dof nyt 2013_1

20
nyt Udgivet af Dansk Oplysnings Forbund Marts 2013 Årgang 19 Nummer 1 Landsmøde Landsmøde med jubilæum med jubilæum Side Side 5 5 Sommerkursus Sommerkursus på Gl. Avernæs på Gl. Avernæs Side 6 Side 6 Find lærere Find lærere med Jobbørsen med Jobbørsen Side Side 6 6 DOF Musiktræf DOF Musiktræf på Askov på Askov Side 8 Side 8

Upload: dansk-oplysnings-forbund

Post on 22-Mar-2016

233 views

Category:

Documents


5 download

DESCRIPTION

DOFs medlemsblad

TRANSCRIPT

Page 1: DOF NYT 2013_1

nyt Udgivet af Dansk Oplysnings Forbund ∙ Marts 2013 ∙ Årgang 19 ∙ Nummer 1

Landsmøde Landsmøde med jubilæummed jubilæum SideSide 55

Sommerkursus Sommerkursus på Gl. Avernæspå Gl. Avernæs Side 6Side 6

Find lærere Find lærere med Jobbørsenmed Jobbørsen SideSide 66

DOF MusiktræfDOF Musiktræf på Askovpå Askov Side 8Side 8

Page 2: DOF NYT 2013_1

2 DOF NYT - Marts 2013

Indmeldelser DOF Frederiksberg Oplysnings Forbund

Jan Howy Rasmussen Højnæsvej 63, 2610 Rødovre Frederiksberg kommune 

Bevar Mig Vel – Helsinge Annemari Rommedahl Kronprinsensvej 2 3480 Fredensborg Gribskov Kommune

 

Ændringer

Samsø A enskole har fået ny leder: Erik Olsen Mejerivej 9 8305 Samsø [email protected] Telefon 40 73 87 99

Pr. 1. januar er Den Frie Aftenskole i Fredericia sammenlagt med DOF Skærbæk Aftenskole. Det bliver også under DOF Skærbæk Aftenskole at aktiviteterne kommer til at køre.

GOK Aabenraa har fået ny leder:

Per Steen Kristensen Tøtmosevej 14 6400 Sønderborg Tlf.: 26 13 63 53 [email protected]

Institut for diakoni og Sjælesorg har ændret navn til Center for Diakoni og Ledelse Alt er andet er uændret.

Mama Mia Nabo Skolen har fået ny leder: Isabella Østergaard

Husk at oplyse adresseæn-dringer mv. til DOF

Se hvad vi har registreret om din skole på DOFs hjemmeside under Find Skole.

Medlemsnyt I dette nummer Nyt fra DOF ...................................................... 4

Landsmøde 2013 med jubilæum .......................... 5

Sommerkursus 2013 .......................................... 6

Find lærere med Jobbørsen ................................. 6

Spørg bare ....................................................... 7

DOFs Musiktræf 2013 på Askov ........................... 8

Handicapundervisning er der ikke noget,

der hedder ..................................................... 12

KOL gospelkor i RKA ........................................ 14

Skoleledernet Nordsjælland laver fællesfolder ...... 14

IT i befolkningen ............................................. 15

Løst og fast .................................................... 16

Rettidig omhu på kommunikationsområdet .......... 16

Jan Howy fylder 60 .......................................... 16

Temadag for bevægeområdet ............................ 17

Birgitte Nymanns kostuddannelse ...................... 18

Kurser i DOF ................................................... 19

DOFs personale ............................................... 20

Nyt fra DOF

Nyhedsbrevet MusikNyt Nu modtager knap 400 musikundervisere og lede-re i DOF vores musiknyhedsbrev MusikNyt.

MusikNyt udsendes efter behov, og omtaler kurser og begivenheder af særlig interesse for det musik-faglige område.

Nyhedsbrevet er målrettet mod musikunderviser-ne, men såvel skoleledere som kor- og orkester-formænd kan også modtage MusikNyt.

Vil du også modtage MusikNyt? Send en mail med modtagerens navn og mail-adresse til Line Høgh, og skriv tillige, hvilken DOF-aftenskole, vedkommende er tilknyttet, samt om modtageren er underviser (kor-, orkesterdirigent, instrumentalun-derviser), kor/orkesterformand, eller skoleleder.

Skriv til [email protected]

Page 3: DOF NYT 2013_1

DOF NYT - Marts 2013 3

Kommentar

DOF NYT Medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund.

Udkommer 4 gange årligt og distri-bueres til medlemsskolernes skole-ledere og bestyrelsesformænd, samt andre, der ønsker at få bla-det tilsendt. Ønske herom frem-sættes til sekretariatet.

DOFs politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvor dette direkte frem-går. Øvrige artikler og indlæg ud-trykker ikke nødvendigvis DOFs synspunkter.

Der er ikke henvisninger til telefon eller e-mail ved omtale af medar-bejdere i DOF, da disse oplysnin-ger findes på bagsiden.

Dansk Oplysnings Forbund DOF er landsorganisation for ca. 200 folkeoplysende partipolitisk uafhængige aftenskoler/forenin-ger, som tilsammen beskæftiger ca. 3.000 voksenundervisere.

DOF varetager medlemsskolernes interesser omkring lovgivning, ad-ministration, forsikring, ansættel-sesforhold, EDB, lønbehandling, medarbejderuddannelse, markeds-føring, kommunikation og presse-kontakt, udvikling af undervis-ningskoncepter, projekter m.v.

Redaktion Henrik Christensen, ansvarshaven-de Robin Kristiansen, redaktør

Lay-out: Robin Kristiansen Tryk: Lars Refsing Oplag: 1000

Redaktionen afsluttet Mandag 11. marts 2013

Dead-line for DOF NYT juni 2013 Tirsdag 21. maj 2013

Forside (Foto: Robin K.) Malene Rigtrup laver koropvarming på DOFs Musiktræf på Askov. Koropvarmning er ikke blot noget med stemmerne. Hele kroppen skal med, og deltagerne fik en in-spirerende og livlig smagsprøve på dette under Malene Rigtrups ledel-se. Hun underviser til daglig på Det Jyske Musikkonservatorium og i Århus Musikskole. Læs mere om DOFs Musiktræf side 8.

"Der beskæres i buskadser og budgetter", skriver Benny Ander-sen i sin sang "Hilsen til forårsso-len fra 1981.

"Jeg bli'r fem år ældre for hvert indgreb i min pung", synger Dis-sing i et af versene.

Hvis det passer på andre end Svante, er det måske derfor, at mange aftenskoleledere er nået ret meget op i årene.

Eller også er det fordi ikke ret mange unge mennesker vil overta-ge hvervet fra de gamle ledere, fordi der er "skåret i buskadser og budgetter" - især det sidste.

Nu har alle kommuner lavet folke-

oplysningspolitikker, der også skal omfatte aftenskoleområdet, men denne mulige løftestang for bedre økonomiske tilskud er desværre ikke stærk nok i krisetider.

Alligevel bliver alle aftenskoler nødt til at gå sammen om at forsø-ge at forbedre de kommunale til-skud, og så er det netop, når for-årssolen titter frem, at det arbejde begynder. Det nytter ikke at syn-ge, når budgetterne står foran vedtagelse i efteråret. Så er løbet kørt. Mange kommuner arbejder nemlig med forslag til basisbud-getter allerede i maj, og det er dér man skal være med. Ikke let for en lille DOF-skole at tage den

kamp op!? Nej, og derfor skal man sørge for, at der er et velfungeren-de aftenskolesamråd i kommunen. Når man står sammen dér, får man mere at skulle have sagt.

Da lovrevisionen for lidt over ti år siden betød store beskæringer overfor aftenskolerne, mente den daværende opposition med bl.a. Marianne Jelved, at der skulle ret-tes op på de forsyndelser, når mu-ligheden kom.

Nu er den politiske mulighed der, men desværre ikke den økonomi-ske, for "alting klippes ned". Robin Kristiansen redaktør

Det er forår - alting klippes ned

Page 4: DOF NYT 2013_1

4 DOF NYT - Marts 2013

Nyt fra DOF

Birkerød Fritidsskole Skolen har søgt til projektet "Kunstforum" med Bir-kerød Bibliotek.

Samarbejde i første omgang med hovedbiblioteket i Birkerød, men senere med alle bibliotekerne i Ru-dersdal.

Projektet indeholder 2 foredragsarrangementer, først et foredrag om billedkunst ”læs et billed” og derefter et foredrag om den kunstneriske proces; ”Bliv klog på skulptur – fra ide til færdigt kunstværk”

Bevilling kr. 5.000,-

DOF Lillebælt Oplysnings Forbund Skolen har søgt tilskud til projektet "Aftenskolen i det virtuelle rum"

Dette projekt er en udløber og udmønter mange af de erfaringer der er opnået gennem projektet: Op-rettelse af LMS beregnet til samarbejde med DOF Pro Fase 1 og Fase 2, i et egentligt kursusforløb i e-Læring for aftenskoleundervisere.

Bevilling kr. 50.000,-

Mange DOF-skoler siger ja til Tilskudsbasen

Tildelinger fra DOFs Initiativpulje

DOF har tilbudt medlemsskolerne et enkeltbruger-abonnement på Tilskudsbasen, der er Danmarks stør-ste online database med fonde, puljer og legater fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande. Som abon-nent kan man gå ind på www.tilskudsbasen.dk og søge detaljerede oplysninger om fonde, puljer mv. Der er pt. 1141 søgemuligheder på tilskudsbasen.

DOF har stillet et tilbud om abonnement gældende til

udgangen af april 2014 til rådighed for op til 50 med-lemsskoler, og det har indtil nu 39 skoler taget imod.

Der er således et lille antal gratis abonnementer til rådighed, hvis nogle skoler ikke kom med fra starten, og det er ikke for sent. Hvis DOF-skoler ønsker at komme i betragtning til de sidste abonnementer, så tilmelder man sig som beskrevet på DOFs hjemme-side under Medlemsnet>Nyhedsarkiv>Tilskudsbasen.

Tilskudsbasens forside på Internettet

Page 5: DOF NYT 2013_1

DOF NYT - Marts 2013 5

Nyt fra DOF

Det er ikke alt, der vil gå op i en fejring af jubilæet, så landsmødet vil også indeholde en række tanke-vækkende og inspirerende oplæg. Weekenden vil blive indledt med en række betragtninger på godt ondt omkring det faktum, at vi i dag også lever i en digital og virtu-el verden.

Det gør vi både som ”almindelige” mennesker og som aftenskoler. Det giver os både nogle udfordrin-ger og nogle nye muligheder. Især mulighederne vil der blive lejlighed til at udforske ved en række work-shops, hvor fokus lægges på de digitale muligheder i og for aften-skolerne. Ved disse workshops vil der være mulighed for at stifte bekendtskab med erfaringer fra såvel DOF-skoler som fra organi-sationer uden for aftenskoleverde-nen.

Ved landsmødet vil der også blive mulighed for at kigge i krystalkug-len og bevæge sig et stykke ind i fremtiden. Marianne Levinsen fra Fremforsk, Center for fremtids-forskning, vil tage os med på en rejse under overskriften: ”Kom nu ikke for sent til fremtiden! – Aften-skolen i en løbsk, digital og global verden.” Marianne Levinsen er en levende og publikumsudfordrende foredragsholder, som er i stand til at videregive budskaber og analy-ser i et fængslende og underhol-dende sprog.

Nok har DOF 40 års jubilæum, men en anden jubilar skal også markeres i 2013. Det drejer sig naturligvis om Søren Kierkegaard. Ved landsmødet vil projektleder på Søren Kierkegaards 200 års mar-kering i 2013 Rasmus A. F. Quist-gaard både bringe os en smule tættere på Søren Kierkegaard og på de aktiviteter, der vil være i 2013 i anledning af 200 året for vor kendte filosof.

Som en del af landsmødet er der i år generalforsamling. Dagsordenen vil naturligvis være i overensstem-melse med vedtægterne, så ud-over aflæggelse af beretning og gennemgang af regnskaber og budgetter skal der også foretages en række valg, herunder valg af formand. Forslag til kandidater til formandsposten og medlemsfor-slag til behandling på generalfor-samlingen skal være sekretariatet i

hænde senest fire uger før gene-ralforsamlingen, altså senest den 27. april, men alt det kan der læ-ses nærmere om, når invitationen til landsmødet og indkaldelsen til generalforsamlingen udsendes.

Tilmelding til landsmødet Alle medlemsskoler er velkomne på DOFs landsmøde, og det er gra-tis at deltage for 2 personer fra hver skole. Øvrige betaler en del-tagerpris på kr. 1.800 for hele ar-rangementet, og hvis man ikke ønsker at overnatte, er prisen kr. 1.000.

Indbydelsen til landsmødet og ind-kaldelsen til generalforsamlingen udsendes i begyndelsen af april, og tilmelding på den medsendte blanket skal være DOF/Lars Ref-sing i hænde senest torsdag den 25. april.

Landsmøde 2013 med jubilæum

Så er det snart igen tid til at møde kolleger og venner til landsmøde på Bygholm Park. Sådan så det ud sidste år. (Foto: Robin K.)

DOFs landsmøde i år har et særligt skær, da det er jubilæumsår. Dansk Oplysnings Forbund fylder 40 år, og det vil blive markeret ved lands-mødet den 25. og 26. maj i Horsens. Der vil udover jubilæumstaler og præ-sentation af DOFs 40 års jubilæumsskrift være nogle små overraskelser.

Af sekretariatsleder Henrik Christensen

Page 6: DOF NYT 2013_1

6 DOF NYT - Marts 2013

Nyt fra DOF skoler

Find lærere med DOFs jobbørs

DOFs sommerkursus 2013 DOF afholder sommerkursus onsdag 19. - lørdag 22. juni på Gl. Avernæs med temaet "Elsk dit arbejde". Det bliver en fin cocktail af spændende oplæg, ture og kollegialt samvær.

Sommerkurset er en helt anden måde at være sammen på, mener mange DOF-ledere, og det er jo rigtigt, for kun sjældent er der mulighede for at lære hinanden at kende, når man kun ses til kortva-rige møder. På sommerkurserne "lever" man sammen, og selv om det kun er få dage, oplever de fle-ste, at man har været væk i meget længere tid.

Det skyldes nok de mange forskel-lige oplevelser, man får på så kort tid, og sådan bliver det også i år, hvor der er oplæg om samarbejde ved coach og NLP Master Practitio-ner Fredi Falk Vogelius, et inspira-tionsoplæg om at skrive "Kort, klart og klikbart" til nettet ved Nanna Friis og en seance om Inno-vation og Folkeoplysning ved for-stander Tyge Mortensen fra Ryslin-ge Højskole.

"Det musiske rum" er titlen på en workshop ved "Glüsing og Sven-ning", der prøver at vise, hvordan

sang, dans og musik kan gøre mennesker til nærværende i eget liv. og sluttelig giver cand. brom. Regitze Siggard et oplæg om "Flere veje til et styrket engage-ment og fortsat motivation".

Der er 50 kilometer fra Middelfart

til Gl. Avernæs, der ligger på halv-øen Helnæs.

Tilmeldingsfrist til kurset, der ko-ster 1.800 kr. er 17. maj.

Se kursusopslag på DOFs hjemme-side under kursusnummer 13501.

Sidste gang DOF holdt sommerkursus på Gl. Avernæs var i 2002. Den-gang indgik der en tur til Valdemars Slot på Tåsinge, og netop her blev gruppen foreviget (Foto: Robin K.)

Skolernes brug af Jobbørsen Brug DOFs Jobbørs til at annonce-re efter lærere og foredragsholde-re.

Gå ind på DOFs hjemmeside under Medlemsnet og find Jobbørsen. Her finder du nærmere vejledning om, hvordan du opretter et job/en annonce på Jobbørsen.

På samme side kan skolerne se en oversigt over de lærere, som har lagt deres ansøgninger/tilbud om job ind på Jobbørsen.

Lærere og foredragsholderes brug af Jobbørsen Ved at gå ind på Jobbørsen fra den officielle del af DOFs hjemmeside, åbnes der mulighed for at oprette

sin egen profilannonce som lærer eller foredragsholder. Desuden kan man på den del af Jobbørsen også se en oversigt over skolernes an-noncer efter lærere og foredrags-holdere.

Eventuelle spørgsmål i forbindelse med Jobbørsen rettes til konsulent Robin Kristiansen.

Det er så småt tid til at tænke på planlægning af efterårssæsonen 2013, og DOFs Jobbørs er værd at inddrage, når man skal finde nye lærerkræfter.

Page 7: DOF NYT 2013_1

DOF NYT - Marts 2013 7

Spørg bare

Sekretariat og konsulenter i Dansk Oplysnings Forbund får næsten dagligt henvendelser om stort og småt inden for ad-ministration af Folkeoplys-ningsloven.

Hvis ikke det er gængs parat-viden, gøres der et ekstra stykke arbejde for at finde det gode svar på henvendelsen.

For at så mange som muligt kan få glæde af anstrengelser-ne, tager vi nogle af de for-skellige spørgsmål op i disse spalter, og belyser også andre spørgsmål fortrinsvis vedr. lovstof af almen interesse for medlemsskolerne.

Hvis du også er i tvivl om et eller andet emne, så skriv, ring eller send en e-mail til sekretariatet eller konsulenter-ne.

Spørg bare Kan man udskifte en revisor inden generalforsamlingen? Foråret står i generalforsamlingernes tegn, og sekretariatet får mange spørgsmål i den anledning. Et af spørgsmålene drejer sig om evt. valg af en ny revisor midt i året. Kan man det?

Svar: Nej ikke umiddelbart, for en revisor bliver jo normalt valgt på den årlige generalforsamling og revisorens pligt er blandt andet at påse, at besty-relsens handel og vandel er i orden. Derfor er det ikke muligt, at besty-relsen uden om generalforsamlingen vælger en ny revisor. Man kan fx ikke vide, om bestyrelsen er utilfreds med revisoren, fordi han har fundet uregelmæssigheder, som bestyrelsen nødigt ønsker frem i lyset. Hvis man i bestyrelsen finder, at den revisor, man har, er meget for dyr, så er der ingen vej uden om en ekstraordinær generalforsamling, hvor man så kan vælge en ny revisor.

Generelt er det derfor vigtigt, at skoler, der får så stort tilskud, at de iføl-ge kommunens regler, skal have en registreret eller statsautoriseret revi-sor, på forhånd har indhentet tilbud på prisen, således at dette kan brin-ges på bane under generalforsamlingens punkt: "Valg af revisor". rk

Lederansættelse Hvordan skal lederen ansættes? Timelønnet, deltidsansat eller fuldtidsan-sat? Spørgsmålet dukker jævnligt op, når skolerne skal ansætte deres ledere, og det er lidt kompliceret, så der henvises til nærmere undersø-gelser i DOFs Lederhåndbog, der findes under Medlemsnet på DOFs hjemmeside.

I korthed:

Under 8 arbejdstimer om ugen Timelønsansættelse. Lønnen følger den faste timelønsats. 12,5% i ferie-penge. Opsigelse ifølge kontaktens ordlyd

Over 8 timer om ugen Deltidsansættelse udtrykkes ved en brøk, der beskriver den ugentlige arbejdstid i forhold til fuld tid, fx 15/37 af en lønramme iflg. statens tak-ster mellem 36 og 48+. Der er løn under ferie og 1,5% i ferietillæg pr. 1. maj. Funktionærlignende forhold vedr. sygdom, barsel mv.

Da den almindelige timeløn for lærere og ledere er beregnet med ud-gangspunkt i lønramme 42, vil det typisk være lønramme 42 man for-handler sig frem til ved den første ansættelse

Fuldtidsansat Fuldtidsansættelse udtrykkes ved 37/37 af den valgte lønramme mellem 36 og 48+ tillæg efter statens takster. Ferietillæg på 1,5% pr. 1. maj. Funktionærloven gælder vedr. sygdom, barsel mv.

rk

Page 8: DOF NYT 2013_1

8 DOF NYT - Marts 2013

Musik i DOF

35 musikundervi-sere deltog i det musikfaglige un-derviser-arrangement i DOF, MusikTræf, der i år afvikledes over et lille døgn fra 18.-19. januar

på Musisk Center Askov, Askov Højskole ved Vejen.

Farvel, farvel og tak for nu – det har været supergodt!

Mange tak for denne gang – rig-tig inspirerende, dét gør jeg ger-ne igen!

Hold da op, det var næsten for meget input på én gang – men fedt at I laver det her!

Det var en flok trætte men glade musikundervisere, der lørdag ef-termiddag den 19. januar krøb i den varme vinterfrakke og tog af-sked med hinanden og DOF efter et døgn i hinandens selskab med musikken som fælles omdrejnings-punkt.

Vi havde også været i godt og ud-fordrende selskab med fire musi-kalske gæster - fire oplægsholde-re, der fra hver deres hjørne af musiklivet med tanker, tal, bløde toner og teoretisk videnskab bød ind på, hvad det indebærer at be-skæftige sig med musik, for un-dervisere såvel som for modtage-re. Strækøvelser for både sind og krop.

Mesterlære, musik og be-vidsthed - hvad er åndsliv?Ballet blev åbnet for fuld udblæs-ning efter middagen fredag aften, hvor musikeren, forfatteren og fysikeren Peter Bastian bragte sig i centrum for en ganske utraditionel og følelsesmæssigt usædvanlig foredragsoplevelse, som satte en masse debat i gang efterfølgende. Det blev en aften, deltagerne næppe glemmer lige med det sam-me, efter at vi alle mere eller min-dre ufrivilligt blev konfronteret med hver vores udgave af konflikt-skyhed, konsensus-trang, holdning til undervisning og pædagogiske principper - og meget andet.

Aftenen blev fordøjet og rundet af i sofahjørnerne med både faglige diskussioner, musikalske indslag

og hyggelig netværkssnak, og det var tættere på morgengry end skumring, da DOFs konsulenter lukkede og slukkede, og de sidste krøb til køjs i de blå-hvide, nyma-lede værelser.

Grundlæggende IT i musikun-dervisningen Under denne overskrift bød lørda-gens første programpunkt på en rundvisning i nogle af de mange muligheder, informationsteknologi giver os for at udvikle, effektivise-re og forbedre musikundervisnin-gen.

Jesper Juellund Jensen, lektor i musik på Institut for Skole og Læ-ring, Professionshøjskolen Metro-pol i København, var vores guide. Det blev i sagens natur netop en ’guidet rundvisning’ – udvalgte

DOF MusikTræf 2013 på Musisk Center Askov

Af konsulent Pernille Marstrand

Efter Peter Bastians oplæg kunne man købe hans bog "Mesterlære" og få en dedikation med på vejen.

Page 9: DOF NYT 2013_1

DOF NYT - Marts 2013 9

Musik i DOF

idéer og smagsprøver på de mest oplagte steder at starte sin IT-opgradering af undervisningen. Hvert af de emner, Jesper kom ind på, kunne i sig selv have fyldt den time, han havde til rådighed til sit oplæg, og af de efterfølgende til-bagemeldinger fremgår det, at der er klar interesse for at komme dy-bere ned i nogle af emnerne i et decideret kursusforløb.

Brug hjernen til en forandring Efter frokosten havde vi fornøjel-sen af at opleve læge, hjernefor-sker mm. Kjeld Fredens, der tilfæl-digvis – og heldigvis – stod lige foran at skulle holde et større op-læg for Kommunernes Landsfor-ening. Han gav os dermed en slags generalprøve på det, han ville for-tælle landets kommunalchefer: Nemlig hvor afgørende musik – sammen med fysisk aktivitet – er for børns og voksnes læring og kreative udvikling.

Fredens’ forskning er ikke som sådan relateret til børn og unge, men når den berører musikunder-visning i et fremtidsperspektiv, er det naturligt nok med et stærkt fokus på netop børns læring og

den musikalske dannelse, de tilby-des. Eller ikke tilbydes, burde man måske sige… - men indholdet er relevant for alle musikundervisere – uanset om eleven er barn eller voksen. Der skal mere undervis-ning til - og ligeså vigtigt: Kvalite-ten skal være i orden!

Ikke et afbræk – men grundla-get Fredens sagde direkte, at han me-ner, det er sidste udkald for at få rettet op på den katastrofale ud-vikling, der er sket for musikfagets placering og kvalitet i folkeskolen.

Manglen på forståelse for, hvor vigtig, det enkelte menneskes mu-sikalske dannelse er for al mulig anden indlæring, er et alvorligt problem for hele vores samfunds innovative og kreative fremtid. Musik skal ikke – som det desvær-re mange steder er nu – fungere som et eksotisk eller hyggeagtigt afbræk i skemaet, men bør tvært imod danne basis og være en del af selve grundlaget for al anden undervisning– og i øvrigt helt ind-lysende være integreret i de øvrige fag.

Start dagen med musik! Ud fra hjerneforskerens viden og logik bør hver dag simpelthen startes med, at vi laver musik; synger, spiller – og jo mere kom-pleks og indviklet musik, vi kaster os over, jo bedre – for jo mere af hjernen kommer i aktivitet, når vi gør det.

Man kan helt konkret scanne hjer-nen og se, at når vi spiller musik, varmer vi stort set hele hjernen op, idet blodgennemstrømningen øges målbart i mange andre områ-der, end blot dem der lige har at gøre med selve udøvelsen af mu-sikken – og denne opvarmning er til gavn for det arbejde, hjernen ellers bliver sat til i løbet af dagen.

Hvorfor sker der ikke noget? Et vedkommende indlæg, som dog også udløste frustrerede kommen-tarer fra tilhørerne, da man des-værre ikke kan sige, at dette er spritny viden, og det undrer natur-ligvis fagfolk, - også de fremmødte deltagere på MusikTræf - at den-ne viden i så mange år har haft så svært ved at påvirke de politiske beslutninger.

Til dette svarede Fredens, at han desværre også er ved at blive lidt pessimistisk på vores samfunds vegne; det bedste råd, han kunne give forsamlingen var, at det blandt andet er netop fagfolkene –

Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens gav et tankevækkende oplæg

Page 10: DOF NYT 2013_1

10 DOF NYT - Marts 2013

Musik i DOF

musikunderviserne - der skal pres-se på for at skabe forandring og vende udviklingen: Kvaliteten af den musikundervisning, der præ-steres, skal hæves. Særligt påpe-gede Fredens her vigtigheden af et fagligt samarbejde mellem musik-skolerne og folkeskolerne. Og da aftenskolens musikundervisere for en stor dels vedkommende arbej-der flere forskellige steder – og typisk netop i musikskoler og fol-keskoler – var dén jo lige til at tage med hjem og tænke over.

Krop, kommunikation & klang Korundervisning fylder rigtig me-get i DOFs medlemsskoler, og der-for var der ét punkt på program-met, der særligt forholdt sig til korlederne og sanglærernes arbej-de, men som dog også skulle kun-ne give mening for ikke-korfolket.

Godt halvdelen af de fremmødte musikundervisere på MusikTræf har korledelse som en del af deres undervisning – og selvom den an-den halvdel så ikke lige havde dén del inde på livet, var der stor lyst til selv at komme til at lave musik, da vi nåede ud på eftermiddagen lørdag.

Malene Rigtrup, der til daglig un-derviser på Det Jyske Musikkon-servatorium og i Århus Musikskole, satte forsamlingen i gang med at strække de foredragsstive kroppe igennem, og gav os en smagsprø-ve på sin måde at arbejde med koncentration, præcision og klang på. Dejligt at få lov at lave lidt selv, syntes mange – det gør vi gerne mere næste gang!

Da den sidste kop kaffe var druk-ket og højskolens bedste chokola-dekage var sat til livs, var enden nået for deltagerne, og der var

kun tilbage at tage navneskiltene af, aflevere nøglerne til værelser-ne, knappe den sidste knap i vin-terfrakken - og så sige farvel og tak, kom godt hjem – vi tales ved…

Fra musikkonsulenten er der kun at tilføje: Tak til alle de engagere-de deltagere – og forhåbentlig på gensyn næste år til MusikTræf 2014!

Koropvarmning med Malene Rigtrup (Marianne er gemt bag nogle andre på dette billede, men kan ses på forsiden af DOF NYT)

Hyggeligt lærersamvær på Askov - Det sker alt for sjældent.

Page 11: DOF NYT 2013_1

DOF NYT - Marts 2013 11

Musikpuljen – penge til koncerter og andre musikarrangementer

Måske har din aftenskole et arrangement i tankerne, som kan få støtte?

Se betingelser og find ansøgningsskema på DOFs hjemmeside:

Klik på ’Musik’ i den røde bjælke på www.danskoplysning.dk/landsorganisationen.

Du kan også kontakte konsulent Pernille Marstrand på [email protected].

Nye vilkår for Musikpuljen i 2013 Fra nytår justeres Musikpuljen for at tilgodese så mange kor og orkestre i DOFs med-lemsskoler som muligt. Vær derfor opmærksom på at læse vilkår og betingelser grun-digt igennem inden ansøgning i 2013.

Så snart de nye vilkår er tilgængelig på DOFs hjemmeside, vil dette blive meddelt i ny-hedsbrevet MusikNyt.

Musik i DOF

Status på Musikpuljen pr. 1. marts 2013 Aftenskolen R.I.C.C. Gentofte: inspirationsarrangement for flere barokensembler med gæ-

ste-instruktør David Allinson; kr. 2000,-

DOF Paarup Aftenskole: Inspirationsarrangement/korworkshop med dirigent Frans Ras-mussen; kr. 5000,-

Gundsø Korforening: koncertarrangement med tre vokalsolister: Elsebeth Dreisig, Jan Lund og Jørgen Ditlevsen; kr. 5000,-

Musica Aftenskole: Koncert med akkompagnement v/ barokensemble: Jesper Petersen, Morten, Morten Mandel, Aino Juutilainen, Pauline Hogstrand, Jergenija Frolova, Sigrid Køngshøj-Munsh og Pernille Kristiansen; kr. 5000,-

Musikaftenskolen (MUA): CD-indspilning med kor; kr. 5000,-

Den Kreative Aftenskole: Inspirationsarrangement for harmoniorkester med to blæser-instruktører, Mikael Karlsson og Matz Ringaby; kr. 5000,-

Den Kreative Aftenskole: Orkesterkoncert med solist; kr. 5000,-

Lille Skole for Voksne, Odense: CD-indspilning med flere musikhold/kor; 5000,-

Page 12: DOF NYT 2013_1

12 DOF NYT - Marts 2013

Særlig tilrettelagt undervisning

Den særligt tilrettelagte undervis-ning udgør over 40% af DOFs samlede aktivitet målt i undervis-ningstimer.

Med det fokus, der er på den sær-ligt tilrettelagte undervisning, er det vigtigt, at DOF skolerne gør, hvad der er menneskeligt muligt for at sikre, at vi ikke udsættes for kritik.

Desværre er der ikke meget hjælp at hente i lov eller bekendtgørelse.

Her nævnes alene muligheden for at tilrettelægge undervisning for personer med et handicap i forhold til det konkrete emne. Det er altså ikke tilstrækkeligt at have et han-dicap, men det skal være i forhold til undervisningen i det konkrete emne.

Kommunen kan yde supplerende grundtilskud, og vi ser desværre eksempler på, at kommuner redu-

cerer det supplerende grundtil-skud, og da det er en ”kan-bestemmelse”, er det ikke meget vi kan gøre ved det.

Her skal jeg forsøge at lave en slags ”Handicapundervisningens hvem-hvad-hvor”.

Hvem er den særligt tilrettelag-te undervisning tiltænkt? Udgangspunktet er, at man delta-ger på et almindeligt hold.

Det betyder så, at kan man ikke det på grund af et handicap, er man berettiget til at gå på et min-dre og særligt tilrettelagt hold, der på grund af de færre deltagere til at dække deltagernes lønandel, kan få et supplerende grundtil-skud.

Men hvordan skal den potentielle deltager nu kunne finde ud af, om man skal tilmelde sig det alminde-lige hold eller den særligt tilrette-

lagte undervisning?

Det ville selvfølgelig være optimalt om deltageren tog en snak med lederen eller læreren og på den måde få rådgivning og vejledning, men det sker formentlig kun i be-grænset omfang.

Valget/beslutningen ligger derfor i reglen hos deltageren selv.

Men hvilke forudsætninger har del-tageren for at træffe det rigtige valg? – Har man ikke prøvet et almindeligt hold før og dermed ikke har erfaringer at bygge på, har deltageren kun annonce tek-sten at holde sig til!

Hvordan annonceres de særligt tilrettelagte hold? Det er derfor vigtigt, at annonce-ringen - ud over præsentation af fag/emne - hjælper deltageren til at træffe det rigtige valg med hen-syn til tilrettelæggelse.

"Handicapundervisning" er der ikke noget der hedder!

Men alligevel ved vi alle godt, hvad det handler om, når vi omtaler det, der rettelig hedder "Særligt tilrettelagt undervisning" som han-dicapundervisning. Derimod er betegnelsen "hensyntagende under-visning" et levn fra gamle dage. Selv om betegnelsen kan give me-ning, kan man godt mistænke brugeren for ikke at have fulgt med i lovændringerne og de tilhørende betegnelser.

DOF er landets største udbyder af folkeoplysende voksenundervis-ning tilrettelagt for personer med handicap i forhold til undervisnin-gen i det konkrete emne, for nu at blive helt korrekt, og derfor har DOF NYT fundet anledning til at bringe en vejledende omtale af væsentlige "hjørner" af denne tilrettelæggelsesform.

Af konsulent Niels-Anton Svendsen, DOF

Foto

: Rob

in K

.

Page 13: DOF NYT 2013_1

DOF NYT - Marts 2013 13

Særlig tilrettelagt undervisning

Nogle skoler bruger fortsat den gamle betegnelse ”hensyntagende specialundervisning” i deres pro-gram. Den betegnelse forsvandt med fritidsloven og er i dag misvi-sende. Derfor - brug ikke denne betegnelse!!

Nogle skoler skriver, at undervis-ningen foregår ”på et lille hold”. Det er ikke tilstrækkeligt, og man vil stå meget dårligt, hvis kommu-nen begynder at stille spørgsmål!

Det skal i stedet fremgå så klart og tydeligt som muligt, at under-visningen er særligt tilrettelagt for personer, der måtte have et handi-cap i forhold til undervisningen i det konkrete emne.

Fag/emnebeskrivelsen bør derfor afsluttes med følgende tekst:

Undervisningen er særligt tilrette-lagt for deltagere, der på grund af (skriv hvilket handicap det drejer sig om fx et bevægehandicap) ikke kan deltage på et almindeligt til-rettelagt hold med samme fag/emne.

Har skolen flere hold, der alle ret-ter sig mod samme type af handi-cap, kan ovenstående tekst place-res én gang foran, de efterfølgen-de hold.

Teksten gør deltageren opmærk-som på, at der faktisk skal opfyl-des 2 kriterier:

Man skal have et handicap

Handicappet skal have relation til det pågældende fag/emne

Handicaperklæringer En række kommuner – men ikke alle – kræver, at deltageren un-derskriver en tro-og-love erklæ-ring. Erklæringen skal i reglen in-deholde en bestemt tekst.

Handicaperklæringerne er skolens dokumentation for, at deltageren selv har vurderet at have et handi-cap i forhold til undervisningen i det konkrete emne.

I kommuner der ikke kræver en sådan erklæring, anbefales det, at skolen alligevel får deltagernes underskrift på en tilsvarende er-klæring, alternativt har lærerens undervisningsplan liggende med beskrivelse af målgruppe, fag/emne og beskrivelse af den særli-ge tilrettelæggelsesform.

Denne anbefaling skyldes alene hensynet til skolen i den situation, hvor nogle ville rejse tvivl om, hvorvidt et hold var berettiget til et forhøjet tilskud.

Tilrettelæggelsen Den særlige tilrettelæggelse skal selvfølgelig også være synlig på holdet – og undervisningen skal derfor afvige fra en tilsvarende almindeligt tilrettelagt undervis-ning.

Da deltagernes handicap i forhold til undervisningen i det konkrete emne kan have forskellig karakter, vil der i reglen være tale om en mere individualiseret undervisning, hvilket der er større mulighed for, da holdet har færre deltagere.

Blandede hold En del personer med handicap øn-sker at gå på et almindeligt hold på trods af deres handicap i for-hold til det konkrete emne.

Det åbner nogle kommuner op for. Det øgede tilskud til de handicap-pede deltagere giver mulighed for at gennemføre holdet med færre deltagere.

Det giver læreren en mulighed for en øget grad af undervisningsdiffe-rentiering og dermed sikre, at del-tagerne med handicap alligevel får

en særligt tilrettelagt undervis-ning.

Rådgivning og vejledning til deltagerne Som udgangspunkt vil en ny delta-ger sandsynligvis have svært ved at vurdere, hvorvidt vedkommen-de skal vælge det almindelige hold eller den særligt tilrettelagte un-dervisning.

Et langt bedre grundlag findes, når undervisningen er i gang.

Har deltageren tilmeldt sig et al-ment hold, men læreren kan se, at deltageren burde have valgt et særligt tilrettelagt hold, bør lære-ren tale med deltageren herom.

Har en deltager meldt sig til et særligt tilrettelagt kursus på grund af sit handicap, men læreren vur-derer, at vedkommende med ud-bytte kunne deltage på et alminde-ligt hold, bør læreren informere både deltager og skoleleder.

De kommunale retningslinjer Folkeoplysningsloven giver kom-munerne stor indflydelse på, hvor-dan folkeoplysningsloven skal ud-møntes i den enkelte kommune.

Det betyder, at det på en lang række områder nærmest er umu-ligt i et indlæg i DOF NYT at give meget præcise anvisninger. Der kan være endog meget store for-skelle fra kommune til kommune.

DOF hjælper! At beskrive en helt klar og skarp linje mellem almindelig undervis-ning og særligt tilrettelagt under-visning er næppe mulig, men du er naturligvis altid velkommen til at kontakte mig, hvis der er noget, du er i tvivl om!

Page 14: DOF NYT 2013_1

14 DOF NYT - Marts 2013

Nyt fra DOF

KOL kor i DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole

Nordsjælland hører med til region Hovedstaden. Men den er rigtig stor. Så stor, at Nordsjællændere ikke føler sig helt som Københav-nere.

Derfor er der dannet et DOF-skoleledernetværk, hvor alle fra Nordsjælland er velkomne, og der er skabt en god tradition for et fremmøde på ca. 10-12 ledere hver gang. Desværre er der nogle, der er afskåret fra at komme med til møderne, fordi de forhindrede, da møderne efterhånden ligger fast fredag formiddag.

På det seneste møde i Netnord-sjælland blev det besluttet at gen-tage indsatsen med at lave en fæl-lesfolder til distribution i efteråret.

Folderen er tiltænkt biblioteker, skolernes kontorer mv. og ind-holdsmæssigt optages fortrinsvis foredrag, debat og weekendkurser.

Folderen rummer også en oversigt over alle DOF-skoler i regionen. Som noget nyt i år vil der også blive plads til små historier enten om skolerne, deres lærere eller særlige indsatsområder.

Folderen redigeres og layoutes af Robin Kristiansen og den trykkes gratis på DOFs kontor. Sidste ef-terår blev der trykt omkring 1.300

eksemplarer til skolerne, som så fremlagde hefterne forskellige ste-der.

Formålet med folderen er naturlig-vis "at sælge billetter" til skolernes arrangementer, men endnu mere at vise, at der er rigtig mange DOF-skoler i regionen og at de samar-bejder fint. rk

Skoleledernet Nordsjælland fortsætter med fællesfolder

Møde i Netnordsjælland marts 2013. Møderne går på skifte mellem de nordsjællandske kommuner, og de skoler, der har hjemme dér skaffer lokaler og fortæller om kommunens forhold. (Foto: Robin K.)

Der er 430.000 danskere der lider af KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom, der især skyldes rygning eller støv i arbejdsmiljøet.

Når man lider af KOL får man stærkt nedsat lunge-

funktion, og sygdommen opdages for mange ved-kommende først omkring 50-60 år alderen. Der er større og større opmærksomhed på denne sygdom og dens alvorlige følger, og der sættes ind med behand-ling gennem sundhedsvæsenet, men kun i beskedent omfang, så mange aftenskoler tilbyder kurser for KOL-patienter.

Det er blandt andet bevægekurser med særlig vægt på vejrtrækning, men nu er der også flere steder i landet opstået KOL-kor. Således også i DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole, der i samarbejde med en lokal ny lungeforening har fået gang i et musikalsk tilbud, - et gospelkor for lungesyge - hvor det også er vigtigt at fokusere på vejrtrækningen.

Foto venligst stillet til rådighed af Hanne Dalsgaard, Rødovre Lokale Lungeforening.

Page 15: DOF NYT 2013_1

DOF NYT - Marts 2013 15

IT-nyt

Danskere godt med på IT-bølgen Generelt er vi danskere godt med på IT-bølgen. 86% af alle familier har således internet i hjemmet, og andelen af danskere mellem 16 og 74 år, som bruger internettet dag-ligt eller næsten dagligt, er steget fra 57% i 2005 til 81% i 2012.

Den ældre del af befolkningen er også godt med, dog er det i 2012 fortsat kun 4 ud af 10 mellem 75 og 89 år, som har adgang til inter-nettet, men i 2010 var det mindre en 3 ud af 10 i aldersgruppen, som havde adgang til internettet. Så konklusionen er, at de ældre kom-mer bedre med, men at der fortsat er en markant forskel i forhold til aldersgrupperne mellem 16 og 65 år, hvor mellem 92% og 99% har adgang til internet i hjemmet. I aldersgruppen fra 65 til 74 år har næsten 3 ud af 4 adgang til inter-net i hjemmet

I banken via nettet I en europæisk sammenhæng er vi danskere også godt med, som ek-sempel kan bruges anvendelsen af internetbank. Næsten fire ud af ti borgere i EU brugte således inter-

netbank i 2011, men i Danmark er det i 2012 otte ud af ti, som ’går i banken’ via internettet. Andelen af danskere, som ’går i banken’ via internettet er steget fra 38% i 2003 til 79% i 2012. Stigningen ses i alle aldersgrupper, men er især stor for de ældre, hvor fire gange flere danskere over 65 år benytter sig af denne mulighed sammenlignet med 2003.

Mobiltelefoner og smartphones Danskernes brug af mobiltelefo-ner, smartphones og tablets er det også interessant at notere sig. Mo-biltelefonen er i dag så godt som hvermandseje, hvilket rapporten fra Danmarks Statistik også under-streger.

Andelen af danskere, der har brugt en mobiltelefon eller en smartpho-ne i de seneste tre måneder, er således tæt på 100% i de fleste aldersgrupper. Mobiltelefoner er populære i alle befolkningsgrup-per, inklusiv de aldersgrupper, hvor anvendelsen af IT er mindre udbredt. 90% af ældre mellem 65-74 år og 66% af de ældre over 75 år har brugt en mobiltelefon i de seneste tre måneder.

På nettet med mobilen Udviklingen inden for mobiltelefo-ner (smartphones) har også bety-det en ændret anvendelse af disse. ’At gå på nettet’ via mobilen er den anden mest udbredte mobil-funktion efter sms og andelen af mobilbrugere, som går på nettet med mobilen, er steget fra 9% i 2008 til 54% i 2012.

Hvis vi lige skal vende tilbage til eksemplet med brugen af internet-bank, så forholder det sig sådan, at 18% af mobilbrugerne i 2012 anvendte netbank via en applikati-on på mobilen. Til sammenligning lå andelen i 2011 på 7%.

Brug af smartphones og tablets eksploderer Afslutningsvis skal det fremhæves, at danskernes brug af smartpho-nes og tablets er i eksplosiv vækst. Fra 2011 til 2012 er ande-len af husstande med en smart-phone steget fra 33% til 50%, li-gesom andelen af husstande med en tablet i er steget fra 9% til 19%.

IT i befolkningen

Af sekretariatsleder Henrik Christensen

I november 2012 udgav Danmarks Statistik en rapport om danskernes anvendelse af IT anno 2012. Rapporten har en række både interessante og tankevækkende konklusioner, som kan være værd at skrive sig bag øret, når man arbejder med folkelig oplysning, hvor di-gitaliseringen, bl.a. af det offentlige, må forventes at tage yderligere fart.

Page 16: DOF NYT 2013_1

16 DOF NYT - Marts 2013

Løst og fast

Robin Kristiansen ser frem til et godt samarbejde med en ny kommu-nikationsmedarbejder i DOF, og glæder sig til at slippe nogle af sine opgaver til fordel for mere tid til skolevejledning og skolebesøg

Rettidig omhu på kommunikationsområdet

Er du ved at holde op?

Nej-nej, hvorfor det?

DOF har jo opslået en stilling med dine ar-bejdsopgaver og du er lige blevet pensionist som 65-årig?

Nåja, men det er kun et udtryk for rettidig omhu, for i den kom-mende tid sker der mange nye ting på kommunikationsområ-det, og så var vi enige om, at det var et godt tidspunkt at få nye folk med ind i billedet.

Hvad skal du så fordri-

ve tiden med?

Jeg har i forvejen rigtig travlt med at rådgive medlemsskolerne om lovgivning, forenings-regler, vedtægter, bud-get og regnskab og ansættelsesforhold, og så har jeg også et godt øje til nye ledere i sko-lerne.

Er det virkelig nødven-digt?

Ja, det kan du tro, og det er noget jeg gør med glæde, ligesom jeg også tage ud som dirigent til en del gene-

ralforsamlinger eller ud til bestyrelser og laver kurser eller møder om bestyrelsesarbejde og skoleudvikling.

Holder du så op med at hjælpe skoler med lay-out og foto?

Nej bestemt ikke. Det fortsætter jeg med, og på videoområdet er vi jo også begyndt at hjælpe skolerne. Det er noget, der tager rigtig megen tid både når man optager og redige-rer, men det er allere-de et meget vigtig om-

råde, og det bliver det ikke mindre i fremti-den.

Sidder du så stadig og arbejder midt om nat-ten?

Ja-ja, og det gør mine kolleger også men sig det ikke til nogen. Folk tror vi er idioter.

Hvornår holder du så helt op?

Det ved jeg ikke. Jeg har en masse planer på skrivebordet, så det bliver ikke lige med det samme. Måske når jeg bliver 80!

Page 17: DOF NYT 2013_1

DOF NYT - Marts 2013 17

DOF kurser

Page 18: DOF NYT 2013_1

18 DOF NYT - Marts 2013

DOF kurser

Page 19: DOF NYT 2013_1

DOF NYT - Marts 2013 19

Aktuelle DOF kurser

DOF kurser

Hermed en kort oversigt over aktuelle DOF-kurser Find kursusbeskrivelse og supple-rende oplysninger på DOFs hjem-meside www.danskoplysning.dk under "Kurser og efteruddannelse" hvor der også er mulighed for onli-ne tilmelding.

Giv lærerne besked Skoleledere bedes sørge for at læ-rerne får besked om aktuelle kur-ser. Det kan gøres på flere måder: Sørg for at lærerne kender adres-sen til DOFs hjemmeside og ad-

gangen til kurser. Skriv det i læ-rervejledningen eller i en lærer-mail. Her kan der også linkes til de enkelte relevante kursusopslag.

Kopier adressen fra adressefeltet (URL'en) og læg den i mailen til læreren, så han/hun blot kan klik-ke på linket.

Lyder det svært? Så ring og få hjælp hos Lis Schlot-feldt i DOFs kursusafdeling, der også kan forklare om kursuslinks i Undervisernet.

Af Lis Schlotfeldt, administrativ medarbejder i DOF

Foto

: R

obin

K.

Holdnr. Holdnavn Dato Sted Underviser

13208 Billedbehandling Photoshop Elements, opfølgningskursus 5. april 2013 Aalborg Brian Rasmussen

13105 Facebook Workshop 6. april 2013 Århus Adam Bindslev

13313 Iyengar Yoga Workshop, backbends/bagoverbøjninger 6. april 2013 Kbh. Mette Vulpius

13109 Adwords 13. april 2013 Kbh. Krista Bermann Teil (IIH Nordic)

13306 Effekt basis 13. april 2013 Kbh. Birgitte Nymann

13305 Styrketræning for hypermobile på basis af Alexanderteknik 19. april + 20. april 2013 Helsingør Ketty Dalgaard

13106 Facebook Workshop 20. april 2013 Odense Adam Bindslev

13107 Facebook Workshop 4. maj 2013 Kolding Adam Bindslev

13308 Bevægelse for seniorer 4. maj 2013 Kbh. Birgit Dines Johansen

13309 Træningsfysiologi 25. maj 2013 Kbh. Tomas Pilsborg

13310 Temadag for undervisere i bevægelse og sundhed 1. juni 2013 Thommysminde-Centret, Jelling

Eigil Kristensen, Las-se Kristensen, Kim Schulz Jensen

13315 Ball-Stik, lille bold 15. juni 2013 Kbh. Ulla Pozsonyi

13314 Iyengar Yoga Workshop, inversions/omvendt stående stillinger 22. juni 2013 Kbh. Mette Vulpius

13102 Lov og Ledelse - opfølgningskursus 30. august - 1. september 2013 Middelfart Finn Nevel, Robin

Kristiansen

13316 Yoga Filosofi 1. og 15. september 2013 Kbh. Simon Krohn

13101 Lov og Ledelse 1.-3. + 15.-16. november 2013 Middelfart Finn Nevel, Robin

Kristiansen

Page 20: DOF NYT 2013_1

Landsformand Ingolf Christensen Ingemannsvej 20 7400 Herning Tlf.: 97 12 94 56 Mobil: 40 21 11 18 [email protected] Sekretariatsleder Henrik Christensen Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf. 70 20 60 20 Mob: 31 23 94 71 [email protected] Adresse DOF Løngangstræde 25, 4. 1468 København K. Telefon 70 20 60 20 (omstilling til alle medarbejdere) DOFPro supporttelefon 70 20 69 78 Fax 66 17 72 62 E-mail [email protected] E-mail DOF Pro support [email protected]

Hjemmeside www.danskoplysning.dk Ekspeditionstid Mandag 10.00 – 15.00 Tirsdag 13.00 – 15.00 Onsdag 10.00 – 15.00 Torsdag 10.00 – 15.00 Fredag 10.00 – 12.00

Dejan Fontana Konsulent Tlf: 65 48 32 44 Løngangstræde 25, 4. Mob: 31 31 41 61 1468 København K. [email protected]

Finn Nevel Konsulent Tlf.: 65 48 32 38 Løngangstræde 25, 4. Mob: 25 33 23 63 1468 København K [email protected]

Jytte Andersen Konsulent Tlf. 70 20 60 20 Løngangstræde 25, 4. Mob: 20 96 62 33 1468 København K. [email protected]

Lars Refsing Fuldmægtig Tlf.: 70 20 60 20 Løngangstræde 25, 4. Mob: 40 82 80 96 1468 København K. [email protected]

Line Høgh Administrativ medarbejder Tlf.: 65 48 32 32 Løngangstræde 25, 4. Mob: 31 70 07 44 1468 København K. [email protected]

Lis Schlotfeldt Administrativ medarbejder Tlf.: 65 48 32 33 Løngangstræde 25, 4. Mob: 26 17 90 73 1468 København K. [email protected]

Niels-Anton Svendsen Konsulent - deltid Tlf.: 31 67 38 77 Løngangstræde 25, 4.. Mob: 31 67 38 77 1468 København K [email protected]

Pernille Marstrand Musik- og kulturkonsulent Tlf: 65 48 32 48 Løngangstræde 25, 4. Mob: 31 69 32 48 1468 København K [email protected]

Robin Kristiansen Konsulent Tlf: 65 48 32 35 Løngangstræde 25, 4. Mob: 31 17 32 35 1468 København K [email protected]

Martin Michel IT-supporter Tlf.: 65 48 32 39 Løngangstræde 25, 4. Support: 70 20 69 78 1468 København K. Mob: 29 37 94 44 [email protected]

Ny viden - Nye muligheder