M E DL E M S BL A D F OR k R E D S nOR DE A / E n F I n A n Sk R E D S I F I n A n S F OR BU n DET / J U n I 2 014

Klogere på fagligt arbejde /16

Et resultat vi godt kan være bekendt /10

Fra leder til specialist /6

Tag chancen når

den byder

sig!Brug de mange muligheder for at

bringe dine kompetencer i spil i Nordea, opfordrer Erhvervsspecialist Christian Korsgaard, der for nyligt har

taget springet fra Fyn til København med hele familien Læs sidE 8

2 Af journalist Carsten Jørgensen

Som 42-årig besluttede Jette Sønderby sig for at læse HD i finansiel rådgivning ved siden af sit job som Senior Business Developer i Concepts & Customer Offerings. Selv om det satte hendes familieliv og fritid under hårdt pres, er hun glad for, at hun gennemførte uddannelsen

Jeg vil bevare min markedsværdi

KompEtEncEudviKLing

Foto

: Nan

a R

eim

ers

karrieremæssigt havde hun prøvet mange ting, siden hun begyndte som bankelev på Bornholm. Derefter flyt-tede hun til københavn og et job i Am-agerbanken, og fra 1998 blev hun ansat i Unibank/nordea som privatkunderåd-giver og boligrådgiver i filialnettet. I 2008 rykkede hun til en stilling i nordeas hovedsæde som Senior Business Develo- per i afdelingen Household Business Development, hvor hun er med til at udvikle værditilbud til privatkunderne.

”Jeg har altid godt kunnet lide at prøve mange vinkler af i mit arbejdsliv, og når jeg i forbindelse med min PDD eller på andre tidspunkter tænker over min karriere, stiller jeg mig selv spørgsmålet: kan jeg se mig selv i det her job om fem år”, fortæller Jette Sønderby, der i dag er 46 år.

For fire år siden besluttede hun sig for at læse HD i finansiel rådgivning, ved siden af at hun passede sit job. Beslutningen traf hun, dels fordi hen-des akademiuddannelse i finansiel rådgivning, som lå en del år tilbage i tiden, kunne give hende merit for første halvdel af HD-uddannelsen, dels fordi der i hendes privatliv nu var mere tid til efteruddannelse.

”Min på det tidspunkt 15-årige datter var ikke så meget hjemme mere, og min mand var begyndt at løbe maraton, og så tænkte jeg over, hvad jeg kunne tænke mig at bruge tid på, hvis jeg skulle gøre noget for mig selv. Det strejfede mig at læse sprog på Folkeuniversitetet, men

jeg blev grebet af ønsket om at læse HD, fordi den kunne give mig noget andet end min erhvervserfaring alene kunne gøre. En HD-uddannelse ville helt sik-kert styrke min værdi på arbejdsmarke-det, og jeg kunne mærke, at jeg havde lyst til at få fyldt mere faglig viden på det, jeg beskæftiger mig med til daglig”, siger Jette.

Lange arbejdsugerHendes chef var umiddelbart overrasket over at høre Jettes ønske om som 42-årig at begynde på HD, men han bakkede hende 100 procent op hele vejen igen-nem, og banken betalte uddannelsesge-byret til Copenhagen Business School. På hjemmefronten fik Jette også opbakning til at tage uddannelsen, der er normeret til 15 timer om ugen. De første to semes-tre bød på undervisning to aftener om ugen i forlængelse af jobbet plus under-visning hver anden lørdag formiddag, mens tredje og næstsidste semester inde-holdt undervisning tre aftener om ugen og så nogle færre lørdage.

”Det kan kun lade sig gøre, når man er enige derhjemme, og jeg vil ikke an-befale det til folk, som har små børn. Min mand og datter bakkede mig op, og det kunne fungere, fordi vi eksem-pelvis friholdt tirsdag aften til hygge og henlagde madindkøb for hele ugen til søndag, mens jeg hver søndag stod op klokken 6.50 og arbejdede i seks timer med at læse og skrive opgaver til studiet. Samtidig aftalte vi, at vi tog et halvt år ad

gangen og så tog det op til fælles beslut-ning, om jeg skulle fortsætte”, forklarer Jette og tilføjer:

”Men du indser hurtigt, at du bliver nødt til at finde ud af, for hvis skyld du tager sådan en uddannelse oven i dit normale arbejde. Der er mange dage, hvor du kører hjemmefra tidligt om mor-genen, når det er mørkt, og kommer sent hjem om aftenen. Det nytter ikke noget at tage en HD på denne måde for din chefs skyld. Du skal gøre for din egen skyld ikke for din chefs”.

En af de positive ting ved at blive pres-set på tid i hverdagen er, at man bliver mere effektiv.

”Jeg nåede så meget på de to år, jeg læste, og følte selv, at jeg blev meget ef-fektiv. I den periode begyndte jeg både at gå og løbe til arbejde for at passe motion ind i hverdagen. I dag kan jeg mærke, at jeg er mere selektiv, i forhold til hvad jeg bruger min tid på. Jeg ser ikke læn-gere ret meget tv, hvor jeg før HD-stu-diet så både bolig- og haveprogrammer, og jeg har da også svært ved at sidde med en bog i dag uden at føle mig rast-løs”, siger Jette.

Flere fagligt spændende opgaverI begyndelsen af uddannelsen, som Jette startede på i 2010, havde hun det især svært med matematikken, hvor der ind-gik ligninger og andre udtryk, som lå mange år tilbage i hendes indlæring. Men hun klarede sig igennem samtlige fag og eksamener med høje karakterer.

3KompEtEncEudviKLing

Ved den afsluttende eksamen i 2012 var hun således den eneste, der fik topkarak-teren 12 for sit speciale, der handlede om kundens retsstilling ved manglende rådgivning om køb af andelsbolig.

”Emnet valgte jeg, fordi boligråd-givning virkelig interesserer mig, og fordi jeg har beskæftiget mig med det i mange år. Efterfølgende har jeg også givet et par gæsteforelæsninger på Copenhagen Business School”, fortæller Jette.

Den helt store fordel ved at tage en HD-uddannelse handler for Jette ikke om at kvalificere sig til et job, der giver flere kroner og øre.

”Jeg var og er tiltrukket af at have evnen til at sætte sig ind i et nyt og kom-plekst emne på kort tid og at kunne fordybe sig i det. Det gør man på hvert semester, som varer cirka tre måneder. Denne evne tror jeg, man kan bruge mange steder. Helt konkret oplever jeg da også at få opgaver inden for andre områder end boligområdet af min chef, fordi han ved, at jeg kan løse andre og mere komplekse opgaver. Det er meget udviklende og tilfredsstillende”, siger Jette Sønderby.

”Jeg blev grebet af ønsket om at læse HD, fordi den kunne give mig noget andet end min erhvervserfaring alene kunne gøre”, siger Jette Sønderby

4

Hvad gør man, hvis man har importeret en masse arbejdspladser, men ikke har fået pakken med gode løn- og arbejdsvilkår med i købet? To polske kolleger i Nordea Operation Centre har ladet sig inspirere af de nordiske fagforeninger. Nu starter de en fagforening i Lodz i Polen

To polske kolleger starter Kreds NOC

Af Jakob Thomsen, freelancejournalistny FagForEning

Tidligere var tekstilproduktion noget af det, man forbandt med Lodz, Polens næststørste by. I dag er byen en stor uni-versitetsby med flere anerkendte højere læreanstalter, der udklækker tusindvis af ambitiøse kandidater til de nye indus-trier som Business Process Offshoring og logistik. Brancher, der er gødet af gun-stige forhold som lav løn, høj ledighed og højtkvalificeret arbejdskraft. Det er i dag bogføringscentraler, kontortjenes-ter og andre back office-funktioner, der tiltrækker og importerer arbejdspladser fra europæiske og internationale virk-somheder som Citibank, Philips og nor-dea. Det er denne situation, der er den ydre ramme om arbejdsforholdene for de cirka 500 kolleger i nordea-koncer-nens procesenhed, nordea Operation Centre (nOC).

”Lodz er ved at blive et center for denne slags virksomheder. Her er mange, som konkurrerer om den højt-uddannede arbejdskraft. Det er den væsentligste årsag til, at vi har så høj en personaleomsætning her i nOC. Vi bru-ger mange ressourcer på at oplære og træne nye medarbejdere, og så forsvin-der de ofte efter et års tid til en af de an-dre virksomheder, som tilbyder bedre løn og bedre arbejdsvilkår. Derfor er vi nødt til at have en kollektiv overens-komst, der kan tackle de her proble-mer”, siger 31-årige Wojciech Stachura, der har været i nOC i halvandet år og har titel af Applicant.

netop ønsket om en overenskomst

efter nordisk forbillede er hovedårsagen til, at Wojciech Stachura for lidt over en måned siden foreslog sine kolleger at starte en ny fagforening helt fra bunden. Sammen med sin kollega Patryk Bak fik han opbakning fra 40 af deres kolleger. Siden er det gået stærkt.

”Det bliver en stor udfordring, sær-ligt at skulle sætte sig ind i hele lovkom-plekset omkring arbejdsretten, så i be-gyndelsen skal vi nok være tålmodige. Men vi er meget ivrige og dedikerede omkring det her projekt, så jeg er sikker på, at vi kan klare det”, siger Patryk Bak.

når vedtægterne er på plads, skal foreningen registreres hos myn-dighederne.

Fra strejker til dialogRigtig meget er forandret i Lodz, siden 26-årige Junior Specialist i nOC Patryk Bak blev født. Det var lige præcis, den-gang fagbevægelsen Solidaritet, med Lech Walesa i spidsen, for alvor fik vind i sejlene i opgøret mod kommunismen. Et opgør, de havde en stor del af æren for. Men organisationen Solidaritet er der stadigvæk. Og Patryk og hans kol-lega Wojciech Stachura er begge med-lemmer. Der er nemlig ikke andre uaf-hængige fagforeninger i Lodz, det har de undersøgt. Og det er et problem, forklarer Patryk Bak:

”For at være ærlig, så har folk i Po-len generelt ikke de bedste opfattelser af fagforeningen. Det skyldes vores his-torie. Under opbruddet var Solidaritet

vellidt i befolkningen. Men sidenhen be-gyndte folk at se på fagforeninger som ballademagere, fordi man ofte hører om strejker i minerne og på skibsværfterne”.

I nOC er det kun mellem 10 og 13 procent af medarbejderne, der er med-lemmer. En del af Solidaritets problem er, at folk associerer dem mere med par-tipolitik end med en fagbevægelse, der arbejder for lønmodtagerne, forklarer Wojciech Stachura, der har en kandi-datgrad i statskundskab:

”Medarbejderne i nOC har været or-ganiseret i Solidaritet i tre-fire år. Men vi syntes ikke rigtig, at der skete noget. Der var ingen udvikling. Jeg mener, at en fagforenings hovedmål må være at skabe gode arbejdsvilkår for medarbejderne i samarbejde med ledelsen”, siger han.

Derfor vil medarbejderne i nOC skabe en dialog med ledelsen om at lave fælles regler for løn, den voksende arbejds- byrde og en ugentlig arbejdstid, der for de fleste sniger sig op på mellem 40 og 48 timer om ugen under de nuværende forhold. Alle medarbejdere er pt. ansat på 1-årige individuelle kontrakter.

Vigtig støtte fra NordenUd over de praktiske udfordringer med at stable en fagforening på benene arbej- der Wojciech og Patryk på at overbevise mange af de skeptiske kolleger om, at det kan betale sig at gå samlet i dialog med ledelsen.

”Vi må vise dem nogle resultater, som vil gøre dem ivrige efter at deltage. Og

5ny FagForEning

igen mener jeg, at en overenskomst vil være et tydeligt resultat, som kan skabe bedre arbejdsbetingelser. Derudover skal vi informere om, hvordan en fagforening kan bistå, i tilfælde af at en medarbej-der kommer i konflikt med ledelsen eller bliver pålagt opgaver og vilkår, som er urimelige”, siger Wojciech Stachura, der allerede har afholdt to informations-møder, hvor de har diskuteret den nye fagforenings opgaver og mål.

De to initiativtagere er stærkt inspi-reret af de nordiske fagforeningsmodel-ler, og for at ændre fagforeningernes dårlige image skrev Patryk et indlæg i nOC’s personaleblad, hvor han tog ud-gangspunkt i den lave polske organisa-tionsgrad på 15 procent:

”I de nordiske lande er situationen en anden. Her har lokale fagforeninger et godt renommé. Medarbejderne ser foreningerne som deres stemme, der kan bidrage til organisationens udvikling i stedet for at lægge hindringer i vejen og derved forbedre arbejdsvilkårene. Med mere end 70 procent af medarbe-jderne, der er organiseret, er det klart, at ledelsen tager deres meninger alvor-ligt og indgår i drøftelser om arbejdsfor-holdene i virksomheden. Det er antallet af medlemmer og den modne og pro-fessionelle indstilling, der gør, at vores nordiske kolleger får gode ansættelses-kontrakter og en vis tryghed i ansættel-sen, på trods af at back office-funktion-erne flytter til Polen”, skrev Patryk Bak i bladet.

Hvis ikke nOC var en del af nordea-koncernen, var det slet ikke sikkert, at Patryk og Wojciech turde kaste sig ud i projektet. For det er normalt ikke uden risiko at engagere sig stærkt i fagligt ar-bejde i Polen. Det mærker Wojciech, når han taler med sine venner og fami-lie om projektet:

”De er på en måde stolte af mig. De ser, at jeg gør det for mine kolleger, og

at det er noget, som kræver en del mod. Mange er af den opfattelse, at du ved at engagere dig i en fagbevægelse risike-rer din stilling og din karriere. Men jeg er overbevist om, at fordi vi er en del af nordea, som har en lang tradition med social dialog og samarbejde med fagbe-vægelsen, så får vi ikke den slags prob-lemer her”, siger han.

Derfor var Patryk og Wojciech også glade for at deltage på årsmødet for til-lidsfolkene i nordea-koncernen for et par uger siden.

”Det var stort at være en del af. Og jeg er meget taknemmelig over, at nor-dea Union Board besluttede, at vi skulle inviteres, selvom vi jo ikke engang er rigtig etablerede endnu. Jeg tror, at vi fremover kan dele vores erfaringer, og for os er det meget værdifuldt at kunne trække på nordea-kredsens mangeårige baggrund og erfaring. Jeg tror, at en fælles videndeling kan være til fordel både for os i nOC og for medarbejder-grupperne i de nordiske lande”, siger Wojciech Stachura.

“Mange er af den opfattelse, at du ved at engagere dig i en fagbevægelse risikerer din stilling og din karriere. Men jeg er overbevist om, at fordi vi er en del af Nordea, som har en lang tradition med social dialog og sam-arbejde med fagbevægel-sen, så får vi ikke den slags problemer her”

Wojciech Stachura, initiativtager til

fagforening på NOC

Patryk Bak

Wojciech Stachura

”Vi har i en årrække haft et samar-bejde med vores polske kollegaer i NOC, også omkring muligheden for indgåelse af overenskomst. Jeg anerkender, at nu ser det ud til, at der sker en udvikling, og jeg ser frem til at lykønske både ledelsen og medarbejderne med deres af-tale, når den forhåbentlig snart er indgået”, siger formand for Kreds Nordea Toni Madsen.”For os er det afgørende at når Nor-dea sender vores opgaver til kolle-gaer i Polen, så skal de være dæk-ket af en overenskomst”.

Foto

: Jes

sica

Joh

anso

n

6 Af journalist Carsten Jørgensen

Som 24-årig blev hun filialdirektør, men efter seks år forlod hun ledervejen for at blive specialist. ”Jeg kan lide at udvikle mig og få nye udfordringer”, siger 36-årige Stinna Gjedsted Jensen, der i dag arbejder som akkvisitionsspecialist i et nyt team under Private Banking-organisationen

Fra leder til specialistKarriErE

Foto

: Nan

a R

eim

ers

Da Stinna Gjedsted Jensen, allerede mens hun var under uddannelse til bankrådgiver, blev udnævnt til filialdirek-tør, blot 24 år gammel, lå det i kortene, at hun var et ledertalent, som nordea og medarbejderne kunne nyde godt af i mange år frem.

Men efter seks år som chef, hvor de mål hun havde sat sig for jobbet var opfyldt, valgte hun at søge nye udfordringer i job-bet som investerings- og pensionsspecialist i Sjælland nord. Her kunne hun på om-rådeniveau arbejde videre med udvikling af rådgivernes kompetencer på investe-ring- og pensionsområdet, samtidig med at hendes egne faglige- og formidlings-kompetencer blev udviklet.

”Jeg har ikke noget imod at sidde i samme job i mange år, men man skal kunne udvikle sig. Jeg har det bedst med at blive stillet over for nye udfordringer”, siger Stinna, 36 år og i dag akkvisitionsspe-cialist i et nyt team i Private Banking organi-sationen på Christiansbro i københavn.

Her har hun til opgave at understøtte kollegerne i Private Banking enhederne på Sjælland i processen omkring nye eksterne kunder.

”Jeg begyndte i jobbet 1. februar, så det er fortsat nyt for mig. Jeg trives godt med at fungere som konsulent/inspira-tor for kolleger ude i enhederne, og jeg synes, det er spændende at være med til at udvikle vores interne processer i Pri-vate Banking. Jobbet falder godt i tråd med det, jeg beskæftigede mig med i Sjæl-land nord, men her har jeg mulighed

for at bygge vi-dere på mine er-faringer med en ny og udfordrende indgangsvinkel”, fortæller hun.

Løbende dialog om udviklingStinna har altid brugt den årlige PDD til at gå i dia-log med sin chef om udviklings-muligheder i job-bet og udvikling i forhold til andre job. Her har de sammen lagt en udviklingsplan for det kommende år, for at sikre en mål-rettet indsats hen mod fremtidige potentielle job-muligheder.

”Jeg har ikke en langsigtet kar-riereplan, men søger nye udfordringer, når jeg føler, jeg har nået mine mål. Jeg har dog været lidt svævende i forhold til, om jeg skulle tilbage på ledervejen, men da mit nuværende job blev skabt i forbin-delse med organisationsændringer, så jeg en mulighed, jeg var nødt til at gå efter. En mulighed for at bringe mine erfaringer og kompetencer i spil på en

”Jeg har ikke noget imod at sidde i samme job i mange år, men man skal kunne udvikle sig. Jeg har det bedst med at blive stillet over for nye udfordringer”, siger Stinna Gjedsted Jensen.

ny måde samtidig med muligheden for at være med til udvikle og præge jobbet i det nyoprettede team”.

invester i din udviklingEfterårets kurser, temadage og updates er nu planlagt. Læs om de enkelte arrangementer på Finansforbundet.dk/fokus.I de kommende måneder kan du blandt andet tilmelde dig:

Kursus mindFuLnEss og mEntaLE stratEgiEr d. 23.-24. august i Skælskør

tEmadag Lær at håndtErE FordommE og hoLdningEr d. 25. august i Næstved

tEmadag positiv psyKoLogi øgEr trivsLEn på jobbEt d. 2. september i Aarhus

tEmadag FoKus og pErFormancE mEd mindFuLnEss d. 2. september i Esbjerg

tEmadag visuEL og KrEativ FormidLing d. 9. september i København

updatE vi Er bEdst når vi Er gLadE d. 9. september i Herning

tEmadag styrK din pErsonLigE gEnnEmsLagsKraFt d. 16. september i Billund

updatE KarriErE og pErsonLighEd d. 24. september i København

updatE succEshistoriEr – Find, sKriv og FortæL dinE styrKEr d. 24. september i København

tEmadag KrEativitEt og innovation mEd mindFuLnEss d. 30. september i Esbjerg

updatE motivation og positiv psyKoLogi d. 1. oktober i Odense

tEmadag at LærE og at husKE d. 7. oktober i Roskilde

Kursus KarriErE og pErsonLighEd d. 7.-8. oktober + 13. november i København

tEmadag sKaL – sKaL iKKE – LEdELsE d. 22. oktober i Billund

updatE 1 sEKund Foran – bLiv mErE EFFEKtiv mEd mindFuLnEss d. 11. november i Aalborg

updatE hjErnEn som powEr tooL d. 12. november i Silkeborg

tEmadag pErsonLig EFFEKtivitEt og tidsstyring d. 22. november i Næstved

Kursus styrK din mEntaLE robusthEd – hoLd Fast i gnistEn og undgå strEss d. 25.-26. november i Silkeborg

Kursus bryd vanEn og tænK nyt d. 29.-30. november i Aalborg

updatE sådan FungErEr positiv psyKoLogi d. 3. december Kolding

Læs mere og tilmeld dig på

finansforbundet.dk /fokus

8

Brug de mange muligheder for at bringe dine kompetencer i spil i Nordea, opfordrer Erhvervsspecialist Christian Korsgaard, der for nyligt har taget springet fra Fyn til København med hele familien

Tag chancen når den byder sig!Af kommunikationskonsulent Charlotte Ahlburg Andersen staFEt

Foto

: Nan

a R

eim

ers

Da Christian korsgaard for 10 år siden forlod københavn til fordel for et job i en landboforening på Fyn, vidste han ikke, om han nogensinde ville flytte tilbage. Beslutningen om at sælge lejligheden og trække stikket blev dengang truffet, efter han og hans kone mistede deres ufødte barn i 20. uge. Oplevelsen gav dem mulighed for at ”tænke livet for-fra”, og de oplevede et fælles behov for at ”gøre noget helt andet”.

Og det gjorde de. Livet på Fyn bød på en helt unik rejse gennem forskellige jobprofiler, da uddannelsen som jord- brugsøkonom – kombineret med studie-jobbet i nykredit – viste sig nyttig i den finansielle sektor. Her fik Christian kors-gaard en stilling i Fionia Bank, først i Er-hvervsafdelingen og senere Landbrugs-afdelingen, og sidenhen til nordea, da Fionia Bank blev opkøbt i 2009. Faktisk var det noget af en tilfældighed, at han kom med over i nordea, for han havde skiftet til Landbrugsafdelingen 14 dage inden opkøbet. Hans tidligere afdeling kom til Finansiel Stabilitet.

”Jeg var tillidsmand i den periode, og det var spændende og udfordrende. Det kom som et chok for mange af os, at Fio-nia ikke klarede den. Der ligger meget personlig stolthed og identitet forbun-det med at være i en lokal bank, og den blev pludselig udfordret. For mig var for- andringerne i høj grad en anledning til at se på de nye muligheder – nu er vi nordea, hvad kan jeg bruge det til?”, fortæller Christian korsgaard, der efter

sammenlægningen greb muligheden for at prøve noget nyt og blev en del af erhvervsspecialist konceptet i nordea.

FamiliebeslutningSamtidig med at den nu 38-årige Christian korsgaards CV havde udvidet sig, var også familien vokset med yderligere to med-lemmer, og hans kone havde etableret sig som selvstændig indenfor kunst og design. Alligevel trak livet på Sjælland.

”Vi var begyndt at tale om, hvorvidt vi skulle blive på Fyn, og var enige om, at hvis der skulle ske noget, var det ved at være sidste chance, inden ungerne blev for store. De er nu 8 og 9, og går i 1. og 2. klasse. Som selvstændig har min kone sit job med sig, så en flytning af-hang af, om jeg kunne finde job i nor-dea i hovedstadsområdet. Det kunne jeg – der er så mange spændende mu-ligheder i københavn. Faktisk fik jeg mit nuværende job, fordi jeg havde søgt et andet, og til samtalen på det, blev op-fordret til at søge dét, der blev min nu-værende stilling. Det er en af fordelene ved at være i så stor en bank”, fortæller Christian korsgaard og fremhæver, at flyt- ningen var en fælles familiebeslutning.

Familien købte hus i december 2013, og den 2. januar fik Christian korsgaard til-budt sin nuværende stilling som erhvervs-specialist på Vesterport. Et job, som han er meget glad for, og som han har været i siden februar i år. Her har han at gøre med store erhvervskunder i ejendoms- segmentet, hvor opgaven består i at sup-

Stafet om den gode arbejdSpladSHvordan udmærker din arbejdsplads sig, og hvordan vil du ”sælge” din arbejdsplads til interesserede ansøgere, hvis der var en ledig stilling? Det spørger Kreds Nordea om i en ny artikelserie, hvor interviewpersonen sender stafetten videre til en kollega på en anden arbejdsplads i banken. Vi startede stafetten i Kreds Nordea bladet i februar, hvor bestyrelsesmedlem Bente Nannestad sendte stafetten videre til Joan Hangaard Pedersen fra PSL-gruppen i Herning. Joan sendte stafetten til Lene Høsthåb, der er kundemedarbejder, fælles-tillidsmand og lokalpolitiker på Fyn, og Lene er årsag til at Christian Korsgaard her har fået stafetten.Følg med på intranettet, hvor stafetten fortsætter…

9staFEt

portere erhvervsrådgiverne, primært i salgs- og kreditprocessen, herunder især analysearbejde og kreditindstillinger.

Brug din PDDChristian korsgaard er ikke færdig med at prøve nye ting af. Han opfordrer til, at man kaster sig ud i det, hvis der er no-get, man pusler med at prøve. Han fore-slår også, at man tager en snak med sin leder om de muligheder, der ellers er i banken, fx på den årlige PDD, hvor ud-

viklingsplanen er et godt værktøj, der hjælper både leder og medarbejder med løbende at forholde sig til sin nuværende og ønskede fremtidige arbejdssituation.

”Vi er meget åbne overfor de mu-ligheder livet giver, men lige nu skal jeg og familien falde på plads i Græsted, hvor vi er flyttet ind i et ”håndværker-tilbud”, i øvrigt få kilometer fra, hvor vi begge er vokset op. Min kones virksom-hed lider noget under, at hun bruger mange kræfter på at få hus og børn i ny

skole til at gå op i en højere enhed, til gengæld er børnene kommet tættere på bedsteforældrene, og er glade for deres nye skole. Jeg kan godt savne mine gode gamle kollegaer på Fyn, men jeg har hel-digvis også fået nogle rigtig gode kolle-gaer her”, smiler han.

”Vi fortryder ingen af vores flytninger, og jeg kan kun opfordre til at springe ud i det, og tag chancen, når den byder sig”, slutter Christian korsgaard.

”Jeg fik mit nuværende job, fordi jeg havde søgt et andet, og til samtalen på det, blev opfordret til at søge dét, der blev min nuværende stilling. Det er en af fordelene ved at være i så stor en bank”, fortæller Christian Korsgaard.

10 Af journalist Carsten Jørgensen

Kreds Nordea og banken er enedes om en virksomhedsoverenskomst, der både giver generelle

lønstigninger, ferietillæg og en pulje til individuelle lønstigninger. ”Vi er landet et sted, hvor vi godt kunne være bekendt at lande”,

siger kredsformand Toni Madsen om resultatet

ovErEnsKomst

Et resultat, vi godt kan

være bekendt

Ansatte i nordea kan se frem til ge-nerelle lønstigninger, et lidt højere ferietillæg og mulighed for at få del i puljen med individuelle lønstigninger. I alt er den økonomiske ramme for overenskomsten for nordea-medarbej- dere på 6,34 procent over tre år, altså 1,09 procent højere end den økon-omiske ramme for sektoren, efter at forårets centrale forhandlinger om en standardoverenskomst (STOk) mel-lem Finansforbundet og Finanssekto-rens Arbejdsgiverforening (FA) og ef-terfølgende en virksomhedsoverens-komst (VOk) mellem kreds nordea og nordea er afsluttet.

”Set i lyset af, at vi i banken er midt i en sparetid, og at forhandlingerne om en standardoverenskomst i februar og marts var meget svære, synes jeg, at vi med VOk’en er landet et sted, hvor vi godt kunne være bekendt at lande”, siger kredsformand Toni Madsen.

Hun hæfter sig ved, at det er lykkedes at honorere ønsket fra kredsens med-lemsundersøgelse forud for forhand-lingerne om, at der både skulle være

generelle lønstigninger og penge til en individuel lønpulje.

Resultatet betyder, at alle vil få generelle lønstigninger på: • 1,31 procent fra 1. juli 2014 (+ yder-

ligere 0,1 procent i ferietillæg, der udbetales første gang 1. maj 2015)

• 1,45 procent fra 1. juli 2015• 1,50 procent fra 1. juli 2016

Til individuel fordeling har kreds nordea bidraget med 0,9 procent (fra STOk’en), og derudover kommer nor-deas bidrag og tilbageførsel fra system-tillæg. Alt i alt bliver den treårige indi-viduelle pulje på lige knap 2 procent, fordelt med 0,66 procent i 2014 og cirka det samme i 2015 og 2016.

Arbejdsgrupper skal se på stress og lønToni Madsen glæder sig over, at man i forhandlingerne med banken er enige om at nedsætte arbejdsgrupper med repræsentanter fra kreds nordea og HR, som i overenskomstperioden skal undersøge relevante emner. En af ar-

voK suppLErEr stoK

Nordeas Virksomhedsoverens-komst (VOK) er et supplement til Standardoverenskomsten (STOK), der faldt på plads midt i marts efter forhandlinger mellem Finanssek-torens Arbejdsgiverforening (FA) og Finansforbundet. For hvert af de tre år indeholdt STOK en ramme på 0,5 procent til lokale forhandlinger. Hvordan denne pulje skulle fordeles, defineres i Nordeas VOK, der nu er blevet forhandlet på plads af Kreds Nordea og HR.VOK får virkning fra 1. april 2014 til 31. marts 2017, såfremt Kreds Nor-deas medlemmer stemmer ja til re-sultatet. Resultatet af urafstemn-ingen forelå først efter redaktio-nens slutning.

Læs mere om VOK’en og se resultatet af afstemningen på Kredsnordea.dk.

11ovErEnsKomstFo

to: S

tig S

tasi

g

bejdsgrupperne skal i de kommende år give lønsystemet et serviceeftersyn, en anden arbejdsgruppe skal vurdere, hvor-dan medarbejderressourcer kan bruges mere fleksibelt. Desuden vil en arbejds-gruppe se på muligheder for krav om anvendelse af privat bil i arbejdsmæssig henseende mod særlig kompensation.

”Det er vigtigt at få sat gang i en pro-ces om, hvordan fremtiden i banken vil tage sig ud for medarbejderne”, siger Toni Madsen.

Hun er også meget tilfreds med, at der i VOk’en er afsat midler til et pro-jekt, hvor nordea og kreds nordea i fæl-lesskab skal arbejde med medarbejdernes tilbagevenden efter stress.

Yderligere indeholder VOk’en be-stemmelser om bedre uddannelses-forhold og fleksibilitet i anvendelsen af uddannelsesdage for tillidsvalgte, mu-lighed for flere rådighedsvagter, men med krav om information til kreds nor-dea ved mere end 80 dage om året (eller 960 timer) og en formulering om, at der skal ske en bedre overlevering til A-kasse efter outplacementforløb be-talt af nordea.

En fornuftig proceskreds nordea og banken indledte forhandlingerne om en ny VOk fredag den 4. april, og derefter fulgte forhand-lingsmøder den 22. april, den 9. maj og den 12. maj, inden parterne onsdag den 14. maj kunne skrive under på den nye aftale.

”Det har alt i alt været en fornuftig proces. Selvfølgelig har der været uenigheder undervejs, men det har været intentionen fra begge sider af bordet, at vi skulle finde en løsning, hvilket også lykkedes”, siger Toni Madsen.

12

dEt Får du også i ovErEnsKomstEn

ovErEnsKomst

STOK’en – aftalen mellem Finans-forbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), der blev indgået 14. marts, og som løber fra 1. april 2014 til 31. marts 2017 – inde-holder følgende nye bestemmelser:

KompetenceudviklingMedlemmernes tryghed og employability

bliver markant forbedret, idet den nye over-

enskomst har sikret 60 millioner kroner til

kompetenceudvikling igennem de næste tre

år – fordelt ligeligt med 20 millioner per år.

Faste satserStandardoverenskomsten og Virksom-

hedsoverenskomsterne rummer en del

tillæg, som er kronebeløb. Disse faste sat-

ser stiger med samme procentsats som

lønnen og rundes op efter de aftalte afrun-

dingsprincipper. Det er kun uddannelses-

bidraget, som ikke reguleres i overens-

komstperioden.

Afbødeforanstaltninger fastholdesAfbødeforanstaltningerne i Rammeover-

enskomsten videreføres i sin nuværende

form i overenskomstperioden 2014-2017.

Det betyder, at afskediges to eller flere med-

arbejdere inden for 30 dage, så har medar-

bejderne blandt andet ret til opsigelses-

varsel og godtgørelse ifølge funktionær-

loven og overenskomsten samt en særlig

fratrædelsesgodtgørelse, hvis de ikke har

fået job ved opsigelsesperiodens udløb,

og de ikke har krav på anden fratrædelses-

godtgørelse. Endelig indebærer aftalen, at

medarbejderne skal have tilbud om et out-

placementprogram til en værdi af mindst

25.000 kroner.

Øget valgfrihed omkring pension for seniorerHar medarbejderen et ønske om at stoppe

indbetalingerne til pension, så er det nu mu-

ligt, hvis medarbejderen har opnået pen-

sionsudbetalingsalderen eller er gået på

deltid for seniorer efter overenskomsten.

Disse medarbejdere kan vælge af få ud-

betalt arbejdsgiverbidraget og undlade at

indbetale egetbidraget til deres pension-

sordning. Det betyder, at seniorerne på

deltid nu kan kombinere deltiden med at

få udbetalt arbejdsgiverbidraget til pen-

sion og undlade at indbetale egetbidraget

og herved til dels bevare deres hidtidige løn.

Frihed ved ambulant behandling Det er præciseret, at forældre til børn un-

der 18 år har frihed til ambulant behandling

af børn, hvis behandlingen er et alternativ

til, at barnet skal indlægges på hospitalet.

Tid til kompetenceudvikling Fremover gives der mulighed for kompeten-

ceudvikling i arbejdstiden til de prøver, som

følger af lovregler på området – for eksem-

pel ved certificeringer.

TimebankenDer er aftalt ændrede regler for omsorgs-

dage i timebanken, der betyder, at med-

mindre andet aftales lokalt, så indskydes

ikke-afholdte omsorgsdage i timebanken

ved årets afslutning den 31. december. Det

vil sige, at til forskel fra tidligere, så er det

først ved årets afslutning, at medarbejderen

kan vælge at få udbetalt ikke-afholdte om-

sorgsdage, medmindre man aftaler noget

andet lokalt. Denne model for omsorgs-

dagene i timebanken anvendes allerede af

en lang række virksomheder.

Hvis medarbejderen opsiger sin stilling eller

afskediges, bliver ikke-afholdte omsorgs-

dage indskudt på timebanken.

Fremover er det hovedreglen, at flekstid i

timebanken alene kan afspadseres, med-

mindre man lokalt aftaler andet.

Bedre vilkår for over-/merarbejdeI forbindelse med aftaler om over-/merarbej-

de ved projekter skal det nu aftales, hvor-

dan og hvornår arbejdstiden bringes ned

på medarbejdernes normtid, og medarbej-

derne skal efterfølgende også informeres

om hvordan og hvornår.

Medarbejderes over-/merarbejde i week-

ender og på søgnehelligdage skal nu varsles

to dage i forvejen, og det forventede start-

og sluttidspunkt for over-/merarbejdet skal

oplyses, medmindre det er akut opstået.

Der gælder fremover de samme regler for

aflysning af merarbejde, som der allerede

gælder for aflysning af overarbejde. Det

betyder, at hvis merarbejde, der allerede er

varslet over for medarbejderen, aflyses se-

nere end klokken 16.00 på arbejdsdagen,

før merarbejdet skulle være påbegyndt, skal

virksomheden betale for den varslede tid,

dog maksimalt to merarbejdstimer.

Øget tryghed til tillidsvalgtePåtænker en virksomhed at afskedige en

tillidsvalgt, skal virksomheden fremover

allerede i forbindelse med begæring om

organisationsmøde beskrive årsager og

undersøgte alternativer til afskedigelsen.

Det vil betyde, at der kræves grundigere

forundersøgelser og bedre forberedelse

inden en påtænkt afskedigelse, og på den

måde øges trygheden for de tillidsvalgte.

Virksomheden skal samtidig med begæring

om organisationsmøde udlevere en kopi af

begæringen, så Finansforbundet og den til-

lidsvalgte kan forberede sig bedst muligt.

Fokus på social kapital i samarbejdsudvalgetOverenskomsten sikrer, at samarbejdsud-

valget fremover skal drøfte tillid, trivsel og

samarbejde – altså virksomhedens soci-

ale kapital.

Møde om afskedigelse eller lønnedsættelse for ledere med personaleansvarSker det, at en leder med personaleansvar

enten skal afskediges eller sættes ned i løn,

så kan det lokalt aftales, at det ikke er den

lokale tillidsmand eller faglige repræsen-

tant, men en anden tillidsvalgt, der deltager

i mødet. Denne mulighed er relevant i de til-

fælde, hvor der er tale om, at lederen har

personaleansvar for tillidsmanden, og situa-

tionen derfor kan være akavet for både leder

og tillidsmand.

Tillidsvalgtes eget ønske om jobskifte Ønsker en tillidsvalgt at skifte job internt i

virksomheden, kan det aftales lokalt mel-

lem virksomheden, den tillidsvalgte og den

faglige repræsentant, at der ikke skal være

organisationsforhandlinger.

Forbedring af samarbejdssamtalenNår en tillidsmand bliver valgt, skal der af-

holdes samarbejdsaftale med tillidsman-

dens nærmeste leder. Det skal lokalt aftales,

hvordan det kan sikres, at samarbejds-

samtalen mellem tillidsmand og lederen

rent faktisk gennemføres, og hvordan der

følges op på, at den er afholdt.

13

31-årige Natascha Bødker Sørensen og 31-årige Louise Hansen ville ikke bryde sig om en fremtid, hvor kollektive overenskomster var væk, og det var op til den enkelte selv at forhandle løn og arbejdsforhold med sin chef

Opvokset med fagforeninger og fællesskab

Af journalist Carsten Jørgensen ovErEnsKomst

Indgåelse af overenskomster med arbejds- giverne har været fagforeningernes væsentligste opgave siden slutningen af 1800-tallet, og den dag i dag hører det fortsat til eksempelvis Finansforbun-dets, Hk’s og Djøfs fornemste opgave at forhandle aftaler om løn og arbejds-forhold på plads med arbejdsgiverne.

Står det til natascha Bødker Sø-rensen, First Line Officer i nordeas Cash Management Operations-afdeling, bør kollektive overenskomster, som fag-foreningen forhandler på vegne af en større gruppe medlemmer, også være en del af fremtiden.

”Jeg mener ikke, at jeg og mine kolle-gaer vil kunne forhandle os til lige så gode løn- og arbejdsvilkår enkeltvis, som vores fagforening Finansforbundet har gjort for os kollektivt igennem tiden. Jeg synes, for-bundet har leveret nogle gode resultater ved overenskomstforhandlingerne, som er bedre end de fleste andre på arbejds-markedet”, siger natascha, der er 31 år.

I modsætning til andre jævnaldrende har hun aldrig været i tvivl om fag-foreningernes berettigelse, og med en mor, der er faglig sekretær i Hk, og en søster, der også er fagligt aktiv, har fag-lige og politiske emner været en del af

”Jeg synes, forbundet har leveret nogle gode resultater ved overens-komstforhandlingerne, som er bedre end de fleste andre på arbejds-markedet”, siger Natascha Bødker Sørensen, der arbejder i Nordeas Cash Management Operations-afdeling.Fo

to: M

ads

Tegl

ers

14 ovErEnsKomst

”For mig har fagforeningerne altid været dem, der har kæmpet for at skaffe gode arbejdsforhold for medarbejderne”, siger Louise Hansen, der arbejder i Nordeas Telefonbank i Høje-Taastrup.

hvad Er En ovEr-EnsKomst?

Overenskomster på arbejds-markedet er aftaler mellem en eller flere arbejdsgivere og flere lønmodtagere. Den fulde – og kor-rekte – betegnelse er kollektive overenskomster, idet ordet over-enskomst i sig selv blot betyder ”noget, som man er blevet enige (kommet overens) om”. Det, som først og fremmest adskiller kollek- tive overenskomster fra andre kontrakter, er det forhold, at en gruppe arbejdstagere – typisk or-ganiseret i en fagforening – kan indgå en aftale, som også har be-tydning for andre ansatte inden for samme faggruppe.

Overenskomster indeholder regler for løn- og arbejdsforhold for de berørte ansatte hos de ar-bejdsgivere, der har tegnet en overenskomst enten gennem en arbejdsgiverforening eller direkte med en fagforening. Overens- komsterne suppleres på en lang række områder af lovgivning om arbejdsmiljø, ferie, dagpenge ved sygdom og barsel med videre.

80 procent af alle danske løn-modtagere arbejder under en over-enskomst. 100 procent af lønmod-tagerne i den offentlige sektor er dækket, og 71 procent i den pri-vate sektor.

Der er i Danmark ingen generel lønmodtagerlov, hvorfor overens-komster i mange sammenhænge er afgørende for, hvilke rettigheder lønmodtagere har.(Kilde: Wikipedia)

Foto

: LX

xxxx

x X

Xxx

xxxx

x

15ovErEnsKomst

hendes opvækst.”For mig har det været naturligt at være

medlem af Finansforbundet, fra den dag jeg begyndte som elev i nordea. Jeg går ind for fællesskabet og tror på, at vi opnår mest ved at stå sammen”, siger natascha, der i 2011 blev valgt som tillidsmand og året efter som fællestillidsmand.

Alle skal have det godtLouise Hansen er også 31 år og har lige-som natascha en mor, der er ansat i en fagforening.

”Min mor arbejder i Dansk Metal, og derfor er jeg også vokset op i et hjem, hvor der er blevet talt fagforeninger og over-enskomster. For mig har fagforeningerne altid været dem, der har kæmpet for at skaffe gode arbejdsforhold for medarbej-derne”, fortæller Louise, der arbejder i

nordeas Telefonbank i Høje-Taastrup.Ligesom natascha mener hun, at

kollektive overenskomster skal bevares.”Hvis ikke vi har en god fagforening,

der forhandler på vegne af alle, vil det kun være de stærkeste medarbejdere, der vil være i stand til at opnå gode vilkår, når de selv forhandler med ledelsen. De med- arbejdere, der ikke siger noget, vil få det svært, og derfor vil resultatet af individu-elle aftaler frem for kollektive overens-komster medføre stor ulighed. Jeg synes, at alle medarbejdere på arbejdspladsen skal have det godt”, siger Louise, der selv tidligere har været fagligt aktiv som tillids-mand og medlem af kreds nordeas bes-tyrelse. Og det ligger hende ikke fjernt at søge i den retning igen, når hendes børn er blevet lidt større.

Delte meninger blandt kollegerneBegge nordea-medarbejdere oplever, at der er forskellige opfattelser af overens-komstens betydning blandt kollegerne.

”nogle synes, det ville være fantastisk, hvis de selv alene kunne forhandle deres løn, men det er mit indtryk, at de fleste – ligesom jeg selv – har en forståelse for, at vi skal være en del af Finansforbundet og bakke op om det, fordi forbundet va-retager vores fælles interesser, herunder at forhandle en god overenskomst hjem med arbejdsgiverne”, siger Louise Hansen.

natascha er som tillidsmand i hovedsæ-det ofte i dialog med nye medarbejdere, der for en dels vedkommende er aka-demikere og har et medlemskab af Djøf.

”Faktisk bliver mange overraskede, når de hører, at det kun er Finansfor-bundet, som har forhandlingsretten i nordea og på vores overenskomst på arbejdspladsen, og jeg tror, en del aka-demikere vil være villige til at melde sig ind i forbundet, når dette går op for dem. Så der ligger en kommunikations- opgave her fra forbundets side”, siger natascha Bødker Sørensen.

finanSforbundetS reSultater ved tidligere overenSkomSter:1987: Barselsorlov med fuld løn.1997: Fem omsorgsdage (som de første

i Danmark). Tre omsorgsdage i 1998 og yderligere to omsorgsdage per år fra 1. januar 1999.

1999: Mulighed for at forhandle virksomhedsoverenskomst (ny løn).

2003: Sundhedsforsikring indføres.2005: Frit valg mellem fem eller seks ugers

ferie. Overarbejdsbetaling eller merar-bejdsordning og fem ekstra feriedage. Igangsættes per 1. maj 2006.

2005: Virksomheden og den faglige repræsentant kan indgå aftale om fleksible lønpakker.

2005: Deltid for seniorer på 58 år og derover.2005: Den ”lange dag” kan ikke flyttes til en

anden ugedag, når den falder på en helligdag.

2008: Fri fredag efter Kristi himmelfartsdag.2008: Mulighed for individuel fleksibel

arbejdstid. 2012: Ny arbejdstid inklusive timebank.2014: Særlig pulje til kompetenceudvikling.

Antallet af aftalte ugentlige arbejdstimer ved generelle overenskomster

1900: 60,401919: 48,001959: 45,001966: 44,001970: 41,751974: 40,001990: 37,00

Ferielængden var en uge i 1930, tre uger i 1955 og har siden 1981 været fem uger. Kilde: Den store Danske

16 Af journalist Carsten Jørgensen

Klogere på fagligt arbejde”Vi i fagforeningerne skal blive bedre til at fortælle om, hvad vi kan og allerede gør, og hvad vi vil fremadrettet”, siger Kasper Skovgaard Pedersen fra kredsbestyrelsen, der netop har gennemført FTF’s nye talentuddannelse for fagligt aktive

FagLigE taLEntEr

Fagbevægelsen har brug for nye talenter, der vil vise leder-skab og kan gøre sig gæl-dende i debatter og diskus-sioner lokalt og nationalt – organisatorisk og offentligt, mener FTF, der har udviklet en uddannelse for faglige talenter i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd, BUPL og Finansforbundet. Første hold af talentuddannelsen bestod af 16 fagligt aktive fra de tre organisationer – heriblandt kasper Skovgaard Pedersen, der sidder i kreds nordeas bestyrelse.

”Jeg blev spurgt, om jeg ville deltage, og sagde ja, fordi jeg synes, det er spæn-dende at blive klogere på FTF, fagbe- vægelsen og samtidig få nogle redskaber til at styrke mit eget faglige arbejde. Jeg vil gerne have et større netværk i FTF-forbundene, så jeg kan vidensudvikle og blive klogere på det faglige arbejde og desuden bruge hinanden som spar-ringspartnere. Den viden og det netværk vil jeg gerne bruge til fordel for kreds nordeas medlemmer”, siger kasper, der er 35 år, cand.scient. i udviklingsøko-nomi og HD i organisation og tidligere tillidsmand og fællestillidsmand i nor-deas kreditafdeling.

På uddannelsen lærer deltagerne om kommunikation, strategi, organisation og analyse. De får konkrete redskaber til at sætte deres personlige historie i spil og bruge den aktivt i deres argumenta-

tion over for kolleger, ledelse, politikere og medier/journalister.

Argumenter prøves afLigesom de øvrige deltagere på uddan-nelsen fremhæver kasper erfaringsud-vekslingen og diskussionerne med an-dre faggrupper, hvor argumenterne af-prøves, som meget lærerige.

”Jeg er blevet udfordret på mine egne synspunkter. Vi er meget forskellige i FTF-forbundene. Det er positivt at blive udfordret. I Finansforbundet repræsen-terer vi mange fag og uddannelser, alt fra bankrådgivere til ph.d.er i biologi, mens de andre forbund er meget orien-teret på fagets vegne. Der er jeg i højere grad orienteret mod de forskellige med-arbejderes problemstillinger og ikke så meget mod at styrke et specifikt fag som for eksempel pædagog eller sygeplejer-ske”, siger kasper.

Hvilke tanker har du gjort dig om, hvad fagbevægelsen skal blive bedre til for fortsat at være stærk i fremtiden?”Vi skal blive bedre til at fortælle om, hvad vi kan og allerede gør, og hvad vi vil fremadrettet. Vi skal ikke være så bagudskuende, hvor man lever lidt på de gamle merit-ter. Vi skal fortælle, hvad vi kan bidrage med i fremtiden. Her er kompetenceudvikling og uddannelse afgørende”.

Hvad er din største sejr som fagligt aktiv?”At hjælpe de enkelte medlemmer til et godt resultat i en svær situation i dialog med ledelsen. Men også den del, der handler om at få nye med- lemmer. At fortælle nogle historier om, hvad vi som fagforening kan byde ind med og er gode til, og derigennem få flyttet nogle holdninger. Jeg oplever, at nogle mennesker har en lidt unu-anceret opfattelse af fagforeninger, og her skal vi fortælle om, hvad vi kan bid- rage med”, siger kasper Skovgaard Pedersen, der her midt i juni som et led i uddannelsen deltager i Folkemø-det på Bornholm.

Her skal han og de øvrige deltagere være med i en række arrangementer, hvor de aktivt skal bruge de metoder og redskaber, som de har tilegnet sig på kur-set. kasper afslutter uddannelsen med et projekt i august. Fo

to: L

Xxx

xxx

XX

xxxx

xxx

17FagLigE taLEntEr

Min styrke er, at jeg har et kæmpe drive, et stort mod, og så forstår jeg mig på mennesker, siger Henriette Rødtnes Bergenser fra kredsbestyrelsen, der skal deltage på FTF’s talentuddannelse til august

Menneskeforståelse er et “must”

Henriette Rødtnes Bergenser har siddet i kredsbestyrelsen i lidt over et år, og på det år er det blevet klart for hende, at hun har en stor styrke inden for det faglige arbejde.

”Ét er at have interessen, no-get andet er at have kompe-tencerne, når det gælder poli-tik. Min styrke ligger blandt an-det i, at jeg har et kæmpe drive, et stort mod, og så forstår jeg mig på mennesker. For mig at se, næsten uanset hvilket hverv du beskæftiger dig med, er menneske-forståelse et “must”. Det er en grundstyrke, der giver en stor fordel i det faglige arbej- de, hvor jeg skal kunne arbejde sammen med mange forskellige typer af mennesker. Lige fra vores vigtige medlemmer til le-delsen”, siger hun.

Hun glæder sig til at skulle starte på FTF’s talentuddannelse efter sommer-ferien og håber, at den vil give hende mere viden og flere kompetencer, der kan udvikle hende som fagligt aktiv.

”Jeg er ekstremt ydmyg over for den post, jeg besidder, og for mig er det utro-lig vigtigt, at jeg via mine kompetencer og min personlighed giver størst mulig værdi til medlemmerne. Jeg vil rykke no-get for vores medlemmer, og jeg ønsker, at medlemmerne skal opleve en styrkelse i at være en del af fagforeningen. Skal jeg være i bedst mulig stand til at tilføre værdi for både medlemmer og fagbe-vægelsen fremadrettet, så kræver det,

at jeg hele tiden udvikler mig og bliver dygtigere”, siger Henriette, der er 28 år.

Hvilke tanker har du gjort dig om, hvad fag-bevægelsen skal blive bedre til for fortsat at være stærk i fremtiden?”For det første, hvis fagbevægelsen skal overleve i fremtiden, er det alfa og omega, at vi tænker over vores image. Vi skal væk fra billedet af den ’gøende hund’ og ’rød fane’ og over til billedet af den stærke, professionelle og yderst kompetente samarbejdspartner. Vi skal i langt højere grad indgyde respekt på alle niveauer”, siger hun og fortsætter:

”For det andet er jeg helt overbevist om, at den vej, vi er ved at tage nogle små skridt ind på, den kommer vi til at løbe maratonløb på en dag. Oversat: Vi kan godt lave nog- le grundvilkår for medlem-merne via overenskomst, men i fremtiden bliver det ikke hovedfokus. Vi skal have langt større fokus på, hvor-dan vores medlemmer bliver endnu mere attraktive på ar-bejdsmarkedet, netop via det

som vi har gang i nu med kompeten-ceudvikling – employability! Og på den måde skal vi i fremtiden hele tiden være innovative på nye veje, som vores med-lemmer kan blive styrket på! Vi kan ikke hvile på laurbærrene, vi skal være på for-kant frem for at udøve brandslukning”.

Hvad er din største sejr som fagligt aktiv?”når medlemmerne oplever en mærk-bar positiv forskel i deres arbejdsliv på grund af det arbejde, enhver fagligt ak-tiv i organisationen udøver, så er det sim-pelthen en sejr! Min drøm er at få bragt medlemmernes virkelighed op til de øver-ste ledelseslag og at få ryddet op i det mismatch, der florerer rundt i vores or-ganisation. Hver gang vi får ledelsen til at anerkende, at virkeligheden er en an-den end den, de ser, og medlemmerne i deres hverdag kan mærke en ændring herved, så er det en succes! Det bliver en kamp, men den er jeg villig til at tage”.

”Jeg er ekstremt ydmyg over for den post, jeg besidder, og for mig er det utrolig vigtigt, at jeg via mine kompe-tencer og min personlighed giver størst mulig værdi til medlemmerne”, siger Henriette Rødtnes Bergenser

trompet18 Af journalist Xxxxxx Xxxxxxx

du?

Hvorkompetent

er

Som medlem af Finansforbundet har du adgang til at få afklaret dine kompetencer og få styr på, hvilken vej din karriere skal gå. Prøv jobspor, lav en personprofil, tag en netværkstest eller få gratis rådgivning fra forbundets dygtige karrierekonsulenter.

Læs mere på Finansforbundet.dk/kompetence

19

Udgiver:Kreds Nordea8922 Hv, Postboks 8500900 København C

Telefon: 36 38 40 50Telefax: 36 38 40 70kredsnordea@finansforbundet.dkwww.kredsnordea.dk

Redaktion:Toni Hindsgaul Madsen (ansv.)Dorrit BrandtCharlotte Ahlburg AndersenKommunikation, Finansforbundet

Redaktionen modtager gerne indlæg fra medlemmerne. Deadline d. 15. august 2014

Design:Hans Munk, Finansforbundet

Tryk: Datagraf A/S

Forsidefoto:Nanna Reimers

Oplag: 7.000

Udgives af Kreds Nordea – en virksomhedskreds i Finansforbundet.

Nyheder bringes også som informa-tion fra Kreds Nordea på Nordeas intranet og på www.kredsnordea.dk

KORT NyT

Han tog en bid af ÆbletCevdet Secilmis, erhvervsrådgiver i Hel-singør og tillidsmand, var blandt de otte medlemmer af Finansforbundet, der på tæt hold fik et indblik i new Yorks finans-distrikt og det pulserende liv i storbyen i dagene 7.-12. april som vinder af for-bundets hvervekonkurrence.

Programmet for studieturen var pak-ket med møder med danske erhvervsfolk og finansfolk, som på forskellig vis gjorde deltagerne klogere på arbejdslivet, sam-fundet og finanssektoren i The Big Ap-ple, som new York kaldes.

”Det var en spændende tur. Jeg havde ikke været i new York før, men vil gerne dertil igen, for der er masser at se og op-leve. Det var interessant at høre forskel-lige danskere fortælle om det amerikan-ske arbejdsmarked, som er meget forskel-ligt fra vores. Man blev mindet om, at vi på mange punkter har bedre forhold end dem”, fortæller Cevdet.

Han henviser blandt andet til del-

Vinderne af Finansforbundets hverve-konkurrence fik et interessant indblik i New York. Her er de fotograferet med Brooklyn Bridge og Manhattans skyline i baggrunden. Yderst til venstre ses Cevdet Secilmis.

50 års jubilæumFredag den 15. august kan kredsbestyrel-sesmedlem Bente Nannestad fejre 50 års jubilæum i banken.For at fejre Bente holder Kreds Nordea

reception for hendes nuværende og tidli-gere kollegaer og samarbejdspartnere kl. 14.00 – 17.00 i Kreds Nordeas lokaler, Hvid-ovrevej 59A, 2. sal, 2650 Hvidovre.

dagen igennem, et stift hie-rarki og en stram dresscode, der forbyder ham at tage jak-ken af i løbet af arbejdsdagen. En anden stor forskel på new York og Danmark er udgiften til sundhedsforsikringer, som næsten svarer til at betale en ekstra husleje hver måned.

Cevdet og de syv øvrige del-tagere mødte også ejendomsmægleren Steen Weber Rasmussen, der har arbej-det på new Yorks boligmarked i over 20 år, managementkonsulent Jan Carlsen, der i en årrække har arbejdet for både amerikanske og danske virksomheder, samt den danske it-iværksætter Mikael Vinding, som nu har engageret sig i de nye digitale valutaer bitcoins, dogecoins og andre betalingsenheder i cyberspace. Foruden en række andre erhvervsfolk i den pulserende storby.

Et af turens højdepunkter var et fro-kostmøde på 47. etage i Deutsche Banks imponerende bygning i Wall Street. Foruden den fantastiske udsigt over Manhattan og en lækker frokostbuffet fik deltagerne et interessant indblik i den amerikanske økonomi af økonomen Matt Luzzetti.

tagernes møde med den danske bankråd-giver Jeppe Lisdorf fra den amerikanske bank Wells Fargo, der ikke tøvede med at betegne sin og kollegernes rolle som sælger frem for rådgiver. Jeppe Lisdorf kunne fortælle om massivt salgspres med kontrolopkald fra chefen hver anden time

Foto

: Asg

er C

arls

en

20

Toni MadsenKredsformand

“Med Ronaldo i tankerne håber jeg, at også din PDD har vist, at du er verdensklasse, at du har optimale rammer, mulighed for uddannelse, god tid til at forberede dig, og masser af mulighed for sparring”

Jeg har været rigtig heldig, for jeg har fået en verdensklasse kundeoplevelse for nylig. Jeg har nemlig været til fodbold-kamp... En rigtig stor en af slagsen. Real Madrid og Bayern München tørnede sammen i et brag af en Champions League semifinale, og vi, der sad på tilskuerpladserne, fik en ople-velse for livet. Intet mindre.

Real Madrids Cristiano Ronaldo kan noget med en bold, og jeg kom til at filosofere lidt over hans betingelser for at give mig og alle de andre fans verdensklasse oplevelser... Han har de helt optimale rammer: Han får masser af uddannelse og træning, han har tid til at forberede sig, han har mange, der gerne vil sparre med ham, og ikke mindst får han hele tiden at vide, at han er verdensklasse.

Min verdensklasse kundeoplevelse ligger lagret på den indre harddisk. En ”verdens- klasse kundeoplevelse”, smag lige på de ord. Der skal alligevel noget til, før man får sådan en. Mens jeg sad der og så bold, kom jeg til at tænke på, hvor jeg havde hørt vendingen før. Selvfølgelig i nordea, det er da klart.

I øjeblikket er vi i gang med den årlige PDD snak. Vi har fået nye målepunkter, fra succeskriterier til accountabilities og den gode gamle 7-skala har fået et serviceeftersyn ved samme lejlighed. En ting har dog ikke ændret sig: Vi skal stadig give verdensklasse oplevelser til vores kunder, og hvem vil ikke gerne det? Så med Ronaldo i tankerne håber jeg, at også din PDD har vist, at du er verdensklasse, at du har optimale ram-mer, mulighed for uddannelse, god tid til at forberede dig, og masser af mulighed for sparring. At din spillebane er helt, som den skal være, for at du kan betjene kunderne

til verdensklasse.Men når alt kommer til alt,

så var det med fodboldkam-pen bare en drøm. Jeg så den hjemme i sofaen, ligesom en masse andre fans. Fornem-melsen, efter at vi netop har haft møder med tillidsmæn-dene til gennemgang af VOk, minder desværre også mest om en drøm. For det, vi hører, tyder på, at der er et stykke fra

betingelserne i Real Madrid til betingelserne i nordea, og det efterlader mig med et indtryk af, at der er plads til forbedring.

Jeg vil opfordre bankens ledelse til at tænke over, hvordan A Great European bank, verdensklasse kundeoplevelser og en lavere score i PDD hænger sammen. Lad os nu sammen finde de betingelser, der virkelig skal til, for at værdien om “it’s all about people” får reelt indhold.

Jeg ønsker dig og din familie en sommer fuld af verdensklasse oplevelser.

Verdensklasse oplevelser