vejledning -...

BBo Damgaard • Hans LütkenAnette Sønderup • Peter Anker Thorsen

9

Anette Sønderup • Hans Lütken • Peter Albrekt

Test og evalueringVejledning

Ved køb gives der adgang til at hente testene,printudgaven og regneark på www.nyprisma.dkog på www.materialehylden.dk

Titel: Ny Prisma, Vejledning til Test og evaluering, 9. klasse,

Samhørende titel: Ny Prisma, Test og evaluering, 9. klasse (Netadgang)

Forfattere: Anette Sønderup, Hans Lükten, Peter AlbrektForlagsredaktion: Susanne Schulian

Grafisk tilrettelægning: Tankestregen – Janne RoseOmslag: Tankestregen – Janne RoseIllustrationer: Peter AlbrektFoto: © 2009 Jupiterimages Corporation: Dørhåndtag s 68, Vandrør i kobber s 68, Pigtråd s 70, Michael Faraday s 74 Højspændingsledninger s 77, Adaptor s 77Handels- og Søfartsmuseet, Brækket Libertyskib. s 68Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot: H.C. Ørsted portræt. s 74Tryk: Sangill

© Alinea og forfatterne 20091. udgave, 1. oplag

Dette materiale indeholder kopiark på tryk og i elektronisk form. Kopiarkene er solgt på den betingelse, at de hverken erhvervsmæssigt eller på anden måde bruges til mangfoldiggørelse ud over den enkelte købers eget forbrug.Herved forstås, at den skole, institution eller den privatperson, der køber kopiarkene, kun må mangfoldiggøre dem eller dele deraf til brug i undervisningsvirksomhed, som drives umiddelbart af den købendes institution.Mangfoldiggørelse, der tilsigter at dække flere skoler eller undervisnings-institutioners behov, kan kun ske med skriftlig tilladelse fra forlaget.

ISBN: 978 87 7066 098 3

Printed in Denmark 2009

3

ForordEvalueringsmaterialet består af 9 computertest, 4 formative evalueringsopgaver til fri kopiering og en vejledning til læreren.

Der er udarbejdet en computertest til hvert af Ny Prisma 9’s kapitler. Testene tager udgangspunkt i de faglige begreber, der arbejdes med i de enkelte kapitler. Testene er ikke adaptive. De fire formative evalueringsopgaver er udarbejdet til kapitlerne: ”Det sure, det salte, det basiske”, ”Jordens skatte”, ”Partikler med fart på” og ”Når felter forandres” fra Ny Prisma 9.

De 9 test indeholder mellem 11 og 25 opgaver af forskellige typer. Testene kan løses på computer, eller de kan downloades i en printvenlig udgave. Ved løsning på computer er alle testens opgaver tilgængelige under hele testningen. Når eleven er færdig med testen, klikkes der på knappen ”Afslut prøven”, og eleven får straks resultatet oplyst. Testresultatet kan gemmes i et tilhørende regneark, så læreren kan få overblik over klassens samlede resultat, se side 10. Ved køb gives der adgang til at hente testen, printudgaven og regneark på www.nyprisma.dk.

Vejledningen skal hjælpe læreren med at tilrettelægge evalueringen i fysik/kemi på 9. klassetrin med udgangspunkt i Ny Prisma. Til hver computertest er der følgende:

• En oversigt over de centrale kundskabs- og færdighedsområder, CKF’er og tilhørende trinmål, der evalueres i det pågældende kapitel.

• En pointfordeling i de enkelte opgaver.

• Et forslag til en karakterskala.

• Facitliste til opgaverne.

Til hver af de formative evalueringsopgaver er der ideer til anvendelse samt en oversigt over, hvilke CKF’er og trinmål der evalueres.

Bagerst i Vejledningen findes de 4 formative evalueringsopgaver til fri kopiering.

5

IndholdEvaluering side 6

Om brugen af computerprogrammet side 10

Test til Ny Prisma 9 Det sure, det salte, det basiske side 12 Jordens salte side 18 Jordens skatte side 22 Partikler med fart på side 26 Når felter forandres side 32 Der er noget i luften side 38 Slægten alkohol side 42 Lysets kilde side 46 Mellem mennesker side 50

Formative evalueringsopgaver side 54Evalueringsskemaer til de formative evalueringsopgaver side 60

Eksempler på formativ evaluering Det sure, det salte, det basiske side 64 Jordens skatte side 68 Partikler med fart på side 72 Når felter forandres side 74

6

EvalueringDer er mulighed for at anvende en lang række evalueringsformer i fysik/kemi, bl.a. elevlogbøger, portfolio, rapporter, hverdagsevaluering og test. Testene er én blandt mange muligheder. På Undervisningsministeriets hjemmeside www.evaluering.uvm.dk er der inspiration at hente til et bredt udbud af evalueringsformer inden for faget.

Evaluering med udgangspunkt i trinmål fra Fælles Mål 2009Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i fysik/kemi skal ske med udgangspunkt i trin- og slutmålene for faget. I ”Ny Prisma 9 Test og evaluering” er samtlige testopgaver og formative evalueringsopgaver sat i relation til trinmålene for 9. klasse. De benyttede trinmål stammer fra Fælles Mål 2009, som træder i kraft 1. august 2009.

I Fælles Mål 2009 er der fortsat de fire velkendte CKF-områder: • Fysikkens og kemiens verden• Udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse• Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund• Arbejdsmåder og tankegange

Inden for CKF-området ”Arbejdsmåder og tankegange” er der i Fælles Mål 2009 kommet et nyskabende trin- og slutmål efter 9. klasse. Målet lyder: ” Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger”. Nu skal eleverne også være i stand til at formidle resultatet af deres arbejde i fysik/kemi skriftligt eller mundtligt. I de formative opgaver her i materialet får eleverne rig lejlighed til at arbejde med opfyldelsen af dette mål.

I computertestene testes inden for de tre førstnævnte CKF-områder, mens der i de formative opgaver evalueres inden for alle CKF’erne.

Evaluering med Ny Prisma i 9. klasseTil 9. klasse er der udarbejdet computertest til alle kapitlerne i Ny Prisma 9. Det er hensigten, at testene anvendes til at evaluere elevernes udbytte af undervisningen, når arbejdet med et kapitel er afsluttet. Testene kan gennemføres fælles i hele klassen, eller eleverne kan gennemføre dem på egen hånd. Måden, de afvikles på, afhænger af formålet med at udføre testene samt af målet med efterbehandlingen af testresultaterne. Se endvidere side 10.

Der er desuden udarbejdet en formativ evalueringsopgave til hvert af kapitlerne ”Det sure, det salte, det basiske”, ”Jordens skatte”, ”Partikler med fart på” og ”Når felter forandres”. Elevernes arbejde med de formative evalueringsopgaver kan med fordel ske parallelt med undervisningen i det pågældende kapitel, så det bliver en integreret del af denne. Se endvidere lærerkommentarer til opgaverne side 54.

Eleverne bør gennem undervisningen møde mange forskellige måder at evaluere på. Hvis man vælger kun at benytte én form, fx testene, vil undervisningen blive ensidig og flytte fokus væk fra den undersøgende og eksperimenterende del. Testene belyser kun bestemte dele af elevernes viden inden for fysik/kemi. Andre væsentlige aspekter som fx evne til at samarbejde og viden inden for CKF-området ”Arbejdsmåder og tankegange” bliver ikke belyst.

7

Test – et evalueringsværkstøj blandt mangeTest er traditionelt set en summativ form for evaluering, det vil sige en afsluttende vurdering af elevens færdigheder, fx en afgangsprøve. De nationale test er et redskab til den formative eller mere processuelle evaluering. De bedømmer elevernes viden inden for udvalgte profilområder og giver mulighed for at tilrettelægge en differentieret undervisning. Ny Prisma-testene til 8. og 9. klassetrin tilhører samme kategori.

Testresultaterne giver oplysninger om den enkelte elevs kendskab til generelle og specifikke faglige begreber inden for hvert kapitel, se side 12. I kommentarerne til hver test får læreren et hurtigt overblik over, hvilke CKF’er og trinmål der testes. Nøjagtig som i de nationale test afdækker testene også kun dele af elevernes viden og indsigt inden for det pågældende område.

Ny Prisma-testene kan også have en helt anden funktion. De kan anvendes løbende og på egen hånd af eleverne. Det giver mulighed for, at eleverne selv kan evaluere deres udbytte af undervisningen og efterfølgende være med til at opstille egne mål for faget. Hvis testene anvendes på den måde, bør eleven have kendskab til, hvilke CKF’er, trinmål og faglige begreber der testes i, samt pointfordelingen. Læreren kan evt. udlevere de to sider for hver test, som beskriver ovenstående.

Generelle og specifikke faglige begreberVi har valgt at skelne mellem generelle faglige begreber og specifikke faglige begreber. Generelle faglige begreber er grundlæggende faglige begreber, som eleven vil støde på mange gange i mange forskellige sammenhænge, fx viden om iondannelse. Specifikke faglige begreber er afgrænsede begreber, der knytter sig specielt til et bestemt emneområde, fx kendskab til anvendelse af jodtabletter.

Hvis der er generelle faglige begreber, eleven ikke har fået indsigt i, bør det påkalde stor opmærksomhed fra lærerens side, da det kan få alvorlige konsekvenser for elevens kommende arbejde med faget. Det har derimod ingen nævneværdig betydning for elevens kommende arbejde, hvis vedkommende ikke har fået indsigt i enkelte af de mere specifikke faglige begreber. Det er en viden, der skal benyttes inden for et afgrænset område, og som ikke blokerer for indsigt i andre områder.

Det vil typisk være sådan, at de mere samfundstematiske kapitler som fx ”Mellem mennesker” og ”Der er noget i luften” indeholder flere specifikke faglige begreber end de fagtematiske kapitler som fx ”Når felter forandres”.

8

Lærerens vurdering af elevernes testresultaterTil hver computertest er der udarbejdet en liste over de generelle faglige begreber i testen med tilhørende opgavenumre.

Eksempel fra kapitlet ”Slægten alkohol”: Generelle faglige begreber i kapitlet:• Stregformler• Kemiske formler• Reaktionsskemaer

Testes i opgaverne 3, 4, 7, 8, 10, 11 og 13.

Læreren kan benytte resultaterne til at skaffe sig et overblik elevernes standpunkt og klassens samlede niveau inden for kapitlet. Herudfra vurderer læreren, om der er områder, der skal arbejdes yderligere med.

Lærerens vurdering af elevernes formative evalueringsopgaverOpgaverne kan naturligvis bruges til at evaluere elevernes standpunkt og effekten af egen undervisning. De kan dog også spille en stor rolle i forbindelse med elevernes engagement, og i den sammenhæng er det vigtigt, at læreren er omhyggelig med kommenteringen og opfølgningen af de afleverede opgaver.

Til hver af de fire evalueringsopgaver er der udarbejdet et evalueringsskema til fri kopiering, se side 60-63. Evalueringsskemaet giver såvel lærer som elev et hurtigt overblik over elevens arbejde med opgaven og elevens kendskab til faglige begreber og brug af fagets terminologi. Hvis eleverne får karakter for opgavebesvarelsen, vil argumenterne for karakteren være givet ud fra det udfyldte skema.

I lærerens vurdering af de formative evalueringsopgaver kan der desuden indgå en skriftlig evaluering af elevens arbejde med opgaven og af elevens viden og faglige indsigt.

Læreren kan evt. få hjælp til udarbejdelse af den skriftlige evaluering og måske til udarbejdelse af elevplaner i nedenstående skema, som er fremkommet med inspiration fra Undervisningsministeriets karaktervejledning.

9

Karakter Beskrivelse Stikord til kommentarer

12 Fremragende

Du viser indgående kendskab til …

I din besvarelse benytter du fagets terminologi korrekt

Selvstændigt og gennemarbejdet

Udviser overblik

7 God

Du har kendskab til …

I din besvarelse benytter du i mange sammenhænge fagets terminologi korrekt, dog med nogen usikkerhed omkring …

Arbejdet godt

2 Tilstrækkelig

Du har begrænset kendskab til …

Du kan kun i mindre grad anvende korrekt faglig terminologi fra kapitlet, især er du usikker omkring …

Mangler overblik

Måske ubearbejdede oplysninger hentet fra nettet

10

Om brugen af computerprogrammet. Du kommer i gang med testen på følgende måde:Gå ind på adressen: http://www.nyprisma.dk og vælg Ny Prisma, Test og evaluering, 9. klasse.

Svar nu på testens spørgsmål og slut af med at klikke på knappen:

Eleven får nu oplyst, hvilke svar der er rigtige og forkerte i hver enkelt opgave, og hvor mange point der er givet i hver opgave. Endvidere op-lyses, hvor mange procent af fuldt pointtal der er opnået.

Vælg en test, klik her

Afslut prøve

11

Testen kan bruges på flere måder Test efter hvert kapitelAftal et tidsrum, hvor eleverne benytter onlinetesten. Eleverne sender efterfølgende testresul-taterne til læreren enten via en mail eller skoleintra. Rapportens tal kan omsættes til en karakter.Udlevér en papirudgave af testen, og lad eleverne bruge notater eller bogen til besvarelse. Eleverne kan desuden opfordres til at gennemføre nogle af testens eksperimenter. Eleverne tager testen efter den faglige opsamling.Lad eleverne gennemføre onlinetesten først, og brug bagefter papirudgaven som nævnt i forrige punkt for derefter at lade dem gennemføre onlinetesten endnu en gang. Denne form for anvendelse vil kunne vise effekten af en grundig faglig opsamling og vil således bidrage til en noget bredere vurdering af den enkelte elevs potentiale. Tidsmæssigt vil der næppe være mulighed for at arbejde så meget i dybden med alle bogens kapitler; men et eller to kunne komme på tale.Lad eleverne gennemføre testen som en del af forberedelsen til undervisningen hjemme.

Når man som lærer har alle elevernes testresultater, vil man også have et overblik over delemner, der generelt har givet eleverne vanskeligheder og som derfor behøver ekstra opmærksomhed.

Test som repetition Lad eleverne tage testen til flere kapitler fx to gange om året, og brug resultaterne til skole-hjemsamtalen. Det kan være et godt redskab til sammen med eleven at vurdere, hvor og hvordan eleven fortsat skal arbejde med faget.

Indsæt linjen i regnearket

Decimalpunktum ændres til decimalkomma ved

Søg og erstat.

Klik på et regneark

12

Det sure, det salte, det basiske

Relation til trinmål efter 9. klasseI kapitlet testes der især inden for CKF-området ”Fysikkens og kemiens verden”. Fysikkens og kemiens verden• Beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og

deres indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt.• Forklare principper i og anvende det periodiske system.

Generelle faglige begreber i kapitletI kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber:• Egenskaber for syrer, baser og salte• Reaktionsskemaer• pH-værdi• Ioner• Ligevægt

Testes i opgaverne: 1-3, 5-9 og 11-22.

Faglige områder i testenSpørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder: 1. Natriumchlorids kemiske formel og bindingstype2. Carbonationens elektriske ladning3. Saltes kemiske formler4. Luftarter, der dannes ved elektrolyse af saltsyre5. Om saltes opbygning6. Saltes evne til at lede strøm7. Saltes kemiske formler og ioner8. Kobberionen i kobbersulfat9. pH-værdi10. Phenolphtalein som indikator11. En syre er ætsende12. Syrers egenskaber13. Forskellen mellem stærke og svage syrer 14. Citronsyres egenskaber15. Basers egenskaber16. Uheld med kaustisk soda17. Syrers og basers kemiske formler og ioner18. Titrering af saltsyre med natriumhydroxid19. Reaktionsskema for natriumhydroxids reaktion med saltsyre20. Reaktionsskema for magnesiums reaktion med saltsyre21. Ligevægt i reaktionen mellem ammoniak og vand22. Ligevægt i reaktionen mellem eddikesyre og vand

13

Pointfordeling og karakterskala

Opgave Antal rigtige %-point

2, 8, 11, 19 og 20 0 0

1 5

22 0 0

1 2,5

2 5

12 og 15 0-1 0

2 2,5

3 5

5, 6, 13, 14, 16, 18 og 21 0-2 0

3 1

4 3

5 5

1, 3, 4 og 10 0-3 0

4 1,7

5 3,3

6 5

9 0-5 0

6 1

7 2

8 3

9 4

10 5

7 og 17 0-5 0

6-7 1

8 2

9 3

10 4

11 5

Karakterskala

Denne skala kan anvendes i vurderingen af resultatet.

Antal %-point Karakter

0-4,9 –3

5-21,9 0

22-30,9 2

31-52,9 4

53-78,9 7

79-100,9 10

101-110 12

18

Jordens salte

Relation til trinmål efter 9. klasseI kapitlet testes der især inden for CKF-området ”Fysikkens og kemiens verden”.

Fysikkens og kemiens verden• Beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og deres

indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt. • Forklare principper i og anvende grundstoffernes periodesystem.• Beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig

til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landsbrugsformer (fælles med biologi 9. klasse).

Generelle faglige begreber i kapitletI kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber:• Det periodiske system• Iondannelse• Reaktionsskemaer

Testes i opgaverne: 1, 3, 4, 6, 7, 8, 11, 12, 16 og 17.

Faglige områder i testenSpørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder:1. Reaktionsskema for fotosyntesen2. Minimumsloven for planters vækst3. Næringsioner, der binder sig til lerpartikler4. Nitrationens ladning5. Gylle danner ammoniak6. Grundstoffer i NPK-gødning7. Reaktionsskema for reaktion mellem ammoniak og vand8. Planters optagelse af kalium, nitrogen og fosfor9. Ændring af sur jord10. Nitratforurening af søer 11. Carbonationen12. Reaktionsskemaet for kuldioxids reaktion med vand13. Stoffer, der indgår i NPO-forurening14. Grundstoffer, der udgør planters hovedbestanddele15. Gylles sammensætning16. Planters optagelse af nitrogen og fosfor.17. Skelnen mellem metaller og ikke-metaller i det periodiske system.

19



1, 4, 5, 7, 11 og 12 0 0

1 5

0 0

1 2,5

2 5

6, 13, 14 og 15 0-1 0

2 2,5

3 5

3 og 17 0-2 0

3 2,5

4 5

2 og 9 0-2 0

3 1

4 3

5 5

8 0-3 0

4 1,7

5 3,3

6 5

10 og 16 0-3 0

4 1,5

5 2,6

6 4

7 5

Karakterskala



0-4,9 –3

5-16,9 0

17-23,9 2

24-40,9 4

41-60,9 7

61-77,9 10

78-85 12

22

Jordens skatte

Relation til trinmål efter 9. klasseI kapitlet testes der især inden for to CKF-områder: ”Fysikkens og kemiens verden” og ”Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund”.

Fysikkens og kemiens verden• Beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og

deres indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt.• Forklare principper i og anvende grundstoffernes periodesystem.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund• Kende eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen, herunder

mikrobølger, enzymer og elektronisk styring

Generelle faglige begreber i kapitletI kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber:• Spændingsrækken• Reaktionsskemaer• Det periodiske system• Varmeledningsevne og elektrisk ledningsevne• Iondannelse

Testes i opgaverne: 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 14, 16 og 17.

Faglige områder i testenSpørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder:1. Karakteristik af binding mellem metalioner 2. Varmeledningsevne/termisk ledningsevne3. Legeringer4. Reaktionsskemaet for reaktionen mellem CO og Fe2O3 5. Skelnen mellem metaller og ikke-metaller i det periodiske system6. Vurdering af metallers opløsning i syrer ud fra spændingsrækken7. Vurdering af elektrokemisk reaktion ud fra spændingsrækken8. Sølvionen9. Varmeledningsevne og elektrisk ledningsevne10. Vurdering af elektrokemisk reaktion ud fra spændingsrækken11. Reaktionsskemaet for reaktionen mellem kobber og sølvionen i sølvnitrat.12. Galvanisk korrosionsbeskyttelse13. Elektrisk korrosionsbeskyttelse14. Elektrisk ledningsevne15. Dannelse af luftarten hydrogen ved en syrereaktion mellem metal og en syre16. Ædle metaller ud fra spændingsrækken17. Reaktionsskemaet for reaktionen mellem magnesium og saltsyre18. Jerns rustdannelse

23



3, 4, 7, 8, 10, 12, 13 og 15 0 0

1 5

2 og 11 0 0

1 2,5

2 5

9 og 17 0-1 0

2 2,5

3 5

1 og 6 0-2 0

3 2,5

4 5

18 0-3 0

4 1,7

5 3,3

6 5

5 og 14 0-3 0

4 1,5

5 2,6

6 4

7 5

16 0-4 0

5 1,2

6 2

7 3

8 4

9 5

Karakterskala



0-4,9 –3

5,0-17,9 0

18,0-24,9 2

25-42,9 4

43-64,9 7

65-82,9 10

83-90 12

26

Partikler med fart på

Relation til trinmål efter 9. klasseI kapitlet testes der især inden for to CKF-områder: ”Fysikkens og kemiens verden” og ”Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund”.

Fysikkens og kemiens verden• Kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser, herunder alfa-,

beta- og gammaprocesser.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund• Kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling.

Generelle faglige begreber i kapitletI kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber:• Baggrundsstråling• De tre strålingstyper alfa-, beta- og gammastråler• Radioaktivt henfald• Halveringstid• Gennemtrængningsevne

Testes i opgaverne: 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 17, 18, 19 og 20.

Faglige områder i testenSpørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder:1. Atomet er opbygget af protoner, neutroner og elektroner 2. Den kernefysiske skrivemåde3. Radioaktive atomkerner4. Isotoper 5. Registrering af ioniserende stråling6. Baggrundsstråling7. Radon8. Alfa-, beta- og gammapartikler9. Alfahenfald10. Betahenfald11. Gammastråling12. Halveringstid13. Kulstof-1414. Radioaktiv forurening15. Anvendelse af kernekraft16. Bestrålede fødevarer17. Påfyldning af beholdere18. Lægernes anvendelse af ioniserende stråling19. Ioniserende stråler taber energi20. Gennemtrængningsevne for ioniserende partikler

27



2, 7, 9, 10, 12, 17 og 19 0 0

1 5

18 0 0

1 2,5

2 5

5 0-1 0

2 2,5

3 5

15 0-2 0

3 2,5

4 5

3, 6, 11, 13,16 og 20 0-2 0

3 1

4 3

5 5

1 og 4 0-3 0

4 1,7

5 3,3

6 5

8 og 14 0-4 0

5 1,2

6 2

7 3

8 4

9 5

Karakterskala



0-4,9 –3

5-19,9 0

20-27,9 2

28-47,9 4

48-71,9 7

72-91,9 10

92-100 12

32

Når felter forandres I Ny Prisma har vi valgt at arbejde med magnetisme i 9. klasse i kapitlet ”Når felter forandres”. Det er ikke i harmoni med det nye Fælles Mål 2009, hvor magnetisme er placeret som et trinmål efter 8. klasse. Her kunne læreren vælge at arbejde med dele af magnetismen i 8. klasse, mere præcist side 84-89 i Ny Prisma 9 om permanente magneter og Jordens magnetfelt. Elektromagnetismen kunne gemmes til 9. klasse og indgå sammen med induktion og transformation, hvor den på mange måder hører naturligt hjemme.

Relation til trinmål I kapitlet testes der især inden for to CKF-områder: ”Fysikkens og kemiens verden” og ”Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund”.

Efter 8. klasse Fysikkens og kemiens verden• Anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder

magnetisme, korrosion og tyngdekraft.

Efter 9. klasseI forbindelse med CKF-området ”Fysikkens og kemiens verden” anvendes der en model til at beskrive fænomenet magnetisme.

I forbindelse med trinmålet ”Kende eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen …” ser eleverne eksempler på, hvordan den tekniske viden om elektromagnetisme og induktion anvendes i hverdagen til produktion af elektricitet på elværkerne, mens viden om transformation anvendes til at transportere elektricitet ud til forbrugerne og i mange af dagligdagens apparater til at opnå den korrekte spændingsforskel.

Fysikkens og kemiens verden• Gøre rede for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af

fænomener og sammenhænge, herunder solsystemet, stjernehimlen og halveringstid.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund• Beskrive hovedtræk af samfundets energiforsyning, herunder elektrisk energiforsyning.• Kende eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen, herunder mikrobølger,

enzymer og elektronisk styring.

33

Generelle faglige begreber i kapitletI kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber:• Magnetisme• Elektromagnetisme• Induktion• Vekselspænding• Transformation

Alle opgaverne tester begreber inden for et eller flere af områderne ovenfor.

Faglige områder i testenSpørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder:1. Stoffer, der tiltrækkes af en magnet2. Vekselvirkning mellem nord- og sydpoler3. En stangmagnets magnetiske feltlinjer4. Magnetisering af en savklinge5. Jordens magnetfelt og kompasser6. En elektromagnets opbygning7. H.C. Ørsteds forsøg8. Elektromagneters styrke9. Elektromagneters poler10. En generators virkemåde11. Den inducerede spændings størrelse12. Spændingsforskellen i en stikkontakt13. Vekselspændingskurven14. Vekselspænding produceret på elværkerne15. Et kraftvarmeværks virkemåde16. Effektiv og maksimal spænding17. Vekselstrømskredsløb med diode18. En transformers opbygning19. En transformers virkemåde20. Enhed for energi21. Sammenhæng mellem spændingerne på transformeres primær- og sekundærside22. Brug af transformerligningen23. Transport af elektricitet fra elværkerne til forbrugerne24. Højspændingens spænding25. Anvendelse af transformere

34



3, 8, 12, 17, 19, 20, 21, 23 og 24

0 0

1 5

6, 22 0 0

1 2,5

2 5

2 og 11 0-1 0

2 2,5

3 5

1, 9 og 25 0-2 0

3 2,5

4 5

4, 7, 10 og 18 0-2 0

3 1

4 3

5 5

5, 14 og 16 0-3 0

4 1,7

5 3,3

6 5

Karakterskala Denne skala kan anvendes i vurderingen af resultatet.


0-5,9 –3

6-24,9 0

25-34,9 2

35-59,9 4

60-89,9 7

90-114,9 10

115-125 12

13 0-3 0

4 1,5

5 2,6

6 4

7 5

15 0-6 0

7-8 1

9 2

10 3

11 4

12 5

38

Der er noget i luften

Relation til trinmål efter 9. klasseI kapitlet testes der især inden for CKF-området ”Fysikkens og kemiens verden”.

Fysikkens og kemiens verden• Beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima, herunder

menneskelige aktiviteter (fælles med geografi).• Beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og

deres indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt.• Forklare principper i og anvende grundstoffernes periodesystem. • Forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet,

herunder anvendelse af fossilt brændsel.

Generelle faglige begreber i kapitletI kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber:• Det periodiske system• Iondannelse• Reaktionsskemaer• Surhedsgrad

Testes i opgaverne: 2, 6, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 15, 16 og 17

Faglige områder i testenSpørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder:1. Atmosfærens sammensætning2. Reaktionsskema for kuls forbrænding3. Påvisning af oxygen4. Analyse af kurve over udviklingen i udledningen af NOx’er5. Forurenende gasser, som katalysatoren fjerner6. Ufuldstændig forbrænding af kul7. Sulfationen8. Reaktionsskema for svovltrioxids reaktion med vand9. Dannelse af syreregn10. Syreregns påvirkning af henholdsvis nåletræer og løvtræer11. Sure søers pH-værdi12. Carbonationen13. Reaktionsskema for brændselsolies forbrænding14. Årsager til forøgelse af atmosfærens CO

2-indhold. 15. Reaktionsskema for zinks reaktion med svovlsyre16. Sur regns karakteristika17. Ioner18. Årsager til drivhuseffekten19. Årsager til den høje temperatur i et drivhus en solrig sommerdag20. Dannelse af NOx’er21. Årsager til luftforurening

39



3, 6, 7, 8, 11, 12, 13, 15, 18 og 19

0 0

1 5

2, 5, 9 og 20 0 0

1 2,5

2 5

1 0-1 0

2 2,5

3 5

10 og 21 0-2 0

3 2,5

4 5

14 og 16 0-2 0

3 1

4 3

5 5

4 0-3 0

4 1,7

5 3,3

6 5

17 0-4 0

5 1,3

6 2,5

7 4

8 5

Karakterskala



0-4,9 –3

5-20,9 0

21-28,9 2

29-49,9 4

50-75,9 7

80-96,9 10

97-105 12

42

Slægten alkohol

Relation til trinmål efter 9. klasseHer testes der inden for de to CKF-områder ”Fysikkens og kemiens verden” og ”Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund”.

Fysikkens og kemiens verden• Beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og

deres indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund• Beskrive industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og

materialer.

Generelle faglige begreber i kapitletI kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber:• Stregformler• Kemiske formler• Reaktionsskemaer

Testes i opgaverne: 3, 4, 7, 8, 10, 11 og 13.

Faglige områder i testenSpørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder:1. Alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus indeholder ethanol2. Egenskaber ved forskellige alkoholer3. Kemiske formler for methanol, ethanol, propanol og butanol4. Stregformler for methanol, ethanol og propanol5. Karakteristika for forskellige alkoholer6. Methanols egenskaber7. Reaktionsskema for fremstilling af ethanol ved gæring8. Ethanols stregformel9. Ethanol til tekniske formål10. Kemisk formel og stregformel for methanol, ethanol, ethanal og eddikesyre. 11. Reaktionsskema for ethanols forbrænding12. Ethanols karakteristika13. Ethanols forbrænding i kroppen14. Destillering af ethanol fremstillet ved gæring15. Bivirkninger ved indtagelse af ethanol

43



1, 7, 8 og 11 0 0

1 5

13 0-1 0

2 2,5

3 5

3, 4 og 14 0-2 0

3 2,5

4 5

2, 9, 12 og 15 0-3 0

4 1,7

5 3,3

6 5

6 0-3 0

4 1,5

5 2,6

6 4

7 5

10 0-4 0

5 1,3

6 2,5

7 4

8 5

5 0-7 0

8-9 1

10 2

11 3

12 4

13 5

Karakterskala



0-3,9 –3

4,0-14,9 0

15-20,9 2

21-35,9 4

36-53,9 7

54-68,9 10

69-75 12

46

Lysets kilde

Relation til trinmål efter 9. klasseI kapitlet testes der hovedsageligt inden for to CKF-områder: ”Fysikkens og kemiens verden” og ”Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse”. Fysikkens og kemiens verden• Anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare

fænomener, herunder lyd, lys og farver.• Kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser, herunder alfa-,

beta- og gammaprocesser.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse• Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og

udvikling.

Generelle faglige begreber i kapitletI kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber:• Elektromagnetiske bølgers karakteristika og egenskaber.

Testes i opgaverne: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 11.

Faglige områder i testenSpørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder:1. Forskellige slags elektromagnetiske bølger2. Fælles egenskaber ved mikrobølger og røntgenstråler3. Lysets fart4. Stoffers udsendelse af elektromagnetisk stråling5. Det elektromagnetiske spektrum 6. Infrarød stråling7. Fusion8. Dopplereffekt9. Fusion på Solen10. Fotoner11. Rødt og blåt lys12. Elektronspring i atomet13. Universets udvikling siden Big Bang14. Linjespektre15. Fotoners egenskaber16. Fluorescens og fosforescens

47



3, 6 og 10 0 0

1 5

7 0 0

1 2,5

2 5

1, 4, 8, 12 og 14 0-2 0

3 2,5

4 5

13 0-2 0

3 1

4 3

5 5

2, 9, 11, 15 og 16 0-3 0

4 1,7

5 3,3

6 5

5 0-3 0

4 1,5

5 2,6

6 4

7 5

Karakterskala



0-3,9 –3

4-15,9 0

16-21,9 2

22-37,9 4

38-57,9 7

58-73,9 10

74-80 12

50

Mellem mennesker

Relation til trinmål efter 9. klasseI kapitlet testes der inden for to CKF-områder: ”Fysikkens og kemiens verden” og ”Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund”.

Fysikkens og kemiens verden• Anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener,

herunder lyd, lys og farver

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund• Kende enkle principper for transmission af information over store afstande,

herunder satellitter, analog og digital transmission.

Generelle faglige begreber i kapitletI kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber:• Bølgeegenskaber og radiosignaler

Testes i opgaverne: 1, 2, 3, 4, 5 og 8.

Faglige områder i testenSpørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder:1. Radiobølgers egenskaber2. Radiobølgers egenskaber3. Radiobølgers overførsel af lydsignaler4. Radiosignaler i Danmark5. Båndbredde6. Frekvensområde for menneskets hørelse7. Det binære talsystem8. En højtalers virkemåde9. Analoge og digitale signaler10. Computerens talsystem11. Enhed for transmissionshastighed

51



1, 5 og 6 0 0

1 5

4, 7 og 11 0 0

1 2,5

2 5

2, 9 og 10 0-2 0

3 1

4 3

5 5

8 0-4 0

5 1,3

6 2,5

7 4

8 5

3 0-4 0

5 1,2

6 2

7 3

8 4

9 5

Karakterskala



0-2,9 –3

3-10,9 0

11-14,9 2

15-25,9 4

26-39,9 7

40-50,9 10

51-55 12

54

Formative evalueringsopgaverTil Ny Prisma 9 er der udarbejdet formativt evalueringsmateriale til følgende kapitler:

• Det sure, det salte, det basiske • Jordens skatte • Partikler med fart på • Når felter forandres

I hver af de fire evalueringsopgaver er der tilstræbt en balance mellem de åbne og de lukkede opgaver. I de åbne opgaver bringer eleverne deres viden i anvendelse, samtidig med at de vurderer og perspektiverer. Det kræver lidt mere end de lukkede opgaver, hvor eleverne forklarer faglige begreber og sammenhænge, hvilket mange har lettere ved at overskue. Opgavernes forskellige karakter giver gode muligheder for at undervisningsdifferentiere. Elever, der oplever fysik/kemi som et vanskeligt fag, kan fx udelukkende arbejde med de mere lukkede opgaver, så de ved præcis, hvad der forventes af dem. Uanset hvilken af de formative evalueringsopgaver man benytter, vil der altid være mulighed for at differentiere på opgavens omfang.

64

Rapport om ”Det sure, det salte, det basiske” I rapporten ”Det sure, det salte, det basiske” er indholdet bundet af listen nedenfor. Hvis du skal opfylde målene med opgaven, skal du være grundig i din besvarelse af alle punkterne. Rapportens indhold:• Ioner• Salte• Syrer• Baser• Surhedsgrad• Neutralisation

IonerOktetreglen: Et atom vil prøve at få præcis otte elektroner i yderste skal. Forklar ud fra oktetreglen, hvilke ioner grundstofferne chlor, natrium, magnesium, aluminium og oxygen gerne vil danne. Kaliumnitrat indeholder den sammensatte ion NO3

-. Hvad er en sammensat ion? Giv eksempler på andre kemiske forbindelser, hvor der indgår sammensatte ioner.

SalteNaCl, AlCl3, AgNO3, CuSO4 og KI udgør en lille del af alle de salte, der eksisterer. Skriv saltenes kemiske navne og gør rede for, hvilke ioner de består af.

Fx: KI kaliumiodid Består af K+- ioner og I-- ioner

Nævn andre salte, og forklar, hvornår et stof kan betegnes som et salt.

IonbindingSe på modellen af natriumchlorids iongitter og forklar, hvordan iongitteret er opbygget, samt hvordan Na+- ionerne og Cl--ionerne fastholdes på deres pladser i gitteret.

Forklar, hvorfor et salt kan lede strøm, når det er smeltet eller opløst i vand.

KrystalvandBlåt kobbersulfat: CuSO4 ×5 H2O indeholder krystal-vand. Forklar, hvad krystalvand er, og hvordan du i fysiklokalet kan fjerne kobbersulfats krystalvand.

1 af 3

RAppORt Om, ”DEt SuRE, DEt SAltE, DEt BASISKE”

Må kopieres

Ny Prisma 9_ test og evaluering_3korr.indd 64 08/06/09 14.58

68

Jordens skatteI opgaven skal du arbejde med et udvalg af de områder, som kapitlet ”Jordens skatte” i elevbogen omhandler. Du kan besvare alle spørgsmålene ved at bruge din fysikbog og de forsøgsark, som passer til kapitlet. I forbindelse med afsnittene om liberty-skibe og legeringer er der ikke så mange informationer at hente i Ny prisma materialet. Her kan du fx supplere med oplysninger fra Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/liberty-skib.

Binding mellem metalionerBeskriv, hvordan metalioner binder sig sammen, og hvilke egenskaber denne bindingstype giver metallerne.

Sprøde Liberty-skibe

Liberty-skibet SS John P. Gaines sank den 24. november 1943, da det knækkede midt over.

under 2. Verdenskrig forsøgte man at finde årsagen til de mange tilfælde af liberty-skibe, der pludselig knækkede midt over. Der er blevet peget på uerfarne arbejdere, nye svejseteknikker og stålets kvalitet som mulige årsager. Fortæl om problemets omfang og den egentlige årsag.

LegeringerBronze og messing er legeringer. Hvad er en legering, og hvorfor fremstiller man legeringer i stedet for blot at anvende de rene metalliske grundstoffer?

1 af 3

messinghåndtag. Kobberdele.

JORDENS SKAttE

Må kopieres

Ny Prisma 9_ test og evaluering_3korr.indd 68 08/06/09 14.58

72

Partikler med fart på

Din opgave skal indeholde afsnit om hver af de tre typer ioniserende partikler

alfa, beta og gamma. Du kan benytte hjælpespørgsmålene til at strukturere din

opgave og sikre, at du får alt det vigtige med.

Du skal yderligere vælge en eller flere af opgaverne ”Halveringstid”, ”Skadevirkning

af ioniserende stråling” og ”Kræftbehandling”.

Ioniserende partikler

Hvorfor kaldes både alfa-, beta- og gammastråler for ioniserende stråler?

Alfapartikler

tegn en alfapartikel, og beskriv, hvilke partikler den består af.

Hvilken masse har en alfapartikel?

Hvilken fart bevæger alfapartiklen sig med?

u-238 er radioaktivt og udsender alfapartikler. Nedenfor er alfa-henfaldet for

uran illustreret.

Indsæt de manglende tal ved thorium.

polonium-211 udsender en alfapartikel. Skriv, hvad der sker ved alfa-henfaldet på

samme måde som ovenfor.

Hvilke materialer stopper alfapartikler?

Betapartikler

tegn en betapartikel, og skriv, hvad den består af.

Hvilken fart bevæger betapartiklen sig med?

Hvad viser nedenstående tegning om udsendelse af en betapartikel?

1 af 2pARtIKlER mED FARt på

Må kopieres

Ny Prisma 9_ test og evaluering_3korr.indd 72

08/06/09 14.58

74

Felter i forandring

I forbindelse med arbejdet med kapitlet ”Når felter forandes” skal du aflevere en

skriftlig opgave. De fleste oplysninger kan du hente i elevbogen, men oplysninger

om samfundet omkring 1780 skal du hente andre steder.

Jordens magnetfelt

Gør rede for de magnetiske feltlinjer i og omkring Jorden. Inddrag følgende

områder i din forklaring: lighed med en stangmagnets magnetfelt, årsag til

magnetfeltet, ændringer i magnetfeltet, polernes placering, misvisning og nordlys.

H.C. Ørsted og Michael Faraday

Hvem var H.C. Ørsted og michael Faraday? Beskriv samfundet på H.C. Ørsteds

og michael Faradays tid. Hvilke opdagelser gjorde de? Overvej og beskriv, hvilken

betydning deres opdagelser har fået for samfundets udvikling.

1 af 4

H.C. Ørsted (1777-1851) michael Faraday (1791-1867)

FEltER I FORANDRING

Må kopieres

Ny Prisma 9_ test og evaluering_3korr.indd 74

08/06/09 14.58

55

Det sure, det salte, det basiskeI evalueringsopgaven evalueres på de samme trinmål som i den summative test til ”Det sure, det salte, det basiske”, se side 12. Det er næsten udelukkende generelle faglige begreber, der evalueres i opgaven. Men muligheden for at differentiere på omfanget bliver dog ikke begrænset af denne kendsgerning. Elever, der har behov for megen konkretisering, kan undlade at besvare de åbne opgaver, eller de kan få konkrete bud på, hvordan de kan gribe denne opgavetype an. De åbne opgaver er følgende:

• Fremstilling af et salt• Neutralisation

Nedenfor er der mulige svar på de åbne opgaver; men det spændende er, at eleverne kan gribe opgaverne anderledes an og nå frem til andre resultater.

Fremstilling af et saltVed at opløse magnesium i svovlsyre, til syren er brugt op, og efterfølgende inddampe opløsningen fås magnesiumsulfat.

Reaktionsskemaet er: Mg + H2SO4 → H2 + MgSO4

Ved at neutralisere ammoniak med saltsyre og efterfølgende inddampe dannes ammoniumchlorid.

Reaktionsskemaet er: NH3 + HCl → NH4Cl

NeutralisationNår svovlsyre neutraliseres med natriumhydroxid, dannes natriumsulfat og vand efter følgende reaktionsskema: 2NaOH + H2SO4 → Na2SO4 + 2H2O

Andre kommentarerUndersøgelse af syrers styrke:Den hastighed, hvormed magnesiumbåndet opløses i forsøg 1.13 ”Magnesium i syrer” er ikke noget godt mål for syrernes styrke. Ledningsevnen, som er det der måles i forsøg 1.14 ”Syrernes ledningsevne”, afhænger mere direkte af syrernes dissociationsgrad og er dermed et bedre mål for syrernes styrke. Det sidste forsøg giver det mest præcise resultat.

56

Jordens skatteI evalueringsopgaven evalueres de samme trinmål som i computertesten, se side 22. Kendskab til iondannelse og spændingsrækken er nødvendig i størstedelen af opgaven. Derfor er det vigtigt, at alle elever besidder denne faglige indsigt, inden de påbegynder arbejdet. Hvis eleverne finder faget vanskeligt, kan man ikke forvente, at de selv opnår den klarhed i forbindelse med arbejdet med opgaven.

Opgaven er ret omfangsrig, og nogle elever vil have vanskeligt ved at overskue den. Der er mulighed for at differentiere, ved at disse elever udelukkende arbejder med en forenklet udgave af opgaven, se afsnittet ”Forenklet evalueringsopgave” nedenfor.

I opgaven forekommer der såvel åbne som lukkede opgaver. De åbne opgaver er Sprøde Liberty-skibe, et frugtbatteri, Daniels element og batterier. Nedenfor er der kommentarer til og mulige svar på de åbne opgaver.

Sprøde Liberty-skibe I opgaven med de sprøde Liberty-skibe er der mulighed for at hente mange gode historier og illustrative fotos på nettet. Den frie encyklopædi Wikipedia har således mange spændende informationer om Liberty-skibene. http://da.wikipedia.org/wiki/Liberty-skib

Et frugtbatteri, Daniels element og batterierAlle tre opgaver er åbne og fordrer, at eleverne bringer deres viden om spændingsrækken, ioner og elektriske kredsløb i anvendelse.

Frugtbatteriet er et dårligt batteri, fordi det næsten ikke kan give strøm. Det er en parallel til elevforsøg 3.5 om spændingsrækken. Den største spændingsforskel opnås ved at vælge to metaller, der er placeret længst muligt fra hinanden på spændingsrækken samtidig med, at frugten skal have den lavest mulige pH-værdi, så der er flest mulige ioner i frugten.

Opgaven med Daniels element kræver, at eleverne på forhånd har arbejdet med elevforsøg 3.9. Yderligere oplysninger om forskellige batterityper kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor der findes en læsbar beskrivelse af forskellige batterier suppleret med gode illustrationer.

Miljøstyrelsen: http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2005/87-7614-630-8/html/default.htm

Forenklet evalueringsopgaveElever, der finder området vanskeligt, kan evt. nøjes med at arbejde med nedenstående afsnit i opgaven og samtidig få hjælp til, hvor de kan hente de oplysninger, der giver baggrund for at besvare spørgsmålene.

57

Afsnit i evalueringsopgaven Oplysninger findes

Binding mellem metalioner Elevbog s. 44

Legeringer Elevbog s. 47

Metaller i opløsning Elevbog side 50-51

Spændingsrækken Elevbog s. 51 og forsøg 3.5

Eksempler på metaller i opløsning Elevforsøg 3.6 og 3.7

Metaller korroderer Elevbog s. 53-56

Elektrisk beskyttelse Elevbog s. 55 og elevforsøg 3.12

Galvanisk beskyttelse Elevbog s. 55-56 og elevforsøg 3.10 og 3.11

Partikler med fart påI opgaven er de lukkede opgaver samlet først. De omhandler ioniserende partikler: alfapartikler, betapartikler og gammapartikler. Efterfølgende kommer de åbne opgaver om hhv. halveringstid, skadevirkning af ioniserende stråling og kræftbehandling.

De tre åbne opgaver rummer mange muligheder afhængig af elevernes interesse og indsigt i det faglige område. Alle opgaverne åbner mod det omgivne samfund og giver eleverne mulighed for at fokusere på anvendelse og perspektivering.

I opgaven evalueres de samme trinmål som i computertesten til kapitlet, se side 26.

AlfapartiklerAlfapartikler udsendes med en fart af ca. 1

20 af lysets fart. Henfaldet af U-238 skrives således: 238

92 U → 234 90 Th + 4

2 He. Tilsvarende skrives henfaldet af Po-211 til bly således: 211 84Po → 207

82 Pb + 4 2 He.

Alfapartikler stoppes af så lidt materiale som 10 mg/cm2, uanset materialets art.

BetapartiklerBetapartikler er elektroner, der udsendes med en fart meget nær lysets, når en neutron omdannes til en proton. Henfaldet af Th-234 til protactinium skrives således: 234

90 Th → 234 91 Pa + e

Tilsvarende skrives henfaldet af Tc-99 til ruthenium således: 99 43 Tc → 99

44 Ru + eBetapartikler stoppes af fx en bog eller en ret tynd plade af aluminium, men alle materialer stopper dem, blot skal der bruges ca. 100 gange mere end til stopning af alfapartikler.

GammapartiklerGammapartikler er fotoner, der udsendes fra energirige kerner, og de bevæger sig derfor med lysets fart. Strålingen er elektromagnetisk stråling som fx lys og røntgenstråling.Henfaldet af Tc-99 kan mere fuldstændigt skrives således:99 43 Tc → 99

44 Ru* + e efterfulgt af 99 44 Ru* → 99

44 Ru + foton

Strengt taget stopper ingen materialer gammastråling helt, men tykke lag af bly stopper så mange af partiklerne, at der er ufarligt få tilbage.

58

Når felter forandresEvalueringsopgaven her evaluerer ikke helt de samme trinmål som computertesten til kapitlet. Opgaven om H.C. Ørsted og Michael Faraday sætter fysikken ind i en større historisk/samfundsmæssig sammenhæng og giver mulighed for at anvende en mere humanistisk tilgang til det faglige tema. Hermed kan man evaluere trinmålet: ”Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige”.

Elever, der har vanskeligt ved at overskue opgaven, kan hjælpes på gled med opfordringer og spørgsmål i stil med følgende:

Jordens magnetfeltTegn en stangmagnet og magnetfeltet omkring den. Hvilken lighed er der mellem stangmagtens magnetfelt og Jordens magnetfelt? Hvor ligger de magnetiske poler? Har de altid haft denne placering?

InduktionsspændingHvad skal du bruge for at frembringe induktionsspænding? Hvordan skal du bevæge magneten? Aflæs den maksimale induktionsspænding på grafen ved henholdsvis 200, 400 og 1.600 vindinger. Hvilket forsøg har du udført, der kunne give de samme resultater, som vises i grafvinduet?

VekselspændingHvordan kan du bygge en generator? Tegn en simpel generator. Hvad er forskellen på jævn- og vekselspænding?Hvilken type spænding fremstilles med en generator?Beskriv vekselspændingskurven.

TransformationTegn en transformer. Hvad er forskellen på primær- og sekundærsiden på en transformer? Går der strøm i trans-formerens jernkerne? Hvilken type strøm skal der sendes ind ved primær-siden, hvis en pære skal lyse vedvarende på sekundærsiden? Giv nogle eksempler på, hvor man bruger en transformer.

60

Evalueringsskema ”Det sure, det salte og det basiske”

Navn:

Trinmål Faglige begreber

Har indgående kendskab til

Har kendskab til, dog m

ed nogen usikkerhed omkring …

.

Har begræ

nset kendskab til

Har ingen kendskab til

Anvender fagets term

inologi korrekt

Anvender i m

ange samm

enhænge fagets term

inologi korrekt

Anvender kun i m

indre grad fagets terminologi korrekt

Forklare principper i og anvende det periodiske system.

Iondannelse

Sammensatte ioner

Beskrivelse af salte

NaCl’s iongitter

Saltes evne til at lede strøm

Krystalvand

Fremstilling af et salt

Beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt.

Forskellige syrer, formler

Syrers egenskaber mm.

Stærke og svage syrer

Stærke og svage syrer, forsøg

Forskellige baser, formler

Basers egenskaber mm.

Surhedsgrad, pH-skala

Neutralisation generelt

Neutralisation H2SO4, NaOH

Neutralisation HCl, NH3

Brugen af fagets terminologi i opgaven

Andre væsentlige områderSærdeles

godGod med visse

manglerI mindre grad

Selvstændighed

Udviser overblik

Bearbejdning af oplysninger

61

Evalueringsskema ”Jordens skatte”

Navn:





.

Har begræ

nset kendskab til



inologi korrekt

Anvender i m

ange samm


inologi korrekt

Anvender kun i m


Forklare principper i og anvende det periodiske system.

Beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt.

Kende eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen, herunder mikrobølger, enzymer og elektronisk styring

Binding mellem metalioner

Metallers egenskaber

Liberty-skibe

Legeringer

Metaller i opløsning Ædle og uædle metaller

Spændingsrækken

Magnesium i saltsyre

Kobbertråd i sølvnitrat

Jernsøm i kobbersulfat

Kobbertråd i jernsulfat

Et frugtbatteri

Daniels element

Et batteri

Korrosion, Fe, Al og Cu

Galvanisk beskyttelse

Elektrisk beskyttelse



godGod med visse


Selvstændighed

Udviser overblik


62

Evalueringsskema ”Partikler med fart på”

Navn:





.

Har begræ

nset kendskab til



inologi korrekt

Anvender i m

ange samm


inologi korrekt

Anvender kun i m


Kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser, herunder alfa-, beta- og gammaprocesser.

Ioniserende stråler, generelt

Alfapartikler

Alfahenfald

Betapartikler

Betahenfald

Gammapartikler

Gammahenfald

Gennemtrængningsevne

Halveringstid

Kulstof-14-metoden

Technetium-99

Jod-131

Kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling.

Skadevirkning

Påvirkning af vore celler

Strontium-90

Iod-131

Cæsium-137

Kræftbehandling



godGod med visse


Selvstændighed

Udviser overblik


63

Evalueringsskema ”Når felter forandres”

Navn:





.

Har begræ

nset kendskab til



inologi korrekt

Anvender i m

ange samm


inologi korrekt

Anvender kun i m


Anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft. (8.klasse)

Beskrive hovedtræk af samfundets energiforsyning, herunder elektrisk energiforsyning.

Jordens magnetfelt

Magnetfelter

Misvisning

Nordlys

H.C. Ørsted

Michael Faraday

Fremstilling af induktionsspænding

Den inducerede spændings størrelse

Vekselstrømsgeneratoren

Vekselspændingskurven

Effektiv og maksimal spænding

Ensretning

Transformerens opbygning

Forhold mellem vindinger

Transformerligningen

Anvendelse af transformere



godGod med visse


Selvstændighed

Udviser overblik


64

Rapport om ”Det sure, det salte, det basiske” I rapporten ”Det sure, det salte, det basiske” er indholdet bundet af listen nedenfor. Hvis du skal opfylde målene med opgaven, skal du være grundig i din besvarelse af alle punkterne. Rapportens indhold:• Ioner• Salte• Syrer• Baser• Surhedsgrad• Neutralisation

IonerOktetreglen: Et atom vil prøve at få præcis otte elektroner i yderste skal. Forklar ud fra oktetreglen, hvilke ioner grundstofferne chlor, natrium, magnesium, aluminium og oxygen gerne vil danne. Kaliumnitrat indeholder den sammensatte ion NO3

-. Hvad er en sammensat ion? Giv eksempler på andre kemiske forbindelser, hvor der indgår sammensatte ioner.

SalteNaCl, AlCl3, AgNO3, CuSO4 og KI udgør en lille del af alle de salte, der eksisterer. Skriv saltenes kemiske navne og gør rede for, hvilke ioner de består af.

Fx: KI kaliumiodid Består af K+- ioner og I-- ioner

Nævn andre salte, og forklar, hvornår et stof kan betegnes som et salt.

IonbindingSe på modellen af natriumchlorids iongitter og forklar, hvordan iongitteret er opbygget, samt hvordan Na+- ionerne og Cl--ionerne fastholdes på deres pladser i gitteret.

Forklar, hvorfor et salt kan lede strøm, når det er smeltet eller opløst i vand.

KrystalvandBlåt kobbersulfat: CuSO4 ×5 H2O indeholder krystal-vand. Forklar, hvad krystalvand er, og hvordan du i fysiklokalet kan fjerne kobbersulfats krystalvand.

1 af 3

RAPPORT OM, ”DET SURE, DET SALTE, DET BASISKE”

Må kopieres

65

Fremstil er saltDu har sikkert fremstillet salte på forskellig vis i laboratoriet. Salt kan fx fremstilles ved• at lade en syre og en base neutralisere hinanden• at opløse et metal i en syre.

Giv en uddybende beskrivelse af, hvordan man kan fremstille to forskellige salte ved hver sin metode. Saltene kunne fx være magnesiumsulfat, MgSO4 og ammoniumchlorid, NH3Cl

SyrerDer er mange forskellige syrer. Saltsyre, svovlsyre og fosforsyre er nogle af dem. Udarbejd en liste over forskellige syrer og deres kemiske formel.

Beskriv syrers egenskaber og anvendelse.

Stærke og svage syrerEddikesyre, CH3COOH, er en svag syre, mens saltsyre, HCl, er en stærk syre. Forklar, hvad der er forskellen på en stærk og en svag syre. I din forklaring skal syrernes evne til at afgive H+-ioner indgå.

Forsøgsopstilling fra forsøg 1.14 ”Syrernes ledningsevne”Forsøg 1.13 ”Magnesium i syrer” og 1.14 ”Syrernes ledningsevne” viser noget om forskellen på stærke og svage syrer. Sammenlign de to forsøg og redegør for, hvilket af forsøgene der mest præcist angiver en syres styrke.

2 af 3


Må kopieres

66

BaserDer er mange forskellige baser. Kalkvand, ammoniak og natriumhydroxid er nogle af dem. Udarbejd en liste over forskellige baser og deres kemiske formel.

Beskriv basers egenskaber og anvendelse.

SurhedsgradTegn en pH-skala og forklar, hvor sure, basiske og neutrale væsker er at finde på skalaen.

Hvad sker der med en sur opløsnings pH-værdi, når den neutraliseres med en base?Hvad sker der med en sur opløsnings pH-værdi, når den fortyndes med vand?

NeutralisationDu har sikkert neutraliseret saltsyre, HCl, med natriumhydroxid, NaOH. I et forsøg neutraliseres saltsyre med natriumhydroxid, mens pH-værdien registreres med en pH-sensor for hver tilsat ml base.

Saltsyre neutraliseres med natriumhydroxid. Kurven viser pH-værdien målt som funktion af tilsat mængde base, natriumhydroxid.

Forklar, hvordan pH-værdien trinvis ændrer sig, når der dryppes mere og mere natriumhydroxid ned i saltsyre. I din forklaring skal du bl.a. begrunde kurvens udseende.

Der er mange andre muligheder for at udføre forsøg, der viser, at syrer og baser kan neutralisere hinanden. Natriumhydroxid, NaOH, kan fx neutralisere svovlsyre, H2SO4. Beskriv, hvordan forsøget kan udføres, og skriv reaktionsligningen for processen.

3 af 3


Må kopieres

68

Jordens skatteI opgaven skal du arbejde med et udvalg af de områder, som kapitlet ”Jordens skatte” i elevbogen omhandler. Du kan besvare alle spørgsmålene ved at bruge din fysikbog og de forsøgsark, som passer til kapitlet. I forbindelse med afsnittene om Liberty-skibe og legeringer er der ikke så mange informationer at hente i Ny Prisma materialet. Her kan du fx supplere med oplysninger fra Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Liberty-skib.

Binding mellem metalionerBeskriv, hvordan metalioner binder sig sammen, og hvilke egenskaber denne bindingstype giver metallerne.

Sprøde Liberty-skibe

Liberty-skibet SS John P. Gaines sank den 24. november 1943, da det knækkede midt over.

Under 2. Verdenskrig forsøgte man at finde årsagen til de mange tilfælde af Liberty-skibe, der pludselig knækkede midt over. Der er blevet peget på uerfarne arbejdere, nye svejseteknikker og stålets kvalitet som mulige årsager. Fortæl om problemets omfang og den egentlige årsag.

LegeringerBronze og messing er legeringer. Hvad er en legering, og hvorfor fremstiller man legeringer i stedet for blot at anvende de rene metalliske grundstoffer?

1 af 3

Messinghåndtag. Kobberdele.

JORDENS SKATTE

Må kopieres

69

Metaller i opløsningMetaller går i opløsning, når de kommer i kontakt med vand. Er der tale om et ædelt metal som fx sølv, stopper opløsningsprocessen efter ganske kort tid. Er det derimod et uædelt metal som fx natrium, kan processen gå umådelig hurtigt.

Forklar, hvad der sker, når et metal går i opløsning i fx vand. Hvorfor var det ikke en god idé, når de gamle romere forede deres vandledninger med bly for at slå alger ihjel?

SpændingsrækkenTegn spændingsrækken. Placer hydrogen og mindst 12 metaller på spændings-rækken. Forklar, hvordan spændingsrækken er opbygget, og hvilken betydning det har, om et metal står til højre eller venstre for hydrogen.

Vi kommer magnesium ned i saltsyre, og der bobler hydrogen op. Skriv reak-tionsskemaet for magnesiums reaktion med saltsyre. Hvordan kan du ud fra magnesiums placering på spændingsrækken begrunde, at den reagerer med saltsyre under dannelse af hydrogen?

Eksempler på metaller i opløsning

Kobbertråd i sølvnitrat. Jernsøm i kobbersulfat. Kobbertråd i jernsulfat.

Forklar, hvad der sker i de tre forsøg; tag udgangspunkt i spændingsrækken. Skriv også reaktionsskemaerne ned. Se evt. forsøgsark 3.6 og 3.7.

Et frugtbatteriDu skal fremstille et ”frugtbatteri” som vist på tegningen ovenfor. Du kan vælge frit mellem frugter og elektroder. Forklar, hvordan du vil sammensætte dit batteri, så det yder den størst mulige spændingsforskel.

2 af 3

JORDENS SKATTE

Må kopieres

70

Daniels element

Når en letløbende mølle forbindes til Daniels element, drejer møllen rundt. Forklar, hvordan Daniels element producerer strøm.

BatterierTegn et batteri og forklar, hvordan det fungerer.

Korrosion

Metaller korroderer

Metaller korroderer, men ikke i samme grad og tempo. Gør rede for henholdsvis jerns, kobbers og aluminiums korrosion. Forklar, hvilken rolle vand og luft spiller for metallernes korrosion.

Beskyttelse mod korrosionMan anvender forskellige metoder til at beskytte metaller mod korrosion. Elektrisk og galvanisk beskyttelse er et par af dem. Forklar, hvordan metoderne virker. Hvis du har arbejdet med et eller flere af elevforsøgene 3.10, 3.11 og 3.12, kan du inddrage forsøgsresultaterne.

3 af 3

JORDENS SKATTE

Må kopieres

72

Partikler med fart påDin opgave skal indeholde afsnit om hver af de tre typer ioniserende partikler alfa, beta og gamma. Du kan benytte hjælpespørgsmålene til at strukturere din opgave og sikre, at du får alt det vigtige med.

Du skal yderligere vælge en eller flere af opgaverne ”Halveringstid”, ”Skadevirkning af ioniserende stråling” og ”Kræftbehandling”.

Ioniserende partiklerHvorfor kaldes både alfa-, beta- og gammastråler for ioniserende stråler?

AlfapartiklerTegn en alfapartikel, og beskriv, hvilke partikler den består af. Hvilken masse har en alfapartikel?Hvilken fart bevæger alfapartiklen sig med?U-238 er radioaktivt og udsender alfapartikler. Nedenfor er alfa-henfaldet for uran illustreret. Indsæt de manglende tal ved thorium.

Polonium-211 udsender en alfapartikel. Skriv, hvad der sker ved alfa-henfaldet på samme måde som ovenfor.Hvilke materialer stopper alfapartikler?

BetapartiklerTegn en betapartikel, og skriv, hvad den består af.Hvilken fart bevæger betapartiklen sig med?Hvad viser nedenstående tegning om udsendelse af en betapartikel?

1 af 2

PARTIKLER MED FART PÅ

Må kopieres

73

Thorium-234 er radioaktiv og udsender en betapartikel. Gør den kernefysiske skrivemåde ved protactinium færdig.

Technetium-99 er radioaktiv og udsender en betapartikel. Skriv, hvad der sker ved beta-henfaldet på samme måde som ovenfor. Hvilke materialer stopper betapartikler?

GammapartiklerHvad er en gammapartikel?Hvilken fart bevæger gammapartikler sig med?Hvilke stråler er i familie med gamma-stråler?Tegn og beskriv, hvordan Tc-99 først udsender en betapartikel og herefter en gammapartikel.Hvilke materialer stopper gammapartikler?

HalveringstidRadioaktive stoffer har forskellige halveringstider. Gør rede for, hvilken betydning halveringstiden har for anvendelsen af radioaktive stoffer. Det kunne fx være kulstof-14-metoden, anvendelsen af technetium-99 som sporstof og anvendelse af jodtabletter i forbindelse med forurening med den radioaktive nuklid I-131.

Skadevirkning af ioniserende stråling Gør rede for, hvordan ioniserende stråling kan skade levende væv.

I forbindelse med atombomberne over Hiroshima og Nagasaki, uheldet i Tjernobyl og atomprøvesprængninger optræder der bl.a. de radioaktive nuklider strontium-90, jod-131 og cæsium-137. Gør rede for, hvordan de tre nuklider kan gå ind og påvirke kroppen og øge risikoen for kræft.

Hvilken effekt har jod-tabletter?

KræftbehandlingIoniserende stråling kan slå kræftceller ihjel. Gør rede for, hvordan ioniserende stråling kan indgå i behandling af kræft.

Du kan hente oplysninger i bogen og på: www.cancer.dk

2 af 2

PARTIKLER MED FART PÅ

Må kopieres

74

Felter i forandringI forbindelse med arbejdet med kapitlet ”Når felter forandes” skal du aflevere en skriftlig opgave. De fleste oplysninger kan du hente i elevbogen, men oplysninger om samfundet omkring 1780 skal du hente andre steder.

Jordens magnetfelt

Gør rede for de magnetiske feltlinjer i og omkring Jorden. Inddrag følgende områder i din forklaring: lighed med en stangmagnets magnetfelt, årsag til magnetfeltet, ændringer i magnetfeltet, polernes placering, misvisning og nordlys.

H.C. Ørsted og Michael Faraday

Hvem var H.C. Ørsted og Michael Faraday? Beskriv samfundet på H.C. Ørsteds og Michael Faradays tid. Hvilke opdagelser gjorde de? Overvej og beskriv, hvilken betydning deres opdagelser har fået for samfundets udvikling.

1 af 4

H.C. Ørsted (1777-1851) Michael Faraday (1791-1867)

FELTER I FORANDRING

Må kopieres

75

2 af 4Fremstilling af induktionsspænding

Grafvinduet viser forsøgsresultater fra forsøget.

Gør rede for, hvordan du kan fremstille induktionsspænding. Forklar, hvordan du kan frembringe den størst mulige induktionsspænding, og inddrag grafen i din forklaring.

Forsøgsopstilling til undersøgelse af induktionsspændingens størrelse.

FELTER I FORANDRING

Må kopieres

tilsluttes en datalog

76

3 af 4Vekselspændingskurven

Effektiv og maksimal spænding. Både vekselspændings- og jævnspændings-voltmeter viser 6 volt.

Ensretter i et vekselstrømskredsløb

Gør rede for frembringelse af vekselspænding og forskellige forhold omkring vekselspænding. Inddrag de to grafvinduer i din forklaring, og kom ind på begreberne frekvens, periodetid, maksimal spænding, effektiv spænding og ensretning.

FELTER I FORANDRING

Må kopieres

77

TransformationTegn en forsøgsopstilling, hvor trans-formeren ændrer spændingen fra 12 volt på primær- siden til 24 volt på sekundærsiden. Forklar endvidere, hvordan transformeren virker.

Beskriv, hvor transformere anvendes og med hvilket formål.

Forklar transformerligningen.

4 af 4

FELTER I FORANDRING

Må kopieres

vejledning -...

Documents