en lille verden -...

Ny Prisma Vejledning

Test og evaluering Ved køb gives der adgang til at hente testene, printudgaven af testene og regneark til resultaterne på www.nyprisma.dk.

8. klasse Fysik og kemi Anette Sønderup Hans Lütken Peter Albrekt

2

Titel: Ny Prisma, Vejledning til Test og evaluering, 8. klasse, Samhørende titel: Ny Prisma, Test og evaluering, 8. klasse (Netadgang) Forfattere: Anette Sønderup, Hans Lükten, Peter Albrekt Forlagsredaktion: Susanne Schulian Grafisk tilrettelægning: Susanne Schulian Omslag: Mette Bødker Illustrationer: Peter Albrekt Tryk: Schultz Grafisk, Albertslund © Forlag Malling Beck A/S og forfatterne 2007 1. udgave, 1. oplag Dette materiale indeholder kopiark på tryk og i elektronisk form. Kopiarkene er solgt på den betingelse, at de hverken erhvervsmæssigt eller på anden måde bruges til mangfoldiggørelse ud over den enkelte købers eget forbrug. Herved forstås, at den skole, institution eller den privatperson, der køber kopiarkene, kun må mangfoldiggøre dem eller dele deraf til brug i undervisningsvirksomhed, som drives umiddelbart af den købendes institution. Mangfoldiggørelse, der tilsigter at dække flere skoler eller undervisningsinstitutioners behov, kan kun ske med skriftlig tilladelse fra forlaget. ISBN: 978 87 706 6090 7 Printed in Denmark 2007

3

Forord Evalueringsmaterialet til 8. klasse består af 11 computertest, fire formative evalueringsopgaver til fri kopiering og en vejledning til læreren. Der er udarbejdet en computertest til hvert af Ny Prisma 8’s kapitler samt til kapitlet ”Energiens veje” fra Ny Prisma +. Testene tager udgangspunkt i de faglige begreber, der arbejdes med i de enkelte kapitler. Testene er ikke adaptive. De fire formative evalueringsopgaver er udarbejdet til kapitlerne: ”Styr på tingene”, ”Lim mellem atomer”, ”Ren kemi” og ”En lille verden” fra Ny Prisma 8. De 11 test indeholder mellem 15 og 30 opgaver af forskellige typer. Testene kan løses på computer, hvor eleverne straks efterfølgende får testresultatet, der kan gemmes i et tilhørende regneark. Alle testens opgaver er tilgængelige under testningen. Når eleven er færdig med testen klikkes der på knappen: Afslut prøven, og eleven får resultatet oplyst. Der er også mulighed for at downloade testene i printvenlig udgave. Ved køb gives der adgang til at hente testene, printudgaven og regneark på www.nyprisma.dk. Vejledningen skal hjælpe læreren med at tilrettelægge evalueringen i fysik/kemi på 8. klassetrin med udgangspunkt i Ny Prisma. Til hver computertest er følgende: En oversigt over, hvilke centrale kundskabs- og færdighedsområder, CKF’er, og tilhørende trinmål der evalueres i det pågældende kapitel. En pointfordelingen i de enkelte opgaver. Et forslag til en karakterskala. Facitliste til opgaverne. Til hver af de formative evalueringsopgaver er der ideer til anvendelse samt en oversigt over, hvilke CKF’er og trinmål der evalueres. Bagerst i Vejledningen findes de fire formative evalueringsopgaver til fri kopiering.

4

Test – et evalueringsværkstøj blandt mange Der er mulighed for at anvende en lang række evalueringsformer i fysik/kemi, bl.a. logbøger, portfolio, rapporter, begrebskort og test. Testene er én blandt mange muligheder. Test er traditionelt set en summativ form for evaluering, det vil sige en afsluttende vurdering af elevens færdigheder, fx en afgangsprøve. De nationale test er et redskab til den formative eller mere processuelle evaluering. De bedømmer elevernes viden inden for udvalgte profilområder og giver mulighed for at tilrettelægge en differentieret undervisning. Ny Prisma-testene til 8. klassetrin tilhører denne kategori. Opgaverne i Ny Prisma-testene er udformet inden for de trinmål, der arbejdes med i de enkelte kapitler. Trinmålene hører under de velkendte CKF’er: · Fysikkens og kemiens verden · Udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse · Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund I kommentarerne til de enkelte test fremgår det, inden for hvilke trinmål og overordnede CKF’er, der testes. Testresultaterne giver oplysninger om den enkelte elevs kendskab til generelle og specifikke faglige begreber inden for hvert kapitel, se side 12. Nøjagtig som i de nationale test, afdækker testene også kun dele af elevernes viden og indsigt inden for det pågældende område. Ny Prisma-testene kan også have en helt anden funktion. De kan anvendes løbende og på egen hånd af eleverne. Det giver mulighed for, at eleverne selv kan evaluere deres udbytte af undervisningen og efterfølgende være med til at opstille egne mål for faget. Hvis testene anvendes på den måde, bør eleven have kendskab til, hvilke CKF’er, trinmål og faglige begreber der testes i, samt pointfordelingen. Læreren kan evt. udlevere de to sider, der indeleder hver af testene her i vejledningen, som beskriver ovenstående.

Årsplanen i 8. klasse og test Det er vanskeligt at spå om, hvilken betydning de nationale test i faget vil få for den daglige undervisning; men de vil helt sikkert ikke gå upåagtede hen. De nationale test opererer med tre profilområder: · Energi og energiomsætning · Fænomener, stoffer og materialer · Anvendelse og perspektiver Der er stor forskel på bredden af profilområderne. Profilområdet ”Energi og energiomsætning” skiller sig ud fra de to øvrige områder ved at være forholdsvis snævert og forudsigeligt. De brede profilområder ”Fænomener, stoffer og materialer” og ”Anvendelse og perspektiver” kan ikke på nuværende tidspunkt have nogen afsmittende effekt på undervisningens indhold i fysik/kemi på 8. klassetrin. Det forholder sig imidlertid anderledes med ”Energi og energiomsætning”. Når området har fået en så central plads i de nationale test, vil det være

5

naturligt at flytte en stor del af energiundervisningen frem til 8. klasse i stedet for at vente til 9. klasse. Efter udgivelsen af Ny Prisma 7, 8 og 9 er CKF’erne blevet nyformulerede og mere præcise. Desuden er trinmålene kommet til. En af de største ændringer i CKF’erne er netop sket inden for energiområdet. Udgivelsen af Ny Prisma + sikrer, at alle CKF’er og trinmål bliver tilgodeset. I Ny Prisma 8 arbejdes der med energibegrebet i kapitlet ”Jorden og Solen giver energi”, men energiomsætninger er kun berørt perifert. I Ny Prisma + sætter kapitlet ”Energiens veje” fokus på forskellige energiformer og energiomsætninger. Det kan derfor anbefales, at man arbejder med dette kapitel eller dele af kapitlet allerede i 8. klasse. Det er ikke hensigten, at nedenstående skal betragtes som en endegyldig årsplan. Der er blot tale om nogle overvejelser, som læreren skal medtænke i forbindelse med planlægningen af årets arbejde. Ny Prisma 8 er omfangsrig, og det har aldrig været meningen, at en klasse i løbet af 8. klassetrin skulle igennem alle bogens kapitler. Det er intentionen, at læreren i samarbejde med eleverne udvælger nogle af bogens kapitler, dog med tanke på, at visse kapitler ikke kan udelades. Kapitlerne ”Lim mellem atomer” og ”Vort Solsystem” samt afsnittene om elektronisk styring fra ”Styr på tingene” og om brand og lyn fra ”Fysik og kemi overalt” bør indgå i årsplanen. Energibegrebet og energiomsætninger er ligeledes stof, som absolut ikke kan udelades. Kapitlet ”En lille verden” er meget grundlæggende for arbejdet med atomkerneprocesser og kan ikke udelades, men det kan evt. udskydes til 9. klasse, da området ikke er indeholdt i trinmålene efter 8. klasse og sikkert heller ikke vil indgå i de nationale test. De resterende kapitler og afsnit i Ny Prisma 8 giver valgmuligheder. Klassen kunne fx vælge ét af kapitlerne ”Spiselig kemi”, ”Fyldt med energi” eller ”Ren kemi” og så udelade de to øvrige.

Evaluering med Ny Prisma i 8. klasse Til 8. klasse er der udarbejdet computertest til alle kapitlerne i Ny Prisma 8 samt til kapitlet ”Energiens veje” fra Ny Prisma +. Det er hensigten, at testene anvendes til at evaluere elevernes udbytte af undervisningen, når arbejdet med et kapitel er afsluttet. Testene kan gennemføres fælles i hele klassen, eller eleverne kan gennemføre dem på egen hånd. Måden, de afvikles på, afhænger af formålet med at udføre testene samt af målet med efterbehandlingen af testresultaterne. Der er desuden udarbejdet en formativ evalueringsopgave til hvert af kapitlerne: ”Styr på tingene”, ”Lim mellem atomer”, ”En lille verden” og ”Ren kemi”. I Ny Prisma 8 Kopimappe B findes endnu en formativ evalueringsopgave, nemlig til ”Vort solsystem”. Elevernes arbejde med de formative evalueringsopgaver kan med fordel ske parallelt med undervisningen i det pågældende kapitel, så de bliver en integreret del af denne. Se endvidere lærerkommentarer til opgaverne side 56. Den samlede evaluering, inklusive resultaterne fra de nationale test, skal bruges til at planlægge undervisningen fremadrettet og til at vejlede den enkelte elev. Eleverne bør gennem undervisningen møde mange forskellige måder at evaluere på. Hvis man vælger kun at benytte én form, fx testene, vil undervisningen blive ensidig og flytte fokus væk fra den undersøgende og eksperimenterende del. Testene belyser kun bestemte dele af elevernes viden inden for fysik/kemi. Andre væsentlige aspekter som fx evne til at samarbejde og viden inden for CKF-området ”Arbejdsmåder og tankegange” bliver ikke belyst.

6

Lærerens vurdering af elevernes testresultater I lærerens vurdering af testresultaterne kan det være en fordel at skelne mellem generelle faglige begreber og specifikke faglige begreber. I relation til kapitlet ”Ren kemi” kan generelle faglige begreber defineres som kendskabet til syrer og baser, opbygningen af Det Periodiske System, dannelsen af ioner, stregformler og kemiske formler. Det er grundlæggende faglige begreber, som eleverne vil støde på mange gange i forskellige sammenhænge. De specifikke faglige begreber i kapitlet ”Ren kemi” kan eksemplificeres ved kendskab til fx sæbeionen, dannelsen af kalksæbe og sæbeionens vaskevirkning. Det er altså faglige begreber, der kun er relevante inden for et mere specifikt fagligt område. Til hver computertest er der udarbejdet en liste over de generelle faglige begreber i testen med tilhørende opgavenumre. Eksempel fra kapitlet ”Ren kemi” Generelle faglige begreber i kapitlet: · Kendetegn, egenskaber og risici ved baser · Iondannelse · Stregformler og kemiske formler · Mættede og umættede fedtsyrer Testes i opgaverne 2, 3, 4, 5, 9, 11 og 12. Læreren kan benytte resultaterne til at skaffe sig et overblik over elevernes standpunkt og klassens samlede niveau inden for kapitlet. Herudfra vurderer læreren, om der er områder, der skal arbejdes yderligere med.

Lærerens vurdering af elevernes formative evalueringsopgaver

Opgaverne kan naturligvis bruges til at evaluere elevernes standpunkt og effekten af egen undervisning. De kan dog også spille en stor rolle i forbindelse med elevernes engagement, og i den sammenhæng er det vigtigt, at læreren er omhyggelig med kommenteringen og opfølgningen af de afleverede opgaver. Til hver af de fire evalueringsopgaver her i hæftet er der udarbejdet et evalueringsskema til fri kopiering, se side 56-61. Evalueringsskemaet giver såvel lærer som elev et hurtigt overblik over elevens arbejde med opgaven og elevens kendskab til faglige begreber og brug af fagets terminologi. I lærerens vurdering af de formative evalueringsopgaver kan der ud over evalueringsskemaet indgå en skriftlig evaluering af elevens arbejde med opgaven og af elevens viden og faglige indsigt. Læreren kan evt. få hjælp til udarbejdelse af den skriftlige evaluering og måske til udarbejdelse af elevplaner i nedenstående skema, som er fremkommet med inspiration fra Undervisningsministeriets karaktervejledning.

7

Karakter Beskrivelse Stikord til kommentarer

12 Fremragende Du viser indgående kendskab til … I din besvarelse benytter du fagets terminologi korrekt ... Selvstændigt og gennemarbejdet Udviser overblik

7 God Du har kendskab til … I din besvarelse benytter du i mange sammenhænge fagets terminologi korrekt, dog med nogen usikkerhed omkring .. Arbejdet godt

2 Tilstrækkelig Du har begrænset kendskab til … Du kan kun i mindre grad anvende korrekt faglig terminologi fra kapitlet, især er du usikker omkring … Mangler overblik Måske ubearbejdede oplysninger hentet fra nettet

8

Om brugen af computerprogrammet. Du kommer i gang med testen på følgende måde: Gå ind på adressen: http://www.nyprisma.dk og vælg Ny Prisma, Test og evaluering, 8. klasse.

Svar nu på testens spørgsmål og slut af med at klikke på knappen: Eleven får nu oplyst om hvilke svar, der er rigtige og forkerte i hver enkelt opgave og hvor mange point, der er givet i hver opgave. Endvidere oplyses der om, hvor mange procent af opgaven, der er svaret rigtigt på.

http://naturfagstest.dk/

9

Testen kan bruges på flere måder. Eksempelvis kan nævnes: Test efter hvert kapitel · Aftal et tidsrum, hvor eleverne benytter onlinetesten. Eleverne sender efterfølgende

testresultaterne til læreren enten via en mail eller skolenintra. Rapportens tal kan omsættes til en karakter.

· Udlevér en papirudgave af testen og lad eleverne bruge notater, den aktuelle bog eller anden litteratur. Eleverne kan desuden opfordres til at gennemføre nogle af testens eksperimenter. Eleverne tager testen efter den faglige opsamling.

· Lad eleverne gennemføre onlinetesten først og brug bagefter papirudgaven som nævnt i forrige punkt, for derefter at lade dem gennemføre onlinetesten endnu en gang. Denne form for anvendelse vil kunne vise effekten af en grundig faglig opsamling og vil således bidrage til en noget bredere vurdering af den enkelte elevs potentiale. Tidsmæssigt vil der næppe være mulighed for at arbejde så meget i dybden med alle bogens kapitler; men et eller to kunne komme på tale.

· Lad eleverne gennemføre testen som en del af forberedelsen til undervisningen hjemme. Når man som lærer har alle elevernes testresultater, vil man også have et overblik over delemner, der generelt har givet eleverne vanskeligheder og som derfor behøver ekstra opmærksomhed. Test som repetition Lad eleverne tage testen til flere kapitler. Fx ved to gange om året og brug resultaterne til skolehjemsamtalen. Det kan være et godt redskab til sammen med eleven at vurdere hvor og hvordan, eleven fortsat skal arbejde med faget.

10

Fysik og kemi er overalt Relation til trinmål efter 8. klasse I kapitlet testes der især inden for CKF-området ”Fysikkens og kemiens verden”. Fysikkens og kemiens verden Anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion. Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system Kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad. Generelle faglige begreber I kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber: · Forbrænding · Elektrisk ladning · Reaktionsligning Testes i opgaverne 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 14.

Faglige områder i testen Spørgsmålene tester eleverne inden for følgende områder: Hvordan slukker man en brand?

1. Brandtrekanten 2. Hvordan påvirker

forskellige gasser en brand?

3. Reaktionsligning for propans forbrænding

4. Brand i friturefedt 5. Slukning af en benzinbrand

Hvad er et lyn?

6. Statisk elektricitet 7. Elektrisk frastødning og

tiltrækning 8. Et lyn rammer en bil

Hvad giver bladene farve?

9. Farven på blodbøgens blade

10. Bladenes farvestof klorofyl 11. Papirchromatografi

Hvordan virker åndbart regntøj?

12. Åndbart regntøj 13. Diffusion gennem en

æggeskal 14. Reaktionsligning for

ånding 15. Ideen med

svedabsorberende regntøj Hvordan virker et loop?

16. En bils acceleration 17. Acceleration i et sving 18. Problemer med at svinge i

bil på en spejlglat vej

11

Pointfordeling og karakterskala Pointfordeling i opgaverne

Opgave Antal rigtige

%-point

3, 6, 7, 8, 10, 13, 14, 15, 16, 17 og 18

0 0

1 5 5 0 0

1 2,5 2 5

12 0-2 0 3 2,5 4 5

9 0-2 0 3 1 4 3 5 5

2, 4 og 11 0-3 0 4 1,7 5 3,3 6 5

1 0-3 0 4 1,5 5 2,6 6 4 7 5

Karakterskala Denne skala kan anvendes i vurderingen af resultatet.

Antal %-point

Karakter

0-6,9 –3 7-20,9 00 21-33,9 02 34-44,9 4 45-66,9 7 67-76,9 10 77-90 12

12

Styr på tingene

Relation til trinmål efter 8. klasse I kapitlet testes der især inden for 2 CKF-områder: ”Fysikkens og kemiens verden” og ”Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund”. Fysikkens og kemiens verden · Beskrive nogle grundstoffer og kemiske

forbindelser samt enkle træk ved det periodiske system.

· Kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund · Kende til eksempler på elektronisk styring

i hverdagen. Generelle faglige begreber I kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber: · Metaller udvider sig ved opvarmning · Det periodiske system · Måleenhed for spænding, strømstyrke og

modstand · Diagramtegn · Ledningsevne · Dioder i forskellige kredsløb – jævn- og

vekselspænding · Ohms lov Testes i opgaverne 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7.

Faglige områder i testen Spørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder:

1. Metaller udvider sig forskelligt ved opvarmning

2. Måleenheder for spænding, strømstyrke og modstand

3. Brug af Ohms lov 4. Oplysninger i Det

periodiske system 5. Ledningsevne 6. Dioder i kredsløb 7. Diagramtegn 8. Apparat til måling af

modstand 9. En transistor i kredsløb 10. To transistorer i kredsløb 11. En kondensators funktion 12. En opladet kondensator i et

kredsløb 13. En modstand i et kredsløb 14. Anvendelse af forskellige

komponenter 15. Et potentiometer i et

kredsløb 16. Opladning af en

kondensator 17. Kondensator og transistor i

et kredsløb

13


Opgave Antal rigtige %-point

8, 15, 16 og 17 0 0 1 5

1 og 3 0 0 1 2,5 2 5

2 0-1 0 2 2,5 3 5

4, 6, 10, 11, 12 og 13 0-2 0 3 1 4 3 5 5

5, 7, 9 og 14 0-3 0 4 1,7 5 3,3 6 5


Antal %-point

Karakter

0-5,9 –3 6-19,9 00 20-31,9 02 32-42,9 4 43-62,9 7 63-72,9 10 73-85 12

14

Lim mellem atomer

Relation til trinmål efter 8. klasse I kapitlet testes der især inden for to CKF-områder: ”Fysikkens og kemiens verden” og ”Udviklingen af naturvidenskabelig erkendelse”. Fysikkens og kemiens verden · Kende til enkle modeller · Beskrive nogle grundstoffer og kemiske

forbindelser samt enkle træk i det periodiske system

Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse · Kende til nogle forestillinger om

stofopbygning, herunder det periodiske system

Generelle faglige begreber I dette kapitel er det udelukkende generelle faglige begreber, der testes.

Faglige områder i testen Spørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder:

1. Atommodeller 2. Opbygning af det

periodiske system 3. Oktetreglen 4. Kemiske formler 5. Atomets opbygning 6. Atommodeller 7. Kemiske bindinger 8. Kemiske formler 9. Ioner 10. Stregformler 11. Skelne mellem grundstoffer

og kemiske forbindelser 12. Elektronprikformler 13. Egenskaber ved 8.

hovedgruppe 14. Opbygningen af det

periodiske system 15. Iongitter for NaCl 16. Model af et vandmolekyle

15



1, 4, 6, 9 og 15 0 0 1 5

10 og 11 0-2 0 3 2,5 4 5

3, 7, 13 og 16 0-2 0 3 1 4 3 5 5

2, 5, 8 og 12 0-3 0 4 1,7 5 3,3 6 5

14 0-4 0 5 1,3 6 2,5 7 4 8 5


Antal %-point Karakter

0-5,9 –3 6-18,9 00 19-29,9 02 30-39,9 4 40-59,9 7 60-67,9 10 68-80 12

16

Fyldt med energi

Relation til trinmål efter 8. klasse I kapitlet testes, der især inden for to CKF-områder ”Fysikkens og kemiens verden” og ”Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund”. Fysikkens og kemiens verden · Beskrive nogle grundstoffer og kemiske



Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund · Kende til fordele om ulemper ved

udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder.

· Beskrive nogle udvalgte materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse

· Gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden.

· Kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse.

Generelle faglige begreber I kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber: · Reaktionsligninger · Sammenhæng mellem stregformler og

kemiske formler · Kemiske formler · Energiforsyning Testes i opgaverne 1, 3, 5, 7, 8, 11 og 12.

Faglige områder i testen Spørgsmålene tester eleverne inden for følgende områder:

1. Reaktionsligningen for fotosyntese

2. Kulbrinters atomer 3. Kemisk formel for propan 4. Stregformel og tilhørende

alkan 5. Sammenhæng mellem

stregformel og kemisk formel

6. Transport af råolie 7. Fordele og ulemper ved at

anvende fossile brændstoffer

8. Reaktionsligning for propans forbrænding

9. Alkaners egenskaber 10. Destillation af råolie 11. Fordele og ulemper ved at

anvende benzin 12. Olieforurening 13. Brændselsceller 14. Kulbrinters navne 15. Firtaktsmotorens

arbejdstrin 16. Dannelse af råolie

17



1, 4, 6, 8 og 13 0 0 1 5

2 og 14 0 0 1 2,5 2 5

15 0-2 0 3 2,5 4 5

5, 7 og 11 0-2 0 3 1 4 3 5 5

9 og 12 0-3 0 4 1,7 5 3,3 6 5

3, 10 og 16 0-3 0 4 1,5 5 2,6 6 4 7 5



0-5,9 –3 6-18,9 00 19-29,9 02 30-39,9 4 40-59,9 7 60-67,9 10 68-80 12

18

Ren kemi

Relation til trinmål efter 8. klasse I kapitlet testes der især inden for to CKF-områder: ”Fysikkens og kemiens verden” og ”Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund” Fysikkens og kemiens verden · Beskrive nogle grundstoffer og kemiske



Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund · Beskrive nogle udvalgte materialers vej fra

fremstilling til bortskaffelse (Her er det kun fremstilling)

Generelle faglige begreber I kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber: · Kendetegn, egenskaber og risici ved baser · Iondannelse · Stregformler og kemiske formler · Mættede og umættede fedtsyrer Testes i opgaverne 2, 3, 4, 5, 9, 11 og 12


1. Kendetegn ved en fedtsyre - COOH

2. En bases egenskaber 3. Baseioner 4. Mættede og umættede

fedtsyrer 5. Sammenhæng mellem

stregformel og kemisk formel

6. Reaktionsskema 7. Sæbeionen 8. Kalkindhold i vand 9. Calciumionen 10. Vands hårdhedsgrad og

indvirkning på sæbeionen 11. Sæbe og pH-værdi 12. Risiko ved anvendelse af

baser 13. Dannelse af kalksæbe 14. Sæbeioners vaskevirkning 15. Emulgator

19



3, 5, 6, 7, 9, 12 og 15 0 0 1 5

1 0 0 1 2,5 2 5

4 og 10 0-2 0 3 2,5 4 5

14 0-2 0 3 1 4 3 5 5

2, 8, 11 og 13 0-3 0 4 1,7 5 3,3 6 5



0-5,9 –3 6-17,9 00 18-27,9 02 28-37,9 4 38-55,9 7 56-63,9 10 64-75 12

20

En lille verden

Relation til trinmål efter 8. klasse I kapitlet testes der især inden for to CKF-områder: ”Fysikkens og kemiens verden” og ”Udviklingen af naturvidenskabelig erkendelse”. Fysikkens og kemiens verden · Kende til enkle modeller · Beskrive enkle træk i det periodiske

system

Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse · Kende til nogle forestillinger om

stofopbygning, herunder det periodiske system

· (Beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden)

Generelle faglige begreber I dette kapitel er det udelukkende generelle faglige begreber, der testes.


1. Partikler i atomkernen 2. Atommasse 3. Kernefysisk skrivemåde 4. Isotoper 5. Stjerner 6. Kernefysisk skrivemåde 7. Partikler i atomkernen 8. Gennemsnitlig atommasse 9. Nuklidtabel 10. Grundstofomdannelse 11. Nuklidtabel 12. Nuklidtabel 13. Kernefysisk skrivemåde 14. Brintbomben 15. Kræfter i atomkernen

21



3, 5, 6, 8, 9, 10 og 12 0 0 1 5

13 0-2 0 3 2,5 4 5

2, 11 og 14 0-2 0 3 1 4 3 5 5

1, 4, 7 og 15 0-3 0 4 1,7 5 3,3 6 5



0-14,9 –3 15-22,9 00 23-29,9 02 30-36,9 4 37-55,99 7 56-70,99 10 71-75 12

22

Vort solsystem

Relation til trinmål efter 8. klasse I kapitlet testes der især inden for to CKF-områder ”Fysikkens og kemiens verden” og ”Udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse”. Fysikkens og kemiens verden · Kende eksempler på fysisk/kemiske

beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener og jordens magnetfelt.

Udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse · Kende nutidens kulturers forestilling om

solsystemets opbygning

Generelle faglige begreber I kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber: · måleenhed for kræfter · Jordens tyngdefelt · massetiltrækning · solsystemets opbygning · planeter Testes i opgaverne 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 9 og 14.


1. Måleenhed for kræfter 2. Virkninger af Jordens

tyngdefelt 3. Massetiltrækning 4. Planeters karakteristika 5. Fusion på Solen 6. Rækkefølgen af de fem

inderste planeter 7. Solsystemets opbygning 8. Navne på gasplaneter 9. Inddeling i indre og ydre

planeter 10. Temperaturen på Mars 11. Voyager 2’s bane 12. Udsagn om kometer 13. Udsagn om asteroider 14. Udsagn om planeter 15. Himmellegemers form 16. Kometers form

23



1, 7, 11 og 15 0 0 1 5

16 0 0 1 2,5 2 5

5, 8 og 9 0-2 0 3 2,5 4 5

3, 6, 12, 13 og 14 0-2 0 3 1 4 3 5 5

2, 4 og 10 0-3 0 4 1,7 5 3,3 6 5

Karakterskala Denne skala kan anvendes i vurderingen af resultatet. Antal %-point Karakter

0-5,9 –3 6-18,9 00 19-29,9 02 30-39,9 4 40-59,9 7 60-67,9 10 68-80 12

24

Spiselig kemi

Relation til trinmål efter 8. klasse I kapitlet testes der især inden for to CKF-områder: ”Fysikkens og kemiens verden” og ”Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund”. Fysikkens og kemiens verden · Beskrive nogle grundstoffer og kemiske



Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund · Beskrivelse nogle udvalgte materialers vej

fra fremstilling til bortskaffelse (Her er det kun fremstilling)

· Kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse.

Generelle faglige begreber I kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber: · Måleenhed for energiindhold · Syreegenskaber · Iondannelse · Mættede og umættede fedtsyrer · Reaktionsskema Testes i opgaverne 1, 5, 8, 10, 12 og 13.


1. Måleenhed for energiindhold

2. Proteiner, fedtstoffer og kulhydrater i mad

3. Mono-, di- og polysakkarider

4. Fedtstoffers sammensætning

5. Mættede og umættede fedtsyrer

6. Animalsk og vegetabilsk fedt

7. Proteiners sammensætning 8. Calciumionen 9. Tilsætningsstoffers

virkning 10. NaCl 11. Mineraler i fødevarer 12. Syreegenskaber 13. Reaktionsskema 14. Enzymer 15. Varedeklarationer

25



1, 8 og 13 0 0 1 5

10 0 0 1 2,5 2 5

5 0-2 0 3 2,5 4 5

3, 6, 7, 9 og 15 0-2 0 3 1 4 3 5 5

2, 4, 11, 12 og 14 0-3 0 4 1,7 5 3,3 6 5



0-14,9 –3 15-22,9 00 23-29,9 02 30-36,9 4 37-55,99 7 56-70,99 10 71-75 12

26

Drømmerejser

Relation til trinmål efter 8. klasse I kapitlet testes der især inden for to CKF-områder: ”Fysikkens og kemiens verden” og ”Udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse”. Fysikkens og kemiens verden · Kende eksempler på fysisk/kemiske

beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener og jordens magnetfelt.

Udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse · Kende nutidens kulturers forestilling om

solsystemets opbygning · Kende eksempler på, at udviklingen i

videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige

Generelle faglige begreber Det er vanskeligt at få øje på nogle generelle faglige begreber i dette kapitel. Det kunne dog være vægtløshed, som testes i opgave 5, 6 og 7.


1. En rakets undvigelsesfart 2. Et rumskibs omløbstid 3. Udsagn om den

geostationære bane 4. Newtons 3. lov 5. Vægtløshed 6. Vægtløshed 7. Påvirkning af kroppen ved

vægtløshed 8. Døgnrytme på et rumskib 9. Tidsforsinkelse ved

radiokommunikation i rummet

10. Styring af et rumskib 11. Raketprincippet

27


Opgave Antal rigtige %-point 1, 2, 4 og 11 0 0

1 5 7 0 0

1 2,5 2 5

5 0-1 0 2 2,5 3 5

6 0-2 0 3 2,5 4 5

8, 9 og 10 0-2 0 3 1 4 3 5 5

3 0-3 0 4 1,5 5 2,6 6 4 7 5



0-3,9 –3 4-12,9 00 13-20,9 02 21-27,9 4 28-40,9 7 41-46,9 10 47-55 12

28

Jorden og Solen giver energi

Relation til trinmål efter 8. klasse I kapitlet testes der især inden for to CKF-områder: ”Fysikkens og kemiens verden” og ”Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund”. Fysikkens og kemiens verden · Beskrive nogle grundstoffer og kemiske


· Beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund · Kende til fordele ved udnyttelse af forskellige

energiformer, herunder vedvarende energikilder.

· Give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet.

· Beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport og brændselsceller.

Generelle faglige begreber I kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber: · Energiformer · Energiomsætninger · Måleenhed for energi · Miljøpåvirkninger ved brugen af energi Testes i opgaverne 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 14 og 15. Faglige områder i testen Spørgsmålene tester eleverne inden for følgende områder: Indledning

1. Lagerenergi og vedvarende energi 2. Energiomsætninger 3. Måleenhed for energi 4. Beliggenhedsenergi og bevægelsesenergi

5. Fart og masse bestemmer en størrelsen af bevægelsesenergien

6. Effekt og tid bestemmer forbruget af el-energi

7. Vedvarende energiformer 8. Fordele og ulemper ved

brug af lagerenergi 9. Påvirkninger fra brugen af

forskellige energikilder Kerneenergi

10. Kernekraftværker producerer energi ved fission

11. Den kernefysiske skrivemåde

12. Spaltning af uran 13. Kernekraftværkets

opbygning Brændsel

14. Fossile brændstoffer 15. Træ en vedvarende

energikilde Solceller

16. Udsagn om solceller 17. Udsagn om solcellers

nyttevirkning Vindmøller

18. Energiomsætninger i en vindmølle

19. Modstandsmøller og opdriftsmøller

Vandkraft 20. Udsagn om vandmøller 21. Energiomsætninger på et

vandkraftværk Brændselsceller

22. Udsagn om brændselsceller 23. Fremstilling af hydrogen 24. Brændselsceller producerer

strøm

29

Begreber og sprogbrug omkring energi I arbejdet med energi er der ikke et ensartet sprogbrug. I eksemplerne på nationale testopgaver i foråret 2007 skrives fx ”Kinetisk energi” i opgave 6, mens der i opgave 7 skrives ”Bevægelsesenergi”. Det kunne tyde på, at eleverne skal være bekendte med begge ord. På tilsvarende vis benyttes ”Energiomsætninger” i Faghæfte 16 for fysik/kemi; mens der i eksemplet på nationale test benyttes ”Energiomdannelser”. Det er vigtigt, at gøre eleverne opmærksomme på den varierede sprogbrug, så de får de bedste forudsætninger for at besvare spørgsmålene korrekt.

Ny Prisma 8 elevbog Ny Prisma + elevbog

Nationale test Faghæfte 16 fysik/kemi

Energiomsætninger Energiomsætninger Energiomdannelser

Energioverførsler Energiomsætninger

Bevægelsesenergi Kinetisk energi Bevægelsesenergi og kinetisk energi

Beliggenhedsenergi Potentiel energi

Omsættes Omsættes Omdannes

Geotermisk energi Termisk energi

Pointfordeling og karakterskala

Opgave Antal

rigtige %-point

2, 3, 10 og 15 0 0 1 5

5, 6 og 23 0 0 1 2,5 2 5

1, 7, 12 og 14 0-1 0 2 2,5 3 5

4, 11, 13, 18, 19 og 24

0-2 0

3 1 4 3 5 5

8, 9, 17 og 22 0-3 0 4 1,7 5 3,3 6 5

20 og 21 0-3 0 4 1,5 5 2,6 6 4 7 5

16 0-4 0 5 1,2 6 2 7 3 8 4 9 5

Karakterskala Denne skala kan anvendes i vurderingen af resultatet. Antal %-

point Karakter

0-8,9 –3 9-27,9 00 28-44,9 02 45-59,9 4 60-88,9 7 89-101,9 10 102-120 12

30

Energiens veje I kapitlet testes der især inden for trinmålene efter 8. klasse, dog hører nogle af opgaverne ind under trinmål efter 9. klasse. Det gælder bl.a. opgaver med energiomsætninger i kraftværker og ved-varende energikilder. De nævnte opgaver er medtaget, da de nationale test også rummer spørgsmål inden for de nævnte trinmål efter 9. klasse. I kapitlet testes i trinmål efter 8. klasse inden for to CKF-områder: ”Fysikkens og kemiens verden” og ”Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund”. Mens der i trinmål efter 9. klasse ude-lukkende testes i CKF-området ”Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund”.

Relation til trinmål efter 8. klasse Fysikkens og kemiens verden · Beskrive nogle grundstoffer og kemiske


· Beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund · Kende til fordele ved udnyttelse af forskellige

energiformer, herunder vedvarende energikilder. · Give eksempler på, at der ved fremstilling af

energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet.

· Beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport og brændselsceller.

Relation til trinmål efter 9. klasse Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund · Beskrive hovedtræk ved samfundets

energiforsyning. · Kende argumenter for og imod omlægning af

samfundets energiforsyning. · Beskrive energiomsætninger i blandt andet

kraftværker og transportmidler, herunder tab i energikvalitet.

· Beskrive energiomsætninger ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, vandkraft og biogas.

Generelle faglige begreber I kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber: · Energiformer · Energiomsætninger

· Miljøpåvirkninger ved brugen af energi

Testes i alle opgaverne. Faglige områder i testen Spørgsmålene tester eleverne inden for følgende områder:

1. Energiformer 2. Energiform fjeder 3. Mekanisk energi 4. Vedvarende energi 5. Lagerenergi 6. Uran som energikilde 7. Energiomsætning, motorcykel 8. Energiomsætning, pendul 9. Energiomsætning,

cykeldynamo 10. Energiomsætning,

genopladeligt batteri 11. Energiomsætning, batterier 12. CO2 og global opvarmning 13. Produktion af elektricitet 14. Energiomsætning,

vindmøller 15. En vindmølles effekt 16. Vind som energikilde 17. Strålingsenergi fra Solen 18. Solenergi 19. Solfanger 20. Energiomsætning, solfanger 21. Solceller 22. Energiomsætning, solcelle 23. Energiomsætning, fotosyntese 24. Biogas 25. Fremstilling af bioethanol 26. Energiomsætning,

bioethanol Pointfordeling og karakterskala

31

Pointfordeling i opgaverne

Opgave Antal rigtige %-point 11, 14 og 25 0 0

1 5 2, 3, 8, 10, 20, 22, 23 og 24 0 0

1 2,5 2 5

7 og 21 0-1 0 2 2,5 3 5

4, 9 og 17 0-2 0 3 2,5 4 5

5, 6, 12, 15, 16 og 19 0-2 0 3 1 4 3 5 5

1, 13, 18 og 26 0-3 0 4 1,7 5 3,3 6 5

Karakterskala Denne skala kan anvendes i vurderingen af resultatet. Antal %-point Karakter

0-8,9 –3 9-29,9 00 30-47,9 02 48-64,9 4 65-96,9 7 97-110,9 10 111-130 12

32

Formative evalueringsopgaver Til Ny Prisma 8 er der udarbejdet formativt evalueringsmateriale til kapitlerne: · Styr på tingene (Hæfte om komponenter og forsøgsrapport) · Lim mellem atomer (Rapport) · Ren kemi (Begrebskort) · En lille verden (Rapport) · Vort solsystem (Rapport)

Styr på tingene Opgaven består af to dele: et lille hæfte omhandlende diverse elektroniske komponenter, som elverne har arbejdet med i dette kapitel, og en beskrivelse af et forsøg, der ligeledes tilhører dette kapitel. Det er en god ide at uddele opgaven tidligt i forløbet omkring ”Styr på tingene”, så elevernes arbejde med opgaven bliver en integreret del af det øvrige arbejde med temaet. Hvis undervisningen fx har handlet om kondensatorer og deres anvendelse, er det både givende og relevant, at eleverne efterfølgende udarbejder opgavens afsnit om kondensatoren. I opgaven arbejder eleverne med de samme trinmål som i den summative test til ”Styr på tingene”, se side 16. Dog indgår ”Arbejdsmåder og tankegange” yderligere i denne opgave. På www.wikipedia.dk kan eleverne hente alle oplysninger om diverse komponenter. Det er selvfølgelig en fordel; men nogle elever har dog vanskeligt ved at bearbejde oplysningerne, og de forfalder let til direkte kopiering fra Wikipedia. Her bør læreren gøre eleverne opmærksomme på, at det er vigtigt, at det er deres selvstændige arbejde de afleverer. Ellers spilder alle parter tiden.

Lim mellem atomer Opgaven er meget overskuelig og styrende. Det er en opgavetype, som mange elever befinder sig godt med, da de ved, hvad de skal. Den fremkalder ikke de store frustrationer, men læreren får alligevel et godt overblik over såvel den enkelte elevs standpunkt som klassens generelle kunnen inden for området. I opgaven evalueres på de samme trinmål som i den summative test til ”Lim mellem atomer”, se side 20. ”Lim mellem atomer” omhandler mange af de grundlæggende begreber inden for kemien. Det er derfor vigtigt med efterbehandling, hvis elevernes standpunkt ikke er tilfredsstillende.

Ren kemi Det er en god ide at præsentere opgaven først i forløbet, så eleverne kan arbejde med den parallelt med undervisningen. Der er en tæt kobling mellem elevernes praktiske arbejde i

http://www.wikipedia.dk/

33

laboratoriet og opgaven. De skal desuden benytte deres faglige indsigt til selvstændigt at forholde sig til fx anvendelse af parabener. Hvis læreren og eleverne finder opgaven for omfattende, kan den evt. deles op, så hver elev kun arbejder med to eller tre af rapportens underpunkter. I opgaven arbejdes der med de samme trinmål som i computertesten til kapitlet, se side 28. Desuden medtager opgaven trinmål fra CKF-området ”Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund”.

En lille verden Opgaven til ”En lille verden” minder på mange måder meget om den formative opgave til ”Lim mellem atomer”, så den eneste tilføjelse her er, at der evalueres på de samme trinmål som i den summative test til ”En lille verden”, se side 32.

Vort solsystem Findes som kopiark 7.6 ”Fysikrapport om en planet” i Kopimappe B Ny Prisma 8, og lærerkommentarer findes side 111 i Lærerens Bog Ny Prisma 8.

34

Evalueringsskema ”Styr på tingene” Navn: ___________________

Trinmål Faglige begreber

Har indgående kendskab til

Har kendskab til, dog m

ed nogen usikkerhed om

kring …

Har begræ

nset kendskab til

Anvender fagets term

inologi korrekt

Anvender i m

ange samm

enhænge fagets

terminologi korrekt

Anvender kun i m

indre grad fagets term

inologi korrekt

Skydemodstand Kulmodstand Potentiometer LDR-modstand Transistor Kondensator Opladning af en kondensator Modstande i et kredsløb En transistor i et kredsløb Flere transistorer i et kredsløb

Kende til eksempler på elektronisk styring

Kondensatorer i et kredsløb Brugen af fagets terminologi i opgaven Andre væsentlige områder Særdeles god

God med visse mangler

Rimelig/ I mindre grad

Arbejdsindsats Selvstændighed Udviser overblik Bearbejdning af oplysninger

35

Evalueringsskema ”Lim mellem atomer” Navn: ___________________





kring ….

Har begræ

nset kendskab til


inologi korrekt

Anvender i m

ange samm

enhænge fagets

terminologi korrekt

Anvender kun i m


inologi korrekt

Atomets opbygning Atommodeller

Kende til enkle modeller

Elektronskaller Hovedgrupper Perioder Oktetreglen Dannelsen af positive ioner Dannelse af negative ioner Ionvandring Ionbindinger Opbygningen af NaCl Kovalente bindinger Opbygningen af H2O Stregformler Prikformler

Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt kende enkle træk i det periodiske system Kende til nogle forestillinger om stofopbygning og det periodiske system

Dobbeltbindinger Brugen af fagets terminologi i opgaven Andre væsentlige områder Særdeles god




36

Evalueringsskema ”Ren kemi” Navn: ___________________





kring ….

Har begræ

nset kendskab til


inologi korrekt

Anvender i m

ange samm

enhænge fagets

terminologi korrekt

Anvender kun i m


inologi korrekt

Animalske og vegetabilske fedtstoffer

Mættede fedtsyrer Umættede fedtsyrer Opbygningen af et fedtstof Reaktionsskemaet for fremstilling af sæbe

Sæbes pH-værdi Hårdt og blødt vand Calciumioner i vand Sæbeioners opbygning Sæbeioners vaskevirkning

Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt kende enkle træk i det periodiske system Kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad. Anvendelse af parabener

Fremstilling af håndsæbe En cremes fedtfase og vandfase

Beskrive udvalgte materialers fremstilling

Brug af emulgator Brugen af fagets terminologi i opgaven Andre væsentlige områder Særdeles god




37

Evalueringsskema ”En lille verden” Navn: ___________________





kring ….

Har begræ

nset kendskab til


inologi korrekt

Anvender i m

ange samm

enhænge fagets

terminologi korrekt

Anvender kun i m


inologi korrekt

Elementarpartikler Atomets opbygning Atommodeller Elektriske kræfter

Kende til enkle modeller

Kernekræfter Atommasse Elementarpartiklernes atommasse

Nuklider Kernefysisk skrivemåde Isotoper Brug af nuklidkortet Kalium-isotoper Gennemsnitlig atommasse

Beskrive nogle enkle træk i det periodiske system Kende til nogle forestillinger om stofopbygning og det periodiske system

Beregning af gennemsnitlig atommasse

Brugen af fagets terminologi i opgaven Andre væsentlige områder Særdeles god




38

Styr på tingene Opgaven består af to delopgaver: Et lille hæfte om elektroniske komponenter. Beskrivelse af et forsøg, du har udført under emnet.

Hæftet om elektroniske komponenter Du skal udarbejde et lille hæfte, der i ord og billeder beskriver de elektroniske komponenter, vi har arbejdet med.

I hæftet skal du skrive om følgende komponenter: skydemodstande, kulmodstande, potentiometre, LDR-modstande, dioder, transistorer og kondensatorer. Du skal beskrive: Hvordan komponenterne ser ud Hvordan deres diagramtegn ser ud Hvordan de virker Hvordan de anvendes Du kan supplere med specielle forhold ved komponenterne, som du finder spændende. Det kan også være noget, man skal være opmærksom på, når man anvender komponenterne.

Minirapport om et forsøg Udarbejd en minirapport om det forsøg, du har fundet mest interessant under emnet om elektronisk styring. Du skal blandt andet: Begrunde dit valg Tegne forsøgsopstillingen, gerne som diagram Beskrive formålet med forsøget Forklare, hvad forsøget viser Du skal bruge din fysik/kemibog og de øvelser, du har arbejdet med i forbindelse med temaet: Ny Prisma 8 side 26-31. Udleverede ark til emnet. Du kan evt. finde flere oplysninger på Wikipedia – den frie encyklopædi: www.wikipedia.dk

http://www.wikipedia.dk/

39

Lim mellem atomer Besvarelsen skal indeholde afsnit om atommodeller, Det periodiske system, ioner og kovalente bindinger, men du må gerne komme ind på andre områder af kemiske bindinger. Nedenfor er der nogle hjælpespørgsmål til de forskellige områder. Atommodeller Forklar, hvordan vi forestiller os, at atomerne er opbygget. I din forklaring skal du tegne atommodeller af forskellige grundstoffer. Du kan fx tegne modeller af magnesium, chlor og helium og fortælle, hvilke partikler de er opbygget af. Det periodiske system Gør rede for opbygningen af Det periodiske system. Du skal blandt andet komme ind på hovedgrupper, ædelgasser, perioder og oktetreglen. Hovedgrupper Hvor mange hovedgrupper er der? Hvad er fælles for grundstoffer i samme hovedgruppe? Hvordan ændrer grundstofferne sig ned gennem en hovedgruppe? Hvad er specielt ved 8. hovedgruppe? Hvad er fælles for ædelgasser? Perioder Hvor mange perioder er der? Hvad er fælles for grundstoffer i samme periode? Hvordan ændrer grundstofferne sig hen gennem en periode? Oktetreglen Hvordan lyder oktetreglen? Hvilken betydning har oktetreglen for dannelsen af kemiske bindinger?

Ioner Gør rede for dannelsen af ioner samt ionvandring og ionbindinger. Du kan fx indlede afsnittet med definitionen på en ion. Nedenfor er der nogle hjælpespørgsmål til hvert afsnit. Positive og negative ioner Du kan evt. forklare, hvorfor magnesium, natrium, chlor, oxygen og aluminium danner følgende ioner: Mg++, Na+, Cl-, O- - og Al+++. Du kan endvidere forsøge at besvare spørgsmålene nedenfor. Hvilke grundstoffer danner positive ioner? Hvilke grundstoffer danner negative ioner? Hvorfor har ionerne forskellige ladninger fx Na+ og Al+++? Ionvandring

I et elektrisk felt vil K+- og MnO4- --ionerne vandre til hver sin side. Forklar ud fra forsøget, hvordan og hvorfor ioner bevæger sig i et elektrisk felt.

40

Ionbindinger

En model af iongitteret for køkkensalt, NaCl. Forklar ud fra modellen af NaCl, hvad en ionbinding er. Du kan bl.a. komme ind på ioner, opfyldelse af oktetreglen, kræfter mellem ioner og evne til at lede strøm.

Kovalente bindinger

Model af et vandmolekyle Forklar ud fra modellen, hvad en kovalent binding er. Du kan bl.a. komme ind på fælles elektronsky, stregformel, prikformel og opfyldelse af oktetreglen. Uddyb evt. med andre kovalente bindinger, fx dobbeltbindinger.

41

Ren kemi Helena er meget interesseret i kosmetik og hudplejeprodukter. Når hun læser om produkterne, er der flere ting, hun undrer sig over. Hun har skrevet et kort med hvert begreb, hun især gerne vil have tjek på. Det blev til 6 kort i alt. Du skal hjælpe Helena ved i ord og billeder at forklare begreberne fra kosmetik- og hudplejeprodukterne. Til hvert kort er der stillet nogle spørgsmål, som kan hjælpe dig på vej. Fedtsyrer og fedtstoffer Tegn stregformlen for henholdsvis en mættet og en umættet fedtsyre, og forklar, hvorved de adskiller sig fra hinanden. Forklar, hvordan et fedtstofmolekyle er opbygget, og hvordan det adskiller sig fra en fedtsyre. Forklar evt., hvad der er forskellen på animalske og vegetabilske fedtsyrer.

Fedtsyrer og fedtstoffer Tegn stregformlen for henholdsvis en mættet og en umættet fedtsyre, og forklar, hvorved de adskiller sig fra hinanden. Forklar, hvordan et fedtstofmolekyle er opbygget, og hvordan det adskiller sig fra en fedtsyre. Forklar evt., hvad der er forskellen på animalske og vegetabilske fedtsyrer.

Fremstilling af sæbe Forklar, hvordan en simpel håndsæbe kan fremstilles. Tag evt. udgangspunkt i din egen fremstilling af sæbe. Skriv reaktionsskemaet for fremstilling af sæbe ud fra natriumhydroxid og en fedtsyre. Forklar, hvad en sæbes pH-værdi betyder for anvendelsen af sæben.

42

Hårdt og blødt vand Helena bor i nærheden af Århus, hvor vands hårdhedsgrad er omkring 25 ºdH. I en weekend er hun i Blåvand ved Vesterhavet. Her er vandets hårdhed omkring 10 ºdH. Da hun vasker hår på weekendturen, bruger hun samme mængde hårshampoo, som hun plejer hjemme i Århus. Sæben skummer voldsomt, og det er vanskeligt at skylle det ud af håret igen. Helena forstår ikke, hvorfor shampooen virker forskelligt. Forklar, hvad der er forskellen på hårdt og blødt vand. Tag evt. udgangspunkt i forsøget med bestemmelsen af hårdhedsgraden for demineraliseret vand, postevand og kalkvand. Forklar, hvilken rolle calcium-ionerne spiller i hårdt vand. Forklar Helena, hvorfor hun får problemer med sin hårshampoo i Blåvand, og hvordan hun undgår dem.

Sæbes virkning

Forklar ud fra tegneserien, hvordan sæbe-ionerne opløser en fedtplet på tøjet. I din forklaring kan du lade følgende stikord indgå: Fedtelskende ende, vandelskende ende, overfladespænding, negativ ladning, frastødning.

43

Fremstilling af creme

Hormonforstyrrende parabener I medierne har Helena hørt, at parabener, der bruges som konserveringsmiddel i meget kosmetik, er hormonforstyrrende. Af varedeklarationen på emballagen til såvel hendes deodorant som creme, fremgår det, at de indeholder både methylparaben og propylparaben. Hun overvejer, om hun skal smide produkterne ud. Forklar, hvorfor parabener kan være problematiske som konserveringsmidler. Uddyb evt. med muligheden for at anvende alternative konserveringsmidler i kosmetik. Vil du råde Helena til at skrotte de kosmetikprodukter, som indeholder parabener? Begrund dit svar. Du kan hente hjælp til alle opgaverne med undtagelse af parabenopgaven på siderne 69-80 i Ny Prisma 8. Yderligere informationer kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: 3Hwww.chemicaldays.com

Helena vil fremstille sin egen creme og læser opskriften grundigt igennem. Hun forstår ikke, at det er nødvendigt at arbejde med en fedtfase og en vandfase, som først blandes til sidst i processen. Forklar Helena, hvorfor hun skal arbejde med to adskilte faser: en fedtfase og en vandfase. Forklar også, hvorfor opskriften skal indeholde en emulgator

44

Rapport om ”En lille verden” I rapporten ”En lille verden” er indholdet bundet af listen nedenfor. Du må gerne supplere med andre relevante områder, men du skal arbejde med alle punkterne fra listen. Rapportens indhold: · Atommodeller · Atommasse · Atomkernens kræfter · Kernefysisk skrivemåde · Isotoper · Atommasse i Det periodiske system Til hvert af rapportens afsnit er her en række hjælpespørgsmål, som du kan tage udgangspunkt i. Hvis du vil opfylde målene med opgaven, skal du besvare alle spørgsmålene grundigt.

Atommodeller

Model af et heliumatom. Forklar ud fra atommodellen, hvordan vi forestiller os, at atomet er opbygget. I din forklaring skal du bl.a. komme ind på partiklernes navne, ladning og placering. Atommasse Forklar, hvorfor atommasser måles i atommasseenheder, u, og ikke i gram. Hvilken masse har henholdsvis protoner, neutroner og elektroner? Hvorfor kan vi ofte tillade os at se bort fra elektronens masse?

Atomkernens kræfter

Der virker kræfter mellem en helium-atomkernes partikler. På tegningen ser du en helium-atomkerne. Pilene viser de to slags kræfter, der virker mellem partiklerne i atomkernen. Forklar ud fra tegningen, hvordan atomkernen holdes sammen. Stikord, som skal indgå i din forklaring: Kernekræfter, elektriske frastødningskræfter, kortrækkende, langtrækkende, protoner, neutroner, tiltrækning og frastødning.

45

Kernefysisk skrivemåde I fysik anvender man ofte en speciel skrivemåde for at angive et bestemt nuklid, fx Au197

79 . Hvad kaldes de to tal? Hvilke oplysninger kan læses ud af tallene? Skriv fx kulstof-12, kulstof-13 og kulstof-14 på den kernefysiske skrivemåde, og forklar, hvorved de 3 atomkerner adskiller sig fra hinanden. Isotoper

I naturen findes 3 naturlige kalium-nuklider. Se på det lille udsnit af nuklidtabellen over naturlige nuklider, og forklar, hvad isotoper er. Du kan bl.a. gøre rede for forskelle og ligheder mellem de tre kalium-isotoper. Fortæl evt. om isotoper af andre grundstoffer, du kender.

Atommasse i Det periodiske system

I naturen findes 5 forskellige titan-nuklider. I Det periodiske system kan du se, at titan har en atommasse på 47,9 u. Brug oplysningerne fra nuklidtabellen til at beregne titans atommasse. Sammenlign den beregnede atommasse med tabelværdien, og kommenter resultatet. Forklar til slut, hvordan atommasserne i Det periodiske system beregnes.

en lille verden -...

Documents