EFFEKTIVISERING

/side 06

/side 10

/side 03

DNA-profiler af bakterier– sikrer effektiv drift af renseanlæg

Afsluttedeprojekter

ESCO i spildevandssektoren – nyudviklet baseline-model er første skridt

i vandsektoren

Vandsektorens Teknologiudvik-

lingsfond opløses i 2015.

Miljøministeriet ophørte i 2013 med

at give tilskud til VTU-Fonden, og

i forlængelse heraf har såvel FVD

som DANVA tillige besluttet at

ophøre med at give tilskud til VTU-

Fonden.

Det har været en kort, men ikke

desto mindre særdeles begiven-

hedsrig tid med VTU-Fonden, der

så dagens lys i 2011. Fonden var

længe ventet fra brede kredse i

vandsektoren, der efterspurgte

midler til innovation. Og efter-

spørgslen efter vores støttemidler

har i sig selv været en bekræftelse

af behovet: VTU-Fonden har i sine

fire leveår modtaget 338 ansøgnin-

ger og støttet 55 udviklingsprojek-

ter. 280 af sektorens aktører har

været involveret.

Den amerikanske filosof Ralph

Waldo Emerson siger: ”Nothing

great was ever achieved without

enthusiasm”. Netop entusiasme

har været et kendetegn for alle

projekter. Der er blevet arbejdet

hårdt og tryllet ude på projekterne,

og det har være en ære at få lov

at følge med i teknologiudvikling

sammen med jer: Super kompeten-

te partnere fra vandselskaberne,

rådgiverne, leverandørerne og

forskerne.

Leder

En kilde mindretil udvikling

Har det været en succes?80 millioner kroner er der brugt

over perioden 2011-2015. Har VTU-

Fonden så været en succes? Det

svar kan vi heldigvis godt give. Om

en måneds tid!

Projektresultater er målbare og

derfor er sekretariatet pt i gang

med en analyse og udformer

et værdiregnskab. Vi ønsker at

undersøge, hvad der er genereret

af værdi i de 55 projekter, og vi

undersøger om det har været en

god forretning for donorerne – og

for det danske samfund – at give

penge til teknologiudvikling i vand-

sektoren. Målepunkterne er miljø-

forbedringer, effektiviserings- samt

kvalitetsløft, om dansk eksport af

vandteknologi understøttes og en-

deligt om der skabes nye arbejds-

pladser. Uden at afsløre for meget,

tør jeg godt slå fast, at potentialet

er stort. Rigtigt stort.

Priser til VTU-Fondens projekter Ud over kroner og ører, så er der

også værdi i ære og prestige. Og

når Ralph Waldo Emerson brugte

ordet ’great’, så får det mig til at

tænke på de helt store øjeblikke

i fondens historie, hvor projekter

har modtaget hæder og ære i form

af priser og anerkendelse:

Billund BioRefinery modtog en

international vandpris ved Global

Water Awards 2014 i Paris, Ingeni-

ørforeningens EUs danske miljøpris

2014 samt Svend Auken-prisen

2014.

Lattergas sensorprojektet fra

Unisense Environment A/S modtog

Ingeniørforeningens EUs danske

miljøpris i 2014 i kategorien bære-

dygtige produkter samt Innovation

Award i Amsterdam i 2012.

Tubeflow-projektet vandt iværk-

sætter-konkurrencen i Børsen

2013.

Og på fornemmeste vis bidrog

VTU-støttede projekter med halv-

delen af oplæggene ved Dansk

Vand Konference i november 2014.

Ligesom projekterne er blevet for-

midlet og diskuteret på en række

tech-dage, temadage og konferen-

cer gennem årene.

På Tanjas og egne vegne siger jeg

tusind tak for fire fantastiske år,

det er hårdt og med stort vemod

at skulle lukke en succes ned og

sige farvel. Det har været en ære

at være med til at understøtte

vandsektorens potentiale som

vækstbooster. Til gavn for os alle.

Tak for det!

Rikke HansenSekretariatschef, VTU-fonden

Allan Bruus, direktør i Middelfart Spildevand

En kilde mindretil udvikling

Fremtidens renseanlæg skal være

energi- producerendeMiddelfart Spildevand har udviklet en baseline-model, der overvåger energiforbruget på hvert procestrin i anlægget. Modellen er første trin på vejen til at gøre Middelfart Spil-devand til et energiproducerende renseanlæg finansieret af en ESCO-model, hvor den opnåede energibe-sparelse på sigt gerne skulle finan-siere udgifterne.

– Vores vision er at forvandle Middelfart Spildevand fra at

være energiforbrugende til at være energineutralt – og på

sigt et energiproducerende renseanlæg. Men grundlaget

skal være i orden, inden man kan gennemføre så stor en

forandring, siger direktør i Middelfart Spildevand Allan

Bruus.

Første til at bruge ESCOInspireret af Middelfart Kommune, der med succes har

gennemført energibesparelser ved hjælp af ESCO-model-

len, så ideen om fremtidens energiproducerende anlæg

dagens lys.

– Når man gennemfører energioptimering via en ESCO-

model, er det groft sagt de besparelser, man opnår ved

at energioptimere, der betaler for investeringen. Ændrin-

gerne foretages af en ESCO-leverandør, der garanterer,

at de aftalte energibesparelser opnås og påtager sig den

finansielle risiko, forklarer Allan Bruus.

Middelfart Spildevand fik i 2012 foretaget en forunder-

søgelse for at klargøre, om ESCO var en mulighed på

anlægget.

– ESCO er noget helt nyt inden for spildevand, og vi vil

gerne være det eksempel, der viser, at det er muligt.

Undersøgelsen viste, at der helt klart var potentiale til

energieffektiviseringer, men vi manglede et redskab, der

kunne vise os det detaljerede energiforbrug på de enkelte

procestrin rundt på anlægget. Derfor var vi var meget

glade for støtten fra VTU-fonden til at udvikle en baseline-

model, for den gjorde det muligt, at vi kunne komme

videre med projektet, siger Allan Bruus.

Helstøbt procesHoldet bag projektet er sammensat af en række kræf-

ter, der har kompetencer til at gøre projektet helstøbt i

processen, men også på det praktiske, tekniske, kommer-

cielle og strategiske plan. Jeanette Agertved Madsen, som

er udviklingschef hos EnviDan, har været projektleder på

det aktuelle projekt.

– Jeg har haft til opgave at styre det tværfaglige samar-

bejde mellem de fem partnere, der har været involveret,

og sikre, at alle har bidraget med de kompetencer, der

har styrket projektets kvalitet, fortæller Jeanette Agertved

Madsen.

Allan Bruus, direktør i Middelfart Spildevand

Case | Mid

delfart Sp

ildevan

d

nu da vi har baseline på plads. Samtidig står vi med et

værktøj af høj kvalitet, der kan udvikles til et kommercielt

produkt, så andre i spildevandssektoren kan gå samme

vej, siger direktør Allan Bruus.

International potentialeJeanette Agertved Madsen fremhæver, at holdet bag pro-

jektet har været godt sammensat, og det har betydet, at

projektets mål er nået:

Case

| M

iddel

fart

Spild

evan

d

Projektets formål har dels været at udvikle modellen til

overvågning af energiforbruget og dels – på den bag-

grund – at udpege steder på anlægget hvor der er mulig-

hed for at energieffektivisere.

Dynamiske nøgletal for energiforbrugI modellen er der udregnet nøgletal for anlæggets ener-

giforbrug i den nuværende drift. Der er sat 50 nøgletal op

fordelt på 14 områder på renseanlægget. De fleste tal er

onlinemålinger eller effektmålinger, så man får dynamiske

nøgletal, der hele tiden kan vise energieffektiviteten på

de enkelte procestrin.

– Det betyder, at vi meget detaljeret kan se, hvordan

energiforbruget fordeler sig, hvor det største forbrug er,

og hvor der er bedst mulighed for at effektivisere, forkla-

rer Jeanette Agertved Madsen.

– I bestræbelserne på at blive energiproducerende i frem-

tiden er det især rådnetankene, der skal fokuseres på.

Det er det eneste sted, anlægget er energiproducerende,

og derfor skal rådnetankene og gasproduktionen heri op-

timeres så meget som muligt. Derudover er der potentiale

for effektiviseringer andre steder på anlægget, blandt

andet ved optimeret styring af anlæggets luftningstanke,

ventilation og generel udskiftning til mere energieffektivt

udstyr.

Projektet har givet svar på spørgsmålet, om der er poten-

tiale til at arbejde videre med ESCO:

– Der er helt klart potentiale til at bruge ESCO-modellen

hos Middelfart Spildevand. Det arbejder vi videre med,

Fakta

Udvikling og implementering af baseline-model til sikring af grundlag for finan-siering af energieffektivisering gennem ESCO-modellen i spildevandssektoren.

Projektet har udviklet en baseline-model, der med 24-ti-

mers intervaller viser energiforbruget på renseanlæggets

enkelte procestrin – eksempelvis på pumpestationer,

luftningstanke, rådnetanke samt energiforbruget for

bygninger, belysning etc. Modellen viser desuden ener-

giproduktionen på anlægget – som er relateret til gas,

der produceres i rådnetanken.

Modellen har udregnet 50 nøgletal for energiforbruget

på 14 forskellige områder.

Den detaljerede model har dannet grundlag for en

række tiltag, der kan gøres for at energieffektivisere på

de enkelte trin.

Projektpartnere er: EnviDan (projektleder), Grontmij

(rådgiver), Picca (leverandør), DHI (kvalitetssikring) og

CLEAN (formidling, salg).

Renseanlæggets energiforbrug blev målt på de enkelte procestrin – blandt andet på pumperne

Jeanette Agertved Madsen, projektleder

Der har været et fremragende samarbejde, som har sikret, at vi har fået udarbejdet et rigtig godt produkt, der har masser

af potentiale.

Hvad er en ESCO-model?

ESCO står for Energy Service Company og er en finansie-

ringsmodel, hvor leverandøren af et energi-optimerings-

projekt garanterer, at de aftalte energibesparelser opnås

og står for den finansielle risiko. Udgifterne betales af

energibesparelsen.

Fra energiforbrugende til energiproducerendeESCO-modellen bruges allerede flere steder i Middelfart

Kommune, der profilerer sig som grøn vækstkommune.

Kommunen har blandt andet energioptimeret 97 kom-

munale bygninger i samarbejde med en ESCO-leveran-

dør.

Visionen hos Middelfart Spildevand er at blive et ener-

gineutralt og på sigt et energiproducerende renseanlæg

finansieret ved hjælp af en ESCO-model. Renseanlægget

fik foretaget en forundersøgelse i 2012 for at klargøre

potentialet. Da et detaljeret overblik over energiforbru-

get manglede, blev det aktuelle projekt om en baseline-

model sat i gang med støtte fra VTU-fonden.

Baseline-modellen vurderes til at have potentiale som

en kommerciel løsning, der muliggør energioptimering

med ESCO-modellen i vand- og spildevandsbranchen

både nationalt og internationalt.

Baggrund– Der har været et fremragende samarbejde, som har

sikret, at vi har fået udarbejdet et rigtig godt produkt, der

har masser af potentiale.

Direktør Allan Bruus indskyder, at der allerede har været

international interesse for modellen:

– Vores projekt har fået en del opmærksomhed, blandt

andet har vi haft besøg af en polsk delegation, der er

interesseret i modellen. Efter projektet er afsluttet, skal

vi arbejde videre med, hvordan vi kan få modnet model-

len til et kommercielt produkt. Der ligger stadig et stykke

arbejde med at forbedre brugerfladen og det visuelle

udtryk, siger han.

Middelfart Spildevand

Det gælder både for mennesker og

bakterier. En DNA-profil kan afsløre

ny viden, som man ikke ellers ville

kunne komme i besiddelse af. Det

har da også været lidt af et detek-

tivarbejde for Per Halkjær Nielsen,

professor og forskningsleder ved

Center for Microbial Communities på

Aalborg Universitet, at diagnosticere

alle de bakterier, der forekommer i

rådnetanke og renseanlæg. Opgaven

har været en del af projektet ’Opti-

mering af mikrobiologien i rensean-

læg og rådnetanke’, der er støttet af

VTU-Fonden. Og det arbejde er slet

ikke færdigt endnu.

– Vi har fundet ud af, at det kun

er omkring 150 arter, som er vig-

tige for de biologiske processer,

fordi de forekommer i en tilpas stor

mængde. Vi kender dog endnu kun

funktionen af godt 30 arter, fortæl-

ler Per Halkjær Nielsen og afslører

dermed en af de konklusioner, han

og holdet bag projektet er nået frem

til. Projektet færdiggøres og afrap-

porteres i løbet af sommeren 2015.

Fluorescerende bakterier Projektets formål er at anvise løsnin-

ger til driftsoptimering for rensean-

læggene ved hjælp af den nye viden

om bakteriearterne.

– En viden om de fleste arter, som

forekommer i renseanlæg, er nød-

vendig, hvis man skal optimere de

biologiske processer. For kun hvis vi

kender stort set alle bakterier, kan

vi styre processerne og minimere

driftsproblemer som skum og tråd-

dannelse. Samtidig giver det mulig-

hed for at bruge færre kemikalier og

bruge dem mere målrettet, forklarer

Per Halkjær Nielsen.

– Vores projekt om optimering

af mikrobiologien udspringer af

tidligere projekter på Aalborg

Universitet, hvor vi ved hjælp af

FISH-metoden (fluoriserende-in

situ-hybridisering) farvemærker

effektiviserer drift af renseanlæg På langt de fleste biologiske renseanlæg fore-kommer der kun omkring 150 arter bakterier i en sådan mængde, at det har betydning for de biologiske processer – og det er langt færre, end man tidligere har antaget. Den viden giver helt nye muligheder for at styre og optimere proces-serne på renseanlæg – og udsigt til økonomiske og miljømæssige gevinster.

Case

| D

NA

-kort

lægn

ing

af b

akte

rier

bakterier, så man kan identificere

dele af deres DNA-streng. Det

gøres i mikroskop og er meget tids-

krævende, men vi har fået meget

værdifuld viden om bakterierne.

Bakteriers DNA består egentlig kun

af fire byggesten, men måden, de

fire dele er sat sammen på, kan

varieres i det uendelige, siger han.

Komplet kortlægning af mikroorganismerI det aktuelle projekt er der fokus

på, hvordan man kan bruge den nye

viden om bakterierne til driftsopti-

mering på renseanlæggene. Siden

2007 – i samme periode, som DNA-

metoderne er blevet udviklet - har

Aalborg Universitet indsamlet prøver

fra cirka 50 danske renseanlæg, i Mi-

krobiologisk database over Danske

renseanlæg (MiDAS). Disse prøver

har bidraget med viden om, hvordan

bakteriearterne varierer fra anlæg til

anlæg.

– Og der er en overraskende ens

sammensætning af arter og mæng-

der i de 50 anlæg, vi har statistisk

materiale fra, fortæller Per Halkjær.

Ved forlængelse af forskningen

med FISH har Per Halkjær Nielsen

og hans team videreudviklet en

metode til at identificere alle bak-

teriearter, også baseret på DNA og

med en høj analysesikkerhed. Den

er hurtig og kræver kun en enkelt

prøve af det aktive slam i rensean-

lægget.

DNA-kortlægning af bakterier

Med metoden 16S sekventering får vi en komplet kortlægning af alle mikroorganismer og antallet

af hver art – det er noget helt nyt.

Per Halkjær Nielsen, Professor og forskningsleder

Analysemetoden kan både bruges til trouble-shooting, og hvis man ønsker forebyggelse frem for brandslukning. Økonomisk og miljømæssigt er der naturligvis også en række gevinster, for eksempel ved at mindske kemikalieforbruget

Per Halkjær Nielsen, Professor og forskningsleder

Case

| D

NA

-kort

lægn

ing

af b

akte

rier

riesammensætning, alt efter hvad

der kommer ind i indløbet, hvor

hyppigt bakteriesammensætningen

ændrer sig, og hvilke bakterier der

har indflydelse på driften i anlæg-

get – alt sammen for at få en bedre

forståelse af, hvilke forhold der er

vigtige for en optimal drift, siger Per

Halkjær Nielsen.

Projektets har vist, at metoden har et

stort potentiale til at gennemføre en

række effektiviseringer på anlæggene.

– Analysemetoden kan både bruges

til troubleshooting, og hvis man

ønsker forebyggelse frem for brand-

slukning. Økonomisk og miljømæssigt

er der naturligvis også en række ge-

vinster, for eksempel ved at mindske

kemikalieforbruget, pointerer han.

Anlæg med driftsproblemer, der er

– Metoden kalder vi for 16S sekven-

tering, og med den får vi en komplet

kortlægning af alle de mikroorga-

nismer, der er til stede, samt hvor

mange der er til stede af hver art –

det er noget helt nyt, og vi er blandt

de meget få, der kan lave den

analyse lige nu, forklarer Per Halkjær

Nielsen.

Nye muligheder for optimeringI VTU-projektet har Per Halkjær

samarbejdet med Aalborg Forsyning,

Viborg Spildevand og Hjørring Vand-

selskab samt Krüger AS.

– Sammen med de forskellige anlæg

har vi blandt andet undersøgt, om

man ved hjælp af 16S sekventering

kan detektere ændringer i bakte-

svære at løse, har mulighed for at få

foretaget en 16S-analyse, hvor bakte-

riesammensætningen analyseres, og

hvor en rådgiver giver løsningsfor-

slag eller forklaring på problemerne.

I tilknytning til MiDAS er der oprettet

et firma (DNASense A/S), hvor de

anlæg, som ikke er med i biobanken,

kan få lavet analysen.

– En af projektets anbefalinger er,

at alle renseanlæg tager prøver af

deres aktive slam 2-3 gange måned-

ligt og indsender til vores biobank

i MiDAS eller selv nedfryser det. Så

er der et sammenligningsgrundlag,

hvis man får problemer med driften,

siger Per Halkjær Nielsen.

Optimering af mikrobiologien i biologiske renseanlæg og rådnetanke

Ved hjælp af en ny metode,16S sekventering, som er

udviklet på AAU under ledelse af professor Per Halkjær

Nielsen, kan man ved hjælp af en prøve af aktivt slam i

et renseanlæg identificere alle bakteriearter i anlægget.

Projektet har vist, at selvom der forekommer op til

5000 arter på et almindeligt anlæg, er kun ca. 150 arter

vigtige for processer som fjernelse af fosfor, kvælstof

og organisk stof samt for driftsproblemer som skum-

dannelse og trådformede bakterier. Det har også vist

sig, at bakteriesammensætningen er overraskende ens

på forskellige anlæg i Danmark.

Af de 150 vigtige arter kendes dog endnu kun funktio-

nen af de 30. På samme måde ser det ud til, at der er

et begrænset antal bakterier i rådnetankene, men der

er man endnu ikke nået helt så langt i analysen af de

mange data.

Fakta Denne viden er blandt andet opnået med baggrund i

statisk materiale fra Mikrobiologisk database over Dan-

ske renseanlæg (MiDAS), som har indsamlet prøver fra

ca. 50 anlæg siden 2007.

Metoden giver nye muligheder for at optimere de

mikrobiologiske processer på renseanlæggene og kan

dermed bidrage til mindre brug af kemikalier, en mindre

slammængde efter rensning og en optimeret drift og

bedre udløbskvalitet af renset vand.

Viden om bakteriearterne og resultaterne af arbejdet

ligger offentligt tilgængeligt på hjemmesiden

http://midasfieldguide.org/dk/hjem.htm Den bliver løbende opdateret med ny forskningsviden.

Projektpartnere: Aalborg Forsyning, Kloak A/S

(Jesper S. Pedersen), Krüger A/S (Vibeke Borregaard),

Viborg Spildevand A/S (Finn Køhler), Hjørring

Vandselskab (Jacob Andersen).

Læs korte beskrivelser af udvalgte, nyligt afsluttede projekter støttet af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond.

Du kan downloade projektresuméer samt komplette rapporter på vtu-fonden.dk.

Projektet havde til mål at udvikle en verificeret sy-

stembeskrivelse af et pumpesystem, der forebygger

og bekæmper svovlbrinte i kloaker, samtidig med at

det adaptivt minimerer kemikalieforbruget. Projektet

resulterede i en prototype, som Grundfos fremadrettet

videreudvikler i samspil med en række kendte og gen-

nemtestede Grundfos-produkter.

Projektet søgte at vurdere, hvor stort potentiale der er i

at anvende dyrkning og høst af store brunalger til efter-

polering af spildevand i recipienten samt genindvinding

af spildevandets kvælstof og fosfor. Projektet har givet

værdifuld viden om mulighederne for at lave forretning

ud af at dyrke alger ved spildevandsanlæg og dokumen-

terede desuden to måder, hvorpå man kan bruge alger

til at optage næring fra spildevandskilder.

Projektet havde som mål at udvikle og optimere et ren-

seværktøj, der renser vandværksboringer ved hjælp af

ultralyd. Projektet nåede ikke i mål, fordi det udstyr, som

var tilgængeligt inden for den økonomiske ramme, var

for skrøbeligt. Renseværktøjet har dog så stort potentia-

le, at VandcenterSyd as har valgt at starte et nyt projekt,

der skal videreudvikle værktøjet.

Hovedansøger: Grundfos A/S

Projektleder: Christian Schou

Projektpartnere: Mariager Fjord Vand a/s

(Søren Erikstrup), Vestforsyning (Henry Kragelund),

Aalborg Universitet (Jes Vollertsen) og Grontmij

(Lene Rusholt).

Hovedansøger: Fredericia Spildevand og Energi A/S

Projektleder: Annemarie Gotfredsen

Projektpartnere: Aarhus Universitet, Institut for

Bioscience (Annette Bruhn), DONG Energy

(Asger Myken),BIRR ApS (Preben Birr-Pedersen).

Hovedansøger: VandenterSyd as

Projektleder: Peer Locher, VandcenterSyd

Projektpartnere: MCI, Mads Clausen Instituttet

(Robert Brehm), HB Food Service A/S (Ebbe Bojer),

BGR (Dr. Georg Houben), Søndersø Vandværk

(Frede Olsen), Nr. Broby Vandværk (Arne P. Nielsen).

Adaptiv svovlbrinteforebyggelse i kloaksystemer

Havtang til efterpolering af spildevand

WCU, Water Well Cleaning Unit. Regenerering af boringer med highpower ultralyd

Afs

lutt

ede

pro

jekt

er

ProjekterAfsluttede

Projektet har haft som formål at udvikle et kommer-

cielt DNA-kit, der ved hjælp af mitokondrie DNA hurtigt

og præcist sporer kilden til forurening i drikkevand. Et

salgsklart DNA-kit er ikke blevet færdigudviklet, hvilket

dog kan gøres, når projektledelsen får nærmere respons

fra vandbranchen om DNA-kittet og dets indhold.

Projektet stiller sine metoder og resultater gratis til

rådighed for branchen og har dermed nået sit for-

retningsmål. Projektet har skabt metoder og viden

om klimatilpasset nedbør for at fastlægge en ny fast

praksis, som sikrer effektive, dimensionerede og kli-

matilpassede vandafstrømningssystemer. Resultaterne

sørger for, at fremtidige investeringer i afvanding sker

på mere kvalificeret grundlag.

Projektet påviste, at det er muligt at bruge anaerob

membranfiltrering til at opkoncentrere udrådnet slam

fra kommunale renseanlæg. Det forventes, at efter-

spørgslen på metoder, der øger renseanlægs organiske

belastning, vokser fremover. Anaerob membranfiltrering

er en sådan metode.

Projektet har nået målet, som var at udvikle et system,

der gør det muligt at overvåge og forudsige drikkevan-

dets kvalitet i forsyningssystemer i realtid. Systemet er

udformet flytbart og benytter en kombination af online

målinger (sensorer for kvantitet og kvalitet), realtidsbe-

regninger (virtuelle sensorer) og realtidsmodellering.

Hovedansøger: Amphi-Bac

Projektleder: Søren Bastholm

Projektpartnere: Københavns Energi A/S

(Ann-Katrin Pedersen), Aalborg Universitet

(Kåre Lehmann Nielsen), Aalborg Kommune,

Forsyningsvirksomhederne (Louise Appel Bjergbæk).

Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg-Nielsen

Projektleder: Professor Karsten Arnbjerg-Nielsen

Projektpartnere: DHI (Henrik Madsen), Krüger

(Jens Jørgen Linde), Greve Forsyning (Birgit Paludan),

Århus Vand (Anne Laustsen).

Hovedansøger: EnviDan A/S

Projektleder: Søren Brønd

Projektpartnere: Aalborg Universitet, Institut for

Byggeri og Anlæg (Jes Vollertsen), Energi Viborg

Spildevand A/S (Finn Køhler), Grundfos A/S

(Jan Riis Bovbjerg).

Hovedansøger: HORFOR

Projektleder: Mikael Landt

Projektpartnere: Greve Vandværk (Jakob Boserup Ja-

kobsen), Nordvand A/S (Annika Lindholm), DHI (Anders

Lynggaard-Jensen), Aalborg Universitet (Jes Vollertsen),

Grontmij A/S (Steffen Damgaard-Nielsen).

DNA-kit til drikkevand

Regn under fremtidens klima

Anaerob membranfiltrering

Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer

Afslutted

e pro

jekter

To projekter med fokus på mikroplast og miljøfrem-

mede stoffer sat i gang.

2015 bliver sidste år med støttekroner fra VTU-Fon-

den. De sidste tilsagn falder i juni, men to projekter er

allerede sat i gang.

Miljøfremmede stoffer og rensningDanske forsyninger og renseanlæg står i øjeblikket

med en forventning om at der snart vil blive stillet

krav til flere miljøfremmede stoffer i udløbet fra rense-

anlæg. Men hvilke stoffer er der tale om, og hvordan

kan de evt. fjernes?

Projektet vil hjælpe forsyninger til at disponere midler

og træffe beslutninger med en oversigt over fokus-

stoffer samt en liste med nyere teknologier med

virkemåde, ressourceforbrug, omkostninger anskaf-

felsespriser, levetid, udviklingsstade, demonstrations-

resultater mv.

Hovedansøger: BIOFOS A/S.

Projektleder: Dines Thornberg

Total projektbeløb: 500.000,-

Tilskudsbeløb: 125.000,-

Afsluttes: Marts 2016

Vandsektorens Teknologiudviklingsfond

Udvikling af valide analysemetoder og screening af mikroplast i spildevands-anlægBranchen har behov for at få kortlagt, i hvor høj grad

mikroplast opkoncentreres i slammet, og hvilken ef-

fekt plasten og de adsorberede miljøfremmede stoffer

har i jorden, når slammet spredes på marker.

Projektet vil generere en relativ simpel og valid

metode til kvantitativ bestemmelse af mikroplast i

komplekse spildevandsmatricer samt klarlægge mas-

sebalancer for forskellige fraktioner af mikroplast for

at hindre spredning af mikroplast i miljøet.

Hovedansøger: Vandcenter Syd A/S

Samarbejdspartner: Teknologisk Institut,

Hanne Løkkegaard

Projektleder: Per Henrik Nielsen

Total projektbeløb: 770.000,-

Tilskudsbeløb: 500.000,-

Afsluttes: Oktober 2016

To nye projekter

Nyt fra

Akt

uel

t fr

a VTU

-fonden

nr. 2

20

15 |

Udgiv

et a

f Va

ndse

ktore

ns

Tekn

olo

giu

dvi

klin

gsfo

nd (

Ansv

. re

d. Rik

ke H

anse

n)

| Tilr

ette

lægg

else

: Tu

en

Foto

s: N

iels

Åge

Sko

vbo (

fors

ide,

s. 6-9

), M

iddel

fart

Spild

evan

d A

/S (

s. 3

-4)

og

Colo

urb

ox.

dk

(s. 2

og

12)

| Tem

a næ

ste

num

mer

: Kv

alitet