d p · web viewi liberalt erhverv 8.2.3. forslag fra per hulstrøm om at skabe 6. forslag til...

Vedtægter, arbejdsprogram og budget

Dansk Psykolog Forening Generalforsamling 2016Vedtægter, arbejdsprogram og budget

GENERALFORSAMLING 2016 | 3

DAGSORDEN GF2016

Dagsorden GF2016

1. Valg af dirigenter og medlemmer 8. Fastlæggelse af foreningens Side 25af forslagsarbejdsgruppen arbejdsopgaver

8.1. Bestyrelsens forslag til arbejdsprogram.2. Vedtagelse af forretningsorden Fremlæggelse og debat

2.1. Bestyrelsens forslag til ændring 8.1.1. Bestyrelsens forslag til udvikling afaf regelsæt om afstemningsregler kursusvirksomhed

8.1.2. Bestyrelsens forslag til psykologiguide3. Beretning om foreningens virksomhed på nettet målrettet borgere

3.1. Bestyrelsens beretning 8.1.3. Bestyrelsens forslag til forskningspris3.1.1. Psykologkampagnen til juniorforskere3.2. Etiknævnets beretning

8.2. Medlemsforslag til foreningens4. Forelæggelse af regnskaber arbejdsopgaver

2014 og 2015 8.2.1. Forslag fra Camilla Wulf-Andersen omkriterier for uddeling af Dansk PsykologForenings forskningspris

8.2.2. Forslag fra Per Hulstrøm ominteressevaretagelse for psykologer

5. Frikøb af næstformanden Side 9 i liberalt erhverv8.2.3. Forslag fra Per Hulstrøm om at skabe

6. Forslag til ændringer af regelsæt Side 11 et større foreningsengagement ved6.1. Ledersektionens forslag om valg medlemsinvolvering

af næstformand 8.2.4. Forslag fra Per Hulstrøm om at arbejde6.2. Bestyrelsens forslag om treårige for nuanceret effektforskning på

generalforsamlingsperioder psykologområdet6.3. Bestyrelsens forslag om Arbejds- 8.2.5. Forslag fra Selvstændige Psykologers

programudvalg Sektion om autorisationslovgivning6.4. Bestyrelsens forslag om nedlæggelse 8.2.6. Forslag fra Selvstændige Psykologers

af Lovgivningsudvalget Sektion om uddannelsesforløb for6.5. Bestyrelsens forslag om at hæve loftet ikke-autoriserede psykologer

for antal medlemmer af fagnævn 8.2.7. Forslag fra Selvstændige Psykologers6.6. Etiknævnets forslag om at fjerne Sektion om forsikring og netværk

muligheden for at gøre kritik med 8.2.8. Forslag fra Selskabet Interkulturelmisbilligelse betinget af supervision psykologi om ret til tolkebistand

og etablering af tolkeuddannelser7. Debat mellem formandskandidaterne Side 23 8.2.9. Forslag fra Ledersektionen om

udarbejdelse af ny model for valgtil bestyrelsen

4 | GENERALFORSAMLING 2016

1. Valg af

DIRIGENTER MV.

dirigenter mv.

8.2.10. Forslag fra Ledersektionen om kurser om psykisk arbejdsmiljø

8.2.11. Forslag fra Ledersektionen om ressourcer til sekretariatsbetjening af sektionsstyrelserne

8.2.12. Forslag fra Ledersektionen om kurser om autorisationsordningen

8.2.13. Forslag fra Dansk Psykoterapeutisk Selskab om fagmagasinet P’s hjemmeside

8.2.14. Forslag fra Anna Thitt Johnsen m.fl. om en Psykologkampagne 3 om psykologer i somatikken

8.2.15. Forslag fra Kommunalt Ansatte Psykologers sektion om psykologfaglighed i lov om social service

8.2.16. Forslag fra Kommunalt Ansatte Psykologers sektion om tavshedspligt i forhold til digital journalføring mv.

8.3. Oprettelse af arbejdsprogramudvalg for den kommende generalforsamlingsperiode

8.4. Vedtagelse af samlet arbejdsprogram

9. Fastlæggelse af budget, Side 49 herunder kontingent og fondsbidrag

10. Præsentation af 2 studerende Side 65 medlemmer af bestyrelsen

11. Kandidatpræsentation til Etiknævn Side 67 og kritiske revisorer

12. Eventuelt Side 69

Præsentation af kandidater til formandsposten og bestyrelsen og formand for Etiknævnet er optaget på forhånd og vises på en skærm i foyeren under

hele generalforsamlingen.

Bestyrelsen foreslår følgende dirigentkollegium:

• Josephine Fock, cand.jur.• Dorte Vilsgaard• Lisette Jespersen

Bestyrelsen foreslår følgende medlemmer af forslagsarbejdsgruppen:

• Danielle Mikkelsen• Ingrid Dircks• Line Thatt Jensen


Kære medlemDet hæfte, du her har åbnet, handler om vores fremadrettede arbejde. Det er nu, vi skal til at debattere og stemme i stor stil, og det er nu, at generalforsamlingen for alvor folder sig ud som stedet, hvor ethvert medlem kan påvirke debatterne og få indflydelse på fremtiden.

Har du ikke stillet et forslag, som frem- går af hæftet her, er det ikke for sent.For du kan stille ændringsforslag helt frem til søndag morgen kl.7. Der er

nedsat en forslagsarbejdsgruppe, som har overblikket over alle forslag, og som er klar til at hjælpe dig med, hvordan du eventuelt får stillet dit ændringsforslag til et allerede fremsat forslag.

Men vi skal ikke kun debattere forslag og fremtid. Lørdag aften er nemlig en festaf- ten, hvor vi skal have dejlig mad og vin og også får lejlighed til at se dem vi kender og møde hinanden på tværs.

Generalforsamlingen er også stedet, hvor du kan møde den nuværende bestyrelse og formand, og så vil de kandidater, der stiller op til formandsposten og til den nye bestyrelse, også være til stede.

Efter generalforsamlingen skal der vælges formand og ny bestyrelse, og for første gang i mange år måtte vi lukke listen ved fristens udløb 29. januar. Det vover jeg at tage som et udtryk for, at medlemsenga- gementet blomstrer i vores forening, og at vi er mange, der gerne vil gøre en forskel på faget og standens vegne. For psykologi gavner samfundet.

Eva Secher Mathiasen


Psykolog-foreningen skalsikre psykologers vilkår og kompe-tencer og arbejde for menneskerspsykiske velfærd og trivsel.


5. Frikøb af næstformanden

Her skal generalforsamlingen vedtage om et frikøb af en næstformand på deltid skal fortsætte i endnu en generalforsam lingsperiode.

Travlhed og ambitionerFor at styrke sammenhængskraften internt i foreningen, øge den eksterne interessevaretagelse samt fortsat markere psykologien i offentligheden foreslår bestyrelsen at øge den politiske tilgængelighed og tilstedeværelse i sekretariatet ved at vide- reføre en frikøbt næstformand samt evalu- ere til næste generalforsamling med henblik på at udvikle forslag til en mere varig løsning, herunder vedtægtsændringer.

På baggrund af den evaluering, der er foretaget efter en forsøgsperiode på syv måneder, foreslår bestyrelsen, at man i den kommende periode fortsat har en fri- købt næstformand på deltid i foreningen.

Et fortsat frikøb har til formål at• øge tilgængeligheden i det daglige

politiske arbejde• få mere tid til forberedelse og imple-

mentering af bestyrelsesbeslutninger• frigøre flere ressourcer til ekstern

politisk interessevaretagelse• øge kontakten med foreningens

decentrale enheder for både formand og næstformand

Det er absolut afgørende, at formand og næstformand har et tæt og godt samarbejde, er på linje i forhold til politiske

beslutninger og enige om rammer og rollefordeling i arbejdet. Når det fungerer optimalt, er gevinsten stor. I bestyrelsens beretning fremgår det, hvilke politiske opgaver som næstformanden har været ansvarlig for i forsøgsperioden på syv måneder.

Ny forsøgsperiodeBestyrelsen foreslår, at der i den kommende generalforsamlingsperiode fortsat forsøges med en ordning med en delvist frikøbt næstformand. For at vide- reudvikle samarbejdet internt og eksternt samt for at få flere erfaringer med en styrket politisk ledelse, er der brug for en længere periode, inden man træffer vidtrækkende beslutninger om foreningens øverste ledelse.

Bestyrelsen mener principielt, at en fri- købt næstformand bør vælges af medlemmerne ved urafstemning.

I bestyrelsens drøftelse af spørgsmålet om vedtægtsfæstelse opstår imidlertid en lang række ubesvarede spørgsmål og forhold, som bør undersøges grundigere. Det drejer sig bl.a. om fordeling af roller, opgaver og ansvar, og hvad der i øvrigt skal til, for at formandskabet kan varetage den politiske ledelsesopgave på en god måde. Der er altså brug for mere tid og flere erfaringer, inden bestyrelsen tager stilling til, hvordan de vedtægtsmæssige rammer for valg af næstformand bør se ud.

Bestyrelsen vil på den næste generalforsamling fremlægge en evaluering af samarbejde, rollefordeling og resultater af et fortsat delvist frikøb af næstformanden, så det er muligt at se på, hvordan der bør ændres på foreningens vedtægter.

På denne baggrund går bestyrelsen heller ikke ind for Ledersektionens forslag om ændringer af vedtægterne om valg af næstformand, jf. dagsordenens pkt. 6.1.

ØkonomiDer er i budgettet, jf. dagsordenens pkt. 9, afsat midler til at lønne en næst- formand på deltid i den kommende generalforsamlingsperiode.

OPLÆG TIL BESLUTNINGI den kommende generalforsamlingsperiode fortsættes forsøgs- ordningen med en delvist frikøbt næstformand, som er udpeget af bestyrelsens midte, og som honoreres inden for midler, der er afsat i budgettet.

FRIKØB AF NÆSTFORMANDEN

FORSLAG TILÆNDRINGER AF REGELSÆT


6. Forslag til ændringer af regelsæt

6.1.Ledersektionens forslag om valg af næstformand – Dansk Psykolog Forenings love § 9, stk. 2 a., § 10, stk. 1.,stk. 6. og stk. 9.

Her skal generalforsamlingen beslutte, om foreningens næstformand skal vælges direkte af medlemmerne ved urafstemning, i stedet for som nu, hvor næstformanden udpeges af bestyrel sen blandt bestyrelsens medlemmer,i forbindelse med at bestyrelsen kon stituerer sig efter generalforsamlingen.

Forslagsstiller: Hanne Faurschou,Per Markussen, Henning Strand, Jacob Stenholdt-Jacobsen, Johanne Bratbo og Arno Norske fra Ledersektionen

Da der er tale om vedtægtsændringer kræver forslaget 2/3 flertal af de afgivne kandidatstemmer for at blive vedtaget.

Forslaget vedrører ændringer af:

Gældende vedtægt§ 9, stk. 2 a.Formanden vælges for 2 år ad gangen …

§ 10, stk. 1.Bestyrelsen udpeger af sin midte en næst- formand og mindst ét medlem til hvert af foreningens faste udvalg. Bestyrelsen kan af sin midte nedsætte et forretningsudvalg.

§ 10, stk. 6.Bestyrelsen kan i forbindelse med formandens arbejde kompensere formanden for en lønnedgang ved etablering af tjenestefrihed uden løn eller køb af vikarassistance, svarende til et beløb på indtil 100% af pågældende årsløn i fuldtidsstilling …

§ 10, stk. 9.Ved fratræden kan formanden honoreres i yderligere indtil 6 måneder, såfremt for-manden ikke har en stilling at gå tilbage til.

Forslag til ændring§ 9, stk. 2 a.Formanden og næstformanden vælges for 2 år ad gangen …

§ 10, stk. 1.Bestyrelsen udpeger mindst ét medlem til hvert af foreningens faste udvalg.Bestyrelsen kan af sin midte nedsætte et forretningsudvalg. (“af sin midte en næstformand og” slettes.)

§ 10, stk. 6.Bestyrelsen kan i forbindelse med formandens og næstformandens arbejde kompensere formanden og næstfor- manden for en lønnedgang ved etablering af tjenestefrihed uden løn eller køb af vikarassistance, svarende til et beløb på indtil 100 % af pågældende årsløn i fuldtidsstilling …

§ 10, stk. 9.Ved fratræden kan formanden honoreres i yderligere indtil 6 måneder, såfremt formanden ikke har en stilling at gå tilbage til. Ved fratræden kan næstformanden honoreres i yderligere indtil 3 måneder, såfremt næstformanden ikke har en stilling at gå tilbage til.

FORSLAGSSTILLERS BEGRUNDELSEKrav til den politiske ledelses kompetence er generelt stigende både i virksomheder og i organisationer i forhold til at kunne formulere visioner, lægge strategier på baggrund af grundig viden om udviklingsbehov, bidrage til organisationskulturen,


sikre gennemførelse af aktiviteter og handleplaner på kort såvel som lang sigt, samt styre økonomien. Dette gælder også for DP. Derudover er medlemsskaren vokset betydeligt de sidste 10 år, og arbejdsmarkedet for psykologer er udfordret både strukturelt og fagligt.

Det anses derfor for påkrævet, at den politiske ledelse styrkes gennem et for- melt valg af både formand og næstfor- mand, således at der sikres øget til- stedeværelse af psykologfaglig viden og erfaring i forhold til det strategiske arbejde både eksternt i forhold til andre interessenter og internt i forhold til medlemsskaren. Derudover indebærer et valg af næstformand ved urafstemning på generalforsamlingen også øgede muligheder for, at der kan ske en både formel og reel arbejdsdeling mellem formand og næstformand – fx i forhold til forhandlings- eller professions- områder, som det også ses i en række andre faglige organisationer.

BESTYRELSENS BEMÆRKNINGEREt flertal i bestyrelsen støtter intentionerne i forslaget om, at næstformanden vælges ved urafstemning, men anbefaler, at forslaget ikke vedtages endnu, da der vurderes behov for yderligere afklaring.

Irene Christiansen har som formandskandidat ønsket at holde sin indstilling til forslaget for sig selv.

Bestyrelsen anerkender intentionen bag forslaget om en direkte valgt og frikøbt næstformand med henblik på at styrke demokratiet. Men det, der umiddelbart ser demokratisk ud, er forbundet med en række dilemmaer og forhold, som gør det tvivlsomt, hvordan en sådan ændring forankres bedst muligt i vedtægterne.Det drejer sig bl.a. om fordeling af roller, opgaver og ansvar, og hvad der i øvrigt

skal til for, at formandskabet kan varetage den politiske ledelsesopgave på en god måde. Disse spørgsmål bør undersøges grundigere, før der kan tages stilling til, hvordan eventuelle ved- tægtsændringer omkring valg af næst- formand skal se ud.

Bestyrelsen foreslår, at der i den kommende generalforsamlingsperiode fortsat forsøges med en ordning med en delvist frikøbt næstformand, og at perioden anvendes til at afklare, hvordan eventuelle vedtægtsmæssige ændringer skal se ud om valg af næstformand. For at videre- udvikle samarbejdet internt og eksternt samt få flere erfaringer med en styrket politisk ledelse er der brug for en længere periode, inden man træffer vidtrækkende beslutninger om foreningens daglige ledelse. Der er altså brug for mere tid og flere erfaringer, inden bestyrelsen ønsker at foreslå evt. ændringer af de vedtægts- mæssige rammer og rollefordelingen mellem formand og næstformand.

Der henvises til generalforsamlings- dagsordenens pkt. 5.



6.2.Treårige generalforsamlingsperioder

– Dansk Psykolog Forenings love § 6,§ 9, § 10, § 13 og § 22

Her skal generalforsamlingen beslutte, om der skal være 3 år mellem general forsamlingerne i stedet for som nu, 2 år.

Forslagsstiller: Bestyrelsen

Forslaget drejer sig om at forlænge generalforsamlingsperioden fra 2 til 3 år for at skabe mere sammenhængende tid og større grad af kontinuitet i det politiske arbejde for at styrke resultaterne til gavn for foreningens medlemmer.

Der er tale om en række sammenhæng- ende forslag om at forlænge perioden mellem to generalforsamlinger fra 2 til 3 år, som også har betydning for:• Budgettet• Formandens valgperiode og

antal mulige genvalg• Bestyrelsens (kandidatmedlemmernes)

valgperiode• Studentermedlemmernes valg• Fagnævnenes valgperiode• Etiknævnets valgperiode• De kritiske revisorers valgperiode• Ekstraordinær generalforsamling

Generalforsamlingsperioden

Gældende vedtægt§ 6, stk. 2.Ordinær generalforsamling afholdes i marts måned i lige år. I lige år, hvor der er overenskomstforhandlinger, kan bestyrelsen beslutte at udskyde tidspunktet for generalforsamlingen til senest i maj måned …

Forslag til ny vedtægt§ 6, stk. 2.Ordinær generalforsamling afholdes i marts måned hvert 3. år, startende i 2019. I år hvor der er overenskomstforhandlinger, kan bestyrelsen beslutte at udskyde tidspunktet for generalforsamlingen til senest i maj måned …

Generalforsamlingens dagsordenDa der er tale om vedtægtsændringer, kræves kvalificeret flertal, dvs. 2/3 af de afgivne kandidatstemmer.

Hvis den nuværende formand for foreningen genvælges efter GF2016 og forslaget om 3-årige generalforsamlingsperioder vedtages – hvor mulighed for genvalg ændres fra 4 til 3 gange – vil hun fortsat maksimalt kunne opnå en samlet formandsperiode på 10 år. Nemlig: 2 + 2 +3 + 3 år = 10 år.

Ved GF2014 stillede bestyrelsen et lign- ende forslag, som ikke blev vedtaget, og som heller ikke opnåede mere end halvdelen af de afgivne stemmer. (ja: 80, nej: 97, blank: 4). Det nye forslag indeholder flere nye elementer og kræver under alle omstændigheder 2/3 flertal for at blive vedtaget.

Gældende vedtægt§ 6, stk. 6.Generalforsamlingen skal indeholde følgende punkter:a. Valg af op til 4 dirigenter

og op til 5 medlemmer af forslagsarbejdsgruppen

b. Vedtagelse af forretningsordenc.Beretning fra foreningens virksom-

hed i de forløbne ård. Forelæggelse af de

reviderede regnskaber til godkendelse

e. Fastlæggelse af foreningens arbejdsopgaver i de kommende 2 år

f. Fastlæggelse af budgettet forde kommende 2 år, herunder fast- læggelse af kontingent,bistands- fondsbidrag og beskæftigelses- fondsbidrag

g. Meddelelse af valget af 2 studerende medlemmer af bestyrelsen, jf. § 9, stk. 5.

h. Eventuelt


Forslag til ny vedtægt§ 6, stk. 6.Generalforsamlingen skal indeholde følgende punkter:a. Valg af op til 4

dirigenter og op til 5 medlemmer af forslagsarbejdsgruppen

b. Vedtagelse af forretningsorden

c.Beretning fra foreningens virksomhed i de forløbne år

d. Forelæggelse af de reviderede regnskaber til godkendelse

e. Fastlæggelse af foreningens arbejdsopgaver i de kommende 3 år

f. Fastlæggelse af budgettet forde kommende 3 år, herunder fast- læggelse af kontingent, bistands- fondsbidrag og evt. beskæftigelses- fondsbidrag

g. Meddelelse af valget af 2 studerende medlemmer af bestyrelsen, jf. § 9, stk. 5. (udgår)

h. Eventuelt

Budget

Formandens og bestyrelsens

valgperiode Gældende vedtægt§ 9, stk. 2. a.Formanden vælges for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted indtil 4 gange. Kun hvis der ikke …

§ 9, stk. 2. b.Bestyrelsens øvrige medlemmer vælges for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Forslag til valgkandidater….

Forslag til ny vedtægt§ 9, stk. 2. a.Formanden vælges for 3 år ad gangen. Genvalg kan finde sted indtil 3 gange. Kun hvis der ikke …

§ 9 skt. 2. b.Bestyrelsens øvrige medlemmer vælges for 3 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Forslag til valgkandidater …

Valg til bestyrelsen (kandidatmedlemmer)

Studentermedlemmernes valg

Gældende vedtægt§ 9, stk. 5.Studentersektionen vælger 2 bestyrelsesmedlemmer samt mindst 2 suppleanter for disse. Studentersektionen, jf. § 12, foranstalter valget og afgør den nærmere valgform. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmerne er 2 år og for suppleanterne1 år. Genvalg kan finde sted. Bestyrelses- medlemmer valgt af de studerende udtræder dog af bestyrelsen ved studie- ophør …

Forslag til ny vedtægt§ 9, stk. 5.Studentersektionen har 2 pladser i bestyrelsen. De 2 bestyrelsesmedlemmer vælges af studentersektionen hvert år for 1 år ad gangen. Der vælges endvidere mindst 2 suppleanter ligeledes for 1 år ad gangen. Studentersektionen, jf.§ 12, foranstalter valget og afgør den nær- mere valgform. Hvert år gives der efter valget besked til bestyrelsen om resultatet. Genvalg kan finde sted. Bestyrelses-

Gældende vedtægt medlemmer valgt af de studerende§ 10, stk. 7.Generalforsamlingen fastsætter i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for de kommende 2 år et beløb til honorering af bestyrelsesmedlemmer. Beløbet

Gældende vedtægt§ 9, stk. 4.Ved valget til bestyrelsen skal opstilles flere end 8 kandidater. Valget afholdes blandt Dansk Psykolog Forenings kandi-

udtræder dog af bestyrelsen ved studie- ophør …

Fagnævnenes valgperiodefordeles ligeligt blandt bestyrelsens med- datmedlemmer. Der kan stemmes på lemmer.

Forslag til ny vedtægt§ 10, stk. 7.Generalforsamlingen fastsætter i forbindelse med vedtagelsen af et budget for de kommende 3 år et beløb til honorering af bestyrelsesmedlemmer. Beløbet fordeles ligeligt blandt bestyrelsens medlemmer.

indtil 8 kandidater. Valgt er de kandidater, der opnår højst stemmetal. De øvrige opstillede er suppleanter for 2 år i den rækkefølge, stemmetallet angiver.

Forslag til ny vedtægt§ 9, stk. 4.Ved valget til bestyrelsen skal opstilles flere end 8 kandidater. Valget afholdes blandt Dansk Psykolog Forenings kandidatmedlemmer. Der kan stemmes på indtil 8 kandidater. Valgt er de kandidater, der opnår højst stemmetal. De øvrige opstillede er suppleanter for 3 år i den

rækkefølge, stemmetallet angiver.

FORSLAG TILÆNDRINGER AF REGELSÆTGældende vedtægt

§ 13, stk. 8 a.I det omfang, der er etableret eller på- tænkes etableret en specialistuddannelse, påhviler det bestyrelsen i samarbejde med

det pågældende faglige organ (selskab, sektion) at nedsætteet fagnævn. Fagnævnsmedlemmer udpeges for 2 år ad gangen.

Forslag til ny vedtægt§ 13, stk. 8 a.I det omfang, der er etableret eller påtænkes etableret en specialistuddannelse, påhviler det bestyrelsen



i samarbejde med det pågældende fag-

Ekstraordinær generalforsamling GF-periode kunne åbne for nye deltagel-

lige organ (selskab, sektion) at nedsætte

ses- og indflydelsesmuligheder.

et fagnævn. Fagnævnsmedlemmer udpeges for 3 år ad gangen.

Etiknævnets valgperiode

Gældende vedtægt§ 8, stk. 1.Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes af denne, hvis mindst 1/10 af samtlige kan-

Ofte udskiftes over halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne hvert andet år, hvilket kræver, at det enkelte medlem bruger mange kræfter og mange arbejdstimer på

didatmedlemmer eller de generalforsam- at blive klædt på til opgaven, og at besty-Gældende vedtægt§ 13, stk. 13. c.(Etiknævnet) Formanden vælges for 2 år ad gangen. Kandidatmedlemmer vælges for 4 år ad gangen, således at der hvert4. år vælges 2 medlemmer. Ved mellem- liggende generalforsamlinger vælges 2 medlemmer. Der vælges 2 suppleanter for 2 år ad gangen, uanset de i den mellem- liggende periode er indtrådt i Nævnet.

Forslag til ny vedtægt§ 13, stk. 13. c.(Etiknævnet) Formanden vælges for 3 år ad gangen. Kandidatmedlemmer vælges for 6 år ad gangen, således at der hvert6. år vælges 2 medlemmer. Ved mellem- liggende generalforsamlinger vælges 2 medlemmer. Der vælges 2 suppleanter for 3 år ad gangen, uanset de i den mellem- liggende periode er indtrådt i Nævnet.

Kritiske revisorers valgperiode

lingsvalgte revisorer ved skriftlig begæ- ring kræver dette …

Forslag til ny vedtægt§ 8, stk. 1.Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes af denne, hvis mindst 1/25 af samtlige kandidatmedlemmer eller de generalforsam- lingsvalgte revisorer ved skriftlig begæ- ring kræver dette …

BESTYRELSENS BEMÆRKNINGEREt flertal i bestyrelsen stiller forslaget sammen.

Irene Christiansen går ikke ind for forslaget.

Zenia Børsen har ikke taget stilling til forslaget endnu.

Hensigten med en 3-årig generalforsam-

relseskollektivet for ofte er nyt og ikke sammenarbejdet. De specifikke bestyrel- seskompetencer skal derfor opbygges igen hvert andet år.

Med en længere valgperiode øges behovet for en aktiv rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vil sætte øget fokus på at tiltrække nye kandidater til bestyrelsen og synliggøre, at bestyrelsesarbejdet er en spændende ledelsesopgave.

Det er også hensigten at sætte fokus på at styrke bestyrelsesmedlemmernes kompetencer i forhold til bestyrelsesarbejdet, fx ved at indføre en formel bestyrelsesud- dannelse.

Der bruges meget bestyrelsestid og mange sekretariatsressourcer på at forbe- rede og gennemføre generalforsamlinger hvert 2. år. De politiske forberedelser starter ca. 9 måneder før en generalforsamling

lingsperiode er at tilvejebringe mere sam- og optager væsentlig tid på alle bestyrel-Gældende vedtægt§ 22, stk. 2.Årsregnskabet revideres af 2 kritiske revisorer valgt blandt medlemmerne, samt en statsautoriseret revisor. Revisorerne og disse suppleanter vælges for 2 år ad gangen.

Forslag til ny vedtægt§ 22, stk. 2.Årsregnskabet revideres af 2 kritiske revisorer valgt blandt medlemmerne, samt en statsautoriseret revisor. Revisorerne og disse suppleanter vælges for 3 år ad gangen.

menhængende tid og større grad af kontinuitet i det politiske arbejde for at styrke resultaterne til gavn for foreningens medlemmer. Målet er at styrke bestyrelsens muligheder for at sætte psykologernes faglige og fagpolitiske dagsordner igen- nem udadtil. Bestyrelsen ønsker samtidig at bruge tiden mellem generalforsam- lingerne til at styrke dialogen med medlemmerne og mellem foreningens centrale og decentrale politikere. Blandt andet styrkes dialogen mellem Formands- kollegiet og bestyrelsen, og der holdes åbne medlemsmøder om fagpolitiske temaer i perioden mellem generalforsam-

lingerne. På den måde vil en forlænget



sesmøder og på typisk flere bestyrelses- seminarer frem til generalforsamlingen. Det skønnes endvidere, at der i løbet af en toårig GF-periode bruges mandetimer på GF-relaterede opgaver svarende til mindst et

årsværk pr. år i sekretariatstid. Bestyrel- sen synes, at den tid, der både politisk og sekretariatsmæssigt kan frigøres, ved at der bliver længere tid mellem generalfor- samlingerne, med stor fordel kan bruges til

både flere eksterne og medlemsrettede resultater.

De enkelte delforslag og konsekvenserne af disse Generalforsamlingsperioden


Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingsperioden forlænges fra 2 til 3 år, sådan at der holdes generalforsamling i DP hver tredje år i stedet for hvert andet. Bestyrel- sen anbefaler, at forslaget vedtages med umiddelbar virkning. Dvs. at der er 3 årtil næste generalforsamling, som holdes i foråret 2019.

Regnskaber, budget og kontingentDer lægges ikke op til at ændre ved generalforsamlingens overordnede ansvar og kompetence i forhold til økonomistyringen af foreningen. Det vil i forbindelse med en 3-årig generalforsamlingsperiode fortsat være generalforsamlingen, der godkender årsregnskaberne, fastlægger budgettet og fastsætter størrelsen af kontingentet samt evt. fondsbidrag, dvs. hele den samlede økonomiske ramme for foreningens virke i perioden.

Den usikkerhed, der uundgåeligt vil være forbundet med at lægge et budget 3 år frem i tiden, vil dog sandsynligvis føre til, at bestyrelsen i perioden oftere end det er tilfældet i dag, vil være nødt til at justere i budgettet for at tilpasse foreningens opgaver til ændringer, som ikke har kunnet forudses, mht. den faktuelle og økonomiske virkelighed.

Bestyrelsen vil løbende drøfte foreningens økonomi med de kritiske revisorer og holde medlemmerne orienteret. Der vil hvert år blive udarbejdet en økonomisk redegørelse for det afsluttede årsregn- skab og evt. justeringer i det kommende års budget, som offentliggøres på hjemmesiden sammen med de kritiske revisorers bemærkninger til årsregnskabet og evt. justeringer i budgettet.

Årligt medlemsmødeDer vil mindst én gang om året blive holdt et større tematiseret åbent med- lemsmøde om aktuelle faglige eller fagpolitiske temaer.

Flere formandskollegiemøderFor at få en tættere kontakt og øget dialog med de aktive medlemmer om foreningens politiske arbejde vil samarbejdet mellem bestyrelsen og de decentrale enheder blive intensiveret. Ud over 2 årlige møder i Formandskollegiet med både aktuelle politiske og faglige emner på dagsordenen hører bestyrelsen også Formandskollegiet mellem møderne om forskellige politiske forhold.

Valgperioder for formand og kandidatmedlemmer af bestyrelsenI sammenhæng med en 3-årig generalforsamlingsperiode forlænges valgperioderne for formanden, kandidatmedlemmerne i bestyrelsen, Etiknævnet og de kritiske revisorer også til 3 år.

Aktuelt kan formanden genvælges 4 gange, hvilket med de nuværende toårige perioder betyder en samlet maksimal formandsperiode på 10 år. Med treårige perioder ville 4 genvalg betyde en samlet maksimal formandsperiode på 15 år.Bestyrelsen foreslår imidlertid, at reglen om, hvor mange gange formanden kan genvælges, sættes ned til 3 gange, dvs. at den samlede maksimale formandsperiode bliver 12 år for kommende for- mænd.

Valgregler for studentermedlemmer For de to studentermedlemmer af bestyrelsen ændres valgperioden fra 2 til 1 år. Baggrunden er, at en 3-årig valgperiode vil passe dårligt i forhold til studierne for mange studerende og derfor gøre det vanskeligt at rekruttere til disse poster. Det har også været overvejet at fastholde en 2-årig valgperiode, men ud fra et samlet hensyn til at kunne tiltrække og fast-holde kvalificerede kandidater til bestyrel- sesposterne, som også er studieaktive, er det de studerendes vurdering, at en1-årig valgperiode vil være det bedste. Studentersektionen står som hidtil selv for valget og afgør den nærmere valgform.

Da valgperioderne for de studerende såle- des kommer ud af takt med 3-årig generalforsamlingsperioder, vil meddelelse om valg af de to studenterrepræsentanter som følge heraf ikke længere skulle ske på generalforsamlingen, men gives direkte til bestyrelsen, hvert år når der har været valg, og offentliggøres på hjemmesiden.

Ekstraordinær generalforsamlingFor at øge muligheden for at medlemmerne kan “trække i bremsen”, hvis der skulle opstå konkret behov for at udøve demokratisk kontrol med, hvordan foreningen ledes i de 3 år mellem general- forsamlingerne, foreslås det, at det gøres nemmere for medlemmerne at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.I de nuværende regler skal samles skriftlig opbakning fra 1/10 af medlemmerne.Dette foreslås sat ned, så der fremover kun skal 1/25 af kandidatmedlemmerne til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.




6.3.Nye Arbejdsprogramudvalg

– Dansk Psykolog Forenings love § 13, stk. 5. a, b og c.

Her skal generalforsamlingen beslutte, om der skal ændres i proceduren for nedsættelse af visse udvalg. I forslaget ligger, at to af de vedtægtsbestemte udvalg nedlægges, og at bestyrelsen ved hver generalforsamling foreslår mindst to udvalg nedsat med afsæti Arbejdsprogrammet.


Forslaget drejer sig om at ændre på de vedtægtsmæssige rammer for 2 faste udvalg, således at foreningens udvalg knyttes tættere til Arbejdsprogrammet og de opgaver og mål, som generalforsamlingen heri prioriterer, end tilfældet er i dag.

Det går ud på, at der i hver generalforsamlingsperiode oprettes minimum to udvalg for perioden, som skal være med til at løfte de politiske opgaver, der følger af Arbejdsprogrammet. Denne model erstatter samtidig to af de eksisterende udvalg, som nedlægges.

Ved hver generalforsamling er det de prioriterede indsatsområder i Arbejdspro- grammet, der definerer, hvilke udvalg der er brug for til at løse opgaverne, og det er generalforsamlingen, der konkret i forbindelse med godkendelsen af Arbejdspro- grammet beslutter, hvilke 2 udvalg der oprettes i den kommende periode. Besty- relsen har pligt til at komme med et forslag hertil og til udpegningskriterier, herunder hvilke kvalifikationer der er brug for, og decentrale enheders udpegningsret.

Udvalgene tænkes sammensat af medlemmer, der har praktisk eller forsknings- mæssig erfaring eller repræsenterer centrale interesser i foreningen, inden for de prioriterede indsatsområder i Arbejds- programmet, som udvalgene hver især dækker, samt mindst ét bestyrelsesmedlem.

Konsekvenserne af den nye udvalgsmodel er, at to af de nuværende faste udvalg: Professionsudvalget, og Social- og Sund- hedspolitisk udvalg, nedlægges.

Da der er tale om vedtægtsændringer, kræver forslagene 2/3 flertal af de afgivne kandidatstemmer for at blive vedtaget.

Såfremt forslaget vedtages, skal generalforsamlingen i forlængelse af punkt 7. om Arbejdsprogram tage stilling til, hvilke

konkrete Arbejdsprogramudvalg der oprettes i generalforsamlingsperioden. Bestyrelsen har fremlagt forslag herom. Beslutning om, hvilke konkrete arbejdsprogramudvalg der nedsættes, kræver almindeligt flertal (mere end 50 %) af stemmerne.

Ny vedtægt§ 13, stk. 14 a. ArbejdsprogramudvalgVed hver generalforsamling foreslår bestyrelsen, at der ud fra Arbejdspro- grammet oprettes minimum to Arbejds- programudvalg for generalforsamlingsperioden. Bestyrelsen foreslår samtidig udpegningskriterier, herunder decentrale enheders udpegningsret, samt hvilke kvalifikationer der er brug for.

Stk. 14 c.Udvalgenes opgaver er at være med til at løfte udvalgte politisk prioriterede opgaver, der følger af Arbejdsprogrammet.

Forslag til ændringNuværende § 13, stk. 10 a – c (Profes- sionsudvalget), og § 13, stk. 11 a og b (Social- og Sundhedspolitisk udvalg) udgår.

Nuværende vedtægt§ 13, stk. 10 a.Professionsudvalget består af mindst 6 medlemmer, heraf mindst ét bestyrelsesmedlem. Foreningens eksterne repræsen- tation i EFPA knyttes til Professions- udvalget.

Stk. 10 b.Forskellige metoder og tendenser inden for psykologien bør være afspejlet i udvalgets sammensætning.

Udvalgets medlemmer skal have faglig indsigt i og erfaring med psykologiske metoder og redskaber.


Stk. 10 c.Udvalget skal forholde sig til overordnede og principielle temaer omkring teoretiske og forskningsmæssige forhold, som har betydning for udvikling og brug af psykologiske metoder og redskaber med henblik på fremme af kvaliteten i psykologisk arbejde.

Stk. 11 a.Social- og Sundhedspolitisk udvalg består af mindst 4 medlemmer, herunder mindst ét bestyrelsesmedlem og ét medlem valgt af Studentersektionen.

Stk. 11 b.Udvalgets arbejdsområde er social- og sundhedspolitiske spørgsmål, som er af betydning for foreningens medlemmer i deres udøvelse af faget.

(Konsekvenser: Hvis ovenstående vedtages, konsekvensrettes de øvrige stk.i § 13 mht. nummerering og oplistningen af udvalg i § 13, stk. 1. rettes til.)



Bestyrelsen finder, at det fortsat er vigtigt med faste udvalg på en række områder, fx på de offentlige, private og liberale forhandlingsområder samt på kursus- og specialistuddannelsesområderne.

Men bestyrelsen finder samtidig, at der er brug for en anden organisering end faste udvalg til at løfte opgaverne påde områder, som handler om fagpolitisk påvirknings- og udredningsarbejde i forhold til nye udviklingsområder i Arbejdsprogrammet. Forslaget gårud på at erstatte to af de faste udvalg

(Professionsudvalget og Social- og Sund- hedspolitisk udvalg) med en model, hvor der i hver generalforsamlingsperiode oprettes som minimum to udvalg, som skal være med til at løfte de politiske opgaver, der følger af Arbejdsprogram- met. De kan således være forskellige udvalg fra den ene periode til den anden. Det afhænger af, hvordan generalforsamlingen beslutter, at arbejdsprogrammet skal se ud, og hvad der er vigtigst at arbejde med. Opgaverne, der løftes af disse udvalg, og deres bemanding kan derfor skifte fra generalforsamlingsperiode til generalforsamlingsperiode, i stedet for som nu, hvor udvalgenes arbejdsområder er vedtægtsbestemte.

Denne model giver mulighed for, at et udvalg får et kommissorium, der knytter sig til et specifikt prioriteret område i arbejdsprogrammet, og at udvalget sam- mensættes af medlemmer, der har specifikke kompetencer – forskningsmæssige eller praktiske – med det pågældende område, eller repræsenterer særlige interesser i foreningen.

Omdrejningspunktet er, at det er de prioriterede indsatsområder i Arbejdspro- grammet, der definerer, hvilke udvalg der er brug for til at løse opgaverne, og at det er generalforsamlingen, der konkret i forbindelse med godkendelsen af Arbejds- programmet beslutter, at de pågældende udvalg oprettes i den kommende periode, og hvordan kriterier for bemanding af udvalget skal se ud.

Hvis forslaget ikke vedtages, er der ikke noget, der forhindrer, at der alligevel oprettes udvalg, der konkret knytter sig til arbejdsprogrammet ved siden af de faste udvalg der eksisterer i forvejen.Men dette ville have konsekvenser for,i hvilket omfang foreningen kan målrette sin indsats på områder, som generalforsamlingen har prioriteret, frem for at sprede sine aktiviteter bredere ud.

NB! Forudsat at ovenstående vedtægts- forslag vedtages (med 2/3 flertal), henvises generalforsamlingens stillingtagen til de konkrete udvalg, der oprettes i perioden 2016-19 til dagsordenens pkt. 8.3. Arbejdsprogrammet (med almindeligt flertal).

FORSLAG TILÆNDRINGER AF REGELSÆT18 | GENERALFORSAMLING 2016



6.4.Nedlæggelse af Lovgivningsudvalget

– Dansk Psykolog Forenings love § 13, stk. 12 a.

Her skal generalforsamlingen beslutte, om det faste udvalg, Lovgivnings udvalget, skal nedlægges.


Forslaget drejer sig om at nedlægge Lovgivningsudvalget som fast udvalg under bestyrelsen, da det er vurderingen, at spørgsmål, der vedrører lovgivning af betydning for psykologers arbejde, hånd- teres bedre på andre måder end ved et fast udvalg.

Da der er tale om en vedtægtsændring, kræves normalt kvalificeret flertal, dvs. 2/3 af de afgivne kandidatstemmer. Da forslaget er en genfremsættelse af det samme forslag, som var fremsat ved GF14, hvor det ikke opnåede 2/3 flertal, men dog mere end halvdelen af stemmerne (ja: 100, nej: 61, blank: 7), kan forslaget ved GF16 vedtages med almindelig stem- meflerhed (mere end halvdelen af de afgivne stemmer). Der henvises til DP’s love § 31, stk. 3., andet punktum.

Gældende vedtægt Stk. 12 a.Lovgivningsudvalget består af mindst 5 medlemmer. Formanden for Dansk Psyko- log Forening er formand for udvalget. For- manden for Etiknævnet, foreningens 2 repræsentanter i Psykolognævnet og foreningens 2 repræsentanter i Patientklage- nævnet er fødte medlemmer af udvalget.

Stk. 12 b.Udvalget skal forholde sig til samfunds- mæssige og konkrete tiltag i forhold til gældende lovgivning, som har betydning for psykologers virke og professionsud- øvelse, og medvirke til medlemsinvolvering og information på området. Udvalget har specifikt til opgave at følge spørgsmål af relevans for Psykolognævnets og Patientklagenævnets område, herunder overordnede forhold, der kan have betydning for foreningens Etiknævn. Udvalget holder mindst 2 årlige møder. Udvalget drøfter og orienterer desuden om status for udviklingstendenser i arbejdet i de tre nævn (Etiknævnet, Psykolognævnet og Patientklagenævnet).

Forslag til ændring§ 13, stk. 12 a.-b. udgår.



Baggrunden for bestyrelsens forslag om at nedlægge Lovgivningsudvalget er et ønske om at omorganisere foreningens arbejde på lovgivningsområdet, sådan at indsatserne målrettes bedre i forhold til de behov, der er og opstår på lovgivnings- området. Foreningen skal både kunne reagere hurtigt på aktuelle sager og arbejde mere projektorienteret med den langsigtede politikudvikling på området. Begge dele skal ske med inddragelse af relevante eksperter fra medlemsskaren.

Lovgivningsudvalget består af foreningens repræsentanter i de offentlige klage- organer, Psykolognævnet og Patientom- buddet samt formanden for Etiknævnet og foreningens formand. Kontakten til disse repræsentanter er fortsat vigtig og foreslås opretholdt i form af kontaktmø- der med bestyrelsen/formanden efter behov, i stedet for at være forankret i Lov- givningsudvalget som fast konstruktion.

Lovgivningsmæssige spørgsmål af prin- cipiel betydning for psykologprofessio- nen og faget vil således også i fremtiden blive drøftet løbende efter behov i samarbejde med nævnsrepræsentanterne og andre relevante parter.

Medlemmerne af Lovgivningsudvalget er blevet hørt om forslaget, og blandt de svar, der er modtaget, er der tilslutning til, at Lovgivningsudvalget nedlægges, og at samarbejdet omorganiseres som foreslået.


6.5.Antallet medlemmer af fagnævn– Dansk Psykolog Forenings love § 13, stk. 8 b.

Her skal generalforsamlingen beslutte om loftet for hvor mange fagnævns medlemmer, der kan være i et fagnævn, kan hæves fra 6 til 8.


Forslaget drejer sig om at give mulighed for, at fagnævn med mere end 50 åbne specialistansøgninger kan have op til 8 fagnævnsmedlemmer for at kunne fordele arbejdet på flere medlemmer.I den nuværende vedtægt er der er loft på 6 medlemmer.

Da der er tale om vedtægtsændringer, kræver forslaget 2/3 flertal af de afgivne kandidatstemmer for at blive vedtaget.

Gældende vedtægt§ 13, stk. 8 a.I det omfang der er etableret eller påtæn- kes etableret en specialistuddannelse, påhviler det Dansk Psykolog Forenings bestyrelse i samarbejde med det pågæld- ende faglige organ (selskab, sektion) at nedsætte et fagnævn. Fagnævnsmed- lemmer udpeges for 2 år ad gangen.

Stk. 8 b.Fagnævnet består af op til fem medlemmer. For fagnævn med mere end 50 åbne ansøgninger kan der være op til seks medlemmer.

Forslag til ny vedtægt§ 13, stk. 8 a.I det omfang der er etableret eller påtæn- kes etableret en specialistuddannelse, påhviler det Dansk Psykolog Forenings bestyrelse i samarbejde med det på- gældende faglige organ (selskab, sektion) at nedsætte et fagnævn. Fagnævnsmed- lemmer udpeges for 2 år ad gangen.

Stk. 8 b.Fagnævnet består af op til fem medlemmer. For fagnævn med mere end 50 åbne ansøgninger kan der være op til otte medlemmer.



Baggrunden for forslaget er en henvendelse fra Psykoterapeutisk Fagnævn om at få lov til at være flere medlemmer pga. en stor belastningsgrad i fagnævnsarbejdet. Nævnet har i øjeblikket 6 medlemmer og har et ønske om at komme op på 8 medlemmer, for at der kan være flere om at dele opgaverne.

Psykoterapeutisk Fagnævn har i perioden1. januar 2014 til medio oktober 2015 godkendt 83 specialister og 53 supervisorer. Til sammenligning har alle øvrige 9 fag- nævn tilsammen godkendt 78 specialister og 36 supervisorer i samme periode.

Der er p.t. 82 åbne ansøgninger under behandling i fagnævnet.




6.6.Etiknævnets forslag om at fjerne muligheden for at gøre kritik med misbilligelse betinget af supervision – Vedtægter for Etiknævnet § 3, stk. 6. e.

Her skal generalforsamlingen beslutte, om den mulighed skal fjernes, at Etik nævnet kan gøre en anbefaling til bestyrelsen om at afgøre en sag med kritik med misbilligelse betinget af,at medlemmet gennemfører et super visionsforløb.

Forslagsstiller: Etiknævnet

Da der er tale om en vedtægtsændring, kræver forslaget 2/3 flertal af de afgivne kandidatstemmer for at blive vedtaget.

Gældende vedtægt§ 3, stk. 6. e.Beslutte at anbefale bestyrelsen at afgøre sagen med kritik af indklagede samt anbefaling til bestyrelsen af at tilkendegive misbilligelse. Hvis det skønnes tilstrækkeligt, kan Etiknævnet anbefale bestyrelsen, at udtalelse af misbilligelse gøres betinget. Misbillig- elsen effektueres ikke, hvis medlemmet inden for et fastsat tidsrum gennem- fører et supervisionsforløb med udgangspunkt i den etiske sag, jf. § 25, stk. 4. i Dansk Psykolog Forenings love.

Forslag til ændringBeslutte at anbefale bestyrelsen at afgøre sagen med kritik af indklagede samt anbefaling til bestyrelsen af at tilkendegive misbilligelse. (“Hvis det skønnes tilstrækkeligt, kan Etiknævnet anbefale bestyrelsen, at udtalelse af misbilligelse gøres betinget. Misbillig- elsen effektueres ikke, hvis medlemmet inden for et fastsat tidsrum

gennemfører et supervisionsforløb med udgangspunkt i den etiske sag, jf. § 25, stk. 4. i Dansk Psykolog Forenings love.” udgår.)

FORSLAGSSTILLERS BEGRUNDELSEAf vedtægten fremgår det, at kritik med misbilligelse kan gøres betinget. Det er vores vurdering, at misbilligelse ikke kan gøres betinget, idet misbilligelsen er rela- teret til den konkrete handling. Hand- lingen, som ikke har været i overensstemmelse med De etiske principper, bliver ikke mindre misbilligelsesværdig efter en godkendt supervision og kan ikke omgøres efter supervisionen.

Ved kritik med misbilligelse vil Etiknæv- net opfordre indklagede til at søge supervision. Supervision ophæver ikke misbilligelsen, men vil alene have betydning for fremtidig refleksion i forhold til de etiske principper.



Bestyrelsen er enig i, at supervision i disse tilfælde ikke ændrer ved de forhold, der ligger til grund for, at der ud- tales kritik med misbilligelse, og at misbilligelsen derfor ikke kan betinges af supervisionen, hvorfor vedtægten herom bør ændres.


7. Debat mellem formandskandidaterne

Punktet rummer en debat mellem de to kandidater til posten som formand for Dansk Psykolog Forening (§ 7, stk. 3.). Debatten optages på video og gøres tilgængelig på www.dp.dk

Opstillet som kandidater til formandsposten for Dansk Psykolog Forening er:• Eva Secher Mathiasen• Irene Christiansen

DEBAT MELLEM FORMANDSKANDIDATERNE

FASTLÆGGELSE AF FORENINGENS ARBEJDSOPGAVER

8. Fastlæggelse af foreningens arbejdsopgaver

8.1.Arbejdsprogram for Dansk Psykolog Forening 2016-19

Her skal generalforsamlingen behandle bestyrelsens forslag til et arbejdsprogram for den kommende periode. Det samlede arbejdsprogram vedtages, når også alle medlemsforslagene er behandlede.

Det er Dansk Psykolog Forenings vision at sikre psykologers vilkår og kompetencer og arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel.

Psykologerne og psykologien er afgør- ende for et samfund med sunde borgere og virksomheder. Som psykologer ved vi, at den enkeltes trivsel er forudsætningen for et stærkt fællesskab.

Indsatsområde 1

dårligere i skolen end andre børn. SFI kunne i 2011 vise, at voksne, som har været anbragt som børn, i højere grad er uden beskæftigelse, modtager offentlige ydelser, har psykiatriske lidelser og begår kriminalitet. Ældre borgere i Danmark har kortere levetid og færre gode år end ældre mennesker i Norge og Sverige. Hver 12. voksne dansker, samlet set 440.000 borgere, køber antidepressiv medicin minimum 1 gang årligt, hvilket placerer Danmark i toppenaf internationale opgørelser over forbrug

af antidepressiv medicin. 35.000 danskereMennesker erfremtidens vigtigste ressource Samfundet skal i højere grad forholde sig til psykologernes viden om mennesker, deres individuelle udvikling, udfordringer såvel som samspil i grupper og organisationer. Dansk Psykolog Forening vil derfor arbejde for at påvirke eksterne interessenter til at træffe gode beslutninger med udgangspunkt i, at mennesker er fremtidens vigtigste ressource.

Det er Dansk Psykolog Forenings mål- sætning med det eksterne politiske arbejde, at alle børn i Danmark får rammer for en god og sund opvækst, og at mennesker i alle aldre med behov får adgang til psykologernes kompetencer.

En rapport fra Vidensråd for Forebyg- gelse fra 2014 viser, at børn og unge ofte føler sig stressede, og at op mod hver fjerde har prøvet at skade sig selv.

En KORA-undersøgelse fra 2015 viser, at socialt udsatte børn præsterer markant

Det er vores strategiske mål at sikre:• Fri, lige og reel adgang

til psykologisk indsats

• Arbejdsgiverfinansiering af efter og videreuddannelse for alle psykologiske specialer

• Psykologernes indtjening og arbejdsforhold – løn og vilkår skal afspejle psykologernes høje kompetenceniveau

• DP som et levende fagligt og fag politisk netværk for psykologer

• Psykologien som akademisk profession, der indbefatter

FASTLÆGGELSE AF FORENINGENS ARBEJDSOPGAVERer dagligt sygemeldt på grund af stress, og antallet af anmeldte psykiske

arbejds- skaber er mere end fordoblet de seneste 10 år. Aktuelt kommer mange borgere til Danmark som asylansøgere, og mange af disse mennesker vil være i risiko for at udvikle psykiske lidelser. Sundhedssty- relsens nye rapport om sygdomsbyrden viser, at de psykiske lidelser er ved at udvikle sig til folkesygdomme, og Verdens- sundhedsorganisationen WHO vurderer, at depression om få år vil være den pri- mære årsag til, at mennesker står uden for arbejdsmarkedet.

Heldigvis klarer de fleste sig godt igen- nem børne-, ungdoms- og uddannelses- tiden til en voksentilværelse med gode job, relationer og liv. Men tallene taler deres tydelige sprog om, at alt for mange tabes undervejs med personlige kriser til følge. De allerede store udgifter til social- og sundhedsområdet stiger – fordi forebyggelse og tidlig indsats kan gøres meget bedre, end det sker i dag.


Den demografiske udvikling med stig-

indebærer, at samtalerne forestås af psyko- Indsatsområde 2

ende levealder, vigende fødselsrate og loger, som har kompetencerne til at fore- flere år på arbejdsmarkedet betyder, at arbejdsstyrken ændrer karakter og vel- færdsopgaven vokser. Det indebærer, at der stilles store krav til udviklingen af velfærdssystemet, hvis det fremover skal levere en bedre kvalitet end i dag, så færre borgere marginaliseres fra et godt, aktivt og bidragende liv.

I Dansk Psykolog Forening ved vi, at forebyggelsen er vigtig, og vi tror på, at pengene er brugt bedst i det lange løb ved tidlige indsatser, når mennesker ikke trives, herunder ikke trives i arbejdslivet. Vi mener også, at psykologernes kompetencer ikke kommer godt nok i spil i den vigtige opgave – vi bliver ikke brugt nok, og vi bliver ofte brugt forkert og for sent i indsatsen over for den enkelte borger.

DET VIL VI I PERIODEN1. Kommunernes anvendelse af psykologer i PPR, konsultativ såvel som klinisk intervenerendeDansk Psykolog Forening vil arbejde for, at kommunernes anvendelse af psykologer i regi af PPR-opgaver og inklusions- indsatsen forbedres, så børnene får bedre muligheder for at trives og lære i deres nærmiljø.

2. Arbejde for bedre sektorovergange mellem kommuner og B&U-psykiatri Dansk Psykolog Forening vil arbejde for, at børn og unge kan modtage psykolog- hjælp i deres nærmiljø, når der er tale om lettere problemstillinger, og at forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og unge prioriteres i kommunerne.

3. Arbejde for psykologer i shared- og stepped care-modellerDansk Psykolog Forening vil arbejde for, at borgere, som modtager samtaleterapi i shared- og stepped-care

modeller, får den mest effektfulde behandling. Det

stå hele forløbet fra udredning, gennem behandlingen og i forhold til evaluering af effekt.

4. Behov som indikatorfor henvisning til psykologDansk Psykolog Forening vil arbejde for, at borgere, som har behov for psykolog- hjælp, kan blive henvist til psykolog på den offentlige psykologordning, og at de ikke henvises til en lang venteliste.

5. SundhedspsykologiDansk Psykolog Forening vil arbejde for, at sundhedsvæsenet anvender psykologer i forbindelse med behandling af somatisk syge borgere med henblik på at sikre bedre behandlingsforløb og mere smidig rehabilitering.

(Bestyrelsen foreslår, at der oprettes et arbejdsprogramudvalg for denne opgave, jf. forslag til vedtægtsændring om arbejdsprogramudvalg.)

6. HjerneskaderehabiliteringDansk Psykolog Forening vil arbejde for, at mennesker med erhvervet hjerneskade får adgang til psykologernes kompetencer med henblik på at sikre kvalificeret udredning og rehabilitering.

(Bestyrelsen foreslår, at der oprettes et arbejdsprogramudvalg for denne opgave, jf. forslag til vedtægtsændring om arbejdsprogramudvalg.)

7. GerontopsykologiDansk Psykolog Forening vil arbejde for, at psykologer i højere grad anvendes i kommunale indsatser for at sikre borgerne en god og sund alderdom. (Bestyrelsen foreslår, at der oprettes et arbejdsprogramudvalg for denne opgave, jf. forslag til vedtægtsændring om arbejdsprogramudvalg.)

FASTLÆGGELSE AF FORENINGENS ARBEJDSOPGAVERPsykologi skal formidles med høj kvalitet

Psykologi er en akademisk disciplin og profession, som baseres på forskning i menneskers udvikling, patologi, normal- tilstande, motivation, adfærd, intra- og interpersonelle forhold og forholder sigtil gruppedynamikker, socialpsykologi, organisationspsykologi, og vedrører derfor også i høj grad virksomheder og samfund. Dansk Psykolog Forening vil derfor arbejde for at påvirke samfundsdebatten ved at formidle psykologisk viden og fagligt velunderbyggede holdninger og argumenter for at øve indflydelse på sam- fundets udvikling med udgangspunkt i, at psykologi skal formidles med høj kvalitet.

Det er Dansk Psykolog Forenings mål- sætning med kommunikationsarbejdet at give borgerne og andre målgrupper adgang til viden om psykologi af høj kvalitet og dermed sikre, at psykologien påvirker samfundsdebatten kvalificeret, og at psykologerne opfat- tes som den mest kvalificerede kilde til psykologisk viden.

Der er generelt stor interesse for psykologi og for psykologiens betydning for vores måde at være til på i vores liv. Interessen følger ofte de mange

livsfaser, som vi er i: baby, barn, ung, voksen og gammel.

Der findes mange hjemmesider, der har informationer om psykologi, og vi oplever også et pres på psykologernes ydelser fra andre faggrupper. Derfor er det vigtigt, at Psykologforeningen arbejder seriøst og langsigtet med at profilere faget og psykologerne, så vi hele tiden fastholder – og minder borgerne om – at psykologer nu engang er bedst til at understøtte personlig udvikling, forebygge og be-handle kriser eller psykiske lidelser, samt under- støtte virksomheder i at udvikletrivsel og godt psykisk arbejdsmiljø.




Vi skal hjemtage psykologien til psykologerne og bringe psykologerne og psykologien ud til borgerne og virksomhederne i stedet for som nu at overlade borgernes store efterspørgsel efter viden om psykologi til et blandet marked, hvor firmaer, enkeltpersoner og organisationer byder ind med information af stærkt svingende kvalitet om vores fagområde. Det går nemlig ud over borgerne og er uhensigts- mæssigt for psykologernes brand, fordi faget udvandes.

Vi vil bringe vigtige psykologfaglige per- spektiver ind i samfundsdebatten, der ofte handler mere om økonomi og reformer, og om hvordan man kapitaliserer på sindet og de psykiske ressourcer, end om hvordan man rammesætter samfundet, så mennesker har det bedste muligheder for at trives.

DET VIL VI I PERIODEN1. Udvikle en borgerportal, som skal være borgernes foretrukne kilde til viden om psykologi (Psykologiguiden) (Der henvises til pkt. 8.1.2. på generalforsamlingens dagsorden om en borgerportal, hvor punktet behandles).

Indsatsområde 3

Det er Dansk Psykolog Forenings mål- sætning med det medlemsrettede arbejde, at medlemmerne oplever en stor tilfredshed med foreningens ydelser, og at et stærkt fagpolitisk netværk understøtter det gensidige samarbejde mellem centrale og decentrale aktører. Vi er alle medlemmernes forening.

Der er medlemmer, som er på hjemme- bane og ved, hvordan de navigerer i foreningens politiske og faglige liv. Men de fleste medlemmer er på udebane, og dels ved de ikke, hvordan indflydelse opnås, og dels interesserer de sig for at blive ind- draget på andre måder, end vi har tradi- tion for at tilrettelægge.

Alle medlemmer skal have mulighed for at få indflydelse, adgangsvejene skal væregennemsigtige, og vi skal være forening for alle – også dem, der bare ønsker, at vi stiller op med kerneydelser, hvis de kommeri en situation, hvor de har brug for os.

Psykologi er et populært fag, som gennem mange år har rekrutteret de dygtig- ste studerende på en ungdomsårgang. Rigtig mange steder i vores samfund vil man gerne bruge os, men vi skal kæmpe for vilkårene, de kommer ikke af sig selv. Nøglen til denne indsats er dels en stærk fagforening med kerneydelser af høj kva-

DET VIL VI I PERIODEN1. Psykisk arbejdsmiljø – TR, AMR og ledere som ambassadører Dansk Psykolog Forening vil arbejdemed at styrke tillidsrepræsentanternes, arbejdsmiljørepræsentanternes og leder- nes rolle for at fremme indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne. Sammen er vi stærkere.

2. Bedre organisering af foreningens arbejde med psykisk arbejdsmiljøDansk Psykolog Forening vil udvikle et forslag til, hvordan medlemsinddragelsen omkring arbejdsmiljømæssige spørgsmål kan organiseres bedre til gavn for medlemmernes arbejdsmiljø. Konkret skal interes- senterne omkring medlemmernes psykiske arbejdsmiljø drøfte, hvordan foreningen bedst muligt kan organisere medlemmernes inddragelse og repræsentation i forhold til interessevaretagelse på den arbejdsmiljø- mæssige dagsorden.

3. Interessevaretagelsefor psykologer i liberalt erhverv Dansk Psykolog Forening vil med udgangspunkt i en analyse af det liberaleområde arbejde for at styrke interessevaretagelsen for psykologer i liberalt erhverv, med fokus på den del af deres forretning, som ligger uden for Praksis-

litet, når det kommer til rådgivning og

overenskomsten, uanset om man har

Et stærkt fællesskab giver stærke psykologerPsykologer bindes sammen i Psykolog- foreningen som fagforening og stands- forening. Sådan skal og bør det være. Undersøgelser, som er gennemført i løbet af de sidste år, viser, at vi kan gøre det bedre. Afstanden mellem forening og medlem skal være mindre, inddragel- sesformerne skal være mere attraktive for flere, og tilfredsheden med foreningens ydelser skal øges med udgangspunkt i, at et stærkt fællesskab giver stærke psykologer.

forhandling, og dels inddragelse af medlemmerne i faglig kvalificering af de ind- satsområder, som vi er sammen om at vælge ud i arbejdsprogrammerne.

Det kræver et stærkt fokus på at styrke tillidsrepræsentanter og repræsentanter i decentrale enheder, og det kræver, at vitilbyder inddragelsesformer, der sikrer, at vi altid rekrutterer de bedste forskere og praktikere, når vi skal kvalificere foreningens arbejde. Vi skal gøre hinanden stærkere.

ydernummer eller ikke. Analysen skal fx se på, hvad der karakteriserer medlemmerne på det liberale marked mht. forretning, kompetencer, beskæftigelses- niveau og ønsker til foreningens ydelser. På baggrund af analysen tilrettelægges en proces, hvor selvstændige psykologer involveres i en dialog om, hvilke ønsker man har til foreningens services.

4. Samarbejde med decentrale enheder om attraktiv adgang til indflydelse for alle medlemmer Bestyrelsen vil i et samarbejde med de decentrale enheder arbejde for, at


mobilisere flere aktive medlemmer, og for at foreningens decentrale liv og centrale arbejdsgrupper bliver mere gennemsig- tigt for den samlede medlemsskare.Hermed sikres det, at indflydelsesveje er for alle, og at medlemsinddragelse sker på attraktive måder. Den konkrete tilrettelæggelse udvikles i samarbejde med Formandskollegiet.

5. Medlemsarrangementer for privatansatte psykologerDansk Psykolog Forening vil arbejde for, at privatansatte psykologer får bedre mulighed for netværksdannelse og faglig udvikling i regi af foreningen.

6. Rekrutteringsindsats på universiteterneDansk Psykolog Forening vil arbejde for, at psykologer og psykologistuderende tidligt i karrieren oplever DP som en værdiskabende forening.

Indsatsområde 4

forskningsmæssig opdatering, så der sikres høj faglig kvalitet i de ydelser, som vi leverer.

Psykologernes titelbeskyttelse er garant for den kvalitet og etik, som klienter modtager på tværs af professionens fagom- råder. Psykologernes kompetencer er samtidig med til at løfte vores anseelse og skabe bedre muligheder for at forhandle løn og gode vilkår til medlemmerne.

Psykologerne skal have let, gennemskue- lig og fleksibel adgang til at uddanne sig, både som specialister og supervisorer, og andre kurser af høj kvalitet, som giver den enkelte relevant kompetenceudvikling, og som imødekommer aftagernes behov.

Psykologerne skal fortsat have adgang til rådgivning om etiske forhold i tilknytning til deres arbejde, og sagsbehandlingen af klager i Etiknævnet skal være gennem- skuelig og fremme etisk refleksion.

DET VIL VI I PERIODEN1. Psykologer, som har deres

virke inden for det sundhedsfaglige område, skal anerkendes som værende sundhedspersonerDansk Psykolog Forening vil arbejde for, at psykologer anerkendes som værende sundhedspersoner, og at der sker en mere tydelig grænsedragning for, hvornår psykologer er omfattet af begrebet sundhedsperson, og hvornår de ikke er.

2. Flere offentligt finansierede specialpsykologuddannelserDet er Dansk Psykolog Forenings mål- sætning, at der etableres offentligt finansierede specialpsykologuddannelser inden for alle relevante fagområder.Der fokuseres i første omgang på opret- telsen af en specialpsykologuddannelse i almen klinisk psykologi samt PPR.

3. Klare retningslinjer for Etiknævnets arbejde i klagesagsbehandling Bestyrelsen færdiggør i samarbejde med

Psykologien har et stærkt strategisk Etiknævnet procedurebeskrivelse forKvalitet, etik og kompetence er psykologernes vandmærkePsykologer er kendetegnet ved en stor kærlighed til professionen. Vi insisterer på kvalitet, etik, udvikling og vedligeholdelse af kompetencer, vi arbejder forskningsbaseret og er dedikerede til vores fag. Psykologien som akademisk disciplin med stærke forskningstraditio- ner er et fag i hastig udvikling. Vi skal derfor sikre mulighed for kontinuerlig faglig opdatering og vedligehold af kompetencer, så brugerne af vores ydelser altid modtager best practice baseret på erfaring og nyeste viden med udgangspunkt i, at kvalitet, etik og kompetence er psykologernes vandmærke.

Det er Dansk Psykolog Forenings mål- sætning med kompetenceudviklings- området, at psykologer har mulighed for livslang kompetenceudvikling og

forskningspotentiale, som er utilstrække- ligt udnyttet i Danmark. Psykologien skal i langt højere grad anvendes som den videnskab, den er, med kvalificerede bud på, hvordan menneskelige, organi- satoriske og samfundsmæssige udfordringer løses.

Lovgivningen om psykologer er i flere tilfælde forældet i forhold til de kompetencer, som psykologerne har, og ofte skaber lovgivningen desuden uhensigts- mæssig praksis i anvendelsen – eller mangel på samme – af psykologer. Det betyder, at borgere og samfund ikke får det fulde udbytte af psykologernes kompetencer, og at vore muligheder for at udfolde os fagligt, kan forbedres.

Etiknævnets arbejde, som sikrer gennem- sigtighed i klagesager.

4. Teknologibaserede psykologydelser Dansk Psykolog Forening vil følge udviklingen inden for teknologiunderstøttede psykologydelser og stille viden herom til rådighed for medlemmerne.

5. Fremme strategisk forskning i psykologiDansk Psykolog Forening vil arbejde for, at der i andet regi etableres strategisk forskning i, hvordan psykologer kan ind- gå i forskellige velfærdsløsninger, i sær- deleshed psykoterapi i relation til ældre- området og borgere på sygedagpenge.

6. Give medlemmer adgang til forskning

FASTLÆGGELSE AF FORENINGENS ARBEJDSOPGAVERDansk Psykolog Forening vil arbejde for, at medlemmerne får adgang til relevant




forskning, som kan opdatere deres viden om psykologi.

7. Udvikling af kursusområdetDansk Psykolog Forening viderefører udvikling af kursusområdet med henblik på at udvikle kurser og medlemsarrangementer, som er relevante for medlemmerne. Der arbejdes desuden videre med at udvikle og udbyde kurser for ikke-psykologer inden for områder, som styrker det tværfaglige samarbejde med psykologer. Der henvises til pkt. 8.1.1. på generalforsamlingens dagsorden om kur- susområdet, hvor forslaget behandles.



8.1.1.Bestyrelsens forslag til udvikling af kursusvirksomhed

Her skal generalforsamlingen beslutte to ting: For det første, om vi fortsat skalstyrke udviklingen og udbuddet af kurser og faglige aktiviteter til medlemmerne og for det andet, om vi skal afprøve at udbyde et mindre antal kurser målrettet andre faggrupper end psykologer.

8.1.1.1.Dansk Psykolog Forenings kursusvirksomhed skal tilbyde kurser af høj faglig kvalitetGF14 besluttede at iværksætte et kursus- udviklingsprojekt. På baggrund af de ind- høstede erfaringer lægges der her op til en videreudvikling af flere kurser til foreningens medlemmer. Der er i budgettet afsat midler hertil, jf. dagsordenens punkt 9.

Foreningens kurser skal matche både de behov, som den enkelte psykolog har, og som arbejdsgiverne har. Vi har de sidste to år stillet skarpt på psykologers karriere og kompetencer for at afdække, hvilke kurser og faglige aktiviteter vi fremover skal tilbyde for at sikre fortsat udvikling af kursusudbuddet til medlemmerne.

Psykologforeningens kurser, konferencer og faglige aktiviteter skal udfordre, udvikle faglighed og skærpe retningen for den enkelte psykologs karriere. Det gør vi allerede via vores specialistuddannelser, men der er behov for, at vi tilbyder andre og flere kurser, konferencer og faglige aktiviteter, der sikrer en stærk samlet faglig kompetenceudvikling gennem hele arbejdslivet.

Psykologforenin- gens kurser skal udfordre, udvikle faglighed og skærpe retningen på karrieren.

Tilfredshed med nye kurserDer har været positiv feedback fra de kursister, der har deltaget i vores nye kurser, og det har bekræftet os i, at vi ud over udbuddet af specialistuddannelseskurser også skal udbyde andre faglige kurser.

Aktuelt svarer 77 % af de psykologer, der har deltaget i vores kurser rettet mod specialistuddannelserne, at de har valgt at deltage, fordi kurset er relevant for deres arbejde. Vores ambition med et langt bredere kursusudbud er at nå til, at 100 % af medlemmerne vil kunne finde kurser, som vil være relevante for deres arbejde.

Andre nye tiltag Bedre kursusoverblikDet skal være nemt og overskueligt at se, hvilke kurser og faglige aktiviteter der udbydes under Psykologforeningen, uanset om de arrangeres af et selskab, en kreds, en sektion eller af sekretariatet i foreningen. Derfor kan man nu i kursus- kalenderen på hjemmesiden se samtlige kurser og faglige aktiviteter i én og samme oversigt, og de decentrale enheder har også selv fået mulighed for at oprette deres egne kurser i den fælles kursuskalender. Vi har i hverdagen fokus på koordinering og samarbejde med decentrale enheder, så vi sikrer et varieret kursusudbud i løbet af hele året.

Høj faglighed og nye læringsmålVi har også som hidtil evalueret alle kurser og undervisere. Som noget nyt er vi ved at implementere læringsmål for vores

Nye kurserog arrangementer i løbet af det seneste år

• Psykologisk behandling af problematisk vrede hos voksne

• Tidlig indsats i forhold til spæd og småbørn

• Bliv en god ny leder• Kom godt i gang med Eterapi• Bæredygtig helhed• Find vej i ny lovgivning

og reformer• Godt på vej på arbejdsmarkedet• Markedsføring på sociale medier• Pension og arbejdsliv• Behandling af personer med

kognitive

“Jeg har brugfor i højere grad at kunne ‘plukke’ kurser efter mit udviklingsbehov på arbejde frem- for efter en fastskabelon.”

– Svar fra et medlem i en af vores undersøgelser



OPLÆG TIL BESLUTNINGPsykologforeningen skal fortsætte udviklingen af en kursusvirksomhed, der har et stort udbud af specialistuddannelseskurser, og også har fokus på initiativer somudvikling og afholdelse af kurser, konferencer og arrangementer inden for ikke-specialistrettede psykologfaglige emnermulighed for at agere hurtigt og inden for overskuelig tid omsætte medlemmernes uddannelses- behov til relevante uddannelses- tilbudsamarbejde med decentrale enheder om udvikling af fremtids- rettede kurser og arrangementerudvikling af undervisnings- og læringsformerudvikling og finansiering af videreuddannelse i partnerskab med eksterne interessenter

Foreningens nuværende udbud af specialistuddannelseskurser ligger på omkring 50 kurser årligt.

En fortsat udvikling af kursusvirk- somhedens medlemstilbud vil betyde, at kursusvirksomheden fremover vil kunne udbyde yderligere 15-20 kurser, konferencer og faglige aktiviteter årligt. Udvikling og iværksættelse af et bredere kursusudbud indebærer tilførsel af ca.1 nyt årsværk i sekretariatet.

kurser, idet kvalificerede undervisere, læringsmål og udførlige kursusbeskriv- elser alle bidrager til at sikre relevant og højt fagligt udbytte.

Fra idé til handling Kursusvirksomheden skal fremover kunne agere hurtigt, når medlemmerne henvender sig med ønsker til ny viden. Hovedparten af de kurser og arrangementer, vi har udbudt, har taget afsæti medlemmers ønske om mere viden og ny læring. Ét eksempel er kursus om tidlig indsats i forhold til spæd- og små- børn. Kurset blev til på baggrund af flere henvendelser fra medlemmer, som i deres arbejde inden for PPR-området føler sig udfordret i forhold til nye faglige krav inden for området.

Nyt partnerskab og nyt kursusI samarbejde med Socialstyrelsen har vi afholdt en konference om opsporing og behandling af personer med kognitiv funktionsnedsættelse, som har været udsat for seksuelle overgreb. Konferen- cen viste, at mange psykologer er inter- esseret i viden om feltet. Vi er derfor glade for, at vi i både fagligt og økono- misk partnerskab med Socialstyrelsen har kunne udbyde to kortere videreud- dannelsesforløb til medlemmer, der arbejder med målgruppen.

Offentlig finansiering af videreuddannelseVi arbejder fortsat for offentlig finansiering af psykologernes videreuddannelse. Arbejdsgiverne skal se det som en inve- stering i, at opgavevaretagelsen bliver løst på et højt fagligt niveau. Men vi erkender også, at det er et langt sejt træk at nå i mål med.

Principper for en fremtidig kursusvirksomhedPå baggrund af erfaringer med kursus- udviklingsprojektet har vi udarbejdet en række principper, der skal styrke og

konsolidere en fremtidig kursusvirksomhed i Psykologforeningen.

VærdiskabendeKursusvirksomheden skal tilføre medlemmerne konkret værdi i form af:• kurser, konferencer og faglige

aktiviteter, der fremtidssikrer og styrker psykologernes position på arbejdsmarkedet

• arrangementer, hvor nye tendenser og faglige landvindinger kommer i fokus

• en bred palet af undervisningsformer, hvor e-learning, mentorordninger og netværksdannelse også indgår

HandlekraftigKursusvirksomheden skal agere hurtigti forhold til medlemmernes uddannelses- behov og derfor:• udvikle efter- og videreuddannelses-

muligheder i takt med medlemmernes og arbejdsmarkedets behov

• være udviklingsgenerator og afholde efteruddannelsesaktiviteter gerne i samarbejde med arbejdsgivere

Samarbejdsdygtig Kursusvirksomheden skal samarbejde bredt med relevante parter og:• udvikle mere samarbejde med

forskning og universiteterne• i højere grad udvikle, afholde og koor-

dinere efteruddannelsesmuligheder i samarbejde med decentrale enheder

• skal fungere som administrativ enhed, som også det øvrige sekretariat kan trække på ved afholdelse af arrangementer

UnderstøttendeKursusvirksomheden skal bidrage til at understøtte Psykologforeningens strategiske målsætninger og• understøtte kurser og faglige aktivite-

ter inden for DP´s særligt prioriterede områder

• understøtte visionen om offentligt betalt efter- og videreuddannelse

KonkurrencedygtigKursusvirksomheden skal kunne• tilbyde konkurrencedygtige priser i

forhold til sammenlignelige efteruddannelsesmuligheder, der sikrer medlemmerne billigst mulig adgang til faglig udvikling.


8.1.1.2.Kurser til andre faggrupperDet blev på generalforsamlingen i 2014 besluttet, at:

“Undersøge markedet for kurser til andre faggrupper med henblik på siden hen at beslutte, om Dansk Psykolog Forening skal udvikle og udbyde kurser til andre faggrupper.”

Vi har gennemført en undersøgelse på baggrund af kvalitative interviews med psykologfaglige eksperter, ledere og medarbejdere samt repræsentanter for andre faggrupper. Undersøgelsen er i naturlig forlængelse af det arbejde, der er udført af Psykologkampagnen 2, af- grænset til det offentlige område, og interviewene er foretaget blandt psykologer, sundhedsplejersker og pædagoger inden for arbejdsfeltet med tidlig indsats i forhold til spæd- og småbørn. Derud- over er undervisning af andre faggrupper afprøvet i et konkret partnerskab med Socialstyrelsen, som i slutningen af 2014 indbød os til samarbejde.

Gennemgående for undersøgelsen er, at de repræsentanter for andre faggrupper, som vi har talt med, ytrer ønske om at blive langt skarpere til at kunne afdække, hvornår en borger kan profitere af en psykologfaglig indsats. De faggrupper mange psykologer samarbejder med, efterspørger en viden om psykologiske aspekter knyttet til deres specifikke

arbejdsfelt, som gør dem i stand til at se, at psykologfaglig intervention er nødvendig.

Principper for kurser til andre faggrupperUndersøgelsen peger på følgende principper for Psykologforeningens udbud af kurser til andre faggrupper:• Kurser til andre faggrupper skal øge

disse faggruppers viden om psykologiske aspekter, som har relevans for deres faglige virke og samarbejde med psykologer

• Undervisning af andre faggrupper skal skærpe disse faggruppers opmærksom- hed på opsporing og adressering af psykologfaglige problemstillinger med henblik på intervention hos psykologer

• Kurser til andre faggrupper kan sætte fokus på områder, hvor efterspørgslen efter psykologydelser potentielt kan være større. Det vil sige, hvor det at uddanne andre faggrupper generelt kan medvirke til at åbne op for et behov for flere psykologydelser

• Det skal naturligvis være psykologer, der underviser andre faggrupper inden for psykologfaglige områder. Psyko- loger skal sikre det relevante vidensniveau og på den måde være garanter for andre faggruppers psykologfaglige kompetenceudvikling

• Tilsvarende kurser på det øvrige kursus- marked uden for Psykologforeningens regi udbydes generelt til væsentlig højere priser. Vort udbud af kurser til andre faggrupper vil derfor kunne forventes at genere overskud

BESTYRELSENS BEMÆRKNINGEREt flertal i bestyrelsen stiller forslagene sammen.


8.1.2.Psykologiguide på nettet målrettet borgere

Her skal generalforsamlingen beslutte, om Dansk Psykolog Forening skal udvikle en borgerportal om psykologi på nettet.

Psykologiguide til borgerneDer er generelt stor interesse for psykologi og for psykologiens betydning for vores måde at være til på i vores liv. Interessen følger ofte de mange livsfaser, som vi er i: baby, barn, ung, voksen og gammel. Flere firmaer, enkeltpersoner og organisationer har oprettet sider, der byder på information om psykologi, hverdagsliv og psykiske lidelser på forskellige måder. Kvalite- ten varierer meget, og flere sider virker uopdaterede og uden det store liv.

Formål med en psykologiguide til borgerneFormålet med at Psykologforeningen udvikler og etablerer en online psykologiguide, er, at vi på den måde ‘tager psykologien hjem’ til Dansk Psykolog Forening og til psykologerne. Der vil også være en fordel i at bringe psykologi af kvalitet ud til borgerne, i stedet for som nu at overlade borgernes store efterspørgsel på viden om psykologi til et blandet og svingende marked på nettet.

Ud over at der er mange hjemmesider, der har information om psykologi, så oplever foreningen også et pres på psykologernes ydelser fra andre faggrupper. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder seriøst og langsigtet


Samlet set vil kursusvirksomheden, når forventet kursusindtægt fratræk- kes, skulle tilføres ca. 283.000 kr.i 2016 og ca. 73.000 kr. i 2017. Der vil det første år skulle afsættes flere midler til igangsættelse af flere nye medlemstilbud, idet flere af dem først vil kunne forventes at give

OPLÆG TIL BESLUTNINGPsykologforeningen skal i den kommende generalforsamlingsperiode udvikle og afprøve udbud af et mindre antal kurser målrettet andre faggrupper. Kurserne udvikles med udgangspunkt i DP´s principper for kurser til andre


med at profilere faget og psykologerne, således at vi hele tiden fastholder – og minder borgerne om – at psykologer nu engang er bedst til at understøtte personlig udvikling,behandle kriser og psykiske lidelser. Psykologerne må aldrig give køb på fagligheden, og en psykologiguide kan understøtte en faglig positionering.

Bestyrelsen foreslår, at målet med, at Psykologforeningen udvikler en ny stor psykologiportal til borgerne, er:• at blive det største, mest

kvalitets- sikrede og bedst besøgte websted om psykologi i Danmark

Svensk forbilledeDen svenske psykologforening har stor succes med deres borgerportal www.psykologiguiden.se. Guiden er den svenske befolknings foretrukne portal, når de skal finde information ompsykologiske emner, der relaterer sig til et almindeligt liv med børn, skole, arbejde, udvikling, ægteskab, skilsmisser, stress, sorg og psykiske lidelser.

Krav til en psykologiguide til borgere Hjemmesiden skal være professionel, velstruktureret og appellere til borgerne, så de har lyst til at bruge siden. Det betyder, at kommunikationen skal målrettes brugerne og brugernes vidensniveau.

TidshorisontDet vil blive en stor opgave at udvikle og etablere en hjemmeside målrettet borgerne om psykologi. Det er bestyrel-sens vurdering, at det vil tage op til 1,5 år at udvikle og skrive indhold til en sådan hjemmeside. Bestyrelsen ønsker også, at selve opgaven med at udvikle siden bringes i udbud, så vi får det bedste produkt og indgår den mest fordelagtige aftale.

ØkonomiDer er i budgettet, som behandles senere, afsat samlet 2 mio. kroner til udvikling og etablering.

EjerskabDansk Psykolog Forening ejer Psykologi- guiden og er dermed også ansvarlig for, at siden opdateres, kvalitetssikres, ved- ligeholdes og løbende udvikles.



8.1.3.Bestyrelsens forslag til forskningspris til juniorforskere

Her skal generalforsamlingen beslutte, om Dansk Psykolog Forening skal uddele en årlig forskningspris til juniorforskere. For slaget bygger på et medlemsforslag, som blev vedtaget i 2014, som foreningen desværre ikke har nået at uddele.

Prisens navnDansk Psykolog Forenings Forskningspris til Juniorforskere.

FormålDansk Psykolog Forenings Forskningspris har til formål dels at fremme kvalitet og forskningsbaseret udvikling inden for det psykologiske fagområde og dels at fremme medlemmernes arbejde med forskning. Prisen gives derfor til en forsker, der har arbejdet med en original tilgang til psykologisk forskning, har bidraget substantielt til udviklingen af psykologi som videnskab,

eller til udvikling af kvalitet i psykologernes praksis eller til afdækningen af et strategisk vigtigt praksisområde for psykologer.

Forskningsprisen gives til en yngre forsker, da Dansk Psykolog Forening ønsker at fremme psykologisk forskning på internationalt niveau og samtidig hjælpe yngre forskere på vej ved at anerkende deres bidrag til udvikling af faget.

Endelig ønsker Dansk Psykolog Forening med en årlig uddeling af en forskningspris at skabe opmærksomhed omkring psykologisk forskning udadtil.

Prisens størrelsePrisen består af 25.000 kr. og et diplom underskrevet af formanden for Dansk Psykolog Forening.

Kriterier1. Forskningsprisen gives til en

juniorforsker, der har ydet en særlig indsats inden for det psykologiske felt, og hvis forskning lever op til et eller flere af følgende kriterier:

• Forskningen bidrager til substantiel udvikling af psykologi som videnskab

• Forskningen er udtryk for en original tilgang til psykologisk forskning

• Forskningen har bidraget direkte til udvikling af kvalitet i psykologernes praksis

• Forskningen afdækker og/eller udvikler et strategisk vigtigt praksisområde for psykologer. Ved bedømmelse af dette kriterium kan bedømmelsesudvalget inddrage Dansk Psykolog Forenings arbejdsprogram i pågældende generalforsamlingsperiode

2. Forskningen skal have ført til en eller flere artikler i et internationalt aner- kendt tidsskrift.

3. En juniorforsker i denne sammenhæng defineret som en psykolog med en kandidatalder under 10 år. Der kan i særlige tilfælde

OPLÆG TIL BESLUTNINGPsykologforeningen skal udvikle en borgerrettet Psykologguide på nettet.

FASTLÆGGELSE AF FORENINGENS ARBEJDSOPGAVERdispenseres herfra.


4. For at komme i betragtning til forskningsprisen skal juniorforskeren være medlem af Dansk Psykolog Forening og indstilles begrundet af mindst et eller to medlemmer af Dansk Psykolog Forening.

5. Modtagere af forskningsprisen holder en kort festforelæsning om deres forsk- ningsområde ved et medlemsarrange- ment i foreningen.

Indstilling af prismodtagere1. Der er årligt åbent for

indstillinger fra1. december til 1. februar.

2. I forbindelse med indstillingsperioden høres Dansk Psykolog Forenings medlemmer, herunder decentrale enheder, om de ønsker at indstille kandidater til forskningsprisen. Alle indstil- lede kandidater bedømmes efter samme kriterier.

Krav til indstillingerDansk Psykolog Forening udvikler et ansøgningsskema, der skal udfyldes ved indstilling.

Alternativt friere rammer:• Motiveret indstilling (max. 1 A4-side)• Indstilledes CV• Bilag med andre relevante

faktuelle oplysninger til brug ved vurdering

Bedømmelsesudvalg Bedømmelsesudvalget består af fire medlemmer, som udpeges af bestyrelsen efter indstilling fra medlemmer. Minimum to af pladserne skal besættes med erfarne forskere. Alle bedømmelsesudvalgets medlemmer skal være medlemmer af Dansk Psykolog Forening.

Bedømmelsesudvalget træder sammen mindst én gang årligt for at behandle ansøgningerne til forskningsprisen og udvælger modtagerne. Der ydes sekre- tariatsbistand til bedømmelsesudvalget.

Finder bedømmelsesudvalget ikke, at der er egnede kandidater til priserne, kan det indstille til Dansk Psykolog Forenings bestyrelse, at uddeling undlades. Besty- relsen træffer den endelige beslutning herom.

Der skal tilstræbes enighed om indstilling af kandidat i udvalget. Kan der i udvalget ikke opnås enighed om kandidatindstil- ling eller undladelse heraf, overtager bestyrelsen udvalgets funktion på baggrund af bemærkninger fra udvalgets medlemmer.

UddelingPrisen uddeles hvert år i forbindelse med afholdelse af Dansk Psykolog Forenings årsmøde, generalforsamling eller ved andre store arrangementer, som er åbne for alle foreningens medlemmer.

FinansieringFinansieres af foreningens driftsbudget.



Camilla Wulf-Andersen har stillet et ændringsforslag.

OPLÆG TIL BESLUTNINGPsykologforeningen uddeler hvert år en forskningspris til et medlem, som er juniorforsker.



8.2.Medlemsforslag

8.2.1.Forslag om kriterier for uddeling af Dansk Psykolog Forenings forskningspris

Forslagsstiller: Camilla Wulf-Andersen

Forskningsprisen på 25.000 kr. kan gives til den psykolog med det vigtigste forsk- ningsmæssige bidrag, uanset om ved- kommende er medlem eller ej. Da der skal være prisuddeling på generalforsamlingen, foreslås, at man ved modtagelse af prisen samtidig forpligter sig til at holde et 30-60 minutters oplæg til glæde for at øge fagligheden/viden om forskningen.

BESTYRELSENS BEMÆRKNINGEREt flertal i bestyrelsen anbefaler ikke forslaget til vedtagelse.


Camilla Wulf-Andersen er forslagsstiller.

Bestyrelsen har sammen med forslags- stillerne fra Generalforsamling 2014 samt et andet hold af forslagsstillere til en forskningspris aftalt, hvordan forskningsprisen realiseres, og ønsker ikke at ændre i forslaget fra 2014, med hensyn til hvem prisen kan uddeles til.

Ændringsforslaget peger på to ting, nemlig forslag om, at ikke-medlemmer kan få prisen, samt at der skal holdes oplæg i forbindelse med prisuddelingen på generalforsamlingen. Et flertal i bestyrelsen mener, at en foreningspris kun skal kunne modtages af medlemmer af foreningen, og at eventuelt oplæg og dettes placering aftales fra gang til gang.

8.2.2.Forslag om interessevaretagelse for psykologer i liberalt erhverv

Forslagsstiller: Per Hulstrøm

Dansk Psykolog Forening vil arbejde for, at der i samarbejde med medlemmerne udarbejdes en analyse på baggrund af en bred dialogisk medlemsproces på det liberale område. Analysen skal føre til en afdækning af interessevaretagelsen p.t. Analysen skal inddrage mulige interesse-konflikter. Det kan fx være på lokale møder i kredsene, på tværs af kredsene, evt. på de sociale medier og via medlemsinput på anden vis. Analysen skal danne baggrund for mere målrettet indsats fremover.

BAGGRUND FOR FORSLAGETDer er et stort behov for at skabe øget sammenhængskraft hos DP på det store liberale psykologarbejdsmarked. Det at være selvstændig psykolog dækker over meget store områder og rummer også markante interessekonflikter. Vi har psykologer i netværk, vi har psykologer med praksisoverenskomst, vi har psykologer uden for praksisoverenskomst (POK),vi har selvstændige organisationspsyko- loger, vi har nyuddannede psykologer, som både af nød og lyst nedsætter sig som selvstændige. Vi har ansatte, som vælger at være deltidsselvstændige.Med flere. En grundig og uærbødig analyse giver DP bedst muligt udgangspunkt for at målrette indsatsen for oven- nævnte grupper.




Bestyrelsen anbefaler ikke forslaget til vedtagelse med dets nuværende formulering om at afdække interessekonflikter og finder de resterende intentioner med forslaget dækket i bestyrelsens forslag til Arbejdsprogram, pkt. 3.3.

Bestyrelsen er enig i, at der er dilemmaer og kan være modsatrettede interesseri foreningen – for eksempel mellem ansatte og arbejdsgivere, når begge er psykologer, eller mellem udbydere og del- tagere på kursusområdet. Bestyrelsen mener imidlertid ikke, at det er meningsfuldt at iværksætte en proces, hvor én enkelt sektion forholder sig til potentielle interessekonflikter på tværs af foreningens sektioner.

Bestyrelsen anerkender intentionen med forslaget om at inddrage medlemmer i liberalt erhverv i en proces, hvor behov for interessevaretagelse og service af- dækkes, og mener, at der skal iværksæt- tes initiativer på det liberale område, som har til hensigt at styrke interessevaretagelsen for psykologerne på området. Bestyrelsen mener, at intentionerne om at tilrettelægge en medlemsinvolverende proces, der har til formål at afdække medlemmernes behov for service, kompetenceudvikling og interessevaretagelse på det liberale område, er dækket af punkt 3.3. i Arbejdsprogrammet.

Bestyrelsens intentioner med forslag3.3. er, at der i udarbejdes en analyse af bl.a. medlemmernes ønsker og behov samt af vilkårene på et liberalt marked i forandring, sådan at der fremadrettet kan udvikles og tilbydes relevante og nødven- dige servicetilbud, kurser, arrangementer mv. til selvstændige psykologer. Bestyrel- sen ønsker at arbejde for, “at banen gøres bredere og spillerne stærkere” på det liberale område. Der skal derfor sættes fokus på bl.a. markedsanalyse, forretnings- udvikling og kompetenceudvikling.

Bestyrelsen ønsker at medlemmerne involveres i processen – både forud for analysearbejdet og efterfølgende i forbindelse med udmøntning af nye konkrete ydelser og indsatser.

8.2.3.Forslag til at skabe et større foreningsengagement ved medlemsinvolvering


DP vil arbejde på at få mobiliseret flere aktive medlemmer i foreningsarbejdet. Det skal ske ved, at der skabes attraktiv adgang til indflydelse for alle medlemmer. En attraktiv adgang skabes ved, at de enkelte medlemmer i deres interesse- områder bliver hørt af bestyrelsen, gennem deltagelse i projekter og temaer, som har deres interesse.

BAGGRUND FOR FORSLAGETVi har gennem flere år haft en stigende udfordring ved at have foreningsaktive nok. I dag er kun meget få promille af medlemmerne egentligt foreningsaktive. Det er et stigende og alvorligt problem, som har enorm betydning for brandingen af psykologers arbejde (og i sidste ende påvirker vilkår, herunder økonomi og faglig kvalitet for os alle). Der kan være mange grunde til, at man ikke deltager i foreningsarbejdet, som ellers kan være både sjovt og personligt udviklende for både unge som ældre kolleger. Men på den sidste GF i Vejle deltog der kun lidt mere end hundrede medlemmer, endnu færre i de sidste punkter. Det er et generelt symptom, at det at være aktiv i fag- foreningsarbejde er for nedadgående.Problemet er, at det bider sig i halen at være “Tordenskjolds soldater”, for de få frivillige foreningsaktive brænder efter- hånden ud. Derved er der opgaver, der

simpelt hen ikke bliver løst eller ikke bliver løst godt nok. Og det skader helheden og engagementet både hos dem, der har engageret sig i arbejdet, og dem, der overvejer at engagere sig i politisk arbejde på foreningsplan. Arbejdet med forslaget bør tage udgangspunkt i den seneste medlemsundersøgelse fra november 2015 om, hvad der motiverer til fagpolitisk arbejde.

BESTYRELSENS BEMÆRKNINGEREt flertal i bestyrelsen støtter intentionerne i forslaget, men anbefaler ikke forslaget til vedtagelse, idet forslaget vurderes dækket af pkt. 3.4. i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram.


Bestyrelsen anerkender intentionen med forslaget om mobilisering af flere medlemmer i foreningsarbejdet bl.a. ved at gøre det mere attraktivt for flere at deltage og finder, at det er dækket af bestyrelsens forslag til Arbejdsprogram pkt. 3.4., som i sin formulering tager højde for målet om at aktivere flere medlemmer i foreningens arbejde.

Hensigten med pkt. 3.4. er netop, at bestyrelsen og Formandskollegiet sammen skal arbejde med, hvordan det kan gøres mere attraktivt for flere medlemmer at engagere sig i foreningens arbejde med henblik på at styrke medlemsindfly- delsen, den faglige kvalitet og gennem- sigtighed i foreningens indflydelsesveje.




8.2.4.Forslag om arbejde for nuanceret effektforskning på psykologområdet


DP prioriterer arbejdet med at støtte udvikling af relevant forskning og formid- ling af en nuanceret evidens for, at den psykologbehandling, der dagligt føres hos tusindvis af vores kolleger, rent faktisk virker efter hensigten. DP vil således arbejde for, at der i andet regi etableres strategisk forskning i, hvordan psykologers forskelligartede indsats har en god effekt.

BAGGRUND FOR FORSLAGETNu er vi for anden gang i træk blev løbet over ende i mangel på gode argumenter for psykologbehandling. Specielt Sund- hedsstyrelsens evaluering af POK indeholder en massiv kritik af det gode psyko- logarbejde. Der henvises til en efter- hånden gammel empiri, som Danske Regioner allerede i 2012 (under forhandling af nuværende POK) indrømmede ikke var optimal “men at der var ikke anden tilgængelig forskning”. Vi havde ikke noget modsvar i 2012, og det har vi åbenbart heller ikke i 2015: Sundheds- styrelsen refererer til selv samme under- søgelse som dokumentation for deres aktuelle konklusioner på den manglende evidens for behandlingen hos de selv- stændige psykologer, der arbejder under POK. Derfor er der alvorligt brug for ny og opdateret effektforskning med flere nuancer og større validitet. Det vil gavne alle medlemsgrupper i foreningen!

BESTYRELSENS BEMÆRKNINGEREt flertal i bestyrelsen støtter intentionerne i forslaget, men anbefaler ikke forslaget til vedtagelse, idet forslaget vurderes dækket af pkt. 4.5. i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram.


Bestyrelsen er enig i, at det bør prioriteres at arbejde for mere strategisk forskningi psykologi i bred forstand, herunder i, hvordan psykologer kan bidrage til velfærdsløs- ninger på en lang række områder. Bestyrel- sen er enig i, at effektforskning i psykologbehandling er afgørende vigtig, og derfor støtter DP i høj grad op om Sundhedsstyrel- sens anbefaling af, at der skal skabes mere viden om kvalitet og effekt i den offentligt støttede psykologordning. DP har i årevis presset på for bedre dansk forskning i effekt af psykoterapi og har bl.a. aktier i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bedre effektmål og en specialpsykologuddannelse i almen klinisk psykologi.

8.2.5.Forslag om autorisationslovgivning

Forslagsstiller: Styrelsen for Selvstændige Psykologers Sektion

Dansk Psykolog Forening skal arbejde for, at der lovgivningsmæssigt bliver stillet krav om autorisation for at kunne ned- sætte sig som privatpraktiserende psykolog inden for det kliniske område. Dette arbejde skal ske i samarbejde med Selv- stændige Psykologers Sektion.

BAGGRUND FOR FORSLAGETI dag kan psykologer uden autorisation og klinisk erfaring nedsætte sig som privatpraktiserende psykologer inden for det kliniske område. Dette er enestående for psykologerne, da andre faggrupper i sund- hedssystemet skal være autoriserede for at praktisere.

For at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af psykologens ydelser

bør der stilles krav om autorisation. Krav om autorisation sikrer dermed, at psykologen i højere grad end i dag har de for- nødne forudsætninger for at arbejde inden for det kliniske område. Et sådant lovkrav vil styrke vores position blandt andre behandlere inden for sundheds- væsenet. På sigt vil det også være med til at skabe uddannelsesstillinger for yngre kandidater. Det præciseres, at lovkravet udelukkende er tilsigtet det kliniske behandlingsområde i privat praksis.


Zenia Børsen er medforslagsstiller.


Bestyrelsen støtter ikke forslaget om at arbejde for lovgivningsmæssigt krav om autorisation for at nedsætte sig med egen klinisk praksis. Bestyrelsen støttede forslaget ved GF i 2014, men efter fornyede vurderinger anser bestyrelsen forslaget for urealistisk at nå i mål med. Det er bestyrelsens vurdering, at forslaget ikke kan vinde politisk opbakning i en tid, hvor den politiske tendens er regelforenkling og afbureaukratisering. Bestyrelsen vurderer derfor, at vi ikke på nuværende tidspunkt meningsfuldt kan anvende ressourcer på denne målsætning.

Samtidig er det bestyrelsens vurdering, at en konkret udmøntning af en sådan lovændring i praksis vil være umulig af gennemføre og sikre overholdelse af. Det er fx ikke muligt relevant at afgrænse klinisk arbejde, og psykoterapi er ikkei dag såkaldt ‘forbeholdt virksomhed’, da andre faggrupper og enkeltpersoner også udøver psykoterapi.


Bestyrelsen er enig i, at psykologer bør være autoriserede, før de nedsætter sig med selvstændig klinisk virksomhed, og denne anbefaling gennemsyrer allerede i dag sekretariatets rådgivning.

8.2.6.Forslag om uddannelsesforløb for ikke-autoriserede psykologer


Det henstilles til Dansk Psykolog Forening, at der indledes dialog mellem faglige selskaber og sektioner for at undersøge mulighederne for at etablere offentligt finansierede uddannelsesstillinger med henblik på at støtte nyuddannede kandidater i at opnå autorisation.

BAGGRUND FOR FORSLAGETVed Selvstændige Psykologers Sektions generalforsamling i oktober 2013 blev det vedtaget, at hvis praksiskandidatord- ningen i privat praksisregi overhovedet skulle fortsætte, skulle den først kunne iværksættes, efter at kandidaten er blevet autoriseret. Samtidig blev det besluttet, at antallet af kandidater i privat praksis skulle reduceres til 10 kandidater pr. år.

Nærværende forslag sigter mod at imøde- komme behovet for uddannelsesstillinger til ikke-autoriserede psykologer.




Nyuddannede psykologer autoriseres i dag allerede i stort omfang på offentlige arbejdspladser. Dette foregår i kommunerne og i Regionerne. De gældende overenskomster rummer allerede i dag brugbare bestemmelser om autorisation, og vi har desuden et overenskomst- projekt i gang med Kommunernes Lands- forening, der netop skal handle om, hvordan kommunerne bliver endnu bedre til at etablere hensigtsmæssige og effektive autorisationsforløb.

Bestyrelsen er enige i intentionen i forslaget om, at der på sigt med fordel kan arbejdes for etablering af egentlige tur- nusstillinger, og dette bør ske på tværs af alle sektorer (fx PPR, psykiatri og privat praksis), men vi mener ikke, at det bør prioriteres i den kommende generalforsamlingsperiode.

8.2.7.Forslag vedr. forsikring og netværk


Det henstilles til Dansk Psykolog Forening i samarbejde med brancheorganisationen Forsikring og Pension at sikre psykologers arbejdsforhold og klienters tarv.

Der skal arbejdes for, at de generelle for- sikringsbetingelser for psykologdækning sikrer klientens ret til frit at vælge mellem autoriserede psykologer i Danmark.

BAGGRUND FOR FORSLAGETForsikringsselskabernes brug af netværk vanskeliggør klienternes frie valg af psykolog og psykologernes arbejdsvilkår. Det frie valg vil være en fordel for klienter, der allerede er eller har været i et terapeu- tisk forløb, eller måtte have en given præ- ference. Netværkenes krav om effektivitet

og cost-benefit forhindrer klientens frie valg og udfordrer etikken og grundlaget for fagligheden, hvilket forringer klienternes behandlingsudbytte.

BESTYRELSENS BEMÆRKNINGEREt flertal af bestyrelsen anbefaler ikke forslaget til vedtagelse, idet opgaven allerede er implementere i foreningens drift.



Bestyrelsen er helt enig i den politiske mål- sætning om, at vi skal arbejde for at ud- brede klienternes ret til frit valg af psykolog i sundhedsforsikringerne. Vi arbejder allerede i dag via vores indsatser over for net- værk og forsikringsselskaber på at øge antallet af forretningsmodeller med frit valg- modellen i stedet for netværksmodellen. Vi forsøger at påvirke både branchefor- eningen, forsikringsselskaber og netværk.

Da indsatsen allerede foregår og skal fort- sætte, bør den ikke medtages i Arbejds- programmet, da dette alene beskriver nye opgaver og udviklingsområder.

8.2.8.Forslag om ret til tolkebistand og etablering af tolkeuddannelser

Forslagsstiller: Selskabet Interkulturel Psykologi

I forlængelse af DP’s handleplan 2012-14, hvori der stod: “DP skal arbejde for, at psykologer vederlagsfrit kan rekvirere professionelle tolke og for, at tolke tilbydes kvalificeringskurser for at indgå i psykologiske opgaver” ønsker Selskabet Interkulturel Psykologi, at DP arbejder for:



1.At alle borgere i Danmark, der ikke har dansk som primært sprog, har ret til– vederlagsfrit – at få tolket vigtige samtaler og møder til et sprog, som borgeren forstår, herunder samtaler, hvor der deltager psykologer.

2.At psykologer, uanset arbejdsområde, vederlagsfrit kan rekvirere professionelle tolke til borgere, når det skønnes nødvendigt af psykologen, og når karakteren af opgaven tilsiger dette.

3.At der (gen-)etableres fagligt solide tolkeuddannelser i Danmark eller som minimum kvalificerende kurser for tolke i psykologiske fagtermer og principper for psykoterapi og psykologisk testning, således at psykologer kan efterspørge og vælge tolke med de nødvendige kvalifikationer.

BAGGRUND FOR FORSLAGETAd 1. Det overordnede princip er, at alle borgere bør stilles lige i vigtige forhold om deres liv.

Det er i overensstemmelse med de etiske regler for psykologer, at det sikres, at borgeren forstår både kontekst, rammer og indhold for mødet/samtalen. Det er derfor psykologens etiske forpligtelse at sikre, at borgeren har mulighed for at forstå både kontekst, rammer og indhold af de psykologiske ydelser, hvad enten det drejer sig om fx rådgivningsforløb, vurderinger, forældrekompetence- eller personlighedsundersøgelser. For borgere, der ikke har dansk som primært sprog, kan tolkning være forudsætning for, at denne forståelse kan finde sted.

Det er ikke i overensstemmelse med god praksis eller de etiske regler for psykologer, at der anvendes familiemedlem- mer, børn eller andre nærtstående til tolkning af personfølsomme oplysninger.Eller at psykologen undlader at rekvirere

tolk til opgaver, hvor psykologen er usik- ker på, om borgeren forstår rammer, indhold og potentielle konsekvenser af den førte samtale.

DP kan i denne sag alliere sig med andre vigtige aktører og blandt andet henvise til Socialstyrelsens anbefalinger på Videns- portalen1, ligesom der i maj 2015 i Politi- ken var en kritik, rejst af bl.a. en psykolog fra DIGNITY om brugen af børn som tolke i forbindelse med bl.a. læge- og hospitals- besøg2.

Ad 2. Da psykologen skal sikre, at borgeren forstår, både hvad der bliver sagt, og konteksten, som samtalen indgår i, må det også være psykologen, der vurderer, om der er brug for tolkning. DP skal derfor – i forlængelse af ovenstå- ende – arbejde for, at psykologer, ligesom alment praktiserende læger, har ret til at vurdere, om der er behov for tolkebistand, og at det er vederlagsfrit for både psykologen og borgeren.

Mulige alliancepartnere for DP kunne være Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, patientforeninger m.fl.

Ad 3. Der har tidligere været offentlige tolkeuddannelser i Danmark i regi af Handelshøjskolen (nu CBS).

På nuværende tidspunkt er tolkning et forholdsvis ureguleret marked uden offentlig sikring af uddannelse, kvalitet og etik af tolke. Det er uholdbart for både brugere af tolke (som fx psykologer) og borgere. Man kunne med fordel arbejde for at etablere en ny tolkeuddannelse som en Diplom- uddannelse på professionshøjskolerne, hvor der fx var moduler i medicinsk, social- faglig og psykologisk tolkning. Dette ville

1 Vidensportal. socialstyrelsen.dk/temaer/styring-og-sagsbehandling/tolkning. Publiceret 09.09.2015.

2Politiken 25. maj 2015, forsiden og 1. sektion s. 6.

kunne kvalitetssikre feltet, idet rekvirenter kunne efterspørge tolke med “Diplom i tolkning” eller mere specifikke kvalifikationer i forhold til opgaven.

I lyset af de seneste års globale udvikling med stadigt flere krige og deraf følgende flygtningestrømme må det antages, at der vil blive et øget behov for tolkning i de kommende år. Mulige alliancepartnere for DP kunne derfor være andre fagfor- eninger, hvis medlemmer har professio- nelt brug for tolke, samt interesseorgani- sationer på flygtningeområdet.

BESTYRELSENS BEMÆRKNINGEREt flertal i bestyrelsen anbefaler ikke forslagene til vedtagelse.


Bestyrelsen støtter intentionerne med forslagene, men vurderer, at andre om- råder har større potentiale for at skabe værdi for den samlede medlemsskare.

8.2.9.Forslag om udarbejdelse afny model for valg til bestyrelsen

Forslagsstillere: Hanne Faurschou, Per Markussen, Henning Strand, Jacob Stenholdt-Jacobsen, Johanne Bratbo og Arno Norske fra Ledersektionen

Justering i regelsættets § 9, stk. 2 b.i forhold til valg til bestyrelsen. Bestyrel- sen skal til foreningens generalforsamling i 2018 fremlægge forslag til justering af den nuværende § 9, stk. 2 b., der om- handler valg til bestyrelsen, således at der fremover kan skabes øget sikkerhed for repræsentativitet i bestyrelsen i forhold til medlemssammensætningen.


Denne opgave omfatter også vurdering af antallet af bestyrelsesmedlemmeri den samlede bestyrelse.

BAGGRUND FOR FORSLAGETRekrutteringsgrundlaget til bestyrelses- valg har i flere år været forholdsvis be- grænset både i forhold til antal, bredde i forhold til arbejdsområder og alders- spredning m.m. Samtidig er kravene til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer øget, og der er derfor behov for nøje at overveje, hvordan DP som organisation kan være med til at stimulere interessen for deltagelse i bestyrelsesarbejdet.Herunder skal indgå vurdering af mulige konkrete incitamenter – bl.a. med baggrund i konklusionerne i rapporten “Aktivt medlemskab”, som er udarbejdet af sekretariatet i 2015 på baggrund af vedtagelse på GF 2014.

Krav til bestyrelsers kompetence er generelt stigende både i virksomheder og i organisationer i forhold til at kunne formulere visioner, lægge strategier på baggrund af grundig viden om udviklingsbehov, bidrage til organisationskulturen, sikre gennemførelse af aktiviteter og handleplaner på kort såvel som lang sigt samt styre økonomien. Dette gælder også for DP. Derudover er medlemsskaren vokset betydeligt de sidste 10 år, og arbejdsmarkedet for psykologer er udfordret både strukturelt og fagligt.

Vedtægten for valg til bestyrelsen har været uændret i over 18 år, og samlet set anses det ikke længere for tilstrækkeligt, at bestyrelsen alene sammensættes af enkeltpersoner uden reference til et bagland blandt medlemsgrupper.



Bestyrelsens primære begrundelse for ikke at støtte forslaget er, at vi mener, at man som bestyrelsesmedlem repræsen- terer den hele og samlede medlemsskare. Vi mener ikke, at man som bestyrelsesmedlem skal have reference til et bestemt bagland, men til alle foreningens medlemmer. Vi mener samtidig, at vi netop ikke skal begrænse, hvem der kan stille op.

Bestyrelsen er enig i at bestyrelses- opgaven kræver mere end før hen og har derfor planlagt en bestyrelsesud- dannelse til den kommende bestyrelse.

Vi kan i bestyrelsen i øvrigt med glæde konstatere, at der denne gang er opstillet betydeligt flere kandidater til bestyrelsen end tidligere. Dermed falder en del af begrundelsen for forslaget bort, nemlig at antallet af kandidater, der ønsker valg, er faldende.

8.2.10.Forslag om kurser om psykisk arbejdsmiljø


Udvikling af kurser vedrørende psykisk arbejdsmiljø målrettet lederområdet og tillidsrepræsentanter.

DP skal i den kommende generalforsamlingsperiode i et samarbejde mellem sekretariatets ansvarlige for TR-området og lederområdet, Ledersektionen og Arbejds- miljøudvalget udvikle og udbyde kurser om håndtering af psykisk arbejdsmiljø.

BAGGRUND FOR FORSLAGETArbejdsmiljøundersøgelsen gennem- ført på tværs af organisationerne i Aka- demikerne (AC) i 2015 peger klart på, at ledelsens håndtering af elementer, der determinerer arbejdsmiljøet, har stor betydning for medarbejdernes trivsel. Undersøgelsen peger endvidere på, at både ledere og tillidsrepræsentanter kan have brug for mere viden om psykisk arbejdsmiljø og håndtering af psykisk mistrivsel på arbejdspladserne – ikke mindst på det offentlige område.

Stressreaktioner, depressioner og angst som følge af psykisk mistrivsel rammer både ledere og menige psykologer og medfører risiko for uarbejdsdygtighed og udstødelse fra arbejdsmarkedet. Dette indebærer både store individuelle afsavn for den enkelte og tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til overførselsindkomster for samfundet. Der er derfor god økonomi for alle i at investere i forebyggelse og indsatser til sikring af et godt arbejdsmiljø, både psykisk og fysisk, ligesom psykologer besidder en viden, som i endnu højere grad, end det sker på nuværende tidspunkt, bør kunne sættes i spil i forhold til de samfundsmæssige behov på området.

BESTYRELSENS BEMÆRKNINGEREt flertal i bestyrelsen anbefaler forslaget til vedtagelse.


Bestyrelsen anbefaler, at udviklings- opgaven forankres i Kursusudvalget.

FASTLÆGGELSE AF FORENINGENS ARBEJDSOPGAVER40 | GENERALFORSAMLING 2016

Psykologerne og psykologien er afgørende for et samfund med sunde borgere og virksomheder. Som psykologer ved vi, at den enkeltes trivsel er forudsætningen for et stærkt


fællesskab.


8.2.11.Forslag om ressourcer til sekretariatsbetjening af sektionsstyrelserne


Bestyrelsen skal sammen med sekretariatet sikre prioritering af ressourcer til sekretariatsbetjening af sektionsstyrelser- nes arbejde.

Der tildeles i en forsøgsperiode på to år hver sektion en fast sekretariatsbetjening, som kan yde nødvendig administrativ bistand, sikre kontinuitet og medvirke til at sikre sammenhængskraften i DP ved gensidig informationsudveksling mellem sektionens styrelse og DP’s ledelses- niveau (bestyrelse og sekretariat).

Herunder skal betjeningen bidrage til den fornødne information om organisationen og tiltag på drifts- og aktivitetsområderi DP, som er særlig relevant for den på- gældende sektion samt sikre koordinering af meddelelser til medlemsgruppen(fx i nyhedsbreve o. lign.).

Niveauet for sekretariatsbetjeningenfor den kommende GF periode 2016-18 aftales mellem bestyrelsen, sekretariatet og Sektionsrådet (jf. regelsættet for DP,§ 16, stk. 6).

BAGGRUND FOR FORSLAGETSektionerne udgør de bærende decentrale medlemsenheder i forhold til DP’s interessevaretagelse i forhold til løn, honorarer og arbejdsvilkår. Sektionsstyrelserne har ud over egne styrelsesog sektionsakti- viteter også forpligtelse til at sikre repræ- sentation i DP’s fast udvalg i forhold til primær interessevaretagelse:• Løn- og stillingsstrukturudvalget

og/eller Liberale Forhandlingsudvalg

• Arbejdsmiljøudvalget• Formandskollegiet• Sektionsrådet• Øvrige udvalg, hvor sektionsområde

ønskes dækket ind, eller ved DP’s etablering af ad hoc arbejdsgrupper med relevans for sektionsmedlemmernes beskæftigelsesområder og særlige psykologfaglige kompetencer

Sektionsbetjeningen skal medvirke til at sikre medlemmernes fortsatte motivation for aktiv deltagelse i det løbende politiske arbejde i DP og mulighed for at fokusere indsatsen her – frem for at forpligte sig på en række administrative opgaver og op- søgning af information i forhold til DP’s organisation og aktiviteter.

DP er nu så stor en medlemsforening og har et sekretariat af en størrelse, der må muliggøre, at der prioriteres ressourcer til fremme af sektionernes synlige bidrag og funktion i forhold til DP’s interessevaretagelse og viden om, hvilke udviklingstendenser og afledte behov som medlemsgrupperne oplever i forhold til de specifikke beskæftigelsesområder.

BESTYRELSENS BEMÆRKNINGEREt flertal i bestyrelsen anbefaler ikke forslaget til vedtagelse, men ønsker en drøf- telse af temaet i forbindelse med bestyrelsens forslag til arbejdsprogram pkt. 3.4.


Bestyrelsen vil gerne gøre opmærksom på, at vi i Arbejdsprogrammet afsnit 3.4. foreslår, at de udfordringer, der er i den decentrale struktur med sammenhæng og kontinuitet, diskuteres i den kommende periode.

Bestyrelsen er enig i intentionen om, at man ikke skal drænes for virkelyst ved at

blive tynget af administrativt arbejde, og at dette bør drøftes i perioden med henblik på at sikre mere attraktive adgangs- veje til indflydelse for alle medlemmer, herunder at arbejdet i det decentrale enheder skaber virkelyst og værdi for medlemmerne.

Bestyrelsen er opmærksom på den administrative byrde, som man kan have som decentral enhed, og henleder hermed opmærksomheden på, at decentrale enheders mulighed for at tilkøbe sekretær- bistand for de tilskudsmidler, som de allerede får af foreningen, hvilket nogle decentrale enheder allerede gør. Sektio- nerne får i dag knap 900.000 kr., og de decentrale enheder får til sammen ca.2.400.000 kr. i tilskud fra foreningen. Det er bestyrelsens holdning, at der inden for disse beløb bør kunne findes midler til sekretærbistand, og at andre områder bør prioriteres i den samlede økonomi for foreningen.

8.2.12.Forslag om kurser om autorisationsordningen


DP skal tilbyde kurser/orienteringsdage for psykologer og ledere til understøt- telse af autorisationsordningens kvali- tetssikring. Følgende konkrete tiltag bringes i forslag:

Der afholdes kurser for psykologer, der starter på en autorisationsordning, gerne sammen med den ledelsesan- svarlige for at tilrettelægge forløbet, hvor der er fokus på:• fælles ansvar for kendskab til

rammer (lovgivningen)



• målsætningen med autorisation• vigtigheden af planlægning og

sikring af, at autorisationen fører til reelle kompetencer.

BAGGRUND FOR FORSLAGETVed Ledersektionens generalforsamling for 2014 blev autorisationsordningen drøftet, herunder rammerne for denne og et behov for at sikre, at supervisionen medvirker til den forudsatte og nødven- dige kompetenceudvikling og kvalitets- sikring af psykologarbejdet. På baggrund af de fremkomne bemærkninger tilslut- tede deltagerne på generalforsamlingen sig ovennævnte konkrete forslag.

BESTYRELSENS BEMÆRKNINGEREt flertal i bestyrelsen anbefaler forslaget til vedtagelse.


8.2.13.Forslag om fagmagasinet P’s hjemmeside

Forslagsstiller: Styrelsen, Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer, v/Klaus Pedersen, formand for DPSP

Generalforsamlingen henstiller til, at nye fagartikler, faglige debatindlæg,læserindlæg og boganmeldelser, som publiceres på Fagmagasinet P’s hjemmeside, løbende skal annonceres med overskrift og link i DP’s elektroniskenyhedsbreve.

BESTYRELSENS BEMÆRKNINGEREt flertal i bestyrelsen anbefaler forslaget til vedtagelse og har implemen- teret det i nyhedsbrevene.


Annonceringen i nyhedsbrevet er allerede sat i værk fra og med nyhedsbrevet, som udkom den 26. januar.

8.2.14.Forslag om en Psykologkampagne 3 om psykologer i somatikken

Forslagsstillere: Anna Thit Johnsen, Anna Aamand, Anne-Kirstine Thuen, Nadia Falcon Bærnthsen, Dorthe Sund From, Thomas Iversen, Hanne Urup Engbjerg og Zenia Jepsen Børsen som repræsenterer selskaberne/sektionerne: Gerontopsykologi, Pædiatriske Psyko- logers Selskab, Neuropsykologi, Selskab for psykologer i palliation og onkologi, Sundhedspsykologi og Hospitalssektionen

Vi stiller forslag til en Psykologkam- pagne 3, som kan hedde noget i retning af: Psykologer bidrager til at redde liv og livskvalitet i somatikken. Kampagnen skal kunne finansieres inden for den aktuelle budgetramme.

BAGGRUND FOR FORSLAGET1. Arbejdsmarkedet og politikerne

skal vide, at der er behov for og nytte af psykologer i somatikken. Antallet af psykologer i somatikken er langt bagud i forhold til de lande, vi normalt sammen- ligner os med! I Danmark bliver psykologerne ofte set som en unødvendig ekstravagance i forhold til somatisk syge patienter og også i forhold til patienter med funktionelle lidelser.

2. Vi er ikke en ekstravagance. Vi er nød- vendige. Både i den akutte krise og også i det lange seje træk med den kroniske patient. Vi er nødvendige

i udredningen, hvor der er behov for vores ekspertise i diagnostik. Og vi kan supplere den nødvendige tværfaglige udredning og behandling med psyko- logifaglig viden og specialviden. Vi kan beskrive sygdomme på et højt fagligt niveau – sygdomme, som spænder fra fødsel til død. Og vi kan være en uvur- derlig hjælp for de pårørende.

3. Til at illustrere, hvordan vi redder liv, kan psykologer fx afhjælpe fobi for injektioner og blodprøvetagning (stikkeangst). En fobi, som kan med- føre, at man ikke får den nødvendige udredning og behandling. Vi kan støtte diabetespatienter i at vedligeholde deres livsnødvendige og livslange diabetesbehandling. På en neonatal afdeling kan vi hjælpe en mor med den afgørende tilknytning til det for tidligt fødte barn.

4. For at kunne behandle somatisk syg- dom er man nødt til at anerkende, at psyke og soma hænger sammen. Både i forebyggelse, i behandlingen og efter behandlingen, hvor vi kan bidrage med bl.a. psykoedukation,psykoterapi, mestring og compliance.

5. Psykologerne løfter mange vigtige opgaver i somatikken, som kræver deres tilstedeværelse på de arbejdspladser, som behandler somatisk syge. Kun så- ledes kan de være med til at sikre det sammenhængende patientforløb, være en del af det tværfaglige team og sikre gensidig opkvalificering og kende til sygdommen og dermed bidrage til shared care.

6. Psykologerne arbejder først og frem- mest for patienternes livskvalitet. Men dette hænger også sammen med en bedre samfundsmæssig økonomi: Bedre livskvalitet giver færre indlæg- gelser, bedre compliance med deraf følgende forbedret overlevelse,


hurtigere eller styrket tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

7. Vi skal indgå som sundhedspersoneri sundhedsaftalerne, så psykologisk indsats også kan honoreres i somatikken. Vi har målbar værdi både i forhold til økonomi, tilfredshed og kvalitet.

8. Ovenstående bør med den rette indsats kunne skabe mange arbejdspladser i Danmark inden for en 5-10-årig periode. Der er et gabende tomrum i somatikken i Danmark.

9. Patientforeninger vil kunne samarbejde med os om dette.

Det ovenstående kan blive uddybet og underbygget.




Bestyrelsen mener ikke, at der inden for foreningens drift er rum til en Psykolog- kampagne, uden at det får betydelig negativ virkning på andre driftsområder. Samtidig er sundhedspsykologi allerede ekstraordinært prioriteret i forslag til Arbejdsprogrammet punkt 1.5. En beslutning om en Psykologkampagne inden for foreningens aktuelle budget vil skabe forventninger, som vi ikke kan realisere, uden at den kommende bestyrelse og formand må træffe beslutninger om at beskære kernedriften eller nedprioritere arbejdsprogrammets resterende punkter betydeligt.

8.2.15.Forslag om psykologfaglighed i lov om social service

Forslagsstiller: Kommunalt ansatte Psykologers Sektion (KAPS)

DP skal arbejde for, at psykologfaglighed bliver en oftere anvendt og mere selvfølgelig del af arbejdet i “Lov om Social Service”. Dette såvel i behand- lingsøjemed som til brug ved vurderinger af børn, unge og familiers behov.

BAGGRUND FOR FORSLAGETDer laves rigtig, rigtig mange indsatser i børnearbejde i kommunerne uden den nødvendige viden om, hvad der skal til for barnet. Både hvad angår dag- og døgnind- satser. Ligeledes laves der meget behand- lingsarbejde i kommunalt regi, der med fordel kunne varetages af en psykolog.



Bestyrelsen er enig i, at psykologer ofte anvendes forkert eller for lidt i forbindelse med fx sager om udsatte børn. Men vi vurderer ikke, at det på kort sigt er en realistisk målsætning at ændre service- loven ved at indskrive psykologer heri.

Det er allerede en fast del af den politiske interessevaretagelse at gøre opmærksom på, at kommunernes indsats på børne- området bærer præg af manglende faglighed ved ikke at inddrage psykologerne tidligere og mere i både udredning af barnets behov, identifikation af rette indsats samt opfølgning på barnets udvikling, men der vurderes ikke på nuværende tidspunkt at være grundlag for lovændringer.

8.2.16.Forslag om tavshedspligt i forhold til digital journalføring m.v.

Forslagsstiller: Kommunalt ansatte Psykologers Sektion (KAPS)

DP skal arbejde for at sikre, at psykologers etiske forpligtelser i forhold til fx tavshedspligt ikke krænkes som følge af øget tvær- fagligt samarbejde og digital journalføring i det offentlige.

BAGGRUND FOR FORSLAGETI kommunerne er der ofte fælles digital journalføringsprogrammer, som psykologer skal benytte, og som andre faggrupper også benytter. Hvordan sikrer og sikres de etiske retningslinjer for psykologer, således at tavshedspligten ikke brydes ved brugen af fælles journalføring?



Bestyrelsen er enig i, at tavshedspligten er afgørende, og at psykologen også må forholde sig hertil i forbindelse med fælles journalføring. Foreningen har tidligere for- søgt at påvirke vilkårene, men måtte konstatere, at dette er meget vanskeligt. I relation til forslaget har vi dog netop taget ini- tiativ til, at en række organisationer retter henvendelse til Justitsministeriet og Kom- munernes Landsforening med flere, med henblik på at ændre praksis eller lovgivningen, således at en arbejdsgiver som part i en sygedagpengesag ikke kan få adgang til personfølsomt materiale fra samtaler med psykologen, medmindre borgeren samtykker specifikt hertil. Sådanne lig- nende initiativer kan fortsat indgå i perioden, når der opstår mulighed herfor.




8.3.Oprettelse af Arbejdsprogramudvalg for den kommende generalforsamlingsperiode

Her skal generalforsamlingen beslutte, hvilke arbejdsprogramudvalg der skal oprettes i den kommende generalfor samlingsperiode. Forslaget forudsætter, at bestyrelsens forslag under dags ordenens pkt. 6.2. er blevet vedtaget.

Punktet skal endvidere ses i sammenhæng med resultatet af den samlede behandling af forslagene under dagsordenens pkt. 7, arbejdsprogram.

Bestyrelsen foreslår for generalforsamlingsperioden 2016-19, at der oprettes følgende tre udvalg i tilknytning til Arbejdsprogrammet:• Udvalg for Gerontopsykologi• Udvalg for Sundhedspsykologi• Udvalg for Hjerneskaderehabilitering

8.3.1.Udvalg for Sundhedspsykologi

Udvalg for Sundhedspsykologi består af mindst 5 medlemmer. Kriterierne for udvalgets sammensætning er, at det samlede udvalg bør afspejle de forskellige psykologiske kompetenceområder inden for sundhedspsykologi, herunder repræsentanter for både forskning og praksis.

Udvalget bemandes af bestyrelsen efter høring af relevante decentrale enheder, med særlig vægt på indstillinger fra Sund- hedspsykologisk Selskab, som under alle omstændigheder har ret til at udpege 1 medlem.

Udvalget skal understøtte foreningens arbejde med at fremme sundhedsvæsenet anvendelse af psykologer i forbindelse med behandling af somatisk syge borgere med henblik på at sikre bedre behand- lingsforløb og mere smidig rehabilitering, jf. Arbejdsprogrammet pkt. 1.5.

8.3.2.Udvalg for Hjerneskaderehabilitering

Udvalg for Hjerneskaderehabilitering består af mindst 5 medlemmer. Kriteri- erne for udvalgets sammensætning er, at det samlede udvalg bør afspejle de forskellige psykologiske kompetenceområ- der inden for hjerneskaderehabilitering, herunder repræsentanter for både forskning og praksis.

Udvalget bemandes af bestyrelsen efter høring af relevante decentrale enheder, med særlig vægt på indstillinger fra Neuropsykologisk Selskab, som under alle omstændigheder har ret til at udpege 1 medlem.

Udvalget skal understøtte foreningens arbejde med at fremme anvendelsen af psykologer i hjerneskaderehabiliterings, så mennesker med erhvervet hjerneskade får adgang til psykologernes kompetencer, jf. Arbejdsprogrammet pkt. 1.6.

8.3.3.Udvalg for Gerontopsykologi

Udvalg for Gerontopsykologi består af mindst 5 medlemmer. Kriterierne for udvalgets sammensætning er, at det samlede udvalg bør afspejle de forskellige psykologiske kompetenceområder inden for gerontopsykologi, herunder repræ- sentanter for både forskning og praksis.

Udvalget bemandes af bestyrelsen efter høring af relevante decentrale enheder, med særlig vægt på indstillinger fra Gerontopsykologisk Selskab, som under alle omstændigheder har ret til at udpege 1 medlem.

Udvalget skal understøtte foreningens arbejde med at fremme anvendelsen af psykologer i kommunale indsatser for at sikre borgerne en god og sund alderdom jf. Arbejdsprogrammet pkt. 1.7.

BESTYRELSENS BEMÆRKNINGER Til 8.3.1.Udvalg for Sundhedspsykologi Arbejdsprogrammet pkt. 1.5.:“Dansk Psykolog Forening vil arbejde for, at sundhedsvæsenet anvender psykologer i forbindelse med behandling af somatisk syge borgere med henblik på at sikre bedre behandlingsforløb og mere smidig rehabilitering.”

Der er tale om en dagsorden, som en meget aktiv og engageret – men mindre – gruppe i medlemsskaren er meget interesserede i, at DP løfter. Det er aktuelt


et meget smalt område i medlemsskaren, og vi skal formentlig opdyrke interessen for at rekruttere psykologer til området.Vi ser dog samtidig, at psykologer i somatikken aktuelt afskediges. Engagementet er et vigtigt aktiv i forhold til at få succes.

Det sundhedspsykologiske område kan sandsynligvis vokse og har dermed et vist beskæftigelsesmæssigt potentiale. Vi kan med fordel fokusere indsatsen på et bestemt område fx onkologi, terminale patienter, ældre medicinske patienter mv. På kræftområdet kan vi samarbejde meget direkte med Kræftens Bekæmpelse, som er en helt central aktør.

Forskningsmæssigt er der formentlig et godt grundlag at arbejde videre ud fra– men dette kræver yderligere afdækning og er under alle omstændigheder en for- udsætning for, at vi kan skabe succes med denne dagsorden. Med et velfærdssystem med udsigt til store besparelser er det muligvis en vanskelig dagsorden at skabe de store successer med, idet vi af andre kan blive betragtet som nice-to- have i stedet for need-to-have, når man lokalt skal prioritere, hvilke faggrupper man har brug for, når budgettet er presset.

Det er et oplagt område at nedsætte en arbejdsgruppe på med højt kvalificerede forskere og praktikere i medlemsskaren. Opgaven i arbejdsgruppen kan være at udarbejde en rapport om potentialet begrundet i forskning om effekt af psykologer i det somatiske sygehusvæsen samt komme med forslag til konkrete løsninger samt være med til at vælge specifikt fokusområde.

Ulempen ved området er, at det aktuelt rammer meget smalt i medlemsskaren. Vi vil således være nødt til at opdyrke interessen hos medlemmerne, så vi ikke står med politiske resultater og en efter- spørgsel, som vi ikke kan honorere.

Til 8.3.2.Udvalg for Hjerneskaderehabilitering Arbejdsprogrammet pkt. 1.6.:“Dansk Psykolog Forening vil arbejde for, at mennesker med erhvervet hjerneskade får adgang til psykologernes kompetencer med henblik på at sikre kvalificeret udredning og rehabilitering.”

Der er tale om en dagsorden, som en meget aktiv og engageret – men mindre– gruppe i medlemsskaren er meget interesserede i, at DP løfter. Det er et meget smalt område i medlemsskaren, og vi skal formentlig opdyrke interessen for at kunne rekruttere psykologer til området. Engage- mentet er et vigtigt aktiv i forhold til at få succes.

Hjerneskaderehabilitering er et område med et begrænset beskæftigelsesmæs- sigt potentiale som dog umiddelbart vurderes større end aktuelt realiseret. En oplagt partner i arbejdet er Hjerne- skadeforeningen.

Forskningsmæssigt er der et godt grundlag at arbejde ud fra, men dette kræver yderligere afdækning og er under alle omstændigheder en forudsætning for, at vi kan skabe succes med denne dagsorden.

Der er udarbejdet en MTV (Medicinsk Tekonologi Vurdering) på området, hvor det formuleres, at psykologer skal indgå på forskellige niveauer i indsatsen. Med kommunalreformen er store dele af om- rådet dog overgået til kommunerne og psykologerne bruges ikke i samme omfang, som de bør.

Det er et oplagt område at nedsætte en arbejdsgruppe på med højt kvalificerede forskere og praktikere i medlemsskaren. Opgaven i arbejdsgruppen kan være at udarbejde en rapport om potentialet begrundet i forskning om effekt af psykologer i hjerneskaderehabilitering samt

komme med forslag til konkrete løsninger samt prioritere fokusområde.

Ulempen ved området er, at det aktuelt rammer meget smalt i medlemsskaren. Vi vil således være nødt til at opdyrke interessen hos medlemmerne, så vi ikke står med politiske resultater og en efter- spørgsel, som vi ikke kan honorere.

Til 8.3.3.Udvalg for Gerontopsykologi Arbejdsprogrammet pkt. 1.7.: “Dansk Psykolog Forening vil arbejdefor, at psykologer i højere grad anvendes i kommunale indsatser for at sikre borgerne en god og sund alderdom.”

Gerontopsykologisk Selskab bør være med til at formulere målsætningen og tilrettelægge indsatsen, hvis bestyrelsen vælger at prioritere området.

Der er tale om en dagsorden, som en meget aktiv og engageret – men mindre– gruppe i medlemsskaren er meget interesserede i, at DP løfter. Geronto- området har været en stor del af Psyko- logkampagnen II, hvor vi har høstet mange erfaringer.

Den demografiske udvikling, med stigende levealder og vigende fødselstal peger på et område med stort beskæftig- elsesmæssigt potentiale.

Det er ligeledes et område, som er højt prioriteret af den nuværende regering og støttepartier, hvilket f.eks. viser sig ved regeringens fokus på “En værdig Ældre- pleje”, hvor kommunerne forpligtes til at formulere en værdighedspolitik, der beskriver overordnede værdier og priorite- ringer på ældreområdet. Dette bakkes yderligere op i finanslovsaftalen med en milliard kroner årligt i perioden (den så- kaldte ældremilliard). Man skal dog være opmærksom på, at værdighedsmilliar- den tilsvarer den besparelse, som blev




foretaget ved økonomiforhandlingerne med kommunerne umiddelbart inden finanslovsforhandlingerne. Yderligere er der i satspuljen på sundheds- og ældreom- rådet prioriteret knap 200 millioner kr. årligt i 2016-2019 til en national handlings- plan for demens. Arbejdet med udvikling af handlingsplanen er i gang, og vi har repræsentanter i arbejdet.

Ulempen ved området er, at det aktuelt rammer meget smalt i medlemsskaren. Der er aktuelt 52, heraf 14 pensionister, som er medlem af Gerontopykologisk Selskab, og det vurderes, at mellem 50 og 100 psykologer arbejder med ældre- området som deres hovedbeskæftigelse. Der er dog oplagte snitflader til det neu- ropsykologiske kompetenceområde.Vi vil skulle opdyrke interessen hos medlemmerne, så vi ikke står med politiske resultater og en efterspørgsel, som vi ikke kan honorere.



8.4.Vedtagelse af samlet arbejdsprogram

Her beslutter generalforsamlingen det samlede arbejdsprogram for den kommende generalforsamlingsperi ode på baggrund af behandlingen af bestyrelsens forslag under pkt. 8.1., medlemsforslagene under pkt. 8.2. og de ændringsforslag, der er ved taget undervejs.

FASTLÆGGELSE AF BUDGET

9. Fastlæggelse af budget

Her skal generalforsamlingen beslutte den økonomiske ramme for foreningen i den kommende generalforsamlingsperiode.

Økonomien iDansk Psykolog Forening Målsætningen for Dansk Psykolog For- enings økonomi er at sikre et sundt øko- nomisk fundament for psykologernes interessevaretagelse og fællesskab, dvs. balance mellem indtægter og udgifter i budget og regnskab. Samtidig skal Dansk Psykolog Forening have en passende egenkapital, der gør, at man har en stød- pude, hvis forudsætningerne for foreningens virke ændres dramatisk. Endelig skal Bistandsfonden have en sådan stør- relse, at Dansk Psykolog Forening op- fylder kravene fra foreningens hoved- organisation, Akademikerne, i tilfælde af en konfliktsituation.

Budget for 2016, 2017 og 2018Med henvisning til forslaget om en for- længelse af generalforsamlingsperioden til 3 år fremlægges et 3-årigt budgetudkast. Budgettet er hovedsagelig baseret på en fremskrivning af udgifterne for 2015 med den forventede pris- og omkost- ningsudvikling og efter en nøje prioritering af de enkelte indtægts- og udgiftspo- ster. Der er tilstræbt overensstemmelse mellem de prioriterede ønsker til Dansk Psykolog Forenings fremtidige aktiviteter i arbejdsprogrammet på den ene side og

budgetforslaget på den anden side.

FASTLÆGGELSE AF BUDGET For at gøre budgettet

mere gennem- skueligt er budgetopstillingen i år ændret i forhold til tidligere. Samtidig er der udarbejdet uddybende noter til mange af posterne for at tydeliggøre, hvad medlemmernes kontingentbetalinger anvendes til på de enkelte områder, både med hensyn til indtægter og

omkostninger og de lønomkostninger, der er forbundet med at løse opgaverne.

Dansk Psykolog Forenings nuværende økonomiske situation er på et tilfreds- stillende niveau med en egenkapital for foreningen på ca. 12,5 mio. kr. ultimo 2015. Budgetudkastet for 2016-2018 ud- viser samlet et underskud på 2,7 mio. kr., hvilket vil give en egenkapital for foreningen på

ca. 10 mio. kr. ultimo 2018.

IndtægterI budgettet er der indregnet en årlig pro- centregulering af kontingentsatserne på 1,2 %. I lighed med de seneste år re- guleres kontingentsatsen for ledige ikke og fastholdes således på det nuværende niveau. Samtidig foreslås kontingentsatsen for studentermedlemmerne ændret fra 198 kr. pr. kvartal til 96 kr. pr. kvartal.I den forbindelse bortfalder introduktions- rabatten for de studerende det førsteår ligeledes. Baseret på de seneste års


medlemsudvikling er der i budgetudkastet indregnet en årlig medlemstilgang på 125 fuldtidsbetalende medlemmer.

OmkostningerOmkostningerne er overvejende en fremskrivning af de realiserede udgifter i 2015 med den forventede pris- og omkostnings- udvikling for perioden. Herudover lægges der op til følgende nye tiltag:

Honoraret til bestyrelsesmedlemmerne foreslås hævet fra 25.000 kr. årligt til50.000 kr. I konsekvens heraf hæves honoraret til Etiknævnets formand tilsvarende. Endvidere er der afsat ca. 355.000 kr. årligt til honorering af et halvt frikøb afen næstformand.

Som noget nyt er der årligt afsat 200.000 kr. til udvikling og afholdelse af en række gratis medlemsarrangementer.

Der er endvidere afsat 25.000 kr. til Dansk Psykolog Forenings forskningspris til juniorforskere. Endvidere er der som noget nyt årligt afsat 200.000 kr. til anerkendelse af det store frivillige arbejde, medlemmerne yder for foreningen både eksternt og internt. Det foreslås, at den nye bestyrelse efter generalforsamlingen inddrager de decentrale enheder i en stillingtagen til, hvordan midlerne anvendes bedst muligt til formålet.

Omkring faste udvalg er der i budgettet indregnet en nedlæggelse af Professions- udvalget og Social- og Sundhedspolitisk Udvalg. Midlerne foreslås i stedet fordelt på de tre nye arbejdsprogramudvalg, som bestyrelsen foreslår oprettet for den kommende generalforsamlingsperiode: Udvalg for Hjerneskaderehabilitering, Udvalg for Gerontopsykologi og Udvalg for Sundhedspsykologi. Ændringen er omkostningsneutral.

De store forskelle, der er mellem forskellige udvalgsomkostninger, som fremgår

af note 6, kan bl.a. forklares med, at Liberalt Forhandlingsudvalg er meget løntungt, da området har sit eget overens- komstområde, som DP dækker alene, mens arbejdet på de offentlige områder kræver relativt færre sekretariatsressourcer, da vi her er en del af AC’s forhand- lingssamarbejde.

Der er under posten Afskrivninger afsat 2 mio. kr. til udvikling af en ny borgerportal, www.psykologiguiden.dk. Til udvikling af ny hjemmeside, www.dp.dk,er afsat 1 mio. kr. Udviklingsomkostninger til både borgerportal og hjemmeside kan afskrives over 5 år.

PersonaleAntallet af årsværk har været fastholdt på samme niveau, som blev godkendt på generalforsamlingen i 2014. For de kommende år er der fra juli 2016 indregnet 1 nyt AC-årsværk, som organisatorisk placeres i gruppen Politisk analyse og rådgivning til en øget ekstern politisk interessevaretagelse.

Andre aktiviteterFor Kursusvirksomheden er der indregnet en årlig pris- og omkostningsforhøjelse af såvel kursusgebyret som honoraret til undervisere på Dansk Psykolog Forenings kurser.

Vedrørende det specialistrettede kursus- program er der for budgetperioden indregnet et årligt antal kurser svarende til det, der har været afholdt de seneste år på ca. 50 årlige kurser. Med henvisning til punkt 5 på dagsordenen er der derudover indregnet såvel indtægter som udgifter til udvikling og afholdelse af 9 nye kurser i 2016 og 18 nye kurser i 2017 og2018 inden for såvel psykologfaglige som ikke-psykologfaglige emner rettet til foreningens medlemmer.

Endvidere er der i forbindelse med pro- fessionaliseringen af kursusvirksomheden

indregnet lønmidler i sekretariatet til løs- ning af de opgaver, som kursusudvalgs- formanden hidtil har varetaget ulønnet. Dette svarer til en årlig meromkostning på ca. 292.000 kr.

I forbindelse med relanceringen af foreningens blad i 2015 er det årlige antal udgivelser sat ned fra 20 til 12 udgivelser. Det har på kort sigt givet en samlet negativ indvirkning på annonceindtægterne. Der er derfor budgetteret med et underskud i Bladvirksomheden i 2016 på ca.970.000 kr. Det er dog forventningen, at bladet vil kunne realisere et noget højere indtægtsniveau de kommende år, således at vi løbende vil se en resultatforbedring for Bladvirksomheden.

Bistandsfonden og BeskæftigelsesfondenDer opkræves ikke bidrag til Bistands- fonden og heller ikke til Beskæftigelses- fonden.

Økonomiske konsekvenser af ændringsforslagBestyrelsen opfordrer alle forslagsstillere under generalforsamlingen, som via ændringsforslag eller nye forslag ændrer på forudsætninger i budgettet, til samtidig at tage hensyn til de økonomiske konsekvenser. Det betyder, at forslag, som har økonomiske konsekvenser for foreningen, også bør indeholde forslag om finansiering, enten i form af en om- prioritering af aktiviteter eller forøgelse af kontingentsatserne.

Principper for tilskudA.For at være berettiget til tilskud fra

foreningen skal et selskab hvert år pr. l. januar have mindst 30 medlemmer.

B.Faglige selskaber, der pr. I. januar har mere end 50 medlemmer, og selskaber, der er bærere af en specialistuddannelse, får et årligt grundtilskud

FASTLÆGGELSE AF BUDGET50 | GENERALFORSAMLING 2016



på 100 kr. pr. medlem, dog mindst16.000 kr., og endvidere op til 100 kr. pr. medlem efter krone-til-krone-princippet, såfremt det over for foreningen dokumenteres, at selskabet selv op- kræver kontingent.

C.Faglige selskaber, der pr. I. januar har mellem 30 og 49 medlemmer, og selskaber, der ikke er bærere af en specialistuddannelse, får et årligt grundtilskud på 75 kr. pr. medlem, dog mindst 10.000 kr., og endvidere op til 100 kr. pr. medlem efter krone-til- krone-princippet, såfremt det over for foreningen dokumenteres, at selskabet selv opkræver kontingent.

D. Tidligere faglige selskaber, der af bestyrelsen defineres som faglige net- værk, og nye faglige netværk, som godkendes af bestyrelsen, får et tilskud på 50 kr. pr. medlem, dog mindst4.000 kr. Faglige netværk, der godkendes af bestyrelsen som tilskuds- berettigede, kan også have flere end 30 medlemmer.

E. Sektioner tildeles 100 kr. pr. medlem eller mindst 10.000 kr. pr. år.

Undtagelser herfra er:Tilskuddet til Selvstændige Psykologers Sektion er 200 kr. pr. medlem eller mindst10.000 kr. pr. år. Dette begrundes med, at denne sektion ikke har tilknyttet tillids- repræsentanter og derfor ikke herfra til- føres midler til tværgående aktiviteter, men i stedet varetager den regionale kontakt via de regionale kontaktpersoner.

I sammenhæng med studentermedlemmernes lave kontingentsats er det årlige tilskud til sektionens medlemmer fastholdt på 75 kr. pr. medlem pr. år.

Budget

ALLE BELØB ANGIVET I KR.

BUDGETUDKAST 2016-2018

DANSK PSYKOLOG FORENING



Note Faktisk 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018

Indtægter48.432.644 49.897.326 51.364.974 52.831.000Kontingenter

Administration af Bistandsfondensværdipapirer og ejendom 545.223 400.000 400.000 400.000Indtægter fra Bistandsfonden vedr.afskedigelsessager og OK 902.650 900.000 900.000 900.000Indtægt fra gebyrer på specialistomådet 478.866 400.000 400.000 400.000Primære indtægter i alt 50.359.383 51.597.326 53.064.974 54.531.000

Resultat af Bladvirksomheden 1 -1.431.759 -969.822 -697.085 -697.085Resultat af Kursusvirksomheden 2 -803.304 -1.075.509 -583.072 -583.072Sekundære indtægter i alt -2.235.063 -2.045.331 -1.280.157 -1.280.157

Indtægter i alt 48.124.320 49.551.995 51.784.817 53.250.843

Omkostninger3 264.154 2.080.650 275.000 278.300Generalforsamling/Årsmøde

Bestyrelse og forretningsudvalg 4 1.783.672 2.421.525 2.438.465 2.467.726Foreningens politiske ledelse i alt 2.047.826 4.502.175 2.713.465 2.746.026

Bestyrelsens rådighedssum 293.846 900.000 900.000 900.000Rådighedsbeløb for bestyrelsen 293.846 900.000 900.000 900.000

Sektioner, Kredse og Faglige selskaber 5 2.964.904 3.203.220 3.212.971 3.251.527Etiknævn 8 438.000 476.703 479.000 484.748Regionalt samarbejdsudvalg 7 347.273 333.877 334.498 338.512Formandskollegiet 107.470 100.000 100.000 101.200Udvalg 6 1.107.624 1.093.973 1.104.453 1.117.286Fagnævn 9 788.043 811.908 815.248 825.031Ad hoc arbejdsgrupper 24.604 80.000 80.000 80.960Foreningens organer i alt 5.777.918 6.099.681 6.126.170 6.199.264

Rekruttering og fastholdelse 10 227.394 410.000 410.000 414.920Medlemsarrangementer 69.513 200.000 200.000 202.400Anerkendelse af frivilligt arbejde 0 200.000 200.000 200.000Tillidsrepræsentantsinstitutionen inkl. AKUT-midler -275.000 -546.000 -621.000 -628.452Udviklingsmidler til sekretariatet Kontingent og medlemskaber FolkemødeForskningsprisPjecer, statistik og undersøgelser Forsikring, privatpraksiserendeØvrige politiske- og medlemsaktiviteter i alt

111.000.421 500.000 500.000 506.0001.456.472 1.535.125 1.563.000 1.581.756

21.089 60.000 60.000 60.7200 25.000 25.000 25.000

64.575 265.000 265.000 268.18084.797 97.500 102.500 103.730

2.649.261 2.746.625 2.704.500 2.734.254



DANSK PSYKOLOG FORENING BUDGETUDKAST 2016-2018

Note Faktisk 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018

Administrationsomkostninger12 28.445.054 27.946.667 28.390.078 28.730.759Personaleomkostninger

Kontorholdsomkostninger 1.575.024 1.238.500 1.239.000 1.253.868Lokaleomkostninger 3.929.550 3.953.000 4.008.400 4.056.501Kantineomkostninger 1.524.278 1.689.654 1.724.435 1.745.128It-omkostninger 1.293.068 1.300.000 1.300.000 1.315.600Strategiudvikling 51.875 200.000 200.000 202.400Advokat- og revisionsomkostninger 303.450 265.000 265.000 268.180Arbejdsgiverrådgivningsaftale 200.490 200.000 200.000 200.000Andre administrationsomkostninger 78.369 43.000 43.000 43.516Administrationsomkostninger i alt 37.401.158 36.835.821 37.369.913 37.815.952

Omkostninger i alt 46.122.183 51.084.302 49.814.048 50.395.496

Resultat før afskrivninger 2.002.137 -1.532.307 1.970.769 2.855.346

Afskrivninger 1.906.743 1.900.000 2.100.000 2.100.000

Finansielle poster 9.504 15.000 15.000 15.000

Samlet resultat 104.898 -3.417.307 -114.231 770.346




DANSK PSYKOLOG FORENINGNOTER TIL BUDGETUDKAST 2016-2018

NOTE 1 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018


Fagmagasinet P2.770.000 3.106.441 3.106.441Annonceindtægter

Abonnement 210.000 220.000 220.000Indtægter i alt 2.980.000 3.326.441 3.326.441

Layout og trykning 1.116.000 1.130.508 1.130.508Forsendelse 604.000 635.000 635.000Andre bladomkostninger 795.000 804.540 804.540Bladomkostninger i alt 2.515.000 2.570.048 2.570.048

Lønudgifter 1.369.822 1.387.633 1.387.633Andre administrationsomkostninger 65.000 65.845 65.845Administrationsomkostninger i alt 1.434.822 1.453.478 1.453.478

Resultat -969.822 -697.085 -697.085


Kursusvirksomheden4.589.750 5.679.500 5.679.500Kursusindtægter

Øvrige indtægter 10.000 10.000 10.000Indtægter i alt 4.599.750 5.689.500 5.689.500

Honorarer, undervisere 1.745.810 2.038.171 2.038.171Lokaleleje 608.572 709.822 709.822Fortæring 304.286 354.911 354.911Løn, sekretariatet 2.590.526 2.703.103 2.703.103Øvrige omkostninger 426.065 466.565 466.565Omkostninger i alt 5.675.259 6.272.572 6.272.572

Resultat -1.075.509 -583.072 -583.072

Resultatet for 2016 er påvirket af opstart af nye kurser og kursustyper, som først får fuld effekt i 2017




NOTE 3 Budget 2016

Generalforsamling769.025Leje af lokaler, forplejning og AV-udstyr

Dækning af medlemmers transport og overnatning 322.945Transport og overnatning sekretariat, bestyrelse, udvalg etc. 101.555Overarbejdsudbetaling til sekretariatet 126.000Ekstern dirigent 100.000Generalforsamlingsmateriale 300.000Omkostninger vedr. personvalg 238.125Øvrige udgifter 123.000

Generalforsamling i alt 2.080.650

Det skønnes, at der i sekretariatet bruges ca. 1,5 årsværk til forberedelse af generalforsamlingen, som ikke indgår i ovennævnte budgetnote.


Bestyrelsen931.636 943.283 954.602Frikøb af formand

Transport formand 50.000 50.000 50.600Øvrige udgifter formand 60.000 60.000 60.720Frikøb af næstformand 352.888 358.182 362.480Bestyrelseshonorar 600.000 600.000 607.200Bestyrelsesmøder og seminarer 203.000 203.000 205.436Kompetenceudvikling af bestyrelsen 200.000 200.000 202.400Møder forretningsudvalg 24.000 24.000 24.288

Bestyrelsen i alt 2.421.525 2.438.465 2.467.726






Decentrale enheder889.920 889.920 900.599Tilskud Sektioner1

Tilskud Kredse 634.200 634.200 641.810Tilskud Faglige seleskaber2 929.000 929.000 940.148Lønudgifter sekretariatet 750.100 759.851 768.970

Decentrale enheder i alt 3.203.220 3.212.971 3.251.527

1 Sektioner tildeles årligt et tilskud på 100 kr. pr. medlem, dog får Selvstændige Psykologers Sektion et tilskud pr. medlem på 200 kr., mens Studentersektionen tildeles 75 kr. pr. medlem.

2 Faglige selskaber tildeles et årligt tilskud pr. medlem på 100 kr. Endvidere tildelse faglige selskaber et årligt tilskud på 100 kr. yderligere, hvis de opkræver kontingent.





FASTE UDVALG

50.000 50.000 50.600SpecialistuddannelsesudvalgetMøde- og transportudgifterLønudgifter sekretariatet 58.426 59.186 59.896Omkostninger i alt 108.426 109.186 110.496

Løn- og Stillingsstrukturudvalget30.000 30.000 30.360Møde- og transportudgifter

Lønudgifter sekretariatet 22.903 23.201 23.479Omkostninger i alt 52.903 53.201 53.839

Uddannelses- og Forskningsudvalget40.000 40.000 40.480Møde- og transportudgifter


Liberalt Forhandlingsudvalg35.000 35.000 35.000Møde- og transportudgifter


Arbejdsmiljøudvalget40.000 40.000 40.480Møde- og transportudgifter


ARBEJDSPROGRAMUDVALG

31.000 31.000 31.372HjerneskaderehabilliteringMøde- og transportudgifterLønudgifter sekretariatet 111.497 112.947 114.302Omkostninger i alt 142.497 143.947 145.674

Gerontopsykologi31.000 31.000 31.372Møde- og transportudgifter


Sundhedspsykologi31.000 31.000 31.372Møde- og transportudgifter








Regionalt samarbejdsudvalgHonorar til medlemmer af udvalget 150.000 150.000 151.800Møde- og transportudgifter 120.000 120.000 121.440Lønudgifter sekretariatet 63.670 64.498 65.272Omkostninger i alt 333.670 334.498 338.512

NOTE 8 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018Etiknævnet

Honorar til etiknævnsmedlemmer 150.000 150.000 151.800Møde- og transportudgifter 100.000 100.000 101.200Seminarer og Nordisk møde 50.000 50.000 50.600Lønudgifter sekretariatet 176.703 179.001 181.149Omkostninger i alt 476.703 479.001 484.749





FAGNÆVN

20.000 20.000 20.240Neuropsykologisk FagnævnMøde- og transportudgifterFagnævnshonorar 62.500 62.500 63.250Lønudgifter sekretariatet 10.276 10.410 10.535Omkostninger i alt 92.776 92.910 94.025

Børnepsykologisk fagnævn25.000 25.000 25.300Møde- og transportudgifter

Fagnævnshonorar 50.000 50.000 50.600Lønudgifter sekretariatet 48.813 49.447 50.040Omkostninger i alt 123.813 124.447 125.940

Psykoterapeutisk Fagnævn30.000 30.000 30.360Møde- og transportudgifter


Børneneuropsykologisk Fagnævn20.000 20.000 20.240Møde- og transportudgifter


Arbejds- og Organisationspsykologisk Fagnævn20.000 20.000 20.240Møde- og transportudgifter


Psykotraumatologisk Fagnævn20.000 20.000 20.240Møde- og transportudgifter


Psykopatalogisk fagnævn20.000 20.000 20.240Møde- og transportudgifter

Fagnævnshonrar 50.000 50.000 50.600Lønudgifter sekretariatet 12.845 13.012 13.169Omkostninger i alt 82.845 83.012 84.009

Fagnævnsudgifter i alt 811.908 815.248 825.031







Rekruttering og fastholdelse af medlemmerDeltidsansættelse af studenter på universiteterne 160.000 160.000 161.920Merchandise (t-shirts, muleposer, kuglepenne etc.) 250.000 250.000 253.000

I alt 410.000 410.000 414.920

NOTE 11 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018Kontingenter og medlemskaberSAK - Nordisk Samarbejdskomite 40.000 40.000 40.480

EFPA - European Federation of Psychologists' Associations 302.125 360.000 364.320IUPsyS - International Union of Psychological Science 64.000 14.000 14.168AC - Akademikerne 1.040.000 1.060.000 1.072.720Komiteen for sundhedsoplysning 24.000 24.000 24.288KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 65.000 65.000 65.780

I alt 1.535.125 1.563.000 1.581.756





Personaleomkostninger

1.620.000

Nedenstående forventninger til 2016 er baseret på 2015-tal.

FORHANDLINGLiberalPolitisk besluttede opgaver inkl. POKIndividuel rådgivning, medlemssager mv. 595.000Administration og sekretariat for POK-systemet 330.000Liberalt område i alt 2.545.000

Offentlig710.000Lønforhandling nyansættelse

Lønforhandling årlig 820.000Personsager 920.000Overenskomstforhandlinger 410.000TR-området 1.035.000Offentligt område i alt 3.895.000

Privat495.000Kontraktgennemgang og rådgivning

Personsager 600.000Overenskomsforhandlinger og TR-rådgivning 430.000Privatområdet i alt 1.525.000

Leder380.000Lønforhandling - Nyansættelser og årlig løn

Personsager 165.000Lederområdet i alt 545.000

Øvrige opgaver i forhandlingsgruppenTelefonvagt og kontakt med medlemmer og borgere Klagesager, titelbeskyttelsessager og medlemsrådgivning Øvrige opgaver i alt

Lønforhandling

1.200.000545.000

1.745.000

10.255.000 10.388.827 10.513.493

Administration, It og ØkonomiRegnskab og bogholderi for DP's juridiske enheder LønadministrationTelefonomstilling og receptionMedlemsrådgivning og vedligehold af medlemsdatabase Drift og vedligehold af it-arkitekturDrift og vedligehold af medarbejderes it-udstyr Udvikling og support af DP's hjemmesider og systemer Løn Administration, It og Økonomi

535.000125.000460.000695.000232.000579.403395.000

3.021.403 2.982.344 3.018.132







KommunikationPresseVedligeholdelse og udvikling af foreningens hjemmesider NyhedsbreveFacebook og andre sociale medier Kampagner og projekterLøn Kommunikation

340.000745.000340.000170.000385.000

1.980.000 2.007.747 2.031.840

Karriere & kompetenceAdministration specialistuddannelsesområdet KarrieresparringEuroPsyAdministration af medlemsarrangementer HjemmesideLøn Karriere & kompetence

627.935158.584

5.909129.987

14.2551.003.443 1.015.485 1.027.670

Politisk analyse og rådgivningAnalyse og research Høringer og udpegninger MedlemskontaktEkstern politisk interessevaretagelseLøn Politisk rådgivning og analyse

845.000450.000200.000520.000

2.015.000 2.279.927 2.307.286

ServicePosthåndtering og kopieringKlargøring og oprydning vedr. mødeaktiviteter ViceværtopgaverMødebookingLøbende vedligeholdelse og kontakt til håndværkereLøn Service

70.00070.000

270.000250.000365.000

1.025.000 1.037.829 1.050.283

Ledelse, udvkiling og tværgående samarbejde 4.791.986 4.843.694 4.901.818

Lønsumsafgift og andre afgifter 2.314.165 2.342.932 2.371.047

Øvrige personaleomkostninger 1.540.670 1.491.293 1.509.189

Personaleomkostninger i alt 27.946.667 28.390.078 28.730.759

Se note 1, 2, 5, 6, 7, 8 og 9, hvor der også indgår lønomkostninger til ansatte i sekretariatet.

PRÆSENTATION AF 2 STUDERENDE MEDLEMMER AF BESTYRELSEN

10. Præsentation af2 studerende medlemmer af bestyrelsen

Meddelelse om valg af to studerende medlemmer til bestyrelsen

Studentersektionen meddeler navnene under generalforsamlingen.


KANDIDATPRÆSENTATION TIL ETIKNÆVN OG KRITISKE REVISORER


11. Kandidatpræsentation til Etiknævn og kritiske revisorer

Kandidaterne til Etiknævnet og Kritisk Revision præsenterer sig.

GenereltDer afholdes valg af formand, bestyrelse, Etiknævn og kritiske revisorer som urafstemning efter generalforsamlingen.Det betyder følgende:• De opstillede kandidater til Etiknævn

og Kritiske revisorer præsenterer sig på generalforsamlingen. Præsenta- tionerne videooptages og vil være tilgængelige på www.dp.dk

• Da der 6 uger før generalforsamlingen var modtaget opstilling af mindst én formandskandidat og flere end 11 kandidater til bestyrelsen samt mindst én kandidat til posten som formand for Etiknævnet, har der med virkning fra den 29. januar 2016 været lukket for opstilling til disse poster. (§ 9, stk. 2 a. og b.). Disse kan- didaters præsentationer er optaget på forhånd og vil være tilgængelige på www.dp.dk

• Alle medlemmer modtager et valgkort med en personlig kode, som skal benyt- tes til den elektroniske afstemning. Der kan stemmes fra mandag den 14. marts til mandag den 4. april 2016. Nærmere anvisninger fremgår af valgkortet.

• Man kan både stemme elektronisk og pr. brev.

• Alle kandidater har haft mulighed for at profilere sig på www.dp.dk

Kandidater til EtiknævnetSom kandidat til formand opstiller:• Lisbeth Sten Jensen

(Præsentationen af kandidaten til formand for Etiknævnet vises på en skærm i foyeren)

Som kandidatmedlemmer og suppleanter opstiller:• Lena Brøgger Jepsen• Marius Inuusuttoq Kristensen• Mette Bentzen

Kandidater til kritiske revisorer og suppleanterSom kritiske revisorer opstiller:• Mugge Pinner• Per Markussen• Werner Regli

EVENTUELT

12. Eventuelt


Kandidaterne til posten som formand for DP, bestyrelsen i DP og formand for Etiknævnet

Opstillede kandidater til formand og bestyrelse og formand for Etiknævnet Da der 6 uger før generalforsamlingen var modtaget opstilling af mindst én formandskandidat og flere end 11 kandidater til bestyrelsen samt mindst én kandidat til posten som formand for Etiknævnet, har der med virkning fra den 29. januar 2016 været lukket for opstilling til disse poster. (§ 9, stk. 2 a. og b.)

Til formand er opstillet:• Eva Secher Mathiasen• Irene Christiansen

Til bestyrelsen er opstillet:• Amanda Kusk Kjærgaard• Arne Grønborg Johansen• Arnfinn Thorsteinsson• Arno Norske• Birgit Tamberg Andersen• Camilla Wulf-Andersen• Claus Wennermark• Dea Seidenfaden• Ernst Doets• Hanne Klinge• Heidi Kjøgx• Merete Strømming• Nikolaj Roitmann• Per Hulstrøm• Rie Rasmussen• Signe Hjortkjær• Tina Nielsen• Trine Strands• Zenia Børsen

Til formand for Etiknævnet er opstillet:• Lisbeth Sten Jensen


Alle kandidater præsenterer sig på skærmen, der er opsat i foyeren. Se ligeledes kandidat-præsentationerne på foreningens hjemmeside,

Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 KøbenhavnTlf. 35 26 99 55 • [email protected] www.danskpsykologforening.dk

d p · web viewi liberalt erhverv 8.2.3. forslag fra per hulstrøm om at skabe 6. forslag til...

Documents