10 11 mærsk bygning

© A

dria

n Tä

ckm

an

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

llerede nu går facadens farver i dialog med arkitekterne Eva og Nils Koppel, Gert Edstrand og Poul Erik Thyrrings gamle

Panum og resten af kvarteret, hvor teglar-kitektur skaber bybilledet. Når kobberet begynder at patinere, vil farven nærme sig farverne på Københavns kobbertårne. Mærsk Bygningen er som en organisme, der konstant ændrer udseende.

Selv i løbet af et døgn vil bygningen ændre karakter, for facaden responderer på lys og vejr. Facaden forvandler sig med lyset, for kobbervingerne har mekaniske gardiner af strækmetal, som følger solen. Når det er mørkt, folder solafskærmnin-gen sig ind til de faste kobbervinger.

De mobile kobberdele vil patinere an-derledes end de stationære, og det vil føje endnu flere fortællinger til arkitekturen.

Forener form og funktionFacadeudformningen begrænser bygnin-gens energiforbrug, fordi den vertikale facades 944 bevægelige og 1301 faste kobbervinger styrer varmeindstrålingen gennem vinduerne. Det gør, at huset kan overholde lavenergiklasse 2015. Kobbe-ret, som indeholder 50% genbrugskob-ber, vil kunne holde i omkring 100 år, og

det perforerede kobber på de bevægelige dele af facaden sparer på kobberet og gør det muligt at se ud, når facaden er lukket.

Kobbervingerne er så dybe, at de slår skygger på vinduerne. Det halverer be-hovet for nedkøling og giver transparens til huset, fordi facaden bliver mindre eks-poneret for solen og dermed kan forblive åben længere. Mellemrummene mellem kobbberelementerne minimerer de verti-kale vinde, som typisk vil udfordre kom-fortzonerne omkring høje huse.

Kobberelementerne er bygget som triangulerede metalkasser med ‘Toble-rone-profil’. Den bevægelige ramme til solafskærmningen kører på skinner monteret på elementet. Elementerne er udviklet gennem modeller i 1:1. Efter en udvælgelsesproces blev en prototype kli-matestet i Wien, hvor et af testscenari-erne handlede om drift af afskærmningen under regnvejr. Formålet var at undersøge prototypens reaktion på regn, +5°C og vindhastighed på 10 m/sek. Undervejs

blev solafskærmningssystemet udsat for kraftig regn og derefter lukket og åbnet, alt imens der var is på testopstillingen, og igen da isen var fjernet af regnen.

Laboratorier i 18 etagerEn insitu-støbt og tæt armeret betonkon-struktion skal sikre, at selv de øverste la-boratorier ikke svajer det mindste trods hovedhusets højde. Målestationer moni-torerer de højeksplosive væsker, der skal bruges i husets laboratorier, og som gør, at huset skal brandsikres som en benzin-station i 18 etager. Brandsektionerne er udviklet i et tæt samarbejde med myn-dighederne, fordi bygningens funktion lå uden for kravene i bygningsreglementet.

Hovedparten af de tekniske installatio-ner til laboratorier og kontorrum sidder i loftet. Det ønskede bygherren, fordi det letter vedligeholdelse og reparationer.

Et integreret ventilationssystem giver kontorerne indeklima uden træk, sparer udsugningskanaler og køler effektivt på

ET TÅRN AF KOBBERVINGERRåhuset til Panum Instituttets Mærsk Bygning står i fuld højde, og kobberfacaden vokser mod toppen. 2.245 kobbervinger forener arkitektur, teknik og bæredygtighed.Af Marie Sofie LarsenA

© A

dria

n Tä

ckm

an

12byg bæredygtigt byggeri 1 2015 13

varme dage. Ventilationsarmaturer blæ-ser frisk luft op i kontorerne efter et op-blandingsprincip og udsugningen foregår via ventilationsarmaturer i loftet. Passive kølepaneler i loftet køler rummene og mi-nimerer risikoen for kuldenedfald.

På indersiden af facaden er der instal-leret specialfremstillede radiatorer som varmegivere i facadeelementerne.

Bred bæredygtighedFritliggende, men forankret i fire fæl-lesbygninger med auditorier, undervis-ningsrum, laboratorier, kantine, bogcafé og boghandel står den 18 etager høje ho-vedbygning nu klar til aptering.

Imellem bygningerne opstår en park med pladser og opholdsmuligheder. Et have-strøg med gang- og cykelstier giver gen-veje gennem den trekantede grund, og forbinder forskerhuset med byen.

I den store skala, det arkitektoniske hovedgreb, skaber de lave bygninger omkring tårnet bæredygtigt bymiljø, fordi de bremser og bøjer vinden. Grønne tage vil opsamle regnvandet, og vokse visuelt sammen med den nye bypark, som der er blevet plads til, fordi parkeringsplad-serne er skiftet ud med en cykelkælder til 1000 cykler. Projektgruppen forventer, at fremtidens forskere vil ankomme på cyk-ler og med offentlig transport.

Byggeriet startede den 30. august 2012, og Mærsk Bygningen står færdig om ca. et år. Lige nu er byggepladsen en af Dan-marks største, og huset, som toner frem, er værd at holde øje med - både nu og i fremtiden.

mærsk bygning

Projekt: Mærsk BygningenAdresse: Blegdamsvej 3ABygherre: Bygningsstyrelsen Opførelsesår: 2013-2015Areal: 42.700 m2 Konkurrence: International arkitektkonkurrence 2010Arkitekt: C.F. Møller (ansv.)Rådgivende Ingeniør: RambøllLandskabsarkitekt: SLABygherrerådgivning: P & PartnersByggepladsopstart: Mogens v. Zeltner A/SNedrivning: Per Aarsleff A/SRåhusentreprise: Züblin A/SFacadeentreprise: Waagner-BiroTagentreprise auditorium: A&C

Tagdækning ApSTagentreprise: Elindco A/SKomplettering: Juul & Nielsen A/SLofter: N.H.Hansen & Søn A/STømrerarbejder: N.H.Hansen & Søn A/SBanevarebelægninger: Tæppeland ErhvervMurerarbejder: Hansen & Andersen A/SStålarbejder: Bladt Industries A/SMaler: Malermester Willi Becke ApSMekanisk installation: L & H Rørbyg A/S (Kemp & Lauritzen)Ventilationsteknik: Airteam A/SEl-teknik: Lindpro A/SElevator: Otis A/SLaboratorie-/bygningsinventar: LabflexStorkøkkeninventar: Bent Brandt A/S

Landskabsarbejder: Skælskør Anlægsgartnere A/SStinkskabe: Labflex A/STest og udvikling af prototyper til facaden: Art Andersen

14byg bæredygtigt byggeri 1 2015 15 mærsk bygning

© Adrian Täckman

Plan 1:200

© C.F. Møller

Situationsplan 1:1000

16byg bæredygtigt byggeri 1 2015 17 mærsk bygning

Vandret snit, solafskærmning. Test af prototype i Vienna Climatic Wind Tunnel, Wien Solafskærmningsprototypen blev klimatestet under alle vejrforhold, inklusiv hård frost. Formålet med denne test var at demonstrere prototypens evne til at operere i -5°C efterfulgt af tøvejr og et yderligere temperaturfald, til der igen kom is på prototypen. Vindhastigheden var 5 m/sek., og der blev skabt sne til en højde på 30 cm. Derefter blev overfladen af sneen smeltet, så en tynd skorpe af is blev dannet på sneen. Til sidst blev solafskærmningssystemet lukket og åbnet, og man konstaterede, at der ikke opstod nogen funktionsfejl i solafskærmningssystemet pga. isen.