SINE-

nettet med rigtig mange terminaler og

talegrupper i brug over hele landet.

Samtidig kan vi teste vores evner til at

kommunikere på tværs.

BOLDEN ER GIVET OPJeg kan ikke se andet, end at vi med

fælles øvelsesdage får en win/win

situation med masser af muligheder og

uden ekstraudgifter. Og er dagene kendt

i forvejen, burde alle kunne lægge dem

ind i deres egne øvelses- og uddannel-

seskalendere.

Med disse ord skal jeg opfordre såvel

FKB som BRS til at tage bolden op og

iværksætte fælles øvelsesdage.

Hvis alle beredska-ber den første tirsdag i februar kl. 18-20 afprøver SINE, får vi virkelig belastet net-tet, og derved vil vi få langt større mulighed for at afdække eventu-elle mangler ved net, dækning og terminaler i forhold til katastrofe-indsatser i Danmark. På den måde får vi stresstestet SINE to gange om året

Katastrofeøvelse Triplex 2013:

En kraftig cyklon gav den 29. septem-

ber og en uge frem massive oversvøm-

melser på begge sider af den dansk-

tyske grænse. De to lande var til for-

målet omdøbt til Nordland og Sydland

og var i øvelsesmanualen to fiktive ud-

viklingslande, der i forvejen begge

husede flygtninge fra et tredjeland, hær-

get af konflikt.

Landene havde råbt på international

hjælp, og udfordringen var nu at øve

fælles europæisk bistand til de tusinder,

der manglede husly, mad, rent vand,

lægehjælp og meget andet.

Formålet med øvelsen var at træne og

styrke samarbejdet på tværs af landene

i det operative IHP-samarbejde, hvori

Beredskabsstyrelsen deltager, samt at

træne og øve ledelse og koordinering

af nødhjælpsoperationer blandt inter-

nationale, regionale og nationale

organisationer inden for nødhjælp eller

civilbeskyttelse.

Hovedformålet med Triplex var at

øve ledelse og koordinering af hold

fra mange lande ved en større kata-

strofeindsats. Ud over europæiske

INT. ØVELSE I DANMARK BRANDVÆSEN · November 2013

22

Katastrofeøvelse med dansk twistAf Erik Weinreich

Forbindelsesofficer Carsten Bamberg fra Beredskabsstyrelsen modtager sammen med en toldmedarbejder det internatio-nale hjælpeberedskab. Det sker allerede ved grænsen som en del af det danske

Host Nation Support koncept.

Hele EU’s civile hjælpe-apparat blev sat på alarm, da en cyklon de første dage i oktober skabte død og ødelæggelse i det dansk-tyske grænse-område. Heldigvis en øvelse, eller rettere en dobbeltøvelse, for som en lokal tilføjelse fik Danmark for første gang prøvet konceptet med forbindelsesofficerer

beredskaber deltog en række NGO’ere,

Røde Kors, flere FN-organisationer samt

redningshold fra både Singapore og

Australien.

DANSK FOKUSTriplex-øvelsen havde en lille, dansk

tilføjelse i form af to forbindelsesof-

ficerer, der trænede samarbejde med

de udenlandske hold, og som noget

meget væsentligt havde de mulighed

for undervejs at få en tilbagemelding

på, hvordan deres udenlandske kolleger

oplevede hjælpen, den såkaldte Host

Nation Support.

På den baggrund er Beredskabs-

styrelsen ved at tilrette instrukser og

materiale til de forbindelsesofficerer,

der skal følge eventuelle udenlandske

enheder i Danmark. Forbindelsesoffice-

rerne, der vil være ”mellemled” imellem

de udenlandske hold og f.eks. indsats-

ledelsen under en indsats, vil introdu-

cere de udenlandske enheder for bl.a.

de danske indsatstaktiske principper og

kommandoforhold. Sektionschef René

Jensen fra Beredskabsstyrelsen forven-

ter, at materialet vil være færdigaftalt

inden årsskiftet.

DANSK LEDELSE I DANMARKDanmark har et velfungerende rednings-

beredskab, men alligevel er det ikke

utænkeligt, at Danmark kan få brug for

hjælp fra det internationale samfund.

F.eks. kan man forestille sig en situation,

hvor Danmark efter et omfattende og

voldsomt skybrud kan have behov for

ekstra pumpekapacitet eller særlige

situationer, hvor der er brug for mere

specialmateriel, end det kommunale og

det statslige redningsberedskab tilsam-

men råder over. Beredskabsstyrelsen

tror dog ikke, at en nok så stor hæn-

delse også vil ramme vores evne til selv

at lede den efterfølgende indsats.

Det er derfor ikke en del af det dan-

ske værts-koncept, at fremmede skal

overtage ledelsen af en stor indsats

i Danmark.

Det var det til gengæld i Triplex-

øvelsen, hvor de internationale hold

til civilbeskyttelse også overtog den

overordnede ledelse i et for dem

fremmed land. Hele scenariet gik på,

at al lokal ledelse og hele det lokale

regeringsapparat var lagt ned, som

det fx skete ved jordskælvet på Haiti

i 2010.

23

TriplexTriplex-øvelserne har siden 1997 været gennemført ca. hvert andet år af IHP i et tæt samarbejde med FN (OCHA).

IHP, International Humanita-rian Partnership: www.ihp.nuOCHA , United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs: www.unocha.org

INT. ØVELSE I DANMARKNovember 2013 · BRANDVÆSEN

Danmark har et velfungerende redningsberedskab, men alligevel er det ikke utænkeligt, at Danmark kan få brug for hjælp fra det inter-nationale samfund

FO i REFILEn ny version af Retningslinjer for Indsatsle-delse (REFIL) ventes udsendt i løbet af novem-ber, og den vil bl.a. indeholde et kort afsnit om rekvirering og modtagelse af international assistance.

Det præciseres bl.a., at indsatsleder som ved alle andre indsatser rekvirerer assistance til en specifik opgave og ikke beder om bestemte enheder.

Proceduren med forbindelsesofficerer som kontakt til udenlandsk assistance i Danmark er kort beskrevet, idet forbindelsesofficerer ud over at være bindeled til indsatsledelsen også får til opgave at kende kapaciteten for de uden-landske enheder.

Autotec ApS | Foldagervej 12A | 4623 Ll. Skensved | Tlf: 56 16 19 20 | Web: www.autotec.dk

TILVALG:- 2 Farvet model Blå/Gul fuld 360°- Bagudvendt gul signalbro (Blå udgave)- HotFoot ( Lys i monteringsfødder )- Scenelys ( Skadested lys )

HotFood

NYHED Primo 2014

Integrity®

INT. ØVELSE I DANMARK BRANDVÆSEN · November 2013

24

N år og hvis Danmark skal mod-

tage international assistance

til meget store hændelser, vil

der blive udpeget en dansk forbindel-

sesofficer til hvert af de udenlandske

hold. Forbindelsesofficerer bliver livlinen

mellem den danske indsatsledelse og de

udenlandske hjælpetropper, så indsats-

lederen ikke skal bekymre sig om, at

gæsterne kan have en anden komman-

dostruktur ved indsats, end vi er vant til

i Danmark.

Konceptet med forbindelsesofficerer

er formuleret efter bl.a. polsk forbil-

lede og blev for første gang afprøvet

i Danmark under øvelsen Triplex 2013.

Umiddelbart et vellykket forsøg, hvor

der kun forventes mindre tilretninger,

når der har været evaluering af indsatsen.

ISL ER ALTID CHEFForbindelsesofficeren skal være med til

at sikre den danske model, hvor red-

ningsberedskabets indsatsleder behol-

der den overordnede ledelse på skade-

stedet, uanset hvor stor og kompliceret

hændelsen måtte blive.

Hvis indsatslederen ikke i egen orga-

nisation har den nødvendige kapacitet,

rekvirerer han yderligere styrker hos den

lokale beredskabsstab, der koordinerer

ressourcerne og evt. via Beredskabs-

styrelsen beder det internationale sam-

fund om hjælp, fortæller sektionschef

René Pico Jensen fra Beredskabsstyrel-

sens Nationalt Beredskab. Han forklarer:

DØGNVAGT PÅ KOORDINERINGS-CENTER- Hvis fx en indsatsleder ved en meget

stor oversvømmelse får behov for at

lænse et større område, og den nød-

vendige kapacitet ikke kan skaffes

i Danmark, kan Beredskabsstyrelsen

anmode om hjælp via EUs Emergency

Responce Coordination Centre, ERCC.

Det er i den henseende vigtigt, at ind-

satsledelsen formulerer behovet som

en beskrivelse af opgaven, der skal

løses, og ikke en specifikation af den

ønskede styrke.

- ERCC i Bruxelles er en fælles, døgn-

bemandet europæisk facilitet, der bl.a.

videreformidler anmodninger fra ét

medlemsland til alle andre medlems-

lande. En anmodning vil straks blive

videresendt sammen med eventuelle

andre ønsker, hvorefter medlemslan-

dene kan byde ind med, hvad de kan

tilbyde og hvor hurtigt.

- Alle svar med oplysninger om mate-

riel, mandskab og ankomsttid vil heref-

ter blive samlet og sendt til Beredskabs-

styrelsen, der sluttelig vil aftale direkte

med de enkelte lande.

ISL TALER FORTSAT DANSK- Når hjælpeholdet ankommer, vil det

på det aftalte tidspunkt blive modtaget

ved grænsen af en dansk forbindelses-

officer fra Beredskabsstyrelsen, der ud

over at være tolk og mellemled til den

danske indsatsleder også skal vejlede

om danske forhold, hjælpe med overnat-

ning, forplejning, brændstof m.m. samt

være til rådighed under hele opholdet.

- Al kommunikation til udenlandske

hjælpehold foregår på engelsk, men

indsatslederen vil gennem forbindelses-

officeren fortsat kunne kommunikere

på dansk og have kommandoen over

hjælpeholdet præcis som hvis det var et

slukningshold fra et naboberedskab.

Hjælpeenheder på egen radioVed en evt. indsættelse af udenlandske enheder i Danmark, forventer man, at de selv medbringer alt udstyr, herunder egne radioer. Det er ikke meningen, at internationale enheder skal be-nytte danske SINE-terminaler eller det danske SINE-netværk.Den danske forbindelsesofficer, der følger den udenlandske enhed, vil have en SINE-terminal, der vil blive anvendt til enhedens kommunikation på SINE.

Forbindelsesofficer bliver en ny funktionBindeled mellem dansk indsatsleder og udenlandske hjælpehold, hvis Danmark en dag skal modtage international katastrofehjælpAf Erik Weinreich

En lejr for indkvartering af udenlandsk personel vil normalt blive oprettet af inter-nationale aktører, herunder Beredskabsstyrelsen. Det kan dog også tænkes, at Beredskabsstyrelsen vil kunne magte selv at etablere lejren, hvis vi en dag skulle få behov for international assistance.

25

November 2013 · BRANDVÆSEN

D en kommende

udgave af Retnings-

linjer for Indsats-

ledelse (REFIL) ændrer ikke

ved de nuværende betegnel-

ser for den tekniske ledelse

på et skadested. De tre

ledere hedder fortsat:

• Indsatsleder Rednings-

beredskab (ISL-RB)

• Indsatsleder Politi (ISL-PO)

• Koordinerende læge (KOOL)

De nævnte betegnelser

fremgik også af REFIL’en fra

2010.

Det er således ikke korrekt

at benytte Indsatsleder Brand

i stedet for Indsatsleder

Redningsberedskab, selv om

mange gør det, og et forslag

om en ny betegnelse for den

koordinerende læge fik ikke

den store opbakning i ar-

bejdsgruppen for REFIL’en.

Uændrede funktions-titler på skade-stederDet hedder stadig ISL-RB, ISL-PO og KOOLAf Erik Weinreich

Bygaden 2, 2630 TaastrupTlf.: 43 59 10 00 – www.htk.dk

til beredskabsafsnittetB e r e d s k a B s i n s p e k t ø r

Beredskabsafsnittet i Høje-Taastrup Kom-mune søger en beredskabsinspektør som kan bidrage med at løfte det brandfore-byggende område i kommunen, samt deltage i løsningen af de daglige bered- skabsfaglige opgaver.

HOVEDOPGAVER:• Ståispidsenforattegnekommunensforebyggendeprofilisamarbejdemed de øvrige medarbejdere.

• Foreståundervisningoguddannelseafbl.a. børn og unge.

• Planlægningafforebyggelseskampagner.• Afviklingafbrandøvelserpåskolerog

uddannelsessteder.•BrandsynikategoriA(daginstitutioner,

skoler, plejehjem, forsamlingslokaler og hoteller).

• Administrationafdeca.160ABA-anlæg,der er i kommunen.

• Ansvaretfor,håndslukkere,førstehjælps-udstyr, brandhaner, lejlighedstilladelser m.m.

•Duvilfåansvaretforopdateringafinfor-mationsmateriale, herunder ansvaret for hjemmesiden.

• Visergerneatduindgåriindsatsleder-vagtenislukningsområdetefterca. et ½ år.

Vi tilbyDER: • Etjobmedhøjgradafselvstændigt

ansvar for løsning af egne opgaver.• Spændendeogafvekslendeopgaver,i

samarbejde med fagligt dygtige kolleger.• Samarbejdepåtværsaffagområder.• Enuhøjtideligoghumoristiskomgangs-

form i en travl hverdag. • Fagligogpersonligkompetenceudvikling.• Sundhedsordning,herunderfriadgang tiltræningscentre.

Vi fORVEntER: • Atdueruddannetfaginstruktørellertil-

svarende og har erfaring med at undervise.• Atduhargodeformidlings-ogsamar-

bejdsevner. • Engagementiopgaveløsningen,robusthedogevnentilathåndtereflereopgaversamtidig.

• AtduharbeståetBeredskabsstyrelsensudannelse som indsatsleder.

• Atduhargennemførtogbeståetbrandteknisk videregående uddannelse fra Beredskabsstyrelsen.

• AtdubesiddergodeIT-mæssigeevner.• Atdukansikkerhedsgodkendes.

Vilæggerstorvægtpåatdubesiddergodepersonlige egenskaber, samt at du har erfa-ring inden for det beredskabsfaglige om-råde.Viopfordrerdigtilatansøge,selvomdumåskeikkeharsamtligefagligekvalifika-tioner.Dumåsåværeindstilletpå,efter-følgende, at gennemgå den/de manglende uddannelse(r).

løn- OG AnsættElsEsVilkåR:Beredskabsafsnittet er en del af Teknik- ogMiljøcentret,somogsåvaretagermyn-dighedsbehandling indenfor bygge-, natur- ogmiljøområdet.Arbejdstidener37timerpr.uge.Aflønningvilskepåbaggrundafkvalifikationermedudgangspunktinyløn.Stillingenerindplaceretpåløntrin37,hvor- til kommer vederlag mv. for varetagelse af indsatsledervagten.

stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2014.

yDERliGERE OPlysninGER: om stillingen kan fås ved henvendelse til beredskabschefNikolajAndersenpåtelefon43591298ellerviceberedskabschefSørenBrøndtoftpåtelefon43591297. AnsøGninG:Ansøgningtilstillingenskalværekommunenihændesenestden2.december2013. AnsøgningenbedesvedlagtCVogkopi af eksamensbevis.

AnsøGninGEn bEDEs sEnDt til: TMC@htk.dkellerHøje-Taastrup Kommune Teknik-ogMiljøcentretBygaden 2, 2630 Taastrup

du gør en forskel for kommunens borgere.

Vi gør en forskel for dig!

Om bEREDskAbEt i HøjE-tAAstRuP kOmmunE:

Beredskabsafsnittet i Høje-Taastrup Kommune beståridagaftopersoner,sombeskæftigersigmed kommunens beredskabsfaglige opgaver, herunder den brandtekniske byggesagsbehandling. VierfysiskplaceretpårådhusetsomendelafTeknik-ogMiljøcentret.

OperativtharvietsamarbejdemedIshøjog VallensbækKommuneomvaretagelseafindsats-ledervagten,ogheleområdetdækkesafFalck- stationen, beliggende i Høje-Taastrup Kommune.

Det er således ikke korrekt at benytte Indsats-leder Brand i stedet for Indsatsleder Redningsbered-skab, selv om mange gør det

SINE BRANDVÆSEN · November 2013

26

D et store, forkromede overblik

over et skadested er tættere

på end nogensinde. To pilot-

projekter under fællesbetegnelsen SINE

Services afprøver i øjeblikket mulig-

hederne for at samle alle tilgængelige

oplysninger på ét digitalt kort, der skal

kunne ses både af indsatslederen på

en mini-tablet og af en beredskabsstab

på et smart-board eller anden form for

storskærm.

Umiddelbart lyder det uoverskueligt

med alle oplysninger på samme skærm,

men oplysningerne skal ligge i forskellige

lag, der kan aktiveres og kaldes frem

efter behov.

Forventningerne er meget store

både til, hvad der er muligt, og til tids-

planen. Således tror brandinspektør

Hans Jørgen Brandt Larsen, Københavns

Brandvæsen, at det er realistisk med

et brugbart system allerede om et års

tid. Han er med i en af projekternes

arbejdsgrupper.

FÆLLES FORSTÅELSEMålet for projekterne er, at de digitale

kort over skadesteder skal hjælpe

den samlede indsatsledelse til en hur-

tigere og fælles forståelse af alle typer

hændelser, og jo mere kortene bruges

til små hændelser i dagligdagen, jo mere

rutinerede bliver alle til at bruge dem

Fremtidens overblik kommer på en skærmElektroniske og dynamiske kort bliver et vigtigt værktøj til at skabe overblik over et skadested allerede inden indsatsleder ankommer. Indsatsleder, vagtcentral og beredskabsstab skal kunne se det sammeAf Erik Weinreich

Alt kan lægges ind på en GIS-lag, fx place-ring af brandhaner

Beredskabets biler

Fareområde, indre afspærring og ydre

afspærring markeres med farvede cirkler

Kort over el-forsyning

Grundkort

SINENovember 2013 · BRANDVÆSEN

27

A lle aktører i en indsats skal rent

fysisk kunne se det samme bil-

lede af skadestedet, så de får

den samme forståelse af situationen.

Det hele skal visualiseres ved hjælp af

digitale kort, hvor alle involverede myn-

digheder ser det samme.

Sådan lyder opgaven for projektet SINE

Services, der er en platform for udveksling

af operative oplysninger. Den vil være

et kæmpespring frem i forhold til i dag,

hvor det visuelle overblik typisk dannes

via tegninger, som indsatsledere selv

skitserer på en tavle på bagklappen af

indsatslederbilen eller på et stykke papir

fortæller Bo Samson, der er leder af pro-

jektets operative arbejdsgruppe. Han er

vicepolitiinspektør og leder af vagtcen-

tralen i Midt- og Vestsjællands Politi.

TO PILOTFORSØGDet næste halve år vil beredskaberne

teste to forskellige pilotløsninger, som

vil give beredskaberne det bedste vi-

suelle overblik over et skadested. De to

pilotforsøg foregår hos beredskaberne

i henholdsvis Østjyllands- og Midt- &

Vestsjællands Politikredse, og undervejs

bliver forsøgene byttet om, så begge

områder afprøver begge muligheder.

Som afslutning skal en evaluering af

forsøgene munde ud i en anbefaling til

en eventuel udrulning på landsplan.

ANBEFALING TIL APRILSom sikkerhed for, at resultatet lever op

til beredskabernes behov, bliver pilotfor-

søgene fulgt tæt af arbejdsgrupper, der

har repræsentanter fra både FKB, politi,

det præhospitale beredskab, forsvaret

og Beredskabsstyrelsen.

Med andre ord praktiske arbejdsgrupper,

der også sætter de brugermæssige rammer

for de to IT-løsninger, der bliver afprøvet

såvel på det taktiske som på det opera-

tive niveau på tværs af beredskaberne.

Løsningerne bliver ligeledes afprøvet

på forskellige størrelser indsatser og

indsatser med flere skadesteder, og hvis

man i testperioden ikke har mulighed for

tests i skarpe indsatser, vil en underar-

bejdsgruppe gennemføre øvelser.

Det hele skal munde ud i en evalue-

ring med en anbefaling i april 2014, så

der inden sommerferien kan udarbejdes

et beslutningsgrundlag for en færdig SINE

Services-løsning, der eventuelt skal ud-

bredes på landsplan, siger Bo Samson.

ved store hændelser, hvor de for alvor

kan gøre gavn.

Tanken er, at indsatsledere allerede

på vej til et skadested skal kunne se

området på et digitalt kort:

- Jeg forestiller mig, at man vil kunne

se bygninger, bygningsnumre, porte,

brandhaner, vejnavne og meget mere,

så man ved ankomst er bedre forbe-

redt, siger Hans Jørgen Brandt Larsen.

GIS-oplysninger om forsyningsled-

ninger, vejnavne osv. skal genereres

automatisk til det fælles kort, og

forventningen er, at alle indsats-køre-

tøjer også skal markeres og helst med

statusmeldinger, så man kan se, om fx

en ambulance er optaget eller holder

standby.

DYNAMISKE KORTFor ikke at forvirre skal kun Indsats-

leder Politi, Indsatsleder Rednings-

beredskab, KOOL samt KSN (Komman-

dostation) kunne tegne på kortet og

fx indtegne adgangsforhold, afspær-

ring, behandlingsplads, opmarch-

område og alt muligt andet, så alle

aktører får den samme, entydige op-

fattelse af situationen.

- De dynamiske kort kan blive et fan-

tastisk støtteværktøj til indsatslederen.

Hvis fx en fabrik brænder, vil det være

af stor betydning at kunne indtegne et

fareområde, så politi og ambulance kan

se, hvor de må køre, og beskrive den

bedste kørevej.

- Eller ved en ulykke på DSBs område

vil alle kunne se samme billede med

spor-numre, perroner, stationsnavne

osv., og vi kan så her skrive, når køre-

strømmen er taget, så det er sikkert

at arbejde, siger Hans Jørgen Brandt

Larsen.

Fra skitser på papir til digitale kortProjekt for visualisering af skadesteder vil give det tværgående samarbejde et stort løftAf Erik Weinreich

Kaos-fasenMålet for SINE Services er at forkorte kaos-fasen , der er den tid, der går fra an-meldelse til overblik over en hændelse.

Projektet bygger på udveks-ling af informationer på tværs af forskellige operative niveauer, og det er blevet til efter en analyse i 2012, hvor alle beredskaber blev spurgt om deres behov for SINE-tjenester.

Umiddelbart lyder det uoverskueligt med alle oplysninger på samme skærm, men oplys-ningerne skal ligge i forskellige lag, der kan aktiveres og kaldes frem efter behov

SINE BRANDVÆSEN · November 2013

28

S ymbolerne, der i de to pilot-

forsøg hos SINE Services skal

markere køretøjer, skadeområde

m.v., bliver rent genbrug. En national ar-

bejdsgruppe under Beredskabsstyrelsen,

hvor også FKB deltog, fandt allerede sid-

ste år fandt frem til en række symboler

til brug på en skærm, og så er der ingen

grund til at begynde forfra.

Symboler må ikke kunne misforstås,

og to sæt symboler for samme køretøjer

m.v. vil kun skabe forvirring, siger bered-

skabschef Niels Christensen, Ikast-Brande,

der er formand for den undergruppe,

der skal se på tegninger og symboler.

ISL TEGNER- Vi mener, at vi på skadestedet kun skal

markere køretøjer og fælles faciliteter

samt indtegne fareområde med rødt,

indre afspærring med gult og ydre af-

spærring med grøn cirkel. Vi kan så have

et fælles lag samt lag for henholdsvis

redningsberedskab, politi og ambulan-

cer, som vi kan trække ind efter behov.

- Jeg skal eksempelvis kunne se

egne typer køretøjer, mens politiet ikke

behøver at kende funktionen af det

enkelte brandkøretøj. For at undgå mis-

forståelser kan det være en idé, at hvert

køretøj bliver identificeret med sit SINE

ID-nummer, hvis man klikker på det på

skærmen, siger Niels Christensen.

LILLE SKÆRMForventningen er, at indsatsleder skal kunne

tegne skadestedet ind på en lille tablet,

der skal kunne ligge i en lomme, ikke

større end at den er praktisk at benytte.

Her må der ikke være for mange sym-

boler, hvis det også skal være overskue-

ligt. Derfor udvælger arbejdsgruppen

de 20-30 vigtigste symboler til dette

brug, mens operatøren på vagtcentralen

måske fortsat skal kunne se alle 125

symboler fra Beredskabsstyrelsen.

GOD SPARRINGUd over Niels Christensen og to andre

repræsentanter for KL/FKB har arbejds-

gruppen for tegninger og symboler bl.a.

deltagelse fra Hjemmeværnskomman-

doen, SOK og HOK, hvilket giver rigtig

god mening. Hjemmeværnet kender til

bevogtning af skadesteder, HOK er vant

til meget store indsatser, og i samarbej-

det med SOK om indsatser i og uden for

kystnære områder er det vigtigt med

den samme forståelse af situationen.

- SINE Service ser ud til at blive et rigtig godt værktøj som

supplement, men det må ikke blive det styrende element.

Vi må ikke glemme kerneydelsen, og vi må ikke gå ned, bare

fordi vi mister en tablet eller forbindelsen til internettet.

- Når det er sagt, så forventer jeg et værktøj, der på en

enkel og nem måde kan skabe hurtigt overblik over ska-

destedet og en fælles forståelse, lyder det fra vicebered-

skabschef Claus Larsen, Nordvestsjællands Brandvæsen. Han

er med i en af projektets arbejdsgrupper, der bl.a. har til

opgave at se på undervisningsbehovet til det nye værktøj.

I første omgang forventer han ikke, der bliver behov for

digitale kort ved relativt simple hændelser i hverdagen, men

det kan måske ændre sig, hvis kortene også vil kunne gem-

mes og bruges som dokumentation af en hændelse, så man

efterfølgende kan se, hvad der skete hvornår.

Prisen for tilslutning og om alle beredskaber skal tvinges

til at være med i SINE Services vil ligeledes spille en rolle,

siger Claus Larsen.

IKKE PÅ SINE-NETTETI første omgang kommer SINE Services ikke på SINE-nettet

men vil være henvist til at benytte teleselskabernes 3G- el-

ler 4G-teknologier. Det er endnu ikke fastlagt, hvordan en

eventuel løsning på landsplan skal håndteres.

Måske kan SINE Services blive en del af dokumentationen, forudser Claus Larsen, Nordvestsjælland

SUPPLEMENT – IKKE STYRENDE VÆRKTØJAf Erik Weinreich

Der må ikke være for mange symbolerDet rigtigste vil være at genbruge de symboler, som allerede benyttes andre stederAf Erik Weinreich

For at undgå misforståel-ser kan det være en idé at hvert køretøj bliver identificeret med sit SINE ID-nummer, hvis man klikker på det på skærmen

SINENovember 2013 · BRANDVÆSEN

29

Allerede fra den første planlægning af

SINE-nettet forudså Økonomistyrelsen,

at SINE-nettet ville kunne benyttes

i den kommunale dagpleje. Center for

Beredskabskommunikation, CFB, har

dog aldrig reklameret for at få disse

ekstra brugere på SINE, og i mellem-

tiden har mobilteknologien for længst

gjort SINE mindre interessant for hjem-

meplejen.

Gratis brug af SINE-nettet er ikke læn-

gere et konkurrence-parameter, når det

lægges sammen med indkøb og service

af forholdsvis dyre SINE-terminaler. Et

mobil-abonnement vil være billigere og

vil samtidig kunne suppleres med adskil-

lige applikationer, der er skræddersyet

til hjemmeplejen.

Den kommunale nummergruppe,

VPN-3, der var beregnet til bl.a. hjem-

meplejen, er dermed aldrig kommet

i brug.

SINE-nettet har dermed en stor, ledig

kapacitet, idet nettet er bygget til at

kunne håndtere mindst 40.000 termi-

naler eller omkring dobbelt så mange,

som de 19.000, der i dag er tilsluttet fra

beredskabet.

SÆRLIGE TILLADELSERNummergruppen for kommunale red-

ningsberedskaber, VPN-2, har forholds-

vis vide rammer for brugergruppen, og

CFB (tidligere SINE-sekretariatet) god-

kender gerne ”andre brugere”, hvis der

kommer en beredskabsfaglig indstilling

fra en beredskabschef.

Foreløbig er der godkendt ikke-bered-

skabsfaglige brugere i ca. 25 kommuner,

og i alle tilfælde har beredskabschefen

så både det uddannelsesmæssige og det

sikkerhedsmæssige ansvar. Hvis fx et

ungdomsbrandvæsen får tildelt et antal

SINE-terminaler, er det beredskabs-

chefens ansvar, at de ikke misbruges.

Det hører med, at prisen på SINE-ter-

minaler sætter en naturlig begrænsning

for ikke-beredskabsmæssige ansøgere.

SINE er yt til hjemmeplejenMobiltelefoner er både bedre og billigere. Kun få ansøgninger om SINE til andre formålAf Erik Weinreich

tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk

Vi ønsker Beredskab Vesthimmerland og Djursland

Brand og Redning tillykke med de nye køretøjer opbygget på vores

værksted i Haslev

Scan koderne for atse indretnings bille-der af køretøjerne.

13

56

6EK

STR

ÖM

Reklame for den kommunale VPN-3

Brandmuren på Solgårdens loft beskytter ikke meget, når der mangler en brandlem.

FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN · November 2013

30

FOREBYGGE SES STAFET

I 2007 opstod der en brand på Dybbøl

Skole i Sønderborg. Årsagen til branden

var en overophedet elmotor til et venti-

lationsanlæg, som var placeret på loftet

i bygningen.

Branden spredte sig hurtigt igennem

bygningens brandsektioner, som ikke var

intakte. Brandsektionerne gik formo-

dentlig op til tagbeklædningen, men

efter branden kunne man se, at ilden

kunne komme igennem rør og lednings-

gennemføringer samt branddøre, som

var monteret i sektionsmurene i loft-

rummet. Det gjorde ikke sagen bedre,

at undertaget var udført af et bitumen

materiale.

Skolen var bygget i 1972, og på det

tidspunkt havde man selvfølgelig en

anden byggestil og helt andre krav til

materialer og lovgivning, end man har

i dag.

GOD IDÉ – DÅRLIG TIDI Silkeborg Brand & Redning iværksatte

vi på baggrund af skolebranden i Søn-

derborg et tema, som havde fokus på

sikring mod brandspredning i bygninger,

herunder brandsektioner.

Efter aftale med kommunens risiko-

koordinator blev vi enige om at gøre en

indsats for, at det samme ikke måtte ske

i Silkeborg.

I efteråret 2008 holdt vi i forebyg-

gende afdeling en tema/kursusdag for

alle serviceledere på kommunens skoler,

hvor vi fortalte om krav til brandsek-

Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejlAf John Mogensen, beredskabsinspektør i Silkeborg

Skolebrand i Sønder-borg har inspireret til fokus på brandsikring i Silkeborg

31

November 2013 · BRANDVÆSEN FOREBYGGELSESSTAFET

FOREBYGGE SES STAFET

tionsvægge, og hvad de skulle være

opmærksomme på. Ideen var herefter,

at de skulle indberette til os, hvor på

deres skole brandsektionerne var, og

beskrive brandsektionernes beskaffen-

hed, hovedsagligt på lofterne, suppleret

med billedmateriale.

Det var imidlertid ingen succes, da

ikke alle gjorde lige meget ud af det, og

mange mente slet ikke, at de havde tid

til at skulle springe rundt for at kontrol-

lere vægge og huller på lofterne.

HJÆLP UDEFRADerfor fik kommunens ejendomsafdeling

en lokal rådgiver til at gennemgå alle

skolerne for svigt i brandsektionerne

samt loftlemme osv.

I efteråret 2010 var gennemgangen

færdig, og der var udarbejdet en rap-

port over alle skoler i kommunen med,

hvad der skulle udføres for at etablere

brandsektioner, som lever op til gæl-

dende regler. Det er klart, at det kan

være svært og meget bekostelig at få

alle bygningerne løftet helt op til de

nuværende krav og standarder, men

To typiske eksempler på, hvordan edb-installationer kan efterlade

alvorlige fejl i en brandsektionering.

Det var imidlertid ingen succes, da ikke alle gjorde lige meget ud af det, og mange mente slet ikke, at de havde tid til at skulle springe rundt for at kontrol-lere vægge og huller på lofterne

FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN · November 2013

32

kommunen havde nu noget at arbejde

videre med.

FOKUS 2: PLEJEHJEMI 2012 besluttede Ejendomsafdelingen

at fortsætte med at sikre bygningerne.

Denne gang var fokus at få hævet

standarden på pleje- og ældrecentre

i kommunen.

For at reducerer omkostningerne

aftalte Forebyggende afdeling med

Ejendomsafdelingen, at Silkeborg Brand

& Redning skulle gennemgå centrenes

loftrum og derefter kortlægge sek-

tionerne, samt estimere udgifterne til at

forbedre disse.

Kommunen har i dag 25 ældrecentre.

Ud af disse lavede vi en sortering og

udvalgte 12 centre, som vi skulle gen-

nemgå i løbet af 2012, så egentlig havde

vi nok at se til sidste år. Ældrecentrene

i kommunen er ikke så gamle og slidte

som mange af skolerne, men alligevel

fandt vi en del fejl i sektionerne oppe på

lofterne.

TYPISKE FEJLTidsmæssigt har det taget i snit omkring

15-20 timer pr. plejecenter lige fra plan-

lægning over undersøgelser på lofterne

til udførelse af rapporter.

De hyppigste fejl var rør- og lednings-

gennembrydningerne efter håndværke-

re, men også at murene ikke går helt op

til tagbelægningen. Derudover var der

eksempler på, at sektionsvægge var ble-

vet fjernet eller flyttet i stueplan, uden

at man havde forholdt sig til brandsekti-

onsvæggen på loftet.

Som afslutning vil jeg sige, at jeg

tror, der findes rigtig mange bygninger

og institutioner, som har problemer

med ”utætte” brandsektioner, både på

loftrum og i andre plan. Det er et stort

projekt at få alle kortlagt, og udfordrin-

gen er nok større, når der bagefter skal

gøres noget ved det i praksis. Udfordrin-

gerne bliver ikke mindre af de besparel-

ser, som kommunerne er igennem hvert

år, men nu har Silkeborg Kommune dog

fået taget hul på bylden.

GEVINST FOR OSEfterfølgende har det været en stor

fordel for os, når vi er på brandsyn på

de steder, hvor vi har gennemgået lof-

terne. Vi har et meget større kendskab

til bygningerne og deres opdeling af

brandsektioner, og servicelederne, som

var med rundt på lofterne, har også fået

en forståelse for, hvor vigtigt det er, at

sektionsvæggene er intakte og uden

gennembrydninger hele vejen igennem

bygningen.

Indsatsen for bedre brandsikring handler også om, at servicelederne forstår detaljer som at lukke branddøre og brandlemme. Denne lem på loftet i et plejecenter stod åben …

De hyppigste fejl var rør- og lednings-gennembrydnin-gerne efter hånd-værkere, men også at murene ikke går helt op til tagbelæg-ningen

A lle mangler ved brandsektioner på skoler og ple-

jehjem i Silkeborg er nu udbedret, og regningen

for 25 ud af kommunens 33 skoler løber op i lidt

over 2,5 mio. kr., mens brandsikringen af 12 plejehjem har

kostet 300.000 kr., fortæller Tove Grølsted Thomsen, der

er faglig leder for forsikringsteamet i staben Ejendomme.

Beløbene er excl. moms.

Prisforskellen skyldes bl.a., at skolerne generelt er ældre

end kommunens plejehjem, og at brandsektioner på skoler

har været ”udsat” for langt flere gennemboringer til IT end

plejehjemmene. Rigtig mange huller i brandsektioner skyl-

des netop nye installationer.

Skoler og plejecentre er valgt først, fordi de umiddelbart

er de kommunale bygninger, hvor der færdes flest men-

nesker. Måske vil man også gennemgå børnehaver, om end

Tove Thomsen ikke forventer, at problemet med gennem-

boringer er så stort her. Desuden er der næppe så mange

brandsektioner i børnehaver.

FORVENTER BILLIGERE FORSIKRINGSilkeborg Kommune vurderer, at disse sikringstiltag

vægtes højt af forsikringsselskaber, og derfor er kom-

munens forsikringsselskab da også orienteret om de

to projekter.

Ud over en langt bedre brandsikring af de kommunale

ejendomme forventer Tove Thomsen, at brandsikringen

vil give Silkeborg Kommune ”en stjerne” hos kommunens

forsikringsselskab:

- Vi ser frem til en goodwill fra forsikringsselskabet, fordi

projekterne viser, at kommunen tager risikoen alvorligt,

og desuden forventer vi at kunne se en effekt i præmieni-

veauet ved næste udbud af kommunens forsikringer.

- De to projekters

gennemførelse samt

alle øvrige risikotil-

tag, der er i kom-

munen, vil fremgå af

udbudsmaterialet.

Jeg kan også nævne,

at vi i forhold til

brand er ved at op-

sætte ABA-alarmer

på hele rådhuset.

- Det er ikke

uden betydning for

de tilbud, kommu-

nen modtager, at

Silkeborg Kommune

vægter risikostyring

højt.

EJENDOMME UNDER SAMME TAGFra 1. januar 2012 blev alle kommunale ejendomme i Silke-

borg lagt ind under staben Ejendomme. Det gælder både

udvendig vedligeholdelse, ombygning, nybygning og drift.

Under driften hører bl.a. alle tekniske serviceledere.

Ændringen har givet ny fokus på risikostyring, og kom-

munen opsætter nu elektronisk dørkontrol, hvor dette

mangler. Alle bygninger har indbrudsalarmer, og nogle

steder opsættes desuden videoovervågning.

Stafet for forebyggelseI samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområ-det. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi”.

Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrel-sens ankermand på forebyggelsesområdet.

33

November 2013 · BRANDVÆSEN FOREBYGGELSESSTAFET

Vi ser frem til en goodwill fra forsik-ringsselskabet, fordi projekterne viser, at kommunen tager risikoen alvorligt, og desuden forventer vi at kunne se en effekt i præmieniveauet ved næste udbud af kommunens forsik-ringer.

SILKEBORG HAR INVESTERET MILLIONER I SIKKERHEDFokus på risikostyring forventes at give billigere forsikringerAf Erik Weinreich

1. AFFUGTNINGSANLÆG

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR

BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg

3. ASPIRATIONSSYSTEMER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

4. BEREDSKABSKURSER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BEREDSKABSPLANER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. BRANDANLÆG

BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

7. BS-, BD- OG F-DØRE SAMT BRANDDØRE OG JALOUSIER

DEKO LOFT + VÆG P|S skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk JSA BRAND Elstedbyvej 18-22 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44 Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer

8. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR

AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: li@apollobrand.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com

DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats- beklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Herstedøstervej 27-29 Blok A, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16 Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com GKV BRANDMATERIEL Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68 Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk ICM-ArSIMA A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-arsima.coms LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING APS Lillebæltsvej 1-3, 6715 Esbjerg N Tlf. 26 35 11 09 www.rescuetrading.dk info@rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr Din Totalleverandør

9. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK

BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service

DORMA Danmark A/S Roholmsvej 10A 2620 Albertslund Tlf. 44 54 30 00 fax 44 54 30 01 e-mail: info@dorma.dk www.dorma.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

10. EKSPLOSIONSFOREBYG-GELSE OG EKSPLOSIONS-

SIKRING

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69

11. FORURENINGS-BEKÆMPELSES-MATERIEL

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

12. GNISTDETEKTERING OG -SLUKNING

SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69

13. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING

BRANDSIKRING DANMARK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted

HVEM SÆLGER . . . BRANDVÆSEN · November 2013

34

s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksteds LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted

14. LOFTS- OG VÆGBEKLÆDNING

DEKO LOFT + VÆG P|S skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk

15. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs- motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder.

16. PUMPER

GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk

ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk

17. RADIO-/KOMMUNIKA-TIONSUDSTYR

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations- systemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarni- ture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværks- dækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings- systemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11 Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

18. RÅDGIVENDE FIRMAER

DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

19. SIKRINGSSKILTE

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

20. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG

s BRØNDUM A/S 8361 Haselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

21. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk

SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk

22. VAGTCENTRALER

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00 Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk INTERGRAPH DANMARK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

23. VANDFYLDTE SLANGEVINDER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

24. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk NOVENCO XFLOW® Wilhelmsen Technical Solutions A/S Rugvænget 6 4100 Ringsted Tlf: 70 12 07 00 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

HVEM SÆLGER . . .November 2013 · BRANDVÆSEN

35

s M

ed

lem

af

Sik

ke

rhe

dsb

ran

che

n

TEGN EN OPTAGELSE UNDER

“HVEM SÆLGER ...”Ring til:

Ekström Annonce Servicepå tlf. 44 44 77 47

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00www.ssg.dk

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249