BERETNING 2016DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

DB OG BIBLIOTEKERNE I SYV TEMAER

TÆNKETANKEN FREMTIDENS BIBLIOTEKER

E-BØGERNE &

MEDIEUDVIKLINGEN

BIBLIOTEKET,

KOMMUNERNE

& STATEN

KOMMUNIKATION

& SAMARBEJDE

DB

FORENINGS-

UDVIKLING

FOLKEOPLYSNING

& REGIONALE

MØDER

INTERNATIONALE

TRENDS

BIBLIOTEKET

& SAMFUNDS-

OPGAVERNE

n Lovdebatten og det moderne bibliotek

Ser man tilbage på 2016, gør to tendenser sig gældende.

Den gode nyhed er, at biblioteksbenyttelsen stiger både

besøgsmæssigt, og når det gælder deltagelse i aktiviteter.

Og at brugerne tager godt i mod e-bøgerne på eReo-

len.dk. Den mindre gode nyhed er, at alt for få uden for

sektoren har kendskab til alt det, som bibliotekerne kan

og gør. Det skal der nu for alvor ændres på.

Hvad var vigtigt for dig som DB-formand i 2016?

”Debatten om bibliotekernes opgaver i forhold til loven.

Danmarks Biblioteksforening fik på Topmødet i april i Hor-

sens for alvor sat fokus på den problematik gennem de-

batten ”Kan det moderne bibliotek rummes i loven?”. Sa-

gen er jo, at man kommunalpolitisk siden kommunalre-

formen for nu 10 år siden er blevet opmærksom på vær-

dien af bibliotekernes service og stærke kompetencer, når

det gælder formidling af offentlig information, måder at

skabe borgernær og -venlig (Borger)service på og andel i

opgaven med at klæde borgerne på til det digitale sam-

fund gennem vejledning, og gennem kursusaktiviteter. En

opgaveudvikling, som vel at mærke sker samtidig med, at

bibliotekernes formidlingsopgave udvides og i dag om-

fatter både fysiske som digitale bøger og ressourcer. Alt

sammen opgaveområder og funktioner som ikke afspej-

les i loven fra 2000, rammen for kommunernes lovpligti-

ge biblioteksservice. Derfor rejste vi lovdebatten på Top-

mødet.

Ude i den kommunale virkelighed ser vi et meget broget

billede af de danske biblioteker. På den ene side er man i

BERETNING 2016TEMAER

1 BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN

> Fortællingen om det moderne bibliotek 6

> National kampagne

– en genvej til ny lov og strategi 6

> Digitalisering for alle er et mål i den

fællesoffentlige digitaliseringstrategi 2016-2020.

Biblioteket er svaret! 7

> DB OPFORDRING 7

2 BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE

> DB OPFORDRING 8

> Biblioteket og bosætningen 9

> Biblioteket og integrationen 9

> Biblioteket og mønsterbryderne 9

3 E-BØGERNE & MEDIEUDVIKLINGEN

> Adgang handler ogå om Copyright 10

> Skønlitteratur på fremmarch 10

> Musikkens formidlingsudfordringer 10

> DB OPFORDRING 10

4 INTERNATIONALE TRENDS

> EBLIDA 2016 og EU’s Digital-Single-Market proces 11

> IFLA 2016 og udmøntning af FN 2030-agendaen 11

> Øvrigt internationalt 11

5 KOMMUNIKATION & SAMARBEJDE

> DB – i netværk og på platforme 12

> DB sætter dagsordenen 12

> Via debat og idéudveksling 12

> Via magasin, nyhedsformidling og oplæg 12

6 FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER

> Folkemødet på Bornholm 13

> Kulturmødet på Mors 13

> BogForum 2016 13

7 DB FORENINGSUDVIKLING

> Medlemsudviklingen 14

> Resultatopgørelse for 2016 14

TÆNKETANKEN 2016

Fokus på det digitale bibliotek, læselyst/præferencer

og indsats overfor ældre 15

Fotos: Hvor andet ikke er oplyst, er fotos fra bibliotekerne og arkivfotos.

DB skaber rammerne for en fælles

kampagne: Vi skal ud over rampen

med historien om det moderne bi-

bliotek, fastslår Danmarks Biblio-

teksforenings formand, Steen B.

Andersen (A). Han tager her tem-

peraturen på biblioteksudvikling-

en, kigger tilbage på højdepunk-

terne i 2016 og fortæller om ny DB-

indsats i 2017.

DB BERETNING 2016 / 3

nogle kommuner blevet opmærksom på folkebibliotekets

store værdi som samlende kraft lokalt og har investeret i

nye biblioteker, der matcher borgernes stadig voksende

behov for at bruge selve biblioteksrummet til møder, til

fordybelse og som arbejdsplads f.eks. som studerende.

Noget den markant øgede åbningstid klart understøtter.

Fra 2010 til 2015 er åbningstiden fordoblet iflg. Slots- og

Kulturstyrelsen. Biblioteket er nok mere end nogensinde

før blevet samfundets fælles åbne, mødested. Noget som

vores store Kulturkonference i februar 2016 også satte fo-

kus på.

Men på den anden side ser det bestemt ikke lige godt ud

i alle kommuner, alt for mange steder skærer man ned på

budgetterne. Netop fordi man kun udelukkende opfatter

bibliotekerne som et sted, hvor man låner bøger ud. Man

mangler ganske enkelt fornemmelsen for, hvad det mo-

derne bibliotek er og kan. Derfor er vores kampagnepro-

jekt så vigtig – vi skal ud over rampen og fortælle histori-

en om det moderne bibliotek alle steder – kun derigen-

nem kan vi regne med stabile budgetter.”

Hvad kommer der ud af det i 2017?

”En ny bevidsthed i sektoren om behovet for at få fortalt

tidens biblioteksfortælling. På Topmøde 2016 blev biblio-

tekslovgivningen diskuteret, og rigtig mange kom med

holdninger både for og imod ønsket om en revidering af

biblioteksloven.

Debatten var værdifuld i sig selv, og i forretningsudvalget

havde vi siden en grundig debat og nåede frem til, at DB

ikke på den korte bane entydigt skal arbejde for en lov-

ændring. DB skal i stedet skabe debat om, hvad det mo-

derne bibliotek er, dets styrker og udfordringer, samt

hvad det kan udvikle sig til, og hvordan man i fremtiden

skaber de lovmæssige rammer. Bl.a. for at skabe forud-

sætningerne for den fremtidige lovgivning og sikre fokus

på fortsat udvikling.

Det er dog min helt klare personlige opfattelse, at vi kom-

mer til at tale lov – ikke på længere sigt, men allerede på

mellemlang sigt. Der er brug for klare fælles og tidssva-

rende rammer for, hvad bibliotekets opgaver og rolle er i

dag. Vi har da også set lovændringer i både Norge og Hol-

land, og i Sverige fik man en ny for to år siden og arbej-

der på en ny uddybende national strategi, så der er grøde

i landene omkring os.

Lige nu er opgaven så at få gang i den proces, og det gør

vi med en stor national kampagne i 2017. For vi ved, hvad

bibliotekerne kan, nu skal vi fortælle det til andre.”

n National bibliotekskampagne 2017

Ikke alene. DB har inviteret alle landets biblioteker til at

være med til at skabe kampagnen.

“Vi udvikler i fællesskab et nyt koncept, som samtidig

skal danne udgangspunkt for andre nationale kampagner

fremover.

I 2017 har vi sat temaet for den første kampagne, nemlig

Demokrati. I 2017 har vi som bekendt kommunalvalg tirs-

dag den 21. november. Kampagnen kulminerer og gen-

nemføres i efteråret i uge 41. Af biblioteker i hele landet,

af os og andre samarbejdspartnere som optakt til valget.

Allerede på Topmøde 2017 sidst i marts tager vi fat på at

fortælle om alt det, som bibliotekerne kan. Det bliver et

utroligt spændende forløb.”

n EU-dom, e-bøger og ny formidling

I det forløbne år har indslag i medierne flere gange været

optaget af mindre positive historier om bibliotekerne –

Steen B. Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

“Biblioteket kan og gør meget mere, end de fleste ved.Lad os sammen udbrede det budskab!

4

f.eks. kassationer i København – og ind

imellem er der blevet stillet spørgsmål ved

bibliotekernes e-bogsformidling og musik-

formidlingen.

Hvordan ser du på de indslag og hvordan tegner fremtiden sig?

”To ting. For det første var der igen i år

pæn offentlig opmærksomhed i medierne

omkring bibliotekernes udfordringer på e-

området, det er jeg glad for. Det giver os

anledning til at få fortalt om bibliotekernes

kerneområder. Bibliotekerne skal give ad-

gang til og aktivt formidle viden, kultur og

litteratur. Det har de altid skullet, og det

handler ikke om formater. Det kan være i

form af trykte bøger, men det kan, som lo-

ven fra 2000 nævner det, samtidig være i

andre medieformater eller på nettet.

I den sammenhæng vil jeg gerne fremhæ-

ve den EU-dom, der faldt i efteråret. Den

fastslår, at der principielt ikke er nogen for-

skel mellem udlån af en papirbog og udlån

af en e-bog.

Jeg mener, at dommen er et vigtigt skridt

mod at få sidestillet de digitale udlån med

udlån af fysiske bøger, som vi kender det

på bibliotekerne i dag. Derfor ser jeg me-

get gerne, at den igangværende EU-proces

om opdatering af copyright i forbindelse

med projektet Digital-Single-Market ind-

drager den vinkel, inklusiv licensaftaler på

området, sådan som vi i de nordiske lande

har gode erfaringer med som forretnings-

model på det digitale felt. Det er mit håb, at

dommen vil anspore de store forlag, som

for anden gang i 2016 trak sig fra eReolen,

til sammen med eReolen at finde nye vari-

ge løsninger, så borgerne kan få samme

service på e-bogssiden som på de fysiske

bøger.

Kulturminister Mette Bock (LA) har i øvrigt

i den sammenhæng i et samråd i decem-

ber opfordret parterne til at finde en løs-

ning i løbet af det næste år.

Det støtter vi varmt i DB.”

Samtidig opfordrer DB til, at ministeren og

kulturministeriet får afsluttet den igangvæ-

rende opdatering af biblioteksafgiften.

“Vi har i DB længe advokeret for, at e-bø-

ger skulle have en andel af afgiften. De fo-

reslåede procentsatser, mener jeg, er alt

for lave og stigningsteksten for langsom,

men dette område tilgodeses. Den udvik-

DB STRATEGI 2020

VISIONDanmarks Biblioteksforening sætterdagsordenen, der synliggør værdien afkultur, læring og dannelse.

Danmarks Biblioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne fordemokrati og fællesskab.

Danmarks Biblioteksforenings ForretningsudvalgSteen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Hanne Pigonska (V) Ods-herred, 1. næstformand, Kirsten Boelt, bibliotekschef, Aalborg Bibliote-kerne, 2. næstformand. Øvrige: Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, IngeDinis (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, JohnLarsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silke-borg, og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Bran-de. Se alle medlemmer af Repræsentantskabet på www.db.dk/Rep1417.

ling kan ikke gå for hurtigt. Som udlånstallene for 2015 vi-

ser, så er udlånet nogenlunde stabilt, men med en vok-

sende del af lånene som e-bøger.”

n Fremtiden, fællesskabet og folkebiblioteket

Fortsat effektiv folkebiblioteksvirksomhed i kommunerne

er afhængig af velfungerende centrale institutioner og

fælles online-tjenester.

Er der noget, der særligt bekymrer dig som formand for Danmarks Biblioteksforening?

”Ud over at jeg naturligvis altid kunne ønske mig en øg-

ning af biblioteksbudgetterne, så må det være det statsli-

ge engagement i biblioteksområdet. Stik mod over 100

års solid biblioteksudvikling bygget op af en stærk stats-

lig enhed på den ene side og en fælles indsats fra biblio-

tekerne på den anden side har vi de seneste få år set en

overraskende udvikling, når det gælder de fælles store bi-

blioteksinstitutioner.

Senest sammenlægningen af Statsbiblioteket med Det

Kgl. Bibliotek. Lige den udvikling i sig selv kan jeg som så-

dan godt se rationaler i, så længe det ikke handler om at

reducere den nødvendige overordnede, nationale biblio-

teksvirksomhed og overcentralopgaven i forhold til folke-

bibliotekerne.

Noget andet er udviklingen i den tidligere selvstændige

Biblioteksstyrelse. Den er i dag reduceret til et mindre

kontor med få ressourcer i den store Slots- og Kultursty-

relse uden at blive erstattet af andre tiltag. Dertil kom i

2016 stadigt mere heftige forlydender om, at kulturmini-

steriet har haft overvejelser om at frasælge sin andel i

DanskBiblioteksCenter. DBC ikke bare producerer landets

nationalbibliografi, registranten af alle udgivelser i Dan-

mark, men varetager også bibliotek.dk – bibliotekernes

enestående online-tjeneste vedtaget ifm. Lov om biblio-

teksvirksomhed fra 2000. Og som, helt i tråd med de se-

neste mange regeringers ønske om en stadig styrket, of-

fentlig digital indsats, sikrer effektiv og tidssvarende mu-

ligheder, når det gælder borgernes søgning, bestilling og

hjemlån fra bibliotekerne. Heldigvis ser det ud til, at man

er kommet på andre tanker.”

Hvilken udvikling glædede du dig især over i 2016

”Jeg må allerførst tilstå, at jeg blev begejstret for nomi-

neringen af Folkebibliotekerne til Artbeats SÆRPRIS. Be-

grundelsen var bl.a., at bibliotekerne udover at udlåne bø-

ger også ”... har udviklet sig til at være nyskabende og

dybt inspirerende centre for kulturformidling, der styrker

såvel folkeoplysningen som borgerinddragelsen... Det

gør Folkebibliotekerne til en helt speciel størrelse, som vi

i Danmark i dén grad bør værne om”. Den glæder mig

fortsat.

Folkebibliotekerne er en så naturlig del af rigtig mange

menneskers liv, at de bliver taget for givet som hver-

dagskultur. Derfor betyder denne nominering til Artbeats

Særpris rigtig meget for os i biblioteksverdenen.”

En anden ting, som begejstrede formanden, var somme-

rens DB-undersøgelse sammen med Epinion og Moos-

Bjerre Analyse.

“Undersøgelsen viser netop bibliotekernes styrke, nemlig

at de mange steder er den vigtigste institution til at skabe

integration. Bibliotekerne bruges endnu mere af indvan-

drere og efterkommere af indvandrere i Danmark end af

etniske danskere; bibliotekerne bliver opfattet som en

åben, værdineutral institution, som har et bredt tilbud

med bogudlån, lektie- og uddannelseshjælp, integration

og fællesskab, læselyst, demokrati og meget mere. Bibli-

otekerne løser på den måde i dag rigtig mange opgaver

til glæde og gavn for både borgerne og samfundet.

Og det er jo lige nøjagtig det, biblioteket handler om. Fol-

kebibliotekerne har i mere end 100 år spillet en væsentlig

rolle for det enkelte menneske og med deres fremsynet-

hed til stadighed været med til at udvikle nye former for

formidling af viden, litteratur og kultur, analogt som digi-

talt, og dermed givet borgerne mulighed for at komme

helt tæt på det, der rør sig her og nu. Det skal vi tale me-

get mere om på Topmødet her i 2017.”

DB BERETNING 2016 / 5

“n DB OPFORDRING

Brug bibliotekerne til at skabe udvikling

Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunalpolitikerne til:

- At diskutere bibliotekers betydning og kulturpolitik i valgkampen

- Et eftersyn af lokal kultur- og bibliotekspolitik

- Og til at få opdateret kultur- og biblioteksstrategier

Velkommen til Topmøde 2017

den 30. og 31. marts i Korsør!

6

BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN

TEMA 1

Bibliotekerne udvikler sig til stadighed. De bliver brugt

anderledes og oplever ændret brug af deres tilbud, mens

der stadig kommer flere besøgende. Bibliotekerne udvik-

ler nye tilbud til nye målgrupper både for at leve op til de-

res dannende funktion, men i høj grad også fordi man

ude i kommunerne stiller større krav til bibliotekerne, og

bruger dem både til relateret service over for borgerne,

når der er et uløst behov, men også mange steder i et

strategisk lys som f.eks. omkring Borgerservice. Og så er

der fuld gang i kulturformidlingen både på og uden for bi-

blioteket.

Biblioteket løser i dag en masse samfundsrelevante op-

gaver i tillæg til kerneydelsen. Nogle gange fordi der er

tale om et lokalpolitisk opdrag, andre gange fordi der

blandt borgere, institutioner og andre aktører som f.eks.

staten viser sig at være nye behov, og andre gange fordi

bibliotekerne i deres virksomhed er innovative og kon-

stant søger at bidrage til at løse samfundets udfordringer

inden for deres aktionsfelt.

Opgaven for folkebibliotekerne er altså stadig, som loven

fastslår, at formidle offentlig information, at give adgang

til viden samt til kulturoplevelser og g inspiration. Og der-

med til personlig læring og udvikling.

Det gøres gennem samlinger, online service og formid-

ling. Men også gennem en voksende aktivitet som møde-

sted, som sted for dialog og debat og som sted for ufor-

mel læring efter eget valg gennem kurser. Tilbud hvori-

gennem bibliotekerne ikke alene understøtter læsefær-

digheder, men også it-kompetencer som søgning, kilde-

kritik og netsikkerhed.

Noget enhver borger i Danmark har brug for. Biblioteket

gør det for både børn og voksne. Men det fremgår ikke

klart af Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000, og kun del-

vist i strategien Folkebibliotekerne i Vidensamfundet fra

2010.

n NATIONAL KAMPAGNE

– EN GENVEJ TIL NY LOV OG STRATEGI

Det er baggrunden for, at Danmarks Biblioteksforening i

2016 på Det Bibliotekspolitiske Topmøde igangsatte en de-

bat om rammerne for fremtidens bibliotek og deres op-

gaver, herunder behovet for en eventuel opdateret biblio-

tekslov. En debat vi siden har deltaget aktivt i, senest på

Bibliotekschefforeningens årsmøde 2017, der også tema-

satte problematikken. Nu igangsætter DB sammen med

Danmarks Biblioteker forberedelserne til en national kam-

pagne i efteråret for at udbrede kendskabet til det moder-

ne bibliotek og for på sigt at få opdateret loven og den

overordnede strategi.

FORTÆLLINGEN OM DET MODERNE BIBLIOTEK

Metoden med at sætte ét fælles lys på

bibliotekerne gennem samme tema og

så gøre noget alle sammen samtidig af-

prøvede Danmarks Biblioteksforening i

det små i 2016.

Her satte DB fokus på kulturminister Ber-

tel Haarders Danmarkskanon under den

fælles overskrift #HvadErDansk.

Med en gennemgående kulisse – en ko-

lonihave, en masse postkort og postkas-

ser og det var så op til de enkelte biblio-

teker at indsamle bud til Danmarkskano-

nen. Det lykkedes så godt, at biblioteker-

ne indsamlede flere bud via postkortene

end ministeriet selv via deres website.

Så det var en meget begejstret kulturmi-

nister, der efter et par besøg i koloniha-

ven i årets løb i november fik overleveret

alle budene fra bibliotekernes mange

brugere.

Fot

o: A

rne

Kjæ

r

n I årets løb har Danmarks Biblioteksforening som så-

dan og både vores lærings- og digitaliseringudvalg haft

fokus på Digital Dannelse, og på hvilken betydning digi-

taliseringen har både for læring og demokratiet.

Sammen med Dansk IT har DB deltaget aktivt i at skabe et

Folkeråd på Rødding Højskole, som i januar 2017 resulte-

rede i Høring om Digital Dannelse på Christiansborg med

fokus bl.a. på, at biblioteker oplever, at digital og fysisk

brug understøtter hinanden med baggrund i en større un-

dersøgelse om Digitale Strategier, som Tænketanken

Fremtidens Biblioteker har gennemført, og som offentlig-

gøres i april 2017.

nBibliotekernes kompetenceområder er stærkt efter-

spurgte og mere nødvendige end før. I et stadigt mere on-

linebaseret dansk samfund. Og i en tid, hvor de domine-

rende, kommercielle søgetjenester og udviklingen i soci-

ale medier forudsætter IT-kompetente borgere til at tackle

en helt almindelig hverdag og til at begå sig i det post-

faktuelle samfund, hvor FAKE NEWS er dagens kost.

DIGITALISERING FOR ALLE er et mål i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020

BIBLIOTEKET ER SVARET!

DB BERETNING 2016 / 7

Digitale kompetencer omfatter bl.a. evnen til at kunne bruge digitale løsninger, værktøjer og online platforme til at op-

søge, indsamle og analysere information og viden. Det kan fx være at kunne bruge en computer, tablet eller smart-

phone til at søge informationer på internettet, anvende NemID, læse Digital Post, bruge netbank mv.

Digital dannelse handler om, at vores børn og unge bliver i stand til at begå sig læringsmæssigt, socialt og etisk i den

digitale virkelighed. Børn og unge skal blandt andet opnå de nødvendige digitale kompetencer, så de bliver i stand til

at bruge it som arbejdsredskab og aktivt kunne bruge it til at kunne tilegne sig viden og løse problemer. Og de skal væ-

re bevidste om internettets muligheder og begrænsninger samt kende konsekvenserne af de digitale fodspor, de ef-

terlader på nettet. De skal generelt være i stand til at kunne udvise sikker og ansvarlig digital adfærd.

Digitaliseringsstyrelsen.dk

n DB OPFORDRING

Gør Danmark i stand til at spotte FAKE NEWSDanmarks Biblioteksforening sætter spot på fake news og

opfordrer biblioteker, skoler og kommuner til at gøre det

samme. Borgerne skal klædes på til at kunne sondre skidt

fra kanel!

Med inspiration fra IFLA, den internationale biblioteksorga-

nisation, lancerer DB på Bibliotekspolitisk Topmøde i marts

2017 en FAKE NEWS GUIDE – både til borgerne og biblio-

teket – i en dansk version.

n DB OPFORDRING

Brug bibliotekerne strategisk

Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne til en

aktiv og øget inddragelse af biblioteket, når det gælder:

- læse- og IT-samarbejde mellem folkeskole og bibliotek,

- IT-kompetencer til den tredjedel af de voksne, som har

svært ved at bruge tasterne

- en styrket integrations- og flytningeindsats

- skabe attraktive bosætnings- og kulturstrategier

BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE

TEMA2

Sats på kultur og biblioteker. Folkebiblioteket version

2016 ses som en styrke og nødvendig kraftkilde i det lo-

kale fællesskab og i identitetsskabelse såvel som i bosæt-

nings- og integrationspolitik, lød konklusionen fra den

store DB Kulturkonference 2016 arrangeret af DB kultur-

udvalget sammen med Dansk Centralbibliotek i Flensborg

sidst i februar. En undersøgelse fra Danmarks Biblioteks-

forening viser, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen

betyder rigtig meget for folks lyst til at bosætte sig. Om-

kring hver anden af de adspurgte med videreuddannelse,

som er flyttet inden for de sidste 10 år angav, at tilstede-

værelsen af et godt kulturelt tilbud i kommunen betød no-

get ved valget af bopælskommune. Mens det samme

gælder for hver fjerde med en kort uddannelse. En pointe

som kommunalpolitikere og planlæggere bør lægge sig

på sinde, lød opfordringen da omkring 140 politikere, fag-

folk og forvaltningsfolk diskuterede muligheder, be-

grænsninger og udfordringer omkring dagens bibliotek.

DB BERETNING 2016 / 9

n BIBLIOTEKET & BOSÆTNINGEN

Debatten om integration og veje til integration er vigtig li-

ge nu. Effektiv integration inddrager og bygger lokalt bl.a.

på bibliotekerne. DB sommerundersøgelse 2016 doku-

menterer bibliotekernes store betydning for uddannelse

blandt indvandrere og efterkommere. I alt 70% af disse

grupper svarer i undersøgelsen, at ”biblioteket har hjul-

pet mig personligt til at gennemføre skole eller uddannel-

se”. Undersøgelsen viser også, at de kvindelige indvan-

drere og efterkommere er lidt bedre til at bruge bibliote-

kerne til at opnå uddannelse end mænd – med tal som

75% blandt kvinder og 62% blandt mænd. Mediedebatten

fremstiller indvandrere som udfordrede i forhold til at til-

egne sig viden og uddannelse for at kunne begå sig i det

danske samfund. DB opfordrer derfor de danske kommu-

ner og KL til fremover at nytænke og medinddrage bibli-

otekerne, når der planlægges nye integrationsinitiativer.

n BIBLIOTEKET & INTEGRATIONEN

Et styrket samfund og en bedre fremtid. Motivation kan

komme fra mange sider, når det gælder børns kamp for

på egen hånd at bevæge sig fra en ressourcesvag familie-

baggrund videre i uddannelsessystemet. En DB-sommer-

undersøgelse indikerer klart, at bibliotekerne skaber møn-

sterbrydere. Hele 78% af dem, som kommer fra en øko-

nomisk dårligt stillet familie, svarer i undersøgelsen, at bi-

blioteket medvirker til en oplevelse af, at man får kend-

skab til samfundet, og 59% af samme gruppe oplever at

blive en del af et fællesskab på biblioteket. Mønsterbry-

dere, dvs. personer som har opnået et væsentligt højere

uddannelsesniveau end deres forældre, oplever ifølge

undersøgelsen i høj grad også, at bibliotekerne styrker

deres læselyst. Hele 69% af mønsterbryderene siger, at

biblioteket bidrager positivt til at få dem til at læse mere.

n BIBLIOTEKET & MØNSTERBRYDERNE

Foto: Peter Birk

n ADGANG HANDLER OGSÅ OM COPYRIGHT

E-BØGERNE & MEDIEUDVIKLINGEN

TEMA 3

I årets løb har DB beskæftiget sig en hel del med ophavs-

ret og med at give bibliotekerne samme ret til at udlåne e-

bøger som fysiske bøger. Et såvel internationalt stykke ar-

bejde som en indsats i dansk regi, der ikke kun er påvirket

af forhandlingerne mellem biblioteker og forlag i Dan-

mark, hvor det er lykkedes eReolen.dk at opnå aftaler med

flere hundrede forlag om at udlåne e-bøger via biblioteket,

mens en god håndfuld af de større forlag stadig ikke er

med i aftalerne.

Mulighederne påvirkes også i høj grad af de internationa-

le ophavsretspolitiske aftaler. Steen B. Andersen, formand

for DB, er derfor også særdeles aktiv i den europæiske bi-

blioteksorganisation EBLIDA’s styregruppe, hvor fokus er

på den europæiske copyright og fælles europæisk ret til at

udlåne e-bøger. Dels i relation til EU-Kommissionens Digi-

tal-Single-Market initiativ, dels principielt på globalt plan i

samarbejde med IFLA, den internationale biblioteksfore-

ning.

n SKØNLITTERATUREN PÅ FREMMARCH

Mediebilledet er i øvrigt under forandring på flere måder

og områder, blandt dem er skønlitteraturen og musikken,

hvilket også påvirker bibliotekernes formidlingsopgaver.

Produktionen af ny skønlitteratur, herunder ikke mindst ly-

rik skrevet på dansk, har (jf. Bogen og Litteraturens vilkår

2016 og tal fra Danmarks Statistik) været stigende gennem

de sidste par år, og der er kraftig grøde i formidlingsfeltet

fra ny lyrikformidling til romanklubber til samarbejde med

forfattere og f.eks. selvudgivere. Danmarks Biblioteksfore-

ning har i flere sammenhænge året igennem haft fokus på

temaet. Bl.a. deltog DB i planlægningen af Slots- og Kul-

turstyrelsens konference ”Folkebibliotekernes Litteratur.

n MUSIKKENS FORMIDLINGSUDFORDRINGER

Når det gælder formidling af musikken, der blev lovpligtig

med Lov om biblioteksvirksomhed i 2000 i erkendelse af

dens kolossale betydning som kunstnerisk medie på linje

med f.eks. skønlitteraturen, har DB via foreningens tids-

skrift Danmarks Biblioteker og på anden vis i 2016 haft fo-

kus på udviklingen her.

Bibzoom, bibliotekernes digitale musiktjeneste, stoppede

for formidling af streamet musik ved indgangen til 2016,

og det er ikke den eneste udfordring. Andre betegnes som

udtynding af fagekspertisen på musikområdet og uhen-

sigtsmæssig kassationspolitik. Slots- og Kulturstyrelsen

har nu taget fat i området og i første omgang udgivet to

rapporter, som peger på nye veje for bibliotekernes mu-

sikformidling i samarbejde med lokale kræfter.

10

n DB OPFORDRING

Skab adgang til alle e-bøger for alle borgere

Danmarks Biblioteksforening presser på for at kulturminister

Mette Bocks henstilling til de store forlag, forfattere og biblio-

tekerne resulterer i en holdbar aftalemodel for e-bøgerne i år!

DB vil også i 2017 sætte fokus på nødvendig e-bogsudvikling,

på kulturens udviklingskraft samt på formidlingen generelt.

Det handler om at skabe flere og bedre læsere.

DB BERETNING 2016 / 11

INTERNATIONALE TRENDS

TEMA 4

FU-medlem Martin Lundgaards-Leth deltog i et Nordic-

Baltic Library Meeting i Birstonas, Litauen, i april 2016.

Desuden har DB assisteret ved planlægning af forskellige

udenlandske biblioteksbesøg ved chefkonsulent Hellen

Niegaard. Sammen med Det Kgl. Bibliotek ved Erland Kol-

ding Nielsen, daværende direktør, introducerede chefkon-

sulenten en større gruppe af flamske biblioteksfolk på stu-

diebesøg i juni 2016 til danske biblioteksforhold.

Danmarks Biblioteksforening er omdrejningspunkt for dansk bibliotekspolitisk indsats i international sammenhæng og

deltager aktivt i årskonferencer og i arbejdet i både europæiske EBLIDA og i den internationale biblioteksorganisation

IFLA.

Hovedfokus i disse år er at sikre adgang også i en digital tid. Konkret handler det om emner som opdatering af op-

havsret på det digitale område og inddragelse af e-bøgerne som naturlig del af biblioteksvirksomheden samt nye for-

retningsmodeller for bibliotekernes brug af disse.

E-bøger er i ophavsretslovgivningen ikke omfattet af samme undtagelser i forhold til biblioteker som fysiske bøger.

Denne problematik kæmper både Europas og andre landes biblioteker med at få løst gennem de to organisationer og

i partnerskab med beslægtede fora, således at biblioteksservicen ikke forringes i det digitale videnssamfund.

n EBLIDA 2016 OG EU’s DIGITAL-SINGLE-MARKET PROCES

Steen B. Andersen, DB formand, er medlem af og aktiv i

EBLIDA’s Executive Committee. Hovedfokus i 2016 har for

EBLIDA været at markere sig i Bruxelles og andre rele-

vante steder som indspark til EU-præsident Claude Junc-

kers Digital Single Market Strategy-proces, der startede i

2015 og ventes at løbe til 2017. Det handler om EU's ind-

sats for at sikre smidige vilkår bredt set for videreudvik-

ling af det digitale samfund, herunder bl.a. at se på op-

havsretten i den sammenhæng, og den omfatter en serie

interessenthøringer, som DB har bidraget til både gen-

nem EBLIDA og direkte som national forening i samar-

bejde med de øvrige danske biblioteksorganisationer i Bi-

blioteksparaplyen og i et godt samarbejde med bl.a.

Statsbiblioteket, nu Det Kgl. Bibliotek.

n IFLA 2016 OG UDMØNTNING AF FN 2030-AGENDAEN

n ØVRIGT INTERNATIONALT

DB er i IFLA repræsenteret af Kirsten Boelt, DB’s faglig

næstformand og chef for Aalborg Bibliotekerne, der sid-

der i IFLA’s Governing Board.

DB finansierer desuden dansk deltagelse i to af IFLA’s fag-

sektion-komitéer: Jakob Lærkes, bibliotekschef i Glad-

saxe, i Public Library Section og Søren Dahl Mortensen,

bibliotekar og projektleder ved Odense Bibliotekerne, i

Children and Young Adults Section.

DB formand Steen B. Andersen, politisk næstformand

Hanne Pigonska og FU-medlem Inge Dinis samt direktør

Michel Steen-Hansen deltog også i IFLA 2016 i Columbus,

Ohio. Her diskuterede man ud over en ny vision bl.a. kon-

kret udmøntning af den internationale 2030-Agenda, ved-

taget af FN i 2015. Den sætter retning for verdenssamfun-

dets og de enkelte FN-medlemslandes arbejde for at sikre

en bæredygtig fremtid.

Fokus var også på overvågning, IFLA Statement on Priva-

cy in the Library Environment, samt på bibliotekernes op-

gave med at sikre ret til fri meningsdannelse og ytrings-

frihed samt opgaven med at formidle kendskab til kritisk

netsøgning, validering af værker og kilder o.l. stod højt på

dagsordenen.

12

KOMMUNIKATION & SAMARBEJDE

TEMA 5

Bibliotekets aktuelle udfordringer arbejder DB med på fle-

re måder og på flere platforme. Når det gælder møde-

virksomhed og direkte kontakt, er DB løbende i dialog

med kulturministeren, Folketingets kulturordførere, Slots-

og Kulturstyrelsen, KL og andre centrale aktører som bl.a.

DBC. Endvidere naturligvis de øvrige danske biblioteksor-

ganisationer i Biblioteksparaplyen, hvor formandskabet

går på skift, mens DB fungerer som sekretariat og bl.a.

står for udarbejdelse af fælles høringssvar og indkaldelse

til møder. DB er desuden repræsenteret i en lang række

råd og udvalg ved medlemmer af DB-Repræsentantska-

bet bl.a. i Biblioteksrådet og i Udvalget vedr. Udviklings-

puljen. DB har desuden initieret Tænketanken Fremtidens

Biblioteker, der siden 2013 fungerer som en selvstændig

organisation, men deler adresse med DB. Se Tænketan-

kens beretning side 15.

En centralt led i Danmarks Biblioteksforenings virksomhed er deltagelse og relationerne til andre. Gennem formelle

som uformelle møder og kommunikationskanaler formidler DB sine egne holdninger til aktuelle biblioteks- og kultur-

tendenser herunder til nødvendig udvikling og f.eks. lovning på området. DB deltager desuden i mange forskellige ty-

per af samarbejder og netværk.

n DB – I NETVÆRK OG PÅ PLATFORME

> Via debat og idéudveksling

Det kan være som udtalelser og kommentarer i pressen

og sker i høj grad også gennem egne og andres temamø-

der, seminarer og konferencer. De tre seneste år også

gennem de regionale mødeevents: Folkemødet på Born-

holm, Kulturmøde Mors og Bogforum. DB er aktiv og med

i disse sammenhænge for at skabe debat om biblioteker-

nes udvikling, promovere egne dagsordener og for at

kommentere på andres, hvor det er relevant.

Undersøgelser er en anden kanal, som DB anvender i sin

virksomhed. Bl.a. DB’s faste undersøgelser af budgetter-

ne, der siden kommunalreformen årligt har belyst ten-

denserne i budgetudviklingen og som nu, ti år efter refor-

men, er gennemført for sidste gang ifm. Budget 2017.

Et vigtigt indsatsområde i DB’s bestræbelser på at sætte

dagsorden er også at lave andre større undersøgelser, der

belyser borgernes brug af og behov for bibliotekerne. Ek-

sempelvis gennemførte DB i 2016 sammen med Tænke-

tanken, Bibliotekarforbundet, Bibliotekscenter for Integra-

tion under Det Kgl. Bibliotek samt Slots- og Kulturstyrel-

sen en undersøgelse af bibliotekernes aktiviteter vedrø-

rende aktuel service til flygtninge for at få kortlagt betje-

ningen på dette felt, idet folkebibliotekerne erfarings-

mæssigt spiller en væsentlig rolle i forhold til god inte-

gration – og i forlængelse heraf af DB’s sommerundersø-

gelse om indvandrere og uddannelse.

Biblioteksudvikling og samarbejdsprojekter

Foreningens krav og ønsker til bibliotekernes services til

borgerne og videreudvikling af disse stimuleres også på

anden vis. Dels gennem særlige indsatsområder, p.t. Læ-

ring, Digitalisering og Biblioteksrummet. Dels gennem

foreningens deltagelse i konkrete projekter enten initieret

af DB eller som partner. I 2016 har DB bl.a. haft fokus på

formidling og nye formidlingsindsatser. DB var således

en af partnerne bag Slots- og Kulturstyrelsens Litteratur-

konference i oktober om formidling i dag og i fremtiden.

> Via magasin, nyhedsformidling og oplæg

Danmarks Biblioteker, biblioteksforeningens kulturmaga-

sin (6 numre årligt), bringer indslag om aktuel biblioteks-

og samfundsudvikling f.eks. om sammenlægningen af

Statsbiblioteket og Det Kgl. Bibliotek, opgaveudviklingen,

medieudviklingen og musikformidlingen, behov for ny

lov eller strategi, state-of-the art biblioteksbyggeri, stati-

stikker, økonomi og tendenser samt internationalt biblio-

teksstof og forfatter- og politikerinterviews.

Ajour kommer man som medlem og biblioteksinteresse-

ret desuden løbende med DB’s aktualitetsservices: DB på

Twitter, DB på Facebook DB og i nyhedsmails. Forening-

ens hjemmeside, www.db.dk, giver adgang til viden, on-

lineartikler, konferenceindslag, DB-publikationer som

f.eks. Biblioteksbetjening af mennesker med ordblindhed,

høringssvar, foreningens pressemeddelelser og direktø-

rens blog.

Det er ikke det hele. Direktør Michel Steen-Hansen og

chefkonsulent Hellen Niegaard deltager derudover med

indlæg og artikler i relevante sammenhænge. I 2016 har

direktøren gentagne gange deltaget med strategioplæg i

lokale, kommunale biblioteks- og kulturdebatter med by-

råd og kulturudvalg.

n DB SÆTTER DAGSORDENEN

DB BERETNING 2016 / 13

n Bogforum slog med over 34.000 besøgende også re-

kord i 2016. Der var igen liv og glade dage den 11. - 13.

november på Bogforums store biblioteksstand ”Dan-

marks Biblioteker”. På åbningsdagen satte scenedebatter

lys på emner som Bibliotekets ny fortælling, Dannelse og

folkeoplysning samt skåltaler for bibliotekernes forfatte-

re. Hver dag kunne man møde Dagens Digter, ligesom

man traditionen tro kunne opleve en ganske særlig form

for Klassikerquiz med Adrian Hughes.

Bag standen stod DB og 19 biblioteker i et samarbejde

med Poesimaskinen, Litteratursiden.dk og eReolen, DBC,

Systematic, BCI/LammhultsBiblioteksdesign, BF og HK.

n Blandt Folkemødets 3.000 events i 2016 var også et

stærkt og velbesøgt biblioteksprogram i Kulturens Telt

lørdag den 18. juni. Under fællesnavnet BibZonen hand-

lede 2016-diskussionerne om bibliotekerne i relation til

bl.a. digitalisering, public service, læring og folkestyre.

DB, Statsbiblioteket, Centralbibliotekerne, Bibliotekschef-

foreningen, Det Kongelige Bibliotek og Bibliotekarfor-

bundet stod bag BibZonen.

Foto: Fra debatten om demokratisk samtalearena ses Lis-

beth Trinskjær, fmd. for Folkehøjskolernes Forening, og

DB formand Steen B. Andersen.

n Hvor er Danmark lige nu – med fokus på kulturen lød

den overordnede overskrift på Kulturmøde Mors i dage-

ne 25.-27. august. Solen væltede ned over Mors og de fle-

re tusinde deltagere. Temaerne i de to store biblioteksde-

batter var dels Svigter biblioteket litteraturen? Dels bibli-

oteket som ramme om børns skaberglæde.

DB stod sammen med Biblioteks- og Kulturforeningen i

Region Midtjylland, Bibliotekarforbundet, Bibliotekschef-

foreningen, Bibliotekerne i Nordjylland og Morsø Folke-

bibliotek bag debatterne.

Folkeoplysning er mange ting bl.a. dialog og debat om aktuelle spørgsmål af interesse for hele Danmark. For tredje år

var Danmarks Biblioteksforening med på landets tre største møder. Når det gælder samfundsdebat på Folkemødet,

tendenser i kulturen på Kulturmøde Mors og på landets største litteratur- og bogevent Bogforum. Med aktiv deltagel-

se af DB-formand og direktør – og med kulturminister Bertel Haarder (V) som debattør under alle tre events.

DB står bag ”Danmarks Biblioteker”, når det gælder forberedelse og gennemførelse af biblioteks- og kulturevents alle

tre steder. Det sker i et samarbejde med en række af landets biblioteker, andre biblioteksorganisationer- og leveran-

dører, centralbibliotekerne og Slots- og Kulturstyrelsen.

FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER

TEMA 6

Foto: Arne Kjær

Foto: Vita Andersen

Foto: Martin Sølyst

14

Budget 2017 Regnskab 2016 Budget 2016

Kontingenter 5.532 5.435 5.340

Salgs- og driftsindtægter 2.321 2.606 2.375

Annonceindtægter 61 115 20

Tilskud 340 0 0

Nedlæggelse af regionale foreninger 0 0 0

INDTÆGTER I ALT: 8.254 8.156 7.735

Direkte udgifter 3.851 3.371 3.339

Udgifter vedrørende møder, rejser m.v. 1.095 890 985

Andre eksterne udgifter 725 830 705

Personaleudgifter 3.239 2.979 3.015

Afskrivning m.v. 0 6 12

UDGIFTER I ALT: 8.910 8.076 8.056

RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT -656 80 -321

Finansielle indtægter 50 175 50

Finansielle omkostninger 0 0 0

ÅRETS RESULTAT: -606 255 -271

BALANCE

Balance 2016 Balance 2015AKTIVER:

Materielle anlægsaktiver 0 6

Finansielle anlægsaktiver 3.132 2.985

Varebeholdning 12 15

Tilgodehavender salgsindtægter / kontingenter 226 333

Andre tilgodehavender 170 116

Periodeafgræningsposter 95 167

Moms 0 0

Likvide beholdninger 2.936 3.099

AKTIVER I ALT: 6.571 6.721

PASSIVER:

Egenkapital 4.952 4.952

Leverandørgæld 384 384

Hensættelser 50 50

Moms 44 44

Periodeafgrænsningsposter 544 544

Anden gæld 747 747

PASSIVER I ALT: 6.721 6.721

RESULTATOPGØRELSE FOR 2016 (i t.kr.)

Pr. 31. december 2016 havde DB 77 kommunemedlemmer

dækkende omkring 85 % af befolkningen og dermed et

enkelt medlem mere i forhold til 2015. Derudover er

Flensborg Kommune medlem af DB. Der er dog i forbin-

delse med budgetvedtagelsen for 2017 modtaget opsigel-

se fra en kommune for 2017. DB har i øvrigt 33 institu-

tions- og organisationsmedlemmer. For personlige med-

lemmer og studerende er der tale om et fald. Der er nu

268 personlige medlemmer og 35 studerende. En udvik-

ling der adresseres på forskellig vis i kampagner i 2017.

DB FORENINGSUDVIKLING

TEMA 7MEDLEMSUDVIKLINGEN

FOKUS PÅ DET DIGITALE BIBLIOTEK, LÆSELYST/PRÆFERENCER OG INDSATS OVERFOR ÆLDRE

DB BERETNING 2016 / 15

det svarer til borgernes faktiske behov og kompetencer i

den lokale kontekst. Projektets out-put, en hovedrapport,

omfatter en segmentering af borgerne, tværgående fin-

dings og opdeling af kommunetyper. Resultaterne er en

kombination af kvalitative og kvantitative data.

Rapporten lanceres på en konference i april måned 2017

og følges op af tre lokale workshops (arrangeret sammen

med centralbibliotekerne) før sommerferien.

n Undersøgelse: Digitale strategier for fremtiden

I april 2017 udkommer Tænketankens store undersøgelse

af det digitale bibliotek. Projektet er støttet af Slots- og

Kulturstyrelsen og skal skabe et anvendelsesorienteret vi-

densgrundlag om borgernes digitale adfærd, efterspørg-

sel og behov, der kan omsættes til lokale digitale udvik-

lingsstrategier. Strategier som kan bidrage til at udvikle

og ikke mindst formidle det digitale bibliotekstilbud, så

Projektet vil over halvandet år skabe ny indsigt og erfa-

ringer om, hvordan kulturen systematisk kan anvendes i

forhold til at mindske ensomhed samt øge livskvalitet og

sundhed hos ældre. Der afholdes national konference

slutningen af 2017.

Projektet er støttet af VELUX FONDEN med 4. mio. kroner

og resultaterne præsenteres i slutningen af 2017.

n Vidensprojekt: Ældrefællesskaber og biblioteket

Fire biblioteker og fire almene boligområder i Varde,

Odense, Slagelse og København indgår i et nyt samarbej-

de om at bryde ensomhed og øge livskvalitet hos ældre

ensomme. Omdrejningspunktet er, hvordan kulturelle ak-

tiviteter kan anvendes til at bidrage til at bryde ensomhed

med folkebiblioteket som katalysator for en sådan udvik-

ling.

Dette semiforskningsprojekt skal derfor udvikle et helt nyt

og praksisanvendeligt videngrundlag om læselyst til fol-

kebiblioteker og skoler, der kan være med til at skabe fle-

re og bedre læsere for børn på mellemtrinnet og 7. klasse.

Det bliver en af de største undersøgelser af sin art med

mere end 8.000 deltagende børn fra skoler over hele lan-

det Resultater lanceres på en konference i starten af 2018

og efterfølgende lokale workshops sammen med Central-

bibliotekerne.

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

n En generation af stærke læsere – greb til læselyst

Læsning er en af de vigtigste grundkompentencer i for-

hold til læring generelt. Men omkring 20% af danske børn

går ud af grundskolen som svage læsere. Der efterspør-

ges nye initiativer og tiltag, som kan bidrage til at styrke

børns læsekompetencer.

Folkebibliotekerne spiller en helt central rolle for at kunne

påvirke og styrke børns læsekompetencer. Men der

mangler viden om, hvad der virker og hvorfor, og som

samtidig tager højde for den ændrede medievirkelighed.

viser, at mere end hver 4. studerende i dag vælger digitalt

studiemateriale. Der er dog store forskelle på hvilken

form for studiemateriale, der er er tale om: 79% foretræk-

ker fysiske lærebøger og 43% foretrækker artikler i elek-

tronisk udgave.

n Studerendes tekstpræferencer 2016

Tænketanken har gennemført en undersøgelse af stude-

rendes digitale og fysiske tekstpræferencer. Undersøgel-

sen, der er foretaget af Epinion og Moos-Bjerre Analyse

for Tænketanken Fremtidens Biblioteker blandt 506 stude-

rende på mellemlang og lang videregående uddannelse

ganisationen med to medarbejdere i midlertidige projekt-

stillinger: En projektleder ifm. ældreprojektet og en analy-

semedarbejder. Tænketanken har i det forløbne år fået ny

hjemmeside og er aktivt tilstede på facebook og twitter.

n Next Generation

Tænketanken omfatter NG, dvs. temabaserede netværks-

møder ca. hver anden måned med ca. 30 medlemmer.

Netværket deltog bl.a. med en workshop på Det Biblio-

tekspolitiske Topmøde 2016. Tænketanken har udvidet or-

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har i 2016 haft fokus på tre større vidensprojekter og udvidet på personaledelen.

Projekterne undersøger og dokumenterer både bibliotekernes kernekompetencer og skaber samtidig viden og debat

om nye roller. Tænketanken arbejder i 2017 videre med modeller for tænketankens egen fortsættelse og for kommen-

de projekter, der kan skabe indsigt i bibliotekernes fremtidige rolle.

Lotte Hviid Dhyrbye

Leder af Tænketanken

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING Farvergade 27 D. 2 sal • 1463 København K • Tlf.: 33 25 09 35 • db@db.dk • www.db.dk

STÆ

HR

GR

AFIS

K

DB BERETNING 2016:

HVAD SKER DER I BIBLIOTEKERNE?

HVORDAN TACKLES TIDENS STORE UDFORDRINGER?

HVAD ARBEJDER DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING MED?

DIGITALE BIBLIOTEKSSTRATEGIERTID OG STED: 24. april kl. 9.30 – 16.00

Den Frie – København Ø

TILMELDING OG PROGRAM:www.db.dk/webform/digitale­biblioteksstrategier

PRIS: Studerende 300 kr. Medlemmer af Tænketanken 650 kr. og Ikke­medlemmer 950 kr.

ARRANGØR:Tænketanken Fremtidens Bibliotek

www.fremtidensbiblioteker.dk