december 2014 region hovedstadens … - rapport... · december 2014 region hovedstaden psykiatri...

DECEMBER 2014REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRIPSYKOTERAPEUTISK CENTER STOLPEGÅRD

PROJEKT TIDLIG OPSPORINGEVALUERING

DECEMBER 2014 REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRI – PSYKOTERAPEUTISK CENTER STOLPEGÅRD

PROJEKT TIDLIG OPSPORING EVALUERING

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

PROJEKTNR. A046654

DOKUMENTNR. 1

VERSION 3

UDGIVELSESDATO 17. december 2014

UDARBEJDET KBJO, MMKR

KONTROLLERET HLE

GODKENDT KBJO

EVALUERING AF PROJEKT TIDLIG OPSPORING

5

INDHOLD Forkortelser 7

1 Indledning 8 1.1 Baggrund 8 1.2 Beskrivelse af Projekt Tidlig Opsporing (PTO) 9 1.3 Historik og projektgrundlag 10

2 Evalueringens metode 13 2.1 Dataindsamlingsmetoder 13

3 Implementering af projektets delelementer 16 3.1 Kompetenceudvikling 16 3.2 Screeningsredskab 20 3.3 Tværsektoriel sparring (åben rådgivning) 30 3.4 Informationsindsats 31

4 Opsamling og anbefalinger 33 4.1 Projektets relevans 33 4.2 Projektets betingelser 33 4.3 Kompetenceudviklingsforløb 34 4.1 Åben rådgivning og informationsmateriale 34 4.2 Screeningsredskabet 35 4.3 Erfaringer fra afprøvningen af

screeningsredskabet i JKU 36 4.4 Samarbejde og formål 37 4.5 Succeskriterier og opfyldelse af overordnet

formål 38

6 PROJEKT TIDLIG OPSPORING

BILAG Bilag A Spørgeskemaundersøgelse

Bilag B Beskrivelse af projektet på JKUs hjemmeside


7

Forkortelser

CKB Center for Kompetence og Brobygning

JKA Jobcenter København, Arbejdsfastholdelse

JKU Jobcenter København, Ungecentret

PCS Psykoterapeutisk Center Stolpegård

PTO Projekt Tidlig Opsporing

8 EVALUERING AF PROJEKET TIDLIG OPSPORING

1 Indledning Denne evaluering er udført af COWI A/S, på baggrund af Psykoterapeutisk Center Stolpegårds (PCS) ønske om en evaluering af Projekt Tidlig Opsporing (PTO). PTO omhandler en række tiltag til tidlig opsporing af psykiske lidelser blandt unge kontanthjælpsmodtagere. Projektet består i et samarbejde mellem Ungecenteret, Jobcenter København (JKU) og PCS, og blev iværksat i august 2013. Projektet for-ventes afsluttet i december 2014.

1.1 Baggrund Undersøgelser peger på, at en stor andel af de ledige 18-29 årige har en psykisk lidelse, som betyder, at de har svært ved at gennemføre en uddannelse og fastholde et job1. For manges vedkommende betyder den psykiske lidelse samtidigt, at de har svært ved at deltage i de forskellige former for arbejdsmarkedsrettede initiativer, som jobcentrene kan tilbyde i forhold til at øge deres muligheder for at blive selv-forsørgende.

Det forhold, at de unge gentagne gange falder fra et beskæftigelsesrettet tilbud, er ofte den måde, hvorpå jobcentret opdager, at der er tale om unge med en psykisk lidelse. På dette tidspunkt kan der være gået lang tid med afklaringsforløb og ordi-nære beskæftigelsesrettede tilbud, og den unges sygdom kan være forværret.

Samtidig er der evidens for, at tidlig opsporing og behandling af ikke-psykotiske psykisk lidelse har god effekt, og dermed vil kunne sikre den unge bedre mulighe-der for at komme i uddannelse eller i beskæftigelse.

Fra politisk hold er der endvidere et klart formuleret fokus på tidlig opsporing og behandling af psykiske lidelser. En rapport fra regeringens udvalg om psykiatri,

1 Fx. COWI for Beskæftigelsesregion Midtjylland: Unge på offentlig forsørgelse i Midtjyl-land -barrierer i forhold til uddannelse og job. En sammenfatning. 2009. COWI for Jobcen-ter Lolland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: Ledige unge på Lolland. 2010. COWI. LG Insigth: Undersøgelse af unge ledige i Jobcenter Høje Taastrup Ledighedsårsager og afstande til arbejdsmarkedet blandt unge ledige på kontanthjælp og dagpenge. Februar2009.

Projektet

Baggrund

Politisk fokus


9

understreger vigtigheden af et fokus på tidlig opsporing af psykisk sygdom blandt unge, med en: ”… særlig opmærksomhed på mistrivsel og dårlig mental sundhed i jobcentrene. Kommunerne opfordres til i regi af jobcentrene, at der er særlig op-mærksomhed på at borgeren udredes i almen praksis, og at beskæftigelsesindsat-sen efter behov tilrettelægges i samarbejde med sundhedsforvaltningen f.eks. visi-tation til kommunale trivselsfremmende tilbud”.2

Screening for psykiske lidelser er dermed et oplagt tiltag i jobcenterregi. I Sund-hedsstyrelsens nye anbefalinger vedrørende nationale screeningsprogrammer3 er det i vurderingen af et screeningsprogram centralt at programmet ’… reducerer den sygdomsspecifikke dødelighed og/eller sygelighed’. Derudover skal programmet tage højde for de psykologiske og etiske overvejelser, der opstår i forbindelse med en screening, eksempelvis sygeliggørelse og bekymring.

1.2 Beskrivelse af Projekt Tidlig Opsporing (PTO) PTO sigter mod at styrke det tværsektorielle samarbejde mellem region (Region

Hovedstaden) og kommune (Københavns Kommune) om tidlig opsporing af ikke-psykotiske lidelser hos 18-29 årige kontanthjælpsmodtagere i jobcentret, via ind-satser rettet mod både medarbejdere og unge kontanthjælpsmodtagere i JKU-regi.

Projektet er finansieret af Regionsrådets pulje til at styrke det tværsektorielle sam-arbejde om udsatte grupper. Den samlede pulje er på 50 millioner kroner, som ud-deles årligt i tre år. Projekt Tidlig Opsporings samlede andel er 6,8 millioner kro-ner, og der er ingen egenfinansiering fra hverken PCS eller JKU.

Målgrupper Projektet fokuserer på en primær og en sekundær målgruppe. Den primære målgruppe er de faglige medarbejdere på jobcentrene, som arbejder med unge i beskæftigelsesindsatsen, og den sekundære målgruppe, eller slutmålgruppen, er unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18-29 år som er tilknyttet JKU, og som er visiterede til en decideret helbredsindsats (Helbredsklubben).

Projektet består af fire delelementer.

› Kompetenceudviklingsforløb › Screeningsredskab › Tværsektoriel sparring › Informationsmateriale Succeskriterierne for projektets delelementer er:

› at 30 – 60 aktører er kompetenceudviklet til i højere grad at kunne identificere mulig psykisk sygdom hos 18-29-årige kontanthjælpsmodtagere, samt har op-

2 Regeringens udvalg om psykiatri: En moderne, åben og inkluderende indsats for menne-sker med psykiske lidelser (2013), side 122. 3 Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger vedrørende nationale screeningsprogrammer (2014).

PTO

Delelementer

Succeskriterier


nået øget viden om den motiverende samtale for at få den unge til at opsøge relevant behandling.

› at 50 konkrete sager om mulig psykisk sygdom er drøftet via tværfaglige sags-konsultationer. Herefter kan de unge rådgives om eventuel relevant behand-ling.

› at der er gjort forsøg med et egentligt tværsektorielt team, som giver anbefa-linger til den videre organisering efter projektets forløb.

Projektet har haft nedsat en styregruppe, som har bestået af centerchefen for PCS, udviklingschefen for PCS, en overlæge og leder af forskningsenheden på PCS, pro-jektlederen for PTO (PCS), en specialkonsulent (Region Hovedstadens Psykiatri), en chefkonsulent i JKU, og en koordinator (JKU). Styregruppen har mødtes om-kring 12 gange i løbet af projektets levetid. Styregruppen er formaliseret i samar-bejdsaftalen mellem JKU og PCS.

Projektledelsen har bestået af projektlederen for PTO, en AC-medarbejder og Ph.d., en cand.soc, en psykolog og endnu en psykolog på halv tid. Endvidere er der tilknyttet en socialrådgiver og en psykiater til projektledelsen. Projektledelsen har været projektansat i PCS, og har fysisk haft kontor her i projektperioden. Pro-jektledelsen har ikke omfattet medarbejdere fra JKU.

For at styrke det tværsektorielle samarbejde mellem JKU og PCS, og for at sikre lokalt kendskab til projektet, har man endvidere udpeget seks ambassadører blandt de ansatte på JKU. Deres rolle har været at bidrage med sparring, deltage i fokus-gruppeinterviews og evaluering og at udbrede viden om projektet i jobcenteret.

1.3 Historik og projektgrundlag Parterne i projektet og formålet med projektet været gennem en række væsentlige forandringer. Med henblik på at forstå rammerne for projektet og evalueringen er historikken og projektgrundlaget kort beskrevet.

I projektets indledende fase var Psykiatrisk Center København projektejer, i et samarbejde med Københavns Kommune og Ballerup Kommune. Imidlertid trådte Psykiatrisk Center København fra og Psykiatrisk Center Stolpegård overtog ejer-skabet. Senere fratrådte også Ballerup Kommune, således at kun PCS og JKU til-bageblev. Grundet disse ændringer i projektets ejer- og projektkommunekreds, blev projektopstarten forsinket.

Overdragelsen af projektet i opstartsfasen, samt ændringer i sammensætningen af partnere, har betydet, at ingen af de parter, der fra starten har udformet projektet, længere er involverede. Projektets nuværende partnere har derfor heller ikke delta-get i ansøgningen eller udformning af den oprindelige projektbeskrivelse. En kon-sekvens heraf er blandt andet, at det i forbindelse med evalueringen ikke været mu-ligt for projektet at fremfinde den projektbeskrivelse, der har ligget til grund for ansøgningen til den regionale pulje til styrkelse af det regionale samarbejde om udsatte grupper.

Styregruppe

Projektledelse

Ambassadører

Oprindeligt ejerskab

Begrænset viden om baggrunden for den oprindelige projekt-beskrivelse


11

Overordnet set har projektets indhold ændret sig op til og i løbet af projektperio-den. Den første beskrivelse, COWI har fået er fra oktober 20124, og beskriver en opsporingsdel og en samarbejdsmodel med henblik på igangsætning af behandling. Her beskrives projektet at indeholde udvikling af et undervisningskoncept og et screeningsredskab til medarbejderne i jobentrene (evt. it-baseret). Desuden skal der ”…udvikles en samarbejdsmodel for at styrke samarbejdet mellem jobcentre og Region Hovedstadens Psykiatri, så det sikres at de unge får den relevante behand-ling, hvis der er tale om en psykisk lidelse”.

I samarbejdsaftalen mellem JKU og PCS er det beskrevet at …RHP forpligter sig som led i samarbejdet til at: udvikle og validere et elektronisk screeningsredskab til jobkonsulenter… og …undervise jobkonsulenter /sundhedsguider i brugen af screeningsredskabet. Her er det derfor stadig en ambition at give jobkonsulenterne et konkret redskab til opsporingen, mens behandlingsaspektet er nedtonet, ligesom effektevalueringen er udgået.

Efter projektlederen (ansat i september 2013) og samarbejdskonstellationen var lagt fast, blev der udarbejdet en ambitiøs projektbeskrivelse5, der nøjere beskriver, hvordan projektet tænkes udført. Projektbeskrivelsen udbygger de oprindelige suc-ceskriterier fra oktober 2012.

Blandt andet beskrives det her som nyt succeskriterium, at etablere en kohorte samt at udvikle, validere og implementere et it-baseret screeningsredskab. Borgeren skal …efter vejledning fra sagsbehandleren selv udfylde skemaet online og vil umiddel-bart herefter modtage et svar på testen. På dette tidspunkt har det således været ambitionen at implementere screeningsredskabet i jobcenteret til brug for beskæfti-gelseskonsulenterne.

Som projektet skred frem, har det stået klart, at det ikke var muligt at etablere en kohorte og at det ej heller var muligt at realisere ambitionerne om at validere og implementere et screeningsredskab.

I stedet har man arbejdet med afprøvning og pilotvalidering af screeningsredska-bet, en sondring, der har været central for forståelsen af og forventningen til pro-jektets formål – og for evalueringen. Endvidere er jobkonsulenternes indledende rolle i screeningen, som beskrevet i samarbejdsaftalen, udskiftet af sundhedsguider.

Succeskriterierne indsnævres således i projektperioden til igen at være de oprinde-lige fra beskrivelsen i oktober 2012, som nævnt tidligere.

Projektledelsen beskriver at ændringerne i projektet løbende har været diskuteret og justeret i styregruppen, men er ikke blevet beskrevet, eksempelvis i en revideret projektbeskrivelse.

4 Notat, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen, d. 5. oktober 2012. 5 Projektbeskrivelse til Projekt Tidlig Opsporing, Psykiatrisk Center Stolpegård, Oktober 2013.

Ændringer i indhold og succeskriterier

Samarbejdsaftalen

Projektbeskrivelse

Løbende afstemning af projektet


Ved afslutningen af projektet beskrives den seneste formålsbeskrivelse i den inter-ne evalueringsrapport at være …at udvikle en samarbejdsmodel for den tværsekto-rielle indsats, bestående af:

› Opkvalificering af jobcentermedarbejder (Udvikling af et uddannelsesforløb, Supervisionsforløb i grupper, Åben rådgivning)

› Udvikling af informationsmateriale (Hjemmeside, Informationsbrochure) › Udvikling af et screeningsredskab til opsporing af ikke-psykotiske lidelser (At

face- og indholdsvalidere, at pilotteste kriterievaliditeten)


13

2 Evalueringens metode Evalueringen er en procesevaluering, og COWI har derfor fulgt projektet fra januar 2014 – november 2014. Projektet har desuden udarbejdet en intern evaluering, der blandt andet går i dybden med delelementerne i projektet, validering og frafald.

Formålet med COWIs evaluering er at vurdere, i hvilken grad PTOs aktiviteter og indsatser er blevet implementeret i JKU, og om sagsbehandlingen af de unge har ændret sig som følge heraf. Endelig er formålet med evalueringen vurdere, hvordan den sekundære målgruppe – de unge - opfatter screeningen og dialogen med be-skæftigelseskonsulenterne.

Som følge af de ændringer, der har været i projektets indhold og formål, jf. afsnit 1.3, har det ved projektets evaluering i december 2014 stået klart at også formålet med evalueringen har ændret sig. Således skal ikke implementeringen, men af-prøvningen af screeningsredskabet vurderes. Da screeningsredskabet har indgået i arbejdsgangen i JKU, har COWI dog også opsamlet erfaringerne herfra.

Evalueringen gennemgår således implementering og afprøvning af projektets de-lelementer (kap. 3). Opsamling og anbefalinger fra projektet er præsenteret i kapi-tel 4.

Det har ikke været en del af evalueringens formål at vurdere, om succeskriterierne er opfyldt, men i vurderingen af det overordnede puljeformål, tages opfyldelsen af succeskriterierne i betragtning.

Processen omkring evalueringen påbegyndtes med et opstartsmøde i september 2013, og igen i december 2013, hvor en forventningsafstemning mellem COWI og PCS fandt sted. Herefter fulgte en evalueringsworkshop i januar 2014, hvor evalue-ringsspørgsmålene blev præciseret. Desuden er der før og efter sommeren 2014 blevet afholdt to møder med projektledelsen med henblik på status på forløbet.

2.1 Dataindsamlingsmetoder COWI har benyttet følgende metoder til evalueringen af Projekt Tidlig Opsporing:

Formålet med evalu-eringen


Ved evalueringens begyndelse blev der afholdt en workshop, med deltagelse af projektledelsen på PTO, repræsentanter fra JKU, og en repræsentant fra Region Hovedstadens Psykiatri. Workshoppen omfattede opstilling af forandringsteorien, herunder en vurdering af sammenhæng mellem input, aktiviteter, output, resulta-ter/virkninger og målsætninger for projektet.

Desk research Som baggrund for interviews har COWI gennemgået data om antallet af kompetenceudviklingsforløb blandt medarbejdere, antallet af tværfaglige sags-konsultationer, antallet af screeninger ift. mulige, antallet af unge i målgruppen der modtager en motiverende samtale etc. Disse data er indsamlet af projektledelsen i PTO. Desuden har COWI gennemgået samarbejdsaftalen mellem JKU og PCS, indledende notat om projektet fra oktober 2012, en projektbeskrivelse fra oktober 2013 samt projektets egen evaluering. Vi har ikke haft adgang til styregrupperefe-rater i evalueringen.

Kvalitative interviews Alt i alt er der er i løbet af evalueringen gennemført 16 kvalitative interview. Nedenfor findes en oversigt over fordelingen af disse interviews blandt projektets forskellige aktører.

Tabel 1 Oversigt over interviewede.

Interviewoversigt

Unge der har gennemført screeningen 8

Beskæftigelseskonsulenter 3 (heraf to ambassadører)

Sundhedsguides 2

Ledelse på JKU 2

Projektledelse 5 (gruppeinterview)

Alle interviews er gennemført med udgangspunkt i semistrukturerede spørge-guides. Interviews med unge, der har gennemført screeningen, er foretaget som telefoninterviews, og de resterende interviews har været ansigt til ansigt. Inter-viewene er selvsagt ikke repræsentative for undersøgelsen grundet det lille antal.

I forbindelse med evaluering af kompetenceudviklingsforløbet for beskæftigelses-konsulenter og andre relevante aktører på jobcentret, har COWI udarbejdet et spør-geskema til deltagerne. Spørgeskemaet er udarbejdet med henblik på at undersøge deltagernes:

› tilfredshed med forløbet › vurdering af undervisningsforløbets relevans i forhold til projektets overord-

nede formål › vurdering af undervisningselementernes anvendelighed i forhold til deltager-

nes rolle i projektet og deres kontakt med borgermålgruppen.

Herudover har deltagerne fået mulighed for at fremhæve elementer af forløbet, som har været særligt lærerige eller på anden måde gavnlige.

Evalueringswork-shop

Spørgeskemaunder-søgelse


15

Spørgeskemaet bestod af ca. 15 spørgsmål, og blev udleveret og indsamlet blandt deltagerne i forbindelse med hvert undervisningsforløb. 37 ud af 43 deltagere har besvaret undersøgelsen, og besvarelsen repræsenterer derfor godt deltagerne.

Observationer Endelig har COWI foretaget observationer på JKU og på PCS, i forbindelse med kompetenceudvikling af beskæftigelseskonsulenter og andre relevante aktører fra jobcentret. Her fulgte vi et af tre undervisningsforløb med en varighed på tre dage fordelt ud 5 uger i foråret 2014. Disse observationer har bidraget til udformningen af den førnævnte kvantitative spørgeskemaundersøgelse, og til den overordnede forståelse og vurdering af projektet.


3 Implementering af projektets delelementer

I nærværende kapitel beskrives således implementeringsprocessen af de tre delele-menter (kompetenceudvikling, tværsektoriel sparring og hjemme-side/informationsfolder) samt afprøvningen af screeningsredskabet. Gennemgan-gen er baseret på COWIs dataindsamling og på undersøgelser lavet af projektet.

3.1 Kompetenceudvikling De relevante aktører for indsatsen for tidlig opsporing af psykiske lidelser blandt unge kontanthjælpsmodtagere er blevet tilbudt hhv. et undervisnings- og gruppesu-pervisionsforløb i forbindelse med PTO. Aktørerne omfattede medarbejdere i Un-gecentret i Jobcenter København (JKU), i Center for Arbejdsfastholdelse i Køben-havn (JKA) og i Center for Kompetence og Brobygning (CKB).

Det overordnede formål var at øge medarbejdernes viden om og kendskab til psy-kiske lidelser, psykiatriens organisering samt at udstyre dem med samtaleværktø-jer, der kan ruste dem til at tale med borgere med psykiske lidelser. Kompetence-udviklingen blev udviklet og faciliteret af projektet.

3.1.1 Undervisningsforløbet Undervisningsforløbet bestod af tre kursusdage fordelt over en periode på 5 uger. Kursusdagene blev inddelt i følgende tre emner:

› Psykiatriens organisering › De ikke-psykotiske lidelser › Den motiverende samtale.

Emnerne blev gennemgået i ovenstående rækkefølge over de tre undervisningsda-ge. Undervisningen er gennemført i tre hold af mellem 11 og 13 deltagere. To psy-kologer og en cand. soc., alle fra PTO, underviste. Desuden var der inviteret en række relevante gæsteforelæsere, med speciale i rehabilitering, medicin og spise-forstyrrelser.

Kompetenceudvik-lingen bestod af un-dervisning og grup-pesupervision


17

Emnet psykiatriens organisering havde som overordnet formål at øge de deltagen-de medarbejderes kendskab til Region Hovedstadens Psykiatri, herunder de be-handlinger og forløb der tilbydes borgerne. Formålet var at ruste deltagerne til at rådgive den psykisk sårbare borger i, hvor og hvordan denne kan søge relevant be-handling.

Formålet med at undervise medarbejderne i ikke-psykotiske lidelser var at øge de-res viden om disse lidelser, således at de kan få en bredere forståelse af nogle af de lidelser, de kan støde på i deres arbejde med psykisk sårbare unge på jobcentret. Herudover vil et kendskab til symptomer kunne hjælpe medarbejderne i identifice-ringen af psykiske lidelser hos borgerne. Lidelserne inkluderer: angst, OCD, de-pression, personlighedsforstyrrelser, ADHD og spiseforstyrrelser.

Undervisningens tredje fokuspunkt, den motiverende samtale, havde til formål at ruste medarbejderne til mødet med den psykisk sårbare unge, og gennem øvelser give dem værktøjer til at tackle samtalen med sådanne borgere.

Undervisningen bestod af en variation af undervisningsformer. Ud over oplæg og undervisning omfatter undervisningsforløbet også gruppearbejde, plenumdiskussi-oner, gennemgang af cases, øvelser og en interaktiv teatersession, som sætter fokus på samtalen med den psykisk ustabile borger.

Et sidste element i undervisningsforløbet var udarbejdelsen af actioncards, som blev udleveret til alle deltagere. Actioncards er informative kataloger, udviklet med henblik på at støtte deltagerne i deres konsultationer med borgeren. Kortene inde-holdt definitioner og symptomer på psykiske lidelser, viden om behandlingsmulig-heder, og vejledning omkring fokuspunkter i samtalen med den psykisk ustabile borger med symptomer på den pågældende lidelse.

3.1.2 Spørgeskemaundersøgelse af undervisningsforløbet I alt deltog 43 aktører i kompetenceudviklingen. Heraf deltog 37 aktører fra JKU (25), CKB (12) og JKA (1) i den opfølgende spørgeskemaundersøgelse (se Bilag A). De deltagende medarbejdere var primært beskæftigelseskonsulenter (25), un-dervisere og vejledere (10), mens et mindretal har haft andre funktioner (2).

Spørgeskemaundersøgelsens hovedkonklusioner er at

› størstedelen af deltagerne er tilfredse med undervisningsforløbet og føler sig bedre rustet til mødet med psykisk sårbare borgere,

› undervisningsforløbet i høj grad har øget størstedelen af deltagernes kendskab til Region Hovedstadens Psykiatri, deres viden om ikke-psykotiske lidelser, og har i nogen grad udstyret størstedelen af deltagerne med værktøjer til samtalen med den psykisk sårbare borger.

Som det kan ses i Figur 1 nedenfor, viser undersøgelsen, at 86 % af deltagerne har oplevet en høj grad af tilfredshed med undervisningens indhold. Adspurgt hvorvidt de er enige i følgende udsagn ”Efter endt undervisningsforløb føler jeg mig bedre

Forskellige under-visningsformer

Deltagere

Overordnet tilfreds-hed


rustet til mødet med psykisk sårbare personer”, svarer 49 % at de er enige i høj grad, 46 % svarer, at de er enige i nogen grad, mens 5 % svarer, at de kun er enige i mindre grad.

Figur 1 Deltagernes tilfredshed med undervisningsforløbet og vurdering af, om de føler sig bedre rustede til mødet med psykisk sårbare personer.

Nedenfor præsenteres en gennemgang af undersøgelsesresultater for undervis-ningsforløbets tre emner.

Som beskrevet tidligere i dette afsnit, havde dette emne til formål at øge deltager-nes kendskab til Region Hovedstaden Psykiatri, samt de forløb og behandlingstil-bud man som borger kan blive henvist til. Deltagerne i undervisningsforløbet fandt den undervisning de modtog under dette emne vel anvendelig for deres arbejds-funktion. Således svarede 70 % af deltagerne, at emnet havde en høj grad af anven-delighed for deres jobfunktion, 27 % fandt at det var anvendeligt i nogen grad, mens 3 % ikke fandt emnet anvendeligt. 60 % af deltagerne mente at undervis-ningsforløbet har øget deres kendskab til emnet i høj grad, mens 32 % svarede, at det i nogen grad har øget deres kendskab til emnet.

73 % af deltagerne fandt, at viden om ikke-psykotiske lidelser har en høj grad af anvendelighed, mens 27 % finder, at emnet har nogen grad af anvendelighed for deres jobfunktion. Figur 2 nedenfor viser i hvilken grad undervisningen har øget kendskabet til de forskellige ikke-psykotiske lidelser, som undervisningen omhand-lede.

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Tilfreds medindholdet af det

samledeundervisningsforløb

Bedre rustet tilmødet med psykisksårbare personer

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Ikke tilfreds/Ikke enig

Psykiatriens organi-sering

De ikke psykotiske lidelser


19

Figur 2 Om undervisningen har øget deltagernes kendskab til ikke-psykotiske lidelser

Overordnet set har undervisningen i nogen eller i høj grad øget kendskabet til ikke-psykotiske lidelser. Flest deltagere har gennem undervisningsforløbet i høj grad fået et øget kendskab til ADHD (65 %) og spiseforstyrrelser (61 %) mens den li-delse færrest deltagere føler at de i høj grad har fået et øget kendskab til er depres-sion (48 %).

Undervisningen i den motiverende samtale har også haft en høj grad af anvendelig-hed for deltagerne i deres jobfunktion. Således svarede 70 %, at ”den motiverende samtale og opmærksomhedspunkter i samtalen med psykisk sårbare personer” har haft en høj grad af anvendelighed, 27 % svarede nogen grad, og 3 % svarede, at emnet kun i mindre grad er anvendeligt for deres jobfunktion. 32 % af deltagerne svarede, at de i høj grad er enige i følgende udsagn: ”Jeg har gennem undervis-ningsforløbet fået konkrete og brugbare værktøjer til at tackle samtalen med psy-kisk sårbare personer”. 65 % svarede i nogen grad, mens 3 % svarede, at de kun er enige i udsagnet i mindre grad.

3.1.3 Kvalitativt vurderet udbytte af undervisningsforløbet Det primære formål med undervisningsforløbet var at ruste medarbejderne til mø-det med den psykisk sårbare borger, og give dem viden og værktøjer til, at rådgive borgeren omkring behandlingsmuligheder og –tilbud.

Den kvantitative undersøgelse, hvis resultater vi har gennemgået i ovenstående af-snit, viser en stor tilfredshed med forløbet blandt deltagerne. Også blandt de kvali-tative kommentarer og de interviewede beskæftigelseskonsulenter spores der en høj grad af tilfredshed med forløbet.

Flere af disse medarbejdere udtrykker, at især temaet viden om ikke-psykotiske li-delser, har mindsket deres berøring-angst for psykisk sygdom og psykisk sårbare borgere, og skabt en ”dybere forståelse for borgernes barrierer”. Herudover ud-trykker en beskæftigelseskonsulent også, at forløbet har kvalificeret dialogen med

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Undervisningsforløbethar ikke øget mitkendskab til lidelsen

Den motiverende samtale


praktiserende læger og eksterne leverandører, og dermed kvalificeret samarbejdet omkring borgeren.

Beskæftigelseskonsulenternes tilfredshed med undervisningsforløbet peger på, at forløbet og de temaer, der har indgået i det, har en relevans og anvendelighed for deres almindelige praksis Dette kan forklares ved den generelt høje forekomst af psykiske lidelser blandt borgere i en jobcenterkontekst.

Den opnåede viden er forankret hos de deltagende medarbejdere. Desuden har CKB efter forløbet efterspurgt et undervisningsforløb, lignende det, der gennem-førtes på JKU (hvor 12 medarbejdere fra CKB deltog). Videreførelsen af dette de-lelement ligger uden for projektets rammer.

3.1.4 Sagssupervision Det andet ben i kompetenceudviklingsforløbet var gruppevis sagssupervision. Su-pervisionen er blevet tilbudt til omkring 30 beskæftigelseskonsulenter, fordelt på seks grupper. Supervisionen er afholdt fem gange for hver gruppe, med intervaller på 2-3 uger. I sagssupervisionen præsenteredes og diskuteredes deltagernes med-bragte sager i plenum, faciliteret og vejledt af en psykolog fra PCS. I alt 38 sager har været drøftet i sagssupervisionen. Med udgangspunkt i udtalelser fra de inter-viewede beskæftigelseskonsulenter samt andre aktører, vurderes det at der har væ-ret stor tilfredshed med sagssupervisionsforløbet. En medarbejder udtaler således:

”Vores arbejde er meget administrativt, så tit får vi ikke samlet op på de svære samtaler. Så det har været rigtig kærkomment med sagssupervision. Stor ros til projektet for, at vi fik mulighed for det”.

Den største udfordring i dette element af kompetenceudviklingen har været et lavt fremmøde, og flere gange er medarbejderne udeblevet. Der har været en positiv indstilling til sagssupervisionen blandt medarbejderne, både de der har deltaget og de der ikke har. Desuden beskrives det af både medarbejdere og ledelse, at der – i en relativ selvledet hverdag – har været opbakning til deltagelse i supervisionen. Alligevel har fremmødet været lavt på alle hold.

3.2 Screeningsredskab Det mest omfattende element, der er arbejdet med i projektet, er screeningsredska-bet. Nedenfor følger beskrivelser af screeningsredskabet og –forløbet.

Screeningen var i projektet forankret i Helbredsklubben i JKU. Helbredsklubben er en forebyggende og helbredsafklarende indsats i JKU, for de borgere der har uaf-klarede helbredsproblemer, og hvor det derfor er vanskeligt umiddelbart at lægge en uddannelsesplan.

Forløbet har generel anvendelighed

Forankring

Gruppevis sagssu-pervision

Organisatorisk for-ankring af screenin-gen


21

Det it-baserede screeningsredskab er udviklet af PCS i samarbejde med en it-leverandør, og bygger på eksisterende, validerede psykiatriske spørgeskemaer, der er udvalgt af PCS forskningsenhed.

Screeningsredskabet består af en række spørgsmål til borgeren, hvis svar skal give en indikation på, om denne har symptomer på en eller flere ikke psykotiske psyki-ske lidelser.

Screeningen består af en række indledende indikatorspørgsmål (niveau 1), som ved positivt udfald kvalificerer borgeren til gennemførelsen af ét eller flere spørgeske-maer (niveau 2). Oversigten nedenfor illustrerer, hvilke psykiske lidelser, der screenes for.

Tabel 2 Oversigt over hhv. indikatorspørgsmål (niveau 1) og sygdomsspecifikke spørgeskemaer (niveau 2)6.

Niveau 1

Indikatorspørgsmål (WSQ)

Generelt spørgeskema om ikke-psykotiske lidelser

Niveau 2

Spørgeskema Screenet lidelse

MDI-2013 (Major Depression Inventory) Depression

GAD-7 (Generalized Anxiety Disorder) Generaliseret angst

PDSS-SR (Panic Disorder Severity Scale) Panikangst

FQ (Fear Questionnaire) Fobiske lidelser

PCL-C (The PTSD Checklist–Civilian Version) PTSD

YBOCS (The Yale-Brown Obsessive Compulsive Scale)

Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

AUDIT (The Alcohol Use Disorders Identification Test)

Alkoholmisbrug

DUDIT (Drug Use Disorders Identification Test)

Stofmisbrug

6 Der fandtes ikke niveau 2 spørgsmål for ADHD, personlighedsforstyrrelser og spisefor-styrelser. Disse lidelser blev der udelukkende screenet for i niveau 1. Oversigten er hentet fra projektets evaluering.

Screeningsredskabet


ASRS v1.1 (Adult Self-Report Scale for ADHD) Opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD)

SAPAS (Standardised Assessment of Personali-ty — Abbreviated Scale)

Personlighedsforstyrrelser

SCOFF + BMI Spiseforstyrrelser

SDS (Sheehan Disability Scale) Funktionsniveau

De indledende indikatorspørgsmål (WSQ) var ikke tilgængelige på dansk, og er derfor blevet oversat af en sprogkyndig psykolog på PCS. Screeningsredskabet er i sin helhed ikke valideret på dansk.

It-platformen for screeningsredskabet skulle efter aftale udvikles af it-leverandøren, men blev forsinket grundet komplikationer i udviklingsprocessen. Dette betød, at screeningen af borgerne først blev igangsat 23. april 2014, i første omgang i form af en papirversion. Resultaterne blev dog stadig registreret elektro-nisk. I forbindelse med afprøvningen af papirversionen fremgik det, at screenin-gens resultat, der blev printet ud, præsenterede borgeren for et stort antal sympto-mer på psykiske diagnoser. Derfor blev positivt udfald for angst slået sammen i resultatoversigten til borgeren, ligesom alkohol- og stofmisbrug.

17. juni 2014 – ca. et halvt år efter planen - blev den første elektroniske version af screeningsredskabet færdig. Denne version 1 blev herefter indført på JKU og er-stattede papirversionen. Samtidig blev videreudviklingen af version 1 sat i gang. Version 2 af screeneren blev dog aldrig leveret, og samarbejdet med den eksterne leverandør er afsluttet.

Parallelt med udviklingen af screeningsredskabet, blev det således indarbejdet i JKUs arbejdsgang med henblik på afprøvelse og pilotvalidering. Nedenfor i Figur 3 illustreres borgerens forløb, fra opstart i jobcentret til screeningsforløbet er gen-nemført.

It-udvikling af screeningsredskabet

Arbejdsgang i JKU


23

Figur 3 Flow for borgere, der henvender sig i JKU

Når en borger mellem 18-29 år henvender sig til jobcentret, vil det blandt andet blive vurderet om denne har ’diffuse helbredsproblemer’, dvs. ikke-diagnosticerede lidelser/symptomer. Hvis dette er tilfældet, henvises den unge til Helbredsklubben. Her vil en sundhedsguide tage en samtale med pågældende, og tilbyde screeningen, såfremt det vurderes at borgeren er egnet til at indgå i et screeningsforløb.

Hvis borgeren vælger at tage imod tilbuddet om screening, henvises denne til en socialrådgiver, ansat af projektet, som fungerer som screeningsvejleder. Socialråd-giveren er til stede under screeningen, og gennemgår kort screeningsresultatet med borgeren efter endt screening. Hvis screeningen peger på en eller flere potentielle diagnoser, opfordres borgeren til at henvende sig til egen læge, med henblik på at blive udredt.

I forbindelse med projektet er screenede borgere desuden blevet tilbudt en valide-rende samtale med en psykolog/psykiater. Formålet med denne samtale er, at vali-

Beskæftigelsesforløb/tilbud

Løbende samtaler med besk. konsulent:

Start efter senest 3 mdr.

JKU indgang – 5 min. samtale med borgeren, der viderehenvises ifm. medarbejders vurdering.

Fremskudt beskæftigelsesindsats (borgeren har gennemført en kompetencegivende uddannelse)

Fremskudt uddannelsesindsats (borgeren har ikke gennemført en kompetencegivende uddannelse)

Helbredsproblemer kortlagt/ Ingen helbresproblemer

Diffuse helbredsproblemer

Helbredsklubben: 599 borgere

Ja tak til screening: Screening v. socialrådgiver. 123 borgere.

Nej tak til screening, sundhedsguide vurderer at borgeren ikke skal screenes eller det har ikke været muligt at lave en aftale med borgeren om screening. 476 borgere

Samtale med sundhedsguide – information om screening.

Tilbud om valideringssamtale med psykolog. 49 borgere

Frafaldsanalyse. 310 borgere.

Helbredsproblemer kortlagt/ Ingen helbresproblemer


dere screeningsresultatet, og herudover diskuteres muligheder for eventuelle råd-givnings- eller behandlingsforløb med borgeren.

Efter endt valideringssamtale er det op til borgeren at søge evt. hjælp til påbegyn-delse af behandlingsforløb.

3.2.1 Ændringer i screeningsforløbet Den ovenstående arbejdsgang er den, der var gældende ved projektets afslutning, og er resultatet af en lang række ændringer. Nedenfor er de væsentligste ændrin-gerne beskrevet.

En indledende diskussion omhandlede afgrænsningen af borgerne. Mens projektle-delsen havde forestillet sig en screening af alle unge, der henvendte sig i JKU, vur-derede JKU, at det ville være forbundet med stigmatisering og i øvrigt en høj grad af logistik. Derfor blev målgruppen begrænset til at omfatte borgere i Helbreds-klubben, som led i den helbredsafklarende samtale som sundhedsguiderne foreta-ger.

Den oprindelige tanke for sagsgangen var, at det var beskæftigelseskonsulenten, der skulle følge borgeren i dennes forløb op til, under og efter screeningen, og at borgeren på egen hånd skulle gennemføre screeningen i forbindelse med beskæfti-gelsessamtalen. Beskæftigelseskonsulenten skulle i den forbindelse undervises i brugen af screeningsredskabet.

Med beslutningen om, at screeningen skulle foregå som et led i den helbredsafkla-rende samtale i Helbredsklubben, blev beskæftigelseskonsulentens oprindelige rol-le fordelt på sundhedsguiden og en PTO-medarbejder. Desuden blev beskæftigel-seskonsulentens opfølgende rolle vanskeliggjort, fordi denne ikke havde adgang til viden om, hvilke borgere der blev screenet. Screeningens gennemførelse og resul-tatet heraf blev ikke noteret i borgerens sag, da dette ikke er tilladt praksis i JKU.

JKU havde før projektets start indført den helbredsafklarende samtale med en sundhedsguide, (en stud. med på den afsluttende del af uddannelsen) i forbindelse med visitationen til Helbredsklubben. I forbindelse med samtalen blev det nu sund-hedsguidens rolle at introducere borgerne for screeningen, og at gennemføre scree-ningen når borgeren sagde ja til at deltage. Sundhedsguiden havde ikke deltaget i kompetenceudviklingen.

Denne praksis blev dog aldrig iværksat , da projektledelsen, grundet den indleden-de gennemførelse af screeningen i en papirversion, vurderede at det var for tids-krævende for sundhedsguiden. Sundhedsguiden skulle derfor fortsat introducere screeningen, men det var en ansat fra PCS, der skulle gennemføre den med borge-ren i tilfælde af, at borgeren havde spørgsmål eller på anden vis havde brug for vej-ledning.

Man valgte senere, fra projektets side, at ansætte en socialrådgiver, der skulle være til rådighed for borgeren under screeningen. Socialrådgiveren fortsatte efter igang-

Afgrænsning af bor-gere i målgruppen

Beskæftigelseskon-sulentens rolle æn-drede sig

Sundhedsguider ind-føres i screeningen

… og PTO-ansat socialrådgiver


25

sættelsen af den elektroniske screening for at sikre afklaring af evt. spørgsmål un-der og efter screeningen.

3.2.2 Organisation Ud over de ovennævnte ændringer har en række organisatoriske faktorer vanske-liggjort samarbejdet om introduktionen af screeningsredskabet i JKU.

For det første er rammerne for afprøvningen i høj grad blevet defineret af jobcente-rets struktur og praksis. JKU er en stor organisation, som i projektperioden har væ-ret præget af reformer og omstruktureringer. Blandt andet betød implementeringen af den nye kontanthjælpsreform, at JKU var lukket ned i størstedelen af december måned 2013, og reelt var utilgængelig for PTO.

For det andet er den daglige tilgang af borgere i JKU uforudsigelig, hvorfor en ny arbejdsgang stiller høje krav om tilgængelighed og fleksibilitet. F.eks. er det væ-sentligt at den unge borger ikke skal vente for længe på en samtale/screening, de forskellige forløb skal derfor helst afvikles hurtigt efter hinanden. Forløbene bliver mere komplekse og langvarige, jo flere led i visitation og sagsbehandling der ind-skydes.

Som nævnt i indledningen bestod projektledelsen udelukkende af projektansatte medarbejdere. Som udefrakommende har det således været vanskeligt for med-lemmerne af projektledelsen at introducere en ny, tidskrævende arbejdsgang i en organisation, de ikke selv var del af. Omvendt har det været svært for Helbreds-klubben at passe et omfangsrigt projekt ind i en travl hverdag, hvor der i forvejen er lagt faste rammer for arbejdsgange og procedurer.

Selvom det på ingen måde har skortet på samarbejdsvillighed og velvilje fra JKUs side beskriver projektledelsen i PTO følelsen af et udfordrende samarbejde, hvor projektledelsen har måtte indrette sig efter de præmisser og arbejdsgange, der har været i JKU.

3.2.3 Gennemførelse og frafaldsanalyse Flowet for screeningens gennemførelse i JKU er illustreret i Figur 3.

Ud af 599 borgere, der er blevet henvist til Helbredsklubben i JKU siden projektet iværksattes, har 123 borgere gennemført screeningen.

Det viste sig i starten af screeningsforløbet, at næsten halvdelen af de unge ikke blev screenet. En del blev vurderet til at være uegnede til at gennemføre screenin-gen – nogle af dem af dem, fordi de havde psykiske lidelser i forvejen. Derudover sagde en del nej tak til screeningen, og endelig var der ikke altid tilgængelighed til en screeningsmedarbejder. I starten fik projektet derfor kun en lille andel af bor-gerne i Helbredsklubben til screening. Projektledelsen præciserede derfor over for sundhedsguiderne, at det også var unge med psykiske lidelser, der var i målgruppen for screeningen. Dette resulterede i, at færre unge blev vurderet som værende ueg-nede, og mod projektets afslutning var den samlede andel af disse unge faldet til 30

Jobcenteret struktur definerer rammerne

Svært for udefra-kommende at opere-re i en ’fremmed’ organisation

En stor del af mål-gruppen gennemfø-rer ikke screeningen


%. Desuden iværksattes en systematisk frafaldsanalyse med prædefinerede årsager til at borgerne sagde nej, eller at sundhedsguiderne vurderede at borgerne ikke skulle modtage screeningen.

49 ud af de 123 borgere der deltog i screeningen, har efterfølgende gennemført en valideringssamtale med en psykolog fra PCS. Det beskedne antal betyder selvsagt, at pilotvalideringens resultater kun kan ses som tendenser. Ved projektets afslut-ning er der således 476 borgere, der er frafaldne. En uddybende frafaldsanalyse findes i PTOs egen evaluering af projektet.

3.2.4 Aktørernes vurdering af screeningsforløbet Screeningsforløbet i JKU har involveret flere aktører, som vi har talt med i forbin-delse med evalueringen. Særlig var det en del af evalueringens formål at undersøge de unges vurdering af screeningsforløbet. De otte unge, COWI har talt med, er som nævnt tidligere unge, der har gennemført screeningen.

Størstedelen af de interviewede unge er positivt stemte over for idéen om en screening i jobcentret. De synes, at en screening for psykiske problemer i jobcen-tret er helt ok, og var glade for, at der endelig var nogen, der adresserede deres problemer. Flere uddyber med, at jobcentret er et godt sted at sætte ind, da de psy-kiske problemer ofte bliver en barriere for at komme ud på arbejdsmarkedet:

› ”Jeg kender mange mennesker, der kommer sådan et sted, som har noget der trykker. For mange er det de her ting, der forhindrer dem i at få job til at star-te med, så det er rigtig godt, at man tager fat i det på jobcentret.”

› ”Det er fint, at det er på jobcentret – det er supervigtigt, så jobcentret ved, hvad de har med at gøre.”

› ”Ja, det synes jeg er helt ok, rigtig positivt faktisk, at de vælger at engagere sig i hvad der er galt. Man kan give borgere den rigtige støtte og hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet på den måde. Men det var grænseoverskridende.”

› ”Det er meget godt. Fordi det kan netop være derfor, du har problemer med at få arbejde. Det er det, jeg har fundet ud af. Jeg har i lang tid sagt til mig selv, at jeg gerne ville prøve at søge hjælp, så det var godt, at de tog det op. Det kan være svært at tage det initiativ, afhængig af hvilken sygdom man har. Det kunne helt klart hjælpe, hvis folk får noget videre hjælp.”

De unges svar tyder på, at screeningen skaber en forventning om, at jobcenteret inddrager viden om deres tilstand i beskæftigelsesforløbet, så de får bedre mulig-hed for at komme i job. Der skabes endvidere en forventning om, at der er nogen, der tager hånd om dem, og hjælper dem videre efterfølgende.

De unge har generelt haft en positiv oplevelse med screeningen. Dette begrundes bl.a. med, at den indeholdt gode spørgsmål, omend de var noget generelle, og at den opfølgende samtale var afklarende. Herudover udtrykkes det blandt interview-

Relevans


27

personerne, at screeningen har givet en bedre forståelse af, hvad det er der trykker, og at resultatet har været brugbart.

I forhold til gennemførelsen giver de fleste af de interviewede umiddelbart udtryk for, at skemaet er let at udfylde. Der var der dog flere af de unge, der så begræns-ninger i screeningens form og indhold. Dette genfindes i projektets undersøgelse blandt de unge, der har gennemført en screening. Her angiver 40 % (n=51) at de fandt enkelte spørgsmål i screeningen svære eller uforståelige. I COWIs interviews beskrev de unge, at det bl.a. omfattede uklart formulerede spørgsmål, manglende svarmuligheder og manglende uddybning af svarmuligheder (nogle fandt at svar-mulighederne var for åbne for fortolkning).

› "Screeningen i sig selv var ikke særlig god. Spørgsmålene var ikke stillet på den rigtige måde, de forvirrede mere end de gjorde gavn. Flere svarmulighe-der til et spørgsmål, det var forvirrende."

› "Der var nogle af spørgsmålene, der var lidt selvmodsigende. Overvej svar-mulighederne, de gav ikke alle mening ift. spørgsmålet."

› "Det blev målt som om, jeg nærmest var alkoholiker, fordi jeg tog i byen 2 gange om måneden. Mine svar og svarmulighederne passede ikke sammen. Mange spørgsmål der var gentagelser af de samme ting."

› "Jeg synes det var svært nogle gange, og man vil ikke snyde. Og det er nogle meget personlige ting. Det var nogle gange svært at tyde spørgsmålene nogle gange, og jeg synes at der var nogle svarmuligheder, der manglede. Svært at vurdere hvad der mentes helt præcist."

› "Det med skala, det er svært at vurdere. Det er svært med forskellige person-lige vurderinger af skalaen. Den skal uddybes!"

Da de unge i screeningen får forskellige spørgeskemaer afhængig af deres svar på indikatorspørgsmålene, er det uvist hvilke spørgsmål de ovennævnte svar omhand-ler. I den korte gennemgang af screeningsredskabet, COWI foretog, fremkom et eksempel på et spørgsmål om panikangst, der kan illustrere nogle af de vanske-ligheder, de unge beskriver – i det konkrete tilfælde to spørgsmål i ét, der er opstået i oversættelsen af det engelske spørgsmål7.

”Har der været aktiviteter, som du har undgået eller været bange for, fordi de for-årsagede kropslige symptomer, eller du troede, at de kunne udløse et panikanfald?

7 http://lightonanxiety.com/Panic-Disorder-Severity-Scale. ’During the past week, were there any acticities (e.g. physical exertion, sexual relations, taking a hot shower or bathe, drinking coffee, watching an exciting or scary movie) that you avoided, or felt afraid of (uncomfortable doing, wanted to avoid or stop), because they caused physical sensations like those you feel during panic attacks or that you were afraid may trigger a panic attack? Are there any other activities that you would have avoided or been afraid of if they had come up during the week for that reason? If yes to either question, please rate your level of fear and avoidance of those activities this past week. (COWIs fremhævelse)

Gennemførelse


(fx fysiske anstrengelser, seksuelle aktiviteter, at tage et varmt bad, drikke kaffe, se en spændende film). Er der andre aktiviteter, som du ville have undgået eller været bange for, hvis de var forekommet i løbet af ugen?

Hvis ja: Vurdér styrken af din frygt og undgåelse. ”

Samlet peger det på, at screeningsredskabet i forbindelse med afprøvningen har haft en række indholdsmæssige uklarheder, der til en vis grad har gjort det svært at forstå og besvare undersøgelsen. Disse uklarheder er ved afslutningen af projektet ikke implementeret i screeningsredskabet.

Størstedelen af de unge gav i den forbindelse udtryk for, at de ville have svært ved at foretage screeningen uden tilstedeværelse af en fagperson, eksempelvis hjemme hos borgeren selv. De unge beskriver, at de flere gange i løbet af screeningen havde haft brug for vejledning, ligesom de havde haft spørgsmål til spørgeskemaets ind-hold eller resultat.

› "Jeg kunne godt finde på det [at udfylde screeningen derhjemme], men svært at tage stilling til fordi, at skemaet er svært formuleret. Men det giver en ro, at der sidder én, som kan vejlede en."

› "Hvis man selv er lidt overrasket over resultatet, er det meget rart at snakke med nogen".

› "Hvis der var noget, man var i tvivl om, kunne man godt spørge. Jeg var i tvivl i to spørgsmål."

Denne tendens genfindes i projektets egen undersøgelse af de screenede unge – her fremgår det, at 77 % (n=51) af de unge foretrækker at gennemføre screeningen i et lokale med en tilgængelig medarbejder. Resultatet af screeningen blev printet umiddelbart efter screeningen. De unge fandt resultatet let at forstå, omend to af de otte interviewede unge ikke mente at det stemte overens med deres egen opfattelse af deres situation:

› ”...på computeren fik jeg otte diagnoser – det var meget uoverskueligt, og jeg troede, jeg var meget syg i hovedet et øjeblik”.

› "Den [screeningsresultatet] sagde, at jeg drak rigtig meget, og alle mulige ting som ikke rigtig passede, som ikke hang sammen. Resultatet var meget langt fra virkeligheden. Det var meget barskt."

Efter to måneders afprøvning justerede projektet formidlingen af resultatet, så hhv. angst- og misbrugssymptomerne blev slået sammen, netop for at undgå at formidle alt for mange symptomer på diagnoser. I gennemsnit har de unge, der er blevet screenet fået symptomer på 5,2 diagnoser. Den foreløbige pilotvalidering tyder dog på at screeningsredskabet er upræcist og resulterer i en betydelig andel falsk positi-ve, jf. projektets evaluering. Således er det nødvendigt med en yderligere valide-ring af screeningsredskabet for at undgå sygeliggørelse og unødig bekymring.

Foretage screenin-gen uden fagperson – fx. derhjemme.

Resultatet af scree-ningen


29

De fleste af de interviewede unge er allerede klar over, at de har et problem. Kun en enkelt af de otte interviewpersoner oplevede, at screeningsresultatet havde givet ny viden omkring dennes psykiske tilstand. De resterende fandt ikke, at screenings-resultatet gav dem en viden de ikke allerede besad, og en interviewperson uddyber:

”Jeg ved godt, hvilken tilstand jeg har. Det var mere, så jobcentret kunne få ind-blik i, hvordan jeg havde det, at jeg gjorde det”. Denne tendens bekræftes af soci-alrådgiveren i jobcenteret, der ikke oplever, at det er en overraskelse for de unge, hvis de slår ud på screeneren.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at sige noget bestemt om effekten af screeningen på de unge. COWI har interviewet otte unge, og blandt dem har/er:

› én borger kommet i beskæftigelse › én borger påbegyndt et uddannelsesforløb (planlagt før screeningen) › to borgere søgt egen læge efter screeningen, med henblik på drøftelse af

screeningsresultatet. Begge afventer opstart af behandlingsforløb.

Én af de unge har efterfølgende delt screeningsresultatet med beskæftigelseskonsu-lenten, og havde en positiv oplevelse af det. To af de unge har nævnt det for deres beskæftigelsestilbud, uden at det er blevet drøftet nærmere. Spørger man på den anden side de interviewede beskæftigelseskonsulenter, har ingen af dem drøftet en evt. screening med de unge. En sammenhæng mellem screening og beskæftigelses-rettet opfølgning herpå kan derfor ikke spores i projektet.

De beskæftigelseskonsulenter, sundhedsguider og den projektrelaterede ledelse på JKU, som COWI har talt med, vurderer samlet, at vigtigheden af at have en scree-ning for psykisk sygdom i jobcenteret er høj. En enkelt beskæftigelseskonsulent beskriver dog uhensigtsmæssigheden den manglende opfølgning i screeningsforlø-bet:

› ”Det er implementeringsproblematikken, der gør at den kun får tre point [ud af fem mulige]. Det er et fremragende redskab, men man bliver nødt til at fin-de ud af, hvordan man fysisk kan implementere det på jobcentret på en fornuf-tig måde, med en systematisk opfølgning på screeningen.”

Denne problematik rejses også af den ene sundhedsguide, der samtidig bemærker, at det har været vanskeligt for hende at forstå det overordnede formål med scree-ningen.

Projektledelsen har i denne forbindelse understreget at der har været tale om en afprøvning og pilotvalidering af screeningsredskabet, der således skulle fungere uafhængigt af JKU og opfølgende tiltag. Omvendt har JKU i visse sammenhænge givet udtryk for, at screeningen var en del af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Blandt andet er screeningen beskrevet som en integreret del af tilbuddet i Hel-bredsklubben på JKUs hjemmeside, jf. Bilag B. Denne opfattelse er til en vis grad også gået igen i COWIs interviews med de unge.

De fleste af de unge ved i forvejen, at de har en psykisk lidel-se

De unges effekt af forløbet

Sammenhæng mel-lem screening og beskæftigelsesforløb


3.3 Tværsektoriel sparring (åben rådgivning) Oprindeligt var det et succeskriterium i projektet, at der skulle gøres forsøg med et tværsektorielt team. I løbet af projektet fik dette form af tværsektoriel sparring. Sparringen bestod dels af tilbuddet om åben rådgivning, dels af gruppebaseret sagssupervision som opfølgning på undervisningsforløbet for beskæftigelseskonsu-lenterne (sagssupervisionen er beskrevet i afsnit 3.1.4). Denne sagssupervision blev også faciliteret og foretaget af en psykolog.

I den åbne rådgivning fik alle medarbejdere i JKU mulighed for generel sparring, og for at drøfte problematikker, udfordringer og tvivlspørgsmål i forbindelse med specifikke sager, med en psykolog fra PCS. Rådgivningen blev tilbudt både indivi-duelt for medarbejderne, og for medarbejdere i følgeskab med borgere. Den tvær-sektorielle sparring blev afholdt ugentligt på JKU, på fredage mellem 9-12. I løbet af sommeren 2014 besluttede projektledelsen dog at afslutte tilbuddet, grundet lavt fremmøde. I gennemsnit havde én medarbejder benyttet sig af tilbuddet pr. tvær-sektoriel sparring, der blev afholdt, dvs. 18 medarbejdere i alt. Det var derfor pro-jektledelsens vurdering at det var spild af psykologressourcer at tilbyde den åbne rådgivning.

Samlet set har der således været 56 sager, der er blevet behandlet i den tværsektori-elle sparring (18 fra den åbne rådgivning og 38 i den gruppebaserede supervision).

De interviewede aktørers samlede vurdering af den tværsektorielle sparring er, at den er vigtig. Vurderingen begrundes blandt andet med, at det har været muligt at medbringe borgere, og at det var vigtigt at få ’andre øjne’ på en sag. Tilbuddet har endvidere suppleret det i forvejen etablerede tilbud om lægefaglig sparring på spe-cifikke sager på jobcentret.

Den tværsektorielle sparring – og særligt den åbne rådgivning - har dog været ud-fordret af lavt og ustabilt fremmøde. Dette er der flere årsager til, ifølge de inter-viewede beskæftigelseskonsulenter. Selvom behovet for en sagsfokuseret rådgiv-ning er der, er det svært at passe de logistiske rammer for rådgivningen ind i med-arbejdernes arbejdsrytme. Det udtrykkes blandt andet at: ”Der skulle gives mere plads til det. Problemet har været, at man jo har nogle opgaver, der skal passes. Man skal have det inkorporeret, så det passer med driften i huset”.

Beskæftigelseskonsulenterne arbejder sagsorienteret, og deres arbejde er derfor ikke altid fleksibelt. En beskæftigelseskonsulent beskrev, at han flere gange gik forgæves og derefter opgav rådgivningen. En anden foreslår, at man kan booke en tid i rådgivningen i stedet for at holde den åben, således at beskæftigelseskonsulen-ten har mulighed for at planlægge forud, og tilpasse rådgivningen i forhold til øvri-ge aftaler. Muligheden for booking har dog foreligget for beskæftigelseskonsulen-terne, der både havde mulighed for at booke en tid i projektets kalender, og for at få booket eventuelle aftaler i egen kaldender. Dette synes ikke at have været klart.

Der har i projektet været udpeget en række ambassadører. Det har blandt andet væ-ret ambassadørernes opgave at informere deres kollegaer om delelementerne i PTO. Ambassadørerne peger dog selv på, at de godt kunne have bidraget mere til informationen om den tværsektorielle sparring og supervisionsforløbene, ligesom

Tværsektoriel spar-ring – består af gruppebaseret sags-supervision og åben rådgivning

Behov for tværsekto-riel sparring

… men lavt frem-møde


31

den interviewede beskæftigelseskonsulent, der ikke var ambassadør, heller ikke havde oplevet at ambassadørerne havde informeret om forløbene.

3.4 Informationsindsats I forbindelse med projektets informationsindsats har PTO udarbejdet en hjemme-side og en informationsfolder.

Hjemmeside Hjemmesidens overordnede formål har været at formidle relevant viden om behandlingstilbud, visitationsmuligheder og behandlingsgarantier til beskæftigel-seskonsulenter, samt evt. andre interesserede parter.

Figur 4 Hjemmesiden for Projekt Tidlig Opsporing.

Hjemmesiden (www.projekttidligopsporing.dk) færdiggjordes i marts 2014. I for-hold til de oprindelige målgrupper (medarbejdere og borgere) har man i projektet valgt at fokusere hjemmesidens indhold således, at det primært henvender sig til medarbejdere.

Siden hjemmesidens oprettelse og til evalueringen i november 2014 har der været 830 unikke besøgende, og i alt 1006 besøg. Der er i projektet foretaget en bruger-undersøgelse der viser, at der har været en overordnet tilfredshed med den informa-tion der er tilgængelig her. Dog er der kun én af de tre interviewede beskæftigel-seskonsulenter, der har benyttet hjemmesiden. Beskæftigelseskonsulenterne ud-trykker, at den viden de har brug for at formidle videre til borgeren er at finde i in-formationsfolderen, og den viden de har brug for i deres kontakt til borgeren finder de andetsteds (undervisningsforløb, tværsektoriel sparring, Google, kollegaer, osv.). Vurderingen er derfor, at siden er god, men ikke central.

Informationsfolder En informationsfolder blev udviklet i projektet som led i informationsindsatsen. Folderen henvender sig til borgeren, og er udarbejdet med henblik på, at medarbej-


dere i jobcentret kan uddele den til relevante borgere. Folderen indeholder informa-tion om muligheder for rådgivning og behandling, samt information om hvor man kan søge hjælp.

De fleste interviewede medarbejdere på JKU har udtrykt stor tilfredshed med fol-deren, og størstedelen har fundet den meget anvendelig i dialogen med borgerne.


33

4 Opsamling og anbefalinger

4.1 Projektets relevans Relevans Projekt Tidlig Opsporing er i høj grad relevant. Undersøgelser viser, at en betydelig

andel af unge kontanthjælpsmodtagere har psykiske problemer, der forhindrer eller forsinker beskæftigelse. Problematikkerne kan umiddelbart være vanskelige at få øje på i den sædvanlige beskæftigelsesindsats, og samtidig er der en vis berørings-angst ift. psykiske lidelser, der gør, at det kan virke som et privat område, der er vanskeligt at spørge ind til. Der kan derfor gå flere år, før en psykisk lidelse er ble-vet identificeret – år, som selvsagt er kostbare i et ungt menneskes liv.

Blandt andet på denne baggrund peger regeringen på vigtigheden af at have fokus på tidlig opsporing af psykisk sygdom blandt unge, i særdeleshed i jobcenter- og ungdomsuddannelsesregi. Af disse to arenaer er jobcentrene den, der rummer de mindst ressourcestærke unge – de, der er faldet fra en uddannelse, de der aldrig er startet end uddannelse, eller de, der trods en en uddannelse aldrig er kommet ind på arbejdsmarkedet. Desuden er der meget lidt viden om, hvordan unge med psykiske lidelser opspores i en jobcenterkontekst, og hvordan de herfra udredes og behand-les.

Projektet adresserer i høj grad disse problematikker i samarbejdet mellem JKU og PCS. I det følgende beskrives de betingelser, der har været for projektet samt pro-cesserne i forbindelse med implementering og afprøvning af projektets delelemen-ter.

4.2 Projektets betingelser En række betingelser, der dels er grundet i projektets historik, dels i eksterne om-stændigheder, har vanskeliggjort projektet.

En afgørende udfordring for projektet har været it-leverandørens forsinkelse ift. udvikling af screeningsredskabet. Både første og anden version af redskabet har været væsentligt forsinket, hvorfor de oprindelige planer om at påbegynde afprøv-ningen af redskabet løbende er blevet udsat. Nær projektets afslutning er anden version endnu ikke færdiggjort, og aftalen med leverandøren er afsluttet.

Forsinkelse


Projektets indhold er blevet justeret løbende grundet indledende ændringer i ambi-tionsniveau, ændringer i arbejdsgange og forsinkelser. Det er COWIs vurdering at dette, blandt andre ting, har resulteret i uklarhed omkring projektets egentlige mål-sætninger og succeskriterier mellem parterne. Desuden er det indtrykket, at skiftet i de oprindelige parter har medvirket til denne uklarhed.

Endelig er projektet blevet gennemført i en tid præget af reformer. Således er kon-tanthjælpsreformen blevet implementeret i løbet af projektperioden. Dette har haft konsekvenser for projektet, fordi Helbredsklubben har brugt kræfter på at tilpasse deres sagsgange til de nye rammevilkår og betingelser samtidig.

Under disse betingelser har projektet arbejdet med at implementere delelementerne kompetenceudviklingsforløb, tværsektoriel sparring og en informationsindsats (hjemmeside og informationsfolder). Desuden skulle et screeningsredskab afprøves med henblik på validering.

4.3 Kompetenceudviklingsforløb Kompetenceudviklingsforløbet bestod dels af et undervisningsforløb, dels af et gruppebaseret sagssupervisionsforløb.

Overordnet set har kompetenceudviklingen af JKUs medarbejdere været en stor succes. Det gælder især undervisningsforløbet. Undervisningsforløbet har været grundigt planlagt, velgennemført og velstruktureret, og emnerne vurderes ud fra deltagernes egne udsagn at have en høj grad af anvendelighed for deres jobfunktion og har givet dem større viden om ikke-psykotiske lidelser. Der har deltaget 43 medarbejdere i CKB, JKU og JKA. Succeskriteriet om at 30-60 medarbejdere skal have deltaget i et kompetenceudviklingsforløb er derfor opfyldt.

Der er blevet taget godt imod sagssupervisionen (også en del af den tværsektorielle sparring) der har givet medarbejderne mulighed for at få sparring på konkrete sa-ger. Det har imidlertid været en udfordring for medarbejderne at få supervisionen til at passe ind i hverdagen, hvorfor fremmødet har været lavt.

Relevans Det er COWIs vurdering, at det udviklede undervisningsforløb har været yderst relevant for deltagerne. Dette gælder ikke blot for JKUs medarbejdere, men også deltagere fra JKA og CKB. Forløbet har endvidere skærpet beskæftigelseskonsu-lenternes blik for psykiske lidelser hos de unge.

4.1 Åben rådgivning og informationsmateriale Den åbne rådgivning har i projektet givet medarbejderne i JKU mulighed for at drøfte en konkret sag med en psykolog fra PCS, evt. sammen med borgeren. De, der har benyttet sig af tilbuddet har været tilfredse, og det er også vurderingen, at det er et relevant tilbud. Der har dog kun været en meget begrænset deltagelse i tilbuddet (18 sager), og man valgte at stoppe det i sommeren 2014. Medarbejderne beskriver, at det er vanskeligt at prioritere tiden til opgaver der føles at ligge 'ud over' den bundne sagsgang.

Løbende ændringer i indholds- og for-målsbestemmelsen.

Reformer

Succeskriterium op-fyldt

Tilfredshed med tværsektoriel spar-ring – men lav delta-gelse


35

Overordnet set er succeskriteriet om, at 50 sager var blevet gennemgået i tværsek-toriel sparring nået, når man lægger sager fra tilbuddet om sagssupervision (38) sammen med den åbne rådgivning.

Den internetbaserede oversigt har givet et godt overblik over behandlingsmulighe-der i RHP, og har opnået over 800 unikke besøg. Succeskriteriet om, at et it-baseret oversigts-katalog over Region Hovedstadens Psykiatri er udarbejdet og implemen-teret som brugbart redskab er dermed opnået. Det er dog ikke COWIs indtryk, at oversigten er et dagligt, integreret redskab i beskæftigelseskonsulenternes hverdag, hvor Google og personligt kendskab til de forskellige institutioner i høj grad an-vendes til at afdække mulige rådgivnings- og behandlingstilbud.

Beskæftigelseskonsulenterne og projektledelsen beskriver, at informationsfolderne har været efterspurgte og har fungeret som et godt og letforståeligt redskab i dialo-gen med borgerne. Ved afslutningen fortsætter brugen af redskaberne.

4.2 Screeningsredskabet Afprøvningen af screeningsredskabet har vist, at der er yderligere behov for at ud-vikle og afprøve selve redskabet, hvis screeningsredskabet skal bruges i en klinisk eller kommunal virkelighed. For det første har spørgsmål og formuleringer i redskabet for en stor del af de unge været svære at forstå. Flere steder har spørgsmålene en kryptisk ordlyd eller der er spørgetekniske uhensigtsmæssigheder, der er svært forståelige. Det er nødvendigt at tilpasse disse under hensyntagen til de underliggende, validerede spørgeskemaer. For det andet indikerer de første pilotvalideringsresultater, der har været af scree-ningsredskabet, at redskabet ikke er præcist. For tre af de tolv ikke-psykotiske li-delser i screeningen er der tegn på, at redskabet at give et retvisende resultat. For de øvrige tyder det på, at der er en betydelig andel af falsk positive og falsk negati-ve resultater. Blandt andet som følge heraf, er der en vis sandsynlighed for, at screeningsredska-bet har formidlet resultater med symptomer på (for) mange diagnoser til borgerne. For nogle borgere har det – trods information om, at de deltog i et udviklingspro-jekt - været en voldsom oplevelse, der unødigt kan sygeliggøre en i forvejen sårbar gruppe. Det er COWIs vurdering, at det har været præmaturt at sætte afprøvningen og pi-lotvalideringen af screeningsredskabet i gang i JKU fra 1. version – en mere omfat-tende pilotundersøgelse og optimalt set pilotvalidering uden for JKUs kontekst ville have fanget nogle af de åbenlyse praktiske og etiske problemer med scree-ningsredskabet.

Hjemmeside og in-formationsfoldere

Behov for yderligere udvikling


4.3 Erfaringer fra afprøvningen af screeningsredskabet i JKU

Afprøvningen af screeningsredskabet er sket i en 'levende kontekst' i JKU. Denne de facto implementering, hvor redskabet er blevet integreret i JKUs arbejdsgange har givet en række værdifulde erfaringer.

Det er COWIs vurdering, at screeningsredskabet er for omfattende til benyttelse i en jobcenterkontekst. Der screenes for 9 psykiske lidelser, to former for misbrug og for funktionsniveau i redskabet, og det tager omkring 15-20 minutter at gennemfø-re screeningen. Tanken bag denne omfattende screening har været, at praktiserende læge kunne opnå en mere specifik viden om den unges eventuelle lidelse i sin be-handling eller henvisning. For det almindelige jobcenter vil det næppe være reali-stisk at implementere screeningsredskabet som et led i sagsbehandlingen, i den form det har nu. En præmis for jobcenteret er, at man aldrig ved, hvor mange unge der henvender sig i jobcenteret den givne dag. Derfor der er behov for en høj grad af fleksibilitet i jobcenteret – en fleksibilitet der mindskes når der indskydes flere led i sagsbehandlingen. For at give mening i en almindelig jobcenterkontekst bør en screening derfor kunne gennemføres i forbindelse med beskæftigelseskonsulen-tens samtale. Dette sikrer en smidig sagsgang. Desuden sikrer det mulighed for at integrere resultatet i sagsbehandlingen.

Det har i den forbindelse med de indledende skitseringer af sagsgangene været overvejet, hvorvidt det kunne være muligt at lade de unge gennemføre screeningen alene eller uden for jobcenterregi. Det er COWIs vurdering, at screeningen i sin nuværende form ikke kan gennemføres af den unge på egen hånd, dels på grund af de unges forståelsesmæssige problemer. Det væsentligste argument er dog, at det etisk ikke kan forsvares at lade den unge alene med et potentielt voldsomt budskab.

I stedet er det relevant at overveje, om et mere generelt screeningsredskab i første omgang vil være tilstrækkeligt ift. den fremadrettede opsporing af unge med psyki-ske problemer. Ved brugen af et mere simpelt redskab vil screeningen lettere kunne implementeres i jobcenteret, ligesom resultatet vil bestå af et resultat i formen case - non-case og dermed være mindre sygeliggørende for den unge. I den forbindelse kan WHO-5s trivselsmåling eksempelvis overvejes. Som følge heraf vil den prakti-serende læge selvsagt ikke få den indikation for konkrete sygdomme, som scree-ningen tænkes at forsyne dem med, men blot en pejling om, at den unge har brug for hjælp. Det er COWIs vurdering, at denne praksis og arbejdsdeling i første om-gang vil være et realistisk og etisk forsvarligt bud på at sikre tidlig opsporing af unge med psykiske problemer i jobcenteret.

Såfremt redskabet reelt skulle implementeres i et jobcenter, er det således en erfa-ring at der skal være sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og screeningen. For at kvalificere beskæftigelsesindsatsen og tage højde for den unges sårbarhed, skal beskæftigelseskonsulenten have kendskab til, at der er sket en screening, og ideelt set drøfte den unges tilstand på baggrund af resultatet. I det afprøvede setup har denne sammenhæng ikke været etableret. For ikke at stigmatisere besluttede JKU at screeningen blev gennemført på en afgrænset grup-pe i Helbredsklubben. Screeningen blev således løsrevet fra beskæftigelseskonsu-

Afprøvningen har givet en række erfa-ringer

For omfattende til et jobcenter

… og bør ikke be-nyttes på egen hånd

I stedet anbefales det at anvende mindre omfattende redska-ber

Hvis redskabet skul-le implementeres…


37

lenten, der således kun kendte til udfaldet, hvis den unge selv fortalte om det. Mø-det med beskæftigelseskonsulenten sker op til tre måneder efter screeningen, hvor-for resultatet og en evt. diskussion heraf bliver uaktuel og svært at huske. Et optimalt udbytte af sagsbehandlerens kompetenceudvikling og af tværsektoriel sparring vil endvidere først realiseres når denne sammenhæng mellem screening og jobcenter etableres. I afprøvningen har det kun været sundhedsguiderne fra JKU, der har haft kendskab til, om en ung er screenet eller ej, og sundhedsguiderne er ikke blevet kompetenceudviklet. Såfremt en reel implementering af et screeningsredskab i jobcenteret sker bør der endvidere stilles et behandlingstilbud til rådighed i tilfælde af positivt udfald – primært af etiske årsager, men naturligvis også for at sikre den tidlige opsporing og indsats. I nærværende projekt har denne sammenhæng med det regionale behand-lingssystem ikke været etableret. Dette vurderes at være særligt påkrævet i forhold til den sårbare målgruppe der findes i jobcenteret, en målgruppe, der ikke nødven-digvis selv kan forventes at have ressourcerne til at søge læge selv med henblik på yderligere udredning.

4.4 Samarbejde og formål Én af de største udfordringer i samarbejdet mellem JKU og PCS, ifølge COWIs

vurdering, har været, at parterne ikke har formået at finde et fælles fodfæste. Der har således ikke har været klarhed om formålet med projektet, særligt i arbejdet vedrørende screeningsredskabet.

COWI vurderer, at dette blandt andet grunder i en markant ændring af projektets indholds- og formålsbeskrivelse. Ændringerne har til dels været forårsaget af til-pasninger i arbejdsgangene i JKU, at der i projektperioden er implementeret en kontanthjælpsreform, og særligt af de gentagne forsinkelser af screeningsredskabet. Dette har selvsagt betydet, at projektledelsen og styregruppen har måtte justere ambitioner og indholdet af projektet. Af det dokumentgrundlag, COWI har haft, har ændringsprocesserne i løbet af projektet ikke været beskrevet, herunder overve-jelser om de konsekvenser det måtte have for projektet og de unge. Endvidere har ændringerne ikke været skriftligt godkendt af parterne, som det ellers har været angivet i samarbejdsaftalen mellem de to parter. Konkret har projektledelsen primært har haft fokus på at udvikle og pilotvalidere screeningsredskabet – et resultat af den tilpasning der løbende er sket i projektet. Samtidig har screeningen og den efterfølgende samtale med en psykolog (dvs. va-lideringen) af JKU i højere grad været set som en implementeret del af Helbreds-klubbens tilbud i projektperioden – formentlig fordi dette har været formuleret i tidligere projektbeskrivelser. Blandt andet i kommunikationen udadtil har JKU givet dette indtryk, ligesom der blandt medarbejdere heller ikke har været helt klarhed om det overordnede formål med projektet. Det har medført en en vanskeligere kommunikation mellem de to parter i projektet, men det kan også have sendt et uheldigt signal til de unge om, at der var tale om et reelt tilbud som led i beskæftigelsesindsatsen og ikke et udvik-

Behandlingstilbud skal følge op på screeningen

Fælles fodfæste i projektet

Forskellen på at del-tage i et udviklings-projekt og i et tilbud


lingsprojekt - med de ovennævnte forventninger om sammenhæng med beskæfti-gelsesindsats og behandling der er til screeningstilbuddet.

Den manglende, fælles opfattelse af formålet kan endvidere, til dels, forklares ved projektorganisationen. De organisatoriske rammer for projektet, med en projektle-delse bestående udelukkende af projektansatte medarbejdere (PCS), samt en kom-pleks og foranderlig organisation på JKU, har medført at det har været vanskeligt for projektledelsen at agere i JKU og måske at sikre en løbende forventningsaf-stemning. Set i retrospektiv ville projektet have haft gavn af at have tilknyttet en frikøbt medarbejder fra JKU, til at sikre sammenhæng og fælles forståelse af pro-jektet. Endvidere kunne den fysiske tilstedeværelse af projektledelsen på JKU også have fremmet dette formål.

Samspillet er yderligere blevet vanskeliggjort af de førnævnte eksterne faktorer, der omhandlede implementering af en kontanthjælpsreform, organisationsforan-dringer i JKU og forsinkelsen af screeningsredskabet.

Mens nogle af disse faktorer har været afdækket på et tidligt tidspunkt og dermed har været mulige at planlægge sig ud af, har andre været vanskelige at forudsige. Alt andet lige er det COWIs vurdering at en højere grad af samarbejde og styring af projektet kunne have bidraget til øget bevidsthed om og beskrivelse af de løbende ændringer og de konsekvenser, det har haft for projektets formål og for de unge.

4.5 Succeskriterier og opfyldelse af overordnet formål

Ved projektets afslutning står det tilbage at projektet i høj er grad lykkedes med udvikling og gennemførelse af et kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne omhandlende psykiatriens organisering, de ikke-psykotiske lidelser og den motive-rende samtale. Evalueringen viser, at forløbet har ramt et generelt behov hos aktø-rerne i jobcentrene, og at de har fået højt udbytte af undervisningens elementer. Succeskriterierne for kompetenceudvikling er hermed opnået.

Det er p.t. planen, at forløbet også skal afvikles i andre af Københavns Kommunes job- og beskæftigelsescentre. I en vis grad er denne del af projektet derfor foran-kret.

Hvad angår de tværfaglige sagskonsultationer, har de haft form af hhv. åben råd-givning og sagssparing, sidstnævnte som en del af kompetenceudviklingsforløbet. Erfaringerne har været, at der har været lavt fremmøde på tilbuddene. Samlet set har der dog været 56 konkrete sager til tværfaglig sagskonsultation og dermed er succeskriteriet opnået.

Endelig har et succeskriterium været, at udvikle en samarbejdsmodel for at styrke samarbejdet mellem jobcentre og Region Hovedstadens Psykiatri. Det foreslås i projektbeskrivelsen fra oktober 2012 at dette opnås ved etablering af et egentligt tværsektorielt team ”som gennenmgår udvalgte sager i regi af jobcentrene (…)

Eksterne faktorer

Kompetenceudvik-ling

Tværfaglige sags-konsultationer

Forsøg med tværsek-torielt team


39

med henblik på at afklare den unge og vurdere det konkrete behov for behand-ling”.8

Omend et samarbejde omkring tværfaglig sagssparring er etableret (som dog er begrænset til projektperioden), er der er imidlertid ikke etableret en teamstruktur til afklaring af de unges sager i løbet af projektet, hvorfor der ikke, ved afslutningen af projektet, kan gives anbefalinger herom. Succeskriteriet er dermed ikke opnået.

Det øgede tværsektorielle samarbejde om de unge skulle optimalt set have lagt spo-rene til en tidlig opsporing for psykisk sygdom i jobcenteret og herefter et samar-bejde om det videre behandlingsforløb. Udviklingen og afprøvningen af et screeningsredskab er endnu ikke færdig som følge af gentagne forsinkelser. Der er indsamlet data til brug for en pilotvalidering, men omfanget er så småt, at der betydelig usikkerhed forbundet med resultaterne. En systematisk opsporing af de unge i målgruppen er som følge af screeningsred-skabets forsinkelse ikke sket, og blandt de unge, der har deltaget i pilotvaliderin-gen, har der ikke været taget skridt mod egentligt, tværsektorielt samarbejde, ek-sempelvis med de praktiserende læger eller behandlere på PCS. Kompetenceudviklingen og informationsindsatserne har gødet jorden til et nærme-re, tværsektorielt samarbejde, idet deltagerne har fået et fint og relevant udbytte særlig af undervisningen. Inden for projektperioden er denne viden dog ikke kom-met i spil ift. øget samarbejde, fx. med de praktiserende læger. Det tværsektorielle samarbejde har således været begrænset til den tværsektorielle sparring og projektorganisationen, der afsluttet med projektet. På baggrund af det ovenstående, er COWIs samlede vurdering, at projektet ved afslutningen er lykkedes med delelementer i projektet, men kun i begrænset grad har opnået det overordnede formål for regionens pulje, at styrke det tværsektorielle samarbejde mellem hhv. Region Hovedstadens Psykiatri og Ungecenteret i Jobcen-ter København. Tilbage står en række vigtige erfaringer om et kompliceret forløb; erfaringer, der kan inddrages fremadrettet i forbindelse med implementering af screening og tiltag til håndtering af psykisk sygdom i jobcentrene.

8 Notat, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen, d. 5. oktober 2012.

Overordnet formål


Bilag A Spørgeskemaundersøgelse Bilaget indeholder en præsentation af de samlede resultater fra den kvantitative undersøgelse af de tre undervisningsforløb.


41

1 Hvad er din primære jobfunktion?

(N=37)

2 Hvor er du ansat?

(N=37)

68%

27%

5%Beskæftigelseskonsulent

Beskæftigelsesassistent

Underviser/vejleder

Andet

65%

3%

32%

JobcenterKøbenhavn,Ungecenteret

JobcenterKøbenhavn,Arbejdsfastholdelse

Center forKompetence ogBrobygning

Andet


3

Angiv din længste afsluttede uddannelse:

(N=37)

4 Angiv din anciennitet indenfor beskæftigelsesområdet:

(N=37)

8%

49%

43%

Folkeskole

Gymnasium

Kort videregåendeuddannelse

MellemlangvideregåendeuddannelseLang videregåendeuddannelse

3%

19%

24%

27%

27%Under 1år1-3 år

3-5 år

5-10 år

Over 10år


43

5

Har du en psykiatrisk efteruddannelse?

(N=37)

Hvis ja, hvilken? Har læst psyk. på RUC og Coaching? Tæller det? Miljøterapeut

Men har taget flere kurser i samtaleteknik samt psykiatriske diagnoser

Psykiatrivejlederuddannelse v. Psykiatrifonden

Psykiatrivejleder

Pædagogisk diplomuddannelse i psykologi.

11 %

86 %

3 %0

5

10

15

20

25

30

35

Ja

Nej

Ved ikke


6

Har du tidligere arbejdserfaring indenfor psykiatriområdet?

(N=37)

Hvis ja, hvilken?

Har arbejdet med psykisk sårbare i beskæftigelse og væresteder

Psykologisk rådgivning, socialt arbejde med udsatte og rehabilitering

Terapeutuddannelse

Har arbejdet som socialrådgiver på krisecenter + børnehjem

Indenfor socialpsykiatrien

Har arbejdet med udsatte i socialforvaltningen i 6-7 år. Havde tæt samarbejde med DPC.

Center for torturofre

Det tidligere "Åndssvageforsorgen"

24 %

76 %

0

5

10

15

20

25

30

Ja

Nej

Ved ikke


45

7

I hvilken grad er du tilfreds med indholdet af det samlede undervisningsforløb?

(N=37)

8

I hvilken grad er du tilfreds med brugen af følgende elementer i undervisningen?

Oplæg

(N=37)

86 %

11 % 3 %0

5

10

15

20

25

30

35

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Ikke tilfreds

Ugyldig besvarelse

95 %

5 %0

5

10

15

20

25

30

35

40

I høj grad

I nogen grad

I mndre grad

Ikke tilfreds


Øvelser

(N=37)

Videomateriale

(N=37)

43 %49 %

8 %0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Ikke tilfreds

62 %

27 %

5 % 3 % 3 %0

5

10

15

20

25

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Ikke tilfreds

Ugyldig besvarelse


47

Teater

(N=37)

Actioncards

(N=37)

67 %

30 %

3 %0

5

10

15

20

25

30

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Ikke tilfreds

70 %

16 % 14 %0

5

10

15

20

25

30

I høj grad

I nogen grad

i mindre grad

Ikke tilfreds

Ugyldig besvarelse


Uddyb evt. din besvarelse af spørgsmål 8 og 9:

Actioncards med de forskellige "kasketter" - kaptajn, detektiv osv. kunne bruges i samlingen

Fantastiske actioncards, specifikke, præcise og anvendelige. De to lægers oplæg var fantastiske og brugbare - men for korte!

Rollespil kan være svært at få noget ud af. Rart med en professionel kommentar til skuespillet.

Fantastisk med actioncards

Kunne godt foreslå at der blev inddelt i mindre grupper, som kunne lave øvelser sammen efter endt oplæg. Hver gruppe kunne holde et lille oplæg.

God spredning og rart med meget information i stedet for øvelser

Da jeg ikke har været på sådanne kurser/undervisning er jeg meget åben for under-visning, selvom jeg ikke kan lide at være i fokus, men alligevel synes jeg, at jeg læ-rer meget, når der er eksempler, teater osv.

Det kunne måske gøre det en anelse bedre, hvis deltagerne i lidt højere grad blev ak-tive, altså flere øvelser, flere diskussioner.

God idé med varieret undervisningsform

Undervisningsforløbet har været velstruktureret, inspirerende og lærende. Valget af kompetente undervisere, der har formidlet stoffet godt, har gjort det til en super god oplevelse at være her.

Jeg har personligt nyt godt af, at få repeteret undervisningsmaterialet igen. Denne form for undervisning vil jeg ønske/håbe jeg vil kunne få igen om 2-3 år igen.

Gode undervisere, indhold, og vekslen mellem oplæg, øvelser og teater.

Velgennemtænkt balance mellem oplæggene. Kompetente undervise-re/oplægsholdere

Høj kvalitet og passende variation i undervisningen

Actioncards er topdollar. Teatret medvirkede til at fremhæve det sagte.

Mere tid til oplægsholder, for at nå det forberedte materiale.

Inspirerende og nærværende undervisning.


49

9 I hvilken grad vurderer du, at følgende emner i undervisningsforløbet er an-vendelige for din jobfunktion?

Organisering, henvisning, visitation og behandling i Region Hovedstadens Psykiatri

(N=37)

Ikke psykotiske lidelser

(N=37)

70 %

27 %

3 %0

5

10

15

20

25

30

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Emnet er ikkeanvendeligt for minjobfunktion

73 %

27 %

0

5

10

15

20

25

30

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad



Den motiverende samtale og opmærksomhedspunkter i samtalen med psykisk sårbare per-soner

(N=37)

Uddyb evt. din besvarelse:

Det er fint at være opmærksom på samtalen - men det er for kort tid til at få noget konkret ud af det hvis det ikke allerede er noget man er introduceret i.

Rigtig godt med en generel introduktion/viden om ovenstående emner.

Det med samtalen kunne jeg godt bruge meget mere uddybet Gerne mere om den motiverende samtale i praksis - f.eks teatret

Jeg får redskaber, jeg kan anvende inspirationsmateriale som jeg kan vende tilbage til, når jeg behøver at blive frisket op i hukommelsen!

Det hele vil kunne bruges og anvendes… Igen vil det være vigtigt hvis man kan bli-ve opdateret ca. 2 år.

Forløbet er meget komprimeret og derfor har jeg sat kryds i "i nogen grad" i forhold til den motiverende samtale.

Gerne mere tid til de enkelte emner - især tid til spørgsmål.

Grundet målgruppens afgrænsning vil det højst sandsynligt ikke være relevant at henvise til psykiatrien, men der kan være undtagelser.

Emnerne er anvendelige for min jobfunktion, men jeg har allerede haft en del un-dervisning i dette, hvorfor det ikke var så relevant igen i undervisningsforløbet.

Meget gerne mere konkret i undervisningen. Samtalen er vores hoveredskab i kon-takten. Genre flere øvelser/rollespil. Øvelser i at bruge konkrete ord mv.

Det var lærerigt at se en "tænkt situation" og få lov til at "brainstorme" omkring emnet. At se hvordan situationen kan udvikle sig, når man griber den an på forskel-lig måder.

70 %

27 %

3 %0

5

10

15

20

25

30

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad



51

10 I hvilken grad har undervisningsforløbet øget dit kendskab til den overordne-de organisering af Region Hovedstadens Psykiatri?

(N=37)

11

I hvilken grad har undervisningsforløbet øget dit kendskab til følgende emner?

Visitations- og henvisningsmuligheder for personer med ikke psykotiske lidelser

(N=37)

60 %

32 %

8 %0

5

10

15

20

25

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Undervisningsforløbethar ikke øget mitkendskab tilorganiseringen

57 %

40 %

3 %0

5

10

15

20

25

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Undervisningsforløbethar ikke øget mitkendskab til emnet


Behandlingstilbud til personer med ikke psykotiske lidelser i Region Hovedstadens Psykiatri

(N=37) Forskellen mellem behandlingstilbud til personer med ikke psykotiske lidelser i hhv. primær og sekundær sektor.

(N=37)

46 %51 %

3 %0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Undervisningsforløbethar ikke øget mitkendskab til emnetUgyldig besvarelse

49 % 49 %

2 %0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Undervisningsforløbethar ikke øget mitkendskab til emnet


53

Angstlidelser

(N=37)

OCD

N=37)

54 %

40 %

3 % 3 %0

5

10

15

20

25

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Undervisningsforløbethar ikke øget mitkendskab til lidelsenUgyldig besvarelse

51 %43 %

3 % 3 %0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20I høj grad

I nogen grad

I mindre grad


Ugyldig besvarelse


Depression

(N=37)

Personlighedsforstyrrelser

(N=37)

48 % 46 %

3 % 3 %0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad


57 %

37 %

3 % 3 %0

5

10

15

20

25I høj grad

I nogen grad

I mindre grad


Ugyldig besvarelse


55

ADHD

(N=37)

65 %

29 %

3 % 3 %0

5

10

15

20

25

30I høj grad

I nogen grad

I mindre grad


Ugyldig besvarelse


Spiseforstyrrelser

(N=37)

14 I hvilken grad er du enig i følgende udsagn?

Jeg har i undervisningsforløbet fået konkrete og brugbare værktøjer til at tackle samtalen med psykisk sårbare personer

(N=37)

62 %

35 %

3 %0

5

10

15

20

25

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad


32 %

65 %

3 %0

5

10

15

20

25

30

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Jeg er ikke enig iudsagnet


57

Efter endt undervisningsforløb føler jeg mig bedre rustet til mødet med psykisk sårbare personer

(N=37)

15 Har du nogen kommentarer eller forslag til undervisningsforløbet generelt?

Rigtig godt kursus, tak!

Jeg synes det har været et rigtig godt undervisningsforløb. Vil gerne have flere værktøjer til at tackle samtalen med borgeren

Jeg arbejder dagligt med psykisk sårbare og har samtaler. På den vis var jeg allerede rustet på forhånd. Alligevel har jeg fået et enormt udbytte og føler mig mere rustet.

Fokus på hvad borger kan rumme af information ved en samtale - set i lyset af hvad de fejler. Afholdelse af uddannelse på Stolpegården alle tre dage. Kommentar til be-skæftigelse: koordinator/deltager i styregruppen på projektet

Mere træning i den konkrete samtale --> evt. video af gode samtaler

Kendte meget til emner i spørgsmål 11 og 12 i forvejen.

Super spændende kursus. Meget interessant, lærerigt. Jeg ville ønske, at jeg kunne lære meget mere…. Tak for alt :)

Der kunne godt have været mere tid til at diskutere medicin i behandlinger. Have brugt mere tid til dette emne, således at der var mere tid til at spørge ind til den me-dicinske behandling og dens effekt.

For at sikre at kendskabet til temaet bringes videre ud i organisationen (Jobcentre o& Beskæftigelsescentre) kunne man have arbejdet med en mere train-the-trainer model, hvor vi fik ideer til at formidle stoffet videre til kollegaer.

Var glad for hende der arbejde for (………?) --> personlig beretning. Teatergruppen

49 % 46 %

5 %0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Jeg er ikke enig iudsagnet


var også rigtig god!

Kompetente undervisere der leverer en nuanceret viden på et komplekst område rig-tig fint og enkelt. God varieret undervisning. Super forplejning og dejligt.

I forlængelse af gennemgangen af ADHD ville jeg gerne have øget min viden om ADHD-medicin.

Evt. mere tid til øvelser - evt. opdele forløbet i 4 dage.

Der er behov for at rumme mere eksemplificering med teateraction.

Meget tilfreds.

Det har været et lærerigt og informativt forløb. Der kunne indlægges lidt flere "kor-te" pauser, tænker jeg. Gode undervisere. Genre mere videomateriale. Jeg er meget tilfreds.

Det bedste, mest relevante og velplanlagte undervisningsforløb jeg har deltaget i i årevis :)

Kommentar til spørgsmål 13: Det ville kræve mere tid før at det var "i høj grad". Øvrigt: Indholdet i kurset var rigtig godt. Ønsker længere/mere tid. Generelt ønsker jeg at forløbet varede over flere dage. Indholdet er top-relevant og meget vigtig for os, når vi møder borger i samtalen. Tak for denne gang :)

Godt undervisningsforløb, der sagtens kunne udvides. Kvalificerer i høj grad tilgan-gen til disse grupper i hverdagen/sagsbehandlinger.


59

Bilag B Beskrivelse af projektet på JKUs hjemmeside

Jobcenter spotter tegn på psykisk sygdom hos unge

16. 06. 2014

Siden 1. maj er foreløbig 30 unge ledige blevet screenet for tegn på psykiske lidelser som fx angst og depression. Det er sket som led i et nyt samarbejde mellem Jobcenter København og Stolpegården, der er Region Hovedstadens psykoterapeuti-ske center.

Kategorier: Arbejdsmarked og beskæftigelse, Inklusion og mangfoldighed

Tegn på angst og depression. Det fik 23-årige Karoline at vide, da hun i Jobcenter Kø-

benhavns Ungecenter (JKU) i sidste uge blev screenet for psykiske lidelser. Og så gik

hun hjem med et tilbud om psykologsamtaler med start i næste uge.

"Endelig! Det er først nu, jeg føler mig hørt og forstået. Jeg vil så gerne gøre det godt,

men bliver hurtigt stresset, og det hænger sammen med angst, så vidt jeg har forstået.

Mit sidste job på Bakken måtte jeg forlade efter blot et par måneder. Lige siden jeg gik

ud af folkeskolen, har jeg vidst, at jeg har nogle særlige problemer, men jeg har ikke før

været i kontakt med professionelle behandlere”, fortæller Karoline.

"Jeg håber, psykologen kan hjælpe mig. At vi får snakket tingene så godt igennem, at

jeg lærer, hvordan jeg nemmere kan tackle problemerne. Forhåbentlig får jeg lidt lettere

ved at overskue ting," siger Karoline, der har søgt ind på pædagogseminariet.


Høj forekomst

Den frivillige screening og samarbejdet med Stolpegården bygger ovenpå Jobcenter

Københavns eksisterende indsats med helbredsafklarende samtaler til unge med et

diffust psykisk problem. Det er samtaler, der gennemføres af medicinstuderende.

Jobcentret diagnosticerer ikke og tilbyder ikke behandling, men alene en screening,

hvis man i løbet af den første samtale fornemmer, at den unge har et diffust psykisk

problem. Screeningen gennemføres ved hjælp af et nyt værktøj, som Psykoterapeutisk

Center Stolpegård har udviklet efter erfaringer fra England og Tyskland.

Foreløbig viser det sig, at samtlige borgere, der er blevet screenet, har en høj fore-

komst af én eller flere af de lidelser, der testes for.

Screeningen kan udelukkende antyde og ikke erstatte en individuel sundhedsfaglig

vurdering. De unge opfordres efter screeningen til at henvende sig hos egen læge til

yderligere dialog, udredning og eventuel videre henvisning.

”Vi tror på, at vi kan afklare unge, som ellers kunne risikere at få et længere ophold i

systemet grundet diffuse, uafklarede helbredsklager. Når der bliver skabt en ramme

omkring helbredsafklaringen, får vi i jobcentret langt bedre muligheder for at fokusere

på at tale uddannelse og beskæftigelse med den unge”, siger implementeringskoordi-

nator Camilla Schaarup-Jensen fra JKU.

Stor interesse

Screeningen er frivillig, men der er stor interesse fra de unges side.

"Langt de fleste takker ja til tilbuddet. Og mange af dem viser os resultatet. Fra jobcen-

trets side kan vi støtte op med flere typer afklaringsforløb, som med forskellig intensitet

sætter fokus på uddannelse”, siger Camilla Schaarup-Jensen.

Beskæftigelseskonsulenterne, som står for de såkaldte førstegangssamtaler, har været

på tre-dages kursus hos læger og psykologer for at lære mere om de psykiske lidelser,

som redskabet screener for. De er blevet undervist i at stille de rigtige spørgsmål og

har fået overblik over, hvilke behandlingsmuligheder der findes.

Projektet kører foreløbig året ud og vil derefter blive evalueret.

Karoline er kun nævnt ved fornavn, fordi hun ønsker at være anonym. Redaktionen er

bekendt med hendes fulde identitet.


61

Yderligere oplysninger:

Implementeringskoordinator Camilla Schaarup-Jensen

[email protected], 29999536

FAKTA JKU screener for disse typer af psykiske lidelser, som kan stå i vejen for uddannelse og job: • ADHD (lidelse med opmærksomhedsproblemer og hyperaktivitet) • Angst • Depression • OCD (tvangslidelser) • Personlighedsforstyrrelser som fx borderline • Spiseforstyrrelser • Misbrug

december 2014 region hovedstadens … - rapport... · december 2014 region hovedstaden psykiatri...

Documents