Download - Medlemsblad for Kreds Øst nr. 3/2012
m e d l e m s b l a d f o r k r e d s Ø s t / e n f i n a n s k r e d s i f i n a n s f o r b u n d e t / s e p t e m b e r 2 0 1 2
basisbank er ved at blive voksen/2 en pioner i dnb/5 et sikker-hedsnet under dit arbejdsliv/6 demokratiet i funktion/8 teamwork på solskinsØen/10 ny hjemmeside – hjælp os/12
arbejdspladsen
2 / kreds Øst / marts 2012
Foto
: Stig
Sta
sig
kreds Øst / marts 2012 / 3
basisbank er ved at blive voksenBasisbank har lært virkeligheden at kende på den hårde måde. Nu er strategien justeret til at være en ”No nonsens bank for hr. og fru Danmark"
Af journal ist E l isabeth Teisen
Basisbank er et barn af dot com-bølgen. Startet som et lille, friskt
initiativ som den første rene internetbaserede bank for tolv år
siden. Nogle vil kunne huske reklamerne, der prydede busserne:
Let påklædte nymfer under vejende palmer. En markant afvigelse
fra de bankreklamer, vi tidligere havde set.
Iværksætterne havde vejret muligheden for at skaffe hurtige
kunder, der på sigt kunne sælges videre og give penge direkte ned
i baglommen. Så let gik det ikke. Dot com bølgen bristede. Sekto-
ren blev ramt af besindelse. Man ville godt betale for kunder, men
de skulle være rentable.
Strategien måtte justeres, og man valgte at satse på at lave en
rigtig bank, dog tro mod konceptet om udelukkende at satse på
nettet. Strategien var god, for så vidt som det faktisk lykkedes
at skaffe mange privatkunder. Kunder som genererede et stort
indlånsoverskud. Konkurrencen skærpedes, indlånene måtte man
betale for, og det kneb med at finde profitable måder at kanalisere
pengene videre på.
Så kom ejendomsmatadoren Michael Kaa Andersen ind i billedet,
og den lille bank kastede sig ud på et marked, som man nok ikke
fakta om basisbank
Den 24. februar 2012 blev Basisbank købt af Bokredit. Basisbanks
og Bokredits aktiviteter er lagt sammen under navnet Basisbank.
Banken har 80 medarbejdere.
I forbindelse med ejerskiftet styrkedes kapitalgrundlaget med en
kapitaludvidelse på 70 millioner kroner og et nyt ansvarligt lån på 5
millioner kroner. Hermed er bankens solvensoverdækning opgjort til
1,9 procent pr. 30. juni 2012.
Sammenlægningen af Bokredit og Basisbank har betydet, at Basis-
banks portefølje af privatkunder blev mere end fordoblet. Nu har
banken over 30.000 privatkunder.
Medarbejderne fra Bokredit og Basisbank er flyttet sammen i helt
nye lokaler på Teglholms Allé i København.
havde den store indsigt i. De første år strømmede pengene dog
ind i kassen. Indtil det gik galt. Ejendomsmarkedet kollapsede, og
man sad med alt for store enkeltrisici, hvor mange rettede sig mod
fast ejendom.
”Banken har en høj risikoprofil på sine erhvervsengagementer,
som hovedsagelig består af udlån til ejendomsselskaber i kom-
manditselskabsform. Den høje risikoprofil er skærpet af, at banken
som hovedregel ikke har førsteprioritet”, skrev Finanstilsynet i sin
tilsynsrapport i 2010.
Banken var derude, hvor det blæste rigtig koldt, og hvor
udsigten til at måtte lade sig overtage af Finansiel Stabilitet var
faretruende tæt på.
Reddet på stregenI marts i år blev banken reddet på stregen ved at blive opkøbt af
forbrugsudlånskoncernen Bokredit.
Nu tror både ledelse og medarbejdere på, at den lille bank har en
fremtid og en plads i Danmarks finansielle landskab.
”Matchet med Bokredit var perfekt”, siger tillidsmand Lise Han-
nibal. ”Vi har et indlånsoverskud, og Bokredit manglede funding til
sine forbrugsudlån. Samtidig var virksomhederne så forskellige, at
der stort set ikke var overlappende funktioner. Kun en marketing-
chef måtte vi sige farvel til i den forbindelse”.
”Vi har stadig vores at kæmpe med”, siger bankdirektør Jens
Hoeck, der tiltrådte 1. marts i år, da købet af Basisbank blev en
realitet.
Halvårsregnskabet, der netop er offentliggjort, kalder han
”træls”. Der er foretaget voldsomme nedskrivninger på engage-
menter. Der er stadig risici på erhvervsporteføljen, som ikke har
materialiseret sig, men med nedskrivningerne er risikoen reduceret
betydeligt, mener Jens Hoeck.
”Det er en proces, der tager tid. Nogle tab har vi måttet se i
øjnene og tage, før vi havde regnet med. På den anden side ser vi
en vis opblødning af det ejendomsmarked, der var bundfrosset for
halvandet år siden, ikke mindst i kraft af den lave rente. Og nogle
af vores erhvervsengagementer lå i Sverige og Tyskland, hvor det
har været muligt at hjælpe vore kunder til lokal finansiering.
Det positive er, at vi har en stærk basisindtjening, som fra
4 / kreds Øst / marts 2012
arbejdspladsen
købets første dag steg ganske markant. Fra første halvår 2011 til
første halvår 2012 steg basisindtjeningen fra 3,7 til 12,7 mill. kr.
Det er den vej, vi skal videre ad. Nu har vi en forretningsmodel, der
virker. Vi skal være en ”No nonsens bank for hr. og fru Danmark”,
siger Jens Hoeck.
”Vi har valgt det komplicerede fra. Der er markedssegmenter, vi
ikke vil røre ved. Vores styrke skal være hurtig betjening i øjen-
højde, fleksibilitet, tilstedeværelse i de fleste af døgnets timer og
gode systemer til selvbetjening. Det skal være enkelt, transparent,
og vi skal give gode kundeoplevelser”.
Hånden på kogepladenJens Hoeck kom fra en stilling som konsulent for Deloitte, hvor
han havde hjulpet Bokredit med at udforme en strategi. Bokre-
dit bad i forbindelse med købet af Basisbank Jens Hoeck om at
”lægge hånden på kogepladen og implementere den”, som han selv
udtrykker det.
Kunsten er ifølge Jens Hoeck at have en klar strategisk fokus, at
være sikker på at man forstår de risici, man tager om bord, at man
kan sin forretning i alle detaljer, og at alle de mange delelementer
optimeres hele vejen igennem.
En udfordring for tillidsmandenGodt nok er forbrugerfinansiering ikke ukompliceret, og der er
mange eksempler på udenlandske selskaber, der har tabt penge på
det danske marked. Men ifølge Jens Hoeck kender Bokredit mar-
kedet gennem sine 10 år lange erfaringer, samtidig med at man
har kreditvurderingsmodeller, der er så avancerede, at der ifølge
Jens Hoeck ikke er nogle mindre danske banker, der bare kommer i
nærheden af dem.
”Når kunden har været en tur igennem modellen, forstår vi
vores risici. Nu gælder det om for os at skaffe nye kunder, filtrere
kunderne gennem et godt kreditsystem, sørge for en effektiv
administration, så fortjenesten ved mange små kunder ikke bliver
ædt op af omkostninger - og endelig, at have et godt system til
at følge op på engagementer, hvis kunderne alligevel skulle have
svært ved at overholde forpligtelserne”.
Det gælder kort sagt om at være hurtigere, bedre og mere
effektive.
”Det tænker vi over hver dag”, siger Jens Hoeck.
Lise Hannibal er den eneste tillidsmand i Basisbank, og det har hun
været siden 2006.
”Havde jeg vidst, hvor tæt vi var på kanten i 2011, havde jeg
gjort mere ud af at finde en suppleant, da jeg var på barsel det
meste af året. Men da jeg gik af i slutningen af september 2010,
havde hverken jeg eller mine kolleger nogen idé om, hvor galt det
stod til”.
I løbet af året bredte usikkerheden sig. Den tidligere direktør
gik, og der blev indsat en konstitueret direktør, der havde den ene
opgave at finde ud af, om der var en løsning for Basisbank.
”I starten skyede vi ham som pesten, men der er ingen tvivl om,
at han var dygtig. Han fik en aftale i stand, og hele vejen gjorde
han sig umage for at informere så præcist og ærligt, som han var i
stand til”, siger Lise Hannibal.
I den periode skete det, at Lise Hannibal måtte lade orlov være
orlov og tage ind til møder med ledelse og kolleger.
”Stemningen var kuldslået, og jeg er sikker på, at alle de ca. 40
medarbejdere i Basisbank i det år overvejede deres stilling. Men
det var jo ikke en periode, hvor der var så meget andet at få”.
Da købet var en realitet, kunne medarbejderne ånde lettede op,
men for Lise Hannibal kom der en intensiv periode, hvor køberen
Bokredit skulle lære om overenskomster og arbejdstidsregler.
”I Bokredit var de typisk iværksættere, og det gik over stok og
sten. Det kom lidt bag på dem, at vi insisterede på, at der måtte
regler til. Nu er alle medarbejdere omfattet af overenskomst, og
der er lavet en lokalaftale om arbejdstid”.
Vigtigt…. ikke mindst i en virksomhed, hvor arbejdstiden ligger
mellem kl. 8 og 21 på alle hverdage og mellem 10 og 17 i alle
weekender.
Selvom selve sammenlægningen ikke havde store konsekven-
ser for beskæftigelsen i Basisbank, betyder den nye strategi, at
erhvervsafdelingen på sigt skal lukke. Men afviklingsprocessen kan
strække sig over flere år.
Og medarbejderne skal nok vænne sig til flere ændringer hen ad
vejen. Blandt andet er der et nyt IT-system på vej.
Men troen på fremtiden er genoprettet, og ikke mindst finder
medarbejderne sig godt til rette i de nye lokaler ved Teglholmen
med lys og luft og udsigt til vand.
”Havde jeg vidst, hvor tæt vi var på kanten i 2011, havde jeg gjort mere ud af at finde en suppleant, da jeg var på barsel det meste af året”, fortæller tillidsmand Lise Hannibal.
”Vores styrke skal være hurtig betjening i øjenhøjde, fleksibi-litet, tilstedeværelse i de fleste af døgnets timer og gode syste-mer til selvbetjening”, siger direktør Jens Hoeck.
kreds Øst / september 2012 / 5
DNB Bank Asa, Øresund Branch er officielt en filial af norske DNB,
men den fungerer som selvstændig dansk bank.
Thomas er tillidsmand for de 25 kolleger på Dampfærgevej i
København. Officielt var tiltrædelsesdatoen i hvervet 1. januar
2012, men det har været en lidt langsom start. Der skal etableres
nogle rammer for at tale med ledelsen, og han glæder sig til at
fuldføre grunduddannelsen som tillidsmand. Indtil videre har han
taget tre trin af de syv trin på uddannelsen.
”Mit motiv for at stille op er, at jeg har fået overskud på privat-
fronten, og at jeg gerne vil hjælpe kolleger til et godt arbejdsliv.
Dernæst fornemmer jeg, at hvervet kan give nogle rigtig gode
værktøjer, som kan bruges i mange sammenhænge – ikke mindst
evnerne til at kommunikere – også svære ting”, siger Thomas.
Ilddåben som tillidsmand fik Thomas, da han sammen med HR-
chefen på et morgenmøde skulle informere om den nye overens-
komst.
”Rammen var jo ikke noget at prale af, men den mere fleksible
arbejdstid og muligheden for at sætte merarbejde og omsorgs-
dage i en timebank er meget relevant for os, der har erhvervskun-
der i hele Skandinavien og derfor rejser en del”.
Høj organisationsprocentEndnu har de ikke en lokalaftale om arbejdstid og timebank i DNB,
men det er noget, der står øverst på Thomas’ ”to-do-liste”.
På organisationsfronten er Thomas godt med, idet langt de
fleste kolleger er medlemmer af Finansforbundet.
I DNB er der en flad organisation. Ledelsen er let at gå til, og
Thomas har ledelsens fulde opbakning. Den har han også fra sine
kolleger, som syntes det var alle tiders, at han stillede op.
”Der har heller ikke været diskussioner af, hvor meget tid, jeg
måtte bruge på tillidsmandshvervet, eller rettere sagt har ledelsen
bare signaleret, at jeg skulle bruge den tid, der er nødvendig. Selv-
følgelig skal jeg passe det sammen med mine nærmeste kolleger i
gruppen, så vi ikke alle er væk på samme tid. Men indtil videre har
der ikke været problemer med at få passet uddannelse og tema-
dag ind i vores fælles kalender.
Jeg glæder mig meget til at komme rigtig i gang og sparre med
de tillidsmandskolleger, jeg møder på uddannelsen og i DNB’s
nordiske afdelinger”, siger Thomas.
portræt
en pioner i dnbFo
to: S
tig S
tasig
Thomas Wiinberg Olesen er ikke bare nyvalgt tillidsmand. Han er også lidt af en pioner. DNB har været i Danmark i hele 16 år, men Thomas er bankens første tillidsmand
Af journal ist E l isabeth Teisen
”Jeg fornemmer, at hvervet som tillidsmand kan give nogle rigtig gode værktøjer, som kan bruges i mange sammenhænge”, siger Thomas Wiinberg Olesen.
6 / kreds Øst / september 2012
den danske model
Den danske model – et ret abstrakt begreb, som de færreste
forbinder med deres hverdag. Men over sommeren blev begre-
bet hedt, selvom vejret ikke blev det. Forskellige fagforeninger
og overenskomster, blokader og konfliktregler kom pludseligt på
avisernes forsider.
et sikkerhedsnet under dit arbejdsliv
En stærk organisering af medarbejderne er en grundpille i den dan-ske model, som handler om, at arbejdsgivere og lønmodtagere uden politisk indblanding selv forhandler løn- og arbejdsvilkår
Af journal ist E l isabeth Teisen
”Pressens mange skriverier om den danske model og debatten
om forældelse eller tilpasning satte refleksioner i gang hos mig.
For det første fordi der gik en rum tid som faglig aktiv, før jeg rent
faktisk havde forstået hele ideen med den danske model. For det
andet fordi nogle sagde til mig, at det er dobbeltmoralsk, at vi vil
Foto
: Stig
Sta
sig
kreds Øst / september 2012 / 7
sikre medarbejderne fleksibilitet og frihed til egne valg, men ikke
ønsker det samme for arbejdsgiverne”, siger fællestillidsmand i
BEC og medlem af Kreds Østs bestyrelse, Ann Baldus-Kunze.
Grundlæggende er den danske model et fint tunet system, hvor
arbejdsgivere og lønmodtagere uden indblanding fra det offentlige
selv aftaler overenskomster, som sikrer forholdene på arbejdsmar-
kedet, og hvor det offentlige bakker op, når borgere bliver ledige
eller går på pension.
En stærk organisering er en af grundpillerne i modellen. En
svækkelse af organisationerne, enten ved at der bliver færre med-
lemmer eller ved en opsplitning på konkurrerende organisationer,
rokker grundlæggende ved modellens holdbarhed. Konsekvensen
er, som det ses i andre lande, ringere løn og dårligere ansættelses-
vilkår.
”Jeg er stolt over at være tillidsmand i Finansforbundet. Jeg
beretter med glæde om de forhold, vores forhandlere har for-
handlet hjem til os alle igennem mange år. Selvom vi har nogle
rigtig gode forhandlere, så er det kun lykkedes, fordi vi er mange,
der står sammen og kan lægge et stort pres på grund af risikoen
for en konflikt. En konflikt, der er lovlig takket være den danske
model”, siger Ann Baldus-Kunze.
Nødvendigt med høj organisationsprocentHvis lønmodtagernes organisationer skal påberåbe sig at være
legitime repræsentanter, som det giver mening at tage med til
forhandlingsb ordet, hvad enten det er sammen med arbejdsgi-
verne eller i ministerierne, skal organisationsprocenterne være
massive. Faldende organisationsprocenter, som mange organi-
sationer oplever, er en reel trussel. En ting er legitimiteten ved
forhandlingsbordet, en anden ting er arbejdstagernes ultimative
trussel: konflikten. Den giver også kun mening, hvis den omfatter
alle.
Ann Baldus-Kunze forklarer:
”En arbejdsgiver melder sig ind i arbejdsgiverforeningen og
bliver dermed omfattet af hovedaftalen og overenskomsten
på området. I hovedaftalen er beskrevet reglerne for en faglig
strid, der opstår, hvis parterne ikke kan nå til enighed om løn- og
arbejdsforhold. Arbejdstagerne har muligheden for at strejke, og
arbejdsgiverne har muligheden for at lockoute. Omkostningerne
for begge parter ved en konflikt er ofte så omfattende, så det er
pres nok til, at der findes en løsning, inden konflikten bliver en rea-
litet - under forudsætning af, at en tilstrækkelig del af medarbej-
derne er medlemmer af samme fagforening”.
Blokade-forbud kan føre til usikkerhedSommerens sag om Vejlegården handler ikke om foreningsfrihed
eller fagforeningsmedlemskab. Den handler om løn- og ansæt-
telsesforhold. Når restauranter som Vejlegården ønsker at udskifte
en 3F-overenskomst med en Krifa-overenskomst, er det fordi, det
er billigere for arbejdsgiveren.
Hvis arbejdsgiveren frit og uden modstand kunne vælge og
vrage mellem forskellige overenskomster, vil det lægge pres på de
ansattes løn- og arbejdsvilkår. Det ville betyde forringede vilkår og
lavere løn.
”Det er her, jeg ser de store faresignaler”, siger Ann Baldus-
Kunze.
”Hvis det blot gives fri til alle arbejdsgivere at bryde med en
eksisterende overenskomst for at vælge en billigere overenskomst
med ringere forhold for medarbejderne, uden at medlemmerne
kan stille noget op, hvis retten til konflikt og blokade fjernes, kom-
mer vi som medarbejdere til at leve med langt større usikkerhed.
Vi vil ikke vide, hvilke forhold vi skal arbejde under i morgen. Det
ønsker jeg ikke, og er derfor utrolig glad for den danske model,
som den er i dag”, siger Ann Baldus-Kunze.
bØrn skal undervises i den danske model
Den danske model skal være et helt indgroet begreb i alle danskere. Derfor skal børn ifølge undervis-
ningsminister Christine Antorini (S) undervises i forholdene på arbejdsmarkedet.
”Andre lande kigger misundeligt på, hvordan vi har indrettet vores arbejdsmarked. Det er meget vigtigt,
at danske unge også har et godt kendskab til det”, siger hun til Fagbladet 3F.
Konkret vil Christine Antorini styrke undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorien-
tering (UEA) i folkeskolen. Det er i høj grad her, at elever skal lære om det danske arbejdsmarked.
Men UEA er såkaldt timeløse fag. Det betyder, at undervisningen skal integreres i andre fag. Og det har
den kedelige konsekvens, at faget ofte bliver syltet, konkluderer Ministeriet for Børn og Undervisning
selv i en nylig evaluering.
”Det kan gøres bedre. Jeg tager en reform af UEA med til de kommende forhandlinger om nyt folkesko-
leforlig”, siger ministeren.
8 / kreds Øst / september 2012
landsmØde
Hvad vil vi med Finansforbundet? Hvad er det vi laver? Hvorfor?
Hvad skal vi fokusere på fremover? Hvordan hænger det sammen
med, hvad der sker i samfundet i øvrigt? Og hvor mange penge vil
vi bruge på det? Det er nogle af de spørgsmål, landsmødets 239
delegerede forholder sig til i de tre dage, landsmødet varer.
Et landsmøde har nogle helt faste punkter. For det første
aflægger formandskabet beretning om, hvad den valgte ledelse,
bestående af formandskabet og hovedbestyrelsen, har foretaget
sig i de foregående to år. En beretning, der skal godkendes af de
delegerede.
demokratiet i funktion
Landsmødet er den tilbagevendende begivenhed i Finansforbundets liv, hvor organisationens formål og hele virke bliver diskuteret. I år holdes landsmødet den 2. til 5. oktober i Bella Center i København
Af journal ist E l isabeth Teisen
Dernæst skal politikken for den kommende periode fastlægges.
Hvad er vigtigt at beskæftige sig med, og hvad skal prioriteres i
det politiske arbejde?
Der skal træffes beslutning om, hvordan den samlede aktivitet
skal finansieres via medlemskontingentets størrelse og fordelingen
af kontingentkronerne mellem kredse og Finansforbundet centralt.
Under et af punkterne kan enkelte delegerede stille forslag til
vedtægter eller politikområder.
Også den politiske ledelse skal vælges. Formand og næstfor-
mænd vælges på landsmødet. Hovedbestyrelsens sammensæt-
kreds Øst / september 2012 / 9
ning bliver der blot orienteret om, efter at de enkelte kredse selv
har udpeget deres hovedbestyrelsesrepræsentanter.
Finansforbundets regnskab skal godkendes – er medlemmernes
penge forvaltet fornuftigt og forsvarligt? – og der skal vælges
revisorer.
Endelig beslutter landsmødet principperne for honoreringen af
den politiske ledelse.
Debatten skal blomstre”I år vil vi for alvor smide boldene op i luften og lade de deltagerne
diskutere visionerne for fremtidens Finansforbund ud fra et meget
løst struktureret oplæg,” siger Laila Busted, formand for Kreds
Øst, og én af Kreds Østs to hovedbestyrelsesmedlemmer.
Oplægget er struktureret efter fire meget overordnede punk-
ter: Samfund, sektor, organisation og arbejdsplads. Tidligere har
de delegerede diskuteret på baggrund af et meget mere detaljeret
forslag til indsatsområder.
”Noget af det helt centrale i diskussionerne bliver, hvad det er
for en finansiel sektor, vi ønsker i fremtiden. Ønsker vi en sektor,
der alene er optaget af størst mulige afkast til aktionærerne, eller
36 delegerede fra kreds Øst
ønsker vi en ansvarlig sektor, der skaber arbejdspladser, tager
ansvar for sin rolle i den økonomiske infrastruktur og selvfølgelig
afkast til sine ejere. Det har også konsekvenser for, hvilken type
fagforening Finansforbundet skal være i fremtiden, og hvilke ydel-
ser vi skal tilbyde medlemmerne”, siger Laila Busted.
En forsamling af delegerede
Landsmødet er en forsamling af delegerede. Hver kreds kan
sende én delegeret for hver påbegyndte 200 medlemmer. I år er
der 239 delegerede.
Landsmødet holdes den 2. -5. oktober. Det er Finansforbundets
11. ordinære landsmøde, og det er samtidig Finansforbundets
20-års jubilæum. I år holdes det i Bella Center i København.
Både Finansforbundets formand, Kent Petersen, og næstfor-
mændene Michael Budolfsen og Solveig Ørteby har erklæret sig
villige til genvalg, og der er ikke opstillet modkandidater. Erhvervs-
og vækstminister Ole Sohn (SF) og Nordeas koncernchef, Christian
Clausen, der er formand for den europæiske bankunion, EBF, er
blandt gæstetalerne på landsmødet.
Laila Busted på Finansforbundets landsmøde i 2010.
Kreds Øst sender 36 delegerede. Dermed er det den næststørste
delegation (den plads deler kredsen med Kreds Nordea).
Kreds Øst har et forslag, som forsamlingen skal tage stilling til: Stil-
lingstitlen tillidsmand erstattes af tillidsrepræsentant.
”Kreds Øst er af den opfattelse, at ordet tillidsmand er gammel-
dags. Vi ønsker at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked, og
en af de små ting, der kan være med til at flytte udviklingen i den
rigtige retning, er at skifte ordet tillidsmand ud med tillidsrepræ-
sentant. Øvrige fagforbund har for længst skiftet tillidsmand ud
med tillidsrepræsentant. Over 50 procent af Finansforbundets til-
lidsmænd er kvinder, så også som en anerkendelse af det arbejde,
de repræsenterer, ønsker vi at ændre titlen. Tillidsrepræsentant
er kønsneutralt, det er tillidsmand ikke”, siger kredsformand Laila
Busted om forslaget og tilføjer:
”Vi erkender, at det er en lille skridt, men nogle gange er det de
mange små ting, der kan rykke på det store billede. Og retorikken
er vigtig for hele ligestillingsdebatten”.
Foto
: Ma
rtin D
am
Kriste
nse
n
10 / kreds Øst / september 2012
tillidsmandsseminar
teamwork på solskinsØen
Årets tillidsmandsseminar bragte os til Østersøens perle, Born-
holm. En (meget) tidlig torsdag morgen var der opsamling forskel-
lige steder i København for de tilmeldte tillidsmænd fra 4-kløveret
(Kreds Øst, Kreds Syd, Kreds Nord og Assurandør Kredsen).
I to busser kørte vi via Ystad til Bornholm, hvor vi blev ind-
kvarteret på forskellige hoteller i Sandvig på øens nordlige spids.
Programmet var tætpakket, så allerede ved ankomsten gik det
direkte ind til programmets første punkter. Velkomst v/Flemming
Frost, formand for Kreds Nord, og lidt praktiske informationer fra
Finansforbundets konsulenter, hvorefter Anders Lund Madsen på
sin helt egen humoristiske facon fortalte os lidt om ”sit” Bornholm.
Herefter gik det i bus til Hammershus, hvor vi spiste vores
medbragte frokostpakker i det grønne, mens vi blev instrueret
om dagens program og inddelt i syv forskellige hold. Vi spadse-
rede så til Opalsøen ved Hammeren, hvor holdene i løbet af dagen
skulle løse forskellige opgaver. Her var der brug for samarbejde og
koordination i grupperne, hvilket gav en udmærket mulighed for
at lære hinanden at kende og få snakket med andre tillidsmænd,
som man ikke kendte i forvejen eller kun af udseende fra tidligere
seminarer og kurser. Vejret var med os, øen levede op til navnet
Solskinsøen, og deltagerne gik til opgaverne med stor entusiasme,
energi og indlevelse.
Efter en lang eftermiddag i Hammerens skygger spadserede vi
langs den smukke Hammersø tilbage til vores hoteller i Sandvig,
hvor vi endelig fik en mulighed for at få bragt bagagen op på vores
værelser og få en tur under bruseren inden aftenens festmiddag.
I løbet af aftenen blev vinderne af dagens konkurrence kåret, og
der blev også tid til at få ”svinget træbenet” og få snakket med
kolleger fra nær og fjern i landet.
Business wargames, selvledelse i det grænseløse arbejde og team-building var nogle af de udfordringer, der mødte deltagerne på årets tillidsmandsseminar på Bornholm i juni
Af Ulf Dahl in
Fem forskellige workshopsFredag formiddag stod der forskellige workshops på programmet.
Deltagerne havde valgt mellem de forskellige tilbud:
Politisk workshop
Fra fravær til nærvær
Hold hjernen skarp – sådan
Selvledelse i det grænseløse arbejde
Business wargames
På de forskellige hoteller mødte deltagerne op kl. 9.00 for at få
nye input og debatter om de forskellige temaer indenfor de valgte
områder, og der blev arbejdet med stor energi og iver. I løbet af
formiddagen skiftede man fra en workshop til den næste, således
at man kunne få så megen viden og information som muligt.
Kort før kl. 13 var det tid til at sige farvel til Sandvig, for nu gik
turen via Rønne (med en kraftig forsinkelse af færgen) og Ystad
tilbage til København. Tid til at sige farvel efter et par begiven-
hedsrige dage, og for rigtig mange var turen jo ikke helt slut,
for hjemturen fortsatte mod Jylland, Fyn, Lolland, Grønland og
Færøerne.
Kredsbestyrelsen siger tak til jer der deltog, og glæder sig
allerede til at hilse jer og forhåbentlig også mange af dem, der ikke
kunne deltage i år, velkommen til Kreds Østs TM-seminar i 2013.
kreds Øst / september 2012 / 11
12 / kreds Øst / september 2012
hvervning af nye medlemmerPå Finansforbundets landsmøde i 2010 blev det besluttet, at Finansfor-bundet og dets kredse skulle arbejde målrettet på at hverve nye medlem-mer, således også Kreds Øst.Alle kredse skulle frem til landsmødet i år forsøge at hverve 25 procent af de kolleger, der var indenfor deres område, men som endnu ikke var medlem i Finansforbundet.Kreds Øst skulle derfor forsøge at hverve 709 nye medlemmer. Et stort arbejde af vores dygtige tillidsrepræsentanter - og kampagnen sidste år, hvor der var en konkurrence om en rejse til New York for de medlemmer, der var i stand til at hverve et ikke-medlem - har betydet, at Kreds Øst efter juli måned i år kan konstatere, at vi har nået 94 procent af denne målsætning. Vi har stadig nogen tid til at nå de sidste, og her kan også du hjælpe os. Arbejder du sammen med en kollega, som ikke er medlem, så få vedkom-mende forklaret, at kun hvis vi står sammen, kan vi forhandle de bedste overenskomster på plads for alle i branchen.
kort nyt
mange melder sig ind i dansk itOmkring 900 af Finansforbundets IT-medlemmer har indtil videre takket ja til tilbuddet om at blive gratis medlem af Dansk IT. Dansk IT, der er landets største IT-professionelle forening med mere end 5.600 medlemmer, udbyder blandt andet netværk, konferencer og gratis fyraftensmøder. Aftalen mellem Finansforbundet og Dansk IT, der trådte i kraft 1. juni, indebærer endvidere, at der bliver lavet en markant opprioritering i forhold til at udvikle tilbud om kompetenceud-vikling, specielt målrettet IT-ansatte i den finansielle sektor. Se også side 13 eller Finansfor-bundet.dk/it.
ny hjemmeside – hjælp osHusk, at du altid kan holde dig løbende opdateret om kredsens arbejde og få de nyeste tilbud om kurser og møder i Finansforbundet - samt en hel masse information, du måtte have brug for - på kredsoest.dkDen 26. november går kredsen i luften med en ny hjemmeside. Du kan være med til at sætte dit præg på siden. Vi har brug for dit billede.Send et billede til vores nye forside, som efter din mening kan repræ-sentere Kreds Øst. Motivet kan være alt, som viser kredsens mangfol-
dighed, eller eventuelt et specielt vartegn eller kendemærke for netop din egn.
De billeder, vi kan bruge, vil naturligvis blive præmieret. Deltagere i konkurrencen er alle, der sender et eller flere billeder, dog undtaget medlemmer af kredsbestyrelsen og ansatte i finansforbundet.Billederne bedes sendt til [email protected]
finansforbundet og dansk it har pr. 1. juni 2012 indgået en unik strategisk alliance, der har til formål at styrke mulighederne for de it-professionelle i den finansielle sektor.
aftalen indebærer, at du som medlem af finansfor-bundet gratis og uden nogen form for dikkedarer kan blive medlem af dansk it. normal pris: kr. 1385,- om året.
aftalen indebærer yderligere, at finansforbundet og dansk it i fællesskab laver en markant opprio-ritering i forhold til at udvikle kompetenceudvik-lingstilbud og arrangementer specielt målrettet de it-ansatte i den finansielle sektor.
• dansk it er i dag landets største it-professionelle forening med mere end 5.600 medlemmer. dit repræsenterer medlemmernes interesser på den politiske scene og udbyder netværk, konferen-cer, gratis fyraftensmøder og meget andet.
• som medlem af dansk it kan du styrke dit netværk, udvikle dine kompetencer, skabe nye karriere-muligheder og være med til at præge it-udvik-lingen i danmark. uanset om du er udvikler, arkitekt, projektleder, driftsmand eller it-chef eller noget helt andet.
dansk it afholder eksempelvis hver måned 3-4 gratis fyraftensmøder for medlemmer, der sætter fokus på aktuelle it-faglige spørgsmål som eksempelvis foran-dringsledelse, brugerinddragelse eller kravmodelle-ring. disse møder er gratis for medlemmer.
it-klubben
F KUSOf kuso
læs mere på www.finansforbundet.dk/it, hvor du al-lerede i dag kan blive gratis medlem hos dansk it.
FagForeningen For it-proFessionelle i den Finansielle sektor!
årets bedste tilbud
til de it-professionelle i den finansielle sektor!Bliv gratis medlem hos Dansk IT – og bliv en del af danmarks stærkeste netværk for it-professionelle
14 / kreds Øst / september 2012
kort nyt fra grØnland
skattelettelse og højere afgifterAf Nie ls Anton Nie lsen
Naalakkersuisut (den grønlandske regering) fremlægger til efterårssam-lingen en plan for skattenedsættelse i Grønland, som skal finansieres med afgifter og omlægninger.Planen er delt i tre faser:
Fase 1: Skatten nedsættes med 1 procent pr. 1. januar 2013.Finansieres med afgift på hellefisk, afskaffelse af overskudsafskrivning, nedsættelse af straks afskrivninger, samt opstramning af erhvervsdriven-des lempelige afskrivningsmuligheder.Rentefradragsretten reduceres med 10 procent, og der indføres en ny skat på vakantboliger.
Fase 2: Pensions- og kapitalbeskatning ændres med virkning fra 2014, således at pensionsopsparing bliver beskattet her og nu og ikke som i dag først ved udbetalingen. Skattefri kapitalgevinster, for eksempel kursgevinster, bliver skattepligtige.
Fase 3: En større reform på det sociale område, boligområdet og skatteområdet gennemføres i 2014 og 2015.
Er omlægningen godt for medlemmer i Grønland?Et svært spørgsmål, som der ikke kan gives et klart svar på. En mindre trækprocent vil komme medlemmerne til gode, hvorimod reduk-tion af rentefradrag og omlægning på social- og boligområdet vil gøre det dyrere at være i Grønland.Ændringen af pensionsopsparingen vil betyde, at den indkomst, man i dag forventer som pensionist, vil blive ændret negativt. Spørgsmålet er, om det stadig er en god idé at spare op til sin tredje alder?
stil skarpt på din udvikling
F KUSO
finansforbundet fokus er den nye, samlede betegnelse for alle arrangementer i finansforbundet-regi. fællesnævneren er kurser, seminarer, gå-hjem-møder og netværk, der klæder dig på fagligt og personligt.
finansforbundet fokus er derfor din indgang til uddan-nelses- og arrangementstilbud med udgangspunkt i dig som medarbejder i den finansielle sektor – uanset om du arbejder med f.eks. rådgivning, it, forretningsudvikling eller er leder.
i finansforbundet fokus finder du nemlig gode tilbud til alle arbejdsområder i sektoren. hold dig løbende opdateret på nogle af de mange andre tilbud på: finansforbundet.dk/fokus
Tryk: Buwi Grafisk ApS
Forsidefoto:Stig Stasig
Oplag: 8.000
Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.
“Vi sikrer den menneskelige kapital”
Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)
Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Ann Baldus-KunzeTorben V. AndersenKommunikation, Finansforbundet
Design:Katrine Kruckow, Finansforbundet
15 / kreds Øst / september 2012
sudoku
Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9. Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.
Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.
Send løsningen senest den 22. oktober 2012 til: [email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K
Vindere af konkurrencen i Sudoku –
juni-nummeret:
Lone Toxværd, Multidata A/S
Jane Bach, Danmarks Nationalbank
Hjertelig tillykke til vinderne.
Præmierne er fremsendt.
Svær SudokuLet Sudoku
2 4 7
7 8 1 5 9
2 6 3
6 2
4
8 4
9 3 1
4 3 2 8 6
1 5 7
5 3 6 7
4 1
1 8 5
9 5 8 4 2
3
4 2 1 6 8
9 3 6
5 7
2 7 4 5
Kredsformand Laila Busted
pas på dig selv - du er helt unik
leder
I skrivende stund er sommeren gået på hæld, og de fleste af os er tilbage
på arbejde efter en velfortjent ferie. Tilbage til hverdagen kan vi vel næppe
sige.
Kredsens virksomheder og ikke mindst jer, medarbejderne, er under pres.
Og det er et krydspres, i udsættes for. Virksomheder lukker, krakker, fusio-
nerer og bortsælges. Arbejdspresset stiger i alle virksomheder med krav om
større effektivitet og højere egenkapitalforrentning. Samtidig med at der
fortsat sker mange afskedigelser i sektoren.
Mange kan ikke holde til presset og knækker sammen med stress.
I kredsen er vi opmærksomme på udfordringerne, og vi griber ind hvor
vi kan, men i den sidste ende er det dig selv, der skal være opmærksom på,
hvordan du egentlig har det!
Pas på dig selv - for du er helt unik.
Du skal også holde øje med dine kolleger og tilbyde hjælp, når du kan se,
at der er brug for det. Desværre kan det være svært for den ”ramte” kol-
lega, (eller dig selv) at opdage det i tide.
Med gode hjælpsomme kolleger og et godt arbejdsmiljø kan den enkelte
bedre klare hverdagen. Kredsen har i år valgt
at sætte fokus på temaet ”Det grænseløse
arbejde”. Vi har allerede gennemført meget
velbesøgte arrangementer i kredsen med Chris
MacDonald og Lars Kolind som oplægsholdere.
Disse arrangementer har været en stor succes,
som I tog godt imod. I den kommende tid vil
kredsens tillidsmænd blive inviteret til træning i at håndtere det grænseløse
arbejde - så de kan stå stand by til at hjælpe jer.
Det vil foregå på to temadage arrangeret af kredsen, og vi håber, at det
kan være med til at gøre en positiv forskel i jeres hverdag.
Som nævnt inde i bladet er der landsmøde i oktober. Her skal vi beslutte
det politiske program for de næste to år. Der er lagt op til en livlig debat,
som vi håber, du vil følge lidt med i på Finansforbundets hjemmeside under
forløbet.
Kredsen er repræsenteret med den næststørste delegation på landsmø-
det. Danske Kreds er den største delegation og herefter er Kreds Øst og
kreds Nordea de næststørste delegationer. Vi glæder os til en god politisk
debat - og til at fortælle jer om resultaterne efterfølgende.
”med gode hjælpsomme kol-leger og et godt arbejds-
miljØ kan den enkelte bedre klare hverdagen”.