~ctriuelri5tori5k cmi~55krift ~r jun t 1968 l. å r@ ang nr. 3

- 3 -

af

SØSLAGENE I LISTERDYB MAJ 1644

Jørgen H. Barfod

, :

stk . Kon g e n s fla gski b4438302 4402024141 0

TREFOLDIGHEDTRE LØVERNORSKE LØVESORTE RYTrERLI NDORMENPHØNI XNEPTUNUSPOSTI LlONENHOLLANDSKE FREGAT

kpt .Laur i t s Ni e l senviceadm. St . Ka a ss bn. Stenze lkpt . Ch r . Nor ma ndviceadm. K. J.Grab o vkpt . P. Ha a rb oe

jyl land , og han ind ski b ede a f dennes hær omkr i ng 70 0 ma nd

t y ske leje trop p e r . Foruden tra nsport fart øjer ne bes tod Th i j ­

sens fl åde af følgend e skibe :

kpt . P . Mich e l a e nkpt. Søren Han sen

Fo r at f å styrket den svenske fl åde var h ollænderen Louis de

Geer sendt til Nederlandene for at s kaffe s k ibe og mandskab .

Han opn!ede i løb e t af foråret 1644 at le je 22 fu l d t mont ere­

de fart øjer og 10 t ransportskibe , d e r skulle bruges ved over­

f ø r i ngen a f svensk e tropper til d e d a n s k e øe r.

Den dan ske k on ge, Ch r is t ian IV , indså i mi d l e r t i d , at

han s f ørste opgave måt t e være at hind r e d e n n e h j æl peflådes

f o rening me d den s ven s k e hovedfl åd e i Oste rs øen . Ha n be s l u t t e ­

de derfor a t hindre h ollænd ern e i at nå danske farvande . Den

8 . ma j nåede h a n Flekkerø i Sydnorge o g gik samme dag under

sejl med 9 skibe mod syd . No g l e dage senere erfarede kongen

af n og l e skippere , at den h ollandske hjælpe fl å de l å i Li ster­

dyb , hvorefter han satte kursen herimod og va r d er om a ft e nen

den 15. ma j . Den føl gende na t havde kon gen e n mærkelig drom :

det f orekom ham at han f ald t i den forest ående t ræf n i ng , h vo r ­

efter han b lev modtaget i Hi ml e n af lovsyngende engle, mens

Jehovas h e rl i ghed strålede ham i møde .

Ch r i stian IV havde f ø lgende skibe :

Svensker n e ha vd e som chef for hjælpefl åden f å et e n er­

f aren søkr iger , Maer t en Thijsen, og som hans vi ceadmiral , lIen­

d r ik Ger dtzon . I begyndels e n af april afsejlede Gerdt zon med

en del af h j ælpeflå den, der efter en afstikker til e l b mund i n ­

g e n d . 2 . maj ankrede ved Listerdyb , hvortil Thijaen k om med

r es t en a f s kiben e n ogl e f å dage sene r e. ~Iaerten Thij s e n fik nu

k ont akt med den svenske gene ral Torstensson , der stod i Sond e r -

Styr kefo r holdet .

TIDSSKRI FTET

udkommer denne g a ng i et s t ørre op l ag. idetdet n u også er b leve t medlems blad for Sel­s ka b e t Fregat t en Jyl l a n ds Ve nner . Medl e m­~erne i dett e selskab bydes h e rve d velkom­~en blandt MHTs læs e r e .

Y.HT s r e da k t i on h ar s i de n sids t h a ft forbin­del se ~ed KRIGSHI STORI SK TIDSSKRIFT, derudg ive s a f Det Mi litær e Læs e s e l s ka b Rends ­bo r g , om e t evt . s a~a rbe J de .

Det har væ r et en glæde t or s t yrelsen. at e tsti g en de anta l pe r sone r og ins titut i one ruden f o r me j l e m~e rnes kreds h a r rett et h en­vend else 0:0 a bonn ement på t 1ds s k r i f t e t .

Få se l skabe t s ordinære gene ralfo rs a~1 1 ng

:ien 20 . ma r ts be s t e mt e s det, a t k ontingen­t e t f or o r di nær e me d l emmer skulle sætt e sop ti l 20 k r . f ra o g ~ed næste kont1ngent­i ndbe t a1 1 n~. Til n y t medlem af s e lska be t ss t y re l s e valgtes kO$mand~rkapta j n E.Borg.der i ~v rigt er l e~e r af S ~værns s t abens Hi ­s to r1ske Se k t ion .

gel ~ kabet s næs~ e c k r1ft e r n u lige på t r ap­pe~e . De t bli v e r ~oo~and3 rkap t a J n Steen­sens ~og o~ VORE PARSERSKI 9E . Eog en b l i v e rjet h i d t i l st~rst e værk, s e ls ka bet har ud ­s e ndt og bliver so~ f~ lg e h e r a f ~eget ko s t ­~a r. I jenne f o rb i n de l s e s kal op~ær~8omhe­

de n h en l e de s _ på , a t de nne bo g kun vil b l i ­v e t i lsend t me j l e mc e r , d e r 1k ke er 1 kon­ting ent r estanc e .

e f t e r t r r ka f h~t e a r~ tk l e r , j e r b r tr.­~es 1 t ijss k r 1ftet , kan kunfinje s t e j e t t e r a :tal e .

udsendes4 gan~e oæ 4 r e t til ~ed­

Lemae r 9,f Ma r ln eh i s to r i s kSelskg,b oa Selska bet Fr e­eatten J y l lan ds Ve n ne r .

~~RIN~iISTORI SK !IDSSKRIFTjuni 1968 l . årgang nr . 3

udg i ves afMarinehis~orisk Selska b( s e k r e t ær en )V~d Fort unen 10 A, Ly ngbyUf . : 87 33 54gi r ok ont o: 6 73 50

redaktion :Stud.~~g . H ~n s Chr. 3 j e r gRekt orparke n 12 , 9 t . v .245 0 Kbh. SV

fo rs l:iener t e~ne t a f ~a r i ne~ale ren

S~ren - 9runoe sp ec ielt tilMa r lneh ist o r 19k Tids skrifto g f o r est ill e r o r l og s s LioetDA~NE3RCGE . t j e t det l~ber

o p i vl n ~en o g l ajer a nke­r e t fa l j e unjer sla ge t tK~~e 9ug t 4 .10 .17 10 .

Fotogra~; at treg~~t~n JYLLANDs ofti c e re r 1864. Yderligere

- 4 -

a d m. M. Thij sen VERGULDE SlIAN 28 stk . 100 md.kpt. Claes Sipken s CONNINCK VAN SWEDEN 28 60 "k p t . Di er i c k Corn . Os CAMPEN 26 60 "k p t . Arent Gabbesen PATlENTIA 24 60k p t . He ssel Di e r i c x WITTE ENGEL J 4 78kp t . Co r n . Ja c . Na u o o g e PRI NS 20 57kp t . Co rn . J . Brou we r BROUWER 20 55kpt. Care l Jans s e n HARDERI NNE 8 JO

v i c e adm . H. Gerdtzon GRQDTE DOLPHIN J8 80kpt . J an T ørstegen SWARTE RAVE 26 75lcp t , .Ja.c s Sd w , Spanimmes SWARTE ARENT 22 60kpt . Abraham Wi t t b oom ST . MAERTEN 20 75kpt . S y rno n Di er. Crab LIEFDE VAN HOORN 20 40k p t . P i eter P . Sloos ST. MATHEUS 24 70

sbn . Pieter Marcussen oun eller GROOTVLISSINGEN 26 90

k p t . Co r n . L . Blaeuw GECROONDE LIEFDE Jl 60k pt . Will. H. Metal eman NIEUW VLISSINGEN 24 90kpt. Jan Pieters s en VERGULDE POSTHOORN 20 55k p t. L u c as Pietersen WAPEN VAN MEDENBLIK 20 70

DRIJ CROONEN 20 80NOORTOOPING 20 80LANGE BARK 18 40

kpt . Ari s J a n s s e n DE GALIOTE 2 6

Da Thijsen fik n ys om k on gen s ankomst sendte h an den

14 . maj s c h out bynacht Marcus s en med 7 skibe p å kryds n o r d o v e r

for a t rekognoscere mod fjende n , h voreft e r h an ifølge s i n e­

gen rapport ( g e n g i vet ho s Kernka mp) s kul le h a v e 1 3 s k ibe ti l ­

bage. Disse ta l st emme r d o g ikke hel t overens med ovenståe n d e

s kibslis te . Thij sen h a vde e n d v i d e r e u nde r s i t o phold i Li s t e r ­

d yb t a g e t nog le d an s k e kr e jere , som h an indre t ted e t i l b ran ­

dere .

S l a get d . 16 . ma j .

Da k on g e n d . 1 5. ma j h a vde n ået Lis terd yb , g jor d e h a n klar til

at varpe s i g ind mod Thi jsen de n f ølge nde d ag. Farva n de t var

vansk e li g t at na vig e re i f o r de st o re d a n ske ski be , h vorfor de

kun kunne nærme sig me d fors i gti ghed , og k amp e n blev præge t af

vindst ille a f og t i l a fb r u d t a f en l e t b r i se , samt af e n ri ven­

d e fl od- og e b best r øm.

Ifø lge As t r on omi s k Labo r at o rium h a r d e t d. 16. ma j

1 6 4 4 vær e t hø jvande ve d List kl . 06 .57 mor g en e fter s ted t id,

men ude på barren va r de t hø j va nde l t i me og 5 minut t er før

e nd ved Li s t . Konge n e r san d syn l igvis p å si t s kib TREF OLDI G­

HED g å e t over barren med den i n da d gå ende strøm om mor genen,

hvorimod de a nd r e d yb ere s tikkende skibe i kke har kunnet fø l ­

ge ham, Kongen n åede i n d til de t sted , h vo r Rømødyb o g Lister­

dyb mødes o g han har he r må t t et kas te a nke r f o r ikke, under

vindstillet, at bli ve før t med ebbes trømmen tilb a g e.

Maarten Thijssen s å det da som en chan c e at o v e r f a l d e

- 5 -

det enlige danske skib , og h an l od d e rfor sin fl åde gå me d

strømmen n ed mod TREFOLDIGHED. Kl. 1 0 b e gyndt e kampen , me n

o gså h ollænderne mått e ankre f or i k k e at drive fo r b i de t d a n ­

s k e s kib . Med sin e s t ore k anoner h o l d t TREFOLDI GHED i mid ler ­

t id h ollænde rne p å a fsta nd og d e ent r i ngsforsøg de i værksatt e

bl e v a l l e a f s låe d e. De t var først og fremmest Thijssen s f lag­

skib VERGULDE SWAEN s ekunderet af GROOTE DOLPHIJN og skibet

BROUWER , der k om h å r d est i i lden . Ved middags tid v a r d er s t rem­

s t i lle og vindsti lle o g da strømmen fra kl . 1 2 . 25 att e r be­

gyndte at løbe ind ha r h ollæn d e r n e v e d å r e r og varp måtte t

ho lde sig p å h ø j de af dere fjende, f o r endn u engang at f o r ­

søge en entr i ng , i d e t TREFOLDIGHED under k a mpen p å grund af

o v e r ma g t e n havde måttet lade sig dri ve u d mod bar r en .

Medens TREFOLDIGHED h avde k unnet pa s sere ba r r en i de

t idlige morgentimer inden hø j vande endnu va r n å e t og derved

havde kunnet n å s å langt frem , måtte d e a ndre 8 da n s k e ski be

vente ti l h øjvan det ve d barren kl . 05 .52 og har herefter kun

ku n n e t bevæge s i g frem ved varp mod e bbest r o mm e n . De va r s å ­

ledes kommet indenfor bar ren og f orenedes med TREFOL DIGHED

først på eft e rm iddagen . Nu fik Thij s sen s åledes b åde en a rt il ­

lerist isk ove r l e g e n mod s t and e r mod si g samtidi g med a t ebbe­

s trømmen f orte d e s tore s kibe mod h o l l æn d erne . Se l v om h an h a v­

d e f l ere s k i b e kunne h an nu ikke stå sig mod d e n vo ldsomme k a ­

non ade fra dansk e rne . De t r e fø rnævn t e h o l l a ndsk e skibe h a vd e

p å d e t t e tidspunk t f o r s ø gt e n dnu et tred je a ngreb p å TkEFOL­

DIGHED , me n da k ongen he r fik l ejligh ed til at give Thijssen

"e i n e n Dweltr u n k h au s u n s e r Archeley i ne Hi n t e r the i l b is s

dur ch S p i e g e l " blev det h am fo r h ed t og den h o l lan d s ke a dmi ­

r a l t rak sig atter med s ine s kibe ti l bage ti l List e rdy bs g r u n ­

dede f arvand.

Th i j s s e n skri ve r i s i n s k i l d r ing h e r a f , a t kongen gi k

nu "sa ml et løs på 0 5 og gav 0 5 ikke s å lidt om ørene, o g da

gik d e t f ø r s t f or a l vor l ø s. He runde r b lev de r skudt s å vo l d ­

somt og uo ph ør l igt at mi t s k i b VERGULDE SWAEN e r så g e nnem­

skudt o g rampon e r et, a t det er e t syn , stormast en g e n n emskudt

p å to s ted er , f okken d e lt i to , r oret beskadiget, b o vspr y d,

vante r og sejl og a ndre t ing mege t beskadiget - f j erdede len

af s ø f o l k e ne dræb t e l ler h å rd t s å r e t, a r-mLø ee o g b enl ø s e ,

hvoriblandt skibets lø j tna n t, 2 1 soldater dræb t og h ård t s å ­

ret hvoriblandt oberst Lewhause n. " Kun fo r di v iceadmira l e n og

Browe r hjalp ham k om han fri a f fjen d e n s tag , men d e h ar intet

at h overe over, erklærer Thijs sen , d a det var h ollænd e rne s om

- 6 - - 7 -

angreb først, " og min vi ceadmir al skal have sin rundelige del

af æren herfor, f or h avde han ikke s t ø t t e t mig, s om han gjor­

de, var jeg utvivlsomt skudt i sænk." GROOTE DOLPHIJN havde

også lidt stor skade og miste t 24 mand af søfolkene.

Og så d a n s k e r ne ha vde imidlertid lidt og TREFOLD I GHED

måtte en t i d h o lde pump erne i gang . med en s andre havd e f ået

d e r e s takkelage sønderskudt. Striden h a vd e d o g kun ko s t et dan­

skerne 11 mand d øde og s årede . n er berettes i ntet om at noget

skib gik tabt p å n o g en af side rne.

Kongen havde med slage t nået si t fø rste formål, nemlig

at binde den h ollandske hjælpeflåde. s å d en ikke kunne f ore­

nes med svenskerne.

Un d er sejlads e n sydpå har de to eskadre , k ong ens og

Pro s Munds, passere t hinanden uden at vide det . Kong e n h a r

lig get for no r dgående langt til søs og Pro s ~und f or s ydg å e n ­

d e nærme r e land . Om aftenen den 19 . maj nåede Pr-o s Nund Li ­

s t e rdyb netop som Nor cus s en tidligere på dagen havde nået: ind .

Den h olla n d s k e hjælpefl åde var nu atter indespærret .

De to admiraler besluttede nu d e n 2 0 . maj at r e k og n o s_

c e r e indl øbe t nærmere og e ventuelt s øge at s k a t' te sig en sted­

ken d t mand . Den 2 1. maj fik Pr os Mun d f a t i e n l ods fra Gllick­

stad ved na vn Oluf Steffa nsen , og ved hjælp af ham begy ndt e

h a n den 22 . ma j at l odd e og afmærke Lø b e t. ,

I medens h a vde Thijssen ved et: kr i g s r å d bes l utt et at a n-,

l æg g e to b a t teri e r til spærr ing a f ind løbe t f ol' f'o re Lob Lg t a t

be s k y t t e s i ne skibe, og samt idig s endt e han bud om sill s til ­

ling til den sve nske fe ltmarskal Torst e nss orl, de r o p tl() ld t sie

i Sønder jylland . Denne onskede imidl ertid hjælpe f l å d e n u d h u r_

tig s t mUligt , og efter et nyt krigsråd best:emte Thijss e n sig

for at s øge at stå til søs med all e sine skibe og Sil vidt mu­

li g t h ol d e sig i d efensiven .

Den 24 . maj, da Pros Nund s oger at: forcere bar ren , ser

han i mid l e r t i d , at Thijssen g ø r klar til at sta ud, h vo r-f'o r­

h an ind s t i l ler sit forehavende for at møde Thijssen i åbent

f arvand , h vo r han nemmere kunne navigere . Su Ledes er situati ­

on e n før s laget , som desværre k un e r lidt: kendt .

I Trykke nd e varme d e n 2 5 . maj foregik de n hollan dske

f l ådes udse jling, men a l lerede i star t en skete d e t , a t a lle

d e tre brandere , som Thij s s e n n e top ha vde t'll et olllbytrge t , t ou

p å g rund . Om nogen a f d e m slap v.ek igen el' u v i s t. Ue r-ert e r Ilil l '

fl å d e r n e sik k ert e f t e r bedst e evne trak t ere t hinanden , men vi

ved do g a f e t krigsfo rhø r , der bl ev a f ho l d t de n ..1 . j u n i, a t

chefern e på NELLEBLADET , DELNEKHORST, !-tARKArrE~ og GHAA I;L\'

ikke har vill e t fø l ge Pros ~lund med t Lt s t r-a kke Li g e nerg i.

Da Th ij s s e n s f l åde var kommet til s os satt e d e alt hvad

skiben e kunne bære f o r at komme af s t e d , og skibet CA..\IPEI\ sej­

l ede d a s i n stormast ove rbord og s øg t e sammen med a ndre , "der

e n dn u havde s k række n sidd end e i ben e ne" ned mod Hel g ola nd . Uri -.

de r den til t agende kuling , der nærmed e s i g storm u nds lap hol ­

lænderne , men under den fø l g end e na t b l ev d e helt a d s p l i t:t:et .

No g l e af dem fik Thijssen saml e t ved den foru d a fta l t e rende z ­

vou spl ad s ved det jyske r e v, h vorfra h an s øg t e t i l b a g e ti l

VI ie, hvor hans f låde a t ter va r s amlet den 2 . j un i .•

stk.

40 s tk.JO282016 •J6J O1 4 •

18201618

ST . SOPHIANORSKE LØVEST . CA'I1IR.INEENHJØRNINGEN

Ove GeddeJohan Didrichse nJacob Juel

adm.kpt.k p t .

S l a g e t d . 25. maj.

Kongen blev lig g ende med sin fl åde v ed Listerdyb n a t ten over,

men d. 17. maj observere d e han s chou tbyna cht Mar cussens eskad­

r e p å 7 skibe. d er h a vde kurs mo d Lis terdyb . Forvent ende a t

Thi jssen ikke f oreløbig k u nne vo ve s ig u d i gen s lap h a n d e tte

byt te o g o p tog f orf ølgel sen a f de 7 s kibe . De velsej lende h ol­

l andske skibe kunne h a n imidle rtid i kke nå, og d a n atten f aldt

på . f ik Mar c u s s e n s k j u l t a f mørket manøvreret s i g f ri a f k on­

gens skibe, hvorefter de u s kadte slap ind t il den ø vr i ge f l åde,

og b l ev f ore n e d e med d em d. 19. maj o. morgen e n.

Da k ong en de n 18. ma j om morge nen opdagede , h vo r l a ngt

h an var k omme t fra l and, s ætter h an atter kursen mod n ord og

d . 26 . ma j v ed vi i h vert t ilfælde. at han att e r e r i Fl e kke r ø

i Syd n or g e . Men h e r efter optræder e n a n d e n dansk eska dre .

En eskadre under admiral Pros Mund var den 13. maj kom-

met til Flekkerø f o r at få ordre fo r s it t o g t af kongen, som

han skulde h a ve mødt der. Da kongen i mi d l e r t i d p å dett e tids­

punkt var stået syd på , lettede også Pr o s Mu n d med sin eskadre

fo r a t opsøge k ong en. Den 15 . ma j s tak h an i søen med e n eskad­

re, der bestod a f f ø lge n d e skibe :

adm. Pros Mund ST . SOPHIAkpt. Corfi t s Ulfeldt TRE KRONERkpt. J e n s Knudsen DELMENHORSTkpt . Ro b e r t Willumsen NELLEBLADETkpt. Mouritz Brun MARKATIEN

PEL I CANENGRAA ULV

kpt . Frans Nielsen SAMSON GALLEY

samt følgende norske defensionsskibe:

- 8 -

Pres Mund opgav på g r u n d a f storme n j agten p å d e fjen d t ­

lige skibe og søg te nu l i g e s om k on g en i sin tid mod Flekke r ø ,

hvor der holdtes k rigs fo r h ør d e n ) . Juni.

Ki lder til Sl a g e t i Listerdvb.

Da n s ke ri g s a r k i v:Danske Ka n c e ll i B , I Kancelliafdel ing 2 , f nr . 1 64 ,Diver se Ak t e r 1 572 - 1660 , I XTrykte :Briaks: Chr . IV 's e genhændige breve ,Jys ke Samling VI : AusfUhrl i che r elat i on o.s .v . 1644

Norsk e ri gsa rkiv :Skap 8 . pk . 150 BT ryk t :Norske Rigsregistranter

Sve n s ke rigsar ki v :Ur f lot t ans hand l . a vd . B l - 2 , S j Be x p . 1 560 - 1 6 48 .Om s lag 2 4 .Danska Kriget 1 6 4 ) - 45

Søko rt : Waghenae r : Spiege l der Zeevaerdt , 1 58 5J ohs. Wittemack : Frista Minor, 1 6 40J ohs . Mejer : Kor t o ver Jylland s vestkyst fra Varde ti l GIUck ­e eed e , 164 )Jens Sørensen: De vest sl e svigske øer , 1695 .

Om~a l e ar slaget :J .C . d e Jonge : Geschi e d e ni s van het Neede r landsche Ze e we sen I.Ch r. Bruun : Chr . IV i Li st e rdybG.W. Kernka mp : De Sleut e 1 s van' d e So nt . 18 9 0F Br s varsstabens histori s k a a vde1ni n g : Slaget v e d F eme r n 1644 _

19 1.4 . Uppsa la 19 4 4Ola v Be r ger s en : Fra Henrik Bjelke t i l I ver Hu i t f el d t , Trond­h e i m 195)H . D . Li n d : Kong Kris tia n IV og hans Mænd, 18 8 9Gl obus bd. 88 : E. Mor i t z : Die Hall i g J o r dsan dSønder j y ske Årb . 1936 : Th a d e Petersen : Slage t i Lis te r dyb16/ 5 1644 .

J ør g en H. Ba rfod

liDET ANDET " FO'tOGRAFI AF "JYLL.A.ND" s OFFI CERER

I m1n artIkel · 1 MHTs si ds te nr . om et fo t oe r a f l af t r eea t t enJYLLANDs ofticerer, der sa.ti~le va r geneive t 1 t i ds s kr i f t e t ,omtalte J eg eengIve l een a f et fot og rafi , der mltte vær e t ag e tpi s amme ti ds punkt. Dette " ande t f ot'og r a C1 " af J YLLANDs offIce­rer er bl. a . gensIvet i Eidem og LUtken: Vor Sømags Hi sto r i ep . 804. '

De t te fotografi f ra Vor 5~magts HI storie geng lves 1 dett enum~ers s i de 2 , f or dl Marlnehls torl ek Sels kab ha r haf t den æreog glæde, at dets ældste medlem. Her luf Elsøe , København . harf areret selska be t et ori gi nalt pos itiv at dett e fot ografl . Hr .Elsø. har 1 e l n t i d f let f otogra fIet f orær et a t fotog rafec ,der har taget billede rne af of f i cere rne 1 1864. (Ane . f otog ra­f en og of f i cere rns pl fotograflet ee MHT nr. 2 B . 12- 14 ) .

H .C .BJ8Z'l!

xl

- 9 -

URET PÅ NYHOLMS VAGT

af

E. Bbr g

En af de aJmkkes t e bygninger pA Holmen er uden t vivl Nyholms

hoyedTagt. Med sit karakteri s t i s ke grønne baroksp i r , der f oroven ende r

i en kongekrone , Tækker den beundring hos de mange t urister, de r daglig

passerer de n under rundfart i ha vnen.

I 1144 l od generaladmiral l. j tnant Frede r i k Dannes kiold-Samsøe

udarbe jde tegninger t i l en hovedvagt , de r skulle rumme l okaler fo r vagtens

aands kab, og endvidere skulle "Plaget vere de rudi Forvaring og naar

beh .Tes derfra vaje" . x)

Bygningen bl ev opf ørt af arkitekt en Philip de Lange og stod

ferdig 1145.1 år senere , 1152, bes temte Kongen, a t bygningen skulle fo rsynes

med et ur, og Admi rali t e t e t fik ordre til at finde en urmage r , der kunne

pAtage s i g opgaven .

I Admiralitetets fores t i l l i ng ti l Kongen af 17 marts 1752 anfø res ,

at man havde indhentet t i l bud f ra 2 urmagere . Den ene , Peter Mathiese n,

havde indgivet e t overs l ag over værkets bekos tni ng, der beløb s i g til

320 rdl .

Den anden UJ."IIlager , Ingvard Hanse n , boede "ude pea Landet , 2 Mil

fra St aden i en By kaldet Bal lerup" . Han var kendt fo r a t kunne gøre så­

danne ure, og hans t i l bud lød på 270 rdl .

Admi ral itete t ønskede, a t uret skulle have B- dages værk , men da

Ingvard Hansen i kke tidl i gere havde frem st i llet ure af de nne a r t , øns kede

man i kke , at uret s kull e blive e t pr øvearbe jde . Hertil kom også, at de t

kunne bl i ve vans kel i gt fo r ham a t komme til København, hvis værke t behø vede

tilsyn.

Pet e r Mathiese n derimod boede i byen og havde f rems t ill e t f lere

ure t i l byens kir ker og offent l i ge bygninger , og 17 mart s 1752 oprettedes

kontrakt med ham om at f orfærd i ge e t urvær k t il opsætning i hovedvagtens

tAra . 30 aarts 1752 godkendtes kontrakten af Kongen , de r til lige bes t emte ,

at udgiften .kulle afhol de s af Partikulærkassen.

Oret skulle have 2 s kiver, en mod Tol dboden og en ind mod Nyholm.

Dette flag Tajede kun Ted sær l i ge lejligheder , f . eks . Kongens besøg

pI .)"bola.

Ea tegning af HOTedYagten med or l ogsf l aget hej et Bes i

'1'hur&h1 H&tn1a Hodierna, pag 226.

~ y h o l m s v ag t (ef t e r C. Ell i ne og V. Sten M~ lle r:

nolmeno Bygninesh l s t o r i e , Kbh. 193 2)

Det skulle slå t ime s lag og de auden vise kvarterer , halve og hel e timer.

Betalingen skull e som anført være 320 rdl., men de rudove r skulle

Hol mens tømmermænd for f ærd i ge s tolen, som skull e bære ure t . De to malede

s kiver s kulle frems t il les på Hol men efter Mat hiesen s anvisning.

Som l odder t i l uret fik han ove r ladt 2 bombe r , som han s el v skulle

f ylde med bly og justere .

Arbe j det s kul l e være afsluttet i nden juli 1752 , og Mathiesen være

&nsTarlig f or , a t værket "udi lo !ar bliver i sin rett e Indretning, Sl ag

og Visning" . l modsat f ald skulle han uden yd er ligere betal ing !gen sætte

det i beharig s tand.

De to 150 punds b~ber , s om Pe t e r Mat hiesen fik ove r l ad t til lodder,

trakter s tadig det DU over 200 Ar gamle vark.

Den oprindelige klokke findes i kke mere. Den blev fj ernet af t,..kerne

under beeetteleen, men en ny klokke blevetabt ved Orl ogsvarftet i 194 5 og

opaat i tlrnet.

I 1967 foretog tåmurfabrikant Bertraa-Lareen, der har tilsyn .ed

uret, en omfattende hovedreparation, der ekulle eikre uret mange leveår

endnu.

E.Bors

- 11 -

NORDSØSLAGET 1 916

af

Hans Chr. Bj e r g

Den 31. maj 1916 i n d l e d tes på Nords øen en kanonade ,

s om kunne høres langs hele den j yske vestkyst . Ek s plosi oner

og sort røg fra skibsskorstene sås , og flere måneder e ft er

kunne jyderne finde vragrest e r på Ve s t kys t e n.

Det vestjyderne h a vde være t vidne ti l, og s o m skal

bringes i erindring her, var d e t s åkald t e Nord s ø slag, der

o g s å betegnes s om Sk a g errak s laget el ler slaget v ed Jylland .

Allerede i å r e n e o p til den f ø rste verdenskrig havde

fantasifulde forfat tere u dmalet , h vo r l e d e s d e daværen de t o

største o r logs f l å d e r , den eng el ske og den tys k e , mød t e s i en

a l t a f g ø r e nde og a ltødelæggende domrnedagsduel i Nords øe n . De t

var d a efterhånden også helt klar t , at d et s åka l d te "second­

t o - none" - p r i n c i p , som man hidtil havde hævde t i Englan d. i k ­

ke længere l o d sig opre tholde. Det te princip ind e bar , at Stor­

britanniens orlogsflåde altid var s t ø r r e e n d d e n samlede s t yr ­

ke af nummer 2 ~g 3 i r ække n af o r logsfl å d e r i verden .

Tyskland havde med sin vel o r g aniserede fl åde i å r e ne

e f t e r århundredeskiftet h a l e t vældigt i n d på Sto r b r i t a nn i e n ,

hvi l ket væBentll~t s k yld t e s k e j s e r Wilhelm I I , d e r mente , at

Tysklands fr emtid l å på havet.

De f ø r s te å r af verdenskrigen forløb uden, a t den en­

g e l s k e og tyske h o vedfl åde stødte sammen . Be g ge part e r s å de­

res fo rdel ved, i så l a n g tid som mul i g, a t være p o t entiel le

flådestormagter, og u d s a t t e ikke deres r espe k t i ve hovedflåder

for tab . Størst b etydning har denne bet ra g t n i ng dog sikk ert

haft for den ty s ke ma r i t i me strategi . Så længe den t yske h o ve d­f l åde , Hochsee F lotte , lå intakt i b asen, s ålænge va r Tysk­

land 4n af de store flådemagter .

Anledning til , at Ho chsee Flo tte g i k ud fra sin base ,

Wi l h e l msha v e n , i bunden af Hel g olands bugten, er ma n ikke helt

klar over . Det angi ves, at den s k u ll e hjælpe tyske hjælpekryd­

sere gennem d e n e n ge l s k e f lådes blokadelinie mellem Skotland

og NOr@. og s am t i dig benytte le jligheden til at genere d e n

- 12 -

vigtige eng elske transport forbindel s e til Archa n gel sk. Den

tys ke Ho chs e e Flot t es c h e f , a d miral von S ch e e r . der var t il­

trådt i februa r samme år , må sikkert ogs å have haft a ndre

p laner i tankerne. Han s e ndt e s i n e k r y d s e r s tyrker u nder k om­

mando a f admiral vo n Hi p p e r ud i fo rvejen, tilsyneladend e f or

at lokke den engelske flåde ti l kamp.

Den engelske hovedfl åde. Gr and Fleet . der havde base i

Sc a pa Fl ow , Moray Firth og Firth af Forth . var samtidig l øb e t

i søen. Den k ommanderedes af admiral S i r J ohn Jelli coe . d e r

selv før te den egentlige hovedafdeling, medens krydserne, som

va r send t f orud , før tes af admiral Sir Da vid Beat ty .

Den J l . maj f ik de to krydserstyrker kontakt med hin­

anden t akket være den d a n s k e damper N. J . FJORD. Den t yske

styrke h avde stoppet det danske skib f or a t undersege det .

Røgen f ra N.J . FJORD h i dk ald t e Be atty s slagkrydsere, og de

to f låd e r fik hinanden i sigte.

v on Hipper vendte om , og Beat ty optog n u f o r f ø l g e l s e n .

h vo r ve d han b o gsta velig talt løb i armene på den tyske hoved­

styrke, der k om syd f ra . De t var nu Beattys tur til forfulgt

at s øge kontakt med s i n h ovedflå d e .

Var Be a t t y bl eve t for b a v s e t over at se den tyske h o­

vedf l åde dukke op i h orisonten bag de tyske k ampkry d ser e . så

blev von S ch e e r d et også , d a han bag ,Bea t tys s kibe , fik øje

på hel e Grand Fleet .

Da g e n, som man i begge f l åder på e n gang h avde fryg­

tet og set h en ti l, var kommet .

De to store f l åder havde kon t akt med h inanden sent p å

ef t ermidd a g en d en ) 1 . , og h o veds l a get fo regik mellem kl . 1 9

o g 2 2 .

Hvo rda n var nu styrkeforhol de t mel l em d e to fl åder ,

d er h e r stod over for hinanden ? Englænderne h a vd e 28 slagski_

b e , 9 sl a gkryd s ere, 8 a r me r e d e kryd s e re, 26 l et t e k r y dsere og

7 7 dest royere, ia l t b e man d e t me d ca . 60 .000 mand . Tys k e r n e

r ådede o v e r 22 sla gski be , 5 slagkr y d s e r e , 11 le t t e kryds ere

og 6 1 t orpedobåde, hvis s a ml e d e mands s kabs styr k e udgjordes

af )6 . 000 mand. Den s a ml ede enge lske t onna ge va r på 1 .00 0. 0 00

t on s , den tyske p å l i d t o v e r halvdel en af d en engelske .

• •

- 13 -

I tonnage , k a lib e r og an t al var Grand Fleet Ho c hs ee

F l otte l a ngt overlegen. men de tys k e s k i b es panser va r i de

fleste tilfælde l angt bedre end d e enge lske s kibes ; lige le­

d es l å de tyske skibes g e n n e ms nitsfart lidt hø j e re end de

enge lske skibes.

Syn e t a f d e to fl åde r må h a v e været e ne s t åen de og ma­

g e l e st . Aldrig tidligere i verd e nshi sto rien havde man s e t e n

sådan s amling af "krigsma skiner" .

Da a dmi r a l von Sch e er indså , at h an ikke k unne sl å d en

e nge l s k e f l åde , forsø g te h a n at ve n d e tilbage ti l sin bas e ,

men s englænderne gjor d e deres bedste f o r a t a f s kæ r e h am ve j en .

Kampen den 3 1 . maj falder i tre f aser . De t o krydser­

sty rkers k a mp med hin anden, de n e n g e l s ke krydserst yrkes kamp

med den s a ml e d e tys k e f l åde o g de to s amlede fl åders ka mp .

d en s i dst e f ase va r e d e c a . 2 1/2 t i me og f oregik på e n a f stan d

a f 8 - 1 1 km .

p å g r u nd a f u s igtba rt vejr og mørkets f remb r u d mist ede

fl åderne følin gen med hinand en . Skjul t a f disen og market trak

t yskerne syd på, idet de samt id i g t u d spy e d e enor me mæn gder af

kunstig t åge . Dett e bevirkede, a t s igtbarh ed en på vi s s e s te­

der blev mi n i ma l .

De r b lev k u n udkæmpet spredte f æg tn i nger om na t t e n og

den f ølgende dag . Bagefter beskyldte begge pa r t er h inanden fo r

at h ave u n d dra g e t sig kamp den l. juni . - De t va r d og k l a rt,

at Jel lico e i k ke vi l l e l øbe d en ri siko,de t va r , at b e væg e sig

syd f o r Hor n s Re v, h vor der var c han ce f o r a t s t ød e på t yske

mi nefe lter og u n dervandsbåde .

De n tyske fl åd e nåede først i h avn , og der ble v s trak s

h e r f r a udsendt sejrsbu l letiner. Han h avde slå e t de n u o v e r-vi n d e -.

lige engelske f l åde !

Det enge lske admiralitet udsen d t e k o rt ef t er sla g e t en

medde le lse om dett e, hvori man anga v sine tab . Da Jel li c oe i k ­

ke kunne komme i havn l i g e så h urti g t s om vo n Sc hee r , og a f ­

give detaljeret bere t ning , blev denne k orte a dmi ra lit e t s me d d e l ­

e lse udlagt derh e n , at e nglænderne indrømmede , a t se jren til­

hør t e tyskerne .

- 14 -

Vurderingen af et så stort søslag må selvfølgelig bå­

de have en strategi sk og taktisk side , Dette fører tankegan­

gen i nd på nog e t principielt i vurde r ingen af søslag , j a a f

mil i t ær e s l ag i det hele taget . Hv orlede s skal ma n objektivt

u d d ele sejre ns pa lmer , nå r begge par ter , set ud f r a de to fU n ­

d a men t a l e militære aspekter, har vundet ? Lige ledes k an man

stille sig det spørg små l om man s k a l vurdere et slag efter t ab

i mater i e l og menneskeliv eller efter de resultater , som styr­

k erne o pnår.

De ha vde b egge vu n d et s l a ge t! - Den ene havde vundet

en st ra t e g i s k se jr den a n d e n en t aktisk .

Tabene i ma teriel og menneskeliv f ordelte sig såled e s ,

at englænderne mistede ialt 1 4 skibe og 6 .09 7 mand, t yskerne

I l skibe og 2 . 551 mand. En glæn d e rne mi s t e d e fl ere store skib e

e n d tyskerne, deriblandt d e n nye superslagkrydser QUEEN MARY ,

der ti l englændernes store f or f ærdelse s ank i l øb e t af f å mi ­

nutter , efter at den var ble ve t ramt af kun en salve .

S e r man s åledes på t ab"sl isten. fremgår det klart, at

tyskerne tilføjede Gran d Fl e e t mege t s t ore tab, men hvad der

ikke fremgår af t abslisten er, a t det var en Pyrrhos- s e j r, vo n

Scheer ha vde vund et. Adskill i g e a f de t yske skibe va r eft e r kam­

pen syn k e f ær d i g e og "h a l t e d e " b ogs t a ve l i g talt hjem ti l 'Wilhelms ­

h a v e n. I en må nedstid var Ho chsee Flotte u k amp dy g t i g , hvorimod

d e e ngel s k e s kib e, de r ikke blev ramt og sænke t af tyskerne ,

var fo r hold svis i ntakt e og dagen e f t e r h j emk omsten k l a r til at

gå ud igen .

Tysk erne fik således tilføje t Grand Fleet alvorli ge tab ,

me n det var englænderne, der beholdt kamppladsen .

Betragter man den e ngelske styrke som en blokadestyrke,

d er skulle h i ndre, at den tyske Ho c h see Flotte gik ud i å b e n t

f a r va nd, så k a n man også s i g e, at d et i kke lykkedes tyskerne

at b r yde b l okaden . Så meget des t o me r e som Ho chsee Flotte i kke

vovede s i g ud res t en af krig en .

Ud fra d e s i d s t e betra gtninger k a n ma n hævde, a t s e j ren

tilhørte englænderne . De beholdt , som den strategiske se j r h e r ­

re af slaget, dere s herredømme i No r d s øen , s k ønt de fl e s t e t ak-

- 15 -

ti s k e point b lev hentet hj e m af ty s kerne .

No r d s øs laget er med r e tt e gået over i verden s h i s tor i en .

Dønningerne f ra s laget mærkedes i a d s k i l l ige å r t i e r .

En dial og over No r d s ø e n ops t od. Ma n var s t ærkt u eni g e

om, h v e m der h a vd e sej ret, og hvilke t ab d e to flå d e r havde

h a ft . I En g l and o p stod en væl d ig pol e mik om s l a g e t , dets gang

og de t s r e s ul t a ter. Av iserne var f yld te me d i ndlæg , og adsk i l ­

lig e bøger udkom . F or ske l l i ge f orho l d bevi rkede , at d e n meni ­

g e englænder i mange å r havde de n f ølels e , at man ikke havde

slået t y s k e r n e i Nords øen hin majdag i 1916 . x an ment e, at den

fu lde s andhe d a ldr ig ha vde s e t dagens l ys . Bedre b l ev d e t ikke,

da ma n i pressen begynd t e a t desa v ou e r e J elli coe t i l f orde l

for han s k ryds erche f , den f andeni vold s k e S ir Da v id Bea tty me d

s p r i n g avanceme nter n e . Han me n t e , a t Jellic o e h avde vær e t f or

t ilbageholdende , o g at d e t i virkeli gh e d en va r Be a ttys slag ­

kryds e r e, d e r va r s kyld i , at man over ho vede t fik j age t ty ­

ske r n e t i lbage . Denn e strid mel l e m Beatty - t i lhæn gern e og J e l ­

li coe-tilhængere ra sede i ma nge å r . Det b ør nævnes , at de t o

hovedpersoner a l d r i g offentligt trådte op mod hinanden , men

t i l s y n e l a de nd e v i st e hinanden s t o r r e s pekt .

Je ll i c o es efte r fø l g e r som Firs t Se a Lord , a d mi r a l we ­

myss , f oran l e d i gede en k ommi ssion nedsat unde r ledelse a f e n

Cap t a in Harpe r , d er s kull e undersøg e f orho l dene omk r i n g sla ­

g e t ved J yll a n d ti l bunds .

Un d e r s ø g e l s e n blev samlet i den såka l dte lla rre r Record,

som ble v afs l u ttet 19 19, da Beat t y s ad som F i rst Se a Lord. Det

va r fra begyndel s e n men ing e n , at h ve r k e n Jell i c o e eller Beat­

t y måt t e se und ers øgels e ns resul t a t e r f ø r de blev public e ret .

I 1919 havd e Beatt y imid l ertid det t j e n s t l i ge a ns var

for publ i ceringen af undersøgel s en , s om han nu fik adgang til .

Han f oresl o g vis s e t ing ænd r e d e , s åledes a t ha ns s lagkrydse­

res indsat s i s laget b lev sti l l e t i e t ford e lagtigere ly s . Da

J e l l i c o e fik n ys , om dett e, forlang t e han og s å , at s e undersø­

g e l s e n f ør d en blev offentliggjort . Resultatet bl ev , at offent ­

lig g ørel s e n af kommissionens u n d e r s øg e l s e r b lev u mu l i g g j o r t ,

idet grundl a get f or disses objekti v itet var fje r net . - Man v e n ­

tede s tadi g på den ob j e kt ive skildr ing af slage t.

s ide

- 16 -

Selv skrev Ha rp e r senere som kont readmira l " T'hø Tru t h

about Jutland" , hvori han påpegede vis s e f orhol d omk ring sla­

g e t , s o m især var til f o rdel f o r J e l l i co e . Bl .a . g j o rde h an

opmærksom på, at en s å st o r f låd es tyrk e, som Grand F l eet , ik­

ke kunn e l e d e s af en mand, og at de n indbyrdes kummunikation

var svigtet totalt, således at J ell i c o e kun h a vde det over_

blik over slaget, som han kunne få fr a b roe n på s i t f lagskib.

Op gennem år ene e r de r til stadighed kommet nye bøger

om Nordsøslaget, og d e tt e må være b evis på, at disk uss ione n

om slaget stadig er i gang .

For nog l e å r siden, i 1964 , u d kom en bog "To .datt ie

o t Jutland" skrevet a f Ge o f f rey Benne t t. Denne har r•.,i.ft ad­

gang til alt r elevant ma te r i ale angå e nde s laget. Bogen syn e s

ende l i g at være d en objekt i v e skildring , som man h a r savne t

g ennem et halvt århundred e. Men mon d et s idste ord er sagt i

denne sag?

No rdsøslaget var i mange hens e ender e nestå ende og b e ­

mærk elsesværdig s et ud fra en søkrigshistor isk betragt n ing ,

og må placeres me l lem d et , man kan kalde " d e pansr e d e a rtil ­

leriskibes tid " og "den J -dimensional e s økrigs epok e " . Sam­

t idig med at s laget indvarslede noget nyt, e r d e t sandsynlig­

vis i tradit ione l for stand det sidste store s ø s lag i hi s t ori-

en .

Kæmp eorlogsskibene s tid e r forbi ! Skønt d e t ikke e r me ­

re e nd lidt over 50 å r s i d e n, at Nords ø slaget fandt st e d, kan

ma n , n år ma n s tudere det og d e s k ibe, der de lt og, i k k e lade

være med e n vis gru a t undre sig over, h v o r hurtig teknikken

har fo randret s økrige ns k a r a k t e r .

Ha n s Ch.r-, Ej e r g

I N D H O L D

S0 slagen e 1 Li sterdyb ~aj 1644 af l ek to r. cand .mag .J ar-gen Bar fo:3- • . • ..• • •••• •••• • •• . •• . . ••• . •• . . .•• .•• . ••• 3

Ur e t på Nyho l ms Vagt a f kommandø~~apta j n E.Borg . . ..... .. . • .. •• 9No rjs~8 1age t 19 16 a f Btud .m~. Hans Ch r. Bj erg • •. •• ••. .. .. .• .•11

e. ROlJ~SE Ll BOGT~Y~~E~ I