Download - DSR midt nr. 1 2016
NR. 1 · 2016
Læs portræt af 27-årige nyuddannede sygeplejerske Gezal Osman, der har afghanske rødder.
Side 6-9
Kreds Midtjylland
NÅR VILJE BANER VEJEN
Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 9. årgang. Nr. 1, 2016
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland• Marienlystvej 14
8600 Silkeborg• Stationsvej 8a
7500 Holstebro• Kystvejen 17, 1.
8000 Aarhus C
Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.
[email protected]. 4695 4600www.dsr.dk/midtjylland
RedaktionDitte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)
FotosJonna Fuglsang KeldsenMarie Adelstorp (s. 10, 19)Kristian Elkildsen (s. 18)Simon Hartwell Christensen (s. 5)
Oplag19.350
DSR midtudkommer 4 gange årligt
Design og trykDaniel Dalsgaard, DatagrafCommunications
MENINGER I MIDT3 sygeplejersker: En god sygeplejefaglig historie fra MIN arbejdsplads
AKTIVITETERDu kan løbende holde dig orienteret omalle de nyeste aktiviteter i kredsen påwww.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter
Indsamling af sygeplejefaglige historierLæs mere s. 19
Forårsarrangementer for seniorerLæs mere s. 4
Kredsen i dialog med borgmestre Læs mere s. 18
Midtjyder på kongresLæs mere s. 10
FIND OMTALE AF UDVALGTE
INDHOLD
16
ØJEBLIKKE
SUNDHEDSPLEJE PÅ TVÆRS Reportage om projekt ’Sundhedspleje på tværs’ – et tværsektorielt samarbejde mellem Sundheds plejen, Viborg Kommune og Afsnit for nyfødte (neonathalafsnittet) og Afsnit for kvindesygdomme og barslende, Regionshospitalet Viborg
12
VORES MIDTPortræt af nyuddannede sygeplejerske Gezal Osman, Organkirurgisk Sengeafsnit, Regionshospitalet Horsens
6
MIN VEJ I FAGETInterview med konsultationssygeplejerske MayBritt Stage, Lægeklinikken Enghaven, Holstebro
22
Et glimt af 76årige pensionerede sygeplejerske Else Gøbels indsats i Aflastnings og vågetjenesten, Struer Kommune
20
2
Når vi i formandsgruppen
er på arbejdspladsbesøg,
har vi altid meget med
os derfra. At mødes med
jer medlemmer er utrolig
betydningsfuldt i forhold til at vide,
hvad der rører sig og er væsentligt i jeres
hverdag på arbejdspladserne. Vi er også
meget opmærksomme på den viden,
vi får om det pres, mange af jer oplever,
sygeplejen udsættes for. Hvis I på samme
måde sætter pris på dialogen, vil I her i
foråret desuden også kunne få besøg af
medlemmer af kredsbestyrelsen (se s. 5)
Fortæl gode sygeplejefaglige historier Alle disse indtryk fra jeres hverdag er
en del af fundamentet for det politiske
arbejde, som det er vores job som for-
mandsgruppe at udføre. Og tro mig, jeres
viden og erfaringer bringer vi med, når
vi forhandler med arbejdsgivere, drøfter
faget og dets fremtid med politiske
beslutningstagere og embedsmænd, og
når vi samarbejder med andre faglige
organisationer i forhold til at præge
såvel sundhedsvæsen som velfærds-
samfundet.
Vi bliver altid inspireret af de histo-
rier, I fortæller om sygeplejen på netop
jeres arbejdsplads og opmuntrede over
det engagement, I viser i forhold til at
insistere på sygeplejefaglig kvalitet. Og
kredsbestyrelsen lagde gennem debat-
oplægget på generalforsamlingen netop
op til en satsning i de kommende år med
fokus på at skabe rammer om, at I kan
bidrage med ’gode sygeplejefaglige histo-
rier til læring for sygeplejerskekolleger
og beslutningstagere’.
I dette magasin kan du bl.a. læse tre
midtjyske sygeplejerskers bidrag (s. 16),
og du kan få vejledning i, hvordan du
og I bidrager med en historie fra jeres
arbejdsplads (s. 19). Du kan også læse
om projektet ’Sundhedspleje på tværs’
i Viborg, som i den grad er en god syge-
plejefaglig historie om et nyskabende
tværsektorielt initiativ, der vil kunne
højne den sygeplejefaglige kvalitet (s. 12).
Kongresforslag på vejHøj sygeplejefaglig kvalitet er også i
fokus i et kongresforslag, som vi fra kred-
sen vil stille til den kommende kongres
i DSR. I dagene 9.-12. maj 2016 samles
kongressen i København, og her skal vi
sætte retningen for de kommende to års
arbejde i organisationen.
Med kongresforslaget foreslår vi, at
der i hele DSR sættes en målrettet pro-
ces i gang for at ’diskutere, beskrive og
synliggøre betydningen og vigtigheden
af høj sygeplejefaglig kvalitet for sund-
hedsforløb og sundhedsvæsen.’
Hvis vi skal gøre os håb om, at syge-
plejen i fremtiden får en endnu mere
central placering i udviklingen af sund-
hedsvæsenet, er vi som sygeplejersker
nødt til at blive bedre til at synliggøre
og konkretisere for vores omverden
– borgere, andre faggrupper og beslut-
ningstagere – præcis hvilken forskel,
høj sygeplejefaglig kvalitet gør for det
enkelte sundhedsforløb og for sund-
hedsvæsenet som hele.
Fra kredsens side vil vi desuden stille
et kongresforslag, der bidrager til, at også
sygeplejerskers arbejdsmiljø bliver et
afgørende omdrejningspunkt for kon-
gressens diskussioner og beslutninger.
Følg midtjyder på kongresKongressens tema er overordnet ’Et
bæredygtigt sundhedsvæsen’, og kon-
gressen vil blive organiseret omkring tre
temaer: ledelse og organisering, sygeple-
jerskers kompetencer og udvikling – og
et stærkt fagligt fællesskab.
Du kan følge arbejdet op mod kon-
gressen på en særlig kongreside på vores
ny portal dsr.dk. Og i kongresdagene vil
du også fra denne kongres dagligt kunne
læse nyheder på kredsens hjemmeside
og følge os midtjyder på kongres.
Et udfordrende forår er i fuld gang …
Anja LaursenKredsformand
LEDER
Vi sætter fokus på sygeplejefaglig kvalitet
3
Som sygeplejersker er vi nødt til at blive bedre til at synliggøre og konkretisere for vores omverden præcis hvilken forskel, høj sygepleje-faglig kvalitet gør.”
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg MIDTNYT
VIBORG/SKIVE OG OMEGN
12. april 2016Medlem af Etisk Råd, Edith Mark, holder
foredrag om etiske dilemmaer fra undfan
gelse til dødshjælp.
Pris: 50 kr.
Mønsted Kro, Holstebrovej 205,
8800 Viborg kl. 14.00-16.30.
Tilmelding senest 7. april 2016 tlf. 8688
0084, [email protected] eller
tlf. 8664 7332, [email protected]
TILBUD TIL SENIORERSom senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger:
HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN
31. marts 2016Syrien - en fortælling om mit fædrelandAnn Dahy, kredschef DSR, Kreds Midtjyl
land, om det danske missions hospital i
Nebek, arabere og en krig, som forandrede
verden. Herefter valg til Kontaktudvalget.
Arrangementet er gratis.
BUPL, Stationsvej 8, 7500 Holstebro
kl. 14.00-16.00.
30. maj 2016Ladywalk i AggerDe sorte huse, Aalumsvej, 7770 Agger
kl. 18.30-21.00.
Pris: Arrangementet er gratis for Senior
medlemmer af DSR i Kreds Midtjylland
Bemærk: Der er udlevering af trøjer
mellem 17.00 og 18.00.
Tilmelding senest hhv. 24. marts og
20. april 2016 til 9741 4345 eller
AARHUS OG OMEGN
5. april 2016 Som optakt til Sommerudflugten 2016
– der bl.a. går til Viborg Domkirke og
Søndermarkskirken – vil der blive fortalt
om egnen i og omkring Viborg.
31. maj 2016Sommerudflugt til Viborg og omegn.
Nærmere informationer følger.
Pris: 300 kr. 200 kr. i depositum ved
tilmelding og 100 kr. i bussen.
Foredrag foregår kl. 14.00-16.00 i
Klostercaféen, Klostergade 37, Aarhus C.
Til/afmelding 2398 1009 eller 8619 1708
senest fredag før mødet, dog 10 dage
før ved udflugt.
NYT FRA DIN KREDSBESTYRELSE
Vidste du, at du løbende kan holde dig ori
enteret om, hvad din kredsbestyrelse drøfter
og beslutter? Efter hvert møde udarbejdes
et nyhedsbrev, som du finder på den nye
midtjyske portal, hvis du i søgefeltet skriver:
kredsbestyrelse nyhedsbrev. Her finder du
desuden de interviews med kredsbestyrel
sesmedlemmer, der bliver offentliggjort efter
hvert møde.
Du kan også vælge at få nyhederne
sendt direkte til din mailboks. Det kræver
alene, at du, efter du er logget ind på porta
len, redigerer i Min profil og her krydser af,
at du gerne vil modtage nyheder fra Kreds
Midtjylland.
Kommende møderKredsbestyrelsen afholder ti ordinære besty
relsesmøder i løbet af et år. Og som noget
nyt suppleres disse møder af kvartalsvise
temamøder, hvor bestyrelsen dykker
særligt ned i særlige emner og
temaer. Årets første temamøde
afholdes 29. marts og lige
ledes som noget nyt på
to af kredsens arbejds
pladser – denne gang
Psykiatriens Hus og
Regionshospitalet i
Silkeborg. Mødets tema
bliver kredsens satsning
Du kan løbende følge bestyrelsens arbejde gennem interviews og nyhedsmail
på at indsamle og formidle gode sygepleje
faglige historier til ’læring og inspiration for
sygeplejerskekolleger og beslutningstagere’.
(Læs mere s. 19)
4
ØKOLOGISK SØLVGLANS OVER MEDLEMSHUSETFra tid til anden kan man høre glad fløjten
eller sang fra køkken og kantineområdet
i medlemshuset, hvor Jesper HyreJensen
dagligt boltrer sig som køkkenansvarlig
blandt økologiske produkter og fødevarer.
Og nu har Jesper endnu en grund til at fløjte
løs, da de midtjyske sygeplejerskers med
lemshus har modtaget sølvmærke i økologi
fra Økologisk Landsforening. Anerkendelsen
gives, når 60 90 procent af vægten af
de råvarer, som bruges i tilberedningen, er
økologiske.
Jesper har siden sin ansættelse netop
haft fokus på økologi, pålidelige leverandører,
velsmag og masser af grøntsager, så med
sølvmærket er ét af Jespers faglige mål i hus.
”I min madlavning er det vigtigt for mig
at tænke på naturen. Tænke i sundhed. Og
sundhed for mig er masser af grøntsager.
Samtidig prioriterer jeg at arbejde med rene
råvarer og stræber dermed efter at servere
mest mulig mad lavet fra bunden,” siger
Jesper HyreJensen.
BESØG PÅ DIN ARBEJDSPLADS?
”Det er af stor betydning, at vi som kredsbe
styrelse har en præcis fornemmelse af, hvad
der rører sig blandt sygeplejerskerne på
arbejdspladserne, og derfor har vi besluttet
en ny runde med besøg på arbejdspladser,”
siger kredsformand Anja Laursen.
Kredsen har kontaktet alle tillidsrepræ
sentanter og åbnet mulighed for besøg af
to medlemmer fra kredsbestyrelsen til en
snak om, hvad der rører sig på arbejdsplad
sen og i sygeplejerskers arbejdsliv. Foreløbig
er 9 besøg planlagt i april og maj måned.
Ønsker du og dine kolleger besøg på jeres
arbejdsplads enten 13., 18. og 25. april eller
17. maj, kan I kontakte chefsekretær Inge
Pedersen: midt[email protected] senest 31. marts.
Besøgene kan evt. planlægges til at
foregå i forbindelse med en pause. ”Hvis
der kan arrangeres et lokale og noget kaffe,
kommer kredsbestyrelsesmedlemmerne
med lidt sødt til kaffen,” siger Inge Pedersen.
Møderne vil være åbne for både medlem
mer, ikkemedlemmer og sygeplejefaglige
ledere. Hvis møderne af praktiske årsager
skal afvikles i lokaler, hvor der også er andre
faggrupper til stede, er det også i orden.
De tidligere arbejdspladsbesøg foregik i
2013, hvor i alt 29 arbejdspladser fik besøg.
Kredsbestyrelsen har planlagt at besøge arbejdspladser i foråret 2016
Køkkenansvarlig Jesper Hyre-Jensen modtager det økologiske sølvmærke på Food-Expo i Herning.
Kvalitet vægtes højt På FoodExpo i Herning i starten af marts
modtog Jesper og DSR, Kreds Midtjylland
hæder for arbejdet med at servere sund
og velsmagende økologisk mad til de
medlemmer, samarbejdspartnere, gæster
og ansatte, der færdes i huset.
”Vi har siden, vi flyttede ind i Medlems
huset, lagt stor vægt på, at forplejningen
skal være et væsentligt bidrag til alle, der
gæster og bruger huset,” siger kredschef
Ann Dahy. ”Duften af friskbagt brød, og
måltider fremstillet fra bunden af ærlige
råvarer gør det lidt bedre at holde pauser
og være klar i hovedet til næste opgave. Vi
er virkelig glade for og stolte over, at vores
køkken på meget kort tid har erhvervet et
sølvmærke i økologi. Det betyder jo også
lidt mindre kemikalier i vores jord, vores dyr
og vores drikkevand. Og for en gangs skyld
låner jeg med glæde et ord fra økonomi
styringsretorikken: det har været omkost
ningsneutralt!”
5
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
DANMARK
27-årige Gezal Osman er blandt syge-
plejerskerne, der sørger for kyndig syge-
pleje på Organkirurgisk Sengeafdeling
på hospitalet i Horsens. Her er hun i aktivitet
blandt en broget mængde patienter, som
gæster afdelingen med urologiske sygdomme
eller organlidelser, der kræver operation. Men
også terminale patienter tilbydes åbne ind-
læggelser på stuerne, hvor Gezal gør god brug
af sin brede sygeplejeuddannelse.
Hun modtog sygeplejeemblemet i 2015 fra
VIA i Silkeborg, og jobbet i Horsens er hendes
første som uddannet sygeplejerske.
Gezals navn indikerer, at hendes barndom
har budt på noget nær det diametralt mod-
satte af en typisk dansk barndom. Og ganske
rigtigt. Gezal er fra Afghanistan. Som 15årig
landede hun i Alken i Midtjylland i et land,
som på mange måder står i kontrast med lan-
det, hun er født i.
FlugtenGrundet faderens militære baggrund flyg-
tede familien fra Talebanstyret – en islamisk
fundamentalistisk politisk bevægelse, som
fra midten af 1990’erne kontrollerede store
dele af Afghanistan.
Gezal var 7 år og med på flugten fra hoved-
staden Kabul i Afghanistan var Gezals forældre
og hendes 11 år ældre storesøster. De boede
gennem en årrække i nabolandene Pakistan,
Iran og Aserbajdsjan, hvor søstrene fik mulig-
hed for at gå i skole. Men i 2003, da Gezal var 15
år, fik familien mulighed for at komme til Dan-
mark som kvoteflygtninge gennem FN.
"Vi blev taget utrolig godt imod af borgerne
i Alken. Vi oplevede kun venlige og imøde-
kommende danskere,” fortæller Gezal med
et stort smil. I Alken boede også sygeplejer-
ske Karin Fosdal. Hun skulle vise sig at få en
nøglerolle under Gezals uddannelse som
sygeplejerske.
TørklædetI fugleflugtslinje er der godt 5.000 kilometer
mellem hovedstaden Kabul i Afghanistan og
Alken i Midtjylland. Også rent mentalt kan
der være langt mellem et muslimsk og krigs-
hærget land med 32 millioner indbyggere
mod knap 5.7 millioner indbyggere i landet
mod nord, hvor nationalflagets hvide kors
på rød baggrund røber landets overvejende
kristne befolkning.
Religion fylder en stor del i Gezals liv, og
som sygeplejestuderende besluttede hun for
to år siden, efter at have studeret Koranen, at
bære tørklæde.
"Jeg tror på, at min gud – Allah – har været
med til at give mig det gode liv, jeg og min
familie har haft i Danmark. Det er jeg taknem-
VORES MIDT
NÅR VILJE BANER VEJEN
6
Sygeplejerske Gezal Osman har som afghansk flygtning haft en anderledes vej ind i sygeplejefaget.
ASERBAJDSJAN
DANMARK
melig for, så derfor bærer jeg tørklædet for at
ære den gud, jeg tror på. Det er vigtigt for mig
at understrege, at det er mit helt eget valg, og
at det er et bevidst valg, jeg har taget. Jeg ved,
at mange ser tørklædet som kvindeunder-
trykkende, men sådan ser jeg ikke på det. Jeg
er stadig den samme, som jeg var før, og for
mig har det alene været ensbetydende med
at gøre noget godt for mig selv,” fortæller den
unge sygeplejerske.
Gezal blev i 2011 gift med en mand, der lige-
ledes har afghanske rødder. Han accepterede,
at hun ønskede at bære tørklæde i det offent-
lige rum, men han advarede hende imod de
ulemper, han forudså det kunne medføre
– eksempelvis at valget ville besværliggøre
hendes arbejde som sygeplejerske.
Et svært valgDet viste sig, at Gezals bedre halvdel forudså
en reel problemstilling. I hvert fald blev Ge-
zal som nyuddannet tilbudt flere jobsamta-
ler. Men et job medførte det ikke.
”Jeg ved jo ikke, hvorfor jeg ikke fik et job,
men jeg havde på fornemmelsen, at det
måske skyldtes mit tørklæde. Derfor beslut-
tede jeg mig for at møde frem utildækket. Og
efter en jobsamtale fik jeg arbejdet i Horsens.
Det er jeg rigtig glad for. Jeg har en god afde-
lingssygeplejerske og nogle virkelig gode kol-
leger,” fortæller Gezal.
At Gezal har måttet gå på kompromis med
sin religiøse overbevisning, har hun fundet
ro med.
”Som muslim er det vigtigt at gøre noget
godt for samfundet. Derfor har det været
7
AFGHANISTAN
IRAN
PAKISTAN
VORES MIDT 8
vigtigt for mig at få et job. Hvorfor skulle
jeg holde mig tilbage og lade mig bremse
af, at jeg bærer tørklæde? Det tror jeg
også, min gud forstår,” siger hun og smiler.
Stor beslutningGezals afdelingssygeplejerske ved, at
Gezal er muslim og privat bærer tørklæde.
”Jeg ved, at min afdelingssygeplejerske
og arbejdsplads vil have det fint med,
hvis jeg også bærer tørklæde på arbejdet,
men for mig handler det om at være helt
parat. Det er en stor beslutning at bære
et så tydeligt religiøst symbol i sit daglige
arbejde, og jeg skal være klar at forholde
mig til de spørgsmål, tørklædet vil afføde
fra patienter, kolleger og pårørende,”
forklarer Gezal. Hun ved, hvad hun taler
om, for hun har båret tørklæde under en
praktik som sygeplejerskestuderende og
på egen krop oplevet det hav af spørgs-
mål, det medførte.
”For mig har det været vigtigt, at mine
kolleger lærer mig at kende som person og
som sygeplejerske, før de skal forholde sig
til min religion. Og med min historie håber
jeg, at arbejdsgivere kan minde sig selv om
at se personers faglighed og personlighed,
før de forholder sig til vedkommendes
eventuelle religion. Også så andre muslim-
ske kvinder med tørklæde ikke giver op,
hvis de oplever det er svært at få job.”
Det er Region Midtjyllands mål, at andelen af medarbejdere med anden etnisk baggrund skal afspejle det lokale arbejdsmarked og de enkelte fagområder.
Du finder Regionsrådets beslutninger vedrørende mangfoldighedsindsatsen i Midtjylland på rm.dk
MANGFOLDIGHED I REGION MIDTJYLLAND
gang på gang hjem, og så sad vi sammen og
gennemgik fysiologi, anatomi og skriftlige
opgaver, som var det, der udfordrede mig
mest under uddannelsen. Og jeg VILLE bare
ikke aflevere opgaver, jeg ikke selv var tilfreds
med, så jeg er meget taknemmelig for Karins
hjælp,” fortæller Gezal.
Men ikke kun Gezal har haft glæde af det
blomstrende venskab og faglige fællesskab.
”Det har været utrolig berigende for mig
at have været med i Gezals udvikling både
fagligt og sprogligt for så til slut at få lov til at
være med til hendes dimission i juni sidste år.
Jeg er både glad for og stolt over det, Gezal har
formået,” fortæller Karin.
Praktik var afgørendeUd over Karin har en anden vigtig kvinde i
Gezals liv haft betydning for hendes karriere-
vej – Gezals mor. Hun var hjertesyg gennem
Til gensidig glædeI Alken blev Gezal under starten af sin
uddannelse opfordret af en nabokone
til at tage kontakt til sygeplejerske Karin
Fosdal. De to har siden første møde kørt
fagligt og venskabeligt parløb.
”Karin var en fantastisk støtte for mig
under uddannelsen. Hun inviterede mig
Som troende muslim bærer Gezal Osman
tørklæde som privatperson.
Ø-LIV I MEDLEMSHUSETSygeplejerske Ellen Bye Jensen udstiller
motiver fra Fur i medlemshuset, og du kan
med et besøg i kredsens medlemshus få et
næsten ekspressionistisk indblik i landska
berne på Fur.
”Jeg bor, jeg lever, jeg maler på Fur, som er en lille fredfyldt bakkeknold midt i Lim-fjorden i det nordvestlige Jylland. Her har jeg har slået rod, og her løber jeg aldrig tør for inspiration og motiver til mine fremtidige malerier,” fortæller Ellen Bye Jensen.
Ø-motiverne kan du se i medlems huset indtil maj 2016. Læs mere om Ellen Bye Jensen og se eksempler på hendes oliemale-rier: www.ellenbyejensen.dk
MIDTNYT
Allerede nu kan du og din arbejdsplads gå i tænkeboks over, hvad der
giver jer arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø. Kredsen gentager nemlig
succesen fra 2015, hvor mange midtjyske arbejdspladser greb chancen
og delte en god idé, et foto eller en historie, der illustrerede og beskrev
de forhold, der sikrede netop dem et godt arbejdsmiljø. Ved at
medvirke deltager man
også denne gang i en
konkurrence om fire
købmandskurve – et
bidrag til arbejdsglæ
den fra DSR, Kreds
Midtjylland.
Fokus på dit arbejdsmiljøFormålet med denne form for
fokus på arbejdsmiljøet er at fejre
den internationale arbejdsmiljødag
den 28. april. Følg med på kredsens
hjem meside, hvor du kan læse mere om
betingelserne for konkurrencen.
KOM OG VÆR MED
Går du med en udstiller i maven?Kredsen har plads til nye udstillere, så har du kreative evner, kontakt [email protected] og hør nærmere, hvis du er interesseret.
BIDRAG TIL GLÆDEN PÅ DIN ARBEJDSPLADS
en stor del af sit liv, og kort efter ankomsten
til Danmark blev hun opereret. Hun var dog
stadig så mærket af sin tilstand, at Gezal og
hendes søster gennem mange år passede og
plejede hende.
"Vi har været vant til bl.a. at stå for maden
og hjælpe til med mange huslige pligter," for-
tæller Gezal om moderen, der gik bort i 2013,
tre år efter faderens død, som tog hårdt på
hende, beretter Gezal.
Omsorg og pleje har derfor været en natur-
lig del af Gezals liv, men det var for alvor først,
da hun under sin uddannelse på HHX var i en
kort praktik som sygeplejerske på hospitalet
i Silkeborg, at hun fik øjnene op for sygepleje-
uddannelsen.
”Det føltes bare rigtigt at gå den vej,” siger
hun og lyser op, inden hun uddyber:
”Det har altid betydet meget for mine
forældre, at min søster og jeg skulle have en
uddannelse, så de har virkelig bakket mig
op. Derfor har det også været vigtigt for mig
at gennemføre sygeplejeuddannelsen, også
selvom min mor undervejs blev tiltagende
dårligere og til sidst gik bort.”
TaknemmeligI det daglige arbejde på Organkirurgisk Sen-
geafdeling i Horsens sætter Gezal både den
helt grundlæggende men også instrumen-
telle sygepleje højt, som arbejdet kræver,
hun som sygeplejerske mestrer.
”Jeg holder meget af de opgaver, som mit
job byder mig. Vi har opgaver, der kræver
meget af vores faglighed, og det synes jeg er
spændende. Vores arbejde består af alt fra
at give medicin, hjælpe med personlig pleje
samt samarbejde med både pårørende og de
kommunale instanser om udskrivelse, og det
udfordrer min faglighed på forskellige måder.
Samtidig har jeg det rigtigt godt med at gøre
noget godt for andre mennesker, så jeg er glad
og taknemmelig over, hvor jeg er i mit liv lige
nu,” slutter Gezal.
9
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg MIDTNYT
I dagene 9.12. maj 2016 vil den midtjyske
kredsbestyrelse være på arbejde i Tivoli
Congress Center i København. I fire dage
samles de med de øvrige kongresdelege
rede for at drøfte retningen for DSRs arbejde
de kommende to år.
”Vi ser frem til givende diskussioner,
som kan bringe vores indsats for sygeple
jerskerne i Danmark videre på de bedst
tænkelige måder,” siger kredsformand Anja
MIDTJYDER PÅ DSR-KONGRES
Også til denne kongres vil Kreds Midtjyl
land tilbyde medlemmer at deltage. ”Vi
mærker stor interesse fra tillids og arbejds
miljørepræsentanters side for at deltage,”
siger kredsformand Anja Laursen. ”Det er
virkelig dejligt, for det vidner om, at det i
det daglige arbejde er vigtigt at have tæt
kendskab til, hvad der rører sig i hele DSR.”
Udover at organisationsvalgte kan
deltage som gæster, har kredsbestyrelsen
besluttet, at også medlemmer, der ikke
har tillidshverv, kan opleve kongressen
som gæster. Det kan man søge om ved at
tilmelde sig via kredsens aktivitetskalender
på dsr.dk/midtjylland senest 27. april 2016.
For medlemmer dækker kredsen
billigste offentlige transport til og fra
kongressen.
VIL DU MED PÅ KONGRES?
Laursen. ”Kredsbestyrelsen er i fuld gang
med diskussionerne af debatoplægget til
kongressen ’Et bæredygtigt sundhedsvæ
sen’, ligesom vi arbejder med midtjyske
kongresforslag.”
Et bæredygtigt sundhedsvæsenI tilknytningen til kongressens tema ’Et
bæredygtigt sundhedsvæsen’ vil der blive
der lagt op til debat om, hvordan DSR som
stærkt fagligt fælleskab kan være med til at
udstikke kursen for et mere holdbart indret
tet sundhedsvæsen med fokus på kvalitet
og høj faglighed omkring patienten, et godt
arbejdsmiljø og vilkår for syge plejersker.
I oplægget til kongressen er der formule
ret tre områder, som særligt skal diskuteres:
ledelse og organisering, sygeplejerskers
kompetencer og udvikling – og et stærkt
fagligt fællesskab.
Følg bestyrelsens arbejdeDen midtjyske kredsbestyrelse samles til et
særligt kongresseminar den 2.3 maj 2016
for at gennemgå alle kongresforslag og
forberede kredsens indlæg i debatterne og
indsatsen i alle kongresdagene.
Som ved tidligere kongresser deltager
kredsens kommunikationsteam også i
kongressen, så det bliver muligt via kred
sens hjemmeside løbende gennem daglig
omtale at følge midtjyderne på kongres.
10
”For mig som hjemmesygeplejerske var det
både spændende, rørende og relevant at
deltage.” Sådan siger hjemmesygeplejerske
Rikke Brønnum fra Område Syd i Randers
Kommune. Hun deltog sammen med kol
leger i arrangementet i Kino Randers med
filmen ’Jeg er stadig Alice’ om en universi
tetsprofessor, der bliver ramt af Alzheimers.
Forud for filmen var der oplæg i salen af
Poul Jensen, der fortalte om sine oplevelser
som pårørende til en Alzheimersramt hustru.
”Oplægget var næsten mere rørende
end selve filmen,” fortæller Rikke, der havde
debut som biografgænger til kredsens
særlige forestillinger.
Omkring 600 medlemmer har delta
get i forårets arrangementer med film og
oplæg om demens i fire midtjyske biografer.
Biograferne i Randers og Struer var nye
tilbud denne gang sammen med biografer
i Aarhus og Silkeborg, idet kredsen løbende
arbejder på geografisk spredning af med
lemstilbud.
Godt at dele med kolleger”Jeg synes, det var en stor oplevelse at
deltage i arrangementet. Faktisk har jeg set
filmen én gang tidligere, og den rørte mig på
en helt speciel måde, så jeg ville gerne dele
oplevelsen med kolleger, da chancen opstod.
Og indholdet i filmen kredser jo om Alzhei
mers og demens, som vi i hjemmesygeplejen
også er i berøring med,” fortæller Rikke. Hun
fremhæver det positive i, at biografforestil
lingerne kombinerer socialt samvær med
refleksion og indspark til sygeplejefaget.
I BIFFEN MED KOLLEGEROmkring 600 midtjyske medlemmer har deltaget i forårets arrangementer med film og oplæg om demens.
”Faktisk skulle vi som kolleger have
været ude og spise sammen inden
biografforestillingen, men det måtte vi
desværre droppe, da flere kolleger på
dagen måtte melde fra,” fortæller Rikke.
Hun håber, at kredsen fortsætter med at
tilbyde fagligt relevante film, så hun og kol
legerne får en ny chance for en hyggelig
aften sammen.
Flere end 2000 biograftilmeldinger har
DSR, Kreds Midtjylland nu rundet, siden
kredsen i 2014 begyndte at tilbyde gratis
biografforestillinger for midtjyske medlem
mer. Fem forskellige film har indtil videre
været vist på lærreder i et bredt udvalg af
midtjyske biografer. Kredsen planlægger
nye tilbud til efteråret.
11
Rikke Brønnum (fra venstre), Bitten Korshøj og Dorthe Haskaj fra hjemmesygeplejen, Randers
Kommune, Område Syd klar til medlemsarrangement med film
og oplæg i Randers Kino.
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SUNDHEDSPLEJE PÅ TVÆRS 12
Projektsundhedsplejerske Tine
Pilgaard skal det kommende år
fungere som bindeled for fami
lier med moderat tidligt fødte
børn i Viborg i overgangen mel
lem hospital og hjem.
FForskning viser, at forældre til moderat
tidligt fødte ofte kan føle sig utrygge, da
børnenes signaler er sværere at aflæse
og handle på end børn født til tiden.
Desuden bekymrer forældrene sig ofte mere
om barnets udvikling både på kort og længere
sigt.”
Sådan forklarer projektsygeplejerske Tine
Pilgaard om baggrunden for projekt ”Sund-
hedspleje på tværs”, der er et nyt tværsekto-
rielt samarbejde mellem Sundhedsplejen i
Viborg Kommune, Afsnit for nyfødte (neona-
thalafsnittet) og Afsnit for Kvindesygdomme
og barslende, Regionshospitalet Viborg.
”Forældrene føler sig alene med ansvaret,
og de savner sparring fra fagpersoner med
særlig viden om de udfordringer, barnet kan
få.”
Bindeled mellem hospital og hjemProjektet har været længe forberedt og ønsket,
og nu har en større bevilling fra Trygfonden
gjort det muligt at iværksætte et foreløbig
etårigt forløb. Alle familier med moderat tidligt
SUNDHEDS- PLEJE PÅ TVÆRS
Tvillingerne Sofia og Malthe kom til verden pludseligt og
8 uger før termin. Som ’moderat tidligt fødte’ er de del af den
gruppe børnefamilier i Viborg, der fremover får et særligt
tilbud om ’Sundhedspleje på tværs’.
13
”DET VAR LIDT OVERVÆLDENDE”
fødte børn (født i uge 32-37) i Viborg Kom-
mune vil derfor få tilbudt at indgå i ”Sund-
hedspleje på tværs”.
Tine Pilgaard er fra 1. februar 2016 ansat
som projektsundhedsplejerske i en delestil-
ling tilknyttet både den kommunale sund-
hedspleje og regionshospitalet.
”Jeg skal fungere som bindeled for famili-
erne i overgangen imellem hospital og eget
hjem,” fortæller Tine. Konkret betyder det,
hun følger familierne ved at deltage i indlæg-
gelsessamtaler, have løbende kontakt med
familierne under indlæggelsen og deltage i
planlægningen af udskrivelsen. De familier,
som tilbydes tidligt hjemmeophold, får besøg
af hende i hjemmet. Efter udskrivelsen skal
hun følge familien i eget hjem som familiens
sundhedsplejerske. Statistisk set vil der blive
tale om ca. 30 familier. Tine skal som del af
projektet sammen med projektleder Lene
Birkner Nielsen desuden interviewe fire
familier, der deltager i projektet, og fire fra en
kontrolgruppe uden for projektet.
”Hele indsatsen vil selvfølgelig foregå i tæt
samarbejde med det personale, der i øvrigt
er omkring familierne,” understreger Tine.
Gundigt afsæt – og fremtidsønskerTine Pilgaard har som de øvrige i projektgrup-
pen arbejdet ihærdigt for at få projektet i
gang. Hun har 16 års erfaring som neonatalsy-
geplejerske og har været med-initiativtager til
afdelingens ’tidligt hjemmeophold’ for tidligt
fødte børn, ligesom hun har været med til
at udvikle og afvikle forældrecafé. Hun har
gennemført kommunikationsuddannelsen
’Den professionelle samtale’, og i januar 2016
færdiggjorde hun uddannelsen som sund-
hedsplejerske.
”Vi har store forventninger til projektet og
tror, vi kan imødekomme et behov hos både
forældre og børn,” siger hun. ”Vi glæder os til
at komme i gang med samarbejdet med fami-
lierne og til at udvikle samarbejdet med alle
involverede personalegrupper.”
Da Tanja Louise Duncker Lihn og
Kristian Sand Lihn tog fra bopæ-
len i SønderRind til hospitalet i
Viborg en kold novemberdag
sidste år, var det alene, fordi en jorde-
moder vurderede, at Tanja måske var
ved at udvikle en blærebetændelse og
derfor skulle testes. Men inden der var
gået et halvt døgn havde Tanja født de
ventede tvillinger: Sofia og Malthe.
Sofia kom gennem en almindelig
Kristian og Tanja Lihn med tvillingerne Sofia og Malthe (forrest).
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SUNDHEDSPLEJE PÅ TVÆRS 14
fødsel til verden først; Malthes ankomst
var som en sædefødsel noget vanskeligere.
Sunde og raske var de - og vejede henholds-
vist 1690 og 1915 gram.
Personalet gav tryghedFødt 8 uger for tidligt var Sofia og Malthe i
fagsprog ’moderat tidligt fødte’ og blev derfor
sammen med Tanja indlagt på Afsnit for
nyfødte (neonathalafsnittet) på Regionsho-
spitalet, Viborg.
”I første omgang var det en stor og glæde-
lig overraskelse for os i maj sidste år at få at
vide, vi ventede tvillinger,” fortæller Kristian.
”Vi valgte ikke at få noget at vide om deres
køn og blev ekstra glade, da vi fik både en
dreng og en pige. Men det hele var da lidt
overvældende.”
Som nybagte forældre har de alene ros og
anerkendelse i forhold til forløbet på hospi-
talet.
”Det var en stor tryghed at have så dygtigt
personale omkring os,” siger Tanja. ”I begyn-
delsen skulle børnene jo overvåges hele
tiden i åben kuvøse, og for os var der meget,
der skulle læres: først at sondemade og så
skulle jeg gradvist i gang med amningen. Og
så var der jo også lige bleskift og at lære at
bade dem.”
Amningen fik Tanja efterhånden styr på
og sågar som synkronamning. Da DSR midt
er på besøg hjemme hos familien ca. to en
halv måned efter fødslen er det tydeligt,
hvordan børnene – og forældrene – trives.
Og Sofia vejer da 3710 gram, Malthe 4310
gram.
Den røde snor fulgte ikke medUnder opholdet på neonathal-afsnittet
tilbragte familien en tid i eget familierum, og
midt i december kom de på tidligt hjemmeop-
hold med kontrol på hospitalet to gangen om
ugen. 8. januar 2016 blev de udskrevet – ca. en
uge tidligere end den oprindelige termin.
”Det var SÅ dejligt endelig at komme hjem
i egne omgivelser og i gang med at få en
hverdag til at fungere,” siger Kristian. ”Men
vi var godt nok trætte; de skulle jo have mad
hver tredje time – 24-7.” Efter barselsorlov og
juleferie måtte han samtidig i gang med sit
daglige arbejde som tømrer.
”Jeg nød især roen,” fortæller Tanja. ”Men
jeg skulle så også i dagtimerne klare alt selv
– den røde snor følger jo ikke med hjem.”
En god begyndelseKristian og Tanja fremhæver, hvor meget
de kyndige sygeplejersker betød for dem
under opholdet. ”Vi lærte sygeplejerskerne
rigtig godt at kende; alle var så hjælp-
somme og dygtige til at lære os op, så vi
følte os trygge, da vi skulle hjem.”
Også sundhedsplejerskens indsats er
de glade for. ”Vi blev kontaktet allerede på
hospitalet, og siden har Dorthe Wieder-
holdt holdt godt øje med børnene og givet
os mange gode råd undervejs. Og ikke
mindst lært os at slappe af i forhold til, at de
vokser godt og trives.”
Efter hjemkomsten har Kristian produ-
ceret en 18 minutters video om hele forlø-
bet og opholdet på hospitalet – som en tak
til personalet.
Familien Lihn indgår nu som en del af
den kontrolgruppe, der skal interviewes
til projekt ”Sundhedspleje på tværs” – et
projekt med fokus på tværsektorielt sam-
arbejde i Viborg, der skal styrke forældre til
moderat tidligt fødte børn i overgangen fra
hospital til eget hjem.
Nyfødte Sofia (tv) og Malthe – og to en halv måned senere ...
15
På oversygeplejeske Maria Brinck
Krogs kontor er stemningen intens og
løftet. Rundt om bordet er projekt-
gruppen bag ’Sundhedspleje på tværs’
samlet. Det et-årige projekt er med afsæt i en
bevilling fra Trygfonden netop skudt i gang.
”Vi er overbeviste om, vi kan lære rigtig
meget af hinandens tilgange og dagsord-
ner, når det gælder om at give de moderat
tidligt fødte børn og deres familier den bedst
tænke lig start på livet – og styrke forældrene
optimalt i overgangen fra hospital til eget
hjem,” siger Karen Stenstrup, ledende sund-
hedsplejerske i Viborg Kommune.
”Vi har oparbejdet særlig viden i hver vores
sektor: i den kommunale sundhedspleje har
vi fokus på sundhedsfremme i forhold til
raske børn, på hospitalet er man eksperter på
syge børns behov, men når vi lægger vores
viden sammen, kan vores indsats og alle løf-
tes i det faglige niveau,” understreger hun.
Ud af gråzonenProjektleder Lene Birkner Nielsen, klinisk
sygeplejespecialist, Børn og Unge Hospitals-
enheden Midt forklarer, at en tilskyndelse
til projektet var den opdagelse, at gruppen
af moderat tidligt fødte (uge 32-37) havde et
større behov for støtte end forventet.
Dette blev klart i forbindelse med den
forrige sundhedsaftales fokus på de mest
sårbare tidligt fødte (før uge 32).
”De ekstremt tidligt fødte børn får særlig
opmærksomhed, men moderat tidligt fødte
børn, der udgør 90 % af alle tidligt fødte,
befinder sig i en gråzone, og det er dem
’Sundhedspleje på tværs’ vil tilgodese, ”uddy-
ber Lene. Projekttilbuddet er afgrænset til
børn født 3-8 uger for tidligt.
Perspektiver på længere sigtOversygeplejerske Maria Brinck Krog ser
mange perspektiver i projektet:
”Giver projektet belæg for en særlig ind-
sats, er det tanken at brede tilbuddet ud til at
gælde alle familier med moderat tidligt fødte
også i Skive og Silkeborg kommuner, som
vores afsnit som del af Hospitalsenheden
Midt dækker.” Hun ser også projektsund-
hedsplejerskens delte ansættelse mellem
kommune og region som et muligt fortsat
samarbejde og understreger:
VI KAN LÆRE AF HINANDENLedende sundhedsplejerske i Viborg Kommune, Karen Stenstrup, og oversygeplejerske Maria
Brinck Krog, Børn og Unge Hospitalsenheden Midt, ser mange perspektiver i det fælles nye projekt
’Sundhedspleje på tværs’.
”Hvem ved: Måske kan vores erfaringer
blive til glæde for moderat tidligt fødte over
hele landet og ’Sundhedspleje på tværs’
udvikles til et generelt tilbud.”
• Moderat tidligt fødte er børn født 3-8 uger før termin.
• ’Sundhedspleje på tværs’ er et 1-årigt projekt i tværsektorielt sam-arbejde mellem Sundhedsplejen i Viborg Kommune, Afsnit for nyfødte (neonathalafsnittet) og Afsnit for Kvindesygdomme og barslende, Regionshospitalet Viborg.
• En projektsygeplejerske ansat i en delestil ling mellem kommune og re-gion skal være bindeled for familier med moderat tidligt fødte i overgan-gen mellem hospital og hjem.
SUNDHEDSPLEJE PÅ TVÆRS
Projektgruppen bag ”Sundhedspleje på tværs” består af: (Bagest fra v.) Oversygeplejerske Maria Brinck Krog, Børn og Unge HE Midt, ledende sundhedsplejerske i Viborg Kommune, Karen Stenstrup, projektsundhedsplejerske Tine Pilgaard og faglig koordinator Jette Bering, Sundhedsplejen Viborg Kommune. (Forrest fra v.) Projektleder Lene Birkner Nielsen, klinisk sygeplejespecialist, afdelingssygeplejerske Karin Hallum, Afsnit for nyfødte HE Midt, og Lise Eiskær, afdelings-sygeplejerske Patienthotellet HE Midt.
16
En god sygeplejefaglig
historie fra MIN ARBEJDPLADS
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MENINGER I MIDT
Midtjyske sygeplejersker besluttede på generalforsamlingen
27. oktober 2015 debatoplægget ”Sammenhold, sparerunder og
syge plejefaglige historier”. Kredsen har derfor fokus på gode sygeplejefaglige historier, der kan ”være til inspiration og læring for sygeplejerskekolleger
og beslutningstagere”.
Du kan fortælle fra DIN arbejdsplads på kredsens hjemmeside
dsr.dk/kredse/midtjylland/fag/bidrag. Efter 1. maj 2016 trækkes lod mellem alle bidrag om tre købmandskurve
til tre arbejdspladser.
Rent fagligt har min arbejdsplads været omfattet af projekt: ’Sikker Psykiatri,’ og hos os har vi haft fokus på at nedbringe tvang. Vi har eksempelvis alle været på kursus i deeskalering, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil gøre en positiv forskel hos os. Deeskalering er en proces, vi som personale kan benytte i akutte, tilspidsede situationer, hvor patienten understøttes i at falde til ro gen-nem kommunikative teknikker, og hvor personalet fokuserer på at have kontrol over situationen og ikke patienten. Teknikkerne styrker vores faglighed, og vi nåede det mål, som vi satte os for nedbringelse af tvang i
2015, hvilket naturligvis er positivt for både personale og patienter.
Overordnet set er jeg optaget af kommunikation. Vi er en sektor under pres med mange forandrin-ger, og derfor arbejder jeg på, at vi får fokus på
en anerkendende og respektfuld kommuni-kation mellem hinanden på alle niveauer. Selvom vi er meget forskellige mennesker,
skal vi huske på, at vi er fælles om at løse den samme opgave. Det er tyde-ligt, at vi lykkes bedst dér, hvor vores
kommunikation er god.”
Mette Nielsen, tillidsrepræ-sentant, O1, Regions-psykiatrien Horsens
16
17
Vi har været igennem en periode med fusion mellem vores to ortopædkirurgiske afdelinger, der begge hænger sammen med ambulatoriet og patienthotellet.
Det udfordrer selvfølgelig fagligheden, og det har været en intention, at vi skulle bevare det gode psykiske arbejdsmiljø og højne den sociale kapital. Medarbejdere har kunnet komme med deres bekymringer undervejs, som så løbende er blevet samlet op under særlige tema-dage og fusionsmøder. Vi har som medarbejdere dermed været med i processen inden selve fusionen; vi har med andre ord forsøgt at være på forkant.
Gennem fokus på kommunikation har vi arbejdet på at give plads til hinanden og at anerkende forskel-
lighed som en styrke. Det har bl.a. drejet sig om at give konstruktiv feedback, men også at turde tage
konflikter undervejs, som vi så på personalemøder har samlet op på.
Vi har forskellig holdninger pga. forskel-lige arbejdsgange og plejeformer. Nu er vi så langt, vi tør anerkende forskelligheder
og undre os over hinanden. Det giver videndeling og faglig udvikling – løfter
os i flok.”
Mette Nielsen, arbejdsmiljø-repræsentant, Ortopæd-kirurgisk afdeling/
ambulatoriet, Regions-hospitalet Silkeborg
Sidste forår gennemførte vi et projekt på afdelingen, hvor vi undersøgte patienters oplevelse af at være indlagt til operation og den patientkontakt, vi tilbyder. Vi havde en ide om, hvad der betød noget for patienternes oplevelse fx ventetid, støj mm, men reelt vidste vi det jo ikke.
Det viste sig, at de fysiske forhold betød meget lidt i sig selv; her var det afgørende, om patienterne fik en forklaring på forholdene. Det altafgørende viste sig derimod at være, om patienterne oplevede nærvæ-rende og imødekommende kontakt.
Undersøgelsen har ikke medført ændringer i forhold til fx retningslinier, men har skærpet vores opmærk-
somhed mod betydningen af kontakten med hver enkelt patient, så vi ikke fløjter afsted med det pri-
mære mål at afvikle dagens opgaver. Effektivitet er i dagens sundhedsvæsen næsten blevet et
kvalitetsmål i sig selv, men undersøgelsen viste os, at det egentlige kvalitetsmål for
patienterne langt mere drejer sig om, at vi møder dem som mennesker, der
skal igennem en given proces med behandling og pleje.”
Helene Weng Olesen, tillids-repræsentant, Anæstesi
Opvågning, , Regions-hospitalet Randers
17
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg FAGNYT 18
I løbet af sidste år og foråret har kreds
formand Anja Laursen sammen med en
kredsnæstformand og en af kredsens
fagpolitiske konsulenter banket på døren
til møder med borgmestre og forvaltnings
chefer i 11 kommuner i Region Midtjylland.
”Vi har gennemført en runde med
besøg i kommunerne, fordi vi tror på,
at dialog med beslutningstagere giver
mening i forhold til at sætte sygeplejens
udvikling i det nære sundhedsvæsen på
dagsordenen,” siger Anja Laursen.
Kredsen har besøgt Horsens, Ikast
Brande, Lemvig, Norddjurs, Syddjurs,
Silkeborg, Randers, Skive, Samsø, Holstebro
og Aarhus. I 2014 besøgte kredsen også tre
af disse kommuner samt RingkøbingSkjern.
Sygepleje på dagsordenen”I vores drøftelser med politikere og embeds mænd er temaerne de samme alle steder: opgaverne i det nære sund-hedsvæsen, herunder lighed i sundhed, faglig kvalitet og ikke mindst ressourcerne hertil,” fortæller Anja Laursen. ”Og så har vi været interesseret i at blive klogere på, hvad der optager borgmestrene.
Vi sætter også fokus på de lokale bud
getter, og trods presset på kommunernes
ressourcer, fastholder vi, at det KAN svare
sig at ansætte sygeplejersker.
Løn og ansættelsesvilkår er naturligvis
også oplagte emner, vi drøfter i tillæg til
budgetterne, ligesom vi peger på, at ud
dannelse og kompetenceudvikling SKAL
kommunerne tage alvorligt.”
Anja Laursen understeger, at dialoger
ne vil fortsætte. ”Alle kommuner har været
meget imødekommende – og inviteret os
på genbesøg i 2016.”
Kredsen er nu i færd med at planlægge,
hvorledes der skal følges op på besøgene.
I DIALOG MED MIDTJYSKE BORGMESTRE
Billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst,Kredsen har besøgt 12 kommuner og talt sygeplejens sag.
Kredsformand Anja Laursen og kredsnæstformand Susanne Lindberg på vej til dialogmøde med Randers Kommune.
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg FAGNYT 19
I forlængelse af debatoplægget ”Sammenhold, sparerunder og sygepleje
faglige historier,” der blev vedtaget på generalforsamlingen i efteråret 2015,
sætter kredsen fokus på gode sygeplejefaglige historier, der kan være til
’inspiration og læring for sygeplejerskekolleger og beslutningstagere’.
”Vi vil med indsamling og formidling af de gode sygeplejefaglige histo
rier fra arbejdspladserne være med til at udbygge de argumenter, vi har
for sygeplejens sag,” siger kredsformand Anja Laursen.
”Det er netop beretningerne fra hverdagen om sygeplejens betydning,
der gør indtryk på de beslutningstagere og arbejdsgivere, der jo sætter
rammen for udøvelsen af faget. Og så har historiefor
tælling også stor betydning for, at vi sygeplejersker
kan inspirere hinanden på tværs af arbejdspladser
og sektorer i forhold til at udvikle faget.”
Indsamlingen blev lanceret for tillids og
arbejdsmiljørepræsentanter på Kreds Midt Træf i
januar 2016, og nu er der oprettet en særlig tema
side på kredsens nye hjemmeside, hvor bidragene
kan indsendes: dsr.dk/midtjyllandd/fag/bidrag. Her
finder du også et opslag om initiativet, der kan deles
eller printes og hænges op på arbejdspladsen.
FORTÆL EN GOD SYGE- PLEJEFAGLIG HISTORIE FRA DIN ARBEJDSPLADS
Hvordan kan du bidrage?
FÅ RÅD OG VEJLEDNING AF NYANSATTE KONSULENTERI DSR, Kreds Midtjylland er kredsens faglige
konsulenter opdelt i to teams, der varetager
medlemmers interesser i hhv. den vestlige
og østlige del af kredsen. Fra starten af 2016
har begge teams fået tilgang af en ny faglig
konsulent.
Helene Firouzian blev i 2015 ansat i et
vikariat i team MidtVest og fra 1. januar 2016
fastansat til at varetage medlemshenven
delser fra sygeplejersker ansat i Hospitals
enheden Vest, Silkeborg Kommune, landets
læbeganespalte konsulenter samt ansatte
i administrative stillinger i regionshusene i
Holstebro og Viborg. Forud for sin ansættel
se i kredsen var Helene ansat som patientvej
leder i Region Syddanmark.
Fra FTR-suppleant til faglig konsulentJane Knudstrup har siden årsskiftet været
tilknyttet team MidtØst. Jane har ansvaret
for at rådgive medlemmer fra Regions
hospitalet Randers og Akutklinikken i Grenaa.
Derudover vejleder hun sygeplejersker
ansat i Randers, Horsens eller Norddjurs
Kommune eller på én af kredsens hospices.
Tidligere arbejdede Jane som FTRsuppleant
på Aarhus Universitetshospital.
Du kan bidrage via kredsens hjemmeside – og deltage i lodtrækning om en købmandskurv til din arbejdsplads
På kredsens hjemmeside er der oprettet en særlig temaside dsr.dk/midtjyl
land/fag/bidrag. Her kan du bidrage med en sygeplejefaglig historie fra
DIN arbejdsplads.
Du kan fx give jeres bud på, hvad der er det væsentligste, der er sket
i sygeplejen for dig og dine kolleger den seneste tid. Du kan berette om
projekter, initiativer eller nye samarbejder, der har løftet jeres faglighed. Du
kan også fortælle om pres på jeres faglighed, og hvordan I arbejder med
at løse dén udfordring i dagligdagen.
Skriv jeres historie senest 1. maj. Så deltager I i lodtrækningen om tre
købmandskurve til tre af de arbejdspladser, der har bidraget. Vinderne får
direkte besked medio maj.
Faglige konsulenter
Jane Knudstrup
(tv) og Helene
Firouzian.
LÆS 3 MIDTJYSKE HISTORIERLæs tre midtjyske syge
plejerskers sygeplejefag
lige historier fra deres
arbejdspladser s. 16.
20
Siden nu 76årige pensionerede
sygeplejerske Else Gøbel i
2002 takkede farvel som leder
på plejecenteret Beringshaven
i Holstebro og gik på efterløn,
har hun levet et aktivt seniorliv.
At deltage i Aflastnings og vågetjenestens
arbejde i Stuer, hvor hun bor, er et af
gøremålene.
Mening i livet”Det var en stor omvæltning at holde op
med at arbejde. Pludselig var der ingen, der
ventede på mig og det, jeg kan,” fortæller
Else Gøbel. ”Jeg er glad for at læse og glad
for haven, men faktisk kedede jeg mig lidt
og savnede at kunne være med i noget, der
gav mening – ikke mindst for andre.”
Det ændrede sig, da en anden pensio
neret sygeplejerske inviterede hende med
til et informationsmøde om den dengang
nydannede Aflastningstjeneste. ”Jeg
meldte mig med det samme,” fortæller
Else, der har været aktiv lige siden.
Aflastningstjenesten blev oprettet i 2002
under Menighedsplejen ved kirker i Struer
på initiativ af sygeplejerske Jette Forbech i
tæt samarbejde med kommunen. Formålet
er at aflaste pårørende, som passer alvorligt
syge i hjemmet. I 2009 blev Vågekorpset
oprettet som et supplement, hvor de frivil
lige kvinder med erfaring i omsorg og sam
vær tilbyder at tage ud i eget hjem eller på
plejehjem for at støtte de døende og deres
pårørende. I dag er de 12 aktive i tjenesten,
heraf fem sygeplejersker.
Tilbyder trøst i ensomheden”Jeg er oftest ude som vågekone, for jeg
vil helst bidrage i kortere, akutte forløb,”
fortæller Else.
”Det er min oplevelse, at vi med vores
faglige baggrund kan tilbyde de døende
fred og trøst i den ensomhed, det er at dø.
For de pårørende er der nok lidt et åg, der
lettes, når vi kommer.”
Else understreger, at der ikke er tale om
at gå fagpersoner i bedene, men at udvise
en hjælpsomhed, hvor der er behov for
det.
”Jeg synes, at det at vi som mennesker
tager os af hinanden, er avlet væk med
den stigende individualisering. Så her
har den frivillige indsats en vigtig rolle at
spille.”
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen20 ØJEBLIKKE
2121
Else Gøbel på besøg med
Aflastnings-tjenesten hos
Bente Poulsen og hendes mand Villy.
Bente er halv-sidet lammet.
"Jeg vil stadig gerne gøre gavn."
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MIN VEJ I FAGET
For konsultationssygeplejerske MayBritt Stage har ønsket om øget selvstændighed vist sig som den røde tråd gennem et aktivt arbejdsliv.
D ykker man ned i 54årige May-Britt
Stages CV, vil man bl.a. finde ansættel-
ser i psykiatrien, i hjemmesygeplejen,
som afdelingssygeplejerske på et forsorgs-
hjem og siden 2009 som konsultations-
sygeplejerske i Holstebro. Tiden i hjemme-
sygeplejen tilmed krydret med flere år som
fællestillidsrepræsentant. En kasket der dog
til sidst blev for tung at bære, da May-Britt ikke
længere kunne forsvare de tiltagende bespa-
relser og omstruktureringer på området.
”Jeg kunne ikke længere stå inde for de
beslutninger, der blev taget. Det skyldes nok
min retfærdighedssans. Jeg er ældst i en
søskendeflok, og jeg kan måske også derfor
hverken please, lyve eller holde mund. Til sidst
blev det simpelthen for meget,” forklarer hun.
En matros i vejen”Jeg havde måske i virkeligheden en helt naiv
tilgang til sygeplejefaget, da jeg søgte ind. Mit
ønske var at hjælpe andre mennesker. Gerne
i udlandet. Men så kom der en matros i vejen,”
griner May-Britt Stage med tanke på matro-
sen Per, der siden blev ægtemanden Per. De
mødtes, da May-Britt læste på sygeplejesko-
len i Herning, blev kærester og har nu to døtre
og to børnebørn sammen.
Gennem tiden på sygeplejeskolen fik May-
Britt dog et mere nuanceret billede af, hvor
sygeplejen kunne drive hende hen. En rejse,
der slutteligt har ført hende til hjertet af Hol-
stebro, hvor hun nu arbejder som konsultati-
onssygeplejerske hos en praktiserende læge.
Spirende selvstændighedListen over May-Britt Stage arbejdsopgaver
i klinikken er alenlang. ’Sårpleje’, ’vaccina-
SELVSTÆNDIGHEDEN TILTALER MIG
tioner’, ’operationsassistance’, ’børneunder-
søgelser’, ’blodprøvetagning’ og ’sundheds-
fremme- og forebyggelsessamtaler’ står bl.a.
opført. Hver onsdag er hun udekørende
sygeplejerske blandt de patienter, der ikke
selv kan komme på klinikken. Konsultatio-
ner med kronikere fylder en stor del af kli-
nikdagene, der kan tælle op til 30 patienter
på én dag.
”Hvis jeg eksempelvis oplever en diabeti-
ker, der ikke selv tager ansvar for sit liv og sin
behandling, så er jeg ikke sen til at fortælle
ham, hvad det kan få af konsekvenser. Det
er vigtigt for mig, at patienterne selv tager
ansvar for deres sygdom, og derfor er min
opgave at orientere om sygdommen og even-
tuelt følgesygdomme. Derfor skal patienten
også selv være med til at sige, hvad målet for
22
På May-Britt Stages klinikkontor i Holstebro er det muligt for kon-sultationssyge plejersken at varetage en bred vifte sygeplejeopgaver.
Konsultationssygepleje i fremtidenBlandt mange emner drøfter sygeplejer-
skerne også fremtiden for konsultationssy-
geplejen.
”Der er ingen tvivl om, at mange læger
skeler til bundlinjen, når de ser på perso-
nalesammensætningen i en klinik. Nogle
klinikker forsøger at rekruttere social- og
sundhedsassistenter, og det er en udvikling,
vi ikke billiger, da vi mener, vi som uddannet
faggruppe har et andet overblik og en uddan-
nelse, der ser på det hele menneske. Vi er
uddannet til at varetage komplekse problem-
stillinger hos vores patienter, og selvom vi har
tæt samarbejde med klinikkens læge, så træf-
fer vi ofte selvstændige beslutninger efter
generelle anvisninger fra lægen. Dette giver
det bedste grundlag for at yde den bedste
sygepleje til de patienter, vi har at gøre med,”
mener May-Britt, der senere på året kan fejre
sit 30års jubilæum som sygeplejerske.
slået an til en organisatorisk karrierevej sup-
plerende det daglige arbejde.
I 1995 var hun ansat i hjemmeplejen i
Holstebro Kommune og blev i forlængelse
af sikkerhedsrepræsentantjobbet også
psykisk førstehjælper for sine kolleger. Siden
tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsen-
tant for kommunens sygeplejersker i årene
2001-2006.
”Det er i sandhed at balancere på et
knivsæg, når man er fællestillidsrepræ-
sentant. Man skal være loyal over for både
sin ledelse og sine kolleger. Og for mig har
det været vigtigt at have mig selv med hele
vejen. Da jeg til sidst ikke mente, det var
muligt, skiftede jeg job,” fortæller hun. Herfra
prøvede hun kræfter med et job som afde-
lingssygeplejerske, inden hun i 2009 endte
hos praktiserende læge Christian Thomsen.
Netværk for konsultations sygeplejersker”Jeg må jo nok erkende, at min karrierevej
afslører et voksende behov for stigende
selvstændighed, og måske er det netop der-
for, at jeg trives så godt i mit nuværende job
som konsultationssygeplejerske,” fortæller
May-Britt.
”Jeg synes virkelig, det er rart, vi er en lille
klinik. Vi kender vores patienter godt. Ofte
i generationer. Det er en gave at kunne yde
så meget omsorg, nærhed og sygepleje for
patienterne,” fortæller May-Britt.
Den eneste ulempe ved den store selv-
stændighed er manglen på sygeplejerskekol-
leger. Men det har May-Britt søgt en løsning
på ved at være én af initiativtagerne til at
samle Holstebro Kommunes konsultati-
onssygeplejersker. De er nu en gruppe på
omkring 14 sygeplejersker.
”Vi har egen Facebook-gruppe og mødes
to gange årligt for at drøfte faglighed og
opgaver. Mindst én gang om året forsøger
vi enten at planlægge et fælles oplæg eller
fælles undervisning. Men vi bruger også
hinanden til at sparre med løbende, og jeg
tror på, det styrker vores faglighed,” fortæller
May-Britt.
MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.
SELVSTÆNDIGHEDEN TILTALER MIG
MayBritt Stage (th) og studiekammerat Marianne Sand foreviget i glædesrus efter anatomieksamen. Siden veninderne blev færdiguddannet i 1986 har MayBritt været ansat i hospitalspsykiatrien i Holstebro og Herning indtil 1993, hvorefter hun arbejdede i hjemmeplejen i Struer og siden 1995 i Holstebro Kommune. Fra 2006 blev hun afdelingssygeplejerske på sygeafdelingen af et forsorgshjem i Holstebro, inden hun i 2009 fik arbejde som konsultationssygeplejerske.
MAY-BRITT STAGE
deres behandling er,” fortæller May-Britt med
ivrig gestikulation.
FTR på godt og ondtMay-Britts tidligere leder i Holstebro Kom-
mune gennemskuede hurtigt, at hun havde
fået en medarbejder med markante holdnin-
ger, og derfor bad hun May-Britt om at blive
sikkerhedsrepræsentant. Derfra var tonen
23
Vind en biografoplevelse for to personerHvordan bør et akut og kronisk sår renses ifølge Center for Kliniske Retningslinjer?
Med sterilt vand? Med vand og sæbe? Med vand fra vandhanen?
Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QRkoden på denne side. Frist: 3. april 2016.
TILBAGEBLIK MED FOKUS PÅ DETALJEN
To sygeplejersker tilser et sår på en patient indlagt på det davæ-rende Hornsyld Sygehus (Årstal
ukendt). Sygehuset blev senere et medicinsk/efterbehandlings- og
fysiurgisk genoptræningssygehus for Vejle og Horsens, inden det
efter følgende fungerede som psykiatrisk amtsplejehjem.