etik og tilstandene

8/8/2019 Etik og Tilstandene

1/54

SCIENTOLOGIGr verden bedre at leve i

Den anvendte religise filosofi, Scientologi, blev grundlagt og udviklet afL. Ron Hubbard, og den tilbyder en prcis vej for alle, s de kan genvinde detsande og enkle i deres ndelige jeg.

Scientologi bestr af specifikke aksiomer, der forklarer tilvrelsens under-liggende rsager og principper, og observationer i et stort omrde inden forhumaniora. Dette er et filosofisk materiale, der bogstaveligt talt angr hele livet.

Denne udfrlige samling af viden har resulteret i, at emnet har toanvendelsesmetoder: Frst en teknologi hvormed en person kan forbedre sinndelige bevidsthed og opn den frihed, som sges inden for mange store

filosofier; for det andet et stort antal grundprincipper, som folk bruger for atforbedre deres tilvrelse. Med hensyn til den sidstnvnte anvendelsesmulighedtilbyder Scientologi intet mindre end praktiske metoder til at forbedre alleaspekter af ens liv det betyder, at der kan skabes nye mder at leve p. Detmateriale, du skal til at lse, kommer fra sidstnvnte kategori.

De data, som prsenteres her, er sammensat af uddrag fra L. Ron Hubbardsskrevne materialer, og de udgr kun t af de mange redskaber, man finder iHndbog i Scientologi. Den hndbog er en omfattende vejledning, som giveradskillige af Scientologis anvendelsesmetoder, og med dem kan man forbedremange andre omrder af tilvrelsen.

I dette hfte har redaktrerne suppleret uddragene med en kort introduktion,praktiske velser og eksempler p resultater med at bruge det.

Din nrmeste Scientologi kirke eller mission tilbyder kurser, hvor du kanforge din forstelse, og yderligere materiale, hvis du nsker at udvide din viden.

.

Der findes mange nye opdagelser om mennesket og tilvrelsen, som erbeskrevet i Scientologi; s det er muligt, at du stder p ukendte udtryk i dettehfte. Der kommer en beskrivelse af dem, frste gang de forekommer, og desudenstr de i ordlisten bagest i hftet.

Scientologi er til for at blive brugt. Det er en praktisk filosofi, noget man gr.Du kan ndre tingenes tilstand ved at bruge disse data.

Der findes utallige mennesker, der har nsket at gre noget ved de forhold, deser omkring sig, og de har anvendt denne viden. De ved, at tilvrelsen kanforbedres; og de ved, at Scientologi fungerer.

Brug det, du lser p disse sider, til at hjlpe dig selv og andre, s vil du ogsfinde ud af, at Scientologi fungerer.

DEN INTERNATIONALE SCIENTOLOGI KIRKE

Derfindesenoversigtoverkirkerogmissionerpwww.scientology.org


2/54

2

Mennesket har i lang tid fundet emnet etik forvirrende. I de sidstertier er forvirringen blevet mere og mere udprget. Hvordan ved en per-

son, om han handler rigtigt eller forkert? Nr han ser urlige mennesker

have magt, kriminelle g fri og traditionelle vrdier kastet overbord, sfler han mske, at han skulle benytte sig af den nemme udvej. Andre

snyder i skat, s hvorfor skulle jeg ikke ogs?. Andre brn stjler ibutikkerne, hvad skader det?. Men uanset hvad, s skal en person leve

med sig selv. Hvordan kan man vre sikker p, at man foretager de bedste

valg for sig selv, sin familie og i det hele taget alle sider af tilvrelsen og

fremtiden, nr man presses fra alle sider?

L. Ron Hubbard gjorde et fantastisk gennembrud inden for etik. Det

omfattede ikke kun en forenkling og systematisering af emnet, men ogsudviklingen af en teknologi, der virker. Den kan anvendes i hverdagen og

fre til strre lykke, fremgang og overlevelse.

Disse fundamentale regler og metoder, der er taget fra Hubbards vr-ker, reprsenterer, selv nr de kombineres med hftet Integritet

og rlighed, ikke hele den etikteknologi, som findes i Scientologi.Men man fr en prcis mde til at hve sit etikniveau og forbedre sine

overlevelsesmuligheder p alle livets omrder og hjlpe andre med at

gre det samme. Etikteknologien er sledes det ndvendige vrktj for at

lykkes, ligegyldigt hvilket omrde vi taler om i tilvrelsen. s


3/54

3

ennem tiderne har mennesket kmpet med emnerne rig-tigt og forkert og etik og justits.

Ordbogen definerer etik som: Studiet af morallrensgenerelle natur og af de specifikke moralske valg, som in-dividet skal trffe i sit forhold til andre.

Den samme ordbog definererjustits som: Handlem-de i overensstemmelse med det, der er moralsk rigtigt,

eller med fornuft, sandhed eller kendsgerning eller for-valtningen af lov og ret.

Som du kan se, er disse udtryk blevet blandet sammen.Al filosofi har i umindelige tider beskftiget sig med disse emner. De lste

dem aldrig.At de er blevet lst i Scientologi, er et gennembrud af rang. Lsningen l i

frste omgang i at adskille dem. Derfra var det muligt at komme videre medbegge til brugbar teknologi.

Etik bestr ganske enkelt af de handlinger, som et individ plgger sigselv. Det er en personlig ting. Nr man er etisk eller har sin etik inde, er detud fra ens egen beslutning, og det gres af n selv.

Justits er de handlinger, der foretages over for individet af gruppen, nrhan undlader at tage disse skridt selv.

Historie

Disse emner er, nr det kommer til stykket, det al filosofi bygger p. Men

hver gang man studerer filosofiens historie, bliver man klar over, at de i manger har gjort filosoffer rdvilde.De tidlige grske tilhngere af Pythagoras (grsk filosof fra det sjette

rhundrede f.Kr.) forsgte at anvende deres matematiske teorier p menne-skelig adfrd og etik. Nogen tid senere gik Sokrates (grsk filosof og lrer,470? 399 f.Kr.) i krig med emnet. Han pviste, at alle dem, der pstod, atde kunne forklare andre, hvordan man skulle leve, var ude af stand til at for-svare deres synspunkter eller endog definere de udtryk, de brugte. Han gjorde

ETIKKENSGRUNDLGGENDEPRINCIPPER

G


4/54

4

gldende, at vi er ndt til at vide, hvad mod og justits, lov og ret og statsstyreer, fr vi kan vre modige eller gode borgere eller retfrdige eller gode her-skere. S langt s godt, men s afviste han at definere disse ting. Han sagde,at al synd kom af uvidenhed, men foretog ikke det forndne for at befri men-

nesket for dets uvidenhed.Sokrates elev, Platon (grsk filosof, 427? 347 f.Kr.), holdt fast ved sin

lremesters teorier, men fastholdt, at disse begreber kun kunne defineres vedhjlp af ren fornuft. Dette betd, at man var ndt til at isolere sig selv fra liveti et eller andet elfenbenstrn og udtnke det hele ikke srlig brugbart formanden p gaden.

Aristoteles (grsk filosof fra 384 322 f.Kr.) beskftigede sig ogs medetik. Han forklarede uetisk opfrsel med, at menneskets begr overvandt detsfornuft.

Denne kde fortsatte op gennem tiderne. Filosof efter filosof forsgte atkomme til bunds i emnerne etik og justits.

Desvrre har der indtil nu ikke vret nogen brugbar lsning, som detses af det faldende etiske niveau i samfundet.

Som du kan se, er det ikke et lille gennembrud, der er sket inden for detteemne. Vi har defineret de udtryk, som Sokrates undlod at definere, og vi haren anvendelig teknologi, som enhver kan bruge til at hjlpe sig selv op afmudderet med. Naturlovene bag dette emne er blevet fundet og gjort tilgn-gelige, s alle kan bruge dem.

Etik

Etik er s naturlig for den enkelte, at nr det gr galt, vil individet altid for-sge at overvinde sin mangel p etik.

Han er klar over, at han har et etikmssigt blindt punkt i samme jeblik,det opstr. I samme jeblik begynder han at forsge at blive etisk, og i detomfang, han kan forestille sig langsigtede overlevelsesbegreber, har han

mulighed for at det lykkes for ham, ogs selvom han mangler den faktiskeetikteknologi.

Men alt for ofte bliver banken imidlertid udlst af en uetisk situation, oghvis han ikke har en teknologi til at hndtere det analytisk (rationelt) med, erhans hndtering at tro eller foregive, at der blev gjort noget imod ham, somgav anledning til eller retfrdiggjorde hans uetiske handling, og p det tids-punkt begynder det at g ned ad bakke for ham.

Det er ikke hans forsg p at f sin etik ind, der gr det af med ham. Deter automatikken i hans reaktive sind, som begynder at pvirke ham, og hans

brug af en bankmekanisme p dette tidspunkt, som sender ham ned i skakten.


5/54

5

Nr det sker, er der faktisk ingen, der skubber ham hrdere ned i skakten, endham selv.

Og nr han frst er p vej nedad, uden at have den grundlggendeteknologi om etik, har han ingen mde at kravle op gennem skakten igen. Han

fr bare sig selv til at bryde sammen direkte og med fuldt overlg. Selvomhan har en masse komplikationer i sit liv, og der er andre mennesker, derforsger at gre det af med ham, begynder det alt sammen med hans egenmangel p viden om etikteknologien.

Grundlggende set, er dette et af de vigtigste redskaber, han bruger til atgrave sig selv ud med.

Menneskets dybeste natur

Uanset hvor kriminelt et individ er, vil han, p den ene eller anden mde,forsge at f etikken til at fungere i forhold til sig selv.

Dette forklarer, hvorfor Hitler indbd verden til at delgge Tyskland.Han havde vundet hele krigen inden september 1939, fr han erklrede krig.De allierede gav ham alt, hvad han ville have; han havde en af de bedsteefterretningstjenester, der nogensinde har eksisteret; han havde Tysklandgodt i gang med at f sine kolonier tilbage, og idioten erklrede krig! Hanevnede at f sig selv og Tyskland til at bryde sammen. Hans genialitet sendte

ham afsted med sindssyg fart i n retning, og hans naturlige sans for etik fikham med sindssyg fart til at bryde sammen i den modsatte.

Det individ, der mangler enhver form for etikteknologi, er ude af stand til atf etikken til at fungere i forhold til sig selv og afholde sig fra handlinger, der grimod overlevelse, s han srger for selv at bryde sammen. Individet vil ikkekomme til live, medmindre han fr fat i den grundlggende teknologi om etikog anvender den p sig selv og andre. Han vil mske finde det en smuleubehageligt i starten, men nr man er ved at d af malaria, plejer man ikke atklage over kininens smag; man bryder sig nok ikke om den, men ned kommer

den.

Justits

Nr et individ ikke fr sin egen etik til at fungere, skrider gruppen til hand-ling imod ham. Dette kaldes justits.

Man kan ikke overlade justits til mennesket. Sandheden er, at man faktiskikke kan overlade afstraffelse til mennesket. Han forsger faktisk ikke atopn disciplin med dette, og han forrsager uretfrdighed. Han dramatiserer

sin manglende evne til at f sin egen etik ind ved at forsge at f


6/54

6

andre til at f deres etik ind. Jeg vil opfordre til at undersge det, der latterligtnok gr for at vre justits i vort nuvrende samfund. Mange myndig-heder er s sarte med hensyn til deres guddommelige rigtighed i retsligeanliggender, at man drligt kan bne munden, fr de griber til ukontrolleret

vold. Det er i sig selv en katastrofe at falde i hnderne p politiet mange steder,selv om man kun er sagsgeren (den der anlgger sag), for slet ikke at tale om,hvad der sker, hvis man er den anklagede. Derfor topper sociale urolighederde steder.

Alting kommer til at handle om justits, nr teknologien om etik ikke erkendt. Og den degenererer blot til en slags sadisme, en unaturlig grusomhed.Regeringer har etiske rd fordi de ikke forstr etik. Men deres kommissori-um ligger alle inden for rammerne af justits. De begr endda vold mod selveoprindelsen til ordet etik. De laver uafbrudt etik om til justits med etiske rdfor lger, etiske rd for psykologer, regeringsnvn osv. Disse er alle baseretp justits, fordi de ikke rigtig ved, hvad etik er. De kalder det etik, men de an-vender justitshandlinger, og de straffer folk og gr det svrere for dem at fderes egen etik til at fungere.

Rigtig justits er forudsigelig og har en prcis anvendelse. Nr der manglerdisciplin, bryder hele gruppen sammen. Det er gang p gang blevetobserveret, at en gruppes fiasko begyndte med en mangel p eller tabet afdisciplin. Uden den dr gruppen og dens medlemmer. Jamen, man er ndt til

at forst etik ogjustits.Etik kan overlades til individet, og nr man lrer ham at f hans egen etik

til at fungere, behver justits ikke lngere at vre det altafgrende emne, somdet er blevet gjort til.

Gennembrud

Gennembruddet i Scientologi er, at vi faktisk har den grundlggende tek-

nologi om etik. For frste gang kan mennesket lre, hvordan det fr sin egenetik til at fungere og klatre tilbage op gennem skakten.

Dette er en splinterny opdagelse; fr Scientologi havde den ikke set dagenslys noget sted. Den markerer et vendepunkt i filosofiens historie. Den enkeltekan lre denne teknologi, lre at anvende den i sin egen tilvrelse og kansledes f sin etik til at fungere, ndre tilstande og begynde at bevge sig opadmod overlevelse ved egen kraft.

Lr at bruge denne teknologi srdeles godt for din egen skyld, for dine

omgangsfllers skyld og af hensyn til denne kulturs fremtid som helhed.


7/54

7

TILSTANDENE:

MDERATOPEREREPAlting gennemgr forskellige eksistenstilstande, uanset om det er enorganisation, dele af den eller en person. Hvis man ikke hndterer dem

korrekt, vil det medfre indskrnkninger, elendighed, bekymringer og dd.

Hvis de bliver hndteret korrekt, vil det give stabilitet, vkst, indflydelse og

velvre.

Tilstandene er opstillet fra den hjeste til den laveste:

Power

Power-Skift

Overflod

Normaltilstand

Krise

Fare

Ikke-Eksistens

Belastning

Tvivl

Fjende

Forrderi

Forvirring

Formlerne for disse tilstande styrer tilsyneladende recepten p det at leve.


8/54

8

Det frste, man skal vide om dem, er, at hvert trin i en formel kommer ien bestemt rkkeflge og skal udfres i den rkkeflge. Det er fuldstndigtskbnesvangert at lave om p rkkeflgen af to eller flere handlinger. Eksempel:I Krise skal man konomisere fr man reklamerer. Hvis der byttes rundt p

rkkeflgen, bliver det endelige resultat en mindre organisation eller mindreindflydelsesrig person.

Det er et vigtigt datum, at en organisation bliver mindre efter hver krise,hvis formlerne ikke kendes eller ikke anvendes korrekt.

En personkan vre iforskellige

tilstande. Etik er

midlet, han kanbruge til at hvesig selv til hjere

tilstande ogforbedre sinoverlevelse.

Personligindkomst

Personligindkomst

Personligindkomst


9/54

9

MLINGENAF

OVERLEVELSE:STATISTIKKERDet nste, man skal vide, er, at man kun finder ud af, hvilken formel man

skal anvende, ved hele tiden at flge statistikker tt. Med statistikker menesantallet af ting, mling af mngde, set i forhold til tid. En statistik, som ikke

sammenlignes med den samme slags statistik tidligere, vil ikke forudsige enfremtidig statistik. En enkelt statistik er meningsls. Statistikker er altid vrre,uforandrede eller bedre, end de var fr. Optegning og aflsning af grafer(kurver), er en vital ndvendighed, nr man skal styre en organisation, enafdeling eller en person, og bruge tilstandsformlerne p dem.

Dette er meget lettere, end det ser ud. Hvis du tjente 200.000 kr. sidste r

og kun tjener 160.000 kr. i r, s gr det tydeligvis tilbage; hvis du tjente240.000 kr. i r, er du temmelig stabil; hvis du tjente 300.000 kr. i r, har duOverflod. Alt sammen set i forhold til de 200.000 kr., du tjente sidste r.

Hvilke leveregler skal man anvende for fortsat at holde sig sund underdisse tilstande? Det er her tilstandsformlerne kommer ind.

Den tredje ting, man skal vide, er, at man kan delgge en organisation,en afdeling eller en person ved at anvende den forkerte tilstandsformel. Personener i en Krisetilstand. Man anvender tilstandsformlen for Overflod eller Poweri stedet for Krisetilstandsformlen og personen vil blive lagt ned. Universet erskruet sammen p den mde. Den rigtige tilstand skal anvendes.


10/54

10

STATISTIKKER HVAD

DREJERDESIGOMHvad er en statistik? En statistik er et antal eller en mngde sammenlignetmedet tidligere antal eller en tidligere mngde af den samme ting. Statistikken refe-rerer til kvantiteten af udfrt arbejde eller vrdien af dette i penge.

En nedadgende statistik betyder, at det nuvrende antal er mindre, enddet var.

En opadgende statistik betyder, at det nuvrende antal er strre, end det var.

Vi opererer p statistikker. De viser, om en medarbejder eller en gruppearbejder eller ikke arbejder, da arbejdet producerer statistikken. Hvis han ikkearbejder effektivt, vil statistikken uundgeligt g ned. Hvis han arbejdereffektivt, gr statistikken op.

Negative statistikker nogle ting gr op i en statistik, nr de er drlige(ssom biluheld). Vi bruger dog ikke negative statistikker. Vi bruger kun ting,der er gode, nr de gr op, eller drlige, nr de gr ned.

Statistik som grafer

Definition:En graf er en kurve eller et diagram, som viser, hvad en mngdeberor p, mler sig med eller ndrer en anden mngde. Det er ethvert grafiskredskab, der bruges til at vise talmssige sammenhnge.

En graf er ikke informativ, hvis dens lodrette skala resulterer i for smgrafiske udsving af kurven. Det er ikke muligt at tegne grafen overhovedet,hvis udsvingene er for store.

Hvis stigninger og fald ikke er klart tydelige p en graf, vil dem, der fortolkergrafen, tolke galt. Det, der fremstr som en flad kurve, burde reelt ligne enbjergkde.

Ved skala menes antallet af hvad som helst pr. lodret centimeter p grafen.En skala laves p flgende mde:Skalaen er forskellig for hver statistik.1. Bestem den laveste mngde, man forventer, at en bestemt statistik vil

n det er ikke altid nul.2. Bestem den mngde, man tror, statistikken hjest vil n i de nste tre

mneder.3. Trk (1) fra (2).4. Inddel den lodrette akse jf. punkt 3.

Din skala vil s blive ret virkelig og vil tydeligt vise stigninger og fald.


11/54

11

Her er et ukorrekteksempel.

Vi tager en organisation, der omstter for 150.000 kr. pr. uge. Vi angivervrdien af hver af de lodrette markeringer p millimeterpapiret, af hvilke derer 25, til 50.000 kr. Dette vil, nr grafen tegnes op, vise en lavtliggende, retflad linie, uanset hvad organisationens indkomst er, og tiltrkker sledes ingenopmrksomhed fra ledelsen, nr den stiger og dykker.

Her er den korrekte mde at gre det p for en organisation med engennemsnitlig omstning p 150.000 kr. om ugen.

20.000

40.000

70.000

90.000

10.000

0

80.000

100.000

4.000

5.000

8.000

9.000

11.000

3.000

2.000

10.000

12.000

6.000

60.000

30.000

50.000

151 8 22 29 5 12 19 26 5 12 19 26 81 15 22 29 5 12 19 26 5 12 19 26

7.000

1 DIVISION = 1.000 1 DIVISION = 100

En graf med ukorrekt skala viser ikkendringer i en statistik prcist nok,hvilket gr grafen mindre brugbar.

En graf med korrekt skala viser forandringeri en statistik, p en mde, som gr det lettereat afgre, hvilken tilstand man skal anvende.

jan feb mar jan feb mar


12/54

12

1. Nr vi ser p de gamle grafer for de sidste seks mneder, opdager vi, atvi aldrig kom under 60.000 kr. S vi tager 50.000 kr. som det laveste punkt pmillimeterpapiret.

2. Vi vurderer, at organisationen nu og da vil kunne n op p 300.000 kr.inden for de nste 3 mneder. S vi stter det som toppen af millimeterpapiret.

3.Vi trkker 50.000 kr. fra 300.000 kr. og fr 250.000 kr.

4. Vi tager de 25 inddelinger p den lodrette akse og afstter hver af demtil 10.000 kr. begyndende med 50.000 kr. som det laveste mrke.

Nu tegner vi omstningen som 10.000 kr. pr. grafinddeling.

P denne mde vil det tage sig rigtigt ud ved at vise fald og stigningermeget klart og vre til nytte for ledere i deres fortolkning.

Prv at bruge enheder som 5, 10, 25, 50, 100, og vis selve skalaen p grafen.

(1 enhed = 1/25).Hb, som en faktor, kan komme for strkt til udtryk i en graf. Man behver

ikke udregne en skala for mere end et stykke millimeterpapir ad gangen. Nrdu begynder p et nyt stykke millimeterpapir, s beregn skalaen igen, og efter-hnden som organisationen vokser i aktivitet, kan skalaen tilpasses side forside. F.eks. tog det 18 mneder at f en organisations statistikker op med enfaktor p 5 (5 gange indkomst osv.), og det er adskillige stykker millimeter-papir, s lad ikke skalaen reprsentere mere end de nuvrende forventninger.

P den vandrette tidsinddeling skal man forsge ikke at overstige tremneder, da man kan f skalaen gjort for sammenpresset og ogs for udstrakt,hvor det igen ser ud som en flad linie og giver et fejlagtigt billede.

Korrekt skalering er indbegrebet af korrekt visende grafer.


13/54

13

AFLSNINGAFSTATISTIKKERMan kan fastsl en statistiks tilstand ved hjlp af dens hldning p en graf.

Stejl,nsten

lodret ned

FARETILSTAND

KRISETILSTAND

Lidtop

NORMALTILSTAND

Stejltop

OVERFLODSTILSTAND

Lidtned ellervandret

Power bedmmes ikke kun p basis af en enkelt uge, ej heller p en enkeltstreg p en graf. Power er en Normal-trend opretholdt p et hjt, hjt niveau.Trend betyder en statistiks tendens til gennemsnitligt at g op, vre vandreteller g ned over en periode p adskillige uger eller mneder. Derfor skal enPower-tilstand bestemmes ud fra mere end n streg p en graf.

Bemrk at disse hldninger for Ikke-Eksistens til og med Overflod bruges

til at afgre statistikkens tilstandfor ugen.

IKKE-EKSISTENSTILSTAND

Ned


14/54

14

STATISTIKTRENDS

FORTOLKNINGAFSTATISTIKKER

Jo tttere man er p det sted, som statistikken reflekterer, jo hurtigerekan der rettes op p den, og jo mindre tid er ndvendig, per statistik, til atfortolke den.

Man kan fortolke ns egen personlige statistik time for time.

En divisionschef kan fortolke fra dag til dag.

En underdirektr har brug for en statistik for nogle f dage ad gangen.

En ledende direktr ville bruge en statistik for en uge ad gangen.

Hvor der er tale om noget, der skal styres p lang afstand ville man brugeTRENDEN (der lber over flere uger) i divisionsstatistikkerne i fortolkningen.

Kort sagt, jo nrmere man er p en statistik, jo nemmere er det at fortolkeden, og jo nemmere er det at ndre den.

Man ved, at han ingen statistik havde om mandagen han var ikke p ar-

bejde. S om tirsdagen prver han at indhente det.

I den anden ende af skalaen, ville et mere fjerntliggende styrende organvre ndt til at bruge en trend over flere uger for at se, hvad der foregr.

En trend er en tilbjelighed i retning af en generel kurs eller retning.

Trends kan vre alt fra Fare til Power, afhngigt af hldningen og hvor

stejl den er. Det er ogs muligt at have en Ikke-Eksistenstrend.


15/54

15

0

Dette ville ogs vre en Ikke-Eksistenstrend:

120

100

80

60

40

20

120

100

80

60

40

20

1 8 15 1229 5 19

1 8 15 22 1229 5 19

22

Markeret p ugebasis:En Ikke-Eksistenstrend ville se sledes ud:

jan feb

jan feb


16/54

16

0

Dette ville vre en Fare-trend:

0

120

100

80

60

40

20

120

100

80

60

40

20

1 8 15 1229 5 19

1 8 15 22 1229 5 19

22

Dette ville vre en Krise-trend:

jan feb

jan feb


17/54

17

0

Dette ville vre en Normal-trend:

Enhver svag stigning i niveau tilkendegiver en Normal.

Dette ville vre en Overflod-trend:

120

100

80

60

40

20

120

100

80

60

40

20

1 8 15 1229 5 19

1 8 15 22 1229 5 19

22jan feb

jan feb


18/54

18

0

Da Power er en trend, bedmmes den ikke p en enkelt streg p en graf.Power er en Normal-trend, der fortstter med at ligge i et hjt, hjt niveau.Derfor kan man kun bestemme en Power-tilstand ved hjlp at mere end enuges statistikker.

POWER

(En Normal-trendi et nyt hjt niveau).

180

160

140

200

120

80

60

40

100

20

1 8 15 22 29 5 191212 19 526 26 2

OVE RFLOD

jan feb mar apr


19/54

19

TILSTANDSFORMLERNE

Her er tilstandene og deres formler i rkkeflge, nedefra og op:

Tilstanden Ikke-Eksistens(Formel for en ny post)

Enhver nyudnvnt p en post starter i Ikke-Eksistens. Det glder, om deter opnet ved nyudnvnelse, forfremmelse eller degradering.

Den nye person p jobbet lider normalt under den vildfarelse, at nu er

han _________ (ny titel). Han forsger at starte i en Power-tilstand, da han somregel har meget opmrksomhed p sin nye status eller endog p en status, hanhavde fr. Men i virkeligheden er han den eneste, som er klar over det. Alleandre, mske lige med undtagelse af personalechefen, er aldeles uvidende omhans nye status.

Derfor starter han i en Ikke-Eksistenstilstand. Hvis han ikke starter medIkke-Eksistensformlen som sin rettesnor, vil han bruge den forkerte tilstandog lbe ind i alle mulige vanskeligheder.

Ikke-Eksistensformlen er:

1. Find en kommunikationslinie.

2. Gr dig selv kendt.

3. Find ud af, hvad der behves eller nskes.

4. Udfr, fremskaf og/eller fremvis det.

En nyudnvnt, som overtager en igangvrende aktivitet, tror ofte, at hanhellere m gre sig kendt ved at lave om p alt, sknt han (a) ikke er godt nokkendt til at gre det og (b) endnu ikke har nogen id om, hvad der behveseller nskes. Og det gr s, at han laver ravage.

Sommetider gr han ud fra, at han ved, hvad der behves eller nskes,selvom det kun er hans egen fikse id og aldeles ikke rigtigt, og s mislykkes

han p jobbet.


20/54

20

Sommetider gider han ikke finde ud af, hvad der virkelig behves ellernskes og antager simpelthen, at han ved det, eller tror, at han ved det, selv

om han ikke gr. Han bliver hurtigt en fiasko.Nu og da er en nyudnvnt s statusglad eller s usikker p sig selv eller

s genert, at selv nr hans chef eller personalet henvender sig til ham ogfortller, hvad der behves eller nskes, s tager han sig ikke af det, eller hananerkender det ikke engang, og gr s ind i Ikke-Eksistens for bestandig.

Sommetider bliver han klar over, at hvad han fr at vide er behvet ellernsket, ndvendigvis m omvurderes eller undersges yderligere. S det er altidmest sikkert selv at lave sin egen undersgelse af det og arbejde ud fra den, nr

man har opnet sin egen solide realitet om, hvad der behves eller nskes.Hvis formlen bliver anvendt intelligent, kan personen forvente at komme

ind i en periode, hvor han bliver forbiget, hvor folk stadig laver hans arbejdefor at udfylde det hul, som hans forgnger mtte have efterladt sig. Det er rigtignok en Faretilstand men det er ogs den nste tilstand, t trin hjere, endIkke-Eksistens p skalaen. Hvis han forsvarer sit job og udfrer sit job og anven-der Fareformlen, vil han f det overstet.

Han kan dernst forvente at finde sig selv i en Krisetilstand. Her m han

flge Kriseformlen for sin posts vedkommende, og han vil komme igennem den.

En personbegynder i et nyt

job eller en nyaktivitet i

tilstandenIkke-Eksistens.


21/54

21

Han kan nu forvente at vre i Normaltilstand, og hvis han flger densformel, vil han n Overflod. Og hvis han flger den formel, vil han n Power.Og hvis han anvender Powerformlen, vil han forblive dr.

S nr man starter som nyudnvnt, er der langt til Power, og hvis man

ikke bevger sig op ad skalaen fra, hvor man virkelig er i starten, klarer manden naturligvis ikke.

Dette gr sig gldende for grupper, organisationer og lande svel som forenkeltindivider.

Formlen anvendes ogs, nr en person ikke kan klare sit job. Man m be-gynde forfra i Ikke-Eksistens og arbejde sig op p samme mde, tilstand fortilstand.

De fleste fiaskoer p ns post skyldes, at man forsmmer at flge tilstan-

dene eller ikke erkender dem. Det kan ogs skyldes, at man ikke anvenderformlen for den tilstand, man er i, nr man er i den, eller ikke holder op medat anvende formlen, nr man er ude af den pgldende tilstand og befinder sigi en anden.

Det er hemmeligheden i at holde en post og lykkes p jobbet eller itilvrelsen.

Den Udvidede Ikke-Eksistensformel:

Mange mennesker anvender Ikke-Eksistensformlen forkert og undrer sig

over, hvorfor de stadig har vanskeligheder.Ledere undrer sig sommetider over, hvorfor bestemte medarbejdere aldrig

synes at vre i stand til at gre noget som helst rigtigt, og de ender i desperationmed at klare hele omrdet selv.

Svaret er, at Ikke-Eksistensformlen er anvendt forkert, og de i virkelighedenikke anvendte den i forhold til jobbet.

Erfaringen har vist, at selv erfarne ledere og medarbejdere i virkelighedenaldrig er kommet ud af Ikke-Eksistens. Og der hvor organisationen overhovedet

fungerer, bres den p ryggen af n eller to ledere i nglepositioner.Find en kommunikationslinie bliver af for mange kortet ned til at findeen andens indbakke og lgge en behves og nskes-anmodning i den. Detteer ikke virkelig at finde en kommunikationslinie.

For at hndtere en hvilken som helst post skal man have oplysningeroggive oplysninger. Hvor dette ikke foregr, opdager personen, at han arbejderp projekter, der kasseres eller skal laves om; hans aktiviteter begrnses, oghan opdager, at han synker ned i lavere tilstande. Han kommer i unde hossine overordnede,fordi han ikke fr og ikke giver absolut ndvendige oplysningerom, hvad der foregr.


22/54

22

Det er enhver medarbejders pligt ny p post eller ej at samle de kom-munikationslinier sammen, der har forbindelse med hans post, finde ud af, hvem

derhar brug for vitale oplysninger fra ham og f disse linier ind, ind, ind som noget,der foregr uafbrudt.

Nr en person forsmmer at gre lige netop dt, kommer han aldrig ud afIkke-Eksistens. Han er end ikke klar til Faretilstanden, fordi ingen overhovedeter klar over, at de forbigr ham. Med andre ord, nr en medarbejder ikke grdette, er han i organisationens jne simpelthen et nul.

De ordrer, han udsteder, annulleressom regel, nr en eller anden overordnetopdager dem, fordi de er ikke virkelige. Per var allerede ved at ordne det.Pouls planlgning blev totalt ndret af det. Regnskabschefen rber op:Hvorfor dette dyre spild?

Inden lnge, nr de vrige medarbejdere opdager, at ordren kommer fraden-og-den, ignorerer de den bare.

En sdan medarbejders lyse hb ender som regel som et hb om at kunneblive forflyttet, jo fr jo bedre. Alle er imod ham.

Men hvad var det i virkeligheden, der foregik?

Han anvendte aldrig Ikke-Eksistensformlen for alvor, og derfor forblevhan i Ikke-Eksistens. Hans handlinger er ikke koordinerede, fordi han ikkehar kommunikationslinierne til at give eller modtage oplysninger.

Det er rent faktisk ikke nogen andens opgave at samle hans kommunika-tionslinier sammen for ham, lige s lidt som det er at trkke vejret for ham.En organisations eller aktivitets ind- og udndinger bestr i at modtage ogaflevere vitale oplysninger og partikler.

Enhver, der opdager, at han benlyst er i Ikke-Eksistens eller det, der ervrre, burde styrte rundt og finde de kommunikationslinier, der hrer til hans

aktivitet og hans arbejde og insistere p, at han kommer p de linier.En sdan medarbejder eller leder skal skrive ned, hvilke oplysninger han

skal have for at hndtere sin post, og hvilke oplysninger andre er ndt til at ffra ham, for at de kan udfre deres arbejde.

Og s arrangere kommunikationslinierne, s han modtager informationfra de ledere, som befinder sig p disse linier.

Overordnede ledere, ssom divisionschefer eller ledere af en organisation,har et ansvar for at holde medarbejdere informeret. Men de str som regel

ogs med sikkerhedsproblemer og et nske om at tage sig godt ud. Og deres


23/54

23

oplysninger er generelle for hele divisionen eller organisationen. De omfatterdog specifikke data som: Fru Srensen ankommer klokken 14 eller Telefon-selskabets reprsentant siger, at regningen skal betales klokken 12 i dag,ellers lukker de vores telefoner.

Ledere fr overarbejde eller kommer ud for ravage, nr hovedparten afmedarbejderne har undladt at anbringe sig p vigtige kommunikationslinier ogikke holder dem i gang. Sprg ikke, hvorfor statistikkerne er nede, hvis halvfemsprocent af dine ansatte er i Ikke-Eksistens eller det, der er vrre! Det skersimpelthen, fordi de aldrig i virkeligheden fandt nogen kommunikationslinier.

Derfor er den udvidede Ikke-Eksistensformel:

1. Find og anbring dig p alle de kommunikationslinier, du behver for atgive og f oplysninger, der har at gre med dine pligter og dit udstyr.

2. Gr dig selv kendt, tillige med din stillingsbetegnelse og dine pligter,

over for enhver person, du har brug for at f informationer fra og vide-

regive data til.

3. Find ud af fra dine overordnede og dine kolleger og ethvert publikum,som dine pligter mtte krve, at du kontakter, hvad hver isr

behver og nsker.

4. Udfr, fremskaf og fremvis det, hver enkelt behver og nsker, som er ioverensstemmelse med policy (gldende regler).

5. Oprethold de kommunikationslinier, du har, og udvid dem for at f

andre oplysninger, som du nu finder ud af, at du lbende har brug for.

6. Oprethold dine informationslinier for at kunne oplyse andre om pr-

cist, hvad du gr, men kun dem, der rent faktisk har brug forinformationen.

7. Strmlin det, du laver, producerer og fremviser, s det kommer ttterep det, der virkelig behves og nskes.

8. Med afgivelse og modtagelse af fuldstndige oplysninger angendedine produkter, udfr, fremskaf og fremvis da lbende et strkt for-

bedret produkt p din post.

Jeg kan garantere dig, at hvis du gr dette og skriver dine oplysningerkorte og klare, s de er nemme at opfatte, og du selv fr dine oplysninger i enform, der ikke blokerer dine egne linier s vil du rigtig begynde at g op gen-

nem tilstandene og n frem til Power, nr tiden er inde til det.


24/54

24

Tilstanden Fare

Tilstanden Fare bliver normalt brugt nr:

1. En Krisetilstand har stet p for lnge.

2. En statistik ryger meget stejlt nedad.

3. En overordnet leder pludselig ser sig selv bre lederen af aktivitetenshat, fordi den er i vanskeligheder.

At forbig nogen betyder at springe den rigtige person over i enkommandorkke.

Hvis du erklrer Faretilstand, s skal du selvflgelig selv udfre det nd-vendige arbejde for at hndtere den farlige situation.

Dette glder ogs den anden vej. Hvis du begynder at gre en andensarbejde ved at forbig vedkommende, vil du selvflgelig uforvarende frembringeen Faretilstand. Hvorfor? Fordi du unmocker (gr til ingenting) de mennesker,der skulle gre arbejdet.

Hvis du vanemssigt forbigr andre og udfrer deres arbejde, vil du selv-flgelig selv f al arbejdet. Dette er forklaringen p overbebyrdede ledere. Haneller hun forbigr. S simpelt er det. Hvis en leder vanemssigt forbigr, vilhan eller hun blive overbebyrdet.

Der vil ogs opst en tilstand af Ikke-Eksistens.S jo mere en leder forbigr, jo hrdere arbejder han. Jo hrdere han

arbejder og forbigr dem, der skulle have gjort arbejdet, jo mere vil den del,han arbejder med, forsvinde.

S uanset om man med vilje eller uforvarende forbigr, nr man arbejder,er resultatet altid det samme en Faretilstand.

Hvis du er ndt til at forbig under arbejdet, s skal du gre opmrksomp tilstanden og flge formlen.

Hvis du meddeler den tilstand, m du ogs lave det tilhrende arbejde.

Du m f arbejdet udfrt kompetent ved at nyudnvne, overflytte eller ud-danne personale. Tilstanden er klaret, nr den del af virksomheden ellerorganisationen synligt og per statistik er ovenp igen.

S der ligger et stort ansvar i at meddele Faretilstand. Besvret i det opvejesaf den kendsgerning, at hvis du ikke udmelder Faretilstanden for de funktioner,som er styret drligt af dem under dig, vil du meget snart selv blive indhentet,om du nsker det eller ej, og uanset om den meddeles eller ej, vil du personligtryge ind i en Faretilstand.


25/54

25

Dr er asken, dr er ilden. Det opmuntrende ved det er, at hvis formlen bli-ver anvendt, s har du en god chance for ikke alene at komme oven p igen,men ogs at blive strre og bedre end nogensinde.

Og det er frste gang, at det nogensinde er sket for en leder, som begyndtep den lange nedtur. Der er hb!

Nr formlen for at hndtere en Fare-tilstand ikke udfres, kan det vresvrt for en organisation, en aktivitet eller person senere igen at komme overden tilstand.

En forlnget Krisetilstand eller trusler om ikke at overleve eller modlevedygtighed eller vedblivende egenhndig hndtering vil ikke gre detbedre medmindre den egentlige Fareformel bliver anvendt.

Fareformlen

Formlen er som flger:

1. Forbig (ignorr den underordnede, som normalt har ansvaret for

aktiviteten, og hndtr det selv).

2. Hndtr situationen og enhver fare i den.

Nr en personbliver ndt til at

forbig en andenfor at f sit job

eller sineaktiviteter udfrt,eksisterer der enFaretilstand.


26/54

26

3. Meddel omrdet, hvor det var ndvendigt at hndtere, at det er i en

Faretilstand.

4. Meddel hver enkelt, der har at gre med Faretilstanden, at vedkom-mende er i en frste dynamik Faretilstand, hndhv den og forvis dig

om, at de flger formlen fuldstndigt. Flger de ikke formlen, s lav enfuldstndig etikundersgelse og skrid ind som ndvendigt.

5. Reorganisr aktiviteten, s situationen ikke gentager sig.

6. Anbefal faste regler som ndvendigt, som herefter vil opspore og/eller

forhindre tilstanden i at gentage sig.

Den overordnede leder p stedet tager affre og handler iflge ovensten-de formel.

Frstedynamik Fareformel

Frstedynamik Fareformlen er:

1. Forbig vaner eller normale rutiner.

2. Hndtr situationen og enhver fare i den.

3. Meddel dig selv en Faretilstand.

4. F din egen personlige etik til at fungere ved at finde ud af, hvad du

gr, som er uetisk, og brug selvdisciplin til at korrigere det, og blivrlig og retlinet.

5. Reorganisr dit liv, s den farlige situation ikke til stadighed opstr fordig.

6. Formulr og indfr faste regler, som herefter vil opdage og forhindreden samme situation i til stadighed at opst.

Her er et eksempel p, hvordan Frste Dynamik Fareformlen kunne bliveanvendt.

Trinnet Forbig vaner eller normale rutiner betyder forbig alt det, duhar vret i gang med at gre.

Lad os sige, at en fyr havde modtaget penge fra sin onkel og sagt, at hanvar ved at kbe et hus for dem, hvilket han i virkeligheden ikke var. Han spen-derede dem p en blondine. Nu er han konstant i fare. Hans onkel kan findeud af det nr som helst, og han har forventninger til at skulle arve sin onkelsformue en dag. S han befinder sig halvvejs i en slags panik. Selvom han ikketnker over det, s er faren der stadig.

Det nste ville vre: Hndtr situationen og enhver fare i den. Han hargjort ting, som han ikke fortller, og han hnger fast p en eller anden mde,

og det er en ret underlig situation, og han er ved at spnde ben for sig selv.


27/54

27

Okay, s det bliver han ndt til at holde op med forbig vanerne eller denormale rutiner med hensyn til det. Med andre ord, holde op med at tage imodde penge.

Men han ville ogs vre ndt til at hndtere situationen og enhver fare i

den. Det ville vre meget farligt at skrive: Kre onkel Georg. Alle de penge,du har sendt mig til at kbe hus for, har jeg brugt p en blondine, som hedderFloozie. Nej, han ville vre ndt til at finde ud af, hvordan han kunnehndtere det, s der ikke var nogen fare i det. Og det kunne godt krve en deltankevirksomhed.

Hvis han bare sprang ud i det og sagde til sin onkel: Alts, jeg har ljet fordig, onkel Georg. Jeg har brugt alle dine penge p pjank, er det sandsynligt, atdet ville komme som sdan et chok for onkel Georg, at han ville gre ham ar-

vels, skyde ham og s videre. Han ville virkelig vre i fare. S han er ndt tilat finde ud af, hvordan det skal hndteres. Det kunne vre s enkelt som:Kre onkel Georg. Jeg har p det sidste modtaget auditering i Scientologi, ogdet er jeg blevet et mere rligt menneske af. Jeg har gjort mange uhderligeting i mit liv, og n af dem er dette. Nu vil du sandsynligvis skyde mig for athave gjort det, og det er heller ikke fair over for dig, men faktisk har jeg brugtde her penge til at leve for og

Dernst: Meddel dig selv, at det er en Faretilstand, er udelukkende tagetmed, fordi folk glemmer at meddele den. Og s fr du din egenpersonlige etik

til at fungere ved at finde ud af, hvad du gr, som ikke er etisk og bruger selv-disciplin til at korrigere det og bliver rlig og retlinet. Og der er mske nogleandre onkel Georger (og vi skal stadig hndtere blondinen ved navn Floozie).Selvom man har hndteret onklen, er der mske flere.

Dernst: Reorganisr dit liv, s den farlige situation ikke til stadighedopstr for dig. Det er nogenlunde let i dette hypotetiske tilflde med onkelGeorg. Tag simpelthen og drop alt, hvad angr denne Floozie, og i stedet forat blive oppe hele natten hver nat og s videre, s f noget svn og pas ditarbejde og bliv til noget. Dt er en reorganisering.

Og dernst: Formulr og indfr faste regler, som herefter vil opdage ogforhindre den samme situation i til stadighed at opst. Med andre ord, Jegvil ikke lyve for at f penge eller noget i den retning, det er alt, hvad fyrenbehver at beslutte sig for. Det er ligesom et nytrsforst, men folk overholderdem ikke, fordi de ikke fik klaret de frste 5 trin. Det er derfor, nytrsforstterikke bliver efterlevet. Du beder faktisk om, at fyren retter sig p dette trin.


28/54

28

Fareformlen for en underordnet:

Nr en Faretilstand meddeles en underordnet, s forlang, at han eller huneller hele aktiviteten inden for en bestemt tidsfrist afleverer en fyldig beskri-velse af hans eller hendes overter (se nste afsnit) og withholds og enhver

uetisk situation, man er bekendt med, idet du gr det klart, at de uheldige fl-ger vil bliver mindre, hvis tidsfristen overholdes, men flere gange vrre, hvisman senere finder ud af det.

En skadelig handling eller et brud p en gruppes moralkodeks kaldes enovert-handling eller en overt. Nr en person gr noget, som strider imod denmoralkodeks, han har erklret sig enig i, eller undlader at gre noget, somhan burde have gjort iflge den moralkodeks, har han beget en overt-hand-ling. En overt-handling krnker det, man har erklret sig enig i.

Et withhold er en ufortalt overtrdelse af en moralkodeks, som personener bundet af. Et withhold er en overt, som en person begik, som han eller hun

ikke taler om. Det er noget, som en person tror vil bringe hans egen selvop-holdelse i fare, hvis det bliver afslret. Ethvert withhold kommer efteren overt.

Den samlede fremgangsmde for nedskrivning af ns overter og withholdsfindes i hftet Integritet og rlighed.

Nr det hele er skrevet ned, forlang s, at den underordnede og de medarbej-

dere, som man var ndt til at forbig, og hvis arbejde man mtte lave eller konstantkorrigere, hver isr nedskriver og fuldt ud gennemfrer den personlige fareformelfor sit eget vedkommende og afleverer den.

Nr produktionen igen er get i vejret, br man formelt afslutte Faretil-standen og meddele Krisetilstand og srge for, at den formel bliver fulgt.


29/54

29

Krisetilstanden

Det er en empirisk (observeret og bevist gennem observation) kendsger-ning, at intet kan forblive njagtigt det samme altid. I dette univers kendes en

sdan tilstand ikke. Tingene vokser eller bliver mindre. Tilsyneladende kan deikke opretholde en konstant ligevgt eller stabilitet.

Derfor enten udvider tingene sig, eller de trkker sig sammen. De forbliverikke undrede i dette univers. Yderligere sker det, at nr noget forsger atforblive det samme og undret, trkker det sig sammen.

Derfor har vi tre retninger og kun tre. For det frste er der vkst, dernster der bestrbelsen p at holde niveauet eller undret, og for det tredjeindskrnkning eller formindskelse.

Da intet i dette univers kan forblive njagtigt det samme, s vil den andenretning (samme niveau) ovenfor g hen og blive til den samme som den tredjeretning (formindskelse), hvis den fortstter uforstyrret, eller hvis en udenforstendekraft ikke gr noget ved det. P denne mde har retningerne to og tre ovenfor(samme niveau og formindskelse) samme potentiale, og de vil begge blive mindre.

FREDAG

En undret eller letforvrret tilstand

krver, at mananvenderKriseformlen.

Bill B n

M T T F

Antalfremstilledesko

FRDIGESKO

MANDAGTIRSDAG ONSDAG

TORSDAG


30/54

30

Tilbage har vi vkst som den eneste positive handling, der gr i retning afat garantere overlevelse.

S for at overleve m man ekspandere, da det er den eneste sikre operativetilstand.

Hvis man forbliver p samme niveau, har man en tendens til at indskrnke.Hvis man indskrnker, formindskes ens chancer for at overleve.

Derfor er der kun en mulighed tilbage for en organisation eller et individ,og det er vkst.

For at ekspandere i en sdan situation er man ndt til at anvende formlenfor tilstanden Krise.

Man anvender Krisetilstanden nr:

1. Det konstateres, at statistikkerne for en organisation, en afdeling elleren del af en organisation eller en person gr nedad.

2. Statistikkerne for en organisation eller en del af en organisation eller enperson ikke ndrer sig.

Formlen for tilstanden Krise er:

1. Reklamr. Det glder for en organisation. Til en enkeltperson burde

man snarere sige, producr. Dette er det frste, man gr, uden hensyn

til nogen andre greml, uden hensyn til noget som helst andet, ja, det

er det frste, man skal rette sin opmrksomhed imod. Det frste store,omfangsrige tiltag, som man gr, er at reklamere. Hvad er reklame helt

njagtigt? Det er at gre tingene kendt, det er at f tingene ud, at gre

sig selv kendt, at f sine produkter ud.2. Lav om p din arbejdsgang. Hvis man for eksempel kom i en Krisetil-

stand, og man s ikke lavede om p noget efter at have reklameret

man ndrede ikke noget i den mde, man arbejdede p s ville man

bare styre lige mod en ny Krisetilstand.

S dette er ndt til at vre en del af det: Du m hellere ndre din

arbejdsgang; du m hellere gre noget for at f ndret arbejdsgangen,

for den mde at arbejde p frte dig ind i en Krise, s det kan helt

sikkert betale sig at ndre den.


31/54

31

3. konomisr.

4. Gr s klar til at levere.

5. En del af en Krisetilstand indeholder den her lille linie du er ndt til

at stramme op p disciplinen, eller du er ndt til at stramme etikken. Ser

man p organisationen, nr den har fet at vide, at den er i en tilstandaf Krise og lad os sige, at aktiviteten ikke kommer ud af krisen uden

at g ind p, hvad der forrsager krisen lad os sige, at aktiviteten

ikke kommer ud af krisen p trods af den kendsgerning, at den er meddelt

Krisestatus; og de har fet at vide, at de skal flge formlen; de har fet

at vide, at de skal vre p terne og f det bragt i orden, og at debliver ved med at kludre i det; statistikken gr ned og fortstter med

at g ned; hvad gr man? Der er kun n mulighed tilbage, og det erdisciplin, for selve livet vil disciplinere den enkelte.

S spillets regler er, at hvis en tilstand af Krise ignoreres, og trinnene

ikke udfres med succes, s fr man efter kort tid en melding om, at

tilstanden faktisk bliver ved, og hvis tilstanden bliver ved ud over enbestemt tidsperiode, ja, s m det vre slut; det kan ikke andet end g

lige ind i et sprgsml om etik.


32/54

32

Normaltilstanden

Man kunne kalde Normal en tilstand af stabilitet, og den burde mske kaldes

en tilstand af stabilitet, hvis det ikke var for denne ene lille kendsgerning:Dette univers tillader ikke en statisk tilstand det tillader ikke ingen vkst,ingen nedgang. Man kan ikke have en tilstand i dette univers, hvor der ingenvkst og ingen nedgang er. Det er en totalt stabil tilstand, og der findes ikkenoget sdant i dette univers noget sted. Der findes intet, som altid forbliver detsamme.

Regelmssig, vedvarende ekspansion eller vkst betyder, at det er en Normaltilstand.


33/54

33

Normaltilstanden er alts ikke en, der bestr af stabilitet for det kanikke lade sig gre. En Normaltilstand skal vre en rutinemssig eller gradvisforgelse. Og der m vre en regelmssig, rutinemssig, gradvis stigning.Man kan ikke have en eksistenstilstand, der totalt forbliver den samme og som

ikke i sidste ende ender galt. I samme sekund man opnr denne tilstand, udenndring i dette univers, begynder den at forringes. S en tilstand af stabilitetvil til sidst forringes.

S for at undg forringelse, er man ndt til at have forgelse. Forgelsenbehver ikke at vre noget srligt, men et eller andet skal den vre. Der skalvre en smule forgelse til stede.

Normalformlen:

1. Mden, hvorp man opretholder en vkst, nr man er i en Normaltil-stand, er ved ikke at ndre noget som helst.

2. Etik er meget mild, justitsfaktoren er ret mild, man skrider isr ikke

til vilde tiltag.

3. Nr en statistik forbedres, s undersg den omhyggeligt og find ud af,

hvad der forbedrede den, og gr s det uden at holde op med det, du

gjorde fr.4. Hver gang en statistik forvrres en smule, s find hurtigt ud af hvor-

for, og afhjlp det.

Man styrer blot disse to faktorer: statistikken bedres, statistikken forvr-res. Gr noget ved statistikken, der bliver ringere, og man vil uundgeligtopdage, at der er foretaget en ndring i det omrde, hvor statistikken er blevetringere. En eller anden ndring er foretaget se hellere at f den ndring vk

fra linierne i en fart.


34/54

34

Tilstanden Overflod

Nr man har en streg p en graf, der gr stejlt op, er det Overflod. Om det

er stejlt op i n uge eller stejlt op fra dens foregende punkt, uge efter uge efteruge, s er det Overflod.

Nr man har en Overflod uanset hvordan man lavede den glder

Overflodsformlen.

Man skal anvende Overflodsformlen, ellers fr man vanskeligheder. En-

hver, der har at gre med Overflod, br gre sig flgende srkender ved den

klart.

Overflod er den mest flsomme tilstand, der findes. Sig at den er noget andet,

end den er, eller hndtr den anderledes end formlen siger, og det kan de-

lgge det hele for dig! Den er underligt nok den farligste af alle tilstande, p

den mde at fr man ikke je p den og anvender formlen, bliver man mast!

Erkend og hndtr den rigtigt, og det er som en rakettur.

Formlen for Overflod er:

1. konomisr. Nu er det frste, man skal gre i Overflod, at konomi-

sere; og dernst forvisse sig meget, meget grundigt om, at man ikke

kber noget, der er bundet op af nogle fremtidige forpligtelser over-

hovedet; kb ikke noget, som medfrer nogen fremtidige forpligtelser;

anst ingen, der giver nogen som helst fremtidige forpligtelser intet.

Det er alt sammen en del af det at konomisere; vr virkelig

tilbageholdende.

2. Betal alle regninger. F fat i alle de regninger, man p nogen mde

kan skrabe sammen alle vegne fra, hver en re man skylder vk til

nogen som helst noget steds, og betal dem.

3. Investr det resterende i servicefaciliteter; gr det lettere at levere.

4. Find ud af, hvad der forrsagede Overflodstilstanden, og forstrk det.


35/54

35

Overflodsformlen for aktiviteter:

Nr man ud fra en statistik, som mler ns aktiviteter, finder en Overflods-tilstand, og den ikke har noget at gre med pengesager, er dette formlen, mananvender.

1. Spar p undvendige eller adspredte aktiviteter, som ikke bidrog til den

nuvrende tilstand. Spar konomisk set ved at holde op med alt spild.2. F enhver handling til at vre af betydning og bliv ikke involveret i

nogen unyttige handlinger. Enhver ny handling skal bidrage og vreaf samme slags som de, der fr bidrog.

3. Konsolidr alt udbytte. Overalt, hvor vi har opnet udbytte, fastholdervi det. Slk ikke p tingene eller lad dem g ned ad bakke eller krei rutsjebane. Enhver fordel eller ethvert udbytte vi har opnet skal

fastholdes, f det til at fortstte.

4. Find selv ud af hvad der forrsagede tilstanden af Overflod i dit

umiddelbare omrde og forstrk det.

HSTEDE

GRNTSAGER

En brat forbedring eller strre rigelighed er et fingerpeg om tilstanden Overflod.


36/54

36

Tilstanden Power

En Power-statistik er en statistik p et meget hjt niveau; det er et helt nytomrde i en Normal-trend.

En Power-statistik er ikke bare en statistik, der bliver ved med at g stejltop i lang tid. Power er heller ikke bare en meget hj statistik. Power er ikkebaseret p, hvad der foregr inden for en enkelt uge. Power er en trend.

Definition: Power er en Normaltilstand i et stjernehjt niveau, der er s hjt,

at det uden for enhver tvivl er komplet overflod.

Det er en statistik, der er steget op p et helt nyt, fantastisk hjt niveau, som er

forblevet p det niveau og nu er p en Normal-trend oppe p det nye niveau.

Nr man arbejder p dette nye niveau, forekommer der mske et let dyk i

statistikken ind imellem. Men det er stadig Power.

Nr en person har opnet en fuldstndig overflod

af produktion, som intet kan bringe i fare,s eksisterer der en Power-tilstand.


37/54

37

Der findes endnu et datum af betydning, sfremt man vil erkende og forstdenne tilstand rigtigt:

Hvorfor kalder vi det Power?

Fordi der er en sdan overddig produktion dr, at momentane ophold ellerdyk ikke kan trkke den ned eller bringe dens overlevelse i fare.

Og det erpower.

Man kunne stille flgende sprgsml: Hvor meget arbejde kan n personudfre? eller Hvor mange mursten kan n murer lgge p n dag?

Naturligvis kan n person kun arbejde s og s mange timer p en dag.Han kan kun klare s og s meget individuel produktion p en dag. Men han

kan producere nok p en dag til at forsrge sig selv. Han kan f sin produktionop og ind i sdan en overddighed, at han kan tage fri et stykke tid. Dette af-hnger af hans effektivitet, og hvor kvik han er.

Ved et bestemt maksimum i Overflod vil han ramme det strste antal mur-sten, han kan n at lgge. Med velse og stigende effektivitet vil han kunneholde dette produktionsniveau i en Normal Operation.

Hvis han lgger s mange mursten, at ingen nogensinde vil drmme omat fyre ham ja, s er han i Power. Det er en Power-tilstand for en enkeltperson.

Power-formel:

1. Den frste lov i en Powertilstand er: Afbryd ikke forbindelser. Du kan

ikke bare forngte dine forbindelser. Det, du er ndt til at gre, er atvedkende dig ejerskab og ansvar for dine forbindelser.

2. Det frste, du m gre, er at lave en fortegnelse over dens linier. Og det

er den eneste mde, du nogensinde vil vre i stand til at afbryde for-

bindelser. S det frste, du skal gre i en Powertilstand, er at nedskrive

hele din post. Du har gjort det muligt for den nste, der kommer til, at

overtage tilstanden Power-Skift.

Hvis du ikke nedskriver hele din post, vil du hnge p en del af denstilling i umindelige tider, og et rs tid eller mere efter vil der stadig komme

nogen og sprge dig om den post, du bekldte.

3. Ansvaret ligger i at skrive det hele ned og f det overdraget til den,som skal tage sig af den fremover.

4. Gr alt, hvad du kan, for at posten kan bekldes.


38/54

38

Nr manovertager en

succesfuldstilling,

forekommertilstanden

Power-Skift.

Tilstanden Power-Skift:

Der findes kun to tilflde, der krver en aflser den meget succesfuldeog den meget mislykkede. Sikke en fornjelse det er at arve et par succesfuldestvler det er intet problem bare trd ned i dem og ingen opmrksomhedp at g. Hvis det var i en Normaltilstand, hvilket det normalt er, hvis nogen

bliver forfremmet ud af jobbet, s ndrer man bare ikke noget.

S hvis nogen nsker noget underskrevet, som forgngeren ikke under-skrev, s skriv det ikke under. Hold jnene bne, lr knebene og afhngigtaf hvor stor organisationen er se efter et stykke tid, hvordan den krer, ogkr den som en Normal operativ tilstand, hvis det ikke er noget helt andetend en Normal operativ tilstand.

G igennem njagtig de samme rutiner hver dag, som forgngeren gjorde.Underskriv intet, som han ikke ville underskrive, lav ikke om p en eneste ordre.


39/54

39

Gennemse det, som blev udstedt i den tidsperiode det er de ordrer, der stadiger gldende og f s djvelsk travlt med blot at sikre at disse ordrer udfres,og din virksomhed vil blive strre og strre.

Den, som trder ned i et par stvler efter en, der ikke klarede den en posti Krisetilstand, statistikkerne var get i bund, hvilket fik chefen fyret skalikke gre andet, nr han arver dem i Krise end blot at anvende formlen forden, hvilket er, reklamr jeblikkeligt!

Man overtager en ny post eller en kollapset post i Ikke-Eksistens. Men enigangvrende virksomhed overtages iflge Power-Skiftformlen.

Grundprincippet i tilstanden Power-Skift er at f studeret organisationen,

dens retningslinier, mnstre og aktiviteter og at undlade at udstede nogen ordrer,der ikke er rutine lav ikke om p noget, indfr ikke nye metoder. Skriv denstilling ned, som netop blev forladt. Hav hovedsageligt opmrksomheden pden post, som netop er taget over. Lr den nye post fr du gr noget.

Formlen for tilstanden Power-Skift er:

Nr du overtager en ny post, s lav ikke om p noget, fr du kender dit nyeomrde, der er i Power godt og grundigt.

Overtrdelse af Power-Skift

Man kan komme til at frembringe en Faretilstand, nr man ikke gennem-frer en Power-Skift-tilstand ordentligt.

Derfor skal de, som deltog i Power-Skiftet anvende Reparationsformlen forovertrdelse af Power-Skift:

1. Observr, sprg og lav en liste over det, der tidligere var succesfuldt iomrdet eller zonen, du styrer.

2. Observr og lav en liste over alle de ting, der tidligere ikke var succes-fulde i dit omrde.

3. F gang i de succesfulde tiltag.

4. Fjern de tiltag, der var uden succes.

5. Hold op med hektisk at prve at cope (klare den) eller at g i forsvar.

6. Kom tilbage i en struktur, der fungerer p en fornuftig mde.


40/54

40

ATFRDIGGRETILSTANDSFORMLER

Der er et flow i etiktilstandenes formler fra den ene til den nste, idet denene formels frste trin flger direkte efter den foregende formels sidste trin.

Men hvad gr man, hvis ns graf indikerer, at man har bevget sig entilstand op, fr man har fet en chance for at afslutte en formel? Dropper manbare den formel og begynder p den nste? Svaret er: Nej. Man gr den formelfrdig, man er begyndt p.

Her er et eksempel: En administrerende direktr undersger sine statistik-ker og opdager, at der er en Krise. Han srger jeblikkeligt for at komme igang med reklame-trinnet i Kriseformlen. S snart han er godt i gang med det,begynder han at lave om p sin arbejdsgang. Han fr nogle af sine salgsmedar-bejdere til at ve sig hver dag og stter tre nye medarbejdere ind i et af devigtige produktionsomrder.

Men fr han har fet en chance for at lave alle de resterende trin i Kriseform-len, bevger indkomst- og leveringsstatistikkerne sig op i Normaltilstand.

Hvad gr han? Jo, han er nu i en Normaltilstand iflge statistikkerne. MenNormalformlen vil ogs bevirke, at han fr afsluttet Kriseformlen, for i formlenfor Normal dropper man det, der ikke giver resultater og maser p med det,der gav resultater. Det, der gav resultater her, var Kriseformlen. Derfor kan den

administrerende direktr opn fortsat forbedring af grafen ved at frdiggreKriseformlen, da det, der skal gres i Kriseformlen, er det, der fik ham i Normal-tilstand s hurtigt. S han vil kre p med at f den gjort fuldstndigt frdigt.Det betyder ikke, at han stadig er i en Krisetilstand statistikkerne stiger nu,og den tilstand er Normal. Det er lidt af en mrkvrdighed.

Lad os som et andet eksempel antage, at en eller anden er i gang medFareformlen for en Underordnet. Personen gr trin for trin igennem procedurenog nedskriver sine overter og withholds og enhver kendt uetisk situation ogbegynder at anvende Frstedynamik-fareformlen. Men fr han fr afsluttet

formlen, stiger hans statistik. Det ville vre srdeles farligt for denne personikke at afslutte Fareformlen (f.eks. f udfrt trinnene i Fareformlen REORGA-NISR DIT LIV og FORMULR OG INDFR FAST POLICY).

Fordi ns statistikker stiger, fr man har gjort en formel frdig, er det ikkeensbetydende med, at man ikke kan g ind i den hjere tilstand, som nsstatistik nu viser. Hvis tidligere trin p formlen imidlertid ikke frdiggres,vil statistikkerne snart vre nede igen. S man er ndt til som i ovenstendeeksempler at frdiggre den tidligere formel, derefter frdiggre den nsteformel og fortstte ud fra det, ns graf dikterer.

Det er aldeles vitalt atfrdiggre en formel. Man njes ikke med at sige,hvad det er for en. Man gr denfrdig.


41/54

41

TILSTANDEUNDERIKKE-EKSISTENS

Der findes ogs mder at operere p under Ikke-Eksistens.

Tilstanden Belastning

Under Ikke-Eksistens findes den tilstand man kalder Belastning. Personener ophrt med blot at vre ikke-eksisterende som gruppemedlem og lignermere en fjende.

Den tilstand meddeler man, hvor nogen har udsat projekter, organisationereller andre aktiviteter for skdeslshed eller ondsindet og tilsigtet skade. Nrdet anses for ondsindet og tilsigtet, er det fordi der er udstedt ordrer, som gr ptvrs, eller fordi det er modsatrettet resten af gruppens hensigter og handlingereller det forml, som projektet eller organisationen har.

Belastningen kommer, nr man ikke holder sdan en person under opsyn,da vedkommende kan finde p at gre eller fortstte med at gre ting for atstoppe eller forhindre projektets eller organisationens fremgang. Den slagspersoner kan man ikke stole p. Disciplin eller tildeling af tilstande overdenne har ikke vret til nogen nytte. Personen har blot fortsat med at lave rodi det.

Tilstanden meddeles sdvanligvis, nr adskillige Faretilstande og Ikke-Eksistenstilstande har vret forsgt meddelt, eller nr man har opdaget etlangt uforandret adfrdsmnster.

Nr alle andre sger efter rsagen til, at post gr tabt, ville en sdan personi det skjulte fortstte med at lade brevene forsvinde.

Denne tilstand meddeles til gavn for andre, s de ikke begr den fejl at pnogen mde stole p personen.


42/54

42

En person er i tilstand af Belastning, nr han gr p tvrs af gruppens ordrer,hensigter og handlinger, og man ikke kan stole p ham.

Formlen for Belastning er:

1. Beslut hvem, der er ns venner.

2. Levr et effektivt slag mod fjenderne af den gruppe, man har foregi-

vet at vre del af, p trods af personlig fare.

3. Gr op for den skade, man har forvoldt, ved en personlig indsatslangt ud over det, der almindeligvis krves af et gruppemedlem.

4. Bed om at blive genoptaget i gruppen ved at sprge om lov hos hveraf de vrige medlemmer til at vre med igen, og genindtrd kunefter tilladelse fra et flertal, og hvis det bliver afvist, s gentag (2),(3) og (4) indtil man fr tilladelse til at vre gruppemedlem igen.


43/54

43

Tilstanden TvivlNr man ikke kan beslutte sig i forhold til en enkeltperson, en gruppe, en

organisation eller et projekt, eksisterer der en Tvivlstilstand.

Tvivlsformlen er:1. Informer dig rligt om den gruppes, projekts eller organisations faktiskehensigter og aktiviteter, idet du fejer alle fordomme og rygter til side.

2. Undersg den enkeltes, gruppens, projektets eller organisationensstatistikker.

3. Beslut p grundlag af det strste gode for det strste antal dynamikker,hvorvidt den br angribes, skades, undertrykkes, hjlpes eller ej.

4. Evaluer n selv eller ns egen gruppe, projekt eller organisation medhensyn til hensigter og ml.

5. Vurdr dine egne eller din gruppes, projekts eller organisationsstatistikker.6. G med i eller forbliv i eller hjlp den, som gr i retning af det strste

gode for det strste antal dynamikker, og meddel kendsgerningen benttil begge sider.

7. Gr alt, hvad der er muligt, for at forbedre aktiviteterne og statistik-kerne for den person, gruppe eller organisation, du er forblevet i ellerhar tilsluttet dig.

8. Fortst videre op gennem tilstandene i den nye gruppe, hvis du harskiftet side, eller op gennem tilstandene i den gruppe, du er forblevet i,hvis tvivlrdigheden har fet din status til at dale.

Hvis man ikke kantrffe en afgrelsei en situation, seksisterer der enTvivlstilstand.


44/54

44

Tilstanden Fjende

Nr en person er en erklret og kendt fjende af en person, en gruppe, et

projekt eller en organisation, eksisterer der en Fjendetilstand.

Formlen for Fjendetilstanden har kun t trin:

Find ud af, hvem du virkelig er.

FORTROLIGT

Destruktive handlinger vidner om en Fjendetilstand.


45/54

45

Tilstanden Forrderi

Forrderi defineres som svig efter tillid.

Formlen for Forrderitilstanden er helt korrekt og ngternt: Forst det,du er.

Man vil grusomt nok opdage at en person, som accepterer en post eller

en stilling, og derefter ikke fungerer som sdan, uundgeligt vil forstyrre eller

delgge en del af en organisation.

Ved ikke at vide, at han er _______________ (navnet p stillingen), begr han

faktisk forrderi.

Resultaterne af den slags kan man finde i historien. At undlade at vre dt,man har som job eller stilling, vil resultere i et tillidsbrud over for en gruppes

funktioner og forml.

Nsten alle organisatoriske forstyrrelser stammer fra dette ene faktum:

En person, som i en gruppe har accepteret en post, og som ikke ved, at han

er tildelt noget, han skal vre, eller udnvnt til at vre, er i Forrderi over

for gruppen.

Formlen for tilstanden Forrderi er:

Find ud af dt, du er.

Nogen, der svigterhvad angr debetroede pligter,

er i enForrderitilstand.


46/54

46

? ?

?

Tilfldig, nyttels

aktivitet udenrkelig produktionindikerer en

orvirringstilstand.

Tilstanden Forvirring

Den laveste tilstand er en Forvirringstilstand.

I en Forvirringstilstand vil personen eller omrdet vre i en tilstand aftilfldig bevgelse. Der vil ikke vre nogen virkelig produktion, kun uordeneller forvirring.

For at komme ud af Forvirring m man finde ud af, hvor man er.

Man kan se, at det opadgende forlb vil vre: i Forvirring, find ud af,hvor du er; i Forrderi, find ud af dt, du er; og for Fjendetilstanden, find udaf, hvem du er.

Forvirringsformlen er:

Find ud af, hvor du er.


47/54

47

Bemrk:Det er vigtigt, at den person, som er i Forvirring, fr opklaretdefinitionen p Forvirring. Dette gres, fr selve formlen pbegyndes.

Definitioner:

1. Ethvert st af faktorer eller omstndigheder, som ikke synes at havenogen umiddelbar lsning.

Mere generelt; en forvirring i dette univers er vilkrlig bevgelse. Hvis manstod i strk trafik, ville man sandsynligvis fle sig forvirret over al den bev-gelse, som suste rundt om n. Hvis man stod i et kraftigt stormvejr, hvor bladeog papirer flj forbi, ville man sandsynligvis vre forvirret. En forvirring kun-ne kaldes en ukontrolleret vilkrlighed.

Kun de, der i nogen grad kan styre denne vilkrlighed, kan hndtere for-virring. De, der ikke kan styre det, skaber faktisk forvirring.

En forvirring er kun en forvirring, s lnge alle partikler er i bevgelse.

En forvirring er kun en forvirring, s lnge ingen faktor er klart definereteller forstet.

Forvirring er den grundlggende rsag til dumhed.

2.Alt, hvad en forvirring er, er strmninger uden mnster. Partiklerne stder

sammen, springer vk fra hinanden og BLIVER I omrdet. Der er sledes ikkenogetprodukt og for at f et produkt skal noget strmme UD.

Tillgsformlen for Forvirringstilstanden er:

1. Lokalisering i det omrde, man er i.

Lokaliseringsauditering er en Scientologi teknik, der anvendes for atorientere personen og for at stte personen i kommunikation med sineomgivelser. Dette gres ved at udpege bestemte genstande og sige til personen:

Se p det/den___________ (genstand) og at anerkende personen, nr han hargjort dette. Genstandene kan omfatte ting som et tr, en bygning, en gade osv.Dette gres indtil personen er gladere og har fet en eller anden form forerkendelse.

Den fuldstndige teori om lokaliseringsauditering findes i hftet,Assister ved sygdom og skader.

2. At sammenligne hvor man er med andre steder, man har vret.

3. Gentag trin 1.


48/54

48

ANVENDELSE

AFTILSTANDEDet er livsvigtigt at indse, at tilstandsformlerne eksisterer. De er fastebestanddele af enhver aktivitet i det univers, vi befinder os i, og nu de erkommet frem, kan det betale sig at flge dem. De fjerner omkring 90% afrisikoen ved at drive virksomhed eller i ns egen konomi. De eneste variablefaktorer ligger i, hvor godt man bedmmer situationen, og hvor energisk mananvender formlerne.

Den korrekte anvendelse af den korrekte formel virker. Den virkerligegyldigt, hvor tosset den bliver anvendt, s lnge den rigtige formelanvendes og trinnenes prcise rkkeflge flges. Hvor godt man brugerformlerne viser sig udelukkende i den hastighed, man opnr ekspansion ellerbedring. Virkelig dygtig anvendelse viser sig i hurtig, stabil ekspansion. En slvanvendelse, forudsat den udfres korrekt, viser sig i langsommere ekspansion.Med andre ord behver man ikke at vre et stort geni for at anvende dem ellerfor at finde p de ndvendige ider i dem. Man skal kun finde den rigtige tilstand

og energisk anvende dens trin i den prcise rkkeflge. Jo smartere iderne er,des hurtigere er ekspansionen, det er alt. Ekspansionen eller fremgangen er isig selv uundgelig. Men hvis slvheden inkluderer at tilfje undvendige trin,vil man muligvis f fiasko. Og er man s dum, at man vurderer tilstandeneforkert og anvender en forkert formel og anvender den med trinnene i denforkerte rkkeflge, s har man sandelig ogs fortjent at f fiasko!

En anden ting, man br vide, er, at disse tilstande bde glder for et univers,en civilisation, en organisation, en del af en organisation eller en person.

Den sidste ting, man skal vide, er, at det at kende formlerne medfrer et ansvarfor at bruge dem. Ellers kunne man blive anklaget for overlagt selvmord! Forformlerne er de, som er beskrevet her. Og de virkersom magi.

Hvis man ikke kender disse formler eller ikke bruger dem, kommerekspansion til at afhnge af held eller skbne uanset hvor gode ider, manhar. s


49/54

49

PRAKTISKEVELSER

Her er nogle velser, der har at gre med gteskabet. Ved at udfre disse

velser kan du hjlpe dig selv til en bedre forstelse af, hvad gteskabetindeholder, og hvordan et gteskab kan forbedres.

1Tnk p et gtepar, du kender, og bestem, hvad de gr for at skabe deres

gteskab. Arbejder de begge p at bevare og skabe forholdet, eller gr

den ene, den anden, eller de begge mindre, end de burde? Tnk p andre

gtepar, du kender, eller observer dem direkte og prv at vurdere, hvor

meget parterne gr for at skabe deres forhold, indtil det er meget

virkeligt for dig, at et gteskab er noget, der skabes.

2Tnk p en situation, som du har set eller oplevet, hvor nogen fortsatte

med at skabe noget og derefter ophrte med at skabe det.

3Find nogen, der har gteskabelige problemer af en slags, og giv

vedkommende en hjlpende hnd ved at f ham eller hende at lse i det

mindste nogle af de data, du finder i dette materiale.

4Bestem en persons kommunikationsforsinkelse. Tag fat i en person og

stil vedkommende et simpelt sprgsml som f.eks. hvor mange dre er

der her i lokalet? eller hvad er datoen i dag?. Lg mrke til, hvor lang

tid det tager personen at besvare dit sprgsml. Afgr herudfra, om

personen har lang eller kort kommunikationsforsinkelse.


50/54

50

RESULTATERMEDATBRUGEDET

Nr man er udrustet med teknologienog vrktjerne for etik, der er udviklet afHubbard, kan fremgang og et bedre liv

blive et sprgsml om sikkerhed, ikkebare tilfldigheder eller held.

Til at illustrere etikteknologiensanvendelighed er lederen af Ung-domsdomstolen i Greensville i Alabamaet godt eksempel. Han bruger den til atresocialisere unge kriminelle. Statistikkerviser, at nsten alle unge, som starter enkriminel lbebane, forbliver kriminelleresten af deres liv. Men ved at bruge

Scientologis etikteknologi i sin rdgivningaf unge forbrydere, har denne mand opnetdet helt uhrte: 90 procent af de unge, hanhar rdgivet, vendte ikke tilbage til fngs-let efter deres lsladelse. Mere end 500unge mennesker, han har arbejdet med,har skrevet vidnesbyrd, der angiver deresbrug af etik som det, der har ndret deresliv for evigt.

IGrkenland blev en mand, der var underanklage for biltyveri, introduceret til

Scientologi etik. Han begyndte at anvende

dataene, tilstod alle sine forbrydelser oggav mange fremragende bidrag til samfun-det for at gre op for sine tidligereforbrydelser. Da mandens advokat fremlag-de vidnesbyrd om hans forbedrede opfrselog ganske nye vrdi som samfundsborger,afviste dommeren alle anklager i sagen.

Da en ung kvinde fra Californienbesgte sine forldre for frste gang i lang

tid, blev hun meget ked af at finde ud af, atde l i skilsmisseovervejelser. I stedet for atsidde og vente p at det skulle ske, brugtehun det, hun vidste om etikteknologi.

Jeg gik de forskellige tilstande og deres formler igennem med min far s vel somgrundlggende Scientologi data vedrrendeat skabe og forbedre et gteskab. Vi fastsloghans korrekte tilstand i omrdet, og han

anvendte dets formel med stor succes. Der-efter gennemgik jeg med min mor, hvordanhun kunne anvende etik p de vanskeligheder,hun stod over for i gteskabet. Hunerkendte, at hun tidligere havde opgivet atlse et konomisk problem, som min far gavanledning til, og besluttede sig for at lsedet. Da de frst kom i gang med at anvendeetikformlerne, lste de deres problemer, ogderes gteskab blev bedre og lykkeligere,end det havde vret i revis.

Ved at vre velbevandret i Scientologietik var en sydafrikansk samfundsfrivilligi stand til at bringe ro i et omrde, somvar blevet oprrt efter en rkke ulstetyverier.

Jeg gik i kommunikation med det barn,der var mistnkt for at stjle. Fordi jeggjorde det trygt for hende, fortalte hun migalt, hvad hun havde gjort. Vi fandt ud af,

Dennegraf viserresultaternei en gruppe,som anvendteetikteknologitil at gebredygtighedog produktion.

B R E D Y G T I G H E D

EFTER:

185%

forgelse

FR

P R O D U K T I V I T E T

EFTER:

162%

forgelse

ANVENDELSE AFETIKTEKNOLOGI

FR


51/54

51

hvad hun kunne gre for samfundet for atgre op for den skade, hun havde forvoldt, ogdet var hun glad for. Fordi tyverierne havde

foranlediget s meget ophidselse, samlede jegalle brnene (ca. halvfjerds), og den unge

pige stillede sig foran klassen og fortalte dem,hvad hun havde gjort. Jeg sagde til brnene,at efter mdet var der ikke noget med at pege

fingre ad hende. De lovede, at der ikke villeblive noget af den slags, og tilgav hende offi-

cielt. Jeg var en smule bekymret for, hvordanpigen ville fle sig tilpas efter mdet, men jeg fandt hende glad legende med nogle af deandre brn. Jeg fandt ogs ud af, at begge

pigens forldre var blevet drbt nogle f rtidligere, og da hun s ret s forsmt ud, traf

jeg foranstaltninger til at srge for, at der blevtaget sig bedre af hende. Forstyrrelserne igruppen var hndteret, og pigen fik mulighed

for at blive et gte medlem af sin gruppe.

En mand og hans familie startede etmbelfirma op i Los Angeles. Selvom destartede med ingenting, ekspanderedede lynhurtigt ved at anvende tilstands-formlerne.

Vi studerede og anvendte dataene omtilstande af Ron Hubbard og begyndte atanvende Ikke-Eksistensformlen efter bogen.

Da var det, miraklerne begyndte at ske. Vigede vores kommunikationslinier og pmindre end to mneder, havde to store fir-maer tilbudt os et ln p 350.000 kr. Vibevgede os op i Fare og anvendte denne

formel, derefter Krise og derefter Normal. Vi fortsatte med at anvende tilstandene efterbogen, og ekspanderede mere p et r, endnoget andet firma normalt gr i en periode

p 15 r eller mere. Vi var oven i kbet i

stand til at bne endnu en butik i vores fr-ste r! Vores ekspansion er stabil, fordi vianvender formlerne.

Ejeren af en stor restaurantkde brugerHubbards data om tilstandsformlerne til athjlpe sine ansatte med at blive rligeog etiske.

Jeg havde en ansat som stjal nogle

penge, og en anden som tillod, at en tog en pn sum. De blev begge degraderet, tildeltden korrekte etiktilstand og fik lov til atarbejde sig hele vejen tilbage til deres leder-

positioner ved at anvende tilstandsformlerne.En af dem er nu en succesfuld indehaver af en

filial, og den anden har nu en nglepositionsom leder. Havde det ikke vret for tilstands-

formlerne, ville jeg have mistet to vrdifuldefolk.


52/54

52

ORDLISTE

anerkende: atgive (nogen) en anerkendelse.Se ogs anerkendelse i denne ordliste.anerkendelse: noget, der bliver sagt ellergjort for at informere en anden om, at hansudtalelse eller handling er blevet bemrket,forstet og modtaget.auditering: en srlig form for personligrdgivning, der er enestende for Scientologi,som hjlper en person til at se p sinegen tilvrelse og forbedre sin evne til atst ansigt til ansigt med, hvad han er, oghvor han er. Auditering er en prcis oggennemsystematiseret aktivitet med eksakte

fremgangsmder.bank: reaktivt sind, den del af en persons sind,der fungerer p en total stimulus-respons basis(ved en bestemt impuls vil det automatiskgive en bestemt reaktion), der ikke er underpersonens viljekontrol og derfor udvertvang og magt over hans bevidsthed, forml,tanker, krop og handlinger. (En bank er etoplagringssted for information, som i tidligecomputere, hvor data blev oplagret i en gruppeeller rkker af hulkort kaldet en bank).determinisme: valgfrihed, evnen til at be-slutte, evnen til at afgre retningen af nshandlinger.etik: de handlinger, et individ plgger sigselv for at korrigere opfrsel eller en situation,han er indblandet i, som gr imod gruppensidealer og bedste interesser. Det er nogetpersonligt. Nr man er etisk eller har sin etikinde er det ud fra ns egen beslutning, ogdet gres af n selv.forbig: at g uden om den rigtige person ien kommandokde.gradient: en gradvis tilnrmelse til noget,skridt for skridt, trin for trin, hvor hvertskridt eller trin bliver lette at overkomme skomplicerede og svre aktiviteter til sidst

kan lres forholdsvis let. Udtrykket gradientanvendes ogs om hvert af trinene i sdan enfremgangsmde.justits: den handling, der foretages over foret individ af gruppen, nr han selv undladerat tage behrige skridt med hensyn til etik.kommunikation: en udveksling af idergennem rum mellem to personer.kommunikationslinie: den vej ad hvilkenkommunikation bevger sig fra en person tilen anden.lokaliseringsauditering: en form for proces,der hjlper en person med at orientere sig

og bringer ham i kommunikation med sineomgivelser.motivator: en aggressiv eller destruktivhandling, modtaget af personen selv eller eneller anden del af hans liv. Grunden til, atdet kaldes en motivator, er, fordi den hartendens til at tilskynde n til at give igen denmotiverer en ny overt-handling.overt-handling:en skadelig handling elleren overtrdelse af gruppens moralkodeks.En overt-handling er ikke bare det at skadenogen eller noget, det er en handling, hvorman undladerat gre eller grnoget, som

er det mindste gode for det mindste antalmennesker eller omrder af livet eller denstrste skade for det strste antal menneskereller omrder af livet.realitet: det, der ser ud til at eksistere. Realiteter grundlggende set en enighed; den gradaf enighed, der er opnet blandt folk. Det, vier enige om er virkeligt, er virkeligt.Scientologi: en anvendt religis filosofiudviklet af L. Ron Hubbard. Det er studietog hndteringen af nden i forhold til denselv, universer og andet liv. Ordet Scientologikommer fra det latinske ord scio, der betyder

vide og det grske ord logos, der betyderdet ord eller den ydre mde en indre tankeudtrykkes p, s den bliver gjort kendt.Scientologi betyder sledes viden om at vide.terminal: en person, et punkt eller en posi-tion, der kan modtage, videresende eller sendekommunikation.tilstand: en af de operations- eller eksistens-tilstande, som en organisation, dens dele elleret individ gr igennem. Hver tilstand har ennjagtig rkkeflge af trin, der kaldes enformel, som man kan bruge til at bevge sig fraden nuvrende tilstand til en anden tilstand,der ligger hjere og er mere for overlevelse.vren: tilstand af vren; eksistens. Vrenhenviser ogs til antagelsen eller valget af enform for identitet. Vren kan antages af en selv,eller den kan gives til n eller opns. Vrenkan for eksempel vre ns navn, profession,ns fysiske karakteristika, ns rolle i et spil disse kunne alle kaldes ns vren.withhold: en uudtalt, ikke omtalt overtr-delse af en moralkodeks, som en personer bundet af; en overt-handling, som enperson har gjort, som han eller hun ikketaler om. Ethvert withhold kommer efterenovert-handling.


53/54

53

OM

L. RON

HUBBARD

on blev fdt i Tilden, Nebraska,den 13. marts 1911. Han begyndte

sine opdagelser i en tidlig alder oggik fuldstndigt op i sine medmennesker.Allerede som nittenrig havde han rejstover 400.000 km og havde undersgt kulturerp Java, i Japan, Indien og Filippinerne.

Da Ron vendte tilbage til USA i 1929,genoptog han sin formelle uddannelse ogstuderede matematik, ingenirvidenskabog det dengang nye emne atomfysik; alleemnerne gav ham vigtige redskaber til hansfortsatte forskning. Hubbard begyndte sinforfatterkarriere i begyndelsen af 1930ernefor at finansiere sin forskning, og han blevsnart en af de mest lste forfattere afpopulrlitteratur. Men han holdt sig altidsit vigtigste ml for je og fortsatte sinprimre forskningsretning med omfattenderejser og ekspeditioner.

Da USA trdte ind i Anden Verdenskrig,

gik han ind i den amerikanske flde somljtnant og tjente som orlogskaptajn pkorvetter til at bekmpe ubde. I 1945 varhan delvist blind og lam efter skader hanhavde pdraget sig under kamphandlinger og blev erklret permanent handicappet.Ved at bruge sine egne teorier om sindet varhan imidlertid i stand til at hjlpe ikke blotsine soldaterkammerater, men ogs sigselv; han genvandt et godt helbred.

Efter yderligere fem rs intensivforskning, blev Rons opdagelser prsenteret

for verden i bogen Dianetik: Den modernevidenskab om mental sundhed. Som den

frste populre hndbog om detmenneskelige sind skrevet direkte tilmanden p gaden blevDianetikbegyndelsentil en ny ra med hb for menneskehedenog en ny fase i forfatterens liv. Han stoppededog ikke sin forskning, og mens det enegennembrud efter det andet stadig blevomhyggeligt og systematisk nedskrevet islutningen af 1951, blev en anvendt religisfilosofi, Scientologi, fdt.

Fordi Scientologi forklarer livet somhelhed, er der ingen side af mennesketseksistens, som L. Ron Hubbards efter-flgende arbejde ikke berrte. Hans boplvar nu skiftevis i USA og England, og hansfortsatte forskning gav lsninger p socialedrligdomme som faldende uddannelses-mssige standarder og det omsiggribendenarkotikamisbrug.

Alt i alt fylder L. Ron Hubbards arbejderom Scientologi og Dianetik 40 millionerord fordelt p bndforelsninger, bger oghfter. Tilsammen udgr disse det, der erefterladt efter en livstid, som varede til den24. januar 1986. Men historien er ikke slutmed L. Ron Hubbards bortgang; for med100 millioner af hans bger i omlb ogmillioner af mennesker, som dagligt brugerhans teknologi til at forbedre tilvrelsen,

kan det i sandhed siges, at verden fortsatikke har en bedre ven.

R


54/54

NEW ERA Publications International ApSStore Kongensgade 53, 1264 Kbenhavn K

ISBN 87-7968-304-5 2001 L. Ron Hubbard Library. Alle rettigheder forbeholdt.

Enhver uautoriseret kopiering, oversttelse, duplikering,import eller distribution, helt eller delvis, p hvilken som helst

mde, herunder elektronisk kopiering, oplagring elleroverfrsel, er en overtrdelse af gldende love.

Scientologi, Dianetik, Celebrity Centre, L. Ron Hubbard, Flag,Freewinds, L. Ron Hubbard underskriften, Scientologi korset

(afrundet) og Scientologi korset (spidst) er vare- ogservicemrker, der ejes af Religious Technology Center og

bruges med dets tilladelse.

NEW ERA er et vare- og servicemrke.Bridge Publications, Inc. er et registreret vare- og servicemrke i

Californien og ejes af Bridge Publications, Inc.

Trykt i Danmark

DANISH EDITION

E L RON HUBBARD blik i

etik og tilstandene

Documents