INNOVATION/side 06

/side 10

/side 03

Styr på drikke-vandskvaliteten– med nytænkende overvågning

Afsluttedeprojekter

Bedre biogasproduktion i rådnetanke med NMR

i vandsektoren

I en foranderlig verden, hvor interne

behov og eksterne krav umiddelbart

kan virke begrænsende på innova-

tionskraften, kan vi næsten dagligt

glæde os over en ukuelig drivkraft

og vilje til at skabe innovative pro-

jekter med afsæt i vandsektoren.

Vores erfaring i VTU-Fonden er, at

innovation bliver til i krydsfeltet

mellem mennesker med forskellige

kompetencer. Idéerne vokser, når

viljen til at lykkes og evnen til at

samarbejde er til stede. Og projek-

terne får fodfæste, fordi idéudvik-

lingen helt fra den spæde begyn-

delse sker i tæt samarbejde med

vandselskaberne.

Men er det skræmmende og hæm-

mende for innovation, at vandsek-

Leder

hvordan opstår en god idé?

0603

10

Hurtig detektion af drikkevands- forurening med enkel sensor

On-line NMR-sensor optimerer biogasproduktion

Afsluttede projekter

toren bevæger sig mod en fremtid

præget af krav om effektivitet?

Næ. Og hvad med en revideret

vandsektorlov – kommer den til at

understøtte innovation i sektoren?

Det håber jeg, for det er nødven-

digt for vores fremtid. Gode idéer

giver mening, giver værdi. Og det er

afgørende, at alle parter værner om

udviklingsprocessen; ellers tager

hverdagen over, og fokus flyttes fra

udvikling til drift.

Vi deler videnVTU-Fonden vil fremover udsende

et magasin hvert kvartal, hvor vi går

bag om nogle af de udviklingspro-

jekter, der står som lærerige og tan-

kevækkende eksempler på, hvordan

vi gennem tværgående samarbejder

kan udvikle vandsektoren. Hvor

Aktuelt fra VTU-Fonden, nr. 1 2015Tema: Innovation

Udgivet af Vandsektorens TeknologiudviklingsfondOplag: 500

Tilrettelæggelse: TuenFotos: Jens Astrup (forside, s. 6-9),

NanoNord A/S (s. 3-4) og colourbox.dk (s. 2 og 12)

Tema næste udgave: Effektivisering

hverdagens interne behov og eks-

terne krav skubber positivt til den

teknologiske udvikling.

I denne udgave har vi fokus på

innovation. Vi præsenterer to

projekter, der begge er båret af

skarpe idéer, og som viser, hvordan

en kombination af fagdiscipliner

i form af forskere, leverandører,

rådgivere og slutbrugere har skabt

udviklingsrummet til nytænkning.

For eksempel ved at demonstrere,

at teknologier tiltænkt en anden

sektor kan have stort potentiale for

vandselskabernes opgaver.

Læs, og bliv klogere.

Rikke HansenSekretariatschef, VTU-Fonden

Den rette

frekvensNanoNord har store forventninger til sin on-line NMR-sensor til bestem-melse af forskellige stoffer i spilde-vandsslam. Sensoren skal ikke blot bidrage til at optimere processerne omkring biogasproduktion; ambi-tionen er at levere en platform med utallige muligheder, som vil revolu-tionere industrien.

On-line NMR sensor til bestemmelse af tørstof, kulstof, nitrogen og fosfat i spildevandsslam (NPC sensor)

Projektet handler specifikt om udvikling af en on-line

sensor, NPC-Guard, til måling af indhold af tørstof-, kul-

stof-, fosfor- og uorganisk nitrogen i biogas-/rådnetanke

eller i de væsker, man fodrer processen med.

Den ønskede sensor er baseret på kernemagnetisk

resonansmåling (NMR).

Sensoren vil give et detaljeret grundlag for at forøge

effektiviteten af biogasprocessen.

Fakta

Slam fra renseanlæg kan betragtes som en ressource,

der kan bidrage til at mindske renseanlæggenes energi-

forbrug og overordnede ’carbon footprint’. Mange dan-

ske renseanlæg har således integreret et biogasanlæg i

form af en rådnetank, hvor slam konverteres til biogas.

Men manglende kendskab til slammets sammensætning

sænker produktionens effektivitet, fortæller Michael

Beyer, kemiker ved NanoNord og projektleder på et af

VTU-Fondens nye projekter.

– Der er et stort behov for optimering af biogaspro-

duktionen, især i renseanlæg. I dag har man ikke ret

mange sensorer til rådighed for at bedømme tilstanden

af rådneprocessen. Man kender nogenlunde tørstofind-

holdet i slammet ved indgangen til rådnetanken, måske

på baggrund af nogle manuelle målinger, og man ved

af erfaring, hvornår man skal tilsætte nyt slam, og hvor

meget, siger Michael Beyer og fortsætter:

– Der er et væld af forskellige mikroorganismer i råd-

netanken. De danner det mikrobiologiske samfund, og

det er ikke dem alle, der potentielt producerer biogas.

Nogle hæmmer biogasproduktionen med deres stof-

skifte, især hvis procesparametrene ikke er optimale.

Man kan bare ikke gøre ret meget andet end at variere

slammængden, man sender ind, og se, hvad der sker.

Man har begrænsede muligheder for at optimere de

igangværende kemiske processer i anlægget.

CatGuard, NanoNords NMR-sensor til måling af aluminiumsindholdet i skibsbrændstof, kan bidrage

til at forhindre motornedbrud og slidtage.

På spørgsmålet om, hvor idéen til at introducere

NMR-teknologien i en on-line sensor til vandsektoren

kommer fra, forklarer direktøren:

– Dels har vi identificeret et behov og et potentiale på

et stort og attraktivt marked, dels er det realistisk, at

vi inden for en relativt kort tidshorisont kan udvikle et

fungerende produkt til anvendelse på spildevandsom-

rådet.

Ole Jensen, CEO

Man kan måle på alt, så længe det kan pumpes igennem vores

magnetfelt i et rør på 9 mm. Vores sensorteknologi har

utroligt mange anvendelses-muligheder, som vi slet ikke er

færdige med at udforske.

Case

| N

anoN

ord

Første skridt mod en mere effektiv biogasproduktion

er altså mere og bedre data om slammets indhold af

procesrelevante stoffer.

– Med vores teknologi kan man blandt andet få nøjagtig

information om slams metandannende potentiale, idet

vi måler dets indhold af kulstof. Når man ved, hvad man

tilfører til rådnetanken, kan man løbende kvalificere og

justere sine doseringer. Det muliggør langt mere effektiv

produktion, siger Michael Beyer.

Det betyder mere biogas til energiproduktion – og min-

dre afhængighed af den offentlige energiforsyning.

Afsæt i kendt teknologiTeknologien bag NPC-Guard, som NanoNord kalder pro-

duktet under udvikling, er i sig selv ikke ny. Det fortæller

Ole Jensen, CEO:

– Kernemagnetisk resonans (NMR, red.) går kort fortalt

ud på, at man fører det, man vil måle på, for eksempel

spildevandsslam, igennem et magnetfelt, mens man

samtidig sender radiobølger ind i – ligesom i en MR-

scanner. De stoffer, vi detekterer – i dette tilfælde oxy-

gen (vandindhold/tørstof), kulstof, nitrogen og fosfat

– har hver deres frekvens. Og med de rette frekvenser

og avanceret digital signalbehandling kan man måle

helt specifikke forekomster uden krydssensitivitet (man

detekterer altså udelukkende den isotop, man ønsker at

måle på, red.).

NanoNord har stor erfaring med NMR-teknologien.

Virksomheden har tidligere, i samarbejde med iNano

ved Aarhus Universitet, udviklet produktet CatGuard, der

måler indholdet af aluminium i skibsbrændstof ved hjælp

af NMR, direkte om bord på skibe. En monitorering, som

kan forhindre motornedbrud og slidtage. Sideløbende

med NPC-Guard arbejder NanoNord desuden på en mo-

bilsensor til måling af nitrogen, fosfor og kalium i gylle,

som skal hjælpe landmænd med at optimere doseringen

af gylle.

– Man kan måle på alt, så længe det kan pumpes igen-

nem vores magnetfelt i et rør på 9 mm. Vores sensor-

teknologi har utroligt mange anvendelsesmuligheder,

som vi slet ikke er færdige med at udforske, siger Ole

Jensen.

En verdensnyhedIngen andre har før udviklet en

NMR-sensor til spildevandsanalyse,

fortæller kemiker Michael Beyer.

– De tilgængelige analysemeto-

der involverer ofte en destruktiv

forbehandling af den prøve, man

udtager, typisk ved at prøven skal

reagere med kemikalier, opvarmes,

fordampes, forbrændes osv. Det er

tidskrævende, omkostningstungt og

ikke miljømæssigt hensigtsmæssigt,

siger han.

Alternative sensortyper har den

ulempe, at de skal være i direkte

kontakt med spildevandsslammet

eller er afhængige af optiske vin-

duer, der skal holdes rene.

– Sensorudstyr overlever ikke ret

længe i det miljø uden kontinuerlig

– og dyr – vedligeholdelse, indsky-

der Ole Jensen og tilføjer:

– Det er nogle udfordringer, som

man ikke har med en NMR-sensor.

Michael Beyer uddyber:

– NMR-teknologien er kontaktfri;

mediet, i dette tilfælde spildevan-

det, kommer kun i kontakt med det

teflonrør, det pumpes igennem. Der

er derfor ingen slidtage.

Skepsis omkring utilstrækkelig

følsomhed med NMR-sensorer er

man hurtig til at afvise hos Nano-

Nord:

– Nogle har været afvisende og

sagt, at det får vi aldrig til at virke,

fordi teknologien ikke er lige så

nøjagtig som andre sensortyper.

Men vi har den fordel, at vi kan

måle på den samme prøve over lang

tid – flere timer – uden at ødelægge

prøven. Dermed opnår vi tilsvarende

følsomhed. Og det er stadig langt

mere effektivt end at skulle udtage

en prøve, sende den af sted til

analyse og vente på at få et resultat

retur, fortæller Michael Beyer.

Mindre vedligeholdelse betyder,

at de samlede omkostninger for et

NMR-baseret målesystem over tid

bliver lavere end med andre tekno-

logiske løsninger.

– Vi tager en teknologi, som nor-

malt findes i udstyr til millioner

af dollars, og gør den tilgængelig

for forsyningerne til nogle tusinde

euro. Det er banebrydende, konsta-

terer Ole Jensen.

Platform med et stort potentialeDrømmescenariet, fortæller Nano-

Nords CEO, er at skabe en fleksibel

og åben platform, som andre kan

udvikle software til, med henblik på

at måle et væld af stoffer i forskel-

lige materialer.

– Denne ene platform kan erstatte

måske tusindvis af sensorer; man

kan måle ufatteligt meget, som man

i dag skal have specifikke sensorer

til. Det kan revolutionere vandin-

dustrien. Vores mission nu er at

demonstrere, at teknologien virker

på dette ene område, og samtidig

gøre det helt klart, at den på ingen

måde er begrænset til måling af

netop disse stoffer i spildevand.

Eller til vandsektoren for den sags

skyld, siger Ole Jensen.

Hans begejstring for NMR-

teknologiens potentiale er til at

Ole Jensen, CEO

Case | Nan

oN

ord

tage og føle på. Og den indledende

dialog med potentielle partnere har

styrket hans tro på, at NPC-Guard

bliver en succes.

– Vi taler med de vigtigste spillere

på markedet, danske såvel som

udenlandske. De siger alle, at det

er et tigerspring fremad, vi er i færd

med, fortæller Ole Jensen, der har

mange års erfaring som iværksætter

og er vant til at handle med interna-

tionale koncerner.

– Interessen er stor, og alt peger

på, at vi sidder med et ekstremt at-

traktivt produkt.

Ud over at udvikle NPC-Guard kom-

mer den næste tid til at gå med at

få etableret relevante samarbejder

og finde den rette kommercielle

partner. Forhåbningen er, at en tek-

nologidemonstrator står klar sidst

på året.

– Også gerne mere end det, tilføjer

Ole Jensen.

– Jeg ser gerne, at vi er klar til at

gå på markedet med produktet al-

lerede i 2016.

Side 6

Der er mange med biologisk baggrund, der har forsøgt at

løse problemet før os. Vi er ikke biologer, så vi ved ikke, hvordan man ’skal’ gøre, og arbejder nok

fra en anden vinkel.

Gustav Skands, CEO i SBT Aqua

Selvom CEO i SBT Aqua Gustav

Skands kommer ud af en iværksæt-

terfamilie, lå det ham ikke på sinde

selv at blive iværksætter.

– Havde du spurgt mig for et par år

siden, så havde jeg overhovedet ikke

overvejet muligheden – det var bare

ikke lige mig, siger Gustav Skands

med et selvironisk smil.

Planerne er blevet ændret siden.

Startskuddet til at springe ud som

iværksætter var en god idé, som

opstod på et studieprojekt. Gu-

stav Skands og studiekammeraten

Christian Bertelsen blev tilknyttet

forskningsgruppen NaBIS på DTU,

hvor impedans-spektroskopi var

udgangspunktet – en metode, man

blandt andet bruger til målinger af

menneskets celler.

– Vi snakkede om, hvordan man el-

lers kunne bruge teknologien, og så

opstod idéen om at måle bakterier

i drikkevand – for bakterier minder

en del om menneskeceller, fortæller

Gustav Skands.

Derefter gik det stærkt. Christian

Bertelsen og Gustav Skands beslut-

tede at afprøve idéen i iværksæt-

terkonkurrencen Venture Cup – som

de endte med at vinde, inklusive

præmien på 250.000 kroner.

– Det var et kæmpe skulderklap at

vinde, og det gav os modet til at

springe ud som selvstændige, da vi

havde gjort vores uddannelse fær-

dig, siger Gustav Skands.

En tredje medejer, Frederik Aalund,

som står for softwareteknologien,

har efterfølgende sluttet sig til SBT

Aqua med henblik på at sikre høj

kvalitet og optimal sammenhæng

mellem hardware og software.

Monitorering af drikkevandskvalitetSBT Aqua arbejder i projektet på en

løsning, der skal sikre rent, forure-

ningsfrit drikkevand på baggrund

af kontinuerlig monitorering af den

mikrobielle drikkevandskvalitet. Me-

toden skal give vandværkerne mulig-

man ' skal' gøre

En innovativ forretningsidé kan sagtens opstå ud af et universitetsprojekt, der handler om no-get helt andet. I hvert fald for de tre ambitiøse iværksættere fra SBT Aqua, som fik idéen til en sensor, der kan måle bakteriekoncentrationen i drikkevand i realtid. En idé så god, at SBT Aqua vandt Venture Cup 2013, søger patent og nu har modtaget støtte fra VTU-Fonden til at færdig-udvikle sensoren. Case | SB

T Aqua

hed for at tage langt flere prøver af

drikkevandet, end de gør i dag.

– Lige nu findes der ikke en løs-

ning som vores, der automatisk kan

måle drikkevandskvalitet i realtid.

Prøvetagning på vandværkerne

kræver, at en medarbejder manuelt

tager en prøve og enten udfører

en hurtiganalyse, som i løbet af en

times tid kan vise bakterieantallet i

drikkevandet, eller at prøven sendes

til laboratorieanalyse. Processen er

tidskrævende og dyr, og en eventuel

forurening i drikkevandssystemet

kan nå helt ud til forbrugeren, inden

prøvesvaret foreligger, forklarer

Gustav Skands.

Innovation i enkelthedenInnovationen i SBT Aquas sensor

skal findes i dens metodiske enkelt-

hed samt i muligheden for hyppige

målinger i realtid – hvert 10. minut,

døgnet rundt.

– De fleste tilgængelige løsninger

til at måle bakteriekoncentrationen

i drikkevand bruger enten optiske

komponenter eller tilfører kemikalier

for at manipulere de bakterier, man

ønsker at måle på, fortæller Gustav

Skands.

SBT Aquas sensor bygger på princip-

per fra impedans-spektroskopi og

anvender elektriske modstandsmå-

linger, i form af en vekselvirkning

i MHz-området, til at detektere og

differentiere mellem bakterier og

ikke-biologiske partikler såsom rust

eller kalk. Sensoren er robust, måler

automatisk og har ikke delkompo-

Vi ved ikke, hvordan

Real-time vandkvalitetsmåling i vandsektoren ved elektrisk detektering

Projektet vil færdigudvikle en ny og innovativ sensorløs-

ning, der kan bruges til monitorering af den mikrobielle

vandkvalitet af drikkevand på vandværket og i forsy-

ningsnettet.

Sensoren bruger elektrisk detektering til at måle bak-

teriekoncentrationen i drikkevandet i realtid, hver 10.

minut, døgnet rundt.

Sensorens fordel er en enkel, robust teknologi og

minimale vedligeholdelsesomkostninger, som betyder

en forventet lav indkøbspris. Sensoren kan således

placeres mange

steder i ledningsnettet, hvilket sikrer et komplet over-

blik over den mikrobielle vandkvalitet.

Det endelige produkt forventes at have et stort mar-

keds- og eksportpotentiale i både drikkevandssektoren

og øvrig industri.

Fakta

nenter, der skal serviceres. Alt sammen faktorer, der

betyder, at sensoren kan udvikles til en meget fornuftig

pris, ifølge SBT Aquas CEO.

– Der er mange med biologisk baggrund, der har

forsøgt at løse problemet med automatisk måling af

vandkvaliteten før os. Vi er ikke biologer, så vi ved ikke,

hvordan man ’skal’ gøre, og arbejder nok fra en anden

vinkel, end en biolog ville gøre, forklarer Gustav Skands

og fortsætter:

– Christian og jeg er uddannet civilingeniører i fysik og

nanoteknologi fra DTU, og vi har observeret en tek-

nologi, der giver mulighed for at måle den mikrobielle

vandkvalitet på en effektiv og meget enkel måde. Kom-

binationen af fagdiscipliner i biologi og fysik har skabt

innovationen i vores projekt.

Grundteknologien i ordenSBT Aquas sensorløsning skelner ikke mellem typer

af bakterier og kan således ikke specifikt detektere

eksempelvis E. coli-bakterier. Sensoren måler derimod

den samlede bakteriemængde – og de tre iværksættere

forventer, at den vil kunne detektere 99 procent af alle

bakterier i drikkevand.

– At der måles med stor præcision og med korte in-

tervaller døgnet rundt, betyder, at der kan dannes et

retvisende billede af vandkvaliteten. Sensorens fornuf-

tige indkøbspris giver mulighed for, at den kan placeres

mange steder på vandværket og i ledningsnettet og

dermed give et komplet overblik over vandkvaliteten hos

det enkelte forsyningsselskab, forklarer Gustav Skands.

Hyppige målinger fra mange steder i ledningsnettet

medfører, at man vil kunne handle hurtigt, hvis bakte-

riemængden stiger, spore og identificere oprindelsen af

forureningen og forhindre, at det forurenede vand når

ud til borgerne.

– Derudover vil man kunne identificere læk i forsynings-

nettet, hvis der opstår stor forskel på bakteriekoncentra-

tionen mellem to sensornoder, ligesom man på sigt vil

kunne bruge de større mængder af data, der dannes fra

monitoreringen, til forskellige analyser, uddyber Gustav

Skands.

Han understreger, at der er lang vej endnu, inden

sensoren kan introduceres på markedet. For én ting er

udviklingen af sensoren, noget andet er den praktiske

anvendelse på et vandværk og de mange andre forhold,

der skal gå op i en højere enhed, før man står med et

færdigt produkt.

– Det har været vigtigt for os, at sensoren kan måle

det, vi siger, den kan, inden vi gik videre med projektet.

Case

| SB

T A

qua

Christian har brugt meget tid i laboratoriet på at udvikle

og teste sensoren, så vores grundteknologi er i orden,

inden vi inddrager samarbejdspartnere.

Teknologien er nu på plads, og næste skridt i det af

VTU-Fonden støttede projekt er at få praktiske detaljer

og ønsker fra samarbejdsparterne på plads. SBT Aqua

samarbejder med vandselskaberne Verdo Vand i Ran-

ders, Sønderborg Vandforsyning, Svendborg Vand samt

det mindre vandværk Guldborgsund Forsyning. Der

bliver således opsamlet erfaringer og ønsker fra værker

med forskellige kapacitet og behov. Sensoren testes

første gang på et vandværk hos Verdo Vand i Randers i

april 2015.

Ambitiøse planerSBT Aquas projekt løber over 20 måneder. Efter planen

præsenteres sensorløsningen som et reelt produkt, klar

til salg, ultimo 2016.

– Vi har sat ambitiøse mål, for vi tror 100 procent på

teknologi- og forretningspotentialet i vores idé, både i

Danmark og internationalt. Det er vores mål, at vi inden

for to år har fået etableret vores første salg. Om tre år

håber jeg, vi er veletablerede på det danske marked, og

om fire år vil vi begynde at orientere os mod udlandet,

siger Gustav Skands.

Case | SBT A

qua

Sensorteknologien er ikke kun relevant i drikke-

vandssektoren, fremhæver han; den er også interessant

for øvrig industri, som stiller krav til vandkvaliteten. SBT

Aqua har derfor også samarbejde med en række private

virksomheder fra bryggeribranchen, medicinalindustrien

og sygehussektoren.

– Først og fremmest satser vi dog på vandsektoren,

fordi vi her har et veldefineret behov, og fordi det er

et homogent marked, hvor sensoren vil kunne bruges

alle steder. Til anvendelse i industrielle sammenhænge

kræves forskellige, skræddersyede løsninger, forklarer

Gustav Skands og tilføjer:

– Men vores sensor har et enormt potentiale, så med

erfaringer fra vandsektoren vil vi også kunne udvikle

en løsning til industrien. Vi er en lille virksomhed, der

kan tilpasse sig lynhurtigt til det marked, vi kan afsætte

vores produkt på. Det er også det, der gør det så spæn-

dende.

Gustav Skands slutter af med at genoptage iværk-

sættertråden:

– Jeg synes, det er så fedt at være iværksætter, og nu

kører projektet derudaf med 180 km i timen. Efter at

have arbejdet med SBT Aqua og iværksætteri i snart to

år, kan jeg simpelthen ikke forestille mig at lave andet.

Vi har observeret en teknologi, der giver mulighed for at måle den mikrobielle vand-

kvalitet på en effektiv og meget enkel måde. Kombinationen af fagdiscipliner i biologi og fysik har skabt innovationen i vores projekt.

Gustav Skands, CEO i SBT Aqua

Frederik Peter Aalund, Gustav Skands og Christian Vinther Bertelsen på deres kontor ved DTU.

Projektets mål, at udvikle et system til detaljeret over-

vågning af pumpesystemer i transportanlæg for spilde-

vand og rent vand, er nået. Projektgruppen har udviklet

en styreboks, som foretager pumpetekniske analyser

og rapporterer slidtage/pumpefejl med henblik på at

effektivisere vedligehold, minimere driftsafbrydelser og

optimere energiforbruget.

Projektets formål har været at dokumentere effekten

af et mekanisk filtersystem til rensning af regnvand fra

vejafstrømning samt at afdække, om der kan opnås en

ønsket rensningsgrad med grønne flokkulanter. Det er

dokumenteret, at det afprøvede skivefilter har en bety-

delig effekt på vandkvaliteten, og at de grønne flokku-

lanter effektivitet er på niveau med syntetisk flokkulant.

Projektets formål har været at kortlægge størrelsen af

lattergasemissioner fra forskellige typer renseanlæg, så

der kan opstilles styringsstrategier, der begrænser emis-

sionen. En nyudviklet N2O-elektrode kan med modelbe-

regning af emission/stripning give størrelser og værdier,

som kan anvendes til en anbefaling af reduktion af

lattergasudledning.

Hovedansøger: EnviDan A/S

Projektleder: Ole Neerup-Jensen

Projektpartnere: Aalborg Universitet

(professor Torben Larsen),

Vestforsyning Erhverv A/S (afdelingsleder Jette Fleng

Jensen), Aalborg Forsyning, Kloak A/S (afdelingsleder

Bo Laden).

Hovedansøger: Krüger A/S

Projektleder: Civilingeniør Mai Sørud

Projektpartnere: Nordvand A/S (Sophie Skau

Damskier, Annette Kolte Olsen), Gladsaxe

Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen (Lone

Kofoed Rasmussen), Institut for Miljøteknologi,

DTU (Peter Steen Mikkelsen, Eva Eriksson).

Hovedansøger: VandCenter Syd A/S

Projektleder: Per Henrik Nielsen

Projektpartnere: Aarhus Vand A/S (Per Overgaard

Pedersen), DHI (Peter Andreasen), Unisense

Environment A/S (Mikkel Holmen Andersen).

Computerbaseret fjernovervågning af pumpesystemers behov for vedligehold

Demonstrationsanlæg for filtrering af vejvand for udledning til ferskvandsområde (DemFil)

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg

Afs

lutt

ede

pro

jekt

er

Læs korte beskrivelser af udvalgte, nyligt afsluttede projekter støttet af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond.

Du kan downloade projektresuméer samt komplette rapporter på vtu-fonden.dk.

ProjekterAfsluttede

Det er i projektets undersøgt, om danskproducerede

brændselscelleanlæg kan være et renere og mere

effektivt alternativ til gasmotoren ved el- og varme-

produktion fra biogas produceret ved udrådning på

renseanlæg. Konklusionen er, at det på nuværende

tidspunkt ikke er rentabelt at benytte den brændsels-

celleteknologi, der er til rådighed i Danmark.

Projektet demonstrerer den bedste og smarteste

måde at drive eksisterende drikkevandsbeholdere på

samt en model for dimensionering af den optimale

beholder, eller anviser andre løsninger. Aalborg For-

syning, Vand A/S og Krüger har udviklet nye nøgletal

og afprøvet metoden på to vandtårne og tilhørende

forsyningszoner.

Projektet har haft til formål at afdække muligheden for

optimering af returskylning af siliciumcarbidmembraner i

dead-end mode. Det konkluderes, at keramiske mem-

braner i dead-end mode kan anvendes til drikkevands-

behandling i praksis, og der er tegn på, at kemikaliebe-

hovet kan begrænses. Det er dog ikke kortlagt, i hvilken

grad det helt kan undgås.

Målet har været at udvikle en metode til at udnytte

okkerslam fra vandværker som fældningsmiddel på

renseanlæg. I projektet opskaleredes lovende laborato-

rieforsøg på et fuldskala forsøgsanlæg. Projektet har be-

kræftet potentielle muligheder, men et endeligt produkt

er ikke klar til markedsføring.

Hovedansøger: EnviDan A/S

Projektleder: Tove Beyer

Projektpartnere: Dantherm Power A/S (director,

business development Per Balslev), Aarhus Vand A/S

(projektchef Paul Kristian Thomsen).

Hovedansøger: Krüger A/S

Projektleder: Bo Bartelt

Projektpartnere: Aalborg Forsyning, Vand A/S

(direktør Klaus Kolind-Hansen).

Hovedansøger: VandCenter Syd

Projektleder: Henrik Juul

Projektpartnere: LiqTech International Inc.

(Jesper Freisleben).

Hovedansøger: Holbæk Forsyning A/S

Projektleder: Henrik Corell

Projektpartnere: Krüger A/S (Peter Borch Nielsen),

DTU Miljø (Anitha Sharma, Henrik Rasmus Andersen).

Brug af brændselscelleteknologi på renseanlæg med henblik på optimeret udnyttelse af produceret biogas og renere energiproduktion uden SOx- og NOx-emmisioner

Smart beholderdrift for sikker og energirigtig forsyning

Optimering af returskylningsprincipper for vandrensningsmembraner

Udnyttelse af okkerslam fra vandværker som fældningsmiddel på rensningsanlæg

Afslutted

e pro

jekter

Midler fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfonds

pulje tildeles nytænkende og innovative projekter, der

er støtteberettiget inden for fondens formål. Ansøg-

ningerne vurderes af fondsudvalget forud for indstilling

om tilsagn hos bestyrelsen, som træffer den endelige

beslutning.

I 2015 er fondens pulje en ”fri pulje”, hvor alle typer

projektidéer inden for drikkevand og spildevand er

velkomne. Der lægges i vurderingsfasen afgørende vægt

på idéernes nytteværdi for branchen, effektiviseringspo-

tentiale og nytænkning.

Søg om støtte til dit projektIndsend en kort, skarp idétilkendegivelse, hvor part-

nerne nævnes, og det totale projektbeløb anføres. Hvis

idéen vurderes egnet, bliver du kontaktet og bedt om

at lave en detaljeret projektbeskrivelse med dertilhø-

rende budget.

Ansøgningsproceduren foregår elektronisk og består i

at udfylde et ansøgningsskema.

Vandsektorens Teknologiudviklingsfond

Udvalgte ansøgere vil blive bedt om at lave en mere

detaljeret ansøgning, herunder et budgetskema, tids-

og aktivitetsplan, organisationsdiagram, mini-CV’er på

nøglepersoner mv.

Ansøgningsrunden åbnes 1. februar 2015. Ansøgningsfrist 2. marts 2015.

Læs mere – og indsend din ansøgning –

på vtu-fonden.dk

Vandsektorens TeknologiudviklingsfondVandhuset – Godthåbsvej 83

8660 Skanderborg

Telefon 72 62 71 33

info@vtu-fonden.dk

www.vtu-fonden.dk

Ansøgningsrunde 2015:Vi vil gerne støtte dit udviklingsprojekt

Nyt fra