Digitaliseret af / Digitised by

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk

For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

Digitaliseret af / Digitised by

Det Kongelige Bibliotek / The Royal Library København

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk

For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

0 OSl

130019380220

B!£5I IOTHECA REGIA HAFNIENSIS

]V)v~ty/r

Da Artiklerne i nærværende Nummer, der kun fremstilles i 24 Eksempl., ikke er skrevet til Bladet, maa Indholdet nødvendigvis faa et noget tilfældigt Præg. — Paa Bagsiden er vist, hvorledes en Side eller to eventuelt kan

udstykkes til Annoncepladser.

Ubevæbnet Neutralitet.

PREUSSERNE har ikke a l t id være t saa kr igs -

lys tne og ve l fo rbered te som nu . Da Frede­

r ik I I døde i 1786 , v i lde man he ls t hv i le paa de

mange Laurbær , han havde samle t . Fo lke t var

dvask ; de Velhavende tænkte kun paa a t more

s ig ; man havde lave t s ig en Cosmopol i t i sme

af samme Ar t som den danske Europæisme; Kon­

gen , Freder ik Wi lh . I I ( f 1797) , v i lde have Fred

for enhver Pr i s . Ganske lykkedes de t ham dog

ikke . I 1787 maat te han h jælpe s in Svoger , Ar­

ves ta tho lderen a f Hol land , der var b leven for ja ­

ge t ; senere maat te han sende en Armé t i l Po len

for a t faa en Par t dera f ved Del ingen , og i 1792

lokkede Kejser Leopold ham med paa e t Tog t i l

F rankr ig for a t redde Kongehuse t . Han høs tede

dog hverken Guld e l le r Ære derved og var g lad

ved a t kunne s lu t te Fred i Base l 5 . Apr i l 1795 .

Men han vandt dog é t , som han sa t te sær l ig

Pr i s paa : ved en Trak ta t a f 16 . Ju l i 1796 aner ­

kendte Frankr ig Nord tysk land som neut ra l t Land .

Hans Ef te r fø lger Fred . Wi lh . I I I ( - j - 1840) var

he ld igere , i de t minds te i Begyndelsen . I e l l eve

Aar havde Preussen Fred . De Sagkyndige g jorde

ham opmærksom paa , a t de t ved de s ids te Kr ige

havde v is t s ig , a t Hæren s tærk t t rængte t i l Re­

former , og a t de t var nødvendig t a t an lægge en

Række Grænsefæs tn inger , men Kongen v i lde in ­

te t høre , skønt Kr igen rasede rundt omkr ing ham

og a l le kendte Bonapar tes Herske lys t og Hen­

syns løshed . Han s to lede ube t inge t paa Neut ra l i -

te t s lø f te t a f 1796 , beundrede den unge f ranske

Hel t og var s ikker paa , a t han var a l t fo r r idder ­

l ig t i l a t b ryde s i t Ord . Napoleon lod ham bl ive

i den Tro , for a t han sku lde forholde s ig ro l ig ;

han smigrede ham endog of f ic ie l t , skønt han i

p r iva te Samta le r ikke lagde Skju l paa , a t han

forag tede baade Kongen og de t p reuss i ske Kær-

l ingefo lk .

Se lv da Napoleon 1803 brød Neut ra l i t e t s t rak-

ta ten og besa t te Hannover , der laa mid t i de

preuss i ske Lande , fo rhold t Kong Freder ik Wi l ­

he lm s ig ro l ig , og de t samme var Ti l fælde t , da

Kr igen mel lem Frankr ig og Øs te r r ig udbrød i

Sep tember 1805 . Der begyndte dog paa den Tid

b landt jævne Folk i Ber l in a t rø re s ig en Del

Harme over Reger ingens Ligegyld ighed l ige over

for Forsvarssagen . Napoleon b lev l id t ængs te l ig

og sendte Marcha l Duroc for i S t i lhed a t under ­

søge Forholdene . Da han kom t i lbage , fo r ta l te

han om de t p reuss i ske Mi l i tærvæsens e lendige For ­

fa tn ing . Napoleon b lev der for mere dr i s t ig og gav

3 . Oktober Bernadot te Ordre t i l paa Vejen mod

Øste r r ig a t skyde Genvej gennem Anspach , skønt

de t te var preuss i sk Land . Reger ingen g jorde ikke

ande t end sende en Lieu tenant og tyve Husarer

imod ham. Denne Begivenhed fors tærkede dog

Harmen b landt Folke t , saa ledes a t Reger ingen

maat te tage Hensyn der t i l , og samt id ig øvedes

der e t s tærk t Tryk paa Preussen f ra Rus lands

S ide . Kejser Alexander re j s te endog se lv t i l Ber ­

l in fo r a t paav i rke Reger ingen .

Saa s t rammede man s ig ende l ig op ; den 3 .

November 1805 e rk lærede Kongen , a t han f rem­

t i d i g v i l d e i a g t t a g e e n b e v æ b n e t N e u t r a l i t e t .

Men ef te r S lage t ved Aus te r l i t z 2 . Dec . be tænkte

han s ig igen ; 15 . Dec . s lu t tede han i Wien en

of fens iv og defens iv Al l iance med den f ranske

Gesandt og f ik t i l Gengæld Hannover . Saa var

han igen g lad : nu havde han to Gange faae t s in

Neut ra l i t e t garan te re t og kunde spare de mange

Mi l i tærudgi f te r . Han lod s t raks Arméen afvæbne ,

men da Napoleon e r fa rede de t te , nægtede han a t

ra t i f i ce re Trak ta ten og underskrev den ikke , fø rend

der (15 . Febr . 1806) var t i l fø je t den Bes temmel­

se , a t a l le p reuss i ske Havne skulde lukkes for

enge lske Skibe . Kongen var nødt t i l a t gaa ind

derpaa , skønt de t medfør te Kr ig med Englænderne ,

som blokerede hans Havne og kaprede Skibe i

hundredevis , samt id ig med a t den preuss i ske In­

dus t r i øde lagdes fu lds tændig t paa Grund af Ud­

førse lens Afskær ing .

Da Napoleon mærkede , a t han kunde byde

Preusserne hvad de t sku lde være , g ik han v ide­

re . Han udta l te s ig s tedse mere forag te l ig t om

dem. Al le rede i Mar t s 1806 t i l lod han Mura t a t

a f runde s i t nye S torher tugdømme Berg ved a t

annekte re nogle Grænseprovinser , der t i lhør te

Preussen . 1 Jun i Maaned , da Ta l leyrand forhand­

lede med Lord l i a rmouth om Fredss lu tn ingen ,

y t rede han , a t hv is England v i lde have Hanno­

ver t i lbage — der t i lhør te Preussen — skulde

de t Ønske ikke møde nogen Vanske l ighed , og i

Ju l i s t i f t ede Napoleon Rhinforbundet , de r ud t ryk­

ke l ig havde t i l Maal a t knække Preussens Magt .

Saa nødtes den preuss i ske Reger ing t i l endnu en­

gang a t s t ramme s ig op , og den 9 . Augus t be­

s temtes de t , a t en Del a f Arméen skulde mobi l i ­

se res , dog „nur no tdur f t ig . " Men de t var for s i lde .

Napoleon sendte s t raks Ber th ie r t i l Bayern

for a t undersøge , om Vejene t i l Ber l in var fa r ­

bare for en Armé. Da han var b leven s ikker i

den Henseende , for langte han , a t Preussen skul ­

de a fvæbne . Samt id ig samlede han s ine Tropper

ved Rhinen og i de syd tyske Lande , som var a l ­

l i e rede med ham. Den preuss i ske Reger ing opda­

gede ende l ig , a t Kr igen var uundgaae l ig og sendte

med megen Værdighed e t Ul t imatum t i l Par i s ,

der for langte , a t de f ranske Tropper sku lde t ræk­

kes ud a f Tysk land . Det var ledsage t a f e t , a f

Kongen se lv skreve t , Brev , som Napoleon ka ld te

„une brochure miserab le" , der for ta l te om, hvor

dybt han havde krummet Ryg for Napoleon , og

hvor s le t han var b leven lønne t .

Napoleon var a l le rede dengang re j s t t i l Tysk­

land og f ik førs t Breve t / . Oktober i Bamberg .

Han gav s t raks Ordre t i l F remrykning; den 10 .

s log han en Afde l ing a f den preuss i ske Hær ved

Saa l fe ld , og den 14 . — 7 Dage e f te r Kr igens Ud­

brud — t i l in te tg jorde han he le Arméen ved Jena

og Auers tåd t .

Kongen f lyg tede t i l Kønigsberg og forsøgte a t

samle de spred te Levninger a f Arméen , men de t

var umul ig t . Der var mange Fæstn inger i Lan­

de t , t i lde l s endog med s tærk Besætn ing , men de

var i en e lendig Ti l s tand og overgav s ig næs ten

uden Sværds lag . Den 27 . Oktober ho ld t Napoleon

Ind tog i Ber l in og tvang Minis t rene t i l a t a f lægge

ham Troskabsed . Den 9 . Ju l i maat te Kongen af

Preussen s lu t te Fred i T i l s i t , a f s taa henved 3000

• Mile Land og be ta le 140 Mi l l ioner Francs for ­

uden de kolossa le Summer , som Kr igen havde

kos te t , ikke minds t ved Franskmændenes Udskr iv­

n inger , P lyndr inger og Ødelæggelser . Desuden

maat te han f inde s ig i , a t f ranske Tropper ho ld t

Lande t besa t , t i l Pengene var be ta l t , hv i lke t va­

rede længe .

Førs t e f te r a t de t te var ske t , f ik Preusserne

Øjnene op , skab te en s tærk Armé og begyndte

paa de t s to re endrægt ige Kul tura rbe jde , som ef te r -

haanden har g jor t Lande t saa mægt ig t og anse t .

— M e n d e t v a r d y r e L æ r e p e n g e !

Vilh. Klein.

Danmarks Fremtid.

Nu, da vore unge Mænd e r indka ld te og man­

ge i vor t Land i uhyre Spænding vente r

paa de s to re Begivenheders Udvik l ing , fø les de t

saa tyde l ig t , a t v i e r smaa , men t i l l ige , a t v i e r

m e g e t m i n d r e , e n d v i b e h ø v e d e a t v æ r e .

Har vor t Fo lke legeme mere en levende S jæl og

en Samvi t t ighed , der ikke he l t sover , da maa der

være en Anger over en s lø j og ur imel ig For t id .

Er der da en saadan Anger i vor t Fo lk , de t s to re

menige Folk Lande t over? Svar : maaske og maa-

ske ikke . . . den e r næs ten umærkel ig , og a l t -

s a a — u d e n B e t y d n i n g . D e r e r i v i s s e K r e d s e

en levende og of fe rv i l l ig In te resse for vor Hærs

og F laades Tr ivse l . Men de t e r dem, som a l t id

e l le r meget længe har være t vaagne ; de t e r dem,

der har skabt vore f r iv i l l ige Korps , deres Udrus t ­

n ing og den Aand, der bærer dem; de t var d i sse

Kredse , der gav Forsvars indsaml ingen af 1913 s i t

— 3 —

lykke l ige Udfa ld ; de t e r dem, der har f remtvun­

ge t enhver Rigsdagsafgøre l se i Forsvare t s Favør .

Det e r dem, der ogsaa nu i d i sse T ider bærer

vor t Land . Uden d isse Kredse v i lde v i være

for tab te .

Men Folke t som Helhed Landet over —

er der en Bevægelse a t spore hos de t? Hvis der

var de t , maa t te der som a l t berør t v i se s ig en

v i rksom Anger over en menings løs For t id , en le ­

vende Uro for Fremt iden t i l a t vække Angeren .

Men in te t a f de t te kan mærkes . Man har se t l id t

soc ia l Offerv i l l ighed t i l Beds te for vore Solda­

te rs gode Bef indende under Indka lde lsen ; men

de t har in te t med den v i rke l ige Fædre landskær­

l ighed a t gøre .

Nej , fo r a l le os , der i de svundne Aar , t rods

b i t re Kampe om de t se lvfø lge l ig t ene fornødne ,

t rods f ladbundet Verds l ighed og svære Udske je l ­

se r — har t roe t paa en lykke l ig Fremt id for de t

danske Folk , e r de s ids te T ider ikke en Bekræf­

te l se . — Ganske v is t , vor t Fo lk e r f r i t , vor t Land

urør t , men — hvad der e r hændt med Belg iens

Land og Folk , knnde være hændt os . In te t ondt

e r ske t os , a l t ondt kunde være ske t . Og de t

e r denne f ryg te l ige Mul ighed , der s tad ig har svæ­

vet over os , som Folke t burde have se t og fø l t

saa in tens iv t og vo ldsomt , a t de t s Tænke- og Le-

vemaade var rad ika l t fo randre t . In te t i denne

R e t n i n g e r s k e t m e d o s , h v a d m e g e t v i s e r . F r e m ­

t iden , som med a l le s ine onde Mul igheder rum­

mer en for færdende Uvished , Fremt iden , som

med hver t ny t Minut s t rømmer ny ind over os ,

f inder os s tad ig sovende . Hvad ska l der da t i l

fo r a t vække de t te Fo lk!? Vor Reger ing hy l le r

os i den in te rna t iona le Korrek theds Klædebon,

og v i ven te r vor Fre l se deraf . Men Folke t —

Folke t ! de t har in te t krævet , hverken de t te e l ­

l e r ande t , hverken meget e l le r l id t . Man spørger

uv i lkaar l ig t : var de t nødvendig t ved Kr igens Ud­

brud a t indskærpe de t te Folk Rol ighed? El le r

var de t nødvendig t a t kneble vor Presses Se lv­

s tændighed — var den for s to r?

Man har i e t Par Valgkredse a r rangere t ra ­

sende Valgkampe, som om Verdenskr igen kun

var e t Ord ; a l le de gamle S lagord f ra t id l igere

Valgkampe har igen være t i Brug , gamle Par t i ­

de l inger og øvr ige Forudsætn inger paany g jor t

T jenes te . Al t som før , in te t lær t , in te t g lemt . Det

synes mig a t være den t r i s te Sandhed om de t

danske Folk , som, ganske v is t under ind ignere t

Pro tes t , i T iden før Kr igen a f en „a l t id pess i ­

mis t i sk Her re" e r b leven ka ld t e t „ re t øde lag t

Fo lk" ; han har faae t Re t og har maaske „haab-

løs Uds ig t" t i l bes tandig a t faa Re t .

Samme Mand har en Gang f remst i l l e t i Re­

sumé de t danske Folks His tor ie læs t for f ra . En

s t igende Lin ie ! E t ukue l ig t Mod! Trods Neder ­

lag a ldr ig s laaede var ig t ned . Trods Se j r a ldr ig

var ig Fremgang. Al t id omgiven og underg iven

overmægt ige Forhold og der for i Længden taben­

de . Vi e r reducerede , men in te t Fo lk har en me­

re ærefu ld His tor ie . Vi har tab t , men ikke saa

meget mod Mennesker . Vor Bel iggenhed som e t

l i l l e l e t t i lgængel ig t Land mel lem s tore vanske l ig t

t i lgængel ige Lande har skabt vor Skæbne . Klemt

imel lem Skjo lde , g jor t a fmægt ige mes t a f Forhold ,

hvorover v i ikke raadede , e r v i b leven de smaa

— al t for smaa i vore egne Tanker !

F a t M o d , o D a n m a r k , d u h a r i n t e t a t

f o r t v i v l e o v e r m e r e n u e n d f ø r !

Vor Skade , de t e r vor a l t fo r r inge Ti l l id t i l

egen Kraf t , de t e r vor a l t fo r ens id ige Kær l ig­

hed t i l F reden t rods a l t paa enhver Bet inge lse ,

de t e r f remdeles vor uhyre , ja , ind t i l de t l a t t e r ­

l ige d revne Civ i l i sme, der forb inder s ig med en

sand Tyrker t ro paa den demokra t i ske Recept

som Universa lmidde l mod a l le Skader .

Vaagn , du danske Folk , re j s d ig! Lær af d in

His tor ie , b l iv k log a f Skade! Søg a t f inde den

Sandhed , du har forag te t og tab t ! Da v i l du a t ­

te r vokse i indre og ydre Kraf t og beskæmme

a l le dem, der har ment a t have Ret t i l a t tv iv le

om din Fremt ids Sundhed og S tyrke .

Tag d in Daab af T iden , som nu e r , og lad

d in Ungdom fødes paany! Da ska l ingen s laa

d ig ned . S laae t ned v i l du re j se d ig igen . — Og

saa e r v i t rygge . Filskov Skole. R. Kaae.

Nærer det danske Folk en særlig

Forkærlighed for Tyskland?

INDTIL for faa Aar s iden v i lde man f inde e t

Spørgsmaal som de t , de r s taar over d i sse Li ­

n ie r , fu lds tændig over f lød ig t , fo rd i man dengang

s le t ikke kunde tænke s ig Mul igheden a f to Me­

ninger om, hvor ledes de t maat te besvares , om de t

v i rke l ig b lev s t i l l e t .

4 —

Var de t ikke Tyskland , som førs t ved en

Blanding a f Sv ig og Bru ta l i t e t røvede Sønder jy l ­

land f ra os og dernæst brød e t i den t reen ige

Guds Navn af lag t Løf te om a t l ade de t danske

Nords lesv ig komme t i lbage t i l Danmark? Og e r

de t ikke Tyskland , som den Dag i Dag haaner

og for fø lger a l t , hvad dansk e r i e t Land , der f ra

Ar i lds T id har være t dansk?

En sær l ig Forkær l ighed for Tysk land? Hvem

vi lde ikke for en ha lv Snes Aar s iden have ka ld t

saadan e t Spørgsmaal dumt og over f lød ig t , saa

sandt som der ikke kunde tænkes ande t Svar end

e t k l a r t o g f u l d t t o n e n d e N e j !

S iden da e r der imid le r t id ske t mangt og me­

ge t , som gør Spørgsmaale t ak tue l t . Vi har se t fo r ­

ske l l ige Reger inger k rumme Ryg for Tyskland

med de ydmyges te Fors ikr inger om, a t in te t e r

os kærere end a t være vor mægt ige Nabo t i l Be­

hag . Vi har se t e t Reger ingspar t i kæmpe for —

og de lv i s gennemtrodse — en Forsvarsordning ,

som ingen Sagkyndig tu rde s ige god for , men

men som havde den Egenskab , a t den under en

eventue l S tormagtskr ig kunde gøre os t i l e t l e t

Byt te for den nærmes t l iggende af de kr igs ­

førende Magter . Og vi har ende l ig i den a l le r s id­

s te Tid se t to Ar t ik le r — den ene værre end den

anden — i hv i lke der med Reger ingens Bi l l ige l se

le f les fo r Tysk land paa den usmagel igs te Maade .

Den ene af d i sse sky ldes Reger ingspar t ie t s

Fører , Hr . J . C . Chr i s tensen ; den handlede

om „Pol i t i sk Fred og na t iona l Fred" og of fen t ­

l igg jordes i „Tiden" . Meningen med den synes a t

være denne : a t fo rs ikre Tyskland om, a t se lv om

de t engang b l iver s laae t ned af s ine F jender , og

se lv om disse F jender — dels for a t svække den

overvundne saa meget som mul ig t og de ls for a t

gøre en gammel Synd god igen — skulde t i lbyde

os Nords lesv ig , saa v i l v i dog ikke modtage de t .

\ i v i l s l e t ikke have de t danske Sønder jy l land

t i lbage , fø r „Højmodighed og Ret færd ighed" en­

gang har se j re t i de t tyske Folks S ind , saa Tysk­

land se lv g iver os de t , fo rd i de t fø le r , a t de t in ­

gen Ret har t i l a t beholde de t .

At vore Landsmænd Syd for Grænsen , der i

de senere Aar har modtage t saa mange Spark

her f ra Konger ige t , ha r lær t a t være nøjsomme,

ses b l . a . dera f , a t e t Blad som „Flensborg Avis"

f inder Anledning t i l f l e re Gange a t ud ta le s in Glæ­

de over denne Ar t ike l , b lo t fo rd i der i den f in ­

des ud ta l t e t Haab om Genforen ing . Blade t luk­

ker Øjnene for den Omstændighed , a t Hr . J . C .

Chr i s tensens Haab e r bygget paa e t saa s le t

Grundlag som ve l mul ig t . „Højmodighed og Ret ­

færd ighed" — kan man overhovede t tænke s ig

d i sse Egenskaber i Forb inde lse med prø js i sk Tan­

kegang?

Men a t Sønder jyderne e r nø jsomme, e r saa-

mænd ikke saa sær t , og naar man har læs t Ar­

t ik len „Deutsch land , Nordschleswig und Dane­

mark . Von e inem Danen" i „Preusz i sche Jahr -

b i icher" , fo rs taar man saa godt , a t de kan fø le en

v i s Takneml ighed over , a t Hr . Chr i s tensens Ud­

ta le l se r ikke e r værre , end de e r . Thi hvad „En

Dansker" — a l ias Hr . Marcus Rubin — vo­

ver a t skr ive i de t tyske Tidsskr i f t , e r saa uvær­

dig t , a t mange heref te r næppe vi l kunne bekvem­

me s ig t i l a t ka lde ham dansk — uden Gaase-

ø jne . Ikke a lene e rk lærer han saa ro l ig t , som var

de t den na tur l igs te Sag af Verden , a t „§ 5 t i lhø­

re r For t iden" , og a t „kun Daarer og Folk uden

Indf lyde lse tænker i Danmark paa en Genopvæk-

ke lse a f § 5 e l le r saadan noge t"*) , men han ka l ­

der t i l l ige de danske Sønder jyder for „en prø j ­

s i sk Grænsebefo lkn ing" , som han nævner i Mod­

sætn ing t i l „os Danskere" . Hele Tankegangen i

Ar t ik len e r saa ko ld og ufø lsom og i den Grad

b lo t te t fo r Nat iona l fø le l se , a t „Kr is te l ig t Dagblad"

burde have haf t Re t , da de t skrev , a t For f . „s taar

a lene paa denne Opfa t te l se herh jemme, saa a lene ,

a t de t tu rde være symbolsk , naar han maa gaa

t i l e t p rø j s i sk Tidsskr i f t fo r overhovede t a t faa

den f remsa t" .

Men desværre - - Blade t havde ikke Ret . Ikke

a lene unders tø t tede Dr . Edv . Brandes Hr . Rubin

i „Pol i t iken" , men de t op lys tes endog , a t Rege­

r ingen havde læs t Ar t ik len i Manuskr ip t , fø r den

sendtes t i l Tysk land , og godkendt den . At de

sædvanl ige Laka jb lade , da de t te b lev bekendt ,

s t raks var rede t i l a t gøre Hr . Rubin t i l en S ta t s ­

mand af Rang og hans Ar t ike l t i l e t sandt Mes te r ­

værk , e r saa se lvfø lge l ig t , a t man næppe behøver

a t f remhæve de t . Hel le r ikke v i l de t undre , a t

„Ti l skueren" g jorde „Kr is te l ig t Dagblad"s gode

Mening om danske Tidsskr i f te r t i l Skamme og

skyndte s ig a t e rhverve Ar t ik len , da den førs t

havde vakt Ops ig t , og gennem Ri tzaus Bureau

lod publ icere , a t den v i lde b l ive t ryk t i Sep tem­

berhæf te t . Det enes te , der e r egne t t i l a t vække

Forundr ing , e r den Omstændighed , a t der kun

e r f remkommet saa faa v i rke l ige Pro tes te r mod

*) „Flensborg Avis"' Oversættelse.

— 5 —

Hr. Rubin og Reger ingen . Der burde have re j s t

s ig e t Skr ig a f Harme mod Hr . Bern tsen og hans

Kol leger , en ens temmig Pro tes t , de r kunde have

faae t Tabure t te rne t i l a t vak le under dem. Men

i S tede t fo r de t te har man i konger igske Blade

saa godt som ikke se t ande t end Ti l s lu tn ing , h i s t

og her i sprængt e t Par spagfærd ige Bemærknin­

ger om, a t Reger ingen nok kunde have tage t For ­

behold mod den Form, hvor i For f . havde f rem­

sa t s ine iøvr ig t saa kor rek te Anskue lser !

Men re t bese t e r der ve l he l le r ingen Grund

t i l a t undres over den r inge Pro tes t , de r e r kom­

met t i l Orde . Takke t være de t saa a t s ige i a l l e

Henseender demora l i se rende Regimente , v i har

leve t under den s ids te ha lve Snes Aar , e r man

omsider naae t der t i l , a t de t ikke mere over rasker

os , naar vor Reger ing fore tager s ig — el le r b i l ­

l iger — noget , de r kan v i rke nedbrydende i den

ene e l le r den anden Retn ing . Den Slags Ting hø­

re r t i l Dagens Orden nu om Stunder , og de t e r

kun de færres te , der g ider p ro tes te re mod dag­

l igdags Ting .

Men Spørgsmaale t : „Nærer de t danske Folk

en sær l ig Forkær l ighed for Tysk land?" t rænger

t i l en anden Besvare l se end den , Begivenhederne

synes a t g ive . Det bør s iges — ikke minds t fo r

vore sønder jydske Landsmænds Skyld — at t rods

a l t , hvad der sker her i Konger ige t , og t rods a l le

de Spark , de modtager herh jemmefra , saa har en

s to r Del a f Fo lke t — og ingenlunde den daar l ig -

s te Del — hverken g lemt Tysklands Ure t i 64 ,

i 78 e l le r i 1911 . Vi e r mange , der med de dan­

ske Sønder jyder mener , a t de f remdeles har en

Ret i fø lge § 5 , og som de le r deres Haab om, a t

den Dag maa komme, da den pol i t i ske Grænse

fa lder sammen med den na t iona le — et Haab ,

der l ige saa l id t hos os som hos Sønder jyderne

e r bygget paa noge t saa se lvmods igende som

prø js i sk Højmodighed og Ret færd ighed!

(1911) H. J.

Virk for Tilgang af Medlemmer til National-

fonden. Enhver konservativ Mand og Kvinde

bør kunne faas som Medlem.

Krig og Penge.

SOM bekendt e r de t v ig t igs te fo r a t kunne føre

Kr ig : Penge , Penge og a t te r Penge .

Kr igen har a l le rede s lug t ko lossa le Summer ,

og hver Dag, der gaar , be tegner e t enormt For ­

brug af Landenes d i sponib le Midle r . Ikke ua lmin­

de l ig an tages , a t Kr igens Var ighed i s ids te Ins tans

v i l være a fhængig af , hvorv id t de t e r mul ig t a t

b l ive ved a t skaf fe de enorme Summer , som mo­

derne Kr igs føre l se k ræver .

I de forske l l ige kr igs førende Lande har man .

s t raks ved Kr igens Udbrud t ruf fe t en Række f inan­

s ie l le Forans ta l tn inger .

T y s k l a n d a a b n e d e K r i g e n m e d B e v i l l i n g a f

en Kr igskred i t paa 5000 Mi l l . Mark , e t Be løb ,

der svarer t i l he le den tyske S ta t sgæld h id t i l . Paa

denne Kredi t e r a l le rede op tage t S tørs tepar ten ,

ide t der paa de t s to re Kr igs laan b lev tegne t ca .

4500 Mi l l . Regner man, a t Kr igen kos te r Tysk­

land 60 Mil l . p r . Dag — og de t te , skr iver , , Bør ­

sen" — er en re t a lminde l ig Antage lse , som na­

tur l igv is imid le r t id e r ganske ka lku la tor i sk — er

de t te Be løb t i l s t rækkel ig t fo r 75 Dage ef te r Laa-

ne ts Optage lse .

E n g l a n d f i k v e d K r i g e n s U d b r u d e n K r i g s -

k red i t paa 1800 Mi l l . Kr . Heraf e r h id t i l op tage t

ca . 1200 Mi l l . i kor te Laan , hv i lke t g iver gennem­

sni t l ig 275 Mil l . Kr . hver t red je Uge s iden Kr i ­

gens Udbrud . Det e r regne t , a t den enge lske

Hær og F laade h id t i l ha r kos te t S ta ten ca . 90

Mil l . Kr . p r . Uge , hv i lke t a l t saa sku lde svare t i l

de Laan , som er op tagne .

Det synes , som om de t r ige F rankr ig er

i adsk i l l ig vanske l igere f inans ie l S t i l l ing , og a t

de t s indenlandske Resourcer ikke e r t i l s t række­

l ige t i l a t imødekomme Kr igens Krav . Frankr igs

Bank , hv is S t i l l ing e f te r de nu bekendtg jor te Ba­

lancer maa be tegnes som t i l f redss t i l l ende , har

h id t i l yde t den f ranske Reger ing Kr igs forskud paa

ia l t 2100 Mi l l . F rcs . , medens der i England e r

laan t ca . 40 Mi l l . Kr . Desuden e r op tage t be tyde­

l ige indenlandske kor te Laan , ide t de nye „bons

de la defense na t iona le" ska l have funde t v i l l ig

Afsætn ing .

B e l g i e n h a r h i d t i l i E n g l a n d o g F r a n k r i g e r ­

ho ld t 500 Mi l l . F rcs . t i l De ls ren te f r i t .

Adski l l ig In te resse knyt te r s ig t i l Rus land ,

hvis F inanser Kr igen har s ted t i en hø js t pen ibe l

S t i l l ing . Afskaare t f ra s in Hovedbankier og Al l i ­

— 6 —

erede , Frankr ig , maa de t nu nø jes med s ine egne

Resourcer , de t indanlandske Marked . E t Laan

paa 300 Mil l . Rubler ska l a l le rede være optage t

og nye Skatter, hvis Provenu er anslaaet til 400

Mil l . , p lan lag te . Nu meddeles , a t der v i l b l ive op­

tage t en Række nye enorme indenlandske Laan ,

neml ig e t 5 pCt . Laan , amor t i sabe l t i 15 Aar , e t

6 pCt . s paa 1 Mi l l i a rd i 5 Aars Ska tkammerveks­

ler samt to 4 pCt.s Præmielaan, hver paa 200

Mil l . amor t i sab le i 40 Aar . l a i t d re je r de t s ig om

Laan paa ca . 2 ,5 Mi l l i a rd Rubler .

Ø s t r i g - U n g a r n e n d e l i g o p t o g s t r a k s v e d

Krigens Udbrud et indenlandsk Laan paa 500

Mil l . og har senere l igesom de øvr ige Lande t ruk­

ke t s tærk t paa s in Sedde lbanks Ydeevne .

Det e r imid le r t id ikke a lene de kr igs førendes ,

men ogsaa de neu t ra les Udgi f te r , de r s tærk t

øges a f Kr igs forholdene og foran led iger Optage l ­

sen af ny S ta t s laan . Saa ledes kan nævnes , a t

S v e j t s h i d t i l h a r l a a n t 8 0 M i l l . F r c s . , S v e r r i g

30 Mil l . Kr . , Norge 22 Mil l . I t a l i en har be­

v i lge t Forsvars laan paa ind t i l 358 Mil l . L i re ;

hera f e r a l le rede ca . 100 Mi l l . t age t i Anvendelse .

M.

Alle Vegne fra.

Red. Jessen om „Flensborg Avis".

Fra et tysk Fængsel skrev Redaktør J. Jessen Nytaars-aften 1888 til sin Hustru: „Jeg skal sige dig, hvad et godt,

dansk Blad i Flensborg er. Det er det eneste Tegn og det

eneste betydningsfulde Tilknytningspunkt i Henseende til

Danskheden. Det er et Vagtsted, et Blus, et Ly, et Tilflugts­

sted for dansk Sprog; det er en Bærer og Levendegører af

dansk Sindelag; det er en Vejleder og Frugtbargører i dansk Oplysning og Aandsliv.

Et godt, dansk Blad er et Hus paa den øde Hede, en

Oase i den golde Ørken, en Klippeø midt i det fraadende

Hav. Ja, det er mere, thi det er som Jernbanestationen paa

Heden, der fremkalder en hel By; det er som Vandfloden, der kan bringe Grøde selv i en Ørken; det er som en Ko-

ralø med utallige Revler ud i Havet, hvorover der efterhaan-

den kan lægge sig Jord og Tang og Planter og Muld, saa mere og mere indvindes fra Havet.

Uden Lignelser: Kan et dansk Blad i Flensborg møde med Intelligens, med aandelig Myndighed, med sædelig

Kraft, med en ejendommelig dansk og nordisk, i Modsæt­

ning til Tyskheden frisk og levendegørende Oplysning og

Aandsdyrkning, saa vil det ikke blot styrke de svage og

hjælpeløse; men som et Tegn, der modsiger, vil det vække

Agtsomhed, og denne kan blive til Agtelse, og denne kan blive til Kærlighed.

Det danske Folk har Evne til at optage Personer af andre Folkeslag i sig, saa de bliver danske. Men hvilken

Opgave, om vi skulde kunne staa midt iblandt Fjenderne

og vinde ny Venner for vor Sag! Pressen har en umaadelig

Magt, det Blad faar al Tid den største Udbredelse, der er det dygtigste. Kan du forstaa, at det er mig om at gøre, at „Flensborg Avis" bliver et godt Blad?"

Hvad en fransk Soldat tænkte.

1 et udenlandsk Blad finder vi følgende karakteristiske og rørende Brev fra en ung fransk Soldat til sin Kæreste:

„Kære Marie!

Meget har forandret sig, siden jeg sidst skrev til dig;

Nu er vi ikke mere paa Retræten, i tre Uger har vi stadig

haft Fremgang, stadig trængt den forhadte Fjende tilbage.

Og nu skal du ikke mere bebrejde mig, fordi jeg en Gang

fornægtede mit Fædreland under en taabelig, rød Socialist­

fane. Jeg var saa ung den Gang, havde set saa lidt, havde

ikke en Gang været udenfor den By, hvori jeg boede. Og

dog stod jeg blandt en Række indskrænkede Venner og

raabte: „Vi har intet Fædreland". Men nu har jeg set det,

Frankrig, og ingen har sagt mig: „Dette er dit Fædreland".

Jeg véd kun, at havde nogen nu sagt mig, at det ikke var det, vilde jeg have slaaet Panden itu paa ham.

Vi har passeret gennem de dejligste Egne, og Hjærtet

har banket i mig af Glæde, fordi jeg saa franske Flag vaje fra Bøndergaardene.

Men vi er ogsaa kommen gennem Landsbyer, hvor Fjen­

den har været før os, og jeg har knyttet Hænderne i Har­me over den forfærdelige Ødelæggelse, jeg saa.

Hvorfor knytter du Hænderne, tænkte jeg ved mig selv.

Det er jo ikke dine Huse, der er brændt eller plyndret, det

er jo ikke dine Hjem, som er ødelagt. Men Graaden stod mig alligevel i Halsen, og jeg greb haardt og fast om Ge­

været, naar jeg gik frem med de andre, for det var franske

Hjem, som var ødelagt, det var mine Landsmænds Hjem.

I Gaar var vi i Rheims. Aldrig har jeg troet at forstaa

mig paa Kunst. Jeg troede ikke, at en almindelig Arbejder kunde forstaa sig paa det. Men da jeg saa Resterne af den

hellige Domkirke, da, kære Marie, løftede jeg Hænderne

mod Himlen og nedbad Forbandelsen over dem, som havde forvoldt Ødelæggelsen.

Det var jo for saa vidt kun et Stenhus, og det var ikke

en Gang mit Stenhus, men jeg føler anderledes nu end før,

og mine Kammerater føler som jeg. I Aften gaar det som en Dans mod Fronten. Din Raymond".

Foreningsmeddelelser.

Ny tilkomne Medlemmer i Oktober Maaned 1914.

7296. Førstelærer Chr. Winther, Vinterslev, Hadsten. 7297. Detaillist H. P. Holst, —

7298. Bogholder Chr. Larsen, —

7299. (Ønsker at være anonym).

— 7 —

7300. Grosserer C. M. Ewald, Set. Pederstræde 34, Kbhvn. 7301. — P. W. Bjørn, Vestervold 109, — 7302. Professor Fr. Dahl, Strandgade 46, —

7303. fhv. Sognepræst F. P. J. Dahl, Dr. Tværgade 33, — 7304. Grosserer Holger Beck, Amaliegade 43,

7305. Bogbinder Joh. Briinnich, Borgergade 56, —

7306. Redaktør V. Greibe, Herluf Trollesgade 23, —

7307. Particulier L. P. Jappe, Hellerupvej 29, Hellerup.

7308. fhv. Skibsfører H. Rasmussen, Hellerupvej 4, Hellerup 7309. Kaffebrænder L. Lund, Aarhus.

7310. Farvehandler E. W. Duus, Mejlgade 19, Aarhus.

7311. Snedkermester Chr. Kortsen, Guldsmedeg. 9, — 7312. Købmand H. C. Jaster, — 7313. Forpagter R. Olsen, Hadsten.

7314. Læge F. B, Larsen, —

7315. Stationsforstander H. C. Høegh, Bjerringbro. 7316. Købmand Carl Christensen, — 7317. Hotelejer R. Madsen, —

7318. cand. pharm. L. Herskind,

7319. Trafikassistent C. Bay Petersen, —

7320. Dyrlæge Ludvig Herløv-Møller, —

7321. Købmand Chr. Lynge, Varde.

7322. Hotelejer Chr. Sørensen, Damkiers Hotel, Varde.

7323. Stationsforst. I. G. E. A. Muller, —

7324. Dyrlæge S. S. Bjerregaard, Grindsted.

7325. Forretningsbestyrer A. Christiansen, Grindsted.

7326. Manufacturist I. Maltesen, Rædersgade 2, Horsens.

7327. Kelner Alfred Clausen, Jørgensens Hotel, —

7328. Overkelner Marius Dewantier, — —

7329. — Chr. M. Nielsen, Hotel Dania, Varde.

7330. Bogholder Lauritz Christensen, Vejle Trælasthandel, Vejle.

7331. Købmand Kjeld Deichmann, Vejle.

7332. Overkelner Aage Larsen, Hotel „Kolding", Kolding. 7333. (Ønsker at være anonym).

7334. Maler N. Chr. Nielsen, Skydebjerg pr. Aarup.

7335. Postexpedient P. V. Rosenkilde, Grenaa.

7336. Rentier H. Ruder, Svingelsvejen, Nakskov.

7337. Gaardejer Chr. Madsen, Stenløse pr. Klemens St.

7338. Købmand M. Colstrup, Herning. 7339. Brygger Michael Kjær, —

7340. cand. pharm. G. Ørsleff, Apotheket, Holstebro.

7341. Frøken P. Bardenfleth, N. Farimagsgade 13, Kbhvn. 7342. Redaktionssekretær H. D. Petersen, Marstrandsborg,

Aarhus.

7343. Købmand H. E. Sørensen, Hadsten.

7344. Bager M. Hundborg, —

7345. Købmand S. P Josephsen, Mejlgade, Aarhus.

7346. Guldsmed Joh. Svinth, Søndergade 24, —

7347. fhv. Landmand Otto Møller, Estersvej 8, Hellerup.

7348. — Grosserer H. P. Hansen, Hellerupvej 12, — 7349. Justitsraad Chr. F. Holstein, Frederikkesvej 5, —

7350. fhv. Dampskibsfører H. E. Nielsen, Estersvej 10, Hel­lerup.

7351. Particulier A. Gylstorff, Brodersens Allé 6, Hellerup.

7352. Kaptain L. Bentzon, Øresundshøj, Charlottenlund.

7354. Gaardejer Frederik Larsen, Menstrup pr. Hyllinge. 7355. — Anders Johansen, Bidstrup, Næstved.

7356. — Jens P. Nielsen, Haarslev pr. Sandved.

7357. Barbermester Chr. Hansen. — — —

7358. Forpagter Lars Hansen, — — —

7359. Manufakturhdl. Fr. Kroll, Haarslev pr. Sandved. 7360. Gaardejer Ole V. Rasmussen, Ellebæksgaard, Fugle­

bjerg.

7361. Sognefoged Hans Nicolajsen, Sneslev, Fuglebjerg. 7362. Gaardejer Jacob Hansen, Kirkerup, Slagelse.

7363. Forpagter F. Rasmussen, Sønderjellinge pr. Dalmose. 7364. Gaardejer H. P. Sørensen, Haldagerlille pr. Fuglebjerg. 7365. Parcellist Christen Pedersen, Esholt — —

7366. — Jens P. Mortensen — — 7367. Lærer Dinesen, Gravengaard, Haldagerlille pr. Fugle­

bjerg. 7368. Agent Aaris, Sorø.

7369. Slagtermester Jensen, Hadsten.

7370. Direktør Th. Rasch, —

7371. Gaardejer Ingo Nielsen, Sandby pr. Hinnerup.

7372. Blikkenslagermester H. P. Salling, Vestergade 56, Aar­hus.

7373. Konditor Edv. Leonard, Clemenstorv 11, Aarhus. 7374. Dyrlæge I. S. Jensen, Hadsten.

7375. Proprietær Chr. Østergaard, Hadsten. 7376. Hestehandler C. G. A. Horn, —

7377. Gdr. Sognef. M. Laursen, Sandby pr. Hinnerup.

7378. Handelsrejsende K. C. Nielsen, Gothersgade 4, Fre­dericia.

7379. Handelsrejsende Anton Jensen, A/S Block & Andre­sen, Fredericia.

7380. Restauratør Anthony Jensen, Teatercafeen, Fredericia. 7381. Toldkontrollør T. Bugge, —

7382. Lagerchef F. L. Hansen, Købmagergade 25, —

7384. Tricotagehdl. Chr. Jensen, Gothersgade 17, —

7385. Bogholder Chr. Ripa, Horsens.

7386. Sagfører Jacob P. Nielsen, Allehelgensgade 18, Ros­kilde.

7387. Repræsentant Carl E. Jensen, Hovedgaden 34, Lyngby.

7388. Stationsforst. F. B. Petersen, Vamdrup.

7389. Tømmerhandler M. Schonning, —

7390. Speditør N. P. Petersen, —

7391. Grosserer Jacob Nielsen, —

7392. Realskolebestyrer S. Christensen, —

7393. En Sønderjyde — 7394. Godsejer L. Madelung, Østerbygaard, Vamdrup.

7395. Læge I. Brun, —

7396. Gaardejer Chr. Moos, Bastrup, —

7397. Toldforvalter A. Tornøe, —

7398. Tømrermester H. Nielsen, — 7399. Gaardejer J. Poulin, Vamdrupgaard, —

7400. Particulier Steffen Soel, —

7401. Gaardejer P. Horlyck, Bastrup, —

7404. Sognefoged J. Poulin, — 7405. Lærer H. C. L. Thaysen, Heils.

7406. Gaardejer Jørgen Eriksen, —

7402. Particulier Chr. Skousen, Vamdrup. 7403. Sogneraadsformand S. Horlyck, Vamdrup.

7407. Sognefoged, Gdr. J. Hansen, Heils.

7408. Gaardejer P. B. Pedersen, —

7409. — S. Lassen, — 7410. Sogneraadsformand N. Lassen, Vargaarde, Heils.

7411. Gaardejer Hans J. Lassen, Østergaard,

7412. — Th. Andreasen, —

7413. Købmand Chr. Hansen, — 7414. Proprietær L. Dahl, Ødis, Bramdrup.

— 8 —

7415. Købmand Fritz Duus jun., Fredericia. 7448.

7416. Proprietær O. Olsen, Horskærgaard pr. Vamdrup. 7449.

7417. — P. Madsen, Hardtsminde, Ødis St. 7450.

7418. — Nic. Jepsen, Søgaard pr. Vamdrup. 7451. 7419. Landmand N. Tingleff, Søndersholm, Vonsild St.

7420. Gaardejer J. Vyff, Paulinesminde, — — 7452.

7421. Landmand Chr. Christoffersen, Christiansminde, Von- 7453.

sild St. 7454. 7422. Gaardejer F. L. Schmidt, Ødis St. 7455.

7423. — Joh. Schmidt Hansen, Ødis St. 7456. 7424. — Iver Schmidt, Langvad pr. Vamdrup.

7425. — R. Juhl, Lille Drenderup— — 7457.

7426. — A. Jørgensen, Ødis, Bramdrup.

7427. — J. Clausen, Ødis St. 7458. 7428. — C. Bentien, — — 7459.

7429. Proprietær M. Schytt, Tagkærgaard pr. Fovslet St.

7430. — J. Bruhn, Gammelhjem pr. Varmark St. 7460. 7431. Forpagter P. Jørgensen, Stensgaard — —

7432. Proprietær S. Lauesen, Fensbjerggaard pr. Varmark St. 7461.

7433. — N. Jørgensen, Thygesminde — — — 7462.

7434. Landmand P. Joh. Juhl, Stenderupgaard, — — 7463.

7435. Gaardejer P. Poulin, Vester Vamdrup. 7464.

7436. — E. Nicolajsen, Holte pr. Vamdrup. 7465.

7437. — A. Ferdinand, Vester Vamdrup. 7466.

7438. — H.J. Ferdinand, Holte pr. — 7467. 7439. Lærer J. Pedersen, Vonsild St. 7468.

7440. Landmand C. P. Clausen, Vonsild St. 7469. 7441. Gaardejer P. E. Findsen, — — 7470.

7442. Landmand O. Iskov, — - 7471.

7443. pens. Lærer C. S. Garde, — — 7472.

7444. Rentier L. Dinesen, — — 7473.

7445. Gaardejer Edv. Dinesen, Fredensborg, Vonsild St. 7474. 7446. Væver J. A. Jensen, — — 7475.

7447. Particulier E. W. Jørgensen, — — 7476.

Proprietær C. D. Hansen, Overbygaard, Vonsild St. Sognefoged N. T. Juhl, — _

Murermester Joseph Fischlein — —

Mejeribestyrer J. Chr. Schmidt, Drenderup pr. Vam­drup St.

Gaardejer Anton Jensen, Drenderup pr. Vamdrup St.

Skibsfører H. W. Andersen, Landskronagade 4, Kbhvn.

Murermester N. O. Svendsen, Johannesvej 21, Hellerup.

Professor C. V. Prytz, Ahlmanns Allé 26, Hellerup,

fhv. Herredsfoged, Etatsraad H. B. V. Hansen, H. Winterfeldsallé 11, Hellerup.

Badeentreprenør F. C. Karn, Lille Strandvej 30, Hel­lerup.

pens. Skibsfører Chr. Simonsen, Marievej 17, Hellerup.

Cigarfabrikant F Th. Lonqvist, St. Kongensgade 31 Kbhvn.

fhv. Landmand J. S. Steffensen, Stigaardsvej 24, Hel­lerup.

Particulier L. Dorr, Stigaardsvej 10, Hellerup. Mekaniker M. Lillelund, Strandvej 187, —

Gaardejer S. Jensen, Kregome pr. Frederiksværk.

— Jacob Jacobsen, Vitten pr. Hinnerup.

I. Christensen, Bakagergaard pr. Hinnerup. — Mads Pedersen, Bondesholm, — —

— Rasmus Pedersen, Vitten — —

— S. Therkelsen, Norring — —

— Jens Mortensen, Elbækgaard — — Møller Worm, Norring Mølle —

Sognefoged E. P. Spørring, Norring — —

Gaardejer Jens Hummeluhr, Skjoldelev — —

fhv. Gaardejer Jens Nielsen, Foldby — —

Søren Lyngby, Skjoldelev — — Particulier P. Høygaard, — —

Beslagsmed J. Hansen, Bessensgade 2, Aarhus.

Silkeborg ny Bogtrykkeri (Johansen & Jørgensen), Silkeborg.

'

>