dk…rsrapport 2001...den danske krone. i løbet af foråret fik kunderne mulighed for at bestille...
TRANSCRIPT
Øresundsbron 2001 | 1
Øresundsbro Konsortiets årsberetning 2001
2 | Øresundsbron 2001
Øresundsbro Konsortiet ejer og forestår
driften af den 16 km lange kyst-kyst for-
bindelse mellem Sverige og Danmark,
mens A/S Øresund og Svensk-Danska
Broförbindelsen SVEDAB AB hver især
ejer og forestår driften af landanlæggene
i Danmark og Sverige.
A/S Øresund og SVEDAB er 100 pct.
ejet af henholdsvis den danske og den
svenske stat.
Øresundsbro Konsortiet er etableret og
reguleret i henhold til en særlig aftale mel-
lem de to regeringer. Hvert land svarer
for 50 pct. af Øresundsbro Konsortiet
og ejerskabet er bestemt ved, at hvert
af de to landselskaber, A/S Øresund og
SVEDAB, har indskudt 25 mio. DKK i
Øresundsbro Konsortiet.
Indhold
Hovedaktiviteter 1
Økonomi 8
Finansiering 10
Ledelsens regnskabspåtegning 15
Revisionspåtegning 15
Hovedtal 16
Anvendt regnskabspraksis 17
Resultatopgørelse 19
Balance pr. 31. dec 20
Pengestrømsopgørelse 22
Noter 23
Organisation
Øresundsbro Konsortiet 2001, marts 2002
Design: BystedHQ A/S
Foto: Håkan Sandbring, Martin Borg, Cees van Roeden,
Ola Fagerström, Ireneusz Cyranek, Stig-Åke Jönsson,
Pierre Mens, Miklos Szabo, Nicolai Perjesi, Jens Toltze,
Werner Karrasch, Christian Egesholm.
Tryk: Repro&Tryk A/S
ISSN 1395-3389
Øresundsbron 2001 | 1
Hovedaktiviteter
2001 var Øresundsbro Konsortiets første
hele driftsår. En af de vigtigste erfaringer
efter halvandet års drift er, at opbygningen
af en Øresundsregion, som direkte afspej-
les i trafikudviklingen over Øresund, tager
tid og kræver tålmodighed. For Øresunds-
brons vedkommende blev der i efteråret
2001 udarbejdet retningslinier for en ny
markedsstrategi, som i 2002 skal være
med til at fortsætte denne udvikling. Efter
halvandet års drift kan det også konstate-
res, at Øresundsbrons økonomi er stabil.
De lån, som blev optaget for at finansiere
opførelsen af Øresundsbron, har udviklet
sig planmæssigt og kan betales tilbage,
selvom det nu forventes at tage længere
tid end tidligere beregnet.
Årets resultat for 2001 er 105 mio. DKK
bedre end budgetteret. Men trafikind-
tægterne var 33 procent lavere end
beregnet. Det mere end opvejes af
fordelagtige finansieringsomkostninger.
Øresundsbron 2001 i korthed
Økonomi (mio. DKK) År 2001 År 2000*
Nettoomsætning 888 561
Driftsomkostninger 294 155
Finansieringsomkostninger 839 364
Årets resultat -559 -110
Finansiel nettogæld 31.12 19.452 19.442
BroBizzer (31.12)
I alt 99.648 74.570
Trafikvolumen (vej)
2. halvår 1.683.717 1.679.639
I alt 2.950.872 1.679.639
Kundetilfredshed
Andel aftalekunder der var tilfreds med deres seneste tur over broen 90 pct. -
Trafikulykker (vej)
Svær personskade/10 mio. km 0,21 0
Omkomne /100 mio. km 0 0
Antal ansatte (31.12)
Kvinder 82 82
Mænd 70 94
I alt 152 176
* Øresundsbron var kun i drift 2. halvår.
2 | Øresundsbron 2001
18.000 flere rejser dagligt over Øresund
Siden Øresundsbron åbnede er trafikken
af køretøjer, der krydser Øresund, vokset
med i alt 64 procent, eller med cirka
5.600 køretøjer om dagen. Ser man
kun på personbilerne, er trafikken vokset
med 73 procent, hvilket svarer til en
vækst på cirka 5.350 biler om dagen.
I 2001 kørte i gennemsnit 8.085 køretøj-
er over Øresundsbron dagligt.
Knapt to tredjedele af de rejsende på
Øresundsbron vælger motorvejen, de
øvrige vælger jernbanen.
Skånetrafiken og DSB regnede med
fire millioner passagerer på Øresundsto-
get i 2001 – resultatet blev 4,2 millioner.
I løbet af de første 18 måneder med
Øresundsbron har Øresundstoget haft
6,6 millioner passagerer.
Det totale antal daglige rejser over Øre-
sund voksede sidste år til 71.000 – næs-
ten 18.000 flere end i 1999, altså før
Øresundsbron åbnede.
Trafikudviklingen har været afhængig af,
at integrationen i Øresundsregionen er
forløbet langsommere end forventet, men
den begynder alligevel at sætte sine spor.
Fra september til og med december
voksede trafikken på Øresundsbron i
gennemsnit 12 procent, sammenlignet
med samme periode året før.
Væksten ligger udelukkende på hver-
dage, mens weekendtrafikken er gået
tilbage. Det viser, at de job- og erhvervs-
relaterede passager øges successivt,
men at det ikke er lige så selvfølgeligt at
køre over Sundet på privat indkøbstur
eller for sin fornøjelses skyld.
De lavere trafikindtægter skyldes, at inte-
grationen i Øresundsregionen er gået
langsommere end i de optimistiske anta-
gelser, der lå til grund for trafikprognosen
før åbningen. Derfor er Øresundsbrons
produkter og priser blevet tilpasset den-
ne situation. Fragt- og busmarkedet får
større volumenrabatter. Det bliver enklere
og billigere for de fleste privatkunder.
Erhvervskunderne får øget fleksibilitet.
Øresundsbro Konsortiet vil også inspi-
rere til øget rejseaktivitet via samarbejde
med aktører, der har noget at tilbyde på
den anden side af Sundet.
Med disse initiativer forventer Øresunds-
bro Konsortiet, at indtægterne fra vejtra-
fikken i 2002 stiger med 17 procent, og at
årsresultatet efter finansielle omkostninger
og afskrivninger bliver et underskud i stør-
relsesordenen 440 millioner DKK.
Persontrafikken over Øresund 1999 - 2001
1999 2000 2001Helsingborg København I alt Helsingborg København I alt Helsingborg København I alt
-Helsingør -Malmö -Helsingør -Malmö -Helsingør -Malmö
Passagerer i bil 7.900.000 1.000.000 8.800.000 7.400.000 4.800.000 12.200.000 6.100.000 8.300.000 14.400.000
Landgangspassagerer 6.400.000 4.200.000 10.600.000 5.900.000 3.000.000 8.900.000 5.400.000 1.100.000 6.500.000
Togpassagerer - - - - 2.700.000 2.700.000 - 4.900.000 4.900.000
I alt 14.300.000 5.200.000 19.400.000 13.300.000 10.500.000 23.800.000 11.500.000 14.300.000 25.800.000
Data er estimeret og forbundet med usikkerhed.
Øresundsbron 2001 | 3
Markedsandelen for personbiler er stabil,
mens markedsandelen på lastbilmarkedet er stigende
Øresundsbrons markedsandele af bil-
trafikken over Øresund var ved udgangen
af året 62 procent for personbiler, 58 pro-
cent for busser og 31 procent for lastbiler.
Markedsandelene har varieret relativt lidt i
de 18 måneder Øresundsbron har været i
drift, med undtagelse af markedsandelen
for lastbiler, som voksede fra 25 til 31 pro-
cent i 2001.
Øresundsbron er også en vigtig data-
forbindelse mellem Danmark og Sverige.
Operatører har mulighed for at leje over-
førelseskapacitet i to kabelforbindelser
med optiske fibre, der er bygget ind i
Øresundsbron. Hvert kabel har en kapa-
citet der svarer til at overføre én milliard
telefonsamtaler samtidigt.
Markedet vokser i takt med integrationen
Halvandet år efter Øresundsbrons åbning
kan Øresundsbro Konsortiet konstatere,
at integrationen går langsommere end
forventet i de antagelser, der lå til grund
for trafikprognosen før åbningen.
Derfor har Øresundsbro Konsortiet til-
passet trafikprognosen for det kommen-
de år, men forventer alligevel en vækst
på 18 procent, sammenlignet med 2001,
hvilket svarer til en gennemsnitlig trafik
på 9.500 køretøjer i døgnet. Indtægterne
fra vejtrafikken forventes at vokse med
17 procent.
Når det gælder personbilstrafikken drejer
det sig først og fremmest om at forsøge
at udvide markedet. For lastbilernes
vedkommende satser Øresundsbron
derimod kraftigt på også at tage en
større del af det eksisterende marked.
Målet er, at konkurrencedygtige priser
sammen med Øresundsbrons overlegne
tilgængelighed og effektivitet skal få flere
fragtkunder til at vælge Øresundsbron.
Øresundsbro Konsortiets kundeundersø-
gelse, der blev gennemført i efteråret,
viser at rejsemønsteret er meget tradi-
tionelt. 54 procent af svenskerne havde
København som rejsemål for deres
seneste rejse over Sundet, 25 procent
rejste videre til det øvrige Danmark, og
17 procent til andre lande. 51 procent af
danskerne havde Skåne som rejsemål,
4 | Øresundsbron 2001
en Internet-baseret rekvisition for aftale-
kunder på bus- og fragtområdet, som
med den elektroniske rekvisition har
mulighed for at passere betalingsanlæg-
get uden BroBizz.
Fra den 1. januar 2002 kan bus- og
fragtkunder få op til 40 procent volumen-
rabat. Dermed tager Øresundsbro Kon-
sortiet for alvor konkurrencen op med
færgerne på Helsingør-Helsingborg
overfarten på lastbilmarkedet.
Fra 1. februar 2002 forenkles Øresund-
Bonus-aftalen. Efter to rejser til basispris
sænkes prisen til halvdelen i resten af
seksmånedersperioden. En ny aftale –
MiniPendler – giver 24 rejser til en fast
pris. Samtidig sænkes prisen for den
almindelige pendleraftale. Øresund-
Business er en ny, fleksibel virksom-
hedsaftale, hvor rabatten fastsættes
Pendleraftalen ØresundPendlare blev
mærkbart billigere. Erhvervsaftalerne
ØresundBuss og ØresundFrakt fik nye
basispriser og blev justeret, så det nu er
lettere at opnå rabat. ØresundBonus for
motorcykler blev indført. En ny virksom-
hedsaftale med enhedspris blev lanceret
for virksomheder, der har mange forskel-
lige typer køretøjer. Endagsbilletten Øre-
sundsbron 24 blev indført i en begrænset
periode frem til 31. maj 2001.
Den 1. maj 2001 blev samtlige svenske
priser på Øresundsbron justeret, da den
svenske krone var faldet i værdi overfor
den danske krone.
I løbet af foråret fik kunderne mulighed
for at bestille en BroBizz-aftale via Inter-
net, og senere fik de også mulighed for
at indgå aftalen direkte via Internet.
iTicket blev lanceret den 1. juli. iTicket er
22 procent rejste videre til det øvrige
Sverige og 19 procent til andre lande.
BroBizz gør det muligt for Øresundsbrons
kunder hurtigt og enkelt at køre over
Øresundsbron med 50 procents rabat
(efter de to første enkeltrejser pr. seks-
månedersperiode). Stadig flere opdager
denne fordel, og i løbet af 2001 øgedes
antallet af registrerede BroBizzer fra ca.
75.000 til ca. 100.000.
Nye priser og produkter skal give øget trafik
I 2001 har Øresundsbron fået stadig
større erfaring i, hvordan markedet fun-
gerer, og det afspejler sig i udviklingen af
priser og produkter.
Den 1. februar 2001 blev priserne på en
række produkter sænket samtidigt med,
at nye produkter blev introduceret.
Nye priser og produkter skal vinde markedsandele for Øresundsbron
Øresundsbron 2001 | 5
I juni blev kundebladet Horisont lanceret.
Det distribueres til alle kunder med Øre-
sundBonus-aftale. Formålet er at infor-
mere om forskelle i udbudet af varer og
tjenester, i kultur og samfundsforhold,
samt at komme med tips om rejsemål i
Sverige og Danmark. Dele af materialet
fra Horisont publiceres samtidigt på virk-
somhedens hjemmeside, hvor alle kan
læse det.
Øresundsbro Konsortiet samarbejder
med detailhandel, kulturarrangører og
turistorganisationer i Sverige og Danmark
for at skabe interesse for den anden side.
Dette partnerskab vil blive forstærket
yderligere i 2002.
Medarbejderne er den vigtigste ressource
De ansatte har en vigtig opgave i at ska-
be og opretholde et positivt billede af
virksomheden. I en kundeorienteret virk-
somhed som Øresundsbro Konsortiet
ligger denne opgave særligt hos de
medarbejdere, der dagligt har personlig
kontakt til kunderne på Øresundsbron.
Den rette person med den rette kompe-
tence på den rette plads, det er en af
hjørnestenene i personalepolitikken.
For at opretholde og udvikle kompeten-
cen må medarbejderne også have mulig-
hed for videreuddannelse og udvikling.
Nye medarbejdere skal have en omfat-
tende introduktion til deres nye stilling
og til virksomheden generelt.
Det er lige så vigtigt, at personalet føler,
at de er en del af virksomheden. Perso-
naleindflydelsen blev styrket i efteråret,
da kontaktgrupper med repræsentanter
for personale og virksomhedens ledelse
blev dannet. Kontaktgrupperne fungerer
efter volumen uden krav til køretøjspeci-
fikation. I marts 2002 indføres flerturs-
kort med mulighed for rabat uden at
kunden binder sig til en aftale, en mulig-
hed, som Øresundsbro Konsortiet håber
vil øge antallet af fritidsrejser.
Nu skal der bygges nye broer
I 2001 har Øresundsbro Konsortiets
markedsføringsstrategi successivt ænd-
ret kurs. Det er ikke nok at bygge en bro
for at få skabt integration. Det kræver
nye broer og nye initiativer for at øge
kendskabet til den anden side.
I foråret gennemførte Øresundsbro
Konsortiet en annoncekampagne for at
informere om seværdigheder og rejse-
mål på den anden side af Øresund og
for samtidigt at øge interessen for Øre-
sund Bonus-aftalerne.
6 | Øresundsbron 2001
denne sikkerhedsrisiko er skiltningen
og informationen til trafikanterne yderli-
gere forbedret. Malede pile og ordene
”Sverige”, hhv. ”Danmark” på vejbanen
hjælper til yderligere at gøre bilisterne
opmærksomme på, at de er på vej ind
på en betalingsvej. Desuden er budska-
berne på vejskiltene blevet tydeligere.
Som et led i prioriteringen af sikkerheden
på Øresundsbron, og på baggrund af
den store tunnelulykke i Schweiz, gik
man sidst på året igang med udarbej-
delsen af en sikkerhedsfolder med råd
og instruktioner til kunderne. Formålet er
at forebygge ulykker og minimere konse-
kvenserne hvis en ulykke trods alt finder
sted.
Øresundsbron skal stå i mindst 100 år
Øresundsbron er bygget til at stå i
mindst 100 år. Men det kræver regel-
mæssig service og vedligeholdelse,
specielt af de mekaniske og elektriske
installationer. I 2001 har den tekniske
afdelings arbejde været koncentreret om
fungerede godt, men øvelsen påviste
også behovet for kontinuerlig uddan-
nelse af alt beredskabspersonale.
Yderligere en række mindre sikkerheds-
øvelser og tests blev gennemført i 2001,
og det førte til en del trafikrestriktioner,
specielt i efteråret. Stadig flere opgaver
gennemføres dog i de sene nattetimer,
hvor der er mindst trafik. Det er yderst
sjældent, at et tunnelrør må lukkes helt
på grund af vedligeholdelsesarbejder.
Den første trafikulykke med personskade
skete den 3. oktober – 16 måneder efter
Øresundsbrons åbning – da en lastbil
væltede umiddelbart før betalingsanlæg-
get i retning mod Sverige. Beredskabs-
myndighederne udførte en god og hurtig
indsats ved ulykken, som ikke påvirkede
trafikken i større omfang. Denne lave
uheldsfrekvens indebærer at Øresunds-
bro Konsortiets målsætning om høj tra-
fiksikkerhed er opfyldt.
Det store antal fejlkørsler har været et
problem fra begyndelsen. For at fjerne
som et led mellem medarbejdere og
ledelse og bidrager til at skabe gode
arbejdsforhold og et godt arbejdsklima
i virksomheden.
Den 24. august 2001 blev Øresundsbro
Konsortiets organisation ændret. Formå-
let var at få en bedre struktur og sam-
menhæng i det daglige, samt at sikre
et bedre resultat ved at skabe en mere
tilfredsstillende arbejdssituation for med-
arbejderne. Den tidligere organisation var
tilpasset Øresundsbrons driftsstart og
den er nu erstattet af en tydeligere struk-
tur med fire organisatoriske enheder:
Økonomi/Support, Finans, Produktion
og Marked.
Sikkerheden i fokus
Natten mellem den 7. og 8. februar
2001 fandt årets store beredskabs-
øvelse sted. Øresundsbron var lukket
for biltrafik i de fire nattetimer, hvor
danske og svenske brand- og red-
ningsmyndigheder bekæmpede en
brand i en bus på broen. Samarbejdet
Øresundsbron 2001 | 7
været betydeligt færre fejl på grund af sel-
ve anlægget end forventet, hvilket betyder,
at sporene har været tilgængelige i vældig
høj grad.
I forbindelse med udvidelsen af Øresunds-
togets rutestrækning til Helsingør i midten
af juni blev trafikken dog ramt af kraftige
forstyrrelser, aflysninger og forsinkelser.
Først hen mod slutningen af året var Øre-
sundstogets regularitet igen på et accep-
tabelt niveau.
I 2001 begyndte en ny godsoperatør,
Railion Denmark A/S at trafikere Øre-
sundsbron.
De to nationale myndigheder, Jernbane-
tilsynet og Järnvägsinspektionen, har
godkendt Øresundsbro Konsortiet som
forvalter af infrastrukturen for den grænse-
overskridende trafik mellem Danmark og
Sverige og Øresundsbro Konsortiet har
påtaget sig denne opgave permanent.
Miljømyndighederne i Sverige og Dan-
mark konstaterede i år 2001, at samtlige
biologiske miljøvilkår for bygningen af
Øresundsbron er opfyldt. Også vilkårene
for uforandret vandgennemstrømning til
Østersøen er godkendt af begge landes
miljømyndigheder.
Ingen ulykker og få sporfejl på jernbanen
Jernbanen på Øresundsbron forvaltes af
Øresundsbro Konsortiets jernbaneafde-
ling i samarbejde med ekspertise fra
Banverket og Banestyrelsen, der står for
trafikstyring og banedriftledelse. Jernba-
neafdelingen er en selvstændig forvalt-
ningsorganisation, der er sikkerheds-
mæssigt godkendt i Sverige og Dan-
mark.
2001 har fra et sikkerhedsmæssigt syns-
punkt været et meget godt år: Ingen
ulykker eller potentielt farlige situationer
fandt sted i løbet af året. Der har også
afhjælpning af fejl i garantiperioden for
anlæggene.
I februar besluttede Sainco, leverandøren
af trafikstyringssystemet, at udskifte og
reparere 168 trafikinformationstavler på
Øresundsbron, fordi de ikke lever op til
funktionskravene under påvirkningerne
fra vejr og vind. Arbejdet forventes at
vare til foråret 2002.
I 2. halvdel af 2001 gennemførte entre-
prenøren Øresund Tunnel Contractors en
justering af samtlige hængsler på ind-
sats- og flugtvejsdørene i de to tunnelrør
til jernbanen. Dørenes ophæng og styre-
beslag kunne ikke tåle trykstødet fra det
store antal passerende tog. En endelig
og omfattende indsats er planlagt til før-
ste halvår 2002.
Desuden er samtlige nødtelefoner skiftet
ud som følge af konstaterede fejl i leve-
rancen.
8 | Øresundsbron 2001
Årets resultat for 2001
Øresundsbro Konsortiets årsresultat for
2001 udgjorde et underskud på 559 mio.
DKK mod et budgetteret underskud på
664 mio. DKK. Hovedposterne i resulta-
tet fremgår af nedenstående tabel:
Økonomi
Mio. DKK
Vejtrafikindtægter 503
Øvrige indtægter 389
Indtægter i alt 892
Driftsomkostninger 294
Finansomkostninger 839
Afskrivninger 318
Årets resultat -559
Indtægterne fra vejtrafikken udgjorde
503 mio. DKK, hvilket er 246 mio. DKK
eller ca. 33 pct. under budgettet. De la-
vere trafikindtægter skyldes dels ca 20.
pct. lavere volumen, dels lavere gennem-
snitspriser pr. passage end budgetteret.
Indtægterne fra jernbanen udgøres af en
betaling fra den danske Banestyrelse og
det svenske Banverket, som i henhold til
Regeringsaftalen mellem Danmark og
Sverige betaler et fast beløb på 300 mio.
DKK (prisniveau januar 1991) for jernba-
nekapaciteten på den faste forbindelse.
Denne betaling er uafhængig af den fak-
tiske jernbanetrafik på forbindelsen.
I 2001 priser udgjorde indtægten 384
mio. DKK.
Driftsomkostningerne var på 294 mio.
DKK, hvilket er stort set som budgetteret.
Finansomkostningerne udgjorde 839
mio. DKK mod budgetteret 1.206 mio.
DKK. Envidere var der i budgettet inde-
holdt en risikobuffer til valutakursregule-
ring på 290 mio. DKK. Valutakursregule-
ringen for året beløb sig til ca. 30 mio.
DKK, hvorfor der var en besparelse på
ca. 260 mio. DKK.
Øresundsbron 2001 | 9
Den budgetterede stigning i indtægterne
fra vejtrafikken udgør 86 mio. DKK eller
17 pct. i forhold til resultatet for 2001.
Der forventes en stigning i vejtrafikken på
ca. 18 pct. samt et mindre fald i gen-
nemsnitsprisen pr. passage på ca. 2 pct.
Driftsomkostningerne budgetteres at fal-
de ca. 14 mio. DKK eller 5 pct. i forhold
til 2001. Baggrunden herfor er nye drifts-
og vedligeholdsaftaler, der forventes at
give en besparelse i forhold til det hidti-
dige udgiftsniveau. Sammen med en
løbende effektivisering af Konsortiets
organisation bidrager dette til en fortsat
omkostningsreduktion, også i 2003.
Forventninger til 2002
Øresundsbro Konsortiets årsresultat
forventes i 2002 at udgøre et underskud
på 438 mio. DKK. Den forventede forbe-
dring i forhold til 2001 kommer primært
fra stigende indtægter fra vejtrafikken og
i et vist omfang fra faldende driftsom-
kostninger. Hovedtallene i budgettet
fremgår af nedenstående tabel:
Finansomkostningerne forventes at
udgøre 818 mio. DKK eksklusive valuta-
kursregulering i 2002, svarende til en
forrentningsprocent på 4,3. Det er i
budgettet lagt til grund, at det lave
renteniveau ved udgangen af 2001 i
det store og hele fastholdes. Der er
ikke i budgettet afsat nogen risikobuffer
til imødegåelse af valutakursudsving.
Usikkerheden i budgettet for 2002 er
primært knyttet til udviklingen i vejtrafik-
ken og finansomkostningerne.
Mio. DKK
Vejtrafikindtægter 584
Øvrige indtægter 394
Indtægter i alt 978
Driftsomkostninger 280
Finansomkostninger 818
Afskrivninger 318
Årets resultat -438
10 | Øresundsbron 2001
Finansiering
Låntagning
Øresundsbro Konsortiet optog lån for i alt
3,8 mia. DKK i år 2001 ekskl. korte kredit-
ter. Lånene blev primært anvendt til at
tilbagebetale gamle lån, der udløb i årets
løb. Konsortiets samlede bruttolåntagning
var herefter på 22,6 mia. kr. ved årets ud-
gang, mens den rentebærende nettogæld
var på 19,4 mia. kr. Nettogælden er stort
set uændret siden ultimo 2000.
Konsortiet optager lån på såvel de inter-
nationale som de danske og svenske
kapitalmarkeder. Lånene optages på de
markeder, der giver de bedste rentevilkår
under hensyntagen til selskabets behov
med hensyn til løbetider, beløbsstørrelser
mv. Selve låntagningen kan ofte med for-
del gennemføres i valutaer, hvor Konsor-
tiet ikke ønsker at have en valutarisiko.
I disse tilfælde omlægges lånene via
swaps til valutaer, hvor selskabet i
henhold til den af bestyrelsen fastlagte
at opretholde de rentevilkår, der er opnå-
et i de foregående år.
Den finansielle strategi har til formål at
opnå de lavest mulige finansierings-
omkostninger over projektets levetid,
samtidig med at de finansielle risici over-
våges og kontrolleres inden for de ram-
mer, der er fastlagt af selskabets besty-
relse. Som følge af projektets tidsmæssi-
ge udstrækning er fokus i finansstrate-
gien således finansieringsomkostninger-
ne på lang sigt, mens der accepteres
visse udsving i de årlige resultater.
Valutarisici
De finansielle risici kan opdeles i markeds-
risici (valuta og renterisici) samt kreditrisici.
Ved opgørelsen af de forskellige typer af
risici tages der hensyn til, at Konsortiet
anvender en række finansielle instrumen-
ter (swaps og andre derivater) i forbindelse
med den finansielle styring.
finansstrategi og retningslinier fra
Garanterne kan have en valutaposition
(nettolån). Der er således ingen direkte
sammenhæng mellem de oprindelige
lånevalutaer og selskabets valutarisiko.
Alle lån, swaps og øvrige finansielle
kontrakter garanteres solidarisk af den
danske og den svenske stat. Konsortiet
har på denne baggrund ratingen
AAA/Aaa hos de internationale kredit-
vurderingsbureauer Standard & Poor´s
og Moody´s.
Konsortiet søger at opnå de bedst muli-
ge lånevilkår, bl.a. ved at være fleksibel i
låntagningen med hensyn til valuta,
rentestrukturer og løbetider samt ved at
have en hurtig intern beslutningsproces.
Endvidere opretholdes en likviditets-
reserve på normalt 6 måneders forbrug,
således at låntagning i mindre gunstige
perioder kan undgås. På denne bag-
grund er det i år 2001 stort set lykkedes
Øresundsbron 2001 | 11
rebet den 11. september, hvorefter
kursen steg kraftigt som følge af den
generelle usikkerhed på de finansielle
markeder. Mod årets slutning faldt CHF
dog noget tilbage, således at den sam-
lede stigning i 2001 blev på ca. 2,4 pct.
mod DKK. Dette betød isoleret et kur-
stab for Konsortiet, som dog for en
stor dels vedkommende modsvares
af rentebesparelsen ved at låne i CHF.
Set over en årrække har det fortsat
været en klar fordel at låne i CHF frem
for DKK eller EUR.
Det danske Finansministerium og det
svenske Riksgäldskontor har som
Garanter for Øresundsbro Konsortiets
lån og øvrige finansielle transaktioner
fastsat, at Konsortiet fremover kun må
have valutaeksponering i DKK, SEK og
EUR. Tilsvarende retningslinier gælder for
alle statsgaranterede enheder i Danmark.
Det betyder, at Konsortiets nettolåntag-
ning i CHF skal afvikles, hvilket forventes
at ske i løbet af 2002.
idet de lavere renteomkostninger er
blevet opvejet af et kurstab i perioden.
Øresundsbro Konsortiets nettolåntagning
i SEK har typisk svinget mellem 5 og 10
pct. af den samlede nettogæld. Som føl-
ge af den meget kraftige svækkelse af
SEK i sommeren 2001 blev det besluttet
midlertidigt at afvikle denne låntagning,
idet SEK blev anset for stærkt undervur-
deret på dette kursniveau (under 80 mod
DKK). På lidt længere sigt er SEK en
naturlig lånevaluta for Konsortiet, da en
stor del af indtægterne fra vejtrafikken er
i denne valuta. Tidspunktet for og om-
fanget af SEK-låntagning vil afhænge af
kursudviklingen og renten i SEK.
CHF var i en periode frem til 1999 gan-
ske stabil i forhold til EUR og dermed
DKK. Bl.a. som følge af en ændring i
den schweiziske Nationalbanks penge-
politik og den generelle EUR-svækkelse
steg CHF imidlertid med 5,6 pct. i 2000.
I 2001 var CHF stabil frem til terrorang-
Efter hensyntagen til omlægninger ved
hjælp af swaps etc. er selskabets valuta-
riske eksponering (nettolån) som vist i
nedenstående figur.
Ved fastlæggelsen af finansstrategien for
2001 besluttede Øresundsbro Konsortiets
bestyrelse at afvikle nettolåntagningen i
JPY, der ved udgangen af 2000 udgjorde
ca. 8 pct. af nettogælden. Afviklingen
skete i sammenhæng med et fald i JPY-
kursen primo 2001, således at der for
2001 blev realiseret en valutakursgevinst
i JPY. For hele den periode, hvor Kon-
sortiet har haft nettolåntagning i JPY, har
resultatet været stort set neutralt i forhold
til alternativ låntagning i DKK eller EUR,
CHF 25%
EUR 36%
DKK 39%
Kreditrisici
Ved placering af Konsortiets nettolikvidi-
tet og ved indgåelse af swaps og andre
finansielle kontrakter opstår en kreditrisi-
ko på modparten. Disse kreditrisici styres
ved anvendelse af et særligt limitsystem,
der fastlægger principperne for opgø-
relse af risici samt et maksimum for,
hvor stor en risiko, der accepteres for
hver enkelt modpart. Grænsen er base-
ret på modpartens rating hos kreditvur-
deringsbureauerne Moody´s og Standard
& Poor´s. Endvidere søges risikoen på
modparten reduceret ved anvendelse af
en hensigtsmæssig aftaledokumentation.
Det er i den forbindelse Konsortiets mål-
sætning at indgå aftaler med de finansi-
elle modparter om sikkerhedsstillelse til
afdækning af de kreditrisici, der opstår
ved indgåelse af swaps og andre finansi-
elle kontrakter (CSA-aftaler). Sådanne af-
taler vil markant reducere Konsortiets
krediteksponering.
Renterisiko
Konsortiets renterisiko styres dels ud fra
forventningerne til renteudviklingen og
dels ud fra et strategisk mål om, at en
væsentlig del af gælden er variabelt
forrentet. Baggrunden for dette er, at
indtægterne fra trafikken er forholdsvis
konjunkturafhængige, således at en
stagnerende/faldende økonomisk vækst
vil betyde lavere indtægter. Ved at fast-
holde en betydelig del af gælden som
variabelt forrentet kan denne risiko for
projektets rentabilitet delvis imødegås,
idet en faldende økonomisk vækst
normalt betyder et lavere renteniveau.
Ved udgangen af 2001 var ca. 51 pct.
af Øresundsbro Konsortiets nettogæld
variabelt forrentet, mens ca. 36 pct. var
fast forrentet. De resterende 13 pct.
forrentedes på realrentevilkår. Netto-
gældens varighed var knapt 3 år. Af den
variabelt forrentede gæld var ca. 34 pct.
rentesikret, således at renten er fastlåst i
et interval. Sådan rentesikring er især
etableret i DKK.
40%
30%
20%
10%
0%
50%
60%
Variabel
Heraf afdækket
Fast Indeks
Gældsporteføljens rentefordeling 31.12.2001 (i pct.)
Fordeling af kreditricisi pr. 31.12.2001 (27 modparter)
Rating-kategori Kreditrisiko, mio. DKK
Aaa 1.477
Aa 3.394
A 1.168
Øresundsbron 2001 | 13
De samlede finansieringsomkostninger i
år 2001 var på 4,35 pct. Når der ses
bort fra valutakursreguleringer, var finan-
sieringsomkostningerne på 4,20 pct.
Valutakursreguleringen gav med andre
ord et mindre tab, idet de realiserede
gevinster i JPY og SEK ikke helt opveje-
de det urealiserede tab i CHF. De reale
(d.v.s. inflationskorrigerede) finansie-
ringsomkostninger kan opgøres til 1,9
pct. For perioden 1994-2001 kan den
gennemsnitlige realrente opgøres til ca.
2,2 pct. p.a., altså klart under den lang-
sigtede målsætning på 4 pct. Den her-
ved opnåede akkumulerede besparelse
udgør ca. 1,4 mia. DKK.
Aktiviteterne på lånesiden forventes i år
2002 at være noget lavere end i år 2001
med en samlet låntagning på ca. 1,0 mia.
DKK. Lånebehovet er primært styret af af-
dragsprofilen for de eksisterende lån samt
eventuelle ekstraordinære indfrielser.
Rentabilitet
Øresundsbro Konsortiets gæld skal til-
bagebetales ved hjælp af indtægterne fra
vej- og banetrafikken.
I lyset af erfaringerne fra det første 11⁄2 års
drift har Konsortiet revurderet de forud-
sætninger, der er lagt til grund for bereg-
ningerne vedrørende tilbagebetalingsti-
den for den samlede gæld.
Det har i særlig grad været nødvendigt at
revurdere forventningerne til indtægterne
fra vejtrafikken. I Konsortiets nye, langsig-
tede trafikprognose er der således taget
højde for den lavere trafik i 2001, ligesom
det er lagt til grund, at den integrations-
betingede opbygning af markedet i Øre-
sundsregionen (markedsindtrængningen)
vil tage længere tid end hidtil antaget.
Det er samtidig forudsat, at den langsig-
tede vækst i trafikken vil fortsætte, også
efter år 2020, hvilket ikke var tilfældet i
den hidtidige prognose. Netop spørgs-
målet om den langsigtede udvikling i
trafikken er behæftet med en særlig stor
usikkerhed, da udviklingen bestemmes
af en lang række samfundsmæssige
forhold, der i sagens natur ikke kan
forudsiges. På den anden side har
trafikvæksten en betydelig indflydelse
på Øresundsbro Konsortiets (og ikke
mindst moderselskabernes) rentabilitet.
12.000
8.000
4.000
2.000
14.000
10.000
6.000
2002 2003 20062004 2005
Trafikprognose 5 år, november 2001 (køretøjer pr. dag)
14 | Øresundsbron 2001
Øresundsforbindelsens landanlæg er
bygget og finansieret af henholdsvis A/S
Øresund (Danmark) og SVEDAB (Sveri-
ge), der samtidig er moderselskaber til
Øresundsbro Konsortiet, hver med en
ejerandel på 50 pct. Indtægterne skabes
næsten udelukkende i Øresundsbro
Konsortiet, hvorfor det er nødvendigt
med en udbyttebetaling til modersel-
skaberne for at sikre tilbagebetalingen
af landanlæggene.
Konsortieaftalen angiver de principielle
regler for udbyttebetaling. Reglerne føl-
ger i hovedtræk de regler, der gælder for
aktieselskabers udbyttebetaling i både
Danmark og Sverige. Som forventet vil
der blive tale om et regnskabsmæssigt
underskud i de første driftsår, og bedøm-
melsen er aktuelt, at der først efter ca.
25 år vil være et overskud, for hvilket der
skal tages stilling til disponeringen af.
Udbyttebetalingernes størrelse og
tidsmæssige placering vil afhænge af
Konsortiets økonomi. Ændringer i bereg-
ningsforudsætningerne vil derfor også
påvirke rentabiliteten i moderselskaberne.
Konsortiet har derfor opstillet 3 alternati-
ve forløb (scenarier) for den langsigtede
trafikudvikling: a) et forløb, hvor den ge-
nerelle vækst i trafikken over Øresund
over en årrække falder fra det historiske
niveau på 4 pct. til omkring 2 pct. og for-
bliver på dette niveau, indtil kapaciteten
på den faste forbindelse er opbrugt, b) et
forløb, hvor den generelle trafikvækst
fortsætter med at falde mod et niveau på
nul og c) et forløb, der svarer til b), men
hvor der ikke sker nogen markedsind-
trængning i de nærmeste år.
I rentabilitetsberegningerne er det i øvrigt
forudsat, at indtægter fra jernbanen samt
udgifterne til drift og vedligeholdelse ud-
vikler sig i takt med den almindelige infla-
tion og at taksterne for at passere den
faste forbindelse løbende indekseres i
takt med den almindelige inflation.
Finansomkostningerne forudsættes på
længere sigt at svare til en gennemsnitlig
realrente på 4 pct. p.a. Det aktuelle ren-
teniveau er lavere, men i lyset af de his-
toriske erfaringer og den usikkerhed, der
knytter sig til en renteforudsætning over
en meget lang tidshorisont, finder
Konsortiet det mest rimeligt at opret-
holde denne realrenteforudsætning
på længere sigt. I lyset af det aktuelle,
lavere renteniveau er der dog i årene
2002-2005 anvendt en lavere rente-
forudsætning.
Med de nævnte forudsætninger kan
gælden i Øresundsbro Konsortiet være
tilbagebetalt på ca. 35 år. Det gælder
både i scenarie a) og b) under hensyn
til den langsigtede trafikudvikling.
De væsentligste usikkerheder i bereg-
ningen er udviklingen i indtægterne fra
vejtrafikken samt realrenteforudsætning-
en. I det mest pessimistiske forløb med
hensyn til den langsigtede trafikudvikling
(scenarie c), vil tilbagebetalingstiden
stige til 44 år. En ændring i realrentefor-
udsætningen med en halv pct. vil ændre
tilbagebetalingstiden med 1-2 år.
Det kan således konkluderes, at
Øresundsbro Konsortiets langsigtede
økonomi, herunder mulighederne for at
tilbagebetale gælden, er robust,
Øresundsbron 2001 | 15
Ledelsens regnskabspåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato be-
handlet og vedtaget årsregnskabet og
årsberetningen.
Årsregnskabet er aflagt efter dansk og
svensk gældende regnskabsbestem-
melser.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for
hensigtsmæssig, således at årsregnska-
bet giver et retvisende billede.
Årsregnskabet indstilles til generalfor-
samlingens godkendelse.
Sven Landelius
Administrerende direktør
Bestyrelsen
Jörgen Andersson Jens Kampmann
Formand Næstformand
Göran Ahlström Bo Bylund
Hans Skov Christensen Ole P. Kristensen
Michael Pram Rasmussen Ingemar Skogö
Revisionspåtegning
Vi har revideret det af ledelsen aflagte
årsregnskab for 2001 for Øresundsbro
Konsortiet.
Den udførte revision
Vi har tilrettelagt og udført revisionen i
overensstemmelse med internationale
revisionsstandarder (ISA), med henblik på
at opnå en begrundet overbevisning om,
at årsregnskabet er uden væsentlige fejl
eller mangler. Under revisionen har vi ud
fra en vurdering af væsentlighed og risiko
efterprøvet grundlaget og dokumentatio-
nen for de i årsregnskabet anførte beløb
og øvrige oplysninger. Vi har herunder
taget stilling til den anvendte regnskabs-
praksis og de regnskabsmæssige skøn
samt vurderet, om årsregnskabets infor-
mationer som helhed er fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet anledning til
forbehold.
Supplerende oplysninger (svarende til op-
lysninger i henhold til den svenske Aktie-
bolagslagen 10 kap. 32§.)
Som anført i årsberetningen på side 14
forventer Øresundsbro Konsortiet regn-
skabsmæssige underskud i de kommen-
de år.
Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift
garanteres ved den danske og den
svenske stats garanti for Øresundsbro
Filip Cassel
Auktoriserad revisor,
Riksrevisionsverket
Mikael Eriksson
Auktoriserad revisor,
PricewaterhouseCoopers
Konsortiets forpligtelser, jf. årsberetning-
en side 10.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er
aflagt i overensstemmelse med konsorti-
alaftalens krav til regnskabsaflæggelsen,
og at det giver et retvisende billede af
Øresundsbro Konsortiets aktiver og
passiver, økonomiske stilling samt
resultat.
Henrik Otbo
Rigsrevisor,
Rigsrevisionen
Lars Andersen
Statsautoriseret revisor,
KPMG C. Jespersen
København, den 14. februar 2002
København, den 14. februar 2002
16 | Øresundsbron 2001
Hovedtal til regnskabfor perioden 1. januar 1997 til 31. december 2001
DKK mio. 1997 1998 1999 2000 2001
Nettoomsætning 0 0 0 561 888
Eget arbejde 87 (101) (14) (276) 0
Resultat af ordinær drift 0 0 0 254 280
Resultat af finansielle poster før aktivering (327) (386) (862) (896) (839)
Årets resultat 0 0 0 (110) (559)
Balancesum 13.096 18.353 22.881 25.097 24.772
Anlæg 9.036 14.011 17.960 19.412 19.099
Øvrige anlægsaktiver 823 596 694 651 715
Egenkapital 50 50 50 (60) (619)
Obligations- og banklån 11.571 16.794 21.406 23.801 24.413
Øresundsbron 2001 | 17
Øvrige indtægter består af indtægter fra
benyttelse af fiberoptik og telefonkabler
på broen.
Tilskud fra Den Europæiske Union
Tilskud fra Den Europæiske Union er
givet som tilskud til infrastrukturprojektet,
hvorfor sådanne tilskud modregnes i
anlæggets værdi.
Afskrivninger
Afskrivninger på vej- og baneanlæg er
påbegyndt ved byggeriets afslutning og
anlæggenes ibrugtagning.
Den aktiverede del af eget arbejde og
renter er fordelt forholdsmæssigt ud på
anlæggets enkelte bestanddele og af-
skrives sammen med disse.
Anlæggene afskrives lineært over den
forventede levetid. Der er foretaget en
opdeling af anlægget i bestanddele med
ensartede levetider. Opdelingen sker
efter følgende principper:
Den primære del af anlægget omfatter
konstruktionerne, som er designet efter en
minimumslevetid på 100 år. Afskrivnings-
perioden for disse dele udgør 100 år.
Mekaniske installationer, autoværn og
vejbelægninger afskrives over 25 år.
Software og elektriske installationer
afskrives over 10 år.
Banetekniske installationer afskrives
over 25 år.
Øvrige aktiver afskrives som følger:
Rettigheder afskrives over 30 år.
Indretning af lejede lokaler, lejemålenes
løbetid over max. 5 år.
Driftsmidler og inventar over 5 år.
Administrative Edb-systemer og pro-
grammer max. 5 år.
Aktiver med anskaffelsessum på mindre
end 100 t.kr. udgiftsføres i anskaffelses-
året.
Finansielle poster
Finansielle poster består af renteudgifter
og indtægter fra henholdsvis lån og pla-
ceringer. Renteudgifter og -indtægter
medtages med de beløb, der vedrører
regnskabsåret.
Finansielle poster omfatter desuden
realiserede og urealiserede valutakurs-
reguleringer, samt gevinst og tab på
afledte instrumenter.
I anlægsperioden for Øresundsforbin-
delsen frem til 30. juni 2000 er alle netto-
finansieringsomkostninger aktiveret. Akti-
vering er sket ved overførsel af periodens
nettofinansieringsomkostninger fra resul-
tatopgørelsen til aktivposten anlæg.
Skatteforhold
Beskatning af Øresundsbro Konsortiets
resultat sker hos henholdsvis A/S Øre-
sund og Svensk-Danska Broförbindelsen
SVEDAB AB.
Generelt
Årsregnskabet er udarbejdet efter regler-
ne i den danske årsregnskabslov med
enkelte tilpasninger affødt af svensk
regnskabspraksis. Den anvendte regn-
skabspraksis er uændret i forhold til sid-
ste år.
Som følge af, at anlægget er taget i
brug pr. 1. juli 2000, er afskrivninger på
anlægget påbegyndt fra denne dato og
aktivering af udgifter som anlæg under
opførelse ophørt.
Der foretages periodisering af alle
væsentlige indtægter og omkostninger.
Årsregnskabet aflægges i DKK. Alle
regnskabstal foreligger ligeledes angivet
i SEK omregnet ved valutakursen 79,89
pr. 31. december 2001 (84,51 pr. 31.
december 2000).
Resultatopgørelse
Nettoomsætning
Nettoomsætningen omfatter indtægter
fra vejforbindelsen samt vederlag fra
Banestyrelsen og Banverket for benyt-
telse af baneforbindelsen. Vederlaget for
benyttelse af baneforbindelsen er fastsat
i regeringsaftalen mellem Danmark og
Sverige.
Ved opgørelse af nettoomsætningen
anvendes faktureringsprincippet.
Anvendt regnskabspraksis
18 | Øresundsbron 2001
Balancen
Vejanlæg og baneanlæg
I anlægsperioden 1992 - 30. juni 2000 er
der foretaget aktivering af udgifter til an-
læggene baseret på indgåede aftaler og
kontrakter.
Andre direkte eller indirekte udgifter –
herunder udgifter til Øresundsbro Kon-
sortiets administration – har belastet
resultatopgørelsen, og er, ud fra
Øresundsbro Konsortiets formål i bygge-
perioden, blevet aktiveret som værdi af
eget arbejde og indgår i anlægget.
På tilsvarende vis har nettofinansie-
ringsudgifterne i anlægsperioden belas-
tet resultatopgørelsen og er aktiveret
som byggerenter, der indgår i anlægs-
summen.
Væsentlige fremtidige vedligeholdsarbej-
der vedrørende forbindelsen vil blive
aktiveret og afskrevet over den forven-
tede økonomiske levetid. Løbende
vedligeholdelsesarbejder vil blive udgifts-
ført i takt med udgifternes afholdelse.
Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg omfatter kun-
detilgodehavender og mellemværender
med betalingskortselskaber. Tilgode-
havender værdiansættes individuelt,
og der foretages fornøden nedskrivning
til imødegåelse af tab.
Tilgodehavender og gæld
i udenlandsk valuta
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk
valuta optages i balancen omregnet efter
balancedagens kurs.
Lån omlagt ved brug af valutaswap eller
andre afledte finansielle instrumenter op-
tages til valutakursen på balancedagen i
den valuta, som gælden er omlagt til.
Omsætningsaktiver og kortfristet gæld
sikret med valutaterminsforretninger
optages til den terminssikrede kurs.
Værdipapirer
Værdipapirbeholdningen er værdiansat
til balancedagens kurs.
Nulkuponlån
Nulkuponlån optages i balancen under
gæld til det modtagne nettoprovenu og
opskrives lineært over løbetiden.
Obligations- og banklån
Obligations- og banklån optages i
balancen under gæld til nominel værdi.
Forskelsbeløb mellem det modtagne
nettoprovenu og lånets nominelle værdi
aktiveres under finansielle anlægsaktiver.
Forskelsbeløbet resultatføres over lånets
løbetid.
Afledte finansielle instrumenter
Finansielle instrumenter anvendt til sik-
ring behandles på samme måde som de
regnskabsposter, der sikres. Derved
opnås symmetrisk resultatføring af
gevinster og tab på henholdsvis det
sikrede og sikringsinstrumentet.
Instrumenter anvendt til omlægning af
rente eller afdækning af renterisici på
obligationslån m.v. reguleres ikke til mar-
kedsværdi, men behandles som en del
af de sikrede obligationslån. Renter af
sådanne instrumenter periodiseres og
resultatføres sammen med renter af
obligationslånene.
Afvikles finansielle instrumenter før obli-
gationslånene udløber resultatføres
gevinst eller tab lineært over obligations-
lånenes restløbetid.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen er udarbejdet i
henhold til den danske regnskabsvejled-
ning nummer 11. Opstillingsformen er
tilpasset selskabets særlige aktiviteter.
Pengestrømme fra driftsaktivitet opstilles
efter den indirekte metode. Finansielle
betalinger, netto, medtages under penge-
strømme fra finansieringsaktivitet.
Øresundsbron 2001 | 19
2001 2000 2001 2000
Note DKK DKK SEK SEK
Indtægter
1 Nettoomsætning 888.167 561.224 1.111.738 664.092
Eget arbejde overført til anlæg 0 -276.052 0 -326.650
2 Andre driftsindtægter og tilskud 3.937 515.216 4.928 609.651
Indtægter i alt 892.104 800.388 1.116.666 947.093
Udgifter
3 Andre driftsomkostninger -219.065 -217.146 -274.208 -256.947
4 Personaleomkostninger -74.658 -172.764 -93.450 -204.430
6,7 Afskrivninger driftsmidler, inventar m.v. -6.246 -5.487 -7.819 -6.493
8 Afskrivninger vej- og baneanlæg -312.366 -151.030 -390.996 -178.713
Udgifter i alt -612.335 -546.427 -766.473 -646.583
Resultat af ordinær drift 279.769 253.961 350.193 300.510
5 Finansielle poster
Finansielle indtægter 136.011 134.920 170.248 159.649
Finansielle udgifter -944.781 -832.936 -1.182.603 -985.606
Nettorenteudgifter -808.770 -698.016 -1.012.355 -825.957
Kursregulering -29.710 -198.324 -37.189 -234.674
Nettofinansiering -838.480 -896.340 -1.049.544 -1.060.631
Aktivering af nettofinansieringsudgifter 0 531.965 0 629.469
Finansielle poster i alt -838.480 -364.375 -1.049.544 -431.162
11 Årets resultat -558.711 -110.414 -699.351 -130.652
Resultatopgørelsefor perioden 01.01.2001 til 31.12.2001. 1.000 DKK/SEK
20 | Øresundsbron 2001
AKTIVER 2001 2000 2001 2000
Note ANLÆGSAKTIVER DKK DKK SEK SEK
Immaterielle anlægsaktiver
6 Indretning af lejede lokaler 403 651 504 770
6 Rettigheder 82.587 88.170 103.376 104.330
Immaterielle anlægsaktiver i alt 82.990 88.821 103.880 105.100
Materielle anlægsaktiver
8 Vej- og baneanlæg 19.099.360 19.411.726 23.907.072 22.969.739
Materielle anlægsaktiver i alt 19.099.360 19.411.726 23.907.072 22.969.739
Andre materielle anlægsaktiver
7 Driftsmidler, inventar og EDB-systemer 8.710 9.389 10.903 11.111
Andre materielle anlægsaktiver i alt 8.710 9.389 10.903 11.111
Finansielle anlægsaktiver
13 Andre tilgodehavender 623.100 553.603 779.948 655.073
Finansielle anlægsaktiver i alt 623.100 553.603 779.948 655.073
Anlægsaktiver i alt 19.814.160 20.063.539 24.801.803 23.741.023
OMSÆTNINGSAKTIVER
Tilgodehavender
15 Tilgodehavender hos Sund og Bælt Holding A/S 4.848 444 6.068 525
15 Tilgodehavender hos Sund og Bælt Partner 319 0 399 0
Tilgodehavender hos A/S Storebælt 0 83 0 98
Tilgodehavender fra salg 75.954 64.631 95.073 76.477
9 Andre tilgodehavender 460.319 1.054.926 576.191 1.248.285
13 Periodeafgrænsningsposter 225.028 175.002 281.673 207.082
Tilgodehavender i alt 766.468 1.295.086 959.404 1.532.467
Værdipapirer
13 Værdipapirer 1.168.858 1.302.145 1.463.084 1.540.818
Likvide midler
10,13 Likvide midler 3.022.586 2.435.812 3.783.434 2.882.276
Omsætningsaktiver i alt 4.957.912 5.033.043 6.205.922 5.955.561
Aktiver i alt 24.772.072 25.096.582 31.007.725 29.696.584
Balance pr. 31.december 20011.000 DKK/SEK
Øresundsbron 2001 | 21
PASSIVER 2001 2000 2001 2000
Note DKK DKK SEK SEK
11 Egenkapital
Egenkapital i alt -619.125 -60.414 -774.972 -71.487
Langfristet gæld
12,13 Obligations- og banklån 21.420.285 20.571.729 26.812.223 24.342.360
Langfristet gæld i alt 21.420.285 20.571.729 26.812.223 24.342.360
Kortfristet gæld
12,13 Kortfristet del af langfristet gæld 2.072.084 2.657.839 2.593.672 3.144.999
12,13 Banklån 921.103 571.902 1.152.964 676.728
Leverandører af varer og tjenesteydelser 55.267 211.018 69.179 249.696
15 Gæld til A/S Storebælt 238 0 298 0
15 Gæld til Svensk-Danska Broförbindelsen – SVEDAB AB 816 3.449 1.021 4.081
15 Gæld til A/S Øresund 953 69 1.192 82
Anden gæld 849.093 1.079.868 1.062.828 1.277.799
Periodeafgrænsningsposter 71.358 61.122 89.320 72.326
Kortfristet gæld i alt 3.970.912 4.585.267 4.970.474 5.425.711
Gæld i alt 25.391.197 25.156.996 31.782.697 29.768.071
Egenkapital og gæld i alt 24.772.072 25.096.582 31.007.725 29.696.584
14 Eventualforpligtelser
22 | Øresundsbron 2001
Pengestrømsopgørelse1.000 DKK/SEK
2001 2000 2001 2000
DKK DKK SEK SEK
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Nettoomsætning 888.167 561.224 1.111.738 664.092
Personaleomkostninger -74.658 -172.764 -93.451 -204.430
Andre driftsomkostninger -219.065 -217.146 -274.208 -256.948
Andre indtægter og tilskud 3.937 515.216 4.928 609.651
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter 270.009 -100.375 337.976 -118.749
Kreditorer og anden gæld -111.365 -368.445 -139.398 -436.002
757.025 217.710 947.585 257.614
Regulering for ikke kontante poster
Andre reguleringer -88 0 -111 0
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt 756.937 217.710 947.474 257.614
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Nettokøb-/salg af anlægsaktiver 351 -95.552 439 -113.065
Investering i anlæg 0 -1.346.376 0 -1.593.157
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt 351 -1.441.928 439 -1.706.222
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Værdipapirer, netto 146.703 -103.090 183.631 -121.985
Låneoptagelse 4.394.175 5.187.498 5.500.282 6.138.324
Nedbringelse af gæld -3.789.842 -2.949.437 -4.743.825 -3.490.045
Nettofinansieringsudgifter -928.028 -667.341 -1.161.632 -789.660
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt -176.992 1.467.630 -221.544 1.736.634
Årets ændring i likvide midler 580.296 243.412 726.369 288.026
Likvide midler primo 2.435.812 2.187.548 2.882.276 2.515.868
Kursregulering 6.478 4.852 8.109 5.742
Kursregulering SEK, Primo 0 0 166.680 72.640
Likvide midler ultimo 3.022.586 2.435.812 3.783.434 2.882.276
Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskaberne.
Øresundsbron 2001 | 23
Noter1.000 DKK/SEK
Note 1 Nettoomsætning 2001 2000 2001 2000
DKK DKK SEK SEK
Indtægter vejanlæg 502.898 319.742 629.488 378.348
Indtægter baneanlæg 383.569 187.400 480.122 221.749
Øvrige indtægter 7.103 59.264 8.891 70.127
Transaktionsomkostninger -5.403 -5.182 -6.763 -6.132
888.167 561.224 1.111.738 664.092
Indtægter på vejanlæg og baneanlæg for år 2000 indeholder kun omsætning for driftsperioden 01.07.2000 til 31.12.2000.
Note 2 Andre driftsindtægter og tilskud
Andre driftsindtægter og tilskud indeholder i 2000 tilskud fra Den Europæiske Union til dækning af udgifter afholdt til forbedring af transportinfrastruktur.
Bidraget indgår som reduktion i opgørelsen af regnskabsposten 'værdi af eget arbejde'.
Note 3 Andre driftsomkostninger Revision Andet Revision Andet
Revisionshonorar specificeres således: DKK DKK SEK SEK
Rigsrevisionen 145 12 181 15
Riksrevisionsverket 58 0 73 0
PricewaterhouseCoopers 699 385 875 482
KPMG C. Jespersen 676 500 846 626
1.578 897 1.975 1.123
Note 4 Personaleomkostninger 2001 2000 2001 2000
Personaleomkostninger specificeres således: DKK DKK SEK SEK
Lønninger og vederlag 57.503 143.475 71.977 169.772
Pensionsbidrag 5.632 19.942 7.049 23.598
Tilbagebetaling fra SPP 0 -6.541 0 -7.740
Udgifter til social sikring 8.978 12.862 11.238 15.220
Øvrige personaleomkostninger 2.545 3.026 3.186 3.580
Total 74.658 172.764 93.450 204.430
Personaleomkostninger for år 2000 indeholder udgifter til varetagelse af såvel drifts- som anlægsrelaterede opgaver. Vederlag til direktion udgør DKK 5.157 / SEK 4.120
(2000: DKK 10.561 / SEK 12.496 ). I vederlaget for 2001 indgår fratrædelsesgodtgørelse til direktionen. Honorar til bestyrelsen DKK 913 / SEK 1.143 (2000: DKK 977 /
SEK 1.156). Der har i år 2001 gennemsnitligt været ansat 135 medarbejdere (2000: 177). Ved årets udgang var der 152 ansatte (2000: 176), som fordeler sig med 82
kvinder og 70 mænd.
24 | Øresundsbron 2001
Note 5 Finansielle poster
Finansielle poster indeholder i sammenligningstallene for år 2000 afkast af obligationer erhvervet til delvis dækning af betalingsforpligtelse i fremmed valuta på
anlægskontrakter. Korrigeret herfor udgør Øresundsbro Konsortiets nettofinansiering af låneporteføljen en udgift i år 2000 på DKK 902.241 / SEK 1.067.614.
Note 6 Immatrielle anlægsaktiver Lejede lokaler m.v. Rettigheder Lejede lokaler m.v. Rettigheder
Anskaffelsessummer DKK DKK SEK SEK
Saldo pr. 1. januar 2001 7.496 89.664 8.870 106.098
Kursregulering primosaldo 0 0 512 6.136
Regulering anskaffelse 0 -2.730 0 -3.417
Saldo pr. 31. december 2001 7.496 86.934 9.382 108.817
Afskrivninger
Saldo pr. 1. januar 2001 6.845 1.494 8.100 1.768
Kursregulering primosaldo 0 0 467 102
Årets afskrivninger 248 2.853 311 3.571
Saldo pr. 31. december 2001 7.093 4.347 8.878 5.441
Bogført værdi
Pr. 31. december 2001 403 82.587 504 103.376
Bogført værdi
Pr. 31. december 2000 651 88.170 770 104.330
Indretning af Indretning afdriftsmidler, inventar driftsmidler, inventar
Note 7 Driftsmidler, inventar og Edb-systemer og Edb-udstyr og Edb-udstyr
Anskaffelsessummer DKK SEK
Saldo pr. 1. januar 2001 45.634 53.999
Kursregulering primosaldo 0 3.123
Årets tilgang 4.037 5.053
Årets afgang -3.066 -3.838
Saldo pr. 31. december 2001 46.605 58.337
Afskrivninger
Saldo pr. 1. januar 2001 36.245 42.888
Kursregulering primosaldo 0 2.481
Årets afskrivninger 3.145 3.937
Årets afgang -1.495 -1.872
Saldo pr. 31. december 2001 37.895 47.434
Bogført værdi
Pr. 31. december 2001 8.710 10.903
Bogført værdi
Pr. 31. december 2000 9.389 11.111
Øresundsbron 2001 | 25
Direkte aktiverede Finansierings-Note 8 Vej- og baneanlæg omkostninger udgifter (netto) I alt
DKK
Anskaffelsessaldo primo 17.416.277 2.146.479 19.562.756
Årets tilgang 0 0 0
Anskaffelsessaldo ultimo 17.416.277 2.146.479 19.562.756
Afskrivninger primo 140.298 10.732 151.030
Årets afskrivninger 280.490 31.876 312.366
Afskrivninger ultimo 420.788 42.608 463.396
Saldo ultimo 16.995.489 2.103.871 19.099.360
Direkte aktiverede Finansierings-omkostninger udgifter (netto) I alt
SEK
Anskaffelsessaldo primo 20.608.541 2.539.911 23.148.452
Kursregulering primosaldo 1.191.783 146.880 1.338.663
Årets tilgang 0 0 0
Anskaffelsessaldo ultimo 21.800.324 2.686.791 24.487.115
Afskrivninger primo 166.014 12.699 178.713
Kursregulering primosaldo 9.600 734 10.334
Årets afskrivnnger 351.096 39.900 390.996
Afskrivninger ultimo 526.710 53.333 580.043
Saldo ultimo 21.273.614 2.633.458 23.907.072
Note 9 Andre tilgodehavender 2001 2000 2001 2000
Andre tilgodehavender er fordelt som følger: DKK DKK SEK SEK
Renter 459.534 791.828 575.208 936.964
EU-støtte til anlægsprojektet 0 253.300 0 299.727
Øvrige 785 9.798 983 11.594
460.319 1.054.926 576.191 1.248.285
Note 10 Likvide midler
I posten likvide midler indgår Commercial Papers til en samlet værdi af DKK 1.779.699 / SEK 2.227.686 (2000: DKK 371.640/SEK 439.759)
26 | Øresundsbron 2001
Konsortie Overført Egenkapital EgenkapitalNote 11 Egenkapital kapital resultat i alt i alt
DKK DKK DKK SEK
Saldo primo 50.000 -110.414 -60.414 -71.487
Kursregulering primosaldo 0 0 -4.135
Årets resultat -558.711 -558.711 -699.350
Saldo ultimo 50.000 -669.125 -619.125 -774.972
Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresund, reg. nr. 203167, hjemsted i København, og 50 pct. af Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB,
org. Nr. 556432-9083, hjemsted i Malmö, Sverige.
Note 12 Obligations- og banklån
Kort- og langfristede obligationslån samt bankgæld, der udgør i alt DKK 24.413.472/ SEK 30.558.859.
(31.12.2000: DKK 23.801.470 / SEK 28.164.087) fordeler sig på følgende valutaer:
Kortfristet Langfristet 31.12.2001 31.12.2001
DKK DKK DKK i alt SEK i alt
Britiske pund -1.900 0 -1.900 -2.378
Danske kroner -2.031.541 -6.987.654 -9.019.195 -11.289.517
Euro -497.371 -8.468.935 -8.966.306 -11.223.315
Japanske yen -129.985 -141.177 -271.162 -339.419
Norske kroner -8.189 0 -8.189 -10.250
Schweizerfranc -178.662 -2.732.445 -2.911.107 -3.643.895
Svenske kroner -138.866 -2.282.712 -2.421.578 -3.031.140
US-dollar -6.673 -807.362 -814.035 -1.018.945
-2.993.187 -21.420.285 -24.413.472 -30.558.859
Heraf udgør obligationslån DKK 2.275.206 / SEK 2.847.923.
Obligations- og banklån indeholder nulkuponlån på nominelt SEK 1.535.000 med en løbetid på 10 år indgået i hhv. 1994 og 1995, samt øvrig langfristet låntagning.
Nulkuponlånene er ved renteswaps omlagt til løbende rentebetaling. Gælden og tilgodehavendet opstået i forbindelse med renteswaps opskrives liniært over løbetiden.
Den indregnede restgæld af nulkuponlån og tilknyttede swaps udgør DKK 1.041.946 / SEK 1.304.226 pr. 31. december, 2001.
I den kortfristede gæld indgår andel af langfristet gæld der forfalder indenfor 1 år med DKK 2.072.084 / SEK 2.593.671. Af den langfristede gæld forfalder DKK
8.985.065 / SEK 11.246.796 i perioden 1. januar 2003 - 31. december 2006, mens DKK 12.435.220 / SEK 15.565.427 forfalder til betaling efter 1. januar 2007.
Øresundsbron 2001 | 27
Note 13 Finansiel nettogæld
Øresundsbro Konsortiets finansielle nettogæld pr. 31.12.01 udgør DKK 19.451.900 / SEK 24.348.356 og fordeler sig på følgende valutaer
Indgår i følgende regnskabspost:
Obligations- Likvide Værdi- Finansielle Periode- Valuta- Finiansiel nettogæld SEKValuta og banklån midler papirer anlægsaktiver afgrænsningsposter terminer m.v. 31.12.2001 31.12.2001
Britiske pund -1.900 2 0 0 0 0 -1.898 -2.376
Danske kroner -9.019.194 298.239 945.808 0 121.270 -12.384 -7.666.261 -9.596.021
Euro -8.966.305 2.604.667 223.050 67.309 -504.654 -363.495 -6.939.428 -8.686.230
Japanske yen -271.164 0 0 0 0 269.153 -2.011 -2.517
Norske kroner -8.189 5 0 0 0 0 -8.184 -10.244
Schweizerfranc -2.911.108 0 0 0 0 -2.009.897 -4.921.005 -6.159.726
Svenske kroner -2.421.578 119.671 0 555.791 -293.719 2.116.623 76.788 96.117
US-dollar -814.034 2 0 0 824.131 0 10.099 12.641
-24.413.472 3.022.586 1.168.858 623.100 147.028 0 -19.451.900 -24.348.356
Note 14 Eventualforpligtelser
Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til 2003, til et samlet beløb af DKK 159.818/ SEK 200.044.
Under kontrakterne er ved årets afslutning udført arbejde for DKK 111.466 / SEK 139.525.
Der er indgået valutaterminsforretninger til sikring af finansielle transaktioner svarende til DKK 3.625.549/ SEK 4.538.176 værdiansat til terminskursen.
Kursregulering til balancedagens kurs indgår i resultatopgørelsen.
Der er envidere indgået valutaoptions aftale på at selskabet leverer SEK 850.000 mod at modtage EUR 100.000. Optionen løber frem til 20. december 2004.
Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.
28 | Øresundsbron 2001
Note 15 Nærtstående parter
Den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne: Hjemsted Tilknytning Transaktioner Omsætning Prisfastsættelse Saldo ultimo
DKK SEK DKK SEK
Sund & Bælt Holding A/S København 100% ejerskab Køb/salg af rådgivning 6.575 8.230 Kostpris 4.848 6.068
A/S Øresund
Delvis fælles
bestyrelsesmedlemmer
Fælles finansdirektør
A/S Storebælt København Associeret virksomhed Køb/salg af rådgivning 6.510 8.149 Kostpris -238 -298
Delvis fælles
bestyrelsesmedlemmer
A/S Øresund København 50 % ejerskab af Køb/salg af rådgivning 1.628 2.038 Kostpris -953 -1.192
Øresundsbro Konsortiet
Delvis gemensam styrelse
Banestyrelsen København Ejet af den Danske Stat Betalinger for benyttelse 191.785 240.061 Regeringsaftale 19.978 25.007
af jernbaneforbindelsen
Sund & Bælt Partner A/S København Associeret virksomhed Køb/salg af rådgivning 683 855 Kostpris 319 399
Delvis fælles
bestyrelsesmedlemmer
Den svenske stat, selskaber
og institutioner ejet af denne:
Svensk-Danska Broförbin- Malmø
delsen SVEDAB AB 50 % ejerskab af Udlæg 0 0 Kostpris -816 -1.021
Øresundsbrokonsortiet
Delvis fælles
bestyrelsesmedlemmer
Banverket Borlänge Indgår i den Svenske Stat Betalinger for benyttelse 194.718 243.733 Regeringsaftale 19.978 25.007
af jernvejsforbindelsen
Leje af fiberoptik kapacitet
Øresundsbron 2001 | 29
Bestyrelse
Generaldirektør Jörgen Andersson, formand
Direktør Jens Kampmann, næstformand
Direktør Göran Ahlström
Generaldirektør Bo Bylund
Direktør Hans Skov Christensen
Direktør Ole P. Kristensen
Direktør Michael Pram Rasmussen
Generaldirektør Ingemar Skogö
Ledelsesgruppe
Administrerende direktør Sven Landelius
Markedsdirektør Jacob Vestergaard
Underdirektør Helle Bech, Økonomi & Support
Underdirektør Kaj V. Holm, Finans
Underdirektør Leif J. Vincentsen, Produktion
Chefjurist Göran Ohlson
Organisation
Øresundsbron 2001 | 3030 | Øresundsbron 2001
Øresundsbro Konsortiet
Kalkbrottsgatan 141, Box 4278
SE-203 14 Malmö
Sverige
Tel + 46 (0) 40 676 60 00
Fax + 46 (0) 40 676 65 80
www.oeresundsbron.com
Øresundsbro Konsortiet
Vester Søgade 10
DK-1601 København V
Danmark
Tel + 45 33 41 60 00
Fax + 45 33 41 61 02