56 • Vand & Jord 10. årgang nr. 2, maj 2003 • 57

Dette spørgsmål er et eksempel på konflikten imellem fakta, medier og politik, som hermed præsenteres med en opfordring til debat her i Vand & Jord.

Bly og tjærestoffer (polycykliske aromatiske hydrocarboner, PAH) er skadelige for menne-sker, og der er derfor grænseværdier for de-res indhold i blandt andet jord. Desværre fore-kommer både bly og PAH meget tit i koncen-trationer over grænseværdierne i byområder-ne i Danmark.

FaktaEmbedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner har på den bag-grund lavet en undersøgelse af sundhedsrisi-koen ved jordforurening med bly og med tjæ-restoffet benzo(a)pyren. Undersøgelsen handler først og fremmest om såkaldt diffust forurenet jord, dvs. jord der ikke er forurenet fra punktkilder, men mere generelt fra f.eks. trafik, skorstensrøg mm. Undersøgelsen gæl-der desuden kun diffus jordforurening, som den er målt i Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Undersøgelsen er beskrevet i en rapport fra december 2002, rapporten er på 43 sider; den kan frit hentes på Embedslægeinstitutionens hjemmeside (www.eli.dk) og har i foråret været omtalt i faglige indlæg for eksempel på ATV Jord og Grundvands vintermøde 2003 og på et møde afholdt af IDAmiljø om jordkvali-tetskriterier.

Rapportens konklusion er, at selvom benzo-(a)pyren efter alt at dømme er kræftfremkal-dende og kan give hudirritation og allergi, så får vi stoffet fra så mange andre kilder (luft-forurening, rygning og mad), at vort indtag med forurenet jord ikke er særligt vigtigt. Benzo(a)pyren fra luftforurening og passiv rygning vil formodentlig tilsammen give 50 gange flere kræftdødsfald end den nuvæ-rende jordforurening, for slet ikke at tale om effekten af rygning.

Den anden hovedkonklusion er, at bly er giftigt og kan påvirke børns intelligensudvik-ling, og at forurenet jord for børn er den vig-tigste kilde til bly. Rapporten siger, at ”risiko-

børn” kan indtage så meget bly, at en påvirk-ning af intelligensudviklingen ikke kan afvi-ses. Effekten på intelligensudviklingen er formodentlig lille, beregnet til imellem 0,05 og 1 IQ point (en IQ eller intelligenskvotient på 100 er gennemsnittet).

Sagt helt firkantet, så giver benzo(a)pyren forurenet jord en lille ekstra risiko for kræft hos mennesker, mens andre faktorer er langt vigtigere. Blyforurenet jord giver en reel ri-siko for påvirkning af intelligensen hos børn. Disse konklusioner kan læses i klart letforståe-ligt sprog i rapportens resume på 4 sider. I rapportens 11⁄2 sides konklusion står, at der ikke kan forventes sygdomstilfælde direkte som følge af jordforurening med bly eller benzo(a)pyren, men fremhæver intelligens-påvirkning for bly og den ekstra kræftrisiko for benzo(a)pyren.

MedierneUndersøgelsen blev refereret i pressen med overskrifter som ”Embedslæge afblæser alarm for bly i jord” (Politiken 3. februar 2003) og ”Grillbøffer farligere end forurenet jord” (Jyllandsposten 13. marts 2003). Artiklen i Politiken refererer både kræftfaren for benzo-(a)pyren og muligheden for intelligenspåvirk-ning på grund af blyforurenet jord. Jyllands-posten skriver, at ingen er blevet syge af at spise forurenet jord, og at risikoen under alle omstændigheder er mindre end ved at indånde luften, spise maden med videre. I begge artikler nuanceres synspunkterne ved indhentede kommentarer fra undersøgelsens forfattere og andre med viden om emnet.

Nogle uger senere dukker diskussion af forurenet jord og grænseværdiernes relevans igen op i medierne, denne gang er den i vir-keligheden startet af en diskussion om of-fentliggørelsen af foreløbige oplysninger på Internettet om forurenede grunde i Vestsjæl-lands Amt. Jyllandsposten skriver i lederen (1. april 2003), at ”embedslægerne i Køben-havn har konkluderet, at der er større risiko for at dø af kræft, hvis man spiser grillbøffer, end hvis man er i berøring med jord forure-net med bly og tjære”. Nu beskrives både bly

og tjære generelt som ufarlige i jord. Den redaktionelle artikel samme dag i Jyllands-posten er mere forsigtig og skriver blot, at ”rapport fra embedslægerne....sætter spørgs-målstegn ved, hvor giftig den forurenede jord med denne lave koncentration er ...”. Et par uger senere (14. april) gentager Jyllands-posten en lidt skærpet udlægning af under-søgelsens resultater: ”...risikoen ved at op-holde sig på jord, som er forurenet med bly og tjære er langt mindre end ved blot at trække vejret eller spise grillbøffer”, nu i en artikel, hvor en politiker refereres for krav om at hæve grænseværdierne for jordforurening.

PolitikerneKoblingen af undersøgelsens ny viden om fup eller fakta i diskussionen om giftighed af foru-renet jord gav allerede i marts afsæt for et øn-ske fra Venstres formand for Folketingets Mil-jøudvalg Eyvind Vesselbo (Jyllandsposten 15. marts 2003) om et eftersyn af regelsættet om jordforurening: ”Vi bør have nogle mere flek-sible grænseværdier....”, lød det. I midten af april (Jyllandsposten 14. april 2003) kræver Eyvind Vesselbo grænseværdierne sat op med henvisning til embedslægernes rapport. I samme artikel citeres Socialdemokratiets med-lem af Miljøudvalget Torben Hansen for, at der skal et stabilt videnskabeligt grundlag til, hvis grænseværdierne skal ændres. I en notits dagen efter i Politiken støtter Dansk Folkepar-tis miljøordfører, at ”det kræver langt flere undersøgelser”.

Amtsborgmester i Vestsjællands Amt Hans Jørgen Holm udtaler så til Jyllandsposten (15. april 2003), at ”grænseværdierne er skudt vildt over målet...”, og Eyvind Vesselboe cite-res igen for udtalelsen: ”...embedslægerne i København har i en rapport påvist, at der er farligere at spise grillbøffer og trække vejret i Købehavn end at bo på en grund forurenet med bly og tjære”. Miljøordførere fra Konser-vative og Dansk Folkeparti kræver yderligere materiale for at ændre grænseværdierne.

Hvad så?En konkret og håndfast undersøgelse af jord-forureningers giftighed er endt i medierne og i den politiske debat som bevis på noget helt andet og mere vidtrækkende, end det under-søgelsen faktisk viste.

Er historien så ikke blot en ny og lidt triviel version af H. C. Andersens gamle eventyr ”Det er ganske vist!” om den ene fjer, der blev til 5 høns? Måske, men når man som jeg igen-nem mange år har fremhævet vor (administra-torernes, teknikernes og forskernes) forplig-telse til formidle vor viden bredt, så er sådan en historie ærligt talt lidt desillusionerende.

Er bly og PAH i jord et problem?

D E B A T

58 • Vand & Jord 10. årgang nr. 2, maj 2003 • 59

Den er særlig ærgerlig, når man tænker på det grundige og omhyggelige formidlingsarbejde, som vore kolleger bag den omtalte undersø-gelse har gjort. Her er al viden tilgængelig, frit, kortfattet og forståeligt.

Medierne har som opgave at formidle en god og vedkommende historie. Politikerne skal følge med i samfundsudviklingen og i mediernes historier for at opfange signalerne om, hvor ændringer i love og regler er nød-vendige, og skal i øvrigt sikre sig genvalg. Det er legitime og samfundsnyttige opgaver.

Vor opgave, teknikernes, administratorer-nes og forskernes, bliver så at gøre opmærk-som på, når fakta forsvinder i den store me-diemølle, og når kun dele af fakta kommer med i den politiske debat. Vi skal altså skrive endnu fl ere artikler i Vand & Jord og Inge-niøren, fl ere korrigerende læserbreve og komme ud med vore oplysninger i præcise pressemeddelelser. Den opgave bliver vigti-ge re og vigtigere fremover, selvom den måske ikke bliver mere velkommen.

Og til eftertankeUnder alle omstændigheder kan der være god grund til at give vore grænseværdier for jord-forurening et eftersyn, og undersøgelsen fra embedslægerne i Købehavns og Frederiks-berg er jo ét af mange tegn på, at den proces er i gang.

For at understrege behovet for forsigtighed i den proces kan jeg nævne, at en ny artikel i New England Journal of Medicine (bind 348, hæfte 16 fra 17. april, 2003, http://content.nejm.org/) viser en næsten 3 gange så stor effekt af forhøjet blyindhold i børns blod, som antaget i undersøgelsen fra Københavnsområdet. Hvis den artikel har ret, så risikerer risikobørn at blive 2,5 % dummere på grund af diffus jordforurening og ikke kun 1% dummere.

CHRISTIAN GRØNKemiker

Denne overskrift stod at læse i AG (Atuagagd-liutit) hvilket betyder ’Grønlandsposten’, en grønlandsk avis. Det var i forbindelse med den internationale vanddag 22. marts.

Der kunne bl.a. læses, at vand trods den lave alkoholprocent bestemt ikke er kedeligt. Mennesket består næsten ikke af andet. Vi har stort behov for vand. Livet er vand. Vand er livet. I store dele af Afrika, Latinamerika og Asien er vandmanglen så påtrængende, at li-vet er truet. Vandmanglen er et globalt pro-blem, fordi mennesker i den del af verden, der har vand nok, efterhånden får det ødelagt af forurening. Derfor bliver der mindre og mindre af egnet drikkevand. Grundvandet i Danmark er heller ikke mere absolut rent.

Nu har jeg netop besøgt indlandsisen ved Kangerlussuaq, hvor en vandtænker, S. E. Hendriksen, ytrer sig om jordens vandmangel i forhold til egen overfl od. Han siger til AG:

”Vi har ubegrænsede vandreserver, og de kan blive til glæde for nationer, der ingen vand har – mod betaling”. Og han ser godt nok me re på mængden end på kvaliteten. For ham er det vand, der skal sælges ikke et de-tailprodukt, men forsyning i stor målestok. Det skal først og fremmest handle om salg af rettigheder – dernæst om selve vandet. ”Grøn-land bør være på pletten og få præsenteret ideen. Vandet er der, der er udskibnings-hav ne, hvor supertankere kan hente, hvad der er brug for. Mod betaling!” – siger vand-tænker Hendriksen.

Måske kan isen, som beriger Grønlands natur bl.a. til glæde for os turister (se blot mit hjembragte foto) – i form af vand berige Grønlands pengekasse på ren kommerciel vis.

Ide fra en vandtænker i Kangerlussuaq – berettet af vandkvinden.

EDJ

Grønland er et vandland

Fra Jakobshavn isfjord sommeren 2002 (Foto af Elin Dichmann)

ANNONCE: Seminar »Perspektiver for beskyttelsen af den danske flora«MANDAG 25. AUGUST 2003 • GEOGRAFISK INSTITUT, ØSTER VOLDGADE 10, KØBENHAVN

Dansk Botanisk Forening og ALMA – Amter nes Landskabs-medarbejdere inviterer til semi naret »Perspektiver for be-skyt telsen af den danske fl ora«. Seminaret er åbent for alle.

Vores natur og landskab er umiddelbart godt beskyttet med den snart 11 år gamle na turbe skyttelseslov, EF-ha bi-tatdirekti vet m.v. Men samtidig forringes den danske fl oras le ve vilkår pga. eutrofi ering, manglende drift, vand stands-ændringer, fragmentering m.v. Naturgenop retning og naturpleje har vendt den negative udvikling – men mid-lerne bliver nu dra stisk beskåret i både amter og stat.

Er der ting vi som botanikere i både forsk nin gen, forvalt-ningen og organisationerne skal ha ve særligt for øje i

forhold til en fortsat god beskyttelse af den danske fl ora?

Tilmelding til: Signe Nepper Larsen, Dansk Botanisk Fore-ning på mail urt@oncable.dk eller pr. brev til Signe Nepper Larsen, Nøjsom heds vej 19, st.tv., 2100 Kbh. Ø senest 1. august 2003.Pris: 455 kr. inkl. frokost, kaffe/the. 100 kr. ekskl. frokost. Beløbet indbetales på ALMA’s giro nr. 964-7961 senest 1. august 2003. På girokortet skal der anføres til “Foreningen ALMA”. Des-uden skrives navnet på den person samt institution, som betalingen dækker.

Debat