dette værk er downloadet fra slægtsforskernes bibliotek · slægtsforskning og edb. hvordan...

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

http://bibliotek.dis-danmark.dk

http://www.slaegtogdata.dk

Slægt & Data

2 DIS-Danmark - september 1997

DIS-Danmark

Bestyrelsesmedlemmer:Bent Pilgaard, Randersvej 29, 8800 Viborg Tlf. 86 67 55 12 (fmd.)Erik Kann, Johan Jepsensvej 1, 2830 Virum, Tlf. 45 85 18 02 (næstfmd, nordisk repr.)Arne Julin, Hovedgaden 75, 4050 Skibby Tlf. 47 52 80 48 (ekspedition)Hanne Marie Rud, Thøger Larsens Allé 48 2750 Ballerup Tlf. 44 66 17 04 (redaktør)Jens Verner Nielsen, Bagergyden 1, Høruphav, 6470 Sydals Tlf.74 41 55 80 (sekr)Martin Bjarklev, Søndertoften 115, 2630 Taastrup Tlf. 43 99 17 52Jørgen Rasmussen, Erik Skeelsvej 24a, 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 98 34Ole H. Jensen, Kløvermarken 3, 6430 Nordborg, Tlf. 74 45 02 35

KOKI og Kildeindtastningsprojektet:Hanne Marie Rud, Thøger Larsens Allé 48, 2750 Ballerup, Tlf. 44 66 17 04Dansk Data Arkiv, Islandsgade 10, 5000 Odense C, Tlf. 66 11 30 10

Slægt & Data

347

131721242628293133343639

Udgives af DIS-Danmark(Databehandling i Slægtsforskning)E-mail: [email protected] på internettet:users.cybercity.dk/~dko6959Slægt & Data udkommer 4 gangeårligt i månederne:Marts, juni, september og december.Trykoplag 1750 eksemplarer.

Redaktør:Hanne Marie RudThøger Larsens Allé 482750 Balleruptlf. 44 66 17 04e-mail: [email protected]. 2:236/151.3

Artikler i bladet afspejler ikke nød-vendigvis foreningens holdning.Artikler uden forfatterangivelse kanbetragtes som foreningsstof.

Redaktionen påtager sig intet ansvarfor uopfordret indsendt materiale ogforbeholder sig ret til redigering aftilsendte artikler. Bladet sendes gratistil foreningens medlemmer.

Eftertryk er tilladt efter aftale medredaktionen. Det skal forsynes medtydelig kildeangivelse og med til-sendelse af det aftrykte.

Deadline: Udkommer:1. maj Juni1. august September1. november December1. februar Marts

ISSN 0903-6172

Medlemskontingent 1997: 100 kr.Løssalg pris: 35,00 kr. pr. nr.

Girokonto: 501-2058

Indhold

Sohngårdsholm

Kalenderen

Tre moderne slægtsprogrammer

Om at gå i vandet

Debat om kildeindtastningsprojektet

Nyt fra kildeindtasningsprojektet (fra DDA)

Bruger vi vore ressourcer rigtigt

Landbase og kildeindtastningsprojektet

Jeg - en kildeindtaster

Hvordan går det med folketællingerne

Nyt fra arkiverne

Læsekredsen

At udgive slægtsbogen

Dansk Anearkiv’s cd-rom

Århus Købstads kirkebøger

Slægt & Data

3DIS-Danmark - september 1997

Sohngårdsholm er en af de mangeherregårde, som er blevet opslugt afvoksende byer. I dette tilfælde Ål-borg.

Den statelige hovedbygning i ny-renæssance fra 1886 er bevaret ogindrettet til kontor, mens hele plad-sen med avlsgårdens stalde, mød-ding og gårdsplads er bebygget.

Sohngårdsholm var en ladegård un-der Ålborghus Slot, og dengang hedden Filsted Ladegård. Den blev re-vet ned i årene 1627-1629, daWallensteins tropper havde besatJylland som følge af Tredive-årskrigen.

I 1664 solgte kronen ladegårdenmed 97½ td. hartkort frihovedgårdsjord og 1196½ td. hart-korn bøndergods til proviantskriverved Københavns Slot - Hans Han-sen.

Ved en højesteretsdom af 4. fe-bruar 1678 erhvervede regeringsrådNicolai Brüggermann retten til går-den, som han straks solgte til Johan-nes Sohn.

I 1688 betalte Sohn 600 rd. forbevilling til, at gården måtte heddeSohngårdsholm og nyde sæde-gårdsprivilegier, så længe dens til-liggende mindst var 200 tdr. hart-korn bøndergods.

Efter Sohns død i 1691 overtogarvingerne herregården, og i de næ-ste hundrede år var den i familie-handler. I 1786 blev kammerherreTheodor Adeler ejer af

Sohngårdsholmaf Ole G. Nielsen

Sohngårdsholm. Han fik i 1798 til-ladelse til at frasælge bøndergodsetuden at tabe hovedgårdsfriheden. I1804 solgte han gården ud af slæg-ten, og i de følgende år kom denmeget i handlen.

Sohngårdsholm fik en ny stor-hedstid i 1885, da direktør IsidorHenius købte den. Den nye ejer varen af de betydeligste industrifyrsteri landet, men er nok ganske ukendt iforhold til folkekære skikkelser somBrøndum og Harald Jensen.

Isidor Henius (1820-1901) skabteden moderne spritfabrikation i Dan-mark.

Da han var 26 år gammel, opret-tede han Aalborg Priviligerede Si-rup- og Spritfabrik og påbegyndte15. januar 1846 fremstillingen afAalborg Taffel Akvavit. Det varham, der fandt ud af at fjerne fuse-len (ildelugtende og ildesmagendeolier) fra spritten, så snapsen bleven kultiveret drik.

Da Aktieselskabet De DanskeSpritfabrikker blev oprettet i 1881,solgte Henius sin fabrik til selska-bet, men virkede som direktør forselskabets fabrikker i Ålborg, Ran-ders og Århus i fire år, indtil hankøbte Sohngårdsholm.

Isidor Henius lod i 1886 opføre enny hovedbygning og i 1898 solgtehan Sohngårdsholm med 275 ha, 35tdr. hartkorn. De følgende ejeresolgte jord fra og efter at Ålborgkommune købte den, blev udslettel-

sen total. Kun Isidor Henius’s ho-vedbygning ligger tilbage.

Isidor Henius havde en søn - MaxHenius, som udvandrede til Ame-rika og fik succes. Han købte i 1911et stykke af Rebild Bakker, dansk-amerikanernes første festplads. Denuværende 140 tdr. land, som tilhø-rer Rebildselskabet, er købt forpengegaver fra amerikanske stats-borgere, der støttede tanken om etsted, hvor udvandrerne kunne sam-les og fejre Den amerikanskeUafhængighedserklæring.

Rebildfesten skulle være fejretførste gang den 4. juli 1912, menblev udsat på grund af landesorgenefter kong Frederik den Ottendesdød.

Ideen var vokset frem siden1906, da dansk-amerikaneren IvarKirkegård fremsatte tanken, mendet var Max Henius, sønnen fraSohngårdsholm, der skabte grundla-get for Rebildfesterne.

Ole G. NielsenLundforlundvej 84200 SlagelseTlf. 53 58 40 16

Slægt & Data


KalenderenKalenderen

Tilmelding til alle møder kan enten ske på DIS’ hjemmesideusers.cybercity.dk/~dko6959

eller til én af nedenfor anførte personer

Møder i København

01.11.1997 kl.13-17Fra idé til virkelighed. Hvordan laver jeg en slægtsbog - sådan helt frabunden?Med computeren som hjælpemiddel har langt flere fået mulighed for at af-slutte deres slægtsforskningsstudier i form af slægtsbøger. Men hvordangør man - hvordan overfører man data til et tekstbehandlingsprogram,hvordan redigerer man osv. En eftermiddag, hvor en række eksperter påforskellige områder vil give deres bud på løsningsmuligheder.

13.12.1997 kl. 13-17GedcomGedcom er næsten uundværligt - men giver ofte anledning til en rækkepraktiske vanskeligheder.Der vil blive givet en generel introduktion til de vigtigste problemer om-kring Gedcom, og der vil blive forsøgt afviklet en række „praktiske øvel-ser“.

19

97

Hvor intet andet er anført afholdes møderneMedborgerhuset, Danasvej 30B, FrederiksbergTilmelding er nødvendig og skal ske senest 14 dage før mødets afholdelse.Tilmelding til Martin Bjarklev, Søndertoften 115, 2630 TaastrupTlf 43 99 17 52E-mail:[email protected] gives besked ved aflysning 1

99

7

Afbud til møderDer til tider meget stor pres på tilmeldingerne til møderne og vi beder derfor alle om at melde afbud, hvis manbliver forhindret i at komme til et møde, hvortil man har meldt sig. Det giver planlæggerne en mulighed for atrydde lidt op på ventelisterne. Ydermere har bestyrelsen nu besluttet, at give nye medlemmer fortrinsret til depladser, der bliver ledige ved afbud. Nye medlemmer, der er indmeldt i løbet af året, har ofte vanskeligt ved atkomme med til møderne, fordi de ikke var med, da tilmeldingerne åbnede ved sæsonstart.

Så derfor gør en god gerning - meld afbud, hvis du bliver forhindret !

Slægt & Data


19

97

Kalenderen

Møder på Sjælland

11.11.1997 kl. 19-22

Møder i Jylland

08.11.1997 kl. 10-16 Aflyst pga. manglende tilmelding !Vi besøger Dansk Udvandrer Arkiv i Ålborg, hvor arkivets leder HenningBender fortæller os om arkivet, og hvilke muligheder der er for os slægts-forskere at finde oplysninger om de personer, der er udvandret.Mødested: Arkivgade 4 - AalborgTilmelding: Bent Pilgaard - Tlf. 86 67 55 12

Grønnegades Kaserne NæstvedI samarbejde med Slægtshistorisk Forening for Sydsjælland arrangerer DISmøde i Næstved.Slægtsforskning og EDB.Hvordan vælger jeg program, hvilke programmer findes der overhovedetm.m. Der bliver også praktisk demonstration af programmer.

Nærmere oplysning til DIS ellerHenning Ballegaard, Tlf. 53 72 95 24

12.11.1997 kl. 19-22Holbæk bibliotek, Nygade 9-11, 4300 Holbæk.I samarbejde med Slægtshistorisk Forening for Vestsjælland arrangerer DISmøde i Holbæk.Databehandling i slægtsforskning.Hvordan vælger jeg program, hvilke programmer findes der overhovedetm.m.? Der bliver også praktisk demonstration af programmer.

Nærmere oplysning hos DIS ellerBjarne Petersen, Wessels Have 4, 4300 Holbæk Tlf. 59 44 12 40

19

97

15.11.1997 kl. 13.30-16.00 FlensborgBesøg på arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.Arkivets leder, Lars N. Henningsen viser rundt og demonstrerer arkivetsslægtshistoriske materiale og hjælpemidler.Mødested: Norderstrasse 59-FlensborgMødet afholdes i samarbejde med Slægtshistorisk Forening Sønderjylland.Husk passet !

Tilmelding: Ole Jensen Tlf. 74 45 02 35

Slægt & Data


19

97

Kalenderen

Møder på Fyn

20.11.1997 kl. 19.00-21.00

Aftenmøde på Landsarkivet for Fyn, Jernbanegade 36, OdenseUdskrivningsvæsenet og lægdsruller gennem tiderne

Tilmelding senest 12. november 1997 til:

Jørgen RasmussenErik Skeels Vej 24A5700 SvendborgTlf 62 22 98 34E-mail: [email protected]

24.1.1998 kl. 10.30-17.00Leif Dehnits, Århus Lokalhistoriske Arkiv, indleder mødet med et foredragom de muligheder, der er for at søge (lokalt Århus) på folketællingerne, der erlagt ind på internettet.Jens V. Nielsen og Knud Aagaard demonstrerer nogle af de muligheder, derer for at opbygge sin hjemmeside til brug på internettet. Der vises bl.a. op-bygningen af en bunden opgave, hvorefter ordet er frit.

Mødested: Åby Bibliotek, Ludvig Freibergsvej 7, Åbyhøj.Medbring selv frokost, øl og vand kan købes.Tilmelding: Bent Pilgaard - Tlf. 86 67 55 12Bemærk begrænset deltagerantal.

7.3.1998 kl. 10.30-17.00Formanden for Slægtshistorisk Forening, Århus Tove Glud Rasmussen indle-der mødet med et foredrag om etik i slægtsforskning og lægger op til debat.Ole Jensen demonstrerer brugen af scanner og hvilke muligheder der er medbillede- og OCR-scanning.

Mødested: Åby bibliotek, Ludvig Freibergsvej 7, Åbyhøj.Medbring selv frokost, øl og vand kan købes.Tilmelding: Bent Pilgaard - Tlf. 86 67 55 12Bemærk begrænset deltagerantal.

19

97

Slægt & Data


Tre moderneslægtsprogrammer

Et slægtsprogram skal efter minmening være i stand til på enbekvem måde at gengive minfamilie og dens personers lev-nedsløb i alle detaljer.

Dette krav løses af de moderne pro-grammer, som hører til gruppen afbegivenhedsorienterede program-mer. Disse programmer beskriver enpersons levnedsløb gennem begi-venheder. Begivenhederne kan væl-

Af Erik Helmer Nielsen

ges frit for hver enkelt person ogman er ikke som i ældre program-mer begrænset til fødsel, død, vielseog nogle få faste supplerende begi-venheder.

Programmerne vil også have udfør-lige noter til alle begivenheder samtdetaljerede kildehenvisninger.

Et godt program skal have et va-rieret udvalg af rapporter. Det skalkunne præsentere slægts-

oplysningerne som en læseligslægtshistorie og ikke blot som li-ster og skemaer.

Jeg vil omtale tre sådanne pro-grammer, som jeg synes er værd atkende. Det er selvfølgelig Windowsprogrammer, deres priser er yderstforskellige, fra 130 $ ned til 30 $,men de tilfredssstiller alle tre minegrundlæggende ønsker til et godtslægtsprogram.

TMG er et af de største slægtsprog-rammer på markedet. Det er et dyrt

The Master Genealogist (TMG)

Slægt & Data


program som koster 130 $ + portoog moms. TMG er et meget omfat-tende program, og det har næsteningen begrænsninger, hverken hvadangår de oplysninger, det kanrumme, eller hvad angår rapporterog udskrifter.

Det er et rent amerikansk pro-gram, og alt foregår derfor på en-gelsk.

SkærmbillederHovedskærmbilledet er et person-skema og programmet er da også imodsætning til de fleste andre pro-grammer personcentreret. To andrebilleder viser dels familiens strukturog dels slægten i form af en ane-tavle. Skift mellem de tre billedersker med blafrende skærmbillederog føles langsom.

Personskemaet giver adgang tilsamtlige oplysninger om den pågæl-dende person og det virker umiddel-bart overvældende og uoverskueligt.

IndtastningerIndtastning af en ny person sker vedat vælge personens familieskab medprobanden. Hvis det er en søn ellerdatter skal man først vælge moderenog dernæst om det er en kendt per-son eller en ny person, i sidste faldindtastes navn og fødsel i et særligtindtastningsskema. Først derefterkommer vi frem til den nye personspersonskema og kan indtaste yderli-gere oplysninger i form af begiven-heder.

Til hver begivenhed hører et stortubegrænset memofelt. Det skal dogogså bruges til småting, som f.eks.en persons beskæftigelse. Systemetfor kildehenvisninger er omfattendeog kompliceret. Det er ikke muligtat indtaste en kilde før den er opret-tet i en “Master Source List”. Der erogså et felt til såkaldte “Witnesses”,det kan bruges til faddere til en dåbeller forlovere til et bryllup. En så-dan “Witness” kan dog ikke oprettesuden at vedkommende i forvejen er

Det tager sin tid, men så kan manogså få en udskrift der ser ud nøjag-tig som man ønsker den. Det er mu-ligt at sende en udskrift direkte tilprinteren, men erfarne TMG bru-gere vil nok kun bruge denne mulig-hed til udskrift af kladder.

TMG’s rapporter er umiddelbartpå engelsk og ikke på dansk. TMGer dog så fleksibel, at den med lidtindsats kan sættes op til at skrive al-mindelige standard udtryk ud pådansk, f.eks. kan “was born” ændrestil dansk “blev født”. Resten af denengelske tekst i rapporterne må dentålmodige bruger så oversætte itekstbehandlingsprogrammet for atopnå en fuldstændig dansk rapport.

Hvordan erhverve ?The Master Genealogist er et købe-program, som leveres af firmaet:Wholly Genes Inc.6868 Ducketts LaneElk RidgeMaryland 21227USA

Internetadresse:http://www.WhollyGenes.com

Man er henvist til at købe program-met før man kan afprøve det.

Der findes en såkaldt demo af pro-grammet, men denne demo er kunen reklamefilm. Den giver en pro-fessionel og indbydende præsenta-tion af programmet, men ikke nogenfornemmelse af hvordan det er at ar-bejde med det i praksis.

oprettet som en person i program-met.

Indtastning af nye personer ertidskrævende og medfører mangeblafrende og irriterende skift mel-lem forskellige skærmbilleder.

RettelserRettelse eller ændring af slægts-forbindelser er en ting man ofte harbrug for, men TMG’s ellers omfat-tende brugsanvisning nævner detikke direkte med eet eneste ord. Detkan selvfølgelig som alt andet iTMG lade sig gøre på en eller an-den måde, men umiddelbart let ogindlysende er det ikke.

Man kommer nemt til at indtastesamme person to gange, da pro-grammet ikke advarer mod dette.Det at slette en person er også, må-ske med vilje, gjort ret så vanske-ligt.

SkiftSkift fra en person til en anden kanfor den nære families vedkom-mende ske fra et af de tre hoved-skærmbilleder.

Andre personer skal opsøges i ensåkaldt “Picklist”. Den viser perso-nernes navn, fødsel og dødsdag.Hvis man har 20 aner, der alle hed-der Peder Hansen og man ikke kanhuske de præcise datoer, så er detbesværligt at finde frem til den rig-tige mand.

Der er kun mulighed for et enkeltsåkaldt bogmærke til at markere enbestemt person.

UdskrifterTMG har overvældende mange mu-ligheder for udskrifter.

Der er mange typer rapporter ogbrugeren kan selv tilpasse indholdetaf dem på alle mulige måder. Allerapporter kan vises på skærmen.TMG er beregnet på at overførerapporterne til et teksbehand-lingsprogram, således at brugerenefter ønske kan efterredigere dem.

Slægt & Data


CFT findes i en version for Windows 3.1 og i en ren 32 Bit version forWindows 95/NT.

Det er et program i mellem-prisklassen som koster 50 - 64 $.

CFT er et internationalt programsom dækker mange sprog. Alle rap-porter og hovedskærmbilledernefindes på dansk. Beskrivelsen erkun på engelsk.

SkærmbillederCFT er på traditionel vis baseret påfamiliestrukturer. Det deler i mod-sætning til TMG sine oplysningerop på flere skærmbilleder, som så tilgengæld bliver enklere og mereoverskuelige.

Første skærmbillede er et familie-skema. Det bruges til at navigererundt i familien og til at indtastenye familiemedlemmer.Næste billede er et personskema,som viser personens data i form afbegivenheder.

Cumberland Family Tree (CFT)

Tredie billede er et begivenheds-skema. Det rummer detaljerne omden enkelte begivenhed for den på-gældende person.

IndtastningerNye personer indtastes ved at pegepå det felt i familieskemaet, hvorpersonen hører hjemme og taste<Enter>.

Billedet skifter så til person-skemaet, hvor man indtaster person-ens køn, navn og vælger de begi-venheder man ønsker. Programmetadvarer hvis navnet er kendt. Nårman peger på en begivenhed og ta-ster <Enter> skiftes der tilbegivenhedskemaet, hvor man ind-taster dato, sted, supplerende data,noter og kildehenvisning for dennebegivenhed.

Notefeltet har op til 32000 tegnfor hver eneste begivenhed. Tilkildehenvisninger er et tekstfelt tilrådighed på 5000 tegn. Derudoverkan der laves henvisning til et kilde-dokument af vilkårlig størrelse, evt.et scannet billede.

Skift mellem skærmbilledernesker hurtigt og let med <Enter> og<ESC>.

RettelserSlægtsforbindelser rettes eller æn-dres ved hjælp af et menupunkt, derhedder “Ret slægtsforbindelse”.Herved kan man let tilknytte en per-son, fjerne en person eller flytte enperson til og fra et givet familiefor-hold og derved rette fejl og mangleri slægtsforholdene.SkiftSkift fra en proband til en andensker fra familieskemaet. I selve ske-

Slægt & Data


maet skifter man mellem de nærefamiliemedlemmer. Ved at kalde enanetavle frem kan man se proband-ens aner og skifte til en af dem.

Gennem en navneliste over allepersoner kan man springe til en vil-kårlig person. Navnelisten viserpersonens navn og både fødselsdatoog fødested. Den giver derfor engod hjælp til at finde den ønskedeperson. Der kan indlægges op til 10bogmærker på personer man gernevil kalde hurtigt frem.

UdskrifterCFT har et udvalg på ca. 30 rappor-ter, som alle fås på Dansk. De vig-tigste er to slægtshistorier, en for

probandens forfædre og en for hansefterkommere.

CFT kan derudover opbygge enkomplet slægtsbog med frit valg afrapporter, dokumenter og billeder,med indholdsfortegnelse, registerog oversigt over kildehenvisninger.

Rapporterne præsenterer sigpænt, men deres format og skrift-type ligger fast. Indholdet i rappor-terne kan tilpasses i begrænset om-fang. Udskrift af “følsomme” oplys-ninger for bestemte personer kanundgås ved at markere dem påbegivenhedsskærmen.

Rapporterne kan vises på skær-men og de bliver skrevet direkte udtil printeren.

Hvorledes erhverveCumberland Family Tree er etSharewareprogram, som kan afprø-ves frit med alle funktioner i 45dage før det skal registreres. Det fåsfra firmaet:Cumberland Family Software385 Idaho Springs RoadClarksvilleTN37043USAInternet hjemmeside:http://www.cf-software.com.

FO er et program i den lave pris-klasse, selve programmet koster kun29 $, men dets ydeevne er udmær-ket og det giver god valuta for pen-gene. Det er et rent engelsk sprogetprogram.

SkærmbillederProgrammet er familiecentreret medto ligeværdige hovedskærme, delsen familieskærm og dels en ane-tavle. Det er begge to enkle og over-skuelige skærme.

IndtastningerEn ny person kan knyttes til en vil-kårlig person på skærmen. Den nyeperson kan være et barn, en ægte-fælle eller forældre. Man skal førstvælge om personen er kendt eller erny.

I sidste tilfælde udfylder man etskema med køn og navn samt fødselog evt. død. Derefter skifter pro-grammet til et personskema, hvorman indtaster yderligere begivenhe-der sammen med deres noter ogkildehenvisninger. Noterne kanvære på 30.000 tegn. Systemet for

Family Origins (FO)kildehenvisninger er godt udbyggetog brugervenligt. For hver enestebegivenhed kan der refereres til etstort antal forskellige kilder og derkan for hver kildehenvisning note-res yderligere detaljer, som f.eks.sidehenvisninger eller citater.

RettelserFejl i en slægtsforbindelse rettesved først at fjerne personen fra fa-milien og derefter tilknytte den igeni den rigtige sammenhæng. Det kræ-ver forskellige menukald, men fun-gerer udmærket. Det er let at sletteen person helt fra databasen.

SkiftPå begge hovedskærme kan manforskyde familiebillederne bådefremad og bagud i slægten og der-ved skifte til en anden person i dennære slægt.

Andre personer må opsøges på enliste der viser alle personers navne.Man kan kun se oplysninger for eenperson ad gangen. Det kan derfortage lidt tid at finde frem til den rig-tige person. Fra denne simple liste

kan man imidlertid gå videre til enavanceret global søgning. Med denkan man på en elegant og bruger-venlig måde søge på op til 5 for-skellige oplysninger i alle muligeforskellige kombinationer og krite-rier.

UdskrifterFO har ikke så mange forskelligerapporter, men alle de vigtigste ermed.

Der er to gode slægtsrapporter,som består af en slægtshistorie overenten forfædre eller efterkommere.De normale rapporter har et fast for-mat og brugeren kan kun påvirkeindholdet i begrænset omfang. Pro-grammet giver også brugeren enmulighed for at definere et person-skema med frit valgte oplysningerog opstilling. Alle rapporter kan sespå skærmen og de kan enten skrivesdirekte ud på printeren eller sendestil en såkaldt RTF fil, som kan efter-redigeres af de flestetekstbehandlingsprogrammer. Rap-porterne er alle på engelsk.

Slægt & Data


Hvorledes erhverveFamily Origins er et købeprogramsom er udviklet af firmaet ParsonsTechnology,

Internet hjemmeside: http://www.parsonstech.com

Det oplyses at programmet fornyliger købt af firmaet:

BrøderbundP.O. Box 6125NovatoCA 94948-6125USAhjemmeside http://www.broder.com.Programmet findes i en fri demo-version. Denne version er begrænsettil 50 personer, men den gør godfyldest ved at gøre det muligt at af-

prøve programmet inden man be-slutter sig for køb.

Erik Helmer NielsenHedager 512670 GreveTlf. 43 90 21 57

Slægt & Data


Vedr. Ancestral Quest 2.0En kommentar

Af Pia Sørensen

Jeg kender ikke noget til omtalteprogram, så dermed ikke være sagt,at det er dårligt.

Det der falder mig i øjnene, er at dethele er på engelsk og selvom jegikke har problemer med dette sprog,undtagen når der bliver for mangefagudtryk, hvilket der jo nemt bliveri sådan et program, så findes der etdansk program der kan det samme.

Winfam 4.0 kan hente billeder, lyd,videoklip m.m. som er understøttetaf OLE ind.

Jeg har ikke selv brugt Winfamså meget endnu, men anetavler ogefterslægtstavler med billeder på,

det har jeg da fået afprøvet og detfungerer udemærket.

Video- og lydklip, det kan jegslet ikke overskue endnu, jeg har ri-geligt med at få samlet data og bil-leder sammen.

FamDex brugerklubBrugerklubben holder årsmøde lør-dag, den 4. oktober 1997 fra kl.10.00 på Odense Rådhus, hvor ho-vedemnet bliver: Slægtsbogen.FamDex har nu så mange valgmu-ligheder, at hver enkelt slægtsbogkan få sit eget præg, og det bliverspændende at blive inspireret af,hvordan andre løser opgaven: at ud-arbejde en slægtsbog. Det er vel det,slægtsforskere allerhelst vil - ogikke nøjes med at registrere data.

Derudover vil FamDex nyhederneblive præsenteret. Testgruppen harafprøvet det nye kortmodul, hvorman kan se slægtens bevægelse iDanmark, og det lover godt. Grund-laget for kortmodulet er brugerklub-bens kirkebase, som nu omfatteromkring 1.000 kirker.

Der vil blive lejlighed til at af-prøve FamDex programmets mange

muligheder - og udveksle erfaringermed andre brugere. Den officielle„generalforsamling“ skal naturligvisogså afholdes.

Medlemmerne af FamDex Bru-gerklub vil modtage detaljeret infor-mation herom i det sædvanligenyhedsbrev.

Kontaktpersoner:Finn HyldmarTlf. 43 45 28 23

J. Christian NielsenTlf. 66 17 38 20

Karl-Heinz HansenTlf. 74 62 10 87

Pia SørensenFrejasvej 1587620 Lemvigtlf. 97 81 07 62

Slægt & Data


Næh, det her handler hverken ombadeliv eller svømmehaller, menom hvor let man som slægts-forsker kan tage fejl. Der eruhyggeligt mange muligheder,som jeg her vil illustrere med enstribe eksempler af egen avl.

FamilielegendenVi har alle i familien nogle beret-ninger eller legender om forfædreneog i reglen består de af en kerne, derer til at stole på, og noget fejlhusketeller tildigtet som ikke stemmer.Desværre er det ikke til at se hvadder er hvad, så her kan man sagtensgå i vandet.

Et eksempel: Jeg udveksler ar-bejde med en svensk. Udgangs-punktet var et billede, hvorpå hansfarmor havde skrevet: „KaptajnThomsen i København som druk-nede 1807 under Englandskrigen.Han var gift med frk von der RosenGunnerus, datter af en stiftamtmandi Bergen. “Kollegaen havde des-uden datterens navn Regine, og hanhavde fundet konens fornavn Ceci-lie Birgitte. Hun skulle efterskipperens død være gift med køb-mand Bolt, som senere giftede sigmed datterens svigerinde Nordem-ann/ rmann. Jovist en kompliceretaffære, men med så sjældne navneskulle det jo være en smal sag - tro-ede jeg.

Jeg gik igang, men der var ingenskifter 1807 efter en skipper Thom-sen. Der var nogen sømænd, men deviste sig at være døde uden arvin-ger. Så fandt jeg datterens skifte, ogfik mistanke om at navnet skulle læ-ses ThoRsen, ikke ThoMsen. Igangmed 1807-skifterne igen, men

sømændene Thorsen havde helleringen børn.

Samtidigt viste det sig, at CecilieBirgitte Gunnerus (uden Rosen)døde som enke efter kommerce-sektretær Barch (ikke købmandBolt), men de var nu gift i 1807, sådet kunne stadig hænge sammen.Desværre var vielsen tidligt i 1807,og hun var frøken, ikke enke.

Ydermere var Thorsen ikke til atfinde i copulationsprotokollen, såefter et par ugers arbejde var jeggodt træt af den familie, hvorforpokker skulle de gemme sig sådan?

Så gik jeg igang med kirkebogs-registrene og vejviseren og så be-gyndte der at komme facon på det:Ö Skipper Thomsen forvandledestil købmand Peter Thorsen

Ö han døde tilsyneladende i 1807,måske af en engelsk bombe.

Ö Cecilie Birgitte von RosenGunnerus forvandledes til sin halv-søster Johanne Ernestine Gunnerus

Ö sekretær Barch var sådan setgod nok, han kom bare ikke sagenved

Ö købmand Bolt blev til bager-svend BolDt

Ö men det stemte at han var gift 2'gang med sin stedddatters sviger-inde Wendela Nodermann.

Det forbistrede i sagen var altså, atjeg havde valgt at gå ud fra præcisde oplysninger, der ikke stemte, såderfor gik jeg i vandet med et plask.

Fra min egen familie har jeg et parhelt tilsvarende eksempler:Jeg havde en legende om nogle is-landske Thomsen’er, der udvan-drede til Seattle i Amerika. Jeg un-drede mig over, hvad de skulle heltovre på USAs nordvestkyst, der vardog en del steder, der var nærmere.Det viste sig da også at de drog tilSaskatchewan i Canada, hvor dervar en islandsk koloni.

Om mine forfædre Lever i Køben-havn vidste min farfar at berette, atde nok var indvandrede Hugueno-notter, og altså fra Frankrig. Vist varde indvandrere, men jeg fandt dem iSkt Petri tyske menighed under nav-net Lewer.

IGI og andre registreIGI = International Genealogic In-dex er et kæmperegister over fødselog dåb, som mormonerne har op-bygget. I Slægt og Data 1995.1 togjeg den islandske udgave ved vinge-benet, for der var mange urimeligefejl i den, blandt andet fordi den erlavet af folk som ikke kender sportil sproget.

IGI er lavet af almindelige menne-sker som dig og mig, så selvfølgeliger der fejl i det. Man kan kun be-klage at mormonerne ikke har en‘vrager’ eller anden vurderings-mand ved indgangen til IGI.

Det danske IGI kender jeg ikke sånøje, men det gav mig en tur i van-det. Min mormorfar Johan LorentzPetersen skulle være født i 1819, oghans dåb fandt jeg i IGI. Hans navner såpas ualmindeligt, at der ikkekunne være meget tvivl. Faderen

Om at gå i vandetAf Steen Thomsen

Slægt & Data


hed Peter Christensen, og moderenBine Harup Spring.

Både Harup og Spring er megetsjældne navne i København, ogdobbelt-efternavn allerede før 1800er meget meget sjældent.

Jeg slog dåben efter i kirkebogen(hvad man altid bør gøre når manbenytter registre), og han var født 5.marts og døbt 18. april i Trinitatis.Moderen hed Bine Harup Spring29, de 29 kunne så være hendes al-der. Bine og Harup var med latinskebogstaver, mens Spring var med go-tiske. Ved at kigge lidt op og ned adsiden, blev det klart at denne præstikke skrev aldre, men derimod a-dresser: De boede i Springgaden 29!

Plask sagde det, og jeg måtte skrivenok en gang til ham, der kendte fa-milien Spring i Flensburg, og af-blæse hans undersøgelser.

Senere fandt jeg Johan Lorentz’borgerskab i København, og derstod han med fødselsdag 29 april.Det stemte jo nogenlunde, og mankan vel ikke regne så nøje med fød-selsdage i borgerskabsprotokollen.

I FT 1845 havde han sin mor bo-ende hos sig, og nu hed hunThønnesen. Altså måtte Bine væredød og Peter have giftet sig igen.

Først da jeg fik en fjern onkelsstamtavle ind ad døren, blev detklart, at jeg var gået i vandet igen!Min Johan Lorentz er født 29. aprilog døbt 16. juni i Garnisons. Altsåto enslydende drenge med mindreend 2 måneders mellemrum, og deer ikke engang i familie!

Selv præsten kan tage fejlNår man skal tørre sig efter sådanen vandgang, så luner det altid lidtat tænke på, at selv præsten kantage fejl, når han skriver kirkebo-gen. (Egen lykke er godt, men an-dres ulykke er nu ikke at foragte).Den alder præsten opgiver på degamle han begraver, skal ofte tagesmed et gran salt - eller en hel hånd-fuld.

Min ane Cathrin Marie Bjørns be-graves i Ullerup i Sønderjylland idecember 1786 med en alder på 49år 10 mdr. Hun skulle altså værefødt ca feb 1737. I samme sogn seshun døbt marts 1736, så der er velikke meget at være i tvivl om.

Men et nærmere studium afbarnedåb’er (jamen hvad hedderdåb i flertal?) viste, at en ny CathrinMarie døbes af de samme forældre imar 1743, altså 6 år senere. Vel, tosøskende med samme navn kanforekomme, men det er sjældent iDanmark.

Oftest er forklaringen den, at denførste er død, og næste barn afsamme køn skal da have navnetifølge opkaldereglerne. Jeg ledtegrundigt, begravelsen var der ikke,men jeg fandt kun een Cathrin Ma-rie gift, så hun har kun været 43 år 9mdr da hun blev begravet.

Når præsten går i vandet, kan detskyldes, at han har kigget i kirkebo-gen - og kigget forkert, dvs ikkefundet hendes rigtige dåb i 1743.Teorien bestyrkes af, at hendes børnopregnes ved begravelsen, men nr 5Hans er lige begravet for knapt enmåned siden. Ergo: præsten var ikkeså omhyggelig, velkommen i detvåde!

FælderSomme tider opdager man hurtigt atman er ved at gå i vandet.

I København har jeg en ane BarbaraJuul (1767 - 1822). I Olsens registretil vielser fandt jeg hendes 2' mandskipper Johan Jørgen Thrane gift 4gange. Det så jo voldsomt ud, ko-nerne kunne faktisk dårligt nå at døså hurtigt, og Barbara levede længenok til at det lignede bigami.

Ved en af vielserne blev det gan-ske klart: Skipper Johan JørgenThrane i Bredgade 169 bliver gift,

og forlover er skipper Johan JørgenThrane i Bredgade 169. Plask Hrpastor!

Man kan jo ikke være sin egenforlover, og vejviseren afslørede daogså at den anden boede i St.Kongensgade.

Bare for at se om jeg var vågen,havde skæbnen maget det så, at Bar-baras 1' mand også havde en dob-beltgænger! Skipper HansThønnesen fås i to udgaver: En iBredgade (fra Bornholm), og en påChristianshavn (af hollandsk af-stamning). De er altså ikke i fami-lie, men Thrane’rne er begge fraBornholm, og antageligt fætre.

I Rinkenæs i Sønderjylland ledtejeg efter min ane Hans Schütt, ogham fandt jeg hurtigt. Men også hervar jeg ved at gå i vandet, og dermåtte et større udredningsarbejde tilfor at adskille tre fætre Hans Schütt,alle opkaldt efter samme farfar.

StatistikI Slægt og Data 1996.2 har ErikHelmer Nielsen en artikel om stati-stik. Her skriver han, at hvis et navn ertilstrækkelig sjældent på egnen, kanman være ret sikker på at have fun-det den rigtige person, når man mø-der navnet i kirkebogen.

Her vil jeg godt indskyde en ad-varsel mod at gå i vandet.

Min Johan Lorentz Petersen iKøbenhavn er eet mod-eksempel,mine bornholmske skippere JohanJørgen Thrane et andet, og mineHans Schütt’er i Rinkenæs et tredje.

I alle 3 tilfælde en navnene såpasualmindelige, at almindelig statistikvil sige, at jeg har fundet den rette,når jeg finder den første, som Hel-mer beskriver.

Jamen hvad er der galt, kan manikke stole på statistik mere? Er detda rigtigt at der er 3 slags løgn: Sortløgn, hvid løgn og så statistik. Den

Slægt & Data


forklaring er for forsimplet, men derer to problemer. For det første skalman kende sit univers, før man kanlave statistik. Som Helmer klartskriver: Den går kun, hvis man ken-der sin kirkebog ordentligt, og kanstå inde for at navnet ER sjældent.Men mine eksempler viser, at detikke er nok, og det andet problemer, at statistikkens formler tager ud-gangspunkt i, at ting er nogenlundejævnt fordelt og uafhængige.

Det er navne absolut ikke - takketvære opkalde-reglerne. Lad os ligerepetere dem:

Grundregler:Ö Første søn efter sin farfarÖ Anden søn efter sin morfarÖ Første datter efter sin mormorÖ Anden datter efter sin farmorÖ Derefter kan man opkalde efteronkler/tanter og grand-ditto, oghvem der ellers har gjort een nogetgodt.

Særregler med højereprioritet:Ö Når et barn dør, opkaldes detnæste (af samme køn), så navnet le-ver videreÖ I andet ægteskab opkaldes førstebarn (af rette køn) efter den afdødeførste ægtefælle

Opkaldereglerne blev jo fulgt tem-melig strikt, så i almindelighed måman regne med, at når der findeseen person med et givet navn, såfindes der også flere, og netop påsamme tid og sted.

Også selvom det iøvrigt er et me-get sjældent navn. Og hvis ikke deter opkaldelse efter bedsteforæl-drene, så kan det være efter præ-stens kone eller herremanden elleren anden der skulle slikkes lidt opad ryggen.

For eksempel i Ullerup nær Sønder-borg i 1700-tallet. Her er AnnaEleonora pludselig en masse-betegnelse i en enkelt generation.

Ligeså har jeg i Rinkenæs i begyn-delsen af 1700-tallet set adskilligepiger ved navn Ulrica Anthonett, ogendda en dreng Ulrich Anthon. Omde er opkaldt efter herredsfogedenskone eller hun også er opkaldt eftereen endnu højere på strå, det vedjeg ikke, men een ting ved jeg: Herer rige muligheder for at gå i van-det.

MoraleMoralen af denne historie skalvære, at man kigger grundigt ikildematerialet: Hvordan er kirke-bogen generelt ført?

Forekommer samme navn på dennetid? Er jeg sikker på at derikke er enyngre søskende med samme navn?

Og er man blot en smule i tvivl, skalman huske at notere det i sit mate-riale, så andre kan se hvad der erforholdsvis klippefast, og hvor derkan være mere arbejde at gøre.

En anden tommelfingerregel er atsætte et anslået fødselsår på sinepersoner, straks man opretter dem.En generation er på ca 35 år, så i defleste tilfælde er det ret let at gøre.

Og det tjener til at man ikke fårforvekslet fætre (mine Thrane’r er28 år fra hinanden) eller farfar ogsønnesøn med samme navn.

Ifølge Georg Agerby kan der iældre stamtavler findes mange for-vekslinger, som let afsløres meddenne simple teknik.

Og så for al del: Præcise kilde-henvisninger, så man selv (og an-dre) kan se, hvad teorierne er byg-get på, og hvor meget der skal revi-deres når de ikke holder.

I USA har de introduceret et nytslogan: Say NO to junk genealogy,dvs: sig nej til slægtstavler uden kil-der!

Denne grundighed skal nu ikke tageal fornøjelsen fra een. Der står joskrevet: Errare humanum est, dvsdet er menneskeligt at fejle.

Så man må jo huske at leve medbåde egne og andres fejl.

Piet Hein har formuleret:Ingenting af evigt værd

laves uden viskelæ’rSom pigen sagde: Hellere kommegalt afsted, end slet ikke kommeafsted.

Steen ThomsenFrederikssundvej 128 H st-th2700 BrønshøjTlf. 38 80 02 02

Slægt & Data


@Internet

Bestyrelsen er nu næsten alle på internettet, og I kan skrivetil dem på følgende e-mail adresser:

DIS-Danmark [email protected] Pilgaard [email protected] Verner Nielsen [email protected] Bjarklev [email protected] Jensen pt uden e-mail adresseJørgen Rasmussen [email protected] Kann [email protected] Marie Rud [email protected]

CD-ROM med folketællinger (fraDDA) købes

Mikrokort sælges: Seem sogn, Ribeamt 1815-1825; ialt 9 kort Kr. 70

Frede Haahr NielsenTlf. 74 42 82 35 efter kl. 16

@

GRATISannoncer

Fra Medlem tilMedlem

Microfiche-kortlæser kan afhentes.Henv. Lindblom, Frederikssund, tlf.47 38 37 38

Når I sender artikler til Slægt &Data jubler vi alle, for så kommerder spændende nyt i næste bladogså.

Men det vil gøre det hele meget let-tere, hvis artiklerne er på en diskette- ligegyldig hvor små de så end er.Teksterne skal helst være gemt i etformat, vi kan læse. Vi har adgangtil flere tekstbehandlingspro-grammer, og kan derved behandleteksterne, men det går egentlig nem-mest, hvis der ikke er pyntet for me-get på teksten og den så kan sættesdirekte ind i vores layout-program.Altså ingen fine undertregninger,kursiv eller fed. Alle disse speciellemarkeringer kan gå tabt eller de kan

blive forstået som noget helt andetved indlæsningen i PageMaker, somSlægt & Data bliver sat op med.Artikler må gerne sendes til redak-tøren over internettet og email-adressen er:[email protected]

Deadline for artiklerne står på side2 i hvert blad og bemærk endelig atredaktøren er flyttet for nylig, såbrug den nye adresse:

Hanne Marie RudThøger Larsens Allé 482750 BallerupTlf 44 66 17 04

Artikler modtagervi gerne...

Slægt & Data


Debat omkildeindtastningsprojektetDet ser voldsomt ud, men det et nu ikke så slemt endda.I lang tid har der på nyhedsgruppen dk.historie.genealogi væretført en debat om DDA, kildeindtastningsprojektet og meget mere.Debatten har givet anledning til flere henvendelser til bestyrelsen,forslag til forbedringer mm.På de næste sider bringes dels de indlæg, der er sendt til Slægt &Data til offentliggørelse, dels de svar disse indlæg har afstedkom-met.

Indlæg fra Peter Chr. Jensen,Vejle

ForbemærkningDet skal for god ordens skyld straksfastslås, at denne henvendelse er be-grundet i et ønske om at gøreanvendeligheden af DDDs søgning ifolketællinger og andet KIP-mate-riale så stor som muligt.

Den i det følgende fremførte kri-tik af DDD og dermed af DDAsforeløbige indsats skal ses i dettelys. DDA gør uden tvivl en fremra-gende indsats på sine øvrige virke-områder.

Foruden DDA selv er der imid-lertid to andre grupper, der berøresaf de dispositioner, DDA træffer/undlader at træffe, og som derforføler det rimeligt og naturligt, at derlyttes til dem.

For det første er der den efterhån-den store brugerkreds, som jeg selvtilhører. Man kan måske nok sige, atvi må tage det, vi får, og være gladetil. På den anden side er meningenmed at vedligeholde en web-sidemed søgemuligheder vel netop atbetjene sådan nogle som os. Det børses som - og er ment som - en hjælptil DDA, når vi brugere - med ud-gangspunkt i egne behov og ar-

langvarige nedbrud af DDAs server.Den seneste blev udløst, da under-tegnede „postede“ en anmeldelse afDDAs nye format på søgeresultater.

Diskussionerne har haft deltagerefra begge grupper. Bortset fra en en-kelt, som erklærer, at DDA/FT-søgemaskinen svarer til hans behov,er alle vurderinger negative i en el-ler anden grad. Flertallet finder, atdet er unødigt ressourcekrævendeog besværligt at søge ifolketællingsdataene. Denne vurde-ring skærpes betydeligt efter DDAsændring af format på søgeoutput.

Kritikken lyder særlig kraftigt fra debrugere, der gerne vil kunne hjem-tage et helt sogn/FT-år på én gang.Det faktum, at søgeoutputtet nu be-står af 3-5% information og 95-97%fyld (mod tidligere ca. 25/75 ), af-skærer i praksis de fleste fra at fort-sætte med denne arbejdsmetode.Ikke kun af hensyn til telefon-udgiften, der nu bliver 7 gange såstor som før, men af den simplegrund, at en syv-dobling af data-mængden er mere, end de harmaskinkapacitet til.

bejdsmetoder - vurderer DDAs til-bud.

For det andet er der de frivillige, derfor egen tid og regning har bidragetmed disse værdifulde data gennemKIP. En beundringsværdig indsats,der som sin vigtigste bevæggrundvel har at sikre disse datastilgængelighed for så mange sommuligt. Denne gruppe må have etstort ord at skulle have sagt, når re-sultatet - den faktiske tilgængelig-hed - skal vurderes.

Da DIS må betragtes som den na-turlige repræsentant for disse togruppers interesser i disse spørgs-mål, er denne henvendelse stilet tilDIS’s bestyrelse, i håbet om, at DISvil kunne rejse spørgsmålene overfor DDA med større vægt end denmenige bruger.

Diskussionerne på usenetI nyhedsgruppend.historie.genealogi har der på detseneste udspillet sig et par diskus-sioner om DDA. Den første udlø-stes af frustration over dels langesøge-/svartider, dels gentagne og

Slægt & Data


Et andet, gennemgående træk er op-levelsen af, at det er meget svært atkomme i dialog med DDA. Mangehar henvendt sig pr. e-mail uden no-gen sinde at få svar, andre har hen-vendt sig telefonisk, er blevet mødtmed venlighed, men har savnet op-følgning på samtalen. Der er ogsåudtrykt undren over, at DDA ikkebruger sine velbesøgte web-sider tilat fortælle en smule om, hvad dersker bag kulisserne, hvilke nyhederder er kommet til på datasiden osv.

Blandt de oplysninger, mange sav-ner, er en meddelelse om, hvornårde første kirkebøger kan tænkes atblive tilgængelige. Der er alleredeafleveret en del materiale, og fleredonorer har udtrykt deres undrenbåde i nyhedsgruppen og direkteoverfor undertegnede.

Nogle konkrete forslag ogønskerDet synes rimeligt at sammenfattediskussionen i følgende 4 punkter:

Bedre en- og to-vejs-kommunikation:Der er et stærkt ønske om, at DDA ilangt større omfang end i dag benyt-ter sine Web-sider til at informereom bl.a. tilgang på datasiden, nuvæ-rende og planlagte aktiviteter samtnyhedsstof af interesse for regel-mæssige brugere.

Desuden er der ønske om, atDDA systematisk besvarer henven-delser i stedet for at “glemme” dem.Begge ønsker rummer naturligvisressourcespørgsmål, men en vis, mi-nimal forbedring må kunne opnåsfor små midler.

Rettelse af fejl i databasen overfolketællingerDer er konstateret fejl, bl.a. iindtasterens brug af løbenummer ien række sogne.

Det gælder bl.a.: Middelsom herred:Bjerring (1870 og 1880), Hjermind(1870, 1890 og 1901), Mammen(1870, 1880 og 1890) og Hjorthede(1870) og Rinds herred: Skals(1787). I sidstnævnte er de sammeposter gentaget indtil flere gange.Disse fejl bør opsøges og rettes,dels fordi de er meningsforstyr-rende, dels fordi de strider mod dekrav til datakvalitet i KIP-projektet,som DDA håndhæver.

KirkebøgerDer er et stærkt ønske om, at de al-lerede indtastede kirkebøger snarestmuligt gøres tilgængelige, gerne i“rå” form (se næste punkt).

Zip-filerDebatten har vist, at der er flere for-skellige måder at bruge folketæl-lingsdata på. Nogle bruger DDA-søgemaskinen til at supplere de op-lysninger, de i forvejen har om be-stemte personer, andre har brug foroverhovedet at finde personerne.

Nogle laver måske en søgning afførstnævnte type en gang hver an-den måned, mens andre på ugentligeller daglig basis er ude for at søge-personer ud fra et minimum af op-lysninger. I sidstnævnte tilfælde erdet vigtigt at have materialet i enform, hvor man hurtigt kan “blade”frem og tilbage, lave fritekst- ellerandre søgninger osv.

En række af disse muligheder er til-gængelige ved køb af CD-ROM’enmen der er alligevel - ind i mellemto på hinanden følgende opdaterin-ger - et behov for at kunne benyttede senest tilkomne data på dennemåde.

Der ser ud til at være enighed om, aten ftp-service, hvor man kan hentepakkede eller “zip’ede” filer med

hele sogn eller herreder, er fuldt til-strækkelig. Det er i denne forbin-delse vigtigt, at filerne pakkes.

Undertegnede har gjort forsøgmed at pakke filer fra CD-ROMenmed WinZip. Dette giver en reduk-tion til under 6% af den oprindeligestørrelse (!) og altså en betydeligbesparelse i tid og telefonregning.Hvis man af en eller anden grundikke ønsker at oprette en ftp-ser-vice, kan en alternativ løsning væreet program på serveren, der automa-tisk e-mailer en bestemt fil til bru-geren efter at denne har “afgivet be-stilling” på en Web-side.

Jeg står gerne til rådighed med nær-mere oplysninger og uddybning afideer, hvis det ønskes.

Da debatten, der danner bag-grund for denne henvendelse, erforegået i fuld offentlighed, går jegud fra, at det hverken kan være DISeller “sagen” til ulempe, at jeg afhensyn til de øvrige debattører “po-ster” dette brev pådk.historie.genealogi.

Peter Chr. (“PC”) Jensenerhvervspsykolog, programmør ogamatørslægtsforsker

Liden Gunvers Vej 177100 VejleTlf. 75 83 95 38

Slægt & Data


DIS-Danmarks svar til P.C. Jensen

Først en tak til P. C. Jensen for hanskritiske, positive henvendelse tilDIS-bestyrelsen.

Det skal straks slås fast, at en så-dan henvendelse altid vil blive be-handlet seriøst i modsætningen tileventuelle diskussioner mellemganske få personer et eller andetsted på nettet.

DIS-Danmark som forening ogDIS-bestyrelse som personer følersig ikke forpligtet til at blande sig ieventuelle sådanne diskussioner,men direkte henvendelser til for-eningen vil bive taget op.

Som det fremgår af P. C. Jensensindlæg rejses en række punkter iforbindelse med mulighed for atsøge i DDAs database samt kommu-nikation med DDA. For at forståsammenhængen skal følgende træk-kes frem:

Fra starten, (foråret 1993) da dendaværende bestyrelse fremkom medtanken om indtastning af materiale,blev der truffet en aftale med DanskData Arkiv i Odense om, at de mod-tog - registrerede og opbevaredematerialet i takt med indleveringen.

Det indsamlede materiale blevherefter i samråd med donoren, stil-let til rådighed for brugere efterskriftlig henvendelse om køb af di-sketter.

Dette var grundtanken bag projek-tet.

Udviklingen og omfanget af indle-veret materiale er imidlertid gåetbetydelig hurtigere, end det kunneforudses.

Dette har lagt en stor administra-tiv byrde på DDA, så stor, at det

blev nødvendigt at søge tilskud udefra bl.a. fra tipsmidlerne da udgif-terne ikke kunne dækkes af det nor-male budget. DDA modtog støtte påialt 569.000 kr.

Med udgangen af 1996 bortfaldtmod forventning dette ekstra tilskudtil projektet, hvilket betød envæsenlig stramning af den admini-strative del af projektet.

Der er desværre ikke for nærvæ-rende udsigt til en forøgelse afDDAs daglige budget.

Fra DDA´s side blev der åbnet mu-lighed for at søge på internettet i da-tabasen. Dette tiltag skal alene sessom et tiltag fra DDA for at udnytteudviklingens muligheder og dervedimødekomme brugernes ønsker,hvilket DIS-Danmark kun kan til-slutte sig.

Hvorledes dette sidste projektfinancieres i forhold til de tilrådig-stående midler er et internt spørgs-mål hos DDA, som DIS ikke kan el-ler vil blande sig i.

DDA kunne have valgt at fast-holde den oprindelige plan om at di-stribuere materialet på disketter,men dette havde krævet endnu flereressourser og registreringer og kor-respondance ville der da væreendnu mindre tid til.

Donor får beskedEfter modtagelsen af P.C. Jensens

brev har DIS overfor DDA givet ud-tryk for, at det var ønskeligt, at endonor umiddelbart efter indsendelseaf materiale, modtog en kvittering,således at denne vidste, at materia-let var modtaget.

DIS har ligeledes foreslået, atDDA kunne samle besvarelse af

breve på en side på DDA´s hjemme-side, som så for eksempel en gangom måneden blev fornyet.

Det er DIS´s opfattelse, at disseforslag er blevet positiv modtaget,samtidig med at DDA har vedtagetat opprioritere muligheden for atnedtage pakkede filer.

En del af P. C. Jensens indlæg hartekniske relationer.

Disse vil altid kunne diskuteresud fra den enkeltes interesser, videnog intentioner. Det er dog opfattel-sen, at positive forslag altid vilblive godt modtaget. At der kankonstateres fejl i det materiale, derer adgang til på nettet, er kun bekla-geligt, og skal selvfølgelig forsøgesundgået. Det er iøvrigt en skærpetgrund til at indtasterne lægger me-get vægt på korrekturlæsningen.

Der findes kun een„original“Det har kunnet konstateres, at P.C.Jensen har lagt materiale op på net-tet på sin private hjemmeside, somogså kan søges hos DDA.

Det kan ikke kraftig nok under-streges, at der kun findes een „origi-nal EDB-udgave“ af en kilde, og deter den der findes hos DDA. Forhol-det kan skabe tvivl om kilde-troværdighed. Dette forhold under-streges også på P.C. Jensenshjemmeside og bør bemærkes afbrugeren.

Slægt & Data


De øvrige anførte forhold i P.C.Jensens indlæg kan kort og godt be-grundes i de manglende ressourserhos DDA, hvilket samtidig er glæ-deligt for DIS-Danmark, da det er etudtryk for stor opbakning til tankenom indtastning af kilder.

Samtidig skal det beklages, atprojektet ikke i større udstrækninghar vundet gehør hos de bevilgendemyndigheder, på trods af opfordringfra de samme personer til at „ridemed på informationsbølgen“.

Projektet bør også ses i et kultureltlys udfra mange menneskers ønskeom få mulighed for at „kende deresrødder“ ikke alene her i landet, meni stigende grad også for efterkom-merne af de mange tusinde, der for-lod landet og slog sig ned i detfremmede.

I et forsøg på at søge nye mulighe-der for projektets videreførelse, stården rådgivende gruppe SAKI over-for en strukturændring, som forven-

Der er tale om en samlet udgivelseaf alle de folketællinger, der vararkiveret i Dansk Data Arkiv pr. 1/4 1997.

Det drejer sig om folketællinger fra550 sogne og købstæder og dermedoplysninger om godt785.000 personregistreringer.

Pris 210 kroner - indtastere dog kun150 kroner

Nærmere omlysning hosDDAIslandsgade 105000 Odense CTlf. 66 11 30 10

Den nye CD-ROM fra DDA er udkommet

tes at ske i løbet af efteråret, menherom mere senere.

Det er vores håb, at denne gennem-gang har afklaret en række spørgs-mål.

Bent Pilgaard, fmd. DIS

Svend-Erik Christiansen, DIS repr. iSAKI

Slægt & Data


Dansk Data Arkiv har indsendt følgende som svar påP.C. Jensen’s indlæg og henvendelser iøvrigt til DDA

Nyt fra Kildeindtastnings-projektet

VokseværkSom det ses af (nedenstående) graf,er Kildeindtastningsprojektet (KIP)stadig i stor og voksende stigning.Antallet af registrerede data-materialer i DDA er nu oppe på næ-sten 1400 indtastede materialer,langt overvejende folketællinger, ogca. 900.000 personregistreringer.

Dermed ser det ud til, at vi ogsådette år kommer til at kunne prale afatter en gang at have fordoblet be-holdningen i løbet af 12 måneder.

Denne vækst betyder naturligvis, atDansk Data Arkiv har måttet økono-misere voldsomt med hensyn til,hvad vi bruger tid på.

Den megen omtale i dagspressenog KIPs (og DDAs) øgede synlig-hed har betydet et stort pres på helehuset, der jo ikke med KIP’s opfin-delse er blevet fritaget for de basalearbejdsområder.

Information og vejledningFørst og fremmest betyder det, at te-lefoner tager megen tid. Som de fle-ste af Slægt&Datas læsere vil vide,har DDA ikke hverken publikums-afdeling eller læsesal.

WEBbet og CD-ROMmen er lettel-ser, men som det ses af statistikken,er Kildeindtastningsprojektet stadigså meget i vækst, at en væsentligopgave er vejledning og telefon-hjælp til nye indtastere.

Modtagelse af dataPr. 1. september vil vi indføre et„kvitteringsbrev“. Dette vil betyde,at indtastere indenfor ca. en uge ef-ter, at vi har modtaget et (gerneflere ad gangen - og allerhelstkorrekturlæste!) materiale(r), vilkunne vente et „kvitteringsbrev“ fraDDA.

Mange indtastere har følt sig ge-neret af, at de ofte intet hører herfra,før deres materialer er ‘inde i syste-met’ - med mindre der er problemermed data, f.eks. ulæselige disketter.Derfor denne imødekommelse.

Det er nyt, og en smule bela-stende tidsmæssigt, men fordi der erså stor opbakning om projektet, harvi altså desværre temmelig langeekspeditionstider på modtagne ma-terialer.

Obs: har vi modtaget materialerneinden 1. september, er der ikke ud-sendt kvitteringsbrev.

Derfor kan data udmærket værenået frem til os - vi skynder os! Foralle gælder dog, uanset afsendelses-tidspunktet, at indtil vi har sagt‘god’ for en indtastning, er der in-gen garanti for, at den findes! Pasderfor meget godt påsikkerhedskopierne!

DataformaterIndtastere, der afleverer materialer iandre formater end vort foretrukne(nemlig KIP-formatet), kan ventevæsentligt længere svartider.Derudover behandles data nogen-lunde i indkommende rækkefølge,dog sådan, at vi ofte forskels-behandler og f.eks. tager materialerfra nye indtastere før materialer fragamle og erfarne.

Landbase medSom noget nyt har Gunner Lind,Københavns Universitet, nu tagetdet udmærkede initiativ at konstru-ere et program, der (i DDA) kankonvertere Landbasefiler til et for-mat, der (også i DDA) så kan kon-verteres videre til KIP-formatet.

Dette betyder, at meget værdi-fuldt materiale, der er indtastet iLandbase uden udeladelse af felter,nu ikke nødvendigvis skal tastes omigen for at komme til at indgå iKildeindtastningsprojektets data-samling. Dette er omtalt andetstedsi bladet.

KursusNæste kursus for nye indtastere af-holdes på Dansk Data Arkiv,Islandsgade 10, Odense,

lørdag d. 18. april 1998.

Prisen bliver 300 kr.Tilmelding på tlf 66 11 30 10 ernødvendig!

AdgangAdgang til materialer fra KIP fås påen af tre måder:

1 Enten ved at bestille den senesteCD-ROM, KIP97. Den indeholder

Slægt & Data


de folketællingsdata, der pr. d. 10.april 1997 var registreret i Kilde-indtastningsprojektet, nemlig ca.700.000 personregistreringer. Alt erindexeret i Word Cruncher Wiew,og det betyder, at man hurtigt(!) ogenkelt kan søge på „alt“. KIP97 le-veres med en ganske enkel installa-tionsvejledning formedelst 210 kr.(for indtastere 150 kr). CD-ROM’ener den hurtigste (og som regel ogsåden billigste) måde at søge i mate-rialet på.

2 eller ved over internettet atlogge ind på Dansk DemografiskDatabase (http://ddd.sa.dk) og efterbrugerregistrering søge direkte i alt,hvad er indtil den pågældende dager ‘lagt op’ af materialet,

3 eller ved at rekvirere enbestillingsblanket (telefonisk, viabrev/e-mail, eller hentet på DDA’shomepage, udfylde den med ønsket(ønskede) materiale(r), formål medanvendelsen, og underskrift afudleveringsbetingelserne (ingenvideredistribution, data tilhører

indtasteren) samt erlæggelse af 45(30) kr. pr. materiale. Denne løsningkan som regel kun anbefales, hvis-man har så travlt, at man ikke kanvente på, at data udkommer på CD,der både er lettere at anvende, ogikke mindst langt den billigste mådeat få adgang til de mange person-registreringer på.

pr. august 1997

Slægt & Data


Kildeindtastningsprojektet

Type År Antal materialer Folketal Antal personer Dækning Dækning Dækning Dækning96 95 94

FT 1769 2 2.589FT 1771 1 145FT 1787 400 841.806 148.642 21.24 15.48 4.06 2.7FT 1801 287 929.001 190.786 24.47 17.59 2.32 1.39FT 1834 165 1.230.964 88.001 8.38 5.76 5.76 2.12FT 1840 95 1.289.075 50.404 4.19 3.83 1.85 0.97FT 1845 230 1.356.877 158.540 12.12 9.08 5.83 4.95FT 1850 62 1.414.648 42.203 3.29 2.25 0.55 0.25FT 1855 6 1.507.222 3.434 0.23 0.21 0.04 0.04FT 1860 15 1.608.362 8.018 0.59 0.4 0.14 0.12FT 1870 32 1.784.741 28.167 1.67 1.43 1.2 0.51FT 1880 15 1.969.039 34.638 1.86 0.2 0.15 0.07FT 1890 21 2.172.380 21.980 1.14 0.93 0.36 0.06FT 1901 10 2.449.540 4.587 0.29 0.17 0.17 0.02FT 1906 5 2.588.919 3.712 0.14FT 1911 9 2.757.076 8.842 0.43 0.3 0.22 0.05Total FT 1355 23.899.650 904.156 3.78 3.02 1.12 0.72KB 16 17.816Ialt samlet 1371 921.972

Dækningstabel 01.08.97

Dansk Data ArkivIslandsgade 105000 Odense CTlf : 66 11 30 10

Slægt & Data


Bruger vi vore ressourcer rigtigt ?

Slægt og Data”, 1997 nr. 2, er deren opgørelse over kildeindtast-ningsprojektet KIP pr. 28. maj1997. Opgørelsen viser, at der erindtastet i alt 3,02% af folketæl-lingerne 1769 - 1911. Der visesogså, at der af kirkebøger er ind-dateret 16 med i alt 17.816 perso-ner.

Efter min mening er KIP et godtarbejdsredskab, men det er megettidskrævende at inddatere alle deoplysninger det i dag er muligt atlæse andre steder, og det vil varemere end en menneskealder at fåinddateret alle kirkebøger op til1812.

Siden starten af KIP er der imid-lertid sket meget på landsarkiverne,de lokale arkiver og hos privat for-skere.

Det er indførelsen af microfichejeg tænker på. I dag kan vi på lands-arkiverne se microfiche af alle lan-dets kirkebøger indtil 1891, destørre lokalarkiver har ofte

microfiches for hele amtet, lokalearkiver enten papirkopier ellermicrofiche af hele kommunens kir-kebøger.

Det har gjort det meget lettere atsøge efter personer til brug forslægtsforskning. Dog er det megetvanskeligt at følge de personer, derer flyttet i forbindelse med indgå-else af ægteskab. Der er en kortereperiode, hvor der er ført af- ogtilgangslister, men i det store helekniber det med at finde fraflyttedepersoner.

Derfor vil jeg fremkomme med etforslag: Lad os inddatere alle viel-ser i alle sogne her i landet påBrothers Keeper og lægge dem indpå Internettet.

Registrene medtager tilligekendte hændelser for de opførte per-soner i de omliggende sogne.

Nu tager det et godt stykke tid atinddatere alle hændelser i et sogn,så lad os begynde med vielserne!Jeg vil regne med at vi i løbet af et

års tid har inddateret alle vielser ialle sognene i Grindsted og Blå-bjerg kommuner.

Der er ca. 2.500 sogne her i lan-det, og vi er ca. 1.500 medlemmer iDIS-Danmark. Hvis blot halvdelenaf medlemmerne vil være med til atinddatere vielserne, vil det svare til,at hver indtaster 3 - 4 sognes viel-ser. Nu er alle sogne ikke lige store,så måske skal nogle blot inddatereeet stort sogn, andre skal måske ind-datere 4 - 6 små sogne.De inddaterede vielser kan seneresuppleres med de viedes fødselsdatoog -sted og dødsdato og -sted, må-ske med assistance fra de lokal-historiske arkiver. Skulle der heref-ter være resourser i overskud, kantiden bruges til at supplere med allefødsler og dødsfald.

Jeg mener:at der af hensyn til ensartetheden

bør nedsættes en arbejdsgruppe tilat komme med forslag til normalise-

af Kaj F. Christensen

Her i Ribe amt er jeg bekendt med at følgende sogne erinddateret:

Grindsted 1693 - 1854 FVD 4.009 personer med 1.298 ægteskaberHejnsvig 1693 - 1891 FVD 4.411 personer med 1.262 ægteskaberKvong 1677 - 1891 FVD 3.741 personer med 1.344 ægteskaberLunde 1798 - 1904 FVD 4.405 personer med 1.705 ægteskaberOutrup 1798 - 1904 FVD 5.596 personer med 2.520 ægteskaberVarde 3 sogne 1780 - FV 8.252 personer med 3.029 ægteskaberI alt 8 sogne med i alt 30.414 personer med 11.158 ægteskaber

Slægt & Data


Fra Kaj F. Christensen har DISmodtaget en opfordring til atlægge vægt på indtastning afvielsesafsnittet i kirkebøgerne,således at søgningen efter perso-ner fra andre sogne lettes.

Ideen er god, hvis det kunne skærpeinteressen for indtastning af restenaf kirkebogen, men i sig selv vil detbetyde en stærk forøgelse af den ad-ministrative del af arbejdet.

Den samme mulighed ville delviskunne opnåes, såfremt kræfternesamledes om at færdiggøre 1845

DIS Danmarks svartil Kaj F. Christensen

folketællingen, som jo er det førstested fødesognet nævnes. Kunnedette gennemføres, ville mulighe-derne for at opnå støtte til projektetfra private fonde givetvis vokse.

Det er DIS´s håb at der med dettesvar er sket en afklaring af en rækkespørgsmål.

Bent Pilgaard, fmd DISSvend-Erik Christiansen, DIS repr. iSAKI

ring af navne, kaldenavne, sogne-og stednavne, markering af usikker-hed i data, inddatering af tidligereubekendte ægtefæller og børn fødtuden for ægteskab.

at der lokalt (arkiv/bibliotek/kommune) bør oprettes hjemmesidepå Internettet med plads til sognene,hvortil sognefilerne skal omdannestil HTML filer ved hjælp afGED2HTML.

at DIS-Danmarks kommende re-gister over sognene medtagerinternetsadresse og indtasterne afdisse, med adresse, telefonnummerog evt. E-mailadresse.

at registrene afleveres til DanskData Arkiv til arkivering.

Grindsted og Hejnsvig sognes kir-kebøger samt nogle folketællingerkan ses på Internettet under Grind-sted Biblioteks adresse

www.grindsted.bibnet.dk

Kaj ChristensenPrimulavej 157200 GrindstedTlf. 75 32 04 69E-mail: [email protected]

Slægt & Data


DDA henviser ovenfor til de nye muligheder, der er skabt for forbindelse mellem det såkaldte Landbase -program, og kildeindtastningsprojektet. Gunnar Linds indlæg bringes her, idet det understreges, at detteikke af forfatteren er indsendt som et indlæg i debatten. Redaktionen finder det imidlertid relevant netopi sammenhæng med de øvrige tilkendegivelser om kildeindtastningerne.

Landbase ogKildeindtastningsprojektetAf Gunner Lind

En del kender Landbase: Etdatabaseprogram til DOS-compu-tere, som er særlig beregnet til dealmindeligste kilder fra detgamle, danske samfund på landet.

Her kan man indskrive folketæl-linger, matrikler, kirkebøger, areal-tællinger med mere og få et billedeaf et sogn eller en landsby med rap-porter, statistik og grafer. Landbaseer især blevet anvendt af skoler ogaf lokalhistoriske arkiver, men harogså haft private kunder. Rundt om-kring i landet er der skrevet mangehistoriske data ind af Landbase-bru-gere.

Kildeindtastningsprojektet har rod ide slægtshistoriske og lokal-historiske miljøer. Det sigter på atde mange indtastninger af danskekilder, som enkelte personer ellerinstitutioner påtager sig, skal blivetil en sammenhængende helhed afhøj kvalitet. Projektet har blandt an-det fået fastlagt nogle fælles forma-ter for indskrivning af de vigtigstekilder. Det har fået udarbejdet etindtastningsprogram, som udleveresfor et symbolsk beløb, og som i sinseneste udgave kan bruges tilfolketællinger og kirkebøger. Pro-jektet har sørget for at de indtastededata har fået et betryggende hjem på

Dansk Data Arkiv i Odense, en in-stitution under Statens Arkiver.

Dansk Data Arkiv sørger ikkebare for en betryggende opbevaring,men giver også offentligheden ad-gang til den samlede database. Detsker blandt andet i form af en CD-ROM, som udkommer i revideretudgave hvor de sidste nye data ermed, og i form af adgang over

Internettet. I dag er der over900.000 enkelte indtastninger i KIP-basen, og millionen vil blive passe-ret længe før udgangen af 1997. Defleste af disse poster erfolketællingsdata.

Slægt & Data


Landbase bruger ikke helt sammeformater for de enkelte kilder somkildeindtastningsprojektet. Menfolketællingsdata er så ens, at detville være urimeligt, hvis man ikkeoverførte de eksisterende Landbasedata til det fælles projekt. Takketvære et nyt konverteringsprogram erdet blevet meget nemt. Man gør så-dan her:

1 Kopier hele Landbase databa-sen til en diskette. Altså alle filernesom har samme rodnavn. (Land-base- brugere ved hvad rodnavneter.) Den typiske kommando vilhedde:COPY MIN*.* A:(HVIS RODNAVNET ER MIN.)2 Send disketten og et brev til:

Dansk Data Arkivatt.: Hanne Boye PetersenIslandsgade 105000 Odense C

I brevet skal der stå: Hvem du er,din adresse og telefonnummer.

Hvilket område databasen dækker(Landsby, sogn, herred, amt.)

Hvilket kildegrundlag der er an-vendt ved indskrivningen af folket-ællingerne. Og at du erklærer digvillig til at lade dine data blive of-fentligt tilgængelige inden forKildeindtastningsprojektets rammer.

Hvad får du så ?Hvad får du så for din ulejlighed,din diskette og dit frimærke? Des-værre hverken guld eller grønneskove. Men du får glæden over atdine data kommer til nytte for fleremennesker end før.

Du får sat din egn på historie-forskningens landkort på en nymåde.

Og du kommer på den ærefuldeliste over Kildeindtastnings-projektets bidragydere!

Holde sig tilbage?Kan der være grunde til at holde sigtilbage? Ja, hvis de indskrevne dataer mere ufuldstændige end kilde-grundlaget gør nødvendigt.

Hvis der altså systematisk ersprunget felter over ved indtastnin-gen af folketællingerne, så er detnok bedst at holde disse data for sigselv.

Ellers bliver området jo markeretsom dækket i den landsdækkendebase, selv om nogle affolketællingernes oplysninger syste-matisk mangler.

Gunner LindInstitut for Humanistisk InformatikNjalsgade 802300 Kbh. S.

573 medlemmer786 medlemmer

126 medlemmer

15 medlemmer

Jylland 565 37,7 %Sjælland m. øer 798 52,9 %Fyn m. øer 126 8,3 %Bornholm 13 0,9 %Udlandet 34 2,2 %

Medlemsfordeling i DIS- Danmark juni 97

565798

13

126

Slægt & Data


Jeg - en kildeindtaster

Endnu en gang har jeg siddet ognydt læsningen af Slægt & Data.Jeg var nødt til at få læst det hele,selvom klokken var 1 om natten.Det giver stof til eftertanke, at viikke er flere, der skriver til bladet,så nu vil jeg debutere som skriver-karl.

Grunden til at jeg ikke har gjortdet noget før, har dels været mangelpå tid (som en del danskere jo lideraf), dels at jeg ikke syntes, at detkunne interessere, hvad jeg gik oglavede.

Jeg kan dog godt se, at det ikkebliver til mange artikler, hvis alle si-ger på den måde.

Jeg har været slægtsforsker siden1992 og bruger det meste af min fri-tid på det. Jeg har heldigvis en for-stående familie, der selv kan findekøleskabet, hvis rumlen i mavernebliver for højlydt.

Dette indlæg skal handle om detat være kildeindtaster.

På et af mine første besøg på Lands-arkivet for Nørrejylland, var der enfolder fra DIS, hvilket gjorde at jegblev medlem og der igennem stif-tede bekendskab med kilde-indtastningsprojektet. På det tids-punkt havde jeg indtastet 2 kirkebø-ger fra Harboøre i WordPerfect.

Jeg købte KIP og begyndte atindtaste, og da jeg ikke havde nogenkorrekturlæser, sendte jegindtastningerne ind uden at andrehavde læst dem igennem.

Det er selvfølgelig bedre, hvisder er en anden, der læser det igen-nem, men det er vel bedre at havedem indtastede, så der er en, der se-nere kan læse korrektur på dem.

Af Pia Sørensen

Jeg har dog ved brug af indtast-ningerne, selv fundet nogle fejl somjeg så har skrevet til DDA om, så dekunne blive rettet.

Jeg kunne muligvis have fundeten korrekturlæser ved at annoncere iSlægt & Data, men det skal jo helstvære en her fra området, da folket-ællingerne skal være til at kommetil.

Jeg har selv lånt folketællingernefra Thyborøn-Harboøre lokalarkiv,som jeg har meget kontakt med.

Jeg har sat et foreløbigt mål, atalle FT for 1845 i Skodborg ogVandfuld Herreder skal indtastes ogforeløbig er alle sogne i VandfuldH. indtastede og også et par af demi Skodborg H.

Jeg er uddannet kontorassistent,men arbejder nu på B&O i Struer,hvor jeg er med til at producere te-lefoner, så KIP er en god vedlige-holdelse af min maskinskrivning,som jeg holder meget af. Det er dogmeget i perioder, at jeg får indtastet.Det er jo det arbejde der først bliverlagt til side, når der er alt muligt an-det der skal laves.

For tiden har jeg en slægtsbog,der skal være færdig i begyndelsenaf september, en nordmand jeg for-sker for, og jeg har sat en indsam-ling af billeder igang både i minmands slægt og min egen. Jeg harlige fået en scanner som det jo ogsåtager lidt tid at få til at virke opti-malt, både med hensyn til at sættesig ind i, hvordan programmet vir-ker og få det til at køre ordentligt(sådan plejer det da at være) plus atjeg ajourfører manualen til pro-grammet FamDex, så KIP bliver detikke til.

Men når vinteren igen melder sinankomst, skal jeg have tastet videreog til den tid ville det være dejligtmed en korrekturlæser.

Er der nogen, der har lyst til athjælpe, vil jeg meget gerne høre fradem.

Pia SørensenFrejasvej 1587620 Lemvigtlf. 97 81 07 62

Slægt & Data


Hvordan går det med folke-tællingerne?Af Leif Dehnits

Efter at folketællingen 1845 forÅrhus-området nu har værettilgængeliggjort på internettet i ethalvt års tid, har vi i Lokalhisto-risk Samling i Århus helt overve-jende mødt positiv omtale afprojektet.

Man har været glade for enkel-heden i søgeprotokollen og den sær-lige opfølgende søgefacilitet, der gi-ver mulighed for at vise den hus-stand, som den forespurgte personmåtte være omgivet af. Man harogså været tilfredse med udformnin-gen af svarbilledet i søgeresultatet.Basens benyttere har også væretflinke til at gøre opmærksom påeventuelle fejl, så disse kan bliverettet på et senere tidspunkt. Ligele-des er der kommet enkelte forslagtil noter for nogle få af folketælling-ens personer.

I juni var vi nået så langt medkorrekturlæsningen af 1787 og1801, at alle sogne for Hasle, Sabroog Vester Lisbjerg herreder kunnevises på internettet i en testversion.Prøvetiden er nu forbi og baserne

fungerer som ønsket. Det betyder atyderlig ca. 22.000 personer er søg-bare på nettet.

Når vi i Århus taler om korrektur-læsning, så sker det på en af føl-gende tre måder. Første muligheder, at en anden person end indtaste-ren læser korrektur. Anden mulig-hed er, når indtastning er sket viamikrokort at foretage korrektur-læsningen ved hjælp af kopi-samlinger i papir. Tredje mulighed,men af mindre pålidelighed, er atlade indtastning og korrektur-læsning foregå med stor tidsafstandf. eks. et halvt år.

Vor erfaring med korrektur-læsningen viser, at den er med til atgive grundmaterialet en bedre kvali-tet.

Efterfølgende bliver data-materialet fra projektet fremsendt tilregistrering hos Dansk Data Arkiv.Det betyder samtidig, at der kanligge mange sogne her i Samlingen,der er indtastet, men som endnuikke er korrekturlæst.

Det er planen at bringe 1787 og1801 i samme geografiske omfangsom 1845 i løbet af det kommendeår. Dernæst er det planen at gå vi-dere med 1834, hvor købstaden År-hus og flere landsogne er indtastet.Denne tælling bliver først synlig pånettet i 1998.

Er der forslag til forbedringer såsend en e-mail:[email protected] eller et brev tilLokalhistorisk Samling i Århus. Detkunne være med til at udvikle pro-jektet.

PS! Datamaterialet ligger idag påen server udenfor biblioteket, menbliver i løbet af sommeren flyttet tilen server med tilknytning tilbibliotekssystemet, hvorfor der pået tidspunkt vil ske en ændring afdomænet.

Slægt & Data


Tips og Nyt

Brothers Keeper forWindowsDet lader nu til at programmet harfundet sit endelige format i en ud-gave kaldet BK5W5.2F, dateret 16maj, 97, eller senere. Alle de ud-skrifter der kendes fra DOS versio-nen er nu med. J. Steed er nu i færdmed at skrive til alle registreredebrugere for at tilbyde en opdateringtil 5.2F. Samme opdatering kan ogsåhentes via Internet gennem minhjemmeside, alternativt kan jeg le-vere den på disketter.

Siden forrige nummer af Slægtog Data er de væsentligste nyhederat man i “Efterslægt i Bogform” nukan vælge kun at medtage entenmandlige eller kvindelige efterkom-mere, altså sværdsiden eller spinde-

FamDex nyt

I billedet Vis Bryllupsdage er derkommet et par nyheder. Det ermuligt at få vist bryllupsdage forde næste 3 måneder i listeform,med bryllupsdagens navn påsat. Pådenne liste er det nu blevet muligt atfå Kobberbryllupper(12 ½ år) med. Ligeledes er navne-listen for dagenes navne blevet til-gængelig med F4 (list), som en delaf FamDex Videncenter.BOGEN: Det har været muligt, nåren kirke var nævnt, f.eks. somdåbskirke, at få en beskrivelseaf omtalte kirke med i bogen, hvisen sådan fandtes i redigeringsbasen.Nu kan alle disse beskrivelser omkirker, der er med i bogen, samles iet APPENDIKS og hermed læsessamlet, samtidig med en bedre over-sigt i bogen. Kort: Når et kort meden valgt probands for- eller efter-kommere er tegnet på skærmen, erdet nu blevet muligt at gemme re-spektive kort med F2 (gem). Kortet

siden. Ved søgning på navn kanman nu få de mange Jens Nielsen’ersorteret efter fødselsår. Nogle pro-blemer med indrykning af tekst inoter er ordnet. GEDCOM eksportog import kan nu behandle situatio-ner med flere sæt forældre, og holderede på adoptivforældre. Import afkilder er forbedret, og RTF filer ertilpasset den nye version 7.02 afWordPerfect.En mulighed for atmedtage billeder og grafiske filer iflere udskrifter er undervejs.Til af-løsning af nogle DOS hjælpepro-grammer har John Steed laver enWindows “utility”, der navnlig harinteresse hvis man modtager data-filer med anden standard end ensegen. Programmet hedderBK5U.EXE og det installeres af fi-

len BKUSETUP.EXE, der kanfremskaffes ad samme veje somhovedprogrammet. Funktionerneer:Find og erstat tekst i valgte felter.Indsæt slettede kodenumre.Ændring af efternavne fra storetil små bogstaver eller omvendtImport af en komma-delimiteretdatafil.

Jens Finderup NielsenTlf. 45 76 15 90E-mail: [email protected]:http://home4.inet.tele.dk/finderup

kan så hendes ind i et af de utalligetegneprogrammer der findes og her-fra printes ud til brug for fremvis-ning eller andet.

PRIS: Famdex komplet (12 modu-ler) kun i oktober og november1800 kr.FamDex DEMO påtlf. 42 84 19 16.

Leif Høgh Pedersen

Slægt & Data


Nyt fra Arkiverne

Filmningscenter, Viborg

Statens Arkivers Filmningscenter,Viborg har udsendt en lille, menmeget nyttig publikation:

Kirkebøger på mikrokort, en vejled-ning.Der er tale om en lille vejledningom kirkebøger i det hele taget, ommikrokortene og deres opbygning,om katalogerne og disses benyttelsesamt endelig henvisninger til et parhjælpemidler.

På grund af pladsproblemer er endel af stoffet til denne rubrikudskudt til næste nummer

Landsarkivet forSønderjylland

Ny arkivregistraturLandsarkivet i Aabenraa har udgi-vet en flot registratur over gods-arkivet fra Schackenborg. Baggrun-den for udarbejdelsen er afleverin-gen af hele det ældre og en del afdet nyere godsarkiv i 1993 i forbin-delse med Prins Joachims indflyt-ning.

Der er tale om et særdeles omfat-tende og velbevaret arkiv fra 1536frem til begyndelsen af 1990ernemed 1054 numre, hvortil kommer134 numre med kort og tegninger.Schackenborg havde primært sitgods i Møgeltønder, Ballum og Lus-trup birker samt Højer, Lø ogHviding herreder fordelt på ca. 30landsbyer, og slægtsforskere medrødder i disse områder vil have storglæde af det store materiale, hvor-under kan nævnes jordebøger,fæstebreve og fæsteprotokoller,

udskiftningssager, sager om proces-ser og stridigheder med bøndernesamt delinkvent- og justitssager.

Selvom grevskabet Schackenborgvæsentligst lå i hertugdømmet Sles-vig, hørte det indtil 1864 retsligt tilkongeriget som en såkaldt “konge-rigsk enklave”. På godset gjaldt så-ledes dansk kongerigsk lovgivning,der på mange områder var forskelligfra den slesvigske.

Registraturen er forsynet med sag,person- og stedregister over pakke-titlerne.

Schackenborg godsarkiv. 1996. 130s., 100 kr.

Revideret arkivvejledningSom så mange andre områder ad-skiller også ejendomshistorien iSønderjylland sig fra forholdene idet øvrige land. Derfor er den revi-derede udgave af Lars Henningsensnyttige arkivvejledning tilejendomshistorien i Sønderjylland

særdeles velkommen, da 1. udgave,der kom i 1983, ret hurtigt blev ud-solgt.

I forhold til 1. udgave er der i denreviderede udgave bl.a. en arkiv- oglitteraturfortegnelse samt et sagregi-ster. Blandt illustrationerne - der iøvrigt er bedre end i 1. udgave - erder flere skriftsider i facsimile,nogle af dem naturligvis på tysk. Entranskription af disse ville have væ-ret nyttig, men uanset dette er dertale om en særdeles læsevenlig ogfyldig introduktion til ejendoms-historien i Sønderjylland. Ogsåøvede vil kunne hente inspiration ivejledningen.

Lars N. Henningsen: Ejendoms-historie i Sønderjylland. En arkiv-vejledning. 1996. 65 s., 80 kr.

Hans-Ole MørkAabenraa

Slægt & Data


Det danskeUdvandrerarkiv

Arkivoversigt for Detdanske UdvandrerarkivArkivar Nancy Ruth Bartlett fra TheBentley Historical Library,University of Michigan, Ann Arbor,USA, har med “A Guide to theNorth American Collections of TheDanish Emigration Archives” skæn-ket Udvandrerarkivet den førstetrykte oversigt over arkivets person-og foreningsarkiver med tilknytningtil den danske udvandring til USAog Canada.

Det drejer sig om 637 privatepersonarkiver og 39 forenings-arkiver, der alle er beskrevet medbiografiske oplysninger, hovedind-hold og omfang - hvortil kommer enoversigt over 82 dansk-amerikanskeavis- og tidsskriftsrækker, der opbe-vares på Udvandrerarkivet.

Forfatteren indleder Guiden meden grundig indføring iUdvandrerarkivets historie og giveren række eksempler på, hvorledesmaterialet særligt egner sig til enrække specifikke forskningformål.

F.eks. Det danske samfund iChicago; den danske kvinde i detamerikanske samfund; den dansk-amerikanske kultur i kunst, littera-tur, historie og kirke m.m.

I sig selv repræsenterer Guiden ethidtil uset bilateralt samarbejde.Løn- og rejsemidler blev for en 6måneders periode stillet til rådighedaf United States InformationAgency/The American Library As-sociation - mens Guidens trykninger gjort mulig gennem støtte fraRigsarkivets Fond for InternationaltArkivsamarbejde, Udenrigsministe-riet og Aalborg Kommune.

Nancy Ruth Bartlett: A Guide to theNorth American Collections of TheDanish Emigration Archives.

Udgivet af Det danske Udvandrer-arkiv, Aalborg 1997. 369 sider,indb., ill., ISBN-87-982912-8-9.

Bogen kan købes for DKK 185,-(inkl. moms, ekskl. forsendelse) vedhenvendelse til Det danskeUdvandrerarkiv, Arkivstræde 1,Boks 1731, 9100 Aalborg. Telefon:(+45) 9931 4221; Fax: (+45) 98102248;E-post: [email protected](jfr. hjemmeside www.cybercity.dk/users/ccc13656)

Udvandrerarkivet meddeler, atman pr. 4. september har fåetnyt telefonnummer:

99 31 42 21

e-mail:

[email protected]

hjemmeside:

www.cybercity.dk/users/ccc13656

Rigsarkivet

Der afholdes brugermøde på Rigs-arkivet mandag den 3. november kl.14.30-16.00.Sted: Rigsarkivet, Harsdorffsalen,Tøjhusgade 1, 1218 Kbh K.

1. Velkomst

2. Rigsarkivet på Internettet, omRigsarkivets hjemmeside, journal-guiden og Kildeindtastnings-projektet.

3. Debat med brugerne.

Det kongeligeBibliotekRettelse:Nyhedsbrevet fra Det kongeligeBibliotek august 1997 indeholderbl.a. følgende:Nyt fra afdelingerne.HåndskriftafdelingenSidste Nyhedsbrevs omtale af afde-lingens Brevbase indeholdt en be-klagelig fejl i web-adressen.Den korrekte adresse er:www.kb.dk/kb/dept/nbo/ha/bbase/index.htm

En anden måde at nå basen er fraoversigten på hovedadressenwww.kb.dkKlik på Det kongelige Biblioteks af-delinger og fortsæt via Håndskrift-afdelingens egne websider.

Slægt & Data


Læsekredsen

Slekt og Data Nr. 2 1997.Det norske blad har åbenbart lagt sig fast i det nye layout, som blev vist mednr. 1/97. Det er flot. Tillykke med det. I nr. 2 gengives et fuldstændigt skifte.Forskellen mellem det norske og et tilsvarende dansk er ikke stort, så her vilnogle sikkert kunne hente hjælp og inspiration.Et tilbagevendende spørgsmål om specialtegn som æÆ,øØ,åÅ itekstbehandlingsprogrammerne besvares fint i en artikel. Anvisningen kan idet store og hele bruges også af os danskere.Ligeledes giver en gennemgang af GEDCOM et godt indblik i brugen ogforståelsen af dette vigtige hjælpeprogram.I dette nummer er der ligeledes en vurdering af 5 Windows programmer tilslægtsforskning, som kan medvirke til et nemmere valg.

Computergenealogie hæfte 36I dette nummer omtales den Tyske „Genealogische Databank“ med over 2.2mill. person data samt deres CD-rom. Der er udgivet 2 stk og deres indholdgengives. Prøv www.bawue.de/~kock/wgffHer findes mange adresser på muligheder i Saarlandet. I det hele taget erder spredt i bladet mange adresser til Tyskland. Af programmer der omtaleskan nævnes: GENISYS med tilhørende databank, AHNEN ver 5.210, GES-2000 både til DOS og WINDOWS 95. I en stor artikel fortæller H.P. Wesselom familiesammenføring på PC.En spændende artikel om søgeprogrammet WHOWHERE viser store mu-ligheder. Prøv: homepage.whowhere.com/Personal Interest/Genealogy. DetGEDCOM-baserede system GenServ omtales. Prøv: www.GenServ.com

LæsekredsenBent Pilgaard

Randersvej 29, 8800 ViborgTlf. 86 67 55 12

Computers in Genealogi Nr. 3 1997.Det kan være svært at omtale noget specielt fra dette nummer bl.a. fordi derer rigtig mange Internetadresser, som sikkert hver for sig skulle have deresegen omtale, men CiG har sin egen hjemmeside:www.gold.ac.uk/~cig/stats. Den er nok et besøg værd.Forskellige nyheder indenfor genealogi omtales på adressen:www.genealogy.demon.co.uk/S&N

Det her i bladet tidligere omtalte program GED2HTML skulle stå over foren opdatering. Et andet program GedClean skulle kunne fjerne nulevendepersoner fra en Gedcomfil inden den konverteres til en htmlfil. En god tingnår der holdes en god etik.Prøv: www.members.aol.com/tomraynor2/gedclean

www.gendex.comHar du mange søfolk i din slægt var det måske en ide, at besøge The Natio-nal Maritime Museum at Greenwich på:www.liv.ac.uk/~spwI/uksiteseller den svenske:pc.-78-128.udac.se:800I/www/Autica/NauticaEn stor oversigt over programmer findes ligeledes i dette nummer. En arti-kel om IGI og brug af programmet Birdie til konvertering af enGEDCOMfil til Paradox 5 er også interessante artikler.

Læsekredsen modtager flg blade:

„Mededelingen Central Bureau

voor Genealogie“ fra Holland

„Gens Humana“ fra Holland

„Genealogical Computing“ fra USA

„Computers in Genealogy“, England

„Dis-Play“ fra Øst-Sverige

„Slægtshistorisk Forum“ fra Sverige

„Diskologen“ fra Sverige

„Computergenealogie“ fra Tyskland

„Sukutieto“ fra Finland

„Slekt og Data“ fra Norge

Slægt & Data


Redaktionen opfordrede os i Slægtog Data nr. 2/1997 til at skrive omforskellige nærmere angivne emner,bl.a. om udgivelse af slægtsbogen.Den opfordring vil jeg hermed ef-terkomme som en af dem, derfornylig har været igennem proces-sen.

Min slægtsbog finder sikkert al-drig udbredelse uden for familienskreds. Den rummer ingensomhelstkendte personer; der er ingen bille-der i den, og den udmærker sig i dethele taget ikke på nogen nævnevær-dig måde. Men det er nu engang enbog om mine forfædre, og det ernetop for mig og mine grunde noktil, at den bog bør eksistere.

Skal jeg?Hermed har jeg allerede givet etsvar på en af de overvejelser, mansom slægtsforsker har: Skal jegoverhovedet udgive en bog?

For mit eget vedkommende harsvaret altså været et ja; men detsvar, som for mig har været så nemt,forudsætter rigtignok, at det idag erblevet noget nær omkostningsfrit at„udgive“.

Først tænkte jeg på at lade et tryk-keri producere bogen. Det kunne så-mænd gøres for en overkommeligpris, vist ca. 15.000 kr. for 100 ek-semplarer. Men så betænkte jegmig: Hvad nu, hvis der blev brugfor 105 bøger? Så blev jeg nødt tilat få trykt et nyt oplag for at til-fredsstille de sidste fem. Eller hvadnu, hvis den mere sandsynlige mu-lighed indtraf, at jeg kun fik solgtde første femten? Hvor længe skullejeg så gå og kigge på kasserne medusolgte bøger, inden de blev sendt

At udgive slægtsbogen

Af Johannes Lind

tilbage til papirmøllen? - Endenblev, at jeg valgte den løsning, somer så nærliggende i disse EDB-tider:Jeg ville udskrive den selv - og det idet antal eksemplarer, der efterhån-den blev behov for. - Hermed ertærskelen til „udgivelse“ unægteligblevet så lav, som tænkes kan. Hvisman muligvis kan nøjes med atfremstille eet eneste eksemplar, såer der ikke meget at betænke sig på.

Hvornår?Jeg har altså ikke haft svære betæn-keligheder ved at stile mod udgi-velse. Spørgsmålet er ikke, om detskal gøres, men hvornår det skalske. - Hvornår er arbejdet færdigt?

Det bliver det som bekendt aldrig.Men man kan nu alligevel nå dertil,hvor der skal mere end almindeligopfindsomhed til for at finde nyekilder at undersøge, eller hvor kuntilfældigheder kan bringe en videre.I mit eget tilfælde havde jeg supple-ret den almindelige slægtsforskningmed gennemsyn af nogle tusinde si-der tingbogsstof fra de jyske herre-der, hvor det meste af familienhavde holdt til. Det har selvfølgeligværet med til at sætte lidt kød på detørre tal. Men da det så viste sig, aten gren af familien havde tilladt sigat blive født på Fyn, så må jeg tilstå,at jeg opgav at gøre det samme forderes vedkommende. Her kunne jegellers se frem til endnu flere års(træls og) fornøjeligt arbejde; mendet fravalgte jeg altså. Der er nem-lig endnu mindst eet hensyn at tagemed hensyn til udgivelses-tidspunktet: Det er yderst upraktisk,hvis man ikke får arbejdet fra hån-den, mens man endnu befinder sig

på denne jord. Kun få er i den situa-tion, at de har arvinger, der vil ved-kende sig arv og gæld også medhensyn til videreførelse af slægts-forskningen. Altså: arbejdet skalvære gjort, inden man dør eller bli-ver blind eller sur eller senil, ellerhvad der nu venter forude. Og derer jo ingen oplysningskontor atringe til for at få en dato desangå-ende.

Igen er den nemme EDB-situationen hjælp til at tage det afgørendeskridt. Man kan jo trykke det antalbøger, der aktuelt er brug for ligenu. Hvis der så kommer nyt til, såhar man jo stadig sit „manuskript“stående i maskinen, og det er ingensag at føje et par linjer til hist ogher. Evt. kan man fortløbende sup-plere forordet med anmærkningerom, hvornår det nye er kommet til.

Registrering?Sådan er det nu ikke gået i mit til-fælde. Jeg lod mig nemlig overtaletil at give min udgivelse et ISBN-nummer med tilhørende pligt-afleveringer til et par statslige bib-lioteker og registrering.

Dette indebærer en anden slagsfordele. Produktet bliver identificer-bart og efterspsorligt. Hvis en per-son i Burundi eller Sumatra får nysom bogen, kan han ved hjælp afISBN-nummeret finde frem til,hvordan han selv kan låne ellerkøbe den.

Til gengæld for denne potentielleverdensberømmelse må man så giveafkald på en del af den næsten

Slægt & Data


uansvarlige frihed, der er forbundetmed EDB-baseret produktion. Manmå give afkald på yderligere rettel-ser og tilføjelser. Produktet bør her-efter være lige så uforanderligt, somhvis man havde fået trykt sine 100eksemplarer hos en bogtrykker. Deter der ganske vist ingen, der kankontrollere; men den disciplin måman nok underkaste sig, hvis ikkeman vil være med til at ødelæggeISBN-systemet. Meningen er jo, atet produkt skal kunne identificeresentydigt. Men stadig må det dogvære tilladt at lade bogen ledsage afet rettelsesblad, der kan udvikle sig,hvis der sker uventede fremskridt iforskningen.

IndholdPå et DIS-arrangeret møde var jegså heldig at høre en foredragsholder,der slog til lyd for, at man ikke sla-visk opdelte bogen efter personer,men måske i stedet gik egnsvis tilværks.

Det råd valgte jeg at følge, ogdet har jeg ikke fortrudt. Jeg forstoddet under foredraget sådan, at der ervisse slægtsforsknigsprogrammer,der insisterer på at redigere og op-stille det færdige produkt selv. Dethar ikke været mit problem; sådanet program har jeg ikke brugt, oghvorfor skulle man også give afkald

på den frihed og selvstændighed,der er givet med et almindeligttekstbehandlingsprogram! Men derer jo det problem, at når det drejersig om opstilling af en anetavle(med tilhørende tekst), så kommerprobanden og hans forældre først,og til allersidst kommer deallerældste forfædre. På den mådekommer man til at fortælle historienbagfra, og hvis man vil meddele no-get om de forhold, personerne le-vede under, kommer man let til atskulle gentage visse ting. Så jegvalgte at lade den del, der angårselve de enkelte aners afstamningog vigtige data som fødsel, vielseog død, fylde så lidt som muligt, ogtil gengæld kunne jeg så bedrekomme til at „fortælle“ (forfra) inogle afsnit, der er opdelt efter desogne eller herreder, hvor for-fædrene har levet. Det giver godemuligheder for en levende fremstil-ling, hvor forfædrene ses i sammen-hæng med deres tid.

Forbi?Det er en tilfredsstillelse at have af-sluttet et arbejde. Men den kan rig-tignok være ledsaget af en temmeligflad fornemmelse af, at nu er en her-lig tid altså forbi.

Man skal ikke længere stævnemod landsarkivet rustet med noterog gode ideer om, hvordan man kanfravriste de gamle bøger endnu enoplysning om de kære forfædre. Ab-stinenser må det vist kaldes. Slægts-forskning har jo vist sig at værebåde euforiserende og stærkt vane-dannende. Måske er der ikke andetat gøre end at finde sig et nytforskningsområde - eller at værevedholdende i sin efterprøvning afhuller i det allerede leverede, så atder måske en dag bliver brug for en2. udgave.

Penge!En stor del af de slægtsforskere, derovervejer udgivelse af deres bog, ersikkert i samme situation som jeg:Man er tidligt pensioneret med derestriktioner, som man for usselmammons skyld har undergivet sigmed hensyn til indtjening og ar-bejdstid.

Hvis den hobby, der har opslugt eni så lang tid både dag og aften, plud-selig skulle regnes for arbejdstimerpå grund af det indtjeningsmoment,der kommer ind i billedet, når manskal sælge bøger, så kunne de til-ladte 200 timer snart være overskre-det med alverdens pekuniære jam-mer til følge. Man kan jo vælge atsætte prisen sådan, at den egentligkun dækker fremstillings- og for-sendelsesomkostninger. Så er manvel i sikkerhed. Man kan ogsåvente, til man bliver de 67 år ogdermed træder ud i friheden; mendet er en disposition, der måskeikke lader sig forene med et af dehensyn, der er nævnt ovenfor. Så erder altså kun den profitløse vej.

Og nu sidder man så tilbage hermed den uopløselige ambivalens.Skal man håbe på, at bogen opleveren rivende efterspørgsel? Så måman også afffinde sig med at skulleprinte og samle en masse bøgeruden at få noget for det.

Skal man håbe på at slippe for altdet besvær? Jamen, så er det jofordi ens kære udgivelse var udenalmindelig interesse og man selvaltså blev en skuffet og overset for-fatter.

Næh, det er skam ikke så ligetil atudgive en slægtsbog. Det er densure svie efter alle de mange årssøde kløe. - Eller er der et eller an-det, jeg ikke har fået med ....

Johannes LindSpurvevænget 416710 Esbjerg V

Slægt & Data


Dansk AnearkivAnmeldelse af en CD-ROM

Af Flemming Maiborg

gjorde det. De 31 biblioteker omfat-ter et bibliotek for hvert enkelt amtsamt biblioteker med adelige fami-lier, internationale kongefamilier,gamle danske besiddelser, diverseudland samt et enkelt godsarkiv oget par kirkebøger.

Inde i bibliotekerne finder man alledatafilerne fordelt på sogne. Pågrund af den måde, forfatteren harpåbegyndt og fortsat sin opbygningaf „databasen“, har han de flestedata liggende i tekstfiler (DOS- for-mat) og de nyere i „et eller andet“databaseformat.

Lad os ind til videre forestille os,at vi umiddelbart kan læse alle filer.

TekstfilerneIndledningen omfatter sogn, herred,anvendte stednavne i sognet,nabosogne og eventuelle godser.

Derefter følger navnene i føl-gende orden:

· Mændene med kendte oplysnin-ger om fødsel, død og forældre fulgtaf ægtefæller og børn· Kvinderne med samme typedata. Kvinderne indgår i mændenesdata og vice versa.

Ofte ser man den samme personflere gange i samme fil med elleruden data. Det fremgår ikke hvorfordisse gentagelser forekommer. Ihvert fald er der sjældent nye oplys-ninger og kilden er ofte den samme.

I forbindelse med hvert navn ellerfamilie er angivet en kildereference,der henviser til en fil „kilder.txt“,der skjuler sig i biblioteket

„øvrigdak“. En del af kilderne erangivet med adresser, og man måformode, at de er indstillet på atblive kontaktet.

DatabasefilerneI mangel af et passende database-program måtte jeg ty til at åbnedisse filer i et regneark.

I princippet virkede det udmær-ket, men jeg nåede aldrig at få over-blik over de mange felter; - der erhele 33.

UdbyttetAnmelder eller ej! - Når man får enså omfattende mængde af oplysnin-ger mellem fingrene, så begynderman at søge brugbare informationer.Og sværere end at finde oplysningerpå arkiverne kan det jo aldrig blive.

Og det lykkedes faktisk at findeen vanskelig gren med mangesogneskift, - tror jeg nok!!!

Netop her er det tiden at stoppeop og tænke lidt over kvaliteten afde fundne oplysninger. Hvor kom-mer de fra, hvem er kilden, er detroværdige??? Det er vigtige spørgs-mål, der kun alt for sjældent er etsvar på. De slægtsbøger eller hæf-ter, jeg har haft fingre i, har i hvertfald aldrig haft kildeangivelser.

KildeangivelserDet står vel enhver rimelig seriøsslægtsforsker klart, at kilden til en-hver oplysning skal registreres oghelst med en angivelse af kildenstroværdighed. Og troværdighedenafgøres ikke af, hvad man kunne øn-ske sig. Det bør alene være etspørgsmål om en saglig vurdering afden person eller, for de professio-

Synonymet „Dansk Anearkiv“ dæk-ker over en privat samling af indta-stede data stammende fortrinsvis fraslægtsbøger og slægtsforskeres op-tegnelser. Uddrag af databasen fåspå papir eller disketter og samletogså på CD-ROM. Omkring100.000 navne oplyser forfatteren,der fortsat udvider databasen medtilkommende oplysninger.

CD-Rom typeCD-ROM’en viser sig at være en„skrivebar“ disk, som formentlignetop skrives efter bestilling;dette til forskel fra større oplag afCD’er, der „trykkes“ i lighed medde nu efterhånden gammeldagsgrammofonplader. Ulempen ved deskrevne CD’er, at de er mere sår-bare, og at de efter sigende kanhave problemer med at blive læst. Igivet fald må man udbede sig et nyteksemplar.

Installation„Dansk Anearkiv“ skal ikke instal-leres, da den alene indeholder rådatafiler. Der er da heller ikke no-gen medfølgende vejledning, selvom det nok kunne have været enhjælp, da det hurtigt viser sig, at detikke nødvendigvis er let at få nogetlæsbart på skærmen.

SystematikMen først lidt om den anvendte sy-stematik.

Det første, man ser er 31 biblio-teker og en enkelt fil, som viser sigat indeholde en oversigt overbiblioteksstrukturen; - en udmærketting, hvis man ellers har tålmodig-hed til at studere den, og ikke barekaster sig over indholdet, som jeg

Slægt & Data


nelle slægtsbøger, det firma, der stårbag.

Lægger man dertil, at alle slægts-forskere er udsat for at tage beslut-ninger om en oplysning er brugbareller ej, - og dermed også gør fejl.

Ja, så er der mange mulighederfor fejl. Jo længere man bevæger sigvæk fra basis i kirkebøger, folket-ællinger og alle de andre officiellearkivalier, des sværere bliver det. Atheller ikke disse kilder er fejlfri, gørikke sagen bedre.

Behovet for verifikation trædertydeligt frem, da samme begivenhe-der for samme personer på CD’enoptræder med forskellige datoer.

Forslag til et bedre produktDer savnes meget et efternavne-register og et stednavneregister medhenvisninger til de enkelte datafiler.

Forfatteren bør samle alle data foret sogn i en enkelt fil, hvad entendet bliver en tekstfil eller en da-tabasefil, som selvfølgelig skal værekommadelimitteret. Personligt villejeg som bruger ønske det hele sam-let i tekstfiler, som alle kan læse,prioriteret over nye data!

Nye versioner af CD’en bør mær-kes med versionsbetegnelse ogudgivelsesdato, ligesom det villepynte med en rigtig CD-label.

Mange ens data går igen i fleresogne uden, at det kan ses, hvilkebegivenheder, der hører til det en-kelte sogn. En simpel markering iform af f. eks. en stjerne ved denaktuelle begivenhed ville være enstor hjælp.

Der bør laves en vejledning forhenholdsvis DOS-brugere ogwindowsbrugere som en hjælp til demange mindre øvede brugere. Derer ikke noget mere irriterende enden tekst, hvor de danske bogstaverer erstattet af diverse tegn.

Konklusion„Dansk Anearkiv“ er en spændendeog omfattende samling af navne ogdata, som i udpræget grad er fra det15. til 17. århundrede.

Brugt som ledetråd til bekræf-tende data fra arkiverne kan mangehave fornøjelse af at gå igennem demange data.

AnskaffelsePrisen på CD-ROM’en „DANSKANEARKIV“ synes høj, og den ståri hvert fald ikke i forhold til produk-tionsomkostningerne. En skrivebarCD-ROM af den pågældende typekoster ca. 50 kr., altså 10% af pri-sen. Hvis arbejdet med Dansk Ane-arkiv også skulle betales af omsæt-ningen, ville prisen skulle være eks-tremt meget højere. Personligt villejeg alene på grund af prisen fra-vælge at anskaffe den.

Flemming MaiborgElmegårdsvej 555250 Odense SV

„DANSK ANEARKIV“ på CD-ROM kan bestilles hos

K. Haaning AndersenSkovbjergengen 7, Arnborg7400 Herning

Tlf. 97 14 92 35Giro 502 9058

Slægt & Data


„Århus Købstads Kirkebøger 1729-1891“ - Anmeldelse af en CD-ROM fra Landsarkivet for Nørrejylland

Af Flemming Maiborg

OmfangetI henhold til indledningen i denmedfølgende vejledning indeholderCD’en 36.838 oplysninger om viel-ser eller dødsfald i perioden 1729 til1891 med enkelte tidligere indførel-ser.

Kun personer, der har overlevetdet femtende år, er medtaget. Somyderligere dokumentation for oplys-ningerne har arkivet indscannet6.293 sider fra i alt 32 kirkebøger.

Da de indscannede sider selvfølge-lig medtager alle oplysninger herun-der også døde under 15 år, kan manlave en søgning på døde „d“ og fåen liste på 15.547 personer. Nårman så har listen kan man møjsom-meligt gennemgå de tilhørende sideri kirkebogen. Bedre er det selvføl-gelig, hvis man angiver et årstal el-ler et tiår, hvilket indsnævrer listenbetragteligt.

Omfanget af data gør CD-ROM’entil et godt værktøj for slægts-forskere med et større behov forsøgninger i Aarhus, mens prisen på450 Kr. nok vil være en hindring forde, der har et mindre behov.

En god ting ved denne database er,at kilden - kirkebøgerne - er direktetilgængelig. Det bøder på de mang-ler og fejl, der altid vil være i indta-stede data. Ydermere finder man ikirkebøgerne supplerende oplysnin-ger om begravelse, opholdssted,dødsårsag såvel som forlovere, fødttid og sted, og hvad præsten ellershar indført.

InstallationFår man påbegynder installationen,har man selvfølgelig læst licens-betingelserne på bagsiden af denlukkede kuvert, der indeholderCD’en, - og besluttet sig til, at mankan acceptere de forbavsende vidt-gående begrænsninger i anvendel-sen.

End ikke billederne af siderne ikirkebøgerne - med skjult mærke (!)- må anvendes til andet end ensegen private slægtsforskning. I be-tragtning af, at det drejer sig omdata fra et offentligt arkiv, kan mannok undre sig såre over, at anven-delsen skal være så begrænset.

Følger man den udmærkede vejled-ning, der følger med CD’en, kom-mer man forholdsvis smertefrit

igennem installationen. Det villedog have været noget lettere forisær de mindre erfarne PC-brugere,hvis der havde været etinstallationsprogram, der havde kla-ret først at installere „Borland DataBase Engine“ og derefter „EurekaSøgeBase“. - Men sådan er det ikke,og derfor må det tilrådes at læsevejledningen grundigt før og underinstallationen.

Søgning i databasenDet første billede, der dukker op,når man starter programmet, er etvindue, hvor man skal vælge dendatabase, man vil søge i. Det erprincipielt fornuftigt, men virkerlidt dumt, når man nu kun har endatabase, nemlig Århus Kirkebøger.

Slægt & Data


Lettere bliver det ikke af, at pro-grammet konsekvent starter i detbibliotek, hvor de installerede pro-grammer befinder sig, - og ikke iCD-drevet, hvor selve databasen be-finder sig. Første gang kan mangodt være lidt forvirret indtil lysetgår op for en. - CD’en selvfølgelig.Det er jo der de mange rare data be-finder sig!

Skønhedsfejl i vinduet er, at flereledetekster bliver amputeret, lige-som en fælles irritation ved alle vin-duerne er, at de ikke fungerer hen-sigtsmæssigt og ligesom vinduernormalt går - i hvert fald i WIN95, -når man skifter mellem fuld skærm-visning og vindue. Formaterne påvinduerne er faste og bliver beskå-ret, når vinduet er for lille. Det ersærligt grelt, når søgevinduet åbnesi beskåret stand, så man må startemed at tilpasse vinduestørrelsen, -hver gang! - Til gengæld kan manglæde sig over de dynamiskehjælpetekster, der dukker op, når

man et kort øjeblik har holdt markø-ren på en knap eller et felt.

Brug ikke <enter> til at aktiveresøgningen! - En skam, for det er enhelt almindelig metode, men resul-tatet er, at de indtastede søge-kriterier forsvinder og må skrivesigen.

Selve det at søge i databasen er fak-tisk nemt, når man følger de enkleretningslinier i vejledningen. Selvden ovennævnte liste med alle dødekommer frem efter et halvt minut påmin 166 MHz maskine. Det er klart,at hastigheden er meget afhængig afPC’en, men tiden bør ikke være no-gen anstødssten. Det er tilgængelig-heden af gedigne data, der er vigtig.

Når man har fundet et navn, mangerne vil se nærmere på, kan mandobbeltklikke på det eller placeremarkøren på den aktuelle line ogtrykke på knappen „Se Original-siden“. Det bringer en side frem,hvor man kan se de indtastede data

til venstre og et tomt vindue tilhøjre. Trykker man på knappen „SeVenstre Side“ kommer det aktuellebillede af kirkebogens venstre sidefrem i vinduet.

Funktionerne omkring styringen afkirkebogsbillederne er ikke godnok, idet det forrige billede „hængerved“, når man skifter til en ny per-son. Først når man trykker på „SeVenstre Side“ eller tilsvarende højreside får man det rigtige billedefrem. Det er forvirrende og irrite-rende i et program, man har betalten forholdsvis høj pris for. Bedrebliver det ikke, når man gerne vilhave gråtonerne med, og de så for-svinder hver gang, man skifter side.Ydermere må man læse venstre oghøjre side hver for sig, hvilket imange tilfælde gør det besværligt atfinde de rette tekster på højresiden.

Den rigtige løsning ville væredels, at hvert enkelt billede omfat-tede begge sider af kirkebogen ogdels at man kunne udnytte en større

del af skærmen, ved at gære læse-vinduet større. Og hvis man så i øv-rigt kunne blade frem og tilbage ikirkebogen, ville det forøgeanvendeligheden meget, - især dakirkebogsbillederne i praksis inde-holder de komplette data.

En yderligere hjælp til tydning afbillederne ville det være, hvis mankunne vælge negativvisning - altsåhvid tekst på sort baggrund. Des-værre må man jo konstatere, at defleste affotograferinger her og påmikrofilm er sket med alt for megettab af de detaljer, der gør det muligtat læse korrekt i de sværere til-fælde.

I øvrigt er skyderen i højre side afden bagved liggende søgemenu syn-lig, - og aktiv! Det betyder, at manfejlagtigt kan aktivere den og ufor-varende komme til at skifte person -

som før uden at kirkebogssidenogså skifter. Da en liste af personerkan være søgt på navn, er det ikkesikkert man opdager det.

DokumentationAt søge og finde de ønskede datapå CD-ROM’en er kun det halvearbejde. Når man har fundet de øn-skede data, skal de dokumenteresfor eftertiden, - og den eneste rime-lige dokumentation fra en databasesom denne er en udskrift på papir.

Desværre har man kun mulighedfor at forsøge sig med en hardcopyaf skærmen, hvilket som forvente-ligt ikke giver noget særligt godtresultat. - Jeg har prøvet!

KonklusionCD’en „Århus Købstads Kirkebø-ger 1729 til 1891“ er et godt initia-tiv og bevis på at man udmærketkan kombinere indtastede kilde-oplysninger med selve kilden.

Selvfølgelig kunne man ønskesig, at hele kirkebogens tekst varindtastet, men man kan klarer sigmed det, der er.

Ovennævnte gennemgang kanmåske synes temmelig kritisk, menhensigten er, at give en konstruktivkritik, der kan være inspiration tilbåde nye udgaver og fremtidige ud-givelser.

CD-ROM’en købes hos: Lands-arkivet for Nørrejylland Ll. Sct.Hans Gade 5 8800 Viborg Tlf: 8662 17 88 Fax: 86 60 10 06E-mail: [email protected] kan bestilles direkte påwww.sa.dk/lav/text/cd.htm

dette værk er downloadet fra slægtsforskernes bibliotek · slægtsforskning og edb. hvordan...

Documents